Magasinet Finans nr. 11/2012

Finansforbundets magasin nr. 11, 2012

Nye tider for ældre

Alle skal ikke forkæles lige meget. Danske Bank sætter fart på digitale selvbetjeningskanaler.

Læs side 10

Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investerings-forening. I slutningen af 1990’erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.

Du kan ogsåscanne koden:

Der findes en anden vej,når du vil investere.Den hedder value.

Læs mere på valuevejen.dk

Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du måske investering. Men hvad nu hvis du kunne gå en anden vej?

Nogle investorer ser alene på aktiekursen – går den op, eller går den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør de med skiftende held.

Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige ana-lyser af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfarin-gen viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad vejen om grundighed og tålmodighed.

Der er altså to veje: Spekulation i kurser – eller investering i værdi.Hvilken vej går du?

SI_Finans_nr4_2012_230x297.indd 1 13-04-2012 13:41:34

3

indhold

det faste

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 11 2012. Næste nummer fredag 11. januar 2013 • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Mads Due Anker (DJ), [email protected] • Mette Tolling [email protected] Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 10. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.456 i perioden 1. januar – 30. juni 2012 • Design Katrine Kruckow og Hans Munk • Tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans december 2012

et kraNie på vejeN

38

StreSS blev heNdeS SkæbNe14

4-8 Nyheder7 leder34-35 Globalt41 feriehuSe 42-43 det juridSike hjørNe44 fiNaNSforbuNdet fokuS45 medlemStilbud46 arraNGemeNter for SeNiorer48-50 fiNaNSjob – Nyt om job oG karriere

10 farvel til deN Gamle baNkmodelDanske Bank tager nu et hårdt opgør med den klassiske bank, hvor kunden

kommer ned i filialen for at klare de almindelige bankforretninger

14 StreSS blev heNdeS SkæbNe26-årige SaraBjörk gik ned med stress, dagen efter hun havde bestået eksamen på akademiuddannelsen og kom aldrig tilbage i banken. I stedet er hun blevet stresskonsulent

18 krak efterlod medarbejdere i chokNæsten halvdelen af de ansatte i Tønder bank må se sig om efter et andet job, mens den anden halvdel kan fortsætte i Sydbank

22 klaGer er eN Gave for baNkeNGod klagebehandling er lig med mere tilfredse kunder, viser den nyeste måling af bankkunders loyalitet

24 Slut med projektvældetBeslutningen om at skære 70 procent af projekterne væk har skabt større

medarbejdertilfredshed og resultater på bundlinjen i Lån & Spar 26 tema: baNkdriftNordeas mål er 15, Danske Banks er 12, og andre banker taler også om, at de skal opnå tocifrede afkastprocenter. Men jagten på afkast er enøjet, mener Finansforbundet 36 vi Skiller oS aldriG af med fiateNVeteranbiler og -løb er en integreret del af privatrådgiver Herdis Aas Mandrups liv 38 et kraNie på vejeNMobilpenge, der blev indført i foråret, vinder kun langsomt frem blandt kunderne. Men måske handler tiltaget mere om at afskrække udenlandske konkurrenter, der vil ind på det danske betalingsmarked

vild med fiat36

Nyheder

4 Finans december 2012

”vi fortæller medarbejderNe, at vi har en klar retning, en spændende plan, og at vi skal op blandt de bedste i Norden. Det er jeg helt sikker på, at medarbejderne vil blive meget motiverede af. Ledergruppen er det allerede”.

Eivind Kolding, ordførende direktør i Danske Bank, til Jyllands-posten.dk

Direktørlønninger steg markant under krisenIfølge en ny analyse fra den uafhængige tænketank Cevea er den gen-

nemsnitlige direktørløn i de fire store danskejede banker Danske Bank,

Jyske Bank, Sydbank og Nykredit Bank steget med 21 procent siden

2007. Omtrent samme stigningstakter gælder i en række andre og min-

dre pengeinstitutter, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Ifølge analy-

sen har de samme topchefer har været ansvarlige for overskud, der i

samme periode fra 2007 – 2011 er faldet med i gennemsnit 77 procent.

”Direktørlønninger besluttes af bestyrelserne, der har ansvaret for,

at man har den rigtige ledelse. Og da bestyrelserne sammensættes af

ejerkredsen, er det også op til ejerne at bedømme ansættelsesforhol-

dene”, siger Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet til Morgenavisen

Jyllands-Posten.

to jyske fusioner på plads95 procent af aktionærerne i Sparekassen Hvetbo

stemte ja til at fusionere med Sparekassen Vend-

syssel. Opbakningen var endnu større, nemlig 100

procent, da repræsentantskabet i Sparekassen

Vendsyssel, der bliver det fortsættende penge-

institut, behandlede emnet.

Aktionærerne i Spar Nord og i Sparbank bakkede

på de ekstraordinære generalforsamlinger den 13. og

12. november også massivt op om fusionen, der ind-

lemmer Sparbank i Spar Nord.

Nets er næststørst i europa

Med købet af Finlands største leverandør af betalingskortløsninger, Luottokun-

ta, der har en omsætning på 840 millioner kroner og beskæftiger 500 medar-

bejdere, bliver Nets nu Europas næststørste aktør inden for betalingsformidling.

Nets, der i 2010 blev etableret, da danske PBS Holding A/S og norske Nordito

AS fusionerede. Nets beskæftiger i forvejen 2.000 medarbejdere i fem lande. I

ejerkredsen er de danske pengeinstitutter.

nyheder

5

gevel vil det betyde, at en whistle-

blowerordning først kan

implementeres i Danmark i 2014.

Erhvervs- og vækstminister

Annette Vilhelmsen (SF) gør det

over for Politiken klart, at hun er

klar til at speede processen op.

”På EU-plan drøfter vi i øjeblik-

ket et konkret forslag. Det synes

jeg i første omgang, vi skal

afvente. Men trækker det ud for

længe, er jeg klar til at indføre en

særskilt dansk ordning”, skriver

ministeren i et indlæg.

”Det er et positivt signal, at

regeringen nu åbner op for en

dansk særordning. En anonym

whistleblowerordning har været

vores ønske i årevis. Det har været

frustrerende at konstatere, at alle

støtter ideen, uden at der sker

noget som helst”, siger Michael Budolfsen, næst-

formand i Finansforbundet.

Nordea og Jyske Bank tog så sent som i marts

2012 afstand fra Finansforbundets forslag om en

anonym whistleblowerordning, men nu bakker ban-


medviNd til fiNaNSforbuNdetBåde EU, erhvervs- og vækstministeren og de danske banker bakker nu op om Finansforbundets mærkesag med, at der etableres en whistleblowerordning, hvor ansatte anonymt kan anmelde uregelmæssigheder i deres virksomhed

Finansforbundet har i flere år i samarbejde med UNI

Finance – den internationale sammenslutning af

finansfagforeninger – arbejdet for at få indført en

såkaldt whistleblowerordning, hvor finansansatte

anonymt kan tippe Finanstilsynet, hvis de opdager

lovbrud. Ingen tør stå frem med deres viden, hvis de

bliver serveret med navns nævnelse for bankens

ledelse, mener forbundet.

”Langt de fleste pengeinstitutter driver en

ordentlig virksomhed, men dybest set skal der bare

en henvendelse til hvert tiende år, for at det er en

gevinst for samfundet og sektoren. Det er meget

dyrt at afvikle pengeinstitutter, hvor ledelsen har

drevet virksomheden uforsvarligt”, siger Finansfor-

bundets næstformand, Michael Budolfsen.

Han glæder sig over, at forbundets lobbyarbejde

nu giver resultat. EU-Kommissionen har både i kapi-

talskravsdirektivet, markedsmisbrugsdirektivet og i

MiFID (Markets in Financial Instruments Directive)

lagt op til, at medlemslandene skal indføre procedu-

rer, der sikrer, at finansansatte reagerer på lovbrud.

Og i begyndelsen af november vedtog Europa-Par-

lamentet direktivet om, at der skal etableres

beskyttelsesordninger for whistleblowers.

Direktivet mangler nu kun vedtagelse i Minister-

rådet, hvilket muligvis vil ske inden årsskiftet. Alli-

Foto: Territorium

Arbejdsmiljørådet har tildelt Lån & Spar Arbejdsmiljø-

Prisen i kategorien psykisk arbejdsmiljø. Prisen kom-

mer som et resultat af flere års arbejde med at for-

bedre de ansattes sundhed og bankens forretning.

Tilbage i 2009 satte Lån & Spar gang i projektet

”Bank i bevægelse”, der sætter fokus på de ansattes

sundhed og arbejdsmiljø. Blandt andet tilbydes alle

medarbejdere et årligt sundhedstjek. Ifølge underdi-

rektør Keld Thornæs har det forbedret den generelle

lån & Spar får pris for godt arbejdsmiljøsundhedstilstand i banken. Antallet af sygedage er hal-

veret fra otte til fire, mens kondital er steget, og BMI

(forholdet mellem vægt og højde) er nedadgående.

Resultatet kan i kroner og øre læses på bundlin-

jen. Bankens basisindtjening før nedskrivninger er

steget fra 81,2 millioner i 2009 til 112,6 millioner i

3. kvartalsrapport for 2012.

”Vi har haft et ønske om at forbedre basisindtje-

ningen og samtidig forbedre medarbejder- og kun-

detilfredsheden, hvilket har betydet, at vi skulle

have mere ud af medarbejderne. Det kan vi se er

lykkedes, så det er et godt eksempel på, at HR kan

gøre en forskel i forhold til forretningsstrategien”,

siger underdirektør Keld Thornæs./ MTO

kernes brancheorganisation også op om forslaget:

”Vi er åbne over for en sådan whistleblowerordning,

hvis den følger ordlyden i de EU-direktiver, der er på

vej på dette område”, sagde Susanne Dolberg,

underdirektør i Finansrådet, til Politiken./ CJO

6

nyheder


Danske Bank går frem og scorer højest, når det gælder tilfredse erhvervskunder

(Skala fra 1-100, hvor 100 er bedst)

StateN er medejer af 31 baNker

”moody’S kan ikke lide mindre og mellemstore pengeinstitutter. De kan ikke lide landbrug, og de kan ikke lide Danmark. Det er en dårlig cocktail for dansk finanssektor”.

Bent Andersen, adm. direktør, DLR, til Berlingske Business

Max BaNk rykker tiL BryggeN

De sidste rester fra Max Bank bliver ikke læn-

gere varetaget fra bankens gamle hovedsæde i

Næstved. Banken er flyttet ind i Finansiel Stabi-

litets lokaler på Kalvebod Brygge, lige som tidli-

gere Sparekassen Østjylland og Roskilde Bank

også gjorde det i år. 14 medarbejdere flytter

med banken, mens 3 er opsagt.

FyriNger i BaNkNorDik

BankNordik afskedigede 14 medar-

bejdere – otte i Danmark og seks på

Færøerne – sidst i oktober. Fyresed-

lerne blev delt ud i kølvandet på fær-

diggørelsen af integrationen af Ama-

gerbanken i banken.

BankNordik beskæftigede 612

medarbejdere ved årsskiftet, men i løbet

af årets første ti måneder er i alt 52

fuldtidsstillinger forsvundet.

2008 2009 2010 2011 2012

Danske Bank: 70,7 64,0 66,1 68,5 72,5

Handelsbanken: 74,6 72,6 67,1 72,5 72,4

Jyske Bank: 75,5 67,2 67,0 68,3 65,9

Nordea: 72,4 68,8 69,3 68,9 69,2

Øvrige banker: 77,3 69,3 68,3 69,4 68,4

Den danske stat er via Finansiel Stabilitet medejer af

hele 31 danske banker, og i 24 af dem er staten stor-

aktionær med over fem procent af aktieandelen, viser

Finansiel Stabilitets værdipapirholdning, som koncernen

har valgt at offentliggøre.

her er de ti StørSte ejeraNdele (proceNt):

Sparekassen i Skals 30,49

Københavns Andelskasse 29,13

Hunstrup-Østerild Sparekasse 22,93

Sparekassen Kronjylland 16,84

Den Jyske Sparekasse 16,68

Middelfart Sparekasse 15,50

Vordingborg Bank 14,01

Folkesparekassen 13,64

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse 12,01

Frøslev-Mollerup Sparekasse 11,97

21 af danskerne overvejer at skifte bank lige nu

(Kilde: Bankanalysen 2012, baseret på mere end

5.000 kundeinterview fra Analyse Danmark)

pRocenT

udvikliNGeN i erhvervSkuNdetilfredShed

2008-12

Kilde: EPSI

EPSI-undersøgelsen er en national undersøgelse, der er blevet gennemført på årsbasis siden 1999 i

de nordiske og nordeuropæiske lande for privatkunder (B2C) og for erhvervskunder (B2B). Resulta-

terne i undersøgelsen er baseret på en stikprøve på cirka 4.000 telefoninterview med privatkunder

og erhvervskunder. Interviewene er baseret på tilfældige stikprøver af personer, som bor i Danmark,

og interviewene blev gennemført i perioden 10. august-17. september 2012 af Norstat A/S.

leder

Formand Kent Petersen, næstformand

Solveig Ørteby og næstformand

Michael Budolfsen

Leder


hverdaG oG feSt

I løbet af de seneste uger har DR udlagt baggrunden for finanskrisen i programse-

rien ”Sikke en fest”, mens Ekstra Bladets skringre opfordring har lydt ”Bank din bank” i

mere end en måned.

Det er bare de seneste eksempler på en voldsom medieopmærksomhed på vores

sektor, der udtrykker søgen efter forklaring – og søgen efter syndebukke. I al fald det

første er for så vidt også ganske forståeligt, for ingen forudså krisen, og lige så få

forudså det omfang, den ville få, og de spor, den ville trække. Og lektien fra DR’s

”Sikke en fest” har vel om noget været, at massepsykosen bliver ulideligt tydelig i

bagklogskabens klare lys. Her har dele af den finansielle sektor et ansvar, som man

ikke kan sige sig fri for. Men det står også klart, at hele krisens anatomi er mere kom-

pliceret end som så, og at ansvaret ikke kan isoleres. Alle stemte i det kor, der sang

med på melodien.

Det nemme svar er at ”banke din bank” og give den finansielle sektor skylden for det

hele. Når man betragter de mest grelle og eksponerede tilfælde, kan man måske også

godt forstå den reaktion. Men det er naturligvis alligevel en kortslutning. Og det går

milevidt over grænsen, når det går ud over det menneske, som kunden møder nede i

banken. Som statsministeren omsider slog fast på FTF-kongressen i midten af novem-

ber, så er det altså ikke de ansatte i bankerne, der er skyld i finanskrisen – og derfor

er det også helt uacceptabelt at indstille skytset mod medarbejderne.

Festen før krisen kommer ikke igen, men noget burde stå tilbage i tågerne: Politikerne

har et ansvar for at holde reguleringsbalancen, ejendomsspekulation er ikke en nem

smutvej til fortjeneste, og sektorens virksomheder ligger ikke inde med en ”penge-

maskine”, som det efter sigende blev udtrykt af en direktør fra et af de institutter, der

nu har overladt tømmermændene til samfund og sektor.

Skal hverdagen fungere, kræver det derimod, at alle er deres ansvar bevidst. Også i

vores egen sektor, hvor egenkapitalforrentninger nu (igen) er blevet et mantra, som

aktuelt koster fyringer i stor målestok. Her er det et mysterium, at hukommelsen ikke

rækker længere hos aktionærer og ledelse, hvilket du også kan læse mere om længere

inde i dette nummer af Finans.

En stabil fremtid for den finansielle sektor kræver tålmodighed. Også fra investorer

og politikere. Vi har brug for en bæredygtig sektor med fokus på god ledelse, langsig-

tet forretningsperspektiv og et ansvar for samfund og medarbejdere. ¢

8

nyheder


Øget samarbejde mellem FTF, LO og AC var til debat på FTF’s kongres

eN Stærk faGbevæGelSe i eN Ny SkabeloN

Markant færre bankrøverier 2012 har indtil videre vist sig at være et dårligt

år for bankrøvere. I årets første tre kvartaler har

Finansrådet blot registreret 55 røverier mod 93

i samme periode i 2011 og 99 i de første tre

kvartaler af 2010. Dermed er der håb om, at

antallet af røverier i år kommer ned på niveau

med årene før finanskrisen i 2006 og 2007,

hvor der blev registret 69 og 71 røverier. Udvik-

lingen vækker glæde i Finansforbundet.

”Det er positivt, at antallet af røverier nu

falder, og udviklingen må gerne fortsætte.

Ambitionen bør være at få antallet ned på 0.

Det er frygteligt som bankansat at være

udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af

det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk

invalideret for resten af livet”, siger Finansfor-

bundets næstformand Solveig Ørteby til

Nyhedsbrevet Finans.

Finansrådet vurderer, at de såkaldte cash-in

cash-out maskiner har været med til at ned-

bringe antallet af røverierne, fordi de gør det

umuligt for røvere at komme til kontanterne.

”Udover at udstyret er blevet bedre, så

laver flere pengeinstitutter deres filialer om til

kasseløse rådgivningscenter, og det betyder jo

også, at der bliver færre røverier”, siger juridisk

konsulent i Finansrådet Christina Wandt./ MTO

Presset fra EU på den danske model, hvor

for eksempel Finanspagten er med til at

underminere fagbevægelsens mulighed for

at forhandle løn, var et af temaerne i for-

mandsberetningen, og debatten på FTF’s

kongres, der fandt sted den 14. og 15.

november i Radisson Blu Falconer Hotel- og

Konferencecenter på Frederiksberg. Svaret

fra FTF-formand Bente Sorgenfrey og også

Finansforbundets formand, Kent Petersen,

er et stærkere samarbejde mellem fagbe-

vægelserne.

”Vi skal stå sammen. Det vigtigste er, at hvis

vi skal skabe en stærk fagbevægelse, så skal vi

tænke den i en ny skabelon. Jeg tror ikke, med-

lemmerne i Finansforbundet kan identificere sig

med LO. Men hvis der er en vilje til at finde en

ny model – måske en fælles organisation, en

tredje vej, så er jeg med”, sagde Kent Petersen,

der ikke mener, at en fusion mellem fagbevæ-

gelserne er den rette løsning.

Det var også en central pointe i Bente Sor-

genfreys beretning. Hun indledte talen med at

slå et slag for den danske model, men talte

også om, at fagbevægelsens udfordring lå i at

forklare fagbevægelsens betydning. Et sam-

arbejde med AC og LO ville være med til at

tydeliggøre det budskab.

”Sammen opnår man meget. Sammen har

vi opnået meget. Og sammen kan vi opnå

meget mere. Og det er da også den erken-

delse, der nu får os til at tænke: ’Hvorfor

egentlig ikke lave mere med AC og LO’?. For

sammen er vi jo både større og stærkere”,

sagde Bente Sorgenfrey i beretningen.

Kent Petersen roste Dansk Arbejdsgiverfor-

ening for at tage et ansvar over for de ledige,

der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet,

ved at være en del af aftalen om akutjob.

Til gengæld har han ikke meget tilovers for,

at Danske Bank som landets største finansielle

virksomhed samtidig flytter 300 arbejdsplad-

ser til udlandet.

”Det er også deres arbejdsmarked, og de

skal også tage medansvar for samfundet ved

at fastholde og skabe job”, sagde Kent Peter-

sen, der også er næstformand i FTF.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

(S) var inviteret til kongressen. Hun talte

om at være sammen om samfundet og

værne om fælles værdier, som for eksempel

at alle skal have mulighed for at bruge deres

evner på arbejdsmarkedet. Statsministeren

talte også om at vise respekt over for dem,

der udfører et arbejde. Her kom hun ind på

de bankansatte:

”Nej, det er ikke den bankansatte, der er

skyld i finanskrisen. Vi oplever for tit, at tonen

kan være hård, når vi står ansigt til ansigt. Det

er naturligvis helt uacceptabelt, når en ind-

sats, der fortjener ros, giver vold og chikane”,

sagde Helle Thorning-Schmidt./ MTO

”Jeg TrOr ikke, MeDLeMMerne i FinAns-

FOrBunDeT kAn iDenTiFiCere sig MeD LO”,

sAgDe kenT PeTersen På FTF’s kOngres

Kunsten at anvende sund fornuft

m²

Siden lanceringen den 1. november er der mere end 2200 investorer der tilsammen har investeret over 180 mio. kroner i SKAGEN m²

Vil du også være med?

Vores nye aktiefond, der investerer i børsnoterede ejendomsselskaber, er blevet godt modtaget af investorerne. Vil du også være med, er her fem gode grunde til at vælge SKAGEN m²:

1 Ejendomme er lokalt prisfastsat, og det giver muligheder for geografisk risikospredning.

2 Urbanisering, befolkningsvækst og øget velstand vil fortsat være hovedkræfterne i en værdistigning i ejendomsmarkedet.

3 Fonden fastsætter kursen dagligt og kan handles på NASDAQOMX. Du kan købe og sælge andele dagligt, på samme måde som i vores andre fonde.

4 Fonden anvender SKAGENs investeringsfilosofi og erfaring med at plukke undervurderede, underanalyserede og upopulære selskaber over hele verden.

5 På langt sigt svinger ejendomsmarkedet anderledes end aktier og obligationer. Derfor kan SKAGEN m2 være et godt supplement til at skabe bedst muligt risikojusteret afkast i din portefølje.

Få tilsendt en brochure eller få mere information ved at:

Ringe på 7010 4001

Sende en e-mail på [email protected]

Eller besøg os på www.skagenfondene.dk

Ringe på 7010 4001

Sende en e-mail på [email protected]

Eller besøg os på www.skagenfondene.dk

1317 SKAGEN m2 lancering Finans 230x297.indd 1 15/11/12 23.00


ny sTrATegi

10


Farvel til servicemedarbejderen ved kassen i den lokale filial,

hvor kunder ellers kommer og få personlig betjening, når de

hæver eller betaler regninger.

Goddag til computeren, der skal hjælpe kunderne med at

betale regninger og i mange tilfælde få bevilget et lån i Danske

Bank – helt uden at tale med et levende menneske.

”Den gamle bankmodels tid er forbi. Dagene er talte for

den”, sagde ordførende direktør i Danske Bank Eivind Kolding i

forbindelse med fremlæggelse af sin nye strategiplan, ”New

Standards”, for at drive bank, hvor teknologien sørger for nye

produkter og nye mobile platforme, der skal gøre de alminde-

lige bankforretninger lettere for kunderne.

Forandringerne i Danske Bank handler om kunderne.

Beskeden fra Eivind Kolding lyder, at Danske Bank i 2015 skal

ligge i top-to i alle markeder målt på kundetilfredshed. Noget

af en opgave, når banken samtidig annoncerer, at man skærer

filialer væk, så der i 2013 er 230 filialer, hvoraf kun 55 har

kassefunktion. Lukningerne er en konsekvens af, at stadig

flere kunder klarer de daglige banktransaktioner online.

Ifølge direktør for Personal Banking i Danske Bank Jan

Svarre er tiden løbet fra et filialnet med kasser alle steder:

”I de sidste tre år er kassetransaktionerne faldet med tæt på

50 procent. For de transaktioner, der bliver gennemført ved

kasserne, gælder, at næsten 8 ud af 10 transaktioner kunne

være gennemført enten ved kuvertbetaling eller netbank eller i

en pengeautomat. Det er egentlig den virkelighed, vi gerne vil

indrette banken efter, og derfor har vi på det seneste reduceret

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Territorium

Danske Bank tager nu et hårdt opgør med den klassiske bank, hvor kunden kommer ned i filialen for at klare de almindelige bankforretninger. Banken sætter fuld fart på de digitale selvbetjeningskanaler, og fremover skal alle kunder ikke forkæles lige meget

farvel til deN gaMLe BaNkMoDeL

antallet af medarbejdere ved kasserne”, siger Jan Svarre.

Nu prøver banken at sætte nye standarder for, hvordan

man er bank.

”Vi ved fra vores filiallukninger, at der altid er kunder, der vil

overveje deres stilling. Hvis vi ser, hvor mange kunder der har

brugt vores kasser, så er det en meget lille andel af kunderne,

der jævnligt har brugt kasserne”, siger han.

Danske Bank har 2,1 million kunder, og aktuelt er nettoaf-

gangen cirka 10.000 kunder i det seneste halve år, hvilket

ifølge Jan Svarre ikke er voldsomt mange. I forbindelse med

kasselukningerne har banken orienteret alle kunderne med et

brev og en invitation til et informationsmøde, hvor de vil

hjælpe kunder som fru Nielsen på Valby Langgade med at

finde andre løsninger på de ting, hun ellers har ordnet hos

bankens servicemedarbejdere.

5.000 kaSSemedarbejdere forSvuNdet I 2005 var cirka 11.000 bankansatte ansat i kassefunkti-oner. Det tal var 6.078 i 2011, hvor de nyeste tal er fra.

Nedskæringen på kassemedarbejdere ses også på andelen af ansatte, der har kassefunktioner. I 2005 var det 23 pro-cent af de ansatte, mens det kun var 12 procent i 2011.

Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening


ny sTrATegi

”Vi hjælper kunden ud til automa-

terne, og vi viser dem, hvordan de kan

betale regninger på andre måder. Især

til de ældre kunder har vi i Danske

Direct en særlig seniorhotline, hvor

man kan ringe og få individuel hjælp”.

Løsere på trådenHos Ældre Sagen er seniorkonsulent Ingrid Stokholm Lau-

ridsen ikke i tvivl om, at kasselukninger rammer de ældre, der

ikke er med på den digitale bølge.

Ifølge Danmarks Statistik har 390.000 ældre borgere over 65

år aldrig været på internettet, og selv hos dem, der er på nettet,

kan det være en overvindelse at skulle bruge digitale løsninger:

”Det er beklageligt, hvis man ikke kan gå ned i banken, som

man plejer, og få hjælp. Men det er positivt, at Danske Bank

går foran med et eksempel på undervisning og på den måde

tager ansvar, ud fra at de vel også er interesserede i at hjælpe

og beholde deres kunder. Ellers må man foreslå de ældre, at de

kan vælge at skifte bank, hvis de kan finde en anden bank med

bedre filialdækning”, siger Ingrid Stokholm Lauridsen.

I Forbrugerrådet konstaterer man, at bankerne er i et enormt

omkostningspres for tiden, og derfor kikker de på filialstruktu-

ren. Men Danske Bank tager lige lovligt hårdt fat i øjeblikket, og

de rammer nogle grupper meget uheldigt, siger Morten Bruun

Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet.

”Jeg tror bestemt, at nogle kunder får lidt svært ved at

være med i den digitale verden, og det gør også, at kunderne

kommer til at sidde lidt løsere på tråden. Men når banken vil

digitalisere yderligere, er det vigtigt, at den også reelt lever op

til sit løfte om at hjælpe disse svage kunder med over i den

nye verden”, siger han.

”Det med at dele kunderne op kan så gøres mere eller min-

dre sympatisk, men man har gjort det i mange år i forsikrings-

branchen. Hvis man gør det, så skal det være klart for kun-

derne, hvad de selv kan gøre for at komme i den ene eller

anden gruppe. Der må være mere gennemsigtighed, end der

ellers har været”, siger Morten Bruun Pedersen.

Tre forskellige priserKundeafgang betyder ikke alverden, så længe det er de rig-

tige kunder, man mister – dem, man tidligere kaldte tidsrø-

vere. I strategiplanen oplyses, at Danske Bank skal tjene

flere penge på den enkelte kunde med mere state of the

art-rådgivning og produkter.

”Danske Bank forsøger at smide kunder ud, som dybest set

ikke er rentable. Der er nogle kunder, som banken i virkelighe-

den ikke har særlig meget ud af, og de kan jo så luske over til en

anden bank”, siger Jesper Bo Jensen, som er fremtidsforsker og

blandt andet har forsket i pengeinstitutter og private kunder.

Jesper Bo Jensen er ikke overbevist om, at Danske Bank

er helt på det rene med, hvilken udfordring de står over for

med privatkunder:

”Prøv at forestille dig, at en tv-handler havde tre forskellige

priser på det samme produkt. Det ville jo virke fuldstændigt

besynderligt. Ved at slanke filialerne og kun give service til de

kunder, der giver bidrag til banken, kommer man ud i en

underlig prioritering”, siger Jesper Bo Jensen.

I planen for ”New Standards” udtaler direktør Eivind Kolding

om den afgørende nye personlige kontakt mellem bankmed-

arbejderen og de forskellige kunder: ”Vi vil tilbyde attraktive

og fair løsninger til alle. Men vi tror, at vores styrke især ligger

i, at vi kan opfylde de mere komplekse kunders samlede finan-

sielle behov. Det vil være vores omdrejningspunkt”.

I Finansforbundet er formanden, Kent Petersen, bekymret

for udsigten til et ressourcedræn i den almindelige rådgivning,

når Danske Bank fyrer servicemedarbejdere:

”Når Danske Bank på samme tid nedlægger filialer og fyrer

medarbejdere i det omfang, der er planlagt, bliver der ikke umid-

delbart flere ressourcer til rådgivning, og det kan gå ud over kva-

liteten”, siger Kent Petersen og tilføjer, at banken skal tage med-

ansvar for samfundet ved at betjene almindelige kunder.

omkoStNiNGerNe Skal Ned

Danske Bank vil fyre 1.000 medarbejdere ud over de 2.000 medarbejdere, som allerede er omfattet af igang-værende nedskæringer, inden udgangen af 2015.

”DeT en MegeT LiLLe AnDeL AF

kunDerne, Der JævnLigT hAr

BrugT kAsserne”, siger JAn svArre,

DirekTør FOr PersOnAL BAnking.


Min skyld hvis banken går ned

”Jeg hører til dem, der kan lide, at kunderne kommer ind i ban-

ken, og så kommer vi lige hele vejen rundt. I dag er banken

blevet bedre til at have fokus på hele kunden uden de salgs-

kampagner, der i virkeligheden gavnede banken mere end

kunderne. Det passer rigtig fint til min filosofi, og med strate-

giplanen i ’New Standards’ synes jeg i bund og grund, at ban-

ken er godt på vej”, siger Karin Modin Sørensen, der er

boligrådgiver i filialen på Lyngbyvej i København.

Der er flere gode grunde til at lytte til Karin Modin Sørensen,

der som rådgiver siden 1995 var med i opturen på boligmarke-

det, hvor kunderne altid gik glade ud af banken med et nyt lån,

indtil det toppede i 2007. Selv er hun kommet til banken fra

GiroBank gennem tre fusioner. I 1995 med Bikuben, i 1998

med Realkredit Danmark og i år 2000 ind i Danske Bank.

Man skal kunne lide kundekontakten for at være rådgiver,

siger Karin Modin Sørensen.

Det er blevet en rådgivers ansvar at skaffe forretninger til banken. Hvis Danske Bank går ned, er det ikke Eivind Koldings skyld, så er det rådgiveren, der føler skyld, siger boligrådgiver Karin Modin Sørensen

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto Lisbeth Holten

en rådgiver har kolleger, der tager den administrative del.

”Lige når de gør det, er det en lettelse, men så ved vi jo

godt, at den smækker bagfra, når jeg pludselig skal have flere

kundemøder. Så bliver jeg nemlig specialiseret og mere ens-

rettet på kunder hele tiden. På en måde bliver det mere ens-

formigt, gentaget arbejde”.

Danske Bank har lagt store overvejelser i, hvordan rådgiveren

skal afvikle et kundemøde. Der er simpelthen en opskrift på det

gode kundemøde, men ifølge Karin Modin Sørensen giver banken

plads til, at den enkelte rådgiver kan sætte sit personlige præg:

”Den gode rådgiver er god til at skabe kontakt og person-

lige relationer til kunden, altså noget, kunden kan mærke, og

hun lirer ikke bare bankens lektie af over for kunden”.

Mit ansvarMed finanskrisen i 2008 blev alt forandret, og kunderne

fik afslag.

”Da folk oplevede, at bankerne var ved at gå ned og skulle

have bankpakker, blev vi anklaget af kunderne for ikke at råd-

give, men bare at ville tjene penge på dem. Det imagefald,

sektoren har lidt, mærker jeg, fordi kunderne er mere mistroi-

ske, så det er et langt større arbejde at vinde deres tillid”, siger

Karin Modin Sørensen.

Med ”New Standards” har banken besluttet, at de bedste

kunder får en fast rådgiver:

”Jeg enig med ledelsen. Det virker godt for rådgiverne at

bruge tiden på de kunder, der efterspørger nogle produkter,

tager banklån, køber biler og huse. Vi er jo ikke en velgørende

organisation, men en forretning, der skal tjene penge. Men jeg

kan ikke lide, når banken taler om gode kunder og dårlige kun-

der”, siger Karin Modin Sørensen og tilføjer:

”Jeg håber ikke, at jeg som rådgiver skal sige til en kunde: Du

har én konto, og du har jævnligt overtræk, så du er ikke særlig

attraktiv. Forhåbentligt bliver det en del af strategien, hvordan

vi takler de kunder, vi ikke har den store indtjening på”.

Men rådgiverne er blevet mere pressede. Det svære er,

at forretningerne ikke kommer af sig selv som før, hvor

kunderne stod i kø.

”I gamle dage følte jeg, at det var bankens opgave at skaffe

mig mit arbejde, men med tiden er det blevet mit ansvar at skaffe

kundemøder. Chefen står jo ikke på morgenmøde og siger: Karin,

jeg beklager, at jeg kun har sørget for ét møde til dig. Han siger:

Karin, du har kun ét møde, så hvad vil du gøre ved det? Det er

blevet rådgiverens ansvar at skaffe forretninger. Hvis Danske

Bank går ned, er det ikke Eivind Koldings skyld, så er det min

skyld, fordi jeg ikke har skaffet kundemøder nok til mig selv. Det

kan være stressende”, mener Karin Modin Sørensen. ¢

”vi er JO ikke en veLgørenDe OrgAnisATiOn,

Men en FOrreTning, Der skAL TJene Penge”,

siger kArin MODin sørensen

”I dag taler vi jo om mennesker og med mennesker. Vi bru-

ger sjældent produktnavne, men fortæller om fordele, og

hvad de kan opnå, fordi vi er fokuseret på mennesket og på at

skabe relationer. Det er altså blevet meget mere psykologisk

at have kunder”, forklarer Karin Modin Sørensen, der ikke bare

lever af at gøre kunder tilfredse, men også har en lille perfek-

tionist siddende, der forlanger, at hun skal vide alt om bolig og

følge med i de nyeste regler på området.

husk dine lektierFor en type som Karin Modin Sørensen, der både er kunde-

orienteret og administrativt orienteret, er det lidt ærgerligt, at

ledelsen optimerer arbejdsopgaverne så meget. De samler de

administrative opgaver ude i Retail-service, hvilket betyder, at


POrTræT

StreSS blev heNdeS SkæbNeHun havde fuld fart på og ville til tops i finansverdenen. Men så kollapsede SaraBjörk af stress, dagen efter at hun havde bestået eksamen på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Efter otte måneders sygemelding fandt hun ud af, at hun ikke ville slippe stressen, men i stedet gøre den til sin nye levevej

Fra første dag som elev i Nordea i Herning i 2007 er

SaraBjörk fuld af ambitioner og forventninger om en

himmelstormende karriere. Hun har stor appetit på

at prøve sig selv af, og hun stræber efter at blive

dygtig til alle de opgaver, hun kan få lov til at give

sig i kast med.

”Det kørte bare derudaf, og jeg fandt ud af, at

jeg havde styr på kunder, salg og alle udfordrin-

ger, jeg fik lov at få”, fortæller SaraBjörk, der i dag

er 26 år gammel.

Da hun har bestået sin eleveksamen, bliver Sara-

Björk efter en kort periode som kundemedarbejder

bankrådgiver under uddannelse. Samtidig er hun i

gang med akademiuddannelsen, som hun begyndte

på, før hun blev færdig med sin elevuddannelse.

Pludselig i løbet af efteråret 2010 åbner der sig en

mulighed for at få en stilling som bankrådgiver på

Frederiksberg i København.

Alting føltes anderledes”Det var rigtig spændende for mig, for jeg ville bare

frem i verden”, siger SaraBjörk, der ved juletid får at

vide, at jobbet er hendes. Hun skal derfor flytte til

København og begynde at arbejde i filialen den 1.

april 2011. Foruden den nye stilling og nye lejlighed

i København skal SaraBjörk også aflevere sin hoved-

opgave i løbet af foråret.

”Jeg følte, at alting føltes vildt anderledes, end

det plejede. Jeg plejede at være et menneske med

meget passion, overblik og med mange bolde i luf-

ten. Lige pludselig syntes jeg ikke, at det var fedt, at

jeg ikke vidste, hvor jeg skulle købe ind. Jeg kunne

ikke overskue at pakke mine flyttekasser ud. Jeg har

flyttet mange gange i mit liv og har altid glædet mig

til at få pakket ud og indrettet mig. Det var første

gang, at jeg lagde mærke til, at der var noget, der

ikke var, som det plejede”, forklarer SaraBjörk.

”Jeg tog blandt andet mig selv i at spørge tre

gange om, hvor toilettet var, på min første arbejds-

dag. Min nye arbejdsplads føltes som en stor laby-

rint, og jeg begyndte at føle mig socialt invalid. Jeg

blev nærmest også kundefjendsk, og jeg har ellers

altid elsket kontakten til kunderne”.

korthuset falder sammenTilværelsen i det københavnske er svær at vænne sig

til. Hendes nye kollegaer har samtidig mere travlt og

mindre tid til at hjælpe SaraBjörk, end det var tilfæl-

det i Herning. Kunderne er også mere pågående, og

SaraBjörk er begyndt at lægge en gul lap papir over

sin telefon, så hun ikke kan se, at den står og blinker

med kundehenvendelser og flere opgaver, der venter

på hende. Hun har gennem længere tid haft ondt i

maven, hovedet og besvær med at komme ud af

sengen om morgenen. Hovedopgaven er blevet

skudt til sidste øjeblik, men SaraBjörk klarer sig igen-

nem og får afleveret til tiden. Hun er til eksamen den

21. juni 2011 og består. Men så går det galt.

”Jeg var ikke selv klar over, hvad der var på spil.

Jeg tænkte hele tiden, at jeg snart fik luft. Lige om

lidt var min opgave afleveret, og lige om lidt var den

forsvaret. Jeg var lige flyttet til København, og lige

om lidt skulle jeg nok falde til”, siger SaraBjörk.

Til morgenmøde næste dag er SaraBjörk mentalt

fraværende. Så meget, at det bliver kommenteret

af hendes chef undervejs, da hun, uden at hun selv

lægger mærke til det, sidder og gaber. Da mødet er

forbi, spørger en kollega, om SaraBjörk er okay. Hun

svarer, at hun nok bare har brug for noget ferie.

Samme aften kommer en nær veninde på besøg, og

hun stiller en masse nærgående spørgsmål om,

hvordan SaraBjörk egentlig har det.

”Der mærkede jeg, at korthuset faldt sammen, og

jeg brød fuldstændig sammen”, fortæller SaraBjörk.

Veninden insisterer på, at SaraBjörk skal til læge,

selvom hun selv føler det som pjæk. Lægens reaktion

på SaraBjörks blodtryk får hende til at forstå alvoren.

”Jeg glemmer aldrig det udtryk, hun fik i øjnene.

Det var helt forfærdet, og det var skræmmende. I

hendes øjne så det ud, som om der stod død i pan-

den på mig”, siger hun.

Af Mads Due Anker [email protected]

Foto: Jasper Carlberg

”MiN gejSt var FuLDStæNDig veNDt. Det gav

SiMpeLtheN ikke MeNiNg For Mig at SkuLLe

råDgive oM økoNoMi, Der i MiN verDeN var

BLevet Det MiNDSt vigtige”


”hvis Mine erFAringer

kAn Berige AnDre, så

De ikke skAL igenneM

DeT, Jeg hAr væreT, så

hAr Min OPLeveLse

væreT hverT eT sekunD

værD”, siger 26-årige

sArABJörk


POrTræT

syg i otte månederLægen sygemelder straks SaraBjörk. Selv siger

SaraBjörk til venner og familie, at hun blot har brug

for en pause, og at hun regner med at komme på

arbejde igen efter de 14 dages sygemelding. Men

sygemeldingen kommer til at vare i otte måneder.

Hun magter ikke at se venner eller både at tage

et bad og at købe ind samme dag. Og hun holder sig

fra sin mobiltelefon, som hun forbinder med fare.

”Det er ligesom at klatre på en klippe, hvor du

kun hænger i én arm, og du prøver at hive dig op.

Men det kan du ikke, og du bliver kun hængende i

den ene arm i ren stædighed, indtil skulderen går af

led”, siger SaraBjörk.

Hos psykologen får SaraBjörk et redskab til at

holde styr på sin energi, for hun havde hidtil brugt

mere, end hun reelt havde til rådighed. Ved at foku-

No StreSSSaraBjörk tilbyder med sin konsulentvirksom-hed blandt andet et stresstemperaturtjek, hvor hun går ind og tager en øjebliksmåling på, hvilke stressfaser medarbejderne befinder sig i. Hun tilbyder derudover stressforebyggende forløb og stresskollapsforløb, for at få stress-ramte medarbejdere på fode igen og give dem værktøjer til at undgå at ryge i stressfælden igen. Og som en af sine mærkesager afholder hun også lederseminarer, hvor hun klæder le-dere på til at kommunikere, spotte og håndte-re stress hos medarbejdere, både før, under og efter et stresskollaps.

Derudover holder SaraBjörk foredrag for at fortælle sin historie og derigennem øge be-vidstheden om, hvad stress er.

sere på kun at bruge kræfter på det absolut nød-

vendige bevæger SaraBjörk sig lige så stille fremad.

Fire måneder henne i sygdomsforløbet kan hun

efterhånden gå en tur udenfor regelmæssigt. Efter

seks måneder som sygemeldt går hun en tur i en

park. Hun hopper op og slår til et blad og opdager

samtidig, at hun har gået og nynnet i et stykke tid.

”Det øjeblik gik det op for mig, at jeg var kommet

et stykke vej, og der forplantede sig en salighed i

mig. For det var ikke særlig lang tid siden, at jeg

oplevede at stå uden for min dør og ikke kunne

overskue at vælge den rigtige nøgle, sætte den i

låsen og dreje den rigtige vej”, fortæller SaraBjörk.

Da hun nogle måneder senere kan se en ende

på sin sygemelding, skal hun have afklaret sin

fremtid i Nordea.

Hun bliver tilbudt en anden stilling som kundemed-

arbejder for rådgiverne og med en chef, hun kender fra

sin tid i Herning. Det er et fint tilbud og en god måde at

vende tilbage til banken på. Men alt i SaraBjörk siger

hende, at hun ikke skal tage imod tilbuddet.

”Min gejst var fuldstændig vendt. Det gav sim-

pelthen ikke mening for mig at skulle rådgive om

økonomi, der i min verden var blevet det mindst

vigtige. For du kan have nok så mange penge, men

hvis du skal igennem det, jeg har været igennem, er

livet ikke værd at leve”.

Da SaraBjörk får tilbudt stillingen, taler hun med

sin tillidsmand, der viser sig at blive en af årsagerne

til, at SaraBjörk får mod til at takke nej. Tillidsman-

den forklarer nemlig, at SaraBjörk kan vælge at tage

imod en frivillig fratrædelsesordning, da der er

fyringsrunde i banken på det tidspunkt. I stedet for

at blive oplært i en ny funktion, hun egentlig ikke

brænder for, kan hun blive fritstillet i et halvt år,

hvor hun så kan komme i gang med noget helt

andet. Og det vil hun.

Hun vil nemlig bekæmpe den stress, hun selv har

lidt under. Derfor beslutter hun sig for at uddanne

sig til stresskonsulent og starte egen konsulentvirk-

somhed, der slår dørene op i august 2012.

”Jeg ville finde ud af, hvad der kunne have fore-

bygget, at jeg endte der, hvor jeg gjorde. Hvad der

kunne have forebygget, at min chef stod ulykkelig

tilbage med spørgsmålet om, hvad han kunne have

gjort for at have forhindret det i at ske”.

Trækker på egen erfaring”I den finansielle sektor er vi privilegerede ved at

have ledere, der er superskarpe til coaching. Men det

er bare ikke godt, når det handler om stress. Fordi der

er coaching katastrofalt, da det handler om at udvide

horisonter og bringe spørgsmål i spil. Men det kan en

stressramt ikke kapere. Derfor skal der krisehåndte-

ring til, hvor man går ind og tager styring og ikke stil-

ler spørgsmål”, forklarer SaraBjörk.

”Der er ikke noget, der smitter mere end stress.

Derfor handler det i høj grad om at klæde ledelsen på

til at kunne gå ind og spotte stressniveauet, og hvor-

dan de skal håndtere det, kommunikere det, og hvor-

dan de går til én, der er stressramt. Størstedelen af

lederne har hjertet på rette sted. Og det er også der-

for, at det må være forfærdeligt for en leder at miste

en medarbejder til stress, siger SaraBjörk.

Hun vil som stresskonsulent trække på sine egne

bitre erfaringer.

”Hvis mine erfaringer kan berige andre, så de ikke

skal igennem det, jeg har været, så har min ople-

velse været hvert et sekund værd. Der har aldrig

været flere, der går ned med stress, end der er nu.

For folk har så meget uvished og ansvar i deres job,

men så lidt indflydelse, og det er med til at give

stress. Der bliver færre og færre arbejdspladser, og

vi går rundt og tænker, at jeg bare må give lidt mere

af mig selv. Og det er blandt andet derfor, at hver

tiende går ned med stress. Det vil jeg gøre noget

ved”, siger SaraBjörk. ¢

”StørSteDeLeN aF

LeDerNe har hjertet på

rette SteD. og Det er

ogSå DerFor, at Det Må

være ForFærDeLigt For

eN LeDer at MiSte eN

MeDarBejDer tiL StreSS”

SIG IKKE NEJ TIL KUNDEN, FØR DU VED,

OM VI KAN SIGE JA

F R EM I V ER D EN

DA N M A RK S EK SP O RT K RED I T

I en tid, hvor kravet til sikkerhed og kredit-værdighed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine eksportkunder med fi nansieringen. En garanti fra os dækker typisk 80-95 % af risikoen, og

vores særlige SMV-garanti for små og mellem-store virksomheder dækker helt op til 100 % af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder

kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksportkunder har brug for hjælp til at komme frem i verden.

Se hvad der skal til på ekf.dk


TønDer BAnk

Medarbejderne i den nu krakkede Tønder Bank anede intet om bankens vej mod afgrunden, før de fik en ubehagelig opringning fredag aften den 2. november. Nu må halvdelen se sig om efter et andet job, mens den anden halvdel kan fortsætte i Sydbank

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Anders Brohus

Fredag den 2. november om aftenen fik hver af de 76 medar-

bejdere i Tønder Bank en personlig opringning fra ledelsen i

Tønder Bank med meldingen om, at deres arbejdsplads, Tøn-

der Bank, var krakket, og at Sydbank med øjeblikkelig virkning

overtog alle medarbejdere, de godt 18.000 kunder, ti afdelin-

ger, bygninger og andre aktiver, på nær aktiekapital, hybrid

kernekapital og supplerende kapital.

”Vi havde overhovedet ikke set det komme, så medarbej-

derne var selvklart dybt rystede og chokerede. Mange af

vores medarbejdere har arbejdet i banken altid og tog meldin-

gen meget tungt”, fortæller fællestillidsmand Torben Jensen.

Krakket i Tønder Bank kom, efter at en inspektion fra

Finanstilsynet afslørede, at banken ikke havde tilstrækkelig

krak eFterLoD MeDarBejDere i

chokkapital til at fortsætte som et selvstændigt institut.

Chokket blev ikke mindre af, at medarbejderne for hoved-

partens del alle er aktionærer i banken, og derudover havde

mange af medarbejderne investeret i de såkaldte kapitalbevi-

ser, som banken i september i år udstedte i forbindelse med

salget af hybrid kernekapital for 30 millioner. Et salg, der har

fået skarp kritik fra Finanstilsynet og givet den nu krakkede

bank en påtale. Dog har Sydbank i mellemtiden lovet at betale

de 30 millioner kroner tilbage til investorerne.

I ugen efter krakket tog HR-konsulenter fra Sydbank en snak

med alle medarbejdere fra Tønder for at vurdere, hvor mange

medarbejdere Sydbank havde brug for. Det var ventet, at

afskedigelsesrunden vil blive markant, ikke mindst set i lyset af

SaGt om tøNder baNkS krakBestyrelsesformand i Tønder Bank

carsten Dinsen Andersen til FinansWatch:

”Situationen har udviklet sig så dramatisk på grund af hen-

sættelser, som ikke var til at få øje på ved aflæggelse af halv-

årsregnskabet. I halvårsregnskabet havde vi en god indtje-

ning. Regnskabet tegnede et retvisende billede. Vi havde

ingen forudsætninger for at forudse det, der nu er sket”.

Formand for Finansforbundet Kent petersen:

”Medarbejderne har – ligesom alle andre uden for bankens

bestyrelse og direktion – været ofre for et fejlagtigt billede af

Tønder Banks reelle økonomiske forfatning. Det er alene di-

rektionens og bestyrelsens ansvar, at kreditstyringen har haft

en så dårlig kvalitet, at virksomheden er gået konkurs”.


”DeT sTOre sAMMenhOLD, sOM Der ALTiD hAr væreT

BLAnDT MeDArBeJDerne i TønDer BAnk, DeT er Der

sTADigvæk”, siger FæLLesTiLLiDsMAnD TOrBen Jensen

at der var mange afdelingsoverlap mellem de to pengeinstitut-

ter. Således vil kun to af Tønders afdelinger fortsætte – afdelin-

gerne i Toftlund og Løgumkloster – mens afdelingerne i Tønder,

Vojens, Tinglev, Skærbæk og Rødekro bliver lagt sammen med

Sydbanks eksisterende filialer. Det samme gælder afdelinger

uden for Sønderjylland i Vejen, Århus og København.

Resultatet blev, at 35 af de i alt 76 medarbejdere fra den

krakkede Tønder Bank torsdag den 15. november fik en fyre-

seddel fra Sydbank. En fyreseddel, der dog for de flestes ved-

kommende først bliver reel, når Tønder Banks it-platform er

konverteret over til Sydbanks til juni 2013. Krakket og den

efterfølgende afskedigelsesrunde præger hverdagen, fortæl-

ler fællestillidsmanden.

Direktør i Finanstilsynet Ulrik nødgaard til FinansWatch:

”Det er en exceptionel case efter vores bedste overbevisning. Vi

kan selvfølgelig ikke fuldstændigt afvise, at der skulle være et

enkelt institut, hvor det samme gør sig gældende. Men vi anser

det her for helt usædvanligt. Alle andre institutter, vi har lukket

under krisen, har været kendetegnet ved, at man på en lang

række indikatorer har kunnet se, at der var problemer. Det her er

helt usædvanligt”.

Direktør i Finansrådet

Jørgen A. Horwitz til FinansWatch:

”Finansrådet tager Finanstilsynets redegørelse om Tønder

Bank til efterretning. Vi er i den forbindelse overrasket over,

at denne situation overhovedet kunne opstå. Det synes at

være et uskønt forløb og giver umiddelbart indtryk af et al-

vorligt ledelsessvigt”.

”Hverdagen er selvfølgelig præget af den usikre situation,

som de berørte sidder i. Men det en blanding af følelser, for

de, der har fået lov til at blive, er selvfølgelig lettede, selvom

de også er berørte af den situation, der er for dem, der blev

fyret. Men vi hænger i, og jeg må sige, at det store sammen-

hold, som der altid har været blandt medarbejderne i Tønder

Bank, det er der stadigvæk”, siger Torben Jensen. ¢


TønDer BAnk

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Scanpix

Det kommer aldrig til at ske her, lød det fra bankdirektør Mogens Mortensen for fem år siden, da Torben Jensen blev valgt til fællestillidsmand i Tønder Bank.

medarbejdere afviSt i beStyrelSeN

Siden Tønder Bank i sidste uge måtte smide håndklædet i ringen

og begære konkurs, har spekulationerne om, hvordan en bank,

der af mange blev udråbt som mønsterbank, pludselig kunne gå

konkurs, været mange. En af de ting, som eksperter gentagne

gange påpeger i sager, hvor banker er krakkede, er en egenrådig

bankdirektør og en bestyrelse uden de rette kompetencer.

Da Torben Jensen for fem år siden blev valgt som fællestil-

lidsmand i den nu krakkede Tønder Bank, blev han bekræftet i,

at direktøren netop var egenrådig.

”Han lykønsker mig med valget og siger samtidig i en

meget bestemt tone, at det med medarbejdere i bestyrel-

sen ’aldrig vil ske her’, og ’hvis I alligevel skulle formaste jer

til at vælge en repræsentant, skal vi nok sørge for, at

møderne varede halvandet minut, og så fortsætter vi

bestyrelsesmødet i associerede selskaber til banken’”,

husker Torben Jensen ordene.

”Det var meget tydeligt, at han ikke mente, at bankens

overordnede drift var noget, som kom os medarbejdere på

gulvet ved, og sådan har han også været som leder. Folk brød

sig ikke om at få henledt opmærksomheden på deres person,

og der har da heller aldrig været nogen, der har haft lyst til at

stille op til bestyrelsen, selv om at det har været drøftet et par

gange over de sidste fire år i en stille stund i frokoststuen”,

fortæller Torben Jensen.

Ifølge selskabsloven har medarbejderne ret til at være

repræsenteret i bankens øverste organ, og det er da også til-

fældet i langt de fleste pengeinstitutter. Derfor kommer det

også bag på næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby,

at medarbejderne uofficielt blev nægtet adgang.

”Det er skræmmende, at vi skal høre de her historier i 2012.

Medarbejderne er et naturligt led i en bestyrelse – det er dem,

der har kompetencerne til at fortælle, hvad der sker blandt

medarbejderne i en organisation, og det kan også undre, at

aktionærerne ikke har stillet krav til, at også medarbejderne var

repræsenteret i bestyrelsen”, siger næstformanden.

Finansforbundet har altid arbejdet intens på, at medarbejder-

valgte bestyrelsesmedlemmer får de rette kompetencer til at

sidde i bestyrelsen, og det er et indsatsområde at sørge for, at alle

pengeinstitutter har en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

Magasinet Finans har forgæves forsøgt at få en kommen-

tar fra Tønder Banks tidligere direktør, Mogens Mortensen. ¢

erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen

til JyskeVestkysten:

”Det er stærkt beklageligt, at Tønder Bank er blevet drevet på

en måde, der gør, at banken har tabt egenkapitalen og ikke

længere er levedygtig. Når det er sagt, er det godt, at der hur-

tigt er fundet en privat løsning, som blandt andet sikrer, at in-

gen simple kreditorer lider tab”.

Sydbankchef Karen Frøsig til JyskeVestkysten:

”Tønder Bank er attraktiv for os, fordi der er en synergief-

fekt. Vi er i de samme byer mange steder, og vi kan slå filia-

ler sammen. Vi kender området godt hernede, og vi tror, at

vi kan fastholde Tønder Banks kunder”.

TønDer BAnks FOrhenværenDe DirekTør MOgens MOr-

Tensen (Th) sAMMen MeD ADvOkAT Jørgen FJeLDgAArD

(MiDTen) Og TønDer BAnks FOrhenværenDe BesTyreLses-

FOrMAnD CArsTen Dinsen AnDersen.

Si’ natur, og du har essensen af vores 6 hoteller. Vi hedder ikke Sinatur for ingenting

NaturVi har hjertet med og gør os umage for at give dig et dejligt ophold

NærværVi producerer grøn energi med egen skov, CO2-neutralt træflisfyr, vindmølle og solvarmeanlæg

KlimaVores autentiske køkken benytter årstidens lokale råvarer, som vi gerne muligt selv dyrker

Gastronomi

Mødekoncept 2: RelationenKonferencedøgn inkl. social event som fx aftenbål under stjernerne eller picnic i parken.

Fra 1.599 kr. pr. person

En kæde af 6 hoteller de

smukkeste steder i Danmark.

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Storebælt T/ 6531 4002Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Skarrildhus, v. Herning Sixtus, Middelfart Gl. Avernæs, v. Assens Storebælt, Nyborg Frederiksdal, v. Lyngby

Vi tror på, at de bedste omgivelser giver de bedste resultater. Efter en effektiv mødedag kan I klare tankerne, mens I nyder en kop varm kakao og bager snobrød over et knitrende bål i parken. Teambuilding behøver ikke nødvendigvis at være hårdt arbejde.

Sinatur har 6 forskellige mødekoncepter, så vi kan opfylde dine ønsker, uanset om I har brug for ro eller fart over feltet, om I er 2 eller 190 deltagere eller om I har et par timer eller et helt døgn.

Så hvorfor ikke holde dit næste møde i moderne lokaler med den nyeste teknik, økologiske specialiteter og noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for døren?

Læs mere om vores 6 forskellige mødekoncepter på:

sinatur.dk

Afrund mødedagen med bål under åben stjernehimmel

Kundetilfredshed

klaGer


God klagebehandling er lig med mere tilfredse kunder, viser den nyeste måling af bankkunders loyalitet. En klage kan styrke forholdet til kunden, mener Mikkel Korntved fra Loyalty Group, som står bag undersøgelsen

Når en kunde klager til sin bank, er det vigtigt, at klagen bliver

behandlet ordentligt og seriøst. Ellers er der markant større

risiko for, at kunden skifter bank. Det viser undersøgelsen

BrancheIndex Bank 2012, som har undersøgt danskernes

loyalitet over for deres bank.

På spørgsmålet, ”Overvejer du at skifte bank inden for den

nærmeste fremtid?”, har 15,3 procent af alle de adspurgte

kunder svaret ja. Men blandt de kunder, som har klaget og i

den forbindelse har oplevet en ”dårlig klagehåndtering”, har

hele 69,9 procent svaret ja, mens tallet kun er 14,9 procent

for dem, der har oplevet en ”god klagehåndtering”.

Ifølge Mikkel Korntved, direktør i Loyalty Group, som har fore-

taget undersøgelsen, er der størst mulighed for at enten styrke

eller ødelægge en relation, når der opstår en krise i et forhold.

”Det er okay, at der opstår en fejl. Det er din evne til at

håndtere den, der er sandhedens øjeblik. Kunden kvitterer for

din evne til at demonstrere seriøsitet og professionalisme,

fordi han bliver bekræftet i, at det har du styr på”.

en klage er en gaveI virkeligheden skal bankerne se det som en gave, når en kunde

har valgt at bruge tid på at klage, mener Mikkel Korntved.

”Det er en mulighed for banken for at vise, at man rent fak-

tisk gerne vil kunden. Og så er det en unik mulighed for at

opsamle viden. For når der er en kunde, der klager, er der

typisk 20, der oplever den samme problematik, men som ikke

vælger at klage”, siger han.

Mikkel Korntved hæfter sig i øvrigt ved, at mange i under-

er eN Gave For BaNkeN

kunDeTiLFreDsheD

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist


søgelsen svarer, at de har oplevet problemer og burde have

klaget, men ikke har fået gjort det.

”Kundetilfredsheden er højere hos dem, der har klaget,

end hos de indebrændte, som vi kalder dem. Det har en

negativ effekt, når man ikke har fået afløb, og det siger mig,

at man bør tage det alvorligt”, siger han og forklarer, at det

er vigtigt at signalere, at man er interesseret i at høre både

ros og ris fra kunden.

”Man skal gøre det let at få luft. Danske Bank og SAS har

for eksempel i besparelsens navn indført telesluser, hvor man

kan gøre det meste, uden at man behøver at tale med en

medarbejder. Men det at få afløb for sine frustrationer kræver

ofte, at man taler med et menneske”.

Forståelse giver tilfredshedIfølge Mikkel Korntved er det vigtigt, at kunderne føler sig vel-

komne på mange planer, både på nettet, i telefonen og i filialerne.

”Og det gælder også, når der er klager. Der er en tendens

til at tænke, at hvis man kan løse kundernes problem, er de

glade, og hvis man ikke kan, er de sure. Men tit kan alene

forståelse og anerkendelse af kundens problem skabe til-

fredshed. Ligesom små børn kan blive dybt frustrerede, hvis

de ikke føler sig forstået og anerkendt, kan voksne bankkun-

der blive det samme”.

Jyske Bank mener, det er vigtigt at behandle kundernes klager

”sagligt, forsvarligt og ganske grundigt”.

Det siger Peter Stig Hansen, som er juridisk direktør og

øverste klageansvarlig i Jyske Bank. Han fortæller, at det ofte

er ordførende direktør Anders Dam, der personligt besvarer

kundernes klager.

”Når kunderne skriver til direktøren, er det, fordi det er en sag

af væsentlig betydning for dem. Og det er vores holdning, at hvis

kunden skriver til direktøren, er det også ham, der svarer. Det

forventer kunderne, og det har været vores politik i mange år”.

Den tilgang giver tilfredshed hos kunderne, mener

Peter Stig Hansen.

”Det er mit indtryk, at kunderne er tilfredse med, at vi

sagsbehandler omhyggeligt, og at den ordførende ved, hvad

der er foregået. De føler, at de bliver taget alvorligt”.

som et ægteskab I Danske Bank er det væsentlige ikke, om kunderne har ret,

når de klager. Det vigtige er, at de har haft en oplevelse, som

de er kede af. Det forklarer Marlene Hedemark, daglig leder

af klagebehandlingen i Danske Bank.

”Ligesom i et ægteskab, hvor man har haft et skænderi,

handler det om at komme videre. Formålet er ikke at få ret,

men at kunderne fortsætter med at være glade, og at de

gerne ville være i forretningen. Der er ingen værdi i at forklare

kunden, at vi har ret. Det bliver de ikke gladere af”.

Ifølge Marlene Hedemark er der stor forskel på klagerne.

De kan være af juridisk karakter, eller de kan handle om filial-

lukninger eller gebyrer. Derfor er der også stor forskel på,

hvordan klagen skal besvares. Telefonisk, per mail, over et

møde med filialdirektøren eller via Facebook, som Danske

Bank er en aktiv bruger af. Men alle har behov for at blive

taget alvorligt, mener hun.

”Der skal meget til, før man klager. Derfor skal vi behandle

det med samme seriøsitet. En klage er ikke brok”, slår Marlene

Hedemark fast.

fakta

I alt 4.600 privatkunder i den danske banksektor har deltaget i undersøgelsen BrancheIndex Bank 2012. Af dem har 11,4 procent svaret ja til spørgsmålet: ”Har du inden for de seneste 12 måneder henvendt dig til din bank med en klage?”. Sidste år var tallet 9,4 procent. 10,3 procent svarer ”Nej, men det burde jeg have gjort”. Det er en stigning fra 9,2 procent sidste år

det viGtiGSte er ikke at få ret

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

Både Jyske Bank og Danske Bank mener, at de er seriøse og sobre, når de behandler kundernes klager.


Beslutningen om at skære 70 procent af projekterne væk har skabt større medarbejdertilfredshed og resultater på bundlinjen i Lån & Spar. Finans var på besøg hos it-afdelingen, der arbejder i en gammel herskabslejlighed ved Højbro Plads

I en opgang i Lille Kirkestræde i København er Lån &

Spars it-afdeling placeret på fire etager i et fredet lej-

lighedsbyggeri. Skriveborde, vægopdelere og opslags-

tavler afslører dog, at den gamle herskabslejlighed

med udskårne træpaneler og stuk i loftet i dag er fyldt

med bankfolk, regnemaskiner og computerskærme.

Men hvor lokalerne er gamle, er fornyelsen til-

svarende til stede. Lån & Spar startede for to år

siden med at udvikle et system for prioritering af

udviklingsprojekter. Projekterne bliver inddelt efter,

Slut med projektvældet

ArBeJDsgLæDe

Af Mette Tolling [email protected] Foto: Jasper Carlberg

uFFe krisTensen hAr ArBeJDeT sOM iT-uDvikLer

i Lån & sPAr i 13 år. hAn OPLever, AT iT er BLeveT

en vigTigere DeL AF FOrreTningen.

hvor vigtige de er for forretningsstrategien, mens

mindre opgaver ikke længere bliver behandlet som

et projekt. Det skete i erkendelse af, at mere end

dengang 100 projekter var for meget for de

ansatte. Særligt fordi ingen rigtig vidste, hvilke pro-

jekter der var vigtigere end andre.

Men det er alt sammen slut i dag. Antallet af

udviklingsprojekter er reduceret til cirka 30, mens

projekterne er blevet større og mere værdifulde for

banken. Der er for eksempel udviklet mere automa-

tiserede løsninger til rådgiverne, og det har gjort

arbejdet mere effektivt. De ansatte er også blevet

mere tilfredse på arbejdet. Medarbejdertilfredshe-

den hos de it-ansatte er således steget fra 65 pro-

cent i 2009 til 94 procent i 2012.

I opgangens stuelejlighed arbejder Uffe Kristen-

sen med at udvikle it-løsninger for banken. Han er

en af dem, der har mærket forandringer i sit arbejde.

Før reduktionen af udviklingsprojekter kunne der

ligge op til 70 projekter på hans arbejdsbord og

ingen systematisk prioritering af, hvilke opgaver han

først skulle kaste sig over. Det er der i dag, og Uffe

Kristensen arbejder nu med ét projekt ad gangen.

Han fortæller, at han har fået større arbejdsglæde,

siden ledelsen prioriterede i projekterne.

”Jeg har oplevet, at der er kommet mere fokus

på det vigtige. Det er ikke, fordi vi har fået mindre at

lave, men forskellen i dag er, at ledelsen har lavet en

prioritering af, at der er noget, der er vigtigere end

andet”, siger Uffe Kristensen.

it og forretning integreresProjekterne bliver i dag prioriteret efter forskellige

områder, der er vigtige for forretningen. Det er for

eksempel omkostningsreduktion, medarbejdertil-

fredshed og kundetilfredshed, som har betydning

for, hvor højt ledelsen prioriterer projektet. Når en

projektindstilling er lavet, går den igennem en

gruppe, der tager stilling til, hvordan projektet skal

prioriteres, før den når op til direktionen.

Det faste proces har betydet for Uffe Kristensen,

at han og kollegerne har fået en bedre forståelse for,

hvad den forretningsmæssige idé er i de projekter,

han arbejder med.

”For mig er det ikke nok, hvis mit arbejde kun

består af den tekniske del af at udvikle. Jeg skal

vide, at det, jeg laver, bliver brugt og har gavn for

bankens bundlinje. Det gør også, at jeg føler, jeg er

en del af holdet”, siger han.

Men topledelsen har også fået et bedre indblik i,

hvad it betyder for bankens forretning, forklarer

Uffe Kristensen:

”Jeg har indtryk af, at topledelsen kan se, hvor-

for it-siden er vigtig. Før var vi rimeligt isolerede,

men vi bliver mere tydelige nu, fordi projekterne

involverer flere mennesker på tværs af banken

gennem for eksempel projektstyregruppen og

dem, der stiller opgaven”.

Øvelsen at få it og forretning til at spille bedre

sammen har andre pengeinstitutter også arbejdet

meget med. I Lån & Spar har prioriteringen af projek-

ter ført til, at topledelsen nu aktivt er med i priorite-

ringen af it-projekterne. Det betyder, at topledelsen i

dag kender til betydningen af de it-mæssige detaljer

på et område, hvor konkurrencen er benhård mellem

de finansielle virksomheder.

”Vi oplever nu i endnu højere grad, at forretning

og it arbejder efter samme mål, og at it-løsnin-

gerne bedre understøtter forretningsstrategien og

giver værdi. Når bankens øverste ledelse priorite-


i kæLDerLeJLigheD ArBeJDer inge ChrisTensen (Th) Og kOLLegAerne MeD sTyring AF PrOJekTer.

hun hAr i DAg neMMere veD AT PLAnLægge eT PrOJekT enD TiDLigere.

rer, hvad der skal laves, er det nemmere at lægge

planer for, hvordan it-systemerne skal udvikle sig,

og forberede løsningerne på fremtiden,” siger it-

direktør Casper Gjerris.

styr på ressourcerneMens fodfolket glæder sig over forbedringerne, kan

også projektleder Inge Christensen mærke forandrin-

gerne. Som enhver projektleder kan hun godt lide at

have styr på, hvilke projekter der er gang i, og hvad

det betyder for de ressourcer, der er i afdelingen. I

dag kan Inge Christensen bedre planlægge projek-

terne efter, hvilke medarbejdere der står til rådighed.

”Jeg kan godt lide at se udvikling, og jeg kan godt

lide at have overblik, og det har jeg helt sikkert mere

nu, end jeg havde før. Nu har jeg bedre overblik over,

hvad der bliver lavet, og så ved jeg bedre, hvad vi

fakta om låN & SparLån & Spar Bank blev grundlagt af en kreds af funktionærer, tjenestemænd og akademikere. Den særlige tilknytning til disse fagområder kan også ses i bestyrelsessammensætningen. For eksempel er bestyrelsesformanden Anders Bondo Christensen, som også er formand for Danmarks Lærerforening.

Hovedsædet er på Højbro Plads i København.

Der er 360 ansatte til 150.000 kunder.

Der er 18 filialer, hvor ni af dem er kasseløse. Men i fremtiden vil der efter al sandsynlighed komme flere, for banken planlægger at udvide filialnettet.

skal koncentrere arbejdet omkring”, forklarer hun.

Hvad der før virkede uoverskueligt for Uffe Kri-

stensen og Inge, er der i dag skabt overblik over.

Men arbejdet er langtfra ovre.

”Vi er ikke nået til der, hvor vi har 100 procent

styr på ressourcerne. Men alt nyt er svært, og det

kræver tilvænning, og heldigvis bliver vi hele tiden

klogere”, siger Inge Christensen. ¢


temaBANKDRIFT


Nordeas mål er 15, Danske Banks er 12, og andre banker taler også om, at de skal opnå tocifrede afkastprocenter eller return on equity – ROE – som det forkortes i den internationale finansjargon. Finans har talt med en investor, en professor og en revisor og bedt om deres syn på den forjættede afkastprocent

Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto: Territorium

Det er ikke knoldene, der lige er blevet hevet op af den plørede efterår-

smuld, denne artikel skal handle om, men om egenkapitalafkastet, der i

den internationale finansjargon forkortes ROE, return on equity. Altså

alligevel lidt af det samme: Hvad er udbyttet af knokleriet? Hvor mange

fold giver det, som bonden vurderende siger om sin kornmark?

Hvor stort et afkast kan en investor med rimelighed forlange af den

kapital, han skyder ind i en virksomhed?

15 procent lyder et nogenlunde enstemmigt kor for tiden, når det

handler om den finansielle sektor. Måske ikke i dag eller i morgen, men

meget snart.

Det mener Finansforbundet, er for meget, når mange må nøjes med

mindre i denne lavrente- og lavvækstperiode, og urimeligt, når konse-

kvensen er, at det fører til fyringer. Det er nemlig effektiviseringer og

rationaliseringer, der ser ud til at skulle bane vejen for det forjættede

mål i en tid, hvor øget forretningsvolumen ikke formår det.

Sektoren er skrumpet med 7.500 job på fire år. I efteråret 2008 var

der knap 82.000 ansatte i banker, sparekasser og andre finansielle virk-

somheder. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der nu er min-

dre end 74.500.

Storinvestoren ATP – som sikrer alle arbejdende danskere et tilskud

til folkepensionen – meldte for et år siden ud, at ATP ville holde igen

med opkøb af danske bankaktier, da bankerne ikke havde gjort nok for

at modstå krisen.

Foreholdt denne udmelding i en uge, hvor Danske Bank annoncerede

yderligere fyringer, afparerede ATP’s aktiechef Claus Wiinblad. Han ville ikke

forholde sig til den måde at koble mellem krav til afkast og beskæftigelsen på.

peNGejaGt


TEMABankdriFt

”Man kan ikke stille det op på den

måde. Vi vil ikke kommentere, om 12 pro-

cent eller 15 procent er det rigtige tal. Vi

vil til enhver tid vurdere, om der er et for-

nuftigt forhold mellem risiko og afkast.

Men der er ikke modstrid mellem krav til

afkastet og beskæftigelsen. Man skaber

ikke flere arbejdspladser ved at levere dår-

lige resultater i banksektoren. For høje

omkostninger kan på længere sigt bidrage

til, at en bank kommer i vanskeligheder

med negative konsekvenser for medar-

bejderne”, siger Claus Wiinblad.

Alt for lave afkast i 2011Nogenlunde samme udmelding kommer

fra professoren.

Jesper Rangvid, der er formand for

regeringens udvalg, som skal undersøge

årsagerne til den finansielle krise, konsta-

terer, at afkastene i sektoren var alt, alt

for lave i 2011.

”Investorer skal tage stilling til, hvor de skal placere deres

penge, og det gør de på baggrund af forventede afkast. De

kan investere i statsobligationer, i selskaber som Novo og

Carlsberg eller i bankaktier. I et landskab, hvor de vægtede

gennemsnit for afkast i henholdsvis gruppe I- (de store) og

gruppe II-banker (de mellemstore) var på 2,9 og -8,8 procent

i 2011, er bankaktier simpelt hen ikke konkurrencedygtige.

Den gennemsnitlige egenkapitalforrentning i danske virk-

somheder var i samme periode omkring 11 procent. Når man

dertil lægger, at vi har set banker gå ned eller være tæt på

afgrunden, hvilket understreger, at investering i bankaktier

altså kan være en risikabel investering, er det nok ikke helt

skævt at forvente 15 procent. Risiko og krav til afkast hæn-

ger sammen”, siger Jesper Rangvid.

eGeNkapitaleNS forreNtNiNG Egenkapitalens forrentning beregnes som årets regnskabs-resultat efter skat i procent af den gennemsnitlige egen-kapital. Nøgletallet angiver således forrentningen af de værdier, ejerne har bundet i virksomheden.

(Kilde: Finansministeriet)

SådaN kaN eGeNkapitalforreNtNiNGeN Nå 11 proceNt:

Kanala) Rentemarginalb) Gebyrerc) Omkostningerd) Nedskrivninger

Ændring ift. 20111,5 pct.point højere81 pct. højere32 pct. lavere88 pct. lavere

egenkapitalforrentning før skat11 pct.11 pct.11 pct.11 pct.

Der er tale om mekaniske beregninger på alt andet lige-scenarier. Udgangspunkteter en forrentning på 5,2 procent.

(Kilde: Finanstilsynet og Finansrådets beregninger. Fra notatet: ”Bankernes afkast må øges”,

udgivet af Finansrådet, december 2011)

I samme notat kan man læse:Hvis der tages udgangspunkt i, at egenkapitalforrentningens niveau i 2011 bliver 5,2 procent før skat, og at kravet for investorerne er mindst 11 procent, svarer det til, at bankerne skal øge resultatet med 15,5 milliarder kroner før skat.

Og der er kun to måder at indfri forventningerne på. Ban-

kerne kan øge udlånet, herunder prisen på udlån, eller de kan

bringe omkostningerne ned.

Øget udlån ligger ikke lige for i en lavkonjunktur, hvor få har

lyst til at sætte nye projekter i værk, og hvor bankerne på deres

side har brændt fingrene godt og grundigt på dårlige udlån.

Så er der omkostningerne. Her kan man reducere sine tab

og nedskrivninger, man kan reducere sine fundingomkostnin-

ger, og man kan fyre medarbejdere.

”Alle gør alt, hvad de kan, for at reducere tabene, men lav-

konjunktur og høj arbejdsløshed gør det til en svær disciplin.

Fundingomkostningerne (prisen for at låne penge) kan man kun

få ned ved at være et solidt institut med solid kapital, men det

kræver altså, at investorerne vil skyde penge i foretagendet, og

jo mere kapital der bliver skudt ind, jo flere er der om at dele

overskuddet. Så er der medarbejderreduktioner tilbage som en

hurtig her og nu-løsning”, siger Jesper Rangvid.

Men om bankerne ikke har et samfundsansvar i en periode

med høj arbejdsløshed og tabte ungdomsårgange, spørger Finans.

”Selvfølgelig har de det. Men jeg mener først og fremmest,

det skal rette sig mod at få gang i økonomien, at sørge for, at

virksomheder kan få de lån, der er nødvendige for at konkurrere

og vokse. Og efter min bedste overbevisning var den finansielle

sektor blevet for stor. Der var i de glade år før krisen, hvor vi


troede, vi kunne gå på vandet, blevet ansat for mange”, siger

Jesper Rangvid.

Hvor langt vi så skal ned i antal medarbejdere, vil Jesper

Rangvid dog nødigt give et bud på.

”Teknologien kan meget på det her område, men den dag,

hvor det bliver besværligt at lave bankforretninger, så er der

skåret for meget. Det er utrolig vigtigt, at den finansielle sek-

tor er stor nok. Men hvor balancen er, det er svært at sige”.

Forretningsmodeller skal ændresDebatten om ROE bør ifølge Vibeke Bak Solok, partner i Price-

waterhouse Coopers (PwC), sættes ind i en større ramme.

I en bredt anlagt analyse ”Banking Banana Skin 2012”, hvor

PwC og CSFI (Center for the Study if Financial Innovation)

afdækker de aktuelle risici for banker over hele verden, base-

ret på svar fra 710 banker i i alt 58 lande, viser det sig, at

bankernes primære bekymring er usikkerheden i verdensøko-

nomien og mulige recession.

Den anden bananskræl, bankerne frygter at glide i, er ikke

længere om der kommer kredittab, men om hvor store de bli-

ver, og om det finansielle system kan absorbere dem inden for

den eksisterende kapital i bankerne.

Som nummer tre på listen over skrækscenarier er frygten for

likviditeten - at bankerne ikke længere kan funde sig i markedet,

men bliver nødt til at anvende faciliteterne hos centralbankerne.

Først som nummer fire på listen kommer skrækken for at

glide i den bananskræl der udgøres af, at der ikke er tilgænge-

lig kapital, samtidig med at bankerne er under pres fra tilsy-

nene for at styrke kapitalgrundlaget.

”Men selvfølgelig skal bankerne have fokus på afkast af

den investerede kapital, hvis det stadig skal være interessant

-60

-40

-20

0

20

40

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Gruppe 1 Gruppe 2*

Pengeinstitutter i gruppe 1 Pengeinstitutter i gruppe 2* Vægtet gennemsnit

-400-322

-81

Pct.

EGENKAPITALFORRENTNING I GRUPPE 1- OG GRUPPE 2 BANKER FRA 2006-2011

Anm

.: Eg

enka

pita

lforr

entn

ing

er b

ereg

net

som

resu

ltat

før

skat

i pr

ocen

t af

gen

nem

snit

lig e

genk

apita

l.Ki

lde:

Nat

iona

lban

ken.

”i et LaNDSkaB, hvor De vægteDe geNNeMSNit For

aFkaSt i heNhoLDSviS gruppe i- og gruppe ii-BaNker

var på 2,9 og -8,8 proceNt i 2011, er BaNkaktier

SiMpeLtheN ikke koNkurreNceDygtige”.Jesper Rangvid, Professor ved CBS

JesPer rAngviD


temaBANKDRIFT

at investere i sektoren. Investorer vil nu engang have betaling

for at stille penge til rådighed”, siger Vibeke Bak Solok.

Meget hellere end at tale om, hvorvidt afkastet skal være

9, 11 eller 15 procent vil Vibeke Bak Solok tale om, at det er

nødvendigt, at bankerne ændrer deres forretningsmodeller, så

de kan sikre at de efterlever de kommende regelsæt i sekto-

ren samt har mulighed for at forrente den investerede kapital.

hård kulingKlimaet for bankerne er barskt. Ny regulering, øgede krav til

overvågning og kontroller, øgede skatter og fortsatte tab fører

til flere udgifter og dermed ”alt andet lige” lavere overskud og

lavere afkast på den kapital, bankerne får stillet til rådighed af

aktionærerne. Samtidig er kravene til basiskapital mangedoblet,

hvilket medfører at bankerne skal øge deres kapital via øget

indtægter, reducerede omkostninger og/eller kapitaltilførsel.

”Det er i virkeligheden nærmest en gordisk knude, som er

uhyre vanskelig at løse. Det er den udfordring, banker verden

over kæmper for at finde veje ud af, og som globalt fører til, at

banker fusioneres, slankes, lægges sammen og lægges ned,

samtidig med at der nedlægges mange stillinger – hovedsa-

geligt stillinger der varetager manuelle funktioner”, siger

Vibeke Bak Solok.

”Samtidig med de ændrede regulatoriske krav til bankerne

har kunderne også ændret adfærd. Kunder nu om dage vil

have hurtige svar, helst online. De vil have let adgang til gen-

nemsigtige produkter, der er nemme at forstå. Bankerne på

deres side skal gøre sig klart, hvilke produkter de tjener penge

på, hvad de kan levere, og hvad der ikke kræver alt for meget

kapital. Der skal udvikles kreditrobotter, som kan godkende

ukomplicerede lån på få minutter. Standardiserede produkter

skal kunne leveres på samlebånd, samtidig med at der er fokus

på den løbende risikostyring”.

Alt i alt en vanskelig situation, der kræver en kæmpe omstil-

lingsproces hos både ledelse og medarbejdere i sektoren.


Vilkårene for bankdrift bliver barskere og bar-

skere, og hvem skal betale regningen? Kunderne?

Medarbejderne? Aktionærerne? Eller kunne man

forestille sig en udvikling til fælles bedste?

Hvor der i de bløde år inden finanskrisen blev

talt CSR, social ansvarlighed, stakeholdervalue,

grønne virksomheder og miljøansvar, snævrer

debatten ind. ROE – return of equity – bliver nu

drøftet langt ind i kredse, der ikke før har beskæf-

tiget sig med hardcore kapitalbegreber, og denne

indsnævring af synsvinklen bekymrer Finansfor-

bundets næstformand, Michael Budolfsen.

”Høje afkast er jo ikke et problem i sig selv,

men hvis man ser på, hvad det er, bankerne er sat

i verden for, er det jo at facilitere og understøtte

realøkonomien ved at tage mod indlån, som kana-

liseres videre til virksomheder, der igen skaber vækst og

arbejdspladser. Det har man jo en margen på, men hvis kravene

til fortjeneste er for høje, har man reelt kun to muligheder:

Enten kommer man til at kræve for høj en margen for opgaven,

hvilket betyder, at det bliver vanskeligere at starte virksomhed

i Danmark, eller også anvender man sin egenkapital til at drive

mere risikobetonede forretninger og bliver så til en investe-

ringsbank”, siger Michael Budolfsen.

Finansforbundets næstformand er meget skeptisk over

for den måde, analytikere og ratingbureauer har været i

stand til at erobre dagsordenen på, på trods af det, vi burde

have lært af finanskrisen.

”Det var jo netop den enøjede jagt på den høje egenkapi-

talforrentning, der drev os frem mod krisen i 2008. Vi risikerer

med denne holdning at underminere den finansielle sektor,

hvad der dels vil være stærkt skadeligt for beskæftigelsen i

sektoren, dels endnu alvorligere: kan blive direkte katastrofalt

for samfundet som helhed, fordi det ødelægger grundlaget

for den realøkonomiske vækst”.

Af Elisabeth Teisen [email protected]

Finansforbundet er skeptisk over for den måde, analytikere og ratingbureauer har været i stand til at erobre dagsordenen på med høje krav til afkastet. Finanskrisen burde have gjort os klogere, mener næstformand Michael Budolfsen

eNøjet FokuS på aFkaSt

Afkast på seks til otte procentIfølge Michael Budolfsen burde et afkast

på seks til otte procent kunne stille de

langsigtede investorer tilfredse, når

bankerne kommer tilbage til en god,

solid, stabil forretning, hvor risikoni-

veauet er tilstrækkeligt lavt, set i lyset

af at obligationsinvesteringer jo nær-

mest giver negativt afkast.

Og Michael Budolfsen sætter et stort spørgsmålstegn ved,

om man skaber indtjening ved at skære medarbejdere bort, så

kvaliteten af den rådgivning, medarbejderne har mulighed for

at give, sættes under pres.

Men at der er udfordringer, er Finansforbundets næstfor-

mand helt på det rene med.

”Dybden af de udfordringer, sektoren står over for, har fået

Finansforbundet til at engagere sig i sektorens vilkår på et helt

andet plan end tidligere. Vi arbejder blandt andet på, at det

bliver synligt, hvad ”real banking” betyder for samfundet. Det

er vigtigt, at den regulering, der stadig skal udvikles, under-

støtter muligheden for at drive bank – rigtig bank. Hvis skruen

strammes for meget, risikerer vi at kvæle den almindelige

banksektor. Vi har derfor løbende kontakt med nationale poli-

tikere, medlemmer af Europa-Parlamentet og embedsmænd.

Det er også vigtigt at forebygge, at investeringsbankaktivite-

ter kan påføre den almindelige bank tab med den såkaldte

ring-fencing, der adskiller forretningsområderne”, påpeger

Michael Budolfsen.

MiChAeL BuDOLFsen


TEMABankdriFt

Som eksponent for beslutningstagere i sektoren lagde Nor-

deas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, ud med sit syn på

kravet til afkast. Her var der ingen slinger i valsen. Ifølge ham

har bestyrelser i banker én, og kun én opgave: at gøre deres

bedste for at tjene aktionærernes interesser, og målestokken

er enkel: kroner og øre, euro og cent.

”Hvis virksomheden får alle mulige andre mål og ansvar,

åbner vi porten for bortforklaringer af dårlige resultater a la: Vi

har godt nok ikke tjent så meget, men vi har ydet en indsats

for beskæftigelsen, for miljøet, for samfundet, for Fanden og

hans pumpestok. Det holder ikke, for reelt kan vi ikke vide, om

de penge, vi ikke tjener, faktisk er gået til et godt formål. Og

hvem skal i øvrigt definere ”de gode formål”. Det kan virksom-

heden ikke tillade sig at gøre på aktionærernes vegne. Så

vores mission er såre enkel”, sagde Björn Wahlroos, der skar

sine pointer ud i pap ved at sammenligne banker og alle andre

virksomheder med kolossale ansamlinger af bananer.

”Ingen ved sine fulde fem betaler 15 cent for en banan, der

koster 10, og ingen køber to bananer for blot at smide den

ene væk. Vi skal ansætte klogt og være påpasselige med

omkostningerne. Vi skal tage hånd om indtjeningen. Lovgi-

verne har ansvaret for det sociale sikkerhedsnet. De samfund,

der fungerer bedst, er dem med klar ansvarsfordeling, og

bankerne skylder ikke samfundet noget”.

høje afkastkrav forøger risiciEt noget mere nuanceret syn blev præsenteret af Thomas

Franzén, der indtil for nylig har været formand for Financial

Crisis Commission, nedsat af den svenske regering til at

komme med forslag til regler, der kan forhindre, at finanskri-

sen gentager sig.

For Thomas Franzén var det vigtigt at uddrage læren af

finanskrisen.

”Hvor er hjernen i kapitalmarkederne? Svarer virksom-

hedernes mål til investorernes langsigtede interesser, eller

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet

Afkastet af egenkapitalen var emnet på et seminar onsdag den 24. oktober i Helsinki, som de nordiske finansforbunds organisation NFU stod bag

proFitteN Sat tiL DeBat

er de kortsynede

og krisefremkal-

dende”, spurgte

han retorisk.

Hans umiddel-

bare bud var, at

kravet om de høje

afkast i den grad er med til at forøge risici, og hans væsentlig-

ste budskab var, at vinderne bliver dem, der formår at tilpasse

sig til lavere afkast af egenkapitalen.

”Vi oplever en periode med lave renter, lav inflation og lav

vækst. I det perspektiv er kravet om 15 procent afkast fuld-

stændig urealistisk, og det er med til at sætte den økonomiske

udvikling på katastrofekurs”.

Thomas Franzén mener ikke, at de høje krav er baseret

på analyse, men snarere på flokmentalitet. Effekten kan

blive vækst uden beskæftigelse, aktiebobler, fordi efter-

spørgslen øges, uden at kapitalen udvides, for lave investe-

ringer og et umuligt klima for politikerne, der vil genstarte

økonomien.

Men selvom Thomas Franzén følte sig overbevist om, at de

højtråbende bestyrelsesformænd er på gal kurs, annoncerede

han behovet for yderligere debat og opfordrede deltagerne til

at tage stafetten op.

”Skab flere platforme til at diskutere økonomi i et bre-

dere perspektiv. Diskuter de langsigtede mål og betydnin-

gen af værdier som troværdighed, tillid og stabilitet for

ejerne”, sagde Thomas Franzén, der også sammenlignede

med den diskussion, der er af lønniveauets betydning for

den økonomiske udvikling.

Også David Ljung, Policy Advisor for de svenske socialde-

mokrater i Europa-Parlamentet påpegede, at der er en ubry-

delig forbindelse mellem høje afkast og stor risiko.

”Man kan ikke diskutere ROE uden at diskutere risiko. Og i

betragtning af, at vi lever i en periode med lav vækst, lav rente

og lav inflation, er det farligt med høje krav til afkast. De høje

afkast, vi så i perioden fra 2002 til 2007, var jo ikke et resul-

tat af aktiviteter af høj kvalitet. Det var et resultat af ekspan-

sion. Det er slet ikke der, vi er i dag. ’The good old days are

gone’ – og det er nok godt det samme”. ¢

BJörn WAhLrOOs

kom på studietur til

london

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbun-det? kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god ide at melde sig ind?

så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studie-tur til london med alt betalt.

Vi tager af sted i april 2013.

Vinderne kan blandt andet opleve det finansielle knude-punkt City of london på en guidet tur og møde finansfolk med ekspertviden om det globale finansielle marked.

konkurrencen løber fra 12. oktober til 12. december 2012.

se, hvordan du kommer med påwww.finansforbundet.dk/london

globalt


Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

“Vækst og håb Vil oVerleVe både i europa og usa, men det Vil Være lokalt og ikke kontinentalt”.John Dizard, journalist, Financial Times

StorbaNk miStæNkt for korruptioNDet britiske justitsministerium undersøger i

øjeblikket, om storbanken Barclays har snydt

sig til en licens, der giver banken mulighed for

at drive investeringsbanker og formueforvalt-

ning i golfstaten Saudi-Arabien, tilbage i 2009.

Ifølge Financial Times handler undersøgelsen

om, hvorvidt Barclays har brudt den såkaldte

Foreign Corrupt Practices Act. Akten giver de

amerikanske myndigheder beføjelser til at op-

kræve store bøder og potentielt retsforfølge

enkeltpersoner, hvis en virksomhed med stær-

ke forbindelser til USA har begået korruption.

Barclays samarbejder med justitsministeriet

og landets Securities and Exchange Commissi-

on om efterforskningen.

Det er ikke første gang, at Barclays er viklet

ind i en korruptionssag i Mellemøsten.

Ifølge Financial Times kører der allerede en

efterforskning om særligt groft bedrageri, ef-

ter at Barclays i 2008 betalte penge til Qatars

statslige investeringsfond for at rejse kapital på

toppen af finanskrisen.

Solidaritet betaler SiGOmkring 2.000 breve, der opfordrede den hol-

landsk-baserede bank ING til at respektere ba-

sale arbejdstagerrettigheder i Sydkorea, hvor

hundredvis af finansansatte i tre måneder har

strejket, gav for nylig resultat. ING er begyndt at

forhandle med de sydkoreanske bankfolks fag-

foreninger om kompensation til de medarbejde-

re, der mister deres job i forbindelse med ING’s

planlagte frasalg af den koreanske afdeling.

Brevaktionen er udført af UNI Finance Euro-

pe – sammenslutningen af finansforbund i

Europa – hvor Finansforbundets næstformand,

Michael Budolfsen, er vicepræsident.

”Når man underskriver en præfabrikeret

støttebrev, kan man nogle gange spørge sig selv,

om det egentlig flytter noget. Men sagen her

viser, at solidaritet betaler sig, og at det er vig-

tigt at bakke op om støtteerklæringer, selvom

de er rettet mod forhold langt væk”, siger Mi-

chael Budolfsen og fortsætter:

”Gevinsten er i virkeligheden dobbelt, for

man skal også huske på, at jo bedre løn- og ar-

bejdsforhold kolleger i andre lande får, jo min-

dre er risikoen for at danske arbejdspladser

flyttes til de pågældende lande”.

fiNaNSkriSeN raSer fortSat i loNdoNSiden 2007 har finansvirksomhederne i London

fyret 100.000 medarbejdere, og der er ikke

umiddelbart udsigt til højere beskæftigelse i de

kommende år. Det britiske Centre for Econo-

mics and Business Research estimerer ifølge

The Daily Telegraph, at de finansielle virksom-

heder i Europas største finanscenter vil fyre

13.000 medarbejdere næste år,

Fyringerne skyldes, at de finansielle virk-

somheder har haft et relativt svagt år, og fort-

sætter tendensen, kan beskæftigelsen i den fi-

nansielle sektor i London i 2014 nå det laveste

niveau i 20 år. Ifølge Centre for Economics and

Business Research er det dog muligt, at be-

skæftigelsen i sektoren stabiliserer sig i 2014

og derefter vil stige langsomt igen.

Finanssektoren tegner sig for ti procent af

den britiske økonomi og er derfor vital for sam-

fundsudviklingen.


Der arbejdes på højtryk i EU for at skabe en bankunion med fælles kontrol og regler for Europas banker. Første skridt på vejen mod en egentlig bankunion er et fælles banktilsyn under Den Europæiske Centralbank. Men det møder kritik blandt medlemslandene uden for euroen

baNkuNioN tæt på at miSte momeNtum

EU-finansministrene mødtes i Bruxelles den 13.

november for blandt andet at tale om det fælles

banktilsyn, Single Supervisory Mechanism (SSM),

der er en forløber for bankunionen. Målet er at få en

aftale på plads om indretningen af det fælles bank-

tilsyn før nytår, men det ser dog ud til at blive svært

at indfri, da forhandlingerne gik i hårdknude.

Blandt andet på grund af Sveriges finansmini-

ster, Anders Borg, der forlanger en traktatændring,

hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) skal have

rollen som banktilsyn, som den er stillet i udsigt.

Sverige vil nemlig ikke acceptere, at banktilsynet

bliver placeret hos ECB, da det her kun er de 17

medlemslande, der har tilsluttet sig euroen, der vil

få reel indflydelse.

Anders Borgs ønske om en traktatændring, der

enten rykker banktilsynet ud af ECB eller giver de ti

lande uden for euroen ligeværdig indflydelse i bank-

tilsynet, bliver bakket op af økonomiminister Mar-

grethe Vestager (R).

Diego Valiante, der er chef for analyseafdelingen

Research of the European Capital Markets Institute i

den Bruxelles-baserede tænketank Centre for Euro-

pean Policy Studies, forklarer over for Magasinet

Finans, at det ikke længere er et spørgsmål, om

bankunionen bliver en realitet, for det gør den, for-

sikrer han. Og så er det op til de enkelte medlems-

lande, om de vil stå på toget eller stå tilbage og se

det køre af sted.

”For blot nogle få år siden var det helt ureali-

stisk, at Kommissionen eller Rådet ville diskutere

en sådan tilsynsmyndighed som en bankunion.

Men det gør de nu. På trods af kritiske røster vil

bankunionen snart blive en realitet – også selvom

tidsplanen måtte blive rykket en smule, og at ban-

kunionens momentum dermed på sin vis er ved at

forsvinde”, siger han.

Diego Valiante påpeger dog, at der er en mulig-

hed for, at man kan lave en model for de ti ikke-

eurolande, så de kan være med i

det fælles banktilsyn, uden at

de nødvendigvis behøver at til-

slutte sig bankunionen.

“SSM kan godt indføres i

hele EU. Altså også blandt de

medlemslande, der står uden

for euroen, som for eksempel

Danmark. Men derfra bliver

det vanskeligere. For det

næste skridt, hvor man vedta-

ger en resolution og altså ska-

ber en egentlig bankunion, kan

godt tænkes at ske uden de

medlemslande, der ikke er

med i euroen”, fortæller Diego

Valiante.

Fælles banktilsynRammerne og tidsplanen for

det fælles banktilsyn, SSM, skal

vedtages på et topmøde i

december, og det er håbet, at

det kan træde i kraft per 1.

januar 2014.

Banktilsynet er en forløber

for en europæisk bankunion.

Den Europæiske Centralbank

vil få ansvaret for specifikke til-

synsopgaver med relation til den

finansielle stabilitet af de omkring

6.000 banker i de 17 eurolande.

ECB får også bemyndigelse til at

straffe og lukke banker.

De ti lande, der ikke er med i euroen, er velkomne

til at tilslutte sig banktilsynet. Danmark har endnu

ikke besluttet sig for, om danske banker skal lægges

ind under tilsynet, da det endnu ikke er klart, hvor

meget indflydelse man kan få. /MDA


hOBBy

viLD MeD

Passion for biler fulgte med, da privatrådgiver Herdis Aas Mandrup mødte sin mand. I dag er veteranbiler og -løb en integreret del af familielivet

Først var det Jens Jørgen, der var vild med biler. Men Herdis

var vild med Jens Jørgen, og bilinteressen fulgte med og bed

sig fast. I en sådan grad, at hun i over et årti har deltaget i løb

for veteranbiler og i en årrække har været en del af teamet

bag Ringkøbingløbet, som hvert år samler 150 veteranbiler.

”Da vi mødte hinanden i 70’erne, var Jens Jørgens store

passion motorsport. Han kørte på baner rundt om i landet, så

hvis jeg ville se ham i weekenden, måtte jeg følge med som

tilskuer – og jeg blev hurtigt grebet af det”, fortæller 53-årige

Herdis Aas Mandrup.

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

Fiat


Hun har arbejdet som privatrådgiver i samme bankafde-

ling i Ringkøbing igennem 25 år – først var den hovedafde-

ling for Ringkjøbing Bank, og efter en fusion i 2008 blev den

en del af vestjyskBANK.

Banken har været hovedsponsor for Ringkøbingløbet i

mange år, men det har Herdis Aas Mandrup ikke haft noget at

gøre med. Hun har til gengæld været såkaldt registrator for

løbet i en stribe år, frem til dette års løb. For da parret fik deres

ældste søn for 30 år siden, var det slut med motorsport, men

senere – da familielivet igen levnede plads til at dyrke bilhobby

– var det veteranbiler, der trak. Eller rettere, en ganske

bestemt veteranbil, en Fiat 500.

købt på lydenDe Fiat 500’er, der var til salg herhjemme, var i for dårlig stand

for parret, men de kom i kontakt med en lokal bilforhandler,

som selv tog til Italien for at importere biler:

”En dag i foråret 1998 ringede bilforhandleren og sagde, at

han havde fundet den helt rigtige bil til os i Milano. Han stak

mobilen ned i motorrummet, så vi kunne godkende motorly-

den. Det var lidt svært at høre gennem italiensk gadestøj og

udrykninger. Alligevel slog vi til – og hele familien var meget

spændt, da han ringede og sagde, at nu kunne vi hente den. Vi

vidste ikke andet om den, end at den var hvid og en årgang

70”, mindes Herdis Aas Mandrup.

Ligesom sin mand og sønnerne fik hun straks varme følel-

ser for den lille bil, som de siden har plejet omhyggeligt.

”Om vinteren står den indpakket i garagen, og den får kun

lov til at komme ud ved specielle lejligheder i sommerhalvåret,

når vejret er godt nok til at slå kalechen ned. Det er også sjo-

vest, for så kan man høre kommentarerne, når vi kommer

kørende. Mange har minder fra deres barndom om en Fiat

500, og når vi parkerer, kommer folk hen og slår en snak af”.

korte distancerEn af dem, der har Fiat 500 som sin yndlingsbil, er sangeren

Dario Campeotto, hvis far var teknisk direktør for Fiat Dan-

mark. Da sangeren et år optrådte ved Ringkøbingløbet , for-

talte han, at han havde kørt med sin familie i en Fiat 500 fra

Danmark til Italien.

”Det er svært at forestille sig, at en hel familie kunne køre

så langt i så lille en bil. Men der var mange, der kørte på ferie i

den dengang”, siger Herdis Aas Mandrup.

Hun og hendes mand holder sig til kortere distancer. De har

deltaget i forskellige træf for veteranbiler, men det er altid –

med en enkelt nordtysk undtagelse – løb, der afvikles i Dan-

herDis AAs MAnDruP Og geMALen Jens Jørgen kører

kun runDT i Deres FiAT 500 veD sPeCieLLe LeJLigheDer i

sOMMerhALvåreT, når veJreT er gODT nOk TiL AT sLå

kALeChen neD.

mark. Og sådan skal det fortsat være.

”Det er hyggeligt at møde andre med samme interesse,

men vi bevæger os ikke langt væk. Det går i et sindigt tempo,

og komforten svarer til at sidde på en gammel flettet havestol.

Man skal også folde sig lidt sammen for at være derinde”.

Der er heller ikke plads til alt det udstyr, familien hen ad

vejen har købt til Fiaten – i hvert fald ikke på én gang. Det

er blandt andet et lille klapbord med stole, som de bruger til

udflugter, og en jordemodertaske, der matcher bilens alder.

Parret har også selv, i forbindelse med et løb, klædt sig ud i

tøj fra 70’erne:

”Jeg var i superkort nederdel, kort lakjakke og lange støvler.

Det var fint, så længe jeg stod ved bilen, og folk kunne se,

hvad sammenhængen var, men da jeg på et tidspunkt var væk

fra den, følte jeg mig totalt nidstirret som en billig kvinde”, ler

Herdis Aas Mandrup.

skilt i atomerFiaten har også været ude på

egen hånd – den var med i tv-

serien Krøniken, hvor den holdt

parkeret i en gade og fik 15

sekunder på skærmen. Betalingen

for at stille den til rådighed en

enkelt eftermiddag var god, men

ellers har der været mange udgif-

ter på Fiaten i årenes løb.

Blandt andet har Jens Jørgen,

der oprindelig er uddannet mekani-

ker, sammen med den ene af søn-

nerne skilt den til atomer og restau-

reret den fuldstændig. Det projekt

nøjedes Herdis Aas Mandrup med

at følge på sidelinjen:

”Jeg har ikke på den måde for-

stand på biler. Det er kun, hvis der

er noget, der skal sys på kalechen

eller noget i den stil, at jeg bliver

inddraget”.

Det gør på ingen måde privatrådgiverens passion for

bilen mindre:

”Vi har brugt en del penge på Fiaten efterhånden. Det gør

ikke noget, for en veteranbil taber ikke værdi, når den bliver

vedligeholdt; vi skulle nok få pengene hjem, hvis den blev sat

til salg. Men det kommer aldrig på tale. Vi kunne ikke drømme

om at skille os af med den – den hører med til familien”.

herdiS oG jeNS jørGeNS fiat 500Årgang: 1970

Originalfarve: Hvid

Tophastighed: 95 km/t

Vægt: 520 kg

Motorstørrelse: 0,5 liter

HK: 18

Instrumentknapper: To – en til lys, en til visker

Har ifølge kilometertæller kørt: 00.719 km

Har reelt kørt: 100.719 km. Kilo-metertælleren går kun til 999.999

Nummerplade-detalje: Ender på 500.


et kraNie på vejeNI starten af året introducerede Nets den nye sms-betaling ved navn Mobilpenge, men opbakningen fra kunderne har foreløbig været meget begrænset. Formålet med Mobilpenge kan dog i højere grad være at afskrække udenlandske konkurrenter, der vil ind på det danske betalingsmarked, mener professor Jan Damsgaard

På engelsk er der et udtryk, der hedder ”put a scull on the

road” – at placere et kranie på vejen. Det betyder i forret-

ningsøjemed, at et produkt, der ikke får succes, skræmmer

konkurrenterne fra at prøve på at komme ind på et marked.

Ifølge Jan Damsgaard, der er professor på CBS, er det netop,

hvad bankernes nye sms-betaling Mobilpenge kan være.

Den nye betalingsløsning fra Nets har været på markedet i

snart et år og er et alternativ til teleselskabernes model, hvor

sms-betalingen er knyttet til mobilregningen. Nets’ løsning tilby-

der i stedet brugerne, at de kan knytte deres bankkonto på mobi-

len. Det betyder, at firmatelefonen kan bruges til privatbetalinger,

og størrelsen af betalingen kan være helt op til 1.500 kroner.

Men Mobilpenge er langtfra slået igennem endnu, selv om

produktet snart har været på markedet i et år. Kun få virksom-

heder – Trafikselskaberne i hovesdstadsområdetog Tivoli –

tilbyder den nye betalingsform, mens 20.000 brugere er

begyndt at bruge Mobilpenge.

”Det har været en meget langsom start, men når vi kigger

tilbage på de store tiltag som betalingsservice og Dankortet,

så tog det også lang tid, før det fik succes. Når man laver et

nyt betalingsprodukt, tager det lang tid at få forretninger til at

benytte sig af det og brugerne interesserede”, siger presse-

chefen i Nets, Søren Winge.

Ifølge Jan Damsgaard, der blandt andet har specialiseret sig

i mobile og trådløse løsninger, kan Mobilpenges vigtigste rolle

være at bane vejen mod at dominere det fremtidige betalings-

marked. Når Mobilpenge ikke har fået succes, kan det derfor

skyldes, at Nets slet ikke har et ønske om det.

”Jeg kan i hvert fald konstatere, at Mobilpenge ikke er

voldsomt markedsført, hvilket vidner om, at det mest er til for

at skræmme konkurrenterne væk ved at signalere, at det dan-

ske marked for betalinger er for besværligt at komme ind på.

Nets har meget større muskler, end hvad vi ser i Mobilpenge”,

vurderer Jan Damsgaard.

udlandet presser påDet store dyr i åbenbaringen hedder NFC, som er en forkortelse

for kontaktløs betaling (Near Field Communication), som kan

foregå over mobilen eller kort. Teknologien anvendes allerede af

Rejsekortet herhjemme og lignende kort i udlandet. Det vurde-

res, at den nye betalingsform vil blive så stort et fænomen i

fremtiden, at det klassiske plastickort, som vi kender det, vil

tilhøre fortiden. Nets ønsker derfor at kontrollere markedet for

NFC, når teknologien rammer det danske marked.

”Det handler om at være i en position, hvor man har indfly-

delse på markedet for NFC. Hvis man ikke er der, vil man miste

de mange servicer, der knytter sig til småbetalingen. Det

betyder først og fremmest, at man mister den personlige

relation til kunderne, fordi der ligger meget identitet i betalin-

gen”, siger Jan Damsgaard.

Men det bliver ikke en nem kamp for Nets. Det er nemlig

ikke kun teleselskaberne, som Nets skal holde uden for

NFC’ens goder, det er derimod konkurrenter fra udlandet, som

presser sig på.

Af Mette Tolling [email protected] Illustration: Mikkel Henssel

FreMTiDens BeTALing


FreMTiDens BeTALing

”Det er NFC, der bliver fremtiden, og derfor gælder det om

at positionere sig for at få en indflydelse på den udvikling. Pro-

blemet er, at hvis Nets ikke rykker, så risikerer de, at andre

overtager markedet. Det er ikke en hjemlig konkurrence, men

en global, hvor Google og Apple potentielt kan overtage mar-

kedet for NFC-betalinger”, siger Jan Damsgaard.

De sidste år er der vokset en underskov af produkter op,

der har at gøre med mobilbetalinger. Af de større kan næv-

nes Google Wallet, hvor mobilkunder i USA kan lægge beta-

lingskort på deres smartphone og betale ved at holde mobi-

len mod en terminal. Andre løsninger som iZettle, Bump og

Square er eksempler på nye betalingsformer, som især er

egnede, når to mennesker skal overføre penge til hinanden

eller til mindre forretninger.

Men fælles for dem alle er, at de ikke er slået igennem på

globalt plan. Problemet er, at markedet for betalinger hæn-

ger sammen. Udbydere som Visa, Paypal, Mastercard eller

Nets kan derfor blokere for konkurrenternes succes. For

eksempel ønsker Visa ikke at lave et samarbejde med den

mobile betalingskanal iZettle, og det betyder at iZettle får et

begrænset marked. På samme måde kan lokale regler blo-

kere for, at produkter bliver introduceret i de forskellige

lande. Markedet for mobile betalingsformer er derfor præ-

get af nervøsitet, fordi et fejlslagent produkt kan få konse-

kvenser for forretningens image.

”Det er et større apparat, der skal sættes på plads, og det

skal man være klar til. Virksomhederne kan ikke holde til for

mange falske starter, så de har ikke så mange skud i bøssen.

Hvis kunderne ikke kan bruge produktet nogen steder, så har

det ikke nogen værdi for dem. Derfor står alle nu og venter”,

forklarer Jan Damsgaard.

hvad med teleselskaberne?Foruden presset fra udlandet står de danske teleselskaber

også klar til at få foden inden for markedet. Tilbage i somme-

ren 2011 havde teleselskaberne forsøgt at få et samarbejde

op at køre med Nets, hvor Nets kunne købe adgang til simkor-

tet, der er nøglen til sikker betaling over mobiltelefonen. Til

gengæld ville Nets få mulighed for at lægge Dankortet ud på

mobiltelefonerne. Men Nets afslog teleselskabernes forslag.

Teleselskaberne indgik i stedet et historisk samarbejde. Det

skulle blive muligt at lægge diverse forbrugerkort på mobilen.

Men de opsigtsvækkende håndtryk blandt telegiganterne blev

efterfulgt af tavshed indtil i midten af november i år, hvor

teleselskaberne kunne bekendtgøre, at de nu var klar til at

danne et fælles selskab, der skal eksekverer de efterhånden

halvandet år gamle planer.

Udrulningen af teleselskabernes løsning minder i første

omgang meget om Mobilpenge. Til at starte med kan bru-

gerne betale for produkter over sms eller apps, hvor beløbet

kan trækkes over bankkontoen – ligesom Mobilpenge. Senere

er planen, at mobilkunderne skal kunne gennemføre e-handler,

mens de i sidste fase også vil kunne få kort ned på mobilen.

Men teleselskabernes planer kan i følge Søren Winge

beskrives som fugle på taget. Planerne kan kun realiseres, hvis

der er et samarbejde mellem bankerne og teleselskaberne, og

det er der ikke endnu.

”Deres løsning kræver en aftale med bankerne om at gen-

nemføre direkte træk fra bankkontoen, hvilket der ikke er i

dag. Men uanset hvad, er det interessant, at de i fællesskab vil

lave en løsning. Det vi gerne vil have, er åbne løsninger på

tværs af banker og teleselskaber, så det er produkter,som alle

kan bruge”, siger Søren Winge, som dermed lægger op til et

muligt samarbejde.

Et tredje fremtidsscenarie er ifølge teleanalytiker John

Strand, at Rejsekortet kan komme i spil som et kontaktløst

betalingskort. Eksempler fra udlandet peger i den retning. For

eksempel kan Hongkongs rejsekort Octopus bruges i en lang

række forretninger og er blevet så populært, at køb med kon-

tanter i McDonald’s i Hongkong er faldet med 40 procent.

FjernbetalingUagtet NFC’s indflydelse på fremtidens betalinger vil der fort-

sat være behov for Mobilpenge, mener Nets. Mobilpenge er

nemlig stærk på det, der hedder fjernbetaling. Det er for

eksempel køb over nettet, billetkøb eller køb af produkter, der

reklameres for på lang afstand. Søren Winge vurderer derfor,

at NFC vil gøre Mobilpenge til et stærkere produkt, fordi bru-

gerne vil blive mere knyttet til mobilen.

”Mobilpenge vil altid være en anden betalingsform. Hvor

den er stærk i forhold til fjernbetaling, en betaling, du kan lave

på farten. Det er klart, at når NFC kommer, så vil brugerne

blive mere trygge med mobilbetalinger, og det vil også have

en afsmittende effekt på Mobilpenge”, siger Søren Winge.

Jan Damsgaard forholder sig dog mere skeptisk og efter-

spørger større vovemod hos Nets, end hvad selskabet har vist

med Mobilpenge.

”Nets er en utrolig vigtig spiller, så derfor opfører de sig

en smule konservativt, fordi de ikke kan overskue konse-

kvenserne. Jeg tror, den, der gemmer til natten, gemmer til

katten, så hvis de ikke gør noget snart, så mister de kontrol-

len”, lyder vurderingen. ¢

”proBLeMet er, at hviS NetS ikke rykker, Så

riSikerer De, at aNDre overtager MarkeDet”.

Jan Damsgaard, professor ved CBS


Finansforbundet tager nu initiativ til at etablere net-

værk for de cirka 4.000 ledermedlemmer, forbun-

det i dag tæller. Planen er, at der i begyndelsen af

2013 bliver oprettet en række netværk, typisk med

8-10 ledere per netværk, og at netværkene bliver

geografisk inddelt, så man mødes fysisk med ledere

i umiddelbar nærhed af sin egen arbejdsplads.

”Jeg håber, mange af vores ledermedlemmer vil

benytte sig af tilbuddet om at komme med i et net-

værk. Det kan have stor værdi for den enkeltes per-

sonlige og faglige udvikling at møde andre ledere og

udveksle erfaringer, og det vil også kunne komme hele

sektoren til gavn, at lederne bliver endnu dygtigere”,

siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Forbundet har hyret konsulent Bettina Skårup,

der har stor erfaring i netværk og ledelse, til at faci-

litere netværkene.

”Deltagelse i netværk kan være en god måde at

supplere sin lederuddannelse på, og mange udvikler

sig i kraft af den sparring, man får af ligesindede”,

forklarer Bettina Skårup.

Hun understreger, at Finansforbundets netværks-

grupper skal have fokus på ledelse og udvikling.

”Tanken er, at lederne bliver placeret sammen med

ledere fra andre virksomheder end deres egen, og

man drøfter primært ledelsesfaglige emner, ikke for-

trolige forretningsstrategier”, siger Bettina Skårup.

Netværkene bliver etableret lokalt og starter op i

januar, hvorefter der holdes netværksmøder en gang

om måneden i seks måneder (sommerferieperioden

undtaget). Netværksdeltagerne har til den tid, via

netværkskonceptet, fået skabt en fælles ramme og

neTværk

Stærkt tilbud for ledere

Af Carsten Jørgensen [email protected]

"DeT kAn hAve sTOr værDi FOr Den enkeLTes PersOnLige Og FAgLi-

ge uDvikLing AT MøDe AnDre LeDere Og uDveksLe erFAringer” si-

ger FinAnsFOrBunDeTs næsTFOrMAnD sOLveig ørTeBy.

struktur for møderne og en god tillid til hinanden og

kan - hvis der er fælles opbakning herom - vælge at

fortsætte netværket, måske mange år fremover.

Lone Jeppson, kreditdirektør i SEB’s kortselskab

og medlem af Finansforbundets fokusgruppe for

ledere, er positiv over for initiativet.

”Jeg har selv gode erfaringer med at deltage i et

Finansforbundet vil oprette netværk for ledermedlemmer, hvor ledere kan udveksle erfaringer om ledelsesfaglige emner

ledernetværk og vil betegne det som en form for

videreuddannelse. Man får virkelig noget ud af det”,

siger hun.

Du kan læse mere om ledernetværkene og tilmelde

dig på Finansforbundet.dk/ledere. Her kan du også

læse om de ledelsesfaglige temaer, som der vil være

fokus på på de enkelte netværksmøder.

det juridiske hjørne

42

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.


I Finansforbundet ser vi mere og mere, at arbejdsgi-

vere præsenterer en medarbejder for en kundeklau-

sul, konkurrenceklausul eller for begge dele. Hvad

gør man? Hvad betyder det at blive omfattet af en

klausul? Og kan man overhovedet gøre noget, hvis

det er et vilkår for ansættelsen, at der skal gælde en

kunde- eller konkurrenceklausul?

Så længe man er i et ansættelsesforhold og får

løn fra arbejdsgiveren, er man bundet af loyalitets-

forpligtelsen. Det betyder, at man skal opføre sig

loyalt over for sin arbejdsgiver. Denne forpligtelse

gælder også i en opsigelsesperiode – også selv om

man er fritstillet – og den indebærer blandt andet,

at man ikke må påtage sig arbejde i en konkurre-

rende virksomhed.

Spørgsmålet er, hvad der gælder, når ansættel-

sen er udløbet. Hvad må man så?

Når et ansættelsesforhold udløber, kan man under

normale omstændigheder frit tage ansættelse hos

konkurrenten og beskæftige sig med arbejde, der

konkurrerer direkte med den tidligere arbejdsgiver.

Ud over de begrænsninger, der gælder i markedsfø-

ringsloven – som vi alle er omfattet af, om vi bryder

os om det eller ej – kan man have aftalt begrænsnin-

ger i, hvad og hvem man kan beskæftige sig med i et

efterfølgende nyt ansættelsesforhold.

Er man omfattet af en konkurrenceklausul, bety-

der det, at man ikke må tage ansættelse hos en

konkurrent i et vist tidsrum, efter at man er ophørt i

Af Bente Kjær Koch, advokat Illustration: Morten Voigt

buNdet på hæNder oG fødder

ansættelsen hos den pågældende arbejdsgiver.

En kundeklausul begrænser, hvilke kunder man

må beskæftige sig med i et vist tidsrum fremover.

Begge klausuler medfører en stor begrænsning i,

hvilket arbejde man kan tage efterfølgende. Så alle-

rede når man begynder at overveje et nyt job, vil

man opdage, at man med en klausul i kontrakten er

bundet på hænder og fødder.

Sidder man i en ansættelsessituation og skal skrive

under på en ansættelseskontrakt, skal man være eks-

tra opmærksom, hvis kontrakten indeholder en kunde-

eller konkurrenceklausul. Selv om situationen ofte er

den, at man har fået sit ønskejob, måske med god løn

og gode ansættelsesvilkår, så vær kritisk, hvis det er et

vilkår, at man er omfattet af en klausul.

Fra Finansforbundets side er det altid vores anbe-

faling, at man sætter sig godt og grundigt ind i, hvad

klausulen omfatter. Herudover om klausulen er til

forhandling. Man skal altid gøre op med sig selv, om

man overhovedet er villig til at påtage sig begræns-

ningerne i en klausul, eller om klausulen – hvis den

ikke kan forhandles ud – betyder nej tak til jobbet.

Hvis den ikke kan forhandles ud af kontrakten, kan

man altid prøve at forhandle en mere lempelig

begrænsning end den, man i første omgang blev

præsenteret for. Det kan for eksempel være, at en

konkurrenceklausul kun skal gælde i et geografisk

område, eksempelvis i en radius af 25 kilometer fra

arbejdspladsen. Det kan også være, at man kan

43

?


? Betingelser for lønsikringJeg er ansat i Danske Bank, hvor der er varslet yderligere afske-digelser de næste år. Derfor overvejer jeg at tegne en lønsikring hos Topdanmark gennem mit FTF-A-medlemskab. I forsik-ringsbetingelserne fremgår, at man ikke har ret til dækning, hvis ”forsikrede vidste, at han eller hun inden for de næste to år ville blive afskediget”. Betyder det, at jeg ikke vil have ret til dæk-ning, hvis jeg bliver opsagt de næste to år, nu hvor banken har meddelt, at der vil ske yderligere afskedigelser?

Med venlig hilsenVeronika G. Madsen

svar:Du kan godt tegne en lønsikring, og du vil også have ret til dækning, hvis du bliver afskediget. Du skal dog være opmærksom på, at du vil have en karensperiode på ni måne-der. Det betyder, at hvis du bliver afskediget i karensperio-den, vil du ikke have ret til lønsikring, når du fratræder. At en virksomhed genrelt varsler afskedigelser, betyder ikke, at medarbejderne i pågældende virksomhed ikke kan tegne en lønsikring. Det betyder heller ikke, at man ikke vil have ret til at få lønsikring, hvis man bliver afskediget. Den bestem-melse i forsikringsbetingelserne, som du citerer i dit spørgs-mål, betyder, at hvis du konkret ved, at DU vil blive afskedi-get i de næste to år fra forsikringens ikrafttræden, vil du ikke have ret til at modtage lønsikring.

Med venlig hilsenCristina Puig Petersen FTF-A Kontakten i Finansforbundet

? FeriegodtgørelseJeg har en kollega som i stedet for ferie med løn får ferie-godtgørelse. Hvornår giver det mening at vælge det ene frem for det andet?

Venlig hilsenMie Mortensen

svar:Det er rigtigt, at du i det løbende ansættelsesforhold i stedet for ferie med løn og en procent af ferietillægget kan vælge at få beregnet feriegodtgørelse med 12 procent. Det kan være en fordel at vælge feriegodtgørelse frem for ferie med løn, hvis du indskyder mange timer i timebanken og vælger at få dem udbetalt frem for at anvende dem til frihed. Det skyldes at feriegodtgørelse beregnes af lønnen i optjeningsåret og heri indgår udbetalinger fra timebanken. Du skal dog være opmærksom på, at i den periode hvor du holder ferie med feriegodtgørelse får du ikke indbetalt det sædvanlige pensi-onsbidrag, som hvis du fik ferie med løn. Valget skal ske inden 31. december før det optjeningsår, det skal have virkning for. Så hvis valget sker inden 31. december 2012, vil det få virk-ning for ferien du skal holde fra 1. maj 2014.

Med venlig hilsenKlara Hoffritz, advokat

MaN SkaL aLtiD gøre op MeD Sig SeLv, oM MaN

overhoveDet er viLLig tiL at påtage Sig BegræNSNiN-

gerNe i eN kLauSuL, eLLer oM kLauSuLeN – hviS DeN

ikke kaN ForhaNDLeS uD – BetyDer Nej tak tiL joBBet”

begrænse sin kundeklausul til udelukkende at

gælde bestemte, navngivne kunder.

Det er altid en god ide at gå i dialog med

arbejdsgiver om, hvad det er for begrænsnin-

ger der er vigtig for virksomheden set i forhold

til dine fremtidige muligheder for at få et andet

job. Du kan få råd og vejledning om klausulen

og din kontrakt hos Finansforbundets jurister

og faglige konsulenter i Rådgivning.

Det er før set, at man midt i et ansættel-

sesforhold bliver præsenteret for et tillæg til

den allerede eksisterende ansættelseskon-

trakt i form af en kunde- eller konkurrence-

klausul. Det kan meget vel være en væsentlig

stillingsændring, som skal varsles med det

opsigelsesvarsel, som arbejdsgiver har i til-

fælde af opsigelse. Hvis man ikke vil acceptere

fremover at være bundet af klausulen, kan

man sige nej tak, hvorefter man er opsagt

med de vilkår, som gælder ved opsigelse af

arbejdsgiver. Vælger man at acceptere, vil

klausulen være gældende ved udløbet af det

pågældende varsel. Også her er det vigtigt, at

man går i dialog med arbejdsgiver og forsøger

at forhandle et resultat, som man selv kan

leve med. Og det er igen en god ide at kon-

takte Rådgivning i Finansforbundet for at få

hjælp i denne situation.

Groft sagt er det aldrig en fordel for en

lønmodtager at være omfattet af en kunde-

eller konkurrenceklausul.

Efter funktionærloven skal der gives en

kompensation på mindst 50 procent af den løn,

man tidligere fik fra arbejdsgiver, så længe klau-

sulerne gælder. Det er uanset, om der er tale om

en konkurrenceklausul eller en kundeklausul eller

begge dele. Og man skal herudover være

opmærksom på, at den tidligere arbejdsgiver

kan modregne i kompensationen for andet pas-

sende arbejde. Udtrykket passende arbejde for-

tolkes meget bredt. Det betyder, at såfremt

man finder et passende arbejde, der ikke strider

mod klausulen, modtager man i praksis ingen

kompensation for klausulerne.

Endvidere står det arbejdsgiver frit for at

opsige en klausul med en måneds varsel. Det

kan i virkeligheden betyde, at man kan gå i en

lang ansættelsesperiode og ikke føle sig i

stand til at søge et job i en virksomhed med

sammenfaldende kunder, og hvor man ender

op med at få ingen eller en meget ringe kom-

pensation, fordi klausulen bliver opsagt. For

konkurrenceklausuler gælder der dog særlige

regler om en engangskompensation på tre

måneders løn, selv om klausulen opsiges.

Kontakt Finansforbundet for at få råd og

vejledning, inden du underskriver en kunde-

eller konkurrenceklausul.

Netværk: Styrk dit Netværk og bliv eN bedre leder!Finansforbundet FOKUS Ledernetværk er et eksklusivt tilbud til dig, der gerne vil styrke dine kompetencer, få sparring på aktuelle ledelel-sesudfordringer, møde andre ledere fra sektoren og blive klædt bedre på til dine daglige udfordringer

temadag: effektiv leder - kom ud af driftSfældeN Ryger du som leder jævnligt i driftsfælden, hvor den ene opgave tager den anden, mens tanker om udvikling og strategi fortoner sig i horisonten?

Temadagen henvender sig til alle ledere, der oplever udfordringer med at få tiden til at slå til. Du får indsigt i 10 træk, der karakteriserer effektive ledere, inspiration til at skabe klare mål og synliggøre resulta-terne, metoder til at prioritere den evigt voksende opgavemængde og tips til at styrke din effektivitet og koncentration som leder

14/1 Temadag: Effektiv leder – kom ud af driftsfælden – Århus15/1 Temadag: Effektiv leder – kom ud af driftsfælden – Aalborg

F KUSO

LæS meRe Og meLD Dig TiL på finansforbundet.dk/fokus

FinanSFORbUnDeT FOKUS – OgSå FOR LeDeRe!

Som deltager får du også mulighed for at afprøve dig selv i forskellige roller – bl.a. som facilitator – og får konkrete ledelsesværktøjer, der kan hjælpe dig i din hverdag.Læs mere og meLd dig tiL på finansforbundet.dk/Ledere

Finansforbundet FOKUS har tilbud til alle medlemmer. Se mere på finansforbundet.dk/FOKUS og læs om bl.a:

4/12 Update: Brug dit talent - Tænk ud af boksen - Aarhus5/12 Update: Smalltalk som arbejdsredskab - Odense6/12 Temadag: At lære og at huske – København8/12 Kursus: Bryd vanen og tænk nyt – Silkeborg8/1 Update: Nytårskur 2013: Hvad er dit bidrag til fremtiden? - København19/1 Kursus: Career Planning – Kobæk Strand

eR DU LeDeR i Den FinanSieLLe SeKTOR, haR FinanSFORbUnDeT FOKUS RigTig gODe TiLbUD TiL Dig!

FRemTiDenS FinanSieLLe iT-aRbeJDSpLaDSeRiT-KLUbbenS åRSmøDe 2012 – FOR iT-TiLLiDSmænD & iT-meDLemmeR19. DecembeR 2012 FRa 14.00 – 16.30

Den finansielle sektor er under hastig forandring. men hvad betyder det for it-afdelingerne og de it-virksomheder der servicerer den finansielle sektor? på iT-klubbens årsmøde 2012 sætter vi fokus på trends & tenden-ser i forhold til brugen af it i finansielle virksomheder – og på udviklingen af fremtidens finansielle it-arbejdspladser.

pROgRam14:10 – 14:30 it-klubben – året der gik og året der kommer hør Formananden fra Jyske bank Kreds og Formanden for Finansfor-bundets iT-klub, haggai Kunish, fortælle om iT-klubbens overvejelser ved indgangen til 2013

14:30 – 15:15 it-strategi, trends og erfaringer i finansielle virksomhederhør carlo chow og ejvind Jørgensen fra Rambøll management fortælle om it-strategiske trends og erfaringer i finansielle virksomheder på bag-grund af analysen ”iT i praksis 2012”

15:30 – 16:00 fremtidens finansielle it arbejdspladser hør iT-direktøren i nykredit og den tidligere formand fra DanSK iT, Lars mathiesen, give sine bud på it-udviklingen i den finansielle sektor og fremtidens finansielle it-arbejdspladser

16:00 – 16:30 debat og refleksioner i forhold til it-klubbens fremadrettede arbejdeDeltag i debatten om iT-klubbens arbejde i den kommende landsmøde-periode


Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

ArrAngementer for seniorer

Seniorgruppen: region HovedStaden

– nordSjælland

MedlemsmødeVi mødes til kaffe og blødt brød. Vocal Quartetten under-holder med kendte viser og sange. I pausen vil det være muligt at komme med nye ideer og tanker til styrelsen. Så kom og mød op for at få en god eftermiddag og samtidig gi’ dit bidrag til fremtiden.

Tid: 29. januar kl. 14Sted: Kirkhavegård, tlf. 4814 3500, Kirkehaven 14-16, 3450 Allerød Arrangementet slutter ca. kl. 17Pris: GratisFrist: 15. januarTilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 4586 5523 eller 4086 5523E-mail: [email protected]ærkninger: Der er plads til maks. 50 deltagere. På da-gen vil mobiltelefon 4086 5523 være åben indtil kl. 14.05.

3-dages-tur til Fåborg, Bjørnø, lyø, Svendborg m.m. Under mottoet ”turen går til steder, hvor man ikke lige kommer forbi”, arrangeres en tur, hvor vi besøger Brahe-trolleborg, spændende steder i og omkring Fåborg, by-vandring, vægtertur, indkvarteres på Hotel Faaborg Fjord, sejler til Bjørnø, køres/vises rundt på Lyø, kan du få Klok-kestenen til at ringe? Vægtertur i Fåborg. Til Svendborg måske en byvandring, måske en sejltur med M/S Helge til Valdemars Slot.

Tid: 18. juni-20. juni 2013 Sted: Afgang fra Hillerød, p-plads Carlsbergvej over for Hillerød Station den 18. juni kl. 7.00. Det vil blive muligt at stå på på Ølby St. Hjemkomst den 20. juni ca. kl. 19.00 Pris medlem og evt. ledsager: 3.000 kr. for medlemmer og 3.500 kr. for ledsager Kontonr: Reg. 1551, kt.nr. 3719467814, obs. nyt Frist: 15. januar 2013 Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 4586 5523 eller 4086 5523 E-mail: [email protected] Bemærkninger: Sender gerne et detaljeret foreløbigt program. Der betales et acontobeløb på 2.000 kroner den 15. januar, restbeløbet betales 1. april 2013. Til-læg for enkeltværelse 400 kroner. Ved afbud refunde-res de omkostninger, gruppen kan frigøre sig for. For-sikring = egne forsikringer.

Øvrige arrangementer i 2013:7. marts: Nordisk Film18. juni: 3-dages-tur til Sydfyn m.m.19. september: Tur til Ringsted og Sorø28. november: Julefrokost

Seniorgruppen: region nordjylland

arrangementer i 2013Der er fastsat følgende datoer til arrangementer i 2013: 23. maj, 12. september og 4. december.Yderligere information og tilmelding kommer senere.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

seniorgruppen region hovedstaden - nordsjællandMedlemsmøde, 15. januar3-dages-tur til Fåborg, Bjørnø, Lyø, Svendborg m.m., 18. – 20. juni

jeg tilMelder Mig arrangeMentet:


Kobæk Strand – Finansforbundets konferen-cecenter ved Skælskør – byder på attraktivt julearrangement med overnatning den 14. eller 15. december

medlemmer af Finansforbundet inviteres til et storslået julefrokostarrangement på Kobæk Strand på kanten af Storebælt fredag den 14. eller lørdag den 15. december til meget fordelagtige priser.

For 295 kroner per person kan medlem-mer og deres ægtefælle/kæreste kaste sig over den store buffet med klassiske dan-

ske juleretter: Sild i forskellige varianter, gravad laks, fiskefilet, tarteletter med høns i asparges, hjemmelavet sylte, ribbensteg med sprød svær og surt, sprødstegt andesteg med rødkål, lun leverpostej med tilbehør, hjemmelavede finker, medisterpølse og glaseret skinke med grønlangkål, ostebord og risalamande med kirsebærsovs.

Fri øl, sodavand og vin + 1 snaps per per-son til maden, 175 kroner ved forudbestil-ling – normalt 259 kroner.

Og som det måske allerbedste tilbud:

Overnat for kun 200 kroner per person i delt dobbeltværelse/enkeltværelse, inklusive den store morgenbuffet dagen derpå.

Julefrokosten begynder klokken 18. efter maden serveres kaffe og te.

Kobæk Strands dj spiller op fra klokken 20.30 til 01.00, og der kan danses til nogle af de bedste hits fra 80’erne og til nu.

Yderligere oplysninger om arrangementet fås ved henvendelse til Kobæk Strand, tele-fon 58 19 45 15, eller på Kobaek-strand.dk.

MeDLeMsTiLBuD

JULeFROKOST veD KanTen aF STORebæLT

Finansforbundets kontingent er lavt sam-menlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:•Heltid:240,00kr.•Deltid(30timerugentligteller

derunder): 175 kr. •Ledige,heltid:150kr.•Ledige,deltid:125kr.•Elever:120kr.

•Hvilendemedlemmer/passive/pen-sionister: 50 kr.

ErDustuDErEnDE?Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksom-hed,skaldudogbetalekr.120kr.ommåneden i kontingent

ArbEjDErDumEDit?Finansforbundet har en attraktiv dob-

beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både FinansforbundetogProsakoster383,00kr. pr. måned.

ErDuPåorLov?Hvis du udelukkende modtager dag-penge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

DEtkostErDitmEDLEmskAb

Finans december 2012 48

FinAnsJOB

Halvandet år med dårligt arbejdsmiljø og en efter-

følgende fyring havde efterladt 47-årige Bahija

Andersen vred og såret, men i dag føler hun sig

stærkere end nogensinde. Det skyldes blandt andet

mødet med Finansforbundets jobkonsulenter og

deltagelse på forbundets kursus ”Karriereafklaring”

for ledige og weekendkurset ”Undgå stress og opnå

kvalitet i hverdagen”.

”Jeg har fået rigtig mange værktøjer, som jeg kan

trække på nu. Jeg har lært, at jeg skal reagere på

mig selv i stedet for at modtage hele tiden. Være

mere proaktiv, så jeg modvirker at blive oversvøm-

met af alle problemerne, og ikke sige ja til en masse

arbejdsopgaver, som jeg ikke kan klare. Det har vir-

kelig været en øjenåbner for mig”, fortæller

47-årige Bahija Andersen, der indtil for et år siden

arbejdede som sagsbehandler i en stor dansk bank.

Et arbejde, som Bahija havde været glad for,

siden hun startede tilbage i 2004, men som

ændrede sig, da nedskæringer og krav om effektivi-

sering fik konsekvenser for arbejdsmiljøet i den

afdeling, hvor hun sad. Til sidst blev det så dårligt, at

Bahija begyndte at reagere fysisk på det.

”Jeg begyndte at sove rigtig dårligt og startede

dagen med at være sur og ked af det. Arbejdet

handlede mest om bare at stå det igennem, og når

jeg så kom hjem, var jeg flad som en pandekage. Jeg

havde intet overskud tilbage til min familie”.

Set i bakspejlet tænker Bahija ofte, at hun i vir-

keligheden skulle være stoppet noget tidligere.

”Men jeg er ikke én, der giver op. Jeg blev hæn-

gende og tænkte, at tingene bliver bedre, men det

gjorde de jo bare ikke. Man vil jo gerne give det en

chance, men i dag kan jeg se, at jeg burde være

stoppet tidligere”, fortæller Bahija, der praktisk talt

måtte hjælpes op fra bunden, da hun fra den ene

dag til den anden stod uden job.

fik hjælp efter fyriNG

I dag er hun heldigvis meget mere afklaret

omkring, hvad det er for et arbejde, som passer til

hendes profil, og samtidig har hun fået et stort net-

værk via deltagelse på Finansforbundets kurser.

”De er i samme situation som mig, og vi støtter

og sparrer med hinanden, og det er uundværligt”.

Bahija har også taget et seks ugers regnskabskur-

sus på Niels Brock betalt af Finansforbundet, fordi

hun i en periode var fritstillet og derfor ikke beretti-

get til seks ugers betalt uddannelse fra a-kassen. Hun

har fået hjælp til at se nye jobmuligheder samt opti-

mering af cv, ansøgninger og jobsamtaler hos Finans-

forbundets eksterne partner Job Energy.

Alt sammen har været medvirkende til, at Bahija i

stedet for at bruge sine kræfter på alt det negative

så småt er klar til at kigge på, hvilke muligheder hun

har. Og mulighederne er der. For Bahija begyndte 1.

september i år i en seks måneders vikarstilling hos

Nykredit, og samme dag begyndte hun på akademi-

uddannelsen i økonomi og økonomistyring./ sF

er du lediG oG har bruG for hjælp? Så kontakt en af Finansforbundets dygtige job-konsulenter. De kan hjælpe med at se fremad, få afklaret kompetencer samt støtter med råd og vejledning til jobsøgning og optimering af cv. Ring 32 96 46 00, eller læs mere her www.fi-nansforbundet.dk/raadgivning.

BAhiJA AnDersen er gLAD FOr, AT hun DeLTOg i FinAnsFOrBunDeTs

kursus OM kArriereAFkLAring FOr LeDige

Foto

: Chr

isto

ffer

Reg

ild


vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.Fin

an

SJOb

.DK

– DiT

JOb

Og

Ka

RR

ieR

ec

en

Te

R

eR DU på ReTTe SpOR?

281 af Finansforbundets langtidsledige risiker at

ryge ud af dagpengesystemet gennem første

halvår af 2013. Derfor besluttede Finansforbundet

i foråret at afsætte 750.000 kroner til en ekstra

beskæftigelsesindsats over for de langtidsledige i

samarbejde med FTF-A. En indsats, der målrettes

den enkeltes behov og ønsker inden for coaching,

opkvalificering eller kompetenceafklaring.

Indtil videre har Finansforbundets arbejds-

markedskonsulenter holdt inspirationsmøder

med i alt 100 af de langtidsledige – heraf har 75

takket ja til et individuelt forløb, som forventes

afsluttet i løbet af januar 2013, men allerede nu

er der tegn på, at indsatsen bærer frugt.

Otte er således kommet i ordinært job, andre

har fået nogle timers arbejde om ugen, mens andre

igen har fået fornyet mod på at komme i arbejde.

Det glæder Finansforbundets formand,

Kent Petersen.

”Det er meget positivt at se, at det hjælper at

give de langtidsledige en ekstra hjælp. For lang-

tidsledige gælder det ofte om at få dem til at gen-

vinde deres motivation efter lang tid uden for

arbejdsmarkedet. Samtidig viser tallene, at det

faktisk kan lade sig gøre at komme i ordinært job i

en tid, hvor konjunkturerne ellers ikke er gunstige,

hvis man prøver at tænke lidt alternativt”, siger

Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans, der dog

påpeger, at der stadigvæk er lang vej op til de

281, der på nuværende tidspunkt står til at falde

ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013.

I starten af november indgik regeringen med

støtte fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti en

aftale med DA, KL og Danske Regioner om en

akutpakkeordning, der skulle sikre 12.500 akutjob

på almindelig vilkår. Samtidig har regeringen i den

nyligt indgåede finanslov med støtte fra Enhedsli-

sten aftalt, at alle ledige, der falder ud af dagpen-

gesystemet i første halvår af 2013, kan få et halvt

års forsørgelse svarende til kontanthjælp, hvis de

samtidig påbegynder en uddannelse.

Det er ordninger, der peger i den rigtige ret-

ning, mener Finansforbundets formand.

”Det er gode initiativer, som sammen styrker

beskæftigelsesindsatsen over for de langtidsle-

dige. Jeg er især glad for, at der bliver investeret

i uddannelse, som giver mange muligheden for et

brancheskift. Men det betyder omvendt ikke, at

der ikke er områder, der stadig kan forbedres,

eksempelvis genoptjeningsperioden og mulighe-

den for supplerende dagpenge”, siger forman-

den, der også peger på, at det i fremtiden bliver

vigtigt med et stærkt samarbejde mellem fag-

foreningerne og jobcentrene for at få en styrket

beskæftigelsesindsats”. Kent Petersen tilføjer:

”Vi ved fra en intern undersøgelse, som vi

har fået lavet i Finansforbundet, at succesraten

for jobcentrene er meget lav, hvis de arbejder

alene. Der, hvor vi virkelig kan rykke, er, når vi

samarbejder”./ sF

ekStra hjæLp tiL LeDige virker

langtidsledige medlemmer fordelt på alder, oktober 2012:Under 45 år: 65

45-49 år: 38

50-54 år: 39

55-59 år: 80

60-65 år: 59

Frørup Andelskasse, er et frit og selvstændigt pengeinstitut, stiftet den 21. marts 1919. Frørup Andelskasse er medlem af indskydergarantifonden og samtidig et af landets mest velkonsoliderede pengeinstitutter.

Frørup Andelskasse er et lille pengeinstitut, hvor engagerede medarbejdere står klar til at hjælpe med de løsninger som kunderne har brug for. Uanset om man er lønmodtager, landmand, forretningsdrivende eller virksomhed, er der et fuldt produkt- og servicesortiment, der opfylder de flestes behov.

Frørup Andelskasse er dybt forankret i lokalområdet i meget nær tilknytning til kunder og andelshavere. I det daglige arbejde i samspillet med kunder og andelshavere, er det almindelig sund fornuft som råder. Frørup Andelskasse er centralt beliggende i trekanten Nyborg, Ringe og Svendborg.

Din hovedopgave bliver, at erstatte Andelskassens nuværende direktør, som har valgt at gå på pension samt at videreudvikle virksomheden som lokalt pengeinstitut i takt med tiden og i respekt for Andelskassens værdier og helt særlige ånd.

Læs mere om stillingen på www.sam-int.dk eller kontakt Senior Konsulent Sten Buus på +45 3095 0751

Frørup Andelskasse søger ny Direktør

21,5x12,6_annonce.indd 1 20/11/12 07.07

flere akademikere i sektorenFinansvirksomhederne tager hyppigere folk med mellemlange og lange vide-

regående uddannelser ind. Fra 1996 til 2011 er andelen af akademikere i

pengeinstitutterne mere end fordoblet fra fem procent til 12 procent, viser

tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening).

Andelen af finansansatte, der kun har en erhvervsuddannelse – den klassiske

elevuddannelse – er i samme periode blevet reduceret. I 1996 var 61 pro-

cent af de finansansatte udstyret med en erhvervsuddannelse, mens det i

2011 blot var 44 procent.

unges jobmarked er som i SydeuropaSydeuropa kæmper med endeløse køer af unge arbejdsløse. Men faktisk er chan-

cen for at møde en ung med et fuldtidsjob i Danmark mindre end i lande som Por-

tugal, Bulgarien og Tyrkiet, skriver Ugebrevet A4.

Kun 19 procent af danske unge i alderen 15-24 arbejder fuldtids. Og det placerer

Danmark på en 21.-plads blandt 33 europæiske lande. Det viser nye tal fra den

europæiske statistikbank Eurostat.

Nøjes man med at se på, hvor mange af de unge der er i beskæftigelse, ligger Dan-

mark godt nok i topfem i Europa. Men den flotte placering skyldes i høj grad, at to

ud af tre af de danske unge, der har et job, er ansat i et deltidsjob – en tendens, der

har været stigende siden årtusindskiftet.

krisen ødelægger arbejdSGlædeN En tredjedel af danske lønmodtagere går rundt og er bange for at miste deres

arbejde, og samtidig er langt flere følelsesmæssigt belastet af deres job end for

fem år siden. Det fremgår af en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

(AE) har foretaget på baggrund af tal fra Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, skriver Ugebrevet A4.

Mens andelen af lønmodtagere, der er bekymrede for at blive arbejdsløse, i perioden

2005-2010 er vokset fra 18 til 31 procent, er andelen med følelsesmæssigt bela-

stende arbejde vokset fra 20 til 27 procent. Samtidig er andelen, der føler sig aner-

kendt for deres arbejde, faldet fra 79 til 72 procent i samme periode, viser analysen.

FinAnsJOB

Finans december 2012 50

• For tiden søger vi: • Erhvervsrådgiver Aalborg• Kunderådgiver Aalborg

• Finanselever

Arbejdernes Landsbank er for fjerde år i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

Se mere på al-job.dk

For fjerde gang i træk banken

med de mest tilfredse

kunder – det kræver dygtige

medarbejdere

230x297_Employer_Branding_C_11_2012.indd 1 19/11/12 16.09

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED?

Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske

virksomheder og fundet ud af, at de este kan få

langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt

kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk

Magasinet Finans nr. 11/2012

Documents

Transcript of Magasinet Finans nr. 11/2012