3

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Vestsjællands Amt

2001

Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte

Handlingsplan for naturgenopretning og beskyttelse af kulturmiljøet i den østre del af Store Åmose

Sammenstillet af

skovrider Arne Jørgensen (formand), Skov- og Naturstyrelsenagronom Jørgen Sandby, konsulent for Skov- og Naturstyrelsenarkæolog Anders Fischer, Skov- og Naturstyrelsen biolog Claus Helweg Ovesen, Skov- og Naturstyrelsen

i samarbejde med

afdelingsleder Lars Bang, Vestsjællands Amt landskabsarkitekt Morten Holme, Vestsjællands Amt teknisk assistent Per Brandt, Vestsjællands Amt konsulent Søren Christiansen, Nordvestsjællands Landbocenterbiolog Birgitte Clemmensen With, Skov- og Naturstyrelsen

4

Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte. Handlingsplan for naturgenopretning og beskyttelse af kulturmiljøet i den østre del af Store Åmose

Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Vestsjællands Amt, december 2001

ISBN 87-7279-406-2

Oplag: 400

Rapporten kan købes for 100 kr. i Miljøbutikken, Læderstræde 1-3, 1201 København K, tlf. 33954000, fax 33927690, e-post butik@mem.dk

Rapporten er sammenstillet af en arbejdsgruppe med flg. sammensætning:Skovrider Arne Jørgensen (formand), Skov- og Naturstyrelsenagronom Jørgen Sandby, konsulent for Skov- og Naturstyrelsenarkæolog Anders Fischer, Skov- og Naturstyrelsenbiolog Claus Helweg Ovesen, Skov- og Naturstyrelsen

i samarbejde medafdelingsleder Lars Bang, Vestsjællands Amt landskabsarkitekt Morten Holme, Vestsjællands Amt teknisk assistent Per Brandt, Vestsjællands Amt konsulent Søren Christiansen, Nordvestsjællands Landbocenterbiolog Birgitte Clemmensen With, Skov- og Naturstyrelsen

RedaktionAnders Fischer, Skov- og Naturstyrelsen

Grafiske bearbejdning af kortmaterialeMogens Jensen, Vestsjællands Amt på grundlag af forlæg fra: Hedeselskabet, rapport til Skov- og Naturstyrelsen september 2000 (figur 15, 16 og bilag 1-13), Vestsjællands Amt (figur 2, 13, 16 og 17) ogSkov- og Naturstyrelsen (figur 5). Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med styrelsens tilladelse G18/1997©

Sats og lay-outBendt Nielsens Tegnestue

Tryk og indbindingJydsk Centraltrykkeri

IllustrationerJan Kofoed Winther (omslaget, foto)Eva Koch (omslaget, tegning)Lennart Larsen, Nationalmuseet (figur 4d)Geert Brovad, Zoologisk Museum (fig. 6)Lisbeth Pedersen (fig. 8)Bendt Nielsen efter forlæg fra Knud Andersen og Anders Fischer (figur 4b)Henrik Vester Jørgensen efter forlæg fra Anders Fischer (figur 19 og 20)Anders Fischer (figur 1, 3, 4a, 4c, 7, 9, 10, 11, 14, 15, 18 og 21)

Fotografi på omslaget Kongemose-området i østlige Store Åmose set fra oven, 1998. Det allerede fredede og naturgenoprettede areals grønne enge, lavvandede søer og kratbevoksninger står i klar kontrast til de omgivende pløjemarker

Tegning på omslagets forsideMenneske-figur, del af dekoration på økse af hjortetak fra slutningen af mellemstenalderen

5

Indholdsfortegnelse

1. Oversigt og indstilling 7 1.1 Udvalgets kommissorium og bemanding 7 1.2 Sammenfatning af projekt østlige Store Åmose 7 1.3 Udvalgets indstilling 9

2. Den langsigtede vision – Vestsjællands Grønne Hjerte 11

3. Bevaringsinteresser 13 3.1 Arkæologi 13 3.2 Spor af naturens udvikling siden istiden 13 3.3 Nyere tid 16 3.4 Biologi 17 3.5 Landskabelige interesser 19 3.6 Eksisterende beskyttelse 20 3.7 Sammenfatning 21

4. Nuværende brugerinteresser 22 4.1 Områdets struktur 22 4.2 Landbrug 22 4.3 Skovbrug 23 4.4 Friluftsliv 23 4.5 Sammenfatning 23

5. Trusler 25 5.1 Udtørring 25 5.2 Dyrkning 25

6. Behov for genopretning 27 6.1 Ud fra arkæologiske og kvartærgeologiske interesser 27 6.2 Ud fra biologiske interesser 27 6.3 Ud fra landskabelige interesser 28 6.4 Ud fra friluftsmæssige interesser 28

7. Tekniske virkemidler og områdeinddeling 29 7.1 Tekniske virkemidler 29 7.2 Opdeling i delområder 30

8. Forvaltningsmæssige virkemidler 32 8.1 Naturforvaltningsmidler 32 8.2 Vandmiljøplan II vådområder 32 8.3 Kombineret løsning 32 8.4 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 32 8.5 Fredning 33 8.6 LIFE-midler og private fonde 33

9. Muligheder for lodsejerkompensation 34 9.1 Jordfordeling 34 9.2 Engangserstatning 35 9.3 Fredningserstatning og ekspropriation 35 9.4 Sammenfatning af kapitel 7, 8 og 9 35

10. Udviklingsmuligheder for friluftsliv og turisme 36 10.1 Ubeboet, men nær befolkningscentre 36 10.2 Offentlighedens adgang 36 10.3 Formidling, undervisning og familieturisme 37 10.4 Jagt og fiskeri 37 10.5 Publikumsforstyrrelse 39 10.6 Sammenfatning 39

6

Fig. 1. Græssende køer på våd eng i Lille Åmose. Denne driftsform og fugtighedstilstand ønskes genskabt i store dele af østlige Store Åmose til hjælp for det udtørringstruede plante- og dyreliv, til sikring af oldtidslevnene i tørven og til glæde for friluftslivet. En sådan naturgenopretning af 1750 ha mose vil også være et markant bidrag til realisering af Vandmiljøplan II.

11. Langsigtet drift og pleje 40 11.1 Offentligt ejet projektområde 40 11.2 Privat ejet projektområde 40 11.3 Formidling og projektkoordinering 40

12. Projektomkostninger 42 12.1 Forudsætninger 42 12.2 Nøgletal 43 13. Afslutning 44

14. Bilag: Beskrivelse af delprojekterne 1-13 45 Delprojekt 1: Ulkestrup Lyng 45 Delprojekt 2: Storelyng 48 Delprojekt 3: Maglelyng 50 Delprojekt 4: Bodal Mose 52 Delprojekt 5: Kongemose-Sandlyng 54 Delprojekt 6: Fugleå Enge 56 Delprojekt 7: Verup Mose Nord 58 Delprojekt 8: Verup Mose Syd 60 Delprojekt 9: Oremose 62 Delprojekt 10: Garbølle Nørremose 64 Delprojekt 11: Hesselbjerg Mose 66 Delprojekt 12 og 13: Sandlyng Å og Åmose Å 67

15. Baggrundslitteratur 70

7

1.1 Udvalgets kommissorium og bemanding

Den foreliggende rapport er udarbejdet efter bestilling fra Det Rådgivende Udvalg for Natur-forvaltning under Miljøministeriet, Skov- og Na-turstyrelsen. Der blev givet følgende opgavefor-mulering (referat fra anførte udvalgs møde i marts 2001):

”I løbet af første halvår 2001 færdiggøres en helhedsplan (handlingsplan, dispositionsplan) for naturgenopretning af Åmosen. Opgaven lø-ses af en allerede fungerende arbejdsgruppe med skovrider Arne Jørgensen, Skov- og Natur-styrelsen/Odsherred Statsskovdistrikt som for-mand.

Der tages udgangspunkt i, at den ønskede til-standsændring i Lille Åmose, vandmølledalen og vestlige Store Åmose i det væsentligste skal op-nås via frivillige ordninger så som VMP II. I østli-ge Store Åmose forsøges samme fremgangsmåde bragt i anvendelse, men da der her generelt vil blive brug for de mest vidtgående tilstandsæn-dringer, står det dog på forhånd klart, at der også vil blive brug for naturforvaltningsmidler til arealopkøb og anlægsvirksomhed.

Det forudsættes som nævnt, at helhedsplanen opbygges i delområder/etaper, som hver for sig kan gennemføres som selvstændige projekter. Som led i arbejdet med helhedsplanen vil lods-ejerinteresser i området blive afdækket, herun-der vil der også ske en orientering af offentlighe-den.

Helhedsplanen vil indgå i den samlede priorite-ring af naturforvaltningsmidlerne, som vil blive forelagt naturforvaltningsudvalget.

Som led i den samlede prioritering vil der blive foretaget en miljøøkonomisk vurdering af pro-jektet.”

Til løsning af opgaven blev nedsat et udvalg på basis af en bestående arbejdsgruppe med tre re-præsentanter fra Skov- og Naturstyrelsen og tre fra Vestsjællands Amt. Skov- og Naturstyrelsen påtog sig sekretariatsfunktionen. Skovrider Arne Jørgensen Skov- og Naturstyrelsen,Odsherred Statsskovdistrikt, blev udpeget som formand. De øvrige to repræsentanter fra Skov- og Natursty-relsen var biolog Claus Helweg Ovesen (sekre-tær) og arkæolog Anders Fischer (sekretær og koordinator). Agronom Jørgen Sandby Nielsen

blev engageret af Skov- og Naturstyrelsen som teknisk konsulent og sekretariatets primære pen-nefører. Vestsjællands Amt var repræsenteret ved afdelingsleder Lars Bang, landskabsarkitekt Morten Holme og teknisk assistent Per Brandt. Desuden har landbrugskonsulent Søren Christi-ansen fra Nordvestsjællands Landbocenter og biolog Birgitte Clemmensen With fra Skov- og Naturstyrelsen medvirket i udvalgets arbejde.

1.2 Sammenfatning af projekt østlige Store Åmose

Store Åmose er Sjællands største mose og Dan-marks største lavmose. I den østlige del af denne tilgroede sø er der akut behov for naturgen-opretning ved vandstandshævning. På de følgen-de sider bliver der givet en sammenfatning af et etapeopdelt naturgenopretningsprojekt, som i sin helhed omfatter 1750 ha af østlige Store Åmose. Uddybende behandling af de forskellige temaer, så som bevaringsinteresser, erhvervsin-teresser, rekreative udviklingsmuligheder, projek-tomkostninger m.v., præsenteres i de efterføl-gende afsnit.

Bevaringsinteresserne i østlige Store Åmose er primært knyttet til en i international sammen-hæng unik koncentration af velbevarede boplad-ser, fiskepladser og offersteder fra stenalderen. Her til kommer de regionalt vigtige, men nu are-almæssigt beskedne forekomster af fattigkær/hedemose-vegetation, de endnu mere trængte arealer med kalkkærvegetation og de zoologiske interesser, der knytter sig til den særlige plan-tevækst. Mosen er efter sjællandske forhold et stort og øde område. Landskabet har dimension og stor fortælleværdi, som dog i dag næsten ikke udnyttes.

De nuværende erhvervsinteresser i projektområ-det er hovedsageligt knyttet til landbrug. Skov-brugsinteresserne er ubetydelige, mens jagtinte-resserne stedvist er endog meget betydelige. Ca. 1/3 af området er omfattet af naturbeskyttelses-lovens §3. Resten er hovedsageligt omdriftsjord, der for en stor del ligger brak. Arealerne har ge-nerelt begrænset dyrkningssikkerhed. Alligevel har de betydelig driftsøkonomisk værdi, fordi de kan tælles med som braklægningsjord og som harmonijord, dvs. at de indgår i beregningen af ejendommens areal, der er bestemmende for mængden af husdyrgødning, som må udbringes.

1. Oversigt og indstilling

8

Fortsat dyrkning og udtørring udgør hovedtrus-lerne for kultur- og naturværdierne i området. Der er brug for snarlig naturgenopretning for at bevare områdets arkæologiske og biologiske værdier. Ved gennemførelse af et sådant projekt bliver området samtidig beriget med en række nye kvaliteter, til glæde ikke mindst for friluftsli-vet, herunder i et vist omfang turismen.

Med den foreliggende rapport lægges der op til, at der fortsat skal være plads til private lodseje-res jagt og en vis landbrugsmæssig udnyttelse i projektområdet. Forslaget kan ses som en model for etablering af større naturområder i Danmark – en model, der tager konsekvens af, at vores landskab i årtusinder har været, og fortsat vil være, relativt tæt befolket og mangesidigt an-vendt.

Hedeselskabet afrapporterede i september 2000 en forundersøgelse til naturgenopretning ved vandstandshævning i den østlige del af Store Åmose. Ifølge forundersøgelsen kan den ønske-de fugtiggørelse opnås ved at afbryde dræn, bygge opstemninger i grøfter og anlægge stryg i vandløb. Efter den ønskede hævning af vand-standen vil det være muligt at udnytte store dele af projektområdets nuværende omdriftsjord til kreaturgræsning. Andre arealer vil blive til sø og sump, hvilket vil være til gavn for det naturlige plante- og dyreliv og til glæde for friluftslivet.

Det 1750 ha store projektområde kan opdeles i 13 delområder, som er anført i nedenstående skema (se i øvrigt kortene figur 16 og 17). Del-områderne kan genoprettes uafhængigt af hin-anden. Der er desuden en række oplagte kom-binationsmuligheder. I tabel 1 angives pris-ek-sempler på hhv. en samlet realisering, og der gives eksempel på en kombinationsløsning om-fattende fem af delområderne.

Interesserne i de 4 første delprojekter er så akut truede, at naturgenopretning ved vandstands-hævning her bør iværksættes snarest muligt. I de øvrige delområder kan naturgenopretningen gennemføres nu eller senere – afhængigt af de økonomiske muligheder og lodsejernes parat-hed. De mest synlige, landskabelige ændringer fremkommer ved realisering af delprojekterne 12 og 13, som vil skabe åbne søer på ca. 90 ha.

Et alternativt scenarium (jf. afsnit 8.3) indebærer, at naturgenopretningen i delområderne 1-10 og 12-13 gennemføres samlet og med omfattende inddragelse af VMP II-midler. I så fald kan det eventuelt komme på tale at øge arealet af de åbne søer til 2-300 ha.

Planlægning af naturgenopretning i delprojekt-område 11, Hesselbjerg Mose, er vidt fremskre-det, bl.a. ved hjælp af Jordfordelingskontoret og midler fra VMP II.

Tabel 1. Oversigt over delprojekterne. Fremkommelighed er anslået ud fra princippet, at jo flere lods-ejere og desto flere husdyrbrug, der er involveret, desto ringere fremkommelighed. 1 = kun én lodsejer, få husdyr; 2 = mange lodsejere og få husdyrbrug eller få lodsejere og relativt mange husdyrbrug; 3 = mange lodsejere og mange husdyrbrug. Bemærk, at der er delvis overlapning mellem de to sidste delprojekter og de ovenfor opremsede. Det samlede projektareal øges med 255 ha, ved opstemning af Sandlyng Å og Åmose Å. De angivne pris-eksempler omfatter dels total-omkostninger og dels (i parentes) VMP II´s andel, i tilfælde af optimal anvendelse af denne ordning.

Nr. Delprojekt Antal hektar Fremkommelighed Eksempler på omkostninger

1 Ulkestrup Lyng 232 2

2 Storelyng 180 3

3 Maglelyng 93 2 36 mill. kr.

4 Bodal Mose 110 1-2 (heraf VPM II 0 kr.)

5 Kongemose-Sandlyng 230 (100) 1

6 Fugleå Enge 186 2

7 Verup Mose Nord 101 2

8 Verup Mose Syd 85 1 79 mill. kr.

9 Oremose 58 2 (heraf VPM II 50-55 mill. kr.)

10 Garbølle Nørremose 64 2

11 Hesselbjerg Mose 156 2-3

12 Opstemning Sandlyng Å ca. 105 2

13 Opstemning Åmose Å ca. 150 2-3

9

Naturgenopretning i de øvrige dele af Vestsjæl-lands Grønne Hjerte behandles ikke i denne rap-port, og tænkes i nogen grad at kunne ske side-løbende med naturgenopretningen i østlige Sto-re Åmose. EU-støtteordninger formodes at kun-ne udgøre en væsentlig del af virkemidlerne i disse dele af Åmose-dalen.

Som situationen ser ud nu, kan naturgenopret-ningen af østlige Store Åmose kun gennemføres med tilførsel af betydelige naturforvaltningsmid-ler. De eksisterende landbrugsstøtteordninger er utilstrækkelige som virkemidler til realisering af naturgenopretningen. Støttebeløbene er ikke at-traktive nok for lodsejerne, når der indgår om-driftsjord i projektområderne. I visse tilfælde er ordningerne i direkte strid med formålet med naturgenopretningen. VMP II-ordningen om våd-områder er langt mere attraktiv, men er heller ikke i sig selv tilstrækkelig – bl.a. fordi projekt-området omfatter højmoseagtige arealer, og for-di denne ordning ikke rummer mulighed for at gennemføre de ønskede forbedringer af ad-gangsforholdene og formidlingen i området. Jordfordeling forventes at blive nøglen til projektrealisering. Direktoratet for Fødevare-Erhverv/Jordfordelingskontoret bør derfor sna-rest sættes i gang med ejendomsmæssige for-undersøgelser og opkøb af puljejord, især med henblik på realisering af delprojekterne 1-4. Denne forundersøgelse bør indbefatte drøftelse af eventuel offentlig overtagelse af mindst 100 ha af delprojekt 5 (Kongemose-Sandlyng-fred-ningen) for at få forbedret adgangsforholdene og de rekreative muligheder.

Det vil være nødvendigt, at der snarest tilveje-bringes en passende mængde puljejord i områ-det til brug for jordfordeling. Udvalget under-streger i denne forbindelse, at det er yderst hensigtsmæssigt, at man kan handle hurtigt, når mulighed for nødvendige og gunstige erhvervel-ser melder sig. En lang og usikker opkøbs- og bevillingsprocedure vil være ødelæggende for gennemførelsen af projektet.

Det her foreslåede projekt vil være en klar for-bedring af friluftslivets, herunder i et vist om-fang turismens, muligheder i Nordvestsjælland. Det skaber betydelige rekreative værdier og gi-ver væsentligt forbedrede muligheder for of-fentlighedens adgang. Af hensyn bl.a. til under-visning og turisme etableres et formidlingssted på en central lokalitet med udsigt over mosen.

Det bør sikres, at den ønskede tilstand i pro-jektområdet opnås og opretholdes efter natur-genopretningen. Græsning, vandstandsjusterin-ger, rydninger og lignende naturpleje forventes at blive vigtige virkemidler. Udvalget forestiller

sig, at driften af arealerne i overvejende grad skal fortsætte i privat regi. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at de mest besøgte og/eller ple-jekrævende arealer overgår til offentligt eje.

Lodsejernes og den øvrige lokalbefolknings en-gagement i området foreslås koordineret via et demonstrationsprojekt om udnyttelse af land-brugsjorden, landskabspleje og kulturhistorisk bevarelse. Dette projekt, som tænkes finansieret over Fødevareministeriets Landdistriktprogram, foreslås knyttet til en af regionens landbrugsor-ganisationer, eksempelvis Sjællands Familieland-brug eller Nordvestsjællands Landbocenter i Jy-derup.

Ud over de 13 delprojekter har udvalget arbej-det med to større scenarier – omfattende hhv. delprojekterne 1-5 og 1-13. De totale omkostnin-ger ved etapevis realisering af delprojekterne 1-5 og 1-13 anslås at blive hhv. 36 og 79 mill. kr. Delprojekterne 1-5 indebærer ikke muligheder for anvendelse af VMP II-midler. Ca. 15 mill. kr. af omkostningerne ved delprojekterne 6-13 forven-tes at kunne dækkes af VMP II-midler.

Et alternativt scenarium med en samlet realise-ring af fugtiggørelsen af delområderne 1-13 via en ekstraordinær kombination af VMP II og na-turforvaltningsmidler kan resultere i en fordeling af omkostningerne i størrelsesordenen henholds-vis 50-55 mill. og 25-30 mill. kr. For alle tre løs-ninger vil det være nødvendigt, at der stilles en betydelig startkapital til rådighed.

Forskellen mellem det reducerede (1-5) og det store (1-13) scenarium drejer sig dels om ca. 1000 ha og dels om kvalitative forbedringer for samt-lige bevarings- og friluftsinteresser i projektom-rådet. Ved at genskabe et naturligt vandspejl i og omkring åen opnås bl.a. varig sikring af alle de internationalt vigtige dele af kulturarven i mosen og særdeles synlige forbedringer af om-rådets rekreative kvaliteter. Disse forhold er nær-mere beskrevet i bilagsmaterialet. Udvalget læg-ger særlig vægt på det rekreative aspekt, fordi projektområdet ligger i den del af landet, som har den største befolkningstæthed og, som hidtil har fået tilført færrest naturforvaltningsmidler.

10

1.3 Udvalgets indstilling

Udvalget indstiller, at Skov- og Naturstyrelsen inddrager den foreliggende rapport i priorite-ringen af de kommende års naturforvaltnings-

projekter på kultur-, natur- og friluftsområdet. Udvalget anbefaler, at projektets gennemførelse foretages i henhold til følgende otte punkter:

1. at der straks afsættes naturforvaltnings-midler til forbedring af den ikke-fun-gerende fredning i delområde 2 (ved Husede-lejren), enten i form af lods-ejerkompensation og vandstandstekniske indgreb eller ved køb og naturgenopret-ning af ejendommen

2. at Skov- og Naturstyrelsen hurtigst mu-ligt anmoder Jordfordelingskontoret un-der Direktoratet for FødevareErhverv om at iværksætte en ejendomsmæssig forun-dersøgelse af hele projektområdet

3. at delprojekterne 1-5 sættes i værk sna-

rest muligt, og de øvrige realiseres ef-terhånden som de nødvendige ressourcer og klarmeldinger fra lodsejerne forelig-ger

4. at der snarest muligt etableres den nød-vendige startkapital i form af naturfor-valtnings- og VMP II-midler

5. at der nedsættes en lille arbejdsgruppe med 2 repræsentanter fra amt og 3 fra Skov- og Naturstyrelsen til praktisk gen-nemførelse af projektet under inddragel-se af yderligere teknisk sagkundskab bl.a. fra landbrugserhvervet

6. at der nedsættes en rådgivende bag-grundsgruppe med repræsentanter fra bl.a. lodsejerne, Danmarks Naturfred-ningsforening, Friluftsrådet, kommuner-ne, Vestsjællands Amt og Skov- og Natur-styrelsen til at følge projektets realisering

7. at Skov- og Naturstyrelsen og Vestsjæl-lands Amt afsætter yderligere ressourcer til at udarbejde handlingsplan for og til at opspore hidtil uprøvede finansierings-muligheder til naturgenopretning i hele Vestsjællands Grønne Hjerte

8. at Skov- og Naturstyrelsen og Vestsjæl-lands Amt i samspil med alle berørte par-ter udarbejder en frilufts- og formidlings-plan for Vestsjællands Grønne Hjerte

11

Vestsjællands Grønne Hjerte er betegnelsen for et storslået landskab, som kan blive et af Dan-marks vigtigste naturområder. I dette 8000 ha store dalsystem går sikringen af enestående na-tur- og kulturmiljøer hånd i hånd med udvik-lingen af et værdifuldt friluftsområde. Dalsyste-met består af et sammenhængende kompleks af moser, søer og ådale, som strækker sig fra Sjæl-lands midte via Store Åmose, Kongens Møller-vandmølledalen, Lille Åmose, Tissø og Halleby Å-deltaet til Storebælt (fig. 2). Det flankeres af et kuperet morænelandskab (fig. 11, side 20) med vidtstrakte skove, maleriske overdrev (fig. 3, side 12) og storslåede herregårdslandskaber (fig. 7, side 16).

Ved realiseringen af visionen om Vestsjællands Grønne Hjerte vil dalsystemet blive en vigtig bio-logisk spredningskorridor. Denne funktion kan evt. udvikles til bl.a. at spænde hele vejen over Sjælland ved at etablere naturforbindelser til Suså systemet med Tystrup-Bavelse Sø (fig. 2).

Åmose-dalen er udpeget til EF habitatområde (nr. 137). Samtidig rummer den vigtige dele af den europæiske kulturarv fra stenalderen. Disse

bemærkelsesværdige natur- og kulturmiljøvær-dier er imidlertid stærkt truede af dræning og dyrkning. Det gælder ikke mindst et område på 1750 ha i den østlige Store Åmose, hvor nogle af de mest værdifulde områder findes, og som er hovedemnet for denne rapport.

Visionen om Vestsjællands Grønne Hjerte blev fremlagt på tryk i 1998 i form af ”Ideskitse – skitse til natur- og kulturforvaltningsplan for Hal-leby Å - Åmose Å komplekset” udarbejdet af Vestsjællands Amt og Skov- og Naturstyrelsen. Væsentlige elementer af denne landskabsplan er allerede realiseret i samarbejde mellem amtet og styrelsen. Store Åmose fremstår som det absolut svageste led. Her er der et akut behov for at hæve grundvandsspejlet, og der er samtidig sær-ligt gode muligheder for at udvikle det rekrea-tive rum på Sjælland. Et første skridt i denne ret-ning blev taget i 1990’erne med fredning og na-turgenopretning af 230 ha af Kongemose-Sand-lyng, hvor enestående arkæologiske værdier var akut truet af dræning og pløjning. Ved indviel-sen af naturgenopretningen på dette område, Danmarks største, arkæologisk begrundede fred-ning, pointerede miljøministeren og amtsborg-

2. Den langsigtede vision – Vestsjællands Grønne Hjerte

Fig 2. Vestsjællands Grønne Hjerte strækker sig fra Sjællands midte til Storebælt. De vandløb og potentielle våde enge, som indgår i dette landskab er fremhævet hhv. med bred blå streg og med sammenhængende grøn toning. Rød farve angiver de områder i østlige Store Åmose, som er emne for denne rapport. I disse mosearealer er der akut behov for naturgenopretning.

12

mesteren, at der kun var tale om første fase i realiseringen af en større plan til sikring af kultur- og naturmiljøet i Åmosen.

I Wilhjelm-udvalgets overvejelser om etablering af store, sammenhængende naturområder i Dan-mark, har Åmosen været et kvalificeret emne. I første omgang blev dette vestsjællandske dalsy-stem imidlertid udeladt til fordel for andre land-skaber, hvor staten allerede ejer større dele af arealet. Realiseres den her fremlagte naturgen-opretningsplan, vil der være taget et afgørende skridt i retning af at gøre Åmose-dalen til et af Øst-Danmarks væsentligste nationale naturom-råder.

Visionen om Vestsjællands Grønne Hjerte som nationalt naturområde er baseret på en erken-delse af, at de mange værdifulde biotoper i dal-systemet i høj grad er resultat af tidligere gene-rationers drift og udnyttelse af landskabet. Disse spændende og mangeartede biotoper er sam-tidig væsentlige elementer i et kulturmiljø af stor fortælleværdi. En tur gennem Åmose-dalens særegne natur og smukke landskaber vil derfor også give anledning til at stifte bekendtskab med markante spor af naturens og kulturens ud-vikling i Danmark gennem de sidste 13.000 år.

Realiseringen af visionen vil give enestående mu-ligheder for friluftsliv med natur- og kulturmil-jøoplevelser. Ved at gøre området tilgængeligt gennem et netvæk af cykle- og gangstier sup-pleret med opholdsarealer, udsigtssteder, infor-mation og naturvejledning kan man på én gang sikre de besøgende muligheder for oplevelser og lede dem uden om særligt sårbare lokaliteter.

Området vil især tiltrække besøgende, der søger gode, men rimelig stilfærdige naturoplevelser. Denne gruppe af naturgæster – de stille brugere - er stigende, og blandt andet på Sjælland er det derfor ønskeligt at få udviklet nye udflugts-mål, som meget gerne må omfatte andet end selve kystzonen. Der er et stort potentiale for be-søgende i Åmose-dalen, idet der langs den vest-sjællandske kyst er mange sommerhuse og cam-pingpladser. Hertil kommer at omkring 2 mill. mennesker eller 40% af Danmarks befolkning bor indenfor 1 times bilkørsel fra området.

Information, naturvejledning og friluftsfacilite-ter bør derfor især rettes mod éndagsbesøgende familier og mod skoleklasser, som der bør udvik-les særlige tilbud til.

Fig. 3. Det fredede overdrev Ørnebjerg øst for Tissø – en landskabelig perle med usædvanlige botaniske kvaliteter og stor kulturhistorisk fortælleværdi. I baggrunden Lille Åmose.

13

3.1 Arkæologi

Den Vestsjællandske Åmose er internationalt kendt for sine talrige og usædvanligt velbeva-rede stenalderfund. ”Toppen af isbjerget” kom frem i forbindelse med tørvegravning under og umiddelbart efter anden verdenskrig, og siden da er der løbende fundet det ene sensationelle oldtidslevn efter det andet. Fundene omfatter først og fremmest bopladser, men også offer-steder og fiskepladser. Der til kommer et stort antal løstliggende enkeltgenstande og dyreske-letter med indskudte rester af stenaldermenne-skenes våben.

Lille og Store Åmose har den største koncentra-tion af fundsteder fra stenalderen, som kendes i Danmark. Endnu vigtigere er det dog, at en stor del af disse lokaliteter har usædvanligt gode bevaringsforhold for genstande af organiske ma-terialer: Hyttegulve (fig. 4b), stammebåde, vidje-flettede fiskeruser, rester af planteføde (fig. 4c), afgnavede dyreben, redskaber af træ, våben af hjortetak (fig. 4a og d) m.v. Den slags er for længst rådnet bort næsten alle andre steder og er nu også ved at forgå i Åmosen. Det er derfor afgørende, at der meget hurtigt gribes ind ved at genoprette et højt grundvandsspejl i de arkæ-ologisk mest værdifulde og mest udtørringstru-ede dele af mosen.

3. Bevaringsinteresser

Fig. 4. Udvalgte spor af dagliglivet i Åmosen i stenalderen.

c: På bopladserne finder man ofte tykke lag af måltidsrester. I denne klump af en køkkenmød-ding er der især skaller af knækkede hasselnød-der, samt ben og skæl af fisk. Ind imellem er der også pupper af de fluer, som på varme som-merdage har svirret om ørerne på beboerne.

0 2 m

Mødding

Ildsted

Hytte medbarkgulv

Åre

sø

d: Knækket skaft af hjortetak med indridset jagtscene. Åmosen er Europas rigeste fund-område for kunst fra mellemstenalderen.

b: Grundrids af 9000 år gam-mel boplads, som er udgravet ved Ulkestrup Lyng. Åmosen er internationalt kendt bl.a. for sine velbevarede boligtomter fra mellemstenalderen.

a: Amatørarkæologer gør eventyrlige fund, når der pløjes i Åmosen. Disse to herrer har specialiseret sig at finde 8-11.000 år gamle benspidser fra fiskespyd. Der er flere fund af sådanne redskaber fra Åmosen end fra resten af Europa tilsammen. Disse fritidsarkæologer har hver især fundet flere af den slags redska-ber, end der i alt kendes fra de mest fundrige nabolande.

14

En usædvanlig heldig kombination af kemiske og hydrologiske forhold i mosens tørvelag er forklaringen på den i europæisk sammenhæng enestående bevaringstilstand for boplads-aflej-ringerne. Ved arkæologiske undersøgelser af dis-se bosteder er det derfor muligt at få enestående nuancerede indblik i datidens levevis.

Fundene fra stenalderen spænder fra senistiden for ca.13.000 år siden til midt i bondestenalderen for godt 5000 år siden. Det faktum, at det er muligt indenfor et begrænset og naturmæssigt ensartet område at følge bosættelsens og den materielle kulturs udvikling over så lang tid og i en sådan detailrigdom, gør området unikt i inter-

Fig. 5. Større arkæologiske interesseområder i østlige Store Åmose. Kortet er baseret på feltrekogno-sceringer og stikprøvegravninger i perioden 1983 til 2000, suppleret med arkivalske oplysninger om fund og iagttagelser af ældre dato. Inden for det viste udsnit af mosen er registreret flere hundrede bopladser. På kortet er kun indtegnet det fåtal af pladser, hvor der er foretaget prøvegravning, og hvor det er fastslået, at der er tale om bevaringsinteresser på nationalt eller internationalt plan. Det skal yderligere bemærkes, at der flere steder i mosen givetvis skjuler sig store kulturhistoriske værdier så dybt i aflejringerne, at de endnu ikke kan overskues og derfor heller ikke er indtegnet på kortet.

15

national sammenhæng. Åmosen anses derfor for en afgørende del af den europæiske kulturarv fra det pågældende tidsrum.

Den østlige del af Store Åmose er bedst kortlagt rent arkæologisk. Nationalmuseet havde en felt-station her (Husede-lejren, se kortet fig. 17, side 31) og var meget aktiv i området fra 1939 til ca. 1960. I 1980’erne gennemførte Skov- og Natur-styrelsen i samarbejde med de lokale museer sy-stematiske markafsøgninger i hele Åmosen, men med særlig intensitet netop i den østlige del. Ved disse rekognosceringer blev påvist et stort antal bevaringsværdige fortidsminder fra stenalderen (fig. 5), som i mange tilfælde var akut truede af udslettelse ved pløjning. De vigtigste og mest akut truede blev sikret via en såkaldt ambulance-fredning af 230 ha på Bodal Gods i 1993. Også længere mod vest i Store Åmose, ikke mindst i og omkring Hesselbjerg Mose, blev der påvist store arkæologiske interesser.

Lille Åmose lå i sin tid uden for daglig ræk-kevidde for Nationalmuseets medarbejdere, men lejlighedsvise besøg blandt tørvegraverne resul-terede i overvældende mange gode fund. I 1980’erne var der kun begrænsede muligheder for at foretage markafsøgninger i dette mose-bassin, som i betydeligt omfang henligger i græs og med højt grundvandsspejl. De foreliggende oplysninger tyder på, at stenalderlevnene her er mindst lige så talrige og velbevarede, som i øst-lige Store Åmose. Da de ikke i samme omfang er truede af udslettelse ved pløjning og dræning, er der ikke taget skridt til en umiddelbar beva-ringsindsats i denne, vestlige del af mosen.

Filosofien bag ønsket om at bevare mest muligt af kulturarven i Åmosens tørvelag er, at efterti-den bør sikres et godt arkæologisk forsknings-materiale. Til den tid vil man stille andre spørgs-mål og råde over bedre undersøgelsesteknikker, end vi gør nu. Derfor bør nutidens arkæologer gemme noget af det bedste til fremtidige gene-rationer af forskere.

3.2 Spor af naturens udvikling siden istiden

Åmosen er en stor smeltevandsslette, der flanke-res af randmoræner. Landskabets karakter frem-står i høj grad ved kontrasten mellem den vidt-strakte flade og det markante bakkeland langs mosens nordside.

Aflejringerne i Åmosebassinet har i grove træk følgende lagopbygning (nævnt nedefra og opef-ter, dvs. i den rækkefølge lagene er opstået):

1 smeltevandssand2 lyse ler- og kalkrige dyndlag3 brune dyndlag4 sumptørv5 kærtørv6 højmosetørv.

Lagene 2-6 rummer talrige, velbevarede rester af det plante- og dyreliv (fig. 6), som har udfoldet sig i området fra slutningen af istiden og frem til historisk tid. Det er ikke mindst på grund af disse kvaliteter, at Åmosen står på listen over de ca. 200 særligt værdifulde geologiske lokaliteter

Fig. 6. Udgravning af et skelet af en kronhjort, som druknede i Åmosen i stenalderen – muligvis efter en mislykket jagt. Mosens talrige og særdeles velbevarede skeletter af fisk, fugle og pattedyr giver den status af et internationalt værdifuldt arkiv over dyrelivets udvikling i Nordeuropas stenalder.

16

i Danmark (Nationale Geologiske Interesseområ-der, Fredningsstyrelsen 1984). I fredningsplanen for Vestsjællands Amt er Åmosen derfor bedømt til geologisk at være af ”særlig betydning”.

Samlet fremstår denne mose som et af de vigtig-ste ”arkiver” over naturens og kulturens udvik-ling i Nordeuropa i perioden ca. 12.000 til 3000 f.Kr.

3.3 Nyere tid

Åmosen har i ældre, historisk tid været et lang-strakt morads, som kun kunne passeres få steder. Udnyttelsen var begrænset til afgræsning og hø-slæt i randområderne ind mod morænelandska-bet. Høslæt og eftergræsning i mosen betød, at områdets gårde og godser havde mulighed for et relativt stort husdyrhold.

De højere dele af bakkelandet omkring Åmosen præges i vore dage i høj grad af godserne. De spektakulære bygningsmiljøer, ikke mindst på Kongsdal og Torbenfeldt nord for østlige Store Åmose, er med til at give landskabsoplevelsen karakter (fig. 7). De mindste ejendomme findes ofte på magre smeltevandsaflejringer lige oven

for mosen. I den skovomkransede ådal mellem Store og Lille Åmose er bebyggelsen i høj grad præget af landskabets mulighed for vandmøl-ledrift, som har skabt et intimt og idyllisk kultur-miljø med rødder tilbage til tidlig middelalder (fig. 8).

De helt store ændringer i Åmose-dalen indtrådte ved regulering af åen og afvanding af mosen. Disse indgreb har fundet sted inden for de sene-ste ca. 250 år. Det seneste og mest omfattende sluttede omkring 1960. Som led i dette projekt var det bl.a. nødvendigt at lægge åen i en næ-sten 1 km lang betontunnel i den ellers så idyl-liske ådal mellem Store og Lille Åmose.

Tørvegravning har sandsynligvis fundet sted i Åmosen i flere hundrede år. I de uopdyrkede om-råder findes spor efter de forskellige tiders gra-veteknik. Under anden verdenskrig og frem til midten af 1950’erne var den mest industrialise-rede produktion af tørvebrændsel centreret om-kring Bodal Gods, hvor mange hundrede men-nesker var beskæftiget i sommerperioderne.

De forskellige former for tørvegrave, som endnu ses i mosen, er bevaringsværdige spor efter en ”Klondike-agtig” episode i områdets nyere hi-storie. Samtidig er disse gamle råstofgrave med

Fig. 7. Torbenfeldt. De gamle herregårdes bygninger er ”prikken over i’et” i det storslåede bakkeland nord for Åmosen.

17

deres mosaik af tør, våd, sur og basisk jordbund værdifulde, biologiske lokaliteter med stor arts-rigdom. De uopdyrkede arealer i østre Store Åmose med gamle tørvegrave og rester af hede-mosevegetation udgør således en af de vigtigste, biologiske fredningsinteresser i mosen (fig. 9).

Det er karakteristisk for Åmosen, at der er re-lativt få større tekniske anlæg og bebyggelser. Bl.a. er der ikke anlagt nye gårde på den af-vandede flade. Dette forhold bidrager dels til oplevelsen af det særegne landskab, dels har det en praktisk (positiv) betydning for gennemførlig-heden af den her foreslåede naturgenopretning.

3.4 Biologi

Store Åmose fremtræder i dag som en mosaik af dels dyrkede arealer, hvoraf en del er braklagt, og dels tilgroede moseområder. De biologiske og især de botaniske interesser er først og fremmest knyttet til de uopdyrkede moseområder i bas-sinets østlige del. Trævæksten består her over-vejende af pil, el og birk, men der er en del an-dre løvtræer og desuden indplantede nåletræer en del steder. I tilknytning til områderne med

mosevegetation findes også afgræssede partier med mere kulturpåvirket, græsdomineret plante-vækst. Et vigtigt element er de gamle tørvegrave med rørsump og forekomst af særlige typer af mosevegetation (fig. 9 og 10).

Fig. 8. Stridsmølle. En af de i alt fem bevarede vandmøllebygninger i det intime kulturlandskab, Kongens Møller, mellem Store og Lille Åmose. Mølledammene og de brusende åløb i tilknytning til disse stemningsfulde bygningsmiljøer er grundlag for et rigt og varieret dyre- og planteliv.

Fig. 9. Store dele af Ulkestrup Lyng i østlige Store Åmose er dækket af små uregelmæssige tørve-grave, adskilt af 1/4 til 3/4 m høje volde. Disse spor af tidligere generationers energiforsyning er delvist skjult under bevaringsværdig hedemo-sevegetation, hvis livsbetingelser nu trues af ud-tørring og udskygning pga. dræning og opvækst af birk.

18

De særlige botaniske interesser knytter sig især til forekomsten af hedemosevegetation med dværgbuske som hedelyng, klokkelyng og ros-marinlyng samt områder domineret af forskel-lige arter af tørvemosser (sphagnum). Disse så-kaldte fattigkær findes i Ulkestrup Lyng, Store-lyng, Garbølle Nørremose, Sandlyng Mose og Verup Mose (sydlig del).

Et andet element i moserne er kalkkærvegeta-tion, hvoraf der findes beskedne rester i Store-lyng, Maglelyng, Garbølle Nørremose og Verup Moses sydlige del.

Begge disse typer af plantevækst forekommer kun ret sjældent i Vestsjælland, og de ret be-skedne områder i Åmosen er truet af en kombi-nation af udtørring og skygning forårsaget af tilgroning. I bilagenes beskrivelse af de enkelte delområder er disses plantevækst beskrevet i fle-re detaljer, og i tabel 2 bringes en oversigt over forekomst af nationalt og regionalt rødlistede arter i de fleste af delområderne.

Den specielle vegetation i Åmosen, ikke mindst de få endnu lysåbne højmoseagtige partier i øst-lige Store Åmose, er levested for en række sjæld-ne insektarter. Flere af dem har en generelt nor-disk udbredelse med netop Åmosen som deres sydligste udpost og eneste forekomst i Danmark. Insektlivet med bl.a. sommerfugle er især knyttet til områderne med lyngmose. Ulkestrup Lyng og Storelyng er i henhold til amtets fredningsplan

af ”meget stor betydning”, mens Sandlyng er af ”særlig betydning”.

Der er mange af de almindelige småfugle og en del rovfugle i Åmosen, mens tilgroningen af engområder og manglen på større flader med åbent vand gør, at der er relativt få vade- og andefugle. I forbindelse med vandstandshævnin-gen i Sandlyng–Kongemose er der opstået en lavvandet sø, hvor der regelmæssigt træffes en del ænder, vandhøns, viber o.a.

De almindelige rovfugle som musvåge, spurve-høg og tårnfalk findes i området, og som strej-fere og forbipasserende under træk træffes bl.a. rørhøg, fiskeørn og rød glente.

Rådyr og ræv er almindelige, og der er gode muligheder for at se dem om dagen. For nogle få år siden har et gods på nordsiden af mosen udsat et antal kronhjorte. Denne bestand vil også nyde godt af den planlagte naturgenopretning af mo-sen med vandstandshævning og ekstensivering af landbrugsdriften.

En vigtig årsag til, at Åmosen er udpeget som habitatområde er forekomsten af odder – en art, som man ellers troede var udryddet på Sjælland. Spor af odder påtræffes i tilknytning til Halleby Å – Åmose Å. Odderspor er hidtil ikke konstate-ret i åsystemets øvre dele – givetvis fordi åen er lagt i en næsten 1 kilometer lang betontunnel ved Bromølle umiddelbart vest for Store Åmose. Vestsjællands Amt arbejder derfor med planer om at skabe en faunapassage for bl.a. odder oven på denne tunnel. Den her foreslåede natur-genopretning af østlige Store Åmose med etab-lering af større, sumpede og tilgroede områder tæt ved selve åen og med udlægning af et for publikum vanskeligt tilgængeligt søområde vil utvivlsomt være af stor værdi for fremtidig fore-komst af odder i denne del af Åmosen.

Den foreslåede naturgenopretning ved vand-standshævning og etablering af flere vandflader vil alt i alt betyde en betragtelig forbedring af levevilkårene for mosens bestand af både patte-dyr, fugle, padder og insekter. Nogle af de dyre- og plantearter, som er sjældne i Østdanmark, kan kun sikres varig overlevelse i Åmosen ved at området gøres en del mere vådt, end det er i dag.

Fig. 10. Højmoseagtigt parti i Ulkestrup Lyng. De uopdyrkede dele af østlige Store Åmose rummer flere sjældne naturtyper af denne art; men de er hårdt trængt af udtørring og birkeopvækst. Ved naturgenopretning med vandstandshævning vil disse lysåbne biotoper kunne sikres og gradvist brede sig ud over større arealer.

19

Tabel 2. Forekomst af rødlistede karplanter i delområder indenfor Store Åmose i henhold til rapporten ”Biologiske værdier i Store Åmose” udgivet af Vestsjællands Amt 1998. Delområderne 9 Oremose og 11 Hesselbjerg Mose ligger uden for det område, der er beskrevet i anførte rapport. N = arter optaget i Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark (National rødliste). R = arter optaget i foreløbig Regional rødliste over særligt beskyttelseskrævende karplanter i Vestsjællands Amt 1997.

3.5 Landskabelige interesser

Vestsjællands Amt har i regionplanen udpeget Halleby Å – Åmose Å komplekset som et område, der bør sikres bl.a. begrundet i hensynet til de landskabelige værdier. Som følge heraf er om-rådet udpeget som interesseområde med første prioritet i amtets handlingsplan for naturforvalt-ning. I Fredningsplan 1985 er hele området ud-peget som landskabsbillede af særlig betydning.

Det er især kontrasterne mellem de flade mo-sestrækninger, søer og kær, og de kuperede skovpartier afløst af bakket landbrugsland med de mange herregårde, der er af stor værdi. De

storslåede flade vidder vil efter vandstandshæv-ning fremstå med en mosaik af græsningsenge, åbne vandflader, mosevegetation og sumpskov. Den efterfølgende drift og pleje skal sikre, at området friholdes for tilgroning. Det skal pri-mært ske i form af afgræsning, fortrinsvis med kvæg, og via fældning af uønsket trævækst. Spe-cielt de synlige minder om ”tørveeventyret” i de uopdyrkede områder i bl.a. Ulkestrup Lyng, Storelyng og Sandlyng kræver en vis trærydning.

For at bevare og tydeliggøre områdets landska-belige karakter er det i regionplanen udpeget som uønsket skovrejsningsområde. Men de nu eksisterende love og bestemmelser giver ikke

N R N R N R N R N R N R N R N R N R

Delområde 1 2 3 4 (5) 6 7 8 10 Ulkestrup Storelyng Maglelyng Bodal Sandlyng Fugleå Verup Verup Garbølle Lyng Mose Enge Mose Nord Mose Syd Nørremose Rødliste- kategori

Kongebregne • • • • • •

Hvid næbfrø •

Rosmarinlyng • •

Tuekæruld • •

Butfinnet mangeløv •

Mosebølle • • •

Grå star • •

Femradet ulvefod • • •

Rundbladet soldug • •

Tyttebær • • • •

Klokkelyng • • •

Fruebær • •

Sort pil • •

Kødfarvet gøgeurt • • •

Knude-firling •

Butblomstret siv •

Almindelig månerude • •

Rank høgeurt •

Liden vintergrøn •

Kær fnokurt • •

Norsk potentil •

Leverurt • •

Rosmarinlyng •

Pors •

Skovstjerne •

Hundehvene •

Tæppegræs •

Risdueurt •

20

hjemmel til at hindre mindre beplantninger som f.eks. jagtremiser, læhegn eller skovlunde under 1/2 ha. Dette søges afbødet gennem aftaler med lodsejerne i forbindelse med den her foreslåede naturgenopretning samt ved VMP II-aftaler m.v. i de øvrige dele af mosen.

Det er udvalgets opfattelse, at læbeplantning i randområdet til Åmosen bør undgås, så den visuelle oplevelse fra veje og udsigtspunkter kan opretholdes og forbedres.

3.6 Eksisterende beskyttelse

Hele strøget fra Store Åmoses østlige afgræns-ning og til Halleby Å’s udløb i Storebælt nord for Reersø er i henhold til Vestsjællands Amts re-gionplan udpeget som et sammenhængende na-turområde med alle former for fredningsinteres-ser. Målet er ifølge regionplanen, at de eksiste-rende værdier skal bevares, og at man gennem planlægning, beskyttelse og naturgenopretning skal forbedre beskyttelsen og genskabe tabte na-turværdier, hvor det kan lade sig gøre.

Regionplanen blev i 1998 fulgt op med ”Ide-skitse til en natur- og kulturforvaltningsplan for Halleby Å-Åmose Å systemet”. Heri inddeles området omkring de to vandløb (egentlig kun ét, der skifter navn efter Bromølle) i 9 delområ-der, hvoraf Store Åmose udgør de tre østligste (nr. 7-9).

Et indledende skridt til sikring af Store Åmose blev taget med fredningen i 1993 af det 230 ha store Kongemose-Sandlyng-område under Bodal Gods. I forbindelse med fredningen er der sket naturgenopretning af området. Alle dræn er af-brudt, og der er bygget dæmninger i afvandings-grøfterne. Herved er bl.a. opstået en værdifuld, lavvandet sø indenfor fredningen.

Den generelle beskyttelse i naturbeskyttelseslo-vens §3 omfatter væsentlige dele af Store Åmo-se: De overvejende træbevoksede moseområder – især mod øst – med enkelte åbne vandflader (ofte tørvegrave) og de tilgrænsende enge. Nog-le steder i Åmosen er der langs selve åen større områder, der længe har ligget udyrkede, og som evt. efter sætning af bunden er blevet mere våde og nu er omfattede af §3. I alt er skønsmæssigt 1/3 af det samlede projektområde i østlige Store Åmose omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.

Store Åmose er sammen med Skarresø og Breg-ninge Å’s løb frem til Saltbæk Vig udpeget som dansk EF-habitatområde nr.137 (fig. 12). I østlige Store Åmose er hele mosefladen med i ud-pegningen. I den vestlige del af bassinet omfat-ter udpegningen derimod kun er et bælte om-kring selve åen. Områdets samlede areal er 3398 ha, hvoraf Store Åmose skønsmæssigt udgør ca. 60%.

Af habitatdirektivets særligt prioriterede arter og naturtyper er indtil nu registreret følgende indenfor område 137:

Fig. 11. Udsigt over Store Åmose. Den 15 km lange moseflade omkranses af et kuperet landskab med store kulturmiljøværdier, som ofte er nært forbundne med mosen. Stendyssen på bakketoppen er bygget som et synligt monument over en førende slægt på egnen i den tidlige bondestenalder. Ude i mosens sumpe efterlod de samme mennesker sig mere gedulgte spor i form offergaver: Våben, mad, unge piger m.v.

21

• Arterne: Pigsmerling, stor vandsalamander, odder

• Naturtyper: Lavlandsvandløb, nedbrudte høj-moser med mulighed for regeneration, lave områder på tørvebund med fattigkærvegeta-tion, alkaliske lavmoser, skovbevoksede tørve-moser.

Kortlægningen af habitattyper i området er end-nu ikke helt afsluttet – bl.a. drejer det sig om at få henført de forekommende naturområder til den rigtige habitattype i henhold til direkti-vet. Der forestår en proces med at vurdere de forekommende habitaters bevaringstilstand og derpå at opstille handlingsplaner med henblik på at opnå den i direktivet foreskrevne ”gunstige bevaringstilstand”.

3.7 Sammenfatning

Åmosen er internationalt kendt som fundsted for bopladser, fiskepladser og offersteder fra stenalderen. Sikringen af denne kulturarv er en helt primær bevaringsinteresse. Bopladser med internationalt enestående bevaringsforhold er påvist i stor koncentration i østlige Store Åmose, hvor de er truet af øjeblikkelig ødelæggelse ved

pløjning og mere snigende nedbrydning pga. ud-tørring. Lille Åmose har de samme arkæologiske kvaliteter, men er ikke medtaget i dette led af planlægningen, da den er væsentligt mindre tru-et af afvanding m.m.

Regionalt vigtige er de arealmæssigt beskedne forekomster af fattigkær-/hedemosevegetation og de endnu mere trængte arealer med kalk-kærvegetation. Hertil kommer væsentlige zoo-logiske bevaringsinteresser, med bl.a. en række sommerfuglearter, som kun lever i tilknytning til fattigkærenes plantesamfund.

Åmosen er udpeget som EU habitatområde og rummer en række af direktivets særligt beskyt-telseskrævende naturtyper og arter. Åmosen er efter sjællandske forhold et stort og relativt øde område, der i kraft heraf byder på gode oplevelsesmuligheder for friluftslivets ”stil-le brugere”. Landskabet har dimension og med en passende formidling også stor fortælleværdi. Disse aspekter er ikke i dag så udviklede, men kommer bl.a. til udtryk i foreningen ”Åmose-formidlingen”, hvis medlemmer især er lokale folk med interesse for og kærlighed til Åmosens særegne natur og landskab.

Fig. 12. Størstedelen af Store Åmose indgår i EF-habitatområde nr. 137, som strækker sig fra Åmosens østende til Saltbæk Vigs sydøstlige ende. Vestsjællands Grønne Hjerte omfatter også habitatområde nr. 138, der omfatter den nedre del af Åmose-dalen fra Lille Åmose via Tissø til Storebælt.

22

4.1 Områdets struktur

Ejerforholdene i den østlige del af Store Åmose omfatter mange små lodsejerparceller samt nog-le få meget store og dominerende. Enkelte lods-ejere har et større areal fordelt på mange mindre parceller placeret forskellige steder i projektom-rådet.

De 1750 ha udpeget projektareal er fordelt på ca. 290 forskellige matrikelnumre og tilhører ca.125 lodsejere. Størrelsen af de enkelte parcel-ler varierer fra 0,1 til knapt 200 ha. De fleste af de små parceller er matrikulært betegnet som ubebyggede naturarealer, sommerhusgrunde el-ler lignende, mens de lidt større indgår i almin-delige landbrugsbedrifter.

Ca. 600 ha er omfattet af naturbeskyttelselovens §3, en mindre del er skov og krat. Der er betyde-lige arealer med vedvarende græs, mens resten er kategoriseret som omdriftsjord, der både om-fatter jord i direkte omdrift, braklagt jord og arealer i 20-årig udtagning.

4.2 Landbrug

Arealer i direkte omdrift er hovedsageligt dyrket med stråafgrøder (korn og raps) og kun i meget begrænset omfang med f.eks. sukkerroer, majs og markfrøafgrøder. De særlige jordbundsfor-hold betyder, at afgrøderne ofte er præget af et stort ukrudtstryk og mangel på mikronærings-stoffer – forhold der kræver ekstra indsats af hjælpestoffer og ofte giver svingende udbytter. Tørvelagenes sammensynkning pga. dræning in-debærer, at dele af landbrugsarealerne allerede nu er så vandlidende om vinteren og foråret, at egentlig dyrkning er vanskelig. Det giver særde-les ustabile udbytteforhold og gør fortsat dyrk-ning tvivlsom på en del af arealerne.

Hele det areal, der i dag anvendes til dyrkning eller braklægning efter hektar-støtteordningen samt græsarealer, hvor udbringning af gødning er tilladt og mulig, kan medregnes, når harmo-niarealet på en bedrift med husdyrhold skal op-gøres. Arealernes værdi som harmoniareal kan derfor være betydeligt større end den egentlige dyrkningsværdi.

4. Nuværende brugerinteresser

Fig. 13. Nuværende driftstilstand i centrale og østlige Store Åmose. Godt halvdelen (ca. 800 ha) af det samlede projektareal er omdriftsjord, hvoraf en betydelig del er udlagt som brak eller 20-årige udtagninger (MiljøVenligeJorbrugsforanstaltninger).

23

Især ved Ulkestrup Lyng, Fugleå Enge, Storelyng og Verup Mose er der ejendomme med store svi-nebesætninger. Produktionskapaciteten på disse bedrifter er bestemt af bl.a. arealerne i Åmosen. Fordelt i hele området findes en række mindre svine- og kvægbesætninger, der har samme be-hov for harmoniarealer placeret i Åmosen. For disse ejendomme med husdyr vil en ændring af Åmosearealernes tilstand oftest være forbun-det med et krav om erstatningsjord. Dog skal det bemærkes, at en del af bedrifterne med mindre husdyrhold formentlig vil ophøre som et resultat af strukturudviklingen eller forestående generationsskifte.

4.3 Skovbrug

Den humusholdige jordbund og den tidligere høje grundvandstand har medført, at der stort set ikke er gammel skov i Store Åmose. Sænknin-gen af grundvandet inden for de senere årtier har dog muliggjort, at der på de lidt højere par-tier har kunnet plantes nåletræ (især rødgran). Andre steder har selvsået krat af især pil indfun-det sig, men også visse steder el, birk, lidt eg mv. Bevoksningerne af nåletræ er imidlertid me-get ustabile, grundet jordbundsforholdene, og meget sårbare overfor bl.a. stormfald. Rentabili-teten i driften af bevoksninger af birk og el er overordentlig tvivlsom. Krat af pil o.lign. udnyt-tes ikke.

Åmosen er uegnet til dyrkning af pyntegrønt og juletræer. Skovbrugets nuværende erhvervs-mæssige interesser i Åmosen er derfor små, og udsigterne til bedring af rentabiliteten ligeså. Åmosen er i regionplanen udlagt som negativt skovrejsningsområde.

4.4 Friluftsliv

For øjeblikket kendetegnes Åmosen ved, at of-fentligheden har ret begrænsede muligheder for at komme ind i og rundt i området. Dette gælder ikke mindst i det her omtalte projektområde.

Der er ingen vejforløb og praktisk taget ingen stier langs med selve Åmose Å eller i dennes nær-hed. Typisk er der kun adgang ad markvejene vinkelret på åen og disse ender ofte blindt. I projektområdet er der kun få tværforbindelser til øvrige vejnet og slet ingen muligheder for at komme over åen. Derfor har Åmosen ikke umiddelbart kunnet tiltrække mange besøg fra offentligheden. De eksisterende veje/stier vil dog relativt nemt kunne udbygges til et sammen-hængende system.

Offentligheden har i dag kun i begrænset om-fang lov til at sejle med ikke-motordrevne små-fartøjer som robåde, kajakker og kanoer på Åmose Å’s forløb gennem Store Åmose. Privates sejlads på denne åstrækning er kun tilladt fra 15. april til 1. oktober mellem kl. 7.00 og 19.00. I juni og juli må man dog sejle på åen indtil kl. 21.00.

Især mod øst i Store Åmose findes betydelige arealer som henligger udyrket, ekstensivt drevet eller som krat, og der er varierende vandstande igennem året. Her findes gode bestande af jagt-bart vildt, især råvildt, fasaner og ænder. Vildt-mængden på de mere intensivt dyrkede arealer i Store Åmose er betydeligt mindre.

De nuværende jagtinteresser kan derfor være store, især på de udyrkede og de ekstensivt drev-ne arealer. For en del af især de mindre ejen-domme er interesserne for jagt og natur den vig-tigste årsag til ejernes tilknytning til arealerne. I de senere år er der i stigende omfang foregået ejendomshandler i området, hvor jagtinteresser har spillet en afgørende rolle.

På nogle af de store ejendomme opdrættes og/eller udsættes fasaner og ænder.

Mange af lodsejerne i Store Åmose driver selv jagten, mens andre lejer den ud. I visse områder er jagttrykket relativt højt. Udlejning sker dels til enkeltpersoner, dels til konsortier. Prisen for jagt-udlejning i Åmosen er ganske høj på de arealer, som har gode bestande af jagtbart vildt. Jagtle-jen er typisk på 300 til 1000 kr./ha/år på disse ejendomme.

I Store Åmose er lystfiskeri af begrænset betyd-ning, hvilket i høj grad skyldes åens karakter af afvandingskanal. Sådanne friluftsaktiviteter ind-skrænker sig hovedsageligt til fiskeri efter ål, gedde og aborre i tørvegrave og vandløb.

4.5 Sammenfatning

Det 1750 ha store projektområde består af ca. 290 matrikelnumre, fordelt på ca.125 lodsejere. Antallet af lodsejere pr. delområde varierer fra 1 til ca. 25 og parcellernes størrelse fra 0,1 til ca. 200 ha.

Ca. 600 ha er omfattet af naturbeskyttelseslo-vens §3. De øvrige godt 1100 ha er fordelt mel-lem græs udenfor omdrift, skov/krat og omdrifts-jord, som i udpræget grad anvendes som brak-jord under hektar-støtteordningen og en mindre del som 20-årig udtagning. Arealer i direkte om-drift bruges overvejende til dyrkning af stråaf-grøder, hvor dyrkningssikkerheden generelt må

24

betegnes som ustabil. Anvendelsen til harmoni-areal er fra meget begrænset til udbredt. Det betyder, at arealerne, trods en aftagende dyrk-ningsmæssig værdi, fortsat har en betydelig driftsøkonomisk betydning for landbrugserhver-vet i området.

Omfanget af besøgende giver i dag ikke anled-ning til større problemer for dyrelivet i Åmosen. Området er umiddelbart svært tilgængeligt for offentligheden grundet få og usammenhængen-de stier og markveje. Offentlighedens har i dag kun i begrænset omfang adgang til sejlads på Åmose Å. Det bør overvejes, om dette forhold skal ændres.

Skovbrugsinteresserne er meget begrænsede i området, som i regionplanen er udlagt som ne-gativt skovrejsningsområde, og der forekommer

ikke gammel skov. Etablering af nåletræskulturer på højere partier er muliggjort af afvandingen, men de er ustabile og sårbare for stormfald. Mo-sen er uegnet til dyrkning af juletræer og pyn-tegrønt. Rentabel skovdrift er derfor særdeles vanskelig i hele Store Åmose.

Bestanden af jagtbart vildt er ret stor og gør jagten attraktiv. For flere af de store lodsejere er jagtudleje en meget betydelig indtægt, og jagt-interessen kan afstedkomme en negativ hold-ning til øget offentlig adgang.

En række lodsejeres tilknytning til Åmosen skyl-des helt overvejende jagt- og herlighedsværdien, som også får en stadig større betydning for ejen-domsværdien. Det kræver en meget stor indsats at informere disse lodsejere om naturgenopret-ningens indhold og konsekvenser.

25

5.1 Udtørring

Det er især de fine bevaringsforhold for orga-niske materialer, der placerer Åmosen i interna-tional særklasse i arkæologisk og kvartærzoo-logisk sammenhæng. Mosens særlige konserve-ringsevne er betinget af en gunstig kombination af jordbundskemi og jordbundsfugtighed. Med det store afvandingsprojekt omkring 1960 og de efterfølgende års løbende nydræning er disse betingelser i dag forringet i fatal grad i store dele af Store Åmose.

Den tidligere høje vandstand i mosen bevirkede, at fortidslevnene konstant var dækket af vand-mættede og iltfri jordlag. Siden de øvre jordlag er blevet udtørret ved dræning og vandløbsregu-lering, har mikroorganismer haft mulighed for at nedbryde disse lags indhold af oldsager af ben, hjortetak, træ, plantefibre mv. De tørlagte træsager har yderligere taget skade i form af sprækning og fladtrykning.

Udtørringen har også sat gang i biologisk ned-brydning af selve mosejorden (tørv og dynd af organisk oprindelse). Det gælder især pløjelaget, hvor ’koldforbrændingen’ fremskyndes ved den mekaniske omrodning og ikke mindst ved til-førsel af gødning, som stimulerer den mikrobio-logiske omsætning. Hvert år bliver pløjelaget i mosen således tyndere. Selv ved uændret pløje-dybde skræller ploven sig derfor år for år nogle centimeter længere ned i de hidtil uforstyrrede moselag.

Ved udtørringen er der ydermere opstået lod-rette tørkesprækker i mosejorden. Sprækkerne er nået omtrent lige så langt ned, som grund-vandsspejlet har været sænket på særligt varme og nedbørsfattige somre. Da tørvejorden stort set ikke kvælder ud ved efterfølgende vandmæt-ning, er udtørringssprækkerne en irreversibel be-skadigelse af mosen. På marker, hvor dræningen har været effektiv i mange år er jorden gen-nemsat af et tæt netværk af sprækker. Derved

5. Trusler

Fig 14. Prøvehul gennem højtliggende, drænet bopladslag fra stenalderen. Det løse pløjelag holdes på plads af en træramme. De udstrittende grene er et fundamenteringslag til stabilisering af beboelsesfla-den. Dyndlagene under grenene er gennemfuret af udtørringssprækker med ca. 1/2 meters indbyrdes afstand. Dette net af sprækker er fremkommet ved ca. 25 års effektiv dræning.

26

har ilt og næringsstoffer fået lettere adgang, og den biologiske nedbrydning af moselagene er yderligere accellereret.

Igangværende undersøgelser i Åmosen viser, at gunstige bevaringsforhold for organiske mate-rialer og sedimenter kan genetableres ved natur-genopretning i form af afbrydelse af dræn og af-vandingsgrøfter. Der er iltfrit få millimeter under grundvandsspejlet. Den internationale kulturarv i moselagene vil således kunne bevares på stedet for eftertiden, hvis man sikrer, at grundvands-spejlet konstant befinder sig over de bevarings-værdige aflejringer.

Mosevegetationen er den vigtigste, biologiske interesse i Åmosen, og sænket vandstand har primært forringet levemulighederne for de våd-bundsplanter, som udgør denne vegetation. Ud-tørringen har som bekendt også den effekt, at den fremmer tilgroningen med træer, og de ek-sisterende moseområder fremtræder i dag for størstedelens vedkommende som skov af birk, el og pil, og efterhånden også af adskillige andre arter af træer og buske. Tilgroningen bevirker

yderligere udtørring, fordi træerne suger meget vand til sig, som fordampes fra bladene. En an-den væsentlig effekt er den skygge, der skabes af træerne, og som ligeledes er til skade for kærplanterne, der er tilpasset til at gro på åben, fugtig bund. Skygningen og vådbundsplanternes tilbagegang virker selvfølgelig også negativt på det særlige insektliv, der er knyttet til fattigkæ-rene.

5.2 Dyrkning

Fortsat dyrkning forudsætter, at det er muligt og økonomisk rentabelt at foretage gendræning efterhånden som jordbunden sætter sig. Der er registreret sætning på tørvejord på op til 4 cm årligt. Den skyldes formuldning (”koldforbræn-ding”) af det organiske materiale. En del steder vil det på kortere eller længere sigt være nød-vendigt at etablere pumpestationer for at op-retholde dyrkningen, da vandstanden i Åmose Å ikke længere har den fornødne dybde som afvandingskanal for disse arealer. Der er ikke hjemmel til at forhindre dræningsarbejder hos den enkelte lodsejer, men amtet vil ikke længere foretage nogen afvandingsforøgende indsats i åløbet udover almindeligt vedligehold.

Den største trussel mod kulturlagene ved fortsat dyrkning er pløjningen. Mange steder er ploven nede i de lyse søkalkaflejringer og enkelte steder helt nede i det underliggende smeltevandssand. Den bløde jordbund betyder, at pløjedybden ty-pisk er 30 cm eller mere, og ordentlig nedpløj-ning af organisk materiale (halm, husdyrgød-ning) kræver ofte dybere pløjning. De arkæolo-giske levn af organisk materiale påvirkes herved mekanisk og ødelægges enten direkte eller ved efterfølgende oxidering. Gødskning accelererer yderligere koldforbrændingen af organisk mate-riale. Nogle af de vigtigste fundsteder er derfor faretruende nær ødelæggelse forårsaget af den fortsatte dyrkning.

Udover selve omdriftsarealerne påvirkes nabo-områderne gennem tilfygning af næringsstoffer, og sammen med atmosfærisk nedfald af kvæl-stof truer det yderligere den sårbare mosevege-tation.

Fig. 15. Pløjning i Bodal Mose (delprojektområde 4). Koldforbrænding får løbende pløjelaget til at synke sammen. Selv om man opretholder kon-stant pløjedybde, bevirker denne formuldning, at der ved hver pløjning bortskrælles nogle cen-timeter af Åmosens enestående kultur- og natur-historiske ”arkiv”.

27

6.1 Ud fra arkæologiske og kvartærgeologiske interesser

Behovet for naturgenopretning afhænger i høj grad af, hvor dybt under terræn de bevarings-værdige fortidslevn befinder sig. I den østlige del af Store Åmose er der konstateret bopladslag af international bevaringsinteresse lige under pløje-laget adskillige steder. De samme områder rum-mer ofte også dybereliggende fortidsminder. I andre dele af området er der endnu 1/2 til 1 1/2 meter mosejord over de højestliggende dele af den bevaringsværdige kulturarv.

De foreliggende observationer viser, at der fort-sat kan være forbløffende velbevarede fortids-levn i moselag, som har ligget over grundvands-spejlet i flere årtier (fig. 4c, side 13). Grundlæg-gende gælder det dog, at en virkelig varig sik-ring af de arkæologiske, zoologiske, botaniske og geologiske fortidslevn i Åmosen forudsætter, at grundvandsspejlet konstant befinder sig over de aflejringer, som ønskes bevaret.

I dele af Lille og Store Åmose vil gunstige beva-ringsforhold kunne genetableres alene ved at tilbageholde den nedbør, der naturligt falder på området og det grundvand (trykvand), som kom-mer ind i moselagene fra grundvandsmagasiner i det tilstødende bakkeland. Her vil afbrydelse af drænrør og opstemning af drængrøfter være tilstrækkeligt. Disse arealer vil typisk have grund-vandet stående i eller over terrænoverfladen det meste af vinterhalvåret.

Mange steder i Store Åmose ligger vandoverfla-den i tilgrænsende grøfter og vandløb imidlertid kunstigt lavt – helt ned til 2-3 m under terræn. Det gælder blandt andet i østre Store Åmose med de mange konstaterede arkæologiske vær-dier af international bevaringsinteresse. I disse områder er afbrydelse af drænrør og opstemnin-ger af drængrøfter ikke tilstrækkelige virkemid-ler. Her løber nedbøren gradvist gennem jorden og ikke mindst udtørringssprækkerne.

De dybt nedsænkede vandløbs afvanding kan spores indtil flere hundrede meter væk. På så-danne arealer kan der være behov for at hæve sommervandspejlet i vandløbene op i nærheden af (1/4 til 3/4 m under) terræn. Da terrænet ikke er helt plant, vil dette indebære åbent vand på dele af områderne selv i sommerhalvåret for at der skal kunne kompenseres for overfladefor-dampningen i særligt tørre perioder.

Undlader man at hæve vandspejlet i vandløbene i østlige Store Åmose, vil store kulturhistoriske værdier gå tabt i løbet af en begrænset årrække. Omfanget af dette tab kan ikke angives nøjag-tigt, da mange af de mest værdifulde fortidsmin-der formodentlig endnu skjuler sig i de uforstyr-rede moseaflejringer under pløje- og vegetati-onslaget. Sikkert er det dog, at tabslisten bl.a. vil omfatte flere stenalderbopladser af konstateret national og international bevaringsinteresse.

Den normale løsning på trusler mod arkæolo-giske interesser har hidtil været nødgravninger – undersøgelser, hvor de berørte fortidsminders videnskabelige potentiale ofte ikke er udnyttet fuldt ud grundet stramme økonomiske og/eller tidsmæssige begrænsninger. En sådan løsning kan i princippet også komme på tale i Åmosen. Men, redningsgravningerne skal i så fald betales af det offentlige (i medfør af museumslovens §27 stk. 5). Og, udgifterne til sådanne under-søgelser kan i det konkrete tilfælde meget vel blive af samme størrelsesorden som varig sikring på stedet (in situ bevaring) af de pågældende moselokaliteter i form af naturgenopretning. Til dette skal yderligere føjes:

1. Det etiske moment, at nutidens arkæologer ikke bør indløse hele den unikke kulturarv i Åmosen – der bør også gemmes noget til ef-tertidens forskere, som vil arbejde med andre problemstillinger og besidde bedre analyseme-toder, end man gør nu

2. Det praktiske moment, at der på museerne allerede foreligger et så stort og væsentligt materiale fra Åmosen, at det let kan tage en generations tid, at få det ordnet og publiceret.

6.2 Udfra biologiske interesser

Forekomsten af både fattigkær (hedemose) og rigkær (kalkkær) vegetation i Åmosen er i dag i høj grad truet af udtørring og tilgroning. Disse to forhold hænger nøje sammen, fordi træ-erne har bedre mulighed for at etablere sig i den mere tørre mose, og deres fremvækst og vandforbrug giver yderligere udtørring og tillige skygning af bundplanterne. Skygningen er også negativ for vigtige dele af insektlivet f.eks. for mange af sommerfuglearterne.

En hævning af vandstanden, som hæmmer til-groningen, men ikke oversvømmer kærene med næringsrigt (dræn)vand, er afgørende for beva-

6. Behov for genopretning

28

relse af de truede botaniske og entomologiske interesser i Åmosen.

På de vigtigste steder – f.eks. tørvegrave med tørvemos og områderne med kalkkær – skal en vandstandshævning kombineres med en passen-de rydning af tilgroningen. Der er også et stort behov for, at kærpartierne øges i størrelse, sådan at deres bestande af planter og dyr kan øges, og sådan at muligheden for yderligere spredning af arter til egnede, våde levesteder i mosen kan øges.

Ved en vandstandshævning, der udfra de arkæo-logiske interesser skal ske til bunden af pløje-laget, dvs. til ca. 30 cm under terræn, vil der opstå lavvandede partier med åbent vand på de lavest liggende steder. Disse områder vil kunne få stor betydning for fugle, fisk, vandinsekter o.a. mindre dyr, og de vil også forbedre odderens livsbetingelser. For denne art er det desuden vig-tigt, at der nogle steder findes afsidesliggende og dermed rolige, gerne tilgroede partier helt ned til åen. Vestsjællands Amt har allerede for flere år siden opsat ”odderfortove” ved broer over Åmose Å, så dyrene ikke skal krydse vejene, fordi de erfaringsmæssigt ikke vil svømme under broer.

Ligeledes har amtet arbejdet for at skabe fri pas-sage for laksefisk op igennem å-systemet, bl.a. ved at lette passagen gennem tunnelen ved Bro-mølle.

6.3 Ud fra landskabelige interesser

Genopretning af det flade mosebassin, så der genskabes et mere åbent græsningslandskab, vil kræve fjernelse af en del af den hovedsageligt selvsåede trævegetation, som i tiltagende grad præger landskabet. Vandstandshævning vil i sig selv medføre, at en betydelig del af tilgroningen ad åre forsvinder, og ellers vil få karakter af sumpskov. På mere tørre partier vil det kræve rydning efterfulgt af afgræsning eller slåning.

Sammenhængende beplantninger i form af skov-lunde, remiser eller læbælter også i randområdet skal så vidt muligt undgås. Men der er i dag ikke hjemmel til forbud mod beplantninger eller til rydninger, så længe der ikke er tale om egentlig skovrejsning. Denne hjemmel skal tilvejebringes evt. kombineret med en kompensationsmulig-hed, hvis områdets landskabelige værdi på læn-gere sigt skal sikres.

6.4 Ud fra friluftsmæssige interesser

Det i dag kun svagt besøgte Åmose-område har et stort oplevelsespotentiale, især knyttet til om-rådets biologiske, landskabelige og kulturhisto-riske værdier. Ved den her foreslåede genopret-ning vil disse kvaliteter blive øget betydeligt. Det særlige ved området vil være, at man ud over de øgede biologiske og landskabelige kvaliteter vil få en mere direkte tilgang til at forstå og opleve, hvorfor stenalderfolket valgte at slå sig ned i netop dette område.

Områdets kvaliteter vil især være tiltrækkende for den ”stille naturvandrer”, men nogle af del-områderne vil have oplagte attraktioner for stør-re grupper.

De friluftsmæssige interesser knytter sig især til de aktiviteter, der kan understøtte formidlingen og forbedre adgangsmulighederne ad et mere sammenhængende net af stier. De friluftsmæs-sige interesser peger ikke umiddelbart på behov for at offentligheden kan færdes frit på større sammenhængende områder. Adgang til fri færd-sel på nogle begrænsede parceller vil dog være relevant, f.eks. for at opleve det omfattende fug-leliv, som kan forventes i de kommende søer/vandflader i området.

Udover adgang vil en vis naturformidling gennem tavler, informationssteder og natur-vejledning kunne forbedre de friluftsmæssige oplevelsesmuligheder.

29

7.1 Tekniske virkemidler

De ønskede vandstandshævninger opnås ved an-vendelse af forskellige tekniske indgreb på dræ-ningssystemer og eksisterende vandløb. Der fore-ligger allerede omfattende erfaringer med den slags foranstaltninger via naturgenopretningen i Kongemose-Sandlyng-området (delområde 5; se f.eks. fig. 21, side 44).

Af de projekterede initiativer er afbrydelse af drænledninger det dominerende. De foretages ved at grave ned og destruere nogle meter af drænene med 50-100 meters mellemrum. Ved detailprojektering skal det afgøres, om yderli-gere afbrydelser er nødvendige, betinget af fald-forhold, afvandingssystemets tilstand og omfan-get af tørkesprækker i jorden. Mange af syste-

merne er i en dårlig forfatning. Sidedræn, ho-vedsageligt lerrør, er helt eller delvist ude af funktion, mens hoveddræn af cementrør er in-takte, men kan have sat sig og forskubbet sig. Hedeselskabets projektering er foretaget på bag-grund af registrerede dræninger. Det forventes, at der eksisterer en del uregistrerede dræninger, foretaget af lokale dræningsmestre og lodsejer-ne selv. I de økonomiske beregninger i kapitel 12 er der taget højde for dette.

De åbne drængrøfter afbrydes ved opstemnin-ger.

Interessegrænsen (konsekvensgrænsen) afgræn-ser det areal, hvor den projekterede vandstands-hævning i praksis vil påvirke områder ned til 1,20 m under terræn.

7. Tekniske virkemidler og områdeinddeling

Fig. 16. Delområdernes beliggenhed i østlige Store Åmose.

30

Projekterede grøfter skal sikre, at oplandsaf-strømningen har frit afløb ved interessegrænsen til vådområdet, hvis dette ønskes, eller udenom til vandløb, hvor der ikke ønskes næringsholdigt drænvand tilført.

Overløbsbrønde etableres for at sikre maksimal vandstand på vandspejl.

Styrt i vandløb ændres ved etablering af stenstryg, hvor længden bestemmes af styrthøj-de, ligesom vandløbsbund rettes af med sten.

Til opstemning af åløb nedrammes jernspuns ef-terfulgt af op til 220 m fiskepassabelt stryg.

7.2 Opdeling i delområder

Den her foreslåede naturgenopretning af Store Åmose omfatter ca. 1750 ha, som er opdelt i 13 delprojekter:

1. Ulkestrup Lyng2. Storelyng3. Maglelyng4. Bodal Mose5. Kongemose-Sandlyng6. Fugleå Enge7. Verup Mose Nord8. Verup Mose Syd9. Oremose10. Garbølle Nørremose11. Hesselbjerg Mose12. Opstemning Sandlyng Å13. Opstemning østlige Åmose Å.

I forhold til rapporten fra forundersøgelsen, ud-ført af Hedeselskabet, er antallet af delprojekter og det samlede projektareal udvidet. Arealfor-øgelsen omfatter primært Verup Mose Syd og Kongemose-Sandlyng. De er her udskilt som selv-stændige delprojekter lige som opstemningen af hhv. Fugle Å, Sandlyng Å og Åmose Å.

Genopretning af delområderne kan gennemfø-res som enkeltstående, uafhængige projekter også tidsmæssigt og/eller samles i grupper med naboområder. Delprojekterne 12 og 13 overlap-per delvis med delprojekterne 1-10 og muliggør derfor en vis besparelse på anlægsomkostnin-gerne ved en samlet projektrealisering.

De fire første delprojekter rummer de mest vær-difulde arkæologiske og biologiske værdier og er samtidig akut truede, hvorfor vandstandshæv-ning her bør iværksættes snarest muligt. Der er ikke foretaget indbyrdes prioritering mellem de øvrige delprojekter, som søges gennemført si-deløbende og efterhånden, som det fornødne grundlag indfinder sig, bl.a. gennem drøftelser med lodsejerne.

Delprojekt 11 Hesselbjerg Mose gennemføres som et rent VMP II projekt og forberedelserne er i dag vidt fremskredet.

VMP II-ordningen er fastsat at ophøre ved slut-ningen af 2003, hvilket bør føre til, at delprojek-ter, som helt eller delvist kan gennemføres under VMP II-ordningen, opprioriteres med henblik på hurtig gennemførelse.

Fig. 17. Del-projekterne 1-11 med skitsering af vandstandsforhold efter naturgenopretning.

31

32

Der foreligger en række ordninger, som kan be-nyttes til at inddrage et områdes lodsejere i na-turgenopretning og landbrugsmæssig ekstensi-vering. I det følgende gennemgås de for det foreliggende projekt mest relevante ordninger.

8.1 Naturforvaltningsmidler

Hvert år afsætter amt og stat midler til natur-forvaltning, som bl.a. kan bringes i anvendelse til understøttelse af natur- og kulturmiljø og for-bedringer af muligheder for friluftslivet.

Med finanslovsforliget for 2001 blev der ekstra-ordinært bevilget 80 mill. kr. over 4 år til genop-retning og med en ligelig geografisk fordeling af indsatsen som forudsætning. Midler, som forven-tes at kunne komme Åmosen til gode.

8.2 VandMiljøPlan II vådområder

Med få undtagelser er alle hidtidige forsøg på at igangsætte VMP II-vådområde-projekter i Vest-sjællands Amt strandet på manglende interesse hos lodsejerne, primært begrundet i utilstræk-kelige muligheder for økonomisk kompensation. En af de få undtagelser er Hesselbjerg Mose i Store Åmose, som står over for gennemførelse (denne rapports delprojekt 11).

I foråret 2001 har Folketinget revideret Vandmil-jøplan II. Det oprindelige mål på 16.000 ha våd-områder, er blevet kraftigt reduceret, samtidig med at det oprindeligt afsatte beløb er fast-holdt. Det betyder, at det oprindelige maksimal-beløb på 25.000 kr. i gennemsnit pr. ha kan for-højes efter en konkret vurdering af den kvæl-stoftilbageholdende effekt og naturforbedrin-gen (notat fra Skov- og Naturstyrelsen af 8. maj 2001). Det højeste bevilgede tilskud til dato er 45.000 kr./ha.

Hvad angår naturforbedringen lægges der bl.a. vægt på, om et projekt skaber store sammen-hængende naturområder og nye økologiske for-bindelser til andre naturområder. Hovedparten af det prioriterede område i Store Åmose forven-tes at kunne leve op til disse kriterier for tildeling af forhøjet tilskud.

Hvad angår kvælstof-effekt anslår udvalget, at kun 3-400 ha vil kunne tilbageholde mere end 200 kg N/ha. Besluttes det også at gennemføre opstemning af Åmose Å og Sandlyng Å (delpro-jekterne 12 og 13) som uafhængige etaper øges det potentielle VMP II-areal med ca. 250 ha.

8.3 Kombineret løsning

Under indtryk af en række lodsejermøder, af-holdt i foråret 2000, har udvalget under det meste af sin arbejdsperiode anset det for urea-listisk, at der inden for de første mange år kan opnås tilstrækkelig enighed om opstemning af selve Åmose Å, uagtet at opstemningerne kan ske uden negative påvirkninger af arealer uden-for projektområdet. Forudsætningerne for et så stort indgreb synes imidlertid på det allerseneste at have ændret sig afgørende. For det første er der nu givet mulighed for væsentligt større VMP II-tilskud (jf. ovenfor), og for det andet spo-res på den baggrund et stemningsskift blandt lodsejerne. For det andet er der generelt blevet større forståelse for gennemførelsen af natur-genopretning af store, sammenhængende area-ler (jf. Wilhjelmudvalgets rapport).

Ved en samlet realisering af naturgenopretnin-gen i hele projektområdet (delområde 1-10 og 12-13) synes det bl.a. muligt at anvende natur-forvaltningsmidler og VMP II vådområdemidler i kombination, såfremt:

• der hurtigt kan opnås tilstrækkelig enighed om at foretage opstemning i selve Åmose Å

• beslutning om gennemførelse af projektet kan træffes inden udgangen af 2003, hvor VMP II-ordningen udløber

• de arkæologiske værdier i tørvelagene ikke ødelægges som følge af den store kvælstof-tilbageholdelse, som er en forudsætning for forhøjet VMP II-tilskud

• jordpriserne ikke eskalerer uacceptabelt som følge af pludselig øget efterspørgsel på erstat-ningsjord.

Hvilken kombination af naturforvaltningsmidler og VMP II vådområdemidler, der konkret skal til for at finansiere en eventuel samlet realisering af det store projekt, må afklares i den videre proces.

8. Forvaltningsmæssige virkemidler

33

8.4 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ)

Hele det her behandlede projektareal er udpe-get som Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL-område). Det giver ejerne i projektarealet mu-lighed for at indgå aftaler med amtet om en lang række tiltag. Finansieringen af ordningerne er 50% EU-midler og 50% nationale midler. Mid-lerne er fra 2002 en del af regeringens Land-distriktsprogram (Lov om Støtte til Udvikling af Landdistrikterne) og administreres af Direktora-tet for FødevareErhverv, mens aftaler og tilsyn administreres af amterne.

Det er især nedenstående fire ordninger, som er relevante i Åmosen:

a. Miljøvenlig græsdriftb. Udtagning af agerjord c. Pleje af græs- og naturarealerd. Ændret afvanding.

Ordningerne kan være 20-årige med en årlig ud-betaling af kompensationsbeløbet til lodsejeren. Kompensationsbeløbet udmåles efter dokumen-terede udbytter på arealet.

Hvis ordningerne skal være relevante i forbin-delse med varig naturgenopretning, vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt med en perma-nent sikring af tilstanden gennem tinglysning på matriklen. Det kan udløse yderligere krav om erstatning fra lodsejeren. Omkostningerne til en sådan varig tilstandsændring kan i Vestsjællands Amt betales af MVJ-midlerne i det omfang, der er tale om ændret afvanding.

Af de nævnte ordninger er det ændret afvan-ding (d), som har størst relevans i forbindelse med den her fremlagte plan for naturgenopret-ning. For lodsejere, som ønsker at opretholde muligheden af at medregne projektarealer i brakforpligtelsen er 20-årig udtagning af ager-jord for tiden den eneste mulighed. Det har dog den alvorlige ulempe for naturgenopretningen, at arealerne ikke kan naturplejes ved afgræs-ning.

Ved indgåelse af aftaler om VMP II-projekter an-nulleres alle tidligere indgåede MVJ-aftaler på de pågældende arealer.

8.5 Fredning

Med en fredning gøres der én gang for alle op med et områdes fremtidige anvendelsesmulig-heder, og der udbetales fuld erstatning for de rådighedsindskrænkninger, som fredningen på-fører ejer/bruger. En fredningssag kan rejses af Danmarks Naturfredningsforening, amtskommu-ner og kommuner samt af Skov- og Natursty-relsen, hver for sig eller i forening. Det er et grundlæggende princip, at der kun rejses fred-ningssag, når behovet for beskyttelse og pleje m.v. ikke kan opfyldes ved anvendelse af andre virkemidler.

Gennemførelse af en fredningssag er en om-stændelig proces, idet alle aspekter i sagen be-handles grundigt. Derfor strækker sagsbehand-lingen sig ofte over lang tid. Eksempelvis kan nævnes fredningen af Kongemose-Sandlyng i Store Åmose. Efter flere års forberedelse blev sagen rejst i 1990, og fredningen blev fastlagt af Naturklagenævnet i 1993. Men erstatnings-beløbet for fredningen er endnu ikke endeligt fastlagt ved domstolene.

8.6 LIFE-midler og private fonde

EU’s LIFE-midler kan komme på tale i store sammenhængende naturgenopretningsprojek-ter, især hvor vitale interesseområder som i Åmo-sen (arkæologi, odder-habitat, prioriteret natur-type) skal beskyttes og sikres. Midlerne kan dæk-ke op til 50% af forvaltningsindsatsen herunder arealopkøb.

Det vurderes, at LIFE-midlerne vil have størst re-levans i Lille Åmose, hvor den aktuelle, biologi-ske kvalitet generelt er større end i Store Åmose.

Flere private fonde i Danmark placerer midler i opkøb og beskyttelse af forskellige naturtyper. Det kunne være relevant for en eller flere af disse at engagere sig i Åmosen.

34

Ændring af et areals status fra en traditionel, intensiv landbrugsproduktion til en ekstensiv ud-nyttelse af permanent karakter udløser typisk en kompensation til lodsejeren. Der er forskellige muligheder for at give kompensation, og der kan blive tale om at kombinere flere af disse.Som nævnt i afsnit 8.3 kan en af MVJ-ordninger-ne bruges til at kompensere for de her ønskede ændringer af arealernes udnyttelse. Men det kan være nødvendigt at supplere med en erstatning, da arealet typisk varigt overgår til naturareal omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Er der tale om VMP II-midler, vil det ikke være muligt at kombinere engangserstatning og MVJ-ordnin-ger. Evt. erstatning skal i givet fald findes i natur-forvaltningsmidlerne eller andre kilder.

For allerede registrerede §3-arealer eller arealer uden for omdrift vil der oftest være tale om en mindre kompensation, da indgrebet kun i be-grænset omfang fører til værdiforringelse. Der kan dog være tale om f.eks. skovbevoksninger, hvor værdiforringelsen kan være betydelig eller vedvarende græsarealer, som medgår til bereg-ning af harmoniareal.

9.1 Jordfordeling

Ofte vil betingelsen for en lodsejers deltagelse i et projekt være, at der tilbydes erstatningsjord for arealet i projektområdet, således at bedrif-tens produktionskapacitet ikke forringes. Dette kræver adgang til, at det offentlige kan erhverve jord/ejendomme uden for projektområdet. Ved hjælp af erhvervet puljejord kan en regulær jordfordeling finde sted i området og muliggøre realisering af projektet.

For nogle lodsejere med store ejendomme kan undtagelse fra landbrugslovens bestemmelser om fortrinsstilling i en 8 års periode (landbrugs-loven §13 og 18) for arealer, der erhverves som kompensation for landbrugspligtige projektare-aler i vådområder, være en attraktiv mulighed for at øge deres jordtilliggende og effektive dyrkningsareal.

Jordfordeling er nøglen til realisering af projek-ter, hvor jordbrugserhvervets behov for produk-tionsjord ellers ville virke blokerende. Men det kræver et beredskab og en handlekraftig proce-dure både for at handle, når handelsmuligheden er til stede, og for at undgå, at kapitalisering af efterspørgslen får for store konsekvenser for projektprisen.

Når det drejer sig om VMP II-vådområder har Jordfordelingskontoret under Direktoratet for FødevareErhverv, den fornødne lovhjemmel og ekspertise til at gennemføre ejendomsmæssig forundersøgelse samt selve jordfordelingssagen. Kontoret kan rekvireres til opgaven, når Direkto-ratet for FødevareErhverv og Skov- og Natursty-relsen har givet tilsagn om tilskud til projektet efter indstilling fra Koordinationsudvalget for vådområder.

Værdien af erstatningsjord og projektjord gøres op og indgår i beslutningsgrundlaget for det en-delige projekt. Stiller lodsejeren krav om både erstatningsjord og fortsat ejerskab til projekt-jord, vil der stort set altid blive tale om negativ kompensation, altså at lodsejer skal betale. En sådan situation kan meget vel blive aktuel i det foreliggende projekt, idet store, velkonsolidere-de ejendomme for tiden generelt er interessere-de i at øge deres jordtilliggende via deltagelse i VMP II- og naturgenopretningsprojekter. Det sto-re problem her bliver værdifastsættelse af pro-jektjord efter indgreb, hvor produktionsværdien er forringet men herlighedsværdien forøget.

Det kan meget vel vise sig, at der i det konkrete projektområde i østlige Store Åmose er ejen-domme, hvor offentlig erhvervelse er en væsent-ligt billigere løsning for projektet end erstatning for indgreb. Samtidig kan en sådan løsning være fordelagtig for lodsejere, hvis produktionsgrund-lag forringes, fordi det i stort omfang ligger i projektområdet, og som ønsker at fortsætte som landmænd andetsteds. Den ejendomsmæs-sige forundersøgelse vil klarlægge disse forhold. Konkret kan der allerede nu nævnes Bodal Gods, hvor en (eventuelt midlertidig) offentlig erhver-velse samtidig kan løse en fastlåst frednings-erstatningssag.

De offentlige opkøb af arealer i projektområdet kan forvaltes på følgende måder: • genafhændes straks• genafhændes efter gennemførelse af natur-

genopretning og sikring af ønsket tilstand i forbindelse med tinglysning

• genafhændes efter gennemførelse og ting-lysningsmæssig sikring af naturgenopretning, men først efter nogle år, når den ønskede til-stand er opnået og stabiliseret

• indgå helt eller delvist som offentligt areal i projektområdet.

9. Muligheder for lodsejerkompensation

35

Arealer uden for projektområder, som følger med erhvervelse af ejendomme indenfor interes-segrænsen, kan indgå som puljejord til jordfor-deling.

9.2 Engangserstatning

Et areals kapitaliserede værdi før og efter et ind-greb gøres op i et engangsbeløb, der udbetales til lodsejeren som kompensation for indgrebet. Erstatningen bliver beregnet som en værdifor-ringelse af ejendomsværdien. Det betyder, at et eventuelt mistet dækningsbidrag og andre for-hold skal indregnes i værdiforringelsen af area-let. Som nævnt i afsnit 9.1 kan et af de store pro-blemer bliver værdifastsættelse af projektjord ef-ter indgreb, hvor produktionsværdien er forrin-get men herlighedsværdien forøget.

9.3 Fredningserstatninger og ekspropriation

Fredningssag kan rejses, hvor inddragelse eller erhvervelse af vigtige dele af projektområder ikke er mulig. Erstatningen skal dække arealets værdiforringelse forårsaget af indgrebet. Der kan endvidere blive tale om erstatning for overkapacitet på restejendommen. Det samlede erstatningsbeløb afgøres i 1. instans af fred-ningsnævnet. Alle afgørelser om erstatning over 100.000 kr. behandles endvidere af Naturklage-nævnet, hvis afgørelser kan indbringes for Taksa-tionskommissionen. Endelig kan spørgsmål om erstatning indbringes for domstolene.

Hvor en lille del af et projektområde blokerer for genopretning af et vådområde, kan ekspropria-tion bringes i anvendelse. Amterne har med hen-blik på genopretning af vådområder fået vidt-strakte beføjelser i henhold til naturbeskyttelses-loven. Miljøministeren kan i sager af større be-tydning overtage amtsrådets beføjelser. Afgørel-se om ekspropriation kan påklages til Naturkla-genævnet.

9.4 Sammenfatning af kapitel 7, 8 og 9

Udvalget vurderer, at naturgenopretning af øst-lige Store Åmose kun kan gennemføres med til-førsel af betydelige midler. De eksisterende land-brugsstøtteordninger er utilstrækkelige, når der indgår omdriftsjord i projektområderne. Ordnin-gerne kan dog i et vist omfang bringes i anven-delse som supplement til bl.a. naturforvaltnings-midlerne.

I Åmosen forventes jordfordeling at blive nøglen til projektrealisering. Der bør snarest gennem Direktoratet for FødevareErhverv/Jordfordelings-kontoret igangsættes ejendomsmæssige forun-dersøgelser og opkøb af puljejord med henblik på realisering af delprojekt 1-5 (de akut truede arealer og den nordlige del af Kongemose-Sand-lyng-området) som minimum.

Den ejendomsmæssige forundersøgelse vil samti-dig kunne be- eller afkræfte udvalgets vurdering af, at egentligt opkøb af en til flere ejendomme i projektområderne kan være den bedste og bil-ligste løsning til gennemførelse af den her fore-slåede naturgenopretning.

Det bemærkes i øvrigt, at amtet i dag har mulig-hed for tinglysning af forkøbsret til jord, som indgår i genopretning af vådområder, ligesom amtet har beføjelse til ekspropriation. Desuden kan Direktoratet for FødevareErhverv tinglyse, at Fødevareministeriet har forkøbsret. Udvalget øn-sker mere generelt at disse beføjelser kan anven-des i naturgenopretningsprojekter, også selv om disse ikke gennemføres som VMP II- projekter. Ligeledes ville det være ønskeligt med adgang til at kompensere for ellers lovlige tiltag hos den enkelte lodsejer, som har en negativ effekt på naturgenopretningen.

36

10.1 Ubeboet, men nær befolkningscentre

Der er et stort behov for udvidelse af det rekrea-tive rum på Sjælland, hvor næsten halvdelen af den danske befolkning bor. Den samlede Åmo-se-dal (”Vestsjællands Grønne Hjerte”) er et op-lagt bud på et stort, sammenhængende land-skab, hvor dette behov kan kommes i møde. Det her foreslåede projekt er et stort og vigtigt led i realiseringen af en sådan større plan. Samtidig er projektområdet med sine 1750 ha mose med om-kringliggende skove og herregårdslandskaber så stort, at realiseringen af de her fremlagte planer også i sig selv vil være en markant forbedring af friluftslivets muligheder på Sjælland.

Den skitserede naturgenopretning og ekstensive-ring af landbrugsdriften i hvert af delområderne i østlige Store Åmose vil være en synlig forøgelse af regionens rekreative kvaliteter. Projektområ-det ligger ca. en halv times kørsel fra Holbæk, Ringsted, Sorø, Slagelse og Kalundborg og kun en times kørsel fra Storkøbenhavn. Alligevel ud-mærker det sig ved at ligge usædvanligt langt

fra offentlige veje og trafikstøj og ved, efter østdanske forhold, i usædvanlig grad at være fri for bebyggelse.

For offentligheden er området nu ret vanskeligt tilgængeligt, og store dele af arealet henligger som landbrugsjord uden særlige rekreative kvali-teter. De landskabeligt spændende rester af høj-mose med sjældne dyr og planter er næsten util-gængelige – og så hårdt trængt af udtørring og tilgroning, at de nu dårligt tåler besøg i større omfang. Naturgenopretningen på det fredede areal i Kongemose-Sandlyng-området viser imid-lertid, at landskabets oplevelsesværdi kan øges betydeligt med enkle virkemidler (fig. 18).

10.2 Offentlighedens adgang

Hævningen af vandstanden og ekstensiveringen af landbrugsdriften i østlige Store Åmose vil sam-men med projektets øvrige bidrag til genopret-ning af naturen give en markant forbedring af

10. Udviklingsmuligheder for friluftsliv og turisme

Fig. 18. Ornitologer på observation i det fredede og naturgenoprettede område i Kongemosen 2001. Hvor der for få år siden var ensformig pløjemark, er der nu rig og varieret natur.

37

mulighederne for at opleve spændende dyre- og planteliv, landskabelig kvalitet og format. Øgnin-gen i antallet af fugle vil være iøjnefaldende, og et langt rigere insektliv vil være stærkt medvir-kende hertil. Ændringer af vandløbenes kvalitet og etableringen af en række søer vil desuden skabe grundlag for en rigere fiskebestand. Som led i flere af delprojekterne etableres tydelige forbedringer af offentlighedens adgang til area-ler med særlige rekreative kvaliteter. Der tænkes bl.a. etableret et stiforløb omkring et par af de større søer og bygget to teknisk simple broer over Åmose Å, så det bliver muligt at gå en rundtur i den centrale del af mosen.

Friluftslivet og turismen vil kunne nyde godt af ændringerne. Projektets budgetter indeholder betydelige midler til sikring af dette i form af faciliteter til friluftslivet og i form af offentlige arealerhvervelser med henblik bl.a. på udbyg-ning af adgangsforhold og formidling. I budget-tet for delprojekterne 1-13 og 1-5 er der således i alt til disse formål afsat henholdsvis 23 og 18 mill. kr.

Offentligheden har i dag i praksis kun begræn-sede muligheder for at opleve Åmosen som et stort, sammenhængende landskab. Mest presse-rende er behovet for, at der etableres et net af indbyrdes forbundne, offentligt tilgængelige stier. For cyklister er der især behov for og op-lagte muligheder for en øst-vestgående forbin-delse.

Især i den østlige del af Store Åmose er der behov for stianlæg til forbedring af offentlighe-dens færdselsmuligheder, herunder passage over åen for fodgængere og cyklister. Nye stier bør kun kunne benyttes som cykel- eller gangstier (gerne trampestier). Der ønskes ikke åbnet for motorkørsel ad stierne, mens ridning vil kunne tillades visse steder.

I østlige Store Åmose, kan der med yderst be-grænsede omkostninger udbygges en cykelrute, der skaber forbindelse mellem projektområdet via vandmølledalen (Kongens Møller) og langs Tissø til Reersø ved Storebælt. I tilknytning til denne rute kan der så etableres trampestier for gående. Herved gives der både mulighed for at komme ind i området, men også at kanalisere færdslen uden om områder, som bør sikres for-nødne ro.

Områdets størrelse gør det muligt at friholde de naturmæssigt mest sårbare områder for ge-nerende færdsel, såfremt dette viser sig nødven-digt. Gennem formidling og en fornuftig plan-lægning af stiforløb m.v. kan færdslen kanali-seres på en måde, som normalt ikke vil formind-ske de oplevelsesmæssige muligheder. Egentlige

færdselsforbud udover de almindelige bestem-melser i naturbeskyttelsesloven skønnes kun undtagelsesvist at kunne blive nødvendig.

10.3 Formidling, undervisning og familieturisme

Formidling vil ikke blot være af interesse for den almindelige besøgende i Åmosen, men vil også kunne få betydning for mængden af turi-ster, som vælger at besøge regionen. I denne forbindelse skal peges på behovet for at udvikle mulighederne for indlandsturisme og -friluftsliv på Sjælland

På den nævnte cykelrute er der planlagt to (ube-mandede) formidlingssteder. Et inden for pro-jektområdet i østlige Store Åmose og et ved et rigdomscenter fra vikingetiden ved vestbredden af Tissø. Der er taget konkrete initiativer til etab-lering af det sidstnævnte som en selvejende in-stitution med anlægs- og driftsmidler fra kom-muner og amt. Dette center skal formidle kul-turlandskabet omkring Tissø med fokus på vikin-gebopladsen og det nuværende herregårdsland-skab, hvis rødder rækker tilbage til overgangen mellem vikingetid og middelalder.

Et formidlingssted i udkanten af østlige Store Åmose skal efter planen lægge vægt på nutidens natur og på den nære sammenhæng mellem na-tur og menneske i stenalderen med udgangs-punkt i de mange fund fra mosens tørvelag. Tørvegravning og vandmølledrift (energiforsy-ningens historie) i området vil også være oplagte emner for dette formidlingssted, der nyder bety-delig lokal interesse.

Formidlingsstedet ved Store Åmose forventes at have appel ikke blot til regionens beboere, men også til turister fra ind- og udland, bl.a. med ud-gangspunkt fra de store sommerhusbebyggelser langs den vestsjællandske kyst.

Formidlingsstedet ved den østlige del af Store Åmose skal etableres på et robust sted med ud-sigt over mosen. Der er en række alternative pla-ceringsmuligheder, hvoraf de fleste knytter sig til bestående bygninger. I samtlige tilfælde kan man køre til stedet i bil. Færdslen derfra og vide-re ud i Åmosen bør ske til fods eller på cykel. Det endelige valg af placering vil afhænge af kon-krete forhandlinger med berørte lodsejere og med offentlige myndigheder, der er interesse-rede i at bidrage til driften af stedet.

Bygning og formidlingsmateriale kan indrettes så robust, at stedet ikke vil kræve fast beman-ding. Formidlingsstedet på Aggersborg ved Løg-

38

stør, som drives ubemandet af Skov- og Natursty-relsen, er model for denne løsning. Stedet vil være frit tilgængeligt for både enkeltpersoner, grupper og skoleklasser. Det forventes at blive en fast bestanddel af historie- og biologi-under-visningen for egnens skoler.

I tilknytning til stier i mosen neden for formidlingsstedet placeres diskret, supplerende formidling i form af info-skilte svarende til dem, der allerede findes på det fredede Kongemose-Sandlyng-område.

Den tilværelse, der blev levet på jæger-fisker-stenalderens bopladser i Åmosen repræsenterer en tankevækkende kontrast til den industriali-serede tidsalder f.eks. hvad angår materiel rig-dom, befolkningstæthed og omgang med natu-ren (fig. 19). Nutidens natur i og omkring Åmo-sen rummer imidlertid fortsat næsten alle de dy-re- og plantearter, som vores fjerne forfædre udnyttede. Åmosen er derfor det oplagte sted at levere en formidling og undervisning baseret på integration af natur- og kulturhistorie – og gerne såvel skriftligt som mundtligt i form af naturvejledning/levendegørelse.

Det vil i den forbindelse være en oplagt ide at lave undervisningsmateriale til skolebørn. Det vil også være oplagt at etablere en naturbase (øko-base) m.h.p. skolebørns besøg på stedet. En så-dan base, som indgår i projektets budgetter, vil formentlig bedst kunne etableres i tilknytning til det påtænkte formidlingssted ved Store Åmose.

Stedets publikumstilbud kunne tænkes udbygget med en levendegørende stenalderboplads, hvor man kan lege sig ind i datidens tilværelse (indgår ikke i de foreliggende budgetter). Der kan ind-rettes et lille udstillingssted med udvalgte ek-sempler på det rige fundmateriale fra bopladser lige neden for i mosen.

På de tilstødende udendørsarealer kan man f.eks. sejle i stammebåde, bygge og overnatte i stenalderhytter, fremstille og fiske med stenal-derudstyr, og samle og tilberede et sundt og nærende stenaldermåltid. Et sådant formidlings-tilbud med fokus på leg og fysisk udfoldelse for-ventes at kunne blive et værdifuldt tilskud til friluftslivet og familieturismen i regionen.

Fig. 19. Fortidsvision: I stenalderen var Åmosen et attraktivt opholds-sted. Man kom her blandt andet for at nyde godt af områdets rige og varierede dyreliv.

Fig. 20. Fremtidsvision: Efter naturgenopretning vil Åmosen blive et at-traktivt rekreativt område, hvor man blandt an-det kan opleve et rigt og varieret dyreliv.

39

10.4 Jagt og fiskeri

Efter naturgenopretningen vil arealerne fremstå som blandinger af ekstensive græsningsarealer, sletarealer, sjapvand, søer, moser, rørbræmmer, krat og andre udyrkede arealer. Med den øgede variation og naturmosaik vil bestanden af jagt-bart vildt, især svømme- og vadefugle samt rå-vildt, vokse betydeligt. Arealernes jagtmæssige værdi forventes derfor at blive forøget.

Jagtudøvelse forventes fortsat at kunne ske efter de almindelige bestemmelser i vildtforvaltnings-loven, dvs. jagtretten tilkommer den enkelte lodsejer, som kan vælge at leje den ud.

Nogle få kerneområder med særligt store beskyt-telseshensyn påtænkes friholdt for jagt.

Ved naturgenopretningen opstår der søer og sto-re arealer med sjapvand. Søer, som ikke tørrer ud om sommeren, vil blive levested for fisk, f.eks. ål, gedder, aborrer og suder. Vilkårene for lystfiskeri vil derfor blive forbedret markant (fig. 20).

Vestsjællands Amt har netop gennemført genop-retning af åsystemets passagemuligheder for fisk hele vejen fra Store Åmose til Storebælt. Der er forhåbninger om, at bl.a. laksen igen vil indfinde sig. Lystfiskeri forventes at kunne ske efter de al-mindelige bestemmelser i ferskvandsfiskeriloven.

10.5 Publikumsforstyrrelse

Hos lodsejerne kan planerne om naturgenopret-ning give betænkeligheder ved en forventelig øget publikumstilstrømning. Især hvad angår jagtinteressen kan øget offentlig adgang (for-styrrelse af vildt, løsgående hunde, uheldig pub-likumsadfærd o.lign.) være afgørende forhold for lodsejeres motivation mod at deltage i pro-jektet. Udvalget har derfor gjort sig overvejelser for regulering af den offentlige adgang, som tænkes drøftet med de berørte lodsejere.

Efter den her foreslåede naturgenopretning vil der i projektområdet genopstå gode levesteder for sjældne og sky dyrearter. Derfor omfatter planerne for naturgenopretningen også flere store arealer, hvor særligt sky pattedyr og fugle og særligt truede plantearter kan opnå den nød-vendige fred.

Odderen er følsom, og af hensyn til denne art påtænkes der etableret ”odderhaver” i tilknyt-ning til åen, dvs. søer og tilgroede sumparealer, hvor dyret kan yngle, og hvor det kan skjule sig i forbindelse med fouragering og vandring i og omkring vandløbet. Etableringen af stinettet nævnt under punkt 10.2. er i sig selv en ”kanali-sering” af offentligheden gennem området. For at sikre fornøden ro i odderhaverne skal der i den konkrete udførelse af projektet inddrages hensyn til både lodsejernes og andres færdsel i området.

Konflikterne mellem publikumsinteresser og pri-vate jagt- og herlighedsinteresser kan indebære, at det offentlige skal eje de mest besøgte steder.

10.6 Sammenfatning

Naturgenopretningen vil bibringe området stør-re variation, rigere flora og fauna samt forøge dets landskabelige kvaliteter.

Projektområdet gøres i et vist omfang mere til-gængeligt for offentlighedens færdsel. I den øst-lige del af projektområdet anlægges offentlige stier, som fører til lokaliteter med stor oplevelses- og fortælleværdi af landskabelig, biologisk, geo-logisk og kulturhistorisk art.

Information, naturvejledning og friluftsfacilite-ter rettes især mod éndagsbesøgende familier og mod skoleklasser. Der udvikles særlige tilbud til begge målgrupper.

På en central lokalitet etableres parkeringsplads og formidlingssted. Offentlighedens adgang sty-res uden om de mest sårbare områder. Ved plan-lægningen tages hensyn til private lodsejeres in-teresser gennem konkrete ”køkkenbordsdrøftel-ser”.

Mængden af bl.a. jagtbart vildt øges væsentligt, og ved planlægning af offentlighedens adgangs-forhold tilstræbes at undgå væsentlige interes-sekonflikter mellem publikumsadgang, jagt og naturbeskyttelse.

Området vil blive et attraktivt udflugtsmål, og næsten halvdelen af den danske befolkning vil kunne nå frem til det inden for en god times bilkørsel fra deres bopæl.

40

Med en storstilet investering i naturgenopret-ning af Åmosen er det nødvendigt at overveje, hvordan de langsigtede mål med genopretnin-gen kan sikres gennem drift og pleje. Både når det handler om bevarelse af kulturskatte, høj-moseagtige partier og det åbne vidtstrakte land-skab vil det være nødvendigt med afgræsning el-ler høslæt som den overordnede landskabspleje for at holde uønsket plante- og trævækst nede. Det mest ønskelige er græsning med kreaturer, fordi de med rigtig styring kan græsse meget våde arealer og er relativt skånsomme over for vegetationen. Afhængig af vegetationens karak-ter kan kombination med får og evt. heste være en fordel.

11.1 Offentligt ejet projektområde

I det samlede projektområde vil der være arealer, hvor genopretningen vil medføre så store ulem-per, at offentlig overtagelse vil være det mest hensigtsmæssige og rimelige overfor de nuvæ-rende lodsejere. Følgende forhold kan medvirke til, at det offentlige skal påtage sig ejerskabet af konkrete arealer:

• publikums færdsel • sti- og formidlingsanlæg, planlagte

publikumsfaciliteter• behov for løbende justeringer af vandstand og

andre indgreb• særlige plejebehov• særligt vidtgående beskyttelsebehov.

Som udgangspunkt har Skov- og Naturstyrelsen ansvaret for vedligehold af faciliteter og drift/pleje af arealer, som ejes af Miljø- og Energimini-steriet. Udover vedligeholdelse af stier og øvrige publikumsanlæg vil dette ansvar indebære ryd-ning af uønsket trævækst, tilsyn og vedligehol-delse af anlæg til regulering af vandstand.

Udvalget skønner, at i alt ca. 500 ha af det 1750 ha store areal bør overgå til offentlig eje, heraf ca. 400 ha i delprojekterne 1-4. Afhængig af arealernes størrelse og karakter vil afgræsning være den vigtigste plejeforanstaltning. Normal praksis er at udleje græsning til lokale kvæg-holdere med aftale om at kunne regulere græs-ningstrykket gennem sæsonen. Det kan dog bli-ve et problem at finde det nødvendige antal kreaturer. Først og fremmest fordi strukturud-viklingen har medført, at kvægbestanden i det østlige Danmark er meget begrænset, men også

fordi særlige krav til plejen kombineret med dårlige markedsvilkår for kvægproduktion gør det vanskeligt at præstere en rentabel produk-tion. Dette peger på nødvendigheden af at ud-vikle utraditionelle løsninger. Produktionsselska-bet ”Åmosen Økologisk”, kan nævnes som et positivt tiltag i denne retning.

11.2 Privat ejet projektområde

På lidt længere sigt forventes mindst 3/4 af pro-jektområdet at være i privat eje. Det betyder, at drift/pleje af arealerne skal baseres på frivillige aftaler med lodsejerne. MVJ-ordningerne (a, c), omtalt i afsnit 8.3, kan bringes i anvendelse, hvor der ikke er tale om VMP II-projekter.

For de fleste lodsejere vil udleje af afgræsningen være mest oplagt, da de typisk hverken har pro-duktionsfaciliteter, dyr/ammekokvoter eller øko-nomisk incitament til kødproduktion.

Hvis der kan findes en forpagter, er det op til denne at gennemføre en drift, som på en gang giver en acceptabel økonomi og lever op til naturgenopretningens behov for landskabspleje. Det kan blive en vanskelig balance, fordi produk-tionsforholdene kan variere en del fra år til år og fra lokalitet til lokalitet. Endelig er ekstensiv kødproduktion for tiden en meget tvivlsom for-retning, som i høj grad hviler på EU’s landbrugs-støtteordninger (ammeko-, handyr- og eksten-siveringspræmie). Lykkes det ikke at udleje afgræsningen, vil der være stor risiko for, at arealerne gradvist gror til.

Som reglerne er nu, er det alene op til lodsejerne at beslutte, om arealerne skal udnyttes til af-græsning eller høslæt. Som led i naturgenopret-ningsprojektet skal der derfor tages initiativer, så det bliver muligt at overføre græsningsretten til f.eks. et græsningslaug, hvis den enkelte lodsejer ikke gennemfører afgræsning eller anden form for landskabspleje i tilstrækkeligt omfang.

11.3 Formidling og projektkoordinering

En væsentlig forudsætning for Åmoseprojektets realisering er den lokale/regionale opbakning. Derfor vil formidling af projektforløbet og ind-dragelse af initiativer fra borgerne være en vig-tig opgave.

11. Langsigtet drift og pleje

41

Direktoratet for FødevareErhverv administrerer ordningen Demonstrationsprojekter under Land-distriktsprogrammet. Denne ordning har bl.a. til formål at demonstrere:

• en udnyttelse af landbrugsjorden, som er for-enelig med beskyttelse og forbedring af bio-logien, kulturmiljøet, landskabet og dets sær-præg, naturressourcerne, jordbunden og ge-netisk diversitet

• landskabspleje og vedligeholdelse af historiske værdier

• løbende projektinformation samt formidling af dokumentation.

Disse mål er i overensstemmende med målene for Åmosens genopretning.

Det vellykkede demonstrationsprojektet Eng-snarre i Varde Ådal (MVJ-støtte til ændret vand-stand) kan til en vis grad bruges som model for

Åmosen. Projektet har en ansat leder gennem den lokale landboforening. Vedkommende fun-gerer som projektkoordinator og varetager sam-tidig informationsopgaver.

Et demonstrationsprojekt kan, udover at bidrage direkte til projektrealisering gennem rådgivning af lodsejere, tage initiativer til mere langsigtede driftsmæssige indsatser. F.eks. vil det kunne stå for etablering af et græsningslaug evt. organise-ret som et andelsselskab. Et græsningslaug byg-get op omkring en kerne af lokale, engagerede landmænd vil kunne forestå plejeopgaver tilpas-set de lokale interesser og forhold.

Direktoratet for FødevareErhverv kan søges om op til 100% tilskud til både realisering af de-monstrationsprojekter, herunder projektinforma-tion samt igangsætning og koordinering af lang-sigtede, driftsmæssige indsatser.

42

12.1 Forudsætninger

En væsentlig del af udvalgets arbejde har bestå-et i at tilvejebringe et grundlag, som gør det mu-ligt at opstille realistiske budgetter for gennem-førelse af den foreslåede naturgenopretning. De budgetterede anlægsomkostninger, der er rela-

tivt små, er baseret på rapporten fra Hedesel-skabets forundersøgelse. Budgetterne omfatter også poster til detailprojektering, projektstyring, anlægsudgifter, arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med anlægsarbejder, publikumsfaci-liteter, førstegangsrydning af opvækst, hegning m.v.

12. Projektomkostninger

Tabel 3. Sammenfattende oversigt over delprojekterne (jf. tabel 1).

Nr. Delprojekt Antal Fremkomme- Bemærkninger hektar lighed

1 Ulkestrup Lyng 232 2 Den største ejendomsbesidder i delområ-det har bedt om teknisk forprojekt til VMP II. De uopdyrkede arealer rummer Åmosedalens mest sårbare biotoper

2 Storelyng 180 3 Akut behov for stramning af arkæologisk fredning. Oplagt potentiale for øget pub-likumsadgang. Store muligheder for at regenerere sjældne plante- og dyresam-fund

3 Maglelyng 93 2 Betydelige arkæologiske interesser trues af udtørring

4 Bodal Mose 110 1-2 Betydelige arkæologiske interesser er akut truede af pløjning og dræning. Lodsejeren har udtrykt interesse for VMP II-projekt på området

5 Kongemose-Sandlyng 230 (100) 1 Fredet område. Publikumsadgang for-bedres på de nordligste 100 ha af det fredede område, og optimal forbindelse mellem arealer nord og syd for Åmose Å sikres. Ved realisering af de tilgrænsen-de delprojekter opnås et ønskeligt højere grundvandsspejl i de nord-, øst- og vest-lige randområder af det fredede areal

6 Fugleå Enge 186 2 Oplagt VMP II-område. Vil skabe forbin-delse mellem nogle af de vigtige biologi-ske interesseområder (delprojekterne 1, 2 og 5). Den dominerende lodsejer har bedt om teknisk VMP II-forprojekt

7 Verup Mose Nord 101 2 Sikring af arkæologiske interesser og for-bedring af biologiske tilstand

8 Verup Mose Syd 85 1 Sikring af nuværende tilstand

9 Oremose 58 2 Muligt VMP II-område med oplagte for-bedringer for natur- og kulturmiljøet

10 Garbølle Nørremose 64 2 Sikring af arkæologiske interesser og for-bedring af biologiske tilstand. Muligt VMP II-område

11 Hesselbjerg Mose 156 2-3 Teknisk VMP II-forprojekt er gennemført

12 Opstemning Sandlyng Å Ca. 105 2 Der dannes en række lavvandede søer. Oplagt potentiale for øget publikums-adgang

13 Opstemning Åmose Å øst Ca. 150 2-3 Der dannes en række lavvandede søer. To af disse, på til sammen ca. 40 ha i projekt-områdets vestlige udkant, kan fungere som yngleområde for særlig sky dyrearter

79 m

ill. k

r. (h

eraf

VPM

II 5

0-55

mill

. kr.)

36

mill

. kr.

(her

af V

PM II

0 k

r.)

43

Den dominerende faktor for projektprisen bliver kompensation til lodsejerne for permanente ind-greb på projektjord. I mangel af en ejendoms-mæssig forundersøgelse hos de berørte lodsejere er beregningerne af denne omkostning foreta-get på modelbasis.

Beregningsmodellens forudsætninger i form af forventede, gennemsnitlige hektarpriser til kom-pensation, erhvervelse m.v. offentliggøres ikke; men det kan oplyses, at det konkrete udgangs-punkt for kalkulerne er:

• informationer fra Nordvestsjællands Landbo-center om arealernes faktiske anvendelse og berørte ejendommes behov for harmoniareal

• amtets §3-registrering• konkrete ejendomshandler og sonderinger af

ejendomsmarkedet i området.

Det anslås at der til realiseringen af delprojek-terne 1-13 skal bruges 450 ha dyrkningsjord som erstatningsjord begrundet i, at harmoniareal for husdyrbrug og dyrkningsareal for planteavlere skal være uændret. Ved realisering af delprojek-terne 1-5 forventes der i alt at blive behov for 100 ha erstatningsjord.

Det anslås, at der ved gennemførelse af natur-genopretning i hele det 1750 ha store projekt-område vil blive behov for statslig erhvervelse (midlertidig eller permanent) af ca. 500 ha. Hvis man i første omgang vælger kun at gennemføre delprojekterne 1-5 (arealerne med de mest akut truede bevaringsinteresser samt forbedringer af de rekreative muligheder i Kongemosen), redu-ceres dette areal til ca. 400 ha.

Det anslås, at der skal ske jordfordeling på 450 ha, og at ca. 30 lodsejere vil blive inddraget (ud af områdets i alt 125 lodsejere).

Da vandstandshævningerne i delområderne 1-5 fremkommer praktisk taget uden, at der opstem-mes kvælstofbelastede vandløb, vil det ikke være muligt at benytte VMP II-midler i disse delprojekter.

Udvalget anser det for sandsynligt, at delprojekt 6 og 11 (342 ha) kan gennemføres som VMP II-projekter. Følges realisering af delprojekterne 1-11 op med opstemning af Åmose Å og Sand-lyng Å (delprojekterne 12 og 13), er der yderli-gere potentielt 255 ha VMP II-areal.

Ved en samlet realisering af fugtiggørelsen i hele projektområdet (1-13) kan ca. 1300 ha sandsyn-ligvis indgå som VMP II vådområde. En sådan løs-ning vil samtidig give den bedste sikring af beva-ringsinteresserne i mosen og det reneste åvand nedstrøms projektområdet. Udvalget anbefaler derfor denne løsning. I konsekvens heraf indstil-

les det (afsnit 1.3, punkt 2, side 10), at der sna-rest muligt iværksættes ejendomsmæssig forun-dersøgelse af hele projektområdet for at kunne få sat projektets realisering i gang, inden VMP II-ordningerne ophører med udgangen af 2003.

12.2 Nøgletal

Modelberegningerne viser, at en etapevis gen-nemførelse af samtlige delprojekter (1-13) vil ko-ste ca. 79 mill. kr. Det anslås, at delprojekterne 6 og 11-13 vil kunne udløse et bidrag fra VMP II til finansiering af disse projekter i størrelsesorde-nen 27 mill. kr., hvorved trækket på naturforvalt-ningskassen reduceres til ca. 52 mill. kr.

Såfremt alene delprojekterne 1-4 gennemføres tillige med 100 ha af delprojekt 5 (Kongemosen), reduceres bevillingsbehovet til ca. 36 mill. kr., som i sin helhed skal afholdes over naturforvalt-ningsbevillingen, da disse delprojekter ikke kan leve op til kriterierne for VMP II-vådområder.

Der kan muligvis etableres en tredje løsning, hvor det store projekt (delområderne 1-13) kan realiseres med et endnu mindre træk på natur-forvaltningsmidlerne. Dette vil imidlertid kræve afvigelse fra den normale praksis for VMP II-projekter, så der sker en samlet genopretning af delområderne 1-13 ved en kombination af VMP II- og naturforvaltningsmidler (jf. afsnit 8.3, side 32). De foreløbige beregninger af VMP II-mulighederne i det samlede projektområde in-debærer, at et sådant projekt vil kunne gen-nemføres med et træk på VMP II- og naturfor-valtningsmidlerne i størrelsesordenen hhv. 55-50 mill. kr. og 25-30 mill. kr.

Den under alle omstændigheder relativt høje projektpris pr. ha skyldes i væsentligt omfang, at forbedringen af de rekreative muligheder med-fører betydelige investeringer i arealopkøb og anlæg. Disse investeringer beløber sig for delpro-jekterne 1-13 og 1-5 til hhv. ca. 23 og ca. 18 mill. kr. Det skal dog understreges, at arealerhvervel-serne også har andre formål, herunder særlige pleje- og beskyttelsesforhold. Muligvis vil en del af disse beløb kunne tilbageføres til staten ved genafhændelse af arealer, når der efter en år-række er fundet en hensigtsmæssig fugtigheds-tilstand og driftsform, og når der er klarhed over publikumstilstrømningens karakter og omfang.

Uanset om det besluttes at gennemføre hele projektet eller den reducerede udgave, anser ud-valget det for påkrævet at have adgang til en re-lativt stor startkapital til strategiske opkøb for at sikre statslige erhvervelser i kerneområder samt puljejord til jordfordeling.

44

13. Afslutning

Gennemførelse af naturgenopretningen på det 1750 ha store projektområde i den østlige del af Store Åmose medfører på en og samme tid:

• at en afgørende del af den europæiske kul-turarv fra den mellemste stenalder (9500-3950 f.kr.) sikres for eftertiden

• at den negative udvikling for mosens vilde flo-ra og fauna vendes så disse, efter østdanske forhold usædvanlige biotoper, sikres overlevel-se og ekspansionsmuligheder

• at et stort rekreativt område åbnes og formid-les for offentligheden.

Der er meget stor, positiv samspilseffekt mellem de kulturhistoriske, biologiske og rekreative inte-resser samt VandMiljøPlan II i østlige Store Åmo-se. Gennemførelse af naturgenopretning her vil være i fin overensstemmelse med bemærknin-gerne til finanslovforliget, vedtaget i efteråret 2000, om at tilstræbe en mere ligelig geografisk fordeling af naturforvaltningsbevillingerne. En-delig vil gennemførelsen af projektet være en vigtig brik i realiseringen af visionen om Vest-

sjællands Grønne Hjerte – et sammenhængende natur- og kulturmiljø af internationalt format fra Sjællands midte til Storebælt.

Det her fremlagte forslag til naturgenopretning anviser en måde at forvalte det åbne land, der tilgodeser såvel det professionelle jordbrugser-hverv som de naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser og behovet for forbedring af vandmiljøet. Forslaget kan ses som en model for etablering af større naturområder i Danmark – en model, der tager konsekvens af, at vores landskab i årtusinder har været, og fortsat vil være, relativt tæt befolket og udnyttet på en mangfoldighed af måder.

Hvis der ikke skabes grundlag for særlige tiltag i området – herunder fremskaffelse af økonomi-ske midler – vil en stor del af de enestående arkæologiske levn i løbet af de nærmeste år for-svinde for altid, samtidig med at væsentlige dele af mosens særprægede plante- og dyreliv grad-vist vil uddø.

Fig. 21. Ved naturgenopretningen af Kongemose-Sandlyng-området i Store Åmose i 1995 blev der ind-høstet mange praktiske erfaringer, som kan nyttiggøres i det projekt, der præsenteres i denne rapport. Billedet viser ombygning af en vejdæmning over en afvandingsgrøft. Med denne foranstaltning blev der skabt en 1 km lang sø, som nu er levested for talrige ande- og vadefugle. Samtidig sikredes varig beskyttelse af værdifulde arkæologiske levn nede i de vandmættede tørvelag under og omkring søen.

45

14. Bilag. Beskrivelse af delprojekterne 1-13

ArkæologiPå marker og i tørveskær i udkanten af Ulkestrup Lyng er registreret et stort antal arkæologiske fund, hvoraf en del er af betydelig videnskabelig værdi. Det drejer sig i helt overvejende grad om bopladser fra mellemstenalderen og tidlige dele af yngre stenalder,

heriblandt to internationalt berømte hyttetomter med bevarede ildsteder, soveområder m.v. (jf. fig. 4b).

Der er også fundet et par udhulede stammebåde. I delområdets sydøstlige ende er fundet en række offer-genstande fra yngre stenalder: Et antal lerkar, et økse-

Delområde 1. Ulkestrup Lyng

46

skaft af træ og skeletter af menneske, hund og tamko. De foreliggende oplysninger tyder på, at der findes mere af samme art nede i de intakte moselag, og at der således er tale om et større offerområde med fine bevaringsforhold for organiske materialer. Sådanne offerlokaliteter er sjældne på internationalt plan. Den foreliggende lokalitet sikres bedst ved at hæve grund-vandsspejlet på stedet, så det kommer op i nærheden af eller lidt over terrænoverfladen.

Bopladserne falder i to kategorier. Den ene omfatter bosættelsesområder på fast bund lige oven for mose-randen. De højereliggende dele af disse pladser er nu stærkt forstyrrede ved pløjning, men på lavere terræn, kan der under tørven findes en mængde genstande, som er kastet ud i den daværende sø ud for boplad-serne. Disse udsmidslag har fine bevaringsforhold for organiske materialer og er af stor videnskabelig værdi.

Den anden og mest talstærke kategori af bopladser i delområdet har været anlagt på blød bund ude i den daværende sump og umiddelbart ud til søen. Der er tale om kortvarigt benyttede sommerboplad-ser, som hurtigt efter bosættelsernes ophør er blevet dækket af dynd og tørv. Derfor kan ikke blot deres udsmidslag, men også selve beboelsesfladerne med rester af hytternes gulve være bevarede (se fig. 4b).

På en mark i den sydøstlige ende af delområdet er påvist to rækker af sådanne bopladser. Den ene ligger langs en østvendt søbred fra tidlige dele af mel-lemstenalderen (Maglemosekultur), mens den anden ligger langs en vestvendt søbred fra slutningen af mellemstenalderen og begyndelsen af yngre stenalder (Ertebøllekultur og tragtbægerkultur; Andersen 1983 samt iagttagelser fra Skov- og Naturstyrelsens egne rekognosceringer). Disse pladser er nu i det væsentlige ødelagt ved tørveindvinding og opdyrkning. Begge rækker af bopladser fortsætter tilsyneladende ind under ”puden” af højmosetørv inde i den uopdyrkede del af Ulkestrup Lyng. Det formodes derfor, at der her skjuler sig en række unikt bevarede stenalderboplad-ser under tørven. I så fald vil der være tale om en internationalt bevaringsværdig kulturarv, som hurtigt bør sikres ved, at der genskabes et højere grundvands-spejl.

Der er tegn på, at der findes tilsvarende koncentratio-ner af bopladser i den vestlige udkant af Ulkestrup Lyng. Om der eksisterer kulturlevn af samme art under de centrale dele af den indtil 3 meter tykke pude af højmosetørv er endnu ikke afklaret.

Bopladskoncentrationerne ude i tørven langs øst- og vestsiden af Ulkestrup Lyng knytter sig direkte til fiske-pladser fra samme tid (jf. fig. 19). Her ligger fortsat talrige velbevarede benspidser, som er gået tabt under fiskeri (fig. 4a). Disse fiskepladser er enestående på internationalt plan og bør i fremtiden beskyttes mod dræningens og dyrkningens skadevirkninger.

De arkæologiske interesser i dette delområde er såle-des geografisk af større udstrækning end selve puden af højmosetørv. Dette er sammen med rent vand-standstekniske forhold afgørende for, at delområdet omfatter et væsentligt større areal end selve det gamle højmoseområde.

BiologiUlkestrup Lyng rummer de største og vigtigste rester af mosevegetation i Store Åmose. Der er hovedsagelig tale om skovbevokset tørvemose, men også om høj-moseagtige partier og Sphagnumdominerede fattig-kær.

Højmoseresterne og fattigkærene er trængt af udtør-ring og birkeopvækst. Ved passende hævning af som-mergrundvandsspejlet vil disse biotoper formodentlig kunne regenerere og med tiden brede sig.

Delområdets vegetation omfatter enkelte rødlistede arter såsom kongebregne (sjælden i Rødliste 1997) og flere regionalt sjældne plantearter (se tabel 2 side 19).

Den specielle vegetation, især de få, endnu lysåbne, højmoseagtige partier, er også levested for en række sjældne insektarter, bl.a. en snudebille-art der kun findes 4 andre steder på Sjælland.

I forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens rekogno-sceringer i 1980’erne blev der set hugorm i området.

Dele af Ulkestup Lyng i bredere forstand (randområ-derne af delområde 1) er kulturpåvirket eng og andre dele er braklagt og mere eller mindre tilgroet ager-jord. Efter naturgenopretning kan mosens mere oprin-delige flora og fauna med tiden forventes at brede sig ud på nogle af disse arealer.

Nuværende status og ejerforhold Væsentlige partier af delområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Samlet areal 232 ha; 148 ha græs/§3, 75 ha brak, restareal uoplyst. 14 lodsejere, hvoraf de største ejer hhv. 32% og 27 %. Kun 1 lods-ejer med kendt behov for harmoniareal.

Vandstandstekniske foranstaltningerDer ønskes gennemført en generel hævning af grund-vandsspejlet i hele området. På arealer med høj-moseagtig vegetation søges sommergrundvandsspej-let hævet ca. 50 cm. Dette svarer til ca. 20 cm under nuværende terræn. I en del tørveskær, som er tørre i dag, vil der så komme til at stå åbent vand året rundt. Denne tilstand opnås ved dels at fjerne den stærkt vandfordampende birkebevoksning og dels ved at afbryde alle dræn og grøfter, som nu leder nedbø-ren bort fra arealet.

De arealer, hvor man ønsker, at højmose- og fattig-kærvegetationen skal regenerere eller have mulighed for at indvandre, må ikke direkte blive oversvømmet med næringsrigt vandløbsvand. Dette vil nemlig ændre konkurrenceforholdene til fordel for mere næringskrævende arter.

For at opnå det ønskede, højere vandspejl i de biolo-gisk vigtigste områder hæves grundvandsspejlet på de tilstødende arealer ved at afbryde drænledninger og stedvis at opfylde afvandingsgrøfter. Disse tiltag indgik ikke i Hedeselskabets forprojekt, og deres fug-tiggørende virkning ind i de uopdyrkede dele af Ulke-strup Lyng fremgår derfor ikke af ovenstående kort over delområdet (side 45). Udsivning af vand til de kunstigt sænkede vandløb i og omkring projektom-rådet kan imidlertid gøre det vanskeligt overalt at

47

opretholde et ideelt, højt grundvandsspejl alene ved drænafbrydelser. Derfor må der nogen steder også foretages en vis opstemning af de vandløb, som løber ud gennem delområdet.

Summarisk omfatter de projekterede ændringer i Ulkestrup Lyng følgende:

• 3 stk. ca. 40 m lange stenstryg i Lyngbækken• 1 stk. ca. 40 m langt stenstryg i Fugleå• 1 stk. ca. 8 m langt stenstryg i NØ-tilløb• 2 stk. opstemninger i mindre vandløb• ca. 400 m vandløb udgravet til 0,5 m middeldybde• ca. 40 afbrydelser af drænledninger• ca. 20 partielle opfyldninger af afvandingsgrøfter.

VirkningerSom led i naturgenopretningen fjernes dele af områ-dets trævækst. Det gælder praktisk taget al bevoks-ning (læhegn, plantninger m.v.) mellem de nuvæ-rende omdriftsarealer samt dele af bevoksningen på de uopdyrkede arealer. Afdrivningen foretages såvidt muligt under hensyntagen til bevarelse af de nuvæ-rende jagtforhold. Efter gennemførelse af vandstandshævning vil omdriftsjorden, som for tiden ligger brak, blive til mere eller mindre våd eng, der vil kunne anvendes til græsning og maskinel grønthøstning.

Ulkestrup Lyng tænkes efter genopretningen at skulle være et tilflugtssted for de af Åmosens dyre- og plan-tearter, der er mest følsomme for forskellige slags forstyrrelse. Dette betyder, at de nuværende adgangs-forhold opretholdes, dvs. at området fortsætter med at være ret vanskelig tilgængeligt og svært passabelt.

Skøn over omkostningerBehov for erstatningsjord: 30-60 ha. Anlægsomkost-ninger i alt 350.000. Hertil kommer udgifter til hegning, førstegangsrydning af bevoksning samt til arkæologisk sondering og tilsyn i forbindelse med anlægsarbejder. Kompensationen til lodsejerne vil være en betydelig del af de samlede omkostninger ved realiseringen af delprojektet. Der er foretaget model-beregninger af disse omkostninger. De offent-liggøres ikke, men indgår i rapportens overordnede budgettal.

GennemførlighedDer skønnes at være tale om et overkommeligt pro-jekt: Der er et overskueligt antal lodsejere, få har husdyr, og på 2/3 af arealet skal der kun ske begræn-sede tilstandsændringer. Omdriftsjorden ændres til eng i store, sammenhængende arealer, således at den fremtidige udnyttelse til husdyrgræsning kan blive enklere.

48

ArkæologiDe arkæologiske interesser i dette delområde er geo-grafisk af større udstrækning end selve ”puden” af højmosetørv i delområdet. Dette er, sammen med rent vandstandstekniske forhold, afgørende for, at delom-rådet omfatter et væsentligt større areal end selve den gamle højmose.

I Storelyng-området er registreret en internationalt unik koncentration af bopladser og offerpladser fra stenalderen. Det var her, at den første, tørvedækkede stenalderboplads i Åmosen blev udgravet. I direkte tilknytning hertil anlagde Nationalmuseet i 1940’erne sin feltstation ”Husede-lejren”. I gåafstand herfra arbejdede museets moselaboratorium uafbrudt i som-

merhalvåret gennem et par årtier med udgravning af fortidsminder i mosen. Dette arbejde blev indstillet pga. ”overmættelse” med fundmateriale – mosens skatkammer er endnu på ingen måde udtømt.

Et særligt fundrigt område på 11,8 ha lige omkring Husede-lejren blev i 1947 fredet ved tinglysning. Fredningen indeholdt ikke forbud mod dræning og pløjning, hvorfor de internationalt bevaringsværdige bopladser og offerpladser på denne parcel nu er ved at gå til. Det foreliggende projekt lægger op til, at dyrkningen meget hurtigt indstilles, og at der træffes foranstaltninger til at hæve grundvandsspejlet i områ-det op i nærheden af eller lidt over terræn.

Delområde 2. Storelyng

49

I området øst for Husede-lejren ligger et større antal sumpbopladser fra mellemste og yngre stenalder tilsy-neladende i et bredt bånd med de ældste pladser nærmest land og de yngste længst ude i bassinet. De afspejler søens gradvise tilgroning (Andersen 1983 samt iagttagelser fra Skov- og Naturstyrelsens registre-ringer). Båndet af bopladser forsvinder ind under tør-velagene i den uopdyrkede Storelyng, hvor der spora-disk er påtruffet bopladsmateriale langt nede i tørven. Det er derfor sandsynligt, at der her skjuler sig en række unikt bevarede sommerbopladser fra stenalde-ren. Disse pladser er imidlertid truede af gradvis for-muldning som følge af afvandingen. En varig sikring kan opnås ved med enkle virkemidler at genskabe et høj grundvandsspejl i området.

I den sydøstlige del af Storelyng har Nationalmuseet udgravet størstedelen af en meget velbevaret som-merplads fra slutningen af mellemstenalderen. Dele af dens hyttegulv og udsmidslag er dog fortsat tilstede nede i tørven, men de er under hastig nedbrydning pga. af udtørring. I samme område er påvist et antal stammebåde fra begyndelsen af yngre stenalder. De synes at have tilknytning til offeraktiviteter.

Der er påvist en række offerpladser fra de første århundreder af bondestenalderen i den sydlige udkant af den uopdyrkede Storelyng samt på omdriftsjorden syd og sydvest herfor. Pladserne udmærker sig på internationalt plan ved deres velbe-varede organiske materialer, som bl.a. omfatter men-neskeskeletter, kranier af tamdyr, hele lerkar og rester fra sakrale måltider. Sandsynligvis findes der stadig en del pladser af denne art nede i tørven i delom-rådets sydende. Da området er effektivt drænet, er disse lokaliteters organiske materialer givetvis ved at forsvinde pga. udtørring og formuldning. Denne inter-nationalt bevaringsværdige kulturarv søges med det foreliggende projekt sikret ved at genskabe et højt grundvandsspejl.

BiologiOvervejende skovbevokset tørvemose især med birk og områder med pil i den sydlige del, hvor der også er flere nygravede søer. Partier med fattigkærvegeta-tion i nordøst, her findes også rester af dværgbusk-vegetation, især på østbredden af en større tørvegrav. I Storelyngs vestlige del findes stadig lidt kalkengs-planter (ekstremrigkær), vegetationen er dog stærkt truet af nåletræsbeplantning og udtørring. Flere rød-listede og regionalt sjældne planter (se tabel 2).

Nuværende status og ejerforholdVæsentlige partier af delområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Projektareal 180 ha; heraf 88 ha §3/græs, ca. 50 ha omdrift/brak, 10 ha fredskov, restareal uoplyst. 19 lodsejere, hvis arealer i delområdet er nogenlunde lige store. Flere husdyrbrug med harmonibehov. Udnyttes til jagt, og der er nogle få jagthytter i området.

Vandstandstekniske foranstaltningerSummarisk omfatter de projekterede ændringer af vandstandsforholdene følgende:

• 2 stk. overløb i ø1000mm brønde med eksisterende rørudløb

• 1 stk. overløb i ø1000mm brønd med ca. 12 m ø300mm rørudløb til Møllerenden

• ca. 100 m vandløb udgravet med middeldybde på ca. 0,5 m i arealets vestlige del

• ca. 70 stk. opgravninger for afbrydelse af eksiste-rende hoveddræn og vandløb i Storelyng

• ca. 20 stk. opgravninger for sløjfning af detaildræn NV for Øgård

• ca. 10 stk. sløjfning af dræn og vandløb øst for Møllerenden.

VirkningerKærvegetationen er i dag selv i våde somre for tør. Den vil have gavn af en mindst 50 cm højere grund-vandsstand. Fattigkærsresterne i nordøst bør dog såvidt muligt ikke oversvømmes af drænvand, og det samme gælder den lille rest af kalkeng.

Skøn over omkostningerAnlægsomkostninger i alt kr. 145.000. Hertil kommer udgifter til hegning, førstegangsrydning af bevoks-ning samt til arkæologisk sondering og tilsyn i forbin-delse med anlægsarbejder. Kompensationen til lods-ejerne vil være en betydelig del af de samlede omkost-ninger ved realiseringen af delprojektet. Der er fore-taget model-beregninger af disse omkostninger. De offentliggøres ikke, men indgår i rapportens overord-nede budgettal.

GennemførlighedDe mange lodsejere, flere husdyrbrug og store jagtin-teresser forventes at vanskeliggøre gennemførelsen, selv om der bliver tale om begrænsede tilstandsæn-dringer på hovedparten af arealerne. Forventet behov for erstatningsjord: 40 ha.

50

Delområde 3. Maglelyng

ArkæologiVed tørvegravning og opdyrkning er der fremkommet et stort antal bopladser fra mellemstenalderen og tidlig yngre stenalder i området. Det rige fundmate-riale omfatter også et par fiskepladser fra mellemsten-alderen og antydninger af en offerplads fra begyndel-sen af yngre stenalder. I Knud Andersens afhandling ”Stenalderbebyggelsen i Den Vestsjællandske Åmose” oplyses, at der aldrig har været noget videre tørve-

skær her, og at området er et af de mest oplagte par-tier af mosen for fremtidige, arkæologiske opdagelser. BiologiAgre, brakarealer og plantet skov. En smule kalkkærs-vegetation i den centrale og vestlige del, enkelte rød-listede og regionalt sjældne arter (se tabel 2). Heste-græsset kultureng i den østlige del.

51

Nuværende status og ejerforholdEt lavtliggende parti omkring Sandlyng Ås indløb i Åmose Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Projektareal: 93 ha; heraf 31 ha §3/græs, resten omdrift, hvoraf hovedparten er braklagt eller i 20-årig udtagning. 10 lodsejere, hvoraf en besidder 43% af arealet. Harmonijordsbehov ukendt, men det forven-tes ikke at være af større omfang. Store jagtinteresser.

Vandstandstekniske foranstaltningerOmfatter primært teknisk simple afbrydelser af dræn og grøfter. Desuden skal der i sydvest anlægges en overfladisk grøft for at hindre afstrømning til nabo-arealerne i syd i vinterperioden. Disse ændringer vil foruden selve Maglelyng påvirke den østlige del af det fredede Kongemose-Sandlyng-område. Denne påvirk-ning er i overensstemmelse med fredningens formål, og forventes således ikke at kunne medføre ekstra krav om erstatning.

Summarisk omfatter de projekterede ændringer:

• ca. 6 opstemninger eller partielle tildækninger af en dyb afvandingsgrøft

• ca. 750 m afvandingsgrøft med middeldybde mindre end 0,5 m

• ca. 8 stk. opgravninger for afbrydelse af dræn og mindre vandløb

• Lokalisering af ikke kendte dræn og afbrydelse af disse.

VirkningerAgrene og brakmarkerne vil kunne retableres som enge ved en hævning af grundvandsstanden til lige under den nuværende jordoverflade. De fleste af Maglelyngs tilbageværende, beskyttede naturtyper vil forandres meget ved en vandsstandshævning på over 50 cm, men da de i dag er af beskeden botanisk værdi, vil det naturmæssigt være en fordel at sætte området under vand (som det f.eks. vil ske ved realisering af delprojekt 12, se nedenfor).

Skøn over omkostningerAnlægsomkostninger kr. 140.000. Hertil kommer udgifter til hegning, førstegangsrydning af bevoks-ning samt til arkæologisk sondering og tilsyn i forbin-delse med anlægsarbejder. Kompensationen til lods-ejerne vil være en betydelig del af de samlede omkost-ninger ved realiseringen af delprojektet. Der er fore-taget model-beregninger af disse omkostninger. De offentliggøres ikke, men indgår i rapportens overord-nede budgettal.

GennemførlighedAntallet af lodsejere er begrænset, så fremkommelig-heden skønnes at ville være middel.

52

ArkæologiVed tørvegravning og opdyrkning er der fremkommet et stort antal bopladser fra mellemstenalderen og tidlig yngre stenalder i området. Det rige fundmate-riale omfatter også et større område med offerned-læggelser fra begyndelsen af yngre stenalder og et parti af en stor fiskeplads fra mellemstenalderen.

Mange af bopladserne knytter sig til en nord-syd-gående grusrevle, som går midt ned gennem delområ-det (jf. Knud Andersen 1983). Rekognosceringer og sonderingsgravninger i 1980’erne har dokumenteret, at der fortsat er velbevarede bopladslag af national betydning på toppen og langs østsiden af denne revle. De befinder sig lige under pløjedybde og er under

Delområde 4. Bodal Mose

53

gradvis nedbrydning som følge af intensiv dræning. De kan meget hurtigt gå tabt ved fortsat pløjning (jf. fig.15). De foreliggende oplysninger antyder, at mulighederne for at finde velbevarede bopladser og offerpladser er endnu større langs revlens vestside, hvor der er tykkere og mere velbevarede tørvelag.

BiologiDe biologiske interesser i Bodal Mose er stærkt præget af den intensive dræning og dyrkning. Det kan over-vejes at supplere dette delområde med et areal på ca. 12 ha langs østsiden af Verup Mose Syd, der har væsentlig biologisk interesse. De i tabel 2 angivne arter i Bodal Mose hører alle til i denne mulige udvidelse, som ikke er omfattet af genopretnings-projektet rekvireret hos Hedeselskabet.

Nuværende status og ejerforholdI nordvest findes et begrænset område, som er omfat-tet af naturbeskyttelseslovens §3.

100 ha omdriftsjord; 10 ha §3/græsareal, lidt nåletræs-bevoksning. Én lodsejer, jagt udlejes til et selskab.

Vandløbet Akademigrøften, som danner grænse til Kongemose-Sandlyng-fredningen, fremstår nu som en ret gold, dybt nedskåret afvandingskanal.

Vandstandstekniske foranstaltningerOmfatter primært teknisk simple afbrydelser af dræn og grøfter. Disse ændringerne vil foruden selve delom-rådet også påvirke den vestlige del af det fredede Kongemose-Sandlyng-område. Denne påvirkning er i overensstemmelse med fredningens formål, og for-ventes ikke at kunne medføre krav om ekstra erstat-ning. Hvis der kan opnås enighed om også at foretage naturgenopretning i Verup Mose Nord, vil der blive tale om at etablere et antal opstemninger på afvan-dingsgrøften mellem disse to delområder.

Summarisk omfatter de projekterede ændringer:

• ca. 60 m stenstryg ved Akademigrøftens udløb• ca. 12 m ø500 mm røroverkørsel ved Akademigrøf-

ten• ca. 6 stk. opstemninger i Akademigrøften• ca. 35 stk. opgravninger for afbrydelse af eksiste-

rende hoveddrænledninger• ca. 3 opstemninger af mindre vandløb/

afvandingsgrøfter• ca. 2 stk. overkørsler ved opstemninger (6 m lange

rør med diameter 300-400 mm)• afmontering af rørstyrt i Akademigrøften, så den

øvre del af vandløbet også bliver passabel for fisk.

VirkningerOmrådets nordvestende med et §3-område tilgroet med pilekrat vil blive omdannet til sø og sump. Et §3-omfattet vådområde sydvest for delområdet (langs østsiden af Verup Mose Syd) vil muligvis få et let forhøjet grundvandsspejl.

Efter gennemførelse af vandstandshævning vil delom-rådets omdriftsjord blive til mere eller mindre tør eng, der vil kunne anvendes til græsning og maskinel grønthøstning.

Skøn over omkostningerAnlægsomkostninger ca. 250.000 kr. Hertil kommer udgifter til hegning, førstegangsrydning af bevoks-ning samt til arkæologisk sondering og tilsyn i forbin-delse med anlægsarbejder. Kompensationen til lods-ejerne vil være en betydelig del af de samlede omkost-ninger ved realiseringen af delprojektet. Der er fore-taget model-beregninger af disse omkostninger. De offentliggøres ikke, men indgår i rapportens overord-nede budgettal.

Gennemførlighed Kun en ejer og få husdyr. Ved vandstandshævningen i Kongemose-Sandlyng-området blev en betydelig del af ejendommens produktionsgrundlag for plante-avl fjernet. Ved realisering af det her omtalte del-projekt vil ejendommen blive reduceret yderligere i planteavlskapacitet.

54

Delprojekt 5. Kongemose-Sandlyng

ArkæologiDelområdets internationalt værdifulde kulturarv i moselagene er den primære årsag til, at det er blevet fredet i 1993. Igangværende undersøgelser ved Natio-nalmuseets Bevaringsafdeling tyder på, at den efter-følgende naturgenopretning med hævning af grund-vandsspejlet har skabt en varig sikring af størstedelen af de arkæologiske og kvartærgeologiske værdier i området. Der er imidlertid konstateret problemer med at opretholde et tilstrækkeligt højt grundvandsniveau

i de nordlige og vestlige randområder. Vandet siver gennem jorden ud i de kunstigt sænkede vandløb, Åmose Å og Akademigrøften. Dette indebærer, at tre internationalt bevaringsværdige bopladser og et stort antal andre bevaringsinteresser i moselagene i den nordvestlige del af Kongemosen ikke kan siges at være sikret varigt. Problemet var erkendt allerede ved iværksættelsen af fredningen, hvor man forventede hurtigt at kunne følge op med opstemning af de til-grænsende dele af Åmose Å og Akademigrøften.

55

I den sydlige del af Kongemosen og i Sandlyng synes bevaringsinteresserne i moselagene at være sikret betryggende. Omvendt vil et endnu højere grund-vandsspejl ikke være nogen skade til.

BiologiDe biologiske kvaliteter knytter sig især til Sandlyng, som aldrig er blevet opdyrket og som kun i begrænset omfang har været udsat for dræning og tørveindvin-ding. Med naturgenopretningen i 1995 er de biolo-giske interesser i den tidligere intensivt dyrkede og drænede Kongemose blevet øget markant.

Nedenstående bemærkninger drejer sig om Sandlyng. Området er hovedsagelig dækket af lav birkeskov. I den østlige del er der ret tør skov på tørvebund med mange arter af kærplanter. I den vestlige og centrale del er der fattigkær, og i den centrale del findes desuden dværgbuskvegetation, begge steder med rødlistede og flere regionalt sjældne plantearter (se tabel 2). En enkelt tørvegrav har hængesæk med lidt levende tørvemosvegetation. I området er også konstateret betydelige entomologiske interesser, bl.a. med fund af en på Sjælland sjælden sommerfugleart.

Nuværende status og ejerforholdProjektområde på 230 ha. I medfør af fredningen fra 1993 henligger ca. 160 ha som ekstensivt udnyttede græsenge, der ikke må gødskes. Et knapt så stort areal er uudnyttet mose under tilgroning. Desuden er der efter naturgenopretningen i 1995 fremkommet adskil-lige hektar sø og sump. Store dele af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Kun en ejer, Bodal Gods.

Vandstandstekniske foranstaltningerDer er ikke planer om at foretage nye vandstandstek-niske indgreb inde på selve delområdet. Derimod er der ønsker om at justere vandstanden i de tilgræn-sende vandløb og delområder.

VirkningerVandstanden i den sydvestlige del er passende for vegetationen. En yderligere hævning her på bare 20 cm vil kunne skade de sidste rester af fattigkærsvege-tation, hvis de oversvømmes med næringsrigt dræn-vand. I de andre, lavere liggende dele af mosen vil en vandstandshævning på mindst 50 cm være gavnlig for vegetationen.

OmkostningerIngen vandstandstekniske anlægsomkostninger. Omkostningerne ved delprojektet vil primært bestå i gennemførelse af en række forbedringer for friluftsli-vet: en teknisk enkel bro over Åmose Å, et fugletårn, stier gennem sumpet terræn m.v. Disse ændringer i adgangsforhold og publikumstilstrømning kan gøreoffentlig erhvervelse relevant. De skønnede, hermed forbundne omkostninger offentliggøres ikke, men indgår i rapportens overordnede budgettal.

GennemførlighedProjektet er i overensstemmelse med den gennem-førte frednings formål og forventes at kunne realise-res relativt let.

56

Delprojekt 6. Fugleå Enge

ArkæologiIndvinding af tørvebrændsel og efterfølgende dræ-ning og pløjning har været meget ødelæggende for de arkæologiske interesser i tørven i dette område, mens de underliggende dyndlag tilsyneladende fortsat rummer betydelige, arkæologiske værdier. Delområ-dets nordøstlige afdeling, Lillelyng, rummer sandsyn-ligvis de bedst bevarede tørveaflejringer af arkæolo-gisk interesse.

På mosekanten, vest for Øgård, findes en boplads fra senistiden (Brommekultur). Iagttagelser fra en prøve-gravning i dybe sand- og moseaflejringer umiddelbart

neden for bopladsen tyder på, at der her kan findes et velbevaret udsmidlag med organisk materiale fra bosættelsen. Lokaliteter af den slags er sjældne på nationalt plan.

I områdets sydvestlige del findes en stor fiskeplads fra mellemstenalderen. Det er et af Europas rigeste fund-områder af denne slags (jf. fig. 4a). De foreliggende oplysninger tyder på, at der her fortsat er meget store fundmuligheder i de endnu intakte, kalkrige dyndlag.

Rundt om fiskepladsen er registreret en række bopladser fra mellemstenalderen (Maglemose-, Kon-

57

gemose- og Ertebøllekultur), men nu er de sandsyn-ligvis meget ødelagte af tørvegravning, dræning og dyrkning.

I delområdet er desuden registreret enkelte offergen-stande fra begyndelsen af yngre stenalder i form af lerkar og økser.

Biologi Engområder og enkelte vandhuller. Den nordligste og mest værdifulde lokalitet er en vældeng i nordsiden af delområdet ved Lejsbjerg. Her findes partier af hårdt græsset kultureng vekslende med delvis afgræsset og vældpræget fugtigbund, der er voksested for et stort antal eng- og vældplanter, herunder enkelte regionalt sjældne arter (se tabel 2).

Nuværende status og ejerforhold Dele af området er omfattet af naturbeskyttelseslo-vens §3. Projektareal 193 ha; heraf 46 ha §3/græs, ca. 90 ha omdrift/brak, ca. 20 ha nåletræskultur, restareal uoplyst. 6 lodsejere.

VirkningerEngene i området ved Fugleå kan ud fra naturbeva-relsessynspunkter let tåle en grundvandshævning på

omkring 50 cm og med fordel mere. Vandstandshæv-ning omkring Fugleå kan få gavnlig indflydelse i form af en generel hævning af grundvandsspejlet i de vær-difulde dele af Ulkestrup Lyng.

Tilstand efter anlægSø, sump, våd eng og tør eng (ikke beskrevet i forun-dersøgelser rekvireret hos Hedeselskabet).

OmkostningerKompensationen til lodsejerne vil være en betydelig del af de samlede omkostninger ved realiseringen af delprojektet. Der er foretaget model-beregninger af disse omkostninger. De offentliggøres ikke, men indgår i rapportens overordnede budgettal. Det samme gælder udgifterne til vandstandstekniske for-anstaltninger, hegning, førstegangsrydning af bevoks-ning samt til arkæologisk sondering og tilsyn i forbin-delse med anlægsarbejder.

GennemførlighedDelprojektets fremkommelighed skønnes at være middel. 3 ud af de 6 lodsejere har husdyrproduktion.

58

Delområde 7. Verup Mose Nord

ArkæologiI Nationalmuseets sognebeskrivelse for dette delom-råde er der registreret velbevarede bopladser og en fiskeplads fra mellemstenalderen. Desuden er der oplysninger om ofrede lerkar og flintøkser samt et par usædvanligt velbevarede stammebåde fra yngre sten-alder. Det er sandsynligt, at der fortsat er betydelige arkæologiske interesser på nationalt niveau bevaret i moselagene. Da store dele af området pga. tilgroning ligger utilgængeligt for arkæologisk overfladerekog-noscering, eksisterer der dog ikke på nuværende tids-punkt ajourført viden om disse forhold.

BiologiOvervejende pilebevoksede mosearealer med en del almindelige kærplanter. Området vurderes at være et

potentielt opholdssted for Odder. Det indeholder også agre og brakmarker samt mindre skovbevoksninger. Forekomst af en enkelt rødlistet planteart (se tabel 2).

Nuværende status og ejerforholdProjektareal er 101 ha. Ca. halvdelen (56 ha) er regi-streret som §3-område. Der er 7 lodsejere.

Vandstandstekniske foranstaltninger

• ca. 19 stk. opstemninger i mindre vandløb/afvandingsgrøfter

• ca. 15 stk. opgravninger for afbrydelse af eksiste-rende hoveddrænledninger

• ca. 3 stk. overkørsler ved opstemninger (6 m lange rør med diameter 300-400 mm).

59

VirkningerEn vandstandshævning som anført vil være til gavn for såvel de arkæologiske interesser som for det samlede naturindhold i mosen, både hvad angår plantevækst og dyreliv. Tilgroningen med pilekrat vil formodentlig også blive dæmpet noget.

De fleste af områdets tilbageværende, beskyttede naturtyper vil forandres meget ved en vandsstands-hævning på over 50 cm, men da de i dag er af mindre botanisk værdi, vil det naturmæssigt være en fordel at sætte store dele af området under vand (som det f.eks. vil ske ved realisering af delprojekt 13, se neden-for).

Skøn over omkostningerTekniske anlægsomkostninger ca. 100.000 kr. Kompen-sationen til lodsejerne vil være en betydelig del af de samlede omkostninger ved realiseringen af delpro-jektet. Der er foretaget model-beregninger af disse omkostninger. De offentliggøres ikke, men indgår i rapportens overordnede budgettal.

GennemførlighedDelprojektets fremkommelighed skønnes at være middel.

60

Delområde 8. Verup Mose Syd

ArkæologiI Nationalmuseets sognebeskrivelse er kun registreret en lystertand (benspids til fiskespyd) fra mellemsten-alderen og en kølle af takstræ med fint indridsede ornamenter. Sidstnævnte, som er fra jernalderen, er fundet ved tørvegravning et par meter under mosens overflade. De foreliggende oplysninger tyder på, at området kan være relativt rigt på levn fra stenalderen, og at deres bevaringsforhold vil være fremragende grundet det kraftige tørvedække og det høje grund-vandsspejl.

BiologiDenne sydlige del af Verup Mose rummer betydelige biologiske interesser i form af kalkkærpartier og et større område med rester af fattigkær i birke/pileskov på tørvebund. I begge lokaliteter findes rødlistede og sjældne arter (se tabel 2).

Nuværende status og ejerforhold Projektarealet er 85 ha. 17 lodsejere. Stort set hele arealet er §3-område.

Det kan overvejes at inddrage yderligere et areal på ca. 12 ha med betydelige biologiske kvaliteter. Det støder direkte op til det her omtalte delområdes øst-grænse, men afvandes via Bodal Mose (se beskrivelse af delområde 4).

Vandstandstekniske foranstaltningerDer er kun behov for få og simple foranstaltninger til lokal regulering af sommervandspejlet. Disse er ikke beskrevet i forundersøgelsen fra Hedeselskabet.

Ønskelige ændringerResterne af fattigkærene er meget tørre og vurderes at ville have gavn af en hævning af vandstanden. En

61

sådan fugtigere tilstand vil f.eks. kunne etableres i forbindelse med den ovenfor omtalte genopretning af Verup Mose Nord. Af hensyn til fattigkærene bør området ikke tilføres næringsrigt drænvand. Terræn-overfladen ligger så højt, at der ikke er fare for noget sådant ved en eventuel opstemning af Åmose Å (del-projekt 13, se nedenfor).

Skøn over omkostningerIngen eller yderst begrænsede.

GennemførlighedDet forventes ikke at ville blive svært at gennemføre delprojektet på trods af mange lodsejere, da der ikke sker nogen nævneværdig ændring af fugtighedsfor-holdene.

62

Delområde 9. Oremose

ArkæologiI Nationalmuseets sognebeskrivelse er der registreret spor af bosættelse og fiskeri i mellemstenalderen samt af offernedlæggelser af lerkar og slebne flint-økser i yngre stenalder. Registreringerne er helt over-vejende baseret på andenhåndsoplysninger fra den

hektiske tørvegravningstid midt i 1900-tallet. Ud fra en samlet vurdering må området formodes fortsat at have nogen arkæologisk og kvartærzoologiske inte-resse, især hvad angår den tidligste del af mellemsten-alderen og slutningen af senistiden.

63

BiologiDen centrale og østlige del er et kompleks af pile- og birkesumpe. Omkring tørvegravene i den arealmæs-sigt største, vestlige del og ligeledes mod sydøst er der rørsumpe. Nordsiden af mosen er kultureng med høslæt, og der er her også et par vandhuller med rørbevoksning omkring. Syd for mosen ligger en brak-mark, der stedvis har engpræg. Nuværende status og ejerforhold Projektareal: 58 ha. En del er omfattet af naturbe-skyttelseslovens §3. 11 lodsejere. Udnyttes til jagt. 5-6 sommerhuse/jagthytter.

Vandstandstekniske foranstaltningerSummarisk omfatter de projekterede ændringer føl-gende:

• 3 stk. overløbsbrønde med ind- og udløb• ca. 12-15. stk. dræn afbrudt• ca. 10 stk. udløb afbrudt• ca. 100 m terrænregulering af afløb.

VirkningerUd fra de naturmæssige interesser vil det gavne Ore-mose med en meter højere grundvandsstand og for de kulturhistoriske interesser vil dette også være en fordel.

Skøn over omkostningerAnlægsudgifter i alt kr. 230.000. Hertil kommer udgif-ter til lodsejerkompensation, hegning, førstegangsryd-ning af bevoksning samt til arkæologisk sondering og tilsyn i forbindelse med anlægsarbejder.

GennemførlighedMed den projekterede høje vandstand og de relativt mange lodsejere skønnes delprojektet at være middel fremkommeligt.

64

Arkæologi I Nationalmuseets sognebeskrivelse er der i dette del-område registreret spor af bosættelse og fiskeri i mel-lemstenalderen. I områdets vestlige del er der ved tørvegravning fundet et på internationalt plan usæd-vanligt stort antal benspidser til fiskespyd af en form, som hører til i tidlig mellemstenalder og evt. slut-ningen af senistiden.

Ud fra en samlet vurdering af de foreliggende data må området formodes at have et på nationalt plan stort arkæologisk og kvartærzoologiske potentiale, især hvad angår bopladser og fiskepladser fra den tidligste del af mellemstenalderen og evt. slutningen af senistiden.

Biologi Pilebevoksede kærmoser med mindre vandhuller, og birketilgroet tørvemose med åbent vand i enkelte tør-veskær samt ugræsset engvegetation.

Lidt kalkelskende planter forekommer i den nordlige del, og i den centrale del findes fattigkærarter, bl.a.enkelte regionalt sjældne arter (se tabel 2).

Nuværende status og ejerforhold Betydelige dele af området er omfattet af naturbe-skyttelseslovens §3.

Projektareal 64 ha. Hovedparten ligger som §3/græs-areal. 18 lodsejere.

Den centrale del af mosen rummer flere sommerhuse/jagthytter.

Vandstandstekniske foranstaltningerDe ønskelige fysiske forandringer med anlæg består primært af etablering af et ca. 70 m langt stenstryg i tilløbet fra syd ved mosens afløb til Sandlyng Å.

VirkningerEn hævning af grundvandsstanden på ca. 0,5 m vil forbedre forholdene for fuglelivet. Det vil ligeledes

Delområde 10. Garbølle Nørremose

65

forbedre mulighederne for bevarelse af kulturarven i moselagene og være gunstigt for fattigkærsplanterne, forudsat at der ikke sker oversvømmelse med nærings-rigt vand ved opstemningen af vandløbet gennem området.

Skøn over omkostningerAnlægsudgifter kr. 60.000. Hertil kommer udgifter til arkæologisk sondering og tilsyn i forbindelse med anlægsarbejder. Eventuelt vil der også være udgifter af begrænset omfang til hegning og førstegangsryd-ning af bevoksning. Kompensationen til lodsejerne vil være en betydelig del af de samlede omkostninger

ved realiseringen af delprojektet. Der er foretaget model-beregninger af disse omkostninger. De offent-liggøres ikke, men indgår i rapportens overordnede budgettal.

GennemførlighedFremkommeligheden skønnes at være middel. De mange lodsejere med relativt små lodder forventes i et vist omfang at kunne vanskeliggøre delprojektet på trods af de begrænsede tilstandsændringer, der er tale om.

66

ArkæologiI delområdet er registreret spor af omfattende bosæt-telse og fiskeri i senistiden og mellemstenalderen, af offernedlæggelser af lerkar, slebne flintøkser og men-nesker i yngre stenalder samt ofring af et sværd i bronzealderen. Skov- og Naturstyrelsens summariske markrekognosceringer i delområdet i 1980’erne har vist, at bevaringsforholdene for knogler er gode, og at der fortsat befinder sig velbevarede dyreskeletter nede i uforstyrrede dyndlag.

BiologiStore åbne arealer uden for omdrift med store, fler-årige planter, herunder en del nælder og tidsler. Ned mod åen partier med pilekrat og birkeskov.

Nuværende status og ejerforhold Projektareal 87 ha, heraf 23 ha §3, 64 ha i omdrift, hvoraf 14 ha dyrkes, 7 ha med juletræskultur, resten er braklagt eller udtaget.

Der foreligger en detaljeret plan for vandstandshæv-ning og skabelse af våde enge i området (VMP2).

Vandstandstekniske foranstaltningerDe projekterede vandstandstekniske foranstaltninger omfatter følgende:

• 3 stk. overløbsbrønde• opgravning af ca. 1230 m vandløb/grøfter• afbrydelse af ca. 40-50 stk. dræn • ca. 4 stk. opstemninger af grøfter

VirkningerEn del af de nuværende arealer med brændenælder og tidsler vil gå over i mere våd højstaudeeng, og omkring åen dannes små, lavvandede søer.

Skøn over omkostningerBehov for erstatningsjord: 50-60 ha. Anlægsomkost-ninger: ca. 200.000 kr. Hertil kommer udgifter til hegning, førstegangsrydning af bevoksning samt til arkæologisk sondering og tilsyn i forbindelse med an-lægsarbejder. Kompensationen til lodsejerne vil være en betydelig del af de samlede omkostninger ved rea-liseringen af delprojektet. Der er foretaget model-beregninger af disse omkostninger. De offentliggøres ikke, men indgår i rapportens overordnede budgettal.

GennemførlighedProjektet forventes at være middel fremkommeligt, men det kræver, at en passende fordeling af dyrk-ningsjord i området kan falde på plads. Det overvejes i skrivende stund at udvide VMP2-projektet mod vest til ca. det dobbelte areal.

Delområde 11. Hesselbjerg Mose

67

Delområderne 12 og 13. Sandlyng Å og Åmose Å

Som en del af mulighederne for vandstandshævning i Store Åmose er også medtaget opstemning i selve ålø-bene, dels i Sandlyng Å ved dennes indløb i Åmose Å, og dels i Åmose Å vest for Verup Mose. Højden af disse opstemninger er i forundersøgelsen fra Hedeselskabet valgt under hensyn til, at der:

1) skulle skabes en for de arkæologiske interesser optimal fugtighedstilstand i de lavereliggende, vandløbsnære arealer

2) ikke skulle opstå større, sammenhængende og per-manente søflader.

Sidstnævnte hensyn var bl.a. betinget af et krav om, at der ikke må opstå bølgeerosion af de intakte mose-aflejringer. Det er imidlertid ikke utænkeligt, at dette krav kan overholdes også selv om der bliver tale om noget mere omfattende søer end dem, Hedeselskabet har medtaget i forundersøgelsen. Vandstandshævningen ved de to opstemninger af ålø-bene vil let kunne kombineres med opstemninger i afløbene fra de enkelte delområder. Opstemningernes virkning opstrøms afgrænses af to eksisterende styrt i henholdsvis Åmose Å umiddelbart oven for Sandlyng Å’s tilløb og i Sandlyng Å syd for Sandlyng.

68

De søer og våde enge, som opstår ved opstemning-erne, vil have en gunstig effekt i form af kvælstof-tilbageholdelse fra åvandet, og dermed være et bidrag til realisering af Vandmiljøplan2.

ArkæologiI kombination med delprojekterne vil de to opstem-ninger i åløbene indebære, at der opnås den ønskede, varige sikring af de arkæologiske og naturhistoriske værdier i praktisk taget alle dele af det samlede pro-jektareal. Der vil blive tale om markant forbedring af bevaringsforholdene for de vigtigste arkæologiske og naturhistoriske interesser i moselagene i en indtil mange hundrede meter bred bræmme langs åløbene. Dette vil være tilfældet i praktisk taget alle dele af Kongemosen, i store dele af Maglelyng samt i dele af Sandlyng og Garbølle Mose. En mindre forskel mellem vandspejlet i åen og i terrænet vil desuden give for-øget sikkerhed for, at grundvandsspejlet i de særligt bevaringsværdige mosearealer længere væk fra åen (ikke mindst i Ulkestrup Lyng og Storelyng) ikke falder under det kritiske niveau, dvs.toppen af kulturlagene, i ekstreme tørkesituationer. BiologiDe nye, ånære vandflader og sumpområder, som vil opstå ved de to opstemninger, vil have betydelig værdi for fuglelivet. Det ses bl.a. ved den sø, der er fremkommet i delområde 5 ved opstemning af Kongemosegrøften.

De vådere arealer op til åen vil også kunne forbedre levemulighederne for odder i området. Hertil kommer som anført ovenfor, at en mindre forskel mellem vand-spejlet i åen og i terrænet vil give forøget sikkerhed for, at grundvandsspejlet i de biologisk vigtigste områ-der (højmoser og fattigkær) ikke kommer under et kritisk nedre niveau i tørkesituationer.

VirkningerKonsekvensen af at hæve Sandlyng Ås overflade til kote 24,0 m fremgår af ovenstående kort. Her er dels vist omfanget af de permanent oversvømmede area-ler, dels omfanget af arealer med en sommervand-stand 0-25 cm under terræn og dels interessegrænsen for påvirkede arealer. Sidstnævnte omslutter det areal, hvor opstemningen i praksis har betydning for area-lets afvandingsforhold. Det skal bemærkes, at der i forundersøgelsen fra Hedeselskabet ikke er angivet forløbet af interessegrænsen m.v. for delprojekt 12 i forhold til delprojekt 13. Der må derfor tages en vist forbehold for den viste linieføring for interessegræn-sen og den viste fugtighedstilstand på strækningen umiddelbart øst for Kongemose-Sandlyng-fredningen (delprojekt 5).

Konsekvensen af at hæve Åmose Ås overflade til kote 23,0 m vest for Verup Mose fremgår af nedenstående kort. Det skal samtidig pointeres, at kortet også indbe-fatter det meste af det område, der er påvirket af delprojekt 12 (opstemning af Sandlyng Å).

69

Tilsammen resulterer de to opstemninger i:

• ca. 90 ha søflader• ca. 262 ha med afvandingstilstand 0-25 cm under

terræn• ca. 1362 ha samlet interesseareal.

Omkostninger til vandstandstekniske indgrebI Hedeselskabets forprojekt angives, at etablering af ikke-regulerbare opstemninger med en spunsvæg og et fiskepassabelt, ca. 200 m langt stenstryg i Sandlyng Å og Åmose Å vil koste henholdsvis 1,0-1,2 og 2,5-3,0 mill. kr. Disse to opstemninger vil samtidig muliggøre besparelser på detailindgreb i delområderne 1-10 sva-rende til ca. 350.000 kr. Hertil kommer udgifter til hegning, førstegangsrydning af bevoksning samt til

arkæologisk sondering og tilsyn i forbindelse med anlægsarbejder (er medregnet i budgettet). Kompen-sationen til lodsejerne vil være en betydelig del af de samlede omkostninger ved realiseringen af delpro-jektet. Der er foretaget model-beregninger af disse omkostninger. De offentliggøres ikke, men indgår i rapportens overordnede budgettal.

GennemførlighedBetydelige dele af de ekstra 255 ha, som projektområ-det udvides med ved åopstemningerne (se fig. 16), er omdriftsjord. Det vil først efter gennemførelse af ejen-domsmæssige forundersøgelser af det samlede pro-jektområde kunne afgøres, hvor store problemer, der vil være med at skaffe erstatningsjord m.v.

70

Andersen, K. 1983: Stenalderbebyggelsen i Den vestsjællandske Åmose. Fredningsstyrelsen, København.

Andersen, K., S. Jørgensen & J. Richter 1982: Maglemose hytterne ved Ulkestrup Lyng. Nordiske Fortidsminder 7. Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab, København.

Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. København.

Fischer, A. 1999: Stone Age Åmose. Stored in museum boxes and preserved in the living bog. I Coles, B., J. Coles & M.S. Jørgensen (red.): Bog Bodies, Sacred Sites and Wetland Archaeology. WARP Occational Paper 12: 85-92. Short Run Press, Exeter.

Fredningsstyrelsen 1984: Fredningsplanlægning og geologi. Nationale geologiske interesseområder. Fredningsplanorientering 4. Fredningsstyrelsen, København.

Hedeselskabet 2000, upubliceret: Forundersøgelser til naturgenopretning i Store Åmose. Rapport udarbejdet til Skov- og Naturstyrelsen.

Mathiassen, T. 1943: Stenalderbopladser i Aamosen. Nordiske Fortidsminder III, 3. København.

Mogensen, J. 2000: Langs Landevej 255. Bind 8. Åmosen. Diana, Kulturelt Samråd i Dianalund Kommune.

Noe-Nygaard, N. et al. 1998: Palæobiologiske, sedimentologiske og geokemiske undersøgelser af Sen Weichel og Holocæne aflejringer i Store Åmose, Danmark. Geologisk Tidsskrift 1998 hæfte 2, København.

Skov- og Naturstyrelsen 1999: Habitatområder i Vestsjællands amt. København.

Vestsjællands amt 1985: Vestsjællands amt. Fredningsplan. Vestsjællands amt, Sorø.

Vestsjællands amt 1985: Biologi – plantevækst, dyreliv og naturtyper i Vestsjællands amt. Fredningsplanlægning, FPD 6. Vestsjællands amt, Sorø.

Vestsjællands amt 1997: Regionplan 1997-2008. Vestsjællands amt, Sorø.

Vestsjællands amt 1998: Biologiske værdier i Store Åmose. Vestsjællands amt, Sorø.

Vestsjællands amt 1998: Foreløbig regional rødliste over særligt beskyttelseskrævende karplanter i Vestsjællands amt. Vestsjællands amt, Sorø.

Vestsjællands amt og Skov- og Naturstyrelsen 1998: Ideskitse til natur- og kulturforvaltningsplan for Halleby Å - Åmose Å systemet. Vestsjællands amt, Sorø.

Wilhjelm-udvalget 2001: En rig natur i et rigt samfund. København.

15. Baggrundslitteratur