062013

– og undgå nakkesmerter

IntervalgangTips til en sundere jul

STOP skaden med det samme10 råd når du cykler i sne og is

+

teMa:

nakke-

sMeRteR

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

BøRNpÅ SKIGODE RÅD TIL EN GOD OPLEVELSE

Nakken er min akilleshæl

Line Gertsen+

To år efter piskesmældet

Få en bedre kropsholdning

sLIp aF MedvInteR-sLøvHeden

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

PN_A

d_K

ropo

gFys

ik_0

612_

210x

280

062013 3

led

eren

M in søn på 11 år er ikke, modsat resten af familien, sommermenneske. Heldigvis! For han er rigtig god til at minde os andre om alle de gode ting ved den årstid vi voksne kan forfalde til at kalde den sure, mørke og kolde tid. Tag for eksempel:

Man slipper for at smøre sig ind i solcreme hele tiden!Man slipper for myg og fl uer og dræbersnegle!Der kommer ingen bier når man spiser marmelademadder! Man kan få ordnet en masse ting indendørs!Det er hyggeligt at sidde indenfor med dyne, stearinlys og ild i brændeovnen! Der er en mærkbart højere frekvens af varm kakao og pandekager! Man kan kælke (måske…)!JUL!

I dette nummer nyder vi vinteren og får det bedste ud af den mørke tid. Julemad kan også være sund, skriver vores diætist for eksempel, og vi bliver mindet om at komme udenfor mens det er lyst – hvilket jo passende kan kombineres med vinter-cykling, som du kan få tips til her i magasinet, eller den nye dille intervalgang, hvor du kan holde formen ved lige uanset vejret. Når man tænker over det, er der fak-tisk masser af gode vinteraktiviteter!

Og så har Krop+fysik denne gang fokus på nakken. Nakkesmerter er nemlig – desværre - en kedelig del af hverdagen for mange af os. En ny undersøgelse fra Analyse Danmark for Novartis viser at mere end 15 pct. af alle danske kvinder og cirka halvt så mange mænd dagligt har ondt i nakken. 13 pct. af kvinderne og hver fjerde af mændene gør ifølge undersøgelsen ikke noget for at lindre smerterne - og det er ærgerligt, for man kan gøre meget for både at forebygge og lindre nakkesmerter.

Det fortæller vi meget mere om her i magasinet. Som vi håber du vil tage dig tid til at nyde – måske med en kop varm te, foran brænde ovnen, efter en rask spadseretur i den danske vinternatur?

Ha’ en dejlig jul og et godt nytår!

Marianne Nørupansvarshavende redaktør

Lys i mørket

FoTo: ANDERS BRoHuS

– og bestil dit abonnement på Krop+fysik

scan koden

DET MED SMÅTUdgiver: pRo-F a.m.b.a., Krop+fysik, porschevej 12, 7100 vejle, tlf. 7584 1200Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup,redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-15) /journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif SkiveDistribution: Krop+fysik, vejleLayout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Camilla Riber, porschevej 12, 7100 vejle, tlf. 7584 1200Oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Forsidefoto: Lars H. Laursen

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNoNCESALG: Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstem-melse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, på ski uden skader.

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

062013

– og undgå nakkesmerter

IntervalgangTips til en sundere jul

STOP skaden med det samme10 råd når du cykler i sne og is

+

Tema:

Nakke-

smerTer

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Børnpå skiGOde råd TIl en GOd OPlevelSe

Nakken er min akilleshæl

Line Gertsen+

To år efter piskesmældet

Få en bedre kropsholdning

sLIP aF meDVINTer- sLØVHeDeN

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

PN_A

d_K

ropo

gFys

ik_0

612_

210x

280

4 062013

ind

ho

ld

18 30 38 40

Børn på skiHer får du inspiration til hvordan du kan sikre at børnene får den bedst mulige oplevelse på skiferien.

Sund i suletTag blot for dig af julens lækkerier. De kan nemlig også være sunde – hvis man altså holder sig til ”alt med måde”-princippet.

IntervalgangNår vinteren kommer over os, kan det være svært at fi nde motivation til at løbe eller cykeltræne udendørs. En rask gåtur kan give meget mere end frisk luft!

Nu er jeg “fi t for fi ght”Jonas Severin er blandt de plejehjemsansatte som Københavns Kommune har pålagt at styrketræne i løbet af arbejdsdagen.

10 +tema

16 Slip af med vintersløvheden

23 Tjek det nye gear

20 Når tro fl ytter mere end bjerge

34 10 råd når du cykler i sne

29 +jobbet

36 Sæt lys på dine omgivelser

43 +sport

44 STop skaden med det samme

46 Livskraft til kræftpatienter

48 Brevkasse

50 +info

Meget mere:

Line Gertsen

nakken er min akilleshælHvis journalist ved DR Nyheder Line Gertsen arbejder for hårdt, får hun besked fra sin nakke om at tage den med ro. Hun prioriterer træning og god tid til små ting sammen med kæresten og børnene.

06

12nakkebesværDe fl este af os kender til at have ondt i nakken. Årsagerne kan være mange, men uanset om problemet skyldes dårlige vaner, slidgigt eller piskesmæld, vil op-lysning og en aktiv tilgang næ-sten altid være vejen ud af pro-blemerne.

24 Få en bedre kropsholdning Mange af os har konstant hovedet trukket lidt fremad. Det sætter nakkens muskler på konstant overarbejde og giver nakkesmerter og hovedpine. Ved at ændre din kropsholdning og træne nakkemusklerne kan du undgå gentagne nakkesmerter og nedsat bevægelighed.

teMa:

nakke-

sMeRteR

Træn nakkenSpecifi kke stabilitetsøvelser

kan forbedre din holdning og

din siddestilling – og afhjælpe

dine nakkesmerter.

26-27

: Ligger lige foran dig

: Bruges let med begge hænder

: Styres præcist og effektivt

: Passer til alle tastaturer

RollerMouse er en mus designet til dig, ikke til computer. RollerMouse:

En bedre måde at arbejde påRollerMouse

Nyt studie fra Harvard dokumenterer op til 20% reduktion i muskelbelastning i underarmen ved brug af RollerMouse.

95% siger, at kroppen får det bedre

51% bliver mere effektive

Forebyg museskadeInvester i en RollerMouse

www.contour-design.dk | info@contour-design.dk

Kilde: Skandinavisk undersøgelse gennemført af Userneeds med 7602 erhvervsaktive deltagere i alderen 18 - 60 år.

Atea Ahead full-page Ad.indd 1 09/07/13 13.47

6 062013

Tema: Nakkesmerter tekst Mette Bender foto Lars H. Laursen

Nakken er min akilleshæl

Journalist og

studievært

Line Gertsen:

Hvis journalist ved DR Nyheder Line Gertsen arbejder for hårdt, får hun besked fra sin nakke om at tage den med ro. Hun prioriterer træning og god tid til små ting sammen med kæresten og børnene.

Kroppen hænger ikke ordentligt sam-men når der er noget galt med nak-ken. Så er den som en blomst hvor

hovedet sidder forkert på stilken, siger Line Gertsen, 40 år og undersøgende korrespon-dent ved DR Nyheder.

Hendes job er at forfølge og afdække per-sonlige og politiske sager med samfundsmæs-sige konsekvenser, og hun er kendt som en seriøs og nærværende studievært. I så høj grad at hun aktuelt er indstillet til Cavlingprisen 2013.

- Det er vigtigt for mig at skabe balance i en-hver historie og at trække nuancerne frem. Jeg føler mig privilegeret fordi jeg får lov at få andre menneskers historier tæt ind på livet, siger hun.

At engagementet som alt andet skal afba-lanceres, opdagede hun for alvor torsdag den

25. august 2011, som var dagen før annonce-ringen af folketingsvalget.

- Inde på TV Avisen var vi i fuld gang med at forberede os til valg. Jeg havde arbejdet som en sindssyg og var godt stresset op. Den mor-gen kørte min kæreste bilen, og jeg sad ved siden af. En anden bil kørte op i os.

Hovedet sad forkert påSammenstødet var egentlig ikke særlig vold-somt, fortæller Line Gertsen. Men hun var uforberedt, og hovedet blev kastet frem og derpå tilbage, så den spinkle nakke blev udsat for whiplash eller på dansk piskesmæld.

- Ambulancefolkene tog situationen meget alvorligt. De holdt mit hoved fast til jeg fik kra-ve på. Så lagde de mig på en båre med hovedet fastspændt, så jeg ikke kunne bevæge hovedet.

Line Gertsen kunne godt selv mærke at der var noget galt.

- Mit hoved og min nakke føltes forkert. Som om jeg var ude af fokus. Smerterne var endnu ikke så voldsomme, det blev de først da der var gået et par dage. Jeg lå i ambulancen og tænkte på alt det jeg skulle nå. Midt i det hele sendte min chef en sms og spurgte om jeg også kunne klare 21’eren søndag. Jeg skrev til ham at jeg nok først kom på arbejde igen mandag.

Line Gertsen blev undersøgt og sygemeldt. Kæresten Nikolaj Sommer, som også er jour-nalist, slap mere nådigt. Måske fordi han i bakspejlet så den bil der kørte op i dem.

Tilbage til vatterLine Gertsen kom til at dække den sidste del af valget efter en lille måned i ro.

6 062013

062013 7

Nakken er min akilleshæl

Lidt om Line Gertsen

• 40 år og opvokset i Nordjylland

• Vært og undersøgende korrespondent ved DR Nyheder

• Indstillet til Cavling-prisen 2013 for tre historier

• Uddannet cand. mag. i medievidenskab og journalistik

• Kæreste med kommunikationschef i Finans-ministeriet Nikolaj Sommer

• Sammen har de datteren Nora på 3 år

• Lines søn Nis er 13 år og delebarn i familien

Jeg ser nakken som min akilleshæl. En ekstremt følsom del, som reagerer på stress. Når mine kræfter er brugt op, er det min nakke som sladrer.

u

062013 7

8 062013

Vi nyder vores bobler af ingenting. Jeg oplever faktisk at jeg bliver en skarpere journalist, fordi jeg tager mig tid til at være.

- Jeg fik den rigtige hjælp lige fra starten, og det hjalp mig hurtigt på benene. En veninde der er læge, gav mig gode råd og øvelser som jeg kunne bruge med det samme.

Veninden henviste hende desuden til en dygtig nakkeekspert.

- Jeg oplevede at han blidt skubbede mit hoved på plads. Jeg kunne mærke hvordan

hele tiden, det sidder der på toppen og vip-per.

Det er meget vigtigt at finde ud af hvad du kan gøre, mener hun.

- Ellers er det let at ende i en situation hvor skaden fra nu af er dit omdrejningspunkt og fører en række andre problemer med sig.

Indtil ulykken havde Line Gertsen løbetræ-net på et forholdsvis afslappet plan. Det pas-sede godt i en travl hverdag. Nu fandt hun en personlig træner, som kunne hjælpe hende med at få balance i nakken igen.

- Hun hjalp mig også de med problemer der opstod i led og muskler andre steder. Det gik op for mig at kroppen virkelig er en hel-hed. Et problem et sted påvirker alt andet. Det har jeg hørt og måske troet at jeg forstod, men ikke selv mærket før.

Nakken sladrerLine Gertsen føler at hun er kommet godt igennem og fungerer normalt. En ph.d. i pub-lic service har hun lagt til hvile.- Jeg havde en lang periode hvor det handlede om at skære ned og vælge fra. Jeg kunne ikke klare både jobbet og ph.d.en og valgte jobbet.

Hendes nakke er nu det svage punkt, som fortæller når hun skal tage det roligt.

- Jeg ser nakken som min akilleshæl. En ekstremt følsom del, som reagerer på stress. Når mine kræfter er brugt op, er det min nak-ke som sladrer, siger Line Gertsen, der ikke er kommet i gang med at løbe igen.

- Jeg er ikke tryg ved fornemmelsen af stød op gennem krop og nakke. Derfor lader jeg være.

I stedet går hun fortsat hos den personlige træner to gange om ugen og kører nu et pro-gram med både kondition og styrke.

- Det er måske lidt kedeligt. Jeg ville hellere ud og bevæge mig i naturen. Men det er godt for mig at få hjælp til at træne kontrolleret, og stoppe når jeg mærker min grænse.

Bobler af ingentingDet med grænser er blevet endnu vigtigere. Når Line Gertsen er i gang med interview og tv-optagelser, registrerer hun ikke træthed.

gennemstrømningen i nakken kom tilbage. Det var som at vende tilbage til at være i vat-ter, fortæller hun.

Den første tid var det rigtig svært at få ro i hoved og nakke.

- Min nakke var forstuvet, men jeg kunne ikke bare holde den stille. En forstuvet fod kan du lægge på en pude. Dit hoved bærer du

- Jeg har fået hjælp til at sikre at jeg træner rigtigt og ikke gør noget forkert, siger Line Gertsen, der her er i gang med at styrke muskulaturen omkring den skrøbelige nakke, sammen med sin personlige træner Gry Dawn Gieviens.

062013 9

- Så er jeg i et gear hvor jeg lukker ned for den slags signaler - og betaler bagefter.

Derfor har Line Gertsen og hendes kæreste som regel ingenting på program-met når de har en fridag sammen med de to børn på 3 og 13 år.

- At gå en tur eller bage pandekager er nok. Nogle gange er det højt sat. Vi prio-riterer at være til stede med hinanden og går ikke på kompromis.

Hun og kæresten har ikke en masse hobbies, venner og forpligtelser. Det er som hun vil have det.

- Jeg har en skøn familie og ikke brug for deadlines og pres når jeg er sammen med dem. Vi nyder vores bobler af in-genting. Jeg oplever faktisk at jeg bliver en skarpere journalist, fordi jeg tager mig tid til at være.

www.sportspharma.dkTlf: 7584 0533

Se det store udvalg af TENS- og muskels� mula� onsapparater på:

MUSKELTRÆNING & SMERTELINDRING

Man kunne tro, at elektronisk muskels� mulering (EMS) er noget nyt, men fak� sk er det blevet anvendt af fysioterapeuter og idrætsfolk i mange år � l muskelopbygning, træning og rehabilitering. Grunden er, at man opnår resultatet hur� gere,

når man anvender EMS i kombina� on med den vanlige træning. Man får øget cirkula� on og forbedret muskelafslapning. GLOBUS � lbyder nu disse fordele i bærbare s� mulatorer, som er nemme at anvende.

Globus Duo Pro: 35 programmer:

7 Sport, 20 fi tness & 8 TENS/rehabilitering

Globus Premium 200: 534 programmer:

148 sport, 44 speciel sport, 132 fi tness, 147 beauty,

43 rehabilitering, 20 smerte

Bruges af Dansk Håndbold Forbund, Dansk Boldspil Union og Team Danmark.

Globus Genesy 500: 266 programmer:

54 funkt. rehabilitering, 23 smerte,

30 mikrostrøm, 9 denerverede, 1 ionoforese, 101 muskler/

fi tness, 5 inkon� nens, 43 vaskulare

TILBUD på Premium200 i nov/dec

se hjemmeside

- Det handler hele tiden om at træne der hvor det styrker min krop og mit velvære. Ikke at overskride grænserne og få ondt, fortæller Line Gertsen, som her får hjælp til at strække ud.

tem

aNakkesmerter

Is dæmper smerten. Læg en ispose på de ømme nakkemuskler i 5-10 minutter, og gentag evt. hver time (læg et viskestykke eller lign. mellem huden og isposen).

En varmepude eller lign. kan virke lin-drende, men varmen kan også forværre de akutte smerter.

Lav særlige øvelser for nakken (se f.eks. pjecen ”Hovedpine og nakkesmerter”).

Hold dig aktiv. Fysisk aktivitet hjælper bl.a. på blodgennemstrømningen til om-rådet. Hvis smerten er slem, kan det dog være nødvendigt at lægge sig lidt.

Masser nakke, skuldre, ansigt og hoved-bund.

Spænd af. Lær dig evt. en afspændings-teknik, hvis du har svært ved at slappe af.

Kilde: Pjecen ”Hovedpine og nakkesmerter” fra Danske Fysioterapeuter og Krop+fysik. Se den på www.krop-fysik.dk

6 ting du kan gøre hvis du har ondt i nakken

1

2

3

4

5

6

Hvad er hold i nakken?Hold i nakken starter typisk med at man vågner en morgen med stiv, smertefuld nakke efter at have ligget med hovedet i en skæv stilling om natten. I nogle til-fælde kan tilstanden opstå efter forstrækning i forbin-delse med fysisk aktivitet, eller ved nakkeskade.

Man mener at hold i nakken kan skyldes en afklem-ning af bruskskiverne mellem halshvirvlerne, eller være en slags krampetilstand eller låsning af musklerne i nak-ken.

Hold i nakken er ufarligt og går over af sig selv. Af-lastning og god støtte for nakken er vigtigt – evt. i form af hovedpuder som giver ekstra støtte. De fleste vil være bedre allerede efter 2-3 dage. Så godt som alle er raske i løbet af 7-10 dage. Hvis der ikke er bedring i løbet af to uger, hvilket er meget usædvanligt, bør man blive hen-vist til en til specialist.

Kilde: Patienthåndbogen.dk

Hjernerystelse kan være en nakkeskadeHovedpine, lys- og lydfølsomhed, synsforstyrrel-ser, koncentrationsbesvær, øget søvnbehov og ”mærkelige fornemmelser”. Det er almindelige symptomer på en hjernerystelse. Men sympto-merne kan faktisk også skyldes en skade på nak-kens led, og desværre overses dette ofte, mener flere fysioterapeuter. Og det er ærgerligt, for hvis symptomerne skyldes en forskydning af nakkens led, kan en mobiliserende behandling hos en specialiseret fysioterapeut sandsynligvis afhjælpe eller helt fjerne symptomerne.

Ud over at arbejde konkret med hvirvlerne vil fysioterapeuten også lave en holdningskorrekti-on og instruere i særlige øvelser.

Kilde: Fysioterapeuten.dk

062013 11

Sådan indstiller du nakkestøtten: 1.Tjek om hovedstøtten er indstillet så den passer til dig. Mange tror fejlagtigt at nakke-støtten skal støtte nakken – det er en misforståelse. Den skal støtte dit hoved!

2.Tjek med hånden at toppen af dit hoved flugter med toppen af hovedstøtten. Hvis det ikke er muligt, skal den så højt op som muligt.

3.Tjek til sidst at der maksi-malt er “en flad hånd” mellem hovedet og hovedstøtten.  

Kilde: rednakken.dk

Lad Hovedpuden støtte nakken

Hotellernes typiske kæmpe-hovedpuder kan se fristende og lækre ud. Men som støtte til nakken kan de ikke anbefales. En hovedpude bør for-me sig efter kroppen, og derfor er en anatomisk udformet hovedpude som regel det bedste valg.

5 gode råd når du vælger hovedpude• Vælg en dråbeformet hovedpude, hvis du kan vænne dig til den. • Vælg størrelse og type efter hvilken stilling du typisk sover i. • Prøv dig frem, og vælg den pude hvor din krop – først og fremmest

nakke og skuldre – finder bedst aflastning. • Test med mellemrum om din pude stadig støtter optimalt. Puder kan

blive trykt flade med tiden. • Har du mere ondt i nakke, hoved og skuldre når du vågner, end da du

gik i seng, bør du nok prøve en anden type hovedpude

Kilde: Hans Henrik Gaden, fysioterapeut. Læs mere i artiklen “Madrasser: Man lig-ger som man har redt” på www.krop-fysik.dk.

Laser kan lindre nakkesmerterLaser kan erstatte brugen af medicin i behandlingen af nak-kesmerter og er næsten uden bivirkninger, viser forskning fra 2009, der har analyseret 16 undersøgelser af laserbehandling på 820 patienter. De patienter som blev behandlet med ægte laser, havde 70 procent større sandsynlighed for at opleve en reduktion i smerterne, end dem som fik placebo. Studiet fandt praktisk taget ingen bivirkninger ved behandlingen (som i øv-rigt er smertefri).

Korrekte doser af laser virker betændelsesdæmpende, men kan også beskytte muskler mod træthedsskader, ligesom de kan hæmme de tynde smertenervers evne til at lede smerter, forklarer forskerne bag studiet, som er publiceret i The Lancet.

De påpeger at laser er en støttebehandling, som bør kombi-neres med andre former for behandling, for eksempel et træ-ningsprogram og led-mobilisering.

Kilde: Forskning.no, The Lancet, www.thelancet.com

Nakkestøtte hindrer piskesmæld En undersøgelse foretaget af Rådet for Sikker Trafik viser at otte ud af ti af os ikke aner hvordan man indstiller bilens nakkestøtte. De fleste indstiller hovedstøtten for lavt og for langt tilbage, og det kan medvirke til piskesmælds- skader, fordi hovedet kastes bagud og hen over hoved-støtten, inden det kastes frem igen.

piskesmæld-fakta* Piskesmældsskader opstår når hovedet kastes voldsomt frem og tilbage som følge af en

kollision, typisk ved trafikulykker hvor en bil bliver ramt bagfra af et andet køretøj.

* Hvert år bliver omkring 6.000 personer ramt af piskesmæld, og tallet er stigende. De fle-ste bliver symptomfri efter et par uger, men omkring 300 får varige fysiske symptomer, og nogle får psykiske gener.

* Tre ud af fire piskesmældsramte er kvinder. Sandsynligvis fordi kvinder har mindre mu-skelmasse i nakke- og halsregionen, og i øvrigt oftere er passagerer i biler end mænd - og som passager holder man ikke så meget øje med spejlene, og får måske ikke spændt musklerne ved en påkørsel bagfra.

* Forsikringsselskaberne skønner at der hvert år udbetales omkring en milliard kr. i erstat-ning til piskesmældsramte med varige skader.

* Otte ud af ti bilister kører med forkert indstillet nakkestøtte. Særligt kvinder får ikke ind-stillet støtten korrekt.

Kilde: Sikkertrafik.dk (Rådet for sikker trafik) og rednakken.dk

– men den skal

indstilles korrekt!

12 062013

Nakkebesvær er, ligesom rygproble-mer, yderst almindeligt. De fleste af os danskere vil i løbet af vores leve-

tid opleve at få ondt i nakken. Som regel vil symptomerne - typisk smerte og nedsat bevæ-gelighed - gå over af sig selv i løbet af få dage eller uger. En del vil dog opleve at nakkepro-blemerne er mere komplekse, tager længere tid eller er tilbagevendende.

NakkebesværDe fleste af os kender til at have ondt i nakken. Årsagerne kan være mange, men uanset om problemet skyldes dårlige vaner, slidgigt eller piskesmæld, vil grundig information og en aktiv tilgang næsten altid være vejen ud af problemerne. 

Tema: Nakkesmerter tekst Martin B. Josefsen, Muskuloskeletal Fysioterapeut, Klinik for Ryg og Nakke Fysioterapi - www.rygfys.dk foto Colourbox

Derfor får vi ondt i nakkenDer er ofte flere årsager til at man får ondt i nak-ken, og det kan være svært at afgøre præcis hvor-for. Ofte kan årsagen dog findes i (fejl)belastnin-ger på arbejde, derhjemme eller i fritiden. Vaner, bevægemønstre og kropsholdning har stor ind-flydelse på hvordan nakken belastes.

Også ulykker, f.eks. piskesmæld, er en hyp-pig årsag til nakkebesvær.

Forskning viser at smerterne oftest stam-mer fra nakkens led (de såkaldte facetled) samt bruskskiverne. Man kan have ondt i sel-ve nakken, og eksempelvis føle det gør ondt at bevæge nakken – f.eks. at dreje hovedet

Søg læge hvis du• oplever uudholdelige smerter,

også om natten.

• har nedsat følesans og/eller kraft i en eller begge arme.

• bliver svimmel, får kvalme eller hovedpine du ikke har kendt før.

• er bekymret over hvad der er galt.

12 062013

062013 13

eller bøje det bagover. Men symptomer fra nakken kan også opleves ud i skulder, øvre ryg, mellem skulderbladene, ud i en arm el-ler som hovedpine; dette kaldes refererede smerter. Refererede smerter skyldes at hjer-nen har svært ved at tolke hvor smerterne kommer fra, og er ikke det samme som “en nerve i klemme”.

Nervesmerter?Nogle gange kan en eller flere nerver være klemt mellem nakkehvirvlerne. Dette irriterer nerven og kan give smerter og påvirke funkti-onen, f.eks. i en arm eller en hånd. Fænome-net kaldes nervesmerter eller neurogene smer-ter og kan minde om refererede smerter.

Hvis der f.eks. er opstået en diskusprolaps i nakken, kan denne trykke på en nerverod. Dermed opstår der smerter i nervens forløb, og hvis trykket på nerven er stort nok, kan det ændre følesans, muskelkraft og reflekser i de områder nerven forsyner, f.eks. en arm.

En anden hyppig årsag til nervepåvirkning er aldersmæssige slid-forandringer (udtalt slidgigt), som gør at pladsforholdene mellem nakkehvirvlerne er mindre end normalt. Der-med bliver passagerne for nerverødderne fra nakken også mere snævre, og nerverne vil nemmere blive påvirket ved fejlbelastninger og irritation.

Musklerne påvirkesNår man har ondt i nakken, vil muskelbalan-cen omkring nakkens led påvirkes. Ved smerte reagerer nervesystemet nemlig per automatik sådan at de muskler der er tæt på de smerten-de led, fungerer dårligere, mens andre, større

nakkemuskler typisk bliver overaktive og opspændte. Det er sandsynligvis krop-

pens måde reflektorisk at beskytte et belastet område på, men det

betyder også at der vil opstå træthed og smerte i musk-

lerne.

Vi må forstå smertenNogle mennesker væl-ger at klø på på trods af smerterne - og vedlige-holder dermed en skade

der burde have lidt mere ro. Andre vælger at stoppe de fle-

ste aktiviteter for at “beskytte nakken”, og det kan også gøre si-

tuationen værre.

Det der indvirker positivt på prognosen, er at lytte til kroppens signaler og reagere hen-sigtsmæssigt på dem. Mærke efter hvad der gør symptomerne værre eller bedre, og afba-lancere sine aktiviteter derefter. Med andre ord: Gøre så meget man kan, uden at provoke-re smerterne.

I langt de fleste tilfælde er nakkesmerter ikke noget farligt, men ”bare” en irriterende del af livet. Og det er en vigtig indsigt at kom-me til. Faktorer som angst, frygt og stress kan nemlig i sig selv forstærke smerteoplevelserne, fordi følelserne virker som en slags “volumen-kontrol”, der kan skrue op for flere processer i nervesystemet og påvirke hjernens bearbejd-ning. Med andre ord gøre situationen meget værre.

Tilstanden kan føre til det man kalder cen-tral sensitivering, hvilket vil sige at nervesyste-met er blevet mere følsomt og forstærker smertesignaler og -oplevelser. Symptomerne bliver her typisk mere udbredte, flere bevægel-ser gør ondt, og symptomerne overstiger dem den oprindelige skade har givet. Central sensi-tivering kan være til stede i mindre eller højere grad.

UndersøgelseOverordnet vil fysioterapeuten undersøge om der er tale om• ”Simpelt nakkebesvær” (de fleste)• Nerverodspåvirkning (sjældnere)• Tegn på alvorlig sygdom (sjældent)• Tegn på særlige diagnoser (f.eks. leddegigt

eller arvelige sygdomme)• Psykiske og sociale faktorer der har indfly-

delse på symptomer og prognose

En del af undersøgelsen består af samtale. I den fysiske undersøgelse ser man på hvor symptomerne kommer fra, og hvordan funkti-onen er påvirket: Nakken og nakkens led be-væges; nerver og nervefunktion undersøges, muskelfunktionen testes osv.

Hvis der er tegn på “simpelt” nakkebesvær, evt. med let nervepåvirkning, vil man måske lave en prøvebehandling som en del af under-

Whiplash (piskesmæld)Et whiplash - piskesmæld – er resultatet af en accelereret bagoverbøjning efterfulgt af forover-bøjning af nakken, typisk ved et biluheld hvor man påkøres bagfra. Ud over at nakken kan “forstuves” (et eller flere led og ledbånd påvirkes), kan musklerne også forstrækkes, i grelle til-fælde overrives.

Det medfører typisk nakkesmerter og evt. symptomer længere ned i ryggen. Ved kraftig på-virkning kan nerverne fra nakken give symptomer i armene. Symptomerne kan også ligne føl-ger efter hjernerystelse, måske fordi skaden også har “rystet” eller strakt rygmarven, og hove-det er blevet slynget med. Blandt andet kan korttidshukommelse, koncentration og trætbarhed være påvirket. Derudover kan oplevelsen af ulykken være et chok og medføre stress og angst.

Slidgigt i nakkenVed slidgigt påvirkes knoglerne, bru-sken i leddene bliver mere ujævn, og leddene mere “stive”. Slidgigt er na-turligt med stigende alder og behø-ver ikke gøre ondt i sig selv. Faktisk kan man allerede fra 20-års-alderen observere slid-forandringer i nak-kens led.

Udtalt slidgigt medfører små tilvæk-ster på knoglerne (ekstra knogledan-nelse), og leddene kan blive irrite-rede i perioder. Hvis der er slidgigt i flere led, vil alle bevægelser typisk være nedsatte og i perioder smerte-fulde. Ved kraftig slidgigt bliver der typisk mindre plads til nerverne, og det kan bl.a. resultere i nervesmerter ud i armene, også kaldet stenose (forsnævring).

u

14 062013

OperationVed langt de fleste former for nakkebesvær vil man altid vælge ikke-kirurgisk, kaldet konservativ behandling, med vejledning, øvelser, manuel behandling og evt. medici-nering.

Ved kraftig nervepåvirkning, som følge af prolaps eller stenose, kan operation overvejes.

søgelsen. Hvis fysioterapeuten ser tegn på stør-re nervepåvirkning eller andet der bør udredes nærmere, anbefales supplerende undersøgel-ser, f.eks. MR-scanning.

Undersøgelsen har til formål at gøre både behandler og patient klogere, så de i fælles-skab kan planlægge et behandlingsforløb og opsætte mål og tidsramme for den forventede effekt. Begge parter kan herefter være med til at mindske symptomerne og bedre funktionen - og hvis der ikke er forventet effekt, kan situa-tionen hurtigt revurderes.

BehandlingBehandlingen afhænger af undersøgelsen og diagnosen – herunder hvilke strukturer der er påvirket. En plan vil som regel indeholde ele-menter af:• Information (hvad er der galt, hvor længe va-

rer det, hvad kan behandleren gøre, hvad kan patienten gøre).

• Vejledning (f.eks. om kropsholdning, aktivi-teter, håndtering af smerter, belastning/af-lastning).

• Øvelser der skal få musklerne tilbage i balan-ce og evt. mobilisere nakkens led og nerver.

• Manuel behandling; typisk led-mobilisering af nakkens led, irriterede nerver og muskler.

Der er nogen dokumentation for at specifikke, tilpassede øvelser - især stabilitetstræning (se s. 25) - kombineret med manuel behandling (mobilisering og/eller manipulation) er effek-tivt til både simpelt nakkebesvær, let nerverods-påvirkning og nakkerelateret hovedpine - med god effekt på såvel kort som langt sigt. Derud-over ved man at information, vejledning og håndtering er meget vigtigt, f.eks. at lære at

BilleddiagnostikBilleddiagnostik (røntgen mv.) kan ikke vise årsagen til almindeligt nak-kebesvær, og derfor anvendes billed-diagnostik primært ved mistanke om særlige forhold. MR-scanning er i dag den bedste form for billeddiagnostik til dette. F.eks. kan en MR-scanning være med til at vurdere om rygmar-ven er påvirket ved en stenose (for-snævring), om en prolaps trykker på en nerve, ved mistanke om knogle-brud eller for at udelukke andre år-sager til symptomerne.

tage vare om nakken i dagligdagen og forstå mekanismerne bag nakkesmerterne.

Martin B. Josefsen er formand for Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi.

Nakkesmerter er en naturlig del af livet for mange af os. Men der er meget vi kan gøre for at forebygge og lindre smerterne.

Har du nakkeproblemer med smerteudstråling til skulder og arm ELLER ondt i lænden med smerteudstråling til ben

Har du behov for en hurtig og kompetent udredning ? Søg hjælp til hurtig og kompetent udredning hos RygCenter Mølholm. Vi tilbyder samtale og undersøgelse hos en af vore

ryglæger og der er mulighed for MR-scanning samme dag. Efter få dage får du svar på scanningen og en konklusion.

Hvis du allerede har en MR-scanning, får du svar i forbindelse med konsultationen.

Kontakt os - også gerne for en second opinion på telefon 87 20 30 40 eller mail info@molholm.dk

patienten

i centrum

RygCenter Mølholm . Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 87 20 30 40 . www.molholm.dk

Jørgen Rask SønderborgSpeciallæge i neuromedicin og klinisk neurofysiologi

MarianneKirkegaardSpeciallæge i neurologi

Mogens BachPedersenSpeciallæge i neurokirurgi

Mette SchulzSpeciallæge i neurokirurgi

StigJespersen Speciallægei ortopædkirurgi

Har du nakkeproblemer med smerteudstråling til skulder og arm ELLER ondt i lænden med smerteudstråling til ben

Har du behov for en hurtig og kompetent udredning ? Søg hjælp til hurtig og kompetent udredning hos RygCenter Mølholm. Vi tilbyder samtale og undersøgelse hos en af vore

ryglæger og der er mulighed for MR-scanning samme dag. Efter få dage får du svar på scanningen og en konklusion.

Hvis du allerede har en MR-scanning, får du svar i forbindelse med konsultationen.

Kontakt os - også gerne for en second opinion på telefon 87 20 30 40 eller mail info@molholm.dk

patienten

i centrum

RygCenter Mølholm . Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 87 20 30 40 . www.molholm.dk

Jørgen Rask SønderborgSpeciallæge i neuromedicin og klinisk neurofysiologi

MarianneKirkegaardSpeciallæge i neurologi

Mogens BachPedersenSpeciallæge i neurokirurgi

Mette SchulzSpeciallæge i neurokirurgi

StigJespersen Speciallægei ortopædkirurgi

Hanne Schack NørgaardKoordinerende sygeplejerske

16 062013

Krop fysik tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Istock+

Puuh! Det er koldt og MØRKT, og da-gene er så korte at vi - på en gennem-snitlig indendørs arbejdsdag – slet

ikke når at være ude i dagslyset. Det danske vintervejr er, når ikke lige solen skinner på en sneklædt natur, ærlig talt ikke noget at råbe hurra for, og der er ikke noget at sige til at mange af os bliver lidt triste.

Og det bliver mange af os! Hver tiende dan-sker bliver såkaldt vintertrist, hvor man sover meget, men alligevel er træt, energiforladt og lidt trist. 3-5 pct. udvikler, ifl g. Psykiatrifon-den, en egentlig depression.

Fælles for symptomerne er at de begynder i efteråret og forsvinder igen til foråret. De gen-tager sig år efter år, og forsvinder hvis man rej-ser til solrige lande. De fl este har øget søvnbe-hov og sover meget uden at være udhvilede om morgenen. Over tid forstyrrer det døgnryt-men og udvikler sig til søvnløshed, søvnun-derskud, vedvarende træthed og nedtrykthed.

Vinterdepression eller depression?En decideret vinterdepression er forskellig fra en ”almindelig” depression. For den vinter-deprimerede er energiløsheden mere frem-trædende end tristheden, og man har øget appetit og søvnbehov. Ved de almindelige de-pressioner er det som regel stik modsat: Trist-heden er fremtrædende, og der er nedsat søvn og nedsat appetit, ligesom selvmords-tanker er hyppige.

Vinternedtrykthed kan forebygges og af-hjælpes på adskillige måder (se side 17). En af de mest effektive og anerkendte er lysterapi, hvor der anvendes et kraftigt, hvidt, bredspek-tret lys, hvorfra de ultraviolette stråler er fjer-net. Ved en lysstyrke på 10.000 lux, som er det almindeligt brugte, skal man sidde foran lyset i cirka en halv time om dagen. 60-90 % af de vinterdepressive reagerer positivt på lysterapi og får det bedre. Virkningen sætter ind efter

Slip af med vinter-sløvheden

Træt og trist?

Hver tiende af os har behov for at sove 9-10 timer hver nat om vinteren - mod måske blot 6 timer om sommeren. vintertræthed er helt almin-deligt på vores breddegrader. Men for enkelte udvikler det sig til en depression. 

Symptomer på vinterdepression• Nedtrykthed

• Opstår om efteråret og forsvinder til foråret. Forværring om aftenen, bedring om morgenen.

• Træthed og søvntrang

• Stor appetit (især på søde sager) og øget vægt

• Social tilbagetrækning. Man undgår samvær med andre mennesker

• Nedsat sexlyst

• 3 ud af 4 er kvinder, specielt under 45 år

Derfor bliver vi deprimeredeMan mener at manglen på dagslys er hovedårsagen til vinterdepression. Lys regulerer døgnrytmen og påvirker krop-pens biologiske ur, som bestemmer, hvornår du skal sove eller være vågen.

Det lysfølsomme hormon melatonin spiller en vigtig rolle i reguleringen af søvn og døgnrytme. Hjernen udskiller melatonin om natten, og under de lan-ge vinternætter udskilles der ekstra meget. Øget produktion af melatonin kan forstyrre døgnrytmen og gøre os mere trætte.

Signalstoffet serotonin fi ndes også na-turligt i hjernen, det bidrager til at sen-de nerveimpulser. Man ved at serotonin påvirker stemningslejet. Når dagslys går gennem øjnene og rammer nethinden, stimulerer det produktionen af seroto-nin. Produktionen bliver betydelig min-dre om vinteren, når det er mørkt store dele af døgnet.

Kilde: Patienthåndbogen.dk

2-3 uger - for nogen næsten med det sam-me - og lysbehandlingen skal fortsætte sæ-sonen ud. Der er ingen væsentlige bivirk-ninger af behandlingen.

Er man meget plaget at mangel på ener-gi og tristhed, bør man gå til lægen.

Hvad kan jeg gøre?

veje til et bedre vinter-humør

Få masser af lys. Udnyt de få solskinstimer vinteren byder på! Selv om solen ikke skin-ner, er der forholdsvis stor lysstyrke uden-for midt på dagen, så kom ud og sug til dig; f.eks. i din frokostpause!

Når du er indenfor, så sæt dig tæt på vindu-erne, og undgå mørke rum.

Lysterapi. Særlige lysterapi-lamper er en meget anerkendt behandling mod vinterde-pressioner. NB: Solarium har ingen effekt!

Planlæg. Læg om muligt store projekter i foråret eller sommeren.

Og så vil en vinterferie til et solrigt sted sandsynligvis løfte humøret!  

Spis sundt. Fyld dig med masser af frugt, grønt og sunde proteiner. Ikke mindst mas-ser af fi sk, for både D-vitamin og fi skeolie er godt for hjernen.

Motion. Det har en helbredende og fore-byggende effekt at gå lange ture udenfor i vinterhalvåret. Løb og anden fysisk aktivi-tet - helst udendørs - har også positiv virk-ning.

Dyrk sex. Sex frigiver endorfi ner, som hjæl-per på humøret.

Tænk positivt. Øv dig i at tænke positivt på livet og de ting der foregår omkring dig. Værdsæt dem. Mind dig selv om at det kun-ne være meget værre.

Nyd årstiden. Tilbring de mørke aftener med familien inden døre, og få spillet nogle af de spil eller læst de bøger du ikke nåede på sommeraftenerne udenfor.

Erkend det! Erkend at du mangler energi el-ler føler dig deprimeret. Du skal ikke skam-me dig over det.

Sov godt. Få rigeligt med søvn – mindst syv til otte timer hver nat. For nogen kan der være behov for at sove mere i de mørke, kolde måneder.

Læs mere på Psykitatrifonden.dk og Læge-håndbogen.dk  

10 1

2

3

5

4

6

7

8

79

10

Følger jordens breddegraderI Danmark lider 3-5 % af befolkningen af vinterdepression, og en ud af ti danskere er plaget af energiløshed i de mørke, kol-de måneder. Det svarer nogenlunde til andre befolkningsgrup-per på den breddegrad vi bor på. Kommer man længere mod syd, falder hyppigheden. Kommer man længere nordpå, lider op til 10 % af befolkningen af egentlige vinterdepressioner.

062013 17

18 062013

Hvad er intervalgang?At træne i intervaller betyder at man veksler mellem træning med høj intensitet i relativt kort tid og træning med lavere intensitet. Sidstnævnte kaldes også restitutionsperioder, fordi man tillader pulsen og vejrtrækningen at blive langsommere, så kroppen forberedes på det næste høj-intensive interval. Pausen giver også psykisk overskud og motivation til atter at træne hårdt.

Et eksempel på intervalgang kan være at gå i 3 minutter så hurtigt som muligt, efterfulgt af

Krop sport tekst Eva Friis Kamelarczyk, cand. scient, fysioterapeut foto Istock+

Intervalgang Gå dig til en bedre kondition

Mørke, kulde og glatte underlag! Når vinteren kommer over os, kan det være svært at finde motiva-tion til at løbe eller cykeltræne udendørs – ja, det kan faktisk være farligt at forsøge sig. Til gengæld er det altid muligt at gå en tur – og en rask gåtur kan give meget mere end frisk luft!

3 minutter i et roligt tempo. Dette gentages, f.eks. 5 gange hvis du er utrænet, og antallet kan øges efterhånden som du bliver mere rutineret.

Forskning viser markant effektJapanske studier af midaldrende (40-65 år) og ældre personer (over 65 år) har vist at inter-valgang har positiv effekt på flere sundhedspa-rametre. Herunder forbedret kondition, bedre muskelstyrke i benene og nedsat kropsvægt, BMI, fedtprocent, blodtryk og blodsukker. Der

er god effekt på alle, uanset køn og konditi-onsniveau før træningens start, men den stør-ste effekt ses hos de mest utrænede personer.

Et dansk studie har vist at intervalgang kan hjælpe diabetespatienter, bl.a. i form af bedre blodsukker-regulering og vægttab - og vigtige-re endnu: tab af bugfedt – det sundhedsfarlige fedt der sidder omkring de indre organer. No-get tyder på at træning i intervaller er bedre til at ændre på kropssammensætningen end kon-tinuerlig træning, hvor man holder en jævn intensitet.

Sådan kan du bruge intervalgangLængden på intervallerne og den samlede træningstid kan varieres, alt efter dagsformen, men det er vigtigt at de høj-intense intervaller er anstrengende nok. Man skal være så forpustet at man ikke kan føre en samtale, men kun kunne sige enkelte sætninger. De lav-in-tense intervaller må ikke være for lange, og man skal man ikke slen-tre af sted, men gå lidt hurtigere end en normal spadseretur.

Som utrænet skal du starte roligt op. I den første måned bør gåtu-rene ikke overstige 30-45 min.

Intensiteten kan øges på to måder: Øg hastigheden eller øg mod-standen. Sidstnævnte kan gøres ved at gå op ad bakke eller forøge hældningen på løbebåndet.

Husk opvarmning, så kroppens store muskelgrupper er varme. Det øger præstationsevnen og mindsker risikoen for skader.

Husk også gerne ned-varmning, som bringer både krop og sind ned i ”normale omdrejninger” igen, mindsker kroppens restitutionstid og løsner op for musklerne.

 

Hold styr på tidenHvis du ikke har lyst til at kigge på uret hele tiden, kan du med fordel bruge din smartphone og få hjælp fra den gratis app Circle Timer. Her kan intervallængder og samlet tid indstilles, og biplyde afslører når der skal skiftes interval.

Vil du have en smertefri hverdag?

www.chokbølgeklinik.dk

chokbølgeklinik_annonce_Krop_og_Fysik_90x123mm.indd 1 12/11/12 12.08

Sådan kan et program se udUdfør gerne programmet mindst fi re gange ugentligt!

Opvarmning: Gå i roligt tempo, tilføj evt. armbevægelser, krops-vridninger osv.

5 min: Høj intensitet: Gå i hurtigst mulige tempo

3 min: Lav intensitet: Gå i roligt tempo3 min: Høj intensitet 3 min: Lav intensitet3 min: Fortsæt intervallerne X gange

Nedvarmning: Gå i roligt tempo 5-10 min I alt 30-60 min

5• Du kan forbedre konditionen

• Du øger fedtforbrændingen i forhold til gang i et jævnt, kontinuerligt tempo

• Du nedsætter symptomer på livsstilssygdomme

• Du får mere energi

• Du kommer i godt humør

gode grunde til at gå intervalgang

Er du sukkersygepatient,

er der endnu større belæg

for at intervaltræning

øger din sundhed.

Hvem kan have gavn af intervalgang?Intervalgang er en enkel og skånsom motionsform som stort set alle kan udføre – og starte på uden videre. Dog vil en utrænet og/eller ældre person opleve større effekt end en trænet og/eller yngre person.

Alternativ til løbGør vintervejret det umuligt for dig at løbe en tur, så kan du holde konditionen ved lige med en rask interval-gåtur. Men der er også andre grunde til at overveje intervalgang i stedet for – eller som alternativ til - løb. Leddene belastes ikke nær så voldsomt under gang som under løb, så hvis man har svært ved at løbe fordi man synes det er hårdt eller ubehageligt, ofte bliver skadet eller får smerter under løb, kan intervalgang være et rigtig godt alternativ. Også mennesker med eksempelvis slidgigt eller korsbåndspro-blematikker i knæene vil kunne profi tere af den mere skånsomme måde at træne på. 

062013 19062013 19

20 062013

Fristelsen kan være stor, og hvad enten du har hang til røde bøffer, rødvin eller Rød Look, er fristelsen nogle gange ikke til at

modstå. Du er jo bare et menneske!Men når du er et menneske med Gud på din

side, har du nogle andre redskaber til at byde fri-stelserne trods. Når det er en integreret del af dit livsgrundlag at du overholder en række fornuftige leveregler, kan du bedre lade alkohol, tobak eller fed mad ligge.

Det viser en stor undersøgelse blandt danske kristne mindretal med al ønskelig tydelighed.

Et sundt legemeUndersøgelsen er foretaget blandt baptister og sy-vende dags adventister – i alt knap 12.000 menne-sker – fordi disse to trossamfund er karakteriseret ved deres sunde levevis. Deres tro foreskriver at de undgår tobak, alkohol, kaffe, sex før ægteskabet og fed mad. Desuden tilskyndes de til at være fysisk aktive.

Og tallene er overbevisende, især når det gælder mændene: 30 procent færre forekomster af kræft end resten af befolkningen. 72 procent færre til-fælde af lungekræft. Hos kvinderne er de tilsvaren-de tal næsten lige så markante med 14 procent

Krop fysik tekst Carsten Johansen, journalist foto Istock+

Når troen fl ytter mere end bjergeStor dansk undersøgelse slår fast at en stærk kristen tro kan forebygge en række af de mest dødelige livsstilsygdomme. Men er det troen i sig selv eller livsstilen der følger religionen, som gør udslaget?

Er det sundt at være religiøs?

20 062013

062013 21

De store sundhedsfordele som de religiøse trossamfund nyder godt af, kan på mange måder forklares med målgruppens leve-vis. Det kan ikke påvises, men heller ikke afvises, at deres tro

giver dem et mentalt beredskab der holder sygdom på afstand. Det er dog formentlig snarere de leveregler de har fået af deres Gud, som hol-der dem sunde og raske.

Derfor har forskerne også kigget nærmere på de kristne minoriteters mentale sundhed.

Kvinder lider under undtagelsenOg kort sagt viser det sig at de kristne også på dette område skiller sig positivt ud. Først og fremmest når det gælder de psykiske sygdomme der stammer fra misbrug af alkohol eller stoffer.

Det samme gjaldt når der blev kigget på depressive og maniske lidel-ser. For mænd, vel at mærke. For til forskernes forbløffelse var de religi-øse kvinder markant overrepræsenteret i denne statistik.

– Det var virkelig meget overraskende, siger lektor og cand. theol. Niels Christian Hvidt, Syddansk Universitet, som er en del af forsker-holdet bag undersøgelsen.

- Normalt opfatter man troen på Gud som en stor trøst – sådan er det også for mig selv som teolog og kristen. De fl este internationale under-søgelser har da også fundet at tro og håb og fællesskab beskytter mod håbløshed og depression. Men for en stor del af kvinderne i undersøgel-sen her var det altså ikke sådan, siger han.

Kvinder er i overtalForskerne har ikke nogen entydig forklaring på de troende kvinders ten-dens til psykiske problemer. Derfor forsøger de nu at komme bag om tendensen med deres videre forskning. Det bliver bl.a. bemærket at

• Der er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd hos baptister og adventister. Derfor er mange tvunget til enten at forblive ugifte eller gifte sig uden for bevægelsen

• Trossamfundenes forbud imod narko gælder også psykofarmaka (de såkaldte lykkepiller)

• I et sekulært samfund som det danske kan baptister og adventister føle sig meget isoleret fra resten af befolkningen

• Der kan være elementer i selve trosretningen der undertrykker kvin-ders følelser mere end mænds

Niels Christian Hvidt fi nder det vigtigt at understrege at både baptister og adventister har deltaget meget aktivt i at fi nde frem til årsagerne, efter de overraskende resultater blev kendt – bl.a. ved at invitere psykologer til at komme og tale for medlemmerne.

- Men måske handler det også om at religiøs tro ikke er det samme som at blive lykkelig. Man kan fi nde trøst og mening med mange ting. Men Biblen siger selv at troen medfører mange pinsler, der op-bygger sjælen, og det er måske bare det vi ser et udtryk for her, siger han.

Religion er ikke altid det samme som at blive lykkeligForskningen blandt baptister og adventister er stødt på én stor overraskelse, idet den undersøgte gruppe på ét parameter er 50 % mere syge end resten af befolkningen: Kvin-ders hospitalsindlæggelse for depression.

færre kræfttilfælde og 54 procent færre lunge-kræftpatienter.

– Der gælder samme mønster med hensyn til hjertekarsygdomme og dødelighed. I det hele taget kan man konkludere at denne grup-pe har betydeligt lavere dødelighed, når det gælder sygdomme der hænger sammen med livsstil, forklarer en af undersøgelsens forfatte-re, Lau Caspar Thygesen, der er lektor på Sta-tens Institut for Folkesundhed under Syd-dansk Universitet.

Livsstil og stærk troFor sygdomme der ikke har tæt forbindelse til livsstilen, ligner den undersøgte gruppe af ad-

ventister og baptister resten af befolkningen. Det kan derfor med stor sandsynlighed slås fast at det er de kristne mindretals levevis der gør en forskel.

Prosaisk udtrykt: At religionen giver dem en livsform som er gavnlig for deres helbred.

- Store undersøgelser i USA har vist samme tendens. Men i USA var deltagerne til under-søgelserne mere selekteret. Det er de ikke i vo-res undersøgelse, fordi medlemmerne er fulgt i vores unikke registre. Desuden er forskellen til det omgivende samfund formentlig endnu større hos os, fordi Danmark er meget mere sekulært, forklarer Lau Caspar Thygesen.

Tallene er overbevisende, især når det gælder mæn-dene: 30 procent færre forekomster af kræft end resten af befolkningen. 72 procent færre tilfælde af lungekræft.

062013 21

gear Tips til sunde

julegaver

Til den kuldskære – eller smerteplagedeLunt undertøj er FANTASTISK i den danske vinter, på skituren, eller hvis man døjer med smerter. Back on Track sælger undertrøje og lange underbukser i Welltex, som er ideelt til smerter i skulder, albue, ryg, hofte, lår, knæ eller skinneben. Welltex skal så tæt på huden som mu-ligt for at få bedst effekt, og er meget blødt og behageligt at have på. Fås også svedtransporterende.Vejl. udsalgspris 409 kr. (langærmet trøje) og 435 kr. (lange under-bukser). Se mere på www.backontrack.com/dk

En mus der bringer glæde!Den perfekte gave til den som arbejder med computer, er en ergonomisk mus. Mange er sluppet for langvarige smerter ved at skifte den livlige håndmus ud med en rullemus, og den glade modtager vil sandsynligvis sende dig mange glade tanker dagligt fremover.

Den nye RollerMouse Re:d er endnu mere præcis, brugervenlig og be-hagelig at bruge end sine kendte forgængere. En større overfl ade og tyk-kere rullestav af kvalitetsgummi gør den nemmere at styre – og så er den designet så fl ot at den har modtaget en prestigefyldt designpris.

Vejl. udsalgspris 2.295 kr. Find forhandlerliste på www.contour-design.dk.

Det skal ikke opfattes som en fornærmelse. Tværtimod! En lækker naturbaseret (anti)rynkecreme er en født vin-der-gave! AVIVIRs Aloe Vera anti wrinkle creme er et godt bud med den økologisk Aloe Vera, som ifølge producen-ten bl.a. giver fugt, virker celleopbyggende og øger hudens immunforsvar. Uden parabener, parfume og farvestoffer.

Og så er den oven i købet til at betale: Avivir Aloe Vera Anti Wrinkle dag- eller natcreme. 50 cl. Vejl. udsalgspris 128 kr. hos Matas, helsekostforretninger og på internettet.

Hjemmesko er en traditionsrig julegave. Med et par sandaler får fødderne luft, og i den viste model har producenten arbej-det på at opnå fast støtte og bevægelses- kontrol – noget der sædvanligvis mangler i en klip-klap-sandal. Sålen gi-ver stødabsorpti-on og støtte til hæl og svang samt forfods-støtte. God derhjemme el-ler efter sport.

Pris 599 kr. hos www.sportspharma.dk

Lækker forkælelse

Gaven til fødderne

Til de ømme musklerHvad enten man har fået ømme muskler af idræt, motion eller alskens dårligdomme, så kan en lækker gel gøre godt. Perskindol Active Gel, der er baseret på plante-baserede olier, kan bruges både før, under og efter fysisk aktivitet. Gelen køler og opfrisker på ydersiden, mens den varmer afslappende i dybden, for-tæller producenten. Fremstillet specielt til ømme og irriterede muskler. Perskindol Active Gel forhandles i Helsam. Pris 79 kr. for 100 ml.

TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

Træn dig tilbage i form

GENOPTRÆNINGEr du nyopereret, eller har du en sports skade? Hvis du ønsker hurtige forbedringer, så er et genoptræningsophold på Sano noget for dig. Vi tilbyder dig et specialiseret forløb baseret på den nyeste forskning - individuelt eller på små hold og under kyndig vejledning af vores specialiserede behandlerteam.

AKTIVE DAGE I SKÆLSKØREt attraktivt tilbud til dig, som ønsker at komme i form på et målrettet og spændende ophold på Sano i Skælskør. Vi afprøver din fysiske funktions-evne, og vores eksperter udarbejder et personligt træningsprogram til dig. Du får også en introduktion til nye træningsformer samt viden og vejledning til, hvordan du fortsætter den sunde livsstil, når du kommer hjem.

Sano styrker dine led, ryg og musklerTrænger du til at komme godt i gang med at træne, eller har du brug for målrettet genoptræning efter en operation, kan et ophold på Sano hjælpe dig. Vi ved, hvordan du opnår de bedste resultater med netop dine udfordringer. Her er et par eksempler på vores tilbud:

LANDSDÆKKENDESano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder tæt på skov og vand.

Ring til os på78 79 00 00 eller læs mere på sanocenter.dk

24 062013

gear

Det er blevet in at dyrke spirer hjemme i køkkenet, og det er fantastisk her i vinterperioden at kunne ”høste” det friske grønne pift til maden. Spirerne er fulde af proteiner og kan bruges til wok, salat, smoothies – whatever!

Hvad med at lave en lækker gave ud af Miriam Sommers bog ”Friske Spirer” og en smart spirebakke – og så lige lægge et par poser fristende frø ved!

Bog: 149 kr. Spirebakke: Bergs Bio Salad, 65 kr. Frøposer: fra 30 kr. Fås bl.a. i helsekostbutikker.

Gaven der gør en forskel Betydningen af en god nats søvn er uvurderlig. Har man først eksperimenteret sig frem til en hovedpude der gør det optimale for søvn, krop og ikke mindst nakke, vil man ikke leve uden! En god hovedpude giver langvarig glæde. Her en ergonomisk hovedpude fra Silvana Support ®, udviklet i samarbejde med fysioterapeuter. Fås i seks forskellige hårdheder, så man kan til-passe individuelt til krop og sovestilling. Oven i købet allergi-venlig med fugtregulerende og antistøvmide økotex-betræk.Priser fra 999 kr. vejl. Find forhandlerliste på www.yourcare.dk.

Til den der elsker grøn mad og proteiner

En super og økonomisk overkommelig gaveide til familiens løbere er et par gode løbesokker af høj kvalitet. Som modellen Coolmesh fra Wrightsock.dk, en meget tynd sok, som er kon-strueret af to lag såkaldte Dri-Wright fi bre. De to lag forhindrer gnidninger mod huden, beskytter perfekt mod vabler og giver en god fugttransport mellem de to lag, hvilket holder fødderne tørre. Desuden fungerer luften mellem de to lag som isolation. Også velegnet til golf, skiløb, fi skeri og vandreture.

Fås i de herligste glade farver! Pris fra 110-130 kr. hos www.wrightsock.dk.

En super og økonomisk overkommelig gaveide til familiens løbere er et par gode løbesokker af høj kvalitet. Som modellen Coolmesh fra Wrightsock.dk, en meget tynd sok, som er kon-strueret af to lag såkaldte Dri-Wright fi bre. De to lag forhindrer gnidninger mod huden, beskytter perfekt mod vabler og giver en god fugttransport mellem de to lag, hvilket holder fødderne tørre. Desuden fungerer luften mellem de to lag som isolation.

til løberen

Glade fødder

Tips til sunde

julegaver

Tema: Nakkesmerter tekst Flemming Enoch, fysioterapeut, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk fotfoto per øllgaard Colourbox Illustration Mediegruppen

062013 25

Op mod 70 pct. af alle os voksne danskere vil i løbet af det kommende år få ondt i nakken - eventuelt toppet med hovedpine og svimmel-

hed. Nakken er dermed et af de steder i kroppen hvor vi oftest oplever smerter.

Som regel er problemet heldigvis godartet - vi kommer over det, evt. hjulpet af en eller anden form for behand-

Få en bedre kropsholdning

– og undgå nakkesmerter

Mange af os har konstant hovedet trukket lidt fremad. Det sætter nakkens muskler på permanent overarbejde og giver nakkesmerter og hovedpine. ved at ændre din kropsholdning og træne nakke-musklerne kan du undgå gentagne nakkesmerter og nedsat bevægelighed.

062013

Mange af os har konstant hovedet trukket lidt fremad. Det sætter nakkens muskler på permanent overarbejde og giver nakkesmerter og hovedpine. ved at ændre din kropsholdning og træne nakke-musklerne kan du undgå gentagne nakkesmerter

Lændens position har stor betydning for nakkens posi-tion. Falder du sammen i lænden, vil hovedet nemt skubbe sig frem i en fremskudt position. Det er derfor vigtigt at lænden holdes i en neutral position, dvs. med et lille svaj:

1. Bevæg bækkenet fremad med så lidt muskelaktivi-tet som muligt. Får du fornemmelsen af at det begyn-der at syre imellem skulderbladene, har opspændingen været for stor. En god rettesnor er at du skal kunne bevare en fri vejrtrækning, og at du nemt skal kunne dreje i ryggen, alt imens du holder den oprette stilling.

Øvelse gør mester! Efter nogle hundrede gange er den rigtige strategi indlært.

når ryggen er på plads, skal nakken rettes ind:

2. Fornem at nakken bliver lang - som hvis nogen trak dig let i nakkehårene. Igen uden for meget spænding - hovedet skal kunne dreje sig frit fra side til side.Hovedets korrekte stilling er et lille svaj i nakken, og hovedet balancerer efter de tjekpunkter du kan se på billedet til højre.

Sådan får du en god kropsholdning

ørefl ippen skal være bag kravebenet. Forstil dig at du har et par lange øreringe på. Disse skal ramme bag kravebenet.

Hagen og halsen skal være to afbrudte linjer. Er hovedet for langt fremme, vil hals og hage gå ud i et.

Nakke-skulder-hældnin-gen skal være en ”nem skibakke”, hvor det er muligt at stoppe for en-den af bakken. Hænger skulderen, vil bakken ligne en sort piste.

undgå at overstrække knæene

Hold lænden i en neutral position, dvs. med et lille svaj

u

062013 25

ta’ ud og gem

Tema: Nakkesmerter tekst Flemming Enoch, fysioterapeut, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk foto digifys.com

Træn nakkenSpecifi kke stabilitetsøvelser kan forbedre din holdning og din siddestilling – og kunne afhjælpe dine nakkesmerter.

Øvelser til det fremskudte hoved

så du kan holde hovedet på plads

Styrke-øvelse

Sid med en laserpointer, lille lommelygte el.lign. fastgjort på et hårbånd eller en kasket. Sid ca. en meter fra væggen, hvor du har fastsat en skydeskive. Peg med laserpointeren på midten, husk den stilling du er i, luk dine øjne og drej hovedet til den ene side. Drej hovedet tilbage, og når du mener du er tilbage til udgangspunktet, åbner du øjnene og ser hvor præcis du er. Gentag proceduren med forskellige bevægelser.

Lig på ryggen med en halvfl ad bold under nakken. Tegn alfabetet med næ-sen. Sørg for at bevægelsen er kontrolleret og langsom. Husk det bogstav du kan komme til, uden svimmelhed eller andre symptomer fra nakken.

Lig på ryggen med lidt under nakken, så ansigtet ligger vandret. Herfra skal du lave en ganske lille nikkebevægelse højt i nakken, uden de overfl adiske muskler på forsiden af halsen spænder sig. Læg evt. din fi ngre på halsens forside - du må ikke kunne mærke aktivitet under fi ngrene.

Lig på ryggen, sænk hagen lidt, så nakken ikke bøjer bag-over. Lig med hænderne foldet under nakken. Fjern nu hænderne og hold nakken lige over underlaget. Hold stil-lingen op mod et minut. Hvis hagen begynder at bevæge sig fremad, skal du stoppe og starte forfra.

1 2

4

3

Kig ned-øvelse (træner de stabiliserende muskler i nakken)

Hold nakken i rette position(træner dig i at fornemme hvilken position din nakke og dit hovede er i)

Bold-koordinations-øvelse

med forskellige bevægelser.

26 062013

halsen spænder sig. Læg evt. din fi ngre på halsens forside - halsen spænder sig. Læg evt. din fi ngre på halsens forside - du må ikke kunne mærke aktivitet under fi ngrene.du må ikke kunne mærke aktivitet under fi ngrene.

Generel træning til nakken Generel træning med skulderøvelser, som typisk foretages i et fi tnesscenter, har også vist sig effektfuldt på nakkesmerter. Sandsynligvis fordi der generelt kommer mere blod til området.  

Træner du i forvejen fi tness, kan det være en idé at supplere din træning med den specifi kke træning. Hvis du, inden du starter en øvelse, sikrer at din nakke er ”på plads”, som beskrevet her i artiklen, vil du træne din nakkes stabiliserende muskler “gratis”, mens du træner andre øvelser. God fornøjelse med din nakketræning!

Træn de hængende skuldre

Når nakken hænger, er det fordi den store nakkemuskel (øvre trapezius) er blevet for lang. Paradoksalt nok har mange forsøgt at afhjælpe problemet med udspændings-øvelser, men det er lige netop det musklen ikke har behov for. Den skal i stedet trænes kortere og mere aktiv, så skul-deren kommer op på plads.

Stå med underarmene støttet på væggen. Bevæg armene op ad væggen, så langt op mod loftet som muligt. Sænk nu armene mens skuldrene holdes oppe. Først når armene er nede, sænkes skulderne og øvelsen gentages.

062013 27

gratis nakketræning!

ling. Mange tiltag kan have en lindrende effekt, herunder massage, udspænding og akupunktur.

Desværre viser meget ny forskning at selv om smerten forsvin-der, så består dysfunktionen stadig. Sagt på en anden måde: Selv om det hele tilsyneladende virker godt igen, er der noget i syste-met der endnu ikke fungerer godt nok, og kroppen er mere sårbar for at få samme problem igen, måske endda i en forværret udgave.

Forskning har vist at personer der har haft et nakkeproblem i noget tid, har nedsat udholdenhed og styrke i musklerne, en for-styrret timing for hvornår musklerne skal være aktive, en musku-lær ubalance og en forstyrret proprioception (input fra led og muskler, der giver hjernen besked om nakkens stilling og bevægel-se). Vil man undgå tilbagefald, er det derfor en god ide at gøre no-get ved netop disse faktorer.

Nakken skal være i balanceNakken har stor mobilitet - leddene er ret bevægelige, og det ud-fordrer den såkaldte dynamiske stabilitet: Musklerne skal konstant sørge for at hovedet balancerer oven på hvirvelsøjlen, og at øjnene holdes i et vandret niveau. Dette kræver en høj grad af samarbejde mellem de forskellige muskelgrupper - de dybe, stabiliserende muskler og de overfl adiske, bevægende muskler. Hvis du holder dit hoved og din nakke i en hensigtsmæssig position, og muskel-balancen fungerer som den skal, vil de stabiliserende muskler kun skulle bruge et minimum af kraft på at holde hovedet på plads. Men er kropsholdningen uhensigtsmæssig og muskelbalancen forstyrret, vil hoved og nakke indtage en stilling der er væsentligt mere energikrævende, og hvor nakkens led kommer tættere på de-res yderstilling.

Den mest almindelige forstyrrede nakke-hoved-position kaldes ”forward head posture” (frem-skudt hoved). Som ordet si-ger, er hovedet trukket

062013

skudt hoved). Som ordet si-ger, er hovedet trukket

Rygsøjlens led og muskler har det bedst når ryggen bevarer sin naturlige afl ange S-form.

u

Bonus: Med en god kropsholdning optimerer du også lungernes betingelser for at arbejde. En god kropsholdning vil derfor kunne give dig en bedre vejrtrækning, og det vil indvirke positivt på såvel led og muskler i resten af kroppen som på din energi.

u

Knas med nakken?

For højHovedet ligger for højt, du ligger an-spændt og ikke afslappet

For lavHovedet ligger for lavt, nakkehvirvlerne belastes, og der opstår spændinger

Korrekt højde og støtt eSilvana Support sørger for at nakke-hvirvlerne ikke belastes.

Veludhvilet?

Sover du godt?Silvana Support er en pude, der sikrer, at vi sover sundt om natt en.

Udviklet i samarbejde med læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

For yderligere informati on:

YourCare · Skovsgaard Agentur ApSTelefon 8654 0058 · info@yourcare.dk

www.yourcare.dk

Anbefales bl.a. ti l

epilepsi-pati enter.▪ Fås i 6 varianter

▪ Minder om en alm. hovedpude▪ Kan bruges af hele familien▪ Allergivenlige fi bre▪ Vaskbar og anti -støvmidebehandlet betræk/MicrostopVaskbar og anti -støvmidebehandlet betræk/Microstop

N Æ R M EST E FO R H A N D L E R F I N D E R D U PÅ W W W.YO U RC A R E.D K

Sid godtOgså når du sidder, er det vigtigt at bevare lænd, hoved og nak-ke i den beskrevne position. Ved skrivebordet sker det nemmest hvis du sidder på en høj, dynamisk stol, der giver mulighed for at holde lænden neutral og som kan indstilles i højden, så du ikke skal vinkle hovedet når du kigger på computerskærmen. Også bordet må gerne kunne indstilles i højden.

frem og nakken lidt bagoverbøjet, som hvis man prøver at skyde hagen frem. I denne stilling skal nakkemusklerne yde et konstant træk for at undgå at hagen søger ned til brystet (med det resultat at det bliver svært at kigge fremad.) De typiske symptomer fra en fremskudt nakke er smerter øverst i nakken, hovedpine og svimmelhed.

En anden fejlstilling er såkaldte ”hængende skuldre”, hvor den store, ydre nakkemuskel er blevet for lang (se faktaboksen om kropsholdning side 25). Det vil ofte give smerter i den nedre del af nakken, og eventuelt smerter og snurrende fornemmelse ud i arm og hånd.

Specifi kke øvelser og op-mærksomhed på kropshold-ningen kan afhjælpe pro-blemerne. Du kan se eksempler på side 26-27. Spørg gerne din fysioterapeut til råds, så øvelserne kan bli-ve så målrettede som muligt, og så du kan arbejde med hele kroppens holdning.

nB: Er symptomerne alvorlige eller i forværring, er det altid vigtigt at blive undersøgt af en læge eller fysioterapeut.  Især svimmelhed og hovedpine kan stamme fra andre steder end na-kken, og bør altid undersøges for at udelukke alvorligere årsager.

28 062013

062013 29

job

bet

Træn i kaffepausen - og undgå nakke-skulder-smerter!Godt nyt for danskere med ømme nakker og skuldre: Forskning viser ar du kan dæmpe smerterne markant hvis du laver målrettet styrketræning af nakke og skuldre.

Senest har en dansk undersøgelse vist at det i den forbindelse er underordnet om man træner i små, korte inter-valler eller i ét langt - effekten på smerterne er den samme. Undersøgelsens deltagere – kontoransatte og laboranter med ensidigt gentaget arbejde (EGA) - trænede i 20 uger i enten 1 x 1 time om ugen, 3 x 20 minutter om ugen eller

9 x 7 minutter om ugen. Og konklusionen var at der er effekt uanset om man træner tre minutter foran kaffeauto-maten hver gang man venter på sin café latte, eller om man lægger sin træning

hver onsdag fra 14 til 15. Bare man når op på den samme samlede mængde.Forskerne bag studiet, der stammer fra Syddansk Universitet i samar-

bejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, sammenlig-ner træningen med at tage en smertestillende pille - når det gør ondt, kan man lave sine øvelser!

Kilde: arbejdsmiljoforskning.dk, videnskab.dk

Danskere er gode til at tackle stress

Danske arbejdstagere er blandt de europæere der op-lever mindst stress, og er bedst til at tackle det. Det vi-ser en stor undersøgelse fra det Europæiske Arbejds-miljøagentur blandt 31 europæiske lande.

Fem pct. af alle danskere mener, ifølge undersøgel-sen, at stress er meget udbredt på deres arbejdsplads, og 33 pct. at det er temmelig udbredt. Det placerer Danmark i bund i forhold til de andre europæiske lande, hvor godt halvdelen i gennemsnit svarer at stress er meget eller temmelig udbredt.

69 pct. af danskerne mener at stress håndteres me-get eller rimelig godt på deres arbejdsplads - det euro-pæiske gennemsnit er på 54 pct.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

Dødsulykker kan forebygges

Hvert år mister adskillige danskere livet eller førlighe-den i en arbejdsulykke. I 2011 kom 5.398 ansatte ud for en alvorlig arbejdsulykke, og 41 mistede livet. Men det behøver ikke at være sådan. Alvorlige ulyk-ker og dødsulykker kan nemlig forebygges, fordi det ofte er de samme ting der går galt.

Det er særligt byggebranchen, transport, anlægsarbej-de samt landbrug, skovbrug og fiskeri der tegner sig for dødsulykkerne, og nu har Arbejdstilsynet udarbejdet enkle og konkrete råd til forebyggelse inden for de ud-satte brancher. De findes klar til at printe ud og hænge op på arbejdspladsen eller tage med i bilen.

Kilde: Arbejdstilsynet, www.at.dk

Krop+fysik kommenterer: Det er interessant at træning - i denne undersøgel-se - giver smertelindrende effekt uanset hvordan minutterne fordeles over ugen. Det bliver dermed mere fleksibelt for landets arbejdspladser at gøre brug af træning.

Der er dog andre faktorer der taler for at sprede træningen ud. Blandt andet er det hårdt at træne en hel time, og det kan få mange til helt at undlade at træne. Men ikke mindst er der stigende belæg for at det er vigtigt for ikke mindst hjerte og kredsløb at undgå at sidde stille i længere perioder.

Forsøgsdeltagerne trænede med små håndvæg-te, men man kan frit vælge en anden form for træning – for eksempel elastikker.

Få double-up effekt og rejs dig ofte for at træk-ke lidt i din elastik. En sådan bør ligge på ethvert skrivebord!

BONUS-INFO: Hvis virksomhederne gerne vil motivere medarbejderne til at træne, er det iflg. forskerne vigtigt at:• træningsmulighederne er tæt på• ledelse og medarbejdere er enige om at træningen prioriteres.

Det skal være velset at man bruger tid på at bevæge sig.• der er mulighed for at træne i en gruppe (for det må også ger-

ne være sjovt!)• træningsprogrammet består af enkle og effektive øvelser• der er en instruktør eller igangsætter til stede• medarbejderne føler de har tid nok til at træne

30 062013

Krop job tekst Mette Bender, journalist foto Jeanne Kornum+

På et tidspunkt tænkte jeg: Hold da helt kæft. Jeg har fået meget mere at give af både på arbejde og hjemme!

Jonas Severin er sosu-hjælper og aftenvagt på det københavnske plejehjem Kirsebærha-ven, som ligger i Valby. Ligesom de andre an-satte i pleje, rengøring og køkken fik han sid-ste efterår besked om at han fra nytår skulle styrketræne mindst to gange om ugen. I ar-bejdstiden.

Nu er jeg ’fit for fight’

Jonas Severin styrketræner i arbejdstiden

Jonas Severin var skeptisk, men efter få uger oplevede han at få mere overskud både på job og hjemme. Han er blandt de plejehjemsansatte som Københavns Kommune har pålagt at styrketræne i løbet af arbejdsdagen.

- Først syntes jeg det var træls. Hvordan skulle vi få puttet ekstra opgaver ind i en travl arbejdsdag? Det praktiske løste sig, men de første uger følte jeg mig smadret af træningen og var stadig ret negativ. Så begyndte jeg at få mere energi end jeg havde haft længe, fortæl-ler Jonas, der har kone og to sønner og spiller musik i fritiden.

- Jeg dyrker ikke sport, og det var nok grun-den til at jeg blev så øm af lidt styrketræning.

Jeg er vild med rockmusik og bruger i hverda-gen mange timer på min guitar.

Familien vil han også have tid til, så motion i fritiden bliver det bare ikke til.

- Nu kan jeg se at jeg var blevet lidt svag og slap i det. Man bliver jo ikke yngre. Ryg-gen var tit træt, og for nogle år siden var jeg sygemeldt med et rygproblem. Nu er det an-derledes. Jeg føler mig ’fit for fight’, og det er fedt.

På plejehjemmet Kirsebærhaven har de ansatte fået som arbejdsopgave at træne deres muskler i arbejdstiden. Her løser Jonas Severin (tv.) sammen med en kollega i aftenvagten opgaven.

062013 31

Der skal nye holdninger tilProjekt ’Holdbart arbejdsliv – fysisk træning i arbejdstiden’ kører på fem plejehjem i Køben-havns Kommune. Indtil videre er knap halv-delen af de ansatte godt i gang med deres nye arbejdsopgave. Næste år går endnu fem pleje-hjem i gang.

- Fysisk træning er et tilbud til alle, men den vigtigste målgruppe er de medarbejdere der er mest udsat for slid. Det vil sige sosu-, køkken og rengøringspersonale. Efterlønsordningen er ændret, og pensionsalderen er hævet. De skal holde længere og også have gode år når de for-lader arbejdsmarkedet, siger projektleder og fysioterapeut Annemette Eskesen fra Arbejds-miljø København.

Træning i arbejdstiden er derfor meldt ud som et krav. Projektet er støttet af medarbej-dernes fagforbund FOA og diskuteret i diverse udvalg for samarbejde.

- Hvis projektet skal lykkes, skal ledere og medarbejdere have en fælles forståelse af pro-jektet. Alle har taget godt imod ideen, men vi har et stykke vej at gå før holdningen er æn-dret hele vejen gennem organisationen. De færreste er vant til at se træning som en natur-lig del af deres fag. Indtil videre har kun poli-

ti- og brandfolk tradition for træning som en del af arbejde og uddannelse.

Musik og gasPå Kirsebærhaven er målet at alle skal træne to gange om ugen i 20 minutter.

- Det fungerer ikke lige godt i alle grupper, erkender Jonas Severin, som er valgt som tov-holder for aftenvagterne.

I hans grupper er moralen høj, og trænin-gen bliver som regel gennemført efter planen.

Motion i arbejdstidenGode råd fra projektleder i Arbejds-miljø København, Annemette Eskesen

• Tænk på at kulturændringer tager tid

• Husk at forandringer sker bedst i samarbejde

• Snak planerne grundigt igennem på alle niveauer

• Send klare og entydige signaler fra ledelsen

• Forbered eventuelle tovholderne godt, og afgræns deres ansvar

• Sørg for at de praktiske rammer er på plads

Vi træner ikke alle på samme niveau. Øvelserne skal passe til os hver især. Men det betyder meget at vi træner sammen på et fastlagt tidspunkt og hø-rer musik i mens.Jonas Severin

u

- De første uger følte jeg mig smadret af træningen og var stadig ret negativ. Så begyndte jeg at få mere energi end jeg havde haft længe, fortæller Jonas (th).

32 062013

Det bør ikke være op til den enkelte at forebygge nedslidning på job. Kald det fysisk efteruddannelse i stedet for motion på job, foreslår overlæge, professor og sundhedsdebattør Bente Klarlund Petersen.

- Målrettet træning er et meget vigtigt bidrag til at forebygge slid hos mennesker med hårdt eller ensidigt arbejde, og arbejdspladsen har medansvar for medarbejde-res sundhed, siger hun.

Bente Klarlund Petersen ser tilbud om træning som et tegn på at arbejdspladsen kerer sig om medarbejderne.

- At medarbejderne trives, gavner både arbejdspladsen og den enkelte. Målet bør være at mindske uligheden i sundhed, hvor mennesker med længst uddannelse er sundere og mindre slidte end mennesker med ingen eller kort uddannelse.

Bente Klarlund Petersen foretrækker udtrykket fysisk efteruddannelse.- Motion på jobbet lyder som et tilbud i stil med frugtordninger. Det er faktisk

ofte kombinationen af usund livsstil og nedslidning på job der skubber mennesker ud af arbejdsmarkedet. Men problemet kan i stort omfang forebygges igennem fy-sisk efteruddannelse i form af fysisk træning. Også i arbejdstiden.

Bente Klarlund Petersen peger på at vi har regler der forebygger arbejdsulykker og eksponering til farlige stoffer i arbejdet.

- Nedslidning som følge af fysisk krævende arbejde eller fysisk inaktivitet på job repræsenterer nogle af nutidens arbejdsmiljøproblemer. Vi overlader det ikke til den enkelte at medbringe høreværn på arbejdspladser med støjproblemer. På sam-me måde er brug af hjelm påbudt på arbejdspladser hvor der er risiko for nedfald. Det bør heller ikke være op til den enkelte at forebygge nedslidning, og det er må-ske derfor i orden at gøre fysisk efteruddannelse til et krav, mener hun.

Arbejdspladser bruger ofte mange ressourcer på faglig efteruddannelse, der gør de ansatte bedre til at varetage deres job.

- I visse jobkategorier er fysisk efteruddannelse mindst lige så vigtig. Man kan mene at det ikke kommer arbejdsgiveren ved om man motionerer eller ej. Men det er nu engang arbejdspladsens opgave at sikre at medarbejderne ikke slides ned af jobbet.

Hvor meget må arbejdspladsen blande sig?

- Vi troede at det ville blive svært, for vi er kun to på hver afdeling om aftenen. Der er tryk på. Vi har planlagt os ud af det og går fra én af gangen. Vi mødes med kolleger fra de andre to afdelinger i ergoterapeuternes loka-ler. Så sætter vi god musik på og giver den gas.

En fi tnessinstruktør har lavet programmer med basal styrketræning og været ude på Kir-sebærhaven og sætte det i gang sammen med en fysioterapeut fra Arbejdsmiljø København. I dag kan Jonas ringe på en hotline til en fysi-oterapeut, hvis noget går i kludder.

Jonas og hans kolleger har måtter og ela-stikker som udstyr. Deres øvelsesprogram styr-ker muskulaturen i de dele af kroppen som er udsatte ved fysisk krævende arbejde i pleje, køkken og med rengøring. De laver øvelser for musklerne i nakke, ryg, hofter og knæ.

- Vi træner ikke alle på samme niveau. Øvelserne skal passe til os hver især. Men det betyder meget at vi træner sammen på et fast-lagt tidspunkt og hører musik imens.

De beder os jo ikke om at ryge smøgerProjektleder Annemette Eskesen mener at suc-ces i et storstilet projekt som ’Holdbart ar-bejdsliv’ handler om at alle skifter syn på hvad træning og motion er.

- Vi er vant til at se træning som en person-lig ting. Med projektet vil vi gerne trække træ-ning ind i arbejdslivet, for der hører det også til.

Arbejdsmiljøet er vi vant til at se som ledel-sens ansvar, påpeger hun.

- Ledelsen skal sørge for hjælpemidler og ergonomiske tiltag der skåner medarbejderne. Lifte eller gode arbejdsstillinger er vigtige, men musklerne skal også være stærke når job-bet slider, siger projektlederen.

Jonas er glad for det skub han fi k.- Jeg kan ikke se noget problem i at trænin-

gen er noget vi skal. De tvinger os jo ikke til at ryge smøger eller noget andet skadeligt. Det de beder os om, gavner os selv og arbejdsplad-sen på samme tid. Det ville være fjollet at kla-ge.

På et tidspunkt tænkte jeg: Hold da helt kæft. Jeg har fået meget mere at give af både på arbejde og hjemme!Jonas Severin

Man kan mene at det ikke kommer arbejdsgiveren ved om man motionerer eller ej. Men det er nu en-gang arbejdspladsens op-gave at sikre at medarbej-derne ikke slides ned af jobbet.Bente Klarlund

32 062013

062013 33

Back App stolen, helt anderledes.

Back App stolen er udviklet for af forhindre nogle at de smertetilstande, der opstår, når vi sidder for længe. Sædet er specialdesignet til at hjælpe dig til at sidde højt. Meget højere end på standard stole. Det gør det meget lettere for din krop, at sidde med en sund holdning og du undgår derved at falde sammen og belaste dine

muskler og led unødvendigt. Kuglen og fodpladen giver dig tilsammen en let bevægelse, som styrker dine ryg-og mave-muskler gennem hele arbejdsdagen.

Back App er for dig der passer på din krop. Back App er testet af eksperter på universiteter i hele verden.

Se mere på www.backapp.dk. Prøv Back App GRATIS i 8 dage.

Passer du på dig selv?

Back App stolen er:

Effektiv rygtræning

Nemt og bekvemt

I arbejdstiden

...mens du sidder

Scan og se filmen

34 062013

Krop fysik tekst Cyklistforbundet, www.cyklistforbundet.dk foto Colourbox+

Stå tidligt opDet er det bedste råd! Tag af sted i god tid, så du har god tid til at køre sikkert og i henhold til vejforholdene.

Pak letUndgå tungtlastede cykelkurve, tasker og andet som gør det svært at styre. Pak let og lavt, f.eks. i en cykeltaske bag på cyklen.

Se – og bliv set!Gode cykellygter er et must! Selv i dagslys kan det være svært at ”læse underlaget”, hvilket er en forudsæt-ning for sikker kørsel. Husk også re-fl ekser, der sikrer dig synlighed for med-trafi kanter.

råd når du cykler i is og sne

Bløde dækDækket må gerne være lidt blødt pumpet, og brede dæk er gode. På is er pigdæk bedst.

Sving i en bueUndgå skarpe og pludselige sving. Tag store, bløde sving – i det omfang den øvrige trafi k tillader det! Brems ned før svinget – akkurat som i en bil, og slip bremsen inden du begynder at dreje.

Brug bagbremsenBrems i god tid, og gør det forsigtigt! Brems med bagbremsen, og pas på hvordan du skrider ud med baghjulet. Slip bremserne hvis hjulene begynder at skride.

Tjek bremserneTjek jævnligt hvordan din cykel brem-ser: Er underlaget glat? Virker brem-serne som de skal? Særligt fælgebrem-ser kan blive sølet til i is og sjap, og det mindsker bremseeffekten.

Hold afstandHelt banalt – bremselængden øges når det er glat. Så giv mere plads i trafi kken.

Fokuser på at cykleHold fokus på cyklisten lige foran dig og på den bane du skal følge.

Smør godtNogle dage er det svært overhovedet at komme af sted, fordi cyklen er stiv-frossen. Du kan forebygge ved at smø-re kæde, lås og kabler jævnligt.

10

Det skal du tænke på når vinteren lægger sig på din cykelvej!

1 4 7

8

9

10

2 5

36

Læs mere på www.cyklistforbundet.dk

062013 35 ww

w.z

enar

io.c

om

Få inspiration til god indretning og variation i arbejdsstillinger ved computerarbejde i BAR Kontors vejledning ”Arbejde ved computer”.

Vejledningen indeholder en række gode råd om at indrette kontorarbejdspladser, herunder hvordan bord, stol, skærm og tastatur skal indstilles og placeres i forhold til hinanden.Den beskriver ligeledes hvilke krav der er til din arbejdsstol, -bord, skærm, tastatur, computermus, software, bærbar computer, skærmbriller mv.

Vejledningen er central i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på kontor-arbejdspladser og kan være med til at reducere smerter og gener i forbindelse med computerarbejde.

”Arbejde ved computer” indeholder ligeledes gode råd om indkøb af møbler og andet udstyr til kontorarbejdspladser, så fejlinvesteringer undgås.

I vejledningen er også en tjekliste, som kommer godt omkring arbejdsmiljøfor-holdene ved arbejde ved computer, og som ligeledes kan bruges i forbindelse med gennemførelse af arbejdspladsvurdering (APV). Sidst i vejledningen finder du et opslag med udstrækningsøvelser for kroppen. Disse øvelser er lige til at rive ud og hænge op på opslagstavlen.

Du finder vejledningen på www.barkontor.dk. Du kan også rekvirere den hos din faglige organisation eller arbejdsgiverorganisation, eller købe den i Arbejdsmiljøbutikken.dk

Og husk, den næste arbejdsstilling er den bedste.

Om BAR Kontor

BAR Kontor står for Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration, og har til opgave at støtte virksomhederne i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på de danske kontorarbejdspladser. Til dette formål er vejledninger og værktøjer med god praksis på området udviklet, som du finder på www.barkontor.dk.

Organisationerne bag Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor & Administration er: Dansk Erhverv, DI Dansk Industri, Lederne. HK/Privat, HK HANDEL og Prosa.

Indret dig godt

I vejledningen er også en tjekliste, som kommer godt omkring arbejdsmiljøfor-holdene ved arbejde ved computer, og som ligeledes kan bruges i forbindelse med gennemførelse af arbejdspladsvurdering (APV). Sidst i vejledningen finder du et opslag med udstrækningsøvelser for kroppen. Disse øvelser er lige til at rive ud og hænge op på opslagstavlen.

www.barkontor.dk. Du kan også rekvirere den hos din faglige organisation eller arbejdsgiverorganisation,

BAR Kontor står for Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration,

hos din faglige organisation eller arbejdsgiverorganisation, hos din faglige organisation eller arbejdsgiverorganisation,

Stræk overside og underside af hånd og underarm

36 062013

Krop job tekst Marianne Nørup i samarbejde med Indeklimaportalen.dk foto Fagerhult A/S+

Masser af lys på lofter og vægge i et klasseværelse øger indlæringen og koncentrationsevnen. Det viser en

undersøgelse som det internationale belys-ningsfi rma Fagerhult sammen med Lund Uni-versitet har gennemført på en grundskole i England. Undersøgelsen blev offentliggjort i 2011.

- Eleverne bliver mere vågne og oplagte i de mørke måneder, og det kan afl æses både på elevernes præstation og deres hormonbalance, fortæller den svenske forskningschef i Fager-hult, Tommy Govén.

Klarede sig bedre i faglige testsFire klasseværelser blev testet med i alt 56 ele-ver i alderen 8-9 år gennem et helt skoleår. Mængden af lys der ramte elevernes øjne, var ens i alle klasser, men i to forsøgslokaler var der skabt et andet lysmiljø. Der var mere indi-rekte lys fra hvide vægge og lofter.

Eleverne i netop de to lokaler klarede for-skellige matematiske og sproglige test væsent-ligt bedre end de andre. De var også i bedre humør, især i de mørke måneder. Tommy Govén har en teori om hvorfor:

- Vi kan måle at pupillerne er større når ly-set er indirekte frem for direkte. Det vil sige at øjet tager mere lys ind. Direkte lys får pupiller-ne til at trække sig sammen, forklarer han.

Sæt lys på dine omgivelser

vi er mere vågne og fokuserede i de mørke måneder hvis det kunstige lys designes optimalt. Det viser ny forskning. 

Indirekte lys

holder os vågne

Not

or a

rmat

ur, p

roje

kt D

TU, F

ofog

raf A

dam

Mør

k, F

ager

hult

AS

062013 37

Indirekte lys i form af oplyste vægge og lofter, fl eksible lyskilder og lyse vægge. Vi har samlet nogle af de bedste råd til bedre lys-design i store rum  fra forskere fra belysningsfi rmaet Fagerhult, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og energirenoveringsprojek-tet Plan C.

50 pct. indirekte lys er optimaltIndirekte lys er bedre end direkte lys, fordi øjenpupillerne holder sig åbne og lukker mere af lyset ind. Man mener at vi derfor hol-der os mere vågne.Optimalt set skal så meget lys som muligt komme fra oplyste vægge og lofter, f.eks. via uplight-lamper. Fagerhult anbefaler at 50-60 pct. af lyset kommer fra indirekte lys. Hvide vægge bør lyse op med 300 lux*, og der bør være 500 lux* på elevers skrive-borde – ligesom på kontorskriveborde.

Fleksibelt lys til forskellige opgaverPlan C anbefaler fl eksibelt lys. Lys kan bruges til at rette fokus på bestemte områder i et lokale hvor man ønsker opmærksomhed. Det kan for eksempel give mere ro i en klasse og mere koncentra-tion til et møde. Fleksibelt lys betyder at man kan ændre fokus og opmærksomhed i lokalet ved at tænde, slukke og dæmpe forskel-lige lyskilder for sig.

Indret med lyse vægge og lofterLyse vægge og lofter refl ekterer lyset bedst. En hvid væg refl ekte-rer 80-90 pct. af lyset, en lys gul væg refl ekterer 65-75 pct., mens en rød murstensvæg kun refl ekterer 20-30 pct. af lyset. En rød væg får desuden lyset til at ligne aftenlyset, som gør os søvnige.

LED-lys ser ud til at være en god lyskildeDe test der indtil nu har været, tyder på at LED-lys er en god lys-kilde. LED-lys fl imrer mindre end lysstofrør, og de kan gengive farverne godt. Der eksperimenteres med at ændre farvetempera-turer over dagen, så indelyset kommer til at ligne dagslyset mere, men der er ingen konkrete resultater endnu.

Kunstig lys skal kun supplere dagslysetDet er stadig vigtigt at sørge for gode dagslysforhold. Det skal dog være muligt at skærme af for direkte sol, der kan blænde i skærme mv.

* Lux er en måleenhed for lysets intensitet. Solen skinner med cirka 100.000 lux. Man siger generelt at der skal 25 lux til for at orientere sig og 500 lux til præcisionsarbejde. Læs mere på www.indeklimaportalen.dk.

5 gode råd om lysdesign

Hormonbalancen påvirkes af lysDet er formentlig dette ”mere lys” der påvirker hormonbalancen. De elever der fi k mest indirekte lys, havde et øget indhold af hor-monet kortisol, der gør dig vågen og oplagt. Samtidig havde de mindre melatonin, der gør dig søvnig og styrer din søvnrytme. For-skellene i hormonbalance, præstationer og humør var mindre i de lyse måneder. Forskerne mener det skyldes at eleverne generelt får meget mere dagslys i de måneder.

Samme effekt på voksneFagerhult har tidligere lavet undersøgelser med voksne deltage-re, der konkluderer nogenlunde det samme.

- Jo ældre du bliver, jo mere mindskes øjets pupilåbning. Man får brug for mere lys, men samtidig er øjet mere følsomt over for blænding. Så jeg tror effekten af indirekte lys vil vise sig endnu større på voksne der arbejder på kontor, siger Tommy Govén.

Læs mere om lysdesign på www.indeklimaportalen.dk

Kild

e N

otor

arm

atur

, pro

jekt

DTU

, Fof

ogra

f Ada

m M

ørk,

Fag

erhu

lt A

S

38 062013

December. Glögg, konfekt og andesteg lokker med velsmag, hygge og traditi-oner. Og hvert år går der skår i jule-

glæden når vi møder løftede pegefi ngre og bombarderes med tips til en mere mager versi-on af den klassiske julemad. Derfor må det være tid til at huske os selv på at mange af ju-lens lækkerier ikke er entydigt usunde. Så hø-rer du til dem der på trods af de velmenende råd har tænkt dig at sætte tænderne i julegod-terne, så læs med her, og nyd at julesul også kan være sundt, hvis man spiser efter devisen “alt med måde”.

Marcipan består hovedsageligt af mandler, som indeholder masser af det sunde enkeltu-mættede fedt, kostfi bre, E-vitamin samt en lang række mineraler. Mandler er med disse næringsstoffer gode for kredsløbet, og derfor er marcipan med ca. 60 % mandler også en af julens sundere spiser. Købeversionen indehol-der dog store mængder sukker, men er du fyldt med juleoverskud, kan du lave din helt egen marcipan med mindre sukker og fl ere af de gode mandler. (Se opskrift.)

Sund i suletTag blot for dig af julens lækkerier. De kan nemlig også være sunde – hvis man altså holder sig til ”alt med måde”-princippet.

Krop fysik tekst aut. diætist Stine Kjær foto Colourbox+

Mørk chokolade indeholder en stor del oliesyre, som er en enkeltumættet fedtsyre med gunstig virkning på blodets kolesterolind-hold. Også hjertebeskyttende antioxidanter i form af polyphenoler fi ndes i mørk chokolade, i en sådan grad at mørk chokolade nærmest har fået status af grøntsag.

Øl, snaps og rødvin hører til i julemåne-den. Alkohol har vist sig at have en gunstig virk-ning på det gode HDL-kolesterol, hvis det drik-kes med måde. 1 genstand om dagen for kvinder - 2 for mænd - tyder på at kunne beskytte mod hjertekarsygdomme, sandsynligvis pga. den posi-tive effekt på kolesteroltallet. Rødvin er i mange sammenhænge blevet fremhævet som særlig gunstig i forebyggelsen af hjertekarsygdomme, men dette er endnu ikke bevist. Rødvin indehol-der dog, ligesom chokolade, polyphenoler, der med deres antioxidative virkning har en mulig effekt på hjertekarsygdomme .

Andesteg er den type kød fl est danskere spi-ser juleaften. And er kendt for ikke at være blandt de magreste spiser, men da det meste af fedtet sidder i skindet, kan man spise selve kø-det med god samvittighed. Og spiser man alli-gevel det sprøde skind, kan man glæde sig over at en stor del af fedtet er umættet og der-med gavnligt for hjerte og kredsløb.

Rødkål giver et C-vitamin-boost og masser af vandopløselige fi bre, der er gode for fordø-jelsen og blodsukkeret.

Hjemmelavet marcipanDet er hyggeligt og sjovt at prøve at lave sin egen marcipan. Og så sparer man altså meget på sukkeret og skruer op for mængden af de gode og sunde mandler.

500 g mandler lægges i blød i ca. 12 t. Herefter smuttes mandlerne og kvær-nes i en kaffemølle eller foodprocessor til du har mandelmel. Ibland ca. 5 spsk. agavesirup eller honning til du har den rette konsistens. Opbevar på køl. Nogle vælger også at putte bittermandler el-ler abrikoskerner i for at få en mere “rigtig” marcipansmag. Det er ikke nødvendigt, men hvis du vil forsøge, skal der ca. 2 bittermandler eller 3 abrikoskerner i til denne opskrift.

062013 39

Vælg den rette købemarcipanRen rå marcipan indeholder min. 2/3 mandler, og der må ikke være tilsat abrikoskerner.

Konfektmarcipan. Der er ikke noget minimumskrav til indholdet af mandler. Der kan være en stor andel abrikoskerner i.

Konfektmasse har som sådan ikke noget med marcipan at gøre, idet den kan bestå af abrikoskerner, sukker, vand - og ikke en eneste mandel.

Sild og fi skefi let involverer muligvis andefedt, karrydressing og panering. Men fi sken i sig selv er fantastisk sund. Fyldt med ome-ga-3 fedtsyrer, D-vitamin og selen, næringsstoffer vi generelt ikke får for meget af i forvejen.

Alt med måde For at nyde julens lækkerier efter princippet “alt med måde”, så spis sanseligt. Det betyder at hver mundfuld sanses for duft, smag og konsistens, og du vil mærke mæthed langt hurtigere end hvis du spiser mens fokus er rettet mod andet end maden. Udnyt i øvrigt at du har nogle fridage til at hive familien i sko-ven eller løbe dig en tur i fred og ro. Motion gør dig glad og giver plads til julens lækkeri-er. Uden dårlig samvit-tighed.

God jul!

Mange af julens lækkerier er ikke entydigt usunde

Forhandles eller bestilles på apoteker, helsekostbutikker, Matas, www.litohyben.dk

Vedligeholderl e d d e n e sbeVægelighed

Lito® Hybenet mærkbart kosttilskud

Hyben Vital Int. ApS - Langeland - Tlf.: 62501692info@hyben-vital.com - www.litohyben.dk

Det originale kosttilskud Lito® Hyben, produceret på Langeland af specielt udvalgte hyben efter en patenteret tørrings- og fremstillingsmetode, er et 100% naturprodukt . Det eneste hybenpulver i Verden med placebokontrollerede forsøg, der viser meget positive resultater. Din sikkerhed for virkning.

PS: Der har været meget vildledning, misbrug vedr. forskning der er udført på firmaet Hyben Vital ApS råvarer. Vi kan oplyse at andre firmaer ikke kan bruge vores forskning på deres produkter. Det er ikke sammenlignelige produkter.

40 062013

Find et godt stedSnak med venner og bekendte om deres op-levelser. Var bakkerne gode og børnevenlige, hvordan var skiskolen: var de søde, og havde de andre tilbud end lige ski i løbet af en ski-skole-dag? Ikke mange børn i fi re-års-alderen gider tre timers undervisning. Der skal være tid til lidt sanglege, bål, stafet osv.

Få andre til at underviseMed mindre du har meget pædagogisk erfa-ring, så LAD VÆRE med selv at undervise børnene. Alt for ofte oplever man forældre og børn stå og råbe til hinanden på børne-bakken fordi forældrenes ambitioner ikke er blevet indfriet. Husk det skal være sjovt, og når børnene siger at de ikke gider mere, så mener de det! Lav noget andet, børnene skal nok komme tilbage til skibakken. De kan slet ikke lade være.

Kom i formDet er en god ide hvis man i god tid refl ekte-rer over ens børns motionsvaner: Er de para-te til at være fysisk aktive seks timer om da-gen, syv dage i træk? Bliver dit barn altid kørt til skole? Kunne det træde cyklen op af bak-ken sidst I var ude at cykle? Går der lidt for meget computer i den derhjemme? Det er ikke nødvendigt at slæbe barnet med på vok-senkurser i skigymnastik - meld ham eller hende til gymnastik, badminton, fodbold, el-ler hvad det nu er kammeraterne går til. De ekstra timers motion vil være rigeligt for at kunne holde en skiferie, og så vil det vænne barnet til at bruge kroppen. Mange børn der ikke træner, forveksler træthed i benene med smerter.

Hvornår kan mit barn stå på ski?Der er lige så mange forskellige bud som der er forskellige børn og ikke mindst forældre. Mon ikke alle vi skiforældre har hørt os selv eller andre prale med hvor tidligt vores - eller deres - lille Sebastian var på ski? To år er ofte hørt når der skal prales, men det er mest for halvprofessionelle skiløbere eller nordmænd

Børn på ski

Krop sport tekst skifysioterapeut Lars Damkjær i samarbejde med CityFys foto privat+

Det er SToRT når man som skiløber kan introducere sine børn til skiløbet. Her får du inspiration til hvordan du kan sikre at børnene får den bedst mulige oplevelse på skiferien.

Lidt afveksling fra skiene

Frederikke på 7 og Johanne på 4 år. Som storesøster kan man godt vise lidt over-skud og give en hjælpende hånd.

Er du klar til skiferien?Tag Krop+fysik’s store ski-test, hvor du kan afprøve din fysik og din viden og afsløre hvor klar du er til årets skitur. Du kan også udfor-dre din familie eller dine venner. Testen er udarbejdet af skifysioterapeut Lars Damkjær i samarbejde med Cityfys. Søg på ”Er du klar til skiferien” på www.krop-fysik.dk.

Liste over ting der kan forhindre børn i at synes det er sjovt at stå på ski!

Forkert påklædning Skidragten skal passe og ikke være alt for tyk og tung at bevæge sig i. Handsker og sokker skal kunne holde hænder og fødder tørre og varme.

utålmodige forældre Forsøg at glemme hvad det har ko-stet at leje skiudstyret. Hvis ungen ikke vil have det på efter frokosten, så får du ingenting ud af at presse og råbe det igennem.

Børnefjendtlig indretning af piste-områdetBørnebakken ligger i skygge, er for stejl og har ikke liftfaciliteter for de mindste. Eller værre: Børnebakken er den nederste del af “voksen-bakken”.

Manglende undervisningDet er en forudsætning for at udvik-le sit skiløb at man løbende mod-tager kvalifi ceret undervisning. Så bliver børnene hurtigt dygtige ski-løbere. Og dygtige skiløbere kom-mer ikke så ofte til skade. 

- eller fædre med dårlig hukommelse. Som en god tommelfi ngerregel skal dit barn være i stand til at hoppe med afsæt, altså et sted mel-lem tre og seks år.

Også andet end skiHusk på at skiområdet er lige så sjovt og nogle gange sjovere uden ski på. Så der skal kælkes, rutsjes og laves snemænd. Prøv engang at føl-ge den 4-årige der har fundet en legekamme-rat og en snebunke for enden af børnebakken. De går op, rutsjer ned, går op, rutsjer ned i én uendelighed. Prøv at følge med en 20 ture, og

Lad barnet komme på

skiskole eller book en

privat lærer. Mange

ski sportssteder har også

danske lærere

u

062013 41

42 062013

Med børn skal man huske masser af pauser!

mærk hvordan der kommer sved på panden, masser af styrke, kondition og udholdenhed - og så er det skideskægt!

SikkerhedBørnene skal have hjelm - det er slet ikke til diskussion! Og der skal tjekkes bindinger hver dag. En stor canadisk undersøgelse fra 2003 viste at halvdelen af børnene kørte rundt med forkert indstillede bindinger.

Hvad får mit barn ud af at stå på ski?• Skiløb udfordrer styrken, balancen, udhol-

denheden, koordinationen og den kropslige mestring. Dit barn vil blive styrket på alle disse områder i løbet af en skiferie. Skiom-råderne giver vores børn den bedste arena for kropslig læring. En arena hvor grænserne for hvad kroppen mestrer, kan udfordres og overskrides uden at det gør alt for ondt. En arena hvor der er andre børn, hvor der er tid, og hvor også de voksne er til stede og har det sjovt - uden at de skal læse avis, på arbejde eller andet. Børnene kan slet ikke undgå at udvikle sig kropsligt.

• Dagslyset har indvirkning på vitaminstatus og hormonbalance.

• Luften er mindre belastet af støv, bakterier, virus og husstøvmider, og det er med til at gøre luftvejene mindre irriterede (mange

skiforældre kan fortælle historier om at tage ud med snottede unger, men komme hjem med raske).

• Rum- og retningssans udfordres. Hele tiden må barnet forholde sig til de andre på banen: hvad er deres hastighed og hvad er min; hvor og hvornår er de sammenfaldende.

• Naturoplevelser har en afslappende og af-stressende virkning.

• Fælles fysisk udfoldelse er perfekt til at sam-le en familie, og det er guld værd i en tid med stress og opsplitning.

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Biofreeze®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

For yderligere information:Tlf. 8654 0058info@yourcare.dkwww.biofreeze.dk

CE-mærket Medical Device

Ømme og over-belastede musklerOndt i ryggenLedsmerterSmerter i beneneForstræk-ninger ogforstuv-ningerSports-skader

Forhandlere:Helsekostforretninger, Matas, Sahva Care, sygeplejeforretninger, kiropraktorer, fysio-terapeuter og massører

062013 43

spo

rt

Julefrokoster, nytårs- fester – og sport?

Sådan kan du begrænse byturens konsekvenser

4 gode råd

1. Drik vand til. Drik et glas vand mellem hver øl, så bliver du ikke nær så dehydreret.2. Spis et solidt måltid. Fyld kroppens depoter op; kulhydrat-holdig mad og sportsdrik kan hjælpe dig på vej.3. Få nok mineraler og salt. Hold øje med detaljerne i kosten

før og efter en bytur, for når du træner og sveder meget, taber kroppen mineraler og salte undervejs.

4. Gå tidligt hjem. Kedeligt, men effektivt. Nok søvn giver bedre træning.

Kilde: Lektor i idrætsfysiologi Jørn Wulff Helge i Videnskab.dk

 

Sveden perler frem i dobbelt tempo, maven vrider og vender sig, og du bliver forpustet inden du har set dig om!Træning dagen efter en tur i byen kan være en hård omgang, og forklaringen er til at forstå: En stor mængde alkohol er

en forgiftning som leveren skal bruge energi på at forbrænde, og det er energi som kroppen så ikke kan bruge under træ-ning dagen efter. Når du drikker alkohol, sker der også det at leverens evne til at nydanne og oplagre sukkerstoffer bliver dårligere. Dagen efter har du måske også hovedpine, og motorikken kan stadig være påvirket. Dertil kommer at mangel

på søvn og væske, kombineret med fed mad med få kulhydrater, forstærker effekten af alkohol, og forringer kroppens evne til at opretholde blodsukkerniveauet.

Fordi kroppen under træning får sin energi fra oplagrede kulhydrater, er byturens skadelige virkning større, jo mere aktiv man er.

Hvis man dyrker sport på topniveau, så er der altså ingen vej udenom; man må lade alko-holen stå på hylden! Er man ikke atlet på højeste topniveau, kan man godt unde sig selv en enkelt tur i nattelivet. Hvis man altså fylder depoterne op inden, og gør det til sjældenhe-den frem for reglen.

Kilde: Videnskab.dk

Skiferien fem gange farligere end andre ferierEt stort antal danskere drager hvert år på skiferie, og 10.000 kommer hvert år alvorligt til skade, anslår forsikringsselska-bet Alka. Det kan blive en dyr fornøjelse hvis man ikke har den rette forsikring. Ifølge Alka får omkring 2.000 danskere for eksempel brug for særlig hjemtransport, og det kan let koste kassen! Kontakt dit forsikringsselskab for at sikre dig at du er dækket ind, både for ulykker, ansvar og tyveri.

Husk i øvrigt altid at medbringe det blå sundhedskort, som er et fælles EU-sygesikringskort.

KvINDELIGE ELITE-HÅNDBoLDSpILLERE DøJER MED SKuLDER-pRoBLEMEROver halvdelen af kvindelige elite-håndbold-spillere har skulderproblemer, viser et norsk studie, publiceret i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports.

Skulderproblemerne bør forebygges gen-nem øvelser og planlægning, påpeger forsker-ne bag studiet.

44 06201344 062013

Krop sport tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox+

STOP skaden med det samme!

Åh nej, for … da!

Akutte idrætsskader kræver hurtig behandling. Så mindsker du smerte og hævelse – og er på banen igen meget hurtigere!

En forstuvning på løbeturen, en fi -bersprængning midt i fodboldkam-pen, en fi nger der kommer i klem-

me på skituren. Det er ekstremt ærgerligt at få en idrætsskade, men det er en uundgåe-lig risiko; og er du forberedt på det værste, har du de bedste muligheder for at komme dig hurtigt igen.

Akutte skader – dvs. skader som opstår pludseligt (i modsætning til overbelast-ningsskader) – skal behandles så hurtigt som muligt. Så kan man nemlig begrænse

skadens omfang og komme sig hurtigere. En akut skade medfører smerte, hævelse og der-med forsinket heling, bl.a. fordi blodcirkula-tionen i området nedsættes. Jo større hævelse, jo længere tager det at komme tilbage til idræt og arbejde.

Kompression Et elastikbind er den mest ef-fektive metode at stoppe en hævelse på. Mindst 90 pct. af blødningen stopper inden for få sekunder, men hævelsen kan tiltage over det første cirka halve døgn hvis man

ikke anvender kompression. Forbindingen skal være elastisk, påføres så hurtigt som mu-ligt, og give et pres uden at det føles direkte ubehageligt. Efter et kvarter er blødningsrisi-koen mindsket så meget at man kan løsne bindet lidt. Bindet bør være på de første to døgn for at hindre hævelse, og derefter yderli-gere et par dage – eller så længe området er hævet.

Vær beredt!Hav altid fl g. i nærheden når du dyrker idræt:• elastisk forbinding• isposer (på frost, hvis muligt, eller

selvudløsende)• panodil eller lign. (hvis isbehandlin-

gen ikke er nok)• vand

Den bedste beskyttelse mod idrætsska-der er at undgå dem. Læs hvordan du forebygger idrætsska-der på www.krop-fysik.dk.

062013 45

Ro er meget vigtigt (men kun i den akutte fase), for hvis du bevæ-ger dig, får vævet ikke ro til at hele ordentligt. Særligt de første 24 timer efter skaden er ro af afgørende betydning. Efter nogle døgn er inaktivitet direkte skadeligt.

Beskyt det skadede sted. Hvis eksempelvis et ben er brækket el-ler et korsbånd sprængt, kan det lægges i en skinne for at redu-cere risikoen for yderligere skade.

Is Nedkøling kan begrænse blødningen, men forskning tyder på at afkølingen først for alvor slår igennem efter ca. 45 minut-ter, hvilket i princippet er for sent ift. blødningen. Til gengæld giver isen en god smertestillende effekt og er stadig en vigtig del af førstehjælpen. Idrætsfysioterapeuter anbefaler at man ikke iser længere end 20 min. 2-4 gange for at undgå øget blod-gennemstrømning som respons på nedkølingen. NB: Læg altid et klæde el. lign. imellem huden og isen for at undgå forfrys-ninger.

Elevation Det modvirker hævelse at placere den skadede le-gemsdel over hjertehøjde – men faktisk ikke så meget i den helt akutte fase, idet hævelsen ikke primært skyldes blod, men vævsvæske. Eftersom hævelsen ofte udvikler sig gradvist i løbet af et par døgn efter skaden, er det en fordel at holde den skade-de kropsdel højt så ofte som muligt i perioden efter skaden.

Aktivitet Hvis man helt undlader at bruge et ben eller en arm der er hævet, bliver hævelsen blot større. Så snart den akutte fase er overstået – og allersenest et døgn efter - er anbefalingen derfor aktivitet frem for hvile ved langt de fleste skader.

Sådan gør du :1. Stop aktiviteten og forhold dig helt stille. Beskyt evt.

skadestedet.

2. Bind et elastikbind om det skadede sted

3. Heri kan lægges en ispose. Læg den efter de første lag af bindet og vikl bindet udenom.

4. Hold det skadede område over hjertehøjde så ofte du kan

5. Efter senest to døgn skal du holde dig så aktiv som du ple-jer, men undgå aktiviteter der fremprovokerer smerte eller hævelse. Tilstræb at bevægelserne er så normale som mu-ligt – brug f.eks. gerne stokke, så du kan gå korrekt frem for at halte.

6. Sørg for at genoptræne det skadede område, så det er 100 pct. lige så stærkt, bevægeligt og stabilt som før, ellers øger du risikoen for endnu en skade. En af de største risi-kofaktorer for en skade er mangelfuld genoptræning! Få evt. hjælp af en fysioterapeut. 

Kilde: Faggruppen for Idrætsfysioterapi, Skadad.se m.fl.

Hvorfor bliver huden blå og gul?Forskning viser at blødningen efter en skade stopper inden for 6-8 minutter. Alligevel kan en skade føre til misfarvning af huden flere dage efter skaden. Det skyldes at de røde blodlegemer, som er læk-ket fra blodkarrene, på grund af tyngdekraften synker til de nederst-liggende dele. En sådan misfarvning bliver som regel synlig efter 2-4 dage og er altså ikke et tegn på at blødningen fortsætter. 

www.skanlab.no

Behandlingsudstyr-som giver resultater!Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

Technology

www.easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

• Sportskader• Muskel- og ledskader• Smertebehandling

LPT - Laser PhotoTherapy50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapiOptimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

Shock Wave therapyNy teknologi til behandling af kroniske skader

UltralydsscanningNyhed fra en af verdens førende leverandører

Laser & MedicoudstyrSalg & Service

Reparation

Wrightsock™ er designet med dobbelt lag, der forhindrer gnidninger og beskytter mod vabler.

Det inderste lag er ufarvet og hudvenligt.Fødderne holdes tørre.

Se mere på: www.wrightsock.dk

Footing • 24 24 59 49 • kundeservice@wrightsock.dk

Double Layer Anti Blister System

Løbe- og vandresokker

46 062013

Krop sport tekst Marianne Nørup, journalist foto Flemming Jeppesen+

Træn fire dage om ugen sammen med ligesindede og med faglig hjælp fra en fysioterapeut og en sygeplejerske. Så-

dan lyder tilbuddet til patienter i kemoterapi på en række sygehuse landet over, og de har solid baggrund for at kunne love god effekt. Forskning fra Rigshospitalet, hvor det første hold Krop og Kræft startede for snart 13 år si-den, viser at patienter der er i kemoterapi, gennem intensiv træning kan:• Mindske bivirkningerne af kemoterapien,

såsom træthed, kvalme og smerter• Øge deres fysiske kapacitet og muskelstyrke• Fremme trivsel og velbefindende• Gavne sundheden generelt, f.eks. hjerte,

kredsløb og blodtryk

Deltagere fra Krop og Kræft-projekt i Aarhus i fuld gang på cyklerne.

Træning giver livskraft til kræftpatienterpatienter i kemoterapi har stor glæde af fælles intensiv træning. Træningen mindsker kemoterapiens bivirkninger, styrker muskler og kredsløb og giver øget velvære.

Træning, afspænding og massageHerning Sygehus er et af de steder der tilbyder Krop og Kræft. Her foregår træningen på hold, hvor ni deltagere træner fire dage om ugen i forløb på seks uger.

- Træningen består mandag, onsdag og fre-dag af konditions- og styrketræning. Der er tale om hård fysisk træning med en intensitet på eller lige omkring patienternes maksimale puls, det er nemlig her der er dokumentation for at træningen er effektiv, fortæller sygeplejerske Linette Bianne Poulsen, som sammen med fy-sioterapeut Karen Hannibal står for projektet.

Torsdag er der kropsbevidsthedstræning, hvilket kan indebære balancetræning, pilates, udspænding eller træning udendørs. Alle fire

Krop og KræftKonceptet er udviklet på Rigshospita-let i 2001 og er i dag godkendt af Sundhedsstyrelsen som en integreret del af kemoterapibehandlingen, dels for at forebygge komplikationer og bi-virkninger af kemoterapi, og dels for at optimere den. Træningen foregår under vejledning af en specialuddan-net sygeplejerske og en fysioterapeut, og det er med til at give træningen så-vel kvalitet som tryghed.

Krop og Kræft kører flere steder i lan-det, herunder København, Aarhus, Herning, Vejle og Esbjerg. Henvisning sker via den behandlende kræftlæge. En række medicinske kriterier skal være opfyldt. 

062013 47

dage afsluttes træningen med afspænding. Mandag og fredag er der desuden mulighed for at få en afslappende massage.

Stort fremmødeI Herning er tilbuddet forholdsvis nyt, og man har gennemført evalueringer på de tre første hold. Alle deltagerne har bl.a. fået testet kon-dition og muskelstyrke både før og efter træ-ningsforløbet. Linette Bianne Poulsen er sær-ligt imponeret over hvor mange der har holdt fast i træningen:

- Fremmødet har været på 86 pct. på trods af fire ugentlige mødedage – det har været en overraskelse, for vi taler jo om kemopatienter med ret mange bivirkninger fra deres behand-ling, og desuden har flere af dem langt at køre, fortæller hun.

Deltagerne har gennemsnitligt øget deres muskelstyrke med 32 pct., mens konditionen – på trods af kemobehandlingen – blev for-bedret med gennemsnitlig 8 pct.

Nok så vigtigt giver deltagerne udtryk for at træningen har givet dem større overskud, fær-re smerter og mere livsmod.

Uddrag af evalueringen fra Herning SygehusHvad har Krop og Kræft betydet for dig?

”Givet livsmod og tryghed. Lyst til at stå op om morgenen. Næsten ingen kvalme og forstoppelse. Færre sovepiller. Tryghed.”

”Bedre fysisk velvære og god kropsfor-nemmelse. Har ikke taget kvalmestillende medicin siden jeg startede og er ikke nær så træt om aftenen. Større overskud.”

”Mindre medicin – blandt andet trappet ud af 4 x 10 mg morfin! Bivirkninger ved kemo meget mindre. Psykisk meget mere overskud.”

”Jeg er i mit livs bedste og mest intensive træningsforløb.”

Appetit på livetKræftpatienter kan dø af underernæring

Mange kræftpatienter får ikke nok ernæring mens de kæmper mod kræften, og man antager at nogle kræftpatienter faktisk dør af følger af underernæring, og ikke af den kræftsygdom som de lider af.

En ny hjemmeside, www.kostog-cancer.dk, skal hjælpe patienter med at forebygge vægttab ved at informere om ernæring og give gode råd til mere appetit på livet.

Hjemmesiden er udviklet i samar-bejde mellem Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Kost og Ernæ-ringsforbundet, Foreningen af Kli-niske Diætister og med støtte fra Fresenius Kabi.

spø

rgkrop fysik panelet

Morten Zacho, studie-lektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universi-tet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Mette Jacobsen, fysio-terapeut, svømme-coach, tidl. elitesvøm-mer

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskulo-skeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiseren-de læge, foredragshol-der og forfatter til bl.a. Motions-manualen

Træ

ning

seks

pert

en

Idræ

tssk

ade-

spec

ialis

ten

Træ

ning

scoa

chen

Spec

ialis

t-fy

siot

erap

eute

n

Livs

stils

læge

n

Sundhedsblog

Vi har lige været ved stemmeurnerne og hver især stemt på den som vi tror kan gøre noget godt for vores lokale samfund. Undervejs i valgkampen er der sagt og skrevet meget, også om sundhed. Og nu kommer så sandhedens time, for sundhed drukner let i budgetfor-handlinger og sparerunder. Ikke mindst for-di der er et økonomisk og politisk dilemma i at sætte penge af til forebyggelse. For - som ordet indikerer – ligger afkastet af investerin-

gen et stykke fremme i tiden; måske endda på den anden side af næste valg.

Men det batter at sætte penge af til forebyg-gelse, og hvis man som kommunalpolitiker

vil være med til at højne sundheden, skal der tænkes sundhed hver gang der tages en beslut-ning.

Eksempelvis hvis et stykke vej skal renoveres: Er vejen oprindeligt kun baseret på bilister, er det op-lagt at overveje om den også kan bruges af andre.

Ville borgerne for eksempel cykle mere hvis forholdene var til det? Kunne man fore-

stille sig en bane i den ene side af ve-jen, adskilt med græs, hvor der kun-

ne være kombineret gå/løbe/cykelsti?

Mange steder i bymiljøerne er det muligt at opfordre til bevæ-gelse. En parkeringsplads der for-

trinsvis bliver brugt i dagtimerne, kan f.eks. mærkes op til div. bold-

spil og give mulighed for kørsel på skateboards i efter-middags- og aftentimerne. Det kræver blot at der bliver tænkt i de baner og sat penge af til det.

I alle kommuner skyder rehabiliteringscentre op i takt med at borgerne udskrives tidligere fra hospitaler-ne. Denne opgave skal løftes, men må ikke forveksles med den forebyggende opgave, der ligger i de kommu-nale sundhedshuse. Huse der har en bred vifte af sund-hedsfremmende tilbud, og muligheder for tidligt at opdage små tegn på eksempelvis forkert livsstil. Gen-optræning og forebyggende sundhed bør have lige stor plads på dagsordener og i budgetter, men får det ikke - fordi det ene er en skal-opgave der giver en øje-blikkelig økonomisk gevinst, mens den anden er en opgave der umiddelbart kun ligger på udgiftssiden.

Man kunne naturligvis også tilføje: Hvad giver mest livskvalitet? At blive skubbet i gang med motion og sund livsstil inden den uhensigtsmæssige livsstil bli-ver et problem, eller at blive genoptrænet efter et hjerteinfarkt?

Jeg tror på at hvis vi hjælpes ad og tør sætte ressour-cer af, kan vi få såvel livskvaliteten som sundheden højnet.

Nu er politikerne valgt. Husk at holde dem fast på deres ord!

Tag sundheden med i alle beslutninger!

Se fl ere svar fra

ekspertpanelet på

www.krop-fysik.dk, hvor du

også kan stille spørgsmål.

Læs blandt andet:

• Sportsglad dreng med

ondt i hælen

• Uforklarlige knæsmerter

• Bækkenløsning og træning

• Skulderen går ud af led

tekst Dorte Kempf, fysioterapeut, opstillet for tværpolitisk liste i Kerteminde Byråd

KÆRE NYE KoMMuNALpoLITIKERE:

48 062013

062013 49

Jeg er 55 år og har meget ondt der hvor lårene sidder fast på krop-pen. Det er værst når jeg har brugt mig selv, eksempelvis dyrket sport eller lavet havearbejde. Det er værst om aftenen. Jeg har haft ondt i mere end halvandet år, og det er blevet værre med tiden. Jeg har været ved lægen, men fi k af vide at det var ømme muskler efter sport. Det er det ikke. Hvad skal jeg gøre?

Venlig hilsen Kathe

Kære Kathe

Du skriver du har haft smerter i mere end halvandet år. Så længe va-rer muskelømhed naturligvis ikke, som du også selv påpeger.

Smerter i det område du beskriver, kan komme fra dit hofteled el-ler din ryg. Det er en god ide at få det undersøgt hos en fysiotera-peut. Smerter der har stået på så længe, får desuden ofte en betyd-ning for din muskelbalance. Dine stabiliserende muskler er blevet svage omkring ryg og hofte. Disse muskler skal genoptrænes speci-fi kt; det kan du få hjælp til hos en dygtig fysioterapeut.

Det kan eventuelt være relevant med en røntgenundersøgelse af dine hofter, hvis der ikke kommer bedring af genoptræningen.

Venlig hilsen Flemming Enoch

?

?

Smerter i hofterne og ned i lårene

16-årig med knæproblemer i fi re år: Er det vokseværk?

Jeg har spillet fodbold siden jeg var meget lille. I 2009 begyndte jeg at få en lille bule lige under knæskallen, som hævede når jeg havde bevæget mig. Lægen sagde at jeg havde Osgood Schlatter-knæ. Jeg spillede videre og startede også til håndbold, men fi k så ondt i mit andet knæ. Der var ikke nogen bule - det gjorde bare ondt inde i knæet.

For to år siden tog det overhånd, jeg kunne slet ikke løbe, og jeg fi k ondt med det samme - virkelig ondt. Jeg blev henvist af min læge til en knæ-specialist. Her fi k jeg at vide at jeg bare havde vokseværk, og at det var normalt. Jeg skulle bare stoppe fra sport indtil smerter-ne ikke var der mere. Hvilket muligvis først var når jeg blev 18 år.

Jeg er nu 16 år og har ikke dyrket sport siden. Jeg er virkelig træt af det, og føler ikke at det har hjulpet at stoppe i to år.

Kan jeg være sikker på at det bare er vokseværk? Er der noget jeg kan gøre for at det hurtigere går væk?

Hilsen Anne

Hej Anne

Jeg kan godt forstå at du er træt af det, og ked af at du ikke kan dyr-ke sport.

Umiddelbart tror jeg ikke at det hverken er vokseværk eller Os-good Schlatter-knæ der volder problemer for dig lige nu. Det er me-get muligt at det var vokseværk da du var yngre, men det tror jeg ikke længere, når du er 16 år. Du har overstået dine voldsomme vok-sespurter. Ligeledes tror jeg heller ikke at det er Osgood Schlatter-knæ, da det normalt viser sig som en tilvækst på skinnebensknoglen og smerter i senen hen over knæet. Bulen går ikke væk ved Osgood Schlatter, den bliver bare hård og knogle-agtig.

Jeg har jo ikke undersøgt dig, men jeg tror det kan være PFPS - patellofemoral pain syndrome. Det kan skyldes strukturelle, genetiske og muskulært baserede ting. F.eks. nedsunkne forfødder og/eller nedsat styrke og stabilitet over bækkenet og især den muskel der hedder gluteus medius.

Jeg ville i første omgang starte med at optræne musklerne i områ-det. Få fat i en fysioterapeut, som kan lave et program til dig der både inkluderer balanceøvelser, hofte/bækken-øvelser og træning af svangen. Jeg håber og tror at dette vil hjælpe dig, i takt med at du bliver stærkere og mere stabil på de specifi kke steder.

I Krop+fysik nr. 5, 2013 kan du i øvrigt fi nde en artikel om børn og idrætsskader.

De bedste hilsner - og håber du snart kommer på banen igen!

Mette Jacobsen

info

50 062013

Tre gode grunde til at spise mørk chokolade

Glade mennesker klarer hjerte-kar-sygdom bedst Hvis du har en positiv tilgang til livet, lever du længere med din hjertekarsygdom, viser ny forskning, der via registre har fulgt 607 hjerte-kar-patienter fra Holbæk sygehus.

Studiet viser at positive patienter kun havde halvt så stor risiko for at dø inden for fem år, sammenlignet med mindre positive patienter. Nok så interessant ser det ud til at årsagen er at positive patienter bevæger sig mere end patien-ter der er mindre positive, og nu vil forskerne gerne vide mere om hvad der er hønen og hvad der er ægget i den sammenhæng.

Kilde: Videnskab.dk

telemedicin redder livDødeligheden næsten halveres hos patienter med diabetes, KOL eller hjertesygdom hvis de tilbydes telemedicin. Det vi-ser engelsk forskning, hvor 3230 kroniske patienter deltog.

Telemedicin er betegnelsen for sundhedsydelser, der vha. teknologi kan leveres over afstand. Det kan f.eks. være rådgivning om sårbehandling, blodsukkermåling eller gen-optræning. I studiet blev deltagerne opdelt i to grupper. Den ene fik tilbudt telerehabilitering, hvor man fik mulig-hed for selv-måling, råd og støtte til livsstilsforandringer og ved forværring. Den anden gruppe - kontrolgruppen - blev behandlet efter sædvanlig praksis. Der var en markant lavere dødelighed i telemedicin-gruppen - 4,6 pct. i tele-medicin-gruppen mod 8,3 pct. i kontrolgruppen - og grup-pen havde færre og kortere hospitalsindlæggelser.

Der er også i Danmark p.t. gang i en lang række pro-jekter om anvendelse af telerehabilitering.

Kilde: Ugeskrift for Læger, British Medical Journal

mere

1 Gavner hjernen: En daglig dosis mørk chokolade/kakao kan forbedre hjernefunkti-onen hos mennesker med milde kognitive problemer, tyder et studie på. Jo højere indhold af flavonoider (de naturstoffer i kakao, der menes bl.a. at kunne beskytte mod kræft og hjerte-kar-sygdom), jo bedre klarede deltagerne en række kognitive tests; f.eks. var de hurtigere til at løse opgaver og kunne huske mere information.

Gavner hjertet: Et andet studie har vist at dagligt indtag af chokolade kan reducere risikoen for hjertetilfælde og blodpropper i hjernen hos høj-risiko-patienter.

Potentielt slankende: Et studie fandt at mennesker der regelmæssigt spiser chokola-de, er mere tilbøjelige til at være slanke end andre. Blandt andet skulle chokolade være naturligt appetitregulerende.

Kilde: Livescience.com

Krop+fysik kommenterer:

Vi elsker denne type nyheder! Og selvom ikke alle studier er solide, så er der alt i alt god dokumentation for chokolades gavnlige virkning. Husk blot at den nye viden, som med alt andet, skal bruges med sund fornuft. Der er stadig kalorier og fedt i choko-lade; du kan (desværre) ikke bare spi-se løs! Og husk at vælge kvalitet. Jo mørkere chokolade, jo bedre for dit helbred. Det er i det høje kakaoind-hold i chokoladen, ikke i tilsætnings-stofferne (sukker mv.), at de gode sa-ger er gemt.

2

3

Herlig

viden i

juletiden:

Forebyg demens* Fysisk aktive ældre har en lavere

risiko for demens og tab af kognitiv funktion end ældre der ikke er fysisk aktive.

* Fysisk aktivitet hos midaldrende nedsætter risikoen for udvikling af demens senere i livet.

Kilde: Den canadiske medicinske teknologi-vurdering (MTV-rapport) fra 2008

vi er blevet 11 cm højere!Europæiske mænd er blevet hele 11 centimeter højere i løbet af de seneste 110 år. Det skyldes ikke genetiske ændringer, men derimod en enorm forbedring i folks sundhed, mener forskerne bag et britisk studie.Hvor meget kvinderne er vokset, vides ikke – der findes ikke data så langt tilbage.

Kilde: Oxford Economic Papers

Tre gode grunde til at spise mørk chokolade ICE

POWERHurtig og effektiv smertelindring

• ØMME LED OG MUSKLER• AKUTTE SKADER • SPORTSSKADER• FIBERSPRÆNGNINGER

Kuldebehandling reducerer infl ammation og hævelse, hvilket medfører færre smerter!

Sports spray: Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved over� adiske brændmærker og insektstik. Kuldegel:

Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, forstuvninger og forstrækninger

Instant kuldepakning: Akut engangsbehandling. Fortsæt evt.med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

Roll-gel: Anvendes som kuldegel. Med smart massagerulle.

Cold-Hot pack: Kulde- og varmebehandling ved led-og muskelsmerter. Kan anvendes � ere gange.

Arthro creme Særlig e� ektiv ved ledproblemer. F.eks. gigtsmerter og nedsat bevægelighed. E� ekten dokumenteret i dansk studie

Yderligere information eller oplysning hos Medic Danmark på tlf. 4611 6669Ice Power serien forhandles hos Matas, på udvalgte apoteker og hos Sahva.

Er du behandler og ønsker at forhandle Ice Power, kan du kontakte Clinical Innovation www.ci-shop.dk

Hurtig og effektiv smertelindringHurtig og effektiv smertelindring

Ønsker du en gratis 20 ml. prøvetube

af Cold Gel tilsendt, kan du sende os kr. 9,00 i porto

samt din adresse til:

Medic DanmarkKorskildelund 4

2670 Greve

Visse bevægelser kan give rygbesvær- Back on Track giver dig lindring Back on Track er navnet på vores unikke tekstilprodukter. De er lavet af WeltexTM. Når WeltexTM opvarmes af krops-varmen reflekterer det en langbølge varmestråling, der effektivt stimulerer blodcirkulationen i vævet. Back on Track kan bruges til at opvarme musklerne inden træning.

Håndledsbandage

Nakkevarmer

Ankelbandage

Albuebandage

Rygbælte

Knæbandage

Back on Track ApSÆrøvej 21, 8800 ViborgTlf: +45 (0) 51 35 22 60

E-post: danmark@backontrack.comwww.backontrack.com/dk

Mød os på