062012

Død-bange for at blive forpustet

Træning efterhjertefilfælde

Lev hverdagen

JulegodterPilatespauserJulegaveideer

Hikke

+

Tema:

HjerTe og

kredsløb

Line Kruse+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Indret dit hjem til bevægelse

boostdin kondition På 15, 20 eller 30 minutter

- For fuld udblæsning

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

PN_A

d_K

ropo

gFys

ik_0

612_

210x

280

062012 3

led

eren

I løbet af de sidste 25 år er risikoen for at få en blodprop i hjertet halveret, og langt færre dan-skere dør af hjertesygdom. Det skyldes at vi er blevet bedre til at behandle og forebygge medi-cinsk, men også at færre ryger og fl ere spiser sundt. Det er rigtig godt. Forebyggelsesindsatsen ser ud til at virke.

Men Danmark er stadig dårligt placeret når det gælder levetid – svenskerne lever fx gennem-snitligt næsten tre år længere end vi gør, og forskellen kan i store træk forklares med livsstil, ly-der det fra Statens Institut for Folkesundhed. Der er med andre ord plads til at gøre det bedre! Samtidig har sundheden en klar social slagside – de velstillede bliver sundere, mens de laveste socialklasser halter bagud.

Heldigvis er der mange positive initiativer at glæde sig over. For eksempel på danske arbejds-pladser. På plejecentret Klarahus i København, som du kan læse om i dette nummer, har man skiftet rygepauserne ud med pilates. Hos virksomheden AXA Power i Odense, som vi tidligere har besøgt, har alle ansatte hver dag fri til motion midt på dagen. Stadig fl ere arbejdspladser har en politik mod stress. Sunde kosttiltag vinder indpas, og brun sovs og kartofl er i kantinen ender måske med at være lige så usandsynligt som en øl i arbejdstiden. Hurra, siger jeg, for den slags initiativer, som jo netop kan være med til at udligne den sociale skævhed - lad os håbe politiker-ne følger op med lignende tiltag, så vi kan få fl ere med på sundhedsvognen.

For forebyggelse handler, efter min mening, ikke kun om at vi hver især skal tage os sammen og vælge en sundere livsstil. Som professor Bente Klarlund Pedersen tidli-gere har udtalt her i magasinet: ”Jeg kender ingen der ønsker at dø syv år for tid-ligt - og at de sidste 10 år af deres liv skal være præget af sygdomme der går ud over deres livskvalitet”. Vi må også ændre de ydre rammer – ikke mindst af hen-syn til de mange børn der vokser op med dårlige kostvaner, fysisk inaktivitet osv.

Mens vi venter på en times idræt om dagen for alle skoleelever, sund mad i skolerne, fl ere cykelstier og gratis nikotintyggegummi, skal vi naturligvis også selv tage handsken op. Eksempelvis kan vi bruge nytårets tradition for refl eksion til at se med friske øjne på vores vaner inden for motion, kost, alkohol, rygning, søvn og stress. Mon ikke der er bare en lille ting du kan ændre til det bedre? Jeg har i hvert fald selv et par ideer til nytårsforsæt.

Du kan få inspiration til at forkæle dit hjerte her i Krop & Fysik, som op-fordrer til at gøre samtlige årets dage til hjerternes fest, og ønske r alle en dej-lig jul og et godt nytår!

Marianne Nørupansvarshavende redaktør

Hvad banker dit hjerte for?

Foto: ANDERs bRoHUs

DEt MED sMÅtUdgiver: PRo-F a.m.b.a., Krop & Fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup,redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 /journalist Ib salomon / fysioterapeuterne Nils Erik sjøberg, Anne blædel, Christian Hagensen,thomas Helt / læge Leif skiveDistribution: Krop & Fysik, VejleLayout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Camilla Riber, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Oplag: 17.000 eksemplarer. IssN 1397-4963

Forsidefoto: Lars H. Laursen

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk sprognævn.

ANNoNCEsALG: Mediegruppen Reklamebureau, Mette baastrup, tlf. 7640 6411Annoncer i Krop & Fysik er ikke udtryk for at Krop & Fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstem-melse med Krop & Fysik’s politik. temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop & Fysik udkommer 6 gange årligt. temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop & Fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: ondt i ryggen, stræk, skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, sunde fødder, bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskør-hed, Idrætsskader, skulderproblemer, På ski uden skader.

Yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

062012

Død-bange for at blive forpustet

Træning efterhjertefilfælde

Lev hverdagen

JulegodterPilatespauserJulegaveidéer

Hikke

+

Tema:

HjerTe og

kredsløb

Line Kruse+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Indret dit hjem til bevægelse

boostdin kondition På 15, 20 eller 30 minutter

- For fuld udblæsning

... og bestil dit abonnement på krop+Fysik

scan koden

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

PN_A

d_K

ropo

gFys

ik_0

612_

210x

280

4 062012

ind

ho

ld

32 38 41 46

HikkeDu laver flere åndedræts-øvelser end til en gennemsnitlig yoga-lektion, men alligevel går den ikke væk.

Sundere mad i idræthallerneUd med pommes frites, pølser og slush ice! Mulighed for sunde valg i idrætshallens cafeteria.

Pilatespauser i stedet for rygepauserPleje- og demenscenter Klarahus gør noget for sundheden. Nu tilbydes pilates som ”erstatning” for rygepauserne.

Når idrætsudøvere falder døde omHvad sker der når ellers sunde mennesker i god form falder om under sport?

10 +tema

18 I form i fængslet

26 boost din kondition

34 +jobbet

35 Mandagstippet

36 Undgå tidsrøvere på jobbet

40 Førstehjælp - du kan gøre en forskel

42 +sport

43 tjek det nye gear

48 brevkasse

50 +info

meget mere:

Line Kruse

lev hverdagenJeg slår mig stadig på lommerne når jeg oplever noget svært eller dejligt, siger LIne Kruse, der aldrig vil ryge igen. Hun elsker hverdag, familie og nærvær. og savner stadig indimellem en smøg.

06

31Når hjerte og kredsløb forkalker Du kan redde liv og førlighed ved at kende symptomerne og handle hurtigt hvis ulykken rammer.

44Fik nye værdierFysioterapeut Hanna Tomasdottír har ændret sin tilværelse og indstil-ling til arbejde, træning og livet - efter en helbredsmæssig advarsel.

12konditionstræningSkal træning gøre ondt før det virker? Hvor meget skal der til? Hvordan skal jeg træne? Og nytter det overhovedet noget når jeg ikke har så meget tid?

22 Indret dit hjem til bevægelseVi bevæger os mere når mulighederne ligger lige for – ja, ofte kan vi slet ikke lade være!

28 død-bange for at blive forpustetAngsten for om hjertet kan holde til belastningen under sport, kan få den effekt at man ikke får trænet det.

Tema:

HjerTe og

kredsløb

Hjertevenlige

julegodter

16

062012 5

Nu har du muligheden for at opleve NY arbejdsglæde med Dynamostol Gratis i 14 dage.

Den aktive siddestilling gør, at du undgår ryg-, skulder- og nakkesmerter. Med en Dynamostol, får du en sund og aktiv siddestilling, når du arbejder, og samtidig træner og styrker du din ryg, uden at få sved på panden.

Kontakt os i dag, for en bedre arbejdsplads i morgenpå telefon 56 65 01 45 eller info@ergopartner.dk

Prøv en Dynamostol i 14 dageGratis og uforpligtende!

Dynamostol Incharge, der er designet af Nanna Ditzel, kan bruges inden for flere arbejdsområder.

Ergopartner A/S • Galoche Allé 8D • 4600 Køge • Tlf. 56 65 01 45 • info@ergopartner.dk • www.ergopartner.dk

Prøv stolen i 14 dage

GRATIS

6 062012

Tema: hjerte og kredsløb tekst Mette bender foto Lars H. Laursen

Fire små børn. Et stort hus med cykler og gynger i haven. Rod og hygge og frem for alt plads til at leve. Skuespil-

ler Line Kruse leder lige efter et eller andet. Hendes kun fem uger gamle babydatter sover mens Line laver formiddagskaffe og sætter sig for at snakke i det store køkken.

- Livet er lige her. I hverdagen og travlheden. Vi trækker vejret hele tiden, men tænker ikke over at vores lunger gør livet muligt, siger den 37-årige ambassadør for Danmarks Lungeforening.

Hun synes det er rigtig godt at vi efterhån-den alle ved så meget om sygdomme som brystkræft.

- Men vi glemmer lungerne selv om vi har brug for dem hvert øjeblik. Bliver lungerne svækkede, kan vi ikke længere uden videre lege, danse, hyle, puste sæbebobler eller gå en tur, siger hun.

Tobak er fantastisk og forfærdeligtLine Kruse begyndte selv at ryge som en del af forberedelsen til en fi lmrolle hun spillede som 16-årig. Hun var sikker på at hun bare kunne stoppe igen, men fi k smag for tobakken og røg videre lige indtil hun blev gravid med sit første barn.

- Tobak er fantastisk og forfærdeligt. Det stinker og giver en grum smag i munden, men det var utroligt svært at holde op. Jeg slår mig stadig på lommerne når jeg oplever noget svært eller dejligt, fortæller Line Kruse, der al-drig vil ryge igen.

hverdagen

sKUEsPILLER oG LUNGEAMbAssADØR LINE KRUsE:

- Jeg slår mig stadig på lommerne når jeg oplever noget svært eller dejligt, siger LIne Kruse, der aldrig vil ryge igen. Hun elsker hverdag, familie og nærvær. og savner stadig indimellem en smøg.

Hun forstår hvor svært det kan være at holde op, også selv om man bliver syg.

- Mennesker med alvorlig lungesygdom som KOL har levet deres liv sådan som det nu var. Det skal vi have respekt for, siger hun.

KOL betyder kronisk obstruktiv lungesyg-dom og kommer som regel af rygning. Ikke alle lungesygdomme har dog med tobak at gøre. Line Kruses treårige søn har lidt af ast-matisk bronkitis siden fødslen.

- Det er ikke rart at høre hans små lunger ralle om natten. Det er heller ikke rart at give ham medicin, for man er jo altid lidt nervøs for bivirkninger. Lungeområdet mangler pen-ge, og behandlingsmulighederne er ikke ud-bredt godt nok, mener hun.

Blodsmag i mundenSom storesøster Stine i fi lmene om drengen Krumme og hans livlige familie var Line Kruse en slags sundt og normalt forbillede for unge. Som ambassadør for Lungeforeningen trækker hun stadig på det image.

- Jeg vil gerne have unge til at forstå at det ikke er spor cool at ryge. Det er cool at holde sig sund. At have en stærk krop og få en ud-dannelse. Ikke at ryge, drikke cola i litervis og se slam på tv.

Selv dyrker Line Kruse jævnligt hård motion af den slags der giver blodsmag i munden.

- Jeg kan lide at blive pisket af en glad træ-ner og få pulsen så højt op så jeg kan mærke lunger og hjerte arbejde maksimalt. Det kan

Lev - For fuld udblæsning

Om Line Kruse• Gift med manuskriptforfatter

Anders thomas Jensen

• med ham har hun fi re børn på 0, 3, 6 og 8 år

• debut som 12-årig i Skyggen af emma

• Spillede storesøster Stine i samtlige krumme-fi lm

• uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus teater i 2000

• Aktuel i martin miehe-renards nye bør-nefi lm ”mGP-missionen”, der har premi-ere i marts 2013

• teaterroller på mungo Park, Café tea-tret og det kongelige teater

Filmroller i blandt andet disse fi lm:

• mørkeleg 1996

• i kina spiser de hunde 1999

• mifunes sidste sang 1999

• et rigtigt menneske 2001

• de grønne slagtere 2003

• en familie 2010

• noget i luften 2011

• den skaldede frisør 2012

6 062012

062012 7

hverdagen

Det er ærgerligt at nikotintyggegummi er så dyrt. Det bur-de være billigere end smøgerne og gratis for dem der er meget afhængige, mener Line Kruse, der selv tog en kold tyrker dengang hun holdt op med at ryge.

8 062012

062012 9

sagtens lade sig gøre at træne med de tre stør-ste børn placeret i skole og børnehave og den fjerde i barnevogn uden for centret, forklarer hun.

Jeg er en holdspillerLine Kruse prioriterer motion. Men måske endnu mere går hun op i at være sammen med sin familie på en ordentlig måde.

- Det er ikke så vigtigt for mig at bage en masse boller og have styr på hver detalje. Det vigtige er at være til stede. Jeg kunne godt lide den familie vi portrætterede i Krumme-filme-ne. Vi jagtede hinanden rundt om bordet,

Åndedræt er altLine Kruse står sammen med Danmarks Lungeforening og Margit brandt Design bag ideen til denne t-shirt

Den kan købes på margitbrandtstore.dk

t-shirten koster 199 kr., hvoraf 100 kroner går til forskning i lungesygdomme

På t-shirten står: ’breathing is everything’

Margit brandt døde af KoL i efteråret 2011 

Jeg elsker at mærke liv og mennesker omkring mig. Jeg elsker hverdag og går ikke og venter på ferie.

skændtes og viste en realistisk og rar udgave af hverdagen i en storfamilie.

Line Kruse kan også lide de mere skæve rol-ler som hun har spillet. Som for eksempel den vrede karakter ’Pølse’ i Line Knutzons forestil-ling ’Den luft andre indånder’.

- Det er sjovt at få lov at være anderledes. Men frem for alt er jeg en holdspiller, siger Line Kruse, der er vokset op som den ældste af fire og nu har fire børn sammen med ma-nuskriptforfatter Anders Thomas Jensen.

- Jeg elsker at mærke liv og mennesker om-kring mig. Jeg elsker hverdag og går ikke og venter på ferie. Familie og venner kommer tit forbi hos os. Jeg kan stege bøffer med en baby hængende på maven i en sele. Jeg drejer mig bare lidt hvis det sprutter, siger Line Kruse, der i oktober gennemførte et stort gallashow på Det Kongelige Teater i anledning af 20-års ju-bilæet for den første danske lungetransplanta-tion.

- Det er vigtigt både at fejre det positive og tage fat i det svære. Det er mit tema. Lad os tale om tingene. Lad os passe på vores lunger, så vi kan leve livet, siger Line Kruse og henter sin babydatter og giver hende mad.

Når lungerne er syge• mere end 500.000 danskere lever

med nedsat lungefunktion

• de mest almindelige sygdomme er kol og astma

• de lungesyge er den gruppe der fylder mest på hospitalerne, og oftest bliver genindlagt

• ofte får lungesyge ikke optimal behandling

• der dør mindst lige så mange af kol som af lungekræft

• området er lavt prioriteret inden for forskning

Kilde: Danmarks Lungeforening www.lunge.dk

For mig er det den ultimative gave i livet at have søskende. Jeg kommer fra en familie hvor vi kysser og krammer og skændes og græder. Vi lægger ikke følelserne ind i en sæk og snører til.

10 062012

tem

aHjerte og

kredsløb

Tag din rygestop-coach med i lommenEx-rygere har fl ere penge, ser bedre ud og er mindre stressede!

Det er nogle af argumenterne bag app’en iCoach, som er et rygestopværktøj du kan hente til din smartphone. Ideen er at gøre det lettere at gennemføre et rygestop.

iCoach er en del af Europa-Kommissionens rygestopkampagne “Ex-rygere er ustop-pelige”. Både storrygere der mangler hjælp til at stoppe, og ex-rygere der har brug for at holde motivationen oppe, kan have gavn af iCoach, hvor du blandt andet kan få gode råd til at holde motivationen oppe, hente hjælp ved et tryk på panikknappen når tran-gen til en cigaret melder sig, eller føre dagbog over dagens udfordringer og succeser - alt sammen når og hvor det passer dig.

Mere end 220.000 europæiske rygere og ex-rygere har allerede tilmeldt sig iCoach, og hele 30 % af dem har indtil nu haft succes med at lægge cigaretterne på hylden.

App’en er gratis og kan downloades på dansk fra App Store og Google Play Market.

Kilde: Danmarks Lungeforening, www.lunge.dk

Danmark har – som de fl este vestlige lande - i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom. Danmark er tilmed blevet det skandinaviske land der har det laveste antal dødsfald af hjertesygdomme.

Hovedparten af faldet tilskrives en reduktion af de faktorer som øger risikoen for hjerte-karsygdomme. For eksempel rygning, forhøjet blodtryk og højt ko-lesterol i blodet. Men også en sundere kost og en bedre behandling spiller en rolle. Forebyggelsen af hjertesygdomme har således virket over al for-ventning.

En mulig forklaring på at vi i Danmark klarer os rigtig godt i for-hold til andre lande, er dog at vi i Danmark har et forbud mod transfedt i fødevarer, og længe har været opmærksom på transfedtets meget uheldige virkning, mener danske forskere, der har skrevet et indlæg på Videnskab.dk. Faldet i hjerte-karsygdom er nemlig sket på trods af at Danmark på andre sund-hedsområder ikke kan prale med at ligge forrest; blandt andet er vi på sidsteplad-sen i Skandinavien hvad angår levealder, ligesom vi mht. tobaksrygning og alkohol-forbrug indtager en uheldig førerposition, skriver Videnskab.dk.

Opsummerende kan vi glæde os over det politiske indgreb (som langt de fl este af vo-res nabolande altså stadig ikke har foretaget) – og over at der er masser af andre faktorer at tage fat på, så tallet kan blive endnu lavere!

Forebyggelse hjælper

sæt fut i træningen - det hjælper på blodtrykketDet er kendt at motion hjælper mod forhøjet blodtryk. Hidtil har lægerne anbefalet motion i moderat tempo til at sænke blodtrykket, og det gælder stadig. Men ny forsk-ning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet anty-der at man kan sænke blodtrykket endnu mere hvis man sætter ekstra fut i løbeskoene eller fi tnesstræningen. Hos enkelte deltagere med meget højt blodtryk, der deltog i forskningsprojektet, faldt blodtrykket så meget at de helt kunne droppe blodtryksmedicinen.

Kilde: Københavns Universitets Nyheder, www.ku.dk

- langt færre dør af hjertesygdom

Er dit kondital død-farligt?Risikoen for tidlig død forøges markant hos både mænd og kvinder, hvis konditallet er under 28 for kvinder og 30-35 for mænd. Og det er tilfældet for mange af os danskere. Vi tror det bare ikke selv!

I perioden fra 2007-2008 besøgte den såkaldte KRAM-bus (KRAM = kost, rygning, alkohol, motion) 13 kommuner i Danmark. 18.000 voksne danskere blev her konditionstestet og udspurgt om deres motionsvaner. En overvældende majoritet (85-90 %) af både kvinder og mænd angav at de som minimum var fysisk aktive på let til moderat niveau i fi re timer hver uge (hvilket svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger). På trods af dette havde både kvinder og mænd et lavt konditionstal. Allerede fra 30-års alderen havde ca. 20 % af både kvinder og mænd et alarmerende lavt kondital - under 30 for kvinder og under 35 for mænd - og med stigende alder blev andelen øget til ca. tre ud af fi re kvinder og mænd. Man antager endda at de danskere der valgte at deltage i undersøgelsen, er bedre stillet fysisk og socialt end gennemsnitsbefolkningen; dvs. formentlig har de bedre motionsvaner end den gennemsnitlige dansker.

Læg år til livet – og liv til åreneDu kan få testet dit kondital hos blandt andet Hjerteforeningen, hos fysio terapeuter og i fi tnesscentre. Er dit kondital i den lave ende, er der rigtig meget at hente ved at forbedre det. Og du kan glæde dig over at der ikke skal så meget til – det er i udviklingen fra næsten inaktiv til moderat fysisk aktiv at de allerstørste sundhedsmæssige forbedringer er at hente.

Kilde: ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”, Sundhedsstyrelsen

LIVSGLÆDE FOREBYGGER HJERTESYGDOMMEDet er ikke blot rarere for dine omgivelser at du smiler og har et positivt syn på livet. En positiv livsindstilling nedsætter også risikoen for hjerte-sygdomme meget markant – og gør at du sover bedre om natten, viser et stort canadisk studie. I undersøgelsen indgik 1.739 personer, og man fandt en klar sammenhæng mellem positiv livsindstilling og en mindre risiko for iskæmisk hjertesygdom (sygdomme der fører til blodprop i hjertet). Jo mere positiv, des mindre risiko!

De forsøgspersoner som lå højest på positivitetsskalaen, havde generelt et bedre overordnet helbred end de personer der scorede lavt på skalaen.

Studiet viser dog ikke om resultatet skyldes at positive mennesker simpelthen lever anderledes. Men uanset hvad ser en positiv holdning ud til at have væsentlig betydning for sundheden.

Undersøgelsen er offentliggjort i European Heart Journal.

Don’t worry – be happy!Rådet fra forskerne lyder at vi alle bør gøre vores dage positive og fornø-jelige: Hvis du bruger nogle minutter hver dag på at være helt afslappet og have det sjovt, er det med sikkerhed godt for din mentale sundhed - og det kan også forbedre din fysiske sundhed.

Holder du af at læse, men når du aldrig at gøre det, så sæt 15 minutter af til det. Hvis en gåtur eller at lytte til musik gør dit humør bedre, så sørg for at få de aktiviteter ind i din kalender. Mød livet og dine medmennesker med åbent og positivt sind – det giver ikke blot dem, men også dig selv en langt bedre dag. Og, tyder det altså på, et længere og bedre liv!

Kilde: Videnskab.dk

DIN PERSONLIGE NAKKESTØTTE

RESTAHEAD™ er dit personlige redskab til hvile og pleje af nakken i hverdagen og på rejsen. Et unikt patenteret design giver fast og trygergonomisk støtte, både når du sidder og ligger. RESTAHEAD™ er nem at justere til maksimal komfort og dit behov for fasthed, støtte og blidt stræk.

www.restahead.com

Justerbar nakkestøtte

Fast og tryg ergonomisk støtteTil hvile, afspænding, forebyggelse og lindring af smerter

Handy, let og klar til brug Multianvendelig – i hverdagen og på rejsen

Vil du have en smertefri hverdag?

www.chokbølgeklinik.dk

chokbølgeklinik_annonce_Krop_og_Fysik_90x123mm.indd 1 12/11/12 12.08

12 06201212 062012

Tema: Hjerte og kredsløb tekst Allan tvilum bachmann, fysioterapeut, Hornslet Fysioterapi foto Colourbox/ Das büro for team Danmark

Konditionstræningskal træning gøre ondt før det virker? Hvor meget skal der til? Hvordan skal jeg træne? og nytter det overhovedet noget når jeg ikke har så meget tid? Vi har kigget på fup og fakta om konditionstræning.

(du har brug for sved på panden!)

Kondition handler kort fortalt om hvor effektivt vores hjerte er til at le-vere ilt til musklerne – og dermed

har konditionen indfl ydelse på hvor let eller hårdt det er for os at klare såvel hverdagens fysiske udfordringer - trappegang, cykling, indkøb osv. - som sport og motion.

For at kunne bevæge sig skal kroppen bruge energi. Energien får den primært ved at for-brænde kulhydrat og fedt; og den proces kræ-ver ilt! Jo mere ilt vi kan omsætte, jo mere yder vores ”motor”.

Konditionen involverer hele kroppen - den måles i hvor meget ilt kroppen (lungerne) kan optage og overføre til blodet, hvor det via hjerte og blodbaner transporteres ud til musk-lerne; som så skal omsætte ilten, hvorefter blodet skal transporteres tilbage til lungerne. Derfor kaldes konditionstræning også kreds-løbstræning. Ud over træningstilstand har ge-ner en vis betydning for konditionen - nogle er per defi nition født med høje kondital, lige-som nogle mennesker reagerer bedre på træ-ning end andre.

Konditionen kan testes på mange måder. En præcis måling fås gennem at teste udån-dingsluften under aktivitet, men man kan

Hvor hårdt er hårdt?

Moderat intensitet: Fysisk aktivitet hvor du bliver lettere forpustet, men hvor samtale er mulig. Du træner på 64-74 % af maksimalpulsen.Høj intensitet: Du bliver så forpustet at du kun kan tale i korte sætninger. Pulsen ligger på 77-93 % af maksimalpulsen.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens håndbog for fysisk aktivitet, www.sst.dk.

også teste indirekte, fx i den klassiske Coopers løbetest. (Du kan læse mere i artiklen ”Mål din indsats” på www.krop-fysik.dk.) Kondital-let måles i ml ilt pr. minut pr. kilo kropsvægt, og derfor kan man faktisk forbedre sin kondi-tion ved at tabe sig – uden at øge trænings-mængden. Undersøgelser viser dog at det er bedre for sundheden at være godt konditions-trænet med et par kilo på sidebenene end tynd og utrænet.

Hvorfor skal jeg forbedre min kondition? Et velfungerende hjerte/kredsløb er ikke blot vigtigt for hvordan du fungerer i hverdagen.

Når du træner dit kredsløb – konditionen – sker der en række positive processer i krop-pen. Blandet andet bliver hjertet (som er en muskel) stærkere og kan slå mere blod ud per slag - det gør at din hvilepuls falder. Mængden af blod stiger. Ude i musklerne bliver der fl ere af de celledele som er vigtige for udholdenhe-den. Åndedrætsmusklerne bliver mere udhol-dende.

Der er stærke beviser for at kondition har en betydelig sammenhæng med vores sund-hedstilstand. Store undersøgelser har eksem-pelvis vist at risikoen for tidlig død er væsent-

ligt forøget hos mennesker med et lavt kondital. En god kondition beskytter ikke mindst mod hjerte/karsygdomme, men også mod type 2-diabetes og andre sygdomme. Og endelig betyder et boost til konditionen na-turligvis også at man kan blive en hurtigere og mere udholdende idrætsudøver eller motio-nist.

Den maksimale iltoptagelse falder med al-deren, og det er derfor vigtigt at gøre noget aktivt for at holde den ved lige. Såvel af hen-syn til sundheden som for at kunne blive ved med at klare sig selv og kunne gøre de ting man gerne vil. Og alder er ingen hindring for at træne. En 60-årig har et lige så stort poten-tiale for at forbedre sin kondition som en 20-årig.

Hvilken motionsform er bedst?Hvis du ikke har en personlig rekord eller en konkurrence som mål, så er det i princippet lige meget hvilken motionsform du vælger - hjertet er ligeglad. Det gælder bare om at få intensiteten i vejret. Vælg en motionsform der aktiverer de store muskelgrupper: Ben, arme, mave og ryg. Derved bliver hjertet nemlig presset til at sende store

12 062012

062012 13062012 13

Konditionstræningmængder ilt ud til de arbejdende muskler via blodet. På den måde trænes hjertet større og stærkere, og iltoptagelsen øges.

Vælg en træningsform du synes er sjov! Så er der større sandsynlighed for at du holder fast! Tænk dog over at hvis en motionsform er teknisk svær, kan det i starten sætte en be-grænsning for konditionseffekten.

Hvad skal der til?I princippet er al fysisk bevægelse der øger pulsen, konditionstræning. Det gælder altså først og fremmest om at komme op af sofaen og ud og bevæge sig. Du skal blive forpustet!

Når det er sagt, så er nogle metoder mere effektive end andre. Man kan sagtens forbedre sin kondition ved lange rolige træningspas. Men for at få størst muligt udbytte af tiden i træningstøjet, skal intensiteten være høj. Kort og intensiv træning har også nogle sundheds-mæssige gevinster – stadig mere forskning pe-ger på at højintens aktivitet har yderligere forebyggende virkning på en række sygdom-me og på dødeligheden. Og selvom højintens træning som udgangspunkt foregår over kort tid, viser undersøgelser at den type træning forbedrer både din udholdenhed og din ar-bejdsøkonomi, dvs. at du bliver mere effektiv til at udnytte energien.

Man skal huske at det som udgangspunkt ikke er farligt at presse kroppen - det bliver den bare bedre af. Eftersom man ikke kan træ-ne ret længe ad gangen med høj intensitet, er intervaltræning en effektiv metode. Her skifter man mellem pauser og perioder med høj intensitet, for på den måde at få mest mu-lig samlet tid med høj

10 tips til effektiv konditionstræning 1. byg langsomt din form op, og varier træningen, så du undgår skader og holder

motivationen oppe. Mærk efter i kroppen!

2. Pauserne er vigtige. Kroppen har brug for hvile. Der skal være tilpas med hvile mellem træningspassene, så kroppen når at komme sig. Men der må ikke gå så lang tid at effekten fortager sig inden den næste løbetur eller fi tnesstime. som tommelfi ngerregel skal der være 48 timer mellem to hårde træningspas. Derimellem kan du sagtens lægge en lettere løbe- eller cykeltur. Er du lige begyndt at løbe, kan cykelturen være at foretrække, da cykling ikke belaster led og senevæv i samme grad.  Har du været til high impact aerobic, kan en tur på crosstraineren eller i svømmehallen bruges.

3. beløn ikke dig selv med en chokoladebar eller proteinshake efter den hårde træning. Langt de fl este af os har ikke behov for de ekstra kilojoule eller proteiner – det bliver dækket igennem en sund og varieret daglig kost.

4. træn også muskelstyrke! styrketræning gør os ikke langsomme! Mange studier viser at man kun bliver en bedre løber eller cykelrytter ved at kombinere med styrketræning. En kombination af styrke- og konditionstræning på fx diabetes-patienter har også vist sig mere effektiv end den ene træningsform alene.

5. Internettet er et overfl ødighedshorn af træningsprogrammer. De er fi ne som inspiration, men man skal ikke bare shoppe løs, specielt hvis man har let til overbelastningsskader. søg hellere bistand hos en dygtig træner eller fysioterapeut.

6. stop aldrig helt med at træne, selvom hverdagen bliver presset. lidt har også ret.

7. Vær effektiv og udnyt tiden. Jo længere samlet tid med høj intensitet, jo bedre.

8. sæt dig et mål, lav en plan og vær vedholdende.

9. Alder er ingen undskyldning, og det er aldrig for sent at komme i gang.

10. Har du en skade eller sygdom, så spørg en fysioterapeut eller læge til råds om hvordan du bedst griber motionen an.

062012 13

14 06201214 062012

Aktiviteter der træner konditionen• At cykle til og fra arbejde er godt for

kredsløbet. Vil du gøre det ekstra effek-tivt, så spurt mellem lyskryds eller op ad bakkerne.

• tag trapperne. Gerne en ekstra gang eller to.

• Hav et cirkeltræningsprogram eller et par løbesko med når ungerne er til fodbold.

• Lav cirkeltræning hjemme – eller sam-men med kollegerne i pausen. se forslag til programmer på på side 26-27 og på www.krop-fysik.dk.

Udendørs motion der booster konditionen:• Rosport• Cykelmotion• Løb• Kajak• Fodbold.

Vintermotion:om vinteren kan det være nødvendigt at søge indendørs eller måske prøve:• Mountainbike (i skoven er du i læ for

vind og slud, og cyklen er lavet til at trodse udfordringer)

• stavgang (stavene giver ekstra støtte når det er glat og fedtet)

• Langrendsski

Indendørs motion:• Fitness center (eller derhjemme): Cross

trainer, romaskine, kondicykel, løbebånd• spinning• Vandgymnastik/aerobic (ekstra godt for

personer med problemer I knæ og hofte)• svømning (også her er risikoen for skader

lille)• Cross fi t (forholdsvis ny træningsform

med meget høj intensitet)• Aerobic med høj puls (er det første gang,

så vælg et hold med enkle kombinationer)• squash

intensitet. Som grundregel skal du op over 80 % af din maksimale puls for at få størst udbyt-te. Jo tættere på dit max du kommer, jo bedre trænes konditionen.

Brug gerne et pulsur som indikator for hvor hård træningen er. Mange har nemlig en ten-

dens til at opfatte træning hårdere end den er. På cyklen er en watt-måler en dyr og avanceret løsning at måle intensiteten med, men også meget nøjagtig. En ha-stighedsmåler til løb og stavgang – GPS eller foot pod (digital skridttæller som anbringes på skoen) - kan måle intensi-teten, men også fungere som ”gulerod”.

Selvom højintensitetstræning er der hvor du forbedrer dig mest, bety-der det ikke at det partout skal sortne

for øjnene hver eneste gang. De hårde træningspas skal kombineres med lettere.

Det forbedrer restitutionen mellem de hår-de ture og øger udholdenheden. Men devi-sen er at jo mindre tid du træner i løbet af ugen, jo mere af den samlede tid skal være der hvor du snapper efter vejret.

Allan Tvilum Bachmann er fysioterapeut i Hornslet Fysioterapi, www.hornsletfys.dk

Intervaltræning – sådan kan du gøre!Start først med intervaltræning når du har en vis grundform

Højintens træning fastlægges ud fra din maksimale puls. Denne kan du ikke beregne ud fra alder alene, der er nemlig store individuelle forskelle. Den skal testes. Der fi ndes fl ere metoder til dette, alt efter hvilken idræt man dyrker. Få hjælp af en træner/fysio-terapeut, eller prøv evt. denne hurtige version: Varm grundigt op og løb/cykl/ro i tre minutter så hurtigt du overhovedet kan. Lad som om du spurter om sejren i en oL-fi na-le! Få en makker til at hjælpe med at tage tid og puls.

Hvor lange intervaller og pauser skal være, er der mange bud på. blandt andet harfølgende vist sig effektivt:• 3 x 8 min. på 85 % af max, med 4 min. pause imellem.• 4 x 4 min. på 90 % af max, med 4 min. pause imellem.• 10 x 45 sek. på max, med 2 min. pause imellem.• 10-20-30-konceptet (10 sek. spurt- 20 sek. almindeligt løb og 30 sek. roligt

løb gentaget fl ere gange).Find derfor den intervalform som tiltaler dig mest, og skift gerne mellem forskellige typer. som begynder bør du dog undgå intervaller med maksimal hastighed.

Læg ikke så hårdt ud i det første interval at du ikke kan holde intensiteten i de efterføl-gende. Det skal være så hårdt at du lige præcis kan holde tiden ud. Det kræver lidt øvelse. Pauserne skal være så tilpas lange at kroppen bliver klar til næste interval - men ikke længere!

Pas på: skadesrisikoen er langt større når du har fuld fart på! byg langsomt op, sørg for at være varmet op når du starter intervallerne, og hvis du fx løber, så sørg for at du har et stabilt underlag på interval-strækningerne.

 

sundhedsstyrelsen anbefaler

voksne mindst 30 minutters

moderat fysisk aktivitet om

dagen og to gange ugentligt

20 minutter med høj intensitet.

Aktiviteterne skal vare mindst

10 minutter ad gangen for at

tælle med.

062012 15

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

De � este får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.

5 ØMME PUNKTER

1 Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

2 Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

3 Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

4 Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.

5 God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljø-repræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

16 062012

Hjertevenlige julegodterJulen er fyldt med traditioner, dejlig

mad og sociale sammenkomster. En talemåde siger at det er ikke mellem

jul og nytår at man bliver tyk, men mellem nytår og jul. Altså måske skal man lade være med at fokusere så meget på lige netop jule-maden, men hellere koncentrere sig om at leve sundt i hverdagen resten af året.

Alligevel kan det være fornuftigt at tænke sig om i julemåneden. Hvis du har mange sammenkomster (= meget mad), eller hvis du har nemt ved at tage på – så vær opmærksom på maden.

Mad og hjertekarsygdomVi bliver alle anbefalet at tænke over vores madvaner for at forebygge forskellige livsstils-sygdomme. Mennesker med forhøjet koleste-rol eller hjerte-kar-sygdom bliver anbefalet at overveje deres madvaner i særlig grad. De kan nemlig mindske deres risiko for (nye) blod-propper ved at spise fornuftigt. Det gælder især om at vælge det sunde fedt (dog skal man stadig spare på det), få mange fi bre, spise me-get fi sk, frugt og grønt og spare på saltet. Du kan se fl ere råd i faktaboksen side 17 eller læse mere på www.hjerteforeningen.dk.

Vælg den rigtige kvalitet i fedtstofMan taler om at vælge den rigtige kvalitet i forhold til fedtstoffer. Typisk vil det fedt som kommer fra dyr, blive betegnet som det dårli-ge fedt, da det kan være med til at øge det dår-lige kolesterol i blodet. Dette fedt indeholder nemlig meget mættet fedt. Omvendt vil fedt-stoffer fra planteriget og fi sk blive betegnet som det sunde fedt, da det indeholder meget umættet fedt. Ændrer du kostvaner, så du skif-ter noget mættet fedt ud med umættet fedt, vil det have en positiv effekt på dine kolesterol-værdier i blodet.

Fedtet julemadJulemaden indeholder både mættet fedt og umættet fedt. Det mættede fedt fi nder du bl.a. i fl æskestegen, anden, den opbagte sauce med piskefl øde og ris a l’amanden. Det umættede fedt fi nder du fx i silden, laksen, mayonnai-sen, nødderne og mandlerne samt marcipa-nen.

Selv om du går efter det umættede fedt, skal du stadig passe på med ikke at få for meget fedt og derved for mange kalorier. Hvis du ta-ger på i vægt, så forsvinder noget af den fore-byggende effekt nemlig.

Lidt OG godt I julemåneden er der særligt mange fristelser. Overvej hvordan du vil håndtere disse fristel-ser. Vil du spise løs og forsøge at ”motionere det væk”? Eller vil du udvælge nogle særlige lækkerier? Eller vil du lave sundere alternativer – og stadig tænke over mængderne?

Opskrifterne i denne artikel lægger vægt på at ”snyde” nogle kostfi bre eller noget frugt ind – eller få fl ere af de sundere fedtstoffer. Intet er sundt hvis du får for mange kalorier – så det handler om lidt OG godt. Og ellers må du overveje at forbrænde nogle fl ere kalorier ved at være mere fysisk aktiv. Husk motionen i julen.

4 personer

Ingredienser:4 røde æbler uden kernehus100 gram marcipanMager cremefraiche eller yoghurt

Bagte æbler med marcipan Fremgangsmåde:Kom marcipanen i æblerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag æblerne ca. 15 min. ved 180 grader.Server med cremefraiche til.

Tema: Hjerte og kredsløb tekst Marie Feldskov bæk, klinisk diætist foto Poul og birte Jørgensen

16 062012

062012 17

4 personer

Ingredienser:3 dl minimælk3 dl havregryn½ dl hvedemel1 tsk. bagepulver1 spsk. sukker1 tsk. vaniljesukker1 æg2 spsk. oliemargarineEvt. æblemos Fremgangsmåde:Kom havregryn og mælk i en skål. Lad grynene trække ca. 10 min. Tilsæt mel og rør de-jen fri for klumper. Tilsæt bagepul-ver, sukker og vanilje. Rør æg og oliemargarine i dejen. Bag vafl erne på et vaffeljern. Server evt. vafl erne med æblemos til.

Ca. 50 stk.

Ingredienser:5 dl havregryn50 gram sukker2 spsk. kakao30 gram minarine½ dl mælk½ dl kaffe (afkølet)Mandelessens1 dl kokosmel

Mandler i chokolade

Vafl er med havregryn

Havregrynskugler

Vafl er med havregrynVafl er med havregrynVafl er med havregrynVafl er med havregryn13 sunde vaner til at forebygge hjerte-kar-sygdom1. spis frugt og grønt

2. spis fi sk og fi skepålæg

3. spis fuldkornsbrød

4. spis kartofl er, ris og pasta

5. Vælg lavt fedtindhold

6. spis sundt fedt med måde

7. spar på sukkeret

8. brug mindre salt

9. begræns dit alkoholforbrug

10. Drik vand

11. Hold normalvægten – eller tab dig

12. Vær fysisk aktiv

13. Undlad at ryge

Kilde: Hjerteforeningen

Ingredienser:2 dl mandler100 gram mørk chokolade (mindst 70 % kakaoindhold) Fremgangsmåde:Rist mandlerne i ovnen – på en bageplade med bagepapir ved 200 grader i 7-10 min. (hold øje med at de ikke bliver brankede).Hak chokoladen i mindre stykker og smelt den over vandbad. Dyp 1-2 mandler i chokoladen ad gangen. Læg mandlerne på bagepapir, og lad chokoladen stivne.Opbevar mandlerne køligt.

(OBS: Du kan vælge at overtrække mandlerne uden at riste dem først.)

4 personer

Ingredienser:3 dl minimælk3 dl havregryn½ dl hvedemel1 tsk. bagepulver1 spsk. sukker1 tsk. vaniljesukker

2 spsk. oliemargarineEvt. æblemos

Fremgangsmåde:Kom havregryn og mælk i en skål. Lad grynene trække ca. 10 min. Tilsæt mel og rør de-jen fri for klumper. Tilsæt bagepul-ver, sukker og vanilje. Rør æg og oliemargarine i dejen. Bag vafl erne på et vaffeljern. Server evt. vafl erne med æblemos til.

Vafl er med havregrynVafl er med havregrynVafl er med havregrynVafl er med havregrynVafl er med havregrynVafl er med havregrynVafl er med havregrynVafl er med havregryn13 sunde vaner til at forebygge hjerte-kar-sygdom1. spis frugt og grønt

2. spis fi sk og fi skepålæg

3. spis fuldkornsbrød

4. spis kartofl er, ris og pasta

5. Vælg lavt fedtindhold

6. spis sundt fedt med måde

7. spar på sukkeret

8. brug mindre salt

9. begræns dit alkoholforbrug

10. Drik vand

11. Hold normalvægten – eller tab dig

12. Vær fysisk aktiv

Fremgangsmåde:Bland havregryn, sukker og kakaopulver sammen i en skål. Rør mælk, kaffe og mi-narine i blandingen. Tilsæt mandelessens (efter smag). Hvis blandingen ikke vil sam-le sig, tilsættes lidt mere mælk. Stil blan-dingen i køleskab ca. 20 min. Hæld kokos-melet op på en tallerken. Tril små kugler og vend dem i kokosmelet. (OBS: Havre-grynskuglerne kan gemmes i køleskabet.)

 Hjerteforeningen anbefaler at mennesker med hjertekarsygdomme eller mennesker som er i risiko for at blive hjertesyg, spiser 40 g nødder og mandler om dagen for at forebygge. Det er vigtigt at huske at nødderne og mandlerne skal være usaltede.

  

Mandler i chokolade

13. Undlad at ryge

Kilde: Hjerteforeningen

Ingredienser:2 dl mandler100 gram mørk chokolade (mindst 70 % kakaoindhold)

13. Undlad at ryge

 Hjerteforeningen anbefaler at mennesker med hjertekarsygdomme eller mennesker som er i risiko for at blive hjertesyg, spiser 40 g nødder og mandler om dagen for at forebygge. Det er vigtigt for at forebygge. Det er vigtigt at huske at nødderne

at huske at nødderne og mandlerne skal være usaltede.

062012 17

18 062012

Jeg er helt færdig. Jeg tror jeg skal kaste op, lyder det forpustet fra en ung mand, der afslutter omgangene på træ-

ningsbanen i en lidt vaklende gangart.Johnny Schouw kommer med en opmun-

trende bemærkning, tjekker stopuret og note-rer tiden. Alle nye deltagere i projekt KOS-MOS begynder nemlig med at få målt deres kondition gennem en Cooper-test.

KOSMOS- KOSMOS står for Kost, Motion og Sammen-hold, og for de fl este deltagere står det dårligt til på alle tre områder, fortæller Johnny Schouw, som har været med siden projektets opstart for to år siden.

Motion, sund kost og praktisk erfaring i at omgås andre på en ordentlig måde. Det er det daglige arbejde for en gruppe indsatte i fængslet Kærshovedgaard.

Tilbuddet om at deltage i KOSMOS gælder for indsatte i fængslet Kærshovedgaard ved Ikast. De 18 deltagere er unge mænd i begyndelsen af tyverne, og i stedet for det daglige arbejde i fængslets have eller værksteder har de forpligtet sig til at arbejde med deres egen fysik og med at opbygge kroppen. Det sker f.eks. gennem løb, boldspil, mountainbike, spinning og boksning.

- KOSMOS blev til fordi vi havde en gruppe indsatte som var svære

at fastholde i de sædvanlige ar-

bejdstilbud. De havde en ad-færd som skabte disci-plinære pro-blemer både i

062012

eg er helt færdig. Jeg tror jeg skal kaste helt færdig. Jeg tror jeg skal kaste heltop, lyder det forpustet fra en ung mand, der afslutter omgangene på træ-

ningsbanen i en lidt vaklende gangart.Johnny Schouw kommer med en opmun-

trende bemærkning, tjekker stopuret og note-rer tiden. Alle nye deltagere i projekt KOS-MOS begynder nemlig med at få målt deres kondition gennem en Cooper-test.

KOSMOS- KOSMOS står for Kost, Motion og Sammen-hold, og for de fl este deltagere står det dårligt til på alle tre områder, fortæller Johnny Schouw, som har været med siden projektets opstart for to år siden.

Motion, sund kost og praktisk erfaring i at omgås andre på en ordentlig måde. Det er det daglige arbejde for en gruppe indsatte i fængslet Kærshovedgaard.

Tilbuddet om at deltage i KOSMOS gælder for indsatte i fængslet Kærshovedgaard ved Ikast. De 18 deltagere er unge mænd i begyndelsen af tyverne, og i stedet for det daglige arbejde i fængslets have eller værksteder har de forpligtet sig til at arbejde med deres egen fysik og med at opbygge kroppen. Det sker f.eks. gennem løb, boldspil, mountainbike, spinning og boksning.

- KOSMOS blev til fordi vi havde en gruppe indsatte som var svære

at fastholde i de sædvanlige ar-

bejdstilbud. De havde en ad-færd som skabte disci-plinære pro-blemer både i

I form i fængslet

Tema: Hjerte og kredsløb tekst Journalist Niels sørensen foto Colourbox/ Niels sørensen

- Man sover godt om natten, lyder det fra deltagerne, som i løbet af seks uger bygger kondien op gennem boksetræ-ning, løb, boldspil, mountainbike mm.Tv. sveder fængselsbetjent Bettina Ja-kobsen sammen med deltagerne. Hun har fi re danske mesterskaber i letwel-tervægt og forstår at motivere deltager-ne til at bruge kræfterne. Th. instrue-rer psykoterapeut Else Lundby i afspænding og mindfulness.

forhold til personale og øvrige indsatte, og vi ønskede derfor at give dem et tilbud om mas-ser af motion og sund kost, fortæller Hans Kri-stian Vemmelund, som er leder af fængslet.

Han nævner at mange af deltagerne f.eks. aldrig spiste ordentlig morgenmad, og som noget af det første blev de store mængder cola og søde sager, som ofte følger med et hash-misbrug, udskiftet med sund kost, vand og mælk.

- Mange kender ikke fornemmelsen af at få noget ordentligt at spise, og hvad det gør ved kroppen, og de har aldrig oplevet den naturli-ge træthed og velvære som følger med fysisk aktivitet. Det ville vi gerne give dem, siger fængselslederen.

Nye relationerKOSMOS handler også om at skabe et positivt fællesskab med forbedret livskvalitet og selv-tillid. Det sker gennem tættere relationer mel-lem personale og indsatte og gennem en aner-kendende tilgang. Det er nyt inden for kriminalforsorgen, hvor der plejer at være

spændinger mellem de indsatte og alle myn-dighedspersoner i uniform.

- For at være med skriver man under på en kontrakt om at man vil bidrage til fællesskabet med en positiv indstilling. Alle deltagerne bor i det samme afsnit, og vi prøver at gøre det lidt som en familie, forklarer Lene Hedevang, som sammen med Johnny står for den daglige ledelse.

Hun fortæller at målgruppen for KOSMOS oprindeligt var de svageste indsatte, som var fysisk præget af misbrug og dårlig ernæring.

- Vi tilrettelægger stadig programmet ud fra den målgruppe, men efterhånden er mange andre også kommet med. Ofte unge med rast-løshed og uro i kroppen og måske noget ADHD, forklarer hun.

Fysisk aktivitetDenne formiddag er sveden ikke fordampet efter morgenens løbetur, før det går løs med boksetræning i fængslets gymnastiksal. En ghettoblaster i et hjørne holder pulsen oppe med dybe baslyde, kun overdøvet af Bettina Jacobsens stemme:

- Så er det 20-20. Fire minutter i alt. Og vand kan I hente i pausen, råber hun og får sveden til at drive ned ad deltagernes tatoverede over-kroppe.

Bettina har fi re danske mesterskaber i let-weltervægt bag sig, men det er ikke det der gi-ver hende de indsattes respekt.

- Det handler om at jeg som person møder dem med respekt - og derfor får jeg også selv re-spekt, siger hun og forklarer at omgangstonen i KOSMOS er anderledes positiv end det ellers opleves i fængslet, og at relationen til de indsatte er tættere. Måske fordi både indsatte og ansatte sveder sammen under de fysiske udfoldelser.

Ro i kroppenFysioterapeut Christina H. Madsen er også psykoterapeut i fængslets misbrugsprogram, men udlånes en gang om ugen til KOSMOS. Sammen med psykoterapeut Else Lundby mø-des hun med de unge indsatte i gymnastiksa-len, og her er målet ikke at få pulsen op.

Tværtimod står der afspænding og øvelser i mindfulness på programmet. Med lukkede u

stian Vemmelund, som er leder af fængslet.Han nævner at mange af deltagerne f.eks.

aldrig spiste ordentlig morgenmad, og som noget af det første blev de store mængder cola og søde sager, som ofte følger med et hash-misbrug, udskiftet med sund kost, vand og mælk.

- Mange kender ikke fornemmelsen af at få noget ordentligt at spise, og hvad det gør ved kroppen, og de har aldrig oplevet den naturli-ge træthed og velvære som følger med fysisk aktivitet. Det ville vi gerne give dem, siger fængselslederen.

Nye relationerKOSMOS handler også om at skabe et positivt fællesskab med forbedret livskvalitet og selv-tillid. Det sker gennem tættere relationer mel-lem personale og indsatte og gennem en aner-kendende tilgang. Det er nyt inden for kriminalforsorgen, hvor der plejer at være

20 062012

øjne falder de trætte kroppe til ro på liggeun-derlagene, mens Else med rolig stemme guider dem ud på en fantasirejse.

- Rigtig mange i gruppen går rundt med uro i sindet og forskellig slags motorisk uro i kroppen. Så vi begynder med små doser á ti minutters varighed, for det kan være meget grænseoverskridende for dem at møde stilhe-den, være i deres egen krop og mærke sig selv, forklarer de to instruktører, som er blevet po-sitivt overrasket over de indsattes respons.

- Vi frygtede at de skulle rejse sig og gå, men i stedet ser de frem til det. Efter en omgang fysisk aktivitet er det rigtig godt for dem at fal-de til ro, og på den måde får vi også aktiveret begge nervesystemer, forklarer Christina, der i mange år har arbejdet med mere end bare fy-sikken.

- For mig hænger krop og sind uløseligt sammen. Hvis man vil noget med det fysiske, må man også kende til sin psyke, kende sine grænser, mærke sin egen krop og vide hvem man er.

Selvværd og adfærdChristina Madsen og Else Lundby vurderer at mindfulness kan hjælpe indsatte til ikke bare

at handle spon-tant på et indfald, men at overve-je det i tankerne først.

- På sigt kunne vi godt tænke os at der blev mere plads til refl eksioner, men reali-stisk set må vi tage udgangspunkt i at de unge i KOSMOS er nogle energibundter som kan have svært ved at koncentrere sig, og som derfor har brug for at falde ned i deres krop en gang imellem, siger Christina, der brænder efter at tilbyde gruppen mere hjælp gennem mindfulness til at arbejde med de-res selvværd og de automatiske negative tan-ker og grundmønstre som mange af dem bæ-rer rundt på, og som er med til at forme deres adfærd.

Livsfærdigheder- Hakkebøf med løg, kartofl er og brun sovs, lyder svaret fra køkkenet, når deltagerne efter formiddagens motionsprogram stikker hove-det ind og spørger om menuen.

I modsætning til fængslets øvrige indsatte tilbereder KOSMOS-deltagerne maden i fæl-lesskab og spiser sammen. De er opdelt i køk-kenhold, og en del af programmet er at lære at lave ordentlig mad, købe ind, vaske op og gøre rent.

- Vi prøver at give dem nogle almindelige livsfærdigheder. For mange er det første gang de prøver at gøre rent eller lave mad, fortæller Johnny Schouw.

- Jeg plejede at leve af junkfood, slik og chips, og de sidste ti år tror jeg ikke jeg har spist morgenmad, afslører en af de unge, som hjælper med at sætte tallerkener på bordet.

Et par efterladte grovboller viser at morge-nens måltid i KOSMOS var sundt og solidt, men Johnny understreger at man ikke er hel-sefanatikere.

- Vi lærer dem at lave ganske almindelig sund hverdagsmad, og de lærer om kost og

ernæring undervejs ved at deltage i pligterne, forklarer han.

Gavner detEfter seks uger i KOSMOS viser en ny test at de indsattes fysiske form er væsentligt forbedret, og selv evaluerer de programmet meget posi-tivt. Men der fi ndes ingen opgørelse over den længerevarende effekt.

- Fysisk kan vi måle deres udvikling, men ikke det rent menneskelige. Vi kan se at deres selvværd vokser, og vi ansporer dem til at fort-sætte med at dyrke sport når de kommer ud. Det er langt lettere når de nu har fået en grundform opbygget. Vores håb er selvfølgelig at de holder sig ude af kriminalitet, men det er nok utopi for manges vedkommende når først de kommer tilbage til deres vante gænge, siger Bettina Jacobsen.

Hun håber imidlertid at sport og sund kost hænger ved, og at den praktiske konfl iktløs-ning som de har oplevet i KOSMOS, har lært dem at tænke sig lidt om før de handler.

Realistisk set må vi tage udgangspunkt i at de unge i KOSMOS er nogle energibundter som kan have svært ved at koncentrere sig, og som derfor har brug for at falde ned i deres krop en gang imellem

Fysioterapeut Christina H. Madsen

- Målet med KOSMOS er at hjælpe de unge indsatte til at ændre adfærd gennem motion og sund kost, fortæller Johnny Schouw, der er le-der af programmet.

- Mange går rundt med uro i sindet og motorisk uro i kroppen, siger fysio-terapeut og psykoterapeut Christina H. Madsen (th) og psykoterapeut Else Lundby.

062012 21

Back App Træningsstolen

- effektiv mod lændesmerter *)

Oplever du smerter i lænden

når du sidder ned?

Så prøv en Back App!

Ny videnskabelig undersøgelse

*) Back App stolen er for nylig testet på Universitetet i Limerick, Irland.

Forskningsresultaterne viste, at mennesker med lændesmerter ved

stillesiddende arbejde, havde det markant bedre på Back App.

De viste også, at det er betydeligt lettere af opretholde den

eftertragtede oprette stilling. Se hele undersøgelsen på

http://bit.ly/PzvwCV

Prøv Back App GRATIS i 8 dage…

Se http://bit.ly/KEgGb4

eller scan koden

Har du spørgsmål se www.backapp.dk eller kontakt Gitte Toft, Tlf. 2224 8510

Prøv GRA

TIS

Indret dit hjem til bevægelse

Fysisk leg og bevægelse er nu engang nemmest at få i gang når solen skinner, det er tørvejr og oplagt

at være udendørs. Men at det er koldt og regnen siler ned, behøver ikke betyde at børn og voksne udeluk-kende falder hen til stillesiddende sysler. Ved at være bevidst om mu-lighederne, og ikke mindst indrette sit hjem så det indbyder til leg og be-vægelse, bliver det nemmere at trække børnene (og de voksne) væk fra sofaen og husets mange skærme, så pulsen kan komme lidt op og kroppen blive brugt aktivt.

Lad skærmene skabe bevægelseNår nu tv, computere og facebook forståeligt nok trækker så meget i børn og unge, er det oplagt at se på hvordan man kan bruge de di-gitale muligheder som inspiration til at få flyt-tet bevægelse indendørs. Undersøgelser viser at digitale medier faktisk kan bruges til at fremme og kommunikere bevægelser. Bevæ-gelse beskrives bedst visuelt, og på en hjem-meside som YouTube, hvor alt vises i form af videooptagelser, er der masser af inspiration at hente i form af fx dans, sport eller fitness der kan laves hjemme på stuegulvet. Et eksem-pel får du ved at søge på ”Little Demon” på YouTube. (Little Demon er en dreng der som 4-årig lærte sig selv at danse ved at efterligne videoklip på YouTube). Hvis teenagerne i hu-set mere er til fitness, har en hjemmeside som www.bodyrock.tv masser af hjemmetrænings-

Vi bevæger os mere når mulighederne ligger lige for – ja, ofte kan vi slet ikke lade være! og ikke mindst når vejret er skidt, er det vigtigt at have mulighed for at bevæge sig indendørs.

og leg!

Tema: Hjerte og kredsløb tekst Lene bruun og Gitte Meilandt siersbæk, børnefysioterapeuter foto Colourbox og abekatten.dk

22 062012

programmer i forskellige sværhedsgrader og hvor brugen af udstyr er minimal. For de 0-6-årige er der masser af inspiration at hente på hjemmesiden www.legetek.dk.

Og så er der selvfølgelig også forskellige di-gitale spil hvor bevægelse indgår som et ele-ment, fx Wii, EyeToy og Kinect. Den intensitet man opnår ved fx at spille tennis på Wii, er ikke så høj som hvis man spiller tennis i virke-ligheden, men det er absolut bedre end at sid-de stille bag skærmen.

Huset som legepladsDe fl este hjem er allerede udstyret med masser af ”redskaber” til fysisk aktivitet, og de kan suppleres forholdsvist billigt med nyanskaffel-ser – måske en oplagt julegave-ide? Sengen er også oplagt til at stå på hovedet,

lege tumlelege og slå kolbøtter. Mange børn har køjesenge, hvor de kan gå armgang hen ad sengehesten, eller holde skovtur for alle bamser og dukker, der én ad gangen skal med ”bussen” fra gulvet og op i sengen (bussen kan være en rygsæk eller et bælte bamsen eller dukken kan sidde fast i, så begge hænder er fri til at klatre). Det giver mange gode klatreture. Små møbler på børnenes værelser er ofte også fi ne og holdbare til at gå på, så en leg som jor-

Det skal være nemt at bevæge sigtilgængelighed betyder meget for om man bevæger sig eller ej. Hvis der altid er muligheder inden for rækkevidde, kan vi faktisk ofte slet ikke lade være. Her er nogle tips til hjemmet:

• Hav en lækker, stor kurv, evt. på hjul, stående et centralt sted i huset, med div. sjove redskaber til leg og træning. Fx sjippetove, forskellige typer bløde bolde, balanceplader, jongleringsred-skaber, ærteposer, et ringspil, lange elastikker osv. Et par stylter og en hulahopring kan også bruges indendørs.

• En minitrampolin kan man næsten ikke gå forbi uden at tage en hoppetur først. Den kan stilles op ad væggen eller lægges under sengen når den er i vejen.

• Har I et kælderrum, hobbyrum eller lign., så fi nd plads til bordtennis, bordfodbold ell. lign.

• sæt klatregreb på en væg, fx op til dit barns høje seng.

• Indret et hjørne med tæpper, madrasser, puder osv.

• Hæng en hængestol op – den er lækker til afslapning, men inciterer også til at gynge, snur-re rundt og måske ligge på maven over. (og så kan den gøre enhver stue hyggelig!)

• Hæng trapez, gynge, slynger eller lign. op – over en bjælke eller i stærke kroge i loftet. Redskaberne er nemme at tage ned på tidspunkter hvor de måtte være i vejen.

• sæt en ribbe op – læg evt. en blød måtte nedenfor.

• Hæng et dartspil op på en væg.

• sæt tv’et på hjul, eller sørg for god gulvplads foran, så I let kan spille aktive computer-spil hvor man bevæger sig foran skærmen.

• Musik får os til at bevæge os. Lær ungerne at bruge musikanlægget, sæt gang i en dans eller sæt musik til opvasken – så kommer bevægelserne sikkert af sig selv!

• Lav forhindringsbaner af telefonbøger, puder, tæpper osv. På små poster undervejs kan man kaste bløde bolde eller ærteposer efter bøtter/ringe, spille ringspil, stå på arme op ad væggen, hoppe i trampolin osv. børnene skal ikke være særlig gamle før de selv kan være med til at opfi nde baner.

• sørg for at have fri gulvplads – det inspirerer og giver plads til bevægelse.

Møblerne er nok mest til yngre børn, med mindre sofa, borde osv. er meget robuste og kan holde til vægten af husets unge mennesker.

Sofaen kan bruges til mange sjove ting. F.eks. er det godt for balancesansen at slå kolbøtter og stå på hovedet, og her er sofaen det perfekte redskab. Man kan også øve sig i at hoppe ned fra sofaen og se om man kan lande på benene. Sammen med sofabordet, lænestolen og nogle tæpper og puder er sofaen perfekt til en balan-cebane, hvor man skal over, under, rundt om og igennem. Sæt gang i fantasien, og tag ungerne med på råd. Børn er ofte væsentligt mere op-fi ndsomme i denne kategori end voksne. Man kan øge kravet til balancen ved at udføre banen med lukkede øjne, baglæns eller med en pude eller ærtepose på hovedet.

u

062012 23

24 06201224 062012

den er forgiftet er oplagt til en regnvejrsdag på værelset eller i stuen - eller måske over hele huset.

Der fi ndes særlige tumle-møbler specielt beregnet på bevægelse – se fx Ikea.dk og Bob-les.dk.

Store bolde er sjove for alle aldersgrupper. Man kan ligge på maven over den og kun støt-te med armene - eller bare én arm. Man kan øve sig i at sidde på bolden uden at røre jor-den. Man kan også ligge på alle fi re på den, eller måske endda kun på knæene. Der er mange timers aktivitet i disse øvelser, og de er super gode for muskelstyrke, ledstabilitet og balance hos både børn og voksne. Der fi ndes mange hjemmesider på nettet med øvelses-ideer, søg under navnene Swiss Ball, Exercise Ball, stor bold eller terapibold, og der viser sig et utal af muligheder og vejledninger, også ift. størrelse på bolden.

Køkkenet indbyder til fi nmotoriske aktivite-ter. Her kan børnene fx øve sig i at skære mad ud. En agurk er nemmere at skære end en gu-lerod, og en god lille skarp kniv er nemmere end en stor uskarp kniv – tænk i at det skal være nemt for barnet i begyndelsen hvis dets motivation skal fastholdes. Hvis det er for svært, er det nemt at opgive! Modellervoks og dej er gode aktiviteter der både styrker fi nmo-torikken og stimulerer berøringssansen. Føle-

lege/kimslege er generelt nemme, og børnene elsker det. Put forskellige ting fra huset ned i en pose, og lad barnet mærke sig frem til hvad det er. Du kan også putte forskellige ting, som pasta og ris (kogt og ukogt), kaffebønner, ær-ter, glaskugler, sand mm. i forskellige bøtter/baljer på gulvet, hvor man så skal gå fra den ene til den anden - med åbne eller lukkede øjne. Det er en god aktivitet for følesansen på fødderne, og er sjovt - og lidt grænseoverskri-dende - for både voksne og børn.

Spil og legeDer fi ndes organiserede spil som er gode til indendørs fysisk aktivitet. For eksempel måt-tespillet Twister, hvor man skal placere hæn-der og fødder på forskellige felter, alt efter hvad terningen viser. Flaskehalsen peger på er en klassiker, hvor de opgaver man skal ud-føre, kan være at hinke fra den ene ende af stuen eller gangen til den anden, sidde 20 sek. på bolden uden at røre jorden, stå på hovedet i sofaen og lign. Har man pladsen, kan man lege Spark til dåse indenfor. Her skal én af deltagerne vogte dåsen, og så gælder det for de andre om ikke at blive taget af vogteren. Bliver man taget, skal man stå ved dåsen. Man kan blive befriet ved at en af de øvrige delta-gere sparker til dåsen før vogteren når tilbage til den. Når vogteren har fanget alle, er legen slut.

Det handler i bund og grund om at komme i øjenhøjde med husets børn og unge og se de utallige muligheder hjemmet byder på af ud-

fordrende motorikba-ner og fysisk udfol-delse. Og for en stund at give lov til at rode og bruge den

plads der er! Børn kopierer de voksne, og bør-nene elsker når mor og far leger med - så vær med! Det kan samtidig være en god måde til at få noget samvær med huset teenagere, som har det med at forskanse sig på værelset!

Det man gør meget, bliver man god tilNår bevægelse og fysiske udfordringer indgår som en naturlig del af børn og unges hverdag, er det med til at sikre at de fundamentale motori-ske færdigheder indlæres og automatiseres så tidligt som muligt. Fundamentale motoriske færdigheder består af eksempelvis gang, forskel-lige former for løb, hop, afsæt og landing, ba-lance samt evnen til at håndtere genstande, fx at

kaste, gribe, sparke, drible og ramme. Disse bevægelsesmønstre udvikles i barndom-

men og kan derefter forfi nes til mere idrætsspecifi kke færdig-

heder. Undersø-

gelser viser at der er positiv sammenhæng mellem det at have gode motoriske færdighe-der og fysisk form. Det er med andre ord med til at skabe forudsætninger for en fysisk aktiv livsstil at børn og unge har mulighed for at bevæge sig på mange forskellige måder.

Én måde er at lade børn bruge deres ben - det er derfor de har dem! Hvis de tidligt bli-ver vænnet til at transportere sig selv, f.eks. til og fra børnehave, enten på gåben eller cykel, så bliver det en naturlig vane. Lad dem kravle, klatre, hoppe og løbe indendørs, og lad dem øve sig på at komme op og ned ad trapper og andre forhindringer. Når de bliver lidt ældre, er det godt med en god cykel til at komme til og fra skole; og hvorfor overhovedet bruge penge på en knallert? De fl este forældre øn-sker for deres børn at de skal være gode til at bevæge sig og være stærke og sunde. Hvis det ønske skal gå i opfyldelse, bliver ungerne nødt til at bevæge sig meget og have plads og mu-lighed for det. For som det gør sig gældende for andre færdigheder, så gælder det også for bevægelse at det man gør meget, bliver man god til.

Gitte Meilandt Siersbæk er børnefysioterapeut i Gittes Børnefysioterapi. Lene Bruun er cand. scient. san. og børnefysioterapeut hos Specialråd-givningen, Esbjerg Kommune. De er begge med-lemmer af Fagforum for Børnefysioterapis bestyrel-se. www.boernefysioterapi.dk

Må dit hjem blive brugt?Mange af os er forståeligt nok sarte over for alt for meget bevægelse i hjemmet – mange ting kan gå i stykker eller er skrøbelige. Men et hjem der bli-ver brugt og kan rumme liv, er også et hyggeligt hjem som er dejligt at være i. Måske kan det hjælpe at tænke ”hvad er det værste der kan ske?” Flyt dyre og skrøbelige ting, lad evt. nogle sær-ligt sarte områder være ”bevægelse forbudt-områder”, og invester i møbler med vaskbart betræk og kvalitetsting der kan holde til noget.

062012 25

Styrk dit barns

motorik

Klatreplader2stk. af 1,25m X 1,25m

Inklusiv 20 greb.

Kr. 2.450,00

Det er nemt at lave en klatrevæg på en eksisterende væg.

Bestil på www.abekatten.dk

sjov og udfordrende

indretning

Med Abekatten Klatrevægges klatregreb og klatreplader er der masser af muligheder for at etab-lere spændende klatrevægge til børn i alle aldre - både til private og institutioner.

Klatrevæggen kan anvendes både indendørs og udendørs.Det er altid vigtigt at have et godt faldunderlag, hvis uheldet er ude! Husk derfor at bestille et egnet faldunderlag.

Eksempel på faldunderlag:Fatman CrashPad 150 x 100 x 9 cmKr. 1.495,00

26 062012

Lav hver af de fem øvelser i 30 sekunder med 10 sek. pause mel-lem hver øvelse. Gennemfør 2 gange, og hold så 2 minutters pause. Gentag hele sekvensen. Det tager i alt cirka 15 minutter.

Du kan gentage yderligere, alt efter hvor lang tid du har afsat.Det er vigtigt at pausen mellem de enkelte øvelser holdes kort og

tempoet højt. Sæt et æggeur eller en mobiltelefon til at ringe hvert 30. sekund. Efter et par uger kan arbejdstiden øges til 45 sekunder og pausen til 10-15 sekunder.

Suppler gerne cirkeltræningen med en gåtur eller cykeltur i rask tempo umiddelbart bagefter.

OpvarmningHusk altid at varme op inden du starter på højintens træning. Læg ger-ne en rask spadsere- eller løbetur ind, og/eller lav dette korte program:• Armsving (begge skuldre)• Let jogging på stedet i ca. 2 min.• Bevæg hofterne rundt i cirkler som om du danser mavedans• 6-8 knæbøjninger (bøj max 90 grader)• Let jogging på stedet 1 min. mens du bokser ud i luften• Drej hovedet fra side til side

Tema: Hjerte og kredsløb tekst Allan tvilum bachmann, fysioterapeut, Hornslet Fysioterapi foto Per Øllgaard

Boost din kondition på 15, 20 eller 30 minutter

Cirkeltræning

Finnespark Læg dig på maven med armene strakt frem over hovedet. Løft armene og bene-ne fra jorden hurtigt op og ned, uden at de kommer helt ned og røre underlaget.

av hver af de fem øvelser i 30 sekunder med 10 sek. pause mel-lem hver øvelse. Gennemfør 2 gange, og hold så 2 minutters pause. Gentag hele sekvensen. Det tager i alt cirka 15 minutter.

Det er vigtigt at pausen mellem de enkelte øvelser holdes kort og tempoet højt. Sæt et æggeur eller en mobiltelefon til at ringe hvert 30.

Husk altid at varme op inden du starter på højintens træning. Læg ger-ne en rask spadsere- eller løbetur ind, og/eller lav dette korte program:

Boost din kondition på 15, 20 eller 30 minutterpå 15, 20 eller 30 minutterpå 15, 20 eller

Finnespark Finnespark

spænd i mave og baller samtidig med at du laver fi nnesparkene. På den måde træner du lændens stabili-serede muskler og beskytter ryggen.

Øvelserne forudsætter at du ikke har skader eller andre problemer. Hvis øvel-serne gør ondt, eller du får smerter efterfølgende, så spørg en fysioterapeut eller dygtig træner til råds.

obs

obs

Spurt Læg 3 paptallerkner ud på græsset/gulvet med 3-5 meters mellemrum. Spurt mellem dem. Øvelsen kan med fordel laves på en lille skråning, så du løber i et V, men du kan også sag-tens lave den indendørs.

062012 27

Reaktionsøvelse Lig på ryggen med armene strakt over hovedet. Kom nu så hurtigt som muligt om på maven, og stræk ar-mene frem. Derefter kommer du så hurtigt som mu-ligt op at stå med et hop. Ned på ryggen igen og gen-tag. Pas på knæene!

Step med håndvægte Find et trappetrin eller en skammel på ca. 30 cm, og tag to fl asker vand på ½ - 1 ½ liter i hænderne. Træd hurtigt op og ned på trinnet med skiftevis højre og venstre ben, samtidig med at du løfter armene over hovedet. Trinnet kan gøres højere eller lavere og vægtene tungere eller lettere. Vær opmærksom på at du går lige op og ned, så du ikke vrider i knæene!

Englehop Start nede i knæ i skridtstående stilling. Hop så højt som muligt, og ræk arme-ne op over hovedet. Land med benene modsat. Gentag hoppet.

Har du svage

knæ, bør du ikke

bøje mere end 90

grader i knæene.

obs

Lav øvelsen på gulvtæppe, græs eller gymnastikmåtte for at skåne knæ og albuer.

obs

28 062012

Tema: Hjerte og kredsløb tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

Træning efter hjertetilfældeHvornår må jeg gå i gang med motion efter en blodprop i hjertet?lige så snart du er blevet udskrevet fra hospitalet, er det vigtigt at kom-me i gang med at motionere. Har du ikke været indlagt, så gå i gang så snart din læge giver grønt lys.

28 062012

062012 29

Død-bange for at blive forpustetMennesker der har haft en blodprop i hjertet, eller på anden måde oplevet hjertet svigte, bærer rundt på den oplevelse resten af livet. Men angsten for om hjertet kan holde til belastningerne, kan få den modsatte effekt, nemlig at man ikke får trænet det.

At komme i gang med motion efter en hjerte-kar-sygdom er lige så vig-tigt som at tage sin medicin. Men

for mange der har oplevet deres hjerte svigte, er det langt mindre angstprovokerende at put-te medicin i kroppen end at få pulsen i vejret. Frygten for om hjertet kan klare at blive bela-stet, sidder dybt i dem og afholder desværre en del fra at komme ordentligt i gang med motion.

Det fortæller Martin Walsøe, som er fysiote-rapeut i Hjerteforeningen. Han forklarer at motion er en helt essentiel del af genoptræ-ningen, blandt andet fordi en del af hjertet efter en blodprop kan være varigt beskadiget, og derfor skal den resterende del af hjertet bli-ve bedre til at pumpe blodet rundt i kroppen. Men også fordi hjertet generelt skal belastes – trænes – for at fungere bedst muligt. Trygge rammerMange steder i landet har eksempelvis Hjerte-foreningen, lokale oplysningsforbund og kli-nikker for fysioterapi særlige træningshold for patienter som er hjerteopereret eller på anden måde har haft hjertesvigt. Et eksempel er Fy-siocenter Roskildes hjertetræningsforløb. Her får deltagerne rådgivning og genoptræning af såvel en sygeplejerske som en fysioterapeut med erfaring i hjertesygdomme. Og det giver

lige præcis de trygge rammer der for mange er afgørende for om de tør belaste deres hjerte igen, fortæller sygeplejerske Ulla Bay, som er en af underviserne.

- Hjertepatienterne er meget bange for at deres hjerte ikke kan holde til det øgede pres. De er bange for at mærke pulsen, så de holder hele tiden øje med om den er regelmæssig, fortæller hun.

Ulla Bay tilføjer at angsten også på andre måder påvirker hjertepatienternes liv – de kan fx være bange for at gå en tur i skoven, fordi det er langt væk fra førstehjælp og sygehus, ligesom det kan vare længe før de tør rejse igen.

Træning med ligesindedeFysiocenters intensive hjerteforløb foregår på hold og starter med forskellige tests. Trænin-gen består af såvel styrke- som kredsløbstræ-ning og suppleres af individuelle samtaler un-dervejs. Kost, træning, motivation, livsstil, pårørende og psykiske påvirkninger kommer op at vende, og her er der fordele i at være fl e-re i samme situation. For netop det psykiske er som sagt ofte en barriere for en optimal træning af hjertet.

- Deltagerne har stor brug for tryghed når de skal begynde at træne. Nærheden af en hjertesygeplejerske, fysioterapeut eller læge - nogen som kan livredde dem og kender

symptomerne på hvornår der er noget galt - kan gøre den livsvigtige forskel på om man får trænet eller ej, fortæller Ulla Bay. Og får man først gang i træningen og erfaring med at bru-ge sin krop igen, kan en telefon og nærheden af andre mennesker på længere sigt udgøre tryghed nok, er hendes erfaring.

062012 29

u

4 gode grunde til at motionere somhjertepatient• Du nedsætter risikoen for

genindlæggelser

• Du nedsætter risikoen for nye blodpropper i hjertet og hjernen

• Du sænker blodtryk og kolesterol

• Du øger din livskvalitet og -længde

Plus selvfølgelig alle de andre positive gevinster der beviseligt er ved motion.

Kilde: Fysioterapeut Martin Walsøe

30 062012

Husk: I starten handler det om at du får nogle gode oplevelser med at motionere, så du har lyst til at komme af sted igen!

Hvor hårdt må jeg træne?Det er vigtigt at du forholder dig til dit tidligere fysiske niveau. Har du ikke været særlig fysisk aktiv før du fik dit hjertetilfælde, skal du starte stille og roligt op, fx med at gå ture hver dag. Øg så stille og roligt distancen, og læg gerne små intervaller ind på turen hvor du forsøger at gå hurtigere. På den måde vænner du dit hjerte og kredsløb til at kunne klare mere og mere.Har du dyrket en del motion før dit hjertetilfælde, kan du starte med din vante motionsform med det samme. Men sæt intensiteten ned i starten. Har du fx tidligere løbetrænet regelmæssigt, må du nu løbe lidt kortere ture og i lavere tempo - du skal føle at du er let forpustet. Du kan også i star-ten veksle mellem at løbe og gå.

OBS: Er du blevet opereret via brystbenet, skal du ikke belaste din overkrop for meget de første seks uger. Vælg motionsformer hvor du ikke bruger din overkrop så meget, fx gang og let løb.

Hvor meget skal der til?Motioner 30 minutter hver dag med moderat intensitet. Du skal blive forpustet. 

Hvilken motionsform skal jeg vælge?Vælg den motionsform du bedst kan lide! Der er ikke én motionsform der er bedre end en anden for dit hjerte; det afgørende er at du får pulsen i vejret og bevæget dig. Der er tre elementer der afgør hvor meget motion du sætter på sundhedskontoen: tid (hvor lang tid motionerer du?, intensitet (hvor hårdt?) og Hyppighed (hvor ofte?). De tre elementer ganget med hinanden giver den samlet mængde af motion.Ud over kredsløbstræning kan det være relevant at lave vejrtrækningsøvelser og bevægelig-hedstræning for bryst/overkrop hvis du har været opereret. 

Er der risiko for at jeg får et nyt hjertetilfælde?Har du haft et hjertetilfælde, er risikoen for at få et nyt forøget. Men ved at omlægge til sunde vaner som mere motion og sund kost, samt tage din medicin, kan du udligne risikoen eller måske endda gøre den mindre end før, alt efter dit udgangspunkt. 

Er man hjertepatient resten af livet? Hvis din hjerte-kar-sygdom er velbehandlet, og du er blevet genoptrænet, skal du opfatte dig selv som rask og leve efter de samme anbefalinger som raske, med blandt andet sund kost og mindst 30 minutters motion af moderat intensitet hver dag. 

Faresignalersmerter, utilpashed og svimmelhed kan være faresignaler fra hjertet. Men alene frygten for at noget er galt, kan give utilpashed og svimmelhed. Det er derfor vigtigt at komme skånsomt i gang, allerhelst under vejledning af en sundhedsfaglig person der kan hjælpe dig med at skille træningsømhed og angst fra reelle hjertesymptomer.  Kilde: Fysioterapeut Martin Walsøe, Hjerteforeningen

Det kan hjælpe dig i gangskab tryghed omkring dig; det kan måske hjælpe dig med at komme i gang med at ”leve livet”.

• tag et kursus i førstehjælp, og invi-ter dine nærmeste med.

• Hav altid en telefon på dig.

• Anskaf evt. en hjertestarter til dit arbejde (kan købes mange steder, bl.a. hos Hjerteforeningen. Hos bl.a. Falck kan man leje hjertestartere og få årlige kurser med i abonnemen-tet.)

• Lær dine symptomer at kende, så du ved hvornår du skal stoppe. Få hjælp af en fagperson.

• Hvis du tager medicin, er der ikke den samme sammenhæng mellem puls og belastning som hos raske. tal med din fysioterapeut, sygeple-jerske eller læge om det – måske er der andre parametre du skal måle din anstrengelse på.

På www.hjerteforeningen.dk kan du få mere viden om din hjerte-kar-sygdom og finde inspiration til hjerte-motion. I Hjertefor-eningens rådgivningscentre kan du få vejledning om hjerte-kar-sygdom og sunde vaner, få målt dit kolesteroltal, blodsukker og blodtryk. Du kan også deltage i foredrag, motionskurser og andre aktiviteter.

Alle hjerte-kar-patienter der har været indlagt, skal have vurderet deres behov for genoptræning, ifølge sundhedsloven. Læs mere på  www.sm.dk (Ministeriet for sundhed og Forebyggelse).

krav på genoptræning?

062012 31

Det skal gå stærkt!...hvis du oplever symptomer på en blodprop i hjertet eller hjernen. ring 112, så der kan gives lægehjælp så hurtigt som muligt. du må ikke selv køre til skadestuen da du kan blive dårlig undervejs.

De blodårer der fragter blod fra hjertet til resten af kroppen, kaldes arterier. Arteriernes

vægge er små muskler, der er elastiske nok til at tilpasse sig store variationer i blodtrykket, så blodet passerer frit gen-nem pulsåren.

Når hjerte og kredsløb forkalkerNår blodårerne kalker til, kan der opstå blodpropper! Det kan være fatalt, særligt hvis de rammer forsyningen til hjertet eller hjernen. Du kan redde liv og førlighed ved at kende symptomerne og handle hurtigt hvis ulykken rammer. Men bedst er det naturligvis at forebygge.

Blodpropper kan forebygges

De vigtigste risikofaktorer for årefor-kalkning er forhøjet blodtryk, rygning og sukkersyge, men risikoen øges også af blandt andet af et højt kolesteroltal, fed kost og visse hjertesygdomme. Al-der spiller en rolle, og der kan være arvelige tendenser. De fl este risikofak-torer kan du dog gøre noget ved:

• Hold øje med dit blodtryk – og få det behandlet hvis det er forhøjet (omkring hver fjerde voksne dansker har forhøjet blodtryk. Mere end halv-delen af dem ved det ikke.) obs: Mo-tion er yderst effektivt mod for højt blodtryk!

• Lad være med at ryge (rygning for-dobler risikoen for apopleksi).

• Vær fysisk aktiv

• spis meget frugt og mange grønsager  

• Undgå overvægt – især ekstra fedt på maven

• Få tjekket dit kolesteroltal

• Undgå alkoholoverforbrug

• Undgå langvarigt stress

Der fi ndes forskellige typer medicin der nedsætter risikoen for blodprop-per. Hvad (og om) man skal have, af-hænger af en række faktorer. tal med lægen.

Kilder: Hjerteforeningen.dk, Patienthåndbo-gen.dk, Ugeskrift for Læger

Blodpropper kan

forebygges

De vigtigste risikofaktorer for årefor-kalkning er forhøjet blodtryk, rygning og sukkersyge, men risikoen øges også af blandt andet af et højt kolesteroltal, fed kost og visse hjertesygdomme. Al-der spiller en rolle, og der kan være arvelige tendenser. De fl este risikofak-torer kan du dog gøre noget ved:

• Hold øje med dit blodtryk – og få det behandlet hvis det er forhøjet (omkring hver fjerde voksne dansker har forhøjet blodtryk. Mere end halv-delen af dem ved det ikke.) obs: Mo-tion er yderst effektivt mod for højt blodtryk!

• Lad være med at ryge (rygning for-dobler risikoen for apopleksi).

• Vær fysisk aktiv

• spis meget frugt og mange grønsa-ger  

• Undgå overvægt – især ekstra fedt på maven

• Få tjekket dit kolesteroltal

• Undgå alkoholoverforbrug

• Undgå langvarigt stress

Der fi ndes forskellige typer medicin der nedsætter risikoen for blodpropper og apopleksi. Hvad (og om) man skal have, afhænger af en række faktorer. tal med lægen.

Kilder: Hjerteforeningen.dk, Patienthåndbo-gen.dk, Ugeskrift for Læger

Blinkende advarselslamper: Hjertetilfælde

Et hjerteanfald forårsager sædvanligvis kraftige bryst-smerter som varer i mere end 15 minutter. Men et hjerte-anfald kan også være stille og forløbe uden symptomer. omtrent halvdelen af dem som får et hjerteanfald, har forvarsler timer, dage eller uger i forvejen. symptomerne kan variere, og de kan komme og gå. Fx:

• Ubehageligt pres, tryk, klemmende smerter midt i brystet som varer mere end nogle få minutter. Eller som udløses af fysiske anstrengelser, og forsvinder i hvile.

• smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke, hals eller kæbe

• Åndenød, hjertebanken, stakåndethed

• svimmelhed, besvimelse, kvalme eller opkastning

• Koldsved

• Usædvanlig mathedsfølelse

• søvnforstyrrelser

• Følelse af slaphed, især i armene

• Fordøjelsesproblemer og/eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven

• En følelse af at noget er rivende galt   

Apopleksi (blodprop i hjernen)

symptomerne på apopleksi kommer helt pludseligt og påvirker typisk kun den ene side af kroppen. Det kan være halvsidig lammelse, halvsidig nedsat følesans, talebesvær eller synsbesvær. Nogle får også kraftig hovedpine.

tag symptomerne alvorligt. Gå til lægen hvis du er i tvivl – hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Kilde: Hjerteforeningen.dk

Tema: hjerte og kredsløb tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

krav på genoptræning?

OBSsymptomerne på blodprop i hjertet er hos kvinder ofte mindre dramatiske end hos mænd – ofte symptomer som man forbinder med noget andet, fx ondt i maven, stress, åndenød, gigt i skulderen eller albuen.

Nogle gange opstår der fedtafl ejringer på den glatte inderside af arte-rierne, og det kan ud-vikle sig til et såkaldt plaque. Udviklingen af et plaque starter med at kolesterol ”graver” sig ind i væggen på puls-åren. Kroppen forsøger at reparere skaden, og der dannes arvæv, som gør karvæggen tykkere og stivere og blodåren smallere. Efterhånden som mere kolesterol afl ejres, bliver karvæggene tykkere, og blodstrøm-men inde i karret reduceres yderli-gere. Dette kaldes aterosklerose eller åreforkalkning.

Det opdages som regel for sentMan mærker næsten aldrig sympto-mer på åreforkalkning før der er be-tydelig skade på arterierne. Alt efter hvilke organer der lider under den dårlige blodforsyning, kan årefor-kalkningen resultere i eksempelvis nyresvigt, kramper i benene når man går, eller blodprop i hjernen (apo-pleksi) eller hjertet (hjerteinfarkt).

Det hænder at den glatte overfl ade til plaquet sprækker, så fedtindhol-det i plaquet kommer i kontakt med blod. Det kan forårsage pludselig og total blokering af blodforsyningen. Hvis dette sker i en koronararterie, som forsyner hjertemusklen med blod, har man koronar hjertesyg-dom. Sker det i en hjernearterie, kan man få hjerneblødning.

Kilde: Patienthåndbogen.dk

32 062012

Krop job tekst Carsten G. Johansen, journalist foto Carsten G. Johansen+ Hvad er meningen?

At rygning var på dagsordenen da Klarahus ville gøre noget for perso-nalets sundhed og trivsel, var ret op-

lagt. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet lå andelen af rygere på 41 pct. - langt over de 23-24 pct. af den samlede befolkning som endnu ikke har droppet den sundhedsskadelige last.

Men centerchef John Zachariasen ville ger-ne gøre noget for både sundhed og trivsel blandt medarbejderne, og det blev der mulig-hed for da Klarahus kom med i Projekt Sund-hedsledelse under Folkesundhed København.

- Vi ville gerne arbejde struktureret med at skabe en mere sund arbejdsplads. Men samti-dig var vi meget opmærksomme på at vi fi k taget dialogen med medarbejderne, så det blev gjort ordentligt, forklarer han.

Ud med røgenDet betød en længere møderække med MED-gruppen (medarbejderudvalget) før der blev lagt

Pilates- pauser

i stedet for rygepauser

Pleje- og demenscenter Klarahus ville gøre noget for sundheden. Røgfri arbejdstid var første skridt, og nu tilbydes de ansatte pilates i arbejdstiden som ”erstatning” for rygepauserne.

en plan, hvis første trin hed røgfri arbejdstid fra 1. maj i år. Et trin der blev forberedt grundigt med forskellige tilbud om assistance til rygestop. Og som havde både en sundhedsmæssig og en social dimension.

- Jeg tror på at når man er mere sund, har man også mere overskud til sit arbejde. Det er det vigtigste. Derfor har vi som ledelse heller ikke haft intentioner om eksempelvis at måle på sygefravær før og efter indførelse af røgfri ar-bejdstid

- Samtidig ville vi have en bedre balance i per-sonalegruppen. Tidligere var der dagligt 30-40 medarbejdere der gik ud og røg på skift. Det gav en slags ulighed – også i ledergruppen, hvor jeg jævnligt sad næsten alene tilbage i pauserne. I dag har vi allerede en bedre integration i perso-nalegrupperne, siger John Zachariasen.

Medarbejdere har også givet tilbagemeldin-ger om at fl ere beboere – som jo ikke kan for-

bydes at ryge – er begyndt at tage hensyn til de røgfrie medarbejdere og undlader at ryge på fællesarealer.

Pilates i pausenSom en del af dialogen med MED-gruppen blev der indsamlet forslag fra personalet til hvad der kunne gøre deres arbejdsplads sun-dere.

Fælles, fysisk aktivitet var et af de ønsker der blev fremsat med størst styrke. Derfor er der i efteråret taget hul på at arbejde med dette emne. I første omgang via to ugentlige pilates-træninger, som er tilrettelagt på et tidspunkt hvor fl est muligt medarbejdere kan være med – i arbejdstiden, vel at mærke.

- Der har før været initiativer i medarbejder-nes fritid som ikke helt vandt tilslutning. Så nu prøver vi om det kan gøre en forskel på denne måde, forklarer John Zachariasen.

Til tonerne af Niels Ejes Musicure får Pia Johnsen Nielsen (bill.th. og forrest tv.) og hendes kolleger sved på panden af to ugentlige pilates-træninger i arbejdstiden.

062012 33062012 33

Centerchefen har selv sat tid af til at være med de første gange, mens den professionelle pila-tes-instruktør – der i forvejen er ansat på Kla-rahus som diætist – får sveden frem på pleje-personalets pander.

- Dette tilbud er vores første initiativ på om-rådet. Måske gør vi det ikke længere om fi re måneder. Men så er det fordi vi i stedet vælger at arbejde med en anden slags fysisk aktivitet – vi vil gå langt for at følge op på ønsket om motion i MED-gruppen. Jeg synes selv et for-slag om at alle i en periode arbejder med skridttæller, lyder sjovt. Men det er også vigtigt at personalet ikke føler vi jager dem, siger John Zachariasen.

Der er mange muligheder for øget fysisk aktivitet man endnu ikke har afprøvet.

Men rygningen – den kommer ikke tilbage blandt personalet på Klarahus.

- Der har været meget mindre modstand end man kunne have ventet, og vi hører nær-mest ikke om det længere. Nu er det motio-nen der skal have opmærksomheden.

Som en sidegevinst til personalegruppens aktiviteter håber Klarahus-ledelsen at fokus på sundhed og aktivitet også vil smitte af på be-boerne i deres dagligdag.

Røgfri arbejdstid hjalp Pia til rygestop

Den tidligere storryger Pia Johnsen Nielsen benyttede røgfri arbejdstid til helt at lægge cigaretterne på hylden

De fl este af de kolleger hun tidligere kunne dele rygepauser med, tænder stadig for tobakken når de forlader Klarahus. Men for Pia blev røgfri arbejdsplads afsættet til at slippe ud af mange års rygning.

- Jeg var storryger i mange år, og jeg havde tidligere forsøgt at stoppe, men var startet igen. Så jeg valgte at stoppe helt da vi skulle have røgfri arbejdsplads. Og det er mere end et halvt år siden jeg røg min sidste cigaret, fortæller Pia.

Hun har været igennem hele rygeudviklingen på arbejdspladserne.- Da jeg startede, røg alle. Men efterhånden er det et mindretal, og i dag snakker vi faktisk

slet ikke om det længere, siger hun.Pia er ikke alene sluppet af med en vedvarende hoste og pinefulde brystsmerter efter hun

har sluppet smøgerne. Hun er også blevet motiveret for at benytte sig af Klarahus’ tilbud om fysisk aktivitet.

- Det kan være lidt kedeligt at gå i fi tness-center, så jeg synes det er god måde når man gør det sammen med kollegerne. Man skal jo være opmærksom på at holde sine pauser når man ikke længere skal ud og ryge, smiler Pia Johnsen Nielsen.

Centerleder John Zachariasen har et mål om at mellem 20 og 30 medarbejdere tager imod tilbuddet om fysisk træning på Klarahus

Projekt Sundhedsledelse Projekt sundhedsledelse under Folkesundhed København går ud på at få sundhed ind i allerede eksisterende strukturer på arbejdspladsen. Projektet leverer projekt-ledere og rådgivere, som assisterer med de tre eller fi re projekter en arbejdsplads skal arbejde med i en periode på to år.Klarahus arbejder med fi re projekter, hvoraf der er taget hul på de to første:

• Røgfri arbejdstid (ikke røgfri arbejdsplads, da beboerne ikke kan forbydes at ryge)• Fysisk aktivitet i arbejdstiden• sundhed i APV• sundhed i ledelsesmæssige beslutninger

34 062012

job

bet

Rygestop nemmere når arbejdspladsen hjælperDet hjælper gevaldigt på succesra-ten for at gennemføre et rygestop når arbejdspladsen hjælper til. Det konkluderer en fi nsk undersøgelse. Her kom det frem at rygeophør er betydeligt mere sandsynligt på virksomheder hvor man støtter med forskellige initiativer – kurser, medicin osv. - end hvor man ikke gør. 6179 rygende ansatte deltog i undersøgelsen, der er publiceret i American Journal of Public Health.

Vask hænder og undgå infl uenza Infl uenzasæsonen er over os. Statens Serum Institut har følgende råd hvis du vil undgå at blive smittet – eller selv smitte andre:• Vask hænder fl ittigt - både hvis du er rask eller syg• Skal du nyse, så gør det i ærmet og ikke hænderne.• Er du uheldig alligevel at få infl uenza, så bliv hjemme, så du ikke

smitter dine kolleger.• Er du blevet syg, så tag eventuelt en panodil hvis du har høj feber.

Og så er det bare at vente de to til syv dage som det normalt tager at komme på højkant igen.

Fakta om infl uenza• Symptomerne er feber, kulderysten, hovedpine, muskelsmerter og

tør hoste.• Du smitter i tre til fem dage efter du er blevet syg.• Allerede dagen før de første symptomer viser sig, kan du smitte andre.

Kilde: Statens Serum Institut/ personaleweb.dk

Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø øger risikoen for hjertekarsygdomMedarbejdere som både oplever høje psykologiske krav (fx tidspres og stor ar-bejdsmængde) og lav kontrol i arbejdet (fx lav grad af indfl ydelse på beslutnin-ger om arbejdet og få muligheder for at lære nye ting), har 23 procent større risi-ko for at få en hjerte-kar-sygdom end andre medarbejdere. Det viser resultater fra den hidtil største undersøgelse på området, som omfatter 197.473 personer fra syv europæiske lande, herunder Danmark.

Sammenhængen mellem arbejdsmiljø og hjerte-kar-sygdom ses både blandt mennesker med lav, mellem og høj social status, og også når resultaterne blev korrigeret for køn, alder og livsstilsfaktorer som rygning, alkohol og motion.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet ’The Lancet’.

Kilde: www.arbejdsmiljoforskning.dk.

Vi er midt i den mørke tid, og lys er vigtigt for vores arbejdsmiljø. Dårlig belysning belaster øj-nene, og det kan være årsag til bl.a. trætte og tør-re øjne, hovedpine og dårlige arbejdsstillinger. Her er et par gode råd om kunstig belysning:

Almen belysning fra loftslamperFor at undgå refl ekser i computerskærme bør loftslamper ikke være lige over eller lige foran din arbejdsplads. Loftslamper som både har direkte og indirekte lys, giver typisk bedst be-lysning.

Ud over loftsbelysning skal du også have en justerbar arbejdslampe som lyser kraftigt på dit arbejdsområde. Lyset må ikke fl imre. Ar-bejdsbelysningen kan inddeles efter to prin-cipper:

Asymmetrisk lysende lampeHer lyser lampen skråt ud til siden. Den type lampe er ofte mest velegnet, da lyset fordeles over hele arbejdsområdet, og der sjældent er problemer med refl ekser eller spejling i com-puterskærmen.

Symmetrisk lysende lampeHer lyser lampen direkte nedad. Ved skærmar-bejde kan den type lys give refl ekser i arbejds-feltet, da den skal placeres umiddelbart over det man arbejder med, for at give optimalt lys.

Kast lys over arbejdet

Kilde: Anette Tørning, fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent på Københavns Universitet

062012 35062012 35

Reglerne for din positive dag er enkle:Se det gode i alt. Når snakken falder på en kollega, chefen, en kunde, en oplevelse fra sidste uge, en sportskamp eller weekendens tv-program, er det kun tilladt at tale om det du godt kunne lide. Hvis du ikke har noget godt at sige, sig ingenting! Eller skift emne og tal om noget positivt.

Vær enig først. Når du bliver mødt af et forslag, en idé eller en ny tanke, har du naturligvis lov at være uenig. Men start med at sige hvad du kan lide ved idéen, og hvad du er enig i.

Ingen brok. Beklager, men i dag er det ikke tilladt at brokke sig! Husk, det er kun for én dag, så i morgen kan du brokke dig lige så meget du lyster – men ikke i dag. Naturligvis har du stadig alle muligheder for at rette op på fejl og problemer du oplever i dag – blot uden at brokke dig over dem.

Husk de gode ting. Inden du går hjem, kan du skrive fem ting ned der gjorde dig glad i dag.

Hav en fantastisk – og positiv – dag!

Mandagstippet bringes i samarbejde med Arbejdsglæde nu, som laver workshops, ledertræning og meget andet med fokuspå at skabe arbejdsglæde(se mere på www.arbejdsglaedenu.dk).

Mandags-tippet I dag bliver en positiv dag!

Krop job tekst Patricia Kjerulff, Projekt Arbejdsglæde nu foto Colourbox+

En positiv dag handler om at fokusere på alle de gode ting, frem for hvad vi typisk gør: problemerne. Alt hvad du laver i dag, vil du gøre med et positivt fokus.

Mandagstips er enkle,

nemme og sjove ting du

kan gøre for at øge din og

andres arbejdsglæde, og

for at starte ugen på

allerbedste vis.

Dit hjerte har brug for...

Vidste du, at for højt blodtryk og søvnapnø hænger sammen?

Snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø.

Tag en snak med din læge!

Du kan læse mere om søvnapnø på www.sovnapno.dk eller www.maribomedico.dk

Kidnakken 11, DK-4930 Maribo · Tel. +45 5475 7549 · www.maribomedico.dk

- en god søvn!

36 062012

Krop job tekst sofie Refsgaard, Personaleweb.dk, redaktion@personaleweb.dk foto Colourbox+

Du bliver afbrudt af en kollega der stil-ler dig et spørgsmål. Du læser endnu en mail du er cc’et på. Telefonen rin-

ger. Du bliver træt fordi det er sidst på dagen.Der er mange ting der stjæler fokus og tid i

løbet af en arbejdsdag. Mange tidsrøvere er du ikke selv herre over. Men der er fl ere ting du kan gøre for at holde fokus i din arbejdsdag og få mest ud af tiden.

Sæt et målBente Bøllingtoft Lindstrøm fra fi rmaet Udvik-lingSvej, der holder kurser i at have styr på ti-den, giver tips:

- Begynd dagen med at danne dig et over-blik over hvad der ligger på dit bord - og prio-riter så hvad du skal nå netop den dag, anbe-faler hun. Og her er det vigtigt at du er realistisk. Ringer telefonen meget, eller kom-mer kollegerne ofte forbi og stiller spørgsmål, så skal du planlægge efter at blive afbrudt.

- Husk at tage højde for at du måske kun har fem timers effektivt arbejde og ikke otte, siger Bente Bøllingtoft Lindstrøm.

Det kan også være at der i løbet af dagen kommer nye opgaver som kræver din op-mærksomhed. Men før du smider alt hvad du har i hænderne, så overvej om det er nødven-digt, for det tager tid at springe fra en opgave til en anden.

- Det er vigtigt at kunne vurdere og spørge om noget kan vente til i morgen, siger Bente Bøllingtoft Lindstrøm.

Undgå tidsrøvere Planlæg din arbejdsdag, hold pauser og ryd skrivebordet mentalt inden du går hjem fra arbejde. Det hjælper dig med at holde fokus i en travl arbejdsdag og få mest ud af din tid.

skab dig overblik over dagen – esti-mer – prioriter – eksekver!

sammensæt dit program med hen-syn til energiperioder – du ved selv hvornår du er på top-pen, og hvornår du er til trivi-opgaver

Fokuser på det vigtigste - book dig selv til de allervigtigste ting – tidsblokke á 1 time ad gangen

Hold pauser gerne med små fysiske øvelser – spis sund frokost, så du bevarer energien hele dagen

evaluer dagen og lav mentalt rent skrivebord før du går hjem fra arbejde – læg alt på rette hylde, så det ikke popper op om aftenen og natten. Lær.

vælg om du vil arbejde om aftenen – og hold den tid du har fastsat – giv plads til familie, venner, sport mv.

Kilde: Bente Bøllingtoft Lindstrøm

Husk pauserPauser er vigtige. Især hvis du har en travl dag. Det er dem der giver dig energi til at arbejde.

- Alle burde holde tre minutters pause en gang i timen, hvor de rejser sig op og går lidt rundt og bryder rytmen, anbefaler Bente Bøl-lingtoft Lindstrøm.

Hun anbefaler også at man holder en lidt længere pause både formiddag og eftermid-dag. Og selvfølgelig også en halv time til fro-kost. Det værste du kan gøre, er at springe fro-kosten over, for så arbejder du på halv kraft hele eftermiddagen.

God afslutningNår dagen er slut, skal du sørge for at få men-talt rent skrivebord, som Bente Bøllingtoft Lindstrøm kalder det. Ellers kommer du til at tænke på det du ikke nåede, når du kommer hjem i sofaen, eller når du skal sove.

- Hold et lille ledermøde med dig selv, hvor du ser på hvad du har nået, hvad der er gået godt, og hvad der kunne være gået bedre. Hvis du ikke har nået det hele, så fl yt opgaverne til i morgen eller overmorgen, siger hun.

Så planlæg din dag, hold pauser og afslut dagen ordentligt. Den tid er godt givet ud, for det bliver nemmere at arbejde fokuseret og i sidste ende få mere ud af tiden.

Få fl ere input på http://personaleweb.dk, som er en fagportal der formidler viden om og erfaringer med aktuelle emner inden for personalepolitik.

og bevar overblikket

tips til overblik61

2

3

4

5

6

36 062012

tips til overblik

062012 37

Vi ved alle godt, hvad vi skal gøre for at leve sundt. Det kan dog være svært altid at følge den lige vej og undvære de søde sager. Løsningen kan være at erstatte de sukkerholdige synder med alternativer uden tilsat sukker.

ISIS tilbyder lækre alternativer til de mange traditionelt sukkerholdige produkter. Vores produkter er fedtfattige, fi berrige og ikke tilsat sukker. Med ISIS kan du mindske forbruget af sukker og fedt, men samtidig nyde noget sødt.

Læs mere om vores sortiment og hvor det forhandles på www.isis.dk.

Søde fristelser – uden tilsat sukkerMed naturligt indhold af sukker

www.isis.dk

38 062012

I ngen kan være i tvivl om at fysisk aktivitet hører med til en sund livsstil. Men hvis det er så sundt, hvorfor kan topatleter

som Norges OL-medaljehåb i svømning Ale-xander Dale Oen og motionister som politike-ren Jan Tøjborg så pludselig falde døde om? Er det i virkeligheden farligt at dyrke motion?

For langt langt de fleste af os mindsker re-gelmæssig motion risikoen for sygdom og død. Kun for de få med ikke-kendt hjertesyg-dom, kan fysisk træning virke som triggeren der udløser et hjertestop. For de unge under 35 år er årsagen hyppigst sjældne arvelige syg-domme, mens de ældre oftest dør af årefor-kalkningssygdom. Det er derfor ikke sporten i sig selv der er årsag til dødsfaldene, men den fysiske aktivitet der i begge tilfælde kan trigge et hjertestop.

Hjertestop kan være første symptom på en skjult hjertesygdom, men en dansk undersø-gelse tyder på at hver femte unge person der døde under fysisk aktivitet, havde haft hjerte-symptomer forud. Men symptomerne blev til-syneladende negligeret, formentlig fordi spe-cielt de unge atleter ikke ser ”syge” ud.

Mænd, fodbold og ekstremsportSelvom man via medierne kan få det indtryk at

hjertestop blandt unge atleter er hyppigt, sker det heldigvis sjældent - i Danmark mindre end fem gange om året. Der er flest dødsfald inden for fodbold, men det er næppe udtryk for at denne sport er mere farlig, snarere at der er rigtig mange der spiller fodbold. En ny ameri-kansk undersøgelse tyder på at ekstrem sport som langdistanceløb er forbundet med en øget risiko for hjertestop. Forskerne fandt en risiko for hjertestop på 1 pr. 200.000 løbere, men risikoen var 3-4 gange højere for atleter der løb en hel maraton sammenlignet med halvmara-ton. Hjertestoppene ses hyppigst når atleterne er allermest udmattede, nemlig inden for de sidst tilbagelagte kilometre.

Derudover finder man i alle undersøgelser en 5-10 gange større risiko for mænd end kvinder for at få hjertestop under træning, og denne kønsforskel kender man endnu ikke årsagen til.

Hvad kan man gøre?Atleter og motionister der har de såkaldte an-strengelsesudløste hjertesymptomer (se fakta-boksen på denne side), bør udredes via deres praktiserende læge og evt. henvises til en sportskardiologisk klinik, hvor man har erfa-ring med netop atleter og hjertesymptomer (se evt. www.sportskardiologi.dk).

For de atleter der ikke har symptomer, har man både herhjemme og internationalt disku-teret muligheden for at screene for skjult hjer-tesygdom. Hos unge under 35 år ses der ofte forandringer i hjertekardiogrammet ved arvelig hjertesygdom, mens hjertekardiogrammet er meget mere usikkert at bruge som screenings-metode i den ældre del af befolkningen, hvor åreforkalkningssygdom er den hyppigste årsag til hjertestop.

Når idrætsudøvere falder døde omHvad er det der sker når ellers sunde mennesker i god form falder pludseligt om under en kamp eller træning? betyder det at det er farligt at dyrke sport? og kan vi gøre noget for at undgå de pludselige dødsfald?

I Italien har man ved lov siden 1982 vedta-get at alle atleter i aldersgruppen 12-35 år der dyrker konkurrenceidræt, skal undersøges med helbredsundersøgelse og hjertekardiogram hvert andet år. De positive italienske erfaringer med et fald i dødeligheden fra 4 til 0,5 døds-fald pr. 100.000 atleter/år var medvirkende til at det europæiske kardiologiske selskab anbe-falede den italienske model i hele Europa. Ef-

Lyt til kroppens signalerHold øje med disse symptomer når du dyrker sport. De kan være tegn på en skjult hjertesygdom: Hvis du oplever at være ved at be-svime eller reelt besvimer når du anstrenger dig, skal du sørge for at blive undersøgt straks. symptomer-ne kan være udtryk for en farlig hjerterytmeforstyrrelse. Hvis du oplever forbigående bryst-smerter eller faldende ydeevne, skal du snakke med din egen læge om det før du træner videre. Hvis du oplever hjertebanken, som er anderledes end den du sædvan-ligvis oplever når du anstrenger dig, skal du snakke med din egen læge om det før du træner videre.

Kun for de få med ikke-kendt hjertesygdom, kan fysisk træning virke som triggeren der udløser et hjertestop.

Krop sport tekst Hanne Kruuse Rasmusen, overlæge på sportskardiologisk Klinik, Hjerteafdelingen, bispebjerg Hospital foto Colourbox+

062012 39062012 39

terfølgende har der været en del debat om sikkerheden ved denne screening, blandt andet vil alle syge sandsynligvis ikke fi ndes i screeningen, dels kan man fi nde såkaldt falsk positive svar, altså tro noget er galt selvom der ikke er det, og der-med måske uden grund fratage en atlet en po-tentiel karriere. Endelig er det dyrt. Det har ført til at bl.a. danske hjertelæger ikke har anbefa-let screening. Virkeligheden er dog at mange idrætsorganisationer inden for bl.a. fodbold, basketball og cykling forlanger screening for skjult hjertesygdom blandt deres top-atleter. I forbindelse med dette års OL blev alle delta-gende atleter tilbudt screening, og man fandt ingen med hjertesygdom. I øjeblikket tilbydes alle Team Danmark-atleter screening på Bispe-bjerg Hospital, som led i en undersøgelse, der skal klarlægge hvor belastende det opfattes af atleten at gennemføre screening, samt om man kan øge sikkerheden ved screeningsun-dersøgelsen.

En tredje mulighed for at undgå dødsfald er at sikre så optimale forhold for genoplivning som muligt. Ved hjertestop uden for hospital overlever kun hver tiende. De faktorer der er mest afgørende for overlevelse, er at der straks påbegyndes genoplivning med hjertemassage, samt at der er mulighed for at bruge hjertestar-ter. Desværre viser en nyere fransk undersøgel-se at til trods for at der var vidner til langt de fl este hjertestop under sportsudøvelse, blev der kun startet genoplivning i en tredjedel af til-fældene.

Trods al denne snak om dødsfald blandt atleter må det slås fast at hjertestop er meget sjældent, og for langt de fl este er fordelen ved motion langt større end risikoen.

De faktorer der er mest afgørende for overlevel-se, er at der straks påbe-gyndes genoplivning med hjertemassage, samt at der er mulighed for at bruge hjertestarter.

I forbindelse med dette års OL blev alle deltagendeatleter tilbudt screening, og man fandt ingen med hjertesygdom.

40 06201240 062012

Det kan ske alle steder – også på din arbejdsplads eller sportshal, og også for dig!

Hvert år rammes 3.500 danskere af hjer-testop uden for hospitalet. Kun godt 200 af dem overlever, og kun hver fjerde får første-hjælp inden ambulancen kommer.

For hvert minut der går inden hjertestart, falder overlevelseschancen med cirka 10 procent.

Hjertemassage og mund-til-mund er sta-dig helt essentiel førstehjælp, som skal sættes i gang så hurtigt som muligt. Et vigtigt sup-

plement hertil er hjertestarteren.En hjerte-starter er nem at bruge. Den afgør selv om hjertet skal have stød, og en stemme vejleder i hvordan apparatet anvendes. Lær mere på www.hjertestarter.dk, hvor du også kan se hvor landets foreløbig 6934 hjertestartere er.

Spørg på arbejdspladsen eller i sports-klubben om der er stemning for at få en hjertestarter og en instruktion i at bruge den. Det er ganske ligetil. Og måske er det dig der ender med at gøre en – enorm – for-skel!

Førstehjælp – du kan være forskellen på liv og død!

En person falder om – hvad gør du?På www.krop-fysik.dk kan du downloade en artikel om førstehjælp ved hjertestop. Lige til at printe ud og hænge på opslagstavlen.

Tema: hjerte og kredsløb tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

www.skanlab.no

Behandlingsudstyr-som giver resultater!Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

Technology

www.easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

• Sportskader• Muskel- og ledskader• Smertebehandling

LPT - Laser PhotoTherapy50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapiOptimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

Shock Wave therapyNy teknologi til behandling af kroniske skader

UltralydsscanningNyhed fra en af verdens førende leverandører

Laser & MedicoudstyrSalg & Service

Reparation

Lad din mening blive hørt!tilmeld dig vores læserpanelUanset om du er abonnent på Krop+Fysik eller bare en ivrig

læser, så har du muligheden for at lade din mening blive hørt.

Vi bestræber os hele tiden på at lave et godt magasin,

som vores læsere vil nyde at åbne, bladre rundt i og blive

klogere af. Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det kræ-

ver din mening!

Hvis du har spørgsmål du gerne vil have besvaret inden

du tilmelder dig, kan du også skrive til os på læserpanelet.dk,

inden du tilmelder dig på siden. Vi vil så svare dig hurtigt.

Dine svar og oplysninger vil blive behandlet med fuld for-

trolighed og bliver kun brugt til at gøre vores magasin bedre

– til glæde for både dig og alle de andre læsere!

Hvis du har lyst til at deltage i vores læserpanel, skal du blot tilmelde dig på www.læserpanelet.dk.

Det virker langt fra logisk at vi mødes med fast food, slik og sodavand i hal-lens cafeteria efter træning eller kamp.

Det er ikke desto mindre sådan det er i langt de fl este af landets idrætshaller. Men heldigvis har stadig fl ere haller indført et sundere madud-

styrer Lisbeth Pedersen fortælle om en succes. -Det kom sig af at et hold fodboldspillere

spurgte om jeg kunne lave mad til dem fredag aften efter endt kamp og træning. Så nu får de et varmt måltid to-tre gange om ugen og fri salatbar, siger hun til DGI.dk. Hun mener at man kan få succes med at indføre sund kost hvis man vil. Da hun selv gjorde det, satte hun en kædereaktion i gang.

- Som da vores U-17-drenge kom hjem fra en kamp i nabohallen hvor de plejer at spise pommes frites. Da jeg spurgte dem hvorfor de ville have sandwichs hos mig i stedet, svarede de at de ikke gad frituremaden mere. Og så er man nået langt, siger Lisbeth Pedersen, som selv bager sine sandwichbrød.

- Vi har da også en del familier som spiser deres aftensmad sammen i hallen på vej til og fra træning og kampe. Nogle af dem kommer endda selv om de ikke dyrker idræt lige dén dag, fortæller hun om den effekt udbuddet af sunde madvarer har haft.

I Fødevarestyrelsens bog ”Mad i idrætshal-ler” kan du få inspiration og praktiske tips til sundere mad i idrætshaller. Men også til sund sportsmad og -snacks du selv kan lave. Du kan bestille eller downloade den på www.altomkost.dk.

Krop sport tekst Marianne Nørup, redaktør foto Niels Rosenvold og Colourbox+

Sundere mad til idrætshallerneUd med pommes frites, pølser og slush ice! Når unge som gamle idrætsudøvere har brændt en masse kalorier af til kamp eller træning, skal de kunne fortsætte det sunde valg i idrætshallens cafeteria. og det er mildt sagt ikke nemt som tingene ser ud i dag.

Projekt skal skabe sundere mad i idrætslivetI februar 2012 blev projektet ‘sundere mad i idrætslivet’ søsat, og det skal bane vejen for intet mindre end en madrevolution i idrætshallerne. Gennem tre år vil fem idrætshaller arbejde med helt nye kulinariske standarder for sund mad i idrætten, 25 andre idrætshal-ler vil servere sund mad og samtidig være økonomisk bæredygtige, og i alt skal mindst 75 idrætsfaciliteter arbejde med sund mad. blandt andet bliver der udviklet et madkon-cept der er populært og nemt at bruge i idrætshallerne. Projektet udarbejdes af DGI-huse og -haller i samarbejde med Nordea-fonden, Københavns Madhus, Halinspektørforenin-gen, Kræftens bekæmpelse, Fødevarestyrelsen og fl ere danske kommuner.

se om din hal er med, og læs mere om projektet, på www.dgi.dk.

En undersøgelse offentliggjort i samvirke i marts 2011 viste at pølser, chips og pommes frites i dag er på menuen i hhv. 86, 63 og 84 procent af idrætshallerne. 

usunde menukort

bud. I første række i form af frisk frugt, men også grovboller, sandwichs og salatbar vinder frem.

- Vi ser et skifte i generationernes opfattelse af halmad væk fra det usunde. Vi ser også fami-lier som stiller andre krav til maden i forbin-delse med deres børns træning end tidligere, forklarer Helle Absalonsen til DGI.dk. Hun er medarbejder i Fødevarestyrelsens ’Alt om kost rejsehold’, som rådgiver bl.a. idrætshaller og kommuner i at omlægge kostudbuddet fra usundt til sundt.

- For eksempel kan en mor se en god fi dus i at købe tre gode sandwichs med hjem som af-tensmad fra halcafeteriet frem for at skulle lave sen aftensmad selv, siger hun.

Unge er til sund madEn af de mindre haller som har omlagt madud-buddet, er Svanningehallen på Fyn. Her kan be-

062012 41

42 062012

spo

rtde HøjT-uddaNNedes moTIoNJo længere uddannelse man har, des større er sandsyn-ligheden for at den motionsform man dyrker, er løb. Højt uddannede har oftest et stillesiddende og tidskræ-vende arbejde, hvilket gør at man søger en effektiv og let gennemførbar motionsform. Her er løb ideelt.

Kilde: ”Danskernes motionsvaner” 2007, Idrættens Analyseinstitut

Ønsker du at forbedre dine evner til at lære, så er det en rigtig god ide at dyrke idræt. Sådan lyder konklusionen fra en række førende skandinaviske forskere, som i december sidste år fremlagde en do-kumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring – uan-set alder.

De påpeger blandt andet at fysisk aktivitet sandsynligvis påvirker evnen til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksom-hed. Og desuden medvirker til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.

Det blev også slået fast at hvis skolerne integrerer fysisk aktivitet i undervisningen - ud over idrætsundervisningen - kan man forbedre elevernes læring.

Læs mere i DIF Opinion, www.dif.dk

42 062012

vende arbejde, hvilket gør at man søger en effektiv og let gennemførbar motionsform. Her er løb ideelt.

Kilde: ”Danskernes motionsvaner” 2007, Idrættens Analyseinstitut

Ønsker du at forbedre dine evner til at lære, så er det en rigtig god ide at dyrke idræt. Sådan lyder konklusionen fra en række førende skandinaviske forskere, som i december sidste år fremlagde en do-kumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring – uan-set alder.

De påpeger blandt andet at fysisk aktivitet sandsynligvis påvirker evnen til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksom-hed. Og desuden medvirker til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.

Det blev også slået fast at hvis skolerne integrerer fysisk aktivitet i undervisningen - ud over idrætsundervisningen - kan man forbedre elevernes læring.

Læs mere i DIF Opinion, www.dif.dk

Idræt gør os klogere

Et australsk studie af 40 atleter har vist at maraton, ironman og andre former for ekstrem udholdenhedstræning (her defi neret som forskellige former for udholdenhedskonkurrencer på mellem 3 og 11 timers varighed) kan give akutte hjerteskader. skaderne ser dog overvejende ud til at gå i sig selv efter en uges tid, men hos de mest trænende var der tegn på permanente skader. Det er dog uklart hvad skaderne betyder i praksis for atleternes helbred.Kilde: European Heart Journal/Videnskab.dk

68%mindre risiko har unge for at få en idrætsskade hvis de sover mere end otte timer hver nat, i forhold til dem der sover mindre.

Det konkluderer et amerikansk studie af high school-studerende, skriver scienceDaily.com. 112 unge deltog i undersøgelsen, og søvn viste sig at være vigtigere for skadesrisikoen end eksempelvis mængden af sport.

... og

smukkere?

Ekstremsport kan skade hjertet

062012 43

gear

julegave-

ideer

Tress har fået ny hjemmeside vi byder dig velkommen på

www.tress.dk

Gave til nakkenEn behagelig nakkestøtte der kan justeres så den støtter lige præcis din nakkes naturlige krumning. Dét er da en god ide til ham eller hende der rejser meget (eller til dig selv). Nem at have med i fl yet, på bilturen osv. - og kan naturligvis også bruges derhjemme. Nakkestøtten fra RESTAHEAD™ i diskret design fås til 269 kr. på www.restahead.com

En god nats søvnEn gave man har glæde af længe efter juleaften, er hjælp til en god nattesøvn. Eksem-pelvis en hovedpude med støt-te til nakken. Den viste hoved-pude (ColumnaMed Legend Classic, 50x30x10/7cm) er produceret i trykafl astende skum, og modellen anbefales til ryg- og sideliggere. Højden af puden varierer så man kan fi n-de en der passer netop ens egen anatomi og favorit-sovestilling. Forhandles hos førende fysiote-rapeuter og på www.columna-med.dk til 549 kr.

Chokolade er altid et hit, både som jule-, mandel- og værtinde-gave. Nu kan du oven i købet glæde modtageren med en bel-

gisk kvalitetschokolade, der ved hjælp af sødemidlerne erythritol og steviol glycosid (fra stevia-planten) tilfø-

rer en smag af sukker uden at indeholde sukke-rets kalorier. Læs evt. mere på www.isis.dk.

Isis-chokoladen fås i tre smagsvarianter. Pris 29,95 kr. (85g) og 14,95 kr. (40 g) hos bl.a. Kvickly, Føtex, Bilka og Superbest.

Chokoladegave – uden sukker

44 062012

Tidligere handlede mit liv mest om at overleve. Nu handler det mere om bare at leve. Nyde livet. Slut med at

tænke tingene til døde og tage sorgerne på for-skud. Jeg hygger mig og nyder det jeg har - og sætter mere pris på det som er. I stedet for hele tiden at tænke: Og så kan jeg lave det og det og det, fortæller fysioterapeuten Hanna To-masdottír. Ændringerne er kommet efter at den toptrænede 40-årige fysioterapeut sidste år helt uventet blev ramt af sygdom:

- Jeg sad og gennemgik en ansøgning på nettet og talte i telefon samtidig. Pludselig kunne jeg ikke bevæge min højre arm. Jeg tog fat i den med min venstre arm. Jeg kunne se at jeg gjorde det, men jeg kunne ikke mærke det. Og armen hang bare som dødt kød. Jeg fik også talebesvær. Stammede og havde svært ved at få ordene frem.

Fik nye værdierFysioterapeut Hanna tomasdottír har ændret sin tilværelse og indstilling til arbejde, træning og livet - efter en helbredsmæssig advarsel.

Tema: hjerte og kredsløb tekst tina Varde, journalist foto Privat

Hanna Tomasdottír var helt klar i hovedet mens hun havde en blodprop i hjernen. Men kroppen lystrede ikke som den plejede. Reflek-serne i højre ben var heller ikke for gode, men det lagde hun ikke rigtig mærke til på det tids-punkt. Heldigvis var hendes søn hjemme og kunne ringe 112: Med besvær lykkedes det Hanna Tomasdottír at fremstamme hvad der var sket, og alarmcentralen havde straks mis-tanke til diagnosen: ”Jeg tror du har fået en lille blodprop”, lød beskeden.

jeg blev indlagt, var mine koagulationsværdier unormale - mine blodplader havde tendens til at “klumpe sammen”. Min opfattelse er at det er præcis den bivirkning ved p-pillerne der forårsagede min blodprop. Men jeg tror også at langvarigt stress har spillet ind, siger Hanna Tomasdottír.

Stress Som alenemor til to drenge – hvor den ene dog nu er flyttet hjemmefra – og med egen kli-nik, har hun haft travlt i mange år. For travlt, erkender hun i dag. Efter blodproppen har hun derfor skruet ned for blusset – både på arbejde og med hensyn til sin højtelskede træ-ning.

- Det sætter mange hverdagsting i et helt nyt perspektiv når man pludselig oplever at hjer-nen sætter ud så man slet ikke kan bevæge og mærke en kropsdel og får taleproblemer. Selv-følgelig er en god fysisk form altid en fordel, men efterfølgende er jeg blevet mere bevidst om hvornår man presser kroppen for meget... og hvilken træning man bør byde sin krop når man ikke er helt på toppen.

- Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler, også når man træner. Hvis man er træt, skal man respektere det! Mange aktive, veluddan-nede kvinder tror at jo mere træning, jo bedre. Men når man overtræner, skader man krop-pen, siger Hanna Tomasdottír. I dag advarer hun om at når travle, stressede kvinder træner for hårdt, så taber de måske et par kilo, men det går ud over sundheden.

Et stykke tid efter blodproppen besvimede hun en dag mens hun trænede sammen med en veninde. Hanna Tomasdottír blev kortva-rigt indlagt igen.

- Jeg var alt for træt til at træne den dag, men gjorde det alligevel. Besvimelsen skyldes måske overanstrengelse, men kan også være en bivirkning af medicinen.

- Hård træning er at udsætte kroppen for stress. Der frigives stresshormoner. Nogle gan-ge har man bedre af at komme ned i gear –

(slut med at tænke tingene til døde)

Det er vigtigt at lytte til krop-pens signaler, også når man træner. Hvis man er træt, skal man respektere det!

Flovt Hanna Tomasdottír blev kørt med fuld udryk-ning til Glostrup Sygehus og blev straks sat i blodfortyndende behandling. Heldigvis gik det hurtigt bedre. Det var en forbigående blodprop, og hun slap uden fysiske mén. Men hun har efterfølgende arbejdet med den psyki-ske side af hændelsen. Og erfaringen har fået hende til at ændre sin tilværelse:

- Først syntes jeg at det var flovt at få en blodprop i en alder af 40 år.... jeg som var i topform, spiste sundt og lever af at vejlede an-dre. Da jeg ringede og meldte mig syg på kli-nikken, bad jeg dem derfor om ikke at sige det til nogen, fortæller hun. Men kort efter valgte hun at være helt åben omkring det – og vil gerne bruge sine erfaringer til også at sætte fokus på risikoen ved p-piller, overanstrengel-se og stress.

- Lægerne mener at mine p-piller kan have været årsagen. Jeg havde også et højt koleste-roltal, og det kan være en risikofaktor over tid, men var ikke en årsag til min blodprop. Da

Sportsaktiviteter og belastning fra dagligt fodtøj kræver sine fødder. AVIVIR Aloe Vera Foot Repair, af-hjælper kløe og dårlig lugt. Modvirker sprækker, tørhed og skællende hud på fødder og tæer. Frisker, stimulerer og køler varme fødder.Hindrer grobund for svampe og bakterier. Ingen parabe-ner og farvestoffer. Vejl. Uds. Pris 99.-

062012 45062012 45

med en afslappet trave- eller svømmetur – eller ved at meditere. Når man er træt, er de blødere fysiske aktiviteter ofte bedre. Det er jeg ble-vet helt bevidst om nu, siger fysioterapeuten. Hun går stadig til kon-trol på sygehuset og har samtidig valgt at supplere med en såkaldt or-thomolekylær læge og spise kosttilskud.

Ned i gear Hanna Tomasdottír elsker sit job og vil fortsat gerne hjælpe menne-sker. Hun har altid med glæde kastet sig ud i nye projekter – til tider fl ere ad gangen.

- Advarslen har lært mig at man skal sætte begrænsninger for hvad man kan og vil. Det er slut med de helt lange arbejdsdage. Jeg hviler mere og sover mindst syv til ni timer hver nat. - Som selvstændig ene-forsøger kunne jeg tidligere godt få stress pga. økonomi. Det har jeg sluppet nu. Helbred er jo meget vigtigere end økonomi, så det gider jeg slet ikke bekymre mig om mere. Jeg bor og lever i øvrigt billigt, siger hun.

Lyt til kroppen - Det er så vigtigt at folk kender symptomerne og sørger for at søge hjælp med det samme. Jeg fi k straks blodfortyndende behandling, men har siden valgt ikke at få statiner. Forhøjet kolesterol behøver ikke nødvendigvis være en sygdom, og man mener ikke at jeg har en åreforkalkningssygdom, siger hun. Der var tale om det man kalder et TCI-tilfælde, altså en forbigående blodprop uden mén. Alle symptomer var væk inden 24 timer.

- Selvom vi kvinder føler os raske og lever sundt, bør vi kende vores blodtryk, kolesteroltal og blodsukker. Det er vigtigt at være obs på de værdier der fortæller om kroppens sunds-hedstilstand. Men det er altså ikke altid “nok” at have en lav hvilepuls, føle sig i god form - leve sundt, spise det rigtige, være nor-malvægtig, træne osv. Hvis man for eksem- pel kommer til at døje med slem hovedpine, skal man ikke bare affi nde sig med det - piller er ikke altid nok. Man skal lytte til kroppens signaler. Og respek-tere dem, tilføjer hun.

Tidligere handlede mit liv mest om at overleve. Nu handler det mere om bare at leve.

Der er kolossal forskel på at få en knæskade eller ondt i skulderen og så opleve at “harddisken” bliver ramt, siger fysio-terapet Hanna Tomasdottír, der har lagt sit liv om efter en blodprop i hjernen – som hun heldigvis slap fra uden mén.

46 062012

Krop fysik tekst Carsten G. Johansen, journalist foto Colourbox+

062012

Fintfølende mekanismerHikke er en pludselig, ufrivillig og tilbagevendende reaktion i fl ere dele af kroppen på samme tid: mellemgulvsmusklen (diafragma) og stemmebåndene trækker sig sammen samtidig med at strubelå-get lukker. Sammentrækningen udløser som refl eks en hurtig ind-ånding af luft samt den velkendte hik-lyd.

Årsagerne til et hikkeanfald kan være mange, men det hænger oftest sammen med indtagelse af mad eller drikke, fx hvis man har spist for meget, drikker noget koldt eller drikker alkohol. Det kan også sættes i gang af stress, udmattelse eller af en plud-selig begejstring.

- Der er i bund og grund tale om krampe i en nerve i mel-lemgulvet, forklarer Albert Gjedde, som er professor på Køben-havns Universitets Institut for Neurovidenskab.

- Koordineringen mellem vejrtrækning og spisning styres af nogle meget fi ntfølende mekanismer, og hikke kan opstå ved forskellige udfordringer som øger vejrtrækningen eller ændrer på temperaturforholdene i spiserøret, siger professoren.

Kramper uden formålHikke er altså hverken forbundet med syg-dom eller farligt i sig selv.

Men formålet med hikke er der diskussion om blandt eksperter-ne.

Nogle mener at hikke er be-regnet til at skabe et undertryk i spiserøret, hvis der sidder noget mad fast som man ikke kan synke.

Nogle hælder til at hikke er en falsk vejrtrækningsef-fekt der skal regulere for en spontan iltmangel.

Andre, løsere baserede, teorier forbinder hikken med evolutionen, da hvir-veldyr udviklede lunger og skulle have et forsvar

HikkeDu laver fl ere åndedrætsøvelser end til en gennemsnitlig yoga-lektion, men alligevel går den ikke væk. Kollegerne eller familien fniser ad dig mens du kæmper for at slippe af med din hikke.

og så er den pludselig væk. Du ved ikke engang hvorfor.

Hvad er meningen?Hvorfor får vi sidestik, gåsehud eller hikke? Krop & Fysik sætter fokus på umiddelbart underlige fænomener i kroppen

Serie

HIK... HIK... HIK...

062012 47

Hikke i 68 årGuinness’ rekordbog omtaler en mand der angive-ligt hikkede i 68 år.

Charles osbornes anfald startede da han som 22-årig kom i klemme under en gris han skulle til at slagte. Men hikken generede ham ikke mere end at han nåede at blive gift to gange og få otte børn, før han døde i 1991 i en alder af 97 år.

Indtil da havde manden hikket 40 gange i minuttet i tre fjerdedele af sit liv. Han sagde selv at den største gene var at han ikke kunne holde sin tand-protese i munden.

imod væske i åndedrætssystemet. Denne teori sammenligner mennesker med haletudsens transformation fra at have gæl-ler til at blive landlevende som frø. Teorien kan dog ikke di-rekte bevises, selvom det kan konstateres at de fl este hvirvel-dyr kan blive ramt af hikkeanfald.

- Vi ved ikke nok om formålet med hikke. Men det er me-get muligt det er en refl eks vi har arvet fra andre pattedyr på et tidligere evolutionstrin, hvor det havde et formål eller en betydning. Vi kan se i dag at nogle aber kan grine – men gør det når de er bange, ikke glade. Hikkens formål kan have en lignende forklaring, siger professor Albert Gjedde.

Det er velkendt at fostre jævnligt får hikkeanfald når de ligger i livmoderen. Denne kendsgerning kan forbindes med både den ene og den anden forklaring – det synes i hvert fald sandsynligt at spædbørns hikke sættes i gang når de slu-ger fostervand.

Gamle husråd holderDe fl este anfald af hikke er overstået inden for kortere tid, men ofte har omgivelserne en række gode råd. Og selvom du ofte oplever det, som om de gode råd er mere en sel-skabsleg end egentlig nyttige, giver mange af dem mening i en videnskabelig sammenhæng. Uanset om det drejer sig om at holde vejret, stå på hovedet eller drikke et glas vand fra den omvendte side af glasset.

- Alle de råd jeg har hørt om, forsøger at skabe en modsat påvirkning af den krampe eller spastiske reaktion som hikke er: Ved at stoppe vejrtrækningen og bukke sig forover skaber man et modtryk på den region hvor hikken foregår. Og det kan hjælpe med at blokere for den spontane krampe, siger professor Albert Gjedde.

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

48 062012

spø

rgkrop fysik panelet

Morten Zacho, studie-lektor, Institut for Idræt og bio-mekanik på syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian thorborg, Ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital.

Mette Jacobsen, fysio-terapeut, svømme-coach, tidl. elitesvøm-mer.

Flemming Enoch, MscR, Dip Mt, specialist i muskulo-skeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif skive, praktiseren-de læge, foredragshol-der og forfatter til bl.a. Motions-manualen.

Træ

ning

seks

pert

en

Idræ

tssk

ade-

spec

ialis

ten

Træ

ning

scoa

chen

Spec

ialis

t-fy

siot

erap

eute

n

Livs

stils

læge

n

Sundhedsblog

Langt de fleste af vores børn ser heldigvis friske og ra-ske ud – på trods af al snakken om elendige kostvaner og sløvende computerspil. Men for nogle af dem er det en stakket frist – de sidder på en tikkende bombe! Nu tænker de fleste nok at jeg må have de overvægtige børn i tankerne, men denne gang vil jeg lade denne gruppe være i fred – om end de er i en endnu højere risikogruppe.

Nej, det drejer sig om børn der har normal vægt – men er fysisk inaktive.

En stor undersøgelse har vist at nok er de inak-tive børn ikke syge, men de har allerede i børne-årene stigende værdier for en række risikofakto-rer – fx blodsukker, kolesterol, blodtryk og

insulinindhold i blodet. Det sidste er tegn på at insulinproduktionen kører på højtryk for at holde sukkersygen (type 2-diabetes) stangen. Det kan lykkes i nogle år, og der-

for er blodsukkeret normalt eller kun let forhøjet i børneårene. På samme måde har de høje kolesteroltal og

blodtryk endnu ikke forårsaget åre-forkalkning, men det kommer sni-gende efterhånden som årene går. Vi har altså en række børn som allerede er ved at udvikle livsstilssygdomme som

10-15-årige!Undersøgelsen viser at risikoen for at

have tre eller flere af de nævnte risikofakto-rer er 10 gange højere hos de børn der ikke er fysisk aktive. Børn som lever op til anbefa-

lingerne om regelmæssig fysisk aktivitet, vil altså ikke udvikle type 2-diabetes, åreforkalk-

ning eller få hjertesygdomme nær så hurtigt som

deres inaktive kammerater. Hvis de tilmed bibeholder de gode motionsvaner som voksne, vil sygdommene kunne undgås højt op i årene.

Hvis vi ikke snart får gjort noget ved vores børns motionsvaner, risikerer vi at stå med et overvældende problem om ikke ret mange år.

Hvad skal vi gøre for at få vores børn væk fra pc’en og colaen? Det kræver at alle træder i karakter nu – både forældre, institutioner, skoler og politikere. Vi må melde klart ud at vi ønsker sikre skoleveje, således at vi tør lade vores børn cykle eller gå til skole. Vi vil ikke have usundt slik, sodavand og fastfood på skolerne eller idrætsfaciliteterne, og der bør indføres mindst en times idræt/aktivitet hver dag.

Men før vi med troværdig styrke kan drage på korstog for disse ændringer, kræver det at vi vender blikket indad mod os selv. Derfor vil jeg slutte med et citat af Albert Einstein:

”… at sætte et eksempel er ikke den primære måde at påvirke andre på - det er den eneste måde”

Inaktive børn sidder på en tikkende bombe

se flere svar fra

ekspertpanelet på

www.krop-fysik.dk, hvor du

også kan stille spørgsmål.

læs blandt andet:

• start på motion efter

sygeperiode

• Håndbold og

styrketræning

• overbelastet albue

• ondt i hælen

tekst Leif skive, speciallæge, Amadeus speciallægerne

fysik tekst Journalist Ib salomon foto xxxxxx

062012 49

Jeg er gravid i 26. uge og har fået konstateret et lille lyskebrok, som ikke forvolder smerter, men blot er ubehageligt.

Jeg kan regne ud at styrketræning er no-go da det pga. belastningen kan forværre brokket, men hvad med moderat konditræning på en motionscykel? Jeg lider nemlig også af slidgigt, og her bliver smerterne værre af inaktivitet.

Venlig hilsen Camilla

Du har ret i at lyskebrok og styr-ketræning ikke passer særligt

godt sammen. Lyskebrok kan være lille svaghed i bugvæggen, og den kan fortage sig igen efter din graviditet.

På nuværende tidspunkt er det okay at holde dig i gang på en motionscykel. Samtidig vil du have gavn af stabiliserende mave/ryg-træning. Her vil der være fokus på den dybeste muskeldel, som vil styrke dit korset og dermed også din svage bugvæg.

Disse øvelser kan udføres igennem hele graviditeten og er i høj grad vigtige efter du har født.

På www.krop-fysik.dk kan du downloade et træningsprogram fra Krop & Fysik nr. 1, 2012: ”Styrk ryggen, stram korsettet”. Eller få råd og instruktion hos din fysioterapeut.

Venlig hilsen Flemming Enoch

Jeg har lige fået lavet en kikkertoperation af mit knæ. Lægen fjerne-de noget fra mine menisker og fandt også ud af at mit korsbånd var sprængt igen. Fik lavet et nyt i 2006. Jeg ved ikke hvorfor lægen ikke lavede korsbåndet - men måske det er en helt anden operation?

Jeg er en aktiv pige, også i mit job som postbud med mange km under fødderne, og føler at mit knæ svigter mig. Lægen siger at mit knæ er løst, svarende til korsbåndet. Hvordan kan man leve med det? Vil frygtlig gerne have det lavet så jeg kan passe mit job.

Kan man virkelig godt undvære et korsbånd? Venlig hilsen Randi

Hej RandiJa, man kan godt have god knæfunktion selvom man mangler sit korsbånd. Faktisk er der for nylig lavet en stor undersøgelse der vi-ser at der ikke var forskel på hvordan de som fi k lavet nyt korsbånd,

havde det, i forhold til dem som ikke fi k lavet korsbånd. Hvis du ikke skal dyrke en sport med mange og pludselige retningsskift, vil man i dag de fl este steder råde dig til i første omgang at få trænet knæet grundigt op hos en idrætsfysioterapeut. Et sådant genoptræ-ningsprogram består af 3-6 måneders styrketræning, inklusiv speci-fi k balance- og koordinationstræning. (Denne genoptræning ville også være nødvendig hvis du fi k nyt korsbånd.)

Men det lyder som om du har brug for lidt mere information omkring lige præcis din situation. Så opsøg den lokale idrætsklinik (http://sportsmedicin.dk/idraetsklinikker.asp) og få en snak med en fysioterapeut eller en læge. Det kræver normalt en henvisning fra din læge.

Venlig hilsen Kristian

Jeg er næsten lige startet med vægttræning. Jeg er 45 år, og en gut i fi tnesscentret sagde at det kunne være det samme for mig, for min krop nedbrydes fra nu af - og at man ikke kan få mere muskelmas-se. Det blev jeg da ked af at høre. Men er det rigtigt, eller skal jeg bare klø på?

Venlig hilsen Kim

Hej KimJeg kan heldigvis fortælle dig at gutten i dit træningscenter tager helt fejl. Uanset hvilken alder man har, så vil man altid kunne få en ef-fekt af sin træning, og forskningen har vist at man kan få musklerne til at vokse, også selv om man er blevet over 70 år. Det han har mis-forstået, er nok at kroppen rent fysisk er på sit højeste når man er mellem 20 og 40 år. Dette gælder dog kun hvis man har trænet op-timalt hele livet igennem. Så hvis du ikke trænede som en OL-delta-

ger da du var 25 år, så kan du faktisk godt blive bedre nu end du nogensinde har været! Uanset om du vil øge din muskelmasse med 5 kg, sænke din fedtprocent med 5 % eller øge dit kondital med 10 %, så kan du gøre det. Du skal bare spise godt, sove godt og træ-ne godt!

Venlig hilsen Morten Zacho

?

?

?

Gravid: Kan jeg træne med lyskebrok?

Kan man virkelig undvære et korsbånd?

Styrketræning – du kan blive bedre nu end nogensinde!

bare spise godt, sove godt og træ-

Venlig hilsen Morten Zacho

er no-go da det pga. belastningen kan forværre brokket, men hvad med moderat konditræning på en motionscykel? Jeg lider nemlig

info

Kaffe holder dig – måske - vågenEr det korrekt at kaffe ødelægger nattesøvnen? Hvis du har diskuteret dette med andre, er der en god grund til at I måske ikke er blevet enige. Det er nemlig forskelligt hvordan koffein indvirker på vores søvn, skri-ver professor Bente Klarlund i Politiken. Nogle får søvnløse nætter af kaffe, andre gør ikke! Omkring halvdelen af os omsætter nemlig koffe-in langsomt, den anden halvdel hurtigt, ligesom vores hjerner har for-skellig følsomhed over for koffeinen.

Hos nogle kan blot en enkelt kop kaffe virke søvnforstyrrende, og en oversigtsartikel fra 2009 har konkluderet at fravalg af koffein en hel dag kan forbedre søvnkvaliteten hos mennesker med søvnproblemer. Sær-ligt med alderen kan det være relevant at overveje hvor meget og ikke mindst hvornår man drikker kaffe, for alderen kan påvirke evnen til at omsætte koffein, samtidig med at søvnbesvær er tiltagende med alde-ren, fortæller professoren på www.pol.dk, og minder om at koffein også findes i mange andre produkter, såsom cola, te, kakao og visse energidrikke.

FrIluFTslIv løNNer sIgIkke blot er det dejligt at vandre, stå på ski og lignende friluftsak-tiviteter. Det er også så sundt for krop og sind at det gavner både din sundhed og statens økonomi. Det er konklusionen på et om-fattende norsk studie. Det viser at al fysisk aktivitet er godt, men at udeaktiviteter som vandre- og cykelture tilsyneladende i størst grad kan forbedre sundhedstilstanden.

Studiet har regnet ud at der er ca. 400 mio. norske kroner årligt at hente for samfundet på at ti procent af nordmændene kom-mer op af sofaen og ud på tur. De mange penge drejer sig om færre udgifter til sundhedsydelser og sygefravær.

Ifølge studierne har friluftslivet også en rekreationsværdi. Natu-ren virker ganske enkelt positivt ind på sundheden, fysisk og psy-kisk. Friluftlivet gør folk gladere, virker afstressende og giver over-skud, konkluderes der.

Kilde: www.turistforeningen.no

NYd (jule)madeN”Mange mennesker foretrækker tilsyneladende de billige madva-rer (...) Men prøv engang at unde dig at købe råvarer af bedre kva-litet. Køb hellere mindre mængder af mad der virkelig smager godt, end store mængder mad uden ret meget smag. Det vil give en større oplevelse og større tilfredshed.

Du skal lære dig selv at nyde velsmagende mad i moderate mængder – det gælder også kage og chokolade – i stedet for at få dårlig samvittighed over at spise store mængder.”

Psykolog og diætist Inge Vinding i bogen ”Vægt i balance”, Forlaget Klim

Motion redder liv Hvis den fysiske inaktivitet blandt verdens befolkning blev reduceret med bare 10 procent, ville det redde over en halv mil-lion menneskeliv hvert år, viser et studie publiceret i det anerkendte tidsskrift the Lancet. 

Danmark er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden. Hver indbygger drikker i gennemsnit tre til fire kopper kaffe pr. dag, og i årtier har sundhedseksperter diskuteret om kaffe er sundt eller ej.

Vidensråd for Forebyggelse har gennemgået den videnskabelige litteratur i rapporten ’Kaffe, sundhed og sygdom’. Og helt overordnet kan man sige at kaffe er uskadelig. Meget tyder ligefrem på at det i nogle tilfælde er gavnligt for helbredet, fastslår rapporten, der konkluderer at et moderat kaffeforbrug har en beskyttende effekt på udviklingen af flere kroniske sygdomme. Der er for ek-sempel overbevisende dokumentation for at tre til fire kopper kaffe om dagen beskytter mod ud-

vikling af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom med 25 pct. eller mere. Nyere studier tyder også på at kaffe kan reducere risikoen for blodprop og blødning i hjernen, kræft og Alzheimers sygdom, men her er der brug for mere forskning.

Nogle få grupper skal dog være lidt varsomme med kaffeindtaget. Større mængder koffein kan have en angstfremkaldende virkning hos personer der i forvejen har en angstlidelse.

Gravide kan med sindsro have et koffeinforbrug på ca. tre kopper kaffe om dagen, men det er usik-kert om et større indtag kan være skadelig. Desuden kan kaffe give en øget risiko for knoglebrud blandt personer med et lavt kalciumindtag (som i Danmark kun er en lille gruppe). Mælk i kaffen kan opveje denne risiko.

”Ud fra resultaterne er der altså ingen grund til at fraråde folk at drikke kaffe, snarere tværti-mod”, siger hovedforfatteren til rapporten. Læs mere på www.vidensraad.dk.

Kaffe gavner helbredet og beskytter mod sygdomme

...hurra!

Få støtte til at blive røgfri! Send en sms med ’rygestop’ til 1231 for at blive ringet op

af en rygestoprådgiver fra S T O P L I N I E N .

Du kan også selv ringe på 8031 3131

eller �å mere viden på www.stoplinien.dk

eller www.ddsp.dk

Sms og rådgivning er gratis.NÅR DU BLIVER RØGFRI, HAR DU: mindre risiko for KOL og lungekræft

mindre risiko for skader på dit bronkiesystem og lungevæv

færre svære symptomer som åndenød, hoste og slim

Kombinationen af rådgivning og rygestopmedicin giver dig fem gange større chance for at blive røgfri.

FÅ STØTTE TIL AT BLIVE RØGFRI! Syv ud af ti rygere vil gerne stoppe med at ryge. Er du en af dem, så send en sms med ’rygestop’ til 1231 for at blive ringet op af en rygestoprådgiver fra STOPLIN IEN .Du kan også selv ringe på 8031 3131 eller �å mere viden på www.stoplinien.dk eller www.ddsp.dkSms og rådgivning er gratis.

Giv dine lunger frisk luft

Bliv røgfri !

Helse annonce.indd 1 28-09-2012 12:29:10

Ny udvidet åbNiNgstid:MAN-TOR: KL. 10-20FREDAG: KL. 10-16

Ha’ altid en hjertestarter ved håndenEt elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor fi ndes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Android Market. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

Vi samler Danmarks startere

TrygFo

nden

smba (Tryg

hed

sGru

ppen

smba), Lyn

gby H

oved

gad

e 4. 2. sal, 2

80

0 K

gs. Lyn

gby