Magasinet Finans nr. 3/2013

Finansforbundets magasin nr. 3, 2013

Studerende vandt 100.000 i aktiespil

Side 36

Det gælDer om at være på hele tiDenTopkvalificeret rådgivning er blevet et must, og det stiller store krav til bankrådgiverens kompetencer Læs side 10

Kunsten at anvende sund fornuft

Gør det nemt for dig selv – vælg globale fondeDet er sund fornuft at investere med et globalt perspektiv. Derfor tilbyder vi dig kun investeringer i globale fonde inden for aktier, obligationer og ejendomme.

Vi har hele verden som udgangspunkt og fokus på langsigtede investeringer. Derved får du de bedste betingelser for at opnå størst muligt risikojusteret afkast. Vi giver dig transparente investeringer, overblik og muligheden for nemt at sammensætte en komplet og global investeringsportefølje.

Besøg www.skagenfondene.dk/nemt

Scan QR-koden med din smartphone

Ring på 7010 4001

NYHEDNu kan du investerei ejendomsselskaber

med aktiefonden SKAGEN m2.

Invester globaltSammensæt din portefølje med SKAGEN Fondene

Aktier Obligationer Ejendomme

1495 SKAGEN m2 Komplet portefølje 210x280 mm Finans.indd 1 08/02/13 15.18

3lederFinansMarts 2013

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Positiv udvikling På bundlinjenDet var regnskabets time i februar for mange af virksomhederne i vores sek-tor. Og selvom der stadig er udsving, er det overordnet set meget positivt at konstatere, at regnskabsaflæggelserne samlet set tyder på en finansiel sektor, der er ved at finde fodfæste efter flere års finansiel krise, som har tæret hårdt på alle i den finansielle sektor. Krisen har ikke mindst tæret på medarbej-derne, der har løbet særdeles stærkt i maskinrummet og stået ansigt til ansigt med kunderne.

Vi har alle brug for en finansiel sektor, der tjener penge, og derfor er der også mange fornuftige signaler at hente i regnskaberne – trods de tab og nedskrivninger, som også hører med til det samlede billede. Som med-arbejdere har vi naturligvis også kun interesse i, at sektorens virksomheder er sunde forretninger, som er attraktive for investorer og aktionærer.

Men på bagkant af regnskabsaflæg-gelserne må vi også kræve, at fokus ikke bare kommer til at ligge på at hente de næste procenter på egenkapitalfor-rentningen og bundlinjen. Vi skal hol-de vores virksomheder fast på, at solid, bæredygtig og langsigtet bankdrift naturligvis også betyder ansvarlighed for medarbejderne og deres udvikling som et helt afgørende aktiv i den fort-satte forretningsudvikling. Også selv-

om rygmarvsreaktionen blandt kom-mentatorer og analytikere ofte bliver det rendyrkede aktionærperspektiv på, hvordan man strammer afkastskruen endnu et vrid.

Det er desværre ofte det ret snævre perspektiv på den forandring, vores sektor er midt i. Forandringerne slip-per vi ikke for, for vi arbejder i en dy-namisk sektor i hastig udvikling. Det er et grundvilkår, som også kræver en mere nuanceret behandling, end der ofte bliver plads til i en mediedebat domineret af afkast og forrentning. For medarbejderne betyder det nye krav til en ny dagligdag, som du også kan læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans.

Uanset hvilken form for ”ny nor-mal” vi er på vej ind i, er der brug for, at sektoren betragtes i et balanceret perspektiv af iagttagere, og for ledel-ser, der ser medarbejdernes kompe-tencer som et helt afgørende aktiv til at skabe sunde og solide virksomheder på langt sigt.

Det er fundamentet for forandrin-gen. Den finansielle sektor har brug for langsigtet og sund drift med an-svarligt fokus på medarbejderne som helt centralt aktiv.

Value-investering i aktier og virksomhedsobligationer

Sparinvest Value

Klik ind på valuevejen.dk og se filmene om, hvordan Sparinvest laver value-investering i både aktier og virksomhedsobligationer. Prøv for eksempel “Beregneren”, der viser, hvad en value-investering kunne være ble-vet til på de sidste 30 år.

Du kan også se spændende cases, som for-tæller, hvordan en rigtig value-investering kan forløbe, eller du kan se hvordan psyko-logi kan påvirke aktie-investeringerne.

Besøg valuevejen.dk

si_annonce_210x280.indd 1 19-02-2013 16:01:22

Faste sider

5IndholdFinansMarts 2013

Erik Frandsen, som blev fritstillet efter 35 år i Jyske Bank, har skrevet en krimi om en fyringsrunde i en bank

den Pæne mand går fuldstændig amok

36 Studerende vandt 100.000 i aktieSpiL

vi bLev da LiLLebrorEn fusion lyder som et ligevær-digt forhold, men der er næsten altid en storebror og en lillebror i forholdet

38

16

10

22

28 Fribytterne Fra WaLL StreetHedgefonde fra Wall Street har anlagt sag, der skal erklære Ar-gentina statsbankerot

det LiLLe ekStraSparring fra Finansforbundets karriererådgiver hjalp Emmanuel Reyes til at få drømmejob som Senior Private Banker

den kompetente bankrådgiverKundernes stigende krav har været med til at ændre råd- giverens rolle radikalt

under evigt preSDen danske model har altid været udfordret. Men det er hverken i arbejdsgivernes eller -tagernes interesse at bryde med den

3 Leder

6 Nyheder

26 iNterNatioNaLt

30 job og karriere

42 måNedeNs bog

43 Læserbrev

46 det juridiske hjørNe

49 arraNgemeNter

for seNiorer

50 PoLitisk kLumme

18

beagLeFeber på bornhoLmAase Holm-Jensens fire hunde er både en sund modpol til travle dage i banken og levende sportsredskaber, når hun dyrker agility og rally-lydighed

point tiL tiLLidSmændFinansforbundets nye tillidsmands-uddannelse udløser ECTS-point, som deltagerne kan bruge i det offentlige uddannelsessystem

44

48

6 Nyheder FinansMarts 2013

Færre bankrøverier i 2012Nye tal fra Finansrådet viser, at antallet af bankrøverier er faldet for andet år i træk. I 2012 blev der begået 70 røverier mod 135 og 116 i henholdsvis 2011 og 2010. Henriette Rolskov, som er juridisk konsulent i Finansrådet, er positiv over udviklingen, men siger samtidig, at man skal tage den med forbehold. ”Det sidste års fald er desværre ikke helt så markant, som tallene umiddelbart indikerer. Det skyldes, at der er sket en løbende tilpasning af bankernes filialnet, det vil sige filiallukninger, og så er flere filialer gjort kontantløse”, siger Henriette Rolskov. /MM

Finansforbundet havde 1. januar 53.249 medlemmer. Det er 681 færre end året før og 1.436 færre end 1. januar 2010, hvor tallet toppede på 54.685.

Selv om der er tale om en beskeden medlem-stilbagegang (1,2 procent det seneste år), er det bemærkelsesværdigt, at forbundet i dag har flere medlemmer, end umiddelbart før finanskrisen brød ud. Den 1. januar 2008 var medlemstallet således blot 53.210, men i perioden frem til i dag er der ifølge Danmarks Statistik forsvundet 7.500 arbejdsplad-ser i den finansielle sektor. Og som en følge af de mange fyringsrunder er en del tidligere medlemmer af Finansforbundet søgt over i andre brancher, hvor de er underlagt andre overenskomster og derfor har meldt sig ud af forbundet.

”Det er ikke uventet, at medlemstallet falder, idet mange mennesker ufrivilligt har måttet forlade finanssektoren de seneste fire-fem år som følge af krisen. Men vores medlemstal kunne i dag have været meget lavere, hvis ikke vi samtidig havde ydet en stor indsats for at tiltrække nye medlemmer, og hvis ikke vi som fagforbund havde formået at give medlemmerne stor værdi for deres kontingentkro-ner”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans.

Den senest opgjorte organisationsprocent fra 2011 – antallet af medlemmer, der er ansat i FA-virk-somheder, sat i forhold til det samlede antal ansatte i disse virksomheder – lyder på 80,5. Det er højere end de foregående år. /CJO

På trods af at 7.500 job er forsvundet i sektoren de seneste fem år, har Finansforbundet lidt flere medlemmer end i 2008

flere medlemmer end før krisen

RettelseI artiklen ”Retsopgør mod dårligt drevne banker” på side 9 i Finans februar-nummer står der, at Bag-mandspolitiet efterforsker en sag mod Østjyllands Bank. Dette er ikke korrekt. Der er tale om efterfor-skning mod Sparekassen Østjylland. Redaktionen beklager fejlen.

2012: 199 (heraf 56 med tab). Samlet tab: 6.289.747 kroner2011: 10 (heraf 4 med tab). Samlet tab: 159.668 kroner 2010: 12 (heraf 6 med tab). Samlet tab: 433.043 kroner 2009: 111 (heraf 63 med tab). Samlet tab: 6.790.191 kroner 2008: 251 (heraf 132 med tab). Samlet tab: 6.539.346 kroner 2007: 69 (heraf 32 med tab). Samlet tab: 3.045.980 kroner 2006: 84 (heraf 27 med tab). Samlet tab: 1.948.556 kroner

(Kilde: Finansrådet)

Antallet af netbankindbrud eksploderer

Fakta: Udviklingen i medlems-tallet per 1.1.2007-2013: 2013: 53.2492012: 53.9302011: 54.640 2010: 54.685 2009: 54.668 2008: 53.210 2007: 51.724

Finansansatte er trætte af regeltyranniFlere love og regler på finansområdet skal være med til at sikre både virksomheden og kunden. Men man kan også få for meget af det gode.

Det mener hver syvende af de finans-ansatte i en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Finansforbundet blandt 2.133 medlemmer. Her svarer 16 procent, at de i høj eller meget høj grad er hindret i at arbejde effektivt på grund af unødvendige lovpara-graffer og regler, mens 31 procent svarer i nogen grad, 32 procent svarer i mindre grad, 15 procent føler sig slet ikke hindret og 6 procent ved ikke.

Det er blandt andet de stramme regler om hvidvaskning, rådgivningsskemaer og ind-førelsen af MiFID, som får kritik. /MM

Læs mere om røverier på

Finansforbundet.dk/roeveri

”For Få år siden var den dyreste bank omtrent dobbelt så dyr som den billigste, når man beregnede, hvad en Familie kunne spare ved at skiFte. i dag kan Forskellen være helt op til det Firdobbelte. mange danskere har blot ikke opdaget det endnu”john Norden, direktør i mybanker, til Politiken

7NyhederFinansMarts 2013

80 fyret i januar

Fyringer er dyre for storbankerI de seneste to år har landets fire største banker måttet betale over to milliarder kroner i fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse med fyringsrunder. Det skriver Epn.dk med henvis-ning til oplysninger i bankernes årsregnskaber. Danske Bank betalte i 2012 619 millioner kroner og i 2011 437 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse. For Nordea beløb det sig til 887 millioner kroner i 2012, mens man ikke betalte fratrædelsesgodtgørelse i 2011. Jyske Bank og Sydbank, som i skrivende stund ikke har offentliggjort deres 2012-regnskaber, betalte henholdsvis 80 og 63 millioner kroner i 2011. Samlet har de fire største banker altså betalt 2,086 milliarder kroner for at slippe af med flere medarbejdere.

To fusioner mere

mener, at Danmark bør tilslutte sig det nye fælles banktilsyn i EU.

Kilde: Rambøl/Analyse Danmark-rundspørge til 951 danskere for Jyllands-Posten54 %

80 finansansatte fik ikke den start på 2013, som de havde håbet på. De blev nemlig præsenteret for en fyreseddel og

dermed føjet til den efterhånden be-tragtelige liste over afskedigede me-darbejdere i sektoren de seneste fem år. Onsdag den 30. januar af-skedigede SDC 24 medarbejdere

med den begrundelse, at forretnin-gen skulle trimmes økonomisk. Med

samme begrundelse fyrede BankNordik samme antal – 17 i Danmark og syv på Færøerne. Dertil har Andelskassen afske-diget 14, mens Nørresundby og Danske Bank hver skilte sig af med ni medarbe-jdere i årets første måned ifølge en op-gørelse fra Finansforbundet, som baseres på indberetninger fra tillidsmændene. Sid-ste år var det samlede antal afskedigelser 1.703 ifølge forbundet.

De af de 80 afskedigede, som er medlem af Finansforbundet, kan trække på forbundets beredskab af jurister, so-cialrådgivere, a-kassekonsulenter og ar-bejdsmarkedskonsulenter, som har stor erfaring og ekspertise i at hjælpe afske-digede videre til nyt job eller uddannelse.

Over 7.500 arbejdspladser er ifølge Danmarks Statistik forsvundet i den fi-nansielle sektor siden 2008, og ifølge en prognose fra FA (Finanssektorens Arbe-jdsgiverforening) forventer især pengein-stitutterne at afskedige flere i 2013.

”Det er meget trist, at vores medlem-mer mister deres job. Som fagforening vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem videre til ny beskæftigelse. Når det er sagt, er det også vigtigt at appellere til virksomhederne om at tænke sig grundigt om, før man afskediger. Man skal huske på, at det er medarbejderne, der gener-erer omsætning og indtjening”, siger for-bundsformand Kent Petersen. /CJO

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

“Den håndsrækning, staten har givet bankerne, har været på plussiden økono-misk. Men for mig er det ikke det vigtigste, at vi har tjent 11 milliarder kroner på bankpakkerne. Det vigtigste er, at vi undgik masslukninger af banker og virk-somheder i det hele taget”ole sohn (sf), forhenværende erhvervs- og vækstminister, til berlingske tidende

Spar Lolland og Kongsted Sparekasse er ikke længere, efter at de er blevet overtaget af henholdsvis Jyske Bank og Møns Bank

Medarbejderne i Spar Lolland rea-gerede ifølge fællestillidsmand Finn Christensen positivt på nyheden fre-dag den 25. januar om, at Jyske Bank overtager sparekassen. Men få dage se-nere begyndte spekulationerne blandt de 300 medarbejdere om, hvorvidt deres job er sikret i fremtiden.

”Folk ved godt, at der skal ske en or-ganisationstilpasning. Der er endnu ikke meldt noget ud om, hvilke konsekvenser det vil få for antallet af arbejdspladser, og der går sandsynligvis et stykke tid, før det vil ske. Så stemningen er ikke helt i top”, forklarer Finn Christensen.

Jyske Bank overtager alle aktiver og forpligtelser i den krakkede Spar Lol-land – bortset fra aktiekapital og efter-stillet kapital. Dermed overtages 45.000 kunder i Spar Lolland i de 13 filialer samt 70.000 i FinansNetbanken. Balancen er på 12,9 milliarder kroner. Udlån udgør 7,1 milliarder kroner, mens indlån udgør 9,7 milliarder kroner.

Den lille Kongsted Sparekasse på Stevns blev mandag den 11. februar en del af Møns Bank som en konsekvens af sparekassens mangel på kapital. Kong-sted Sparekasse, der har 2.500 kunder og udlån for 110 millioner kroner, bliver omdannet til en filial af Møns Bank, og alle medarbejdere beholder umiddelbart deres job. /CJO

8 Nyheder FinansMarts 2013

Et lille tegn på bedre tiderDanskerne er blevet flittigere til at svinge konto- og kreditkort, samtidig med at de også optager flere blankolån. Det viser Dan-marks Statistiks opgørelse over den samlede forbrugerkredit i fjerde kvartal 2012. Samlet set steg forbrugerkreditten med 3,3 procent i fjerde kvartal i forhold til kvartalet før. I forhold til samme kvartal i 2011 er forbrugerkreditten steget med 4,7 procent.

Markant fald i arbejdsulykkerAntallet af anmeldte arbejdsulykker i pengein-stitutter faldt med 45 procent fra 2010 (214) til 2011 (117), viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet. Faldet er større, end hvad der kan forklares ud fra udviklingen i beskæftigelsen i pengeinstitutterne. En forklaring på det markante fald kan ifølge FA være, at der er sket et fald i antallet af bankrøve-rier de senere år.

Hvad er vigtigt for dig?Du har stadig mulighed for at få indflydelse på din kommende overenskomst og de krav, Finansforbundet skal stille ved

forhandlingsbordet overfor Finans-sektorens Arbejdsgiverforening

i begyndelsen af 2014. Er det løn, ferie, pension, fleksibil-

itet, kompetenceudvikling eller noget helt andet, det er vigtigt for dig?

Det kan du give din mening til kende om i OK-medlemsundersøgelsen,

som du har forhåbentlig allerede hørt om via mail, brev

eller din tillidsmand. Hvis du end-nu ikke har besvaret undersøgelsen,

er chancen der stadig indtil 6. marts. ’Det er vigtigt både for dig og for os at så mange medlem-

mer som overhovedet muligt deltager i undersøgelsen. Som medlem får du indflydelse på din overenskomst, og vi sikrer, at vores krav er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker, når vi bærer dem videre til arbejds-giverne’, siger Kent Peters-en, formand for Finansforbundet

Det er nemt at deltage, og du finder undersøgelsen på Finansforbundet.dk/ok2014.

Direktører fik for meget i lønDe to tidligere direktører i EBH Bank, Finn Strier Poulsen og Jens Nielsen, skal betale 6,5 millioner kroner tilbage af den løn, som de har fået for deres arbejde i banken og EBH-Fonden i årene op til bankens krak. Det fremgår af en dom fra Vestre Landsret den 28. januar. Ifølge Epn.dk slipper direktørerne imidlertid billigt fra dom-men, idet Finansiel Stabilitet og dermed staten overtog EBH Banks forpligtelser, da banken krakkede i 2008. De to direktører var stævnet af EBH-Fondens konkursbo, der mente, at fonden fra 2004 til 2007 udbetalte million-erne uden at have hjemmel til det.

Staten tjener godt på bankpakkerneIfølge et notat fra Erhvervs- og Vækstministeri-et fra den 25. januar i år er der aktuelt et over-skud på 11,2 milliarder kroner til staten for de fem bankpakker, der er gennemført i perioden 2008-2012. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter frem til 2012 samt forventede indtægter i 2013. Og der er ikke taget højde for hverken positive eller nega-tive skattemæssige konsekvenser af bankpak-kerne, fordi en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter, som det hedder i notatet.

Til sammenligning har de danske pengein-stitutter til sammen haft udgifter på cirka 48,6 milliarder kroner til de fem bankpakker, ifølge en beregning fra Finansrådet. Her af beløber udgifterne sig til Bankpakke 1 alene til 25 mil-liarder kroner.

De mange milliarder er dels blevet indbetalt via ”Det Private Beredskab til Afvikling af Nødli-dende Banker, Sparekasser og Andelskasser", som Finansrådet stiftede i 2007,og som har deltagelse af stort set alle pengeinstitutter. Og dels har bankerne betalt til Garantifonden for indskydere og investorer i forbindelse med, at pengeinstitutter er krakket.

Finansforbundet mener, at de ansatte i sek-toren har betalt en høj pris for finanskrisen.

”Mere end 7.000 job er gået tabt, og selv om vi er tilfredse med, at sektoren – med stat-ens hjælp – har kunnet håndtere krisen selv, er overskuddet på bankpakkerne ikke kommet af sig selv. Massive besparelser har bidraget væsentligt til finansieringen af Statens over-skud, og når kritikere af bankpakkerne kalder på en endnu større betaling fra bankerne, må Finansforbundet melde, at smertegrænsen er nået. Vi er stærkt betænkelige ved yderligere nedskæringer i sektoren”, siger Finansforbun-dets næstformand Michael Budolfsen./CJO

OK 2014

9NyhederFinansMarts 2013

Nordea spytter milliardbeløb i statskassenNordea, der i 2012 af det internationale magasin The Banker blev kåret til den bedste bank i Vesteuropa, bidrager godt til de nordiske landes statskasser. Godt 7,4 milliarder kroner betaler Nordea i ren selskabsskat i de fire lande, viser bankens koncernregnskab for 2012. Heraf forventes 1,3-1,5 milliarder kroner at havne i den danske statskasse.

”Et helt centralt ord, når vi snakker om at forebygge kriser i fremtiden, er tillid, og vi skal arbejde mål-rettet på at genoprette tilliden i den finansielle sek-tor – ikke kun for at få en velfungerende branche, men også for at vi kan skabe en velfungerende øko-nomi og et stabilt samfund, som er i udvikling. Vi skal

have skabt vækst og beskæftigelse i samfundet, og vi skal have skabt investeringer i det private, og her står bankerne helt centralt. Vi kommer ikke videre uden en solid banksektor”.

Sådan lød ordene fra erhvervs- og vækst- minister Annette Vilhelmsen (SF), der onsdag den 6. februar deltog i Finansforbundets nytårsstævne for medlemmer.

I sin tale løftede ministeren også sløret for, at re-geringen er begyndt at se på, hvorvidt der kan ydes bedre erstatning, hvis en kunde får tab på grund af mangelfuld rådgivning.

”Kunderne skal have et bedre værn mod dårlig rådgivning, og derfor skal dårlig rådgivning fremover have flere konsekvenser”, fastslog hun.

Ud over erhvervs- og vækstministeren kunne de omkring 50 deltagere høre direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz og Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, debattere, hvorvidt der er en kreditklemme for små og mellemstore virksomheder, der hindrer dansk økonomi i at komme op i omdre-jninger igen. /SF

minister: tilliden skal genoPrettesErhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen talte på Finansforbundets nytårsstævne for medlemmer

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

”Vi kommer ikke videre med væksten uden en solid banksektor”, fastslår Annette Vilhelmsen.

Danmarks bedste konferencekok

”det er meget prekært at se, hvordan der er gået Fuldstæn-dig journalis-tisk selvsving i den på grund aF et gebyr i danske bank. der må være nogen, der har en anden dagsorden end at bedrive oply-sende og lødig journalistik. det er helt ude aF proportioner at hive så lille et spørgsmål op på så stort et niveau med utal-lige Forsider”henning kruse, forhen-værende formand for finansiel stabilitet, til berlingske business

11 % af de ansatte i finanssektoren er it-medarbejdere. I 2007 var tallet 9,5 procent, oplyser FA.

Konferencecentret Kobæk Strand, der ejes af Finansforbundet og DFL (Danske

Fo r s i k r i n g sf u n kt i o n æ re r s Landsforening), kan bryste sig af at have Danmarks bed-ste konferencekok.

I konkurrence med 16 andre kokke fra hoteller

og konferencecentre vandt Flemming Enkebølle fra Ko-

bæk Strand søndag den 3. februar konkurrencen ”Året konferencekok i

IACC Danmark”.

I konkurrencen skulle hver kok skabe en ret ud fra en hemmelig kurv med friske råvarer, korn og tre animalske produkter (kød, fisk, fjerkræ etcetera). Mindst to af de animalske produkter skulle bruges til den endelige ret. Hver kok fik 15 minutter til at se råvarerne og planlægge retten. Derefter havde de 30 minutter til at til-berede.

Ud over sejren og titlen som årets dan-ske konferencekok skal Flemming Enke-bølle nu dyste om VM i udkanten af Chi-cago i USA den 20. marts. /MM

ret ryggen og vær stolt

af dit job. klumme s. 50

Den kompetente bankråDgiver

Bankrådgiverens rolle har ændret sig radikalt i de senere år, og det skyldes blandt andet kundernes stigende krav til bedre og billigere service. Det afspejler sig også i bankernes krav til uddannelsesniveau og personlige kompetencer. ”Det gælder om at have de rette kompetencer og udvise engagement. De, der kan det, er sikret en plads, men i en sektor med nedskæringer tager Fanden de bagerste”, siger professor Henrik Holt Larsen AF MillE MoRsing og sAbinA FURbo Foto JAspER CARlbERg

10 Tema: KompeTeNceudviKliNg FinansMarts 2013

11Tema: KompeTeNceudviKliNgFinansMarts 2013

••


Finanskrise, nedskæringer og forvænte kunder har de senere år stillet større krav til bankrådgiverens kompetencer. Større faglig viden, proak-tivitet og kommunikationsevner er nogle af de nye krav, som bankråd-givere skal forholde sig til. Topkvalificeret rådgivning er blevet et must, og hvis bankrådgiveren ikke kan indfri forventningerne, så smutter kunden et andet sted hen.

”Mange bankansatte oplever, at det, de var gode til i går, ikke er det, de skal være gode til i morgen. Det svarer til folkeskolen, hvor man om lærerne siger, at de i dag skal kunne lære eleverne noget, de ikke selv kan”, siger Henrik Holt Larsen, som er professor i Human Resource Management på CBS.

De stigende krav fra kunderne er også noget, bankerne har lagt mærke til. ”Den konstante uddannelse er en nødvendighed, fordi kravene

gradvist øges, også i takt med at flere operationelle opgaver bliver automatiseret eller lagt ud til kunden. Kunderne efterspørger også et højere niveau nu, end de gjorde for 10 år siden”, siger Knud Nørbo, som er HR-chef i Jyske Bank.

Mere uddannelse, tak!De øgede krav til bankrådgiverne afspejler sig også i, at kravene til uddannelsesniveauet er steget gennem årene. Tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser, at i 2009 havde 42 procent af bankråd-giverne under 35 år en kort videregående uddannelse som for eksem-pel finansøkonom, mens tallet i 2011 er steget til 50 procent. Til sam-menligning havde bare 4 procent af bankrådgiverne over 55 år i 2011 en kortere videregående uddannelse. En rundringning til landets fem største banker, Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank, viser også, at de næsten kun rekrutterer fra finansøkonomuddannelsen, hvor man tidligere blev bankrådgiver ved at få en elevplads i banken. Det større behov for uddannelse skal, ifølge Henrik Holt Larsen, findes i kravene til øgede kompetencer.

”Når der er en drejning mod formaliseret uddannelse, skyldes det, at et vigtigt kompetencekrav har at gøre med teoretisk indsigt, meto-defærdighed, analytisk sans og evne til at skrive. Dette er typisk noget, man lærer på en videregående uddannelse. I gamle dage ville finans-sektoren ikke røre ved en djøf’er med en ildtang, og i dag er nogle af bankerne de største arbejdsgivere for djøf’ere i den private sektor,” siger Henrik Holt Larsen og påpeger, at det gælder om at have de rette kompetencer og udvise engagement.

”De, der kan det, er sikret en plads, men i en sektor med nedskæringer tager Fanden de bagerste”.

Fremtidens bankrådgivere En sektor i rivende udvikling og øgede krav fra kunderne har sat en ny dagsorden for bankråd-giverne. Magasinet Finans har spurgt de fem største banker, hvordan bankrådgiverens rolle kommer til at se ud i fremtiden.

Danske Bank, HR-chef, Personal Banking, Pia Aarestrup:”Allerede nu skærpes kravene til vores rådgi-vere grundet kundernes adfærd, regulering fra omverdenen og den teknologiske udvikling. Derfor bliver det endnu vigtigere med de rette ressourcer og kompetencer. Sidstnævnte vil vi blandt andet styrke via større rådgivningsenheder med mu-lighed for udvikling i et stærkt fagligt miljø”.

Nordea, personalechef Niels Gregers Hansen:”Jeg tror, at fremtidens bankrådgivere har endnu mere fokus på kundedialogen, fordi det afgørende bliver relationen mellem rådgiver og kunde. De mest succesfulde bankrådgivere bliver dem, som lynhurtigt kan spotte, hvor kunderne er, hvad de vil, og hvad de har behov for. Derfor vil de personlige egenskaber komme til at fylde endnu mere, end de gør i dag”.

Jyske Bank, HR-chef Knud Nørbo:”Rollen er under forandring på flere fronter. For det første vil det fysiske møde ændre sig til forskellige former for virtuel rådgivning, og for det andet vil vores ekspertrolle blive udfordret, fordi kunderne tilegner sig mere viden på området. Derfor skal vi kunne toppe kundernes viden og vise vores værd ved at skabe overblik og tryghed for den enkelte kunde”.

Nykredit, koncerndirektør Bente Overgaard:”Det er afgørende at forstå omverdenen, og om-verdenen efterspørger finansiel rådgivning, hvor der er vished om, at kompetenceniveauet er på et højt plan. Alle kunder skal ikke have det samme produkt, og derfor vil de dygtige kunderådgivere være dem, som både kan deres finansielle stof og forstå kunden”.

Sydbank, personaledirektør Else Guldager:”Det sidste par år har vi højnet den faglige ud-dannelse af vores rådgivere, og det vil vi også fre-madrettet. Det er vigtigt at kunne matche det viden-sniveau og de behov, som kunderne efterspørger, så rådgivningen rent faktisk gør en forskel”.


bankrådgiveren som en hel pakkeMen teoretisk indsigt, stor faglig viden og et par år på skole-bænken er ikke nok, hvis ikke man kan skabe relationer med kunderne. De personlige kvalifikationer er nemlig også noget, bankerne vægter højt.

”Det er selvfølgelig væsentligt, at de har lysten til at arbejde med kunder, men det er også vigtigt at kunne skabe relationer, være empatiske og kommunikere på en god måde, så kunderne oplever, at vi er en tro-værdig finansiel sparringspartner. Vi lægger også vægt på, at rådgiverne er endnu mere proaktive end hidtil, fordi kunderne ikke selv opsøger banken i samme omfang, som de gjorde før,” siger Pia Aarestrup, der er HR-chef for personal banking i Danske Bank.

Proaktive og imødekommende bank-rådgivere, der selv opsøger kunderne, er også noget, de ser efter hos Nordea. Personalechef i Nordea Niels Gregers Hansen har også en ide om, hvordan nutidens bankrådgivere er.

”Det er den type, vi kender fra vores omgangskreds, som altså er nem at komme i kontakt med og har en naturlig interesse i andre men-nesker og deres liv. Den type, der ved at lytte og spørge hurtigt finder ind til, hvor det andet menneske er i sit liv. Der er måske noget selvh-vilende over dem, fordi de har over-skud til andre”.

Certificering af arbejdetHenrik Holt Larsen påpeger dog, at når kravene øges til medarbejderen, så er det også vigtigt, at arbejdsgiveren giver dem de rigtige værktøjer.

”Det er anstændig personalepolitik at melde ud så hurtigt som muligt, hvordan klaveret spiller i fremtiden, give medarbej-derne feedback, så de ved, hvor de står, og

hjælpe dem gennem kompetenceudvikling til at overleve”.De fem store banker siger da også, at de gør en del for at

udvikle deres bankrådgivere, så de hele tiden er rigtig klædt på til jobbet, og det sker blandt andet ved kurser,

efteruddannelser og e-learning. ”Det er vigtigt at udvikle sig konstant. Der sker

hele tiden mange nye ting på det faglige område, så derfor er det vigtigt at udbygge sin viden, så man hele tiden er opkvalificeret”, fortæller Syd-banks personaledirektør Else Guldager.

Hos Nykredit har de dog taget skridtet videre med kompetenceudvikling af

bankrådgivere. ”Vi har i Nykredit indført

”Nykredit-certificering”, sådan at vi hvert tredje år certificerer alle vores medarbejdere inden for det felt, de arbejder med. Det er selvfølgelig at lægge bar-ren højt, men vi tror på, at det er en fordel for de ansatte, fordi deres markedsværdi øges af at være i en virksomhed, hvor kom-petencekravene er høje”, siger Bente Overgaard, der er person-aledirektør i Nykredit.

Bente Overgaard har indtil videre oplevet, at medarbe-jderne tager positivt imod tilt-

aget, og de andre banker har også oplevet, at bankrådgiverne er

meget interesserede i at videreud-vikle deres kompetencer. Henrik Holt Larsen mener heller ikke, at man nogensinde kan stoppe med at videreudvikle sig.

”Det svarer til at holde op med at trække vejret. Det kan man godt, men det er en dårlig ide. Kompeten-ceudvikling er en livsvarig udfordring og oplevelse”. ¢ ••


vi er på hele tidenSom bankrådgiver skal du kunne håndtere, at hver dag er anderledes end dagen før, og det stiller store krav til både personlige og faglige kompetencer, mener fællestillidsmand i Nordeas Frederiksbjerg Afdeling i Århus Karen Baltzer Kristiansen AF sAbinA FURbo Foto MARtin DAM KRistEnsEn

”Hvis du passer dit job og ikke stjæler fra kassen, så har du job for livet”.

61-årige bankrådgiver og fællestillidsmand Karen Baltzer Kristiansen husker stadig ordene, fra dengang hun startede som bankelev i 1968 i den daværende Andelsban-ken, som senere blev til Uni-bank, som senere igen blev til Nordea. Hun har om nogen været vidne til den rivende forvandling, som den finan-sielle sektor har gennemgået i de sidste årtier.

”Der er jo ingen i dag, der ved deres fulde fem tror på, at de har et job for livet, fordi de bliver ansat i en bank – tværti-mod. Som medarbejder skal du være up to date på både faglige og per-sonlige kompetencer,

hvis du vil være med – og det hver dag. Hver dag – en ny forandring”, fortæller fællestillidsman-den, der oplever, at især bankrådgiverens rolle har ændret sig markant over årene.

”I gamle dage havde du måske et enkelt møde om formiddagen og så et par tilfældige i løbet af dagen, mens resten af tiden gik med det mere rutineprægede administrative arbejde. I dag dre-jer hele arbejdet sig om mødet med kunderne. Du kan have dage, hvor du har kundemøder hele dagen, og du skal kunne spotte, hvad kunden har brug for, og være ajour med de nyeste regler og lovgivning inden for hele paletten – bolig, for-sikring, pension og så videre. Samtidig får vi jo stadig de tilfældige kunder ind af døren og mails flere gange om dagen, som også skal besvares. Så

du skal både være på hele tiden, men samtidig være ekstremt god til at planlægge din hverdag”.

skal kunne håndtere forandringerMen det er ikke kun selve arbejdet som bankråd-giver, der stiller store krav til forandringsvillighed hos den enkelte. Nye forretningskoncepter fra bankens side, ny reguleringslovgivning fra EU og indland kræver også, at medarbejderne uddannes og trænes i det nye.

Tiden til at sætte sig ind i en forandring, før en anden tilstøder, er minimal, og det betyder store udfordringer for den enkelte, oplever Karen.

”I dag er det vigtigt, at du som medarbejder er positivt indstillet over for forandringer. Ikke at du skal sluge alting råt, men hvis man lægger armene over kors og ønsker sig tilbage til de ’gode gamle dage’, så er det en kæmpe udfordring at ’overleve’ i den nye virkelighed, som er i sektoren i dag”, mener fællestillidsmanden, der bruger en stor del af sin tid som tillidsmand til at sørge for, at forandringer bliver mødt på en positiv måde, så stemningen ikke bliver negativ, og arbejdsmiljøet dermed dårligere.

”Det er vigtigt at kunne tale åbent om det og ikke være bange for at gå til sin nærmeste leder, hvis man har svært ved at følge med, i stedet for at køre på de høje nagler og tænke, hvis de andre kan nå det, og jeg ikke kan, så er jeg nok ikke god nok. Det kan få det hele til at køre af sporet”, mener Karen, der erkender, at en sådan adfærd kan virke logisk, fordi effektiviseringen og ration-aliseringen på baggrund af krisen har fået mange medarbejdere til at frygte fyringer.

”Og vi er ikke engang nogle af dem, der er hårdest ramt, når det kommer til fyringer, men man fornemmer helt klart, at jobusikkerheden blandt medarbejderne præger hverdagen mere end før krisen. Den bedste måde at føle sig mere sikker i sit job på er hele tiden at være opmærk-som på, at kompetencerne er up to date”. ¢

“I dag er d

et vigtigt, at du

som

med

arbejd

er er po

sitivt ind

stillet

over fo

r foran

drin

ger”, siger

Karen

Baltzer K

ristiansen

.


Alle kan lære at håndtere forandringer…

… men kun, hvis du er i stand til at kunne gøre kompleksiteten mindre og indstille fokus på det, der er vigtigst, og det, der giver mening, siger hjerneforsker og læge Kjeld FredensAF MillE MoRsing og sAbinA FURbo

En hverdag, der stiller endnu flere og nye krav, kan være svær at håndtere, hvis man som medarbejder og organisation ikke er gearet mentalt. Ifølge tidligere læge og hjerneforsker ved Aarhus Universitet Kjeld Fredens er der kun en løsning, hvis du skal overleve og håndtere videnssamfundets kompleksitet, og det er kompleksreduktion.

”Vi skal gå fra at tænke, at vi bare skal lære en masse, til, at vi skal lære med mening for netop at reducere kompleksiteten. Noget af det, som øger kompleksiteten i dag, er eksempelvis den teknolo-giske udvikling, som sætter tempoet i vejret. Der er masser af fordele ved teknologien, men der er også den ulempe, at den giver os for meget overfladisk viden”, siger hjerneforskeren, der understreger, at for at udvikle sig er man nødt til at afvikle:

”Fra ledelsens synspunkt handler det om at kunne coache medarbejderne til, at deres viden og inspiration kommer frem og deles med organi-sationen. Fra medarbejderens synspunkt handler det om ikke at drukne i alle mulige opgaver eller nye tiltag, men have skarphed på, hvad der til sta-dighed er det vigtigste”.

Den gode gruppe tænker bedre end individetBørn er sjovt nok dem, der er allerbedst til at håndtere forandringer. De har ikke allerede fast-lagte vaner og adfærd, som hindrer dem i at mod-tage og håndtere forandringer. Det allermest cen-trale, hvis du skal lære at håndtere forandringer, er at starte med at tænke anderledes:

”Paradokset ligger i, at vi snakker meget om udvikling, men for at ændre sig skal man ændre sin måde at tænke på – og ikke bare ændre måden, men også blive bedre til at tænke. Det betyder et opgør med vores egne vaner, og dem kan vi ikke nødvendigvis selv se, så det skal andre hjælpe os med, og læring med andre bliver således et must. Det centrale på arbejdspladsen er, at den gode gruppe tænker bedre end summen af individer”.

Man skal med hjerneforskerens ord udvikle sin mentale kompleksitet.

”Vi ser verden gennem bestemte briller, udfor-dringen i dag ligger i at se brillerne – at se vores eget filter. Vi skal kunne blive bedre til at se og forstå vores eget udgangspunkt, og hvis man skal blive bedre til det, så skal der to hjerner til og ikke én. Det nytter ikke noget længere bare at sidde og polere sin egen glorie, vi skal arbejde med relationer og netværk”.

Hvis man eksempelvis skal blive opfindsom som bankrådgiver i forhold til kunderne, så er det ikke det talte ord, men måden, man taler på, som man skal blive klar over.

”Muligheden for at skabe grobund for tillid og udvikling mellem mennesker ligger ikke på det verbale, men på det nonverbale. Det er ikke, hvad vi siger, men måden, vi siger det på. Det er der, man skaber relationer”. ¢

• Find ud af, hvad du er bedst til, og smid resten væk!• Gentag de ting, du gør, sammen med andre og i forskellige situationer

for at fremme din opfindsomhed. • Bliv opmærksom på dit eget filter – med hvilke briller du ser ting.• Stop op og tænk en gang imellem, og tænk over det, du gør, og se, om

der er andre måder, du kan gøre det på. • Gør det så – for der er forskel på at kunne noget og at gøre det!

Hjerneforskerens gode råd:

Du

kan

mød

e K

jeld

Fre

dens

på

en r

ækk

e af

Fin

ansf

orbu

ndet

s FO

KU

S-a

rran

gem

ente

r un

der

titl

en ”

Bru

g hj

erne

n ti

l en

fora

ndri

ng”.

Læ

s m

ere

på F

inan

sfor

bund

et.d

k/fo

kus.

Foto

Pol

foto

“Det central på arbejdspladsen er, at den gode gruppe tænker bedre end summen af individer”, siger Kjeld Fredens.

16 hjulpeT af fiNaNsforbuNdeT FinansMarts 2013

Tusinder af finansfolk har oplevet at miste deres job, siden krisen brød ud i 2008.

En af dem er Emmanuel Reyes. Som private banking-råd-giver med erfaring fra en Markets-afdeling og en fortid på det danske taekwondolandshold var han vant til at arbejde hårdt og disciplineret for at nå sine mål. Derfor kom med-delelsen som et chok.

”Jeg blev overrasket og naturligvis både vred og ked af det, men fordi jeg har prøvet nederlag før i forbindelse med min sport, forsøgte jeg også at bruge energien positivt”, fortæller Emmanuel om sin afskedigelse i forsommeren sidste år, der skete, i forbindelse med at hans arbejdsplads – en svensk bank – skar en tredjedel af stillingerne væk i Private Banking-afdelingen i Danmark.

”Jeg vidste, at fyringen ikke havde noget med min person eller mine kvalifikationer at gøre. ”Banken var som andre nødt til at skære ned på grund af krisen, men jeg føler, at den behandlede mig pænt i forbindelse med fratrædelsen. Blandt andet nåede jeg at blive certificeret som rådgiver i røde investeringsprodukter, hvilket er vigtigt i forhold til min videre karriere. De lukkede døren pænt”, siger Emmanuel, der er 35 år og far til to piger på et og fire år.

Afskedigelsen var ikke udelukkende negativ”Jeg fik pludselig tid til at være alene og til at tænke mig om. Også, om jeg fortsat ville arbejde i finanssektoren, eller

om jeg skulle skifte branche, og jeg overvejede også, om jeg skulle søge til udlandet. Det var egentlig godt at få tid til at gøre sig nogle tanker om fremtiden, og jeg nød også at have mere tid og nærvær til mine børn”.

Overvejelserne mundede ud i, at han fortsat ønskede at arbejde i sektoren og helst med private banking på grund af kunderelationen og hans interesse i andre mennesker. Og så gik Emmanuel ellers i gang med at lede efter et nyt job.

Jobsøgning er et fuldtidsjobSom person er Emmanuel vant til at sætte sig mål og delmål, og fra sin tid som eliteudøver i taekwondo ved han, at talent højest betyder ti procent, når der skal opnås resultater. De resterende 90 procent er hårdt arbejde. Jobsøgningen blev et fuldtidsjob, fra han afleverede sin datter i vuggestuen om morgenen til klokken 16.

”Jeg arbejdede systematisk med at skrive ansøgninger, holde kaffemøder, at henvende mig uopfordret til virk-somheder i sektoren og begyndte at trække på mit net-værk. Det vigtigste, jeg har lært af denne periode, er, hvor værdifuldt netværk er. Heldigvis har jeg altid behandlet andre mennesker, som jeg selv ønsker at blive behandlet, og det gav nu en masse positiv feedback. Jeg kom til flere jobsamtaler efter anbefaling fra venner og bekendte i mit netværk”, fortæller Emmanuel.

Blandt andet oplevede han effekten af, at han tilbage i

Emmanuel Reyes tilskriver sparring fra Finansforbundets karriererådgiver en del af æren for, at han for nylig kunne starte i drømmejobbet som Senior Private Banker i Banque Internationale à Luxembourg AF CARstEn JøRgEnsEn Foto tERRitoRiUM

Det lille ekstra

17

2007 var med til at stifte netværket Young Bankers Club i København. Et netværk med cirka 50 yngre finansfolk, som han er formand for, og som mødes to gange om året til soci-ale arrangementer.

positivt overrasketI den første tid som ledig overvejede han ikke at tage kontakt til Finansforbundet og høre om de muligheder og tilbud, de har til medlemmer, der er blevet afskediget. Emmanuel havde i sit netværk folk, der kunne hjælpe ham med at læse hans ansøgninger, briefe ham om udvalgte finansielle virk-somheder og i det hele taget støtte ham på næsten enhver tænkelig måde.

Flere gange i løbet af efteråret var han til 2. runde sam-taler, og når han efter afslagene spurgte ind til, hvorfor han ikke havde fået jobbet, lød svaret, at det skyldtes marginaler.

”Jeg tænkte, at der måtte være noget, som jeg kunne gøre bedre. Via mails fra Finansforbundet og bladet Finans, som jeg nu begyndte at følge mere med i, blev jeg opmærksom på tilbuddene om sparring ved jobsøgning, og så ringede jeg derind. Mine forventninger var ikke høje, men jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket”, fortæller Emmanuel.

På det tidspunkt sidst i november har han gået ledig i et halvt års tid, men han er igen inviteret til en 2. runde jobsam-tale – hos Banque Internationale à Luxembourg. Han får kontakt til Finansforbundets konsulent Kristine Blom Hoff-

beck, der har stor erfaring med at rådgive om jobsøgning.”Hun er fantastisk dygtig og ved, hvad hun taler om,

og hun kommer med noget andet end mine andre spar-ringspartnere. Vi taler sammen et par gange i december, og for mig giver det stor værdi, at hun straks kan huske mig og min situation, når jeg ringer”, lyder det fra Emmanuel.

Inden den afgørende samtale hos Banque Internatio-nale à Luxembourg i København får Emmanuel sparring i forhold til den præsentation, han har forberedt til sam-talen, og Kristine Blom Hoffbeck og han taler kommuni-kation og kropssprog, som ofte kan være meget afgørende ved en jobsamtale.

”Jeg mener ikke, at jeg før møderne med Kristine var dårlig eller middelmådig til jobsamtalerne, men jeg føler, at hun gav mig det lille ekstra, som betød, at jeg fik jobbet. Jeg kan kun anbefale andre at bruge hende”, siger Emmanuel, der også er glad for den service, han modtog fra Finansfor-bundets Team Rådgivning, da han efterfølgende havde et spørgsmål om sin ansættelseskontrakt.

Den 1. februar begyndte han i sit nye job som Senior Private Banker i Banque Internationale à Luxembourg i København.

”Jeg føler, at det er et rigtigt godt match for mig. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af ledelsen, og der virker til at være en god synergi mellem afdelingen med 40 medar-bejdere i København, hvor jeg er, og Luxembourg”, smiler Emmanuel Reyes.

Det vigtigste, Emmanuel Reyes har lært fra perioden som ledig, er, hvor værdifuldt netværk er.

18

••

porTræT FinansMarts 2013

I januar måned udkom forfatterdebutanten Erik Frandsens første kriminalroman ”Fritstillet”, der handler om en bankmand, som uden videre bliver fritstillet fra sit job, da en stor bank i Århus beslut-ter at opsige ikke mindre end 350 medarbejdere på alle niveauer. Bankmanden vil have hævn. Han vil ikke acceptere, at ledelsens besparelser alene skal gå ud over ham selv og mange andre kolleger i ban-ken, så han beslutter at dræbe de fire ansvarlige for fyringerne. Efter det første mord indleder politiet jagten på den hævngerrige bankfunktionær.

”I mange år har jeg drømt om at skrive en krimi, men i første omgang havde jeg ikke noget plot. Så sker det, at jeg pludselig bliver fritstillet efter 35 år i Jyske Bank. Spørgsmålet er jo, hvor-dan man kommer videre her i livet, selv om man er blevet fritstillet fra sit job”, siger Erik Frandsen, da Magasinet Finans møder ham i Århus, hvor handlingen i øvrigt udspiller sig, og den tidligere bankmand tilføjer, at en krimi om forbrydelser i nabolaget er en god dramatisk ramme.

Siden finanskrisen er der fyret medarbejdere og forsvundet over 7.500 arbejdspladser i finans-sektoren. Selv om Erik Frandsen skriver om en fik-tiv bankmand, sætter han en meget genkendelig dagligdags begivenhed ind i krimiformen om en person, man kunne tro var en rigtig bankmand.

”Jeg har ikke skrevet en nøgleroman, og det handler ikke om mit liv, men der er helt sikkert

nogle af mine egne oplevelser i krimien. Jeg rea-gerede i september 2011, da banken uden videre fyrede 150 mennesker. Så mange mennesker! Jeg har altid gjort et godt stykke arbejde for banken, så jeg var overrasket over at få en fyreseddel”, siger Erik Frandsen, der har oplevet tidligere kriser i den finansielle sektor.

”I september 1992 arbejdede jeg i bankens handelsområde i Silkeborg, da hele valutasamar-bejdet i Europa brød sammen, og alle valutakurs-erne forsvandt. Hvis den aktuelle finanskrise er vild, så var det fuldstændig ragnarok, indtil man fik devalueret svage valutaer som lire og pesetas, der lå alt for tæt på D-marken”.

går pludselig amokMed udgangspunkt i den finansielle sektor tager Erik Frandsens krimi fat i finanskrisen med deraf følgende besparelser og fyringer. Et dramatisk for-løb sættes i gang, da politiet med kriminalkom-missær Frank Pedersen skal opklare flere udspe-kulerede mord og søge at finde en sammenhæng hen til personer i banken.

”Efter min fritstilling tænkte jeg meget over, hvad der kunne være et interessant plot for en krimi. Det er uretfærdigt, at medarbejderne altid skal holde for, når der skal spares. Det burde være den sidste skrue, man skruer på. Det er min tanke med plottet, at et hæderligt og retskaffent men-

I 2011 blev Erik Frandsen fritstillet efter 35 år i Jyske Bank. Nu har han skrevet en kriminalroman om en fyringsrunde og den virkning, det har på de involveredes karakterer og skæbne. Krimiens omdrejningspunkt er hævn, men spiller også på mange andre følelser AF CARstEn RAsMUssEn Foto JAKob MARK

den Pæne mand går fuldstændig amok

19porTræTFinansMarts 2013

“Det er uretfærdigt, at medarbejderne altid skal holde for, når der skal spares. Det burde være den sidste skrue, man

skruer på”, mener Erik Frandsen.

20

neske, som aldrig har været i nærheden af noget kriminelt, pludselig kan gå amok. Og hvad er det mest utænkelige? Det er da, at en hæderlig bankmand planlægger mord”, siger Erik Frandsen med et lille smil. Han vil også gerne sende lidt af et opråb til samfundet og ikke bare finanssektoren:

”Her til morgen så jeg, at Vestas skal spare 2.000 men-nesker. Det er for nemt at fyre medarbejdere med den dan-ske model, mens det er markant sværere i Tyskland”.

Forsøger du at skrive en historie om mennesker i banken?”Det er jo tankevækkende, at når der endelig sker noget i finanssektoren, er det de fine, der viser nogle ikke-pæne sider”.

Kan du komme det nærmere, at man har levet i den pæne sektor og så bliver udsat for det mest brutale?”Det kommer jo frem i historien. Her vil jeg vende det rundt og sige, at en medarbejder måske bedrager sig selv, hvis han eller hun forventer at have en livslang stilling i banken. Især min generation har det sådan, at var du først inde i banken, blev du, indtil du selv gik. Derfor var det en bombe pludselig at blive kaldt ind på et kontor og få en fyreseddel. Jeg for-stod det næsten ikke, og jeg kunne slet ikke finde ud af at rydde mit skrivebord. Andre ville måske være blevet rasende og have smækket med døren”, siger Erik Frandsen, der vil opfordre den nuværende generation til at have en plan B, hvis fyringen pludselig skulle komme.

tillidsmand med to rollerUd over bankmanden er der flere personer, hvis liv og færden vi følger over de 189 sider, og man får som læser mest indblik i personerne gennem handlinger og replikker. Blandt andet har banken hyret privatdetektiv Janus Bertoni til at skygge tillidsmanden Pernille Markussen, der måske er mere venstreorienteret end normalt. Ikke desto mindre er den fyrede bankmand ude efter hendes liv.

”I bogen er tillidsmanden udstyret med en anden hverdag end banken, som gør, at hun ikke kan åbne sig for alvor og være mere i mødekommende over for dem, der bliver fyret. Hun er bange for at blive afsløret for at være længere ude på venstrefløjen, end bankmænd normalt er”.

Der er vel ikke særlig mange venstreorienterede tillidsmænd i den finansielle sektor?”Hvad er det mest ulogiske? Det er da en stærkt venstreori-

enteret kvinde i Finansforbundet og så den pæne bankfunk-tionær, der går fuldstændig amok”.

Bankdirektøren har drevet banken helt ud til kanten, tilsynela-dende drevet af grådighed. Han er sin kone utro, så der foregår ting bag de pæne facader?”Jeg prøver hele tiden at give karaktererne nogle ekstra dimen-sioner. Man kan sige, at bankens ledelse i krimien i hvert fald ikke reagerer over for en truende krise. Man fortsætter med at geare tingene – og vi taler ikke om gear på cyklen – men om kunder, der smider 100.000 kroner på bordet og går ud af ban-ken med en million på lommen. Det er jo vanvittigt at tro, at man kan blive ved med at yde lån med baggrund i, at priserne bare bliver ved med at stige. Det kan ikke passe, at ledelsen i bankerne ikke kunne se det. Men der var så mange mennesker inden for finanssektoren, som blev bonuslønnet. Direktørerne fik bonus efter, at man kan banke avancen op. Det skaber grå-dighed. Men her holder jeg fast i, at det ikke er den menige bankmedarbejder, der er skyld i den her finanskrise, fordi de fik bare besked på at gøre sådan og sådan. Det er for eksempel kreditchefen, der har udstukket rammerne for kreditgivning”.

selvtægtI bogen bliver der taget grusom hævn. Prøver du at forstå hævnens dunkle og stærke sider?”Bankmanden er kendt for at kunne lægge planer og over-holde dem. Når han så ryger over i den anden grøft, bliver han så cool, at han planlægger de perfekte mord. Men det er fiktion, og jeg er hverken bitter eller hævngerrig over for banken. Selvfølgelig har jeg haft følelser undervejs. Du går da lidt tæt på her! Hvad vil banken tænke?”.

I disse år bliver der begået selvtægt i den skandinaviske krimi. Når samfundet ikke skaffer den retfærdighed, som ofre har krav på, tager mennesker sagen i egen hånd. Således også direktørens kone?”En krimi kan sætte ting på spidsen. Mens jeg sad og skrev, var jeg pludselig tankemæssigt ude på Skejby Sygehus, hvor bankdirektøren ligger på stue 3, og morderen på stue 6, og direktørens kone er intensivsygeplejerske samme sted, så hun eksekverer sin dom, og så er krimien færdig”, siger Erik Frandsen og tilføjer:

”Skal jeg være helt ærlig, skriver jeg jo for at udleve en drøm. At stå med bogen i hånden var stort”. ¢

blå bog Erik Frandsen• 58 år, opvokset i Århus, hvor handlingen foregår.• Bor i Galten med sin kone Susanne.• Hans datter bor på Læsø, hvor noget af krimien foregår.• Student i 1975.• Udlært bankassistent i 1978.• Blev i 2011 fritstillet fra Jyske Bank.

• Har altid elsket krimier af Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, og især Dan Turéll har været inspirerende til at beskrive miljøer.

• ”Fritstillet” er titlen på Erik Frandsens debutroman, der er udgivet på forlaget Mellemgaard. 189 sider.

• Prisen er 200 kroner.• Kan bestilles hos boghandleren eller hos forlaget Mellemgaard.

porTræT FinansMarts 2013

Med Vækstlån bliver din gode kunde endnu bedre!

– statens finansieringsfond

Som erhvervSrådgiver har du sik-kert mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. Ud over den finansiering du selv kan bidrage med, kan vækstfonden supplere med nye vækstlån.

vækStlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, du selv yder til din kunde. hvis du tager et vækstlån med i den samlede finansiering til kunden, reducerer du derfor din risiko. Samtidig kan du føje en større og stærkere kunde til din portefølje. vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr.

vækstfonden yder vækstlån direkte til små og mel-lemstore virksomheder – i alle brancher. vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DK

ELLER RING 35 29 86 00

Finans januar 230 x 297.indd 1 22-01-2013 12:46:04

22 baggruNd FinansMarts 2013

Under evigt

p r e sDen danske aftalemodel har siden fødslen i 1899 altid været udfordret. Det er også tilfældet i dag, hvor en vigende organisationsgrad og EU-direktiver skubber til modellens fundament. Men det er hverken i arbejdsgivernes eller lønmodtagernes interesse at bryde med den AF MADs DUE AnKER

Den danske model er et begreb, der ofte bliver kastet ind i en diskussion om det danske arbejdsmarked. Det så vi blandt andet, da der sidst blev ændret på dagpengesystemet, da finansministeren sendte en sms til parterne i SAS-forhan-dlingerne, og da sagen om Vejlegården rullede. Vi får ofte at vide, at den danske model er under et voldsomt pres. Men det er ikke noget nyt, for det har den altid været. Og det vil den altid være.

Modellen har mange år på bagen. Faktisk kan den dateres helt tilbage til sep-tember 1899, hvor de parter, der i dag kendes som LO og DA, indgik en aftale, der fastslog, at arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet, mens fag-foreningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold. Der er sket meget siden da, men grundelementerne er de samme – nemlig, at det er arbejdsmarkedets parter, der gennem kollektive overenskomster regulerer løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Og netop det forhold, at det er arbejdsmarkedets parter og ikke staten, der lovgiver om eksempelvis løn og opsigelser, er en vigtig pointe for at forstå fordelen ved den danske aftalemodel, for det betyder, at vi har et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Tæt på branchenHvis man sammenligner det danske arbejdsmarked med de sydeuropæiske, er netop fleksibiliteten en væsentlig forskel. I Sydeuropa er det de lovgivende parter, der regulerer arbejdsvilkårene. Det betyder for eksempel, at det kan være svært at komme af med en medarbejder, når først vedkommende er ansat. Men samtidig afskærer man sig også fra at kunne ændre på ansættelsesvilkårene i en bestemt sektor. Det kan man til gengæld i Danmark.

”Fleksibiliteten ligger i, at aftaleparterne er så tæt på virksomheden og så tæt på branchen, at der er et større incitament for, at man indgår en aftale, der tilgodeser virksomhedens tarv, men som samtidig tilgodeser medarbejdernes tarv. For der er en større interesse for den lokale virksomhed for at belønne medarbejderne, når det går godt. Og det er den store forskel – om du er tæt på virksomheden, tæt på branchen og regulerer aftalerne i forhold til, hvordan det går, frem for at man gør det på et nationalt plan, hvor det, du regulerer, skal gælde for hele landet og hele arbejdsmarkedet”, forklarer Finansforbundets formand, Kent Petersen.

”Med andre ord kan man sige, at når det går godt for virksomhederne, bliver

23baggruNdFinansMarts 2013

der ansat flere mennesker. Og set over et længere perspektiv er der en større interesse i at skabe nye job i Danmark, da der ikke er den samme bekymring for, hvordan man kommer af med folk igen”, siger han.

Direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) Mariane Dissing frem-hæver også fleksibiliteten som en fordel.

”Styrken ved den danske model er blandt andet, at beslutningerne om løn- og arbejdsvilkår bliver truffet så tæt på virkeligheden som muligt, sådan af arbejdsgi-vere og lønmodtagere har mulighed for at aftale arbejdsvilkårene, uden at staten nødvendigvis blander sig. På den måde har den danske model også skabt ro på arbejdsmarkedet gennem rigtig mange år”, siger hun.

”Årsagen til, at arbejdsgiverne hellere vil have kollektive overenskomster frem for lovregulering, er, at det er mere effektivt set fra virksomhederne, og der kan tages særlige hensyn inden for overenskomsten i forhold til særlige brancheforhold og særlige virksomhedsforhold”, forklarer Jesper Due, der er professor ved Forskning-scenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig intenst med den danske model i mere end 20 år og var med til at kanonisere begrebet ”den danske model” for netop 20 år siden.

Modellen presses udefraNår den danske model har kunnet fungere i mere end 100 år, skyldes det blandt andet, at staten i overvejende grad har holdt fingrene fra den. Det samme kan dog ikke siges om EU.

”Vi står blandt andet over for den udfordring, at der er flere og flere af de direktiver, der bliver aftalt på europæisk plan, der indeholder elementer, som tidligere var noget, der blev gennemført af og aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, men som nu skal implementeres på nationalt plan. Det vil sige, at man har et EU-system, der relaterer sig til et arbejdsmarked med omkring 300 millioner mennesker, der skal implementeres i alle lande. Derved mister man muligheden for lokale tilpasninger”, siger Kent Petersen.

”Tag for eksempel kapitalkravsdirektivet. Det handler på overfladen om kapi-talkrav til virksomhederne, men i teksten er der flettet nogle kriterier ind for, hvordan løndannelsen skal være i forhold til en række medarbejdere. Det er en enorm udfordring af aftalemodellen”, siger han og bakkes op af Mariane Dissing:

”Den danske model er udfordret af EU. Det er der slet ingen tvivl om. Det bedste eksempel på det er lønpolitikken, som er speciel for den finansielle sektor, hvor vi i FA har måttet kæmpe en hård kamp for at undtage overenskomsten fra en overnational regulering fra EU”.

også pres indefraForuden de udefrakommende faktorer, som EU-direktiver og bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed, der skubber til fundamentet for den danske model, er der også et pres indefra, fortæller Jesper Due.

”Der skal være opbakning til de faglige organisationer, i forhold til at langt den største del af lønmodtagerne i Danmark bakker op om de fagforeninger, der indgår overenskomst. Hvis arbejdsgiverne siger, at der ikke er nogen konkurrencefordel ved at have overenskomster, og flertallet af lønmodtagere siger, at de hellere vil have en individuel aftale med arbejdsgiverne, så falder hele forudsætningen for modellen”, siger professoren og fortsætter:

”Og der kan man jo se, at den største trussel i det forhold er, at antallet af lønmodtagere, der er organiserede, er vigende – især i de overenskomstbærende organisationer. For nogle af de organisationer, der har haft fremgang, har ikke

I denne artikel er den danske model begrænset til at handle om den danske aftalemodel. Den danske aftalemodel er karakteriseret ved en høj overens-komstdækning. Da en høj andel af arbejdsstyrken traditionelt set har været organiseret i fag-foreninger, og en høj andel af arbejdsgiverne har været organiseret i arbejdsgiverorganisationerne, har de indgåede kollektive overenskomster mellem parterne dannet de almindelige rammer for løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Stridsspørgsmål om overenskomstforhold afgøres ved faglig voldgift eller af Arbejdsretten. Modellen er ifølge professor Jesper Due særlig dansk og ikke en model, man kan eksportere til andre lande, selvom der er stor interesse for den fra udlandet.

Den danske model

••

24 baggruNd FinansMarts 2013

“går det godt for virksomhederne,

kan vi se, at der er efterspørgsel på

arbejdskraft, og så stiger lønningerne. kommer man så i en

sitUation, hvor man som nU har

nogle vanskelige konjUnktUrer, så

tilpasser man lønnen. så det er

et system, der hele tiden tilpasser sig

ændrede samfUndsmæssige og organisations-

mæssige vilkår”Jesper Due, professor ved Københavns Universitet

25

overenskomster. Da de ikke har det, lægger de meget op til lønmodtagerlov-givning og lønmodtagerrettigheder i forhold til lovgivningen. Og hvis det lykkes for de såkaldt gule fagforeninger at overbevise flere og flere lønmodtagere om, at de repræsenterer en vare eller har en dagsorden, de kan tilslutte sig, kommer systemet i krise. For hvis størstedelen af lønmodtagerne ikke får reguleret deres løn- og ansættelsesforhold via kollektive overenskomster, er der store områder, der ikke er regulerede. Og så kan du være stensikker på, at politikerne vil komme med eksempelvis en lov om mindsteløn”, siger Jesper Due.

Arbejdsmarkedets parter er ikke særlig meget for politisk indblanding i løn- og arbejdsvilkår. Alligevel er flere og flere områder i overenskomsterne relaterede til lovgivningen, forklarer Jesper Due.

”I dag, hvor du for eksempel har uddannelsesaftaler, arbejdsmarkedspension, barselsaftaler og sygedagpenge, har grænsen mellem det politiske og overenskomsten ændret sig. Der skal man være opmærksom på, at flere ting glider fra overenskomsten over til lovgivningen. Og hvis der bliver mere lovgivning og mindre tilslutning til de faglige organ-isationer, vil arbejdsgiverne på et tidspunkt sige: ’Hvad er fordelen ved at have overenskomster’”?

Ifølge Jesper Due har der ikke siden Septemberforliget i 1899 været arbejdsgivere i det her land, der har haft en ideol-ogisk dagsorden i forhold til at være imod fagforeningerne.

”Siden da har man været enige om, hvordan man håndterer uenighed. Men hvis man kommer i en situation, hvor der er konkurrerende fagforeninger, og hvor man på den enkelte virksomhed har konkurrerende overenskom-ster, så stopper festen”, siger Jesper Due.

Modellen har altid været pressetDen danske model får ofte hæftet dystre fremtidsudsigter på sig, og med jævne mel-lemrum forlyder det, at den er under et kolossalt pres. Men det er der ikke noget nyt i, mener Jesper Due. For den danske model har altid befundet sig i orkanens øje.

”Modellen har altid været under pres. Konflikterne fra arbejdsmarkedet skal netop løses i overenskomstsystemet som et konfliktløsningssystem, der har ind-byggede muligheder for at tage udfordringer op og tilpasse sig udviklingen. Vi har en evne til at tilpasse os konjunkturerne i forhold til lønninger, som meget få andre lande har, ved at vi på så store områder kan tilpasse lønnen gennem lokale forhandlinger, som så at sige afspejler den situation, virksomheden er i”, siger han.

”Går det godt for virksomhederne, kan vi se, at der er efterspørgsel på arbejdskraft, og så stiger lønningerne. Kommer man så i en situation, hvor man som nu har nogle vanskelige konjunkturer, så tilpasser man lønnen. Så det er et system, der hele tiden tilpasser sig ændrede samfundsmæssige og organisationsmæssige vilkår. Og nogle gange sker det altså hurtigere, end det registreres i hovedet på mange politikere og økonomer. På mange områder er der da interessekonflikter mellem ledelse og medar-bejdere, men det er jo den dynamik, der også giver udvikling”, siger Jesper Due.

Vær bedre til at vise varerne Et af de mest sårbare elementer ved modellen er ifølge Jesper Due, at man som uorganiseret eller som medlem i en såkaldt gul fagforening får alle overenskom-sternes fordele. For så forsvinder lidt af incitamentet for at være medlem af en overenskomstbærende fagforening. Men fagforeningerne er mere end overens-komster, og det bør man blive bedre til at vise, påpeger han.

”Fagforeningerne bør nok være bedre til at sælge de mange varer, de har på hylderne”, siger Jesper Due. ¢

baggruNdFinansMarts 2013

Flexicurity-begrebet er sammensat af flexibility og security, altså fleksibilitet og sikkerhed, og kædes ofte sammen med den danske model. Flexicurity kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiverne med flere former for sikkerhed for medarbejderne i form af eksempelvis dagpenge og kontanthjælp. Teorien bag modellen er, at man, ved at øge sikkerheden ved jobskifte, øger villigheden for lønmodtagerne til at tage job med relativt høj risiko for afskedigelse. Den øgede fleksibilitet betyder omvendt, at virksomhederne tør ansætte flere medarbejdere. Når man, som det var tilfældet med dagpengereformen, hvor dagpengeperioden blev halveret, mens genoptjeningsperioden blev for-doblet, rykker ved sikkerhedsdelen, risikerer man at skabe en ond cirkel. For hvis sikkerheden fors-vinder, er man som lønmodtager mere tilbøjelig til at efterspørge eksempelvis længere opsi-gelsesvarsler, og dermed mindskes fleksibiliteten, som ellers lovprises af arbejdsmarkedets parter.

Den danske model og flexicurity

26 internationalt FinansFebruar 2013

Af B

jørn

Willu

m, f

reel

ance

jour

nalis

t Illu

stra

tion

Mik

kel H

enss

el

Nye anklager om rentemanipulation Royal Bank of Scotland har indgået forlig med myndighederne i USA og Storbritannien og skal betale 3,4 milliarder kroner for at have medvirket til manipulation af den såkaldte London Interbank Offered Rate (Libor). Rentesatsen ligger til grund for forhandling af

Irland får 25 års henstand Den irske regering lukker den nationaliserede Anglo Irish Bank, og dermed bliver til-værelsen som irsk finansmin-ister alt andet lige en hel del lettere de kommende år.

For at redde irske banker som Anglo Irish måtte Ir-land nemlig for fire år siden optage store nødlån hos EU og IMF til 8 procent i rente. Det svarede til årlige tilbage-betalingskrav på 3,1 milliarder euro eller nogenlunde lige så meget som de drastiske spareplaner, regeringen i øjeblikket gennemfører.

Den irske regering har forgæves anmodet EU-part-nerne om henstand.

Men ved at lukke Anglo Irish og overføre dets aktiver og forpligtelser – herunder en portefølje med dårlige boliglån – til en statsejet ”bad bank” har den irske re-gering fået Den Europæiske Centralbanks velsignelse til at konvertere gældsbevi-serne til almindelige stat-sobligationer.

Obligationer, der vel at mærke kun koster den irske statskasse 3 procent i rente – og hvor første afdrag på hovedstolen først skal falde i 2038.

Efter flere års efterforskning har det amerikanske justitsministerium besluttet sig for at hive Standard & Poor’s (S&P) i retten.

Det sker, fordi ratingbureauet i 2007 gav højeste kreditvurdering til boliglån, der efter at være blevet solgt til god-troende investorer faldt drastisk i værdi, fordi boligejerne ikke kunne betale.

Disse såkaldte subprime-lån satte gang i den globale finanskrise i 2008, men det er altså først nu, at myndighed-erne retsforfølger ratingbureauerne – og det har fået både S&P og konkurrenten Moody’s’ aktie til at falde markant.

Ifølge avisen Wall Street Journal har myndighederne i fire måneder forgæves forsøgt at forhandle sig frem til et forlig med S&P. Men sidstnævnte stejlede an-giveligt især over et krav fra myndighed-erne om, at man skulle anerkende at have overtrådt loven – en indrømmelse, der kunne åbne for en lavine af søgsmål fra private investorer.

Også flere delstaters justitsmyn-digheder vil slutte sig til søgsmålet, og sammen vil de ifølge amerikanske me-dier afkræve ratingbureauet flere mil-liarder dollar.

S&P afviser anklagerne som ”fuld-stændig ubegrundede” og siger, at man nu risikerer alene at skulle bære skylden for, at så godt som ingen forudså bolig-boblens brist.

usa sagsøger ratingbureau

alle hånde finansprodukter i hele verden lige fra boliglån til derivater. Både Barclays og UBS har allerede indgået lignende forlig for at slippe for langvarige retssager, og ifølge Financial Times ønsker flere andre storbanker at følge i deres fod-spor for at lægge affæren bag sig hurtigst muligt. Derimod truer skandalen med at brede sig til To-kyo, hvor en tidligere derivathandler har udgivet en

bog, der beskylder japanske banker for kartelvirk-somhed på låneområdet. Den succesfulde handler Hideto Takata skriver, at de japanske banker samarbejder om at holde To-kyo Interbank Offered Rate (Tibor) – den japanske pendant til Libor – kunstigt høj, fordi de dermed kan forlange flere penge af kunder, der eksempel-vis vil låne penge til boligkøb.

Standard & Poors hives i retten for at have ratet amerikanske boliglån helt forkert

27internationaltFinansFebruar 2013

fRibytteRne

Århundredets retssag inden for statsgæld kaldes sagen, som hedgefonde fra Wall Street har anlagt mod Argentina. Sagen kan vende bunden i vejret på Europas kamp mod gældskrisen og i sidste ende også på, hvad banker stiller som sikkerhedAF stEpHAn AlsMAnn, FREElAnCEJoURnAlist

wall stReetfRa

••

28 internationalt FinansFebruar 2013

Med metoder taget fra fribytterens lærebog fik en gruppe Wall Street-fonde beslaglagt den argentin-ske flådes 103 meter lange tremastede skonnert Libertad ud for Ghanas kyst.

Da ghanesiske myndigheder ville flytte skon-nerten, trak de argentinske sømænd blankt for at forsvare flådens kronjuvel, der er blandt verdens største og hurtigste skonnerter.

Beslaglæggelsen af en tremastet skonnert – med den begrundelse, at Argentina skyldte Wall

Street penge – lyder som en røverhistorie taget fra Skatte- øen med Wall Street i rollen som Long John Silver.

Guldskatten befinder sig 24 meter nede under Liberty Streets asfalt i New Yorks Downtown, hvor verdens største beholdning af guld (7.000 tons) ligger i en bankboks.

Bankboksen tilhørende New York Federal Reserve, der opbevarer guldbe-holdninger for alverdens centralbanker – herunder Argentina. Og med de samme metoder, der fik skonnerten i Ghana beslag-lagt, skulle Argentinas guld under New Yorks gader nu konfiskeres, mener blandt andre hedgefonden Elliott, der har penge til gode hos Argentina.

Episoderne med skon-nerten i Ghana og guldet under New Yorks gader er kulørte indslag i en ganske alvorlig sag, der rummer højspændt internationalt

politisk brændstof. Bagved lurer spørgsmålet om, hvor langt Wall Streets magt strækker sig. Kan Wall Street gennemtrumfe krav, der fører til statsbankerot?

Kernen er en yderst kompliceret retssag i New York, der får selv den amerikanske administra-tion til at krumme tæer, og som er blevet kaldt ”århundredets retssag inden for statsgæld”.

statsbankerot i 2001Argentina er notorisk en dårlig betaler, der så sent som i 2001 gik statsbankerot. I 2005 og 2010 var landet i knibe igen. Argentina udstedte derfor nogle nye obligationer, der afløste ældre statsobligationer. Det var en restrukturering af Argentinas gæld, hvor man både med lov forbød betaling på de gamle stat-sobligationer og tvang investorer til at godtage obli-gationer, der var 65 procent mindre værd.

93 procent af investorerne godtog ”tilbuddet” fra Argentina, der reelt lød, ”du kan vælge mel-lem at få en smule eller intet”. Men blandt de resterende syv procent, såkaldte holdouts, var en gruppe fra Wall Street; Elliot Management og Au-relius Capital Management.

I spidsen stod specialisten i statsgæld Paul Singer fra hedgefonden Elliott, og han havde held til at få en dommer til at godtage en sag mod Argentina.

Alene det strider mod alle retningslinjer i det internationale finansmiljø. Man kan normalt ikke tvinge lande til at betale. Der er ingen foged, der kan lukke landet ned. For 100 år siden var det så-dan, at hvis et land ikke betalte sin gæld, så blev der sendt krigsskibe ind for at banke fornuft ind i det gældsplagede land. I dag sender man en hær af advokater ind, der skal forsøge at overtale landet til at tilbage noget af sin gæld – en restruk-turering. Det eneste lokkemiddel, man har, over for et land, der nægter at betale, er, at det kan miste adgangen til kreditmarkederne.

Alt det nægtede Paul Singer og hedgefond-ene fra Wall Street. Inspireret af tidligere tiders

En støvet klausul Ved frygt for en statsbankerot begynder en proces, hvor kreditorer erkender, at de ikke får alt, hvad de skyldes. Den forhandling kaldes en restrukturering. Men retssagen mellem Argentina og Wall Street betyder, at restruktureringer kan blive umulige.

Der vil altid være en mindre gruppe, der nægter at forhandle om nye betingelser i restruktureringen, såkaldte holdouts. Fondene fra Wall Street er holdouts, og bevæbnet med en gammel støvet klausul, som alle obligationer har, men som i praksis blot er juridisk standard, kæmper hedgefondene fra New York for at få deres tilgodehavende fra Argentina. Klausulen

hedder ”pari passu” – latin for, at alle står lige. Fondene argumenterer for, at hvis der overho-vedet udbetales nogen penge til Argentinas skyldnere, så skal ejerne af de gamle obliga-tioner, holdouts, også betales. De står lige. Med renters rente løber beløbet op i adskillige milliarder kroner, som Argentina rent praktisk ikke har og rent politisk nægter at betale.

“Har virksom-Hederne på Wall street ret til at forsøge at få argentina til at betale, Hvad de skylder? Ja. men er det moralsk rigtigt? neJ”Anna Gelpern, professor ved Washington College of Law

29internationaltFinansFebruar 2013

kanonbåds-taktikker, og i alliance med en dom-mer fra New York, ville han nu tvinge Argentina til at betale. Han fik beslaglagt skonnerten i Ghana og fik nedlagt forbud mod, at banker kunne ud-føre transaktioner med Argentina.

Et helt system tages som gidselArgentina spruttede af raseri. Landets minister for økonomi, Hernán Lorenzino, kaldte det for ”en form for økonomisk kolonialisme”, og

fremturede, at dommeren agerede som tidligere tiders fribyttere.

”Det eneste, der mang-ler, er, at dommeren

fra New York sen-der den amerikan-ske flåde herned”, rasede han. Men han var ikke

den eneste, der stod uforstående over for, hvad der skete. Både finansielle

og juridiske iagttagere måbede. Årtiers praksis blev pludselig

revet op med rode. ”Der er tale om, at Wall Street tager et helt system som gidsel. Og skaden bliver omfangsrig”, siger en af USA’s førende eksper-ter i statsgæld, Anna Gelpern.

”Har virksomhederne på Wall Street ret til at forsøge at få Argen-

tina til at betale, hvad de skylder? Ja. Men er det moralsk rigtigt? Nej”, siger

Anna Gelpern, der er professor ved Washington College of Law.

Konsekvenser for EuropaGrunden til, at sagen bliver fulgt i

finanscirkler kloden rundt, er, at det, der står på spil,

ikke kun er Argentina – et land med status af paria og en lang tradition for knas med finan-serne – men selve opdriften i de største banker kloden rundt.

Den sydeuropæiske gældskrise viste, hvor tæt forbundne Europas banker er med statsob-ligationer. Italiens største bank, UniCredit, har stort set dækket deres kapital ind med italien-ske statsobligationer. Og det samme gælder for både spanske, græske og portugisiske banker. Men også tyske, franske og engelske banker har betragtelige beholdninger af statsobligationer fra eksempelvis Italien.

“Det her handler om meget mere end Argen-tina. Hvis det ikke allerede stod klart, så illustrerer sagen, at landes statsobligationer er langt mere risikable end hidtil antaget”, siger Anna Gelpern og peger på, at Italiens enorme gæld er struk-tureret på samme måde som Argentinas.

Frygten for fremtiden spreder sig nu som ringe i vandet oven på Argentinas sag. I feb-ruar, da Paraguay udsendte sit prospekt for en udstedelse af statsobligationer, konstaterede landet, at ”beslutningerne i New York-retssagen skaber usikkerhed”, skrev landet, der også adva-rede om retssagen: ”Den kan potentielt reducere eller forhindre suveræne staters evne til at restruk-turere deres gæld”, lød det.

Foreløbig har Argentina noteret sig en sejr i balladen omkring den tremastede skonnert. FN’s sølov fik frigivet fregatten, der vendte hjem til en nøje koreograferet velkomst i Argentina. Kamp-jagere fløj i procession hen over skibet, og en fald-skærmssoldat blev skudt ud med det argentinske flag svævende efter sig.

Den argentinske præsident, Cristina Fernández de Kirchner, holdt tordentale, hvor hun fordømte fondene fra Wall Street:

“Disse vulture funds er et produkt af den globale krise. Det kan beskrives som anarkistisk kapitalisme”, rasede hun foran tusinder af tilhørere. ¢

Hvorfor bekymrer banker sig om Argentinas sag?Et af de områder, som finanskrisen for alvor ændrede synet på, var risikoen bag landes gæld. Statsobligationer i græsk, italiensk og spansk gæld blev før betragtet som relativt sikkert – ja, ifølge regelsættet udstukket fra sammenslutningen i Basel, de såkaldte Basel III-regler, så talte statsobligationer positivt på

en banks likviditetsbalance.Det har gældskrisen ændret synet på. Og retssagen i New York understreger denne usikkerhed. Pludselig blev flere landes obligationer ratet som ”junk” og var i praksis usælgelige. Det skaber et problem, fordi det viser sig, at de europæiske banker har for milliarder af stat-sobligationer på deres balancer. Ifølge Bruegel, en tænketank fra Bruxelles, så

har bankerne i euroland op mod 183 milliarder euro i statsobligationer. Særligt spanske og italienske bankers skæbner er knyttet op på deres landes statsobligationer. I begyndelsen af januar kom den første of-ficielle erkendelse af, at bankernes statsob-ligationer måske ikke var sikre nok. Basel III-reglerne blev løsnet, så bankerne kan bruge andet end statsobligationer til at nå deres likviditetskrav.

job & karriere FinansMarts 2013

30

han følger sit mål

Kollegerne forstod det ikke. Hvorfor ville Michael Sand sidst i 30’erne pludselig være erhvervsrådgiver og starte forfra, når han havde et godt job som ansvarlig for Spar Nords valu-taanalyse i Aalborg?

”Mange undrede sig over, at jeg ville skifte til et job, hvor jeg begyndte nede i hierarkiet og skulle tilegne mig ny viden fra kolleger, som plejede at spørge mig til råds om blandt andet valutamarkedets udvikling”.

Rollerne skulle dog vise sig hurtigt at blive redefineret. Efter kun 11 måneder som erhvervsrådgiver i filialen i Løg-stør, kombineret med massiv efteruddannelse, blev han ud-nævnt til erhvervskundechef samme sted. Og det var netop hans plan med at opgive akademikerjobbet i bankens hoved-sæde at få ”fingrene i noget ledelse”:

”Der var ikke nogen, der prikkede mig på skulderen og sagde, hvad jeg skulle gøre, og hvordan jeg skulle efteruddanne mig, hvis jeg ville være leder. Det var mine egne initiativer”.

nationalbanken trakDa Michael Sand var yngre, vidste han også, hvad han ville. Han er opvokset i Lemvig og udlært i vestjyskBANK, men var opsat på at komme til at arbejde for Nationalbanken. Så da titlen som cand.oecon. var erhvervet på Aalborg Universitet, og en Master of Financial Economics var sikret i England, flyttede han med sin kone til Frederiksberg og begyndte som økonom i centralbanken.

”Det blev til seks fagligt meget spændende år. Jeg var om-givet af 150 af landets bedste økonomer på mit felt og fik fantastiske muligheder – jeg havde også lederjob på hånden, da vi flyttede tilbage til Jylland. Det var svært at sige nej, men vi havde andet barn undervejs og en drøm om at bygge eget hus i nærheden af vores familienetværk”.

Den rigtige byggegrund blev fundet i 2006 i Støvring, hvor parret og deres tre børn på nu fem, seks og ti år bor, og Mi-chael Sand begyndte hos Spar Nord i en nyoprettet stilling. Han trak fortsat på sine kompetencer inden for makroøkon-omisk analyse og rådgav en del af bankens medarbejdere. En anden vigtig del af hans arbejde var at tage rundt og holde foredrag for kunder – han holdt omkring 30 årligt og var meget rundt. Efter samlet ti år med statistikker og analyser var han dog ved at køre lidt træt.

I tre et halvt år har 40-årige Michael Sand konstant været i gang med efteruddannelse. Det har været en del af hans taktik for at flytte sig fra et job med økonomisk analyse i Spar Nord til ledelse, og den har hurtigt haft effekt – foreløbig er han blevet erhvervskundechefAF biRgittE AAbo, FREElAnCEJoURnAlist Foto MARtin DAM KRistEnsEn

“Med de efteruddannelser og den erfaring, jeg har nu, er jeg meget bredt funderet. Det åbner en masse muligheder for mig”, siger Michael Sand.

31

”Jeg trængte til at interagere mere med andre mennesker og se en mere direkte sammenhæng mellem egne indsatser og resultater. Krisen betød samtidig, at der blev mindre aktivitet på mit felt – det var ikke dér, fremtiden lå. Jeg ville skifte til ’maskinrummet’ med de mere almindelige bankforretninger og snakkede med min mentor i banken og direktionen om mine muligheder. Holdningen var, at jeg med fordel kunne samle erfaring som erhvervsrådgiver og derefter skifte til et lederjob”.

stejl indlæringskurveSideløbende med sporskiftet færdiggjorde Mi-chael Sand en intern lederuddannelse af to et halvt års varighed og var på kurser for erhvervsråd-givere i regnskab og jura. Han gennemførte også et efteruddannelsesforløb i Spar Nords kreditkon-tor – og sidste år afsluttede han en etårig uddan-nelse som salgsleder.

”Jeg har været under konstant efteruddannelse i tre et halvt år, og det kan ikke undgås, at det i perioder tager tid fra familien. Det har hjulpet, at min kone er på nedsat tid, men der har været spids-belastninger – når sygt barn, eksamenslæsning og mange opgaver i banken ramler oven i hinanden. Men det var vigtigt for mig at få en stejl indlæring-skurve”, siger erhvervskundechefen, der dog ikke havde regnet med, at han fik muligheden for at in-dtage chefstolen allerede i august 2011.

”Det gik hurtigt, men jeg følte mig parat. Jeg kan sagtens leve med, at medarbejderne er dygtigere erhvervsrådgivere end jeg, så længe jeg bare er bedst til ledelse”, siger Michael Sand, som er opsat på at avancere yderligere:

”Med de efteruddannelser og den erfaring, jeg har nu, er jeg meget bredt funderet. Det åbner en masse muligheder for mig, og dem vil jeg forfølge”, siger erhvervskundechefen. Han understreger dog også, at han er glad for sit job og sine medarbej-dere og ikke har konkrete planer om jobskifte. ¢

Læs mere om karriere på

finansforbundet.dk/karriere Da han havde gjort sig klart, at han ville gå ledelsesvejen, fik Michael Sand sin

direktions opbakning og gennemførte derefter et intenst efteruddannelsesforløb, der så sådan ud: • Pitstop, et internt efteruddannelsesforløb af to et halvt års varighed for

lederaspiranter i Spar Nord. Uddannelsen lagde særlig vægt på personlig udvikling og udvikling af lederegenskaber, for eksempel i form af coaching og feedback til medarbejdere. Sideløbende tog han en pre-MBA i strategi og ledelse af et års varighed.

• To kortere kurser i regnskab og erhvervsjura, som klædte ham på til rollen som erhvervsrådgiver.

• To ophold på kreditkontoret i bankens hovedsæde. • En salgslederuddannelse af knap et års varighed, hvor evnen til at struk-

turere og lede salgsarbejdet i afdelingen blev styrket.

Michaels vej til chefposten


32

Jeg kendte slet ikke mulighederne

25-årige Anders Duus blev færdig som finansøkonom fra Niels Brock i Køben-havn i sommeren 2012 og var ikke en af de heldige, hvis praktikperiode havde resulteret i et job. Derfor var det en noget rådvild ung mand, der stod med eksamensbeviset i hånden.

”Det lå ligesom i kortet, at hvis ens praktikperiode ikke havde resulteret i et job, så var det svært at få foden in-denfor i den finansielle sek-tor”, fortæller Anders, der dog ufortrødent sendte en masse ansøgninger ud i øst og vest.

”Men min ansøgninger resulterede aldrig i andet end afs-lag. Det var meget deprimerende at stå som nyuddannet og føle, at man ikke kunne komme videre”, husker Anders.

Anders stod ikke alene. Mange nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. På nuværende tid-spunkt er ledighedstallet for nyuddannede dimittender fra de kortere finansuddannelser på 160 personer. Derfor har Finansforbundet i samarbejde med FTF-A iværksat Projekt Spydspids, som henvender sig til dygtige nyuddannede unge, der har brug for en hjælpende hånd til at sparke døren ind til

virksomhederne. Projekt Spydspids tilbyder

virksomheder en kompetent ung medarbejder fuld af mo-tivation og energi i et praktik-forløb i op til otte uger, hvor virksomhederne kvit og frit kan afprøve, om den unge kunne være en oplagt del af deres virksomheds fremtid. Ved siden af består Projekt Spydspids af et skræddersyet

25-årige Anders Duus er ikke i tvivl om, at den hjælp og støtte, han modtog gennem Finansforbundet og FTF-A’s Projekt Spydspids for nyuddannede ledige, var afgørende for, at han fik sit drømmejob i Handelsbanken i StenløseAF sAbinA FURbo Foto RiCKy Molloy

forløb tilpasset den enkelte unge med relevant opkvalifi-cering og coaching.

Mødet med Projekt Spyd-spids og mentor Berit Slåen fra FTF-A blev vendepunk-tet for Anders. Foruden at få hjælp til CV og jobansøgn-ingsskrivning fik Anders den sparring og støtte, som gav ham motivationen igen.

”Jeg havde en ugentlig samtale med Berit, hvor vi talte om, hvad jeg havde la-vet, og hvad mit kommende

mål skulle være. Hun gav gode råd og pressede mig også til at være mere proaktiv og guide mig til, hvordan jeg skulle præsentere mig selv”, fortæller Anders, der også kom i kontakt med unge men-nesker i samme situation som han.

”Vi fik blandt andet et foredrag fra en rekrut-teringskonsulent, som mere præcist kunne for-mulere, hvad det var, virksomhederne kiggede efter hos en ansøger, og det gjorde, at jeg bedre kunne målrette mine ansøgninger”, fortæller Anders, der aldrig nåede at komme i virksom-hedspraktik, fordi han ulig før kontakten med Projekt Spydspids nu fik positive tilbagemel-dinger på sine ansøgninger. Han kom til flere samtaler, og på en af stillingerne kunne han se sig selv komme både til 1. 2. og 3. samtale som trainee i Handelsbanken i Stenløse. Et drømme-job, som Anders betegner det.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at den hjælp og støtte, jeg har fået, er altafgørende for, at jeg er her i dag. Jeg var slet ikke klar over, hvilke mu-ligheder der var gennem a-kasse og fagforeninger – i dag ved jeg, at man kan få hjælp til at stille sig bedre i forhold til andre, og det er guld værd”. ¢

“Det var m

eget dep

rimeren

de at stå so

m

nyu

dd

ann

et og fø

le, at man

ikke kun

ne

kom

me vid

ere”, hu

sker An

ders D

uu

s.

Er du nyuddannet og ledig, så kom og hør mere om projektet på informations-møderne i København og Århus på følgende dage:14. marts 2013 i finansforbundets hus, applebys Plads 5, 1411 københavn k. 20. marts hos ftf-a, vestergade 48 h, 8000 århus C.Du kan læse mere om projektet på Finansforbundet.dk/spydspids, hvor du også kan tilmelde dig møderne.

projekt spydspids

Læs mere om spydspidsprojektet på Finansforbundet.dk/spydspids

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Storebælt T/ 6531 4002Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Skarrildhus, v. Herning Sixtus, Middelfart Gl. Avernæs, v. Assens Storebælt, Nyborg Frederiksdal, v. Lyngby

GeNåbNer 2. ApriL - eT HeLT NyT HoTeL

Mens i gennemgår statistikker, holder vi 2.664 naboer varme.

Vi producerer grøn energi med vores egen vindmølle, nok til også at forsyne den nærmeste by. Det er ren energi til jeres konference – og til klimaet. Læs mere på sinatur.dk

Kampagnepris gældende t.o.m. 31.3.13:

Dagsmøde fra 449 kr. Mødedøgn fra 1.399 kr.bookingkode: Velkommen2013

Hotel Skarrildhus, Herning. Kl. 14.23


34

Når Finansforbundets med-lemmer er på kursus hos Gitte Jørgensen, får de besked på at stå på stolene, ligge på gulvet eller kravle ud gennem vinduet. Meget pas-sende for et kursus, der han-dler om at bryde vaner og tænke i nye baner. Den slags kræver en beslutning og en bevidst indsats. De fleste af os har det nemlig bedst med at gøre, som vi plejer.

”Hjernen er doven og vil helst fortsætte i samme rille. Det kan også være trygt og be-hageligt langt hen ad vejen. Problemet er bare, at vi kom-mer til at kede os. Livet bliver gråt, når vi lever og tænker på samme måde – dag efter dag og år efter år. Alle men-nesker har brug for at rykke sig selv ud af rillen en gang imellem og gøre noget, vi ald-rig har prøvet før”, siger Gitte Jørgensen, der er underviser, foredragsforholder og forfat-ter blandt andet til bogen ”Pippi Power”.

Vanetænkningen bliver ikke mindre af, at vi ofte bliver smittet af de miljøer, vi opholder os i. Derfor kan det være en god kur at sende sig selv på udgang fra det miljø, man er en del af.

”De fleste har siddet til et personalemøde for at tænke nye tanker. I det samme lokale, på de

samme stole og med de samme mennesker, som man plejer. Resultatet er ikke overraskende. Vi er nødt til at ruske os løs fra vanerne, opsøge nye miljøer og fly-tte os selv rent fysisk for at tænke nye tanker. Alene det at stå på stolene kan give helt nye perspektiver”, siger Gitte Jørgensen, som kører kurset ”Bryd vanen og tænk nyt” i Finansforbundet FOKUS.

En buffet af teknikker Hvis du vil tænke nyt, må du gøre noget nyt. Det er den korte opskrift på at bryde vanetænkningen. Det lyder nemt, men det er det ikke. Med tiden har Gitte Jørgensen samlet en inspirationsbuffet af for-skellige teknikker til at bryde vaner. Også de dår-lige. Buffeten er bygget op om to vigtige ingredienser: Selvros – og spørgsmålet:

Hvad er det mindste, jeg kan gøre, for at gå i den retning, jeg ønsker?

”Med de to teknikker får du både taget de helt små skridt og rost dig selv for at tage dem. Så op-står magien, der gør, at du kan bryde med de van-er, der begrænser, og træne dig til at være tilfreds med dig selv og dit liv”.

bryd ud af hverdagens faste rille

I perioder kan livet ligne en lang og lidt kedelig genudsendelse. Både hjemme og på arbejdspladsen. Kuren er simpel: Gør noget nyt, mener Gitte Jørgensen, der underviser på kurset ”Bryd vanen og tænk nyt” i Finansforbundet FOKUSAF HEiDi VEstERbERg, FREElAnCEJoURnAlist

”Alene det at stå på stolene kan give helt nye perspektiver”, siger Gitte Jørgensen.

35job & KarriereFinansMarts 2013

Kommende arrangementer

i de kommende måneder kan du blandt meget tilmelde dig:

12/3 FOKUS Update: Arbejdsglæde - energi til det hele og mere til – København12/3 FOKUS Update: Brug hjernen til en forandring – København14/3 og 23/4 FOKUS Kursus: Giv din karriere en tydelig profil – København18/3 FOKUS Update: Hjernen som Power Tool – Aalborg21/3 og 8/4 FOKUS Update: Har du et øjeblik? – hhv. Aalborg og Kolding9/4 FOKUS Temadag: Personlig effektivitet og tidsstyring – Kolding 13-14/4 FOKUS Kursus: Stress - forebyggelse og håndtering af egen og andres stress – Kobæk Strand10/4 og 15/4 FOKUS Update: Kompetencekrav i fremtidens finanssektor – hhv. Aarhus og København

Du ved det godt De færreste behøver i virkeligheden gå på kurs-er i personlig udvikling. Vi ved udmærket, hvad der skal til. Vi ved godt, at vi trænger til at dyrke mere motion, spise sundere, sige nej til svigermor, danse mere eller skifte job. Vi ved det, men vi gør det ikke alligevel. Det handler især om selvværd og manglende tro på, at vi kan skabe det liv, vi ønsker, mener Gitte Jørgensen.

”Vi har en indre selvsabotør, der siger: ’Det nytter ikke noget. Det bliver alligevel aldrig an-derledes’. Derfor er det så vigtigt, at vi fokuserer på de små succeser og sørger for at bygge vores indre styrke og energi op. Det er det, der giver overskuddet til at ændre vaner, der ikke giver os det liv, vi ønsker”.

Det ser ud til, at hendes inspirationsbuffet har en effekt. En kursist tog direkte hjem og satte små marengskys på en trappe som en velkomsthilsen til sine kolleger. En anden hang dansesko i vin-duet for at minde sig selv om, at hun skulle huske at danse. Hver dag.

”Det handler om at holde sig selv dynamisk og levende som menneske. Og huske os selv på, at vi godt må lege med livet”.

Læs mere om at bryde vaner på hjemmesiden Gittejoergensen.dk ¢

henrik ahm, selvstændig investor- konsulent. deltog på ”bryd vanen og tænk nyt” i november 2012:”Jo mere du hviler i dig selv, des bedre er du til at bryde vaner. Det havde jeg aldrig tænkt over før. Kursets gode nyhed var, at du kan træne selvværdet op – fuld-stændig som din kondition. Jeg er ret kri-tisk som person – også over for mit eget arbejde, men lærte at være mere positiv. Jeg kom også i gang med motion og er blevet bedre til at lytte. Min kone er glad for, at jeg tog det kursus …”

vibeke Padkjaer, kundemedarbejder i Nordea, solrød. deltog på ”bryd vanen og tænk nyt” i november 2012”Efter kurset har jeg indført ’pralerunder’ på jobbet, hvor vi ’praler’ af det, vi har gjort godt. Det giver en god stemning og forståelse for kollegerne. Jeg har malet mit køkken sort og dekoreret med stjern-er i sølv og guld. Det har jeg altid haft lyst til, men aldrig gjort, fordi alle sagde, det ville blive for dystert. Det er lige så fint, som jeg havde forestillet mig. Og minder mig om at leve, som JEG har lyst til og ikke, som andre synes”.

To deltagere på Bryd vanen og tænk nyt:

Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus


36

Studerende vandt 100.000 i aktiespil

100.000 kroner at gå på juleferie på. Det var gevin-sten for 24-årige Thomas Tang, der studerer øko-nomi på Aarhus Universitet. Han vandt nemlig investeringskonkurrencen Bull Street Inc., der udbydes af Euroinvestor A/S. Flere end tusind danskere deltog i konkurrencen, der løb af sta-blen i fem uger af november og december måned sidste år, og Thomas Tang vandt altså efter at have forvandlet startbeløbet på en million fiktive kro-ner til over tre millioner.

”Det er selvfølgelig noget andet at spille med fiktive penge, og derfor skal man adskille strat-egien meget klart. I et aktiespil, hvor kun førstep-ladsen tæller, skal man være meget risikovillig for at kunne få det absolut højeste afkast af samtlige deltagere. I den virkelige verden er det ligegyl-digt, om du kan opnå det højeste afkast af alle, hvis du samtidig risikerer at smide alle dine penge væk med en meget risikabel investering”.

”Pengene skal stort set alle sammen gå til in-vesteringer. Men jeg har da fejret det lidt med venner og familie, og jeg købte nogle lidt større julegaver i år”, siger han.

Thomas Tang har været bidt af handel med aktier og markedet generelt, så langt han kan huske. Den første investering foretog han som 12-årig. Selvom den ikke gik særlig godt, har Thomas Tang lige siden været stærkt interesseret i aktie-markedet og fulgt det indgående og intenst. Da han senere begyndte at tjene sine egne penge og fik sin børneopsparing udbetalt, er investering-erne kun blevet flere, og gevinsten større.

Til daglig læser Thomas Tang økonomi på Aar-hus Universitet, hvor han er på ottende semester og i gang med kandidatdelen. Ved siden af stud-

24-årige Thomas Tang har interesseret sig for investering, siden han var barn. Interessen førte i december til, at han vandt en stor investeringskonkurrenceAF MADs DUE AnKER Foto JAKob MARK

Thomas Tang foretog sin første investering som 12-årig.

37

iet arbejder han som konsulent i Junior Consult, der drives af kandidatstuderende, og så er han medlem af investeringsbroderskabet Investment Panel Aarhus.

”Jeg kan godt forestille mig at arbejde inden for finance banking, asset management eller måske som konsulent, så det vil jeg søge imod, når jeg bliver færdig med min uddan-nelse”, siger Thomas Tang. Foruden sine egne, private investeringer arbejder han på et nyt initiativ inden for investering sammen med to medstuderende. De har fået en ide til, hvordan man måske kan skabe et eks-traordinært afkast. Projek-tet kalder de indtil videre for Medium Invest.

”Det går ud på at skabe et ekstra-ordinært afkast inden for danske small- og midtcap-aktier ved at udnytte den lave tilst-edeværelse af professionelle i det segment. Vi har ikke åbnet op for investorerne endnu, men vi har sat vores egne penge ind på det for at sk-abe en track-record og se, om det kan lade sig gøre. Hvis det går godt, og vi får bevist, at vores hypotese holder, vil det være attraktivt for andre investorer at lade os forvalte en mindre del af deres aktieportefølje”, fortæller Thomas Tang. Siden Medium Invests opstart i september 2012 er referenceindekset outperformet med omkring ti procent målt på årsbasis. ¢

Investment Panel Aarhus er en investeringsklub for studer-ende, hvor medlemmerne mødes en gang om måneden for at diskutere investeringer og forvalte en aktieportefølje. Investment Panel Aarhus er en del af Financelab, som er en organisation for studerende, der interesserer sig for finansverdenen og investeringer. Organisationen holder til på CBS i København og Aarhus Universitet.

Investment Panel Aarhus

”Jeg kan godt forestille mig at

arbejde inden for finance banking,

asset management eller måske som

konsulent, så det vil jeg søge imod,

når jeg bliver færdig med min

uddannelse”

karriere i euroPa?European Financial Planning Association (EFPA) holder den 25. april en konference på Finanssektorens Uddannelses-center i Skanderborg, hvor der blandt andet bliver sat fokus på internationale trends i den finansielle sektor og frem-tidens krav til finansansatte. Konferencen er målrettet inde-havere af et akkrediteringsdiplom for enten European Finan-cial Advisor (EFA) eller European Financial Planner (EPA). ”Når man har et akkrediteringsdiplom, så betyder det, at man bedre kan sammenligne danske uddannelser med internatio-nale. Det kan blandt andet være en fordel, når man skal søge arbejde i udlandet eller arbejder i en virksomhed, som også er på det internationale marked”, siger Michael Boas, uddannelse-spolitisk konsulent i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Deltagelse på konferencen er også gratis for personer med et EFPA-bevis.

”Konferencen sætter fokus på international gennemsig-tighed omkring uddannelse og kompetence. Der vil være en status over, hvilke uddannelses- og kompetencebehov sektoren har brug for, og samtidig vil vi tage pulsen på den makroøkono-miske situation”, forklarer Michael Boas.

EFPA-DK har gennem de sidste to år udstedt mere end 200 akkrediteringsdiplomer til finansansatte med en akademiud-dannelse, finansøkonomuddannelse eller HD. Diplomerne er stillet til rådighed for at skabe øget gennemsigtighed på det fi-nansielle uddannelsesniveau, også i forhold til udlandet.

Seneste frist for tilmelding er den 15. marts. Tilmelding sker ved at sende en mail med navn og virksomhedsnavn til: [email protected]. Læs mere om konferencen på Efpa-danmark.dk/nyt /MM

Færre finansansatte arbejder på deltidGodt hver femte kvindelige medarbejder var på deltid i finanssektoren i 2011. Til sammenligning var cirka hver tredje kvindelige medarbejder på det sam-lede arbejdsmarked på deltid samme år, skriver FA på sin hjemmeside med henvisning til tal fra Danmarks Statistik. Andelen af mænd på deltid er mindre. Godt hver 11. mandlige medarbejder er på deltid i finanssektoren. På det samlede arbejdsmarked er mænd næsten dobbelt så ofte på deltid, svarende til cirka hver femte mandlige medarbejder.

job & KarriereFinansMarts 2013

38 fusioNer og meNNesKer FinansMarts 2013

Mens opkøb i finanssektoren i 2011 især gjaldt krakkede banker, som da Jyske Bank overtog Fjordbank Mors, kom der i 2012 fuld fart på antallet af frivillige fusioner og opkøb, som da Sparekassen Kronjylland bød på og vandt Sparekassen Østjylland.

Den stærke stigning i antallet af opkøb er ikke mindst en udfordring for de ansatte, som kommer fra de virksomheder, som bliver overtaget. Desuden er der forskel på, om en virksomhed fusionerer med overskud eller under pres. Det forklarer lektor Annette Risberg, Institut for Interkulturel Kommuni-kation og ledelse på CBS, som har forsket i fusioner, og hvordan de ansatte oplever at blive opkøbt.

”Det er nemmere at fusionere i krisesituationer. Ikke mindst banker er meget bevidst om, at situ-ationen kræver, at flere virksomheder bliver lagt sammen. Mange gange føler de ansatte måske, at der kommer nogle og hjælper dem med at kunne fortsætte. For det handler også om at kunne be-vare sit job”, siger Annette Risberg og tilføjer, at ledelsen ofte undervurderer, hvor stor en usikker-hed en fusion skaber blandt medarbejderne.

Uanset om der er tale om fusion eller opkøb, kan det blive opfattet, som om storebror kommer og overtager den lille og påtvinger den lille sin måde at gøre tingene på.

”Hvis udmeldingen er, at det er en fusion på samme vilkår for begge virksomheder, men så opdager de, der bliver opkøbt, at sådan er det fak-tisk ikke, så kommer der diskussioner om, hvem har mest magt. Er det dem eller os, der vinder? Så kan den overtagne part pludselig føle sig i en rolle som lillebror”, siger Annette Risberg.

Den vigtige motivationAt der er interessekonflikter, der skal overvin-des, og magt, der skal fordeles, når to organisa-tioner bliver til én, afviser Annette Risberg ikke. Ledelsen har et meget stort ansvar for, hvor-dan man præsenterer og forklarer den forret-ningsmæssige fordel ved det nye fællesskab.

”Hvis de ansatte føler, at deres gamle del af banken ikke får nogen magtpositioner, kommer der frustrationer. Hvis de, der bliver chefer, ude-lukkende kommer fra den ene virksomhed, er det en magtdemonstration, der har en dårlig effekt på motivationen”.

Et konkret eksempel er Nordea, hvor fire nor-diske banker slog sig sammen. Fusionen var kom-pleks, med både nationale kulturer og virksom-hedskulturer, der skulle forenes. Ifølge Annette Risberg gav det anledning til uenigheder mellem landene, da Nordeas forretningsenheder skulle udvikle best practice – samme måde at arbejde på i hele koncernen ved at bruge det bedste fra de forskellige lande. Men hvem bestemmer, at det her fra Nordjylland er bedre end det fra Finland?

”Man kunne godt tro, at en fusion giver nogle eksistentielle problemer hos de involverede. Mens fusionen er helt forfærdeligt for nogle, kan andre opleve det som det bedste, der kunne ske”, siger Annette Risberg.

Selv om fusion lyder som et ligeværdigt forhold, er der i realiteten altid en storebror og en lillebror i forholdet, og sådan var det også, da Jyske Bank købte dele af Fjordbank MorsAF CARstEn RAsMUssEn Foto MARtin DAM KRistEnsEn

vi blev da lillebror

Både medarbejdere og ledere, der berøres af en fusion eller et opkøb, står over for spørgsmål som:Hvordan berøres min jobfunktion?Skal jeg sige farvel til gode kolleger og en tryg arbejdsplads?Mister jeg indflydelse, status og privilegier?Kan jeg samarbejde med de nye kolleger?

Kilde: lektor Annette Risberg

Ubehagelige spørgsmål

Læs mere om fyringsfusion på finansforbundet.dk/fyringsfusion

39fusioNer og meNNesKerFinansMarts 2013

••

Købt eller solgtI Jyske Bank på Mors sidder erhvervskunderådgiver Lone Balle Knud-sen. Hun kommer fra Morsø Bank, der blev fusioneret med den noget større Morsø Sparekasse til Fjordbank Mors. Imidlertid reddede den manøvre ikke pengeinstituttet, der krakkede den 26. juni 2011 og blev

overtaget af det statslige selskab Finansiel Stabilitet. ”Det er den værste dag på den her ø – overhovedet. Vi var totalt lamslåede og paralyserede, da vi blev kaldt sammen

for at høre dommen. Herefter skulle der gå næsten fire måneder, hvor ingen vidste, om vi var købt eller solgt, og hvor der blandt de ansatte blev sat gang i en flugt og søgen andre steder hen”, fortæller Lone Balle Knudsen.

I oktober kom der gisninger om købstilbud. ”Da det forlød, at det blev Jyske Bank, var meldingen

først, at de skulle bruge 35 mand, men vi sad måske 150 medarbejdere, så det kunne vi slet ikke forholde os til”, siger Lone Balle Knudsen.

Senere kom så beskeden om, at Jyske Bank overtog hovedsædet og filialerne på Mors samt 75 medarbej-dere. Men hvem skulle så med? Folk var nervøse for, om de fortsat ville have arbejde, og hvad der skulle ske med deres jobfunktion.

Svaret kom den 24. oktober, hvor medarbejderne efter tur blev kaldt ind i et mødelokale, hvor der sad to mennesker:

”Da jeg kom op på anden sal og gik hen ad gan-gen til glasburet, hvor to ledere fra Fjordbank sad, passerede jeg kolleger, der græd eller bare stod fuld-stændig forstenede, mens andre måske smilede lidt. Det var forfærdeligt”.

”Når man kom ind, fik man lynhurtigt beskeden, om man var med eller ej. Ingen forklaring. De, der var med, fik en kuvert. Det var en kæmpe lettelse at få den kuvert”, siger Lone Balle Knudsen, der efterfølgende

blev placeret i serviceafdelingen.

Hvordan har det været at blive købt ind i Jyske Bank?”Vi er blevet modtaget rigtig godt, og der har både stået folk og nogle organisationer klar, så vi fik den støtte, vi havde brug for”, siger Lone Balle Knudsen, der er

havnet i en helt anden kultur:”Jyske Bank har en meget speciel kultur både med

dens indretning og måden at tale på, uden at det skal forstås negativt, men det er forskelligt for os fra

Fjordbank Mors. Først nu, et år efter, er jeg ved at have Jyske Bank under huden”, siger Lone Balle

“Vi er stadig den store bank på Mors,

selv om vi bare er en mindre filial i den

store Jyske bank”, siger Rasmus Heide.

40

Knudsen og tilføjer, at den oprindelige Jyske Bank i Nykøbing havde cirka 10 ansatte, så de har også haft det svært.

Fuld tillid til ledelsenI 2004 blev Rasmus Heide ansat som elev i Morsø Sparekasse. Han har alle-rede erfaring med at blive fusioneret med Morsø Bank, så krakke som Fjord-bank Mors og nu opkøbt af Jyske Bank.

”Først troede man jo, at en fusion til Fjordbank Mors var det, der skulle til, fordi begge banker havde haft udfordringer. Nu gjaldt det bare om at arbejde for, at det kom til at fungere på Mors. Som medarbejder ved man al-drig helt, hvad der ligger bag ledelsens beslutninger. Det har man ikke 100 procent indsigt i”, siger Rasmus Heide og tilføjer:

”Jeg havde fuld tillid til ledelsen og tror på, at de gjorde det bedste for vores arbejdsplads. Alle ønskede at få en fusion til at fungere”.

Da Fjordbank Mors krakkede den 26. juni, kunne ingen medarbejdere vide, om de havde et job fremover på Mors.

”Da Jyske Bank pludselig dukkede op, kom der en udvælgelse, som vakte stor nervøsitet blandt de ansatte i Fjord-bank Mors. Var man købt eller solgt? Hvor mange skulle de bruge, og hvilke typer gik de efter? Det var en kæmpe lettelse at få papir på, at jeg var med”, siger Rasmus Heide, der ikke fandt det svært at komme ind i Jyske Bank.

”Vi blev da lillebror, da vi blev købt. Selvfølgelig er Jyske Bank en anden bank, en anden arbejdsplads og en helt ny måde at gøre tingene på, men det er ikke negativt, og vi er stadig den store bank på Mors, selv om vi bare er en min-dre filial i den store Jyske Bank. Det er en kæmpe fordel, at vi altid kan trække på dygtige mennesker i Silkeborg, så jeg føler mig mere sikker end før, og derud-over er vi blevet taget supergodt imod”.

Men de gamle Fjordbank-medarbej-dere skal trods alt ind i en ny kultur:

”Vi er på kurser for at lære, hvor-dan det er at være Jyske Bank. De har en anderledes måde at gøre tingene på, og det skal ind under huden”, siger Rasmus Heide og tilføjer:

”Selv om vi blev købt op og lagt sammen med den daværende Jyske Bank-filial på Mors, har omvæltnin-gen ikke været så voldsom. Den tidligere Jyske Bank-filial bestod af ti ansatte, mens vi kom 75 ansatte fra Fjordbank. Så det er kendte ansigter, der møder mig hver dag”, siger Rasmus Heide.

Der blev ikke plads til alle de medar-bejdere, som Sparekassen Kronjylland overtog fra den krakkede Sparekassen Østjylland i april 2012. Derfor blev 25 medarbejdere fyret, og 32 tog imod en fratrædelse. Fra Horsens, hvor to filialer blev sammenlagt, fortæller tillidsmand Berit Juul Sørensen, der kommer fra Sparekassen Østjylland:

”Vi er blevet taget utroligt godt imod, men jeg tror, at kolleger fra både Sparekas-sen Østjylland og Sparekassen Kronjylland føler, at det er en meget hård proces at fusionere. Ikke mindst i forhold til kunderne, der har oplevet mange forandringer”, siger Berit Juul Sørensen og tilføjer:

”Vi sidder ikke med en oplevelse af at være kørt over, og der bliver lyttet til det, vi siger. Der er nedsat et udvalg af medar-bejdere fra begge pengeinstitutter til at se på, hvordan man kan rationalisere og forbedre administrative arbejdsgange”.

Sparekassen Kronjylland

“Først nu, et år efter, er jeg ved at

have Jyske bank under huden”,

siger lone balle Knudsen om

skiftet fra Fjordbank Mors.

fusioNer og meNNesKer FinansMarts 2013

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I [email protected]

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller [email protected]

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

42

Hans Boll-Johansen, der er specialist i fransk lit-teratur og kultur – og altså ikke økonom, har skrevet et stort essay om vores forhold til penge, vores brug af penge og den rolle, penge spiller for os alle. Han henter eksempler fra den aktuelle finanskrise, historien og trækker ikke mindst på en enorm klassisk viden fra litteraturen.

Der er især et aspekt af pengenes funktion i samfundet, hvor skønlitterære forfattere kan sætte kød og blod på økonomernes tale og gøre det nærværende, og det er moralen – og, ikke mindst, den mere farverige amoral. For eksempel viser den store tyske forfatter Thomas Mann i sin berømte roman, hvordan en købmandsslægt i huset Bud-denbrook kan tjene penge med moralen i behold, mens konkurrenten Hagenström er firmaet uden moral.

At humanismen og pengenes verden har svært ved at finde hinanden, er klart et afsæt for Hans Boll-Johansen, der frygtløs kaster sig ud i at forklare, hvor-dan spekulation med aktier, ejendom og valuta har udviklet sig fra det såkaldte ”tulipankrak” i 1637 i Holland til den seneste finanskrise i 2008.

Spekulanter har altid haft et dårligt ry, og finan-skrisen kan ikke forklares uden at minde om, hvordan politikerne i 1980’erne i liberalismens navn deregulerede bankerne og gav dem frihed til at agere i mere spekulativ retning. Tag blot handlen med ”de såkaldte derivater, af nogle kal-det finansmarkedets viagra”, der satte fuldt tryk på omsætningen ved hjælp af gældsætning og lån og samtidig gjorde finansmarkedet helt uigennem-

skueligt for almindelige mennesker.Også vores sprog afspejler de skiftende hold-

ninger til økonomi. Hvis det er positivt at investere dristigt, taler vi om risikovillighed, men når stemn-ingen skifter, omdøber vi det til letsindighed. Grå-dighed er negativt, men kan i gode tider kaldes for-retningstalent, skriver Hans Boll-Johansen.

Spekulanten, der er besat af at få penge til at yngle, er ved siden af Spilleren, Golddiggeren, Iværksætteren, Bonden og Ødelanden en af de seks typer, Hans Boll-Johansen inddeler mennesker i – alt efter deres forhold til penge.

Han ser også på penge i forhold til sex og partnerskaber. Hans Boll-Johansen beskriver den økonomiske relation i pros-titution, og ud fra eksempler i litteraturen fortæller han om ægteskaber, der arrangeres af for-retningsmæssige hensyn. At gifte sig til en formue har altid været en mulighed både for mænd og for kvinder. Begge køn kan træde ind i rollen som golddiggere.

Det behagelige ved at være i selskab med en underhold-ende og klog humanist som Hans Boll-Johansen er også, at

han undgår de unuancerede billeder af grådige pengemennesker.

I bogens anden del diskuterer Hans Boll-Johansen penge og moral med udgangspunkt i individet, hvor han kommer ind på, hvordan kristendommen rummer en dyb skepsis over for mammon. Det var som bekendt apostlen Paulus, som engang sagde, at kærligheden til penge er roden til alt ondt. Men det er længe siden. I dag kan alt købes, også vores sjæl. ¢

FinansMarts 2013

Det var som bekendt apostlen Paulus, som engang sagde, at

kærligheden til penge er roden til alt ondt.

Økonomerne ved mere om penge, men forfatterne er dem, der kan skildre moralen og amoralen, skriver dr.phil. Hans Boll-Johansen i bogen ”Penge – mellem kapitalisme og humanisme”AF JoURnAlist CARstEn RAsMUssEn

pengenes forunderlige verdenmåNedeNs bog

43læserbrev

Engager dig i Ap pensionEfter en foreløbig vellykket og helt nødvendig fusion med AP Pension står vi nu i den situation, at vi skal gøre vores indflydelse gældende i AP Pen-sions forskellige demokratiske organer.

Vores historie som pensionskasse for landets sparekassefolk startede i 1965 med indførelsen af overenskom-stmæssige pensionsbidrag. Det blev en lykkelig historie de første 40 år, men med en noget anstrengt afslutning frem til fusionen i efteråret 2012. His-torien har vist, at det er nødvendigt, at man engagerer sig i sine egne pen-sionsforhold for dermed at sikre sig overblik og indflydelse på et utroligt kompliceret emne.

FSP’s historie slutter formelt først den 1. januar 2015, hvor boet skal gøres op. Egenkapitalen per 1. januar 2012 tillægges gevinster, og tab modregnes, herefter kender vi resul-

generalforsamling på Frederiksberg den 30. april, her skal der tages stilling til såvel historiske forhold som fre-madrettede linjer, ligesom generalfors-amlingens delegerede skal vælge AP Pensions bestyrelse.

Vi opfordrer til, at såvel aktive som pensionister engagerer sig, hvilket kan ske ved, at man lader sig opstille som delegeret eller senere afgiver fuldmagt til de valgte delegerede, der kommer fra FSP, derved sikrer vi os optimal indflydelse på vores egen situation i vort nye hjemsted, AP Pension.

På vegne af en gruppe FSP-medlem-mer i AP Pension

FRoDE søREnsEn, sønDERboRg– tidligere landsformand i Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL)

Kjerulf & Partnere– når du er klar til forandring!

Ring til Marianne Camacho på 28 88 25 11eller send en e-mail på [email protected] for nærmere oplysninger.

Så er Crash Programmet det rigtige for dig. Det er intensivt og effektiv, målrettet dine individullebehov og sætter dig i centrum i otte en-til-en sessioner á 1,5 time med en af vores erfarneseniorkonsulenter. Forløbet afvikles hos Kjerulf & Partnere over maksimalt tre måneder.

Se vores forslag til indholdet påwww.kjerulf-partnere.dk/crash-program-for-ledere-i-finanssektoren.

Vil du booste din præstationsevne?

Ønsker du at være på forkant?

Vil du udvikle dine leder- og specialistkompetencer?

tatet, som forhåbentlig indebærer en udlodning til alle 17.000 medlemmer. Men selv om vi nu er en del af AP, forsvinder de sorte skyer ikke umiddel-bart. Spar Lollands sammenbrud og fusion med Jyske Bank kostede os 150 millioner kroner, og vi har nu mistet i alt 560 millioner kroner på eventyret Amalie 1 Limited. Det eneste lys, vi kan se i den sag, er, at vi ”kun” kan tabe yderligere 140 millioner kroner, hvilket vi godt tør spå, at det gør vi. Blot som en sidebemærkning: Havde FSP på toppen solgt sin portefølje af aktier i Spar Lolland (5 procent ejerandel), så havde der været 110 mil-lioner kroner til den slunkne kasse.

Vi har tillid til, at vi med AP-fusionen er kommet i smult vande, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og slappe af, vi skal engagere os. AP Pension holder forårs-

FinansMarts 2013

44

Der er meget at holde styr på, når Aase Holm-Jensen lufter hund. Hundesnoren deler sig i fire, og de fire beagler er velopdragne nok til at gå i samme retning. Det meste af tiden. Aase og manden, Mogens, er uddannet i samme bank og vidste allerede dengang, at de skulle have hund. De vidste ikke, at den ene hund ville blive til fire – og at de skulle komme til at bruge det meste af fritiden på at dyrke konkurrences-port med hunde,

”Planen er, at vi kun skal have to hunde. Det går ikke så godt med den plan. Det greb pludselig om sig, og nu er det blevet en livsstil for os. Et liv med masser af sport, livsglæde, frihed og samvær med andre hundenørder. Hundene tvinger os til at være nærværende i hverdagen, og det har reddet mig gennem stressede perioder. Når jeg kommer træt hjem fra banken, er hundene glade, legesyge og vil ud på tur. Så glemmer jeg alt om arbe-jdet”, siger Aase, der er rådgiver i

Fire hunde er en sund modpol til travle dage i banken. For Aase Holm-Jensen er hundene ikke bare hygge og motion. De er også fire levende sportsredskaber, når hun dyrker agility og rally-lydighed AF HEiDi VEstERbERg, FREElAnCEJoURnAlist Foto lisbEtH HoltEn

beaglefebeRP å b o R n h o l m

Nordea på Bornholm. I 2001 skiftede parret Amager ud med Born-

holm, hvor Mogens er vokset op. Øen passer godt til både deres og hundenes personlighed.

Der er masser af natur, frirum og plads til at dyrke deres passion for hundesportsgrenene agility og rally-lydighed. I agility gælder det om at få hunden hurtigt gennem en forhindringsbane, mens rally-lydighed er øvelser i tæt kontakt med hunden. Hundene har fået mange medaljer og priser med hjem i begge discipliner, og det er også en stor del af fornøjelsen.

”Jeg er et stort konkurrence-menneske. Jeg kan lide spændin-gen og farten, men det sjoveste ligger i selve samarbejdet med hunden. Jeg bruger kun beløn-ning, ros og viden om hundens ulveadfærd som redskab. Det gælder om at give hundene lyst til at udføre øvelsen, og hundene elsker det. Hunde skal bruges, og ikke bare ligge på en sofa”.

hobby FinansMarts 2013

45

Hunde er frihed Den lille beagle med de lange bløde ører er ikke kun sød at se på. Det er også en dygtig jag-thund, der skal have masser af udfordringer og træning. Det får både hundene og deres ejere blandt andet gennem medlemskabet af Beagle Klubben og Dansk Kennel Klubs afdeling på Bornholm.

”Vi motiverer hinanden gen-nem sparring og træning, tager til konkurrencer og rejser på hunde-ferie sammen. Vi rejser i det hele taget meget med hundene. Mange mener, at man er lige så bundet af hunde, som man er af børn, men for os er hundene lig med frihed. Vi kommer meget ud med dem og tager hundene med alle steder,” fortæller 36-årige Aase.

Hun har ikke børn og heller ikke ret meget lyst til at få det. Hundene er blevet en slags fami-lie, og den behøver ikke at blive udvidet. Og dog. Måske med en enkelt bordercollie…

Kollegerne i den lokale Nordea-afdeling i Allinge har aldrig haft svært ved at forstå hundepas-sionen. Flere af dem har også selv hund.

”De er mere almindelige hundeejere, men vi har stor forståelse for hinanden, hvis en hund for eksempel er syg. Når jeg har været på barselsorlov, som vi kalder det, kommer jeg også på besøg med hvalpen. Vi ved, hvor meget en hund kommer til at bety-de”, siger Aase.

Man siger, at hund og ejer ligner hinanden. Og det gælder også, når man har fire af slagsen. Aase Holm Jensen erkender, at der måske er no-get om snakken. Hun har de samme gyldne farvetoner som sine fire bea-glehunde, og de elsker alle fem at gå på banen til en konkurrence.

”Ligesom vi mennesker gør det, så nærmer man sig nok også hinan-den med tiden. Der er nok en gr-und til, at vi ikke har valgt en fin af-ghansk mynderace, men en meget aktiv og selvstændig jagthund. Vi passer nok meget godt sammen”.

Hundefamiliensprocket, 14 år. Førstefødte hund. Stadig aktiv i hundetjeneste, men tæt på pensionen. albäck, 5 år. Hund nummer fire i familien. Er opkaldt efter en svensk fodboldspiller. William, 12 år. Udstillingsveteranen i familien. Hedder egentlig Dynamic Flyer’s Blue Funny Fish. Winston, 9 år. Dansk champion, men ret ukoncentreret om opgaven. Er derfor førtidspensioneret.

Præmier og titler:Hundene kan blandt andet prale af følgende titler: International Champion, Dansk Champion, Europavete-ranvinder. Bronzehan samt Sølvveteranhan i Beagle Klubben. Dansk Lydighedschampion, Dansk Rally-lydighedschampion og mangedobbelt vinder af diverse titler i Beagle Klubben.Læs mere om hundene, deres ejere, agility og lydighed på hjemmesiden Balticspirit.dk.

46 det juridiske hjørne FinansMarts 2013

“vi Har nu rettens ord for, at en stressramt medarbeJder kan føle sig så presset af arbeJdsgiverens gentagne Henvendelser, at medarbeJderen rent faktisk bliver mere syg”

De fleste ansatte i finanssektoren har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med stress; det kan enten være en kollega, der er gået ned med stress, eller at man selv er ramt af stress.

Alt for mange arbejdsopgaver, høje forventninger fra che-fen, bekymringer over, om nu arbejdet er udført til punkt og prikke, kundetilfredshed med mere er blot nogle af de ting, man i flæng kan nævne, som er en del af hverdagen i den finansielle sektor. Ikke nok med, at en alt for presset hverdag kan give stress. Stress kan også få alvorlige konsekvenser, først for helbredet og måske siden endda for jobbet. Spørgsmålet er, om arbejdsgiver sagligt kan skille sig af med en medarbe-jder, der er sygemeldt på grund af stress.

baggrundIfølge funktionærloven kan det være sagligt at opsige en medarbejder, som har været sygemeldt i et omfang, så det ikke længere er foreneligt med virksomhedens drift. Østre Landsret har for nylig afsagt en dom, hvor det var usagligt at afskedige en medarbejder efter et kortvarigt sygeforløb, hvor der var udsigt til, at medarbejderen snart kunne vende tilbage til jobbet, dog på nedsat tid i en periode.

sagenSagen drejede sig om en advokat, som efter tre års ansæt-telse på advokatkontor måtte sygemelde sig med stress. Han havde gennem længere tid haft en meget stor arbejdsbyrde og led samtidig af lavt selvværd. Gennem en periode havde han konsulteret en psykolog.

Medarbejderen sygemeldte sig 23. juni 2010, hvorefter arbejdsgiveren og medarbejderen havde omfattende korre-spondance om løsning og fordeling af arbejdsopgaver. Me-darbejderen blev umiddelbart efter sin sygemelding indlagt på psykiatrisk afdeling. Ved arbejdsgivers forespørgsel sendte medarbejderen en varighedserklæring med følgende ordlyd:

”Prognosen er god, idet patienten forventes at blive fuldt arbejds-dygtig på sigt. For nuværende er det forventningen, at han bliver indlagt yderligere to uger fra dags dato (14. juli 2010), efter ud-skrivelsen vil han forventelig være sygemeldt to uger og kan herefter formentlig genoptage sit job, om end i begrænset omfang det første par uger. Såfremt man ønsker yderligere oplysninger, kan der rettes henvendelse til undertegnede (lægen)”.

30. juli 2010 modtog me-darbejderen en opsigelse, som senere blev begrundet med, at fraværet var skadeligt for virk-somhedens drift.

Det fandt medarbejderen sig ikke i og henvendte sig til sin faglige organisation, som rejste sagen med krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse.

parterne menteUnder sagen gjorde den faglige organisation gældende, at et sygefravær på 37 dage ikke er langvarigt nok til, at en arbejdsgiver sagligt kan skride til af-skedigelse med den begrundelse, at det ikke er foreneligt med virksomhedens drift. Herudover blev det gjort gældende, at arbejdsgiver ikke havde gjort tilstrækkeligt for at finde ud af, hvornår og i hvilket omfang medarbejderen kunne vende tilbage til jobbet.

Arbejdsgiveren gjorde omvendt gældende, at sygemeld-ingen var særligt belastende for driften i virksomheden, idet de andre medarbejdere i forvejen havde så meget ar-bejde, at de ikke så sig i stand til at overtage en sygemeldt kollegas arbejde. Virksomheden mente ikke, at det var muligt at skaffe en vikar. Desuden mente virksomheden, at de havde spurgt medarbejderen, hvornår han kunne komme tilbage.

landsretten menteØstre Landsret, som stadfæstede byrettens afgørelse, lagde ved afgørelsen vægt på:• At der på tidspunktet for opsigelsen var snarlig udsigt til,

at medarbejderen kom tilbage til jobbet, idet medarbej-deren ifølge den indhentede speciallægeerklæring ville komme tilbage på arbejdet medio august, det vil sige 2 uger efter opsigelsen, dog på nedsat tid i en periode.

• At arbejdsgivers omfattende korrespondance vedrørende arbejdsopgaver kan have forværret sygdommen.

Chefen skal lade stressramte få ro

En ny dom fra Østre Landsret slår fast, at sygemeldte medarbejdere ikke umiddelbart kan opsiges efter en kortere sygeperiode

?Skriv til redaktionen:

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected]

eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

• At medarbejderens arbejdsopgaver kunne udføres af an-dre på kontoret, og at det er arbejdsgivers egen risiko, at de øvrige medarbejdere i forvejen var belastet af meget arbejde.

Virksomheden blev herefter dømt til at betale medarbej-deren en godtgørelse svarende til to måneders løn.

Finansforbundet menerSelv om en afsagt dom altid er en konkret afgørelse, mener Finansforbundet, at denne dom sætter en tyk streg under, at sygemeldte medarbejdere – herunder sygemeldte med stress – ikke umiddelbart kan opsiges efter en kortere sygeperiode. Herudover har arbejdsgiver pligt til at undersøge nærmere, hvornår den sygemeldte medarbejder kan vende tilbage til jobbet samt i hvilket omfang. Foreligger der en lægeer-klæring på, at medarbejderen vender tilbage i nær fremtid, skal arbejdsgiver være tålmodig og vente på, at medarbej-deren bliver rask. Tilbagevenden kan eventuelt ske delvist.

Herudover har vi nu også rettens ord for, at en stressramt medarbejder kan føle sig så presset af arbejdsgiverens gen-tagne henvendelser, at medarbejderen rent faktisk bliver mere syg. Når der er tale om stress, må arbejdsgiveren derfor være ekstra varsom med at henvende sig med arbejdsrelate-rede spørgsmål og i stedet tage udgangspunkt i, at sygdom er lovligt forfald. Det må herefter være helt legalt for den medarbejder, som netop er ramt af arbejdsrelateret stress, at frabede sig arbejdsrelaterede henvendelser i en periode, mens man prøver at komme sig.

Hvis du er syg, og arbejdsgiver begynder at røre på sig med hensyn til opsigelse, løsning af arbejdsopgaver eller andet, kan du altid kontakte din lokale tillidsmand, en repræsen-tant fra Kredsen eller Finansforbundet for at få råd og vejled-ning og høre om dine rettigheder.

AF

AD

VO

KA

T B

EN

TE

KJæ

R K

Oc

H

Læs mere om stress på finansforbundet.dk/stressog om opsigelse på finansforbundet.dk/opsigelse

48 Ny gruNduddaNNelse FinansMarts 2013

point til nye tillidsmændFinansforbundets nye tillidsmandsuddannelse indeholder et modul i ledelse, som udløser EcTS-point, som deltagerne kan bruge i det offentlige uddannelsessystemAF CARstEn JøRgEnsEn Foto stig stAsig

Et fyrtårn på arbejdspladsen. Medarbejdernes talsmand. Den enkelte kollegas coach. Bin-deleddet mellem ledelsen og medarbejderne. Finansforbun-dets lokale repræsentant.

Tillidsmandens rolle i virk-somheden er uhyre vigtig, og der kan være nok at se til. Derfor har Finansforbundet fokus på at give alle valgte tillidsmænd den bedst mulige uddannelse, så de er klar til at gøre en forskel for deres kolleger. Den 28. januar skød man en ny grunduddan-nelse for tillidsmænd i gang, som bygger videre på den hidtidige, meget roste ud-dannelse og dertil har udviklet formen og indholdet, så tillidsmandens kompetencer fremtidssikres. Blandt andet fokuseres der nu mere på ledelse.

”Finansforbundet vil gerne have et til-lidsmandskorps, der kan være stærke samarbejdspartnere for le-delsen. Tillidsmandsrollen i leder-perspektivet har i den nuværende uddannelse også været på skemaet, men med den nye uddannelse bliver der lagt endnu mere vægt på den del af hvervet. Det glæder mig overordentligt, at den nye grunduddannelse oven i købet har fået en offentlig anerkendelse”. siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

Hun henviser til, at den nye grundud-dannelse indeholder et modul – ”Ledelse i praksis”, som svarer til et obligatorisk modul i Akademiuddannelsen i ledelse. Når man går til eksamen, får man bevis for sine kompetencer og de 10 ECTS-point, som modulet udløser.

Den nye tillidsmandsuddan-nelse, der i alt rummer 17 dages undervisning plus netværksak-tiviteter og eksamen, har fået en god start ifølge de deltagere, Magasinet Finans har talt med.

”Man kan mærke, at der er tænkt over sammenhængen i

uddannelsen. Selve undervisnin-gen veksler godt mellem teori og praksis og er meget dynamisk, og

det er tydeligt, at underviserne brænder for det”, siger Tobias Duelund, nyvalgt tillidsmand i Spar Nords Back Office-af-deling i Aalborg, efter de første fire dage på uddannelsen.

Karina Petersen Leth, tillidsmand i Nor-dea Århus Produktion siden november, betegner også de første dage på uddan-nelsen som en positiv oplevelse.

”Jeg har for nylig holdt et tavlemøde for mine kolleger, som forløb rigtig godt, fordi jeg brugte den præsen-tationsteknik, vi lige har lært på ud-dannelsen. Det glæder mig også, at

en bestået tillidsmandsuddannelse udløser nogle point, som jeg kan bruge i forbin-delse med anden kompetenceudvikling”, siger hun.

Karina Petersen Leth og Tobias Du-elund skal følges med 16 andre deltagere på holdet hele uddannelsen igennem, der afsluttes til december med en eksamen. Un-derviserne er også de samme under hele forløbet, hvilket styrker sammenhængen.

Samtidig arbejdes der i netværk på uddannelsen, så deltagerne konkret trænes i at skabe gode samarbejdsre-lationer og indflydelse.

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, indviede den nye

tillidsmandsuddannelse torsdag den 31. januar på Kobæk Strand

Tobias Duelund, nyvalgt tillidsmand i Spar Nord, roser indholdet på den nye

uddannelse

Karin Petersen Leth, nyvalgt tillidsmand i Nordea, glæder sig over, at uddannelsen

udløser ECTS-point

Læs mere om tillidsmandsuddannelsen på Finansforbundet.dk/tillidsmandsuddannelsen

49arrangementerFinansMarts 2013

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

seniorgruppen Region Hovedstaden

Foredrag med Jytte Abildstrøm, 19. marts.

Region Syddanmark – Fyn

Forårsmøde

Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Restaurant Næsby-hoved Skov, Odense. Vi begynder med kaffe og brød. Derefter medlemsmøde med valg til udvalget. Cirka klokken 10.30 oplæg ved tidligere værftsdirektør Torben Andersen, Odense. Kan kaos for trafikken i Odense undgås, når og hvis Thomas B. Thriges Gade lukkes? Emne: ”Tunnel eller kaos”. Klokken 13 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand. tid: 20. marts klokken 9.45.sted: Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense.Pris: Medlemmer 100,00 kroner – ledsager (fælles bopæl) 275,00 kroner.Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 2376 – 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.Frist: 14. marts.

tilmelding til: Lis Larsen, 6616 1413 – Poul Andresen, 6594 2644 – J.E. Jørgensen, 6616 4484 – Synnøve Andersen, 6261 8113 – Carl Ove Olsen, 6611 8158 – Georg Juel, 2211 7825, E-mail: [email protected].

Region Hovedstaden

Foredrag med Jytte Abildstrøm

Frokost og et spændende og indlevende foredrag med teaterdirektør, skuespiller og foredragsholder Jytte Abildstrøm.

Hun vil fortælle og underholde med små historier om livskvalitet og om hendes mangeårige liv. tid: 19. marts klokken 10.30 (dørene åbnes først klokken 10.00).sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10, 2605 Brøndby. (Bus 500S lige til døren samt gode parkeringsforhold).Pris: Gratis – og der er kun adgang for medlemmer (oplyst venligst medlemsnummer). Frist: 11. marts.

Tilmelding til: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, e-mail: [email protected].

Region Midtjylland – Århus

Arrangementer i 2013

4. april og 18. april: Besøg på Cafe Hack.12. september: Violinisten Kim Sjøgren underholder på Sabro Kro.28. november: Årets julefrokost på Sabro Kro.Nærmere beskrivelse følger ved annon-cering i kommende numre af Finans.

Region Midtjylland – Viborg/Skive

Arrangementer i 2013

23. maj: Bustur til Fur. September/oktober: 2-dages tur til København, blandt andet med besøg i Operahuset. 21. november: Julefrokost på Hjarbæk Kro. Nærmere beskrivelse følger ved annon-cering i kommende numre af Finans.

Generalforsamling i kredsene

nyKREDs

NYKREDS afholder generalfor-samling lørdag den 25. maj 2013 klokken 9.00 på Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart.

NYKREDS har per 1.1.2013 i alt 77 ledige og 11 hvilende medlemmer. I henhold til vedtægterne kan der af og blandt disse medlemmer vælges 6 delegerede.

Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være formanden i hænde senest den 18. marts 2013. Såfremt der indkommer flere end 6 forslag til delegerede, vil NYKREDS foranledige afholdt valg.

Dagsordenen for generalforsam-lingen ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på general-forsamlingen, må være formanden i hænde senest 14 dage før general-forsamlingen.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

50 klumme FinansMarts 2013

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 3 2013næSte nuMMeR fredag 5. april udgiVeRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk RedaktionCarsten jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten rasmussen (dj), [email protected] elisabeth teisen (dj), [email protected] sabina furbo (dj), sf@ finansforbundet.dk mads due anker (dj), [email protected] annonceR DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæseRindLægLæserindlæg senest mandag den 11. marts.Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkontRoLLeRet opLag 54.456design Hans Munk ogKatrine Kruckow tRyk Aller FoRsideFotoJasper Carlberg

"som ansatte i sektoren udfører vi en væsentlig

samfundsopgave Hver eneste dag – nemlig at HJælpe mennesker med

deres privatøkonomi og virksomHeder med

finansiering til at skabe vækst for alles bedste"

af michael budolfsen, næstformand

Du kender det måske godt. At det ikke altid er så behageligt og måske næsten kan give en lille knugen i maven, når du skal til at fortælle, at du arbejder i den finansielle sektor. Eller følelsen af at stå i skudlinjen, fordi ”du er en af dem”, hvis du overhører en svada mod sektoren ved et middagsselskab eller en fest.

Det er jo desværre ikke til at komme udenom, at det er blevet særdeles populært at have stærke og helst negative meninger om den finansielle sektor. Jovist, visse virksomheder i sektoren, men så sandelig også medier og politikere har bi-draget godt til det image-storm-vejr, der nu i nogle år har raset med svingende styrke, tone og substans. Det mærker vi alle, og det påvirker også dig, for det er ikke til at komme uden om, at sektorens image smitter af på medarbejderne.

Derfor kræver vi også ans-varlige virksomheder, der ikke gentager skrækhistorierne op til krisen med lem-fældig kreditpolitik og kortsigtet gevinstjagt, hvor ledelsen rager til sig på bekostning af kunder og medarbejdere. De dårlige historier fylder enormt meget i menigmands opfattelse af sektoren – også væsentlig mere, end de fylder i det samlede land-skab af generelt fornuftigt drevne virksomheder.

Alle har brug for en mere balanceret og nuance-ret tilgang til og opfattelse af den sektor, vi arbejder i, og af den funktion, den har i samfundet. Det arbej-der vi også målrettet med i Finansforbundet, men vi må også erkende, at det er et langt og sejt træk, når udgangspunktet nu engang er, som det er.

Men som medarbejder skal du først og fremmest huske at rette ryggen og være stolt af dine kompetencer og dit ar-bejde. Som ansatte i sektoren udfører vi en væsentlig sam-fundsopgave hver eneste dag – nemlig at hjælpe mennesker med deres privatøkonomi og virksomheder med finansiering til at skabe vækst for alles bed-ste. Vores job er i sidste ende at hjælpe med bolig, pension og mange andre af de store ting i livet. At finde løsninger og hjælpe med at skabe det økono-miske fundament for, at men-nesker kan få mest muligt ud af det liv, de lever. Og vores job er at være rygraden i en finansiel infrastruktur i Danmark.

I al virakken skal vi også huske, at danskerne faktisk er ganske tilfredse med deres egen bank. Ja, sektoren som helhed står for skud i diverse imagemålinger, men det for-holder sig også sådan, at dan-

skerne er rigtig tilfredse med deres rådgiver. Der er med andre ord forskel på den forargelse, man måske kan føle over sektoren generelt set, og på den tilfredshed, man har med forholdet til de mennesker, man møder i den personlige rela-tion med sin egen bank.

Som ansat i den finansielle sektor er du faktisk både veluddannet og produktiv. Du skaber tilfred-shed hos de kunder, du møder. Og du løser hver dag en ganske væsentlig samfundsopgave. Så sel-vom det stormer om sektoren, så husk på, at der også er god grund til at være stolt af dit job, din funktion og den forskel, du gør.

ret ryggen, og vær stolt af dit job

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Vi er den bank dine kunder

helst vil skifte til.

Måske skulle du også skifte?

Se mere på al-job.dk.

Så meget kan BaRe 1 pct. meRe i penSionSafkaSt Betyde foR dig

Vi har regnet på det. Bare 1 pct. mere i afkast giver den almindelige funktionær 302.002 kr. mere i pension. Helt uden at trække mere af lønnen, men blot ved at spare op der, hvor afkastet er størst.

Se, hvor meget mere 1 pct. kan betyde for din pensionsopsparing på mereafkast.dk

147563_AP_Lommeregner_ann_210x215.indd 1 21/01/13 12.44

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Magasinet Finans nr. 3/2013

Documents

Transcript of Magasinet Finans nr. 3/2013