Magasinet Finans nr. 9/2010

60
Finansforbundets magasin nr. 9, 2010 TVUNGET TIL MOTION Sunde medarbejdere er godt. Men skal arbejdsgiveren blande sig i den enkeltes udseende og livsstil? Finans- forbundets medlemmer er ikke enige Læs side 12

description

Læs bl.a. om performancemålinger som ledelsesværktøj i Danske Bank, landsmødet om hvordan Finansforbundet bliver en endnu bedre fagforening og arbejdspladsens rolle i medarbejdernes sundhed.

Transcript of Magasinet Finans nr. 9/2010

Page 1: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansforbundets magasin nr. 9, 2010

tvunget til motion

Sunde medarbejdere er godt. Men skal arbejdsgiveren blande sig i den enkeltes

udseende og livsstil? Finans­forbundets medlemmer er

ikke enige Læs side 12

Page 2: Magasinet Finans nr. 9/2010

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Nogle begivenheder kan planlægges nok så meget og alligevel overraske. Alle ændringer i din tilværelse afføder nye behov for økonomisk tryghed. Det er derfor, vi kan tilpasse din FSP Pension gennem hele livet. Fra singleliv til familieliv. Fra lejlighed til hus. Fra job til job. Fra travlhed til orlov. Og fra lønmodtager til livsnyder. Vi er der hele tiden for at give dig bedre råd til et bedre liv.

Tag vores børnepension som eksempel. Den kan sikre dine børn og stedbørn en månedlig udbetaling, frem til de er 21 år, hvis du kommer ud for et uheld. Det er aldrig rart at tænke på, at der kan ske dig noget. Men det er godt at vide, at din FSP Pension både kan rumme en opsparing og et sikkerhedsnet. Det gør det meget lettere at nyde både små og store overraskelser.

Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

9741_FSP_General_Prod_230x297.indd 2 20/09/10 12.05

Page 3: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 3

indhold

Finans,FinansforbundetsMagasin•MedlemafDanskFagpresseforening. ISSN0907-0192•Nr.9,oktober2010.Næstenummerfredagfredag5.november2010•Udgiver: Finansforbundet,ApplebysPlads5,Postboks1960,1411Kbh.K,telefon32964600,telefax32961225.www.finansforbundet.dk•Redaktion:LotteUstrupChristensen(ansv.red.),CarstenJørgensen(ansv,redaktør),[email protected]•CarstenRasmussen(DJ),[email protected]•ElisabethTeisen(DJ),[email protected]•JensSillesen(DJ),[email protected][email protected][email protected][email protected]•Annoncer: DGMedia,St.Kongens-gade72,1264KøbenhavnK,telefon33707647,fax70271156•www.dgmedia.dk•Læserindlæg:Læserindlægsenestfredag15.oktober.SynspunkteribladetafspejlerikkenødvendigvisFinansforbundetsholdning•Oplag: 56.000•Design og tryk:Datagraf•Forsidefoto: JakobMark

det FaSte

4-11 nyheder7 leder38-39 globalt44 bankhistorie48 finanskronik50 spørgehjørnet51 juristeriet52 ajour – meddelelser og medlemstilbud 53 arrangementer for ledige og seniorer56-58 finansjob – nyt om job og karriere

guld er altid mÅlet

40

12 mÅ jeg tage en cola, chef? Arbejdspladsenharetmedansvarformedarbejdernessundhed,

menermangemedlemmmerafFinansforbundet

18 optræden til et godt 5-tal DanskeBankbrugerperformancemålingersometledelsesværktøj

22 vi er lettede MedarbejderneglædersigoverAmagerbankensredning

24 bank for stenbroen og strandvejen DetaleromværdierogdrømmeiArbejdernesLandsbank,ogkunderne

strømmertil

28 statsgaranti for 195 milliarder 51pengeinstitutterharsikretsiglikviditetmedstatenshjælp

30 tema: landsmøde 249delegeredemødtesiAalborgforatdiskutere, hvordanFinansforbundetkanbliveenendnubedrefagforening

40 guld er altid mÅlet MortenJørgensenvilbådeværedenbedstemedGuldfireren

ogsomfinansrådgiveriNykredit

42 networking i det jordjyske OmkringethavlthundredeungemødtestilFinansforbundetskarrierebari

Aalborg

46 afrika kan ikke vente PensioneretJyskeBank-ansatkørerAfrikatyndtiombyggetToyota

22 vi er lettede

tema:landsmøde

30-37

Page 4: Magasinet Finans nr. 9/2010

Nyheder❜

Generalforsamlinger iSkælskørBankogMaxBankhar iaugustog

septembergodkendt,atdetosydsjællandskebankerkanfusionere.

BankenvilblivevidereførtsomMaxBank,oghovedsædetvilkomme

tilatliggeiMaxBanksnuværendehovedsædevedhavneniNæst-

ved.

I1995varenansat ifinanssektorenigennemsnit39,4år. I2009

vargennemsnitsalderen43,2år,ogdeteromkringfireårældreend

gennemsnitsalderen for hele den danske arbejdsstyrke. Antallet af

medarbejdere i finanssektoren, som har rundet 60 år, er ifølge FA

godt5.000,hvilketsvarertilotteprocentafsamtligefinansansatte.

4 Finansoktober2010

”Det kan goDt være, at vi skal fritage bankerne for selskabss­katteneDsættelsen. Det er jeg selv fortaler for. vi skal skabe mest mulig værDi for De proDucerenDe virksomheDer“

MikeLegarth,finans-ogskatteordførerfradeKonservative,tilJyllands-Posten

finansfolk er ældre end gennemsnittet

Finansforbundet kritiserer Alm. Brand Bank for dårlig ledelse i

forbindelsemedfyringenaf27udaf ialt400medarbejderei

Alm.BrandBanksidstiaugust.Fyringsrundenerdentredjepå

undertoår.

”Jegkankunkonkludere,atdeteretudtrykfordårligledelse

iAlm.Brand,nårvirksomhedenaheletreomgangefyrermed-

arbejdere. Det undrer mig også, at fyringer skulle være nød-

vendige, når koncernen netop har opjusteret forventningerne

med200millionerkroner.Detforekommerbesynderligtogme-

get kortsigtet“, siger næstformand i Finansforbundet Solveig

Ørteby.

Finansforbundet har forhandlet med

Alm. Brand om vilkår for de fyrede og

konstaterer, at virksomheden har

valgtatgåligetilgrænsenaf,hvad

enmedarbejdersomminimumskal

tilbydesifølgefunktionærloven.

”Vi har appelleret til ledelsens

socialeansvar.Mendetharværet

fordøveører.Virksomhedentilby-

der for eksempel ikke et såkaldt

eksternt outplacement-forløb for

defyrede,hvilketellerserkutyme.

Istedetskalden,derfyrermed-

arbejderen, også være den, der

forsøgerathjælpevedkommende

videre til andet job. Alle kan vel

sættesig ind idefølelser,med-

arbejderen sidder med i den

situation“, siger Solveig

Ørteby.

tredje massefyring i alm. brand bank

fusion goDkenDt

Page 5: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 5

nyheder

Enkvinde,dersom25-årigbliveransatiden

finansielle sektor, kan se frem til, at hun får

2,8millionerkronermindreilivsindkomstend

hendesmandligekollega,dereransatisam-

metypejob.Detsvarertilenuforklaretløn-

forskelmellemmændogkvinderansat iden

finansielle sektor på 11,2 procent. Det viser

en statistisk analyse af lønforskelle mellem

mændogkvinderansatidenfinansiellesek-

tor,somFinansforbundetharforetaget.

Den urimelighed kan ingen være tjent med,

mener forbundsformand i Finansforbundet

KentPetersen.

”2,8millionerkronerskrigerop iansigtet.

Derskalværeenligelønfordelinguansetkøn”,

siger forbundsformanden, der forgæves har

forsøgt at få Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening(FA)italeomensamletindsatsmod

atløseproblemet.

MenhosFAmenerman,atdeteretvirk-

somhedsanliggende. Et argument, forbunds-

formandenharsværtvedatacceptere.

”Vimåalletrækkeiarbejdstøjetogfåden

grundlæggende urimelighed udlignet. I Fi-

nansforbundetvil vi straksgå igangmedat

gennemanalysere problemstillingen og gøre

noget ved uligelønnen på baggrund af den

analyse. Det er klart, at et samarbejde med

arbejdsgivernevillegavneindsatsen.Jegtror

ikkepå,atdetbunderiondvilje,menmanskal

væremereendblindfor ikkeatse,atviher

harenurimelighed,somalleharetansvarfor

atfåløst”,lyderdetfraKentPetersen.

Ide11,2procenterderkorrigeretforfor-

skelle i uddannelsesbaggrund og for, hvilke

jobfunktionerderprimærtvaretagesafmænd

henholdsvis kvinder, samt en række øvrige

forhold, der kan tænkes at spille ind på løn-

dannelsen.

Diskrimination, præferencer, sygdoms-

mønsterogandreadfærdsmønstrekanspille

indpåanalysen.Deterdog ikkesandsynligt,

at de er så vigtige, at de kan redegøre for

11,2 procent uforklaret lønforskel. Analysen

tyder derfor på, at der findes mekanismer i

denfinansiellesektor,dersystematiskforfor-

delerkvinderlønmæssigt./SF LæS OgSå SiDe 37

Kvinderansatidenfinansiellesektortjenerigennemsnit2,8millionerkronermindreendmændigennemetheltliv.

FORSKeLLeN MeLLeM MæND Og KViNDeRS iNDKOMST

Forskel i kr.

Månedlig lønindkomst (2009)

4.412

Månedligt pensions­bidrag (2009)

717

Gennemsnitlig lønindkomst om året (nutidsværdi)

53.430

Årlig løbende pensionsudbetaling (nutidsværdi)

34.355

Lønindkomst efter 40 år på arbejdsmarkedet

2.137.200

Pensionsudbetaling ved levetid på 84 år

652.745

Livsindkomst 2.789.945

Kilde: Danmarks Statistik, 2007-data forsker-adgang, FA Kønsopdelt lønstatistik, SB Aktuar pensionsmodel 2010 og egne beregninger.

kvinder sakker hÅbløst bagefter

Foto:LisbethHolten

Page 6: Magasinet Finans nr. 9/2010

nyheder

Etstortantalarbejdsskadesageromtilskade-

komne, som har arbejdet på deltid, skal for-

mentlig genoptages, oplyser Arbejdsskade-

styrelsen.TodommeiHøjesteretomfastsæt-

telse af årsløn og erhvervsevnetabsprocent

for deltidsansatte betyder, at styrelsen nu

gerne vil i kontakt med deltidsansatte, som

tidligereharfåetvurderetenarbejdsskadesag.

Dommene kan betyde, at deltidsansatte har

kravpåenhøjereerstatning,enddeoprindelig

erblevettildelt.SåringtilArbejdsskadestyrel-

sen(tlf.72206000),hvisdusomdeltidsan-

satharhaftenarbejdsskadesagtilbehandling.

Christiansborg-forligetomlønreglerforbankdirektørerog-bestyrelsereretgodt

kompromis,dertagerfatpåproblemernepådirektionsgangeneudenatskydeover

måletmedreguleringafspecialfunktionerblandtmedarbejderne,menerFinansfor-

bundetsformand,KentPetersen.

Iforliget,somkunEnhedslistenstårudenfor,erindeholdt,ataktieoptionereller

lignendeinstrumenterhøjstmåudgøre25procentafdenvariableløndel,ligesom

dervidereføresetloftoverdenvariableløndelpå50procentafdenfastelønfor

direktionen.

”Deterganskefornuftigt,atforligsparternehar indset,atet isoleretnationalt

indgrebpåmedarbejderniveauvillehavekostetkonkurrenceevneiforholdtilattil-

trækkededygtigstehovedermedhøjtkompetenceniveau.Dethardendanskesek-

tor nemlig brug for. Også til en internationalt konkurrencedygtig løn“, siger Kent

Petersen.

fornuftig regulering

Arbejdsskadesager vurderes igen

Hele40bankerliggerifølgeFinanstilsynetpå

kant med de nye regler, der skal forhindre

fremtidensbankkrak,ogdeerperbrevblevet

bedtomatfåstyrpåderestinginden2012,

nårdetnyeregelsættræderikraft.

”Viharkiggetpå,hvadderkarakteriserede

debanker,derkomiproblemerunderdenne

krise og den forrige krise. Og der er nogle

ting,dergårigen.Vierkommetfremtil,hvor-

dan vi mener, at bankerne skal ligge – og vi

harderformeddeltderelevantebanker,atde

skalbringeforholdeneiorden”,sigerFinanstil-

synets direktør, Ulrik Nødgaard, til Jyllands-

Posten og påpeger, at myndighederne vil

kunnetvingebankernetilatbringederesrisici

nedfra2012.

Denyekraverbaseretpådensåkaldtetil-

synsdiamant, der definerer, hvilke farer en

bank skal undgå – fordelt på fem punkter:

Store engagementer, udlånsvækst, forhold

mellem ind- og udlån og likviditetsmæssig

overdækningsamteksponeringtilejendoms-

branchen.IfølgeUlrikNødgaardvilenstordel

af bankerne relativt let kunne bringe deres

forholdiorden.Mendererogsåbanker,som

harmerealvorligeproblemer.

banker i risikozonen

6 Finansoktober2010

❜”jørgen brænDstrup blev uDpeget til jobbet som bankens aDministreren­De Direktør i oktober 2008, Da Den tiDligere Direktør brat afgik veD DøDen. på Det tiDspunkt var verDen og særligt fi­nansverDenen i frit falD. jørgen brænDstrup påtog sig opgaven, og når bank­en eksisterer i Dag, er Det ikke, som nogen siger, på troDs af ham – men på grunD af ham“.

N.E.Nielsen,Amagerbankensbestyrelsesformand,påbankensgeneralforsamling

Page 7: Magasinet Finans nr. 9/2010

lederleder

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Finansoktober2010 7

Det var ikke solskin, Finansrådetsformand,PeterStraarup,varslede,dahangæstedeFinansforbundetslandsmøde.

TværtimodvarPeterStraarupsbudskabtillandsmødedeltagerne,atmørkeskyerstadighængeroversektoren,ogdervilde

bliveenrumtid.Ogbankernesdårligeimagegørdetikkelettereforvirksomhederne,sagdehan.Nej,dettrorviheller

ikke.Ogvived,atdetbestemthellerikkegørdetlettereformedarbejderneisektoren.Formedarbejderneerbankens

ansigtimødetmedkunden,ogselviprivatesammenhængeoplevermangefinansansattenærmestatskulleståtilregn-

skabforselvefinanskrisen.

Ansatteifinansiellevirksomhederharenhøjfaglighedogetik.Alligevelerdetdem,deroftestårforskudimedierne,når

ansvaretforkrisenskalplaceres.Finansforbundetharkæmpetenbravkampforatkommetilordeipressen,nårderhar

væretangrebpåvoresmedlemmer,ogviharopfordretFinansrådettilatudvisesammeansvarlighedogoffentligtved-

kendesigsindelafansvaretogstøtteopomderesmedarbejdere.

Fordeterderbrugfor.Vihardensenestetidoplevetenstigningitruslermodisærvoreskassemedarbejdere.Forklarin-

generjoførstogfremmest,atmangekundermeddårligøkonomioplever,atbankenertilbageholdendemedbevillingaf

lånogovertræk.Mendetermegetnærliggendeattro,atdetdårligeimageogsåharindflydelsepåstigningenitrusler

modvoresmedlemmer.

Bankernesimageproblemgårudovervoresmedlemmer,ogderformåFinansforbundetogsåforholdesigtildet.Deter

klart,atvihverkenkanellerskalpåtageosheleansvaretforatgenoprettebankernesimage.Medarbejderneogvirksom-

hederneerforbundnekar,nårvitaleromimage.Medarbejdernesrypåvirkervirksomhedensimageogviceversa.Derfor

erviparate til atgå ind iet samarbejdemedFinansrådet forat tagekampenop.NaturligvisharFinansforbundetog

Finansrådethverderesrolleoghverderesinteresseratvaretage,ogdetskalviholdefasti.Dererting,vialdrigbliver

enigeom.Menpåenrækkeområdererdersammenfaldafinteresser,ogderkunnedetværerigtigstærktforbeggepar-

ter,atvistårskuldervedskulder.Bankernesimageeretoplagtemne,menogsålønsumsafgiften,rammevilkårogregule-

ringafsektorenburdeFinansforbundetogFinansrådetkunnefindefællesfodslagpå.

Viharstrakthåndenud,ogvitrorpå,atFinansrådetvilværesåfornuftigeattageimodden.Detkanmåskefåskyernetil

atskillesoglukkenoglevelfortjentesolstrejfindtilmedarbejderneogvirksomhederne.n

fælles kamp for bedre image

vi tror på, at finansråDet vil være så fornuftige at tage imoD Den uDstrakte hånD

Page 8: Magasinet Finans nr. 9/2010

8 Finansoktober2010

nyheder

Efterfusioneniforåretmellemdetdanske

PBS Holding A/S og den norske Nordito-

koncernharderværetarbejdetmegetpå

atgøredennyekoncerntilénvirksomhed

påtværsaflandegrænserne.

Nuharmedarbejderneidenfusionere-

dekoncernendeligfåetetnytnavnoglo-

go som samlende brand. ”PBS vokser sig

stærkere og bliver til Nets“, lyder det i

kampagnen,derskallanceredennyekon-

cern,ogkulminationenpålanceringenbli-

versponsoratetafkvinderneseuropame-

sterskab i håndbold til december. Det er

som at ”få bolden lige i nettet“, at netop

dette mesterskabs værtskab for første

gangihistorienbliverfordeltpåtolande–

DanmarkogNorge.Dukanlæsemereom

dennyekoncernpåwww.nets.eu.

pbs bliver til nets

IFinansseptember2010blevLeifSimonsen

i en artikel om banker på Facebook på side

19 citeret for at sige, at Sydbank ikke har

planeromatopretteensidepåFacebook.

Leif Simonsen er imidlertid ansat i Spar

Nord Bank, og der skulle derfor have stået

SparNordBank.Sydbankcentraltsåvelsom

deenkeltefilialererikkepåFacebook.

MagasinetFinansbeklagerfejlen.

ulrik thomsenTillidsmand og næstformand i

personaleforeningen Ulrik Thomsen, iklædt nyt firmanavn og logo

Medkøbetafmindst90pro-

centafaktierneiBrørupSpa-

rekassevilinvesteringsbanken

SaxoBanktilatværerigtigkommercielbank.

Banken,somprimært leverafvalutahandel,

haralleredeenbanklicens,mendennyeer-

hvervelsegiveradgangtilatservicereeksi-

sterende kunder med almindelige bankpro-

dukter som indlånskonti, kassekreditter og

dankort.SaxoBanktilbyderialt209millio-

nerkronerforsparekassen,dervilblivevide-

reførtundersitnuværendenavnoglogo.En

forudsætning for handlen er, at de godt

5.200 garanter accepterer bankens tilbud

omatomdannesparekassentilaktieselskab.

Brørup Sparekasse, der har eksisteret siden

1897,har68medarbejdereogharafdelin-

geriBrørup,Holsted,Vejen,Kolding,Vejleog

Fredericia./BV

Ienrundspørgetil670medlemmerafFinansforbundetiseptembersvarer10pro-

cent,atdeindenfordeseneste12månederharværetudsatformobningpåderes

arbejdsplads.Detsvarernogenlundetil resultaterne ientilsvarendeundersøgelse

gældendehelearbejdsstyrken, somdetNationaleForskningscenter iArbejdsmiljø

foretogi2005.Hervartalletotteprocent.

Menhvor32procentafmobbeofreneidengenerelleundersøgelsesvarer,atde

haroplevetmobningfraen leder,svarer51procent iFinansforbundetsundersø-

gelsejatilsammespørgsmål.Pågrundafstatistiskusikkerhedkandenreelforskel

dogværemindre.

”Deternaturligvisheltuacceptabelt,hvissåmangemedarbejdereoplever,atde

mobbesafledere.Ogdeterenmegetoverraskendetendens,nårmangefinansielle

virksomhederellersbrystersigathaveenmegetdialogbaseretledelsesform“,siger

FinansforbundetsnæstformandSolveigØrtebytilNyhedsbrevetFinans.

Hunpegerpå,atderimangevirksomhederlæggesetstortpresfratopledelsen

påorganisationen,sombevirker,atmangemellemlederedirekteellerindirektetvin-

gestilatskruebissenpåoverformedarbejderne.

Detteunderbyggesaf,at50procentafdepersoner iFinansforbundetsrund-

spørge,dererblevetmobbet,angiver,”atmobningenvarudtrykforenmagtde-

monstration“./CJO

Hver 10. mobbes på jobbet

rettelse:

Sydbank og Facebook

Saxo Bank overtager sparekasse

Page 9: Magasinet Finans nr. 9/2010

” Det er både modigt og visionært! Er det bare noget du ryster ud af ærmet?”

Børsen er Danmarks førende erhvervsavis. Hver dag får du nyheder og værdifuld viden. De mange forskellige sektioner giver specialviden. Og på borsen.dk får du opdaterede nyheder døgnet rundt. Vil du have glæde af Børsens mange værktøjer, så bestil dit eget multimedieabonnement og vågn op til dugfriske erhvervsnyheder.

BØRSEN GIVER GENNEMSLAGSKRAFT

SMS ”GRATIS” TIL 1231 ELLER Gå IND på BoRSEN.DK/BoRSEN

Tilbuddet gælder kun husstande og virksomheder, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr. Der beregnes porto til udlandet. Abonnementet stopper automatisk efter 2 uger. Sms er til normal trafiktakst. Dagbladet Børsen, Møntergade 19, 1140 Kbh. K, tlf.: 3332 0102.

prøv Børsen 2 uger gratis

Format_230x297.indd 1 24-08-2010 11:37:55

Page 10: Magasinet Finans nr. 9/2010

10 Finansoktober2010

nyheder

“IoncesaidGreed isgood,now itseems it’s

legal”.

Instruktøren Oliver Stone har med ”Wall

Street: Money never sleeps” igen skabt en

film,somrammerligeihjertetpåfinansverde-

nen. I 1987 forsøgte han at lave grin med

Yuppie-kulturen og finansverdenen og endte

medatskabeFILMEN!HovedpersonenGor-

don Gekko (Michael Douglas) blev kult, og

detgjordehansudtalelseomgrådighedogså.

Jegvarnogetskeptisk,dajegbegavmigtil

forpremiere på opfølgeren her 23 år senere.

Men til min egen overraskelse sad jeg og

nød ”Money never sleeps“, dens intriger og

Gekko!

Lad mig sige det kort: Gekko er Michael

Douglas,ogMichaelDouglaserGekko.Ver-

dens største røvhul. Men han spilles med en

sådan overbevisning, at man ikke kan undgå

atfaldefordet.

”Moneyneversleeps”er relevantforalle,

derarbejderidenfinansiellebrancheellerøn-

sker at forstå den. Troværdigheden i beskri-

velsen af finanskrisen anno 2008/2009 er

fremragende.Viser,hvordanenBearStearn/

Lehman-institution bliver taget nedenom og

hjem, mens den onde AAA-bank, Churchill

Schwartz–leglidtmedordene,ogdufinder

enbankfradenvirkeligeverden–spillerhårdt

modhårdtogfåraltforenslik,daverdenjo

skalreddesmedoffentligepenge.

Der er fantastprojekter omkring bølge-

energimedvanvittigevidenskabsfolk,derfår

hundredvisafmillioneralenepåtankenomen

god ide. Der er kærlighed, konflikter, idealer

og mod på livet, men først og fremmest er

der spekulative bobler. Disse kommer i flere

former,oghvisfilmenharengennemgående

morale,erden,atverdenaltidharenfinansiel

boble.Gekkogårenddasåvidtsomtilatfor-

udsige,atdennæstebliver“GreenEnergy“–

enkonklusion,somikkefalderlangtfradenne

ydmygefilmanmeldersegenmening.

Filmens opbygning er klassisk – Gekko

kommerudaffængsletogsynesenforandret

mand.Han skriverbøger,holder foredragog

spårverdensundergang: “Iseverybodydrin-

kingthesameKool-Aid?“spørgerhan.Natur-

ligvisgørdedet.Fordetermerevoresegoer,

derstyrer,hvormarkedetogverdengårhen,

endrationeltankegang.

Hvordanforklarermanellersboligboblen i

USA? I filmen fortalt gennem den unge ho-

vedpersonJacobsmor(SusanSarandon),som

har sagt sit job op som sygeplejerske for at

sælgehusepåLongIsland,menpludseligfin-

derudaf,atmarkedetikkegåropheletiden,

selvomdetburdedetjo?

DerefterkommerGekkosdatterispil.Huner

kærestemedJacob,enup-and-comingmand

påWallStreet,sombliverfascineretafGordon

Gekko.Gekkoerisoleretfradatteren,dahun

mener, han er skyld i hendes brors død (af

misbrug).

Gekko kommet tæt på Jacob og laver en

djævlenspagt,hvor Jacobskal skaffeGekko

tætpådatterenmodtilgengældatblivehjulpet

fremafGekko.Jegskalikkeødelæggeplottet,

menladosbaresige,atGekkoikkeersårefor-

meret,somviskaltro,ogheldigvisfordet.

Oliver Stone vælger ikke at røre ved den

enorme indflydelse, som offentlige midler

spilledeikrisen,ogdetermåskefilmensene-

stefejl.Filmenender,somenamerikanskfilm

skal–dererhåbforkærlighed,ogsåmorfars

kærlighed,mendetkanogsåstadigbetalesig

atværegrådig.Retfærdighedskerstadigikke

fyldest,menmodsatOliverStonesønskeom

at udstille dealerne og bankfolkene som de

onde,såharundertegnedegamleWallStreet-

krigerkonklusionen:Dennekriseerikkeforbi

endnu–dereraltidspekulativebobler–og

sidst,menikkemindst:Hvadlærteviafkrisen

i2008/2009:Ingenting!n

”Wall Street: Money never sleeeps” havde

premiere i en række biografer landet over

30. september.

gordon gekko er tilbageSteenJakobsen,økonomiskkommentatorogpartneriLimusCapital,harset”WallStreet:Moneyneversleeps”,hvorisærMichaelDouglasimponerer

filmanmeldelse:

Page 11: Magasinet Finans nr. 9/2010

Vi er alt det, der sker mellem købt og betalt.PBS vokser sig stærkere og bliver til Nets.

Nets er et af Nordeuropas største selskaber på området for betalinger og betalingssystemer. Koncernen, der årligt håndterer omkring 5 mia. transaktioner, er resultatet af fusionen mellem danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller. PBS og BBS bliver tilsammen til Nets mens datterselskabet Teller fremover fokuserer på aktiviteter der vedrører indløsning af internationale betalingskort. Vi fusionerer, fordi vi sammen bliver mere konkurrencedygtige, til glæde både for vores hjemlige og vores internationale kunder.

PBS har skiftet navn til Nets. Men vores vigtigste opgave er stadig den samme: At tage os af danskernes betalinger og sikre at de foregår hurtigt, umærkeligt og sikkert.

Millioner af daglige transaktionerOg det er vi blevet rigtigt gode til. På 40 år har vi udviklet og forfi net fysi-ske netværk, der lynhurtigt fl ytter penge og informationer digitalt. Og et omfattende system af procedurer og aftaler, der gør transaktionerne sikre og smidige. Det er her danskernes millioner af daglige betalinger og transaktioner foregår – mellem private og forretninger, mellem borgere og det off entlige og virksomheder imellem.

Fusionerer med stærke, norske BBS.Til hverdag mærker du os ikke. Vi er bare det, der sker mellem købt og betalt. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor er PBS fusioneret

med den tilsvarende stærke, norske virksomhed BBS, og er blevet til Nets. Sammenslutningen giver os den styrke, der skal til for at møde den voksende internationale konkurrence.

Vokser for at sikre kontinuiteten.Den forøgede styrke betyder også, at vi kan fortsætte med at tilbyde din virksomhed trygge, eff ektive og avancerede betalingssystemer. Samtidig med at vores nye nordiske struktur vil være til gavn for virksomheder, der har brug for en international samarbejdspartner. Læs mere på www.nets.eu

Vi samler alle aktiviteter, der vedrører kortindløsning hos Teller – et selskab i Nets.

Nordeuropas største selskaber på området for betalinger og betalingssystemer. Konog norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller. PBS og BBS bliver tilsae betalingskort. Vi fusionerer, fordi vi sammen bliver mere konkurrencedygtige, til glæ

2673_NETS_ANN_230x297_F2 POSE_DK_SG.indd 1 21/09/10 13.22

Page 12: Magasinet Finans nr. 9/2010

12 Finansoktober2010

Sundhed

Skal din arbejdsplads bekymre sig om din vægt?

Ellerhjælpedigmedatstoppemedatryge?Erdeti

orden,atdenpåpeger,atdumåskeskalskærened

påalkoholenderhjemme?

Halvdelenafdeknap700adspurgteirundspørgen

mener,atarbejdspladsenihøjellerinogengradhar

etmedansvarforsineansattesalkoholvaner.Mens

lidtoverentredjedelmener,atarbejdspladsenihøj

ellernogengradharetmedansvarforsineansattes

adfærd/vaner inden for rygning, mad og svær

overvægt.

Undersøgelsen viser også, at medlemmerne er

meget splittedeomkring,hvormeget ledelsenmå

prikke til den enkelte medarbejder. En tredjedel

menersåledes,atdeter iorden,atvirksomheden

kommermedopfordringerogsundhedstilbudtilden

enkelte,mensdobbeltsåmangemener,ateventu-

ellesundhedsordningerskalgældeforalleansatte.

Faglighed frem for sundhedFireudaftimener,atdeterrelevantogpassende,

atvirksomhedentagerenansøgersgenerellesund-

hedmedibetragtning,nårdevælger,hvemderskal

ansættes, mens seks ud ti mener det modsatte,

medmindredethardirekteindflydelsepåpersonens

mulighedforatløsesineopgaver.Ifølgefinansfor-

bundets næstformand, Solveig Ørteby, bør den

generellesundheddahellerikkeværenoget,derer

medtilatvælgeansøgerefra.

”Hvis ansøgernes sundhedstilstand ikke har

betydning forarbejdet,erdet ikke iorden,atden

indgår ivurderingen.Detbøraltidværedefaglige

[email protected]

mÅ jeg tage en cola, chef?EnstordelafFinansforbundetsmedlemmermener,atarbejdspladsenharetmedansvar

formedarbejdernessundhed.Mendevilselvbestemme,omdetagerimoddetilbud,arbejdspladsenstillertilrådighed,viserenrundspørgeblandt700medlemmer

”Hvis man er svært overvæg-

tig, storryger, Har et alko-

Holproblem eller lignende,

mener jeg, at lederen kan

blande sig og eventuelt til-

byde Hjælp, da det kan give

flere sygedage og fravær.

desuden synes jeg, det bør

opprioriteres, at man som

ansat dyrker motion og le-

ver nogenlunde sundt“.

CitatfraFinansforbundetsrundspørge

Page 13: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 13

HVAD eR DiN HOLDNiNg TiL AT iNDDRAge SUNDHeD SOM TeMA i eN MeDARBeJDeRUDViKLiNgSSAMTALe?

40% Det er relevant og passende at diskutere sundhed i en MUS­samtale

45% Diskussion omkring sundhed hører ikke hjemme i en MUS­samtale

14% Ved ikke

HVAD eR DiN HOLDNiNg TiL, AT ViRK SOMHeDeN HeNVeNDeR Sig DiReKTe TiL eN ANSAT, SOM FOR eKSeMpeL RygeR eLLeR eR OVeR-VægTig, MeD eN OpFORDRiNg OM AT TAge iMOD eT SæRLigT MåLReTTeT SUNDHeDSTiLBUD?

31% Det er relevant og passende, at virksomheden kommer med personlige opfordringer og sundhedstilbud til den enkelte medarbejder

61% Der bør ikke gives individuelle udfordringer – sundhedstilbud bør være generelle ordninger for alle

8% Ved ikke

HVAD eR DiN HOLDNiNg TiL AT TAge ANSøgeReS SUNDHeD MeD i BeTRAgTNiNg VeD UDVæLgeLSe Og ANSæTTeLSe AF Nye MeDARBeJDeRe i ViRKSOMHeDeN? (VæLg geRNe FLeRe SVAR)

39% Det er relevant og passende, at virksom­heden tager en ansøgers generelle sundhed med i betragtning, når de vælger, hvem der skal ansættes

14% Det er i orden at have en politik om, at virksomheden ikke ansætter rygere

11% Det er i orden, at virksomheden har en politik om, at vægt kan indgå i vurderingen af en ansøger til en ledig stilling

60% Vurderinger af en ansøgers sundhed bør ikke tages med i betragtning ved ansættelser, medmindre det har direkte indflydelse på personens mulighed for at løse sine opgaver

5% Ved ikke

Page 14: Magasinet Finans nr. 9/2010

14 Finansoktober2010

Fitnesspåarbejdet,grønt ikantinenogrygestopkurser. Inden

for de sidste 10-15 år er kampen mod det usunde for alvor

gået i gang på arbejdspladserne. Men den enorme fokus på

sundhedkanrisikereatudstilledemedarbejdere,derikkepasser

indivoressundhedsidealer.

Sundhederoverdethele.Ifjernsynetkanmanikkeundgåat

støde på diverse programmer, hvor det ultimative mål er at

slanke sig. På nettet bombarderes man ligeledes af sunde

opskrifterogrådtilvægttab.Ogsåpåarbejdspladsenharsund-

hedsfokuseringen vokset sig større og større over det sidste

årti,ogvedatværesundvisermanudadtil,atmanharstyrpå

sitliv.NannaMikMeyerersociologvedCopenhagenBusiness

School,oghunharundersøgt,hvordansundhedpåarbejdsplad-

senharudvikletsig.

”Gennemdesidste10-15årharvoresforholdtil sundhed

virkeligændretsig.Ogidagharvifåetetnærmestreligiøstfor-

holdtilsundhed.Viskalværesundeialt,hvadviforetageros.

Sundhederblevetvorestidsmetaværdi.Vimålersimpelthen,

hvorgodtetlivvihar,udfravoressundhed.Idagerdetsunde

ligmeddetgode,ogdetusundeerkonsekventnogetdårligt”,

fortællerhun.

risiko for marginaliseringSundhedsbølgenkanifølgeNannaMikMeyerrisikereatopdele

medarbejderneitogrupper.

”Hvis man er synligt usund, for eksempel overvægtig, kan

manletkommetilatfølesigmarginaliseret,hvisalsnakkenpå

arbejdspladsengåropisundhed.Mankanrisikere,noglevilfåen

”osmoddem”-følelse“,fortællerhun.

SolveigØrteby,næstformandiFinansforbundet,eropmærk-

sompådetmuligeproblem.

”Dererdesværrenogle,derblivermarginaliseret.Somfag-

forbunderdetvoresopgaveatbeskyttedem,derhardetsvæ-

rest. Hvis man bliver ramt af stress eller får en depression,

ønskermanjohellerikkeatblivemarginaliseret.Såhåberman

jo,atvirksomhedenogkollegerne ikkeserskævttilenafden

grund, og det er det samme, der er gældende her”, fortæller

hun./SSH

Sundhed

sundhed er blevet en religion

svar fra runDspørgen I hvor høj grad mener du, at arbejdspladsen har et medansvar for sine ansattes adfærd/vaner inden for følgende områder?

rygning

I høj eller nogen grad: 36 procent

I ringe grad eller slet ikke: 61 procent

Ved ikke: 3 procent

alkohol

I høj eller nogen grad: 50 procent

I ringe grad eller slet ikke: 47 procent

Ved ikke: 3 procent

svær overvægt

I høj eller nogen grad: 35 procent

I ringe grad eller slet ikke: 60 procent

Ved ikke: 4 procent

kompetencer,manskalvælgeudfra.Jegtrorofte,deterdem,der

leversundt,dersiger,atsundhedgodtmåspilleenrolle.Forde

harjoikkenogetiklemme“,fortællerhun.

Iundersøgelsenblevderogsåspurgtom,hvorvidtdeterrele-

vantogpassendeatdiskuteresundhedienMUS-samtale.Med-

lemmernevarnæstenligeligtopdeltideressvar,dogvarderen

lilleovervægtafdem,dermente,atsundhedikkehørerhjemmei

enMUS-samtale.

”Vi skalhele tidentænkepå,hvadkonsekvensernekanblive.

Hvadnu,hvismanpludseligikkeleveroptildesundhedskrav,der

ståriMUS-samtalen?Kanmansårisikereatblivefyret?Deterjo

ikkemeningen.Vi(Finansforbundet)skalheletidenhuskeatvære

densvagesbeskytter“,sigerSolveigØrteby.

Hunerdoggladfor,atlangtdeflestevirksomhederstilleren

sundkantineordningtilrådighedoggiversundetilbudtilmedar-

bejderne. Samtidig minder hun om, at medarbejdere ikke bør

begravesiallemuligeogumuligesundhedsvejledninger.

”Sundhedsstyrelsen er på vej med en vejledning til særlige

søvnanvisninger.SålæstejegenblogindepåBerlingske,hvorder

stod,atviikkelængereharbrugforvoreshjerne.Fordiderefter-

håndenfindesvejledningertilalt,såvibehøverikkeattænkeselv

længere“,fortællerhunmedetsmil.n

Page 15: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 15

SystemprogrammørMartinJensenfraJNDatavilbaregerne

kunnevælgeribbensstegfremforfuldkornspastaen,nårfro-

kosten skal indtages. Han vil også gerne kunne drikke en øl

sammenmedgodekollegaerudenatfølesigsomenanden-

rangs medarbejder, og ja, så vil han gerne ryge en smøg –

udendørsforstås–udenatfånedladendeblikkeogkommen-

tarersom,”skaldunuudogrygeigen“?

Martin,48år,erenafdem,dermener,athelesundheds-

bølgenergåetforvidt–forselvomhansætterprispåfrugt-

vogne og selv spiller badminton sammen med kollegaer en

gangimellem,såmenerhan,athyggenerpåvejudafarbejds-

pladsen.

”Selvom vores fyraftensøl ikke er afskaffet officielt, så

løberdetligesålangsomtudisandet.Istedetvælgerkollega-

erneoftedenfysiskeudfoldelsefremfordetsocialesamvær

med andre kollegaer – men burde der ikke være plads til

beggedele“,spørgerMartin,dererbangefor,atsundheds-

bølgenkammeroveriensundhedsfanatisme,dervilmargina-

liseredem,derikkepasserind.

”Alle de her tilbud handler jo dybest set om, at arbejds-

giverneogsamfundetgernevilhavemedarbejdere,derper-

former 120 procent hele tiden. Jeg kan godt frygte, at det

endermed,atarbejdsgiverenblandersigi,hvordanmanlever

sitlivifritiden“,sigerMartin.

husk at leve livetSelvharhanaltidleveteftersloganet:Manmåleve,somman

vil,idetomfangmanikkeskaderandremennesker.Sådanvil

hanogsåforetrække,atdetblivervedmedatvære.Forder

skalværepladstilfestogfarver–detergodtforsammen-

holdetpåarbejdspladsen,menerMartin.

”Jegtror,atengodbøfogenflaskegodrødvinkanvære

gavnligtfordetmentalevelbefindende,i ligesåhøjgradsom

motionergodtforkroppen.Askeseermåskegodtfornogen,

menikkenødvendigvisforalle.Derskalværepladstilhumor,

hygge,festogfarverforatvikanfungeresomhelemenne-

sker.Hvisvifokusererformegetpåsundhedenogglemmerat

nydelivet,bliverdethelelidttristogtomt“.n

Selvom den 48-årige systemprogrammørMartin Jensen godt kan svinge en badmin-tonketsjer i ny og næ, frygter han, at sund-hedsfremmende initiativer på arbejdspladsenkammeroverogskaberensundhedsfanatismeblandtmedarbejderne

[email protected]:JakobMark

der skal være plads til fest og farver

”Jeg kan godt Frygte,

at det ender Med, at ar­

beJdSgiveren blander Sig

i, hvordan Man lever Sit

liv i Fritiden“, Siger

Martin JenSen.

Page 16: Magasinet Finans nr. 9/2010

16 Finansoktober2010

Sundhed

Hver onsdag og søndag tager 43-årige Anette Overgaard

løbetøjetpåogløberenturidegrønnearealeriFarsøsammen

med almindeligandre borgere i Farsø og gode kollegaer fra

Sparekassen Farsø, hvor Anette sidder som privatrådgiver

til daglig. Hun har også været en ivrig deltager i diverse

skridttællerkonkurrencer, spinninghold, golfarrangementer og

vægttabshold iarbejdspladsregi.ForsidenSparekassenFarsø

indgik et samarbejde med Dansk Firma Idræt omkring kost,

rygning, alkohol, motion og stress, har Anette været bidt af

atdyrkekropogsjæl.

Ikke at hun er fanatisk, men var det ikke for de mange

muligheder,somSparekassenFarsøstillertilrådighedformed-

arbejderne eksempelvis i form af motion og sund kost, ville

Anetteikkedyrkemotionsåofteogkonsekventsomnu.

”Jegvillestadigdyrkemotionpåetellerandetniveau,men

ikke som nu, hvor jeg får stort udbytte af at dyrke motion

sammenmedminekolleger.Vihardetjosjovt.Ligeledesville

jeg og min kollega nok ikke have fået startet løbeklubben i

byen,hvisikkevihavdemodtagetopbakningogengagement

fravoresarbejdspladsidenforbindelse“,fortællerAnette.

grænsen går ved indblanding ForAnettehandlerdetikkesåmegetomsundhedensomom

samværet med kollegaerne og det, at de er fælles om den

sundelinje.

”Detskaberetfællesskabpåarbejdspladsen,someruund-

værligt.Samtidigopleverjegogsåstørrebevidsthedomkring

kostogmotion, idetmanmeredeleroplevelseroggoderåd

med kollegaer over for eksempel frokosten. Ubevidst kom-

menterermandenfedtfattigeogsundefrokost,samtidigmed

atmandelersineoplevelsermedarbejdskollegaer,ligesomjeg

oplever,atmanergodetilatfåhinandenmedtildiversearran-

gementerogkampagner“,fortællerAnette,derogsåharpåta-

getsigrollensomformandforSundhedsudvalgetiSparekas-

senFarsø.

Anettevilledoghellerikkebrydesigom,atarbejdsgiveren

blandedesigideansatteslivsstil.

”Deter ikke iorden,hvisarbejdsgiverenblander sig i,om

nogen ikke dyrker motion, eller påpeger, at en medarbejder

skullekvittesmøgerne.Deinitiativer,dereriFarsøSparekasse,

erfrivillige,ogderbliverikkekiggetskævttildekollegaer,der

ikkedeltagerinoget.Menatmulighederneerder,ogarbejds-

pladsenstårtilrådighed,hvismanvilændrepåsinlivsstil,det

erkunpositivt–detviser,atdetageretmedansvar“.n

motion øger fællesskabet

For43-årigeprivatrådgiverAnetteOvergaardfra Sparekassen Farsø er det naturligt, atarbejdsgiveren tager et medansvar for deansattessundhedogtrivsel.Selvbenytterhunsig meget af de mange sundhedstilbud, somhendesarbejdspladstilbyder

[email protected]:TaoLytzen

Motion og Sund

koSt er Med til at Skabe

FælleSSkab på arbeJdS­

pladSen, Mener anette

overgaard.

Page 17: Magasinet Finans nr. 9/2010

Med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Corporate Value Bonds* får investorer nu adgang til virksomhedsobligationer i emerging markets – et inve-steringsmarked, som investorer ellers kun har haft adgang til gennem aktier og traditionelle obligationer.

Emerging markets spiller en voksende rolle i den globale økonomi og er blevet en del af porteføljen for mange investorer. Det er altid en god idé at sprede sine in-vesteringer på flere aktivklasser og Sparinvests nye afdeling giver derfor investorer en spændende mulighed for yderligere spredning i emerging markets.

n Læs meget mere om den nye afdeling på emc-valuebonds.sparinvest.dk

*Afdelingen er målrettet investorer, der ønsker at have en eksponering mod emerging markets og som er villige til at investere i værdipapirer, hvor risikoen kan være høj.

NYT PRODUKT

Nye attraktiveinvesteringsmulighederi emerging markets

FINANS_230x297_sep10.indd 1 16-09-2010 13:34:59

Page 18: Magasinet Finans nr. 9/2010

18 Finansoktober2010

Erdinperformancetilkarakteren1eller2,såerdinpræstationutilfredsstil-

lende.IDanskeBankertallet5denhøjestekarakter,somenmedarbejderkan

fåisinperformancemåling.

Danske Bank er en af de virksomheder, der bruger performancemålinger

sometledelsesværktøj,derskalhjælpemedarbejdernetilatlevereiforholdtil

deresultater,manønskeriDanskeBank.Manprøveratstyrepåoutputiste-

detforsomførhenprimærtatsepå,hvadmedarbejderneleverer,altsåhvor

megettiddelæggeriarbejdet.

Bedømmelsenafperformanceudspringerafensamtalemellemmedarbej-

derognærmestechef,somholdeshvertåriførstekvartal,forklarerunderdi-

rektøriGroupHRNielsFrederiksen:

”Når jeg sidder med mine medarbejdere, vil der være ting, jeg kan måle

megetklartpåogsige,detnåededu,ogdetnåededuikke,menmegetafdet

vilværeensubjektivvurdering.Visummerdetsåopivoresårligepræstations-

vurdering,somdenenkeltemedarbejderfårpåenskalafra1til5,hvor5er

bedst”.

Fra toppen og nedPerformanceharatgøremeddefagligekompetencer,meniligesåhøjgradde

personligekompetencer,deromhandlerevnertilsamarbejdemedkolleger,og

hvorgodmanertilatgivekundernegodservice,nårdekommeribanken.

Niels Frederiksen understreger, at en lav præstationsvurdering altid skal

forklares,ogatlederenskalgivemedarbejderenforslagtil,hvadhunkangøre

foratindfriforventningerneijobbet.Idenforstandermanikkedumpet:

”Hososerdetetudviklingsværktøj,dersætterfokuspå,hvordanmedar-

bejdernekanløftederespræstation.Voresmedarbejderegiverudtrykfor,at

de faktiskerglade for at fåen tilbagemelding, fordi en forudsætning for at

kunnepræsteregodter,atmankenderforventningerne”.

Setfratoppenerordningen,atkoncernensøverstecheferhvertårfåren

performanceaftalemeddemål,deskalarbejdeefter.LigesomNielsFrederik-

senholdersamtalermedsinchef,såholderPerSkovhusogTonnyT.Andersen

samtaler med Peter Straarup en gang om året. Tilsvarende bliver der holdt

møder for regionsdirektørerne,der igenholdermødermedfilialdirektørerne,

ogpådenmådebliverdetfiltreretnedgennemorganisationen.

MålstyringUansetomduerdenunge fremadstormende rådgiverellerdenmangeårige

stabilemedarbejder,hardupligttilat”performe”.Mensdefagligekvalifikatio-

nertagesforgivet,erdetihøjgraddepersonligeegenskaber,derbedømmes

ogbelønnes.

”Enmedarbejderkanjogodtknokleheltvildtogselvsynes,athanleverer

værdi,menshverkenvirksomhedellerlederertilfreds.Deterværdiskabelsen,

manprøveratgå indat ledeogstyrepå iforholdtilperformance”,forklarer

adjunktAndersRaastrupKristensen,CopenhagenBusinessSchool.

Flereogflerevirksomhederbrugerperformancemålinger.NårDanskeBankharfokuspåmedarbejdernesevnetilatgiveengodkundeoplevelse,såkommervurderingentilatståimedarbejdernesperformanceaftaler

perForMance

optræden til et godt 5-tal

[email protected]:LisbethHolten

anderS raaStrup kriStenSen

Page 19: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 19

Baggrundenfordenyekravijobbetermarkedetshurtigereudvikling,derbety-

der,atdet,medarbejderneleveredesidsteår,ogsomvarrigtiggodtogskabte

værdi,ikkenødvendigviserdetsammenæsteår.Idevirksomheder,somAnders

RaastrupKristensenharkikketpå,erperformanceblevetrygradenipersonale-

politikken,fordiledernekanbrugedettilatvurdere,omdeharfokuspåmålene,

ogtilathjælpederesmedarbejderetilogsåatholdefokus.

”Målstyringfungerersådan,atmansimpelthenformulererstoremålforhele

organisationen,sombliverdeltopogudpåafdelinger,somigenbliverdeltudpå

medarbejdere.Pådenmådevedhvermedarbejder,hvaddeskallevere”.

Interessanter,atmedarbejdernefaktiskergladeforperformancemålinger,

fordidefårklarbeskedom,hvaddeforventesatlevere.

”Detbetyder,atnåregnemåleraftalt,kandeselvprioriterearbejdsopgaver

ogindsats.Debegynderatstyresigselviforholdtilatleverepåmålene,hvilket

nielS FrederikSen

Bådeerhvervs-ogprivatrådgivereblivermåltdirektepåderesperformance,nårkundernebliverspurgt,hvordandeoplevedemødetmedrådgiveren.Deteretgodtredskab,sigerNannaBlomfraKundelinjen

[email protected]

Cirkahvertiendekundeblivertilbudtatdeltageienundersøgelse,

nårdehartaltmedenrådgiveriKundelinjen.Kundernesvarerpå

spørgsmålligefrarådgiverenspersonligefremtoningtilkvaliteten

af rådgivningen. Resultatet af denne MOT(moment of truth)-

målingbliver lagt i skemaerogdiagrammer,hvormankansesin

egenplacering.Deterpersonligeoplysninger,somikkeertilgæn-

geligeforandremedarbejdere.Dogbliverdetoffentliggjort,hvor

afdelingenliggersammenlignetmedåretfør.

”Dufårsortpåhvidt,hvordanduopfattes.Deteretrigtiggodt

redskab, fordinogle siddermeddenopfattelse,atdegiverkun-

derne en perfekt service. Hvis kunderne så mener noget andet,

giverdetanledningtilattænkeoversinperformance”,sigerkun-

derådgiver i Kundelinjen Nanna Blom, der selv har mange vagter

omnattenogiweekenden.

Føritidenblevresultatetkørtudpåteam,såmankunnesylte

sigindi,atdetogsåerdeandresskyld.

”Nuerdetsandhedenstime:Deter,hvadkundernesynesom

dig.Alledekunderkanjoikketagefejl,tænkerjeg.Detgør,atfolk

måskestrammersigenlillesmuleanogfårhængtdedårligevaner

igarderoben”,sigerNannaBlomogpegerpådenlogiskesammen-

hæng,atharmanendårligdag,såfårmanogsåkunderneirøret.

”MOT-målingenermedtilatfortælle,atdetkommeranpådig

selv,oghvordandupræsterer”,sigerNannaBlom,derikkeerenig

meddekolleger,dersiger,atdetbareerkunderne,derersure.n

sandhedens time

kundetilfredshedMed udgangspunkt i en tilbagemelding fra den enkelte rådgivers kunder via MOT (moment of truth) drøftes medarbejderens performance.

Page 20: Magasinet Finans nr. 9/2010

20 Finansoktober2010

KennethHansen,dererprivatrådgiveriTårnby,hardetfintmedatblivemåltpå

sin performance. Det er både MOT og salgsopfølgning, og om du fungerer i

afdelingen.Dethelebliverlagtsammentilenvurderingafdinperformance.

”Degange,jegharværettildesamtaler,hardetværetmegetfornuftigt.Du

fårselvfølgeligogsånogleudviklingspunkterfremadrettet.Deterfintnok,for

hvisdethelebarevargodtnok,hvadskalmansåarbejdeviderep“,sigerKen-

nethHansen,derikkeharnogetimod,hvisderblivergåettætpåhansperson.

Det kan være noget med den personlige kemi, når kunden kommer ind i

afdelingen.Hvordandupræsentererdemfordetbudskab,dunuhar.Hvordandu

skaberfornuftigerammerforetmøde,såkundenfølersigtilfredsogtrygtilat

læggesinetingfrem.

”Eftersomdeflestekunderklarerdetmestevianetbankogselvbetjening,har

duikkedetsammetillidsbåndsomenrådgiver,derharsiddetienafdelingmed

fastekunderi20år“,sigerKennethHansen,dererheltpådetrenemed,athan

selvfølgeligikkekanrådgiveligegodtpåalleområder,såsompension,investe-

ringerogforsikringerogsåvidere.

”Nårmaner27år,kandetgodtværevanskeligtatforklareenkundepå55

år,hvordanhunskalgøremedsinpension”.n

perForMance

vigtigt med tilfredse kunder

kenneth hanSen

KennethHansenharikkenogetimod,atdenårligeperformancesamtalegårtætpåhamsomperson.Mankanheletidenudviklesig,sigerhan

udviklingssamtalenBedømmelsen af performance er en samtale mellem medarbejder og leder, der afholdes hvert år i første kvartal. Samtalen bedømmer:

› Hvordan har medarbejderen performet ud fra en vurdering af de påtagne opgaver?

› Hvordan har medarbejderen performet på de fire målepunkter: Samarbejde, kvalitet, kundeservice og effektivitet?

ikkeerensbetydendemed,atmedarbejdernebareskalledesigselv”,siger

AndersRaastrupKristensen.

Alleforventesatgåtilarbejdetmedhudoghår.Deter lederensfor-

ventning,mendeterogsåihøjgradenforventningblandtdekolleger,der

arbejdersammen,fordidenenkeltesperformance ihøjgradafhængeraf

kollegernesperformance:

”Derkanaltsåopståsituationer,hvormedarbejdernebliver retutilfredse

medhinanden, fordidearbejder sammenmedkolleger, som ikke leverer

densammeværdi,somdeselvsynes,atdegør”.

tæt på privatlivetArbejdsgiverens iverefteratudviklesinemedarbejderepåbestemtemåder

kan nemt komme tæt på det personlige, når de enkelte medarbejdere skal

bedømmesogbelønnespåderespersonligeegenskaber.

”Nårmangårvækfraatfokuserepåinput,altsåtidogenergi,ogbegyn-

deratkikkepåperformance,sååbnermanopfor,atdeterdethelemen-

neske,somlederenskallede.Spørgerlederentil,hvordandulevererresul-

tater,bliverdetogsåpersonligespørgsmål,hvor lederen forholder sig til

privatlivet, fordi en medarbejders performance afhænger af det”, siger

AndersRaastrupKristensen.

I Danske Bank er Niels Frederiksen helt på det rene med, at perfor-

mance-samtalen letbliverpersonlig, fordiperformanceharatgøremed,

hvordanpersonenfungerer:

”Vi fortæller vores ledere, at de skal tage ansvar for mennesket som

helhed,ogatdetkanrækkeudovertidsrummet8-16.Viskaltagehensyn,

hvisforholdudenforarbejdspladsenspillerind,selvomdeterenbalance-

gang. Men er der ting i privatlivet, som påvirker din præstation i jobbet

negativt,vildetværenaturligtatdrøfte,omvirksomhedenkanhjælpe”,

slutterNielsFrederiksen.n

Page 21: Magasinet Finans nr. 9/2010

Mere end 500 rådgivere har valgt at gennemføre uddannelsen Eksamineret finansrådgiver.

Vil du også tilhøre denne eksklusive gruppe?

Du opnår:

• Høj faglig ballast, så du kan yde en topprofessionel rådgivning

• Formidlingsteknikker, som sikrer kundetilfredshed og loyalitet

• Kompetencer til gavn for både kunder og pengeinstitut

• Personlig udvikling og eksamensbevis, som synliggør dine kompetencer

Læs mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

FÅ PAPIR PÅ DINE KOMPETENCER SOM SPECIALIST!

Page 22: Magasinet Finans nr. 9/2010

22 Finansoktober2010

aMagerbanken

glade MedarbeJdere i aMagerbankenS it­

og FilialdriFt, Fra venStre liSbeth norSker,

clauS lyder, tina olSen, knud berggren og

Jacob Meidell (ForreSt halvt Med ryggen til).

Foto:RickyMolloy

Page 23: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 23

vi er letteDeTorsdagden9.septemberstoddetklart,atAmagerbankenerreddetsomselv-

stændigtpengeinstitut,efterenlangsommer,hvorfleremedierogeksperteri

flereomgangehavdedødsdømtden.

”Deterklart,atvierlettedeover,atdetlykkedesatskaffedennødvendige

ansvarligekapital,somFinansielStabilitethavdekrævet.Viharselvfølgeligtalt

meget om situationen i de seneste måneder og forsøgt at holde stemningen

oppe, en del medarbejdere har udtrykt nervøsitet og usikkerhed, men der er

ogsåmange–blandtandetjegselv-somharhaftstortiltrotil,atvinokskulle

klare det““, siger Lisbeth Norsker, der er områdetillidsmand for Stabshuset i

Amagerbanken.

Mangemedarbejdereifilialerneharoplevetstoropbakningfrakunder,som

erkommetindogharfortalt,atdevilledeltageidennyeaktieemission.Resul-

tatetblevdaogså,atAmagerbankenfikfuldtegnetemissionenfornæsten900

millionerkroner,hvilketerklartmereendde750millionerkroner,somFinansiel

StabilitethavdekrævettilførtiansvarligkapitalforatgiveAmagerbankenden

nødvendige statsgaranti på 13,5 milliarder kroner. En garanti, der betyder, at

bankenfortsatkanhentepengepådeinternationalefinansmarkeder.

SommedarbejderiAmagerbankenhardetikkeværetopmuntrendeatlæse

finanssiderneiavisenijuliogaugust,menifølgeLisbethNorskerharmangeogså

ignoreretavisskriverierneom,atbankenvillegåned.

”Jegvalgteatspringeopogfaldenedpådet,derharværetskrevet-men

derharudentvivlværetmedarbejdere,somharværetmegetpåvirkedeafalle

avisskriverierneogsituationenisinhelhed.Detvirkedesomom,atmegetvar

grebetudafdenblåluft.Interntibankenervi løbendeblevetinformeretom,

hvaddererforegået,oginformationsstrømmenerblevetbedreefterhåndeni

forløbet.Jegharhafttillidtilatledelsengør,hvadderskaltilforatrettebanken

op,mendeterklart,atviharenudfordringomkringvoresimage,somviskal

prøveatfårettetoppåidenkommendetid“,sigerLisbethNorsker./CJO

Page 24: Magasinet Finans nr. 9/2010

24 Finansoktober2010

[email protected]:StigStasig

Det går godt i Arbejdernes Landsbank. Kunderne vælter ind

afdøren. I løbet afde sidste seksmånederhar banken fået

1.200nyekunderommåneden.Heriblandtogsåkundermed

særdelesvelpolstredetegnebøger.Menhvaderdet,dekani

landetstiendestørstebank,ArbejdernesLandsbank?

Magasinet Finans er taget på besøg i banken i hjertet af

København.IkkeidenhistoriskePanoptikonbygningindeved

KøbenhavnsHovedbanegård,hvorbankenshovedsædeligger,

menienafdenyefilialerligevedRundetårn.EngammelRos-

kildeBank-filial,dertilbageiRoskildeBank-dagenehavdeen

særligindgangtilformuendekunderligevedsidenafBerings

Blomster.Indgangenerderstadig,mendenbliverikkebrugt

somkundeindganglængere.HosArbejdernesLandsbankbru-

gerallekundernehovedindgangenuansetstørrelseoggørelse.

Og den politik har givet pote hele vejen fra stenbroen til

Strandvejen.

”Vi får rigtig mange henvendelser i øjeblikket. En masse

kunderkommerindafdøren.Dekommerfraallemuligeban-

ker.Ogvifårengodsnakmeddem.Kampagnenomlivsvær-

dier,oghvadbrugerdudinepengepå,gør,atfolkharetposi-

tivtbilledeafbanken,nårdekommerindafdøren.Derefererer

tilden,nårdekommerindafdøren.Detgørdeogsåimitnet-

StøveterpudsetafArbejdernesLandsbank.Detaleromværdierogdrømmeibanken,ogkundernestrømmertiluansetstørrelseoggørelse.Knap1.100medarbejderearbejderforatudviklebanken,sommedovertagelsenafRoskildeBankharvist,atdenkanogvilmere

arbeJdSpladS

bank for stenbroen og strandvejen

arbeJderneS landSbank har kørt Mere på det Sikre, end de FleSte

andre pengeinStitutter de Senere år, og det bærer nu Frugt.

Page 25: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 25

værk.Folkvedmegetbedreligenu,hvemArbejdernesLands-

bank er. Det er noget med værdier og drømme“, siger den

46-årige filialdirektør Kåre Breinholt fra Arbejdernes Lands-

bank.

Stærk spiller på andelsboligmarkedetMedethalvårsregnskabfor2010,derviseretoverskudefter

skatpå56millionerkronerogenpænkundetilgang,erArbej-

dernes Landsbank en af de banker, som har manøvreret sig

igennem finanskrisen med færrest skrammer. Bankdirektør

GertJonassenforklarerbankenssuccesmed,atdenikkehar

været indblandet i ejendomsspekulationer, pantebrevskarru-

sellerellerandrekreativeforretningstiltag.Istedetharbanken

kørtmerepådetsikre.Ogdeninvesteringsynesatværegivet

godtud.

”Viharkunder,dersiger,deterettrygtstedathavederes

midler.Deterrartatvide, isærnårduharprøvetdetmod-

satteiRoskildeBank.Såmensnoglebankerståristampe,og

nogleenddaeriminus,såerviparatetilattaleforretninger.

Ogidetmarked,derernu,hardumulighedforatsortererig-

tiggodtoggrundigtidet.Fremforatskulleslåsforatholde

påkunderne,såerdetheretspørgsmålomatvidereudvikle

dekunder,derer.Plusattageimoddenye,derkommer,for

derkommerenmassegodeforretninger“,sigerden48-årige

kunderådgiverPeterRiisHørsted.

Enafbankensprimærekundegruppeerandelsboligsegmen-

tet,somdereretstortmarkedforisæriKøbenhavn.Banken

harflereårserfaringmedandelsboligfinansieringogønskerat

”det er ikke en Hindring, at der står arbejdernes landsbank

på skiltet, og man er ejet af fagbevægelsen. fra tidligere

at være opfattet som støvet Har banken flyttet sig rigtig

meget både i det offentlige billede og profilmæssigt“.

KåreBreinholt,filialdirektør

Fra venStre:

kåre breinholt, Filialdirektør

Maria­elena olMan hJæreSen, kaSSerer og kundeMedarbeJder

peter riiS hørSted, kunderådgiver.

en omskiftelig bankfilial

29. september 2009 overtog Arbejdernes Landsbank fem gamle Roskilde Bank­filialer med 57 medarbejdere fordelt i Lyngby, Kalundborg, Frederikssund, Roskilde og Køben­havn. Filialen ved Rundetårn er en af dem. Oprindeligt åbnede filialen den 10. december 2006 som en del af SEB Bank. 25­30 medarbejdere blev den­gang ansat som motor for en ekspansiv bank. Den plan blev imidlertid hurtig ændret, og SEB Bank blev sat til salg den 13. december 2006, 12 måneder gammel. I februar 2007 overtog Roskilde Bank SEB Bank og fik en anderle­des kundeportefølje med, en portefølje, som blandt andet trak tråde tilbage til Codan Bank. Fem ud af de 11 medar­bejdere i Arbejdernes Landsbank ved Rundtårn er tidligere SEB Bank­medarbejdere, Maria­Elena Olman Hjæresen er en af dem.

Page 26: Magasinet Finans nr. 9/2010

26 Finansoktober2010

væreprisstyrendeogfastsættendeforandelsboligmarkedeti

hovedstaden.MedkøbetafdefemgamleRoskildeBank-filia-

ler har Arbejdernes Landsbank fået flere erhvervskunder og

størreformuendeprivatkunder.

øget kendskab til banken PeterRiisHørstedsiddermednogleafbankensstørsteprivat-

kunder.Noglekunderharfulgtmedhamhelttilbagefrahans

tidiNordeatilSparekassenLolland,ogherefterigenfraRos-

kildeBanktilArbejdernesLandsbank.Ogdetharværetengod

udfordringatfåkundernepåpladsogtilpassetbankenspris-

pakkerogløsninger.IkkemindstfordideifølgePeterRiisHør-

sted er en lidt anden kundetype, end de er vant til at se i

ArbejdernesLandsbank.Menhanergladfor,hvorbådehans

kunderoghanselverlandet.Detsammeerkassererogkun-

demedarbejderMaria-ElenaOlmanHjæresen.

”Jegtroedevirkelig,jeghavdetrukketnitten,dajegfikat

vide, at det var Arbejdernes Landsbank, der skulle overtage

os. Jegkendte ingen,dervarkunder ibanken,ellersomvar

ansatder.Mendetergåetrigtigrigtiggodt.Personalemæs-

sigtogmenneskeligthardetværetheltitrådmeddet,jegkan

lide“, siger den 45-årige Maria-Elena Olman Hjæresen, der

sammenmedsine10andrekollegerifilialenharværetiArbej-

dernesLandsbankihalvandetårnu.

Arbejdernes Landsbank har det sidste par år arbejdet

meget for at øge kendskabet til banken både via massive

reklamekampagner i tv og med sportssponsorater af blandt

andetisligaenogsuperligaenifodbold.

”Jegfornemmerklart,atbankenharflyttetsig.Deterikke

enhindring,atderstårArbejdernesLandsbankpåskiltet,og

manerejetaffagbevægelsen.Fratidligereatværeopfattet

som støvet har banken flyttet sig rigtig meget både i det

offentligebilledeogprofilmæssigt.Og jegkanmedstolthed

sige, at jeg arbejder i Arbejdernes Landsbank”, siger den

46-årige filialdirektør Kåre Breinholt fra Arbejdernes Lands-

bank.

900 medarbejdere til bankstævneHvert fjerde år afholder Arbejdernes Landsbank et bank-

stævne,hvorbankens66filialersknap1.100medarbejdere

bliverinviteretforenhelweekend.Iårvardettidigen.Knap

900medarbejdereblevfartetmedbusserfrahele landettil

Silkeborg, hvor stævnet fandt sted. Medarbejderne kunne

møde hinanden på kryds og tværs til diverse aktiviteter og

turneringer. Minigolf, kanosejlads, gå tur i naturen med en

naturvejleder,bygentømmerflåde,tagudoghentetflagog

billedkunstnerværkstedvarnogleafstævnetsaktiviteter.Og

detblevvelmodtaget.

”Vihavdehørtomdetherstævneirigtiglangtid.Detvar

enfantastiskoplevelse.Vildtimponerendeogomfangsrigt.Og

derblevikkesparetpåforplejningen.Dervarrigeligtatdrikke

ogspise.Manhavdefaktiskbrugforetparfridagebageftertil

atfordøjedemangeindtrykogmødetmedalledenyekolle-

ger,dervirkeligkunnefindeudafatskabefestogstemning”,

sigerMaria-ElenaOlmanHjæresen.

”Detvarfantastiskatse,hvorgladefolkerforatværeder,

hvordeer.Dereretstortsammenhold.Dererrigtigmange

mennesker,derharværetibankenimangeår.Ogjegtror,de

erstolteoverdentid,deharhaft,ogsåmeddennyeledelse

ogudvikling,hvormangernevilværemeresynlig.Menuden

atstillesigopogsige,herkommervi.Detagerdetafbalance-

retogmegetnedepåjorden”,sigerkunderådgiverPeterRiis

Hørsted.n

Her.Her.

Where projects just work.

Her er der altid adgang til dine projekter og dokumenter. Det er let at oprette og

dele arbejdsplaner, og alle projektmedlemmer har et klart overblik. Her fi nder du alle

de værktøjer, du har brug for til at gøre dine projekter til en succes. Stedet hedder

Projectplace – Nr. 1 i Europa inden for onlineservice til projektsamarbejde.

Prøv gratis i 30 dage – og læs om vores tilbud til den fi nansielle sektor på

www.projectplace.dk/fi nans-bank

Der er et sted, hvor fi nansielle projekter bare fungerer

arbeJdSpladS

arbejdernes egen bank Med Socialdemokratiets leder, Thorvald Stauning, som stærk fortaler for projektet åbner Arbejdernes Landsbank den 3. juni 1919. Arbejdernes Brændselsforretning, også kaldet Arbejderkul, spiller en væsentlig rolle i oprettelsen af banken. Arbejderkul bliver oprettet i 1916 for at af­hjælpe et stort behov for kul, og den har behov for en god bankforbindelse under 1. Verdenskrig. Det får den i den nyoprettede Arbejdernes Landsbank, hvor den bliver ho­vedaktionær og bankens største kunde. Arbejderkul bliver en meget lukrativ forretning, men løber ind i store økono­miske vanskeligheder i starten af 1920’erne. Hovedaktio­nærens krise er et stort slag for banken, men med et eks­tra bidrag på to øre om ugen per medlem fra Arbejdernes Fællesorganisation redder de københavnske arbejdere de­res egen bank. I 1927 flytter Arbejdernes Landsbank ind i Panoptikonbygningen tæt ved Københavns Hovedbane­gård, hvor den den dag i dag stadig er hovedsæde for banken.

”Folk ved Meget bedre lige nu, hveM arbeJderneS

landSbank er. det er noget Med værdier og drøMMe“,

Siger Filialdirektør kåre breinholt (til venStre), der

her taler Med nogle aF MedarbeJderne

Page 27: Magasinet Finans nr. 9/2010

Her.Her.

Where projects just work.

Her er der altid adgang til dine projekter og dokumenter. Det er let at oprette og

dele arbejdsplaner, og alle projektmedlemmer har et klart overblik. Her fi nder du alle

de værktøjer, du har brug for til at gøre dine projekter til en succes. Stedet hedder

Projectplace – Nr. 1 i Europa inden for onlineservice til projektsamarbejde.

Prøv gratis i 30 dage – og læs om vores tilbud til den fi nansielle sektor på

www.projectplace.dk/fi nans-bank

Der er et sted, hvor fi nansielle projekter bare fungerer

Page 28: Magasinet Finans nr. 9/2010

28 Finansoktober2010

Likviditet er pengeinstitutternes blod. Uden den

pumpenderundtisystemetvildeikkekunneover-

leve.Derforharordningenmed individuelstatsga-

rantiværetnødvendig,foratenrækkeellerssunde

pengeinstitutterkunneoverleve.

”Pengemarkedernefrøstil,dafinanskrisenkom.

Ingenharkunnetgåudatlåneudenenstatsgaranti,

sådeharværetnødvendigeforatsikre likviditet”,

sigeradministrerendebankdirektør iVestjyskBank

FrankKristensen.

Hanspengeinstitutharselvtrukketpåordningen

og har optaget små otte milliarder kroner i lån

medstatsgaranti.Derergivettilsagnomialt364

milliarder kroner i individuel statsgaranti til de

danske pengeinstitutter. Det betyder, at penge-

institutternekanlåneoptildettebeløb,hvorstaten

garanterer, at långiveren får sine penge. Hvis et

pengeinstitutforeksempellåner10milliarderkro-

ner og ikke kan betale, når lånene skal indfries, så

vil staten altså gå ind at dække tilbagebetalingen.

Långiverenskalaltså ikkeventepåsinepenge iet

eventuelt konkursbo, men får pengene direkte fra

dendanskestat.Dengarantigørdetmuligtfordan-

ske pengeinstitutter at låne på det internationale

pengemarkedtilenmererimeligrente.Deterdog

ikke gratis for pengeinstitutterne at få individuel

statsgaranti. Prisen har indtil 1. juli 2010 været

0,95 procent årligt af det beløb, de låner. Efter

denne dato er prisen 1,35 procent. Danske Bank

betaltedogen lidt laverepræmie,nemlig0,8pro-

cent,dadehareninternationalrating.Deeretafde

pengeinstitutter,derhargjortbrugafordningen.

”Detvarnoget,vigjordesidsteår,dakrisenvar

højest. Vi sagde ja tak til at optage funding med

treårsløbetid,hvorvifikindividuelstatsgaranti.Vi

fik en ramme på omkring 100 milliarder kroner“,

fortæller Martin Gottlob, der er chef for Investor

RelationsiDanskeBank.

De har brugt individuel statsgaranti på næsten

39milliarderkroner i lån,menhar ikkebrugtord-

ningensidenjuli2009.

”Forklaringenerden,atmarkedernebedredesig,

ogdetvistesig,atvikunneoptagelånligesåbilligt

uden statsgarantien. Samtidig kunne vi optage lån

med længere løbetidend treår,ogdermedkunne

visikrebankenbedre“,sigerMartinGottlob.

Derfor forventer han heller ikke, at banken vil

gørebrugafdeover60milliarderkroneriindividuel

statsgaranti, der stadig står til rådighed indtil

31.12.2010.HellerikkehosVestjyskBankharman

gjortbrugafheletilsagnetpåomkring12,5milliar-

derkroner.Såselvomderergivettilsagnomindivi-

duelstatsgarantipå364milliarderkroner,såvilder

blivebrugtlangtfærregarantier.Den14.septem-

ber 2010 havde pengeinstitutterne gjort brug af

omkring195milliarderkronerafderesstatsgaran-

tier. For mange af pengeinstitutterne udløber den

individuelle statsgaranti i løbet af forsommeren

2013.DetgælderogsåforVestjyskBank.

”Detbliverdenstoreøvelsedenæsteåratgøre

os klar til selv at kunne gå på markedet og låne

penge”,sigerFrankKristensenfraVestjyskBank.

Hanhåberpå,atfusionenmedBonusbankenog

RingkjøbingBankvilstyrkebankenogsikre,atden

stårstærkt,nårdeindividuellestatsgarantierudlø-

ber.n

51danskepengeinstitutterharsikretsiglikviditetendenæstetreårgennemindividuellestatsgarantier

[email protected]

polString

statsgaranti for 195 milliarder

den generelle statsgaranti› Indført med Bankpakke 1 i efteråret 2008

› Staten garanterer ubegrænset for alle indskydere

› Staten garanterer ubegrænset for alle simple kreditorer, såsom obligationskøbere, aktører i dag til dag­penge­markedet og andre former for långivere

› Udløb 30. september 2010

den individuelle statsgaranti› Indført med Bankpakke 2 i januar 2009

› Staten garanterer for 750.000 kroner per indskyder i det enkelte pengeinstitut fra 30. september 2010

› Banker kan søge staten om garanti til udstedelse af obligationer eller lån. Der betales en provision til staten for garantien af den enkelte bank. Garantierne løber maksimalt tre år fra udstedelsen

› Staten kan stille særlige vilkår til banker for opnåelse af garanti

› Ordningen lukker 31. december 2010

› EU­Kommissionen har i foråret 2010 stillet nye krav til ordningen, hvilket har betydet væsentligt strengere krav til ansøgerne og højere provisioner i perioden juli­december 2010

Kilde: Mandag Morgen

Page 29: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 29

PENGEINSTITUTBeløb

millionerkr.

Per14.september2010FIHErhvervsbank 48.893DanskeBank 38.660Amagerbanken 13.523VestjyskBank 7.906BRFKredit 7.605DLRKredit 7.478SparNordBank 7.193EikBanki 6.042Alm.BrandBankA/S 6.000ArbejdernesLandsbank 5.091MaxBank 3.113Sparbank 3.021SparekassenSjælland 2.973SparekassenLolland 2.971EikBankDanmark 2.495MorsøSparekasse 2.400P/FBankNordik 2.200SparekassenVendsyssel 2.197

Så Meget har de enkelte pengeinStitutter lånt Med individuel StatSgaranti:

Garantierne er i danske kroner, svenske kroner, US dollar og euro og er regnet ud i forhold til kursen den 14. september 2010.

Hvem står klar med penge, sparring og rådgivning, hvis du bliver fyret?

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Sms* finans til 1969og hør mere!

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

PENGEINSTITUTBeløb

millionerkr.

SparekassenHimmerland 2.122DenJyskeSparekasse 1.931ØstjyskBank 1.751SkjernBank 1.745MorsøBank 1.715AarhusLokalbank 1.594DibaBank 1.500SparekassenKronjylland 1.500SparekassenFarsø 1.495NordjyskeBank 1.000Sammenslutningen af Danske

Andelskasser

1.000

SparekassenFaaborg 1.000MiddelfartSparekasse 984SparekassenØstjylland 750NoroyaSparikassi 650Totalbanken 500SparekassenHobro 405Grønlandsbanken 400

PENGEINSTITUTBeløb

millionerkr.

SparekassenHvetbo 373NordfynsBank 346VordingborgBank 300BroagerSparekasse 299TønderBank 296Basisbank 273SparekasseniSkals 249Cantobank 200Kreditbanken 150VestfynsBank 150Vorbasse-HejnsvigSparekasse 150HvidbjergBank 149DronninglundSparekasse 149SparekassenLimfjorden 114SparekassenBredebro 100

Samlet 195.100

Page 30: Magasinet Finans nr. 9/2010

TeMA: LANDSMøDe

30 Finansoktober2010

Page 31: Magasinet Finans nr. 9/2010

XXX

samarbejdet

skal styrkes

Finansansattegårentidimøde,hvordepressesyderligerepåproduktiviteten

oglønnen,oghvordermereendnogensindeerbehovforenstærkfagforening.

Ogsåvildetblivenødvendigtatfåsamarbejdetmedarbejdsgiverneopiet

højeregear,vurdererFinansforbundetsnyvalgteformandKentPetersenefteret

landsmøde,derblandtandethavdebesøgafFinansrådetsformandPeterStraarup

Foto:MartinDamKristensen

Finansoktober2010 31

Page 32: Magasinet Finans nr. 9/2010

32 Finansoktober2010

TeMA: LANDSMøDe

vi skal være en stærk fagforening

DeterengladKentPetersen,dernuerblevetvalgt til for-

mandmedetenigtlandsmødeiryggen.

”Detgiverenstyrkeogetrigtiggodtfundamentatståpå,

som jeg vil bruge på at fortsætteden udvikling, vi har sat i

gang“,sigerKentPetersen.

ForKentPetersenliggerdernoglestoreudfordringerien

tid,derikkeligefremerprægetafmedvindfordenfinansielle

sektor,hverkennationaltellerinternationalt:

”Vierbegyndtatsætteflereogflerefingeraftrykpåtemaer

framedlemmerneshverdag,menskalvividereafdenvej,er

detnødvendigtathævesigihelikopterperspektivogpåvirke

sektorensrammevilkår.Viskalhavepolitikernetilatforstå,at

envelfungerendefinanssektorerenafgørendebetingelsefor,

hvordansamfundetudviklersig,ogderforskalvihavemodog

viljetilatsættevoresprægpå,hvordantingeneudviklersigi

etbredereperspektiv”.

”Detbliversværereatværefinansansat.Arbejdsgivernevilpresseforøgeteffektivisering,ogudefravilbådekunderogdetoffentligestillenyekrav.Viskaltagefatpåalledeområder,derermedtilatskabepresset”,sigerFinansforbundetsnyvalgteformandKentPetersen

[email protected]:MartinDamKristensen

Fra venStre den nyvalgte ForMand, kent peterSen, For FinanSForbundet, den nyvalgte næStForMand Solveig ørteby og genvalgte næStForMand Michael budolFSen.

Page 33: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 33

Sværere at være finansansatBranchen er under hårdt pres. Internationalt spøger omfat-

tendereguleringerudoverdestramninger,deralleredeeren

realitet.Nationalterpolitikerne indstilletpåattagesiggodt

betaltoghentepenge idensektor,som ikkekantrækkepå

storoffentliggoodwill.Detpresvilslåindivirksomhederneog

megethurtigtpåvirkemedlemmernesvilkår.

”Detbliversværereatværefinansansat.Arbejdsgivernevil

presseforøgeteffektivisering,ogudefravilbådekunderog

detoffentligestillenyekrav.Viskaltagefatpåalledeområ-

der,derermedtilatskabepresset“, sigerFinansforbundets

nyvalgteformand.

For at læggevægtbagholdningerogkraverdet vigtigt

medetstærktFinansforbund.

”For at være en stærk stemme over for arbejdsgiverne,

Christiansborgogøvrige interessenterskalviværeenstærk

fagforening.Detbetyder,atviskalværemange.Viskalhave

organiseretalledeansatteisektoren“.

På landsmødetvar Finansrådets formand,PeterStraarup,

inviteret. Og hans billede af fremtiden for sektoren var

dystert.

”Jegkanfølgehanssynspunkterogdedilemmaer,hanrid-

serop.Menjomeremørkfremtidenserud,jovigtigereerdet,

atviarbejdersammenmedarbejdsgiverne.Samarbejdetskal

op i højere gear end tidligere, og der skal handlinger bag

ordene“,sigerKentPetersen.

Enafdestoreudfordringer idenkommende landsmøde-

periodeerforhandlingenafnyoverenskomst.Ogdet,vurde-

rerKentPetersenvilblivehårdtarbejde.

”Arbejdsgiverne vil udfordre os på lønomkostningerne og

somPeterStraarupstillekravomløntilbageholdenhed.Vikan

nokhurtigtbliveenigeomatudviklefleksibilitetogkompe-

tence. Men prisudviklingen på arbejdskraften bliver en hård

nødatknække.Viskalselvfølgelig–somaltid–viseansvar-

lighed,nårvifastsætterdengenerellelønstigning.Herskalvi

haveargumenterneiorden,ogetrigtigtgodtargumenterdet

atdokumenteredetkompetenceløft,derersket.Vieristand

til at behandle mere og mere komplekse produkter. Det har

naturligvisenpris“.

valg af næstformændMichaelBudolfsenogSolveigØrtebyblevvalgtsomnæst-

formænd.

Landsmødet betyder også goddag til to nye personer i

Finansforbundetshovedbestyrelse.KredsNordeaharudpeget

ToniMadsentilatafløseOleLundJensen,ogfraKredsNord

overtager Rikke V. Henriksen Anne Sommer Grøns plads i

hovedbestyrelsen.n

kontingentet stiger hovedbestyrelsens forslag om kontingentforøgelse blev vedtaget med et stort flertal, men det skete først efter en grundig debat. resultatet er, at kontingentsatserne (månedligt) for alle grupper forøges pr. 1. januar 2011:

› heltid: 240 kroner.

› deltid: 175 kroner. (30 timer ugentligt eller derunder)

› Ledige, heltid: 150 kroner.

› Ledige, deltid: 100 kroner.

› elever: 120 kroner.

› hvilende/passive/pensionister: 50 kroner.

› Studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor, kr. 0,00 i studieperioden.

For ledige, deltid sker der yderligere en forøgelse pr. 1. januar 2012 til 125 kroner pr. måned, mens kontingenterne for de øvrige grupper bevares uændret lands­mødeperioden ud. Forslaget om kontingentforhøjelser blev fremsat på baggrund af et arbejde i en gruppe under hovedbestyrelsen. Udfordringen var at se, hvilke økonomiske udfor­dringer Finansforbundet ville have, hvis man ikke gjorde noget, og forudsat at både medlemstallet og antal ansatte i sektoren var uændret. det scenarie ville resultere i et underskud på 1,5 millioner kroner i 2011 og 6,4 millioner kroner i 2012, og det ville lægge kimen til en endnu værre situation i fremtiden. hovedbestyrelsens ambition med den foreslåede kontingentforhøjelse var at forebygge, at Finansforbundet kunne blive tvunget til drastiske tiltag i

fremtiden.

straarup: hold igen med lønkrav

”det bedste, I kan gøre for sektoren, er at vise tilbageholdenhed. Nu er det sagt. I har hørt det. Og I vil gøre en stor indsats for at glemme det“, sagde Finansrådets formand, Peter Straarup, til de delegerede på Finansforbundets landsmøde.I hans tale, der omhandlede den finansielle og økonomiske krise, vurderede han, at væksten vil være svag i mange år fremover. ”det tager tid at vende udviklingen, og uvisheden og usikkerheden er stor. Vi vil fortsat se mange konkurser, og der vil ske en konsolidering og effektivisering i sektoren”, sagde Peter Straarup. hans argument for, at finansansatte skal vise løntilbageholdenhed, er, at de finansielle virksomheder er og vil være presset af høje omkostninger på grund af blandt andet øgede reguleringskrav. ”en omkostning er en omkostning, uanset om den hedder skat på balancen, lønsumsafgift eller lønninger”, understregede Finansrådets formand./ ET

uddannelse skal være en pligt Under debatten om beretningen var der blandt de delegerede stor tilslutning til, at kompetenceudvikling skal prioriteres højt i forbundets fremtidige arbejde, og flere talte for, at kompetenceudvikling ikke blot skal være en ret, men også en pligt i overenskomsten. ”de rettigheder, vi har til uddannelse, udnyttes ikke. Ledelsen i virksomheden har reduceret kompetenceudvikling til et minimum med henvisning til finanskrisen og har tydeligvis den opfattelse, at uddannelse er en omkostning og ikke en inve­stering. Men problemet er også, at mange medarbejdere ikke efterspørger kompe­tenceudvikling. derfor skal der nytænkning til, og det kunne være, at man i næste overenskomst skal gøre kompetenceudvikling til en pligt i stedet for en rettighed. det vil tvinge arbejdsgiveren til at stille uddannelse til rådighed for medarbejderne“, sagde Jannie Skovsen fra Spar Nord Kreds./ CJO

Page 34: Magasinet Finans nr. 9/2010

34 Finansoktober2010

TeMA: LANDSMøDe

vi skal blande os i samfundsdebattenFinansforbundetsformandskabfikrosforenmundtligberetning,derkombredtrundtomemnersomefterløn,kompetenceudvikling,regulering,stressoggrænseløstarbejde

[email protected]:MartinDamKristensen

Selv om Finansforbundet på mange måder er inde i en god

gængeogharrigtigmangemegettilfredsemedlemmer,hvil-

ketdesenestemedlemstilfredshedsundersøgelserviser,lagde

Finansforbundets formand, Kent Petersen, i sin del af den

mundtligeberetningoptil,atforbundetidekommendeårskal

udviklesig

”Desværreersuccesjoenflygtigstørrelse,oghvadderer

rigtigtatgøre idag,kanværehelthåbløst imorgen.Derfor

skalviudvikleos.Udviklevoresstruktur,voresarbejdsformog

ikkemindstvoresserviceydelser.Viskalkunnematcheudvik-

lingeniomverdenenogudviklingenivoresmedlemsskareog

dem,vigernevilhavemedindiFinansforbundet”,sagdeKent

Petersenfratalerstolentilde249delegeredepålandsmødeti

AalborgKongresogKulturCenter.

En vigtig forandring er, at Finansforbundet fremover skal

blandesigmereisamfundsdebatten.

”Jeg kunne godt ønske mig, at det offentlige system var

merefleksibelt.Hvorfordropperdeikkedenantikveredetan-

kegang,atman ikkekanefteruddannesigunder ledighed?”,

spurgteformandenudisalen.

”Ogsåerderdenhelligeko–efterlønnen.Selvomjeghar

storforståelseforatmangeønskeratfastholdeordningen,så

ervinødttilatreformereden. Ikkeafskaffe,menreformere

–viskalturdesigehøjt–atde,derstadigkanarbejde,ogsåer

nødttildet.Dethererkerneområderforfagbevægelsen,og

selvfølgeligskalFinansforbundetsomfagforeningforomtrent

55.000medlemmerpåbanen,nårfremtidensarbejdsmarked

skaltegnes.Derforskalviblandeosogforsøgeatpåvirkeden

politiskedagsorden.Altandetvilleværeuansvarligtoverfor

voresmedlemmer“,sagdeKentPetersen.

Han slog fast, at en model, hvor man hovedløst sætter

arbejdstiden op, er helt uacceptabel. Derimod vil Finansfor-

bundet gerne være med til at se på en frivillig forøgelse af

arbejdstiden, under forudsætning af at den går hånd i hånd

medøgetfleksibilitetfordenenkelte.

Hanbetonede,atFinansforbundetskalværepartipolitiskuaf-

hængigt,sådansommanaltidharværet,menatdenuafhæn-

gighedikkemåbliveenstopklodsfor,atforbundetblandersig

isamfundsdebatten.

”Vi ved, at der kommer markante ændringer på arbejds-

markedet,ogvived,atdevilberørevoresmedlemmer.Ogvi

tørgodttageansvar,ogvitørgodtseudfordringerneiøjnene

ogsøgeindflydelsetilgavnforvoresmedlemmer.Uansetom

vikanlidedetellerej,såerderingenvejudenomatgentænke

denmåde,voresarbejdsmarkederindrettetpå.

Medarbejdernes markedsværdi skal højnesDeterikkefratrædelsesgodtgørelserogopsigelsesvarsler,der

sikrer medarbejderne. Det er deres markedsværdi – altså

deresmulighedforatfindeetandetjob,nårdeharlyst,ognår

destårogskalbrugedet.Ogchancenfordetmangedobles,

hvisdehardeopdateredekompetencer,derikkeersnævert

koblettilenenkeltvirksomhed,sagdenæstformandMichael

Budolfsen i sin del af formandskabets mundtlige beretning.

Derfor bekymrer det ham, at efteruddannelsesaktiviteterne

erfaldet.

”Deter,somomvirksomhederneharslåetnødgeneratoren

til,ogalt,hvadderikkeerabsolutlivsnødvendigtfordendag-

lige drift, er lukket helt ned. Kompetenceudvikling er blevet

synonymt med det minimum, som skal til, for at medarbej-

derneligenuoghereristandtilatudførederesfunktion.Men

deteraltsåligmedatgravesinegengrav.Fordervilikkegå

længe, før virksomhederne har brug for medarbejdere med

kompetencerpåethøjtniveau.Ogvirksomhedernekan ikke

alene løseproblemetvedatansætteuniversitetsuddannede.

Der vil simpelthen ikke være tilstrækkeligt af dem“, sagde

MichaelBudolfsen.

Han refererede til undersøgelser, der viser, at der på

arbejdsmarkedet i2019vilmangleomtrent110.000med-

arbejderemedenmellemlangellervideregåendeuddannelse.

Page 35: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 35

Page 36: Magasinet Finans nr. 9/2010

36 Finansoktober2010

TeMA: LANDSMøDe

”Beskedentilarbejdsgiverneerligetil:Sørgnuforathældepå

demedarbejdere,Ihar,forIfårikkeandre.Ogjegkanikkenok

understrege,atkompetenceudviklinger langtmereendblot

en omkostning. Det er en helt livsnødvendig investering i

fremtiden.Hvisdenfinansiellesektor iDanmarkskalvækste

ellerbareoverleveienglobalogdigitaliseretfremtid,skaldet

skeikraftafdekompetencer,vikanpræstere”,understregede

næstformanden.

Finansrådet gemmer sigMichaelBudolfsenkomogsåindpådetomfattendeogmeget

vigtigepolitiskearbejde,Finansforbundetudføreriinternatio-

nalefora.Eksempelvisharforbundetbidragetafgørendetilat

udarbejde det internationale charter for ansvarligt salg og

rådgivning,somden internationalefagforeningssammenslut-

ningUNIlanceredeisommer.

”Chartereterblevetfintmodtagetherhjemme.Voresegen

ministerogForbrugerrådetbakkeropomdet,ogFinanstilsy-

net beskriver det som et længe savnet initiativ. Paradoksalt

nok,såkommerdenenestenegativeudmeldingfraFinansrå-

det.Demener,atdersletikkeeretbehovforsådanetchar-

ter. Og det kan jo kun give stof til eftertanke. For hvor er

Finansrådethenne,nåralleandretaleromreguleringoginitia-

tiver, der skal få sektoren på rette spor?“, spurgte Michael

Budolfsenudisalen.

Han påpegede, at bankernes dårlige image smitter af på

medarbejderne,sommåståforskudipressen:

”Jeg synes, det er et svigt, når ledelserne ikke stiller op i

medierneforderesmedarbejdereogforklarer,atdetibundog

grunderledelserneselv,derikkeharlevetoptilderesansvar“.

Stress er også arbejdsgivernes problemStressernoget,Finansforbundethartaltomogkæmpetimod

rigtiglænge.Mendesværreerdetstadigenmegetnødvendig

kamp, forproblemeter langtfra forsvundetudepåarbejds-

pladserne.

”Deteralarmerende,at37procentafdeansatteifinans-

sektoren i den seneste trivselsmåling her fra september

måned svarer, at de oplever symptomer på stress – og at

hvertottendemedlemfaktiskharhelbredstruendestress.Det

er ganske enkelt uacceptabelt“, sagde næstformand Solveig

Ørteby i sin del af formandskabets mundtlige beretning til

landsmødet.

Hununderstregede,atmangevirksomhederistortomfang

ogistigendegradanerkender,atstressedemedarbejdereer

et problem. Men hun undrer sig over FA’s (Finanssektorens

Arbejdsgiverforening)indstilling.

”Arbejdsgivernes organisation er anderledes fodslæbende

og næsten benægtelsessyge, når det kommer til stresspro-

blematikken.Deterunderligt,forærligtaltburdestresspro-

blematikkenjoværeenåbenlysfællessagforhelesektoren.

DerformåviogsåfastholdeappellentilFA:Stressskaltages

alvorligt, forstresseretproblemforbådevirksomhederog

medarbejdere”,sagdeSolveigØrteby.

hvor skal man tage hen for at holde fri?Detgrænseløsearbejde,hvoropdelingenmellemarbejdslivog

privatlivforsvinder,varetandettemainæstformandenstale.

”Deterjofintnok,atmanselvkanplanlæggesinarbejdstid

–menbetyderdetsåogså,ataltidbliverpotentielarbejds-

tid?Oghvismankanarbejdehjemmefrapådenbærbareog

sendeenmailfrasinmobil,hvorskalmansåtagehenforat

holdefri?“,spurgteSolveigØrtebyretoriskudisalen.

”Deterspørgsmål,somvisomfagforbundmåforholdeos

til.Detgrænseløsearbejdebetydernemligogså,at61pro-

centafvoresmedlemmerarbejdermereend37timer,ogat

64procentaltidelleroftetænkerpåarbejdet,nårdeharfri.

Nogettyderaltsåpå,atfrihedernekanendemedatblivedet

stikmodsatte.Detgrænseløsearbejdebliverdetinvaderende

arbejde.Menhvisarbejdslivetflyderud–hvadbetyderdetså

forvoresrollesomfagforbund?Skalvisåogsåværeforbun-

detfordetheleliv?“,fortsattehun.

SolveigØrtebyforudser,atdetgrænseløsearbejdevilblive

etvigtigtemneiforbundetspolitiskearbejdeidekommende

år,ogatdetogsåkanbliveendelafdenæsteoverenskomst-

forhandlinger.n

FinanSForbundetS nye hovedbeStyrelSe.

ForreSte række Fra venStre rikke v. henrikSen og

haggai kuniSch. anden række Fra venStre Frank a.

olSen, Solveig ørteby, kent peterSen og toni

MadSen. tredJe række Fra venStre nielS Jørgen

elle gaard, Michael budolFSen, kriStian bengaard,

laila buSted og ole Skov. FJerde række Fra venStre

carSten nielSen, MaJbritt garbul tobberup,

Jarl oXlund og peter gaardSdal SørenSen. bagerSt

Fra venStre knud grøngaard og ib rené holM.

Page 37: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 37

skarp debat om lønforskelle

Detharværetsværtfordeenkeltekredseat indsamledata

fra de enkelte virksomheder for at udarbejde lønstatitikker,

derkunneværemedtilatgiveetbilledeafligelønssituationen

i sektoren. Men de data, der har været tilgængelig har ikke

været fyldestgørende. Derfor har Finansforbundet på bag-

grundaftalfraDanmarksStatistiklavetendetaljeretanalyse

afløngabetisektoren.Denviser,atnårmantrækkerjobfunk-

tion, uddannelse og andre parametre, der kunne tænkes at

påvirkeløndannelsen,fra,vardenuforklaredelønforskelisek-

toren på 11,2 procent. Det betyder, at en kvinde ansat i

finanssektoren igennemethelt liv,vil få2,8millionerkroner

mindreilivsindkomstendsinmandligekollega.

Laila Busted, hovedbestyrelsesmedlem fra Kreds Øst,

opfordredededelegerede til atgøreendnuet forsøgpå, at

fådenødvendigedatafraderesrespektivevirksomheder-så

detblivermuligtatafdækkeproblemet.

”Vi har nu en analyse, der viser, at der er en uforklaret

lønforskelpå11,2procentisektoren.Meddenihåndenskal

tillidsmanden kræve de data, der er nødvendige fra deres

arbejdsgiver.Hvisderer ligeløn ienvirksomhed,kandetvel

hellerikkeværeetproblemfordenpågældendearbejdsgiver

atvisedenødvendigeløndata.Deterrentfaktiskulovligt,hvis

arbejdsgiverenikkegiverligelønforligearbejde.Mendeter

en hård kamp, for det er en problemstilling, der er præget

afmyterogfordomme“,løddetfraLailaBusted.

intet løngab i danske bankHosDanskeKredshavdemansværtvedatgenkendeenufor-

klaret lønforskelpå11,2procentfraDanskeBanks ligeløns-

redegørelse.

”Voresløndataviserikke,atdererdetløngab.Vikandoku-

menterestortsetligelønforligearbejde.Det,derertaleom,

er, atdeteret ligestillingsproblem–at kvinder arbejder på

de lavere niveauer, og mænd på de højere niveauer“, sagde

CarstenEilertsenfratalerstolen.

ForbundsformandKentPetersenlagdevægtpå,atdeter

et problem, at alle melder hus forbi, som Danske Kreds for

eksempelgjordedetveddebatten,nårdertalesomuligeløn.

Fordenanalyse,somFinansforbundetharforetagetviser jo,

atdererenforskel.

”Jegsigerikke,atdeterforkert,hvadCarstenellerandre

siger,men jegkunnerigtiggodttænkemig,atvikomtilen

situation,hvorvifikindblikidetal,virksomhedernehar,såvi

sammen kan komme tættere på hvad virkeligheden er. Det

herhandler joogsåom,hvadmantagermed idensamlede

lønvurdering.Jegkunnegodttænkemig,atDanskeKredsfik

overbevidstdereskoncernom,atvisammenkansepådetal,

foratvikanfåvendtbøtten“.n

Detersværtforkredseneatindsamledatafravirksomhedertilatlavefyldestgørendelønstatistikker,derkanværemedtilatskabeklarhedoverløngabetmellemmændogkvinderisektoren

[email protected]

laila buSted og carSten eilertSen

Page 38: Magasinet Finans nr. 9/2010

38 Finansoktober2010

bonusskatten var en fiaskoEnglandskontroversielle50procentssuperskat

på bonusser i den finansielle sektor på over

25.000 £ slog fejl, fastslog ophavsmanden,

tidligere finansminister Alistair Darling, på en

konference.Denændredeikkesektorensprak-

sisforaflønning,menteAlistairDarling,derin-

drømmede,atdetvarmegetsværtattøjlede

fantasifuldebankfolk.

Denmegetudskældteskatblevindførtsid-

steårogudløb iapril iår.Denvilnæppeblive

genindført, i hvert fald ikke under den nu-

værendekonservativtledederegering.

”Jeg tror, det var en enlig svale, for ærligt

talt,demennesker,vi forsøgteat rammemed

skatten,ervældigdygtigetilatsnosigogfinde

på fantasifulde måder at undgå sådan en skat

på”,sagdeAlistairDarling.

Han rådede imidlertid også sektoren til at

væremere lydhøroghavemere indfølingmed

denoffentligemening.

”Hvisikkesektorenlytter,erderrisikofor,at

nogengørnoget,sommåskeiefterklogskabens

klarelysvisersigikkeatværesågodenidéalli-

gevel”.

ulmende gløder i østNår brandmænd har slukket en brand, er de

meget omhyggelige med at tjekke for gløder,

inden de ruller slangerne ind og kører hjem.

Sammeagtpågivenhedbørudvisesnu,hvorfi-

nanskrisentilsyneladendeerinddæmmet,skri-

ver det engelske ugemagasin Economist. Det

rygerstadigiØsteuropa,enrøg,derantyder,at

arbejdetmedatstabilisereEuropasfinanssek-

torikkeergjortfærdigt.

Der er stadig banker, der oplever alarme-

rende tabpå lån, selvomforudsigelsenvar, at

tabenelangsomtvilleblivemindre.

Enafårsagerneer,atmangeøsteuropæiske

lånere er blevet usundt afhængige af lån i

udenlandsk valuta, især schweizerfranc, som

kunne fås til lavere rente. I Ungarn er for ek-

sempeltotredjedeleafalleprivatelånoptaget

iudenlandskvaluta,ogiLetlanderdethele90

procent.Nuerværdienafschweizerfrancimid-

lertidøgetvoldsomtiforholdtildelokalevalu-

taer,ogdermederlåneneblevetmegetdyrere.

Economistvurdererikke,atudviklingeniøst

er decideret truende for Europas banksektor,

mendenkanmegetvel læggeendæmperpå

fremgangen.

finanskrisen er kommet til kabulEtafresultaterneafkrigeniAfghanistan–etaf

defå,vilnogenmene–varengenopbygningaf

landets mere formelle finansielle sektor. Det

varihvertfald,hvadflereafcheferneilandets

nationalbankhævdede.Menogsådet resultat

stårtildiskussion,efterderiførsteugeafsep-

tember startede et run på Kabul Bank, en af

landetsstørsteogetsymbolpådennyeæra.

Afghanistan har hidtil været forskånet for

finanskrise.DervarmasseraflikviditetiKabul

afdenslags,derfølgermedenUSA-ledetkrig

ogrigeligebistandsmidler.Menenkorruptions-

skandale kombineret med rygter om uforsig-

tige investeringer i Dubai startede panikken,

derfikangstesmåspareretilatdannekøforan

bankenihåbomatreddederespenge.

KabulBankhåndtererlønningernetildefle-

ste af Afghanistans dårligt betalte offentligt

ansatte,herunderansatteihærenogipolitiet.

Nufrygtermange,atKabulBanksproblemer

kunertoppenafisbjerget,ogatheleAfghani-

stansfinansiellesektorerbyggetpåsand.

gLOBaLT

AfElisabethTeisenet@finansforbundetIllustration:MikkelHenssel

”anglo­saksiske ban­ker bliver set som skurkene, men Det er i realiteten De tyske banker, Der er Det europæiske banksy­stems akilleshæl”.JohnPlender,kommentatoriFinancialTimes

Page 39: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 39

Jordskælvet iHaiti,oliekatastrofen iDenMexican-

ske Golf, brandene i Rusland og oversvømmelser i

Pakistan – alverdens katastrofer vil afspejle sig i

MunichResregnskaber.MunichReerverdensstør-

stegenforsikringsselskab.Dererikkedenkatastrofe

i verden, som det tyske forsikringsselskab ikke er

involvereti.MunichRebetalteifølgeugemagasinet

SpiegelforjordskælvetiSanFrancisco,forTitanics

undergangogforangrebetpåWorldTradeCenter.

47.000medarbejdereoverheleklodenerdem,

der gør boet op efter små og store katastrofer.

Mere end en fjerdedel af hele verdens befolkning,

cirkatomilliardermennesker,er indirekteforsikret

hosMunichRe.

Men Munich Re sætter ikke bare ind, når ska-

derneersket.Enomfattendedelafselskabetsvirk-

somhederatvurdererisici.Ogtildeterderansat

enhelhæraffysikere,matematikere,risikoanalyti-

kereogforskere.Hvergangderskerenkatastrofe,

bliver forløb og følger lagret i firmaets kolossale

database,mendatabasernefodresogsåmedoplys-

ninger,derkansporebegyndendeogmuligekata-

strofer. Temperaturer, højden på bølger, strømret-

ninger i havene og afsmeltningen fra Himalayas

gletsjere ryger ind i databaserne, som registrerer

hversitren,skvulpenogbæven.

Spiegelvurderer,atder ikkefindesnogetandet

stediverden,hvordenmoderneverdensrisicibliver

udforsket mere intensivt og omfattende end i

MunichReshovedkvarteriMünchen.

Og det handler ikke bare om naturkatastrofer.

Forsikringsselskabetskalogsåhavestyrpåpiratak-

tivitetervedSomaliaskyst,fluktuationerideteuro-

pæiskeelnetogenbekymrendeudviklingidenara-

biskemiddelklassesspisevaner.Ligesomselvfølgelig

den seneste udvikling inden for nanoteknologien,

kræftforskningenogtransplantationsteknologiener

afinteresseforforsikringsvirksomheden.

Matematikerne iMunichReskalvurderealver-

densrisicisåpræcistsommuligt.Johøjererisiko,jo

højerepræmie.Hvorstorersandsynlighedenfor,at

en40-årigmanddørafkræft idekommende10

år?0,7pct.En50-årigmand?2,5pct.En60-årig

kvinde?3,7pct.OgdeterfysikernefraMunichRes

georisiko-forskningsenhed,derhyppigstdukkerop

på tysk fjernsyn, når det skal forklares, om denne

eller hin naturkatastrofe er affødt af de globale

klimaændringer.

Varenersikkerhedogtryghedienubestandigog

utrygverden.MunichResvirksomhederatspænde

etsikkerhedsnetudunderdenglobalekapitalisme,

ogdetharfirmaetnugjorti130år.

Så meget desto pinligere var det, da Munich

Re, specialisten i at vurdere risici, tabte rigtigt

mange penge på dot com-boblen i 2001. Noget,

virksomheden dog ikke har gentaget under den

seneste finanskrise. Nu havde man noteret sig, at

aktiervarrisikofyldte,forikkeattaleomCDO’erog

CDS’er. Så da mange andre virksomheder i den

finansiellesektormåttenoteresigstoretabi2008,

kunneMunichRepralemedetoverskudpå1,6mil-

liardereuro,deri2009varvoksettil2,6milliarder

euro./eT

kapitalismens sikkerhedsnetDettyskegenforsikringsselskabMunichReerinvolveretistortsetallenaturkatastroferogforsikrerindirekteenfjerdedelafklodensbefolkning

Page 40: Magasinet Finans nr. 9/2010

40 Finansoktober2010

portræt

gulderaltidmålet AfKristineJægesenWilkens,freelancejournalistFoto:JasperCarlberg

Page 41: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 41

NårMortenJørgensenbliverinviterettilfødselsdag

elleret andet socialt arrangement, stillerhanhver

gangdetsammespørgsmåltilsigselv:Vildetgavne

minvejtilOL2012?

Ersvaretnej,melderhanafbud.

Somfastmand iDanmarksmestkendte robåd,

guldfireren,ogsåkaldetletvægtsfireren,harMorten

Jørgensenheletidenfokuspådekommendeolym-

piske lege i London. Og helt specifikt den guld-

medalje, han vil have hængt om halsen, og som

bådenmedskiftendefolkvedårerneharvundetved

treafdesenestefireolympiskelege.

”OLerdetstørste,mankanvindesomroer–det

er den medalje, alle roere vil vinde”, siger Morten

Jørgensen.

Hanharprøvetdet,menerikkemæt.Hanvandt

OL-guldiBeijingi2008,ogdeterdetstørste,han

haroplevet.

Halvandenmånedførtriumfenvarhanreserve,

menblevi11.timetestetmodBoBraskHelleberg

ogvandt.

”Jeg var overlykkelig. Fireren er enhver roers

drøm–denharvundetstortsetaltogerflagskibet

idanskroningogeliteidræt”,sigerMortenJørgen-

sen.

klar til at tage imod tæsk”Fireren”blevogsåhurtigtMortenJørgensensdrøm,

dahansom15-årigstoppedemedfodbold.Enhård

tacklingogetødelagtknæbetødpauseioptiletår,

og det havde teenageren fra Næstved for meget

energi til at vente på. Efter et skolearrangement i

denlokaleroklubovergavhansig–ogsattehurtigt

et mål, der i jantelovens hjemland nok skal have

fremkaldtetoverbærendesmilellerto.

”Jeg vil til OL i 2012“, sagde 15-årige Morten

Jørgensen til en avis – og nåede målet fire år før

planlagt.

”Jegkanlideatstilehøjt”,fortællerMortenJør-

gensenidag,10årældre.

”Jegved,atdetkangivebagslagatmeldeden

slags ud, men så tager jeg de tæsk, der måtte

komme”.

For selvfølgeligbliverder indimellemstukket til

Morten Jørgensen. Som da båden sidste år kom

hjemfraVMmedensølvmedalje.”Erdet ik’guld-

fireren,Ihedder?”,lødkommentaren.

SnarterderVMigen,ogendnuengangermålet

guld. For Morten Jørgensen bruger ikke energi på

”hva’nu,hvisdetgårgalt-tanker“.Hanserfremad

ogharogsåsatsigetvovetlangsigtetmål:Hanvil

vinde mere end Eskild Ebbesen, et ikon i dansk

rosport.

Så må du jo vide, hvad Eskild Ebbesen har vundet …?

”Han harvundet treOL-guld, enOL-bronzeog

seksVM-guld…ellererdetsyv“,sigerMortenJør-

gensenogtøveretøjeblik,menkantrøstesigmed,

atdet”kun”erseks.

vil være den bedste på jobbet”Jeg har troen på, at jeg kan gøre det, og jeg går

100procentefterdet”.

OgnårMortenJørgensensigerdet,gørhandet.

Hansfamilieogvennerkansomudgangspunktikke

forventeatseham–jo,påtvogiaviser,somhan

grinende siger. I lejligheden i Bagsværd ved hans

kæreste,atdeter”dether“,hanvil,ogbærerover

med ham, når han render træt og irritabel rundt,

fordihanskalnedivægtoptilenkonkurrence.Og

hanskollegeriNykreditveddetogså–atarbejdet

sområdgiverisalgscentretikkeharførsteprioritet,

menskalpressesindvedsidenaf11ugentligetræ-

ningerogrejsertilkonkurrencer.

Men Morten Jørgensen er glad for sit arbejde.

Ogikkekun,fordidetgørhamistandtilatdyrkeen

sport,hanikkekanleveaf.

”Hvisdeter roning24/7,bliverdet formeget.

Jegelskeratro,jegtrorikke,atjegkunneleveuden

attræne,ogbliverrastløs,hvis jeg ikkefårtrænet

endag.Ogjegsøgerogsåorlovethalvtåroptilet

OL for at kunne fokusere på træningen, men jeg

trængerogsåtilatbrugedenandenhalvdelafhjer-

nenogmødeandremennesker–tilatfåfriskluft“,

sigerMortenJørgensenomdenfriskeluft,hanikke

kan få på Bagsværd Sø. Og som i alt andet, han

foretagersig,gårhanefterguldet.Detgørhanpå

cykelstienmod intetanendecyklister,derbareskal

hentes,detgørhan,nårhanspillerminigolfmod–

ikke med – sin kæreste, og derfor gør han det

naturligvisogsåiNykredit.

”Detersådan, jegerogaltidharværet. Jegvil

væredenbedste,uansethvadjeglaver,ognårjeg

så er i Nykredit, er det dér, jeg kæmper for det”,

sigerMortenJørgensen.

Mensompåguldfirerenerhanafhængigafandre

foratnåimål–fåetbudgettilatgåop.

”Jeger individualist,men intetholderstærkere

enddetsvagesteled,ogjegkanmærke,atjegkan

bringenogetgejstogglædeindienopgaveogsige

’nugørvidetsgu’“,fortællerMortenJørgensen.

”Det er svært at vinde en OL-guldmedalje, det

skalmanvirkeligkæmpefor,mendetkan ladesig

gøre”.n

Om kort tid rejser Morten Jørgensen sammen med resten afguldfirerentilVM,ogmåletersomaltidguld.IsitdagligearbejdesomfinansrådgiveriNykreditvilhanogsåværedenbedste

nykreDit: det er ingen parkeringsplads

Når man henvender sig i Nykredit Kunde-

service,kanmanværesåheldigatfåenelite-

idrætsudøversomkundekonsulent.

Et samarbejde med Team Danmark har

skaffet sportsfolk fast og ikke mindst fleksi-

beltarbejdeiNykredit,mentroikke,atderer

taleometvelgørendesponsorat.

”Det er ingen parkeringsplads – de skal

læredetsammesomandrepådenhalvetid“,

sigerunderdirektørArneSørensenogfortæl-

ler,hvadsportsfolkeneblandtandetkan.

”Deharenenergi,derkommertiludtryki

deres arbejde. De retter deres opmærksom-

hedmoddemål,derersatop,ogdeterslet

ikke en option ikke at nå målet“, siger Arne

Sørensenogtilføjer,atdeskalværeholdspil-

lere.

Nykreditharhaft20-25sportsfolkansat,

og 10, da der var flest. I dag, en finanskrise

senere,erderenhåndfuld.

morten jørgensen: Født: 23. juni 1985

Uddannelse: Finansøkonom

Job: Rådgiver i Nykredit

Medaljer med guldfireren:

› OL­guld, 2008

› VM­sølv, 2009

› Kåret til Årets Fund i 2008

Page 42: Magasinet Finans nr. 9/2010

42 Finansoktober2010

AfSajeevShankar,[email protected]:LarsHorn

EnfredagaftensidstiseptembermødtesomkringethalvthundredeungefinansfolktilFinansforbundetskarrierebariAalborg.Networkingvaraftenensnøgleord,ogdetkomtilatforegåpåensjovoganderledesmåde

karrierebar

Klokkener lidtoverfem.Ungemenneskerkommerdryssende indad

dørentilSaltlageret,dererencafe,derliggeriJomfruAneGadeiAal-

borg.Vedankomstenfårdeatvide,atdekansættesigsammenmed

nogen,deikkekender.Ellermednogen,dekender.

Ogdetgørdefleste.Altsåsættersigmeddem,deerkommetmed.

Derfårdedogikkelovtilatsiddelænge.DenførsteøvelsepåFinans-

forbundetskarrierebarstårnemligfordøren,ogherskaldegåsammen

toogtomeden,deikkekenderiforvejen.Efterenmegetkortstilhed

kanmanhøreadskillige”Hej,jeghedder….Skalvigåsammen“?

SusanneGrantzaufortællerdeungeomopgaverne.Hunerkonsu-

lenthosFinansforbundet,ogdeterhende,derstårbagkarrierebaren.

Første øvelse foregår i drømmerummet. Her skal de parvis tale om

deresdrømmejob.Éndrømmeromatarbejdeienafbankensafdelinger

udeiverden.Enandendrømmeromatblivesouschef.Andreharmere

overraskendesvar.Sygeplejerske.Golfspiller.Dingdong.Klokken rin-

ger,førsteøvelseerslut.Tidtilennyøvelseogennymakker.Denne

gangskaldepåbesøgirealistrummet,kandrømmenrealiseres?Hvor-

danskaldetladesiggørerentpraktisk?

Selvomde først ligeharmødthinanden,er samtalerneærlige,og

deltagernespørgerinteresseretindtildenandensdrømme.Efterreali-

strummeterdettidtilskeptikerrummet.Hersnakkesderomforhin-

dringer,udfordringerogproblemstillinger.Kritiskespørgsmålkommer

frem,ogdemødesfordetmesteafvelovervejedesvarognoglefå”ja,

detharjegfaktiskikketænktpå“.Detheleforegårdogmedetsmilpå

læben.

Daklokkenringerfortredjegang,erdettidtilenvelfortjentpause.

Efteretenkelttequilashot,skaldeltagerneigangmedsidsteøvelse.De

skaltilbagetildrømmerummetmeddenerfaring,deharfåetideandre

rum.Erdrømmenstadigdensamme?

”netværk – nøglen til succes“EnafdeltagerneiaftenerGitteChristensen.Hunarbejdertildaglig i

SparNordsafdelingiHjørring.Enafhendeskollegerfortalteomarran-

gementet,oghunertagetherindmedfireandre.

”Det er virkelig en god måde at møde nye mennesker på. Det er

også en rigtig sjov måde, det fungerer på. For det er jo nogle store

spørgsmål,dervirkeligsættertankerneigang“,fortællerhun.Hunsid-

derligenumedenhåndfuldandre,ogkunénafdemkendtehunifor-

vejen.Hunergladforarrangementet,dahunfårmulighedforatskabe

kontakt til unge fra andre pengeinstitutter, som hun ellers ikke ville

havemødt.

”Deharmåskegjortsignogleandreerfaringerendmig,såmankan

fågoderådafhinanden.Jegtrorogså,atetgodtnetværkkanvære

nøglentilsucces.Hvismansøgeretjob,ogdekenderlidttiléniforve-

jen,trorjeg,deterenkæmpefordel“,sigerhun.

Deflesteafdeltagerneiaftenerimidtenellerslutningenaftyverne.

Alleerdeyderstvelklædt.Enkelteafmændeneerijakkesæt.Lidtflere

harnøjedesmedenskjorte.Umiddelbartserderudtilatværeenrela-

tivtligeligfordelingmellemmændogkvinder,medenlilleovervægtaf

mænd.EnafdemerMortenMøller.Hanervedatlæsetilfinansøko-

networking i det nordjyske

Page 43: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 43

nompåAalborgErhvervsakademiogerdermedenafdestuderende,derhar

valgtatdukkeoptilarrangementet.

”Detharværetsupergodt.Rigtigspændende“,sigerhanmedetstortsmil.Han

skal snartudatfindeenpraktikplads,ogdeterenafgrundene til, athaner

kommetheriaften.

”Detkanværemegetsværtatfindeenpraktikplads,så jeghåberpåatfå

nogleforbindelserher.Jegharalleredefåetnoglerigtiggodeinput“,sigerhan,

inden han fortæller, at han synes, drømmeopgaverne var rigtig gode til at få

samtalerneigang.

Detladertil,atdeflesteerenige,ihvertfaldfortsættersnakkenefterøvel-

sernesafslutning,oghvemved,omaftenenhjælperMortentilatfindesinprak-

tikplads.n

Finansforbundet har også holdt en karrierebar i Odense og i København. Til november er det unge under 35 år i Århus, der får muligheden, inden baren igen kommer forbi København til januar. Målet med karrierebarene er foruden networking at skabe awareness om de unges karrieresituation.

Se Mere på FinanSForbundet.dk/ung.

< ditte chriStenSen har nydt godt aF at

høre oM andre ungeS erFaringer i FinanSverdenen

< Morten Møller var en aF de Studerende, der havde valgt

at kigge Forbi karrierebaren. han håber, at et godt netværk

kan hJælpe haM Med at Finde en praktikpladS

karrierebaren handlede ikke kun oM det Faglige,

der var ogSå MaSSer aF tid til SJov

<

Page 44: Magasinet Finans nr. 9/2010

44 Finansoktober2010

bankhiStorie

arKIVeT

AfBrianWiborg,DanskPengemuseumFotoScanpix

DasparekasseinspektørV.S.V.Faberdøde i1899,stodspare-

kasserneudendensamlendefigur,derhavdeprofessionaliseret

brancheni1880’erneog90’erne.Sparekassebevægelsenople-

vedederforenidentitetskrise.Over500sparekasservarblevet

oprettetsomsocialfilantropiskeforeninger,derdybestsetblot

skulleværeenkasse,hvorden lillemandkunneplacereetpar

spareskillingerinyognæ.

Menudoveratgemmefolkspenge,sådeikkeødsledesbort

påtantogfjas,såbegyndtesparekasserneogsåatgivepenge

bort til velgørende formål, de begyndte at belære børn og

voksneomde lyksaligheder,manopnåedevedatsparepenge

op,ogsåbegyndtedeogsåatlånepengeud.Tildenlillemand,

modrigeligkautionnaturligvis,menogsåtillandbruget,andels-

bevægelsen og ikke mindst kommunerne og deres byggepro-

jekter.

Udlånetafspejler,atsparekasserneislutningenaf1800-tal-

letvarpåvejtilatblivepengeinstitutter imeremodernefor-

stand. Men forandringen fra frivilligt drevet lokal opsparings-

kassetilprofessioneltpengeinstitutmedorden i regnskaberne

ogrevisionskabtedebatinterntisparekassemiljøetvedårhun-

dredeskiftet.

Denfløjblandtsparekasserne,derønskedeatbevægesig i

retningafbankerneogderesfriereøkonomiskemuligheder,fik

ikke forløst dette ønske før flere generationer senere. Lovgi-

verneholdtfast iarbejdsdelingenmellemsparekasserogban-

ker.Ogsparekasseånden,sommankaldteden,varstærk.Den

grundlæggende socialfilantropiske idé, som bevægelsen var

opståetpå,levedevidere.Ifællesskabskabtesparekasserneen

rækkelandsdækkendetiltagopgennem1900-tallet.Derblev

lavet annoncekampagner, lavet plakater med umiskendelige

budskaber, udgivet blade til skolebørn, produceret belærende

reklamefilm til visning i biografer og skoler, og hvilket barn i

Danmarkhavdeikkeetsparemærkehæfteisinskoletaskefor-

anlediget af den lokale sparekasse? Samtidig delte sparekas-

serneårligtgladeudafderesoverskudtilgodeformål.

I1960’erneog70’ernevarsparekassernehårdtpressetaf

samfundsøkonomiens vækst og bankernes ditto. Noget måtte

ske.Enlangrækkesammenlægningerrustedemangesparekas-

ser til industrisamfundets udfordringer, men internt voksede

ønsketomfrigørelsefradelovmæssigebegrænsninger,spare-

kassernevaromgivetaf.Manvillesidestillesmedbankerne.Nye

lovei1975og1989sikrededette.

Sparekasser i dag er derfor væsensforskellige fra deres

ophav. Lidt skarpt kan man sige, at ideologien blev skyllet ud

medbadevandet,ogfornemmermanenrestidag,måmanikke

forveksle corporate social responsibility med datidens sociale

ansvar,dervarudenbundlinjetænkning.

Såerdernogetatfejre?Sparekasserharsompengeinstitut-

teridaghistorisksetstorbetydningforDanmarkogdanskernes

økonomibådepåmakro-ogmikroniveau.Mendekunnemåske

ligesågodtheddebanker.Kiggermanpådethistoriskeværdig-

rundlag,erdetanderledes.IopbygningenafdetmoderneDan-

mark har sparekasseånden spillet en vigtig rolle. Ikke bare for

Danmarksomsådan,menogsåfordenenkeltefamiliesmulig-

hederforatsikresigøkonomisk.Såja,sparekasserneskalselv-

følgeligfejrespåbehørigvis.n

Udstillingen ”Flid, fedt og snyd. Sparekasser i 200 år” kan ses fra

den 22. oktober 2010 til den 20. marts 2011.

er der noget at fejre?Iårerdet200årsiden,atdenførstesparekasseåbnedeiDanmark.DanskPengemuseumfejrerdetmedenstorsærudstilling.Menerdetumagenværd?

Page 45: Magasinet Finans nr. 9/2010

tilbud til unge

Om arrangementerne:Arrangementerne er gratis og for unge under 35 år med tilknytning til den finansielle sektor. du er velkommen til at invitere din kollega med, selv om hun/han ikke er medlem af Finansforbundet. Husk at alle deltagere skal være tilmeldt. læs mere på www.finansforbundet.dk/ung

Foredrag og musik med isam B. Fredags-event med underholdning og drinks

Outlandish-sangeren taler om ungdom, religion, fodbold og berømmelse. isam bachiri fortæller sin historie fra de unge år på islands brygge og i brøndby Strand. lige fra mødet med Outlandish’s to andre medlemmer til succesen på den danske og interna-tionale musikscene. et kick-off til en sjov aften i byen.

8. oktober Århus / 29. oktober København / 19. november Aalborg / 26. november Odense.

karriereBarmed disney-drømme, netværkscoronas og stærke burritos

Holder dine karriereplaner? eller er udløbsdatoen overskredet? er det tid til nye drømme? tag med på Karrierebar, som byder på masser af aktivitet og involvering af dig. Og der bliver også mulighed for at varme op til en skøn fredag aften, som du selv lægger programmet for.

24. september Aalborg / 8. oktober Odense / 19. november Århus / 14. januar København.

Flow i joBBet en anderledes måde at undgå stress

Flow-oplevelser gør os mere glade, mere effektive og mere kreative, når vi går på arbejde. Flow bidrager til psykisk balance og positive sindstilstande, fx optimisme, forhåbning, selvværd, selvtillid og drive. Oplægsholder er psykolog lise August.

20. september Odense / 11. oktober København / 2. november Aalborg / 3. november Århus.

spring køen overBrug dit netværk professionelt

lær at bruge dit netværk professionelt – og opnå dét, du vil! i et anderledes og spændende netværksspil får du nye værktøjer til at bruge i dit netværk, opbygge relationer og styrke dine personlige netværkskompetencer. Her gælder det om at knytte kontakt til så mange som muligt, løse et projekt – og indkassere gevinsten!

29. september København / 13. oktober Aalborg / 3. november Odense / 6. december Århus.

gratis arrangementer eFterår og vinter For unge under 35 år

Page 46: Magasinet Finans nr. 9/2010

46 Finansoktober2010

”HererSarah!“.

Enaflærerneidenafrikanskelandsbykommertrækkendemedengenert

elev,dervirkerbeklemtvedsituationen.

KarenMargretheAshtonsynesikke,pigenlignerfotoetafhendesogægte-

fællenssponsorbarn.Parretharpåderes rundtur iAfrikabesluttetsig forat

aflæggepigenbesøgiUganda–tilfældigvispåpigensniårsfødselsdag.Dethar

væretetdetektivarbejdeatfindedenrigtigeskole,ogbådelærer,skoleinspek-

tørogpigenselvholderfasti,atdenergodnok–hunerderessponsorbarn.

Dendanskekvindeerstadigitvivl.Besøgetharsatheleskolenpådenanden

ende,ogsituationenbegynderatblivepinlig.Eleverhængerindadvinduerne

tilskoleinspektørenskontorogfølgersamtalenmellemdevoksne,ogiskole-

gården er Karen Margrethes mand, John, blevet omringet af hundredvis af

elever, der vil trykke hånd med en hvid. Det ender med, at parret går med

pigen hjem, fulgt af en lærer og en flok nysgerrige skoledrenge, for at hilse

påhendesmor.Hunvisersigatværegravidmedsit11.barnogfortæller,at

denstorefamiliemestleverafrødder.

Besøgetbliverafbrudtaftomænd,dererklærer,atderersketenmisforstå-

else:DeteralligeveldenforkerteSarah.Pådettidspunktharparretgivetpigen

allefødselsdagsgaverne.

”Jeg havde heldigvis lidt papir og kuglepenne, jeg kunne give den rigtige

Sarah,daviendeligmødtehende.Viforæredehendeogsåennyskoleuniform.

Detvarenstoroplevelseatmødehende,ogvikomderframedendnuetspon-

sorbarn–dennyeSarah–sånuharvito!“,fortællerKarenMargretheAshton.

årelang drømDentidligereinkassomedarbejderiJyskeFinansharmangehistorierfrarejseni

Afrika,somendnuikkeerafsluttet.ParrettoghjemtilSilkeborg,dadetefter

godtottemånederpåvejeneblevforkoldtatsoveibilenstagtelt,mendevil

afstedigen,formentligtiloktober.

ParrethardrømtomatkøreAfrika tyndt, sidendemidt i1980’ernevar

ulandsfrivilligeiLesotho.Eftertoalvorligesygdomsperioderidesenereårville

KarenMargrethegørenogetvedsagen:

AfBirgitteAabo,freelancejournalist

KarenMargretheAshtonsagdefarveltilarbejdslivetefter31åriJyskeBank/JyskeFinansogrejstemedsinmandtilAfrikaforatkørekontinentetrundtienombyggetToyota.EfterottemånederpåvejeneerdehjemmeiSilkeborg–mendestikkersnarttilAfrikaigen

eventyr

kAn ikke venteafrika

Page 47: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 47

”Afrikakunneikkeventelængere,derskullehandles“,konstatererhun.

Derforforlodhunefter31årJyskeBank/JyskeFinansiseptembersidsteår,

da hun blev 60 år. Kort efter tog parret til Afrika og begyndte rejsen i den

ToyotaHilux,somJohn,deroprindeligerbilmekaniker,havdeombygget,såden

præcissvaredetilderesbehovogkanklarededårligeveje.

”Bilen fungerer fantastisk. Vi vil hellere bo i den end på hotel, for vi har alle

vorestingomkringosogsovergodt“,fortællerKarenMargrethe.

Mediparretsovervejelserindenturenvar,omdekunneholdeudatvære

såtætsammen,sombopælibilendikterer:

”Ingenafoshørertildemestrolige,ogviervanttilathavehversinhverdag

ogkunnegåenturhverforsig,hvisdererbehovfordet.DetgårikkeiAfrika,

ogdeterudfordrendeindimellem,menikkemere,endatvikanklaredet“.

rejs bareImangeårforestilledeparretsigatkørehelevejenfraSilkeborgtilCapeTowni

Sydafrika.Denplanblevdesværreforpurret,dadanskereikkekanopnåvisum

pågrundafMuhammed-tegningerne–ogeftersomandre lande itoppenaf

Afrika var udelukket på grund af krig, måtte ruten revideres få måneder før

afrejse:BilenblevfragtettilCapeTown,hvorrundrejsenbegyndte.

Enrejse,derharbetydetenheltnyogfrilivsstil,givetindsigtilevevilkårene

ienstribelandeogsamtidigharbudtpåovervældendesmuknaturogeksotisk

dyrelivligeudenforbilruderne:

”Efterentidbegyndteviatskærenedpådyreparker.Mannårdertil,hvor

manhenkastetsiger:”Dererenzebramere“.Såerdetsjovereatsedyrene

tilfældigtudenforparkerne“,sigerKarenMargretheAshton,derersærligvild

medelefanterogogsåfiksatfluebenvedblandtandetgiraffer,løveroghvaler

undervejs.

Hun var spændt på, om hun fik en forsinket reaktion på ikke længere at

væreerhvervsaktivvedhjemkomsten imaj,menforeløbigerdenudeblevet.

TilgengældglæderhunsigtilatkommetilbagetilAfrika.

”Hvisandreskullegåmedovervejelseromatgørenoget tilsvarende,kan

jegkunsige:Gørdet!Detkanladesiggørefordefleste“.n

hvor dyrt er det? Karen Margrethe og John Ashton har brugt cirka 300.000 kroner på bilen – det er muligt at købe en ældre model billigt i Afrika.

› Flybilletter for begge: 12.000 kroner.

› Bil­ og personforsikring: 40.000 kroner.

› Leveomkostninger i Afrika for parret pr. måned: 10.000 kroner.”det er en deJlig Frihed hver Morgen at vågne op og aFgøre Med

Sig Selv og hinanden – Skal vi blive eller køre videre?“. karen

Margrethe aShton og hendeS Mand, John, kan ikke Få nok aF aFrika

Page 48: Magasinet Finans nr. 9/2010

48 Finansoktober2010

FinanSkronik

to år efter

AfHelgeJ.Pedersen,cheføkonomiNordeaFoto:Scanpix

skrivendestunderdetpræcis toårsiden,at

denstoreamerikanske investeringsbankLeh-

manBrothersgikkonkurs,ogverdensøkono-

mien efterfølgende blev ramt af den store reces-

sion.Detretoriskespørgsmåler,ommanskullehave

reddet Lehman, som man gjorde det med Bear

Sterns.Detpragmatiskesvarer,atmanfikstatueret

eteksempel,ogatvinuhertoårefterstårmidti

oprydningsarbejdetefterdengigantiskeoggælds-

finansieredeforbrugsfest.

Økonomiernekæmpersig idennetid langsomt,

mensikkertudaf recessionenskløer,understøttet

af verdenshistoriens mest lempelige og koordine-

rede økonomiske politik. Der arbejdes på at gen-

nemføreennyogbedrereguleringafdenfinansielle

sektor, så situationen ikke gentager sig, og EU er

rykket sammen i bestræbelserne på at undgå en

statsbankerotidemestgældsplagedelande.

Det er vigtigt at fremhæve, at alle disse begi-

venhederharfundetstedindenforblottoår,fordi

jeg fornemmer en stigende utålmodighed omkring

styrken i opsvinget i medierne såvel som på de

finansielle markeder. For tiden er der især meget

fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet. Analyti-

keremener,atvibefinderosietjobløstopsving,og

atdetudgørenbetydeligrisikoforopsvingetshold-

barhed.Logikkener,atdenekspansiveøkonomiske

politik står foran sin afslutning, hvorfor vækstde-

pechenskalgivesvideretildenprivatesektor.Meni

enperiodemedstorjobusikkerhedogrigeligkapa-

citeterderrisikofor,athverkenprivatforbrugeller

investeringsaktivitetkommeropiomdrejninger,og

atennynedturderforstårfordøren.

Jegmeneralligevel ikke,atdeterrimeligtatmale

fanden på væggen allerede nu. Ingen opsving er

jobløse,dettagerbaresintid,førarbejdsmarkedet

reagerer på fremgang i produktionen, fordi virk-

somhederne skal være sikre på, at opsvinget har

bidtsigfast,førdenyansætterfolk.

Ellers kan man som regel klare sig ved at lade

medarbejderne arbejde lidt mere. Sådan har det

altidværet,ogpånuværendetidspunkterderintet,

somtyderpå,atudviklingenpåarbejdsmarkedet i

USA, som er særlig interessant for de finansielle

markeder, er anderledes end efter recessionerne i

begyndelsen af henholdsvis 1990’erne og dette

årtusinde. Dengang blev der også først for alvor

skabtnyejoblangthenneiopsvinget.

Ogigenmåvimindeosselvom,atverdensøko-

nomienforblotetårsidenvarnede idetdybeste

hul siden den store depression i 1930’erne, og

hente det gamle bibelske udsagn frem fra gem-

merne om, at der efter syv fede år kommer syv

magreår.Fordeterdenvirkelighed,somviligenu

befinderosiognødvendigvismåforholdeostil.

Derforbørviogsåglædeosoverdestørreeller

mindrefremskridt,somverdensøkonomientrodsalt

tager kvartal for kvartal, og glemme alt om, at vi

snartmåværepåtoppenigen.Mendeterklart,at

også centralbankchefer og politikere må tage ved

læreafhistorienog ikke forcereopstramningenaf

denøkonomiskepolitik.Ellerserdernemligfortsat

risikofor,atvikanopleveetnyttilbageslag iver-

densøkonomien.n

i

helge J. PeDersen er cheføkonom i Nordea og har i en årrække væ­ret ansat i banken, både da den hed Unibank og før det Privatbanken. Sideløbende har han un­dervist i nationaløkonomi på Københavns Universi­tet og på Handelshøjsko­len i København. Helge J. Pedersen er uddannet cand.polit. i 1987.

Page 49: Magasinet Finans nr. 9/2010

Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjem-mesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

IT-kLubben

Den finansielle sektor er ligesom det øvrige erhvervsliv præget af digitalisering inden for en lang række forskellige områder. Digitaliseringen medfører ændrede forretnings-gange, skaber optimeringer & effektiviseringer, giver nye forretningsmæssige muligheder, og skaber ikke mindst muligheder for nye dialogformer mellem de ansatte og kunderne.

Men digitaliseringen er på godt og ondt også medvirkende til at transformere det daglige arbejdsmiljø! IT-klubben sæt-ter derfor nu fokus på de daglige arbejdsmiljøkonsekvenser som følge af digitaliseringen. Der sker ved to debat-gå-hjem-møder i hhv. Silkeborg og københavn. På møderne kan du høre forskere fra RuC og fra Syddansk universitet fortælle om deres forskningsresultater på området – og samtidig vil der være debat, hvor du kan give input til forskerne og til Finansforbundet.

DebaTeMne: DIGITaL bankInG OG aRbeJDSMILJØeT

Debatmøderne afholdes i Silkeborg den 15. november, og i københavn den 17. november. begge steder fra kl. 17.00 til ca. 19.30 med følgende program:

17:00 - 18:00 Er det dig eller din indbakke der styrer? v/adjunkt anette Grønning, Medieviden-

skab Syddansk universitet

anette Grønning har skrevet en ph.d. om e-mail som interaktions-form med udgangspunkt i forsikringsbranchen og er medforfatter til bogen ”e-mail-kommunikation”. Hun er forsker og debattør med særlig interesse for e-mail, chat og sms i professionel sam-menhæng.

18:15 - 19:15 IKT i spændingsfeltet mellem selvledelse og standardisering, når arbejdet bliver mere grænseløst – Er tendensen indenfor brugen af IKT-systemer i finanssektoren udviklende eller ødelæggende for arbejdsmiljøet?

v/ Ph.d. Lektor Henrik Lambrecht Lund,

Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, RuC

Henrik Lambrecht har bl.a. medvirket til forskningsprojektet ”IT, køn og psykisk arbejdsmiljø i administrativt arbejde”, hvor der fokuseres særskilt på arbejdsmiljøkonsekvenserne som følge af digitaliseringen i den finansielle sektor.

19:15 - 19:30 Debat & spørgsmål

HvOR ManGe e-MaILS I InbOxen kan Du kLaRe OM DaGen?

eR Du e-STReSSeT?

Gå HJeM-MØDeR HOS

Page 50: Magasinet Finans nr. 9/2010

50 Finansoktober2010

Skriv til redaktionen: Finansforbundetsekspertersidderklartilatsvarepådinespørgsmålomalt,hvaddervedrø[email protected] ellerFinansforbundet,ApplebysPlads5,1411KøbenhavnK.

SPØrge­hJØrNeT

Opsagt i ferienJegernetopkommethjemfra2ugerssom-

merferie i Grækenland. Da jeg tømte min

postkasse,låderenopsigelseframinarbejds-

giver, som skriver, at jeg er opsagt med 3

måneders varsel til udgangen af oktober

2010.Breveterskrevetden26.juli2010–

dagenefterjegtogpåferie!Jegharproteste-

ret over for min arbejdsgiver, da jeg for det

førsteikkemener,atdekanopsigemig,mens

jeg er på ferie. Og for det andet mener jeg

ikke, at opsigelsen er gældende, før jeg har

set den. Min arbejdsgiver siger, de har fulgt

alleregler.Hvemharret?

Med venlig hilsen

John Jensen

Svar:Selvomdetmåværeganskeforfærdeligtat

få en opsigelse under sin ferie, er der for så

vidt intet juridisk forkert i det, din arbejds-

giver har gjort. At man så kan synes, at din

arbejdsgiver burde have ventet, til din ferie

varslut,ernogetandet.

Breveterdateretden26.juli2010oglåi

dinpostkasse,dadukomhjemfraferie.Det

følgeraffunktionærlovens§2,atdukunkan

fratræde din stilling ved en måneds udgang.

Detbetyder,athvisdinopsigelseskalgælde

fra juli, skal den være meddelt dig senest

densidstedag i juli.Deter iden forbindelse

tilstrækkeligt, at brevet er kommet frem til

digidinpostkasse.Deterikkeetkrav,atdu

også skal have læst brevet inden månedens

udgang. Hvis der opstår strid om, hvorvidt

enopsigelseerkommetrettidigtfrem,erdet

arbejdsgiveren,derskalløftebevisbyrdenfor,

atopsigelsenerafgivettiltiden.

Det er altså på grund af disse regler, at

arbejdsgiveren vælger at opsige dig under

ferien.Imodsatfaldvilleduhavekravpåløn

enmånedmere,nemligfremtiludgangenaf

oktober2010.

Sålængebrevetmedsikkerhederkommet

rettidigt frem, opsigelsesvarslerne er over-

holdt,ogopsigelseniøvrigtersagligtbegrun-

det, kan vi ikke sige noget til fremgangs-

måden.

Idetliggerogså,atmandesværreikkeer

”fredet“,fordimanerpåferie,ogderforikke

får mulighed for en reel opsigelsessamtale

med tilbud om tillidsmandens deltagelse til

afklaring af de spørgsmål, man naturligt nok

altidharidensituation.

Med venlig hilsen

Mette Bruun, faglig konsulent

Svensker i dansk a­kasseJag ska på måndag börja jobba i en bank i

Köpenhamnochundrarbara,omdetärhoser,

jagkanblimedlemia-kassa?Hvagjörjag?

Med venlig hilsen

Lisa Karlsson

Svar:Dukansøgeomoptagelseiendanska-kasse,

nårduarbejderiDanmark,selvomduvedbli-

ver at bo i Sverige. Du kan gå ind på www.

ftf-a.dk og klikke på ”Bliv medlem” og dér

søge om optagelse i a-kassen. Det kræver

dog,atduharetdanskcpr-nummer.Detkan

du få ved henvendelse til Grænsegænger-

centret, som ligger i forbindelse med Skat-

Øresund.

Med venlig hilsen

Susanne Ilsøe, konsulent i FTF­A kontakten

Page 51: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansaugust2010 51

JuriSteriet

At klage! Det kan lyde voldsomt, og

mangeharmåskeikkelysttilatlæggesig

ud med deres fagforening. Samtidig kan

tankenomatmodtageenklage,somskal

behandles af en ekstern klageinstans,

givetvis få det til at løbe koldt ned ad

ryggen på mange sagsbehandlere. Sær-

ligtnårmanved,atklageinstansenvare-

tagesafenaflandetsførendeadvokater

indenfordetansættelsesretligeområde.

Det er derfor vigtigt at understrege,

at Finansforbundet IKKE betragter en

klage som en sag, hvor forbundet skal

forsvare sig over for medlemmet. Deri-

mod er det en anledning til at evaluere,

omviidetkonkretetilfældehargjortdet

godtnok.

Indtilnuer femklagesagerafgjortaf

den eksterne klageinstans. I tre af

sagerne har Finansforbundet fået kritik

for sagsbehandlingen, men der har ikke

været grundlag for at udbetale erstat-

ning.

Detresager,hvordererudtaltkritik,

handleromuklarkommunikationiforbin-

delse med større fyringsrunder/omroke-

ringer.Afgørelserneunderstregerdermed

behovet for særlig klar kommunikation i

tilfælde,hvormedlemmerneerienudsat

situation.

Det illustreres tydeligt i en sag, hvor

medlemmet mente, at hendes opsigelse

måske var usaglig. Sagsbehandlerne

havdefokuseretpåatsikrenoglerimelige

fratrædelsesvilkårogiøvrigttilbud,som

kan hjælpe de opsagte i beskæftigelse

igen.Detteerheltalmindeligt,daafske-

digelserpågrundaføkonomiskeproble-

mersomudgangspunktersaglige,ogdet

derfor er relevant at fokusere på andre

forhold. Ienkeltetilfældekanudvælgel-

sen af et medlem dog være usaglig, og

fireugersfristen for indsigelse mod en

opsigelses saglighed er derfor en væ-

sentligoplysningfordeopsagte.

Medlemmethenvendtesigtilforbun-

det nogle måneder efter opsigelsen og

ønskede, at der blev rejst en sag om

usaglig opsigelse. På det tidspunkt var

fireugersfristenjosprunget,ogderkunne

derfor ikke rejses en sag. Medlemmet

klagedeover,atdelokalesagsbehandlere

ikke havde gjort hende opmærksom på

fristen. I forbindelse med klagesagen

oplystesagsbehandlerne,atmedlemmet

varblevetmundtligtoplystomfristenpå

et møde med deltagelse af flere af de

afskedigedemedarbejdere.

Klageinstansen kritiserede, at fire-

ugersfristen ikke var kommunikeret til-

strækkeligklart,hvilketFinansforbundeti

øvrigt havde anerkendt allerede ved

fremsendelsenafklagen.

Ienandensaghavdetillidsmandenikke

påmødermedvirksomhedenspurgtnok

indtilforhold,sommedlemmetsyntesvar

relevante – blandt andet hvorfor netop

hunskulle fyres.Klageinstansenafgjorde,

at de manglende oplysninger ikke havde

betydningfor,omhunkunnehaveanfæg-

tetopsigelsen,menkritiseredealligevel,at

hendes interesser ikke var varetaget til-

strækkeligt. Afgørelsen er et glimrende

eksempel på, at man som sagsbehandler

ikkepåegenhåndkanafgøre,hvadderer

vigtigtformedlemmet.Idetkonkretetil-

fældekunnemedlemmetmeddeønskede

oplysningermåskehavefåetstørreafkla-

ring i forhold til fyringen, end tilfældet

ulykkeligvisblev.

Alle sager evalueres naturligvis. Det

gælder også klager, som ikke sendes til

klageinstansen – enten fordi Finansfor-

bundet er enigt i klagen, og/eller klager

ertilfredsmedetsvarfrasagsbehandle-

ren.

Afslutningsvis kan der være grund til

atomtaletoafdissesager,somvedrører

forholdsvis almindeligt forekommende

situationer, hvor sagsbehandleren bør

væresærligomhyggelig:

I den ene sag var en sagsbehandler

ikkeopmærksompåatrådgivemedlem-

met om, at en fratrædelsesaftale ville

medførekarantæneia-kassen.Deteret

meget illustrativteksempelpå, atman i

forbindelse med fratrædelsesordninger

må være omhyggelig med at gennem-

tænke og forklare konsekvenserne og

sørgeforatfåallestenvendt.

Denandensagomhandleretmedlem,

som blev opsagt og fritstillet med løn.

Medlemmetfikdet indtrykfrasinsags-

behandler, at han kunne tage beskæfti-

gelse ienhvilkensomhelstvirksomhed,

ogtogsåledesopmuntretbeskæftigelse

hosenkonkurrent.Detvarganskepro-

blematisk, idet medlemmet jo – uanset

fritstillingen – stadig var ansat i det

gamleselskabogdermedundergivetden

almindelige loyalitetsforpligtelse. Denne

brydes ved at arbejde for en konkurre-

rende virksomhed, og medlemmet blev

daogsåbortvistogmistedeløniopsigel-

sesperioden.n

forbundets eksterne klageinstansEnklageinstanserenheltnaturligdelafenmoderneogprofessionelfagforening.Finansforbundetharsiden1.januar2007hafteneksternklageinstans,somkantagestillingtilklageroversagsbehandlingen.

AfLarsDahlGulmann,chefjuristogRikkeAgervigHelles,juridiskkoordinator

Page 52: Magasinet Finans nr. 9/2010

52 Finansoktober2010

MEDDELELSERNyHEDERSERVICETILBUD

a JOUr

MedleMStilbud

Omkring 50 repræsentanter – medarbejdere

ogledelse–fradenthailandskelandbrugsbank

BankofAgricultureandAgriculturalCo-opera-

tives (BAAC) besøgte fredag 17. september

Finansforbundetforathørenærmereomfor-

bundet,voresoverenskomst,voresuddannel-

sessystemogvoressamarbejdemedsektoren.

Gruppenhavdehørtomdendanskeaftalemo-

del og stærke danske fagforeninger og var

derforinteresseretiathenteinspirationtildet

faglige arbejde i BAAC. Næstformand Solveig

Ørteby,sompåbilledetomgivesafdirektøren

ogfagforeningslederenfraBAAC,bødgruppen

velkommenoggaven introduktiontilFinans-

forbundet. Der var mange spørgsmål fra de

thailandskekollegaeromvoressærligeaftale-

system,ogdervarstorforundringoverfravæ-

retafpolitiskindblandingivoresoverenskom-

ster samt vores høje organisationsprocent.

Under besøget i Danmark besøgte gruppen

også Finanssektorens Arbejdsgiverforening og

MerkurBank.

finansforbundet fÅr nye hjemmesider

Finansforbundet–bådesekretariatetogkredsene–skalhavenyehjemmesider.

Denyehjemmesiderskalgiveosnyebedremulighederforatopnådemål,voreswebstrategiudstikker:

› Atgørevorespolitiskearbejdesynligt

› Atgivemedlemmerneogtillidsvalgtedirekteadgangtilvoreskerneydelser

Deteretprojekt,somdirekteellerindirekteberørermange,ogprojektteametvilderforgøre

megetudafatfortælleomdefremskridt,projektetgør,deresultater,vinårfremtil,oggrundende

tildebeslutninger,dertræffes.Alle,derharlysttilatfølgemed,fåindblikoggivederesmening

tilkende,erhermedhjerteliginviteretoverpånyhjemmeside.finansforbundet.dk

besøg fra tHailand

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:

jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk MidtjyllandKørselv-efterårsturtilFussingø,19.oktober

Netværk NordjyllandEfterårsturtilÅrhus–CafeHackogDenGamleBy,14.oktober

Seniorgruppen Region Syddanmark – SønderjyllandForedrag,biksemadoglottespil,26.oktober

Seniorgruppen Region Sjælland – StorstrømJulebowling,30.november

SeniorgruppenRegion Sjælland – VestsjællandJulearrangement,23.november

Seniorgruppen Region Midtjylland – århusJulefrokost,24.november

Seniorgruppen Region Midtjylland – ViborgJuleturtilAmsterdam,5.–8.december

Page 53: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 53

ledige og seniorerArrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

netværk midtjylland

kør selv-efterårstur til fussingøFussingøSlotogGodsejesidagafdendanskestatogerunderlagtMiljøministeriet.Godsetslandbrugdrivesøkolo-gisk.Parkenogskoveneråbenforoffentligheden.Fussin-gøSloteridageteneståendekunst-ogkulturcenter,dererrammeomskiftendeudstillingerogaktiviteter.Vigui-desrundtafJytteNielsenfraFussingø-gruppen.Tagkaf-fenmed–netværksgruppenhareftermiddagsbrødet.VislutterdagenpåKongensbroKro,Gl.Kongevej70,8643AnsBy.Kgl.PrivilegeretKrosiden1663,derliggeridylliskplaceretmedGudenåenrislendeibaghaven.

Tid: 19.oktoberkl.13.00Sted: FussingøSlot,Vasevej9,Fussingø,8920Ran-

ders NV. P-pladsen Gammelhaven bag avls-bygningernemodÅlum

Pris: Gratis–drikkevarerforegenregningFrist 10.oktoberTilmelding: BenteRandrup,[email protected] tlf.97429811,mobil25214345bedst ml.17.00-18.00.Oplysnavn,medlemsnr., mobilnr.ogevt.mailadresse

Afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle bliveforhindret.Bemærk:Julearrangementfinderstedden23.novemberiBording.

netværk nordjylland

efterårstur til århus – Cafe Hack og den gamle byVi tager toget til Århus Banegård og går herfra til CafeHack,hvoroptagelsenafdetberømteogunderholdenderadioprogram”CafeHack”medværtenSørenDahlstarterkl.10.30.Underoptagelsenserveresbrunch.DereftergårturentilDenGamleBy,hvorvivilfåenrundvisningogmå-skelidttidpåegenhåndsamtlidtatstyrkeospå,indenvitagertogetreturtilAalborg.Forventethjemkomstførstpåaftenen.

Tid: 14.oktoberkl.7.50(togetafgårkl.8.02)Sted: AalborgBanegårdPris: GratisFrist: 6.oktoberTilmelding:SusanneSkov,[email protected] ellertlf.32964600–oplysmedlemsnr., mailadresseogmobilnr.PraktiskespørgsmålkanrettestilNetværkNordjylland:LisbethGravesen,tlf.98185656–[email protected],tlf.98155804–[email protected]

LoneRasmussen,[email protected]åatmeldeafbudhertilsåhurtigtsommuligt,hvisduskullebliveforhindret.

seniorgruppe: region syddanmark

– søndertjylland

foredrag, biksemad og lottespilVibegynderkl.11.00medetforedragafFrodeSørensen,derfortælleromsintid iFinansforbundet.Derefter”Biksog bajer”, hvorefter vi afholder lottespil med mangespændendepræmier.

Tid: 26.oktober2010kl.11Sted: HolbølLandbohjem,HolbølPris: 100,00kr.pr.deltagerinkl.firelottopladerKontonummer:BetalingsomsædvanligFrist: 19.oktober2010Tilmelding:JetteKnapp,Birkevej11,6300Graasten E-mail:[email protected]

Bemærkninger:Deteretkørselv-arrangement.

seniorgruppe: region sjælland

– storstrøm

julebowlingTagmedtilmorgenkaffe,bowling,lotteriogjulefrokost.

Tid: 30.novemberkl.10-ca.16Sted: MarielystBowlingcenter Opsamlingmedbus: Næstved/Grønvejkl.8.15 Rønnedekl.8.35 VordingborgStationkl.9.05 NykøbingF.Banegårdkl.9.35 AfgangMarielystBowlingcenterca.kl.15.35Pris: 150,00kr.formedlemmerog 300forægtefælle/ledsagerKontonummer:3348-3348412329Frist: 30.oktoberTilmelding:GreteFagerberg,55387245E-mail: [email protected]

seniorgruppe: region sjælland

– vestsjælland

julearrangementTagmedtilformiddagskaffe,bowlingogjulebuffet.

Tid: 23.novemberkl.10Sted: SlagelseSuperbowlingcenterA/S, Bredegade40,4200Slagelse

Pris: Medlemkr.150,00,ægtefælle/ledsager kr.300,00Kontonummer:3348-3348412329Frist: 23.oktoberTilmelding:GreteFagerberg,55387245, [email protected]

seniorgruppe: region midtjylland

– viborg

juletur til amsterdam4-dages busrejse med halvpension. Detaljeret programfremsendesprimærtviamail.

Tid: 5.-8.december.Afgangommorgenen fraThisted,Nykøbing,Skive,ViborgogÅrhusPris: 3.250kr.idobbeltværelse, enkeltværelsestillæg900kr.Afbestillingsforsikringerinkluderet.GæsterkanmedtagesKontonummer:90900001959123Frist: 25.oktober2010

Tilmelding:AsgerHøgholm-tlf.97926480, Solbakkevej12,7700Thisted, e-mail:[email protected]

seniorgruppe: region midtjylland

– årHus

julefrokostUnderspisningenunderholderpianistindeA.Kvorning

Tid: 24.novemberkl.12.30Sted: SabroKro,Viborgvej780,8471SabroPris: Gratis,drikkevarerforegenregningFrist: 12.novemberTilmelding:KurtBjerre,Rønnevangen39, 8471SabroEmail:[email protected]

Page 54: Magasinet Finans nr. 9/2010
Page 55: Magasinet Finans nr. 9/2010
Page 56: Magasinet Finans nr. 9/2010

FinanSJob

56 Finansoktober2010

Fortre-fireårsidenhavdepengeinstitutternesværtved

at få tilstrækkeligt med uddannede bankmedarbejdere,

hvorfor man begyndte at ansætte butiksuddannede,

som man selv trænede. Manglen på bankuddannede

medarbejderedengangskyldtesifølgeFinansforbundets

næstformand, Michael Budolfsen, at bankerne efter

krisenogmassefyringerneibegyndelsenaf1990’erne

ikke tognokelever ind.Sammesituationmedmangel

påarbejdskraft risikerermanat stå iomnogleår,når

omkring hver fjerde af de nuværende medarbejdere

forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension eller

efterløn.

”Sektorenernødttilat investeremassivt ikompe-

tenceudvikling.Detgælderbådeindtagaffinanselever,

finansøkonomer, bachelorer og akademikere og efter-

uddannelse af de nuværende medarbejdere, så de er

klar til at varetage de kommende arbejdsopgaver”,

sagdeMichaelBudolfsenienpaneldebatpåFinanssek-

torens Arbejdsgiverforening (FA), Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening (DFL) og Finansforbun-

detsfælleskonference”Nyevarerpåhylden–uddannelse

ifinanssektoren”onsdagden1.september.

Opfordringenkommerpåettidspunkt,hvorbulleti-

nerne fra mange finansielle arbejdspladser er, at der

skæres ned på kompetenceudvikling, og på et tids-

punkt, hvor indtaget af finanselever er meget lavt. I

2010harfinanssektorensvirksomhederkuntaget242

elever,hvormani2006og2007toghenholdsvis864

og761.Selvomantalletaffinansøkonomstuderendeer

stegetidetsenesteparår,ogfinansøkonomuddannel-

seniårvarblandtdetimestpopulæreuddannelser,er

niveauet af unge, der kommer ind i sektoren, en del

lavereendi2006og2007.

Underdirektør Mariane Dissing fra FA er enig i, at

demografien sætter sektoren over for en udfordring i

forholdtilkompetenceudviklingidekommendeår.Isit

indlæg i paneldebatten påpegede hun, at problemet

snarereer,atder ikkeerordentligsammenhængmel-

lemudbudogefterspørgselpådeenkelteuddannelser.

Nogle steder optages der for få unge, og på andre

uddannelser optages der for mange i forhold til det

antal,sektorenkanaftage.

Selvomendelbankeridagharvalgtattagefinans-

økonomerindpåbekostningaffinanselever,menerhun

ikke,atfinansuddannelseneroverflødig.

”Finansuddannelsenharenfremtid,

menjegtrorikke,atman

overlevermeddenalene.

Detvilværenødvendigtat

læsevidere”,sagde

MarianeDissing.

MichaelBudolfsen

menerhellerikke,at

finansuddannelsenskal

skrinlægges,menpeger

på,atudfordringener

atfådetteoretiske

niveaupåuddannelsen

gjorttilstrækkeligthøjt.

/CJO

sektoren bør investere massivt i uddannelse

fortsat lav ledighed blandt finansfolkSelv om krisen har kostet omkring 3.000 fi­nansansatte jobbet det seneste par år, er le­digheden blandt Finansforbundets medlem­mer, som er med i a­kassen FTF­a, fortsat relativ lav. I juli 2010 var fuldtidsledigheden 1,47 procent, hvilket ikke er meget mere end niveauet for juli 2009 (1,25 procent).Under 1.000 medlemmer af Finansforbundet er ifølge FTF­a’s statistik berørt af ledighed, hvilket indikerer, at mange afskedigede er kommet hurtigt videre til nye job, eller at de afskedigede ikke har været forsikret i FTF­a.

pas pÅ lange arbejdsdageMænd med dårlig kondition, som arbejder mere end 45 timer om ugen, har en forøget risiko for at dø af en hjerte­kar­sygdom. det konkluderer forskere bag en undersøgelse, som det Nationale Forskningscenter for ar­bejdsmiljø, Bispebjerg hospital og Syddansk har foretaget. I alt har 5.000 mænd deltaget i undersøgelsen, der er løbet over 30 år. Mændene er blevet inddelt i tre grupper alt efter deres kondital. Mændene med de høje­ste kondital har ikke forhøjet risiko for hjerte­kar­sygdom, selv om de arbejder mere end 45 timer om ugen. deres risiko er på samme niveau som mænd, der arbejder mindre end 40 timer om ugen.

søg i praktik i udlandethvis du som studerende ønsker at finde en praktikplads i et andet land, kan du nu også have gavn af dit medlemskab i Finansforbun­det. Finansforbundets internationale organisation UNI har i samarbejde med den førende glo­bale praktikpladsformidler globalplacement lanceret en ny service, som giver studerende medlemmer adgang til at lægge sin profil på og få adgang til en global database med mu­lighed for praktikpladssøgning i hele verden. I tilknytning til praktikpladsformidlingen er der lanceret et nyt UNI­pas, som giver supple­rende service og tryghed i forbindelse med arbejdet eller praktikopholdet i udlandet. Kontakt Morten Knudsen Stick, tlf. 32 96 46 00, mail: [email protected] for at høre nærmere.

Michael budolFSen

Page 57: Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansoktober2010 57

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

genvej til bachelor-uddannelseAssurandører eller andre forsikringsansatte, som har

gennemført og bestået erhvervsskademodulerne

”3.34 Erhvervskunden salg og policebehandling”,

”4.16 Risk management og Lønsomhed” og ”4.34

Erhvervskundens typiske behov” eller personmodu-

lerne ”4.15 Personforsikring etablering”, ”4.22 Per-

sonforsikringændringogudbetaling”og”4.27Finan-

siel rådgivning” på Forsikringsakademiet, kan få

godskrevetbåde teoriogpraksis,hvisduvil læse til

professionsbachelorifinans.

Dukanspareoptil1½årafstudiet,altefterhvor

meget uddannelse du har med dig, og hvor ny din

uddannelseer.

På samme måde giver Forsikringsakademiet dis-

pensation, hvis du har bestået professionsbachelor

med en af forsikringslinjerne og ønsker at tage en

uddannelsepåForsikringsakademiet.

Her bør interesserede professionsbachelorer nok

spørgeForsikringsakademietom,hvilkeafdenævnte

moduler det vil være o.k. at søge dispensation for, i

forholdtildetjobdeskalbestride.Årsagener,atPro-

fessionbacheloriFinansikkeerensælgeruddannelse,

ogdeharikkenogenerfaringmedforsikring,mensde

læser.

fra finansbachelorer til erhvervsrÅdgivere

Enundersøgelseomrekrutteringaffinan-

søkonomer, somFAhargennemført i juli,

viser, at de fleste finansvirksomheder

rekrutterer nyuddannede finansøkonomer

tiljobsomprivatrådgivereogkunimindre

omfang til andre jobfunktioner. Omvendt

giver penge- og realkreditinstitutter ud-

trykfor,atdeforventeratbrugeprofessi-

onsbachelorerneifinanssomerhvervsråd-

givere. Den første årgang af uddannelsen

dimitterervedudgangenaf2011.

Undersøgelsenerrefereret irapporten

”finansøkonomerne i den finansielle sek-

tor”, som Finansforbundet, DFL og FA

sammenharudgivetiseptember

europæisk blåstempling af hD­uddannelsenEteksamensbevispåenHD2.deliFinansielRådgivningerblevetmereværd.Uddannelsenernemligble-

vetEFPA-certificeret,hvilketbetyder,atHD-eksamensbeviseterblevetblåstempletafdeneuropæiske

uddannelsesorganisation European Finansiel Planning Association, EFPA. Finansforbundet har sammen

medFAarbejdetmodatfåakkrediteringenihus,ogherglædermansigoverresultatet.

”DetharværetenøvelseforosiDanmarkatfåuddannelsenanerkendtpåeuropæiskplan.Certifikatet

forklarer,hvilketuddannelsesniveaufolkhar.Visionenmedcertifikateteratdokumentere,hvilkenuddan-

nelsesbaggrundvoresmedlemmerhar.Certifikatetskalgøredetlettereattagetiludlandetogfåaner-

kendtsinekompetencer.Omdetåbnerflereellerfærredøre,vedviikkeendnu”,sigerSørenPetersen,

uddannelseskonsulentiFinansforbundet.

EFPA-certificeringenafHD2.deliFinansielRådgivningbetyder,atuddannelsenbliveranerkendtpå

linjemedandreeuropæiskefinansuddannelser.Ogdetkanbliveenstorhjælpfordefinansuddannede,der

rejserud.IlandeudenforDanmarkhardesværtvedatforstådedanskefinansuddannelserogvurdere

dem.Detskyldesblandtandet,atdetdanskeuddannelsessystemfordenfinansiellesektorihøjgrader

deltidsbaseret,mensdet i foreksempelen spanskog italienskbankeren selvfølge, atdeansatteer

uddannede,førdesætterderesbenibanken../BV

LæsmereomEFPApåefpa-europe.org.

Page 58: Magasinet Finans nr. 9/2010

58 Finansoktober2010

45procentafDanskeBankskundehenvendelserskeri

dagvianetbank,menskunomkring16procentafhen-

vendelsernefinderstedienfilial,ogdeterenafårsa-

gernetil,atbankensfilialererreduceretfra625i2000

til318i2010.

Den teknologiskeudvikling, somnæppemindskes i

dekommendeår,prægerihøjgraddenmåde,banken

udviklermedarbejderneskompetencerpå,understreger

underdirektør Lars Malmberg fra Group HR i Danske

Bank.Påenkonferenceomuddannelseifinanssektoren,

somFinansforbundet,DanskeForsikringsfunktionærers

Landsforening(DFL)ogFinanssektorensArbejdsgiver-

forening(FA)sammenholdtonsdagden1.september,

fortaltehan,atDanskeBankfremovervilplacerefærre

kunderådgivereifilialerne.

”Voresfilosofiom,atfilialerneskalkunnedethele,er

udfordretafdetændredekundemønster.Viharmange

kunder, somhelster fri foratkomme ifilialerne,men

hellerevilordnederesbankforretningpåvoresnetbank

eller ringe til vores kundelinje, som er bemandet 24

timer idøgnet.Kundelinjenbliverbrugtmereogmere

også til relativ kompleks rådgivning, og jeg kan godt

forestillemigen fremtid,hvormere rådgivningvil ske

telefonisk,oghvordemedarbejdere,derarbejderifilia-

lerne, bliver mere specialiserede rådgivere”, siger Lars

Malmberg.

Udviklingenstillerstorekravomefteruddannelseaf

medarbejderne, og i Danske Bank-koncernen, som

årligt bruger et trecifret millionbeløb på kompetence-

udvikling,harmanvalgtatreduceredeeksterneuddan-

nelsesomkostninger og flytte mere uddannelse ind i

banken.

”Vi har stor fokus på, at uddannelse kan anvendes

øjeblikkeligt.Derforharvimangesmåmålrettedeforløb

fremforlangstrakteforløb.Ogvisørgerfor,atlederne

er klædt på, både før, under og efter uddannelsen af

deresmedarbejdere,sådekanværemedtilatsikre,at

den tilegnedevidenanvendes.Hvis ikkemangørdet,

ryger en del af indlæringen, og man spilder en masse

penge”,forklarerLarsMalmberg.

Kompetenceudvikling af medarbejderne er således

et af de vigtige parametre, som ledere i Danske Bank

målespå.Desudenbrugerbankenendelressourcerpå

atpræ-testemedarbejderne,såtræningenblivermål-

rettet de rigtige medarbejdere, og så læringsproces-

sernekanoptimeres.

Finansforbundet er imponeret over den ambitiøse

kompetenceudvikling af medarbejderne, som Danske

Bankharsativærk.Menforbundetmenerogså,atder

er nogle grundlæggende sektorproblemstillinger ved

denmåde,bankenkøreruddannelsepå.

”Detgiverlaveremobilitetogringerefleksibilitet,når

uddannelseralenekananvendesideteksisterendejob,

ogpåsektorniveaugiverdetekstraomkostninger,når

uddannelserneikkekangenkendesiandrebankereller

andrestederpåarbejdsmarkedet.Derforskalambitio-

nerneideenkeltevirksomhederogsåkunnesesivores

fællesuddannelsessystem.Detgiver langtdenstørste

effekt for både virksomhed og medarbejder”, siger

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

/CJO

færre kunderådgivere i filialerne

FinanSJob

danskere mest tilfredse med chefen

danskerne er det folkefærd i verden, der er gladest for deres arbejdsgiver. Mere end fire af fem lønmodtagere er tilfredse med chefen 83 procent erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejdsgiver, viser en un­dersøgelse, som rekrutteringskoncernen randstad har foretaget blandt 26 lande ver­den over med 1.200 respondenter i hvert land.På de næste pladser kommer Luxembourg og Norge med 79 procent og Canada med 78 procent, skriver epn.dk Værst står det til i Ja­pan, hvor kun 41 procent er tilfredse med den, der udbetaler deres løn.

nej tak til forfremmelse

Færre end hver tredje af de danske lønmod­tagere siger, at de har 'stort' eller 'noget' fo­kus på forfremmelse, mens hele 68 procent svarer, at det ikke er noget, de går og bruger energi på. det viser en undersøgelse, rekrut­teringsfirmaet randstad har gennemført blandt lønmodtagere i 25 lande, og so refere­res af Søndagsavisen. Sammen med nord­mænd og svenskere er danskerne dem, der går mindst op i forfremmelser og chefjob. I den modsatte ende topper lande som Indien og Mexico, men også i Italien og Frankrig er der fokus på at komme op i systemet. I disse lande er over 70 procent optaget af at stige i graderne.

Page 59: Magasinet Finans nr. 9/2010

Tænker du på mennesker, når der bliver sagt ressourcer?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning

og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller

send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_1003.indd 1 16/03/10 09.46

Page 60: Magasinet Finans nr. 9/2010

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Så slap det ud:

Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrerMange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09 og få svaret.

www.bankpension.dk

7958_BP_ann_1_Finans_Bagside_0610GE.indd 1 6/7/10 2:02 PM