LANDSMØDE:Medlemmerne skal være stolteSide 21

Finansforbundets magasin nr. 9, 2014

Jesper Vestergaard Hansen fra Sydbank er ikke i tvivl om, at rådgiverjobbet er det bedste job i verden, selvom der kommer flere og flere krav, og hverdagen kan være presset. Side 10

V E R D E N S B E D S T E J O B

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med

sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver

mere finansiering, end banken er i parat til at

komme med.

Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af

finansieringen kan I reducere bankens risiko,

udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre.

Jørgen Lund har fx brugt et Vækstlån og bank-

finansiering til at købe Jydsk Planteservice.

Brug Vækstkaution, når der er brug for finansie-

ring på op til 2 mio. kr., og din kunde ikke kan stille

sikkerheder nok.

Brug et Vækstlån fra Vækstfonden til at styrke

bankens egen finansiering, hvis behovet overstiger

2 mio. kr.

Brug Ansvarlige lån til at styrke din kundes egen-

kapital og dermed også bankens engagement.

Brug Vækstgaranti, når din kunde skal stille

garantier over for egne kunder, leverandører eller

fx et leasingselskab.

Vi har desuden særlige løsninger målrettet til land-

brug, iværksættere og nystartede virksomheder

med behov mikrofinansiering.

Ring til en af vores erhvervskunderådgivere for

at høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine

kunder. Det er helt uforpligtende.

Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere,

eller læs mere på vf.dk

annonce_banker_mat.indd 1 01-09-2014 10:15:09

3

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Leder FINANSOktober 2014

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

At være fagforening for finansansatte anno 2014 efter seks krisefyldte år kræver mere end det gængse fokus på medlem-mernes rammer og lønvilkår. Som fag-forening bliver vi nødt til at kigge udad og bruge den indflydelse, vi har skabt de steder og hos de interessenter, som er med til at danne den sektor og det samfund, som vi skal have i fremtiden.

Det var en af konklusionerne efter fire dages vellykket landsmøde i Bella Center i København fra den 30. septem-ber til den 3. oktober (som du kan læse meget mere om inde i bladet), hvor 223 aktive delegerede fra Finansforbundets ni kredse var med til at udstikke de ret-ningslinjer, som vi skal arbejde med de næste tre år.

Og hvorfor nu dette udsyn, kan man med rette spørge sig selv. Er det ikke nok at varetage medlemmernes interesser ved at skabe gode ramme- og lønvilkår på arbejdspladsen som den fagforening, vi nu engang er?

Det nære fokus må vi aldrig miste, men det er ikke nok, hvis vi skal bringe medlemmerne stærkt ind i den fremtid, der venter os. Vi bliver nødt til at løs-rive os fra de sidste seks års krisestem-ning og være medskabere af en sektor og et samfund, der også er bæredygtigt i fremtiden. Til gavn for medlemmerne, ja, i høj grad. Alt, hvad vi gør som fag-forening, skal kunne føres tilbage til medlemmerne.

For at kunne gøre det skal vi tage et

medansvar og yde den indflydelse, som vi kan, de steder, hvor det er nødvendigt, og ikke kun de steder, som vi kender og normalt betræder. Vi har som fag-forening for den finansielle sektor en unik mulighed for via de samarbejder og de alli-ancer, som vi har skabt igen-nem de seneste år både på europæisk plan og på natio- nalt plan, at være en aktiv spiller i skabelsen af den frem-tidige finansielle sektor og det fremtidige samfund.

Vi skal turde tænke vækst, udvikling og indflydelse. Vi skal turde skabe og indgå alliancer med dem, der ikke nødvendigvis ligner os selv. Og vi skal turde bruge vores stemme til at påvirke såvel nationale som internatio-nale rammer.

Det er en ambitiøs plan, nuvel, og det bliver en balan-ceakt at holde fokus på det nære, på medlemmet og på arbejdspladsen samtidig. Men vi er også sikre på, at det er en plan, der nok skal lykkes, fordi vi har et stærkt udgangs-punkt – nemlig fællesskabet. Et fællesskab, der med landsmødet 2014 har vist, at det er klar til at tage ansvar for fremtiden – til gavn for medlemmerne, sektoren og samfundet.

Vi tager ansvar for fremtiden

Kunsten at anvende sund fornuft

Vi serverer kun voresegne yndlingsretterVi har vores helt egen smag, når det gælder investeringer. Og vi deler med glæde ud af den. Det er derfor, vi udelukkende tilbyder håndplukkede produkter, som vi også selv investerer i. Uanset om du er erfaren eller investerer for første gang, kan du være sik-ker på, at vi deler dine mål. Hør, hvordan vi kan give dig værdi for pengene, på telefon 70 10 40 01, eller læs hele menuen på www.skagenfondene.dk.

Fru

Brø

ndum

læse

r i B

ible

n, 1

909.

Af M

icha

el A

nche

r. Ti

lhør

er S

kage

ns M

useu

m (b

eskå

ret/

man

ipul

eret

).

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterensdygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Informationer om bl.a. omkostninger og risikomærkning, finder du i fondenes prospekter og Central Investorinformation, som er tilgængelig på www.skagenfondene.dk

Untitled-1 1 29-08-2014 14:20:44

5Indhold FINANSOktober 2014

LEDER | 3 NYHEDER | 6 JOB OG KARRIERE | 34 TEST | 41 MÅNEDENS BOG | 45DET JURIDISKE HJØRNE | 46 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 47 POLITISK KLUMME | 50

Faste sider

MEDLEMMERNE SKAL VÆRE STOLTEEfter mange timers god debat vedtog Finansforbundets landsmøde de nye indsatsområder,

som forbundet skal arbejde med i de kommende tre år. Et af punkterne er at højne sektorens image.SIDE 21

TEMA: RÅDGIVNINGRådgiverne har en høj faglig stolthed,

og en helt afgørende betydning for at genopbygge befolkningens tillid til

pengeinstitutterne.Side 10

ER DET KRIMINELT AT KØRE EN BANK I SÆNK?Flere danske banker er krakket som

følge af finanskrisen, men indtil videre er hverken direktører eller bestyrelser

blevet stillet til regnskab.Side 18

DET BLIVER I FAMILIENCharlotte Schjermer Klitte valgte at

følge i forældrenes fodspor, og tage et job indenfor bankverden.

Side 28

BANKERNE TRÆKKER INNOVATIONEN TIL SIG Bankerne er begyndt at etablere deres egne rugekasser for unge fintech-virk-somheder med det formål, at de nye ideer siden kan implementeres i banken.Side 30

SUCCESER EFTERLYSESFinanskrisen gav stoltheden en over nakken hos mange finansansatte. Nu skal den faglige stolthed genvindesSide 38

RASMUS MÅ BARE AFSTED EN GANG IMELLEMRasmus Enevoldsen fra Ringkjøbing Landbobank kørte sammen med to venner fra London til Mongoliet, i et rallyløb på over 18.000 kilometer.Side 42Fo

to: M

artin

Dam

Kris

tens

en

6 NYHEDER FINANSOktober 2014

55 procent svarer, at tidspres er en barriere for god rådgivning, og 52 procent mener, at salgspres er en barriere for god rådgivning, i en undersøgelse, som Finansforbundet har gennemført blandt 2.086 rådgivere, der over-vejende sidder med generel privatkunde- rådgivning. Men det er stadigvæk et dej-ligt job at være privatkunderådgiver, mener Mette Nørgaard, Jyske Bank, Silkeborg.

”Det er skønt med kundekontakten og det at hjælpe kunderne med at finde løs-ninger. Men mit perfekte drømmejob for-svandt, da rådgiverne igen fik en masse administrative opgaver tilbage på bordet, fordi ledelsen skønnede, at det ville give et bedre flow”, siger hun.

Også på andre fronter er rådgiverne i Jyske Bank pressede. De bliver færre og færre, og kundeporteføljerne er segmen-

terede, så de inaktive kunder er sorteret fra. Nu er en portefølje altså udelukkende sammensat af aktive kunder, samtidig med at mange administrative opgaver er kom-met tilbage til rådgiverne.

”Lige nu er der et kæmpe pres på råd-giverne og vurderingsfolkene, fordi vores egne boliglån skal skydes i gang, og der er nogle, der arbejder rigtig meget over”, siger Mette Nørgaard.

Mette prioriterer selv højt at være sam-men med sin familie og i det hele taget at have et liv ved siden af banken. Det føler hun ikke, at der bliver set skævt til, men for hende har det sidste halve år været hårdt.

Finansrådets vicedirektør, Louise Caro-line Mogensen, medgiver, at presset på rådgiverne er vokset:

”Finanskrisen har givet store tab. Det har været en hård tid, der har øget behovet for at fokusere helt skarpt på effektivise-ringer og bundlinje. Derfor er der lukket fili-aler, og antallet af medarbejdere er redu-ceret. Det giver klart nok et øget pres på den enkelte rådgiver. Men kundens behov skal fortsat være omdrejningspunktet”.

Undersøgelsens resultater har vakt en del politisk interesse, og Finansforbundet vil i den kommende tid drøfte rådgivning med flere partiers erhvervsordførere.

”Vi vil også bruge undersøgelsen til at gå i dialog med arbejdsgiverne i forhold til det stigende arbejdspres og tendensen til en overdreven salgsmålskultur, som vi desværre ser vinde frem for tiden”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. /ETLæs tema om rådgivning side 10

”Det er nok den vigtigste beslutning, siden vi skulle beslutte, om vi ville deltage i euroen. Derfor mener jeg, at vi bør vente med at afgøre, om vi deltager i den europæiske bankunion – gerne så længe, at vi med en vis sandsynlighed kan

sige, at de andre banker i bankunionen er tilstræk-keligt velkapi-ta-liserede”Jesper Rangvid, professor ved CBS, til Jyllands-Posten

Straksclearing lige om hjørnetAllerede i november 2014 indfører Nationalbanken og de danske pengeinstitutter den såkaldte straksclearing, der får en overførsel via mobil eller netbank til øjeblikkeligt at gå ind på modtagerens konto, så snart den er sendt. ”Det er en forbed-ring for borgere og virksomheder, der kan modtage betalinger væsentligt hurtigere end i dag, og det understøtter udviklingen af nye beta-lingsløsninger som for eksempel mobilbetalinger”, skriver Nationalbanken i sin kvartalsoversigt.

Massefyring i Bankernes Kontantservice50 af Bankernes Kontantservices (BKS) 368 medarbejdere blev onsdag den 24. sep-tember præsenteret for en fyreseddel. De fleste afskedigelser faldt i Brabrand og Viby, hvis hidtidige håndtering af sedler og valuta nu flyttes til BKS’ hovedsæde i Taastrup.

”Blandt medarbejderne i Brabrand og Viby havde man i nogen tid godt vidst, hvor det bar hen, fordi ledelsen havde meldt ud, at al håndtering af sedler og valuta fremover skal ske fra Taastrup, mens nyheden om fyring af 13 ansatte i Øst-danmark var mere uventet”, siger Benny Fejerskov, fællestillidsmand på BKS, til Nyhedsbrevet Finans.

Salgspres og tidspres er en barriere for at yde god rådgivning, lyder det fra et flertal af de 2.086 rådgivere, der har deltaget i Finansforbundets rådgiverundersøgelse

GOD RÅDGIVNING ER SAT UNDER PRES

Kunderådgiverrelationen skal i tænkeboksFinansforbundet forbereder en række af faciliterede møder, som dybere end en enkeltstående konference skal debattere og udvikle løsninger til at sikre rådgivning af høj kvalitet i fremtiden. ”Det er gennem ansvarlig rådgivning, at de finansielle virksomheder udvikler og skaber værdi for kunderne. Derfor vil vi med en række andre interessenters hjælp belyse, hvordan vi i fremtiden kan arbejde med bæredygtige relationer og rådgivning af høj kvalitet”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

Følg Finansforbundet

på facebook

Foto

: And

ers

Bro

hus

Mette Nørgaard, rådgiver i Jyske Bank, ærgrer sig over, at have fået en masse administrative opgaver tilbage på bordet.

7NYHEDERFINANSOktober 2014

Thomas Borgen sagde ikke et ord om omkostnings-besparelser, men talte meget om at få finanssektoren tilbage på sporet, da han fik taletid på Finansforbun-dets landsmøde onsdag den 1. oktober.

”Ja, ledelserne i sektoren har begået fejl, så skyd gerne på ledelsen, men i fællesskab må vi sørge for, at det ikke sker igen”, sagde Thomas Borgen og beklagede, at man i finanssektoren har haft en tendens til at tænke i særinteresser ud fra en tankegang om, at hvad der er godt for sektoren, er også godt for samfundet.

”Vi har aldrig været i en mere spændende tid, og vi har fantastiske muligheder. Men i seks år er vi blevet skældt ud. Hele den finansielle sektor fik tæsk under krisen, og vores image og troværdighed fik et knæk. Fremover skal sektoren tage mere udgangspunkt i sam-fundets interesser. Det, der er godt for samfundet, er godt for sektoren, og for Danske Bank er de fire vigtig-ste interesser kunderne, de ansatte, ejerne og samfun-det. Og her er kunderne den vigtigste forudsætning for vækst”, sagde Danske Banks administrerende direktør.

Thomas Borgen bebudede, at Danske Bank vil fortsætte med at lancere nye produkter, der hjælper kunderne i deres dagligdag, og at kontakte dem for at tilbyde dem rådgivning.

”Der har været en del debat i medierne om mod-sætningen mellem det at være rådgiver og det at være sælger. Jeg forstår ikke den debat, for det er ganske klart, at vi rådgiver vores kunder om deres behov, og som konsekvens af det sælger vi et produkt”, sagde han og knyttede en enkelt kommentar til de nye digi-tale konkurrenter på markedet:

”Vi taler rigtig meget om den konkurrence, og den kommer helt sikkert, men jeg nægter at tro på, at kunden går i Starbucks for at købe en caffe latte og samtidig be-der om at investere 10.000 kroner i en investeringsfond”.

”Efter globaliseringen og liberaliseringerne i sek-toren har vi på det seneste set en del protektionisme, men globaliseringen vil helt sikkert fortsætte, og derfor vil vi i sektoren søge kompetencerne, hvor de er bedst og billigst”, sagde Thomas Borgen, og han uddybede:

SEKTOREN SKAL DROPPE SÆRINTERESSERFremover skal sektoren tage mere udgangspunkt i samfundets interesser, siger Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen

Digital finans til debat”Fremtidens digitalisering af finanssektoren - udvikling eller afvikling”.Sådan lyder overskriften på en finans-it konference i Finansforbundets torsdag den 25. november kl. 8-13 i Københavns lokaler, som DANSK IT arrangerer. Blandt talerne er Sydbanks it-direktør Mocens Kristensen og Fidor Banks CEO Frank Schwab.

Sparekasse vil børsnoteresSparekassen Sjælland undersøger lige nu muligheden for en børsnotering. Intentionen er at skabe et alternativt aktieselskab – et aktiefællesskab, hvor samfundsansvar og kundernes tryghed kommer før størrelsen af bundlinjen, udtaler ordførende direktør Lars Petersson i en pressemeddelelse.

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

”De manuelle opgaver vil blive ved at forsvinde, og teknologien vil fortsætte med at erstatte arbejdsfunk-tionerne, men kunderne har aldrig været så parate til ny teknologi, som de er for tiden. Men ni ud af ti vil

fortsat sige, at de stadig har behov for at tale med et menneske især i vigtige sager, og derfor er det vigtigt at blive ved at udvikle medarbejdernes kompetencer”.

Derfor er employability helt central, og der har både vi og Finansforbundet et ansvar, sagde Thomas Borgen:

”Vi søger konstant kompetencer til banken, og der-for er uddannelse og employability helt afgørende. Vi har brug for nye kompetencer, og vi må omstille de medarbejdere, som må omstilles, så de har de nød-vendige kvalifikationer”.

Også af en anden grund er det vigtigt at udvikle medarbejdernes kompetencer.

”Hver gang jeg ansætter en af jer, skal jeg betale 15 procent i skat af jeres løn. Det er helt hul i hove-det, og det må vi arbejde på at få gjort noget ved. Men også derfor er det vigtigt at sikre så høje kompetencer som muligt for at overvinde de omkostningsulemper, vi har her i Norden og Danmark”, sagde Thomas Bor-gen med henvisning til lønsumsafgiften og modtog klapsalver fra salen. /CR

”Jeg nægter at tro på, at kunden går i Starbucks for at købe en caffe latte og sam-tidig beder om at in-vestere 10.000 kroner i en investeringsfond”, sagde Thomas Borgen på Finansforbundets landsmøde.

Læs mere om landsmødet side 21-27

14%af de finansansatte i 2013 har en lang videregående uddannelse

8 NYHEDER FINANSOktober 2014

”Jeg er med på, at Danmark ikke kommer med i Bankunionen i 2014. Men når vi når ind i 2015, så er vi meget klogere på, hvordan unionen fungerer, og hvilke banker der er omfattet. Jeg vil blive meget overrasket, hvis Nationalbanken ikke til den tid har samme holdning som nu, nemlig

at det tjener den almindelige dansker bedst, at vi deltager i bankunionen”Lars Rohde, Nationalbankdi-rektør til Jyllands-Posten

Over 3.000 rådgivere består certificeringstest3.036 bankrådgivere er ifølge tal fra Finanstilsynet i dag certificeret til at rådgive om de såkaldte røde produkter, hvor kunden enten kan tabe mere end hovedstolen, eller hvor kompleksiteten er høj. ”Det vidner om, at kompetence-niveauet blandt rådgivere er meget højt”, siger Finansforbundets næstfor-mand, Michael Budolfsen, og opfordrer til fortsat kompetenceudvikling af rådgivere, da god rådgivning kan gøre en stor forskel både for kunderne og for pengeinstituttets bundlinje.

Analytiker: Betalingsapps holder Google stangenDanske MobilePay og Swipp har indtil videre haft held med at holde store konkurrenter som Google, Apple og Amazon fra at vinde indpas på det danske marked. “Mere end alt andet, så hjælper de nye be-talingsteknologier danske banker med at holde den udenlandske konkurrence stangen”, siger analytiker i Nordea Christian Hede til Bloomberg.

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Finansforbundet vil fremme it-innovationKøbenhavn skal være europæisk cen-trum for globale investeringer i unge virk-somheder, der udvikler moderne finan-siel teknologi, som i daglig tale går under betegnelsen fintech. Det er et af målene med oprettelsen af en ny forening CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Re-search) og innovationsnetværk IFFI (Inno-vationsnetværk for Finans IT), som bliver lanceret fra 1. januar 2015.

”Vi håber, at det nye CFIR-projekt vil blive en rugekasse for iværksætteri på fin-techområdet, så vi vil se nye fintechvirk-somheder skyde op og give arbejdsplad-ser til vores medlemmer”, siger forman-den for Finansforbundet, Kent Petersen.

Selv om krisen er ved at klinge af, og især de større pengeinstitutter har fremlagt pæne regnskaber for 2013 og for første halvår 2014, skæres der fortsat hårdt ned i medarbejderstaben rundt omkring. I lø-bet af årets første ni måneder er 703 med-arbejdere blevet afskediget – svarende til 78 om måneden – hvilket er en svag stig-ning i forhold til samme periode i 2013, hvor 684 finansansatte modtog en fyreseddel. Men trods alt lidt mindre end i 2012’s tre første kvartaler, hvor 809 blev afskediget.

Tallene, der stammer fra de indberet-ninger over afskedigelser, som tillidsmæn-dene giver til Finansforbundet, viser, at de største pengeinstitutter skærer fleste stil-linger væk. Indtil videre fører Nykredit den kedelige statistik for 2014 med 220 afske-digelser. Dernæst følger Jyske Bank med

97 og Nordea med 94. Først på en fjerde-plads dukker Danske Bank op med 69 af-skedigelser i årets første ni måneder, mens Sydbank har sagt farvel til 49.

Finansforbundets formand ærgrer sig over de mange afskedigelser, og mener, at sektoren er for ensidigt fokuseret på kort-sigtede omkostnings- tilpasninger.

”Der er desværre stadig nogle på di-rektionsgangene og i bestyrelseslokalerne, der tror, fyringer det er løsningen på alt, men det er det ikke. Man skal huske på, at det jo er medarbejderne i virksomhederne, der genererer omsæt-ning og indtjening”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

703 FYRINGER SIDEN 1. JANUAR

Note: I august 2014 var der ifølge FTF-A 1.534 ledighedsberørte fra den finansielle sektor – svarende til 1.128 fuldtidsledige. Dermed lå ledighedsprocenten på 2,7 pct. Siden foråret 2013 har ledigheden ligget relativt stabilt omkring et niveau på 2,8 pct. ledige. Men i starten af 2013 faldt ledigheden markant. På overfladen ser ledighedsudviklingen dog mere positiv ud end den fortjener. Det skyldes dagpengerefor-men, som har betydet, at ca. 800 personer er faldet ud af dagpengesystemet siden starten af 2013. For at få et indtryk af betydningen herfor, kan det nævnes, at såfremt alle 800 fortsat havde indgået i ledighedsstatistikken, ville ledighedsprocenten ligge på godt 4,5 pct.Kilde: FTF-A

Ledighed i den finansielle sektor

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2008M01

2008M05

2008M09

2009M01

2009M05

2009M09

2010M01

2010M05

2010M09

2011M01

2011M05

2011M09

2012M01

2012M05

2012M09

2013M01

2013M05

2013M09

2014M01

2014M05

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

”Hvad har jeg egentlig brug for?”

Har vi talt om det hele?Letpension gør det nemt at finde ud af, hvilke pensions- og forsikringsprodukter, der er brug for. Hverken for mange eller for få.

Når I har talt om det hele, står det lysende klart, hvad der skal til for at dække behovet.

Alle har spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele når de kommer ned i banken.

Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide

AD 7 Behov.indd 1 06/10/14 11.23

XXXX FINANSOktober 2014

10

Et ryddet skrivebord findes ikke mere

11TEMA: RÅDGIVNINGFINANSOktober 2014

Jesper Vestergaard Hansen fra Sydbank kalder det verdens bedste job at være rådgiver, selvom det efterhånden kræver betydelig råstyrke, og kravene til en god rådgiver er tårnhøje. ”Det er min vurdering, at vi tager meget mere med hjem end for fem år siden, og at mange er så stressede, at de sover dårligt. Vi er ved at være derude, hvor ledelsen skal passe på. Der skal ikke meget til at vælte korthuset”, vurderer Jesper Vestergaard HansenAF ELISABETH TEISEN / FOTO: PETRA KLEIS

”Det er simpelthen verdens bedste job at være kunderådgiver”, siger Jesper Vester-gaard Hansen, Sydbank.

Det at følge familier gennem lang tid, følge med i deres glæder, sorger, be-kymringer og begejstring, være tæt på et så ømtåleligt og privat område som økonomien og være med til at skabe varige og fleksible løsninger gør Jesper Vestergaard Hansen både ydmyg og lykkelig. Det giver ham en enorm til-fredsstillelse at følge den unge, der ikke har et begreb om økonomi, gennem stiftelse af familie, huskøb, bilkøb og alt, hvad der hører med, og at hjælpe kvinden, der netop har mistet ægte-manden, der tog sig af økonomien, til at få orden på kaos og tro på, at økono-mien er noget, der kan mestres.

”Vi kan spille en enormt stor rolle, hvis vi virkelig giver os selv og ikke bare betragter vores beskæftigelse som et job”, siger Jesper Vestergaard Hansen.

Det er kunderne, der giver Jesper Vestergaard Hansen det dejlige job – og kollegerne. Arbejdsgiverne, siger han, de giver rammen. Og den har ændret sig gevaldigt.

Presset øgesDa Jesper startede for næsten 25 år siden, var det lidt som Korsbæk Bank. Man sendte et brev med posten, og kunden svarede med et nyt brev, der måske var der en uge efter. Man var helt nede i et tempo, hvor det eneste, der måske kunne stresse, var, at man havde for lidt at lave. Nu er kunderne helt oppe på mærkerne. De ved, hvad der sker, næsten før med-arbejderen i banken er opdateret. De ringer og mailer, og de forventer svar stort set med det samme.

”Hvis du har en kundeportefølje med

veluddannede og informationssøgende kunder, skal du virkelig være skarp. Linen er ikke lang. Det stiller enormt store krav til, hvordan vi kommunikerer, og det kræver tid. Nyhedsstrømmen til og fra kunderådgiveren er accelereret vold-somt bare inden for de seneste ti år, og vi skal være tilgængelige på en helt anden måde”, siger Jesper Vestergaard Hansen.

Den type kunder, som du ikke rigtigt kan skemalægge, hænger ifølge Jesper Vestergaard Hansen ikke sammen med meget rigide krav om et bestemt antal møder per dag og per uge.

”Kravene tager ikke højde for alt det, der kommer indimellem. Det synes jeg slet ikke, ledelserne har forståelse for”.

I Sydbank har kunderne rådgiverens telefonnummer og mailadresse og kan komme direkte igennem. Ingen sluse-systemer her.

”Og vi er endda ikke de værste. Jeg har talt med kolleger i andre banker, der bliver udstyret med mobiltelefoner og hjemmeopkoblinger, som de forventes at reagere på, hvis kunderne vil i kon-takt efter almindelig arbejdstid”, siger Jesper Vestergaard Hansen.

Men ikke bare kunderne stiller flere og andre krav. Der er også lovgivningen og reguleringen efter finanskrisen, der stiller større krav blandt andet til opfølg-ning på svage engagementer.

”Det kan være den i bund og grund gedigne familie, som pludselig kommer i vanskeligheder, fordi de har købt hus på det forkerte tidspunkt, rammes af sygdom eller arbejdsløshed. Det er jo helt fornuftigt at følge dem tæt. Det er det rigtige at gøre. Men det tager tid, som ikke kan bruges to gange. Pres-set øges fra mange sider”, siger Jesper Vestergaard Hansen.

”Jeg kan jo ikke vride armen om på en kunde og tvinge ham til at skifte sin bil ud her og nu, selvom det måske ville være fornuftigt. Det skal passe i familiens rytme. Og måske skifter fire af mine familier pludselig bil to måneder senere”, siger Jesper Vestergaard Hansen, der mener, at bankens opfølgning på målene til rådgiverne nogle gange er for stramme. ••

12

Langt hen ad vejen er det udfordringer, som Jesper Vestergaard Hansen har forståelse for og accepterer. Der, hvor kæden hopper af, er opfølgningen fra ledelsens side, som har fået en helt an-den karakter.

At der er mål, og at der er opfølg-ning, det er han med på.

”Det har vi været vant til, og det har de fleste af os det fint med. Jeg kender ingen, der ikke er interesserede i at gøre forretninger. Men målene skal også sættes med respekt for, at der er vanvit-tigt mange andre opgaver, og ledelsens måde at følge op på stresser enormt”.

Mange af målene giver ifølge Jesper Vestergaard Hansen god mening. Det er en god idé at få lagt investeringsord-ninger over i pasningsordninger eller rådgive kunderne om muligheder for at spare penge ved at omlægge lån. Men der er strammet meget op på opfølgningen.

”Vi kan ikke lave det hele på den halve tid”, siger Jesper Vestergaard Han-sen, der foretrækker det lange seje træk og muligheden for at planlægge sin ar-bejdsuge med udgangspunkt i nogle langsigtede mål.

”Jeg kan jo ikke vride armen om på en kunde og tvinge ham til at skifte sin bil ud her og nu, selvom det måske ville være fornuftigt. Det skal passe i famil-iens rytme. Og måske skifter fire af mine familier pludselig bil to måneder senere.

Specielt er det en kilde til frustration, hvis der skal bruges tid på manuelt at føre forretninger, vi arbejder på, ind i Excelark bare for at retfærdiggøre over

for ledelsen, at det er okay, at vi er an-satte og hæver vores løn”.

På den anden side har Jesper Vester-gaard Hansen aldrig oplevet at få en påtale for ikke at have nået målene.

”Målene er aldrig blevet brugt til at ’afvikle’ mig.

Kræver råstyrke Jesper Vestergaard Hansen mener, at det efterhånden kræver en betydelig rå-styrke at være rådgiver.

”Man skal ikke have en profil som klassens artige pige, der altid har lavet sine ting. Et ryddet skrivebord eksisterer ikke i vores job. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det kræver også en god op-bakning hjemmefra, for vi arbejder rigtig meget og er ikke altid lige nærværende derhjemme. Det er min vurdering, at vi tager meget mere med hjem end for fem år siden, og at mange er så stressede, at de sover dårligt. Vi er ved at være de-rude, hvor ledelsen skal passe på. Der skal ikke meget til at vælte korthuset”.

Når rådgiverne så ydermere i finanskri-sens kølvand bliver hængt ud i pressen, bliver Jesper Vestergaard Hansen arrig.

”Jeg bliver virkelig såret på professio-nens vegne. Det er ikke mit indtryk, at no-gen sælger noget, der ikke er i overensstem-melse med kundernes behov. Så ser vi dem jo ikke mere. Hvis man vil de langvarige kunderelationer, skal man kunne se sig selv i spejlet. Der skal jo være fornuft i skidtet. Og jeg er ydmyg over for alle de informa-tioner, jeg får, og den store rolle, jeg får lov til at spille i en families liv”. ¢

Kundens opfattelse af bankrådgiveren• 47 % mener, at den personlige

relation til bankrådgiveren er vigtig (i høj eller meget høj grad)

• 56 % mener, at bankrådgiveren får provision

• 54 % har tillid (i høj eller meget høj grad) til deres bankrådgiver

• 64 % foretrækker face to face-kontakt• 65 % forstår den skriftlige infor-

mation (i høj eller meget høj grad)• 81 % forstår den mundtlige infor-

mation (i høj eller meget høj grad).

Kilde: Penge- og Pensionspanelet. Kundens opfattelse af bankrådgivningen, 2014. Undersøgelsen er baseret på 1.015 besvarelser.

Sådan ser den typiske bankrådgiver ud• 62 % er kvinder• 60 % er over 40 år• 72 % af privatkunderådgiverne

har været ansat over fem år i deres nuværende stilling

• Hun har 590 kunder i porteføljen• Hun rådgiver i snit 19 kunder om ugen• Der er knap 11.500 blandt Finans-

forbundets 55.000 medlemmer.

Sådan opfatter bankrådgiverne deres job• 93 % af rådgiverne vurderer, at de har

de rette kompetencer til at yde ans-varlig rådgivning

• 94 % svarer, at deres egen rådgivning har en høj eller meget høj kvalitet

• 97 % er enige eller helt enige i, at de som rådgivere har en høj faglig stolthed

• 51 % oplever sig selv som både sælger og rådgiver

• 3 % oplever sig selv overvejende som sælger

• 56 % mener, at sektorens image er en barriere for god rådgivning

• 55 % svarer, at tidspres er en barriere for god rådgivning

• 52 % mener, at salgspres er en barriere for god rådgivning.

Kilde: Finansforbundets rådgiverundersøgelse, 2014. Undersøgelsen er baseret på 2.084 besvarelser.

De to undersøgelser kan ses på www.finansforbundet.dk

FINANSOktober 2014TEMA: RÅDGIVNING

13

Rådgivere gør det godt

Rådgiverne har en høj faglig stolthed, gode kompetencer og yder rådgivning af høj kvalitet med udgangspunkt i kunderne. Samtidig har de en helt afgørende betydning for at genopbygge befolkningens tillid til pengeinstitutterne

Meget tyder på, at privatkunderådgiverne er glade for deres job. En ny undersøgelse fra Finansforbundet viser, at deres faglige stolthed er høj. De synes, de giver kunden råd af høj kvalitet. Deres personlige in-tegritet er så høj, at så godt som alle tager udgangspunkt i kundens behov, selv hvis de ikke skulle stemme overens med virk-somhedens salgsmål. Desuden vurderer rådgiverne, at deres kompetencer er på højde med de krav, rådgivningen stiller. De mener også, at kunderne har tillid til dem. Men privatkunderådgiverne er pres-sede. Både på tid og på salgsmål.

2.086 rådgivere, der overvejende sidder med generel privatkunderåd-givning, deltog i undersøgelsen, der blev foretaget i begyndelsen af 2014. En un-dersøgelse, der også aflivede en sejlivet og udbredt myte om, at rådgiverne er provisionslønnede. Det er de ikke!

Samtidig med at Finansforbundets un-dersøgelse blev offentliggjort, lagde Penge- og Pensionspanelet en undersøgelse frem, der med udgangspunkt i kunderne un-dersøgte nogle af de samme spørgsmål.

Erfarne og troværdigeDen typiske privatkunderådgiver er en kvinde over 40 år med mere end 20 års an-ciennitet i sektoren og mere end fem års anciennitet i den nuværende stilling. Det er altså solide medarbejdere med masser af erfaring, der betjener kunderne.

94 procent af kunderne har i råd-givernes optik i høj grad eller i meget høj grad tillid til deres rådgiver. Værre står det til med tilliden til den finansi-elle virksomhed, de er ansat i. Her falder tilliden til 61 procent, mens det står helt skralt til med sektoren som helhed, der kun kan score 31 procent på tillid i høj eller meget høj grad. Jo tættere

TEMA: RÅDGIVNINGFINANSOktober 2014

••

14

man altså er på personen, jo større til-lid i rådgivernes optik.

Kontakten med kunderne foregår sta- dig især via telefon, e-mail og ansigt til ansigt. Det er hverken via de sociale me-dier eller videokonferencer, rådgiveren møder sin kunde. Noget er altså ved det gamle: Erfarne medarbejdere, der møder deres kunder på traditionel vis.

Barriere for at yde det bedsteOver halvdelen af medarbejderne angiver, at øget tidspres og salgspres kan være en barriere for den gode rådgivning.

Fire ud af fem har personlige mål for, hvor stort et salg de skal præstere, og 25 procent har inden for de seneste 12 måneder oplevet en interessekonflikt mellem at skulle sælge virksomhedens produkter og give deres kunder god råd-givning. 35 procent har i nogen eller høj grad inden for de seneste to år op-levet, at de fra virksomhedens side ud-sættes for et pres i retning af, at deres rådgivning skal være mere til fordel for virksomheden end for kunden.

Men af de medarbejdere, der oplever et misforhold mellem virksomhedens og kundens interesser, vælger fire ud af fem i praksis at rådgive ud fra kun-dens interesser. Der er altså tale om cirka fire procent af rådgivningssituationerne, hvor virksomhedens interesser vægtes på bekostning af kundens.

Kunderne er i gode hænderAlt i alt kan man konkludere, at dans-kerne kan være trygge ved den råd-givning, de får, selvom rådgiverne har en realistisk vurdering af sig selv som både rådgivere og sælgere.

”Selv om rådgiverne stort set alle vare-tager kundens tarv, skal der rettes op på presset. Det dur ikke. Det dur heller ikke, at 23 procent angiver, at der er et misforhold mellem kundens behov og det, virksomheden beder medarbejderen om at sælge, så medarbejderen havner i en interessekonflikt. Det tal er for højt og medvirker til øget stress blandt rådgiverne!” siger Michael Budolfsen, Finansforbundets næstformand, der er

FINANSOktober 2014TEMA: RÅDGIVNING

Rådgiverne afliver den sejlivede myte om, at de er arbejder på provision. Det gør de ikke.

15

”Jeg elsker at hjælpe kunderne med at re-alisere nogle ting. Finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, og gøre en forskel. Det min-dre charmerende er den administrative del, og så selvfølgelig hvis jeg bliver nødt til at skuffe nogle forventninger, kunderne kom-mer med”, siger Michael Jensen, privat-kunderådgiver i Danske Bank.

Også Michael Jensen føler tidspres-set, men i og for sig mest fra kunderne.

”De har ikke sindssygt meget tid, hvis der er noget, de gerne vil, og nogle gange er man da tættere på stress end an-dre. Vi lever jo i en ad hoc-verden, hvor arbejdet i høj grad er bestemt af kun-den. Men selvfølgelig kommer nogle af kravene også fra organisationen. Med dem er det lidt som lektierne i skolen. Man venter til sidste øjeblik, og plud-selig får man enormt travlt.

Det er en del af jobbet, som man må vænne sig til at navigere i, hvis man vil overleve, tror jeg. Jeg oplever ikke noget salgspres. Vi har nogle rimeligt klare ret-ningslinjer: Kundetilfredshed og kunde-fastholdelse. Men jeg tror, alle i samme type job tænder på at gøre forretninger, og jeg bliver motiveret af personlige mål”.

I Danske Bank er det mest håndfaste måleinstrument kundetilfredsheds- undersøgelsen.

”Det er jo bløde værdier, der måles på, og det er noget, vi snakker om. Hvordan man kan gøre det bedre, hvordan man kan forklare nogle ting mere pædagogisk og gøre stoffet mere forståeligt. Det er sjovt, og jeg kunne sagtens se mig selv i den type job om mange år, selvom jeg også gerne vil udvikle mig og på et tidspunkt have en lederstilling”, siger Michael Jensen.

Snoren er kortklar til at tage udfordringen op med sek-torens arbejdsgivere.

Han glæder sig alligevel over, at der lander så få klager over rådgivningen i Pengeinstitut-ankenævnet på trods af gennemsnitlig 228.000 rådgivnings- situationer om ugen i de danske banker.

”Vores undersøgelse tyder på, at kunderådgivningen foregår på et godt, stabilt og højt niveau, men privat-kunderådgiverne har for meget at se til. Når det alligevel viser sig, at kundetil-liden vokser, jo tættere man kommer på den personlige kontakt, siger det jo også noget om, hvor vigtig privatkunderåd-giveren er”, siger Michael Budolfsen.

Myterne leverAf Penge- og Pensionspanelets undersø-gelse fremgår det, at hele 56 procent af kunderne tror, at deres rådgiver er pro-visionslønnet. Hvilket Finansforbundets undersøgelse nu har afsløret som en myte uden bund i virkeligheden. Kunderne, viser det sig, har lidt mindre tillid, end rådgiverne forestiller sig, men tilliden er doseret efter samme mønster. Jo tættere på den personlige rådgivning, jo højere tillid.

Det viser sig også, at den person-lige samtale med rådgiveren højner kundernes forståelse for produkterne. Hele 33 procent angiver, at de kun i no-gen grad eller mindre grad forstår den skriftlige information fra banken. Når det gælder den mundtlige, må kun 16 procent melde pas.

”Finanskrisen har helt klart kostet på tilliden til sektoren, og selvom det står meget bedre til med sektoren, der har genvundet sit gode helbred, har vi ikke genvundet tilliden”, erkender vicedirektør i Finansrådet, Louise Caroline Mogensen.

Professor Nina Dietz Legind, Syd- dansk Universitet, der har været formand for Udvalg om erstatningsansvar ved råd-givning om finansielle produkter, under-streger, at sektoren bør være opmærksom på, at den personlige rådgivning er så vigtig. Men det undrer hende ikke, at til-liden tabes, jo længere væk man kommer fra det personlige møde med rådgiveren.

”Billedet af sektoren bygger jo på et meget broget input fra mange forskel-lige medier, der ofte har det tilfælles, at de fortæller om katastrofer, konkurser og snydte kunder. Det er noget helt an-

det, der er på spil, når man sidder over for sin bankrådgiver”.

Og hun gør opmærksom på, at det er sektoren selv, der i midten af 1980’erne begyndte at bruge begrebet rådgivning.

”Det må ikke skjule for det faktum, at bankerne er virksomheder, der hverken er uafhængige eller uden egeninteresse. Det er også derfor, vi har loven og be- kendtgørelsen om god skik, der er helt klar på det område: Rådgivningen skal være relevant, retvisende og fyldestgørende”.

Effektiviseringen fortsætterFor Finansrådet har bankrådgiveren en helt central rolle i at genoprette den tabte tillid.

”Vejen til at vinde det tabte tilbage går gennem dygtige rådgivere, der tager ud-gangspunkt i kundernes behov og i, at vi skaber og tilbyder rigtig gode produk-ter”, siger Louise Caroline Mogensen.

Men selvom Louise Caroline Mogensen indrømmer, at mange kunder foretrækker den personlige kontakt, mener hun ikke, at der er nogen vej til-bage. Digitaliseringen vil gribe om sig.

”Hvis vi skal stå os i konkurrencen, skal vi være skarpe på, hvornår vi tilby-der henholdsvis digital og personlig råd-givning. Situationen, hvor rådgivere sid-der og venter på, at kunderne kommer, er simpelt hen ikke realistisk. Vi er nødt til at effektivisere”. ¢

TEMA: RÅDGIVNINGFINANSOktober 2014

Foto

: And

ers

Bro

hus

16 FINANSOktober 2014TEMA: RÅDGIVNING

”Det er utopi at tro, at vi kan slippe for mål, men jeg ville ønske, at ledelsen troede på, at jeg selv kan styre relatio-nen til kunderne. Salget opstår jo af sig selv, hvis man er den gode rådgiver, der har føling med kundernes behov”, siger Sara Rosentoft.

Heller ikke hun føler sig dog presset til at sælge noget til kunderne, som de ikke har brug for.

”Det er jo fornuftigt nok at sikre sig, at vi kommer hele vejen rundt med kunden. Det, ledelsen ikke har blik for, er, at hver-dagen er svær at planlægge. Der sker supermeget på de finansielle markeder, og vi skal jo sikre os, at nye muligheder bliver brugt, hvis de kan optimere kun-dens økonomi. Samtidig har kunderne for nylig fået vores direkte telefonnumre. Det er en god måde at få kunderne til at føle en personlig relation på, og jeg vil hellere end gerne være der for kunderne og snakke med dem. Men jeg bliver jo også forstyrret, for jeg er jo altid i gang med en anden kundes sag. Det er svært”. ¢

Det skal være her og nu

”Vi skal være til stede i kundens liv. Vi kigger ikke på salget isoleret set. Vi tager fat i kunder, for hvem det kan be-tale sig at omlægge deres lån, men giver også besked til dem, det ikke kan betale sig for. Alle kunder med en kapitalpen-sion blev ringet op sidste år. De fleste an-befalede vi at omlægge kapitalpensionen til en aldersopsparing med skatterabat. Det er ikke en god forretning for os, for det formindsker vores forretningsvolu-men med godt 37 procent, fordi skat-ten skal lægges her og nu. Men det er god rådgivning, og derfor er det godt at gøre. Og ja, rådgiverne har travlt under sådanne aktiviteter”.

Der skal være en retningTidspresset er i perioder stort, erkender Mark Namensen, men ifølge afdelings-direktøren arbejdes der hele tiden på

Rådgiverne skal vinde kampenDanske Bank har en stor opgave med at øge kundetilfredsheden

”Det er ikke noget, der er fikset på en dag. Det er et langt træk. Men forud-sætningen for, at vi lykkes, er, at vi har 100 procent fokus på, hvordan vi skaber værdi for kunderne. Her har rådgiverne en helt afgørende rolle, siger afdelings-direktør Mark Namensen, Rådgivning og Relationer, Danske Bank, om råd-givernes helt centrale rolle.

Mark Namensen mener, at det er helt berettiget at holde fast i rådgiverbegre-bet. Man kan nemlig ikke adskille råd-givning og salg.

Banken ville ikke leve længe, hvis den var en hårdtpumpet salgsmaskine. Dens berettigelse og dens levedygtighed opstår i Mark Namensens optik kun, hvis den er i stand til at skabe en høj kundetilfreds-hed og kundeloyalitet. Og midlerne er dialogen med kunden, relationen til kun-den og opmærksomheden på kunden.

At opfølgningen er ved at være heftig, kan Sara Rosentoft, Nordea i Hørsholm, skrive under på. Også hun er privilegeret med veluddannede, informerede og krævende kunder, der gerne vil hende – helst her og nu, hvis de har et problem.

Indtil for et par måneder siden var målet for bankrådgiverne i Nordea – i hvert fald i hendes område – 10 kun-demøder per uge. Det er nu ændret til mål for konkrete produkter.

”Da målet var et antal kundemøder per uge, kaldte man jo gerne dem ind, der ringede, for at komme tættere på målet. Nu hvor det er deciderede sal-gsmål, der styrer, prøver jeg at klare flere i telefonen. Man må prioritere benhårdt for at nå det hele”, siger Sara Rosen-toft, der fornemmer, at det store salgs-pres er affødt af bestyrelsens høje krav til egenkapitalforrentningen.

Foto

: Nan

a R

eim

ers

at lette rådgiverne for administrative opgaver, så de kan koncentrere sig om kerneydelsen: rådgivning – uden at der vel at mærke skal presses flere kundemøder ind.

”Vi lever jo i en performancekultur, hvor der er nogle klare mål, og hvor du får feedback. Man skal have lyst til kundekontakten, man skal have en klar fornemmelse for, hvad man skal bidrage med. Man skal have lyst til at være med, at skabe resultater. Men vi fokuserer først og fremmest på kundetilfredshed og fast-holdelse, og det er noget, vi måler om-hyggeligt på. Hver eneste kunde, der har fået personlig rådgivning, bliver bedt om at besvare et skema. Alene i anden kvar-tal 2014 fik vi 30.000-35.000 besvarelser. Gode resultater giver hverken provision eller bonus. Højst er karrierevejen lidt kortere”, siger Mark Namensen. ¢

MAS MASTER I SKAT

ANSØGNINGSFRIST TIL FORÅRET 2015:01.12.2014

YDERLIGERE OPLYSNINGER:LÆS MERE PÅ WWW.CBS.DK/MAS ELLER KONTAKT HELLE IBÆK, PROGRAMKOORDINATOR.TEL.: 3815 2996. E-MAIL: HI.MASTER@CBS.DK

Master i Skat er Danmarks mest specialiserede videreuddannelse i skat. Vi udvikler dine faglige og

personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere konkrete skattemæssige problemstillinger.

En Master i Skat kan:

• Give specialisering inden for skatteret

• Bruges i obligatorisk efteruddannelse af advokater og revisorer

• Læses som enkeltfag på Copenhagen Business School.

Vil du udvikledine kompetencerinden for skatteområdet?

18 EFTER FINANSKRISEN FINANSOktober 2014

I Danmark mangler vi svar på, hvorfor politiet aldrig har rejst en straffesag mod en bankdirektør eller ledelse for at køre en bank i sænk. Der har ganske enkelt aldrig været en sag om, hvorvidt en eller flere af de banker, der er krakket i kølvan-det på finanskrisen, blev styret på en direkte ulovlig måde. Men kan en bankdirektør overhovedet straffes og fængsles for dårlig adfærd?

Hver gang et pengeinstitut er landet i Finansiel Stabilitet, er der blevet bestilt en advokatundersøgelse for at se, om der er grundlag for at rejse en erstatningssag eller en tiltale mod bestyrelse og direktion og/eller intern/ekstern revision. Da Rangvidudvalget i 2013 afleverede sin rapport om årsagerne til finanskrisen, noterede det sig, at det ifølge advokatunder-søgelserne i flere tilfælde vil give mening at rejse en straffe-sag mod nogle af en banks ledende medarbejdere.

Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS) og var formand for udvalget, ser gerne en mere klar afgrænsning af bankledelsens ansvar.

”Det fremgår af de advokat- undersøgelser, at nogle di-rektører var egenrådige og kørte ting uden om besty- relsen. Mange danskere und-rer sig over, at direktøren kunne have så meget magt, mens bestyrelsen ikke førte den kontrol, som de set udefra burde”, siger Jesper Rangvid og uddyber:

”Fra samfundet side kunne man få klarlagt, hvor langt går lovgivningen på det finansielle område, altså hvor meget kan en direktør bestemme selv og dermed ikke inddrage bestyrelsen i tilstrækkeligt om-

Er det kriminelt at køre en bank i sænk ?

fang. Og på den anden side, hvornår er en bestyrelse ikke op-mærksom nok og dermed ikke påtager sig det ansvar, de har”, spørger Jesper Rangvid.

Han henviser det til, at hvis sagerne blev prøvet ved en dom-stol, og man kom frem til, at der ikke er foregået noget ansvarspå-dragende i de konkrete sager, har politikerne et bedre grundlag for at vurdere, om man virkelig skal kunne køre en bank ud over kanten og over i Finansiel Stabil-itet på den måde, som det er sket i nog-le tilfælde, uden at det er an- svarspålæggende på nogen måde. Det grundlæggende spørgsmål til retssikkerheden er, hvad der er lovligt og ulovligt?

Politiet undlader at testeI august fik DR Nyheder aktindsigt i en rapport fra kon-

sulentfirmaet McKinsey & Company, hvor det fremgår, at Finanstilsynet kritiserer Statsadvokaten for Sær-lig Økonomisk og International Kriminalitet – i daglig tale bagmandspolitiet – for at lade ledelserne i de

krakkede banker gå fri i en sag om uforsvarlig bankdrift. I rapporten er Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, cite-ret for følgende udsagn om bagmandspolitiet:

”Banksagerne bliver ikke varetaget med tilstrækkelig kvalitet”. ”Der bliver ikke taget nok af de svære, prin-

cipielle sager”. ”For meget fokus på interne res-sourcer i stedet for at afprøve nye bestemmelser i retten”.

Tilsyneladende har politiet undladt at teste, om den grund-læggende bankdrift i de krakkede banker har været lovlig. Un-

Flere banker er krakket under finanskrisen, men hverken politi eller anklagemyndighed har til dato testet, om den grundlæggende

bankdrift har været ulovlig, eller om bestyrelser eller direktører kan bringes til ansvar for et bankkrak

AF CARSTEN RASMUSSEN / ILLUSTRATION: MIKKEL HENNSSEL

19EFTER FINANSKRISENFINANSOktober 2014

der finanskrisen er tolv danske banker krakket, men bagmands-politiet har afstået fra at rejse straffesager og prøve grænser af i lov om finansiel virksomhed. Det undrer Lars Bo Langsted, pro-fessor fra Aalborg Universitet, der har speciale i økonomisk kriminalitet.

”Vi har en lang lov om finan-siel virksomhed, som egentlig er møntet på almindelig virk-somhedsdrift, og den er fyldt med strafbetingelser, og her havde man en lejlighed til at få afprøvet, i hvilke situationer man kan bruge dem”, siger Lars Bo Langsted og peger på de advokatundersøgelser, der har været af banksagerne, hvor det kunne se ud, som om i hvert fald en del af de bestemmelser kunne være overtrådt.

Ikke håndhævetDet er overraskende, at politiet så ikke vælger at prøve de sager om uansvarlig bankdrift. Hele ideen bag loven om finansiel virksomhed er at regulere en af de mest samfundsbetydende virksomhedstyper i Danmark, nemlig banker og sparekasser, og derfor har vi straffebelagte regler for at få ledelserne i bankerne til at agere fornuftigt, forklarer Lars Bo Langsted:

”Det giver jo ingen mening at belaste bestyrelser og ledelser med en masse detailregler, som ikke bliver håndhævet. Det er det ene. Det andet er, om vi som samfund bliver beroliget af, at vi har en meget tæt regulering af dette område”.

Da den globale finanskrise tog fart med Lehman Brothers’ kollaps i september 2008, var Roskilde Bank allerede krakket

en måned tidligere. En efterfølgende advokatundersøgelse slog fast, at banken blev tvunget i knæ af dårlig kreditvurde-ring og store udlån til boligspekulanter. Undersøgelsen rettede skarp kritik mod bankens ledelse.

”Når vi taler Roskilde Bank, var her tale om en ad-færd, der ligger langt fra, hvad man kunne forvente, når banken er omfattet af loven om finansiel virksomhed”,

siger Lars Bo Langsted. Han mener, at det sender et dår-ligt signal til de nuværende og kommende bankledelser, hvis man ikke kan straffes for den adfærd, der blev ført op til finanskrisen.

Klokkeklar juraDer er ikke grundlag for at kritisere bag-mandspolitiet for ikke at tage hårdt nok fat i det juridiske

oprydningsarbejde efter fi-nanskrisen, siger professor på CBS Caspar Rose. Eftersom vi i Danmark ikke har nogen praktik inden for området, er det svært at sige, hvad der er strafbart som følge af lov om finansiel virksomhed, efter-som paragraf 373, stykke 6 ikke har været i brug.

”Når man er i en verden-somspændende krise, som også rammer Danmark, og ejendomsmarkedet punk-terer, så er der typisk nog-le lig i lasten. Men det er svært efterfølgende at af-gøre, hvad der er strafbart”, siger Caspar Rose. ••

”Når det handler om strafferet, skal du kunne bevise, at ledelsen forsætligt har taget alt for store risici eller handlet på en måde,

der gør det sandsynligt, at den har påført banken tab”Caspar Rose, professor ved CBS

20

”Når det handler om strafferet, skal du kunne bevise, at le-delsen forsætligt har taget alt for store risici eller handlet på en måde, der gør det sandsynligt, at den har påført banken tab. Ansvarsvurderinger er meget svære at løfte, når vi taler strafferet, hvor myndighederne skal pløje enorme mængder af ringbind og dokumenter igennem, inden man kan rejse en anklage. Det kan være baggrunden for, at man fra myn-dighedernes side ikke har ført disse sager, da bagmandspoli-tiet bliver nødt til at prioritere. Det er ikke for at forsvare poli-tiet, men det er ekstremt svært at løfte bevisbyrden i sager om økonomisk kriminalitet”, siger Caspar Rose, der vurderer, at straffeansvaret er umuligt at løfte i praksis.

”Der kan være et behov i befolkningen for at få prøvet det her, men sandsynligheden for, at nogen dømmes, er ikke stor. Så kan man altid se på den moralske side af sagen, men ju-raen er klokkeklar på det område, og der er ret håndfaste krav til bevisførelsen, når vi taler om strafferet”.

Kan loven bruges?Når en bank krakker, er der tilsyneladende ikke no-gen, der har et ansvar. Tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen undrer sig over, at der er kommet så lidt ud af rets-opgøret indtil nu. På uge- dagen for Lehman Brothers’ kollaps måtte EBH Bank und-sættes af Det Private Bered-skab og Nationalbanken. Et par måneder senere blev EBH Bank som den første bank efter Bankpakke 1 overtaget af Finansiel Stabilitet, der indsatte Jørn Astrup Hansen som ny bestyrelsesformand i banken:

”Jeg fornemmede tydeligt i 2008, da vi fik Bankpakke 1, at

”Hvis ikke straffebestemmelserne i lov om finansiel virksomhed kan bringes til anvendelse efter 00’ernes vilde ridt, hvornår så? Det er i samfundets interesse at få afprøvet, om de udskejelser, vi så, var lovlig bankvirksomhed”Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør

der var et stærkt politisk ønske om et retligt opgør med den løs-slupne praksis, der førte til sammenbruddene i 2008. Det var en klar forventning, at der ville blive placeret et ansvar efter lov om finansiel virksomhed”, siger Jørn Astrup Hansen og uddyber:

”Hvis ikke straffebestemmelserne i lov om finansiel virk-somhed kan bringes til anvendelse efter 00’ernes vilde ridt, hvornår så? Det er i samfundets interesse at få afprøvet, om de udskejelser, vi så, var lovlig bankvirksomhed. Vi må vide, om de sanktionsmuligheder, der er i loven, har nogen nytte-værdi. Viser det sig, at straffebestemmelserne ikke kan bru-ges til noget, må vi jo overveje, om loven er hensigtsmæssigt indrettet”, siger Jørn Astrup Hansen og tilføjer:

”Den politiske vilje til at søge placeret et ansvar, som jeg oplevede den i 2008, synes at være fordampet”.

I bankernes organisation, Finansrådet, siger man, at det vil styrke retsbevidstheden, hvis befolkningen får en klarere fornemmelse af, at lovovertrædelser relateret til økonomisk aktivitet også forfølges.

”Overordnet set vil både de finansielle virksomheder og det omkringliggende samfund have gavn af, at man får en

afklaring af retstilstanden i forbindelse med lovover-trædelse af lov om finansiel virksom-hed, hvis ledelsen har handlet uans-varligt, for eksempel i forbindelse med et bankforlis”, siger direktør Jørgen A. Horwitz og tilføjer:

”Der er de senere år strammet gan-ske betydeligt op på kravene til ledelse og styring af finansielle virksomheder,

så manglende efterlevelse af både lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelsen kan straffes”.

Men hvis der i dag skal rejses tiltale mod den tidligere le-delse i en bank, som krakkede under krisen, vil det imidler-tid være efter de gamle regler i lov om finansiel virksomhed. ¢

EFTER FINANSKRISEN FINANSOktober 2014

21XXXXFINANSOktober 2014Landsmøde FINANS

Oktober 201421

STÆRK DEBAT OM FREMTIDENS KURS223 meget engagerede delegerede udstak forbundets fremtidige kurs efter mange timers debat og politisk arbejde, da Finansforbundet holdt landsmøde i Bella Center i København i dagene 30. september – 3. oktoberFOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

••

22

Medlemmerne skal være stolteMedlemmernes employ-ability og markedsværdi er det, der skal give den enkelte tryghed fremover. Det er bare et af målene for forbundets politiske aktivitet i næste landsmødeperiodeAF CARSTEN RASMUSSEN OG

ELISABETH TEISEN

”Vi skal medvirke til at genskabe sektorens image og tilliden i en sektor, som medle-mmerne kan være stolte af at arbejde i”, står der i Finansforbundets helt nye poli-tiske prioriteringer inden for områderne samfund, sektor, arbejdsplads og forbund, som blev vedtaget på landsmødet.

”Vi har fået et politisk mandat til at tage fat på de mange udfordringer, vi står over for”, siger en godt tilfreds formand for Finansforbundet, Kent Petersen, og han lægger især vægt på, at indsatsområderne nu i højere grad retter sig mod, at Finans-forbundet tager medansvar for at skabe vækst med job og ikke kun fokuserer på at afparere krisens følger.

”Vi står i et paradigmeskift, hvor vi stadig mærker krisens efterdønninger, men hvor der også er tegn på en vækst, vi skal påvirke, så det ikke bliver en jo-bløs vækst, men en vækst, der skaber gode, udviklende og spændende job”, siger Kent Petersen og tilføjer, at en så stor udfordring kræver et skift i mind-set hos os selv, hvis opgaven skal løftes.

SamfundI Bella Centret brugte de 230 delege-rede den nødvendige tid til at engagere sig dybt i arbejdet med at formulere for-bundets politiske indsatsområder, og de-batten gik frem og tilbage i grupper og kredse og hovedbestyrelse.

Der er tegn på, at det danske samfund er på vej ud af den økonomiske og finansi-elle krise, og det giver mulighed for vækst og nye finansielle arbejdspladser. Samti-dig må vi se i øjnene, at ”det danske velfærds-samfund og den danske arbejdsmarkedsmodel

er udfordret”, hvilket stiller krav til fagbev-ægelsen om at tænke nye alliancer.

”De indsatsområder, vi nu har formul-eret, danner en god basis for, at Finans-forbundet får en skærpet profil, og det er befriende, at de gør op med den krisere-torik, der stadig præger sektoren”, siger Toni Madsen, formand for Kreds Nordea.

Hun lægger især vægt på, at der skal arbejdes målrettet med at påvirke in-teressenter bredt i Danmark og i hele Europa for at sikre medarbejderne det bedste arbejdsliv.

Men indsatsområderne lægger også op til, at medarbejdernes bevidsthed om deres eget ansvar for egen udvikling skærpes, så de ikke bliver kørt over af fo-randringerne i sektoren.

SektorNår det gælder den finansielle sektor, skal den være bæredygtig og med lige konkurrencevilkår for alle virksomheder. Finansforbundet vil arbejde for, at:

”Den finansielle sektor skal tage medan-svar for det samfund, sektoren er en del af, og den enkelte virksomheds strategi skal af-spejle en balanceret tilgang mellem medarbej-dere, kunder, ejere og samfund”, hedder det.

En helhedstankegang er et vigtigt sig-nal både til os selv og til sektorens virk-somheder, siger formand for NYKREDS, Leif Vinther.

”Der har været alt for meget fokus på ejerne, på aktionærer og afkast. Selvføl-gelig skal der være et afkast, men vi har brug for en balanceret tilgang”, siger Leif Vinther. ”Vi ønsker, at medarbejderne og deres repræsentanter tager medan-svar og går ind og påvirker strategierne i virksomhederne”.

Relationen mellem medarbejdere og kunder er grundstenen i finansiel virk-somhed, siger Leif Vinther:

”Det, vi kan tilbyde, er den gode re-lation. Som rådgiver kikker vi på hele menneskets situation – det gælder også i en digitaliseret sektor. Det er kundens

LandsmødeFINANSOktober 2014

23XXXXFINANSOktober 2014

ret at få rådgivning, og vi skal have ret til at rådgive”, siger han.

ArbejdspladsPå de finansielle arbejdspladser skal vi styrke medlemmernes evne til at for-holde sig til løbende forandringer og til at tage ansvar for egen udvikling. Der-for har forbundet en kæmpe opgave med at sørge for, ”at vi gennem værktøjer som employability og kompetenceudviklingsaktiv-iteter bliver medlemmernes partner, når det gælder et godt arbejdsliv, den ønskede karri-ere og fremtidig beskæftigelse”.

”På indsatsområdet arbejdsplads kom vi tættere på dagligdagen og virke-ligheden. Dels adresserer vi arbejds-vilkårene for den enkelte og tager livtag med målingsregimet i kravet om arbe-jdspladser med arbejdsglæde, tillid og plads til udvikling. Arbejdspladser, hvor stoltheden over faget kan vindes tilbage. Dels lægger vi op til et partnerskab med medlemmerne om deres employability,

Landsmøde

••

”Vi står meget stærkt efter dette landsmøde. Der er stor enighed om, hvad målet er, og hvordan vi kommer derhen”, siger forbundsformand Kent Petersen. Herunder ses et udsnit af Kreds Vest’s delegation, der havde valgt beklædning, som matcher kredsens navn. På billedet nedenunder ses hovedbestyrelsesmedlemmerne Knud Grøngaard og Steen Lund Olsen fra Danske Kreds, og nederst Jakob Thorgaard, Kreds Vests formand, på talerstolen.

FINANSOktober 2014

24

hvor forbundet stiller redskaber til rå-dighed for medlemmer, der griber mu-lighederne i forandringerne”, siger for-mand for Sydbank Kreds, Jarl Oxlund.

ForbundFinansforbundet skal fastholde en høj or-ganisationsprocent og arbejde for bevidst tilfredse medlemmer.

”Tiden kalder på nye måder at inddrage medlemmerne på, så de kan være med til at sætte dagsordenen”, og det er videre en politisk aktivitet for forbundet at skabe den størst mulige merværdi for vores medlemmer, der skal være klar til at ind-gå i nye alliancer og partnerskaber på forbundsniveau.

”Jeg oplevede et klart ønske om, at vi fortsat skal være et dynamisk forbund, hvor vi hele tiden udvikler og tænker nyt. Vi vil gerne inddrage medlemmerne, ikke mindst når vi udvikler nye initiati-ver. Der er brug for kreativitet med hen-syn til at inddrage medlemmerne. Det gælder også den voksende andel af po-tentielle medlemmer med akademisk baggrund, og vi må arbejde på, hvordan vi aktiverer dem i forbundet”, siger for-mand for Kreds Vest, Jakob Thorgaard.

”På flere områder er det faglige arbej-de under pres. Finanssektoren har skåret helt ind til benet, og det har naturligvis også påvirket tillidsvalgtes arbejdsvilkår. Finansforbundet skal sikre rammerne, så det er attraktivt at være tillidsmand. En tillidsmand skal være en kompetent sparringspartner for ledelsen i virksom-

heden, og han skal medvirke til, at for-bundet stadig kan fastholde rekrutte- ringen”, siger Jakob Thorgaard.

Tredje ben i vores indsats er hele tiden at være opmærksom på samarbejds- og alliancemuligheder. Det gælder både i det nære arbejde med udviklingen af attraktive medlemstilbud og i det poli-tiske påvirkningsarbejde nationalt og internationalt.

”Vi er klar til at diskutere en ny ho-vedorganisation på et partipolitisk uaf-hængigt grundlag”, hedder det i beslut-ningen fra landsmødet.

Medlemmerne er målestokkenIndsatsområderne er de politiske prioriter-inger og et styringsredskab for arbejdet i den kommende treårige landsmødeperi-ode. I de følgende uger skal de behandles i hovedbestyrelsen for at blive udmøntet i ansvarsområder med egentlige handling-splaner, som kredsene er involveret i.

Indsatsområderne udstikker også am-bitiøse mål for det internationale samar-bejde, for nye alliancer, både med fag-foreninger og med andre interessenter, men målestokken og omdrejningspunktet skal hele tiden være det enkelte medlem.

”Vi står meget stærkt efter dette landsmøde. Der er stor enighed om, hvad målet er, og hvordan vi kommer derhen, og det er mig en meget stor glæde, at de grundige debatter har vist, at delegationer, kredse, hovedbestyrelse og formandskab ser ens på udfordringerne, og hvordan vi adresserer dem”, siger Kent Petersen. ¢

Forbunds- formand vil skabe flere job”Finansforbundet skal være den forening, der sammen med andre interessenter tager teten på vækst og jobskabelse i sektoren”, sagde Kent Petersen i sin mundtlige beretning på Finansforbundets landsmøde AF CARSTEN JØRGENSEN

Både Finansforbundet og virksomhed-erne har behov for at justere deres mind-set, lød det fra forbundsformand Kent Petersen, da han tirsdag den 30. sep-tember med sin mundtlige beretning åbnede Finansforbundets landsmøde i Bella Center i København.

”Vi skal væk fra massefyringer. Vi skal væk fra kampen om det sidste job. Vi skal væk fra den negative spiral – et ’race against the bottom’ – der har præget sek-toren de sidste mange år. Vi skal til at tænke jobskabelse, udvikling, forskning, employ-ability og indflydelse”, sagde Kent Petersen fra talerstolen til de 223 delegerede.

Han fremhævede det samar-bejde i retning af jobskabelse og udvikling, som Finansforbundet har in-dledt med Finansrådet, og som er beskre-vet i folderen ”Det finansielle Danmark – en del af løsningen”.

”Vi skal gøre København til center for kapitalforvaltning. Et projekt, der i første omgang forventes at skabe 1.000 arbejds- pladser. Man kan jo mene, hvad man vil, om os finansfolk, men 1.000 højt-uddannede, vellønnede og højtforbru-gende finansfolk vil på alle måder være godt for dansk økonomi. Sagt på en an-den måde – de afledte muligheder ved projektet er store, både når det gælder job og vækst i Danmark”, sagde Kent Petersen og fortsatte:

”Vi skal være den forening, der sam-men med andre interessenter tager teten på vækst og jobskabelse i sektoren. Vi

LandsmødeFINANSOktober 2014

Sandartisten Shayma Ahmed Al Mughairy fra Dubai åbnede landsmødet med at tegne

finanssektoren og Finansforbundet i sand.

25

skal stå for et brand, hvor udvikling, em-ployability, tryghed og indflydelse er det, man tænker på”.

Netop employability – der handler om at sikre sin beskæftigelse livet igennem frem for jobsikkerhed her og nu – forven-tes at blive et stort tema på Finansforbun-dets landsmøde i de kommende dage.

Forbundet barsler nemlig med et em-ployabilityprojekt, hvor alle medlemmer tilbydes at få udarbejdet en employabili-typlan skræddersyet til dem – en plan for, hvordan man styrker sin markedsværdi ved at udvikle sine kompetencer og ar-bejde bevidst med sit netværk.

Finansforbundet skal samarbejde bredtKent Petersen lagde i sin mundtlige be-retning også op til, at forbundets mind-set skal justeres, i forhold til hvem man ellers skal samarbejde med fremover.

”Vi skal samarbejde med andre fag-foreninger, uanset om det er Djøf, 3F, HK, Danmarks Lærerforening, Metal eller enhver anden. Så længe det kan understøtte vores mål, ser jeg ingen hin-dringer. Når jeg kan se, at Metal sammen med Dansk Industri på makroniveau reelt bestemmer lønudviklingen i Dan-mark, så skal vi tættere på dem, så vi kan påvirke dem. Og når jeg kan se, at LO og FTF sammen kan trampe hår-dere både nationalt og internationalt, så skal vi selvfølgelig støtte arbejdet om én hovedorganisation i Danmark”, sagde forbundsformanden og understregede, at samme indstilling gælder til de poli-tiske partier, ingen nævnt – ingen glemt.

Kent Petersen pegede også på, at Finansforbundet skal indgå i forsknings-projekter, ja måske ligefrem sætte penge af i en forskningsfond, der kan under-støtte udvikling af arbejdspladser. ¢

FINANSOktober 2014Landsmøde

••

Det Konservative folkepartis formand Søren Pape Poulsen blev interviewet til landsmødets interne tv-dækning efter, at han havde holdt en gæstetale. Herover ses et udsnit af Jyske Bank Kreds delegation. Foran landsmødesalen kunne de delegerede se og høre om forbundets nye employability-projekt.

26

Finansforbundet skal også være for akademikere”Det har været vildt spændende at være med på landsmødet, og vi har fået en helt anden forståelse for, hvor meget arbejde der ligger bag de tillidsvalgtes arbejde”, sagde Anne Carøe Bruntse, fra Finansforbundets netværk for unge akademikere NYA var specielt invitereret til at deltage på landsmødet AF SABINA FURBO

”Yngre akademikere er ikke tiltrukket af tillidsmandshvervet, men værst af alt, så er yngre akademikere ikke tiltrukket af Finansforbundet. Sådan havde jeg det også selv, men efter at jeg kom ind i NYA, har jeg fundet ud af, at en fagforening ikke nødvendigvis blot er fadøl, faner og første maj, men rent faktisk skaber stor værdi for medlemmerne. Men den er-kendelse er også nødt til at komme ud til alle de nye akademikere, som færdes i sektoren. Derfor skal finansforbundet tilbyde et produkt, som passer til unge akademikere og den livsfase, som vi er i”, lød det fra bestyrelsesmedlem i Net-work of Young Academics, NYA, Kasper Rønne Adelhøj fra Nykredit, da han fik taletid ved Finansforbundets landsmøde som en del af den invitation, som han sammen med tre andre bestyrelsesmed-lemmer fra NYA havde fået til at komme og overvære landsmødet.

Da Finans satte ham og de tre andre NYA-medlemmer stævne en ledig stund under landsmødet, var det fire meget glade og taknemmelige unge mennesker, vi mødte.

”Det har været vildt spændende at være med på landsmødet, og vi har fået en helt anden forståelse for, hvor meget arbejde der ligger bag de tillidsvalgtes arbejde. Det er rigtig fedt at få lov til at være med og give vores perspektiv på tin-

gene og på den måde sætte vores aftryk. Og så har det overrasket os meget, at vi rent faktisk er enige i mange af de ting, som vi hører fra talerstolen, så det lover rigtig godt for fremtiden”, siger Consul-tant i Danske Banks Business Develop-ment Anne Carøe Bruntse, mens de tre andre nikker samtykkende.

Vil gerne være med til at skabe et fælleskabNetwork of Young Academics – kaldet NYA i daglig tale – blev dannet for halvan-det år siden for at skabe en forbindelse til den stadig større del af medarbejderne ude i sektoren, som kommer fra uni-versitetsverdenen. NYA arbejder blandt andet med at udvikle de tilbud, som Finansforbundet har til akademikere, og selvom de alle sammen blandt andet gik ind i arbejdet for med deres egne ord ”at brande sig selv”, så er et politisk frø blevet sået i dem alle.

”Fagforeningstanken var totalt fremmed for mig, før jeg kom i NYA, men at opleve så mange engagerede mennesker, der virkelig brænder for at gøre en forskel, vokser på én. Så man får en følelse af, at det giver mening at bi-drage til dem, der forhandler vores ove-renskomst”, siger Sales Manager i Nor-dea Malene Dahl Nielsen og bliver sup-pleret af Kasper:

”På trods af den arrogance og ’what’s in it for me’-tankegang, som alle vi yngre akademikere har, så har vi set, at der er mere i verden, og vi er blevet engageret i kampen om at skabe et fællesskab med plads og respekt til forskelligheden”.

Graduate fra Danske Bank Cathrine Hadberg Hansen fremhævede den imødekommenhed, som de fire unge mennesker var blevet mødt med fra de tillidsvalgte under landsmødet:

”Der har virkelig været stor interesse for at lære os at kende og høre vores input, og så har formanden for Danske Kreds, Steen Lund, tilbudt mig og Anne en plads i forbindelse med de lokale ove-renskomstforhandlinger. Det er jo su-perfedt, at de rækker hånden ud til os på den måde og virkelig gerne vil have vores input og anerkender den tilgang, som vi kommer med”. ¢

LandsmødeFINANSOktober 2014

27XXXXFINANSOktober 2014

Formandskabet genvalgtLandsmødet genvalgte Finansforbundets formand, Kent Petersen, og næstformændene, Solveig Ørteby og Michael Budolfsen, med stående bifald torsdag eftermiddag.

Deltidskontingentet stigerEn enig hovedbestyrelse havde foreslået at fastholde kontin-gentet på det nuværende niveau – 240 kroner om måneden for fuldtidsbeskæftigede – men at Hovedbestyrelsen får bemyndi-gelse til at sætte kontingentsatserne op med maksimalt 10 kro-ner per medlem per måned i den kommende landsmødeperiode.

Samtidig ønskede en enig hovedbestyrelse at hæve kontin-gentet for deltidsbeskæftigede med 20 kroner om måneden fra 1. januar 2015, så det fra den dato vil koste 220 kroner om måneden. Og fra 1. januar 2016 er det tanken at eliminere be-grebet deltids- og fuldtidsbeskæftiget, så kontingentet bliver ensartet. Landsmødet vedtog Hovedbestyrelsens forslag.

Landsmøde hvert tredje årLandsmødet bakkede også op om forslaget fra Hovedbe-styrelsen om at ændre landsmødeperioden fra to til tre år. Forslaget, der udspringer af Projekt Fremtidens Finansfor-bund, indebærer en årlig besparelse på 1,7 millioner kroner.

Sektorens fællesskaber er i opløsning”Fælles sektorløsninger giver mening i konkurrencen mod nye aktører på markedet. Når Google-bank, Starbucks-bank og Alibaba-bank banker på den virtuelle dør – hvad har vi så at konkurrere på, hvis vi nedprioriterer vores fælles udvikling? Det bliver i hvert fald både dyrt og svært på it-platformen”, konstaterede næstformand Michael Budolfsen med henvis-ning til pengeinstitutternes beslutning om at sælge Nets.

Til gengæld har sektoren en enorm fordel i forhold til de uden-landske netbaserede aktører – eller det grå lånemarked som L’easy eller D:E:R. Den har medarbejderne, Finansforbundets medlemmer, lød det i næstformandens mundtlige beretning.

”Det er de ansattes kompetencer, som er sektorens konkurrencekraft. Evnen til at skabe personlige relationer og sætte kunden i fokus – uanset om vi møder kunden face to face, på telefon eller på nettet. Relation og kompetence er det, der genererer kundetilfredshed og kundeloyalitet. Det kan Google ikke konkurrere med – og det skal sikre, at vores unge ikke bliver fanget i en gældsfælde af højtforrentede lån hos L’easy eller andre af de virksomheder, der profiterer af, at finansielle produkter er blevet så meget sværere for kunderne at forstå”, sagde Michael Budolfsen.

Arbejdsmiljøet er under voldsomt presFinansforbundets trivselsmålinger viser, at op mod hver femte medarbejder oplever så alvorlige stresssymptomer, at det er helbredstruende.

”Det kan godt være, at bundlinjerne ser sundere ud, men helbredstilstanden i sektoren er stadig alarmerende”, sagde Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, i sin del af den mundtlige beretning.

”Vores medlemmer skal ikke gå på arbejde med helbredet som indsats. Det kan arbejdsgiverne heller ikke leve med i det lange løb. Og derfor bør de høre særligt efter her: I har et særligt ansvar for at værne om jeres medarbejdere. Først og fremmest af hensyn til medarbejderne som mennesker. Men ikke mindst fordi det er et udtryk for, at der er skåret for hårdt ind til benet – og der bliver løbet for stærkt. Det kan man holde til et stykke tid – men det er ikke holdbart i det lange løb”, lød hendes budskab til de 223 delegerede på Finansforbundets landsmøde.

Landsmøde

Fire bestyrelsesmedlemmer fra NYA (Network of Young Academics) fulgte landsmødet og fik lejlighed til at tale til de delegerede. Herunder til venstre er Kent Petersen i politisk debat med en række delegerede. Til højre næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen på talerstolen.

Læs mere om landsmødet og de prioriterede politiske indsatsområder på Finansforbundet.dk/lm2014

FINANSOktober 2014

28 FINANSOktober 2014PORTRÆT

DET BLIVER I FAMILIENCharlotte Schjermer Klitte fik viden og interesse for økonomi ind fra en meget tidlig alder, da begge hendes forældre er bankfolk. Derfor var det helt naturligt for hende at følge i deres fodspor og vælge en karriere i Jyske BankAF KLAUS THODSEN / FOTO: MADS TEGLERS

”Af og til har jeg da mødt nogle, der synes, at det er lidt kedeligt, at jeg er gået i mine forældres fodspor. Men jeg er ligeglad. Det var det, jeg gerne ville, og det, der føltes rigtigt”.

Charlotte Schjermer Klitte, der til daglig er privatrådgiver i Jyske Bank i Ry, voksede op med en mor og far, der begge arbejdede i Jyske Bank, og efter et enkelt sidespring med en kontorud-dannelse fandt Charlotte også sin rette hylde i bankverdenen.

Finanssektoren er en af de brancher i Danmark, der har den højeste andel af personer, der er gift med andre i samme branche, og hvis børn følger i forældrenes fodspor. Næsten 14 procent af Finansforbundets medlemmer deler adresse med et andet medlem.

”Man finder jo tit sammen med men-nesker, der har de samme interesser som en selv. Når man arbejder i finanssek-toren, får man en ret stor nørdeviden om økonomi, som mange andre kan have svært ved at forstå. Kunstnere finder også tit sammen med kunstnere, og det tror jeg er på grund af det samme”.

Også Charlottes søster tog oprindeligt en bankuddannelse, men skiftede siden-hen branche og arbejder i dag for tøj-producenten Bestseller.

Netop det at få viden og interesse for økonomi ind fra en meget tidlig alder er ifølge Charlotte en af hovedårsagerne til, at hun i dag arbejder i en bank. I barn-domshjemmet var banksnak en stor og naturlig del af hverdagen, ikke bare når hendes forældre snakkede sammen til daglig, men også når vennerne fra job-bet kom på besøg.

”Der var flere bankfolk i mine foræl-

dres omgangskreds, da jeg var barn. Når de talte med interesse om deres job, så var det jo spændende for mig som barn at følge med i”.

Dog er banktraditionen i familien ikke noget, der går længere tilbage i tiden end til Charlottes forældre. Bedsteforæl-drene var snedker / fotograf og selvstæn-dige, og ikke umiddelbart i kontakt med bankverdenen på anden måde, end man normalt var som kunder.

”Men de har nok haft en god forståelse for penge. En gammeldags jysk sans for penge og måske lidt købmandskab også. Det kunne jeg godt forestille mig”.

Tryghed i jobbetSiden skoletiden har det mere eller min-dre stået klart, i hvilken retning Char-lotte ville gå, når skolen på et tidspunkt var overstået. Interessen og evnerne in-den for især matematik har hun med sig hjemmefra.

”Jeg har aldrig haft en trang til at flytte til København eller Aarhus og gå på uni-versitetet og studere noget helt andet”.

Inden hun fandt sin plads i banken, var Charlotte et smut forbi en uddan-nelse som kontorassistent. En uddan-nelse hun gennemførte, hvorefter hun valgte at gå ind i bankverdenen, som ifølge hende selv i bund og grund også var det, hun helst ville.

”Det andet føltes bare ikke rigtigt. Så det blev banken i stedet, og det har jeg aldrig fortrudt”.

Charlotte fortæller om den glæde, det er for hende at kunne hjælpe kunderne og sammen med dem finde frem til den bedste løsning for alle par-ter i en given situation.

Ud over glæden ved arbejdet fortæller Charlotte også, at hun gennem alle årene har fået en masse nyttige råd og god spar-ring fra sin far, Aage der har været i Jyske Bank i næsten 40 år. De hra vendt mange arbejdssituationer, og hun har draget stor nytte af farrens store erfaring.

”Lidt tryghedsnarkoman er jeg nok også. Jeg kan godt lide den struk-turerede hverdag, der er i en bank. Jeg møder og har fri på et bestemt tids-punkt og lægger arbejdet fra mig, når jeg kommer hjem til mine tvillinge- piger på 1½ år”.

Mor og moster flyttet til BankdataSelvom både Charlotte og hendes far er ansat i Jyske Bank, er der internt i ban-ken dog regler omkring, at familiemed-lemmer ikke må arbejde i samme afde-ling eller filial.

”Jeg tror, det ville være mærkeligt at arbejde sammen med min far hver dag. Mange i Jyske Bank kender min far, Aage Klitte, da han har været her i rigtig mange år, og hvis vi arbejdede samme sted, ville jeg nok mest blive set som hans datter. Så jeg er faktisk glad for, at jeg er i Ry, og han er i Silkeborg”.

Tidligere var også Charlottes mor, Birte Træholt Klitte, og moster i Jyske Bank, men de er nu begge flyttet til Bankdata. Også derhjemme er der lidt mere afstand til jobbet i banken. Char-lottes mand er pladesmed og arbejder som selvstændig.

”Økonomi er et område, som du en-ten interesserer dig for, eller også gør du slet ikke. Vi har begge interessen, men jeg står for al det økonomiske, mens min mand tager sig af den daglige drift”. ¢

29PORTRÆTFINANSOktober 2014

I FORÆLDRENES FODSPOR”For rigtig mange vil det i bund og grund handle om tryghed. Den verden, man vokser op i, er den verden, man kender bedst og er mest tryg i”, siger Jan Brødslev Olsen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet og ekspert i social arv.

Fænomenet med, at unge, når de træder ind på arbejdsmarkedet, følger samme karrierevej som deres forældre, er et udtryk for såkaldt positiv social arv.

Jan Brødslev Olsen mener, at der bag fænomenet ligger en slags usagt forventning eller vane, hvor måden, forældrenes job fylder på i hverdagen, eller måden forældrene fører sit job med hjem på, tit bliver videreført til børnene. Det betyder ikke, at børnene er blevet mødt med krav fra forældrene om, at de skal vælge den ene eller anden levevej, men snarere, at børnene gennem forældrene tidligt har oplevet de positive sider af jobbet.

”Det er et helt naturligt valg for den unge, der skal i gang med sin karriere, at vælge noget, de på en måde kender hjemmefra. Tømre-rens søn vælger sjældent at blive atomfysiker, men bliver oftere selv håndværker, og på samme måde er det med bankmandens datter. Vi lever alle sammen i nogle små parallelverdener, hvor vi er trygge og har det godt. Vi er bare sjældent bevidste om det, for det er helt naturligt for os”.

Fra venstre mod højre: moster – Dorte Træholt Pedersen, mor – Birte Træholt Klitte, far – Aage Klitte, søster – Bettina Træholt Klitte.Siddende - Charlotte Schjermer Klitte

30 Internationalt

De store banker er begyndt at etablere deres egne ”incubators”, det vil sige rugekasser for unge fintech-virksomheder, med det formål at de nye ideer siden kan implementeres i banken. Det betyder, at finansvirksomhederne nu er ved at genvinde initiativet. Og man behøver ikke at være stor: Magasinet Finans har fundet en lille norsk bank, som også er gået incubatorvejenNILS ELMARK, FREELANCEJOURNALIST, LONDON / ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

BANKERNE TRÆKKER INNOVATIONEN TIL SIG

Lige nu popper de op som paddehatte i skoven: ”Incubators” eller på dansk rugekasser for iværksættere og unge virksomheder. Verdens førende elektronikproducent, Foxconn i Kina, har netop fået sin ”Innoconn”. New York Times har sit ”timeSpace”. Detailgiganten Otto Group har ”Liquid Labs”, og Deutsche Tele-kom sit ”Hub:raum” for nu blot at nævne nogle få.

Det er blevet globalt på mode på tværs af industrier, at virk-somheder af en vis størrelse etablerer deres egne eksterne in-novationsdrivhuse, som kan tiltrække unge kreative virksom-heder, der har brug for rådgivning og kapital for at vokse. Der er simpelt hen flere ideer uden for murene end inden for, og incubators er én af måderne at få adgang til de nye ideer.

Efter en tøven er finansvirksomhederne i Europa nu kom-met med på bølgen og skaber for første gang også deres egne incubators: Commerzbank i Frankfurt har netop lanceret sin ”Main incubator”, Royal Bank of Scotland har sit ”lab”, Bar-clays og HSBC har deres rugekasser, og UBS i Schweiz etabler-ede over sommeren sine ”innovation spaces”, forsikringsgi-ganten Allianz startede ”Digital Accelerator”, og den østrig-ske bank Erste Bank har væksthuset ”Beeone”.

For få år siden stod kapitalfonde og ventureselskaber bag fintech-udklækningen. Herefter kom bankerne med – lidt på afstand – og etablerede investeringsfonde, der kunne finan-siere unge fintech-virksomheder. Men nu er bankerne rykket frem i forreste række og har taget direkte ansvar for at knytte de unge startups tæt til sig – ikke blot ved at give finansiering, men også ved at tilbyde rådgivning, sparring og mentorships.

Commerzbank går hele vejenCommerzbank i Tyskland søsatte i marts sin Main incubator

(som ”Main” i Frankfurt) og er formentlig det mest gennem-førte initiativ, der integrerer nye teknologibaserede finanstiltag inden for bankens ejerskab.

”De unge fintech-selskaber vil komme til at forny den mod-erne finansverden. Det er vi sikre på. Som incubator for en af Tysklands førende banker ønsker vi, at det sker gennem samarbejde. Man taler om ’disruptive fintech’ men både de nye spillere og den etablerede bankverden har brug for hin-anden”, siger CEO and Founder, Director Christian Hoppe.

Commerz Bank incubator satser på business to business-markedet.

”Vi har oplevet en bølge af nye fintech-selskaber, der har haft fokus på business to consumer-markedet, altså startups, som moderniserer betjeningen af private kunder specielt via ny mobilteknologi. Vores incubator satser imidlertid på busi-ness to business-markedet. Vi ønsker at udvikle nye løsninger til ’corporate banking’, der er et område, som har været over-set, men som virkelig trænger til innovation”, siger Marketing Manager, Dr. Solveig Köbernick fra Commerz Bank.

Siden starten i marts har Main incubator analyseret 70 for-skellige forretningsideer, og den 23. september offentliggjorde man sin første investering i et selskab, som hedder Traxpay, og som arbejder med betalingsformidling mellem virksomheder.

”En del af vores bidrag er naturligvis, at vi er med til at fi-nansiere væksten af de nye virksomheder, men vi støtter også med finansiel ekspertise og rådgivning og måske allervigtigst; vi kan være bindeleddet til Commerzbanks 15 millioner pri-vate og 1 million erhvervskunder i den tysktalende del af Eu-ropa. De opstartsvirksomheder, som optages i Main incuba-tor, får med andre ord adgang til et kæmpe netværk. ••

FINANSOktober 2014

31Internationalt FINANSxxx 2014

32 InternationaltFINANSOktober 2014

Og som sådan kommer vi til at indtage en helt ny rolle til glæde for både de nye sel- skaber og Commerzbanks kunder”, fortæller Investment Manager Bala Nagaraj fra Main incubator.

Skaber af ny bankkulturCEO and Founder, Director Christian Hoppe, der er hovedarkitekten bag den nye incubator, er helt bevidst om, at en etableret storbank og en ung fintech-virksomhed tænker for-skelligt. Banken arbejder på udfordringen fra to vinkler.

”For det første er etableringen af Main incubator et ini-tiativ, der er solidt forankret i Commerzbanks topledelse. Direktionen fik ideen, og fra den var tænkt, til den var en realitet, gik der mindre end seks måneder. Det er hurtigt i bankverdenen. Derudover rapporterer vi direkte til Commerz-banks øverste strategiledelse, som også sidder i vores besty-relse. Der er et klart ønske fra toppen om, at vi skal lykkes”, siger han og fortsætter:

For det andet er vi i tæt dialog med kollegerne i banken; er der ansatte, som har ideer og tanker om innovation, kan de forfølge og udvikle de nye ideer inhouse i et kreativt inno-vationsmiljø. Vi arbejder med andre ord på at skabe kulturel integration fra både top og bund, så det, vi skaber i incuba-toren, hurtigt kan udvikle banken og komme vore kunder til gavn”, siger Christian Hoppe.

Udvikling af nye forretningsmodellerEn anden rugefabrik i det nye europæiske finanslandskab er Digital Accelerator i München. Den er på samme vis 100 procent ejet af forsikringskoncernen Allianz, og formålet er krystalklart: at skabe nye forretningsmodeller for Alli-anz ved at tiltrække og udvikle unge virksomheder med nye ideer inden for big data, mobilteknologi og det nye sort: ”the internet of things”. Allianz er enorm med 77 millioner kunder i 70 lande, men størrelse er ifølge den nye incuba-tor i München ikke ensbetydende med overlevelse: derfor er kravet radikal forretningsfornyelse og lynhurtig implemen-tering af innovationen.

Allianz har med andre ord erkendt, at forretningsudvikling i et gigantisk finansielt produktionsapparat kan være besvær-ligt, og at nye tanker somme tider udvikler sig bedst med luft under vingerne uden for murene. Det er derfor, man har Digital Accelerator.

Det gennemgående for de fleste af de nye bankejede in-cubators er, at de mikser bankfolk med ikke-bankfolk. Det gælder eksempelvis UBS med innovation spaces og østrigske Erste Bank, der sidste år oprettede et digitalt værksted under

navnet Erste Hub/Beeone. Isolationen er ved at blive brudt.

”Og det er godt”, mener Chris Sier, co-lead for FiNexus i London, der er  et of-fentligt støttet program som arbejder på opbygning af en række forsknings- og innovationscentre for den finansielle indus-tri i Storbritanien.

Ӂrsagen til, at vi endnu ikke har set mar-kante fintech-gennembrud, er bankernes

isolation. Alle slås med de samme problemer alene og ud fra deres eget verdensbillede. Man lukker sig ikke op og ser tin-gene udefra, og de innovative fintech virksomheder får ikke set tingene indefra. Derfor er ek-sempelvis Main incubator et skridt i den rigtige retning. Man er åben, fortæller hvad man gerne vil have, og så flytter man i øvrigt fokus videre til cor-porate banking”, siger Chris Sier.

Norsk regionalbank starter incubatorHvis man tror, at man skal være en stor bank for at kunne etablere sin egen incubator, skal man bare komme til Norge. Næsten samtidig med at Commerzbank stiftede sin incubator, stiftede det regionale pengeinstitut Spare-banken Hedmark også en ny lille incubator for det lokale erhvervsliv, og efter at have gennemgået en snes ansøg-ninger er banken på vej med sin første investering i en ung lokal virksomhed med vækstpotentiale.

”Vores mål er ikke at finde nye forretningsmodeller til os selv, men at tage aktivt del i udviklingen af nye virksomheder i vores område”, fortæller erhvervsdirektør Vegard Sæten i Sparebanken Hedmark, som har godt 165.000 private og 10.000 erhvervskunder.

”Vi har en ringe tilgang af risikovillig kapital i vores markeds-område, og det betyder, at nogle af virksomhederne ikke fuldt formår at udnytte deres potentiale. Det ville vi gerne gøre no-get ved, og bestyrelsen besluttede derfor i sommer at oprette en inkubatorfond på fem millioner kroner. Vi investerer maksi-malt 500.000 kroner i en virksomhed, og vi vil maksimalt udgøre 30 procent af kapitalgrundlaget; vi vil altså kunne bi-drage til udviklingen af 10 til 20 virksomheder”, forklarer han. Sparebanken Hedmarks mål er ikke at blive eneste investor i virksomhederne; man håber tværtimod, at man kan trække flere investorer med og skabe et bedre investeringsklima, når man går ind i et firma med risikovillig kapital.

”Det er stadig for tidligt at drage de store konklusioner. Men vi kan se, at vores nye engagement i erhvervslivet er med til at udvikle vores identitet – vi er med i hele værdikæden – og for medarbejderne er det med til at give en ny stolthed som repræsentant for den regionale bank”, siger Vegard Sæten. ¢

”Direktionen fik ideen, og fra den var tænkt, til den var en realitet, gik der mindre end seks

måneder. Det er hurtigt i bankverdenen”

Christian Hoppe CEO and Funder, Main incubator

33Internationalt FINANSOktober 2014

Ana Botin efterfølger sin far som formand i euro-zonens største bank, Santander. Det er fjerde generation af det magtfulde Botin-dynasti, der dermed sætter sig i spidsen for den spanske bank.Hendes far, Emilio Botin, udviklede banken fra at være en lille regional bank til en international, magtfuld finansiel spiller. Til dels takket være datteren, som tidligt blev anset for at være hans

efterfølger, og som blev sendt gennem den bedste finansielle uddannelse. Selv omtalte hun ham ifølge Financial Times aldrig som ”far”, men som ”el presidente”.Vejen gik fra internationale kostskoler i England og USA til Harvard og siden til JPMorgan i New York. Her lærte hun om investeringer, en lærdom, hun for alvor brugte i praksis, da hun vendte tilbage til Santander i 1980’erne. I løbet af 1990’erne op-byggede hun en investmentbank i Santander, som

ekspanderede fra 400 medarbejdere til 2.000 i løbet af tre år. Krisen i Asien og Rusland sidst i 1990’erne gav dog nogle kraftige tab, men også en del erfaring. Ifølge kolleger skal tabene dengang have gjort hende til en bedre ”bankmand”. Det kan man jo så håbe vil overgå flere af hendes kolleger.

En konto eller en koChancen for, at voksne i et ud-viklingsland har en opsparings- konto, er meget mindre end for voksne i de rige lande. Kun 18 procent af befolkningen i Mel-lemøsten og Nordafrika har en opsparingskonto mod 89 pro-cent i højindkomstlandene iføl- ge ugemagasinet Economist.

Økonomer vil meget gerne have også de fattigste til at spare op, fordi det ville være et sikkerhedsnet, hvis folk bliver syge eller skal betale udgifter til for eksempel uddannelse. Det ville stimulere investeringer og øge den økonomiske vækst. Men det er ikke let at motivere mennesker, der dårligt kan få dagligdagen til at løbe rundt.

Mange er tilbøjelige til at binde deres ”opsparing” i hus- dyr, som kan blive solgt om nødvendigt. Andre bruger spareforeninger, som puljer penge og udbetaler dem ved helt akutte behov. Men en un-dersøgelse fra Uganda viser, at 99 procent af dem, der har bundet penge i sådanne ”uformelle” opsparingsformer, har mistet penge, og husdyr-ene kan blive syge og dø.

Noget tyder på, at såkaldte ”Commitment-savings ac-counts” (CSAS) har en vis suc-ces. Her er pengene bundet enten til specielle formål eller i bestemte perioder.A

f Elis

abet

h te

isen

/ Illu

stra

tion:

Mik

kel H

enns

sel

OP AD BAKKE FOR HILLEU-kommissionsformand Jean-Claude Junc-kers foreslåede mand til posten som kommis-sær for finansiel stabilitet og regulering af banksektoren, den konservative brite Jonathan Hill, led den tort ved høringen i Parlamentet at måtte stille op til endnu en høring og yder-ligere at skulle besvare en række spørgsmål skriftligt. Om han består eksamenen i anden omgang, vil være afgjort, når du læser Finans.

Men alene det, at parlamentet har dømt ”om igen” i høringen, vil skærpe opmærksomheden om hans virke, hvis han når gennem nåleøjet.

Blandt parlamentarikerne var der især tvivl om, hvorvidt Hill vil arbejde for EU’s in-teresser frem for britiske. Igen og igen måtte han gentage, at han var parat til at arbejde de-dikeret i Europas interesse.

Et andet svar, der vakte kritik, var Jona-than Hills udmelding om, at han ikke følte sig tilstrækkeligt informeret om euroobligationer og derfor ikke kunne kommentere dette emne.

Indstillingen af lord Hill var i første omgang et kraftigt signal fra kommissionens formand til briterne om, at man ved at give dem en tung post tager dem alvorligt. Det var en udstrakt hånd fra kommissionsformanden, der dermed forsøgte at imødegå den britiske skepsis både over for ham selv og over for EU generelt. Der-for vil det være en alvorlig streg i regningen, og noget der vil gøre briterne for alvor sure, hvis det skulle ende med, at briten bliver vraget.

Jonathan Hills forgænger i jobbet, Michel Barnier, der sandt for dyden havde sit at slås med, når det gjaldt englænderne, var dog forud for sin fratræden så storsindet at opfordre sine kolleger i Bruxelles til at give briten en chance: ”Der er ingen fornuft i at skabe europæisk fi-nansiel regulering uden ’The City’ – ingen for-nuft og ingen troværdighed”.

Den konservative brite Jonathan Hill slap ikke godt fra første høring forud for sin udnævnelse til EU-kommissær for finansiel stabilitet og regulering af banksektoren

Datter følger far

34 Job & Karriere

Flex Funding søger 20-30 tidligere bank-folk, der har erfaring med ’hands on’kreditvurdering.

FINANSOktober 2014

Ny spiller søger bankfolk

Flex Funding er på banen med et helt nyt forretningskoncept, hvor private långivere nu kan låne penge direkte til virksomhederne uden om bankerne. Men rådgiverne, dem kan de ikke undværeAF JAKOB THOMSEN / FOTO: NANA REIMERS

Den nystartede virksomhed Flex Funding vil bringe private långivere og små og mellemstore virksomheder sammen på

en ny onlinelånebørs. Med finansiel crowdfunding får de erhvervsdrivende mulighed for at gå uden om bankerne, når de skal finansiere deres vækstprojekter. Men de klassiske bankkompetencer som kreditvur-dering, formuepleje og kunderådgivning er der sta-dig brug for. Derfor søger Flex Funding nu tidligere bankfolk over hele landet, som har kendskab til lo-kalt erhvervsliv eller investeringsvillige långivere.

Lån på auktion”Vi laver en vækstpakke, der virker. Bankerne benægter al tale om en kreditklemme for de små og mellemstore virksomheder. De mener, at der bare ikke er ret mange kreditværdige projekter for tiden. Det synspunkt vil vi gerne udfordre i praksis, for vi mener, at der er mange virksomheder med vækstpotentiale, hvis de kan få finansiering fra folk, der tror på deres forretningsplan”, forklarer direktør i Flex Funding Tina Füssel der tidligere har været underdirektør i Finansrådet og Senior Vice President i Nets.

I praksis foregår det ved, at en virksomhed, der ønsker et lån, opretter sig på Flex Fundings hjemme-side. Hvis virksomheden godkendes som låntager, lægger den en ansøgning med beløb, forretnings-plan og eventuel beskrivelse af sikkerhedsstillelse. I løbet af de næste to uger kan långivere så byde ind med en låneandel og en rentesats, som de ønsker at få på lånet. Det foregår som en onlineauktion

Når auktionen slutter, bliver de billigste bud lagt

sammen til det ønskede lånebeløb, og systemet beregner en vægtet gennemsnitlig rentesats, som virksomheden så betaler for lånet. Flex Funding står for at udarbejde lånedokumenter og fordeler de månedlige ydelser til långiverne.

”Vi regner med, at mellem 100 og 200 kredi-torer på et lån ikke er ualmindeligt. Og vi råder også folk til at sprede deres penge på flere forskel-lige låneprojekter afhængigt af deres risikoprofil”, forklarer Tina Füssel, der dog ikke lægger skjul på, at lånene ikke er dækket af indskydergaranti, som hvis det var et indlån i en bank. Derfor er det også låntagerne, der bærer den endelige betalingsrisiko.

”Vi låner kun ud til sunde, kreditværdige virk-somheder, der har gennemgået vores kreditproces og fået tildelt en risikoklasse”, siger Tina Füssel.

Søger tidligere bankfolk som partnereSom en del af Flex Fundings koncept bliver virk-somhederne kreditvurderet og inddelt i risikoklas-ser fra god til fremragende. Det hjælper långiverne

35Job & Karriere FINANSOktober 2014

til at udvælge, hvilke projekter de vil låne til. Kun eksisterende virksomheder med mindst to regn- skabsår på bagen kan komme i betragtning.

Netop behovet for solid kreditvurdering er en af grundene til, at Flex Funding søger erfarne bank-folk til sit Partner Program.

”Vi har brug for folk, der har erfaring med ’hands on’-kreditvurdering, og som har et godt netværk i det lokale erhvervsliv eller blandt potentielle lån-givere. Vi vil gerne have et landsdækkende net af partnere, så i første omgang vil vi sagtens kunne bruge 20-30 tidligere bankfolk”, siger Tina Füssel.

Der er dog ikke tale om fastansættelser, men om provisionslønnet arbejde, afhængigt af hvor mange og hvor store lån det lykkes at effektuere.

”Vi ser medarbejderne som partnere, der vil bruge deres erfaringer og netværk til at hjælpe virksom-heder og långivere i gang på vores it-platform. Det er en mulighed for eksempelvis en 60-årig tidligere bankansat, som har lyst til at være semiselvstændig og selv vil bestemme, hvornår og hvor meget ved-kommende vil arbejde”, forklarer Tina Füssel.

Partnerne får en fast provision, for hver lånan-søgning som går igennem, og derudover en variabel provision, alt efter hvor meget deres kunde låner ud.

”Vi har store forventninger til, at det kan give vores partnere en fornuftig indtjening”, siger Tina Füssel.

Flex Funding annoncerer efter bankfolk i septem-ber og oktober måned, derefter inviteres de kvali-ficerede ansøgere til et kombineret informations- og uddannelsesmøde i begyndelsen af november.

”Vi planlægger at arrangere to halvdagsmøder i Jylland og på Sjælland. Der vil vi fortælle om Flex Fundings koncept, demonstrere vores avancerede

Syv nye veje der hjælper dig videre Finansforbundet.dk har fået et nyt og mere overskueligt karriere-site, der giver dig nu endnu flere muligheder for at komme videre med din karriere. Tjek det ud via en af disse syv indgange:

Finansforbundet.dk/karriere Finansforbundet.dk/uddannelseFinansforbundet.dk/netvaerkFinansforbundet.dk/kompetenceFinansforbundet.dk/job Finansforbundet.dk/selvstaendigFinansforbundet.dk/karrierepleje

Finansiel crowdfunding giver afkast på indskud• Flex Funding er baseret på den type crowdfunding, der

kaldes peer-to-peer-lending, hvor långiver modtager renter på sit lån til virksomheden.

• Virksomhederne betaler et etableringsgebyr og långiverne en løbende serviceprovision.

• Långiverne kan forvente en gennemsnitlig nettorente på 4,85 pro anno efter provision til Flex Funding.

• Flex Funding godkender ikke helt nystartede virksomheder. Minimum er to regnskabsår.

• Finanstilsynet har godkendt Flex Funding som betalingsin-stitut.

• Långivernes indlån er ikke dækket af indskydergaranti.

onlineplatform og gennemgå partneraftalen. Så kan folk tage den med hjem og overveje, om det er noget for dem”, siger Tina Füssel.

Den såkaldte peer-to-peer-lending har eksisteret i udlandet i flere år. Alene i 2013 blev der interna-tionalt finansieret for næsten 3 milliarder dollars, viser en rapport fra the International Organization of Securities Commissions (IOSCO). ¢

36 Job & Karriere

FOKUSARRANGEMENTER

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

20/10 Update ”Dansk økonomi – holdbarhed på kort og langt sigt” v/nationalbank-direktør Lars Rohde - København

22/10 i København eller 29/10 i Silkeborg •” Kreativ og strategisk – på jobbet og i karrieren”

24/10 • Update ”Din næste karriere – netværksfredag for unge” - Aarhus

3.-4. /11 • kursus(modul 1 af 3) ”Excellente præsentationer” - København

5.-6./11 • kursus ”Din karriere – din fremtid” - Gentofte

5/11 • Temadag ”At lære og at huske” - København

12/11 • Temadag ”Hjernen som Power Tool” - Silkeborg

12/11 • Finansforbundet University ”Ledelse med fokus på vækst og bæredygtighed” – København

FINANSOktober 2014

”Jeg er her for at få inspiration til, hvor-dan man udfylder projektlederrollen, og for at udveksle erfaringer med an-

dre, der arbejder som projektleder”, fortæller Kristian Simonsen i en pause under Finansforbundets Kick Off-arrangement for projekt-ledere fredag den 3. oktober.

Han er projektleder i Nordjyske Bank i Frederikshavn med ansvar for it-procesorienterede projek-ter og har taget turen til Finans-forbundet i København, fordi han meget gerne vil med i det nye net-værk for projektledere, som for-bundet har taget initiativ til. Af de øvrige 62 deltagere er Kristian Si-monsen tidligere stødt på nogle få, hvis virksomheder ligesom Nord-jyske Bank benytter sig af Bankda-tas it-platform.

”Den største udfordring i mit arbejde er at få bundet matrix sammen med en meget linjeorienteret organisation, at få ressourcer koordineret omkring projekter og at få gjort kollegerne dedikeret i forhold til at arbej-

Nyt netværk sparket i gang 63 projektledere fra sektoren mødte op til Finansforbundets Kick Off-arrangement for det nye netværk for projektledere, og fik input fra blandt andre Maibritt Højgaard og Line Groes om projektledelse AF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: STIG STASIG

de projektorienteret. Deltagelse i en net-værksgruppe med andre projektledere kan forhåbentlig hjælpe mig til at klare udfor-

dringen”, siger Kristian Simonsen.På Kick Off-arrangementet

fik deltagerne oplæg af Maibritt Høigaard, organisations- og le-delseskonsulent i Attractor, og af Line Groes, administrerende direk-tør i forandringsbureauet Is it a bird.

Finansforbundets konsulent Susanne Grantzau havde forin-den præsenteret Project Lea- dership – projektledernetværket, som faciliteres af Tore Wanscher fra Wanscher & Nielsen. Oprindeligt var en enkelt netværksgruppe for 12 projektledere ambitionen, men det store fremmøde på dagen re-sulterer sandsynligvis i etablering af

flere grupper – også med skelen til deltagernes geografiske placering i hverdagen. ¢

Interesserede projekt-ledere kan henvende sig til Susanne Grantzau på telefon 32 96 46 00 eller e-mail: sg@finansforbundet.dk.

Kristian Simonsen fra

Nordjyske Bank vil gerne i

netværk med projektledere fra

andre virksomheder.

Læs mere og tilmeld dig på

finansforbundet.dk/fokus

Mange små og mellemstore virksomheder er fanget i kredit-klemmen og opsparerne får nærmest ingen rente. Hvad med at bringe dem sammen på internettet og skære bankerne ud, således at virksomheder får deres lån og opsparerne får bedre renter? Dette er ideen bag Flex Funding.

Vi har udviklet en unik online markedsplads for penge, hvor vi matcher sunde virksomheder, der søger om lån med långiv­ere, som ønsker bedre renter. Alle virksomheder bliver online kreditvurderet i en solid kreditmodel, som er et mix af tradi­tionel kreditvurdering og avancerede matematiske processer. Vi kan give svar på låneansøgninger inden for få minutter, hvor vi opdeler virksomhederne i 5 risikoklasser, fra meget lav risiko til gennemsnitlig risiko. Øvrige virksomheder frasorteres. Virksomhederne opnår deres lån på vores auktion, hvor mange långivere tilbyder at udlåne mindre beløb. Flex Funding match­er lånebeløbet med de långivere, som har tilbudt de laveste renter og ordner etablering af lånet, dokumenter og sikker­heder. Vi administrerer også lånene med opkrævning af de månedlige ydelser, som vi fordeler til alle långivernes konti hos os. IT-systemet og platformen er egenudviklet med baggrund i teamets indgående erfaringer fra førende online banker.

Partnere med god erfaring og interesse i rådgivning Vi ønsker at samarbejde med seriøse og tillidsvækkende part­nere, som vil medvirke til at øge kendskabet til Flex Funding i deres lokalområde. Vi vil give dig den fornødne indlæring til vores koncept, it-platform og løbende support. Vi søger part-nere inden for følgende områder:

Erhvervsrådgivere til små og mellemstore virksomheder Som partner skal du hjælpe eller motivere små og mellemstore virksomheder til at søge om lån på vores online platform. Det kan enten være overførsel af dyre banklån eller etablering af nye lån til mange formål. Det vil være en fordel, hvis du har et godt lokalt netværk, men ikke nogen betingelse.

Vores call-center kan til enhver tid hjælpe dig med at finde de relevante virksomheder, som den kontakter og booker møder på dine vegne.

Kunderådgivere til kunder med opsparingVi ønsker at samarbejde med seriøse og tillidsvækkende part-nere, som vil medvirke til at øge kendskabet til vores koncept blandt opsparere i deres lokalområde, så de motiveres eller hjælpes til at få en højere rente på vores online platform. For at give dem den optimale tryghed medvirker du til at sikre, at de har den fornødne erfaring og får det fornødne kendskab til at kunne forstå långivning og at det er i overensstemmelse med deres risikoprofil. Derfor gennemgår de en online egnet- hedstest inden de første gang får adgang til vores markeds-plads. Testens resultat angiver, hvordan de bør fordele deres formue i værdipapirer, lån og kontanter generelt samt specifikt hvilken type virksomhed og risikoklasse, de bør låne til.

BetalingVi betaler dig et fast beløb for enhver låneansøgning, som bliv­er bevilget og effektueret og en variabel provision i forhold til, hvor meget dine kunder udlåner. Din indtjening, som godt kan blive høj, er således afhængig af din indsats. Du er din egen arbejdsgiver, så vi stiller ikke krav til arbejdstider. Du arbejder hjemmefra eller fra eget kontor ­ for du behøver kun en pc med office-pakken, en internetadgang og en telefon.

Vil du deltage i vores Partner Program, hvor du samtidigt er med til at præge en spændende ny finansiel virksomhed med et kæmpe vækstpotentiale, så send venligst en email til:

Partner@flexfunding.com

Flex Funding A/SLindegårdsvej 51, 1.2920 Charlottenlund

Selvom du har forladt banken, kan du fortsat bidrage med din viden og bankerfaring. Erfarne bankfolk søges til vores Partner Program. Meget fleksible arbejdstider.

VI SØGER TIDLIGERE BANKFOLK I HELE DANMARK

Flex Funding A/S er en ny finansiel Crowd-Lending virksomhed, som vil udbyde finansielle tjenester med tilladelse fra Finanstilsynet. Se mere på www.flexfunding.com

job.indd 1 28/08/14 20:57

38

Den var næsten sikker hver gang. Hvis Brian Rasmussen under finanskrisens værste rasen var i et selskab, hvor han ikke kendte de omkringsiddende, udløste det kommentarer, når han fortalte, at han arbejdede i en bank. De var som udgangs-punkt sjældent positive.

”Man har godt kunnet mærke, når man tager runden med ’Hvad laver du så?’, at stemningen var negativ i befolkningen. Der var som regel lige én, der havde travlt med at få fyret en historie om branchen af, men jeg tror, den kritiske stemning er ved at lægge sig lidt”, siger Brian Rasmussen. Han flyttede for nylig til en stabsfunktion i bankens økonomiske sekretariat, men var forinden kunderådgiver i en tiårig periode.

Det har ikke undermineret hans faglige stolthed at få den type kommentarer i årevis:

”Min faglige stolthed er intakt. Og i øvrigt skifter stemningen, når jeg fortæller, hvor jeg arbejder, hvis det er mennesker, der kender banken. Så bliver det til skulderklap i stedet. For vi har klaret os godt igennem krisen og har tilfredse kunder, viser målingerne”.

Min faglige stolthed er intaktKrisen har ikke udhulet oplevelsen af at gøre et godt stykke arbejde – nærmest tværtimod, hvis man spørger Brian Rasmussen, der er ansat i Arbejdernes Landsbank

ARBEJDSGLÆDE FINANSOktober 2014

Læs videre på side 40

39ARBEJDSGLÆDEFINANSOktober 2014

Godt arbejde! Det er tilfredsstillende at holde fyraften med den fornemmelse af egen indsats. Men fremover kan op-levelsen af faglig stolthed blive sjælden for ansatte i pengeinstitutter – eller forbeholdt de få.

Det frygter blandt andre Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank Kreds. Han har set den faglige stolt-hed krympe i de seneste år.

”Inden krisen var Jyske Bank et pengeinstitut, hvor den enkelte havde stort ansvar for og indflydelse på eget job og egne kunder. Det skabte en faglig stolthed, at man kunne yde den service, man som medarbejder syntes var den rette, og samtidig tjente penge til arbejds- giveren. Man var en del af en succes”.

Da det gik rigtig stærkt op til krisen, blev der lagt pres på bankens rådgivere:

”Der var nok en del, der tvivlede på, om det var en god idé at udstede så mange lån, men den ene nabo talte med den anden om, hvor let det var at tjene penge og optage lån, og de mødte op i

banken med den forventning. Det lå også i tiden, at kunne man som medarbej- der udstede et lån ekstra, var det fint”.

Mindre service i fagetDa økonomien fik et knæk, oplevede medarbejderne, at selv om de gjorde deres bedste, var det ikke nok.

”Jyske Bank havde en gruppe kunder, som tabte rigtig meget, pludselig var dagsordenen en anden, og den faglige stolthed kom i klemme. Man måtte redde, hvad reddes kunne, da det viste sig, at forudsigelserne ikke holdt, og det satte spørgsmål ved kompetencerne. Det blev fulgt op af afskedigelser, til trods for at arbejdsmængden ikke er blevet min-dre – og det betyder, at man er nødt til at nedsætte servicen”.

Haggai Kunisch har hørt mange i branchen fortælle, at de af deres ledere får at vide, at de ”overservicerer”.

”De får besked på at sætte et lavere serviceniveau, samtidig med at flere arbejdsopgaver

Succeser efterlysesFørst var det finanskrisen, der gav stoltheden en over nakken hos mange finansansatte. Og nu forudser kredsformand og arbejdsmarkedsforsker, at den faglige stolthed bliver mere og mere ulige fordelt mellem finansansatte i fremtiden

AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST /FOTO: PETRA KLEIS

••

40

lægges ud til kunderne selv. Det går ud over arbejdsglæden og tærer på både kvaliteten og den faglige stolthed. Mange i sektoren har jo netop valgt jobbet for at gå ind i et servicefag og synes ikke læn-gere, de kan stå inde for det, de leverer”.

Kredsformanden påpeger, at arbejds- giverne samtidig har højere forvent-ninger til medarbejdernes kompetencer:

”Kunderne har googlet sig til en masse viden hjemmefra og forventer, at råd-giverne kan svare på alt. Der er mange ele- menter i det pres, der er lagt på medarbej- derne. Det er som at være i et trænings-center med vægte, sætter du en skive mere på stangen ¬– og så lige én til – kan du til sidst ikke løfte den mere”.

Hvis den faglige stolthed skal geneta-bleres, mener Haggai Kunisch blandt an-det, at det kræver, at ansatte i branchen får succesoplevelserne tilbage.

”Der er spæde tegn på, at man nog-le steder begynder at opleve det igen. Men hvis det hele tiden ledsages af krav om højere kompetencer, ender vi med en gruppe specialiserede med- arbejdere, som opnår høj faglig stolt-hed, og en større gruppe, som bliver presset på deres”.

Købmandsånd i fareArbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, ser den ændrede kultur i banken som en mulig trussel mod arbejdsglæden og den faglige stolthed.

”Bankverdenen har været lidt som en købmandsbutik drevet af kærlighed til faget. Man begyndte som elev, man kunne vokse op og ende som bank- direktør. Nu fyldes bankerne med aka-demikere, som kommer med noget andet og skaber en anden kultur. Det kan give spændinger imellem grupper af medarbejdere”.

Han advarer bankerne om, at de kan komme til at smide barnet ud med badevandet, hvis der går for meget

leankoncept og performancekultur i den:”Tidligere ydede medarbejderne

noget, fordi de ikke kunne lade være. Gider du være i banken, hvis du skal udføre almindeligt lønarbejde og ikke længere kan opnå glæde og stolthed? Hvis du har en fornemmelse af, at grå-dighed og profit hersker? Finanskrisen gav grimme ridser i lakken, og det kan give problemer, hvis man ikke formår at bevæge sig ud af det image. Selvføl-gelig skal banker tjene penge. Det skal bare være på en ordentlig måde, hvor de ansatte samtidig kan være stolte af deres arbejde, og man behandler kunderne ordentligt”.

Krænket faglighedHos Lån & Spar Bank er Keld Thornæs, der er underdirektør og ansvarlig for HR i, ikke i tvivl om, at det er vigtigt at tage den faglige stolthed alvorligt.

”Den blev krænket af krisen, for der var opstået en forventning om, at tingene bare kunne lykkes, uden at man behø-vede at gøre sig umage. Det har foran-dret sig nu, og jeg tror ikke, at kravene til fagligheden stopper her, for man vil som bankrådgiver i stigende grad mærke, at kunderne er klædt bedre på, når de henvender sig”.

Lån & Spar Bank bruger aktivt begre-bet ”faglig stolthed” i markedsføringen af sig selv på hjemmesiden.

”Det gør vi, fordi vores vision er at være en personlig bank, der leverer høje standarder, gør os umage hele tiden, interesserer os for kunderne og ikke leverer venstrehåndsarbejde. Så faglig stolthed er meget vigtigt set fra chefstolen. Derfor giver vi også mu-lighed for løbende efteruddannelse og har i ledelsen forståelse for, at ting kan tage tid. Der skal være plads til fordybelse og til at give kunderne lidt mere, end de forventer. Og vi kan se på målinger af tilfredshed, at kunderne sættes pris på den strategi”. ¢

”Jeg ved ikke, om det skyldes finans-krisen, men man kan mærke, at kundernes krav er skærpede. De er bedre forberedt, før de møder op i banken, og ved mere om deres egen økonomi. Det ser jeg som en fordel, for det gør jobbet mere interes-sant, selv om det kræver noget ekstra af os”, fortæller Brian Rasmussen.

Et udfordrende job øger den faglige stolthed, oplever han:

”For mig er faglig stolthed, at man føler sig godt tilpas i rollen over for sine kunder, og at man har noget teoretisk ballast og er-faring, så man ved, hvad man taler om. Og kan forklare det på en almindelig måde, så folk kan forstå det. Det er også at kunne overbringe de mindre behagelige beskeder, at kunne sige nej på en måde, så folk forstår hvorfor og accepterer mit nej”.

Nye kollegerDen faglige stolthed hænger også sam-men med arbejdsglæde. Den har Brian Rasmussen selv, og han vurderer også, at den er høj blandt kollegerne i banken.

”Arbejdsglæden har ikke ændret sig hos os, det er i hvert fald ikke mit indtryk. Det har selvfølgelig betydning, at vi har klaret os godt igennem krisen og ikke har haft fyringsrunder”.

Brian Rasmussen har arbejdet sig op i banken, siden han startede som elev, og han har kun siddet i det økonomiske sek-retariat i få måneder. Her har han fået en del kolleger, der har en anden baggrund – akademikere, som pengeinstitutter an-sætter stadig flere af. At de har en univer-sitetsuddannelse som afsæt, skyder ingen huller i Brian Rasmussens faglige stolthed.

”Jeg sidder med tre universitetsud-dannede her på hovedkontoret, men føler mig ikke mindre værd af den grund. Jeg føler mig som en ligeværdig part af teamet. Jeg har en mere praktisk tilgang kombine-ret med HD i finansiering, de har en mere teoretisk indfaldsvinkel og har aldrig været ude i en filial. Vi ser ting fra forskellige sider, og det synes jeg er spændende”. ¢

ARBEJDSGLÆDE FINANSOktober 2014

Fortsat fra side 38 Fortsat fra side 39

41

Wunderlist Wunderlist er nem og intuitiv. På start-siden er listen med alle dine grupper, og øverst er der en indbakke, som holder dig ajour med ændringer, tilføjelser,

alarmer omkring alle dine opgaver eller aftaler. Når man opretter en opgave eller aftale, trykker brugeren blot på en af kategorierne, og så er man i gang. Man kan tilføje delopgaver og noter. Hermed kan man bryde opgaven op i flere forløb. Brugeren har mulighed for at dele og invitere andre med i opgaven. Brugeren finder blot en kontakt på telefonen og deler opgaven. Man kan også sende opgaven til kontakten. Det gør man enten via kontakter eller direkte via mail.Positivt: Wunderlist er nem og intuitiv. Der er mange mu-ligheder for at sortere og søge i sine opgaver, samtidig med at det er nemt at dele opgaver og tilmelde andre.Negativt: Når man kan lave en feature, som giver mu-lighed for at indskrive delopgaver i en opgave, så er det ærgerligt, at man ikke kan sætte datoer for delopgaverne.

Todoist Todoist viser straks, at der er tænkt meget over opgavestyring. Som ud-gangspunkt synes man, at Todoist til forveksling ligner Wunderlist, men funk-

tionerne er udvidet en smule. Ud over indbakken og i dag-fanen har Todoist også indsat et syvdagesover-blik. Det viser, at udvikleren har taget højde for bruge-rens adfærd, når der planlægges. Men idet man går i gang med at tilføje en opgave, finder man ud af, at det kun er overskrift på opgaverne og dato, man kan

FINANSOktober 2014Test

HOLD STYR PÅ DE DAGLIGE OPGAVER

Der er et væld af apps omkring vægttab til smartphones og tablets. Men hvad skal en app kunne, for at du når i mål med at tabe de overflødige kilo?

AF JIM WÜRTZ HEMMJE

Navn: Wunderlist Producent: 6 WunderkinderMobilplatforme: iOS/Android/Kindle/WindowsPris:0,00 kroner

Navn: TodoistProducent: Ist Productivity Ltd.Mobilplatforme: iOS/Android/WindowsPris: 0,00 kroner.

Navn: ToodledoProducent: Jake Olefsky, LLCMobilplatforme: iOS/AndroidPris: iOS – 19,00 kroner/Android – 0,00 kroner.

Du har en kalender på dit arbejde, en på din smart-phone, en på dit køleskab, en familiekalender på Google, tjekker begivenhedskalenderen på Face-book, holder øje med aktivitetskalenderen i børne-haven og så måske også lige den trofaste Mayland-kalender i tasken.

Derfor tester vi tre digitale to do-lister til din smartphone og vurderer, hvilke som bedst opfylder de behov, som en to do-liste skal opfylde.

Generelt får brugeren mulighed for at katego-risere opgaverne ind i grupper, såsom arbejde, skole,

sport og så videre. Der er oprettet nogle prædefi-nerede grupper, men brugeren har mulighed for at slette eller oprette grupper selv. Således skema-sætter og kategoriserer man sine opgaver. Herefter sættes der en dato og eventuelt en alarm for at huske brugeren på opgaven. Opgaver kan defi-neres på to måder: 1. Opgaver, som du skal lave, og hvorledes du plan-

lægger dette. 2. Aftaler, hvor brugeren blot sætter en dato for,

hvornår der skal huskes på aftalen.

tilføje. For at få del i alle herlighederne kræver det, at brugeren opgraderer til premium edition. Dette koster et årligt kontingent på 189,00 kroner. Positivt: Hvis man opgraderer, så har brugeren måske markedets bedste to do-app. Her får man blandt andet diktafon, mulighed for at vedhæfte pdf/Excel/Word og synkronisering til udvalgte kalendere. Negativt: Da vi som udgangspunkt elsker gratis, og alternativerne er rigtigt mange, så trækker prisen i dette tilfælde ned. Man ærgrer sig over at få fat på en fantastisk app og så finde ud af, at den er ubru-gelig, indtil man betaler penge for de funktioner, der faktisk får den til at fungere efter det behov, som den er udviklet til. Den får dog en ekstra smiley for funk-tionerne, når den er opgraderet.

Toodledo Jeg undrede mig over, hvorfor Toodledo skulle koste penge til iPhone og ikke til Android. Men efter at man har åb-net appen i Andriod, viser det sig kun

at være en genvej til Toodledos hjemmeside og funk-tionerne herpå. På iPhone har Toodledo de samme funktioner som de øvrige apps i denne test. Forskel-len fra de øvrige er, at brugeren kan lave en meget detaljeret søgning på de opgaver, der er skrevet ind.Positivt: Toodledos grundlæggende funktioner virker rigtigt godt.Negativt: Toodledos søgefunktion gør appen de-cideret uoverskuelig.

42 EVENTYRLYST FINANSOktober 2014

”Min næste store rejse, håber jeg, bliver Put Foot Rally i Afrika. Det er en tur, der går fra Sydafrika gennem Namibia, Zambia, Malawi og til sidst ender i Mozambique. Det kunne være fantastisk at prøve”.

For Rasmus, der til daglig er privatrådgiver i Ringkjøbing Landbobank, har det altid været vigtigt, at en rejse ikke føl-ger de kendte og ofte benyttede turistruter, men at han også kommer ud og oplever andet end det, der står på første side i rejsebøgerne. Han har blandt andet besteget Kilimanjaro i Tanzania og besteget en vulkan på Bali i Indonesien.

”Jeg har nok en udlængsel, som jeg har brug for at få til-fredsstillet. Det er vigtigt for mig at komme af sted en gang imellem og få hverdagen på afstand. Jeg har en ret travl hverdag, men når jeg rejser, så glemmer jeg det hele og kobler helt af”.

Ud over sit job i banken er Rasmus lige gået i gang med anden del af en HD, samtidig med at han arbejder som mål-mandstræner for Viborgs kvindefodboldhold, der til daglig spiller i landets bedste række. Det giver en tætpakket kalen-der i hverdagen, og det er noget af denne travlhed, rejserne hjælper ham med at koble af fra.

”Min arbejdsuge løber op i rigtig mange timer, og selvom

R A S M U S må bare af sted

EN GANG IMELLEM24-årige Rasmus Enevoldsen, der til daglig er privatrådgiver i Ringkjøbing Landbobank, har allerede besøgt flere lande, end mange når gennem et helt liv. I sommer deltog han og to kammerater i Mongol Rally, der førte de tre rejsevenner og deres bil fra London til Ulan Bator i Mongoliet. En rejse på over 15.000 kilometerAF KLAUS THODSEN / PRIVATFOTOS

jeg er glad for at arbejde både i banken og med fodbold, har jeg også brug for at komme væk fra det til tider. Og da jeg satte mig ind i vores bil, startede motoren og kørte de første meter af sted mod Mongoliet, var al dagligdagens stress ude af mit hoved. Det er det, jeg elsker ved at rejse”.

Forstående omgivelserFor at deltage i Mongol Rally tog Rasmus otte ugers sommer-ferie, men selvom det kan lyde af meget, var det ikke noget problem for ham. Da turen har været under planlægning i halvandet år, har Rasmus kunnet tage sine forholdsregler og arbejdede sidste år gennem hele sommeren og fik opsparet en masse ferie. Men han lægger dog heller ikke skjul på, at det hjælper at have interesserede kolleger og ikke mindst en forstående chef.

”Min chef er selv lidt af en globetrotter, der holder meget af at rejse, og det hjælper selvfølgelig meget at have en chef, der kan sætte sig i mit sted. Det ville måske være anderledes, hvis chefen slet ikke kunne forstå mig. Banken støttede også vores velgørenhedsprojekt 100 proent, og det var vi rigtig glade for”. ¢

43EVENTYRLYSTFINANSOktober 2014

”Vi havde hørt en masse snak og advarsler om, hvor farligt der er i Iran, og at vi burde holde os væk. Det

viste sig at være noget vrøvl. Iranerne er nogle af de mest gæstfri mennesker, jeg nogensinde har mødt. De er selvfølgelig meget religiøse, og Ayatollahen hænger på hvert gadehjørne, men de var virkelig nogle utroligt venlige mennesker”, siger Rasmus Enevoldsen.

Ud i det fremmedeMongol Rally er et årligt rallyløb, der går fra London til Mongoliets hovedstad Ulan Bator. Løbet blev oprindeligt startet af et par englændere, der ville ud at opleve verden – tage ud til de steder, som rej-sebøgerne ikke omtaler. Man kan vælge

tre forskellige ruter til Mongoliet, dog er det ikke ruter, man skal følge til punkt og prikke.

”Vi valgte den sydlige rute, ganske enkelt fordi det er den, der er mest spændende. Den førte os gennem lande som Iran, Usbekistan, Turkmeni-stan, Tadsjikistan og Kirgisistan, bare for at nævne nogle. Vi oplevede nogle utroligt smukke steder og landskaber, vi aldrig havde hørt om før”.

Denne rute bragte dem ikke bare til nogle lande, mange vil have svært ved at placere på verdenskor-tet. De valgte den også for at møde kulturer og fol-keslag, de ellers aldrig ville kunne møde. På de store asiatiske sletter kan afstandene mellem byerne være enorme, men ikke desto mindre kan man sagtens møde mennesker selv de mest øde steder.

En rejse på tværs af verdenOtte ugers rejse på 18.800 kilometer gennem 18 lande og et væld af tidszoner, religioner og kulturer bragte i sommeren 2014 Rasmus Enevoldsen, der er privatrådgiver i Ringkjøbing Landbobank, og de to venner i Great Explorers – Denmark hele vejen fra London til Mongoliet

••

”Turen var sponsoreret af fodboldfirmaet Select, og vi delte bolde ud til mange børn”, siger Rasmus Enevoldsen.

44

”Vi kørte et sted i Mongoliet, virkelig ude midt i ingenting, og havde ikke set et hus eller en bil i timevis. Pludselig overhaler vi så en cirka 10-årig dreng, der går og vogter omkring tusind får på sletten. Hundredvis af kilometer fra noget som helst”.

Og helt ude på de mest øde sletter mødte de tre danskere alligevel men-nesker, der glædeligt bød dem inden-for i deres hjem og gav dem et sted at overnatte. Rasmus fortæller da også, at de tre rejsende fra Danmark blev mødt med større og større interesse, jo læn-gere ud på landet de kom.

”Vi overnattede en enkelt nat hos et nomadefolk i Mongoliet, der boede i sådan nogle runde teltagtige huse, som de rejste rundt med. De slagtede gerne et får til den lille fest, de holdt for os, og gav os et telt at sove i”.

Tilfældighedernes spilUnder løbet begyndte det dog pludselig at blive tvivlsomt, om Rasmus ville være i stand til at fuldføre hele rejsen. Han blev syg i næsten 50 graders varme i Iran, og da den lille Su-zuki kørte ind i Asjkhabad, Turkmenistans hovedstad, var han så syg, at han mentalt havde affundet sig med at skulle i lufthavnen og tage hjem.

”Jeg lå i vores bil og var helt til rotterne af sygdom. Plud-selig kom der en fremmed mand hen til mig og talte dansk. Han havde set vores bil og var fulgt efter os. Han hed Kim og havde ikke mødt en dansker i fem år. Han skaffede os et for-nemt hotel midt i byen, og hans kone, der sjovt nok var læge, fik mig på højkant igen, så jeg kunne fortsætte. Det var helt utrolig heldigt, at vi mødte ham”.

Det var ikke bare de rejsende, der brød sammen under-vejs. Den til turen indkøbte Suzuki Ignis begyndte at lide mere og mere under de til tider hårde forhold, den blev ud-

sat for. De tilbragte for eksempel næsten en hel dag med at ligge under bilen for at fikse fjedre, støddæmpere og udstød-ning, som faldt af.

”Det eneste, vi havde, var gaffatape, strips, en metalring og to gamle sokker. Vi fik bilen lappet sammen og kom til næste by, hvor vi kunne få bilen tjekket ordentligt igennem af en mekaniker. Vi brugte 12 timer på at komme 150 kilometer i den mongolske ødemark”.

Flere uheld var dog på vej. Få hundrede kilometer fra Ulan Bator ramte bilen med 70 kilometer i timen en stor sten, og bilen røg op på to hjul, inden Rasmus nåede at få den til-bage på vejen.

”Eventyrets gudinde smilede endnu en gang, og vi slap med skrækken og et smadret dæk. Lige et kort sekund troede jeg, at det var enden, ikke bare på Mongol Rally, men på alting”.

Alle kan deltage i Mongol Rally, og det koster mellem 500 og 600 pund at tilmelde sig. Man skal bare medbringe egen bil til startlinjen i London og støtte et velgørende formål med mindst 1.000 pund. Great Explorers – Denmark støttede på turen Ungdommens Røde Kors. ¢

EVENTYRLYST FINANSOktober 2014

”Vores bil er på vej hjem fra Mongoliet, og vi håber at få sat i stand, så den kan klare en tur gennem Afrika også.” siger Rasmus Enevoldsen.

45FINANSOktober 2014Månedens bog

Mange virksomheder er stærkt optaget af at sætte mål og kontrollere. Men målinger er bare ikke altid bedst til at udvikle virksom-hedernes vigtigste råstof, der i pengeinstitut-ter og andre videnvirksomheder udgøres af medarbejderne, og hvor op imod 80 procent af de samlede omkostninger kan bestå af løn og andre personaleomkostninger.

Hvis du arbejder med medarbejderud-vikling, KPI-mål, rekruttering, udvikling af talenter, social kapital og andre HR-opgaver, kan du med fordel anskaffe bogen ”HRM i praksis”. Rygraden i HRM (Human Ressource Management) er den strategiske forankring af arbejdet med virksomhedens menneske-lige ressourcer, og det vil sige enkeltpersoner.

Men HRM er ikke bare ”noget med per-sonaleforhold”. Ifølge bogens tre forfattere – Henrik Holt Larsen, Jens Overgaard Nielsen og Bente Øhrstrøm – er HRM som strategisk ledelsesdisciplin kommet i centrum i både private og offentlige virksomheder. Når HR-chefen gerne skal sidde med i den øverste ledelse i enhver videnvirksomhed, skyldes det i høj grad, at menneskelige ressourcer kan give stor konkurrencekraft, fordi virksomheden jo består af menneskelig adfærd som for ek-sempel tillidsvækkende privatkunderådgivere.

Kompetence er et af de højest prioriterede emner inden for HRM. Kompetence er netop at mestre noget, hvilket vil sige at være i stand til at honorere de krav, der stilles i jobbet, og det er mere end at have kvalifikationer – der jo er at have viden og færdigheder.

Hvis mennesker skal fungere godt på arbej-det, skal de ikke bare kunne det rigtige, de skal ville det rigtige, og det vil sige være mo-tiverede. I stedet for ”motivation” foretræk-

ker forfatterne ”engagement”, fordi et stort følelsesmæssigt engagement og det at brænde for jobbet ikke bare er ønskeligt, men også nødvendigt, hvis man vil bevare sit job.

Et kapitel er helliget det psykiske arbejds-miljø, som er et af de felter, hvor HR-funk-tionen oftere og oftere skal kunne hjælpe mellemlederen. Nedgangsperioder med fyringsrunder og personlige mål for den en-kelte medarbejder, der gang på gang ikke nås, er angstfremkaldende. Her drejer det sig om at forstå, at stress er det væsentligste tema i forbindelse med virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Derfor diskuterer bogen, hvad stress er, og hvad det gør ved os.

De udviklingstendenser, der især har betyd-ning for HRM, er globalisering, outsourcing samt øget individualisering og selvledende medarbejdere. Bogens tre forfattere dis-kuterer, hvad opblødningen af hierarkierne i virksomhederne og de nye måder at organi-sere arbejdet på i matrix-, projekt- og virtu-elle organisationer betyder for linjelederens rolle. Forfatterne diskuterer mellemlederens mange krydspres.

Bogen tegner et landkort over HRM – som forskningsområde og praksisfelt. ¢

Om din virksomhed kan give konkurrenterne baghjul, bestemmes i høj grad af kvaliteten af dine medarbejdere, og det er et spørgsmål om ledelse af de menneskelige ressourcer, HRMAF CARSTEN RASMUSSEN

God HRM giver konkurrenter baghjul

”HRM i praksis” er skrevet af Henrik Holt Larsen, Jens Overgaard Nielsen og Bente Øhrstrøm, udgivet på Samfundslitteratur. De 331 sider koster 399 kr.

46 DET JURIDISKE HJØRNE FINANSOktober 2014

Tilbage fra barsel – stolen er væk!

Næsten et år er gået. Man kan undre sig over, hvad tiden gik med, før barnet kom. Det var vel egentlig kun arbejde og hyg-gelige timer med veninderne og så selvfølgelig kæresten. Men mest arbejde. Da barslen kom, syntes det uendeligt og endda uoverskueligt først at få barn og dernæst at gå hjemme på bar-sel alle de måneder. Men nu er tiden gået, og arbejdet venter lige om hjørnet. En tanke melder sig. Virkede chefen ikke lidt rådvild ved sidste besøg i afdelingen? Hvad betyder de mange ændringer for mit arbejde? Hvor store ændringer skal man egentlig tåle efter tilbagevenden fra barsel?

I Standardoverenskomsten står der, at en medarbejder, som vender tilbage efter orlov, som hovedregel skal have besked om sin organisatoriske placering senest en måned inden til-bagevenden fra orlov på tre måneder og derover. Selv om det altid er udgangspunktet, at man vender tilbage til samme stil-ling og afdeling, er det altid en god ide at være i dialog med sin arbejdsgiver, i god tid inden man vender tilbage til arbej-det, særligt i den situation, hvor man ved, at der er sket store ændringer på arbejdspladsen.

Virksomheden skal tilstræbe, at medarbejderen vender til-bage til samme afdeling, hvis medarbejderen ønsker det. Man har altså som udgangspunkt krav på at få besked om, hvor i organisationen man skal placeres, inden man vender tilbage til arbejdet. Og udgangspunktet er også, at man skal tilbage til samme afdeling, hvis man ønsker det. Bemærk samme af-deling, ikke samme stol.

Ikke-væsentlig eller væsentlig ændringOg virksomhedens pligt går på at tilstræbe, hvilket betyder, at man ikke har et decideret krav. Omvendt betyder det også, at arbejdsgiver ikke uden videre kan placere medarbejderen hvor som helst i virksomheden, og han skal have gjort en indsats for, at medarbejderen kan vende tilbage til samme afdeling.

I ligebehandlingsloven står der, at forældre, der vender tilbage efter barselsorlov, har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem. Man kan altså ikke forlange at komme tilbage til præcis den samme stilling med præcis det samme indhold, samme kunder og så videre. En tilsvarende stilling med tilsvarende indhold vil være tilstrækkeligt. Om-vendt må der ikke være tale om en ringere stilling, en stilling med væsentligt ændret indhold eller på ringere vilkår. Der er dermed ikke stor forskel på lovens og overenskomstens indhold.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt en ænd-ring i ansættelsesforholdet er væsentlig eller ikke-væsentlig. Der er talrige domme på området, og konsekvenserne er vidt forskellige. Der er ingen tvivl om, at mindre ændringer, selv om de måske godt kan føles mindre gunstige i hverdagen, må tåles. Det kan for eksempel være, at der ikke længere er frokostordning, eller at kundeporteføljen har ændret sig en smule. Man skal også generelt tåle, at stillingen som følge af organisatoriske, økonomiske eller andre driftsmæssige grunde har udviklet sig. Det er en dynamisk verden, vi lever i, i særde-leshed i finanssektoren, og der kan være sket rigtig meget med arbejdsopgaverne i afdelingen i løbet af en lang barselsorlov.

Er der tale om, at den oprindelige stilling er nedlagt, og man bliver tilbudt en anden stilling, kan der være tale om ænd- ringer som længere afstand til arbejdet, stillingens indhold, løn og ansættelsesvilkår i øvrigt.

Er der tale om en ny stilling med et helt andet indhold, vil ændringen som regel være væsentlig. Det samme gælder, hvis der er lønnedgang, eller den tilbudte stilling er i en så stor afstand fra bopælen, at man får uforholdsmæssig lang trans-port og for eksempel ikke kan nå at hente sit barn. Men det, der kan være en væsentlig stillingsændring for den ene, be-høver ikke at være det for den anden.

Hvis stillingsændringen er væsentlig, skal det varsles med arbejdsgivers opsigelsesvarsel, og man kan vælge enten at ac-ceptere eller betragte sig som opsagt. Vælger man opsigelse, gælder der samme vilkår, som hvis det var på arbejdsgivers foranledning, opsigelsen var sket. Man får samme varsel og eventuelt fratrædelsesgodtgørelse, og det skal blandt andet vurderes, om ligebehandlingsloven er overtrådt. Er den det, skal der betales en godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Dermed kan det sagtens forekomme, at en ændring i ansæt-telsesforholdet kan udvikle sig til en sag om ligebehandling.

Søg rådgivningDet anbefales altid at være varsom, når man skal vurdere, om en ændring i ansættelsesforholdet kan betragtes som en væsentlig stillingsændring. Og det kan få alvorlige kon-sekvenser at betragte sig som opsagt, hvis der ikke reelt er tale om en væsentlig stillingsændring. Kontakt derfor altid din til-lidsmand, kreds eller Finansforbundet for at få rådgivning, inden der foretages yderligere. ¢

AF ADVOKAT BENTE KJÆR KOCH

Man har ikke krav på at vende tilbage til nøjagtigt samme job, som man havde før man gik på barsel

47

?Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Kompensation for konkurrenceklausulJeg har en konkurrenceklausul i min nuværende ansættelseskontrakt. Hvordan ser det ud med hensyn til kompensationen på 50 procent, hvis jeg selv siger mit job op, fordi jeg har fundet ny beskæftigelse?

Med venlig hilsenErik Hermansen

Svar:Vi går ud fra, at dit nye job er et, du gerne må påtage dig i henhold til konkur-renceklausulen. Det vil sige, at det ligger uden for enten sektoren eller det område, hvor det af klausulen fremgår, at du ikke må konkurrere. Vi går også ud fra, at du har et varsel på en måned for at opsige din stilling.

Selv om din arbejdsgiver kan opsige klausulen med en måneds varsel, er du berettiget til kompensation. For helt at undgå at betale kompensation skulle din arbejdsgiver have opsagt klausulen, mere end seks måneder før du fratræder. Du har jo påtaget dig klausulen og dermed indskrænket dine muligheder for at søge anden beskæftigelse, og det skal du have noget for. Du vil derfor have krav på minimumskompensationen på 50 procent af månedslønnen i tre måneder. Dette beløb betales på én gang: Hvis klausulen ikke opsiges, skal du herefter have 50 procent af din hidtidige løn i den resterende periode, klausulen løber. Din tidligere arbejdsgiver må modregne lønnen hos den nye arbejdsgiver, så oftest får man ikke nogen økonomisk kompensation ud over minimumserstatningen.Karen Bay, faglig konsulent

Ret til bonus under barselsorlov?Jeg er i øjeblikket på barselsorlov fra mit job som privatkunderådgiver og har været det siden marts måned 2014. Ud over min faste månedsløn bliver jeg tillige aflønnet med bonus, og jeg er nu kommet i tvivl om, hvorvidt jeg fortsat er berettiget til bonus, eftersom jeg jo har været fraværende fra ar-bejdet i en lang periode. Bonustildelingen sker sædvanligvis i første kvartal.

Med venlig hilsenP. Christensen

Svar:Det fremgår af Standardoverenskomstens § 78, stk. 1, at en kvindelig medarbejder har ret til fuld løn under barselsorlov fra fire uger før termin og indtil 14 uger efter. Herudover har du ret til forældreorlov med fuld løn i 12 uger. Som altovervejende udgangspunkt har du ret til din fast påregnelige løn i den lønnede del af din barselsorlov. Eftersom bonus udgør en fast lønandel i din ansættelse, har du i medfør af ligelønsprincippet ligeledes ret til bonus, dog forholdsmæssigt for den periode, hvor der udbetales fuld løn.

Endelig skal du være opmærksom på, at bonusordninger og beregninger i forhold hertil ofte kan være behæftet med usikkerhed, og det er vanskeligt at rådgive helt generelt herom. Jeg vil derfor anbefale, at du kontakter til tillidsmand for mere konkret rådgivning. Med venlig hilsenKatja Heberg, juridisk konsulent

FINANSOktober 2014 ARRANGEMENTER

Seniorgruppe Region Sjælland

Julefrokost i Marielyst Bowlingcenter

Vi starter med opdeling i 2 hold, hvor det ene hold starter med at bowle, medens det andet hold hygger med formiddags- kaffen med tilbehør. Efter bowling vil der ca. kl. 13.00 bliver serveret en traditio-nel julefrokost, hvor det er muligt at købe øl og snaps. Efter frokosten bliver der uddelt præmier for bedst og dårligst på banen, og der bliver trukket i julelotter-iet. Husk at oplyse, hvis du ikke ønsker at bowle eller har brug for rampe til hjælp.Tid: 25. november klokken 10 (Marielyst Bowlingcenter)Sted: Bussen samler op følgende steder:

Næstved, p-pladsen, Grønvej kl. 8.00 Rønnede, til-/afkørsel 37 kl. 8.35 Stensved, Vordingborg, til-/afkørsel 41 kl. 9.05 Nørre Alslev til-/afkørsel 43. kl. 9.20 Nykøbing F./Cementen kl. 9.35 Bussen kører fra bowlingcenteret ca. kl. 16:00Pris: Medlemmer 100 kr., evt. ledsager 300 kr.Kontonummer: 4515-3348412329Frist: 4. novemberTilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: ghf@post11.tele.dk

Seniorgruppe Region Sjælland

Julefrokost og julemarked i Lübeck

Vi kører med bus til Lübeck og spiser frokost på restaurant Schiffergesell-schaft, som er fra 1535 og dermed en af den gamle hansestads ældste res-tauranter. Efter frokosten vil der blive lejlighed til at se og opleve byens storslåede julemarked, inden vi vender næsen hjemad.Tid: 27. november Sted: Busafgang Hyrdehøj i Roskilde kl. 7.00, Solrød St. kl. 7.30. Hjemkomst kl. ca. 20.30Pris: Medlemmer 200 kr., ledsager (hvis plads) 575 kr.Kontonr: 0434-3191551273Frist: 19. novemberTilmelding til: Arne Sørensen, Pileskovvej 23, 2635 Ishøj, e-mail: 2as@pc.dk Bemærkninger: Man er først registreret, når tilmelding og betaling er modtaget.

••

48

Seniorgruppe Region Sjælland – Vetsjælland

Julefrokost med bowling

Vores sidste arrangement i år er et “kør selv”-arrangement til Super Bowl, Bredgade 50, 4200 Slagelse. Vi mødes kl. 10, hvor vi får kaffe med kringle. Under kaf-fen vil Per Kuskner fra ugebladet Her & Nu holde et indlæg om sin bog “Matador – mennesker, myter og minder”. Kl. 12 skal vi bowle en time, hvorefter vi får en velfortjent julefrokost. Drikkevarer er for egen regning. Vi har også et lille lotteri med fine præmier. Startdato: 20. november kl. 10 Sted: Super Bowl, Bredgade 50, 4200 SlagelsePris: 150 kr. for medlemmer, 250 kr. for ledsagereKontonummer: 4398 3556266093Tilmeldingsfrist: 30. oktoberTilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: kirstennordbo123@gmail.com

Seniorgruppe Region Nordjylland

Tur til kunstmuseet Aros i Aarhus

Kør selv eller med tog for egen regning med ankomst til kunstmuseet Aros. Tal eventuelt sammen med kolleger om sam-kørsel. Der kan parkeres gratis i fem timer ved Botanisk Have tæt på Aros. Ved ankomsten til Aros deles vi i fem grupper til ca. en times rundvisning kl. 11. Alle fem grupper begynder samtidig på forskellige etager. Kl. 12.30 serveres en dejlig frokost på Scandic Aarhus City, der ligger 5 minutters gang fra Aros. Ca. 13.30-14.00 slutter den “officielle del”, og så er der mulighed for tid på egen hånd på Aros (hvor billetten gælder hele da-gen) eller måske besøg i Den Gamle By, der netop har åbnet en afdeling med “70’er-boliger”. Tid: 29. oktober kl. 10.45Sted: Aros, Aros Allé 2, AarhusPris: 100 kr. for medlemmer, 250 kr. for ikkemedlemmerKontonummer: 9001-4565445192 Frist: 23. oktoberTilmelding til: Ved betaling på klubbens konto. E-mail: finans.nord@gmail.comBemærkninger: Betaling med check til Vinni Hansen, Sorthøj 157, 9000 Aalborg. Eventuelt afbud skal ske på mailen eller tlf. 29 82 31 45.

Seniorgruppen Region Hovedstaden

Julefrokost og foredrag om Poul Bundgaard

Først vil Lis Frederiksen fortælle om “is-mejeristens søn fra Hellerup“ Poul Bund-gaard, som vi kender for hans sang-stemme, Giro 413 og ikke at forglemme film som blandt andre “Olsen-Banden”. Efter foredraget er der julebord med 1 øl/sodavand eller 1 glas vin.Tid: Den 25. november 2014 kl. 10 (dørene åbnes kl. 9.30)Sted: Restaurant, Brøndby Stadion 10 (bus 500S lige til døren)Pris: 150 kr. Kontonummer: 1551-2561400213. HUSK medlemsnr., telefonnr. og adresseFrist: 7. november (ingen tilbagebetaling efter sidste frist).Tilmelding til: Benta Karshøj, Julius Valen-tiners Vej 11, 5. tv., 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 13 28, bentak@privat.dk

Seniorgruppe Region Syddanmark –Sønderjylland

Julefrokost

Vi gentager den spændende julefrokost på Restaurant Knapp 2013 med musik, underholdning og oplevelser.Tid: 25. novemberSted: Bus 1: Kl. 10.30 Nordborg Pleje-hjem, kl. 11.00 Alsion Sdb., nedre p-plads, kl. 11.20 Gråsten Banegård Bus 2: Kl. 11.00 Haderslev HHP, kl. 11.30 Aabenraa SvømmehalPris: 300 kr. pr. deltager (inkl. drikkevarer).Kontonummer: 4652-4652207375Frist: 9. novemberTilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhus-vej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshen-rik@galle.dkBemærkninger: Husk deltagernavn i tekstfeltet og betaling ved tilmelding.

Seniorgruppe Region Midtjylland –Ringkøbing

Julefrokost

Der serveres 2 genstande pr. person. Øvrige drikkevarer for egen regning. Kun for medlemmer.Tid: 25. november kl. 12Sted: Anlægspavillonen, Lystanlægget 1, 7500 HolstebroPris: 75 kr. Betales ved tilmeldingKontonummer: 7652-1259218Frist: 10. november

Tilmelding til: Olaf Siggaard, e-mail: siggaard@teliamail.dkBemærkninger: Husk deltagernavn og postnummer ved tilmelding.

Seniorgruppen Region Syddanmark –Fyn

Før jul-møde

Så er det igen tid til vor årlige jule-komsammen, som igen i år afholdes på Næsbyhoved Skov. Vi begynder med kaffe og brød. Derefter får vi besøg af næstformand Solveig Ørteby i anled-ning af Finansforbundets 75-års jubilæum i 2013. Solveig Ørteby vil give os et til-bageblik og fortælle os lidt om fremtiden. Ca. kl. 11.30 kommer Horne Mandskor af 1845 og giver os en lille julekoncert. Ca. kl. 12.45 nyder vi Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet med 1 glas vin, øl eller vand. Derefter slutter dagens program.Tid: 21. november kl. 10Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, OdensePris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 300 kr.Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med an-givelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.Hurtig tilmelding tilrådes, da der er be-grænset plads.Frist: 14. novemberTilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 1413, Poul Andresen, tlf. 65 94 26 44, Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12, Synnøve Ander-sen, tlf. 62 61 81 13, Carl Ove Olsen, tlf. 66 11 81 58, Georg Juel, tlf. 22 11 78 25.

Seniorgruppe – Region Midtjylland –Vborg/Skive

Julefrokost

Kør selv! I julepyntede lokaler og med ud-sigt over Hjarbæk Fjord får vi en lækker juleanretning, hygger os og spiller banko. Tid: 20. november kl. 12Sted: Restaurant “Hjarbæk Fjord” (Hjar-bæk Golfklub), Stavildvej 2 A, 8832 Skals Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 250 kr.Kontonummer: 9255 0759 777 026Frist: 10. novemberTilmelding til: Asger Høgholm, Solbak-kevej 12, 7700 Thisted, tlf. 97 92 64 80E-mail: hoeg@holm.mail.dkBemærkninger: Ny adresse. I år har vi valgt andre lokaler på grund tidligere

ARRANGEMENTER FINANSOktober 2014

49

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing

Julefrokost, 25. novemberSeniorgruppe Region Midtjylland – Viborg/Skive

Julefrokost, 20. novemberSeniorgruppe Region Hovedstaden – Bornholm

Julefrokost og teatertur, 20. novemberSeniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Foredrag og julefrokost, 25. novemberSeniorgruppe Region Midtjylland – Århus

Julefrokost, 27. novemberSeniorgruppe Region Hovedstaden - Nordsjælland

Julefrokost, 27. november

Seniorgruppe Region Sjælland – Storstrøm

Julefrokost i Marielyst Bowlingcenter, 25. novemberSeniorgruppe Region Sjælland – Roskilde

Julefrokost og julemarked i Lübeck, 27. november Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

Julefrokost med bowling, 20. novemberSeniorgruppe Region Nordjylland

Tur til Kunstmuseet Aros i Aarhus, 29. oktoberSeniorgruppe Region Hovedstaden

Julefrokost og foredrag om Poul Bundgaard, 25. novemberSeniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland

Julefrokost, 25. november

FINANSOktober 2014

års pladsmangel. Det er dog stadig de samme værter.

Seniorgruppe Region Hovedstaden –Bornholm

Julefrokost og teatertur

Tid: 20. november 2014 kl. 17.Kl. 17.00 mødes vi på “Restaurant Dong-Fang”, tidligere “Fyrtøjet”, Store Torve-gade 22, Rønne, hvor der serveres stort tag selv-bord (Big evening buffet), is inkl. 2 genstande (vand, øl eller vin) samt kaffe.Efter buffeten begiver vi os til Rønne Teater, hvor vi kl. 19.30 skal overvære den folkekære bondekomedie “I Piblamarken”.Pris: Medlemmer gratis, ledsager 325 kr.Konto: Reg.nr.: 0650, kontonr.: 4374 119 104.Frist: 6. november 2014 efter princippet “først til mølle”, idet vi har fået 40 billetter stillet til rådighed.Tilmelding til: Leif Petersen, Østergade 22, 3700 Rønne. Tlf. 56 95 90 60, e-mail.: leif.leif.petersen@gmail.com

Seniorgruppe Region Syddanmark - Vejle

Foredrag og julefrokost

Foredrag om alzheimer og slidgigt v/læge

Peter Alexandersen. Derefter julefrokost

m/kaffe

Tid: 25. november kl. 10.30 (Der er kaffe på kanden fra kl. 10)

Sted: DGI Huset, Vestre Engvej, VejlePris: 50 kr. for medlemmer, 225 kr. for ledsagereKontonummer: 36184800340373Frist: 16. novemberTilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum E-mail: lissyhehan@gmail.comBemærkninger: Beløbet bedes ind-betalt på ovennævnte konto med angi-velse af navn på indbetaler eller evt. pr. check. Tilmelding også gerne pr. mail, så-fremt der skulle ske ændringer i program-met. NB: Ændrede parkeringsregler ved. DGI Huset. Parkeringsbevis kan fås i re-ceptionen

Seniorgruppe Region Midtjylland - Århus

Julefrokost

Under frokosten er der underholdning af Gitte Hornshøj, emner som Emma Gad – takt og tone, i en meget humoristisk tone.Tid: 27. november kl. 12. Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro.Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning.Frist: Bindende tilmelding senest 15. no-vember, angiv venligst medlemsnr.Se vores hjemmeside www.finansseniormidtjylland dk.Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, tlf. 30 36 7833.

ARRANGEMENTEREmail: kubjerre@adr.dk

Seniorgruppe Region Hovestaden - Nordsjælland

Julefrokost

Kom til Hotel Marienlyst Helsingør og del-tag i vores julefrokost. Frokosten består af en lækker buffet samt kaffe og to gen-stande. Der vil være musikalske indslag.Tid: 27. november kl. 13-16Sted: Hotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 3 Helsingør. Tog/bus til Helsingør, Gille-leje-toget udstigning Marienlyst, eller en spadseretur langs havnen.Pris: medlemmer 200 kr., ledsager 350 kr.Kontonummer: reg. 1551 kto. 3719 4678 14Frist: 20. novemberTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå E-mail: ebm@post9.tele.dk

50 Klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FINANSOktober 2014

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

”Nogen må gøre noget!” En kendt frase, som vi ofte hører og måske også selv siger i situ-ationer, som kalder på en stil-lingtagen. Men hvem er ”no-gen” egentlig? Er det samfun-det? Er det politikerne? Er det arbejdsgiverne? Eller er denne ”nogen” en helt fjerde?

Som fagforening er vi vant til at være denne ”nogen”, når det handler om medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. Vi tager stilling til og ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for vores medlemmer. Det er et naturligt ansvar, vi har som fag-forening. Men hvor langt ræk-ker dette ansvar?

Når der råbes ”Nogen må gøre noget! Arbejdspladserne forsvinder!” eller ”Nogen må gøre noget! Google indtager den finansielle sektor!” er vi i Finansforbundet så ”nogen”?

Det mener jeg, at vi i høj grad er. Ikke forstået sådan at vi alene er ”nogen”. Men vi har et medansvar for at tage stilling, søge indflydelse og påvirke på de platforme, vi har skabt og skaber på internationalt og nationalt plan.

Men hvad med dig som medlem? Er du også ”nogen” i denne sammenhæng? I den gængse forståelse af en fagforening løfter, hjælper og støtter fællesskabet den svageste. Det kollektive ansvar er en naturlig del af historiefortællingen. Men hvad med det personlige ansvar? Det enkelte medlems ansvar?

Når arbejdspladser forsvinder, kompetencer bliver overflødige, filialer lukkes ned, og regule-ringsbølger skyller ind over sektoren i en lind strøm, læner du dig så tilbage og tænker: ”Nogen

må gøre noget”? Eller tager du tyrene ved hornene og tænker: ”Jeg må gøre noget” … for dig selv forstås?

I Finansforbundet er vi optaget af at styrke vores med-lemmers muligheder for at have et så godt arbejdsliv som muligt. I dag handler det bare ikke mere om at sikre trygheden i det nu-værende job, men om at styrke medlemmernes kompetencer, så de kan øge deres værdi på ar-bejdsmarkedet og dermed skabe tryghed i arbejdslivet.

Vi vil derfor være medlem-mernes vigtigste partner, når det gælder rådgivning, sparring og vejledning i at få et godt arbejds-liv. Et arbejdsliv, hvor det ikke er den enkelte arbejdsgiver, der sæt-ter sejlene og bestemmer retnin-gen, men hvor medlemmerne bliver i stand til selv at tage sty-ring og sejle den vej, de ønsker.

Derfor har vi indledt et pro-jekt under navnet ”Employabi-lity”, som bliver lanceret i starten af 2015. Ambitionen er at tilbyde alle medlemmer mulighed for at få karriererådgivning og en

skræddersyet karriereplan for deres arbejdsliv med fokus på det enkelte medlems drømme og ønsker.

For at vi i Finansforbundet skal lykkes med det pro-jekt, kræver det også noget af dig som medlem. Det kræver, at du tager stilling til din karriere og til dine ønsker og drømme for fremtiden, så vi kan klæde dig bedst muligt på til at møde fremtidens udfordringer.

Det kollektive kan ikke løfte det alene, de-for forudsætter det kollektive ansvar en person-lig stillingtagen. Så derfor er ”nogen” også dig.

af Kent PetersenFormand

Når arbejdspladser forsvinder, kompetencer bliver overflødige,

filialer lukkes ned, og reguleringsbølger skyller ind over sektoren i en lind

strøm, læner du dig så tilbage og tænker: ”Nogen må gøre noget”?

Eller tager du tyrene ved hornene og tænker: ”Jeg må gøre noget”

Hvem er nogen?

FINANSFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 9 2014. NÆSTE NUMMER Fredag 14. novemberUDGIVERFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk REDAKTIONCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkKlaus Thodsen (DJ)klt@finansforbundet.dk Jakob Thomsenjt@finansforbundet.dk ANNONCER: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LÆSERINDLÆGLæserindlæg senest torsdag 23. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningKONTROLLERET OPLAG 54.456DESIGN Hans Munk ogKatrine KruckowTRYK Aller FORSIDEFOTOPetra Kleis

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk

For tiden søger vi:

Kunderådgiver til fi lialen i OdenseSouschef til fi lialen på Østerbro

Erhvervsrådgiver tilfi lialen ved Rundetårn

Kunderådgiver til fi lialen i Svendborg

Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

En stærk økonomi og Danmarks mest tilfredse kunder. En god arbejdsplads for dig?

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

DER SKAL MERE END SPAND OG STOL TIL AT MALKE 210 KINESISKE KØER I TIMEN

S. A. Christensen & Co. (SAC) er blandt Europas førende producenter af malke-udstyr. I efteråret 2013 fi k SAC mulighed for at levere en stor malkekarrusel til en kunde i Kina.

Hos EKF stillede vi en garanti over for SAC’s bank, så SAC kunne tilbyde sin kinesiske kunde en fi nansieringsløsning. Det var afgørende for, at SAC fi k ordren.

Så husk at have EKF i baghovedet. Det kan give dine kunder en ekstra konkur-rencefordel at tilbyde en fi nansierings-løsning til en udenlandsk køber. Se, hvad der skal til på ekf.dk

6013_EKF Annonce_Ko_R_210x215-finans.indd 1 10/09/14 12.28