I øjenhøjde med Danmarks børn

At blive – eller ikke at blive

Indførelse af chip og selvbetjening

Besparelser i Lyngby

Strategiudspil fra Danmarks Biblioteksforening

Spilogmedier.dk – bibliotekernes tilbud til gamere

Ordrup Bibliotek – efter åbningen

Ny faglig profil

De 2 nuller September 2009

Bib forum fOr BIBLIOtekerne I regIOn HOveDStADen

Leder ........................................................................................................................... 4 I øjenhøjde med Danmarks børn .............................................................................. 6

At blive – eller ikke at blive......................................................................................... 8

Indførelse af chip og selvbetjening ........................................................................... 10

Besparelser i Lyngby ................................................................................................... 12

Strategiudspil fra Danmarks Biblioteksforening ...................................................... 14

Spilogmedier.dk – bibliotekernes tilbud til gamere ................................................. 16

Ordrup Bibliotek – efter åbningen ............................................................................ 18

Nyfagligprofil ............................................................................................................ 21

De2nuller ................................................................................................................... 22

Indhold

4

Bibliotekerne er fortsat det mest benyttede kulturtilbudDet er altid interessant at følge udviklingen i bru­gernes benyttelse af bibliotekerne, hvilket doku­menteres i den nationale biblioteks statistik. Dels fortæller tallene om udviklingen på tværs af landet og dels giver det en mulighed for at sammenligne de nationale tendenser med udviklingen i ens eget bibliotek.Forførstegangsiden2004erfolkebibliote­

kernes udlån steget, og det skyldes udelukkende antalletaffornyelse,somnuudgør35%afudlånet.Samtidig benytter brugerne også i stigende grad folkebibliotekernestilbudpånettet,somfra2007til2008erstegetmed27%.Endvidereerfolkebib­liotekernemed34mio.besøgendefortsatdetmestbenyttede kulturtilbud.

Når man ser på udlånstallene for de enkelte kommunermarkererHovedstadsregionensigflot.Påtop10listenoverudlånafmaterialerpr.indbyg­gererde9afde10bibliotekerfravoresregionoghalvdelen af bibliotekerne i Hovedstadsregionen er påtop20listen.

Bogen fylder fortsat meget i bibliotekerne og udgør80%afmaterialebestanden.Nårvikøberinder3udaf4materialerenbog,menbøgerneudgør kun to tredjedele af bibliotekernes samlede udlån.

Der er en del nye tal med i statistikken og bl.a. indberettes nu antal brugerundervisninger, som mednæsten42.000deltagereerstegetmedgodt20%siden2007.Etnyttilbudsomklarterivækst.

Er bøgerne fortsat vores væsentligste medie?Den sidste af sommerens nationale undersøgel­ser, som jeg vil omtale, er en Gallup undersøgelse af brugernes præferencer. Ifølge denne undersø­gelse kommer hver tredje bruger på bibliotekerne foratlånespil,lydbøgerogmusik,og20%afde

At blive målt og vejetHen over sommeren har bibliotekerne været omtalt i dagspressen med forskellige emner bl.a. biblio­teksstatistikken, forfatternes penge (hvem får for meget og hvorfor), en undersøgelse om borgernes tilfredshed med bibliotekerne og en anden under­søgelse om borgernes brug af bibliotekerne.

Bibliotekerne i topUgebrevet Mandag Morgen har undersøgt dansker­nes velfærdsrangliste, og som det hedder i overskrif­tener”Bibliotekernebedst,jobcentreværst”.72%af vælgerne mener, at bibliotekerne fungerer godt, menkun14%vurderer,atdetsammeertilfældetfor jobcentrene.

Finansministeriet har tidligere udarbejdet tilsvarende undersøgelser, hvor bibliotekerne også kom ind på en klar første plads, men det er værd at bemærke den fortsat store tilfredshed med bibliote­kerne trods de markante ændringer med selvbetje­ning,nyematerialetyperogflerestederenborger­service, sammenlægning med skolebibliotek eller fokus på kulturelle aktiviteter.

Det er glædeligt at bibliotekerne ligger øverst, men det er måske ikke helt fair at sammenligne borgernes tilfredshed med biblioteker og jobcen­tre, der er trods alt stor forskel på at låne en bog på biblioteket og deltage i et længerevarende forløb i jobcentret.

Ifølge Mandag Morgen er der en sammenhæng mellem borgernes tilfredshed, og mediernes omtale samt om man bruger tilbuddet eller kender nogen, der gør. Rigtig mange borgere bruger bibliotekerne ikke mindst i vores region, og når bibliotekerne omtales er det som regel vores egen pressemedde­lelse om dette eller hint. Sidste vinters kritik af bib­lioteket i Krystalgade er et særsyn. Men udover alle disse forklaringer, så leverer vi også en god service, og det er så hermed dokumenteret.

LederAf Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne

5

adspurgte udtalte at de vil benytte biblioteket mere, hvisdervarefleredigitalemedier.Tallenefradenneundersøgelseharmonererfint

med biblioteksstatistikkens tal, hvor udlånet af digitale materialer udgør en væsentlig større andel end indkøbet af digitale materialer. Så svaret må være: Ja, bøgerne er fortsat vores væsentligste mate­riale, men vi skal nok blive bedre til at prioritere de digitale materialer.

Du er én ud af den tredjedel af Bib∙forums læsere, som læser LederenKæreLæser.Endnuenundersøgelseerforetagetogden hører til de virkelig væsentlige: bladet her. Knap150hardeltagetilæserundersøgelsen

fordeltpåforskelligefag-ogaldersgrupper.85%af de adspurgte læser mindst en artikel i bladet og 25%nåratkommehelevejenigennemBib∙forum,så meget tyder på at bladet fortsat læses af mange. Dog er der en tendens til at der er en overvægt af kontorpersonale blandt dem der ikke læser Bib∙forum.Langtdefleste(91%)erinteresseredeiat læse enkelthistorier om nye tiltag i regionen

menslidtfærre(57%)gernelæseromgene- relleudviklingstendenseriregionen.Ca.1/3priori­tererhenholdsvislederenogdenyefagligeprofiler.

Blandt de mest bemærkelsesværdige resultater iundersøgelsener,athele92%afdeadspurgteudelukkende læser den trykte udgave af bladet og at etstortflertalendvideremeneratdetharensærligværdi, at bladet kommer på tryk. Det ligger altså ikkeligeikorteneatdigitalisereBib∙forumidennærmeste fremtid. Mht.detgrafiskeudtrykfinderetlilleflertalaf

læsernedetsimpeltoglæsevenligt(51%),mensca.hverfjerdesynesbladeterfarveløstogkedeligtellerharforfåbilleder.Omkring12%haraldrigbemær­ket layoutet. Endeligerdetværdatbemærke,atkunenenkelt

af besvarelserne er udført af en medarbejder under 30mens60%afdebesvarendeer50ellerderover.Det siger naturligvis en del om den generelle alders­fordeling blandt personalet på bibliotekerne, men det er dog alligevel påfaldende at unge medarbej­dere er så underrepræsenterede.

På baggrund af disse resultater er det nærlig­gende at konkludere, at bladet fortsat skal komme i en trykt udgave og at en del af indholdet med fordel kunne vinkles mere i forhold til unge medarbejdere og kontorpersonale. Det er input vi vil tage med i det videre arbejde i redaktionen.

6

1.septemberfårHovedbiblioteketiAalborgnyebeboere.EnredaktionfraDanmarksRadioflytterind på biblioteket, hvorfra de fra november sender et børneprogram på DR’s nye digitale børnekanal Ramasjang.

Hvad har det med os at gøre?Det er ikke kun de Aalborgensiske børn og biblio­teker,derskalhaveglædeaf,atfjernsynetrykkerind på børnebiblioteket. Danmarks Radio og Aal­borg Bibliotekerne er gået sammen om projektet ”I øjenhøjde med Danmarks børn”. Projektet skal skabe aktuelle, alsidige, involverende og sammen­hængende kvalitetsprodukter og oplevelser til og medbørniheleDanmark–bådeifjernsynetogpåde lokale børnebiblioteker landet over.

Børnebibliotekerne i hele landet får nu den helt unikke mulighed, at vi kan brande os selv via 3medierpåsammetid:TV,defysiskebørnebib­lioteker og det kommende nationale børnesite. De fællesnationaletemaervilafspejlesigalle3stederi forskellige udtryk og vil skabe en kæmpe synergi­effektpåalleplan.

I øjenhøjde med Danmarks børnProjekt ”I øjenhøjde med Danmarks børn” har netop til formål at sikre, at det ikke kun er børne­biblioteketogbørniAalborg,derpromoveresiTV.Viarbejderforatvoresfællesnationaleprojektersom f.eks. DM i højtlæsning får plads i programmet og vi arbejder for, at I for en gangs skyld kan være foran børnene med hensyn til, hvad der kommer i programmet, således at I kan nå at lægge bøger fremomkringf.eks.mobning.Viarbejderogsåfor,at DR husker at inddrage bibliotekerne, hvor det er muligt og for at gøre DR opmærksomme på alt det sjove, der sker på bibliotekerne rundt om i landet.DanmarksRadiohar100%redaktionelfrihed

og kan derfor ikke forpligtes til noget som helst,

I øjenhøjde med Danmarks børn Af Maria Sjøblom, Aalborg Bibliotekerne, projektleder

men redaktionen bag programmet er super op ­mærk somme på, hvor samarbejdet kan være nyttigt for begge parter. Viharnetoplanceretprojekthjemmesiden

dkboern.aalborgbibliotekerne.dk, hvor I kan melde jer til nyhedsbrevet og få jeres børnebibliotek på landkortet. Kodeordet til siden er lige nu maria, men vi vil løbende skifte det, så vi ikke bliver ”hacket” af kloge børn og journalister. Dette er

7

netop for at sikre, at vi kan have en fri kommuni­kation mellem de danske børnebiblioteker og Dan­marks Radio. Alle tilmeldte biblioteker kommer på danmarkskortet, hvor DR løbende vil kunne følge den landsdækkende opbakning. Det er også hér at

lokale, regionale og nationale aktiviteter vil blive udbudt og I kan melde jer på – og så er det hér, I på sigt kan promovere egne projekter, børn eller idéer.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har støttet Projekt ”I øjenhøjde med Danmarks børn” med midler fra Udviklingspuljen og undertegnede er ansat som projektleder på projektet, ligesom alle hovedbibliotekets ansatte lige fra børnebiblioteka­rer over biblioteksbetjente til rengøringen kommer

i berøring med projektet. I Styrel­sens bevilling ligger også midler til at få Stine Liv Johansen fra Center for Playware som følgeforsker. Hun skal undersøge hvad der sker ”når fjernsynetkommerindibibliote-ket – og biblioteket kommer ind ifjernsynet.”IKKEiAalborg,vivedatvifår

mangebesøgende!–MENudehosjer i resten af landet. Hvad sker der med børnebibliotekernes image, med børnenes opførsel på bibliote­kerne, med børnebibliotekarernes opfattelse af egne biblioteker og megetandet.Viafsluttermedenkonference i slutningen projekt­perioden, hvor vi håber at I alle vil være med til at evaluere projektet.

… Og skynd jer nu ind og tilmeld jer nyheds brevet på dkboern.aalborgbibliotekerne.dk… inden vi ændrer passwordet ;­)

Spørgsmål og kommentarer modtages med kyshånd og gerne løbende til undertegnede på mfs­kultur@aalborg.dk eller via projekthjemme siden.

8

”Altså jeg kan jo læse i den der ”Hvad kan jeg blive” om de forskellige uddannelser og jobs, men derfor ved jeg jo alligevel ikke, hvad det er” fortæller Sandrapå16år–oghunerblotenafmangeunge,der synes det er svært at navigere uden om faldgru­berne, når det handler om karrierevalg og mulig­heder.

Hver femte unge københavner kommer aldrig i gang med et uddannelsesforløb når de er færdige med folkeskolen. Ser man udelukkende på unge med indvandrerbaggrund, er det hver anden, der aldrig kommer i gang med et uddannelsesforløb, eller af den ene eller anden grund er stoppet med det påbegyndte studie eller uddannelse.

Undersøgelser viser også, at frafaldet ofte skyl­des, at de unge ikke kender nok til de forskellige erhvervs­ og uddannelsesmuligheder. For manges vedkommende har de ikke et personligt netværk, hvor de kan få svar på de spørgsmål, de måtte have i forbindelse med uddannelsesvalg.

At blive – eller ikke at bliveAf Mette Høxbro, biblioteksleder, Nørrebro bibliotek

Alle disse fakta var medvirkende til, at Nørrebro Bibliotektorsdagden3.maj2007slogdøreneopfor KarriereBiblioteket.

Hvad er KarriereBiblioteket?Hensigten med KarriereBiblioteket er at give unge og deres forældre bedre indsigt i forskellige fag, jobs, uddannelser og karrieremuligheder.

Helt lavpraktisk sker det ved, at de unge kan ”låne” et menneske – en karriereguide – på bibliote­ket, til et møde, hvor de kan spørge ind til erfaringer med arbejde, fag og uddannelse og på samme tid få mulighed for at stille alle de spørgsmål, som de ikke kan få svar på hos uddannelsesvejlederen, i bøgerne eller derhjemme over aftensmaden.

KarriereBibliotekets målgruppe er unge i alderen 14-25år,ogKarriereBiblioteketsfornemsteopgaveeratgivedemmulighedforattræffeetfrit,infor­meretogreflekteretvalg,nårdetgælderuddannelseogerhvervsretning.Sidenstartenhar120personer

benyttet tilbudet.Grundideen bag KarriereBib­

lioteket er, at netop de personlige møder kan give de unge det afgø­rende skub, når det gælder om at se nye muligheder og komme godt i gang med fremtiden.

Her godt to år efter Nørrebro Biblioteket etablerede Karriere­Biblioteket, arbejder KKB på at udbredtmodellentilflereafdekøbenhavnske biblioteker.

Læs mere på www.karrierebiblioteket.dk

9

www. .dk

10

Gentofte BibliotekerneIGentoftevarviigennemetEU-udbud,hvorvimodtogfemmegetkvalificeredetilbud.SomiethvertEU-udbudhavdeviopsatparame­

tre, der skulle være med til at vurdere de indkomne tilbud, og sikre, at de ting, som vi vægter og prio­riterer,fårindflydelsepåvalgafleverandør.Derertilfælde, hvor det, på trods af disse parametre, kan være svært at vælge leverandøren, fordi det ofte kun er nuancer, der adskiller det ene tilbud fra det andet. I dette tilfælde var det ikke svært, og det gjorde at beslutningsprocessen var meget hurtig. Iflg.leverandørenerdetnærmestrekordiforholdtil den tid der gik, fra fristen for afgivelse af tilbud udløb, til kontrakten blev underskrevet.Vihavdeogsåtravltmedatfåaftalenpåplads,da

vi havde afsat tre uger til at chippe og til at ombygge det tidligere skrankeområde til selvbetjeningsom­råde, så vi ville gerne i gang så hurtigt som muligt.Somleverandørvalgtevidetfinskefirma

P.V.Supa,der,idanskesammenhænge,eretrelativtnytfirma.Viharhaftetforbilledligtsamarbejde,hvorfirmaetharståetpåtungenforatleverechipsog maskinel, før end de egentlig var kontraktligt forpligtet. Men vi trippede for at vi komme i gang så hurtigt som muligt, og også for at bydelsbibliote­kerne kunne begynde at chippe før deres lukkepe­riode startede og de gik på sommerferie.

I lukkeperioden knoklede alle medarbejdere med højt humør med at chippe, og bortset fra spil

Indførelse af chip og selvbetjening Af Pia Hansen, bibliotekschef, Gentofte Bibliotekerne og Kirstine Lundsgaard, bibliotekschef, Frederikssund Bibliotekerne

og dele af musikken blev alle hjemmeværende materialer chippet i de tre uger. Magasin havde vi bevidst fravalgt, da magasinbøger bliver chippet vedudlån.VihavdevalgtatholdeHovedbiblioteketåbentforafhentningafreserveredematerialersamtforafleveringafmaterialer,davigernevillehavesåmeget materiale som muligt retur i lukkeperioden for at få det chippet.

Alle, der har chippet, eller sågar beholdningsre­gistreret, ved dog godt, at det først er når biblioteket åbner igen, at det hele skal stå sin prøve. For netop som man synes, at man færdig med at chippe, så vælter det ind med materiale, som ikke er chippet, og som skal holdes skarpt adskilt fra det chippede materiale, for at der ikke skal gå kuk i selvbetjenin­gen.

I Gentofte er vi meget tilfredse med den selvbe­tjeningsløsning, som vi har valgt, og vores brugere erheldigvisogsåbådeforbløffedeogbegejstredeover, hvor let det er at betjene selvbetjeningsmaski­nerne.

Som altid når man indfører noget nyt, er der ting,derikkegårsomplanlagt.Vihavdehafttoteknikere gående i tre dage for at sætte systemet op,ogdaviåbnedemandagkl.10.00havdevifemselv betjeningsmaskiner kørende på Hovedbiblio­teketogtoiJægersborgbydelsbibliotek.Kl.12.00havde vi én maskine kørende på Hovedbiblioteket samt problemer i Jægersborg. Heldigvis har vi en edb­afdeling, der kan lidt af hvert, og som kon­

Rigtig mange biblioteker i regionen har allerede chippet deres materialesamlinger og flere står overfor at skulle igennem processen i den nærmeste fremtid. Biblioteksche-ferne fra Gentofte og Frederikssund skriver her om erfaringerne med at være i udbud med et chippeprojekt.

11

stant sværmede om selvbetjeningsmaskinerne, så i samrådmedenteknikerfraP.V.Supablevalthurtigtbragt i orden igen.

I Region Hovedstaden har vi pt. tre forskellige leverandører af selvbetjeningsløsninger. For biblio­tekerne er det en optimal situation at have så mange kvalificeredeleverandørerpåmarkedet,dadetbådegavner prisen og fremmer udviklingen på selvbetje­ningsområdet.

Frederikssund BibliotekerneVigikiudbudnæstensamtidigmedGentofte,menhavde ikke så hurtig en procedure, så i skrivende stund er vi endnu ikke gået i gang med chipningen, menmandagden24.augustgårdetløs!VihavdeilighedmedGentofteopstilleten

række (efterhånden for mange velkendte) para­metreivoreskravspecifikationerogfiktrevelkva­lificeredebud.Iselveudbudsfasenfikvimangespørgsmål fra de forskellige leverandører – vi måtte forholdeostiletstedmellem20og30spørgsmål,hvoraf nogle var meget teknisk komplicerede, så

vi måtte indhente bistand fra ekstern ekspertise. I vores udbud havde vi også oplyst, at Frederiks­sund Bibliotek har specielle adgangsforhold, så vi opfordrede tilbudsgivere til at besigtige adgangsfor­holdene og komme med deres eget forslag til antal gates. Det benyttede alle interesserede leverandører sig af.

Frederikssund var dog ikke så hurtig på aftræk­kerensomGentoftemedhensyntilattræffeenafgørelse, da tilbudene endelig var kommet i hus. Og hvorfor var vi så ikke så det?

Blandt andet fordi vi er et mindre system, som ikke har en stor veldreven it­afdeling som backup. Sånårvimuligvisskullegiveosilagmedetfirma,som er novice på det danske marked, og som vi kun kendte sporadisk, valgte vi at undersøge de to tilbud, som valget stod imellem, ved helt konkret at se systemerne i funktion.

Det betød, at vi tog kontakt til de to tilbudsgi­vere, og via denne kontakt var vi på besøg på et par biblioteker, som anvendte de tilbudte systemer. I den forbindelse måtte vi lige en tur til Tyskland, hvorvifikengennemgangafsystemetogbesøgtebiblioteket i Krefeld, som anvendte Novatecs RFID­løsning. Efterdettebesøgvarviikkeitvivl:Novatecville

fuldt ud være i stand til at klare opgaven! Og indtil videreharNovateclevetopfinttilderestilbudogdermed til vores forventninger.

I maj måned blev der skrevet papirer, lagt tids­planer mv. og hen og sommeren har vi så fået tilret­telagt alt i detaljer, så vi er klar til den store dag, hvor vi går i gang for fuld kraft med at konvertere til chip.Enafdeting,derhar”drillet”erenrentpraktisk

ting, nemlig selve indretningen af skrankeområ­derne.VihardesværretoselvstændigeskrankeriFrederikssund, så det tager meget plads fra vores i forvejen få kvadratmeter udlån. Men det er lykke­des.Derskalblotligeennydobbeltdørtil,fjernesen mur etc. VilukkeriFrederikssundigodttouger,menhar

åbent alle eftermiddage i ”Bibliotekssalonen”, så der er mulighed for at læse tidsskrifter og aviser, få en kopkaffe,hentereserveredematerialeretc.Iløbetaf efteråret kommer turen til de tre lokalbiblioteker, såviultimojanuar2010erfuldtchippede.

Sluttelig kan jeg tilføje, at jeg er helt enig med Pia:detergodtmedflerekvalificeredeudbyderepåmarkedet både af hensyn til pris og kvalitet.

12

holdt os til problemløsninger, brandslukninger og strategier i forbindelse med besparelserne gennem de seneste par år, havde jeg et ønske om at udforske den gode energi, som har båret os igennem en barsk tid.

Anerkendende kommunikation udforsker spørgsmål som f.eks. Hvilke handlinger mulig­gjordedette?Hvadgjordevihverisær,derfikdettilat gå godt? Hvordan kan vi udvikle mere af dette?

De lukningstruede filialer Biblioteket i Sorgenfri var en stor og velfungerende filialimegetattraktivelokaler,menharværetluk­ningstruetgennemflereår.Økonomiskvarproble­met, at bygningerne på Sorgenfri Torv for nogle år siden blev købt af et investeringsselskab, som satte huslejen betydeligt op.Iforbindelsemedensparerundei2006/2007

blevdriftenafbiblioteketomstruktureretogeffek­tiviseret, og efterhånden udgjorde lokaleudgifterne 32%afudgifterne.Danyeogstørrebesparelserderefter ramte biblioteksvirksomheden, var der en forståelse i personalet for, at ledelsen pegede på at lukkefilialenmedenbeliggenhedknaptokmfrahovedbiblioteket.

Minus 18 %, to lukkede filialer – hvorfor, hvordan og hva så?Lyngby­Taarbæk bliver betragtet som en af de velstående, attraktive kommuner nord for hoved­staden. I borgerundersøgelser gennem årene er den skønne natur og de kulturelle tilbud klart de to områder, som borgerne især værdsætter. Blandt de kulturelle tilbud fremhæves bibliotekstilbuddet ofte og bliver benyttet af rigtig mange og tilfredse borgere.I2007havdeLyngbydetnæsthøjesteantaludlån

pr. indbygger i Danmark, kun overgået af Gentofte.

Hvorfor?I de senere år er økonomien for alvor strammet til i kommunen.Detskyldesflereting,bl.a.en(relativlav) skatteprocent, som er blevet låst af regeringens skatteloft, udligningsreformen som betyder større beløb ud af kommunen end før, antallet af ældre over85årerétafdehøjesteilandet,ogendeligmå det erkendes, at kommunen har været bagud i mådenatdrivemoderneoffentligforvaltningpå.

Det er baggrunden for, at biblioteksområdet har været udsat for store besparelser, og endda den sektor som er blevet relativt hårdest ramt i Lyngby­Taarbæk–enreduktionpå18%siden2006.Enudfordring som har præget hele personalet. Men vi står på benene og vælger at se fremad nu.

Hvordan har I klaret det, er jeg blevet spurgt.Først og fremmest på grund af et dygtigt og

engageret personale og et godt sammenhold, præget af lydhørhed, åbenhed og omsorg for hinan­den. Der er generelt en faglig stolthed, som omfat­ter blik for og lyst til innovation og kreativitet. Disse forhold, tror jeg, er kernen i, at vi har overlevet, uden at organisationen er faldet fra hinanden og uden langtidssygemeldingerne er strømmet ind.

Denne vurdering underbygges af mine MUS­samtalerforåret2009meddefireledere,somindgåribiblioteketsledergruppe.Efterathavefor­

Besparelser i Lyngby Af Susanne Rømeling, biblioteksleder, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

13

Også i Lundtofte blev der omstruktureret og effektiviseret.Biblioteketvarindrettetmegetutra­ditionelt og charmerende i en tidligere gymnastik­sal i den gamle Lundtofte Skole, nu Medborgerhus. Envelfungerendefilial,medensocialprofil,ogstabile besøgs­ og udlånstal og et efterhånden beskedentdriftsbudgetpå1,5mio.kr.Fagligtdrømte ingen om at pege på en lukning af Lundtofte Bibliotek.

Men politisk ville man det anderledes. Det blev besluttet at spare både Medborgerhuset og bibliote­ket, og benytte lokalerne til andre formål. 3,3mio.kr.skullesparespåbiblioteksdriftentil

2009.BibliotekerneiSorgenfriogLundtofteluk­kedeislutningenaf2008.

Hvordan?Bortset fra opsigelse af enkelte studentermedhjæl­pere blev personaledelen af besparelserne klaret ved naturlig afgang. Afgangen skete blandt perso­nale i Stadsbiblioteket. Bibliotekarer og assistenter i filialerne,hvorafflerebådehavdetimeriLyngbyogienfilial,skulleoverførestilhovedbiblioteket.Bibliotekslederen tog individuelle samtaler med de medarbejdere, som skulle overføres, og det lykkedes at få alle placeret, så særlige kompetencer og ønsker kunne gå hånd i hånd med nye opgaver og udfor­dringer. Hva så nu?Lyngby­Taarbæk Bibliotekerne – som vi stædigt fastholder at kalde os – består nu af et Stadsbiblio­tek, fællesbiblioteket på Taarbæk Skole og en lille Biblioteksbus. Vitrorpåbussensomdetbedstealternativ,når

nu situationen er, som den er, og vil give den al den energi,vikan.Bussenkører20timeromugenoghar12fasteholdepladserrundtomikommunen.Desuden vil bussen kunne bookes af institutioner efter aftale (Udviklingspuljen har været så venlig at støtte).Minibussenmedbringerca.2000materialer

af det mest aktuelle og efterspurgte, og desuden bestiltematerialer,somkanafhentesogafleverespåruten (se evt. billeder og mere om Biblioteksbussen på www.lyngbybib.dk).

Stadsbiblioteket har haft et besøgstal på godt 400.000omåret.I2009erbådebesøgstalogudlånstal steget markant, hvilket tyder på, at en delafbrugernefrafilialernefinderindtilhoved­biblioteket. Men vi er selvfølgelig klar over, at især børnogældreerafhængigeafafstandeogerblevet”biblioteksløse”. Det håber vi på, at bussen kan råde lidt bod på. Ligesom bibliotekets mangeårige Biblioteket­Kommer ordning til ældre og handicap­pede fortsætter.

Med det, vi har tilbage, vil vi styrke både det fysiske og det netbårne bibliotekstilbud i Lyngby­Taarbæk.

Med støtte fra Udviklingspuljen er vi i gang med et stort projekt om at styrke Stadsbiblioteket yder­ligere som kulturmødested, og vi har netop indviet dennyezoneSpillestedetmedWiiogPlaystation3.Fraefteråret2009vilviarbejdemålrettetmed

atkonkretiserevoresUdviklingsstrategifra2008yderligere – den har af gode grunde ligget mere stille end planlagt det seneste ¾ år – de vigtigste elementer er:� SERVICEogfokuspåborgerneerheltcentralti

varetagelse af alle opgaver og skal gennemsyre personalets adfærd og måden vi udvikler på.

� FormidlingafLæring/viden–Kultur/oplevelser/overraskelser ­ er dét biblioteket er til for.

� Synlighed/corporatebranding+Innovation,såvel personale­ som brugerdrevet, er stadig vig­tige redskaber i udviklingen.

Vihargivetpladstil”sorgovertab”ogtilatsigeøv,øv, øv – nu har vi slikket vores sår og ser fremad i Lyngby og omegn.

14

I slutningen af maj måned udsendte Danmarks BiblioteksforeningetudkasttilStrategi2011-2015med vision, mission, handleplaner etc. samt ikke mindst forslag til indsatsområder med udgangs­punkt i eksemplerne selvbetjente biblioteker, læring i biblioteket og sammenlægning af biblio­tek og borgerservice som mulige indsatsområder. Oplægget–ogspecieltde3indsatsområder–blevvi opfordret til at debattere i de regionale bestyrel­ser og sende resultatet af drøftelserne til DB, så der kan blive taget behørigt hensyn til kommentarerne i den endelige strategi. Samtidig blev vi biblioteks­chefer bedt om også at orientere forvaltningschefen om denne skrivelse, så der dermed var mulighed for at få sagen på et udvalgsmøde.

Og hvad skal man så mene om dette oplæg, hvor DB tydeligt vil skifte kurs fra at være konsensus­søgende til at være debatskabende?

Umiddelbart må jeg sige, at DB’s strategi er lyk­kedes, for både på bestyrelsesmødet i vores region og ganske kort på et CB­ledermøde, er der blevet rejst kritik af dele af indholdet bl.a. biblioteket somindgangentildetoffentligeogspørgsmåletomsikring af bibliotekernes fremtid via statslige tilskud frem for kun via kommunale prioriteringer. Des­uden blev det nævnt, at tidspunktet for udsendel­sen var uhensigtsmæssig: midt i budgetarbejdet og kort før sommerferien.

Det foreløbige resultat af DB’s strategi er da ikke så ringe endda, for det hænder jævnligt, at slige oplæg næsten bliver tiet ihjel.

I oplægget bliver der markeret en linie, som ikke tidligere er set fra DB’s side. Holdninger som på den ene side kan betragtes som et brud på det kommunale selvstyre og på den anden side er med til at øge kendskabet til bib­lioteksvirksomheden, ”det ny bibliotek” og andre muligheder for bibliotekerne.

Første skridt i videreudviklingen af DB’s strategi er handleplanen, hvor hensigten er at skabe debat med kommunerne om bibliotekerne. Her stiller DB ”fem skarpe spørgsmål”, som vi vist ikke tidligere har set i en handleplan.

� Skal DB arbejde for at formidle viden om, hvor­dan kommunerne får mest muligt bibliotek for de samme penge?

� Finansiering af folkebiblioteksdriften gennem målrettede statstilskud, så der derved opnås en sikring af bibliotekernes ressourcer?

� Skal DB arbejde for lovgivning om faste (høje) standarder?

� Skal der skabes en idebank om sponsorering af biblioteksydelser?

� SkalDBafholdedebatmøderkunforlokale politikere?

Strategiudspil fra DBAf Kirstine Lundsgaard, bibliotekschef Frederikssund Bibliotekerne og næstformand for Biblioteksforeningen i Region Hovedstaden

15

Så der er nok at debattere!Jegmener,atDBhartruffetetgodtvalgvedatmar­kere sig på denne ny måde og prøve nye veje. Der er udbredt enighed om, at DB skal ændre stil og være debatskabende, og det bliver man vanskeligt ved megetoverordnedeholdninger.Deterforsøgtiflereår at ”sælge” biblioteket på bredere vendinger, men jeg tvivler meget på, at vi er trængt igennem langt ud i alle kommuner. Ennystilmedmerekantkanhjælpetilatfå

bibliotekerne længere op på den kommunale dags­orden og klart forbedre kendskabet til, hvad vi kan og vil. Det er debat, der er medvirkende til at skabe udvikling og stille spørgsmål ved, om det er den rigtige vej, der er valgt.

De mere markante og proaktive holdninger bevirker, at der vil være elementer, der ikke passer i alle kommuner, og som vi enkeltvis ikke er enige i, men igen: det markante harmonerer ikke altid med alle, men er med at til netop at udbrede kendskabet til bibliotekerne.

Så jeg ser ikke problemer i selve strategioplæg­get.

DB ønsker brændende, at vi drøfter oplægget lokalt og især de i indledningen foreslåede eksem­pler på indsatsområder, som er linet op med spørgs­mål, som vi opfordres til at reagere på. Indsatsom­råderne (borgerservice, selvbetjeningsbiblioteker og læringssted) rammer plet med aktualiteten og denpolitiskedagsordeniflerekommuner,menemnerne er for smalle til en diskussion i alle kom­muner, og det vil helt klart kræve meget af os for at nuancere og uddybe udsagnene (men det gør vel heller ikke noget?). Selvom der er lagt op til, at det kun er eksempler, og at politikerne skal forholde sig til deres biblioteks rolle i fremtidens samfund, bliver der i reglen fokus på netop de emner, der er udvalgt på forhånd. Derfor kan det blive vanske­ligt at få andre indsatsområder på dagsordenen. Risikoen kan dermed være, at oplægget slet ikke bliver debatteret i de kommuner, hvor f.eks. selvbe­tjeningsbiblioteker og borgerservice på biblioteket ikke er aktuelle. Der bør tænkes i bredere og eller flereemner.Personligtkunnejeggodttænkemigatdrøfte nytteværdien af bibliotekerne, godt nok også et bredt emne, men meget aktuelt.

Og til slut: jeg ved ikke, hvor mange der har rea­geret på oplæggene f.eks. til vores næstformand i hovedforeningen eller til direktøren eller til en helt tredje, men det var da en oplagt mulighed at kaste sig over Michel Sten Hansens blog og starte en debat her: http://biblioteksdebat.blogspot.com/

Strategiudspil fra DBAf Kirstine Lundsgaard, bibliotekschef Frederikssund Bibliotekerne og næstformand for Biblioteksforeningen i Region Hovedstaden

16

Spilogmedier.dk er et nyt tilbud fra bibliotekerne. Siden formidler viden om spil, og til efteråret bliver det også muligt at downloade fra siden. Spilogme­dier.dk har haft Frederiksberg Bibliotek som tovhol­der. I denne artikel skriver Tina Pihl om, hvordan siden udfylder et hul i bibliotekernes formidling.

Mange bibliotekarer vil svagt kunne huske en lille, grøn ost, der åd sig henover tv­skærmen en gangi80erne.IdagerdetDrager,amazonekvin­der og uhyrer fra det ydre rum, der boltrer sig på playstation, Xboks og computer. Spil er blevet et udbredt fænomen, hvor nogle tager sig et spil kabale på computeren i en kedelig stund på arbej­det, mens andre fører elektronisk krig og udtænker strategier i hele deres fritid.

Spilogmedier.dkSpil er gennem de senere år blevet et mere og mere brugt materiale, men bibliotekerne har ikke gjort det store ud af formidlingen af dem. Det ændrer sig nu. I juni i år så hjemmesiden spilogmedier.dk dagens lys. Det er en side, der formidler viden om spil i form af anmeldelser, artikler, nyheder og release­lister. Målgruppen er såkaldte ’hardcore’ og ’casual gamers’. Dvs. folk der spiller en gang imel­lem, og folk der spiller ofte og er inde i spilverde­nen. Sekundært er målgruppen bibliotekarer, der kan bruge siden i deres formidling af spil.

Spilogmedier.dk er resultatet af et projekt, der heder Biblioteket Spiller Online (BSO). Det er et samarbejde mellem Frederiksberg, Roskilde, Odense,HerningogVejleBiblioteker.Frederiksberghar projektledelsen, og projektet har fået støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Projektet har i sig selv været en rejse ind i en ny verden, hvor det har undersøgt, hvad spil er, og hvordan bibliotekerne kan formidle dem. Projektet har derfor oparbejdet

samarbejder med producenter, der leverer anmel­derkopier af spil til spilogmedier.dk, og det har gjort producenter og andre aktører opmærksomme på, at bibliotekerne er en mulig samarbejdspartner og kanal for formidling af spillene.

Projektet har også skabt et forum for de spilbib­liotekarer, der efterhånden er kommet rundt om påbibliotekerne.Enstordelafspilogmedier.dkbestår af anmeldelser. De skrives hovedsageligt af bibliotekarer, der spiller i deres fritid, og som har spil som et arbejdsområde. Arbejdet med at skrive anmeldelser er ulønnet, og det foregår i fritiden. Ikke desto mindre har så mange meldt sig, at der er en venteliste. De mange anmeldere er til dels udtryk for opbakning om spilogmedier.dk, men også for at der i biblioteksverdenen er en interesse for spil, som hidtil ikke har haft et forum.

FremtidenI skrivende stund er spilogmedier.dk på vej ind i ennyfase.Tilefteråretlanceresdeniversion2.Defem biblioteker, der står bag BSO, er gået i samar­bejde med DBC om at lave en download platform på siden. Det gør, at bibliotekerne fremover vil kunne udlåne spil via spilogmedier.dk. Inden det er muligt, skal der dog forhandles en del rettigheder hjem fra spilproducenterne, og der skal laves et system, der kan administrere download, samt et der kan admi­nistrere bestilling og betaling. Det er på de områder, DBC har sin ekspertise.

Samarbejdet mellem DBC og bibliotekerne bag BSO drejer sig dog ikke kun om, at DBC leverer downloads, mens bibliotekerne leverer formidling. Iøjeblikkettræderprojektetnyevejevedatfindeenmodel for samarbejdet bag siden, hvad enten det drejer sig om at producere sidens formidlingsind­hold eller økonomi og ledelse.

Spilogmedier.dk – bibliotekernes tilbud til gamere

Af Tina Pihl, afdelingsleder, Frederiksberg Kommunes Biblioteker

17

Projektet træder nye veje ved at arbejde så tæt sammenmedetkommercieltfirmasomDBC,mendenstørsteudfordringbliveratfindeenmodel,dersikrer økonomien bag siden.

Det er et krav fra Styrelsen for Bibliotek og Medi­ers side for at give støtte til den fase projektet er i

nu, at det udvikler en model, der sikrer økonomien bag sidens drift, uden at der er statslig støtte ind­blandet. Det er den øvelse projektet er i gang med i skrivende stund, og som kan være med til at vise en vej for, hvordan biblioteksvæsenet i fremtiden finansierersinenettjenester.

18

Det var et spændt og forventningsfuldt biblioteks­personalederd.11.august2008slogdøreneoptil et nyt og meget anderledes bibliotek. Ordrup Bibliotekvarflyttetindietheltnythus,der,udover bibliotek, også rummede idrætsfaciliteter til Ordrup Skole og Ordrup Gymnasium, og i samme forbindelse var gymnasiebiblioteket og folkebiblio­teket blevet fysisk integreret.

To måneder var gået med nedpakning af det gamlebibliotek,flytning,chipningogindretningi det nye hus – så nu glædede alle sig til at vise det nye bibliotek frem og præsentere det for brugerne.

Før det gamle bibliotek lukkede, var brugerne inviterettilmorgenkaffemedrundstykkerogrund­visningidetnyehus,og200billettervarrevetvæki løbet af et par timer, så bibliotekets brugere var også spændte på at se det nye bibliotek. Åbningsda­gen forløb ud over al forventning: Det væltede ind med besøgende, og brugerne var yderst positive og interesserede i det nye hus.

Men så begyndte hverdagen Helt bevidst havde vi indrettet selvbetjenings­området og den betjente informations­ø lige ved indgangen, ud fra devisen om, at selvbetjeningen og bibliotekets medarbejdere, skal være det første, der møder borgeren.Vihavdekiggetosomkringibibliotekslandska­

bet og set, at det var sådan, at man gjorde. Det gav også god mening, for på den måde kunne brugerne hurtigtkommeafmeddeafleveredematerialeroghurtigt få hjælp af bibliotekets medarbejdere. Vihavdemegetbevidstvalgtenrundinforma­

tions­ø, hvor bibliotekets medarbejdere stående kunnebetjenelånerne,oghvorbibliotekaren/assi­stenten var i øjenhøjde med brugeren og sammen kiggede på skærmen. Det virkede bare ikke.Setibakspejleterderflereårsagertil,atdetikke

virkede efter hensigten. Bl.a. havde Ordrup, som

et ud af kommunens seks biblioteker, chippet alle materialerne i lukkeperioden for at åbne med en let og enkel selvbetjening. Men i et sammenhængende biblioteksvæsen spænder det ben for selvbetjenin­gen, at ikke alle materialer er chippede, da brugerne ikkeselvkanafleverematerialermedstregkoder,ligesom materialer fra andre biblioteker skal forsy­nes med en chip, før de kan lånes ud. Enandenårsagvarformenpåinformations-øen

og nærheden til selvbetjeningsområdet. Der var simpelthen for mange råb fra brugerne ”Kunne jeg ligefåhjælpherhenne””Jegkanikkefindeudafdet”…lød tværs gennem rummet, selv om medarbej­derne var i fuld sving med at betjene andre brugere. Det skabte en hektisk stemning i indgangspartiet, og den runde informations­ø havde den modsatte effektafdet,vihavdetiltænktden–medarbejdernekom temmelig meget i kontakt med lånerne, da de nærmest blev mandsopdækket både fra ryggen og frasiderne,ogfleregangevarmedarbejderneudefor, at lånerne kom og trak dem i armen for at få dem med hen til reolerne eller til selvbetjenings­automaterne.Detervoreserfaring,atfjernelseafskranken

og referencebordet, der almindeligvis er mellem medarbejderenogbrugeren,samtidigfjernerauto­riteten og respekten for den professionelle biblio­teksmedarbejder. De brugere, der udviste denne adfærd, var i store træk de samme brugere, som var i det gamle bibliotek, men deres opførsel havde ændret sig, måske dikteret af, at indretningen i det nye bibliotek var anderledes.

I det gamle bibliotek var selvbetjeningsprocen­ten meget lav, og for medarbejderne var indkørin­gen til selvbetjening med chips en hård tid, især da den samtidig blev kombineret med det skrankeløse bibliotek. Forataflastemedarbejderneblevdertilførten

halvtidsmedarbejderfremtilsommeren2009,hvor

Ordrup Bibliotek – efter åbningen Af Pia Hansen, bibliotekschef, Gentofte Bibliotekerne

19

20

allekommunens6bibliotekererovergåettilchip-løsningen.

For at give ro til lånerekspeditioner har vi efter­følgende indrettet et lille skrivebord i voksenafde­lingen.Vedstørresøgningerogforespørgslerkanbibliotekaren tage låneren med hen til skrivebor­det, så samtalen kan foregå i fred og ro uden larm og støj fra selvbetjeningsområdet, og hvor der ikke erafbrydelserfraandrelånere,derli-i-igeskalhavehjælptilatafhenteetreserveretmaterialeellerskalbruge papir til kopimaskinen.

Der er også noget så gammeldags som en stol, hvor låneren kan sidde ned, mens ekspeditionen foregår.

På grund af bibliotekets bygningsform og gen­nemgående lysindfald, havde vi, helt bevidst, valgt at operere med meget høje væghængte reoler og lav møblering inde i rummet. Biblioteket skulle være lyst og åbent, og det skulle ikke plastres til med reoler. De høje reoler med stiger skulle både være med til at understrege et traditionelt biblio­teksimage, men de skulle også bruges som et åbent magasin samt rumme de ekstra bøger, som biblio­teket havde fået efter integrationen med gymnasiet. Denne indretning gav anledning til mange kom­mentarer, og medarbejderne har måttet lægge ører til alt lige fra hovedrysten til verbale udtalelser, der ikkeegnersigtilatblivetryktiBib∙Forum.

Mangler ved bygningen, og utilfredshed med bygningsmæssige løsninger, der så at sige var ude af biblioteketshænder,blevogsåafleverettilbibliote­kets medarbejdere. Det var f.eks. utilfredshed med at trappen var for stejl (den holder almindeligt stan­dardmål), at liften op til biblioteket ikke var særlig stabil, og at handicapparkeringen ikke var korrekt. Alt sammen reelt nok, men som sammenholdt med alle de øvrige startvanskeligheder gjorde det til en stormomsust start for medarbejderne.

Alle bibliotekets medarbejdere havde set frem til og glædet sig til at vise borgerne deres nye bibliotek, og det gjorde det endnu sværere at tackle brugernes kritiske kommentarer og utilfredse tilkendegivelser, der også gik på, at det gamle bibliotek var meget bedre og meget hyggeligere.

Erfaringenharvist,atmansommedarbejderskal man være hårdhudet i det første halve år, lytte efter gode og oprigtige forslag fra brugerne, men også holde fast i baggrunden og ideen med det nye bibliotek.Viharlyttettilkritikkenogkommentarerne,og

viharbl.a.købtflerereoler,sådetmesteafmateria­lebestanden er i almindelig hyldehøjde.

Hvordan går det så nu?I januar gennemførte vi en brugerundersøgelse, der viste, at stort set alle brugerne er tilfredse. Både besøgstal og udlånstal er stigende, og det viser sig, at det har været muligt både at fastholde de tidli­gerebrugeresamttiltrækkenye.Såledessvarer30procent af de adspurgte, at de tidligere har benyttet et andet bibliotek end Ordrup Bibliotek, og yder­ligere10procenterførstblevetbiblioteksbrugeremed åbningen af det nye bibliotek. Ordrup Biblioteks mål om at få mange børn og unge som lånere er også lykkedes, da udlånet til disse aldersgrupper er steget markant. Undersøgel­sen viste tillige, at90procentfølersigvelkomne80procentmener,dererpladstilalle88procentoplever,atderertilstrækkeligtmedfredog ro på biblioteket93procentafpensionisterneoplever,atderertil­strækkeligt med fred og ro på biblioteket

Moralen må være, at al forandring er svær – ikke bare for os selv, men også for vore lånere, som på nogle områder måske er mere konservative end vi selv er.

21

Ny faglig profil!

Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæs-sige baggrund?Jeg er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København, med et Hus for hjem­løse som afgangsprojekt. Sideløbende med mit studie udførte jeg en del frivilligt arbejde som bl.a. spejderleder, telefonrådgiver og foredragsholder på skoler, og det medførte at da jeg afsluttede mit studie, besluttede jeg at min vej skulle være ander­ledes end jeg havde troet. Jeg arbejdede derefter i en periode på et herberg, og har indtil jeg startede hérpåbiblioteketiapril,arbejdeti7årmedbørnialdersgruppen10-14påNørrebro.Etvirkeligtgivendeogudfordrendearbejde,somharflyttetmigmeget som menneske. Men min vej fortsatte og jeg måtte indse at jeg trængte til andre udfordringer, så jeg fulgte min intuition fra Nørrebro til Hellerup – noget af et kulturskifte… Hvorfor søgte du job på et bibliotek? Biblioteker har fulgt mig hele livet. Jeg har brugt mange timer i deres forunderlige og fortrolige rum, fordybet i alt mellem himmel og jord. At der så var mulighed for at komme om bag facaden og arbejde med dette område, var en vej, jeg ikke kunne gå forbi.

Hvad har overrasket dig mest – både posi-tivt og negativt? Den svimlende kompleksitet, der ligger i bibliote­kets og systemernes verden – der er altid mere man kan vide, mere man kan fordybe sig i – hvis man havde tid…

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed? Som arkitekt har jeg allerede brugt min faglighed ved at deltage i udformningen af de nye funktioner på biblioteket, f.eks. det nye selvbetjeningsområde. Børnevinklen har endnu ikke fundet sit udtryk endnu. Hvem ved hvad vejen videre frem vil bringe?

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Som idealist ønsker jeg klart en mere retfærdig verden, med en mere ligelig fordeling af goderne mennesker imellem, men mens vi venter og arbej­der på den bedre verden, kan jeg godt nøjes med fri viden og oplysning til alle, og dér spiller bibliote­kerne jo en vigtig rolle.

Navn: Morten HarteliusFunktion: BiblioteksassistentBibliotek: Gentofte Hovedbibliotek

22

BIBLIOTEKSMAGASINET – et useriøst desperat forsøg på at skabe konkurrence til Bib·forum

efter at Bib·forum har sat sig på stort set hele marke-det (oplag 43) – ikke mindst på grund af de 2 nuller – har et tilfældigt sammenrend af statslige og kommu-nale domptører under dække af ønsket om diversitet og enfoldighed startet en konkurrerende pamflet. Denne er uden antydning af fagligt indhold og med totalt fravær af humor. Hvem den anonyme finan-skilde er vides ikke. Det er dog lykkedes at opspore at et meget skuffet selskab “Thorsbagger” aps. under opløsning skulle være bagmand – udviklingen vil blive fulgt meget nøje – dog ikke løbende!

Den platte

Lån Mr tamb-urin man på biblioteket – det er pisse-gratis!

DE 2 NULLERAktuel brugerundersøgelse

De 2 nuller har lavet sin egen vildige undersøgelse af det konkurrerende magasin Bib·forums popularitet.

De 17 besvarelser (4 mænd, 7 kvinder og 6 ledere) fordelte sig således:

Hvor mange artikler læser du normalt i bladet?34 svarede at de kun læser de2nuller.

Hvad læser du helst i Bib·forum?121% svarede at de helst læser de2nuller.

Hvad vil du gerne have mere af i Bib·forum?312 svarede de2nuller.

Læser du den trykte udgave eller on-line udgaven?900% svarede at de kun læser den udgave der har de2nuller med.

Hvad synes du generelt om lay-outet?1% svarede, at det var spændende, sprudlende og sprængfarligt – lidt ligesom den trykte udgave af Statstidende.37% svarede: Hvilket layout?98% mente, at layoutet var lige som ledelsen –farveløs og kedelig.135% ville have langt mere af de2nuller!

23

Bib∙forumudgivesafGentofteBibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør) lg@gentofte.dk Børnekulturkoordinator Annette Wolgenhagen Godt, Ballerup Bibliotekerne, awg@balk.dk Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, lika@fredensborg.dkStadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk AfdelingslederTinaPihl,FrederiksbergKommunesBiblioteker,tipi01@frederiksberg.dkUdviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne, sgl@gentofte.dk

Næstenummerudkommerdecember2009.

Layout: boldings.dkTryk: NofoprintISSN1603-7200