Magasinet Finans nr. 4/2011

Finansforbundets magasin nr. 4, 2011

banker På fast grund igen

Efter et par år med bølgegang er de større banker ved at vinde stabilt

fodfæste igen, viser årsregnskaberne Læs side 12

Frihed til selv at vælge din pension

FSP Markedsrente giver dig frihed til mere. Det er en fleksibel ordning, som gennem hele livet kan tilpasses efter dine behov. FSP Markedsrente er for dig, som gerne vil have frihed til selv at bestemme, hvordan din pension bliver sammensat og investeret.

Det er din pension, dit valg og din fremtid.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Med FSP Markedsrente bestemmer du selv

Finans april 2011

indhoLd

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 4, april 2011. Næste nummer fredag 1. april 2011• Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Jens Sillesen (DJ), [email protected]•Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] •Mette Tolling [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 13. april. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

det faste

4-11 nyheder7 leder38-39 globalt44 3 fede48 bankhistorie 49 finanskronik50-51 det juridiske hjørne52 ajour 54 ledige og seniorer56-58 finansjob – nyt om job og karriere

12 mod bedre tider Efter to meget turbulente år for pengeinstitutternes regnskaber ser det

endelig ud til, at der er opklaring på vej

16 bare det holder min tid ud Rita Kristensen har 38 år som vellidt kasserer i ryggen. Men funktionen

er under pres. De seneste syv år er antallet af kasserere næsten halveret

20 krakket gør os ikke søvnløse Fire medarbejdere i Amagerbanken fortæller om tiden før og efter krakket 22 sortseere har lyse tider Perma bears er et specielt folkefærd af økonomiske iagttagere,

der ser dommedag bag hvert gadehjørne

28 lugtesansen På arbejde Du omgiver dig med lugte på jobbet, og de er med til at styre, hvor produktiv du

30 tema: Psykisk nedslidning For store krav fra arbejdsgiverne og for høje forventninger til sig selv

sender en stor del af arbejdsstyrken til mental tælling 40 to generationer under samme tag Forskellene er iøjnefaldende mellem 58-årige Grethe Bang og 30-årige

Karina Holm Lindvig, men de har et fint samarbejde i hverdagen

42 mastodonter mangler hænder Mainframe-computerne er fortsat nærmest uundværlige, men det kniber med at skaffe folk til at betjene dem

46 chancen for at tage fejl er stor 150 akademikere mødte op i Finansforbundet for at høre

tre topchefers udlægning af finanskrisen

3

tema:Psykisk nedslidning

22sortseere har lyse tider

30-37

40 to generationer under samme tag

4 Finans april 2011

Nyhederde ansvarlige for de enkelte bankers kriser er bankernes bestyrelser og direktioner. Man skal ikke tro – og det kan ingen gøre seriøst – at et tilsyn, som sidder i København, skal have ansvaret for, hvordan de enkelte banker drives. De kan komme med nogle bemærkninger, påbud og henstillinger, og det har de gjort i rigt mål i en række banker HENNING KRUSE PETERSEN, FoRMAND FoR FINANSIEL STABILITET, TIL BERLINGSKE BUSINESS

48 procent af danskerne mener, at bankerne betaler for

lidt i skat, mens kun 17 procent mener, at de betaler til-

pas, viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut

har foretaget for dagbladet Børsen på baggrund af 1.060

telefoniske svar. Finansrådets administrerende direktør,

Jørgen Horwitz, ærgrer sig over resultatet af målingen,

som han forklarer med, at finanskrisen har udløst et stort

tab af omdømme for bankerne.

”Lige siden Jesus smed pengelånerne ud af templet,

har bankfolk ikke været de mest populære. Jeg tror, at

folk glemmer, at der kun er én til at betale i sidste ende:

Kunden. Højere skatter giver højere renter, der igen ko-

ster vækst, velstand og arbejdspladser“, siger Jørgen

Horwitz til dagbladet Børsen.

Finansiel Stabilitet har officielt sat Amagerbanken til

salg, oplyser det statslige afviklingsselskab i en medde-

lelse. Finansiel Stabilitet oplyser, at der er flere interesse-

rede købere, der har henvendt sig, og selskabet regner

med at have salgsmaterialet klar i begyndelsen af april,

hvorefter det fremtidige ejerskab vil være afklaret senest

i midten af maj.

Eik Bank skifter navn

Eik Bank Danmark skal fremover hedde Finansbanken, oplyser Spar

Lolland, der i december købte banken. Bestyrelsen i Spar Lolland har

besluttet at arbejde med to forskellige brands. Spar Lolland skal være

som den klassiske rådgiverbank med filialer, personlig rådgivning, godt

kundekendskab og lokal ekspertise, mens Finansbanken fremover er en

ren internetbank uden filialer for de kunder, som selv ønsker at klare

deres bankforretninger over internettet.

Ros har den fordel, at hvis en medarbejder får ros for sit arbejde, kan

man regne med, at vedkommende gør sig endnu mere umage næste

gang.

Det siger lektor i moderne ledelsesformer og organisation Anita

Mac fra Roskilde Universitet til Søndagsavisen i forbindelse med en

undersøgelse fra Interresearch blandt 994 danskere i arbejde, som

viser, at knap halvdelen sjældent eller aldrig får ros af deres chef.

”I Danmark har vi en fejl- og kritikerkultur, hvor vi er vant til, at vi kun

forholder os til hinanden, når der er en fejl, eller når der er noget, der

kan forbedres“, siger Anita Mac til Søndagsavisen.

Mere end en tredjedel af de adspurgte i undersøgelsen mener, at

manglende ros fra chefen går ud over motivationen. Derfor kan det

være en god idé for chefer at skrue op for de rosende ord, og som Anita

Mac bemærker, kommer der aldrig noget dårligt ud af at give ros,

så længe det er ægte og ærligt.

Vælgere ønsker højere bankskat

For lidt ros på arbejdspladsen

Amagerbanken

sat til salg

5

nyheder

Finans april 2011

Forhandlingerne om en ny overenskomst for

Trygs 350 assurandører brød sammen fredag

11. marts – efter mere end fire måneders

forhandlinger - da Tryg stod ufravigeligt fast

på et krav om, at assurandørerne som den

eneste medarbejdergruppe i virksomheden

skulle gå massivt ned i løn.

Tre dage senere - mandag 14. marts –

sendte Tryg et lockout-varsel af selskabets

assurandører, hvorefter Finansforbundet sva-

rede igen med et konfliktvarsel onsdag den

16 marts. Siden har begge parter afleveret

endnu et lockout- og konflitkvarsel, og for-

bundet har varslet en partiel sympatikonflikt,

som betyder, at assurandørerne uden for Tryg

ikke vil påtager sig opgaver, der hidrører fra

eller er bestemt for Tryg. Ved redaktionens

deadline torsdag 24. marts var der udsigt til

en konflikt for Trygs 350 assurandører, som

kunne træde i kraft i løbet af april. Men inden

du læser disse linjer har parterne været til

møde i Forligsinstitutionen – her kan forligs-

manden enten have beordret parterne til at

forhandle eller have udskudt konflikten med

14 dage. Følg derfor med i udviklingen på fi-

nansforbundet.dk eller assurandorkredsen.dk

for at blive opdateret om sagen.

Hvis drøftelserne i Forligsinstitutionen ef-

ter bladets tryk endte uden resultat, og kon-

flikten dermed bryder ud, vil Finansforbundet

overveje at sende de øvrige cirka 1.350 as-

surandører i andre selskaber i sympaitkonflikt.

om sammenbruddet i forhandlingerne om

en ny overenskomst for Trygs assurandører

sagde Finansforbundets formand Kent Peter-

sen:

”Vi kan naturligvis ikke gå med til, at nogle

af vores medlemmer skal gå massivt ned i løn.

Det gør heller ikke sagen bedre, at arbejds-

giverne ikke har lagt skjul på, at de opfatter

det her som en fællesaktion, hvor resultatet

fra forhandlingerne i Tryg, skal bane vejen for

samme krav om lønnedgang for assurandø-

rerne i andre virksomheder“.

Carsten Nielsen, formand for Assurandør

Kredsen – en sammenslutning af 16 faglige

foreninger af assurandører og en kreds under

Finansforbundet – er skuffet over, at arbejds-

giverne har stået så stejlt på deres krav.

”Jeg stiller mig uforstående over de valg,

Tryg har taget. Nu er vi havnet i en situation,

som er ulykkelig for assurandørerne, for virk-

somheden og for kunderne. Selvom mine

medlemmer ligesom jeg helst havde set en

forhandlingsløsning, så står vi nu sammen om

at gennemføre den konflikt, vi har varslet”,

sagde Carsten Nielsen efter forhandlingssam-

menbruddet midt i marts.

På Assurandør Kredsens hjemmeside assu-

randorkredsen.dk har forbundet lagt konflikt-

vejledning, som kun medlemmer af Finansfor-

bundet har adgang til./CJO Læs også Lederen på side 7

Foto: Lisbet Holten

assurandører med kurs mod konflikt

17.154 – svarende til 39,4 procent af de ak-

tive medlemmer – har deltaget i den elektro-

niske medlemsundersøgelse, som Finansfor-

bundet har gennemført i februar og marts

forud for næste års overenskomstforhandlin-

ger med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening).

”Det er en meget tilfredsstillende svarpro-

cent. Det giver os, der skal forhandle en ny

aftale på plads med arbejdsgiverne, en god

fornemmelse af, hvilke krav det er vigtigst for

medlemmerne, at vi får hentet resultater hjem

på“, siger Finansforbundets formand, Kent Pe-

tersen.

Ved bladets deadline havde forbundets for-

handlingskonsulenter endnu ikke overblik over

resultaterne fra medlemsundersøgelsen. Re-

sultaterne vil dog heller ikke blive offentlig-

gjort, da det forhandlingsmæssigt kan være

en fordel ikke at vise modparten alle sine krav

på forhånd.

I de kommende måneder samles der flere

krav til næste overenskomst sammen på ar-

bejdspladserne og i kredsene. Efter sommer-

ferien behandler hovedbestyrelsen de ind-

komne forslag, og på en aftalekonference til

efteråret prioriterer Finansforbundet de krav,

de skal tage med til forhandlingsbordet.

Den nuværende overenskomst udløber

træder i kraft 31. marts 2012, og inden da

skulle en ny overenskomst gerne være for-

handlet på plads./SF

39 procent deltog i OK-undersøgelse

”Vi kan naturLigVis ikke gå med tiL,

at nogLe af Vores medLemmer skaL gå

massiVt ned i Løn“, siger kent petersen.

6 Finans april 2011

kritik af roskilde bank-undersøgelse

nyheder

disse amerikanske banker modtog mest nødhjæLp under finanskrisen:

1. Citigroup: 2.548 milliarder kroner

2. Bank of America: 1.798 milliarder kroner

3. Morgan Stanley: 722 milliarder kroner

4. JPMorgan Chase: 693 milliarder kroner

5. Wells Fargo: 574 milliarder kroner

6. Goldman Sachs: 479 milliarder kroner

7. Ally Financial/GMAC: 201 milliarder kroner

8. State Street: 132 milliarder kroner

9. Regions Financial: 108,6 milliarder kroner

10. KeyCorp: 74 milliarder kroner Kilde: The Final Report of the Congressional Oversight Panel Note: De anførte beløb i tabellen er udtryk for den samlede finansielle støtte, som de pågældende banker under finanskrisen modtog i form af likviditetsinsprøjtninger og garantistillelser fra den amerikanske centralbank (Federal Reserve), den amerikanske indskydergarantifond FDIC og den føderale nødhjælpsfond TARP

Den længe ventede advokatundersøgel-

se af Finanstilsynets rolle i forbindelse

med Roskilde Banks krak i 2008 er nu

offentliggjort af Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet. Undersøgelsen, der udeluk-

kende er baseret på skriftlige kilder –

cirka 45.900 sider – konkluderer, at Fi-

nanstilsynet overordnet har administreret

i overensstemmelser med reglerne, men

også, at tilsynet på visse punkter har be-

gået fejl eller forsømmelser. Nok så kon-

troversielt konkluderer undersøgelsen,

der helt frikender Økonomi- og Er-

hvervsministeriet, konkluderer, at der er

grundlag for at overveje et tjenstligt

ansvar over for tre embedsmænd i

Finans tilsynet.

”Jeg havde forventet en mere til-

bundsgående undersøgelse af Finanstil-

synets rolle, og det bekymrer mig, at rap-

porten udelukkende skyder på nogle få

medarbejdere i tilsynet. Det er ganske

usmageligt at ansvaret tørres af på med-

arbejderne, og sådan som jeg læser rap-

porten, så frifinder det på ingen måde le-

delsen i Finanstilsynet eller for så vidt den

politisk ansvarlige for området - økono-

mi- og erhvervsministeren. For vi har slet

ikke fået deres rolle og ansvar ordentligt

belyst“, siger Kent Petersen, formand i

Finansforbundet.

Han mener, at der bør gennemføres en

undersøgelse, der langt grundigere kort-

lægger forløbet med skarpt fokus på

Finanstilsynets ledelsesmæssige ansvar

og muligheder for at agere og på det

politiske ansvar.

“Det handler i høj grad om at lære af

forløbet, så Finanstilsynet bliver bedre til

at håndtere lignende situationer i frem-

tiden. og det er altså ikke gjort med at

halshugge nogle medarbejdere. Det er

simpelthen utroværdigt og minder om

ansvarsforflygtigelse“, siger Kent Peter-

sen.

nyheder

hvis du føler, at der bliver scoret for mange mål på dig, trækker du dig lidt mere tilbage, og så er det svært at score i den anden ende. Så kan du vælge at sætte dig hen i hjørnet og bede om en tudekiks, men du kan også bruge din sult og sige: Jeg vil tilbage, jeg il træne bedre og mere end de andre

ToNNy THIERRy ANDERSEN, DIREKTØR FoR DANSKE BANK DANMARK, TIL FINANSWATCH

fynsk fusion godt modtaget

Sparekassen Faaborg og Svendborg Sparekasses i alt 319 medarbejdere kan nu se frem til at arbejde sammen i Fyns største selvstændige pengeinstitut Bank Fyn. det sker efter de to sparekasser har valgt at slå sig sammen. Medarbejderne fik nyheden om fusionen onsdag 2. marts, og de modtog den med blandede følelser.

”Medarbejderne har taget nyheden positivt og nogen med lidt skepsis. det er kommet som en overraskelse, og folk skal lige have tid til at fordøje situationen. Men flere medarbejdere ser også flere udviklingsmuligheder i at være i et større pengeinstitut“, siger Gitte Madsen, tillidsmanden for Svendborg Sparekasse.

”Stemningen er god, ikke mindst fordi meldingen er, at vi ikke skal fyre folk. der vil ske nogle reduktioner over tid, men det kan vi forhåbentligt klare med naturlig afgang. Ambitionen på sigt er at få flere filialer og blive flere medarbejdere“, siger Niels Jørgen ellegaard, fællestillidsmand for Sparekassen Faaborg til Nyhedsbrevet Finans.

de to fusionerede sparekasser har ingen filialer, der lapper over hinanden. Sparekassen Faaborgs 22 filialer dækker det midt og vestlige Fyn, mens Svendborg Sparekasses 7 filialer primært dækker det østlige Fyn. Indtil et samlet administrationshovedkontor bliver etableret i Odense, skal de to sparekassers hovedsæder kører videre, som de plejer i henholdsvis Faaborg og Svendborg./ BV

så meget støtte fik bankerne i usa

Leder

Finans april 2011

Det er jo ikke nogen hemmeligheD, at de finansielle virksomheder har oplevet bedre tider. Flere er krakket,

og nogle døjer stadig med store nedskrivninger. Finansforbundet er villigt til at vise forståelse over for de virksomheder,

der kæmper med krisens efterdønninger. Efter nogle år med rigtig gode lønstigninger aftalte vi derfor med arbejds-

giverne i 2010 en 1-årig forlængelse af overenskomsten, hvor lønstigningerne var yderst beskedne. Så langt så godt.

En ting er, at medarbejderne er ansvarlige, men så forventer vi så sandelig også, at virksomhederne påtager sig et ansvar

over for deres medarbejdere. Det er der desværre adskillige eksempler på, at virksomhederne ikke gør.

Senest har vi her i marts måned oplevet, at Tryg har krævet af sine 350 assurandører, at de som eneste medarbejder-

gruppe skal gå voldsomt ned i løn for at bøde for virksomhedens faldende lønsomhed. Det er klart, at vi som fagforening

for assurandørerne ikke kan gå med til det, og derfor var der ved bladets deadline risiko for, at en konflikt ville bryde ud.

Begivenheder, mens dette blad er blevet trykt og distribueret, har afklaret, om en konflikt er brudt ud, eller om det i

sidste øjeblik trods alt lykkedes at lande en aftale. Det vil man kunne læse om på finansforbundet.dk.

Modsat traditionen i vores sektor viste Tryg i mange måneder slet ingen vilje til at forhandle. og da forhandlingerne

brød sammen, var man meget hurtig med at sende lockoutvarsel. Det ser ud til at være et signal på en kedelig udvikling

på arbejdsmarkedet. Senest har vi set, at it-virksomheden CSC har lockoutet medarbejdere, fordi de ikke uden videre

ville imødekomme virksomhedens krav om massiv lønnedgang.

Finansforbundet er helt uforstående over for denne nye og aggressive stil hos arbejdsgiverne. Vi tror på, at et resultat

ad forhandlingsvejen er bedst for begge parter, og vi mener, at det altid bør være muligt at finde en løsning. Det er jo

det fantastiske ved den danske aftalemodel. Men det er klart, at det kræver, at begge parter er indstillet på at rykke

sig undervejs.

Det er meget sørgeligt, hvis forhandlingerne med Tryg er et forvarsel om en bevidst og uforsonlig stil fra arbejds-

givernes side. Vi håber, de besinder sig – både for kundernes, medarbejdernes og deres egen skyld. n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

arbejdsgiverne må besinde sig

’Vi tror på, at et resultat ad forhandlingsvejen er bedst for begge parter

nyheder

finansfolk får erstatning for dePression15 personer med arbejdsbetinget depression har, siden Arbejdsskadestyrelsen ændrede procedure i 2009, fået anerkendt deres depression som en arbejdsskade. Tre af dem er medlem af Finansforbundet

Det er og har altid været meget svært at få

anerkendt en psykisk sygdom som en arbejds-

skade. Fra 2000 til 2010 har Arbejdsskade-

styrelsen modtaget 18.353 anmeldelser om

psykiske arbejdsskader, men kun 1.373 er

blevet anerkendt som sådanne. I de 1.373

sager har det fortrinsvis været mennesker

med posttraumatisk stresssyndrom – der

ofte forbindes med meget voldsomme ople-

velser i krig eller ved alvorlige trusler på livet

– der har fået anerkendt sagerne, og menne-

sker med uspecifik belastningsreaktion, hvor

kravet til belastningen er lidt mindre.

Nu er der imidlertid åbnet en lille dør på

klem for alle de danskere, der hvert år ram-

mes af depression på grund af psykisk belast-

ning på arbejdspladsen. Det er overlæge og

stressekspert på Arbejdsmedicinsk Klinik Bo

Netterstrøm, der har udformet en udredning

omkring sammenhængen mellem stort ar-

bejdspres og depression til Arbejdsskadesty-

relsen. Forskningen tyder nemlig på, at der i

særlige tilfælde kan være udvist så dårlig

støtte fra arbejdsgiverside i forbindelse med

alt for store krav til menneskelig formåen i

forhold til at kunne klare arbejdsopgaver, at

der er en risiko for depression.

Den udredning har nu åbnet op for, at

Arbejdsskadestyrelsen i tilfælde, hvor klage-

ren har været udsat for en særlig belastning,

kan klageren få sin sag vurderet af Erhvervs-

sygdomsudvalget.

Siden den procedure blev iværksat i 2009,

har Erhvervssygdomsudvalget vurderet 32

sager, hvoraf 15 er blevet anerkendt, mens

der er udbetalt erstatning for men eller tab af

erhvervsevne i seks sager.

”Der er ikke tale om, at der er blevet åbnet

op for, at alle kan få anerkendt deres depres-

sioner, for der er rigtig mange betingelser, der

skal være opfyldt, og der er store dokumen-

tationskrav i disse sager, men muligheden

foreligger”, lyder det fra chefkonsulent ved

Arbejdsskadestyrelsen Rikke Nissen.

Hos Finansforbundet ser man med glæde

på de nye muligheder, men mener, at der sta-

dig er lang vej igen.

”Det er jo en meget lille del af alle de

arbejdsbetingede psykiske lidelser, som hvert

år bliver indberettet til Arbejdsskadestyrelsen.

Det er vigtigt, at vi fra politisk side presser på,

så psykisk arbejdsbetinget sygdom som hel-

hed kan blive anerkendt i endnu større grad.

og så kræver det også, at vi får endnu mere

forskning på området“, siger næstformand i

Finansforbundet Solveig Ørteby.

Tre ud af de seks sager, hvor der er givet

erstatning, er personer fra den finansielle

sektor. Blandt andet 50-årige Berit Kjærulff

Rask, der har kæmpet for en anerkendelse af

sin depression som en arbejdsskade siden

2005. Hun fik i første omgang afvist sin sag

ved Arbejdsskadestyrelsen, men har netop

modtaget erstatning for tab af 75 procent

arbejdsevne efter en appel. /SF

8 Finans april 2011

En udenlandsk bankfilial i Danmark har fået en

bøde på 3,7 millioner kroner for en række

overtrædelser af hvidvaskloven. Bankfilialens

brud på hvidvaskloven omfattede blandt

andet flere organisatoriske brister, mangel-

fulde forretningsgange, en række tilfælde af

utilstrækkeligt kundekendskab og manglende

overvågning af faste kundeforhold. Derud-

over havde filialen undladt at indføre procedu-

rer til at kunne afgøre, om en kunde var en

politisk udsat person i et andet land. Ifølge

Finanstilsynet er det den første sag af sin art i

Danmark, og bankens identitet hemmelighol-

des kun, fordi sagen går tilbage til 2009. En ny

bestemmelse fra årsskiftet betyder, at Finan-

stilsynet fremover vil nævne pengeinstitutter,

der overtræder hvidvaskloven, ved navn, når

det har almen interesse.

Millionbøde for hvidvask

berit kjæruLf rask fik anerkendt

sin depression som en arbejdsskade.

Læs hendes historie på side 34-35.

Foto: Stig Stasig

Tør du arbejde sammen med it-folk, der dagligt gør visioner til løsninger?

Så tænk nytVi søger mange højt kvalificerede medarbejdere til en af Danmarks mest attraktive og udfordrende it-arbejdspladser. Læs mere, og send din ansøgning på nykredit.dk/it-job

skingert angreb På banker

nyheder

”Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine

penge, uden du opdager det. Vi kalder det

pungdyret. Det lever af gebyrmisbruget,

skjulte priser, bankvildledning og elendig for-

brugerbeskyttelse. Hjælp Forbrugerrådet med

at fange pungdyret, så vi kan få anstændige

forretningsmetoder i bankerne“.

Sådan står der i indledningen til en kam-

pagne med ti ønsker til et nyt regeringspro-

gram, som Forbrugerrådet har skudt i gang.

”Vi har valgt at lade det lille pungdyr være et

billede på den behandling, alt for mange for-

brugere får i deres bank. Med kampagnen

beder vi forbrugerne om hjælp til at sætte

fokus på de mangler, der er i systemet, så vi

får et sæt effektive regler, der beskytter mod

uanstændig behandling“, siger Rasmus Kjeldahl,

direktør for Forbrugerrådet.

Han afviser, at pungdyret er et billede på

bankmedarbejderne, som kunderne møder.

”Tværtimod bakker Forbrugerrådet op om

de bankansatte og deres faglighed – og kam-

pagnen sigter også på at sikre de bankansatte

gode arbejdsforhold. Det, vi vil til livs, er struk-

turelle problemer i den måde, bankerne driver

deres forretning på, og metoder, hvor ansvaret

helt og aldeles er hos bankernes øverste

ledelse“, siger Rasmus Kjeldahl.

Finansforbundets næstformand, Michael

Budolfsen, finder det naturligt, at Forbruger-

rådet kigger på finanssektoren ud fra forbru-

gernes vinkel, men dele af indholdet i kampag-

nen undrer ham.

”Generelt er tonen for skinger, og når de i et

af de ti punkter kræver, at sammenblandingen

af rådgivning og provision skal afskaffes, kan

det opfattes direkte misvisende. Den enkelte

bankrådgiver modtager nemlig ikke provision

og har aldrig gjort det“, siger han.

over for Finanswatch afviser Forbruger-

rådets direktør, at kampagnen selv vildleder,

sådan som kampagnen hævder, at banker gør.

”Vi trækker selvfølgelig en problematik

skarpt op, og det her er ikke en gennemgang

af bankernes regnskaber. Den her kampagne

handler om at trække nogle skjulte problem-

stillinger frem i lyset. og det synes vi er lykke-

des godt“, siger Rasmus Kjeldahl.

Finansrådet kalder Forbrugerrådets kam-

pagne for et usagligt manifest.

”Det er en usaglig og stærkt fejlbehæftet

kampagne“, siger Finansrådets direktør, Jørgen

Horwitz, til Finanswatch og henviser til, at der

allerede er lovgivning på langt de fleste af de

punkter, som Forbrugerrådet tager op.

Finansforbundet mener heller ikke, at kam-

pagnen er anstændig.

”Jeg bryder mig ikke om, at man angriber

sektoren over en bred kam. Det er ikke

anstændigt af Forbrugerrådet, og det har sek-

toren ikke fortjent. Langt de fleste banker

opfører sig ordentligt og anstændigt. Lad os

fokusere dér, hvor udfordringen er, i stedet

for“, siger Michael Budolfsen.

Du kan læse mere om kampagnen ”Anstæn-

dige banker, tak” på forbrugerraadet.dk. /CJO

10 Finans april 2011

”det er ikke anstændigt af forbrugerrå-

det at angribe sektoren oVer en bred

kam”, mener michaeL budoLfsen, næst-

formand i finansforbundet

”Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det”, hedder det i Forbrugerrådets kampagne ”Anstændige banker, tak“

Verdens indekset

SKAGEN Global800

400

200

100

1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Billeder siger mere end ord

Kunsten at anvende sund fornuft

Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev vi nr. 1 i 2007 og 2009 samt nr. 2 i 2008 og 2010

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

Dir

ecto

r.dk

Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev vi

Fik du læst SKAGEN Fondenes brochure til professionelle rådgivere?Billeder siger mere end ord, og vores resultater taler for sig selv. Men for alle som godt kan lide fakta, har vi samlet et overblik over vores fonde og investerings-fi losofi i en enkel brochure. Ønsker du fl ere eksempla-rer af brochuren eller har du yderligere spørgsmål, så kan du ringe til os på telefon 70 10 40 01.

årsregnskaber

Efter to meget turbulente år for pengeinstitutternes regnskaber ser det endelig ud til, at der er opklaring på vej for sektoren. Syndfloden af tab og hensættelser svinder ind

Af Jens Sillesen [email protected]


rkanen er ved at lægge sig. De skyskraber-høje

bølger, der har knust den ene bank efter den anden

ikke bare i Danmark, men internationalt, bliver

færre, selvom der stadig kan lure farligt vand, der

kan trække et pengeinstitut mod havets bund.

Et blik ud over det finansielle ocean viser tegn på mere

roligt vand. Af de ti største pengeinstitutter havde kun Alm.

Brand Bank røde tal på bundlinjen i 2010, mens der var fire

i samme situation i 2009. Det samlede overskud for de ti

største pengeinstitutter var i 2010 på 12,8 milliarder kroner.

En stor stigning fra året før, hvor det kun var 1,6 milliarder

kroner.

Umiddelbart kunne de tolkes, som et fremragende resultat,

at overskuddet blev ottedoblet. Men set over et længere per-

spektiv er det mere udtryk for en langsom forbedring på vejen

tilbage efter en dyb krise. I jubelårene 2006 og 2007 var det

samlede overskud på 34,5 og 33,6 mia. kr. Sektoren synes

at være på vej i land, men der er stadig faretruende bølger,

lyder analysen fra ATP’s aktiechef, Claus Wiinblad.

“På rejsen hen mod at vi får en normaliseret indtjening, har

vi set forbedringer. Vi er et stykke af vejen, men der er noget

endnu“, siger Claus Wiinblad.

Han ser især ét område, der har stor betydning for sekto-

ren i de kommende år.

”Den faktor, der kan få det til at svinge, er, hvor hurtigt tab

og hensættelser kommer ned på et normalt niveau. De går

kvartal for kvartal i den rigtige retning, men de er stadig på et

højt leje“, siger Claus Wiinblad.

Et kig på tallene bekræfter aktiechefens ord. For de 10

største pengeinstitutter er nedskrivninger og hensættelser

gået fra 45,3 milliarder kroner i 2009 til 25,6 milliarder kroner

i 2010. Et fald på 44 procent. Set i forhold til udlånene ser det

også pænt ud. Faldet er fra 1,65 procent til 0,93 procent.

Claus Wiinblad forventer dog ikke hurtige mirakler.

34.4752006 33.623

2007

5.7822008

1.5752009

12.8082010

mod bedre tider

De ti største bankers overskuD i mio. kr.


”Når vi har en stor nedtur, som vi har haft nu, så tager det

noget tid, før tabene har arbejdet sig gennem systemet. Så

tabshalen bliver en langstrakt affære. Det tager tid, før vi

kommer på et normalt niveau i sektoren“, siger han.

funding er afgørendeSelvom det går den rigtige vej for sektoren, så kan mørke

skyer igen trække sammen over pengeinstitutterne.

”En af de bekymringer, der ligger i halen på Amagerbankens

krak, er, hvilken betydning det har for bankernes funding. At et

enkelt pengeinstitut går ned, er ikke det afgørende, men

➼

neDskrivninger PÅ uDlÅn

2009 2010 ÆnDring i %

uDlÅn i 2009

uDlÅn i 2010

i % af uDlÅn 2009

i % af uDlÅn 2010

Alm. Brand Bank 1.451 660 54,5 14.823 12.485 9,79 5,29

FIh erhvervsbank 1.177 1.923 63,3 64.134 57.994 1,84 3,32

Nykredit Bank 6.571 1.494 77,3 60.921 59.072 10,79 2,53

Sydbank 1.195 1.400 17,2 73.000 74.500 1,64 1,88

Vestjysk Bank 537 408 24,0 23.874 23.468 2,25 1,74

Jyske Bank 2.658 1.798 32,4 110.592 114.023 2,40 1,58

Arbejdernes Landsbank 309 221 28,5 16.943 16.933 1,82 1,31

Spar Nord bank 584 454 22,3 38.315 39.952 1,52 1,14

danske Bank 25.677 13.817 46,2 1.669.552 1.679.965 1,54 0,82

Nordea Bank danmark 5.113 3.399 33,5 669.735 679.315 0,76 0,50

I ALT 45.272 25.573 -43,5 2.741.889 2.757.707 1,65 0,93

Alle beløb i mio. kr.

neDskrivninger:Tabellen viser udviklingen fra 2009 til 2010. Tabene er sat i forhold til udlånene for at illustrere dem i forhold til bankens størrelse. det er dog ikke det samme som det regnskabsmæssige begreb ”nedskrivningsprocent”. der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank.

overskuD:Tabellen viser udviklingen i overskuddet fra 2009 til 2010. den samlede udvikling i en femårig periode kan du se på grafikken til venstre. der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank, hvor der er tale om tal for den danske del af koncernen.

resultat før skat

2009 2010 ÆnDring i %

FIh erhvervsbank 148 316 314,0

Vestjysk Bank 59 10 116,9

Nykredit Bank 5.202 517 109,9

Nordea Bank danmark 2.201 4.557 107,0

Jyske Bank 597 1.003 68,0

Alm. Brand Bank 1.830 865 52,7

danske Bank 4.755 6.450 35,6

Arbejdernes Landsbank 118 129 9,4

Spar Nord Bank 145 133 8,1

Sydbank 998 558 44,1

I ALT 1.575 12.808 713,2


årsregnskaber

➼


hvordan det påvirker den øvrige sektor. Udgifterne kan stige,

og det vil kunne blive svært for andre pengeinstitutter at få

den fornødne kapital“, siger Claus Wiinblad.

Han anser det som en af de betydeligste udfordringer i den

kommende tid.

”Det er vigtigt at man arbejder proaktiv på at få den nødven-

dige kapital. Det er på sin vis også, det man gør i Danske Bank

med en kapitaludvidelse i øjeblikket. Det er både udtryk for, at

man indfrier hybridlånene og i god tid sikrer sig et styrket

kapitalgrundlag“, siger aktiechefen fra ATP med henvisning til

den igangværende aktieemission, hvor Danske Bank forsøger

at rejse 20 milliarder kroner.

Claus Wiinblad har ikke et bud på, om andre vil følge i Dan-

ske Banks fodspor.

Netto-rente- og gebyrindtægterne for de 10 største er

svagt faldende. Disse indtægter viser indtjeningen på den

mere traditionelle bankforretning som for eksempel udlån. For

Danske Bank er der sket et fald på godt otte procent, mens

Arbejdernes Landsbank har en tilsvarende positiv udvikling.

For Alm. Brand Bank er det stedet, hvor deres regnskab klarer

sig bedst. En stigning på hele 16 procent fra 611 til 711 mil-

lioner kroner. Det er især netto-renteindtægterne, der er ste-

get fra 471 til 553 millioner kroner. For de øvrige pengeinsti-

tutter er der tale om små udsving. Samlet går indtægterne

tilbage med 2,66 procent fra 70,6 til 68,7 milliarder kroner.

Ser man bort fra Danske Bank, så er der faktisk tale om en

ganske svag stigning.

færre kollegerFor de ansatte i otte af de 10 pengeinstitutter betød 2010

færre kolleger. Samlet set gik medarbejderantallet tilbage

med 1.195 eller 2,9 procent fra 41.488 til 40.293. Men tal-

lene snyder lidt. De er for de 10 største pengeinstitutter, der

har overlevet krisen. Amagerbanken gik ned og har givet plads

til Alm. Brand Bank. Det er ikke første gang, at finanskrisen har

betydet udskiftning i top10. også Roskilde Bank og Forstæ-

dernes Bank var oppe i det ”fine selskab“. De er alle forsvundet

enten i fusioner eller på tabernes ø hos Finansiel Stabilitet.

Ifølge årsregnskabet er næsten hver tredje medarbejder

forsvundet i Nykredit Bank fra 2009 til 2010. Forklaringen er,

at en stor del af de medarbejdere som kom til fra Forstæder-

nes Bank i 2009, siden er blevet placeret andre steder i

Nykredit-koncernen. Nykredit har således ikke haft større

afskedigelsesrunder i 2010.

Claus Wiinblad har ikke noget bud på udviklingen af ansatte

i sektoren, men mener, at der vil være stor fokus på en lavere

omkostningsprocent fremover, fordi indtjeningen er under

pres.

Alm. Brand Bank har været pænt fremme med kniven mod

de ansatte. Godt hver tiende er forsvundet på et år. Kun Nor-

dea og Arbejdernes Landsbank har øget medarbejderskaren

og det kun med samlet ni. Så selv om pengeinstitutterne

generelt er ved at nå i land, så har en del af besætningen

ogsså måttet betale stort for det.n

meDarbejDere 2009 2010 ÆnDring i antal ÆnDring i %

Nykredit Bank 1.228 847 381 31,0

Alm. Brand Bank 366 327 39 10,7

FIh erhvervsbank 379 355 24 6,3

Spar Nord Bank 1.530 1.471 59 3,9

Sydbank 2.369 2.284 85 3,6

danske Bank 22.093 21.522 571 2,6

Vestjysk Bank 647 632 15 2,3

Jyske Bank 3.877 3.847 30 0,8

Nordea Bank danmark 7.964 7.968 4 0,1

Arbejdernes Landsbank 1.035 1.040 5 0,5

I ALT 41.488 40.293 -1.195 -2,9


ansatte:Tabellen viser udviklingen af ansatte fra 2009 til 2010. der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank, hvor der er tale om tal for den danske del af koncernen.


Lønfesten i direktionslokalerne i de største pengeinstitutter i

Danmark er stilnet af det seneste år i forhold til tidligere.

Samlet set gik chefernes lønninger op med 5,85 procent, hvis

man ser på gennemsnitslønnen.

Direktionerne i de 10 største banker blev honoreret med i

alt 166,9 millioner kroner i 2010 mod 155,7 millioner kroner

i 2009. Det er en stigning på 8,67 procent. Men renser man

renser tallene for fratrædelsesordninger og sætter dem i

forhold til udviklingen i direktionernes størrelse, så lander

lønstigningen altså på små seks procent.

”Når man sammenligner med direktioner i de internationale

finansvirksomheder, der trods krisen fortsætter med store

lønstigninger, så kan man konstatere, at de danske virksomhe-

der er mere beskedne med lønforhøjelser. Det er naturligvis

positivt“, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

De moderate lønstigninger ser professor Ken L. Bechmann fra

CBS i København som et udtryk for den situation branchen

står i efter finanskrisen.

”over en kam synes jeg, at lønstigningerne er overraskende

ens. Bankerne følger med de andre mindre hjemlige selskaber,

der hænger i krisen og holder lidt igen“, siger Ken L. Bechmann.

Lønstigningen synes ikke af meget i forhold til de stignin-

ger, der var i sektoren i de ”gyldne år“ før finanskrisen. Ifølge

professor Ken L. Bechmann steg direktionslønningerne i denne

periode med mere end 10 procent årligt.

Gennemsnitslønnen på tværs af de 10 banker var på 4,65

millioner kroner i 2009 og 4,92 millioner kroner i 2010. Alm.

Brand Bank ønskede ikke at oplyse, hvor stor en del af udbeta-

lingerne i 2009 der var fratrædelsesgodtgørelse. Derfor er

bankens oplysninger ikke indregnet i gennemsnittet for de ti

pengeinstitutter.

Danske Bank giver deres direktion den bedste gennem-

snitsløn blandt de 10 pengeinstitutter med 6,78 millioner

kroner.

En ændring i direktionens størrelse kan dog også have en

effekt på gennemsnittet. Nye direktører starter typisk på et

lavere løntrin end topdirektørerne. Et godt eksempel er netop

Danske Bank, hvor direktionen er blevet udvidet med en

enkelt plads fra fire til fem. De nye direktører Thomas F. Bor-

gen og Georg Schubiger fik i 2010 en løn, der svarede til 5,6

millioner kroner på årsbasis, mens Peter Straarup fik 9,2 milli-

oner koner. og Sven Lystbæk 8,4 millioner kroner. Så når

bankdirektionens lønstigning lander så lavt som 2,3 procent,

så er det på grund af udvidelsen med en ”lavtlønnet“ direktør.

De direktører, der sad i direktionen begge år, fik en lønstigning

på 6,32 procent. n

lønfesten stilner afDirektørerne i landets ti største penge-institutter fik i gennemsnit en lønstigning på 5,85 procent i 2010

Af Jens Sillesen [email protected] Foto: Scanpix

Direktionsløn gns løn 2009

gns løn 2010

ÆnDring i gns løn

samlet Direk-tionsløn 2009

samlet Direk-tionsløn 2010

ÆnDring i samlet løn %

Sydbank (1) 2,98 3,66 22,96 11,9 12,5 5,0

Nordea Bank danmark (2) 6,01 6,48 7,90 40,0 47,5 19,0

Spar Nord bank 2,23 2,33 4,48 6,7 7,0 4,5

Jyske Bank 4,69 4,90 4,40 19,9 19,6 1,7

danske Bank 6,63 6,78 2,30 28,7 35,6 24,0

Vestjysk Bank 4,47 4,57 2,26 8,9 9,1 2,3

Nykredit Bank 3,35 3,40 1,57 7,9 10,2 29,1

Arbejdernes Landsbank 2,53 2,53 0,00 5,1 5,1 0,0

FIh erhvervsbank 6,87 5,90 14,08 10,3 5,9 42,7

Alm Brand Bank (3) x 2,36 x 14,1 5,9 58,2

I ALT (4) 4,65 4,92 5,85 153,5 166,9 8,67

(1) derudover 8,4 mio. i aftrædelsesgodtgørelse i 2010(2) Ændringen i gennemsnitslønnen hos Nordea er tilpasset valutaudsving, da direktionen fik udbetalt løn i euro, svenske, danske og norske kroner(3) Incl. en ukendt fratrædelsesgodtgørelse i 2009(4) Alm Brand Bank er ikke med i gennemsnittet, da det ikke er muligt at udskille fratrædelses godtgørelsen. Alle lønninger er på koncernniveau. Størrelsen på den arbejdende kapital i 2010 er brugt til at bestemme, hvilke pengeinstitutter der er de 10 største.


Den er ti minutter i 10 i Spar Nord Banks afdeling i Skipperen

i Aalborg. 75-årige Anna står og tripper uden for døren. og

selvom klokken ikke har rundet de 10 endnu, bliver hun lukket

ind. Anna har det nemlig bedst med at være den eneste kunde

i banken. Hvis der er andre kunder, begynder hun gerne at

skælde dem ud. ”Du har grimme sko på“, ”Du skal være stille“.

”Anna føler sig presset af andre kunder“, fortæller 59-årige

Rita Kristensen.

og hvis der er nogen af afdelingens seks medarbejdere, der

ved det, må det være Rita. Hun er filialens eneste kasserer, og

den jobfunktion har hun haft de seneste 38 år – helt tilbage

fra da Spar Nord Bank hed Sparekassen Nordjylland. De sene-

ste ni år i bankens afdeling i Skipperen. og hun kender sine

kunder og elsker dem og jobbet. Det har hun gjort siden den

første dag bag kassen i 1973, hvor hun begyndte i Sparekas-

sen Nordjyllands hovedsæde i Frederikshavn. Nyuddannet

boghandler med en kontoruddannelse fra handelsskolen. Head-

huntet af en lærer, som samtidig også arbejdede i sparekassen.

Dengang eksisterede dankort, giro- eller netbank ikke, og

bankerne efterspurgte kasserere. I sparekassens hovedsæde

havde de seks kasser, der skulle bemandes, og en hovedkas-

serer, der havde ansvaret for at forsyne kassererne med penge

og valuta. Bankerne havde ingen dropskabe med tidslåse,

videoovervågning eller lukkede kassesystemer med automa-

tiserede ind- og udbetalinger. Pengene lå frit fremme hos kas-

sereren. Sedler på åbne hylder og mønterne i en bakke. Penge

var en kontant vare også i folks bevidsthed.

”Dengang sad vi med lister for at finde de forskellige ajour-

føringsposter frem på bankbøgerne. Vi skrev manuelt ind,

hvad kunderne fik indsat eller hævet af penge, i bankbogen.

og når der var rentetilskrivning en gang om året den 31.

marts, var folk helt vilde. De skulle have renten skrevet ind i

bogen, lige så snart den var kommet. Ellers troede de ikke, de

fik den“, griner Rita.

farvel til bankbogen I dag er bankbogen kun et levn fra fortiden i Spar Nord Bank.

For tre måneder siden blev den sløjfet meget imod særlig flere

ældre kunders vilje, som har det bedst med at få skrevet i

bogen. Rita er også ked af, at bankbogen er røget, men hun

forstår samtidig også godt, at det er der, hvor udviklingen er

på vej hen. Hun har selv været med til at hjælpe den på vej. Da

dankortet og netbanken blev indført i midten af 1980’erne og

1990’erne, var hun en af de første til at bestille det.

”Jeg skulle jo være foregangskvinde og sætte kunderne ind

i systemet“, forklarer hun.

I bankens ånd har hun igennem mange år forsøgt at få kun-

derne til at betjene sig selv via kortet, netbanken og filialens

pengeautomat udenfor. Alligevel kommer flere kunder, især

dem over 60 år, ofte ind i filialen og får brugt deres kort hos

Rita. Hende har de trods alt endnu. og det er de glade for.

Udvekslingen af bankbogen med dankortet glider lidt nem-

mere ned, når Rita kan svare ja til spørgsmålet om, hvorvidt de

stadigvæk må komme ind til Rita med deres nye kort.

For nogle kunder kan selvbetjeningen være en umulig

opgave. En af dem er Rune, som er både blind og stum. Rita

tipper ham til at være 40 år gammel, og hun hilser altid på

ham, når han kommer, så han kan høre, det er Rita. Rune er en

skæg fyr. Han kommer to gange om ugen for at hæve penge,

og hver gang giver han Rita 3 kroner. I dag ved hun godt, at

hun skal veksle kronerne til seks 50 ører, men det tog hende

et par forsøg at finde frem til det, første gang hun mødte ham.

Af Berit Villadsen [email protected] Foto: Martin Dam Kristensen

kasserere

bare det holder min tid udDankort, netbank og hæveautomater har på syv år medvirket til at halvere antallet af kasserere i pengeinstitutterne. ”Jeg håber bare, vi kan bevare kassen her og ikke gøre den pengeløs, i den tid jeg er her“, siger Rita Kristensen fra Spar Nord Bank i Aalborg, der har 38 år som vellidt kasserer i ryggen


Sådan er det med nye kunder. Man skal lige føle sig ind på

hinanden, fortæller Rita.

Hun ved dog ikke, hvorfor Rune altid vil have vekslet de tre

kroner hos hende. Måske er det bare et ritual, ligesom den

80-årige dame, der insisterende altid lægger en karamel hos

Rita som en symbolsk gave på, at hun har været der. og det

med at have været der betyder meget for nogle af Ritas kun-

der. Flere er ensomme, og den bette snak, de får med Rita, kan

måske være den snak, de har fået med et andet menneske

i løbet af en hel dag eller for nogle måske en uge. Så Rita for-

søger at tage sig tid til kunderne, hvis arbejdet tillader det.

røveren rendte med ritaTiden til kunderne er altafgørende og var også medvirkende

til, at Rita efter 22 år forlod bankens tidligere hovedsæde i

Frederikshavn. Hun havde i mellemtiden sagt ja til at være

hovedkasserer. Dengang et prestigefyldt job svarende til en

specialistfunktion i banken i dag. Men da Rita fik buddet i

1993, havde kassererjobbet toppet, for i modsætning til den

afgående hovedkasserer skulle Rita både bestyre hovedkas-

sererjobbet og køre sin egen kasse. Det blev for stressende.

Så efter knap et par år som hovedkasserer søgte væk Rita

væk og kom i 1995 til en lille afdeling med seks medarbejdere ➼

Når jeg siger til kunderne, ’I skal helst bruge kortet og bo-gen’, siger jeg også til mig selv, ’det er godt nok træls, at jeg sid-der her og gør mig selv arbejds-løs’. Jeg er jo bange for, at jeg pludselig skal blive overflødig


kasserere

i Bangsbo, også i Frederikshavn. Her var hun i seks år, men da

afdelingen skulle gå en mand ned, valgte hun at søge væk

igen. 1. januar 2002 blev hun ansat i Skipperen, og her har hun

været siden. Hun er glad for kassen og har aldrig haft ambitio-

ner om at blive bankrådgiver eller andet i banken. Hun elsker

jobbet, selvom det ikke altid er lige nemt.

Sidste år oplevede Rita to bankrøverier, og de har gjort

deres indtryk. Det er træls, som hun siger. Ikke mindst fordi

det stadig sidder i hende, at det kan ske igen, hvorfor hun har

det bedst med at køre kassebeholdningen helt i bund. For når

en røver smutter af sted med bankens penge, som Rita er

ansvarlig for, løber han samtidig også af sted med en del af

Rita. Selvom bankdirektør Kristian med den bedste intention

forsøger at forsikre hende om, at pengene er lavet af papir og

er ligegyldige i modsætning til Rita. Det ved hun også godt,

men alligevel nager det hende.

fra udvikling til afviklingØget selvbetjening har taget trykket fra kundebesøgene. I

Ritas nærområde har det betydet, at Spar Nord Bank for nylig

lukkede afdelinger og gjorde andre pengeløse. For Rita har det

umiddelbart betydet flere besøg fra ”nye“ kunder, som opvejer

de færre besøg fra Ritas ”gamle“ kunder, som inddragelsen af

bankbøgerne har betydet. Så kundemængden er den samme.

Indtil videre. Men tanken om fremtiden spøger.

”Når jeg siger til kunderne, ’I skal helst bruge kortet og

bogen’, siger jeg også til mig selv, ’det er godt nok træls, at jeg

sidder her og gør mig selv arbejdsløs’. Jeg er jo bange for, at

jeg pludselig skal blive overflødig. Så jeg håber bare, vi kan

bevare kassen her og ikke gøre den pengeløs, i den tid jeg er

her”.

Flere af hendes gamle kassererkolleger fra det gamle

hovedsæde i Frederikshavn er gået på efterløn eller har taget

imod en fratrædelsesordning. Men det kunne Rita ikke tænke

sig. Hun håber, at hun kan blive ved, i hvert fald indtil hun

fylder 62 år.

For kunderne i Skipperen gør Rita Kristensen en forskel.

Især for 75-årige Anna. Da hun kom til kassen for at få sin

månedlige pension udbetalt og fik at vide, at Rita var på ferie,

vendte hun resolut om og gik hjem igen. Så måtte penge og

pension vente. n

farvel til kassererenI løbet af de sidste syv år er antallet af kasserere og kundemedarbejdere faldet drastisk. I 2003 beskæftigede 10.709 ban-

kansatte sig med kundebetjening og kassererarbejde i pengeinstitutter. I 2010 var tallet 5.550, svarende til næsten en halve-

ring af kassererfunktionen. Det viser en opgørelse, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, har foretaget for Magasinet

Finans. opgørelsen er baseret på de seneste lønindberetninger fra FA’s medlemsvirksomheder.

Kigger man på kasserernes andel af den samlede medarbejderstab i 2003 og 2010, viser FA’s opgørelse, at det står endnu

værre til. I 2003 var hver fjerde bankansat beskæftiget med kundebetjening og kassererarbejde. I dag er det kun omkring hver

ottende bankansat, som har den funktion. Ifølge Finansrådet skal reduktionen af kasserer forklares ud fra to udviklingstrends.

”Tidligere gik vi i et vist omfang til filialerne for at hæve penge, købe valuta og betale regninger. Det er alt sammen trans-

aktioner, vi på en nemmere måde i dag kan gøre selv via betalingskort, netbank og nu også mobiltelefonen. En anden forklaring

er, at der er kommet mere og mere regulering over for banksektoren. Det har betydet, at bankerne har behov for mere

backoffice-personale til at overvåge systemer og håndtere risici. De nye medarbejdere har ikke en umiddelbar kundekontakt“,

siger Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet, som tror, at nedgangen i antallet af kasserere i sektoren vil fortsætte.

”Jeg er ikke i tvivl om, at der sker en yderligere reduktion af antallet af kasserere. Jeg vil ikke spå om andelen, men vi ser

stadigvæk en øget anvendelse af betalingskort og netbank. Behovet for at have kontanter i pungen er mindre. Det i sig selv

taler for, at der bliver mindre behov for de klassiske kassererfunktioner. Men dermed ikke sagt, at kunderådgivningsdelen

forsvinder. Den vil stadig være de“.

➼

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er atarbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie

– kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen ([email protected])

At bo og arbejde i Grønland er en storslået oplevelse for livet.

Ikke bare for dig, men for hele din familie. Et samfund, en kultur og en natur, der går lige i sjælen og giver gode minder, der vil præge jer resten af livet.

En stilling i GrønlandsBANKEN er en faglig udfordring på højt niveau – med alle muligheder for personlig udvikling, både privat og arbejdsmæssigt. I en full-service bank af vores størrelse, er der desuden gode karrieremuligheder for den rette medarbejder.

I GrønlandsBANKEN arbejder vi ud fra vores 4 kerneværdier; kompetente, ordentlige, engagerede og rummelige og med visionen om at blive Grønlands bedste virksomhed.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en full-service bank med mange og store erhvervs-engagementer og en betydelig privatkundekreds. GrønlandsBANKENs balance er på 4,5 mia kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere.

Det er en stor beslutning – og selvfølgelig har du og din familie mange spørgsmål og tanker om, hvad det betyder at bosætte sig i Grønland. Start med at få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsenGrønlandsBANKEN

www.banken.gl

Er du på udkig...

– efter nye oplevelser og udfordringer?

GrønlandsBANKEN hjælper dig med:

• Bolig til hele familien• Den praktiske del af flytningen• Transport af flyttegods• En årlig hjemrejse i forbindelse med ferie


amagerbanken

Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto Alex Tran og Christoffer Regild

”For fanden. Vi har kæmpet til ingen verdens nytte. Nu sidder

vi på tømmerflåden igen efter at være blevet reddet to

gange“, siger Martin Didriksen, investeringsrådgiver i Ama-

gerbankens odense-afdeling.

Men det betyder ikke, at han har mistet modet.

”Stemningen er da lidt trykket, men der skal heller ikke så

meget til at løfte den. Først og fremmest har de seneste 2½

års kamp bundet os enormt stærkt sammen“.

”Vi har været helt nede, helt oppe og helt nede igen. Kon-

kursen har egentlig ikke rystet os særligt. Vi har været så

meget igennem, og nu er det i det mindste helt konkret“, siger

erhvervskundemedarbejder Bjørn Nielsen fra samme afdeling.

En af de begivenheder, der fik glæden tilbage blandt de 17

medarbejdere i odense-afdeling, var, da en kollega, der havde

sagt sin stilling op, trak opsigelsen tilbage. Hun havde ikke

hjertet med i det nye job.

”Det siger jo lidt om, at vi er et meget stærkt team, som

gerne vil blive sammen. Vi er ikke bare kolleger, vi er kommet

tættere på og kan tyde hinandens signaler. Det hjælper meget

i den ellers trælse situation“, siger Bjørn Nielsen.

Grundlæggende er de to da bekymrede for, hvordan det vil gå

afdelingen. Bliver køberen en af de danske regionalbanker,

Sydbank eller Spar Nord, er en filial i odense i fare, da de begge

er der i forvejen.

”Men vi er sådan set helt ligeglade med, hvilket skilt der

kommer til at stå på døren. Det vigtige er, at vi får lov til at

blive sammen“, siger Martin Didriksen.

På trods af sammenholdet er et af de afgørende spørgsmål

for langt de fleste af de 450 medarbejdere, om de skal hytte

deres eget skind og skynde sig ud at finde et nyt job, eller om

de skal vente og se tiden an.

14 dage efter konkursen havde allerede 22 sagt deres

stillinger op.

trist og tragisk, men lærerigtValutadealer Niels Pryts, investeringsafdelingen, er én af dem,

der er ret sikker på, at han ikke kommer med over i en ny bank,

men han tager alligevel situationen med ro.

”Jeg tror ikke, vi skal gøre os forhåbninger om, at en køber

også vil have investeringsafdelingen. Men det får mig ikke til

at ligge søvnløs. Efter granatchokket går livet videre. Det er da

fint med en uvildig undersøgelse, og selvfølgelig skal ansvaret

placeres. Men i bund og grund kan jeg ikke bruge det til noget

som helst. Sket er sket“.

Han satser på, at han får god tid til at søge nye græsgange

efter en opsigelse, der forhåbentligt indebærer en fritstilling.

22 havde sagt deres job op 14 dage efter konkursen, men de øvrige 450 medarbejdere i Amagerbanken har ikke mistet modet. ”De seneste 2½ års kamp har bundet os enormt stærkt sammen”, siger investeringsrådgiver Martin Didriksen

krakket gør os ikke søvnløse

det er også en arbejdsPlads”Jeg skal ikke gøre mig til dommer om, hvorvidt Amagerbanken kunne være reddet eller ej. Men det er utroligt bekymrende, hvis ikke alle muligheder er udnyttet. For kundernes skyld, for aktionærernes skyld og sidst men ikke mindst for medarbejdernes skyld”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Kent Petersen påpeger, at der er en trist tendens til at glemme medarbejderne i alle de diskussioner, der har været i kølvandet på Amagerbankens kollaps.

”Nu er det vigtigt hurtigt at få afklaret situationen, for ventetiden er opslidende for medarbejderne. Men det skal ikke være med et hastværk, som hindrer det bedst mulige salg, der tilgodeser, at der bevares så mange arbejdspladser som muligt”.


”Jeg opfatter egentlig bare det, der sker nu, som en parentes i

min professionelle karriere. Det er trist og tragisk, at en gam-

mel hæderkronet bank går ned, og det er synd for amagerka-

nerne, at de mister den lokalbank, de har støttet så trofast,

men det har også været lærerigt. Vi har lært at agere i kritiske

og vanskelige situationer, og det kan man altid tage med sig“.

Niels Prytz har taget sine forholdsregler og har ud over

a-kasse-medlemskabet tegnet en lønforsikring.

”Det eneste, der kan forstyrre min nattesøvn, er min dat-

ters kolik. Herregud, verden bliver jo ikke ved med at være i

sort. Det går op og ned. Bare for fire år siden kunne man dår-

ligt gå forbi en bank uden at få tilbudt et job. og på trods af

krisen er arbejdsløshedsprocenten i vores sektor på kun 1,8.

Så ja, jeg er fortrøstningsfuld“.

bedre med tillid end panikFilialdirektør Lis Eilertsen har ansvaret for 20 medarbejdere i

bankafdelingen, personalebanken og fokusafdelingen på Ama-

gerbrogade. Ud over selv at skulle håndtere krisen skal hun

være opmærksom på trivslen i afdelingen.

”Det var da et kæmpechok for os. Vi havde troet på det. Vi

var forberedt på et rigtigt dårligt 2010, men at vi derefter

kunne begynde at tjene penge. Så ja, vi er frustrerede og kede

af det. For mig går det egentlig bedst, når jeg er på arbejde.

Det er, når jeg kommer hjem, tungsindigheden en gang imel-

lem får overtaget. og i afdelingen svinger det meget, ligesom

det svinger meget for hver enkelt. Nogle dage er præget af

handlekraft og gåpåmod, andre dage bliver man stille, indad-

vendt og bekymret. De dage får man ikke meget fra hånden“,

siger Lis Eilertsen.

Hun råder sine medarbejdere til at tage situationen i egen

hånd og hver især gøre sig sine overvejelser om, hvorvidt man

vil afvente situationen eller gøre noget aktivt her og nu.

”Det er meget individuelt, men jeg synes, det er vigtigt, at

man ikke gør noget i panik. Man skal have sig selv med i det.

og at finde et nyt job er en proces, der tager tid. Vi har valget.

Vi er attraktive. Vi er kompetente og har en solid baggrund, så

vi skal ikke bare tage det første det bedste“.

og hun bryder sig ikke meget om den mudderkastning, der

er i gang for øjeblikket.

”De beslutninger, der blev truffet, blev truffet, da man

mente, det var det rigtige i situationen. En samlet bestyrelse

og direktion har jo ikke haft til hensigt at køre Amagerbanken i

sænk. Vi bliver nødt til at kigge fremad. Det er fint med en

uvildig undersøgelse, men internt skal vi stoppe diskussionen,

så vi ikke mister tiltroen og loyaliteten til den nuværende

ledelse. Vi skal bruge tiden på det, vi kan påvirke, og det er at

sikre det bedste grundlag for salg. Resten må vi have tillid til at

andre klarer“. n

”det eneste, der kan

forstyrre min nattesøVn,

er min datters koLik“,

siger nieLs pryts

”konkursen har egentLig

ikke rystet os særLigt.

Vi har Været så meget

igennem, og nu er det i

det mindste heLt konkret“,

siger bjørn nieLsen

”for mig går det egentLig

bedst, når jeg er på arbejde.

det er, når jeg kommer

hjem, tungsindigheden

en gang imeLLem får oVer-

taget“, siger Lis eiLertsen

”stemningen er da

Lidt trykket, men der

skaL heLLer ikke så meget

tiL at Løfte den“, siger

martin didriksen


økonomi


En række økonomer ser kraftige tegn på, at krisen i banker og

finansielle institutioner helt sikkert vil føre til en lang og dyb

depression. Gruppen af økonomer kaldes perma bears, hvilket

dækker over en altoverskyggende karakteristik: Nemlig et

permanent sortsyn på tilstanden i verdensøkonomien.

Efter finanskrisen har det ikke skortet på bagkloge skepti-

kere i den finansielle verden. Men selv da ejendomsmarkedet

buldrede af sted, og Wall Street tjente formuer, prædikede

perma bears dommedag og enden på vestlig økonomis domi-

nans.

Det blev de ikke populære af. Flokken af perma bears

levede en ussel tilværelse. De blev latterliggjort og erklæret

ude af trit med virkeligheden og fremskridtet. Nogle i gruppen

af perma bears vænnede sig i den grad til deres isolation, at

de begyndte at tage på arbejde iført en mundering, der i

finansverdenen virkelig udstrålede anti-establishment: San-

daler med tennissokker og T-shirt. Der var jo alligevel ingen,

der tog dem alvorligt.

I dag er situationen en anden. Mange af dem er blevet

ophøjede til superstjerner.

Én, der har oplevet turen fra outsider til superstar, er briti-

ske Albert Edwards fra Societé Generale, der i dag kan trække

fulde huse til sine apokalyptiske foredrag om verdensøkono-

mien. Stadig iført sandaler prædiker han: “Den globale øko-

nomi er dødsens syg. Det faktum, at den har forsøgt at rejse

sig fra sygelejet for at udføre en hidsig irsk dødedans, er mere

et resultat af den finansielle morfin og steroider, som er blevet

pumpet ind i dens udsultede krop, end en egentlig mirakelkur“.

Sådan skrev Albert Edwards for nylig i en analyse. Han

forudser en lang, dyb recession, et fald på verdens børser i

størrelsesordenen 60 procent og ude af kontrol-inflation på

20-30 procent.

Det kan være svært at se, hvorfor mere end 600 menne-

sker vil stimle sammen til et foredrag med Albert Edwards for

at få serveret den form for depressiv retorik.

Men grunden til, at gruppen af perma bears begynder at få en

skare af tilhængere, skal måske ses i sammenhæng med, at

flere af de ting, der netop nu udspiller sig, faktisk er i direkte

forlængelse af nogle af de forhold, som perma bears har talt

om i årevis.

og det gælder ikke kun Wall Street og de store internatio-

nale banker, men også forholdene i Danmark, hvor Amager-

bankens nylige krak er en påmindelse om, at finanskrisen sta-

dig gemmer på overraskelser.

Internationalt er situationen, at både engelske og schwei-

ziske storbanker kæmper for at samle kapital ved obligations-

udstedelser, også hjemlige Danske Bank har varslet en kapi-

talforhøjelse. og med Amagerbankens krak og efterfølgende

nedgradering af flere danske bankers rating er det vist tyde-

ligt, at noget er på færde.

bankerne kan ikke låne penge udSteven Ricchiuto er en lille, trind mand med briller, der har det

med at glide ned ad næsen. Hans storsmilende væsen kan man

kun vanskeligt forbinde med sortsyn. Men ikke desto mindre

er analytikeren fra finanshuset Mizuho også en af de mest

inkarnerede perma bears.

Hans negative syn på bankernes sundhed baserer sig på

en analyse af kreditpolitik. Bankerne er dybt hæmmede af de

dårlige lån, som de stadig har på bøgerne. Det smitter af på

mindre virksomheder, der ikke kan låne, og i den omstillings-

fase er det forbrugeren, der i sidste ende kommer til at gå

gennem et årti med kartoffelkur. Tankesættet er ikke så

meget, at der kommer en ny krise, men mere, at krisen aldrig

rigtig forlod systemet, forklarer han til Magasinet Finans.

”Folk forstår ikke, at krisen ikke er overstået. Bankerne,

som styrer kredit til forbrugere og virksomheder, har slet ikke

muligheden for at låne ud“, siger Steven Ricchiuto, der påpe-

ger, at mainstream økonomer venter på, at forbrugernes

opsparingsrater daler.

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration Mikkel Henssel

Der findes et specielt folkefærd af økonomiske iagttagere, der ser dommedag bag hvert gadehjørne. Ifølge perma bears, som de kaldes, var finanskrisen kun en optakt til en langt større og mere omfattende depression, som den vestlige verden nu er på vej ind i de første stadier af

sortseere har lyse tider

➼


økonomi

No chance! Lyder det kategoriske svar fra ham.

”Forbrugerne har ingen anden mulighed end at opspare

langt mere, end de gør i dag. og pengene vil ikke blive brugt

på huse og lejligheder. De, der for få år siden var husejere, vil

nu skulle leje deres huse. Der er ingen, der kan låne dem

penge“, lyder det.

Under samtaler kan perma bears fremstå lidt som den stæ-

dige og genstridige debattør under et overrislet middags-

selskab: Stædigt hamrer de deres argumenter igennem uden

at ville lytte til de mere moderate gæster omkring middags-

bordet, der foretrækker fred, fordragelig og hyggelig

omgangstone. Mange af dem har stået på sidelinjen i så mange

år, at tanken om at søge mod midten i en form for konsensus-

søgning er dem totalt fremmed.

Selv om perma bears har fået en del respekt og tilhængere

på det sidste, så skaber det stadig ikke venner på Wall Street

at tale om nedgang og depression. De fleste perma bears og

alle deres mainstream kolleger arbejder nemlig ved banker og

finanshuse, der lever af at servicere økonomien.

“Jeg sad til en frokost forleden med en lang række af øko-

nomerne på Wall Street. og, altså, igen var jeg omtrent 300

procent mere negativ end alle andre“, lyder det fra Steven

Ricchiuto, der dog ikke ryster på hånden.

“Sandheden er jo, at verdensøkonomien ikke er i stand til at

dække de checks, som mainstream økonomer udskriver“,

siger han og trækker på skuldrene.

Lang nedtur forude i danmarkFor perma bears er situationen i Danmark en klar illustration af

de problemer, der udspiller sig i banksektoren. Siden Amager-

bankens krak den 6. februar har danske banker haft højere

omkostninger til funding på de internationale lånemarkeder

end andre banker i Norden. Det blev ikke bedre, at Moody’s

Investors Service 10 dage senere sænkede ratingen for fem

danske banker, herunder Danske Bank. Det får iagttagere til at

forudse et udskillelsesløb i den danske banksektor. og særligt

mindre banker er i en sårbar situation.

“Det ligger i kortene, at der vil være færre banker“, sagde

Ulrik Nødgaard, direktør for Finanstilsynet, i et interview med

nyhedstjenesten Bloomberg.

og når selv den hjemlige tilsynsmyndighed er skeptisk over

for situationen, så skulle man måske helt lade være med at

præsentere det danske scenario med en nylig bankerot og

nedgradering af flere bankers rating for pessimister som

perma bears. For svaret, ja, opmuntrende er det ikke.

For Steven Ricchiuto er det alt sammen noget, der vil gøre

nedturen og kartoffelkuren i Danmark længere. For når det

bliver dyrere og sværere at låne på de internationale lånemar-

keder på grund af den lavere rating, så rammer det hele øko-

nomien. “Bankerne kæmper for at få større kapitalreserver,

men samtidig kræver de flere ressourcer til at vedligeholde

deres dårlige lån. Kort sagt, så er vi i en periode, hvor ban-

kerne stadig er i gang med at løse deres problemer. og jeg er

sådan set ligeglad med de store banker. Det er de små banker,

der har understøttet mindre virksomheder, og som er hjertet

i ethvert forsøg på jobskabelse, og det er præcis de banker,

der virkelig lider for tiden“, lyder det.

Perma bears, der i årevis har været på tværs, har det i

nogle tilfælde svært med deres nyvundne popularitet. I nogle

tilfælde er det simpelthen i deres natur at gøre oprør mod

deres egen popularitet.

Den måske mest berømte perma bear er Nouriel Roubini,

der også kaldes Dr. Doom. Men professoren fra New york Uni-

versity, der ser en stor sandsynlighed for en fornyet recession

oven på stigende oliepriser, prøver stædigt at ændre sit image

fra dommedagsprofet til det lidt mere milde ”Dr. Realist“.n

➼

sort syn På verdensøkonomien Perma bears’ svar på tre spørgsmål om verdensøkonomien understreger, at de ikke hører til blandt branchens mest optimistiske økonomer.

1. Er Europa ved at løse sine problemer? Nej. Vil Europas problemer føre til endnu en krise? Ja. Er der flere statsbankerotter på vej? Svaret er selvsagt ja for skeptikere som Albert Edwards, der ser det som helt uundgåeligt. “Det er ikke nødvendigt at være Dr. Doom for at forvente, at patienten i Europa kollapser i en ny dyb koma, efter at hjælpepakkerne forsvinder“, skrev Albert Edwards i et notat, hvor han refererede til sin perma bearkollega Nouriel Roubini. 2. Er USA’s genopretning på rette vej? Nej. “Det er måske her, at der er mindst tvivl. Vi ser ingen tegn på bæredygtig vækst i USA. Snarere er der tale om en gentagelse af sidste års sløve stilstand“, siger den britiske perma bear Bob Janjuah. Essensen er, at det hele afhænger af job. Forbrugeren hænger stadig i skorpen, og eftersom bankerne ikke kan låne til vækst, må al jobskabelse komme fra opsparing, og det ser perma bears som tvivlsomt. 3. Vil Asien gå ned i gear? Hvordan og hvornår? Perma bears ser det som uundgåeligt, at Asien vil gå ned i tempo. “Alle emerging markets vil opleve depressioner. At vækste hurtigt og effektivt skaber bobler, og prisen kommer altid i form af en depression“, siger Steven Ricchiuto.

KONTAKTANNONCE

Bly viol søger kontant partnerEr der mon hjerterum til mig derude et sted?

Jeg fylder ikke så meget i landskabet, men du får virkelig noget for pengene, for jeg fremtræder altid elegant og stilfuldt. Altid med største diskretion og altid lydhør.

Mit klassiske look matcher alle slags indretninger og jeg har masser af kapacitet. Jeg elsker tal og tæller meget

hurtigt. Jeg går ind for organiseret opbevaring, høj sikkerhed og effektivt overblik.

Jeg kan både tage imod og give masser igen. Effektivitet og loyalitet er mit motto. Derfor svigter jeg aldrig under pres

og siger aldrig nej til en tømning. Tag godt imod mig. Jeg lover at passe rigtigt godt på pengene.

Ring til mig på 63127540 og hør mere om hvad jeg gør for penge...

Kompakt, praktisk og MEGET stille

CTcoin Danmark A/S er Danmarks førende udbyder af kontanthåndteringsløsninger samt teknisk service

til pengeinstitutter og detailhandlen.

CTCOIN_annonce_final.indd 1 24/01/11 14.32

Advokat Christa Westergaard blev valgt ind i Salling Banks

bestyrelse torsdag 17. marts. Dermed kom andelen af kvinder

i bankens bestyrelse op på 50 procent, da bestyrelsen nu

består af tre mænd og tre kvinder. Det er første gang i Dan-

markshistorien, at så høj en andel af kvinder sidder i bestyrel-

sen for en børsnoteret virksomhed. Den administrerende

direktør, Peter Vinther Christensen, forventer, at den høje

kønsfordeling vil have en positiv afsmitning på bankens for-

retning.

”På den længere bane vil det helt bestemt have en positiv

effekt, at vi har så høj en andel af kvinder i bestyrelsen. Det

skyldes, at mænd og kvinder har en forskellig tilgang til at løse

opgaver, og fordi bestyrelsen kommer til at afspejle det miks,

vi har i banken mellem mænd og kvinder. Det er utroligt posi-

tivt“, siger administrerende direktør for Salling Bank Peter

Vinther Christensen.

Han understreger, at valget af kvinderne i bestyrelsen skyl-

des, at de har en god forretningsmæssig sans og er funderet i

det lokale samfund i Skive, hvor banken har sit hovedsæde.

Salling Bank har seks bestyrelsesmedlemmer i alt. De to med-

arbejdervalgte er også fordelt mellem en kvinde og en mand.

nej til kvoterI Finansforbundet glæder man sig over, at Salling Bank har fået

en ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelsen på eget

initiativ.

”Jeg synes, det er positivt, at Salling Bank viser vejen mod

en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen. Dermed beviser

Salling Bank også, at kønskvotering ikke behøver at være et

redskab for at få ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledende

poster“, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen.

Ligestillingsminister Lykke Friis (V) er også begejstret over

den høje andel af kvinder i bestyrelsen og roser Salling Bank

for at få flere kvinder i bestyrelsen ad frivillighedens vej.

”Salling Bank er et godt eksempel på, at det er muligt at

styrke mangfoldigheden uden kvoter. Målet er ikke, at virk-

somheder skal nå en bestemt procentsats af hvert køn, men

at de udpeger dem, der kan bidrage mest til bestyrelsen. Det

kræver, at de afsøger hele kandidatfeltet – både blandt mænd

og kvinder“, skriver Lykke Friis i en pressemeddelelse.

I de 10 største banker i Danmark indtager kvinderne 24 ud

af i alt 111 bestyrelsesposter ifølge en undersøgelse, som

Nyhedsbrevet Finans har foretaget. Det svarer til, at 22 pro-

cent af medlemmerne er kvinder. Det er dobbelt så mange

som landsgennemsnittet for kvinder i bestyrelser i store dan-

ske virksomheder – her er tallet 10 procent. n

Salling Bank er både det første pengeinstitut og den første børsnoterede virksomhed i Danmark, der har 50 procent kvinder i bestyrelsen. Til sammenligning er 21 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de 10 største pengeinstitutter kvinder

Af Mette Tolling, [email protected]

50 Procent kvinderi bankbestyrelse


nyheder

Sydinvest BRIK har siden afdelingens start i 2004 præsteret et afkast på 261,5 %*). Det har kunnet lade sig gøre, fordi afdelingen investerer i aktier fra fire lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, som samlet udgør et af verdens store vækstlokomotiver. Kina har overhalet Japan og er dermed verdens næststørste økonomi. Denne rolle bliver ikke mindre i fremtiden.

Kina og Indien fører an på grund af meget unge befolkninger og en voksende arbejdsstyrke. Brasilien og Rusland supplerer fint som storleverandører af energi samt råstoffer og bliver dermed en væsentlig del af væksthistorien, som tiltrækker udenlandsk kapital. Den kan investeres i ny teknologi, som fremmer produktiviteten, og ikke mindst i infrastruktur, der muliggør transport af råvarer og færdigvarer. Det understøtter væksthistorien og velstandsstigningen i BRIKlandene.

Grobunden er hermed lagt for en betydelig langsigtet vækst i virksomhedernes indtjening og dermed aktiekurserne. I det nære perspektiv kan det langsigtede potentiale blive over

skygget af mange økonomiske og politiske forhold, som kan påvirke risikoappetitten og dermed niveauerne for aktiekurserne. Det har vi bl.a. set eksempler på i starten af 2011. Derfor skal man påregne store kursudsving i afdelingen.

En investering i Sydinvest BRIK er samtidig en investering i de ca. 140 aktier, som afdelingen investerer i. Hermed opnår du en attraktiv risikospredning, således at du til fulde kan nyde godt af den forventede høje vækst i de fire lande og ikke er særlig følsom over for en eventuel negativ udvikling i enkeltaktier.

AFKAST OG RISIKOSydinvest BRIK er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Spar op i Sydinvest BRIK– og tillad dig lidt mere ...

Mere informationBestil vores brochure og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller sms BRIK til 1241 og få tilsendt vores brochure.

Smstjeneste: Pris 0 kr. + alm. smstakst.Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa,tlf. 74 37 33 00.

Brancher vi investerer i pr. 1/3-2011

*) Pr. 1/32011. Der er tale om afkast siden april 2004 med geninvestering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

ØvrigeSundhedspleje og personlig service

Forbrugsgoder

Konsumentvarer

Industri

Energi Materialer

Finans

15605 Sydinvest BRIK_aktiv_2011 230x297.indd 1 22/03/11 11.31


Duften af nybagt brød til morgenmødet. Kontorelevens nye parfume. Den syntetiske stank fra det nye mødebord. Du omgiver dig med lugte på jobbet, og de er med til at styre, hvor produktiv du er

indekLima

lugtesansen På arbejde

Træk vejret dybt gennem næsen.

Får du en ren, frisk fornemmelse i næseborene?

Eller er det den kemiske lugt af rengøringsmidler,

der fylder luften på kontoret?

”Vi omgiver os af lugte overalt. Det eneste, der

ikke udsender lugte, er glas og marmor. Magasinet,

du sidder med i hænderne, fugemassen omkring

vinduerne, kopimaskinen og selv den kontorstol, du

sidder i, lugter. Stolen lugter af tekstil, af det kun-

stige materiale, den er polstret med, og med tiden

kommer den også til at lugte af støv. Måske lægger

du ikke umiddelbart mærke til det, fordi du vænner

dig til lugtene. Men du registrerer alligevel lugten

og bliver påvirket af den, for lugtesansen er eks-

tremt følsom – ja faktisk skal der en million gange

færre molekyler til, hvis du sammenligner med

andre sanser”, forklarer Peder Wolkoff fra Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Han er professor i indeklima og forsker i lugtens

betydning for vores velbefindende på jobbet.

Lugten påvirker vores følelser Lugtenerven sidder i næsen og har et kompliceret

samspil med hjernen. Den registrerer lugte igennem

tiden og kan på et nanosekund sende stærke min-

der fra barndommens gymnastiksal eller mormors

køkken.

”Vi forbinder lugte med positive og negative

følelser, også selvom vi kun er bevidste om lugte i

starten, når vi møder dem. Når vi har vænnet os til

en lugt, lægger vi ikke længere mærke til den. Men

undersøgelser viser, at det er muligt at påvirke

oplevelsen af lugten, og her spiller information en

stor rolle”, forklarer Peder Wolkoff og fortsætter:

”Det betyder, at det nye mødebord, du tror

kommer fra Bilka, sandsynligvis vil give dig mere

negative følelser, end hvis du tror, bordet er købt i

Illums Bolighus. I sidste ende har de følelser betyd-

ning for, hvordan du oplever indeklimaet og det

sundhedsmæssige på arbejdspladsen. Derfor er det

vigtigt at informere grundigt om for eksempel nye

møbler eller de nye kontorlokaler, I skal flytte ind i.

Forklar, hvilke materialer der er anvendt, hvorfor de

lugter, at det er uskadeligt, og at lugten forsvinder

hurtigt”.

når lugten gør dig utrygSelvom du til daglig næppe ofrer en tanke på, hvor-

dan der lugter på kontoret, så arbejder din lugte-

sans konstant for at fortælle dig, om du har grund

til at føle dig tryg.

”De lugte, som du er på kanten af at kunne regi-

strere, kan virke mere distraherende end lugte, som

du kender godt. Hvis der er en snært af en lugt,

som du ikke kan placere, bliver du utryg”, forklarer

Peder Wolkoff.

”Vi ved, at en negativ lugt, som du måske ikke

kan identificere, kan få dig til at opleve dit helbred

som dårligere end normalt. Skuespillerne og san-

gerne på Det Kongelige Teater oplevede for år til-

bage sådan en situation. Efter at de havde taget en

ny bygning i brug, begyndte de at få det dårligt.

Det viste sig, at man havde anvendt en fugemasse,

som afgav en meget ubehagelig hvidløgsagtig lugt.

Den var egentlig ikke farlig. Men lugten var ubeha-

gelig og gav en følelse af utilpashed”.

snavset tæppe gav flere fejlI sidste ende kan negative følelser omkring lugten

på jobbet få direkte indflydelse på bundlinjen. Det

viser forskning.

”Lugte har direkte indflydelse på effektiviteten.

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har lavet flere

interessante undersøgelser, som dokumenterer det”.

I et forsøg spillede et aflagt tæppe fra et dansk

rådhus en stor rolle.

En gruppe mennesker skulle læse korrektur, lave

matematiske beregninger og tekstbehandling i et

rum fem timer ad gangen. Personerne skulle vur-

dere, om luftkvaliteten var god, om de kunne kon-

centrere sig, om de fik hovedpine og måske følte

irritation i øjne, næse eller hals.

I én periode arbejdede forsøgspersonerne i et

rent rum. I en anden periode blev det 20 år gamle

rådhustæppe lagt på gulvet.

”Det viste sig, at når forsøgspersonerne kom ind

i rummet med tæppet, følte de i starten, at luften

var dårlig. Men de vænnede sig hurtigt til den. Til

gengæld faldt koncentrationen. De arbejdede lang-

sommere og lavede flere fejl”.

drop duftlysEn amerikansk undersøgelse fra det nationale insti-

tut for arbejdsmiljø og sikkerhed viser også, at det

betaler sig at forbedre luftkvaliteten på arbejds-

pladsen.

”Hvis vi groft omsætter den amerikanske under-

søgelse til danske forhold, kan erhvervslivet spare

rigtig mange penge om året på grund af færre

sygedage og tab af produktivitet, hvis de forbedrer

luftkvaliteten”, siger Peder Wolkoff og understre-

ger, at de syntetiske duftfriskere, der findes på

markedet, slet ikke er det, der skal til, for at skabe

en optimal luftkvalitet.

”God luftkvalitet er det samme som ren luft”,

siger Peder Wolkoff, der ikke ser grund til at parfu-

mere luften på kontoret med duftlys, der fås i de

fleste supermarkeder.

”De skaber en kemisk forurening. I værste fald

omdannes nogle af duftstofferne til formaldehyd,

der kan give slimhindeirritation, og meget små par-

tikler, der når ned i lungerne“. n

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto Lisbeth Holten


kort om lugte og indeklima › Informer grundigt om materialer og lugte, når I køber nye kontormøbler eller andet til indretningen.

Det samme gælder, hvis I flytter lokaler.

› Stil krav til kontormøblerne – vælg dem med Dansk Indeklimamærkning.

› Luft ud efter behov – og respekter, at behovet er individuelt.

› Tjek luftfiltrene – de skal vedligeholdes, udskiftes og rengøres.

› Stil krav til grundig rengøring – og vælg materialer, der kan tåle det.

› Duftlys og duftfriskere bør anvendes med omtanke, da de kan påvirke indeklimaet.


temaPSyKISK

NEDSLIDNING

Finans april 2011 31

➼

Danskerne bliver psykisk nedslidte som aldrig før og i sådan en

grad, at mange ender uden for arbejdsmarkedet.

Tallene taler for sig selv. Fra 2007 til 2009 er antallet af

personer, der har fået tildelt en førtidspension på grund af psykiske

lidelser, steget med 55 procent – fra 5.602 i 2007 til 8.691 i 2009. En

nyligt offentliggjort rapport fra oECD viser, at hver anden dansker, der

får et fleksjob eller kommer på førtidspension, lider af psykiske lidelser

såsom angst eller depression.

Inden for den finansielle sektor er tendensen med flere mentalt syge

medarbejdere den samme. Således er antallet af førtidspensioner givet

på grund af psykiske lidelser steget fra 27 i 2007 til 42 i 2009. Finans-

forbundets egne trivselsmålinger viser, at stress, der ubehandlet kan

føre til depression og risiko for evig udstødelse af arbejdsmarkedet, er

et alvorligt problem i sektoren. Den seneste måling fra september 2010

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Territorium

Antallet af danskere, der får tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser, er steget med 55 procent fra 2007 til 2009. For store krav fra arbejdsgiverne og tårnhøje forventninger til sig selv om at være perfekt i alle livets dele sender en stor del af arbejdsstyrken til mental tælling, mener eksperter

ØDElagtinDEni


➼

blandt 670 medlemmer af forbundet viste, at mere end hver

ottende medarbejder havde helbredstruende symptomer på

stress.

for store forventningerEt voldsomt arbejdspres og større krav øger risikoen for stress

og depression, mener overlæge Bo Netterstrøm fra stress-

klinikken ved Arbejdsmedicinsk Klinik ved Hillerød Hospital:

”Vi ser mange patienter, der grundet arbejdsmæssig

belastning bukker under for presset. Men det handler også

om, at vi er blevet så forbandet effektive og stiller for store

krav til os selv“.

Den opfattelse deler direktør i Arbejdsmiljøforskningsinstitut-

tet Palle Ørbæk.

”De unge generationer er meget ambitiøse. De forventer

af sig selv, at de både skal være perfekte forældre, perfekte

partnere, perfekte på jobbet og de perfekte venner. Der er et

for højt spektrum af ambitioner, hvor man skal være vellykket.

Men det er et samspil mellem forventninger og krav til sig selv

og så krav og forventninger på arbejdspladsen“, siger Palle

Ørbæk.

Bo Netterstrøm får rigtig mange patienter ind fra den

finansielle sektor. Han oplever, at det ofte handler om, at de er

havnet på den forkerte hylde – eksempelvis i et projektleder-

job, som de ikke kan håndtere, eller at de har følelsesmæssige

konflikter med nærmeste leder.

”Vi hører ofte sætningen ’så fik jeg en ny leder’. Dårlig

ledelse er den hyppigste årsag til, at det går galt for mange.

Det er især et problem for dem, jeg kalder flinkeskolepigerne.

Hvis de ikke føler, at de kan indfri lederens forventninger, føler

de sig utilstrækkelige og prøver at arbejde endnu hårdere. Der

er desværre også en tendens til, at virksomhederne forventer

mere, og pligtopfyldende mennesker arbejder hårdere i stedet

for at sætte en grænse. Det er de ofte ikke i stand til, fordi de

mener, at det må være dem, der er noget i vejen med, når de

nu ikke kan indfri forventningerne. Den gode leder skal kunne

se det og regulere arbejdet derefter“, mener Bo Netterstrøm.

Næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby er alarme-

ret over tendenserne.

”Men de er desværre ikke overraskende. Virksomhederne

er nødt til at erkende, at nye arbejdsformer kræver nye ledel-

sesmetoder. ydermere er det vigtigt, at man ude i virksomhe-

derne taler om risikoen for den psykiske nedslidning, for når

temaPSyKISK

NEDSLIDNING

tegn På nedslidning De tidlige tegn på, at en person er psykisk nedslidt, er ifølge direktør ved Arbejdsmiljøforskningen Palle Ørbæk, at medarbejderen:

› har mindre energi

› ikke vover så meget som tidligere

› tager færre opgaver

› har mindre selvtillid

› virker nervøs og bange


tabuet ikke er til stede, så vil det også være nemmere tidligt at

opfange medarbejdernes signaler. om ikke andet er der jo et

stort incitament i, at man som virksomhed sparer mange

penge ved at passe på sine medarbejdere“, siger hun.

trivslen skal tilbage på arbejdspladsenEn ting er, at så mange medarbejdere har ondt i sjælen – en

anden ting er, at det, der starter som en stresstilstand, ofte

ende i dyb depression og i en sådan grad, at medarbejderne

aldrig vender tilbage til det normale arbejdsmarked. Det er en

falliterklæring, mener Bo Netterstrøm.

”En depressiv tilstand burde aldrig være varig. Hvis man er i

stand til at gribe ind hurtigere med den rette behandling, er

det i gåseøjne blot en tilstand“, siger Bo Netterstrøm.

Han bakkes op af Palle Ørbæk.

”Vi er simpelthen ikke gode nok til at tilbyde den rigtige

behandling i tide, og arbejdspladsen er ikke god nok til at

opdage i tide, at dens medarbejdere er på vej til at være men-

talt udslidte. Arbejdspladsen skal også i højere grad være villig

til at acceptere, at en medarbejder kommer tilbage til tilpas-

sede arbejdsopgaver, mens vedkommende stadig er i behand-

ling. For jo længere tid medarbejderen er væk, jo sværere er

det at vende tilbage til arbejdspladsen“, siger Palle Ørbæk og

fortsætter:

”Det handler i bund og grund om trivsel. Virksomhederne

skal arbejde meget aktivt med det psykiske velbefindende i

deres arbejdsmiljøindsats. Det handler ikke bare om, at vi skal

undgå at være super stressede. Der skal være fokus på med-

arbejdernes velbefindende, trivsel og flow i deres opgaveløs-

ning. n ➼

” Dårlig ledelse er den hyppig-ste årsag til, at det går galt for mange. Det er især et problem for dem, jeg kalder flinkeskole-pigerne“. Bo Netterstrøm, overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Hillerød Hospital

vidste du, at De samlede offentlige sociale udgifter til helbredsbetingede ordninger udgør godt 70 milliarder kroner årligt. Lægger man virksomhedernes udgifter til sygeløn og sygedagpenge oveni, løber de samlede udgifter op i 110 milliarder kroner hvert år. Det svarer til sekssyv procent af BNP.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforenings Arbejdsmarkedsrapport fra 2010

gør arbejdsPladsen klar Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en række råd til, hvordan arbejdspladsen kan lave de nødvendige rammer for at gøre en tidlig, aktiv indsats over for de medarbejdere, der får stress eller depression:

› Det er en god idé at sætte emnet ”stress, depression og andre almindelige psykiske lidelser” på dagsordenen.

› Det kan ske både på ledermøder, i samarbejdsudvalg, på afdelingsmøder, gruppemøder og i mere uformelle rammer, hvor de forskellige erfaringer og eventuelle bekymringer kan komme frem.

› Som ved fysisk sygdom må der opbygges og aftales en klar ramme for ledere og medarbejdere, som man kan bruge, når sygemeldingen kommer. Rammen skal være kendt af alle.

› Alle erfaringer siger, at det er hensigtsmæssigt at inddrage medarbejderne og deres tillidsvalgte mest muligt i at opbygge disse rammer på arbejdspladsen.

Det er ledelsens opgave at sætte emnet på dagsordenen på en konstruktiv måde. Men skal det lykkes både at forebygge og gøre en tidlig, aktiv indsats, må det ske i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Kilde: www.tidlig-aktiv-indsats.dk


➼

temaPSyKISK

NEDSLIDNING

Hun står nede i supermarkedet og kigger på den indkøbssed-

del, hun aftenen før har skrevet. Hylden med nødder er tom,

og nødder skal hun bruge til den kage, hun skal bage. Men hvis

hun ikke kan det, hvad skal hun så ikke have af de ting, der står

skrevet med blæk på papiret? Hun ved det ikke, kan ikke regne

det ud, har mistet overblikket.

Hun finder sig selv gå den samme runde igen og igen gen-

nem supermarkedets lange gange ude af stand til at færdig-

gøre den indkøbstur, hun før blot anså som værende endnu et

af hverdagens daglige gøremål.

Det var før. Lang tid før den dag i dag i 2011, hvor maga-

sinet Finans møder 50-årige Berit Kjærulff Rask. Tidligere

systemkonstruktør hos BEC, tidligere talnørd, tidligere

arbejdshest, tidligere omstillingsparat, tidligere ivrig bruger af

det moderne arbejdslivs fleksibilitet, tidligere filosofiinteres-

seret på hobbyplan.

Nu førtidspensionist og indehaver af en arbejdsskade, som

hun har Arbejdsskadestyrelsens ord på har efterladt hende

med et 75 procents tab af hendes arbejdsevne. På visitkortet

kan hun også tilføje depressiv forårsaget af arbejdsbetinget

stress og hjerneskadet – det sidste har hun kunnet tilføje efter

undersøgelser hos neurologer og psykiatere, der har kunnet

konstatere, at en del af hendes hjerne er udbrændt.

kollapsetDet var i årene 2003 til 2005 arbejdet i BEC, hvor Berit havde

arbejdet siden 1980, begyndte at blive en belastning. Skif-

tende afdelingsledere, en uheldig kombination af ledere, som

enten selv var for pressede eller manglede overblik – og svig-

tede både fagligt og menneskeligt ifølge Berit – et voldsomt

stigende arbejdspres og meget overarbejde blev hverdagen i

løbet af de år. Berit, der havde stor erfaring i at arbejde med

it-projekter, fik større og større ansvar i projekterne, og pres-

set ovenfra for at levere på stadig kortere tid eksploderede.

Hver gang Berit afleverede en opgave, kom en ny på banen, og

selvom hun flere gange sagde, at hun havde brug for et ånde-

hul, så var der lige én mere presserende opgave, der skulle

løses.

ofte sad hun og arbejdede hjemmefra, efter at sønnen var

gået i seng, og de huslige pligter overstået. Hun blev kontak-

tet døgnet rundt af kolleger, der havde brug for hendes hjælp.

Hun stod op klokken fem om morgenen – for ikke at komme

for sent på arbejde. Til sidst turde hun ikke løbe an på toget og

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Stig Stasig

50-årige berit kjærulff rasks dedikation til sit arbejde har efterladt hende med en hjerneskade. fra at være en ørn til at knække matematiske formler og navigere i et hektisk projektorienteret it-miljø kan hun nu knap ordne sine egne indkøb

Fra talnØrD til FØrtiDspEnsiOnist

vidste du, at Antallet af patienter i behandling ved det psykiatriske sygehusvæsen er steget fra 82.000 i 2000 til 121.000 i 2009 – en stigning på 48 procent. En stigning, der især skyldes såkaldte ”ikke psykotiske lidelse“, såsom stress, depression og angst.

Kilde: Kommunernes Landsforening (KL)


➼

begyndte at tage bilen, for hvad nu hvis toget var forsinket?

Frokosten bestod af et par æbler foran computeren – dels for

at kunne arbejde, dels fordi hun ikke kunne overskue at til-

bringe social tid med kollegerne. Det tog længere og længere

tid for hende at løse de beregningsformler, som hun havde

arbejdet med i så mange år. Hun tabte sig 15 kilo. Hun tænkte

ofte, at hun havde brug for ferie, men kunne ikke overskue

konsekvenserne af det.

I 2005 blev Berit sat på et stort, prestigefyldt projekt for

både hende og hendes arbejdsgiver, men selvom hun bad om

at blive fri for andre opgaver for at skabe tiden til det nye pro-

jekt, skete der intet. Deadline på projektet var 1. juli 2005,

men det var ikke tid nok, så Berit bad om at få skubbet dead-

line. Det blev den endelig, men kun en måned, og da Berit

netop havde fået bevilliget ferie i juli måned, var eneste alter-

nativ, at hun flyttede det meste af sin ferie. Efter den besked

kollapsede Berit i sit hjem og blev hastet på skadestuen med

mistanke om en blodprop. Lægen spottede hurtigt, at der var

tale om stress, og hun blev sygemeldt på ubestemt tid.

kvalmenDet blev hurtigt et problem for arbejdspladsen, at Berit ikke

var der. Dagligt blev hun per telefon bedt om hjælp i forbin-

delse med sine gamle opgaver. Selvom hun hver gang kastede

op, når telefonrøret var lagt på, så nænnede hun ikke at sige

fra, for hun vidste godt, at kollegerne var i problemer, når hun

ikke var der. Sådan gik der tre måneder, mens Berit bare fik det

værre og værre. Kontakten med arbejdspladsen stoppede

først, da psykologen mistænkte Berit for at være begyndt at

arbejde igen, og hun tvang Berit til at stoppe kontakten.

Et år efter kollapset var Berit stadig ikke i stand til at

arbejde, og det endte med en fyreseddel på grund af det lange

fravær. Sygedagpengene var i mellemtiden stoppet. yderli-

gere halvandet år gik, før kommunen accepterede at sende

hende i revalidering i en møbelforretning, men hun brugte to

timer på at lægge de samme to puder på plads. Hun magtede

det ikke og måtte melde fra. Forsørgelsen blev endnu en gang

stoppet, og der går i alt fire og et halvt år efter den første

sygemelding, til Berit får tilkendt førtidspension. Der går i alt

fem og et halvt år, før hun får anerkendt de psykiske mén som

en arbejdsskade efter en lang og hård kamp.

Nu prøver Berit at finde mening med livet ved at dedikere

sig til kreative projekter – som at lave kort til festlige lejlig-

heder, binde blomster eller andre kreative formål, hvor den

logiske del af hjernen ikke skal anvendes.

Hun har med egne ord selv en naiv tro på, at hun en dag

bliver i stand til at arbejde igen. Selvom håbet ikke er stort, når

man som Berit mister orienteringssansen, så snart hun er i nye

omgivelser. Når hun endnu en gang må lægge bogen om

mindfulness fra sig, i erkendelse af at hun på et helt år har læst

de samme 20 sider om og om igen og stadig kun kan huske

titlen. Når Berit på dårlige dage ikke kan være sammen med

mange mennesker på en gang – ikke på grund af angst, men

fordi hun mister overblikket.n

berit kjæruLf rask har iføLge

arbejdsskadestyreLsen mistet

75 procent af sin arbejdseVne


➼

Sammen får vi det til at ske, står der med skrå skrift under

Salling Banks logo. Hvad der menes med det, er der allerede et

praj om, når man træder ind i bankens hovedsæde i Skive. Ind-

retningen er ny. Planter er sat op i store krukker, grønne hæn-

geplanter snor sig ned langs bordskærme, mens lange snoede

lamper på bordene ligner slanger.

”Det var medarbejderne, der godt kunne tænke sig, at

lokalerne skulle se anderledes ud. Selve indretningen er derfor

lavet efter deres ønsker“, fortæller bankens trivselskonsulent,

Lotte Dietz, før hun henleder opmærksomheden på et opslag,

der minder om, at man i de åbne kontorlandskaber skal huske

at give kollegaerne arbejdsro.

Således er scenen sat for bankens medarbejderpolitik, der

overordnet går ud på, at man skal behandle sine medmenne-

sker ordentligt. Ikke mindst når sunde og glade medarbejdere

også skaber bedre resultater på bundlinjen. Her taler tallene

for sig selv. Bankens cirka 100 medarbejdere har et sygefra-

vær, der er helt nede på 1,57 procent (sektorniveauet er 3,10

procent), og medarbejderne bliver i gennemsnit 13 år i Salling

Bank.

de skaber rammerneLedelsen har netop taget det næste skridt i retning af at gøre

noget ekstraordinært for medarbejderne ved at fastansætte

Lotte Dietz som trivselskonsulent. Normalt anvender virk-

somheder konsulenter udefra, men i Salling Bank tror de, at

hvis konsulenten selv kommer fra banken, vil projektet få

meget større succes.

”Min tilgængelighed og synlighed er vigtig. Du kan komme

hjem fra et kursus, som du allerede har glemt ugen efter. Jeg

skal i stedet sikre, at den viden ikke går tabt, og minde medar-

bejderne om, hvorfor fysisk og psykisk sundhed er vigtig”,

uddyber Lotte Dietz.

Hun sørger for, at medarbejderne tilbydes en række sund-

hedsfremmende aktiviteter som for eksempel sundhedstjek,

diætistforedrag og rygestopkurser. Samtidig er hun i gang

med at sætte rammerne for at forbedre det psykiske arbejds-

miljø. Det vil blandt andet betyde, at der vil blive afholdt

workshopper og rådgivning om stress.

”Hvis der for eksempel er nogen, der føler sig overvældet

af deres arbejde, så taler jeg med dem om deres personlige

udfordringer i deres arbejde. Jeg giver dem råd om, hvordan

de kan sætte grænser for deres arbejde, og jeg skaber en kon-

takt mellem dem og chefen, så de kan afstemme begges for-

ventninger“, fortæller trivselskonsulenten.

Denne morgen, før Magasinet Finans besøger banken, har

Lotte Dietz netop afholdt morgengymnastik. Det gør hun

hver anden uge i hver af de fem afdelinger. Selv om det er

frivilligt, deltager stort set alle.

”Det handler om at sætte nogle rammer for medarbej-

derne, hvor de kan møde deres kollegaer på en anden måde,

og hvor de kan tilkendegive sig selv. Derfor foregår meget af

Af Mette Tolling [email protected] Foto: Martin Dam Kristensen

Morgengymnastik, gruppearbejde og psykisk velvære står højt på dagsordenen i Salling Bank, hvor ledelsen har valgt at fastansætte en trivselskonsulent. og det modvirker tilsyneladende stress og nedslidning

En OpsKriFt imOD nEDsliDning

temaPSyKISK

NEDSLIDNING


arbejdet med medarbejderne i grupper“, forklarer Lotte Dietz.

590.000 kroner har banken modtaget i støtte fra Forebyg-

gelsesfonden til et nyt trivselsprojekt.

god behandlingAt Lotte Dietz’ arbejdsindsats har en værdi, efterlader den til-

lidsvalgte Hanne Williams ikke nogen tvivl om.

”Jeg synes jo, det er fedt at blive opfordret til at have en

sund livsstil. Når du gør noget i fællesskab, så sker der en hel

masse. Du bliver inspireret. Jeg er for eksempel igen begyndt

at cykle til arbejde hver morgen. På den måde forbedrer triv-

selsprojektet min livskvalitet, og det giver mig stof til at tænke

over, hvordan jeg lever mit liv“, fortæller Hanne Williams, der

arbejder i Salg og Support henrykt.

Det lyder som et enkelt indgreb. Ansæt en trivselskonsu-

lent, som vil skabe et sundt arbejdsmiljø. Men for den admini-

strerende direktør, Peter Vinther Christensen, er det en del af

bankens fortælling. Han blev selv ansat i 1994 og nåede med

nød og næppe at redde banken fra at gå neden om og hjem.

Fra den dag besluttede han, at ledelsen fremover kun skulle

tage langsigtede beslutninger, så banken ikke var følsom over

for konjunkturer. Det var starten på den værdibaserede

ledelse, han har praktiseret siden.

”Det er en del af hjerteblodet i banken. Det handler om, at

vi driver banken ordentligt både i forhold til kunder og til med-

arbejdere. Jeg føler et stort ansvar for, at de folk, der er her, de

skal have det godt, og de skal have tillid til de beslutninger, jeg

træffer. De skal vide, jeg er klar til at gå igennem ild og vand,

for at de kan føle sig trygge på deres arbejdsplads. Det er min

grundlæggende ledelsesfilosofi”, siger den administrerende

direktør.

karriereskift for seniorernePeter Vinther Christensen har været blandt de aktive debat-

tører i efterlønsdebatten. Han forsøger at fastholde de ældre

medarbejdere i banken ved at ændre deres arbejdsopgaver og

tage arbejdspresset af dem.

”Det er vigtigt for os, at det arbejdsliv, man har, er spæn-

dende, og at det bliver tilpasset med de jobmuligheder, man

har. Jeg taler om fleksible arbejdstider, skift af jobfunktion

eller arbejdsopgaver. Det kræver et stykke planlægningsar-

bejde, men det har været en stor succes for os at lade medar-

bejderne specialisere sig i slutningen af deres karriere“, for-

tæller han.

Hanne Williams er en af de ansatte, der planlægger et kar-

riereskift. For tre år siden startede hun med at læse jura i en

alder af 43 år, og hun er nu klar til at tage et nyt ryk i karrieren.

Efterlønsordningen har hun sagt op.

”Jeg synes, det ville være spild af tid, hvis det så tidligt

skulle være ovre. Jeg vil have en masse ud af mit arbejde. Jeg

kunne godt tænke mig at gøre et eller andet genialt i min kar-

riere – ja, at gøre det godt“, siger Hanne Williams, inden hun

og kollegerne går til frokost. n

”det handLer om at sætte nogLe rammer for

medarbejderne, hVor de kan møde deres koL-

Legaer på en anden måde, og hVor de kan tiL-

kendegiVe sig seLV. derfor foregår meget af

arbejdet med medarbejderne i grupper”, siger

Lotte dietz, triVseLskonsuLent i saLLing bank.

GLOBALT

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel


libyen giver overarbejde

Da USA en fredag i februar annoncerede finan-

sielle sanktioner mod Libyen, var der en del ban-

kansatte verden over, der kom på overarbejde.

Mange medarbejdere måtte bruge weekenden

og de efterfølgende dage på at granske lister

over konti ejet af kunder med mistænkelige

navne og matche dem med listerne over ”poli-

tisk eksponerede personer“, som de havde for-

beredt, så snart sanktionstruslerne begyndte

at rumle. New york var ifølge Financial Times

betydeligt bedre forberedt end London, og det

afspejler situationen efter mere end et årti,

hvor både regeringer og sektoren har arbejdet

med at forbedre regler mod hvidvask og ”kend

din kunde“-anvisninger.

USA har gentagne gange været efter banker,

der ikke var i stand til at efterkomme krav om

sanktioner mod regimer som Cuba og Iran.

Blandt andet har USA indgået forlig på trecifre-

de millionbeløb med banker, der ønskede at

slippe for yderligere undersøgelser og anklager

for at have brudt sanktioner (Barclays: 298 mil-

lioner dollar, Credit Suisse: 536 millioner dollar

og Lloyds: 350 millioner dollar). Sanktionerne

er siden fulgt op af EU og mange andre lande.

de skyldige sliPPer fri

Tre år efter finanskrisen er ikke en eneste an-

svarlig fra finanssektoren kommet i fængsel.

og det er en fejl, men ingen overraskelse, kon-

kluderer Time. Skal skyldige i fængsel, kræves

der politi og anklagere. Det finanspoliti, vi har,

skriver ugemagasinet, er institutioner som the

Securities and Exchange Commission (SEC)

og Commodity Futures Trading Commission

(CFTC), der er blevet fuldstændigt afmonte-

rede i den finansielle deregulerings æra. SEC

var ikke engang i stand til at opdage det røveri,

Madoff begik ved højlys dag.

For at råde bod på det fik obama-admini-

strationen møjsommeligt Dodd-Frank-refor-

men gennem kongressen. Den skulle indsætte

rigtige betjente med beføjelser til at regulere

sektoren. Det er en baggårdsmanøvre, siger

Barney Frank (en af bagmændene bag refor-

men).

”I modsætning til hvad der var tilfældet med

sundhedsreform og miljøreguleringer, går repu-

blikanerne ikke til frontalt angreb. De gemmer

sig bag budgettet, fordi de ikke vil stå ved

deres handlinger. De håber, vælgerne ikke op-

dager, at de er ved at slippe Wall Street af

krogen“.

sPektakulær insidersag

I New york varmer retssystemet op til det,

der vurderes at blive årtiets største insidersag.

Ifølge Securities and Exchange Commission

(SEC, USA’s børstilsyn) stod den hovedankla-

gede i sagen, Raj Rajaratnam, der er milliardær

og stifter af hedgefonden Galleon, i spidsen

for et netværk af informanter, som ulovligt

for synede ham med prisfølsomme oplysninger.

På et tip fra Rajat Gupta, tidligere Goldman-

direktør, skulle han have købt over 175.000

aktier i Goldman Sachs i de hede dage i sep-

tember 2008, da finanskrisen for alvor be-

gyndte at rulle. Dagen før købet havde Gold-

mans chef, Lloyd Blankfein, fortroligt informe-

ret sine direktører om, at Warren Buffet, ver-

dens rigeste og mest respekterede investor,

var på vej med en milliardinvestering i banken.

Da den nyhed blev offentliggjort, kunne Raj

Rajaratnam sælge sine aktier med en kurs-

gevinst på 900.000 dollar.

Hidtil har 19 personer tilstået i Galleon-

sagen, dog ikke Raj Rajaratnam, der står til 20

års fængsel, hvis han kendes skyldig.

”Hvorfor vil bankerne udbetale bonusser? Det er, fordi de lever i en ’vi er for store til at fejle’-verden, hvor staten vil redde dem, hvis de går ned“Mervyn King, direktør for Bank of England


Det er ikke den første, og det bliver ikke den sidste

fusion mellem store børser. Alligevel er det værd at

notere, at verdens største børs er skabt med fusio-

nen mellem Deutsche Börse og New york Stock

Exchange. Børsen, der endnu ikke har fået nyt navn,

får en markedsværdi på 25 milliarder dollar, og den

handler aktier for i alt 20 billioner dollar om året.

Det er en tredjedel af hele verdens aktiehandel. På

det nye blomstrende og eftertragtede derivatmar-

ked sidder den nye gigant på 90 procent af handlen

i Europa.

Først og fremmest er der mange følelser omkring

fusionen af store nationale børser. Amerikanske kom-

mentatorer luftede straks deres frygt for, at Wall

Street nu blev til Wall Strasse, mens de på den anden

side af Atlanten hæftede sig ved, at den New york-

baserede smarte eks-Goldman Sachs-bankmand

Duncan Niederauer skulle stå i spidsen for det nye

foretagende.

De i alt 6.470 medarbejdere interesserer sig nok

primært for, at et af de eksplicitte mål med fusionen

er besparelser. Nærmere bestemt 300 millioner euro.

og en nærliggende måde at skaffe hurtige besparel-

ser på er her som alle andre steder: fyringer.

Endelig er der alle analytikerne, der ikke er beno-

vede over nytænkningen, men på den anden side

spørger, om der er et alternativ.

De store handelsrum, hvor mæglerne fægter med

armene, råber og skriger, overlever efterhånden kun

som kulisse for fjernsynsreportager. Moderne børser

er først og fremmest gigantiske it-foretagender. For

eksempel er næsten en tredjedel af de ansatte i

Deutsche Börse – mere end 1.000 personer – ansat

til at vedligeholde og udvikle de kolossale datamo-

torveje. Der bliver investeret enorme summer i it,

og hvis de penge skal hjem, skal trafikken på vejene

være tæt, hurtig og voksende. Samtidig er børser fra

at være adstadige medlemsorganisationer, der først

og fremmest skulle sørge for, at medlemmerne kunne

hente kapital til deres virksomheder, selv blevet

aktieselskaber med den deraf følgende forpligtelse

til at gøre deres aktionærer glade.

Børsernes forretningsmodel er ændret radikalt.

Den traditionelle aktiehandel fylder mindre og min-

dre, til gengæld vokser handlen med derivater, og det

er her, der er pæne gebyrer at score, fordi konkur-

rencen er mindst. Således vurderer Morgan Stanley,

at den nyfusionerede gigant vil hente 37 procent af

sine indtægter fra derivater og clearing og kun 29

procent fra aktiehandel.

Konkurrencen bliver hårdere og hårdere, både fra

de nye udviklingsøkonomier og fra alternative elek-

troniske netværk. Handlen på børserne i byer som

São Paolo og Shenzen vokser voldsomt, og de

såkaldte Multilateral Trading Facilities, netværk skabt

af store internationale banker, som ikke har lyst til

at betale de høje gebyrer til de etablerede handels-

pladser, æder sig også ind på markedet. For eksempel

bliver mere end 20 procent af aktiehandlen i Europa

afviklet på de platforme.

Mange gætter, at den store fusion vil sætte en

fusionsbølge i gang. Så må man håbe, at de regule-

rende og tilsynsførende myndigheder kender deres

besøgelsestid i en verden med måske kun fire-fem

verdensomspændende børser./ET

en kæmPe er skabt

Fusionen mellem Deutsche Börse og New york Stock Exchange ventes at sidde på en tredjedel af hele verdens aktiehandel, svarende til 20 billioner dollar om året


58-årige Grethe Bang har fejret 40-års-jubilæum og har en traditionel bankuddannelse. Hendes 30-årige kollega, Karina Holm Lindvig, er oprindelig butiksuddannet og har kun fem bankår bag sig. Forskellene er iøjnefaldende, men de to har et fint samarbejde i hverdagen

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen

”Kunderne kan ligefrem høre Karina smile i telefonen. Hun er

en dejlig pige!“.

Varmen er ikke til at tage fejl af, når den erfarne bankrådgi-

ver Grethe Bang omtaler sin 30-årige nære kollega, kunde-

medarbejder Karina Holm Lindvig. Karina er på sin side heller

ikke bange for at give sin 58-årige kollega rosende ord med

på vejen:

”Grethe har opbygget utroligt loyale kunder, nogle af dem

har brugt hende i generationer. Ældre kunder kan finde på at

ringe til hende for at sikre sig, at det økonomiske råd, som

deres børn har fået af en anden bankrådgiver, nu også er det

helt rigtige. Først når Grethe har sagt god for det, føler de sig

trygge. og jeg får del i den tillid, de har til hende, når hun står

inde for mig over for kunderne“.

De to kvinder arbejder til daglig sammen i Nordeas Vild-

bjerg-filial, der tæller syv ansatte, alle kvinder. Ud over Karina

og en deltidsansat er resten af flokken alle 50+, to af dem er

på vej på efterløn.

børn eller børnebørn”Selvfølgelig viser det sig på forskellig måde, at der er mange

år imellem os – for eksempel går et af Grethes børnebørn i

børnehave med min ældste datter – men i det daglige tænker

jeg ikke meget over aldersforskellen. Grethe og de andre er

gode til at holde sig unge af sind, de går også ind og ser ’Klovn’

i biografen og den slags“, siger Karina Holm Lindvig, der på den

anden side også kan trække på kollegernes erfarne råd,

eksempelvis når der skal tilberedes traditionel mad til højtider.

Kundemedarbejderen har altid haft interesse for finansver-

to generationer under samme tag

denen, men lagde ud med at uddanne sig i butik og var deref-

ter fastansat i detailforretning i to år. Tanken om at blive elev

igen var ikke tillokkende, men da Nordea i 2006 søgte salgs-

assistenter til videreuddannelse i banken, slog hun til.

”Det gav mig mulighed for at bygge videre på den uddan-

nelse, jeg allerede havde, frem for at starte helt forfra som

elev“, konstaterer Karina Holm Lindvig, der gennem halvandet

år uddannede sig til sin nuværende position på Nordeas interne

kurser.

netsikker gevinstDet betyder blandt andet, at hun er på omgangshøjde med

nye tekniske tiltag, og det er en hjælp for Grethe Bang, der for

eksempel kan henvise til sin unge kollega, når en kunde hen-

vender sig om funktioner i netbank:

”De unge kan jo den slags med NemID og så videre. Jeg er

ikke for god til det tekniske, så det ryger videre til Karina“.

omvendt kan kundemedarbejderen trække på bankrådgi-

verens solide erfaring i mange andre situationer:

”Når man som Grethe har været en del af banken i 40 år, så

kender man det hele ud og ind. Jeg er aldrig bange for at

spørge om råd, og heldigvis forklarer både Grethe og de andre

gerne“, siger Karina Holm Lindvig.

Hendes ældre kollega siger overbærende, at det tager tid

at matche en viden, der er samlet op gennem årtier, men

erklærer, at Nordea har ”vundet i lotteriet“ med Karina:

”Min egen force har altid været min udadvendthed, og

Karina minder faktisk meget om mig. Hun er rigtig god til at

snakke med kunder”. n

kontrast


1969: Etårig handelsskoleeksamen.

1970: Elev i Hammerum Herreds Spare og Laanekasse, sparekasseskole om aftenen.

1979: Sparekassernes Videregående Korrespondancekursus, treårigt forløb.

1981: Souschef i Hammerum Herreds

Spare og Laanekasse, siden fusioneret med Sparekassen Midtjylland og dernæst SDS.

1987: Ansat som souschef i Vildbjerg, daværende SDS, siden fusioneret med Unibank og dernæst Nordea.

2010: 40årsjubilæum, har i dag titel af stedfortræder og bankrådgiver.

karina holm lindvig, 30 år:2001: Efter gymnasiet gennemføres etårig HH.

2003: Butiksuddannet og derefter fastansat.

2006: Salgsassistent i Nordea, Vildbjergfilialen.

2008: Uddannet kundemedarbejder.

grethe bang, 58 år:


it-udVikLing

mastodonter mangler hænder

Det er ikke kun i film som Matrix, at mainframe-computeren fungerer som en livsnerve for de indviede. I virkelighedens verden varetager den uundværlige mainframe størstedelen af bankernes vigtige it-systemer

Af Mette Tolling [email protected] Foto: Jasper Carlberg

det er sVært for it-centrene at finde

kVaLificeret arbejdskraft tiL mainframe-

computerne. her ses en af sLagsen hos bec Ved

siden af hr-direktør hans Laurits thaning..


Store som kummefrysere står mastodont-computere kaldet

mainframes under jorden. Det er disse computere, som pen-

geinstitutterne igennem årtier har bygget deres it-drift op

omkring. De behandler blandt andet de vigtige konti og kun-

dedata samt bankernes konto og handelssystemer.

Men mainframe-teknologien er truet. Skandinavisk Data

Center, SDC, som varetager it-driften for 63 danske banker,

frygter, at der ikke vil være nok hænder i fremtiden til at

håndtere det vanskelige sprog, de store computere kræver.

SDC’s omkring 230 operatører og udviklere inden for området

er langsomt ved at blive ældre, og det kan blive svært at finde

ny kvalificeret arbejdskraft til at overtage deres arbejde.

”Jeg synes, det er et generelt problem at få nyuddannede

folk til at arbejde med mainframes. Hvis de studerende har

gået igennem et uddannelsessystem, hvor de har lært at ope-

rere alle de gængse systemer, så har de distanceret sig fra de

sprog, som benyttes på mainframes“, forklarer Peter Rønlev,

der er udviklingsdirektør i SDC.

Hos Bankernes EDB Central, BEC, der er ejet af 53 penge-

institutter, genkender HR-direktør Hans Laurits Thaning pro-

blemet. Her sidder cirka 200 udviklere, som også er ved at

komme godt op i årene.

”Lige nu er vi dækket fint ind, men rejser de eller går af på

arbejdsmarkedet, så har vi et problem“, siger Hans Laurits

Thaning.

dalende interesseIBM, der blandt andet har Danske Bank som kunde, er også

bekymret for udsigterne. Ligesom SDC og BEC er gennem-

snitsalderen høj for de medarbejdere, der arbejder med main-

frames. Når de engang skal på pension, risikerer virksomhe-

derne at mangle erfaren arbejdskraft.

IBM har derfor i fem år været med til at afholde kurser på

DTU. Formålet er at introducere unge for mainframe-universet,

så de i fremtiden ikke bare afviser teknologien som forældet.

”Det kan være rigtig godt at komme ud med budskabet

om, at der egentlig ikke er den store forskel på programme-

ringssproget bag mainframes og de andre sprog, som man

lærer på uddannelserne. Det handler om at sætte tingene på

dagsordenen“, siger Kirsten Jakobsen, der arbejder som data-

base-administrator i IBM.

IBM’s initiativ bydes velkommen af Finansforbundet, som

også gerne vil være med til at støtte et initiativ, der skal styrke

uddannelse inden for mainframe-teknologien.

Men opbakningen til kurserne er dalende. Hvor der i star-

ten var 30 studerende tilmeldte, er der i dag kun 10 tilmeldte.

Det er en udvikling, der bekymre DTU, da minimumskriteri-

erne for tilmeldte er 20 studerende.

”Årsagen er, at der inden for branchen er en masse andre

kompetencer, der tiltrækker de unge. For eksempel er udvik-

lingen af applikationer til mobiltelefonen meget populært“,

siger lektor på DTU Informatik Mads Nyborg.

BEC ser derfor den interne træning i huset som problem-

knuseren, da de ikke tror, uddannelse inden for området vil

løse problemet.

”Vi havde for et par år tilbage succes med at tage trainees

ind, der kunne Java. Så vi ser, at vejen frem er at få flere trai-

nees ind i fremtiden. Cobolt (mainframe-sproget, red.) er jo

ikke så svært at lære, men når man så skal have mainframes til

at arbejde sammen med andre systemer, så bliver det hurtigt

kompliceret. Derfor er det også svært at lave ekstern uddan-

nelse i det“, mener Hans Laurits Thaning fra BEC.

I Finansforbundet mener næstformand Michael Budolfsen

ikke, at virksomhederne bør satse på intern oplæring.

”Vi ser nok ikke intern uddannelse som den langsigtede løs-

ning. Vi vil gerne arbejde for, at kompetencerne er bredt aner-

kendt, så medarbejderne bliver mobile og også kan anvende

deres uddannelse andre steder end i deres egen virksomhed“,

siger Michael Budolfsen, og opfordrer virksomhederne til

samarbejde om fælles uddannelse på området n

værd at vide om mainframes

› I 70’erne, blev processoren bygget inden for en metalkasse – en frame. Dengang fyldte selve computeren størrelsen af et hus.

› Er karakteriseret ved høj hastighed, pålidelighed og evne til at behandle mange data på en gang

› Behandler mange programmer på en gang til forskel fra supercomputere, der kun kan behandle et enkelt program – til gengæld rigtigt hurtigt

› Kan erstatte op til flere hundrede servere

› En mainframe koster omkring 100 millioner kroner om året at have kørende


farligere end aids

Skrumpelever, kræft i mund, bughule, spiserør, bryst og endetarm. Det er ikke for sjov, at Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. For hvis du drikker mere, øger du risikoen for at rage en af de nævnte ubehageligheder til dig. Det vurderes, at 860.000 danskere drikker mere end anbefalet, og at 140.000 er decideret afhængige. Det er man, hvis man inden for det seneste år har haft tre af følgende reaktioner: et tvangsmæssigt ønske om at drikke; at man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt; fysiske abstinenser; behov for større mængde for samme effekt; mindsket interesse i andre aktiviteter; fortsat drikkeri på trods af kendska-bet til de skadelige følger. Alkohol var ifølge WHo skyld i omkring fire procent af alle dødsfald i verden i 2009. Det svarer til 2,5 mil-lioner mennesker – eller næsten en halv million flere, end aids slog ihjel i samme tidsrum. Fik vi sagt, det er

farligt?

(Kilde: alkohol.dk og Magasinet RUS)

i dine drifters vold

Ved det første glas bliver du fysisk og følelses-mæssigt afslappet, men hvis du drikker meget mere, end du er vant til, tager drifterne og de pri-mitive følelser over. Det skyldes, at de sidst udvik-lede centre i hjernen er dem, der sløves først. ”Det er for eksempel moral, fornuft og kontrol. Når de centre svækkes, føler du dig mere fri og kan danse nøgen på bordene. En af grundene til, at unge mennesker godt kan lide at drikke, er netop, at de slipper af med fornuft og kontrol”, forklarer Janne Tolstrup, som er seniorforsker i humanbio-logi på Statens Institut for Folkesundhed. Hun tilføjer, at alkohol tilsyneladende forstærker de følelser, vi har i forvejen. ”Det kan være dagsformen, der afgør det. Hvis du er glad, bliver du mere glad i låget. Hvis du er sur og aggressiv, holder du det måske tilbage, men hvis du drikker en masse, glemmer du kontrollen, og aggressionerne slippes løs“, siger Janne Tol-strup. Så pas på med alkohol i aften, hvis du har været indestængt rasende på jobbet i dag.

oM alKoHolfede

Promille og forbrænding

Verden er uretfærdig: Mænd kan drikke mere alko-hol end kvinder uden at blive lige så påvirket af det. Alkohol optages i de dele af kroppen, som indehol-der vand, og da mandekroppen indeholder mere vand end kvindens, ses en lavere alkoholpromille i blodet hos mænd end hos kvinder, selv om de ind-tager den samme mængde alkohol og vejer det samme. Kvinder forbrænder også alkohol dårligere, fordi deres kropsvægt og lever er mindre. Hvis en kvinde på 60 kilo og en mand på 100 kilo deler en flaske vodka ligeligt, vil kvinden få en promille, der er dob-belt så stor som mandens. I øvrigt har hun nok drukket så meget, at hun har bevæget sig fra beruselse til patologisk rus eller måske endda fået blackout. Alkoholforgiftning ind-deles i fire kategorier, hvor patologisk rus dækker over, at en person bringes i en psykoselignende til-stand. Blackout er hukommelsessvigt efter en svær beruselse. Sidste kategori er koma, som ifølge alkohol.dk er en livsfarlig tilstand. Så er du advaret.

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

Kom videre med din karriere eller jobmæssige udfordringer.Deltag i en involverende workshop, hvor du får et konkret udbytte med hjem i form af en personlig handlingsplan. Du lærer om god spørgeteknik og når frem til konkrete løs-ninger, som skal styrke din faglige og personlige udvikling.

TID OG STED:Tirsdag d. 3. maj, AarhusOnsdag d. 4. maj, VejleMandag d. 9. maj, KøbenhavnOnsdag d. 11. maj, Aalborg

Arrangementet er fra kl. 17.00 – 20.00. LæS mErE på www.fInanSfOrbunDET.DK/unG

fOr unge under 35 år

KarrIErE COaChInG- Gør TanKE TIL hanDLInG!

200 deltagere fra finansfagforeninger verden over,

som repræsenterer tilsammen tre millioner finan-

sansatte, deltog i UNI Finances verdenskonference i

Lissabon i dagene 15.-17. marts. Fra Finansforbun-

det deltog formand Kent Petersen og næstformand

Michael Bu-dolfsen, og allerede på konferencens

første dag markerede de sig, da Finansforbundets

handlingsplan for et eksternt whistleblowersystem

enstemmigt blev vedtaget.

”Det er et kæmpe skridt på vejen mod en fælles

europæisk whistleblowerordning. Det er et meget

stærkt mandat, de europæiske finansforbund nu

har givet, og det betyder stor gennemslagskraft i

EU-systemet. Nu kan vi målrettet arbejde på at få

en fornuftig whistleblowerordning vedtaget som

en del af EU-reguleringen af sektoren“, siger

Michael Budolfsen, som fremlagde handlingsplanen

på vegne af Finansforbundet og Nordic Financial

Unions (NFU), der er en sammenslutning af de

nordiske finansforbund.

Et andet vigtigt tema for konferencen var regu-

lering af den finansielle sektor. Forsamlingen skulle

blandt andet gøre status over de 11 krav til bedre

regulering, som UNI-Europa Finance har opstillet.

Michael Budolfsen sad med i et ekspertpanel på

konferencen, hvor han blandt andet plæderede for,

at der skal være skærpet fokus på og kontrol med

bankernes risikotagning.

”Produkterne og priserne skal være gennemsigtige,

og det er helt nødvendigt at være meget opmærk-

som på, at bestyrelserne i de finansielle virksom-

heder sidder inde med de rette kompetencer“, siger

næstformanden.

Samtidig maner han dog til eftertanke og opfor-

drer til, at man ikke overregulerer sektoren.

”Der er en hårfin balance mellem regulering og

vækst. Finanssektoren er fundamentet for, at et

samfund kan skabe vækst og jobmuligheder. Derfor

skal vi passe på ikke at stille unødigt skrappe krav til

bankerne, der kan spænde ben for den udvikling“,

siger Michael Budolfsen, der sidder i Steering Group

i UNI-Europa Finance. n

forbundet markerer sig internationalt

Verdenskongres

På UNI Finances verdenskongres i Lissabon blev Finansforbundets handlingsplan for et eksternt whistleblowersystem enstemmigt vedtaget. ”Det vil betyde stor gennemslagskraft i EU-systemet“, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet


Af journalist Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Stig Stasig

Mere end to år efter at finanskrisen ramte den vestlige verden, og danskebankers nedtur begyndte, mødtes topchefer for tre pensionsgiganter for atfortælle 150 akademikere, hvad de har lært om de finansielle markeder

Helt uden at være repræsenteret i panelet var Finansrådet

alligevel til stede i lokalet på femte sal hos Finansforbundet

tirsdag 22. marts, hvor 150 akademikere sad klar til at høre

om de tre store pengetanke. Det skyldes, at Finansrådet er

gået i åben krig mod VK-regeringens lovforslag om at lade

den danske pensionsgigant ATP drive erhvervsbanken FIH,

som sidste år blev overtaget fra nødlidende islandske ejere.

Dette er det andet debatmøde i år om den finansielle sektor,

og gæsterne er tre topfolk fra ATP, PFA Pension og LD.

Velkommen til dette meget fine, pengestærke panel. Hvor-

dan gik finanskrisen for jer? Har I lært noget, spurgte den

ihærdige iscenesætter, ordstyrer ole Krohn fra TV 2.

I midten af panelet sad ATP’s nye fondsdirektør, Henrik

Gade Jepsen, og han lagde for med en erklæring om, at det nu

går fremad med verdensøkonomien. Den dybe krise har vi

brugt to år på at komme ud af, og et synligt resultat er, at Kina

nu har taget førertrøjen, og det vender op og ned på gamle

mønstre.

Ved udgangen af 2010 udgjorde ATP’s samlede aktiver

760 milliarder kroner, og formålet er at sikre danskerne så

stort et tillæg til folkepensionen som muligt.

”Derfor har ATP en forsigtig tilgang til investeringer, og ATP

har for eksempel kun danske og tyske statsobliga tioner“, for-

talte Henrik Gade Jepsen og tilføjede, at ATP investerer på en

anden måde end før krisen:

”Finanskrisen har lært os, at risikospredning virker, men

nogle gange er det ikke nok med spredning, og man får tab

alligevel“, sagde fondsdirektøren, der spreder sine investerin-

ger i en langt større palet end før 2008 for at gøre afkastet så

uafhængigt af konjunkturerne som muligt.

med kurs mod isbjerget”Man er nødt til at lave en vurdering af fremtiden, selv om der

er stor chance for at tage fejl”“, indledte PFA Pensions admini-

strerende direktør, Henrik Heideby, sit indlæg om, hvordan de

fik styret igennem krisen, ligesom han henviste til, at man kan

sammenligne den finansielle krise med en supertanker på vej

mod et isbjerg, men ingen ved, hvad der ligger under overfladen.

Læren af finanskrisen er, at boligkrisen varer længe og er

dyb, og der er behov for yderligere opsparing, og der skal bru-

ges likviditet.

”Vi frygter ikke et dobbelt dip. opsvinget er i gang, og nu

venter vi på, at renten stiger“, sagde Henrik Heideby. Men som

en stor investor må PFA Pension sprede sig, og lidt overraskende

tilføjede han, at PFA de næste seks måneder tror på Europa og

USA og forventer et comeback til det globale aktiemarked.

akademikermøde

chancen for at tage fejl er stor


Samtidig lurer risikoen, og det skyldes ikke mindst en situation

med høj privat gæld, stort offentligt forbrug samt alvorlige

gældsproblemer i europæiske lande som Portugal og ikke

mindst Grækenland, der står lige foran statsbankerot. Alligevel

smiler Henrik Heideby:

”Der er ubalancer, der kan bekymre, men vi skal ikke være

så pessimistiske.”

Tidligere skatteminister og nu administrerende direktør i

LD Carsten Koch er meget bevidst om, at LD’s særlige vilkår

giver stor offentlig bevågenhed, fordi LD bygger på tvangs-

inddragne midler fra 1980 med et indgangsindskud på 7,7

milliarder kroner. I dag er formuen på 54,6 milliarder kroner,

og LD har 860.000 medlemmer.

Eftersom det sidst ankomne medlem bliver 60 år i 2023,

så går det helt sikkert tilbage herfra. Den eneste måde at

undgå, at medlemmerne begynder at tage deres penge ud, er

ved at have høje afkast.

”Vi blev selvfølgelig ramt af krisen. Allerede i 2003

havde LD set de farlige signaler som følge af en ekspansiv

økonomisk politik fra ikke bare den danske regering og lagt sin

strategi. Under krisen holdt vi kursen og en stærk omkost-

ningsfokus“, sagde Carsten Koch og gentog sit mantra – asset

allocation:

”Det er fantastisk vigtigt hele tiden at placere sine midler

bredt og i mange forskellige virksomheder“.

redning af fih Carsten Koch var overrasket over, hvor pikeret Finansrådet er

over lovforslaget, som giver ATP lov til at drive bank.

”Men det er jo en redning af FIH. Hvorfor er man så prote-

storienteret, når det måske forhindrer endnu et bankkrak“,

reflekterede Carsten Koch. Som situationen er lige nu, er

fremtidsbilledet for den danske banksektor en konsolidering,

så vi kommer til at mangle flere af de banker, vi kender i dag,

sluttede Henrik Heideby:

”Det er klart, at efter 2013 kommer der fart i konsolide-

ringen og måske en ny bankpakke“.

Realitet eller ej, så var det et interessant debatmøde, sagde

Casper Davidsen, der er investeringsrådgiver i Danske Bank

og betaler sit kontingent til Finansforbundet og derfor er glad

for at få noget igen for pengene. De store pengetanke er vig-

tige aktører, og det er spændende at høre om deres investe-

ringsovervejelser:

”Jeg går hjem med en bekræftelse af, hvor vigtigt det er at

have øje for risikoen, når en finansiel virksomhed sammen-

sætter sin portefølje“, sagde Casper Davidsen.n

fra Venstre direktør i Ld carsten koch, fondsdirektør i atp henrik gade jepsen og direktør i pfa pension henrik heideby

bankhistorie

ArK

IVeT

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum Foto Scanpix

At sidde dagligt med mange penge mellem hænderne har til

tider været en for stor fristelse for nogle. Men det har altid

krævet lidt kreativitet at snyde penge i egen lomme, hvilket

følgende eksempler illustrerer.

En medarbejder svindlede sig til nogle småpenge ved at

dampe stempelmærker af lånedokumenter. Stempelmærket var

et klistermærke med et påtrykt beløb, en statsafgift. Medarbej-

deren dampede så klistermærket af et lånedokument og satte

det over på et andet lånedokument. Derved kunne svindleren

putte beløbet i lommen, for eksempel 100 kroner. Han blev

opdaget, da man undrede sig over, at der var så mange stem-

pelmærker, der var faldet af lånedokumenterne.

En anden medarbejder svindlede sig til et lille beløb ved at

klippe pengesedler i stykker og klistre dem sammen igen. Hvis

man har under halvdelen af en seddel, er den intet værd. Men

har man over halvdelen af en seddel, kan man få den byttet for

dens fulde værdi. Svindleren klippede otte strimler af en seddel

og klistrede så de syv sammen. Det gjorde han ved flere sedler,

og strimlerne, der så blev i overskud, kunne klistres sammen

til en næsten hel seddel. Den sendte han til Nationalbanken og

fik en tilsvarende seddel retur. Det gjorde medarbejderen hver

uge.

En dag ringede man fra Nationalbanken. De kunne ikke forstå,

at man så tit modtog defekte sedler, der var klippet i stykker,

fra det samme pengeinstitut. Svindleren blev afsløret. Han

havde fået 7-8.000 kroner ud af det.

En medarbejder oprettede falske veksler og diskonterede

dem selv. En måned efter vekslens oprettelse forfaldt den til

betaling, og en pige i banken sendte så en advis ud til accep-

tanten, som skulle betale vekslen. Men da han, acceptanten, var

opdigtet, skulle svindleren have fat i advisen, inden den blev

sendt ud. Den snuppede han i postafdelingen, smed den væk,

men betalte pengene til banken. Det vil sige, han lavede egentlig

bare et midlertidigt lån ved en falsk veksel. Men han forlængede

den igen og igen og forhøjede beløbet med nye veksler.

En sparekasse havde en bestyrer, som også var en meget

velrenommeret gårdejer i lokalområdet. Da han var så afholdt og

respekteret, gav folk ham gerne penge privat og bad ham sætte

dem ind i sparekassen for sig. Så var de fri for selv at tage turen.

Da bestyreren døde, skulle der være revision. Ved revisionen

blev der udsendt stikprøver af saldomeddelelser til kunder.

Mange af de kunder, som havde afleveret penge til den afdøde

bestyrer privat, fik sig en overraskelse. Det viste sig nemlig, at

pengene var gået i den afdødes egne lommer.

Med indførelse af edb i 1970’erne opstod nye muligheder for

svindel. En medarbejder oprettede fiktive lån. Dengang var der

intet personligt password på maskinerne, så ingen kunne se,

hvem der havde oprettet lånene. En kollega havde logget ind på

computeren, var gået fra den, og så havde svindleren oprettet

de falske lån. Denne fik så kolleger til at lave rutinemæssig vit-

terlighedsunderskrift af lånet. Ingen opdagede derfor, i første

omgang, at lånene blev givet til opdigtede personer og pengene

stukket i den forkerte lomme.

Der er ikke noget mærkeligt i, at noget sådant finder sted

i den finansielle sektor, da de ansatte her vel afspejler befolk-

ningen nogenlunde, hvad angår moralske brist og fristelser. Men

det lille udbytte, det har givet, står slet ikke mål med de men-

neskelige omkostninger, disse sager må have medført. n

Man forbinder ofte svindel i den finansielle sektor med beløb i millionklassen. Men der er også blevet svindlet for så små beløb, at man må undres over, at nogen har fundet det umagen værd

svindel for småPenge

48 Finans marts 2011


Den 4. marts 2011 fik vi resultatet af den

uvildige advokatundersøgelse af Finans-

tilsynets og departementets rolle i Ros-

kilde Banks sammenbrud. Et par dage før

var partierne, der bar bankpakkerne igennem,

blevet enige om også at lade foretage en advokat-

undersøgelse af omstændighederne i forbindelse

med Amagerbankens krak.

og det skal være en uafhængig undersøgelse.

Det er således ikke Finansiel Stabilitet, men Øko-

nomi- og Erhvervsministeriet, der skal udarbejde

kommissoriet for den undersøgelse, der skal belyse

ministeriets, Finanstilsynets, Finansiel Stabilitets og

ledelsens rolle og ansvar i slutspillet om Amager-

banken.

Der spilles sorteper på højt niveau. I flere af de

sammenbrudte banker er der gjort et retligt ansvar

gældende mod ledelsen. og i Tilsynet risikerer tre

embedsmænd at blive sat i gabestokken for deres

rolle i miseren i Roskilde. Bankvæsen har udviklet

sig til et farligt erhverv.

Advokatundersøgelserne kommer i en lind strøm,

og det vil de sikkert fortsætte med en tid endnu.

I flere tilfælde dokumenterer undersøgelserne blot,

hvad vi længe kunne have vidst. I andre tilfælde

vidste vi det godt.

Adskillige banker disponerede i perioden 2005-

08 ekstremt uforsigtigt. Ikke blot med bankens

egne midler, men, som det skulle vise sig, også med

betroede midler. I flere tilfælde blev der taget helt

uforsvarlige risici. Der er grund til at tro, at groteske

optionsordninger var med til at gøre bankdirek-

tørerne i både Roskilde og Fjerritslev fartblinde.

Direktørerne, som med meget generøse fratrædel-

sesordninger havde alt at vinde og intet at tabe,

gamblede hensynsløst med aktionærernes og ind-

skydernes penge – og med medarbejdernes

arbejdspladser.

Bankerne trådte dødedansen til tonerne af en

løsagtig pengepolitik orkestreret af den amerikan-

ske centralbank under ledelse af den herostratisk

berømte Alan Greenspan. også de nye regnskabs-

regler (IAS), som i 2005 afskaffede forsigtigheds-

princippet til fordel for neutralitetsprincippet, bidrog

til løsagtigheden blandt pengeinstitutterne. Hvor

bankerne tidligere hensatte, når tabet truede, ned-

skrev de nu, når tabet var konstateret.

Med de meget lempelige kapitaldækningsregler,

som indførtes med Basel II-reglerne i 2007, blev

der kastet benzin på bålet. Egenkapitalen blev sup-

pleret med alle hånde hybride kapitalformer. Ban-

kerne kunne i teorien finansiere 98 procent af

ak tiverne med lånte penge – endnu mere efter en

nedvægtning af aktiverne. Det er da en gearing, der

vil noget. Bankerne ”vækstede“ på livet løs. Pengene

væltede ind i ejendomsmarkedet og i aktiemarke-

det. I efteråret 2008 bristede boblen.

Bankerne, der er kommet i bad standing, må

back to basics, om de igen skal komme til ære og

værdighed. og lovgiverne og myndighederne, som

med alt for slappe krav var med til at gøre banker-

nes kollektive bersærkergang mulig, må hale ind

igen. Varsomt, så linen ikke brister. Men der må

mere egenkapital til, om vi skal undgå at få bank

igen. og om vi skal undgå en nationalisering af store

dele af banksektoren. n

finanskronik

HVer eN SteN SKal VeNDeSAf Jørn Astrup Hansen, direktør i Eik Banki Føroya

jørn astruP hansen er direktør i Eik Banki Føroya,der i oktober 2010 blev overtaget af Finansiel Stabilitet.

Jørn Astrup Hansen, der i december 2008 af Finansiel Stabilitet blev indsat som bestyrelsesformand i EBH Bank, var i 19932005 direktør i Føroya Banki (BankNordik) og i 198891 i Midtbank (Handelsbanken).

Jørn Astrup Hansen dimitterede i 1973 fra Aarhus Universitet somcand.oecon

D


deT JurIdISKe

hJØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

stavnsbundet efter oPsigelseAf Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

Trældom hørte vikingetiden til, og stavnsbåndet

blev ophævet for mere end 200 år siden, så alle er

vel frie og kan suverænt bestemme, hvem der skal

være deres arbejdsgiver, og hvornår de vil finde en

anden … eller er de?

I sidste nummer af Finans skrev vi om loyalitets-

forpligtelsen i en opsigelsesperiode og gjorde

opmærksom på, at man ikke frit kan tage ansæt-

telse hos en konkurrent, så længe man får løn fra sin

tidligere arbejdsgiver. Men hvad med tiden efter

udløbet af et opsigelsesvarsel – da må man da frit

kunne vælge sin nye arbejdsplads?

Mange af vores medlemmer kan sagtens tage

ansættelse hos en konkurrent efter udløbet af en

opsigelsesperiode. For alle gælder dog, at markeds-

føringsloven sætter nogle begrænsninger for, hvad

man må bruge den dyrebare viden, man har opbyg-

get hos sin tidligere arbejdsgiver, til. Derudover kan

nogle have aftalt yderligere begrænsninger i deres

frihed, for eksempel i form af konkurrence- og

kundeklausuler.

Ud over markedsføringslovens regler (som gæl-

der for os alle, hvad enten vi vil det eller ej), kan man

have aftalt sig til nogle yderligere begrænsninger i

sin frihed efter fratræden.

Lad os tage et eksempel på, hvor galt det kan gå:

Assurandør Anders har skrevet under på en kon-

kurrenceklausul og en kundeklausul, da han blev

ansat. Anders havde været arbejdsløs i en længere

periode og syntes ikke rigtig, han var i en position,

hvor han kunne forhandle klausulerne ud af kontrak-

ten.

Anders’ kollega, bankrådgiver Bente, har også en

klausul i sin kontrakt. Ganske vist kun en konkurren-

ceklausul, men hun ved ikke rigtig, hvad den bety-

der. Bente overvejede ikke klausulen, da hun skrev

under på sin kontrakt. Faktisk lagde hun ikke rigtig

mærke til, at den var der, for hun var bare så glad

for at få nyt arbejde, og hendes nye arbejdsgiver

virkede så sød og venlig. Derudover synes hun, at

alt det, der står i en kontrakt, er noget juristeri,

som ikke er til at forstå.

Både Anders og Bente må sande, at de nok skulle

have læst det med småt og gjort mere ud af det,

dengang alt var lyst og lykkeligt …

En dag bliver Anders kaldt ind på sin chefs kontor

og får besked om, at der skal rationaliseres og

omstruktureres, så Anders er blevet overflødig.

Anders går nedtrykt hjem, men går dog i gang med

at opsøge sit netværk for at finde andet arbejde

hurtigst muligt. Allerede næste dag er der gevinst

– et stort forsikringsselskab søger en assurandør

med netop Anders’ kvalifikationer, så Anders kan

med glæde og lettelse skrive under på en ny ansæt-

telseskontrakt med tiltrædelse efter udløbet af hans

opsigelsesperiode.

Bente synes efterhånden ikke, at hendes chef er

helt så sød og venlig længere, og hun beslutter, at

livet er for kort til at være trist over sit arbejde, så

hun vælger at sige op, da hun får tilbudt en stilling

i en bank, som hun har hørt meget godt om fra sin

veninde, der har arbejdet der i mange år.

Både Anders og Bente ser lyst på tilværelsen

efter det lille bump på vejen, men da de kontakter

Finansforbundet for at meddele, at de har fået nyt

arbejde, trækker sorte skyer op.

Bente får at vide, at hun er bundet af den kon-

kurrenceklausul, hun skrev under på i sin tid, da hun

har valgt selv at opsige sit ansættelsesforhold. Ved

en nærmere gennemgang af klausulen kommer det

frem, at den gælder i 12 måneder efter udløbet af

Bentes opsigelsesvarsel, og at den forhindrer hende

i at tage ansættelse hos en konkurrent. Bente bliver

noget bleg, da hun opdager, at hun altså ikke må

starte i den bank, hun har fået arbejde hos.

Anders får at vide, at hans konkurrenceklausul

falder bort, fordi han er blevet opsagt uden selv at

have givet anledning til det. Det er Anders selvføl-

gelig glad for, men glæden er kort, da han samtidig

bliver orienteret om, at kundeklausulen stadig gæl-

der, for kundeklausuler gælder, uanset hvem der

opsiger ansættelsesforholdet og uanset hvorfor.

også Anders får nøje gennemgået sin kontrakt og

må konstatere, at han er forhindret i at tage ansæt-


? Vold og trusler på arbejdetI den bankfilial, hvor jeg arbejder, har vi i den senere tid været udsat for vold og trusler fra nogle kunder. Selv blev jeg for nylig overfuset med de værste skældsord, og kunden tog fat i armen på mig og truede mig med bank efter arbejdstid. Det har på virket mig meget, og jeg måtte sygemelde mig ugen efter. Nu er jeg tilbage på mit arbejde, og vi har talt om, hvorvidt det egentlig skal anmeldes som en arbejdsskade.

Med venlig hilsenPia Olsen

SVarDet er arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker til det forsikringsselskab, hvor de har deres lovpligtige for-sikring. Jeg synes, at det skal anmeldes, da du har været sygemeldt på grund af oplevelsen, og det er uvist, hvilke følger du får efter det.

I forbindelse med vold og trusler kan det nogle gange være svært at vurdere, hvorvidt det skal anmeldes. En af følgende situationer kan være rettesnor for, om det skal anmeldes: • Du har oplevet situationen som voldsom og truende• Du er sygemeldt efterfølgende• Politiet er tilkaldt• Kunden er kendt for at gøre alvor af sine trusler• Direkte konfrontationer med videre

Så er der de mindre voldsomme hændelser, som ryster en kortvarigt. Her kan det være en god ide at få noteret det i personalesagen, så man efterfølgende kan dokumentere, hvis følgerne viser sig efter gentagne gange med vold og trusler. Det kan undertiden være vanskeligt at vurdere, hvornår hæn-delsen skal anmeldes. Derfor kan det være godt at have aftalt nogle fælles retningslinjer, som man kan tage afsæt i i den konkrete situation.

Er I i tvivl, er I også velkomne til at kontakte Finansforbundets socialrådgivere per mail eller per tlf. 32 96 46 00. Der kan læses mere om arbejdsskader på Arbejdsskadestyrelsens hjem-meside www.ask.dk.

Med venlig hilsenBente Knudsbøl, socialrådgiver

telse hos eller i øvrigt have kontakt med kun-

der, som han har haft forretningsmæssig for-

bindelse med, i løbet af de sidste 18 måneder

før han blev opsagt.

Anders ved, at hans nye arbejdsgiver for-

venter, at Anders skaffer mange kunder, og at

især hans gamle kunder er interessante i den

forbindelse, så Anders er lidt bekymret for,

hvad han nu skal gøre. Rådet til Anders lyder,

at han skal tage en snak med sin nye arbejds-

giver, da han ikke kan have nogen form for

kontakt med gamle kunder, så længe klausu-

len gælder.

Både Anders og Bente skal have en kom-

pensation på 50 procent af deres tidligere løn,

så længe klausulerne gælder, hvilket bringer

smilene frem igen. Desværre kan deres tid-

ligere arbejdsgiver modregne indtægt fra

andet passende arbejde, dvs. arbejde, der lig-

ger inden for deres faglige område. For Anders

gælder modregningsadgangen med det

samme, så hvis han kan starte hos sin nye

arbejdsgiver uden at overtræde kundeklausu-

len, vil han være bundet af klausulen uden at

få kompensation. For Bente gælder, at hun får

kompensation for de første 3 måneder, da der

gælder særlige regler for konkurrenceklausu-

ler. Derefter vil der være modregningsret for

den tidligere arbejdsgiver, hvis Bente altså får

et arbejde, der ikke er i strid med klausulen.

Som eksemplet viser, er både Anders og

Bente bundet til deres tidligere arbejdsgiver,

længe efter at de er fratrådt, og i Anders’ til-

fælde endda uden at han får noget for det.n

?

”Vores råd til vores medlemmer er at drage nytte af medlemskabet og lade Finansforbundet læse kontrakter igennem INDeN underskrift. Vi kan forklare, hvad kontrakten betyder,og sikre, at man ved præcis, hvad man går ind til“.

Vores råd til vores medlemmer er at drage nytte af medlemskabet og lade Finansfor-bundet læse kontrakter igennem INDEN underskrift. Vi kan forklare, hvad kontrakten betyder, og sikre, at man ved præcis, hvad man går ind til. Vi kan også hjælpe med for-slag til forbedringer og ændringer, så man ikke føler sig stavnsbundet, den dag man ikke er ansat længere – for det er da træls!


MEDDELELSERNyHEDERSERVIcETILBUD

A JOur

Fra og med 1. maj kan medlemmer af en a-kasse,

der arbejder på nedsat tid uden supplerende

dagpenge, ikke beskytte sig mod en beregning

af sats ved at stå registreret i jobcentret som til-

meldt ”uden ydelse”.

Når man bliver ledig, får man beregnet sin

dagpengesats ud fra den indkomst, man havde

umiddelbart før man blev ledig. For at få den

maksimale dagpengesats skal man have tjent

mindst 20.100 kroner om måneden. Hvis et

medlem melder sig ledig og har ret til den mak-

simale dagpengesats, og medlemmet senere

hen får et andet job på nedsat tid til en løn af

mindre end 20.100 kr., kan medlemmet vælge

at stå tilmeldt jobcentret ”uden ydelse”. Bliver

medlemmet ledig fra jobbet på nedsat tid, vil

medlemmet pr. automatik have ret til den mak-

simale sats, som medlemmet fik beregnet på

baggrund af jobbet hvor lønnen var 20.100 kr.

om måneden. Medlemmet skal til gengæld være

fuld til rådighed for arbejdsmarkedet.

Lovændringen omfatter alle. Det vil sige, at

satsbeskyttelsen fra 1. maj ophører for alle,

uanset om man har stået tilmeldt ”uden ydelse“

før 1. maj. FTF-A har 98 medlemmer af Finans-

forbundet, som i dag står tilmeldt jobcentret

”uden ydelse”, og som derved risikerer at få en

lavere dagpengesats.


generalforsamling danske kreds Danske Kreds indkalder herved til ordinær generalfor-samling onsdag den 18. maj 2011 på Crowne Plaza Copen hagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S. Der vil være kaffe/te fra klokken 8.30. Generalforsamlingen begynder klokken 10.00.Medlemmer i beskæftigelse Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. vedtægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er område-tillidsmanden ansvarlig for valg af delegerede og supple-anter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delege-rede bliver udsendt til områdetillidsmændene i marts måned 2011. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsam-lingen. Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, men øn-sker at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, skal tilmelde sig direkte til Danske Kreds via mail til [email protected] eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.

Ledige medlemmerVedtægternes § 7, stk. 6: ”Af de tilmeldte og fremmødte ledige vælges der, en halv time før den ordinære general-forsamling begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige, pr. 1. marts“. Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom på, at I er ledige medlemmer, som skal deltage i delegeret-valget klokken 9.30. Tilmelding skal ske til Danske Kreds via mail til [email protected] eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.

Pensionister og efterlønsmodtagerePensionister og efterlønsmodtagere har jf. vedtægterne § 3, stk. 2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalfor-

samlingen. Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er pensionistmedlemmer. Tilmelding skal ske til Danske Kreds via mail til [email protected] eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.

Forslag til behandlingForslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt og være formand Per Alling Tou-bro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalfor-samlingen, jf. vedtægterne § 7, stk. 2. Forslag skal således være modtaget senest onsdag den 20. april 2011.

Valg af kandidateropstilling af kandidater til bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt være for-mand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægterne § 7, stk. 14. Forslag til kandidater skal således være modtaget senest onsdag den 20. april 2011. Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil senest to uger før generalforsamlingen få tilsendt et bekræftelses-brev. Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år, og dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kan-didatforslag og bestyrelsens kandidatforslag – kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside www.danskekreds.dk fra tirs-dag den 3. maj 2011. Danske Kreds refunderer transportudgifter.

Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00Fredag mellem 8.30 og 15.00. Telefax 45 14 99 [email protected]

Venlig hilsenDanske Kreds

satsbeskyttelsen ved tilmelding til jobcenter bortfalder

FSP Pension – Finanssektorens Pensionskasse – afholder ordinær generalforsamling torsdag den 14. april 2011 kl. 13.30 på Munkebjerg Hotel i Vejle. Der startes traditionen tro med frokost kl. 12.00. FSP Pensions medlemmer har fået tilsendt indkaldelse til ge-neralforsamlingen i slutningen af marts 2011. Nærmere oplysninger kan findes på FSP’s hjemmeside www.fsp.dk eller kan fås ved henvendelse til FSP Pension på tlf.: 33 46 12 00.

generalforsamling i fsP Pension

Finanstilsynet og Finansiel stabilitet

År 0 eFter amagerbankenVi stiller skarpt på Finanstilsynets og Finansiel stabilitets nye rolle efter finanskrisen. amagerbanken krakkede efter to kapitalindsprøjtninger i milliardklassen.

krakket har sat fokus på om Finanstilsynet har de rigtige be-føjelser og om de blev brugt i tide. burde Finanstilsynet have lukket banken allerede inden investorerne skød ny kapital ind første gang?

Finansiel stabilitets rolle kom i kritisk lys med udnævnelse af en ny direktør og bestyrelsesformand, der kørte fast efter kun tre måneders arbejde.

er amagerbankens krak et varsel om, at flere banker vil gå ned i sektoren?

tirsdag d. 10. maj 2011 kl. 16.30-18.00

FinansForbundet, applebys plads 5, 1411 københaVn k

mød hovedaktørerne: Finansiel Stabilitets formand Henning Kruse PetersenFinanstilsynets adm. direktør Ulrik Nødgaard ogStorinvestor Karsten Ree

Ordstyrer: Ole Krohn, TV2

du kan netværke over en sandwich fra kl. 16.00.

arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med.

Tilmelding er nødvendig - og skal ske senest d. 3. maj på www.finansforbundet.dk/akademiker

Henning Kruse Petersen Ulrik Nødgaard Karsten Ree


nEtværK: rEgiOn syDDanmarK

tønder- og nolde-museet Vi kører til Tønder, hvor vi får en spændende rundvisning på Tønder Museum. Efter en let frokost kører vi til Nolde-museet i Seebüll, hvor vi skal nyde en rundvisning i den kreative malers udstilling. Vi slutter med en kop kaffe, inden vi kører hjemad ca. kl. 16.00. HUSK PAS.

Tid: 27. aprilSted: opsamling med bus:Kl. 7.30 Dalum Hallen, Mejerivej 1, Hjallese, odense SKl. 8.30 afk. 63, oK-tanken, KoldingKl. 9.00 afk. 68 v. HaderslevPris: GratisFrist: 11. april 2011Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected]

eller på tlf. 32964600. Husk at oplyse, hvor du står på samt dit telefonnummer.

sEniOrgruppE: rEgiOn sjællanD

Forårstur til Brandts Klædefabrik Odense Vi starter turen til odense, hvor vi indtager brunch hos ”Kong Valdemar“. Herefter kan man se forskellige udstil-linger i ”Brandts“, som ligger i nærheden. Dagen slutter vi af med kaffe m.m. hos ”Kong Valdemar”. Hjemkomst ca. kl. 18.00.

Tid: Torsdag den 14. april Sted: Solrød Station kl. 8.00

Hyrdehøj Roskilde kl. 8.30Pris: Ledsager kr. 300,00Kontonr: 3191-3191551273 Frist: onsdag den 6. april Tilmelding: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2, 4070 Kr.

Hyllinge, telefon 46 40 42 04Email: [email protected]

Bemærkninger: Begrænset antal, først til mølle ...Husk ved tilmelding at opgive påstigningssted samt telefonnummer!!

sEniOrgruppE: rEgiOn nOrDjyllanD

Forårstur til nationalpark thyVi starter med besøg på Kirsten Kjærs Museum i Langvad, Frøstrup. Efter at vi har nydt kunsten, naturen og frokost-en, kører vi gennem Danmarks første nationalpark, der strækker sig fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd.Kaffe og kage nydes ved Lodbjerg Kirke. Dagen sluttes af med middag på Agger Tange Restaurant inden hjemturen.

Tid: 26. maj.Sted: bus 1

kl. 8.40 Frederikshavn Rutebilstationkl. 8.50 Frederikshavnvej v. apoteket efter lysregulering i Sindal, kl. 9.15 Hjørring Banegård, kl. 9.40 Brønderslev, Q8 tanken, kl. 9.55 buslommen, Vestbjerg, kl. 10.05

netværk region syddanmarkTønder- og Nolde-museet, 27. april

seniorgruppe region nordjyllandForårstur til Nationalpark Thy, 26. maj

seniorgruppe region sjællandForårstur til Brandts Klædefabrik odense, 14. april

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jEg tilmElDEr mig arrangEmEntEt:

arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

ledige og seniorer

Nørresundby, Sønderport, kl.10.15 Aabybro, p-plads, ho-vedvejen v. Hotel Søparken, kl. 10.35 Hovedgaden, Skovsgård

bus 2kl. 9.00 Hobro Rutebilstationkl. 9.25 Rold, rundkørslen v. Rold Gl. Kro, kl. 9.40 Støvring, Shell, kl. 9.50 Svenstrup, dyrehospitalet, kl. 10.05 Aal-borg, Kunsten, Kong Chr. AlléForventet hjemkomst til Frederikshavn kl. 22.00 og Hobro kl. 21.45.

bus 3kl. 9.45 Nykøbing, havnenkl. 10.30 Thisted, pølsevognen v. havnenDer kan ske opsamling for Thy/Mors.

Pris: 125 kr. pr. medlemKontonr: 9002 456 54 45192 Frist: 9. majTilmelding: Ved indbetaling til konto eller fremsendelse af check. Husk at oplyse navn og opsamlingssted. Email: [email protected] Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller mobil 29 79 69 29

it-klubbengå hjem-møder hos

læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på it-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyheds-service, så du automatisk får nyheder fra it-klubben direkte på din mail.

er mit job På vej ud i skyen? – gå-hjem møde om cloud computing i den finansielle sektor

der afholdes gå hjem-møder den 9. maj hos nordea i København og den 10. maj hos nyKredit i aalborg.

På gå hjem-møderne kan du høre et spændende oplæg fra firmaet itucation, som vil fortælle overordnet om cloud compu-ting og om hvorfor ”skyen” bliver så relevant for rigtig mange.

samtidig kan du høre oplæg der fokuserer på, hvordan man i den finansielle sektor gør sig overvejelser om cloud computing.

Itucation udbyder it-specialistkurser med fokus på Microsoft tekno-logier. Itucation er stiftet af undervisere og uddannelseskonsulenter med f lere årtiers erfaring indenfor uddannelse af it-specialister.

læs mere og tilmeld dig på it-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

som it-medarbejder må man mange steder begynde at omstille sig til de forandringer der går gennem organisationen når cloud computing vinder frem. som it-medarbejder kan du der-for have behov for at få svar på en række spørgsmål om cloud computing, eksempelvis:

• hvad er egentlig cloud computing, og hvordan spiller det sammen med begreber som outsourcing, virtualisering og automatisering som vi allerede kender til?

• hvilken udbredelse vil cloud computing få i den finansielle sektor, og hvad vil det betyde?

• hvad er det for nogle arbejdspladser og kompetencer der ikke længere bliver brug for internt i organisationen – og hvilke nye arbejdspladser og kompetencer bliver der behov for i stedet?

få svarene på it-klubbens gå hjem møder om cloud computing!

it-klubben inviterer nu alle finansforbundets medlemmer til to spændende gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på cloud computing i den finansielle sektor

finansjob


Flere akademikere er kommet til bank-

sektoren, og det skaber udfordringer

internt. For selv om akademikere og

bankfolk arbejder inden for samme

område, tænker de ikke på samme

måde. Den problemstilling tog tidligere

direktør for BG Bank-delen af Danske

Bank og tidligere direktør i Roskilde

Bank Søren Kaare Andersen op til

Finansforbundets karrierenetværk for

akademikere onsdag 2. marts.

”Sæt jer over på den anden side og

find ud af, hvilken arbejdsdag og dag-

lige udfordringer som de ansatte i filia-

lerne møder“, lød opfordringen fra den

tidligere bankdirektør.

Søren Kaare Andersen har gennem sin

karriere oplevet, at vejen til succes går

gennem filialerne. Her får stabens pro-

dukter enten succes eller fiasko. Hvis

kommunikationen mellem stab og filia-

ler går tabt, så får produkterne samme

kranke skæbne. Den underliggende

pointe er, at forståelsen for andre

mennesker forudsætter en re spekt for

hinanden. Ellers bliver kommunikation

en simpel floskel.

At der er noget om snakken, efter-

lod tilhørerne ikke nogen tvivl om. Hver

og en kunne genkende en eller flere af

de problemstillinger, som Søren Kaare

Andersen opridsede.

”Det er inspirerende at høre på Søren,

og det er rart at tale med de andre og

tale om de udfordringer, vi møder, selv

om det er svært at sætte ord på. Det

handler nok om, at processen starter

her“, kommenterede Thomas Faurby,

der har arbejdet som landbrugsrådgi-

ver i DLR Kredit, i en af pauserne.

I samme åndedrag diskuterede de

fremmødte også lederskab. Største-

delen af akademikerne har en ide om,

at de skal være ledere. Men det er

langt de færreste, der har tænkt over,

hvorfor de vil være ledere, og ikke

mindst, om de har evnerne.

Søren Kaare Andersen, der selv har

lang erfaring som leder, delte generøst

ud af sine konklusioner og spillede

endnu en gang respekten på banen. For

en leder skal coache – ikke komman-

dere, og lederen skal forstå de udfor-

dringer, de ansatte oplever. Evner, der

forudsætter respekt for de ansatte.

”De fleste akademikere vil være

ledere, men akademikere er ikke natur-

lige ledere. Man bliver ikke en god leder

af at have en uddannelse. Men man bli-

ver en god leder af at forstå menne-

sker”, fortalte Søren Kaare Andersen

og satte dermed refleksioner i gang.

”Jeg er også en af dem, der har sat

kryds ved, at jeg gerne vil være leder,

men jeg tror nok, at jeg nu vil reflektere

over, hvorfor jeg egentlig godt vil være

det“, sagde en senioranalytiker fra

Danske Bank, Hans Christian Hansen,

da mødet var ovre. /MTO

Lyt, lær, og bliv leder

ansøgere vil snyde sig til toPjobKonkurrencen om de gode job er blevet så hård, at omkring hver 10. ansøger lyver om deres erfaring og uddannelse i håb om at være den udvalgte, oplyser rekrutteringsbureauer og virksomheder til epn.dk. ”Jeg har mange gange opdaget, at folk har været fantasifulde med deres cv’er. Jeg har set alt fra falske eksamensbeviser til forfalskede underskrifter på referencer”, siger adm. direktør Christian Kurt Nielsen fra Mercuri urval, der hjælper med at besætte omkring 1.000 topstillinger om året. Samme tendens bekræfter Steen ernland, partner i headhunterbureauet Adaptum Partners.”Vi oplever i stigende omfang, at der er justeret på årstal, eller at man skriver en ekstra uddannelse på. Konkurrencen for topjob bliver hårdere”, siger han til epn.dk.

”Vejen tiL succes går gennem fiLiaLerne“, sagde søren

kaare andersen tiL de cirka 40 deLtagere i finansforbundets

karrierenetVærk for akademikere. Foto: Stig Stasig

færre kvinder vil være chefMens 21 procent af alle danske mænd har ambitioner om en chefstilling på deres nuværende arbejdsplads, så er det kun 10,7 procent af kvinderne, der har samme målsætning. det viser en undersøgelse med 1.379 respondenter, som Wilke har gennemført for dA (dansk Arbejdsgiverforening). Ifølge dA’s nyhedsbreve Agenda er 70 procent af chefstolene i danske virksomheder i dag besat af mænd.


mange fortryder deres valg af uddannelse

Langt de fleste danske topdirektører kommer fra samfundets absolutte top, skriver videnskab.dk. De

er direktørsønner, arvinger, adelige eller har på anden måde et ophav, der har sikret dem en plads i de

direktøransættende bestyrelsesmedlemmers sociale cirkler.

80 procent af topdirektørerne i de 100 største danske virksomheder kommer fra den 20 procent

mest privilegerede del af befolkningen.

”Mange har en forestilling om, at topdirektører har konkurreret på lige fod med alle andre om at nå

til tops, men vores undersøgelse viser, at man har 70 gange større chance for at blive direktør, hvis

ens far er omtalt i Blå Bog. Så der er ikke så meget tvivl om, at det næppe er tilfældigt, hvem der

bliver topdirektør i Danmark“, siger Christoph Houman Ellersgaard, der sammen med Anton Grau

Larsen står bag specialet Firmaets Mænd på sociologi på Københavns Universitet, til videnskab.dk.

Topdirektører født til

MagteN

29 procent af danskerne er ikke tilfreds med deres uddannelsesvalg efter folkeskolen. Det viser en

rundspørge fra analysebureauet Wilke, der har spurgt 532 danskere på vegne af Avisen.dk.

De mange utilfredse danskere på arbejdsmarkedet kommer bag på forskningspolitisk chef hos Dansk

Industri Charlotte Rønhof, som peger på dårlig studievejledning som en af årsagerne.

”Vi har troet, at vejledning er svaret på alle udfordringer. Man kan ikke vejlede inden for områder, man

ikke kender. Det bliver teori. De unge mangler at møde nogen, der selv har gennemgået den uddan-

nelse, de gerne vil ind på“, siger Charlotte Rønhof til Avisen.dk.

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

BankNordikBankNordik er børsnoteret på Nasdaq OMX i København med overvejende internationalt institutionelt ejerskab, og er Danmarks niende største bank målt på egenkapital og markedsværdi. I februar 2010 købte BankNordik 3 filialer i Grønland, 9 i Jylland og på Fyn med tilhørende 20.000 privatkunder og 5.000 erhvervskunder serviceret af 110 kompetente medarbejdere

BankNordik søger erhvervsmedarbejder til Nuuk

Læs mere på www.banknordik.gl/stillinger

Til snarlig tiltrædelse søger vi en erhvervsmedarbejder til et alsidigt og udviklende job i vores afdeling i Nuuk, Grønland. Som erhvervsmedarbejder får du ansvar for kredit administration og erhvervssupport og indgår i et team af 6–8 medarbejdere.

Faglig profilVi forestiller os, at du har en bred faglig uddannelse i den finansielle sektor samt erfaring med be handling af erhvervskundesager. Du er administrativt orienteret og har en ballast inden for det juridiske og kreditmæssige område. Personlig profilDu er fleksibel, positivt indstillet, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt og yde en aktiv indsats – også socialt – i et dynamisk team med store ambitioner.

Vi tilbyderEt spændende og udfordrende job, hvor arbejdsmiljøet er bygget på vore kerneværdier: kompetence, engagement og proaktivitet. Samtidig kan

jobbet kombineres med store oplevelser i fritiden. Der vil være mulighed for at aftale frirejser som en del af lønpakken NuukDanmark for dig og din ægtefælle/samlever samt børn under 18 år.

”Går du med en drøm om at blive valutahandler og måske få muligheden for at kunne leve af

finansiel trading, så har du nu muligheden for at lære håndværket fra bunden“.

Sådan skriver firmaet DayTradeCenter på sin hjemmeside, hvor arbejdsløse kan tilmelde sig et

kursus, der koster 29.000 kroner og har en varighed på 30-40 lektioner.

Samtidig fortæller DayTradeCenter, at selv ufaglærte ledige sagtens kan lære håndværket og

bagefter få job.

Men den drøm kan de mange ledige godt droppe alt om, understreger både Finansforbundet

og Dansk Aktionærforening.

Begge organisationer slår fast, at en titel som daytrader kræver en mangeårig universitets-

uddannelse og meget erfaring.

”At give de her mennesker en tro på, at man kan få et job som trader. Det er helt hen i vejret”,

siger næstformand i finansforbundet Michael Budolfsen til Avisen.dk, der har gravet historien frem.

”At uddanne ufaglærte arbejdsløse til daytrading er helt vanvittigt. Det lyder helt skørt og er

noget af en gambling”, siger Jens Møller Nielsen fra Dansk Aktionærforening ligeledes til Avisen.dk.

Direktør i DayTradeCenter Erik Gravgaard afviser kritikken med henvisning til, at man kan bruge

uddannelsen til blandt andet at skabe fundamentet til en karriere i finansbranchen.

bliv valutahandler på 30 timer

rekordmange nyuddannede til danske bank I en periode, hvor nyuddannede generelt har vanskeligt ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, har danske Bank besluttet at tage flere nyuddannede fra universiteter og handelshøjskoler end nogensinde før til bankens graduateforløb med navnet danske Graduate. ”Vi skal i år ansætte 90 nyuddannede i vores graduate forløb. det er næsten 50 procent flere end sidste år. Når vi har skruet op for ansættelserne, er det, fordi vi har brug for de unge – blandt andet for at sikre danske Banks ambitioner om at blive den bedste bank i Norden“, siger danske Banks hrdirektør, helle havgaard, til Nyhedsbrevet Finans. Som udgangspunkt vil de 90 stillinger blive besat 1. september 2011. Beslutningen om at ansætte flere nyuddannede fra universiteter og handelshøjskoler får ingen negativ effekt for danske Banks indtag af finanselever og finansøkonomer. I 2011 vil der blive ansat flere finansøkonomer og finanselever end i 2010, oplyser danske Bank.

finansjob

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning

og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller

send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans.indd 1 21/03/11 12.33

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Du bliver en kompetent og succesfuld rådgiver

Du får mere tid til kundekontakt gennem planlægning og proaktivitet

Du får endnu større kundeloyalitet og kundetilfredshed

Virksomheden får en rådgiver

- der tager ansvar for egne personlige og salgsmæssige kompetencer

- der er proaktiv, forretningsorienteret og en god teamplayer

- der bliver bedre til kundedialogen, så det kan mærkes på bundlinjen.

Læs mere på www.finansudd.dk og tilmeld dig - nye hold starter til august.

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

DANMARKS BEDSTE RÅDGIVERUDDANNELSE!Den kompetente rådgiver

”Jeg føler, jeg er blevet en bedre rådgiver. Jeg er mere selvsikker og er blevet bedre til at gå i dialog med kunderne“Stine Lassen Schmidt, Totalbanken

Magasinet Finans nr. 4/2011

Documents

Transcript of Magasinet Finans nr. 4/2011