TEMANUMMER: SAMARBEJDET MELLEM SKOLER OG BIBLIOTEKER

v 10 egenskaber vores børn ikke kan undvære

v Partnerskaber – en svær nødvendighed

v Folkeskolereformen – potentialer og udfordringer for folkebibliotekerne

v Læselyst og skoleliv

v Tilbud til skolerne på Hillerød Bibliotek

v Et stilehæfte foran? Øget samarbejde mellem folkeskole og bibliotek

v Makerkultur – en ny biblioteksdidaktik

v Nye rammer for Skolesamarbejde

v Det lange (sjove) træk. Samarbejde skole/folkebibliotek i Helsingør Kommune

Inspirationsbørsen

Nyt fra sektoren

Ny faglig profil: Maria Bruun

September 2014

Bib forum FOR BIBLIOTEKERNE I REGION HOVEDSTADEN

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør)Sanne Caft, vicechef, Københavns HovedbibliotekEsben Fjord, udviklingschef, Gladsaxe BibliotekerneAnette Thede, digital redaktør, Helsingør Kommunes BibliotekerStig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne

Næste nummer udkommer december 2014

Forsidefoto: Leif BoldingLayout: boldings.dkTryk: ClausenGrafiskISSN 1603-7200

Leder ............................................................................................................................ 4

Temanummer: Samarbejdet mellem skoler og biblioteker

10 egenskaber vores børn ikke kan undvære ....................................................... 5

Partnerskaber – en svær nødvendighed ............................................................... 8

Folkeskolereformen – potentialer og udfordringer for folkebibliotekerne ........ 10

Læselyst og skoleliv ............................................................................................... 12

Tilbud til skolerne på Hillerød Bibliotek .............................................................. 14

Et stilehæfte foran? Øget samarbejde mellem folkeskole og bibliotek .............. 16

Makerkultur – en ny biblioteksdidaktik .............................................................. 18

Nye rammer for Skolesamarbejde ........................................................................ 20

Det lange (sjove) træk. Samarbejde skole/folkebibliotek i Helsingør................. 22

Inspirationsbørsen ..................................................................................................... 23

Nyt fra sektoren .......................................................................................................... 24

Ny faglig profil: Maria Bruun .................................................................................... 26

Indhold

LederAf kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte

Samarbejde mellem skoler og biblioteker

Skolereformen er over os og ifølge dagspressen ser et flertal blandt foræl-drene positivt på de nye muligheder, som reformen tilbyder. Også i biblio-teksverdenen ser vi skolereformen som en ny mulighed for samarbejde mellem skoler og biblioteker. Og som Kultur-ministeren flere gange har fremhævet fremgår det af den nye lov, at skoler og kulturinstitutioner skal samarbejde.

Samarbejdet kan have mange former og vil være forskelligt fra kom-mune til kommune alt efter hvilken effekt der ønskes, organisationsformer og ambitioner men også traditioner – både i skolerne og bibliotekerne – vil have en stor betydning.

Bibliotekslederne i Region Hoved-staden har valgt at sætte fokus på sam-arbejdet med skolerne og vi er allerede godt i gang både med biblioteksleder-møder, temamøder og et Fagligt Udvik-lings Fora.

I de nye Fælles mål i skolereformen er helt entydigt en række mål, som bibliotekerne kan bidrage til at opfylde f.eks. I målene for Dansk-læsning på 3.-4.klassetrin skal eleven kunne ”vur-dere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål” og have ”opnået enkelte kildekritiske metoder” og for 5.-6. klasse Dansk-kommunikation skal eleven kunne: ”vurdere konse-kvensen af ytringer på internettet”og ”have viden om muligheder og faldgru-ber for kommunikation på internettet”. I løbet af efteråret og vinteren skal vi blive skarpere på vores egne kompe-tencer og arbejde videre med hvordan vi indgår i samarbejder med skolerne.

Og hvorfor er det så vigtigt med samarbejdet med skolerne? For det første kan vi via skolerne invitere vore fremtidige brugere indenfor, men vig-tigere er det vi bidrage til børnenes faglige, sociale og kulturelle udvikling. Og lige nu giver skolereformen os en unik mulighed for at kontakte og indgå samarbejder med skolerne.

Det kommer til at tage tid og sam-arbejdet vil få mange udtryksformer. Erfaringen fra de kommuner, som har arbejdet med at integrere kultursko-lernes kompetencer i folkeskolen viser, at det tager ca. 3 år inden succesen er hjemme, og at det er alfa og omega at udviklingen sker i et samarbejde med skolerne.

DDB

Sommerens gode nyhed er, alle kom-muner nu slutter op om DDB og at 75 også er med i DDB hjemmesiden. For et år siden var succes kriteriet at 60 bib-lioteker skulle tilmelde sig, så en positiv effekt er, at bidraget pr. indbygger kan sættes ned fra 2015.

Det har været et stort arbejde at etablere et så stort samarbejde mellem staten og alle kommunerne og organi-sationen er nu konsolideret i en såkaldt ”governance-model” og går nu over i en egentlig driftsfase. Sammenligner vi os med mange andre kommunale opga-veområder, er det helt unikt at vi skabt et landsdækkende samarbejde med alle kommuner OG med staten. Det fortæller om en sektor, som er vant til at samarbejde og indgå de nødvendige kompromisser. Det kan vi med rette være stolte af.

Agurketider

Danmarks Biblioteksforening har med stor ihærdighed og nogen succes sendt en række pressemeddelelser til de landsdækkende medier om forskel-lige undersøgelser af bibliotekerne. Det er godt tænkt, og har også givet fin omtale af bibliotekerne, men det er svært at ramme medierne, når verden står i flammer og agurketiden har svært ved at konkurrere med Ukraine, Syrien, Ebola og ISIS.

Én af pressemeddelelserneom-hand ler Økonomi- og Indenrigsmini-steriets nøgletal, hvoraf det fremgår at den gammelkendte topscorer Alberts-lund fortsat indtager 1. pladsen i udgif-ter til biblioteker pr. indbygger. Og ikke mindre end 17 biblioteker i Region Hovedstaden er placeret blandt top 20 i udgifter pr. indbygger. Og med udlån pr. indbygger ser det helt tilsvarende ud også her er 17 fra regionen i top 20, dog ikke konsekvent de samme 17.

Senest har dagspressen gengivet en analyse af bibliotekernes indkøb 20 år tilbage i tiden ud fra tal fra biblioteks afgiften. Analysen er foreta-get af kulturmagasinet ”Søndag aften” ved redaktør Tom Ahlberg og viser, at vi fortsat lever op til forpligtelsen om ”aktualitet, alsidighed og kvalitet” og ikke er forfaldne til at fylde biblioteks-rummene med krimier og bestsellers, som den tidligere formand for Dansk Forfatterforening Jo Hermann har hævdet.

4

5

10 egenskaber vores børn ikke kan undvære Af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, Future Navigator

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen gæstede i foråret et biblioteksledermøde i regionen og præsenterede der hendes bud på, hvilke færdigheder der bliver de vigtigste for børn i årene der kommer. Ifølge hende er det nedenstående 10 punkter skoler (og biblioteker) skal orientere sig efter, når de skal klæde børnene på til at gå fremtiden i møde. Punkterne står i omvendt prioriteret rækkefølge. Nr. 1, 2 og 3 er vigtigst

Læse, skrive, regne og tale fremmedsprog – kan

man fint klare sig uden i fremtiden, men det styrker selvtilliden, hvis man har styr på the basics. Det er et nice to have, ikke et need to have. Vi er på vej væk fra tekst, tal og manualer og hen imod grafik, video, tegning og intuitive systemer. Det er 100 % godt hvis man kan læse, skrive og regne – men det er ikke et must have. Det er fantastisk at kunne tale fremmedsprog, men ikke en nødvendighed. Vi vil have syste-mer, der kan skrive, læse og oversætte for os. Og sætte kommaer. Af samme årsag bliver det måske statusgivende at have en smuk håndskrift, tale flydende engelsk, kinesisk eller arabisk uden en mobil-oversætter og kunne regne drik-kepenge-procent ud i hovedet.

Tænke stort og bevare den visi-onære skabertrang - Verdens

formes ikke kun af de få, der går foran. Den formes især af dem, der følger efter. Dem der bidrager, hjælper og bakker op, og som ikke har behov for at stå solo i rampelyset. Dét sagt, skal vi lovprise vores genier, the misfits and the rebels. Because the people who are crazy enough to think they can change

the world, are the ones who do. And so on. Vi behøver ikke alle sammen være kreative, rebeller - men vi skal bakke op om, dem der er - og genkende det ele-ment i os selv. For det er der. Vi er født med det - og piller vi det ud af vores børn, mens de går i skole, har vi fejlet.

MBS - MBA-uddannelsen er yt. MBS er inde = balance mellem

mind, body & soul. Børn, der fødes ind i den globale netværksvirkelighed har ofte et forhøjet energiniveau, en eks-tremt veludviklet retfærdighedssans og en meget fintindstillet empati. Man kan sige, at deres sjæl er alt for stor til deres krop, og deres bevidsthed er slet ikke klar til at tage styringen. Forestil dig, at du tager den mest potente energikilde i verden, og fylder den i en vandbak-kelse. De små kroppe er alt for skrø-belig til at kunne rumme al den viden, krige, fester, rejser, indtryk, forandrin-ger og problemer som vælter ind over dem, fra den dag mor begynder at tage dem med på café. Løsningen er ikke at skærme dem. I stedet skal de opleve glæden ved at redde nogen og noget, ved at være meget mere i naturen og ved at føle, at de mestrer noget, og at vi har brug for dem. Hvis ikke vi gør

det, tager egoet over: Den del af vores personlighed der går mest op i status, materialisme, kortsigtede selviske mål og forbrug. Vores børn skal have sjælen med, og vide at egoet og de underlige stemmer, vi alle har i hovedet, der hvi-sker dumme ting til os, kun er bittesmå brikker i det kæmpe puslespil, ethvert menneske består af. Der findes ufatte-ligt mange forskellige måder at leve på, og jo flere originaler de får hilst på som børn, jo bedre. Skal børnene ud at rejse med deres forældre i skoletiden, så råb hurrah. At rejse er at leve og de tegner og fortæller naturligvis for os andre, når de kommer hjem. Alle folkeskoler skal som minimum have høns, og tage på mindst én halvfarlig opdagelsesrejse i rimelig vild natur eller mærkeligt fremmed land i en måned. Og ja, det er farligt, men man kan altså også dø af at sidde stille i en sofa.

Dyb social intelligens - med charme, selvtillid og lækkert hår

bliver alting meget nemmere. Sjusket tøj, dårlig kropslugt, rådne manerer, muggen mimik og fesen præsenta-tionsteknik kommer man bare ikke langt med. Og der skal så lidt til. Du har raketten, du har bygget rampen -

10

9

8

7

6

så giv dem nu også lige den sidste lille særlige gnist. Dyb social intelligens for-falder ikke til manipulation og uetisk opførsel, men rummer medmenneske-lighed, venskab, kærlighed, familie. De små mennesker skal lære, at man sag-tens kan skændes og blive gode venner igen. Ofte bedre venner. At venskaber er værd at kæmpe for. At en familie er noget af det vigtigste, man skal ud at skabe efter skolen, og at det er vigtigt og hulens svært at være et godt men-neske i en verden, der er fyldt med fri-stelser og dilemmaer. Som kuriosum kan nævnes, at det tager næsten ligeså lang tid at blive dyrepasser som skole-lærer, og at en dyrepasser skal have en stærk psyke, god fysik, mental robust-hed og ikke være bange for tis, blod og bæ. En dyrepasser-novice starter ikke sin første arbejdsuge i løveburet. Ej heller bliver han sat til at fjerne ned-faldne sutter i bavian-grotten. Det får han nemlig stress og depressioner af. Dyrepassere passer på hinanden, for de ved at ligevægtighed og erfaring, er en nødvendighed for at dyrene og de trives.

Proaktiv projekttankegang – Fremtiden har lige ringet og

spurgt, hvorfor iværksætteri ikke er på skoleskemaet? Hvorfor er skolen en udgift og ikke en overskudsgivende mini-model af samfundet? Verden har aldrig været rigere - på viden, på penge, på mennesker der gerne vil hjælpe, på problemer, det er muligt at løse. Jo tid-ligere man lærer at sende en faktura, jo bedre. Er man dygtig og medlem at et dedikeret fællesskab kan man som voksen enten skabe sit eget, eller man kan melde sig hos de første 10-20 virk-somheder og sige “hej, vi er en løsning på et problem som I har, og vi er alle-rede i gang med at skabe værdi for dig.”

De er hyret med det samme (og de vil kunne arbejde for alle 10-20 virksom-heder på samme tid, hvis de vil).

“Speak data”. At have en eks-perimentel, videnskabelig til-

gang til verden. Kunne lave research og tjekke fakta. Arbejde med algoritmer, designe apps og programmere i java. Kunne lave film, infographics, holde virtuelle møder og udgive egne værker, som bruges af de andre elever. Dele den viden og læring man oparbejder med sine medstuderende og tage imod feedback og konstruktiv kritik. Turde stjæle og kopiere med stil, og vide hvil-ken sidemand man skal kigge efter, når man er i krise. Det arbejdsmarked de kommer ud på er “always under con-struction”. De skal lære at elske, at man aldrig rigtig bliver færdig med noget, og at det vigtige er, at man tilegner sig ny dygtighed samtidigt med, at man giver slip på sit skaberværk. Skil tin-gene ad for dem: Det er ikke barnet, der får en karakter. Det er det man har lavet, der får en karakter.

Syntese. At kunne skabe over-blik, se sammenhænge, finde

mening og tegne det. I fremtiden er analyse ikke et job. Stillesiddende kon-torarbejde hvor man skriver rapporter og laver analyser, sidder i møde og kigger på powerpoint-præsentationer findes ikke. Kundefokus bliver essen-tielt i de fleste jobs. I en fremtid, hvor livet kan køres på GPS, bliver det fedt at være streetsmart. At have lært at være i verden - sanse, mærke, tænke, føle, smage og være lige så nysgerrig som 10 opdagelsesrejsende. Syntese betyder at sætte sammen. Analyse at skille ad. Og syntese bliver magi: Dem der kan se sammenhænge, designe, modellere, illustrere, skabe overblik og få andre til “at se” er fremtidens helte. Enhver idiot kan påpege et problem. Vores børn skal lære at tænke i og skabe hundredevis af mulige, forbedrende løsninger, som de kan sætte sammen på tusind millioner måder.

6

5

4

7

Lære, aflære, genlære. Livet er langt, og vores børn kommer til

at genopfinde sig selv 3-4-5-6-7 gange gennem deres arbejdsliv. Spørg derfor aldrig mere “og hvad skal du så være, når du bliver stor?”. Spørg “hvad vil du gerne være dygtig til, og hvem vil du gerne være det sammen med?”. Frem-tidens analfabeter er ikke dem, der ikke kan læse og skrive - det er dem, der ikke kan lære, aflære og genlære. Børn skal lære, hvordan deres egen hjerne lærer - hvilke teknikker de skal bruge for at huske noget, glemme noget, og at hjer-nen kan programmeres og data slettes ligesom på en computer. Giv børnene en avatar ved skolestart, som de skal træne - gør børnene til deres egen lærer, og giv dem ansvar for at træne og eksaminere deres egen personlige avatar. Lærdom er demokratiseret - de har adgang til viden på en måde aldrig før set i verdenshistorien. Når de for-lader folkeskolen skal de være totalt tændt på og 100 % i stand til at skaffe sig adgang til den viden, de skal bruge, når de skal bruge den, på den måde der passer bedst til deres måde at lære på.

Dedikerede fællesskaber. At blive holdt af sådan, som man er

og kunne skabe og indgå i lange, sunde, konfliktfyldte relationer. At få lov til at fordybe sig og dermed blive klogere på sit livs formål, og hvile trygt i troen på, at mindst én voksen elsker en. Et sandt velfærdssamfund klipper ikke båndet mellem den ældste og den yngste gene-ration. Og det fortæller hele tiden sine børn, at det vigtige i livet ikke er karak-terer, fast arbejde og ussel mammon, men at gøre sig umage og spørge sig selv “hvorfor er jeg blevet født? Hvad er det jeg kan, som ingen andre kan, og hvordan kan jeg bruge det til at skabe noget, der er godt for verden?”. I fremtiden knytter konflikter os tæt-tere sammen, og irritation er inspira-tionen og innovationens bedste venner. Læringsmæssigt skal vi sigte efter “den optimale frustration”, for man bliver ikke god til noget som helst, hvis ikke man først stinker til det. I dag måler vi succes i tid og mængder. I fremtiden måler vi det på “impact” - ens evne til at kunne bidrage positivt i et fællesskab. Dygtige mennesker i dedikerede fæl-

3 2

1

lesskaber tænker i helheder: De kan tage noget, som allerede er, tilføre det noget godt, og sende det videre til dem, der har behovet. At investere i et dedi-keret fællesskab vil være bedre end en hvilken som helst forsikring og bedre end at have penge i banken.

Dygtighed – som består af teknik + metode + vedholden-

hed. Teknik tager 2-5 minutter at lære, metode tager måneder eller år og vedholdenhed er “never quit on a bad day”. At kunne arbejde disciplineret og udsætte nydelsesbehov i nuet for den langsigtede glæde. Tilegne sig så mange teknikker som muligt, for de er nøgler til verdens låse. Fattige menne-sker er fattige på teknikker, og mang-ler den udholdenhed der skal til for at oversætte teknikker til egne metoder og dermed blive dygtige. At kunne udholde smerte og kompleksitet, for piv & klynk kan man ikke bruge til en hujende fis. Dygtighed kræver tid og fokus, og jo tidligere gode vaner etab-leres, jo bedre. En sund sjæl i et sundt legeme, der ikke har behov for at fise efter pizzaer i frokostpausen - ja tak. Sundhed og gode vaner er værd at inve-stere i, fordi alternativet er uholdbart. Hvis man er sund er det fint. Hvis ikke man er, kommer konsekvenserne på et eller andet tidspunkt i ens lange liv til at fylde alt, og så har man ikke over-skud til noget som helst. Men mest af alt handler dygtighed om at opleve, hvor sjovt det er at mestre noget og få støbt selvtillid ind i kroppen for evigt, for når først man er dygtig til noget, er det meget nemmere at blive dygtig til andre ting. Hele livet igennem.

8

Partnerskaber – en svær nødvendighedAf strategi- og innovationsrådgiver Thomas Prehn

Der sker noget interessant for tiden; alting er i rivende udvikling og ingen går fri af forandringerne som følger. Heller ikke bibliotekerne. Men det er ingen nyhed. Heller ikke for bibliote-kerne.

Retfærdigvis vil de fleste nok påstå at der altid har været udvikling, også at bibliotekerne har fulgt godt med. Men det der er nyt – og interessant – er hastigheden og kompleksiteten udvik-lingen sker i: Nye krav og ønsker, behov og adfærd i udvikling, forandrende teknologier og services – alt sammen i en stor pærevælling. Og hvis man så ganger det med antallet af nye og gamle aktører, så har man omridset af biblio-tekernes smukke, udviklingsmæssige spillebræt.

Overhalet indenom

Men desværre er der andre spillere med brikker på brættet der forstyrrer biblio-tekernes frie spil, og flere af dem har allerede sat sig på tidligere solide bib-lioteksservices som fx fri og lige adgang til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Mens bibliotekerne ryster raflebægeret bliver de overhalet både indenom og udenom af mastodonter som Wikipedia, Youtube og MOOCs fra de største universiteter – og det er i en hastighed så man næsten kan høre dronningen fra ’Alice i Eventyrland’ observerende kommentere: ”Kun hvis du løber så hurtigt som du kan, kan du blive der hvor du er”.

Og selvfølgelig skal bibliotekerne fortsat opfylde sin formålsparagraf,

men det kræver flere hænder, mere økonomi samt bredere og forskellige kompetencer hvis man ønsker at gøre sin indflydelse og rolle gældende i en til stadighed mere og mere foranderlig verden og i en verden hvor komplek-siteten stiger eksponentielt. Eller som Lewis Carrolls dronning simpelt og poetisk følger op: ”Hvis du vil nogen steder hen, må du løbe dobbelt så hur-tigt”.

Et udbytterigt bekendtskab

Jeg tror det er rimeligt at konkludere at bibliotekerne ikke vil kunne levere sin fremtidige opgaveløsning med til-strækkelig gennemslagskraft hvis de forsøger at løse denne opgave alene; ingen kan løbe dobbelt så hurtigt som de overhovedet kan. Gennem part-nerskaber, derimod, kan man imøde-komme de kvantitative og kvalitative forandringer i behov og adfærd hos sin målgruppe samt strategiske efter-spørgsler fra ledelse og politikere.

Partnerskaber er en nødvendighed, ikke en nødløsning. To ting er vigtige for organisationen der søger udvikling: At udvide sit perspektiv og skabe værdi. Begge disse udbytter kan ligge i part-nerskabet.

Medmindre man allierer sig med nabobiblioteket, måske er min påstand snarere at selvom ens fantasi kun rækker til at alliere sig med nabobib-lioteket, så vil denne alliance alligevel bibringe nye perspektiver på ens udfor-dringer og muligheder. (Slip dog gerne

slippe fantasien mere løs, når du er på udkig efter partnerskaber.)

Partnerskabet vil også gemme på en yderligere værdiskabelse end den man kan klare på egen hånd. Og for nu ikke bare at sige at et plus et giver tre, vil jeg henvise til at mennesket altid har skabt yderligere værdi igennem sam-arbejde: Forskning af stenalderen har vist at jægerne her på et tidspunkt gik fra at jage små dyr på egen hånd til at

9

jage store dyr sammen – og herigennem skabte et proteinoverskud i forhold til summen af hvad de enkelte jæger kunne skaffe hver for sig. Den tids vær-diskabelse.

I vores tids værdiskabelse er part-nerskaber også nødvendige. Fordi udfordringernes kompleksitet kræver det, men også fordi et andet paradigme har sneget sig ind i bibliotekernes vir-kelighed: Færre midler. I nettokroner er budgettet nok vokset, men opgaverne er blevet flere og det efterlader reelt færre penge til hver aktivitet, popu-lært omtalt: ”Mere for mindre!” – eller evnen at løbe dobbelt så hurtigt som man kan.

Så som stenaldermanden der gik ud hver dag og fangede lidt småtteri, er

tiden også kommet til at bibliotekerne skifter strategi og lægger en plan for at nedlægge en mammut.

Partnerskabets besværligheder

I praksis kommer det at hjælpes ad i forskellige modeller, de to mest almin-delige er samvirke og samarbejde (kooperation og kollaboration), ofte omtalt i flæng og som det samme når man taler om indgå i partnerskaber. Men der er en forskel.

Samvirke er ofte økonomisk moti-veret og handler om samhandel, at købe stort ind sammen og få rabatter; vi kender det fra de samvirkende køb-mænd der i dag er COOP. I samvirke-modellen investerer alle det samme, får det samme udbytte, men går herefter hvert til sit og arbejder for egne mål og vinding bagefter – hver butik for sig.

Samarbejde har det fælles mål som fokus, men kræver at man hver især bibringer forskellige og ulige ressour-cer, forskellig og ulig indsats og udbyt-tet vil ligeledes være forskelligt og ulige. Og der er ingen sammenhæng mellem indsats og udbytte, man får altså ikke nødvendigvis som ’fortjent’.

Lighedsprincippet i samvirkemo-dellen gør at man (ofte ubevidst) arbej-der med denne model for øje. Men den virker ikke i udviklingspartnerskaber: Kompleksiteten er for høj, vejen frem

Sådan finder du dit næste partner-skab• Søg partnerskaber ved at iden-

tificere:• Fælles snitflader ift. målgruppen• Komplementære kompetencer

og ressourcer• Ligesindet mål og værdier!• Tag kontakt og find sammen

muligheder og værdiskabelse I kan forfølge!

for ujævn og uforudsigelig. Og udbyttet vil fordele sig ubarmhjertigt og uden hensyn til hvem der har ydet mest. Så tilbage vil en eller begge parter stå til-bage med en oplevelse af at man ydede mere og oveni købet fik mindre udbytte af sin indsats end den anden part.

Således må partnerskaber omkring udvikling og projekter i det hele taget bygge på samarbejde. Og fordi model-len ikke er fair som udgangspunkt, er det vigtigt at man taler sammen åbent og entydigt omkring samarbejdsmo-dellens luner i tidligt i processen. Og at man bruger en del kræfter på at iden-tificere projektets værdiskabelse, både den tværgående og det individuelle udbytte.

Som et godt ægteskab

De bedste partnerskaber kender til modellens uligheder – og accepterer dem fuldt ud, fordi udbyttet for den enkelte part er kvantitativt større end man kan præstere på egen hånd. Men også fordi processen og produktet er kvalitativt bedre i de partnerskaber der omfavner samarbejdet på dets præmis-ser.

Valutaen i partnerskaber er tillid, åbenhed og gensidig beundring og på mange måder minder det gode part-nerskab om et godt ægteskab: Find en partner som er komplementær. Vær uegennyttig og generøs. Hav fokus på hvad du kan gøre og lad være med at være nøjeregnende med hvad du har gjort og hvad den anden har gjort.

Og husk at man har børn for livet, så uanset om man går hver til sit eller projekterne flytter hjemmefra, så har man fortsat et fælles ansvar for dets ve og vel. Fortsat uden være nøjereg-nende, der findes ikke et Statsamt for partnerskaber og projekter.

1010

Af udviklingskonsulent Karen Myhre Jensen, Gentofte Centralbibliotek

Pr. 1. august 2014 starter en ny virkelig-hed for skolebørn, lærere og forældre. En længere og mere varieret skoledag står for døren, og aktører i lokalsamfun-det inviteres inden for for at bidrage til at børnene kan opleve læring på andre måder og i andre omgivelser. En læn-gere skoledag kan betyde en ændring i børnenes brug af bibliotekerne, og dermed står bibliotekerne med et ændret kundegrundlag, der kalder på nytænkning af aktiviteter i forhold til

målgruppen. Kigger man på indholdet i reformen med biblioteksbriller, er der tre elementer, som er interessante i forhold til hvordan eksisterende akti-viteter i biblioteket kan tilpasses en skolekontekst, og hvor der ligger et potentiale i at udvikle nye indsatser.

Åben Skole

Den åbne skole er en af de nye lovplig-tige indsatser i folkeskolereformen. Intentionen er ifølge KL ”at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturin-stitutioner, ungdomsuddannelser og

11

virksomheder skal samarbejde om at øge elevernes læring og trivsel”

Det betyder, at der åbnes for at andre aktører skal bidrage til under-visningen. Hvordan disse samarbejder styres strukturelt, er der stor kommu-nal variation i. Yderpunkterne spænder imellem, at den enkelte skoleleder skal forholde sig til de aktører, der banker på døren med tilbud, til at der er et fælles sekretariat i kommunen, hvor tilbud til skolerne koordineres og formidles videre. Det vil sige, at der er forskellige indgange for bibliotekerne afhængig af styringsgraden af Åben Skole i kom-munen.

Understøttende undervisning

En anden lovpligtig indsats er under-støttende undervisning, som skal sup-plere og understøtte den faglige under-visning. Der er ikke nogle selvstændige mål for den understøttende undervis-ning, og den kan varetages af lærere, pædagoger og andre med relevante kvalifikationer. Her ligger der en god mulighed for bibliotekerne for at byde ind med aktiviteter, der understøtter den faglige undervisning. Det kunne eksempelvis være at udvikle tilbud til lektiecafeerne, lave booktalks der støtter op om igangværende undervis-ningsforløb eller noget helt tredje.

Fælles Mål

Fælles Mål består af overordnede kompetencemål, som beskriver hvad eleverne skal kunne på forskellige trin

gennem skoleforløbet. Der knytter sig færdigheds- og vidensmål til kompe-tencemålene, og i disse ligger potentia-let for bibliotekerne i forhold til at mål-rette eksisterende aktiviteter og udvik-ling af nye initiativer i samarbejde med skolerne. I videns- og færdighedsmå-lene konkretiseres kompetencemålene, og det bliver meget relevante pejle-mærker for samarbejdet med skolerne.

Kompleksiteten og gevinsten

Reformen har, som indikeret i oven-stående, nogle lovende indgange for bib liotekerne i forhold til at indgå i et tættere samarbejde med skolerne. Det billede som tegner sig af feltet, er at skolerne også først er i gang med at finde ud af, hvordan reformen skal implementeres. Her er der stor varia-tion bare inden for den enkelte kom-mune, og det viser sig også i paratheden til at indgå i samarbejder med eksterne aktører. Der er mange andre, som også gerne vil indgå et samarbejde med sko-lerne, da den ændrede skoledag også har betydning for deltagergrundlaget for fritidstilbud. Således er der mange aktører, som ser et potentiale i den Åbne Skole, og derfor er udfordringen for bibliotekerne at overbevise sko-lerne om, at det er bibliotekerne, der skal satses på. Evalueringsinstituttet EVA er i gang med en erfaringsopsam-ling omkring skoler, der allerede har afprøvet dele af reformindholdet, og der peges i den sammenhæng på at for-målet med aktiviteter ud af huset ofte

glider i baggrunden, og at der dermed er en fare for at aktiviteterne kommer til at ske for aktivitetens skyld. En nøgle til at blive en foretrukken partner for skolerne er derfor klart at kunne for-mulere, hvad bibliotekerne og bibliote-karerne kan tilbyde i forhold til at indfri Fælles Målene og den understøttende undervisning. I udførelsen af aktivite-ter i samarbejde med eller for skolerne er det vigtigt hele tiden være tydelig i, hvordan aktiviteterne bidrager til disse mål.

Samarbejde med folkeskoler er ikke noget nyt, og der er masser af eksem-pler på gode samarbejder og projekter både i hovedstadsregionen og i resten af landet. Det nye er, at der rent struk-turelt åbnes for at andre aktører kan bidrage til at løfte elevernes faglige niveau, og det er en åbning vi i biblio-tekerne skal tage imod med kyshånd. Det giver en platform til at nå ud til flere børn, end dem der selv kommer på bibliotekerne. Dermed kan vi bidrage til at nedbryde sociale og kulturelle uligheder og til at børn udfolder det potentiale, de rummer for en langt større målgruppe end tidligere.

I efteråret udgiver Centralbibliote-kerne et nationalt idékatalog omkring skolesamarbejder, som kan give inspi-ration til nye vinkler på samarbejdet og vise mangfoldigheden i, hvad man kan samarbejde om.

12

Læselyst og skolelivAf afdelingsleder Marie-Louise Fischer Hoffmann, Københavns Hovedbibliotek

Københavns Biblioteker angriber den nye skolevirkelighed forventningsfuldt og med afsæt i, at vi vil møde børnene, hvor de er - og frem for alt: Vi vil møde børnene. Vi vil pirre deres kulturelle nysgerrighed, invitere dem indenfor som medskabere af virkeligheden, øge deres læselyst og fremme deres litte-rære forståelse.

København barsler med en bib-lioteksstrategi for 2014-2019, og i den dedikerer vi et indsatsområde specifikt til folkeskolen og gymnasiet. Det gør vi, fordi vi ønsker at uddanne kritiske informationsbrugere og ivrige læsere. Vi vil være med til at skabe den bedst uddannede generation. Det er ambi-tiøst, men værd at stræbe efter.

Københavns Biblioteker ser frem til, at den nye skolereform bliver imple-menteret på skolerne, og vi er sikre på, at bibliotekerne kommer til at spille en enestående rolle i skolernes nye virke-lighed. Bibliotekernes primære fokus er på lystlæsning, og vi er spændte på, hvordan vi kan få det til at spille sammen med skolens læringstilbud. Men at vi kan, er vi ikke i tvivl om.

Engelsk inspiration og læsemarathons

En gruppe børnekulturmedarbejdere fra København er netop kommet til-bage fra en studietur til England, stærkt inspirerede af forskellige ”Reading for pleasure”-koncepter. I store træk går Reading for pleasure ud på at opnå læsefærdigheder ved at læse af lyst frem for af tvang. I det ivrigt læsende England popper litteraturhuse, læse-kampagner, klubber og foreninger med

fokus på børn og læseglæde lystigt op, og der testes metoder til og koncepter for at øge læseevnen og den litterære dannelse hos børnene. Mange af ini-tiativerne er for familier, men lige så mange er rettet mod skolerne. Og de er populære, inspirerende og fremadsku-ende. Børnekulturgruppen fra Køben-havn vil arbejde videre med nogle af de bedste ideer, heriblandt et læsemara-tonkoncept med en social vinkel, som vi oplevede i Gloucester: Readathon. Læs om det spændende projekt her, måske er det også noget for jer og jeres lokale skole? http://www.readathon.org/

Sharing is caring

Københavns kommune arbejder overordnet med at skabe rammer for fællesska-ber, skole og kultur på tværs i kommunen. Der er etable-ret et kulturambassadørnet-værk på skolerne, inviteret til faste fællesmøder mellem kultur og skoleaktører, og så er der åbnet en læringspor-tal, som skal gøre det let og overskueligt for skolerne at få overblik over de tilbud, der findes i det københavnske kulturbillede. http://www.aabenskole.kk.dk/

Lokalt i Københavns Bør-nebiblioteker tænkes også strategisk. Hvis Københavns Børnebiblioteker havde brug for et motto kunne det være: Læs, skab og spørg! Og gør det

gerne sammen. Sharing is caring. Vi tror på, at vejen frem er fællesskabet, at hjælpe hinanden og skabe fremti-den sammen. Vi vil virkelig gerne være med til at skabe fremtiden for børnene sammen med skolen. Skolesamarbejdet i København – lige nu

I København er vi enige om, at den enkelte skole lige skal have plads til

13

at finde sine reform-ben – og få sine lokale læringsmetoder og mål i nye rammer. Med det som udgangspunkt, går vi lige nu til skolesamarbejdet på to overordnede måder:1. Vi presser ikke på med nyt for enhver pris, men fastholder vores stående og etablerede tilbud om biblioteksintro-duktion, litteraturoplevelser og formid-ling. Her er skolerne på hjemmebane og

trygge. På Københavns Hovedbibliotek etableres en tænketank af interessen-ter fra skole og kulturliv, som vil følge processen og have øje for at byde ind, når tid er.2. Vi dyrker det, der virker. Dvs. at dér, hvor der i forvejen er god lokal kontakt imellem bibliotek og skole, bibliotekar og en særlig lærer, et godt samarbejde imellem to særlige institutioner

eller partnere, et projekt i gang, måske et udviklingsprojekt som FabLab, eller fælles ønsker og ambitioner i en særlig bydel som f.eks. Nørrebro - dér prøver vi nye koncepter af. Selvfølgelig. Og med det samme. Så byens kultur og skoleliv lever, og der opstår større og mindre projekter rundt omkring i bydelene allerede fra sensommeren 14, som måske med tiden kan blive til

modeller for fremtidigt samarbejde i større dele af Københavns biblio-tek og skoleliv.

Børnekulturnetværket i Køben-havn deler erfaringer og udvælger sammen retning og projekter til udbredelse. Alt sammen i over-ensstemmelse med Københavns overordnede strategi. Vi er jo på vej til at skabe den bedst uddan-nede generation.

Jeg tror ikke et øjeblik på at opgaven her er for kompleks eller stor. Den er udfordrende, og det er en gave for litteraturen og kulturen at få mulighed for at komme med i skole.

Det kommer til at tage tid, men ingenting tager jo 15 min. Og vi har tid. For det er vores børn det handler om.

14

Tilbud til skolerne på Hillerød BibliotekAf stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød

I forbindelse med læringsreformen har Byrådet i Hillerød besluttet, at alle skoler skal indgå i 3 partnerskaber, hvoraf det ene skal være med enten Biblioteket, Klaverfabrikken, Museum Nordsjælland, Musikskolen, Ung-domsskolen eller Skovskolen.

I den forbindelse er vi blevet bedt om at præsentere vores tilbud i et kata-log til skolerne. Samtidig har kultur- og fritidsudvalget udtalt, at tilbuddet til skolerne ikke skal ”gå ud over” de øvrige bibliotekstilbud. Vi har derfor udarbejdet tilbud, hvor vi bruger de samme ressourcer, som vi førhen brugte på biblioteksorientering.

Vi har lagt vægt på 2 typer af tilbud til skolerne, som på forskellig måde understøtter skolernes læringsmål dels for billedkunst og dels for dansk, da det er på de 2 områder biblioteket har sær-lige kompetencer. Vi vil gerne formidle professionel kunst til børn og unge og give dem mulighed for at opleve, for-tolke kunst og selv være kreative. Vi vil medvirke til at udvikle børnenes læse-lyst og understøtte deres nysgerrighed efter viden.

Tilbud inden for billedkunst

I Vandrehallen har vi i mange år haft kunstudstillinger med professionelle kunstnere. Hvis udstillingen egner sig til det tilbyder bibliotekets kulturfor-midler rundvisning i kunstudstilling og kunstworkshop for 3.-10. klasse. Med dette tilbud vil vi gerne præsen-tere professionel kunst for børn og

unge, og give dem mulighed for med udgangspunkt i udstillingerne at dis-kutere forskellige temaer og selv være kreative. Det kan fx være i forbindelse med en fotoudstilling, hvor børnene selv tager billeder med samme tema som i udstillingen og præsenterer bil-lederne for kammeraterne.

I forbindelse med udstillingen Maleriske hverdagsfortællinger - Linda Lildholdt og Marina Pagh tilbyder vi eleverne i 3.-6. klasse at møde kunstne-ren og snakke med hende om arbejdet med at skabe billedfortælling i male-riet.

I den efterfølgende workshop laver eleverne egne produktioner. De lærer forskellige teknikker og materialer at kende i arbejdet med den narrative fortælling, som hjælpes frem gennem både ord, billeder og lyde.

Det er vores mål, at give eleverne mulighed for at opleve, hvordan kunst kan udtrykke sig på mange forskellige måder og samtidig give børnene plads til oplevelser og individuelle fortolk-ninger. Kunstbesøget er for hele klassen uden hensyn til faglige kompetencer. Kunstbesøget understøtter læringsmål for billedkunst: Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kom-munikative og innovative processer.

Tilbud inden for dansk

Vi inviterer de kommende 0.-klasser til biblioteksbesøg lige før sommer ferien sammen med SFO’en. Målet med besøget er, at børnene kommer til at kende biblioteket som et rart sted at være. Vi læser en historie for børnene og fortæller om bøger og bibliotek. Bib-lioteksbesøget understøtter formål for børnehaveklassen: – give den enkelte elev udfordringer, der udvikler elevens nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere.

2. klasserne bliver inviteret til et besøg med quiz eller skattejagt og en lettere booktalk. Målet med besøget er, at børnene får inspiration til at læse og opsøge viden. Besøget understøtter fgl. kompetencemål: Eleven kan sikkert læse enkle tekster og bruge dem i hver-dagssammenhænge. Eleven kan for-holde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æste-tiske tekster.

5. klasserne får en udvidet book-talk, hvor vi har udarbejdet en littera-turliste, så børnene kan sætte kryds ved de bøger de gerne vil læse. Børnene skal opleve, at biblioteket opfatter dem som ”rigtige læsere” med individuelle læse-ønsker. Besøget understøtter fgl. kom-petencemål: Eleven kan læse multimo-dale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden. Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

Skriveworkshop med udgangs-punkt i sms-noveller

I samarbejde med forfatteren Merete Pryds Helle tilbyder vi en skrivework-shop for 4.-10. klasser. Eleverne bliver introduceret til litteraturhistorien med fokus på forskellige perioders skrift, og vi taler om det sprog, som eleverne og deres venner bruger, når de skri-ver sms’er. Forløbet afsluttes med en praktisk del, hvor eleverne instrueres i, hvordan de selv kan skrive en sms-novelle.

Nu er vores tilbud sendt ud til sko-lerne. I begyndelsen af august skal vi deltage i nogle læringsdage sammen med personalet fra skoler, SFO og klub-ber, hvor de får inspiration til at arbejde med de nye elementer i læringsrefor-men. Vi ser frem til at komme i dialog med skolerne om hvad de kan bruge biblioteket til. Det første år regner vi med at indhente en masse erfaringer, så vi fremover kan udvikle og målrette vores tilbud til skolerne. Tilbuddene er gratis for skolerne bortset fra forløbet med en kunstner og skriveworkshop-pen om sms-litteratur. Her skal sko-lerne betale henholdsvis 2000 kr. og 5000 kr. pr. klasse. Vi har endnu ikke fået nogen henvendelser fra skolerne, så vi er spændte på, hvad de siger til betalingen.

15

16

Et stilehæfte foran? Øget samarbejde mellem folkeskole og bibliotek

Af arrangementskoordinator Mette Edelmann Keinicke, Gentofte Hovedbibliotek og bibliotekar Dina Lemming Pedersen, Gentofte Hovedbibliotek / Aurehøj Gymnasium

Har I noget om UFO’er, forurening eller vikinger? Eller fransk skøn­litteratur, der omhandler døden, kilder til borgerrettighedsbevægel­sen i USA eller statistik om dansk landbrug og svineproduktion?

Spørgsmålene er mange og varierede, når skole- og gymnasieelever opsøger bibliotekerne i Gentofte Kommune. For det gør de heldigvis i hobetal. Og vi er glade for at hjælpe dem på vej med en snak om relevante søgeord og søgemuligheder, og vi assisterer med at finde relevante bøger, artikler og e-res-sourcer. Vi vil mere end blot at give dem resultatet – vi vil give dem en hånd med hele opgaveprocessen.

Men hvordan får vi tid til at vejlede i dybden, når eleverne står i kø? Med den nye skolereform har vi måske fået en del af svaret.

Folkeskolerne i Gentofte Kom-mune får med skoleåret 2014/2015 en ny valgfagsordning for 7., 8. og 9. årgang. Valgfagene er blevet et fælles projekt for hele kommunen, og ele-verne har kunnet vælge mellem over 100 fag, udbudt af forskellige aktører, heriblandt bibliotekerne. Det overord-nede formål er:• At øge kvalitet og udbud i valgfags-

tilbuddet, så eleverne kan vælge fag, der matcher det, de brænder for

• At give mulighed for at tone udsko-lingsforløbet – også med øje for valg af ungdomsuddannelse

Et af de fag der er blevet oprettet på biblioteket er ”Klar til de store opgaver”(se boks).

Kurset tager udgangspunkt i det nyudviklede brætspil Projekt (se genbib.dk/projekt) og kommer i løbet af de 10 undervisningsgange à 3 timer rundt om centrale dele af opgavepro-cessen. Både lavpraktiske elementer som bedre googlesøgninger og mere overordnede aspekter som gruppe-dynamik og læringsstile. Ca. 100 elever

deres lærere, men besøgene har været sporadiske og afhængige af engagerede lærere. Denne gang er det eleverne selv, der har valgt biblioteket til, og det er en chance, vi må tage vare på og ikke lade glide fra os! Her har vi en enestående mulighed for at vise skoleeleverne, at vi tager dem og deres liv alvorligt, både socialt og fagligt.

De værktøjer og arbejdsmetoder, vi kommer omkring, kan ikke blot bruges til at brillere i den næste skoleopgave, men kan bruges i mange andre sam-menhænge – på arbejdet, som frivillig, og når man begynder på en ungdoms-uddannelse. Arbejdsmetoderne har rod i Gentofte Bibliotekernes flerårige arbejde med projektet Unge på Biblio-teket, der udadtil hedder Projektværk-stedet.

Vi mener, det er vigtigt at prioritere mange medarbejderressourcer på valg-faget, så eleverne møder et forløb af høj kvalitet med engagerede undervisere og en interessant og relevant under-visning, der har en klar rød tråd. Vi trækker på mange samarbejdspartnere – både internt og eksternt – for at gøre valgfaget så kvalificeret som muligt og undervisningen bliver derfor varetaget af bibliotekarer, it-eksperter, kultur-medarbejdere, en folkeskolelærer, en gymnasielærer og en håndfuld gymna-sieelever.

Hvis vi leverer varen, er vi sikre på, at det er den bedste PR for bibliotekets indhold til en svær målgruppe.

har valgt kurset dette skoleår, og vi glæder os til at have tid til at gå i dybden med indholdet sammen med dem.

På Gentofte Bibliotekerne har vi altid haft åbne døre for skoleklasser og

16

17

Klar til de store opgaverEr du klar til projektopgaverne? Vil du gerne være et skridt foran i forhold til at arbejde med de store opgaver både i folkeskolen og gymnasiet? Dette kursus tager udgangspunkt i det nyudviklede brætspil, Projekt, som hjælper dig til at skrive bedre opgaver – uden stress. Vi gennemgår opgaveproces-sen fra start til slut og får undervejs kigget på, hvordan du får den gode idé og laver en god problemformulering, finder information og materialer om emnet, og hvordan du præsenterer opgaven skriftligt og mundtligt. Valgfaget arrangeres i samarbejde med Kultur og Biblioteket. HOLDNR. 119

Kan vi med handling vise, at ele-verne er velkomne på bibliotekerne, at vi gerne vil indgå i en ligeværdig dialog med dem, og at vi er en kvalificeret medspiller i en opgaveproces, så skal de nok fortælle deres kammerater om det. Og så møder vi forhåbentlig endnu flere unge, der bruger biblioteksrum-met som studiearbejdsplads eller bare til at hænge ud i.

At planlægge og undervise et helt valgfag er nyt for os alle sammen. Vi glæder os til at komme i gang og er spændte på, om både vi og eleverne bliver ’Klar til de store opgaver’. Vi eva-luerer første gang til december – kon-takt os gerne hvis I vil høre om vores erfaringer til den tid.

For yderligere info se:www.genbib.dk/projektwww.facebook.com/ ProjektvaerkstedetGentofteviewer.zmags.com/publication/ e987bfaf#/e987bfaf/1

17

18

Makerkultur – en ny biblioteksdidaktik

Af bibliotekar Sonny Hansen, Vigerslev Bibliotek og bibliotekar Rasmus Fangel Vestergaard, Kultur Valby

Med lugten af smeltet plastic og brændt træ, står vi overfor en revo­lution af den grundlæggende måde at tænke verden på. 3D print, Sko­lereform, Knitfitti, Wikipedia, Makerkultur, Computerspil, Fab­Labs, CoCreation, Hacking, Kode­pirater og Fanfiction er over os og med dem følger et grundlæggende behov for at udvikle folkebibliote­ket i en retning der inviterer både teknologi og folkeskole inden for.

Bibliotekernes DNA

At udbrede oplysning, kundskaber samt den frie og lige adgang er en del af bibliotekernes DNA og det skal det fortsat være. Biblioteket er en indgang til viden, samfund og verden. Men at forstå samfundet i dag er også at forstå teknologien. Folkebiblioteket står i et vadested imellem gamle græsgange og nye ideer. Der er en masse tenden-

ser der peger i mange retninger, men siden internettets indtog er de store tiltag udeblevet. Internettet varslede en ny tidsalder med store forandringer der revolutionerede verden. Endnu en revolution er på vej.

En revolution

Makerkulturen er en samfundsæn-drende revolution. Den repræsenterer en genopdagelse af produktionsmeto-der for almindelige borgere med uen-delige muligheder i en kultur hvor alt deles på nettet. Perspektiverne i at man, helt uden om etablerede institutio-ner, kan udvikle, dele, hacke, opfinde og producere, er gigantiske. Det er en udvikling der mere end nogensinde kræver viden og kulturel inspiration. Folkebiblioteket skal være med og sikre chancelighed, ligesom med litteratur, internet og øvrig kultur.

Men i makerkulturen handler det

også om håndværkslignende og digi-tale kompetencer, hvor teori hænger uløseligt sammen med praksis. Det er ikke længere nok at læse sig til abstrakt viden, den skal bruges og forstås ved at producere objekter – prototyper.

Det kalder på en grundlæggende ny biblioteksdidaktik. En didaktik der i højere grad end hidtil binder teori og praksis sammen. En didaktik der benytter nye midler og medier og det kræver nye samarbejdsformer med den primære læringsinstitution i Danmark – folkeskolen.

Et (nyt) læringsbegreb

Makerkulturen byder på en ny, eller ret-tere en gammel, måde at tænke læring på. Engang var en stor del af den basale viden hængt op på praksis. Abstrakte matematiske begreber var hængt op på handel, mekanik, navigation osv. I mange år har vi arbejdet os hen imod en mere pensumstyret måde at tænke læring, men dermed også en mindre eksperimenterende og mindre praksis-nær måde at lære på. Skolereformen åbner for en mere varieret tilgang til læring, nye måder til at inspirere og motivere. Bibliotekerne har i mange år stået stærkt på uformel læring og vi arbejder konstant for lyst til at læse, lyst til at fordybe sig og lyst til erkendelse og indsigt.

Læring er et fælles ansvar – lærerne har ansvaret for undervisningen, men at pirre nysgerrighed og selvmotiveret læring er vigtigere end nogensinde. I feltet mellem formel og uformel læring,

FAKTA• FabSchool/FabCreation: et 2 årigt projekt støttet af bibliotekernes udvik-

lingspulje. Fra april 2013 – april 2015• MiniLab er et 7 ugers projekt støttet af UVMs skolereformpulje. Fra

Februar 2014 – april 2014.• Makerspace: et værksted med værktøjer, teknologi og software der giver

mulighed for at designe, tilpasse og konstruere ting der eller• Fab Lab: En global bevægelse startet på MIT af Prof. Neil Gershenfeld.

Det er en type makerspaces hvor maskiner og programmer er ens, så detder laves et sted i verden kan produceres eller videreudvikles ethvertandet sted. Alle Fab Labs arbejder under det samme charter hvor delingaf designs er et hovedelement. Der findes nu 342 fab labs verden over.

• Hacking: At ændre et program eller en brugsgenstand så funktionenbliver anderledes end oprindeligt tænkt.

19

som den nye skole åbner op for, er det ikke nok at vi dukker op med tilbud om mere biblioteksorientering, flere booktalks eller skolerelevant børnetea-ter. Vi skal tilbyde at udvikle sammen og afsøge nye veje på uprøvet territo-rium og her byder makerkulturen på muligheder der kan lægge grunden for et partnerskab med skolen.

Gode eksempler

To eksempler fra Kultur Valby viser hvordan man både kan gribe den nye verden an og være en uundværlig sam-arbejdspartner for folkeskolen.Fra Geogebra til Keops: Et forløb i Copenhagen Fab Lab der tilbydes udskolingen. Med udgangspunkt i faglige mål i matematik, fysik, engelsk samt håndværk og design, har vi sammen bygget en praksis på fagene, hvor elever designer, skalerer og til sidst laserskærer deres egne pyramider.

Underviserne er en kombination af lærere, kulturfolk og bibliotekarer der sammen sørger for de mange aspekter af læringen. Et 3D printet narrativ: MiniLab en ny type faglokale, et makerspace i minia-tureudgave, udviklet sammen med en

skole i Valby. Udgangspunktet har her primært været danskfaglige mål, hvor elever i 3.-5. klasse fortæller, designer og bygger i computerspillet Minecraft. Det byggede 3D printes og bliver til stopmotion film. Undervisningen er inddragende, tager elevernes fritid og interesser alvorligt, er sjov og pro-cessen her er en fuldstændig naturlig måde at lære på med nysgerrighed, en tvær medial tilgang, med computerspil som redskab.

Oplevelsen af at producere fysi-ske objekter ud af abstrakt viden og virtuelle værktøjer er central og giver læringen en praksisnær dimension. Den mere uformelle praksisrelaterede læringsform i begge eksempler, giver mening og elever i begge ender af inklusionsparameteret en chance for at være med.

Måske fraværet af det taktile og praksisnære i den måde vi tænker læring i dag, har været med til at eksludere både elever og borgere fra henholdsvis skole og bibliotekers tilbud. Vi har i hvert fald oplevet ”frivillig” deltagelse og opslugthed i abstrakte processer fra børn og unge som normalt fravælger det. Nogen har endda set det mere som

fritid end skoletid, fordi tid og sted er forsvundet i processen.

Bottom Line

Muligheden for en nytænkning og omstrukturering af samarbejdet er åben nu og folkebiblioteket skal sammen med skole og pædagoger træde et større skridt ind i den digitale virkelighed og oprette ”ægte” partner-skaber. Løsningen er ikke bare at få en 3D printer eller flere biblioteksorien-teringer, men at udvikle nyt sammen. Med fokus på den overordnede læring som fælles ansvar kan vi nå rigtig langt.

Makerkultur er på vej til at revo-lutionere verden og den nye skole er kommet for at blive. Biblioteket skal sikre muligheder for at finde mening og for at borgerne bliver i stand til at udøve indflydelse. Den proces, den viden og de muligheder, er en klar bib-lioteksopgave og det er her fremtiden skal bygges.

Det starter med et partnerskab med folkeskolen, hvor den nye biblioteks-didaktik skal og må indeholde flere medier og dimensioner end hidtil.

20

Nye rammer for SkolesamarbejdeAf Helle Laursen, Karen Myhre Jensen og Mette Tew på vegne af netværk for samarbejde mellem skole og bibliotek

Folkeskolereformen er her efter som-merferien en realitet, og forandrin-gerne i kølvandet af denne rækker videre end blot til skolerne. Skole-reformen lægger nemlig op til, at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund. Det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv skal inddrages i skolen ved, at kom-munerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Her har bibliotekerne et rigtig godt udgangspunkt for at kunne understøtte reformens målsætninger. Mange af os har allerede fokus på at inddrage skolen i vores tilbud og har erfaringer med skolesamarbejder.

I netværket ”Samarbejde mellem bibliotek og skole” har en stor del af diskussionerne blandt andet handlet om skolereformen. Netværket peger på tre områder, vi mener der er vigtige at adressere i forhold til arbejdet med skolerne.

1. Rammerne for samarbejdet – hvem gør hvad?

2. Hvilke kompetencer har biblioteks-personalet brug for i dette samar-bejde?

3. Hvad er det egentligt vi vil med dette samarbejde?

Rammer for et samarbejde mellem skolerne og biblioteker

For at både skolen og folkebiblioteket kan få et godt og givende samarbejde, er det vigtigt, at rammerne og indhol-det af samarbejdet med skolerne bliver sat. Forventningsafstemning – og gerne på ledelsesniveau, dvs. mellem bibliotekslederne samt skolelederne

på skolerne – er første skridt. Begge parter har brug for en realistisk for-ventningsafstemning af hvilke opgaver biblioteket med fordel kan understøtte skolens undervisning med, men også sådan at biblioteket via samarbejdet kommer i spil på institutionens egne præmisser.

Det, eller de tilbud der skal sam-arbejdes omkring, skal også afspejle bibliotekets rolle som videns- og kul-turinstitution og være realistiske i for-hold til de ressourcerforbrug skolen og biblioteket har mulighed for at stille til rådighed.

Her vil det være en fordel, hvis der opbygges en kanalstrategi for hvordan skole og bibliotek kommunikerer. Den

skal kunne tilgodese de udfordringer, der er for kommunikationen både internt på skolen og biblioteket, men samtidigt være det redskab som sam-arbejdet bygges omkring. Kanalstrate-gien bygger på viden og erfaring med hvordan kommunikationen foregår personalet imellem på skolerne, men også dialog med skolefolkene er her vigtigt.

De strukturer og rammer, som sam-arbejdet opbygges omkring, bør ikke blive person afhængigt, men følge den rolle/funktion der hører til et bestemt led i samarbejdet. Et samarbejde på tværs af sektorer kræver ledelse, klare rammer, i forhold til kommunikation, rollefordeling samt en klar vision om hvad målet med samarbejdet er. Når rammerne for et samarbejde er på plads, er vi sikre på at både bibliote-karerne med engagement og stor faglighed i samarbejde med lærer vil kunne understøtte og udbygge et sam-arbejde mellem de to institutioner til glæde for begge parter.

Bibliotekar med speciale i skolesamarbejde?

Når nu vi skal samarbejde med sko-lerne, lave understøttende undervis-ning og generelt skabe engagerende og fagligt relevante tilbud til skolerne, hvilke kompetencer er det så bibliote-karerne bringer i spil? Og har vi dem allerede?

Overordnet vil langt de fleste tilbud til skolerne ligge inden for de to over-ordnede kategorier – digital dannelse/informationskompetence og littera-turformidling. Begge områder hører

Netværket samler biblioteksfolk, der har praktisk erfaring med at arbejde i krydspunktet mellem skole og folkebibliotek og som ønsker at videndele på området. Netværket er uformelt og åbent for alle interesserede og mødes ca. 4 gange om året. Hvert møde har et overordnet tema som fx kom-munikation med skoler, indhold i tilbud, udviklingsprojekter m.m. Geografisk begrænser netværket sig til ikke for langt fra Hovedsta-den. Netværket består pt. af ca. 35 mennesker repræsenterende ca 15 biblioteker. Hvis I er interes-serede i at deltage i netværket, så send en mail til udvikler på børn og ungeområdet Mette Tew, Hvid-ovreBibliotekerne wet@hvidovre.dk

21

til bibliotekarens kernefaglighed. Erfa-ringen viser dog, at bare fordi man er en dygtig bibliotekar, ligger det ikke nødvendigvis til højrebenet også at undervise og lave forløb i ovenstående områder. Dette område er lige så kom-plekst som alle andre områder. Der er stor forskel på at lave en booktalk for en. 1. klasse og i at undervise en 7. klasse i brugen af digitale ressourcer.

Vi vil derfor gerne slå et slag for, at der på de enkelte biblioteker laves teams/faggrupper/faghold som specia-liserer sig i området. Disse grupper skal ikke mindst blive kompetence udviklet på dels kernefagligheden, men også på de hjælpefagligheder som skal gøre dem til gode undervisningstilrettelæg-gere og formidlere. Der skal nemlig bygges noget oven på biblioteksfag-ligheden – herunder indsigt i klasse-ledelse, formidling og præsentations-teknik samt indsigt i faglige trinmål. Det er naturligvis også ressourcebespa-rende at kunne dublere så mange tiltag som muligt på så få hænder.

Bibliotekarer har også et dobbelt

formidlingsansvar. Det er ikke kun ele-verne, der arbejdes med her. Lærerne er også en vigtig målgruppe, hvilket selvfølgelig også skal afspejles i vores tilbud. I forhold til mange lærere har børnebibliotekarerne et meget høj faglig viden omkring børnelitteratur – det være sig både omkring genrer, målgrupper, indhold og udvikling på feltet. Denne faglighed er der behov for på skolerne, og skal bruges der – til glæde for både lærer og elever.

Hvad skal bibliotekerne satse på?

Fordelene ved et samarbejde mellem folkebibliotekerne og skolerne er store. Ved at indgå i et tættere formaliseret samarbejde med skolerne vil der være gevinster for begge parter. Bibliote-kerne kan være med til at løfte at de fælles mål og til at indfri målet om en varieret skoledag. Elevernes læring kan ske andre steder end på skolen og med andre faggrupper end lærerne. Her er bibliotekerne oplagte. Gevin-sten for bibliotekerne ligger i at kunne

blive en central bidragsyder i børns faglige, sociale og kulturelle udvikling og dermed sikre legitimitet udad- og opadtil for bibliotekerne.

Spørgsmålet som rejser sig så hvilke opgaver er det biblioteket skal under-støtte og hvordan skal vi prioritere res-sourcerne? Netværksmøderne viser, at der er stor variation i, hvor man ser mulighederne og hvilke ressourcer man tænker, der kan indgå i dette tæt-tere samarbejde. Netværket konklu-derede, at uanset hvad man satser på i de enkelte kommuner, skal der være opmærksomhed på at synliggøre og formulere, hvad gevinsten er internt i organisationen. Alle skal kunne se fidusen i at skulle ændre på opgaver og udvikle nyt fokus, der kan understøtte skolernes nye behov som samtidigt ligger inden for de biblioteksfaglige rammer. Særligt tydeligt bliver det, hvis aktiviteterne biblioteket tilbyder ligger på kanten af, hvad bibliotekarerne ser som kerneopgaver. Her kan potentialet dog være at få synliggjort biblioteket ved at bruge de mere perifere ydelser fra bibliotekerne som løftestang til at opstarte et tættere samarbejde med skolen.

Arbejdet i netværket viser med stor tydelighed, at der er stor gejst fra biblio-tekernes side for at gå ind i samarbejdet og arbejde tættere sammen med sko-lerne. Konklusionen er, at det handler om at få sat rammerne for samarbejdet og komme i gang med at få nogle kon-krete erfaringer, der kan give retning på det fremtidige samarbejde mellem skoler og biblioteker.

22

Det lange (sjove) træk Samarbejde skole/folkebibliotek i Helsingør Kommune

Af biblioteksfaglig udviklingskonsulent Majken Jørgensen, Helsingør Kommunes Biblioteker

Vi har haft det i mange år: et fuldstæn-digt formaliseret samarbejde mellem folkebibliotek og skole. Det kører i Skoledistrikt Espergærde og Tikøb og Espergærde Bibliotek og er koncentre-ret om kulturoplevelser. Det hedder ’På samme hammel’ og udspringer af et forsøg, oprindeligt finansieret af Udviklingspuljen for folke- og skole-biblioteker. I dag omdrejningspunktet for en lang række aktiviteter, arrange-menter og undervisningsforløb målret-tet skolebørn og solidt forankret hos skole- og børnebibliotekarer.

De gode erfaringer herfra har vi med i lommen i de nye samarbejder, vi lige nu er ved at udvikle, og som er projek-ter med et langsigtet perspektiv. Nogle af dem udvikles i regi af skole og bib-liotek, andre i det lokale Netværk for

Børnekultur, hvor biblioteket arbejder sammen med museer, børnekulturcen-ter, billedskole, musikskole, naturvej-ledere, akvariet, teateret og konsulen-ter fra skole- og dagtilbuddene.

Overliggeren er ‘forpligtende part-nerskaber’. Vi arbejder med børne-bogsmesser, skriveværksteder, læse-lystprojekter, forfattermøder, fælles kulturkataloger, prototyper til pro-grammering af biblioteksorientering, videndeling etc.

Et af projekterne kalder vi ‘Super-dag’. Dagen opstod ud fra et ønske om at arbejde metodisk for optimal faglig og personlig tillid mellem skolebiblio-tekarer/lærere og folkebibliotekarer. Dagen blev testet i 2013 med temaet ‘Kim Fupz Aakeson fortæller’. På pro-grammet var Fupz selv i formidabel formidlingsstil, desuden præsentation af undervisningsforløb i 0., 3. og 8. klasse over en Fupz-billedbog, et lit-teraturhistorisk tværsnit ‘Mad og for-stæder’, oplæsning ved Fupz himself,

1) Halfdan Rasmussens 100-årsdag er den 29. januar 2015. Det markeres i hele 2015 i Hels-ingør Kommune, hvor han boede størstedelen af sit liv. Superdagen 2014 bliver en faglig for-beredelse til Helsingørs fejring ’Halfdan 100’.

og i pausen kørte vi spiselige artefak-ter fra det fupzske univers: lakridskon-fektlagkager og grimrianmadder. Prøv det – husk rigeligt med ristede løg og remoulade.

Kravet til Superdagen er, at den har fokus på ‘fælles faglig kerne’, så skolebibliotekarer og børnebibliote-karer kan opbygge fælles referencer og forståelse. Dagen giver sit bidrag til at etablere professionelle partnerska-ber, så vi kan præstere gode miljøer for videndeling og samarbejder på tværs af uddannelsesbaggrund og placering i bibliotekssystemet.

På Superdagen (i virkeligheden 3-4 sene eftermiddagstimer) komponerer vi derfor et intenst program, proppet med viden og vitaminer, og iscenesat med vægt på sanselighed og gerne humor. For et andet krav til Superda-gen er, at den opfattes som en faglig event, man ikke vil gå glip af. Superda-gen 2013 var en øjeblikkelig succes. Så vi gør det igen. I år er temaet ‘Halfdan 100’ 1.

23

INSPIRATIONSB RSEN

FREDERIKSBERG

Succes med skolestartposer

En Kermit-grøn bærepose med skoleskema, lakridskridt, en voksenbog om mad-

pakker, en god højtlæsningsbog og ikke mindst bøger om tal, bogstaver og ord.

Sådan kan en ’skolestartpose’ tage sig ud på Biblioteket Frederiksberg.

Børnebibliotekarerne på Frederiksberg udleverer hvert år over 200 poser. De er

gratis, og forældre og børn kan hente en pose fra 1. maj på biblioteket. Mange

begynder allerede en måned før at spørge efter poserne.

Yderligere information hos børnebibliotekar Christina Helle Kjær,

chkj01@frederiksberg.dk.

GLADSAXE

Gladsaxe Bibliotekernes Rock Lytteklub

Gladsaxe Bibliotekernes Rock Lytteklub minder om en læse/romanklub, blot med

rockmusik og lytteoplevelser i fokus. Hver måned vælges noget musik i samråd

med deltagerne, som bliver lyttet til og diskuteret. Det kan være et album, en

kunstner, en undergenre eller lignende. I lytteklubben er der intet facit.

Lytteklubben er for alle. Det kræver ingen musikalske forudsætninger for at del-

tage, kun at du har lyst til at lytte sammen med andre og snakke om musikken. Vi,

musikbibliotekarerne eller en frivillig i klubben introducerer musikken. Der er fri

diskussion og rig mulighed for at dele egen viden og holdninger.

Klubben har kørt i snart 2 år nu, og vi har ca. 15 faste medlemmer. Vi er en fast-

tømret gruppe, hvor deltagerne også efterhånden kender hinanden godt. Det

bevirker at flere og flere har lyst til at stå for en klubaften, hvor de har holdt per-

sonlige og meget indlevende oplæg om et emne.

Vi har bevidst fravalgt den meget foredragsprægede struktur, i stedet forkuserer

vi på diskussion. Vi kommer ikke med alle svarerne, men forbereder blot emnerne

og deltager ellers på lige fod i diskussionerne. Det giver et mere afslappet og fri

form. Desuden har vi oplevet at det opfordrer deltagerne til at deltage i Rock Lyt-

teklubben fast, fremfor kun at melde sig ind på de emner man synes måtte være

interessante.

Lytteklubben afholdes i musikudlånet, og begynder kort tid før lukketid – det

giver en hyggelig stemning og liv til rummet.

24

Nyt fra sektoren

I 2015 begynder udrulningen af det kommende Fælles Bibliotekssystem, som 88 kommuner frem til nu har tilsluttet sig. Den nye it-løsning til skole- og folkebibliotekernes admini-stration af fysisk materiale har været på vej et stykke tid, og specificeringen af Fælles Bibliotekssystem er foregået i tæt samarbejde med kommunale repræsentanter. I 2013 granskede og kommenterede repræsentanter fra en række kommuner leverandøren Dan-teks beskrivelse af den nye løsning, som blev udvidet og godkendt, før det egentlige udviklingsarbejde gik i gang. Dantek A/S indgik tidligere i år sam-arbejde med Systematic som under-leverandør på stort set alle systemets delleverancer – et samarbejde, der blev yderligere konsolideret, da Systematic i august måned købte Dantek.

Fuld fart på udviklingen netop nu

Udviklingen af det nye system sigter efter planen mod en godkendelse af projektets driftsprøve i 1. kvartal 2015. Udviklingen kører i to spor, der både tager hånd om selve udviklingen, men også konvertering af data.

Udviklingen handler om kerne-funktionerne i et bibliotekssystem: håndtering af lånere og materialer og etableringen af de nødvendige integra-tioner til eksterne systemer. Udviklin-gen foregår lige nu i de højeste omdrej-ninger, og allerede til november i år bliver første version leveret med hen-

blik på snarest mulig ibrugtagning.Det andet hovedspor - konverterin-

gen – handler om udtræk, konvertering og upload af data fra de nuværende bib-liotekssystemer til Fælles Biblioteks-system. Dét spor forløber anderledes end planlagt, da noget af det arbejde, der oprindeligt skulle udføres af leve-randører af bibliotekernes nuværende løsninger, nu skal udføres af Dantek/Systematic. Det påvirker nogen af de nært forestående milepæle, men hel-digvis forventes kun få kommuner at blive berørt af disse justeringer, og ændringerne vil ikke påvirke planerne for projektets udrulning. Udrulning sker fra 2015

Det er planen, at alle 88 kommuner tager Fælles Bibliotekssystem i brug i løbet af 2015 og 2016. En plan, der betyder, at kommunerne hurtigere kan komme i gang med at bruge det nye system end kontrakten reelt foreskri-ver, da systemet oprindeligt skulle være færdigudrullet i 2017.

Den to årige udrulning er opdelt i en 1. bølge (2.- 4. kvartal 2015) og en 2. bølge (hele 2016). Projektet er netop ved at planlægge udrulningen for de kommuner, der vil tage systemet i brug tidligt.

Lige nu er Horsens og Aabenraa Kommune længst fremme med deres planer om at tage systemet i brug i forbindelse med driftsprøven, men flere kommuner er med i denne del af planen.

Første prioritet for at komme tidligt i gang har de kommuner, hvis aftaler med de nuværende systemleveran-dører udløber.

Fokus på stabil drift

Allerede nu er der stærkt fokus på at sikre, at det kommende driftsmiljø er stabilt. Systematic og TDC Hosting, der står for driftsleverancen, har allerede et etableret og velfungerende samarbejde på andre it-løsninger. Så det er afprø-vede rutiner, der kommer i brug, både når det gælder etableringen af drifts-miljøet, selve driftsafviklingen og ikke mindst det langsigtede samarbejde i supportorganisationen.

Status på Fælles Bibliotekssystem (FBS)Statusorientering til bibliotekernes ansatte august/september 2014

25

Bibliotekernes nye hjemmesider giver spændende, nye mulighederAf konsulent Maja Vestbirk, Danskernes Digitale Bibliotek

I løbet af august har 75 af landets biblioteker fået deres nye hjemme­sideløsning – DDB CMS. Bibliote­kernes kommende nye hjemme­sider bygger på den samme tek niske platform, hvilket giver en række fordele og nye muligheder for bib­liotekerne. En af de største fordele ved at bygge hjemmesiderne på den samme plat-form er, at nye funktioner og forbed-ringer kun skal udvikles til ét system. Det betyder for eksempel at Biblioteks-vagtens nye widget – en ”pop-up spør-getjeneste” – automatisk kan integre-res og bruges på den lokale DDB CMS hjemmeside og dermed ikke kræver tilretninger for det enkelte bibliotek. Fremover vil udviklingen til hjemme-siderne således kunne spare ressourcer på de tekniske tilretninger og koncen-treres om nye, gode funktioner, der kan benyttes af alle bibliotekerne, der er med i løsningen.

Nye funktionaliteter og indivi-duelt design

En af de nye funktionaliteter i DDB CMS er Biblioteksproduceret indhold (BPI), som gør det muligt at dele for-midlingsindhold på tværs af de lokale hjemmesider. På den måde kan anmel-delser, nyheder mm. deles mellem bib-liotekerne, som dermed kan tilbyde mere indhold til borgerne. Litteratur-siden er integreret i BPI, og alle deres anmeldelser kan derfor også hentes

direkte ned på de lokale hjemmesider.Designet på hjemmesiderne kan tilpas-ses det enkelte bibliotek. Det vil sige, at farver, logo, baggrund, opsætning af temasider og enkelte moduler – som eksempelvis nyhedskarusseler – frit kan vælges og sammensættes. Frem-adrettet forventes det, at personalise-ring for brugerne også bliver muligt på DDB CMS, ligesom at der er en række udviklingsprojekter i gang som afhæn-gig af resultatet på sigt kan blive en del af DDB CMS. Det er bl.a. projekter der eksperimenterer med nye eksplora-tive søgemuligheder, hvor brugeren i stedet for at få en udtømmende liste over resultaterne af søgningen, lader sig inspirere og ledes videre på bag-grund af en række udvalgte søgeresul-tater, som man traditionelt kender det fra eksempelvis Google-søgninger.

I takt med udviklingen af den nye hjemmesideløsning, er alle biblioteker også kommet med i søgesamarbejdet ”Brønden”. Det betyder at søgningen forbedres markant for de bibliote-ker, som ikke tidligere har haft deres materialer i Brønden. Alle de kilder, det enkelte bibliotek har licens på, kan søges frem i brønden. Det vil sige at både bøger, ebøger, musik og film på tværs af platforme og materialetyper vil blive fundet og vist for brugeren. En søgning på Harry Potter vil således også vise Filmstribens Harry Potter film. Det enkelte bibliotek kan dog beslutte, hvilke kilder brugerne skal

kunne søge på, og desuden vælge om deres brugere eksempelvis skal kunne filtrere på materialetyper, sprog, emner eller andet i deres søgeresultater.

Puljemidler til udvikling af nye løsning

I 2014 er der ni mio. kr. til rådighed i DDB’s pulje, hvoraf nogle formentlig blive brugt til at udvikle funktionalite-ter i CMS’et. Det er et kriterium, at en funktionalitet skal have værdi for stør-stedelen af bibliotekerne for at kunne indgå i CMS’et. Når en funktionalitet er blevet en del af CMS’et, vedligeholdes det centralt af DDB, mens indholds-produktionen og den lokale udvikling forsat foregår i bibliotekerne.

Med 75 ejere af DDB CMS er der indgået et fællesskab på tværs af en langt større del af bibliotekerne, end der hidtil har været, og udviklingskraf-ten bliver dermed også stærkere.

FAKTALøsningen bygger videre på T!NG-bibliotekernes CMS, som eksem-pelvis Gentofte, Rødovre og Københavns Kommunes bibliote-ker har været med til at udvikle og drevet indtil nu. 75 biblioteker er med i DDB Hjem-mesidepakken. Læs mere om DDB CMS på www.danskernesdigitalebibliotek.dk

26

Navn: Maria BruunFunktion: Projektleder på ’Børnebibliotekerne som børnekulturhuse’

Bibliotek: Gentofte Kultur og Bibliotek

Ny faglig profilHvad er din erhvervs- og uddan-nelsesmæssige baggrund?

Gennem hele mit studie- og arbejdsliv har jeg været optaget børnelitteratur og -kultur. I 14 år har jeg i mit job som børnebibliotekar ved Hillerød Bibliote-kerne været meget optaget af at skabe et børnebibliotekstilbud, der giver mening for borgerne – store som små. Jeg har gennem årene forsøgt mig med mange forskellige formidlingsmetoder og -veje sammen med mine kollegaer.

Undervejs i mit arbejdsliv blev det dog mere og mere tydeligt for mig, at jeg ønskede mig mere viden om dem, som jeg mener, er de allervigtigste bor-gere: børnene. Derfor er jeg fuld af tak-nemmelighed over, at min daværende arbejdsplads gav mig muligheden for at studere på Syddansk Universitet. Fra september 2011 til juli 2013 læste jeg til master i børne- og ungdomskultur sideløbende med mit job. Det var også i denne periode, at jeg fik tilbuddet om at varetage den afsluttende rolle som projektleder og bibliotekskoordinator på DR projektet Ramasjang Live fra biblioteker i hele landet.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at kom-binationen af masterstudiet og jobbet i DR var afgørende for min beslutning om, at jeg skulle finde nye udfordrin-ger. Fordybelsen på universitetet blan-det med daglige undrende og nysger-rige spørgsmål til biblioteksvæsnet, rykkede grundlæggende ved mit syn på den måde vi tænker og laver bib-liotek (eller måske hjalp perioden mig til at finde det fokus jeg hele tiden har ledt efter).

Derfor var det eneste logiske valg for mig derfor at søge stillingen som pro-jektleder i Gentofte på projektet Bør-nebibliotekerne som Børnekulturhuse.

Hvorfor søgte du jobbet som projektleder på Gentofte Biblio-tekerne?

Det er min klare overbevisning, at hvis børnebibliotekerne skal forblive en del af det børnekulturelle Danmarkskort, skal vi udforske nye veje.

Fokus skal uden tvivl være på bør-nene og deres kultur og ikke på mate-rialesamlinger. Børnebibliotekerne skal i spil som facilitatorer for børns optagethed, for derigennem at kunne forankres i børns liv og bevidsthed. Stadig med afsæt i bibliotekslovens formålsparagraf dog med en anden tilgang.

Hvis bibliotekets udgangspunkt i højere grad tages i børns egen kultur og i børns interesser, kan vi skabe et pro-

dukt der kan give mening og slå rødder i børns hverdagsliv, og hermed bidrage til at give børnebiblioteket en relevant kulturel rolle i et børneperspektiv.

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt?

Jeg er måske ikke overrasket, men det er blevet tydeligt for mig at det, der det allervigtigste i et udviklingsprojekt, også er det allersværeste; Forandring. Der er sagt mange kloge ting om for-andring, men for mig handler det om at turde tro på muligheden. Siden jeg var barn har mit stædige motto været man kan, hvad man vil, og min faglige overbevisning siger mig i dag at vi med dette projekt kan skabe en større værdi for flere borgere i fremtiden.

At sammensmelte fremtidsvisioner og faglige ønsker og krav til et produkt, der kan give betydning og mening i et barns hverdagsliv, lykkes kun hvis udgangspunktet tages i barnet selv.

Når børnebibliotekerne åbner sig for at lade børnene være medskabere i bibliotekets rum, vil det blive et skridt på vej ind i fremtiden. Den gode rela-tion biblioteket har til familierne, bety-der at børnebiblioteket kan levere de trygge fysiske rammer for børnenes nye fællesskaber.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?

Fra første dag er jeg blevet spurgt; hvad er børnebiblioteket som børnekultur-hus?

Og jeg skal være ærlig at sige, at det er et rigtig godt spørgsmål. Vi arbej-

der ud fra et kommissorium, hvor det er beskrevet, at ønsket er en egentlig kulturændring. Så i stedet for at sige hvad et børnekulturhus er, vil jeg hel-lere sige, hvad et børnekulturhus kan være, da jeg mener at præcis som bib-liotekerne i dag er forskellige, vil bør-nekulturhusene også være forskellige i fremtiden.

Overordnet mener jeg dog, at et børnekulturhus kan beskrives således:

• Kultur er lig med mennesker• Mennesker er lig med relationer• Et kulturhus skal skabe rum for

relationer• Et børnekulturhus skal tage

udgangspunkt i børn og børns relationer – i børns kultur

• For at tage udgangspunkt i børn, må vi inddrage

• For at inddrage må vi konstant være i tæt dialog med børn

• På den måde holder vi fokus på børn og deres optagetheder

Samtidig med at vi åbner os mod bor-gerne, mener jeg også det er vigtigt at se på andre potentielle partner-skaber. I nye samarbejder kan vi ikke blot lære noget af hinanden men har i høj grad mulighed for at give børn et nytænkende og ambitiøst kulturtilbud.

Vender vi blikket indad mener jeg, at jo bedre vi ved hvem vi er som bib-liotek, des bedre kan vi arbejde med udviklingen.

Børnebiblioteket er en særlig ramme, og mange vil helt sikkert mene at biblioteket, som vi kender det i dag,

er et kulturhus. Det er i denne ramme, at vi tager udgangspunkt i barnet, i barnets behov og forudsætninger, og det er også her vi skaber udfordringer for barnet. Det er i denne ramme at de børnebibliotekariske kompetencer sættes i spil. Det er i denne ramme at nye kompetencer tilføjes.

Gennem denne forståelse kan vi skabe værdi som kulturhus. Børne-kulturhusets særpræg skal fremstå og udfoldes tydeligt og klart. Jo tydeligere, des mere interessant både for borgere og samarbejdspartnere.

27