1093 krop fysik 05 2013 epaper

052013

Børn får også idrætsskader

Trail-løbDe nye kostråd

Genoptrænings-opholdFremtidens kontor

+

TEMA:

SUNDHED I

FREMTIDEN

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

GENOPTRÆNINGFOREGÅR BAG SKÆRMEN

Vi skal leve af leg og kreativitet

Morten Olsen+

Tror påfremtidens stjerner

Mit barn har ondt

Hold formen på storby-turen

: Ligger lige foran dig

: Bruges let med begge hænder

: Styres præcist og effektivt

: Passer til alle tastaturer

RollerMouse er en mus designet til dig, ikke til computer. RollerMouse:

En bedre måde at arbejde påRollerMouse

Nyt studie fra Harvard dokumenterer op til 20% reduktion i muskelbelastning i underarmen ved brug af RollerMouse.

95% siger, at kroppen får det bedre

51% bliver mere effektive

Forebyg museskadeInvester i en RollerMouse

www.contour-design.dk | [email protected]

Kilde: Skandinavisk undersøgelse gennemført af Userneeds med 7602 erhvervsaktive deltagere i alderen 18 - 60 år.

Atea Ahead full-page Ad.indd 1 09/07/13 13.47

052013 3

led

eren

J eg hører af og til folk afvise sundhedsbudskaber med at ”i morgen er det jo bare noget nyt der er usundt”. Og selvfølgelig er det rigtigt at ”sandheden” om sundheden ændrer sig i takt med at vi som samfund bliver klogere. Men ser man på de velunderbyggede sundhedsbud-

skaber fra et helikopterperspektiv, så er det altså, for mig at se, den sunde fornuft der trækker den røde tråd. For det giver jo mening at vi skal spise grønt og groft, at vi skal skære ned på kød og salt, og at vi skal holde igen med alkohol, sukker og andre ”fyldstoffer”. Og det budskab har ikke ændret sig synderligt, selv om detaljerne har været til diskussion gennem årene. (Til gengæld har der været utallige døgnfl uer og trends, ofte skabt på et spinkelt og udokumenteret grundlag - og de har i sagens natur haft deres opblomstring og er så forsvundet igen).

På samme måde giver det fuldstændig mening at vi er skabt til bevægelse, og at en stillesiddende adfærd er nedbrydende for de processer kroppen skal udføre – fordøjelse, hjerte-kredsløb, hjerneak-tivitet osv. Det kan næppe komme bag på nogen – selv om vi først de seneste år har fået videnska-bens ord for HVOR vigtigt det er.

Det er særligt den øgede fokus på forskning og de nye og forbedrede målemetoder der har løftet vores viden om sundhed så meget de seneste år. Og som giver spændende perspektiver for fremtiden – kan vi f.eks. inden for en overskuelig fremtid hurtigt teste hvilke vitaminer og mineraler vi hver især måtte mangle, kan vi måle hvor meget og hvilken type motion lige præcis vi har brug for, osv.?

Verden bliver stadig mere digital og højteknologisk, og det skal vi tage imod med kys-hånd. Men naturligvis bevare en sund skepsis, for personlig kontakt, berøring, undersø-gelse og behandling kan og skal aldrig helt erstattes; og uanset hvor mange dimser og opfi ndelser der tilvejebringes, kan man ikke måle alt!

Jeg tror på at sundhedsfremtiden har et stadigt skarpere blik for at vi ikke er ens - gode råd og behandlinger vil blive mere individualiserede, og nye tests og måleme-toder vil gøre vores indfaldsvinkel meget mere præcis. Jeg tror på at vi bliver tvunget til at indrette arbejdspladser og institutioner langt mere fl eksibelt og bevægelses-ind-bydende, og at vi fortsat vil udvikle nye motionsformer, der forhåbentlig kan inkludere endnu fl ere i sundhedsfællesskabet.

Min personlige sundhedsvision for den nære fremtid er at få lettet bagdelen lidt oftere i løbet af arbejdsdagen. Helt lavpraktisk: en god, høj stol, så jeg kan sidde godt når jeg er nødt til at sidde. Og så skal jeg ud og prøve nogle af de nye moti-onsformer i løbet af vinteren.

I den absolut nære fremtid: En rask løbetur i frisk luft og dagslys, toppet med et stykke udsøgt mørk chokolade og en cafe latte, indtaget i berigende selskab!

Marianne Nørupansvarshavende redaktør

Jagten på sandheden om sundheden

FOTO: ANDERS BROHUS

DET MED SMÅTUdgiver: PRO-F a.m.b.a., Krop+fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup,[email protected], tlf. 2639 6026 (ma-to 8-15) /journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif SkiveDistribution: Krop+fysik, VejleLayout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Camilla Riber, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Forsidefoto: Lars H. Laursen

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNONCESALG: Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstem-melse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

052013


Trail-løbDe nye kostråd

Genoptrænings-opholdFremtidens kontor

+

Tema:

Sundhed i

fremTiden

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

GenoptræninGForeGår baG skærmen

Vi skal leve af leg og kreativitet

Morten Olsen+

Tror påfremtidens stjerner

mit barn har ondt

hold formen på storby-turen

... og bestil dit abonnement på Krop+fysik

scan koden

Hvordan ser

din sundhed ud

i fremtiden?

4 052013

ind

ho

ld

17 32 34 42

Nye kostråd 2013Se nyhederne i de nye kostråd, som er blevet mere uddybede og konkrete.

“Så hold dog k...”Støj påvirker trivsel og kon-centration. Adfærdsregler, god indretning, akustik og lyddæmpning er nøglen til at begrænse problemet.

Trail-løb - løbemotionens off-pisteLøb væk fra stierne – og oplev naturen mens din træning bliver mere effektiv og varieret.

Fremtidens kontorStorrum eller enmandskon-torer? Lænestole, gynger eller kontorstole? Hvordan ser der ud på fremtidens kontor?

10 +tema

20 Tjek det nye gear

29 Nye muligheder for undersøgelse

37 +jobbet

45 De små bevægelser gør den store forskel

44 +sport

45 Mit barn har ondt

48 Brevkasse

50 +info

Meget mere:

Morten Olsen

Vi skal leve af leg og kreativitetHan har ryggen mod muren i øjeblikket. Men trods landsholdets resultatmæs-sige krise er Morten Olsens kærlighed til fodboldspillet intakt. For når alt kommer til alt, så handler fodbold ifølge landstræneren først og fremmest om at have det sjovt. Så skal talenterne nok udvikle sig.

10

30Elektrisk stimuleringNår det gælder elektrisk stimul-ering, kan passiv behandling gøre patienten aktiv. Strømmen kan nemlig hjælpe musklerne til at ”vågne” og yde deres bedste.

22Startskud til noget nytPia Dayyani har brugt fi re uger på et intensivt og disciplineret genop-trænings-ophold. Hun har lært at tack-le smerterne, har skåret ned på medi-cinen, og dagligdagen er blevet lettere.

12Genoptræning bag skærmenVirtuel og online genoptræning vinder frem, og det giver tilsyneladende både et godt resultat og tilfredse patienter.

14 Blod, sved og tårerTræning skal virke, men ikke skade. De nye trends i fi tnesscentrene går mod høj effektivitet, men træningen må også gerne være sjov.

18 Selvmål!Digitale dimser, apps og lignende gør det nemt at måle sig selv, så man får hjælp til at holde sig i form, spise sundere, blive mindre stressede, sove bedre…

TEMA:

SUNDHED I

FREMTIDEN

Hold formen

på storby-turen

Styrke/stabilitets-program

som kan udføres på rejsen,

hotellet, kontoret...

25-28

ICE POWER

Hurtig og effektiv smertelindring

• ØMME LED OG MUSKLER• AKUTTE SKADER • SPORTSSKADER• FIBERSPRÆNGNINGER

Kuldebehandling reducerer infl ammation og hævelse, hvilket medfører færre smerter!

Sports spray: Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved over� adiske brændmærker og insektstik. Kuldegel:

Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, forstuvninger og forstrækninger

Instant kuldepakning: Akut engangsbehandling. Fortsæt evt.med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

Roll-gel: Anvendes som kuldegel. Med smart massagerulle.

Cold-Hot pack: Kulde- og varmebehandling ved led-og muskelsmerter. Kan anvendes � ere gange.

Arthro creme Særlig e� ektiv ved ledproblemer. F.eks. gigtsmerter og nedsat bevægelighed. E� ekten dokumenteret i dansk studie

Yderligere information eller oplysning hos Medic Danmark på tlf. 4611 6669Ice Power serien forhandles hos Matas, på udvalgte apoteker og hos Sahva.

Er du behandler og ønsker at forhandle Ice Power, kan du kontakte Clinical Innovation www.ci-shop.dk

Hurtig og effektiv smertelindringHurtig og effektiv smertelindring

Ønsker du en gratis 20 ml. prøvetube

af Cold Gel tilsendt, kan du sende os kr. 7,75 i porto

samt din adresse til:

Medic DanmarkKorskildelund 4

2670 Greve

6 052013

Tema: Sundhed i fremtiden tekst Jacob Bech Andersen, journalist foto Lars H. Laursen

Hvis Danmarks landstræner i fodbold, Morten Olsen, er presset for tiden, så skjuler han det godt. Ganske vist har

det danske fodboldlandshold haft problemer på banen, og kritikken af såvel spillere som træner har været hård.

Alligevel er der masser af engagement, pas-sion og tro på fremtiden hos den 64-årige syd-sjællænder, når han bliver bedt om at beskrive fodboldens generelle sundhedstilstand lige nu.

- Dansk fodbold har det overordnet rigtig godt. Fodbold har jo altid været en populær sportsgren i Danmark, og det er dejligt at se at den tendens fortsætter, siger Morten Olsen.

Ordene fra fodboldchefen falder på en sen-sommerdag, hvor solen skinner flot, og man faktisk bliver helt optimistisk på fodboldens vegne i Danmark, selvom A-landsholdets re-sultater og gennemslagskraft har set bedre ti-der.

For de fleste idrætsforeninger er udendørs-sæsonen ved at gå på hæld, men fodboldklub-berne kan glæde sig over at danskerne tilsyne-ladende aldrig bliver trætte af at spille fodbold – modsat mange andre traditionelle sportsgre-ne som håndbold, badminton og tennis, der

”Vi skal leve af leg og

kreativitet” Han har ryggen mod muren i øjeblikket. Men trods landsholdets resultatmæssige krise er Morten Olsens kærlighed til fodboldspillet intakt. For når alt kommer til alt, så handler fodbold ifølge lands-træneren først og fremmest om at have det sjovt. Så skal talenterne nok udvikle sig.

Tror på fremtidens stjerner

alle har oplevet hård nedgang på medlems-fronten. Pt. har DBU imponerende 341.342 medlemmer.

- Der er ingen tvivl om at det går godt ude i fodbolddanmark. Der kommer flere og flere medlemmer til klubberne, pigerne er også be-gyndt at spille fodbold, ungdomstrænerne har et højt niveau, og så bliver der leget rigtigt me-get med bolden, og det er utroligt vigtigt, kon-staterer landsholdsbossen med stor tilfreds-hed.

KerneværdierneNetop ordet ’leg’ går igen ualmindeligt mange gange i en snak med Morten Olsen. Nok har han boet i Belgien i omkring 40 år af sit liv, og nok sniger der sig ofte nogle sjove ordstillin-ger og udanske gloser ind i hans ordforråd, men ordene ’leg’ og ’kreativitet’ betyder det som de altid har gjort for Olsen. ’Leg’ og ’krea-tivitet’ er ganske enkelt kerneværdierne i hans fodboldfilosofi, hvor det hele bunder i en dybfølt kærlighed til fodbolden og en klar be-vidsthed om at fodbold først og fremmest handler om at have det sjovt.

- Når man er træner for det danske lands-hold, så handler det om at vinde fodboldkam-

052013 7

pe. A-landholdet skal altid vinde. Når det så er sagt, er fodbold jo et sjovt spil, så man skal på alle niveauer kunne se at fodboldspillere kan li’ det de laver. Fodbolden må aldrig blive et job der bare skal overstås. Hvis det sker, kan det hele være lige meget. Jeg kan ikke bruge spillere til noget hvis de nærmest ser på uret når de spiller, så de kan komme hjem og hol-de fri, siger Morten Olsen. Han fortsætter i et passioneret toneleje.

- Man skal have lov at ha’ det sjovt med fodbolden og tabe nogle kampe før det for alvor handler om at vinde.

Den røde tråd Sjov og kreativitet var også i fokus da fodbold-organisationen DBU i 2006 præsenterede sit højt profi lerede koncept ’Holdninger og handlinger – den nye måde at tænke og spille børne- og ungdomsfodbold’. En af idémænde-ne til holdningskonceptet - også kaldet dansk fodbolds røde tråd - var Morten Olsen.

- Jeg havde på det tidspunkt haft det privile-gium at bo i udlandet i mange år, og jeg var en af dem der fornemmede at talentudviklin-gen herhjemme og udviklingen af den kom-mende generation af spillere gik lidt den for-kerte vej, siger Morten Olsen.

De dyder som tidligere havde fostret mange gode fodboldspillere herhjemme, var ifølge

landstræneren på retræte. Den kreative leg med bolden var ved at blive påvirket lidt for meget af udenlandske værdier med øget fokus på løbe-arbejde, lange bolde og

Resultaterne for de små skal ud, mens oplevelserne skal ind

Dansk fodbold har det overordnet rigtig godt, mener Morten Olsen, på trods af landsholdets udfordringer.

Børn skal have lov til at lege fodbold i stedet for den usunde fokusering på resultater, siger landstræner Morten Olsen. Han var selv kun godt 20 år da han debuterede for det danske landshold.

8 052013

ikke mindst usund resultatfokusering helt ned i de mindste rækker.

- Det får man efter min mening ikke bedre fodboldspillere ud af i et lille land som vores. Vi skal leve af leg og kreativitet, og vi skal hele tiden forsøge at forbedre os teknisk. Derfor var DBU’s tiltag for syv år siden en fantastisk beslutning for dansk fodbold, understreger Morten Olsen.

Tålmodighed I den røde tråd for dansk børne- og ungdoms-fodbold er essensen at ’resultaterne for de små skal ud, mens oplevelserne skal ind’. Fodbold-spillet foregår på børnenes præmisser, al træ-ning skal være med bold, dimensionerne af banerne bliver tilpasset aldersgruppen, og mange andre aldersrelaterede tiltag skal give den gode fodboldoplevelse.

- Da jeg var lille, kunne man først melde sig ind i en fodboldklub som 10-årig. I dag sker det langt tidligere, og træningen er langt bed-re. Det betyder helt overordnet at vi får bedre og teknisk dygtigere fodboldspillere. Dog skal vi ikke glemme at andre lande altså også ud-

vikler deres talenter. Den internationale kon-kurrence er i det hele taget blevet meget hår-dere.

Kan man i dag kalde ’den røde tråd’ og dansk talentudvikling en succes? - Nu er tålmodighed jo nærmest et fyord i Danmark, men ting tager altså tid. Jeg er dog

- Igen. Tålmodighed er en dyd, og ikke alle klubberne gør tingene ens. Overordnet kan man dog godt sige at dansk fodbold har fået en gennemgående talentudviklingsstil, og det er yderst positivt.

Har du et råd til de forældre der skal sende deres unge purke hen i en fodboldklub for første gang? - Jeg synes det handler om at de små skal op-leve glæde ved at røre bolden og i det hele ta-get have det godt i et trygt miljø. Der er hel-digvis i dag mange forskellige gode fodbold-miljøer at vælge imellem, så hver enkelt har muligheden for at vælge det miljø der passer til deres barn.

Hvad vil du definere som det endelige succeskriterium for talentudvikling: At dansk fodbold får endnu flere medlemmer i bredden, eller at vi bliver verdensmestre en dag? - Vi skal først og fremmest forsøge at skabe nogle rammer for vores fodboldspillere, så de forhåbentlig bliver dygtigere, men også så de fortsætter med at spille fodbold hele

Vi har en årgang på vej – den såkaldte 94-95- årgang – som er utrolig talentfuld

på ingen måde i tvivl om at vejen i dansk fod-bold er den rigtige, siger Morten Olsen, som dog erkender at nogle klubber måske stadig tænker traditionelt og meget resultatorienteret - også på ungdomssiden.

Der fødes ikke en ny Michael Laudrup hvert år, påpeger Morten Olsen. Derfor er talentudviklingen ekstra vigtig.

052013 9

livet. Og så skal vi selvfølgelig også vinde på eliteniveau. Det siger sig selv.

Hvordan har du det så med at vi ikke vader i stjerner for tiden, og at resultaterne for Alandsholdet svinger? - Vi bliver nødt til at have en vis form for realisme og se i øjnene at selvom vi har en god talentudvikling, og vi har mange gode fod-boldspillere, så er den internationale konkurrence blevet meget hårdere. Danmark er og bliver et lille land, og der fødes ikke en ny Michael Laudrup hvert år. Tiderne er skiftet, og vi lever ikke i 80’erne eller i 1992, hvis nogen skulle være i tvivl, lyder det med lidt harsk adresse til den resultat- og spillemæssige storhedstid i dansk fodbold.

Alligevel tillader Morten Olsen sig at være optimist på dansk fodbolds vegne

- Vi har en årgang på vej – den såkaldte 94-95-årgang – som er utrolig talentfuld, og hvor mange allerede i dag spiller på U21-landsholdet, selvom de kun er U19-spillere. De spiller allerede nu i store udenlandske klubber, og det lover godt for fremtiden, siger Morten Olsen og lyder næsten som en mand der er klar til – mod forventning – at forlænge sin landstrænerkontrakt for de kommen-de år. Den sætning får man dog ikke over Morten Olsens mund:

- Skal vi ikke bare sige at jeg glæder mig til at sidde i Parken en dag og nyde de mange store talenter i dansk fodbold folde sig ud på banen.

Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få infor-mation og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

Der er 13 at vælge imellem

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

www.krop&fysik.dkSTRÆK

DanSKe FySioTeRapeuTeR

Stræk

www.krop&fysik.dkAkutte knæskAder

dAnske FysioterApeuter

www.krop&fysik.dkBækkenBunden

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkGRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dkSkærmarbejde

danSke FySioterapeuter

www.krop&fysik.dkLangvarige rygsmerter

Danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkknogleskørhed


www.krop&fysik.dkIdrætsskader

danske FysIoterapeuter

www.krop&fysik.dkPå ski uden skader

danske FysioteraPeuter

www.krop&fysik.dkondt i ryggen


www.krop&fysik.dkSunde fødder

danSke fySioterapeuter

www.krop&fysik.dkHovedpine og nakkesmerter


www.krop&fysik.dkSkulderproblemer

danSke FySioterapeuter

Akutte knæskader

Knogleskørhed

Idrætsskader

Bækkenbunden

På ski uden skader

Graviditet & bækkensmerter

Ondt i ryggen

Sunde fødder

Skærmarbejde

Hovedpine og nakkesmerter

Langvarige rygsmerter Skulderproblemer

Spørg efter

pjecerne hoS din

fySioterapeut

tem

a fagre nye

sundhedsverden

Sved dig til strømmen

10 052013

Tænk engang hvis dine sveddryppende løbe- og cykelture i fi tnesscentret kunne bruges til at generere lys i lamperne eller til at varme vandet i badet! I

Hongkong fi ndes verdens første helt grønne fi tnesscenter, California Fitness, og her producerer brugerne faktisk selv den strøm der bruges til træningscentret. Teknologien fi ndes, men er stadig dyr, og foreløbig fi ndes der kun ganske få helt selvforsynende fi tnesscen-tre i verden. Men udviklingen er på vej!

Hyper-intelligent tøjTrøjer med indsyede sensorer er det nye sort! I hvert fald er der fuld gang i udviklingen af intelligent tøj. For eksempel er der udviklet trøjer med sensorer der kan måle temperatur og overvåge hjertefre-kvens og vejrtrækning. Hvis noget unormalt forekommer, sætter sensorerne en alarm i gang. Trøjerne kan oplagt være en stor hjælp for blandt andet hjertepatienter, men også for en erhvervsgruppe som brandmænd.

På idrætssiden har man længe eksperimenteret med ”talen-de” tøj, for eksempel kan sensorer i sportstøjet tjekke løberens puls og kalorieforbrug, og chips og sensorer i skitøj kan overvå-ge position og bevægelser og alarmere nærmeste redningscen-tral ved særligt voldsomme fald.

Sågar strømperne er ved at udvikle intelligens! Danske for-skere har opfundet en strømpe der kan måle hvor hurtigt ank-lerne udvider sig, hvilket bl.a. kan hjælpe til at forebygge svan-gerskabsforgiftning hos gravide.

Kilde: ing.dk, videnskab.dk, pol.dk m.fl .

Genoptrænings-trøjerFire sjællandske kommuner er gået sammen om at udvikle tøj der kan måle om borgerne udfører genoptræ-ningsøvelser rigtigt efter en knæ- eller hofteoperation. Sensorerne registrerer bevægelser, som borgeren kan tjekke via for eksempel en Ipad, hvor de også kan se en øvelsesbank og deltage i net-værk med andre borgere.

På den måde kan borgerne træne i eget hjem, i haven eller på en gåtur i skoven. Desuden bliver det nemmere for fysioterapeuterne at følge borger-nes træning, og kommunen sparer penge på udgifter til f.eks. transport.

Du kan læse mere på www.gentofte.dk.

Slut med at LIGGE på hospitaletDet lyder fuldstændig logisk at man som indlagt på et sy-gehus skal inspireres til og have mulighed for at bevæge sig mest muligt. Alligevel har det i årevis været kutyme at patienterne var henvist til en liggende tilværelse. Nu vender udviklingen, og fl ere nye hospitaler – herunder det nye supersygehus i Skejby ved Aarhus – indrettes net-op med henblik på at patienterne selv kan være aktive. Sandsynligvis vil der på den måde kunne spares mange indlæggelsesdage, for den fysiske aktivitet kan gøre pa-tienterne hurtigere raske, og gøre det nemmere at kom-me i gang igen når de kommer hjem.

Det kan du læse mere om i Krop+fysik nr. 3, 2013, www.krop-fysik.dk.

HUSK at der er lokalvalg i november. Hvad med at spørge dine lokale politikere om deres holdning til fremtidens sundhed, og hvad de konkret vil gøre for sundhedsfremme og genoptræ-ning i dit lokalområde?

SÆT X!

NYHED! Sculpt Ergonomic Desktop

Dette tastatur-sæt er bygget på avancerede ergonomiske principper med et delt tastaturlayout, der fastholder håndled og underarme i en afslappet position, og en stødpude til håndfladen, der støtter håndleddet. Det hvælvede tastatur er beregnet til at reducere og korrigere håndledspronation, der kan forårsage smerte og nedsæt bevægelighed.

Varenr.: L5V-00009 Den ultimative mus til Windows 8.

Sculpt Comfort Keyboard

Undersøgelser viser, at 90 procent af brugerne kun anvender deres højre tommelfinger til at ramme mellemrumstasten, og at mellemrums-tasten er en af de oftest benyttede taster på et tastatur. Dette ergonomiske tastatur har en større, opdelt mellemrumstast, der omfatter en tilbagetast i venstre side. Det nye design øger tastehastigheden og giver bedre komfort. Nye genvejstaster til Windows 8.

Varenr.: V5S-00009

Microsoft Sculpt Comfort Mouse

Den ultimative mus til Windows 8. Den nye innovative blå Windows Touch knap gør det nemt at skifte mellem start-skærmen og den klassiske desktop.

• Skift hurtigt mellem desktop og start-skærm ved at trykke på Windows-knappen. Skift mellem åbne apps ved at stryge op og ned med tommenfingeren.

• 4-vejs scroll-hjul, så du nemt kan scrolle både lodret og vandret. Perfekt til at navigere i den nye start-skærm, apps og f.eks. store Excel-dokumenter.

• Trådløs Bluetooth tilslutning, så du slipper for dongle og frigør en USB-port i din pc.

• Alle knapper kan konfigureres.• Virker også med Windows 7.

Varenr.: H3S-00001

Comfort Curve Keyboard 3000

Den lette kurveform på dette tastatur, som er designet af ergonomiske eksperter, får dine håndled til at hvile på en naturlig måde. Selv folk, der er vant til traditionelle lige tastaturer, synes, at det føles helt naturligt lige fra første gang, de bruger det. Tastaturet er med ledning og nemt at tilslutte. Genvejstast til lommeregner.

Varenr.: 3XJ-00008

Ser anderledes ud. Føles fantastisk.

Atea handler kun med virksomheder med CVR-nummer.

Køb på ateadirect.com eller ring til Atea på 7026 0030

052013 11

NYHED! Sculpt Ergonomic Desktop

Dette tastatur-sæt er bygget på avancerede ergonomiske principper med et delt tastaturlayout, der fastholder håndled og underarme i en afslappet position, og en stødpude til håndfladen, der støtter håndleddet. Det hvælvede tastatur er beregnet til at reducere og korrigere håndledspronation, der kan forårsage smerte og nedsæt bevægelighed.

Varenr.: L5V-00009 Den ultimative mus til Windows 8.

Sculpt Comfort Keyboard

Undersøgelser viser, at 90 procent af brugerne kun anvender deres højre tommelfinger til at ramme mellemrumstasten, og at mellemrums-tasten er en af de oftest benyttede taster på et tastatur. Dette ergonomiske tastatur har en større, opdelt mellemrumstast, der omfatter en tilbagetast i venstre side. Det nye design øger tastehastigheden og giver bedre komfort. Nye genvejstaster til Windows 8.

Varenr.: V5S-00009

Microsoft Sculpt Comfort Mouse

Den ultimative mus til Windows 8. Den nye innovative blå Windows Touch knap gør det nemt at skifte mellem start-skærmen og den klassiske desktop.

• Skift hurtigt mellem desktop og start-skærm ved at trykke på Windows-knappen. Skift mellem åbne apps ved at stryge op og ned med tommenfingeren.

• 4-vejs scroll-hjul, så du nemt kan scrolle både lodret og vandret. Perfekt til at navigere i den nye start-skærm, apps og f.eks. store Excel-dokumenter.

• Trådløs Bluetooth tilslutning, så du slipper for dongle og frigør en USB-port i din pc.

• Alle knapper kan konfigureres.• Virker også med Windows 7.

Varenr.: H3S-00001

Comfort Curve Keyboard 3000

Den lette kurveform på dette tastatur, som er designet af ergonomiske eksperter, får dine håndled til at hvile på en naturlig måde. Selv folk, der er vant til traditionelle lige tastaturer, synes, at det føles helt naturligt lige fra første gang, de bruger det. Tastaturet er med ledning og nemt at tilslutte. Genvejstast til lommeregner.

Varenr.: 3XJ-00008

Ser anderledes ud. Føles fantastisk.

Atea handler kun med virksomheder med CVR-nummer.

Køb på ateadirect.com eller ring til Atea på 7026 0030

12 052013

Genoptræning bliver aktuelt for os alle på et eller andet tidspunkt, for træ-ning er som bekendt et uhyre effektivt

middel til at genvinde eller optimere tabte kræfter og funktioner, uanset om behovet skyldes en idrætsskade, operation, alder, syg-dom eller ”bare” en stillesiddende livstil.

Hvor stor effekt vi har af et genoptrænings-forløb, afhænger dog af i hvor høj grad vi føl-ger de anvisninger vi har fået fra lægen eller fysioterapeuten. Og her går det ofte galt når først vi har forladt sygehuset eller klinikken og kommer hjem til os selv! Typisk har vi svært ved at fi nde tid til øvelserne, og det kan føles kedeligt at træne på egen hånd. Opstår der smerter eller ubehag, kan man desuden nemt blive så usikker at man helt dropper øvelserne.

Med alt dette in mente er fagkyndige i fuld gang med at udvikle teknologiske løsninger; og virtuelle og online genoptræningsprogram-mer er allerede udviklet og afprøvet.

Fordele ved virtuel genoptræningTeknologien har den store fordel at patienter-ne oplever at de i højere grad selv kan kontrol-lere og tage ansvar for deres genoptræning derhjemme. Et standard-genoptræningspro-gram passer desuden ikke til alle patienter med samme skade; og via online genoptræ-ning har fysioterapeuten mulighed for at tage udgangspunkt i patientens hverdag og tilpasse træningsprogrammet ud fra individuelle mål, behov og ressourcer. Det dynamiske set-up gør at patienten har mulighed for feedback mens øvelserne udføres. Eksempelvis kan udsagn som ”fl ot” eller ”kom igen” fra computeren være en motivation. Det er også muligt både visuelt og med ord at få instruktion i øvelser-ne, og det gør det lettere at huske hvordan

bag skærmen

Tema: Sundhed i fremtiden tekst Pernille Ravn Jakobsen, fysioterapeut, cand. scient. san. publ. og lektor ved UC Syddanmark foto Welfare Denmark

Virtuel og online genoptræning vinder frem, og det giver tilsyneladende både et bedre resultat og mere tilfredse patienter end det gængse alternativ: at stå hjemme i stuen med en folder, der ikke tager individuelle hensyn.

Genoptræning

Det dynamiske set-up gør at patien-ten har mulighed for feedback mens øvelserne udføres.

12 052013

Nu kan du sidde i din stue og træne, mens computerprogrammet registrerer dine fejl, og fysioterapeuten kan følge med et helt andet sted fra. Her Welfare Denmarks Virtuel Genoptræning™.

052013 13

bag skærmen

øvelserne udføres korrekt. Man kan lægge sine træningsresultater ud til andre som er i sam-me situation, og kommunikere online via chat og mail. Det er også muligt at konkurrere med andre - eller med computeren - mens man træner, eller at træne samtidigt med andre, så træningen får en snert af holdtræning. Alt i alt bliver træningen mindre kedelig, og motivati-onen øges.

Fysioterapeuten kan registrere hvor hyppigt patienten benytter programmet, og forskellige teknologiske løsninger kan bidrage til at vur-dere om øvelserne udføres korrekt. Det er nyt-tig viden når genoptræningen evalueres. Hvis patienten eksempelvis ikke føler fremgang, kan terapeuten se om patienten har fulgt an-visningerne, og justere i programmet.

Genoptræn.dkI 2012 lancerede Region Syddanmarks enhed for velfærdsinnovation INVIA.nu en online genoptræningsportal; Genoptræn.dk, som er udviklet i samarbejde med fi re kommuner, fy-sioterapeuter, patienter, Fjernsynsforeningen og Mobile Fitness. Når du som patient udskri-ves fra sygehuset, bliver du introduceret til genoptræningsportalen af en fysioterapeut, og

i fællesskab udarbejder I et træningsprogram ud fra dine mål. Programmet ligger herefter online, tilgængeligt for både dig og din tera-peut via et personligt login.

Du kan nu genoptræne derhjemme via computeren, en iPad eller smartphone, hvor du kan se og høre en instruktion i dine per-sonlige øvelser. Hvis du ikke logger på de dage som I har aftalt, vil du modtage en sms som påmindelse sidst på dagen. Du skal efter endt træning angive hvordan træningen gik, og om der opstod smerter. Tilbagemeldingerne gem-mes og kan bruges til at justere træningen hvis effekten udebliver, eller træningen giver gener.

Terapeuten kan følge med i din genoptræ-ning på afstand, og justere undervejs, og du og terapeuten kan kommunikere via mail.

En evaluering af Genoptræn.dk i 2012 viste at de patienter der genoptrænede via Genop-træn.dk, oplevede genoptræningen som hyg-geligere, sjovere og mere motiverende end pa-tienter der genoptrænede efter en udleveret pjece med øvelser.

Virtuel genoptræning med kameraDe typiske udfordringer ved at genoptræne derhjemme er om du får lavet øvelserne, og

om øvelserne udføres korrekt. Denne udfor-dring har fi rmaet WelfareDenmark forsøgt at løse ved at skabe Virtuel Genoptræning®, som anvender et Kinect–kamera i en skærm der in-stalleres i dit hjem. Kinect er kendt fra spille-konsollen Xbox, hvor kameraet gør at man kan spille interaktive spil ved at bevæge arme og ben. Kinect registrerer spillerens bevægel-ser, og i genoptrænings-øjemed hjælper Kinect dig med at kontrollere om du træner rigtigt. Hvis du udfører øvelserne korrekt, får du feed-back via en smiley – og i modsat fald bliver du bedt om at udføre øvelsen igen. Efter endt træning vil det på skærmen fremgå hvor man-ge procent af øvelserne du har udført korrekt. Oplysningerne sendes til din terapeut, som derved kan følge og justere genoptræningsfor-løbet på afstand.

WelfareDenmarks egne undersøgelser peger på at brugerne, fordi de generelt kan træne langt hyppigere, væsentligt hurtigere vil gen-vinde deres funktion når de anvender den vir-tuelle træning.

Se mere på www.welfaredenmark.dk

www.sportspharma.dkTlf: 7584 0533

Se det store udvalg af TENS- og muskels� mula� onsapparater på:

MUSKELTRÆNING & SMERTELINDRING

Man kunne tro, at elektronisk muskels� mulering (EMS) er noget nyt, men fak� sk er det blevet anvendt af fysioterapeuter og idrætsfolk i mange år � l muskelopbygning, træning og rehabilitering. Grunden er, at man opnår resultatet hur� gere,

når man anvender EMS i kombina� on med den vanlige træning. Man får øget cirkula� on og forbedret muskelafslapning. GLOBUS � lbyder nu disse fordele i bærbare s� mulatorer, som er nemme at anvende.

Globus Duo Pro: 35 programmer:

7 Sport, 20 fi tness & 8 TENS/rehabilitering

Globus Premium 200: 534 programmer:

148 sport, 44 speciel sport, 132 fi tness, 147 beauty,

43 rehabilitering, 20 smerte

Bruges af Dansk Håndbold Forbund, Dansk Boldspil Union og Team Danmark.

Globus Genesy 500: 266 programmer:

54 funkt. rehabilitering, 23 smerte,

30 mikrostrøm, 9 denerverede, 1 ionoforese, 101 muskler/

fi tness, 5 inkon� nens, 43 vaskulare

14 052013

Danskernes vaner inden for motion og idræt forandrer sig hele tiden. Siden 1970’erne har mange flyttet deres

motion til fitnesscentrenes træningssale og styrketræningsområder. Her er det let at passe træningen ind i en travl hverdag.

Men gymnastikforeningerne og aftenskoler-ne eksisterer stadig i bedste velgående, og både her og i fitnesscentrene opstår nye trends og

Blod, sved og tårerTræning skal virke, men ikke skade. De nye trends i fitnesscentrene går mod høj effektivitet, men træningen må også gerne være sjov.

Fitnessbølgens nyeste hits

træningsformer hele tiden. I disse år går udvik-lingen mod kvalitet og effektivitet.

- Vi ser en roligt stigende interesse for at få testet formen og lagt programmer der er tilpas-set behov og ydeevne, siger Marina Aagaard, som er master i fitness og ekstern lektor i idræt ved Aalborg Universitet.

En hel del fitnesscentre udbyder i dag tests af kondition og styrke, ligesom individuel vej-

ledning og personlig træning er mulig.- En del ’almindelige danskere’ er begyndt at

benytte sig af disse tilbud, selv om pengepun-gen stadig får mange til at vælge det fra. Det nye er at nogle centre tilbyder personlig træ-ning i små grupper. Denne form er ikke så dyr, men det er stadig et individuelt tilpasset og målrettet tilbud.

Tema: Sundhed i fremtiden tekst tekst Mette Bender, journalist foto Niels Husted, Bent Nielsen og Jens Astrup for DGI, Colourbox

Cross Fit, bootcamps og anden hård ”funktionel træning” er moderne. Men risikoen for skader er ofte lige så høj som pulsen.

052013 15

Maksimal effektMarina Aagaard underviser i træning og fitness og følger udviklingen på området. Hun ser i øjeblikket en stærkt voksende interesse for hård og effektiv træning. Ikke mindst inden for holdtræning er der vækst i tilbud med høj belastning og intensitet. Øvelserne er ofte ret enkle, og tilbuddene har navne som Funktio-nel Træning og Tabata Bootcamp.

- Den nyeste viden om fysiologi bliver brugt til at skabe optimal effekt. Målet er at udfordre styrke og kondition maksimalt, med øvelser der tager fat præcis hvor de skal. Desværre kan høj belastning eller højt tempo betyde at del-tagerne laver øvelserne forkert. Det gælder hvis deltagerne ikke er i god form, og hvis instruk-tørerne ikke er meget opmærksomme, påpeger Marina Aagaard.

Hun tilføjer at også nye avancerede, kamp-orienterede træningsformer med navne som TacFit og Mixed Martial Arts Fitness vinder ter-ræn hos en mere afgrænset skare. Pilates, core-træning og stabilitetstræning, som kom på programmet i 00’erne, er stadig populært.

- Med disse træningsformer indførte træner-ne en højere grad af bevidsthed i træningen, og denne større bevidsthed videreføres delvist i den nye høj-intensive trend.

Klassiske gymnastikøvelserUde i styrketræningsafdelingen af fitnesscen-trene går trenden mod Funktionel Træning, som har været inde i billedet i et par år. Denne træning efterligner hverdagens bevægelser og foregår ikke i maskiner, men som oftest ståen-de på gulvet. Redskaberne kan være ringe, som man kan hænge og løfte sig i, stepkasser, som kan bruges til at efterligne trappegang, og trap-pestiger til armgang.

- Mange af de klassiske gymnastikøvelser med redskaber som vi kender dem tilbage fra Kaptajn Jespersens tid, er dermed vendt tilba-ge. Der er tale om en slags ’back to basics’, som er parallel til den den hårde og målrettede træ-ning af styrke og kondition, som er trenden i træningssalene.

Mens du i maskiner stort set kun træner grund-læggende styrketræning, får du med de mere gammeldags øvelser i funktionel træning også ba-lance og teknik, forklarer Marina Aagaard.

- Træningen tiltaler både kvinder og mænd, og kvinderne er derfor blevet endnu mere synlige i de områder som mændene engang dominerede.

Musik motivererDe moderne dansebaserede træningsformer, som kom med Zumbabølgen for omkring fem

år siden, er ikke forsvundet. Nye danse- og musikbaserede holdtilbud kommer til, og et af de seneste skud på stammen hedder Piloxing.

- Vi ser her en tendens til at blande dans med klassisk aerobic med kampsport eller boksning til dynamiske, stående øvelser. De dansebaserede træningsformer udfordrer mo-

Trends uden for fitnesscentret DGI og DIF er med til at udvikle nye trænings-former til idrætsforeninger. Her er fem nye trends: Open Water: Svømning i havet i grupper

CrossGym Løb: Løb i skoven med styrke- træningspas undervejs

AquaAct: Træningsaktiviteter i svømmehallen

Flexfodbold: Fodbold på lille bane med bander, få spillere og højt tempo

Junglesport: Træning hængende i slynger og reb Kilde: DGI

Danskernes motionAndelen af aktive er vokset

siden 1960’erne

64%af alle over 16 år dyrker motion

86%af alle børn dyrker motion

De midaldrende har været de mindst aktive voksne, men er nu bedre med

Løbebølgen fortsætter blandt voksne og har overhalet vandring

Børn går mest til fodbold, svømning og gymnastik

I dag er der generelt mindre dansetricot, ingen benvarmere og mere blod, sved og tårer over holdtilbuddene.

u

DGI har udviklet konceptet CrossGymLøb, hvor funktionelle styrkeøvelser krydrer løbeturen.

16 052013

torik, rytme og balance og er sjove for rigtig mange, siger Marina Aaagaard.

Hun ser en generel tendens til at musik og rytme bliver brugt mere.

- Musik i holdtræningen øger motivationen og kan betyde at deltagerne holder bedre ved.

Fitnessbølgen rider stadigIndtil 1970’erne havde vi gymnastik og dans i foreninger og på aftenskoler.

- Det foregik på faste tidspunkter og tiltalte en fast, men lidt begrænset skare, for særligt dansen var ofte teknisk svær, forklarer Marina Aagaard.

I 70’erne kom så fra USA - ikke mindst med frontfi guren Jane Fonda - den aerobicbølge, som siden da stort set kun er vokset. Her var øvelser-ne lette og musikken moderne.

- Med de langt mere fl eksible tilbud i de frem-voksende fi tnesscentre fi k man for alvor fat i de voksne der havde svært ved at komme hjemmefra på faste tidspunkter. Også

gymnastikforeningerne og aftenskolerne be-gyndte at udbyde aerobic, og tilbuddene ud-viklede sig videre til high og low impact og en række danseinspirerede træningsformer med latin- eller funkrytmer.

- I 00’erne kom Pilatesholdene, og fem år efter så vi zumbabølgen. Parallelt kørte og kø-rer stadig Spinning, som tiltrækker begge køn og holder et stabilt niveau hvad angår interes-se.

I dag er der generelt mindre dansetricot, ingen benvarmere og mere blod, sved og tårer over holdtilbudene.

Hvilken motion dyrker danskere?1 Løb og jogging2. Styrketræning3. Vandre- og gåture4. Aerobic og Zumba5. Gymnastik6. Svømning7. Landevejscykling og mountainbike8. Spinning og kondicykel9. Fodbold10. Badminton11. Yoga og Meditation12. Golf Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Trygve Buch Laub, Idrættens Analysein-stitut, 2011

- Det skal være sjovt, men der er krav om markante resultater. Både når det gælder mænd og kvinder.

AquaAct – nytænkende træning i vand – og Flexfodbold, der spilles på bane med net over, er blandt nyhederne fra DGI.

Behandler alle former for kronisk tendinopati og enthesopathic. Myofascial triggerpunkt terapi. · Hælspore · Plantar fasciit · Akillessenesmerter og senetilhæftninger · Skinnebenssmerter / Shin splint · Springerknæ / Jumper’s knee / Patellar tendinopati · Løberknæ / Runner´s knee · Osgood Slatter · Trochanterbursit · Trochantertendinose · Musearm · Tennisalbue / lateral epicondylit · Supraspinatus tenoperiost tendinopati · Hold i nakken / Cervicalgi · Spændingshovedpine · Hold i lænden / Lumbago · M.fl.

Se mere på www.chokbølgeklinik.dk

Duolith SD1 >>Ultra<< Kombineret Chokbølge RSW+FSW samt indbygget UL Scanner med power doppler

Tel. 70 204 234www.fitpartner.dk

Er du træt af at løbe de samme ruter i det samme terræn igen og igen? Så gør noget ved det inden du helt mister lysten til at motionere! En god løsning er at variere sit løb og prøve noget nyt. Det nye hit inden for løb er trailløb, hvor man søger væk fra stier og fortove

og i stedet løber off-road i skovbund, på klipper og i dyrespor. Med andre ord en oplagt mulig-hed for at genfinde begejstringen for løbetræning.

Mulighederne er mange, og ofte findes de næsten i din baghave. Hvis du ikke er erfaren trail-løber, så start med at finde et kort trail uden en masse sten og rødder. Efterhånden som du får erfaring, kan du finde et mere udfordrende terræn og gøre distancen længere.

Naturlig intervaltræningIntervaltræning er yderst effektivt, er forskerne enige om. Men for mange af os er intervallerne en sur del af træningen. Når du løber trail, mærker du det ikke på samme måde. Din puls pisker op og ned mens du hopper over et mudderhul, springer til side for at undgå en ujævn sten eller hop-per over et væltet træ. Skovens dyr, den vilde natur og de mange forhindringer undervejs underhol-der dig, og får dig til at glemme at du faktisk er i gang med en hård omgang intervaltræning.

Planlæg i tid, ikke afstand At løbe 5 km trail kan tage dobbelt så lang tid som 5 km på din normale flade rute. Stigningerne og det hårde terræn gør at trailløb også føles meget længere end det egentlig er. Men du får udfor-dret din krop på en helt anden måde, så fokuser ikke på at du ikke får løbet så langt som du plejer.

Når du bevæger dig væk fra de trådte stier, er der naturligvis en risiko for at miste orienterin-gen, og det kan være frustrerende at være totalt udmattet og samtidig ikke rigtig vide om din bil er parkeret 300 m eller 7 km væk - og i øvrigt i hvilken retning den befinder sig! Forbered dig inden du tager af sted, her er computeren et godt sted at starte. Find pejlepunkter i det område du vil løbe i, og print evt. et lille kort ud, som du kan have i lommen. Det giver en vis sikkerhed.

Bare kom af sted – eventyret venter på dig derude!

Kilde: Marathonguiden.dk

Trailløb’

Løb væk fra stierne – og oplev naturen mens din træning bliver mere effektiv og varieret.

Større – og mindre – risiko for skader!På kort sigt er der en øget risiko for ska-der ved trailløb. Det kræver erfaring og langsom tilvænning af sener og led, for de vil blive mere udsatte for vrid og vrik på turen. Men på den positive side bruger trail- og orienteringsløbere kroppen mere varieret, og det gør risikoen for overbe-lastningsskader mindre.

De fleste skader sker når dine øjne et øje-blik har kigget op i stedet for ned. Det er derfor vigtigt at dit syn hele tiden er foku-seret på de næste tre meter på trailet, så du i god tid kan undgå de værste ujævn-heder. Hvis du får lyst til at nyde udsigten eller kigge op i trækronerne – eller hvis du skal tjekke kortet - så stop op og giv dig selv en velfortjent pause.

Løbetøj med lange ærmer og ben beskyt-ter mod rifter og svirp fra buskads mv. Brug desuden gerne såkaldte trailsko, som har ekstra riller under sålen, så du opnår et bedre vejgreb.

Krop sport tekst Marianne Nørup, fysioterapeut/marathonguiden.dk foto Istock+

052013 17

18 052013

Tema: Sundhed i fremtiden tekst Anders Høeg Nissen, journalist og selvmåler foto Colourbox, Endomondo, Helse-life

Digitale dimser, apps og lignende gør det nemt at måle sig selv, så man får hjælp til at holde sig i form, spise sundere, blive mindre stressede, sove bedre… Men selvmåleriet skal gøres bevidst, for der er faldgruber!

Selvmålere er mennesker der samler, gemmer og analyserer data om sig selv og deres hverdag. De håber det kan hjælpe dem med at holde sig i form, spise sundere, sove bedre eller blive

mindre stressede. Og med ny teknologi breder fænomenet sig: Apps, webtjenester og masser af digitale dimser gør det nemt at måle sig selv.

Hvad måler man?Som begynder-selvmåler er det oplagt at begynde med det basale: Mo-tion, kost og vægt - og måske søvn, hvis man føler sig i målemæssigt hopla.

Det kræver ikke særlig meget udstyr, og det behøver ikke fylde spe-cielt meget i hverdagen: Man kan lade en skridttæller logge sin daglige aktivitet, tage billeder af sin mad for at holde sig på dydens sunde sti, og bruge mobilapps til at tracke sin søvn.

Mål din motionIkke al sport og motion er oplagt at tracke. De mest almindelige værk-tøjer, som Endomondo, Runkeeper eller Fitbit skridttællere, er mest oplagt til gang, løb og (til dels) cykling, mens vægttræning, aerobics, håndbold eller bueskydning kan være sværere at kvantifi cere.

I bund og grund er sport og motion dog, uanset karakter, noget af det mest oplagte at tracke, fordi man som regel fokuserer på en præstation, der re-lativt nemt kan sættes på tal: Hvor hurtigt man lø-ber fem kilometer, hvor langt man kan løbe på 30 minutter, om ens intervalløbetider er regelmæssi-ge, hvor mange gentagelser man kan lave i bænk-pres, løbepensummet i en fodboldkamp, points i skydning osv.

Og det sjove kan jo så blive hvis man samtidig tracker sin spisning - hvad, hvor meget og hvornår - og forsøger at sammenholde sine præstationer med kosten. Så er man allerede godt på vej fra at være almindelig motionist til at blive selvmåler!

Selvmål til selvhjælpSelvmål for mig handler rigtig meget om at blive bevidst om sig selv og sin krop, og i en eller an-den udstrækning forsøge at tage kontrol - eller i det mindste skubbe sig selv i den rigtige retning.

Selvmål!

18 052013

Cykling og løb er oplagte steder at starte selvmåleriet. Der fi ndes utallige apps, pulsmålere mv. der f.eks. kan fortælle hvor langt og

hvor hurtigt du har løbet.

Og så er vaner i fokus. Både gode og dårlige. Data fra selvmåling kan give feedback og indsigt - både når det gælder at ændre (eller helt drop-pe) dårlige vaner og at forme nye gode. Det kan være svært at ændre vaner, men jo hurtigere og bedre man får tilbagemelding om at det går den rigtige vej, jo mere selvforstærkende bliver det.

Kroppen er kompleksKroppen er en magisk maskine, men på godt og ondt er det også en meget kompleks maskine, som det kan være svært at forstå. Heldigvis er der værktøjer og metoder der kan hjælpe os. Og det er her selvmålingen kommer ind i billedet - med gadgets, apps, webtjenester og mere eller mindre videnskabelige metoder.

Men det er ikke let. Kompleksiteten gør at det kan være umådelig svært at afgøre om det præcis er de input man forsøger at kontrollere, der medfører et bestemt output. Er det Panodilen der får min hovedpi-ne til at gå over, eller er det fordi jeg lagde mig lidt på sofaen? Er det min motion som gør at jeg taber mig et kilo, eller har jeg spist sundere eller har mindre væske i kroppen? Og så er der mit stressniveau, den be-gyndende forkølelse eller hvilkesomhelst andre af hundredevis af fakto-rer der infl uerer på min krop og dens kemi…

Denne indbyggede udfordring er nok en af grundene til at mange sundhedsprofessionelle er lidt tilbageholdende med at gå all-in på ide-erne i selvtracking. Det er ganske enkelt svært, for både lægfolk og ud-dannede, at få fuld indsigt i kroppen, og man er bange for at komme til at lave konklusioner og handlinger på et forkert grundlag.

Mål og metoderDet betyder dog ikke at det er nødvendigt med det store kropskørekort fra et lægevidenskabeligt fakultet for at blive selvmåler, og man kan sag-tens udnytte de indsamlede data i hverdagen. For selvom der fx ikke er noget en-til-en-forhold mellem præcis de 2541 kalorier man indtager, og det man vejer næste dag, så er der over tid trods alt en vis sammen-hæng. Spiser man konsekvent 300 kalorier mere end man forbrænder, så er der en vis sandsynlighed for at man tager på over tid.

Grundlæggende er det vigtigt at holde sig for øje hvad der er formålet med måleriet, så man ikke lader sig rive med af dimser eller apps, men holder fokus på hvad det er man vil undersøge, ændre eller opnå. Er det et bedre humør? At veje fem kilo mindre? At få færre allergianfald? At spise færre hovedpinepiller? At have længere perioder hvor man ufor-styrret kan arbejde i sin fl owtilstand? At blive bedre til at meditere?

På www.krop-fysik.dk kan du se en liste med konkrete ”selvmåls-apps”, udvalgt af Anders Høeg Nissen.

BONUS-TIP:

MavefornemmelserOg så er det vigtigt at man ikke fortaber sig i tal og data og dimser. Al-ting skal selvfølgelig ske i balance. Ellers kan man lade sig forlede til at tro at data er sandhed, eller havne i det jeg kalder en ‘dataneurose’, en højst uvidenskabelig betegnelse for det fænomen at man ikke kan gå en tur, spise et æble eller tage en lur uden absolut at skulle indsamle data om det hele.

Kort sagt: alting med måde! Og man må aldrig glemme “bare” at føle efter hvordan man har det.

Anders Høeg Nissen er journalist og forfatter og udgav i foråret bogen ”Det man måler er man selv. Data, dimser og drømmen om et bedre liv” på Gyldendal Business.

Hvad måler du?

052013 19

På app’en HelseLife kan du holde styr på både kost, fysisk aktivitet og sågar dit velvære. www.helselife.dk

Pendy ballTil målrettet optræning af skulder, bækken, ryg, knæ mm.

Intro video på www.siddebold.dk

Kontakt os på Siddebold.dk eller tlf 4848 5133

Bolde med og uden ben til kontorbrug og træning.

Pendy ballTil målrettet optræning af skulder, bækken, ryg, knæ mm.ryg, knæ mm.

Intro video på www.siddebold.dk

Nyhed

20 052013

gear Sid mindre

– men sid godt!

022013

Sådan undgår du at blive skadet

Forebyg idrætsskaderne

Guldets pris På job med allergiI gang med havkajakSommerferietipProtein-snacks

+

Tema:IdræT uden

skader

Anne Dorthe Tanderup

+


når motionbliver misbrug

Sikker på cykelGode råd tIl børnS cykeltrænInG

Idrætsinvalid

032012

– tæt på psykiske sygdomme

Øvelser: Træn stressen ud af kroppen

Du er ikke alene

Aktive feriedage

Cykling som motion

Vejen ud i lyset Indret haven til leg

Sang skaber glædeSommerens nye gearByen som idrætsanlæg

+

Tema:krop og

sind

Flemming Enevold

+


Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver ham også kreative evner.

Krop+Fysik er et magasin, der handler om sundhed og trivsel, hvordan du holder dig i form, bliver rask efter en sygdom eller skade – og om forebyggelse og trivsel.

Krop+Fysik er et af de førende magasiner om sundhedsfremme og velvære. Magasinet udgives af fysiotera-peuter og skrives af førende ergo- og fysioterapeuter, læger, arbejdspsykologer og andre med ekspertviden. Med baggrund i høj faglighed og aktualitet formidles stoffet på en populær, læsevenlig og underholdende måde. Magasinet giver konkrete redskaber og ideer til en sund og aktiv livsstil.

Krop+Fysik henvender sig til den almindelige dansker, og stoffet formidles på en anderledes og spændende måde med en blanding af interessante artikler, konkret vejledning, øvelser og gode råd om sundhed og velvære. Krop+Fysik udkommer 6 gange årligt.

Sådan beStiller du:Udfyld nedenstående kupon og send den til Krop+Fysik. Du kan også bestille abonnementet på www.krop-fysik.dk eller ved at ringe til Krop+Fysik på tlf. 7584 1200.

JA, TAK! Jeg vil gerne tegne et prøveabonnement på 2 numre af Krop+Fysik for kr. 19,50 + porto og ekspeditionsgebyr 49,- kr.

Evt. e-mail:

Navn:

Adresse:

Post nr. & by:

Telefon:

Prisen gælder kun for nye abonnenter på Krop+Fysik og ikke ved gentegning indenfor de første 2 år. Dit prøveabonnement vil efter udløb overgå til normale abonnementsbetingelser (6 magasiner for kr. 269 + kr. 49,- i porto og ekspeditionsgebyr). Du kan når som helst opsige dit abonnement til udløb.

Sendes i en lukket kuvert til: Krop+Fysik · Porschevej 12 · 7100 VEJLE

Krop+Fysik · Porschevej 12 · 7100 VEJLE · Tlf. 7584 1200 · Fax 7584 1229 · www.krop-fysik.dk

beStillingSkupon

052012

Ha’ det sjovt med

din teenager

Teens

Tilbage til livet Løb på nettet

Sidestik

Mad med græskar

Pynt dig med tape

+

Tema:

Neurologi

Morten Wieghorst+


Styrketræning

- sådan!

12 skridt:

indret din kontor-

arbejdsplads

Sygdomsforløbet krævede al hans viljestyrke at overvinde.

02|2012

gode råd:

Forebyg løbeskader

Styrk din kropsholdning med

Sophie Fjellvang-Sølling

10Fup og fakta om

udspænding

Guide til valG

aF løbeSko

Min hverdag

er forfærdelig

usundSundt forår

Find arbejdsglæden

Løbetræn uden at løbe

Skinnebensbetændelse

+

Tema:

Løb

Sebastian Dorset+


Få 2 numre

aF Krop+FysiK For Kun

19,50 spar

70,50Prøv

032012



Du er ikke alene

Aktive feriedage

Cykling som motion


Sang skaber glædeSommerens nye gear

Byen som idrætsanlæg

+

Tema:krop og

sind

Flemming Enevold+



062012

Død-bange for at blive forpustet

Træning efterhjertefilfælde

Lev hverdagen JulegodterPilatespauserJulegaveidéer

Hikke

+

Tema:HjerTe og kredsløb

Line Kruse

+


Indret dit hjem til bevægelse

boostdin kondition På 15, 20 eller 30 minutter

- For fuld udblæsning

042012

Sid højt og sundt!

din løbetræning

BOOST

Motion: Hvor Meget Skal der til?

Ministeren der løb sig et kanonvalgKarate: Tæv dig i formKom godt igang efter ferienFra hård junkie til blød jernmandTjek på slankeprodukter

+

Tema:jOB i

BevægleSe

Margrethe Vestager

+


Hvorfor går musklerne i krampe?

En siddebold er god som variation til sin stol. Den indbyder nemlig til at man lige snupper et par øvelser i en kort pau-se, men også til at bruge bolden som stol i perioder.

Blodomløbet i ben, bækken og ryg øges, fordi man automa-tisk laver små korrektioner for at holde balancen. Desuden tvinges man til at rejse sig i stedet for at rulle på kontor-stolen. De såkaldte Sitsolution-bolde har sågar små ben der fungerer som bremser når bolden ikke er i brug.

Se mere på www.siddebold.dk , hvor du også kan booke et inspirationsmøde.

Mange af os sidder som bekendt alt for meget, og det går ud over kroppen og helbredet. Det gælder om at holde så mange små pauser som muligt – og at sidde aktivt og godt når du er nødt til at sidde!

Når du vælger kontorstol, er det vigtigt at der er mulighed for at lave små bevægel-ser, og at kroppen kan få en optimal position, hvor ryggen kan holdes lige, og hvor bækken og hofteled ikke afklemmes – dvs. at du kan sidde med en åben vinkel i hof-teleddene. Det betyder at stolen skal kunne indstilles højt.

Back App stolen, helt anderledes.

Back App stolen er udviklet for af forhindre nogle at de smertetilstande, der opstår, når vi sidder for længe. Sædet er specialdesignet til at hjælpe dig til at sidde højt. Meget højere end på standard stole. Det gør det meget lettere for din krop, at sidde med en sund holdning og du undgår derved at falde sammen og belaste dine

muskler og led unødvendigt. Kuglen og fodpladen giver dig tilsammen en let bevægelse, som styrker dine ryg-og mave-muskler gennem hele arbejdsdagen.

Back App er for dig der passer på din krop. Back App er testet af eksperter på universiteter i hele verden.

Se mere på www.backapp.dk. Prøv Back App GRATIS i 8 dage.

Passer du på dig selv?

Back App stolen er:

Effektiv rygtræning

Nemt og bekvemt

I arbejdstiden

...mens du sidder

Scan og se filmen

En aktiv stolBack-app-stolen er et eksempel på en stol der gør det umu-ligt for dig at sidde helt stille, og som samtidig kan indstil-les så du sidder højt og kan holde ryg og bækken i hen-sigtsmæssige stillinger.

Priser fra 5130 kr. Læs mere på www.backapp.dk hvor du også kan fi nde forhandlere.

Styrk kroppen mens du sidder

052013 21

022013



Guldets På job med allergiI gang med havkajakSommerferietip

Protein-snacks

+

Tema:IdræT uden

skader


+

M

når motionbliver misbrug

Sikker på cykelGode råd tIl børnS cykeltrænInG

Idrætsinvalid



Sådan undgår du


Guldets

Tema:T uden

skader


år motionbliver misbrug

Sikker på cykelGode råd tIl børncykeltrænInG

032012



Du er ikke alene

Aktive feriedage

Cykling som motion


Sang skaber glædeSommerens nye gearByen som idrætsanlæg

+

Tema:krop og

sind

Flemming Enevold

+

otion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære


Krop+Fysik er et magasin, der handler om sundhed og trivsel, hvordan du holder dig i form, bliver rask efter en sygdom eller skade – og om forebyggelse og trivsel.

Krop+Fysik er et af de førende magasiner om sundhedsfremme og velvære. Magasinet udgives af fysiotera-peuter og skrives af førende ergo- og fysioterapeuter, læger, arbejdspsykologer og andre med ekspertviden. Med baggrund i høj faglighed og aktualitet formidles stoffet på en populær, læsevenlig og underholdende måde. Magasinet giver konkrete redskaber og ideer til en sund og aktiv livsstil.

Krop+Fysik henvender sig til den almindelige dansker, og stoffet formidles på en anderledes og spændende måde med en blanding af interessante artikler, konkret vejledning, øvelser og gode råd om sundhed og velvære. Krop+Fysik udkommer 6 gange årligt.

Sådan beStiller du:Udfyld nedenstående kupon og send den til Krop+Fysik. Du kan også bestille abonnementet på www.krop-fysik.dk eller ved at ringe til Krop+Fysik på tlf. 7584 1200.

JA, TAK! Jeg vil gerne tegne et prøveabonnement på 2 numre af Krop+Fysik for kr. 19,50 + porto og ekspeditionsgebyr 49,- kr.

Evt. e-mail:

Navn:

Adresse:

Post nr. & by:

Telefon:

Prisen gælder kun for nye abonnenter på Krop+Fysik og ikke ved gentegning indenfor de første 2 år. Dit prøveabonnement vil efter udløb overgå til normale abonnementsbetingelser (6 magasiner for kr. 269 + kr. 49,- i porto og ekspeditionsgebyr). Du kan når som helst opsige dit abonnement til udløb.

Sendes i en lukket kuvert til: Krop+Fysik · Porschevej 12 · 7100 VEJLE

Krop+Fysik · Porschevej 12 · 7100 VEJLE · Tlf. 7584 1200 · Fax 7584 1229 · www.krop-fysik.dk

beStillingSkupon

– tæt på psykiske sygdomme– tæt på psykiske sygdomme– tæt på psykiske


Du er ikke alene

Aktive feriedage

Cykling som motion

Vejen ud i lyset

Tema:krop og

sind

Flemming Enevold

+


052012

Ha’ det sjovt med

din teenager

Teens

Tilbage til livet Løb på nettet

Sidestik

Mad med græskar

Pynt dig med tape

+

Tema:

Neurologi

Morten Wieghorst+


Styrketræning

- sådan!

12 skridt:

indret din kontor-

arbejdsplads

Sygdomsforløbet krævede al hans viljestyrke at overvinde.

02|2012

gode råd:

Forebyg løbeskader

Styrk din kropsholdning med

Sophie Fjellvang-Sølling

10Fup og fakta om

udspænding

Guide til valG

aF løbeSko

Min hverdag

usund

Tema:

Løb

Sebastian Dorset+

Magasin fra fysioterapeuterne: M

022013

Guldets På job med allergiI gang med havkajakSommerferietip

Protein-snacks

+Anne Dorthe Tanderup

Idrætsinvalid

Få 2 numre

aF Krop+FysiK For Kun

19,50 spar

70,50Prøv

032012



Du er ikke alene

Aktive feriedage

Cykling som motion




+

Tema:krop og

sind

Flemming Enevold+

Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver

062012

Død-bange for at blive forpustet

Træning efterhjertefilfælde

JulegodterPilatespauserJulegaveidéerHikke

+

Tema:HjerTe og kredsløb






Flemming Enevold

Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver

032012

Indret haven til legSang skaber glæde

Sommerens nye gearByen som idrætsanlæg

+ Tema:HjerTe og kredsløb



042012

Sid højt og sundt!

din løbetræning

BOOST

Motion: Hvor Meget Skal der til?

Ministeren der løb sig et kanonvalgKarate: Tæv dig i formKom godt igang efter ferienFra hård junkie til blød jernmandTjek på slankeprodukter

+

Tema:jOB i

BevægleSe

Margrethe Vestager

+


Hvorfor går musklerne i krampe?

Tema: Sundhed i fremtiden tekst Marianne Nørup, journalist foto Brian Rasmussen, Fotografhuset

Startskuddet til noget nyt

22 052013

- Det er første gang jeg rigtig har gjort noget for mig selv, fortæller Pia Dayyani, som har brugt fi re uger på intensiv og disciplineret træning. Hun har lært at tackle

smerterne, har skåret ned på medicinen, og dagligdagen er blevet lettere.

Forebyggende ophold

Mange forbinder rekreations- og genoptræningsop-hold med gamle eller meget svage mennesker. Så-

dan forholder det sig ikke hos Sano Aarhus. Her er gennem-snitsalderen midt i 40’erne, og de fleste gæster er i den erhvervsaktive alder. Halvdelen har uspecifikke lændesmer-ter – eller på godt dansk ”ondt i ryggen” - mens resten har gigtlidelser eller andre sygdomme der påvirker bevægeap-paratet.

Det intensive træningsforløb med tværfaglig ekspertbistand af fysioterapeut, læge, ergoterapeut og sygeplejerske giver enestående muligheder for at målrette træningen.

- Vi har muligheden for at korrigere hele tiden – derfor kan gæsterne konstant træne specifikt på det rette niveau, siger fysioterapeut hos Sano, Merete Kamp.

Terapeuterne kigger blandt andet meget på kropsholdnin-gen, for den kan være skyld i mange smerter i det daglige.- Hos Pia kunne vi se at hun, når hun skal lave små daglig-dags bevægelser, laver medbevægelser andre steder, og det belaster hendes krop forkert. Udfordringen er altid at finde det rette niveau. Pia er startet med små, præcise øvelser, og fordi hun har været så motiveret og flittig, har vi kunnet progrediere hurtigt. Hele tiden med fokus på kropsholdning og stabilitet.

Ophold med et helbredende formål

• Et genoptræningsophold kan bevilges af det offentlige, hvis både ens egen læge og centrets overlæge skønner at der er behov. Man kan også selv betale, eller evt. få ophol-det betalt via en sundhedsforsikring.

• Sano, som er ejet af Gigtforeningen, har centre i Aarhus, Middelfart og Skælskør og udbyder ophold af forskellig varighed. Læs mere på www.sanocenter.dk.

• Der findes også andre muligheder for gen-optræningsophold i Danmark, hvis man har problemer med ryg, led eller muskler. Se f.eks. Skodsborg Care (www.skodsborg.dk), Vejlefjord Rehabilitering (www.vejle-fjord.dk) og Skagen Gigt- og Rygcenter, www.sygehusvendsyssel.rn.dk.

”Jeg vidste slet ikke at jeg kunne alle de ting jeg kan!

Pia Dayyani, 57 år og sygeple-jerske, nyder en sjælden pause i solen uden for det sted hvor hun i snart fire uger har boet og trænet.

Sano Aarhus ligger på toppen af Skåde Bakker i Aarhus’ dyre ende; og fra terrassen foran den statelige hvide bygning er der udsigt over velholdte villatage og grønne træ-toppe ned til Aarhusbugtens grå-grønne havvand. Omkring os sid-der små grupper af småsludrende kaffedrikkende gæster i alle aldre, iført uprætentiøse træningsdragter.

Sano betyder ”jeg heler”, og i dag, hvor solen varmer terassefli-serne i haven og et egern netop har kigget forbi, kan man dårligt forestille sig bedre rammer for at hele såvel krop som sind.

Kastede op af smerterPia Dayyani har haft problemer med sin ryg siden 1981, og smer-terne, som også stråler ud i benet, er gradvist taget til. Også nakke og hænder har voldt hende proble-mer, og Pia er hypermobil.

- Man kunne ikke se noget på røntgenbillederne, så jeg har aldrig rigtig fået gjort noget ved det, for-tæller hun.

I 2009 går det helt galt. Pia har nu smerter hver dag, men fortsætter ufortrødent sit arbejde som hjem-

mesygeplejerske, hvor hun kører meget.

- Jeg havde en brækbakke ståen-de i bilen på sædet ved siden af mig – til hvis jeg skulle få kvalme, konstaterer Pia nøgternt.

Vigtigt at passe sit arbejdeEn MR-scanning viser at både nak-ken og lænden er slidt, og at plad-sen mellem hvirvlerne er forsnæv-ret. Og da Pia endelig fortæller sin leder om sine smerter, går det stærkt, og hun ender med at få et flexjob med arbejde der er mindre fysisk belastende.

Smerterne forsvinder dog ikke.- Det betyder alverden for mig

at kunne passe mit arbejde. Jeg ville så gerne gøre noget ved min situation, men det var svært. Jeg fik forskellige behandlinger, men der var altid kun midlertidig ef-fekt. Og hvis jeg prøvede at træne, fik jeg mere ondt, fortæller hun.

I Gigtforeningens medlemsblad læser Pia om Sano-centrene, og hun får gennem sin læge bevilget fire ugers ophold. Og efter et års ventetid tjekker Pia Dayyani ind. Top-motiveret!

Øvelser i stedet for piller- Der er simpelthen sket så meget. Jeg startede på NUL, og nu er jeg her, si-ger hun og hæver sin hånd højt op.

- Den fysiske træning har gjort en kæmpe forskel. Jeg kan mærke det

Pia har i årenes løb flere gange forsøgt at træne sig fra smerterne, men hver gang er det gået galt:- Jeg har jo gået i almindelige træningscentre, hvor der ikke rigtig var noget faglig hjælp at få, og det endte altid med at jeg fik mere ondt, fortæller hun.

052013 23

u

24 052013

når jeg er hjemme på weekend – jeg kan gøre mange fl ere ting, fortæller Pia, der hidtil har ta-get store mængder smertestillende medicin.

- Nu har jeg fundet ud af at jeg kan lave be-stemte øvelser, hvor jeg tidligere tog en pille, siger hun begejstret.

Merete Kamp, som er Pias fysioterapeut un-der opholdet, uddyber:

- Det er i høj grad Pias egen fortjeneste at hun er nået så langt. Fordi hun har været så

fl ittig, er hun meget hurtigt blevet meget bed-re. Ikke alle er så disciplinerede som hun.

Sammen døgnet rundtSelv om Pia bor tæt på Sano, har hun valgt at overnatte på centret under opholdet, så hun kan koncentrere sig fuldt ud. Til trods for at gæsteværelserne er små og langt fra emmer af luksus – kun nogle få har eget toilet og bad.

- Det er første gang nogensinde jeg rigtig gør noget for min egen skyld - og jeg nyder opholdet, slår hun fast.

Pia var ellers lidt skeptisk over at skulle være så tæt sammen med andre. Gæsterne er delt op i hold med seks-syv deltagere, der er fælles om holdtræning og undervisning, og som spiser sammen. Pias gruppe spreder sig aldersmæssigt fra 33 til 84 år.

- Det er intet problem overhovedet! Vi har det rigtig hyggeligt sammen, og vi er alle i samme båd.

- Vi har nærmest ikke set tv i fi re uger – og jeg savner det overhovedet ikke, siger Pia med et smil.

Centrets to hyggelige tv- og opholdsstuer lig-ger da også øde hen her i eftermiddagstimerne. I træningssalen bliver en gæst instrueret af en fysioterapeut, i varmtvandsbassinet er fem

mænd og kvinder i gang med at lave bevægel-ser der på land ville være komplet umulige - og i et tilstødende lokale får en lille gruppe under-visning i hvordan man skåner sin ryg.

- Det er så dejligt at behandlerne herude tydeligvis snakker sammen – man mærker den sammenhæng, fortæller Pia Dayyani mens hun ubesværet viser rundt i centret. Der er umiddelbart ikke noget der afslører at hun i årtier har haft konstante smerter.

Hårdt arbejdePia erkender at forandringen ikke er kommet af sig selv.

- Det er hårdt arbejde. Jeg har trænet halv-anden time tre gange om dagen – plus hold-træning og undervisning, siger hun, og er helt klar over at hverdagen ser anderledes ud så snart hun kommer hjem. Her venter dagligda-gens opgaver, og hun må undvære de daglige guidede træningssessioner.

- Men jeg har fundet et træningscenter hvor der er faglig hjælp at få, og jeg har jo mit pro-gram med herfra. Så jeg føler mig meget parat, siger Pia Dayyani.

- Jeg er blevet bedre til at klare mit arbejde, og min dagligdag er lettere. Men jeg ved at der ven-ter en stor udfordring når jeg kommer hjem!

Vi har fået ny hjemmeside. Her kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – nu overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev eller stille spørgsmål til brevkassepanelet. Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk

NB: Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide? Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

Mød Krop fysikpå nettet!

Efteråret er populært til forlængede weekender eller ferier til storbyer i Europa og USA. Samtidig betyder den

globale arbejdsplads at mange af os rejser mere i forbindelse med vores arbejde.

De daglige træningsrutiner forsvinder når man er væk fra de hjemlige forhold, men det er faktisk ikke umuligt at holde sig i form un-der de interimistiske forhold – og ofte kan motionen endda bidrage til rejseoplevelserne.

Gå, løb eller cyklStorbyer lægger op til at gå meget – det er som bekendt en fantastisk måde at opleve byen på og få den ind under huden. Drop derfor taxa-er, tog og busser så vidt du kan, og drag af sted i god tid med et kort eller en gps. Du kan også leje en cykel (hvis du tør!).

Løb er altid en mulighed. Om morgenen inden du skal i gang med dagens program, eller efter. Og hvorfor ikke samtidig få set by-ens kendte og ukendte skatte: Løbende guidet

Når man er væk fra hverdagen, kan det være svært at passe sine træningsrutiner og holde formen ved lige. Vi har plukket nogle gode råd til dig der er på farten.

Hold formen på storby-turen

sightseeing bliver mere og mere udbredt, se fx http://runningtoursbarcelona.com eller city-runningtours.com i New York, hvor du eksem-pelvis kan løbe en guidet morgentur på Times Square.

Stort set alle storbyer byder på guidede gå-ture – nogle steder også cykelture. I Berlin kan du f.eks. gå en Cold War Tour og i London gå gennem Shakespeare’s & Dickens’ London.

Hold pause fra storbyen og fi nd naturenFår du brug for ro og naturoplevelser midt i det hektiske liv, så kan fl ere storbyer byde på nærliggende vandreruter. Eksempelvis kan du fra Rom med bus nå til Monti Lucretili natur-park, hvor man kan vandre på bjerget Monte Gennaro, 1.272 meter over havets overfl ade med et fl ot panorama ud over det romerske landskab.

I Stockholm er der både nord og syd for byen vandreruter af forskellig længde og svær-hedsgrad. F.eks. begynder Sörmlandsleden, der

går forbi historiske mindesmærker, skove og søområder, ved en metrostation syd for Stock-holm, og efter 8 km kan man tage en bus til-bage til byen. Dublin og Lissabon byder på lignende muligheder.

Fitness-træningForbavsende mange hoteller har træningsfaci-liteter; som oftest i form af styrketræningsma-skiner, kondicykel eller lign. Der er dog STOR forskel på kvaliteten – fra meget små og inde-lukkede rum med uindbydende udstyr til de dyre hotellers luksus-faciliteter. (Husk at bille-der kan snyde!) Uanset hvad kan du som regel få et eller andet ud af det, hvis du i forvejen har erfaring med træningsudstyr. Det kan dog være en god ide i stedet at spørge efter et fi t-nesscenter i nærheden.Du kan i stigende omfang også fi nde uden-dørs træningspavilloner i storbyerne.

fortsættes side 28

Oplev hovedstaden i løbesko! I København kan du følge med Running Copenhagen rundt til byens seværdigheder sammen med en guide. Eller indtage byen fra vandet med Kayak Republic.

u

052013 25

Krop fysik tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto http://running-copenhagen.dk og www.kayakrepublic.dk +

1

2

Stabilitet for skuldre og kropsstamme

2a/2b: Lig på maven med armene helt strakte over hovedet. Hold skulderåget nede og skulderbladene ind mod kroppen mens armene holdes strakte. Hold stillingen i 10 x 10 sek.Sværere udgave: Løft begge arme op og hold dem i 10 x 10 sek.

2c: Lig som i 2a. Hold godt fast i kropsstammen vha. dine mavemuskler, og løft skifte-vis modsatte arm og ben op uden kropsstammen bevæger sig. 3 x 10 reps.

2d: Lig som i 2a. Løft begge arme og ben op og hold i 10 sek. x 10.

Styrk kroppen - på to kvadratmeter!

Dette styrke/stabilitets-program kan du udføre på rejsen, hotellet, kontoret eller derhjemme. Det er hurtigt og kræver kun et minimum af gulvplads. Vælg det niveau af øvelserne hvor du bliver udfordret, men stadig kan udføre bevægelsen helt korrekt.

Ben – udholdenhed (væg-squat)1a: Stå med ryggen op ad væggen, bøj knæene så de er i 90 gr.

vinkel og lige over hælene. Hold stillingen til du mærker en sviende fornemmelse i benene.Sværere udgave: Udfør øvelsen 3 gange i træk hvor du hver gang prøver at forbedre din tid.

1b/1c: Stå som i 1a. Løft dine arme op foran kroppen til skulderhøjde og bevæg dem ud til væggen og ind til udgangsstillingen igen.Sværere udgave: Hold en lille vægt eller vandfl aske i begge hænder. 3 x 10 repetitioner (reps)

1d/1e/1f: Stå som i 1a. Hold bækkenet helt stabilt, træk navlen lidt ind og løft skiftevis højre og venstre ben fra gulvet. Sværere udgave: Stræk benene og hold stillingen i 2-3 sek. 3 x 10 reps.

Får du ondt, eller har du svært ved at udføre øvelserne korrekt, så få hjælp af din fysioterapeut.Programmet her indeholder svære øvelser.På www.krop-fysik.dk kan du fi nde andre hjemme-programmer - af forskellig sværhedsgrad.

OBSBevar dit lille

lændesvaj under alle øvelser!

OBSHold kroppen

helt stille når du løfter benene!

1a

2a

2c

2d

2b

1d 1e 1f

1b 1c

26 052013

Krop fysik tekst Dorte Nilsen, fysioterapeut, www.proalign.dk foto Jeanne Kornum+

Om modellen: Marie Røpke er en af Danmarks bedste dou-ble-badmintonspillere. Senest har hun opnået en 3.-4. plads ved VM i maj i år.

Lår og kropsstamme (side lunges/step)

6a/6b: Stå med hænderne i siden og fødderne samlet. Tag et stort skridt til siden og bøj knæet, foden peger ud i 45 grader, så knæ og fod er i samme retning. Træd tilbage til udgangsstillingen og gentag til den anden side. 3 x 10 reps.

6c: Stå som i 6a, men hold armene strakte foran kroppen og fl et fi ngrene. Når du træ-der ud til siden, holder du stillingen mens du drejer overkroppen ud over knæet.

Stabilitet i kropsstammen

3a/3b: Lig på ryggen med begge knæ bøjede og armene strakt op mod loftet. Hold fast i kropsstammen vha. dine mavemusk-ler, og før på skift højre og venstre arm op over hovedet og tilbage igen, mens bækkenet ligger helt stille. 3 x 10 reps.

3c: Lig som i 3a. Stræk skiftevis modsatte arm og ben mens du stadig holder bækkenet stabilt. 3 x 10 reps.

3

Baller og kropsstamme

4a: Lig på ryggen med bøjede knæ. Arme langs siden, kip bækkenet og løft det op og ned. 3 x 10 reps.

4b/4c: Lig som i 4a. Løft bækkenet op og hold det stabilt, mens du på skift løfter fødderne ca. 10 cm fra gulvet. 3 x 10 reps.

Sværere udgave: Stræk på skift knæene helt mens bækkenet holdes stabilt.

Hofter og kropsstamme (muslingen)

5a/5b: Lig på siden med knæene bøjede og hælene samlet. Hold bækkenet stille, og løft kun knæet op – bækkenet må ikke tippe bagover. (Lig som om du ”tipper vand ud af navlen”). 3 x 10 reps.

4

Kropsstamme (sideplanke med rotation)8a/8b: Lig på siden på albue og fødder med armen strakt op mod loftet.

Hold bækkenet højt og før armen ind under kroppen, kig efter armen mens du roterer bækkenet rundt uden at det sænkes ned mod gulvet. Tilbage til udgangsstilling. 3 x 10 reps.

5

6

7

8

Kropsstamme (sideplanke)

7b/7a: Lig på siden på albue og fødder med hånden på hoften. Kroppen lige.

Sværere udgave: Stræk armen op mod loftet. Hold stillingen 3 x 30 sek. eller så længe du kan.

4a

5a

6a

7a

7b

8a 8b

6b

6c

3a 3b

3c

5b

4b

4c

5b

052013 27

en 3.-4. plads ved VM en 3.-4. plads ved VM

i maj i år.

5a

Prøv noget nyt!Når nu du er hjemmefra, så prøv noget nyt – vi har godt af at variere vores træning, og i den kendte dagligdag holder man sig ofte til ruti-nerne. Prøv at bruge de nye omgivelser til at fi nde nye måder at træne på. Tjek ud om der er et yogacenter, et fi tnesscenter med nye eller an-derledes holdtræningsformer (storbyerne er som regel først med de nye trends), besøg den lokale svømmehal, eller hop i havet og svøm eller snorkl! Er byen ikke beriget med en ægte strand, kan det være den har et havnesvømmebassin.

Spa – dada!Det gør ikke noget at man også bruger tiden til at få slappet ordentligt af! Mange hoteller har deres egne spa-faciliteter, men ellers er det ikke svært at fi nde tilbud i byerne. Ofte til billigere penge end herhjemme.

Øvelser på værelsetØvelser kan udføres på selv det mindste hotelværelse. Du kan enten medbringe småredskaber i kufferten, eller bruge det forhåndenværende søms princip. En lang træningselastik hverken fylder eller vejer noget i bagagen, men kan give en varieret muskeltræning. Styrkeøvelser hvor man bruger kroppen som belastning, kan være forbavsende effektive. Og fylder du dine vandfl asker med vand eller sand, har du et par små håndvægte. En lille oppustelig træningsbold er en anden mulighed. Tænk i et program der er effektivt, kort og nemt at huske. Få inspirati-on på www.krop-fysik.dk.

Spis godtEn charme ved at rejse er at gå ud og spise. I løbet af dagen er det dog

ofte hurtige løsninger der lig-ger lige for, og her er det de seneste år blevet meget nem-mere at få sund og god fast food i storbyerne. Frugt- og grønsagsshakes, lækre sand-wich af groft brød med mas-ser af grønt, spændende deli-katesser og salater byder sig til, hvis man formår at kigge uden om de gængse burger-barer og pizzeriaer.

God tur!

28 052013

Xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Kayak Republic arrangerer cityture på Københavns kanaler, forbi bl.a. Nyhavn, Operaen og Den sorte diamant.

Få en coachi lommenHent Helse-Life til din mobiltelefon eller computer og få professionel hjælp til at tabe dig, komme i form, få mere overskud og i det hele tage leve et lidt sundere liv.

i lommeni lommenHent Helse-Life til din mobiltelefon eller computer og få professionel hjælp til at tabe dig, komme i form, få mere overskud i form, få mere overskud og i det hele tage leve et lidt sundere liv.

Helse-Life bygger på videnskabelig forskning fra Københavns Universitet. Bag projektet står blandt andet fedmeforskere og diætister. Helse-Life bygger på videnskabelig forskning fra Københavns Helse-Life bygger på videnskabelig forskning fra Københavns Universitet. Bag projektet står blandt andet fedmeforskere og diætister. Universitet. Bag projektet står blandt andet fedmeforskere og diætister.

Find Helse-Life i App Store, Google Play eller på www.helse-life.dk

052013 29

EMGEMG er en forkortelse for elektromyografi. Ved en EMG-undersøgelse kan man vurdere musklernes elektriske aktivitet og dermed af-sløre om der, f.eks. når en person kaster eller sparker, er en muskel-ubalance, som poten-tielt kan føre til skader eller som nedsætter præstationen. Fysioterapeuten placerer elek-troder på de relevante muskler, og kan der-med tolke og analysere bevægelsen - og på den måde tilrettelægge det mest optimale træ-ningsprogram til en patient eller en idrætsud-øver. Teknologien kan f.eks. anvendes til at forbedre en idrætspræstation eller optimere genoptræningen af et knæ eller en skulder.Du kan lære mere på: http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=eRtp9mdYn1E#

Ultralyds-scanningUltralydsscanning er verdens hurtigst voksen-de teknologi til at frembringe billeder af muskler, sener og led. Inden for de næste 10 år kommer udviklingen med al sandsynlighed til at skubbe røntgen, MR og CT i baggrunden. Der er mange fordele og enorme pengesum-mer at spare ved at erstatte f.eks. røntgen med ultralydsscanning, og for patienten selv er det en åbenlys fordel at man får både en undersø-gelse og et billede af skaden på samme tid. Ul-tralyd benyttes eksempelvis til at lokalisere en skade mens man behandler den, og det kan gøre behandlingen yderst præcis. I situationer hvor din diagnose ikke er helt afklaret, eller dit forløb ikke går som forventet, kan en ultra-lydsscanning desuden hjælpe med at afgøre typen og omfanget af din skade, så du har de bedste forudsætninger for behandling og gen-optræning.

Ultralydsscanning, som er smertefri og fore-går ved at et lydhoved føres hen over huden,

Forskning og teknologi har gjort det muligt at teste, måle og vurdere mere præcist end nogen-sinde før, men også ført til helt nye muligheder for undersøgelse og behandling. Her kan du læse om to højteknologiske måder at undersøge muskler og led på, som allerede benyttes, og som uden tvivl kommer til at præge fremtiden.

Tema: Sundhed i fremtiden tekst Niels Honore, fysioterapeut, Fysiocenter Roskilde, www.fysiocenter.dk foto Fitpartner.dk

Nye muligheder for undersøgelse

er specielt velegnet til patienter med skader i sener, muskler og led. Der er ingen bivirknin-ger, som det kan være tilfældet ved røntgen og CT-scanninger. I Danmark har mere end 300 fysioterapeuter en efteruddannelse inden for dette speciale.

Læs mere ultralydsscanning og find en uddannet fysioterapeut på www.ultralydsscanning.nu

Ultralyd benyttes eksempel-vis til at lokalisere en skade mens man behandler den, og det kan gøre behandlin-gen yderst præcis

Ultralyds-scanning

30 052013

Passiv behandling gør patienten aktiv

Elektrisk stimulering

fremtidens træning og genoptræning?

Tema: Sundhed i fremtiden tekst fysioterapeut Thomas Nybo, Vejlefjord Rehabilitering foto DJO Global og Colourbox

Mantraet har i mange år været fysisk aktivitet frem for passiv behandling. Det gælder i høj grad stadig. Men når det gælder elek-trisk stimulering, kan passiv behandling gøre patienten aktiv. Strømmen kan nemlig hjælpe musklerne til at ”vågne” og yde deres bedste.

Elektriske træningsdragter, kunstige nerver og træningsrobotter. Fremtiden ser mere end spændende ud. Men allerede nu kan teknologien hjælpe ”dovne” muskler til at vågne op.

052013 31

Sundhed i fremtiden tekst fysioterapeut Thomas Nybo, Vejlefjord Rehabilitering foto DJO Global og Colourbox

Det lyder måske science fiction-agtigt at træne sine muskler via strøm, men ideen er faktisk langt fra uprøvet. De

gamle romere brugte elektriske ål som smer-telindring, og i slutningen af 1700-tallet fandt man ud af at muskler via strøm kan stimuleres til at trække sig sammen. I 1960’erne opfandt man en såkaldt dropfods-stimulator, der un-der gang kan løfte en lammet fod ved hjælp af strøm på skinnebenets muskler og en kontakt i hælen. Og i 1980’erne viste adskillige forsøg at den muskelstyrke man opnår med el-stimu-lering, uden problemer kan overføres til dagli-ge aktiviteter. Elektrisk stimulering er altså ikke en ny opfindelse.

FordommeMan har da også i mange år anvendt elektrisk stimulering til at opbygge muskulatur efter bl.a. idrætsskader, hjerneskader og operatio-ner. Alligevel er der stadig mange fordomme. El-stimulering har været opfattet som en pas-siv behandling der ikke kunne overføres til dagligdagen, en smertefuld og farlig behand-ling med risiko for forbrændinger - og så for-binder mange el-stimulering med TV-shop-pen, og er dermed yderst skeptiske! For kan man reelt opnå noget med det?

Det korte svar er: JA! Der er studier der viser at selv 11 dages træning med elektrisk stimule-ring ved moderat intensitet kan øge den maksi-male muskelkraft med 20 pct. Sætter man elek-troder hen over svage eller opspændte muskler, kan man bearbejde dem med forskellige pro-grammer, der kan alt fra at frigive endorfiner til at træne musklerne op til bodybuilderstørrelse. Så når nu eksperter i stigende grad peger på vig-tigheden af styrketræning, kan man spørge sig selv hvorfor elektrisk stimulering ikke er langt mere udbredt i dagens Danmark?

Risiko for hævelser og ømhedForbeholdet kan hænge sammen med at meto-den indebærer en høj risiko for at udvikle vold-som ømhed i muskulaturen, hvis man ikke do-serer korrekt. Efter mindre end 1 minuts træning kan man være sat ud af spillet i op til 14 dage pga. voldsom muskelømhed og hævede arme og ben! Samtidigt kan det for nogen være meget ubehageligt at strømmen aktiverer musklerne, så man ikke selv er herre over om armen er bøjet eller strakt. Dette kan skræmme mange væk, og der skal ikke herske tvivl om at man skal vide hvordan man bruger disse apparater korrekt!

Idræt og elektrisk træningI idrætsverdenen har man i flere år anvendt elektrisk stimulering til at øge restitutionen, så

sportsfolk hurtigere kunne yde maksimalt igen. Efterhånden er man også begyndt at styr-ke musklerne specifikt. Masser af studier viser at selv blandt de bedste sportsfolk i verden kan man opnå meget stor fremgang ved at kombinere deres træning med elektrisk stimu-lering, og der er ingen tvivl om at vi ser en formfremgang hos mange på grund af dette. Flere af deltagerne til OL var således trænet med strøm op til legene, så det er spændende at se om elektrisk stimulering på et tidspunkt havner på dopinglisten!

FremtidenDer findes på flere genoptræningssteder så-kaldte gangrobotter, hvor patienterne på et lø-bebånd på trods af lammelser kan indøve gangbevægelserne hurtigt efter skader på det centrale nervesystem. I robotterne mangler man dog den direkte stimulering af muskula-turen, så man er i gang med at udvikle ’robot-dragter’, hvor patienten kan lære at styre et så-kaldt exo-skelet gennem små muskelbevægel-ser - som i en bedre science-fiction-film. Det ligger sikkert heller ikke fjernt ude i fremtiden at man kan iklæde sig en træningsdragt med indbyggede elektroder, så man, ved hjælp af sensorer omkring led og muskler, kan få hjælp til at bruge sine egne muskler i et naturligt mønster. Det vil betyde at selv personer med halvsidige lammelser, sclerose og lign. kan bli-ve hjulpet til et pænere gangmønster. Helt in-teressant bliver det når man sandsynligvis in-den for en overskuelig fremtid kan indoperere nye nerver, så mennesker med rygmarvs-ska-der kan genvinde kontrollen over deres musk-ler. Det underbygger fornuften i at opretholde en god muskelstyrke på trods af lammelser.

No pain no gainTræerne vokser som bekendt ikke ind i him-len, og er der hold i fordommene om strøm?

Ja, før år 2000 kunne el-stimulering faktisk medføre forbrændinger hvis man ikke var for-sigtig, men i dag er apparaterne udformet så-dan at det ikke længere er muligt. Hvad angår smerte, så er det en subjektiv størrelse, men de fleste finder i starten stimuleringen ubehagelig. Og selv om det som regel er forbigående, så bliver det nok aldrig en behagelig behandling. No pain-no gain gælder i denne sammenhæng! Vender vi tilbage til TV-shop-reklamerne, så er der faktisk ikke tvivl om at man kan få sig en god sixpack hjemme i sofaen. Det er dog ikke en behagelig og afslappet oplevelse, og de mar-kerede mavemuskler kan sagtens være gemt godt af vejen bag en velpolstret mave. Sagt med andre ord: Man skal altid yde en hård arbejds-

Vil du stimuleres elektrisk?Elektrisk stimulering kan anvendes til mange problemstillinger – både inden for idrætsver-denen og til genoptræning. Ikke mindst meget svækkede personer med nedsat kontakt til en legemsdel kan profitere af at kombinere styr-ketræning med el-stimulering. Det virker dog ikke hvis nerven er ødelagt, som det kan være tilfældet efter visse sygdomme.

Har du mod på at afprøve elektrisk stimule-ring, bør du henvende dig til en fysioterapeut med efteruddannelse inden for området (be-handlingen er endnu ikke så udbredt). Vær opmærksom på at det ikke drejer sig om så-kaldt TENS-behandling, som også er elektrisk stimulering – men som er effektivt og meget anvendt til at lindre smerter, ikke til at styrke muskulaturen.

Du kan læse mere om el-stimulering på www.vejlefjord.dk, hvor du også kan modtage behandling.

indsats selv, og elektrisk stimulering kan ikke stå alene! Men ved man hvad man gør, og hvorfor, så har vi allerede i dag muligheden for at revolutionere træningen. Dog ikke uden overhængende risiko for at opleve en gedigen omgang træningsømhed bagefter!

Flere OLdeltagere brugte strøm i kombination med deres træning op til legene i London sidste år, og metoden bliver stadig mere udbredt i idrætsverdenen.

32 052013

EngangEngang sad Danmarks papirnus-sere og andre kontorfolk som re-gel bag lukkede døre i små mørke enmandskontorer. Men i starten af 1990’erne skete der noget der i den grad revolutionerede kon-torindretningen: Man begyndte at vælte væggene – for man ville kunne se hinanden, lære af hinan-den, inspireres. Et nyt begreb, videndeling, opstod. Arbejdspladsen skulle være dynamisk, kreativ, in-novativ og synlig. De store kontor-landskaber havde tillige stor bran-dingværdi. Og så var der selvfølge-lig også lige det at der pludselig blev plads til mange flere på det samme antal kvadratmeter.

I dagI dag har erfaringen lagt en dæm-per på begejstringen over stor-rumskontorerne. Adskillige un-dersøgelser viser at arbejdsmiljøet lider når mange mennesker prop-pes ind i samme rum – det stiller øgede krav til bl.a. ventilation, lysforhold og ikke mindst støjre-gulering. Og selv om mange sta-dig er glade for de åbne kontorer, så er klager over forringet arbejds-miljø yderst hyppige blandt bru-gerne.

I fremtidenDer er mange bud på hvor vi skal hen med fremtidens kontor, og vi har på næste side samlet bud fra

fremtidsforskere og videncentre, og kan slå fast at der er enighed om at vi ikke er på vej tilbage til de små kontorer. Fremtidens kontor-lokaler skal afspejle moderne ar-bejdsformer, som er højteknologi-ske, dynamiske og foranderlige. Og så skal de give plads til ar-bejdsglæde, miljøhensyn, sund-hed og rammer for såvel fælles-skab og videndeling som ro og fordybelse.

Moderne kontorindretning handler med andre ord om at skabe differentierede løsninger der passer til den enkelte arbejds-plads, til den enkelte opgave og til den enkelte medarbejder.

Fremtidens kontor

Storrum eller enmands-

kontorer? Lænestole,

gynger eller kontorstole?

Hvordan ser der ud på

fremtidens kontor?

Krop job tekst Marianne Nørup, journalist fotos fra arkitekt- og designbureauet Rosan Bosch Studio, www.rosanbosch.com+

Foto: Anders Sune Berg



052013 33

Fremtidens kontor

Tendenser

Kontoret skal være personligt og hjemligt. Der findes ingen standardløsninger, for vi

er alle forskellige, og vi har forskellige behov.Flere arbejdspladser har allerede afskaffet de fa-ste pladser af hensyn til fleksibiliteten, og det be-tyder at man skal kunne tage det personlige islæt med sig, eller at arbejdspladsen generelt skal ind-rettes mere som et hjem man kan bevæge sig rundt i.

Fleksibilitet. Vi skal kunne flytte os fra kontorstolen til lænestolen eller samtale-

køkkenet; fra et storrum til et roligt sted, alt efter hvilken arbejdsopgave vi er i gang med. I praksis betyder det både åbne og lukkede lokaler, store og små rum. Der vil være et øget behov for loka-ler med plads til mindre teams; og for såkaldte lommer, dvs. afskærmninger eller små rum i rum-met med plads og ro til at arbejde selv eller i små grupper.

Det anderledes. Særligt for kreative, inno-vative virksomheder er en anderledes ind-

retning i høj kurs. Tanken er at det skærper krea-tiviteten at tale med kollegaen mens man gynger, holde møde liggende på sækkepuder eller tænke ud af boksen i et fuldstændig gult lokale! De skæve løsninger har også en stor brandingværdi for fir-maet. Der findes allerede i dag et dansk firma der har indrettet sig i en udrangeret flyvemaskine, et andet har domæne i en hule, og et tredje har ind-rettet kontoret udelukkende med papkasser.

Øget fokus på sundhed og ergonomi. På trods af økonomisk krise (eller måske netop

på grund af) er medarbejdernes sundhed stadig i fokus, og indretningsmæssigt betyder det blandt andet at man skaber mulighed for variation i ar-bejdsstillinger og –funktioner - herunder ergono-miske møbler og udstyr af høj kvalitet – samt ad-gang til motion og sund mad. God luftkvalitet og en behagelig temperatur er også faktorer der bon’er ud på både medarbejdertilfredshed og effektivitet.

Øget fokus på bæredygtighed. Vi bliver i stigende grad opmærksomme på at spare

på strømmen, genbruge f.eks. papir og købe ind med miljøvenlige briller på. Printeren eller gulv-tæppet skal ikke afgive giftige dampe; møbler og inventar må gerne være lavet af materialer der belaster naturen minimalt. Vi vil gå efter miljø-venlig og energieffektiv teknologi – også her har brandingværdien stor betydning.

Brugerne ved selv bedst. Inddragelse af medarbejderne når arbejdspladsen indret-

tes, er en selvfølge. Bliv inspireret til fremtidig kontorindretning på bl.a. arbejdsmiljoweb.dk, Fremforsk.dk.ogCenter for New Ways of Working (www.alexandra.dk),

Foto: Kim Wendt




1

2

3

4

5

6

det tror Krop+fysik på

34 052013

Krop job tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox+

Støj er det vi danskere oftest klager over når det gælder indeklima-et. Et højt lydniveau, eksempelvis som på industriarbejdspladser, børnehaver osv., kan ikke blot spolere vores arbejdsglæde og

koncentration, men også i værste fald give høreskader. Men lydene be-høver ikke være høje for at irritere - forstyrrende støj er et tiltagende problem blandt kontoransatte, ikke mindst på grund af det stigende an-tal storrumskontorer. Flere undersøgelser viser f.eks. at 60 pct. af ansatte i åbne kontorlandskaber forstyrres af støj, hvor det i enkeltmandskonto-rer kun er 6 pct.

”Så hold dog k…”

Uønsket lyd

Støj påvirker trivsel og koncentration, og i grelle tilfælde også hørelsen. Adfærdsregler, god indretning, akustik og lyddæmpning er nøglen til at begrænse problemet.

Støj er uønsket lydAl slags uønsket lyd er støj og dermed et arbejdsmiljøproblem, uanset om støjen stammer fra et trykluftsbor eller fra kolleger der taler i tele-fon i baggrunden.

Støj på arbejdspladsen deles op i tre typer:Meget høj støj er et mere eller mindre konstant højt støjniveau, for

eksempel fra larmende maskiner i en fabrikshal. Kraftig støj kan give høreskader. Risikoen for høreskade hænger sammen med den samlede lydenergi der rammer øret i løbet af en hel arbejdsdag.

Pludseligt opstået støj, impulsstøj, er eksempelvis et skud, slag på metal eller en anden pludselig og meget kraftig lyd. Impulsstøj er mere høreskadende end konstant støj. En undersøgelse fra det svenske forsvar viste for eksempel at værnepligtige artillerister fi k høretab på trods af at de anvendte høreværn.

Forstyrrende støj er lyd der generer og distraherer når vi ek-sempelvis skal koncentrere os om en opgave. Der behøver ikke være tale om høje lyde, og forstyrrende støj er ikke skadeligt for hørelsen. Ifølge en nyere dansk undersøgelse med 16.300 delta-gere er forstyrrende støj et stort og stigende problem på danske arbejdspladser. 42 procent af deltagerne i undersøgelsen udsæt-tes for forstyrrende støj i mere end en fjerdedel af arbejdsdagen.

Lyd der forstyrrer, kommer oftest fra andre menneskers aktivi-teter. Det kan være kollegers samtale i baggrunden, en ringende telefon der ikke bliver taget, eller en printer der skriver ud. Forsk-ning tyder på at især tale forstyrrer.

Glasører Ikke alle er lige følsomme over for støj. Nogle tåler meget støj, mens andre er mere sårbare. De mere sårbare ører kaldes populært for ’glasører’.

Der er også en kønsforskel. Blandt mænd mellem 50 og 59 år har hver fjerde dårlig hørelse, det gælder kun for 14 procent af kvinderne i samme aldersgruppe. Tinnitus er også mere almindeligt blandt mænd end blandt kvinder. Forskellen er ikke nødvendigvis fysisk be-stemt, men kan skyldes at mænd oftere arbejder i støjende erhverv.

Kilde: arbejdsmiljoviden.dk

”Så hold dog k…”Støj påvirker trivsel og koncentration, og i grelle tilfælde også hørelsen. Adfærdsregler, god

Al slags uønsket lyd er støj og dermed et arbejdsmiljøproblem, uanset om støjen stammer fra et trykluftsbor eller fra kolleger der taler i tele-

er et mere eller mindre konstant højt støjniveau, for eksempel fra larmende maskiner i en fabrikshal. Kraftig støj kan give høreskader. Risikoen for høreskade hænger sammen med den samlede lydenergi der rammer øret i løbet af en hel arbejdsdag.

, er eksempelvis et skud, slag på metal eller en anden pludselig og meget kraftig lyd. Impulsstøj er mere høreskadende end konstant støj. En undersøgelse fra det svenske forsvar viste for eksempel at værnepligtige artillerister fi k

er lyd der generer og distraherer når vi ek-sempelvis skal koncentrere os om en opgave. Der behøver ikke være tale om høje lyde, og forstyrrende støj er ikke skadeligt for hørelsen. Ifølge en nyere dansk undersøgelse med 16.300 delta-gere er forstyrrende støj et stort og stigende problem på danske arbejdspladser. 42 procent af deltagerne i undersøgelsen udsæt-tes for forstyrrende støj i mere end en fjerdedel af arbejdsdagen.

Lyd der forstyrrer, kommer oftest fra andre menneskers aktivi-teter. Det kan være kollegers samtale i baggrunden, en ringende telefon der ikke bliver taget, eller en printer der skriver ud. Forsk-

Ikke alle er lige følsomme over for støj. Nogle tåler meget støj, mens andre er mere sårbare. De mere sårbare ører kaldes populært for

Der er også en kønsforskel. Blandt mænd mellem 50 og 59 år har hver fjerde dårlig hørelse, det gælder kun for 14 procent af kvinderne i samme aldersgruppe. Tinnitus er også mere almindeligt blandt mænd end blandt kvinder. Forskellen er ikke nødvendigvis fysisk be-stemt, men kan skyldes at mænd oftere arbejder i støjende erhverv.

u

www.skanlab.no

Behandlingsudstyr-som giver resultater!Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

Technology

www.easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • [email protected]

• Sportskader• Muskel- og ledskader• Smertebehandling

LPT - Laser PhotoTherapy50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapiOptimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

Shock Wave therapyNy teknologi til behandling af kroniske skader

UltralydsscanningNyhed fra en af verdens førende leverandører

Laser & MedicoudstyrSalg & Service

Reparation

052013 35052013 35

2100 høresygdomme om åretDer blev i 2011 anmeldt mere end 2100 arbejdsbetingede høresygdomme. Høresygdomme er alvorlige skader. Er hele eller dele af hørelsen først gået tabt, skal den ramte leve med høreskaden resten af livet.

Kilde: Arbejdsskadestyrelsens årsstatistik

Musik har samme skadevirkning som industristøjMeget høj lyd er skadelig - uanset om man kan lide lyden eller ej! Så musik kan være lige så høreskadende som støj fra et samlebånd eller en maskine.

Eksempelvis udsættes musikere i symfoni-orkestre ofte for en lydpåvirkning fra deres eget instrument der ligger over den tilladte grænseværdi på 85dB. Det viser forsknings-projektet ”Musikersundhed, Lyd og Hørelse”. Lydbelastningen fra musikken afhænger af repertoiret og instrumentet. Værst er det for trompetspillerne, mens det hørelsesmæssigt er mest sikkert at vælge et dybt strygerin-strument.

Kilde: arbejdstilsynet.dk

052013 35

36 052013

Ssshhh! ... Dæmp støjen!Der er overordnet to måder at forbygge støj på: Man kan ændre adfærden i lokalerne, og man kan ændre på de fysiske rammer. Indretning• Tænk støjisolering og akustik nøje ind før

der bygges nyt. Er det for sent, kan lydisole-ring af vinduer, facader og ydervægge samt andre tiltag være relevante. Få evt. hjælp af en uvildig konsulent.

• Vær bevidste i valget af materialer. Vælg

materialer der er gode til at transmittere lyd. Hårde gulve og overfl ader gør f.eks. ikke noget godt for akustik og lydniveau.

• Indret jer efter hvilken type arbejde der

skal foregå – telefonsamtaler, fortrolige samtaler, produktion, fordybelse, vidende-ling, kreativ udvikling …? Suppler storrum med f.eks. stillerum, projektrum, caféområ-der og andre rum der passer til de forskel-lige typer arbejde og adfærd.

• Placerer arbejdsbordene sådan at medar-

bejdere med et naturligt arbejdsfællesskab sidder tæt sammen.

• Inddrag alle brugere i indretningen.

• Tjek maskinparken: Kan støjende udstyr – kontormaskiner, ventilation osv. – indstilles så de larmer mindre, eller kun benyttes når lokalerne ikke er i brug? Kan de støjisoleres eller skiftes ud med mindre støjende udga-ver?

Adfærd• Drøft jeres adfærdsregler (men pas på at de

ikke bliver for fi rkantede). Lav f.eks. over-ordnede aftaler for hvornår der skal være stille, hvordan man færdes, og hvornår man holder pauser og hyggesnakker med kolle-gerne.

• Vis hensyn over for de kolleger der har brug

for ro. Vær f.eks. stille når du taler med andre. • Brug trådløse telefoner, og tag dem med

rundt. Skru ned for telefonens ringetone el-ler anvend vibrations- eller lyssignal i ste-det. Omstil telefonen når du er væk.

• Indfør en ”forstyr-ikke”-knap eller lign. på

skrivebordene, så det er legitimt at signa-lere ønsket om fred og ro.

• Undgå at høre radio eller musik, hvis det

generer dine kolleger. Brug evt. lukkede headsets.

• Luk dørene til rum hvor der er støjende ak-

tiviteter. • Tænk over om dit fodtøj øger støjniveauet

unødigt. • Sig til hvis støj generer dig. Generelt• Tag selv små problemer alvorligt, så de ikke

vokser sig større. • Få evt. hjælp fra en uvildig ekspert udefra. • Høj støj: Arbejdspladsen skal gøre alt hvad

den kan for at begrænse høj, høreskadende støj. Er det umuligt helt at undgå, er høre-værn meget vigtigt.

I BAR’s branchevejledninger kan du læse mere om hvordan man kan forebygge støj i forskellige brancher. Find en oversigt på www.arbejdsmiljoviden.dk, hvor du også kan læse om støjgrænser, høreværn osv.

Kilde: Indeklimaportalen.dk, Arbejdsmiljoviden.dk m.fl .

Også arbejdets art har stor betydning. Medarbejdere med forholdsvis stort behov for koncentration og mindre behov for videndeling bliver mere forstyrrede i stor-rumskontoret end deres kolleger.

Hvornår er støj særligt generende?En dansk undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejsmiljø viste at støj er mest generende når:• lyden ikke har nogen betydning for os,

for eksempel når en kollegas telefon ringer,

• vi opholder os i lokaler med dårlig akustik,

• vores arbejde kræver stor koncentration og opmærksomhed,

• vi føler os stressede.

De fl este af disse faktorer kan vi gøre no-get ved, og forskning viser heldigvis også at det nytter at gøre en indsats!

Du kan læse undersøgelsen ‘Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012’ på www.arbejdsmiljoforskning.dk.Find yderligere viden og gode råd på bl.a. Indeklimaportalen.dk og Arbejdsmiljoviden.dk. I artiklen ”Kontorlandskaber: Velsignelse eller forbandelse?” på www.kropfysik.dk kan du få tips til hvordan I får storkontoret til at lykkes!

Bliv klogere:

Forskning peger på at især andre menneskers tale er forstyrrende.

052013 37

job

bet

6 ud af 10 skolerEleverne bliver hurtigere og bedre til at løse opgaver når indeklimaet forbedres. Bedre ventilation og mere moderate temperaturer i de danske skoler vil nemlig ikke alene øge trivslen blandt eleverne. Det vil også mindske sygefraværet og forbedre præstationerne, viser undersøgelser.

Potentialet er enormt, fordi mere end halvdelen af de danske skoler ventilerer klasseværelserne for dårligt.Ved at fordoble ventilationsraten fra et lavt niveau kan man forbedre elevernes præstationer med

op til 14 procent. Det svarer populært sagt til at halvdelen af de danske skoleelever inden 9. klasse kunne være ét år foran pensum.

Oplysningerne stammer fra en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fra 2011, som sammenfatter den forskning der fi ndes på området i dag.

Kilde: Indeklimaportalen.dk

Nære kolleger ligner ægtepar

Kolleger med et godt indarbejdet samarbej-de udvikler en fælles kommunikation, hvor sprog, gestikulation og øjenkontakt minder om det man ser hos ægtefæller.

Det mener en norsk forsker, som har analyseret adfærden hos deltagere i ar-bejdsmøder på større virksomheder.

Forskeren har set på det fælles sprog, ver-balt såvel som non-verbalt, der udvikles inden for et team. Blandt andet observere-de hun at hvis en nyansat, som var ukendt med teamets og arbejdspladsens historie, stillede et spørgsmål der blev opfattet som sensitivt, rykkede de andre gruppemedlem-mer sig automatisk bagud, bort fra bordet, for at undgå situationen.

Kilde: forskning.no

Mange får løn for at motionere – og det kan betale sigOtte pct. af danskerne bliver tilbudt at motionere i arbejdstiden, viser en stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), baseret på svar fra 16.300 beskæftigede.

Og det er slet ikke nogen dum ide for arbejdsgiverne, for for-skerne har målt på produktiviteten, og selvom man bruger en time om ugen på at motionere, så når man det samme i ar-bejdstiden som dem der ikke motionerer

Dertil kommer effekten på medarbejdernes sundhed og triv-sel. Og vil man have fat i de medarbejdere der trænger aller-mest til at få pulsen op, er det netop afgørende at tilbuddene foregår inden for arbejdstiden, mener professor Lars Andersen fra NFA. Undersøgelsen viser også at hele 60 pct. af danskerne hverken får tilbud om at motionere i arbejdstiden eller stillet faciliteter til rådighed.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk. Undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2012” kan ses på www.arbejdsmiljoforskning.dk.

3 ideer til aktive pauserDet behøver hverken kræve meget tid eller plads at få mere motion i arbejdsdagen. Når du nu alligevel har rejst dig for at hente en kop kaffe eller nogle papirer, så kan du lige så godt lave en øvelse eller to. Her er tre hurtige ideer fra Personaleweb.dk:

1. En bold er alt du behøverHold powerbreaks med små boldlege. Du kan fi nde nemme ideer fra Kolding Kommune på http://letdig.dk.

2. Øvelser i indbakken Tilmeld dig MailMotion hos Dansk Firmaidrætsforbund, wwwdfi f.dk. Så får du hver dag tilsendt nye nemme øvelser du kan lave ved dit skrivebord.

3. Øvelser til alle slags jobBærer, sidder eller står du meget i din arbejdsdag, så kan du fi nde øvelser der passer til netop din jobsituation, på dr.dk/motion. I små fi lm guider en fysioterapeut dig gennem simple øvelser, der giver dig smidighed, styrke og sætter pulsen op.

6 ud af 10 skolerEleverne bliver hurtigere og bedre til at løse opgaver når indeklimaet forbedres. Bedre ventilation og mere moderate temperaturer i de danske skoler vil nemlig ikke alene øge trivslen blandt eleverne. Det vil også mindske sygefraværet og forbedre præstationerne, viser undersøgelser.

Potentialet er enormt, fordi mere end halvdelen af de danske skoler ventilerer klasseværelserne for dårligt.Ved at fordoble ventilationsraten fra et lavt niveau kan man forbedre elevernes præstationer med

op til 14 procent. Det svarer populært sagt til at halvdelen af de danske skoleelever inden 9. klasse kunne være ét år foran pensum.

Oplysningerne stammer fra en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fra 2011, som sammenfatter den forskning der fi ndes på området i dag.

Kilde: Indeklimaportalen.dk

Kilde: forskning.no

3 ideer til aktive pauserDet behøver hverken kræve meget tid eller plads at få mere motion i arbejdsdagen. Når du nu alligevel har rejst dig for at hente en kop kaffe eller nogle papirer, så kan du lige så godt lave en øvelse eller to. Her er tre hurtige ideer fra Personaleweb.dk:

1. En bold er alt du behøverHold powerbreaks med små boldlege. Du kan fi nde nemme ideer fra Kolding Kommune på http://letdig.dk.

2. Øvelser i indbakken Tilmeld dig MailMotion hos Dansk Firmaidrætsforbund, wwwdfi f.dk. Så får du hver dag tilsendt nye nemme øvelser du kan lave ved dit skrivebord.

3. Øvelser til alle slags jobBærer, sidder eller står du meget i din arbejdsdag, så kan du fi nde øvelser der passer til netop din jobsituation, på dr.dk/motion. I små fi lm guider en fysioterapeut dig gennem simple øvelser, der giver dig smidighed, styrke og sætter pulsen op.

kan øge præsentationerne ved at forbedre indeklimaet

38 052013

Arbejdsmiljø. Ordet danner et billede på den indre nethinde af maskinar-bejderen som skal huske hjelm og

høreværn. Af murersvenden der går i sikker-hedssko på stilladset. Eller måske af mobning på arbejdspladsen.

Men i dag tilbringer de fleste arbejdsdagen på et kontor uden farlige maskiner, faldende objekter eller for den sags skyld plagsomme kolleger.

Alligevel kommer mange hjem med en spændingshovedpine, en smertende lænd eller skulder. Hvordan kan man blive så træt og øm, når man sidder ned hele dagen?

De små bevægelser gør den store forskelI Kolding kommune får Let Dig-projektet medarbejderne til at rejse sig fra skrive-bordet – også selvom det kun er 5 minutter ad gangen. Det giver mere energi, færre skavanker – og masser af godt humør.

”Let Dig” handler om arbejdsmiljøSvaret er naturligvis at kroppen har brug for at bevæge sig, også de små bevægelser, og at det er unaturligt når man slet ikke er i bevægelse.

Det er på denne baggrund Kolding kommu-ne har lanceret projektet ”Let Dig” som en del af sin arbejdsmiljø-indsats. Det overordnede, enkle formål er at ”få medarbejdere til at sidde mindre og bevæge sig mere.”

- På en moderne arbejdsplads som Kolding kommune er kontorerne allerede indrettet med hæve/sænke-borde, og der er løbende ini-tiativer omkring motion, sund kost og ryge-stop, forklarer ergoterapeut og sundheds- og

arbejdsmiljøkonsulent Ingo Hahn, Kolding kommune.

- Derfor giver det i den grad mening at ar-bejde med NEAT-aktiviteten (se s.40, red.) og fysisk bevægelse i arbejdsdagen.

Sammen med projektleder Mads Kyed har Ingo Hahn været rundt i kommunens forskel-lige afdelinger for at introducere og igangsætte Let Dig-projektet, som gribes an på vidt for-skellig vis i de forskellige dele af den store of-fentlige arbejdsplads.

Medarbejdernes egne ideerEn vigtig pointe for projektet er nemlig at det

Krop job tekst Carsten G. Johansen, journalist foto Carsten G. Johansen+

052013 39

Opgaver fra Let Dig-kassenMan trækker en seddel fra kassen om morgenen og skal løse opgaven i løbet af dagen.

Eksempler:• Tag trappen op til næste etage når du skal på toilettet• Hent kaffe til din kollega• Stå på ét ben fi re gange i løbet af dagen• Benyt dit hæve-sænkebord i den første time efter

frokostpausen

- og så de skæve:• I dag må du gerne spise slik på kontoret• Hjerneopgave: Hvis

A tager 6 timer om opgaven, men B tager 12 timer, hvor mange …?

konkrete indhold skal komme fra medarbejderne selv. Hvad enten det drejer sig om arbejdspladsens indretning, arbejdets tilrettelæg-gelse eller de mange møder som afholdes i organisationen.

- Det er afgørende at vores tiltag giver mening for medarbejder-ne, siger Mads Kyed.

Han giver som eksempel kommunens planafdeling, som fi k hjælp til indretning af nyt mødelokale med bedre mulighed for at bevæge sig.

- Vi kan ikke komme og bede dem om at lave pausegymnastik, for det ville ikke give nogen mening for dem. Men de oplever at møder de deltager i, kan være ineffektive og energiforladte. Så det giver me-ning for dem at vi skaber rammer for engagerende og fysisk aktive møder, som er mere effektive og resultatskabende, siger Mads Kyed.

Projektlederen påpeger at hvis man står op til alle møder i stedet for at sidde ned, har man et øget energiforbrug svarende til et årligt vægttab på 2-3 kg, hvis man i forvejen er overvægtig – det er også værd at tage med.

Bibliotekarer var dukse – uden at vide detMen det centrale i Let Dig-projektet handler hverken om vægten el-ler om motion i almindelig forstand. Det handler om bevægeappa-ratet, og om at ingen har godt af at sidde stille for længe ad gangen.

- Vi ved at når du bevæger dig for lidt, øges din risiko for diabe-tes, overvægt og tidlig død. Også selvom du går i fi tness-center nog-le gange om ugen. Så Let Dig handler om positiv brug af en masse

Let Digkassen indeholde forslag fra personalet. Den blev især brugt til at få projektet skubbet i gang i de første uger.

u

Naturlig balance

Flerumættede fedtsyrer har stor ernæringsmæssig værdi og mange vigtige funktioner bl.a. som byggesten i cellernes membraner. eye q er en speciel udviklet fiskeolie som indeholder 3,2 dele EPA i forhold til 1 del DHA.

eye q har gennem de seneste 10 år været anvendt og bliver stadig anvendt i kliniske undersøgelser. eye q er registreret hos fødevarestyrelsen. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

Flerumættede fedtsyrer har stor ernæringsmæssig værdi og mange vigtige funktioner bl.a. som byggesten i cellernes

Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA til dig og din krop

© N

ov

ase

l eU

aPs

, 09

13 -

WW

W.R

eKla

MeP

IGeN

.DK

NY ÆSKE- SAMME INDHOLD!

40 052013

små muskler i situationer hvor man egent-lig laver noget andet. Vi skal jo også have respekt for at folk har en opgave, og at de kan lide at arbejde med den, siger Ingo Hahn.

En af de afdelinger i kommunen som var bedst til at følge Let Dig-principperne, var Koldingbibliotekerne. Her havde medarbej-derne omorganiseret sig, fordi de ville øge service til kunderne – og i samme forbin-delse kom de til at bevæge sig meget mere i løbet af dagen. Hvis f.eks. en kunde spør-ger efter en bog, rejser bibliotekaren sig for at følge med hen og vise det – i stedet for bare at forklare og pege.

- Det gode ved biblioteket er at de har forbedret deres kerneydelser – de giver sim-pelthen kunden en bedre oplevelse af besø-get – samtidig med at de kommer op at stå. Og rigtig mange af dem fortæller at de al-drig har haft det så godt efter en arbejdsdag som de har nu, siger Ingo Hahn.

Rammer skal have indholdLet Dig-projektet er tænkt som et både langsigtet og tværgående initiativ i Kolding kommunes arbejde med arbejdsmiljø.

De var gode til at sidde foran skærmen og koncentrere sig om deres arbejde. Men når de tog hjem fra arbejde, var

det ikke altid de havde det godt – en havde ho-vedpine, en anden ondt i ryggen, og så videre.

Så da Michael Jakobsen sidste år blev for-fremmet til leder i afdelingen, blev et af hans fokusområder at tage fat på medarbejdernes fysik. Let Dig-projektet var et godt sted at starte.

Også kommunaldirektøren Rikke Vester-gaard har bakket meget tydeligt op bag Let Dig-projektet, så alle i kommunen er klar over at det er i orden at bruge noget af ar-bejdstiden på bevægelses-indsatsen.

Sat i systemEt kickoff-møde med Let Dig-konsulenterne Ingo Hahn og Mads Kyed satte hurtigt gang i personalet, som systematiserede arbejdet med de forskellige del-målsætninger i projektet. For at komme i gang med de nye, gode vaner, fandt en medarbejder på at lave ”Let Dig-kas-sen”, hvor man trækker en seddel hver mor-gen og får dagens udfordring. Og der blev indført fast morgengymnastik for hele afde-lingen klokken 9.00 til 9.05.

- Det er vigtigt at få noget struktur. Vi har uret der ringer når det er tid til kl. 9-øvelser. Man kan indstille en pop-up på skærmen der minder en på hæve/sænke-bordet - og så videre, forklarer Birgitte McCulloch, som har været en af perso-nalets mest aktive fortalere for projektet.

Birgitte har selv haft stor gavn af de nye, gode vaner.

- Jeg kan tydeligt mærke at jeg har mere energi, og at jeg har mindre ondt end jeg hav-de tidligere. Hvis man sidder hele dagen kon-centreret uden afbræk foran skærme, så får man bare ondt nogle steder i kroppen, siger Birgitte McCulloch.

Hun føler også hun får fornyet energi og skærpet koncentration af sine små pauser i løbet af dagen.

Ny energiPå Birgittes kontor sidder også Lotte Jakob-sen, og de to laver i løbet af dagen en række små øvelser med bold. På andre kontorer

laver de andre øvelser, og afdelingschef Mi-chael Jakobsen er bare glad for at se hans per-sonale har taget Let Dig-ideerne til sig. Han har svært ved at forestille sig at han ikke vil fortsætte sin opbakning og deltagelse til de små arbejdspauser.

- Jeg tror på at deres pauser giver dem ny energi til arbejdet. Der er i hvert fald ikke regi-streret nogen nedgang i effektivitet efter vi tog fat på øvelserne. Til gengæld kan jeg med sikker-hed sige at vi får en bonus på det sociale områ-de. Det er tydeligt at der er blevet mere humør og positiv energi, siger Michael Jakobsen.

Hver afdeling sin løsningArbejdsmiljøkonsulent Ingo Hahn er glad for at konstatere hvor godt Let Dig-projektet fun-gerer i Regnskab og Budget.

- Ved siden af de øvelser de laver, kan jeg se at de bruger deres hæve/sænke-borde meget mere, konstaterer han tilfreds.

Han er også klar over at han aldrig selv kunne have sammensat deres program, som afdelingen selv har gjort.

- Flere af de ting de har fundet på – som f.eks. Let Dig-kassen – ville aldrig være faldet mig ind. Men det virker for dén afdeling, og det viser lidt om hvorfor det er så vigtigt at medarbejderne selv fi nder ud af hvad de vil lave for at få det bedre, siger Ingo Hahn.

NEAT-aktiviteterEt begreb fra nyere forskning, der beteg-ner energiforbruget under almindelig, daglig aktivitet – kort sagt den tid hvor man ikke sover og ikke dyrker motion.

Non-exercise activity thermogenesis (NEAT) kan give en forklaring på hvorfor nogle mennesker har lettere ved at blive overvægtige end andre, fordi de er mere tilbøjelige til at sidde stille i stedet for at stå uroligt. Man kan også arbejde bevidst med sine daglige NEAT-aktiviteter ved at organisere sit arbejds- eller hjemmeliv på en måde så man f.eks. er nødt til at rejse sig og hente ting.

Små bevægende pauserKolding kommunes Budget- og Regnskabsafdeling laver morgen-øvelser sammen hver morgen klokken 9. Resten af dagen holder de power-pauser med små boldspil – og kommer i godt humør.

40 052013

Der er mere humør og positiv energi i afdelingen efter den har sat bevægelse på programmet.

Forskellige afdelingers erfaringer og succes-er bliver kommunikeret og delt på hjemmesi-den www.letdig.dk. Her ligger der også diverse forslag til lege og øvelser som kan få persona-let op af stolene. Og det beskrives hvilke andre initiativer der arbejdes med i Let Dig-regi.

- Men vi ved godt at vi ikke bare kan lægge oplysninger og erfaringer ud på nettet og sen-de et link, og så er den hellige grav velforva-ret.

- Det er forskellige løsninger der virker i forskellige afdelinger. Vores opgave er at give

nogle rammer, for det er medarbejderne selv der skal få det til at fungere. For deres egen skyld, lyder det fra Mads Kyed og Ingo Hahn.

Kom videre med bevægelse på jobbetpause.nu – en app til computeren, som minder dig om at holde pauser med bevægelse.

Dansk Firmaidræts Mailmotion – sen-der, inspirerende motionsøvelser hver dag på samme tidspunkt.

Jobogkrop.dk – samler og formidler vi-den og erfaring om arbejdsmiljø på of-fentlige arbejdspladser. Etableret af Vi-dencenter for Arbejdsmiljø.

052013 41

Støttebandagerne er

udviklet i samarbejde

med speciallæger og

fysioterapeuter.™

Products

Livet eren leg med

Futuro™ produkterFUTURO® bandager giver overanstrengte, smertende og skadede led en korrekt og funktionel tilpasset støtte.

Produkterne kan købes på apoteket.

Se mere på www.futuro.dk eller scan koden og se demo-

video på 3M’s nyeste håndledsbandage til brug om natten.

Mads Kyed og Ingo Hahn ved mødelokalets ”bøgeskov”, der bidrager til ro i sjælen.

42 052013

Krop fysik tekst Marie Feldskov Bæk, aut. klinisk diætist foto Colourbox+

De officielle kostråd i Danmark opda-teres med mellemrum, for forskerne bliver hele tiden klogere, og der

kommer nye og bedre videnskabelige under-søgelser. Kostrådene bygger på hvad der er god evidens – dvs. solidt videnskabeligt belæg – for at anbefale, og hvad der er særligt behov for ud fra danskernes vaner.

Det er otte år siden vi sidst fik nye kostråd, og de fleste af rådene har ikke ændret sig me-get, selv om ordlyden kan være lidt anderle-des. Nogle råd er uddybet lidt, og derfor er der også kommet flere råd, som så til gengæld er mere konkrete.

Rådene - kort fortaltGenerelt kan man sige at det er godt at spise varieret og i en tilpas mængde – for man kan som bekendt godt tage på af sund mad hvis man spiser for store portioner. Det anbefales at man passer på med drikkevarer som indehol-der kalorier, f.eks. saft, sodavand, vin og øl.

Herudover er det vigtigt at få forskellige vi-taminer, mineraler samt fuldkorn. Dette får man bl.a. ved at spise frugt, grønt, fisk og pro-dukter lavet på fuldkorn. Desuden skal man passe på ikke at få for meget mættet fedt, salt og sukker.

Flere af rådene indeholder præcise mæng-der på hvor meget du mindst eller max bør spise af nogle forskellige fødevarer. Her er det nyt at vi anbefales min. 200 g fed fisk om ugen og max 500 g kød fra firbenede dyr. Læs mere i de konkrete råd herunder.

Undgå sygdommeKostrådene har især fokus på at få danskerne til at undgå de såkaldte livsstilssygdomme, dvs. sukkersyge, hjertekarsygdom og forskelli-ge former for kræft. Anbefalingerne er udar-bejdet af Fødevarestyrelsen. Du kan læse mere på www.altomkost.dk, hvor rådene også er ud-dybet.

Nye kostråd 2013Mere fed fisk, mindre kød fra firbenede dyr og mere fuldkorn. Det er i hovedtræk nyhederne i de nye kostråd, som er blevet mere uddybede og konkrete.

Kostrådene 2013Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv • Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskel-

lige grønsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Det giver dig det din krop har brug for.

• Hold igen med mad og drikke der indehol-der meget fedt og/eller meget sukker, som f.eks. fastfood, snacks, soda-vand og slik.

• Hav en god balance mellem hvor meget energi du får igen-nem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fy-sisk aktivitet.

Spis frugt og mange grønsager • Spis 6 om dagen – det svarer til ca. 600 g

grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager.

Vælg fuldkorn

Spis mindst

300 g grønsager

om dagen

052013 43

Nye kostråd 2013• 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor

gulerod eller et æble.• Vælg især de grove grønsager som ærter,

blomkål, broccoli, rodfrugter og bønner.

Spis mere fisk • Spis fisk mindst 2 gange om ugen som ho-

vedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen.

• Mindst 200 g skal helst være fed fisk som f.eks. laks, ørred, makrel og sild.

Vælg fuldkorn • Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuld-

korn finder du i mad der er lavet af kornpro-dukter, og hvor hele kornet er taget med.

• 75 g fuldkorn svarer f.eks. til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød.

• Vælg fuldkorn først – det er nemt hvis du går efter Fuldkornsmærket når du køber ind.

Vælg magert kød og kødpålæg • Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 %

fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg.

• Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælg-frugter de øvrige dage og som pålæg.

Vælg magre mejeriprodukter • Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk.• Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med

maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30 +).

• Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, f.eks. fløde og smør.

Spis mindre mættet fedt • Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg

planteolier, fx rapsolie og olivenolie, flyden-de margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine.

Spis mad med mindre salt • Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på

brugen af salt i din madlavning og på din mad.

• Smag på maden før du salter. Både når du laver mad, og ved bordet.

Spis mindre sukker • Skær ned på de søde sager og drikke både i

hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager.

Drik vand • Drik vand i stedet for f.eks. sodavand, alko-

hol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion.

Kostrådene er udarbejdet ud fra Nordiske næringsstofanbefalinger, der udarbejdes på et videnskabeligt grundlag, og en løbende undersøgelse af vores indtag (Danskernes kostvaner).

Kostrådene gennem tiden

1970:5 kostråd blev udarbejdet af Statens Husholdningsråd.

• Spis magert

• Spar på sukkeret

• Spis groft

• Spis varieret

• Spis ikke for meget

1994:7 kostråd blev revideret af Statens Husholdningsråd i samarbejde med Forskningsinstitut for Human ernæ-ring, Den Kgl. Veterinær- og Land-bohøjskole og Levnedsmiddelstyrel-sen.

• Spis meget brød og gryn

• Spis frugt og mange grønsager hver dag

• Spis kartofler, ris eller pasta hver dag

• Spis ofte fisk og fiskepålæg – vælg forskellige slags

• Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold

• Brug kun lidt smør, margarine og olie og spar i øvrigt på sukker og salt

2005:8 kostråd blev udarbejdet af Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning.

• Spis frugt og grønt – 6 om dagen

• Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen

• Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag

• Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager

• Spis mindre fedt – især fra mejeriprodukter og kød

• Spis varieret – og bevar normalvægten

• Sluk tørsten i vand

• Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

Spis højst 500 g kød fra okse, kalv, lam eller svin om ugen

Vælg de grove grønsager

Spis 350 g fisk om ugen

Kilde: Kostrådene 2005, rapport fra Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, 2005.

44 052013

spo

rt

44 052013

Sjove, anderledes

motionsformerIdrætsorganisationerne gør i disse år meget for at skabe nye, fl eksible og let tilgængelige motionstilbud til danskerne. DGI har blandt andet udviklet føl-gende bud på fremtidens motionsformer – tjek på www.dgi.dk om udviklin-gen er nået frem til din lokale forening.Funky Yoga: Mens yoga normalt er noget med dybe vejrtrækninger og højti-delighed, så er funky yoga tilsat glad popmusik og ekstra dynamik.CrossGymløb: Her bevæger vi os over i crossfi t og militærtræning. Hele kroppen kommer i sving når løb i det fri kombineres med forskellige øvelser med høj intensitet – med og uden redskaber.Bugg: Bugg er en svensk dans, udviklet i 1940’erne. Den tager afsæt i jit-terbug, men uden kast og løft.

Kilde: www.dgi.dk og pol.dk

Nu vil vi ha’ sund hal-madEn undersøgelse fra Region Hovedstaden viser at danskerne er klar til at spise mere sundt i hallerne. 59 pct. af borgerne ønsker at der ikke sælges fastfood i sportshaller og idræts-klubber. Og 33 pct. mener at slik og chokolade skal forbydes i hallerne.

Du kan læse mere om projektet ”Sundere Mad i IdrætsLivet”

på www.dgi.dk.

Opvarmningsprogram forebygger skader – og forbedrer præstationenEt varieret opvarmningsprogram med styrke, spændstighed og ba-lance kan ikke bare reducere skaderisikoen, men også forbedre din fodboldpræstation. Det viser et internationalt projekt.

31 canadiske ungdomsfodboldhold (piger) blev introduceret til træ-ningsprogrammet SPILLEKLAR. Spillerne blev testet før og efter sæso-nen. De spillere der i højeste grad havde gennemført øvelserne, havde en bedre balance end dem der i mindre grad fi k udført deres program, og de nedsatte deres skadesrisiko med 72 %. En god funktionel balan-ce og kropsbeherskelse bidrager tillige til at øge sine taktiske og tekni-ske færdigheder. Forskerne håber på at netop de sidstnævnte parametre vil få trænerne til at bruge de 15-20 minutter det tager at udføre det skadeforebyggende program. Træneren er nemlig nøglen til at få den forebyggende træning implementeret. Blandt andet så man at de træ-nere der i løbet af sæsonen fi k opfølgning af en fysioterapeut, havde større succes med at få gennemført programmerne.

Kilde: Klokeavskade.no, British Journal of Sports Medicine

Fit & Fun – afprøv fremtidens

motion!I efteråret er der premiere på ”Fit & Fun”, en helt ny oplevel-sesbaseret sportsmesse med fo-kus på events, aktiviteter og adrenalinkick. Arrangørernes ambition er at skabe et oplevel-sesunivers, hvor man får mulig-hed for at blive involveret og in-spireret, lege og prøve tingene af, forlyder det. Blandt andet stilles en ti meter høj klatrevæg op, og der kommer besøg af po-pulære foredragsholdere. Fit & Fun fi nder sted i weekenden den 8.-10. november 2013. Se mere på www.fi t-fun.dk

Træn korsbåndsskadenTræning har lige så god effekt som tidlig operation ved skade i forreste kors-bånd. Det viser et stort svensk studie, der har sammenlignet patienter som enten fi k tidlig genoptræning eller blev opereret tidligt (fi k nyt korsbånd) og fi k efterfølgende genoptræning efter en overrivning af forreste korsbånd. Ef-ter fem år var der hverken forskel i smerter, funktion, tilbagevenden til idræt, knærelateret livskvalitet, slidgigtsforandringer i knæet eller hyppigheden af meniskoperationer hos de to grupper. Genoptræningsprogrammet var et standardiseret tilbud, der samtidig tog højde for de individuelle forskelle.

Kilde: www.fysio.dk

Prøv noget nyt!

Vidste du at hver femte kvinde stopper eller ændrer sin motionsform på grund af urin-inkontinens?

Bækkenbundstræning vil i mange tilfælde kunne afhjælpe inkontinensen.Kilde: Faggruppen for Gynækologisk/Obste-trisk Fysioterapi

052013 45

Krop sport tekst Lene Voigt, exam. idrætsfysioterapeut, Bülowsvej Fysioterapi, Frederiksberg foto Colourbox, Istock+

I Danmark dyrker de fleste børn idræt, og uanset hvilken idræt dit barn dyrker, så er det positivt for såvel den sociale udvikling

som for børnenes motorik og sundhed.Børn har grundlæggende en glæde ved at

bevæge sig, og den skal vi værne om. Men med glæden ved idræt og bevægelse følger – som med livet som sådan – en risiko for ska-der. Mange forældre vil opleve at deres børn på et tidspunkt erhverver sig kortvarige, nogle endda længerevarende, smerter.


Uanset om det drejer sig om gymnastik, rid-ning eller håndbold, kan træningen overdri-ves, eller uheldige faktorer kan spille ind. Det er individuelt hvornår træning går fra at være præstationsfremmende til at være overbelast-ning. Er du som forælder eller træner i tvivl, så kan situationen vurderes sammen med en idrætsfysioterapeut med kendskab til børn.

Skal min søn stoppe med at spille fodbold?Såvel læger og fysioterapeuter som trænere op-

lever at skulle tage stilling til hvad der skal gø-res når børn får smerter af idrætten. I mange år har den generelle holdning været at børne-ne skulle holde fuldstændig pause fra idræt-ten, og det har typisk betydet at de, når de star-tede på idrætten igen, fik de samme smerter

Børn får også idrætsskader, og ofte står man som forældre i et dilemma, for hvordan afgør man om barnet må fortsætte sin idræt, og hvordan hjælper man det til at komme på banen igen?

Mit barn har ondt

Skal min søn stoppe med at spille fodbold?

052013 45

At barnet kan fortsætte træningen, om end i begrænset omfang, gør at det hurtigere kommer tilbage til sit normale niveau, men også at det ikke socialt ”falder ud af” holdet.

u

46 052013

- eller endda nye problemer - på grund af pau-sen. I dag anbefales det at barnet fortsætter idrætten, men afl astes i forhold til dele af træ-ningen. Det stiller krav til træneren, men også til kommunikationen mellem forældre og træner. Fortæl f.eks. træneren hvilke alternative øvelser

46 052013

Det betyder noget at barnet vokser

Børns knogler vokser i etaper, og derfor går det til tider stærkt - du mærker det på indkøb af nye sko og bukser. Børnene kan opleves som mere kluntede - de tager faktisk lidt fejl af deres krops længder og vælter ting eller snubler måske lidt oftere. Nogle oplever at en ellers god tennisserv ikke længere fungerer, og motorikken bliver igen udfordret.

Det kan gå ud over motivationen og idrætsglæden, men også kroppen, for det kan være svært for musklerne at føl-ge med; specielt de lange muskler omkring arme og ben. De giver et helt andet træk på leddene, og det kan give smer-ter både der og i leddenes slimhinder. Der kan opstå skader på overgangen mellem muskel og sene og mellem sene og knogle.

Det er ikke unormalt at der på ultralydsskanninger ses små afrivninger i knoglernes vækstzoner. Det kan medføre væ-skeansamling og dermed generel irritation, med sympto-mer på infl ammation. Infl ammation kan du kende på at hu-den er varmere, måske endda med rødmen, og der er øget væske under huden der hvor det gør ondt.

Vigtigt er det at træningen er en positiv oplevelse og så vidt muligt helt uden smerter.

Hvor ondt har du under og efter træning? Det kan nemt måles med smiley’er.

God og sund træning? Eller uhensigtsmæssig overbelastning? Grænsen kan være hårfi n.

jeres fysioterapeut har anbefalet til dit barn, og hvilke dele af træningen barnet kan og ikke kan deltage i. Husk at belastning i skolegården og idrætstimerne også tæller med, så en snak med barnets lærer er også relevant!

At barnet kan fortsætte træningen, om end i begrænset omfang, gør at det hurtigere kom-mer tilbage til sit normale niveau, men også at det ikke socialt ”falder ud af” holdet.

Børn er fi ghtere!Børns glæde ved det sociale og legende ele-ment i idræt overskygger ofte smerten gennem lang tid. Mange børn er ‘fi ghtere’ og vil nødigt give op!

Når dit barn giver udtryk for ømhed, så få føl-gende helt klart:• hvor det gør ondt - få eventuelt barnet til at

tegne på kroppen,• hvor længe det har gjort ondt, og• i hvilken forbindelse smerten opstår.

Hvis smerten udløses af træning, så skal aktivi-teten nedjusteres, så barnet træner uden smer-ter – det er ofte mængden af træning der skal reduceres, specielt når der er tale om spring, hop, vendinger og hurtigt løb. Den træning barnet må undvære, kan og bør i klubben er-stattes af noget andet, f.eks. teknik- eller afl a-stende træning. For nogle er det nok at afkorte træningstiden. Vigtigt er det at træningen er en positiv oplevelse og så vidt muligt helt uden smerter, og det skal afstemmes med barnet - spørg ind til smerten efter endt træning, og af-tal fx at smerten skal beskrives med tal eller glad, mindre glad eller ked af det smiley (se herover). Netop glæden ved sporten og det at være sammen med de andre fra klubben gør at det ikke er barnet der kan sætte grænsen for ak-tiviteten, så aftal med træneren hvad der er mest hensigtsmæssigt - gerne ud fra fysiotera-peutens anvisninger.

Er smerten alligevel aktuel, kan den reduce-res ved fx at anvende en ispose på området lige efter træning. Husk at lægge et viskestykke mellem isen og huden, og brug kun isen op til 20 minutter ad gangen. Tjek huden undervejs.

46 052013

052013 47

Find årsagen sammen med en fysioterapeutDet kan være betryggende at du og barnet sammen tager til fysio-terapeut og får afklaret jeres spørgsmål og fundet årsagen (eller år-sagerne), så I kan lave en plan. Planen er afgørende for om der skal meldes til eller fra træning og konkurrence, og måske skal al-ternativ træning sættes i gang. Fysioterapeuten vil sikkert spørge ind til flg.:

• Er træningsmængden passende til dit barns niveau?• Trænes der nye ting, eller er barnet begyndt at træne mere?• Er dit barn vokset meget på det sidste?• Har der været skader tidligere?• Udstyr, underlag i hallen, græsset på banen osv.?• Har dit barn tid nok til at restituere?

Fysioterapeuten vurderer også om musklerne styres optimalt om-kring skuldre, ryg, hofter, knæ og ankler. Er nogle muskler for korte og for aktive, så skal I have anvist særlige udspændingsøvelser. Er nogle muskler ikke stærke nok, skal der aftales træning af dem - og den træning kan som sagt fint udføres i håndboldhallen eller ude på fodboldbanen med de andre. For nogle børn skal foden støttes med en sål - heldigvis kan de fleste børn trænes til en stærkere fod eller støttes med sko, dette afgøres af fysioterapeuten. Også aflasten-de/korrigerende tape kan være relevant. Du kan som forælder læres op i at tape dit barn før sport.

Opsamlende kan man sige at det er vigtigt at finde frem til – og gøre noget ved - smerternes årsag, og at børn som udgangspunkt skal håndtere idrætsskader på samme måde som voksne, nemlig ved at holde sig så meget i gang som muligt, men undgå de aktiviteter der fremprovokerer smerterne; og så gradvist bygge styrke og stabilitet op igen. Det kan du læse meget mere om på www.krop-fysik.dk.

”Schlatter-knæ” (mb. Osgood Schlatter), 10-16 årEn af de hyppigste skader hos børn. Karakteriseret ved smerter under knæskallen, der opstår fordi knæskalssenen hiver for me-get i hæftet på underbensknoglen, hvor bar-net har en vækstlinje. Typisk opstår der over tid en fast bule, som er meget øm.

Schlatter-knæ opstår hos børn der sprinter, ofte skifter retning og er udsat for en del hop og landinger. Barnet skal derfor reducere dis-se aktiviteter, i stedet skal styrketræning, ud-spænding og teknik prioriteres. Knæet kan aflastes med tape under knæskallen i forbin-delse med sport eller idræt i skolen, og der SKAL anvendes isbehandling efter træning.

Hælsmerter (apophysitis calcanei – i svære tilfælde: mb. Sever), 10-14 årOverbelastning af hælknoglen pga. løb og landinger, navnligt hos drenge; typisk når de øger træningen i fodbold og gymnastik, og enten er barfodede eller benytter sko uden stødabsorbering. Hælen har en meget sårbar vækstlinje, også i de perioder hvor barnet ikke vokser. Børn med dårlig ankel- og knæ-kontrol (nedsat styrke omkring hofte og knæ) er i større risiko for smerter.

Dit barn vil være tryk-øm på hælen, være let haltende og kan i perioder gå på tæer. Hæ-lene skal aflastes med støttende og stødab-sorberende sko eller indlæg, kan yderligere aflastes med sportstape, og smerten kan dæmpes med smertestillende medicin og is-behandling. Koordineres gerne med egen læge og fysioterapeut.

Mb. Sinding-Larsen, 10-12 årÅrsag og symptomer som Schlatter-knæ, men denne tilstand opstår tidligere. Smerterne lig-ger i overgangen mellem knæskallen og knæ-skalssenen. Da der er for stor spænding om-kring knæets forside, skal børnene aflastes fra hop og løb og desuden lave udstrækning af lårets forside. Børn med Sinding-Larsen kan risikere at udvikle andre problemer, fordi børnene som regel begynder at halte.

Idrætsskader der er særlige for børn og unge

Hvis smerten udløses af træning, skal aktiviteten nedjusteres, så barnet træner uden smerter.

spø

rgkrop fysik panelet

Morten Zacho, studie-lektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universi-tet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Mette Jacobsen, fysio-terapeut, svømme-coach, tidl. elitesvøm-mer

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskulo-skeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiseren-de læge, foredragshol-der og forfatter til bl.a. Motions-manualen

Træ

ning

seks

pert

en

Idræ

tssk

ade-

spec

ialis

ten

Træ

ning

scoa

chen

Spec

ialis

t-fy

siot

erap

eute

n

Livs

stils

læge

n

Sundhedsblog

Som dansker går du sandsynligvis til tandefter-syn hvert halve år. Det giver god mening, for hvis vi venter til der er paradentose eller hul i tænderne, er det jo for sent, og det koster både smerter og masser af penge når skaden skal udbedres. Og tandsættet bliver aldrig helt som før.

Sandsynligvis tager du også din bil til re-gelmæssige eftersyn hos mekanikeren. For det

er som bekendt billigere og mere sikkert at tage reparationerne i opløbet, før bilen bryder helt sammen midt i lyskrydset på vej til arbejde.

De færreste af os stiller spørgs-målstegn ved fornuften i oven-stående.Alligevel er det

kun et absolut fåtal af os der kunne drøm-

me om at ”indlevere” vores kroppe hvert halve år til efter-

syn. På trods af at ingen vel vil være uenige i at kroppen er alfa og omega for

at vi kan trives og fungere – passe vores arbejde og have frihed til at gøre de ting vi gerne vil.Lad os tage ryggen som eksempel: En ryg kan gå

i stykker, ligesom en bil kan bryde sammen, og li-gesom man kan få huller i tænderne. Mange danske-re – rigtig mange! - lider af rygproblemer! Faktisk har mere end hver tredje af os haft ondt i ryggen in-den for det sidste år. Har man først haft et rygpro-

blem, har man lettere ved at få det igen - og næste gang sandsynligvis med større styrke, bl.a. fordi musk-ler, led og væv er blevet ”skæve”, påvirker hinanden og skaber ubalance.

Sjældent ved vi helt hvad der er galt når ryggen sæt-ter ud, men konsekvensen af rygsmerterne kan hurtigt udvikle sig til fysisk inaktivitet og måske medfølgende overvægt, medicinforbrug, sygemelding og bivirknin-ger som depressioner/angst/stress - og hvad dette igen kan føre med sig af sociale og personlige konsekven-ser. Jeg maler Fanden på væggen, indrømmet, men det er alligevel tankevækkende og altid noget jeg tænker på når jeg som behandler møder en patient med ondt i ryggen første gang!

Selvom årsagen til rygsmerter sjældent er klar, så er der meget vi kan gøre for at forebygge både dem og andre skavanker i bevægeapparatet. Fysioterapeuten kan f.eks. teste om kroppens muskler er i balance, og om kroppen har den kapacitet der kræves af den for at klare hverdagens udfordringer – og dermed kan vi hver især få hjælp til at vedligeholde os selv, så vi und-går de store og grimme ture.

Regelmæssige tandeftersyn har forbedret vores tand-tilstand, og bilsyn har forbedret den danske bilpark. Jeg synes tandlægen og mekanikeren er to gode ek-sempler på at det kunne give mening at gå regelmæs-sigt til sin fysioterapeut, også uden at have ondt.

Og så er det altså også meget mere hyggeligt – og billigt - at besøge sin fysioterapeut til et forebyggende tjek, end når der for alvor er noget galt.

Du er hermed indkaldt til dit 6 måneders ryg-eftersyn…

Se fl ere svar fra

ekspertpanelet på

www.krop-fysik.dk, hvor du

også kan stille spørgsmål.

Læs blandt andet:

• Kan jeg løbe maraton med smerter?

• Knæskaderne kommer igen og igen

• Lysten driver ikke altid værket

• Kan jeg løbe med opererede knæ?

tekst Niels Honore, fysioterapeut, www.fysiocenter.dk

gelmæssige eftersyn hos mekanikeren. For det er som bekendt billigere og mere sikkert at tage reparationerne i opløbet, før bilen bryder helt sammen midt i lyskrydset på vej til arbejde.

kun et absolut fåtal af os der kunne drøm-

me om at ”indlevere” vores kroppe hvert halve år til efter-

syn. På trods af at ingen vel vil være uenige i at kroppen er alfa og omega for

at vi kan trives og fungere – passe vores arbejde og have frihed til at gøre de ting vi gerne vil.Lad os tage ryggen som eksempel: En ryg kan gå

i stykker, ligesom en bil kan bryde sammen, og li-gesom man kan få huller i tænderne. Mange danske-re – rigtig mange! - lider af rygproblemer! Faktisk har mere end hver tredje af os haft ondt i ryggen in-den for det sidste år. Har man først haft et rygpro-

48 052013

052013 49

Jeg er en mand på 64 år, som har lidt angina pectoris (hjertekram-pe, red.). Jeg tager en nitroglycerin en gang imellem med god virk-ning. Jeg er gået på efterløn, så jeg har god tid hver dag. Jeg cykler en tur på en halv time om formiddagen, men jeg kunne godt tænke mig at prøve at cykle lidt længere. Kan jeg gøre det uden at forværre min angina pectoris. Jeg får ikke ondt af den cykeltur jeg tager nu.

Hilsen

JJ

Det tror jeg bestemt godt du kan klare. Hvis du skal træne med størst effekt på din angina pectoris, skal du faktisk træne med en in-tensitet der er lige under det niveau som giver smerter. Det kan imidlertid være lidt svært at kende det niveau helt præcist. Derfor skal du være meget opmærksom på hvordan du har det når du øger din indsats. Hvis du ikke mærker noget til ubehag eller smerter, kan du roligt fortsætte. En god tommelfi ngerregel er at du ikke skal cyk-le hurtigere end at du stadig netop kan føre en samtale. Hvis det ni-veau ikke giver smerter, er det en ideel belastning. HUSK blot at hjertesmerter eller andet ubehag opstået i forbindelse med fysisk anstrengelse, IKKE skal ”arbejdes væk”. Du skal derimod stoppe og holde en pause. Det er samtidig et fi ngerpeg om at nedsætte belast-ningen.

Med venlig hilsen Leif Skive

Jeg – en mand midt i 40’erne – spiller fodbold ”for sjov” hver søn-dag. De seneste gange er jeg blevet lidt øm i akillessenen efter ca. en halv times spil.

Jeg har hørt at akillesseneproblemer er enormt svære at komme af med, og en af mine venner kan nu næsten ikke løbe længere på grund af noget tilsvarende. Så hvor alvorligt skal jeg tage ømheden? Og hvad skal jeg gøre? Lige nu går jeg hjem lidt før de andre spille-re, for ikke at provokere smerterne for meget.

Jeg løber en del, og det har aldrig givet mig problemer af den slags.

Hilsen Kim

Kære Kim!Du har fuldstændig ret: Akillesseneproblemer kan blive meget lang-varige, og de skal i høj grad tages alvorligt!

På baggrund af det du fortæller, lyder det som om din akillessene ikke helt tolererer de spidsbelastninger den udsættes for under fod-bold - belastninger som er væsentlig større end ved eksempelvis almindelig løbetræning. Den eneste måde at imødekomme dette på er ved at styrke hele muskel-sene-komplekset, samt forbedre koor-dination og udholdenhed omkring hofte-, knæ- og ankel-led.

Almindelige tåhævninger ud over et trappetrin er en god basis-øvelse, evt. med en rygsæk på ryggen. 3 x 10 gentagelser på strakt knæ og 3 x 10 på bøjet knæ. Start på begge ben, og gå derefter over til at træne på et ben ad gangen. Hold fast i gelænderet - dette er ikke en balanceøvelse. Efter 3-4 uger kan du begynde på øvelser

hvor spidsbelastningerne er væsentligt større, og hvor øvelserne kræver koordination. Almindeligt gadedrengeløb er en god øvelse, men også sjipning og baglæns-løb er gode øvelser at supplere løbe-træningen med. Brug det evt. som opvarmning, samt efter endt lø-betræning. Fem til ti minutter i hver ende. Løb ikke hver dag, da restitutionen er lige så vigtig. Mit bud vil være at det vil tage op mod 8-12 uger før en bedring i forbindelse med fodboldspil vil indtræde. Fodbold bør du i mellemtiden kun spille i det omfang det ikke giver smerter eller ubehag!

Det er en klar fordel at opsøge en idrætsfysioterapeut for at få hjælp til planlægning af din træning. Dette behøves ikke at koste en formue - 2-3 besøg i løbet af perioden burde være nok.

Vær i øvrigt opmærksom på at underlaget – banen – er langt mere belastende for dine led når det er tørt, og jorden er hård. Skift evt. til grusbanestøvler på sådanne dage.

Med venlig hilsen Kristian Thorborg

?

?

Motion og angina pectoris

Øm akillessene – hvor alvorligt skal jeg tage det?

info

50 052013

Sådan skærer du ned på saltet!

Træning giver ældre mod på hverdagen Selv et kort simpelt træningsforløb kan have betydning for ældre menneskers hver-dag. Det viser et projekt fra Gladsaxe kom-mune, hvor et en gruppe borgere over 65 år ved hjælp af et fysisk træningsprogram ikke blot fi k stærkere muskler, men også blev aktiveret til mere socialt samvær, følte sig mindre bekymrede og fi k mod på mere i hverdagen.

Deltagerne oplevede bl.a. at træningen gjorde det lettere at tage tøj på og at lave mad.

Undersøgelsen er udført af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, www.sfi .dk.

Videnskaben har gang på gang påpeget at vi spiser alt for meget salt – og at det er en stor trussel mod vores helbred. Her er fem bud på hvordan du kan erstatte saltet med andre smagsgivere.

Brug krydderier - tørrede eller friske - og andre smagsgivere med rund hånd – f.eks. ingefær, citrus, vineddike, peber, kanel, frisk basilikum og chili.

Vær rundhåndet med de sunde fedtstoffer! Det ”rigtige” fedt kan tilføre rig smag til maden. F.eks. (ristede) nødder, mandler, avocado, olivenolie og lign.

Svits, sautér, rist! Det giver maden ekstra smag.

Spis fuldkorn fra andet end brød! Færdigproduceret brød indeholder ofte meget salt. Du kan i stedet få fuldkorn fra f.eks. en grov salat med snit-tede grønsager, nødder, krydderier, urter og sund olie, eddike eller citrus. Eller erstat morgen-toasten med havregrød, frisk frugt eller grønsager.

Følg sæsonen! Køb friske fødevarer lokalt – de har langt mere smag end dem der har ligget længe i køledisken eller er transporteret over lange afstande.

Kilde: Harvard Medical School

Muskelproblemer tager syv leveår fra osMuskel- og ledproblemer kan forebygges, og de negative konse-kvenser begrænses, viser en ny rapport fra Vidensråd for Fore-byggelse. Ikke mindst via motion. Det er nemlig en myte at man skal holde sig i ro når man har smerter og sygdomme i muskler og led. Leddene er, som alt andet i kroppen, levende væv, der styrkes ved passende brug, siger SDU-professor, fysio-terapeut Ewa Roos, Institut for Idræt og Biomekanik, der står bag rapporten, til sdu.dk.

Over 660.000 danskere har skader eller sygdomme i led og muskler, og det koster den gennemsnitlige dansker syv gode leveår - og samfundet over 20 milliarder kr. om året.Et højt ind-tag af rødt kød har tidligere også været knyttet til diabetes type 2, åreforkalkning, slagtilfælde og enkelte kræftformer. Dette studie er baseret på undersøgelser med 22 hhv. 28 års data, og der er taget højde for alder, vægt, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og arvelig disponering.

Kilde: Archives of Internal Medicine, Forskning.no

5 tips:

FÅ SELSKAB TIL DIN MOTIONSelv om intentionerne er gode, kan det være svært at holde sig selv fast i en sundere livsstil. På en ny hjemmeside, http://mo-tionshold.dk, kan du søge motionspartnere over hele landet. Siden henvender sig til alle der gerne vil røre sig mere, men savner selskab og motivationsstøtte. Det er gratis at melde sig.

OBS: Det tager nogle uger

at vænne smagsløgene til mindre salt, men det

kan sagtens lade sig gøre. Så vær tålmodig!

Tanken om demens kan gøre ældre mere glemsommeDe fl este af os har nok prøvet f.eks. at gå fra stuen ind i køkke-net - og pludselig glemme hvad det egentlig var vi gik derind for! De fl este unge mennesker vil blot føle sig lidt fjollede når det sker, men ældre mennesker vil straks frygte at det er et tegn på begyndende Alzheimers!

Og denne tanke i sig selv kan faktisk være skadelig for hu-kommelsen, mener en forskergruppe fra University of Southern California. Folk som er bange for at komme til at opfylde for-dommene om en bestemt stereotyp – som for eksempel ’de glemsomme ældre’ – har nemlig en tendens til at hæmme sig selv og præstere under evne. Forbinder man alle glemsomme øjeblikke med alderdom, kan det faktisk forværre hukommel-sesproblemerne, fortæller forskerne i en pressemeddelelse. De så i et videnskabeligt studie at hos en gruppe ældre, der blev mindet om hvor glemsomme ældre mennesker er, opfyldte hele 70 procent af deltagerne diagnosekriterierne for demens. I til-svarende grupper, som ikke havde denne stereotyp hængende over hovedet, var tallet kun 14 procent. Forsøgspersonerne var mellem 59 og 79 år.

Resultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Psycho-logical Science.

Kilde: Videnskab.dk, forskning.no

1

2

3

4

5

Model Plus

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Den sunde måde at sidde på®

www.farstrup.dk

Dansk kvalitet10 års stelgaranti

Til daglig glædeMed en Farstrup hvilestol får du solidt dansk hånd-værk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi til-passer stolen til dine behov.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03Kolding · Dan-Bo Møbler · Tlf. 76 30 10 12Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77

Nykøbing M · Dan-Bo Møbler · Tlf. 97 72 38 22Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86Thisted · Bolighuset · Tlf. 97 92 26 00Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar sæde og ryg

• Siddehøjde efter ønske

• Oppustelig lændestøtte

• Valgfri nakkestøtte

• Elektrisk sædeløft

• Flere sædedybder

• Indbygget eller løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller lukkede sider

www.farstrup.dk

Bliv inspireret

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjerte-starter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

Ha’ altid en starter ved hånden

1093 krop fysik 05 2013 epaper

Documents

Transcript of 1093 krop fysik 05 2013 epaper