Kvinder er bagud med en månedsløn

Side 40Finansforbundets magasin nr. 3, 2016

Ens service for alleLæresætningen om at alle kunder skal behandles ens er en indgroet del af hverdagen i Nordeas servicefilial ved Nørreport Station i København, der har en meget stor forskellighed i kundesammensætningen.Læs side 20

HVORFOR EN MBA?En impulsiv beslutning om en MBA på Niels Brock førte til drømmejobbet, et stort netværk og en masse teori, som jeg hver dag bruger i praksis som kommerciel direktør hos ALD Automotive. Michael Jensen, MBA-studerende.

TILMELD DIG ET UFORPLIGTENDE INFOMØDE OM NÆSTE MBA, DER STARTER I SEPTEMBER 2016.

LÆS MERE PÅ WWW.BROCK.DK/MBA.

ET HUS FOR LEDERE

NIELS BROCK EXECUTIVE

WWW.BROCK.DK/MBA

Kvalitetssikret af QAA

U D D A N N E L S E S I D E N 1 8 8 1

3FINANSMarts 2016Leder

Af formand Kent Petersen, næstformand Michael Budolfsen og næstformand Solveig Ørteby

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

Fintech. Man støder på det rigtig meget for tiden og med god grund. For sammentrækningen af financial og technology som betegnelse for virk-somheder, der leverer, ja, finansiel teknologi i forskellige former til lige så forskellige formål, er rigtig interessant. Fintech er apps, softwareelementer, selvstændige produkter eller delløsninger til andre etablerede forretninger. Kort sagt et sammensurium af ideer, innovationer, iværksætteri og forret-ningsmodeller, der samlet udgør en hastigt voksende branche i udkanten af det, vi normalt betragter som ”den finansielle sektor”.

Det er en spændende bevægelse, selvom finans og teknologi jo langt-fra er hinanden fremmede. Hvis vi ser lidt tilbage på udviklingen i sek-toren, har teknologien spillet en enorm rolle i de seneste årtier. For virksomhedernes forretning, for relationen til kunderne og for medar-bejdernes arbejdsliv.

Derfor er finanssektoren også hjemsted for rigtig mange medarbejdere, der har it som enten hovedarbejdsområde eller et rigtigt centralt element i deres arbejdsområde. Fordi finans og teknologi ikke længere kan skilles ad.

Men det nye ved selve fintech-begrebet er, at flere og flere iværksæt-tere står på egne ben uden for de etablerede finansvirksomheder. At der spirer en egentlig branche med tråde ind og ud af den traditionelle del af sektoren.

Det nye er også udviklingshastigheden. Altså de såkaldt eksponentielle teknologier, som udvikler sig og spredes hurtigere end nogensinde. Sådan er det nu, og alt tyder på, at hastigheden kun accelererer. Det kan man synes om eller det modsatte. Men rigtig mange strømpile peger i retning af, at fintech ikke kun er kommet for at blive, men også rummer store mulig- heder for både medarbejdere og virksomheder i sektoren – og for samfun-det samlet set.

For rigtig mange fintech-virksomheder arbejder mod at udvikle forret-ning og mod at samarbejde med den etablerede sektor, og det er positive vinde i en tid, hvor digitalisering og teknologi ofte er blevet gjort synonymt med nedskæring og effektivisering.

Derfor har vi som forbund også valgt at fokusere på mulighederne i fin-tech-universet. Ved at arbejde for politisk opmærksomhed på vækstmulighed-erne i fintech. Ved sammen med blandt andre CFIR og Finansrådet at in-vitere til den såkaldte Copenhagen Startup-weekend for iværksættere med gode ideer og initiativer. Og ved også at invitere nye og fremsynede opstarts-virksomheder ind på kontorpladser i forbundshuset. Er det opgaver for et fagforbund? kan man spørge. Ja, det mener vi.

Til syvende og sidst fordi fintech rummer et rigtig stort potentiale for vækst og nye arbejdspladser, som vi kun har interesse i at hjælpe på vej.

Finansiel teknologi skaber nye muligheder

Er renten for lav på dine danske obli-gationer? Nu kan du udnytte vores indsigt i virksomhedsobligationer med en kort investeringshorisont og et fast årligt udbytte på 3 %*.

Renten på danske obligationer be-fi nder sig fortsat på et meget lavt niveau. Men det er muligt at inve-stere til en højere effektiv rente, hvis du er villig til at øge din risiko ved at investere i virksomhedsobligationer.

Sydinvest Virksomhedsobligationer HY 2019 investerer i virksomheds-obligationer med høj rente og lav kreditværdighed. Afdelingen er ud-byttebetalende og udbetaler et fast årligt udbytte på 3 %*. Afdelingen har fast udløb den 31.12.2019, og efter en afviklingsperiode udbetales formuen til investorerne.

Køb og behold Investeringsstrategien er lagt an på, at afdelingen køber obligationer og beholder dem indtil udløb i 2019. På den måde beskytter afdelingen sig imod renterisikoen, da denne vil fal-de, i takt med at udløbstidspunktet nærmer sig for de obligationer, som afdelingen har investeret i.

Afdelingens investeringer bliver spredt på fl ere end 150 forskellige obligationer med en god spredning på forskellige sektorer. Det betyder, at afdelingen kan tåle, at enkelte investeringer eller sektorer ikke ud-vikler sig helt så fordelagtigt, som de kunne have gjort.

Mere informationDer er risiko forbundet med inve-stering i Sydinvest Virksomheds-

obligationer HY 2019, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også fi nder prospekt og Central Investorinfor-mation. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Vores målsætning er, at udløbs-kursen bliver omkring kurs 100. Om indfrielseskursen ligger over eller under kurs 100, vil afhænge af, hvor stort tab – eller hvor stor gevinst – der opstår på obligationerne.

* Udbyttet vil det første år udgøre 2,65 %, da afdelingen ikke har haft hele året til at optjene renter.

Investering med indsigt giver fast udbytte på 3 % om året*

SydinvestVirksomheds-obligationer

HY 2019

SI Virksobl annonce_210x280.indd 1 07/03/16 08.41

5FINANSMarts 2016Indhold

Faste siderLEDER | 3 NYHEDER | 6 KLUMME | 22 INTERNATIONALT | 35 JOB OG KARRIERE | 36

MÅNEDENS BOG | 47 GENERALFORSAMLINGER | 48 ARRANGEMENTER | 49 POLITISK KLUMME | 50

BANKER UNDER ANGREBKlimaspørgsmål kommer til at fylde mere og mere i den

finansielle sektor, mener Connie Hedegaard, der er bestyrelsesformand for KR Foundation, som donerer millioner

af kroner til en række stærkt bankkritiske ngo’er

Side 42

Den vigtigste finansnyhed i flere årBlockchain har potentialet til at genopfinde eller nedbryde den finansielle sektorSide 10

På besøg i opfinderens værkstedMød Jens Kristensen, systemarkitekt på Bankdata, hvis fritidssyssel med at udvikle apps nu er blevet værdifuld for hans arbejdsgiverSide 18

Alle skal behandles med respektI Nordeas servicefilial ved Nørreport Station i København er køen lang og kundesegmentet meget differentieretSide 22

Fintech-talenter funkledeStartup-weekend i Finansforbundets lokaler producerede lovende ideer til nye fintech-virksomhederSide 24

Bankerne blomstrer af overskudFaldende nedskrivninger og stram udgifts- styring skubber resultaterne opad i de største pengeinstitutters 2015-regnskaberSide 26

Min fremtid er i DanmarkMød Youssef Kollia fra Syrien, der med støtte fra sin danske mentor, er ved at blive integreret i Danmark i rekordfartSide 30

Frygten for BaselNye regulativer fra Baselkomitéen kan give store problemer for den danske realkreditSide 32

Ro, orden og stabilitetEU-kommissær Margrethe Vestager påpe-gede, at det er fint med en lidt kedelig bank-sektor, da hun besøgte FinansforbundetSide 38

Kvinder er bagud med en månedslønMagasinet Finans har analyseret løn-forskellen mellem kvinder og mændSide 40Fo

to: P

etra

Kle

is

6 NYHEDER FINANSMarts 2016

Verdens største fintech-event i KøbenhavnVerdens største fintech-event, Money20/20, kommer til Bella Center i København mellem 4.-7. april. Der vil være over 3.000 deltagere, mere end 1.000 CEO’s fra 1.000 virksom-heder fra 75 lande og over 400 foredragsholdere til even-tet. Money20/20 er en oplagt mulighed for at sætte fokus på dansk fintech, forklarer Anette Broløs, direktør i CFIR.

”Konferencen giver en fantastisk mulighed for både at synliggøre de danske løsninger på betalingsområdet og at udvikle internationale kontakter på fintech-området”, siger Anette Broløs. /JSJ

Nykredit-ansatte chikaneresVarslingen af stigende bidragssatser har sat sinde voldsomt i kog hos Nykredit- og Totalkreditkunder. Og det går ud over med- arbejderne i Nykredit. Finansforbundet har kendskab til, at en an-sat har fået smadret sin bilrude, andre er blevet passet op på vej til arbejde, mens det fyger med trusler og skældud i Nykredits telefoner, når kunder ringer ind.

”Det her er en helt urimelig opførsel over for vores medlem-mer! En ting er, at man som kunde kan være frustreret over ud-sigten til højere boliglån, men det må og skal ikke gå udover sa-gesløse medarbejdere, der blot passer deres arbejde og hverken har indflydelse på direktionens eller bestyrelsens beslutninger”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen og fortsætter:

”Med en overskrift som ”Grådige gebyrgribbe flår dig”, er no-gle dele af medieverdenen med til at skabe en hadsk stemning imod de finansielle virksomheder, som rammer vores medlem-mer, som møder kunden i det daglige. Det er uheldigt, at vores medlemmer uforskyldt skal stå til mål for, hvilke ledelsesbeslut-ninger der bliver foretaget i virksomhederne”.

Ny direktør i FinansforbundetFinansforbundets hovedbestyrelse har besluttet at ansætte Christian Strøm som kommende admini-strerende direktør i Finansforbundet. Christian Strøm, der kommer fra en lignende stilling i Dansk Magister-forening, er 49 år og kandidat i offentlig administration fra RUC. Han afløser Flemming Høyer, der fratræder med udgangen af april i år for at gå på pension. Chris-tian Strøm tiltræder senest 1. august i år.

MasterCard vil indføre Selfie-payMasterCard bebuder ifølge Financial Times, at man til sommer indfører mobilbetaling, der bygger på avanceret ansigtsgodkendelses-teknologi, i 15 lande. Når en kunde vil betale med sin mobil, tager vedkommende et billede af sig selv – en selfie – og det bliver så holdt op mod et eksisterende billede i en database. Teknologien er afprøvet i USA og Holland, og til sommer indføres Selfie-pay blandt andet i Storbritannien.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.TIP OS

”For 18 måneder siden troede man, at fintech ville overtage finanssek-toren. Det betød, at mange banker tænkte i, hvordan de kunne forsvare sig selv. Nu tyder alt på, at der er mere fokus på samarbejde mellem den traditionelle sektor og de nye fintech-virksomheder”, sagde Bent Dalager, Managing Director Finan-cial Services Nordic i Accenture, ved åbningen af CFIR’s Startup Week-end Fintech fredag den 4. marts i Finansforbundets lokaler.

Han forklarede, hvordan samarbejde mellem den etablerede branche og de nye fintech-virksomheder bliver mere og mere vigtigt, men også mere udbredt.

ØGET SAMARBEJDE MELLEM BANKER OG FINTECHPå 18 måneder er forholdet mellem den etablerede finanssektor og fintech startups gået fra at være fjendtligt, til at man er blevet tætte samarbejdspartnere

”Hvis man spørger den etable-rede branche, hvad de får ud af at et samarbejde, svarer de, at fintech- virksomheder ofte har meget dyna-miske mennesker med gode idéer. Spændende mennesker med spæn-dende idéer er den vigtigste grund til, at de etablerede spillere samarbej-der med nye virksomheder”, sagde Bent Dalager og tilføjede:

”Fintech-virksomhederne får des-uden også rigtig meget ud af at arbej-

de sammen med de store traditionelle virksomheder. De får ad-gang til distribution og dermed mulighed for at få deres produkt ud til flest mulige kunder”. /JSJLæs også side 24

Foto

: Chr

isto

ffer

Reg

ild

Foto

: Jas

per

Car

lber

g

7FINANSMarts 2016 NYHEDER

MARKANT FÆRRE BANKRØVERIER

Europamester i erhvervsvenlighedFinancial Times har kåret Greater Copenhagen, der dækker samtlige kom-muner og regioner i Østdanmark og Skåne, som Europas bedste og mest erhvervsvenlige område. Dermed slår København stærke konkurrenter som Stockholm, Hamburg, Berlin og Amsterdam af banen og rykker ind i den europæiske superliga for investeringer og vækst, skriver Berlingske Busi-ness. Inden for det seneste par år er det blandt andet lykkedes København at tiltrække globale aktører og multinationale teknologivirksomheder som amerikanske Cisco og japanske Hitachi.

Kroner tjente Danske Banks administre-rende direktør, Thomas F. Borgen, i fast månedsløn i 2015. På årsplan fik han udbetalt i alt 16,2 millioner kroner (11,5 millioner i fast løn, 2,2 millioner i pensionsbidrag, kontant bonus på 0,7 mil-

lioner samt bonus i aktier på 1,8 millioner), skriver FinansWatch på baggrund af tal fra

Danske Banks 2015-regnskab.

I 2015 blev der blot registreret 14 bankrøverier, hvilket er 121 færre end i 2010På fem år er antallet af røverier mod pengeinstitutter raslet ned. I 2010 blev der i gennemsnit begået et røveri hver tredje dag året rundt. I 2015 gik der i gennemsnit hele 26 dage mellem hvert røveri eller røveriforsøg mod et pengeinstitut.

Blot 14 røverier har Finansrådet registreret i 2015, hvilket er det laveste tal nogensinde. Udviklingen vækker glæde i Finans-forbundet.

”At være udsat for et røveriforsøg er ekstremt voldsomt for dem, der rammes. Det er jo ikke ’bare’ en bank, det går ud over, men et alvorligt angreb på et menneske, der passer sit arbe-jde. Derfor er vi også glade for udviklingen og den indsats, der

har ført til resultaterne”, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

Forklaringen på det faldende antal røverier er dels, at der er lukket filialer, dels at flere filialer har lukket for kassebetjening og i stedet er blevet rene rådgivningsfilialer. Desuden har mange pengeinstitutter intensiveret forebyggelsen af røverier ved blandt andet at indføre tidslåse på pengeskabet og installere videoovervågning af bygningens facade.

960.000

Foto

: Chr

isto

ffer

Reg

ild

Foto

: Jas

per

Car

lber

g

F1-lån udgør kun 10 procent

Stor lønforskel mellem mænd og kvinderDisse ti jobfunktioner i sektoren har den største månedlige lønforskel mel-lem mænd og kvinder (kun jobfunktioner med mindst 10 af hvert køn): Forskel i medianløn Antal personer

Chef- og direktions-sekretærarbejde 21.000 98

Salgsarbejde (agenter) 16.789 50

Anden rådgivning og kundebetjening 9.303 782

Sikkerhed/security 8.867 48

Anden administration, strategi og analyse 8.682 603

Arbejde med erhverv – standardprodukter 7.356 713

Juridisk arbejde 7.247 59

Arbejde med kreditbevilling og -analyse 7.005 321

Rådgivning af storkunder 6.841 454 Rådgivning inden for specialområder 5.871 513

(Kilde Finansforbundets lønundersøgelse 2015).Læs mere om lønforskelle på side 40.

Følg os på facebook.

“Det altover-skyggende problem for demokratiet er ikke, at den politiske samtale er i krise. Det er blot et symptom. Det største problem er, at demokratiet synes ude af stand til at give svar på de alvorlige spørgsmål, som eksisterer i vores tid. Klima-forandringerne. Fordelingen af vores velfærd med resten af verden. Flygtninge- og

migrantkrisen”Steen Hildebrandt, professor i ledelse, til Berlingske

Beregninger, som Nationalbanken har fore-taget for FinansWatch, viser, at de såkaldte F1-lån ved udgangen af 2015 udgjorde 10 procent af den samlede udestående mængde realkreditobligationer mod 28,3 procent ved udgangen af 2012 og 29,8 pro-cent i juni 2014, hvor andelen af F1 toppede.

”En reduktion i mængden af F1-lån på to

tredjedele i løbet af bare tre år er ganske markant”, siger Jesper Rangvid, der i 2013 stod bag Rangvid-udvalgets rapport om fi-nanskrisens årsager. Her blev der blandt andet udtrykt bekymring over den store mængde af 1-årige rentetilpasningslån.

” Den bekymring, må man sige, er væk nu”, siger han til FinansWatch.

8 NYHEDER FINANSMarts 2016

Danmark fører an med digitaliseringFinansrådet udtrykker stor begejstring over, at Danmark fortsat topper EU’s digitaliserings-indeks i den rapport, Digital Economy and Society Index (DESI) for 2016, som Europa-Kom-missionen netop har udsendt.”Danmark – og den finansielle sektor – har igennem mange år omfavnet digitaliseringens muligheder, og det har blandt andet resulteret i, at Danmark har en finansiel infrastruktur i absolut verdensklasse. For eksempel er vi et af de første lande, hvor kontooverførsler og betalinger foregår i realtid, siger Finansrådets digitaliseringsdirektør, Michael Busk-Jepsen.

Rekordår for nordiske storbanker Trods lav vækst og et udfordrende rentemiljø landede otte af de største nordiske banker, Nordea, DNB, Danske Bank, SEB, Handelsbanken, Swedbank, Jyske Bank og Sydbank, tilsammen resultater før skat på cirka 132 milliarder kroner, skriver Børsen. De samme banker sender 72 milliarder kroner tilbage til ejerne i form af udbytte og aktietilbagekøb i 2016.

DANSKE BANK FYRER IT-FOLKDanske Bank afskedigede mandag

den 29. februar 43 medarbejdere i Group IT med begrundelsen, ”at

der er behov for at justere it- organisationen, så den passer til de nuværende markedsbe-tingelser”. Afskedigelserne, der udelukkende rammer med-

arbejdere i Danmark og ikke i Litauen og Indien, hvor Danske

Bank også beskæftiger mange it-folk, møder skarp kritik fra Danske Kreds

– den faglige personaleorganisation i Danske Bank.”I Danske Kreds kan vi kun tolke det som en nedprioritering

af det danske samfundsansvar og danske arbejdspladser til fordel for billigere arbejdskraft i udlandet. Samtidig vælger man at gennemføre nedskæringerne benhårdt og uden at åbne for

det tidligere benyttede afbødekatalog, der giver de berørte medarbejdere bedre muligheder for at komme godt videre. Vi stiller os ganske uforstående over for ledelsens dispositioner og mener ikke, at HR tager nok hensyn til medarbejdernes tarv – uanset om de har en fremtid i banken eller ej”, siger kredsfor-mand Steen Lund Olsen.

Finansforbundet betegner fyringerne som kortsigtede.”Det er ekstremt kortsigtet, når virksomheder alene kig-

ger på lønomkostningerne i stedet for at investere i med-arbejdernes kompetencer. Den finansielle sektor har nogle af de dygtigste og mest produktive medarbejdere, og det bør være i en enhver virksomheds interesse at fastholde de dygtige med-arbejdere – ikke mindst fordi vi ser ind i en periode med mangel på arbejdskraft”, siger forbundsformand Kent Pe-tersen i en pressemeddelelse.

Ud over afskedigelserne i Group IT sagde Danske Bank man-dag farvel til tre medarbejdere i Group Operations. /CJO

ReceptionDirektør Flemming Høyer har været i Finansforbundet i 26 år, og afde-lingschef Elin Møller har været her i 40 år. Flemming Høyer har stået i spidsen for tanken om fællesskabet før, under og efter finanskrisen. Elin Møller har altid haft fokus på tillidsvalgte og medlemmer. Begge har vist, at det er muligt at tilbringe en lang karriere i samme virksom-hed uden at brænde ud.

Nu stopper de og går på pension.

I den anledning vil Finansforbundet invitere samarbejdspartnere, venner af huset samt medlemmer til reception:

Tirsdag den 26. april, kl. 14.30 – 16.30 i Finansforbundets lokaler, Applebys Plads 5, 1411 København K

Venlig hilsenKent PetersenFormand

HD 2.delInvestér i din humane kapitalPå specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for fi nansiel virksomhed skal være i besiddelse af.

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit,

der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den fi nansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i fi nansiel rådgivning.

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalifi cerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den of-fentlige sektor.

Uddannelse i international klasseUnderviserne er højprofi lerede forskere, der har fi ngrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

StedSyddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding

Ansøgningfrist: 1. augustStudiestart: 1. september

AdgangskravAdgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående

voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau

Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have mini-mum to års relevant erhvervserfaring.

KontaktDu kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel råd-givning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk

Ü www.sdu.dk/hd/fi nansiel

Finansiel rådgivning– en sikker investering

i din fremtidForskningsbaseret efteruddannelse

– når du har tid

Syddansk Universitet Akkrediteringsrådet

HD Finanaciel radgivning, 210x280cm.indd 1 02/03/16 14.20

10 BLOCKCHAIN FINANSMarts 2016

11FINANSMarts 2016 BLOCKCHAIN

Blockchain har potentialet til at genopfinde eller nedbryde den finansielle sektor. Det vrimler med startups, der lige nu tester smarte løsninger med teknologien. Bankerne er så småt begyndt at gribe stafetten og har oprettet laboratorier og team, der tester, hvordan blockchain kan speede processer og transaktioner op og reducere omkost-ninger ikke bare på betalingsområdet, men også inden for clearing og effektuering af værdipapirhandlerAF ELISABETH TEISEN / ILLUSTRATION: SAM TAYLOR

DEN VIGTIGSTE FINANS-NYHED I FLERE ÅR

12 BLOCKCHAIN FINANSMarts 2016

Den virtuelle valuta bitcoin bygger på blockchain-teknolo-gien – to begreber, der formodentligt kan få de fleste læsere til straks at blade om på næste side i håbet om at finde min-dre nørdet og mere underholdende læsestof. Men måske er det umagen værd at holde fast lidt endnu, for block-chain-teknologien spås en lige så stor og revolutionerende fremtid som internettet og en fremtid, der kan komme til at ændre betingelserne for at drive finansiel virksomhed.

Men lad os starte rejsen mod at forstå, hvad det er for størrelser, og hvad perspektiverne er. Her kan vi begynde med at huske, hvad penge egentlig er.

Penge er som udgangspunkt hverken mønter eller sedler. Penge er hvad som helst, folk er indstillet på at bruge for systematisk at angive værdien af andre ting, når de vil ud-veksle varer og tjenester. Det kan være små plader af det ellers temmelig ubrugelige bløde metal guld. Men det kan også være sneglehuse, cigaretter, salt eller perler. Og selv-om vi i vores moderne samfund har lagt os fast på at bruge mønter og sedler, udgør de fysiske penge kun en meget lille del af den samlede pengemængde. Summen af fysiske penge (sedler og mønter) udgør kun cirka 10 procent af den samlede pengemængde. 90 procent af alle penge – utallige billioner dollar – befinder sig på computer-servere. De allerfleste transaktioner sker ved, at man flytter data fra en fil til en anden. Penge har altså ikke en værdi i sig selv. Man kan sige, at de er en psykologisk konstruktion, der bygger på tillid.

”Penge er det mest universelle og mest effektive system af gensidig tillid, som no-gen sinde er opfundet. Det, som skabte denne tillid, var et meget sindrigt, langtidsholdbart netværk af po-litiske, sociale og økonomiske forhold”, skriver Yuval Noah Harari i ”Sapiens – En kort histo-rie om menneske-heden”. Og videre:

”Prøv at tage en dollarseddel og un-dersøg den nærmere. Det fremgår, at det simpelthen er et farvestrålende stykke papir med den amerikanske finansministers signatur på den ene side og sloganet ’In God We Trust’ på den anden side. Vi accepterer dollaren som betalingsmiddel, fordi vi stoler på Gud og finansministeren. Den afgørende rolle, tilliden spiller, forklarer, hvorfor vores finans-

system er så tæt forbundet med vores politiske, sociale og ideologiske systemer”.

Kæder af forseglede blokkeBitcoin er hverken bundet op på gud, konge, fædreland eller finanssektor. Bitcoin har vi tillid til, fordi den byg-ger på blockchain. En teknologi, der sikrer, at alle trans-aktioner er gennemsigtige og bygget op i kæder af blokke, der bliver forseglet ved hjælp af snedige algoritmer efter et vist stykke tid. Det er en ensrettet kæde, hvor man ikke kan gå tilbage i en blok og fifle med tallene. På den måde kan folk, der hverken kender hinanden eller har tillid til hinanden, skabe en logbog over transaktioner, hvor det fremgår helt entydigt og gennemsigtigt, hvem der ejer hvad. Teknologien – eller snarere sagt den mystiske figur under pseudonymet Satoshi Nakamoto – har skabt en ”sandheds-maskine”, som ugemagasinet The Economist kalder det.

Satoshi Nakamoto skabte den decentraliserede teknolo-giske forudsætning for kryptovalutaen bitcoin (kryptovaluta, fordi den er kryptografisk sikret) i 2008, og hvor bitcoin har

levet en lidt omtumlet tilværelse med ret store kursudsving og er mødt med en

vis skepsis, fordi den også er brugt til at finansiere lyssky forretninger og hvidvask, er opmærksomheden nu ved at rette sig mod teknolo-

gien bag: blockchain.Det er en teknologi, der

har potentialet til at genopfinde eller ned-bryde den finansi-elle sektor. Det er en teknologi, hvor du

uden ”tillidsskabende” mellemmænd kan omsætte

hvad som helst – hurtigt og stort set uden gebyrer. Er du filippinsk

au pair, kan du sende penge hjem hurtigt og tæt på gratis, din pensionsopsparing

kan du sætte i værdipapirer uden handelsomkost-ninger, er du virksomhedsejer, kan du betale din

indiske leverandør direkte uden ekstra omkost-ninger og forsinkelse.

”Der er i virkeligheden ingen grænser for, hvad man kan sælge, overdrage eller arkivere ved hjælp af

digitale, unikke tokens med den åbne teknologi, som alle kan benytte, og som ikke kan ændres bagud. Ædelmetaller og -sten, skøder, malerier

13FINANSMarts 2016 BLOCKCHAIN

eller koncertbilletter. Alt, hvad der er værd at få dokumenteret et ejerskab til”, fortæller blockchain-konsulent Simon Ousager fra Paradigm Consult.

Og han fortæller om, hvordan potentialet i den nye teknologi langsomt er ved at gå op for bankerne.

”Hvis vi for et år siden henvendte os til en bank med tilbud om at komme med et oplæg eller holde et kursus om blockchain, reagerede de nærmest, som om vi forsøgte at sælge dem narkotika. Nu er der en helt anden åbenhed og nysgerrighed omkring teknologien. Men det er også helt vitalt for sektoren. Der sidder tusindvis af iværksættere og kreative idéfolk, som vil over-hale sektoren, hvis ikke den kommer op i om-drejninger og bliver konkurrencedygtig på has-tighed og omkostninger”.

Smarte kontrakterUd over smidigere, hurtigere og sikrere transak-tioner er der endnu et potentiale i blockchain, som kan få stor betydning for den finansielle sek-tor. Det er de ”smarte kontrakter” – betingelser ved en kontrakt, en handel eller en transaktion, der skal være opfyldt, før aftalen eksekveres.

Det kunne for eksempel være, at midlerne i en crowdfunding først frigives, når der er givet tilsagn om et nærmere angivet beløb til et nyt projekt. Eller at et bestemt beløb skal udbetales til en arvings konto, når hun bliver myndig. Det hele udføres ved hjælp af koden i programmet uden nogen styrende, central instans, der skal gribe ind for at starte processen. Det kræver mini- mal administration, og kontraktens parter be-høver takket være blockchain-teknologien ikke at have tillid til hinanden.

Nu har 42 af verdens største banker, herunder UBS, Goldman Sachs, J.P. Morgan og fra Nor-den Danske Bank, Nordea, SEB og OP startet et blockchain-samarbejde, R3 CEV, for at bygge en standardiseret arkitektur for en privat hovedbog. Den spanske bank Santander vurderer, at den

finansielle sektor kunne spare omkring 20 milliarder dollar

om året fra omkring 2022, hvis man kunne bevare over-sigten over transaktioner og

ejerforhold i blockchain.

NASDAQ, det amerikanske elek-troniske aktiemarked, er efter si-

gende langt med udviklingen af et blockchainbaseret system, der holder styr på værdi-papirhandlen, og Bank of England konkluderede i en rapport fra 2014, at distribuerede hovedbøger er en signifikant innovation, som kan have vidtræk-kende konsekvenser for den finansielle sektor.

I den nye terminologi henviser distributed led-gers til helt transparente hovedbøger, der kan kon-trolleres af alle. Sådan én er bitcoin. Og den er også permissionless – alle kan gratis bruge teknologien. Det, at alle kan kigge med, betyder dog også, at reg-nekraften og energiforbruget er stort, fordi trans-aktionerne og beregningerne på grund af sikker-heden i systemet skal foretages på en masse kæmpe-servere over hele verden – hos de såkaldte ”minere”.

Det kan blive et problem på længere sigt, hvor antallet af transaktioner stiger. Det handler bå-de om miljøet ved det store strømforbrug, og at datamængden kan gøre systemet langsomt. Endelig er der også nogle sikkerhedsspørgsmål, der skal håndteres, hvis man forestiller sig, at ejer-skabet af computerkraften, der foretager bereg-ningerne, centraliseres.

”Derfor kommer bankerne også primært til at arbejde med de såkaldte private eller permissio-ned blockchains. Det vil sige blockchains, hvor der kun er adgang for bestemte aktører, for ek-sempel andre banker. Permissioned blockchains vil derfor ikke være åbne for alle på samme måde, som bitcoin er det. Til gengæld vil de være hur-tigere og mere energieffektive, og transaktioner og historik vil stadig være distribueret hos alle aktører”, siger Simon Ousager.

Billigere tværnationale transaktionerHelt konkret er der endnu et stykke vej, før vi ser blockchain som anvendt teknologi i bankerne. Men det vrimler med startups, der tester smarte løsninger, og flere og flere af de store inter-nationale banker opretter laboratorier og team, der tes-

Blockchain Som navnet angiver, er der tale om en kæde af blokke, hvor hver blok indeholder et varierende antal transaktioner plus et digitalt fingeraftryk – et såkaldt hash – af den forrige blok.

Et hash genereres via en såkaldt krypto-grafisk hashfunktion som for eksempel SHA256 (Secure Hash Algorithm) og består af en unik kode af tegn, som er umulig at genskabe uden at have præcis det datamateriale til rådighed, den er blevet skabt ud fra (den mindste ændring giver et fuldstændig anderledes hash). I en blockchain danner hver enkelt bloks hash af den forrige blok således en slags krypteret bindeled, der sikrer, at det ikke er muligt at hacke sig ind i kæden og udskifte en blok, uden at det kan opdages.

Kilde: Michael Juul Rugaard: ”Blockchain. Den vigtigste finansnyhed i årevis?”, januar 2016.

••

14 BLOCKCHAIN FINANSMarts 2016

er baseret på at overføre penge mellem kunder, og den nye teknologi kan gøre det lettere og billigere uden tillidsska-bende mellemled – så kan det da blive en trussel mod ganske væsentlige dele af vores forretning. Selvfølgelig vil der fortsat være nogle myndighedskrav for at forebygge hvidvask og krimi-nalitet, og her har bankerne en klar fordel, fordi vi er vant til at håndtere de krav, men meget i den ny teknologi taler for, at transaktioner kan køre uden om bankerne. Så vi skal være meget opmærksomme på at være med til at definere, hvad bankernes fremtidige rolle bliver”, siger Claus Bunkenborg.

”Omkostningsreduktioner, fleksibilitet, hastighed og gennemsigtighed på en lang række forretningsområder. Det er, hvad vi kan opnå, hvis vi er vågne. Men betingelsen er, at vi er i dialog og samarbejder, også med andre banker. Sam-arbejde om nye teknologiske løsninger er simpelt hen nøg-len til succes, hvis bankerne skal være med på vognen. Og dette samarbejde inkluderer i høj grad også myndigheder, finanstilsyn og centralbanker omkring regulering, compli-ance og jura i bred forstand”, siger Nicolaj Hval-Thomsen.

Det er netop spørgsmål, som det ni måneder gamle samar-bejde i R3 CEV skal forholde sig til. Det er et partnerskab, der skal udforske potentialet i de såkaldte distributed led-gers, udvikle kommercielle applikationer, formulere behov for fælles standarder og regelsæt og i det hele taget forholde sig til, hvordan næste generation af finansiel teknologi bedst

kan bruges i pengeinstitutterne.”Nordea har mange andre fintechrelaterede aktiviteter fra samarbejde og dialog med uni-versiteter til mindre fintecvirksomheder. På det her område skal man orientere sig

bredt og have mange følere ude. Vi er nu gået i user-mode for netop at blive klogere på det egent-lige potentiale og selve tekno- logien. Selvom blockchain indeholder det største nye

teknologiske potentiale, vi har set længe, må vi fortsat have en realistisk til-

gang og fokusere på, hvad det faktisk er, vi ønsker at opnå og løse på den lange bane”, siger Nicolaj Hval-Thomsen.

”Der sker nyt hver dag. Vi følger det tæt”, siger Claus Bunkenborg.

Men om teknologien på sigt vil skabe eller sløjfe job i sek-

toren, er ingen endnu villige til at give et bud på. ¢

ter, hvordan blockchain kan speede processer og transak-tioner op og reducere omkostninger ikke bare på betalings- området, men også inden for clearing og effektuering af værdipapirhandler.

Ifølge Michael Juul Rugaard, partner i Norfico og forfat-ter til rapporten ”Blockchain. Den vigtigste finansnyhed i årevis?”, januar 2016, bør danske banker og datacentraler hurtigt sætte sig ind i teknologien og tage stilling til den.

Han vurderer, at teknologien kan skabe værdi på om-råder som hurtigere og billigere tværnationale transak-tioner, effektivisering af clearing og settlement, redu-ceret risiko for svindel og hacking, minimerede omkost-ninger til at vedligeholde systemer, da transaktioner, som én gang er inkluderet i en blockchain, ikke efterfølgende kan ændres, og formindsket risiko for tab af data og sys-temnedbrud på grund af decentralisering og dermed intet ”single point of failure”.

Bankerne er ved at gribe stafettenLige nu arbejder omkring 500 mennesker i verdens banker fuldtids med potentialet i blockchain og omkring 500 uden for bankerne, vurderer Nicolaj Hval-Thomsen, Head of Busi-ness Development i Cash Management i Nordea. Så endnu er det en forholdsvis spinkel start. Men der speedes op.

Både Danske Bank og Nordea har nedsat større tværfaglige grupper, der skal følge udviklingen tæt og komme med bud på, hvordan den nye teknologi kan give de bedste digitale løsninger for kunderne.

”Jeg tror mere, vi taler om en evolu-tion end om en revolution. Vi er ovre den første hype, men vi er stadig i begyndelsen af en proces, der nok skal bruge nogle år endnu på at folde sig helt ud. Nogle mener helt op til 5-10 år”, siger Nicolaj Hval-Thomsen og henviser til, at der gik 20 år, fra mobiltelefonen blev opfundet i 1974, til den for alvor blev taget i brug.

Hvor Nicolaj Hval-Thomsen er betinget optimistisk og ikke kun ser teknologien som en trussel, men også som en ny mu-lighed for de etablerede banker, er Claus Bunkenborg, Senior Vice Presi- dent i Danske Banks Customer Solutions, lidt mere tøvende.

”Ja, der er givet en masse mu-ligheder – også for bankerne – i den nye teknologi. Men i det om-fang, at mange af vores forretninger

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2015

kr. 196 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,9%BONUS

16 PORTRÆT FINANSMarts 2016

PÅ BESØG I OPFINDERENS VÆRKSTEDJens Kristensen er systemarkitekt i Bankdata. Ved siden af arbejdet med at holde systemerne velkørende udvikler han apps for fornøjelsens skyld. Det har hans arbejdsgiver fået øjnene op for, og indtil videre har Jens Kristensen skabt to apps til internt brug i virksomhedenAF MADS DUE ANKER / FOTO: KAARE VIEMOSE

”Det er ikke noget stort og prangende og er egentlig bare star-tet som en fritidsinteresse, der så er blevet koblet på mit ar-bejde. Det begyndte for fem år siden, hvor jeg fik min første iPhone”, siger Jens Kristensen, der til daglig arbejder som sy-stemarkitekt i Bankdata, om sin interesse for at udvikle apps.

Det ville være en slidt kliche at kalde Jens Kristensen for it-nørd. Også selvom han tilbage i 1980 blev uddannet på edb-skolen i Odense og straks derefter fik job i Vestjysk EDB Cen-ter, der betjente daværende Varde Bank, og har arbejdet med it lige siden. Men måske er det alligevel i ordets bedste be-tydning det mest passende udsagn, hvis man skal beskrive et menneske, der brænder så meget for it og teknik, at det kan være svært at sige, hvornår interessen er en fritidsfornøjelse, og hvornår det er arbejde.

Fra Texas til CommodoreInteressen for programmering og it begyndte allerede, da Jens gik på hf i Esbjerg, hvor han til den afsluttende opgave valgte at skrive om numerisk analyse. Til opgaven købte han for dyre penge en dengang moderne Texas Instruments-lom-meregner, man kunne lave enkle formler med.

”I dag vil man grine ad, hvor simpelt det var, men det var ret sejt dengang. Og det gjorde altså, at jeg blev bidt af pro-grammering”, genkalder Jens Kristensen sig.

Arbejdet i Vestjysk EDB Center bestod i startfirserne blandt andet af at lave hulkort og mikrofilm, som var de mest højtud-viklede redskaber i datidens elektroniske bogføring. Ved siden af arbejdet opgraderede Jens Kristensen sit teknologiske grej fra Texas-lommeregneren til den navnkundige Commodore 64.

”Det var mest til skæg og ballade, hvor jeg spillede på den og programmerede nogle småting. Det var ren interesse og ikke noget, jeg kunne bruge arbejdsmæssigt, selvom det er klart, at man får nogle ideer og erfaringer. Det er først her i de senere år, at alting smelter sammen, hvor fritidsinteres-sen kan bruges arbejdsmæssigt. Men jeg har altid godt kun-net lide at undersøge, hvad der ligger under motorhjelmen”, siger Jens Kristensen.

Krak ledte til BankdataDa Varde Bank krakkede i begyndelsen af 1990’erne og blev overtaget af Sydbank, rykkede Jens Kristensen med kolle-gaerne til Bankdata i Fredericia.

17FINANSMarts 2016 PORTRÆT

Her arbejdede han som systemprogrammør, indtil Jyske Bank besluttede sig for at melde sig ind på Bankdata og sam-menlægge sin it-organisation med Bankdatas. I den forbindelse gik driften af it-systemerne, og dermed Jens Kristensens ar- bejdsfunktion, til JN Data, mens Bankdata blev udviklingshus. Derfor var han en overgang engageret i JN Data, men vendte tilbage til Bankdata efter halvandet år.

Lystfiskeri ledte til appI dag arbejder Jens med at CPU-optimere Bankdatas it-syste-mer og sørge for, at alting kører glat, mens han blandt andet også er med til at designe arkitekturløsninger på nye systemer. It-interessen er intakt, og Jens Kristensen lukker stadig ikke ned for den, når han stempler ud og går hjem efter fyraften.

Tværtimod. For nogle år siden begyndte han nemlig at ud-vikle apps til både privat og professionelt brug.

”Da jeg fik min første iPhone, en 4’er, blev jeg interesseret i at kode apps på privat basis, og jeg fik lavet et par apps, som jeg fik sat ind i App Store. Min interesse voksede siden og blev så stor, at jeg tænkte, at det måtte man også kunne bruge i forbin-delse med vores arbejde i Bankdata”, siger Jens Kristensen.

Den første app, Jens Kristensen bragte fra ide til færdigt produkt, blev til på baggrund af en anden stor fritidsinter-esse. Han er nemlig en dedikeret lystfisker, og det er særligt havørreder, han forsøger at fange med fluer, han i øvrigt selv binder. Han har altid ført fangstjournal, og da muligheden for at forfine journalen ved selv at programmere en app til formålet forelå, tog Jens Kristensen aftenerne i brug i hjem-met, hvor stuen blev omdannet til opfinderværksted.

Appen, der hedder Knæk og Bræk, blev i løbet af et par måneder en realitet og kan stadig i dag købes i Apples App Store. Som lystfisker kan man bruge den til at arkivere sin fangst, hvor stor fisken er, hvor man fangede den og så vi-dere, og den har solgt fint.

”Men man bliver bestemt ikke millionær af det. Jeg

Jens Kristensens passion for lystfiskeri førte til udviklingen af hans første app – en fangstjournal til havørredfiskeri.

••

18 PORTRÆT FINANSMarts 2016

tror lige, at indtægterne dækker de udgifter, jeg har med den”, fortæller Jens, der imidlertid fik en ide til, hvordan han kunne gå videre med appen i arbejds- sammenhæng.

”Jeg prøvede mig lidt frem og lavede en ny app, hvor jeg kunne trække svartider ud fra vores net-bank. Der kunne jeg lige pludselig bruge nogle af ideerne fra min fiskeriapp til Bankdata og moni-torere, hvordan vores systemer kørte. Det var den første spire, der blev sået. Det var interessant, for det var der ikke andre, der kunne, men det var også brugbart”, siger han.

Ideen med appen blev dog aldrig ført helt igen-nem, da Bankdatas drift og teknik var blevet over-draget til JN Data, i forbindelse med at Jyske Bank blev medlem af Bankdata. Men motivationen for at skabe apps til professionel brug var vakt.

To interne apps i daglig brug En dag henvendte en chefkonsulent sig til Jens Kristensen og spurgte, om han ikke kunne lave en form for kontaktapp, der kunne vise de forskel-lige udvalg i Bankdata, og hvem der sidder i dem. Meningen var, at det skulle være nemt at finde de-res telefon- og mailoplysninger. Jens Kristensen kastede sig over opgaven og skabte en app, der hedder BD Kontakt. Den er med tiden blevet ud-viklet, sådan at mange ledere i Bankdata i dag flit-tigt benytter sig af den.

Foruden den har Jens Kristensen udviklet en app kaldet BD Finder, der særligt er til kollegaer, der er på farten og væk fra bordcomputeren.

”Det er en form for telefonlisteapp over alle Bankdatafolk, hvor man ligesom ved en googlesøg-ning kan taste et navn, og så kommer alle op, der hedder det i Bankdata, med deres telefonnumre og mailadresser, og man kan blandt andet sende sms’er via den. Den er også ret brugt”.

Jens Kristensen selv er noget beskeden i forhold til de apps, han udvikler, men han får kun positiv feedback på dem.

”Begge apps er blevet taget ret godt imod. Sær-ligt af vores chefer, der har syntes, at det var en god ide og et fint initiativ at lave dem”, fortæller han.

Bevarer balancen i naturenJens Kristensen har videreuddannet sig undervejs og er fulgt med udviklingen, som han kun synes bliver mere interessant, som tiden går.

”Man er simpelthen nødt til at udvikle sig hele tiden, hvis man ikke vil hægtes af. Især i de senere år, hvor hele it- og digitaliseringsområdet er eksplo-deret”, siger Jens Kristensen.

Det er særligt bankernes tilstedeværelse på mo-bile platforme, der har forårsaget en stress på sy-stemerne og ekstra travlhed på kontoret. Den travl-hed, der også har manifesteret sig ved it-konver-teringerne, holder Jens i skak ved at sørge for at komme ud og koble af med fiskeri og motionsløb.

”Jeg er et naturmenneske, der elsker at komme ud og meditere. Det giver mig en god balance mellem fritid og mit arbejde, hvor der til tider er knald på”.

App solgt til medlemsbankBD Kontakt-appen indeholder foruden kontakt-oplysningerne på alle Bankdata-ansatte også en beredskabsplan til, hvis der skulle opstå større problemer på Bankdata. Et udsnit af appen viser, hvem der er kontaktpersoner, hvem der har hvilke roller, og hvad man skal foretage sig i bestemte situationer. Den del af appen er på foranledning af en af Jens Kristensens kolleger blevet omdan-net til en særskilt app, som Bankdata har solgt til en af medlemsbankerne.

”De var interesserede i at kunne se, hvem de skulle ringe til, hvis der var højvande, eller hvis en af deres pengeautomater blev sprunget i luften eller noget lignende. Så vi lavede en app specielt til dem”, siger Jens Kristensen.

Dermed er Jens Kristensens private sysler ble-vet til både arbejdsredskaber internt i Bankdata og også til en forretning. Og det håber han at kunne fortsætte med.

”Jeg synes, det er dødspændende, så jeg vil helt sikkert gerne lave flere. Men det bliver nok fortsat på fritidsniveau, for det er jo egentlig ikke det, jeg er ansat til. Men det er da lidt sjovt for mig, at jeg kan lave det her ved siden af mit såkaldt rigtige ar-bejde”, slutter han. ¢

Blå BogJens Kristensen.55 år gammel.

Uddannet på edb-skolen i Odense i 1980.

1980-1991 Ansat på Vestjysk EDB Center som program-mør og senere data-baseadministrator.

1991-2016 Systemprogrammør og siden systemarki-tekt i Bankdata.

ECM – OPTIMERING AF INTERNE PROCESSER OG ARBEJDSGANGE

BLIV MERE EFFEKTIV MED DIGITALE ARBEJDSGANGE

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/sStensmosevej 15 • 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

OPTIMERING AF ARBEJDSGANGE

ECM – OPTIMERING AF INTERNE PROCESSER OG ARBEJDSGANGE

BLIV MERE EFFEKTIV MED DIGITALE ARBEJDSGANGE

Forestil dig, at du kender en partner, der ved, hvordan du arbejder mest effektivt med elektroniske dokumenter og informationer. Hos Konica Minolta forestiller vi os ikke kun dette – vi gør det faktisk! Som en service, kan Konica Minolta sørge for, at din virksomhed…

• Øger sin effektivitet markant• Øger produktiviteten• Forkorter svartider til kunder og kollegaer• Får udbytte af videndeling mellem kollegaer, partnere og kunder• Bevarer vitale informationer og gør dem tilgængelige i fremtiden

Reserver et uforpligtende møde og få et bud på, hvordan din forretning bliver mere effektiv.

For yderligere information, kontakt:Lars L. Christensen, Presales ECMMobil: 4214 3042 E-mail: lars.christensen@konicaminolta.dk

20 ARBEJDSPLADSEN FINANSMarts 2016

Alle skal behandles med respekt I Nordeas servicefilial ved Nørreport Station i København er køen lang og kundesegmentet meget differentieret. Det betyder, at medarbejderne skal være klar på at skifte kurs, selvom andet var planlagt, og nogle gange skal der arbejdes ekstra hurtigtAF JULIE SØLTOFT JEPPESEN / FOTO: JASPER CARLBERG

Torsdag formiddag i Nordeas servicefilial ved Nørreport i København begynder køen til kasse og skranke stille og roligt at blive lang. I køen står både en ung fyr, som vil have hjælp til at oprette en fælleskonto for hans bofællesskab, en ældre dame, som skal have betalt et girokort, og flere engelsktalende kunder, som skal have hjælp til overførsel af penge. Derfor sker en del af kundebetjeningen i filialen også på engelsk, mere end den generelt gør i Nordeas filialer rundt om i landet.

For filialdirektør, Rune Bach, er det blot et udtryk for den forskellighed, der er i filialens kundesammensætning. Det er bogstaveligt talt alle typer af kunder, som besøger filialen ved Nørreport.

”Vores beliggenhed betyder, at vi er servicefilial for hele Danmark. Hvis man er fra Herning på besøg i København, kigger man måske også forbi. Nogle kunder ser vi kun en en-kelt gang, men der er ingen tvivl om, at vi har kunder, der kommer her meget, og som vi næsten er på fornavn med”, fortæller Rune Bach.

Der arbejdes hurtigtDen torsdag kommer tre indiske mænd ind i servicefilialen og spørger efter privatrådgiver Christian Jørgensen fra filialens rådgivning på 1. sal. De kommer som repræsentanter for en anden inder, som uheldigvis ligger på hospitalet og derfor ikke kan komme selv.

Inderen på hospitalet skal nemlig købe en lejlighed af en af de tre, der er troppet op i filialen på Nørreport, men da sælger den efterfølgende lørdag skal rejse til Indien i et halvt

år, skal godkendelsen til et lån gå lidt tjept. Privatrådgiveren bliver hurtigt tilkaldt af servicefilialen, og

de tre indere bliver gelejdet op på 1. sal. Det tager ikke mere end fem minutter fra, at de tre indere er trådt ind i Nordea-filialen, til de følger med Christian Jørgensen op ad trappen bagerst i filialen.

Ifølge Morten Olsen, som er tillidsmand i filialen, skal de ofte arbejde hurtigt, fordi kunderne er hurtige til at træffe økonomiske beslutninger.

”Vores kunder er lidt hurtigere på aftrækkeren og ser helst, at tingene blev løst i går. Det sker nogle gange, at de ringer og allerede har skrevet under på et køb, inden de blevet god-kendt til køb endnu. Og så skal man pludseligt smide alt, man har i hænderne og arbejde stærkt”, forklarer Morten.

Det kræver et stærkt samarbejde mellem serviceafdelin-gen og rådgiverne på 1. sal, der henviser kunder både den ene og anden vej.

”Vi har ofte nogle unge kunder, som vi henviser til at bruge servicemulighederne nede i stuen, mens de sender kunder op til os, som ønsker at købe bolig og skal godkendes til lån”, siger Morten.

Man skal være omstillingsparatNår en kunde har siddet længe i kø, så skal det meste kunne lade sig gøre, selvom klokken har passeret 15.30, og filialen lukker klokken 16. Man kan derfor ikke altid forvente at gå til tiden, fortæller Rune Bach.

”Selvom vi har faste arbejdstider, er det ikke mange dage

21FINANSMarts 2016 ARBEJDSPLADSEN

om måneden, at mine medarbejdere går til tiden. Man skal være klar til at rette ind efter, hvor der er behov for hjælp, selvom det måske ikke er sådan ifølge planen. Det er derfor vi lykkes i hverdagen; fordi vi er omstillingsparate og i øjen-højde med kunderne”.

I en servicefilial som den, Nordea har ved Nørreport, hvor en kø til skranke og kasse hurtigt kan snige sig op på 60 men-nesker samtidig med, at digitale henvendelser fra travle kunder, der ikke har tid til at møde op i filialen, tikker ind, er det vigtigt, at man også som chef er klar til at træde til, når behovet er der.

”En afdeling som denne kræver en omstillingsvillighed hos mig som chef. Hvis der er mange kunder, er jeg også en af dem, der står ved skranken. Derudover handler det meget om at skabe gejst blandt medarbejderne og få det positive frem, når der er travlt”, siger Rune Bach.

Den positive indstilling til at have travlt er noget, servicerådgiver Christian Dybkjær, 24 år, sætter pris på i sin hverdag i banken.

”Nogle dage er jeg fritaget fra skranken, men normalt står jeg der også. Selvom jeg ved mere end mange af de yngre, er jeg stadig en del af teamet. Nogle dage er rigtig hektiske, men det er sjovt, at man er nødt til at reagere hurtigt, fordi nogen står og tripper og skal ud af døren”, siger Christian.

De tre polske håndværkereInd i filialen træder tre mænd klædt i kanvas og skridsikre sko. De trækker et fælles nummer og sætter sig på rad og række på den lange ventebænk langs det store vinduesparti ud mod Strøget.

De bliver efter en del ventetid kaldt op til skranken, hvor en ung mand står klar til at betjene dem. De taler ikke dansk, og kun den ene kan kommunikere på engelsk. Han er taget med som tolk for sine to polske kolleger, der skal have oprettet kontoer i banken.

”Do you expect to transfer money to your home country?” og “When will your first salary arrive to the account?” er nog-le af de spørgsmål, den engelsktalende håndværker må over-sætte til sine to kolleger.

Et scenarie, som ikke er så mærkværdigt i afdelingen ved Nørreport Station, forklarer filialdirektøren. 10-15 gange om dagen skal en ny kunde have oprettet en konto. Opret-telsen tager over en halv time fra start til slut, for selvom det er blevet mere simpelt, er der en lang screeningsproces, som kunderne skal igennem, for at banken overholder reglerne.

De er knap færdige med screeningen, før den ældste af de tre polakker styrter ud af filialen med telefonen til øret. Hans pause er sikkert for længst forbi.

Da klokken er 14.30 den torsdag, kommer den engelsk-talende håndværker tilbage med endnu to kolleger i kanvas.

Alle kunder behandles ensHåndværkerne er blot en type af kunde, som medarbej- ••

”Det er ligegyldigt, om det er alkoholikeren, som kommer tre gange om dagen og skal hæve penge, eller om det er vores ypperste formuende kunder, så behandler vi dem med respekt, og som man selv gerne vil behandles, når man træder ind i en bank”, siger Christian Dybkjær.

22 ARBEJDSPLADSEN FINANSMarts 2016

derne i Nordeas servicefilial beskæftiger sig med. Der kom-mer alt fra hjemløse, som ikke har adgang til de elektro- niske servicemuligheder, som Nordea tilbyder, til udenlandske studerende, der skal have hjælp til det danske finansielle sys-tem, og københavnere, der skal låne penge til lejlighedskøb.

Noget af det vigtigste, Christian lærte, da han startede som bankelev i Nordea, er, at alle kunder skal behandles ens. En læresætning, han har taget med sig til Nørreport.

”Det er ligegyldigt, om det er alkoholikeren, som kommer tre gange om dagen og skal hæve penge, eller om det er vores ypperste formuende kunder, så behandler vi dem med res-pekt, og som man selv gerne vil behandles, når man træder ind i en bank”, siger Christian.

Kundemedarbejder Bettina Andersson, 51 år, har det på samme måde. Hun arbejdede tidligere i Nordeas Kongens Nytorv-filial, men da kassebetjeningen blev nedlagt, flyttede hun sine arbejdsgange til Nørreport.

Der er stor forskel på kundesegmentet i de to filialer, forklarer Bettina, men det har ikke ændret på, hvordan hun udfører sit arbejde.

”På Kongens. Nytorv lignede kunderne måske mere nogen fra min egen verden, men det er ikke noget, jeg tænker over. Det er vigtigt, at man behandler alle med respekt, om de er studerende eller har mange penge. Jeg gør ikke forskel, men taler til alle på samme måde”, siger hun.

Rådgivning i øjenhøjdeBag skrankerne griner og sludrer de ansatte, og de blå skjorter

og slips står i skarp kontrast til de mange hættetrøjer og sneakers, der venter på den anden side. Og selvom forskellen på ansatte og kunder er synlig i nogle tilfælde, er det ikke no-get, man som medarbejder tænker meget over, mener Bettina.

”Jeg tror ikke, at vi tænker så meget over, hvordan det er at betjene den type kunder. Jeg tror, det er så stor en del af ens hverdag, og jeg synes ikke, man nødvendigvis skal forklare tingene mere her, end man skulle på Kongens Nytorv”, siger Bettina.

Christian forklarer, at de i filialen ikke skal påtage sig en rolle som borgerservice, fordi Nordea netop ikke er en of-fentlig instans, men en privat virksomhed. Det betyder dog ikke, at de ikke skal hjælpe kunderne.

”Vi prøver i høj grad at distancere os fra rollen som of-fentligt kontor. Vi er en bank, og vi vil vores kunder, så selvføl-gelig hjælper vi så meget, vi nu kan, inden for hvad vi mener er rimeligt. For det meste lykkes det, at give kunderne en god oplevelse, uanset om der er tale om en subsistensløs eller en travl familie med hus, have og et stort engagement”, forklarer Christian.

Da klokken slår 16.00, er Nordeas servicefilial stadig ikke tømt for kunder, og først 16.30 har den sidste kunde forladt etablissementet ved Nørreport Station i København. ¢

Beliggenheden lige ved Nørreport, Danmarks største trafikale knudepunkt, betyder ifølge filialdirektør Rune Bach, at man er servicefilial for hele Danmark.

23FINANSMarts 2016

23

AF NIELS ELMARK

Klumme

Nils Elmark er journalist og fremtids forsker fra Incepcion i London.

Tag lederskab over de lokale økonomier

Ifølge den herskende mening på bjer-get trues bankerne af unge fintech-start-ups, som kan levere finansielle ydelser billigere og bedre end bankerne selv. Det er jeg også overbevist om vil være til-fældet fremadrettet, men indtil da er si-tuationen en helt anden. Siden 2008 er antallet af banker i Danmark halveret, og det er de små lokale banker, som har lagt ryg til. På otte år er småbankernes andel i det samlede udlån skrumpet fra 17 procent til 10 procent, og hvor de 10 største banker før finanskrisen var fem gange så store som de små, er de nu ni gange så store. Med andre ord, det er ikke fintech, der udkonkurrerer de små lokale banker. Det er storbankerne!

Midlet til overlevelse for både små og store banker har hidtil været centrali-sering og konsolidering; selv Finanstil-synet har opfordret lokalbanker til at fusionere. Men måske er det en forkert strategi. Måske ligger de små bankers vækst i det, storbankerne ikke kan: nem-lig tage lederskabet for udviklingen af lokale økonomier.

Det seneste år har jeg i London været medarrangør af en række 48-timers ”banking-hacks”, hvor yngre forret-ningsfolk fra alle dele af verden har ar-bejdet sammen under temaet ”Re-ima-gine Local Banking”. I to dage bevæger deltagerne sig rundt i gaderne i ”the global capital of fintech” og søger inspi-ration til fremtidens lokale pengeinsti-tutter, hvorefter de præsenterer deres nye forretningsmodeller for et panel af fintech-eksperter.

Det interessante ved de mange nye visioner er, at deltagerne ikke vil an-vende fintech til at skære ned i antal-let arbejdspladser, men tværtimod til

at ekspandere lokalt. Næsten alle de visioner og strategier, jeg har set, har uafhængigt af hinanden handlet om, at fremtidens bankerne skal øge deres lokale engagement og påtage sig rol-len som motor for ny vækst i lokalom-rådet. Der er så meget, en bank kan gøre, som den ikke gør i dag.

De nye idéer rammer en global trend. Borgmestrene i Barcelona og Valencia overvejer at skabe deres egen lokale valuta, som det lige er sket i den engel-ske by Bristol. Og den demokratiske poli-tiker Bernie Sanders, der kan gå hen og blive USA’s kommende vicepræsident,

har mødt markant opbakning blandt amerikanske vælgere for sine idéer om af bryde økonomien ned i mindre en-heder. Bernie Sanders var i sin tid borg-mester for byen Burlington i Vermont, hvor han i 20 år arbejdede målrettet på at skabe en stærk lokal økonomi; han omdannede sin by til noget, der bedst kan betegnes som et ”væksthus for små og mellemstore virksomheder”.

Det var en god idé, som lykkedes. Da finanskrisen brød ud, og recessionen

rullede gennem USA og kastede en mil-lion mennesker ud i arbejdsløshed, fort-satte livet i Burlington, som om intet var hændt; folk beholdt deres arbejde, og boligerne holdt deres værdi. Sanders havde fået skabt en økonomi for 50.000 mennesker, hvor cafe-ejeren købte sit brød hos den lokale bager, der igen købte sit mel hos den lokale farmer. Stribevis af økonomiske analyser viser, at køber man for 100 kroner i en lokal butik, bliver 45-65 kroner i området; hvis det er en national eller international de-tailkæde, bliver 15 kroner tilbage, og hvis man køber online, forsvinder alle penge fra byen uden at gøre gavn.

I en lokal økonomi cirkulerer pen-gene således 2-3 gange så længe og ska-ber 2-3 gange så mange arbejdsplad-ser. Det er denne robusthed, som føl-ger med en stærk lokal økonomi. Det er ikke et tegn på ny protektionisme, men det er et tegn på, at mennesker får indflydelse på deres egen tilværelse. Det er et bolværk mod en eventuel genta-gelse af finanskrisen i 2008, hvor ned-smeltningen af subprime lån på den anden side af kloden fik verden til at falde fra hinanden.

Fintech vil revolutionere finansver-denen, og lige nu bruger de store banker ny teknologi til at øge den fysiske af-stand til deres kunder. De mange vi-sioner fra ”Re-imagine Local Banking”-projektet understreger imidlertid, at fin-tech også kan anvendes til at udvikle nye former for banker, som forbliver tæt på kunderne og skaber økonomisk vækst, der hvor folk bor.

”Det er ikke fintech, som tager livet af småbankerne. Det er de store banker. Så måske skal de lokale pengein-stitutter bruge fintech til at videreudvikle det, de kan gøre bedst: skabe nye stærke lokale økonomier.

24 NYHED FINANSMarts 2016

”Hvis I kan komme så langt med at udvikle forretningsideer på en weekend, hvad kan det så ikke blive til på en uge eller på et helt år”, lød det fra Zoheb Iqbal, facilitator for Copen-hagen Startup Weekend Finance, da han rundede det 54 timer lange arrangement af søndag den 6. marts ved 21-tiden.

Omkring 150 mennesker var til stede i Finansforbundets Kronesal. Halvdelen havde siden fredag aften været iværk-sættere, der havde brainstormet på vanvittige ideer, præsen-teret dem for hinanden og de indkaldte mentorer og dom-mere. I løbet af fredag aften blev de ti bedste ideer udvalgt, og deltagerne fordelte sig i team, som frem til denne søndag aften uafbrudt arbejdede med at udvikle bæredygtige for-retningsmodeller, der involverede markedsbehov, design, markedsføring med videre.

Et af de ti projekter handlede om at udvikle en app med en virtuel bankrådgiver, som kan hjælpe banker til at få stærkere relationer til især unge. Et andet projekt handlede om at sik-re donorer til velgørenhed gennemsigtighed, så de kan se, hvor mange af de penge, de giver til en organisation, der reelt bliver brugt til velgørenhed og ikke på administration. Et tredje visionært projekt handlede om, hvordan man kan dele sin viden og sine talenter ved at tilbyde privatundervis-ning i for eksempel sejlads eller arabisk.

De fire dommere i Copenhagen Startup Weekend Finance – Susanne Brønnum, Group Executive Vice President i Nets, Kristian Pitzner-Jørgensen, medstifter af Samlino.dk, Stefan Olofsson, Investment Manager i SEB Venture Capital, og Ale-xander Korre Horten, Investment Manager i SEED Capital – uddelte mange rosende ord, da projekterne blev præsenteret.

Førstepræmien – som blandt andet giver adgang til råd-givning hos advokatfirmaet Kromann Reumert, to kontor-pladser i Finansforbundets fintech-hub i tre måneder og et års medlemskab af CFIR – gik til projektet Brickshare, der hand-ler om crowdfundinginvestering i ejendomme.

Vinderprojekt om crowdfundinginvestering”Ideen til projektet fik jeg, da jeg selv ønskede at finde noget

Fintech-talenter funklede

54 timer med kreativ ideudvikling, netværksdannelse og udformning af forretningsmodeller resulterede i 10 konkrete ideer til nye fintech-virksomheder, da Copenhagen Startup Weekend Finance løb af stablen i Finansforbundets lokaler. Vinderprojektet ”Brickshare” handler om crowdfundinginvestering i ejendomme.AF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: NANA REIMERS OG CHRISTOFFER REGILD

at investere i. Tanken er, at man skal kunne investere for helt ned til 1.000 kroner. I Storbritannien er der voldsom vækst i crowdfundinginvesteringer i ejendomme, men der er ikke no-gen konkurrenter i Skandinavien. Derfor vurderer vi, at der er et stort potentiale i vores ide”, siger Junaid Ahmad, tals-mand for Brickshare.

Han er til daglig ansat som proceskonsulent i Danske Bank, men har interesseret sig for fintech og brugt en del af sin fritid på det i de seneste otte år. Tre af de øvrige personer bag Brick-share – Rudi El-fouly, Mads Haaning og Nishandan Ganesa- lingam – har ligesom Junaid Ahmad en forretningsprofil og er ansat i finansielle virksomheder i hovedstadsområdet, mens de to sidste Mathias Mauritzen og Esra Baker er studerende ved henholdsvis CBS og DTU. Derfor er gruppen endnu ikke af-klaret om, hvorvidt de skal kaste sig ud i at blive fintech-iværk-sættere og droppe deres eksisterende job.

”Det er dejligt, at dommerne kan se potentialet i vores ide. Nu skal vi lige synke en gang og overveje, om det er et pro-jekt, vi skal gå videre med”, sagde en glad Junaid Ahmad kort efter kåringen søndag aften.

Statistikken fra andre startupweekender siger, at 12 pro-cent fortsætter med at arbejde på deres ideer.

Andenpræmien gik til projektet Pension Pass, som hand-ler om, at folk i EU, der arbejder uden for deres hjemland, skal have mulighed for at tage deres pension med rundt via et såkaldt pensionspas.

Tredjebedste projekt ifølge dommerne var Fin Bot, som er en app, der skal hjælpe unge med økonomiske problemer og manglefuld viden om økonomi med at få mere finansiel forståelse.

Nordea, der var en af sponsorerne for weekenden, præ-mierede projektet Monday med en plads i bankens accelera-tor i Oslo. Mondays projekt handler om at udvikle pensionsløs-ninger for de 36 millioner unge selvstændige i den såkaldte millennial-generation, der ønsker at veksle mellem intensivt arbejde og frihed/orlov i stedet for at arbejde 40 år i træk, før man kan få sin pensionsopsparing udbetalt. ¢

25FINANSMarts 2016 NYHED

Stemningen var i top, da 80 unge med iværksætter-ambitioner satte hinanden stævne ved CFIR’s og Finansforbundets startup weekend.Udover at udvikle fintech-ideer handler en startup weekend meget om at lære andre mennesker at kende.

26 ÅRSREGNSKABER FINANSMarts 2016

Det er efterhånden svært at bevare pessimismen, når man ser isoleret på bankernes økonomiske situation. Selvom der i 2015 var en lille tilbagegang på indtægterne, så steg det samlede resultat før skat med 13 milliarder kroner i forhold til året før. Det viser en gennemgang af 11 af de største pengeinsti-tutters årsregnskaber.

”Toplinjen er lidt under pres, som vi også har set det de seneste år. Men bankerne holder stramt i udgifterne, hvilket betyder, at i de institutter, hvor udgifterne stiger, er det meget begrænset. Derfor er det i høj grad faldende nedskrivninger samt kursreguleringer, der er afgørende for, hvordan den enkelte bank klarer sig på bundlinjen”, siger økonom i Finansforbundet Klaus Mosekjær Madsen.

Samtlige 11 banker i opgørelsen har lavere nedskrivninger på udlån end året før. I både Nykredit Bank og Danske Bank er kundernes kredit-kvalitet nu så god, at begge insti-tutter har tilbageført tidligere nedskrivninger og indkasserer dermed en indtægt på den konto.

Samlet set er nedskriv-ningerne på udlån faldet med 6,3 milliarder kroner, hvilket bærer en stor del af resultatfremgangen.

Kun Nordea Bank Dan-mark A/S går nævnevær-digt tilbage på resultatet i forhold til året før. Selv om overskuddet er på hele 4,3

milliarder kroner, er der tale om et fald på 1,5 milliarder kroner. Men det skal dog ses i sammenhæng med, at Nordea Bank Danmark i 2014 havde en ekstraordinær indtægt på 2,8 milliarder kroner fra salget af sin aktiepost på 20 procent af Nets Holding A/S.

Neden under bankernes resultatopgørelser er der flere tegn

Bankerne blomstrer af overskud

2015 var et godt år for bankernes økonomi. De er stadig lidt pressede på indtægterne, men faldende nedskrivninger og stram udgiftsstyring skubber resultaterne opad. Bankerne forrenter flot deres egenkapital og er nu så velpolstrede, at aktionærerne får pæne udbytter, siger Finansforbundets økonomAF JAKOB THOMSEN FREELANCEJOURNALIST

27

Antal ansatte

kapitalen er højere, end den umiddelbart ser ud til, forklarer Klaus Mosekjær Madsen:

”Vi er i en situation, hvor renten er meget lav, og en af grundene til det er, at inflationen også er meget lav. Men det betyder omvendt også, at den reale, inflationsrensede værdi af egenkapitalens forrentning er højere end i en normal sit-uation med eksempelvis 3 procent inflation.”

Det seneste år har forbrugerpriserne nærmest stået stille i Danmark, hvilket har givet en årlig inflation på kun 0,2 pro-cent. For hele EU var tallet 0,3 procent. Derimod ligger in-flationen eksempelvis i Norge på et mere normalt niveau og er nu på 3,1 procent, viser de EU-harmoniserede pristal fra januar ifølge Danmarks Statistik.

For bankerne betyder det, at de skal tjene færre penge for at opnå den samme reale forrentning, som er den virkelighed, investorerne forholder sig til.

”Så når bankerne i disse år klager over de lave renter, så skal man huske på, at en egenkapitalforrentning på 12 pro-cent svarer til en forrentning på 15 procent i et år med nor-mal inflation”, siger Klaus Mosekjær Madsen.

På den baggrund forventer han også, at medarbejderreduk-tionerne fremover vil blive mindre. For selvom de 11 banker i opgørelsen reducerede medarbejderstaben med i alt 410 per-soner i løbet af 2015, så er det væsentlig færre end året før, hvor de samme institutter nedlagde over 1.000 arbejdspladser.

”Regnskaberne viser, at der stadig er en tendens til, at bankerne er pressede på rente- og gebyrindtægterne og derfor forsøger at holde igen på udgiftssiden for at bevare status quo. Vi kan ikke sige, at medarbejderreduktionerne har stabiliseret sig endnu, men vi er ovre krisen også på det punkt. Vi må for-vente, at der fortsat sker en glidning i sektoren, fordi man går mere over til it-løsninger, og der bliver færre filialer, mens nye stillingstyper vil være i vækst”, siger Klaus Mosekjær Madsen. ¢

MIO. KR.

FINANSMarts 2016 ÅRSREGNSKABER

Lavere omkostninger giver banker stor stigning i overskud

NedskrivningerRente og gebyr-

indtægter (netto)

2015 ift. 2014 2015 ift. 2014 2015 ift. 2014 i pct., 2015

Danske Bank A/S 27.549 -396 -50 -2.795 15.218 9.301 9,6

Nordea Bank Danmark A/S 12.610 -1.060 823 -573 4.384 -1.561 10,0

Jyske Bank A/S 6.176 388 703 -1.392 2.931 21 10,2

Sydbank A/S 4.116 -186 311 -381 1.457 138 12,8

Nykredit Bank A/S 2.452 -574 -136 -337 1.975 4.372 13,8

Spar Nord Bank A/S 2.810 41 373 -230 1.061 360 14,2

Arbejdernes Landsbank 1.822 155 103 -128 330 -3 6,4

Vestjysk Bank A/S 951 -44 370 -313 50 238 3,6

Ringkjøbing Landbobank 918 26 60 -27 588 1 19,8

Kronjylland, Sparekassen 1.002 60 105 -95 243 100 8,7

Lån og Spar Bank A/S 684 35 8 -36 131 -1 12,7

i alt 61.090 -1.555 2.671 -6.306 28.368 12.966 11,1

Egenkapital-forrentning

(før skat)Resultat før skat

Kilde: Pengeinstitutternes årsregnskaber, moderselskabernes resultatopgørelser. note 1: Tallene fra Arbejdernes Landsbank er koncerntal. note 2: Egenkapitalforrentningen i alt for de 11 institutter er et ikke vægtet gennemsnit.

på en ny og stabiliseret økonomisk situation for bankerne, påpeger Klaus Mosekjær Madsen:

”Når vi kigger på bankernes balancer og likviditet, så kan vi se, at de nu er nået til et punkt, hvor de igen begynder at udbetale store udbytter til aktionærerne og laver aktietilbage-købsprogrammer. Det er et tegn på, at sektoren i dag er et an-det sted. Den tjener ret gode penge og har ikke rigtig behov for at opbygge mere kapital. Bankerne er sådan set ret velpol- strede nu”, siger han.

Finansforbundets formand efterlyser en mere offensiv tankegang fra pengeinstitutterne.

”Det er positivt, at det går i den rigtige retning for pengeinstitutterne. Nu vil det klæde virksomhederne,

hvis man begyndte at tænke i udvikling og vækst og ikke blot i afkast t il aktionærerne”, siger Kent

Petersen.

Lav inflation, høj kapitalrenteDe gode årsresultater giver sig også ud-

slag på nogle af nøgletallene. Opgørelsen viser, at bortset fra Arbejdernes Lands-bank, Vestjysk Bank og Sparekassen Kronjylland ligger institutternes egen-kapitalforrentning på mellem 10 og 14 procent. Dog skiller Ringkjøbing Landbobank sig ud med en forrent-ning på næsten 20 procent.

De nøgletal er endda endnu bedre end som så. For selvom bankernes indtjenings-muligheder i flere år har

været vanskeliggjort af de meget lave renter, så betyder lavrenteøkonomien samtidig, at forrentningen af egen-

2015 ift. 2014

13.886 -155

5.939 -120

3.056 -85

2.044 -57

761 -59

1.538 31

1.075 -7

500 -23

269 12

654 35

387 18

30.109 -410

Finansbladet_420x280+5_CMYK.indd 1 03/03/16 10:47

Finansbladet_420x280+5_CMYK.indd 1 03/03/16 10:47

30 INTEGRATION FINANSMarts 2016

Efter næsten et års ophold i en tyrkisk flygtninge-lejr ankom Youssef Kollia i juli sidste år til Dan-mark sammen med sin mor og blev forenet med sin far, der allerede var her. Han er en af mange tusind, der på deres flugt fra borgerkrigen i Syrien er havnet i Danmark, og selvom han blot har været her i otte måneder, er han ikke i tvivl om, hvor hans liv skal udfolde sig.

”Min fremtid er i Danmark, og jeg håber, jeg kan uddanne mig til bygningsingeniør”, siger Youssef til Magasinet Finans.

Interviewet, der finder sted på Kaffekilden i Roskilde, foregår på dansk. Siden 1. august har Youssef gået på Clavis Sprogskole i Roskilde, og den undervisning har sammen med hans egen flid og dygtighed på syv måneder gjort ham i stand til at tale et forståeligt dansk. Faktisk er hans udvikling så hurtig, at han ved hjælp af sin danske mentor, Susanne Grantzau, har fået lov til at følge 10 timers undervisning i fagene matematik, fysik og idræt i en 1. g-klasse på Himmelev Gymnasium. Og det er med til at integrere ham yderligere.

”Jeg taler dansk hver dag nu og har fået mange venner på gymnasiet og sprogskolen. Jeg synes, dans-kerne er meget venlige og hjælpsomme. Mange vil hjælpe mig med at lære dansk, og jeg ved, at det er vigtigt at kunne sproget for at få et arbejde”, siger 17-årige Youssef, der håber snart at finde et fritids-

job – for eksempel i et supermarked eller på en cafe – så han kan tjene nogle penge.

Hvis Youssef fortsætter med at tilegne sig det danske sprog i det nuværende tempo, er det ikke usandsynligt, at han allerede til august kan starte i en almindelig dansk 9.-klasse og derefter fortsætte i gymnasiet og videre til universitetet.

I oktober, da han havde været i Danmark i tre måneder, fik han tildelt Susanne Grantzau som mentor i den ordning, som Dansk Flygtningehjælp tilbyder unge flygtninge.

”Susanne hjælper mig med alt. Da jeg skulle besøge mine to storebrødre, som har fået asyl i Tysk-land, hjalp hun mig med at få et pas, og jeg kan ringe til hende og spørge om alt muligt. Jeg har ingen sagsbehandler, men hun hjælper mig med at komme i kontakt med alle mulige mennesker”, fortæller Youssef.

Man kan gøre en stor forskelTil daglig arbejder Susanne Grantzau som kon-sulent i Finansforbundet med at hverve nye med-lemmer. Siden efteråret har hun oveni brugt cirka fem timer om ugen på at hjælpe Youssef med at blive integreret i det danske samfund.

”Jeg fik behov for at gøre noget, da jeg på tv så billederne af flygtninge, der kommer til Danmark. Ved at surfe lidt rundt på nettet fandt jeg frem til

Bliv mentorSom mentor kan du hjælpe en ung flygt-ning til at blive bedre til dansk og blive en del af det danske sam-fund. Du kan støtte den unge i:• at komme i gang

med en realistisk uddannelse og forstå lektier

• at vejlede i jobsøgning

• at skabe sig et netværk

• at kontakte det offentlige

• at finde vej i det danske system.

Læs mere om mentorgrupperne på Frivillignet.dk, der er en del af Dansk Flygt-ningehjælp.

17-årige Youssef Kollia fra Syrien har på syv måneder lært så meget dansk, at han delvist kan følge undervisningen i 1. g på Himmelev Gymnasium. En af årsagerne til hans vellykkede integration er hans personlige mentor, Susanne Grantzau, der til daglig er konsulent i FinansforbundetAF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: NANA REIMERS

Min fremtid er i Danmark

31FINANSMarts 2016 INTEGRATION

MentorNet Roskilde i nærheden af, hvor jeg bor. Det giver mig så meget energi at opleve, at jeg kan hjælpe andre mennesker ret langt med få timers indsats”, siger Susanne, der tidligere har arbejdet med HR i Danske Bank og været karrierekonsulent i Finansforbundet.

Den erfaring bruger hun til at hjælpe Youssef og hans far med at få udfærdiget et CV, som de kan bruge til at komme ind på det danske arbejds- marked. Youssefs mor forsøger hun at skaffe et fri-villigt arbejde til, og for nylig fandt Susanne en praktikplads til Youssefs jævnaldrende ven Feras på et autoværksted i Ballerup.

”Jeg kan varmt anbefale andre at blive mentor for en ung flygtning. Man er forpligtet til at følge sin mentee i seks måneder, men man oplever virkelig at kunne gøre en forskel for andre. Personligt har det udviklet mig meget. Jeg lærer ting, som jeg kan bruge i mit eget professionelle arbejde, og får en stor viden om integration på godt og ondt”, siger Susanne Grantzau, der er 51 år. ¢

Flygtninge skal hurtigere i jobTilstrømningen af flygtninge til Europa er af statsmi-nister Lars Løkke Rasmussen (V) betegnet som den største og mest komplicerede krise, vi endnu har set i dette århundrede. I 2016 ventes Danmark alene at modtage omkring 25.000 asylansøgere, hvoraf 17.000 forventes at skulle integreres i kommunerne. De kom-mende år er der ikke udsigt til, at antallet vil falde dra-matisk – og når flygtninge, der har fået asyl, får fami-liesammenføring, kan antallet af mennesker, der skal integreres på det danske arbejdsmarked nu og i de kommende år, blive ganske stort.

”Vi har historisk set været for dårlige til at inte-grere flygtninge og indvandrere. Vi har ikke råd til at gentage fortidens fejl, og derfor er det helt af-gørende, at vi i fællesskab finder nye veje til integra-tion”, lød det fra beskæftigelsesminister Jørn Neder-gaard Larsen forud for de første trepartsdrøftelser torsdag den 25. februar.

Kun 28 procent af flygtninge og familiesammen-førte flygtninge (i alderen 25-64 år) var i 2014 kom-met i arbejde efter tre års deltagelse i integration-sprogrammet. Af personer med dansk oprindelse var godt 75 procent i alderen 25-64 år i arbejde i 2014.

Blandt de 23 personer i trepartsforhandlingerne er Finansforbundets formand, Kent Petersen. Han sidder med ved bordet som næstformand i FTF. ¢

”Danskerne er meget venlige og hjælp-somme. Mange vil hjælpe mig med at lære dansk, og jeg ved, at det er vigtigt at kunne sproget for at få et arbejde”, siger Youssef Kollia.

32 FINANSMarts 2016 Internationalt

FRYGTEN FOR BASEL Baselkomitéen har taget første spadestik til udarbejdelsen af, hvad der i branchen er blevet døbt Basel IV, og de nye regulativer kan give store problemer for den danske realkredit. For selvom realkreditten ikke er truet på sin eksistens, kan det blive betragteligt dyrere at drive realkredit, vurderer Realkreditforeningens direktørAF JULIE SØLTOFT JEPPESEN

Danske realkreditlån har hidtil vist sig at være nogle af de mindst risikable lån i verden, fordi de finansieres ved ud- stedelse af obligationer. Banker og realkreditinstitutter sæt-ter derfor sjældent penge af til at dække et potentielt tab.

Nye regulativer fra Baselkomitéen, som stadig blot er i be-gyndelsen af deres tilblivelse, har i branchen alligevel fået kælenavnet Basel IV og spås at træde i kraft i 2019. Regula-tiverne kan betyde, at bankerne bliver nødt til at vurdere re-alkreditlånene som mere risikable og derfor skal sætte flere penge til side til at dække tab.

Ifølge Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, er det dog ikke ensbetydende med, at realkreditten som forret-ningsmodel bliver ødelagt.

”Jeg tror ikke, at forretningsmodellen kan blive ødelagt, men realkreditmodellen eksisterer jo ikke nødvendigvis fuld-stændig uforandret de næste 10 år. Vi bliver også nødt til at til-rette og udvikle os i takt med nye krav. Jeg ser på nuværende tidpunkt ikke noget, der truer realkreditten, men det kan

blive betragteligt dyrere at drive realkredit”. Det er vigtigt at understrege, at Basel IV endnu ikke er et

konkret sæt af nye regulativer, men blot en idé om, at der skal stilles endnu større krav til finansvirksomheders kapital for at forhindre fremtidige finanskriser.

”Lige nu kan man ikke sige, at noget ligger fast, ud over at det ender med stramninger. Det er det, der er formålet for Baselkomitéen. De siger selv, at det ikke overordnet er menin-gen, at der skal strammes, men at der vil være nogle finansi-elle systemer, som vil blive ramt hårdere end andre, det gælder blandt andet dansk realkredit”, forklarer Karsten Beltoft.

Basel IV-regulativerne, som de i skrivende stund ser ud, kan blive et problem for den danske realkredit, fordi den introdu-cerer såkaldte kapitalgulve, der stiller minimumskrav til, hvor meget kapital, der skal afsættes til at låne ud til bolig. Det går ud over realkreditten, fordi den er baseret på boliglån.

Låntagerne kommer til at betaleBeregninger fra Finansrådet lavet på baggrund af Baselkomi-téens første udspil viser, at Basel IV kan komme til at medføre øgede kapitalkrav på op mod 85 milliarder kroner. Det beløb vil i så fald blive trukket fra de danske boligejere, er meldin-gen fra penge- og realkreditinstitutter.

”I sidste ende vil det blive dyrere at låne penge, fordi de øgede omkostninger, der bliver påført sektoren, hvis det her bliver gennemført, i sidste ende ender hos låntagerne”, siger Karsten Beltoft.

Det er næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen også opmærksom på. Fo

to: J

aspe

r C

arlb

erg

Nykredit skal børsnoteresDen 4. februar kunne man læse i blandt andet Børsen, at Nykredit vil børs-noteres. Det sker også i forbindelse med de nye kapitalkrav, der er i støbes-keen med Basel IV, og som Nykredit frygter ikke at kunne leve op til. Ifølge realkreditinstituttet skal de øge deres kapital med i alt 25 milliarder kroner det næste par år, skriver Børsen, og en del af den kapital vil man skaffe med en børsnotering – cirka 15 milliarder kroner.

33FINANSMarts 2016Internationalt

”Det er en politisk proces, man skal igennem. Både 2017 og 2018 kan sagtens gå med det, og vi er nok henne i begyndelsen af 2019, før vi endeligt kan sige, hvordan Basel IV ser ud, og før det politisk er vedtaget i EU”, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

Hvad er Baselkomitéen?Baselkomitéen er en international komité bestående af repræsentanter fra centralbankerne i de økono-misk stærkeste lande i verden. Blandt andet er USA, Brasilien, Tyskland og Frankrig repræsenteret i Basel. EU er også repræsenteret med Den Europæiske Centralbank. Komitéen sidder i the Bank for International Settle-ments i Basel i Schweiz og sætter en global standard for reguleringen af finanssektoren i hele verden med det formål at styrke den finansielle stabilitet. I 2010-2011 udarbejdede Baselkomitéen Basel III, som stiller højere krav til minimumskapital i bankerne og højere krav til kapitalens kvalitet. Planen var at imple-mentere de nye krav fra 2013 til 2015, men deadline for implementeringen blev udvidet til 31. marts 2018 og endnu en gang udvidet med et år til 2019. Basel III er en udvidelse af Basel I og II med finanskrisen fra 2007-2008 in mente. Selvom deadline for implementeringen af Basel III endnu ikke er overskredet, har den nylige udvikling i banksektoren betydet, at der bør indføres endnu strengere krav. De nye regulativer har i branchen fået kælenavnet Basel IV og spås at træde i kraft i 2019. Den deadline kan dog nå at ændre sig meget endnuForventningen er, at komitéen spiller ud med et en-deligt forslag til Basel IV i slutningen af 2016.

”Når man skal have højere kapitalkrav, så betyder det en-ten, at prisen stiger, eller at man kan låne mindre ud”, siger Michael Budolfsen.

De to er begge optaget af balancegangen mellem finansiel stabilitet, og i hvor høj grad man ønsker at understøtte væk-sten. Ifølge Michael Budolfsen kan de nye regler blive en ud-fordring for de mange pengeinstitutter i Europa, der ikke er børsnoterede og derfor ikke har mulighed for at skabe kapi-tal i den størrelsesorden. Det kan blive et problem, fordi det i høj grad er dem, der yder lån til mindre virksomheder, hvor den største jobvækst er.

”Resultatet bliver, at de små må låne mindre ud for at matche kapitalkravene. Problemet ved det er, at de primært låner ud Fo

to: J

aspe

r C

arlb

erg

til privatkunder og små og mellemstore er-hverv, hvor den primære jobskabelse er i Eu-ropa. Det, at mange sparekasser og andels-kasser ude i Europa ikke længere kan låne ud i samme grad som tidligere, kan altså blive en vækstdræber for os alle sammen”, siger Michael Budolfsen.

For Karsten Beltoft er kravene fra Basel ubegrundede, fordi den sikkerhed, man ef-terspørger, faktisk er til stede hos realkre- ditinstitutterne.

”Kravene er en smule ubegrundede. Det er en afvejning mellem at skabe sikkerhed

og mere kapital, kontra hvor meget man ønsker at under-støtte væksten. Og det realkreditsystem, vi har, er dokumen-teret gennem en længere årrække et ekstremt sikkert system med ekstremt lav tabsrisiko”, siger han.

Implementering af Basel IVDa Baselkomitéen ikke kan lovgive i Danmark eller andre lande for den sags skyld, skal det endelige udspil fra komi-téen, som forventes at komme i slutningen af 2016, derefter behandles i EU-systemet. Her skal EU-Kommissionen på bag-grund af udspillet fra Basel blive enige om, hvordan Basel IV skal implementeres i EU.

”Det er ikke sikkert, at Basel IV implementeres 100 pro-cent, som udspillet lyder fra Baselkomitéen. Det er en poli-tisk proces, man skal igennem. Både 2017 og 2018 kan sag-tens gå med det, og vi er nok henne i begyndelsen af ••

34 FINANSMarts 2016 Internationalt

2019, før vi endeligt kan sige, hvordan Basel IV ser ud, og før det politisk er vedtaget i EU”, siger Karsten Beltoft.

Han gør samtidig opmærksom på, at det er en lang proces, der ligesom Basel III vil have en indfasningsperiode og derfor heller ikke kommer til at gælde fra dag ét i 2019.

Danmark har hverken tale- eller stemmeret i Baselsammen-hænge, og vi er derfor nødt til at have andre til at fremføre problematikken for realkreditten i Basel. Det kan for eksem-pel være EU-Kommissionen, som er såkaldt observatør i Ba-sel og derfor har taleret.

Derfor sendte 11 af de 13 danske EU-parlamentarikere allerede tilbage i november 2015 et brev til den britiske kom-missær, Jonathan Hill, i håb om at der i den fremtidige im-plementering af Basel IV på EU-plan kan blive taget hensyn til den danske realkredit.

Realkredittens redning?Selvom et brev kan virke som en meget formel måde at føre

politik på, er det ifølge (det nu forhenværende) medlem af Europa-Parlamentet (MEP) Ulla Tørnæs (V) det værktøj, par-lamentarikerne har at arbejde med i EU-sammenhænge, og forhåbentlig er det et værktøj, der virker.

”Det er det redskab, vi har i værktøjskassen. Og jeg tror da selvfølgelig og håber naturligvis på, at brevet bidrager til at gøre kommissæren opmærksom på, at der er en helt særlig dansk situation, som han bør tage hensyn til. Jeg tror også, at kommissæren hæfter sig ved det, netop fordi det er en tvær-politisk henvendelse”, siger hun, der i dag er forsknings- og uddannelsesminister.

MEP Jeppe Kofod (S) forklarer, at det er højst usædvan-ligt at sende et brev som det, de 11 MEP’er har sendt til kom-missæren, men han ser det som nødvendigt og er sikker på, at brevet kan få udslagsgivende betydning for realkredittens overlevelse.

”Det kan godt få en betydning, at vi har skrevet til kommis-særen. Der er andre arbejdsgange i EU, og ting tager længere

tid, men det er vigtigt, sådan at der kan blive taget højde for nationale forskelle og i dette tilfælde fi-nansielle forskelle”, siger Jeppe Kofod.

Jeppe Kofods håb er, at EU i deres implemen-tering af Basel IV vil forsøge ikke at skade den danske realkredit.

”Baselkomitéen tager med Basel IV ikke hensyn til de enkelte landes individuelle modeller, men når vi skal implementere de nye krav fra Basel, kan vi gøre det på en måde, som tager hensyn til realkreditten. Det er meningen med brevet, og det har vi bedt kommissær Hill om, at man gør i Kommissionen”, siger han. ¢

”Kapitalkravene i Basel IV kan betyde, at mange sparekasser og andelskasser ude i Europa ikke længere kan låne ud i samme grad som tidligere, og det kan blive en vækstdræber for os alle sammen”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. Fo

to: J

aspe

r C

arlb

erg

Britisk EU-ja kan redde dansk realkreditStorbritannien har i forhandlingerne om sit fortsatte EU-medlemskab betinget sig, at lande uden for euroen – som Storbritannien Danmark – ikke nødvendigvis skal være un-derlagt samme stramme finansielle regler som eurolandene. Hvis briterne stemmer ja til fortsat medlemskab af EU ved folkeafstemningen, kan det betyde, at det danske realkredit-system fremtidssikres, vurderer Morten Messerschmidt (DF) og professor i finansiering Jesper Rangvid over for Politiken.”I aftalen med briterne åbner EU for, at det kan blive taget hensyn til nationale karakteristika i den finansielle lovgivning. Det er utroligt spændende for den danske realkredit”, siger Jesper Rangvid.

35FINANSMarts 2016Internationalt

Af E

lisab

eth

Teis

en /

illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

nsse

l

På trods af den megen snak om ”to big to fail” i finanskrisens kølvand ser verdens største banker ikke ud til at være skrumpet nævneværdigt.Ifølge magasinet Economist har de 11 mastodonter, som FSB (Financial Stability Board) har vurderet at være de mest afgørende for verdens finansielle stabilitet, nu aktiver for 20 billioner dollar, hvor de

Mega børsfusion i sigte

Midt i den store uvished om, hvorvidt Stor-britannien bliver i EU, bød Deutsche Börse på London Stock Exchange. Officielt et match mellem ligeværdige parter, men alli-gevel en handel, hvor Deutsche Börse efter

ER CSR ET FIGENBLAD?

Et hold forskere fra University of Oregon har ifølge The Economist fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget virksomheder gør ud af CSR (Cor-porate Social Responsibility), og hvor stor lyst de har til at betale skat.

Sammenhængen er ikke, som man skulle tro, en stor tilbøjelighed til at bi-drage til den fælles kasse, når man brys-ter sig af at være en socialt bevidst virk-

Amerikanske forskere påviser, at meget CSR-bevidste virksomheder gør sig de største anstrengelser for ikke at betale skat

Foto

: Jas

per

Car

lber

g

somhed, men omvendt. De CSR-bevidste virksomheder er ifølge de amerikanske forskere dem, der gør sig de største an-strengelser for ikke at betale skat og bru-ger flest ressourcer på lobbyvirksomhed for lavere skatter.

Den mest oplagte forklaring, skønner forskerne, er slet og ret hykleri. En anden mere imødekommende forklaring er ifølge Economist, at de forskellige afdelinger er

umiddelbart efter Lehman Brothers’ fald havde ak-tiver for 22 billioner dollar. De næste 30 på skalaen over banker, FSB har vurderet som globale, syste-misk vigtige banker, er vokset og ikke minimeret.Det er sket på trods af de regulerende myndighed-ers forsøg på at afskrække bankerne fra at blive for store. De største er underlagt flere regler, skrappere tilsyn og højere kapitalkrav. Hvor de 10 største i 1990 sad på aktiver svarende til 16 procent af det globale BNP, havde de i 2008

aktiver, der svarede til 40 procent af det globale BNP. Nu svarer deres aktiver til 35 procent af det globale BNP.På trods af at det ifølge Economist ikke er profi-tabelt at have den størrelse, er der stor modstand mod at splitte op. ”Få chefer er vilde med at slanke de imperier, de har bygget op”, forklarer magasinet, men citerer også en anonym chef for en af de sys-temiske banker for følgende vurdering ”Breaking up would be a gamble, and we are not paid to gamble”.

som rivaliserende len, hvor den ene afde-ling ikke ved, hvad den anden gør. En tredje forklaring er, at der derimod er en sammen-hæng, og at virksomhederne kaster sig ud i CSR-programmer af samme årsag, som de afskyr skat: Begge dele er midler til at øge profitten, idet CSR er en del af markeds-føringen, der tiltrækker de gode hoveder og forlener produkterne med en særlig aura. Og endelig kan man jo velvilligt fortolke uviljen til at betale skat som et middel til at skaffe flere penge til ”gode formål”.

The UN Global Compact, som sætter globale standarder for CSR, opfordrer blandt andet virksomhederne til samar-bejde med regeringer for at skabe større skatteindtægter. Mange aktuelle eksem-pler tyder dog på, at det er et fokusområde for meget få internationale virksomheder.

de planer, der er omtalt i Financial Times, vil komme til at sidde på 54,4 procent af gruppen. Det er en timing, der har undret mange, men ifølge de kilder, den engel-ske avis har talt med, giver det mening, fordi det er et forsøg på at komme de in-teresserede rivaler i forkøbet, som venter på udfaldet af afstemningen den 23. juni.

Den 215-årige London-børs er hjerte-

blod for englænderne, og den har mod-stået adskillige forsøg på opkøb, men nu er tiden inde, lyder vurderingen.

En fusion vil give forretningsmæssig mening og kommer i kølvandet på en in-tens konsolidering af børser i hele Europa.

Kommer aftalen i hus, vil den blive vur-deret nøje af politikere og regulerende in-stanser.

De skrumper ikke

36 FINANSMarts 2016 Job & Karriere

Billedtekst

B rød Så er det på plads! Det er en god fornemmelse at vide, at første del af opgaven er klappet og klar. Nu kan du

strege det punkt fra listen, vende blikket mod næste hurdle og støt arbejde dig hen over den.

I enhver større virksomhed findes ansatte, der har det bedst med at tilrettelægge og strukturere deres arbejde. Men arbejdspladserne rummer også deres kolleger, som har et anstrengt forhold til de snærende bånd, de synes, den slags arbejds-metoder medfører.

”Forskellen mellem de to typer kommer til udtryk på mange måder i arbejdshverdagen. De strukturerede kan lide at planlægge og holde sta-tusmøder, så de hele tiden kan sætte et nyt flueben og føle sig effektive, på vej i rigtig retning. De bryder sig ikke om alt for mange overraskelser i arbejdet, de vil gerne følge planen”, siger erhvervspsykolog og direktør i konsulentfirmaet HR7 Lene Thomsen.

De mere proces- eller kaosorienterede kan til gengæld lide at holde alle delelementer i luften, de bliver ved at samle data ind og laver om, til op-gaven lander på én gang. Gerne i kraft af en eks-traordinær stor arbejdsindsats op mod deadline.

”Det kan være svært at forstå og følge med i udefra, hvad ikkestrukturerede har nået på en ar-bejdsdag, hvis de er i gang med en større opgave, for de arbejder i bølger. Men det betyder ikke, at

der ikke er foregået noget, det tager bare først sin endelige form senere. Når en meget struktureret person skal samarbejde med en, der har den til-gang, kan det give udfordringer for dem begge”, forklarer Lene Thomsen.

Den strukturerede bliver nervøs for, om opgaven bliver færdig til tiden, og stresser over at åbne alle-rede en gang afsluttede ting for at tilføje en uven-tet, ny dimension. Den ikkestrukturerede kan om-vendt være frustreret over kollegaens firkantede til-gang til opgaven.

Flest bankrådgivere er til det løseEn undersøgelse fra Center for Ledelse, som op-deler godt 200 bankrådgivere i forskellige typer, viser, at lidt under halvdelen har det bedst med

Hvis det gør dig veltilpas at krydse opgaver af, kan det have sine udfordringer at arbejde sammen med en kollega, der altid vil holde alle bolde i luften til sidste øjeblik. Og omvendtAF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

Er du til flueben eller kaos?

37FINANSMarts 2016Job & Karriere

FOKUSARRANGEMENTER

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

5/4FOKUS Update Dating på bolig-markedetKøbenhavn

11/4• FOKUS Update: Hvordan lander jeg det første lederjobKøbenhavn

12/4 • FOKUS: Motivation og drivkraftAalborg

13/4 • Finansforbundet University om ledelse – Konflikter og misundelse i kreative og innovative miljøerKøbenhavn

13/4 • FOKUS Update: Overbevisende kommunikation med retorikHerning

13/4 • FOKUS Update: Hvad er bictoin og blockchain?Kolding

14/4 • FOKUS temadag: Få succes i virk-somheder i konstant forandring København

18/4 • FOKUS temadag: Mere tid og overskud med effektive arbejds-metoder København

struktur, mens lidt flere har det bedre med det modsatte. Så sandsynligheden for at arbej-de tæt på sin modsætning er høj, men det bør ifølge Lene Thomsen ikke være et problem.

”De to personlighedstyper kan bidrage med noget forskelligt på arbejdspladsen – men også når de arbejder sammen, specielt hvis de er ligestillede. Det kræver først og fremmest, at man er åben over for hinanden. Hvis man går og stresser eller irriteres over sin kollegas ar-bejdsmetoder, er man nødt til at tale sammen om det”, siger Lene Thomsen.

Hun anbefaler, at et centralt spørgsmål i den snak er: Hvad er vigtigt for dig? Og så skal man lytte fordomsfrit til hinandens svar og re-spektere, at det ikke er det samme, som giver

en selv engagement og mening i arbejdet.Hvis man lykkes med den øvelse og opnår

lidt større indsigt i hinandens metoder, er det lettere at holde hinandens tilgang til fælles-opgaven ud:

”Man skal ikke dunke hinanden oven i hovedet med forskelligheder. Den ene type er ikke dygtigere eller mere effektiv end den anden, og begge typer kan overholde dead-lines, være engagerede og kreative. I bed-ste fald kan man berige hinanden i et samar- bejde, fordi den strukturerede er garanten for, at man hele tiden kommer videre, mens den ikkestrukturerede kan sørge for, at de sid-ste nye data på feltet også kommer med”. ¢

Foto

: Mis

s Lo

tion

38 IMAGE FINANSMarts 2016

I dag har den danske realkredit sat den politiske dagsorden, sagde konkur-rencekommissær i EU Margrethe Vest-ager, da hun fredag den 4. marts besøgte Finansforbundet for at gøre status over den europæiske banksektor efter finans-krisen. Til alle dem, der skælder ud på reguleringen af den finansielle sektor, sagde Margrethe Vestager, at der er en dybere hensigt:

”Efter finanskrisen var målet at gøre det noget mere kedeligt at være bankmand”.

Fra finanskrisens start tænkte de en-kelte lande kun på sig selv, og det blev rigtig slemt, indtil de europæiske rege-ringer kunne blive enige om at skyde 691 milliarder euro ind for at stabilisere banksektoren, så den ikke lige straks kunne bryde sammen.

”Samtidig har man gennemført en række reguleringer, der skal sikre os en solid, robust og som sagt lidt kedeligere finanssektor. Men det er ikke muligt at svare på, om den nu er hjemme. Sådan en krise har en lang hale, og en række øko-nomien kommer kun langsomt i gang – hvis overhovedet. Så EU har stadig prob-lemer”, sagde Margrethe Vestager.

Senest har vi i 2016 fået nye regler for, hvordan EU vil håndtere banker i problemer. EU’s bankunion med fælles tilsyn har vedtaget fælles regler for, hvordan man afvikler ikkelevedygtige banker.

”Virkeliggørelsen af de nye regler vil også give diskussioner. Pointen er at skabe ro, orden og stabilitet, så finans- sektoren kan være til rådighed for den økonomiske vækst og udvikling af produktionen”, sagde Margrethe Vestager og tilføjede, at politikerne oprindeligt ikke kunne blive enige om et forslag om indskydergaranti, selv om det tjener til at understøtte en grundlæggende tryghed for at have

sine penge anbragt i banken i stedet for hjemme under madrassen, og det gælder især småsparerne.

200 år og ukendtDen danske finanssektor er veldrevet og klarer sig godt. De europæiske banksek-torer er meget forskellige, og derfor er det vanskeligt at gabe over traditioner og de forskellige kulturer for den finansielle sektor, der kan være i de enkelte lande.

Således er det vanskeligt at udforme nye regulativer i Baselkomiteen, Basel IV, der jo skal passe til både Europa og USA. Der er forskelle i deres finanssek-torer, og det gælder for eksempel den danske realkredits virkelighed, som er helt forskellig fra andre landes.

”Faktisk er det underligt, at ingen an-dre lande har taget det danske realkredit-system til sig”, sagde Margrethe Vestager og tilføjede, at de simpelt hen ikke kender vores 200 år gamle realkreditsystem, som hører til blandt Europas billigste og mest effektive måder at sikre boliglån på.

Margrethe Vestager opfordrede sek-toren til at tænke fremad. Hvor skal real-

kreditten være om 10 år? Skal den have sit eget system?

”Vi er godt hjulpet med den britiske EU-kommissær Jonathan Hill, der selv kommer fra sektoren og derfor kan se ind i den, at reguleringen skal være i balance”, sagde Margrethe Vestager, så man ikke ødelægger et velfungerende system som dansk realkredit.

Nationalbanken har beregnet, at de danske realkreditinstitutter lever op til kapitalkravene, som vi kender frem til 2019, og det erklærede Margrethe Vest-ager sig enig i, mens vi ikke kender no-get til omfanget af nye krav.

Hvornår er der reguleret tilpas? blev Margrethe Vestager spurgt:

”Hvis vi får en mere solid finanssektor, vil det give mere tillid til systemet. Men da reguleringen typisk er udformet med henblik på banker, kan det ramme det danske realkreditsystem på en uheldig måde”, sagde hun og tilføjede, at Nykredit må arbejde med, hvad det så er for et ejer-skab, der kommer i Nykredit, når man er børsnoteret som andre pengeinstitutter og måske ikke længere er enestående. ¢

Ro, orden og stabilitetEU-kommissær Margrethe Vestager påpegede, at det er fint med en lidt kedelig banksektor, da hun besøgte FinansforbundetAF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: JASPER CARLBERG

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

STYRK DIN FREMTIDMED ET AKADEMIFAG

DAGHOLD: Organisation og arbejdspsykologi • 30/3 • organisationskultur • motivation • trivsel

Ledelse i praksis • 2/5*• kommunikation • ledelsesteori • udvikling af egen læring

Det strategiske lederskab • 11/5• strategiudvikling • forandringsprocesser • implementering

For hvert fag gælder:• 7-8 undervisningsdage

• 10 ECTS point • Eksamen • Teori der omsættes til praksis

• Undervisningen foregår i Køge

Afgangsprojekt i ledelse: Løbende opstart

For yderligere info og tilmeldingKontakt studiesekretær Mette Grasberger 5667 0742/mg@easj.dk

www.easj.dk/kursuskalender

* også som 6 ugers jobrettet uddannelse

Studérsamtidigmed job

Kompetencerder kan

anvendes i praksis

40 LØN FINANSMarts 2016

Kvinder er bagud med en månedslønAF BERIT VILLADSEN

Månedlig merløn til mænd i de 10 mest almindelige jobfunktioner

Forskel i Antal medianløn personer Generel rådgivning af privatkunder 3.000 4.122 Generel rådgivning af erhvervskunder 4.759 926 Anden rådgivning og kundebetjening 9.303 782 Arbejde med erhverv – standardprodukter 7.356 713 Produktionsmedarbejder 2.025 664 Kundebetjening og kassererarbejde 2.088 632 Anden administration, strategi og analyse 8.682 603 Systemudvikling/arkitektur 3.754 600 Arbejde med privatkunder – standard 2.853 582 Rådgivning inden for specialområder 5.871 513

(Kilde: Finansforbundets lønundersøgelse 2015).

Salg af skadesforsikring større erhverv

Pension firma

Salg af skadesforsikring landbrug

Pension privat

Handel med værdipapirer og valuta

Chef- og direktionssekretærarbejde

Salg af skadesforsikring mindre erhverv

Pension firma indtegning

Arbejde med virksomhedsstrategi

Anden assurandør

Rådgivning af storkunder

HR, personaleudvikling og uddannelse

Projektstyring uden ledelsesansvar

Juridisk arbejde

Account manager

Anden IT

Systemudvikling/Arkitektur

Rådgivning inden for specialområder

Sikkerhed/security

Matematiske og aktuariske metoder

Kredsansat eller fuldtidsansat TM

Analytikerarbejde

Drift host/slutbrugerudstyr/netværk

Salg af skadesforsikring privat

Salgsarbejde (agenter)

Projektarbejde

Programmering

Generel rådgivning af erhvervskunder

Revisions- og regnskabscontrollerarbejde

Anden administration, strategi og analyse

Test/Kvalitet

It og forretningsprocesser

Arbejde med kreditbevilling og -analyse

Arbejde med erhverv - standardprodukter

Anden rådgivning og kundebetjening

Afvikling af handel med værdipapirer mv.

Vurderings- og takseringsarbejde

Arbejde med reklame, PR og journalistik

Lønadministration

Regnskabs- og bogføringsarbejde

Brugerunderstøttelse

Design og kommunikation

Generel rådgivning af privatkunder

Inkassatorarbejde og lignende

Anden intern servicefunktion

Almindeligt kontor- og sekretærarbejde

Arbejde med privatkunder - standard

Produktionsmedarbejder

Salgs- og informationsarbejde

Andet arbejde med intern service

Kundebetjening og kassererarbejde

Pengetransport og bankbetjent

Køkkenarbejde (ekskl. køkkenchef)

Pakkeriarbejde, postbehandling, mv

Receptionist og telefonomstilling

Bankelev

Rengøring

I år fylder ligelønsloven i Danmark 40 år. Og sikke en fest, vi skal holde. Eller hvad? For hvordan står det egentlig til med ligelønnen? Magasinet Finans har taget kønsbrillerne på og spurgt statistik-ken i form af Finansforbundets lønunder-søgelse fra 2015, hvor 16.000 medlemmer har afgivet oplysninger om løn, eventuel bonus og jobfunktion.

Et overordnet blik på Finansforbun-dets medlemsskare viser, at den typiske løn (medianlønnen) for mænd ansat i sektoren er 7.600 kroner højere end for kvinder. Det kan der være mange forklaringer på.

Vi har derfor gennemført en såkaldt dekomponeringsanalyse, en matematisk model, som tager højde for forhold, vi ved spiller ind på løndannelsen. Fak-torerne er jobfunktion, uddannelse, sektor, ledelsesansvar, arbejdstid og al-der. Men selv når vi har taget forbe-hold for disse faktorer, ser vi alligevel en uforklaret lønforskel på 3.100 kro-ner om måneden eller 37.200 kroner om året, svarende til en ekstra måneds-løn. Til mændene. Se regnestykket her:

Dekomponeringsanalyse

Kroner per måned (hele 100)Forskel i medianløn mellem mænd og kvinder: 7.600

– heraf forklaret ved forskelle i: Jobfunktion (mænd har ofte andre jobfunktioner end kvinder, hvor lønnen typisk er højere fx assurandør, it-folk, storkunderådgivere) 3.000Sektor (mænd er overrepræsenterede i de højst lønnede sektorer, fx it-sektoren) 200Ledelsesansvar (der er flere mandlige ledere i sektoren) 500 Arbejdstid (kvinder er hyppigere end mænd deltidsansatte) 900 Alder (kvinder er ældre end mænd i sektoren, og lønnen stiger normalt med alderen/anciennitet – derfor det negative tal) -600

Forklaret lønforskel, i alt: 4.500 Uforklaret lønforskel: 3.100

Kræv at få lønforskellen Men hvorfor er det ens køn, som afgør antallet af nuller på lønsedlen? Der er flere forklaringer, som vi ikke skal gå ind i her. Vi kan bare konstatere, at den er der. Lønforskellen. Og bevidstheden om forskellen er første skridt til at få gjort noget ved det. Det samme er åbenhed om løn.

”Åbenhed om løn ude på arbejds-pladserne er en måde, man kan sikre ligeløn på i sektoren. Det er derfor altid en god ide at spørge ens kollegaer, hvad de tjener. Og oplever man, at man ikke får den samme løn som ens kollega med samme arbejdsopgaver, anbefaler jeg, at man kontakter sin tillidsmand eller Finansforbundet for at få kigget på sin sag”

Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet

Er du rigtig nysgerrig, kan du med hjælp fra din tillidsmand eller Finansforbundet bede om at få den kønsopdelte lønstatistik for din arbejdsplads. Og kan du bevise, at du ikke får ”lige løn for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi”, kan du med ligelønslov-en i hånden kræve at få forskellen. Og så kan du holde en stor fest og råbe et par hurraer for ligelønsloven i selskab med din pension, som kan se frem til at vokse sig endnu større.

41FINANSMarts 2016 LØN

0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 140.000

FULDTIDSLØN I KRONER PR. MÅNED

SÅDAN LÆSER DU FIGUREN• Hver prik repræsenterer én af de

16.000 medlemmer i lønundersøgelsen. • Af farverne fremgår, hvor der er en

overvægt af henholdsvis mænd og kvinder.

• På antallet af prikker kan man også se, hvilke jobfunktioner der er de mest almindelige (for eksempel ”generel rådgivning af privatkunder”).

• Den vandrette akse viser månedsløn-nen for hver enkelt af Finansforbundets medlemmer i 2015 inklusive eventuel bonus og lignende. For medlemmer, der er på deltid, er lønnen ganget op, så den svarer til en fuldtidsløn.

• Den lodrette akse viser, hvilken jobfunk-tion vedkommende har.

• De sorte prikker, forbundet med en streg, viser medianlønnen for mænd inden for hver jobfunktion.

• De gule prikker, forbundet med en streg, viser medianlønnen for kvinder inden for hver jobfunktion.

HVAD ER EN MEDIANLØN? Medianlønnen viser, hvad den midterste person tjener, hvis man stiller alle op på række efter løn. Har vi for eksempel tre personer, som tjener henholdsvis 30.000, 40.000 og 60.000 kroner om måneden, så er medianlønnen 40.000. I lønstatistik bruger man som regel median i stedet for gennemsnit, fordi medianen ikke bliver påvirket af meget høje eller meget lave værdier. I eksemplet er medianlønnen altså 40.000 kroner, uanset hvad den højeste og laveste løn præcis er.

Kvinde

Mand

Median: Kvinde

Median: Mand

42 KLIMAFORANDRINGER FINANSMarts 2016

Stærkt bankkritiske græsrodsorganisationer har det seneste år nydt godt af donationer fra Velux- familiens nyeste almennyttige fond, KR Founda-tion. Med én milliard kroner i ryggen og tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard i spidsen har fonden fået til opgave at bidrage til at fjerne nog-le af de grundlæggende årsager til verdens men-neskeskabte klimaproblemer.

Siden familien Kann-Rasmussen stiftede fonden i december 2014, er mere end hver fjerde af fon-dens 42 donationer gået til forskningsprojekter eller græsrodsorganisationer, som kritiserer den finansielle sektor for at holde liv i producenterne af fossile brændstoffer. Og for at sektoren på grund af sine konstant stigende udlån og høje afkastkrav er den primære drivkraft i det voksende overfor-brug af klodens ressourcer.

Næstformanden i bestyrelsen er Astrid Kann-Rasmussen, der tilhører tredje generation i Velux- dynastiet. Derudover sidder tre akademiske, inter-nationale eksperter inden for miljø og økonomi i bestyrelsen, som har doneret cirka 100 millioner kroner til projekter, som lever op til fondens formål.

”KR Foundation er sat i verden for at støtte noget, som går til ’the root causes’ af klimaforandringerne. Det handler om de mere strukturelle ting, der skal ændres for at gøre noget ved klimaforandringerne. Det skal være noget, der ændrer måden, vi som sam-

fund gør tingene på, eller noget, der identificerer barrierer for, at vi hurtigere og mere effektivt kan gøre noget ved klimaforandringerne”, forklarer be-styrelsesformand Connie Hedegaard.

Ifølge fonden skal kernen i klimaproblemerne findes i det moderne økonomiske system, som på grund af markedsfejl og kortsigtede investerings-horisonter er skyld i skadelige CO2-udledninger fra særligt kul-, olie- og gasindustrien.

Banker er nøglen til mindre CO2 Flere af de organisationer, som har fået del i KR Foundations donationer, arbejder netop for at presse banker, eksportkreditinstitutter og pen-sionsselskaber til at holde deres kapital ude af fos-sile brændstoffer. Det fokus skyldes, at bestyrelsen i det første år har arbejdet ud fra to temaer, forklarer Connie Hedegaard.

”Det ene tema har været udfasning og afvikling af subsidier til fossile brændstoffer. Det andet er ’divest-invest’, som handler om at få investering-erne til i højere grad at gå i den rigtige retning af det, vi har brug for i fremtiden. Nemlig det, som 195 lande skrev under på ved COP21 i Paris, at vi skal i retning af et lavemissionssamfund. Det kan man gøre ved at afinvestere i olie- og kuløkonomi og i stedet investere i det, der skal være fremtidens økonomi”, siger hun.

Familien bag Velux-koncernen har skabt en pengestærk klima-fond, der i sit første leveår har støttet en række ngo’er, som går hårdt efter bankerne. KR Foundation skal bidrage til at fjerne de grundlæggende årsager til klimaforandringerne, som ligger i de økonomiske systemer. ”Klimaspørgsmålet kommer til at fylde mere og mere i den finansielle sektor”, siger fondens bestyrelses-formand, Connie HedegaardAF JAKOB THOMSEN, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: PETRA KLEIS

Banker under angreb

Den øgede klimaopmærksom-hed i de fleste lande i verden vil ifølge Connie Hedegaard påvirke den finansielle sektors investeringsbeslutninger.••

43FINANSMarts 2016 KLIMAFORANDRINGER

44 KLIMAFORANDRINGER FINANSMarts 2016

Blandt de organisationer, som KR Foundation har støttet, er hollandske BankTrack, som over-våger bankernes klimaskadelige udlånsforretninger. BankTrack har både Danske Bank og Nordea på sin sorte liste. I samme stil er den tyske miljøorganisa-tion Urgewald, som står bag en liste over banker, den kalder klimadræbere, The Top Twenty Climate Killer Banks, fordi de finansierer kulindustrien. Andre eksempler er britiske ShareAction og Capital Institute i USA, som arbejder for at transformere det finansielle system, så der skabes en mere bæredygtig økonomi.

Connie Hedegaard mener, at den øgede klima-opmærksomhed blandt størstedelen af verdens lande helt automatisk kommer til at indvirke på den finansielle sektors investeringsbeslutninger:

”Centralbankdirektøren i Bank of England, Mark Carney, kan for eksempel efterhånden ikke holde en tale om økonomi uden at nævne, at vi ikke har prissat risikoen ved klimaforandringer godt nok, og at det kommer til at koste os meget store tab, hvis ikke vi begynder at omlægge investeringerne. Det er jo noget, der i den grad bliver hørt i hele den finansielle verden”, siger Connie Hedegaard.

Ikke et ”easy fix”En af dem, der til daglig beskæftiger sig med netop investeringer og klimaproblemerne i den finansi-elle verden, ‎er Sasja Beslik, som regnes for en af Sveriges førende eksperter inden for corporate social responsibility. Han er samtidig Head of Res-ponsible Investments i Nordea Asset Management i Stockholm.

Sajsa Beslik er et langt stykke hen ad vejen enig i Connie Hedegaards og KR Foundations syn på den finansielle sektors rolle i klimaløsningerne:

”Den finansielle sektor spiller en afgørende rolle i at adressere klimaforandringerne og i at finde fremtidens løsninger. I hjertet af markedsøko- nomien har du den finansielle sektor, og for at allokere ressourcer er du afhængig af dens kapi-talstrømme. Hvis vi skal nå til den grønne omstil-ling, så bliver den finansielle sektor nødt til grad-vist at reallokere investeringerne”, siger han og un-derstreger, at Nordea allerede for godt et år siden besluttede helt at droppe finansiering af virksom-heder, der primært er afhængige af kul.

Men Sasja Beslik mener derimod, at divest-in-

vest-bølgen, som KR Foundation er en del af, over-ser en række problemer:

”Ved at ekskludere samtlige selskaber i olie- og gasindustrien her og nu opnår du, at en masse mennesker mister deres arbejde. Det er ikke in-vesteringsmæssigt fornuftigt, og det er heller ikke fornuftigt ud fra et socialt perspektiv. Det handler om transition, og man skal også tænke på, at nog-le virksomheder i olieindustrierne er bedre end andre. Nogle bruger bedre teknologier, og nogle forsøger at diversificere deres produktion ved at satse på flere typer af energikilder”.

Han peger desuden på, at det kun er en lille del af olieproduktionen, der er på private hænder.

”Folk tror, at fordi vi ekskluderer 200 olie- og gas-virksomheder, så gør vi noget ved klimaforandring-erne. Men sådan er det ikke. Hvad med de 90 pro-cent, som er ejet af suveræne stater. De er ikke på børsen. Den eneste måde, du kan gøre noget ved dem på, er ved at boykotte enkelte landes statsob-ligationer”, siger han.

Sasja Beslik mener, at man bliver nødt til at have tålmodighed og bruge de redskaber, som den finansielle sektor råder over:

”Vi er allerede ved at ændre vores investerings-modeller, og vi ændrer vores analyseværktøjer. Men man skal også huske på, at det her system er op-bygget over de seneste hundrede år. Og det vil tage noget tid for os at gennemføre nye værdiansættel-sesmodeller og den nødvendige reallokering af kapital. Men ngo’erne ser ikke altid det reelle bil-lede af, hvordan tingene hænger sammen. De tror ofte, at det er et ’easy fix’. Men det er det ikke, det er mere kompliceret”, siger Sasja Beslik.

Klima fylder mere i finansverdenenKlimaproblemerne er også på dagsordenen hos arbejds- tagersiden i den finansielle sektor. Det fortæller næstformand i Finansforbundet, Michael Budolf-sen, der også er præsident i UNI Europa Finance.

”Hvis klimaforandringerne fortsætter, vil det sætte gang i nogle folkevandringer fra det afrikan-ske kontinent, som overgår alt, hvad vi ser lige nu under flygtningekrisen. Også af den grund er det noget, der optager fagbevægelsen på globalt plan”, siger Michael Budolfsen.

Men han mener dog ikke, at KR Foundations og de bankkritiske ngo’ers tilgang til klimaproblemet

Ngo’er, der får penge af KR Foundation til kritik af finans-sektoren

• BankTrack• Positive Money • ShareAction• New Economics

Foundation • Bank Information

Center • Both Ends• Asset Owners

Disclosure Project • Capital Institute• As You Sow• Climate Action

Network International

• Global Alliance for Banking on Values

• Urgewald

45FINANSMarts 2016 KLIMAFORANDRINGER

er den rigtige måde at løse problemet på.”Det er helt åbenlyst, at der skal gøres noget

ved klimaproblemet. Men hvis nu for eksempel OK Benzin kommer til Danske Bank og vil drøfte et kundeforhold, er det så virkelig KR Foundations holdning, at banken skal sige nej, fordi den ikke går ind for olieselskaber”, spørger Michael Budolfsen.

Han mener, at problemet primært skal løses gen-nem lovgivning eller via FN’s principper for ans-varlige investeringer, UNPRI.

”Hvis nu ngo’erne prøver at tænke det her i et større perspektiv, så tror jeg ikke, de ønsker et sys-tem, hvor det er bankerne selv, der analyserer sam-fundet og afgør, hvad de må investere i, og hvad de ikke må. Men hvis man synes, at det er via bankerne, man kan stoppe klimaforandringerne, så må det være regulering, der skal til”, siger han og nævner Basel-reglerne som en mulighed:

”En måde at regulere på er jo, at myndighed-erne stiller højere kapitalkrav til bankerne for udlån til kul- og olieindustrien. Så vil prisen automatisk stige, og det betyder enten færre udlån, eller at olieselskaberne bliver mindre rentable”, siger Michael Budolfsen.

Connie Hedegaard er enig i, at løsningerne på kli-maproblemerne ikke er så enkle, og derfor støtter KR Foundation også forskning, som undersøger de lang-sigtede konsekvenser af at afinvestere i olieindustrien:

”Vi har for eksempel støttet Smith School of Enterprise and the Environment på University of Oxford. De forsker i, hvad der egentlig sker på læn-gere sigt, når banker trækker sig ud af fossile ak-tier. Bliver aktierne blot overtaget af endnu mere forurenende producenter, som ikke diversificerer til rene energiformer? De undersøger mere i dyb-den, hvad der ligger i den divest-invest-debat, der kører i ngo-miljøet. For måske er det ikke så en-kelt endda”, siger Connie Hedegaard.

Hun har desuden forståelse for, at den finansi-elle sektor siden 2008 har været optaget af og be-kymret over den finansielle krise og den efterføl-gende regulering af sektoren.

”Jeg tror bestemt ikke, at klimaet er det eneste, folk i sektoren tænker på, men jeg tror, at ledelserne rundtomkring i den finansielle sektor er begyndt at forholde sig til klimaspørgsmålet. De gør det ikke ud fra en altruistisk idé om, at de også må gøre noget for klimaet. De gør det, fordi de begynder at kunne se, at det er en øko-nomisk dårlig forretning eksempelvis at have for mange penge bundet i kul. Og derfor tror jeg, at klimaspørgsmålet er noget, man bliver nødt til at forholde sig til, hvis man er en ansvarlig virk-somhed, og derfor tror jeg også, at det kommer til at fylde mere og mere i den finansielle sek-tor”, siger Connie Hedegaard. ¢

Velux-penge-tank står bag KR Foundation

KR Foundation er stiftet af Villum Fonden med 1 milliard kroner over ti år.

Fonden har sit navn efter Villum Kann-Rasmussen, der er grundlægger af Velux og VKR Holding.

Villum- og Velux-fondene fik i 2014 ekstraordinær udlod-ning fra VKR Holding A/S på 3,6 milliarder kroner og aktieud-bytte på 450 millioner kroner. De uddeler årligt cirka 1 milliard kroner til en række almennyttige formål.

KR Foundation er specialiseret i klima, har base i København, men arbejder interna-tionalt.

Foto

: Sca

npix

••

46 KLIMAFORANDRINGER FINANSMarts 2016

”Det er ikke sådan, at bestyrelsen nød-vendigvis er enig i de modeller, som pro-jekterne ender ud i, eller som ngo’erne arbejder for. Men vi ser det som noget, der prøver at skubbe i den rigtige ret-ning. Kann-Rasmussen-familien har øns-ket, at fonden går lidt til kanten, det skal ikke bare være sådan, at fonden støtter alt det konventionelle”, siger hun og lægger personligt afstand til idéen om en pengereform.

”Jeg forestiller mig ikke, at vi skal lægge hele det monetære system om, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan synes, at det er fint nok, at der er nogle mennesker, der forsker i de ting her”, siger Connie Hedegaard, med henvisning til at KR Foundation også har støttet et forskningsprojekt på Copenhagen Busi-ness School med titlen ”Monetary Reform for the Post-Growth Economy”.

KR Foundation har givet 2,9 mil-lioner kroner til Copenhagen Business School-projektet, som er ledet af lektor Ole Bjerg på Institut for Ledelse, Poli-tik og Filosofi.

”Med forskningsprojektet vil vi gerne kvalificere debatten omkring penge-skabelse og pengereform, og vi vil empirisk og kvantitativt belyse noget af kritikken af det eksisterende system såvel som nogle af argumenterne for en reform”, siger Ole Bjerg.

Han fortæller, at det blandt andet er ambitionen at undersøge effekten af at udvide Nationalbankens monopol, så det ikke kun gælder de fysiske penge.

”Vil vi undersøge, om det er muligt at sætte tal på, hvad det vil betyde for øko-nomien, hvis bankernes evne til at skabe penge bliver overført til Nationalban-ken”, siger Ole Bjerg, der også sidder i bestyrelsen for den danske organisation Gode Penge, der arbejder for et min-dre gældsskabende pengesystem, som ikke systematisk omfordeler købekraft fra den produktive del af økonomien til den finansielle.

Gode Penge er ligesom Positive Money en del af bevægelsen International Move-ment for a Monetary Reform, som siden finanskrisen har fået vind i sejlene i flere lande. Blandt andet i Schweiz, hvor ”Voll-geld-Initiative” har samlet underskrifter nok til at gennemtvinge en folkeafstem-ning om reformen. ¢

Bankerne skal fratages det privilegium, det er at skabe samfundets penge. Der-udover må bankerne kun låne de penge ud, som de faktisk har. Det er to af hoved- elementerne i en monetær reform, som får stigende international opbakning fra græsrodsorganisationer og forsk-ningsmiljøer både internationalt og i Danmark.

En af dem er den aktivistiske ngo Positive Money, som sidste år modtog penge fra KR Foundation til ”Interna-tional Movement for Monetary Reform”. Organisationens ideologiske udgangs-punkt er, at bankerne og det monetære system i den vestlige verden arbejder imod samfundets interesser:

”Positive Money er en bevægelse, som vil demokratisere penge og bankvæsen, så det arbejder for samfundet og ikke imod det”, står der på hjemmesiden Positivemoney.org.

Problemet er ifølge organisationen, at bankerne skaber nye penge, hver gang de foretager et udlån. Det betyder, at hele pengeudbuddet kommer fra kommerci-elle banker i form af gæld, som kanaliseres ud i for eksempel store boligbobler eller i spekulation på de finansielle markeder i stedet for i den reale økonomi.

I en video på forsiden af organisatio-nens hjemmeside forklarer bestyrelses-medlem i KR Foundation Tim Jackson, hvorfor det vil være en fordel for både mennesker og klimaet, at bankerne bliver frataget muligheden for at lave nye penge.

”Hvis vi havde et pengesystem, hvor regeringerne havde suveræn kontrol

over pengeudbuddet, så ville det være helt legitimt at begrænse investering-erne til noget af det, vi ved er nødven-digt for at skabe et godt samfund. Det vil sige et samfund med lav CO2-emis-sion, et bæredygtigt samfund og et sam-fund med mere lighed. Pengesystemet er nøglen til alt det”, siger Tim Jackson i videoen. Han er til daglig professor i bæredygtig udvikling på University of Surrey i England og er forfatter til best-sellerbogen ”Prosperity without Growth”.

Hedegaard lægger afstand til pengereformIfølge bestyrelsesformand i KR Foun-dation Connie Hedegaard er det ikke nødvendigvis fondens holdning, at en reform af pengesystemet er et middel til at løse nogle af klimaproblemerne.

KR Foundation giver økonomisk støtte til græsrods-bevægelsen Positive Money, som arbejder for en pengereform, hvor pengeskabelsen nationaliseres, og banker kun må låne de penge ud, de reelt har. Fondens bestyrelsesformand, Connie Hedegaard, lægger dog personligt afstand til reformtankerne

Nationaliser pengeskabelsen

”Jeg forestiller mig ikke, at vi skal lægge hele det monetære system om, men det er ikke ensbety-dende med, at jeg ikke kan synes, at det er fint nok, at der er nogle mennesker, der forsker i de ting her”

Connie Hedegaard, bestyrelsesformand KR Foundation

47FINANSMarts 2016Månedens bog

Kald mig bare ’Preben’Sporene efter finanskrisen trækker stadig dybe spor hos mange af de mennesker, der blev fanget i deres profession på arbejde i orkanens øje: finansfolk – her er en bog med ti forskellige fortællinger af personer, der både led og grædAF CARSTEN RASMUSSEN

’Preben’ var direktør i en lokal sparekasse, der gik konkurs, og han blev bortvist. Bil, telefon, betalingskort og andre ejendele blev taget fra ham i løbet af to timer.

”Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at blive klædt af. Jeg følte mig total nøgen. Min kone og jeg spiste hjemme om aftenen. Det værste, jeg skulle, var at fortælle det til mine børn. ”

’Preben’ er en de ti anonymiserede per-soner fra den danske finansielle sektor, der fortæller deres historie til Anna Gerstrøm Rodes bog ’Finanskrisen indefra. Person-lige beretninger fra folket bag murene’. Vi møder også en kassemedarbejder, et bestyrel-sesmedlem, en børsmægler og andre finans-folk, der lader os komme ind bag huden til private tanker og følelser.

Da finanskrisen for alvor ramte de dan-ske kyster, blev meget forandret i den finan-sielle sektor, og det fik store personlige kon-sekvenser for mange af de mennesker, der blev fanget i deres profession på arbejde i or-kanens øje, og det gælder lige fra kassemed-arbejderen til sparekassedirektøren og til be-styrelsesformanden.

Man skal tænke på, at bank- og sparekasse-direktører altid har fået en forholdsvis høj løn, alene fordi de skal være ubestikkelige og ikke til fals for tvivlsomme personer i byen. I hvert fald oplevede mange af dem et enormt statustab, hvor de særligt i lokalsamfundet gik fra en høj status tæt ved den etablerede magt i byen, til i nogle tilfælde at blive lagt totalt på is i byen.

’Preben’ fortæller netop også til sit forsvar, at han ikke vidste, hvor dårligt det stod til med sparekassen, da Finanstilsynet kom på besøg:

”I løbet af sommeren kom tilsynets ud-sendte for at lave tjek. Og hun var fandeme en harpe”.

”Hun begyndte at omtalte min sparekasse som…… Jeg tror hun brugte ordet vidtløftig. Hvad mener du lige med det, spurgte jeg? Hun var fandeme sådan en snotnisse hvalp. ”

”Det er noget værre svineri. Fire måneder før, vi fik den besked, havde jeg fået min revisionsprotokol, og den var fuldstændig ren! Revisionen skrev, at de havde godkendt sparekassens forretningsorden, vores kontrol-systemer og alt, hvad vi foretog os ”.

Det blev afslutningen på sparekassens 100 års lange historie, men som læser vil man egentlig gerne vide noget mere om den konkrete sparekasse og dens medarbejdere. Det kan bare ikke lade sig gøre, for Anna Gerstrøm Rode har lovet sine kilder, at de kan være anonyme, hvilket svækker trovær-digheden i historierne.

Således også Clara, der var kassemedarbej-der i den lokale sparekasse, der går konkurs, og sætter det vigtigste i en bank over styr, nem-lig tilliden. Hun måtte tage imod kundernes vrede, når de sagde: ”At vi var de største tyve-knægte og banditter. ” Det er meget interes-sant, at Anne Gerstrøm Rode lader de nor-malt tilbageholdende finansfolk få en stemme og fortælle deres historie. Jeg kan anbefale at læse historierne, selv om de alle sammen trænger til en redigering. De 300 sider står lidt som et udskrift, mens indledning og af-slutning er stærkt præget af forfatterens for-skning i de menneskelige aspekter af finans-krisen i afhandlingen: ”World disruption – How bankes reconstruct the financial crisis”. ¢

Anna Gerstrøm Rode: Finanskrisen indefra. Forlaget BoD 2015. De 420 sider koster 399 kroner. Bogen kan bestilles direkte på: www.annagrode.dk

48 GENERALFORSAMLING FINANSMarts 2016

Danske Kreds indkalder herved til ordinær

generalforsamling torsdag den 19. maj 2016

på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125,

7100 Vejle.

Indtjekning og udlevering af stemme-sedler finder sted i foyeren uden for Munkebjergsalen fra kl. 8.30. Samme sted vil der være en let morgenanret-ning, også fra kl. 8.30. Generalforsamlin-gen begynder kl. 10.00.

Medlemmer i beskæftigelse

Generalforsamlingen er en delegeret-forsamling, jf. vedtægternes pkt. 4.4. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delege-rede har stemmeret. Der er truffet af-tale med koncernen om, at de delege-rede har frihed til at deltage på general-forsamlingen. Alle, der ønsker at deltage i generalforsamlingen (uanset om det er som delegeret med stemmeret eller som medlem uden stemmeret), tilmelder sig, jf. punktet Tilmelding. Arbejdsledige medlemmer

I vedtægternes pkt. 4.4 forklares det: “Af og blandt de tilmeldte og fremmødte ar-bejdsledige vælges der, ½ time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede svarende til 1 delege-ret pr. 20 ledige pr. 1. marts”. Arbejdsle-dige medlemmer tilmelder sig som alle andre medlemmer, jf. punktet Tilmelding. Tilmeldte arbejdsledige medlemmer vil modtage separat information med prak-tiske oplysninger om valg af delegerede for ledige medlemmer.

Pensionister og efterlønsmodtagere

Pensionister og efterlønsmodtagere har, jf. vedtægternes pkt. 3.2, ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsam-lingen. Pensionister og efterlønsmod-tagere tilmelder sig som alle andre med-lemmer, jf. punktet Tilmelding. Tilmelding

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske fra 21. marts 2016 på Danske Kreds’ hjemmeside (http://www.finansforbun-det.dk/da/arrangementer-medlemstil-bud/Arrangementer/Sider/21600012.aspx). Tilmelding skal ske senest tors-dag den 21. april 2016. Tilmeldingen ge-nererer en kvittering, der skal med-

bringes til generalforsamlingen som bevis for tilmelding.

Forslag til behandling

Forslag, som ønskes behandlet på gene-ralforsamlingen, skal indsendes pr. mail til formand Steen Lund Olsen, Dan-ske Kreds (steeo@danskekreds.dk) se-nest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 4.2. Forslag skal således være modtaget senest torsdag den 21. april 2016. Forslag til valg og an-dre forslag, der modtages efter torsdag den 21. april 2016, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Opstilling af kandidater

Opstilling af kandidater til formand, kredsbestyrelsesmedlemmer, bestyrel-sessuppleanter, intern revisor, interne revisorsuppleanter og statsautoriseret revisor skal ligeledes indsendes pr. mail til formand Steen Lund Olsen (steeo@danskekreds.dk) senest 4 uger før gene-ralforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 4.6-13, og skal således være modtaget senest torsdag den 21. april 2016. Alle, der overvejer at stille op som bestyrel-sessuppleant, har mulighed for at få et møde med formanden og/eller næst-formanden, før endeligt kandidatur ind-sendes. Dette møde arrangeres ved kontakt til formand Steen Lund Olsen, (steeo@danskekreds.dk).

Materiale til generalforsamlingen

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år og dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kan-didatforslag og bestyrelsens kandi-datforslag – kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside www.danskekreds.dk fra onsdag den 4. maj 2016.

Transportudgifter

Danske Kreds refunderer transportud-gifter, jf. Finansforbundets regler.

Henvendelse

Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 mail@danskekreds.dk

Med venlig hilsenDanske Kreds

Region Midtjylland – Aarhus

Med farmor i Australien

Vi mødes kl. 10 og begynder med kroens brunch m. juice, kaffe og te. Fra kl. 12 fortæller Annegrethe og Helge om, da farmor på 91 år sagde ja til at delt-age i en tur til Australien, som varede i 4½  måned, og hvor 2 firehjulstrækkere og farmors slangesikrede telt på taget var familiens hjem på den 30.000 km lange tur.Tid: 5. april kl. 10 Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 SabroPris: 100 kr. pr. medlem. Drikkevarer for egen regning Kontonummer: 4716-4716182096 Angiv venligst medlemsnr. ved indbetaling Frist: Bindende tilmelding senest den 29. marts. Såfremt man ikke afmelder senest 5 dage før et arrangement, vil man blive afkrævet en betaling på kr. 250,-Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk.

Udflugt til øen Sylt med Sørens Rejser

Vi kører sydpå og undervejs nyder vi et smurt rundstykke med kaffe fra bus-sen. Først på formiddagen sejler vi med fra Rømø til Sylt. Under overfarten ny-der vi en frokost. Ved ankomsten til Sylt, holder vi en pause i List. Bagefter stiger den dansktalende guide på bussen. Vi skal se og opleve den spændende Va-dehavs-ø fra første parket. Et eventyrligt landskab med interessante kontraster lige fra de fineste sandstrande til den blomstrende hede og Vadehavet. Sidst på eftermiddagen kører vi ombord på biltoget, og tager turen over den 11 km lange Hindenburg-dæmning. Undervejs i bussen får vi en kop eftermiddagskaffe. Turen går op mod Süderlügum, hvor der bliver en kort pause til at handle, og hvor vi efterfølgende skal have vores aftens-mad. Turen fortsætter dernæst op til vores hjembyer, hvor vi forventer at være hjemme sidst på aftenen.Tid: 14 juni Sted: Opsamling følgende steder:Bus1: Randers v/Arenaen/Hallen kl. 6.10Bus 2: Kjellerup v/Sørens Rejser kl. 5.40 Silkeborg v/ Søtorvet kl. 6.10 Aarhus v/ Musikhuset kl. 7,00 Skanderborg v/Pendlerplads ved frakør-sel 52 kl. 7.30

49FINANSMarts 2016 ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Region Sjælland – Roskilde

Tur til Nyborg Slot, 19. april

Region Sjælland – Vestsjælland

Musicalen ”Hairspray” i Tivolis Koncertsal, 2. april

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Region Midtjylland – Aarhus

Med farmor I Australien, 5. aprilUdflugt til øen Sylt med Sørens Rejser, 14. juniRegion Syddanmark – Sønderjylland

Bus til Folketinget og lidt af København på egen hånd, 26. april

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Pris: 350 kr. pr. medlem, drik-kevarer for egen regning. Kontonummer: 4716-4716182096 Frist: Bindende tilmelding senest 5. maj, angiv venligst medlemsnr., Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro. E-mail: kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Der er et begrænset an-tal pladser (108 personer). Tilmelding er først gældende når de 350 kr. er indbetalt

Region Syddanmark – Sønderjylland

Bus til Folketinget og lidt af København på

egen hånd

Kaffe/rundstykker i bussen. Rundvisning i Folketinget med Benny Engelbrecht (S) og derefter København på egen hånd. Varm mad på hjemturen. Tid: 26. april Sted: Bus samler op følgende steder: kl. 7.15 Dybbøl-afkørsel v. motorvej, kl 7.45 Rødekro samkørselplads,  kl. 8.05 Hammelev samkørselplads (kl. 12-14.30 Folketinget, kl. 14.30-16 til fri rå-dighed), kl. 21.45 forventet hjemkomst Dybbøl Pris: 450 kr. pr. medlem, 600 kr. pr. led-sager. Tilmeldte til turen 2015 har for-trinsret, derefter først til mølle Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 28. marts Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhus-vej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavn, påstigningssted, tlf.nr. og betaling ved tilmelding.

Næste arrangement: 1. juni Hamborg modeljernbane og byrundtur i bus.

Region Sjælland – Vestsjælland

Musicalen ”Hairspray” i Tivolis Koncertsal

En sjov, rørende og livsbekræftende his-torie om at være ung, anderledes og komplet ukuelig, og som nok skal få pub-likum til at grine, græde – og danse mel-lem stolerækkerne. Der er garanti for sprudlende dansenumre og for-rygende musik. Nyd Danmarks musical-konge Silas. Efter forestillingen kører vi til restaurant Menu’en, hvor vi får en lækker buffet. Drikkevarer er for egen regning.Tid: 2. april kl. 16Sted: Opsamling følgende steder: kl. 11.50 Hørve v. Lammefjordskroen, kl. 12.40 Slagelse St., kl. 13.00 Sorø v. Sorø Hallen, kl. 14.00 Holbæk, JernbanevejPris: 400 kr. for medlemmer, 600 kr. for ledsagerKontonummer: 4398-3556266093Frist: 25. martsTilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: kirstennordbo123@gmail.comBemærkninger: Se evt. yderligere op- lysninger på vores hjemmeside  www.seniorfinans.dk.

Region Sjælland – Roskilde

Tur til Nyborg Slot

Turen går til Nyborg Slot, hvor der vil være rundvisning på slottet. Der er mange trapper, og det er ikke venligt for gangbesværede. Nyborg Slot er et

spændende sted at opleve. Det er en af Danmarks verdslige bygninger og anlagt i 1170’erne af kong Valdemar den Stores nevø Knud Prislavsen. Efter rundvisnin-gen går turen til Villa Gulle, hvor vi skal indtage en dejlig buffet inkl. 1 øl/vand og 1 snaps. Derefter serveres der kaffe.Tid: 19.april 2016 Sted: Afgang fra Solrød Station kl. 8.15 og fra Hyrdehøj i Roskilde kl. 8.45Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 475 kr.Kontonummer: 0434-3191551273Frist: 5. aprilTilmelding til: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2, 4070 Kirke Hyllinge e-mail: birgit_cady@pc.dkBemærkninger: Husk medlemsnummer og postnummer. Tilmeldingen er først gældende, når både tilmeldingen og be-talingen er tilgået os.

50 FINANSMarts 2016

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Klumme

af Michael BudolfsenNæstformand

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FINANSFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 3 2016. NÆSTE NUMMER Torsdag 21. aprilUDGIVERFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk REDAKTIONCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkJulie Søltoft Jeppesenjsj@finansforbundet.dk ANNONCER: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LÆSERINDLÆGLæserindlæg senest torsdag 31. marts Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningKONTROLLERET OPLAG 51.162DESIGN Hans Munk ogKatrine KruckowTRYK Aller FORSIDEFOTOJasper Carlberg

”Når fokus fjerner sig fra substansen, kan det ende

hvor som helst og med at løbe løbsk med helt uacceptable

konsekvenser”

Når fokus på fakta forsvinder

Indrømmet – jeg er lidt af en faktanørd.

I skrivende stund er Nykredit ude i et gigantisk stormvejr i traditionelle medier, på Face-book og helt sikkert rundt om mere end et bare et par enkelte middagsborde rundt omkring i landet. ’Shitstormen’ raser så hårdt, at det er svært at sige, hvor den ender, og hvordan landet ligger, når dette læses.

Men jeg vil dvæle lidt ved sagen alligevel. Ikke ved dens konkrete indhold, men fordi den rummer noget principielt. Ofrene i sådan en omgang er nemlig langt fra alene kunderne. Det første offer i rækken er fakta. Og når fokus fjerner sig fra sub-stansen, kan det ende hvor som helst og med at løbe løbsk med helt uacceptable konsekvenser.

Det er Nykredit-sagen des-værre et godt eksempel på, og den illustrer med al tyde-lighed, at livet i den finan-sielle sektor kan være ret så kompliceret at forholde sig til for udenforstående. Det er så-dan set naturligt nok. Fordi der omkring den konkrete sag er bagtæppe af fremtidige Basel IV-regler, en børs-notering, en særlig dansk realkreditmodel og et stort, politisk reguleringskompleks. Det er kom-pliceret stof.

Paradoksalt nok lader det ikke til at afholde no-gen fra at have en mening. Hverken eksperter af enhver tænkelig slags, politikere eller menigmand. Og når spillet på den måde klumper sig hektisk sammen, flyver tacklingerne ind fra højre og ven-stre i et voldsomt tempo.

Mange har gerne villet blande sig i kampen: For eksempel kunne man for ikke længe siden læse et indlæg fra professor Finn Østrup fra CBS om, at Nykredit jo ikke behøver at forøge indtægterne for at skaffe kapital, hvilket kunne ske ved simpelthen at udbyde flere aktier. Jeg er ikke professor - og det

er måske derfor, jeg har et bil-lede af, at de, der tegner aktier i Nykredit, jo nok vil ønske en betaling for deres kapital og et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne.

Sagen har også givet genlyd på Christiansborg, hvor man jo fra tid til anden kan være ret så følsomme, når det kom-mer til folkestemningen. Og som erhvervskommentator Jens Chr. Hansen meget præ-cist skrev om ’hykleriet’ i Ber-lingske: "Politikerne har nemlig krævet og sagt ja til EU-stramn-inger om, at et finanshus som Nykredit nødvendigvis må have mere fremmed kapital ind over de næste fem-syv år. Nu stiller de selvsamme politikere sig så i køen med kritik af bidrags-forhøjelserne i Nykredit”.

Pressen har også nydt godt af sagen – og for nogles vedkom-mende med så hårdt optrukken vinkel som muligt og med ’grå-dighed’ og ’gebyrgribbe’ som ledetråde, der desværre nok også når videre ud omkring sofa-bordene som en letforståelig udlægning af en kompleks sag.

I sidste ende er problemet, når fakta går fløjten i en mere og mere rodet og hektisk forestilling, mere alvorligt end som så. Og når det ender hos den enkelte medarbejder bliver det helt uaccep- tabelt: Når medarbejdere i Nykredit svines til over telefonen, chikaneres på vej til arbejde, eller ja endda fysisk forulempes. Når beslutninger, der er taget af politikere og højtplacerede ledere i den grad går ud over de ansatte. Når helt almindelige danskere i den grad mister overblik og besindelse.

Det er den yderste og helt uacceptable kon-sekvens, når fokus på fakta forsvinder i kampens hede, og der bliver gået direkte efter manden og ikke efter bolden.

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdre. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Erhvervsrådgiver til filialen i Esbjerg

Kunderådgiver til filialen på Amager

Kunderådgiver til filialen i Seden

Kunderådgiver til filialen i Dalum

Kunderådgiver til filialen i Svendborg

Kunderågiver til filialen i Glostrup

Konsulent til kortkoncepter, Glostrup

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Om bankenBankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen

ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver

bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.

Vil du være med til at drive en succes? Vi søger privatkunderådgivere til bankens fortsatte vækst på privatkundeområdet i Danmark. Som privatkunderådgiver hos os sætter du kundens behov i fokus – du er en ambassadørskaber!

Du får . Et alsidigt job med gode muligheder for løbende

kompetenceudvikling. . Stort ansvar og mulighed for at skabe positive resultater.. Mulighed for at præge dit job og gøre dine gode idéer til

virkelighed.. Kompetente og engagerede kollegaer – sammen driver vi

bankens fortsatte succes.

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en af filialerne på Kongelundsvej på Amager, Frederiksberg, Østerbro, Lyngby eller Aarhus.

Dit jobSom privatkunderådgiver hos os får du en spændende hver­dag med indflydelse og ansvar for pleje og udvikling af egen kunde portefølje.

Du sætter altid kunden i centrum og rådgiver med udgangs­punkt i kundens behov og muligheder. Med din faglige eksper­tise kommer du hele vejen rundt om kundens økonomi.

Din grundlæggende opgave bliver at sikre, at dine kunder forlader banken med et smil, fordi du – som den ambassadør­skaber du er – har givet dem netop den rådgivning, der passer til deres specifikke situation.

Om dig Du har erfaring med rådgivning af privatkunder samt en bred faglig uddannelse inden for den finansielle sektor. Vi forventer desuden, at du har en god forretningssans.

Du trives i et opsøgende job, sætter dig ambitiøse og realis­tiske mål, og du vil gerne udfordres. Du formår at omsætte kundemøder til gode resultater, både for kunden og banken.

Du er imødekommende over for både kunder og kollegaer, og du bidrager til et engageret og positivt arbejdsmiljø. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SDC, men ikke et krav.

AnsøgningØnsker du yderligere oplysninger om stillingerne og dine muligheder i BankNordik, er du velkommen til at kontakte HR­partner Charlotte Hjæresen på 32 66 64 11. Send din ansøgning snarest muligt til hr@banknordik.dk.

Hvis du er interesseret i et job i en af vores andre filialer, modtager vi også gerne en ansøgning fra dig, da vi oplever vækst i alle filialer.

www.banknordik.dk

Privatkunde­rådgivere med energi og ambitioner