3780 rentegning krop fysik 06 2015 3 50 epaper

062015

Skiferie uden skader

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVRE

VINTER-TRTHEDSDAN FR DU VINTER-ENERGI

+

velser inden skiferien

LEV BEDRE MEDDIABETES

TEMA:

diabetes

Det nytter ikke at mishandle sig selv

Julie Berthelsen

Vgten nede over 100 kg

Boost din motivationHop med p trampolin-dillen

Strre muskler for enhver prisRejsningsproblemer kan forebygges

+

8

BEAUT PACIFIQUEAMBULATORIET

HUDDIAGNOSTIK & KOSMETISK BEHANDLING

-her reparerer vi huden

minhudlge.dkG til hudlgen nr det passer dig

Slip for henvisning, ventetid og transport

En konsultation koster 250 DKK. En opflgende konsultation koster 200 DKK pr. gang. Nr du har besvaret sprgsmlene i Appen vil du indenfor 48 timer

modtage diagnose og behandlingsforslag p din e-mail.

v/Speciallge i Dermatologi, ph.d. Sren Frankild Beaut Pacifique Ambulatoriet Email: [email protected] Tlf. 98 57 21 00

Hvad fr jeg ud af en konsultation

Konsultation af speciallger i hudsygdomme

Personlig journal med diagnose og behandlingsvejledning

Recept sendes til dit apotek

Din journal kommer som mail eller hentes p sundhed.dk

med dit Nem-id.

210x275 Min hudlge annonce.indd 1 24/06/15 08.52

062015 3062015 3

led

eren

79 danskere fr i dag beskeden: Du har diabetes! Tallet er det samme i morgen. Og i overmorgen. Og dagen efter.

Mere end 320.000 danskere knap 6 pct. af os - har diabetes, og Dia-betesforeningen estimerer at yderligere 750.000 har forstadier til syg-dommen; 30-40 pct. af disse udvikler type 2-diabetes inden for 3 r.

Det er uhyrlige tal vi taler om her! Bag hvert nyt nummer i stati-stikken ligger ikke blot en diagnose, men et menneskeliv der vil blive prget af sygdom, nedsat livskvalitet og risiko for tidlig dd.

Ni ud af ti diabetes-tilflde er diabetes 2, og den eksplosive vkst i antallet af type 2-diabetikere i Danmark skyldes, ud over en voksende ldrebefolkning, primrt usund og inaktiv levevis. Med andre ord rygning, for meget fedt og sukker, overvgt og for lidt bevgelse.

I dette nummer af Krop+fysik stter vi fokus p hvad vi hver isr kan gre for at forebygge og hmme udviklingen af diabetes 2. Og det er heldigvis ikke s lidt! Vi behver endda hverken leve asketisk, flge restriktive kure eller dyrke triatlon.

Men ogs samfundet har en rolle at spille. Alene i Danmark koster diabetes lige nu det danske samfund 86 millioner kr. i sundhedsud-gifter. HVER dag! En udgift der kun ser ud til at stige.

I USA havde cirka en tiendedel af den voksne befolkning - 29,2 mio. amerikanere - diabetes i 2012. 86 millioner havde forstadier til sygdommen. I USA er alt som bekendt strre. Herunder antallet af overvgtige og strrelsen p mennesker generelt og det virker ikke overraskende hvis man har besgt landet hvor man kan lede forgves efter fortove, hvor cykelstier er et srsyn, og hvor markedet over-strmmes af lavkvalitets fastfood og sukkersdede madvarer.

S grelt str det heldigvis ikke til herhjemme. For eksempel kan vi glde os over vores mange cykelstier, grnne omrder, udendrs fi t-nessstationer og en forholdsvis let adgang til sund mad. Men det be-tyder ikke at det ikke kan blive endnu bedre.

Vi er, som traditionen byder, godt p vej til at flge USAs skrmmende eksempel. Antallet af danske diabetikere er

fordoblet p blot 10 r, og i 2025 vil over 600.000 dan-skere have en diabetes-diagnose hvis udviklingen fortstter.

Lad os nu f serist gang i at implementere moti-on i skolen - og lad os hjlpe hinanden med at over-fre ideerne til landets arbejdspladser. Lad os f sund kost p skoleskemaet og i kantinerne, lad os f skod-maden ud af sportshallerne, lad os gre det nemmere og mere indbydende at g, cykle og tage

offentlig transport. Lad os lgge pres p politiker-ne og selv byde ind med gode sundhedsideer i

vores nrmilj . Og lad os frst og fremmest forkle os selv med en bedre kost og med humr- og energigivende motion.

Vi har ganske enkelt ikke rd til at lade vre!

Vi m afmontere den tikkende bombe

... og bestil dit abonnement p Krop+fysik

scan koden

062015


MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVRE


+



TEMA:

diabetes


Julie Berthelsen


Boost din motivationHop med p trampolin-dillenStrre muskler for enhver pris

Rejsningsproblemer kan forebygges

+

8

Forsidefoto: Lars H. Laursen

NO

RDI

SK MILJMRKN

ING

5041-0004TRYKSAG

PEFC/09-31-017

tyder ikke at det ikke kan blive endnu bedre. Vi er, som traditionen byder, godt p vej til at flge USAs

skrmmende eksempel. Antallet af danske diabetikere er fordoblet p blot 10 r, og i 2025 vil over 600.000 dan-

skere have en diabetes-diagnose hvis udviklingen fortstter.

Lad os nu f serist gang i at implementere moti-on i skolen - og lad os hjlpe hinanden med at over-fre ideerne til landets arbejdspladser. Lad os f sund kost p skoleskemaet og i kantinerne, lad os f skod-maden ud af sportshallerne, lad os gre det nemmere og mere indbydende at g, cykle og tage

offentlig transport. Lad os lgge pres p politiker-ne og selv byde ind med gode sundhedsideer i

vores nrmilj . Og lad os frst og fremmest forkle os selv med en bedre kost og med humr- og energigivende motion.

Vi har ganske enkelt ikke rd til at lade vre!

abonnement p Krop+fysik

FOTO: ANDERS BROHUS

Marianne Nrupansvarshavende redaktr

DET MED SMTUdgiver: Krop & Fysik a.m.b.a., Krop+fysik, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200

Redaktion: Ansv. redaktr Marianne Nrup,[email protected], tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14)

fysioterapeuterne Nils Erik Sjberg, Christian Hagensen, Kim Brynningsen,lge Leif Skive, arbejdsmiljkonsulent Rikke Marie Hedels

Distribution: Krop+fysik, Vejle

Layout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200

Oplag: 18.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognvn.

ANNONCESALG: Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411

Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uover-ensstemmelse med Krop+fysiks politik.

Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange rligt. Temabladet slges med rabat i kasser med 5-200 blade.

Krop+fysik udgiver ogs informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeu-ter: Ondt i ryggen, Strk, Skrmarbejde, Graviditet og bkkensmerter, Sunde fdder, Bkkenbunden, Hovedpine og nakkesmer-ter, Langvarige rygsmerter, Knskader, Knogleskrhed, Idrtsskader, Skulderproble-mer, P ski uden skader.

Yderligere information ved henvendelse p tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

4 062015

ind

ho

ld

17 18 36 42

Rejsningsproblemer kan forebyggesDrlig blodcirkulation er ofte rsagen til rejsnings-besvr, og den gode nyhed er at mnd kan forebygge problemerne blot ved at vre fysisk aktive.

Stre muskler for enhver prisKosttilskud og lign. er s stor en del af tness-kulturen at mange opfatter det som bde naturligt og ndven-digt. Men det kan vre en glidende overgang til doping.

Boost din motiavationMotivation er den drivkraft der fr mennesker til at handle som de gr. En proces hvor en mlrettet aktivitet sttes i gang og fastholdes.

F gang i kondicyklenKondicykling kan vre super effektiv trning og s kan det passes ind lige nr det passer dig.

6 +ny viden

21 Jubii vi har ferie

22 Sdan fr du vinter-energi

24 (Jule)gaven for livet

30 Fra runde til sunde brandmnd

33 +jobbet

34 Taler du fl ydende arbejdsglde

39 +sport

40 HOP med p trampolin-dillen

46 Opskrifter

47 Sunde julegavehits

48 Brevkasse

50 +info

Meget mere:

Julie Berthelsen

Der skal vre plads til nydelseSangerinden Julie Berthelsen elsker mad og hader begrnsninger. Hun har vret toptrnet professionel langrendslber, og hun har kmpet en hrd kamp med 25 unskede kilo. Og s har hun skrevet en bog om at leve i fred med livets og vgtens svingninger.

08

12Lev bedre med diabetesJa, du kan have det godt trods type 2-diabetes. Tabe dig, f fl ere krfter, mske slippe for medicin. Metoden er den samme livsstil som den der forebyg-ger sygdommen hos raske. Hvert eneste lille sunde valg, hver en grntsag og hvert et skridt tller.

14 Fra stress og sofa til sundhed og selvtillidAnne-Mette Amtorp Burchardt fulgte i mange r punktligt opskriften p hvordan man udvikler diabetes. Og derp opskrif-ten p hvordan man gennem sund livsstil bliver rask igen. Hun fler sig forvandlet, glad og fuld af selvtillid.

44 Kan man spise sig fra type 2-diabetes?En sund livsstil kan gre medicin overfl dig. Motion er selvskrevet, men ogs maden har stor betydning. Men hvad vil det sige at spise sundt?

TEMA:

diabetes

Gr kroppen

klar til skiferie

8 velser der forebereder

dig til skiferien.

25-28

Fri for laktose, rig p det godeEr du laktoseintolerant, og oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Lyt til din mave og prv Arla Laktosefri. S kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og samtidig f gavn af mlkens sunde nringsstoff er.

Arlas Laktosefri mlkeprodukter er rige p

protein, calcium og vitamin B12.Se mere p arla.dk/laktosefri

18018275 Laktosefri 210x275+5_V2.indd 1 30/09/15 16:35

Fri for laktose, rig p det godeEr du laktoseintolerant, og oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Lyt til din mave og prv Arla Laktosefri. S kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og samtidig f gavn af mlkens sunde nringsstoff er.

Arlas Laktosefri mlkeprodukter er rige p

protein, calcium og vitamin B12.Se mere p arla.dk/laktosefri

18018275 Laktosefri 210x275+5_V2.indd 1 30/09/15 16:35

6 062015

ny

vid

en

Ndder forlnger livetMnd og kvinder der spiser mindst en lille hndfuld ndder eller peanuts (jordndder) om dagen har en lavere risiko for at d af bl.a. cancer, hjerte-kar-sygdom, respirationssygdom og diabetes end mennesker der ikke spiser ndder, viser en ny undersgelse. Studiet bekrfter flere tidligere studier, der har peget p

samme beskyttende effekt af ndder.Forskerne er overraskede over at man kan se en markant lavere ddelighed ved et indtag p blot 15 gram ndder eller peanuts om dagen det svarer til en halv hnd-fuld. Ndder og peanuts indeholder bl.a. sunde fedtstoffer, vitaminer, fibre, antio-

xidanter og andre bioaktive komponenter.Man fandt ingen effekt p ddeligheden for peanutbutter, sandsynligvis for-

di det ogs indeholder salt, tilsatte olier mv.Studiet bygger p et kohorte-studie af mere end 120.000 hollndere og er

publiceret i International Journal of Epidemiology.

Motion ndrer meget hurtigt krop og hjerneEnggede tvillinger der er vokset op sammen og har haft samme motionsvaner, udvikler hurtigt forskellige kroppe og hjerner hvis de fr forskellige motionsvaner som voksne. Det viser et fascinerende finsk studie.

I studiet undersgte man 10 yngre mandlige enggede tvillingepar, som var vokset op sammen og havde haft samme fysiske aktivitetsniveau som brn og unge. Inden for de sidste cirka tre r havde de imidlertid ud-viklet forskellige vaner: Den ene motionerede regelmssigt, den anden gjorde ikke.

Mlingerne viste at den stillesiddende tvilling havde en lavere udholdenhed, en hjere fedtprocent og tegn p insulinresistens. Tvillingerne havde stadig meget ens kostvaner, s dette kunne ikke forklare forskellene.

Ogs hjernerne var forskellige! Den aktive tvilling havde markant mere gr hjernemasse, srligt i de omr-der der har med motorisk kontrol og koordination at gre.

Studiet ppeger hvor hurtigt hjerne og krop kan pvirkes af fysisk aktivitet eller mangel p samme og at selvom gener og milj spiller en rolle, er ens bagage ikke ndvendigvis ens skbne, konkluderer forskerne.

Tidligere studier har vist at enggede tvillinger med forskellige motionsrutiner ldes forskelligt, med strre risiko for drligt helbred og tidlig dd for den stillesiddende tvilling.

Kilder: The New York Times, Medicine & Science in Sport & Exercise

Hvis man drikker 1 til 2 sukkerholdige drikkevarer om dagen, stiger risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 26 procent, sammen-lignet med at drikke 1 eller mindre om mneden.Kilde: Videnskab.dk

Mavefedt rasler af diabetikere efter kortvarig hrd trningHjintens trning i sammenlagt en halv time om ugen gjorde en gruppe diabetikere markant sundere p bare otte uger. De tabte 18 procent af mavefedtet og blev bedre til at nedbryde sukker. Ingen medicin giver samme effekt.

Kilde: Videnskab.dk

Krop+fysik kommenterer: Bemrk at peanuts herhjemme ofte forbindes med den saltede snack-udgave, men de sunde peanuts er jordndder i den uforarbejdede naturudgave (som vi kender dem fra bl.a. Anders And, hvor jordndderne jo gr Fedtmule til Supermule og dermed gr ham strk, uovervindelig og nsten klog!:-))

062015 7

Specialudviklede strmper velegnet til diabetikere, sportsfolk ogalle andre, der nsker afslapning og velvre til trtte fdder.

Trykker og strammer ingen steder...

Specialsyet med bld ketsm i spidsen under foden.Elastisk strmpeskaft med behagelig sm i overkanten.

Frottstrik p inderfodslen masserer fddernebehageligt og understtter blodcirkulationen.

Leveres i farverne hvid, sort, marine, beige, gr ogi strrelserne 36-38, 39-41, 42-44 og 45-47.

80% Cotton - 18% Nylon - 2% Lycra.

For yderligere informationer kontakt: Camette A/S, Lillebltsvej 47, 6715 Esbjerg NTlf. 75 47 05 55 - E-mail: [email protected] p www.camette.dk

G SOM P EN SKYVejle udsalgspris:

5800Fragtfri levering ved kb over 300,- kr.Normal fragt 39,- kr.

185x113 mm_Strmper / udsalgspris 30/12/13 10.24 Side 1

Beskyt hele familien mod mobilstrling

TESTET OG DOKUMENTERET

I DANSK LABORATORIUM

Ls mere og se vores + 100 forhandlere p www.radicover.dk

Lkre anti-strlingsprodukter og covers til tablets, smartphones, mobiler og babyalarmer, der giver dig en effektiv beskyttelse mod 55% - 99,9% af mobilstrlerne.

Reducerer

55% - 99,9%

af

mobilstrle

rne

RadiC ver

Eektiv be

skyttelse

mod mob

ilstrler

RadiC ver

55% - 99,9%

af

mobilstrle

rne

Julegaveid

8 062015

Julie BerthelsenDer skal vre

PLADS TIL NYDELSE

Sangerinden Julie Berthelsen elsker mad og hader begrnsninger. Hun har vret toptrnet professionel langrendslber, og hun har

kmpet en hrd kamp med 25 unskede kilo. Og s har hun skrevet en bog om at leve i fred med livets og vgtens svingninger.

Julie Berthelsen er vild med god mad. Hun elsker at lave den, servere den og nyde den og kan finde p at konstruere og tilberede en fed og lkker treretters menu p en rvkedelig hverdag.

- Hvorfor skulle jeg ikke det? Samtidig vil jeg gerne vre sund og passe godt mig selv og min krop. Jeg svinger altid i en slags sinuskur-ve mellem de to poler.

For sundhed er ikke noget statisk, og ingen bliver sundere af at sklde sig selv ud, mener den 36-rige sangerinde, der bor i Odense med sin kreste, den professionelle hndboldspil-ler Minik Dahl Hegh. Sammen har de sn-nen Casper p 4 r og den nyfdte datter Sia.

Julie Berthelsen har isr i forbindelse med de to graviditeter kmpet med vgten. Men endnu mere har hun kmpet med en grim tendens til sklde sig selv ud for ikke at vre mdeholden nok.

- Jeg ved at jeg langt fra er alene om det pro-blem. Vi er mange der kan finde p at vre rig-tig lede ved os selv. Mit budskab er at vi skal turde vre tilfredse med os selv, og ikke tage os af hvad andre tnker. Men er du oprigtigt ked af hvordan du ser ud, m du gre noget ved det for at have det godt.

Vi stresser os selvJulie Berthelsen er halvt grnlandsk, halvt dansk og voksede op i Grnland. Her tilbragte hun store dele af barndom og ungdom p ski og topprsterede p det dansk-grnlandske ju-nior-landshold i langrend.

Som 19-rig tog hun til rhus for at lse til lge, men afbrd studierne for musikken, da hun som 23-rig blev nummer to i musikkon-kurrencen Popstars og tog Danmark med storm.

Musikken har sammen med sport og inte-resse for kroppen altid vret vigtig for Julie Berthelsen. I forret nedkom hun med bogen SUND BALANCE, der er hendes personlige recept p balance mellem nydelse og sund-hed.

- Jeg har samlet nogle af mine bedste opskrif-ter og videregivet mine erfaringer og de metoder jeg selv bruger nr jeg er kommet ud af balance.

Det har vret vigtigt for hende at skrive en inspirationsbog og ikke en slankebog.

- Det er synd at s mange stresser sig selv og altid er forstyrrede af en flelse af at vre for-kerte. Der findes ingen let dit, og vi skal stile efter at vre glade. Vi har brug for indimellem at sagtne farten og vre gode ved os selv. u

Krop fysik tekst journalist Mette Bender foto Lars H. Laursen+

062015 9

- Jeg behandlede mig selv meget hrdt. Jeg gik p kure som var umulige at holde. Nu ved jeg at det ikke dur. For jeg bliver bare ked af det og desuden en rigtig sur mokke, si-ger Julie Berthelsen, som mtte kmpe med 25 ekstra kilo efter sin frste graviditet.

Succes er at falde ni gange og rejse sig ti gange.Kinesisk ordsprog fra Julie Berthelsens bog SUND BALANCE, der udkom p Lindhardt og Ringhof i forret 2015.

Vi er mange der kan fi nde p at vre rigtig lede ved os selv. Mit budskab er at vi skal turde vre tilfredse med os selv, og ikke tage os af hvad andre tn-ker. Vi skal stile efter at vre glade.

Jeg var helt uhmmetI sin bog fortller Julie Berthelsen rligt om at pendle mellem kontrol og given slip.

- Vi er desuden i min familie udstyret med et stofskifte der gr det svrt at holde vgten. Det mrkede jeg ingenting til da jeg var elite-sportsudver. Dengang var radmager, og bryster fi k jeg frst da jeg stop-pede med elitesport.

Mens Julie Berthelsen var gravid med Casper, gav hun for frste gang helt slip p kontrollen over sin krop. Hun nd livet og den gode mad, og de ekstra kilo lagde sig et for et.

- Jeg var helt uhmmet, for det var frste gang i mit liv at jeg ikke skulle tnke p at holde min sportslige form, eller p hvordan jeg ville se ud p en scene. Det var fedt at prve. Med Sia fi k jeg bkkenlsning og kunne slet ikke trne, fortller Julie Berthelsen, der elsker fysisk ak-tivitet og skifter mellem lb, fi tness, spinning og yoga.

- Mest af alt er jeg bare naturligt aktiv og farer omkring som en tor-nado derhjemme. Kan jeg ikke det, tager jeg p.

Frste gang nede vgten op over de 100 kilo, og en kamp for at slippe af med de 25 af dem satte ind da den frste barselsrus var ovre. Det blev nrmest en besttelse, husker Julie Berthelsen.

- Jeg behandlede mig selv meget hrdt. Jeg gik p kure som var umulige at holde, og reagerede med at skeje ud i barnlig trods. Nu ved jeg at det ikke dur. For jeg bliver bare ked af det og desuden en rigtig sur mokke. Det handler om at fi nde sm og langtidsholdbare ndringer.

Hvad gr dig glad?Lige nu har Julie Berthelsen orlov med sin lille datter.

- Denne gang har jeg nok en mere naturlig tilgang til det hele. Jeg har haft stor lyst til brd, smr og ost, frugt og smoothies. Frste gang var det chokolade, kage, friture og s almindelig mad oveni.

Nu skal hverdagen og hverdagskroppen stille indfi nde sig. Men ikke gennem fanatisme.

- Du m veje dine behov op. Hvad kan du undvre? Hvad gr dig glad? Er det din ostemad eller det daglige glas vin? Det nytter ikke at mishandle sig selv.

Det kommende r str den p foredragsturne, hvor Julie Berthelsen skal tale til kvinder om krop og sundhed. Samtidig skriver hun p et nyt album. Midt i alt arbejdet er det vigtigste at vre der for sig selv.

- Jeg vil gerne g foran i forhold til at det er ok at vi er forskellige. Og det er ogs helt fi nt at f nye bryster eller botox-behandlinger hvis det gr dig glad.

Selv farver Julie Berthelsen sit hr, for hun gider ikke se p de frste gr strejf i det sorte.

- Indimellem m jeg p dit. S er der mske kun smr p panden og vin og fl de i sovsen en gang om ugen. Jeg gider ikke at ngte mig selv de dele af livet der gr mig glad.

Julie Berthelsen elsker vinter, sne og Grnland. Hun har stet p ski siden hun var to r, og da hun var fem r vandt hun sin frste konkurrence i langrend.

Forbrnd kalorier p jobbet, mens du arbejder!Derfor skal du st mere op i lbet af dagen: Du forbrnder op til 3 gange s mange kalorier som

nr du sidder ned.

Din kropsholdning forbedres og din muskulatur styrkes.

Hvis du str op 3 timer dagligt i 1 mned, svarer det, i forbrndte kalorier, til hvis du havde lbet et maraton.

Derfor skal du sidde mindre ned i lbet af dagen: Nr du sidder ned reduceres din forbrnding med

1 kalorie pr. minut.

Stillesiddende arbejde har negativ indvirkning p en aktiv fritid.

WHO har dbt flgevirkningerne ved stillesiddende arbejde siddesygen

Kom op at st!Hvis gulvet er for hrdt, og giver dig gener i fdder, led eller ryg, kan du med fordel investere i en st mtte beregnet til hve-snkebare skriveborde.

StandUp by Matting ger komforten og gr det nemmere for dig at st mere op i lbet af dagen.

Kontakt Matting p [email protected] for at f oplyst nrmeste forhandler.

og gr det nemmere for dig at st

Deltag gratis i verdens frste ST-maraton, og f chancen for at vinde en masse fine prmier.G ind p hjemmesiden standupmarathon.dk

www.standupmarathon.dkwww.matting.dk

Hent appen her www.standupmarathon.dk

St et maraton.Ny forskning viser, at du kan forbrnde hundredvis af kalorier ekstra hver

dag. Det eneste du behver at gre, er at st op p arbejdet i stedet for

at sidde. Faktum er, at hvis du str tre timer pr. arbejdsdag i en mned, s

svarer det til et helt maratonlb i forbrndte kalorier. Desuden reduceres

risikoen for diabetes, hjt blodtryk og hjerte- og karsygdomme.

StandUp Marathon er en helt ny webapplikation som holder styr p

hvor mange timer du str op, hvor mange ekstra kalorier du forbrnder

sammenlignet med hvis du havde siddet og hvilken afstand det svarer

til i et fiktivt maratonlb i New York. Det er desuden gratis. En anden god

detalje er at hvis du er p Facebook, s kan du udfordre dine venner i

eneste stmaraton p:

www.standupmarathon.dk

Sdan virker det:

1 Opret en bruger.

Det er gratis at deltage. Du vlger selv om du

vil registrere dig via Facebook eller e-mail.

3 St dig friskere.

I StandUp Marathon har du nemt styr p

hvor mange timer du str, hvor mange

ekstra kalorier du forbrnder sammen-

lignet med hvis du havde siddet og

hvilken afstand det svarer til i et fiktivt

maratonlb i New York.

4 Klar alle etaper.

StandUp Marathon er inddelt i ti etaper i det centrale New York.

Oplev byen samtidig med at du gennemfrer lbet.

StandUp Marathon er mobil-tilpasset.

Opret en genvej p din hjemmeskrm,

s kan du let f adgang til den.

5 Konkurrer om prmier.

G ind p www.standupmarathon.dk for

at se hvilke prmier du kan konkurrere

om netop nu. For at kvalificere dig til

prmierne skal du have en konkurrence

kode, som du fr nr du kber en StandUp

arbejdspladsmtte. (Koden registrerer

du frst nr du er kommet i ml, s du

behver ikke vente med at begynde at

bruge StandUp Marathon.)

St dig friskere og

vind flotte prmier!

2 Udfordre dine venner.

Hvis du registrerer dig via Facebook kan du udfordre

dine venner og arbejdskammerater i StandUp

Marathon. Du kan ogs oprette en egen

Facebookgruppe specifikt for dig og dine kollegaer.

062015 11

12 062015

Tema: Diabetes tekst videnskabsjournalist Mette Bender foto Colourbox

Du kan til hver en tid bremse eller vende udviklingen

Tal p diabetesOmkring

320.000 danskere har diagnosen diabetes

Heraf har

80-90 % type 2-diabetes

200.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det

750.000har forstadiet til diabetes, som

hedder prdiabetes

Kilde: diabetes.dk

062015 13

Lev bedre med diabetesJa, du kan have det godt trods type 2-diabetes. Tabe dig, f flere krfter, mske slippe for medicin. Metoden er den samme livsstil som den der forebygger sygdommen hos raske. Hvert eneste lille sunde valg, hver en grntsag og hvert et skridt tller.

Det er altid muligt at f det bedre. Ogs for den der har har type 2-diabetes og synes hverdagen indimellem er mere end almindeligt tung at danse sig igennem.

Type 2 er den langt mest udbredte form for diabetes, og vi er flere og flere som enten har den-ne folkesygdom, eller er i gang med at udvikle den. rsagen er at vi har let adgang til masser af usund mad og samtidig ikke behver rre os ret meget. Vi sidder alt for meget og har transport-midler og andre maskiner der letter livet for os.

Du forebygger type 2-diabetes og lever bedre med den hvis du har udviklet den, gennem sunde valg. Det vil sige sjldnere og sjldnere at tage de lette og usunde valg og i stedet: Dyrke mere motion og rre dig mere Spise mindre sukker og fedt Spise grovere mad og flere grntsager Droppe tobak og begrnse alkohol

Summen af vaner og valgDe sunde valg forhindrer sygdommen i at ud-vikle sig, eller hjlper din krop til at dmpe og styre den sygdom der er udviklet. Det er heldig-vis aldrig for sent at vende skuden.

Type 2-diabetes udvikler sig over mange r, som resultat af livsstil og gener. Nogle udvikler sygdommen temmelig let, mens andre uretfr-digvis kan leve ret usundt uden s let at blive syge. Mange har forstadier til sygdommen uden at vide det.

Dine gener kan du ikke gre noget ved, men din livsstil kan du ndre p i samme jeblik du tager beslutningen. Livsstil kan vi kalde summen af vaner og sm valg du trffer dag-ligt. Det vil sige: Hvor meget du rrer dig Hvad du spiser og drikker Om du ryger Hvor meget stress du udstter dig for

Start med det letteSelvom vi ikke bestemmer alting selv, kan vi ndre p rigtig meget. Det kan dog vre svrt at finde krf-terne til at springe ud som supersund, hvis du nu og her lever med type 2-diabetes og mske savner energi og overskud.

S mske er det her du skal starte? Med at finde noget du er motiveret for. Tnk over hvad du kan overskue eller ligefrem har lyst til at g i gang med. Lg en realistisk plan med ml som du tror p at du kan n.

De mange faktorer der til sammen danner din livs-stil, hnger sammen i et tt sammensurium, s det vigtige er at komme i gang med at ndre p noget.

For det bliver lettere at tage fat p motion nr du spiser sundere og fler dig mindre tung i kroppen. Og det bliver lettere at vlge aftenguffet fra hvis du har det dejligt i kroppen efter en lang cykeltur. Du kunne starte med et af disse punkter: G en god lang tur hver dag Begynd at cykle til arbejde eller til toget Lg eftermiddagskagen eller smgerne p hylden Skr ned p snacks og spis flere rigtige mltider

Det frste skridtStart t sted og arbejd dig videre. Det bliver lettere nr du mrker at der faktisk sker noget. Ofte skal der kun f uger med ny livsstil til fr krfterne begynder at vokse.

Bed mske din lge om en status inden du gr i gang, og f derefter mlt blodsukker, vgt og blod-tryk regelmssigt, s du kan se forbedringerne i tal. Sort p hvidt. For du kan til hver en tid bremse eller vende udviklingen. Har du fuldt udviklet diabetes 2, kan du arbejde for at f energien igen, komme af med overvgt og slippe for medicin. Start nu og her med frste lille skridt Sg viden om hvad der virker Find andre der vil det samme som dig Tro p det

Fakta om diabetesSukkersyge eller diabetes vil sige sygdomme hvor blodets indhold af glukose eller sukker er for hjt.

Hos mennesker med type 1-diabe-tes er blodsukkeret for hjt fordi deres bugspytkirtel ikke produce-rer hormonet insulin, der skal fre sukkeret fra blodet til musklerne.

Hos mennesker med type 2-dia-betes er forklaringen at musklerne er blevet mindre flsomme over for insulin, eller at bugspytkirtlen er blevet drlig til at producere insulin.

Type 1-diabetes kaldes insulin-krvende diabetes og er relativt sjlden. Sygdommen rammer bde brn og voksne.

Type 2-diabetes hed fr gammel-mandssukkersyge, men rammer i dag alle aldre. Livsstilen er udl-sende, men genetiske forhold disponerer. Type 2-diabetes er i strk vkst over det meste af kloden.

Du kan teste din risiko for at udvikle diabetes p diabetes.dk.

Symptomer Trthed Appetitforstyrrelser Trst og hyppig vandladning Infektioner i hud og slimhinder Diabetes kan fre til sygdomme

i kredslb, jne, nyrer og nerve-system.

F tjekket blodsukkeret hos din lge ved den mindste usikker-hed.

14 062015

Tema: Diabetes tekst Mette Bender, journalist foto Jeanne Kornum

Min mand gr rundt og siger at han har fet en ny kone

RASK EFTER

DIABETES

062015 15

Fra stress og sofa til sundhed og selvtillidAnne-Mette Amtorp Burchardt fulgte i mange r punktligt opskriften p hvordan man udvikler diabetes. Og derp opskriften p hvordan man gennem sund livsstil bliver rask igen. Hun fler sig forvandlet, glad og fuld af selvtillid.

Stress ls p arbejdet 12 timer om da-gen, og sjusk med morgenmad og fro-kost. G hjem og spis to kmpe portio-ner aftensmad. Vlt om p sofaen med slik eller chips og g for sent i seng hver aften. St trt op nste dag. Gentag dette program dag efter dag og r efter r.

Det var den yderst effektive opskrift, som frte Anne-Mette Amtorp Burchardt til, i en alder af 46 r, at udvikle type 2-diabetes. Hun vidste godt at hun med sine gener og sin livs-stil var disponeret for sygdommen.

- Jeg vidste ogs godt at jeg vejede 20 kilo for meget, men jeg tnkte at det gr jo nok. Det er ikke noget der rammer mig.

Men det gjorde det. Sukkersygen blev opdaget da sygeplejersken hos Anne-Mettes lge foreslog et rutineeftersyn af helbredet. Blodsukkeret var for hjt, og hun blev bedt om at vende fastende tilbage nste morgen og f taget en ny prve.

- Men jeg havde som sdvanlig ikke fet morgenmad og var jo faktisk fastende. Da jeg fortalte det, s sygeplejersken forskrkket ud. Der var ingen tvivl om at jeg havde sukkersyge, og min verden brd sammen.

Jeg er et helt andet menneskeI dag er Anne-Mette 51 r og lever helt anderle-des. Faktisk stik modsat. Hun arbejder kun fire timer om dagen, og kun med opgaver der gr hende glad.

- Jeg trner tre eller fire gange om ugen og gr mange ture. Hver dag spiser jeg tre gode, sunde mltider. Sukker og chips rrer jeg kun nr jeg er ude. Jeg har aldrig kager og slik i hu-set, for s spiser jeg det.

Hvad betyder den nye livsstil s for hvordan Anne-Mette har det? Ikke s lidt. Nrmest alt.

- Min mand gr rundt og siger at han har fet en ny kone. Og jeg er faktisk et helt andet menneske. Det lyder underligt, men sdan er det. Jeg havde aldrig troet at ndringer i livsstil kunne fre til s store forandringer, siger An-ne-Mette Amtorp Burchardt, der bor i Hedehu-sene med sin mand. De har begge voksne brn.

pressiv. Jeg har fet masser af selvtillid og siger hvad jeg mener. Jeg var nok lidt af en pleaser, nu finder jeg mig ikke i noget.

Arbejde med meningAnne-Mette har forladt det job der sled p hende. Hun var direktr i salgsafdelingen i hendes families distributionsvirksomhed.

- Jobbet var en stor del af min identitet. Jeg havde vret der i mange r og var god til mit arbejde, men ikke glad og ofte stresset. Nu er jeg kun med i firmaets bestyrelse.

I dag lever hun af at holde foredrag og rd-give om at skifte livsstil. Det er opgaver som hun brnder for og altid glder sig til.

- Jeg har ikke tidligere forstet hvor afgren-de det er at bruge sit liv p noget menings-fuldt. Der findes ikke noget bedre.

Anne-Mette trner regelmssigt. Om som-meren gerne udendrs, hvor hun cykler p ra-cercykel eller gr lange ture. Om vinteren gr hun til spinning og styrketrning.

- Af og til er det svrt at holde fast, men det hjlper at trne sammen med andre. Jeg cykler med min mand og gr ture med mine veninder. Det kan vi lige s godt som vi kan stte os med kaffe. Vi holder hinanden fast p aftaler.

Sygdommen lurer et stedDet var deltagelsen i Chris MacDonalds U-turn-program p tv der vendte Anne-Mettes liv.

Jeg tnkte at det gr jo nok. Det er ikke noget der rammer mig

Anne-Mette er erklret rask og bruger ikke lngere diabetesmedicin. Blodsukkeret er fint, og hun har tabt de 20 kilo. Det allervigtigste er det mentale skift hun har vret igennem.

- Nu er jeg som regel glad og energisk, hvor jeg dengang meget af tiden var tung og lidt de- u

16 062015

Her mrkede hun hvad rigelig svn, motion og sund mad bety-der for helbred og livsglde.

- Jeg var heldig at f det tilbud. P det tidspunkt formede jeg ikke at sparke mig selv i gang, selvom jeg havde forstet at der skulle ske noget.

Selvom Anne-Mette er erklret rask, ved hun godt at sygdommen lurer et sted.

- Den ligger latent i mig og vil bryde frem hvis jeg falder tilbage. Det holder mig motiveret.

Blodsukkeret bliver regelms-sigt tjekket, og indtil nu har Anne-Mette holdt den nye livsstil i tre

r. Det kan vre svrt for hende at forst hvorfor hun levede s usundt i s mange r.

- Men jeg fi k ikke sund livsstil ind med modermlken. I mit hjem stod den p husmandskost, og der var ingen der motionerede. Sdan var det dengang.

Anne-Mettes rd til andre med diabetes er at g i gang. Ogs selv-om de ikke nu og her tror p at det vil virke.

- Det virker. Jeg var ikke glad for mig selv og mit liv fr. Det er jeg nu, og det er det vigtigste af alt.

Jeg har ikke tidligere forstet hvor afgrende det er at bruge sit liv p noget meningsfuldt.

Nu er jeg som regel glad og energisk, hvor jeg dengang meget af tiden var tung og lidt depressiv. Jeg har fet masser af selvtillid og siger hvad jeg mener.

Sundhedsekspert Charlotte Bircow Nss-Smidt

Jeg anbefaler

Steppie til dig med

stillesiddende

kontorarbejde.

Sundhedsekspert

Charlotte Bircow Nss-Smidt

BOOST din motivation

Motivation er den drivkraft der fr mennesker til at handle som de gr. En proces hvor en mlrettet aktivitet sttes i gang og fastholdes. At tillgge sig nye vaner eller omlgge sit liv vil som

udgangspunkt krve at man har viden (jeg br), motivationen (jeg vil) og evnen (jeg kan). Det glder uanset om vi vil starte med at trne, ndre kostvaner, stoppe med at ryge eller f sovet mere.

Ml eller selvml?Det er yderst vigtigt at stte sig nogle ml som man kan styre efter. Srg for at mlene er rea-listiske. Lav gerne delml, s du fr sm suc-cesser, og husk at fejre dine sm fremskridt.

Kommuniker dine mlFortl andre om dine ml. Hng sedler op p kleskabet, eller fortl det p arbejde. Det hjlper p din motivation.

PlanlgOrganiser hvornr du vil trne, eller lg pla-ner for madpakkerne for hele ugen. Man kan ikke tage rationelle beslutninger nr man er trt eller sulten. Lg trningstjet frem inden du gr i seng, eller lg det s du snubler over det nr du trder ind ad dren.

Kom foran om morgenenLg dine aktiviteter om morgenen/formidda-gen, hvis du overhovedet kan. S er du allere-de foran nr du mder p arbejde.

Gr det sunde valg det lette valgVi er indrettet til at tage de lette valg, s srg for at de lette valg ogs er de sunde valg. Hvis cyklen holder klar lige uden for dren, hvis hve-snke-bor-det er p st-position efter alle pauser, hvis frugt og grnt str fremme i spiseklare stykker, og der ikke fi ndes slik og kage i huset, er det meget nemmere at vre sund.

De sm vigtige valgVlg rigtigt nr du har muligheden. Tag fx trappen og nyd at blive forpu-stet. P den mde trner du i arbejds-tiden. Arranger at I gr en tur i frokost-pausen eller tager et Walk&Talk-mde.

v dig i stedet for at sige vvelse gr mester, s du m vbne dig med tlmodighed. Det tager lang tid at vnne sig til en ny livsstil rigtig lang tid, s tnk p at du ver dig hver gang du trner/spiser sundt/siger nej til en smg.

St dit motivations-teamNr du er kommet i gang, s er det vigtigt at hol-de fast. Byg dig et motivations-team af venner, naboer, familie eller kollegaer. De skal hjlpe dig med at fi nde motivationen igen nr den glipper.

Hyl med de ulve du er iblandtOfte kommer vi til at ligne dem vi omgs. Vi smitter simpelthen af p hinanden. Aktiver hele familien eller naboerne - nr du gr i gang. Tag dem under armen og g i gang sam-men. S er chancen for at dine nye vaner hol-der, langt strre.

Motivation er dynamiskDet er vigtigt at forst at motivation er dyna-misk den kommer og gr. Derfor skal du lbende genopfi nde lysten til at trne eller spise sundt. Tag det ikke som et nederlag nr du falder i, og brug det aldrig som undskyldning for at s kan det ogs vre lige meget. Find motivatio-nen frem igen, og gld dig over de fremskridt du har opnet.

Se p livskvalitetSundhed er ikke blot noget fysisk. Det drejer sig ogs om at have det godt psykisk og socialt. Det er derfor fi nt at tage en fridag indimellem. Tag med til konfi rmationen og spis tarteletter. Husk blot at det er hverdag igen bagefter: Tilbage til de gode vaner. Hvis du vlger at holde week-end tirsdag og fredag, s m du flge hverdags-programmet de vrige fem dage den uge.

God fornjelse!

Henning Langberg er fysiotera-peut, professor, dr.med. p Kben-havns Universitet og leder forsker-gruppen CopenRehab med fokus p forebyggelse og behandling af livsstilsrelaterede sygdomme.

Gruppen gennemfrer store studier (RCT) med fysisk aktivitet som medicin, udfrt p almindeli-ge patienter. Motivation, velfrdsteknologi og adfrdsdesign (nudging) er et centralt kerne-omrde i forskningen.

Krop fysik tekst Henning Langberg, fysioterapeut, professor, dr. med. foto Scanpix/Iris+

og hold fast i den!

062015 17

18 062015

Alpe dHuezi udestuenAlpe dHuezi udestuenAlpe dHuezi udestuenAlpe dHuezFind din gamle stvede kondicykel frem og giv den res-pladsen foran fl immeren. Eller nsk dig en ny i julegave. For kondicykling kan vre super effektiv trning og s kan det passes ind lige nr det passer dig.

En kondicykel er i manges bevidsthed lig med kedsomhed - og noget der enten str i vejen eller er gemt vk i klderen. Men at trne p en kondicykel kan faktisk godt vre sjovt, og s er det enormt effektivt! Sammenlignet med uden-drs cykling kan man fx trne kortere tid med samme effekt. P en kondicykel be-stemmer du nemlig selv om det skal g ned ad bakke, turen afbrydes ikke af lyskryds - og der er ingen medvind. Der kan med an-dre ord trdes hele tiden!

En kondicykel er ogs god hvis du er ska-det. Kan dit kn ikke klare at lbe eller cyk-le p bakker, s undgr du bare at indstille cyklen i tungt gear.

Men ikke mindst har kondicyklen den enorme fordel at den er til rdighed nr du har tid. Og det kan meget let vre forskellen p om du fr trnet eller ej!

Sdan kommer du i gangSt ambitionerne fornuftigt. Starter du op med at cykle 60 minutter med hrde inter-valler 7 gange om ugen, og du ikke er vant

Krop fysik tekst Allan Tvilum Bachmann, fysioterapeut, Hornslet Fysioterapi foto Scanpix/Iris+

Kom godt i gang!En god siddestilling kan fore-bygge eventuelle gener. Brug lidt tid p at indstille cyklenrigtigt. P internettet fi ndes der vejledninger i at indstille saddel og styr fornuftigt.

Varm gerne op i 10-15 min., hvor du lader intensiteten stige stille og roligt. Slut af med et par korte spurter.

Da der ingen vindmodstand og dermed afkling er p en kondi-cykel, kan det vre en god ide at have drikkevand og et hnd-klde inden for rkkevidde. Srg for udluftning.

Alt tller. Om s du kun har 10 minutter, s hop p cyklen. 10 minutter er bedre end ingen-ting, og giver du den gas, er der absolut et trningsudbytte at hente. Desuden er hyppigekorte trningspas bedre end f lange ture.

Variation er ngleordet. S bliver trningen mere effektiv, og du holder mo-tivationen hele vinteren.

f gang i kondicyklen

Investering i en kondicykelNr du skal investere i en kondicykel, er mottoet: Simpelt og solidt er godt. Mange af de avancerede funktioner som kalorietlling og di-stancemling, som billigere kondicykler har, er alt for uprcise. Et ur er stor set det eneste du har brug for i starten. Man fr hvad man be-taler for, og en kondicykel til 500 kr. i et byggemarked er ustabil og har en ujvn modstand.

Find ud af hvor meget cyklen skal bruges. Har du planer om at sidde 60 min. p den hver dag, og er du i rimelig form, kan det betale sig at ofre lidt mere. Du vil hurtigt blive trt af en cykel der rokker usikkert fra side til side nr du bestiger Alpe dHuez. Skal cyklen kun bruges to gange om ugen i 20 min. (hvilket er ok i starten, meeen nok for lidt i lngden), s kan investeringen vre mindre.

Cykler du rigtig meget, kan du overveje at udskifte pedalerne til et st klickpedaler og rigtige cykelsko.

En anden mulighed er at fi nde en brugt spinningcykel, eller hvis du har en landevejscykel eller mountainbike, at investere i en skaldt home trainer, hvor baghjulet fi kseres, og der lgges modstand p det.

Forskellen p en kondicykel og en spinningcykel, kort fortalt:En kondicykel har en elektrisk/magnetisk modstand (p billige cykler er sdan en modstand ujvn og ofte ret elendig). En kondi -cykel er nem at bruge, og man kan bruge sine egne sko. Man kan ikke st op og trde.

En spinningcykel har et stort svinghul med mekanisk modstand (som p en rigtig cykel nsten), som er forbundet mekanisk med pedaler-ne (kde). Det giver en bedre efterligning af en rigtig cykel, og spin-ningcyklen er et godt valg hvis man er i rimelig form. Spinningcykler har som regel klikpedaler og krver srlige cykelsko. u

Skab balance i din hverdag. Prv en stol gratis i 14 dage.

Ring: 46 75 09 70 Skriv: [email protected]

www.dynamostol.dk

Den internationalt kendte danske designer Nanna Ditzel har formgivet Dynamostol Incharge. Filosofien er at aflaste kroppen gennem naturlig balance, og selv om man sidder ned, er man fortsat aktiv og i bevgelse. Dynamostol Incharge stter brugeren i kontrol i dagens skiftende arbejdspositioner.

SID DIG STRK

062015 19

20 062015

TrningsprogrammerNovice-programmet er p tre ugentlige pas og det mere hard core p fire. Du kan selvflgelig trne mere, men hold i s fald intensiteten nede.

Start med 10-12 min. opvarmning, hvor du star-ter ud i let gear og lader belastningen stige stille og roligt. I de sidste 3 min. krer du 3 spurter p 10-15 sek. Slut med 4-5 min. rolig cykling.

Nr du laver velserne med hj kadence, er gea-ret let. Du m ikke hoppe i sadlen, s er gearet for let.

BegynderenOpvarmning. Herefter:

Dag 1: 10 x (15 sek. spurt og 1 min. 45 sek. pause*). Slut af med 5 x (20 sek. med s hj ka-dence som muligt i et let gear, ca. 1 min. pause*).

Dag 2: Kr 1 min. s hrdt at det krver koncen-tration, efterfulgt af 3 min. i et roligere tempo. Gentag til der er get 20 min.

Dag 3: 4-3-2-1 min. i et tempo s du kun kan fre en let samtale. Pause* 2 min. mellem hver. Slut af med 5 x (15 sek. i et tungt gear og lav kadence, ca. 1 min pause*).

Den vedeOpvarmning. Herefter:

Dag 1: 4 x (30 sek. spurt, 30 sek. pause*). Gentag 2-3 gange med 3 min. pause* mellem hvert set.

Dag 2: 4-5 x (2 min. s hrdt som muligt, 3 min. pause*).

Dag 3: 6-8 x (15 sek. spurt, 45 sek. pause*). Kr roligt 3-4 min. Til sidst 2 x 4-5 min. s hrdt at du kun kan sige korte stninger. 2-3 min. pau-se*.

Dag 4: 5 x (1 min. med hj kadence og let belast-ning, 1 min. i tung gearing og lav kadence). Kr derefter 2 x (6-8 min. med en intensitet som det krver koncentration at holde, 3-4 min. pause*).

Et alternativt pas kan vre: 4 x 3 min. (15 sek. spurt 2 min. s hrdt at det krver lidt koncentration 15 sek. spurt), 3 min. pause*.

* Alle pauser imellem intervallerne er aktive. Dvs. at du cykler roligt med let belastning.

til at cykle udenfor ja s vil du, ud over at blive meget trt, miste modet hurtigt. Vn dig langsomt til det.

Variation er ngleordet. S bliver tr-ningen mere effektiv, og du holder moti-vationen hele vinteren. En kondicykel er som skabt til intervaltrning (hrdt ar-bejde afbrudt af pauser). Man kan nem-lig prcist styre lngden og intensiteten af intervallerne uden af skulle tage hen-syn til terrn, vejr eller vind. Du kan med fordel veksle mellem de helt hrde, korte spurter hvor du knap kan sige kuk eller bh, og de lngere, der krver kon-centration og fles nemme i starten, men hrde til sidst.

Skift mellem tung og let gearing, og hj og lav kadence. S udfordres krop-pen, du mindsker risikoen for skader og holder motivationen. Er du kommet op i rene, er korte spurter p 5-15 sekunder med meget hj kadence rigtig fornuftigt, da det trner nogle af de eksplosive egenskaber som musklerne mister med alderen. Vr dog forsigtig i starten, da du ogs hurtigere kan f fiberskader.

Et pulsur kan vre fint at styre intensi-teten med. Vr dog opmrksom p at din puls ikke ndrer sig lige s hurtigt som du ndrer trykket i pedalerne der er en lille forsinkelse.

Ud over at variere de enkelte trnings-pas br du ogs skifte mellem hrde og

lette pas (hvis alts du trner jvnligt og det br du). Tre hrde og korte ture p kondicyklen i lbet af ugen kombine-ret med en lang g- eller cykeltur uden-for i weekenden er fx en god sammen-stning.

Underholdning adsprederGod musik, lydbger eller TV kan vre rigtig godt som adspredelse hvis du vil trne i lngere tid. Underholdningen skal dog ikke krve for meget koncentra-tion at flge med i, for s falder intensi-teten. En anden, lidt dyrere mulighed er at kbe en kondicykel eller home trainer med indbyggede ruter, hvor du p en skrm krer rundt i landskabet eller s-gar deltager i cykellb.

For at trne motorikken og muskler-nes samspil er det en god velse at fors-ge at holde trykket hele vejen rundt i tr-det, og ikke sidde og trde i firkanter (her kan klikpedaler vre en fordel, men teknikken kan ogs med lidt velse ud-fres i almindelige sko).

Du kan se tv eller lytte til lydbger mens du trner derhjemme.

062015 21

vi har ferieJuleferie behver hverken vre kedelig, ensformig eller usund. Her er en rkke forslag til sjove, sociale og sunde udendrs aktiviteter for hele familien.

Kom bare udTag p udfl ugt: I har tid, I er sammen det er nu I har mulig-hed for at besge et nyt sted. Kig evt. ind p det lokale turist-bureau (de har sikkert ogs en hjemmeside) og f gode ideer.

Tag en gtur i den lokale dyrehave eller p en hjertesti (se hjerteforeningen.dk), eller besg et udendrs fi tnesscenter.

Du kan fi nde flles vandreture og ruter du selv kan g, p dvl.dk (Dansk Vandrelaug) og vandreruter.dk.

Hvis der er sne: Klketure, skjtelb, sneboldskamp og snemandsbygning!

Er grsset stadig synligt, kan man faktisk godt spille sommerspil hvis man klder sig p til det: crocket, boule, fodbold osv.

G en tur i mrket med hjemmelavede lanterner (fi nd opskriften p nettet).

I skovenG en tur i skoven og lav bl, tag kage og kaffe med eller lav snobrd og bevgelsesaktiviteter derude. Bare et par timer, s det ikke bliver for koldt.

Lav fx skattejagt, jorden er giftig- baner, nd ting til jule- eller nytrs-dekorationen osv.

Trn som et svinF inspiration til sjov og effektiv ude-trning for alle i artiklen om svinetrning p krop-fysik.dk

Lav et vinterbl eller en islygteP hjemmesiden skoven-i-skolen.dk kan du bl.a. lre hvordan du laver et vinterbl og en islygte

Foto-konkurrenceFotografer i skoven, sammen eller i konkurrence mod hinanden eller p hold. St fx en time af til at fotogra-fere, og tag s hjem og nyd resultater-ne p computeren, og vurder hvem der har vundet. Inden I tager af sted, kan I sammen have lavet en spiselig prmie (mske en konkurrence i sig selv?).

AffaldOg s den politisk korrekte: Gr en god gerning: Hjlp naturen ved at samle affald en times tid!

Snigeleg i skovenRdt lys stop er en snigeleg, som gr ud p at bevge sig lydlst gennem skovbunden og undg visne grene og puslende blade. Mske husker du legen fra skolegrden? Hvis ikke, s fi nd reglerne p skoven-i-skolen.dk.

Flles lb og hyggeMange klubber, sportsforeninger mv. arrangerer jule- og nytrslb for bde brn og voksne i hyggelige og festlige rammer. Et eksempel er nglamark Nytrslb p sterbro, hvor man kan vlge mellem ruter p 2, 5, 10 og 21,1 km, efterfulgt af kransekage og champagne.

Se fx lbskalenderen p www.motionslob.dk.

PS: Er det slet ikke vejr til at vre ude, kan du nde ideer til lege og inde-aktiviteter p fx https://da.wikibooks.org og sjovforborn.dk

Krop fysik tekst Vibeke Abel, sundhedsskribent foto Colourbox+

Jubiiivi har ferieJuleferie behver hverken vre kedelig, ensformig eller usund. Her er en rkke forslag til sjove, sociale og sunde udendrs aktiviteter for hele familien.

Jubiii

Sdan fr du vinter-energiDe fleste af os kender det. Vi fler os mere trtte og triste her om vinteren nr dagene bliver kortere, koldere og mrkere. Cirka 5 pct. af danskerne lider af en reel vinterdepression, mens omkring 10 pct. lider af en lignende, men lettere form for vintertrthed eller vintertristhed.

Der er ikke nogen entydig forklaring p hvorfor trtheden og tristheden i hjere grad vinder indpas i vinterti-den, men hovedrsagen menes at vre mang-len p dagslys. Lyset er en vigtig regulerings-mekanisme for vores dgnrytme og kroppens biologiske ur, der er med til at bestemme hvornr vi fler trang til at sove eller vre vg-ne. Her spiller srligt det lysflsomme hor-mon melatonin en vigtig rolle i forhold til at regulere svn og dgnrytme. Hjernen udskil-ler melatonin om natten, og nr det om vinte-ren bliver tidligere mrkt og senere lyst, s ud-skilles strre mngder af melatonin. Denne gede produktion kan medvirke til at forstyrre vores dgnrytme og gre os mere trtte. Ogs signalstoffet serotonin, der findes naturligt i hjernen, har en indflydelse fordi det pvirker vores stemningsleje. Serotonin-produktionen stimu-leres nr vi opholder os i dagsly-set, og lyset passerer gennem j-nene og rammer nethinden.

Det nedsatte energiniveau og stemningsleje kan fre til at man fx dyrker mindre motion eller er min-dre social. Og det starter en ond spi-

ral, som kan vre svr at bryde, for bde motion og socialt samvr er vigtigt for vores psykiske velvre og vores humr og pvirker udskillelsen af stoffet endorfin, ogs kendt som kroppens egen humrmedicin eller lykkepille.

Der er derfor god grund til at tage sine forholdsregler, s vi kan holde energien og humret hjt gennem den mrke tid.

Vrdst de ting der er gode og rare i dit liv lige nu.

Krop fysik tekst Ditte Ahm, psykolog hos Falck Healthcare foto Scanpix/Iris+

Vintertrt?

22 062015

062015 23

Vinterkulden og manglen p dagslys er der ikke umiddelbart noget at gre ved nr man lever i Danmark. Der er dog en rkke ting du selv kan gre for at komme vintertrtheden til livs, eller forebygge den.

Kom ud i dagslyset F s meget dagslys som overhovedet muligt det glder om at udnytte det lys der trods alt er. Forsg fx at g en tur i din frokostpause, eller kom ud i weekenden uanset vejret.

Dyrk motion Motion har vist sig at have en helbredende og forebyggende effekt p vintertrthed. Hvis du motionerer udendrs i lbet af dagen, fr du ogs glde af dagslyset. Det behver ikke vre sveddryppende aktiviteter en god gtur er ogs gavnlig.

Kb en lyslampe Forskning har vist at lysterapi har positiv effekt p vintertrt-hed. Anskaf dig eventuelt en lyslampe; der er flere forskellige varianter p markedet, og de behver ikke koste en formue. Lampen hjlper til at stabilisere dgnrytmen, ger serotonin- niveauet i hjernen og ger energiniveauet.

Tnk positive tanker v dig i at tnke positive tanker. Lav fx en liste over de ting der er gode og rare i dit liv lige nu, og forsg at vrdstte dem. Man kan nogle gange komme ind i en negativ spiral, hvor man kun fr je p de ting der ikke fungerer, eller ikke er gode. Her kan det vre en god velse at arbejde mlrettet p at synliggre de rare ting i livet, og det der fungerer.

St pris p rstiden Brug vintertiden til at gre de ting der ikke er lige s oplagte i de lyse sommeraftner. Tnd stearinlys, lav en god kande te, ls bger, se film i sofaen med dyner og tpper eller spil nogle spil med familien.

Grin og dyrk krligheden Prioritr at bruge ekstra meget tid sammen med dem du holder af grin og lav nogle rare ting sammen. Hvis du har en partner, s hav fokus p i hjere grad at kysse, kramme og dyrke sex her i den mrke tid. Det giver et boost af endorfiner, der har en positiv indvirkning p humret og energiniveauet.

Erkend og acceptr Erkend og forsg at acceptere at du i den her periode ikke har lige s meget energi som du plejer, eller at du fler dig trist til mode. Det er ikke noget at skamme sig over! At erkende og acceptere din situation vil ofte vre et vsentligt skridt p ve-jen til at f gjort noget ved det. Og husk p at det gr over igen.

Sg evt. lge Hvis vintertrtheden bliver ved med at fylde og virke uover-kommelig, kan det vre en god id at kontakte din lge.

8gode rd mod

vintertrthed Sunde og strke led En trillebr skal smres engang imellem for at kre gnidningslst. Det samme glder for din krops led.

Den elastiske del af dine led bestr af brusk. Bruskvvet srger for, at leddenes bevgelser glider, som de skal. Efter mange rs brug bliver bruskvvet dog mere og mere slidt, hvilket kan begrnse dine fysiske udfoldelsesmuligheder. Det er ikke s let at vre aktiv og rrig, nr der er grus i maskineriet.

NutriLenk Gold er et naturprodukt, der inde-holder et specielt udtrk af skebrusk, samt en unik kombination af vig-tige nringsstoffer*, der virker som byggesten for brusken i dine led.Nr du vedligeholder dine led med NutriLenk Gold, ger du smidigheden og bevgeligheden, s du fortsat kan vre fysisk aktiv uden at have knas med leddene.

Ls mere om NutriLenk Gold p www.mezina.dk

Kan kbes hos:*NutriLenk Gold indeholder bl.a. vitamin C der bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.

24 062015

gear (Jule)gaven for livet

Hjemmebehandling for blodkarreneMange djer med flger af uelastiske blodrer, fx uro i benene, forhjet blodtryk, hvede ben, drlig srheling mv. En dansk medico-virksomhed, Elmedistraal, har udviklet et apparat der virker direkte ind p blodkarrene og dermed pvirker kredslbet. Elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfel

t stter gang i en proces som tilfrer blodcellerne ny energi og stimulerer blodcirkulationen. Testet p universitetshospitaler i England og Sverige. Apparaterne leveres af special-uddannede instruktrer for at sikre korrekt brug, og man kan f en prvebehandling inden man kber.Se mere p Elmedistraal.no, tlf. 2892 8404.

Sid aktivtGaven til den der sidder meget, kunne mske vre en stol der fremmer fysisk aktivitet. P en Dynamostol bliver du aktiveret, ikke passiviseret. Det specielle bkkenformede sde giver sttte, sikrer at du bevarer det naturlige lndesvaj og giver bevgelsesfrihed, som kan hjlpe med at forebygge smerter i ryg, hofter, skuldre og nakke samt kredslbs-problemer.

Designet af den internationalt anerkendte designer Nanna Ditzel.Priser fra 2494. Den viste stol, Incharge, koster 4369 kr.

gear

Gaven til den der sidder meget, kunne mske vre en stol der fremmer Gaven til den der sidder meget, kunne mske vre en stol der fremmer

062015



+



TEMA:diabetes


Julie Berthelsen


Boost din motivationHop med p trampolin-dillenStrre muskler for enhver prisRejsningsproblemer kan forebygges

+

8Skiferie uden skader

VINTERTRTHEDSDAN FR DU VINTER-ENERGI



TEMA:diabetes

Det nytter ikke Det nytter ikke Det nytter ikke Det nytter ikke at mishandle at mishandle

Det nytter ikke at mishandle

Det nytter ikke Det nytter ikke at mishandle

Det nytter ikke

Julie BerthelsenJulie Berthelsen

8

052015

Sdan kan du lind

re

symptomerne.

INKONTINENS

BKKENBUNDSTR

NING

HJLPER HOS OP

TIL 70 PCT.

+

Overgangsalder

AT VRE TT

P ET MENNESKE

MED DEMENS

TEMA:

sund

aldring

Hold fast

i dit indre

legebarn

Ole Henriksen, 64

Senior-trning

Ta et pusterum

Livsstil kan gre din

hud yngre

Sjov motion - indend

rs

+

JA, TAK! Jeg vil gerne tegne et prveabonnement p 3 numre af Krop+Fysik for kr. 59,00 inkl. porto og ekspeditionsgebyr.

Evt. e-mail:

Navn:

Adresse:

Post nr. & by:

Telefon:

Prisen glder kun for nye abonnenter p Krop+Fysik og ikke ved gentegning inden for de frste 2 r. Dit prveabonnement vil efter udlb overg til normale abonnementsbetingelser (6 magasiner for kr. 269 inkl. porto og ekspeditionsgebyr). Du kan nr som helst opsige dit abonnement til udlb.

F i din postkasseKrop+Fysik er et magasin om sundhed og trivsel, om hvordan du holder dig i form, bliver rask efter en sygdom eller skade og om forebyggelse og trivsel. Krop+fysik er et af Danmarks mest serise magasiner om sundhedsfremme og velvre. Magasinet skrives af frende fysioterapeuter, lger, psykologer, ditister og andre eksperter. Med baggrund i hj faglighed og aktualitet formidles stoffet p en populr, lsevenlig og underholdende mde. Magasinet giver konkrete redskaber og ideer til en sund og aktiv livsstil.

Sdan bestiller du: Udfyld nedenstende kupon og send den til Krop+fysik, Horsensvej 72A, 7100 Vejle.Eller bestil p www.krop-fysik.dk



Det nytter ikke sig selv Boost din motivationBoost din motivationHop med p trampolin-dillenHop med p trampolin-dillenStrre muskler for enhver prisStrre muskler for enhver prisRejsningsproblemer kan forebyggesRejsningsproblemer kan forebygges

+at mishandle at mishandle sig selvsig selvSenior-trningTa et pusterumLivsstil ka

n gre din hud yngre

Livsstil kan gre din

hud yngre

Sjov motion - indend

rsSjov motio

n - indendrs

+

JA, TAK! Jeg vil gerne tegne et prveabonnement p 3 numre af Krop+Fysik for kr. 59,00 inkl. porto og ekspeditionsgebyr.

F 3 NUMRE

AF KROP+FYSIK FOR KUN

59,- SPAR

76 kr.

Gr kroppen klar til skiSrg for en god grundform, styrke og udholdenhed i musklerne, stabile led og en god balance. S er du rigtig godt rustet. Varir trningen og trn meget gerne syv dage om ugen lg et par lette dage ind, hvor du fx tager en let cykel- eller svmmetur.

BalanceBalancetrning kan du lgge ind i lbet af da-gen. St p t ben mens du brster tnder el-ler vasker op, st p et balancebrt nr du l-ser avis eller ser tv osv.

MusklerMuskelmssigt skal kropsstammen vre sta-bil og udholdende, benene strke og udhol-dende og armene i stand til at stage.

Nr du for-trner, s tnk p hvilke bev-gelser du laver p ski fx skal du st mange timer hver dag i en squat-position (knbj-ning), mens der blot sker sm fjedringer i knene for at absorbere stdene undervejs.

Squats er derfor den primre for-trnings-velse her trner du ikke blot benene funk-tionelt, men trner ogs kropsstammen i at holde sig stabil samtidigt.

Er dine muskler stramme, kan udspnding vre gavnligt. Fx lr, hofter, baglr og akilles-sene/lg.

Generel formTrn gerne funktionel styrketrning regel-mssigt, fx i fi tnesscenter, og suppler med eksempelvis cykling og fodbold for at f kondition og fart. Du kan ogs lbe off-road (fx op og ned ad bakker i skoven).

Kropsbevidsthed og stabilitetLr din krop at bevge sig med god kropsbe-vidsthed og i korrekte bevgemnstre for at beskytte bl.a. kn, ankler og ryg. v dig sr-ligt i at holde knene stabile under belast-ning, fx nr du str i squat-positionen, og nr du lander efter et hop.

Krop sport tekst Marianne Nrup, fysioterapeut foto Scanpix/Iris+

Bevg dig korrekt - med skiene p Hop, land, brems og bevg dig altid

s dine kn peger direkte ud over dine fdder. Lad ALDRIG knene pege indad.

Sig til dig selv: Brystet hjt og kn over ter

Terne peger lige fremad

Ln dig forover fra hofterne, ikke ryggen

Land som en fjer

Trning i mini-trampolin styrker ben og kropsstamme, kondition, balance og koordi-nation, og du kan efterligne mange af de bevgelser du skal lave p ski. Vr op-mrksom p at styre kn, ankler og ryg s fr du ogs optimal stabilitetstrning med i kbet. Du kan fi nde et trningsprogram p krop-fysik.dk.

tip

062015 25

Ta ud og gem

forberedende skivelser

SquatsSt med en hoftebredde mellem dine fdder, der peger lige frem. Skub bagdelen bagud, som om du skulle stte dig p en lav stol. Fr kroppen tilbage igen.

Variationer:

a Brug evt. en hjlper, hold i en ribbe el.lign., s du kan komme dybere ned.

b Som 1, men med (tung) rygsk p.c Som 1, men bliv stende med let bjede kn og vip

op og ned s lnge du kan (efterlign den bevgelse du laver nr du str p ski)

d Som 1, men med et ben ad gangen fx mens du str p en taburet

Storken a St med hnderne i siden. Lft det ene strakte ben, og bj hoften forover

med ret ryg det lftede ben er i forlngelse af kroppen. Bevar krumninger-ne i ryggen (ret ryg). Fr kontrolleret kroppen tilbage til udgangsstilling.

b Samme, men hold fast om en skistav/kosteskaft og lft armene fremad nr benet lftes.

LungesG fremad, s det forreste ben er cirka 90 grader bjet. Skub kroppen tilbage til udgangsstilling. Stt dig evt. til en skistav eller et kosteskaft.

Variationer:

a Lav velsen uden sttteb Lav velsen med en (tung) rygsk pc Walking lunges: Fortst fremad for hvert skridt.

Dette giver ogs en udfordring til balancen.d Samme velse, men nr du har forreste ben bjet, drejer du overkroppen

mod samme side (se velse 5), evt. mens du holder en stav/et kosteskaft foran dig. Drej tilbage igen og g videre.

1

2b

du laver nr du str p ski)d Som 1, men med et ben ad gangen fx mens

du str p en taburet

1

LungesG fremad, s det forreste ben er cirka 90 grader bjet. Skub kroppen tilbage til udgangsstilling. Stt dig evt. til en skistav eller et kosteskaft.

Variationer:

a b c

d

skivelser

St med en hoftebredde mellem dine fdder, der peger lige frem. Skub bagdelen bagud, som om du skulle stte

skivelser2b

skivelser8

3

3 3a 3b 3d

2

1b

2a

OBS: Hold ryggen og bkkenet stabilt. Undg at knkke

i nakken.

OBS: Styr knene, s de hele tiden peger lige ud over 2. og 3. t. Bevar ryggens krumninger dvs. ingen bevgelse

i ryggen.

OBS:

Styr knene, s

de hele tiden peger

lige ud over 2. og 3

. t.

Bevar ryggens

krumninger dvs.

ingen bevgelse

i ryggen.

3-4 st

8-12 gentagleser.

Vlg den udgave a

f

velsen der giver ti

lpas

udfordring de

sidste gentagelser s

kal

virkelig bide!

26 062015

1

Rotation af overkrop St med en hoftebredde mellem fdderne, der peger lige frem. Hold om en skistav/kosteskaft (eller fold armene foran kroppen). Drej kontrolleret kroppen mod venstre, s langt du kan og til-bage til udgangs-stillingen. Skift side.

Variationer:

a Start evt. med at lave velsen siddende (lettere at kontrollere)

b Lav velsen stende med let bjede kn (skistilling). Hold knene stabile.

St med en hoftebredde mellem fdderne, der peger lige frem. Hold om et elastik der er sat fast i en ribbe/drhndtag. Trk arme-ne bagud (som nr man stager p ski) og hold igen p vej frem.

Bkkenlft Lig p ryggen med bjede ben, cirka en hoftebredde mellem fdderne, der peger lige frem. Lft kroppen s du str i bro, hold kroppen lige, du m ikke hnge med bagdelen. Snk langsomt igen.

Variationer:

a Som 4, men nr kroppen er lftet, bliver du i stillingen mens du kontrolleret snker den ene hofte nedad og tilbage, derefter den anden. Hold hele tiden knene p plads og bevar dit lille lndesvaj.

b Som 4, men nr kroppen er lftet, strkker du langsomt det ene ben ud i forlngelse af kroppen og tilbage igen og skifter side. Hold knene stille og bevar dit lille lndesvaj.

Ball roll-out Lig p kn med hnderne samlede, underarmene hviler p en stor trningsbold. Mens du holder kropsstammen ret, ruller du langsomt fremad s langt du kan holde dig stabil. Kom kontrolleret tilbage til udgangsstilling uden at bevge ryggen/kropsstammen.

Hop/knstyring Hop p forskellige mder. Land altid med let bjede kn, kn over fod og samlede ben.

Variationer:

a Hop p trampolin samme mnstre (men mindre bevgelser). Ind imellem skal du st helt stille ved landing med knene pegende lige ud over fdderne.

Som 4, men nr kroppen er lftet, bliver du i stillingen mens du kontrolleret snker den ene hofte nedad og tilbage, derefter den nden. Hold hele tiden knene p plads og bevar dit lille lndesvaj.

Som 4, men nr kroppen er lftet, strkker du langsomt det ene ben ud i forlngelse af kroppen og tilbage igen og skifter side.

Rotation af overkrop St med en hoftebredde mellem

(eller fold armene foran

Start evt. med at lave velsen siddende (lettere at kontrollere)Lav velsen stende med let bjede kn (skistilling). Hold knene

Ball roll-out Lig p kn med hnderne samlede, underarmene hviler p en stor trningsbold. Mens du holder kropsstammen ret, ruller du langsomt fremad s langt du kan holde dig stabil. Kom kontrolleret tilbage til udgangsstilling uden at bevge ryggen/kropsstammen.



Hop/knstyring Hop p forskellige mder. Land altid med let bjede kn, kn over fod og samlede ben.

Variationer:

a Hop p trampolin samme mnstre (men mindre bevgelser). Ind imellem skal du st helt stille ved landing med knene pegende lige ud over fdderne.

4

5

7

6

8

4b

4

Skistavs-arme

OBS: Styr knene

s de hele tiden peger ud over anden og tredje t.

OBS: Fdder, ben og bkken skal ikke bevge sig. Drej om en lige akse og bevar dit lndesvaj. Hold skulderget nede og afslappet.

OBS: Hold skulderget nede og afslappet. Vr aktiv omkring kropsstammen og knene, s der ikke sker medbevgelser.

Krop sport tekst Marianne Nrup, fysioterapeut foto Scanpix/Iris+


God forberedelse giver det maksimale udbytte af ferien, og kan ge chancen for at du kommer hel hjem igen. Rigtig mange skader kan nemlig forebygges.

De fleste kber deres skitur i god tid mske et helt r i forvejen. Men mange af os er i sidste jeblik nr vi skal forbere-de vores krop, udstyr og tankest p at f det maksimale udbytte af den dyre ferie. For med lidt omtanke og forberedelse er det faktisk muligt ikke blot at forebygge skader, men ogs at optimere vrdien af skituren maksimalt. Kort sagt: Flere og bedre timer p skiene.

Kodeordene er udstyr, opfrsel og forberedelse - fysisk svel som men-talt. Her flger en rkke tiltag der kan optimere din prstation, sikker-hed og kreglde.

God tur!

f max udbytte af din skitur

Indstil bindingerne korrektKorrekt indstilling af bindinger nedbringer antal-let af skader markant, viser forskning. Det glder ikke mindst de grimme knskader.

Bindinger skal indstilles i forhold til vgt og ski/aktivitetstype. Lad en ekspert hjlpe dig. Test bindingerne hver dag. Du kan finde instruktions-videoer p nettet.

Gr kroppen klar til ski i god tid!Det duer naturligvis ikke at rejse sig direkte fra kon-torstolen eller sofaen og s st p ski fra morgen til aften syv dage i trk. En skiferie er en enorm belast-ning for kroppen, og der indgr mange uvante bev-gelser. Ls mere p side 26-27.

Opfr dig fornuftigtDet her rd er vigtigere end du mske tror! Flg anviste pister, undg farligt glatfre, drlig sigt, potentiel lavinefare mv. og flg frdselsreglerne. De er meget fint beskrevet i Det Internationale Skiforbunds 10 bud, se www.fis-ski.com.

Brug altid hjelmDet er bevist at brug af hjelm i hj grad kan fore-bygge hovedskader der er ingen undskyldning: BRUG HJELM!

HndledsbeskyttereFor snowboardere glder det at hndledsbeskyttere markant reducerer risikoen for hndledsskader.

Undg alkoholVr aldrig pvirket p ski og gr du til den til

afterski, s tag det helt roligt dagen efter, eller hold en fridag fra pisterne. Din reaktionsevne er sandsynligvis nedsat.

Varm opDet giver absolut ikke mening at st af liften iskold og morgenstiv i lemmerne, og starte p den sorte pi-ste. Varm op uden ski p, og start med de lette ture.

Brug ikke remmene p skistaveneHold uden p remmen, ikke indeni, for det ger risikoen for at falde ned p hnden og f en s-kaldt skiers thumb-skade.

Srg for vskeLuften er tr husk at drikke nok vand.

Skibrillersikrer dit udsyn selv i blst, sne og tge, og giver l og varme nr kulden og blsten bider.

Drop den sidste turhvis du er trt

Lr at falde rigtigtHold altid armene foran digHold hnderne samlet over skieneUndg at rejse dig fr faldbevgelsen er standsetHold fdderne/skiene samledeStrk ikke benene; hold dem bjede

Tag p skiskoleJo mere korrekt du krer, og jo bedre faldteknik du har, jo frre skader og jo strre skiglde.

28 062015

062015 29

4-punkt-systemet er den dynamiske lsning tilknbeskyttelse. Perfekt forebyggelse mod knskader svel som en ideel beskyttelse efter operation. Skinnen aflaster korsbndene.

Skinnerne 2RA Precision erdobbelt-aksede anatomiskeskinner, som afspejler kn-bevgelsen, og som underfunktion ikke ndrer positionmed ledaksen.

Skal tilpasses af fagfolk.

Vejl. udsalgspriskr. 3.850,-

Skinnerne 2RA Precision erdobbelt-aksede anatomiskeskinner, som afspejler kn-bevgelsen, og som underfunktion ikke ndrer position

4-Punktsskinne RAPTOR 2RA*

Der tag

es fo

rbeh

old fo

r tryk

fejl. Pris ink

l. mom

s.

sports pharma as I tel 7584 0533 I sportspharma.dk * PATENTERET LED

Knbandage EB-SK/ABandage med fjedre, som flger knets naturlige rotationsbevgelser, og samtidig sttter knleddet perfekt.

- Sttte af ACL, MCL, LCL.- God stabilisering.- Silikonesttte om patella.- Letvgtsbandage.- God lsning for atleter og aktive mennesker.

Vejl. udsalgspriskr. 1.495,-

Skal du p skiferie, og har problemer med knene.Vi har et stort udvalg af knbandager, s der er mulighed for at vre godt forberedt.

Se flere modeller p sportspharma.dk

KLAR TILSKISSONEN

Vi hjlper dig- med fortsat at

vre i bevgelse!

Silikonesttte om patella.

God lsning for atleter og

30 062015

Fra runde til sunde brandmndFed mad og forpustede redningsfolk er erstattet med sund kost og tte brandmnd. I dag er motion en obligatorisk del af arbejdet hos Fredericia Brandvsen.

- Det kan ikke vre rigtigt at vi er i drlig form nr vi skal redde liv!

Viceberedskabschef hos Fredericia Brandvsen, Jes Damgaard Andersen, er meget direkte nr han taler om bag-grunden for at Fredericia Brandvsen for fem r siden startede projekt Fra runde til sunde brandmnd.

- Vi vil gerne have sunde og friske medarbejdere der er i stand til at udf-re deres arbejde og vre her lnge de skal jo vre p arbejdspladsen til de bliver nsten 70 r, siger Jes Damgaard Andersen.

Projektet tog ikke mindst udgangs-punkt i en undersgelse, der viste at nsten halvdelen af medarbejderne hos Fredericia Brandvsen var svrt over-vgtige, og at frre end hver 10. medar-bejder dyrkede regelmssig motion.

I dag er motion en del af arbejdsti-den for alle i beredskabet, ja faktisk er det et krav at man trner, og at man kan best en rkke fysiske tests hvis man vil bevare sit job som brandmand. Det handler bde om at passe p borgerne i Fredericias og p medarbejdernes eget liv.

Vejede 500 kilo for megetVejen til sundere brandmnd er get gennem blandt andet sundhedstjek, personlige trningsprogrammer og samtaler med ditist. Alle brand-mnd fi k ogs et kursus i lfte-bre-

teknik efter at to fysioterapeuter havde fulgt de ansatte gennem en dgnvagt.

- Sundhedstjekket viste at de cirka 70 ansatte p stationen vejede godt 500 kg for meget i forhold til hvad der er normalt for folk p samme al-der. Alle medarbejdere blev enige om at der skulle gres noget. Vi oprettede blandt andet lbeklubben Lbeild og svmmeklubben Flydesprren og siden et motionsrum, fortller beredskabschef Kaj Petersen.

Der blev af indlysende rsager ogs sat fokus p sund kost p stationen, hvor de brandmnd der mder ind til dgnvagter, hjlper hinanden med madlavningen. De har bl.a. haft fem dage i selskab med en kok som har givet dem vejledning i sund mad.

- Vi har mske tidligere vret lidt for rundhndede med masser af fl -de, sovs, kartofl er og kd, mens salat og grntsager nok var en by i Rus-land, indrmmer Kaj Petersen.

- Fr var grntsager helt utnkelige, nu er de der hver gang. Det er blevet en vane, og der bliver snakket meget p vagtholdene om at gre det rigtige.

Flles opbakningProjektet er ikke et ledelsesprojekt, men et projekt der er fdt og god-kendt blandt mandskabet, fortller Jes Damgaard Andersen. Der blev bl.a. udpeget skaldte ildsjle p de enkelte

Krop job tekst Marianne Nrup, journalist foto Kir Klysner, Dansk Firmaidrts Forbund, dfif.dk + Fredericia Brandvsen+

Mindre fedt ere grntsagerAt lave mad i fllesskab er ofte dagens sociale hjde-punkt p brandstationen. Et vagthold p fi re personer kunne sagtens dele 4 kilo kartofl er, 1 kilo lg og 2 kilo hakket oksefars med 14 % fedtindhold til dansk bf. Dertil fl ere liter sovs med masser af margarine og fl -de i. Efterflgende var man, iflge arbejdspladsen selv, ikke videre operativ, fordi man havde forspist sig.

Brandstationen udfordrede derfor kokken Rasmus Kibsgaard, der er ansat p Electrolux i Fredericia, til med udgangspunkt i 10 af brandmndenes favorit-retter at kreere nye retter med mindre fedt og fl ere grntsager.

-Jeg rystede posen godt og grundigt. For eksempel blev en karrysovs med 400 gram margarine hurtigt ndret til en sovs med en lille klat smr. Der skal ofte ikke s meget til for at undg en masse tomme kalo-rier. Mit ml var at erstatte de tomme kulhydrater i blandt andet hvide ris, pasta og hvidt brd med mt-tende proteiner og reducere mngden af fedt betyde-ligt. Og ikke mindst vise at bnner, grntsager og groft brd smager godt, fortller han.

Initiativet er mundet ud i kogebogen Fra runde til sunde traditionel mad p en helt ny mde, som er solgt lokalt og har indbragt 70.000 kr., der er doneret til Julemrkefondens arbejde med overvgtige brn.Og ja. Selvflgelig var der ogs en opskrift p Brn-dende krlighed.

u

062015 31

Sundhedstjekket viste at de cirka 70 ansatte p stationen vejede godt 500 kg for meget

Vagthold 2 i gang med madlavningen sammen med kok Rasmus Kibsgaard.

Michael og Peter prvespiser de hjemmelavede sunde godter

Erik og Allan fra vagthold 1 i gang med at rense grntsager

32 062015

Projekt Fra runde til sunde brandmndEn sundhedsundersgelse viste i 2007 at 42 pct. af brand-mndene i Fredericia led af svr overvgt, og kun 9 pct. dyrkede regelmssig motion. Sygefravret var lavt, men et par brandmnd havde fet en blodprop, og der var en begyn-dende tendens til nedslidningsskader.

Fredericia Brandvsen gennemfrte derfor i 2011-2012 et stort motions- og sundhedsprojekt, Fra runde til sunde brandmnd. I projektet indgik blandt andet lbehold, tr-ning i motionsrum, kostvejledning, helbredsundersgelse, vgttabskonkurrence, holdningskampagner og motionstest. Projektet blev fi nansieret af Forebyggelsesfonden.

I samarbejde med DFIF Dansk Firma idrtsforbund blev medarbejderne interviewet og mlt, bl.a. ift. fedtprocent, blodtryk, kondital, kolesterol og blodsukker. Desuden gen-nemfrte brandmndene en fysisk test (med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens B-prve for brandmnd).

Halvdelen af medarbejderne forbedrede deres kondition i projektperioden. I gennemsnit reducerede brandmndene deres fedtprocent med 12 pct. (halvdelen af medarbejderne havde dog stadig en for hj fedtprocent) og forbedrede deres muskelstyrke og smidighed med 16 pct. Hele 86 pct. af med-arbejderne angav at projektet har bidraget til et strre flles-skab p arbejdspladsen.

I dag er det besluttet at nyansatte brandmnd skal best en rkke relevante fysiske optagelsesprver. Det blev ligeledes i 2013 besluttet at alt mandskab fremover hvert r skal gen-nemfre og best den samme prve som nyansatte brand-mnd. Dumper man, fr man to mneder til at trne sig op i. Hvis prven derefter ikke bests, vil brandvsnet forsge at omplacere den pgldende brandmand til andet arbejde.

vagthold, og de har vret vigtige brikker ift. at holde sundhedsgryden i kog.

I forbindelse med projektet blev det besluttet at brandmndene p hver dgnvagt skal trne 1 time i motionsrummet. Dagvagtsbrandmnd og indsatsledere skal ligeledes trne nr de har vagt. Denne regel glder stadig. Alle har vret igennem et introduktionsforlb, hvor en fysiote-rapeut introducerer maskinerne og udarbejder et individuelt program for hver enkelt medarbej-der. Desuden er fysioterapeuten to gange om ugen til stede, s man kan stille sprgsml eller f justeret sin trning.

Efter Fakta-princippetEn af de medarbejdere der mrker at der bli-ver passet godt p hende og kollegerne, er Anja Hansen, der arbejder i vagtcentralen og trner tre gange om ugen i trningsrummet p brandstationen:

- Jeg ville ikke f trnet hvis jeg ikke havde muligheden lige her. Det er ogs godt at blive mlt, for testen viste at jeg var tyndfed, rg og havde en drlig kondi. Jeg ryger stadig, men nu har jeg en god kondi og mere muskelmas-se. Arbejdspladsen gr det efter Fakta-princip-pet de vil gerne at vi kan blive lidt lngere.

En af Anjas kolleger, Carsten Madsen, havde efterspurgt at der kom fokus p sundhed.

- Jeg kunne jo se mine kolleger blev rund-kindede. Der var engang en kollega der kaldte

Novasel

mig sportsidiot og det er jeg ogs, men nu er han selv blevet det, siger han med et grin. Car-sten Madsen, som er brandmester og str for de nu obligatoriske fysiske test p brandstatio-nen, startede ellers med at drille Jes Damgaard Andersen da han introducerede sundhedspro-jektet.

Du er da i god form det er bare pre-form, sagde han til Jes Damgaard Andersen, der efterflgende kastede sig selv ind i projek-tet, tabte sig og fi k get sin muskelmasse med 33 %.

- Det handler om at vi skal ombygge vores krop s vi bedre kan modst udfordringerne. Og s opdager man jo at det er sjovt at trne, siger Jes Damgaard Andersen, der de seneste r har brugt meget tid p at udbrede sund-hedsprojektet til andre brandstationer i lan-det.

- Vi skal ombygge vores kroppe, s de bedre kan holde til udfordringerne, siger viceberedskabschef Jes Damgaard Andersen, der ifm. projektet gede sin muskelmasse med 33 pct.

062015 33

job

bet

Hold effektive pauser

Kaffepauser, frokostpauser og eftermiddagspauser. Hurtige ture ud til printeren, en rask tur rundt om blokken eller en kort snak mens man venter p at teen trkker. Mden man holder pause p, er faktisk af afgrende betydning for hvordan man trives p jobbet.

Ansatte der husker at holde formiddagspause og i det hele taget bruger deres pauser p ting de godt kan lide, har mindre hovedpine, mindre ondt i lnden og frre proble-mer med trtte og trre jne. De er ogs mere tilfredse med jobbet og trives bedre p arbejdspladsen.

Det viser et nyt studie fra Baylor University, hvor 95 an-satte i alderen 22-67 r blev fulgt over en fem-dages ar-bejdsuge. Konklusionerne kan udmntes i flg. tre rd.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk, hvor du kan lse mere om studiet

Motion mere end halverede sygefravretTrning p arbejdspladsen forbedrer medarbejdernes helbred og trivsel, reducerer korttidssygefravret og ger produktiviteten, viser ny undersgelse fra Syddansk Universitet (SDU). I forsget deltog 400 kontoransatte. I to r trnede halvdelen af dem n time ugent-ligt i arbejdstiden med en instruktr, den anden halvdel trnede ikke. Efter et r var de trnenede ansattes helbred, herunder konditi-on og blodtryk, forbedret betydeligt, deres korttidssygefravr faldet med 56 procent og produktiviteten get med 10 procent. Der var in-gen mlbare ndringer hos den halvdel der ikke trnede.

Kilde: Sdu.dk

Krop+fysik kommenterer: En vigtig erfaring fra dette og andre stu-dier er at det er vigtigt at aktiviteterne forankres nr nyhedens inte-resse forsvinder, fx ved at gre nogle af medarbejderne til sundheds-ambassadrer. Og ikke mindst krver det opbakning fra ledelsen, som skal vre med til at skabe en kultur omkring trningen.

Angst og rygsmerter koster p fravrskontoenPsykiske lidelser som depression, angst og skizofreni er blandt de seks sygdomme der oftest sender danskerne ud af arbejdsmarkedet, mens smerter i ryg og nakke ligger i spidsen over lidelser som bela-ster flest danskere i dagligdagen. Det koster bde p fravrskonto-en og p tilknytningen til arbejds-markedet, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Stress midt i livet kan ge risikoen for demensStress som midaldrende ger risikoen for udvikling af demens. Det viser et svensk studie, der har fulgt knap 1500 kvinder gennem 35 r.

Kvinderne blev frste gang undersgt i 1968, da de var mellem 38 og 60 r. I lbet af de flgende 25 r udviklede 161 deltagere demens, hyppigst Alzheimers sygdom. Risikoen for at udvikle demens var ca. 65 pct. hjere for de kvinder der rapporterede stress-perioder midt i livet, sammenlignet med dem der ikke rapporterede stress. For de kvinder der oftest havde rapporteret stress, var risikoen mere end fordoblet.

Stress har tidligere vist sig at ge risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Kilde: Gteborgs Universitet, Sahlgrenska Akademin. Studiet er publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Brain

Hold en formiddagspause. I stedet for at knokle igennem fra morgen-stunden indtil frokost kan det betale sig at holde en formiddagspause. Iflge forskerne er energien, koncen-trationen og motivationen nemlig strre sidst p dagen hvis man har holdt et formiddagshvil.

Brug din pause p noget du godt kan lide uanset om det er noget privat eller noget arbejdsrelateret. Hvis du elsker at tjekke aktiekurser, s gr det, og hvis du hellere vil besvare arbejds-mails, s er det dt du gr.

Husk ogs de korte pauser: Sm, korte pauser er lige s vigtige som de lange. Kig et par minutter ud af vinduet, hent noget i den anden ende af bygningen eller stop og tal et par minutter med en kollega. Sm breaks i lbet af dagen gen-oplader hjernen og giver energi.

3 tips til en be

dre pause

1

2

3

u

34 062015

Taler du flydende arbejdsglde?Arbejdsglde er alfa og omega for bde vores trivsel, produktivitet og resultater. Gennem opmrksomhed og med en relativt lille indsats kan vi skrue op for bde arbejdsglden og det gode kollegiale samvr.

Arbejdsglde er lig med summen af resultater og relationer, mener man-ge eksperter. Resultater er jo ofte konkrete, mlbare og dybest set det som vores opgaver og arbejdsdag handler om. Men alle kan nok blive enige om at relationerne hvor-dan vi har det p arbejdspladsen med kollega-er, chefen, kunder osv. - ogs er en vsentlig faktor for vores trivsel eller mangel p samme.

Nr vi oplever flow, god kommunikation og et godt samarbejde med andre, tnker vi m-ske ikke s meget over det, men nr det ikke fungerer, kan det fylde enormt, skabe stress og faktisk ende med at skabe drlige resultater, fordi det personlige kommer til at st i vejen for vores fokus og prstationer.

5 sprog der gr en forskel for dig og dine kollegaerKrlighedssprog lyder mske som noget fra flower-power-tiden, men er faktisk et nutidigt begreb inden for psykologien. Forfatter og te-rapeut Gary Chapman har skrevet flere bger om De 5 krlighedssprog, der beskriver hvordan vi som mennesker og individer har forskellig opfattelse af at blive set, hrt og an-erkendt af vores omgivelser. Bde i privatlivet og p arbejdspladsen. Ordet krlighed skal i arbejdsmssig sammenhng forsts som det at kunne rumme, respektere og ikke mindst acceptere de mennesker vi omgs p arbejdet.

De 5 sprog er: Fysisk berring, Anerkenden-de ord, Tid til hinanden, Gaver og Tjenester.

Vi bruger alle fem sprog, men har hver isr et primrt sprog som rammer plet og gr os glade og trygge i relation til andre. Nr vi (be-vidst eller ubevidst) taler et andet menneskes krlighedssprog, vil der ofte vre en god kemi og et godt samarbejde. Vi forstr hinanden, og

gnidninger eller modstand lser sig hurtigt og relativt let. Nr det modsatte gr sig gldende, s taler vi forbi hinanden. Misforstelser og frustrationer opstr, og man ryger nemt i fl-den med at han/hun er irriterende/forstr mig ikke/lytter ikke/vil mig ikke

Det kan vre svrt at finde ud af hvorfor og endnu mere svrt at se hvordan man fin-der vej til det gode samarbejde og arbejdsgl-den.

skal vre meget varsom med fysisk berring, fordi det kan virke grnseoverskridende. En god tommelfingerregel er at hvis din kollega i sin kontakt med andre ofte giver High Five, en let berring p armen, klap p skulderen etc., s er vedkommendes primre sprog hjst sandsynligt fysisk berring - og s er der grnt lys.

Hvad er dit eget krlighedssprog?Nr vi selv er tydelige, er det ofte nemmere at se andre tydeligt og vre imdekommende.

Mit krlighedssprog er tid til hinanden, s jeg stter pris p at der indimellem er tid til hyggesnak i kaffepausen. Jeg er imidlertid ogs blevet mere bevidst om at andre ikke ndven-digvis har samme behov - og at det er ok. Fr kunne jeg tnke lnge over nr en kollega virkede kort for hovedet eller bare tog en kop kaffe og gik tilbage til sin plads var der s noget galt (med mig?)? I dag snakker jeg med dem der har tid og lyst, og denne lille pause lader mine batterier op i lbet af arbejdsda-gen.

Jeg har en kollega hvis sprog er gaver. Hun har en engelsk bulldog som jeg har mdt et par gange. En dag da jeg var ude og handle, fandt jeg en lille figur som lignede hendes hund. Prisen var 20 kr., og jeg kbte den fordi jeg kom til at tnke p hunden s snart jeg s figuren.

Det var en lille gave der gjorde stor lykke. Min kollega sendte efterflgende et billede af figuren i sit hjem, hvilket gjorde mig glad, og vi taler stadig om den indimellem.

En anden kollega nrmest strler nr jeg og andre giver ros og positive tilkendegivelser. Jeg er derfor blevet ekstra opmrksom p at give ham positiv feedback, og han bliver tydeligvis

Krop fysik tekst Eva Schmidt, fysioterapeut og erhvervscoach foto Colourbox+

Nr vi taler et andet menneskes krligheds-sprog, vil der ofte vre en god kemi og et godt samarbejde.

Taler vi forbi hinanden?Mske kender du det selv? Du synes du roser din kollega nr han har hjulpet dig, men han virker ligeglad og distanceret, og du kan ikke forst hvorfor. Det kan vre a

3780 rentegning krop fysik 06 2015 3 50 epaper

Documents

Transcript of 3780 rentegning krop fysik 06 2015 3 50 epaper