Bib*Forum nr. 2, 2004
-
Upload
gentofte-centralbibliotek -
Category
Documents
-
view
221 -
download
0
description
Transcript of Bib*Forum nr. 2, 2004
Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt
Få en lavere trækprocent på biblioteket!
Infocenter Borger/Bibliotek
Borgere vil hellere hjælpes end betjenes
Borgerservice og andre utraditionelle tilbud
Selvbetjening – hvorfor nu det og hvordan?
RFID teknologi og selvbetjening i Lyngby
Selvbetjening på Hørsholm Bibliotek
Elektronisk materialevalg og -håndtering
Formidling til børn på Øregaard Museum
Præsentation af Hillerød Bibliotek
Bibliotekslederinternat på Smygehus
Det er let – i net Juni 2OO4
2
Tema om Borgerservice og Selvbetjening
Dette nummer af BIBforum har ændringer i betje-
ningen i udlånsekspeditionerne som tema. I en
række artikler orienteres om erfaringerne med
indførsel af selvbetjening, og efter at vi i bibliote-
kerne har arbejdet med dette i snart 10 år, ser det
nu til endelig ud at blive en succes.
Men hvad skal vi så beskæftige os med, når
brugerne betjener sig selv ved udlån og aflevering?
Ja, der bliver naturligvis bedre tid til materiale-
behandling og “at være ude blandt lånerne”, som
det fremgår af artiklen fra Værløse. Desuden har
man i flere biblioteker i en årrække arbejdet seri-
øst med at tilbyde borgerne en mere vidtgående
service i form af hjælp og vejledning til den øvrige
del af kommunen.
Vi er sikkert nogle, som overvejer om biblio-
tekerne nu ikke bliver for meget myndighed og
glemmer de grundlæggende kulturelle værdier,
men fra Fredensborg forlyder det i artiklen på
side 4 “Glem det! Borgerservice bliver ikke opfat-
tet som kommunen eller kommunens forlængede
arm. Det er derimod bibliotekets rolle som ser-
viceinstitution, der slår igennem.”
Også fra Slangerup og flere andre biblioteker er
der gode erfaringer med borgerservice i bibliote-
kerne og andre utraditionelle tilbud. Netop i disse
tider med Strukturkommissions forslag om større
kommuner, kan det være en væsentlig overvejelse,
om bibliotekerne bør gå mere aktivt ind i at lette
borgernes adgang til hjælp og vejledning i det
offentlige Danmark.
Bibliotekernes Netmusik
Kontrakten mellem Bibliotekskonsortiet og Phono-
file er nu indgået, og fra 1. september kan biblio-
tekerne udlåne musikfiler fra Phonofile.
Phonofile er en paraplyorganisation, som vare-
tager rettighedshavernes interesser overfor alle,
der ønsker at købe eller låne musik. Phonofiles
database er en kopi af Statsbibliotekets database
med digitaliseret dansk musik. Et sikkerheds-
system sørger for, at kun de biblioteker, der har
betalt, får adgang til databasen, og at de enkelte
tracks kun kan lånes og ikke downloades. Et
autorisationssystem sørger for, at kun borgere i de
i enkelte kommuner, som samtidig er indmeldte
som lånere med lånernummer og pinkode, får
adgang til systemet.
Indholdet er i begyndelsen primært dansk
materiale, men det er hensigten så hurtigt som
muligt at give adgang til en række udenlandske
tracks. Netop nu indeholder databasen 35.000
tracks inden for alle stilarter f.eks. klassisk, jazz,
rock og underholdning.
Statsbiblioteket har udviklet søgeklienten og
har i første omgang satset på at få musikken til
at spille, samt at få søgningen til at virke. Disse
dele af systemet fungerer upåklageligt, men der
er mangler i katalogiseringsniveauet. Katalogise-
ringerne er pt. ikke altid tilstrækkelige til at se,
hvad det er man hører – og det går specielt ud
over den klassiske musik. Der er en stor indsats
i gang for at forbedre niveauet, og det forventes,
at det er i orden til den store åbning 1. september.
I løbet af kort tid vil Statsbiblioteket udvikle et
materialevalgssystem, men i første omgang stilles
hele databasen til rådighed for brugerne. Alene
dette er jo en spændende del af forsøget – for
hvad er et bibliotek, hvis det ikke er en redigeret
samling?
BIBforumAf kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
3
Udlånene kan enten være én dags lån eller 7
dages lån, og prisen er henholdsvis 0,80 kr. og 1
kr. Prismodellen er beregnet efter antal indbyggere
i kommunen og dækker et grundgebyr til infra-
strukturen og et antal tracks. De aktuelle priser
kan ses på www.statsbiblioteket.dk/netmusik.
Udviklingspuljen har bevilget et tilskud til kom-
muner med under 20.000 indbyggere, således at
de første kommuner, der tilmelder sig, får 50%
rabat.
Det enkelte bibliotek kan vælge at styre økono-
mien gennem et elektronisk rationeringssystem,
hvor f.eks. biblioteket samlet har et max antal
udlån i alt pr. måned, pr. uge eller pr. dag, og/eller
at hver låner max kan låne et bestemt antal udlån
i alt pr. måned, pr. uge eller pr. dag.
I løbet af juni måned vil der være 2 præsenta-
tioner af systemet i Gentofte, og alle biblioteker får
tilsendt yderligere informationsmateriale. For de
biblioteker, som køber adgang, vil der være under-
visning i slutningen af august.
Bibliotekskonsortiet håber på, at rigtig mange
biblioteker vil købe adgang til Phonofile pr. 1.
september således, at der kan køres en markant
markedsføring af dette nye tilbud.
Hvad er et musikbibliotek så?
Om lån af musiktracks er et relevant biblioteks-
tilbud er et svært spørgsmål at besvare på nuvæ-
rende tidspunkt. Måske vil vi om 5 år undres over,
hvorfor vi dog gik ind i denne blindgyde, eller
også vil vi måske lykønske hinanden med vores
fremsynethed. Når vi hverken ser brugerne eller
materialerne skal også vores formidling foregå
virtuelt, og en stor af vores succes vil afhænge
af i hvilken udstrækning, vi vil lykkes med dette.
Fra nogle biblioteker har jeg modtaget et spørgs-
mål om formidling af musikfiler ikke netop er en
overbygningsopgave, og svaret er til en vis grad ja.
Bibliotekskonsortiet består af 6 centralbiblioteker
samt Statsbiblioteket og Biblioteksstyrelsen og det
er dette konsortium som har forhandlet aftalen
med Phonofile og etableret infrastrukturen. Endvi-
dere vil centralbibliotekerne støtte med både faglig
og teknisk support, således at musikken kan spille
fra alle biblioteker. Det er så op til det enkelte bib-
liotek at beslutte, om man ønsker at købe musik-
tracks eller ej.
De studerendes biblioteksbenyttelse
I forbindelse med evalueringen af biblioteksloven
har flere peget på, at de studerende benytter bib-
liotekerne på kryds og tværs og ofte bestiller mate-
rialer i bibliotek.dk til afhentning på deres lokale
folkebibliotek, og at disse materialer kommer fra
deres eget uddannelsesbibliotek.
I undersøgelsen ”844 fjernlånsbrugere” fra
efteråret 2003 konkluderes det, at over halvdelen
af de lånere, som bestiller fjernlån til afhentning i
folkebibliotekerne, angiver at de skal bruge mate-
rialet til studiebrug.
Da Niels Mark umiddelbart inden han gik af
som direktør for Statsbiblioteket erfarede resulta-
terne fra denne undersøgelse, udtalte han, at der
ikke er brug for flere undersøgelser, der dokumen-
terer at de studerendes primære bibliotek er et
folkebibliotek, men hvorfor.
Biblioteksstyrelsen har nu besluttet atter at
undersøge de studerendes biblioteksbenyttelse, og
formålet er denne gang at afdække mønstre i de
studerendes biblioteksbenyttelse, at undersøge om
der skal indføres tiltag som regulerer de studeren-
des adfærd, og om der bør etableres samarbejder,
som påvirker uddannelsesstedernes adfærd. Om
denne undersøgelse vil kunne besvare Niels Marks
hvorfor, er svært at gennemskue, men det vil den
forhåbentlig.
4
med at udfylde flyttemeddelelser, ansøgninger om
daginstitutionsplads, bestiller nye sygesikrings-
beviser, klarer lægeskift og meget mere.
Den største arbejdsopgave i Borgerservice og
den, der fylder mest i dagligdagen, er dog den
egentlige sagsbehandling inden for de to store
områder, skat og personlige tillæg. Borgerservice
rådgiver om forskudsopgørelser, selvangivelser,
årsopgørelser, laver diverse skatteberegninger
og udskriver nye skattekort og frikort til et bredt
udsnit af Humlebæks borgere. Faktisk klares mere
end 90% af alle skatteforespørgsler lokalt i Bor-
gerservice, og kun de sidste procent henvises til
ekspertbistand i rådhusets skatteafdeling.
Byens pensionister benytter også i meget høj
grad tilbuddet i bibliotekets Borgerservice, der
Humlebæk Bibliotek tilbyder ikke alene traditio-
nelle biblioteksydelser, men også borgerservice
af en særlig karakter. Siden 2001 har biblioteket
drevet en Borgerservice-afdeling, hvor biblioteks-
personale fungerer som borgernes indgang til
information om kommunen og andre offentlige
instanser og yder hjælp og vejledning til borgerne
om diverse forhold – skat, sygesikring, pension,
folkeregister, personlige tillæg m.m. Rådhuset
ligger i Fredensborg, 12 km borte med dårlige
offentlige forbindelser.
Borgerservice har åbent i hele bibliotekets
åbningstid – lørdag dog undtaget – og to meget
kompetente medarbejdere informerer om alt fra
byrådets og udvalgenes dagsordener til rottebe-
kæmpelse og renovation, udleverer og hjælper
Få en lavere trækprocent på biblioteket!Af afdelingsbibliotekar Annette Engelstoft, Humlebæk bibliotek, [email protected]
5
beregner personlige tillæg og formidler dokumen-
tation og kontakt til kommunens pensionsafde-
ling.
Hvordan fungerer en sådan integreret borger-
serviceafdeling så i et travlt étrumsbibliotek i et
bysamfund med 10.000 indbyggere? Rigtig godt,
er svaret. Borgerservice er i høj grad en succes,
en afdeling præget af stor aktivitet, med mere
end 500 henvendelser om måneden. Og til jer,
der måske bekymrer jer for, om bibliotekets tradi-
tionelle rolle som neutral institution lider skade:
Glem det! Borgerservice bliver ikke opfattet som
”kommunen” eller ”kommunens forlængede arm”.
Det er derimod bibliotekets rolle som service-
institution, der slår igennem. Den udprægede
serviceholdning, som medarbejderne i Borgerser-
vice møder borgerne med, er helt klart på linie
med den, der kendetegner biblioteket. Vi ekspede-
rer, informerer, rådgiver, sagsbehandler alle med
borgeren i centrum, – kendte ansigter giver en
personlig betjening og er lånerens og borgerens
repræsentanter.
Og hvordan fungerer samspillet mellem bib-
liotek og Borgerservice så i det daglige? Helt fi nt,
både med hensyn til arbejdsdeling og overlapning.
Der samarbejdes om offentlig information og
diverse pjecer til udlevering og om lovspørgsmål
f.eks. Hovedansvaret for ForbrugerINFOpunkt
ligger naturligt i Borgerservice. Men ud over disse
samarbejdsområder holdes funktionerne helt
adskilt. Hverken bibliotekarer eller assistenter
ekspederer i Borgerservice – (og har heller ikke
kompetencerne til det) ligesom medarbejderne i
Borgerservice ikke ekspederer lånere eller formid-
ler litteratur m.v. Og borgerne kan godt skelne. De
er ikke i tvivl om, hvor de skal henvende sig med
hvad.
Medarbejderne i Borgerservice er ansat på
biblioteket og indgår i personalegruppen helt på
lige fod med alle andre biblioteksansatte. Rent
fagligt har de dog deres leder på rådhuset, nemlig
kommunens servicechef, en konstruktion, der ikke
volder problemer i det daglige. Men problemer har
vi dog haft for nylig. Vi har netop gennemlevet en
uvis periode, hvor vi har måttet argumentere for
fordelene ved vores model med den brede opgave-
løsning tæt på borgerne. Sammenlægningen af
skatteafdelingerne i seks af amtets kommuner
var nemlig nær ved at fjerne grundlaget for vores
Borgerservice, men nu tegner fremtiden lysere. Det
ser ud til, at vi kan fortsætte som hidtil til glæde
for både bibliotek og Borgerservice – og for Hum-
lebæks borgere.
6
dette konkluderes det også, at en umiddelbar sam-
menlægning af de deciderede skrankeopgaver på
et ”let” niveau er realisabelt, uden at det påvirker
bibliotekets frirum, men når vi nærmer os sags-
behandlingsopgaver som f.eks. børnetilskud og
begravelseshjælp vil det ikke være hensigtsmæs-
sigt at integrere opgaverne.
I foråret 2003 blev undersøgelsen forelagt byrå-
det, og efterfølgende udarbejdede vi en handlings-
plan, som opridsede de praktiske og økonomiske
konsekvenser. Og endelig i oktober måned 2003
blev der givet grønt lys for integrationen, og fra
januar 2004 var Borgerporten formelt lagt sammen
med biblioteket.
Den rent fysiske sammensmeltning skete den
17. marts 2004, men inden da skulle mange op-
gaver løses og meget skulle falde på plads. Først
og fremmest var der den rent praktiske del med
planlægning af ombygning, indretning mv. – bib-
liotekets oprindelige skranke skulle bl.a. bygges
om til en fælles skranke.
Dernæst var der udarbejdelse af informations-
materiale til borgerne: Pressemeddelelser, flyers
samt serviceinformationer for at orientere bor-
gerne om, hvad de kan forvente i vores nye
Infocenter. Da der ikke er fulgt personaleressour-
cer med integrationen, har selve biblioteket en
kortere åbningstid end Infocentret, så også af den
grund er det vigtig fortsat at orientere om, hvad vi
kan og på hvilke tidspunkter, vi kan det.
Biblioteket har åbent 33 timer om ugen (plus
9 timer på en filial) og Infocentret har åbent 42
timer. I vores serviceinformationer er ydelserne
derfor delt i opgaver, vi kan løse her og nu – skat-
tekort, sygesikringskort, aflevering af biblioteks-
materialer, afhentning af bestilt materiale etc.
– samt opgaver, der kan blive en kort ventetid på.
Vagtdækningen er planlagt, så der altid er en
fagperson med henholdsvis biblioteks -og bor-
Ideen til en integration af Slangerup Bibliotek og
rådhusets borgerserviceskranke – Borgerporten
– går tilbage til 1994, da biblioteket blev bygget
sammen med rådhuset, og rådhuset samtidig
lancerede Borgerporten. Dengang talte man også
om et tættere samarbejde, hvilket jo syntes oplagt
blot man så på de rent fysiske forhold: Når man
kom ind ad rådhusets hoveddør lå Borgerporten til
venstre og bibliotekets skranke til højre.
På mange måder havde det måske været lette-
re at gøre noget ved sagen den gang, hvor man
alligevel skulle nyindrette og omstrukturere, men
tiden var langt fra moden til det, og i årenes løb
har der da heller ikke været de store tiltag til kon-
kret at gennemføre en integration: Vores kultur er
meget forskellig, og opgaverne i et bibliotek og i
en borgerserviceskranke med myndighedsopgaver
er langt fra hinanden.
Og spørgsmålet var da også for os, da vi kom
dybere ned i sagen, om det overhovedet var
muligt at forene disse opgaver i en fælles skranke?
Til at afdække denne problemstilling søgte vi
Udviklingspuljen om støtte og fik i 2002 bevilget
et tilskud på kr. 135.000, som var øremærket til at
udarbejde ”en rapport af høj kvalitet, som bes-
varer eller klargører problemstillingen om, hvor
langt et bibliotek kan gå i decideret sagsbehand-
ling, uden at det gå ud over biblioteket som det
kulturelle frirum”.
I forbindelse med projektet blev samtlige opga-
ver i Bibliotek og Borgerport afdækket og inddelt
i niveauer for at finde frem til eventuelle overlap-
ninger. Alle opgaver blev tidsfastsat, og der blev
foretaget en vurdering af, hvilke kompetencer de
enkelte opgaver kræver.
Resultatet af undersøgelsen, som blev foretaget
af PLS Rambøll, er groft sagt, at de to enheder
kun har en ting til fælles: At yde en god betjening
af borgerne i Slangerup Kommune. Men udover
Infocenter Borger/BibliotekAf biblioteksleder Kirstine Lundsgaard, Slangerup, [email protected]
7
gerportserfaring på vagt. I alt er der 8 personer
tilknyttet Infocentret, heraf en bibliotekar som
har vagt både her og i biblioteket. Dertil kommer
3 bibliotekarer til selve biblioteksdelen. Det er et
puslespil at få vagter, ferier, fridage og løsning
af myndighedsopgaverne til at gå op i en højere
enhed samtidig med, at vi konstant sidemandsop-
lærer.
Den største af opgaverne i forbindelse med
sammenlægningen har klart været personalede-
len: Det er en kolossal forandring for personalet
både med hensyn til arbejdsopgaver, arbejdstider,
vagter og uddannelse: Vi skal alle kunne betjene
borgerne med såvel lette biblioteksopgaver som
lette borgerserviceopgaver.
Der er desuden stor forskel i virksomhedskul-
turen: På et bibliotek er det hjerteblod at have
de lange åbningstider, som passer flest borgere
bedst muligt, og vi er dermed vant til at møde på
forskellige tider samt arbejde om lørdagen, mens
man på et rådhus har faste mødetider.
Og for fremtiden skal vi forholde os til og
drøfte såvel myndighedsopgaver som kulturelle
tiltag og samarbejde ud af huset m.m.
Vi har nu været i gang i godt 2 måneder og det er
en spændende opgave, men ikke enkel! Det er og
har været en sej omgang, men vi tror på, at når alt
er på plads, er vi bedre forberedte til den kom-
munale strukturændring. En af de stærke sider
i samarbejdet er, at vi drager nytte af hinandens
kompetencer: Sammenkoblingen af den faglige
specialistviden om kommunale myndighedsopga-
ver med bibliotekarernes viden om informations-
søgning er en af de stærke sider i strukturen.
Kommunerne bliver i fremtiden borgernes
vejleder og hovedindgang til den offentlige sektor,
og her har bibliotekerne absolut en rolle at spille,
så vi kommer til at stå stærkt – hvis vi altså tør.
Der vil blive lagt flere og flere kommunale opgaver
ud, som borgerne selv kan løse via nettet, og her
skal vi være parate til at vejlede og guide borger-
ne. I borgerservice kommer vi til at beskæftige
os mere med viden og information – fremfor ren
sagsbehandling. Dermed vil biblioteksopgaver og
borgerserviceopgaver nærme sig hinanden mere
og mere. Men vi skal huske, at hvis vi vil mar-
kedsføre biblioteket ad denne vej, skal vi være
parate til både at give og tage – og samtidig bevare
kulturen og frirummet!
Det drejer sig kort og godt om service af bor-
gerne: At tilpasse vores borgerservice/biblioteks-
service til borgernes og tidens behov og krav
– følge udviklingen.
8
I Værløse Kommune har politikerne ønsket at give
biblioteket en central rolle ikke alene som tradi-
tionelt bibliotek, men også som en aktiv og koor-
dinerende medspiller i det kulturelle liv i kommu-
nen. Det sidste års tid har vi også spillet en rolle i
den kommunale Borgerservice.
Ud fra den tankegang, at servicebegrebet har
ændret sig i vores samfund, hvor borgerne er for-
brugere af offentlig service, har man i kommunen
satset på at udvikle et ændret kundeservicekon-
cept. Det skal ikke alene være imødekommende
og serviceminded, men også fleksibelt, transpa-
rent og effektivt, og borgerne skal kunne service-
res 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage. Et led i
denne strategi er selvbetjeningsydelser, herunder
at informere om mulighederne og lære borgerne at
bruge dem.
3 faser i projekt ”Borgerservice og bibliotekerne”
På Værløse Bibliotekerne har vi indgået et sam-
arbejde med rådhusets Borgerservice i projekt
”Borgerservice og bibliotekerne”, som startede
i efteråret 2003. De overordnede formål er Effek-
tivisering og kvalitetssikring af borgerservice, Øget
brug af selvbetjening, Kompetenceudvikling af
personale dels i rådhusets Center for Borgerser-
vice, dels i bibliotekerne.
I første fase blev der etableret en samarbejds-
struktur mellem rådhus og bibliotek, opsat en
borgerservice-pc kaldet Værløse.dk i biblioteket,
undervist bibliotekets personale, afholdt kurser
for borgerne samt gennemført en informations-
kampagne over for borgerne. Projektlederen, som
forestår undervisning og udarbejder kursusmate-
riale, er ansat af biblioteket i en vakant stilling i
udlånsekspeditionen som vi valgte at slå op som
en 2-årig projektstilling, der dels består af pro-
jektet, dels af deltagelse i det daglige arbejde i
Borgere vil hellere hjælpes end betjenesAf biblioteks- og kulturchef Bente Høegh, [email protected]
udlånsekspeditionen. Borgerkurserne blev planlagt
i sammenhæng med Værløse Kommunes åbning
af ny hjemmeside. Budskabet i den generelle
markedsføring var: På biblioteket kan du høre om
offentlig information og selvbetjening, få adgang
dertil og evt. også hjælp dertil.
I anden fase blev personalet i rådhusets Center
for Borgerservice undervist i selvbetjeningsmulig-
heder og offentlig information på nettet generelt,
og der blev etableret en borgerservice-pc Værløse.
dk, på rådhuset.
I tredje fase skal etableres borgerservice-pc på
filialen Hareskov Bibliotek, foretages en analyse af
hvilke borgerserviceopgaver der også skal kunne
udføres på bibliotekerne samt ske en implemente-
ring af disse. Det er lige præcis her, vi er nu.
Det videre forløb
Projektgruppen – og styregruppen – har i første
omgang besluttet at alle opgaver, der kan klares
enten ved selvbetjening eller ved elektronisk
videresend til rådhusets borgerservice, kan løses
på bibliotekerne. – Vi har talt om behovet for at
holde et vist kulturelt frirum, men har egentlig
ikke skrupler ved evt. at gå ind i flere borgerser-
viceopgaver. Men har borgerne brug for det? Er
det god ressourceanvendelse hos os, at bibliotek
og rådhus kan de samme ting – kunne man fore-
stille sig at hele Borgerservice flytter fra rådhuset
og ind i biblioteket? Eller er det informationsopga-
ven og undervisningen af borgerne, der skal være
vores del af Borgerservice fremover? Det vil den
kommende tid med alle dens strukturdiskussioner
på kryds og tværs vise.
9
I dette nummer af BIB*forum bringes artikler om
borgerservice i henholdsvis Humlebæk, Slange-
rup og Værløse biblioteker. Disse tre biblioteker
er foreløbig eneste eksempler på integrering eller
placering af borgerservice i forbindelse med bib-
lioteket.
Men er der andre eksempler i centralbiblioteks-
området på ikke traditionelle serviceaktiviteter,
som biblioteket udfører, samarbejder om, eller
giver rum til?
For at få besvaret dette spørgsmål, har redak-
tionsudvalget foretaget en lille undersøgelse,
hvor alle bibliotekernes hjemmesider er blevet
”skannet” for serviceaktiviteter, hvori der indgår
former for samarbejde med eksterne institutioner
eller aktører om ydelser eller produkter, der ligger
udover bibliotekets ”almindelige” tilbud, hvortil
også regnes f.eks. kulturelle arrangementer, for-
brugerinfopunkt og kombibibliotek - et lidt uklart
kriterium, indrømmet! Undersøgelsen baserer sig
udelukkende på de oplysninger, som umiddelbart
fremgår af de enkelte bibliotekers hjemmesider.
Borgerservice og andre utraditionelle tilbud - en miniundersøgelse
Af konsulent Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
BorgerserviceDet er som nævnt kun Slangerup, Humlebæk og Værløse biblioteker, der i øjeblikket har etableret den service. Se de tre artikler.
Biblioteksbutik11 biblioteker nævner, at de har biblioteksbutik. Begrebet omfatter alt lige fra enkelte postkort og påklædningsdukkeark i børneafdelingen over mere udvidede sortimenter til det meget udvidede vare-sortiment i biblioteksbutikken i Gladsaxe, hvor man bl.a. kan købe cd’er, frimærker, konvolutter, over-heads, kaffeservietter, musemåtter og billetter via Billetnet.
Turistinformation3 biblioteker angiver, at de har turistinformation, hvor der typisk stilles pjecer og lignende om lokal-området til rådighed for interesserede. Et fjerde Bibliotek, Hornbæk Bibliotek, har som det eneste bibliotek været godkendt som autoriseret turistinfor-mation siden 1991.
Advokatvagt7 biblioteker reklamerer med advokatvagt eller rets-hjælp. Advokatvagten varetages af lokale advokater. Samarbejdet med biblioteket indebær normalt kun, at biblioteket stiller lokaler til rådighed og i nogle til-fælde administration af køliste. En beslægtet rådgiv-ningsaktivitet er:
Sundhedsplejerskernes åbne husPå Avedøre Bibliotek, kan småbørnsfamilier møde andre forældre og spørge sundhedsplejerskerne til råds.
PostbutikIfølge bibliotekernes hjemmesider, så er der kun postbutikker i 2 biblioteker, nemlig Brøndbyvester Bibliotek og Hjortespring Bibliotek. Postbutikken fungerer som et posthus med begrænset funktion. I Brøndbyvester kan man indlevere breve og pakker til Danmark samt hente forsendelser, som postbudet ikke har kunnet aflevere, og købe frimærker, men man kan f.eks. ikke foretage ind- og udbetalinger.
10
Denne hastige gennemgang af hjemmesiderne
indeholder vel ingen overraskelser, hverken med
hensyn til indholdet eller antallet af serviceaktivi-
teterne. Antalsmæssigt dominerer advokatvagt og
biblioteksbutik. Kun 2 biblioteker har etableret det
mere grænseoverskridende samarbejde med Post
Danmark. Oprettelse af postbutikker har ellers
været til drøftelse flere steder i takt med Post
Danmarks minimering af antallet af posthuse og
overvejelser om filialers overlevelsesmuligheder.
I lyset af de kommende kommunale struktur-
ændringer med store kommunale enheder, der
skal løse flere opgaver er de tre forskellige bor-
gerservicer i henholdsvis Humlebæk, Slangerup
og Værløse interessante. For i en storkommune
bliver der givet behov for at kunne levere sådanne
forskellige former for borgerservice – tæt på bor-
geren. Men også samarbejder med andre aktører
vil kunne indpasses efter behov i sådanne lokale
borgercentre, hvor biblioteket danner rammen for
aktiviteterne.
1O
11
Selvbetjening er et rigtigt modeord for tiden.
Udbredelsen af internettet til familien Danmark
har vænnet en stor del af befolkningen til, at
man nu kan klare selvangivelsen, bankforretnin-
gerne, og endda en del af indkøbene, på hvilket
tidspunkt af døgnet man måtte ønske det. Men
når talen falder på selvbetjening på biblioteket er
spørgsmålet ofte ”Hvorfor... og hvad får vi ud af
det?”
Nogle af fordelene ved at indføre selvbetjening
er ganske indlysende, andre mere skjulte, og ople-
ves først efter at man har taget skridtet.
At lade lånerne selv registrere udlån/aflevering
betyder at det fysisk opslidende arbejde i skranken
minimeres. Dette er godt for ryg, ben og arme hos
personalet.
Det frigiver også personale til andre opgaver
i udlånsekspeditionen eller baglandet, f.eks. en
større deltagelse i et moderne biblioteks mange
projekter og tværgående arbejdsgrupper.
Der bliver pludselig tid til at bruge 3 minutter
på at hilse på en af de faste lånere, der er tid til
at hjælpe (ordentligt) ved kopimaskinen og der
bliver tid til at give en tilbundsgående forklaring
på en regningssag.
Sidst men ikke mindst, så bliver der mere tid til
sorteringsarbejdet. Hvilket jo stadig for de fleste
mindre og mellemstore biblioteker er en opgave
der kræver knofedt.
Mere tid til materialebehandling, betyder at
materialet hurtigere er tilbage på hylden, altså en
forbedret service af den type som ikke bemærkes
når den er god, men bestemt udløser beklagelser,
hvis den er mindre god.
Der er mange forskellige måder at indføre
selvbetjening på. En af de mest almindelige er nok
at ”snige” selvbetjeningen ind. Enten starter man
med en enkelt automat til udlån, eller måske to.
Andre beholder personalebetjent udlån, men skif-
Selvbetjening – hvorfor nu det og hvordan?Af kontorassistent Henrik Witt-Hansen, [email protected]
ter til selvbetjening ved aflevering. Og andre igen
indfører fuld selvbetjening.
Der er ikke tvivl i mit sind om hvilken metode
der giver det største udbytte, nemlig den fulde
selvbetjening. Altså både udlån og aflevering.
Dette stiller imidlertid nogle krav til klargøringen
af materialerne, behandling af materialerne efter
aflevering, bemanding og ikke mindst viljen til
forandring.
Et skift fra traditionel betjening til fuld selvbe-
tjening medfører at man, på høfligste vis, tvinger
lånerne til at benytte selvbetjeningsautomaterne.
Og det er bestemt ikke helt lige meget hvordan det
gøres. Husk, at det kræver adskillige succesople-
velser at fortrænge mindet om en enkelt uheldig
oplevelse ved selvbetjeningen, imens en god første
oplevelse vil danne bund for en positiv holdning
til selvbetjeningen, og til biblioteket. Det er vig-
tigt at man har ”salgstalen” parat når man møder
låneren for første gang, Mange lånere vil spørge
”Hvorfor?”, og hvis man kan overbevise låneren
om at det i sidste ende er til gavn for ham/hende,
så er meget vundet.
En ting som man ikke umiddelbart tænker på,
men som opleves efter overgangen til selvbetje-
ning, er at der opstår en meget tættere kontakt
imellem personalet i udlånsekspeditionen og
lånerne. Det nedbryder følelsen af at stå overfor
en ”skrankepave” som ”kan lave fejl og opkræve
uretmæssige gebyrer”. Er man fra starten af
opmærksom på at være ude blandt lånerne, kan
fuld selvbetjening give et utroligt løft af stem-
ningen i huset. Og det er noget der bemærkes af
lånerne, og i øvrigt også af politikerne.
Og så er der lige det med gebyrer. Det er nemlig
sådan, at hvis det er en maskine der fortæller
lånerne at de skylder 20 kr. – så er det jo sikkert
rigtigt – og så må man hellere betale, og dét uden
sure miner.
12
Den 11. maj 2004 skrev Lyngby-Taarbæk Kom-
munes Biblioteker kontrakt med FKI Logistex,
Crisplant om levering af selvbetjeningsautomater,
sorteringsanlæg og RFID mærkning af materialer.
Crisplant har Tagvision.dk (før Ganget) med som
underleverandør på RFID-delen: Tags, scannere og
gates.
Men hvorfor nu det hele på én gang?
Forhistorien fortaber sig tilbage i starten af
1990’erne, da Lyngby ligesom alle andre biblio-
teker gik over til edb-registrering. Det kostede
mange penge, som blev betalt med personale, og
man valgte at ”spare” på tyverisikringen for ikke
at skulle afvikle yderligere personale. Kun musik-
afdelingens samling af cd’ere blev sikret. Det
kunne lade sig gøre, fordi Musikbiblioteket lå i et
hus for sig selv. Den tidligere gennemgang mellem
musikafdelingen og det øvrige Stadsbibliotek blev
lukket (p.g.a. tyverisikringen), og det har siden
medført mange ulemper, ikke mindst for lånerne.
Samtidig måtte vi konstatere et støt stigende svind
i bøgerne og meget ekstra arbejde med det av-
materiale, som var på lukkede hylder, og krævede
personalebetjening.
Resultatet af denne lille forhistorie indgik som
en væsentlig faktor, da det for snart 3 år siden lyk-
kedes at komme igennem med en ombygning af
Stadsbiblioteket. Forudsætningen for bevillingen
var bl.a. at forbedre tilgængeligheden for bru-
gerne og sikre materialerne. Da vi samtidig internt
arbejdede meget med ergonomi og et mere hen-
sigtsmæssigt flow i materialernes vej fra skranke
til hylde, var koblingen mellem selvbetjening,
grovsortering og tyverisikring etableret som en del
af ombygningsprojektet.
Hvor grov en grovsortering man kan håndtere,
og om et sorteringsanlæg er udgiften værd, er et
spørgsmål, der afhænger af lokale forhold, herun-
der personalepolitik. Både selvbetjeningsautoma-
RFID teknologi og selvbetjening i Lyngby Af vicestadsbibliotekar Susanne Rømeling, [email protected]
ter og sorteringsanlæg har betydning for arbejds-
miljøet ved at aflaste personalet for monotone og
fysisk belastende bevægelser, men det medfører
også rationaliseringer og ændrede arbejdsopga-
ver, – måske afvikling – for skrankepersonalet.
I Lyngby er målet 90% selvbetjening. Projektet
medfinansieres, som det hedder, med 1 mio. kr. på
personalekontoen, som sker ved naturlig afgang.
I forbindelse med ombygningen af Stadsbiblio-
teket indrettes til gengæld en information m.m.,
bemandet med kontorpersonale, i bibliotekets nye
indgangsparti og foyer.
Forhistorien siger også, hvorfor vi satser på
en RFID løsning. Med udgangspunkt i en tyveri-
sikring, som kun omfatter cd’erne, har vi valgt
en fremtidsrettet løsning for alle materialetyper,
som vi vurderer er chips. Da vi for 3 år siden
lagde rammerne, herunder de økonomiske, for det
moderniserede Stadsbibliotek, var der en forvent-
ning om en hastig udvikling i RFID løsninger for
bibliotekerne, afklaring af standardiseringer og et
markant prisfald på tags. Forventningerne viste sig
ikke at svare til udviklingen. Det blev nødvendigt
at træffe et valg i overensstemmelse med det, vi
tror på. Og det gjorde vi så, bl.a. efter at have kon-
sulteret gode kolleger i ind- og udland.
Det var vigtigt for os, at gå ud med et samlet
udbud, at indgå kontrakt med én tilbudsgiver,
omfattende selvbetjening, sorteringsanlæg og
tyverisikring for at forhindre at forskellige leve-
randører spillede os ud mod hinanden. Udbuddet
omfattede en hybridløsning, da økonomien ikke
rakte til at chipse alle materialer, og udfordringen
var en funktionalitet, som både kunne håndtere
stregkoder og chips. I erkendelse af at bevæge sig
ud på usikker grund drænede vi mulige konti på
budgettet og hyrede konsulentbistand fra COWI
consult. Det var pengene værd.
Udbuddet resulterede i 4 tilbud, og der er nu
indgået kontrakt med Crisplant om levering af 2
13
afleveringsautomater, sorteringsanlæg
og 3 udlånsautomater til Stadsbiblioteket, som alt
sammen kan håndtere både stregkoder og chips.
Ikke-trykte materialer og et udvalg af de trykte
materialer forsynes med tags. Undersøgelser viser,
at kun mellem 30 og 60% af det som bringes ud
gennem gates registreres, og at det gælder alle
typer af sikring, også i butikker. Det er den præ-
ventive virkning, som betyder noget.
I en overgangsperiode skal både stregkoder
og chips kunne håndteres i de 3 filialer ved hjælp
af dels scannere til stregkoder, dels scannere til
chips. Det er selvfølgelig ikke en tilfredsstillende
løsning. Målet er at indføre selvbetjening med
maskinel aflæsning af både stregkoder og chips i
alle kommunens biblioteker.
14
af Arbejdstilsynet, så det hele blev planlagt til et
samlet forløb med udskiftning af gulvbelægning,
maling af vægge etc. Da biblioteket åbnede igen
efter knap en uges lukkeperiode havde vores 16
år gamle bibliotek fået en god ”ansigtsløftning”
og fremtræder nu lyst og indbydende.
Selvbetjeningsløsningen blev markedsført i
dagspressen, ved opslag på biblioteket, på hjem-
mesiden, og i månederne før ibrugtagningen fik
alle lånerne en slip med beskrivelse af ”Hvorfor
indfører biblioteket selvbetjening”. Kultur- og
Fritidsudvalgsformand var den første benytter af
selvbetjeningen i overværelse af den lokale ”ver-
denspresse”, som flittigt fotograferede og siden
skrev om begivenheden.
Medarbejderne i skranken har gjort en flot ind-
sats med at sælge selvbetjeningsløsningen positivt
og allerede nu går 80 % af transaktionerne over
selvbetjeningsmaskinerne. Udenom selvbetje-
ningsmaskinerne går interurbanlånene, som ud-
leveres ved den betjente skranke, og alle ind- og
udlån til skoler, institutioner, plejehjem, BK-lånere
etc., som håndteres over en skranke inde i det
tidligere sorteringsareal.
Begejstringen hos medarbejderne over at skulle
indføre selvbetjening var til at overskue i starten;
men efterhånden som arbejdet med projektet
skred frem, voksede ambitionerne og forholds-
vis hurtigt blev arbejdet båret af lysten til at gøre
selvbetjeningen til en succes for alle, både lånere
og medarbejdere.
Hørsholm Bibliotek indførte selvbetjening for alle
udlån og afleveringer i slutningen af januar 2004.
Løsningen består af 4 selvbetjeningsmaskiner
samt en afleveringsmaskine, der kan anvendes
uafhængigt af bibliotekets åbningstider. Afleve-
ringsmaskinen er placeret med indkast fra en af
husets ydervægge i tæt forbindelse med parke-
ringsplads også for handicappede.
Vi kan nu tilbyde borgerne elektronisk adgang
til biblioteket fra deres egne pc’ere og mulighed
for at kunne aflevere lånte materialer 24 timer
i døgnet, med det lille forbehold, at systemet er
nede, medens der køres backup. Men da der tages
backup ved tretiden om natten/morgenen, rekla-
merer vi med at biblioteket kan bruges døgnet
rundt.
Formålet med at indføre selvbetjening er at:
– gøre ventetiderne mindre
– fastholde og udvikle bibliotekets service
– sikre at ressourcerne anvendes optimalt
Det var samtidig et politisk ønske, at bibliote-
ket indførte selvbetjening, blandt ud fra det man
havde set på udstillingerne i forbindelse med Dan-
marks Biblioteksforenings årsmøde.
Finansieringen af løsningen blev pålagt biblio-
teket selv ved hjælp af en tilsvarende personale-
reduktion, dog således at vi ikke skulle realisere
personalebesparelsen det første år, men fik politisk
accept af at det er optimalt at bevare personaleres-
sourcerne til at indføre selvbetjeningen, så bor-
gerne kan få en god oplevelse af den nye måde at
bruge biblioteket på.
Indretningen af selvbetjeningsområdet blev
kædet sammen med anskaffelsen af 3 hæve-sænke
skranker – til voksne, børn og til den resterende
ekspeditionsskranke, som nu hedder Service-
skranke.
Baggrunden for anskaffelsen af de nye skranker
var, at også Hørsholm Bibliotek har haft besøg
Selvbetjening på Hørsholm BibliotekAf overbibliotekar Lene Rubow, [email protected]
15
Materialevalget er under forandring. De seneste
år har der været debat om emnet. Derudover er
der gennemført Benchlearningsprojekter, afholdt
temadage, konferencer og workshops mange
steder.
Sammenhængen – hvis der er en – mellem
organiseringen af materialevalget og implemente-
ringen af de elektroniske materialevalgssystemer,
har været en del af denne diskussion.
Generelt er der i bibliotekerne ikke en større
sammenhæng mellem indførsel af elektronisk
materialevalg og udformningen af organisationen.
Nogle biblioteker har tillempet visse arbejdsgange
til et elektronisk system, mens andre har ændret
deres organisation uden et elektronisk materiale-
valgssystem.
Der er ingen tvivl om, at man kan rationali-
sere arbejdsgange ved hjælp af elektronikken,
men grundlæggende ændringer af og holdninger
til materialevalget er en anden proces. Det kan
nemlig sagtens lade sig gøre at videreføre gamle
og måske uhensigtsmæssige rutiner i et nyt
system.
Biblioteksledermødet har nedsat en Ad hoc-
gruppe, der skal arbejde på at kvalificere bibliote-
kernes beslutninger vedrørende indkøb af elektro-
niske materialevalgssystemer.
Ad hoc-gruppen består af deltagere fra Helsing-
ør, Rødovre, Græsted-Gilleleje og Gentofte. Helt
konkret skal Ad hoc-gruppen udarbejde en kort
sammenlignende analyse af de eksisterende elek-
troniske materialevalgssystemer, set i sammen-
hæng med de forskellige former for organisering
af materialevalget/-indkøbet. Derudover skal grup-
pen forberede og afvikle en workshop, hvor bl.a.
de forskellige systemer præsenteres for områdets
biblioteker. Workshoppen vil blive afholdt den 9.
juni 2004
Elektronisk materialevalg og -håndteringAf materialekonsulent Inge Sørensen, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
På workshoppen præsenteres 3 bibliotekssyste-
mer, og 3 biblioteker, nemlig Rødovre, Hillerød
og Gentofte vil give deres bud på udformningen
af organiseringen før, under og efter indførelse af
elektroniske materialevalg.
Workshoppen skal medvirke til, at kvalificere
bibliotekernes beslutninger vedrørende indkøb af
elektroniske materialevalgssystemer, og samtidig
orienteres om hvordan nogle biblioteker har valgt
at ændre i organiseringen af deres materialevalg.
Hvad sker der i fremtiden på materiale-valgsområdet?
I forbindelse med et Benchlearningsprojekt
mellem Helsingør og Gentofte (forventet afsluttet
inden 1. juli 2004) er der arbejdet med automati-
sering af kassationer. Tanken er at integrere mate-
rialernes ”skæbne” allerede i indkøbsfasen. Der
er opstillet kassationsparametre, der udløser en
automatisk kassation af materialerne. Kriterierne
er sat i forhold til udgaver, tid (hvor længe skal
bogen leve), antal udlån m.m. Resultatet af Bench-
learningsprojektet vil kunne ses på www.benchbib.
dk i slutningen af juni måned.
Centralbibliotekarerne arbejder på, at etablere
en koordineret rådgivning og vejledning på en
fælles CB-side vedr. materialer og materialevalg,
og endelig arbejdes der på at udvikle en koordi-
neret kassations- og opbevaringspolitik mellem
overbygningsbibliotekerne og Statsbiblioteket.
Nogle af disse projekter og tiltag vil givet føre
til, at opfattelsen af bibliotekernes samlinger og
håndteringen af materialevalg – og indkøb, vil
undergå forandringer i de nærmeste år. Forandrin-
ger som vil resultere i helt nødvendige organisa-
tionsændringer med deraf følgende omlægninger
i bibliotekarernes og andre personalegruppers
arbejde.
16
Med det for øje, var Netværket for børne/ungebib-
lioteksområdet som et led i et netværksmøde den
26. april, på besøg på Øregaard Museum, hvor
museumsleder Jane Sandberg fortalte om formid-
ling til børn.
Man føler sig velkommen lige så snart man går
op af trappen og træder ind i det flotte og hygge-
lige museum.
Vi blev bænket på gulvet i havestuen, ligesom
Jane fortalte, at børnene også blev det, når hun
skulle fortælle dem om museet. Og det var her at
børnebibliotekarerne beviste at de er børnebiblio-
tekarer med stort B. Alle kom ned på gulvet og så
startede et spændende oplæg om formidling.
Vi blev først introduceret til historien om
Øregaard Museum, som er en gammel fantastisk
bygning fra 1806, hvor en velhavende købmand,
lod det nyklassicistiske hus opføre som familiens
landsted. Men det var først i 1921, da Julie Hegel,
enke efter Gyldendals direktør Jacob Hegel, havde
testamenteret den Hegelske samling til Gentofte
Kommune, at Øregaard slog dørene op som muse-
um. Øregaard Museum ligger flot tilbagetrukkent
i Øregårdsparken, som med sine mange flotte
skulpturer, er mangen en gåtur værd.
Øregaards mål er at have et højt aktivitetsni-
veau for børn. Jane Sandberg fortalte om Øregaard
Museums undervisningsprogram, som er specielt
udviklet til skoler og børnehaver. Børnene lærer at
se på maleri, arkitektur og skulptur, på et niveau,
der er afstemt efter deres alder.
Starten på formidlingen for børn, var en udstil-
ling med Poul Fischer, hvor museet udarbejdede
et skolemateriale med opgaver og inspiration. Jane
Sandberg fortalte om hvordan og hvorfor de havde
valgt at udarbejde materialet. Børn skal bruge
deres fantasi, det er vigtigt at åbne op for fanta-
sien og for dialogen.
Formidling til børn på Øregaard Museum - kan vi som biblioteker lære noget af museernes måde at formidle på?
Af afdelingsleder Lotte Lykke Simonsen, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
I en formidlings- og undervisningssituation er
det vigtigt, at alle børn kommer til orde – at alle
kommer til at sige noget. Og alt hvad der bliver
sagt er relevant. Det er igen vigtigt med en dialog
med børnene.
Når der formidles er det også vigtigt, at man
er opmærksom på, at komme ud der hvor tingene
sker, ikke nok med at vise tingene på dias eller i
en bog. Det skal opleves – opsøg virkeligheden og
tag del i den!
Det er vigtigt, når der formidles til børn, at
gøre noget ud af rammerne. På Øregaard Museum,
dækkes der op, når der kommer vuggestue eller
børnehavebørn på besøg. Når arrangementet er
overstået, og de skal spise de medbragte madpak-
ker, foregår det rundt om det flotte store bord,
som i dagens anledning er pyntet med kandelabre
med levende lys. Det er vigtigt, at gøre det til en
oplevelse. Og det er her at vi på bibliotekerne nok
kunne gribe fat i ideen, og gøre besøg fra skoler
og institutioner til en større og anderledes ople-
velse, end den børnene forventer, der vil ske på et
”almindeligt kedeligt bibliotek”.
Museet gør derudover også meget ud af at
introducere begrebet rummelighed for børnene
– og de ”medbragte” voksne.
I parken afholdes der skulpturarrangementer
med store og små børn, ofte i et tre dages forløb,
hvor der tegnes, formidles, leges og overraskes!
I øjeblikket har museet taget fat på at formidle
og introducere lokalhistorie for store og små børn.
Hvordan gør man det interessant? Museet har en
etnolog ansat, som er ved at lave et forløb, som
grupper af børn skal præsenteres for. Omdrej-
ningspunktet er børnenes egen hverdag og lokal-
område. De skal fotografere et sted fra deres
område og senere skal der oprettes en udstilling
med alle de indsendte fotos. I udstillingen skal der
17
også være lyde, lugte osv. for at børnene bedre
kan sanse.
Igen er det vigtigt at tænke lidt anderledes, og
prøve at udvide rammerne, i forhold til hvad vi
måske er vant til på bibliotekerne.
Ud over formidlingen til institutioner og skoler,
har Øregaard Museum, efterhånden også en stor
arrangementsvirksomhed til børn.
Med hensyn til markedsføring og presseformid-
ling, sender Øregaard Museum ikke almindelige
pressemeddelelser ud til aviserne. De skriftlige
ting der bliver sendt af sted, er skrevet som artik-
ler, vinklede i den retning, som det passer til
arrangementet. Måske noget vi kunne prøve på,
– det er måske ikke alle lokale aviser, der vil have
det på denne måde, men ideen er da til at tage fat
i og prøve!
Det gælder om at se og sanse. Nye måder at
formidle på behøver ikke nødvendigvis at være
banebrydende og spektakulære. Det handler sna-
rere om at appellere til sanserne, om at skærpe
blikket – og pirre nysgerrigheden.
Jo tidligere i livet man nærmer sig kulturen
og kunsten, jo mere umiddelbar møder man dem.
Børnenes tilgang er lykkelig fri for forbehold. De
ser og sanser på en helt anden måde med åbent
og nysgerrigt sind.
Besøget på Øregaard var en spændende ople-
velse og jeg tror at alle vi, som var med på denne
dag, kom derfra med en masse ideer og tanker,
hvor de fleste af dem er lige til at tage fat på og
prøve i bibliotekssammenhænge. Så jeg tror på, at
et rummeligere samarbejde med museer og muse-
umsformidlere, kan være med til at bibliotekerne
får mere fokus og bredde på deres formidling.
Sommeridyl i Øregaardsparken i 1850’erne.
18
til udlån og aflevering. Med den viden vi har i
dag ville vi nok have indrettet ekspeditionsområ-
det anderledes; med flere automater og med en
mindre skranke.
Nye tilbud
Hillerød Bibliotek har i flere år været aktive del-
tagere i de forskellige netbiblioteker. På infor-
mationsområdet i Biblioteksvagten, Spørg Olivia
og Dotbot, på
musikområdet
har vi deltaget i
udviklingen af
Musikbibliote-
karens Toolbox,
og på litteratur-
området er vi
deltagere i såvel
udarbejdelse af
anbefalinger som
boglister til Lit-
teratursiden.
Lokalhistorisk
Arkiv har forelø-
big indscannet godt 1100 billeder af lokalhistorisk
interesse i Danske Billeder.
Som så mange andre biblioteker er vi også med
i ForbrugerINFOpunkt.
Satsning på Kulturtilbud
De nye lokaler har givet os meget bedre mulighe-
der for at afholde udstillinger og arrangementer.
Vandrehallen, som fungerer som forbindelsesrum
mellem udlånsafdelinger, læsesal og ekspedition
er blevet et meget attraktivt rum, hvor skiftende
kunstudstillinger byder på oplevelser, der måske
kan overraske, behage eller ligefrem udfordre
beskueren. Bibliotekets udstillingsgruppe arrange-
rer skiftende ophængninger af malerier og anden
I april 2001 kunne Hillerød Bibliotek åbne i nye
lokaler. Forud var gået mange år i nedslidte og
trange bygninger. Nu fik vi endelig de rammer, der
var nødvendige for at kunne tilbyde de service-
ydelser, et moderne bibliotek skal kunne tilbyde
brugerne.
Biblioteket er indrettet i gamle bygninger i
et område tæt på bymidten og Slotsarkaderne
– byens største indkøbscenter. Det mærker vi
tydeligt på det stadigt stigende besøgstal. I plan-
lægningen af byggeriet var vi afhængige af at
passe funktionerne ind i de eksisterende lokaler,
som er blevet totalt renoverede og udbyggede. En
af konsekvenserne af de faste rammer var etable-
ringen af en Infobutik og læsesal. Infobutikken er
bemandet med medarbejdere fra ekspeditionen;
biblioteksbrugerne kan få besvaret quick-reference
spørgsmål, booke pc’er, købe postkort og biblio-
teksrelateret legetøj. Herfra sælges også billetter til
de kulturelle arrangementer, der er i byen og efter
sommerferien bliver vi også Billetnet salgssted.
I indretningen lagde vi vægt på, at biblioteket
skal signalere åbenhed og være et indbydende
mødested, der giver brugerne information, inspi-
ration og ro til fordybelse. Gennemgående var
ligeledes ønsket om at sidestille alle medier og
øge adgangen til elektronisk information. Derfor
satsede vi stærkt på at øge antallet af it-arbejds-
pladser til brugerne, så vi nu er oppe på 40.
Vi gjorde meget ud af at gøre biblioteket
tilgængeligt for handicappede bl.a. samarbejdede
vi gennem hele byggeplanlægningen med kommu-
nens rådgivende handicapudvalg. Det betød bl.a.
at der blev etableret teleslynge ved alle ekspedi-
tionsskranker, ledebånd for synshandicappede og
gode adgangsforhold for kørestolsbrugere.
Da vi planlagde biblioteket for omkring 4 år
siden var det indlysende for os, at vi skulle ind-
rette biblioteket med selvbetjeningsautomater
Præsentation af Hillerød BibliotekAf stadsbibliotekar Sys Sigurd, [email protected]
19
billedkunst, ligesom der også vises skulpturelle
værker og kunsthåndværk – kunstværker vari-
erende i alle mulige udtryk og genrer. Vi bestræber
os på at være så alsidige som muligt. Der skal til
stadighed være oplevelser, der både er smukke,
spændende og provokerende, men altid have kva-
litet.
Efter at vore arrangementer har levet en lidt
tilbagetrukken tilværelse oplever vi nu en stadig
stigende interesse. Så hvor der førhen kom 30-
40 deltagere ser vi nu 100-150, hvilket bl.a. har
medført at vi har tilført arrangementskontoen yder-
ligere midler.
For børn og unge har vi bl.a. i sommerferien
haft forskellige former for læsefremstød – med
stor tilslutning
fra – særligt – de
læsehungrende
piger. I denne
sommer og i
det kommende
efterår vil vi
yderligere satse
på læsning, med
et stort anlagt
dansk/svensk
samarbejde om
et ”Over Sundet”
skriveværksted.
Værkstedet vil
finde sted i slutningen af sommerferien – omfatte
10 unge fra hvert land (mellem 16 og 20 år), og
være placeret på Nordisk Lejrskole her i Hillerød.
Det bliver et anderledes kursus, idet der også
bliver undervisning i scenefremtræden/stand-up,
så de unge får flere aspekter i deres skrivning. For
de yngre bliver der skriveværksteder på biblioteket
og på vores filialbibliotek – samt på Ungdomscen-
teret.
Vi har desuden en gruppe som spiller Magic
en gang om måneden og en meget velfungerende
anmelderklub, som holder møde ca. 1 gang om
måneden og som for tiden tæller ca. 40 medlem-
mer. Vi stræber efter at tilbyde arrangementer, der
kan bidrage til at stimulere deltagernes interesser
og deres nysgerrighed, samt – ikke mindst – deres
lyst til kulturelle aktiviteter.
Kultursamarbejde
December 2001 vedtog Byrådet Hillerød Kommu-
nes BørneKulturPolitik, der fastlægger en række
børnekulturpolitiske anbefalinger som kom-
munens institutioner og udvalg skal arbejde ud
fra i de kommende år. Hillerød satte med denne
politik, som en af de første kommuner i landet,
Kulturministeriets børnekulturpolitiske redegørelse
på den politiske dagsorden. BørneKulturPolitikken
knytter sig til ni af de ti punkter i redegørelsen; er
udarbejdet af en bredt nedsat arbejdsgruppe, og er
vedtaget i de relevante politiske udvalg. Politikken
er nu en del af alle virksomhedsplaner i kommu-
nen, de konkrete resultater venter vi derfor stadig
på at se.
Hillerød Live er begyndelsen til et kultursamar-
bejde mellem kulturarrangører i Hillerød. I første
omgang består det af en elektronisk arrangements-
kalender, et indlæg i Hillerød Posten med ”histo-
rier” om arrangementerne, en folder og en plakat.
Biblioteket er med i redaktionsgruppen og målet
er, at det på længere sigt også kan blive et koordi-
nationsforum.
I den oprindelige plan skulle Hillerød Viden og
Kulturpark bestå af bibliotek, park, kulturværkste-
der og mødelokaler for foreningerne. Bibliotek og
park var færdig i 2001, mens den sidste del først
tages i brug denne sommer. Kulturværkstederne
kommer til at rumme lokaler til foreninger, værk-
steder og en stor hal, der kan bruges til alt fra rul-
leskøjteløb til teaterforestillinger. Klaverfabrikken,
som er et socialt-kulturelt aktivitetshus, er også
placeret i bygningerne. I nærheden ligger Støberi-
hallen, der indeholder musikskole og koncertsal
og i løbet af det kommende år flytter det lokale
folkemuseum til bygninger i området. Biblioteket
er på denne måde centralt placeret i samarbejdet
med foreninger, frivillige og andre kulturinstitutio-
ner.
Som det forhåbentlig fremgår af denne artikel
er vi stadig glade for vores nye bibliotek, så I er
velkomne til at besøge os.
20
Solen skinnede varmt d. 17. maj 2004, da 24
biblioteksledere steg på den bus, der skulle køre
os på lederinternat på Smygehus konferencecenter
beliggende ved Sveriges sydligste punkt.
Vi havde alle revet et døgn ud af kalenderen
for bl.a. at ”netværke”, blive indført i netværks-
ledelsens mysterier, få konstateret om man bliver
sær af at ha’ sit eget kontor og ikke mindst opleve
”BiA” (Biblioteksledere i Aktion).
Stedet Smygehus var velvalgt – meget smukke
omgivelser, placeret lige ned til Østersøen og med
god forplejning.
Selve programmets ”røde tråd” var netværks-
ledelse og der var engageret 3 oplægsholdere til at
udvide vores kendskab til dette emne.
Den første oplægsholder var direktør i DIEU Søren
Casparji (SC) som fortalte om ledelse i netværks-
organisationer.
SC startede med at definere ledelse med et citat
af prof. Erik Johansen: ”Man udøver ledelse, når
man sammen med andre, finder ud af, hvor man
skal hen, og hvordan man kommer derhen!”
Lederen skal give slip og give medarbejderen
ansvar, og det kan gøres, når man har udarbejdet
klare visioner, lagt sine mål og strategier og ikke
mindst når man er sikker på at alle har forstået
dem!
Netværksledelse bliver fremmet af globalise-
ringen, af IT og de muligheder den giver for at
arbejde sammen med andre, lige meget hvor de
befinder sig fysisk. Også den stadig større kom-
pleksitet i ledelsesopgaverne gør, at det er nødven-
digt at arbejde i netværk.
Den omsiggribende projektkultur gør, at man
som leder bliver nødt til at arbejde på tværs, og
indimellem afgive ledelsesopgaver til den, som
leder et projekt. Det er meget aktuelt indenfor
biblioteksverdenen i øjeblikket f.eks. ”Netbiblio-
Bibliotekslederinternat på Smygehus Af ledende bibliotekar Bente Stonor Nielsen, Ølstykke Bibliotek, [email protected]
tekerne” hvor medarbejdere fra mange forskellige
biblioteker arbejder sammen med en fælles pro-
jektleder.
Et klart og overskueligt oplæg fra SC – men
måske for nogle en viden, som på forhånd var
kendt.
Indholdet i næste oplæg var så til gengæld, i hvert
fald for mig, helt nyt og spændende. Ole Nielsen
(ON) fra COWI fortalte ud fra sin bog: ”Bliver man
lidt småsær af at ha’ sit eget kontor?”
ON manede med det sammen myten i jorden
om, at bare man flytter medarbejderne sammen
i store fysiske rum, så sker synergien af sig selv.
Fysisk indretning er et redskab, der kan bruges på
linje med andre ledelsesredskaber. Hvis man ikke
bruger det offensivt, så sker der i bedste fald ikke
noget – i værste fald bliver det hele meget værre.
I dagens arbejdsliv er det svært at afkode, hvor
og hvornår folk arbejder. ON viste flere eksempler
på, hvordan medarbejdere indretter sig i fysiske
rum, som ikke umiddelbart i den konventionelle
verden signalerer, at her arbejdes. Denne nye
arbejdsform kræver tillid frem for kontrol.
ON’s bud på indretning af rum, hvor kunden
møder medarbejderen gav stof til eftertanke for
biblioteksfolk som os. Vi skal møde kunden /
borgeren i øjenhøjde – på lige fod – i en afslappet
stemning / indretning og dele rummet op i ”for-
land” og ”bagland”.
ON brugte en meget slående metafor for, hvor-
dan vi opfører os, når der træder ukendte men-
nesker ind i ”vores fysiske rum”, stenaldermen-
nesket kommer op i os og ”vi gemmer os inde i
hulen – har blikket mod indgangen – og er klar
med køllen”!!!!
Et teoretisk men meget velfunderet oplæg med
mange rigtig gode visuelle eksempler – oplægget
kunne, som det blev foreslået ved evalueringen,
2O
21
være godt at give videre til vores medarbejdere
f.eks. som en temadag.
Nu var der heldigvis sat tid af til ”networking”
og dermed også mulighed for at nyde den dejlige
natur – der blev bl.a. gået ture, mens vi diskute-
rede intensivt.
Herefter blev middagen indtaget og så var det
tid til BiA (Biblioteksledere i Aktion). Der bl.a.
bød på et lærestykke i netværksledelse ”Ledelse er
let – blot det gøres i net”. Vi fik indblik i kørsels-
ordningen med sangene: ”De sendte en vognmand
fra Hvidovre!” og ”Kasserne med bøger kører rundt
rundt rundt!”. To udvalgte hold dystede i Jeopardy
– inden for litteratur – netværk – jokeren – CB-
området’s geografi m.m. Stor tak til ”revyholdet”
for en underholdende aften.
Næste morgen talte seminarets 3. og sidste
oplægsholder Jan Nielsen, kommunaldirektør
i Gentofte om ”Ledelse i den opgaveorienterede
organisation.”
Det blev til et inspirerende oplæg og en god
dialog mellem JN og deltagerne. JN kom ind
på organisationen af de kommunale strukturer.
Mange steder er man stadig delt op i de traditio-
nelle forvaltninger, hvor viden ikke udveksles og
(gen)bruges. Der mangler helhedssyn, der skal i
stedet være: fokus på opgaven – fokus på borge-
ren. De nye krav der bliver stillet kommunerne fra
borgerne og de centrale instanser kræver en ny
organisationsform – den opgaveorienterede orga-
nisation. Der skal videndeles – netværkes – gøres
op med traditionelle ”ejerskaber”, og dette kræver
en kompetent ledelse. Der skal af lederen være
fokus på formidling af mål og værdier, man skal
være rollemodel og coach, og dyrke personalepleje
og -udvikling intensivt.
Det var tydelig at dette emne interesserede
mange af os – meget naturligt, når man tænker på
den kommende strukturreform.
Efter frokost blev vi så transporteret tilbage til
Danmark – efter et veltilrettelagt, inspirerende og
idegivende internat med den røde tråd intakt, og
med god mulighed for at netværke og blive fagligt
klogere. Den eneste anke kunne være, at det ville
have været godt med lidt flere deltagere.
Som evalueringen også gav udtryk for, er inter-
natformen en god måde at blive ”tvunget” væk fra
hverdagen på, man kan ikke lige forsvinde hjem
til et møde, men må blive og få det hele med. Så
hvis CB indbyder til lederinternat en anden gang
med et spændende fagligt indhold, melder jeg mig
gerne. Tak til planlægningsgruppen og CB for en
god oplevelse – det var pengene og ikke mindst
tiden værd.
Bibliotekslederinternat
Smygehus d. 17. og 18. m
aj 2004
22
Den 17. maj drog 24 biblioteksledere af sted til
Smygehamn på et døgns internat. Jeg havde den
fornøjelse, sammen med Anette Aalund, Marianne
Aastrup og John Nørskov Hansen, at have stået
for planlægningen af internatets indhold.
Planlægningsgruppens udgangspunkt var
ledelse og netværk. Som kommunale biblioteks-
ledere oplever vi alle, at beslutningsveje ikke
længere er så enkle, som de var engang. I dag
træffes, også politiske beslutninger, mange for-
skellige steder i kommunen. Embedsmands- og
politikerrollen er under forandring. Vi inddrager
i stadig stigende grad andre interessenter, når der
skal træffes beslutninger i kommunen og i vores
institutioner. Det kan være de mange brugerbesty-
relser, foreninger, interesseorganisationer, Ældre
Sagen m.m.fl. Alt sammen et resultat af det, man
kalder den fragmenterede forvaltning. Og netop
bogen med denne titel, skrevet af Peter Bogason
ledte planlægningsgruppen på vej. Peter Bogasons
kollega på Roskilde Universitetscenter Eva Søren-
sen havde vi hørt positivt om, så hende ville vi
gerne invitere til at indføre os lidt mere i, hvad det
er, der sker m.h.t styring i kommunerne. Desværre
måtte Eva Sørensen melde afbud, så hendes oplæg
har vi til gode til et ledermøde efter sommeren.
Det glæder jeg mig meget til.
Det er let – i net Af bibliotekschef Kirsten Frandsen, Herlev Bibliotekerne, [email protected]
Søren Casparji fra DIEU havde indvilget i
at komme i stedet for Eva Sørensen, og hans
udgangspunkt er naturligt et andet end den kom-
munale virkelighed. Søren Casparji talte om
ledelse i netværksorganisationer, hvor man arbej-
der meget i projektform osv. Derfor blev dette
oplæg mest et oplæg om ledelse generelt samt
det at lede projekter. Emnet er interessant nok,
men ramte efter min mening ikke rigtig plet i den
virkelighed og de problematikker, som de fleste af
os sidder i lige nu.
Det gjorde til gengæld Ole Nielsen fra COWI,
som var vores næste oplægsholder. Han talte om,
hvordan arbejdsfacon og fysisk indretning bør
følges ad. Vi fik alle masser af inspiration til, hvor-
dan vores arbejdspladser også kunne se ud. Og
så fik vi nye vinkler på det at holde møder. Her er
jeg nødt til at citere Ole Nielsen: ”Hvis vi tænker
over, hvad det egentlig er, vi holder møder om –
ja så læner vi os op ad begrebet spild af tid”. Helt
så slemt er det måske ikke, men lidt ramt føler
man sig vel altid. Ole Nielsen anbefalede stående
møder. De har det nemlig med at være effektive
og sjældent lange.
Disse to oplæg var, hvad vi havde planlagt
for den første dag. Planlægningsgruppen havde
nemlig med fuldt overlæg lagt en del længere
23
pauser ind i programmet. Og de pauser var ikke
tænkt som sovepauser eller ensomme vandreture
langs vandet. De var til at opdyrke netværk. En
anden slags netværk er nemlig dem, som vi kan
skabe på tværs af kommunegrænser. Nogen af os
vil sandsynligvis mere eller mindre frivilligt indgå
ægteskab i løbet af de kommende par år, men
vi vil under alle omstændigheder få brug for at
udvide forskellige former for samarbejde bibliote-
ker og kommuner imellem. For at lette den proces,
vil det være en kæmpe fordel, at vi kender hin-
anden så godt som muligt på forhånd. Desuden
har vi jo sådan set indgået et ægteskab for nyligt,
nemlig de to amter – som jo er blevet til ét net-
værksområde. Alt dette taget i betragtning, mente
vi i planlægningsgruppen, at der var god grund
til at give tid til at danne nye netværk. At dømme
ud fra støjniveauet, når snakken gik i pauserne
– ja så må der være opdyrket netværk. Biblioteks-
ledere er ikke et meget stille folkefærd, det kan
konkluderes.
Mandag aften efter middagen – og efter fød-
selsdagssangen til Susanne Rømeling, måtte vi i
gang igen. BiA som der stod beskrevet i program-
met (Biblioteksledere i Aktion). En yderst kreativ
underholdningsgruppe bestående af Marianne
Aastrup, Bo Braune, Tine Vind, John Nørskov
Hansen og Hr. Underholdningskonsulenten Ole
O. Jensen havde lavet en meget flot og under-
holdende cabarét med sang, monologer m.v. Det
var her vi blev belært om, at det er let – i net.
Marianne Aastrup klædt i netstrømper (altså
ikke kun!) fremførte en meget flot monolog, som
bl.a. indeholdt samtlige ledelses-hurra-ord om de
mange udfordringer, vi står overfor – men hva’
”Det er let – i net”. Der var også en lille sang om
vores alle sammens kørselsordning og sidst men
ikke mindst en leder-jeopardy. Og det overrasker
vel ikke nogen, at det var pigeholdet, der vandt
– på trods af en dommer, som var streng, men
uretfærdig. Alt i alt en herlig aften.
Tirsdagens oplæg kom fra Kommunaldirektøren
fra Gentofte Jan Nielsen, som talte om ledelse i
den opgaveorienterede (kommunale) organisation.
Et spændende oplæg om, hvordan man i Gentofte
forsøger at tage konsekvensen af den fragmente-
rede forvaltning i sin måde at organisere kommu-
nens opgaver på. En slags nedbrydning af de auto-
nome forvaltninger og en fokusering på den givne
opgave samt kommunens borgere. Under dette
oplæg ærgrede jeg mig lidt over Eva Sørensens
afbud, idet jeg tror, at hendes oplæg ville have
været et meget fint fundament for Jan Nielsens
præsentation af Gentofte Kommunes forsøg på at
håndtere kompleksiteten i netværkssamfundet.
Alt i alt synes jeg, at planlægningsgruppens mål
og forhåbninger for internatet blev nået. Vi blev
inspireret af spændende oplæg, og vi fik dyrket
gamle og nye netværk. Der er basis for en genta-
gelse, og planlægningsgruppen blev genvalgt, vist
nok på eget initiativ. Men hva’. Det er let – i net.
BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne.
Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), [email protected]
Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, [email protected]
Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, [email protected]
Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, [email protected]
Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, [email protected]
Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
Næste nummer udkommer september 2004.
Layout: boldings.dk
ISSN 1603-7219