Det åbne bibliotek i Ganløse

Biblioteksstruktur – eller nyt indhold på rengjorte flasker

Børnebiblioteket – proces og mobilitet

E-resurserne og de digitale abonnementer – at leje eller ikke at ha

Det kører for biblioteksbussen – nu på 6. måned

Kvalifikationer og kompetencer

Centralbibliotekernes blinde pletter

Ny faglig profil Marts 2010

Bib forum FOR BIBLIOTEKERNE I REGION HOVEDSTADEN

Leder ........................................................................................................................... 4 Det åbne bibliotek i Ganløse ..................................................................................... 6

Biblioteksstruktur – eller nyt indhold på rengjorte flasker ..................................... 10

Børnebiblioteket – proces og mobilitet .................................................................... 13

E-resurserne og de digitale abonnementer – at leje eller ikke at ha ....................... 16

Det kører for biblioteksbussen – nu på 6. måned ................................................... 18

Kvalifikationer og kompetencer ................................................................................ 20

Centralbibliotekernes blinde pletter ........................................................................ 22

Ny faglig profil ........................................................................................................... 23

Indhold

Fors

idef

oto:

Lei

f Bol

ding

4 5

år – vi har bare ikke været gode nok til at fortælle om det.

Disse ændrede måder at drive biblioteker på kræver, at vi har mod på at udlicitere eller gå sammen med andre ikke kun om it-drift, men også ved indkøb af materialer, planlægning og afhol-delse af arrangementer, biblioteksklubber m.m. Vi skal tilbringe mange flere timer med publikum og knap så mange på kontorerne. Ikke mindst skal vi ud af døren og ud hvor borgerne er.

De nye udviklingsnetværk, som netop er sat i søen, er der store forventninger til. Ved i fællesskab at erkende, at der behov for forandring og udvik-

Når I læser dette nummer af Bib∙forum, har vi forhåbentlig fået de første tegn på forår efter en rigtig vinter med masser af frost og sne. Noget af en forandring i forhold til de sidste års vintre og for-andringer er nok også det mange af os oplever i det daglige i biblioteksverden.

Forandringens vinde blæserVi udfordres gang på gang i vores opfattelser af, hvad et bibliotek er for en størrelse. Vi udfordres ikke kun af den ”offentlige mening”, men også af krav om store besparelser. Det tvinger os til at tænke i andre baner både hvad angår struktur, rammer og indhold.

En række af artiklerne i dette nummer er eksem-pler på, hvordan nødvendighed har fået forskel-lige kommuner til at revurdere bibliotekstanken, således at bibliotekerne fortsat kan være et relevant og lødigt tilbud til borgere i alle aldre, men samti-dig udfordre borgerne i deres forventninger til et moderne bibliotek.

Partnerskaber med en biograf i Gladsaxe og sam-arbejde med en borgerforening i Ganløse omkring det ”åbne bibliotek” er rigtig gode eksempler på, at det kan lade sig gøre at fastholde bibliotekstilbud blot på en ny måde. Det kræver et øget tillidsfor-hold til borgerne at indgå disse partnerskaber, ikke mindst ved en høj grad af selvbetjening.

Som det fremgik af sidste nummer af Bib∙forum står mange af os over for besparelser på 10 % eller mere, og det bliver bydende nødvendigt at sikre så mange resurser som muligt til det direkte bruger- og borgerrettede og i stedet bruge mindst mulig tid på teknik og bagvedliggende processer. Det er et spørgsmål om bibliotekernes legitimitet, og jo mere der digitaliseres, des bedre skal vi blive til at præ-sentere og aktivt formidle alle de mange tilbud, vi har. Gentagne gange oplever man, at borgere efter-spørger ydelser, som vi har kunnet levere i mange

LederAf bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne

ling, sikrer vi en fortsat høj kvalitet af tilbud og ydelser i fremtidens biblioteker.

”Carina-udvalget” – udvalget om folkebib-liotekernes rolle i videnssamfundetPå en konference om udvalgets arbejde i januar på Biblioteksskolen var det de samme tenden-ser, der kom frem ved fremlæggelsen af de seks arbejdsgruppers konklusioner. Partnerskaber blev nævnt gentagne gange ligesom drøftelser af de kompetencer, der vil blive efterspurgt i fremtidens biblioteker. De klassiske biblioteker vil stadig være relevante, men de skal kombineres med andre tilbud og kræver derfor nogle andre kompetencer. Vi har ikke i så høj grad brug for de biblioteksfaglige kompetencer, da vi har rigeligt af dem, men snarere rela tionskompetencer og kompetencer, der styrker evnen til at arbejde i netværk på kryds og tværs af fag.

Så når der i de kommende år finder et genera-tionsskifte sted på bibliotekerne, er det godt på forhånd at have udarbejdet en kompetenceplan i forhold til fremtidige opgaver. Vi skal sikre os, at fremtidens biblioteker er befolkningens biblioteker, da det vil give os muligheden for at overleve trods reducerede budgetter.

BiblioteksrummetDet fremgik også af konferencen, at vi skal gen-tænke det fysiske biblioteksrum, og artiklen om det nye børnebibliotek i Gentofte kan inspirere os alle. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at bruge mange penge, men erkende, at vi har brug for hjælp udefra f.eks. fra arkitekter, brugere, kollegaer og andre brancher. Der er langt igen, men de mange tiltag viser, at vi er godt på vej.

Så god læsning – der er masser af inspiration at hente, og sammen kan vi forhåbentlig skabe et endnu bedre tilbud til borgerne.

6 7

Den 6. november 2009 indviede Egedal Bibliote-kerne ”det åbne bibliotek” i Ganløse. Siden da har bibliotekets brugere kunnet lukke sig selv ind i biblioteket på tider, hvor der ikke er personale til stede. Her kan de hente reserverede materialer, låne og aflevere, læse aviser og tidsskrifter, benytte pc og internet, lege i børneafdelingen, få sig en hyggesnak og i det hele taget gøre alt, det man nu kan på et bibliotek.

Dette havde vi ingen planer om for et år siden. Men i marts 2009 meddelte Styrelsen for Bibliotek og Medier, at kulturministeren havde afsat 6 mio. kr. til alternative bibliotekstilbud, der kunne kom-plementere de færre betjeningssteder i lokalområ-derne og sikre betjening i alle dele af landet. Et af de tiltag, der kunne gives tilskud til, var indretning af biblioteksfilialer baseret på delvis selvbetjening.

Vi så med det samme, at denne mulighed var som skræddersyet til Ganløse Bibliotek. Biblioteket er det mindste af fire afdelingsbiblioteker i Egedal Kommune. Det har i flere omgange været nedlæg-ningstruet, men har overlevet – ikke mindst på grund af stor involvering fra borgerne i byen. I 2003 blev åbningstiden dog nedsat fra 25 til 14 timer ugentligt. Ganløse har et meget aktivt bylaug med en biblioteksgruppe, som bl.a. arbejder for at bevare biblioteket, og som arrangerer månedlige biblio-tekscafeer med foredrag m.m. Biblioteksgruppen har hele tiden haft et stort ønske om at øge bibliote-kets åbningstid, og for tre år siden tilbød de at holde biblioteket åbent ved frivillig arbejdskraft. Det blev dog afvist af Kultur- og Fritidsudvalget.

Med den nye tilskudsmulighed øjnede vi en chance for at tilbyde brugerne en udvidet åbnings-tid, så bibliotekets tilbud kunne blive udnyttet bedre. Både Kultur- og Fritidsudvalget og kom-munens direktion var begejstrede for ideen. Det samme var Ganløse Bylaug, som vi hurtigt inddrog i planerne, da det var vigtigt for os, at projektet

Det åbne bibliotek i GanløseAf afdelingsleder Lisbeth Engberg-Andersen, Egedal Bibliotekerne

fra starten blev forankret i lokalsamfundet. Som mulige leverandører blev Axiell og Bibliotheca kon-taktet, da de i forvejen havde leveret selvbetjenings-løsninger til de tre store biblioteker i Egedal. De var interesserede i at samarbejde med os i et pilot-projekt. Ansøgningen til Styrelsen blev indsendt, og den 17. juni meddelte Styrelsen, at vi havde fået bevilget et tilskud på 175.000 kr. til projektet. 17 andre kommuner i landet havde fået bevilget tilsva-rende tilskud til lignende projekter.

Nu fik vi travlt. Vi holdt i slutningen af juni et møde med repræsentanter fra Axiell og Bibliotheca samt kommunens it-center, idet vi fandt det vigtigt at skabe kontakt mellem disse, så de kunne afklare de tekniske detaljer indbyrdes. Der blev herefter skrevet kontrakter dels om opsætning af selvbetje-ningsautomat, dels om etablering af den teknik, der var nødvendig for at styre adgangen til det ubeman-dede bibliotek. Desuden blev der udarbejdet pro-jektplan og budget, og der blev undersøgt krav til datasikkerhed i forbindelse med tv-overvågning.

I august begyndte det at gå stærkt. Vi skulle nu koble elektriker, låsefirma og alarmselskab på pro-jektet. Heldigvis holdt vi tidligt i forløbet et møde med kommunens beredskabstjeneste om sikker-hedsspørgsmål, herunder nødudgange, videoover-vågning og alarmer. De var os behjælpelige med kontakten til videoovervågningsfirma og låse- og alarmfirma. Det var en stor lettelse for os, at vi ikke selv skulle sørge for disse ting. Vi kunne så koncen-trere os om de ændringer i bibliotekets indretning, der var nødvendige som følge af, at vi skulle opstille selvbetjeningsautomat m.m. Heldigvis var alle vores materialer allerede blevet forsynet med chips. Det var blevet gjort året før i forbindelse med at de tre andre afdelinger fik selvbetjeningsautomater.

Vi begyndte nu at forberede Ganløse-borgerne på, hvad der skulle ske. Under det årlige ”Ganløse by night” sidst i august kom mange ind på biblioteket

for at høre nærmere om projektet. Samtidig star-tede vi en blog, hvor folk kunne følge med i, hvad der foregik (ganlosebibliotek.blogspot.com).

Midt i september drog tre medarbejdere fra biblioteket og to repræsentanter for Ganløse Bylaug til Them Bibliotek i Silkeborg Kommune for at se, hvordan biblioteket fungerer dér. Vi valgte at tage til Them, fordi det ligesom Ganløse Bibliotek ligger i en selvstændig bygning i byen. Og vi var på det tids-punkt navnlig interesserede i de sikkerhedsmæssige aspekter. Det var en meget inspirerende tur.

Et par dage senere holdt Gram Bibliotek et møde for alle de biblioteker, der havde fået tilsvarende

tilskud fra Styrelsen. De fleste deltog, og derudover var der repræsentanter fra de biblioteker, der alle-rede havde etableret lignende løsninger. Det var godt at høre om deres erfaringer, herunder at de kun i ganske ringe omfang havde været udsat for ”grimme” hændelser.

Den 24. september stillede Bibliotheca selv-betjeningsautomaten op, og samme dag havde vi sat elektriker, videoovervågningsfirmaet, låse- og alarmfirmaet samt kommunens egne it-folk stævne, så de indbyrdes kunne koordinere arbejdet. Det viste sig igen at være en rigtig god idé at lade dem tale direkte sammen.

8 9

Der var nu seks uger til vi skulle indvie ”det åbne bibliotek”. I den tid skulle brugerne uddannes til at benytte selvbetjeningsautomater og selvafhent-ningshylder. Og på de dage, hvor vi havde lukket vrimlede det med elektrikere, låse- og alarmfolk samt Bibliothecas folk, der skulle have det hele til at spille sammen med deres udstyr. Det var nu, det skulle vise sig, hvad det vil sige at være ”prøveklud”. Her kommer et par eksempler:

Systemet er indrettet med et udvendigt tastatur, hvor brugerne skal indsætte deres sundhedskort og indtaste deres pinkode. Derved aktiveres dør-låsen, så de kan gå ind. Der var bare ikke tænkt på, at vi også har en almindelig gammeldags bemandet åbningstid, hvor døren skal være permanent ulåst.

Lyset tænder og slukker automatisk ved den ubemandede åbningstids start og slutning. Der var bare ikke tænkt på, at det også skal kunne tænde uden for dette tidsrum, f.eks. om natten, når rengø-ringen kommer. Der var heller ikke tænkt på, at vi skulle kunne slukke lyset i åbningstiden, f.eks. ved filmforevisninger.

Disse udfordringer blev naturligvis løst. Men eksemplerne viser, at det er meget vigtigt, at man får forklaret leverandørerne, hvilke krav, man har til låse og lys. Det, der virker indlysende for os selv, er ikke nødvendigvis indlysende for leverandøren.

Der har været mange andre udfordringer i for-bindelse med projektet, både hvad angår alt det tekniske og hvad angår bibliotekets indretning, ændring af arbejdsgange m.m. Men det er netop disse udfordringer – og deres løsning – der har gjort det spændende at deltage i dette projekt. Vi har været med til at sætte vores præg på løsningen, og vi er ret stolte af resultatet.

Vores brugere har fået mulighed for at komme på biblioteket 66 timer om ugen, og de benytter det flittigt. Det har bl.a. resulteret i, at antallet af bestillinger af materialer, som brugerne foretager hjemmefra, er steget – det er jo nemt at bestille et materiale og så lige smutte forbi og hente det, når man har tid.

Nogle er bekymrede for tyveri og hærværk, men vi har ikke oplevet nogle af disse ting. Men det er

klart, at ”åbent bibliotek”-konceptet hviler på et udstrakt tillidsforhold mellem biblioteket og Ganlø-ses borgere. Det er borgerne bevidste om, og mange af dem deltager i en turnusordning, hvor de på skift kigger ind på biblioteket et par gange i løbet af de dage, hvor personalet ikke er der.

Endnu er det svært at sige noget om et evt. øget udlån og besøg, men i løbet af de tre første måneder har ca. 1000 brugere logget sig ind på biblioteket i selvbetjeningstiden, og vi regner med at både udlånstal og besøgstal vil stige i 2010.

Det er vigtigt at understrege, at der forsat er åbent med personale 14 timer om ugen, således at de brugere, der foretrækker at komme på bib-lioteket, når der er personale til stede, forsat bliver tilgodeset.

Projektet med det åbne bibliotek kører et år, og i den resterende del af projektperioden vil vi arbejde på at få borgerne til at benytte biblioteket endnu mere. Vores børnebibliotekar har allerede introdu-ceret byens dagplejemødre og mødregrupper for de nye muligheder. Og i nær fremtid holder vi et

kursus i at klare sig selv på det åbne bibliotek – en slags biblioteksorientering for voksne. Derudover er der mange ideer til forskellige aktiviteter, f.eks. strikkecafé, pc-workshop og forskellige interesse-grupper. Alt i alt skulle det hele gerne munde ud i, at det åbne bibliotek også i fremtiden bliver en vigtig del af borgernes hverdag.

10 11

BeslutningenI kommunalreformens dage drømte jeg af og til om at få lov til at lave min egen lille kommunalreform på biblioteksområdet i Gladsaxe Kommune med det formål at vurdere om den struktur, vi havde med fire filialer og et hovedbibliotek, var den mest tids-svarende set i lyset af udviklingen generelt.

I forbindelse med et effektiviseringsprojekt i 2005 udarbejdede vi et visionsoplæg om fremtidens bibliotek i Gladsaxe. Her beskrev vi de ændringer i struktur og indhold, vi forudså i lyset af digitalise-ringen, ændret brug af det fysiske bibliotek, brugen af det virtuelle bibliotek, selvbetjening m.m.

Det blev bl.a. andet foreslået at indholdet i filia-lerne skulle differentieres og målrettes og brugen af digitale ressourcer intensiveres.

Visionsoplægget blev forelagt Kulturudvalget sammen med effektiviseringsrapporten i 2006. Der blev udarbejdet en profil for Mørkhøj Bibliotek med fokus på børn og deres familier og foretaget nogle justeringer i materialevalget mellem hovedbibliotek og filialer, men egentlig nytænkning af vores struk-tur blev det ikke til.

I forbindelse med en besparelse på budget 2009, anbefalede jeg, at der blev udarbejdet forslag til en ny biblioteksstruktur, der vurderede indhold og funktion i de nuværende biblioteker.

Jeg anbefalede, at vi så på antallet af biblioteker i kommunen, da det decentrale bibliotekstilbud er meget dyrt både personalemæssigt og materiale-mæssigt.

I november 2008 besluttede det daværende Kul-turudvalg, at der skulle udarbejdes 2-3 modeller til ny struktur. Det blev samtidig besluttet� at kvaliteten i det samlede tilbud skulle oprethol-

des� at det samlede bibliotekstilbud skulle opleves

Biblioteksstruktur – eller nyt indhold på rengjorte flasker

Af bibliotekschef Charlotte Plenge, Gladsaxe Bibliotekerne

relevant, tidssvarende og attraktivt � at kvalitet og bredde skulle bevares� at der fortsat skulle være ressourcer til at eksperi-

mentere og afprøve nye veje.

Byrådet ønskede dog, at de ”lokalområder, hvor de nuværende filialer er placeret, fortsat skal have adgang til biblioteksfunktioner i en eller anden form”.

Strategiske overvejelser og målInden vi gik i gang med vores analyse- og under-søgelsesarbejde gjorde vi klart, at forslaget til ny struktur skulle tage udgangspunkt i, at der er ét samlet bibliotekstilbud i Gladsaxe, og at borgerne har adgang til alt alle steder fra, blot på forskellig måde.

Vi ønskede at filialerne skulle være mindre mate-rialetunge, at materialebestanden skulle tilpas-ses faktisk brug og formidlingen af den målrettes bestemte brugergrupper.

De digitale muligheder og ressourcer skulle udnyttes bedre og formidles mere aktivt.

De fysiske rammer skulle ændres og rummene fremstå hyggelige og attraktive, så borgerne har lyst til at slå sig ned, læse, mødes, tale sammen og bruge dem som udgangspunkt for egne aktiviteter.

Analyser og undersøgelserBenyttelsen af lokalbibliotekerne blev analyseret. En analyse af udlånet viste at 75-80 % af udlånene falder inden for skønlitteratur til børn og voksne, spil, film og musik samt den mere hobbybetonede del af faglitteraturen.

Udlånet inden for andre fagområder var enten ikke eksisterende eller ganske lavt.

Vi undersøgte brugen af det fysiske bibliotek,

hvornår kommer brugerne, hvor mange låner og hvor mange benytter faciliteterne på stedet.

Undersøgelsen bekræftede, at bibliotekerne i Værebro og Høje Gladsaxe primært benyttes som væresteder. Besøgstallet er stabilt, – udlånet er faldet gennem flere år. I Mørkhøj stiger udlånet, mens besøgstallet er knap så stort som i Værebro og Høje Gladsaxe.

Vi undersøgte muligheden for forskellige former for lokalefællesskab med andre interessenter, primært med Beboerrådgivningerne i Værebro og Høje Gladsaxe. I Værebro måtte vi opgive. I Høje Gladsaxe er der en positiv indstilling til det, men de videre undersøgelser gik i stå grundet valget.

Vi undersøgte afstanden for kommunens bor-gere til nærmeste bibliotek. Ikke uventet viste det et meget højt niveau i forhold til biblioteksdækning.

Borgerne har højst to km til nærmeste bibliotek og nogle biblioteker ligger med 1-1½ km. afstand. Alle biblioteker ligger tæt på offentlig transport.

Cafébiblioteker og profilbibliotekerMed udgangspunkt i vores overordnede mål og ana-lyser foreslog vi at bibliotekerne i Gladsaxe bygges over følgende struktur: 1 hovedbibliotek, 2 cafébib-lioteker og 2 profilbiblioteker.

Cafébiblioteket opfylder ønsket om at fastholde et bibliotekstilbud i nærmiljøet.

Biblioteket er bygget op omkring cafétanken, dvs. det skal være et sted, hvor det er rart at slå sig ned, hvor man kan mødes, hygge sig, sidde og læse og lade sig inspirere.

Målgruppen er borgere for hvem nærheden er afgørende for at benytte biblioteket, institutioner i lokalområdet og børn op til 10-11 års alderen.

Cafébibliotekets funktion er primært af social og kulturel karakter. Det er indgangen til bibliotekets

12 13

øvrige tilbud, til det offentlige Danmark, den kom-munale og statslige information. Man kan låne og aflevere materialer og få hjælp til søgning mm.

Cafébiblioteket indeholder den populære skøn-litteratur for børn og voksne, musik, film og spil samt den mere hobbybetonede del af faglittera-turen. Brugerne kan læse de store landsdækkende aviser. Et lille udvalg af de populære tidsskrifter anskaffes og der er pc med adgang til de digitale tilbud, til opgaveløsning mm.

Den samlede materialebestand skal være på ca. 7.000 enheder.

Åbningstiderne tilgodeser de primære målgrup-per, dvs. at der fire dage om ugen er åbent fra 10.00-16.00, én dag fra 13.00-18.00 og lørdag fra 10.00-14.00.

Profilbiblioteket skal dels opfylde samme formål som cafébiblioteket, dels skal det have et tilbud, der er målrettet en bestemt gruppe borgere, ikke blot i lokalområdet, men i forhold til hele Gladsaxe Kom-mune.

Profilbibliotekets målgruppe er den samme som cafébibliotekets samt profilens målgruppe.

Udover de funktioner, der er indeholdt i cafébib-lioteket, skal profilbiblioteket opfylde funktioner rettet mod profilen, f.eks. forsøg med nye formid-lingsformer inden for profilens fagområde. Det skal være spydspids i forhold til profilen, tilbyde aktivi-teter, der understøtter profilen herunder arrange-menter.

Den samlede materialebestand skal være på ca. 15.000 enheder. Den skal tilpasses den faktiske brug og suppleres med materialer inden for profi-lens område.

Profilbibliotekernes åbningstider tager hensyn til, at profilens målgruppe skal tilgodeses, dvs. der er åbent til kl. 18.00 mandag til fredag og lørdag fra 10.00-14.00.

I den nye Bibliograf i Bagsværd vil vi udnytte biografens åbningstider, så vi opererer med biblio-teksbetjente tider og tider hvor bibliotekets tilbud er tilgængeligt for selvbetjening. Dette giver en øget åbningstid på ca. 30 timer ugentligt udover de 40 timer med biblioteksbetjening.

I februar 2008 kom rapporten ”Fremtidens biblio-teksbetjening af børn” på gaden, i foråret 2008 gik børnebibliotekerne i Gentofte internt i gang med projekt ”Nutidens børnebibliotek” og maj 2009 sker der en stor vandskade på Gentofte hovedbibliotek. Disse tre ting i kombination har gjort at Gentofte Hovedbibliotek mandag den 25. januar kunne åbne dørene til et helt nyt børnebibliotek.

Den. 10. maj., sker der en vandskade på 1. sal på Hovedbiblioteket, som ødelægger hele børnebiblio-teket. Det meste af inventaret bliver vandskadet og hele børnebiblioteket bliver ryddet, og står nu tomt og klar til at blive bygget op igen. Vi går i samar-bejde og idéfase med arkitektfirmaet Thora Arki-tekterne, for at finde den bedste løsning på et nyt, tidssvarende og fremtidssikret børnebibliotek.

Det at hele afdelingen i over 1 år, har arbejdet med projekt ”Nutidens børnebibliotek”, har gjort at vandskaden og alle dens facetter, har været nem-mere at takle. Vi havde tænkt tanker i forhold til indretning – hvad vi kunne tænke os og i høj grad, hvad børnebiblioteket ikke skulle være. Det har gjort, at processen har været en helt anden og at vejen til hvor vi er nu, har været lettere, fordi mange af tankerne havde været vendt og drejet i projektet.

Vi havde haft rigtig svært ved at lave det nye børnebibliotek uden at have været igennem projekt Nutidens børnebibliotek, hvor vi igennem et år, har fået diskuteret hvad et nutidigt børnebibliotek skal indeholde og hvilke kompetencer børnebibliotekets personale skal have. Og fordi vi har arbejdet med personas, kompetenceprofiler, fysisk indretning og formidling, havde vi næsten en færdig plan for hvor-dan vi gerne ville have et børnebibliotek til at være. Det kom os i den grad til gode, da vi i maj måned 2009 en mandag morgen kom til vores børnebiblio-tek, hvor 44.000 liter vand havde forvandlet det til ukendelighed.

Børnebibliotekarerne og et par voksenbibliote-

karer forberedte en studietur til udvalgte biblioteker i DK og i Sverig. De lånte Ungdomsskolens bus og kom tilbage med mange gode ideer til hvordan et børnebibliotek kunne udformes.

Lidt senere i processen tog vi en studietur mere, denne gang med to arkitekter fra Thora arkitek-terne. En rigtig god måde at ”føle hinanden an på tænderne på” og finde ud af forventninger og forestillinger. Det er også på sådan en tur, at æstetik mødes med praktiske erfaringer. Vi så på biblioteker og skoler i Københavns regionen og var på museer for at få deres erfaringer med i projektet.

Det har været spændende at følge udviklingen fra tegning til det fysiske rum – at se hvordan tin-gene faktisk hver time har udviklet sig.

Vi har haft mange gode møder med arkitekten, hvor diskussionerne ofte har været mange, men hvor vi også er blevet udfordret på de tanker og holdninger vi kom med. Hvordan skal et børnebib-liotek se ud, og hvilke funktioner skal det have. Det har været en rigtig god øvelse at skulle forklare det for arkitekten Peter, som ikke vidste så meget om børnebiblioteker, da vi startede processen sammen (men det er han kommet til nu ). Hvorfor var det så vigtigt at reolerne skulle være lave?, hvorfor skal vi ikke have en sofa i hvidt stof og hvilke funktioner skal et bibliotekarbord have?

Vi har fået vendt rigtig mange ideer og tanker, og alle har, måtte sluge et par kameler, men det har så også gjort, at resultatet er blevet et supergodt, fuldstændig nyt børnebibliotek, som ikke lige ligner alle de andre i Danmark. Børn har i dag en helt anden tilgang til medier, og der skal vi lære at følge med udviklingen og på en helt anden måde møde børnene der i tiden hvor de er.

Hvordan ser vores nye børnebibliotek så ud?Det der er tydeligst i børnebiblioteket er alle de nye

Børnebiblioteket – proces og mobilitetAf afdelingsleder Lotte Lykke Simonsen, Gentofte Bibliotekerne

Hvor er vi så nuStrukturen blev vedtaget i juni 2009.

Det blev besluttet, at bibliotekerne i Værebro og Høje Gladsaxe skulle indrettes som cafébiblioteker.

Mørkhøj Bibliotek er indrettet som profilbiblio-tek med fokus på børn og børnefamilier.

Bibliografen i Bagsværd åbner som profilbiblio-tek med fokus på it, film og medier.

I løbet af efteråret blev bibliotekerne i Høje Gladsaxe og Værebro nyindrettet. Mange materialer er kasseret, der er skabt luft mellem reolerne, der er indrettet ”caféområde”, hvor brugerne kan slå sig ned, læse m.m. og der er mulighed for at trække en kop kaffe, the, kakao. Der er plads til, at mate-rialerne kan formidles på en anderledes og synlig måde, og der er plads til andre aktiviteter, f.eks. har vi planer om at installere wii-fit-spil som led i kom-munens sundhedspolitik.

Det er målet, at de to biblioteker skal danne udgangspunkt og fungere som arena for lokale akti-viteter, og således understøtte det lokale behov for fysiske faciliteter.

Mørkhøj Bibliotek har indrettet sig, så der er god plads til børn og deres familier. Nogle af de gamle møbler er udskiftet med nye og Bibliografen i Bag-sværd er nyindrettet.

Der mangler stadig at blive kasseret en del mate-rialer – men der er nået meget på den korte tid, der har været til rådighed. Om et år skal samlingen være reduceret og trimmet, så den indeholder de nye materialer og de materialer, der er i cirkulation.

Forandringen fra at betjene i et traditionelt materialetungt bibliotek, til at betjene og formidle i et bibliotek, hvor materialerne kun udgør en lille del, er stor, og det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.

Så der er tale om en proces, vi er kommet godt i gang med, et koncept, vi skal udvikle og tilpasse og nye mål vi skal sætte os.

14 15

rum i rummet. Der er i hele børnebiblioteket lavet zoner, som vises ved lysringe i loftet og ved for-hæng. Forhæng som kan ændres, hvis en ny funk-tion skal bruges. Bag forhængene er der wokshop-bord, mulighed for fordybelse og selvfølgelig masser af materialer. I familie & forundringszonen er der

bag forhænget en meget spændende mulighed for at vise film eller animationer 360 grader rundt, via tre projektorer. Der kan også spilles musik, teater og vises spillefilm på et stort lærred.

Familie & forundring er afdelingen for små-børnsfamilier. Her er der placeret en stor scene, som

både kan bruges til arrangementer, men også i høj grad bruges til leg og som siddemøbel i hverdagen.

Vi har også fået lavet et meget stort bord - en erfaring, som vi har taget med os fra vores gamle bibliotek. Det er her det sker i weekenden. Foræl-dre og børn mødes omkring bordet, og der bliver leget og udvekslet opskrifter og gode historier. Nye billedbogskrybber med god udstillingsplads er kommet til, selvfølgelig på hjul, så de kan flyttes rundt efter behov. Det samme har de nye mobile reoler i samme zone, sådan et rummet med et ”snuptag” kan ryddes til arrangementer og aktivi-teter. Vi har fået lavet en ny dør i børnebiblioteket ud til bibliotekets have. Vi vil meget gerne inddrage og bruge udendørs arealerne. Nu er næste skridt at få designet og søgt penge til en literaturlegeplads i børnebiblioteksregi.

Vi glæder vi os til sommer, hvor bøger, mad-pakker, hygge og grønt græs kan gå op i en højere enhed.

Vores nye møbler er et kapitel for sig. Vi har fået designet siddepladser af arkitekten, og fået dem bygget hos Virklund Sport, som laver idrætsudstyr og rekvisitter. Det er små plinte, som vi kender dem fra gymnastiktimen – bare lavere og med hjul. Der vil også komme store runde puffer, hvor man kan slænge sig og læse eller lave opgaver. I familiezonen vil der også komme møbler med mulighed for at sidde i en oplæsningssituation – ikke den gængse sofa, men gode brede stole, hvor der både er plads til et barn og en voksen. Da vi skulle vælge de rette stole til vores nye lange bord langs vinduerne, var vi meget i tvivl, om hvad vi skulle vælge. Her kom en 8. klasse os til hjælp. Der blev testet og diskuteret blandt de mange elever, – og den stol der var flest der var vilde med, den valgte vi – selv om vi måske selv havde en anden favorit. Men målgruppen havde talt!

Børnebibliotekets nye indretning kommer også til at betyde nye roller for os bibliotekarer og at vi skal tillære os nye kompetencer – både faglige, men i høj grad også sociale. Indretningen gør vi at nu nemmere kommer mere i kontakt med vores bru-gere. Vi skal være meget mere opsøgende i udlånet og hvor vi før havde brugeren på den ene side af

bibliotekarbordet og os på den anden, kan vi nu stå ved siden af hinanden og bruge hinandens kompe-tencer – bruger og bibliotekar imellem.

Børnebibliotekets bibliotekarbord er nemlig blevet mobilt og trådløst. Det er et lille bord, der giver mindelser om et lille piano. Vi kan køre rundt med bordet efter hvor der er behov for det. Det giver nogen helt nye måder at mødes vores brugere på. Det var bl.a. efter erfaringer fra vores midlertidige børnebibliotek – det at være i front og samtidige være fleksible og opsøge lånerne hvor de er og deres behov er.

En anden vigtig prioritet er formidlingen af materialerne. Derfor er der i hele børnebiblioteket lavet flotte udstillingsvægge med mange mulighe-der for udstilling, af både materialer og plakater. Det giver os en fantastisk mulighed for at arbejde videre med mange forskellige formidlingsprincip-per og formidlingsbegrebet i helhed. I udstillings-væggene er der mulighed for at sætte plakater bag rammer, så det giver en helhed, der er mange steder at sætte og placere materialer, og mulighed for at indsætte computerskærme. Og det bedste ved det hele er, at det hele er fleksibelt og kan byttes om, som vi finder det bedst.

En hektisk procesRealiserinen af det nye børnebibliotek har været en meget spændende proces at være en del af, men også en meget udfordrerne proces. På grund af omstændighederne med vandskaden har den været gennemgået på den halve tid i forhold til, hvordan man ellers ville påbegynde arbejdet med at lave et nyt børnebibliotek.

Er der så noget vi ville have gjort anderledes? Ja, det er der sikkert, vi har blot ikke opdaget det endnu. Det er jo først når tingene rigtig skal tages i brug, at man opdager, hvordan de er at arbejde med i praksis. Men skulle der være noget der slet ikke fungerer, for enten os eller vores store og små brugere – så laver vi det om – for det er jo det et nutidens børnebibliotek er kendetegnene ved – at det skal være fleksibelt, aktuelt og fremtidssikret!Kom og se vores nye børnebibliotek og se hvad du mener…

16 17

I denne artikel vil jeg kort opridse nogle af de problemstillinger, vi som biblioteker står over for i forhold til skiftet fra fysiske materialer til digitale materialer. Problemstillingerne er ikke alene vores – ser man sig omkring i samfundet er det tydeligt, at den digitale information er svær at få hold på, måske fordi den både er meget lig og dog meget ulig det, vi i forvejen kender – men med flere og flere muligheder og færre og færre økonomiske midler, bliver dilemmaerne meget synlig netop i biblioteks-sektoren.

Man bliver blind af teknikNår man på bibliotekerne tidligere har snakket om de eksterne databaser – e-resurserne, licenserne, kald dem hvad du vil – har der været en tendens til at fokusere på teknikken. Når skoen trykker, tager det opmærksomheden, og skoen har vitterligt tryk-ket en del i forhold til den rent tekniske udfordring i at få vores adgange til at fungere, som vi ønskede det.

Problemet med de tekniske udfordringer har været, at det lidt har taget opmærksomheden fra de andre udfordringer, de digitale resurser bringer med sig.

Nu er teknikken ved at falde på plads for de fleste, og vi har derfor fået rum til at interessere os for formidlingen og økonomien i e-resurserne og begge dele præsenterer nye problemstillinger for os.

Det fysiske og det digitale – at eje og at lejeNår et bibliotek tegner abonnement på et tidsskrift i papirform, opbygger det samtidig et lokalt lager af samme tidsskrift. Når abonnementet udløber og ikke bliver gentegnet, har biblioteket stadigvæk sin samling, som det kan gemme eller kassere, som det nu ønsker.

Tidsskrifterne i huset kan man generelt skalte og valte med, som man vil. Man kan låne dem ud, også interur-bant, og man har mulighed for at tage kopier af enkeltar-tikler, hvis det er det, der efterspørges.

Sådan er det ikke med de digitale tidsskrifter. Her betaler man ikke for tidsskriftet i sig selv, men for adgangen til det. Når abonnementet løber ud, for-svinder adgangen og dermed også den ”samling”, man havde. Man opbygger ikke et ejerskab. Man lejer sig derimod til adgang.

Dette betyder, at vi skal til at tænke helt ander ledes. Præsens-samlingen bliver i den grad en her-og-nu samling, især i økonomiske nedgangstider. Vi er nødt til at forholde os til, at en stor del af vores midler bliver bundet i adgang i stedet for i samling. Dette er ikke nødvendigvis skidt, men det bør have konse-kvenser i forhold til vores økonomiske dispositioner, at en del af vores materialebudgetter nu går til drift snarere end til anskaffelser.

Mere eller mindreDe digitale materialer burde gøre livet nemmere, fordi de kan så meget mere end de fysiske. Lyd, tekst og billede kan smelte sammen i rigere for-midlingsformater, og brugeren behøver ikke længere være begrænset af vores åbningstider, sålænge vi blot kan give fjernadgang til resur-serne.

I virkeligheden betyder vores licensaftaler dog ofte, at vi er mere begrænsede i vores brug af materialet, end vi ellers ville være.

Alle vores lånere er f.eks. ikke lige over for de digitale resurser, når det kun er de lånere, der bor i kommunen, der må benytte sig af dem. Noget, der i særlig grad kan være et problem for de biblioteker, der har mange studerende blandt deres brugere. Vi kan give overblik over

E-resurserne og de digitale abonnementer – at leje eller ikke at ha

Af udviklingschef Rebekka Kinimond Carlson, Hvidovre Bibliotekerne

mulighederne via Hjerne basen.dk o.a., men det er ikke opti-malt at vi er nødt til at sætte ekstra trin ind.

Ej heller kan vi være sikre på, at vi må tage prints og vide-reformidle dem til andre biblioteker, som en del af det interur-bane lånesamarbejde

Da statistikmulighederne ofte lader meget tilbage at ønske, bliver det oven i købet vanskeligt at udlede noget om brugen af de e-resurser, vi stiller til rådighed.

En lignende debat raser på det private e-bogs marked. Bøgerne er digitale og burde derfor give flere muligheder og mere fleksibilitet, men da indholdsleverandørerne ofte frygter for deres omsætning, ender de digitale løsninger tit med at blive mere restriktive end deres analoge søskende.

Har jeg (som privatperson) en paperback, kan jeg låne den ud til hvem, jeg vil. Har jeg en digital bog, en e-bog, kan jeg, hvis jeg er heldig, få lov til at låne den ud i en periode på 14 dage til en ven, hvis vennen har helt samme e-bogslæser som jeg selv. Jeg kan risi-kere at anskaffe mig en læser, der kun kan bruges til én forhandlers bøger – eller jeg kan afskære mig selv fra verdens største boghandel, fordi jeg vælger deres e-bogslæser fra.

Med e-bøgernes indtog i biblioteksverdenen vil vi også blive kon-fronteret med disse dilemmaer. Og med brugere, der har svært ved at forstå, hvorfor vi tilbyder noget, der ikke nødvendigvis virker for dem.

Når leverandørerne sætter dagsordenen – hvad gør vi så?Vi er fanget mellem på den ene side ønsket om at levere tidssvarende og efterspurgte ydelser til vores brugere og på den anden side leveran-dører, der er protektionistiske og alt andet end fremsynede. Det stiller os i en svær position.

Skal vi acceptere, at der ingen interesse fra leverandørernes side er for at samarbejde omkring de platforme, der understøttes via Netmusik.dk eller skal vi undlade at give vores brugere mulighed for at downloade musik?

Skal vi gå med til, at vi enten skal indføre restriktioner på vores udbud af e-bøger og streamede film eller at vi skal leve med at vi ikke kan styre vores forbrug, fordi vores aftaler af brugsbestemte – og brugen er bruger-bestemt?

Skal vi gå med til, at vi betaler priser, der ikke afspejler, at vi kun lejer os til adgang og at vores muligheder i nogle tilfælde er kontraktligt begræn-sede?

Det er de svære spørgsmål, vi allerede nu bliver konfronteret med. Spørgsmål, der vil blive stedse mere pågående i økonomiske nedgangstider, hvor man oftere og oftere vil skulle vælge fra i stedet for at vælge til.

Det er spørgsmål, vi er nødt til at forholde os til.

18 19

...faktisk er vi ved at blive lidt afhængige... det gælder også lånerne!

I 6 måneder har Biblioteksbussen kørt i Lyngby-Taarbæk! Seks fine, sjove, lærerige, hyggelige (på det sidste også kolde) måneder, hvor vi er blevet modtaget med åbne arme ALLE steder. Og jo, der burde egentlig have stået otte måneder, men pga. tekniske problemer (bl.a. utætheder og et urimeligt stort forbrug af startkabler) gik starten først for alvor d. 3. august 2009. Hvorfor biblioteksbus?Baggrunden er, jf. Bib∙forum september 2009, at filialerne i Sorgenfri og Lundtofte i slutningen af 2008 blev lukket i forbindelse med store besparel-ser. Til erstatning hentede vi en 12 år gammel bus i Flensborg, hvor der netop var blevet investeret i 2 nye, større og handicapvenlige bogbusser. Et lille men attraktivt plaster på såret var, at bussen for-uden at tilgodese de ”gamle områder”, også skulle ud til steder i kommunen, hvor der ikke tidligere havde været bibliotekstilbud.

Planlægningsfasen strakte sig over det meste af foråret: reparation af bussen, køreplaner, stoppe-steder, design, store kørekort skulle i hus og 2000 materialeenheder samles og indkøbes – alt på bag-grund af en forventning om målgruppe og naturlig-vis indenfor de givne økonomiske rammer. Åbningstid og køredageÅbningstiden blev fordelt på 4 køredage á 5 timer (inkl. 5 kvarters køretid og en enkelt pause), 2 dage fra 10-15 og 2 fra 13-18. I alt 15 åbningstimer pr/uge fordelt på 12 stoppesteder med 6 i Lyngby Vest og 6 i Lyngby Øst, bl.a. udvalgt på baggrund af store boligområder, indkøbscentre og ældreboliger. Og

Det kører for biblioteksbussen – nu på 6. måned

Af teamleder Lene Kristiansen, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

åbningstiden gradueret efter forventet besøg vari-erende mellem 30 min og 2 t 15 min. Bus-teamet kom til at bestå af vores 4 biblioteksbetjente, som hver kører en uge ad gangen, og 2 bibliotekarer med 2 faste dage hver.

Hvad har vi med og hvem kommer?Vi har ALT med efter princippet lidt men godt! Noget er fast bogbestand med kort tidshorisont, andet, magna print, film og spil o.lign. er med i depot, og ellers køber vi nyt med stor bredde. Ende-lig kan bus-materialer ikke kan reserveres, og derfor har vi altid nye, eftertragtede bøger på hylderne!Fordelingen mellem børn og voksne er ca. 40/60, for med den åbningstid, vi har valgt/var nødt til at vælge (økonomi, eksisterende vagtplaner o.lign.), er den overvejende målgruppe de ældre. Men det er bestemt ikke kun en ældrebus – børnefamilierne, de erhvervsaktive ser vi de to sene køredage. Bør-nene kommer også, men der er langt fra det antal, der kom på filialerne.

Vi har ca. 140 reserverede materialer med pr. uge, og det er håndterbart antal. Frygten for, at de meget reserverende Sorgenfri- og Lundtoftelånere skulle til at afhente det hele hos os er heldigvis blevet gjort til skamme, ligesom vi heller ikke bliver overvældet af afleveringer til Lyngby.

Som regel er der tid til, at vi kan tage os ordent-ligt af de enkelte lånere, for i et så intimt bus”rum”, hvor fire er lig med trængsel, er den personlige kontakt utrolig vigtig. Derfor er formidling og en rimelig hukommelse også de væsentligste faglige kompetencer, både hvad bøger og lånere angår. Vig-tigt at kunne høre til de nye tænder eller nye knæ, diskutere tidligere lån og huske hvem, der skal hjæl-pes ind og ud ad bussen. Enkelte kan vi simpelt-hen ikke få ind, trappen, der skal forceres, er ikke

ældrevenlig, så de bliver betjent ude – i al slags vejr! For de kommer, de gamle, trodser høje snedriver og andet ufremkommeligt vejr. I sidste uge måtte vi følge en 93 årig dame hjem, som havde kæmpet sig frem i sommerjakke og små sko fordi hun havde en bog, der skulle afleveres!

ItMen ingen roser uden torne! Vi havde håbet, at startvanskelighederne med bussens teknik skulle blive de værste. Men ingen – heller ikke kom-munens it-afdeling – havde forudset de massive it-problemer, vi fik. Bibliotekssystemet virkede ikke, nettet var on/off, og de første 4 måneder har vi skrevet ALT ned, bl.a. udlån: lånerkortnumre og materialenumre! Uden forklaring begyndte det at virke i begyndelsen af december, og vi krydser stadig fingre! Indtil videre hjælper det, men it-afde-lingen har lovet at undersøge miraklet nærmere, og har også andre lidt mere langsigtede muligheder, de vil afprøve.

Statistik Vi tæller lånere pr. håndkraft, og udlånsstatistik-kerne har vi af ovennævnte grunde sjusset os frem til. Men i lyset af en dårlig start, den manglende it og forsigtig promovering (til tider var der ikke så meget at prale af), er vi rigtig godt tilfredse. På de første 21 uger har vi haft 3.559 besøgene, det svarer i snit til 42,7 besøgende pr. dag. Regner vi med tre udlån pr. låner, giver det et udlån på ca. 10.000. Vi har indmeldt 91 nye lånere – en del nye men også mange, der havde opgivet at komme på biblio-teket.

FremtidenSet fra vores synspunkt er biblioteksbussen en rigtig god måde, at udnytte de økonomiske ressourcer på, og ud over it’en, krydser vi i al stilhed også fingre for at få lov til at fortsætte ud over forsøgsåret – på sigt i en lidt større og handicapvenlig bus, som også kan rumme materialer til en udvidet åbningstid, vi vil jo gerne have børnene med igen! Og faktisk er vi, som arbejder i bussen, ved at blive lidt afhængige…

20 21

I forbindelse med mit masterstudie i professionsud-vikling, har jeg beskæftiget mig med det, der opta-ger mange i den aktuelle debat om bibliotekernes udvikling: Hvilke kvalifikationer og kompetencer kræver det for at agere i nutidens og fremtidens bibliotek?

Jeg har bl.a. benyttet mig af professor ved Linköping Universitet Per-Erik Ellströms definitio-ner af begreberne kompetencer og kvalifikationer. Ellström arbejder i sit teoretiske udgangspunkt med relationen individ og omverden f.eks. individet i forhold til sin arbejdsplads, og det kan i denne sam-menhæng give god mening at definere begreberne kvalifikationer og kompetencer klarere.

Kompetence kan defineres som et individs – en persons potentielle handleformåen i relation til en given opgave, situation eller kontekst. Denne for-måen defineres i følgende termer: � Psykosomatiske faktorer dvs. forskellige percep-

tuelle og manuelle færdigheder� Kognitive faktorer dvs. forskellige typer af kund-

skaber og intellektuelle færdigheder� Affektive faktorer dvs. viljemæssige (motivation)

og følelsesmæssige (emotionelle) handlingsfor-udsætninger

� Personlighedsfaktorer som f.eks. selvopfattelse og selvtillid

� Sociale faktorer dvs. sociale færdigheder som samarbejds- og kommunikationsevne

Kvalifikation defineres som den kompetence, der objektivt kræves på grund af arbejdsopgavens karakter og/eller som formelt eller uformelt efter-spørges af arbejdsgiveren. Kvalifikation er som kompetence et relationsbegreb, men fokus flyttes fra individ til arbejdet. Med andre ord kan kva-lifikationer defineres som de krav arbejdet stiller til individets formåen – f.eks. bibliotekets krav og forventninger til medarbejderne.

Kvalifikationer og kompetencer Af specialkonsulent John Nørskov Hansen

En profession kan beskrives som arbejdende i feltet mellem kompetence og kvalifikationer f.eks. en bibliotekar i et bibliotek eller bredere en biblio-teksmedarbejder i et bibliotek. Læring og udvik-ling sker i samspillet mellem individ og omverden karakteriseret ved, at individet prøver at påvirke og forme sine omgivelser i overensstemmelse med visse mål. Samtidig formes individet af sine hand-lingers planlagte og ikke planlagte indvirkninger på omgivelserne.

Med omgivelser menes: � Den sociale omverden,

bestående af andre men-nesker og forskellige sociale-organisatori-ske strukturer i en virksomhed f.eks. regler og normer

� Den fysisk-mate-rielle omverden bestående af naturlige struktu-rer og processer, dels af menneskeskabte ting og værktøjer f.eks. informationsteknologi

� Den kulturelt-symbolske omver-den bestående af forskellige typer information (data), individuelle og kollektive kundskaber samt ideologisk-kulturelle forestil-linger om hvad der er tilladt og muligt at gøre og ikke gøre i forskellige sammenhænge (organisati-onskulturer)

Kompetencer og kvalifikationer er så at sige den relationelle ramme, individ og omverden mødes inden for. Læring og udvikling sker når en mere kompleks omverdensforståelse, som beskrevet oven for er opnået, når den objektive autonomi i model-

len er erkendt og når individet formår at udnytte eller om nødvendigt overskride de objektive græn-ser. Med andre ord skaber omverdens kompleksitet og professionernes styrke sammen læring og udvik-ling.

Bibliotekarprofessions skal således oppebære klassiske kompetencer i form af strukturering, orga-nisering, styring, fremfinding af viden og informa-tioner samt rådgivning af borgerne. Det skal ses i

sammenhæng og samspil med de kvalifika-tioner, der efterspørges af biblioteket

som f.eks. relationskompeten-cer, dialogkompetencer,

forandringskompetencer og læringskompetencer.� Formidlingskompe-tencer – levendegør viden, oplevelse, sætter sig i spil i forhold til brugeren, arbejder med rum-

mets udformning og kan være aktør i den

nye virtuelle verdens mange platforme.

� Lærings- og forandrings-kompetencer – evnen til at tilegne

sig viden og omforme den til værdiska-bende handling, hvor lærings- og forandrings-kompetencen er kompetencen til at kompetence-udvikle.

� Relationskompetencer – den enkeltes og organi-sationens kompetence til at håndtere mange for-skellige perspektiver og forståelser af biblioteks-opgaverne: eksternt i forhold til brugere, borgere og samarbejdspartnere og internt mellem f.eks. ledelse og medarbejdere.

� Dialog- og meningskompetencer – kompetencen til at imødekomme omverdenens krav om at se

og skabe mening mellem en mangfoldighed af værdier og forståelser.

De ovennævnte kompetencer må dog betegnes som generelle kompetencer, der efterlyses i mange professioner. Det kan derfor være nødvendigt at sætte fokus på en mere professionsnær definition af bibliotekarens kompetencer.

Her er et bud formidlingskompetencer i kontek-sten bibliotek og borger. Formidlingskompetence er f.eks. evnen til � at tilrettelægge systemer og strukturer, der gør

det let for borgeren at betjene sig selv� at bygge bro mellem borgernes forventning og

bibliotekets viden� at facilitere rum hvor borgernes egen viden brin-

ges i anvendelse� at indgå i relationer med borgeren i udveksling af

videns- og kulturaktiviteter� at åbne borgernes øjne for den overraskende

videns – og kulturoplevelse � at være på den platform hvor borgeren er – fysisk

eller virtuelt

Der skal naturligvis arbejdes mere grundlæggende med begrebet for at kunne beskrive det som en egentlig og valid (professions)kompetence. Der skal inddrages metoder, teori og empiri i forhold til f.eks. læringsstile, dialog- og kommunikationsfor-mer samt sociologiske og psykologiske aspekter. Det vil jeg gøre i den næste fase af studiet, og ambitio-nen er at anvende studiet til en endnu højere grad af professionalisering af centralbibliotekets kompe-tenceinitiativer hvad enten det er De Faglige Udvik-lingsfora, BIBLAB kurser eller noget helt tredje.

22 23

Ny faglig profil!

Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæs-sige baggrund?Jeg kommer fra et job som Solution Manager i fir-maet LinKS – Leadership in the Knowledge Society – hvor jeg lavede uddannelsesprogrammer i USA for skandinaviske topledere samt udviklede stra-tegi- og innovationsprojekter til kunder i privat og offentlig sektor. Virksomhedens kernekompetence er strategi- og ledelsesudvikling med særligt fokus på innovation og partnerskaber. Forinden var jeg projektleder i en kursus- og konferencevirksomhed. Jeg er uddannet cand.mag. i Pædagogik & Uddan-nelsesstudier samt Kulturstudier fra RUC (2005). Hvorfor søgte du job på et bibliotek? Drømmen om at få mulighed for at pushe samfun-dets udvikling! Folkebibliotekerne har et kæmpe potentiale for at positionere sig som afgørende springbræt for Danmarks fremtidige position som vidensamfund. I mit valg om at skifte fra den private sektor til et bibliotek ligger ambitionen og viljen til at iscenesætte bibliotekerne på en ny måde. Jeg mener, at vejen er udfordrende og længere end erkendt i dag. Og det er spændende.

Hvad har overrasket dig mest – både posi-tivt og negativt? Personalets vilje og ønske om at gøre tingene 100% og med den BEDST MULIGE service for borgerne har overrasket mig. Jeg oplever hos personalet en dedikation til at gøre det, de tror på og har troet på i mange år, i en grad, som jeg troede ikke længere fandtes. I denne serviceforståelse ser jeg en aner-kendelse og rummelighed over for andre menne-sker, som er værdifuld og kendetegner en vigtig del af ”bibliotekets sjæl”.

Samtidig er jeg forbavset over, hvor meget den traditionelle bibliotekariske forståelse af eks. sam-ling, decimalklassesystem og materialevalg fylder og tilskrives en logik, som jeg på mange punkter mener, kan revurderes. Jeg mener, at der er et behov for at biblioteket genopfinder sig selv i forhold til

dette, men i den forbindelse oplever jeg biblioteket som organisatorisk tungt. Jeg havde forventet en større elasticitet.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed? Jeg vil gerne hæve overliggeren for innovation og skabe strategisk og organisatorisk overblik over bibliotekssammenhængene. Ved at tydeliggøre de overordnede ledelsesmæssige, strukturelle og indholdsmæssige sammenhænge samt faste fore-stillinger om et bibliotek, kan vi bedre se biblioteket udefra og sammensætte bibliotekstilbuddet på en ny måde med involvering af nye partnere og nye formidlingsformer. Hvis vi rydder reolen for alle bibliotekernes ydelser, tilbud, strukturer og rutiner, kasserer det ubenyttede og forældede, polerer det nedslidte, sætter det resterende tilbage på en anden reoltype i ny rækkefølge, med fornyelser, opgrade-ringer, nye kategorier og en række helt nye tiltag, som vi formår at formidle bedre end i dag. Så tror jeg, at vi vil overraskes over det nye bibliotek!

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Folkebibliotekerne er en oase af gratis tilbud og muligheder, som efter min mening bliver brugt af alt for få. Det vil jeg gerne lave om på med en mere ambitiøs strategi for rekruttering af nye brugerkate-gorier og udvidelse af de eksisterende brugerkatego-rier. Og så vil jeg gerne skabe en ny biblioteksforstå-else, hvor biblioteket ikke længere er en kulturinsti-tution, men en kultur- og videninstitution.

Nav

n:

Stin

e H

olm

strø

m H

ave

Funk

tion

: Udv

ikli

ngsk

onsu

lent

Bib

liot

ek:

Fred

ensb

org

Bib

liot

eker

ne

Centralbibliotekernes blinde pletterAf udviklingschef Thomas Angermann, Gentofte Bibliotekerne

Indkøb af materialer har i flere sammenhænge været under luppen, men nyt projekt med alle seks centralbiblioteker støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier forsøger nu at afdække materialevalgets blinde pletter på baggrund af brugernes lånemønstre. Projektet afsluttes september 2010.

Alle anerkender, at automatiseringen på fjernlåns-området giver en række klare fordele for folke- og forskningsbibliotekerne og dets brugere. Men det betyder desværre også, at en lang række fjernlån flyder uden om centralbibliotekerne og leveres direkte til lånerne fra folke- eller forskningsbiblio-tekerne. Indtil nu har centralbibliotekerne ikke haft en chance for at rette ind efter dette behov – også selv om det faktisk er centralbibliotekernes opgave at levere litteraturen. For nok har man kunnet se om indkøbte titler har været populære for så at kunne supplere med flere eksemplarer, men de titler som centralbiblioteket aldrig køber forbliver usynlige. Ved at lave en analyse er det muligt at se alle titler med overbygningspotentiale – også de titler der i første omgang af forskellige årsager ikke blev købt.

I projektet samarbejdes med DBC om at få udtræk fra BOB-basen på månedsbasis og de ind-ledende test-analyser viser at tilgangen og analysen rent faktisk kan bruges i praksis. Da det ikke er alle fjernlån der er overbygningsegnede er projektets egentlige formål at lave en algoritme der sorterer eksempelvis læseklubs-bøger fra. Målet er at lave en liste der i princippet ikke skal røres af menne-skehånd før materialerne ankommer til centralbib-lioteket. Indkøb efter denne metode vil selvfølgelig altid være på bagkant af udgivelserne fordi der skal være sket et fjernlån – og i realiteten mange fjern-lån – inden en titel figurerer på listen og det bliver

foretaget et indkøb. Et andet formål med projektet er at få værktøjer som kan bruges på forkant af materialevalget. Fjernlånsanalysen kan, efter vores vurdering, også bruges til at få viden om på hvilke emneområder man som centralbibliotek har flest sorte huller – med andre ord få et overblik over i hvilke grupper der er flest ”glippere”. Med en sådan viden er det muligt at opgradere samlingen med målrettede indkøb, men også få inspiration til hvor overvågningen kan gøres bedre.

Metoden med fjernlånsanalysen bliver, når den er færdigudviklet og afprøvet, evalueret. For nok er metoden god til at generere nye indkøb, men gene-reres der også udlån? Det er her projektet skal stå sin egentlige prøve. Noget tyder dog på at indkøb på baggrund af fjernlånsanalysen bliver udlånt. En foreløbig stikprøve på et pilotprojekt viser at 70 % havde været udlånt i løbet af 2 måneder fra ind-købsdatoen.

Forskningsbibliotekerne vil kunne nyde godt af projektets resultater. Den fagfaglige overvågning på specialområder som forskningsbibliotekerne laver, vil fuldautomatisk blive udnyttes konstruktivt af centralbibliotekerne. De vil uden at kende specifikt til et særligt fagområde kunne tage handling på og indkøbe de mest efterspurgte titler.

Fjernlånsanalyse – og overbygningsmodeller i det hele taget – giver rigtig god mening når det drejer sig om fysiske materialer. Men når det kommer til det digitale materiale bliver det derimod mere vanskeligt at se hvordan man kan udnytte metoden. Vi kan altså ikke løse alle udfordringer, men fjern-lånsanalysen som her beskrevet er forhåbentlig blot en god begyndelse.

Bib∙forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør) lg@gentofte.dk Udviklingschef Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dkUdviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne, sgl@gentofte.dk Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, lika@fredensborg.dkAfdelingsleder Tina Pihl, Frederiksberg Kommunes Biblioteker, tipi01@frederiksberg.dkStadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk

Næste nummer udkommer juni 2010.

Layout: boldings.dkTryk: NofoprintISSN 1603-7200