Magasinet Finans nr. 8/2012

Finansforbundets magasin nr. 8, 2012

Fremtidens Filial?Både beliggenheden og størrelsen på filialerne vil i mange tilfælde blive mere beskeden, vurderer fremtidsforsker. Læs side 10

VERDEN STÅR ÅBEN MED EN PENSION,DER RÆKKER TIL MERE

Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem.

Fusionen mellem FSP Pension og AP Pension giver alle kunder lavere

omkostninger. Så kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære

dine ønsker til fremtiden.

Få råd til mere i det nye AP Pension - så er der plads til at drømme

videre.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk og www.appension.dk

FUSIONEN MELLEM FSP PENSION OG AP PENSION GIVER DIG RÅD TIL MERE

4-8 nyheder7 leder38-39 Globalt50-51 det juridiske hjørne52 Finanskronik53 arranGementer For seniorer54-55 FinansForbundet Fokus 56-58 Finansjob – nyt om job oG karriere

3 Finans september 2012

indhold

det faste

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 8 2012. Næste nummer fredag 12. oktober • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Mads Due Anker (DJ) [email protected]• Mille Morsing [email protected] Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. september Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

tema: økonomernes ForudsiGelser

30

dobbeltliv medvilde heste44

10 discountbølGe på vej Mange filialer vil fremover ændre størrelse, udseende og geografisk placering,

mener fremtidsforsker

14 24 år oG Filialdirektør Allerede under sin uddannelse som bankrådgiver i Nordea begyndte Frederik

Hviid at søge lederjob

18 den amerikanske model Paradoksalt nok er danske banker efter krisen på vej væk fra klassiske danske

bankdyder og i retning af en amerikaniseret model 22 vi kan mere end Folk tror I BRFkredit i Lyngby gør udviklingshæmmede rent, og blinde svarer telefonerne

26 hvor God er du til at netværke? Ny test på Finansforbundet.dk kan hjælpe dig til at fremme din karriere

28 han vil Guide diG til livslanG succes Headhunter Stephen Bruyant Langer har skrevet en bog, der kan forandre

resten af dit liv

30 tema: økonomernes ForudsiGelser Økonomiske prognoser bliver ofte behandlet, som om de rammer med stor

præcision. I virkeligheden rammer de ofte meget langt forbi 40 tryGheden Forsvandt Krisen i Spanien har kostet tusinder af job i banker og sparekasser

44 dobbeltliv med vilde heste Lisbet og Arne Ugilt kombinerer en hverdag i Nordjyske Bank med en fritid

omgivet af vilde heste

48 med koranen på arbejde Unge muslimer er ved at bryde gennem Wall Streets ellers lukkede døre

24 år Filialdirektør

14


Nyheder

Fra 2002 og frem til årsskiftet lukkede Danske Bank mere end 300 filialer, og

frem mod 2014 vil landets største bank lukke yderligere 100 filialer. Det sker,

dels fordi omkostningerne skal mindskes, og dels som en konsekvens af den

teknologiske udvikling, hvor netbanker og digitalisering i det hele taget bety-

der, at kundebehov ændrer sig.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, advarer dog bankerne mod at

tro, at man ved at fjerne filialer reducerer kundernes efterspørgsel efter råd-

givning.

”Det er jo vigtigt, at kunderne stadig kan få den rådgivning, de efterspørger,

og som de har krav på. Det kan godt være, at filialmedarbejdere som for

eksempel bankrådgivere ikke behøver at sidde på en dyr adresse i enhver pro-

vinsby, men det kan ikke nytte at skære ned på antallet af rådgivere, hvis kun-

derne stadig skal have ordentlig service,“ siger Kent Petersen.

Samlet set er hver femte filial i Danmark lukket inden for de seneste ti år, så

der nu er omkring 1.600 mod 2.019 i 2002. Men tendensen med at lukke

filialer er ikke entydig. Arbejdernes Landsbank oplyser således, at man vil åbne

yderligere fem filialer i løbet af det næste halve år – blandt andet i områder,

hvor andre banker lukker filialer./CJO

læs også side 10-13

Finanstilsynet skal være meget forsigtigt med ikke at komme over den grænse, hvor det rent faktisk begynder at drive bank. Tilsynet skal stille krav, men hvordan disse krav bliver opfyldt, må være op til bankerne. Tilsynet er ikke i en position, hvor det nødvendigvis forstår de afledte effekter af at gå ind og dreje på den ene eller anden knap i bankvirksomhedens maskinrum“.EIvIND KoLDING, oRDFØRENDE DIREKTØR I DANSKE BANK, TIL BERLINGSKE BUSINESS

reallønnen faldt for seks ud af tiKrisen sætter fortsat sit præg på danskernes

lønsedler. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) viser, at reallønnen for 62 procent er gået

tilbage det seneste år. Det svarer til, at seks ud af

ti får mindre at købe for. Lønnen steg 1,7 procent

i gennemsnit for de ansatte på det private

arbejdsmarked fra slutningen af juni sidste år til

slutningen af juni i år.

Flere mediers kritiske dækning af Cibor – den

rente, otte banker hver dag indgiver for, hvad

de mener, renten skal være, hvis en anden bank

ønsker at låne penge hos dem i et år – har ført til

en undersøgelse af, om renten er troværdig nok.

Erhvervs- og vækstminister ole Sohn (SF) har

bedt sine embedsmænd undersøge forholdene

omkring Cibor-satsen nærmere. Redegørelsen vil

være klar til september og skal danne grundlag

for en vurdering af, om der er brug for yderligere

indgreb eller undersøgelser.

Redegørelse om Cibor på vej

danske bank vil lukke 100 Filialer

5

nyheder

Finans september 2012

Ud af Finansforbundets 1.410 ledighedsbe-

rørte medlemmer står 177 til at miste dag-

pengeretten, når kalenderåret skifter til

2013. Derudover vil der løbende gennem

2013 være ledige, der hver måned mister

dagpengeretten, hvis de ikke kommer i arbej-

de. På landsplan anslår a-kassernes branche-

organisation AK-Samvirke, at mellem 20.000

og 30.000 arbejdsløse mister retten til dag-

penge næste år.

Årsagen til det massive antal skal findes i

dagpengereformen vedtaget af vK-regerin-

gen og Dansk Folkeparti i 2010, som betød,

at dagpengeperioden blev halveret fra fire til

to år. Den nuværende S-SF-R-regering og

Enhedslisten aftalte i efteråret 2011 en

midlertidig forlængelse af dagpengeperioden

med et halvt år for alle, der falder i 2. halvår

2012 – dog maksimalt fire år i alt. Det er den

grænse, der nu er nået.

”Det er en forfærdelig situation, specielt

set i lyset af den situation, der er på arbejds-

markedet p.t. Reglerne for kontanthjælp er så

skrappe, at en del af dem ikke vil være beret-

tigede til det, så for mange vil det få store

økonomiske konsekvenser“, siger Finansfor-

bundets formand, Kent Petersen.

Han mener dog ikke, at en forlængelse af

dagpengeperioden nødvendigvis er den rette

løsning.

”Jeg er principielt ikke imod en forlængel-

se, der jo vil hjælpe den enkeltes økonomiske

situation lige nu og her, men det vigtigste er

og må altid være, at de kommer tilbage på ar-

bejdsmarkedet. Er det ikke muligt, må bedre

muligheder for uddannelse og opkvalificering

være det væsentligste“, siger Kent Petersen,

der gerne så, at uddannelse talte som en så-

kaldt død periode, og at optjeningsperioden

forblev på de 26 uger, den er i dag, i stedet

for at stige til 52 i januar 2013, som dagpen-

gereformen tilskriver.

”Jeg tror, at der er rigtig mange, der gerne

vil arbejde, men vi skal også give dem værk-

tøjerne, så de er attraktive for arbejdsmarke-

det, og her er uddannelse nøgleordet“, mener

forbundsformanden.

ved redaktionens slutning forhandlede re-

geringen med arbejdsmarkedets parter i en

såkaldt minitrepartsforhandling om en løsning

på de mange arbejdsløses situation. /SF

177 af Finansforbundets ledige medlemmer mister retten til dagpenge ved årsskiftet. En forfærdelig situation, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, der peger på uddannelse og en kortere optjeningsperiode som mulige løsninger på problemet

lediGe i slem knibe

ekstra hjælp til lanGtidslediGe Før sommerferien besluttede Finansforbundet at bruge 750.000 kroner til en ekstra be-skæftigelsesindsats over for de langtidsledige i samarbejde med FTF-A. Den indsats bliver nu skudt i gang. Fælles for den særlige indsats er, at den vil blive målrettet den enkeltes behov og ønsker, samtidig med at der skal skabes en dialog med arbejdsgiverne om at åbne op for alternative job, såsom praktikforløb med mere, samt at opkvalificering og/eller omskoling er en naturlig del heraf.

”Grundlæggende er det mit håb, at vi kan få så mange som muligt i arbejde. Langt de fleste mennesker, der har været i den finansielle sektor, er dygtige og velfungerende mennesker, som der burde være plads til på arbejdsmarkedet“, siger Kent Petersen, der dog erkender, at mange ledige mest af alt trænger til at få energien tilbage.

”Det slider på motivationen, hvis du gang på gang får afslag efter afslag, så en del af indsat-sen er også møntet på at give dem en kickstart og forhåbentlig energien og motivationen til-bage ved blandt andet at få nogle aftaler om vikariater eller midlertidige praktikpladser hos virksomhederne“.

Foto: Jakob Mark


nyheder

Selvom finanskrisen har kostet over 5.000 arbejdspladser i

sektoren, og selvom tidsånden generelt ikke er med fagfor-

eninger lige nu, kan Finansforbundet bryste sig af at stå

stærkere som faglig organisation end i de foregående fire år.

Andelen af medarbejdere i den finansielle sektor, som er

medlem af Finansforbundet, var i 2011 på 80,5 procent mod

80,3 i 2010 og 80,2 2009 men to procentpoint højere end i

2008, hvor den var 78,5.

”Det er glædeligt, at vores organisationsprocent er sti-

gende, og det skyldes ikke kun, at flere har behov for at søge

i ly i en fagforening under krisen. vores undersøgelser viser,

at medlemstilfredsheden er steget år for år, og vi har vist, at

vi er en central spiller i sektoren, der både bekymrer sig om

medarbejdernes og om virksomhedernes ve og vel. Derfor er

det attraktivt for finansansatte at være medlem af Finans-

forbundet“, siger forbundsformand Kent Petersen.

organisationsprocenten udregnes ved at dividere antallet

af forbundets medlemmer med antallet af potentielle med-

lemmer i sektoren. Der tages udgangspunkt i antallet af

ansatte i virksomheder, som er medlem af FA (Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening) og betaler uddannelsesbidrag til

Finansforbundet. /CJO

Finansforbundet bliver stadig stærkere

KRisen foRRingeR psyKisK aRbejdsmiljø

Fra 2007 til 2012 er der sket en fordobling i antallet af ledere, der

vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø i deres virksomhed er dårligt

– fra 9 procent i 2007 til 18 procent nu. Det viser en undersøgelse

foretaget af organisationen Lederne blandt i alt næsten 1.900

ledere fra primært den private sektor. Samtidig er antallet, der

bedømmer det psykiske arbejdsmiljø som godt, faldet fra 69 til 52

procent.

Et nyt lovforslag fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)

giver Arbejdstilsynet ret til at udstede påbud ved dårligt psykisk

arbejdsmiljø på samme betingelser, som det i dag er tilfældet med

det fysiske arbejdsmiljø. Lovforslaget modtages positivt af Finansfor-

bundet.

”Det er en god nyhed for de ansatte i finanssektoren, at beskæfti-

gelsesministeren er klar med et lovforslag, der ligestiller psykisk

arbejdsmiljø med det fysiske arbejdsmiljø. og det er det, fordi dårligt

psykisk arbejdsmiljø er et af de helt store problemer i vores sektor.

Problemer med det psykiske arbejdsmiljø har eksisteret og været

kendt længe i finanssektoren, men det er nærmest eksploderet i takt

med krisen. Bekymrende mange af vores medlemmer beretter om

symptomer på stress, og alarmerende mange af dem har stresssymp-

tomer, der er helbredstruende“, siger næstformand Solveig Ørteby og

udtrykker håb om, at lovforslaget vil skubbe til arbejdsgivernes lyst til

at gøre en aktiv indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Øget fokus på psykisk arbejdsmiljø

hvis du hjælper dine kunder og er i stand til det, fordi du kan skaffe funding, så vinder du markedsandele. Så enkelt er det“. CHRISTIAN CLAUSEN, KoNCERNCHEF I NoRDEA, TIL JyLLANDS-PoSTEN

leder


vi må løfte i flok

Som medarbejder i en finansiel virksomhed mærker man tydeligt, at presset i

og mod sektoren er voldsomt i disse år – både fra medier, politikere, forbrugere og

aktionærer. Det er nemlig et pres, der ryger direkte videre mod medarbejderne. og

det er et pres, som naturligvis også mærkes på og i Finansforbundet.

Siden krisens start i 2008 har sektoren været i en udsat position og tit for alvor

placeret midt i skudlinjen. Både i den daglige mediedækning, som mål for politiske

initiativer nationalt og internationalt og som genstand for kritiske røster i almindelig-

hed fra forbrugerorganisationer, lovgivere eller borgere med mere eller mindre indsigt

i de faktiske forhold. Det er en samfundsdagsorden, som man kan mærke som

medarbejder i sektoren. og som har stillet krav til Finansforbundet om at forklare og

forsvare vores medlemmer i den brede offentlighed.

Hvordan vi skal være fagforening i dag og i fremtiden, så vi fortsat skaber det

bedst mulige arbejdsliv for vores medlemmer, bliver derfor også et centralt omdrej-

ningspunkt på Finansforbundets landsmøde i starten af oktober, hvor 239 delegerede

udstikker kursen for Finansforbundets arbejde i det kommende år. Af samme grund

udkommer næste nummer af Magasinet Finans i øvrigt også lidt senere end vanligt,

så du i midten af oktober kan læse mere om debatterne, udfordringerne og initia-

tiverne på disse sider.

Men lad det være sagt med det samme: Udgangspunktet er ikke nemt. Hverken

samfundet eller sektoren er helt i læ af krisens stormvejr, og presset på sektoren og

dens medarbejdere er tungt. Her skal vi som organisation løfte opgaven på vores

medlemmers vegne. vi arbejder på at påvirke de ydre rammer og det ydre pres af

én eneste grund: For vores medlemmers skyld.

På nogle områder skal vi tilbage til udgangspunktet i sektoren – til ansvarligheden

for den finansielle infrastruktur og glæden ved at skabe værdi for kunderne. Det er

faktisk en helt central samfundsopgave, vi som medarbejdere udfører hver eneste

dag. Den skal vi turde stå ved både over for ledelserne og vores omverden.

Kravene er store til sektor, virksomhed og medarbejder. Det er under de betingel-

ser, vi som fagforening skal skabe bedst mulige arbejdsvilkår for vores medlemmer, og

det er den udfordring, der bliver omdrejningspunktet for Finansforbundets lands-

møde. n

Formand Kent Petersen, næstformand

Solveig Ørteby og næstformand

Michael Budolfsen

Leder

8 Finans september 2012 9

nyheder

Finansforbundets 11. ordinære landsmøde,

der samtidig er Finansforbundets 20-års-

jubilæum, finder sted på et tidspunkt, hvor

krisen har varet mere end fire år, har kostet

tusindvis af job og mange pengeinstitutter

livet. Men frem for at skue tilbage vil hoved-

temaet være, hvordan Finansforbundet skal

møde fremtiden.

Det vurderer forbundsformand Kent

Petersen, der glæder sig til at møde tillids-

mænd fra hele landet til mere end tre døgns

forhåbentlig god debat.

”Sektoren er lige nu inde i en udvikling, der

gør det tvingende nødvendigt at debattere,

hvad det er for en finansiel sektor, vi ønsker i

fremtiden. Ønsker vi en sektor, der alene er

optaget af størst mulige afkast til aktionæ-

rerne, eller ønsker vi en ansvarlig sektor, der

skaber arbejdspladser, tager ansvar for sin

rolle i den økonomiske infrastruktur og selv-

følgelig afkast til sine ejere. Den debat er gan-

ske afgørende for måden, vi skal være fagfor-

ening på, og det kan betyde, at vi fremadrettet

skal ændre den linje, vi hidtil har kørt efter“,

siger Kent Petersen.

Forbundet har de seneste år gennemført et

Scenario 2020-projekt, der beskriver for-

skellige tendenser i sektoren og i samfundet i

de kommende otte år, og dette kan også føre

til debat om, hvilken type fagforening Finans-

forbundet skal være i fremtiden, og hvilke

ydelser man skal tilbyde medlemmerne.

239 delegerede deltager i landsmødet, der

foregår i dagene 2.-5. oktober i Bella Center i

København.

”Jeg tror, det bliver et hektisk landsmøde

med mange diskussioner, hvor det gerne må

vise sig, at der er højt til loftet i forbundet“,

siger Kent Petersen.

Både han og næstformændene, Michael

Budolfsen og Solveig Ørteby, har erklæret sig

villige til genvalg, og ved bladets deadline var

der ikke opstillet modkandidater. Erhvervs-

og vækstminister ole Sohn (SF) samt Nordeas

koncernchef ,Christian Clausen, der er for-

mand for den europæiske bankunion, EBF, er

blandt gæstetalerne på landsmødet. /CJO

Fremtidens Forbund sættes til debat239 delegerede samles til landsmøde i København den 2.-5. oktober for blandt andet at diskutere, hvordan Finansforbundet skal se ud i fremtiden

› Sparekassen Bredebro og Vorbasse-hejnsvig Sparekasse fusionerer

› Sparekassen Thy overtager hunstrup-Østerild Sparekasse

› Sparekassen Kronjylland overtager Sparekassen Østjylland

› den Jyske Sparekasse overtager Spar Salling

› dragsholms Sparekasse overtager Sparekassen for Arts herreds

› den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Farsø

› Møns Bank overtager Fanefjord Sparekasse

› Bokredit overtager Basisbank

› Vestjysk Bank og Århus Lokalbank fusionerer

› Folkesparekassen overtager J.A.K. Andelskasse Varde

Årets 9. og 10. fusion i den danske bankverden blev en realitet i

august, da først repræsentantskabet i Hunstrup-Østerild Sparekasse

stemte ja til at smelte sparekassen sammen med Sparekassen Thy, og

siden fulgte repræsentantskaberne i Sparekassen Bredebro og vor-

basse-Hejnsvig Sparekasse trop og anbefalede en fusion mellem de

to sparekasser i Sønderjylland.

I 2011 mistede ni pengeinstitutter deres selvstændighed i forbin-

delse med krak eller fusioner, og spoles tiden fire år tilbage til begyn-

delsen af 2008 – hvor finanskrisen endnu ikke var brudt ud i Dan-

mark – var der 49 flere banker, sparekasser og andelskasser, end der

er nu.

Det viser en optælling, som Nyhedsbrevet Finans har foretaget. Til-

bage vil der nu være 101 selvstændige pengeinstitutter (i det tal

tælles banker under Finansiel Stabilitet ikke med), og det er 85 færre,

end der var i 2001. /CJO

101

Fusioner oG overtaGelser i 2012

pengeinstitutter tilbage


Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere problemstillinger inden for direkte og indirekte skatter på højeste niveau.

Master i Skat er en videregående, fleksibel uddannelse, der henvender sig til skatteadvokater, revisorer og andre, der arbejder med skatteforhold for personer og selskaber.Uddannelsen kan anvendes som efteruddannelse til specialisering inden for specifikke fagområder og som obligatorisk efteruddannelse for advokater og revisorer.

Tilmeldingsfrist1.12.2012 til foråret 2013

Yderligere oplysningerFindes på www.masteriskat.dk eller ved kontakt tilHelle Ibæk, uddannelseskoordinator, tlf. 72 48 93 26, [email protected]

mAS master i skat

mASTER i SkAT

“ Vil du udvikle dine kompetencer inden for skatteområdet?”

bølgeDiscount

påvej

fremtidens banker


Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Territorium


➼

Flere filialer vil fremover blive placeret i periferien af byerne, hvor adgangen for kunderne – som besøger bankerne sjældnere – er nemmere, og huslejen lavere, mener fremtidsforsker Jesper Bo Jensen

Det er efterhånden kun gamle damer, der tager i banken

for at hæve penge, checkhæftet har det ene ben i gra-

ven, og de fleste kunder har efterhånden netbank og mobilbank. Flere

banker har taget konsekvensen og indført kasseløse filialer, lukket

filialer i mindre byer i provinsen og kommunikerer med kunderne

primært over mail og telefon.

Hvor efterlader det den lokalt forankrede bank, og har kunderne

overhovedet brug for, at bankerne stadig er så synlige i bybilledet

og på landet, som det trods alt stadig er tilfældet?

I 2011 gjorde Sydbank 37 filialer kasseløse, mens åbningstiden er

blevet reduceret i andre 32. og automatiseringen vil stige yderligere i

fremtiden, forudser fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som har mange

års erfaring med strategisk planlægning i den finansielle sektor. Det vil

sige mere rådgivning over nettet i form af blandt andet videokontakt

og dermed endnu færre kunder i filialerne.

En af konsekvenserne af en øget automatisering vil ifølge Jesper Bo

Jensen være, at flere banker vælger at lægge deres filialer i periferien

af byerne, hvor adgangen for kunderne – som besøger bankerne

sjældnere – er nemmere, og huslejen lavere. Mens få ”luksusbanker“ vil

bi beholde de dyre placeringer på hovedstrøg og centrale pladser i de

store byer.

irma-bankerJesper Bo Jensen sammenligner banksektoren med detailhandlen,

hvor vi har set en udvikling mod flere discountbutikker efter Netto-

modellen, hvor varerne er i orden, men billige, og hvor butikkerne er

rodede og uindbydende, og færre luksusbutikker som Irma, hvor der

er gjort noget ud af både kvalitet og indretning.

”Der er en parallel sammenligning i valgmulighederne i den finan-

sielle sektor. Enten er der dyre varer i en dyr iscenesættelse, eller

også går man Netto-vejen”.

En anden tendens, peger fremtidsforskeren på, er færre filialer.

Som Magasinet Finans kunne fortælle i februarnummeret i år, har for

eksempel Danske Bank i løbet af de sidste ti år lukket mere end 300

filialer og næsten halveret sit samlede filialantal. Sydbanks antal af

filialer har været nogenlunde konstant de seneste fem år. Men det er

ikke en garanti for, at Sydbank ikke vil lukke filialer i fremtiden.

”vi vil altid stille en fysisk mulighed til rådighed for kunden, men

filialen er blot én ud af flere måder, du møder din bank på. Netbank og

mobilbank har givet nye måder at få adgang til sin bank på, og det har

ændret måden at tænke filialer på. Dybest set er netbanken også en

filial“, siger Mogens Kristensen, direktør for forretningsprocesser i

Sydbank, og fortsætter:

bølgeDiscount


fremtidens banker

”Netbank og mobilbank er en kæmpe service, vi har fået. Hvis

vi tog netbanken væk, ville vi opleve et kæmpe servicetab“.

Mogens Kristensen nævner, at for få år siden var der et

langt større behov for at møde op fysisk i filialerne for at

betale girokort, sætte penge ind og tjekke sin saldo. I dag kan

man blandt andet aflevere penge i sin døgnboks, og kunderne

sidder derhjemme og flytter penge mellem deres konti.

Mogens Kristensen forventer, at det billede forstærkes yderli-

gere over de næste fem-seks år, fordi kunderne generelt er

meget parate til at tage teknologien i brug på for eksempel

iPads og smartphones.

”Det mindsker behovet for fysiske filialer, men det fjerner

det ikke. Der vil altid være et behov for rådgivning i de store

sager, men det er ikke et problem at køre 10 kilometer, de få

gange man skal tale om sin pension. Nogle gange foregår råd-

givningen også over telefonen. Beliggenhed betyder ikke så

meget“, mener Mogens Kristensen.

nærhed vigtigere på landetBankkunderne i provinsen og på landet har dog stadig brug for

lokalt forankrede banker. Det mener blandt andre direktør i

Danske Andelskasser Jan Pedersen. Ifølge Jan Pedersen er

bankens eksistensberettigelse netop, at den er til stede lokalt.

også i de små byer, hvor de andre banker lukker ned.

”vi kan være til stede derude, fordi vi nyder stor opbak-

ning“, siger Jan Pedersen til Magasinet Finans. Men samtidig

har banken dog for nylig lukket otte filialer og er på få år gået

fra at have 64 filialer til kun 44 i dag. Ifølge Jan Pedersen skyl-

des det dels en stadig urbanisering, hvor landområder bliver

affolket, der bliver længere mellem gårdene, og butikker

lukker og erstattes med storcentre. På samme måde samles

bankerne også på færre filialer. Dels er det blevet sværere at

drive bank, siden finanskrisen brød ud, anfører han.

”Hvis du havde spurgt mig for fem år siden, hvor vigtig

nærhed er, havde svaret været et andet. Før finanskrisen var

der ikke så stort et pres på de finansielle institutioner. vi vil

gerne være til stede lokalt, men det skal være rentabelt. og

der er sket et skred, fordi der er et større omkostningsniveau

end tidligere“.

Jyder forventer personlighed Jan Pedersen mener i øvrigt, at hans kunder i de mindre byer

og landsbyer har et generelt større behov for personlig betje-

ning og for en fysisk filial, de kan besøge, end kunder, der bor i

de større byer.

”Det kan godt være, at man ikke længere kan gå ned i sin

lokale filial, man kan måske heller ikke cykle. Måske skal man

tage bilen 10-15 kilometer. Men vi er der i hvert fald“, slår Jan

Pedersen fast og fortæller, at filialerne er gradueret efter

størrelse. De større har specialister, som kunderne så må køre

lidt længere for at komme til.

”Men vi har også beholdt de ejendomme, hvor vi har lukket

filialer – vi har ikke kunnet sælge – så der holder vi også

møder, ligesom vi også tager hjem til kunderne. Der er en

anden øjenhøjdetilgang end i København og generelt en større

forventning om nærhed i Jylland end i København“, siger Jan

Pedersen, som tidligere har arbejdet 15 år i København i

blandt andet BG Bank og Danske Bank.

Direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup mener også,

at der vil være brug for den personlige lokalbank i fremtiden.

”Det handler ikke nødvendigvis om et valg mellem discount

og luksus. Snarere om kunsten at se kunden som et helt men-

➼

bølgeDiscount

påvej


Bankerne skal finde ud af, hvor lokale de vil være i frem-

tiden. Men samtidig må bankerne tage den globale

udfordring op. Den balancegang kalder fremtidsforsker

Jesper Bo Jensen for glokalisering. Han forudser, at

udfordringen blandt andet vil blive løst ved, at de back

office-funktioner, der kan udføres i udlandet, vil rykke til

Indien og andre lande inden eller omkring 2020.

Som det er sket i eksempelvis tekstilindustrien og

flybranchen og i øvrigt i den amerikanske banksektor, vil

også den finansielle sektor blive tvunget til at udlicitere,

mener fremtidsforskeren.

Ifølge Mogens Kristensen, direktør for forretnings-

processer i Sydbank, kan det scenarie ikke udelukkes,

men han mener, at bankerne lige så vel kan udnytte de

teknologiske muligheder endnu bedre i fremtiden, så det

mindsker behovet for den tunge administration, som lig-

ger i back office-funktionerne.

”Hvis vi udvikler de digitale underskrifter kombineret

med bedre funktionalitet i netbank og mobilbank, bliver

det lettere at bogføre, fordi der vil være et mindre behov

for administration“, siger Mogens Kristensen og forklarer,

at underskrifter, som er så vigtige i bankforretninger, er

administrativt tungt, men hvis man kan digitalisere

underskrifterne, så sagerne bliver bogført automatisk, vil

meget være vundet.

”om nogle år har vi måske programmer, som gør, at,

når man trykker o.k., er ordren eksekveret uden indblan-

ding. Så it-processer og teknologi kan hjælpe med admi-

nistration, som fylder meget. Det er en anden vej at gå“,

siger Mogens Kristensen og tilføjer, at banksektoren ikke

er unik på det punkt, men at han og hans sidestykker i

andre banker kan finde inspiration i for eksempel det

offentlige og i nethandlen for at lette administrationen.

”og så er det også en forbedring for kunderne. Hvis

administrationen bliver lettere for os, bliver det også let-

tere for kunden, og vores samspil og samarbejde bliver

lettere til gunst for alle parter“. n

2 scenarier For Fremtidens bank

neske med forskellige behov på forskellige tider”, siger han og

fortsætter:

”De lokale pengeinstitutter er kendt for at yde personlig

rådgivning i øjenhøjde – bankrådgiveren kender sine kunder,

deres familier og udviklingen i lokalsamfundet. Det bygger på

tradition, men det bygger også bro til fremtiden, fordi det får

kunderne til at føle sig velkomne og alt andet end blot et num-

mer i rækken. At forretningsmodellen virker, vidner imageun-

dersøgelser om. Her ligger de lokale pengeinstitutter i top, når

det handler om loyalitet og kundetilfredshed. Det skal ikke

gøre os døve og blinde i forhold til udviklingen, men der er ingen

tvivl om, at vi har et solidt fundament at bygge videre på“.

møn direkteogså den lille vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ønsker at ser-

vicere de lokale. Som Magasinet Finans har fortalt om, har

sparekassen åbnet tre nye filialer siden 2010 i byer, hvor

andre banker har lukket. og andre endnu tænker anderledes

for at komme kunderne i møde. Møns Bank drager således

over Dronning Alexandrines Bro for at servicere det stigende

antal kunder, som bor på fastlandet.

I 2002 åbnede Møns Bank en filial i Præstø, som dermed

blev den første filial uden for bankens oprindelige markeds-

område. og på 10 år har banken opnået 35 procent af marke-

det i Præstø-området, samtidig med at banken har fået flere

kunder, som bor endnu længere væk. Enten fordi kunderne er

flyttet, eller fordi nye kommer til, fordi de hører om banken.

og for tre år siden startede banken Møn Direkte, hvor tre

konsulenter har været ansat til at besøge potentielle kunder.

Den fjerde er netop kommet til.

”Det er en serviceydelse, vi har valgt at tilbyde for at gøre

det nemt for kunderne at skifte bank, når de bor i et område,

hvor banken ikke har filialdækning. Finansielle ydelser som

eksempelvis billån kan man trække i en automat, men ved valg

af pengeinstitut er det vores erfaring, at den personlige kon-

takt er kimen til at opbygge en personlig relation mellem ban-

ken og kunden“, siger Flemming Jensen, direktør i Møns Bank.

For nylig åbnede Nykredit sin nye virtuelle filial Nykredit

Direkte, hvor den primære kontakt til 40 procent af Nykredits

kunder foregår via telefon og mail. Ifølge Flemming Jensen er

det samme overvejelser, der gør sig gældende i Møn Direkte,

hvor elektronisk kontakt dog kombineres med personlige

besøg i udvalgte situationer.

Ifølge Flemming Jensen er det specielt vigtigt at få afdæk-

ket kundernes forventninger til det fremtidige samarbejde

med banken, mener han. Samtidig muliggør Møn Direkte, at

banken kan udvikle sig uden for lokalområdet uden nye fysiske

filialer.

”Man skal vurdere omkostninger og indtjening i forhold til

konkurrencedygtighed, når man overvejer at åbne en ny filial.

Men hvis kunderne er tilfredse uden for områder, hvor banken

har filialer, hvad skal vi så bruge filialer til?“. n


Portræt

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Jakob Mark

Allerede under sin uddannelse som bankrådgiver i Nordea begyndte Frederik Hviid at søge lederstillinger, for han vidste, at det var ledelse, han ville

24 år og filialdirektør

Nordeas Møllevang-afdeling i det nordlige Aar-

hus ligner enhver anden filial af banken, men

inde bag murene huserer en af bankens yngste

filialdirektører – endda en filialdirektør, der blot

fem år tidligere var elev i selvsamme afdeling. Titlen er for-

holdsvis ny – halvanden måned gammel, da Magasinet Finans’

udsendte kommer på besøg lettere forbavset over, at der fin-

des en filial direktør, der stadig brugte sut, sidst finanssektoren

havde en krise i starten af 1990’erne.

Men 24-årige Frederik Hviid er heller ikke nogen helt nor-

mal 24-årig – det siger han selv. Han er nok lidt mere voksen

end de fleste på hans alder – i hvert fald lever han et meget

voksent liv: Direktør, gift og indehaver af et sommerhus i

Nordjylland, som han og hans mand, som pudsigt nok også

hedder Frederik, bruger weekenderne på at renovere.

”Jeg har altid været meget ambitiøs og har altid vidst, at

det var ledelse, som jeg ville arbejde med. Jeg var den der type

i både folkeskolen og gymnasiet, der var elevrådsformand,

skoleredaktør og i det hele taget frontfigur i skoleprojekter og

lignende. Men at det var i en bank, jeg skulle være leder, det

vidste jeg ikke“, fortæller Frederik i et så hurtigt tempo, at

undertegnede må opgive notesblokken og forlade mig på, at

diktafonen optager det hele.

For Frederik er hurtig – ikke kun i tale. En af de typer, jeg

forestiller mig når flere ting på en dag, end jeg selv når på en

uge. Han har, siden han som 18-årig sagde farvel til barn-

domshjemmet i fiskerbyen Esbjerg, haft en hæsblæsende tur

op ad den lodrette karrierestige.

fuld kundeportefølje fra første dagFørst skulle gymnasiet suppleres med en etårig hh, under hvil-

ken han arbejdede fuldtid som supervisor i onlinefirmaet Just-

Eat.dk. Det var under hans uddannelse på en såkaldt karriere-

dag, at han blev klar over, at det var i bankverdenen, han skulle

finde sin metier. Egentlig troede han, at det var i speditørver-

denen.


➼

”Det var sekretariatschefen fra Nordea i Aarhus, der var ude at

fortælle, og jeg kan huske, jeg tænkte, det er da det, jeg skal i

stedet for. Man lærer jo hele tiden sig selv bedre at kende, og

i dag ved jeg, at jeg ville dø, hvis jeg skulle sidde på et spedi-

tionskontor uden kundekontakt foran en computerskærm”.

En elevplads var intet problem. Året var 2007 – lige før

krisen satte ind. Der var plads til alle, og det skortede ikke

på løfterne om guld og grønne skove. Det var kutyme, at

bankerne, inden elevtiden overhovedet begyndte, tilbød de

kommende elever et vikariat. Så allerede i foråret, fem måne-

der før hans egentlige elevtid, sad Frederik bag skrivebordet i

en lille afdeling i Aarhus midtby. Han var den eneste kunde-

medarbejder, havde en fuld kundeportefølje, men ingen viden

om kreditvurderinger og kreditkontrakter.

”Jeg havde fået en hurtig oplæring i en anden afdeling en

måneds tid og kunne vel lige oprette en netbankaftale. Men

set i bakspejlet gav det mig et forspring – det var enormt

lærerigt, at jeg på den måde blev kastet ud i det fra dag 1“.

Elevtiden blev tilbragt i Møllevang-afdelingen, og herefter

kom Frederik til en afdeling i Tranbjerg i en intern stilling i

Nordea kaldet BRU – bankrådgiver under uddannelse. Her

søgte Frederik de første lederstillinger, som han selv syntes,

han var kompetent til.

”Jeg har aldrig lagt skjul på, hvad jeg gerne ville. Jeg tror

ikke, at jeg var færdig som elev, før jeg sagde til min chef den-

gang, at jeg gerne ville være kundegruppeleder og gerne i

morgen“.

fik ledelse ind under hudenFrederik kom da også til et par jobsamtaler, men med kun 22

somre bag sig var det nok lige lovligt optimistisk, tænkte han.

”Selvom jeg egentlig har den grundholdning, at jeg ikke vil

lade mig diskriminere på grund af min alder, men der skete jo

ikke rigtig noget, så jeg parkerede den lidt og tænkte, at jeg nok

måtte vente og i stedet søge en fast stilling som bankrådgiver”.

Det gjorde han så. Skæbnen skulle så vise sig at spille Frederik

”det handler om at sende et klart signal om, hvad man vil,

og lade folk forstå, at de skal give dig en chance for at

bevise, at du er moden til oPgaven“, siger 24-årige

frederik hviid, der for nylig blev filialdirektør i nordea.


➼

Frederiks råd Frederik Hviid har følgende råd til unge, der drømmer om at blive leder:

› Send et klart signal om, at det er det, du vil, og at du tager det alvorligt, så hvorfor skulle dine omgivelser ikke gøre det?

› Vær tålmodig, men ikke for tålmodig.

› Vis initiativ og tag teten.

› Vær vedholdende.

› Lad være med at lade dig hæmme af din alder.

› Find det rette niveau at starte på.

et puds. ved den efterfølgende jobsam-

tale indledte chefen med at sige: ”Jeg

forstår ikke, hvorfor I unge har så travlt

med at blive bankrådgivere, bliv dog

siddende som BRU’er og få noget erfaring“.

”Jeg tænkte, hvad sker der her – er det en reprimande eller

hvad? Det var meget mærkeligt. Men så sagde han: ’Jeg har

noget andet, jeg vil snakke med dig om. Jeg står og mangler

en gruppeleder ude i viby, og hvis det er noget for dig, så vil

jeg gerne tilbyde dig det!’. Jeg var helt oppe at køre! Det var jo

det, jeg allerhelst ville!“.

Så Frederik begyndte som gruppeleder for syv kundemed-

arbejdere i et barselsvikariat i viby.

”Der fik jeg virkelig ledelse i Nordea ind under huden, og jeg

fik meget ros fra mine medarbejdere for min indsats. Det var

en virkelig fed tid, hvor jeg udviklede mig som leder og fandt

min stil“, fortæller Frederik og fortsætter:

”Jeg kan godt lide ledelse, hvor man er tæt på medarbej-

derne og hele tiden kan reagere på, hvad der sker blandt med-

arbejderne og de kunder, der træder ind ad døren. Sådan lidt

ad hoc-ledelse, om man vil“.

fik sin helt egen biksDa vikariatet endte, stod Frederik i et vakuum. For krisen

havde sat sine tydelige spor i banken, ledige lederstillinger var

ikke-eksisterende, og han overvejede, om han skulle gå til-

bage som bankrådgiver og få noget mere faglig ballast. I mel-

lemtiden havde Nordea, som et strategisk skridt i forhold

til krisen, indledt de første manøvrer mod det, banken kalder

”New Normal“ – en ny fladere struktur skulle gøre banken

mere effektiv og sikre den i forhold til den skærpede konkur-

rence og nye krav om regulering. Det betød blandt andet, at

flere afdelinger skulle splittes op i en servicefilial og en rådgiv-

ningsfilial. Aarhus skulle blandt andre være first movers, og

områdeledelsen manglede en projektleder for et år til at styre

processen. Det blev Frederik.

”Det var et fedt job, men meget forskelligartet. om mor-

genen kunne jeg sidde i byggemøder med håndværkere og

entreprenører, til middag kunne jeg lave et marketingudkast,

og om eftermiddagen skulle jeg måske vælge farver til vægge

og møbler. Men det gav mig en fantastisk stor viden om Nor-

dea, og hvem man skal ringe til for at få noget igennem, og

hvilke beslutningsprocesser der ligger bag. Desuden har jeg

fået et kæmpe netværk både inden for og uden for banken“.

Da den etårige projektlederstilling stod ved sin ende, blev

det ledige job som filialdirektør for otte kundemedarbejdere i

den nyetablerede servicefilial i Frederiks gamle afdeling slået

op. Han greb chancen og fik jobbet.

”Min familie og venner var selvfølgelig helt oppe at køre.

Filialdirektør – det lyder jo vildt. Nu ved jeg jo, hvad der ligger

bag, og så vildt er det heller ikke, men det er et job, der passer

perfekt til mig. Jeg er med til at motivere og udvikle mine

medarbejdere til gavn for dem og forretningen, det er helt

vildt fedt“, fortæller Frederik, der rent faktisk er den anden-

yngste i filialen.

Alderspræsidenten er hans gamle elevansvarlige, så det

var da med en passende portion spændthed, at han troppede

op til sin første arbejdsdag.

”Det er jo vigtigt lige at afstemme forventningen og lure

stemningen, når man lige starter. Men jeg mener omvendt

ikke, at man skal være for ydmyg, for så bliver man hurtigt

ham den unge chef, der ikke tør udvise gennemslagskraft og

handling. Jeg har stor respekt for de ældre medarbejderes

erfaring og har også sagt til Aase (Frederiks gamle elevan-

svarlige, red.), at jeg har stor respekt for hendes erfaring og

kommer til at bruge hende til nogle ting. Men ud over Aase, så

er jeg rent faktisk den, der har mest erfaring i banken. Den kan

de ikke tage fra mig“, siger Frederik med et smil.

Hvad det hele skal ende med, tør Frederik ikke spå om. Han

ved dog, at hvis han skal kravle længere op ad rangstigen, så

skal der måske nogle vandrette skridt til i form af mere faglig

ballast, eksempelvis en diplomuddannelse i ledelse. Koncern-

direktør skal han ikke være. Strategisk ledelse er ikke ham. n

Portræt

NYHEDSydinvest Indeks -

obligationer

Når investeringen skal sikre den langsigtede købekraft

Stiger inflationen, vil det være en trussel mod købekraften af din opsparing. Her kan vores nye afdeling Sydinvest Indeks-obligationer være en hjælp til at inflations-sikre dele af din formue og dermed være en solid byggesten i din opsparing.

Finanskrisen har ført til store stigninger i statsgælden i mange lande, og central- bankerne har pumpet store summer ud i et forsøg på at stabilisere økonomierne. Denne løsning indebærer en risiko for, at inflationen på længere sigt stiger. Derfor lancerer Sydinvest en ny investeringsmulig-hed, hvor du kan investere i indeksobliga-tioner fra hele verden. Indeksobligationer er obligationer, hvor kur-sen reguleres med udviklingen i inflationen. Derfor følger de ikke nødvendigvis kursen på almindelige fastforrentede obligationer. Sydinvest Indeksobligationer investerer i indeksobligationer fra hele verden – både de vestlige økonomier, men også Emerging Markets. På den måde kan du sikre dig mod stigende global inflation.

Lav inflationInflationen er dog endnu ikke noget problem, og det er ikke givet, at inflationen vil stige. Den lave økonomiske vækst gælder især i de vestlige økonomier, og den er medvir-kende til at holde inflationen nede. Men lykkes operationen med at skabe fornyet økonomisk vækst, eller presses priserne fra højere fødevare-, råvare- og energipriser, ligger der en latent risiko for inflation. Hvis du tror, at inflationen vil stige, og gerne vil beskytte din investering mod dette, kan investering i indeksobligationer være en god idé for en del af din opsparing på et tidspunkt, hvor inflation endnu ikke er et problem. Husk at tale med din rådgiverSydinvest Indeksobligationer er velegnet til langsigtet investering med en investerings-horisont på minimum 3 år. Afdelingen for-søger at minimere risikoen, men i al investe-ring gælder, at der medfølger en risiko for negativt afkast. Stiger realrenten, vil kursen på indeksobligationer falde sammen med almindelige obligationer. Du bør derfor læse

Mere informationBestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller ved at scanne QR-koden.

vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer.

16704_indexobligationer_finans_230x297mm.indd 1 20/08/12 11.40


finansielt gearskift

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

I et paradoksalt efterspil til finanskrisen er danske banker gået i gang med et

udviklingsarbejde, der vil bevæge dem væk fra klassiske danske bankdyder og over

mod en amerikaniseret model

Denamerikanske

moDel

Det øverste lag af danske banker arbejder på et finansielt

gearskift, der vil føre dem over i arenaen, hvor Goldman Sachs

og de andre internationale finansgiganter opererer.

Det, der fører dem over i armene på en amerikaniseret

model, er to ufravigelige krav fra politisk hold – øget stabilitet

og kredit til landets virksomheder. Men bankerne har lige nu

svært ved at leve op til forventningerne, og derfor vil de nu

prøve kræfter med modellen fra USA, hvor virksomheder

finansierer sig gennem kapitalmarkederne.

I Danmark er der ellers store traditioner for, at banker

finansierer virksomheder.

Kilder centralt placeret i danske banker fortæller Magasinet

Finans, at de største banker allerede er påbegyndt arbejdet

med at organisere sig til at kunne servicere kunder som deci-

derede investeringsbanker.

Modellen, en såkaldt securitationsmodel, hvor forskellige

typer gæld inddeles i puljer og videresælges gennem for

eksempel obligationer, har dog en blakket fortid. Modellens

mest berygtede værktøjer hedder CDo’ere, CMo’ere og


forskellige andre bogstavkombinationer, der har det til fælles,

at de alle beskyldes for at stå bag finanskrisen.

”Det er paradoksalt, at det oprindeligt var den amerikanske

securitationsmodel, der frembragte finanskrisen. og nu i for-

søg på at rode bod på skaden ender vi med en model, der vil

minde mere om USA“, siger Jesper Berg, chef for regulatory

affairs i Nykredit.

Han deltager i et udvalg under Erhvervsministeriet, der til

efteråret skal komme med anbefalinger om erhvervsobliga-

tioner.

slankere bankerHvilke forhold er det så, der gør, at bankerne er tvunget til at

ændre deres forretningsmodeller? Først og fremmest er det

krav til øget kapitalophobning, der allerede nu tvinger en

udvikling igennem, hvor banker skærer alt overflødigt væk.

Bankerne bliver med andre ord slankere og mere fokuserede

på kerneydelser.

Men når bankerne bliver tvunget på skrump, så har det

overalt i Europa den konsekvens, at bankernes kunder, virk-

somhederne, også bliver tvunget på skrump. Det har særdeles

uheldige følger for hele økonomien, når virksomheder har pro-

blemer med at sikre finansiering til udvikling og drift.

For bankerne har det givet anledning til et omfattende

strategiarbejde. Den hellige gral er at skabe finansiering, der

ikke går ind og skaber forpligtigelser på bankernes balancer,

og den såkaldte off balance sheet-manøvre er amerikanernes

hjemmebane. Her sørger store investeringsbanker som Gold-

man Sachs for at strukturere långivning i praktiske pakker,

som investorer i form af pensionsfonde kan investere i. Poin-

ten er, at Goldman Sachs og ligesindede blot foretager manøv-

ren som rådgiver og praktisk gris. Men de sætter aldrig selv

penge på spil.

I den nuværende situation, hvor stort set samtlige banker i

den vestlige verden fattes penge, er det derfor en model, der

vækker interesse.

For danske banker er det en udvikling, der både skaber

udfordringer, men også muligheder.

”På den ene side er danske banker det, man kan betegne

som universalbanker, der har brede ekspertiser. På den anden

side er det helt klart, at de fleste danske banker ikke har stor

kapitalmarkedsekspertise“, siger Jesper Berg fra Nykredit.

Pensionskasser står på springI en periode, hvor bankerne oplever, at investeringsmiljøet

behandler deres aktier stedmoderligt, er der derfor også stor

interesse for at se, hvordan en ny finansieringsmodel vil blive

opfattet blandt investorer. vil for eksempel landets pensions-

kasser kaste sig over erhvervsobligationer?

”Jeg er nærmest lidt frustreret over trægheden ved ban-

kerne. Der er klart en efterspørgsel ved institutionelle inve-

storer for at indgå i en slags nye partnerskaber med bankerne.

Det er noget, vi har været i dialog med dem om i over et par

år“, forklarer Henrik olejasz Larsen, investeringsdirektør i

Sampension.

For professionelle investorer, som i Danmarks tilfælde ofte

er lig pensionskasser, kommer muligheden for en ny type

investering som kaldet fra himlen: Afkastet på statsobliga-

tioner bevæger sig tæt på nul, og aktier er en hårrejsende rut-

sjetur. De nye obligationer skal placere sig midt imellem.

”Det er en udvikling, der logisk følger af, at bankerne vil

skrumpe deres balancer, og der jo stadig er behov for finansie-

ring ude ved landets virksomheder. Spørgsmålet er, hvordan

det skal struktureres. Landets allerstørste virksomheder har jo

allerede prøvet kræfter med erhvervsobligationer. Men de

mindre og mellemstore virksomheder vil skulle indgå i en form

for strukturerede produkter, hvor bankerne pakker deres lån

sammen i en pakke, som kan sælges til investorer som os“,

forklarer Henrik olejasz Larsen, der dog ikke lægger skjul på,

at det netop er her, at der venter et slagsmål med bankerne.

For vi taler om det investeringsværktøj, der beskyldes for

at stå bag finanskrisen.

”Det er klart, at vi ønsker at undgå nogle af de fælder, som

finanskrisen åbenbarede. vi vil have, at bankerne selv investe-

rer sammen med os og tager nogle af de første tab. Så ved vi,

at de foretager en ordentlig kreditanalyse“, lyder det fra Hen-

rik olejasz Larsen, der dog erkender, at der her er en modsæt-

ning af interesser.

stor udfordring for små bankerEt åbent spørgsmål er, hvordan en ny form for erhvervsudlån

vil stille konkurrencen mellem små og store banker. En proces,

hvor hundreder af erhvervsudlån skal kreditvurderes og ind-

deles i puljer, er ressourcekrævende og ville umiddelbart give

de store banker en hjemmebanefordel. ➼


finansielt gearskift

”Problemet er, at vi har en uhomogen skare af små og mel-

lemstore virksomheder, hvor det vil være en tung administra-

tiv opgave at lave lånepuljer for dem“, siger Jan Kondrup,

administrerende direktør for brancheforeningen Lokale Pen-

geinstitutter.

Foreningen følger nu intenst med i udviklingen for at sikre

sig, at de små institutter ikke bliver løbet over ende.

“Jeg må indrømme, at vi mere satser på, at den nuværende

model med bankfinansiering kommer i gang igen. Men hvis det

er sådan, at der kommer realitet i de her planer, så har vi en

tradition for blandt mindre pengeinstitutter at finde fælles

løsninger“, lyder det fra Jan Kondrup, der peger på Totalkredit

som en mulig skabelon for mindre institutter.

dyrere model for virksomhederBanker med indlånsoverskud har intet problem med at fort-

sætte med traditionel finansiering. Blandt dem er Nordea.

“Jeg må indrømme, at jeg er en smule skeptisk i forhold til

både behov og konkurrencedygtighed. Hvis vi kigger på behov,

så er det faktisk min overbevisning, at der er tilstrækkelig kre-

dit tilgængelig for danske virksomheder. vores oplevelse er, at

virksomhederne faktisk efterspørger ganske lidt kredit – sim-

pelthen fordi konjunkturerne har bremset deres aktivitet og

investeringer“, siger Anders Jensen, direktør for Nordeas dan-

ske bankaktiviteter.

“Hvis vi så kigger på konkurrencedygtighed, så er det efter

min mening ikke givet, at det vil give bedre og billigere betin-

gelser for danske virksomheder. Den almindelige danske virk-

somhed er en mindre virksomhed, som ikke alene vil kunne få

adgang til at udstede virksomhedsobligationer. Det vil være

en udfordring at kreditvurdere og sætte en pulje af virksom-

heder sammen i en securitationsproces. Samtidig er det helt

givet, at investorerne også vil have et temmelig højt afkast-

krav. Som verden ser ud i dag, vil sådanne modeller blive

dyrere for virksomhederne – det er den primære grund til,

at de ikke allerede findes i markedet“, lyder det fra Anders

Jensen.

For udenforstående kan det synes paradoksalt, at politi-

kere, opskræmt af finanskrisen, nu ender med at skubbe ban-

kerne i armene på en amerikansk model.

”Bankerne har haft en nærdødsoplevelse, og det burde ikke

komme som en overraskelse for politikere, der har opsat

strenge krav om øget kapital, at bankerne nu holder igen med

kreditten. At vi så ender ovre i armene på et amerikaniseret

system, er jo en konsekvens af, at det er nemmere at regulere

det, der er på bankernes balancer. Pengene søger selvsagt

over mod modeller, hvor finansieringen så ikke fremstår på

balancerne. Det finansielle system er om noget fleksibelt“,

lyder det fra Nykredits Jesper Berg. n

vores oPlevelse er, at virksom-

hederne faktisk eftersPørger ganske

lidt kredit – simPelthen fordi

konJunk turerne har bremset deres

aktivitet og investeringer“,

siger Anders Jensen, direktør for

Nordeas danske bankaktiviteter.

➼

“Hvis det er sådan, at

der kommer realitet i

de Her planer, så Har

vi en tradition for

blandt mindre penge-

institutter at finde

fælles løsninger“.Jan Kondrup, direktør Lokale Pengeinstitutter


”Det er den mest gennemgribende omkalfatring af det finan-

sielle system i nyere tid. Ny regulering er nødvendig og natur-

lig for at sikre en mere robust banksektor i fremtiden, men

omvendt er faren, at man ’overdoserer medicinen’ ved at

enten at lave reguleringen for stram eller indfase den for hur-

tigt, således at sektoren begrænses i sin evne til at udfylde sin

rolle i samfundsøkonomien: At yde kredit til virksomheder og

private”, siger Anders Jensen, chef for Nordeas bankaktiviteter

i Danmark.

Ifølge Anders Jensen er det åbenlyst, at omstillingen ikke er

helt smertefri. ”Forandringstakten er meget voldsom, og det

bliver selvfølgelig fulgt af en vis usikkerhed”, siger Nordeas

topmand.

Balladen om den danske realkredit, der blev truet af EU-

regler, var blot en forsmag på, hvad der er på vej. Flere og flere

regler bliver fastlagt i EU, og det bliver derfor sværere at være

anderledes.

”vi kæmper selvfølgelig for vores interesser, men det er

åbenlyst, at der er en udvikling i gang, hvor vi kan blive nødt til

at nærme os de regler, der bliver fastlagt i EU. vi er som den

lille by i Gallien, der ikke passer ind i Romerriget”,

siger Jesper Berg, Nykredits chef for regulatory affairs, der

ofte koordinerer indsatsen i EU med andre banker i Danmark.

funding ændres fundamentaltI løbet af to år begynder indfasningen af regler, der betyder

strammere krav til, hvor bankernes likviditet kommer fra. Det

såkaldte interbankmarked vil rangere lavest, og den mest

attraktive likviditet vil komme fra helt almindelige indlån fra

private eller lange obligationsudstedelser. Det betyder alle-

rede øget konkurrence for at sikre sig almindelige kunders ind-

lån.

”Problemet er, at det simpelthen ikke er klart, om der er

nok indlån i markedet til, at alle banker kan få de indlån, de har

brug for. Derfor tegner det til, at reglerne vil blive lidt mere

lempelige, end det så ud til på et tidspunkt”, siger Anders Jen-

sen og henviser til Basel III-reglerne om Net Stable Funding

Ratio, der søger at afgøre, hvilke fundingmetoder der kan

siges at være de mest stabile.

”Problemet er, at når alle søger at tiltrække indlån – og i

Danmark ser vi jo for tiden indlånsrenter på op til 4 procent –

og der ikke er nok til alle, vil resultatet jo let kunne blive mindre

kredit til samfundsøkonomien med lavere vækst til følge. Der

breder sig en forståelse af, at det måske ikke er ønskeligt”,

lyder det fra Nordea.

bankerne mangler rigtig mange penge De generelle solvenskrav (skitseret i Basel III-regelsættet og

senere implementeret til lov gennem EU) tegner til at stige fra

8 procent til op mod 16 procent. Foreløbige beregninger

peger på, at det vil sige, at bankerne i EU mangler over 500

milliarder kroner. Bankerne har svært ved at rejse penge blandt

investorer, og nogle er derfor tvunget til at sælge alt, hvad der

ikke er boltet fast.

”Bankerne bliver derfor mindre, de bevæger sig væk fra at

være finansielle supermarkeder til at være langt mere fokuse-

rede, og multinationale banker bliver langt mere fokuserede på

hovedmarkederne”, lyder det fra Nykredits Jesper Berg.

Bankerne bliver med andre ord langt mere snævre. n

banker bliver ensrettetNetop nu er de danske banker i gang med et strategiarbejde, der skal forberede dem på en bølge af nye regler og krav, som er på vej

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

”det er åbenlyst, at der er en udvikling i

gang, hvor vi kan blive nødt til

at nærme os de regler, der bliver fast-

lagt i eu. vi er som den lille by i gallien,

der ikke Passer ind i romerriget”,

siger Jesper Berg, Nykredits chef

for regulatory affairs.


”Jeg føler, at når jeg arbejder her, bliver jeg anset som et nor-

malt menneske. Selvom jeg har en nedsat funktion som lidelse,

kan jeg stadig gøre rent, og mit arbejde bliver set. Det betyder

noget for mit selvværd og min selvtillid, og så er min mobilitet

også blevet bedre, fordi jeg går så meget. På de beskyttede

dagtilbud har jeg kun fået at vide, at det kan du nok ikke klare,

det der. og så kommer man herover, og så klarer vi det godt.

vi bliver undervurderet på de beskyttede værksteder – det

gør vi ikke her”.

Sådan fortæller 41-årige Kristine Dehnhardt, der er født

med en lammelse af højre side. Hun er en ud af ti udviklings-

hæmmede fra Job- og Aktivitetscentret Sandtoften, som hver

dag sørger for, at lokalerne på BRFkredits hovedkvarter i

Lyngby er skinnende rene, sammen med fem assistenter, en

jobcoach og en leder. Rengøringsteamet er i fri konkurrence

med andre rengøringsfirmaer, men har lige vundet tre år mere

ved udliciteringsrunden. Ligesom de udviklingshæmmede

også har fået ansvaret for udendørsarealerne, fordi deres

arbejde var så glimrende. Et faktum, der ikke gør selvtilliden

mindre hos Kristine og hendes kollega, 40-årige Mette Lunds-

gaard, der har en medfødt hjerneskade.

”Det er vildt, at vi handikappede kan gøre det bedre end de

professionelle, men det er, som jeg altid har sagt, vi handikap-

pede kan mere, end folk tror. Igennem hele min folkeskoletid

har jeg fået at vide, at jeg aldrig ville blive til noget. Jeg har

mødt en del af mine gamle klassekammerater, og så har jeg

sagt til dem: ved I hvad, den der tese, I havde om mig, kan I

godt pakke sammen og smide i skraldespanden. Jeg gør altså

rent ude på et rigtig godt firma ude i Lyngby med gode

arbejdskollegaer, som værdsætter mig”, fortæller Mette, der

samtidig med stolthed i stemmen fortæller, at det lokale, vi

sidder i – som rigtignok er skinnende rent – har hun gjort rent

tidligere på morgenen.

kan man yde – skal man ydeCorporate Social Responsibility (CSR) er inden for de seneste

ti år blevet en del af forretningen i enhver virksomhed med

respekt for sig selv. Men i BRFkredit har det sociale ansvar

været en del af virksomhedens historie, længe før det blev in

at tale om CSR. Allerede for over 50 år siden gav virksomhe-

den tidligere pensionerede ansatte en chance for at komme

ind på arbejdsmarkedet igen ved at tilbyde dem at gå til hånde

med at bringe de håndførte journaler fra kælderen og op til de

rette medarbejdere, og i over 30 år har det været blinde og

svagtseende, der har varetaget omstillingen.

En af dem er 54-årige Bo Sigsgaard Rasmussen, der er født

blind. Han har arbejdet i omstillingen i 34 år under normale

ansættelsesvilkår.

ved hjælp af en talesyntese og et brailletastatur navigerer

han så let og naturligt som en seende rundt på intranet, kalen-

dere og telefonlister. Hans kollegaer fortæller, at Bo har en

udsøgt evne til at høre, hvem der er i den anden ende af røret,

inden vedkommende har nået at sige sit første ord. For en

udenforstående ser det meget avanceret ud, men for Bo, der

I BRFkredit i Lyngby gør udviklingshæmmede rent, og blinde svarer telefonerne. og det vinder både virksomheden og medarbejderne på

vi kan mere end folk tror

arbeJdsPladsen

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Stig Stasig


er uddannet som telefonist på Dansk Blindeinstitut, er det en

naturlighed – og meget nemmere i dag, end da han startede.

Her var lysende lamper med en vibrerende funktion sam-

men med opslagsværker på blindskrift eneste hjælpemidler.

”Tilbage i 70’erne og tidligere var det meget normalt, at

blinde og svagtseende varetog den slags funktioner. Faktisk

havde vi en beskæftigelse på omkring 300 mennesker rundt

om i ministerier og virksomheder. Men det har teknologien

gjort noget ved, så i dag er det sværere for blinde og svagtse-

ende at komme ind på arbejdsmarkedet”, fortæller Bo, der i

mange år var engageret i Dansk Blindesamfund som kredsfor-

mand og hovedbestyrelsesmedlem.

Bo håber at kunne fejre sit 40-års jubilæum i virksomhe-

den, og allermest håber han, at han holder, til han er 65. Det

sker kun, hvis hans hørelse ikke bliver værre – for hans med-

fødte øjensygdom har også betydet, at Bo over tid har fået

nedsat hørelse.

”Jeg har den generelle holdning, at hvis man kan yde noget,

så skal man gøre det. Hvis det er besværligt for nogle grupper,

så må man finde det, de er gode til. Folk synes måske, det er

flot, at jeg har været ude på arbejdsmarkedet i så mange år,

men for mig føles det naturligt. Jeg kunne ikke forestille mig at

være førtidspensionist, gå på dagcenter og trække perler på

en snor”, fortæller Bo med slet skjult ironi i stemmen.

honning i vollsmose For CSR-chef Lene Hjort er det altafgørende, at BRFkredit

afspejler det samfund, som den er en del af. Foruden de han-

dikappede har virksomheden også en del fleksjobbere og

andre medarbejdere ansat på særlige vilkår. Det er med til at

øge tolerancen og mangfoldigheden blandt medarbejderne.

”Når vi kender de her folk på arbejdet, så har man også et

andet forhold til dem, når man møder dem i sit privatliv –

måske et mere ligeværdigt forhold. Men medarbejderne

begynder også at se, at disse mennesker også er kunder, og

dermed øges deres kompetencer jo også”.

Men det er ikke kun de udviklingshæmmede og de svagt-

seende, der er fokus på i BRFkredit. Inden for de seneste ti år

har BRFkredit satset mere målrettet på sociale projekter i

belastede boligområder. Eksempelvis et projekt i vollsmose,

hvor unge mænd gennem et biavlerforløb og produktion af

honning viser, at området har andet at byde på end et dårligt

image, og et økonomisk rådgivningsprojekt i tre almene bolig-

områder, hvor beboere, der er i risiko for at blive smidt ud af

deres bolig, kan få hjælp og overblik over deres økonomi.

”BRFkredit er en stor långiver til almene områder, så derfor

begyndte man at tænke i at lave en social indsats i de mest

belastede områder, dels for at hjælpe, dels for at sætte BRF på

landkortet i de områder. Det er en mere målrettet indsats end

det, man tidligere har gjort, og det har vist sig at være en suc-

ces – både i forhold til de konkrete projekter, hvor vi har set,

at vi kan gøre en forskel, men også for forretningen og der-

med bundlinjen. vi har kunnet nå nogle kunder, vi ikke har kun-

net nå før, og byde på nogle lån, som vi ikke har kunnet før. vi

23

➼

rengøringsteamet, der

består af udviklings-

hæmmede som kristine

dehnhardt og mette

lundsgaard, har i fri

konkurrence med

andre rengørings-

firmaer lige vundet

tre år mere ved

udliciteringsrunden.


arbeJdsPladsen

kan se, at vores markedsandele er blevet øget på grund af de

projekter”, fortæller Lene Hjort.

mening i hverdagenFor både Mette, Kristine og Bo giver arbejdet hos BRFkredit en

meningsfuld hverdag, og de sætter stor pris på, at arbejds-

pladsen behandler dem som ligeværdige. Som Bo siger, så

mener han det dybt, når han siger, at det er en god arbejds-

plads. og for Kristines vedkommende har arbejdet betydet en

stor personlig udvikling.

”Jeg er blevet væsentlig bedre til at sige, hvis der er noget,

jeg er ked af, fordi jeg føler, mine kollegaer ser og hører mig.

Engang jeg gik og vaskede gulv, så var der en kunde, der

sagde: ’Her er ingen smalle steder her. Der bliver sandelig

gjort rent, det er ikke så tit, man ser det i virksomheder mere’.

Så tænkte jeg bare yes! Der blev min dag reddet. Hvorfor

skulle jeg gå og bygge med klodser nede på Sandtoften, når

jeg kan gå her og faktisk have det rigtigt godt? Det giver mere

mening og gør rigtig mange ting for os”, siger Kristine.

Men det er ikke kun de handikappede, der får noget ud af

arbejdet. For deres såkaldte ”normale” kollegaer er det også

meningsfyldt. For den for nylig ansatte projektchef, Thomas

Andreasen, har mødet med Kristine og Mette, som gør rent på

hans kontor, ligefrem været en øjenåbner.

”Jeg har i mange år tænkt, at det med CSR var lidt en fer-

nis, som virksomheder i virkeligheden kun gjorde for at for-

bedre bundlinjen og imaget. En dag snakkede jeg med Kristine

om at arbejde i BRFkredit, og hun sagde til mig, at når man

som hende er på kanten af arbejdsmarkedet, så er det utrolig

dejligt at kunne komme på arbejde og bare blive accepteret

som den, man er. Så forstummer hele snakken om bundlinje og

image lidt for mig. Lige pludselig ser man, hvor meget det

betyder for dem at komme her, hvor stor forskel det gør for

begge parter”, fortæller Thomas. n

➼

brFkredit BRFkredit er et uafhængigt dansk realkreditinsti-tut, hvis primære formål er at tilbyde realkredit-lån (lån, ydet mod at få pant i fast ejendom) til private kunder, erhvervskunder og kunder inden for det støttede byggeri. BRFkredit har mere end 200 års erfaring i realkredit og er blandt de æld-ste realkreditinstitutter/kreditforeninger i Dan-mark. BRFkredit Bank er datterselskab af BRFkre-dit. Banken tilbyder primært bankprodukter, som understøtter BRFkredit i at tiltrække og fastholde kunder.

BRFkredit beskæftiger 747 medarbejdere.

bo sigsgaard rasmus-

sen, der er født blind,

har arbeJdet i omstil-

lingen i 34 år under

normale ansættelses-

vilkår.

De bedste afdelinger for danske obligationerSparinvest Korte Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Korte Obligationer

Sparinvest Mellemlange Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Obligationer

Sparinvest Korte Obligationer og Sparinvest Mellemlange Obligationer er kåret som årets bedste afdelinger for danske obligationer af Morningstar ved Fund Awards 2012. Kåringen er en anerkendelse af Sparinvests evne til at levere stabile og langsigtede investeringsstrategier – til glæde for vores samarbejdspartnere og mange tusinde private investorer.

n sparinvest.dk

SI_Finans_nr3_2012_230x297.indd 1 20-03-2012 10:50:37


Ny test på Finansforbundet.dk kan hjælpe dig til at blive mere bevidst om, hvordan du fremmer din karriere ved at netværke. Er du den givende, skeptiske, ihærdige eller eventyrlystne netværker?

Af Carsten Jørgensen [email protected]

Det er ikke længere nok kun at være fagligt dygtig, hvis man

vil klare sig på arbejdsmarkedet. Emotionel intelligens er side-

stillet i dag, og med det menes din evne til at ”brande” dig og

at netværke med de rigtige personer på og uden for din

arbejdsplads. Der er skrevet mange bøger, og der holdes

mange foredrag om, hvordan du kan fremme din karriere ved

at netværke. og nu har Finansforbundet som den første fag-

forening fået udviklet en særlig test, der kan give dig et fin-

gerpeg om dine styrker som netværker og om, hvor du kan

udvikle dig til en bedre netværker.

Testen er placeret på Finansforbundet.dk.

”Nogle er gode til at skabe kontakt til andre mennesker,

men får måske ikke solgt sig selv, fordi de ikke er tilstrækkeligt

målrettede eller strategiske. Andre kan være rigtig gode til at

stille skarpt, men mangle noget i forhold til at være kontakt-

skabende. Testen indikerer nogle tendenser om, hvordan du er

som netværker, og det er vores vurdering, at den vil være

værdifuld for rigtig mange medlemmer”, siger Susanne Grant-

zau, konsulent i Finansforbundet.

Testen, der er udviklet i samarbejde med erhvervskvinden

og foredragsholderen Soulaima Gourani og konsulentfirmaet

Think About It, indeholder cirka 80 spørgsmål og tager 20-25

minutter at komme igennem.

Eksempelvis skal du vurdere, i hvor høj grad udsagnet: ”Jeg

betragter mig selv som en, der overvejende er rationel og

godt kan lide at bore mig ned i problemerne og specialisere

mig. Når jeg læser bøger, bliver de nærmest studeret”, passer

på dig.

Eller om du snarere kan nikke genkendende til dette udsagn:

”Jeg betragter mig selv som en, der overvejende er optaget af

at komme i mål med mine projekter. Når jeg læser bøger, bliver

de bladret hurtigt igennem for at se, om der er ting, som jeg

kan bruge med det samme”.

bliv mere bevidstNetværk kan være yderst værdifulde for din karriere på din

nuværende arbejdsplads og i forhold til at få job i en anden

virksomhed. og hvis du arbejder bevidst med at netværke, vil

du kunne opnå gode resultater.

Hvis det gælder netværk i din egen virksomhed, kan du for

eksempel hive et organisationsdiagram frem og se på, hvem

der sidder i hvilke afdelinger, og tegne cirkler om de afdelinger,

hvortil du allerede har gode relationer, eller hvor du bør have

gode relationer. Næste trin er at markere, hvilke personer i

afdelingerne du har gode relationer til, og hvilke personer du

bør arbejde på at få gode relationer til, så du kan lykkes med

dine opgaver.

Susanne Grantzau peger på, at man skal være klar til at

give noget af sig selv til andre for at blive en god netværker.

”Hvis du vil have noget igen af dit netværk, skal du også

have fokus på selv at give noget“, siger hun.

Du kan finde din netværkerprofil ved at tage testen på

Finansforbundet.dk. n

hvor God er du til at netværke?

karriere

F R EM I V ER D EN

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Street Surff eksporterer gadesurfboards til de nordiske og tyske markeder. På fi re år voksede salget fra 11 mio. til over 130 mio. kr. Ikke desto mindre havde Street Surff, som så mange andre mindre eksportvirksomheder, svært ved at få Ja til den nødvendige kredit i banken. Heldigvis blev Nej forvandlet til et Ja takket være en Eks-

portkaution fra EKF. I en tid, hvor kravet til sikkerhed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine kunder med fi nansieringen af deres internationale forretninger. En garanti fra os dækker ty-pisk 80-95% af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker tilmed op til

100% af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksport-kunder har brug for hjælp til at komme frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk.

HVORFOR SIGE NEJ, HVIS SVARET KAN VÆRE JA?


karriere

Er du klar over, hvor du vil hen med dit liv, og hvad du

ønsker at udrette? Eller er du en af de mange, der til-

fældigt er havnet i deres nuværende job, ikke umid-

delbart kan svare på, hvilken vej de vil vælge, og er tilfredse

med at lade tilfældigheder afgøre deres fremtid?

Førstnævnte gruppe vil med garanti opleve mere succes og

føle sig mere lykkelig livet igennem end sidstnævnte gruppe,

fastslår en af Danmarks førende headhuntere Stephen Bru-

yant-Langer, Senior Client Partner i Korn/Ferry og forfatter til

bogen ”Din næste karriere – Headhunterens guide til livslang

succes”.

”Alt for ofte har vi mennesker slet ikke fantasi til at fore-

stille os, hvor meget vi kan udrette i det ene liv, vi har til rådig-

hed. Hvis du først er nået derhen, hvor du beskæftiger dig

med ting, du selv opfatter som meningsfulde, som er sjove, og

som giver energi i stedet for at dræne dine kræfter, så vender

du aldrig om. Det største, der findes for mennesker, er nemlig

at lykkes med noget, som vi selv føler er værdifuldt”, siger

Stephen Bruyant-Langer, der i bogen dels øser af 15 års erfa-

ring som headhunter og rådgiver for topledere, og dels beskri-

ver, hvordan han tog sit eget liv op til revision efter at være

blevet fyret som marketingdirektør for Coca-Cola.

I de kommende måneder vil mange finansansatte stifte

bekendtskab med Stephen Bruyant-Langer og hans bog, idet

Finansforbundet har inviteret ham til at dele ud af sine tanker

på en række karrierearrangementer for medlemmer og

temamøder for tillidsmænd.

For uanset hvilken af de to grupper nævnt i indledningen

du mener at tilhøre, er der overvejende sandsynlighed for, at

bogen og Stephen Bruyant-Langer kan inspirere dig til at få

mere ud af dit liv.

genopfind dig selvEn præmis for forfatteren er, at udviklingen nu sker så hurtigt,

at fremtiden forlanger omstilling og kræver, at du er parat til

at genopfinde dig selv.

”Din fjende består af fire ord: mere af det samme. Men hvis

du står stille, taber du. Både i den forstand, at du i dit job gør

dig til en, som andre kan skalte og valte med, og at du på et

tidspunkt mister så meget markedsværdi, at du kan risikere at

ryge helt ud af arbejdsmarkedet”, forklarer Stephen Bruyant-

Langer og opfordrer den bankrådgiver eller kasserer, der har

haft 25-års jubilæum og fortsat udtrykker tilfredshed med sit

job, til også at tænke ud af boksen og have en alternativ plan i

hovedet for de kommende år.

At genopfinde dig selv kan for eksempel ske ved, at du

tænker uden for din nutid og din branche, og fokuserer på dine

personlige og faglige evner og dit netværk. En anden god tan-

kemodel kan være at opfatte dig selv i flere versioner karrieren

igennem: version 1.0, version 2.0 osv. og så bør du aldrig

ignorere de teknologiske landvindinger, men tværtimod se sin

fremtidige karriere i lyset af de nye teknologier, uanset hvilken

branche du befinder sig i.

Formuler din livsambition, genopfind dig selv og hav modet til at forpligte dig til at få den indfriet, lyder opfordringen fra Stephen Bruyant Langer, forfatter til ”Din næste karriere – Headhunterens guide til livslang succes” og foredragsholder på en række af Finansforbundets arrangementer i de kommende måneder

Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Lisbeth Holten

han vil Guide diG til livslanG succes

10 Gode råd til at Få succes oG lykke› Vær generøs

› Vær rummelig og tolerant

› Vær en interessant samtalepartner

› Vær direkte og konsekvent i din kommunikation

› Brug 10.000 timer på at blive excellent til noget

› Bryd rammen, før du bryder sammen

› Løb en risiko en gang imellem

› Find din livsambition

› Genopfind dig selv

› Drop flinkeskolen.

(Kilde: ”Din næste karriere” af Stephen Bruyant-Langer).


din personlige forretningsplanEt andet af Stephen Bruyant-Langers mantraer er, at du bør

formulere din livsambition – finde ud af, hvad du vil med dit liv

både privat og professionelt. Når du har reflekteret, skrevet,

tænkt og omskrevet den, er du klar til at handle for at få liv-

sambitionen opfyldt.

I modsætning til en række andre bøger om karriereudvik-

ling rummer ”Din næste karriere” et meget konkret værktøj til,

hvordan du gør dig tanker eller træffer beslutninger om din

karriere og dit liv. Den personlige forretningsplan, som Ste-

phen Bruyant-Langer kalder redskabet, er en skriftlig, skema-

tisk fremstilling af det coachingsystem, han siden 1996 har

udviklet som coach for topledere. Den personlige forretnings-

plan består af syv dele: Situationsanalyse, trivselsanalyse,

kompetenceanalyse, drivkraftanalyse, ambitionsanalyse,

udviklingsplan og tidsplan. Når du har reflekteret over de

spørgsmål, som analyserne stiller, og besvaret dem – ikke i

løbet af en time, en dag eller en uge, men sandsynligvis over

en længere periode – er du i besiddelse af en personlig for-

retningsplan, der stiller dig i en gunstig position til at skabe

den ideelle situation for dig selv.

Skemaet til den personlige forretningsplan er gengivet som

bilag bag i bogen, og derudover har Stephen Bruyant-Langer

lanceret hjemmesiden Denpersonligeforretningsplan.dk, hvor

en digital version kan hentes.

Det tredje og afgørende trin i karriereudviklingen er ekse-

kveringen af din personlige forretningsplan, at have modet til

at forpligte sig til at følge den.

”Du skal turde have risikovilligheden og bevæge dig ud af

din comfort zone. Som minimum bør du tænke tanken om et

andet job end det, du har. Jeg har mødt en del mennesker, som

pludselig lyser op, når de taler om deres hobbyer. Du skal for-

søge at skabe samme følelse ved jobbet. Målet for alle er at

have et arbejdsliv, som du får energi og glæde af”, siger Ste-

phen Bruyant-Langer. n

”hvis du først er nået derhen, hvor du beskæftiger dig med ting,

du selv oPfatter som meningsfulde, som er sJove, og som giver

energi i stedet for at dræne dine kræfter, så vender du aldrig

om”, siger stePhen bruyant-langer.

ForedraG med stephen bruyant-lanGer

18. september, kl. 16-19: Hotel Kolding Fjord27. september, kl. 16-19: Finansforbundet i København2. oktober, kl. 16-19: Finansforbundet i København (for unge)9.oktober, kl. 16-19: UCN i Aalborg6. november, kl. 16-19: Gammel Skovridergård i Silkeborg14. november, kl. 9-12: Finansforbundet i København (for akademikere)15. november, kl. 16-19: Finansforbundet i København6. december, kl. 16-19: Finansforbundet i København (for akademikere)

Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på Finansforbundet.dk


temaØKoNomiSKe FoRUDSiGeLSeR

Finans september 2012 31

”vores prognose siger …“Det er ikke voldborgs vejrudsigter, politikere og økonomer henviser til,

når de tager udtrykket ”prognose” i munden. Det er derimod kom-

plekse makroøkonomiske modeller, der fortæller om fremtiden og et

scenarie for udviklingen på en række variable i samfundet. ofte falder

udtalelserne, som om prognoserne har en høj præcision, men det er

ikke tilfældet, hvis man kigger bag tallene. Finanskrisen har ikke blot

været en svær opgave at håndtere for politikerne, men også for pro-

gnosemagerne, erkender chefkonsulent hos Det Økonomiske Råd

Dorte Grinderslev.

”Man kan sige, at økonomerne var meget ’enige’ om at tage fejl, og

alle blev meget overraskede over, at det gik så galt. Men indimellem

sker der ting samtidigt, der påvirker hinanden, hvor ingen med deres

sunde fornuft ville sige, at det var det her, der ville ske“, fortæller hun.

Når de laver deres prognoser, gør de opmærksom på, at der er

store usikkerheder forbundet med dem. Deres halvårlige rapport for

dansk økonomi fra november 2008 er et godt eksempel på, hvor

skævt prognoser kan ramme blot et enkelt år frem i tiden. De økono-

miske vismænd forudså, at der ville ske et fald i bruttonationalpro-

duktet, BNP, i 2009 på 0,5 procent. virkeligheden blev langt værre.

Da regnskabet for året var klart, viste det et fald på hele 5,2 procent.

Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Illustration: Mikkel Henssel

Økonomiske prognoser bliver ofte behandlet, som om de rammer med stor præcision. I virkeligheden rammer de ofte meget langt forbi

fEjl-skud

➼


Saldoen på de offentlige finanser endte med et underskud på

47 milliarder kroner mod det forventede overskud på 10 mil-

liarder kroner.

Årsagen skal ifølge Dorte Grinderslev findes i, at de varia-

ble, som er en del af deres økonomiske model SMEC, havde en

fælles tendens i forbindelse med finanskrisen.

”En vigtig del af det at lave prognoser er også at afdække

risikomomenter. Hvis alle parametre så viser sig at svinge til

den negative side, så får man et mere negativt resultat“, for-

tæller Dorte Grinderslev.

alle undervurderede finanskrisenMen selv i perioder med en mere rolig udvikling rammer pro-

gnoserne ikke præcist. Et år frem er et fejlskud på omkring en

procent af BNP ikke usædvanligt for Det Økonomiske Råd. Det

ramte den offentlige saldo galt med 51 milliarder kroner i

2005, og ledigheden var i 2006 34.000 lavere end forventet.

Sådan er det for alle, der laver prognoser.

vismændene var ikke alene om at skyde så langt forbi

finanskrisens konsekvenser. Alle prognoser undervurderede kri-

sens dybde, og kun meget få økonomer advarede om de uba-

lancer, der truede økonomien. Jyske Bank var ingen undtagelse,

fortæller Ivan Stendal Hansen, som er direktør i Jyske Markets.

Han mener, at budskaberne indimellem bliver oversolgt, og til-

troen til, hvad økonomerne reelt kan, er overdrevet.

”vi skal passe på ikke at forgælde os yderligere, men lad

være med at fortælle os, hvordan økonomien udvikler sig frem

til 2020“, siger han.

Det er ifølge ham slet ikke realistisk at planlægge så langt

frem i tiden med den præcision, der ligger i de økonomiske

beregninger.

”Danmark er et lille land, der er utroligt påvirket af omverde-

nen. vi kan ikke selv planlægge vores økonomiske vækst til at

være større end i andre lande som Tyskland. Usikkerheden er

for stor“, siger Ivan Stendal Hansen.

At udviklingen i udlandet er meget afgørende i Danmark,

viser en udregning fra Nationalbanken. BNP-udviklingen i

2009 blev 5,9 procent lavere end forventet i bankens egne

prognoser fra 1. kvartal i 2008. En analyse viste, at to tredje-

dele af denne forskel kunne forklares med udviklingen i eks-

portmarkedsvæksten.

De danske prognoser bruger tal fra internationale organi-

sationer som oECD, Europarådet og IMF. Men det gør dog

ikke, at tallene bliver videreført ukritisk i de danske modeller.

”vi har selv folk, der overvåger de vigtigste eksportmarke-

der som Tyskland, Sverige og UK. vi kigger også på USA, der

er det store lokomotiv i verdensøkonomien“, fortæller Ivan

Stendal Hansen.

utroværdige tal fra grækenlandMen hverken Jyske Bank, Nationalbanken eller Det Økonomi-

ske Råd kan selv lave statistiske opgørelser fra alle lande i ver-

den. Der er naturligt usikkerheder på, hvordan økonomien i de

enkelte lande vil udvikle sig, og det er klart den største fejl-

margin ved de udenlandske tal. Men der er også manipulation

i forhold til de historiske tal og forventninger, der danner bag-

grund for prognoserne.

De seneste og mest åbenbare er naturligvis Grækenland,

hvor en Pandoras æske åbnede sig og afslørede alverdens

dårligdomme i græsk økonomi. Politikerne havde skjult kæmpe

milliardlån for befolkningen, og de var udeladt i de statistiske

indberetninger.


➼

de økonomiske vismænds fejlskønvækst i bnP i % 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Reel 3,0 1,4 1,0 0,7 1,7 3,1 3,9 1,6 -0,9 -5,2

Prognose et år frem 2,2 2,4 1,2 1,9 2,2 2,3 2,4 2,1 1,6 -0,5

offentlig saldo i mia. kr. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Reel 33 37 21 15 25 72 80 75 60 -47

Prognose et år frem 35 39 21 29 16 21 32 58 60 10

ledighed i 1.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Reel 150 145 145 171 176 157 109 78 52 98

Prognose et år frem 150 141 164 144 170 162 143 114 86 76


Hos Det Økonomiske Råd laver de økonomiske prognoser og finpudser konstant SMEC – den model, der er deres økonomiske krystalkugle


sådan bliver proGnoserne til

Det er et lille stykke software, der let kan ligge på en helt

almindelig computer. En matematisk model med 600 ligninger

og cirka 1.000 variable, som fylder få tusinde linjers program-

mering. Alligevel bliver resultaterne af udregningerne brugt af

politikere, erhvervsfolk, pengeinstitutter og investorer. SMEC

er Det Økonomiske Råds model til udregning af de prognoser

for dansk økonomi, som de udgiver to gange om året. Det er

de fire såkaldte økonomiske vismænd, der står for udregnin-

gerne sammen med en håndfuld medarbejdere.

”Prognosemodeller er ikke bare programmer, der bare

spytter en færdig prognose ud ved et tryk på en knap“, for-

tæller Dorte Grinderslev, der er chefkonsulent hos Det Øko-

nomiske Råd.

De kigger på variable som forbrug, investeringer og

beskæftigelse. Ligningerne i modellen beskriver konsekven-

serne af udviklingen i variablerne. Men vismændene bruger

også deres egne erfaringer, når de skal udarbejde prognoser

for dansk økonomi.

”Prognosemodeller er værktøjer. Hvis du som håndværker

skal bygge et hus, så er det vigtigt at have noget godt værk-

tøj, men din egen evne til at læse tegningerne og anvende

værktøjerne vil have stor betydning for, hvordan dit hus ender ➼

”Det er bekymrende, at data fra et land i EU kan være så fejl-

behæftede – både når det gælder faktiske tal og deres pro-

gnoser. vi er forvænte i Danmark med et godt statistisk

materiale, og jeg håber, at Grækenland er en enlig svale”, siger

Dorte Grinderslev.

EU overvåger indberetningerne gennem blandt andet deres

statistiske afdeling Eurostat. Men eksemplet Grækenland

viser, at der er huller i systemet.

Ivan Stendal Hansen nikker genkendende til, at der er lande,

der er meget utroværdige, når de skal berette om deres egen

økonomi.

”Kina manipulerede i årevis med deres økonomiske resulta-

ter. Deres tal blev altid taget med en vis mistro. Det var i

90’erne, hvor landet var mere lukket, men det har trods alt

forbedret sig”, fortæller Ivan Stendal Hansen.

De mange usikkerheder gør, at det er et svært arbejde at

lave økonomiske prognoser mange år frem.

”Det er ikke realistisk, men det er nødvendigt at kigge så

langt frem i tiden. Det er nødvendigt for at kunne fastlægge

finanspolitikken så præcist som muligt ud fra den information,

vi kan fremskaffe. Desværre kan vi ikke sige noget meget

præcist om fremtiden – hverken et år eller otte år ud i fremti-

den”, siger Dorte Grinderslev. n


➼

SMEC (Simulation model of the economic Council) er den model, som Det Økonomiske Råd bruger. Det er en matematisk samfundsøkonomisk model med 600 ligninger og cirka 1.000 variable. Ligningerne beskriver sammenhænge og fastlægger centrale størrelser som produktion, forbrug, investeringer, eksport, beskæftigelse, løn og offentlige finanser.

ADAM (Annual Danish Aggregate model) er nok den mest kendte danske økonomiske model. Den blev udviklet på Københavns Universitet i 1972, men bli-ver i dag opdateret af Danmarks Statistik. modellen indeholder cirka 2.500 ligninger og har cirka 3.500 variable. Finansministeriet og Økonomi- og inden-rigsministeriet bruger den til fremskrivninger på kort og mellemlang sigt.

DREAM (Danish Rational economic Agents model) – modellen bliver brugt af Finansministeriet til lang-sigtede vurderinger. Det samlede DReAm-system består af fire selvstændige modeller: befolknings-fremskrivningsmodellen, uddannelsesmodellen, be-folkningsregnskabet, den økonomiske model DReAm. Formålet med det samlede DReAm-system er at kunne udtale sig om udviklingen i de offentlige finanser på lang sigt. Hele systemet omhandler net-op fremskrivningen af det offentliges indtægter og udgifter.

de mest kendte økonomiske modeller

med at se ud. Sådan er det også med prognoser“, forklarer

hun.

Så der er en del subjektive vurderinger i prognoserne. Det

vil sige, at der kan komme to forskellige resultater med det

samme statistiske input.

”Der findes flere modeller, men selv hvis vi brugte samme

model, så ville to institutioner ikke få samme resultat”, fortæl-

ler Dorte Grinderslev.

Når de laver deres prognoser, laver de også risikovurderin-

ger og kører forskellige scenarier igennem for at vurdere kon-

sekvenserne.

Modellerne bliver løbende opdateret. Økonomerne går de

fleste modeller igennem en gang hvert eller hvert andet år.

Sådan er det også hos Det Økonomiske Råd. Når der kommer

nye statistiske data, holder man dem op mod modellen og

undersøger, om sammenhængene stadig holder. Men der er

også behov for ændringer ud over det. Nye interesseområder

opstår, og så skal modellen udvides.

”Der kommer nye ting til, der bliver mere interessante, på

grund af at forskere eller politikere tager dem op. Så forsøger

vi at forbedre vores værktøj. Det kan for eksempel være,

hvordan arbejdskraften reagerer på ændringer af topskatten”,

fortæller Dorte Grinderslev med henvisning til et meget aktu-

elt eksempel.

Så modellen vil altid udvikle sig og finde nye områder,

samtidig med at de enkelte dele bliver finpudset for at være

så nøjagtige som muligt i forhold de realiteter, den skal

beskrive. n



De makroøkonomiske prognoser har ikke bare betydning for

finanslove og politiske reformer. også i den finansielle sektor

har de stor indflydelse. De fleste pengeinstitutter kigger i de

økonomiske krystalkugler, når de skal beslutte, om fremtiden

skal indebære nyansættelser eller fyringer.

”De økonomiske analyser indgår bestemt i vores beslutnin-

ger. De viser ikke sandheden, men vi bruger dem i forhold til

vores strategiske overvejelser“, fortæller Ivan Stendal Hansen,

der er direktør i Jyske Markets.

Jyske Bank laver selv sine økonomiske prognoser, og de har

indflydelse, når banken planlægger fremtiden og tilpasser

organisationen, forklarer Ivan Stendal Hansen.

”Prognoserne er med til at danne basis for, om banken

sætter nye aktiviteter i gang. De er en del af vurderingen,

når vi laver drøftelser om fremtiden“, fortæller Ivan Stendal

Hansen.

Han er fuldt ud klar over den usikkerhed, som er forbundet

med de økonomiske modeller. Derfor skeler Jyske Bank også

til andre analyser end deres egne.

”vi scanner markedet for økonomiske analyser, men laver

også vores egne. Så vi bruger ikke Nationalbanken og de øko-

nomiske vismænds rapporter direkte. vi læser dem og sam-

menligner dem med vores egne for at se, om vi afviger

meget“, siger Ivan Stendal Hansen.

Det skal ikke forstås, som om banken blot laver et gen-

nemsnit. Men når den forsøger at se ind i fremtiden, forsøger

den at få så mange betragtninger med i sine vurderinger som

muligt. Derfor laver den også flere udregninger end blot det

scenarie, som den anser for at være mest sandsynligt.

”vi bruger i højere grad stresstest med scenarier, hvor fak-

torer udvikler sig anderledes end forventet. Så kan vi se, hvilke

konsekvenser det vil få“, fortæller Ivan Stendal Hansen.

en bouillonterningØkonomiske prognoser bliver ikke kun brugt i de store penge-

institutter, men også i de mindre som Sparekassen Faaborg.

”vi er kun 240 ansatte, så vi vil aldrig kunne forsvare at

afsætte ressourcer til at udarbejde egne prognoser. Så det er

godt at få serveret prognoserne fra Lokale Pengeinstitutter“,

forklarer risikoansvarlig Flemming Bisgaard Nielsen.

Lokale Pengeinstitutter laver mere branchespecifikke pro-

gnoser til organisationens medlemmer.

”vi kigger på tallene fra Nationalbanken. Men det er mest

det, vi får gennem Lokale Pengeinstitutter, vi bruger. Det er

ligesom en bouillonterning af Nationalbankens prognoser“,

fortæller Flemming Bisgaard Nielsen.

Selvom Lokale Pengeinstitutter laver sine egne prognoser,

danner Nationalbankens og Det Økonomiske Råds prognoser

basis for dem. Deres tal bliver brugt til vurderingen af den

danske økonomis udvikling. Sådan er det for langt de fleste

specialiserede prognoser. Så rammer de store prognoser fra

Nationalbanken eller Det Økonomiske Råd forkert, forplanter

det sig ud i en underskov af prognoser.

Det er prognoser, der også har betydning for Nordjyske

Banks strategi – blandt andet i forhold til indlån og udlånspoli-

tik, oplyser bankdirektør Mikael Jakobsen, der dog godt er klar

over, at der er stor usikkerhed forbundet med prognoserne.

”vi kigger på andre prognoser end Nationalbankens, og

Lokale Pengeinstitutter laver også prognoser, som indgår i

vores overvejelser. Men vi kigger naturligvis også selv på

vores lokale område og kører på mavefornemmelsen“, forkla-

rer Mikael Jakobsen fra Nordjyske Bank.

Alligevel har prognoserne indflydelse på, om man justerer

antallet af ansatte. Sådan er det også i Sparekassen Faaborg,

selvom de er klar over usikkerhederne.

”Det er livsvilkårene. vi kigger selvfølgelig på, hvordan

væksten bliver i samfundet, og om det vil smitte af på butik-

ken“, siger Flemming Bisgaard Nielsen. n

Mindre pengeinstitutter støtter sig til Nationalbankens og Det Økonomiske Råds prognoser


Fejl Forplanter siG hurtiGt

➼


Nationalbanken, Finansministeriet og Det Økonomiske Råd er

nogle af dem, der laver økonomiske prognoser. De bliver lavet

ud fra komplicerede matematiske modeller, der skal hjælpe

dem til at ramme så nøjagtigt som muligt. Men disse værktø-

jer er ikke gode nok, mener Katarina Juselius, der er professor

i økonomi på Københavns Universitet og leder af instituttet for

ny økonomisk tænkning.

”Alle bruger de samme urealistiske modeller, som ikke pas-

ser med det, der sker i virkeligheden. vi er nødt til at lave dem

mere robuste. Den økonomiske teori til at fange de økonomi-

ske omvæltninger eksisterer i høj grad i dag, men den er ikke

implementeret i modellerne“, siger Katarina Juselius.

Hun mener, at modellerne ikke fokuserer nok på ubalancer i

økonomien. De nuværende modeller bygger på en antagelse om,

at økonomien vil søge mod en ligevægt – en balance. Men ifølge

hende viser empirien, at der kan opstå meget store ubalancer, der

eksisterer længere, end teorierne bag modellerne siger.

Det kan have katastrofal indflydelse, når politikerne plan-

lægger den økonomiske politik. Stigningerne i boligpriserne

fulgte i årtier udviklingen i forbrugerprisindekset med visse

udsving. Fra midten af 1990’erne skete der et markant

udsving, hvor huspriserne eksploderede. Det var en stor

boble, der til sidst bristede og skabte et økonomisk kaos.

”Hvis man havde været mere fokuseret på ubalancerne, så

havde man set boligboblen tidligere og måske hævet renten

eller på anden måde gjort det dyrere at optage lån, og så var

der ikke kommet så stor en boble“, siger Katarina Juselius.

I stedet blev priserne presset endnu længere op gennem

indførelsen af afdragsfrie boliglån. Men det kræver politisk

mod at sige fra og bremse væksten i velstand i opgangstider.

”Når det går opad, så er alle lykkelige. Så vil man jo ikke

ødelægge den gode fest, men det er det, man skal“, siger

Katarina Juselius.

manglende videnProfessoren mener, at det vil være en fordel, hvis økonomerne

erkender, at deres viden og evne til at forudsige økonomiens

udvikling er meget begrænset. Det vil give en anden adfærd i

forhold til den økonomiske politik.

”Modellerne er ikke lavet til at fange de store udsving i

økonomien. Derfor var der ingen, der kunne forudse omfanget

af krisen”, siger Katarina Juselius.

Nationalbanken har givet udtryk for tilsvarende holdninger

i deres kvartalsoversigt for 2. kvartal i 2010.

”De modeller, som typisk anvendes, når prognoserne udar-

bejdes, er baseret på en række økonomiske sammenhænge,

som historisk har vist sig at holde nogenlunde”, skriver Morten

Spange fra Økonomisk Afdeling og fortsætter:

”Imidlertid bliver økonomien til tider ramt af pludselige

vendinger, der ofte hænger sammen med begivenheder på de

finansielle markeder, som det var tilfældet med finanskrisen.

Sådanne vendinger kan ikke forudsiges ved hjælp af de makro-

økonomiske modeller, der anvendes i forbindelse med prog-

noser”.

Katarina Juselius mener, at når der sker en større omvælt-

ning i økonomien, som vi har set de senere år, sker der flere

ændringer af strukturerne i økonomien. Med det mener hun,

at de sammenhænge, der er mellem økonomiske begivenhe-

der, vil forandre sig. For eksempel vil inflationen ikke nødven-

digvis reagere på renten, som den gjorde for 10 år siden –

væksten vil måske reagere anderledes på forøget forbrug.

Den manglende tilpasning af modellerne skyldes ifølge

professoren en konservatisme blandt økonomer. Modellerne

vil derfor halte bagud i forhold til udviklingen i de økonomiske

strukturer.

”vi har akkumuleret så mange ubalancer og har så mange

kriser, der står og venter på os – klimakriser, energikriser, res-

sourcekriser, så vi bliver nødt til at se på det her med mere

realistiske øjne”, siger Katarina Juselius. n


De økonomiske prognoser kan ikke ramme præcist. Det skyldes en forkert indgangsvinkel til den økonomiske teori og den måde, prognosemodellerne er bygget på, mener økonomiprofessor Katarina Juselius

de ukorrekte modeller

temaØKoNomeRNeS FejLSKUD

Si’ natur, og du har essensen af vores 6 hoteller. Vi hedder ikke Sinatur for ingenting

NaturVi har hjertet med og gør os umage for at give dig et dejligt ophold

NærværVi producerer grøn energi med egen skov, CO2-neutralt træflisfyr, vindmølle og solvarmeanlæg

KlimaVores autentiske køkken benytter årstidens lokale råvarer, som vi gerne muligt selv dyrker

Gastronomi

Mødekoncept 2: RelationenKonferencedøgn inkl. social event som fx aftenbål under stjernerne eller picnic i parken.

Fra 1.599 kr. pr. person

En kæde af 6 hoteller de

smukkeste steder i Danmark.

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Storebælt T/ 6531 4002Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Skarrildhus, v. Herning Sixtus, Middelfart Gl. Avernæs, v. Assens Storebælt, Nyborg Frederiksdal, v. Lyngby

Vi tror på, at de bedste omgivelser giver de bedste resultater. Efter en effektiv mødedag kan I klare tankerne, mens I nyder en kop varm kakao og bager snobrød over et knitrende bål i parken. Teambuilding behøver ikke nødvendigvis at være hårdt arbejde.

Sinatur har 6 forskellige mødekoncepter, så vi kan opfylde dine ønsker, uanset om I har brug for ro eller fart over feltet, om I er 2 eller 190 deltagere eller om I har et par timer eller et helt døgn.

Så hvorfor ikke holde dit næste møde i moderne lokaler med den nyeste teknik, økologiske specialiteter og noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for døren?

Læs mere om vores 6 forskellige mødekoncepter på:

sinatur.dk

Afrund mødedagen med bål under åben stjernehimmel


gLoBALT

Af Bjørn Willum, freelancejournalist, og Elisabeth Teisen [email protected]

Illustration: Mikkel Henssel

milliardbøde til standard chartered

også Standard Chartered er i vanskeligheder

efter anklager om at have skjult 60.000 pen-

getransaktioner for iranske klienter til en værdi

af 250 milliarder dollar.

Staten New yorks finansmyndigheder har

truet med at inddrage det britiske pengeinsti-

tuts amerikanske banklicens, blandt andet fordi

pengeoverførslerne skal være udført for den

iranske centralbank i modstrid med en ameri-

kansk embargo mod Iran.

Det har angiveligt fået Standard Chartered

til at indgå et forlig, hvor banken indvilger i at

betale over to milliarder kroner i bøde for at

have forsøgt at skjule finansielle aftaler med

Iran. I tilgift skal banken, der har hovedkvarter i

London, underlægges et tilsyn de næste to år

for at sikre, at bankens afdeling i New york har

styr på, at den ikke deltager i hvidvaskning af

penge.

Tidligere på sommeren blev en anden britisk

storbank, HSBC, beskyldt for at hvidvaske penge

fra mexicanske narkokarteller.

renteFusk koster dyrt

Barclays har udskiftet topledelsen, efter at bri-

tiske bankmyndigheder idømte storbanken en

bøde på 290 millioner pund for rentemanipula-

tion.

Kritikken har regnet ned over Barclays, der

var med til at manipulere den såkaldte London

Interbank offered Rate (Libor) – den rentesats,

banker bruger som reference til at låne hinan-

den penge.

Libor udarbejdes hver dag ved, at The Bri-

tish Bankers’ Association spørger udvalgte

banker, hvilken rente de er i stand til at låne

penge til. Men under finanskrisen turde mange

banker ikke vise, at de kun kunne låne til sky-

høje renter – og foregav derfor at kunne låne

på bedre vilkår, end sandt var.

De britiske finansmyndigheder vil nu udar-

bejde en ny mekanisme til beregning af Libor,

der begrænser risikoen for manipulation.

Samtidig foreslår EU’s kommissær for det

indre marked, Michel Barnier, at man på EU-

plan gør det til en overtrædelse af straffeloven

at manipulere med referencerenter som Libor

og den europæiske ækvivalent Euribor.

tysk køb aF kundekartotek

Tyske delstatsmyndigheder fortsætter arm-

lægningen med den schweiziske storbank UBS,

selvom et forlig på forbundsniveau er strikket

sammen.

Ifølge forliget mellem den tyske forbundsre-

gering og UBS skal der af alle tyske kunders

skjulte indeståender hos UBS gennemføres en

engangsbeskatning på mellem 21 og 42 pro-

cent – alt afhængig af formuens størrelse og

alder. Men vel at mærke uden at UBS fortæller

de tyske myndigheder, hvem synderne er.

og den er man ikke med på i delstatsregerin-

gen i Nordrhein-Westfalen, hvis finansminister,

Norbert Walter-Borjans, forsøger at undermi-

nere forbundsregeringens forlig, der, som han

påpeger, endnu ikke er endeligt ratificeret.

Ifølge Financial Times Deutschland har Nor-

drhein-Westfalen erhvervet sig cd’er med kun-

dekartoteker hos UBS og en mindre schweizisk

bank for – stik imod forbundsregeringens aftale

– at afsløre skattesnydernes identitet.

På en af cd’erne skal der ydermere befinde

sig en manual, som UBS brugte til at uddanne

deres medarbejdere i rådgivning om skattesnyd.

I er den første generation, som er vokset op med euroen, og som ikke kender de gamle valutaer. Jeg håber ikke, I kommer til at oplevedem igen”. Mario Draghi, chef for Den europæiske Centralbank, til en gruppe studerende.


Europas formuer og formuende selskaber er sendt

på tvungen skattesafari på den anden side af klo-

den, i takt med at de traditionelle skattely som

Luxembourg, Schweiz og de engelske kanaløer er

blevet presset til at underskrive aftaler med EU.

Noget, der betyder, at en bankkonto i Schweiz ikke

længere er lig en uoverstigelig mur for europæiske

skattemyndigheder.

”Der er et generelt skifte væk fra europæiske

skattely over mod Singapore. Det sker, fordi der

generelt er kommet meget mere fokus på skattely-

ene i Europa, og Singapore er her meget mere

strikse med at bevare de hemmeligheder, som lan-

dets banksystemer giver”, lyder det fra John Chri-

stensen, leder af Tax Justice Network, en interesse-

organisation mod skattely, og tidligere selv

økonomisk rådgiver for skattelyet Jersey.

Hans organisation har netop frigivet en diger

rapport, hvor en tidligere cheføkonom fra McKinsey

har ledet en undersøgelse over verdens førende

skattely. Rapportens konklusion er, at der kan være

op mod 32 trillioner dollars gemt i verdens skattely.

Det svimlende tal dækker over både private for-

muer og selskabers bankkonti, hvilket svarer til 10

procent af verdens samlede formue.

Rapporten The Price of offshore når frem til sin

konklusion ved at indsamle tal fra Bank for Interna-

tional Settlements, BIS, der er en slags centralban-

kernes centralbank.

Samtidig er der en udvikling i gang, hvor de klas-

siske skattedestinationer bliver afløst af nye entre-

prenante områder. Baggrunden er, at internationale

storbanker, herunder særligt de schweiziske – UBS

og Credit Suisse – har fået læsterlige bank af USA

på grund af måden, som de skjulte formuer for rige

amerikanere på. USA stævnede de schweiziske

storbanker og krævede, at de udleverede navnene

på deres amerikanske kunder. Det blev et brutalt

opgør med årtiers tradition for tys-tys bankopera-

tioner i Schweiz. Det har affødt efterspørgsel efter

et nyt sted at gemme formuer.

og Singapore står klar til at tage imod. og

østaten er usædvanligt godt rustet til opgaven.

Singa pore selv har en kæmpe formue i statskassen,

så de sædvanlige trusler om embargoblokader prel-

ler af på bystaten, der er på størrelse med Born-

holm.

Både virksomheder og private formuer strøm-

mer derfor til Singapore for tiden. Det har alt sam-

men en direkte effekt, der mærkes i Singapores

finansielle centrum. Her ses de største globale ban-

ker, der nu spår Singapore en gylden fremtid. Credit

Suisse har flyttet deres internationale hovedkvarter

til Singapore, og UBS har også opstillet storstilede

operationer i Singapore.

og selv nordiske banker står også klar. Udsigten

fra Svenske Handelsbanken ud over Singapore er

uovertruffen, og Nordea har også kontorer, der kan

servicere den enorme række af danske og nordiske

erhvervskunder, der har kontorer i Singapore. Skat-

tefrihed i 10 år – som kan forlænges op til 30 år –

har lokket virksomheder som vestas og Mærsk til at

lægge centrale operationer i Singapore./Stephan Alsman

de hemmeliGe Formuers FluGt Singapore satser kraftigt på at blive det nye skattely for Europas formuer og formuende selskaber. Nordiske banker står klar til at servicere selskaber på rekreation fra skatteplagede Skandinavien


den sPanske syge

Krisen i Spanien har kostet tusinder af job i banker og sparekasser. Afskedigelser har hidtil foregået gennem tidlig pensionering takket være stærke fagforeninger i sektoren. Men næppe meget længere

Af Regner Hansen, freelancejournalist Foto: Scanpix

Opmærksomhed om Spanien skorter det ikke på, og

sådan har det været i mange måneder efterhånden.

Europæiske medier rapporterer med tilbageholdt

åndedræt om spanske bankers og sparekassers desperate

mangel på kapital. I oprulningen af dette drama bliver over

200.000 mennesker ofte overset, selv om de spiller en

hovedrolle. Det er medarbejderne i pengeinstitutterne i Spa-

nien.Sådan fortæller Kjartan Hauksson om den dag i 2008,

hvor han og en række kolleger blev afskediget i Landsbanki,

som få dage inden massefyringen var blevet erklæret konkurs.

Den hidtidige praksis betød, at det var en livstidsstilling at

få ansættelse i en spansk bank eller sparekasse. Denne praksis

fik dødsstødet med den økonomiske og finansielle krise, der

har serveret en giftig cocktail bestående af en dybtgående

omstrukturering af sektoren og dalende forretningsaktivite-

ter. 30.000 bank- og sparekassefunktionærer har mistet

deres job i løbet af krisen. I 2011 alene var det 14.000, og

tallet for i år ventes at blive højere.

Ikke så sært, at Sebastián Moreno kæmper for at bevare

sin ”naturlige optimisme”, da han – iført en mørk polo og smi-

lende øjne bag brilleglassene – tager imod på syvende etage i

en kaffebrun kontorbygning nordøst for Madrids centrum.

Sebastián Moreno er forbundssekretær i FeS-UGT, den ene af

de to store spanske fagforeninger for lønmodtagere i finans-

sektoren.

”Der er ikke samme tryghed i ansættelsen som tidligere.

Den forsvandt med krisen. Før var man sikker på at kunne

beholde jobbet, når man først var kommet ind i varmen.

Måske kan de unge vænne sig til de nye vilkår – jeg ved det

ikke. De har ikke prøvet andet”, siger Moreno, der har en fortid

som funktionær i storbanken BBvA.

Krisen har tyndet kraftigt ud i antallet af sparekasser i

Spanien. Sparekasserne er typisk regionalt baserede og har

været drevet af fonde, og overskuddet var øremærket til

samfundsmæssige formål i nærområdet. Så vidt så godt –

bortset fra at mange sparekasser lod sig involvere i tvivl-

somme byggeprojekter, da alle troede på fortsat økonomisk

opgang, og de led kolossale tab. Antallet af sparekasser er

skrumpet fra 45 til foreløbig 12. Bankerne har ikke været

truet på eksistensen på samme måde. Men krisen betyder

mindre business, og de fleste banker har som led i besparelser

nedlagt filialer og samlet folk i større afdelinger, og de har skå-

ret i medarbejderstaben i den forbindelse.

Der findes undtagelser: De største spanske banker er kom-

met gennem krisen uden voldsomme skrammer, primært fordi

de har en vifte af finansielle aktiviteter spredt ud over hele

verden. Det er Banco Santander og BBvA. Banco Santander er

kåret til verdens bedste 2012 af det britiske finansmagasin

Euromoney. også la Caixa, som i virkeligheden er en spare-

kasse og Europas største af slagsen, virker solid.

tryGheden Forsvandt

Det tjener en spansk bankansatHer er en oversigt over vilkårene for ansatte i banker og sparekasser i Spanien. Oplysningerne stammer fra FeS-UGT og Comfia CCOO:

› Arbejdstiden er på 37½ timer per uge.

› Der er fem ugers ferie per år.

› Lønnen spænder fra 18.000 til 35.000 euro (134.000-260.000 kroner) om året. I nogle tilfæl-de op til 55.000 euro (410.000 kroner) per år. Lønspredningen er enorm, og det er svært at give et præcist billede. Anciennitet, særligt ansvar, overtids-betaling og goder påvirker den endelige værdi.

› Den indeværende overenskomst gælder frem til 2014 og har plads til en årlig lønstigning på 1,25-1,5 procent trods krisen.


➼

ikke-traumatiske løsningerSebastián Moreno siger, at bank- og sparekassefunktionærer

under krisen har draget fordel af at have en høj faglig organi-

sering, nemlig 70 procent, og gode overenskomster.

”vi har hidtil klaret nedskæringer gennem ikke-traumatiske

løsninger, først og fremmest tidlig pensionering af medlem-

mer, der er mellem 55 og 59 år”, siger Moreno.

Samme melding kommer fra José María Martínez, for-

bundssekretær hos Comfia CCoo – den anden store spanske

fagforening i finanssektoren. ”Det er glædeligt, at det lykkedes

at lave aftaler med ledelsen på de enkelte arbejdspladser med

afsæt i overenskomsten”, siger Martínez.

Men fagforeningerne frygter, at deres position bliver

undergravet af en arbejdsmarkedsreform, der er gennemført

af premierminister Mariano Rajoy og hans konservative Folke-

partiet, som har absolut flertal i parlamentet. Sebastián

Moreno siger, at Rajoys initiativ går langt ud over skabelsen af

en savnet fleksibilitet på det spanske arbejdsmarked.

”Det er blevet lettere for arbejdsgivere at afskedige ansatte

uden at skulle give en rimelig begrundelse uden repressalier. vi

tror, at regeringen har ideologisk sigte om at svække den

Overfald Og skældsOrdDe ansatte i spanske banker og sparekasser frygter ik-ke kun for deres job. Der opstår situationer, hvor deres førlighed bringes i fare, fordi frustrerede kunder går amok. Eksempelvis blev tre funktionærer tævet af en vred mand i en Banco Santander-filial i Gandia syd for Valencia i februar. Manden brugte en stump genstand og råbte, mens han slog løs: ”I har ødelagt mit liv!”.

Det sker ret hyppigt, at der bliver råbt skældsord efter de ansatte.

”Folk hører beskrivelserne om, hvordan banker og spa-rekasser har været for risikovillige med pengene. Det er ledelsens ansvar, men det er de ansatte, som kom-mer til at bøde for det, fordi de er ansigtet udadtil”, si-ger Sebastián Moreno fra FeS-UGT.

Han tilføjer, at fagforeningerne gør deres bedste for at yde psykologisk bistand til forulempede medlemmer.

aktivister, som Protesterer imod udsættelse af

gældsramte leJere, har her aktioneret i en filial af

banco santander ved barcelona.


den sPanske syge

Den spanske bankkriseDa bygge- og boligboblen i Spanien bristede, kom mange spanske banker og så godt som alle sparekasser i klemme.

› Bankerne skønnes at have risikable udlån for 156 milliarder euro (1.180 milliarder kroner). Det svarer til ni procent af alle udlån.

› Mange små regionale sparekasser er bukket under og er blevet opslugt i fusioner. Antallet af sparekasser er skrumpet fra 45 til foreløbig 12.

› Den spanske stat etablerede banken Bankia, landets fjerdestørste, på ruinerne af flere sparekasser. Bankia kæmper for over-levelse og er blevet delvist nationaliseret. Bankia har bedt om statslig hjælp på 19 milliarder euro (140 milliarder kroner).

› Den spanske stat har pumpet foreløbig 60 milliarder euro (446 milliarder kroner) i trængte banker og sparekasser.

› Den spanske regering har fået løfte om 100 milliarder euro (744 milliarder kroner) i bistand fra eurolandene til rekapitalisering af spanske banker.

› Økonomiske eksperter vurderer, at der er behov for i alt 300 milliarder euro (2.233 milliarder kroner) i hjælp udefra, hvis den spanske banksektor skal klare sig gennem krisen.

landsdækkende overenskomst og bane vej for, at parterne

ordner løn og arbejdsvilkår lokalt”, siger Sebastián Moreno.

Han spår et ”varmt” efterår i Spanien. Der kan komme

arbejdsmarkedskonflikter, siger han, fordi arbejdsgiverne vil

gribe den mulighed, der er givet dem af regeringen, for at

slippe billigere fra at fyre folk.

andre acceptable ordninger”Det er vigtigt for os, at afskedigelser foregår på basis af afta-

ler”, siger Sebastián Moreno. Han tilføjer, at tidlig pensionering

næppe rækker. Der er ikke nok 55+’ere at tage af længere.

overenskomsten åbner også mulighed for andre ”acceptable”

ordninger: Frivillige aftrædelsesordninger, tvunget deltid samt

midlertidig suspendering af ansættelsen, hvor folk i en periode

forsøger at finde arbejde i en anden sektor, får understøttelse

imens og har garanti for at kunne vende tilbage til det gamle

job, hvis bestræbelserne slår fejl.

”vi er på vej ind i en dårlig fase. Hvor slemt det bliver,

afhænger også meget af, hvor meget eurolandene er parat til

at hjælpe spanske banker med rekapitalisering”, siger José

María Martínez fra Comfia CCoo.

Begge fremhæver, at fagforeningsledelsen oplever

opmuntrende opbakning fra medlemmerne i de svære tider.

”Medlemmerne kan se, at vi er i stand til at opnå bedre

aftaler end i andre sektorer, hvor fagforeningerne ikke står lige

så stærkt”, siger Martínez. n

syv ud aF ti er medlem aF en FaGForeninG

› Der var i alt 223.000 funktionærer i spanske banker og sparekasser ved begyndelsen af 2012. Heraf var de 107.000 ansat i banker, mens en anelse flere – 116.000 – var ansat i sparekasser.

› Ud af det samlede antal ansatte i sektoren er cirka 70 procent fagligt organiseret, hvilket er en meget høj organiseringsgrad sammenlignet med andre brancher. Den spanske fagbevægelse består af to paraplyorganisationer: Nemlig den socialistiske fag-bevægelse UGT og den tidligere kommunistiske fag-bevægelse CCoo. Hver af disse fagbevægelser har en fagforening under sig for medlemmer, der er løn-modtagere inden for området finansielle service-ydelser, primært banker og sparekasser i Spanien. Det er henholdsvis FeS-UGT og Comfia CCoo.

› FeS-UGT og Comfia CCoo er nogenlunde lige store og organiserer tilsammen 60 procent af bank- og sparekassefunktionærerne. De er således domine-rende. Ydermere arbejder de tæt sammen på natio-nalt plan. og ude på de enkelte arbejdspladser har de fælles ledelse.

› De resterende fagligt organiserede i finanssektoren i Spanien, svarende i alt til 10 procent af samtlige an-satte, er fordelt mellem mindre fagforeninger, som typisk er regionale.

➼

CTCoin Danmark A/S I Helsingborggade 9 I 5000 Odense C I 63 12 75 40 I [email protected]

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere,bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken.

Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

Sikkerhed-in, sikkerhed-outCash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så behold-ningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

kontakt os og hør mereeller få en gratis demo:

Tlf. 63 12 75 40 eller [email protected]

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativtil pengeløse afdelinger.

CTCOIN_annonce_hands.indd 1 21/02/12 10.49


livsstil

En stor sorg fik bankparret Arne og Lisbet Ugilt til at søge efter meningen med det hele. I dag lever parret et dobbeltliv, hvor de til hverdag arbejder i Nordjyske Bank, og i fritiden driver et hestehotel og nyder deres 15 islandske heste, to islandske fårehunde og tre gårdkatte

Af Heidi vesterberg, freelancejournalist

Foto: Lisbeth Holten

dobbeltliv med vilde heste


Når arbejdsdagen i Nordjyske Bank begynder for ægteparret

Lisbet og Arne Ugilt har parret allerede knoklet i timer. Flokken

af islandske heste er på græs, stalden dufter af frisk halm, føl-

let har fået flasken med morgenmælk og de to islandske fåre-

hunde er fodret af. Så stiller Lisbet Ugilt de beskidte støvler på

trappen, forsvinder ind i huset i sit ridetøj – og kommer ud

som direktionssekretæren i røde sko. Før hun sætter sig i

landroveren, ryger et håndklæde ind over førersædet, for at

undgå at tage alt for mange hundehår og hestemanker med på

kontoret.

”Når man lever sådan et dobbeltliv som vi gør, kan man jo

også se det på bilen. Men man behøver måske ikke se det på

tøjet også. For os er det fantastisk at kunne kombinere arbej-

det i banken med det vilde hesteliv i pagt med naturen, som vi

lever herude,” siger Lisbet Ugilt.

Til daglig er hun direktionssekretær på deltid, og manden er

prokurist i Nordjyske Banks kreditafdeling i Frederikshavn.

Udenfor bankens åbningstid forvandler de sig til ejerne af et

hestehotel, 15 islandske heste og 2 hyrdehunde. Alt sammen

samlet på gården Sejtræk i Uggerby øst for Hirtshals og med

vesterhavskysten som nærmeste nabo.

et nordjysk lille islandLisbet og Arne Ugilt bor midt i det såkaldte udkantsdanmark.

Set her fra gårdspladsen i Uggerby virker det nu mere som

verdens centrum. Når parret åbner hoveddøren, går de ud i et

levende postkort. Under den store nordjyske himmel står flok-

ken af islandske heste med vind i mankerne og bløde muler. Et

sted derude holder de to islandske fårehunde sammen på flok-

ken, og den eneste lyd er fluernes summen samt slaget fra

bølgerne , der rammer mod vestkysten. Parrets nærmeste

nabo. Der er ikke meget rådden banan over det.

”Man kalder jo også området for Lille Island, fordi vi er så

mange, der har islandske heste heroppe. Den islandske hest er

jo en vildhest og den passer godt til den barske natur, vi har på

vestkysten,” fortæller Arne Ugilt begejstret og uden ret megen

jysk tilbageholdenhed. ➼


livsstil

tabet og vejen tilbageNår Arne og Lisbet går rundt på gården i ridetøj og støvler, ser

de ud som de aldrig har laver andet. og da slet ikke i en bank.

De er i starten af 50erne og har begge fejret 25 års jubilæum

i Nordjyske Bank. Det var også gennem banken, de mødte hin-

anden. Indtil for fem år siden kendte parret intet til heste

udover barndommens ponyridning i Fårup Sommerland. Med

Lisbets søn fra første ægteskab Christian i centrum har de

altid levet et aktivt fritidsliv med rejser, vandreture og kajak-

sejladser. Arne delte glæden ved at klatre med Christian, og

sammen har de bl.a. besteget Mount Blanc og Kilimanjaro. I

2004 omkom sønnen under en klatreulykke i Italien på en

rejse med sine kammerater. Årene efter var svære at komme

igennem, og tomheden var stor

Efter nogle måneder fik Lisbet besøg af bankens direktør.

Han var fuld af forståelse for parrets sorg, men lod Lisbet vide,

at han havde brug for hende i banken.

”Det var det helt rigtige at sige til mig. Alle vil jo gerne føle,

at der r brug for dem, og det fik mig til langsomt at vende til-

bage til mit arbejde og mine kolleger i Nordjyske Bank,” for-

tæller Lisbet Ugilt.

I et område som Nordjylland er en bank mere end bare en

arbejdsplads. Alle kender hinanden, og de fleste har været

ansat i banken det meste af livet. Dels fordi der ikke er så

meget andet arbejde at vælge imellem, og fordi der er gode

muligheder for at skifte fagområde indenfor den samme bank.

Arne og Lisbet Ugilt har skiftet job flere gange uden at skifte

virksomhed. og banken betyder meget for dem.

”vi har altid været loyale overfor banken, og banken har

også altid været loyal og en stor støtte for os,” siger Lisbet.

islænderen han er stærk og sejDet var den islandske hest, der fik dem gennem sorgen. En

ven fik Arne ud på sit livs første ridetur, og han smittede Lisbet

med sin begejstring. Efter en rejse til Island og mødet med den

islandske hest var parret for alvor solgt.

”Islænderen har bare en særlig natur, der passer til os. Den

er robust og klarer sig godt i naturen. Jeg har dyrket naturen

på mange måder, men til hest oplever du naturen på en helt

særlig måde. Du er ikke kun i samspil med naturen, men også

med hesten. Du mærker hesten arbejde under dig, og den

tætte kontakt med hesten er fantastisk,” fortæller Arne, og

Lisbet supplerer:

”Jeg er utrolig fascineret af alle de smukke farver, de har, og

de særlige gangarter, tölt og pasgang, som kun islænderen

kan. Det er så spændende at arbejde med hestene, og for os

var det en helt ny verden. I en alder af 52 skulle jeg pludselig

lære, hvordan man lægger sadlen på en hest og rense hove.

Men vi har altid sat pris på en spændende udfordring.”

I 2008 købte Lisbet sin første islænder, og Arne vallakken

Galdur. Nu står der 15 Islandske heste og 3 små føl i folden

med den store bjælkestald, Arne selv har tegnet og bygget.

Undrer man sig over, hvorfor de ikke kunne nøjes med to

heste, får man denne forklaring:

”Jo, men vi startede jo med to heste. Men når den ene var

ude at ride, stod den anden jo lidt alene og kedede sig. Så fik vi

en selskabshest til den. Men når vi så red begge to, stod sel-

skabshesten jo alene. og så manglede vi en selskabshest til

selskabshesten. Ja, og nu har vi altså 15,” siger Arne Ugilt med

slet skjult vestjysk humor.

Det er to år siden parret købte gården Sejtræk og siden har

de arbejdet non-stop på projektet og i dag rummer gården

også en hestepension, og ferielejligheder, der bl.a. fungerer

som hestehotel. Et sted, hvor hesteejere kan tage hestene

med på ferie for at nyde naturen og den riderute, der går lige

forbi gården og videre op gennem hele Nordvendsyssels ene-

stående rideterræn.

livet på sejtræk Når parret ser tilbage, står det klart, at de islandske heste er

mere end bare en hobby. De har udfyldt det tomrum, der

pludselig kom i deres liv.

”vi var nødt til at finde noget, vi kunne brænde for sammen.

Det handler også om glæden ved det basale i livet. Når man

har været gennem svære perioder, ved du godt, at det ikke er

glitterstadsen, der fylder dig op igen. Jeg kan godt lide arki-

tekttegnede møbler og dyre middage, men det er ikke det,

der fylder mig op. Det gør naturen og den livsglæde, jeg får

gennem samværet med hestene og mennesker i det miljø, vi

er blevet en del af,” siger Lisbet.

Det er lykkedes parret at gøre Sejtræk til et samlingssted

for andre med samme passion for Islandske heste. De kvinder,

der har deres heste opstaldet på gården, kommer dagligt for

at passe deres heste. og hver søndag er der fælles ridetur

gennem klitplantagen og på stranden for de lokale. Nogen

undrer sig over, at parret orker dele deres hjem og omgivelser

med så mange forskellige mennesker. Men for Lisbet og Arne

Ugilt er svaret enkelt:

”vi er så heldige at have den mest fantastiske natur rundt

om os. vi får ikke noget ud af at sidde og holde naturen, sol-

nedgangen på stranden og rideturen gennem klitplantagen for

os selv. Hvorfor skulle vi ikke dele det med andre”?

Læs mere om hestene og livet på Sejtræk på hjemme siden Sejtraek.dk

➼


”Jeg kan godt lide arkitekttegnede

møbler og dyre middage,

men det er ikke det, der fylder

mig op. det gør naturen og den

livsglæde, Jeg får gennem

samværet med Hestene og mennesker

i det milJø, vi er blevet en del af“ Lisbet Ugilt


kultursammenstød

med koranen på arbejde

Tekst og foto: Stephan Alsman, freelancejournalist


Penge er gud er det mantra, som unge hvide mænd på

Wall Street i årtier har skrevet under på. Men i takt

med at USA’s finanscentrum bliver mere etnisk diversi-

ficeret, er der én gruppe, der bestemt ikke vil skrive under på

Wall Streets motto: Muslimerne.

Netop nu er der en udvikling, hvor muslimer prøver lykken

på Wall Street. Men for muslimer betyder mødet med penge-

kulturen på Wall Street et opgør med både deres opfattelse af

deres religion og ofte også med den gængse forretningskultur

i finansverdenen. De har nu sluttet sig sammen i foreningen

Muslim Urban Professionals (Muppies), der tæller over 1.000

medlemmer.

”Det handler om at bibeholde sin identitet i arbejdslivet

uden at smække døren i hovedet på kolleger og kunder“, siger

Naiel Iqbal, administrator for Muppies og amerikaner af paki-

stansk afstamning. I dag arbejder han i en hedge fund i New

yorks Midtown.

Foreningen Muppies blev stiftet i 2006, for at unge musli-

mer kunne have et forum, hvor de frit kunne diskutere de

udfordringer, de møder på arbejdspladsen. I dag er der blandt

den 1.000 mand store medlemsskare også medlemmer uden

for finansverdenen, men langt den største del arbejder stadig på

Wall Street. At muslimer nu er ved at blive et mere almindeligt

syn på Wall Street, hænger ifølge iagttagere sammen med, at

der i dag er større gennemstrømning på Wall Street. Ændrede

bankregler og mindre bonusser har åbnet Wall Street for et

langt bredere udsnit af befolkningen. Herunder muslimer.

Gennem foreningen Muppies diskuterer de tvivlsspørgsmål

online, men de mødes også én gang om måneden til brunch.

Det er en livlig affære, hvor langtfra alt drejer sig om besvær-

lige religiøse overvejelser. Snakken går livligt, og det er tyde-

ligt, at nogle blot ser det som en social anledning, andre er på

jagt efter en kone, og atter andre bruger sammenslutningen

som et netværk, der måske kan give karrieren et skub. Men

hen over bordene bliver der også diskuteret, hvad det egentlig

indebærer at være et moderne menneske med en muslimsk

baggrund i en pulserende finansindustri.

sammenstød med alkohol”Det kan måske lyde overfladisk, men et af de emner, der kan

være udfordrende, er, at så meget af den sociale omgang

foregår i miljøer, hvor alkohol er involveret. Det kræver, at

man som muslim har gjort sig klart, hvor ens egne grænser

går“, lyder det fra Naiel Iqbal.

For muslimer er sammenstødet med alkohol blot et af flere

potentielle konfliktpunkter. Mange muslimske kvinder føler sig

ubehageligt til mode over at skulle give hånd til fremmede

mænd, og hele værdisættet i islam, sharia, bliver konstant

udfordret i finansverdenen. Alt efter fortolkning så forbyder

Koranen renter, i sharia kendt som riba. I den muslimske ver-

den har man derfor udviklet den såkaldte sukuk, som er sha-

ria-godkendte banktransaktioner.

Sådan fungerer det ikke på Wall Street. og derfor kæmper

unge muslimer med at finde balancen. Naiel Iqbal erkender, at

det i begyndelsen var noget af en test, da han i 2006 fik sit

første job i en større investeringsbank.

”Du er jo i situation, hvor du gerne vil gøre dig til. og miljøet

omkring en fyraftensøl er jo i princippet én lang jobsamtale.

Jeg har valgt at se det som en mulighed for at uddybe, hvem

jeg er, når jeg må afslå en drink“, siger Naiel Iqbal.

Men han erkender, at alene det faktum, at han er villig til at

være til stede i et miljø, hvor der bliver drukket, betyder, at

han er en moderat muslim. Nogle mener, at det er mustahab

(anbefalet) at forlade scenen, når øllerne kommer på bordet.

Men mange mener, at det er mubah (tilladeligt) at blive, hvis

man blot ikke selv drikker. ”Jeg ser det sådan, at det er en stor

fordel for mine kolleger, at jeg ikke drikker. Jeg kan jo huske,

hvad der er sket i løbet af aftenen, og jeg er frisk næste dag“,

lyder det fra Naiel Iqbal.

At der er helt praktiske positive aspekter ved at være mus-

lim på Wall Street (ingen tømmermænd og klar erindring om

samtaler med kunder under forretningsmiddagen), betyder

også, at det bliver nemmere, når man eksempelvis om freda-

gen må bede kolleger om at holde skansen, når fredagsbønnen

kalder.

”Jeg ser det som et ideal, at man er så afklaret omkring Wall

Street, at man som muslim går på arbejde uden at skulle skifte

karakter, at man så at sige er konsistent hele vejen gennem.

Det er for besværligt at skifte karakter, alt efter hvem man er

sammen med“.

For Naiel og hans kolleger har mødet med Wall Street bety-

det en genovervejelse af, hvad religionen betyder for dem, og

hvordan de skal tackle de to verdeners krav.

”Balancen er at være så god, som man kan. Men også

erkende, at man ikke kan være perfekt hele tiden“, lyder det

fra Naiel Iqbal. n

En gruppe af unge muslimer er ved at bryde gennem Wall Streets ellers lukkede døre. Men kulturmødet er ikke uden udfordringer

med koranen på arbejde ”det er en stor fordel for mine kolleger,

at Jeg ikke drikker. Jeg kan Jo huske, hvad der er

sket i løbet af aftenen“, siger naiel iqbal


deT JuridiSKe

hJØrNe

I Finans nr. 4 skrev vi om de foreslåede nye regler En

god ting kan ikke nævnes for ofte – og da slet ikke,

når den udvikler sig i en positiv retning. I Finans

nummer 4 og nummer 6 skrev vi om de nye regler i

ferieloven, som medfører ret til erstatningsferie,

hvis man er uheldig at blive syg, efter at ferien er

startet. Reglerne trådte i kraft den 1. maj i år og var

resultatet af længere tids juridiske og politiske drøf-

telser, der fulgte i kølvandet på en afgørelse fra

EU-Domstolen fra 2009.

EU-Domstolen tog i 2009 stilling til en sag om

en spanier, der var udsat for en arbejdsulykke, inden

han skulle på ferie. Han var efterfølgende syg i en

del af sin ferie, og spørgsmålet var, om han havde

krav på erstatningsferie. Efter de dagældende dan-

ske regler ville en dansk lønmodtager have krav på

erstatningsferie i den situation, da det fulgte af

ferieloven, at der var krav på erstatningsferie, når

sygdom opstod før en feries start.

Hvorfor er dommen relevant for danske forhold?

Dommen kom til at sætte gang i langvarige drøftel-

ser om den danske ferielov, fordi EU-Domstolen

udtalte sig generelt om sygdom under ferie uden at

skele til, om sygdommen var opstået før eller under

ferien. EU-Domstolen slog fast, at man havde ret til

erstatningsferie, selvom sagen egentlig vedrørte en

situation, hvor sygdommen var opstået før ferien

og fortsatte ind i ferien.

Hvad gælder så nu?

Som nævnt fik vi med de nye regler per 1. maj 2012

ret til erstatningsferie, også når sygdom opstår,

efter at ferien er påbegyndt. Dog følger det af de

nye regler, at de første fem dages sygdom er for

egen regning – altså en slags karenstid. Sygedag

nummer seks og frem medfører ret til erstatnings-

ferie til afholdelse på et andet tidspunkt.

De nye regler er i overensstemmelse med

arbejdstidsdirektivet, som blandt andet slår fast, at

man har ret til mindst fire ugers ferie, hvilket man vil

have, hvis man har været syg i fem dage under ferie,

da sygedage derudover erstattes.

Hvorfor så skrive om dette igen igen?

Nu har Østre Landsret taget stilling til, om en løn-

modtager, der blev syg under ferie afholdt før 1.

maj i år, også skulle have ret til erstatningsferie,

selvom reglerne om dette altså ikke var vedtaget –

endsige under overvejelse – på det tidspunkt.

Hvornår gælder de nye regler fra?

Udgangspunktet er, at regler, der vedtages ved lov,

gælder fremadrettet og altså ikke har tilbagevir-

kende kraft. Det er for så vidt logisk nok, da man jo

først kan indrette sig efter regler, når man kender

dem.

Kan ferielovens nye regler så gælde før 1. maj

2012?

Det var det store spørgsmål i sagen, som Østre

Landsret nu har taget stilling til.

Sagen drejede sig om en værktøjsmager, som

skulle holde tre ugers sommerferie fra mandag den

20. juli 2009. To dage inde i ferien kom han alvorligt

til skade i en trafikulykke og var syg i resten af sin

ferie. værktøjsmageren sygemeldte sig, da han kom

til bevidsthed to dage efter ulykken.

Efter at han var fratrådt, krævede han feriegodt-

gørelse for de 11 dage, han havde været sygemeldt

i sin ferie. Arbejdsgiveren afslog kravet under hen-

visning til ferielovens dagældende regler, som inde-

bar, at risikoen for sygdom lå hos lønmodtageren, i

det tilfælde hvor sygdom først opstod, efter at

ferien var startet.

Kravet blev indbragt for retten, og værktøjsma-

gerens faglige organisation gjorde gældende, at der

skulle betales feriegodtgørelse for de 11 dage,

under henvisning til at EU-Domstolen i 2009 havde

udtalt, at sygeorlov under fastsat ferie medførte ret

til erstatningsferie.

Hvad gælder – EU-ret eller dansk lovgivning?

Udfordringen i sagen var, at EU-Domstolen havde

sagt et, mens dansk lovgivning ikke umiddelbart

harmonerede med dette. Landsretten afgjorde, at

formuleringen i ferieloven om erstatningsferie ved

sygdom opstået før feriens start ikke udelukkede, at

man fortolkede loven sådan, at der også var ret til

erstatningsferie ved sygdom opstået under ferien.

Som følge deraf afgjorde Landsretten, at værk-

tøjsmageren havde krav på at få erstattet de 11

dage, han havde været syg under sin ferie.

sommer, sol oG syGdom – del iiiAf Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten voigt

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Finans september 2012 51

?

Hvis man som medlem af finansforbun-

det Har været syg under ferie inden 1. maJ

2012, Hvor man sygemeldte sig over for sin

arbeJdsgiver, anbefaler vi, at man kontakter

sin tillidsmand, kreds eller finansforbun-

dets sekretariat for en vurdering af sagen“

? ferie som ledig uden feriedage tilbage Jeg er blevet opsagt på mit arbejde, men har et halvt års opsigelse. Jeg fratræder den 31. december 2012. I mit opsigelsesbrev står der, at min ferie betragtes som afholdt i min fritstillingsperiode. Jeg har derfor ikke noget ferie på et feriekort, når jeg fratræder. Jeg har bestilt 14 dages skiferie i februar 2013, hvor jeg måske er ledig. Kan jeg holde den ferie, når jeg ikke har flere feriedage på et feriekort? Venlig hilsen Søren Pedersen

svaRDu kan godt komme på skiferie i februar 2013. Man kan godt holde fri for egen regning, når man modta-ger dagpenge. Du skal blot meddele både a-kasse og jobcenter, at du holder fri. Du får naturligvis ikke dag-penge i de to uger, hvor du er på skiferie..

Venlig hilsen Susanne ilsøe, FTF-A kontakten i Finansforbundet

Men hov – fik han i pose og sæk?

værktøjsmageren fik alle de 11 dage

erstattet. Det betyder, at han faktisk

blev stillet bedre, end hvis han havde

været omfattet af de nye regler, hvor

der er 5 dages sygdom for egen reg-

ning, inden der kan blive tale om

erstatningsferie.

Landsretten nåede til dette resultat

ud fra en vurdering af, om den dagæl-

dende regel i ferieloven sondrede mel-

lem de fire ugers ferie, som arbejds-

tidsdirektivet garanterer os alle, og den

femte ferieuge, vi danskere nyder

glæde af som følge af ferieloven.

Hvad kan vi bruge Landsrettens dom

til?

Først og fremmest har virksomhedens

organisation efter det oplyste anket

Landsrettens afgørelse til Højesteret,

så indtil videre må vi afvente den

endelige afgørelse af spørgsmålet.

Hvis man som medlem af Finansfor-

bundet har været syg under ferie inden

1. maj 2012, hvor man sygemeldte sig

over for sin arbejdsgiver, anbefaler vi,

at man kontakter sin tillidsmand, kreds

eller Finansforbundets sekretariat for

en vurdering af sagen. n


de sidste tre-fire år er en bestemt erhvervs-

sektor mere end nogen anden blevet udråbt til

syndebuk for alverdens økonomiske ulykker,

som menneskeheden på det seneste er blevet udsat

for. Det er den finansielle sektor. Derfor skal denne

sektor ifølge den generelle offentlige og politiske

mening underkastes kraftigere regulering, særlige

omsætningsafgifter og betale øgede lønsumsskat-

ter.

Tendensen er uheldig af to grunde. For det første

holder påstanden ikke for en nærmere efterprøv-

ning. Naturligvis har den finansielle sektor andel i de

vurderinger og fejlbeslutninger, som førte til

finanskrisen, der senere bevægede sig over i real-

økonomien.

Det samme kan imidlertid siges om nationalban-

kerne og ikke mindst den amerikanske, når de i alt

for lang tid opretholdt et kunstigt lavt renteniveau.

også beslutningstagerne bag ØMU’en har et ansvar

for en pengepolitik, som man burde havde forudset

ville føre til en skæbnesvanger boligboble i Syd-

europa.

Den amerikanske regerings håndtering af Leh-

man Brothers-sagen kan alle i dag se var ganske

fejlagtig, og den var i høj grad dråben, som fik

finanskrisen til at flyde over. Endelig førte mange

europæiske regeringer en slap finanspolitik, som

kastede benzin på et allerede brændende økono-

misk bål. Ingen af disse aktører kan rigtigt frasige sig

medansvaret for finanskrisen.

00’erne står i dag tilbage som et årti præget af

et økonomisk misregimente i store dele af den vest-

lige verden. Politikerne troede over en bred bank,

at man var indtrådt i en helt ny økonomisk tidsalder

hinsides tidligere tiders økonomiske kriser. Ja, en

tidligere dansk statsminister opfordrede i fuld alvor i

2004 forskere på universiteterne til at bruge tiden

på at skrive de økonomiske lærebøger om, således

at de passede til den nye økonomiske tidsalder. Det

var ikke kun i banklokalerne, at økonomiske Nir-

vana-forestillinger bredte sig.

Når man selektivt gør den finansielle sektor til

syndebuk for den nuværende økonomiske krise, er

det for det andet uheldigt af den grund, at det

spærrer for en rigtig kriseløsning. ved at parkere

skylden for den økonomiske krise hos bankerne

alene lægger man op til, at man ved et enkelt poli-

tisk håndgreb i form af ekstraordinær regulering og

beskatning af den finansielle sektor kan komme ud

af den nuværende krise og undgå fremtidige øko-

nomiske kriser.

Enkelheden i denne årsagssammenhæng er

naturligvis tiltrækkende, hvilket også hænger sam-

men med, at man hermed undgår at grave alt for

meget ned i, om den økonomiske krise og dens

overvindelse skyldes mere politisk ubehagelige og

grundlæggende faktorer som for eksempel den

måde, vi har indrettet velfærdsstaterne på.

Summa summarum: Teorien om, at den finan-

sielle sektor er ene- eller hovedansvarlig for den

økonomiske krise, er lige så fejlagtig som alle andre

syndebukteorier, der med mellemrum har floreret i

historien. og hvad værre er: Det betyder, at perio-

den, vi skal opholde os i med krise, arbejdsløshed

og lavvækst, bliver længere, end den burde være. n

finanskronik

DeT er bankerneS SkylD! Af Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Foto: Stig Stasig

i

profeSSor peter Nedergaard institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Peter Nedergaard er sam-fundsforsker og professor i komparativ politik. Peter Nedergaards forskning fo-kuserer især på komparativ politik med særlig henblik på europæisk integration og international politisk økonomi.

Nedergaard har udgivet et væld af fagbøger og fagar-tikler om dansk og international politik.

Peter Nedergaard er ud-dannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1985.


sEniOrgruPPE rEgiOn HOvEdstadEn

Blodbadet i finanssektorenDagbladet Børsens finansredaktør Morten Jeppesen kommer med sit aktuelle foredrag. Da vi starter tidligt, vil der være mulighed for kaffe inden mødet. Efter foredraget er der buf-fet med en øl eller sodavand samt kaffe.

Tid: 16. oktober kl. 10Sted: Brøndby Hallens restaurant og brasserie. Linje

500S går lige til døren. Der vil først være adgang fra kl. 9.30

Pris: 100 kr., husk medlemsnummerKontonr: 1551-2561400213Frist: 30. septemberTilmelding: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glo-

strupe-mail: [email protected]

sEniOrgruPPE: rEgiOn Midtjylland

sort sol i marsken og nolde MuseumBustur med formiddagskaffe og picnic. Besøg på Nolde Mu-seet og guidet Sort Sol-fugletur (om fuglene vil). Mulighed for grænsehandel (husk pas). Toretters aftenmenu i Süderlü-gum. Sen hjemkomst!Tid: 4. oktoberSted: Afgang med bus: Thisted 8.00 vilsund: 8.10 Nykøbing M.: 8.40 Skive: 9.15 viborg: 9.50 Pårup Kro: 10.15 Pris: medlemmer 150 kr., medlemmer, ledsager 350 kr.Kontonr: 9255 0759 777 026Frist: 24. september Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted,

20836480 e-mail: [email protected]

læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

arranGementer For seniorer

sEniOrgruPPE rEgiOn Midtjylland – ÅrHus:

Højskoledag på Hadsten HøjskoleForstanderen byder velkommen og fortæller om skole, rund-visning og kaffe. Derefter foredrag ved ove Kaj Pedersen om ”Konkurrencestaten”, som også er titlen på hans seneste bog. Han har tidligere fået prisen som årets forskningsformidler.Derefter frokost ca. kl. 12.30, efter frokost bliver der lystig sang. Ca. kl. 15 serveres der kaffe, og arrangementet slutter kl. 16.

Tid: Tirsdag den 25. september kl. 9-16 Sted: Hadsten Højskole, Østergade 49, 8370 HadstenPris: GratisFrist: Den 15. septemberTilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro. E-

mail: [email protected]

sEniOrgruPPE rEgiOn HOvEdstadEn

Husk rundvisningen i frimurerlogen stamhus Det foregår på Blegdamsvej den 26. september. Mødetid kl. 9.45.Arrangementet er lukket for yderligere tilmelding.Til dem, som ikke har betalt, skal dette ske senest den 10. september til: reg. 4001 kt. 3204902488.Prisen er 50 kroner for medlemmer og 150 kroner for ledsa-gere.Næste arrangement er torsdag den 25. oktober med besøg på Politimuseet. Julefrokosten er den 22. november.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: MEDLEMSNR:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jEg tilMEldEr Mig arrangEMEntEt:

seniorgruppen region hovedstaden Blodbadet i finanssektoren, 16. oktober

seniorgruppen region midtjyllandSort Sol i marsken og Nolde Museum, 4. oktober

seniorgruppen region midtjylland – århusHøjskoledag på Hadsten Højskole, 25. september

53

F KUSO

Læs mere og meLd dig tiL på finansforbundet.dk/fokus

skab succesgå fremtiden i møde med teori u

’Lær af livet uden at blive fange af historien’ – det er det cen-trale budskab i ”teori u”. kurset giver dig en introduktion til professor c. otto scharmers tænkning, der handler om at skabe succes, når fremtidens udfordringer banker på.

u-teorien handler om at håndtere fremtiden, så vi bliver medskabende og kreative, når vi bevæger os ind i ukendt land. fremtiden fordrer, at vi tænker ud af boksen og anven-der vores kreative muligheder til problemløsning. ellers sid-der vi fast i ”mere af det samme”. derfor må vi frigøre os fra vores erfaringer, så de ikke bliver en barriere for udviklingen.

kurset introducerer dig til tænkningen, der også handler om glæde, positiv tænkning og om at opnå succes i arbejdet og samarbejdet med andre.

alle kan få glæde af kurset, der vil:

• give dig indsigt og inspiration til at optimere dine samarbejdsevner

• øge din kompetence til at navigere socialt• øge din evne til at håndtere forandring• give inspiration til mere livsglæde, energi og kreativitet

kurset udbydes i et samarbejde med kursusvirksomheden ankerhus Gruppen a/s.

i de kommende måneder kan du bLandt meget andet tiLmeLde dig:

Lederskab på distancen København – 18. september

Karrierenetværk: Træn forandringen, før den opstår København – 19. september

Karrierelounge med Stephen Bruyant-Langer København – 2. oktober

Teori U. Livskunst, nytænkning og resultatskabelse i det nye årtusinde Kolding - 3. oktober

Retorik og motivation Børkop – 29. oktober

Hurtiglæsning Aarhus – 13. november

særligt for ledere

særligt for akademikere

særligt for unge

særligt for ledere

særligt for unge


Hvad sker der, når man sætter otte skarpe speciali-

ster sammen for at lave en ny strategi for kunde-

pleje?

Hvis man bruger hele gruppens vidt forskellige

kompetencer og kulturelle baggrunde, kommer der

for alvor nye og innovative forslag på bordet, mener

viggo Fjordside, som netop har været igennem

øvelsen som et led i Danske Banks talentprogram

for specialister.

Til daglig er han Private Banker i vejle, hvor han

har brugt de sidste 14 år til at specialisere sig i at

arbejde med rådgivning af formuende kunder. For et

år siden blev han udvalgt til at tage del i bankens

specialistprogram, der skal brede karrierebegrebet

ud, sådan at der ikke længere alene følger anerken-

delse med at gå ledervejen.

”vi afsluttede et års uddannelse med et såkaldt

action lab, hvor vi skulle bruge vores forskellige

baggrunde til at løse en strategisk opgave for kon-

cernen. vi var sammen i en uge i døgndrift for med

hvert vores sprog, kultur og faglighed at løse opga-

ven”, siger viggo Fjordside.

overraskende er det ikke selve resultatet, han

hæfter sig mest ved.

”Det vilde er, hvor langt man kan komme, hvis vi

virkelig får bragt de vidt forskellige kompetencer i

spil. Samtidig har det været fantastisk givende at

opdage, hvordan jeg selv fungerede i gruppen. Selv

blev jeg den uformelle leder i gruppen. Men samti-

dig fandt jeg også ud af, at jeg nemt påtager mig for

mange opgaver, og det gør det sværere at få dem

alle fulgt til dørs”, forklarer viggo Fjordside.

Igennem forløbet har der i det hele taget været

et stort fokus på personlig udvikling.

”vi startede med en personlighedstest, som har

fungeret som en rød tråd igennem forløbet. Jeg blev

overrasket over at finde ud af, at jeg bliver lyttet

langt mere til, end jeg selv har vurderet. Det har fået

mig til at reflektere over, hvor vigtigt det er, at jeg

er præcis i min kommunikation. For eksempel har

jeg en tendens til at lave sjov med tingene, men det

må jeg skrue lidt ned for, nu hvor jeg er klar over, at

mine ord bliver tillagt stor vægt”, siger viggo Fjord-

side.

Anerkendelsen af jobbet som specialist har også

været vigtig, mener viggo Fjordside.

”Tidligere var specialistjobbet en endestation.

Med det nye program er det tydeligt, at der også er

gode udviklingsmuligheder for sådan en som mig.

Samtidig betyder det utrolig meget, at ledelsen vil

investere kræfter i mig, fordi den ser et potentiale.

Det er en kæmpe anerkendelse”, siger viggo Fjord-

side, der lige nu ikke har en klar plan for den videre

karriere.

”Jeg har ikke en stor strategisk plan for min egen

karriere. Men nu tror jeg på, at der kommer flere

muligheder her i koncernen. Det er det vigtigste”. /Hanne Hauerselv

finansJob

En sPECialist MEd talent

Viggo fjordSide

38 år og ansat i Danske Bank-koncernen på 14. år. Uddannet akademiøkonom fra Handelsakademiet i Kolding. Herefter afdelingschef i BG Bank og nu Pri-vate Banker i Danske Bank Private Banking, hvor han rådgiver formuende kunder og højindkomstkunder. Privat har han familie og to små børn.

Deltagerne har vidt forskellige faglige bag-

grunde som eksempelvis jura, it, kommunika-

tion, økonomi og rådgivning. Den gennemsnit-

lige erhvervserfaring er 12 år. Aldersfordelingen

er mellem 32 og 47 år. Gennemsnitsalderen er

37 år, og fordelingen mellem kønnene er lige.

Første hold er netop afsluttet, og andet hold er

ved at blive udvalgt. Specialisterne vælges

efter kriterier som performance, samarbejds-

evner og motivation.

danske banks talent program


Aarhus Universitet har opgivet at

oprette et hold studerende på en

Master i Financial Management, der

ville have været landets første af sin

slags. Kun seks personer havde sendt

en ansøgning af sted, og universite-

tet skulle bruge mindst 12 for at

oprette et hold. Aarhus Universitet

vurderer samtidig, at der ikke vil

være behov for at oprette uddannel-

sen til næste år.

Målgruppen for uddannelsen var

primært ansatte i pengeinstitutter,

som stiler efter en karriere som

finansiel leder på højeste ledelsesni-

veau.

Effektivitetsekspert Dorthe Rindbo giver på epn.dk en

række råd, der kan gøre de første dage tilbage på konto-

ret lidt nemmere:

› Book allerede nu din næste ferie – det er vigtigt at

have noget at se frem til

› Gør det nemt for dig selv – start med de lette opga-

ver

› Brug fortsat autoreply på mailen – så bliver du ikke

forstyrret konstant

› Lad være med at stresse over din indbakke – det er i

virkeligheden kun et fåtal af dine mails, du skal for-

holde dig til

› Hold dig fra overarbejde – det er dumt at brænde al

din opsparede energi af den første uge efter ferien

ny master-uddannelse droppes

velkommen tilbage fra ferie

Fremtidens ledere vil blive stillet over for stadig større opgaver og krav. Hvordan kan man for eksempel

som leder hjælpe medarbejdere til at blive bedre til selvledelse? Hvordan får man mere effektive, færre

og kortere møder? og hvordan kan man sikre sin egen udvikling som leder, når man fokuserer på at

udvikle andre?

Disse og mange flere spørgsmål kan man blive klogere på og få hjælp til at arbejde med, når FTF

afholder Lederuge 2012 den 1.-5. oktober. Ugen byder på ni forskellige workshopper med fokus på

blandt andet personlig udvikling, strategisk ledelse, nytænkning og selvledelse.

Alle workshopper varer tre timer og indeholder både en teoretisk og en praktisk tilgang til emnerne.

Som deltager vil du få ny viden og lære nye lederkolleger at kende. Du vil gå hjem med praktiske red-

skaber til brug for din egen udvikling og for udvikling af dine medarbejdere og jeres fælles arbejdsplads.

Lederugen foregår i FTF’s lokaler i København, og du kan læse mere og tilmelde dig på: http://www.

ftf.dk/kurser/lederuge. /MDA

styrk dit lederskab ved FtF’s lederuGe

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?


rekordmanGe optaGet på FinansstudierStadig flere unge vil have en finansuddannelse.

1.341 er i år kommet ind på finansøkonomuddan-

nelsen mod 1.319 sidste år, viser tal fra Uddannel-

sesministeriet. Det svarer til en stigning på to pro-

cent, hvilket samtidig er det højeste antal optagne,

siden uddannelsen blev sat i søen i år 2000.

Samme tendens gør sig gældende på uddannel-

sen til professionsbachelor i finans, hvor ni procent

flere er optaget i forhold til sidste år. 321 skal såle-

des begynde på uddannelsen i slutningen af august.

Sidste år kom 294 ind på studiet, der tager tre et

halvt år.

Fremgangen blandt finansstuderende vækker

glæde hos FA (Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening).

”overordnet set er det positivt, at så mange

unge vil tage en videregående uddannelse, og det er

dejligt at se, at finansielle uddannelser er populære.

Men det er vigtigt, at antallet af optagede stude-

rende matcher det behov, der er ude i virksomhe-

derne, for at ansætte de nyuddannede om nogle år.

og der kan vi godt se, at det kan blive en udfordring

at finde praktikpladser og efterfølgende job til alle,

når uddannelsesinstitutionerne har valgt at øge

optaget“, fortæller Charlotte Enevoldsen, der er

politisk konsulent i FA.

”Det har tidligere været en udfordring at skaffe

nok praktikpladser. vi ved, at de studerende ofte er

meget interesserede i at komme i praktik i pengein-

stitutterne. Mange pengeinstitutter gør meget for

at skaffe praktikpladser til de studerende for at

hjælpe dem igennem deres uddannelse, hvor prak-

tikforløbet er obligatorisk, men der er selvfølgelig

en grænse for, hvor mange pladser de kan skaffe“,

siger hun./ MDA

finansJob

studieledere: Ingen grunD TIl prakTIkpanIkSelvom der i år er optaget rekordmange studerende

på uddannelserne til finansøkonom og professions-

bachelor i finans, behøver de studerende ikke at

være nervøse for at komme til at mangle en prak-

tikplads og dermed risikere, at de ikke kan færdig-

gøre deres uddannelse. Det mener netværksfor-

mændene for de to uddannelser i hvert fald.

”Selvom pengeinstitutterne måske i forhold til

optaget tager forholdsmæssigt færre finansøkono-

mer i praktik, er der andre brancher, der øger indta-

get af praktikanter, så der er måske også et lidt

anderledes rekrutteringsgrundlag end tidligere. I

vores region tager ejendomsmæglerne mange

praktikanter ind, og blandt revision og økonomi-

funktioner kan vi også registrere et øget indtag af

praktikanter“, forklarer Charlotte Koldsø, der er stu-

dieleder på Professionshøjskolen University College

Nordjylland og netværksformand for finansøko-

nomuddannelsen.

For første gang siden uddannelsen kom til verden

i år 2000, oplevede Erhvervsakademi Aarhus i vin-

ter, at samtlige finansøkonomistuderende fik en

praktikplads. og som det er tilfældet for finansøko-

nomerne, er der også stor interesse i at få en finans-

bachelor i praktik. Blandt andet i Århus, hvis man

skal tro Rikke Christoffersen, der er uddannelses-

chef ved Erhvervsakademi Aarhus samt netværks-

formand for finansbacheloruddannelsen. Hun har

ingen betænkeligheder ved, at optaget er øget i år,

hvor ni procent flere studerende er kommet ind på

finansbacheloruddannelsen samlet set.

”På landsplan er der stor interesse for finansba-

chelorerne blandt aftagerne, altså virksomhederne.

De har en stor interesse for uddannelsen, og derfor

er vi også interesserede i at optage flere stude-

rende.

Det glæder Finansforbundets næstformand,

Michael Budolfsen, at det øgede optag ikke ser ud

til at blive en hæmsko for, at de studerende kan

skaffe sig en praktikplads og dermed blive færdige

med deres finansuddannelse.

”Det er meget tilfredsstillende, at andre brancher

også tager ansvar for de studerende. Det er samti-

dig en stor anerkendelse af niveauet på den uddan-

nelse, som Finansforbundet har været initiativtager

til, og en anerkendelse af uddannelsesniveauet i den

finansielle sektor“, siger han. / MDA

Foto

: Jak

ob M

ark.

• For tiden søger vi: • Filialchef, Dalum• Erhvervsrådgiver, Odense• Kunderådgiver, Storkbh.• Filialdirektør, Horsens

Vi får fl ere og fl ere kunder,

derfor har vi brug for nye

medarbejdere

Arbejdernes Landsbank er en bank med en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

Se om vi har et godt job til dig på al-job.dk

230x297_Employer_Branding 08 2012.indd 1 20/08/12 12.38

SoRTERET MAGASINPoST ID-NR.: 41028

ALT HENvENDELSE; WWW.FINANSFoRBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

En række interessante indlægsholdere bidrager med relevant og ny viden inden for udvalgte områder.

På seminaret får du derfor:• Inspiration til en effektiv organisering af kreditafdelingen• Inspiration til risikostyring i praksis• Seneste nyt om kapitalkrav og implementering af CRD IV• Seneste nyt fra lovgiverne• Seneste nyt fra Finanstilsynet• Journalistens vurdering af branchen• Erfaringer fra rekonstruktioner og konkurser• Indsigt i hvem der bliver fremtidens landmand.

Du kan se hele programmet for kreditseminaret på finansudd.dk, hvor du også kan læse om årets landbrugsseminar, som foregår på Skanderborg Kursus- og konferencecenter den 26.-27. september.

Tilmelding til begge seminarer kan ske via hjemmesiden eller ved at kontakt os på 8993 3333.

KREDITSEMINAR

Kom til kreditseminarDen 25.-26. oktober afholder Finanssektorens Uddannelsescenter kreditseminar, der i år tager udgangspunkt i daglige og fremtidige udfordringer i sektoren.

Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg, tlf. 8993 3333, www.finansudd.dkFinanssektorens Uddannelsescenter

Magasinet Finans nr. 8/2012

Documents

Transcript of Magasinet Finans nr. 8/2012