Nyt hovedbibliotek i Albertslund

Supervision – en fremmed fugl i biblioteksverdenen

RFID – En skeptikers tanker...

Erfaringer fra Projektleder2

Aktualiteten der blev væk - musikbiblioteket i en karenstid

TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

En Fælles Fremtid (Rudersdal set fra Søllerød)

Når lige børn skal lege (Rudersdal set fra Birkerød)

Fusionstoget ruller (Frederiksværk og Hundested)

Kommunesammenlægning (Stenløse og Ølstykke)

Nyt hovedbibliotek i Albertslund

Supervision – en fremmed fugl i biblioteksverdenen

RFID – En skeptikers tanker...

Erfaringer fra Projektleder2

Aktualiteten der blev væk - musikbiblioteket i en karenstid

TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

En Fælles Fremtid (Rudersdal set fra Søllerød)

Når lige børn skal lege (Rudersdal set fra Birkerød)

Fusionstoget ruller (Frederiksværk og Hundested)

Kommunesammenlægning (Stenløse og Ølstykke)

Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

Marts 2OO5Marts 2OO5

2 3LEDERKLs trafiktælling i 21 store og små biblioteker

landet over giver et indblik i, hvor længe brugerne

opholder sig på biblioteket, og hvad de foretager

sig.

Cirka halvdelen af bibliotekets brugere forlader

biblioteket som besøgende – det vil sige uden at

have foretaget lån. De besøgende opholder sig

generelt længere tid på biblioteket end lånerne.

På biblioteksledermødet i februar diskuterede

vi – med udgangspunkt i et oplæg om brugerun-

dersøgelser af lektor på Danmarks Biblioteksskole

Niels Ole Pors – netop KLs trafikundersøgelse.

Niels Ole Pors havde i forbindelse med en evalu-

ering af KLs trafiktælling fået en henvendelse fra

tidligere bibliotekschef Jan Østergaard Berthelsen,

som mindede om, at der var foretaget en lignede

undersøgelse i forbindelse med Bibliotekskom-

missionen i slutningen af 70’erne, og at de var

kommet frem til nøjagtig samme resultat. Nemlig

at brugerne benytter biblioteket forskelligt og ofte

som værested, kulturhus eller mødested. Halv-

delen af brugerne lånte ikke materialer hjem fra

biblioteket.

I 2004 skabte KLs trafiktælling stor debat – på

trods af at den præsenterer os for viden, vi alle-

rede har haft i 25 år! Brugerne benytter biblioteket

til mange ting – ikke kun til at låne bøger.

Men på trods af undersøgelser fra 70’erne og i

dag peger på, at brugernes adfærd er meget for-

skellig, så er bibliotekerne i forbavsende høj grad

indrettet, som de altid har været indrettet – som

boghuse. Endeløse rækker af reoler fyldt med

bøger. Dette på trods af, at en betragtelig del af

faglitteraturen i 2005 nu er tilgængelig online via

nettet og licenser, samt 10 års faglig debat om lige-

stilling af alle medier og biblioteket som kulturelt

fyrtårn.

Brug brugernes ændrede adfærd!Af kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.bibnet.dk

Men hvorfor tøver vi med at indrette os efter

brugernes adfærd og behov? Hvorfor bygger vi

nye biblioteker med bøgerne i centrum på trods af

undersøgelsernes klare konklusioner om bruger-

nes mangefacetteret brug af biblioteket?

En del af forklaringen ligger gemt i en faglig

tradition for at gemme, katalogisere og systema-

tisere den fysiske viden – ikke smide bøger og

viden ud. En anden del af forklaringen har været,

at det i en periode har været nødvendigt at sikre

både en virtuel og fysisk adgang til viden – idet

man ikke vidste hvor hurtigt udviklingen gik og

hvor den teknisk bevægede sig hen. Kom nu hele

Contemporary Authors online eller hvad?

Tiden er efter min mening mere end moden til at

sprænge de fysiske rammer og rive bogtårnene

ned. Skabe plads til kulturhuset og værestedet ved

at kassere nogle af de materialer, som ikke har

været i brug det sidste års tid, eller måske for de

lidt mere forsigtige alle materialerne, som ikke har

været udlånt de sidste 2 år.

Vi skal bruge den massive kompetenceudvik-

ling vi har oparbejdet i form af viden om internet-

tet og licenser og al den formidlingsviden vi har

øst ud over hundredvis af hjemmesider. Og vi skal

arbejde videre med at udvikle bibliotekerne til

kulturhuse med debat, foredrag, kunst, læseklub-

ber, teater og musik i form af optræden, work-

shops, undervisning m.m. Bibliotekerne skal i

endnu højere grad være attraktive mødesteder for

alle borgere.

Vi skal skabe fremtidens bibliotekshybrid med

plads til kultur, møder mellem mennesker og

informationsteknologi. Vi skal lave et bibliotek

som spejler brugernes ønsker og adfærd!

Nyt hovedbibliotek i Albertslund ................................................................. 4

Supervision – en fremmed fugl i biblioteksverdenen ...................................... 6

RFID – en skeptikers tanker ......................................................................... 8

TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

En Fælles Fremtid ................................................................................. 9

(Rudersdal set fra Søllerød)

Når lige børn skal lege ........................................................................... 12

(Rudersdal set fra Birkerød)

Fusionstoget ruller ................................................................................ 14

(Frederiksværk og Hundested)

Kommunesammenlægning ..................................................................... 16

(Stenløse og Ølstykke)

Erfaringer fra Projektleder2 ........................................................................ 18

Aktualiteten der blev væk .......................................................................... 19

Indhold

4 5

fremskudt lavere bygningsparti med balkon mod

syd, to store vinduespartier mod henholdsvis syd

og nord samt 13 tværgående bånd med ovenlys og

en helt ny facadebeklædning og -profil bidrager til

at give bygningen et markant, helstøbt og særligt

arkitektonisk udtryk. Inspirationen til de tværgå-

ende bånd med ovenlys er hentet fra industriens

store bygninger, og efter adskillige computerbereg-

ninger og papmodeller fandt arkitekter og ingeniø-

rer ud af, hvordan sollyset kunne styres i ovenlys

og facadepartier. Rummet fremstår rent, dvs.

renset for tekniske installationer, og det tidligere

fritliggende ventilationsanlæg er forsvundet og er

erstattet af et ventilationssystem, der bygger på

naturlig og hybrid ventilation.

De store vinduespartier giver mulighed for

udkig over henholdsvis rådhussøen mod nord og

parkområdet mod syd, og de mange store oven-

lys sikrer et godt og blændingsfrit dagslys i hele

biblioteket. Publikumsområderne fremstår med

nyt inventar, som er udviklet specielt til det nye

hovedbibliotek.

Visioner for indretningen

Ved indretningen af udlåns- og kontorområderne

blev der taget udgangspunkt i tre overordnede

aspekter.

Formidlingsrummet. Begrebet dækker dels de

traditionelle udlånsafdelinger, dels formidlingen

Hovedbiblioteket i Albertslund blev bygget i

1973. Der var tale om et typisk halvfjerdserbyg-

geri med fladt tag, forholdsvis små vinduespartier

og fritliggende tekniske installationer. Et utæt tag

med skimmelsvamp, utilstrækkelig isolering og et

utidssvarende ventilationssystem gjorde det nød-

vendigt at gennemføre en gennemgribende reno-

vering, og i praksis har der været tale om at opføre

et helt nyt hus på fundamentet af det gamle.

Det nye hus – inspirationen kommer fra industribygninger

Ved projekteringen af det nye hovedbibliotek var

ambitionen at skabe et bygningsmæssigt udtryk

og et biblioteksrum, der funktionelt og æstetisk

kunne leve op til selv de mest ambitiøse forestil-

linger om, hvad fremtidens folkebibliotek skal

kunne tilbyde.

Tre overordnede bygningsmæssige forhold blev

prioriteret ved projekteringen:

1) Mere dagslys til udlånsrummet og kontorerne

2) Bedre indeklima, herunder anden form for ven-

tilationssystem

3) Sammenhæng og overskuelighed i det rumlige

udtryk

Biblioteket har stort set samme grundplan som

tidligere, i alt ca. 3000 m2, inkl. depoter mv. En

mindre udvidelse på 100 m2 mod sydvest, et

Nyt hovedbibliotek i Albertslund – lys og overskuelighedAf stadsbibliotekar Niels Dejgaard, niels.dejgaard@albertslundbib.dk

af elektroniske tjenester og medier via bibliotekets

hjemmeside. Det fysiske formidlingsrum (udlån,

læsesal mv.) er et stort rum, som ved hjælp af

reoler og øvrigt møblement, er funktionsopdelt.

I realiteten er der skabt et stort et-rumsbibliotek.

Der er ingen faste skillevægge mellem de forskel-

lige publikumsafdelinger, og 4 betjenings-øer er

placeret på en måde, så man relativt let kan have

kontakt med hinanden.

Et stort multirum placeret centralt i midten af

biblioteket giver mulighed for at leve op til ambiti-

onen om flere og mere afvekslende arrangementer

og udstillinger.

Praksisrummet. Begrebet dækker de særlige mulig-

heder, som studerende og andre, der dels bruger

biblioteket som læringssted, dels har brug for

særlige studiefaciliteter, tilbydes.

To nye møde- og undervisningsrum (hvoraf

kun det ene pt. er færdigt) og et stort studierum

med plads til 8 personer giver mulighed for at

tilbyde brugerne undervisning i nye medier, net-

tjenester og virtuelle materialesamlinger.

Albertslund Kommune, Henning Larsens Tegnestue, COWI og Albertslund Bibliotek gen-nemførte fra juni 2003 til september 2004 en gennemgribende renovering af hovedbib-lioteket i Albertslund. Pris 42 mio. kr. Indretning og skiltning er udført af Albertslund Bibliotek i et samarbejde med arkitekt Frans Drewniak fra Henning Larsens Tegnestue, Kirsten Brandt Jørgensen fra BCI, PO-Inventar og arkitekt Nils Grunnet. Pris 4,5 mio. kr.

Det administrative rum. Begrebet refererer til

bibliotekets bagland, kontorområderne. I det nye

bibliotek er kontorerne indrettet som storrums-

kontorer placeret i hver sin ende af bygningen

mhp. at give plads til et stort sammenhængende

formidlingsrum – udlånet. Med denne form for

indretning er det muligt at arbejde mere fleksibelt

med kontorindretningen, og indretningen kan let

ændres i forhold til de opgaver, der skal løses.

Serviceprofilen

I forhold til den vifte af serviceydelser, som bib-

lioteket tidligere tilbød, er der sket tilpasninger og

justeringer. Der er etableret væsentligt flere IT- og

studiearbejdspladser til publikum, en ny centralt

placeret informations-ø giver brugerne hurtig

information om bibliotekets mange tilbud, og ved

hjælp af selvbetjeningsautomater kan publikum

udnotere til sig selv. Der er tilført arrangements-

området flere timer, og der er anskaffet talesynte-

semaskine til læsehandicappede. Biblioteksrum-

met er forberedt for trådløst netværk, brugerne

kan vælge at få besked fra biblioteket via SMS, og

der er indført søndagsåbning. Der er oprettet et

særligt miljøhjørne i tilknytning til ForbrugerINFO-

punkt.

De organisatoriske ændringer

De vigtigste organisatoriske ændringer vedrører

etableringen af en stor fællesskranke for børn,

voksne og musik, opstillingen af udlånsautomater

samt oprettelsen af den ovenfor nævnte informa-

tions-ø, der bemandes med kontorpersonale.

Fremtiden

I perioden 2005 – 2008 forventes det, at Alberts-

lund Kommune færdiggør renoveringen af hele

Albertslundhuset. I den forbindelse påtænkes det

at flytte bibliotekets udlånsekspedition ned i stue-

plan og at etablere en fælles kulturel borgerser-

vice, så der fra et centralt placeret indgangsparti

skabes øget adgang til en bredere vifte af kultu-

relle tilbud.

6 7

jekt, jeg havde sat i gang i Københavnsområdet.

Udtalelsen forekommer mig at være et udtryk

for, at mange simpelthen ikke er klar over, hvad

supervision er og indebærer. Vedkommende havde

nærmest set 1984/big brother for sig. Efter ind-

lægget forstod hun, dels hvad supervision i

virkeligheden drejede sig om, dels dets

brugbarhed, når eksterne og interne

problemer skal løses i en organi-

sation.

Den ”ydre” årsag til

supervisionsprojektet

var den stigende uro

på biblioteker

med mange

etniske

minoriteter

(børn og unge).

Den ”indre” årsag

var de mange meldinger

om, at personalet på de

biblioteker, hvor problemerne

var størst, følte sig pressede og

truede både verbalt og fysisk. Det

psykiske arbejdsmiljø var i bund. Super-

visionsprojektet kom op at stå i Køben-

havnsområdet, hvor fire biblioteker, der alle

var konfronteret med og over lang tid havde kendt

til uroproblemerne, deltog. Gruppen bestod både

af bibliotekarer og kontoransatte, i alt 12 personer.

Ahmet Demir cand.pæd. og leder af institutio-

nen ”Blæksprutten ” i Avedøre blev udpeget som

supervisor.

Formålet med projektet var

• At ruste bibliotekspersonalet til at håndtere

uroproblemer, således at ikke unødvendig mange

I biblioteksverdenen beskæftiger man sig ikke

meget med supervision og coaching. Imidlertid er

der i de senere år opstået problemer, som biblio-

tekspersonalet har haft svært ved at tackle. Det

gælder f.eks. uroproblemer – især forårsaget af

vore unge brugere blandt de etniske minoriteter.

Her har de faglige kompetencer ikke været til-

strækkelige. Et andet aspekt, nemlig de personlige

kompetencer kom i centrum.

Også i relation til interne organisatoriske aspek-

ter synes det vigtigt at kunne skelne mellem de

professionelle og personlige roller. Det gælder bl.a.

når talen falder på projektarbejde. Et element,

som i stadig højere grad naturligt indgår i biblio-

teksarbejdet. Eller omstillingsparatheden, som

ligeledes er en central del af hverdagen i dagens

biblioteksvæsen.

Supervision og coaching er redskaber, der

netop kan anvendes i processer af ovenstående

art, hvor en konflikt mellem den professionelle og

personlige kompetence er på spil.

Jeg synes, at det ville være spændende og

gavnligt, hvis disse to ”arbejdsredskaber” i højere

grad blev anvendt i biblioteksverdenen. Kend-

skabet til supervision og coaching burde ikke

kun omfatte ledere og projektmagere, som stifter

bekendtskab med det på de kurser, som de nød-

vendigvis deltager i. Det burde udbredes til mange

flere!

Supervisionsprojektet i forbindelse med uroproblemer

”Jeg troede, at supervision var noget med, at man

sad og overvågede hinanden”, lød det fra en bibli-

oteksstuderende, som deltog i en temadag i Viborg

om uroproblemer og konflikthåndtering. En tema-

dag, hvor jeg holdt oplæg om det supervisionspro-

Supervision – en fremmed fugl i biblioteksverdenenAf Marianne Ellert, konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter, netværk 1,

mae@albertslundbib.dk

kræfter blev brugt på at opretholde ro og orden.

• At få nogle redskaber til at etablere en anden og

mere positiv kontakt med de biblioteksbrugere,

der skabte problemer.

• At etablere netværksdannelse på tværs af biblio-

teker.

Forløbet strakte sig over fire gange à tre timer.

Det vekslede mellem supervision, rundbordssam-

taler og oplæg fra supervisor. Hver gang tog vi

udgangspunkt i nogle konkrete problemstillinger,

som én af deltagerne tog op. Supervisor spurgte

ind til problemet, således at deltagerne fik

mulighed for at formulere, hvor kernen i

problemet lå. Denne proces, hvor delta-

gerne besvarede supervisors spørgs-

mål, udgjorde en slags hjælp til

selvhjælp, idet de deltagende

på sæt og vis selv pegede

på eller kom frem til

nogle løsningsmo-

deller.

Udover at

deltagerne

hver især på

skift blev super-

viseret holdt Ahmet

Demir et oplæg. Det,

der skabte mest debat og

som deltagerne hele tiden

kredsede om, var oplægget om

at afklare sig internt på sin arbejds-

plads. Det var helt tydeligt ét af de

ømtålelige punkter.

Ved afslutningen blev projektet evalueret

mundtligt og skriftligt. Sidstnævnte i form af et

spørgeskema, som blev sendt til deltagerne umid-

delbart efter forløbet. Besvarelserne viste, at

stort set alle var tilfredse både med rammerne og

indholdet. Ikke mindst havde det været en fordel,

at flere biblioteker deltog. At alle problemer blev

elimineret er naturligvis ikke tilfældet, men flere

fik nogle nyttige værktøjer at gå videre med.

Supervision som begreb og hvorfor det kan anvendes i bibliotekssammenhænge?

I modsætning til andre sektorer har bibliotekerne,

som nævnt ovenfor ikke mange erfaringer med

supervision. Det har været prøvet sporadisk på

nogle biblioteker, hvor der har været uroproblemer

med unge af anden etnisk herkomst. På mange

biblioteker har der været arrangeret personalemø-

der med dette som hovedtema, undertiden med

en oplægsholder, der kunne levere nogle gode råd

om konflikthåndtering. Men hvor et møde af den

art kan give et fingerpeg om hvordan man tackler

problemer, går supervision et spadestik dybere

ned og kommer på en helt anden måde bagved

problemerne.

Derudover kan det være velgørende at have én

udefra som ikke er part i sagen, men alligevel har

et så tilpas kendskab til de problemer, der bliver

rejst, at han er i stand til at spore deltagerne ind

til problemets kerne.

Med supervisionsprojektet blev en arbejdsmo-

del afprøvet, som involverede flere biblioteker.

Man kan sagtens forestille sig en anden model,

hvor ét bibliotek laver et lignende forløb, således

at personalet efterfølgende sammen kan afprøve i

praksis, det de har lært.

En tredje model kunne være en supervision

eller coaching i situationen, hvor supervisor er

den berømte flue på væggen, som registrerer,

hvordan personalet tackler en almindelig lånereks-

pedition eller en konfrontation i forbindelse med

uroproblemer.

I Gentofte har man i voksenafdelingen planlagt

at få en coach til at overvære de ekspeditioner bib-

liotekarerne har på en vagt.

Nogle af de erfaringer, der allerede er og som

bliver gjort, kan måske danne grundlag for at få

åbnet mere op for supervision og coaching.

Den rapport, som jeg har udarbejdet om supervi-

sionsprojektet kan læses på www.forbindelser.dk

– et elektronisk tidsskrift, som er redigeret af Hans

Elbeshausen, Danmarks Biblioteksskole. I samme

tidsskrift har Ahmet Demir skrevet en artikel om

supervision.

8 9

undervejs, men indtil den er klar, vil hver ny RFID

installation være forskellig. Hver leverandør, sit

system. Endelig er der stadig en del tekniske pro-

blemer med RFID i biblioteker. Det er ting såsom

at finde de bedst egnede læsere, hvor stærke

læserne skal være (det nytter jo ikke at fru Jensen,

udlåner både de materialer hun har i hånden, og

dem hr. Hansen, bag hende i køen, står med).

Cd’er/dvd’er er specielt problematiske, for her

lægger man en radioantenne på en metalskive.

Og som bekendt, så er metal og radiobølger ikke

særligt gode venner. Med andre ord, det er eks-

tremt vigtigt at få dem placeret så de ikke skygger

for hinanden. Det kræver særlige kassetter, korrekt

procedure ved udlån/aflevering, og læsere, der

kan håndtere disse vanskelige medier.

Disse og en række yderligere praktiske pro-

blemer, arbejdes der stadig med. Nogle få pione-

rer kæmper med teknologien, og finder derved

løsninger på problemerne. Men det koster tid og

penge. Og RF tag’s er dyre. Man ser idag forsøg

på hybridløsninger (chips og stregkoder i samme

materialebestand) for at undgå at skulle forsyne

alle materialer med RF tag’s, men jeg er overbe-

vist om at sammenblandingen af to så forskellige

måder at registrere materiale på, giver flere proble-

mer end det løser. Skal man foretage et skift, bør

det være et rent snit. Med andre ord, hele biblio-

tekets materialestand skal overgå til RFID.

Er RFID moden? Nej! Det er stadig en stor og

kostbar opgave at få RFID til at fungere i et eksi-

sterende bibliotek. En opgave som et provinsbib-

liotek har svært ved at løfte.

Jeg tror så bestemt at RFID har en stor fremtid

på de danske biblioteker, men lad os nu få styr

på teknologien. Lad os få fastlagt en standard, så

vi arbejder i samme retning. Og lad os så få gen-

nemført et tiltrængt teknologiskifte over en kort

årrække.

Lad os lige få styr på hvad RFID i grunden er:

RFID betyder ”Radio Frequency Identification”

hvilket frit oversat betyder noget i retning af

”identifikation vha. radiobølger”.

Et materiales id-nummer er gemt i en lille chip

som, sammen med en antenne, er påsat mate-

rialet der skal udlånes. Chippen opsamler strøm

vha. antennen. Og når chippen får strøm, kan en

radiosender/modtager læse eller skrive chippens

informationer (id-nummer, faustnummer, tyveri-

sikring osv.)

Fidusen ved RFID er at man kan aflæse mate-

rialets id-nummer på afstand, blot ved at lægge et

eller flere materialer i nærheden af en læser. Og

man behøver ikke engang at vende materialerne

på en bestemt måde. Det er nemt for lånerne, og

en gevinst er at man kan forsyne alt der indgår

i et sammensat materiale med RF tag’s, herved

sikres man imod udlån/aflevering af ukomplet-

te materialer. Herudover er det såmænd ikke så

meget anderledes end stregkoder.

RFID er i bibliotekssammenhæng en ny tek-

nologi. Men andre steder har RFID været brugt

længe. De fleste herhjemme kender en Brobizz,

den virker på nøjagtigt samme måde. RFID fun-

gerer fint. Og er efterhånden en gennemprøvet

teknologi. Problemet er, at der ikke er enighed om

hvordan RFID systemerne skal bygges for at fun-

gere på et bibliotek, og det betyder at materialer

fra ét bibliotek, ikke umiddelbart kan bruges på et

andet bibliotek. Selvom begge benytter RFID. Og

det er uheldigt. Det er et faktum at mængderne af

interurbanlån stiger.

Tænk hvis der ikke var enighed om hvordan

poster i Danbib skulle se ud. Hvis oplysninger om

en bog kunne hentes fra 3 forskellige databaser og

hvis man i ekspeditionerne skulle have 4 forskel-

lige læsere for at kunne registrere materialerne.

Den gode nyhed er, at en RFID standard er

RFID – en skeptikers tanker...Af Henrik Witt-Hansen, kontorassistent/system administrator, Værløse Bibliotekerne, hwh@vaerloese.dk

En Fælles Fremtid

TEMA: Komm

unalreformen og bibliotekerne

Rudersdal set fra Søllerød

Redaktionsudvalget har bedt udvalgte biblioteksledere om at besvare følgende spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen og dens betydning for bibliotekerne.

• Hvor langt er bibliotekerne kommet i processen med sammenlægningen?• Hvad har I størst fokus på lige nu?• Hvordan påvirker sammenlægningen organisations daglige liv og opgaver?• Hvordan reagerer borgerne/brugerne på planerne om sammenlægningerne?

Af Marianne Aastrup, Bibliotekerne i Søllerød, maa@sollerod.dk

To sæt værdier og traditioner

Sammenlægningen af Birkerød og Søllerød kom-

muner er et frivilligt projekt. Begge kommuner

er over de indbyggertal på henholdsvis 20.000

og 30.000, der er nævnt i Folketingets aftale om

struktur. Men de to kommunalbestyrelser har

været enige om, at vi står bedre rustet til frem-

tidens opgaver og udfordringer, når vi slår os

sammen.

Frivilligheden betyder, at vi kan gå åbent ind i

processen. Vores fælles opgave bliver at finde det

bedste af de to sæt gode værdier og traditioner og

bringe dem med videre til Rudersdal Kommune og

dermed ”Rudersdal Bibliotekerne”, som jeg til-

lader mig ganske uformelt at kalde den fremtidige

fælles biblioteksvirksomhed.

Her i 2005 tager vi fat på det konkrete arbejde

med at forberede sammenlægningen af de to kom-

muner. Jeg glæder mig, for det er en utrolig spæn-

dende opgave, som skal lykkes godt. Men det er

også en kolossalt stor opgave. Og den kommer til

at involvere alle ansatte.

Borgerne i centrum

Sammenlægningen er først og fremmest et stort

politisk projekt, hvor målet er at sikre borgerne

i den nye Rudersdal Kommune den bedst mulige

service med udgangspunkt i borgernes behov.

Sammenlægningen sker for at udvikle servicen

til borgerne med udgangspunkt i ”mest og bedst

muligt for pengene”. Når vi i den kommende tid

går i gang med at beskrive, analysere og forholde

os til, hvordan opgaverne skal løses i ”Rudersdal

Bibliotekerne”, skal vi fastholde fokus på borgerne

i vores valg af løsninger.

Kommunikation og inddragelse – medarbejdere og proces i centrum

De næste år vil være præget af omstillinger og

forandringer, og der vil blive stillet store krav

til os alle, medarbejdere og ledere. Udover selve

sammenlægningen af de to kommuner og biblio-

teksvirksomheder er en del af projektet også at få

effektiviseret og rationaliseret vores arbejdsgange,

og der skal træffes en række valg, som kan skabe

usikkerhed og bekymring blandt både ledere og

medarbejdere. Derfor skal vi i processen bruge alle

de personalepolitiske redskaber, som vi mener kan

være med til at sikre, at processen kommer til at

forløbe på en ordentlig måde.

Vi skal være åbne og ærlige om den proces, vi

er i gang med, og her er det vigtigt med informa-

tion indad til i virksomheden, så alle har mulighed

for at følge de store linier i udviklingen.

10 111O

TEMA: Komm

unalreformen og bibliotekerne

Vi skal bruge MED-udvalget og andre orien-

teringsfora til den mere konkrete kommunika-

tion om, hvad der kommer til at ske. Og vi skal

tage vare om de bekymringer og overvejelser, de

enkelte medarbejdere må have.

NU – lige før det går løs…

Forud for beslutningen om sammenlægning er

der foretaget et omfattende analysearbejde som

resulterede i rapporten ”En Fælles Fremtid”. Der er

formuleret fælles regler for takt og tone og meget

mere. Senest er der udarbejdet forslag til plan for

sammenlægningsprocessen i 2005. Søllerød Kom-

munalbestyrelse har behandlet denne og givet

borgmester Erik Fabrin bemyndigelse til at gå

videre med arbejdet ud fra dette forslag. Birkerød

Byråd forventes at tage stilling til forslaget den 23.

februar 2005.

Forslaget for sammenlægningsprocessen indehol-

der:

• Forslag til administrativ organisationsmodel i

Rudersdal Kommune

• Styring af processen:

– Politisk styregruppe, de 2 borgmestre

– Administrativ styregruppe, de 2 kommunaldi-

rektører

– En række projektgrupper samt undergrupper

med konkrete og afgrænsede opgaver

• Tidsplan for projektgruppernes arbejde

– Udarbejdelse af kommissorium (februar/

marts)

– Statusfase. Beskrivelse af virksomhederne og

de opgaver de løser herunder identifikation af

ligheder og forskelle (marts-maj)

– Forslagsfase. Forslag til fremtidig løsning af

opgaverne herunder afgrænsning af virksom-

hedens opgaver, bemanding og organisering

indenfor området, effektiviserings- og rationa-

liseringsmuligheder, proces og tidsplan for sam-

menlægningen (juni-september)

I sammensætning af projektgrupperne vil styre-

gruppen tage hensyn til medarbejderrepræsenta-

tion fra begge kommuner. I hele forløbet er det

vigtigt, at alle relevante aktører bliver inddraget på

rette tid og sted, og at alle relevante interessenter

holdes løbende orienteret.

Ledernes ansvar i sammenlægningsproces-sen

Arbejdet i projektgrupperne kommer til at fylde

meget i den kommende tid. Men samtidig er det

selvfølgelig helt afgørende, at vores nuværende

basisorganisationer fortsat fungerer optimalt og

understøtter sammenlægningen bedst muligt. Her

spiller de to kommuners ledere en vigtig rolle. For-

slaget til projektorganisering forholder sig derfor

også til ledernes ansvar i sammenlægningsproces-

sen.

Dels ligger der en meget væsentlig opgave i at

sikre driften, så servicen til borgerne fortsat funge-

rer. Dels ligger der et særligt ansvar i forhold til at

understøtte sammenlægningsprocessen.

Fælles for alle ledelsesniveauerne er, at alle

ledere i de to kommuner har ansvar for

• at bidrage positivt til processen

• at gøre opmærksom på de opgaver, de kan se,

der skal løses

• at respektere og støtte projektorganisationen,

bl.a. ved at sikre medarbejdernes mulighed for

deltagelse i arbejdet.

Lederne har en vigtig rolle som formidler af infor-

mationer. Det er således i det enkelte bibliotek

vi skal tage dialogen om, hvad de forskellige

beslutninger betyder for virksomheden og for den

enkelte medarbejder.

Visionen og en fælles fremtid

I de ”Fælles regler for takt og tone ved planlæg-

ningen af kommunesammenlægningen” er bl.a.

aftalt følgende:

Visionen for vores fælles kommune er at

udnytte hinandens styrker og samlede tyngde til at

møde fremtidens udfordringer optimalt til gavn for

borgerne.

Denne samarbejdsånd starter allerede i plan-

lægningsfasen frem mod den nye kommune, hvor

det forudsættes at alle udviser fleksibilitet og sam-

arbejdsvilje.

• Alle deltagere er forpligtet til at forholde sig

professionelt og konstruktivt til de emner, der

drøftes. Der skal tænkes i helheder med respekt

for de fælles mål, der løbende opstilles politisk

og administrativt. Dialog skal føres ud fra posi-

tive, ærlige og åbne motiver og må derfor ikke

anvendes til unødvendige negative ytringer om

de enkelte kommuners forhold.

Det er en spændende og udfordrende tid for alle,

der interesserer sig for vores kommende fælles

arbejdsplads, Rudersdal Kommune og ”Rudersdal

Bibliotekerne”.

Lederne af de nuværende to biblioteksvirksom-

heder skal være ambassadører for sammenlæg-

ningsprojektet over for medarbejdere, brugere og

borgere.

I temaavisen ”En Fælles Fremtid” som blev

husstandsomdelt i Søllerød i november 2004

udtaler de to borgmestre: ”Vi skal bygge en fælles

kommune sammen. Når Søllerød og Birkerød

smelter sammen til en kommune, er ”vi” et nøgle-

ord…”

Det er det også for mig i den proces vi for alvor

tager fat på de kommende måneder sideløbende

med ”lære-kende-processen”, som vi allerede har

taget fat på på det ledelsesmæssige, menneskelige

og faglige plan.

Der ligger en stor opgave, der skal løses. Vi

skal alle yde det bedste vi kan og være åbne over

for ideer, muligheder og løsninger. Resultatet af

processen skal være det bedst mulige ud fra den

opgave de to kommunalbestyrelser har givet os

– at skabe ikke blot en fælles fremtid, men den

bedst mulige fælles fremtid.

12 13

BibliotekBIRKERØD

Når lige børn skal lege...

Af Mona Madsen, bibliotekschef i Birkerød, mom@birkeroedkom.dk

Umiddelbart kan det godt se ud som om Birkerød

Bibliotek i denne kommunesammenlægning gør et

godt parti: Søllerød-borgerne er vant til at betale

en hel del mere for biblioteksdrift end Birkerød-

borgerne. På et møde for Birkerøds ledere fortalte

Søllerøds kommunaldirektør Bjarne Pedersen

levende om, hvor dygtigt hans kommune blev

drevet på alle områder, og hvordan alt overflødigt

fedt er effektiviseret væk. Det blev jeg meget glad

for at høre, for det må jo betyde at Søllerøds politi-

kere bevidst betaler mere for at få ekstra kvalitet i

biblioteksvæsenet, og hvis den indstilling videre-

føres i Rudersdal Kommune må det give betydelige

ekstramidler til biblioteksdriften i Birkerød.

Men så enkelt er det desværre ikke. I forudsæt-

ningerne for kommunefusionen tales der om at

den vil kunne frigøre 75-90 millioner kroner over

4 år, og Søllerøds borgmester Erik Fabrin har på

et andet møde visualiseret den mulige metode til

at realisere milliongevinsten ved hjælp af sine to

vandret udstrakte arme, som han vuggede op og

ned: Hvis Søllerød på et område kører dyrere end

Birkerød, må der nivelleres nedad – og omvendt,

der hvor Birkerød ligger højere i udgiftsniveau end

Søllerød. Hænderne bevægede sig plastisk op og

ned i forhold til hinanden, så om borgmesteren

mente at sammenføringen ville lande i gennem-

snitsniveauet eller på laveste økonomiske platform

er svært at sige, men budskabet var klart nok: Der

vil blive anstillet sammenligninger af nøgletal, og

niveausænkninger må påregnes.

Time-out i Birkerød Kommune

Måske er disse barske udsigter begyndt at

bekymre politikerne. I Birkerød Avis den 22.

februar luftede borgmester Ove Alminde en

bekymring for forskellighederne på ældreområdet

– og dagen efter kaldte økonomiudvalget ganske

overraskende til time-out i fusionsforberedelserne.

Der var indstillet en plan, som omfatter opret-

telse af en række tværkommunale projektgrupper,

herunder også en der skal handle om ”Kultur,

fritid og idræt”. De to kommunaldirektører skulle

ifølge planen udpege gruppeformand og -medlem-

mer, de to borgmestre godkender, ingen andre

høringsorganer inddrages. Disse projektgrupper

skulle i løbet af sommeren udarbejde en sammen-

lignende status for områderne og derefter omkring

september måned fremkomme med en plan for

den fremtidige organisering. Men økonomiudval-

get besluttede altså i stedet at iværksætte et dybe-

regående analyseprogram, ”der kan give et mere

detaljeret vurderingsgrundlag af konsekvenserne

for Birkerød Kommunes vedkommende ved en

sammenlægning, herunder: Økonomi – Servicefor-

hold – Takster – Skat – Administrative og politi-

ske strukturforhold – Personaleforhold – Andre

vigtige forhold.”

Hænger det hele nu i en tynd tråd? Nej, mon

ikke det bare er en strategisk tænkepause, politi-

kerne tager. Vi fortsætter i hvert fald indtil videre

med at lære hinanden at kende på tværs af kom-

munegrænsen. I januar inviterede vi hele Søl-

lerød-personalet op en aften til pizza, rødvin og

rundvisning. Søllerød inviterede kort efter et antal

medarbejdere til at deltage i et spændende perso-

nalemøde, hvor Knud Schultz fra Århus optrådte.

Og lige for tiden sammenligner bibliotekerne bl.a.

materialevalg.

Forskelligheder frem i lyset

Der bliver meget at drøfte i den kommende tid, og

jeg glæder mig til nærmere at analysere fordele og

ulemper ved vores meget forskellige organisation

og arbejdsmetoder.

I snakken på pizzaaftenen kom der flere

TEMA: Komm

unalreformen og bibliotekerne

Rudersdal set fra Birkerødeksempler på områder hvor driften afvikles for-

skelligt:

• Søllerød har så vidt jeg forstod særlige medar-

bejdere, der med faste mellemrum ringer BK-

lånerne op og holder regnskab med hvad de får

bragt ud. Hos os kan BK’erne nårsomhelst ringe

til vagthavende bibliotekar og bestille materialer

til udbringning, og hvis de ikke selv kan huske

hvad de har læst før, må de finde sig i gengan-

gere.

• Lydavisen produceres i Søllerød på et mere pro-

fessionelt niveau, mens vi har ulønnede frivil-

lige, som både redigerer og indlæser samme dag

som avisen udkommer, så abonnenterne har den

en dag tidligere end i Søllerød.

• Vi afvikler selv vores edb-drift på alle fronter

– Søllerød lejer sig ind hos Gentofte.

• Vi har kørsel til institutioner m.m. med rådhus-

betjentene, mens Søllerød får bragt ud af ISS.

• Vi har etårige budgetter, mens Søllerød har en

4-årig kontrakt.

• Birkerøds indbyggere er centreret omkring Bir-

kerød by, og der er kun 1 bibliotek i kommunen

– Søllerøds befolkning er spredt i 7 større eller

mindre bysamfund, og de har 1 hovedbibliotek

og 2 filialer.

For at alle kan føle sig trygge nok til at enga-

gere sig positivt i den kommende proces lægger

jeg meget vægt på løbende at informere åbent

om hvad der foregår og hvad der kommer til at

ske. Desuden grunder jeg sammen med med-

arbejderne over, hvordan vi bedst sikrer at (det

vi oplever som) vores specielle kvaliteter kan

videreføres i den nye kommune. Et af Birkerød

Biblioteks særkender er en åben, handlingsorien-

teret og ubureaukratisk kultur. Vi kan tage hur-

tige beslutninger, og vi kan som regel effektuere

dem omgående uden at nedsætte projektgrupper

og udarbejde kommissorier. Meget betegnende

for kulturen er måske, at da vi for nogle år siden

aftalte kompetenceudviklingsplaner for alle, tog

de udgangspunkt i de savn og ønsker, som medar-

bejderne individuelt havde, frem for at blive hældt

ned over personalet fra oven. Det samlede billede

blev mindst lige så perspektivrigt og gavnligt, som

en ledelse kunne have tegnet det, og jeg vil vove

at påstå at udviklingen lykkedes så godt, fordi den

var lystbetonet.

Under alle omstændigheder ser vi fremtiden i

møde med optimisme. Biblioteket i Birkerød har

til huse i nogle flotte, velegnede og centralt belig-

gende lokaler, aktivitetsniveauet er højt og borger-

nes opbakning stor. Da det for nylig blev besluttet

at det kommende Rudersdal Rådhus skal ligge i

Holte, opstod der blandt nogle af borgerne så akut

en frygt for, at også bibliotekstilbudet ville blive

monopoliseret af Storebror mod syd, at lokalavi-

sen blev nødt til at trykke en rungende garanti

fra Birkerøds borgmester: Der skal ikke røres ved

VORES BIBLIOTEK!

14 15

TEMA: Komm

unalreformen og bibliotekerne

Fusionstoget ruller

Af biblioteks- og kulturchef Lene Jakobsen, Hundested Bibliotek, leneja@hundested.dk

”Problemer har der været nok af i mit liv

– men de fleste af dem blev ikke til noget”

Mark Twain

Da det i 2004 blev klart, at en kommende kommu-

nalreform var under opsejling, indså kommunen

yderst på Halsnæs, at al tale om en ”kattelem”

hurtigt måtte forstumme, hvis man ønskede reel

indflydelse på resultatet af en ny kommunal

struktur. Da Hundested alene grænser op til Fre-

deriksværk, var spekulationer om valg af samar-

bejdspartner jo også ganske ukompliceret, og da

man var enige om ”ægteskabet”, kunne processen

umiddelbart begynde.

Det formaliserede samarbejde var en realitet

i foråret 2004, hvor organiseringen af sammen-

lægningen både på det politiske og administrative

niveau i store træk var på plads.

På trods af kommunernes forskellighed i stør-

relse er der i hele processen lagt stor vægt på,

at fusionsprocessen er et samarbejde mellem 2

ligeværdige parter, at de 2 eksisterende kommuner

nedlægges, og at en ny fælles kommune opstår.

Der er desuden vedtaget et sæt fælles værdier,

som skal være kendetegnende for hele fusionspro-

cessen: Fornuft, ligeværdighed, respekt, tryghed,

åbenhed og muligheder.

På det administrative niveau resulterede sam-

arbejdet i, at der i foråret 2004 blev udarbejdet

en række statusnotater, der skulle give et overblik

over kommunernes ligheder og forskelligheder på

en række områder, her iblandt Kultur- og Fritids-

området.

I skrivende stund er et stort antal fælleskom-

munale arbejdsgrupper i færd med ”2. generation”

af statusnotaterne, der fokuserer på at sammen-

ligne serviceniveauet på en lang række områder,

også biblioteksområdet. Arbejdet afsluttes 1. marts

Frederiksværk og Hundested

2005, og resultatet af gruppernes arbejde forventes

at indgå i den politiske beslutningsproces, allerede

ved budgetlægningen for 2006. Målet er, at de 2

byråd kører en fælles budgetlægningsfase frem til

budgetvedtagelsen, og at der sker en servicehar-

monisering i et vist omfang allerede fra 2006.

Da der ekstra fokus på et højt informationsni-

veau, er der oprettet et sammenlægningssekre-

tariat, der står for hjemmeside, personaleblad og

øvrige koordinationsopgaver i fusionsprocessen.

For at sikre medarbejderne indflydelse på proces-

sen, er der desuden nedsat et fælles dialogforum,

der består af Fællesdirektionen og medarbejderre-

præsentanter fra de 2 kommuner.

Det seneste skud på stammen i fusionsproces-

sen er et fælles kommunalt Lederforum. I første

omgang drejer det sig om at få en fælles plat-

form til information, dialog og debat, men der er

desuden planlægning i gang om fælles lederud-

dannelse, og fokus på proces og uddannelse for

medarbejderne.

Fremtiden skaber vi selv

På de indre linier i bibliotekerne er optakten til

sammenlægningen også i fuld gang. Da de over-

ordnede bidrag til fusionsprocessen i form af

statusnotater fortrinsvis er sket på ledelsesniveau,

har vi vurderet at det er værdifuldt at der kommer

en sideløbende proces i gang i personalegrup-

perne, ud fra en betragtning om, at samarbejde

om konkrete opgaver er den bedste platform for

den videre fusionsproces. Personalets tilkendegi-

velser har også vist stor lyst til at kaste sig ud i

samarbejdet.

Da arbejdet med sammenligning af serviceni-

veau allerede har afsløret forskelligheder i både

organisation og opgaveløsning, har det været

naturligt at tage fat i nogle af de opgaver der skal

løses, samt områder der især sigter på en fælles

profilering af bibliotekerne, og ikke mindst sam-

arbejde og netværksdannelse. Der er foreløbigt

nedsat 4 arbejdsgrupper som skal arbejde med

fælles bibliotekssystem og IT-planlægning, mate-

rialevalg/materialevalgssystemer, arrangementer

og jobrotation. Det er tanken, at den erfaringsop-

samling og -udveksling, der sker i grupperne, skal

danne udgangspunkt for en fælles personalekonfe-

rence i efteråret 2005.

Der arbejdes desuden med fælles låneregler,

takster osv., som forventes at indgå i den kom-

mende budgetlægning.

Biblioteket som kulturens omdrejnings-punkt i de nye kommuner?

Foreløbig handler de overordnede forberedelser til

kommunefusionen mest om tal og sammenlignin-

ger af serviceniveau, men fusionsprocessen påvir-

ker allerede nu valg af indsatsområder og tanker

om fremtidig struktur og organisation.

Med strukturreformen får vi en historisk mulig-

hed for at nytænke ikke blot biblioteksvæsenet,

men hele kulturområdet i en ny kommune. Det

giver mange muligheder for nye opgaver og ikke

mindst nye sammenhænge.

I Hundested blev resultatet af en organisations-

ændring i 2002, at kommunens Kultur- og Fritids-

afdeling i dag er smeltet sammen med biblioteket.

Det har ikke alene givet en større sammenhæng

i opgaveløsningen og øget aktivitet, men også

betydet at kulturområdet har fået en større politisk

bevågenhed. På trods af at bibliotekernes rolle

ikke nævnes i Strukturkommissionens redegørelse,

er det en nærliggende tanke, at bibliotekerne i

højere grad bliver et centralt kulturelt omdrej-

ningspunkt i de nye kommuner, med et tættere

samarbejde mellem kulturens aktører. Og det

ligger lige for at sammentænke bibliotek og bor-

gerservice.

I bibliotekssammenhæng vil de større kom-

muner givetvis betyde samling af administration

og bibliotekstekniske opgaver med mulighed for

at frigøre ressourcer til opkvalificering af service

og tilbud. Det er dog vigtigt at fokusere på, at de

tidligere selvstændige biblioteker ikke ender som

”døde pasningsfilialer” uden lokal forankring og

identitet.

Organisatorisk kan en mere team- og projekt-

orienteret arbejdsform være med til at skabe en

dynamisk organisation, der hurtigt kan omstilles i

takt med at behovene ændrer sig.

Hvad mener borgerne?

Vi mærker ikke hverken de store tilkendegivelser

eller bekymringer fra borgerne omkring den nye

kommune. Indtil videre har de mest følelsesladede

debatter drejet sig om, hvad ”barnet” skal hedde,

og den beslutning er endnu ikke truffet.

Udeblivelsen af reaktioner skal nok ses på bag-

grund af, at sammenlægningen endnu ligger noget

ude i fremtiden for den almindelige borger, der i

første omgang ikke mærker konsekvenserne af det

arbejde, der foregår politisk og administrativt.

At reaktionerne kommer på sigt er der ingen

tvivl om. Det ligger allerede nu i kortene at det

fælles rådhus skal ligge i Frederiksværk, som er

et naturligt geografisk centrum for den nye kom-

mune, og man kunne godt forestille sig at nedlæg-

gelsen af Hundested Rådhus, ville skabe debat om

servicering af borgerne i Hundested.

Om en kommunefusion kan betegnes som vel-

lykket, vil være bestemt af borgernes oplevelse

af den service, der ydes på vitale områder. Det

er derfor vigtigt, at man både politisk og i den

enkelte institution gør sig klart, hvilke satsninger

der skal fortages i den forbindelse. Det er af afgø-

rende betydning for borgernes oplevelse af den

nye kommune, at der en synlig og positiv effekt

af en kommunefusion allerede fra dag ét. Da det

vil være illusorisk at forestille sig, at det vil være

muligt at vælge højeste fællesnævners princip på

alle områder, er det vigtigt at vælge enkeltområder

i de nye kommuner, hvor der er en klar strategi for

synlige serviceforbedringer. Her må bibliotekerne

være klar med visionerne og melde sig på banen!

Se mere om organisation, arbejdsgrupper osv.

på Frederiksværk og Hundesteds fusionshjemme-

side: www.fh-fusion.dk

16 17

Kommunesammenlægning i

Af Bente Stonor Nielsen, biblioteksleder i Stenløse og Ølstykke, bsn@stenlose.dk

Lidt baggrund

Det har ligget i kortene lige fra man begyndte at

tale om kommunesammenlægning at Stenløse og

Ølstykke Kommuner var mulige fusionspartnere.

Det kom så til gengæld mere som en overraskelse

at Ledøje Smørum Kommune skulle deltage i

denne sammenlægning. Det var egentligt Gundsø

Kommune, der blev satset på i første omgang,

som den 3. partner i den nye storkommune, men

de valgte efter en folkeafstemning Roskilde, som

deres sammenlægningspartner. I sidste øjeblik

valgte så Ledøje-Smørum at gå sammen med

Ølstykke / Stenløse, efter en folkeafstemning tæt

mod jul, og det blev derefter endelig besluttet at

de tre kommuner skulle danne den nye store kom-

mune, hvor befolkningsunderlaget bliver på ca.

40.000 indbyggere.

Sammenlægningsprocessen er sat i gang

Her fra starten af januar, er der så sat blus under

sammenlægningsaktiviteterne i alle tre kommu-

ner. Der er blevet ”komponeret” en drejebog, hvor

sammenlægningsprocessen er detaljeret beskrevet.

Der er udpeget styregrupper både i de enkelte

forvaltninger og på tværs af organisationerne.

Indenfor er de enkelte styregrupper er der nedsat

projektgrupper, hvis første opgave bliver at levere

en statusbeskrivelse indenfor det område man

repræsenterer. Bibliotekerne har fået deres egen

projektgruppe, hvor lederen fra Ledøje-Smørum

Ingrid Bay og undertegnede sidder. Vi er jo kun

to ledere tilbage da Stensløses biblioteksleder I

efteråret 2004 valgte at skifte job og det betød

pga. en aftale mellem de to kommuner, at jeg som

Ølstykke Biblioteks leder også blev leder af Sten-

løse biblioteker. Vi har holdt vores første møder i

den lille projektgruppe, hvor vi bl.a. har udvekslet

en masse informationer om vores biblioteker. Det

Stenløse og Ølstykke

viser sig, at når vi sammenligner nøgletallene for

vore virksomheder, at vi ikke er meget forskellige,

både bruttoudgift pr. indbygger og materialeudgift

pr. indbygger ligger tæt – lige omkring landsgen-

nemsnittet. Derudover har alle tre biblioteker et

veluddannet og motiveret personale.

Som udgangspunkt har vi derfor tre ligeværdige

systemer, som har alle muligheder for at fusio-

nere til et stærkt og visionært biblioteksvæsen.

Men…… selvfølgelig vil det blive en omfattende

proces med forhindringer og udfordringer under-

vejs. Mange nye ansigter, arbejdsopgaver, arbejds-

gange skal læres at kende. I det hele taget vil det

nok blive en turbulent og måske ind imellem en

lidt kaotisk tid for både ledere og medarbejdere.

Derudover kan det vække lidt bekymring, hvor-

vidt fokus overhoved bliver rettet mod kulturen

i sammenlægningsprocessen. Derfor har vi som

ledere en stor opgave foran os, som går ud på, at

rette politikernes opmærksomhed mod kulturen.

Den har nemlig nogle af de egenskaber, der kan

medvirke til at fremme integrationsprocessen for

borgerne i den nye store kommune.

Fokus lige nu

Arbejdet med sammenlægningsprocessen startede

for alvor, da det i efteråret blev besluttet at Ølstyk-

kes bibliotekssystem skulle driftafvikles på Stenlø-

ses server. På det tidspunkt da beslutningen blev

truffet, var vi ikke klar over, at Ledøje-Smørum

blev en fusionspartner. Det har dog ikke betydet,

at vi fortryder dette skridt, da Ledøje-Smørum

Bibliotek bliver driftafviklet hos Gentofte Central-

bibliotek. Det kan nemlig også blive aktuelt for

de to andre biblioteker, når Stenløses server på et

tidspunkt kræver en udskiftning.

Edb-projektet betyder, at vi i øjeblikket arbejder

intensivt på at tilrette en masse detaljer, eks. låner

og materiale-profi ler, forskellige arbejdsgange

og hjemkaldelsesprocedurer bliver gennemgået

og rettet til. Det viste sig hurtigt i processen, at

en sammenlægning af vores lånerregister ville

være optimalt for den sammenfl etning, der skulle

udføres – så vi valgte her ultimo 2004 at udar-

bejde fælles gebyrtakster (de er nu godkendt i

begge byråd) og vi har ligeledes som mål snarest

at udarbejde et fælles reglement for alle tre biblio-

teker.

Hvordan præger sammenlægningsprocessen dagligdagen i bibliotekerne?

Dagligdagen i de to biblioteksvæsner præges

endnu ikke så meget af sammenlægningsproces-

sen. Det er mest på personalemøder, at kommu-

nesammenlægning er på dagsordenen. Her bliver

der informeret om og diskuteret de emner, som

er relevante for bibliotekets medarbejdere. Den

mere generelle information til medarbejderne i de

tre kommuner, bliver formidlet via informations-

avisen ”Sammenkomsten”, som udkommer ca. 1

gang om måneden.

Der er i bibliotekernes virksomhedsplaner for

2005 beskrevet mål, som handler om samarbejde

med de andre sammenlægnings-partnere. F.eks.

vil vi nedsætte en arbejdsgruppe med deltagere

fra alle tre biblioteker, der skal komme med et bud

på hvordan vi kan bruge det elektroniske mate-

rialevalgsmodul, som bibliotekerne får implemen-

teret her i foråret. Det tror vi er et projekt, som

er meget velegnet til at skabe kontakt og debat

mellem medarbejderne i de tre biblioteker. Derud-

over er der som før beskrevet god gang i forbere-

delserne til Edb-fl etningen af Ølstykke og Stenlø-

ses baser og det præger en del af medarbejdernes

hverdag, som derfor er ekstra travl i øjeblikket.

Jobbytte indgår også som mål i handleplanerne

for 2005, og der er gang i planlægningen af fyraf-

tensmøder for alle medarbejderne i de tre biblio-

teksvæsner, hvor emnerne selvfølgelig vil koncen-

trerer sig om sammenlægningen, især emner som

virksomhedskulturer, nye organisationsformer,

arbejdsopgaver og arbejdsgange.

Hvad siger vores brugere om sammenlægningen?

Der har ikke været den store opmærksomhed

omkring sammenlægningen fra vores brugeres

side. Der er selvfølgelig lidt løs snak hen over

skranker og bibliotekarborde om de nye mulighe-

der, det kunne give kulturen, at vi bliver del af en

større kommune. Nogle borgere, især dem der er

aktive i foreningslivet, kunne måske forestille sig

et nybygget bibliotek / kulturhus, hvor der udover

bibliotek også blev plads til de aktiviteter som

foreningerne i området arbejder med. Ønskerne

kunne bl.a. være:

• At få en sal med god akustik til koncerter, teater,

foredrag og udstillingsfaciliteter.

• At de lokalhistoriske arkiver kunne få bedre

plads og økonomi.

• At der kunne blive rum for en billedskole for

børn til at supplere de meget populære musik-

skoler.

Så ønsker og visioner er der også ude blandt bru-

gerne, og det gælder nu om at få dem bredt ud,

også til det politiske niveau. For at understøtte den

proces, er der planer om at arrangere en kultur-

konference fælles for de tre kommunernes kultu-

relle interessenter, som forhåbentlig kan medvirke

til at sætte gang i processen med at skabe visioner

om en ambitiøs kulturpolitik for den nye kom-

mune.

TEMA: Komm

unalreformen og bibliotekerne

18 19

Erfaringer fra Projektleder2

Af Tove Granild, Gilleleje bibliotek, tlg@ggk.dk

Læringscirklerne er forhåbentlig kommet for at

blive. Det var den konklusion jeg nåede frem til

på den sidste af 3 workshopdage i den nye pro-

jektleder2 uddannelse, som samarbejdet mellem

de fire netværk har etableret i efteråret/vinteren

2004/2005.

Hver workshopdag blev fulgt op af en dag, hvor

regionerne mødtes øst og vest hver for sig.

Således mødtes vi fra Sjælland, og havde en dag

hvor vi kunne dele erfaringer og drøfte, hvorledes

den nye viden fra den afholdte workshop kunne

implementeres i egen organisation.

Jeg oplevede workshopdagene som meget inspi-

rerende, men netop læringscirklerne var utrolig

udbytterige på den måde, at jeg fik delt mine pro-

jektledererfaringer med andre i samme situation

som jeg.

Dette tilbud om et netværk af kolleger fra mange

forskellige biblioteker viste sig at være en stor

styrke i projektleder2 uddannelsen. Læringscirk-

lerne gav også et godt indblik i hvor forskelligt vi

arbejder med de udfordringer vi alle har.

Jeg var desværre forhindret i at deltage i den

ene workshop, men valgte at deltage i den efter-

følgende læringscirkel alligevel. Jeg fik et stort

udbytte af dagen, og når jeg så efterfølgende læser

sammenfatningen af de andre læringscirklers

refleksioner, må jeg sige at her har vi en guld-

grube af erfaringer vi alle kan trække på.

Disse erfaringer ville aldrig komme til andres

kendskab i en workshop, hvor det handler om at

få ny viden på et område. Netop det, at lærings-

cirklen fandt sted nogen tid efter, gav os chancen

for at koge videre på udbyttet.

Af hensyn til ressource anvendelsen var den

sidste læringscirkel henlagt til 1½ time efter en

glimrende workshop om evaluering. I min gruppe

var diskussionslysten ikke så stor, og jeg havde

selv den oplevelse af, at lige præcist dette værktøj

var noget jeg stod og manglede her og nu i min

hverdag. Så enten var det fordi læringscirklen lå

for tæt på workshoppen, eller også ramte dagens

indhold lige så præcist på de andre deltagere som

mig. Den dag handlede det bare om at komme

tilbage og løfte projektet tilbage i rette spor.

Det er det overordnede udbytte af 5 dage, hvor jeg

fløj i helikopterperspektiv:

Nyt og mere overordnet fokus på projektet og nye

rigtig gode kolleger at videndele med.

Tak og stor ros

Projektleder2 var i 2004 et tilbud om videreuddannelse og inspiration til uddannede projektledere og

andre biblioteksansatte med erfaring i projektledelse

Projektleder2 har bl.a. bestået af 3 workshopper med professionelle oplægsholdere og instruktører

• Coaching – og arbejdet i læringscirkler

• Aktivitets- og ressourcestyring i projekter

• Projektets evaluering – en metode til forankring af projekter

Projektleder2 har i perioden mellem de tre workshopper afviklet læringscirkler, hvor de 41 deltagere

har kunnet udveksle viden og erfaring med hinanden

Projektleder2 bliver igen udbudt til afholdelse i efteråret 2005

Aktualiteten der blev væk - musikbiblioteket i en karenstid

Af Ingrid Andersen, Musikafdelingen, Albertslund Bibliotek, ira@albertslundbib.dk

Så blev det den 1. februar og karenstiden trådte i

kraft. Der vil nu gå fire måneder før ny musik kan

lånes på bibliotekerne. Med initiativet vil politi-

kerne forsøge at komme piratkopieringen til livs,

til gengæld bliver bibliotekslovens aktualitetskrav

sat på spil.

Med karenstidens indførelse står vi som musik-

bibliotekarer over for en ny og langt fra optimal

tilgang til nyindkøb af musik. Hvor bibliotekerne

førhen tilstræbte at købe nye og aktuelle udgivel-

ser af eventuelt debuterende (danske) kunstnere,

har vi nu ufrivilligt fået fire måneder til at vurdere,

om en given udgivelse egentlig er relevant. Et

forhold, som i høj grad kan komme til at ramme

mindre og endnu ukendte kunstnere.

Et udstillingsvindue sat på klem

Karenstiden er især problematisk, da den rammer

bibliotekerne på et af vore lovfæstede kerneom-

råder: Aktualiteten. Kulturministeren og de store

pladeselskaber ønsker at komme piratkopiering

til livs, men det gør man næppe ved at forsinke

udlån af ny musik.

Spørgsmålet er om ikke om informationssam-

fundets unge, som netop vil have den nye musik,

nu i langt højere grad finder den via ulovlig

download på internettet? En udvikling som også

bibliotekerne ønsker at bekæmpe. Karenstidens

indførelse kan i endnu højere grad føre til ulovlig

download; de unge vil næppe vente fire måneder

på at lytte til den nye musik.

Et andet væsentligt aspekt er understøttelsen

af det musikalske vækstlag. En af bibliotekernes

styrker har altid været, at vi har været et udstil-

lingsvindue for ikke mindst det nationale vækst-

lag. Konsekvensen af karenstiden er, at dette

vindue bliver sat på klem. Vi kan i langt højere

grad tillade os at være afventende og kritiske, og

mange udgivelser vil være decideret uaktuelle

efter fire måneder. Konsekvensen er, at interessen

for ny musik meget vel kan dale, da muligheden

for at lade sig inspirere til køb af musik eller kon-

certbilletter på baggrund af bibliotekernes aktuelle

nyindkøb, nu forsvinder.

Karenstid er kreativitetstid

Bibliotekernes NETMUSIK er ikke omfattet af

karenstiden, hvilket selvfølgelig er positivt. Senest

er navne som grønlandske Angu og de danske

dancehalldrenge Bikstok Røgsystem, blevet til-

gængelige. Forhåbentlig kommer flere aktuelle og

anmelderroste navne til, men alligevel er det kun

et mindre plaster på såret.

Fra central musikbibliotekarisk instans er der

selvfølgelig blevet gjort indsigelser til kulturmini-

steren – men forgæves. På bibliotekernes hjem-

mesider oplyser vi om tvungen forsinkelse på

cd’er, og diskussioner, om oprettelse af lyttetårne

og udvidelse af lytteposter til de nye cd’er, flore-

rer på tværs af bibliotekerne. Og så kan lånerne

selvfølgelig stadig reservere de nye cd’er i hele

karensperioden. Spørgsmålet er dog, om vi som

musikbibliotekarer ikke skal være endnu længere

fremme i de musikalske sko og tage direkte kon-

takt til pladeselskaberne? Måske vil progressive og

initiativrige selskaber som Crunchy Frog, Copen-

hagen Records og Nikolaj Nørlunds Auditorium

gerne stille deres nyudgivelser til rådighed for

bibliotekerne, så snart de udkommer.

Hvor paradoksalt det end lyder, så betyder

karenstid hermed ikke bare ventetid, men også

kreativitetstid – en tid, hvor vi i bibliotekerne er

nødsaget til at tænke i nye baner. Men alligevel,

som kulturformidlende institution båret af et lov-

fæstet krav om aktualitet, må vi konkludere: Det

skulle være så godt, men så er det faktisk skidt.

BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk

Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, lika@fhkom.dk

Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk

Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, bhahbs@rk.dk

Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, pss@vaerloese.dk

Susanne Fich, Gentofte Bibliotekerne, suf@gentofte.bibnet.dk

Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk

Næste nummer udkommer juni 2005.

Layout: boldings.dk

ISSN 1603-7200