Magasinet Finans nr. 2/2016

Kampen om AmagerSide 28

Finansforbundets magasin nr. 2, 2016

FarvelJobbene siver ud af sektoren. 9.419 – svarende

til hver femte – har forladt pengeinstitutterne siden 2008.Finansforbundet tror, at der i fintechsektoren kan skabes

10.000 flere job i de kommende otte år. Læs side 10

ECM – OPTIMERING AF INTERNE PROCESSER OG ARBEJDSGANGE

BLIV MERE EFFEKTIV MED DIGITALE ARBEJDSGANGE

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/sStensmosevej 15 • 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

OPTIMERING AF ARBEJDSGANGE

ECM – OPTIMERING AF INTERNE PROCESSER OG ARBEJDSGANGE

BLIV MERE EFFEKTIV MED DIGITALE ARBEJDSGANGE

Forestil dig, at du kender en partner, der ved, hvordan du arbejder mest effektivt med elektroniske dokumenter og informationer. Hos Konica Minolta forestiller vi os ikke kun dette – vi gør det faktisk! Som en service, kan Konica Minolta sørge for, at din virksomhed…

• Øger sin effektivitet markant• Øger produktiviteten• Forkorter svartider til kunder og kollegaer• Får udbytte af videndeling mellem kollegaer, partnere og kunder• Bevarer vitale informationer og gør dem tilgængelige i fremtiden

Reserver et uforpligtende møde og få et bud på, hvordan din forretning bliver mere effektiv.

For yderligere information, kontakt:Lars L. Christensen, Presales ECMMobil: 4214 3042 E-mail: [email protected]

3FINANSFebruar 2016Leder

Af formand Kent Petersen, næstformand Michael Budolfsen og næstformand Solveig Ørteby

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

Som bekendt er det sæson for regnskaber, og her er det først og fremmest på sin plads med et stort tillykke til sektorens virksomheder og deres medar-bejdere, som i det forgangne år har leveret nogle samlet set fremragende resultater på både bundlinje, egenkapitalforrentning og – for nogles ved-kommende også ret så anseelige – udlodninger til aktionærerne. Umiddelbart lyder det som ikke bare én, men faktisk adskillige solstråle-historier, men det lader til, at vintermørket har spillet ind på modtagelsen af regnskaberne. Eller også – og det er nok desværre mere sandsynligt – er forklaringerne anderledes alvorlige.

I al fald er det bekymrende læsning, når resultater af den kaliber ledsages af reaktioner fra analytikere, kommentatorer og andre iagttagere, der i hele træskolængder kan sammenfattes under overskriften ”skuffende”. Vel at mærke resultater, der faktisk på nogle områder vækker minder om tin-genes tilstand for omkring ti år siden. Og ekstra barokt er det, at man som topledelse næsten per automatik er nødt til at lade løfter om yderligere be-sparelser, effektiviseringer og tilpasninger følge med for at få regnskaberne til at glide ned hos aktionærerne og offentlighed. Men hvad skal der egentlig til i den finansielle sektor? På et europæisk bank-marked, hvor lave renter og generelt lav aktivitet presser mulighederne for at drive bank, leverer sektorens store virksomheder tocifret forrentning af investorernes kapital. I de fleste verdener burde det faktisk være noget, der gjorde det vanskeligt at få armene ned. Det er soleklart, at sektoren er under voldsom udvikling. På mange måder og områder. Både internt i virksomhederne, i forholdet til kunderne og i selve sektorens sammensætning. Det stiller nye og andre krav til medarbejderne. Sådan må det nødvendigvis være, og det er et fælles ansvar at håndtere. Og derfor er vi som fagforening for eksempel også gået målrettet ind i arbejdet med karriere- og kompetenceudvikling. Fordi dine kompetencer er dit aktiv på arbejdsmarkedet – og fordi det er helt nødvendigt i den sektor, vi ser ind i. Men virksomhederne må også tage et dybt kig på deres del af ansvaret. De ressourcer, som bæres af og i medarbejderne, er virksomhedernes vigtig-ste aktiv, og det er på høje tid, at man også begynder at behandle dem som sådan. Med investering og udvikling. Og med blik for, at medarbejderne faktisk i høj grad leverer resultater.

Der er brug for ledelser, som ønsker medarbejderne tillykke med det, de har skabt. Og der er brug for ledelser, som sørger for, at de medarbejdere har en plads i den fremtid, ledelsen kan se.

Medarbejderne leverer resultater

Kræver det våben at skabe et nyt samfund?

Den danske venstrefl øj tog det personligt, da det demokratiske Chile blev kuppet i 1973

Side 14

Andreas Mogensen ernok den sidste dansker i rummet 7

Caspar Eric er taget på Fisketorvet21

Rebekah Brooks er inde i varmen igen 22

Ejvind Larsen er stadig i puberteten6

NR 15

5 . S E P T E M B E R 2 0 1 5 · D A G B L A D E T I N F O R M AT I O N

Ofre for ytringsfrihed?Unge studerende i USA vil skærmes fra ideer, som ’undertrykker’ eller ’krænker’ dem. En trussel mod ytringsfrihed og det intellektuelle, mener den etablerede elite

Har Støjberg været lidt for smart?Integrationsminister Inger Støjberg ville med sin fl ygtningeannonce advare asylansøgere om forholdene i Danmark. Men spørgsmålet er, om det var lidt for smart.

Kampen for at klare sig selvHan drømmer om en dag at klare sig selv, men når han drømmer, bliver han bange. Jonas Laursen er en af de unge hjemløse, der bliver stadigt fl ere af i Danmark

W E E K E N D

Kroppen mangler i klimadiskussionen

- Caspar Eric -

LITTERATURD A G B L A D E T I N F O R M A T I O NL Ø R D A G 1 5 . A U G U S T 2 0 1 5

Prøv Information gratis i en måned

’Venstrefl øjen er Europas bevidsthed’Det vil gå galt for Europa, hvis ikke venstrefl øjen tager sig sammen, siger Grækenlands tidligere fi nansminister Yanis Varoufakis

Forskningsråd frygter forskningskatastrofeNedskæringer vil få katastrofale følger for for den frie forskning, mener rådsformand

Hvorfor er DSB ikke menneskesmuglere? Mens 46 danskere er tiltalt for menneskesmugling, er DSB ikke anklaget for noget

Kan islamisterne være en del af løsningen?Den vigtigste gruppe islamister i Syrien lige nu er ikke IS, men den ukendte gruppe Ahrar al-Sham

Nyt udkast til aftale skaber håb før COP 21Men uenigheder består, og mange gør endnu for lidt, så det kan stadig gå galt, lyder advarsel

Du fårAlt det nyeste om politik, grøn omstilling, teknologi, flygtninge, uddannelse, litteratur og globale bevægelser.Den digitale udgave af avisen mandag til lørdag på din smartphone, tablet og computer giver dig overblikket.Den trykte avis sendt til dig fredag og lørdag med fordybelse til weekenden

Flere fordeleBesøg information.dk uden annoncerAdgang til alle artikler på information.dkMedlemsfordele til arrangementer og kurser

Tilmeld dig her

mit.information.dk/finans

5FINANSFebruar 2016Indhold

Faste siderLEDER | 3 NYHEDER | 6 KLUMME | 22 JOB OG KARRIERE | 36 GENERALFORSAMLINGER | 45 DET JURIDISKE HJØRNE | 46 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 48 POLITISK KLUMME | 50

Tema: BeskæftigelseSiden krisen satte ind, er der forsvun-det tusindvis af job i finanssek-toren. Pengeinsti-tutterne er særligt hårdt ramt. Alle private brancher på nær finans-sektoren venter øget beskæf- tigelse i de kom-mende år Side 10

Tillidsmand med flere kasketterJens Frovin Stampe Dahl, fællestillidsmand og SU-medlem i Sparekassen Kronjylland fortæller om hvervet med at være medarbej-dervalgt bestyrel-sesmedlemSide 16

Kampen om AmagerAmagerbrogade har udviklet sig til at blive det nye Wall Street af små filialer, hvor en række pengeinstitutter konkur-rerer om at blive amagerkanernes foretrukne bankSide 26

Dialogen spirer i Polen Wojciech Stachura og kolleger har startet en ny fag-forening i Nordea Operations Cen-tre i Polen, der bygger på kom-munikation i stedet for konfrontation Side 32

De vil vækkeunoterede aktier til liveDen nystartede fintech-virksom-hed Capdesk vil digitalisere unoterede aktier for at gøre dem målbare og til-gængelige for alleSide 40

Fremtid er lig med forandringFinansforbundest nytår bød på livlig debat mellem Tonny Thierry Andersen. Lone Fønss Schrøder, Jesper Berg og Kent Petersen med tv-værten Niels Krause Kjær, som en kyndig ordstyrerSide 20

Beslutning er ren mave-fornemmelseDet økonomiske menneske, der aldrig gør noget dumt eller des-perat, findes ikke i virkelighedenSide 42

Ny luft til trivslenSamarbejds-sporet blev truk-ket op på fælles konference mel-lem Finansfor-bundet og Finanssektorens Arbejdsgiver-forening om triv-sel og bundlinjeSide 44

Foto

: Chr

isto

ffer R

egild

Kræver det våben at skabe et nyt samfund?

Den danske venstrefl øj tog det personligt, da det demokratiske Chile blev kuppet i 1973

Side 14

Andreas Mogensen ernok den sidste dansker i rummet 7

Caspar Eric er taget på Fisketorvet21

Rebekah Brooks er inde i varmen igen 22

Ejvind Larsen er stadig i puberteten6

NR 15

5 . S E P T E M B E R 2 0 1 5 · D A G B L A D E T I N F O R M AT I O N

Ofre for ytringsfrihed?Unge studerende i USA vil skærmes fra ideer, som ’undertrykker’ eller ’krænker’ dem. En trussel mod ytringsfrihed og det intellektuelle, mener den etablerede elite

Har Støjberg været lidt for smart?Integrationsminister Inger Støjberg ville med sin fl ygtningeannonce advare asylansøgere om forholdene i Danmark. Men spørgsmålet er, om det var lidt for smart.

Kampen for at klare sig selvHan drømmer om en dag at klare sig selv, men når han drømmer, bliver han bange. Jonas Laursen er en af de unge hjemløse, der bliver stadigt fl ere af i Danmark

W E E K E N D

Kroppen mangler i klimadiskussionen

- Caspar Eric -

LITTERATURD A G B L A D E T I N F O R M A T I O NL Ø R D A G 1 5 . A U G U S T 2 0 1 5

Prøv Information gratis i en måned

’Venstrefl øjen er Europas bevidsthed’Det vil gå galt for Europa, hvis ikke venstrefl øjen tager sig sammen, siger Grækenlands tidligere fi nansminister Yanis Varoufakis

Forskningsråd frygter forskningskatastrofeNedskæringer vil få katastrofale følger for for den frie forskning, mener rådsformand

Hvorfor er DSB ikke menneskesmuglere? Mens 46 danskere er tiltalt for menneskesmugling, er DSB ikke anklaget for noget

Kan islamisterne være en del af løsningen?Den vigtigste gruppe islamister i Syrien lige nu er ikke IS, men den ukendte gruppe Ahrar al-Sham

Nyt udkast til aftale skaber håb før COP 21Men uenigheder består, og mange gør endnu for lidt, så det kan stadig gå galt, lyder advarsel

Du fårAlt det nyeste om politik, grøn omstilling, teknologi, flygtninge, uddannelse, litteratur og globale bevægelser.Den digitale udgave af avisen mandag til lørdag på din smartphone, tablet og computer giver dig overblikket.Den trykte avis sendt til dig fredag og lørdag med fordybelse til weekenden

Flere fordeleBesøg information.dk uden annoncerAdgang til alle artikler på information.dkMedlemsfordele til arrangementer og kurser

Tilmeld dig her

mit.information.dk/finans

6 NYHEDER FINANSFebruar 2016

Ansatte i dansk fintechsektor

Etablerede it-leverandører (SDC, BEC, Bankdata, Nets, IBM med flere) 6.964Leverandører af finansielle servicer (it-folk i Nordea, Danske Bank, Tryg med flere) 6.749Start up – virksomheder (Lendino, Tradeshift, Coinify med flere) 559

I alt: 14.232(Kilde: Oxford Research og Rainmaking Innovation)

Rekordformue i investeringsforeningerI 2015 steg den samlede formue i investerings-foreningerne med 135 milliarder kroner og nåede dermed op på 1.853 milliarder kroner. Det er rekord, og det er syvende år i træk, at formuen stiger. Siden 2005 er formuen kun faldet i ét enkelt år, og det var i 2008, hvor finanskrisen buldrede igennem de finansielle markeder.

Husk at deltage i OK-undersøgelsenDu har fortsat mulighed for at give dit besyv med til, hvad Finansforbun-det skal tage med til bordet, når man skal forhandle ny overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening om et års tid. På Finansfor-bundet.dk kan du deltage i undersøgelsen ved at logge ind med dit cpr-nummer. Når du besvarer undersøgelsen (på cirka 10-15 minutter), får du samtidig mulighed for at få foretaget et løntjek. Forbundet håber på en høj svarprocent i medlemsundersøgelsen, da det giver et bredt mandat, som er godt at have i ryggen i forhandlingen med arbejdsgiverne.

Spar Nord åbner op for fintechmiljøStår det til den nordjyske bank Spar Nord, skal fintech ikke kun være et københavner-fænomen. Derfor byder banken fra den 11. til den 13. marts iværksættere fra fintech-miljøet indenfor i bankens hovedsæde i Aalborg til et såkaldt hackathon, hvor del-tagerne over en weekend skal konkur-rere om at udvikle digitale og kunderet-tede løsninger ud fra Spar Nord som plat-form. Initiativet er en udløber af bankens nye strategi på it- og udviklingsområdet, der skal fremtidssikre banken og dens digi-tale tiltrækningskraft over for kunderne.

”For to-tre år siden talte man ikke om andet end regulering, i dag kan du ikke del-tage i en konference, uden at alle taler om fintech og innovation. Det fylder enormt meget i sektoren. Danske Bank har de-res eget projekt inhouse, Nordea har en inkubator, hvor de booster startupprojek-ter, lidt ligesom Finansforbundet også gør. Og hackathonarrangementet er så vores bud på et fintechtiltag, som vi håber kan afføde et par ideer, som det er værd at ud-vikle videre på i en Spar Nord-kontekst”, siger Ole Madsen, direktør for Kommuni-kation og Forretningsudvikling i Spar Nord.

50 iværksættere har allerede tilmeldt sig konkurrencen i Aalborg, som løber over 54 timer. Deltagerne er ifølge Ole Madsen en god blanding af startuptyper og nogle mere etablerede aktører. En tredjedel kom-mer fra udlandet, resten fra Danmark, her-iblandt et par stykker af Spar Nords egne folk, som arbejder med it- og forretnings-udvikling. /BV

“Vi er blevet markant færre, og vi bliver færre. Det er også en del af overvejelserne, at vi må se på vores behov. Vi kan ikke høste hele effekten af at blive færre, hvis vi har det samme antal kvadrat-meter. Derfor skal vi ned i kvadratmeterantal,” siger Nykredits koncernchef Michael Rasmussen om det forestående salg af virksomhedens hovedsæde på Kalvebod Brygge i København.

Salget hænger sammen med, at Nykredit forventer at skulle mindst 10 milliarder kroner i ekstra kernekapital inden 2019 for at kunne leve op til Basel 3-kravene. Koncernen planlægger også en børsnotering for at rejse det krævede beløb.

Foto

: Lis

beth

Hol

ten

Nykredit vil sælge hovedsædet

Følg os på facebook.

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Fakta:

7FINANSFebruar 2016 NYHEDER

LD-opsparing 30-dobletDanskernes tvungne opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, er siden slutningen af 1970’erne blevet 30-doblet i gennemsnit, skriver Berlingske Business. For en person, som havde fuldtidsjob i slutningen af 1970’erne, blev der indbetalt 4.363 kroner til LD. De penge var ved udgangen af sidste år blevet til 132.336 kroner, fremgår det af LD’s årsresultat for 2015.

Storbanker godt ud af 2015Danske Bank-koncernen kom ud af 2015 med et resultat på 13,1 milliarder kroner efter skat, hvilket er markant bedre end i de foregående fire år, hvor resultatet har ligget mellem 1,7 og 7,1 milliarder kroner efter skat. Nordea-koncernen havde i 2015 et stigende overskud for fjerde år i træk. 3,662 milliarder euro – 9,1 procent højere end i 2014 – var det ordinære resultat efter skat i 2015.

10.000 ELEVER TILMELDT PENGEUGEMere end 10.000 elever er alle-rede tilmeldt Pengeuge 2016 fra 14.-18. marts, hvor Finansrådet og Danmarks Matematiklærer-forening sætter privatøkonomi på skemaet i de ældste klasser på landets skoler.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Den 18. og 19. januar fik i alt 22 medarbejdere i BankNordik at vide, at de var blevet opsagt. Samtidig blev nogle medarbejdere varslet, at de skulle flyttes til en anden afdeling. Det medførte, at yderligere tre valgte at fratræde. Af de i alt 25, der fratræder, er alle på nær to medlem af Finansforbundet.

Fyringsrunden kom for de fleste ikke som en overraskelse, lyder det fra tillidsmand Mette Dahl Christensen.

”Mange arbejdsopgaver er på det seneste

blevet flyttet til Færøerne, flere filialer havde også regnet med at skulle lægges sammen. Mange havde forestillet sig, at det ville ske, men er nok blevet overrasket over tidspunk-tet”, siger Mette Dahl Christensen.

I 2015 blev 20 medarbejdere fyret fra BankNordik, heraf var 14 medlem af Finans-forbundet. Fra BankNordiks ledelses side har man et ønske om, at det ikke skal påvirke driften, og har samtidig meldt ud, at der ikke kommer flere fyringsrunder. /JSJ

”Vores konklusion er, at det ikke er den digitale

udvikling, der presser os. Vi holder naturligvis øje

med den, men det, der virkelig betyder noget,

er den lave rente og den store mængde regulering,

som rammer os”Anders Dam, administrerende direktør

i Jyske Bank, til FinansWatch

Fyringsrunde var ventet

Antallet af klager til Pengeinstitutanke-nævnet toppede i 2009 med 1.304. Sidste år var tallet nede på 431, og det vække glæde hos Finansrådet.

”Vi tager det som udtryk for, at kunderne er mere tilfredse med bankernes rådgivning og ydelser i øvrigt”, siger juridisk direktør i Finansrådet Kenneth Joensen og henviser

til, at 431 klager ikke er mange set i forhold til de hundredtusindvis af gange, kunder i løbet af et år får råd og vejledning i landets banker.

Opgørelsen viser, at 30 ud af 431 kunder fik helt eller delvist medhold i deres klage til Pengeinstitutankenævnet i 2015. Nok så interessant er det, at bankerne for andet år i træk efterlever alle afgørelserne fra

Pengeinstitutankenævnet. I perioden 2008-2013 skete det kun i 80-95 pro-cent af tilfældene, at pengeinstitutterne fulgte de afgørelser, der også gik dem imod i nævnet.

”At bankerne efterlever afgørel- serne fra Pengeinstitutankenævnet er med til at skabe tillid mellem bank og kunde, og vi er derfor glade for, at vi nu for andet år i træk kan sætte kryds ud for, at alle afgørelser efterleves, siger Kenneth Joensen. /CJO

BANKER EFTERLEVER ALLE KLAGERKunderne fik helt eller delvist medhold i 30 uf ad 431 klager til Pengeinstitutankenævnet i 2015

Udvikling i klager til Pengeinstitutankenævnet

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

8 NYHEDER FINANSFebruar 2016

MEP’ere i fælles appel for dansk realkreditDe danske EU-parlamentarikere beder i et fælles brev nu direkte EU-kommissær Hill, med ansvar for finansielle forhold i EU, om at hjælpe dansk realkredit. De kommende kapitalkrav, såkaldt Basel IV, der er i pipelinen, er ikke forenelige med danske realkreditlån. Basel-komiteen foreslår nemlig, at der indføres såkaldte gulve for risikovægte – og også andre parametre i de interne risikomodeller, som benyttes til beregning af kapitalkrav. Beregninger har vist, at det vil kunne medføre øgede kapi-talkrav på op mod 85 milliarder kroner i de danske pengeinstitutter.

Hård kamp i Hovedstaden Kampen om pladserne var særligt hård i Region Hovedstaden, hvor 32 kandidater skulle kæmpe om kun 15 pladser. Kent Petersen blev nr. to i regio-nen og Mona Svan blev med 555 stemmer nr. 4:

”Jeg er glædeligt overrasket over, at jeg har fået så mange stemmer og er kommet ind på en fjerde-plads i Region Hovedstaden. Det er jeg meget yd-myg over for”, siger Senior Business Developer, Mona Svan der også er fællestillidsrepræsentant for Nordea Retails hovedkontor.

”Jeg har spredt det gode budskab blandt kol-leger og tillidsmandskolleger her på hovedkontoret

på Christansbro. Og så har jeg via Facebook opfordret folk til at stemme på mig, hvis de ellers kunne være enige i mit syn på forenin-gens prioriteringer og arbejde fremover”, siger Mona Svan.

I Region Midtjylland fik Søren Trelborg et flot valg og var en de få, der kunne notere sig

for mere end 500 stemmer. ”Jeg er meget glad for den store opbakning,

som jeg kan takke mine stillere for. Jeg havde 40 stillere spredt geografisk ud over hele Midtjyl-

land, og jeg ved, at mange af dem har talt for mig på deres arbejdspladser, f.eks. ved tav-lemøder”, siger Søren Trelborg, der er Senior Relationship Manager i Ejendoms-gruppen i Nordea, Aarhus.

Han vil arbejde for, at afkastet på forenin-gens otte mia. kroner formue kommer medlem-

merne direkte til gavn. ”Personligt mener jeg, at det primære formål

må være at sikre medlemmerne en god bonus”, siger Søren Trelborg der indtil årsskiftet var fæl-lestillidsmand i Herning.

STOR OPBAKNING TIL FINANSFORBUNDET

Næsten hver femte vælger på landsplan stemte på en kandidat fra Finansforbundet ved det netop over-ståede valg til repræsentantskabet i Foreningen Nordea Liv & Pension. I den største af region-erne, Hovedstaden, fik de opstillede kandidater 26 pct. af vælgerne tilsammen og i Region Nord-jylland udgjorde Finansforbundets andel 30 pct. af de gyldige stemmer. Dermed er ni af de 50 pladser i foreningens øverste myndighed besat af repræsentanter med baggrund i Finansforbundet.

Det er et resultat, som nu skal omsættes til fordel for medlemmerne, der alle har deres pensionsopsparing i Nordea Liv & Pension, siger Finansforbundets for-mand Kent Petersen, der med 735 stemmer fik en samlet fjerdeplads ud af de i alt 87 kandidater:

”Vi har nu gennem i flere år arbejdet for et selvstændigt ståsted for kunderne i NLP. Det lykkedes i første omgang med udskillelsen fra TryghedsGruppen, og nu er der et samlet FNLP-repræsentantskab, som er klar til at tage fat på opgaverne. Foreningen skal nu stå på egne ben og være et aktiv for kunderne i Nordea Liv & Pension, som giver indflydelse og værdi, og det arbejde ser vi frem til komme i gang med og være en del af’, siger Kent Petersen.

Udover Kent Petersen er følgende otte med baggrund i Finansforbundet valgt til FNLPs repræsentantskab:

Dorrit Groth Brandt, Mona Svan, Katja Thorsteen Larsen, Viggo Nedergaard, Heine Callisen, Søren Trelborg, Rasmus Fossing og Michel Egelund.

I alt var 14 kandidater fra Finansforbundet med til at sikre op-bakningen på 17 pct. af de i alt 26.227 gyldige stemmer. /JTH

Ni ud af 14 kandidater blev valgt til repræsentantskabet i Foreningen Nordea Liv & Pension, og forbundets kandidater fik til sammen 17 procent af de afgivne stemmer

Sparekasser lægges sammenEfter børsnoteringen af Sparekassen Sjælland bliver den nu lagt sammen med datterselskabet Sparekassen Fyn,.Alle aktiver og passiver fra Sparekassen Fyn vil blive overdraget til modersel-skabet i Sparekassen Sjælland, såfremt tilsynsmyndighederne godkender det.Selvom sparekassen forventer besparelser ved sammenlæg-ning, er der ikke lagt op til afskedigelser, idet et antal medarbej-dere forventes at gå på pension i den kommende tid.

Søren Trelborg.

Mona Svan.

Se resultaterne af valget på hjemmesiden FNLP.DK

Sommer ved Gardasøen

Hotel Palme i Garda by, NorditalienByen Garda, som deler navn med Lago di Garda – vores allesammens Gardasøen – er en ægte italiensk feriedrøm, hvor den legendariske stemning rigtigt mærkes på en tur gennem den gamle bydels snævre gader. Her føler man sig hensat til et maleri af en klassisk sydlandsk idyl med frodige blomster, der vokser op ad mure, over smukt patinerede pastelvinduer og på de karakteristiske tegltage. Jeres hotel med swimmingpool ligger i gåafstand fra byen og den legendariske sø (500 m), der danner rammer om en skøn sommerferie i Italien. En oplagt feriebase, hvis beliggenheden er det vigtigste.

• 7 overnatninger• 7 x morgenbuffet• 7 x 3-retters valgmenu inkl. salatbuffet• 3 vinsmagninger på lokale vingårde

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Forbehold for trykfejl og udsolgte datoer.

Pris med rejsekode

2.399,-pr. person i dobbeltværelse

Pristillæg:11.6.-15.7. og 27.8.-9.9.: 600,-

16.7.-26.8.: 1.000,-

Bestil på www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48Åbent hverdage kl. 8-17.

Arcona Hotel Baltic HHHH

3 nætter inkl. morgenbuffet, 2 x 2-retters middag, Happy hour kl. 17-18 og rabat på entre til vandland og oceanarium.

Stralsund og Rügen

Hotel Rappen Rothenburg ob der Tauber HHH 5 nætter inkl. morgenbuffet, 5 x 3-retters middag og fri Wi-Fi.3 nætter fra 1.449,-

Romantiske Rothenburg

Park Hotel Norderstedt2 nætter inkl. morgenbuffet, 1 x eftermiddagskaffe og fri parkering i garage.3 nætter 1.099,-/3 nætter inkl. 2 middage 1.499,-

Hamburg og Altes Land

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet• 2 x 2-retters middag/buffet

Ankomst: Valgfri 1.5.-25.6. og 6.8.-23.10. samt lørdage 2.-30.7.2016.

Her er et feriehit for alle, der elsker aktive oplevel-ser, hyggelige traditioner og naturens smukkeste kulisser: Her bor I på hotel med swimmingpool og godt køkken midt i en charmerende turistby med eget slot tæt på grænsen til Schweiz.

Aktiv ferie for alle aldre med skøn udsigt over nationalparken og direkte adgang til strand og stier – og tæt på Djurs Sommerland (37 km), Ree Park (22 km), idylliske Ebeltoft (15 km) og Aarhus (45 km).

Denne traditionsrige kro med det populære køk-ken ligger kun ½ times kørsel fra grænsen – og her har I et godt udgangspunkt for udflugter i det gamle, danske land: F.eks. domkirken Sankt Petri og Gottorp Slot i Slesvig (16 km) samt vikinge-museet i Hedeby (16 km) og Dannevirke (12 km).

Pris med rejsekode

3.599,-pr. person i dbl.vær.

Pris med rejsekode

899,-pr. person i dbl.vær.

Pris med rejsekode fra


Pris med rejsekode fra


Pris med rejsekode

799,-pr. person i dbl.vær.

• 7 overnatninger• 7 x morgenbuffet• 7 x 4-retters middag inkl. salatbuffet og børnemenu• 1 Summer Card (gratis adgang til friluftsbade, vandreture, lokalbus m.m.)

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 3 x 3-retters middag• 1 velkomstdrink

Hotel Margarete Maultasch HHHH

Hotel & Restaurant Schimmelreiter HHH

Hotel Fuglsøcentret i Mols BjergeFamiliens feriehit i Tyrol

Kroferie i Nordtyskland

Ferieidyl på Djursland

Ankomst: Valgfri 11.6.-18.9.2016.

Ankomst: Valgfri frem til 29.5. og 1.10.-20.12. samt fredage 3.6.-30.9.2016.

Ankomst: Man-fredag t.o.m. 10.3. samt valgfri 17.3.-15.12.2016.

Hotel & Restaurant Schimmelreiter Se gæstekommentarer og flere fotos Brug rejsekoden FINANS på www.happydays.nu

Brug rejsekoden FINANS for at få specialprisen

Børn 0-6 år gratis.Børn 7-13 år ½ pris.Maks. 2 børn i alt.

1 barn 0-3 år gratis.1 barn 4-14 år ½ pris.

(Maks. 1 barn i alt)

Pris med rejsekode


3 nætter 1.549,-4 nætter 2.149,-

Turistskat maks. EUR 2,- pr. pers/døgn.

Kurafgift EUR 2,- pr. pers. fra 14 år/døgn.

Rejseklubben

®

.nu

®

.nuRejseklubbenRejseklubben

®

.nuRejser med

glæde

Rejser medglæ

de

®

.nuRejseklubben

Rejseklubben

®

.nuRejser med

glæde

Rejser medglæ

de

®

.nuRejseklubben

Rejser med gl æde

Kør selv-ferie med

3 nætter fra 1.049,-5 nætter fra 1.799,-

1 barn 0-5 år gratis.2 børn 6-10 år ½ pris.

Maks. 2 børn i alt.

Hotel Palme

BESTIL SOMMERFERIEN NU

Ændringsgaranti kun 99,-Du kan ændre dato og hotelhelt frem til 30 dage før ankomst.

Hotel Margarete Maultasch

1 barn 0-5 år gratis.2 børn 6-14 år ½ pris.

ENKELTVÆRELSE SAMME PRIS!Prisen gælder også for 1 voksen + 1 barn med rabat

3 nætter 1.249,-4 nætter fra 1.599,-5 nætter fra 1.849,-

Værelse med balkon/ terrasse

TAG EN OVERNATNING UNDERVEJS

Se vores stop-over-hoteller

på www.happydays.nu

10 TEMA: BESKÆFTIGELSE FINANSFebruar 2016

Siden krisen satte ind, er der forsvundet tusindvis af job i finanssektoren. I pengeinstitutterne alene er hver femte ansatte forsvundet. Faldet skyldes blandt andet filiallukninger og effektivisering, og på trods af at vi efter alt at dømme har overstået de værste nedskæringer, skal man ikke forvente, at

beskæftigelsen vil stige i fremtiden

AF MADS DUE ANKER / FOTO: SIMON BIRK

Jobbene siver ud af sektoren

Beskæftigelsen falder fortsat i finanssektoren, og det står i skarp kontrast til det

generelle danske arbejdsmarked, hvor der for perioden 2015-2017 ventes at blive

skabt i omegnen af 85.000 job, hvis man skal tro LO’s beregninger i organisa-

tionens økonomiske rapport ”Øje på beskæftigelsen”. De nye job forudses næsten

udelukkende at komme i den private sektor og især i de private serviceerhverv.

Dermed burde vi have overstået de værste efterskælv fra krisen. Men billedet

ser anderledes ud for finanssektoren, der som det eneste område af den private

sektor ikke har oplevet fremgang i beskæftigelsen de senere år.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik tæller finanssektoren omkring 12 procent færre

ansatte i dag, end det var tilfældet, før finanskrisen satte ind. Således beskæfti-

gede sektoren 81.867 ansatte i 2008 mod 72.448 i 2015. Kigger man specifikt på

de forskellige dele af sektoren, bliver billedet mere dystert, for her viser det sig,

at pengeinstitutterne står for langt størstedelen af beskæftigelsesfaldet. I 2008

arbejdede 45.963 i pengeinstitutterne, og ved seneste opgørelse for 2015 var der

36.087 ansatte.

11FINANSFebruar 2016 TEMA: BESKÆFTIGELSE


”Ser man på området for forsikring og pension, har der nærmest været en stigende beskæftigelse siden 2008, mens realkreditområdet har haft en ret stabil beskæftigelse. Hele det fald, der har været i den samlede finansielle sektor, ligger derimod inden for pengeinstitutterne, hvor beskæftigelsen er faldet med 21 procent. Så nedgangen er mere markant for pengeinstitutterne”, forklarer Klaus Mosekjær Madsen, der er økonom i Finansforbundet.

Faldet fortsætterFinanssektoren er under forandring på mange forskellige om-råder. Digitalisering, omkostningsbesparelser og fusioner har været med til at sætte dagsordenen de senere år med et fald i beskæftigelsen i sektoren til følge. Den udvikling ser ud til at fortsætte, hvis man skeler til Finanssektorens Arbejdsgiver-forenings (FA) seneste beskæftigelsesundersøgelse, hvor det forlyder, at ”faldet i finansbeskæftigelsen fortsætter i det kom-mende år. De største fald forventes i penge- og realkreditinsti-tutter”. Klaus Mosekjær Madsen peger på filiallukninger som den største kilde til beskæftigelsesfaldet.

”Hvis man skal forsøge at forklare nedgangen i beskæftigelsen, er det åbenlyst at pege på udviklingen i antallet af filialer, der er faldet markant. Et tilsvarende fald har der været inden for antallet af pengeinstitutter. Man kan ikke sætte direkte ligheds-tegn mellem de to tendenser, men de har udviklet sig meget identisk. Det led, som er det mest arbejdskraftintensive, er ble-vet erstattet af en masse former for it-funktioner”, siger han.

”Vi så også tendensen ved Nordeas præsentation af deres årsregnskab. Her nævnte de, at Nordea i det kommende år af-sætter to milliarder euro til omstruktureringsomkostninger til netop at etablere sig som en digital bank. Nordea er allerede oppe på, at hvert syvende kundemøde foregår digitalt. Det er en udvikling, de ønsker at fortsætte og fremme. Og det vil be-tyde lukning af filialer til fordel for it og tekniske løsninger, som vil føre til en reduktion af medarbejdere, men også et skift i typen af medarbejdere”, pointerer Klaus Mosekjær Madsen.

Nye ansigter i sektorenSammensætningen af medarbejdere forandrer sig nemlig, i takt med at forretningsområder og strategier ændres. Særligt påfaldende er antallet af ansatte, der arbejder med områder som analyse, udvikling og policy, steget markant. 56 procent er antallet af stillinger steget med, fra 1.509 i 2010 til 2.359 i 2015, viser FA’s seneste opgørelse over lønsummen.

Samtlige øvrige stillingskategorier har oplevet et fald med kundebetjening og kassererarbejde i pengeinstitutter som det område, der skiller sig ud. I 2010 var der 2.367 ansatte, hvilket faldt med 50 procent til 1.165 i 2015.

De klassiske bankrådgivere er der også blevet færre af. Antallet af privatkunderådgivere faldt fra 9.533 i 2010 til 8.048 i 2015, mens erhvervsrådgiverne oplevede et mindre faldt fra 3.280 i 2010 til 3.157 i 2015, hvilket svarer til henholdsvis 15,6 og 3,8 procent.

”Den generelle tendens, når man kigger på de største institutter, er, at de har haft stigende resultater på bundlinjen, men de tjener færre penge på renteindtægter, lidt flere på

gebyrindtægter, men samlet set har de et fald på indtægtssiden. De formår dog at reducere deres omkostninger – og det er mere, end de taber på indtægtssiden. Når det er sagt, tror jeg, at de helt store reduktioner er overstået til fordel for en mere flydende udvikling”, siger Klaus Mosekjær Madsen.

Eftertragtede kompetencerMens finanssektoren har et mindsket behov for den gode gamle bankmand, er der bud fra andre kanter. For bankansattes kom-petencer er eftertragtede uden for sektoren, fortæller Søren Stig Andersen, der er job- og karrierecoach i a-kassen FTF-A. Han står blandt andet for rådgivningsforløb med medlemmer, hvor de får hjælp til at kortlægge, hvad det er, de kan. For

som regel kan de alt mu-ligt andet og meget mere end det, der ligger i lige præcis deres tidligere stil-ling. Men de er ikke altid klar over det, oplever han.

”Mange af dem, der har haft de mere traditionelle stillinger i finanssektoren, kan have rigtig svært ved at finde et job i samme skuffe, hvis de bliver ledige, for det findes nærmest ikke, da de fleste banker går samme vej og skærer ned på antallet af netop den type ansatte. Bank-folk er nogle af de mest loyale mennesker i hele kongeriget. De har ofte været i samme virksom-hed i hele deres liv, indtil de så pludselig bliver bedt om at finde et andet arbej-de. Det kan godt være et

chok for dem”, siger Søren Stig Andersen.”Flere af dem vil gerne prøve noget nyt, men kan samti-

dig føle, at det er svært at gå ud og præsentere sig selv, hvis de synes, jobbet er lidt anderledes end det, de er vant til. Der er vores samtaler med dem vigtige, så vi kan fokusere på det, de er gode til, og få det frem i lyset, der kan bruges i andre typer job og i andre brancher”, siger han og giver nogle eksem- pler på, hvilke kompetencer de finansansatte værdsættes for.

”De er jo verdensmestre i kundebetjening og gode til at opnå tillid hos kunderne. Det kan jo bruges i mange slags job. Bankfolk er vant til at forvalte andre menneskers værdier, nogle, der har ordenssans og sans for de administrative arbejdsgange. Det bliver påskønnet mange steder”.

Ejendomssektoren kalderIfølge Søren Stig Andersen får halvdelen af de ledige finans-folk arbejde i finanssektoren. Blandt den anden halvdel, der

”Vores skøn er, at der fremmod år 2025 kan blive skabt 10.000 flere job inden for fintechområdet”

Klaus Mosekjær Madsen,

Økonom i Finansforbundet


”I 2008 brager det hele fuldstændig sammen, hvor vi går fra at være et meget lukrativt om-råde med efterspørgsel på arbejdskraft til lige pludselig at være et område, hvor krise og et forsøg på krisestyring buldrer ind over os. Om-kostningstilpasninger på grund af dårlige regn-skaber, store tab og hensættelser medfører, at en enorm mængde arbejdspladser forsvinder”.

Sådan beskriver Finansforbundets formand, Kent Petersen, den skillelinje, der opstår med finanskrisens udbrud. Fra da af dannes der en ny virkelighed, og parametrene for at drive finansiel virksomhed ændres. Ifølge Kent Petersen blandt andet på grund af en regule-ring, der sætter branchen i en spændetrøje.

Kigger i krystalkuglenFra 2014 begynder man at se fremad i virk-somhederne og fokusere på fremtiden, mener

Kent Petersen. Det, man ser, er i flere tilfælde en ny måde at drive finansiel virksomhed på, hvor den infrastruktur, vi kender i dag, kan være fuldstændig forandret.

”Det er selvfølgelig en udfordring, at digitaliseringen med-fører en lavere efterspørgsel på arbejdskraft, og det betyder desværre, at der er en række af vores medlemmer, der risike-rer at miste deres arbejde, hvis det ikke via vores Worklife Investment Universe lykkes at gøre dem klar til at håndtere den forandring, der kommer”.

”Vores modsvar til den her udvikling er, at vi går ind og un-derstøtter vores medlemmer, sådan at de kan håndtere den verden og den udvikling, de befinder sig i. Dernæst begynder vi at tage den nye virkelighed til os ved at etablere et iværk-sættermiljø i Copenhagen Fintech Hub, hvor vi får nye fin-techvirksomheder til at fungere, vokse og udvikle sig. Tanken med det er at skabe en fintechklynge i København, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil lykkes, for ressourcerne og viljen er til stede. Dermed får vi også en krystalkugle, hvor vi kan se, hvilken type virksomheder der dukker op, og hvad det er for en fremtidig branche, vi kigger ind i. Det betyder, at vi kan gå tilbage til vores Worklife Investment Universe og sige: Det er dér, vi skal bevæge os hen. Det er de kompetencer, der er attraktive for vores medlemmer at udvikle”. ¢

får job uden for sektoren, er der medlemmer, der er blevet ansat som eksem-pelvis administrativ medarbejder i et boligselskab, analysemedarbejder i DSB, lægesekretær og sågar enkelte, der er blevet omskolet til at blive buschauffør.

FTF-A har blandt mange andre et samarbejde med ejendomssektoren. Her-fra lyder meldingen, at man er meget glade for folk fra finanssektoren.

”Man skal dog være klar på at starte fuldstændig forfra som den nye i firmaet. Det kan godt være svært, hvis man har over 30 års anciennitet og har været vant til at håndtere store kunder og store lånesager”, fortæller Søren Stig Ander-sen, der godt kunne ønske sig, at medar-bejdere og arbejdsgivere tænkte mere på kompetenceudvikling.

”Vi møder en del medlemmer, hvor vi godt kan tænke, at de burde have haft noget fokus på kompetenceudvikling i karrieren, og at de har siddet med den samme funktion meget af tiden”, siger Søren Stig Andersen.

Fintech kan give et løftDe nye jobfunktioner, der kan være svære at opkvalificere sig til, finder man for ek-sempel inden for it-udvikling. For mens sektoren i stor stil har sagt farvel til den traditionelle bankmand, er der kommet nye profiler til. De finansielle teknolo-giske løsninger, også kaldet fintech, er i kraftig fremmarch, og det betyder et goddag til en række nye medarbejdere i sektoren, der kommer med helt nye it-kompetencer.

I dag er omkring 14.000 mennesker beskæftiget inden for fintechområdet, hvoraf størstedelen af dem er indeholdt i de samlede beskæftigelsestal for sek-toren, da de arbejder direkte i pengein-stitutterne eller i datacentre. De 14.000 forventes imidlertid at blive til mange flere de kommende år.

”Vores skøn er, at der frem mod år 2025 kan blive skabt 10.000 flere job inden for fintechområdet. Frem mod 2020 vurderer vi en fremgang på 6.500 ansatte, hvor 5.000 af dem ventes at komme hos de allerede eksisterende fintechvirksomheder, mens de øvrige 1.500 job forventes at have rod i nye”, siger Klaus Mosekjær Madsen. ¢

Vi er klar med et modsvarFinansforbundet vil understøtte medlemmerne til at styrke deres værdi på arbejdsmarkedet og medvirke til at skabe nye job inden for fintech

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

••Foto

: Jas

per C

arlb

erg


Det ser umiddelbart lyst ud for dansk økonomi. Siden sommeren 2013 er beskæftigelsen øget med omkring 50.000 personer, og de næste år vil den udvikling fortsætte. De Økonomiske Råd, dem, man i daglig tale kalder de økonomiske vismænd, regner med, at beskæftigelsen stiger med knap 70.000 personer fra 2015 til 2017. LO er mere optimistiske i deres rapport ”Øje på beskæfti-gelsen” fra november sidste år. Her skønner de, at der skabes omkring 85.000 nye job i samme periode. I De Økonomiske Råds fremskrivninger stiger beskæftigelsen fra 2015 til 2025 med cirka 250.000 personer.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd Erik Bjørsted peger på, at stigningen i beskæf-tigelsen blandt andet kan ses som et tegn på, at virksomhederne er klar til opsvinget.

”Hvis man ser på væksttallene, berettiger de egentlig ikke til så stor en jobvækst, som vi ser i øjeblikket. Når det alligevel er tilfældet, kan det skyldes, at virksomhederne gerne vil være parate til, at et opsving virkelig indtræffer. I kølvandet på snakken om flaskehalse på det danske arbejdsmarked er der nok flere, der er bange for at stå og mangle arbejdskraft. Men det understreger også, at vi står ved et afgørende punkt, hvor vi skal til at se, at der for alvor kommer gang i hju-lene, for ellers vil vi ikke blive ved med at opleve de pæne stigninger, vi ser i beskæftigelsen i øje-blikket”, siger han.

”Der er tegn på, at det private forbrug er ved at komme op i omdrejninger. Det er ikke prangende, men dog noget, der minder om normale vækstrater. Det tror jeg er et meget godt tegn på, at vi er på vej ud af krisen”, siger Erik Bjørsted.

Udlandet spøger”Vækstudsigterne for international økonomi er overordnet set positive. Risikoen for en mere ud-talt opbremsning i global økonomi er steget, ikke mindst som følge af den forøgede usikkerhed om, hvorvidt kinesisk økonomi står over for et mere mar-kant fald i væksten. Den internationale økonomi understøttes dog af den lave oliepris og den lem-pelige pengepolitik i euroområdet og USA. Disse forhold ventes at bidrage til, at væksten i interna-tional økonomi tager til”, skriver de økonomiske vismænd i deres rapport.

Erik Bjørsted er stort set enig, men bekymrer sig om euroområdet.

”Europa og specielt euroområdet har været hårdt ramt af krisen, og det er en afgørende vækstfaktor for Danmark, da det indbefatter vores nærmeste samhan-delspartnere. Man har været ramt af gældsproble-matikken i Sydeuropa, samtidig med at man har ført en meget stram finanspolitik – især i Tyskland, hvor man har været meget tilbageholdende med at bruge penge på offentlige investeringer”, fortæller han.

”Netop Tyskland skal helst være driveren i euro-zonen, men fremstår ikke i særlig god form. De har et stort aldringsproblem, de ikke har taget hånd om endnu, i modsætning til hvad vi har gjort her-hjemme. Det kommer til at påvirke den tyske øko-nomi. Og så er der en historisk høj ledighed i eu-rozonen. Det hæmmer også vækstmulighederne”.

Kinas økonomi er en usikker faktor, der poten-tielt set kan ramme økonomier som Tyskland og dele af eurozonen, mener Erik Bjørsted. Til gengæld er USA i bedring.

”Jeg synes jo, at USA har gjort det mere rigtigt end Europa. De har pumpet penge ud i systemet via deres centralbank, ført en relativt ekspansiv finanspolitik, og de har gjort et fornuftigt indhug i køen af arbejdsløse”, siger han.

Uddannelse er essentieltFremskrivninger, der viser, at vi er på vej op i gear igen, er selvsagt positivt. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene, og vi bør rette fokus på uddannelsesniveauet, mener Erik Bjørsted.

”Den gode nyhed er, at vi har tilstrækkelig ar-bejdskraft til, at økonomien kan vokse, fordi vi har øget arbejdsudbuddet ved at gennemføre en række reformer. Men der er en ubekendt. For matcher de kompetencer, virksomhederne har behov for, med det, der kommer ud af de forskellige uddan-nelsesinstitutioner? Vores fremskrivninger viser, at vi kan komme til at mangle faglært arbejdskraft samt personer med korte og mellemlange uddannelser. Innovation og evnen til at tage ny teknologi til os kræver også en veluddannet arbejdsstyrke. Det bør der være mere fokus på”, siger han. ¢

Dansk økonomi har gennem det seneste par år været i jævn fremgang med moderat vækst. Det ser ud til at fortsætte, og med det stiger beskæftigelsen. Dog skal vi ikke underprioritere uddannelse, hvis vi vil holde fast i væksten, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

På kanten af et opsving

Buschaufføruddan-nelsens indhold:• Teori til kørekort

kategori D-erhverv (bus)

• 14 individuelle kørelektioner

• 10 individuelle kørelektioner i sikker og rationel kørsel

• Køreteknisk kursus på et køreteknisk anlæg

• Grundlæggende kvalifikationsuddan-nelse: førstehjælp, køre-hvile-tidsregler, sundhed med mere

• Teoriprøve og køreprøve.

Kilde: UCplus

Optagelseskrav: • Kørekort til kategori

B (personbil) i mini-mum 1 år

• Alder minimum 24 år (i visse tilfælde 21 år)

• Et godt helbred, helbredserklæring

• Godkendt kørekor-tansøgning fra Borgerservice.

Kilde: UCplus


Radiostationen er tunet ind på P4 Sjælland, når 52-årige Kurt Lauridsen fra Holbæk om morgenen sætter sig ind bag rattet i Fjordskolens nipersoners minibus for at hente børn og unge i Taastrup-om-rådet og køre dem til Fjordskolen i Holbæk, som er en skole for børn og unge med specialbehov.

Drømmen om at blive buschauffør har altid ligget latent hos Kurt Lauridsen, men der skulle en fyreseddel og et konkret tilbud om en gratis buschaufføruddannelse til, for at Kurt fik kap-pet navlestrengen til den finansielle sektor og realiseret sin drøm.

”Jeg har mange gange tænkt, at det kunne være sjovt at prøve at køre en bus. Men jeg er en tryghedsnarkoman og har altid tænkt, at job-bet i banken, det kender jeg. Så jeg har aldrig turdet tage springet. Men da tilbuddet kom, var jeg ikke mange sekunder om at sige, at jeg gerne ville med”, siger Kurt Lauridsen.

Kurt påbegyndte uddannelsen som bus-chauffør i marts 2014, godt fire måneder efter at han blev afskediget fra sit job i Danske Banks internationale afdeling, hvor han blandt andet sad med betaling af fakturaer til udenlandske banker. I maj 2014 kunne Kurt officielt kalde sig buschauffør, og en måned og et BAB-kur-sus senere blev han også certificeret til at måtte befordre bevægelseshæmmede.

Kurt bliver på landevejeneI år har Kurt Lauridsen kørt halvandet år på landevejene med Fjordskolens i alt 24 børn og unge, og han trives med livet på landevejene. Også selvom bussen ikke er en stor turistbus, men en minibus. For jobbet er meget mere end kun at køre. Kurt handler ind, giver en ekstra hånd med i undervisningen og tager gerne en eller flere elever med på tur for eksempel til Holbæk Skytteforening, hvor han er formand.

Og når børnene er med i bussen, så bliver radioen tunet ind på The Voice. Snakketøjet går i gang hos både børnene og Kurt. Dagens skolegang bliver vendt. Det samme gør store og små problemer. Og det daglige radiomix med P4 i ørerne, når han er alene, og The Voice i selskab med børnene passer ham rigtig godt. Så godt, at han ikke har planer om at vende til-bage til sektoren igen.

”Jeg kan godt lide at snakke med børnene. Jeg er meget socialt anlagt og har altid været drevet af frivillighed og foreningslivet, og det passer mig rigtig godt, at mit arbejde og min fritidsinteresse på den måde flyder sammen. Jeg trives med livet på landevejene og timerne med både mig selv og børnene, og jeg kan sagtens se mig selv i jobbet også om 10 år”. ¢

Med banken i bakspejletDrømmen om et liv på lande-vejene blev pludselig meget virkelig for tryghedsnarkomanen Kurt Lauridsen, da en fyreseddel fra banken og et efterfølgende tilbud om en buschauffør-uddannelse kom på tale. I dag kører han en skolebus og kan ikke forestille sig at vende tilbage til den finansielle sektor AF BERIT VILLADSEN

Stor rift om bankuddannede buschaufførerI løbet af 2014 og 2015 har i alt 21 tidligere bankansatte som Kurt Lauridsen gennem-ført buschaufføruddannelsen. Hos UCplus, som er den største udbyder af uddan-nelsen som buschauffør herhjemme, er tilbagemel-dingerne fra uddannelseschef Kim Strunge, at samtlige bankuddannede chauffører, som har ønsket at få job som buschauffør, har fået det.

”De bankuddannede buschauffører er populært sagt røget som varmt brød. Operatø-rerne har været vildt begejstrede for dem. Erfaringen er, at det er folk af en rigtig god kaliber, fordi de i forvejen har bestredet et job, som har været kundevendt. Det ligger simpelthen i deres rygmarv at gå ud i et servicejob som buschauffør. Så de, som efter endt uddannelse har øns-ket et job i rutebusbranchen, har i stor udstrækning fået lov til at vælge, hvor de ville være”, siger Kim Strunge.Fo

to: M

ads

tegl

ers

16 PORTRÆT FINANSFebruar 2016

TILLIDSMAND MED FLERE KASKETTERJens Frovin Stampe Dahl er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Sparekassen Kronjylland. Han sidder i samarbejdsudvalget, og han er fællestillidsmand. Men ikke i bestyrelsen, der er han Jens. Det er nemlig vigtigt at have forståelse for sine forskellige roller, afhængigt af hvor man befinder sig, mener hanAF JULIE SØLTOFT JEPPESEN / FOTO: KÅRE VIEMOSE

Som fællestillidsmand taler Jens Frovin Stampe Dahl ofte med kolleger, der arbejder et helt andet sted i organisationen end ham selv. Han lytter på deres frustrationer, ideer og forskellige syn på de krav, ændringer og udfordringer, de møder som medarbejdere i en virksomhed og branche, der er under hastig forandring, og hvor kravene til ef-fektivitet øges. Den viden, han får om forandring-erne og kravene, der stilles, tager han med til bor-det i samarbejdsudvalget, hvor han arbejder for medarbejdernes bedste. Men når han sætter sig til møde i Sparekassens bestyrelse, er hans rolle no-get anderledes.

”Min rolle som medarbejdervalgt i bestyrelsen er at være en ligeværdig del af bestyrelsen. Vi ar-bejder for sparekassens bedste, og jeg skal lige som de øvrige forholde mig til, hvad der er bedst for Sparekassen. Hvis vi i bestyrelsen beslutter, at der skal lukkes afdelinger, for at reducere omkost-ningerne, så er jeg en del af den beslutning”, siger Jens, som er ansat som kommunikationsmedarbej-der i Sparekassen Kronjylland.

For ham er det vigtigt, at der sidder tillidsmænd i bestyrelsen, men at de ikke påtager sig den rolle, når de sidder i bestyrelseslokalet. Et skisma, der for nogle måske er svært at forstå.

”Jeg er ikke tillidsmand i bestyrelsen, der er jeg bestyrelsesmedlem. Jeg er selvfølgelig Jens, og

jeg ved ting i kraft af, at jeg er tillidsmand, og jeg har også nogle holdninger med mig, som er præget af at have talt med medarbejdere, der er kommet i klemme, men jeg sidder der ikke som tillidsmand”.

Han argumenterer for, at hans kolleger skal stemme på ham og hans kollega Jakob, som også er tillidsmand, når der skal vælges medarbejder-repræsentanter til bestyrelsen, fordi de som til-lidsmænd har et netværk blandt medarbejderne i organisationen, som er vigtigt at have i bagagen, når man sidder i bestyrelsen.

”Desuden har man som tillidsmand sagt ja til en katalysatorrolle, til at løfte sin røst så at sige. Du har vist, at du engagerer dig, at du kan og vil argu-mentere for din eller medarbejdernes sag. Jeg er villig til at argumentere for den svage eller imod en beslutning, som, jeg mener, ikke er til gavn for Sparekassen eller er til unødig stor ulempe for med-arbejderne. Det er nogle af kvaliteterne ved en til-lidsmand”, siger Jens.

Medarbejdernes repræsentantI selskabsloven er opgivet nogle retningslinjer for medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, også kal-det MAB’ere (Medarbejdervalgte bestyrelsesmed-lemmer). Medarbejderne har f.eks. ret til at vælge et antal selskabs- eller koncernrepræsentanter, som svarer til halvdelen af de øvrige ledelsesmed- ••

Blå BogJens Frovin Stampe Dahl (49 år) har læst kommunikation (Humanistisk Infor-matik) på Aalborg Universitet

1997-2001Informationsmedarbej-der, Mejeriforeningen 2001 -Kommunikationsmed-arbejder, Sparekassen Kronjylland 2007 - Medlem af samarbejdsudvalget 2008 - Tillidsmand 2010 -Fællestillidsmand 2011 -Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen

17FINANSFebruar 2016 PORTRÆT

”Jeg stillede op, fordi jeg synes, det kunne være meget interes-sant. Og jeg havde en tro på, at jeg kunne gøre en forskel”, siger Jens Frovin Stampe Dahl, der for et år siden blev stemt ind som MAB’er i Sparekassen Kronjyllands bestyrelse for anden gang.

18 PORTRÆT FINANSFebruar 2016

lemmer, dog altid mindst to medlemmer ved sel- skabsrepræsentation og mindst tre medlemmer ved koncernrepræsentation.

Men i marts 2010 trådte en ny selskabslov i kraft, og den gør det blandt andet muligt at fravige mange af reglerne, hvis ledelsen og medarbejderne er enige om det. Medarbejderne kan altså sagtens vælge et lavere antal repræsentanter end loven ellers for-skriver, hvis der er enighed om det.

Til april har Jens siddet i Sparekassen Kronjyl-lands bestyrelse i fem år. Der var genvalg i foråret 2015, og den ordinære valgperiode for MAB’ere er fire år, og derefter afholdes der nyt valg, hvor det er muligt at blive genvalgt.

En stor interesse i sin egen arbejdsplads og et engagement, der havde fået ham til at opstille til samarbejdsudvalget og som tillidsmand, kombine-ret med behovet for at vide mere og få større ind-flydelse, fik ham for fem år siden til at stille op som kandidat til valget af MAB’er.

”Jeg stillede op, fordi jeg synes, det kunne være meget interessant. Og jeg havde en tro på, at jeg kunne gøre en forskel. Jeg har siddet i samarbejdsudvalget i nogle år, og der har jeg nogle gange savnet indsigt i, hvorfor ting skete, hvorfor ting var blevet besluttet. Jeg havde en forventning om, at det ville gavne min indsats i samarbejdsudvalget, hvis jeg også var medlem af bestyrelsen”, siger Jens.

Det hænger sammen med hans behov for at tænke i helheder. Og det hører sig til, når man skal tage store beslutninger for en stor organisa-tion som Sparekassen Kronjylland.

”Alting har en sammenhæng. Vi kan i bestyrelsen beslutte, at organisationen skal være mere effektiv. Det betyder ændringer og nye krav til mine egne kolleger, og det er yderst følsomt. Når jeg kan være med i den drøftelse, synes jeg, det hænger utroligt godt sammen, at jeg som tillidsmand og medlem af samarbejdsudvalget også sidder i bestyrelsen”.

Som MAB’er deltager man i bestyrelsesarbejdet på lige vilkår med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og man har derfor samme opgaver, rettigheder,

pligter og ansvar som resten af bestyrelsen, når det kommer til at træffe de store beslutninger.

At have styr på rollerneAt Jens deltager på lige vilkår med resten af besty-relsesmedlemmerne, er han helt klar over. Men at være bestyrelsesmedlem er blot en af de mange kasketter, han har på, og det er derfor essentielt at have styr på sine forskellige roller. Han er ikke til-lidsmand i bestyrelsen, lige så vel som at han ikke er bestyrelsesmedlem, når han mødes med samar-bejdsudvalget.

Han kan godt sidde som sig selv i bestyrelses-lokalet og have en diskussion med direktøren om sparekassens fremtid, fordi den diskussion er han en del af som bestyrelsesmedlem. Og se-nere kan han møde direktøren i samarbejdsud-valget, hvor han er medarbejdernes repræsen- tant og skal fremføre idéer, forslag og argumenter på baggrund af medarbejdernes forskellige hold-ninger og meninger.

”Jeg kan godt være uenig med direktøren i be-styrelseslokalet, jeg kan også godt være enig. Det samme gælder i samarbejdsudvalget, og vi forstår, at vi har en rolle hver især. Og jeg kan møde ham som tillidsmand med en konkret sag, hvor jeg f.eks. ikke er tilfreds med behandlingen af medarbejderne”.

Den forståelse er meget vigtig, når man i samme organisation har forskellige roller og dermed for-skellige indgangsvinkler til sin direktør, mener Jens. Det er samtidigt vigtigt, at kunne se hinanden i øj-nene igen i én sammenhæng, selvom man har haft en uoverensstemmelse i en anden. Det er dog ikke noget, han har svært ved.

”Jeg synes ikke, det er svært for mig at holde styr på de roller, jeg tror, man kommer længst med at snakke om tingene og have forståelse for sine roller. Jeg tror ikke, man komme langt med at være hård og bastant, for jeg skal jo tale med ham (direktøren, red.) dagen efter. Både i bestyrelsen, i samarbejd-sudvalget, som tillidsmand, og også som alminde-lig medarbejder”, forklarer Jens. ¢

141 medlemmer er MAB’ere Jens Frovin Stampe Dahl er én ud af mange MAB’ere i den finansielle sektor. Tal fra Finansfor-bundet viser, at der per 1. januar 2016 er 141 medlemmer af forbundet, som også er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Der er altså som minimum 141 medar-bejderrepræsentanter i finanssektorens bestyrelser, da man som MAB’er ikke nød-vendigvis er medlem af Finansforbundet. Selvom man er medar-bejdernes repræsent-ant, skal man ikke repræsentere dem i demokratisk forstand, men man sidder i be-styrelsen med en viden om medarbejderne, som de aktionærvalgte medlemmer ikke har. MAB’erne fik første gang en plads i bestyrelserne med aktieselskabsloven af 1. januar 1974.

Som medarbejder i Jyske Bank er mulig hederne mange. Frihed og fl eksibilitet er en selvfølge – og som rådgiver kan du få både fagansvar og nye udfordringer undervejs. Du er selv med til at defi nere din profi l, og vi investerer gerne i

din faglige udvikling.

Ikke så kedelig endda

Indretningen afspejler det, vi er: en anderledes og uhøjtidelig bank, der har gjort sig utraditio-nelle tanker om, hvordan en bank skal være. Det behøver jo ikke være så kedeligt – heller

ikke som medarbejder.

Man kan sige meget om os ...

Men kig hellere forbi og få en god fornemmelse – eller tag en snak med en medarbejder. Du kan også starte på jyskebank.dk/job og læse mere om os og mulighederne. Eller opret en jobagent eller læg dit cv i emnebanken. Så kan det være dig, vi ringer til, når drømmejobbet pludselig

er der.

Velkommen i en anderledes bank

Imageann1_Finans_Employer_Branding_2016.indd 1 26-01-2016 16:00:48

20 NYTÅRSKUR FINANSFebruar 2016

”Velkommen til, det er oppe på femte, det foregår. Ja, der kan I også komme af med overtøjet”, lyder det fra en ansat i Finansforbundet, da et par medlemmer træder gennem sving-døren og ind i forbundets foyer.

Der er dækket op med hvide duge, blomster og stearinlys, og der står nytårskur på programmet. På bordene står glas, som venter på at blive fyldt, og flasker, som venter på at blive tømt. Det er onsdag den 27. januar, klokken har så småt passeret 16.30, og gæsterne er budt på mad, vin og champagne og en forhåbentlig livlig debat blandt Finansforbundets formand, Kent Petersen, direktør i Danske Bank Tonny Thierry Ander-sen, bestyrelsesformand i Saxo Bank Lone Fønss Schrøder og direktør i Finanstilsynet Jesper Berg.

Overskriften er ”Fremtidens finanssektor”, men i virke-ligheden burde titlen måske have været ”En sektor i foran-dring”. For hvis man ikke i forvejen vidste, at sektoren netop nu gennemgår store forandringer, blev man hurtigt klar over det, da debattens deltagere så småt fik udvekslet synspunkter om sektorens fremtid.

Brug for de forandringsdygtigeDe fleste deltagere er dukket op, enten fordi de har været der før og syntes godt om arrangementet, eller fordi en kollega har anbefalet det. Billetter til nytårskuren bliver revet væk, hurtigt efter at arrangementet er slået op på forbundets hjemmeside.

Spørgsmålet er, om de alle bliver ved med at have mulighed

Onsdag den 27. januar ventede en debat blandt fire finansspidser om fremtidens sektor. Forude venter forandringerne. Både for og blandt medarbejderstaben. Og hvis deltagerne til Finansforbundets nytårskur ikke allerede vidste det, blev de hurtigt klar over det, da debatten tog formAF JULIE SØLTOFT JEPPESEN / FOTO: CHRISTOFFER REGILD

Fremtid er lig med forandring

21FINANSFebruar 2016 NYTÅRSKUR

for at deltage, eller om deres job snart er blevet besat af en mere forandringsparat medarbejder. Hvis man spørger direk-tør i Danske Bank Tonny Thierry Andersen, er svaret ligetil.

”Vi får ikke brug for dem, der ikke forstår, at de skal forandre deres kompetencer. Det kan være på de hårde ting som teknologi, men det kan også være på de bløde ting, for eksempel i forhold til hvordan man taler med kunder og forstår kundernes forskellige personligheder. De, der ikke er villige til at forandre sig, får det allersværest, fordi alt omkring os forandrer sig”, indledte Tonny Thierry Andersen anden halvdel af debatten.

Det sociale ansvarDiskussionen om, hvilke medarbejdere der ikke bliver behov for i fremtiden, opstod, da journalist Niels Krause-Kjær som ordstyrer bad debattørerne om at sætte nogle ord på deres ”sociale ansvar”.

”Der er socialt ansvar over for medarbejderne, over for kunderne og generelt over for de nye generationer. Socialt ansvar er også at stille krav til medarbejderne om at videre-uddanne sig. Jeg tror, vi skal have et friskt blik på, hvordan man videreuddanner sig. Det er ikke at gå i skole i tre år. I Silicon Valley, som er den hurtigst voksende digitale institu-tion, tager du en it-uddannelse på tre måneder”, var Tonny Thierry Andersens bud på socialt ansvar.

Lone Fønss Schrøder, bestyrelsesformand i Saxo Bank, havde også sit bud på bankernes sociale ansvar.

”Når jeg taler om socialt ansvar, taler jeg om globalt socialt an-svar. Som verden udvikler sig, kan vi ikke kun tale om nationalt socialt ansvar”, sagde hun og fulgte derefter op på spørgsmålet om, hvilke medarbejdere der bliver plads til i fremtiden.

” Virksomheden skal meget tydeligere have et ejerskab i en central organisation af sin medarbejderstab. Virksomheden skal skabe en struktur hvor siloerne brydes ned. Medarbej-dere med en holistisk forståelse af virksomheden er værdi-fulde, de forstår sammenhængene og kan derfor hjælpe ned at risiko minimere. Medarbejderen styrker deres egen kom-petence og efterspørgslen efter dem, hvis de er parate hyppi-

gere til at skifte job i virksomheden - måske til et helt andet område. De medarbejdere, man ikke vil have med fremover, er de, som ikke er omstillingsparate. Det er ikke kun virksom-hedens ansvar at personale udvikle. Den enkelte medarbejder her også et ansvar”.

Forbundet skal styrke sine medlemmerJesper Berg, direktør i Finanstilsynet, fortalte i samme om-bæring, at han aldrig har siddet i det samme job i mere end fem år. Han mente, at man som medarbejder altid skal stille krav om fortsat udvikling.

”Man skal blive mopset, hvis man ikke får lov at få flere fær-digheder og blive flyttet rundt. Og det er måske en ændring, i forhold til hvordan man traditionelt har set på det at drive virksomhed. Det klogeste, man kan gøre som fagforening, er løbende at presse sine medlemmer og minde dem om at lære noget nyt”, sagde Jesper Berg.

Til det svarede formand for Finansforbundet Kent Petersen, at man i forbundet selvfølgelig gør sit for at give medlemmerne nye kompetencer.

”Hvis den udvikling, vi har set hen over en given periode, fortsætter, giver det selvfølgelig nogle udfordringer. Derfor har vi også lavet Worklife Investment, som er et tilbud til med-lemmerne om at arbejde med deres evne til at se sig selv fra et nyt perspektiv, arbejde med deres kompetencer og det mind-set, de tre andre er inde på”, sagde Kent Petersen og fulgte op med en opfordring til virksomhederne om at samarbejde med Finansforbundet om at kompetenceudvikle medarbej-derne i finanssektoren.

”Den enkelte person har et ansvar for at udvikle sig, det skal der ikke herske tvivl om. Men der ligger en opgave for os og virksomhederne i sammen at bruge de tilbud, Finans-forbundet har, de kurser, virksomhederne selv tilbyder, sam-tidig med at de jo har en særlig viden, vi ikke har, om hvor de gerne vil bringe deres virksomhed hen. Kan man lave sådan et symbiotisk samarbejde, kan man faktisk godt bruge mange af de medarbejdere, der er i bankerne i dag, frem for at skifte dem ud”, sagde Kent Petersen. ¢

Fire markante personligheder debatterede sektorens fremtid. Fra venstre Tonny Thierry Andersen, Lone Fønss Schrøder, Kent Petersen og Jesper Berg. De var enige om især én ting; at fremtid er lig med forandring.

22 FINANSFebruar 2016

AF NIELS ELMARK

Klumme

Nils Elmark er fremtidsforsker og journalist fra Incepcion i London.

Samarbejde mellem den nye og den gamle verden

Læserne fra generation X, det er dem over 35 år, kan formentlig huske Shawn Fanning. Det var ham, som opfandt Napster, det såkaldte peer-2-peer-filde-lingsprogram, der gjorde det muligt for hele verden at dele musik med hinanden gratis. Juristerne fik stoppet Napster i 2001, og det var godt, for ak-tiviteterne var et groft brud på kunst-nernes ophavsret. Men hvad juristerne ikke kunne stoppe, var en teknologi, som muliggjorde gratis distribution af musik, som brugerne betalte for. Det tog 15 år, så var teknologien omkring download af underholdning slået helt igennem, og for et par uger siden så vi de sidste krampetrækninger fra for-tiden, da Fona måtte erklæres konkurs.

Det var generation X, som tog livet af Fona, Blockbuster og Kodak og skab-te den nye virkelighed med iTunes, In-stagram og Netflix. Men det bliver ikke generation X, som også kommer til at skabe den nye finansielle virkelighed. Det bliver efterfølgerne fra generation Y; the millennials, dem, som er født efter 1980. Og de får hjælp fra gene-ration Z – dem, der lige nu er flaske-drenge i Netto og er født samtidig eller efter Napster.

Lige nu er der internationalt en svagt ulmende mistillid til de omkring 2.000 unge fintech-startups, som har hentet kapital fra eksterne investorer. De nye finansvirksomheder tjener ikke rigtig penge, de har for få kunder og viser sig ikke som økonomisk rentable alternati-ver til de etablerede banker. De mangler deres gennembrud! Det samme sagde man om internetforretningerne, lige in-den dotcom-boblen brast i 2001. Inves-torerne mistede troen på det nye, men

internethandlen har vist sig at vokse støt lige siden. Investorer og kommen-tatorer overså, at nye teknologier ofte behøver en generation til at slå igen-nem; der er en træghed i markedet, fordi mennesker behøver tid til at æn-dre vaner, og ofte er det den nye gene-ration, der fører an, fordi de ikke har vaner og holdninger at ændre.

I princippet gør de nye fintech-start-ups det samme, som Napster gjorde med musik; de gør det bare med penge. De producerer samme ydelser som etablerede banker, men til en brøkdel

af prisen. De skal også nok slå igen-nem, men det kommer til at ske grad-vist, samtidig med at en ny generation vokser op. Denne træghed er en kæmpe chance for de etablerede banker: De har nemlig fået en længere frist til at tilpasse sig the millennials og efterføl-gerne fra generation Z.

Derfor skal bankerne og deres an-satte heller ikke kigge efter hinanden eller på deres nuværende kunder; det bliver bare mere af det samme. De skal kigge uden for den etablerede finan-sielle sfære og spejde efter nye initia-tiver, som adresserer ikke mindst den

unge del af the millennials, dem mel-lem 18 og 25, for lige nu er de ved at forme et billede af fremtiden om 10 år.

I januar kom det frem, at udviklerne af Snapchat (funktion, der gør det mu-ligt at sende billeder og videoer, som forsvinder bagefter) er i gang med at udvikle en roboadvisor, som skal råd-give 100 millioner purunge brugere i, hvordan de bedst investerer deres sparepenge. Robinhood er en anden ny app, som kun eksisterer på mobil og smartwatch og tilbyder unge gratis at investere i værdipapirer. Efter bare et år har firmaet bag angiveligt 1 mil-lion brugere blandt amerikanske stu-derende. Og for 14 dage siden for-talte en glad studerende mig, at Tallins International Business University havde indgået en aftale med TransferWise, som tilbød de unge studerende at få overført penge hjemmefra til en brøk-del af, hvad banken ville have.

Det opløftende kom, da jeg erfarede, at der samtidig er etableret et samar-bejde mellem Estlands største bank, LHV, og TransferWise, så bankens on-linekunder nu kan bruge TransferWises overførselsservice. Man har simpelthen knappet TransferWises software på ban-kens it-system. Vi har hørt, at banker ser-vicerer fintech-startups. Men her er det omvendt. Nu er det ikke disruption. Nu er det samarbejde mellem den nye og den gamle verden. Nu behøver det ikke at gå LHV, som det er gået for Fona. Man er i gang med en løbende tilpas-ning til en ny generation bankkunder, som først bliver voksne om nogle år.

”Bankerne skal spejde efter nye initiativer, som adresserer ikke mindst

den unge del af the millen-nials, dem mellem 18 og

25, for lige nu er de ved at forme et billede af frem-

tiden om 10 år”

Styrk din karriereVIA University College

KOMPETENCELØFT til projektledere og projekt-deltagere i den finansielle sektorØnsker du at opruste og styrke dine personlige kompetencer som projektleder- eller deltager? VIA University College har lige nu uddannelsesforløb målrettet dig og dine daglige udfordringer.

Diplommodul i It-projektledelse Gennem diplommodulet It-projektledelse læ rer du at tage højde for de særlige for hold, der er gældende for it-projekter i den finansi-el le sektor. Du styrker dine kom petencer som projektleder, og du får eksamensbevis på din viden fra VIA University College.

Kursus i projektarbejde for projektdeltagereKurset er for dig, som ofte indgår i projekt-arbejde uden at have lederrollen. Kurset opkvalificerer dig som projektmedarbejder gennem konkrete værktøjer til dit daglige virke.

Begge forløb foregår i Aarhus, Odense og København og er godkendt og finansieret af Finanskompetencepuljen. Læs mere på: via.dk/projektleder-finans

24 FINTECH FINANSFebruar 2016

Forbrugerelektronikmessen CES, Consumer Electronics Show i Las Vegas, er traditionelt stedet, hvis man som virksomhed vil annoncere nye partnerskaber eller innovative produkter over for et krævende og sultent tech-publikum.

Sådan var det også i år, da MasterCard løftede sløret for en række nyheder inden for digitale betalingsløsninger.

På CES fremlagde virksomheden sin strategi for, hvordan den vil udnytte tingenes internet til at komme i nærkontakt med kunderne.

Begrebet tingenes internet betyder, at koblingen mellem internettet og fysiske genstande sker gennem dataoverførsel fra sensorer og chips.

Udviklingen har taget fart i alt fra byudvikling (Smart Cities) til smarte hjem, hvor indeklima, sikkerhed og familiens ad-færd måles og registreres i nye ”hubs”.

Nu er turen kommet til finanssektoren. Den havde første gang sit eget konferencespor på CES, Digital Money Forum, der i øvrigt var sponseret af MasterCard.

En række cases fra konferencen illustrerer, hvordan løsninger bygget oven på IoT (den engelske forkortelse for Internet of Things) vil erstatte eller supplere de mobile betalingsløsninger, som for alvor er ved at blive en del af forbrugernes hverdag.

Det første eksempel er MasterCards partnerskab med smyk-kevirksomheden Ringly.

Ringly designer nye ”smarte” fingerringe, der ved hjælp af Bluetooth sender notifikationer fra telefonen ud på ringen. Salgsargumentet er, at kvinder ikke længere behøver at miste et opkald eller en besked, fordi deres mobil ligger i bunden af dametasken ...

Det nye samarbejde betyder, at Ringly-brugeren i fremtiden også skal kunne betale ved bare at føre fingerringen hen over varen og aktivere det betalingskort, man ønsker anvendt.

”Vores mål er, at det skal være så friktionsløst som muligt. Du tapper og afslutter købet”, forklarede CEO Christina Mer-cando fra Ringly.

Tynde fintech-chipsMen samarbejdet med Ringly er kun begyndelsen. Et partner-skab med fintech-virksomheden Coin, som også blev annon-ceret på CES, skal også sende betalingsløsninger ud i wear-ables som smarte ure og fitnessbands og i tøj.

Coin har designet den tynde chip, som er forudsætnin-gen for transaktionen. Køberen skal kunne føre sin wearable hen over chippen, vælge betalingskort – og gennemføre købet på stedet.

”Vores job er at integrere betalingsløsninger i hele IoT- universet, og vi har de sidste år brugt mange ressourcer for at opbygge en sikker platform til denne type transaktioner”, sagde Betty DeVita fra MasterCard Labs.

Et partnerskab med kæden wagamama har i England givet kunderne mulighed for både at bestille og betale via mobilen uden at skulle vente på en tjener. Løsningen har vist sig at spare tid for gæsten og øge indtjeningen på restauranten.

Betal varer fra køleskabetSidste CES-eksempel er Samsungs nye tech-køleskab, der er online med supermarkedet. Via en touchscreen på køleskabs-døren kan familien bestille og betale for varerne med beta-lingskortet. Også denne gang har det globale betalingskort skabt en ny alliance.

”Groceries by MasterCard” hedder servicen, som Samsung i en pressemeddelelse kalder "den første shoppingapp inte-greret i et køleskab”.

Consumer Electronics Show i Las Vegas er verdens største forbrugerelektronikmesse. Den finder sted hvert år i januar og brød i år igen sin egen rekord med mere end 170.000 del-tagere fra hele verden. ¢

Betal med din ringMasterCard og smykkevirksomheden Ringly præsenterede en ny betalings-løsning på forbrugerelektronikmessen CES i Las VegasAF HELLE BAAGØ, TENDENS

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2015

kr. 196 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,9%BONUS

26 TROMPET FINANSFebruar 2016

Øvrige virksomheder:

86 pct. (36.808 personer) er stadig medlem


86 pct.(31.585 personer)

i beskæftigelse

Øvrige virksomheder i finanssektoren:

42.948 medlemmer

i Finansforbundet pr. 1. januar 2011



uden job

ME

DL

EM

SS

KA

BB

ES

KÆ

FT

IGE

LS

E


14 pct. (6.140 personer) er ikke længere

medlem

1. oktober 2015:

17% (68 personer)

er ikke længere medlem

[Gennemsnitsalder: 46 år][Gennemsnitsalder: 53 år]



pensioneret

Heraf er

12%(38 personer) pensioneret

KVINDER ER MEST TROFASTE

Mænd: 19% er ikke længere medlemKvinder: 17% er ikke længere medlem

1. oktober 2015:

83%(321 personer)

er stadig medlem



ansat i finanssektoren



ansat uden for sektoren

SE

KT

OR

TIL

KN

YT

NIN

G Kønsfordeling: Mænd: 42 pct.Kvinder: 58 pct.

Kønsfordeling: Mænd: 41 pct.Kvinder: 59 pct.Heraf er

92%(237 personer) ansat i finans-

sektoren

Heraf er

81%(259 personer) i beskæftigelse

AMAGERBANK KRAKKETHvor blev medlemmerne af?

Amagerbanken

krakker

5. februar

2011

Fakta om AmagerbankenAmagerbanken blev grundlagt i 1903 som Kastrup Bank, men ændrede i 1906 navn til Amagerbanken. I 1972 forsøgte Alex Brask Thomsen og Finansban-ken at overtage Amagerbanken, men det mis-lykkedes på grund af en loyal aktionærkreds og et enigt personale. Da Amagerbanken krakkede, havde den 115.000 kunder fordelt på 25 afdelinger, hvoraf 12 lå på Amager, 11 i resten af hovedstadsområdet og en afdeling i henholdsvis Odense og Århus.

389medlemmer iFinansforbundet pr. 1. januar 2011

Heraf er

7%(24 personer)

uden job

Heraf er

8%(22 personer)

ansat uden forsektoren

Kønsfordeling: Mænd: 41 pct.Kvinder: 59 pct.

27FINANSFebruar 2016 TROMPET

MIE JENSENAlder: 30 år (7 år i Amagerbanken, startede som elev).Bopæl: Amager.Nuværende stilling: Kreditkon-sulent i Realkredit Danmark.Daværende stilling: Erhvervsråd-giver i Amagerbanken, Korsvejen/Tårnby på Amager.Vejen fra Amagerbanken: Blev købt med til BankNordik, hvor hun blev privatrådgiver i juni 2011. Privatrådgiver i Danske Bank i Høje-Taastrup fra juli 2012. Trainee i Danske Banks Business Banking and Credit Risk i april 2013. Kredit-konsulent i Realkredit Danmark fra 1. februar 2016.

BETINA HANSENAlder: 41 år (8 år i Amagerbanken).Bopæl: Dragør på Amager.Nuværende stilling: Filialchef i Sydbank i Dragør.Daværende stilling: Privat-kunderådgiver i Amagerbankens fil-ial på Kongelundsvej og tillidsmand.Vejen fra Amagerbanken: Skifte-de til Sydbank 1. juni 2011, umid-delbart før BankNordik overtog Amagerbanken.

DAN ROLAND HANSENAlder: 40 år (17 år i Amagerban-ken, startede som elev).Bopæl: Høje-Taastrup.Nuværende stilling: Privat-kunderådgiver i Sparekassen Sjælland på Amagerbrogade 112.Daværende stilling: Rådgiver i Amagerbankens personalebank samt tillidsmand og medarbej-dervalgt bestyrelsesmedlem i Amagerbanken.Vejen fra Amagerbanken: Skiftede til Sparekassen Sjælland i juni 2011 som privatrådgiver, umiddelbart før BankNordik overtog Amagerbanken.

LENE LAUAlder: 50 år (26 år i Amagerban-ken, startede som elev).Bopæl: Amager.Nuværende stilling: Finansmedar-bejder i BankNordik, filialsupport i Tårnby på Amager.Daværende stilling: Privat-kunderådgiver i Amagerbanken på Nørrebro i København.Vejen fra Amagerbanken: Blev købt med til BankNordik. Rykkede som følge af en filialsammenlæg-ning til bankens filial på Østerbro den 20. maj 2011. Blev finansmed-arbejder i filialsupport fra den 17. september 2012.

Da Amagerbanken krakkede den 5. februar 2011, var den landets 9.-største bank med 490 medar-bejdere. I dag fem år efter krakket har Magasinet Finans fundet frem til, hvor medlemmerne fra dengang er i dag, og hvordan de har klaret sig i

forhold til resten af Finansforbundets daværende 42.948 medlemmer, som var ansat i 2009. Ifølge Finansforbundets medlemsdatabase er knap 82,5 procent af medlemmerne fra den tidligere Amagerbanken stadig medlem i dag.

80,7 procent af dem er i beskæftigelse, 11,8 pro-cent pensionerede, og 7,5 procent ledige. Vi har talt med otte af dem. (Læs også de næste sider).

Sådan har vi gjort

”BankNordik ville ikke have erhvervsudlån over 4 millioner, så jeg kunne godt se, at der ikke ville være plads til en med min profil, og søgte derfor videre”

Jens Bisbo, Afdelingsdirektør Investering i Sparekassen Kronjylland i Randers

P/F BankNordik 94

Ansat uden for sektoren 22

Sparekassen Sjælland 21

Danske Bank 17

Nykredit 12

Sydbank 11

Lægernes Pensionsbank 10

Lån og Spar Bank 8

Spar Nord 7

Handelsbanken 6

Andre 51

I alt 259

Hvor er størstedelen af medlemmerne fra Amagerbank i dag?

”Amagerbanken var en meget topstyret bank fra direktøren og nedefter. Sådan er det slet ikke i BankNordik. Det er en meget flad organisation, og det passer mig meget godt”

Lars Hansen, systemkonsulent i BankNordik

JENS BISBOAlder: 48 år (3 år i Amagerbanken).Bopæl: Århus.Nuværende stilling: Afdelings-direktør Investering i Sparekassen Kronjylland i Randers.Daværende stilling: Investering-srådgiver i Amagerbanken i Århus.Vejen fra Amagerbanken: Blev købt med til BankNordik. Skiftede i juli 2011 til Sparekassen Kronjyl-land, hvor han først blev Private Banking Chef og senere i 2013 afdelingsdirektør Investering.

CLAUS SKAALUM LYDERAlder: 53 år (30 år i Amagerban-ken, startede som elev).Bopæl: Kastrup på Amager.Nuværende stilling: Forretnings-konsulent i BEC. Daværende stilling: It-konsulent i Amagerbanken på Christianshavn.Vejen fra Amagerbanken: Fik job i BankNordik som it-konsulent og stoppede i 2013. Fik job i BEC som forretningskonsulent fra maj 2014.

LARS HANSENAlder: 62 år gammel (33 år i Amagerbanken).Bopæl: Kastrup på Amager.Nuværende stilling: Systemkon-sulent i BankNordik på Amager-brogade.Daværende stilling: Systemkon-sulent i Amagerbanken i bankens hovedsæde på Amagerbrogade.Vejen fra Amagerbanken: Valgte aktivt Finansiel Stabilitet til frem for BankNordik. Fik i 2014 job i BankNordik, først i et vikariat og senere i en fast stilling.

VIVIAN OBENHAUSEN HARKJÆR

Alder: 51 år (5 år i Amagerbanken).Bopæl: Dragør på Amager.Nuværende stilling: Regnskabs-assistent i EjendomsInvest på Østerbro.Daværende stilling: Inkassoråd-giver i Amagerbankens hoved-sæde på Amagerbrogade.Vejen fra Amagerbanken: Fik job i BankNordik som inkassorådgiver. Skiftede den 15. september 2015 til EjendomsInvest på Østerbro.

28 AMAGERBANKENS KRAK FINANSFebruar 2016

Amagerbankens gamle domicil på Amagerbrogade i Køben-havn huser i dag ikke en, men to beboere, nemlig BankNordik og supermarkedet Kiwi, og det giver et godt billede på, hvor Amagerbankens rester er i dag. Siden banken krakkede den 5. februar 2011, har konkurrenterne stået i kø for at shoppe både kunder og medarbejdere fra Amagerbanken.

”Vi fik rigtig mange henvendelser fra andre banker. Vi kunne dårligt nok sige, at vi kom fra Amagerbanken, før vi blev spurgt, om vi kunne tænkte os at skifte job. Det var rigtig dejligt, men det var bare ikke det, man lige havde brug for på det tidspunkt. Vi havde brug for at stå sammen og klare os igennem det”, siger Betina Hansen, som i dag sidder i Syd-bank i Dragør på Amager.

Mindre end to uger efter krakket meldte Sydbank sig of-ficielt ind i kampen om amagerkanerne. Banken offentlig-gjorde, at den ville åbne to filialer på Amager og i den forbin-delse skulle bruge 10 nye medarbejdere. To uger efter fulgte Sparekassen Sjælland trop og meddelte, at den også ledte efter bankbolig på Amager.

Meldingerne gav sved på panden i Finansiel Stabilitet, som endnu ikke havde fået indledt en salgsproces af Amager-banken. Det skete den 10. marts og blev afsluttet den 18. maj med den færøske BankNordik som køber af bankens filial-net med 25 afdelinger og godt 200 af ban-kens knap 500 medarbejdere.

Amagerbrogade er det nye Wall StreetI dag knap fem år efter krakket kæm-

per konkurrenterne stadig om at blive amagerkanernes fore-trukne bank. Senest har Sparekassen Sjælland den 17. november åbnet sin tredje filial på Amager. Mens BankNordik løbende har reduceret antallet af tidligere Amagerbankfilialer fra de oprindelige 25 afdelinger til de nuværende ni afdelinger, er udvalget af banker på Amager faktisk blevet større. Alene på Ama-gerbrogade ligger der 14 filialer fordelt på 10 banker, og det bemærker de tidligere Amagerbankfolk.

”Amagerbrogade er nærmest blevet Wall Street af små fili-aler, så mange banker, der lige pludselig er poppet op efter krakket. Det er sjovt at se. Der er endda nogle, der ligger på 1. plan og ikke på stueplan, hvor du ikke rigtig kan se, hvor du skal gå ind”, siger Mie Jensen, som er født og opvokset på Amager og i dag arbejder i Danske Bank.

”Du kan ikke gå ind i en bank på Amager uden at møde en tidligere kollega. Du møder dem, uanset hvilken bank du går ind i. Og det synes jeg er fantastisk – at folk har et job

14 filialer fordelt på 10 banker alene på Amagerbrogade. Konkurrencen om at blive amagerkanernes foretrukne bank er stadig i gang fem år efter Amagerbankens krak. Sydbank og Sparekassen Sjælland har åbnet fem nye filialer på øen, og Amagerbrogade har udviklet sig til at blive det nye Wall Street af små filialerAF BERIT VILLADSEN

Kampen om Amager

"Jeg sagde op, inden der var kommet en afklaring på Amagerbankens fremtid. Men jeg overvejede da, om jeg som tillidsmand og medarbejdervalgt bestyrelses-medlem burde vente med at skifte job. Men jeg tænkte samtidig, at stod jeg pludselig uden job, er der ingen, der takker mig for at blive. Jeg valgte derfor at følge med min chef over i sparekassen”Dan Roland Hansen, privatrådgiver i Sparekassen Sjælland

29FINANSFebruar 2016 AMAGERBANKENS KRAK

igen. Så er jeg sådan set ligeglad med, hvad der står på bank-døren”, siger Lene Lau, tillidsmand i BankNordik.

Amagers nye bankerSydbank og Sparekassen Sjælland er blandt de nye aktører på Amagerbrogade. Efter krakket har de åbnet henholdsvis to og tre nye filialer på øen. Filialerne er typisk ledet af tidligere Ama-gerbankfolk, som har haft held til at rekruttere andre tidligere Amagerbankfolk, og for nogles vedkommende sidder de fak-tisk i Amagerbankens gamle lokaler, hvilket har været et stort plus i forhold til at rekruttere kunder.

”Det at vi ligger, hvor vi gør, gør, at vi har fået flere tidligere Amagerbankkunder. Derudover er der også nogle af de tidligere kunder fra Amagerbanken, som har fundet os rådgivere igen og efterfølgende har valgt at flytte til sparekassen”, siger Dan Ro-land Hansen, som efter krakket rykkede til Sparekassen Sjællands filial på Amagerbrogade 112 sammen med fire andre kolleger.

Ifølge Finansforbundets medlemsstatistik er Sparekassen Sjæl-land den bank, der ud over BankNordik har flest tidligere Ama-gerbankfolk ansat. 21 medarbejdere er rykket til sparekassen, som siden Amagerbankens krak har åbnet fem filialer i hoved-stadsområdet, heraf tre filialer på Amager. Sydbank markerer sig også i medlemsstatistikken med 11 Amagerbankfolk, mens gamle aktører på Amager som Danske Bank og Nykredit tilsam-men har rekrutteret 29 tidligere Amagerbankmedarbejdere.

Seks fyringsrunder i BankNordik på fem år Mens konkurrenterne har mandet op i deres filialer med Ama- gerbankfolk, har BankNordik løbende mandet ned. Siden krakket har fyringsrunder været en del af hverdagen. Seks

Amagerbanken krakker. Finansiel Stabilitet overta-ger Amagerbanken.

05. 02.

Filialåbning: Sydbank åbner filial i Dragør på

Amager.

Finansiel Stabilitet fyrer 60. Finansiel Stabilitet fyrer 60 af de tidligere Amagerbankmedarbej-dere i selskabet. 100 medarbejdere er nu tilbage

i Amagerbanken af 2011 under Finansiel Stabilitet. Ultimo 2011 er antallet nede på 85, og 29. marts 2012 er antallet nede på 40 uopsagte medarbejdere

Filialåbning: Sydbank åbner sin første filial på Amager på første sal på Amagerbrogade

44. Ny filialchef er en tidligere filialchef fra Amagerbanken.

09. 06.

29. 08.

01. 04.

BankNordik køber Amagerbanken. Blandt 11 bud fra ind-

og udland vinder BankNordik udbudsrun-den om Amagerban-ken. Den færøske bank overtager 25 filialer, cirka 92.000 kunder og 160 medarbejdere. Et medarbejderantal, som senere bliver opnormeret til godt 200.

18. 05.

2011

2014

BankNordik lukker 12 af 25 Amagerbankfilialer. BankNordik overtager

officielt Amagerbanken og lukker samtidig 12 af de 25 overtagne Amagerbankfil-ialer. De 13 blivende filialer er 6 på Amager, 5 i det øvrige Københavnsområde og filialerne i henholdsvis Århus og Odense.

Amagerbanken af 2011 afleverer banklicensen.

29. 06.

15. 03.

2013 2015

er det blevet til i løbet af de knap fem år, banken har været på Amager, og de godt 200 Amagerbankfolk er i dag blevet reduceret til 88 medarbejdere.

Nogle er blevet afskediget, og andre er smuttet frivilligt. Nyt it-system, nye kolleger, nye arbejdsgange og løbende organisations-ændringer har været en del af den nye hverdag i BankNordik, der huserer i hele tre dele af det danske kongerige. Færøerne, Grønland og Danmark. Den nye hverdag har da også været en stor udfordring, fortæller Lene Lau fra BankNordik, hvor hun er tillidsmand, ligesom hun var i Amagerbanken.

”Alle forandringer er svære i starten, når det ikke er nogen, man selv har ønsket. Det har været hårdt og frustrerende med de mange omorganiseringer og organisationsændringer. Men jeg tror faktisk, at vi har fundet vores ben og har haft det i no-get tid. Vi ved godt, at fremtiden er blevet mere uforudsigelig end før. Det er den i hele sektoren”, siger Lene Lau.

Farvel til familienEfter krakket har mange af de tidligere Amagerbankfolk hjulpet hinanden med at få job, og det er fornemmelsen hos Mie Jen-sen, at det gør de stadigvæk. Fællesskabet og sammenholdet fra dengang lever videre. Og det var også det fællesskab, som Mie Jensen i sidste ende havde det sværest med at tage afsked med.

”Det sværeste for mig var at sige farvel til familien i banken. Det var min største hurdle, da jeg havde søgt andet job. Om det nu var dumt at sige farvel til familien. Men i dag er jeg vildt glad for, at jeg har taget springet. Men der vil altid være et lille stykke af Amagerbanken i mig. Det tror jeg, der vil være i alle Amagerbankfolk”, siger Mie Jensen, som startede som elev i Amagerbanken og skiftede til Danske Bank i 2012. ¢

Filialåbning: Sparekas-sen Sjælland åbner sin første filial på Amager på

1. sal på hjørnet af Amager-brogade og Holmbladsgade. Den 1. april 2012 flytter filialen til Amagerbrogade 112.

13. 08.

Filialåbning: Sparekassen Sjælland åbner

filial i Dragør på Amager.

19. 11.

Filialåbning: Sparekas-sen Sjælland

åbner filial på Kongelundsvej på Amager.

21. 08.

X DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

Fagjournalistuddannelsen er for ikke-journalister, som

gerne vil arbejde med journalistik. På uddannelsen

får du et sikkert greb om grundlæggende journalistiske

redskaber, teorier og metoder. Du lærer det journalistiske

håndværk. Idéudvikling, research, analyse, interview,

vinkling og formidling.

Tag fagjournalistuddannelsen på 2 år på deltid.

Uddannelsen forudsætter en videregående uddannelse

og 2 års erhvervserfaring. Der er studiestart i august.

Kom til informationsmøde om Fagjournalistuddannelsen:

Aarhus:

Den 10. marts kl. 16.30 - 18.00 på Olof Palmes Allé 11

København:

Den 15. marts kl. 16.30 - 18.00 på Emdrupvej 72

Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig informationsmødet på

dmjx.dk/fagjournalist

FØLG DIN DRØM OG BLIV FAGJOURNALIST

BLIV JOURNALIST PÅ 2 ÅR

Siden gymnasietiden har jeg fl irtet

med tanken om at blive journalist.

Uddannelsen har kvalifi ceret mig til

at arbejde som journalist. Den var

helt målrettet, alt hvad jeg har lært,

bruger jeg i mere eller mindre grad.

Jeg bruger faktisk det hele.

— Helene Høm har en teaterbaggrund. I dag kombinerer hun de to fag. Hun hun har sit eget teater og skriver for Bornholms Tidende.

Ukendt_DMJX_Annonce_420x280_CMYK.indd 1 04/02/16 11:33

32 FINANSFebruar 2016 Internationalt

DIALOGEN SPIRER I POLENDe gamle fagforeninger i Polen har dyrket en aggressiv stil med strejker og blokader som våben. Wojciech Stachura og kolleger har startet en ny fagforening i Nordea Operations Centre i Polen, der bygger på kommunikation i stedet for konfrontation AF ELISABETH TEISEN / FOTO: NANA REIMERS

Han har prøvet det. Et job uden maksimal arbejdstid og én uges ferie om året. Et job, hvor halvdelen af lønnen blev be-talt sort, et job uden rettigheder og uden sikkerhed. Men i 2013, tre år efter at han var blevet master i internationale relationer og political science, ville han ikke mere. Derfor søgte Wojciech Stachura job i Nordeas operation centre i Lodz (Polen), hvor han også havde studeret. Lønnen var godt nok ikke så høj, men Wojciech Stachura havde orienteret sig om, hvordan arbejdsmarkedet i Skandinavien fungerede, så han havde tillid til, at arbejdsforholdene var regulerede og i orden. Det var de også – langt hen ad vejen.

Lodz er en gammel tekstilby, som ramlede sammen, da jern-tæppet faldt og med det hele eksporten til Rusland. Der var dog også mange uddannelsesinstitutioner og et par univer-siteter, så der var masser af veluddannede unge – men uden job. Altså et oplagt sted for vesteuropæiske virksomheder at slå sig ned, da tæppet gik op for en ny æra. Det gjorde Nor-dea så også. I 2010 oprettede man Nordea Operations Cen-tre, NOC, hvor der nu er omkring 1.200 ansatte til at varetage forskellige back office-funktioner. Wojciech Stachura, der nu er 32 år, registrerer for eksempel fakturaer for Factoring Ser-vice, Nordea, Danmark. Det gør han nu på fjerde år.

En dejlig arbejdsplads, men …”På mange måder er jobbet storartet. Stemningen er fantastisk. Vi er alle unge. Gennemsnitsalderen er højst 28 år. Vi har for-trinlige sociale relationer, og alle er hjælpsomme. De fysiske rammer er der heller ikke noget at klage over. Rum og inven-tar er, som det skal være, selvom det faktisk er en af de gamle

tekstilfabrikker, der er bygget om”, siger Wojciech Stachura.Men når det kommer til lønnen og arbejdsindholdet, hal-

ter det, vurderer Wojciech Stachura.Arbejdsprocesserne er delt op i små bidder, der skal gøre

opgaverne lette at tilegne sig og udføre. Det betyder ifølge Wojciech Stachura, at det er job med et indhold, der ikke i længden kan udfordre de veluddannede unge, som Nordea efterlyste i jobannoncerne.

”Samtidig er lønnen en del under den gennemsnitlige løn i Polen på omkring 750 euro”.

Ifølge Wojciech Stachura er det meget svært at hæve sig meget over startlønnen på 400 euro i NOC.

”Den lave løn i kombination med et jobindhold, der ikke kan inspirere på længere sigt, og meget få muligheder for at avancere betyder, at personaleudskiftningen er enorm”.

I Wojciech Stachuras team på 18 har således syv sagt op i løbet af 2015 – alle kolleger med en akademisk baggrund.

”Samtidig er der ved at vise sig mangel på arbejdskraft i Polen. Så jeg forudser, at Nordea vil løbe ind i problemer på den konto, selvom virksomheden nu også ansætter medarbej-dere uden en universitetsuddannelse”, siger Wojciech Stachura.

Men Wojciech Stachura er ikke typen, der sætter sig hen i en krog og brokker sig. Hans skuffelse over, at der ikke per automatik indføres en ”nordisk” tradition for at tage vare på sine medarbejdere, har fået ham til at handle – og sammen med et par kolleger danne en fagforening i NOC.

”I Polen mangler vi helt en tradition for dialog mellem ledelse og medarbejdere. Ganske vist har vi fagforeninger – blandt andet Solidarnosc – som faktisk var repræsenteret

33FINANSFebruar 2016Internationalt

her i NOC. Men for det første var jeg ansat et helt år, inden jeg opdagede det, for det andet agerer den mere som poli-tisk parti med en masse interne konflikter, og for det tredje er den meget centraliseret. I det regime forhandler man ikke selv på arbejdspladsen. Man retter en forespørgsel om, hvor-vidt Solidarnosc kunne tænke sig at tage ens sag op”.

Derfor begyndte Wojciech Stachura at sætte sig ind i arbejds-markedslovgivningen og kriterierne for at danne en selvstæn-dig fagforening. Kort tid efter var der møde i Nordea Union Board i Stockholm. Det ville han rigtig gerne med til, men ledelsen kunne ikke lige se, at der var basis for at sende ham af sted. Han repræsenterede jo ikke mange andre end sig selv.

Takket være Hans Christian Riise, præsident i Nordea Union Board, NUB, fald det dog i hak, og Wojciech Stachura drog af sted.

”Det var et eventyr at komme til Stockholm, og hjælpen, vi har fået fra NUB, har været uvurderlig”, siger Wojciech Stachura.

Skeptisk ledelse, nervøse kollegerLedelsen var noget skeptisk, fordi fagforeninger i Polen i de sidste 20 år har været meget aggressive. Kampmidlerne har været strejker, blokader og demonstrationer. Af samme grund havde mange kolleger svært ved at se pointen og var bange for, at det ville ligge dem til last, hvis de meldte sig ind.

Et stort spring frem blev taget, da NUB holdt møde i Polen, hvor der også blev tid til et flere timer langt møde med ledelsen.

”Vi havde en virkelig god dialog. Det var så positivt at op-leve. Tilliden er vokset, og vejen er banet for en dialog i det daglige”, siger Wojciech Stachura, hvis næste mål er at indgå en overenskomst for medarbejderne i NOC.

Nu har fagforeningen 80 medlemmer. Faktisk har en del flere været omkring, men hver gang et af medlemmerne siger jobbet op, mister fagforeningen jo et medlem.

Næste mål: overenskomstDe fem bestyrelsesmedlemmer i fagforeningen planlægger nu workshopper for at pejle sig ind på kollegernes ønsker til en overenskomst. Og Wojciech Stachura har naturligvis læst de skandinaviske overenskomster i Nordea.

”Der ligger jo rigtigt meget forarbejde i at aftale en over-enskomst, og de skandinaviske aftaler har en detaljerings-grad, som vi kun kan drømme om. Men der er rigtigt meget at tage fat i. Bare noget så banalt som frokostpausens længde. I Polen har vi et kvarter. Der kan man jo ikke nå at spise en madpakke. Men vigtigere er for eksempel en løn, så man også kan betale regningerne sidst på måneden, og spørgsmålet om regi-strering og afregning af overtid. Her ville vi jo for eksem-pel rigtigt gerne selv kunne vælge, om vi skal have det udbetalt eller konverteret til fritid”.

Og ja, selvfølgelig har Wojciech Stachura også tænkt tanken om en fagforening for hele den finansielle sektor i Polen. Men ét skridt ad gangen. ¢

”Den lave løn i kombination med et jobindhold, der ikke kan inspirere på længere sigt, og meget få muligheder for at avancere betyder, at personaleud-skiftningen er enorm”, siger Wojciech Stachura, der i 2015 sagde farvel til syv ud af 18 kolleger i hans team.

Internationalt34 FINANSFebruar 2016

Der er mange modeller for, hvordan finansielle virksomheder hjælper immigranter i gang økonomisk, men fælles for dem er tre ting: For det første gør de det meget let at åbne en konto. I Monese, som ifølge The Economist er en startup i London, kan man åbne en konto med tele-fonen – blot ved at sende et foto af passet og en selfie. Dernæst åb-ner mange amerikanske banker konti også for illegale indvandrere baseret på id-kort udstedt af kon-sulater eller andre dokumenter, de illegale nu måtte have. For det tredje sørger de finansielle virk-somheder for at være der, hvor in-dvandrerne er – i USA ved at åbne afdelinger i de forretninger, hvor ty-pisk latinoerne handler, eller ved at understøtte uformelle opsparings-grupper i immigrantmiljøer.

I Italien har Extrabanca slået sig op som bank specielt for immi-granter, der hjælper dem med bu-reaukratiet omkring at leje et hus eller starte en forretning. Mange amerikanske kreditinstitutter tilby-der ”borgerskabslån”, der dækker omkostningerne ved at etablere sig, og Deutsche Bank tilbyder med ”Bankamiz” (ifølge The Eco-nomist tyrkisk for ”Vores Bank”) to-sprogede hævemaskiner, gratis hævning i Tyrkiet og fem gratis overførsler til Tyrkiet hvert år.

I USA har 23 procent af husstande med

en ikke statsborger som overhoved ikke en bankkonto. For spansktalende husstande er det 35 procent, mens det er 8 procent af befolkningen som helhed. A

f Elis

abet

h Te

isen

/ Illu

stra

tion:

Mik

kel H

enns

sel

Juniorerne løber med bonussenBonusserne i de internationale investeringsbanker skrumper i år, men Financial Times kan fortælle, at flere seniorer frivilligt eller ufrivilligt giver afkald på en del af deres bonusser for at tilgodese de yngre medarbejdere. Samlet falder årets bonusser omkring 10 procent på Wall Street i år, er vurderingen, men ifølge et

Allianz frygter ikke fremtidenI et stort interview i det tyske ugemaga-sin Der Spiegel forholder Oliver Bäte, den nye administrerende direktør for verdens næststørste forsikringsselskab, Allianz, sig til de udfordringer, fremtiden giver. Det er først og fremmest det lave renteniveau, men så er der også digitaliseringen. Udfor-dringerne fra selskaber som Google tager Oliver Bäte dog roligt, hvis konkurrencen sker på lige vilkår, og selskaberne bruger de data, de indsamler med kundernes sam-tykke, til kundernes bedste.

På spørgsmålet om, hvorvidt den øgede adgang til og brug af individuelle data på sigt vil udhule selve forsikringsbegrebet, holder han fast ved det etiske aspekt i for-sikringstanken og skelner mellem, hvad man selv har indflydelse på, og hvad der er hinsides den enkeltes påvirkning.

Fitnessarmbånd og anden teknologi, der kan måle dine motionsvaner, kalder Oli-ver Bäte gimmicks uden betydning, da man ifølge ham maksimalt kan påvirke sund-hedsomkostninger med ½ procent ved at dyrke sport. Mere afgørende er alkohol- og rygevaner. Sådanne ser han gerne i højere grad afspejlet i præmierne.

”Men de store risici skal vi dække kollek-tivt. Hvis én for eksempel er disponeret for kræft, så skal vi bekymre os om det, ikke gennem udelukkelse, men gennem omsorg”, siger Oliver Bäte.

Derimod ser han gerne en større indi-vidualisering for bilforsikringer, da risikoen er adfærdsbestemt. Unge mænd under 25 skal kunne slippe billigere, hvis de lader de-res kørselsvaner overvåge, ligesom ældre måske skulle kunne opnå en reduktion i præmien, hvis de lader køretøjet stå efter mørkets frembrud.

BANK TIL IMMIGRANTERLån til immigranter er et nyt forretningsområde, som flere og flere finansielle institutioner i udlandet begynder at betragte som en potentiel indtægtskilde

amerikansk finansielt rekrutteringsbureau citeret i Financial Times vil juniorerne ikke bare blive fri-holdt for nedgangen, men kan se frem til en vækst på omkring 10 procent.Paul Sorbera fra Alliance Consulting fortæller den engelske finansavis, at konkurrencen om unge talenter er ”fænomenal”, fordi bankerne har hyret så få unge talenter siden finanskrisen.I samme artikel fortælles, at direktører i Deutsche Bank er så bekymrede over udviklingen, at flere

vil give afkald på deres bonusser for at holde fast på gode team af yngre medarbejdere. Men som avisen konkluderer, vil det store gab mellem aflønningen af direktører og aflønningen af deres underordnede gøre det til en mindre pinefuld øvelse, end det ser ud til ved første blik.

Om bankenBankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens fi nanskrisen

ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver

bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.

Vil du være med til at drive en succes? BankNordik skærper nu sit forretningsmæssige fokus på privatkundeområdet i Danmark. Vi søger derfor et antal privatkunderådgivere, der har lyst og energi til at medvirke til bankens fortsatte vækst.

Du får . Et spændende og alsidigt job med gode muligheder for

løbende kompetenceudvikling. . Stort ansvar og mulighed for at skabe positive resultater.. Mulighed for at præge dit job og gøre dine gode idéer til

virkelighed.. Kompetente og engagerede kollegaer – sammen driver vi

bankens fortsatte succes.

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en af fi lialerne i Dragør, på Amagerbrogade, Kongelundsvej, Østerbro, Frederiksberg, Hvidovre eller Lyngby.

Dit jobSom privatkunderådgiver hos os får du en spændende hver-dag med indfl ydelse og ansvar for pleje og udvikling af egen kunde portefølje.

Du sætter altid kunden i centrum og rådgiver med udgangs-punkt i kundens behov og muligheder. Med din faglige eksper-tise kommer du hele vejen rundt om kundens økonomi.

Din grundlæggende opgave bliver at sikre, at dine kunder for-lader banken med et smil, fordi du har givet dem netop den rådgivning, der passer til deres specifi kke situation.

Om dig Du har erfaring med rådgivning af privatkunder samt en bred faglig uddannelse inden for den fi nansielle sektor. Vi forventer desuden, at du har en god forretningssans.

Du trives i et opsøgende job, sætter dig ambitiøse og realis-tiske mål, og du vil gerne udfordres. Du formår at omsætte kundemøder til gode resultater, både for kunden og banken.

Du er imødekommende over for både kunder og kollegaer, og du bidrager til et engageret og positivt arbejdsmiljø. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SDC, men ikke et krav.

AnsøgningØnsker du yderligere oplysninger om stillingerne og dine muligheder i BankNordik, er du velkommen til at kontakte HR-partner Charlotte Hjæresen på 32 66 64 11. Send din ansøgning snarest muligt til [email protected].

Hvis du er interesseret i et job i en af vores andre fi lialer, modtager vi også gerne en ansøgning fra dig, da vi oplever vækst i alle fi lialer.

Privatkunde-rådgivere med energi og ambitioner

Vi har ledige stillinger:

i Dragørpå Amagerbrogadepå Kongelundsvejpå Østerbropå Frederiksbergi Hvidovrei Lyngby

www.banknordik.dk

36 FINANSFebruar 2016 Job & Karriere

En udviklingssamtale i 2013 vendte op og ned på Alice Kimers arbejdsliv i BEC. I dag tre år senere er titlen som systemsupporter skiftet ud med titlen som seniorkonsulent. Hverdagen er blevet sjovere, mere udfordrende og til tider grænseoverskridende. Men det er okay, for Alice har fundet ud af, at hun kan og tør endnu mere, end hun troedeAF BERIT VILLADSEN

Alice bryder grænser i BEC

Har du oplevet, at du er gået fra din ud-viklingssamtale uden at få noget konkret ud af den? Sådan behøver det ikke at være. Forbered dig, og undersøg, hvilke kompetencer du gerne vil udvikle, så har du et godt udgangspunkt for din næste ud-viklingssamtale. Læs mere om udviklings-samtalen og dine udviklingsmuligheder på www.stilkrav.dk.

Stil krav til din udviklingssamtale

37FINANSFebruar 2016Job & Karriere

FOKUSARRANGEMENTER

" For to år siden ville jeg aldrig have troet, at jeg kunne lave, hvad jeg laver i dag. Jeg har fået meget større ind-

flydelse på, hvad jeg laver, og hvad jeg godt kunne tænke mig at lave. Jeg bliver brugt meget mere på tværs i organisationen og bliver rodet ind i meget forskellige ting”, siger Alice Kimer, seniorkonsulent i BEC.

På en helt almindelig arbejdsdag sker det en gang imellem, at 54-årige Alice Kimer må knibe sig selv lidt i armen. Hun er seniorkon-sulent i BEC’s afdeling for forretningssup-port og har været ansat i datacentralen igen-nem knap 17 år. De fleste af årene i et job som systemsupporter, som Alice sådan set var glad for og overordnet følte sig værdsat i. Og så alligevel ikke. Det kom frem til en udviklingssamtale i 2013, hvor Alice som en del af et nyt koncept med rullende ud-viklingssamtaler var medansvarlig for at af-holde udviklingssamtalen.

Som forberedelse til mødet havde Alice på forhånd svaret på en række spørgsmål om temaet arbejdsglæde og samarbejde. Et af svarene lød: ”Jeg har det som oftest godt”, og det studsede hendes chef over. Svaret blev afsæt for en længere diskussion, som gav både Alice og hendes chef en ahaop-levelse. Alice fandt ud af, at hun dybest set havde lyst til at lave noget andet, og hendes chef kvitterede med ordene: ”Vi har puttet dig i en helt forkert kasse. Vi skal bruge dig til noget andet”.

Udviklingssamtalen gjorde forskellenI dag har seniorkonsulent Alice Kimer arbejdet knap to år i sin nye stilling som opgave- ansvarlig. En stilling, der mest af alt minder om en projektlederstilling. Kol-legerne er de samme, men arbejdsopga- verne er meget anderledes. Alice er ans-varlig for, at hendes kolleger, som er en blan-ding af systemsupportere og konsulenter, er beskæftiget hele tiden. Det kræver en del mødeaktivitet med folk og fagområder, hun ikke nødvendigvis kender. Og det er pænt grænseoverskridende især for en trygheds-narkoman som Alice.

”Jeg kan godt lide at vide, hvad jeg skal lave. Derfor har det været en kæmpe om-væltning for mig at møde på arbejde hver dag uden dybest set at vide, hvad jeg skal lave. Jeg har selvfølgelig nogle rutineop-gaver, men jeg ved ikke, hvad jeg kan blive sendt ud i af opgaver. Men jeg har stille og roligt fundet ud af, at det kan jeg faktisk

BEC indførte i 2013 RUS-konceptet, et nyt koncept for afholdelse af rullende udviklingssamtaler med medar-bejderne. Rullende samtaler vil sige, at den enkelte medarbejder i højere grad end tidligere er ansvarlig for sin egen udvikling. Det er således ofte op til den enkelte medarbejder at indkalde sin leder til en udviklingssamtale og ikke omvendt. Det er samtidig også medarbejderen, der skal bestemme, hvor mange samtaler han eller hun vil afholde, hvor lange samtalerne skal være, og hvad samtalerne skal handle om. Det er dog et krav, at med-arbejderen mindst afholder to udviklingssamtaler om året, og at samtalen berører arbejdsglæde og samarbejde, ambitioner og potentiale, præstation og kompetencer samt mål og roller. I forbindelse med lanceringen af konceptet har medarbejderne fået uddelt materiale om konceptet og en række spørgsmål, som de på forhånd kan besvare og herefter diskutere til udviklingssamtalen.

Stor succes med rullende udviklingssamtaler

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

24/2• Finansforbundet University – Hvordan placerer danskerne deres penge? København

29. februar • FOKUS Update Få mere motiva-tion og succes – Silkeborg

4. marts • FOKUS Update Mød Margrethe Vestager – København

7. marts • FOKUS Update Hjernen som Power Tool – Herning

9. marts • Finansforbundet University om ledelse – Ledelse til effektivt samar-bejde på tværs af organisationen – København

14. marts • FOKUS temadag Skru op for din påvirkningskraft – København

15. marts • FOKUS Update Kys den gamle verden farvel – Odense

15. marts • FOKUS Genvej til arbejdsglæde – Roskilde

godt. Og for hver gang jeg oplever, at det gik godt, får jeg mod på mere. Og fra at have et job, jeg som oftest havde det godt i, har jeg i dag et job, som jeg synes er super- sjovt”, siger Alice Kimer.

Hun deltager i dag i flere og flere arbejds- grupper, hvor hun trækker på det store net-værk, hun har opbygget igennem sine mere end 17 år i BEC. Hun er glad for jobskiftet og råder andre til aktivt at bruge udviklingssam-talen til løbende at vurdere, om de er det rette sted i deres arbejdsliv, og om arbejds- dagen fungerer, som den skal. Hun ind-kalder selv sin chef til en statussamtale en gang om måneden, og det er godt givet ud.

”Det, at jeg blev tvunget til at sætte mig ned og kigge på min arbejdssituation, har været en ahaoplevelse, og udviklingssam-talen har gjort en kæmpe forskel for mig. Personligt betyder det, at jeg i dag laver noget helt andet, og jeg har fået udforsket nogle kompetencer, jeg havde, men ikke brugte, og så har jeg samtidig fundet ud af, at jeg kan og tør endnu mere, end jeg tro-ede”, siger Alice Kimer. ¢

38 FINANSFebruar 2016 Job & Karriere

Det krævede moden overvejelse, men så var Kathrine Bekker ikke længere i tvivl. Hun droppede jobbet som bankrådgiver og overtog sin fars danseskoleAF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

Mere en Danse-Kathrine end en Bank-Kathrine

Tiden nærmede sig. Snart ville Kathrine Bekkers far delagtiggøre sin danseskoles elever i sin beslut-ning om at stoppe. Dermed ville der også blive sat punktum for hendes egen livslange tilknytning til danseskolen.

”Jeg kunne ikke holde det ud. Selv om jeg fak-tisk havde afskrevet muligheden for at overtage danseskolen og valgt at holde fast i mit job som bankrådgiver, var jeg nødt til at tage det op til over-vejelse en gang til. Jeg var simpelthen ikke villig til at undvære alt det, der knytter sig til danseskolen”, forklarer 27-årige Kathrine Bekker.

Hun var bankrådgiver i Nordea, hvor hun nåede at være ansat i tre år, senest i Åbyhøj-afdelingen, før hun sagde sit job op i sommer og overtog Bek-ker Dans. Danseskolen, som hendes far har drevet i 25 år, blev grundlagt af hendes oldeforældre for 71 år siden ved Hornslet og har i dag undervisning i Hadsund, Hobro og Hornslet.

”Jeg begyndte at gå til dans, da jeg kun var to et halvt år gammel, så jeg er nærmest født med dan-sesko på, og jeg kan ikke mindes, at jeg nogen-sinde har haft lyst til en pause fra det. Det var no-get, hele familien var sammen om”, siger Kathrine Bekker, der som barn fik tilnavnet Danse-Kathrine på hjemegnen.

Faren frarådede skiftetHun havde dog ingen planer om at overtage danseskolen dengang. Hun ville have en mere stabil og familievenlig tilværelse end den, hun havde udsigt til med den levevej, og valget faldt på bankuddannelsen. Sideløbende med uddan-nelse og job underviste hun især børn på danse-skolen i sin fritid.

Kombinationen med jobbet i Nordea passede hende rigtig godt, men da hendes far ved juletid for lidt over et år siden annoncerede over for fami-lien, at han ville stoppe, reagerede hun kraftigt.

”Jeg blev dybt berørt af det. Hvordan skulle jeg kunne slippe det liv, hvordan skulle jeg kunne und-være kontakten med mine elskede dansebørn? Dan-seskolen har stået som en af de efterhånden få, hvor man mest danser for hyggens skyld, ikke så meget på konkurrenceplan – jeg syntes, det var synd, hvis den mulighed skulle ophøre med at eksistere”, siger den forhenværende bankrådgiver.

Hendes far lagde på ingen måde pres på hende, tværtimod frarådede han hende at skifte erhverv, selv om det var hans livsværk, det handlede om.

”Han sagde, at jeg ikke skulle gøre det, og jeg har hele livet set ham knokle røven ud af bukserne for at holde sammen på det hele, så jeg vidste, hvad

39FINANSFebruar 2016Job & Karriere

det indebar. Jeg vidste også, at det ikke var nogen guldgrube, og at jeg i hvert fald i første omgang ville tjene mindre, end jeg var vant til. Men jeg kunne mærke, hvor stor en del af min identitet jeg havde bundet i at være Danse-Kathrine. Selv i banken var jeg hende, der kunne danse”.

Mødt med forståelseI første omgang holdt hun trods det fast i sin beslut-ning om en fortsat karriere i Nordea, hvor hun følte sig godt behandlet, og hendes karriereønsker om på sigt at blive leder blev taget seriøst.

Da hun omstødte sin beslutning og alligevel ville overtage danseskolen, føltes den helt rigtig, selv om hun havde lidt dårlig samvittighed over for sin arbejdsplads. Her havde hun nemlig indviet

lederen om sine kvababbelser over dan-seskolens endeligt, men også tidligere forsikret ham om, at hun fortsat ville banklivet.

”Heldigvis blev jeg mødt med forståelse af både ledelse og kolleger. Der var to andre, der lige var stoppet i afdelingen, så det var en presset tid, alligevel tog alle det pænt. Min leder sagde, at man nogle gange får det bed-ste ud af at følge sit hjerte, men at jeg altid kunne ringe til ham, hvis jeg om-bestemte mig. Det er en god livline at have, selv om det selvfølgelig ikke er sikkert, at der er noget at få, hvis jeg får behov for det”.

Indtil videre er Kathrine Bekker ble-vet boende i sin lejlighed i Århus, men hun er indstillet på at flytte til noget bil-ligere, hvis det bliver nødvendigt.

”Det første år kører jeg videre på samme måde, som min far har gjort. Derefter har jeg forskellige ændringer i tankerne, for i kraft af min uddan-nelse har jeg også en anden tilgang til økonomi. Jeg er nødt til at være lidt hård, det går eksempelvis ikke at opret- holde hold, når der er meget ringe tilslutning”.

Savner kollegerKathrine Bekkers største afsavn er imid-lertid den voksenkontakt, jobbet som bankrådgiver indebar. Både i kraft af de kunder, hun spillede en afgørende rolle for i forbindelse med eksempelvis huskøb, og især kontakten til kollegerne.

”Min far hjælper mig lidt, men ellers er jeg alene om alle opgaver i danse-skolens regi og kører selv rundt for at

undervise. Nu hvor det har været min hverdag i en længere periode, kan jeg mærke, at savnet af kolleger er ret markant. Især fordi det også er vanskeligere at se venner i fritiden på grund af mine arbejdstider”.

Men det lever hun med, ligesom overvejelser om, hvad det betyder for et fremtidigt familieliv, er skrinlagt, til det engang bliver et reelt prob-lem. For hun er ikke i tvivl om, at hun har valgt det rigtige ved at blive fjerde generation i familie- virksomheden:

”Hvis jeg ikke havde gjort det her, havde jeg kunnet bruge de næste ti år på at spørge mig selv, hvorfor jeg dog ikke gav det en chance. Det er mit hjertebarn, jeg er nødt til at prøve”. ¢

Foto

: Kår

e V

iem

ose

40 FINTECH FINANSFebruar 2016

De unoterede aktier skal løftes ud af skyggen af de børs-noterede aktier. Det er i hvert fald intentionen hos fintech-opkomlingene fra Capdesk. Startup-virksomheden vil gøre unoterede aktier nem-mere at overskue og handle med via det, de kalder en social aktieplatform.

”Kort fortalt vil vi digita-lisere unoterede aktier. Der har gennem de sidste mange år ikke rigtig været nogen ud-vikling ved den måde, man håndterer eller kommu-nikerer unoterede aktier. Det vil vi gøre noget ved, ved at digitalisere dem og den til-hørende kommunikation for på den måde at få flere til at investere i dem”, siger en af de to grund-læggere af Capdesk, Christian Gabriel.

”Unoterede aktier er traditionelt set en af de kedeligste investeringsaktiver. Tilgængeligheden er lav og bindings-perioden er lang. Som investor bliver du noteret i et excel-ark og får lov til at vente på nyheder fra virksomheden. Det er ærgerligt, for det hæmmer posi-tiv udveksling mellem virksomheder og investorer. Med Capdesk som platform bliver forholdet dynamisk. Det bliver eksempelvis nemmere at følge virksom-hedens udvikling og spore ejerskab. Alt sammen for at forbedre virksomhedens chance for succes og vækst. Til gavn for virksomheden, investorerne og samfun-det”, fortæller han.

Christian Gabriel grundlagde Cap-desk i sommers sammen med Casper Arbøll, der begge har en fortid i crowd-

funding-platformen, FundedByMe. Siden november har Capdesk oper-eret i en betaversion, og i løbet af et par måneder vil platformen blive til-gængelig for alle. Allerede nu kan in-teresserede dog bede om at blive lukket ind i Capdesk-universet, der foreløbig tæller 1.500 brugere og 38 virksom-heder, fortæller Christian Gabriel.

Øget interaktionEt andet mål for Capdesk, er at bringe investorer og virksomheder tættere sam-men til fælles gevinst.

”Vi har et klart fokus på det sociale.

Hvor virksomheden kan række ud til aktionærerne, og hvor man kan have en samtale kørende. Man skal huske på, at hver aktie repræsenterer et menneske med netværk, erfa-ringer og penge. Alt sammen noget, virksomheder har brug for på forskellige tidspunkter. Med Capdesk muliggør vi interaktionen mellem virk-somheder og investorer”, påpeger Christian Gabriel.

”Eksempelvis har vi en virksomhed, Virtuous Spirits fra Stockholm, hvor inve-storerne er begyndt at komme med ideer til virk-somheden på Capdesk. De har blandt andet stemt om forskellige forslag til strategi,

markedsføring og produkter. Virksom-hederne er generelt rigtig glade for plat-formen, da vi løser et behov for dem ved at administrere deres aktionærer. Alene det at holde ens ejerbog opdateret, er en udfordring for mange virksom-heder, som vi nu løser. Investorer giver os også god feedback, og flere er begyndt at invitere nye virksomheder ind på Capdesk-platformen. Det tager vi som et godt tegn og et godt grundlag for vores eksistens”, siger han.

Selvom Capdesk stadig ikke er offentlig og åben for alle, har iværk-sætterne en stærk tro på projektet og øjnene rettet mod den europæiske fintech-hovedstad, London. Christian Gabriel forlader derfor nu de syv kollegaer i København og flytter til den engelske hovedstad, hvor Capdesk alle-rede har fået de første kunder. ¢

De vil vække unoterede aktier til liveDen nystartede fintech-virksomhed Capdesk vil digitalisere unoterede aktier for at gøre dem målbare og tilgængelige for alleAF MADS DUE ANKER

På trods af at Capdesk stadig opererer i en betaversion, rykker Christian Gabriel, der har

grundlagt virksomheden sammen med Casper Arbøll, nu til London for at starte endnu en

afdeling op.

Få ansvar for store & mellemstore virksomheder (100 mio. – 2 mia. i omsætning)— og vær den, der også skaber nye, stærke aftaler!

Atradius er førende i Danmark inden for kreditforsikring, garantier og erhvervsinkasso. Vores Garantiafdeling er et succesfuldt team, der har tæt kontakt med nordiske og øvrige internationale kollegaer, og generelt er garanti-for-retning et vækstområde i Atradius med fokus på nye markeder. Vi søger til kontoret i København en selvstændig, målrettet og udadvendt kollega med erfaring inden for salg af finansielle produkter.

Vores nye kollega får til opgave at:• Gennemføre opsøgende salg af garantiprodukter til nye kunder • Tage ansvar for en stærk portefølje – styrke kunderelationen gennem aktiv opfølgning og videreudvikling af samarbejdet med etablerede kunder • Følge op på kunder med specielle garantibehov • Lave indstillinger og analyser, herunder kreditvurderinger• Forhandle selvstændigt og rådgive i udformningen af aftalevilkår

Vil du være denne nye kollega? Hvis svaret er JA, så skal du være:En udadvendt person, der motiveres af at have kontakt til og forhandle med beslutningstagere i store og mellemstore virksomheder i Danmark. Din energi og målrettethed skal være kombineret med modenhed, ansvar og lyst til indflydelse.

Du ønsker at arbejde i et tæt team, hvor egen indsats er målbar og hele processen ligger i egne hænder – fra identifikation af potentielle kunder, over Account Management til håndtering af komplekse skadessager.

Du har en relevant teoretisk uddannelse, kombineret med et solidt kendskab til dansk erhvervsliv, sandsynligvis opnået gennem erfaring fra den finansielle sektor, og du er fortrolig med kreditvurdering og regnskabsanalyse.

Dit daglige arbejde foregår primært på dansk, men da koncernsproget er engelsk, forventer vi at du kan begå dig på engelsk både i skrift og tale.

Vi kan præsentere dig for en arbejdsplads, hvor:• Vi sætter en ære i at dele viden og information og dermed udvikle hinandens kompetencer• Du har gode kolleger, der hjælper med det administrative, så du kan fokusere på kunderne• Vi har et særdeles godt ry i markedet og er kendt for høj faglig standard• Du bliver del af en international og professionel organisation, der arbejder med frihed under ansvar• Miljøet er frit og uformelt med hurtige beslutningsgange• Vi kan love dig en alsidig arbejdsdag med kundebesøg og opsøgende salg, hvorfor bilordning er del af den attraktive lønpakke

Kan du blive en succesfuld kundechef / Account Manager hos Atradius? Så send din ansøgning og CV til: [email protected] – snarest muligt og gerne inden den 25. februar 2016. Leder af Garantiafdelingen Kim Larsen kan evt. kontaktes på 3326 5000 for yderligere information.

Vil du prøve noget andet end at arbejde i banken? Kundechef / Account manager – Garanti

42 ADFÆRDSØKONOMI FINANSFebruar 2016

”Vi økonomer er først for nylig blevet opmærksomme på, at der inden for psykologien er sindssygt meget forskning, som viser, at mennesker tænker kortsigtet, men at en lille smule tilskyndelse kan få dem til at ændre adfærd fuldstændigt”.

Sådan sagde økonomiprofes-sor Nina Smith, da hun i efteråret fremlagde Dagpengekommissio-nens anbefalinger og pegede på, at det økonomiske menneske som et rent fornuftbåret væsen ikke er realistisk. Mennesker er ikke al-tid rationelle, når de udøver valg, sagde professoren med en erken-delse fra den såkaldte adfærdsøko-nomi. Adfærdsøkonomi inddrager i modsætning til klassisk økono-misk teori også psykologi og socio- logi til at forudsige, hvorfor men-nesker reagerer, som de gør.

Christian Knudsen, der er pro-fessor ved Copenhagen Business School og forfatter til bogen ”Øko-nomisk psykologi”, er enig i, at mennesker også er irrationelle.

”Vi er begrænset rationelle. Det vil sige, at vi ikke har de beslut-ningsressourcer, som skal til for at være fuldt ud rationelle. Vi har også begrænset viljestyrke eller selvkontrol, så vi vælger at udskyde det vanskelige eller ubehagelige”,

forklarer Christian Knudsen.Adfærdsøkonomi er et område

i vækst, og nu kan man udforske nye aspekter af adfærd med en tæt kobling til neurologi, hvor man ved hjælp af MRI-scannere undersøger de dele af hjernen, der bruges, når vi træffer økono-miske beslutninger.

Christian Knudsen forklarer, hvorfor vi mennesker ikke agerer økonomisk rationelt:

”Ofte er det umuligt at være fuldt rationel, fordi man ikke har midlerne til at være det. Som in-divid er du et resultat af en evo-lution, hvor du er tilpasset bestemte omgivelser, og din sociale verden er blevet meget kompleks i forhold til vores naturlige verden. Kort sagt løber udviklingen nu så hurtigt, at vores kognitive evner ikke slår til”, siger professoren og peger på, at vi har begrænset beregningsmæssig kapacitet, be-grænsede evner til at huske, og vi kan kun rette vores opmærksom-hed mod ét problem ad gangen.

”Endnu flere begrænsninger gælder for vores viljestyrke, hvor mange af os er dårlige til at for-følge mål. Vi tænker mere: Hvad kan tilfredsstille os her og nu?”

L’EASY er et eksempel på kort-tidsbeslutning. Folk med dårlig

selvkontrol har svært ved lang-sigtede beslutninger, så hvis de-res kortsigtede ”jeg” ser en flad-skærm, kan det ikke gå hurtigt nok med at købe den.

Den økonomiske krise er slut, og nu skal vi bruge penge, melder den danske regering, og vismæn-dene forudsiger en vækst i privat-forbruget på 3 procent i 2016. Men turen gennem finanskrisen har sat sig i adfærden og skabt an-dre vaner og principper for, hvor-dan vi handler:

”Under en krise lider mange store formuetab, der sætter sig som en frygt, så de ikke bruger penge i lang tid. Hvis vi mister tilli-den til fremtiden, har vi heller ikke lyst til at investere i den”, forklarer Christian Knudsen.

Frygt for at misteI 2002 modtog psykologen Daniel Kahneman nobelprisen i økonomi for sin forskning, der demon-strerede, at vi vælger hastighed i stedet for grundighed og intui-tion over præcision.

Ifølge Kahneman benytter men-nesker sig af to systemer, når de træffer valg. Et automatisk kogni-tivt system, som fører til hurtige valg baseret på mavefornemmelser og tommelfingerregler eller udsky-

Karensdage hver tredje månedDagpengekommis-

sionen foreslog, at

man mister to dages

dagpenge hver tredje

måned, medmindre

man har haft arbejde

i perioden. Anbefalin-

gen om karensdage

blev givet med hen-

visning til fænomenet

tabsaversion:

Tab rammer os meget

hårdt, og karens-

dage er dermed et

kraftigt incitament til

at søge beskæftigelse

i et forsøg på at

undgå dem.

Beslutning på renmavefornemmelseDet økonomiske menneske, der aldrig gør noget dumt eller desperat, findes ikke i virkeligheden. Vi træffer økonomiske beslutninger på baggrund af følelser, oplevelser og fornemmelser, og det ligger dybt i os mennesker at frygte tabAF CARSTEN RASMUSSEN / ILLUSTRATION: MISS LOTION

43FINANSFebruar 2016 ADFÆRDSØKONOMI

delse af beslutninger. Og et såkaldt refleksivt system, som kører lang-sommere og tilstræber rationelle valg baseret på logisk tænkning.

Det at tabe noget opleves meget voldsomt for mennesker. Frygten for at miste kalder Kahneman for tabsaversion, og det spiller ind, når man for eksempel har med aktiehandel at gøre: Private inve-storer har svært ved at sælge de ak-tier, som de har haft tab på, for så skal de realisere deres tab:

Vores pattedyrshjerne”Økonomiske tab står stærkere i vores bevidsthed, så hvis vi taber 100 kroner, skal der en gevinst på 250 kroner til at opveje dette tab ud fra et subjektivt synspunkt”.

Det afgørende er ifølge Chri-stian Knudsen, at mennesket også er irrationelt. Når vi tager beslut-ninger med mavefornemmelsen, intuitionen, sker det helt auto-matisk, og det kan være godt. Hvordan skulle det gå iværksæt-tere uden intuition for at træffe beslutninger?

Intuitionen er lokaliseret i vores pattedyrshjerne, det limbiske sy-stem, hvor vi har alle vores følelser. Her føler vi for eksempel glæde og frygt. Hvis vi føler frygt, når der kommer en kraftig nedgang i ak-tierne, så er det lokaliseret i det limbiske system.

Tabsaversion er der foretaget neurologiske studier af. Den sid-der i hjernens limbiske system

og nærmere bestemt i amygdala. Den fører til, at vi bliver mere og mere risikosøgende i nogle situa-tioner, og den driver nogle af de virksomhedsskandaler, hvor store tab bliver større og større.

Heldigvis har blandt andet den finansielle sektor lært at kompensere for det irrationelle, som når rådgiveren systematisk og irrationelt laver overoptimi-stiske lån. Banken imødekom-mer den irrationelle adfærd ved at lade andre overvåge lån-givningen. Dermed får banken mulighed for at bremse urealis-tiske lån. Og i mange finansielle institutioner forfremmer vi kun folk, som har lært at tage tab, forklarer Christian Knudsen. ¢

MavefornemmelseDet er forsknings-

mæssigt veldoku-

menteret, at mennes-

ker langtfra altid gør

det, der er fornuftigt,

rationelt og giver

dem størst nytte på

længere sigt.

Vi er kort sagt ikke al-

tid rationelle. Vi træffer

beslutninger, der ikke

er gennemtænkte,

men derimod bygger

på mavefornem-

melser, intuition eller

sociale normer.

Dagpengekommissionen 2015

44 ARBEJDSMILJØ FINANSFebruar 2016

Under overskriften ”Træd tidligt til” fortalte arbejdsmiljøkonsulent Sine Askov Møller og arbejdsmiljø-repræsentant Svend Hauge Johansen om Jyske Banks arbejde med trivsel og bundlinje.

Direktør for Personal Banking i Danske Bank, Thomas Mitchell, slog fast, at trivsel og medarbejder- glæde er det vigtigste, så skal resten nok komme.

Udenfor var det frost, brostenene var isglatte, og sneen dækkede buskene. Indenfor lød meldingerne om tøbrud, ny luft, tillid og samarbejde på Finans-sektorens Arbejdsgiverforenings og Finansforbundets fælles konference, ”Triv-sel og bundlinje. En fælles vindersag”, den 20. januar i Finanssektorens Hus.

Den optimistiske titel på konferen-cen viste sig ikke at være et tomt slogan, men en grundtone, der holdt konferen-cen igennem.

Med chef for privatkundeområdet i Danske Bank Thomas Mitchells indlæg om, hvordan supertankeren i den dan-ske finansverden på ganske få år har for-mået at vende en værre end dårlig ud-vikling til noget, der endnu ikke er godt nok, men dog meget bedre, blev dagens temaer slået effektivt an.

Det var kundetilfredshed og som for-udsætning for det: medarbejdertrivsel.

”Der er en enorm, powerful sammen-hæng mellem performance og trivsel og mellem trivsel og bundlinje”, sagde Thomas Mitchell, der angav, at 95 pro-cent af bankens indtjening kommer fra de løbende forretninger og kun 5 pro-cent fra gebyrer og provisioner ved nysalg.

”Alene af den grund er det hensigts-mæssigt at fokusere på tilfredse kunder og lægge vægt på at beholde dem, man har”.

Et wake-up callI den sammenhæng kvitterede Thomas Mitchell for Finansforbundets rådgiver-undersøgelse fra 2012, der satte fingeren på et rigtigt ømt punkt i sektoren.

”Da jeg første gang hørte om under-søgelsen, var jeg ikke begejstret. Og jeg

var slet ikke vild med resultatet, der viste, at 23 procent af rådgiverne havde følt sig presset til at sælge noget til kunderne, som de ikke havde behov for. Men den blev et wake-up call og en inspiration. ”Vi indså, at vi skulle gøre tingene an-derledes”, sagde Thomas Mitchell, der slog fast, at trivsel og medarbejder-glæde er det vigtigste, så skal resten nok komme.

I samarbejdets gode ånd fortalt HR-chefer og tillidsmænd fra henholdsvis Sparekassen Sjælland og BEC, hvordan de to virksomheder med meget forskel-lige udgangspunkter havde arbejdet med trivsel og arbejdsglæde. Fælles temaer var tillid, ansvar, empowerment og ikke mindst et nært samarbejde og dialog mellem A- og B-side med involvering af alle medarbejdere. En rejse, der er godt begyndt, men som slet ikke er slut i de to virksomheder.

Hos både Birgitte Abildgaard, fælles-tillidsmand i Sparekassen Sjælland, og Ann Baldus-Kunze, fællestillidsmand i BEC, sporede man også betydningen af Finansforbundets ihærdige, stædige

Ny luft til trivslenSamarbejdssporet blev trukket op på fælles konference mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiver-forening om trivsel og bundlinje. Sporet angiver starten på en ny fælles rejse i sektoren mod bedre trivselAF ELISABETH TEISEN / FOTO: CHRISTOFFER REGILD

45FINANSFebruar 2016 GENERALFORSAMLINGER

Kreds Øst

Kreds Øst holder ordinær generalfor-samling fredag den 8. april 2016 på Radisson Blu Scandinavia Hotel klok-ken 17.30-24.00

Generalforsamlingen er kredsens øver-ste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.

Delegerede og stemmeret

Det er kun delegerede, som har stem-meret. Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant i løbet af februar.Har I ingen faglig repræsentant eller til-lidsmand, sender vi en mail til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret (husk at ajourføre din mailadresse via hjemmesiden).Er du ledig og ønsker at blive delegeret, afholder vi valg klokken 17.00 blandt alle fremmødte ledige.Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til Kreds Øst senest fredag den 11. marts 2016. Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen.Senest to uger før generalforsamlingen kan du se følgende her på siden: · Endelig dagsorden · Indkomne forslag · Det reviderede regnskab · Kandidater til valgene. Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet.Efter generalforsamlingen er der middag og musik ved cruiseband. Vi forventer at slutte aftenen senest klokken 24.00.

Tilmelding

Alle medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig. Sidste frist for tilmelding er den 4. marts 2016. Kommer du langvejsfra og har brug for overnatning, så mail din forespørgsel om en overnatning til Jette Petersen, mail [email protected].

Har du spørgsmål, er du mere end vel-kommen til at kontakte Briddi Escherich, telefon 32 66 13 57, eller Jette Petersen, telefon 32 66 14 34.

Med venlige hilsner Kredsbestyrelsen

NYKREDS

NYKREDS afholder ordinær generalfor-samling lørdag den 9. april 2016 klok-ken 09.00 på Huset, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart

NYKREDS har per 1. januar 2016 i alt 82 ledige medlemmer og 11 hvilende medlemmer. I henhold til vedtægterne kan der af og blandt de ledige vælges 7 delegerede. Forslag til delegerede blandt ledige skal være formanden – Leif Vinther, [email protected] – i hænde senest den 4. marts 2016.

Såfremt der indkommer flere end 7 forslag til delegerede, vil NYKREDS for-anledige afholdt valg blandt de arbejds- ledige.

Dagsordenen for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. Forslag, der øns-kes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Fra CBS kom Anders Raastrup Kristensen og talte over emnet trivsel og præstationsmål.

og lange indsats for at sætte fokus på trivslen. En indsats, der havde givet dem gode redskaber til at sparre med ledelsen på vejen mod større medarbejderinvol-vering, trivsel og arbejdsglæde.

Alt i alt var det en konference, der anlagde nye perspektiver på trivsel og arbejdsglæde og nye perspektiver på, hvordan ledelse og medarbejdere kom-munikerer om de temaer, der er helt vitale for sektoren som arbejdsplads og som leverandør af ydelser, der er svar på kundernes behov.

Det kvitterede Finansforbundets næst-formand, Solveig Ørteby, for.

”Jeg har haft en trivelig dag, og jeg glæder mig over den nye start og ud-sigten til at gå en vej sammen, der skal gøre den finansielle sektor til en attrak-tiv arbejdsplads med stærke, kompetente og glade medarbejdere, der er rustet til at klare de nye udfordringer, frem-tiden byder”.

Og hun rundede af med at invitere til næste konference om trivsel i Finans-forbundet på Appleby Plads. ¢

46

AF ADVOKAT BENTE KJÆR KOCH

DET JURIDISKE HJØRNE FINANSFebruar 2016

Stadig mange medlemmer kontakter Finansforbundet, fordi de på den ene eller anden måde skal ud af deres ansættelse i finanssektoren. Hvis medlemmet selv siger sin stilling op, for eksempel for at påbegynde et nyt job i en anden virksomhed, giver det sjældent anledning til problemer.

Bliver man opsagt, kan man kvittere for modtagelsen af op-sigelsen og efterfølgende få sin sag vurderet hos sin lokale til-lidsmand, kreds eller i Finansforbundet med henblik på at få afklaret, om opsigelsen er sagligt begrundet, og om man har fået det opsigelsesvarsel og de vilkår, der er krav på i henhold til lov og overenskomst. Skal der rejses en sag, skal det være inden 4 uger efter modtagelse af opsigelsen.

Netop den sikkerhed, at Finansforbundet kan rejse sagen, efter at opsigelsen er sket, kan man – uden at vide det – risikere at aftale sig ud af, hvis man underskriver en fratrædelsesaftale.

Underskriften har konsekvenser En fratrædelsesaftale er – som navnet foreskriver – en aftale om, at man fratræder sin stilling på nogle vilkår, der er nær-mere beskrevet i aftalen. Uanset bevæggrunden skal man gøre sig klart, at man ved underskrivelsen af aftalen gensidigt af-taler sig ud af jobbet. Og at der gælder de vilkår, der udtryk-keligt står i aftalen, hverken mere eller mindre!

Aftalen er nemlig ofte til fuld og endelig afgørelse, hvilket betyder, at man ikke efterfølgende kan komme med et krav om et længere opsigelsesvarsel, betaling for udlæg, godtgørelse i henhold til lov og overenskomst med videre. Ud over at man måske ikke har et job, når opsigelsesvarslet er udløbet, fra-skriver man sig i udgangspunktet også retten til at få sin sag rejst, hvis man efterfølgende bliver opmærksom på, at man eventuelt havde krav på mere.

Få rådgivningBliver man præsenteret for en fratrædelsesaftale, bør man al-tid søge rådgivning hos sin tillidsmand, kreds eller i Finans-forbundet. Man er aldrig tvunget til at skrive under på en fratrædelsesaftale, og man kan altid udbede sig betænknings-tid, så man kan nå at få rådgivning, inden man underskriver.

Rådgiveren tager en drøftelse af, hvordan og hvorfor af-talen er kommet i stand, og sammenholder vilkårene i fra-trædelsesaftalen med de vilkår, man har krav på i tilfælde af opsigelse fra arbejdsgiverens side. Det er generelt Finansfor-bundets anbefaling, at man ikke underskriver ringere vilkår, end man ville have krav på ved en opsigelse.

Med udgangspunkt i de allerede gældende vilkår kan man herudover blandt andet aftale:• Ekstra opsigelsesvarsel• Ekstra godtgørelse• Fritstilling – med eller uden modregning for andet arbejde• Tilladelse til at tage ansættelse i konkurrerende virksomhed• Ferie udbetalt• Beløb til outplacement eller efteruddannelse.

Det kan sagtens forekomme, at en fratrædelsesaftale er meningsfuld for et medlem at indgå. Hensynet kan være, at man gerne vil skilles i fred og fordragelighed, og at medlem-met selv synes, at det er lettere at komme videre i arbejdslivet med en aftale i stedet for en opsigelse. Men selv i de tilfælde bør man søge rådgivning for at sikre sig, at man bliver stillet bedst muligt. Det er altid medlemmet selv, der afgør, om man vil underskrive en fratrædelsesaftale.

A-kassenHvis man efter endt opsigelsesperiode søger om dagpenge i a-kassen, kan en fratrædelsesaftale blive et problem i forhold til a-kassens vurdering af, om der er tale om selvforskyldt ledighed og karantæne. Det kan også få betydning for dækningen fra en lønsikringsordning. Kontakt derfor altid a-kassen og forsik-ringsselskabet, inden du underskriver en fratrædelsesaftale, så du ved, hvad konsekvenserne kan være.

Er der allerede skrevet underEr aftalen alligevel underskrevet, og man gerne vil have aftalen gennemgået, kan den altid sendes til eftersyn i Finansforbun-dets sekretariat. Men det er kun i helt særlige tilfælde, at man kan komme tilbage til virksomheden med et efterfølgende krav, når der er skrevet under til fuld og endelig afgørelse.

Fratrædelsesaftale – er det en opsigelse?

Man er aldrig tvunget til at skrive under på en fratrædelsesaftale, og man kan altid udbede sig betænkningstid, så man kan nå at få rådgivning, inden man underskriver

47

?Finansforbundets

eksperter sidder klar til at svare på dine

spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

FINANSFebruar 2016 DET JURIDISKE HJØRNE

Fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelseJeg har været sygemeldt længe, og indtil videre får jeg sygedagpenge fra kommunen. Nu har kommunen sagt, at jeg ikke længere er berettiget til sygedagpenge. Da jeg fortsat er uarbejdsdygtig, vil jeg overgå til et jobafklaringsforløb, hvor jeg vil modtage ressourceforløbsydelse.Samtidig med sygedagpengene har jeg fået udbetalt en ydelse fra min private pensionsordning. Vil det få betydning for ressourceforløbsydelsen?

Venlig hilsen Aase Petersen

Svar: Som du sikkert ved, påvirker det ikke sygedagpen-geudbetalingen, når du under sygeperioden får udbetalt en ydelse fra en privat pensionsordning.Det forholder sig anderledes med ressourceforløbsydelsen. Her vil udbetalingen fra din private pensionsordning blive fradraget.Jeg kan ikke se, om du er i job, men ligesom sygedagpen-gerefusionen til arbejdsgiver ikke vil blive påvirket af ud-betalingen fra din private pensionsordning, vil en udbetaling heller ikke påvirke størrelsen af den refusion, som arbejds-giveren kan få i forhold til ressourceforløbsydelsen.

Venlig hilsenBente Knudsbøl, socialrådgiver

Ferie i opsigelsesperiodenJeg er blevet opsagt med 6 måneders varsel til fratrædelse den 30. juni 2016. I forbindelse med opsigelsen bad jeg om en fritstilling, og dette blev imødekommet. Nu ser jeg imidlertid til min store overraskelse, at jeg skal afvikle al min ferie i opsigelsesperioden. Inden min opsigelse har jeg planlagt sommerferie i 3 uger på Bornholm med hele familien, men dette er jo først i august måned. Er det virkelig rimeligt, at jeg har brugt al min ferie i fritstillingsperioden og således ikke har ferie tilbage, når jeg rent faktisk skal holde ferie?

Med venlig hilsenLise Pedersen

Svar: Jeg forstår udmærket din ærgrelse, men det er desværre korrekt, at man afvikler mest mulig ferie under en fritstilling. Det forudsætter naturligvis, at både ferieugerne og varslet kan rummes inden for din fritstillingsperiode. Ligeledes er det en betingelse, at du har en arbejdsfri periode svarende til feriens længde, og at dette således ikke er forhindret af et nyt job.Restferie skal varsles med 1 måned og hovedferie med 3 måneder. Arbejdsgiver kan varsle ferien, inden det nye ferieår er påbegyndt, men ferie optjent i 2015 kan selvfølgelig først holdes fra og med den 1. maj 2016. Da du først fratræder med udgangen af juni måned, er perioden lang nok til, at både varsel og ferie er indeholdt i perioden. Såfremt dine forhold ændrer sig i perioden, eller ovenstående giver anledning til yderligere spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at henvende dig igen.

Med venlig hilsenKatja Heberg, juridisk konsulent

Pensionister overvejer gruppesøgsmål330 tidligere FSP-medlemmer, der nu med fu-sionen mellem FSP og AP Pension har deres pension i AP Pension, er utilfredse med man-glende information ved omvalg af pensions-ordning. De arbejder på et gruppesøgsmål, efter at deres klage er afvist af Ankenævnet for Forsikring.

De 330 pensionister føler sig ført bag ly-set, da de i 2011 fik mulighed for at vælge en ordning med markedsrente i stedet for deres ordning med garantirente.

”Det, vi ikke fik at vide, var, at vi med mar-kedsrenteordningen ville blive omfattet af en anden beregning af levetiden. En beregning, der ville udtynde vores pension, fordi pengene med den længere levetid skal strækkes ud over flere år”, fortæller Sven-Ove Larsen, der efter 42 år i Nordea gik på pension som 60-årig i 2001. Selvom han allerede havde taget hul på sin pension, fik også han mulighed for at vælge om, og det gjorde han i håbet om med markeds-renteordningen at få et højere afkast.

Klagen over mangelfuld information giver Anke-nævnet sådan set de berørte ret i. Alli-gevel afviser Ankenævnet sagsøgernes klage med den begrundelse, at: ”En imødekommelse af klagernes ønske om at kunne fortryde de-res omvalg vil indebære, at klagerne slipper for investeringsrisikoen for perioden fra 2011 til nu, hvilket kan være problematisk i forhold til selskabets øvrige kunder”.

Afgørelsen lukker ikke munden på de 330, der nu på baggrund af det delvise medhold vil gå videre med et gruppesøgsmål, der skal prøve Ankenævnets afgørelse.

Konsekvenserne af omvalget går først for alvor op for Sven-Ove Larsen, da han i de-cember 2012 får et brev fra AP Pension, der meddeler ham, hvad han vil få udbetalt i pen-sion i det kommende år. Det er en nedgang på 11.500 kroner. Tilsvarende breve får han i 2013 og 2014. Den samlede nedgang i Sven-Ove Larsens pension er indtil videre 23.000 kroner om året. /ET

48 ARRANGEMENTER FOR SENIORER FINANSFebruar 2016

Region Syddanmark – Ribe

Foredrag ved Per Larsen

Tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen holder et meget spændende og medle-vende foredrag:“På kanten af livet”. Foredraget begynder kl. 10.30, og efterfølgende serveres fro-kost inkl. 1 øl/vand. Der er kaffe fra kl. 10.Tid: Onsdag den 9. marts kl. 10 Sted: Hotel Hjerting, Strandvejen 1, 6710 Esbjerg Pris: 150 kr. for medlemmer og 270 kr. for ledsagerFrist: 2. marts (maks. 70 deltagere, så det er først til mølle)Konto-nr.: 2430-6266790293Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe, e-mail: [email protected]

Regions Sjælland – Storstrøm

Foredrag af Bo Lidegaard

Foredrag med dr.phil., chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard om det økono-miske/politiske landskab igennem de sid-ste 8 år. Det foregår på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov. Vi drikker morgen-kaffe og spiser frokost her, derefter kører vi til Geomuseum Faxe, hvor der er rund-visning. Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden www.seniorfinans.dk.Tid: Tirsdag den 5. april Sted: Vi samler op følgende steder:Nykøbing F, Cementen, kl. 8.15Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 8.30Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 8.45Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rund-kørslen, kl. 9.15Pris: Medlemmer 250,00 kr./ledsager 350 kr. Kontonummer: 4515-3348412329Frist: 22. martsTilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: [email protected]

Region Sjælland – Vestsjælland

Foredrag om Siriuspatruljen

Vi mødes senest kl. 10.30 på Gyrstinge Skovkro. Medens vi får kaffe og krin-gle, skal vi høre et foredrag om Sirius-patruljen og se billeder optaget af Ras-mus Rohde. Rasmus Rohde er tidligere formand for Siriuspatruljen. Vi vil få et indblik i årets gang, og hvad det inde-

bærer af atypiske opgaver i Nordgrøn-lands vilde natur. Efter foredraget vil der blive serveret en varm ret i kroens hyggelige lokaler. Drikkevarer er for egen regning.Tid: 16. marts kl. 10.30Sted: Gyrstinge Skovkro, Gyrstinge Skovhuse 33, FjenneslevPris: 100 kr. for medlemmer, 300 kr. for ledsagerKontonummer: 4398-3556266093Frist: 2. marts Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: kirstennordbo123gmail.comBemærkninger: Dette er et kør selv-ar-rangement, så fyld bilen op, og lad os få et par hyggelige timer. Yderligere oplys-ninger se www.seniorfinans.dk

Region Syddanmark – Fyn

Forårsmøde

Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Næsbyhoved Skovs res-taurant, Odense. Vi mødes kl. 10.00 og får kaffe og brød. Ca. kl. 10.30 får vi besøg af Carsten og Joan Vagn-Hansen. Emne: Sang, sund-hed og livsglæde. Carsten Vagn-Hansen er læge, forfatter og sundhedskonsulent hos Allévia, Tværfagligt Smertecenter, i Vejle. Også kendt fra ”Radiodoktoren” og hans programmer i tv’s DK4. Han holder foredrag over hele landet om, hvordan man bedst kan forberede sig på et aktivt og godt liv i den tredje alder og som pensionist. Sammen synger de og fortæller om forudsætningerne for sundhed. Kl. 12.30 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand, derefter slutter dagens program.Tid: 17. marts kl. 10Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, OdensePris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 350 kr.Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med an-givelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. Tilmeldingsfrist: 10. martsTilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13, Poul Andresen, tlf. 65 94 26 44, Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12, Synnøve Ander-sen, tlf. 62 61 81 13, Bjarne Lindgren, tlf. 30 35 05 35, Georg Juel, tlf. 22 11 78 25.E-mail: [email protected]

Region Midtjylland – Ringkøbing

Stauning Whisky A/S (kør selv-tur)

Rundvisning inkl. smagsprøver af 2 typer whisky. Efterfølgende frokostbuffet på Restaurant Stauning Havn.Tid: 5. april kl. 10 Sted: Stauning Whisky A/S, Stauningvej 38, 6900 SkjernKl. 12.30: Restaurant Stauning Havn, Strandvejen 31, 6900 SkjernPris: 150 kr. for medlemmer, 350 kr. for ledsager. Drikkevarer for egen regning påRestaurant Stauning Havn. Husk at be-tale ved tilmeldingKontonummer: 7652-1259218Frist: 22. marts Tilmelding til: Olaf Siggaard, e-mail: [email protected] Bemærkninger: Alle bedes venligst tilmelde sig via mail.

The Musical Hairspray

Hvis du er til ”Grease”, ”Mamma Mia” og ”Dirty Dancing”, vil du elske den an-melderroste og prisbelønnede Broad-way-musical ”Hairspray”, som verden over har vundet over 25 internationale priser.Tid: Torsdag den 19. maj kl. 18.45Sted: Jyske Bank Boxen, foyeren, Kaj Zartows Vej 7, 7400 HerningPris: 250 kr. for medlemmer, 550 kr. for ledsager. Betales ved tilmeldingKontonummer: 7652-1259218Frist: 7. marts Tilmelding til: Birthe Mikkelsen, e-mail: [email protected]ærkninger: Betalingen skal være indgået på kontoen senes den 8. marts af hensyn til køb af billetter.Billetter udleveres ved ankomst i foyeren. Find os med det danske flag. Musicalen starter kl. 20.00.Følg os på: www.finansseniormidtjylland.dk

Øvrige arrangementer i 2016:

23. august:

Sommerudflugt: kør selv-tur til Tunø23. november: Julefrokost, Westergaards Hotel, Vide-bæk.Nærmere oplysninger om de enkelte ar-rangementer i kommende numre af Fi-nans.Bestyrelsen består af formand Bodil

49

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Region Hovedstaden – Nordsjælland

Brasilien, 13. aprilRegion Midtjylland – Ringkøbing

Stauning Whisky, 5. aprilThe Musical Hairspray, 19. majRegion Hovedstaden – København

På slæderejse med Siriuspatruljen, 15. marts

Region Syddanmark – Ribe

Foredrag ved Peer Larsen, 9. martsRegion Sjælland – Storstrøm

Foredrag af Bo Lidegaard, 5. aprilRegion Sjælland – Vestsjælland

Foredrag om Siriuspatruljen, 16. marts

FINANSFebruar 2016 ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Schjelde, Birthe Mikkelsen og Olaf Sig-gaard.

Region Hovedstaden – Nordsjælland

Brasilien

Kom til Ølsted Kro og deltag i vores rej-semøde med Rasmus Krath, som vil fortælle om sine oplevelser i Brasilien. Brasilien er på godt og ondt et meget spændende og flot land, som i forbin-delse med olympiaden regelmæssigt vil dukke op på vores tv-skærme. Vi starter kl. 12.00 med en varm ret + en gen-stand/vand. Arrangementet slutter ved 16-tiden.Tid: 13. april kl. 12Sted: Ølsted Kro, Hovedgaden 16, Øl-sted, tlf. 47 74 91 81. Befordring i egen bil, gode p-muligheder. Tog til Ølsted fra Hillerød/Hundested, derefter 150 meters gang mod kirkenPris: Medlemmer 150 kr., ledsager 300 kr.Kontonummer: 1551-3719467814Frist: 10. martsTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: [email protected]

Region Hovedstaden – København

På slæderejse med Siriuspatruljen

Med Rasmus Rhode, tidligere Sirius-mand og chef for slædepatruljen, skal vi til den arktiske verden med spændende fortællinger, anekdoter, billeder og vide-osekvenser fra slædepatruljens hverdag i Nordøstgrønland. Vi er med på vinte-rens og forårets patruljeringer med hun-

deslæde, hvor vi bl.a. møder isbjørne, storslået natur og bidende kulde samt oplever det enestående forhold mellem slædehundene og deres førere. Efter foredraget bydes der på en toretters menu med en øl eller et glas vin og kaffe.Tid: Tirsdag den 15. marts kl. 10.00Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Sta-dion 10 (bus 500 S kører lige til døren, og der er gode p-forhold)Pris: 100 kr., kun for medlemmer, husk medlemsnr. og postnummerTilmeldingen er først gældende, når både tilmeldingen og betalingen er til-gået os Kontonummer: 1551-2561400213Frist: Søndag den 6. martsIngen tilbagebetaling efter denne datoTilmelding til: Esther Haugaard, Kær-byvej 135, 2610 Rødovre, e-mail: [email protected]

Kommende aktiviteter i 2016:Elgtur til Sverige: 10. maj – Finansbladet udkommer den 21. aprilTur til Knuthenborg: 30. august – Finansbladet udkommer den 17. juniForedrag af Henning Kirk: 11. oktober – Finansbladet udkommer den 16. sep-temberJulefrokost: 22. november – Finans-bladet udkommer den 21. oktober

50 FINANSFebruar 2016

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Klumme

af Solveig ØrtebyNæstformand

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

”Udviklingssamtalen er en gylden mulighed for

at tage fat om, hvad du gerne vil med din

udvikling”

Udnyt din udviklingssamtale

De fleste af os kender det nok godt. Hverdagen går sin gang, og alle mulige ting og sager – både på arbejdet og derhjemme – skal ekspederes, klares og ordnes. Noget haster meget, andet lidt mindre.

Nogle gange er det sundt at tage sig tid og plads til at kigge lidt længere både fremad, ind-ad og udad. At få sat tingene i et perspektiv, der rækker ud over hverdagens hastværk.

Det er også en rigtig god idé, når det handler om dit ar-bejde. Også selvom du er glad for det. For hvor ofte har du egentlig chancen for at lægge de opgaver til side og fokusere på dig selv, dine drømme og muligheder i en konkret sam-tale med din leder? I en travl hverdag sker det nok ikke så ofte, som det måske burde.

Derfor skal du gribe de muligheder, der ligger i ud-viklingssamtalen, og som er sikret via overenskomsten. Der er mange gode grunde til at tage udviklingssamtalen alvorligt – og huske på det, den handler om. Nemlig udvikling.

Og lad os bare dvæle lidt ved det, for det er et ord, man har hørt så ofte. For det er ikke altid klart, hvad der ligger i det. Nogle gange kan det føles lidt som et pres – fordi det ofte er et krav, der kommer udefra. Men udviklingssamtalen er en gylden mu-lighed for at tage fat om, hvad du gerne vil med din udvikling. Derfor skal du bruge udviklingssamtalen fornuftigt til at sætte dig selv i førersædet for dit eget fremtidige arbejdsliv.

Jamen, min sidste medarbejderudviklingssamtale

fik jeg jo intet ud af, tænker du måske. Men sådan behøver det ikke at være, for jo bedre du har forberedt dig på samtalen og gjort dig dine egne ønsker klart, jo mere kan du få ud af samtalen. Og brug for eksem-pel vores onlinekarriereværktøj på finansforbundet.dk.

Et fornuftigt og brugbart udbytte af udviklingssamtalen er et fælles ansvar mellem dig selv og din leder. Men gør dig selv en tjeneste og brug sam-talen. Find ud af, hvilke kom-petencer du gerne vil udvikle, eller hvilke opgaver du gerne vil have. Brug udviklingssamtalen til at tale om nye opgaver, an- svarsområder, uddannelse, eller hvad der nu er relevant i din situation, så du vedligeholder eller udvikler de kompetencer, du har. Og stil krav til samtalen, så dit udbytte bliver en konkret udviklingsplan, som rækker ind og hjælper dig på vej i dit frem-tidige arbejdsliv.

For udviklingssamtalen er en mulighed for dig. For at mærke

efter, i hvilken retning du gerne vil bevæge dig – og så tage en struktureret snak med din leder om, hvordan I i fællesskab kan omsætte det til virke-lighed for dig og din arbejdsplads. Med udgangs-punkt i dig, dine kompetencer, dine ønsker og dine muligheder.

FINANSFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 2 2016. NÆSTE NUMMER Fredag 18. martsUDGIVERFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. [email protected] REDAKTIONCarsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) [email protected] Søltoft [email protected] Mads Due Anker (DJ)[email protected] Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LÆSERINDLÆGLæserindlæg senest torsdag 25. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningKONTROLLERET OPLAG 51.162DESIGN Hans Munk ogKatrine KruckowTRYK Aller FORSIDEFOTOSimon Birk

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdre. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi:

Intern revisor

Kunderådgiver til filialen på Sluseholmen

Kunderådgiver til filialen på Amager

Kunderådgiver til filialen på Østerbro

Kunderådgiver til filialen på Østerfælled Torv

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Tid til fordybelse og indsigtHvis De savner et seriøst alternativ til den daglige nyheds strøm – så er det måske tid til at prøve Weekendavisen. Her går Danmarks bedste skriben-ter i dybden med det, der er vigtigt. Vi analyserer ugens bevægelser i det politiske landskab og sætter dem ind i den rette sammenhæng. Vi ser på kulturens mangfoldighed. Vi følger den nyeste forskning. Vi anmelder bøger på mange sprog. Og i sektionen Faktisk gør vi det hele én gang til for børn.

Bestil nu og prøv 10 uger for kun 19 kr. om ugen:

Ring 80 20 20 03 eller anvend weekendavisen.dk/19 19,-

om ugen

KUN

Tilbuddet gælder i 6 mdr. og kun for husstande, der ikke har haft abonnement inden for de sidste 6 mdr. Efter prøveperioden på 10 uger fortsætter abonnementet auto matisk til 39 kr. om ugen med afregning én gang årligt. Abonnementet kan frit opsiges telefonisk eller skriftligt. Unge under uddannelse kan bestille et abonnement med studierabat på weekendavisen.dk/studie.

Velskrevet viden. Hver fredag.

Ann-210x215.indd 1 08/02/16 15:32

Magasinet Finans nr. 2/2016

Documents

Transcript of Magasinet Finans nr. 2/2016