Mit hjerte blev reddet af bloddonorer...Mit hjerte blev reddet af bloddonorer på tur med den mobile...

– til dig der redder livbloddonor

Henrik nyrup:

Mit hjerte blev reddet af bloddonorer

på tur med den mobile blodbank

Tid til sommergriller

forår 2017nr. 120

2 bloddonor forår 2017

udgives af: Bloddonorerne i Danmark

Blekinge Boulevard 22630 [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Kristian Høyen

redaktion:Tanya Møller ChristiansenTom Erik KampmanMalou rode

illustrationer:Annette Carlsen

Lægefaglig konsulent:Karin Magnussen

Grafisk konsulent:niels Bøje Ziegler

Design og produktion:Datagraf Communications

Trykt på svanemærket papir

oplag: 205.000

næste udgivelse: Oktober 2017

ISSn 2446-0516

Nr. 120 • forår 2017

I mange byer er det en bus, der kører ud for at tappe donorer. Fotograf Heidi randrup kom forbi, da Mobil Drop-In en almindelig hverdag holdt foran idrætshallen i Skørping.

20

Havemøblerne er stillet frem; det samme er urene. Her på magasinet tager vi de varmere temperaturer dybt seriøst og giver dig nogle sunde opskrifter, der passer til årstiden.

24

6nadia Fuks anmelder dokumentaren En mors kamp for et normalt liv, der viser hvordan en knoglemarvstransplantation griber ind i en families tilværelse.

indholdN r . 1 2 0 • f o r å r 2 0 1 7

Henrik nyrup – ramt af aorta-dissektion

Fotograf: Heidi randrup

– til dig der redder livbloddonor

Henrik nyrup:

Mit hjerte blev reddet af bloddonorer

på tur med den mobile blodbank

Tid til sommergriller

forår 2017nr. 120

150224_Bloddonor 120_nr.1 - 2017.indd 1 22/03/17 09.47

En julidag fik Henrik nyrup smerter i brystet. Få timer senere fik han at vide, at han skulle tage afsked med sin kone. I dag kan de begge takke bloddonorer for, at han er i live.

8

Foto: Heidi Randrup

3bloddonor forår 2017

Det er en stor fornøjelse for mig at kunne præsentere et rigtigt spæn-dende nummer af Bloddonor. I denne udgave kan du læse om Henrik Nyrup, der en tilfældig julidag pludselig fik en hjertesygdom. Uden forvarsel var hans legemspulsåre revnet – han havde fået en såkaldt aortadissektion. Henriks historie er en ud af mange, hvor der er akut brug for adskil-lige portioner blod. Udover Henrik Nyrups historie kan du læse om Camilla Bloch, der som kun niårig fik tyktarmsbetændelse, colitis ulcerosa. Colitis ulcerosa – som jeg selv har tæt inde på livet i min nærmeste familie – er en tarmsygdom, der giver blødende betændelse i ende- og tyktarmen. Hos Camilla førte sygdommen også til kronisk lav blodprocent, tre styrtblød-ninger fra tarmen og leversygdom.

Du vil også møde en række andre, der er blevet ramt af sygdom og har haft brug for blod for at overleve. Det er vigtigt, at vi altid har bloddonorer nok, sådan at der er blod af alle blodtyper

til alle sygdomme, hele døgnet rundt overalt i Danmark.

For at donorer har kortest muligt til et tappested, tager den mobile blodbank ud og foretager tapninger i en bus eller trailer, der er en slags kæmpeudgave af en campingvogn. Hvordan det foregår, kan du se i en fotoreportage. Vi var nemlig med, da Mobil Drop-In i Nordjylland kom forbi Skørping for at tappe bloddonorer. Uanset hvor i landet du giver blod, og uanset hvor ofte du gør det, er der brug for dig og dit blod, for du er med til at redde liv.

Jeg håber, du synes om indholdet i denne udgave af Bloddonor, og at du vil tage det frem med jævne mel-lemrum og give det videre til dine venner og familie. Hvis du har nogle kommentarer, så er du meget velkom-men til at sende dem til [email protected].

Kristian HøyenAnsvarshavende redaktør

Der er altid brug for digLeder

Hvad bliver dit blod brugt til?

kræftbehandling Hjerte-kar- og lungesygdomme

Sygdomme i fordøjelsessystemet

og i blodet

Øvrige, herunder fødsler

patienter med akut stort

blodtab

12 %13 %16 %20 %39 %


Blodstrømmen

å r e t f o r d e N f ø r s t e B l O D T r A n S F u S I O n I D A n M A r K

langt over en million danskere snører jævnligt løbeskoene og træner. Mange løbere spørger derfor, om det har betydning for løbe- og motionstræning at give blod et par gange om året.

En undersøgelse viser, at motionisters udholdenhed efter tre dage blot er reduceret med lidt mindre end 5%.

Bloddonorerne i Danmark har lavet en lille brochure, der fortæller om bloddonation og motion. Den indeholder fem skarpe tip til motionister, der er bloddonorer.

Du kan også læse mere om bloddonation og motion på:bloddonor.dk/nyheder/sund-donor

Din kondi løber ingen vegne

Pelikanen plukker fjer af brystet indtil blodet flyder, så dens unger kan drikke af det og komme til kræfter

En ny Pelikan i familienPelikanen, bloddonorer får som tak for tapning nr. 100, er klar i ny udformning. Det er som signeret og nummereret kunsttryk af grafikeren Michael Petersen udført med eneret for Bloddonorerne i Danmark.

Michael Petersen er ansat i Kø-benhavn Zoo og er kendt for sine udtryksfulde tegninger af havens indbyggere.

100-gangs jubilarer har nu tre valgmuligheder, når de skal vælge en gave.

udover kunsttrykket er der sten-tøjspelikanen, som blev designet til Bloddonorerne i Danmark i 1969 af keramikeren Jeanne Grut. Stentøjs-pelikanen er i 40 år blevet brugt som gave til 100-gangs jubilarer. Det er også muligt at vælge en pelikanvase designet af glaskunstneren Pernille Bülow i 2007.

1848DIN KONDITION

LØBER INGEN VEGNE

– SELVOM DU ER BLODDONOR

Motionsfolder_A6.indd 1

01/04/2016 13.13

... FOrTællEr OvErlEvErInGEr

Post dine fotos på instagram

#bloddonor


Jeg glemmer aldrig den første gang, jeg gav blod som do-nor, selv om det ligger mere

end 60 år tilbage.Den 2. november 1956 gav

jeg møde som værnepligtig på Flyvevåbnets rekrutskole i Jon-struplejren.

Alle stillede til morgenparade, og appellen lød: ”I dag giver vi blod til Ungarn, der har vold-somt brug for det – de, der ikke vil give blod, træder et skridt frem foran geleddet.” Kun en enkelt trådte frem.

Hele eskadrillen, ca. 120 mand, blev kørt i lastbiler til fly-

vestationen; kun beredskabs-vagten, undertegnede,

blev tilbage. Efter en god times

tid blev jeg afhentet af en jeep og kørt derned.

Umiddelbart herefter kom ambulancen hylende ind på pladsen og hamrede bremsen i foran infirmeriet. Fire sygepas-sere kom straks panisk løbende ud med en båre, hvor der lå en oversergent, normalt temmelig rødsprængt, men nu med en hudfarve som elfenben. Det vi-ste sig, at man havde glemt ham under tapningen, så han havde mistet alt for meget blod og fak-tisk var i livsfare. Ambulancen forsvandt med hylende sirener – kurs mod Militærhospitalet på Tagensvej. Det varede, så vidt jeg husker, en uges tid, før han var tilbage i tjenesten.

Infirmeriet, ”tappehallen”, var en lang flad træbarak med en lang gang ned langs den ene side, hvorfra der gik måske 8-10 døre ind til belægningsstuerne, hvor der i hver stod omkring 6-8 køjesenge, altså til 12-16 mand pr. stue.

Jeg blev udrustet med en køje og en cylindrisk enliters ”glas-vase”, åben og med målestreger på siden. Man skulle især holde godt øje med halvlitersmærket. Når blodet var nået op dertil, ville der komme en sygepasser og pille kanylen ud, når man kaldte på ham. Det var dér, det var glippet med oversergenten.

Nu er det imidlertid for det første sådan, at mange menne-sker faktisk ikke kan tåle at se blod. For det andet er det sådan, hvad enhver donor ved, at man bør ligge et stykke tid og gerne drikke en del væske, før man

rejser sig. Ellers risikerer man at besvime.

Hvis man kom-binerer de to

elementer og tilsætter solda-ter i massevis, bliver det rigtig underholdende. Og det blev det. Da holdet var ved at være færdig, begyndte de første at gå ud på gangen med deres blodfyldte glas.

Pludselig lød et brag og første mand faldt bevidstløs om – samt hans glas med indhold. Sådan noget smitter, og nu kom der virkelig gang i dominoef-fekten. På kort tid flød gangen med besvimede soldater, der lå i pøle af blod på et gulv dækket af tusindvis af glasskår. En blodig massakre; som et slagtehus, et syn for guder – som deres mødre ikke ville have brudt sig om.

Sygepasserne fik nu travlt med at feje de besvimede helte over til siden, hvor de så lå langs hele gangen, så de endnu opretståen-de kunne vakle gennem blod og glas med deres trofæer i hånden. Det var desværre før hjemme-videoernes tid.

Det hører med til historien, at hele eskadrillen som belønning slap for felttjeneste og i stedet fik lov til at sidde i marketen-deriet og mæske sig med gratis kaffe og wienerbrød. Det gjaldt dog ikke beredskabsvagten, vil jeg tilføje som et bittert minde. Han fik lov til at stå i kostfor-plejningen til over midnat for at vaske op efter de andre. Det var min debut som donor.

Senere blev jeg frivillig donor; en populær af slagsen, 0 rhesus negative er altid særligt vel-komne, indtil jeg desværre måtte holde op på grund af alder. Ingen af mine senere donationer havde dog så høj en underholdnings-værdi som den første.

Erik BalleSilkeborg

en blodig debut

Gangen flød med besvimede soldater, der lå i pøle af blod.

Donorhistorie

PRIVATFOTO


Foto: Privatfoto

En mor til et kræftsygt barn kæmper for at opretholde en normal tilværelse for sin familie.

en mors kampfor et normalt liv

anMeldelSe:


i filmen En mors kamp for et normalt liv møder vi Cecilie på 10 år og hendes familie.

Cecilie er ved at få undervis-ning i kampsport, men midt i træningen bryder hun grædende sammen.

Hun er træt og vil gerne hjem. Cecilie er nemlig ikke helt som andre børn: Hun har leukæmi.

Leukæmien har været en del af Cecilies liv, siden hun var bare to år gammel. Selvom Cecilie har en enægget tvilling Kathrine, skulle de to piger tildeles vidt forskel-lige skæbner.

Cecilie får behandling for sin leukæmi, men efter hendes andet tilbagefald vurderer lægerne, at Cecilies bedste chance for at overleve er en knoglemarvstrans-plantation.

Spiller en pige, der dørPå daværende tidspunkt leger Cecilie med sine venner som et ganske normalt barn. Men om kort tid skal hun igennem hård kemobehandling og i isolation i mindst to-tre uger.

På Cecilies skole opfører de et teaterstykke for forældrene og Cecilie er også med. Hendes rolige og engagerede skuespil som en pige, der dør, vidner om, at hun ikke kender alvoren af sin egen situation.

Mor Stine sidder blandt publi-kum; med tårer ned af kinderne. Hun kender nemlig sandheden, men hun og far Carsten har valgt ikke at sige det højt til nogen af børnene. De vælger at håndtere situationen med positive tanker og en god portion humor, så vidt det er muligt.

føler hun svigterCecilie bliver indlagt. Far og mor skiftes til at være ved hende.

Selvom forældrene midt i al sygdommen er blevet skilt, står de stærkt sammen i kampen for Cecilies liv.

Der er flag på døren; dagen for Cecilies knoglemarvstransplan-tation er kommet. Tvillingesø-steren Kathrine ligner Cecilie for meget rent genetisk til at kunne være en egnet donor. Derfor bliver Cecilies nye knoglemarv fløjet ind fra Tyskland og givet til Cecilie via blodet.

Mens Cecilie er indlagt, lever hendes to søstre så normal en dagligdag som muligt med fod-bold, legekammerater og skole. Det er vigtigt for Stine og Carsten, at de to raske piger ikke skal lide under, at Cecilie er syg. Af samme årsag føler Stine, at hun svigter, uanset om hun er hos datteren på sygehuset eller pigerne der-hjemme.

Jeg har savnet digDag 22 i isolation stiger Cecilies tal markant, og kort tid efter kommer hun hjem. Den aften ligger hun på sofaen og putter sig op af sin mor. Savnet har været stort for den lille pige.

Da sneen begynder at falde er Cecilies smukke mørke hår begyndt at vokse ud igen. Hun har det godt og nyder at være hjemme. Juleaften nærmer sig; søstrene hygger sig med kort-spil og julekalender. Alt ånder fred og idyl. Mor Stine omfavner Cecilie, kysser hende på kinden, og hvisker i hendes øre: ”Jeg har savnet dig.”

en film der går lige i hjertetEn mors kamp for et normalt liv er en utrolig velproduceret doku-mentar, som formår at vise alle aspekter af en knoglemarvstrans-plantation: Hvorfor behovet

Anmeldt af: Nadia FuksSundhedsservicesekretær og knoglemarvstransplanteret

Tvillingerne Kathrine og Cecilie.

Cecilie forsøger at få en normal hverdag på hospitalet.

opstår, hvordan det foregår, og hvilke følelser og komplikatio-ner, der er involveret.

Som tidligere knoglemarvs-transplanteret var det med blanke øjne, jeg så filmen, der gik lige i mit hjerte. Cecilie er en inspiration og et bevis på, at en knoglemarvstransplanta-tion kan redde liv.

En mors kamp for et normalt liv kan streames på Filmstriben.

anMeldelSe:


20 % af blodet anvendes i

behandling af hjerte-kar-

og lungesygdomme

Spejderlejren har i dag en endnu større rolle i Henriks og Birgittes liv. De lever mere i nuet, og arbejdet med spejderpigerne er en stor motivation i hverdagen for dem begge.



Tekst: Tom Erik Kampman foto: Heidi randrup

En julidag fik Henrik nyrup pludselig smerter i brystet, mens han stod i sit køkken. Få timer senere fik han at vide, at han skulle tage afsked med sin kone. Hans legemspulsåre var revnet. Et ar på en meter ned langs brystbenet er i dag det synlige bevis på, at Henrik nyrup for to et halvt år siden var meget tæt på at miste livet. Her fortæller Henrik og hans kone Birgitte historien.

›

hjertetet ar i



onsdag den 30. juli. Det er varmt i hele i Dan-mark – også om eftermiddagen på Tranebær-vej i Støvring lidt syd for Aalborg. Juli måned

2014 tegner sig til at blive den næstvarmeste i Dan-mark nogensinde.

44-årige Henrik Nyrup er lige kommet hjem efter at have gået en tur med sine to hunde. Han nusser lidt rundt i køkkenet derhjemme, da han pludselig begynder at få ondt i brystet.

– Jeg tænkte: Kan det være en blodprop, jeg får nu? Det føltes bare ikke rigtigt sådan, fordi jeg be-gyndte også at få problemer med at kunne mærke mit ene ben, husker Henrik.

Brystsmerterne begynder at komme hurtigt og går nu også i ryggen. Henrik bliver for alvor urolig.

– Og når man som mand får ondt, så gør man to ting: Man ringer efter sine forældre, og man ringer

efter sin kone. Jeg kan huske, at jeg ringede til mine forældre og sagde: ”Jeg tror, at der er et eller andet helt galt her. Jeg kan mærke, at der er noget, der ikke fungerer.” Bagefter ringede jeg til dig, Birgitte, siger Henrik og kigger over på sin kone.

– Du sagde, at du havde det skidt: ”Vil du ikke godt være sød at komme hjem.” Og min dummeste kommentar var nok: ”Jeg har fri om 10 minutter.” Da du gentager, at du har det skidt, kender jeg dig godt nok til at vide, at det her er alvorligt, fortæller Birgitte.

Henriks smerter i brystet tager til, og han kan ikke længere mærke sine ben. Over telefonen er han hele tiden i kontakt med Birgitte, der haster hjem.

– Det var en stor trøst for mig at have en i telefo-nen at snakke med, når man står der og tænker, at der er et eller andet, der kan udvikle sig, der kan gå helt galt. Og jeg har mærkeligt nok på det tidspunkt

›


ikke tænkt at ringe til 112. Nej, jeg skulle bare have noget familie, noget tryghed.

To minutter til at tage afskedBirgitte når hjem, parkerer bilen ude på vejen, ser på Henriks ansigtskulør og tøver ikke et sekund med at ringe til 112.

Ambulancen fra Støvring kommer meget hurtigt. Redderne kobler udstyr på Henrik, måler hjertets aktivitet, men de bliver usik-re, da det ser ud som, at det slår normalt.

Da lægebilen fra Aalborg kommer, vælger man at tage Henrik med på hospitalet, da han nu er helt askegrå i ansigtet.

Ambulancen kører stille og roligt ind til hospitalet. Henrik får en seng på skadestu-en, mens personalet gør klar til at scanne ham med en håndscanner.

– Så er der pludselig en af portørerne, der siger, at den store scanner er ledig ovenpå, så de ikke behøver at scanne Henrik plet-vis, siger Birgitte, der på grund af strålerne bliver placeret udenfor lokalet.

– Jeg ringer til mine forældre og får fat i min mor. Det eneste, jeg når at sige, er: ”Vi er på sygehuset,” så kommer der en læge ud af lokalet. ”Vi skal skynde os”, siger han. Jeg kommer ind, og der får jeg den mærke-lige besked, at jeg har to minutter til at tage afsked med min mand, fortæller Birgitte.

Der er en kort pause. Et blad fra et af træ-erne omkring spejderhytten, hvor vi sidder, falder ned på Henrik, mens han kigger på Birgitte.

– Jeg kan ikke huske noget fra det øjeblik, jeg kommer ud i ambulancen. Undtagen at der er en læge, der siger til mig, at det er meget alvorligt; at der skal opereres nu. At jeg lige har et kort øjeblik til at tage afsked med min kone, hvis det her ikke går godt. Det kan jeg huske. Alt andet – det er væk. Jeg kan huske den her besked fra lægen. Den står helt klar bagefter. Det der med at få at vide, at man skal tage afsked med sin hustru. Det er nok det, der har bidt sig mest fat i det her forløb. Det var hårdt, husker Henrik.

revnet to centimeter fra hjertetDet går hurtigt nu. Lægerne planlægger at lægge Henrik i narkose allerede inde i scanningsrummet, fordi tiden løber.

De finder dog en operationsstue, får kørt Henrik hurtigt derned og lagt i narkose.

Scanningen har vist, at Henriks hoved-pulsåre er revnet to centimeter fra hjertet og ned i lysken. Henrik har en aortadis-sektion, og lægerne vil operere med to hold samtidigt.

– Jeg spørger, hvorfor de skal det, og får svaret: ”Jamen, altså, hvis vi er to hold på, så har vi måske en chance for også at redde hans ene ben.” De snakker amputation lige pludselig, fordi der ikke har været blod-tilførsel til benet i så lang tid. Jeg har lige fået at vide, at det er så slemt, at vi nok skal sige farvel. Nu snakker vi om at redde et ben. Det er mere positivt end at sige farvel, som det var tilfældet ti minutter tidligere, husker Birgitte.

Under operationen får Henrik 19 portio-ner blod.

– Det er først nu, at det går op for mig, at 19 portioner… det er faktisk ret meget. Jeg har

AorTA- DiSSekTion

legemspulsåren, aorta, fordeler blodet fra hjer-tet til alle organer i krop-pen. Som et ledningsnet udgår der fra aorta side-grene til hoved, arme, nyrer, tarme og ben.

Hvis der opstår en rift på indersiden af legemspulsåren, kan blodet blive presset ud i karvæggen. Det giver en blodansamling, som kan brede sig i op- eller nedadgående retning.

Det kan føre til, at sidegrene fra aorta bliver afklemt, f.eks. til hjertet eller til armen. Blødningen i karvæggen kan også trænge videre ud på ydersiden, så det giver sig til at bløde kraftigt.

HvorDAn opSTår AorTA- DiSSekTion?

Aortadissektion opstår, fordi der er en svaghed i legemspulsårens væg. Den kan være medfødt, være en følge af årefor-kalkning eller skyldes skader efter kirurgi og ulykker. De fleste per-soner, der får aortadis-sektion, har forhøjet blodtryk.

Hvem får en AorTA- DiSSekTion?

Der er 300-500 nye til-fælde af denne sygdom i Danmark hvert år – typisk hos midaldrende og ældre mænd.

Kilde: Patienthåndbogen på sundhed.dk›


› stået nede i Brugsen og talt hylder med mælk og indset mængden af det, siger Henrik.

Operationslægerne sætter en protese ind det første stykke oppe ved hjertet og en protese ind i lysken. Resten af blodårerne der imellem bliver forstærket.

– I min journal står der ”yderst kritisk” op til flere gange. Da de var færdige med at operere, sagde min far på et tidspunkt til en sygeplejerske: ”Nu går det da fremad. Nu tager vi en time ad gangen”, hvorefter sygeplejersken siger: ”Nej, nu tager vi et minut ad gangen”, fortæller Henrik.

på kanten af et sort hulHenrik bliver kørt på intensiv. I forbindelse med operationen har han fået 23 liter væske i kroppen, nyrerne er stået af, og lungerne klapper sammen.

– Om natten kommer en læge og siger: ”Benet har vi stadigvæk.” Men jeg kunne måske få en mand hjem, der skulle være fast dialysepatient og fast stomipatient, fordi tarmsystemet også lider overlast. Så var der risikoen for, at Henrik også kunne blive hjerneskadet, fordi han var nedkølet til 18 grader i 18 minutter. De kunne først sige, om hjernen havde taget skade et par dage efter, når de vækkede ham, siger Birgitte.

Henrik ligger fire dage i kunstig koma, så kroppen kan komme sig igen.

– De vækker mig, og det er jo klart, at min krop er stået fuldstændig af. Det tog lang tid, inden jeg kom helt til mig selv, og læ-gerne fandt ud af, at der faktisk var meget, der fungerede, som det skulle.

Henrik er på intensiv i 14 dage. I den tid bliver væsken i hans krop trukket ud. Han

Henrik nyrup peger med venstre hånd ud mod horison-ten.

– rebild Bakker lig-ger i den der retning.

Han fremkalder bil-leder i hovedet. Et lille smil viser sig i mund-vigen.

– Det står meget tydeligt for mig. Jeg kan huske, at jeg var alene hjemme. Jeg ville ikke sige til det nogen. Jeg kørte derned, satte bilen, kiggede op på den der bakke og tænkte bare: Der kommer du aldrig op. For det var januar, og der var lidt sne. Jeg begyndte at gå opad, det første stykke vej var der en sti. Så kom jeg op til nogle trapper, og mine ben havde det ikke godt med trapper. undervejs vendte jeg mig om og kiggede ud over Gravlev ådal, hvor der er en fantastisk flot udsigt ud over linden-borg å mod thingbæk kalkminer. Jeg tænkte: Jeg kan også stoppe nu, nu kan jeg jo se det hele, fortæller Henrik og ser i retning mod bakkerne.

– Men nej, jeg skulle op på toppen. Jeg krav-lede. Det sidste stykke op til toppen; der krav-lede jeg virkelig, for jeg var simpelthen så træt i benene. Men jeg nåede op til toppen. Jeg kan huske, jeg græd. Det var bare så fantastisk at sidde deroppe. Der sad jeg så i en halv time, indtil jeg havde kræfter til at komme ned igen.


får samtidig blod, da hans blodprocent er nede på omkring fire.

Henrik har mange hallucinationer, mens han ligger på hospitalet. Han ser folk kravle hen over loftet og forestiller sig, at han er i Australien, selv om han aldrig har været der.

Han svæver på det her tidspunkt mel-lem to verdener.

– Jeg har senere hen haft en samtale med en af de læger, der opererede mig. En af de ting, han sagde, har fulgt mig lige siden: ”Du skal bare vide en ting; du har stået på kanten af et sort hul. Du har trådt ud i det – og du kom op fra det igen. Men det var ikke vores fortjeneste.” Når en læge sidder og siger det til en, så tænker man: Okay, hvem var det lige, der gav mig det der skub væk fra hullet og hvorfor?

Sætter delmålEfter de 14 dage på intensiv fungerer hjer-tet, som det skal, og nyrerne er så småt begyndt at komme i gang igen.

Henrik kommer på et sengeafsnit og skal i gang med genoptræning. Det ene ben fungerer slet ikke. Der hvor hoved-pulsåren var sprunget, var der ikke blod-forsyning. Det var derfor, han var ved at miste det.

– Det forstod jeg nok ikke helt. Hvorfor skulle jeg til at genoptræne mit ben, når det var hjertet, der var noget galt med? Men puha – jeg tror egentlig, at det er fint, at man ikke får alt at vide og ikke forstår det hele på en gang.

Henrik sætter sig hurtigt en række del-mål for sin genoptræning. I den forbin-delse spiller det en stor rolle, at både han og Birgitte er aktive spejdere.

Henrik kigger ud på skovarealerne i Spejdergården hos Det Danske Spejder-korps i Støvring, hvor vi sidder.

– Det her sted. Det er her, jeg kan yde noget nu. Jeg skulle tilbage og være spejder, jeg skulle tilbage og være sam-men med de mennesker, der er heroppe. Vi havde det sådan, at det ikke skulle være fremmed for børnene, at der var sket noget. I starten kunne jeg måske kun være hos spejderne 20 minutter, men så kunne de jo se, at jeg var der, og at det gik fremad.

Spejderflokken døber Henriks rollator ”Olga”, mens han genoptræner hele efter-året og det meste af vinteren.

Han har fået udleveret mange hjælpemid-ler fra sygehuset – toiletstol, badestol osv. Han arbejder med at komme af med dem igen så hurtigt som muligt og afleverer en ting ad gangen, så han kan se, at der er fremskridt, og at han er på vej mod en normal dagligdag.

Toppen af rebildDen 9. december afleverer Henrik sin rol-lator. Den 30. januar, et halvt år efter han blev ramt i hjertet, står han på toppen af Rebild Bakker.

Før i tiden kunne Henrik stå op en lørdag morgen klokken fem og gå tur med sine to hunde i tre timer. Det kan han ikke længere.

Men han er ikke færdig med at sætte mål. Efter turen op af Rebild Bakker træ-ner Henrik, så han om et stykke tid kan gå en 15 kilometer med spejderne.

– Det er fascinerende, at der er op mod 100 mennesker, som har været med til at redde mit liv. De har gjort en indsats for at redde mig, så det er også mit ansvar, at jeg kommer videre.

Han har selv været bloddonor og har nu på den hårde måde mærket, hvor vigtigt det er, at der bliver givet blod.

– Jeg nåede 25-gangs jubilæet, men jeg har nok også hævet en del af det, jeg satte ind i banken i sin tid, siger Henrik og fortsætter:

– Jeg synes, det er fantastisk, at man kan have det her bloddonorkorps. Det betyder jo alt eller intet i mange situatio-ner. Det kan godt være, at det kun er en gang hver 3. måned, at man skal have det her lille stik og bruger en halv time. Men når man står i en situation som mig og kan hæve 19 portioner, ja, det… det kan jeg kun være dybt taknemmelig for altid. Det må jeg sige.

– Selvfølgelig er der nogle dygtige læger, og der har været nogle dygtige sygeplejersker. Men havde jeg ikke fået det blod, så var alt det andet lige meget. Respekt til dem, som er bloddonorer, pointerer han.

En spejderleder i Støvring har givet Henrik et specielt amerikansk spejdermærke, der skal symbolisere, at han overlevede sin aortadis-sektion.

bloddonor forår 2017

›

Som kun niårig fik Camilla Bloch colitis ulcerosa, en tarmsygdom, der giver blødende betændelse i ende- og tyktarmen. Det førte også til kronisk lav blodprocent, tre styrblødninger fra tarmen og en leversygdom, der er en følgesygdom til colitis. Camilla har fået op til flere blodtransfusioner og må leve med en stomi, som hun først nægtede at se på. I dag er hun glad for, at blodtransfusionerne og stomiposen kan give hende en velfungerende tilværelse.

11 % af blodet bliver brugt til

patienter, som har en

sygdom i fordøjelses-

systemet.

Tekst: Tanya Møller Christiansen foto: Bering Foto v/Pernille Bering

StoMiNu eR

lykkeN FOR mIg

15


I starten var det svært for Camilla at acceptere sin stomi, men i dag er hun fuldstændigt afklaret med det. Hun er lykkelig over at være sluppet af med de mange smerter, som hendes syge tyktarm gav hende.


›


Hun havde tit meget voldsom ma-vepine, da hun var barn. Men hver gang Camilla Bloch var med sin mor

til lægen, fik hun at vide, at der ikke var noget galt.

En dag var der dog blod i hele toilettet og ingen var i tvivl om, at der var tale om noget alvorligt.

Camilla kom på hospitalet. Her gik der ikke lang tid, før hun fik at vide, at hun havde tarmsygdommen colitis ulcerosa. På det tidspunkt var Camilla ni år gammel. Camillas morfar havde også haft colitis ulcerosa, og sygdommen kan være arvelig. Men der var gået for lang tid, før sygdom-men blev opdaget hos Camilla.

– I de første par år efter diagnosen forsøgte de at medicinere sygdommen, for man vil jo helst bevare tyktarmen. Den opsamler en del næring og salte, og derfor vil man helst bevare så meget af den som muligt, fortæller Camilla og fortsætter:

– Men min var simpelthen for syg. Til sidst blev jeg sendt til Gentofte Hospital, hvor de sagde, at der ikke var andet at gøre end at fjerne den. De var simpelthen bange for, at den ellers ville sprænge.

nægtede at se sin stomi Camilla var indlagt en måned på Gentofte Hospital, efter hun havde fået fjernet tyk-

tarmen og fået stomi. Hun var nu 11 år og havde rigtig svært ved at acceptere stomi-posen:

– I den første uges tid nægtede jeg sim-pelthen at se min stomi. Det er jo mær-keligt at se sin tarm stikke ud fra maven, især når du er barn, fortæller Camilla og fortsætter:

– Men omvendt er du måske også mere omstillingsparat. Jeg var jo tvunget til at se min stomi på et tidspunkt, og så gik der faktisk heller ikke særlig lang tid, før jeg tænkte: ”Det er sådan, det er.” Og jeg vænnede mig hurtigt til selv at skifte plade og pose og alt det der, fortæller Camilla, der i dag er 38 år og bor i en lille by syd for Randers med sin mand Anders.

19 smertefulde årDen nye tilværelse med stomi var ikke uden problemer for Camilla. Men det var langt bedre, end da hun stadig havde sin tyktarm, hvor hun havde mavesmerter, blødninger fra tarmen og måtte på toilettet hele tiden.

Efter nogle år blev stomien udskiftet med en J-pouch. En J-pouch er en operation, hvor du laver et reservoir eller beholder af tyndtarmen, som du lægger ned til ende-tarmen. Det betyder, at du kan gå på toilet-tet normalt.

Camilla Bloch har fået blodtransfu-sioner op til flere gange i forbindel-se med hendes tarmsygdom – både pga. styrtblødninger fra tarmen og pga. for lav blodprocent som følge af sygdommen.

Camilla skal tage meget medicin hver dag. Hun tager bl.a. jerntabletter to gange dagligt for at holde sin blodpro-cent oppe og immundæm-pende medicin for at forhindre afstødning af sin nye lever.

›


›

› J-pouchen fungerede dog aldrig ordentligt hos Camilla. Den klappede sammen om sig selv, hvilket betød, at hun fik daglige kolik-ker. Hun havde J-pouchen i 19 år. 19 år for meget, fortæller hun:

– Da jeg havde pouchen, var det en dag-lig pine. Der var ikke plads nok i pouchen, fordi den var klappet sammen, så jeg skulle på toilettet hele tiden. Det var frygteligt. Jeg kunne slet ikke overskue at tage en tur til København eller noget andet. Så skulle det virkelig planlægges nøje, fortæller Camilla og fortsætter:

– Efter de mange år med J-pouchen fik jeg stomi igen, og det var en kæmpe befrielse. Det skulle jeg have gjort for mange år siden. Men måske er man også lidt forfængelig og holder krampagtigt fast i, at der ikke skal være noget, der ser anderledes ud. Men det nytter heller ikke noget at gå rundt og have konstante smerter.

Tre styrtblødningerDa Camilla fik stomi igen i 2014, lod lægerne J-pouchen sidde i håb om, at den ikke ville gøre skade, når den var inaktiv. Desværre

reagerede den helt anderledes og gav Camilla tre styrtblødninger på under et år.

– Jeg opdagede det ved, at det pludselig bare stod ud med blod bagfra, så der var ikke så meget at tage fejl af. Jeg havde tre styrtblødninger på under et år. To af dem var så voldsomme, at jeg måtte have blodtrans-fusioner. Jeg fik to poser blod begge gange, fortæller Camilla og fortsætter:

– Lægerne kunne ikke finde ud af, hvorfor jeg fik styrtblødningerne. Det var en reaktion, min tarm lavede. Pouchen blev siddende et år efter, at jeg igen havde fået stomi, før den blev fjernet. Det var nogle meget drøje forløb på meget kort tid, så det har været virkelig hårdt at komme ovenpå igen.

kronisk lav blodprocentDet var ikke kun i forbindelse med styrt-blødningerne, at Camilla fik brug for blod. Hendes blodprocent dykkede flere gange så meget, at hun måtte på sygehuset for at få blod.

– Jeg begyndte pludselig at blive rigtig dår-lig. Jeg blev træt og svimmel og havde ondt i alle musklerne. Lidt ligesom hvis du har en

Camilla bor i en lille by syd for randers sammen med sin mand Anders, som har hjulpet hende rigtig meget gen-nem de seneste to et halvt års hyppige operationer.

Camilla bor i en lille by syd for randers sammen med sin mand Anders, som har hjulpet hende rigtig meget gennem de seneste to og et halvt års hyppige operationer.

slem omgang influenza. Så kom jeg på sy-gehuset, hvor de tjekkede min blodprocent og kunne se, at den var rigtig lav. Så jeg blev nødt til at få blod, fortæller Camilla.

– Så begyndte jeg at tage jerntabletter hver dag for at holde min blodprocent oppe. Jeg forsøgte på et tidspunkt at stoppe med det for at se, om jeg kunne undvære det, men der gik ikke længe, før min blod-procent dykkede, og jeg måtte have blod igen.

Lægerne kan ikke forklare præcist, hvorfor Camillas blodprocent dykker så voldsomt, hvis hun ikke tager jerntabletter. Det har måske noget at gøre med, at hun mangler hele tyktarmen og en del af tynd-tarmen og derfor ikke optager tilstrække-ligt med næring fra maden til selv at kunne holde blodprocenten oppe.

ny lever to gange Camilla har også leversygdommen primær skleroserende cholangitis (PSC), der er en sjælden følgesygdom til colitis ulcerosa.

Sygdommen forsnævrer galdegangene, og gør dem skøre eller skrøbelige, så der

dannes arvæv. Det betyder, at affaldsstof-ferne ikke kan komme fra leveren, og de ophober sig derfor og ødelægger leveren.

– Min lever blev så ødelagt, at jeg måtte have en levertransplantation. Egentlig siger man, at der nærmest er 0 procents risiko for, at man får sygdommen igen, når man har haft den en gang. Men jeg var så ”heldig” at få sygdommen igen, så jeg har faktisk fået ny lever to gange – første gang i 2008 og anden gang i 2016, fortæller Camilla og forsætter:

– Første gang jeg stod på ventelisten, var jeg langt mere syg, end jeg var anden gang. Der var jeg ved at smutte. Leveren var så syg, at den ikke kunne mere, da de fjernede den. Det var skræmmende at skulle vente på ny lever en gang til, når jeg havde været så tæt på at dø første gang.

Efter den sidste levertransplantation måtte Camilla endnu engang ind og have blodtransfusioner. Selvom hun tog sine jerntabletter, dykkede blodprocenten vold-somt, hvilket nok har været en reaktion ovenpå sygdommen og de mange opera-tioner.

Stomi er lykkenMed to store tarmoperationer og en lever-transplantation har de seneste to et halvt år af Camillas liv næsten kun bestået af sygehusbesøg.

Men efter hun har fået fjernet den dårligt fungerende pouch, fået en ny rask lever og en stomi, der fungerer godt, er det kun gået fremad.

– Den stomi, jeg har nu, er bare lykken. Det fungerer simpelthen bare så godt og er rigtig nemt. Når du først har lært det at kende, er det ingen sag. Det er ligesom, når andre folk går på toilettet, bortset fra at når jeg går på toilet tager det kun tre minut-ter at tømme posen og så er jeg ude igen, fortæller Camilla og fortsætter:

– Jeg kan også snart begynde at køre bil igen. Jeg har været på så meget stærkt smertestillende de sidste par år i forbin-delse med operationerne, at jeg ikke har måttet køre selv, men det er jeg ved at trappe ned. Nu kan jeg også snart starte på arbejde igen. Jeg har været så heldig at kunne beholde mit flexjob på 20 timer om ugen, selvom jeg har været sygemeldt de sidste to år. Det er jeg rigtig glad for. Jeg glæder mig virkelig til at starte igen, siger Camilla med et smil.

HvAD er coLiTiS uLceroSA?

Colitis ulcerosa er en betændelses-sygdom, som of-test rammer ende-tarmen og nedre dele af tyktarmen. Sygdommen kan også angribe hele tyktarmen.

Betændelsen fin-des først og frem-mest i tarmens slimhinde, hvor der danner sig sår (ulcerøs betyder sårdannende).

Betændelsen fører til, at tyktarmen tømmer sig oftere. Sårdan-nelse i slimhinden giver blødning og producerer pus og slim. Det giver blodig diarré.

Hvem får coLiTiS uLceroSA?

Colitis ulcerosa rammer ofte per-soner i alderen 15-40 år. Men børn og ældre kan også udvikle sygdom-men.

10-20% har samtidig symp-tomer fra andre organer. Dette kan betyde ledsmerter, leverbetændelse, øjenbetændelse og hududslæt.

nye tilfælde af co-litis ulcerosa er ca. 13 ud af 100.000 pr. år i Danmark.

Kilde: sundhed.dk

bloddonor forår 2016 19


D er findes bloddonorer i hele landet, men det er ikke alle steder, der er et hospital, hvor du kan give blod.

Nogle steder foregår tapningen i en idrætshal eller hos en lokal virksomhed. Andre steder kommer den mobile blodbank forbi med en bus for at tappe donorer.

Skørping er en stationsby i Himmerland med knap 3.000 indbyg-gere. Her parkerer den mobile blodbank fire gange om året foran idrætshallen. Hver gang bliver der tappet mellem 50 og 55 bloddono-rer i blodbussen, der mest af alt ligner en forvokset campingvogn.

Vi var med, da Mobil Drop-In gjorde holdt i Skørping.

fotoreportage: Heidi randrup

blodet i buSSen løber rundt, rundt, rundt…

Der er seks tappelejer i bussen. Den sidste tapning slutter kvart over seks om aftenen. Selv om pladsen er trang, er der dog rum nok til, at nye generationer af bloddonorer kan få et ind-blik i, hvordan det foregår.

21

Der er lige plads nok i bussen til at tre bloddonorer kan sidde ned og udfylde spørgeskemaet elektronisk. Den mobile blodbank i region nordjylland har fornyligt fået bærbare PC’er, og det gør det noget nemmere for donorerne på den trange plads.

Mens blodet løber, er der også tid til at udfylde spørgeske-maet fra Det Danske Bloddonorstudie (DBDS), der er et forskningsprojekt, som arbejder med at forklare udvik-lingen af alvorlige sygdomme.

bloddonor forår 2017

Der er ikke nogen risiko for, at man løber tør for guf i den mobile blod-bank. Der er indkøbt rigelige forsy-ninger til at forsøde donorerne.

Dannebrog er kom-met frem i dagens anledning. Ikke fordi magasinet Bloddonor er på besøg, men fordi Bent nielsen har 25-gangs jubilæum. Pernille Jungersen viser 25-gangs nålen frem.



I 2010 var jeg på en rejse i viet-nam. under rejsen havde jeg et uheld, hvor jeg faldt på en trappe og slog halebenet og den nederste del af ryggen. Faldet gjorde, at jeg fik beskadiget nogle nerver. Da jeg kom hjem fra rejsen, blev jeg derfor meget syg i maven.

I starten blev jeg testet for, om jeg havde fået bakterier fra viet-nam, men det havde jeg ikke.

Derefter troede lægerne, at jeg havde fået forstoppelse, eller at jeg havde irriteret tyktarm, men det viste sig senere, at min tyk-tarm var fuldstændig død.

Jeg var igennem flere opera-

tioner, og til sidst fik jeg anlagt en permanent tyndtarmsstomi. Fælles for alle operationer var, at i den fase efter en operation, hvor man egentlig langsomt skal få det bedre, fik jeg det dårligere. Jeg fik stærke smerter og havde svært ved at forlade min seng. Jeg tror af og til, at både læger og sygeplejer-sker troede, at jeg var et skvat.

3-4 dage efter stomioperatio-nen gentog mønstret sig. Jeg fik enorme smerter, og i løbet af de næste dage var jeg blevet blå og sort langt op ad ryggen i begge sider. Min krop føltes, som om jeg var kørt over af en damptromle. En

læge og sygeplejerske kom og så til mig, og det blev klart, at jeg var nødt til at få blod.

Det har senere vist sig, at jeg har en blødningsforstyrrelse, som gør, at jeg begynder at bløde igen i den fase, hvor blodet skal størkne, hvilket er årsagen til de komplice-rede forløb efter operationer, og altså også årsagen til at de måtte give mig blod.

Jeg kan ikke selv blive blod-donor, men er dybt taknemmelig over de mange mennesker, som stiller deres blod til rådighed for mig – og andre, der måtte have brug for det.

taK for dit blod

PRIVATFOTO

PRIVATFOTO

Lene romer HALby53 år, har fået blod på Hvidovre Hospital

PRIVATFOTO

briTTA boSerup THeSTrup47 år, har fået blod på AuH i Skejby, nord for Aarhus

PRIVATFOTO

PRIVATFOTO

PRIVATFOTO

Tommy DAnieLSen56 år, har fået blod på AuH i Skejby, nord for Aarhus

Jeg er hjertepatient. Fik en triple bypass og en kunstig aorta hjer-teklap i 2013. I forbindelse med operationen fik jeg omkring 25 portioner blod.

Så jeg er meget taknemlig for dem, der giver blod.

DenniS kenneTH JØrGenSen43 år, har fået blod på Holbæk SygehusHar fået fjernet blindtarmen i 2009 (den nåede at springe).

under kikkertoperationen blev der revet en sene over, så de måtte åbne helt op. Operationen tog derfor otte timer i stedet for de ca. halvanden-to timer, som det skulle.

Efterfølgende var min blodpro-cent langt nede, og jeg tror, jeg fik omkring 10 portioner blod herefter.

Jeg har det fint i dag og blev selv bloddonor efter denne tur, så jeg er begyndt at betale lidt tilbage.

mArie GJØrTSvAnG29 år, tvillingerne Huxi og Max har fået blod på rigshospitalet, hvor de var indlagt på neonatal afdeling og Børnekirurgisk afdeling

PRIVATFOTO


PRIVATFOTO

Min søn Huxi modtog flere portioner blod i forbindelse med diverse tarmope-rationer, han fik som spæd.

Huxi og hans tvillingebror Max blev født for tidligt og havde derfor meget umodne tarme, og i løbet af et par dage blev lægerne bekymrede for, om han havde fået nekrotiserende enterokolitis, nEC.

Det er en af de hyppigste akutte til-stande i mavetarmkanalen hos for tidligt fødte børn. nekrotiserende betyder, at dele af tarmen får for dårlig blodtilførsel. Det fører til, at tarmvævet dør.

Huxi blev opereret og fik stomi. Han blev i alt opereret seks gange i tarmene og fik stomi frem og tilbage flere gange. I forbindelse med operationerne modtog han blod.

Hans tvillingebror modtog også blod flere gange, da han ikke selv kunne pro-ducere nok røde blodlegemer.

De er i dag to friske drenge på to år og ni måneder. Jeg har selv været bloddo-nor i en del år.

Jeg blev diagnosticeret med en leversyg-dom (primær scleroserende colangit), da jeg gik i gymnasiet.

årsagen var tarmsygdommen colitis ulcerosa, som jeg formodentlig har haft siden mine spæde teenageår.

Jeg havde nærmest kronisk lav jernpro-cent på grund af blødninger fra tarmen. når den blev alarmerende lav, hvilken den blev med jævne mellemrum, fik jeg to portioner blod. Hvilken forskel. lige plud-selig var jeg fuld af energi og overskud.

Derudover har jeg modtaget blod i for-bindelse med diverse operationer. Første

gang i forbindelse med fjernelsen af min galdeblære, der viste sig at være vokset fast til min lever. Det udviklede sig til en kompliceret operation med stort forbrug af blod (otte portioner).

I forbindelse med min levertransplanta-tion i 1998 fik jeg både fuldblod og blod-plader. I 2004 fik jeg fjernet min tyktarm. Det skete for at undgå at udvikle kræft i tarmen. Dermed blev jeg ”helbredt” for min tarmsygdom, men er dog blev opere-ret et par gange siden i tarmsystemet.

Jeg er i dag ”rask”, glad og taknemmelig over al den hjælp, jeg har fået.


grillersommer



griller

›

Grillet KYllinG Med bloMKÅlSCreMe

Til 2-3 personer Tilberedning: 10 minutter Komfurtid: 20 minutter

Tip TiL HurTiG SnAck

rist en hel pose mandler og kom dem i en skål. Så har du til både snacks og drys til dine salater.

Opskrifterne er fra bogen Boost din sundhed af Christina Dam rekstad og Camilla Zarah lawes, udgivet af Politikens Forlag.

urene og havestolene er stillet frem til sommertid, og det er blevet tid til de lette middagsretter, der både er sunde og velsmagende.Her får du to opskrifter på middagsretter, du kan nyde både inden- og udendørs.

DeT SkAL Du bruGe:300 g kyllingebryst eller kyllingefilet1 spsk solsikkeolieHavsalt og friskkværnet peber1 courgette200 g babyspinatblade10 mandler100 g hindbær

Dressing2 spsk hvid balsamicoeddike3 spsk valnøddeolieHavsalt og friskkværnet peber

SåDAn GØr Du:Skær kyllingefileterne midt igennem. varm en grillpande, pensl den med lidt olie og steg kødet godt på begge sider, ca. 7-8 minutter på hver side. Tag fra varmen og krydr med salt og peber.

Skyl og skær courgetten i 1 cm tykke skiver. Pensl dem med olie og grill skiverne på panden, ca. 1 minut på hver side, til de har et flot grillmønster. Tag fra varmen og stil til side.

Skyl spinaten rigtigt godt ad flere gange og dryp af i en sigte. nip spinaten fri fra stængler.

varm en pande og rist mandlerne i 2 minutter, afkøl og skær i aflange flager.

Pisk balsamicoeddike med olie, krydr med salt og peber og vend over spinatblade og courgetteskiver. Anret og drys med mandler og hindbær.

Skyl blomkålen og del i små buketter (skær stokken i stave og gem dem i køleskabet – så kan du senere spise dem som små snacks).

Blancher blomkålen i spilkogende saltet vand i 30 se-kunder, afkøl hurtigt i koldt vand. rør yoghurt med purløg og knust hvidløg, smag til med karry, salt og peber. vend blomkålen i dressingen, anret i skåle og drys med purløg.

blomkålscreme½ blomkålHavsalt2 dl græsk yoghurt 2%6 spsk finthakket purløg, gem lidt til pynt1 fed hvidløg1 spsk karryHavsalt og friskkværnet peber


› SteGt rødfiSK Med Grillet løG oG fenniKel

Til 2-3 personer

Tilberedning: 12 minutterKomfurtid: 20 minutter

DeT SkAL Du bruGe:2 stykker rødfiskefilet med skind á 150 g (eller sandart, mørksej eller kuller)Havsalt og peber1 spsk solsikkeolie1 fennikel2 rødløg1 spsk olivenolie200 g babyspinat12 små kryddertomater

Dressing2 spsk rapsolie1 spsk hvid balsamicoeddike1 tsk sirupHavsalt og friskkværnet peber

SåDAn GØr Du:Krydr fiskens skindside godt med salt og peber. Skær et lille X i skindet på fi-sken, så det ikke trækker sig sammen. varm en pande med olie. Steg med skindsiden nedad, til det er sprødt og gyldent (det tager ca. 4 minutter). Sluk for varmen, vend fisken, lad den stå og stege færdig på eftervarmen.

rens og skær fennikel i aflange skiver. Pil og skær løgene i kvarter. varm en grillpande, pensl fennikel og løg med lidt olie, steg dem på den varme pande til de har et flot grillmønster.

nip spinaten og skyl den ad flere omgange. Dryp den af i en sigte. Bland sammen med fennikel og rødløg.

vask og del tomaterne i halve og vend dem i en skål med fennikel, rødløg og spinatblade.

rør ingredienserne til dressingen sammen og vend over salaten.


blodtypebestemt rockalbum

Det amerikanske rockband AFI (A Fire Inside) har sendt deres tiende album på gaden.

Albummet hedder AFI (The Blood Album) og er allerede af flere musikmagasiner udpeget som et af de bedste i 2017.

AFI har siden starten i 1995 haft fem top-10 hits og lå i 2006 nr. 1 på den amerikanske hitliste Billboard 200 med December-underground, der solgte 182.000 eksemplarer alene den første uge. Bandet har fået op til flere platinplader for deres udgivelser.

AFI (The Blood Album) er også udgivet på vinyl med fire forskel-lige lP-covers, der har hver sin blodtype – A, 0, B og AB.

Du kan høre numrene og bestille albummet AFI (The Blood Album)på afireinside.net

I Danmark er der mange blod-donorer, der er nået op på at give blod 100 gange.

På Færøerne skete det for første gang i starten af året. Jubilaren var 43-årige Jógvan Bærentsen, der som ung spejder besluttede for at melde sig som bloddonor.

Formanden for donorkorpset på Færøerne, rósa Syderbø, over-rakte en til lejligheden speciel-fremstillet Pelikan, designet og udformet af den færøske glas-kunstner Mikkalina norðberg.

Færøerne har ramt 100-gangsmærket

Foto

: Rós

a Sy

derb

øBlodstrømmen

Foto: Jiro Schneider

AnTALLeT Af L iTer bLoD eT

menneSke HAr i GennemSniT

Juni DAToen for

inTernATionALbLoDDonorDAG

bLoDbeSTår Af ceLLer i en væSke, Som kALDeS pLASmA

cirkA

45 %ceLLer

cirkA

55 %pLASmA


visse steder i udlandet er der en større risiko for at blive syg. Derfor er der karantæne i forbindelse med nogle udlandsrejser, når du er bloddonor.Du skal derfor huske at fortælle blodbanken, at du har været ude at rejse, hvor du har været, og om du har været syg eller udsat for smitte.

illustration: Annette Carlsen

sider til nye donorer

4

Når du SKAl uD AT rejSe


›

DenguefeberDenguevirus er udbredt i byom-råder. virus bliver overført ved myggestik. Myggen stikker ofte tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen/tidligt om aftenen.Symptomer på smitte med denguevirus er feber, hovedpine, knogle-, led- og muskelsmerter.Der findes ingen vaccine eller anden medicin.

Gul feberGul feber findes i et bælte omkring ækvator. Sygdommen bliver over-ført ved myggestik. Myggen stikker om dagen. Symptomer på smitte er feber, hovedpine, muskelsmer-ter, kulderystelser, appetitløshed, kvalme og opkastning, evt. gulsot. Der er vaccine mod gul feber.

Hepatitis A (leverbetændelse)Smitten bliver overført med for-urenet drikkevand og fødevarer. Symptomer er de samme som hepatitis B. Der er vaccine mod hepatitis A.

Hepatitis b (leverbetændelse)Smitte bliver overført ved seksuel kontakt eller med blod (injektions-nåle, tatoveringer, scarificeringer og fra mor til barn). Du kan blive smittet med hepatitis B uden at få symptomer, men du kan også få feber, gulsot, kvalme, mavesmer-ter, lys afføring og mørk urin. Der er vaccine mod hepatitis B.

Hepatitis c (leverbetændelse)Smitten bliver overført med blod (injektionsnåle, tatoveringer, scari-ficeringer) og giver ingen symp-tomer eller de samme symptomer som ved hepatitis B.

HivHiv-smitte bliver primært overført ved seksuel kontakt, men kan også overføres med blod (injektions-nåle, tatoveringer, scarificeringer og fra mor til barn). Der er ingen vaccine mod hiv.

koleraKolera smitter gennem forurenet drikkevand. Symptomer er kvalme, mavesmerter, opkastninger og vandtynd diarré. Du kan blive vac-cineret mod kolera.

AfrikAMalaria, leishmaniasis, denguefeber, gul feber, try-panosomiasis (Sudan, uganda og Congo), seksuelt- og stikoverførte sygdomme, tyfus, kolera og tuberkulose.

ASienMalaria (Syd- og Sydøstasien), leishmaniasis (Indien, Kina, Mellemøsten), denguefeber, seksuelt- og stikoverførte sygdomme, tyfus, kolera og tuberkulose.

europAvestnilfeber (Syd- og Cen-traleuropa), leishmaniasis (mindre udbre-delse i Middel-havsområdet), og seksuelt- og stikoverførte sygdomme (syd- og øst-europa).

meLLem- oG SyDAmerikAMalaria, leishmaniasis, trypanosomia-sis, denguefe-ber, gul feber, seksuelt- og stikoverførte sygdomme, tyfus, kolera, tuberkulose og zikavirus.

norD- AmerikAMalaria og vestnilfeber.

oceAnienMalaria (ikke på new Zealand).

Sygdomme, du typisk skal være opmærksom på, når du rejser:

områder, hvor man er særligt udsat for sygdomme, som kan overføres med blodet:


Leishmaniasis (kala-azar)Sygdommen bliver overført ved sandfluebid. Sandfluen bider som regel mellem solnedgang og -opgang. Sygdommen kan vise sig ved hudlæsioner på udsatte ste-der af kroppen (ansigt, arme, ben) samt slimhindelæsioner i næse, mund og svælg.

Den alvorligste form (kala-azar), som er en generel infektion, fører til vægttab, træthed, blodmangel og feber. Der er ingen vaccine eller anden medicin mod leishmaniasis.

Luftbåren smitte/dråbe-infektionDe fleste luftbårne og dråbeoverførte infektioner, du møder på rejser, svarer til mange af de infektions-sygdomme, der forekommer i Danmark.

Du kan forebygge en del ved at vaske hænderne ofte og grundigt.

malariaMalaria bliver overført ved myggestik. Symptomer på smitte med malaria er feber, hovedpine, kulderystelser og opkastning.

Personer, der er født eller opvokset i malariaområder, kan være smittet uden at have symptomer. Der findes flere former for malariapara-sitter og dermed flere former for sygdomsudvikling. Tab-letbehandling kan mindske risikoen for at blive smittet.

Q-feberBakterien, der giver Q-feber, findes globalt, men primært i landbrugsområder hos bl.a. kvæg, får og geder. Smitte er luftbåren ved støvinhalation af mælk, urin eller gødning fra smittede dyr. Sympto-merne minder om influenza.

›

På bloddonor.dk/kort kan

du altid se, om du skal i karantæne. I søgefeltet på

karantæne-kortet kan du

skrive det eller de steder, du

har rejst og få hurtigt svar på

spørgsmålet.

Det er en god ting at være

meget specifik i sin søgning,

f.eks. får du ka-rantæne, hvis du har været

i Wien, da der er risiko for vestnilvirus, mens resten

af østrig ikke giver karan-

tæne.


Seksuelt- og stik- overførte sygdommeEn lang række seksuelt- og stikoverførte infektioner findes i f.eks. store dele af Afrika, Asien, Syd- og Mel-lemamerika samt øst- og Sydeuropa. Der er derfor grund til at være mere forsigtig med f.eks. seksuelt samvær, tatoveringer og piercinger i de områder.

Smitte overført med fødevarer og vandDiarré opstår oftest i om-råder med dårlig hygiejne. Smitten bliver overført med drikkevandet, så det er en god idé at undgå vand fra hanen og isterninger i drinks. Du skal i stedet drikke kogt vand eller flaskevand.

Trypanosomiasis (chagas’ sygdom)Trypanosomiasis bliver overført med afføring fra tæger via slimhinder eller små rifter og sår på huden. Tægen findes hovedsageligt i primitive boliger i land-områder (Syd- og Mellem-amerika). Tægen kommer kun frem i mørke for at suge blod, så når du overnatter, er det en god idé at sove med tændt lys.

I nogle tilfælde kan du udvikle et karakteristisk sår eller feber, muskelsmerter, hovedpine, hævede lymfe-kirtler, opkastning og udslæt. Der er ingen vaccine eller anden medicin.

TuberkuloseTuberkulose bliver overført ved dråbeinfektion. Sygdom-men er meget udbredt i Afrika, Asien og Sydamerika.

TyfusSmitte bliver overført med forurenet drikkevand eller fødevarer. Symptomer er feber, hovedpine, madlede, hoste, senere høj feber og blodige diarréer. Tyfus finder du under dårlige hygiejniske forhold. Du kan blive vac-cineret mod tyfus.

vestnilvirusvirussen bliver overført ved myggestik. vestnilvirus findes i Europa, uSA, Mel-lemøsten, Asien og Afrika. ved smitte får du influenza-lignende symptomer. Der er ingen vaccine eller anden medicin.

ZikavirusZikavirus er siden 2014-2015 dukket op i Stillehavsregio-nen, Syd- og Mellemamerika, Caribien og senest i Florida.

Smitte med zikavirus i graviditeten kan give foster-skader, men det vides ikke præcist, hvor stor risikoen er. Gravide frarådes aktuelt at rejse til lande og områder med udbrud af zikavirus, fordi der er større risiko for at blive smittet med zika-virus.

få hele historien på side 20-21

Hvor: Skørping Hallen i Himmerland

Hvornår: Tirsdag den 8. november kl. 14.58

Hvad: Den mobile blodbank i region nordjylland

Hvordan: Mobil Drop-In i region nordjylland kommer til Skørping fire gange om året. Om morgenen bliver traileren parkeret foran den lokale idrætshal, hvorefter tappepersonalet gør klar til at modtage donorerne, der kommer ind fra kl. 13.

Mit hjerte blev reddet af bloddonorer...Mit hjerte blev reddet af bloddonorer på tur med den mobile...

Documents

Transcript of Mit hjerte blev reddet af bloddonorer...Mit hjerte blev reddet af bloddonorer på tur med den mobile...