Bib*Forum nr. 2, 2008
-
Upload
gentofte-centralbibliotek -
Category
Documents
-
view
228 -
download
4
description
Transcript of Bib*Forum nr. 2, 2008
TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET
de sociale teknologier - hvad kan de bruges til i fremtidens bibliotek?
SMS i formidlingens tjeneste
MySpace – et sted for biblioteket
biblioteksbrugere og digital kontakt
det der internet – er det ikke mest til porno?
info island dk – dansk bibliotek i Second life
informationskompetencer og fødeår
Statistik – det er da bare at trykke på en knap
Aktive lånere - folkebiblioteksstatistikkens sorte får
nye faglige prof iler
3Xo juni 2oo8
Bib forum f o r b i b l i o T E k E r n E i r E g i o n H o v E d S T A d E n
Leder ........................................................................................................ 4
TEMA: Sociale teknologier i biblioteksarbejdet
De sociale teknologier - hvad kan de bruges til i fremtidens bibliotek? ...... 6
SMS i formidlingens tjeneste ................................................................... 8
MySpace – et sted for biblioteket ............................................................. 10
Biblioteksbrugere og digital kontakt ........................................................ 12
Det der internet – er det ikke mest til porno? ........................................... 14
Info Island DK – dansk bibliotek i Second Life ......................................... 16
Informationskompetencer og fødeår ........................................................ 18
Statistik – det er da bare at trykke på en knap .............................................. 20
Aktive Lånere - folkebiblioteksstatistikkens sorte får ..................................... 22
Nye faglige profiler ..................................................................................... 24
3X0 ............................................................................................................ 26
indhold
4 5
stadigvæk lidt er noget, de andre bruger, så kan
det anbefales at starte med den første artikel,
der giver et kort rids af, hvad ideen med dem er,
inden vi kaster os over de mere konkrete artikler.
Gladsaxe Bibliotek har anvendt MySpace i for-
midlingsøjemed og fortæller om erfaringer herfra.
I Fredensborg har de forsøgt sig med online
spørgeskemaer og internetfora for at få borgerne i
tale omkring biblioteket og dets tilbud, noget der
kræver fornuftige overvejelser både af teknisk og
indholdsmæssig art.
Vi bevæger os også lidt udenfor regionen,
nærmere bestemt til Silkeborg, hvor de har ekspe-
rimenteret med anderledes SMS-tjenester.
Der er praktiske erfaringer med YouTube og
internetfora i udlånet fra Hvidovre, og
Second Life-erfaringer fra Gladsaxe,
der var et af de biblioteker,
der sprang ud i en af de
meget endog meget
omtalte nye
muligheder
på Nettet.
På den ene side – og på den anden
Man kan let blive
revet med af alt det
nye og spændende –
og man kan lige så let
indtage en kølig tilbage-
lænet holdning, for kan
man nu være sikker på, at
det kan bruges til noget?
Det, der er brug for, er nok
snarere en nysgerrig, men kri-
tisk middelvej. Hvor meget vi så
Statsministeren har rigtig mange venner. På Face-
book. Det ved de fleste, for det er blevet nævnt en
del både i de trykte medier og i TV.
Facebook er en af de såkaldte sociale tjenester
på Nettet, og det er dem, der er hovedtema for
denne udgave af Bib·forum. Eller rettere, det er os
og dem, der er temaet.
For der bliver talt meget om dem, de nye
muligheder på internettet. Der er Facebook og
MySpace og blogs og Twitter og YouTube og så
videre, og masser af eksperter har meninger om,
hvad de siger om den generelle samfundsudvik-
ling og globaliseringen og nutidens børn.
En del biblioteker, både her i regionen og
i resten af landet, har snuset til den fagre nye
verden gennem 23 Ting og andre undervisnings-
forløb. Der er blevet lavet kurser og artikler og
indhentet kommentarer fra nogle af de førnævnte
eksperter.
Nu er tiden så kommet til, at vi ser på, hvad vi
rent konkret kan bruge disse systemer og tjenester
til? Er det bare tant og fjas det hele eller kan det
gøre en forskel i dagligdagen?
Når det drejer sig om indhold og arbejdsruti-
ner, lånerbetjening og ide-udvikling, kan vi så
se, at det rykker på noget? Gør det ting nemmere
eller mere relevante for dem, vi i sidste ende skal
betjene?
Konstant forandring
Præmisserne ændrer sig – og det gælder ikke kun
for os. Det gælder også for alle de andre brancher
og organisationer, der arbejder med viden og
information.
I de følgende artikler vender vi blikket indad,
men holder fokuset på dem, det i sidste ende skal
gavne, nemlig brugerne.
Hvis det med sociale tjenester og den slags
lederAf afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, [email protected]
skal have fingrene ned i den digitale muld for at
kunne tage stilling, er en af de ting, vi skal finde
ud af efterhånden.
Verden i dag er anderledes end verden i går,
og de forventninger, som
vores brugere har til
os og vores viden
ændres i
takt med forandringerne i omverdenen. Sådan er
det, og sådan bliver det nok ved med at være. Det
gør det endnu mere vigtigt, at vi kritisk og aktivt
forholder os til de muligheder, der dukker op,
og lærer af hinandens erfaringer.
Det håber vi, at artiklerne
i indeværende nummer
kan inspirere til.
TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET
6 7
rundt om i landet. Men det er ikke kun i opbyg-
ningen af den digitale platform, altså i teknologi-
erne og skabelonerne (fx den der købte … købte
også …), at disse hjemmesider er interessante, når
vi taler om udviklingen af formidlingen i fremti-
dens bibliotek.
De sociale sider som informationsressource
De fleste kan se meningen med at overføre nogle
af disse features (tags er et andet godt eksempel)
til biblioteksvirksomheden, for at gøre netbrugen
nemmere, sjovere og mere informativ for publi-
kum. Hvis man derimod ikke selv er bruger af
sociale websider og features (hvilket mange bib-
liotekarer ikke er), kan det godt være svært at se
meningen med det sociale liv på nettet.
Når der skrives om fænomenet får det ofte
karakter af at være ren hype om brugertal. Og ja,
nogle sociale netsider mister pusten, mens nye
kommer til med bedre og sjovere features, og
sådan vil den del af netbrugen nok fortsætte med
at udvikle sig.
Det der ikke skrives så meget om er, at der
opbygges masser af sociale relationer, samarbejde,
netværk, forskellige former for kommunikation og
en mere nuanceret brug af teknologierne – noget
der giver mening både for brugerne og for sam-
fundet.
Den opbygning af vidensamfundet, som bib-
lioteksvirksomheden har stået for og værnet om
igennem hele sit virke, sker nu med lynets hast
på internettet. Den er et resultat af informations-
og kommunikationsteknologiernes udvikling og
en hidtil uset brugerinddragelse og mulighed for
deltagelse.
På baggrund af det står vi med de sociale web-
sider over for en enorm brugerskabt informa tions
– og vidensresource, som selvfølgelig rummer
Bibliotekerne har i de seneste år beskæftiget sig
rigtig meget med det, der også i folkemunde
kaldes Web 2,0. Først var det kommunikations-
kanalerne som fx chat og blogs, der var i fokus og
snart kom introduktionen til forskellige eksplosivt
voksende hjemmesider på konferencer, temadage
og kurser. Endelig har de ansatte fået mulighed for
at stifte nærmere bekendtskab med udvalgte sider
i det mere praktiske hands-on tiltag 23ting.
Tilbage står desværre stadig mange tvivlende
og skeptiske bibliotekarer, der har svært ved at se,
hvordan disse sociale teknologier og hjemmesider
skulle kunne bruges som konstruktivt redskab
i det daglige formidlingsarbejde. For at komme
et svar nærmere, er det nødvendigt at gå bagom
hype og fordomme, kigge på indholdet, acceptere
udviklingens gang og anerkende brugernes adfærd
og behov.
Teknologier som formidlingsredskab
Hvis vi starter med at kigge på det, der ligger til
grund for udviklingen, nemlig teknologierne, kan
de lidt forenklet beskrives som de bagvedliggende
mekanismer, der gør det muligt at give hjemme-
siderne en række af forskellige funktioner. Groft
sagt er det funktionerne, der giver brugerne mulig-
hed for at kommunikere med hinanden, uploade,
downloade og dele indholdet, som på den bag-
grund bliver socialt.
På it-området har bibliotekerne for længst
set, at nogle af de funktioner, som fx findes på
amazon.com og librarything.com (og på rigtig
mange andre sider), med stor fordel kan tilpasses
og overføres til de danske bibliotekers netsider.
Selvom det har taget noget tid, er disse features
(som funktionerne også kaldes) nu ved at vinde
indpas på fx bibliotek.dk, ligesom der arbejdes
med dem i flere af bibliotekernes it-afdelinger
de sociale teknologier - hvad kan de bruges til i fremtidens bibliotek? Af udviklingskonsulent Heidi Jørgensen, Gladsaxe Bibliotekerne, [email protected]
både godt og skidt (som alle andre medier). Og
det er altså først og fremmest indholdet, der skal
fokuseres på, for det er her at sidernes ressourcer
for alvor ligger, men det er også deri, at siderne
adskiller sig fra hinanden.
Fokus på indholdet tak!
Flere af sidernes indhold centrerer sig ved nær-
mere eftersyn omkring forskellige medier. Fx
består YouTube.com primært af hjemmevideo- og
tvklip, SecondLife.com giver mulighed for at udfor-
ske det tredimensionelle internet, mens MySpace.
com er kendt for at være stedet, hvor nye unge
kunstnere lægger deres musik ud til offentlig afbe-
nyttelse. Lige som siderne giver direkte adgang til
forskellige materialer i form af fx musikvideoer,
filmtrailere, koncertoptagelser, sekvenser fra
computerspil osv. (flere steder behøver man ikke
at tilmelde sig, for at få adgang til dele af indhol-
det), giver de også bibliotekarerne mulighed for at
indgå i forskellige formidlingssituationer.
Dels kan man formidle biblioteksrelevant stof
ud til et større publikum gennem oprettelsen af en
profil, som flere biblioteker allerede gør. Dels kan
man formidle brugbar information om og viden
fra biblioteket på andres profiler og tilmed deltage
i interessegrupper, der diskuterer bøger og forfat-
tere eller andre spændende emner.
I dette blad giver artiklen om MySpace.com fak-
tisk et rigtig godt bud på, hvordan siden kan indgå
i det daglige og praktiske biblioteksarbejde både i
formidlingen og i mødet med brugeren.
Fokus på brugerne tak!
Vaner, forestillinger og myter dækker desværre for
udsyn til nye tanker og alternative løsninger. Vi
er ikke ude i en diskussion om, hvorvidt bibliote-
kerne skal være for eller imod en demokratisering
af kulturen på nettet, hvor amatørerne (brugerne)
får mulighed for at udtrykke sig – for det gør de
nu engang, og derfor er det det, som vi skal for-
holde os til, indtil de igen ændrer adfærd!
Det bibliotekerne skal være med til er at guide
og validere, selvom det også nogen gange betyder,
at man må henvise til noget, som brugeren i virke-
ligheden selv er nødt til at tage stilling til.
Der er ingen tvivl om, at udviklingen har sat
autoriteter under pres, og heller ikke biblioteka-
rerne kan længere være bedre end brugerne til
alt. Det lykkelige er, at mange af brugerne i langt
højere grad søger medspillere, hjælpere eller vej-
visere end eksperter, for brugerne har i dag ofte
selv klare meninger om tingene. Bibliotekarerne
er nødt til at afgiver lidt suverænitet og tillade,
at man også i fællesskab kan finde frem til den
bedste løsning – en løsning som i fremtiden tager
de sociale sider i betragtning som videns- og infor-
mationsressource.
TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET
8 9
I Jørgen Bech Pedersens optik adskiller dette
tredje rum sig fra det fysiske og fra internettet ved
altid at være tilgængeligt, også når man færdes i
byrummet, på stranden eller nede i parken. Man
taler om begrebet ”pervasive library” eller ”biblio-
tek i alting” som et nøgleord i bibliotekets frem-
tidige virke, og i den sammenhæng er mobilen
særdeles aktuel.
Målrettet SMS-information i Silkeborg
Indtil videre har man i Silkeborg realiseret en
håndfuld forskellige tjenester, der udnytter mediet
på hver deres måde. For det første er der en række
services der tjener til at informere brugerne f.eks.
om nye aktiviteter på biblioteket, kommende
gæsteeksperter i Spørg Olivia eller om bogbussens
aktuelle ankomsttider til de forskellige holdeplad-
ser. Fordelen er her først og fremmest, at man kan
”pushe” de relevante informationer til de rigtige
personer, i stedet for at lade det være op til folk
selv at holde sig opdateret, under et mere eller
mindre tilgængeligt menupunkt på en hjemme-
side.
Dernæst bruges SMS også som en ny måde at
formidle bibliotekets materialer på. På børnebib-
lioteket har man f.eks. i en afgrænset periode lavet
en ”skattejagt”, der har haft til hensigt at åbne
brugernes øjne for de bøger der står med ryggen
mod publikum og ikke har en chance for at sælge
sig selv. Konkret foregik det ved at der rundt om i
bibliotekets samling var placeret små ”skattekort”
hvorpå der stod: Du har fundet en skat! Bogen her
er en del af skatten... Vil du se hvad der ellers er
i kisten? Sms SILBIB SKATTEN til tlf.: 1231. Den
efterfølgende svarbesked var: Biblioteket har en
skat af gode bøger. Her er nogle forslag, som bare
er guld værd – forhåbentlig også for DIG... (fulgt af
nogle konkrete læseforslag).
Sociale tjenester
På idéplanet har man også leget med tanken om
at skabe sociale tjenester, hvor brugere kan dele
deres læseoplevelser med hinanden via mobilen,
f.eks. ved at lægge boganbefalinger op på en SMS-
nyhedsliste. Den type tjenester vil, i det ganske
små, kunne bryde med det entydige mønster hvor
informationerne alene strømmer i en retning, fra
bibliotek til bruger. Brugerne kunne så at sige
komme til at med-skabe deres eget bibliotek.
Mobile learning
På lidt længere sigt er det også en mulighed at
biblioteket, ved hjælp af mobilen koblet med
GPS-teknologi, for alvor kunne indtage byrum-
met som sin legeplads. F.eks. ved i samarbejde
med det lokalhistoriske arkiv, at lave on location
historieformidling. Eller ved at udnytte den ”lille
tid” – ventetiden eller transporttiden – til virtuelle
biblioteksbesøg eller såkaldt ”mobile learning”.
Erfaringerne med SMS i biblioteksarbejdet
De hidtidige erfaringer med at anvende SMS i bib-
lioteksarbejdet i Silkeborg viser en tydelig tendens.
De klart største succeser har været de rene oplys-
ningstjenester, hvor man udnytter muligheden for
at målrette informationerne til brugernes speci-
fikke behov. Det er simple tjenester der er lette at
gå til og hvor fordelene er til at få øje på for begge
parter – brugerens informationssøgning lettes og
biblioteket får knyttet brugeren tættere til sig.
Til gengæld har det vist sig at være betydeligt
sværere at få de formidlingsrettede tjenester op at
køre. Som de er designet nu, er det ikke klart nok
for brugerne hvad de får ud af tjenesterne. Kon-
cepterne skal med andre ord udvikles så indholdet
bliver mere interessant – det er ikke tilstrækkeligt
blot at udsende umotiverede litteraturhenvisninger
i en ny indpakning. Det samme vil formentlig gøre
sig gældende mht. til at anvende SMS som social
teknologi på bibliotekerne – gammel vin på nye
flasker er et velafprøvet, men ikke desto mindre
uholdbart designprincip.
Hvis det skal lykkes at udnytte mobilteknologi-
ens potentiale, er det nødvendigt også at nytænke
indholdet og gøre sig klart hvad det er man i bund
og grund vil brugerne. Som så ofte før må man
sande: teknologien gør ikke arbejdet mindre – den
omdefinerer blot opgaverne og indsatsområderne.
Læs mere på bloggen http://mobil-biblioteket.
blogspot.com/ eller Silkeborg Biblioteks hjemme-
side http://www.silkeborg-bibliotek.dk/nyheder/
sms-nyheder-bibl.html
Mobiltelefonen – et centralt kommunika-tionsredskab
Vilkårene for massekommunikation på nettet
bliver stadig mere kompliceret og overvældende.
Mængden af information der flyver os om ørene
og antallet af udbyder der skriger på vores
opmærksomhed er eksplosivt stigende. I denne
vildtvoksende informationsjungle, møder den
klassiske envejskommunikerende hjemmeside
sin klare begrænsning.
Når man forsøger at ramme bredt og få alle i
tale med generelle informationer, kan det alt for
nemt ende med at man i stedet rammer ved siden
af langt de fleste. Det har skabt grobund for nye
kommunikationsformer, der i højere grad retter sig
mod den enkelte, med individuelt tilpasset kom-
munikation. I den sammenhæng har mobiltelefo-
nen vundet udbredelse som andet og mere end et
redskab til at sende små personlige hilsner. Den
er blevet en stadig mere integreret del af mange
menneskers liv og kommunikationsstrømmene er
i høj grad flyttet ud i hånden på brugeren – hvor
er biblioteket i den udvikling?
”Bibliotek i alting”
Det er i hvert fald hvad man har arbejdet på at
gøre på Silkeborg Bibliotek. Som medlem af pro-
jektgruppen Jørgen Bech Pedersen udtrykker det,
så betragter man mobiltelefonen som bibliotekets
tredje rum.
I det første rum, det fysiske, er biblioteket alle-
rede markant tilstede og har været det igennem
generationer. I det andet rum, internettet medieret
gennem pc’ere, er bibliotekerne mange steder for-
holdsvis godt med. Hjemmesider og webbaserede
kataloger er for længst indarbejdet som en del
af praksis på bibliotekerne. Men i det tredje rum
glimrer bibliotekerne nærmest fuldstændig ved
deres fravær.
SMS i formidlingens tjenesteAf udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET
11
En åbenbaring
D. 23. marts 2006 blev en skelsættende dag i mit
liv. Der oprettede jeg en profil på MySpace. Det
var som om porten til Aladdins Hule strøg til side.
Kærlighed ved første klik & kig! Den første fasci-
nation handlede selvfølgelig om at gøre min egen
profilside lækker, få en masse venner (mine idoler
og IRL-venner), men ret hurtigt trådte essensen
frem. Indholdet! For her var en verden fyldt med
musik, forfattere, kunstnere & spændende menne-
sker – og ordet ”browse” fik virkelig fylde.
Gladsaxe Bibliotek på MySpace
En uges tid efter startede jeg på nyt job, som
børne- og ungebibliotekar i Gladsaxe. Jeg foreslog
at vi skulle oprette os på MySpace. Jeg var ret
hurtigt faldet over nogle amerikanske biblioteker
derinde og så det oplagte i at formidle et sted,
som rummer alt det vi beskæftiger os med: musik,
film, litteratur og kultur. Dernæst havde jeg opda-
get, at meget af den spændende musik, jeg var
faldet over på MySpace, faktisk slet ikke var til at
opdrive på bibliotekerne. Åbenlys var også mulig-
heden for at gøre formidlingen mere spændende
via lyd og film, den personlige dialog og netværk,
muligheden for at komme hurtigt ud til rigtig
mange mennesker og få en direkte respons.
Dialog med brugerne
I april 2007 så Gladsaxe Biblioteks to MySpace
profiler dagens lys: Gladis og Axel. Ikke alene gad
de unge faktisk godt være venner med os. De inte-
resserede sig også for, hvad vi formidlede. En pige
syntes vi skulle være venner med ”Fredericia Hard
Core Festival”, som var forestående. Jeg besluttede
straks at lave et tema på vores MySpace om festi-
valen, og hvilke navne jeg skulle fremhæve (jeg
ved intet om hardcore metal og punk) spurgte jeg
MySpace – et sted for biblioteketAf børne- og ungebibliotekar Felicia Lensborn, Gladsaxe Bibliotekerne, [email protected]
hende om. Ikke alene fik jeg formidlet en brugers
ønske, jeg fandt også ud af at ”All that Remains”
og ”The Casualties” faktisk er fede bands, selvom
de ligger lidt uden for min musiksmag.
Et andet eksempel er, at vi i Gladsaxe har en
årlig ungekoncert, og på vores hjemmeside kan de
unge, via mail, komme med forslag til navne – det
er der bare aldrig rigtig nogen der har gjort. Da
jeg sendte samme besked ud til vores venner på
MySpace kom der straks et forslag.
Findes det ikke på biblioteket findes det måske på MySpace
I efteråret startede jeg til italiensk. Her bruger jeg
MySpace til at finde italiensk musik med adgang
til et noget større udvalg end selv de bedste
musikbiblioteker herhjemme kan præstere. En af
mine kollegaer har også fortalt at teenagedatterens
franskundervisning gled noget lettere ned, da de
blev bedt om at se en musikvideo med den fran-
ske sangerinde Nadiya på YouTube – på nær et par
ældre albums på Netmusik.dk er hun heller ikke
til udlån.
Hvorfor er der ikke flere biblioteker på MySpace?
MySpace er fyldt med musik og musik fylder en
stor del af børn og unges liv, men i dag er kun en
håndfuld danske biblioteker på MySpace. Måske
kommer de hen af vejen? Måske ved mange ikke
helt, hvordan de skal angribe at formidle bib-
liotekets tilbud på MySpace eller formidle dets
indhold. Derudover har mange det med at slå de
sociale teknologier over én kam ud fra fordom-
mene: det er pjat, spild af tid og er det ikke kun
for folk, der kan lide at udstille sig selv? Holdnin-
ger, der desværre vidner alt for godt om, at folk
ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind
i, hvad de forskellige tjenester faktisk udbyder og
indeholder hver især. Sidstnævnte observation
gjorde jeg i forbindelse med 23ting og MySpace,
som jeg stod for i den sammenhæng.
Personligt synes jeg det er en lidt skræmmende
holdning, der bliver lagt for dagen – det er i hvert
fald ikke til gavn for vores brugere, at så mange
tilsyneladende lader fordomme og personlige
præferencer styre, hvad de gider sætte sig ind i og
bruge. Er der noget fagligt indhold at komme efter
(og det mener jeg i høj grad der er på MySpace),
så mener jeg også, man har en professionel pligt
til at sætte sig ind i det!
Biblioteket og den digitale fremtid
Snakken om ”bogløse biblioteker” synes jeg er lidt
sjov, for jeg er ret sikker på at vi ikke skal langt ud
i fremtiden, før bogen er det eneste fysiske mate-
riale, der er tilbage på biblioteket, mens musik,
film og spil bliver digitalt! Og mon ikke det så vil
være en god ide at række vores udsyn lidt udover
de bibliotekariske baser? Tv og computer er også
smeltet sammen – senest blev ”Danish Music
Awards 2008” kun vist på MySpace, ligesom net-
dok-serien ”Doxwise” om fire unge blev en stor
succes på MySpace. Flere og flere musikere har
ikke længere en egen hjemmeside, men henviser
til deres MySpace.
Vil man som børne-, unge- og musikbibliotekar
følge med i det nyeste, er MySpace altså et rigtig
godt sted at være! Vi kan få en større viden til
gavn for vores brugere (og i vores materialevalg).
Kunne man måske forestille sig at vi brugte vores
bibliotekariske kompetencer et sted som MySpace
ved at lave en art ”BNG” bare på MySpace? Hvor
bibliotekarer indekserede og vurderede musik-
ken – både det musik, som vi allerede har i det
fysiske bibliotek, men især al det, som vi ikke har?
Til gavn og inspiration for lånerne. Og os selv!
Allerede nu kommer godt og vel en tredjedel af
alle musikregistreringer hos DBC med et link til
kunstnerens MySpace. Toget kører allerede. Skal vi
med?
Gladsaxe bibliotek på MySpace: www.myspace.
com/infogladis - www.myspace.com/infoaxel
Læs mere om MySpace her: www.musikbibliotek.
dk/10259 - www.myspace.com/23ting
1o
TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET
12 13
inddeles i: Åbningstider og betjening, - biblioteks-
tilbud og nærhed, - tre ens eller tre forskellige,
- café og værested, - bøger og andre medier, - it
på bibliotekerne, - samarbejde med biblioteket, -
andre emner
Hvert emne blev indledt med en tråd, hvor vi i en
lidt provokerende tekst forsøgte at belyse, hvad
emnet kunne dreje sig om. Tre ens eller tre for-
skellige blev f.eks. indledt med:
”Tre ens eller tre forskellige. Det er ikke fordi vi
skal rafle om det, men kunne man forestille sig at
de tre biblioteker ikke tilbyder det samme til dig?
Skal det ene bibliotek f.eks. specialisere sig i
musik? Et andet eksperter i lydbøger?
Med de nye muligheder for at bestille hjemme fra
lænestolen og den daglige kørsel mellem biblio-
tekerne behøver man jo ikke vente længe på et
materiale.”
Vi havde i de 14 dage debatforummet var aktivt
15 brugere, som både svarede på vores indlæg,
men som også oprettede egne tråde.
Politisering?
En tråd om søndagsåbent var ved at munde ud i
et generelt ønske om søndagsåbent, så vi mente
det var på sin plads at minde om, at søndagsåbent
koster ekstra til personalet. Vi spurgte så, om der
var forslag til hvad man kunne reducere for at få
ressourcer til søndagsåbent.
Dette indlæg blev af en enkelt bruger opfattet
som et forsøg på at politisere og afledte både et
vredt svar men også læserbrev og en henvendelse
til politikerne. Denne episode var selvfølgelig ikke
ønsket, men den belyste dog et centralt emne
ved et debatforum, nemlig om det er i orden eller
uønsket at tilføre debatten ekstra oplysninger, om
det så er for at hindre afsporing eller for at belyse
et punkt yderligere. Vi havde jo ingen hensigt om
I forbindelse med en omfattende biblioteksana-
lyse i Fredensborg Kommune besluttedes det, at
forsøge at engagere borgerne på forskellig vis.
Der blev inviteret til et stort debatmøde med
et vel kvalificeret panel, men det var klart, at vi
ønskede at høre fra andre end de 150 borgere, der
var plads til i mødesalen. Vi besluttede os for at
benytte os af de elektroniske medier med et online
spørgeskema og et debatforum. Begge dele blev
der reklameret for i de enkelte afdelinger samt på
vores hjemmeside.
Spørgeskema – online
Spørgeskemaet var der i første omgang et link til
i en tekst på hjemmesidens indgangsside. Det gav
en stille strøm af besvarelser, men ikke så meget,
som vi havde håbet. En uge inde i projektet satte
vi så spørgeskemaet i gang med en popup, direkte
på hjemmesiden. Dette gav et overvældende resul-
tat. Sammen med en opfordring over kommunens
netværk gav det mere end 500 besvarelser. For de
it-usikre havde vi trykt et antal spørgeskemaer,
som gav 51 besvarelser.
Inden man designer spørgeskemaet skal man
selvfølgelig have gjort sig klart, hvad man ønsker
af oplysninger – ikke mindst hvilke krydstabule-
ringer man ønsker.
Vi har tre afdelinger og hvis vi f.eks. ønsker
at vide, hvilket bibliotek borgerne i Kokkedal
primært benytter, får vi ikke noget brugbart svar,
hvis vi har givet mulighed for flere svar i spørgs-
målet ”Hvilket bibliotek bruger du?”. Det kan kun
dækkes ved et prioriteret spørgsmål: ”Hvilket bib-
liotek benytter du – i prioriteret rækkefølge?”
Debatforum
Vores forsøg med et debatforum blev åbnet med et
forum med et antal emner, som kunne dække de
hovedgrupper, vi forestillede os debatten kunne
biblioteksbrugere og digital kontakt Af fuldmægtig Jørgen Holst-Rasmussen, Fredensborg Bibliotekerne, [email protected]
at politisere, men sådan blev det opfattet, muligvis
fordi vi ikke tilstrækkelig tydeligt havde beskrevet
formålet med forummet, som jo netop var, hvor-
dan vi kunne tilbyde en ændret/bedre service for
de samme penge.
Tilgængelighed
Et andet erfaringspunkt handler om tilgængelig-
hed. På et typisk debatforum på internettet skal
man altid registrere sig, før man kan skrive svar
eller oprette indlæg. Det mente vi var for restrik-
tivt, idet det netop skulle være nemt og hurtigt at
deltage i debatten. Den beslutning kom vi til at
betale for.
På internettet huserer nemlig noget kaldet
Spambots. De udforsker internettet i håb om at
finde et forum som vores, hvor de kan oprette
emner med tvivlsomt indhold. Vi fik besøg i to
omgange og måtte efterfølgende slette masser
af emner med pornolinks, forsøg på phishing og
links til salg af medicinske stoffer mm.: Næste
gang skal man registrere sig til vores forum!
Digital borgerkontakt i en kommunal institution
Vi fik også gjort os den erfaring, at et forum ikke
er mere levende end de sidste indlæg. Hvis delta-
gerne ikke føler, at der er respons eller opfølgning
på deres indlæg, så holder de op med at skrive
indlæg og det hele bliver mere et enkelt indlæg i
en række af indlæg snarere end en debat.
Vi skal både give brugerne en oplevelse af at
være i en debat samtidig med at vi skal ”holde
styr på tropperne”. Vi skal være villige til at
bremse en løbsk debat, men også være villige til
at skubbe lidt på.
I en kommunal institution skal man nok på
forhånd sikre sig politisk accept af, at udvalgte
redaktører på forummet kan skrive indlæg eller
lede debatten.
TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET
14 15
Selv om man på ingen måde skal være blind for,
at pornoindustrien har været fremme i skoene i
forhold til at få sat et præg på det virtuelle land-
skab derude i cyberspace, så er der masser af
andre ting at komme efter.
Det vi kender – og det nye
Ud over de oplagte kilder – de databaser, vi har
licens på, forskellige universiteters hjemmesider,
officielle hjemmesider for offentlige instanser og
så videre – så er der efterhånden en masse andre
informationskanaler, der også kan bruges. Sociale
tjenester og netværk af forskellig art. Vi hører
mere og mere om dem. Facebook, MySpace, You-
Tube, Twitter og så videre.
Politikere på Facebook
Mange af de tjenester og services, der dukker op
på nettet er ikke langtidsholdbare, men en del af
dem har dog rent faktisk noget at byde på, også
i formidlingsmæssigt øjemed. Når den politiske
debat rykker på Facebook og YouTube, så skal vi
da følge efter. Kendskab til de muligheder, der
gives, og de arenaer, hvor tingene foregår, er en
stor del af vores eksistensberettigelse. Det vigtigste
er måske heller ikke længere, om en given side
eller kilde vil være der også om 25 år. Spørgsmå-
let er snarere, om det har noget at byde på nu og
her. Hvis der er steder, hvor informationer samles
– informationer som vores brugere kan have brug
for – så bør vi have styr på dem.
Rosenbuske på YouTube
Hvis jeg får en forespørgsel om rosenbeskæring,
så er det oplagt at lede efter videoer som supple-
ment til bøgerne. Især fordi ikke alle kan læse sig
til alt. Nogle har brug for billeder, og der falder
også amatørvideoer på et virkelig tørt sted.
Vi har bøger, der beskæftiger sig med roser og
det der internet – er det ikke mest til porno?Af afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, [email protected]
deres pasning og vi har bøger, der beskæftiger
sig med beskæring i al almindelighed. Men vi
har også entusiastiske mennesker, der laver små
videofilm af deres egne haveanstrengelser og
lægger dem op på videodelingssiden YouTube.
Hvis man her søger efter ’pruning roses’, så får
man faktisk en del udmærkede hits.
Der er selvfølgelig en mulig sprogbarriere, men
man kan ofte få noget ud af at se en teknik
demonstreret, selv om man ikke forstår alle nuan-
cerne i den mundtlige beskrivelse.
Wisdom of the Crowd
Wisdom of the Crowd – at spørge en gruppe af
ikke-eksperter – er en omdiskuteret idé. Nogle vil
mene, at det er meningsløst at spørge bredt ud i
verden, når man vil have god information retur,
men i nogle tilfælde er det faktisk ganske brug-
bart. Det kan oven i købet være tidsbesparende.
Et selvoplevet eksempel: En låner vil meget gerne
have et bestemt finsk strikkemagasin skaffet hjem.
Låneren er ikke sikker på stavemåden, men meget
sikker på at det findes, at det er på finsk, og at
det handler om strik. Jeg får sagen overdraget af
en kollega og logger på Ravelry, der er et online
forum for folk, der strikker og hækler (lidt som
Facebook, men med mere garn og færre quizzer),
og spørger efter finske strikkeblade i den sektion,
der er rettet mod skandinaviske strikkere. I løbet
af 10 minutter er der to finner, der har svaret. Den
ene kan fortælle mig, at bladet findes, men at det
primært handler om syning. Den anden giver mig
et link til et gratis online magasin på finsk om
strik.
Kildekritik
Selvfølgelig er kilder med indhold lavet af ”alle”
noget andet end et trykt værk skrevet af eksperter.
Det skal man huske at formidle til låneren – men
det har vi jo altid gjort. Med de trykte opslagsvær-
ker skulle man være opmærksom på udgiveres
politiske ståsted og andre ting, der kunne have
haft en indflydelse på den redaktionelle proces, og
det klarede vi også.
De nye kilder gør udvalget større og derfor
mere broget og mindre overskueligt, men netop
mangfoldigheden og dens medfølgende komplek-
sitet er vel en af grundende til, at der stadigvæk
er brug for folk, man kan spørge om hjælp. Såsom
os.
Privat eller personligt
En vigtig del af de nye tjenester er deltagelses-
aspektet. Mange stejler lidt ved tanken om at
skulle blotte sig selv på internettet, for det er
ofte den private brug af de sociale teknologier,
der bringes frem i medierne. Men de har også en
anden side. Som formidlere giver de os en mulig-
hed for at være personlige. Når vi formidler til en
person, der står foran os, er vi ikke private – vi er
personlige. Vi bruger os selv og vores egne erfa-
ringer til at kommunikere og relatere til personen,
vi taler med, og denne relation er med til at gøre
deres oplevelse af os og den service, vi tilbyder,
positiv.
Sociale netværksteknologier kan give os lidt
af det samme i det digitale rum. Ikke helt det
samme, naturligvis. Medieret kommunikation
gennem en computer vil aldrig blive det samme
som direkte kommunikation, men der er ikke
tale om en enten-eller situation her. Vi har fået
en mulighed for potentielt at nå flere mennesker.
Andre mennesker. I nogle tilfælde får vi oven i
købet mulighed for at være med til at facilitere
samtaler mellem mennesker, noget der måske kan
være med til at styrke vores position i samfundet,
da det kan åbne for nye områder, hvor biblioteket
kan spille en rolle.
Det er vel ikke helt skidt?
TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET
16 17
info island dk – dansk bibliotek i Second life Af uddannelseskonsulent Birgit Hald, Gladsaxe Bibliotekerne, [email protected]
Hvordan gik det så – og hvad fik vi ud af det?
Gladsaxe Bibliotek deltog i 2007 sammen med
bibliotekerne i København, Køge, Randers, Viborg
og Århus, der stod for projektsyringen, samt DBC
i opbygningen og driften af et bibliotek – Info
Island DK – i den tredimensionelle verden Second
Life.
I Gladsaxe valgte vi at deltage i projektet for
at kunne eksperimentere med en anderledes type
bibliotek med mere brugerindflydelse end vi
normalt har i vores fysiske biblioteker. Vi ønskede
derudover at afprøve en ny bibliotekarrolle og
udforske nye samarbejdsformer som f.eks. at
holde virtuelle møder.
Biblioteksøen ligner et øje når man kommer flyvende til den.
Aktiviteter i Info Island DK
Info Island DK åbnede d. 2. maj 2007 med offi-
cielle taler og et rødt bånd der blev klippet over.
(Vi tog rigtig meget fra Real Life med over i
Second Life!)
I starten brugte vi mange kræfter på vagtdæk-
ning på bestemte tider, men der kom ikke ret
mange besøgende i dagtimerne – og slet ikke om
formiddagen. Så forsøgte vi os med nogle aftener,
men i efteråret besluttede vi primært at bruge
vores sparsomme ressourcer på udstillinger, arran-
gementer og forskellige events. Det var den del af
virksomheden vi havde haft størst succes med.
Arrangementerne på Info Island har fx været
kurser i at gebærde sig og bygge i SL, guidede ture
til litterære steder i SL, foredrag og møder med
aktuelle forfattere.
Billedet her er fra forfatterarrangementet med Kim Leine hvor der var livlig debat om hans dokumentarroman ”Kalak”.
Det blev også til en enkelt koncert i efteråret. Det
var med den eksperimenterende folkrockgruppe
Transylvanien og foregik med streamet musik og
flot lysshow. Bagefter var der socialt samvær i
undervandsbaren.
Nordisk samarbejde
De svenske biblioteksavatarer begyndte hurtigt
at bruge vores faciliteter, og efterhånden blev
kredsen af samarbejdspartnere udvidet til Littera-
tursiden.dk, Det Kongelige Universitetsbibliotek,
IT-universitetet i København, og d. 19. november
2007 åbnede fire norske folkebiblioteker med
bistand fra vores projekt i fællesskab deres eget
hus for bibliotekstjenester og aktiviteter på Info
Island DK’s residens, Info Tainment-øen.
Evaluering
Projektet er i april 2008 blevet evalueret af Stine
Gotved, der er cybersociolog og konsulent i vir-
tuel organisation. Hun konkluderer at projektet
i bemærkelsesværdig grad har opfyldt projektbe-
skrivelsens formål. Info Island DK har været en
attraktiv ramme for præsentation og formidling,
og mulighederne for at tilbyde brugerne nye og
alternative måder at agere med biblioteket på er
blevet udforsket intensivt. Arrangementerne har
været relevante og udbytterige, og Stine Gotved
afslutter sin konklusion således: ”Det er under alle
omstændigheder et meget interessant udbytte af
projektet, at det opleves som et relevant forum for
både bibliotekarer og brugere, og for biblioteka-
rerne på en måde, så de tager læringen med sig ud
af mediet og ind på de fysiske biblioteker.”
Projektmøder på Info Island DK
Det tager sin tid at finde ud af at gebærde sig i SL,
og det giver nogle frustrationer når teknikken dril-
ler eller man pludselig ryger ud midt i et kursus
eller en spændende diskussion, men det har været
både interessant, lærerigt og sjovt at deltage i pro-
jektet, og samarbejdet med de andre biblioteker er
gået meget fint – også virtuelt. På det første offi-
cielle møde for de projektansvarlige på Info Island
DK, skulle vi diskutere hvad biblioteket skulle
indeholde og hvordan arbejdet skulle organiseres.
Det var en ret syret oplevelse i starten, men man
vender sig hurtigt til det, og bagefter havde jeg en
klar fornemmelse af et absolut vellykket, hyggeligt
og meget konstruktivt møde. Vi mødtes også et
par gange i Odense, men det blev hurtigt rutine at
holde møderne på Info Island.
En anderledes kommunikation
Nogle af de erfaringer vi har gjort er, at SL er et
meget socialt medie. Det handler først og frem-
mest om kommunikation med især andre avatarer,
men også med objekter af forskellig art. Det har
været tydeligt at kommunikationen mellem bru-
gerne og bibliotekarerne på Info Island DK har
været anderledes end den er på det fysiske bib-
liotek. Der er ikke så mange ”skranker”, man er
mere på lige fod og andre brugere blander sig.
Info Island DK med i forskningsprojekt
På foranledning af forskningslektor Sisse Siggaard
Jensen, Institut for Kommunikation, virksomhed
og Informationsteknologier, Roskilde Universitets-
center, er Info Island DK kommet med som case i
et 3-årigt forskningsprojekt om virtuelle verdener.
Projektet har titlen: ”Sense-making strategies and
the user-driven innovations of virtual worlds: a
critical analysis of virtual market dynamics, cultu-
ral and social innovation, and knowledge construc-
tions”. Formålet er at skabe et seriøst vidensgrund-
lag for debat, udvikling og aktivitet i virtuelle
verdener som f.eks. Second Life. Foreløbig virker
det som et ret spændende projekt at deltage i på
sidelinien, og jeg glæder mig til de næste work-
shops.
Link til den afsluttende rapport og bilag: www.
aakb.dk/publikationer
På www.infoisland.dk er der under ”Galleri” hen-
visning til masser af billeder på Flickr.
Film om Info Island DK kan ses på
BibStream: http://www.bibstream.dk/default.
aspx?aid=1068&lid=21
TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET
1818 19
informationskompetencer og fødeårAf afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, [email protected]
På en formiddagsvagt i voksenudlånet, kom en dame i begyndelsen af tresserne hen til
bibliotekarbordet og spurgte, om vi havde nogen instruktionsvideoer i linedancing.
Jeg havde udlånsvagt og slog fluks ’linedancing’ op. Vi havde faktisk et par stykker,
men de var alle sammen udlånt. Sådan er det jo nogen gange.
Hun blev skrevet op til dem, der lød mest interessante, og sagde så, henkastet, at hun
jo naturligvis allerede havde været på YouTube og se på lidt forskelligt der, men at det
jo også var rart med videoer, der var rigtig professionelt lavet.
Jeg gav hende helt ret, og vi snakkede lidt om, at det nu var smart, det der YouTube.
Vi har en tendens til at tro, at internetkompetencer er opdelt efter fødeår, men sådan
er det langt fra. Mange undersøgelser tyder på, at det snarere er personlig interesse,
uddannelsesmæssig baggrund og indkomstniveau, der er med til at præge, om man
benytter sig af digitale tilbud eller ej.
Det gør det om muligt endnu vigtigere, at vi på bibliotekerne er meget bevidste om de
forskellige informationskanaler, der findes. Vi er garanten for, at vores brugere får den
bedst mulige information, når de har brug for den. Det kan vi kun sikre os ved at være
opmærksomme; både på de muligheder der er, og på den enkelte brugers præferencer
og behov.
20 212o
Det kan da ikke være så svært. Kedeligt måske,
men ikke svært. Sådan tænkte de fleste af os mere
eller mindre, da vi i efteråret deltog i Benchbib-
projektet: Statistik i praksis.
Det skulle vise sig at blive lige omvendt. Tem-
melig svært, men samtidig spændende og med
flere inspirerende møder undervejs. Møder hvor vi
blev klar over, at vi alle kæmpede med de samme
udfordringer: Manglende tid og manglende viden
om, hvordan man laver statistik.
”Det kan da ikke være så svært! Alle data ligger jo i bibliotekssystemet, og så er det jo bare at hente dem dér og se, hvad tallene viser.”
Efter et halvt år med møder, diskussioner, udtænk-
ning af projekter samt udførelsen af dem, er vores
erfaring nu, at det er langt vanskeligere og mere
tidskrævende at arbejde med statistik, end vi først
antog.
Heldigvis viste det sig også at være sjovt, hvil-
ket vi egentlig ikke havde regnet med, da vi stort
set alle lå under for en nok meget udbredt opfat-
telse om statistik: Det er kedeligt!
Vi valgte bevidst at formulere, hvad vi syntes,
var små og overskuelige projekter. Det skulle
imidlertid vise sig, at selv små projekter tager tid,
og selv om projekterne umiddelbart virker simple
og overskuelige, kan de rumme en del uforudsete
vanskeligheder.
Med andre ord erfarede vi, at statistik ikke bare
er at trykke på en knap, og at vi havde en del at
lære.
Pas på data-døden
En af de vanskeligheder, som vi stødte på, var
mængden af data. Mens vi er forholdsvis træ-
nede i at fortolke data og træffe beslutninger på
baggrund heraf, har vi ikke den store erfaring i
Statistik – det er da bare at trykke på en knapAf Helene de Lorenzi, souschef i udlånsekspeditionen, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
at designe undersøgelser, generere og bearbejde
data. Den erfaring er nødvendig, hvis man skal
kunne ”styre sin data-grådighed” og ramme plet
mht. hvilke data, man har brug for, og hvordan
man nemmest muligt får dem bearbejdet. Dertil
kommer, at flere af os ej heller er fortrolige med
programmet Excel, som måske kunne have hjulpet
os med at holde styr på de mange data.
I et af projekterne påførte vi uforvarende os
selv et stort stykke indtastningsarbejde. I et andet
projekt lykkes det os at få bibliotekssystemet til
at generere metervis af tal, som vi var nødt til at
bearbejde manuelt, fordi vi ikke kunne få systemet
til at gøre noget så enkelt som at kende forskel på
punktum og komma.
En anden udfordring var at gøre sig klart fra
starten, præcist hvad man ville undersøge og, ikke
mindst, lægge sig fast på én ting. Ellers risikerer
man pludselig at sidde med en masse data, som
kan bruges til flere forskellige undersøgelser, og
det bliver svært at bevare overblikket.
Vores erfaring er derfor, at man både i design
og udførelse af undersøgelse skal gøre det så
enkelt som muligt. Undersøgelsen skal fra starten
tilrettelægges, således at det er så simpelt som
muligt at indsamle og bearbejde data. Men enkel-
hed er en kunst, som gerne kræver lidt øvelse.
Om at få de andre med
En anden vanskelighed bestod i, at vores projekter
på den ene eller anden måde involverede andre
end os selv. I to af projekterne skulle vores kol-
legaer registrere lånernes adfærd, i to andre skulle
vi gennemføre interviews og møder med kollegaer
og i det sidste projekt skulle resultaterne drøftes
med kollegaerne efterfølgende.
Det tager tid at få andre til at bidrage, og det er
ofte vanskeligt at få en aftale i stand i nærmeste
fremtid. God planlægning i god tid er derfor alfa
og omega. Når andre skal involveres, er det også
vigtigt at få dem informeret grundigt, således at
de forstår, hvad projektet handler om, og hvad de
selv skal bidrage med og ikke misforstår intentio-
nen med projektet.
Vores anbefalinger
0-lister, materialeplejelister, cirkulationstal og
andre statistikker, som vi på bibliotekerne er vant
til at trække, volder ikke nævneværdige vanskelig-
heder.
Vores erfaringer med statistik i praksis går
imidlertid skridtet videre. Hvis vores egne eller
andre biblioteker ønsker at arbejde med statistik,
som rækker ud over 0-lister m.m., vil det være
vores anbefaling at forfølge enten den ene eller
den anden af nedenstående strategier.
• At efteruddanne bibliotekspersonalet, således at
de bliver i stand til på kompetent vis at designe,
gennemføre, bearbejde og tolke statistiske
undersøgelse i et strategisk perspektiv. I for-
længelse heraf bør det til gengæld være et krav,
at biblio tekspersonalet systematisk anvender
statistik som informationsgrundlag i det daglige
arbejde på lige fod med andre typer af infor-
mation, således at kompetencerne bibeholdes
og videreudvikles. Hvis ikke dette krav stilles,
mister bibliotekspersonalet gradvist kompeten-
cen, og investeringen vil være tabt.
• At få professionelle til at tage sig af design, træk
og bearbejdning af data, således at biblioteksper-
sonalet kun skal koncentrere sig om at tolke sta-
tistikken til brug for det bibliotekariske arbejde.
Uanset hvilken strategi, man vælger, er det vig-
tigt at afsætte tid til det statistiske arbejde. Man
undervurderer tidsforbruget – måske særligt, når
man, som vi, ikke har haft tilstrækkelig overblik
over, hvad det statistiske arbejde indebærer.
Med andre ord kan vi konkludere: Statistik er
ikke for amatører.
22 23
Man kan se det for sig. For mange år siden
begyndte folkebibliotekerne at stille krav til deres
bibliotekssystemer. ”Vi vil kunne generere stati-
stikker, som vi kan styre vores drift efter”. Og tek-
nikerne har så forsøgt at efterleve kravene. Og en
sen nattetime har en tekniker fået den gode ide, at
systemet kan opsamle statistik over Aktive Lånere.
Og enhver biblioteksansat fra chefen til den nyeste
ansatte bogopsætter spurgte sig selv, hvad man
dog kunne bruge den statistik til. Svaret var enkelt
nok. Intet! Så den mulighed i statistikmodulet fik
lov til at hvile i fred.
Aktive Lånere dækker nemlig over hvor mange
lånerkort, der har været aktive i en given periode,
og det er svært at se, hvad man kan bruge den
oplysning til. På bibliotekerne er vi nemlig interes-
serede i, hvor mange lånere vi har til de materia-
ler, vi udlåner. Eller hvor mange besøgende vi har,
som benytter de ressourcer, vi stiller til rådighed.
Styrelsen syntes dog, at Aktive Lånere skulle med
og fred være med det. Indtil det år, hvor vi pludse-
ligt ser en sætning som denne i den officielle tekst
i Folkebiblioteksstatistikken:
”Det er også fælles for de to bibliotekstyper, at antallet
af aktive lånere er svagt nedadgående. Dette er for så vidt
naturligt, idet kategorien aktive lånere er knyttet til trans-
aktioner som afleveringer og lån i forhold til det fysiske
materiale. Det betyder, at antallet af aktive lånere bør ses
i forhold til brugen af de elektroniske ressourcer, herunder
download. På basis af en række af nyere undersøgelser af
studerendes brug af forskningsbibliotekerne er der ingen
grund til at tro, at studerende fravælger bibliotekerne som
meget væsentlige kilder til informationsforsyning.”
Aktive lånere på folkebibliotekerne
Her overfører man (om end implicit) undersøgel-
ser af studerendes brug af forskningsbiblioteker til
folkebiblioteker. Det kan man ikke. Det er natur-
Aktive lånere - folkebiblioteksstatistikkens sorte fårAf fuldmægtig Jørgen-Holst-Rasmussen, Fredensborg Bibliotekerne, [email protected]
ligt at Aktive Lånere på et forskningsbibliotek
afspejler antallet af lånere modificeret med brug af
elektroniske ressourcer. For folkebiblioteker er det
mere kompliceret. Aktive Lånere ændrer sig hvis
gebyrsatserne ændres, så forældrene finder ud af,
at det er billigere at låne på børnenes kort. Aktive
Lånere ændrer sig, hvis man går i gang med et
initiativ som De flyvende Kufferter, hvor der lånes
bøger til hele familien på ét lånerkort. Aktive
Lånere ændrer sig, hvis mor eller far synes, at
det er nemmere at låne alle materialer på ét kort.
Aktive Lånere ændrer sig af mange årsager fra år
til år og ikke mindst fra bibliotek til bibliotek.
Fra 34,5% til 60% aktive lånere i Fredensborg
Men selv Styrelsens konklusioner kan vi vel
ignorere og fnise lidt af, hvis det ikke var fordi
Aktive Lånere pludseligt dukker op i ECO nøgle-
tallene. Og her bliver det pludseligt et problem.
ECO nøgletallene er dem, som politikerne styrer
økonomien efter. I Fredensborg Kommunes ECO
nøgletal står der, at vi har 34,5 aktive lånere pr.
100 indbyggere.
Som teksten står, så betyder det at 34,5 %
af Fredensborg Kommunes indbyggere benytter
bib lio teket (resten gør det altså ikke). Det er i
den grad en sandhed med modifikationer. Mange
modifikationer. Rigtig mange. Der er absolut ingen
tekst, der kan forklare vores politikere, at Aktive
Lånere blot reflekterer den mængde af vore bru-
gere, der kører lånerkortet igennem magnetkort-
læseren. Mor og tre børn, der står ved siden af,
tæller ikke med.
I det netop overståede benchbibprojekt Biblio-
teksstatistik i praksis under Gentofte Biblioteker-
nes paraply med deltagelse fra Gentofte, Fredens-
borg og Glostrup, besluttede jeg mig for, at det
var på tide, at Aktive Lånere blev kvalificeret med
solide argumenter baseret på solide data.
For mig var det interessant, hvor mange per-
soner, der udnytter materialerne frem for hvor
mange, der henter dem hjem.
Faktiske lånere
Jeg udviklede en applikation, som kunne opsamle
data, og jeg undersøgte, hvor mange personer en
tilfældig dags udlån rent faktisk blev lånt til. Vi
kan jo kalde dem for Faktiske Lånere.
Hver eneste låner blev spurgt om de også lånte
til andre og i givet fald til hvor mange.
Bruger vi mine indsamlede data som de er,
så kan jeg regne mig frem til at Faktiske Lånere
dækker over ca. 60 % af Fredensborg Kommunes
borgere – ikke 34,5 % som det antydes i ECO
nøgletallene.
Jeg er selvfølgelig klar over, at én dags udlån
ikke er repræsentativ, men jeg ved dog, at uanset
hvad, så vil tallet over Faktiske Lånere blive langt
højere end tallet for Aktive Lånere. Og i løbet af
maj måned vil jeg lave en undersøgelse over en
hel uge. Dette følges op med en lignende under-
søgelse i slutningen af september.
En statistik skal give mening
I disse tider, hvor bibliotekerne er meget andet
end udlån af bøger, så mener jeg, at det er afgø-
rende vigtigt, at vi kræver Aktive Lånere fjernet
fra Folkebiblioteksstatistikken og ECO nøgletal-
lene. I hvert fald som tallet præsenteres nu. Alle
andre statistikker er målfaste (dvs. man kan regne
med, at det er korrekt, at der er udlånt x antal
materialer). Aktive Lånere er et tal, der er grebet
ud af luften. Ikke fordi man ligefrem gætter, men
fordi den måde tallet genereres på er direkte ubru-
gelig.
Hvis vi er tilstrækkelig mange biblioteker, der
finder Faktiske Lånere efter min metode, så kan
vi sammen skabe en konstant, som Styrelsen kan
multiplicere Aktive Lånere med. Måske er det en
opgave for et studieprojekt på Biblioteksskolen?
Får vi et autoriseret Faktiske Lånere, kan det
umiddelbart sammenstilles med Besøgende og
pludselig give mening.
Min applikation kan downloades på www.
fredensborgbibliotekerne.dk/site/fileadmin/down-
loads/aktivelaanere.exe
24 25
nye faglige profiler!
Hvad er din erhvervs- og uddannelsemæs-sige baggrund?
Jeg har læst filosofi og erhvervsøkonomi på Han-
delshøjskolen i København. En kombination der
måske umiddelbart kan virke mærkværdig men
egentlig synes jeg de to fag klæder hinanden rigtig
godt. Under den sidste del af mit studie havde
jeg desuden job som konsulent i et mindre inno-
vationsbureau, hvor jeg arbejdede med at sætte
nytænkning i system.
Hvorfor søgte du job på et bibliotek?
Det kom også bag på mig selv! Men jeg blev gjort
opmærksom på jobopslaget af en ven og jo mere
jeg gik og tyggede på det, jo mere interessant
synes jeg det blev. I et samfund hvor viden og
videndeling spiller en stadig større rolle bør bib-
lioteket være et vigtigt omdrejningspunkt. Men
det kræver at man tør formulere en offensiv dags-
orden – den dagsorden ville jeg gerne være med
til at sætte.
Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt?
Det forekommer mig at der mange steder, også
på det politiske niveau, hersker nogle ret ste-
reotype forestillinger om hvad et bibliotek er.
Som når man f.eks. vurderer bibliotekets grad af
succes alene på baggrund af udlåns- og besøgstal.
Omvendt er der en masse grøde internt på biblio-
tekerne – rigtig mange er villige til at tænke nyt og
tør lade deres egen faglighed udfordre. Det er med
til at skabe et interessant arbejdsmiljø, biblioteks-
bureaukratiet til trods.
Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?
Jeg tror min faglige baggrund giver mig et godt
blik for det store billede og for den sammenhæng
som biblioteket indgår i. Desuden tror jeg på sin
vis det kan være en fordel, at jeg indtil for ganske
få måneder siden var fuldstændig ubekendt med,
hvad der foregik i biblioteksverdenen. Det er
meget ofte når forskellige fagligheder og perspek-
tiver der er fremmede for hinanden mødes, at der
sker noget spændende.
Hvad kunne du tænke dig at lave om på?
Jeg kunne for det første godt tænke mig at se et
bibliotek, hvor man er mere bevidst om sin egen
raison d’etre og hvor man har gjort sig klart hvad
det er man gerne vil sine brugere – biblioteket bør
tegne en skarpere profil i de sammenhænge vi er
en del af og melde klarere ud hvad det er vi står
for.
For det andet vil jeg gerne se et bibliotek, der
er mere sensitivt i forhold til omverdenen og bedre
til at gå i dialog med sine brugere. Jeg tror, vi først
bliver rigtig interessante som dialogpartnere og i
stand til at bruge input på en konstruktiv måde,
hvis vi formår at tydeliggøre, både for os selv og
andre, hvad det er vi som biblioteker vil og kan.
Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæs-sige baggrund?
Jeg er uddannet revisorassistent og har før jeg
kom til Gentofte Bibliotekerne arbejdet i et stort
revisionsfirma.
Hvorfor søgte du job på et bibliotek?
Det var nu ikke så meget fordi, det var et biblio-
tek, at jeg søgte stillingen som sekretær for cen-
tralbiblioteket, selvom jeg da syntes, at det ville
være spændende at arbejde på et bibliotek og se
hele det bagvedliggende arbejde. Men da jeg så
stillingsannoncen og de beskrevne arbejdsopgaver,
var jeg helt hooked og overbevist om, at det var
lige den stilling, jeg gerne ville have.
Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt?
Først og fremmest er jeg blevet meget overrasket
over hvor meget arbejde der egentlig er i at få
et bibliotek til at løbe rundt. Som publikum ser
man ikke det hav af mennesker, der sørger for at
bøgerne står på deres rette plads, eller logistikken
i at få bøgerne frem og tilbage mellem bibliote-
kerne, eller den tid og energi folk bruger på at få
diverse arrangementer op at stå.
Nu har jeg ikke været den mest aktive biblio-
teks bruger de sidste mange år. Jeg er især blevet
meget overrasket over at se hvor mange steder
biblioteket er at finde på nettet, her tænker jeg
bl.a. på Spørg Olivia og Musikbibliotek.dk. Da jeg
fandt ud af det, fik jeg ligesom en ”gud, laver vi
også det”-oplevelse.
Stemningen er noget andet, der også har over-
rasket mig. Jeg synes der er en positiv energi
rundt i huset. Det virker for mig, som om folk er
glade for, at det netop er et bibliotek de arbejder
på. Jeg synes, der er en slags ro over det hele, som
jeg ikke har været vant til fra min tid som revisor.
Selvfølgelig har vi travlt og farer rundt, men allige-
vel er der bare en helt bestemt atmosfære.
Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?
Jeg tror, at det jeg mest tager med mig fra revisi-
onsverdenen er nogle rationelle arbejdsvaner, som
vil være brugbare til at holde orden på tingene og
håndtere de mange bolde jeg har flyvende i luften.
Hvad kunne du tænke dig at lave om på?
Jeg dumpede jo ned midt i en kursussæson, hvor
alle har hjulpet alle så godt som muligt, men det
er klart, at der kommer nogle småhuller her og
der, når så mange mennesker er inde over. Det
bliver, der jo forhåbentligt lavet om på nu, hvor
jeg er startet. Jeg arbejder på at få system i tin-
gene igen, så vi kan vende tilbage til tilstande som
i Annette Flügges tid J.
26 27
BiblioteksledermødeSupplement Line Sander har efter foredraget ”Den fordringsløse leder” tilsendt 3x0 nogle supplementiagttagelser:
Grænsen mellem bevidst og ubevidst inkompetence er givet meget flydende blandt bibliotekslederne.
På en omvendt skydeskive gælder det om IKKE at ramme plet. Her udviste bibliotekslederne en helt enestående evne.
Ikke at kunne ramme bolden er vidt udbredt blandt mandlige ledere – mens det slet ikke at vide, hvad en bold er – synes at være totalt udbredt blandt de kvindelige ledere.
Worst case scenario (Rettelse fra han- til hunkøn): Hele tiden at blive afbrudt af Klamme Carla, Asking Astrid og Schalburgtage-Sissel. Og til sidst – et godt råd: Som den kendte danske filosof Kaj Krematorium skrev: Livet leves på langs og opleves derfor bedst, når man ligger ned!
Netværksklebagelse ”Evalu… festi--- 100… dcxv… handlingspla…..” . På grund af utallige afbrydelser har det desværre ikke været muligt at give et referat af beret- ningen på biblio- teksledermødet ved-rørende Læser- nes litteraturfestival.
OfficiøstRikke Lene Larsen har udpeget to Ambassadører for ”De flydende kufferter”. Ole Olav og Bo er naturligvis på grund af deres udseender blevet valgt. John er – grundet manglende frontvolumen – henvist til skulder-/håndtaskeområdet.
AfdankningsnytHvad er der hændtvort liv blir mer end tristvi ska si farvel til vor konsulenthan blir nemlig pensionist
Når ”Kong Olav” forlader skudenaltså ikke Lonefordi han vil være mer for sin koneså er vi det helst foruden
Ikke mindst fordi han er så goDet gælder selv i 3XO!
NB! Det ene O fralægger sig ethvert ansvar for dele af ovenstående.
3XO 3XO
Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.
Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør) [email protected]
Afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, [email protected]
Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, [email protected]
Stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, [email protected]
Afdelingsleder Jens Vincents, Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker, [email protected]
Konsulent Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
Næste nummer udkommer september 2008.
Layout: boldings.dk
ISSN 1603-7219