December 2OO8

Københavns Biblioteker – alt hvad du kan tænke dig

Præsentation af Frederiksberg Kommunes Biblioteker

Det værste og det bedste – om RFID konvertering på Hørsholm Bibliotek

Efter chipning og selvbetjening

CB-tour 2OO8

Forpligtende samarbejder i regionen

Jobbytte

Budget 2OO9 – besparelser i regionen

Nye faglige prof iler

De 2 nuller

Bib forum F O R B I B l I O t E K E R N E I R E g I O N H O v E D s t a D E N

Fors

idef

oto:

Lei

f Bol

ding

Leder ........................................................................................................ 4

Københavns Biblioteker – alt hvad du kan tænke dig .................................... 6

Præsentation af Frederiksberg Kommunes Biblioteker ................................... 8

Det værste og det bedste – om RFID konvertering på Hørsholm Bibliotek ....... 10

Efter chipning og selvbetjening .................................................................... 12

CB-tour 2008 .............................................................................................. 14

Forpligtende samarbejder i regionen ............................................................ 16

Jobbytte ..................................................................................................... 18

Budget 2009 – besparelser i regionen ........................................................... 19

Nye faglige profiler ..................................................................................... 20

De 2 nuller ................................................................................................. 22

Indhold

Fors

idef

oto:

Lei

f Bol

ding

4

rating af musikudgivelserne naturligvis fortsætter.

Lokalt i Gentofte er vi netop nu ved at se på

organiseringen. Vi planlægger at købe og katalo-

gisere dobbelt så mange udenlandske titler i 2009

som i 2008, samt indkøbe et større antal eksem-

plarer af efterspurgte titler. Fra vores rundtur til

bibliotekerne i regionen ved vi, at der ikke alle

steder er lige stor tilfredshed med leveringstider -

ne, så vi har derfor sat fokus på, hvordan vi kan

professionalisere vores indkøb og optimere vores

fremfinding.

Kørselsordningen fortsætter som hidtil, men nu

med de 6 centralbiblioteker som knudepunkter.

Samordning og kompetenceudvikling

Fra 2010 skal vores faglige netværk samt kurser og

temadage fungere for hele Hovedstadsregionen,

og vi har på den baggrund nedsat en arbejds-

gruppe, der skal se på den mest hensigtsmæssige

organisering af det faglige samarbejde, således at

det kan træde i kraft 1. januar 2010.

Også kurser og temadag vil vi allerede i 2009

begynde at samarbejde med København og Fre-

deriksberg om. Ikke mindst København har med

sine mange biblioteker og endnu flere ansatte en

yderst velfungere kursusvirksomhed, og i løbet af

2009 vil vi konkret se på, hvordan samarbejdet

kan fungere optimalt.

Mellem de 6 centralbiblioteker vil der også

foregå en koordineret videndeling, således at vel-

lykkede kurser i en del af landet kan gentages i

en anden del.

Hvert år udmeldes et særligt indsatsområde

for kompetenceudvikling for hele landet, som de

seneste par år har haft fokus på Borger.dk. Det

nye indsatsområde for 2009 bliver, at uddanne en

række kulturtrænere i at idégenerere, planlægge,

markedsføre og afvikle kulturtilbud på biblio-

Centralbiblioteksreformen

Som bekendt ændres centralbiblioteksstrukturen

pr. 1. januar 2009, hvor materialeforsyningen

varetages fra de 6 centralbiblioteker i Aalborg,

Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte. Fra

1. januar 2010 varetages også samordning og kom-

petenceudvikling fra disse 6 biblioteker.

For vores region betyder ændringen, at også

København og Frederiksberg bliver en del af cen-

tralbiblioteksområdet. At hele Hovedstadsregionen

nu er samlet under én fælles struktur, vil helt

sikkert blive til gavn for alle biblioteker i regionen.

I første omgang vil det være en stor opgave for

os i Gentofte at sikre materialeforsyningen også

til København og Frederiksberg, og fra 2010 vil vi

alle få gavn af den viden og de kompetencer, som

findes i de 28 biblioteker.

Jeg vil gerne byde rigtig hjertelig velkommen

til København og Frederiksberg, som vi allerede

kender fra det faglige netværk og andre sammen-

hænge, og i de 2 første artikler af dette nummer

beskriver henholdsvis bibliotekschef Jens Inge-

mann og stadsbibliotekar Anne Møller Rasmussen

bibliotekerne i København og Frederiksberg.

Materialeforsyningen

På det overordnede plan har Biblioteksrådet

besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til koordi-

nation af materialeforsyningen i folke- og forsk-

ningsbibliotekerne, og det forventes, at gruppen

afleverer en rapport i løbet af foråret. Også de 6

centralbiblioteker har bedt deres materialevalgs-

konsulenter undersøge, hvordan vi kan koordinere

indkøbet og dermed bedre supplere hinanden.

Endvidere har vi i Gentofte haft en del meget

udbytterige møder med København om indkøb af

udenlandsk litteratur og med de tidligere MOB’er

om musikoverbygningen, hvor den populære

lederAf kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne

5

tekerne også i samarbejde med eksterne parter.

Endvidere forpligtes trænerne til at formidle disse

værktøjer til kolleger i bibliotekerne.

Netmusikken og tekstlicenser

Netmusikken overgår nu fra at være et udvik-

lingsprojekt til en driftsløsning. I den forbindelse

ønskes en enklere og mere smidig organisation,

samtidig med at centralbibliotekerne fortsat skal

sikre udviklingen og kontakten til bibliotekerne.

Fra 2009 varetager Gentofte, Odense og Herning

sammen med Statsbiblioteket driften af Netmusik-

ken.

For tekstlicenserne fortsætter den nuværende

organisation med Gentofte, Roskilde og Århus

i 2009, men det er vist ingen hemmelighed, at

Styrelsen for Bibliotek og Medier fra 2010 ønsker

denne opgave overført til Deff’s licenskontor.

Udviklingsopgaver af overbyningskarakter

I forbindelse med centralbiblioteksreformen blev

der afsat midler til udviklingsopgaver af over-

bygningskarakter, og i 2009 er der afsat 3,4 mio.

kr. Der er nedsat et Dialogforum med en repræ-

sentant fra et ”kundebibliotek” for hvert af de 6

centralbiblioteksområder, og for vores region er

det Kirstine Lundsgård fra Frederikssund, der er

medlem.

Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekscheffor-

eningen og de 6 centralbiblioteker er blevet bedt

om at indsende forslag til udviklingsopgaverne.

Fra Gentofte har vi bl.a. indsendt forslag om at

udviklet en ”sladrehank”, som kan give CB’erne

besked, når materialer bestilles hos andre bibliote-

ker, og et forslag om integration og visning af CB’s

materialeindkøb i lokale materialevalgssystemer.

Det første forslag skal forbedre vores muligheder

for at købe de rigtige materialer, og det sidste

forslag skal sikre det bedst mulige indkøb i øvrige

biblioteker.

Tilfredshedsundersøgelsen.

Det er aftalt, at der ikke gennemføres en tilfreds-

hedsundersøgelse i 2009 for 2008. Fra 2010 ind-

føres tilfredshedsundersøgelserne igen, og i 2010

med fokus på hvordan det er gået med materiale-

forsyningen med færre centralbiblioteker.

Kontrakt for 2009

Vi er netop nu ved at lægge sidste hånd på kon-

trakten for 2009, og glæder os rigtig meget til at

fortsætte det gode samarbejde, som vi har stor

tradition for i Hovedstadsregionen.

6

gældende, når der sammentænkes med lokale

kulturhuse som for eksempel i Vanløse og Sundby

eller med skolebiblioteker som i Vigerslev. Derfor

er det også rigtig glædeligt at der er truffet beslut-

ning om at bygge et nyt bibliotek og kulturhus på

Rentemestervej i Nordvest, som forventes færdigt i

slutningen af 2010.

Internationalt samarbejde

Københavns Biblioteker var i oktober vært for en

international bibliotekskonference: The Smart City

and its Libraries, hvor næsten 200 biblioteksledere

og medarbejdere fra hele verden var samlet for at

drøfte bibliotekernes vilkår og rolle i byudviklin-

gen. I forbindelse med konferencen var der lejlig-

hed til at se nogle af bibliotekerne i København og

en delegation på ca 50 personer besøgte det flotte

nye bibliotek i Ordrup. På hjemmesiden http://

smartcity2008.dk kan man finde oplæggende fra

konferencen – alt på engelsk.

Forventninger til CB-samarbejdet

Ovenstående er eksempler på områder, som der er

særligt fokus på i Københavns Biblioteker pt.

Vi glæder os naturligvis til samarbejdet med

alle biblioteker i regionen og ser frem til at Gen-

tofte som Centralbibliotek vil udfylde rollen som

en meget væsentlig leverandør på materialeover-

bygningen til glæde for de københavnske borgere.

At bibliotekerne er en vigtig del af københavner-

nes hverdag, viser det årlige besøgstal, som nær-

mer sig 3,8 millioner. De 20 fysiske biblioteker

indgår som en organisk del af det københavnske

kulturliv og bidrager dermed til at opfylde mis-

sionen: at tilbyde kultur- og fritidsoplevelser, der

aktiverer, glæder og udfordrer.

Den kloge By

Bibliotekspolitik i København udstikker retningen

for de kommende år i Københavns Biblioteker, og

følgende områder har særlig prioritering:

• Litteratur og litteraturformidling

• Udvikling af digitale tilbud

• Forbedring af bibliotekernes fysiske udtryk og

udvikling af biblioteksstrukturen i forhold til

byens udvikling

• Målrettet satsning på fire udvalgte målgrupper:

børn, unge, uddannelsessøgende og nye danskere

• Nationalt og internationalt samarbejde

København Læser

København Læser er et eksempel på, hvordan vi

har valgt at arbejde med indsatsområdet litteratur

og litteraturformidling. I ugen op til Bogforum var

Københavns Biblioteker initiativtager til Køben-

havn Læser, som med mere end 150 arrangemen-

ter med bogen og læseglæden i centrum på såvel

biblioteker og blandt et væld af samarbejdspart-

nere var en flot markering af en af bibliotekernes

kerneydelser.

Nyt bibliotek + kulturhus i Nordvest

Erfaringen viser at tidssvarende biblioteker i nye

og moderne lokaler fungerer som trækplastre for

borgerne. I København kan vi se det især gør sig

Københavns Biblioteker – alt hvad du kan tænke dig

Af bibliotekschef Jens Ingemann og kommunikationskonsulent Henriette Hye-Knudsen

7

Københavns Biblioteker er organiseret i fem områder

Fælles Service omfatter: Sekretariat & Kommunikation, Katalog, Medieindkøb, Kørsel & Logistik, Controllerfunktion og KKB-Lyd Københavns Digitale Bibliotek Hovedbiblioteket + Rådhusbiblioteket, Hospitaler mv. Område Nord omfatter flg. biblioteker: Bispebjerg/Ørnevej, Blågården, Brønshøj/Husum, Nørrebro, Øbro Jagtvej og Østerbro Område Syd omfatter flg. biblioteker: Bibliotekshuset/Sundby, Christianshavn/Islands Brygge, Solvang/Tingbjerg, Valby/Viger-slev, Vanløse og Sydhavnen/Vesterbro

8

FKB har en vision om at være et af Danmarks

bedste folkebiblioteker, at være et ”frontbibliotek”,

der stadigt udvikler og kvalitetssikrer bibliotekets

ydelser, så de modsvarer omverdenens behov og

krav i dag og i fremtiden. Vi vil gerne være en

uundværlig aktør i lokalsamfundet ved at skabe

attraktive biblioteksrum – fysiske samt virtuelle

– ved at fremme oplysning og støtte udannelse

og give kulturelle oplevelser, ved at servicere og

honorere brugernes efterspørgsel bedst muligt ved

hurtig fremskaffelse af informationer og mate-

rialer, ved aktivt at formidle kvalitetslitteratur,

musik, film, de nye medier, spil og kultur i bred

forstand. I såvel fast som elektronisk/digital form.

Det er et mål at udvikle biblioteket som infor-

mationscenter med vægt på internetydelser, rele-

vante databaseadgange og netsøgningstjenester

samt yde hjælp til informationssøgning og navige-

ring.

Det er et mål at være i front vedrørende IT-

udvikling inden for biblioteksområdet og udvikle

bibliotekets hjemmeside og webservices.

Det er et mål at formidle information og kunst-

neriske oplevelser gennem de tilbudte kulturelle

arrangementer og udstillinger med udgangspunkt i

det aktuelle og det debatskabende. Der er fokus på

børnekulturen og forsat udvikling af kulturtilbud

til børn og unge.

Vi har fokus på indsats overfor tosprogede med

bl.a. lektiehjælp for store børn og andre tiltag.

I 2008 har vi haft en stor brugertilfredsheds-

undersøgelse med over 6.000 svar, der gav et

imponerende resultat: 97 % af vore brugere er

meget tilfredse eller tilfredse.

Undersøgelsens spørgsmål giver vi gerne til

andre biblioteker, så man kan få målt bruger-

tilfredsheden på forskellige områder af virksom-

heden.

Ifølge den nye centralbiblioteksstruktur bliver

Frederiksberg Kommune fra den 1.1.2009 en del

af Hovedstadsregionens centralbiblioteksområde.

Gentofte Bibliotekerne skal således være central-

bibliotek for Frederiksberg Kommunes Bibliotek

vedrørende området materialeforsyning og fra

1.1.2010 også vedrørende områderne samarbejde

og kompetenceudvikling. De 2 sidstnævnte områ-

der varetages i 2009 af Københavns Kommunes

Biblioteker.

Jeg er blevet bedt om at præsentere Frederiksberg

for vore nye samarbejdspartnere i Hovedstadsre-

gionen.

FKB består af hovedbibliotek og 3 filialbiblio-

teker. Herudover administrerer biblioteket kom-

munalbestyrelsens håndbibliotek samt Bakkehus-

musets bibliotek. Til filialbiblioteket Danasvej er

tilknyttet et medborgerhus.

Budgettet er på knap 60 mio. kr., og der er en nor-

mering på 95,3 fuldtids personaleenheder.

Udlån og fornyelse i alt (2007): 1.849.405 enheder

Besøgstal i alt (2007): 773.172 besøgende

Bestand i alt (2007): 556.636 enheder

Filialbibliotekerne har en samlet åbningstid på

i alt 81 timer ugentlig.

Hovedbiblioteket blev opført i 1935, men har gen-

nemgået mange indvendige forandringer i årenes

løb. I 2004 fik vi en underjordisk tilbygning (1500

kvm.) til Hovedbiblioteket, hvor børnebibliote-

ket, musikbiblioteket og avissalonen har til huse.

Hovedbiblioteket, nu på 6.200 kvm., i alt, ligger

centralt placeret i den nye bymidte ved 3 pladser

overfor CBS, Frederiksberg Gymnasium og Frede-

riksberg Centret – lige ved metroen og omgivet af

cafeteriaer, fitnesscenter mv.

Præsentation af Frederiksberg Kommunes BibliotekerAf stadsbibliotekar Anne Møller-Rasmussen

9

Også medarbejdertilfredsheden er høj i målin-

gen ved årets start: 90 point tilfredshed (86 %

besvarelse) ud fra mulige 100 point. Vi gennem-

fører pt. diverse trivselsprojekter, som led i kom-

munens politik vedrørende trivsel og attraktive

arbejdspladser.

Vi digitaliserer forsat vores specialsamlinger

– indscanning af billeder, breve og manuskripter

og forsætter vores udviklingsprojekt: Biblioteket

spiller online.

Vi udgiver en lang række tryksager hvert år, og

vi afholder diverse introduktioner til internettet og

til vore forskellige specialsamlinger.

Vi satser på fremadrettet udviklingsarbejde

med spændende visioner og strategier for såvel

fysiske som digitale udviklingsprojekter og bib-

liotekstilbud, og vi lægger vægt på samarbejde og

aktive netværk med andre biblioteker og aktører,

samt på udvikling og best practice i bred forstand.

Vi arbejder projektorienteret og vi satser stærkt

på kompetenceudvikling og biblioteksfaglighed,

på deltagelse i konferencer, temadage og videre-

og efteruddannelse, samt på inspiration udefra, og

vi har som mål konstant at arbejde med nye tiltag.

Alle jobs skal indeholde såvel udvikling som drift.

Nu da vi ikke mere selv arbejder som CB-

bibliotek fra 2009, ser vi frem til at forstærke vort

engagement og samarbejde med bibliotekerne i

Hovedstadsregionen.

10

Det værste og det bedste - om RFID konvertering på Hørsholm Bibliotek Af afdelingsleder i Service Anja Simonsen og bibliotekar og formidler Sofie Milred Søndergaard, Hørsholm

Hørsholm Bibliotek har gennemført et stort pro-

jekt. Omkring 110.000 materialer er gået igennem

hænderne, chippet og konverteret over tre uger

med massiv arbejdsindsats fra alle medarbejdere

på biblioteket.

Men forinden skulle projektet først sælges for

politikerne, medarbejderne og lånerne. Salgsar-

gumenter som økonomi, teknik, driftsikkerhed,

effektivisering, fremtidssikring, brugervenlighed

– og morgenbrød og slik blev hevet frem og taget

imod. Planlægning og logistik blev nøgleord igen-

nem mere end et halvt år. Planlægningen var det

værste… og det bedste! Uden en energisk projekt-

leder og planlægningsgruppe, kunne konverterin-

gen være blevet et rent kaos – det værste scenarie

for et bibliotek.

Når status gøres op og der kigges tilbage på

processen fra stregkoder til RFID, er der overvægt

på ”det bedste”. Det værste har været forbruget af

personaleressourcer. Det er en stor mundfuld med

planlægning i detaljen. Hvor skal chippen sidde,

hvis der er tekst eller billede på bagperm? Hvad

gør vi med puslespil? Og så er der en hel masse

logistik-udfordringer, ikke mindst når biblioteket

skal køre delvist undervejs og med hurtig acce-

leration tilbage på motorvejen efter tre intensive

chip-uger.

På plussiden lyser den gode stemning blandt

personalet under de tre ugers chipning og kon-

vertering med samarbejde på tværs og tid til

snak mens hænderne arbejdede på højtryk. Hele

bestanden og udlånet er ryddet op og trimmet og

lånerne har taget godt imod både lukkeperioden

og de nye terminaler. Skal der lyde et godt råd

om kommunikation, må det være at signalere

”LUKKET” meget tydeligt. Slukket lys, slukkede

terminaler, lukket dør, containere foran indgangen

og opslag overalt er ikke nok! Store plakater med

”LUKKET” på døren, suppleret med uddybende

information er nødvendigt.

Søren Ulrik Thomsen parafraserer over Charles

Burowski og siger: ”… banker, gågader og pro-

vinsbyer er det værste. Det bedste er regnvejr på

film og larmende rock i enorme haller. Gallerier

og politibetjente er det værste. Afdankede hoteller

og popmusik i bilen er det bedste. Det værste er

arbejde og ”spændende mennesker””. På Hørs-

holm Bibliotek siger vi det værste er planlægning

og det bedste er planlægning, en trimmet bestand,

morgenmad, frugt og slik!

1O

11

Præ-chipning

Projektgruppe etableres

Besøge biblioteker

Kravspecifikationer udarbejdes

Kassation

Udbud og licitation

Omposning af cd, dvd, sprog-materialer mm.

Projektplan

Intern kommunikation

Chipning af jul, påske, magna-print mm.

Ekstern Kommunikation med pressemeddelelser, flyers, opslag, mundtlig info og hook-in i lokal presse

Chipning

3 ugers delvist lukket. Lukket man,tir,ons Åbent torsdag og fredag fra 14-18 og lørdag 10-14

Dagligt morgenmadsmøde med statistik og kick-off

Teamarbejde

Ingen mulighed for afspadse-ring, ferie, eller kursus, men 1-1½ for overarbejde

Aflevering af materialer i con-tainere foran indgangen

Tidsskrifter og aviser i foyeren

Daglig konvertering af afleve-rede materialer

Statusmarkeringer på reolerne med røde og grønne skilte samt flag for færdigchippet reol

Knusergruppe på to personer der dagligt chippede og konver-terede ”særligt” materiale

Opsætning af nye udlåns-enheder

Post-chipning

Aflevering i containere den første uge

Efterslæb med chipning af afleverede stregkodematerialer

Tilpasning af it

Løbende chipning og konverte-ring af magasinbøger ved udlån

Løbende opfølgning på chip-pede bøger med problemer. Reservering til knusergruppe

Instruktion og service ved terminalerne

Hørsholm-modellen for chipning

Når nu der snart er selvbetjening overalt på biblio-

tekerne, hvor og hvordan skal de frigjorte resurser

så bruges?

Selvbetjening og elektroniske muligheder har

for længst gjort sit indtog i bibliotekets verden.

Biblioteksbrugeren bestiller selv materialer på

Nettet, via Bibliotek.dk og bibliotekets hjemme-

side.

Fru Andersen henter selv sin ”Turen går til..”

på reserveringshylden og låner den på automa-

ten, hun fornyer lånet på sin hjemmepc, og efter

ferierejsen går hun på biblioteket og afleverer på

automaten.

Da fru Andersen kom på biblioteket første

gang efter, at vi fik selvbetjening, gav vi hende en

grundig introduktion til systemet. Reaktionen var

nu nok lidt forbeholden, men da hun oplevede,

hvor nemt det var, syntes hun, at det jo i grunden

er rigtig smart og hurtigt. ”Gør I nu ikke Jer selv

arbejdsløse?”, spurgte hun bekymret, ”hvad skal I

SÅ lave?”

Ja, for hvor skal der sættes ind, – hvordan kan

resurserne bruges, så biblioteksbrugeren får mest

muligt glæde af det?

Hvilke arbejdsgange er det så, vi sparer? –

Hvad er det vi ikke længere gør?

Tidligere stod personalet og betjente hver

enkelt bruger både ved udlån og aflevering. Nu

har vi kun begrænset udlån ved skranken. Her har

vi fået en arbejdsmiljømæssig gevinst. Den mono-

tone, gentagne bevægelse med scanning over

skranken af materiale og løft af bøger i bunker,

i travle perioder udført med stresspåvirkning, er

faldet væk. Det kan mærkes på ben, skuldre og

rygge.

Efter chipning og selvbetjening Af afdelingsleder/Ekspedition Merete Romme Carentius, Hvidovre Bibliotekerne

Og hvad bliver der så af de frigjorte resur-ser?

Der er kommet nye typer af ekspeditioner til.

Brugeren har ofte glemt sin pinkode, har ikke fået

nogen, eller har tekniske problemer ved automa-

ten. Nogle af de ekspeditioner, der handler om

tekniske problemer, kan være komplekse.

Afleveret materiale sætter brugeren fra sig på

afleveringshylden, ofte i tilfældig orden. Herfra

tager vi over. Sorterer op, tjekker for manglende

bilag og cd’er m.v. og sætter på bogvogne. Vi

vejleder om systemet ved udlån og aflevering. Vi

hjælper med at finde reserveret materiale og vej-

leder ved afleveringsreolen. Vi bruger tid i selvbe-

tjeningsområdet, og vi kan kontaktes af brugeren,

uden at skranken bliver en barriere. Når brugeren

kommer til skranken for at betale gebyr, er ekspe-

ditionen ofte helt ligetil og ukompliceret. Brugeren

ved jo selv hvor det er gået skævt, alle oplysnin-

ger om afleveringsfrister m.v. er tilgængelige, både

på selvbetjeningsautomaten og på bibliotekets

hjemmeside.

- Og nogle af opgaverne er der blot flyttet rundt på!

Kontrol og tjek af materialer er flyttet fra betje-

ningssituationen over til oprydningsfunktionen.

Når noget mangler og ikke er i orden, så må

vi kontakte brugeren efterfølgende, via e-mail,

telefon eller post. Oprydning og tjek af materialer

fylder tidsmæssigt mere.

Vi sætter stadig reserveret materiale frem på

hylde, nu blot til selvafhentning. Der skal rykkes

og flyttes og rettes op i løbet af en vagt. Det gjorde

vi jo også før, vil nogen indvende! Ja, men nu gør

vi det i selvbetjeningsområdet, blandt brugere

12

13

der færdes ved maskinerne og reolerne. Biblio-

teksassistenten er kommet ”ud af busken”, – ud

på gulvet, væk fra skranken, hvor vi møder vore

brugere.

Jeg syntes ikke, at vi skal undervurdere den

ændring, der rent faktisk er sket i kontakten til

vore brugere. Vi bliver nemt meget fokuseret

på alt det praktiske og de nye funktioner kontra

tidligere tiders metoder. Vi skal have øje for, at vi

nu har sluppet kontrollen, – vi har givet ansvaret

fra os, – nu er det den enkeltes eget. Derfor skal

vi møde brugerne på nye præmisser, og det stiller

krav!

Vi er ikke længere kontrollanter, vi er vejledere.

Det er nødvendigt at nytænke hele relationen,

skrankepaverne er en uddøende race.

Så hvor står vi nu?

Vi må gennemtænke alle led og funktioner og få

ryddet op i uhensigtsmæssige rutiner og arbejds-

gange. Samtidig må vi lære at gebærde os i den ny

relation til brugerne. Processen må føres igennem,

og når vi føler os hjemme hér, så er vi klar til at

tage nye udfordringer op. Vi kan udvide, målrette

og forbedre vore tilbud, og her kan biblioteksassi-

stenten med de gode erfaringer fra arbejdet på

gulvet blandt brugerne, spille med og byde ind

med nyttige kompetencer. Der kan blive plads til

at nytænke den service vi tilbyder. Biblioteket må

være åbent for at bruge af den viden og de talen-

ter der er til rådighed. Som jeg ser det, er biblio-

teksassistenten i fremtiden med i arrangements-

afvikling, undervisning, biblioteksorientering for

skoleklasser, at sætte udstillinger op og deltager i

samarbejdet med andre kommunale institutioner.

Vi står et sted hvor der er mange muligheder og

som enkeltindivid behøver vi ikke at vente på en

invitation, vi skal sætte vore personlige og faglige

kompetencer i udbud. Biblioteket kan som kultur-

institution også rumme kulturen mere bredt, alt

efter hvor vi befinder os på det kommunale dan-

markskort. Nogle steder kan der være brug for at

kunne rumme en postekspedition, mange steder

kan vi have borgerservice og turistinformation.

Hk’er, bibliotekarer, informationsfolk, it-folk,

og hvad der ellers i fremtiden vil være ansat på

bibliotekerne, må være i front med det nye, så

vi kan formidle, vejlede, guide og undervise.

Bibliotekets rum, både det fysiske og det virtu-

elle, vil være åbent for brugeren, som kan hente

inspiration, opdatere sin viden, hente oplevelser

og indsigt. – Tag med på rejsen fra de formelle,

traditionelle former til den mere uformelle, direkte

og oplevelsesorienterede vejledning/formidling.

Det kan tage vejret fra os undervejs, – vi får brug

for at konsolidere os i nye rammer, men kedeligt,

– det bliver det ikke!

14

som en overbygningsopgave og som en uvurderlig

hjælp til musikvalget i bibliotekerne. Centralbibli-

oteket arbejder på, at denne ydelse fortsat vil være

en del af vores service.

Der udtrykkes stor tilfredshed med centralbib-

liotekets læsekredssamling, hvilket trækket på den

også bevidner. Selvom det ikke er en decideret

overbygningsopgave fortsætter centralbiblioteket

med denne service.

Enkelte biblioteker havde graverende eksempler

på konkrete leveringstider og kørselsproblemer.

De konkrete sager er efterfølgende undersøgt, der

er fulgt op på dem, og bibliotekerne har fået svar

direkte.

Kurser

Fra alle biblioteker var der tilslutning til metoden

bag BibLab-kurserne, hvor kollega underviser kol-

lega. Der var samtidig en klar tilkendegivelse af,

at der mangler kurser for bibliotekernes kontor-

personale og desuden ønsker om kurser i bruger-

inddragelse, flere holdningsbearbejdende kurser/

temadage samt studieture.

Dette vil der blive taget højde for i det kom-

mende kursuskatalog.

Jobbytte blev også nævnt som en form for

kursusvirksomhed, og i forlængelse af dette har en

gruppe biblioteksledere taget initiativ til at søsætte

en plan for jobbytte. Det skal blive spændende at

se, hvor mange, der benytter sig af denne mulig-

hed.

Der var desuden ønsker om decentrale kurser,

bl.a. i e-ressourcer, så hele personalet har mulig-

hed for at deltage i det samme kursus. I kølvandet

på besøgene har centralbiblioteket, på forespørgsel

og mod betaling, undervist i udvalgte licenser på

et par af regionens biblioteker.

Centralbiblioteket vil her benytte lejligheden til

at opfordre alle biblioteksmedarbejdere, der har

Fra april til september 2008 var kulturdirektør

Lone Gladbo, udviklingschef Thomas Angermann

og bibliotekschef Pia Hansen på besøg på samtlige

28 biblioteker i Region Hovedstaden. Formålet

med turen rundt i regionen var at få en dialog med

bibliotekerne samt et bud på bibliotekernes for-

ventninger til centralbiblioteket i den kommende

kontraktperiode. På trods af at Region Hovedsta-

den er meget stor, og at den rummer biblioteker i

snart sagt alle størrelser, var der mange fællestræk

i bibliotekernes ønsker til centralbiblioteket.

Materialeoverbygning

Generelt set er bibliotekerne tilfredse med materia-

leoverbygningen, leveringstiden og kørselsordnin-

gen. Der er dog mere specifikke ønsker om køb af

letlæsningsbøger til børn på engelsk, tysk, fransk

og spansk samt udenlandske lydbøger til børn.

Der er også flere biblioteker, der ønsker et bredere

indkøb af dvd og spil til voksne. Disse ønsker vil

centralbiblioteket tage med i den samlede dispo-

nering af materialekontoen.

Det er entydigt, at bibliotekerne sender bestil-

lingerne derhen, hvor materialet er hjemme, og at

dette ikke altid er til centralbiblioteket. Her vil vi

dog gerne bede om jeres hjælp. Hvis der er titler,

som centralbiblioteket ikke har anskaffet, eller

hvis der er et stort træk på visse titler, som der er

købt for få af – så send en opfordring via www.

gentoftecentrabibliotek.dk og vi indkøber straks

materialet.

Besøgene har givet os inspiration til at udvikle

en ”sladrehank”, der kan informere centralbib-

lioteket om hvilke titler, som bibliotekerne bestil-

ler andre steder end i centralbiblioteket. Denne

”sladrehank” skal hjælpe med at optimere over-

bygningen og dermed sikre bibliotekerne en hurtig

levering af de efterspurgte materialer.

Mange biblioteker roser toolbox’ens ratingsliste

CB-tour 2OO8

Af bibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne

14

15

lyst til at undervise, til at kontakte

centralbiblioteket. Der ydes kompensation for

undervisning i BibLab-kurserne.

Netværksstrukturen

Der er stor tilfredshed med de faglige netværk,

og bibliotekerne havde alle en tilbagemelding om,

at det er fagligt berigende at deltage i møderne, at

det er lærerigt at komme rundt og se hinandens

biblioteker, og at der er stor deltagelse i såvel net-

værksgrupper som erfagrupper og ad hoc grupper.

Men dermed hører ligheden også op, for der er

også mange forskelligartede tilbagemeldinger lige

fra, at netværkene er for store til, at de er for små

og til, at det er godt, at der er kontinuitet i delta-

gerkredsen og til, at det vil være godt, at bibliote-

kerne kan sende både flere personer samt forskel-

lige personer, alt efter punkterne på dagsordenen.

Fælles for alle er dog meldingen om, at der

skal holdes fast i det faglige netværk, da det er

givtigt for medarbejderne at mødes i et fagligt regi

og arbejde med konkrete opgaver, eksempelvis

udstukket af Biblioteksledermødet.

Med det i baghovedet, og i lyset af, at net-

værksstrukturen fra 2010 også vil omfatte Køben-

havn og Frederiksberg, vil centralbiblioteket i 2009

tage initiativ til at udarbejde et forslag til en ny

struktur for det faglige netværk.

Nye tiltag

Stort set alle biblioteker har givet udtryk for, at

fremtidens biblioteksbetjening af børn er et fokus-

område i 2009, og derfor vil dette område blive

indarbejdet i centralbibliotekets kontrakt for 2009.

Et andet tiltag, der er kommet i stand på bag-

grund af turen rundt i regionen, er et tilbud om

et netværk for mellemledere. Bibliotekerne har

tilkendegivet, at der er et stort behov for et sådant

netværk, så det vil tillige blive indarbejdet i kon-

trakten for 2009.

Nye samarbejdspartnere

Fra 2009 skal Gentofte være overbygning for

København og Frederiksberg på materialeområ-

det, og derfor har vi indledt et samarbejde om,

hvordan vi bedst kan håndtere denne opgave, så

overbygningen også kommer til at fungere tilfreds-

stillende for disse ”nye” kommuner. Frederiksberg

har, som MOB’er, en stor viden på musikområdet,

og København har tilsvarende stor viden og erfa-

ring på det udenlandske område. Centralbibliote-

ket er i gang med en omorganisering, så vi er klar

til at løfte denne opgave fra 1. januar 2009.

Vi ser frem til det kommende samarbejde, som

helt sikkert vil være en gevinst for hele regionen.

Alle de input som vi har fået fra bibliotekerne, har

vi taget med til møderne med Styrelsen for Bib-

liotek og Medier, og de vil i videst muligt omfang

blive indarbejdet i den kommende kontrakt

mellem centralbiblioteket og Styrelsen.

Mange biblioteker har gjort opmærksomme på,

at de gerne vil indgå som samarbejdspartnere med

centralbiblioteket i forbindelse med projekter, som

centralbiblioteket står for. Den tillid er vi glade for,

og det vil vi tænke ind i fremtidige projektarbej-

der.

Det har været meget udbytterigt at komme rundt

og besøge alle bibliotekerne og at møde de mange

nye medarbejdere, som vi ellers sjældent har

lejlighed til at komme i dialog med. Så fra central-

biblioteket vil vi gerne sige jer tak, fordi I tog jer

tid til at mødes med os og tak for de mange gode

diskussioner vi har haft undervejs.

15

16

Forpligtende samarbejder i regionen – om indkøbssamarbejdet vedrørende udenlandsk litteratur Af udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne

Måden bibliotekerne organiserer deres samarbejde

på og hvad man i det hele taget samarbejder om,

er kommet på dagsordenen. Af flere grunde. For

det første skaber de besparelser som mange bib-

lioteker bliver pålagt for tiden, incitamenter til at

samarbejde om at skabe mere rationelle løsninger,

hvor man kan spare tid og ressourcer ved at gøre

tingene i fællesskab. Desuden bliver der i disse

tider flyttet en hel del på hvad der kan lade sig

gøre inden for rammerne af det kommunale selv-

styre. I den forbindelse er det først og fremmest

værd at bemærke, at landets 98 kommuner i år

er lykkedes med et samarbejde om at koordinere

noget så følsomt som budgetlægningen. Det sætter

en ny standard for hvad der kan lade sig gøre på

tværs af kommunegrænserne.

Derfor har Bib∙Forum besluttet sig for at tage

temperaturen på hvordan bibliotekerne i vores

region samarbejder og forsøge at indkredse nogen

af de fordele og udfordringer der kan være for-

bundet med at samarbejde. Vi har sat fokus på

et enkelt samarbejdsprojekt, nemlig samarbejdet

omkring indkøb af udenlandsk skønlitteratur på

voksenområdet og bedt hvert enkelt bibliotek

komme med en tilbagemelding på hvordan de

har oplevet samarbejdet. Samarbejdet går i al

enkelhed ud på, at Gentofte Centralbibliotek, på

baggrund af profiler som det enkelte bibliotek har

udarbejdet, indkøber materialer på det udenland-

ske område for 7 andre biblioteker: Ishøj, Allerød,

Tårnby, Ballerup, Herlev, Hørsholm og Hillerød.

Rationalisering og kvalitetsløft

Det fremgår af tilbagemeldingerne fra de delta-

gende biblioteker, at der kan peges på en række

forskellige gevinster ved samarbejdet. For det

første frigiver det tid og ressourcer for bibliote-

kerne, at et udsnit af materialeindkøbet samles ét

sted. Frem for at der sidder 8 forskellige mate-

rialevalgsansvarlige på hver deres bibliotek og

foretager indkøb, der for 90 % vedkommende er

fuldstændig identiske, sidder der nu en enkelt

og administrerer hovedparten af denne opgave.

Det er der naturligvis en helt åbenlys fordel

i, men det er ikke alene ud fra en økonomisk

ressourceoptimerings-logik at samarbejdet

vedrørende udenlandsk skønlitteratur giver

mening. Også set ud fra en rent faglig syns-

vinkel har samarbejdet været fordelagtigt.

På de fleste biblioteker kan det være

svært, at holde sig fuldstændig ajour med

hvad der er af tendenser og nye interes-

sante udgivelser på alle områder. Det siger

sig selv at denne udfordring bliver større

jo mindre biblioteket er og jo færre ansatte

der derfor er til at løfte opgaven. Derfor

er der ræson i at samle indsatsen og res-

sourcerne for bedre at kunne følge med

i udviklingen og dermed skabe et mere

varieret og mangesidigt tilbud for bru-

gerne.

Når man ”pooler” ressourcerne er

det også nemmere at overkomme at

købe løbende ind over hele året og

sikre et vist aktualitetsniveau i samlin-

gen. Sammenfattende kan det siges,

at samarbejdet for de deltagende

biblioteker generelt har medført en

opkvalificering af deres udenlandske

skønlitteratur samtidig med at det

sparet ressourcer.

17

Nye udfordringer

Naturligvis er det også forbundet med

visse udfordringer når man skal have et

samarbejde op at stå. For det første er der

enkelte ting omkring logistikken det er

nødvendigt at være opmærksom på, f.eks.

således at det altid er bøgerne der kommer

først ud efterfulgt af en regning og ikke

omvendt. Det sætter også nogle særlige krav

til kommunikationen, når man flytter en del

af sit bogvalg ud af huset. Det falder mindre

naturligt at tage de uformelle snakke under-

vejs i forløbet og derfor skal informationsgan-

gene i højere grad systematiseres. Det sætter

krav til begge parter i samarbejdet. Endelig er

det også en udfordring for de biblioteker der

outsourcer dele af deres indkøb, stadig at holde

sig opdateret og være opsøgende på de forskel-

lige områder. Hvis man skal yde biblioteksbru-

gerne en tilfredsstillende service og formidle

materialerne ordentligt, forudsætter det at man

som bibliotekar fortsat er forholdsvist opdateret og

har kendskab til sit område. Outsourcing af mate-

rialevalg er således ikke et rent ”free ride” – en god

formidling kræver stadig en indsats af personalet.

Konkluderende kan man sige, at erfaringerne med

fælles materialeindkøb hidtil har været rigtig gode.

Det forekommer rimeligt at sige, at de småproblemer

der har været i processen langt hen ad vejen er blevet

opvejet af de gevinster der har været for deltagerbib-

liotekerne. Baseret på disse erfaringer er der således al

mulig god grund til at arbejde videre med at udbygge

samarbejdet i regionen.

18

Jobbytte Af bibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne

Jobbytte, jobrotation, jobudveksling – kært barn

har mange navne, men alt sammen handler det

om at bytte job med en kollega fra en anden

afdeling eller fra et helt andet bibliotek og derefter

vende tilbage til sit sædvanlig job.

Mange biblioteksansatte har arbejdet i den

samme afdeling eller på det samme bibliotek i

mange, mange år, og går måske med drømmen

om at prøve at arbejde på et bibliotek i en anden

kommune eller med nogle arbejdsopgaver, som pt

ikke varetages på eget bibliotek.

Her kunne jobbytte være en løsning, for det

giver nye udfordringer, nye arbejdssammenhænge,

nye kolleger og nye arbejdsopgaver, og når jobud-

vekslingsperioden er forbi, vender man tilbage til

eget bibliotek, sprængfyldt af nye indtryk og nye

ideer.

Efteruddannelse er i dag meget andet end del-

tagelse i et traditionelt kursus, og jobbytte er en af

flere metoder til at lære at se tingene på en anden

måde. Som ”jobbytter” tilegner man sig viden

om forskellige arbejdsprocesser og bidrager med

egne erfaringer fra sit hjem-bibliotek. Jobbytte

er således en faglig opgradering samt inspi-

ration og berigelse både for det nye bibliotek

og for hjem-biblioteket. Samtidig giver det for-

ståelse for andre biblioteker og andre arbejds-

opgaver, og det er med til at skabe et kollegialt

netværk. – Og eftersom der skal to til et jobbytte,

kan hele herligheden ganges med to.

Fra centralbiblioteket vil vi gerne opfordre

til jobbytte. Det kan være en medarbejder fra et

bibliotek, der bytter job med en medarbejder på et

andet bibliotek, men det kan også være to medar-

bejdere fra samme bibliotek eller samme afdeling,

der bytter med to medarbejdere fra et andet biblio-

tek. Kombinationerne er utallige. Ligeså er perio-

den, men for at man ikke ”bare er på besøg”, vil

jeg anbefale at jobbytteperioden er på minimum

tre måneder.

Jobbytte er desuden en oplagt mulighed, for at

prøve at arbejde med centralt materialevalg, chips,

kombibiblioteker eller andre opgaver og arbejds-

områder, som ikke er i eget bibliotek.

Centralbiblioteket påtager sig gerne at admini-

strere et jobbytte i regionen, så hvis du er interes-

seret, så send en mail til Dorte Pedersen, dp@

gentofte.dk, og så vil vi forsøge at parre dig med

en anden jobbytter.

Et godt argument for at kaste sig ud i et job-

bytte er, at alle, der har prøvet det, begejstret

kommer tilbage og opfordrer andre til at prøve at

jobbytte.

Og en sidste ting: Jobbytte er selvfølgelig en

mulighed for alle personale-

kategorier, også ledere.

18

Budget 2OO9 – besparelser i regionen

Af udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne

Forhandlingerne op til de kommunale budgetter

2009 var imødeset med ængstelse rigtig mange

steder i den offentlige sektor – ikke mindst i

biblioteksverdenen. Også bibliotekerne i Region

Hovedstaden har fået sparekniven at føle, men

der er stor forskel på hvordan situationen tegner

sig i de forskellige kommuner. Enkelte steder har

der slet ikke været besparelser på dagsordenen.

Andre steder har man har anvendt salamimetoden

ved f.eks. at undlade at fremskrive budgetterne i

henhold til normen. Dvs. at man er blevet pålagt

besparelser, der nok er irriterende og udfordrende,

men dog ikke har et omfang, der kalder på de

store, dramatiske tiltag.

Ulven kommer

Andre steder er budgetforhandlingerne forløbet

efter den klassiske ’Ulven kommer’-dramaturgi.

Der er blevet meldt ud med bulder og brag, med

forslag til meget markante besparelser, men i

sidste ende er man endt med meget begrænsede

nedskæringer. I Allerød blev man stillet en luk-

ning af filialen i Lynge i udsigt, men resultatet af

forhandlingerne er blevet, at filialen overlever og

bibliotekets rammebevilling forbliver den samme.

I Glostrup lød spareforslaget på 1,34 millioner

mens den endelige besparelse blev på 530.000,

ca. 40 % af det oprindelige forslag. I Hvidovre var

udkastet, at der skulle spares knap 5 millioner på

bibliotekets ramme, men forhandlingerne endte

med at man kunne ”nøjes” med en besparelse

på 600.000, 12 % af det indledende udkast. Mest

dramatisk var forløbet dog i Frederikssund, hvor

det udspil der blev sendt i høring var en reduktion

af budgettet på 5 millioner, hvilket svarer til over

23 % af det samlede biblioteksbudget. Den eneste

besparelse der blev forhandlet igennem var imid-

lertid en mindre reduktion af fremskrivning på

vareindkøb, svarende til ca. 0,5 % af budgettet.

Der er også steder i regionen hvor forløbet har

været det omvendte og besparelserne nærmere er

kommet som en ulv i fåreklæder. I første omgang

har udspillet været en forholdsvis beskeden bespa-

relse, der i løbet af forhandlingerne er endt med at

blive til en alvorlig nedskæring. I Dragør endte et

udspil på 75.000 med en besparelse på 1.075.000!

Endelig er der steder hvor man allerede fra begyn-

delsen har vidst, at besparelserne ville blive en

smertefuld omgang. Som f.eks. i Lyngby-Taarbæk

hvor en bebudet besparelse på 2 millioner er

blevet til lige godt 3 millioner (8 % af det samlede

budget), hvilket betyder at samtlige filialbibliote-

ker i kommunen må lukke. Også i Furesø har man

været under kniven, og fra starten vidst at man

ville komme det. Der skal skæres 1,5 million på

rammen, svarende til 6,4 % af budgettet.

Besparelserne i et nationalt perspektiv

Set i forhold til hvad der er sket på landsplan

(kilde: DBF’s budgetundersøgelse 2009), må

bibliotekerne i Region Hovedstaden siges at have

taget imod en pæn del af de slag der er blevet delt

ud i forbindelse med Budget 2009. I alt 14 biblio-

teker i Danmark er blevet pålagt besparelser på 3

% eller derover og heraf ligger de 7 i vores region

(Albertslund, Dragør, Furesø, Glostrup, Halsnæs,

Hillerød og Lyngby-Taarbæk). Landets absolutte

topscorer i procentvise nedskæringer ligger også

her i regionen med Dragør, der som nævnt ovenfor

skal spare10 %. Men inden vi får blanke øjne og

lægger ansigt i forurettede folder, hører det natur-

ligvis med i billedet, at udgangspunktet for bib-

liotekerne i Region Hovedstaden mange steder er

betydelig bedre, end det har været tilfældet andre

steder i landet. Men derfor er besparelser selv-

følgelig alligevel en udfordring at håndtere på en

måde, så det går mindst muligt ud over kvaliteten

af bibliotekerne.

19

202O

Hvad er din erhvervs- og uddannelsemæs-sige baggrund?

Jeg er uddannet som bibliotekar DB, har en cand.

mag. i kulturformidling og har netop afleveret min

ph.d.-afhandling, som skal forsvares til januar, så

forhåbentligt er jeg også ph.d. om nogle måneder

– og så skal jeg vist ikke have flere uddannelser.

Jeg har arbejdet på Frederiksberg bibliotek i halv-

andet år inden jeg begyndte mit ph.d.-stipendiat

på ITU. I min tid på ITU har jeg arbejdet som

ekstern konsulent inden for sociale medier og

holdt en masse foredrag om samfundet og de ’nye’

medier.

Hvorfor søgte du job på et bibliotek?

Fordi det giver mig mulighed for at arbejde med

nogle teknologier og ideer som præger vores sam-

fund i disse år inden for en meget konkret kon-

Nye faglige profiler!Hvad er din erhvervs- og uddannelsemæs-sige baggrund?

Jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer fra

KDAS, og har efterfølgende uddannet mig til læse-

vejleder. Efter nogle år valgte jeg at tage en pæda-

gogisk diplomuddannelse i læsning og skrivning,

hvilket førte mig videre til en konsulentstilling

i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

med arbejdsområde inden for børn med læse-

og skrivevanskeligheder, samt udviklingsprojekter

inden for området børns læsning og skrivning,

samt tidlig indsats for børns læseudvikling.

Hvorfor søgte du job på et bibliotek?

Efter en længere orlov, var der et naturligt afbræk

der indbød til at prøve nye græsgange. Og da

jeg tidligere med succes havde samarbejdet med

børnebiblioteket om udviklingsprojekter, var det

naturligt at foreslå et tættere samarbejde. Det

blev modtaget positivt, og medførte at jeg i dag er

ansat i biblioteksverdenen.

Hvad har overrasket dig mest – både posi-tivt og negativt?

Det har overrasket mig positivt, at opdage at der

er en hel verden uden for skole- og institutions-

området, der også interesserer sig for børn, bøger,

læring og læsning. Det har også været positivt

at opleve, at blive modtaget med åben interesse,

trods den store faglige forskel i tilgangen til de

arbejdsopgaver der skal løses.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?

I kraft af min anderledes faglige baggrund, føler

jeg, at jeg har mulighed for at tilføre en ekstra

dimension i forhold til børns møde med bibliote-

ket. Jeg har også en mere direkte tilgang til skoler

og institutioner, da jeg kender deres kultur og

arbejdsvaner indefra. Samtidig har jeg mulighed

for at anvende min faglighed til at rådgive børn

og forældre bredt i forhold til læseudvikling, og

samtidig sætte fokus på børns læseudvikling uden

for de rammer det normalt forekommer i.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på?

Jeg vil ikke lave om på noget, men gerne være

medudvikler af tilbuddene i børnebiblioteket.

Navn: Rikke Myhlendorph Funktion: Læsekonsulent/Pædagogisk konsulentBibliotek: Ishøj Bibliotek

a

21

tekst. Jeg vil gerne arbejde med projekter, hvor jeg

kan følge dem helt til dørs og se effekten. Faren

er selvfølgelig at man kan hænge fast i et bestemt

tankemønster, men det kan undgås. Jeg har for

eksempel lovet mig selv at hvis jeg nogensinde

ytrer ’det har vi prøvet’ så skal jeg finde et nyt job

omgående.

Hvad har overrasket dig mest – både posi-tivt og negativt?

Efter at have været ’væk’ fra væsenet i tre år over-

rasker det mig temmelig meget at komme tilbage

og se at man stadig tumler med de samme rettig-

hedsproblemer, i forhold til hvad vi kan få leveret

elektronisk og hvad vi må med det. Et eller andet

sted er der et kæmpe svigt i systemet på rettig-

hedsfronten. Nogen gange ville jeg ønske vi havde

mod nok til at sige ’jamen så vil vi ikke have jeres

produkt hvis vi ikke kan få det på bedre vilkår’ –

men der er nok et stykke vej til vi når dertil.

En positiv overraskelse har været at flere bibliote-

ker og tværgående projekter arbejder med web 2.0

på en måde som for mig er meget mere interes-

sant end tidligere, jeg tænker eksempelvis på Sil-

keborgs nye OPAC og projekterne omkring TING.

Web 2.0 er andet end en tro på at lånerne kan alt

og vil alt selv, de mest interessante aspekter ved

2.0 er de nye muligheder det giver de enkelte bib-

lioteker for at programmere og designe deres egne

OPACs. I forhold til brugerne er de mest interes-

sante aspekter ved 2.0 de muligheder det giver

for at registrere dem og deres færden og bagefter

bruge disse data på forskellige måder. Kort sagt:

brugerne skal registres og ikke bruges.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?

Jeg har jo en temmelig bred uddannelse så mon

ikke jeg kan bruge de fleste facetter da min stilling

også er ret bred.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på?

At vi og politikerne igen får øjnene op for at

biblio teker traditionelt set har haft en vigtig

opgave i at klæde borgeren på til at indgå i demo-

kratiet, og at dette ikke er synonymt med at

formidle litteratur. I det hele taget er jeg en smule

træt af vores evindelige snak om brugere, jeg

synes det ville være fint med lidt balance, så vi

igen begynder at snakke om borgere. Bibliotekerne

sammen med en del andre kultur- og dannelses-

institutioner er under kraftig ændring disse år,

samtidigt med at der fra politisk side er større og

større bevågenhed mod meningstilkendegivelser

på eksempelvis Facebook, internet aviser, gennem

sms osv. Vi er ved at gå fra et repræsentativt

demokrati til et direkte demokrati og det er to

ret forskellige samfundsformer. Alle vores kultur-

og dannelsesinstitutioner er bygget op inden for

en forståelsesramme der bygger på ideen om

et repræsentativt demokrati og det er på tide vi

begynder at overveje hvordan disse institutioner

skal se ud, hvis vi er på vej mod et direkte demo-

krati – eller en hybridform. Jeg begræder ikke

denne udvikling, slet ikke, den er voldsomt fasci-

nerende og jeg ser det som min vigtigste opgave,

at hjælpe til med at udvikle biblioteker og andre

institutioner til at kunne understøtte borgeren i

denne omstillingsproces.

Navn: Søren Mørk Funktion: UdviklingschefBibliotek: Albertslund Bibliotek

22

Tilbage igen!Det har haft effekt som en tsunami at den ansvar-skrævende redaktør i forbindelse med det største nuls eliminering snedigt har forsøgt at skaffe sig af med et uheldigt eksempel på ytringsfriheden ved at nedlægge 3X0!Således at sidste nr. manglede os!MEN utallige henvendelser fra nær og fjern. Her skal blot nævnes enkelte:IFLA (v. præsident Marcos hustru) DB (Ringsted-kredsen) B.70 (en fodboldklub på Frederiksberg), Bibliotekstilsynet og Mediestyrelsen (Begge v. Carina Thorshammer) og Bog og Bøger v. Arnold Busck samt naturligvis et hobetal af anonyme henvendelser fra Regionen (v. Smygehus Kursuscenter) gør at redaktør-erne føler sig forpligtiget til at fortsætte indtil viderenu under navnet “De 2 nuller”

CB –lederuddannelsesnyt 3Efter det strabadserende ledelsesmodul 2 Ta´ tyrene ved hornene i Barcelona, var der stor tilslutning til modul 3 i Sydsverige: Smygehus Havsbad – den presserende leder. Presset var dog ikke større end at samtlige gennemførte med udmærkelse – og især an-vendelsen af de sociale teknologier på aftenmodulet (efter middagen!) giver håb om en strålende fremtid for dansk biblioteksvæsen.

Udlånet på vej op!Fortrolig kilde oplyser, at nu stiger udlånet i det ny Ordrup Bibliotek.Det er jo helt enestående, udtaler kilden, ikke mindst i betragtning af, at vores kernelånere ikke kan bøje knæene og nå de 3 nederste hylder, og samtidig lider af højdeskræk så materialer fra de 4 øverste hylder aldrig udlånes.

DE 2 NULLERNyt Navn!Det Faglige Netværk vil ikke stå tilbage for Bibliotekar-forbundet. Vi sætter derfor vores nye navn til uraf-stemning: DFN - lille viden & ingen kultur-. Eventuelle medlemmer bedes udfylde nedenstående elektroniske blanket og sende til P. Drost:JaJa, enormt mundret

Ny minister!B. Mikkelsen er erklæret for positiv, overflyttet til Justitsministeriet, og den Tidligere fødevare- og transportminister Carina C. er indsat som ny Kultur-minister. I den anledning udtaler J. Thorshammer: Det kan ikke være bedre for de danske biblioteker, og jeg påtænker at udvide kørselsordningen med udbring-ning af dagligvarer. Det er efter min mening medie-konvergens, der rykker!

Lyngby StadsbibliotekFilialbiblioteker – se i vejviseren

23

DE 2 NULLER

Bib∙forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør) lg@gentofte.dk

Afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk

Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, lika@fredensborg.dk

Stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk

Udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne, sgl@gentofte.dk

Næste nummer udkommer marts 2009.

Layout: boldings.dk

ISSN 1603-7219