012016

Fokus på søvn

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

SVØMCYKLLØBKOM I GANG MED MINI-TRI

+

Kom sovende til sundhed

FÅ SUCCES MED AT ÆNDRE LIVSSTIL

TEMA:

Hjertet

Du skal lytte til dit hjerte

Peter Mygind

Faldt om med hjertestop

Spis grønt for hjertetSid ikke stille for længe

Er du psykisk robust?Hælspore

+

Spændte og ømme muskler?

Altiderm magnesiumolie lindrer anspændte muskler og modvirker kramper og urolige ben Om magnesium: • Forbedrer muskelfunktionen• Øger energiniveauet• Vedligeholder kroppens magnesiumniveau • Bedre søvn uden kramper - også natlige• Afbalancerer det hormonelle system• Kan bruges af alle

Forhandles hos Matas, på Apoteker, i Helsekostbutikker samt førende behandlere og terapeuterPriser: Kr. 159,- for 100 ml. (spray) og kr. 229,- for 200 ml.

Information: MedicWiotech - 2670 Greve - tlf. 4611 6669 - www.medicwiotech.dk

Virker med det samme- let at anvende

led

eren

Der er gode og dårlige nyheder om hjertesundheden. Lad os starte med de gode: Langt færre danskere får hjertekarsygdom, og langt fl ere overlever et hjertetilfælde. Dette skyldes dels bedre behand-lingstilbud, dels forebyggelse.

Og så det mere bekymrende: Vi er stadig slet ikke gode nok til at værdsætte vores hjerter. Hvert år rammes 50.000 danskere af en hjertekarsygdom, og 13.000 dør af en. Den øgede overlevelses-procent betyder at næsten en halv million danskere i dag lever med en hjerte karsygdom, og tallet er stigende. Ud over de mange menne-skelige omkostninger er hjertekarsygdom årsag til ENORME udgifter til medicin, sygefravær, indlæggelser og anden behandling.

Tilbage til de positive fakta: Der er meget vi kan gøre for hjerte-sundheden, og det er teoretisk set ikke voldsomt svært; det kræver ”blot” at vi ændrer vaner - og dét er svært!

Der er fx god evidens for at motion, frugt og grønt, en fi berrig kost og gode fedtsyrer reducerer risikoen for at blive ramt af og/eller dø af hjertekarsygdom. Vi ved at der er en sandsynlig sammenhæng mellem stress og risikoen for at blive ramt af eller dø af hjertekarsyg-dom. At et højt alkoholforbrug og ikke mindst rygning øger risikoen ganske markant.

Vi må med andre ord hver især gribe i egen barm, men det er også strengt nødvendigt at samfundet handler . Vi er godt i gang – fx gen-nem rygeforbud, transfedtsyre-forbud og intentioner om mere bevæ-gelse i skolen. Hurra for det! Men vi kan vi blive meget bedre, bl.a. til at udnytte den enestående mulighed vi har for at præge vores børn via børnehaver og skoler, hvor de jo tilbringer en stor del af deres liv. Lad os give vores børn den bedste start på et langt og godt liv - og give dem de bedste vaner med sig. Lad dem lære om sund kost, men også opleve den, allerhelst via sund skolemad, men som minimum gennem klare kostregler. Lad børnene bevæge sig på alle mulige måder og

mærke at det er sjovt og dejligt at bruge kroppen - også selvom man ikke er til fodbold eller håndbold. Og lad os nu få

den daglige skemalagte idrætstime! Den gør en enorm forskel for både sundhed, læring, selvværd og fælles-skab, og giver gode vaner for livet.

I dette nummer kan du få gode råd til at holde fast i dine egne ønsker og mål om en bedre livsstil – for det er heldigvis slet ikke umuligt at ændre kurs, men det kræver at du virkelig vil det og gør et benarbejde for at det skal lykkes. Du kan også læse om mennesker der har overlevet hjertesygdom, og

om den baggage de har med på vejen videre i livet. Og selvfølgelig få masser af inspiration til

at leve et hjertesundt liv. Lad 2016 blive det år hvor du går fra

ønske til handling og begynder at forkæle dig selv. Det kan du kun for alvor hvis du

har hjertet med.

Ha’ hjertet med!

... og bestil dit abonnement på Krop+fysik

scan koden

012016

Fokus på søvn

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

SVØMCYKLLØBKOM I GANG MED MINI-TRI

+

Kom sovende til sundhed

FÅ SUCCES MED AT ÆNDRE LIVSSTIL

TEMA:

Hjertet

Du skal lytte til dit hjerte

Peter Mygind

Faldt om med hjertestop

Spis grønt for hjertetSid ikke stille for længe

Er du psykisk robust?Hælspore

+Forsidefoto: Elona Sjøgren

klare kostregler. Lad børnene bevæge sig på alle mulige måder og mærke at det er sjovt og dejligt at bruge kroppen - også selvom

man ikke er til fodbold eller håndbold. Og lad os nu få den daglige skemalagte idrætstime! Den gør en enorm

forskel for både sundhed, læring, selvværd og fælles-skab, og giver gode vaner for livet.

I dette nummer kan du få gode råd til at holde fast i dine egne ønsker og mål om en bedre livsstil – for det er heldigvis slet ikke umuligt at ændre kurs, men det kræver at du virkelig vil det og gør et benarbejde for at det skal lykkes. Du kan også læse om mennesker der har overlevet hjertesygdom, og

om den baggage de har med på vejen videre i livet. Og selvfølgelig få masser af inspiration til

at leve et hjertesundt liv.

ønske til handling og begynder at forkæle dig selv. Det kan du kun for alvor hvis du

har hjertet med.

abonnement på Krop+fysik

FOTO: ANDERS BROHUS

Marianne Nørupansvarshavende redaktør

DET MED SMÅTUdgiver: Krop & Fysik a.m.b.a., Krop+fysik, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200

Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup,redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14)

Fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Christian Hagensen, Kim Brynningsen,læge Leif Skive, arbejdsmiljøkonsulent Rikke Marie Hedels

Distribution: Krop+fysik, Vejle

Layout og produktion: Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200

Oplag: 18.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNONCESALG: Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411

Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uover-ensstemmelse med Krop+fysik’s politik.Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeu-ter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmer-ter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproble-mer, På ski uden skader. Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

DK/028/003

19 LYNGBY STORCENTER87 LYNGBY STORCENTERSHOP OGSÅ ONLINE PÅ NEYE.DK

SKULDERTASKE. Skind. NU 1.519,-

SKULDERTASKE. Skind. Sort/sølv, brun/guld, multi, sort. NU 999,-

HÅNDTASKE. Metallic grå, blå, sort. NU 199,-

TM

199,-NU

SPAR 100,-

999,-NU

SPAR 200,-

20%På alt Aries Travel

SparTM

RYGSÆK. Canvas. Navy, bordeaux. 499,-

TROLLEY AIR. Viste model fås i 3 størrelserog 4 farver. NU FRA 399,- spar fra 100,-

799,-SPAR 200,-

299,-NU

NU

SPAR 50,-

20%Spar

På alt THE BRIDGE- til hende og ham

NU 549,-1 PAR 349,-

2 PAR

-20%T.o.m. 16.12.12

på alt

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Tilbuddene gælder t.o.m. den 23.12. 2012, dog gælder DKNY tilbuddet kun t.o.m. den 16.12. 2012. Julegaver byttes t.o.m. den 07.01. 2013.

HÅNDTASKE. Skind. Crocopræg.Navy, brun, sort. 799,-

PUNG. Skind. Crocopræg. Navy, brun, sort. 299,-

4694_Lyngby_nov_208x280_ny.indd 1 08/11/12 13.11

Lyngby storcenter 5

APROPOS Velkommen

kLASSiSk MOdeRne JUL

Skønne gaveæsker, syndig chokolade

og 12 fantastiske duft e, du ikke kan sige nej til

gode gaver til under 500 kroner

sådan shopper du julens mest

sexede indpakning (der klæder hendes fi gur!)

gøR julen helT

UiMOdStÅeLig

LingeRi- guide

inSPiRAtiOn

Ole Henriksen, Christian Bitz &

Annette Heick “SÅdAn HOLdeR

Vi JUL”

274 gAVefUnd, deR

gøR JULen glædelig & kLÆdeLig

gigAnTiSK gAVeRegn

kLASSiSk MOdeRne JULkLASSiSk MOdeRne JULkLASSiSk MOdeRne JUL

gøR julen gøR julen inSPiRAtiOninSPiRAtiOn 274

APROPOSUdgiVeS Af

Aller client PublishingHavneholmen 33

1561 København V tlf: 72 34 12 00www.allercp.dk

RedAktiOnen:

Ansvarshavende chefredaktør /Centerdirektør Torben Schwabe

ts@lyngbystorcenter.dk

RedaktørCathrine Parkcp@allercp.dk

Art directorKarina Marcuslund

km@allercp.dk

StylistCecilie Martensen

cm@allercp.dk

Overordnet Projektleder Tina Holdgård Hansen

tha@allercp.dk

CenterprojektlederChristina Heickcg@allercp.dk

forsidefoto Ditte Capion

foto Ditte Capion, Erik Bjørn Kompagni, iStock og

Michael Rygaard / Kam & Co.

trykAller tryk A/s

Apropos tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Artikler i Apropos må citeres, når det sker med tyde-lig angivelse af Apropos som kilde samt angivelse af måned og år på det nummer af Apropos, der citeres

fra. Tillige skal citat-reglerne overholdes.

julen eR en gAve … KæRe læSeR

er du typen, der laver udføRlige ønSKeliSTeR til jul – i juli?! genbruger du gerne ønskerne fra sidste år (sokker og underbukser), eller

foretrækker du at give venner og familie ”cARTe blAnche”, fordi du helst vil overraskes eller måske bare er helt ”blank”?

Uanset hvilken ”gavetype” du er, kan du sikkert TRænge Til lidT ny inSPiRATiOn – og en tur i Lyngby storcenter, hvor juleSTemningen

har spredt sig, og buTiKKeRne bugneR Af gAveideeR Til hAm Og hende, Til STORe Og Små … ja, til hele familien.

Det her nummer af APROPOS står da også i gavernes tegn, og vi har derfor håndplukket nogle af de lækreste sager lige til at pakke ind og lægge under

træet. Lad dig blandt andet friste af delikate blonder, forførende dufte og funklende og fine uRe Og SmyKKeR. eller forkæl ungerne med sjove

sager, der bringer glæde og glade dage langt ind i det nye år. glæden bliver endnu STøRRe, når du også tænker på alle de børn og

familier, der ikke har midlerne til at fejre jul. bliv på de næste par sider inspi-reret til, hvordan du kan være med til at gøre en forskel.

Én ting er sikkert hvert år – det er dejligt at give og have hjertet på rette sted. Men giv også dig selv en velfortjent timeout i den travle juletid. På side 54 kan du møde tre inspirerende danskere; chRiSTiAn biTz, AnneTTe

heicK og Ole henRiKSen, der deler ud af gOde juleRåd, og minder dig om, at KæRlige STundeR og KvAliTeTSTid med dem, du holder

allermest af, er den STøRSTe gAve af dem alle.

rigtig glædelig jul,Redaktionen

Fra venstre: cathrine Park, cecilie Martensen, christina Heick, Karina Marcuslund,

forside: foto diTTe cAPiOnStyling cAThRine PARKhår- og makeup henRiK STeen for Lancômemodel vAneSSA / unique

øreringe 40 kr. fra H&MKjole fAuST cOuTuRe 2.799 kr. fra BUCH COPenHAgen

Magasin Jul 2_s1-19.indd 5 13/11/12 14.17

EU Ecolabel : XX/YY/ZZZ

Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

012016 3

Spændte og ømme muskler?

Altiderm magnesiumolie lindrer anspændte muskler og modvirker kramper og urolige ben Om magnesium: • Forbedrer muskelfunktionen• Øger energiniveauet• Vedligeholder kroppens magnesiumniveau • Bedre søvn uden kramper - også natlige• Afbalancerer det hormonelle system• Kan bruges af alle

Forhandles hos Matas, på Apoteker, i Helsekostbutikker samt førende behandlere og terapeuterPriser: Kr. 159,- for 100 ml. (spray) og kr. 229,- for 200 ml.

Information: MedicWiotech - 2670 Greve - tlf. 4611 6669 - www.medicwiotech.dk

Virker med det samme- let at anvende

4 012016

ind

ho

ld

18 22 36 42

HælsporeSmerter under foden forbindes meget ofte med hælspore, men det drejer sig langt mere sandsynligt om den mindre mundrette diagnose senespejls-infl am-mation.

Sådan får du succes med at ændre livsstilHvis vi vil ændre på vores dårlige vaner, skal vi arbejde bevidst med vores tanker. På den måde bliver hjernen medspiller og ikke modspiller.

Kom godt i gang med mini-triatlonTrænger du til variation i træningen? Du behøver ikke gennemføre en jernmand for at snuse til triatlon.

Lig behageligt - og kom sovende til sundhedEn god søvn har enorm betydning. Derfor skal vi ligge så godt som muligt. Men hvilken seng skal vi vælge - og hvilken hovedpude er sundest?

06 +hjertet21 Massage - en gave der

skaber fryd34 +søvn29 +jobbet30 Er du psykisk robust32 Her er sundhed en naturlig

del af arbejdslivet35 Det var aldrig lykkedes uden

mine kollegers støtte39 Tjek det nye gear40 Handicap ingen hindring45 +sport48 Brevkasse50 +info

Meget mere:

Peter Mygind

Lyt til dit hjerteNår du har oplevet næsten at dø, må du stille dig selv et par vigtige spørgsmål. Lever du som du gerne vil? Har du gjort det du allerhelst vil? Skuespiller Peter Mygind udgav kort efter sit hjertestop børnebogen ’Drengen der ikke kunne grine’.

08

46Spis grønt for hjertetDet er værd at gøre en indsats for at få spist sin daglige mæng-de grøntsager. For tættere kom-mer naturen næppe på et vidun-dermiddel.

12Førstehjælp til hjertestopChancen for at overleve et hjertestop øges med 400 procent hvis du kan redde liv. Få guiden ”Sådan kan du redde liv”.

14 Ovenpå igen når hjertet har svigtetSelv om hjertet igen slår normalt, og alt tilsyneladende er under kontrol, kan det være svært at slippe frygten. Det er ikke mindst et problem når man skal i gang med fysisk aktivitet.

17 Mit liv gik i ståAngsten blev styrende efter at Henrik Stage blev akut opereret for en hjertefejl. Men i dag træner han næsten dagligt og er godt på vej tilbage til livet igen.

TEMA:

hjertet

Sid ikke stille

for længe6 øvelser til at få kroppen

igang.

25-28

FOKUS:SØVN

Pharmanord

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord:

• Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

• Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.• Kapslen er synkevenlig.• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres

ud i f.eks. juice eller yoghurt.

DK_

Glu

cosa

mi_

AD

_Hel

se_2

10x2

75_0

215

NEM-AT-ÅBNE

SLIDGIGT?Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt

Indeholder

glucosamin-sulfat

uden tablethjælpestoffer

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

6 012016

hje

rtet

Kakao, te og frugt hjælper hjertetGodt nyt til alle os der elsker kakao, te og frugt: Et nyt tysk studie viser at stoffet fl avanol, som de tre produkter er rige på, kan hjælpe raske hjerter til forblive velfungerende når de ældes. Undersøgelsen viser at midald-rende der drak to fl avanolholdige drikke om dagen i en måned, havde lavere blodtryk og kolesteroltal end en kontrolgruppe som drak lignende drikke uden fl avanol.

Hos de forsøgspersoner som indtog fl avanolholdige drikke to gange om dagen, faldt blodtrykket tre pct. og kolesteroltallet fi re pct., sammenlignet med kontrolgruppen, skriver Videnskab.dk. Studiet er publiceret i British Journal of Nutrition.

Også vin, nødder og visse grøntsager indeholder fl avanol, som i tidligere studier har vist sig at have mange andre sundhedsfremmende egenskaber.

Sex øger ikke risikoen for hjerteanfaldI en undersøgelse har tyske forskere over en periode på 10 år fulgt 536 personer som har haft hjerteanfald, og bl.a. registreret deres seksuelle aktivitet. Konklusionen er at det er usandsynligt at sex kan afføde hjerteanfald.

Studiet er udgivet i Journal of the Ameri-can College of Cardiology.

Kilde: sundhedsguiden.dk

Symptomer på hjertesvigtHjertesvigt rammer hver tredje over 55 år. Symptomerne på hjertesvigt er først og fremmest: Åndenød, unormal træthed og væske i kroppen. Jo tidligere sygdommen opdages, desto større chance er der for at du kan fortsætte med at leve det liv du plejer.

Bliv klogere på hjertesvigt på Hjerteforeningens www.hjertesvigt.dk

rende der drak to fl avanolholdige drikke om dagen i en måned, havde lavere blodtryk og kolesteroltal end rende der drak to fl avanolholdige drikke om dagen i en måned, havde lavere blodtryk og kolesteroltal end en kontrolgruppe som drak lignende drikke uden fl avanol. en kontrolgruppe som drak lignende drikke uden fl avanol.

Hos de forsøgspersoner som indtog fl avanolholdige drikke to gange om dagen, faldt blodtrykket tre pct. og kolesteroltallet fi re pct., sammenlignet med kontrolgruppen, skriver Videnskab.dk. Studiet er publiceret og kolesteroltallet fi re pct., sammenlignet med kontrolgruppen, skriver Videnskab.dk. Studiet er publiceret i British Journal of Nutrition.i British Journal of Nutrition.

Også vin, nødder og visse grøntsager indeholder fl avanol, som i tidligere studier har vist sig at have mange andre sundhedsfremmende egenskaber.mange andre sundhedsfremmende egenskaber.

Forbud mod transfedt redder to liv om dagen700 danskere har hvert år reddet livet fordi Danmark i 2004 vedtog et forbud mod transfedtsyrer i madvarer. Det svarer til at to mennesker hver dag ville have mistet livet pga. en hjertesygdom, hvis ikke forbuddet var blevet vedtaget.

Det mener Steen Stender, overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital, som på Videnskab.dk har kommenteret et nyt hollandsk-amerikansk studie af det danske transfedt-forbud, der har vakt interesse internationalt.

Danmark er i dag det land i Norden der har færrest dødsfald pga. hjertekarsygdom, og det land i EU der de seneste ti år har oplevet den største forbedring på området. Det nye studie understøt-ter at dette skyldes det danske forbud. Studiet har regnet ud hvordan en kurve over dødsfald ville have set ud uden transfedt-forbuddet i 2004, og sammenlignet med en kurve over hvad der fak-tisk er sket.

En statistiker fra Syddansk Universitet bekræfter til Videnskab.dk beregningerne, og støtter op om at drejer sig om ca. 700 danske liv hvert år.

Kilde: Videnskab.dk, American Journal of Preventive Medicine, aug. 2015

TIP:Test dig selv:

Hvordan har dit hjerte

det? Tag testen på

hjertesvigt.dk.

Bare klø på

Danmark er i dag det land i Norden der har færrest døds-fald pga. hjertekarsygdom

012016 7

Din grønne guide til et liv med sa� , kra� , skønhed og helse. Tips, gode råd og ny viden er hverdagskost på websitet: naturli.dk

OpskrifterGlutenfri bagværk, raw food, syndige kager eller sund sa� – inspiration til alle ganer.

Spørg bare!Vores eksperter er klar med svar på lidt af hvert. Tjek svarene eller spørg selv.

Husker du?Ellers har vi lagt alle vores artikler under Naturli Viden, som du bare kan suge på.

Shop i Naturlishoppen.dkNaturli’s webshop

Tilmeld dig Naturli’s nyhedsbrevHver uge får du nyheder og inspiration fra helse-, sund-heds- og skønhedsfronten.

Grønt er godt for øjnene – så tjek Naturli’s hjemmeside www.naturli.dk – naturligvisDu kan altid fi nde de nyheder, gode tilbud og alle de praktiske forhold omkring abonnement og kontakt. Naturli.dk har eksisteret i rigtig mange år, og vi har e� erhånden opbygget en unik database af viden, som vi løbende vil udbygge og gøre mere tilgængelig for dig.

viden er hverdagskost på websitet: naturli.dk

Tilmeld dig Naturli’s nyhedsbrevHver uge får du nyheder og inspiration fra helse-, sund-heds- og skønhedsfronten.

Opskrifter

34

tema / Af/ Malene Tonnung Foto/ iStock

temaSød næring Er tilskud nødvendigt?Med jævne mellemrum kan vi læse, at vi roligt kan lade vitaminpillerne stå på hylden, for vi får næring nok gennem en varieret og alsidig kost. Men hvad får vi egentlig, og er det nok?

De fleste af os kender i store træk anbefalingerne til en varieret og sund kost. Og det er disse anbefalinger, myn-dighederne læner sig op ad, når det gang på gang slås fast, at vi ikke behøver supplere vores kost med vitaminer,

mineraler eller andre kosttilskud. Du kan så vælge at være enig i, om disse anbefalinger er gode nok til dit helbred, eller om vi burde spise endnu mere grønt, have endnu flere af nogle af vitaminerne og mineralerne, eller mindre af nogle af de andre fødevarer, som anbefalingerne promoverer – f.eks. mælk eller kød.Uanset hvad din overbevisning er, så fortæller de reelle tal en anden historie. For danskerne spiser gen-nemsnitligt ikke efter anbefalingerne. Det viser under-søgelser som ‘Danskernes kostvaner 2003-2008’ med al tydelighed.

Vi er f.eks. langt fra at nå de 600 gram frugt og grønt, som vi bliver anbefalet fra officiel side. Især når det kommer til grøntsager, er vi nogle slapsvanse – selvom

undersøgelsen både medtager friske og forarbejdede grøntsager (dog ikke kartofler), herunder dybfrosne grøntsager, konserves, tørrede bælgfrugter og ketchup – er der kun ca. 5 pct. af befolkningen, der spiser mere end 400 gram grøntsager om dagen. Hele 3 pct. spiser MINDRE end 40 gram.

Tilskud på sin pladsTil spørgsmålet om vi har brug for tilskud: Hvis du spiser som en gennemsnitsdansker, så er et godt svar ja. Nogle producenter skeler oven i købet til, hvilke fødevarer vi traditionelt får mest af og skrædder-syer multivitaminerne efter det. Et godt eksempel er Super+ Total, der er en vitamin- og mineralpille med tilpassede mængder af de vitaminer og mineraler, som vi typisk mangler mest.Fordelt på vitaminer og mineraler ser kosten knap så sort ud for gennemsnitsdanskeren – i hvert fald, hvis du vil nøjes med det anbefalede daglige indtag, der som tidligere nævnt er sat i den lave ende for mange næringsstoffers vedkommende. Men der er alligevel nogle tendenser i indtaget, som kan være vigtige at have for øje, når man ser sin næring efter i sømmene:

Kvinder er lidt flittigere med grøntsagsgaflen end mænd og børn, men stadig ikke flittige nok. Gennemsnittet for kvinder mellem 18 og 75 år er 172 gram grøntsager om dagen.

Vi mangler fibreRapporten konstaterer da også, at vi danskere spiser færre fibre end anbefalet – hvilket manglen på grøntsager

bærer en stor del af ansvaret for. Faktisk ser det værst ud i forhold til vores store børn, der får endnu færre fibre end de andre aldersgrupper, formodentligt fordi de til gengæld fylder kalorier på i form af større mængder sukker.Vi er lidt bedre til at spise frugt i lyset af, at de 600 gram frugt og grønt gerne må indeholde et par stykker

frugt. Her spiser voksne i gennemsnit 283 gram frugt om dagen. Men selvom frugtindtaget måske er lidt højere end det burde være (i forhold til grøntsager), så redder det stadig ikke indtaget op over de samlede 600 gram. Især større drenge har et markant lavere indtag af frugt

end de andre grupper.Lidt ekstra frugt kan dog redde lidt, når det kommer

til indtaget af vitaminer, så du skal ikke som udgangs-punkt skære ned på frugten, hvis du ikke erstatter det med grøntsager.

A D

E

BVitamin Vitamin

Vitamin

VitaminerVoksne indtager mere A-vitamin end børn. Det laveste indtag ses i gruppen af større børn – hvor både drenge og piger spiser mindre af gulerødder, lever og leverpostej end de voksne og de yngste børn. Disse fødevarer er gode kilder til forstadier af A-vitamin.

Alle aldersgrupper har et lavt indtag i forhold til de anbefalede niveauer. I voksengruppen indtager ca. halvdelen mere end nedre grænse for indtag. Den danske gennemsnitskost indeholder et lavt niveau af D-vitamin, og det er væsentligt lavere i børnenes kost. Det er især manglen på fede fisk, der bærer årsagen. I kombination med meget solcreme og mange mørke måneder får vi lettere mangel på solskins-vitaminet. Vi skal primært have vores D-vitamin fra solen og ikke kosten. Desværre får vi nok for lidt begge steder.

Det gennemsnitlige indtag er i under-kanten af det anbefalede. Piger og kvinder får faktisk færre E-vitaminer end mænd. Her kan det betale sig at have fokus på fuldkorn, frugt og grønt for at øge mængden af E-vitamin.

Da danskerne er et mælkedrikkende folkefærd, har vi ikke et generelt problem med at få B-vitamin nok. Men enkelte

“Der er kun ca. 5 pct. af befolk-ningen, der spiser mere end 400 gram grønt- sager om dagen”

/ tema

34

nødvendigt?Med jævne mellemrum kan vi læse, at vi roligt kan lade vitaminpillerne stå på hylden, for vi får næring nok gennem en varieret og alsidig kost. Men hvad får vi egentlig, og er det nok?

De fleste af os kender i store træk anbefalingerne til en varieret og sund kost. Og det er disse anbefalinger, myn-dighederne læner sig op ad, når det gang på gang slås fast, at vi ikke behøver supplere vores kost med vitaminer,

mineraler eller andre kosttilskud. Du kan så vælge at være enig i, om disse anbefalinger er gode nok til dit helbred, eller om vi burde spise endnu mere grønt, have endnu flere af nogle af vitaminerne og mineralerne, eller mindre af nogle af de andre fødevarer, som anbefalingerne promoverer – f.eks. mælk eller kød.Uanset hvad din overbevisning er, så fortæller de reelle tal en anden historie. For danskerne spiser gen-nemsnitligt ikke efter anbefalingerne. Det viser under-søgelser som ‘Danskernes kostvaner 2003-2008’ med al tydelighed.

Vi er f.eks. langt fra at nå de 600 gram frugt og grønt, som vi bliver anbefalet fra officiel side. Især når det kommer til grøntsager, er vi nogle slapsvanse – selvom

undersøgelsen både medtager friske og forarbejdede grøntsager (dog ikke kartofler), herunder dybfrosne grøntsager, konserves, tørrede bælgfrugter og ketchup – er der kun ca. 5 pct. af befolkningen, der spiser mere end 400 gram grøntsager om dagen. Hele 3 pct. spiser MINDRE end 40 gram.

Tilskud på sin pladsTil spørgsmålet om vi har brug for tilskud: Hvis du spiser som en gennemsnitsdansker, så er et godt svar ja. Nogle producenter skeler oven i købet til, hvilke fødevarer vi traditionelt får mest af og skræddersyer multivitaminerne efter det. Et godt eksempel er Super+ Total, der er en vitamin- og mineralpille med tilpassede mængder af de vitaminer og mineraler, som vi typisk mangler mest.Fordelt på vitaminer og mineraler ser kosten knap så sort ud for gennemsnitsdanskeren – i hvert fald, hvis du vil nøjes med det anbefalede daglige indtag, der som tidligere nævnt er sat i den lave ende for mange næringsstoffers vedkommende. Men der er alligevel nogle tendenser i indtaget, som kan være vigtige at have for øje, når man ser sin næring efter i sømmene:

Kvinder er lidt flittigere med grøntsagsgaflen end mænd og børn, men stadig ikke flittige nok. Gennemsnittet for kvinder mellem 18 og 75 år er 172 gram grøntsager om dagen.

Vi mangler fibreRapporten konstaterer da også, at vi danskere spiser færre fibre end anbefalet – hvilket manglen på grøntsager

bærer en stor del af ansvaret for. Faktisk ser det værst ud i forhold til vores store børn, der får endnu færre fibre end de andre aldersgrupper, formodentligt fordi de til gengæld fylder kalorier på i form af større mængder sukker.Vi er lidt bedre til at spise frugt i lyset af, at de 600 gram frugt og grønt gerne må indeholde et par stykker

frugt. Her spiser voksne i gennemsnit 283 gram frugt om dagen. Men selvom frugtindtaget måske er lidt højere end det burde være (i forhold til grøntsager), så redder det stadig ikke indtaget op over de samlede 600 gram. Især større drenge har et markant lavere indtag af frugt

end de andre grupper.Lidt ekstra frugt kan dog redde lidt, når det kommer

til indtaget af vitaminer, så du skal ikke som udgangs-punkt skære ned på frugten, hvis du ikke erstatter det med grøntsager.

leverpostej end de voksne og de yngste børn. Disse fødevarer er gode kilder til forstadier af A-vitamin.

“Der er kun ca. 5 pct. af befolk-ningen, der spiser mere end 400 gram grønt-sager om dagen”

Liv / Af/ Jesper Møller Foto/ Lars H. Laursen

09

08

Jeg græd som pisket!

Det var ikke sjovt at være i den

nu 40-årige Remees sko i de første

måneder af 2008. For nok var han

glad for den enorme succes, som

tv-programmet ”X Factor” havde

opnået, og hvor Remee optrådte som

en af tre dommere. Men omvendt

sled det store pres fra især medierne

voldsomt på ham.

– DR’s presseafdeling var ikke

gearet til at håndtere det gigantiske

publikums- og mediepres, som

programmerne afstedkom. De havde

godt nok en psykolog tilknyttet, men

det var ikke nok for mig. Som ugerne

gik, kunne jeg mærke på min krop, at

jeg havde brug for fysisk afspænding

for ikke at bryde sammen, erindrer

Remee.

Remee

Sangskriveren og produceren Remee

var tæt på at bryde sammen under

den enorme mediebevågenhed

ved den første udgave af tv-serien

”X Factor” for syv år siden. Hans

redning blev kropsterapi-systemet

Body-SDS, der siden har holdt ham

fit for fight.

/ LIV

“Jeg har oplevet ting, som jeg ikke

havde troet på, hvis jeg ikke havde

set det med mine egne øjne. Det gælder både fysisk og mentalt”

Shop i

BVitaminer

Da danskerne er et mælkedrikkende folkefærd, har vi ikke et generelt problem med at få B-vitamin nok. Men enkelte

/ tema

Besøg voresWebsite

naturli.dknaturli.dk

Besøg voresWebsite

8 012016

Lyt til dit

Når du har oplevet næsten at dø, må du stille dig selv et par vigtige spørgsmål. Lever du som du gerne vil? Har du gjort det du allerhelst vil? Skuespiller Peter Mygind udgav kort efter sit hjertestop børnebo-gen ’Drengen der ikke kunne grine’.

Tema: Hjertet tekst Mette Bender, journalist foto Les Karner og Simon Skipper/Scanpix

Ifebruar 2015 faldt Peter Mygind om med hjertestop på vej ind ad døren til Akutaf-delingen på Gentofte Hospital. Han havde

haft det skidt, det havde snurret underligt i kroppen, og han var på vej ind for at insistere på at blive undersøgt med det samme.

- Jeg havde en klar fornemmelse af at den var gal, og det viste sig at være helt rigtigt. Mit råd til alle andre er at tage den slags fornem-melser alvorligt og ikke være autoritetstro. Forlang at blive tjekket hvis du mærker at det trykker ved hjertet, eller at noget i kroppen ikke er som det skal være.

Selvom Peter Mygind to gange tidligere har haft blodpropper i benene, var det et stort chok for ham at få et egentligt hjertestop.

- Jeg er 52 år, spiser sundt og er i god form. Så bør det da ikke kunne ske? Men det gjorde det. Blodpropper fra benene blev ført til mine lunger. Her eksploderede de og fik hjertet til at standse, fortæller han.

Heldigvis kom en læge cyklende på vej på job netop som Peter Mygind faldt om. Lægen gav ham hjertemassage på stedet, og Mygind blev indlagt og fik medicin der opløste tilba-geblevne blodpropper. Og så blev han under-søgt i alle ender og kanter.

- Jeg tilhører desværre den ene procent der ender med at forlade hospitalet uden at læger-ne har fundet en forklaring i hverken gener, blod eller livsstil. Det kunne jeg gå og være frustreret over, og det har jeg været. Men det har jeg valgt ikke at være længere. Jeg tager blodfortyndende medicin nu og resten af livet for at forhindre blodpropper. Og så passer jeg godt på mig selv. Det er hvad jeg kan gøre.

Angsten for at miste livetPeter Mygind har ikke før i sit liv oplevet at være bange for at miste livet. En grundlæggen-de menneskelig angst, som han nu er nødt til at konfrontere.

Peter Mygind

hjerte

8 012016

u

012016 9

Når du har levet i 52 år, ved du at ikke alle dage er lige skønne

10 012016

Peter Mygind• 52 år, skuespiller og komiker

• Forfatter til Myginds mission og Drengen der ikke kunne grine

• Holder foredrag om arbejdsglæde, mobning og hjertesygdom

• Gift med Lise Mühlhausen, værts-redaktør på DR

• Har to sønner på 13 og 19 år

• Ambassadør for AIDS-Fondet, Børnehjælpsdagen, Børns vilkår, Hjerteforeningen, Røde Kors, Plan, Folkekirkens Feriehjælp, Psoriasisforeningen og Børne-cancerforeningen

Mit råd til alle andre er at tage den slags fornemmelser alvorligt og ikke være autoritetstro.

10 012016

012016 11

- Jeg har haft noget flyskræk når der var tur-bulens og den slags. Det er det hele. Jeg har fået fjernet blindtarm og slået skulderen af led i ishockey, uden at det har rørt mig. Men efter mit hjertestop kan jeg blive bange for at falde om og dø når jeg er på vej ned for at hente morgenbrød. Så er døden pludselig tæt på.

Angsten håndterer han gennem kognitiv terapi, som er en terapeutisk metode til at æn-dre tanker, følelser og adfærd.

- Og så er min bror Lars Mygind ekspert i tankefeltterapi. Han har lært mig nogle meget konkrete måder at bremse angsten på, siger Peter Mygind og banker med fingrene på et særligt angstpunkt på sin hånd.

For noget må du gøre.- Det nytter jo ikke at du ikke tør gå ud af

din egen dør. Mange mennesker lever med angst, ikke mindst efter hjertesygdom, og hver enkelt må finde sin egen måde at håndtere angsten på. Jeg deler hjertens gerne ud af de metoder som jeg har fundet frem til, siger Pe-ter Mygind, der holder foredrag i Hjertefor-eningen om sine oplevelser.

En bog om at turde elske sig selvEfter et møde med døden må du også tænke

Peter Mygind udgav i 2015 børnebogen ”Drengen der ikke kunne grine” på sit eget nye forlag, Hygmyg.dk.

Den er skrevet til børn mellem 5 og 12 år og indeholder en cd, hvor Peter Mygind læser historien op og synger en sang om at grine.

Frida Luna Roswall Matsen var Pusle i Min søsters børn og har lavet tegningerne i bogen.

over om du lever som du gerne vil, mener Peter Mygind. Om du gør dig umage med det vigtige og er sammen med mennesker som er gode for dig.

- Glemmer du at sige til din kone at hun er dejlig og skøn? Så kom i gang. Også selvom du er 50 eller 70 år og aldrig har gjort det før. Jeg har fejl og gør af og til dumme ting. Men egentlig har jeg altid fulgt mit hjerte og prioriteret min fami-lie, reflekterer Peter Mygind, der bor i Charlotten-lund med sin kone og to store sønner.

- Når du har levet i 52 år, ved du at ikke alle dage er lige skønne. Nogle er forbandede, og der kan være sorte skyer i sjælen. Jeg øver mig i at omfavne det hele og turde se på mig selv, fortæl-

ler Peter Mygind, der også har tænkt over om der var noget vigtigt han ikke havde gjort.

Og det var der. I skuffen lå manuskriptet til en børnebog som aldrig var nået ud i verden.

- Den bog ligger mit hjerte meget nær, og nu skulle det bare være. Den blev udgivet i oktober og handler om Mads, der går rundt og føler sig forkert. Bogen er min appel til børn om at turde være sig selv. Alt for mange føler sig forkerte, siger Peter Mygind, der selv følte sig anderledes da han var barn.

- Vi føler os kun forkerte hvis vi ikke møder accept. Det allervigtigste skridt er at acceptere dig selv, præcis som du er. Og så turde gøre det som betyder allermest for dig.

Livskvalitet gennem uafhængighed®

www.farstrup.dk

Farstrup hvilestole fås med:

• Regulerbar sæde og ryg• Indbygget eller løs fodskammel• Siddehøjde efter ønske• Oppustelig lændestøtte• Valgfri nakkestøtte• Elektrisk sædeløft• Flere sædedybder• Armlæn i træ eller polster• Åbne eller lukkede sider

BrenderupBolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49GråstenMøblér med Hebru · Tlf. 74 60 83 51HolbækFarstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03KvorningKvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København KVestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14LyngbyVestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04MariboMøblér med Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01NæstvedIde Møbler · Tlf. 55 72 20 75OdenseFarstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10

Århus CFarstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kvalitet10 års stelgaranti

Til daglig glædeMed en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet. Vi tilpasser stolen til dine behov.

Ring efter stolebussen ...

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

12 012016

En person falder om – hvad gør du?

Går i panik? Lukker øjnene og overlader det til andre? Eller gør du som to ud af tre danskere og giver førstehjælp? Chancen for at overleve et hjertestop øges nemlig med 400 procent hvis du kan redde liv.

Tema: Hjertet tekst Hjerteforeningen foto Hjerteforeningen

Hvert år rammes knap 4.000 danskere af hjertestop uden for hospitalet. Godt 200 af dem overlever! Det er

alt for få og meget færre end mange andre lan-de, hvor op mod dobbelt så mange overlever, siger Hanne Balle, næstformand i Dansk Råd for Genoplivning og ansvarlig for Hjertefor-eningens hjertestartindsats.

Chancen for at overleve et hjertestop stiger med 400 procent hvis nogen i nærheden kan

FØRSTEHJÆLP TIL HJERTESTOP:

yde førstehjælp frem til ambulancens an-komst, viser tal fra Dansk Hjertestopregister. Forestil dig at du stiger ud af en bus, og man-den foran dig pludselig falder om. Med basal genoplivning kan du måske redde hans liv. Og kan du også betjene en hjerterstarter inden for de første minutter, øges personens chance for at overleve med 50-70 procent.

- Flere danskere bruger i dag en hjertestar-ter, men vi kan blive bedre. På landsplan er

det stadig kun i tre procent af hjertestoptilfæl-dene at en hjertestarter bliver taget i brug, si-ger Hanne Balle. Cirka 12.000 hjertestartere er i øjeblikket registreret på www.hjertestarter.dk Desværre er mange af dem ikke tilgængelige hele døgnet, forklarer Hanne Balle.

30 tryk og 2 pustRetningslinjerne for genoplivning er netop blevet opdateret. Det er stadig vigtigt at give

Kursus i livreddende førstehjælp i Hjerteforeningens Rådgiv-ningscenter i Næstved.

012016 13

hjertemassage i form af 30 tryk på brystkassen og to pust som indblæsninger i munden.

- Der lægges også vægt på samarbejdet med alarmcentra-len, hvor en fagperson vejleder i førstehjælp og brug af hjer-testarteren. Vedkommende kan oplyse hvor den nærmeste hjertestarter befi nder sig, siger Hanne Balle.

Vær beredtVed du hvordan man yder livreddende førstehjælp og bruger en hjertestarter? Hvis ikke, tilbyder Dansk Råd for Genoplivning kurser i førstehjælp via deres hjemmeside www.genoplivning.dk. Se også alle Hjerteforeningens fi lm om hjertestop og hvordan du redder liv på: www.hjerteforeningen.dk - søg på ”gør noget”.

30 tryk og

2 pust

Ring 112

Tegn på

liv?

SÅDAN KAN DU REDDE LIV

Tal – rusk. Er der tegn på liv? Brug max 10 sek.

Skab frie luftveje ved at bøje hovedet tilbage. Brug max 10-20 sek.

Se – føl – lyt efter vejrtrækning. Hvis der er liv: Læg personen i afl åst sideleje.

Hvis ikke der er liv – ring 112.

Giv hjertemassage på nederste del af brystbenet (ca. midt på brystet), 30 hurtige tryk 5-6 cm. ned med en hastighed af 100 – 120 gange i minuttet.

Giv mund til mund, 2 pust, så brystkassen hæver sig.

Fortsæt med 30 tryk og 2 pust, indtil ambulancefolkene ankommer og overtager genoplivningen.

Hvis du ikke kan eller vil give mund til mund, kan du give hjertemassage alene. Brug en hjertestarter, hvis den fi ndes på stedet.

Du kan ringe 112 fra din mobiltelefon – også selv om den er spærret, eller du ikke har et SIM-kort.

Hurtig hjælp med hjertestarterEn hjertestarter støder hjertet i gang og er et vig-tigt supplement til hjertemassage og mund til mund. Hjertestarteren er nem at bruge. Den afgør selv om hjertet skal have stød, og en stemme vejle-der førstehjælperen i hvordan apparatet anvendes. I dag ved vi at der fi ndes 12.000 hjertestartere. Derfor opfordrer Hjertestarternetværket ”Hurtig Hjælp med Hjertestarter” alle virksomheder, orga-nisationer og foreninger til at tilmelde deres hjer-testartere til netværket. Herefter indgår de i alarm-centralens arbejde, så førstehjælpere ved nødopkaldet kan guides hen til nærmeste hjerte-starter. Hjertestartere tilmeldes på:www.hjertestarter.dk

Klip ud og

hæng op!

På landsplan er det stadig kun i tre procent af hjertestoptilfældene at en hjertestarter bliver taget i brug

14 01201614 012016

Musikken spiller, hjulene ruller og sveden pibler. En lille blandet ska-re er i gang med opvarmning

til dagens træning på hjerteholdet i Lindevej Fysioterapi og Sundhedsklinik i Holbæk. De er mænd og kvinder i alderen 50 og opefter, med vidt forskellig baggrund og livshistorie, men med én central ting til fælles: De har alle oplevet at deres hjerte har svigtet. De kender

Tema: Hjertet tekst Marianne Nørup, journalist foto Karsten Bidstrup

Ovenpå igen

430.000 danskere har overlevet og lever i dag med en hjertekarsygdom. Men selv om hjertet igen slår normalt, og alt tilsyneladende er under kontrol, kan det være svært at slippe frygten. Det er ikke mindst et problem når man skal i gang med fysisk aktivitet.

alle til at se døden i øjnene og at kæmpe med den angst der følger.

Lindevejens hjertehold er blot et af mange tilbud om træning for hjertepatienter lan-det over. Udgangspunktet er at samle hjertepa-tienter på små hold, så de kan støtte hinan-den, og så de kan få den mest relevante træning. Hvordan man griber det an, er for-skelligt.

– Hos os har vi valgt at lave et tværfagligt tilbud. Dvs. der er både sygeplejerske, diætist, læge og fysioterapeut koblet på forløbet, for-klarer Birgitte Sjøberg, hjertesygeplejerske på klinikken i Holbæk.

Individuelle forløb På holdene er der 4-6 deltagere, og et forløb starter med et besøg hos Birgitte, som må-ler puls, kolesterol, blodsukker, blod-tryk mv. Sammen med lægen gennem-gås patientens sygehistorie, og man ser fx på hvilke faktorer man skal være særligt op-mærksom på når man begynder at træne.

– Der er mange forskellige diagnoser i spil – blodprop i hjertet, bypass, ballonudvidel-ser, atriefl imren osv. Og hvert forløb er for-skelligt, siger Kjeld Kristensen, speciallæge i kardiologi og læge for hjerteholdet.

Hos fysioterapeuten, Kasper Vinther, te-stes bl.a. kondition, udholdenhed, funktion og balance. Det hele munder ud i en plan – og så er man klar til at begynde. Trænings-mæssigt følges de nationale guidelines, som bygger på forskning der viser at træning blandt andet nedsætter antallet af genindlæg-gelser og øger overlevelsen.

– Vi starter selvfølgelig stille og roligt ud – og patienterne har nitroglycerinen klar, hvis de skulle få brug for den, siger Kasper Vinther.

– Vi skal hjælpe deltagerne til at kunne tackle dagligdagens udfordringer. Alle forløb er individuelt tilrettelagt. Ikke blot kommer alle med hver sin hjerteproblematik og histo-rik, de kommer også med kroppe i forskellig forfatning og med evt. skavanker der ikke har noget at gøre med hjertet, men som også har indfl ydelse på funktion og livskvalitet.

– Undervejs regulerer vi træningen, og vi taler om hvordan det skal føles. En vigtig ting er fx at blive tryg ved at være forpustet.

– Nogle træner med pulsmåler på, men vi vil hellere bruge kroppens signaler. Vi starter med en såkaldt snakkegrænse – at man stadig skal kunne tale selv om man er forpustet, for-klarer Kasper Vinther, der også sørger for at deltagerne får trænet muskelstyrke og evt. ba-lance og vejrtrækning.

Det sværeste for de fl este hjertepatienter er ikke det fysiske, men det psykiske.Birgitte Sjøberg

Når hjertet har svigtet

012016 15012016 15

Sådan lærer du at tackle angsten efter et hjertetilfældeSkab tryghed omkring dig; det kan måske hjælpe dig med at komme i gang med at “leve livet”. 

• Tag et kursus i førstehjælp, og invi-ter dine nærmeste med. 

• Hav altid en telefon på dig. 

• Anskaf evt. en hjertestarter til dit arbejde (kan købes mange steder, bl.a. hos Hjerteforeningen. Hos bl.a. Falck kan man leje hjertestartere og få årlige kurser med i abonnemen-tet). 

• Lær dine symptomer at kende, så du ved hvornår du skal stoppe. Få hjælp af en fagperson. 

• Tal om din angst. Med dine nærme-ste og/eller med fagpersoner som lægen eller fysioterapeu-ten. Find evt. ligesindede du kan tale med. Fx på et hjertehold eller via Hjerteforeningen. Hjertefor-eningen har også en hjertelinje som man gratis kan ringe til (hverdage kl. 9-15), tlf. 80 20 33 66 

• Hvis du tager medicin, er der ikke den samme sammenhæng mellem puls og belastning som hos raske. Tal med din fysioterapeut, sygeple-jerske eller læge om det – måske er der andre parametre du skal måle din anstrengelse på. 

• Husk at tiden er en faktor. Det tager tid at blive tryg ved dit hjerte igen.

Træning nedsætter risikoen for genindlæggelse og øger overlevelsen. Her træder to deltagere på hjerteholdet i pedalerne. Forrest Helle Bastiansen, som er tredobbelt bypass-opereret.

16 012016

Motion og fysisk aktivitet er godt for dit hjerte• Det sænker dit blodtryk 

• Forbedrer kolesteroltallene 

• Forebygger åreforkalkning (og type 2-diabetes) 

• Øger dit generelle velvære 

• Forebygger blodpropper i hjerte og hjerne 

• Nedsætter risikoen for død som følge af hjertesygdom med mere end en fjerdedel

Fysioterapeuten er med hver gang, og undervejs i forløbet er sygeplejersken til rådighed for en snak om livet med hjerte-lidelse – dagligdagen, medicin, rygestop, stress, angst, sex osv. Man kan desuden få en samtale med stedets diætist, og læ-gen er med hver tredje uge – eller efter be-hov.

– Vi vil helst at deltagerne kommer 2-3 gange om ugen – i mindst 6-8 uger. Og deres medicin skal være helt på plads før de starter, siger Birgitte Sjøberg.

Tryghed Deltagerne kommer typisk fordi de har brug for den tryghed det giver at træne under faglig vejledning og opsyn.

– Det sværeste for de fleste hjertepatien-ter er ikke det fysiske, men det psykiske. Det er angstprovokerende at få pulsen op. De er bange for at blive forpustede – ja, helt forståeligt angste for at få hjerte-stop, fortæller hjertesygeplejersken.

– Nogle bliver da også dårlige under træ-ningen, og her kan vi hjælpe og berolige med det samme.

– Hjertepatienter skal have livslang medicin og motion – vi er her for at hjælpe dem tilba-ge til en hverdag uden angst, fastslår Kjeld Kri-stensen.

Læs mere om hvordan du kommer i gang med at træne hjertet, i artiklen ”Død-bange for at blive forpustet” på krop-fysik.dk.

En vigtig ting er fx at blive tryg ved at være forpustet. Kasper Vinther

Bo på elegant og atmosfæriskwellnesshotel ved Bükkösfloden og med udsigt til dengamle bydel i den charmerendeby Szentendre. Kultur ogromantik ved Donau floden

| Budapest

30 min. fra BudapestBükkös Hotel & Spa

3 overnatninger 3 x morgenbuffet3 x 3-retters menu/buffet1 x velkomstdrink1 x ansigts massage

GOD PRIS

1.049,-Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

Risskov Bilferie• Prisen er pr. person i dob.vær.

• Gode børnerabatter• Mulighed for flere dage

• Minimum inkl. slutrengøring• Ekspeditionsgebyr fra kr. 69,-• Spar i fht. hotellets egen pris

• Forbehold for udsolgte datoer • Forbehold for trykfejl

• Rejsearrangør Risskov Autoferien AG• Prisstigninger kan forekomme

• Åbent hverdage 9-17• Åbent weekend 10-15

Rejs med Risskov Bilferie og få lidt ekstra

Tilmeld jer vores nyhedsbrev og modtag hver uge nogle af vores

mange vilde tilbud - først!

Tlf. 70 22 77 17www.Risskov-Bilferie.dk

- et godt rejsetilbudSå billigt, at du ikke har råd til at blive hjemme

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelserI har ikke langt til Østrigs største naturfænomener

| Salzburgerland

Nyd en bjergrig og hyggelig ferieHotel EvianquelleEn helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jersyd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt medvandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

2 overnatninger m. morgenbuffet2 x aftensmad1 velkomstdrinkGratis transfer til skilifterGratis parkering og internet

SUPER PRIS

649,-Miljøtillæg 2 Eur / døgn

Ankomst: Indtil 01.11.14

Oplys bestillingskodenLIME

De brostensbelagte gader i den

gamle købsstad Ringkøbing

byder jer velkommen til en

hyggelig miniferie i

charmerende omgivelser. Hotel

Ringkøbing ligger i centrum af

byen på Torvet

| Jylland

Gammel dansk købstad

Hotel Ringkøbing

2 overnatninger

2 x morgenbuffet

2 x 2-retters menu/buffet

Adgang til svømmehal*

Adgang til fitness og bowling*

SPAR OPTIL 36%

699,-Miljøtillæg 45 DKK / døgn

Ankomst: Søndag - torsdag indtil 19.12.14

208x140_kulør+lime_template.idml 1 03-06-2014 11:21:17

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blod-karrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhin-drer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medi-cin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar-bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Køben-havns Kommunehospital har afprøvet Elmedi-strål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göte-borg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at appa-ratet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kreds-løbsproblemer og dermed forbedrer blodcir-kulationen der er forudsætningen for de fl este af kroppens funktioner.

Elmedistraal Tradingkurtrosengart@hotmail.comTlf. 28 92 84 04www.elmedistraal.com

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 06/10/10 08.27

Vil du have bedre livskvalitet og velvære- uden smerter og bivirkninger

elde.indd 1 8/7/14 11:04 AM

Mit liv gik i ståAngsten blev styrende efter at Henrik Stage blev akut opereret for en hjertefejl - også selvom han efterfølgende blev erklæret helt rask. I dag træner han næsten dagligt og er godt på vej tilbage til livet igen.

Henrik Stage er 64 år og i gang med en kundesamtale i sin mekanikervirk-somhed da hans hjerte pludselig be-

gynder at slå. Meget, meget hurtigt. Henrik bliver akut indlagt og hasteopereret

– det viser sig at han har en sjælden hjerteli-delse, som afhjælpes ved operationen.

I løbet af ganske få dage er han gået fra at være fuldstændig frisk og rask, til at være i akut livsfare og blive hasteopereret, og nu, ef-ter operationen, får han besked på at han er helt rask igen. Lægerne har fikset problemet!

Det er nu to et halvt år siden.

”Du fejler jo ikke noget” Efter sygehusopholdet venter Henrik flere uger på at blive indkaldt til genoptræning på syge-huset. Det er lang tid for ham. Han prøver at komme til tidligere, men får afslag: ”Du fejler jo ikke noget”.

Men Henrik er bange. Han har tidligere været meget fysisk aktiv, men han tør ikke starte på motionen igen. Faktisk tør han ikke engang gå en tur. Hans liv går mere eller mindre i stå.

Fem uger efter han er kommet hjem, får Henrik lov til at deltage i 12 ugers genoptræ-ning på sygehuset. Det er godt at komme i gang, men Henrik er stadig ikke tryg. Cykelte-sten er ellers fin, og alt ser ud som det skal.

- Det er oppe i hovedet det er galt, fortæller Henrik Stage.

- Jeg har altid dyrket meget motion. Tidlige-re løb jeg en tur efter en travl dag, jeg var på vandreferier, dyrkede jagt og fiskeri. Men nu var jeg bange for at gøre noget som helst. Hvis jeg befandt mig i værkstedet, hvor jeg var da jeg fik mit hjertetilfælde dengang, fik jeg næ-sten angstanfald – jeg fik åndenød, svedte og blev helt tør i munden.

Henrik henvises til en psykiater, som giver ham recept på noget beroligende medicin.

- Det var rigtig godt. Jeg fik ro på igen. Henrik starter derefter på Lindevejens hjer-

tehold. Det er et lille års tid siden, og han er her stadig.

- Jeg føler mig tryg ved at træne her. Og så er der nogen at snakke med. Jeg har fået det meget bedre efter jeg er begyndt at træne, siger Henrik, som i dag træner tre gange om ugen på hjerteholdet og dertil dyrker gymnastik i Hjerteforeningen.

- Man siger at ”kroppen husker” – og det har jeg virkelig oplevet. Men i dag er angsten aftagende. Nu kan jeg gå en tur for mig selv igen. Og jeg har været på ferie med min søn, hvor vi har fisket og gået på jagt, og jeg har gået ture på fjeldet. Mit liv er ved at vende til-bage.

Tema: Hjertet tekst Marianne Nørup, journalist foto Karsten Bidstrup

012016 17

Jeg har fået det meget bedre efter jeg er begyndt at træne, siger Henrik Stage, som i dag får masser af motion.

18 012016

SVØMCYKLLØB Trænger du til variation i træningen? Du behøver ikke gennemføre en jernmand for at snuse til triatlon. En ”nullermand” kan sagtens gøre det – og der er masser

af fordele ved at sprede sig over flere motionsformer.

Triatlon er blevet den helt store sports-dille de seneste år. Jernmands-distan-cen –Ironman – der dækker over 3,8

km svømning, 180 km landevejscykling og 42 km løb, tager flere år med solid træning at gennemføre. Men (meget) kortere distancer kan også gøre det, og er du fx en rutineret cy-kelrytter eller svømmer, kan det give ny inspi-ration og udfordring at prøve de to nye disci-pliner af. Der findes masser af stævner som henvender sig til begyndere. Lige fra ”nuller-mænd” på 1/10 af Ironman-distancen og

Krop sport tekst Allan Tvilum Bachmann, fysioterapeut, mountainbike-træner og offroadtriatlet foto Scanpix+

opad. På de kortere distancer er både træ-ningstiden og belastningen på kroppen væ-sentligt mindre, og man kan gennemføre flere konkurrencer på én sæson.

TræningenFor begynderen kan det være svært at overskue hvor meget skal man træne i hver disciplin, og hvad skal man lægge vægt på. Det vigtigste er at være tålmodig i sin træning og realistisk i sin målsætning. Både hvad angår den mulige træningsmængde (tid og intensitet), ens træ-

ningsbaggrund og konkurrencedistancen. Har du ikke særlig meget træningstid, kan du med fordel træne en del med høj intensitet (over 75-80 % af max puls) for at få mest mulig smæk for skillingen; fx intervaller på 2-10 min.med 80-90 % af din maksimale puls. Korte spurter på 10-30 sek. er også god træ-ning, særligt i løbetræningen når du er lidt træt, for så øver du din evne til at løbe hurtigt når benene er trætte. Har du grundformen (og tiden) til det, kan du træne et kort og hårdt pas om morgenen, fx en løbe- eller svømme-

Kom godt i gang med

mini-triatlon

tur, og så kombinere det med en roligere cykel-tur senere på dagen. Det bedste er at følge triat-lon-rækkefølgen, men har du mulighed for at aflevere børnene i babyjogger om morgenen på vej til arbejde, og svømmehallen har åbent om aftenen, ja, så tager du det bare i den rækkefølge.

SvømningSvømning er den disciplin man tilbringer mindst tid med i konkurrencen. Er du sikker i vandet og kan gennemføre distancen (også i åbent vand med bølgeskvulp), kan du vælge at træne et minimum her. Crawl er bedst, da det er den hurtigste svømmeart. Det er alfa og omega at du ikke kun har trænet i svømmehal. Svømning i åbent vand er både anderledes og hårdere, bl.a. fordi der ikke er pauser ved ven-dinger. Et godt tip er at træne at løfte hovedet op og orientere sig, uden at rytmen brydes. Starten er tit hektisk, og alle vil ”frem i bussen”, så man lader sig nemt rive med og starter med meget høj intensitet. Derfor bør meget svøm-metræning foregå som intervaller med skiften-de intensitet. I svømmehallen kan du fx svøm-me en given distance – fx 500 m - i et jævnt tempo, men på hver anden bane spurte 12-15 m. Det kan være svært at korrigere sin egen svømmestil og indlære nye teknikker. Derfor er et medlemskab i den lokale svømmeklub givet godt ud, evt. på et åbenvands-svømmehold.

CyklingI en triatlon bruger man mest tid på cyklen, så en god portion af træningen bør ligge her. I cy-kelsporten er der en tradition for lange trænings-pas. Men korte ture med høj fart er super effek-tivt når det hele skal passes ind med madlavning, børneputning og madpakkesmøring. Rigtig gode træningspas er kortere hårde intervaller (evt. på bakker) – fx 4x3 min. med 90 % max puls og ca. 3 min. aktiv pause imellem, eller længere med lavere intensitet, fx 25-30 min. en-keltstart med 80 % af max puls. Læg gerne korte løbeture ind lige efter dine cykelture. Helt ned til 10 min. løb giver en god effekt. Gerne i det tem-po du regner med at løbe i konkurrencen. Dose-ring af kræfterne er nøgleordet. En stærk cykel-rytter gennemfører cyklingen relativt hurtigt uden at bruge alle sine kæfter - så er der ”ben-zin” tilbage til den efterfølgende løbetur.

LøbHar du disponeret dine kræfter nogenlunde, kommer du ud af skiftezonen (T2 i tri-sprog) med ben som ikke er helt tømte for energi. Men upåvirkede er benene dog på ingen måde, og studier har vist at en forudgående cykeltur påvirker ens løbestil. Derfor skal du øve dig i at løbe lige efter cykling. Fx en cykel-tur tæt på konkurrencedistancen, efterfulgt af en kort tur i det tempo du forventer at løbe i.

Duatlon eller rå natur

For dem som ikke mestrer alle tre discipliner, findes der duatlons (cykel og løb) og Swim-Run-konkur-rencer. Er du ikke til asfalt, boomer interessen for triatlons i Xterra- formatet. Her er landevejscykling skiftet ud med mountainbike, og løbeturen foregår i alt fra mudder-huller og skovstier til strandsand.

Få et programPå www.krop-fysik.dk kan du finde et kon-kret træningsprogram til dig der vil afsætte henholdsvis 4-5 timer eller 7-8 timer om ugen til at træne op til mini-triatlon.

Tips• Byg langsomt din form op

• Vær realistisk og start din træning der hvor du er lige nu. Inddrag familien – hvis du skal træne meget, vil det også involvere dem

• Træn i alle ender af intensitets-spektret. Både korte og hårde pas og lange og rolige.

• Få trænet under konkurrencelignende forhold. Skal du svømme i åbent vand, så træn det. Er der bakker på cykelruten, så træn på bakker.

• Køb kun det udstyr der giver dig en praktisk gevinst

• Variér din træning

• Fokusér evt. på en enkelt disciplin i en periode, helst tidligt i forløbet. Særligt i din svageste disciplin kan det øge din perfor-mance meget. Især hvis svømning er din akilleshæl, da indlæring af svømmeteknik kan tage tid. Husk blot at holde de to andre discipliner ved lige.

• På de kortere tri-distancer er det en fordel at gennemføre svømme-, cykel- og løbe distancerne enkeltvis inden tri- konkurrencen.

• Som medlem af en triatlonklub kan du få hjælp til din træning.

Eller en kort cykeltur i dit forventede konkur-rencetempo, kombineret med en længere lø-betur i et roligere tempo. Har du ikke løbetræ-net de sidste par måneder, skal du gå varsomt til værks. Løb er den disciplin som belaster kroppen mest ift. skader.

SkifteneSkiftene mellem disciplinerne - T1 og T2 - skal du selvfølgelig øve, men bemærk at det er bedre at tage sig ro end af glemme at tage ba-dehætten af, fordi man i sin iver vil spare et par sekunder. Det er faktisk sket at selv profes-sionelle har glemt at skifte fra våddragt til cy-keltøj, eller har cyklet de første kilometer med badehætte under cykelhjelmen.

Undgå skaderHar du en skade, så få taget hånd om den in-den du starter. En vigtig faktor i din træning er kontinuitet, og den brydes hvis du havner i en ond cirkel med småskader og genoptaget træ-ning. Variation er et nøgleord - både for at for-bedre sig, bevare motivationen og forebygge skader. Variation kan være at løbe i terræn frem for asfalt, køre mountainbike i stedet for landevej. Supplér med øvelser for mave og ryg (stabiliserende træning). Det kan være med til at holde de værste småskader fra døren. 10-15 min. på stuegulvet hver eller hver anden dag er fint. Får du smerter fra led, sener eller muskler, som ikke fortager sig efter nogle da-ges neddrosling af træningen, bør du få udredt skaden hos en fysioterapeut. Er skaden løbe-relateret, så læg vægten på svømning eller cyk-ling i en periode.

GrejetTriatlon kan blive en ret udstyrs-tung sport, men som begynder (og amatør) ligger 98 % af ens potentiale for udvikling i fysik og teknik, ikke i udstyret. Pga. vandtemperaturen foregår åbenvands-svømningen i svømmevåddragt.Våddragten giver også opdrift, særligt på bene-ne. En dragt mellem 1000 og 2000 kr. er fin, du har næppe brug for de mange detaljer i de dyrere dragter. Et par svømmebriller, som ikke lukker vand ind, er et must. En almindelig ra-cercykel kan med få modifikationer (fx enkelt-start-styr) benyttes, selv på de lange distancer. På de korte kan du bruge en lettere citybike el-ler mountainbike med slickdæk. Er du i tvivl om du sidder ordentligt på cyklen, eller får du ondt når du cykler, bør du få kigget din positi-on igennem af en fysioterapeut med særlig vi-den på feltet. Hjelm er selvsagt obligatorisk. Et sæt tri-tøj kan være en fin investering. Men ellers er almindelige badebukser (ikke shorts), løbesko og cykeltøj helt brugbart. Overvej hvad der giver reel nytteeffekt for dig, eller spørg om råd i den lokale triatlonklub.

012016 19

Allan Tvilum Bachmann er fysioterapeut, mountainbiketræner og en af Danmarks bedste offroad-triatleter

042015

Hver 8. dansker har gigt

LYSTENFORSVINDERNÅR KROPPEN GØR ONDT

+

Når muskler og led værker

BØRN OG TRÆNING

TEMA: GIGT

FOKUS:aktive børn

Jeg er temmeligbarnlig

Michèle Bellaiche Vild med at lege

+

Hver 8. dansker har gigt

LYSTENFORSVINDERNÅR KROPPEN GØR ONDT

Når muskler og led værker

BØRN OG TRÆNING

TEMA: GIGT

FOKUS:aktive børn

Jeg er Jeg er Jeg er Jeg er temmeligtemmeligJeg er temmeligJeg er Jeg er temmeligJeg er

barnligbarnligtemmeligbarnligtemmeligtemmeligbarnligtemmelig

Michèle BellaicheMichèle Bellaiche

Hver 8. dansker har gigt

LYSTENFORSVINDERNÅR KROPPEN GØR ONDT

led værker

BØRN OG TRÆNING

FOKUS:aktive børn

Jeg er Jeg er temmeligJeg er temmeligJeg er

barnligtemmeligbarnligtemmelig

Michèle Bellaiche052015

Sådan kan du lindre symptomerne.

INKONTINENSBÆKKENBUNDSTRÆNING HJÆLPER HOS OP TIL 70 PCT.

+

Overgangsalder

AT VÆRE TÆT PÅ ET MENNESKE MED DEMENS

TEMA:

sund aldring

barnligHold fast

Ole Henriksen, 64

Senior-træningTa’ et pusterumLivsstil kan gøre din hud yngre

Sjov motion - indendørs

+

Krop+Fysik er et magasin om sundhed og trivsel, om hvordan du holder dig i form, bliver rask efter en sygdom eller skade – og om forebyggelse og trivsel.

Krop+fysik er et af Danmarks mest seriøse magasiner om sundhedsfremme og velvære. Magasinet skrives af førende fysioterapeuter, læger, psykologer, diætister og andre eksperter. Med baggrund i høj faglighed og aktualitet formidles stoffet på en populær, læsevenlig og underholdende måde. Magasinet giver konkrete redskaber og ideer til en sund og aktiv livsstil. Hvert nummer har et aktuelt tema og derudover temasider om krop+job og krop+sport. Magasinet udkommer 6 gange årligt. OBS: Krop+fysik sælges også med rabat i kasse-abonnementer, så du kan dele det ud til dine ansatte, patienter, kolleger eller kunder.

SÅDAN BESTILLER DU:Udfyld nedenstående kupon og send den til Krop+fysik, Horsensvej 72A, 7100 Vejle.Eller bestil på www.krop-fysik.dk

JA, TAK! Jeg vil gerne tegne et prøveabonnement på 3 numre af Krop+Fysik for kr. 59,00 inkl. porto og ekspeditionsgebyr.

Evt. e-mail:

Navn:

Adresse:

Post nr. & by:

Telefon:

Prisen gælder kun for nye abonnenter på Krop+Fysik og ikke ved gentegning inden for de første 2 år. Dit prøveabonnement vil efter udløb overgå til normale abonnementsbetingelser (6 magasiner for kr. 269 inkl. porto og ekspeditionsgebyr). Du kan når som helst opsige dit abonnement til udløb.

Krop+Fysik · Horsensvej 72A · 7100 VEJLE · Tlf. 7584 1200 · Fax 7584 1229 · www.krop-fysik.dk

BESTILLINGSKUPON

Sådan kan du lindre Sådan kan du lindre symptomerne.symptomerne.

INKONTINENSINKONTINENSBÆKKENBUNDSTRÆNING BÆKKENBUNDSTRÆNING HJÆLPER HOS OP HJÆLPER HOS OP TIL 70 PCT.

OvergangsalderOvergangsalder

AT VÆRE TÆT AT VÆRE TÆT PÅ ET MENNESKE PÅ ET MENNESKE MED DEMENSMED DEMENS

TEMA:

sund aldring

Hold fast Hold fast Hold fast Hold fast Ole HenriksenOle Henriksen,64

062015

Skiferie uden skader

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

VINTER-TRÆTHEDSÅDAN FÅR DU

VINTER-ENERGI

+

øvelser inden

skiferien

LEV BEDRE MED

DIABETES

TEMA:

diabetes

Det nytter ikke

at mishandle sig selv

Julie Berthelsen

Vægten nåede over 100 kg

Boost din motivation

Hop med på trampolin-dillen

Større muskler for enhver pris

Rejsningsproblemer kan forebygges

+

8

Kom i gang med

træning hvis du

har osteoporose!

TEMA :

HOFTE

GØR DIN CYKEL FORÅRSKLARFokus på cykling

Hvis jeg ikke

jeg sløv...

Marijana Jankovic+

Styrk de

skøre knogler

BRUG DIN

TRAMPOLIN

TIL TRÆNING

042015

++

FÅ 3 NUMRE

AF KROP+FYSIK FOR KUN

59,- SPAR

76 kr.

Få i din postkasse

012015

ACT er et effektivt redskab

TEMA:

STRESS

SPIS DIG FRA MAVE- PROBLEMERNEFokus på sund mave

+Brænder stress

Nå dine mål

Sådan styrker du kroppens immunforsvar

062012

Død-bange for at blive forpustet

Træning efterhjertefilfælde

JulegodterPilatespauserJulegaveidéerHikke

+

e og kredsløb

Indret dit hjem til bevægelse

boostdin kondition På 15, 20 eller 30 minutter

Brænder stress

012015

e og kredsløb

til bevægelse

boostdin kondition På 15, 20 eller 30 minutter

042012

Sid højt og sundt!

din løbetræning

BOOST

Motion: Hvor Meget Skal der til?

Ministeren der løb sig et kanonvalgKarate: Tæv dig i formKom godt igang efter ferienFra hård junkie til blød jernmandTjek på slankeprodukter

+

Tema:jOB i

BevægleSe

Margrethe Vestager

+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Hvorfor går musklerne i krampe?

Scan og gå til bestilling

En gave der skaber frydMangler du en ide til en Valentines-gave? Eller har du bare lyst til at forkæle din partner eller en anden person du holder af?

Sådan gør du: Giv en fodmassage der vækker begejstring Start med et lækkert fodbad. Put en halv limefrugt i et stort fad eller en balje med varmt vand. Placer din partners fødder i vandet, og gnid den anden del af limefrugten under hans eller hendes fødder. Det renser, afslapper og blødgør fødderne.

Tør forsigtigt en fod ad gangen i et blødt håndklæde. Sørg for at din partner sidder godt og afslappet, eller ligger på maven. Støt gerne med puder.

Tag én fod ad gangen. Hold blidt om ankelen og bevæg langsomt foden rundt i cirkler med den anden hånd. Gør det samme med hver enkelt tå – træk en smule i den samtidigt.

Smør en fed crème eller en smule massageolie på foden. Hold foden i dine hænder og tryk med tommelfingrene op og ned ad fodsålen. Tryk gerne i dyb-den, hvis din partner er med på den.

Ælt musklerne godt igennem med store og behagelige æltegreb. Trykket skal føles fast og rart.

Hold tomlerne på hver sin side af fodsålen, lad dem glide mod hinanden og passere hinanden. Start øverst på foden og arbejd dig ned til hælen.

Fold hænderne oven på foden med dine tommelfingre under foden. Vrid forsig-tigt foden op og ned, så foden udspændes.

Lad dine fingerspidser glide mellem de lange knogler oven på foden. Retning mod hjertet.

Lad tommelfingrene glide fra ydersiden af anklen, og op ad din partners under-ben, og massér lægmusklen.

Forestil dig at komme træt hjem, og blive modtaget af din kære med dæmpet belysning, afslappende musik og et glas vin eller friskpresset juice - hvoref-

ter du bliver bedt om at lægge dig klar til en massage! De fleste af os elsker at få massage, og at give en massage

til en man holder af, er den ultimative gave, fordi man sæt-ter fuld opmærksomhed på netop hendes eller hans nydel-se og velvære.

Massage er afslappende, beroligende, smertedæmpende – og uhyre behageligt. Det skyldes blandt andet at berørin-gen stimulerer kroppen til at danne velværehormonet oxy-tocin og mindske produktionen af stresshormonet cortisol.

Du kan vælge at massere hele kroppen, du kan give en nakke-skulder-massage (det kan gøres siddende og med tøj på), hovedbundsmassage eller en ansigtsmassage. Her får du tips til en lækker fodmassage.

Krop fysik tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox+

På www.krop-fysik.dk

kan du finde en praktisk

vejledning til massage

– 12 gode råd til dig der vil

glæde din partner med massage.

Du kan også finde en

billedguide til fodmassage.

MASSAGE:

Lig behageligt

En god søvn har enorm betydning. Derfor skal vi ligge så godt som muligt. Men hvordan gør man det? Hvilken seng skal vi vælge - og hvilken hovedpude er sundest?

Der er i disse år stor opmærksomhed på hvor vig-tig søvnkvaliteten er for vores sundhed og vel-være - og når vi nu tilbringer en tredjedel af vo-

res liv i sengen, så har det stor betydning hvordan vi ligger.

Men faktisk er det sådan at kun du kan afgøre hvilken seng eller hovedpude der er bedst. Det er nemlig fuld-stændig individuelt, og hvis du vil finde den bedste løs-ning, må du afprøve forskellige muligheder.

Der er dog visse retningslinjer du kan følge, for at finde den løsning der passer netop dig.

Krop fysik tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox+

- og kom sovende til sundhed

22 012016

FOKUS:

Søvn

Blød, hård eller midtimellem? Din madras skal aflaste kroppen mest muligt. Rygsøjlen skal – hvis man tog et røntgenbillede af den – være i lod, uanset om du ligger på ryggen eller på siden. Dvs. ryggens svage S-form skal bevares, så led og muskler ikke sættes under pres – som det vil ske hvis madrassen er for hård eller for blød. Mange madrasser er for bløde, bl.a. fordi de med årene mister deres fasthed.

En lille test: • Læg dig på ryggen. Får din lænd støtte? Føler du et hulrum under din ryg, er madrassen for

hård. Du skal kunne presse hånden ind under lænden, men den skal have lidt modstand. Du skal føle et jævnt tryk på hele bagsiden af kroppen. Hvis hæle eller bagdel synker ned, er madrassen for blød.

• Læg dig på siden. Synker skulder og hofte godt ned i madrassen? Taljen skal støttes, så rygsøjlen hverken buer opad eller nedad.

• Kan du nemt vende dig? Hvis ikke, er madrassen for blød.

Lav eller høj? Design er en smags sag. Men særligt når man bliver ældre, er det en god ide at undgå lave senge og at placere madrassen direkte på gulvet. Det vil nemlig betyde at du vil belaste led og muskler når du skal rejse dig fra sengen om morgenen og stadig er lidt stiv i kroppen.

når du vælger hovedpude

1Vælg en dråbeformet ”anatomisk”

hovedpude, hvis du kan vænne dig til den. Den er mere fyldig

under nakken end under baghovedet, og understøtter

dermed kroppen bedre.

2 Vælg størrelse og type efter

hvilken stilling du typisk sover i.

3Prøv dig frem, og vælg den pude hvor din krop – først og fremmest nakke og skuldre – finder bedst aflastning. Hovedet skal ligge i

naturlig forlængelse af kroppen, og ikke være løftet opad, fremad

eller knække bagover.

4Test med mellemrum om din pude stadig støtter optimalt.

Puder kan blive trykket flade med tiden.

5Har du mere ondt i nakke, hoved og skuldre når du vågner end da du gik i seng, bør du nok prøve

en anden type hovedpude.

1 Afprøv mange forskellige madrasser – vær tålmodig!

2 Sørg for returret, så du kan afprøve madrassen derhjemme! Det er ikke nok at ligge på den i butikken; du skal også prøve at sove på den, gerne flere nætter i træk.

3 Find den rette hårdhedsgrad! (se herunder)

4 Køb madrassen stor nok (gerne mindst 10 cm længere end dig, og mindst 90 cm bred pr. person)! Ellers bliver du hæmmet i dine bevægelser når du i løbet af natten roder rundt i sengen.

5 Køb madras hver for sig – også til dobbeltsengen!

6 Er du allergiker, har du muligvis brug for særlige materialer.

7 Vi sveder om natten. En vaskbar topmadras eller rullemadras er praktisk. Topmadrassen kan desuden være med til at bløde en hård seng op, hvis man ikke har mulighed for at udskifte sengen. Omvendt kan man gøre sin seng hårdere ved at fjerne topmadrassen.

8 En elevationsseng kan være en god løsning hvis du fx læser meget i sengen, har brug for at ligge med benene hævet, eller på nætter hvor du er forkølet/hoster meget. Men som udgangspunkt er det bedst at sove fladt, se herunder.

5gode råd

8gode råd

Når du skal vælge seng og madras

Har du mere ondt i ryggen når du vågner end da du gik i seng, bør du overveje at skifte madras.

TIP

012016 23

Kilde: Fysioterapeut Hans Henrik Gaden m.fl.

Foto: Röwa ApS

24 012016

søv

n

1 Gør hjernen klar til at sove. Luk ned for computer, telefon og tv mindst en halv til en hel time inden sovetid.

2 Hold en fast søvnrytme – og sørg for 7-8 timer hver nat, både hverdage og fridage.

3 Dyrk mørket: Kunstigt lys forstyrrer vores fysiologiske rytme. Hvis du er nødt til at tænde lys, så vælg lys med rødlige eller gullige toner frem for det blålige lys som fi ndes i almindelige elektriske pærer, elektronik mv.

4 Hold al elektronik ude af soveværelset! Ja, også din telefon!

Fire ud af ti får ikke nok søvnFire ud af ti får ikke nok søvn til at føle sig udhvilede. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, der omfat-ter 14.000 voksne danskere.

Den manglende søvn påvirker blandt andet koncentration, ydeevne, hukommelse, kreativitet og opmærksomhed, ligesom søvnforstyrrelser kan gå ud over helbredet.

Kilde: arbejdsmiljoviden.dk

For lidt søvn ælder kroppenDanske forskere har undersøgt 30 tvillingepar og fun-det ud af at kroppens celler ældes alt for hurtigt hos folk der konsekvent sover for lidt.

Ved at tillægge sig den rette livsstil, blandt andet med god søvn, kan man sandsynligvis rette op på skaderne. Fysisk træning gør for eksempel også en forskel. Med al-deren bliver det dog sværere at rette op på skaderne.

Kilde: Videnskab.dk

Svært ved at falde i søvn? Lyt til et stykke musikEn godnatsang til børnene eller et stykke afslappende musik før du selv lægger dig under dynen, giver rigtig god mening. En gennemgang af forskningen viser nemlig at musik faktisk hjælper på søvnløshed.

Kilde: Videnskab.dk

4veje til bedre søvn

Større risiko for at børn tager på hvis de sover for lidt Børn risikerer at få højere blodtryk og mere fedt omkring maven hvis de sover for lidt - også selvom de spiser sundt. Det viser en undersøgelse af 530 børn, foretaget af forskere fra Institut fra Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Læs mere om studiet på science.ku.dk. Studiet er offentliggjort i Applied Physiology, Nutrition and Metabolism

Du kan fi nde fl ere gode søvnråd på www.krop-fysik.dk

Sid ikke stille for længeDet er sundt at afbryde sin stillesiddende adfærd – og ganske korte pauser med lidt bevægelse kan gøre en stor forskel. Også for dem der dyrker motion i fritiden.

H ar du siddet ned længe? Så rejs dig op nu, hent et glas vand, rul lidt med skuld-rene og vug med hofterne mens du læser

videre. På den måde forbedrer du din sundhed og forebygger alvorlige livsstilssygdomme og smerter i muskler og led. Folk med stillesiddende arbejde har stor gavn af at være fysisk aktive i fritiden. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har netop påvist at de der er mest aktive, lever 4,5 år længere end dem der ikke er aktive i fritiden. Men det er værd at bemærke at afgrænset motion ikke gør det alene. Der skal også ske afbrydelser af det langvarigt stillesiddende.

Det kan lektor Kristian Overgaard fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed fortælle om. Han er medforfatter til en rapport fra Videns-råd for Forebyggelse om stillesiddende adfærd.

- Folk der motionerer meget, har samme ten-dens til at sidde meget stille som folk der ikke mo-

Krop fysik tekst af Lone Bolther Rubin, Krop og Kontor, kropogkontor.dk, og Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox+

Folk som rejser sig mere op – du ved, de der irriterende typer som ikke kan sidde stille og hele tiden skal rette på ting – de er sundere end dem der sidder musestille. De har en lavere livvidde og en lavere vægt.Torben Jørgensen, professor og dr.med. på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, til Berlingske, b.dk

Meget siddetid gør ondt i nakke og lændSandsynligheden for både nakke- og lændesmerter er tredoblet hvis man sidder ned i otte timer el-ler mere i døgnet. Det viser to undersøgelser fra bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-miljø. Her bar omkring 200 testpersoner bevægelsessensorer i to til fi re dage, og man kunne se en ret klar sammenhæng mellem hvor meget folk sidder ned på arbejdet og i fritiden, og hvor mange smerter de har i lænden. For smerter i nakken var billedet lidt mere uklart, men der er også en sammenhæng.

Smerterne skyldes sandsynligvis langvarig inaktivitet af musklerne. Og overraskende nok bliver medarbejdere med et manuelt arbejde måske ligefrem ramt hårdere end de traditionelt stillesid-dende erhvervsgrupper.

– Mange antager at folk i manuelle jobs står op hele tiden. Men det viser sig at mange har meget siddetid. Og til forskel fra dem der arbejder på kontor, så kan de ikke bare rejse sig op fra fx samle-båndet og hente kaffe. Derudover kan vi se at mange med manuelt arbejde sidder meget i deres fri-tid, hvilket gør at den totale siddetid over døgnet bliver meget høj, forklarer Andreas Holtermann, der er en af forskerne bag studiet.

Kilde: arbejdsmiljoforskning.dk

uFortsættes side 28

øvelser til at få gang i kroppen

Væk kroppen af sin dvaletil-stand med jævne mellemrum. Både når du er på job, og når

du er faldet i sofaen derhjemme. Der skal ikke ret meget til for at få en god effekt på både kredsløb og bevægeap-parat. ”Bivirkningen” er større energi og effektivitet dagen igennem.

I løbet af 2016 bringer Krop+fysik forskellige forslag til små pauseøvelser du kan lægge ind i løbet af dagen – uden at det koster tid eller planlæg-ning. Denne gang viser vi en række øvelser der hurtigt og effektivt kan få pulsen op.

Lav en fælles pause og udfør alle øvelserne – det tager 2 ½ minut hvis I bruger ½ minut pr øvelse. Eller snup en enkelt øvelse når det passer ind. Hvis kulturen på arbejdspladsen endnu ikke er til det, kan I hænge øvelserne op på væggen på toilettet eller i garde-roben, så I hver især kan udføre øvel-serne uden tilskuere.

Krop fysik tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Vibeke Johansson, fotograferet hos Mediegruppen i Vejle+

61

2 3

Sprællemandshop

Løb på stedet Let’s twist again!

26 012016

3 Let’s twist again!2 Løb på stedet

Motion i arbejdstiden styrker samarbejdetFælles træning på arbejdspladsen kan forbedre medarbejdernes fysiske helbred – det er velkendt. Men det kan også med-virke til at styrke samarbejdsrelationer mellem kolleger i et team, viser ny forsk-ning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lunds Universitet og Aalborg Universitet, der har fulgt 200 kvindelige hospitalsansatte i ti uger. Den ene halvdel af kvinderne lavede fysisk aktivitet (med kettlebells, bolde og træningselastikker) i arbejdstiden sammen med deres nærmeste kolleger, mens den anden halvdel lavede elastiktræning derhjemme i fritiden.

Resultaterne viser at fælles fysisk aktivitet med de nærmeste kolleger medvirker til at opbygge den sociale kapital i teamet. Mo-tion hjemme giver ikke samme gevinster. Man slår med andre ord to fl uer med ét smæk og forbedrer både medarbejdernes fysiske helbred og opnår positive samar-bejdsrelationer når man afsætter tid til fælles træning i arbejdstiden, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

10 armhævninger Sørg for at stolen står stabilt

Cross crawl – lad højre albue røre venstre knæ og omvendt. Modsatte ben er i gulvet hele tiden.

10 squats – før bagdelen så langt bagud du kan – brug ballerne til at rette kroppen op igen.

OBS: Fødderne peger lige frem, en hoftebredde mellem fødderne.

4

5

6

Arbejdsmiljø, Lunds Universitet og Aalborg Universitet, der har fulgt 200 kvindelige hospitalsansatte i ti uger. Den ene halvdel af kvinderne lavede fysisk aktivitet (med kettlebells, bolde og træningselastikker) i arbejdstiden sammen med deres nærmeste kolleger, mens den anden halvdel lavede elastiktræning derhjemme i fritiden.

Resultaterne viser at fælles fysisk aktivitet med de nærmeste kolleger medvirker til at opbygge den sociale kapital i teamet. Mo-tion hjemme giver ikke samme gevinster. Man slår med andre ord to fl uer med ét smæk og forbedrer både medarbejdernes fysiske helbred og opnår positive samar-bejdsrelationer når man afsætter tid til fælles træning i arbejdstiden, konkluderer

OBS: Fødderne peger lige frem, en hoftebredde mellem fødderne. TIP

Læg en øvelse ind i jeres møde når I trænger til ny

energi!

012016 27

tionerer. Hos begge parter kan vi se en klar positiv sundhedseffekt af at være mere aktiv i mange timer med lav intensitet, fortæller Kristian Overgaard. Be-vægelse med lav intensitet er helt almindelige akti-viteter som at rejse og sætte sig, gå lidt rundt osv.

Ifølge Kristian Overgaard hæmmer stillesidden-de adfærd stofskiftets evne til at omsætte sukker og fedt. Det hober sig op i kroppen og øger risiko-en for hjertekarsygdomme og diabetes.

- Der er god evidens for at langvarigt stillesid-dende adfærd i fritiden, som fx at se tv, skader vo-res helbred – uanset om man dyrker motion eller ej, siger Kristian Overgaard.

Hold aktive pauserNår det gælder job, er det nærliggende at tænke at vi så skal skifte kontorstolen ud med stående arbejde. Og det er da også en god variation. Men det duer hel-ler ikke at stå op særligt længe ad gangen. Det fl ytter blot problemerne – at stå længe kan nemlig give smerter i ben og fødder, åreknuder, hævede ben mm.

Løsningen er at veksle mellem at sidde stille og stå op – og så at bevæge sig så ofte som muligt. Selv kortvarige afbrydelser af den stillesiddende adfærd gør nytte.

- Vi har en undersøgelse der viser at kortvarige afbrydelser er med til at forbedre sukkertoleran-cen, og det forebygger sygdomme, forklarer Kri-stian Overgaard.

Gode vanerBryd gerne kroppens dvaletilstand hver halve time, og mindst en gang i timen.

• Rejs dig og gå lidt rundt – eller lav et par øvelser

• Hent kaffe eller vand

• Brug det toilet der ligger længst væk

• Hold møder og tal i telefon stående eller gående

• Gå hen til kollegaen frem for at sende en mail

• Skift ofte stilling – sid, stå, stå på en balancemåtte, sid på vippestol, smæk benene op, lig på maven(hvis du arbejder hjemme ☺)

• Gå en tur i frokostpausen

• Få en fælles snak om arbejds-pladsens kultur – kan I sammen lave tiltag der bryder den stille-siddende rutine (og samtidig øger fællesskabet)?

Forskningen kan dog endnu ikke angive en øvre grænse for stillesiddende adfærd, eller hvor lange pauserne skal være.

Bevægelse smører leddeneSmå bevægelser er også med til at forebygge smerter og lidelser i muskler og led.

- Når man bevæger sig, smører det leddene og pumper iltet blod gennem musklerne. Det holder ryg, nakke og skuldre ved lige, fortæller professor Lars L. Andersen fra det Nationale Center for Arbejdsmiljø. Han tilføjer:

- Men det er også vigtigt at lave bevægelser der virkelig udfordrer musklerne – for eksem-pel at træne med elastikker. Det øger muskler-nes ydeevne, så de kan klare mere. Samtidig giver det musklerne et frisk pust med ilt og næringsstoffer,

Han har med sin forskning påvist at få mi-nutters elastikøvelser har en positiv virkning på smerter i muskler og led. Senest har han afsluttet et projekt der undersøgte virkningen af at opfordre til at gå en tur på trappen via ugentlige e-mails.

- Det fi k faktisk folk op af stolene, og vi kunne se en forbedring i kondition og blod-tryk efter ti uger. Samtidig er det en hyggelig måde at være sammen på, siger Lars L. Andersen.

28 012016

HIKE

SPORT

Vi hjælper folk - med at være i bevægelse!Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene, lår, hofte og ryg.

Formthotics indlæg gør det muligt at lave en fuldstændig person-lig og individuel anatomisk støtte til dine fødder.

Formthotics indlæg giver bedre balance, øget komfort, højere yde-evne og er med til at forebygge skader.EVERYDAY

smerter i rygsøjlen

lændesmerter

hoftemerter

indadrotation af låret

indadrotation af benet

knæsmerter

ømme fødder

hælsmerter

smerter i akillessene

skinnebenssmerter

sports pharma as I tel 7584 0533 I sportspharma.dk

012016 29

job

bet

Rygning, kropsvægt og fysisk aktivitet påvirker sygefravær

Er du undervægtig eller overvægtig, ryger du, eller bevæger du dig kun lidt i fritiden, har du større risiko end andre for at få langvarigt sygefravær. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø blandt 7.401 kvindelige medarbejdere i den danske ældrepleje.Risikoen for langvarigt sygefravær var forøget med 35 procent for rygereJo mere undervægtig eller overvægtig medarbejderne var, jo højere var risikoen for langvarigt sygefravær. Risikoen for langvarigt sygefravær blev lavere, jo mere fysisk aktive medarbejderne var i deres fritid.

Kilde: Arbejdsmiljoforskning.dk

Godt psykisk arbejdsmiljø giver gevinst på 10 mia kr.

Godt psykisk arbejdsmiljø betaler sig. En undersøgelse fra Akademikerne blandt 28.000 af deres medlemmer viser klar sammenhæng mellem et godt psy-kisk arbejdsmiljø og øget produktivitet.

Alene akademikere som gruppe vil på samfundsplan kunne levere 10 mia. kr. i merværdi via øget produktivitet hvis de fik et forbedret psykisk arbejdsmiljø, konkluderer undersøgelsen, der også fastslår at især ledelsen er vigtig for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Kilde: Akademikerne, ac.dk

God ledelse giver lavt sygefravær

Lav normering og sparerunder fremhæves ofte som årsagerne til at mange daginstitutioner har et højt sygefravær, men det ser ikke ud til at holde vand. Derimod har ledelsen, kulturen på arbejdspladsen og kommunernes organisering af sygefra-værsindsatsen afgørende betydning for fraværets omfang.

Det viser en analyse af henholdsvis tre kommuner med højt fravær i daginstitutionerne og tre kommuner med lavt fravær, som videns- og netværkshuset Cabi har gennemført for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

I alle seks kommuner er der overordnede procedurer for håndtering af sygefravær, men det er i de kommuner hvor ret-ningslinjerne også efterleves i praksis, at man ser det lave fravær.

Læs mere på Cabiweb.dk

Høje krav og lav kontrol øger risiko for blodprop i hjernenMedarbejdere som oplever at være udsat for både høje krav og lav kontrol på arbejdet, har 24 procent større risiko for få en blodprop i hjernen, viser ny forskning, der har fulgt 196.380 kvinder og mænd i seks europæiske lande i gen-nemsnitligt ni år

De nye resultater underbygger tidligere studier, som har vist at netop kombinationen af høje krav og lav kontrol for-højer risikoen for iskæmisk hjertekarsygdom.

Kilde: Arbejdsmiljoforskning.dk

Kaffe kan styrke din moralHar du brug for en undskyldning for en kaffepause? Så er her en af de mere kuriøse: Et studie, publiceret i the Journal of Applied Psychology, viser at søvnmangel og træthed kan få medarbejdere til at sige ja til opgaver som er på kant med deres egen morale. Men en stor kop kaffe kan reducere den træthed der fører til den umoralske adfærd!Kilde: Sundhedsguiden.dk

30 012016

Er du psykisk robust?

Psykisk robusthed er noget vi alle har - bare ikke i lige stor grad. Hvor psykisk robuste vi er, betyder noget for vores evne til at håndtere livets mange forhold. En vigtig pointe er at der ikke er tale om nogen fast størrelse:

Vi har alle mulighed for at styrke vores psykiske robusthed.

Krop job tekst Jacob Vindbjerg Nissen, cand. psyk., aut., Falck Healthcare foto Colourbox+

30 012016

012016 31

Psykisk robusthed er i spil overalt. Ikke bare fordi psykisk robusthed er noget vi alle har, men også fordi begrebet i

disse år florerer på internettet, i diverse maga-siner og i artikler som denne. Er det ikke psy-kisk robusthed der skrives om, så er det men-tal robusthed, modstandskraft eller resiliens. En af de ting ordene har til fælles, er at de med rette kan stemples som ’modeord’, og - på samme måde som stress og stress-sårbar-hed - skabe mere forvirring end klarhed. Men ligesom stress og stress-sårbarhed, er psykisk robusthed mere end blot et modebegreb. Fak-tisk er psykisk robusthed en gammel traver inden for forskningen.

Vi har brug for sammenhæng og mening1960’erne var en tid fuld af omvæltninger, og det gjaldt også måden at forske på. Blandt an-det begyndte forskerne at interessere sig for udvikling og sundhed, hvor det hidtil havde handlet mest om afvigelser og sygdom. Socio-logen Aron Antonowsky begyndte i 1970’erne at forske målrettet i menneskers evne til at kla-re sig godt på trods af alskens modstand. Han undersøgte hvad der skulle til for at have en oplevelse af sammenhæng, herunder psykisk robusthed. Han fandt frem til tre faktorer:1) Det meningsfulde; vi skal være en del af

noget som afspejler vores værdier2) Det begribelige; vi har behov for en vis grad

af forudsigelighed3) Det håndterbare; vi skal udfordres og ud-

vikles via forstyrrelser, der hverken er for store eller for små.

Disse faktorer har betydning for hvorvidt du trives og føler dig tryg i dit job og i dit privat-liv, og er faktorer der er værd at se nærmere på i relation til din egen situation. Det måske vig-tigste ved denne tilgang er at oplevelsen af

sammenhæng – og dermed tilstedeværelsen af psykisk robusthed – altid sker i et fælles-skab. De sociale relationers betydning kan ikke overvurderes her. Det betyder dog ikke at personlige egenskaber ikke kan gøre en forskel, for det kan de i høj grad.

Psykisk robusthed er et fælles projektAt øge sin psykiske robusthed handler ikke om blot at læse en artikel om emnet – man er nødt til at handle. At øge sin psykiske ro-busthed handler om at starte et sted. At væl-ge et punkt fra listen til højre måske. At ska-be tid og rum og så øve sig på det punkt. Igen og igen. Sammen med andre. Eller med hjælp fra andre.

Når der i dag skrives meget om psykisk robusthed, skyldes det blandt andet at vi lever i en individualiseret fejlfinderkultur. I sådan en kultur vil der forståeligt nok opstå en mangel på psykisk robusthed. Ener-gidrikke og fitnessabonnementer gør det nemlig ikke alene - psykisk robusthed er i høj grad også et spørgsmål om kollektive indsatser. Tænk engang hvis flere arbejds-pladser gik ind for at belønne fælles præsta-tioner og desuden havde en mere klar ide om hvorfor og ikke mindst hvordan opga-verne skal udføres. Og sammen med de an-satte skabte en arbejdsplads der var me-ningsfuld, begribelig og håndterbar. Det ville give optimale betingelser for at skabe psykisk robuste medarbejdere.

Jacob Vindbjerg Nissen er cand.psyk., aut. Ansat i Psykologenheden i Falck Healthcare. Arbejder med terapi, organisationer, kva-litetssikring og formidling.

Styrk din psykiske robusthedNogle personlige egenskaber er i særlig grad med til at give dig en psykisk robusthed der kan få dig til at stå stærkere i livet, også når der er modvind – på jobbet såvel som i pri-vatlivet. Vil du styrke din robusthed, så start evt. med ét af punkterne, og øv dig i at blive bedre til det.

• Humor – at kunne distancere noget på en varm måde

• Omplacering – at kunne lægge noget bag sig

• Altruisme – at kunne bidrage uselvisk

• Variation – at kunne tilpasse sig tilstrækkeligt i diverse sammenhænge

• En refleksiv distance – at kunne forholde sig til noget fra forskellige vinkler

• Pauseknappen – at kunne tælle til 10 i pressede situationer

• Den gode historie – at kunne se det som lykkes

• Samarbejdsevne – at kunne bidrage til klare spilleregler, tillid og konstruktiv feedback

• Det næste trin – at kunne bruge sine styrker som udgangspunkt for ny læring

• De ydre virkeligheder – at kunne arbejde med opgaver i et fællesskab i stedet for at arbejde med sig selv for sig selv

Hvad betyder robusthed?Begrebet robusthed dækker over en række tilgange, der fokuserer på poten-tialer og ressourcer. Det gælder både for psykisk og fysisk robusthed, og de to størrelser kan ikke adskilles helt, for vores psyke påvirker vores fysik og vice versa. Så organiske er vi heldigvis.

Robust har sin sproglige oprindelse i latin og betyder ’egetræ; styrke’. Robust-hed er med andre ord noget organisk og kraftfuldt. I den oprindelige betyd-ning er man altså stærk, har dybe rødder, er i bevægelse, favner vidt og kan modstå storm og regn når man er robust.

3 spørgsmål til dit jobFøler du dig som en del af noget der afspejler dine værdier (giver tingene mening)?

Har dit arbejde en vis grad af forudsigelighed?

Udfordres og udvikles du løbende via forstyrrelser, der hverken er for store eller for små?

32 01201632 012016

Her er sundhed en naturlig del af arbejdslivetHos Electrolux i Fredericia er sundhedstiltag mere reglen end undtagelsen. Her er medarbejderne vant til at blive mødt af sjove skilte, konkurrencer eller sågar en kollega i kaninkostume eller karatedragt. Indsat-sen har ikke blot betydet fl otte resultater på de personlige sundhedstests, men også et godt fællesskab.

Når man møder på arbejde hos Elec-trolux i Fredercia, ved man aldrig helt hvad man bliver mødt af. Nogle

dage er der et stort opslag i hall’en, som op-fordrer til at bevæge sig mere. Andre dage for-tæller skilte ved trappen hvor mange kalorier du vil forbrænde hvis du benytter den. I en kort, men intens periode blev husets brugere mødt af kæmpestore fl amingo-Y’er, som man skulle gætte hvad meningen var med (det kommer vi tilbage til). Og en dag delte en kol-lega - iført kaninkostume – gulerødder ud.

- Det er vigtigt at vi hele tiden fi nder på nye ting og ikke går i stå, siger Anne Mette Hilde-brand, HR Manager hos Electrolux.

- Hvis man bliver alt for vant til de forskelli-ge tiltag, så holder man op med at bruge dem.

Og ideer har hun og kollegerne tilsynela-dende nok af.

Sundhed på dagsordenenElectrolux’ danske hovedsæde er en stor mo-derne bygning, der fremstår mere eller mindre som ét kæmpestort lyst lokale, med en stor

central hall, synlige trapper og vægge af glas. Rundt omkring brydes de stringente rammer af … støvsugere eller vaskemaskiner. Huset er nemlig også showroom for Electrolux’ pro-dukter.

I receptionen står to store fade med læk-kert anrettet, udskåret frugt, og vidner om at her gør man tingene fuldt ud. Ikke noget med et par langtidsholdbare æbler på en tal-lerken!

Sundhed er en del af at arbejde hos Electro-lux, og det har det været gennem en årrække.

Krop job tekst Marianne Nørup, journalist foto Electrolux+

Fælles zumba-dans får smilet frem og sved på panden.

u

32 012016

012016 33

Motionspris for kaffePrisen for en kop kaffe er fx 10 træk i elastik-ken, 15 klem om en lille gummibold eller et minut med hulahopringen. Redskaberne ligger klar ved kaffeautomaten, hvor der også er hængt et ”prisskilt” op.

PausegymnastikI perioder går sundhedsteamet rundt i de re-spektive afdelinger med en ghettoblaster og et lille pausegymnastikprogram. Det sætter både puls og humør i vejret.TIP: Man kan også bestille et besøg af pause-gymnastikteamet til møder.

Klokke-øvelserNår klokken ringer (på et ukendt tidspunkt), rejser alle sig – uanset hvad de er i gang med – og laver dagens øvelse. Fx 10 squats.

ToiletøvelserPå toilettet er der hængt et øvelsesprogram op, som du kan lave mens du alligevel sidder der. Når du forlader toilettet, mødes du af en plakat der opfordrer til at bruge et andet toilet næste gang – for du er da nødt til at se hvilke øvelser der hænger der!

KalorietrappenEt opslag ved trappen fortæller hvor mange kalorier du forbruger ved at gå op én gang/to gange osv.

TrappefræsHvem kommer hurtigst op ad trapperne? En konkurrence man kan tilmelde sig – og bruge meget sjov på at bygge op til.

Skridttæller-konkurrenceLige nu kører en konkurrence internt mellem afdelingerne, hvilket fx kan munde ud i inter-ne telefonsamtaler som ”jeg kommer lige over til dig” – ”nej, jeg kommer over til dig”…

Deltagelse…i Arbejdspladsernes motionsdag, Bike&Run-stafetten, Lillebælt halvmaraton mm.

Prøv en tingForskellige ergonomiske hjælpemidler cirku-lerer, prøv fx en Steppie (vippebræt til ståen-de arbejde, red.), vippestol, bold, ståmåtte mv.

Sociale aktiviteterTrivsel og samhørighed er en vigtig faktor for sundheden. Fx julebagedag med familierne, fredagsbar, James Bond-aften mv.

AfmærkningDer afmærkes ruter på gulvet. ”Rund vej” fører til elevatoren, ”sund vej” fører til trappen.

AktivitetsdageOlympiade, teambuilding mv.

GulerodsugeI denne uge er der gulerødder i mange af retterne i buffeten, en kollega deler gulerød-der ud ved bordene osv.

Sportstøjsdag ”Vis din sport” Denne arbejdsdag går alle rundt i karatedragt, fodboldtøj, gymnastik-dragt, fan-trøjer eller lign. Det er naturligvis frivilligt og kan fortolkes som man vil. Fx mødte en Electrolux-kollega op i ”husmor”- kostume.

Sæt gang i arbejdspladsenHos Electrolux er erfaringen at man kommer langt med billige og nemme indsatser; og man skifter ofte ud i tilbud og tiltag.

Her er nogle af Electrolux’ ideer:

Sportstøjsdag hos Electrolux

For yderligere informati on:Tlf. 8654 0058info@yourcare.dkwww.yourcare.dk

Knas med nakken?

En god søvn er en forudsætning for overskud og energiSilvana Support® hovedpu-den er en ergonomisk ho-vedpude udviklet i tæt sam-arbejde med professionelle behandlere, fysioterapeu-ter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærke-registreret produkt, der er i konstant udvikling for at for-bedre liggekomforten. Silva-na Support® hovedpuderne produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder.

N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U PÅ W W W.YO U R C A R E . D K

Silvana Support®

hovedpudekoncept

34 012016

Sådan indfører I sundhed på jobbetDe vigtigste faktorer for succes er, iføl-ge HR-manager Anne Mette Hildebrand:

• Ledelsen skal støtte 100 pct. op – el-lers kan man ikke skabe en kultur hvor sundhed naturligt er på dagsor-denen.

• Der skal afsættes ressourcer – så det er okay at prioritere tid til øvelser, og gerne så der fx er adgang til sund mad og andre tiltag.

• Lav et sundhedsteam af medarbejde-re – det er alfa og omega for at beva-re sundhed på.dagsordenen. Selv om det kræver noget af medlemmerne, så er der faktisk venteliste til at være med i sundhedsteamet hos Electrolux.

• Kommunikér – få forklaret og slået på tromme for jeres initiativer. Så tager jeres kolleger bedre imod dem.

• Frivillighed – det skal være helt okay at takke nej.

- Vi havde frugtordning allerede før det blev moderne, men det var først i 2009, hvor vi fl yttede ind i vores nye lokaler, at sundhed for alvor kom på dagsordenen, for-tæller Anne Mette Hildebrand.

2009 blev udnævnt til ”sundhedsår”. I 2011 blev virksomheden, som en af landets første, sundhedscertifi ceret hos Dansk Fir-maidræts Forbund, og i 2012 fi k den en fl ot andenplads i konkurrencen Danmarks sun-deste arbejdsplads.

SundhedstjekI disse dage er medarbejderne i gang med det årlige sundhedstjek. De der ønsker det, får blandt andet taget blodprøver, bliver konditi-onstestet og udfylder et spørgeskema om livsstil. En sygeplejerske hjælper med at tolke og bearbejde de individuelle resultater.

Den del kommer kun den enkelte medar-bejder ved, men nok så vigtigt udarbejdes der en fælles profi l for hele arbejdspladsen, hvor man kan se hvordan medarbejderne ligger ift. KRAMS-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress).

- Vores sundhedsteam bruger en hel dag i januar hvert år på at kigge på rapporten og vælge indsatsområder og udarbejde ideer til tiltag. Det kan fx være at konditionen hos mange ser ud til at være lidt for lav– så læg-ger vi vægten på det i en periode, siger Anne Mette Hildebrand.

Testene har samtidig i fl ere tilfælde afslø-ret mere alvorlige tilstande:

- Blandt andet opdagede en kollega via sundhedstjekket at han havde diabetes, og en anden havde et meget forhøjet blodtryk, som nu er under behandling.

Sundhedsteam inspirererAnne Mette har været projektleder på sund-hedsindsatsen siden 2009, hvor en ny - ma-ratonløbende - direktør satte sig for at øge sundhedsfokus endnu mere. Der blev sam-mensat et såkaldt sundhedsteam af ni med-arbejdere, som er ressourcepersoner og initia-tivtagere lokalt i afdelingerne, bl.a. når der skal laves pausegymnastik. Teamet består af kvinder som mænd, gamle som unge med forskellige jobfunktioner. Alle medarbejdere er meget velkomne med forslag og ideer.

Ud over de varierende tilbud er der faste tiltag så som kantine og frugtordning. Hver anden uge er der besøg af fysioterapeuten, hvor medarbejderne kan få – gratis - be-handling og ergonomisk rådgivning; hver anden uge kommer massøren. Fysioterapeu-ten har også stået for fælles løbetræning, der resulterede i at enkelte medarbejdere gik fra at kunne løbe 0 km til at gennemføre en maraton.

Fysioterapeuten retter arbejdsstillingen til

Det sociale aspekt er vigtigt- I kantinen har vi indrettet buffeten sådan at man starter ved salaten – så der er godt fyldt op på tallerkenen når man når til de mindre sunde retter. Og så har vi fået Y-tallerkener, så man kan følge tallerkenmodellen, siger Anne Mette. Og det var netop da Y-tallerkenerne blev indført, at de store fl amingo-Y’er dukkede op rundt omkring i huset.

- Kommunikationen er vigtig. Det er godt at få opmærksomhed omkring tiltagene - og så får vi også noget at snakke om i pauserne.

Arbejdspladsen gør i det hele taget meget for at man skal lære hinanden at kende på kryds og tværs. En regel er fx at alle SKAL spise væk fra deres fysiske arbejdsplads – både af hensyn til sundhed, effektivitet og det sociale aspekt. Electrolux har 110 medarbejdere på landsplan, de 75 holder til i huset i Fredericia. En del medarbejdere er kørende konsulenter og servi-ceteknikere, og de bliver inddraget så meget som muligt.

En sund kultur- Vores sundhedsmål er topmotiverede medar-bejdere der trives, siger HR Manageren. Og det ser ud til at lykkes, viser dels de årlige sund-heds-rapporter, dels virksomhedens egne medarbejdertilfredshedsundersøgelser.

- Det er vigtigt for os at alle tiltag er frivilli-ge, og at det skal være sjovt og socialt. Det sid-ste tror jeg faktisk er det allervigtigste, påpeger Anne Mette Hildebrand, som fortæller at de ansattes familier ofte inddrages, bl.a. gennem arrangementer som ”sund madpakke-værk-sted” og aktivitetsdage.

- Vi har vænnet os til at se hinanden lidt på slap line. Det betyder at det ikke er pinligt at lave pauseøvelser eller deltage i trappefræs i arbejdstiden. Og så bakker ledergruppen 100 procent op – ellers ville det ikke kunne lade sig gøre.

Frugtordningen har eksisteret i mange

år – og er stadig populær.

012016 35

Linda på vej mod sit store vægttab – på en frokostgåtur med kollegaen Janni.

Det er ikke til at tro det når man ser hende, men Linda Sørensen har engang vejet 118 kilo.

Det var dengang, i 2012, hvor det hele startede. Lindas arbejds-plads, Electrolux, fi k besøg af en diætist, og medarbejderne skulle lave sund mad sammen. Arbejdspladsen tilbød samtidig gratis personlig diætistrådgiv-ning til de medarbejdere der havde et meget højt BMI.

– Og det havde jeg! Jeg var meget overvægtig, siger Linda Sørensen, som har arbejdet på Electrolux’ salgskontor siden 2007.

– Rådgivningen var god. Men da diætisten spurgte mig hvor motiveret jeg var, på en skala fra 1 til 10, sagde jeg at jeg ikke var motiveret for vægttab. Jeg kan huske at jeg tænkte: Hun skal ikke bestemme om jeg skal tabe mig!

Men et frø var sået hos Linda, og da hun næste gang mødte op hos diæti-sten, havde hun allerede smidt otte kilo.

Går tur i frokostpauserne– Jeg spiste egentlig ikke så meget før, men jeg spiste forkert. Fx spiste jeg næsten ingenting i løbet af dagen – kun fra jeg fi k fri fra arbejde og til jeg gik i seng. I dag spiser jeg seks gange om dagen, fortæller Linda.

På arbejdspladsen begyndte man at lægge mærke til at Linda svandt ind. Hun fi k mange positive tilkendegivelser.

Særligt en enkelt kollega, Janni fra bogholderiet, støttede op om Lindas livsstilsændring.

– Janni spurgte om jeg ikke ville give den en tak mere, når det nu gik så godt. Så vi aftalte at gå en tur i hver frokostpause, og det har vi gjort siden, siger Linda, der nu også går til og fra arbejde, og altid mindst fem kilometer om dagen – ud over det løse.

45 kilo lettere– Udelukkende ved at ændre vaner har jeg tabt mig fra 118 kilo til de 73 jeg vejer i dag, siger Linda, der lige har været igennem en operation for at få fjer-net overfl ødig hud.

– Det har gjort en enorm forskel i mit liv at jeg har ændret livsstil. Jeg kan fx gå meget længere end jeg kunne før; ja, jeg kan faktisk løbe op ad trappen. Jeg kan binde mine sko uden problemer – en praktisk ting man sikkert ikke tænker over hvis man ikke har prøvet at være meget overvægtig. Og jeg har ikke længere ondt i fødderne, fortæller hun begejstret.

– Men ikke mindst er jeg blevet gladere og meget mere positiv. Jeg har fået mere livsglæde.

– Jeg synes det er skønt at der er så mange sundhedstilbud på jobbet – og man kan jo bare sige nej tak. Der ingen der ser skævt til dig af den grund, siger hun.

– Jeg fi k utrolig stor støtte fra mine kolleger. Uden støtten fra dem, min familie og venner, og uden arbejdspladsens tilbud, var jeg aldrig kommet i gang eller havde gennemført projektet.

Krop job tekst Marianne Nørup, journalist foto Electrolux+

Det var aldrig lykkedes uden mine kollegers støtteLinda Sørensen har tabt sig 45 kilo siden hun fi k et kærligt skub på sin arbejdsplads.

Nu

Før

36 012016

SådanSådan

Hvis du nogensinde har prøvet at æn-dre vaner – fx besluttet dig for at spi-se sundere eller være mere fysisk ak-

tiv – så har du sikkert også oplevet hvordan forskellige typer af tanker kan spænde ben for dine gode intentioner. Et eksempel, når det gælder kostvaner, kan være tanker som ”Jeg kan aldrig nøjes med et par stykker slik – jeg tømmer altid hele posen”, ”Jeg kan ikke have chokolade i huset uden at spise det”, ”Det lyk-kes aldrig for mig”. Dette kaldes hæmmende overbevisninger, og problemet er at jo mere vi siger sådan til os selv, desto mere kommer det til at passe. Vi skal i stedet øve os i at tænke på det vi gerne vil opnå, nemlig at få kontrol over vores spisevaner. Vi skal fi nde nogle støttende tanker til at erstatte de hæmmende. Fx: ’Det er svært, men jeg kan godt styre det.’

med at ændre livsstil

får dusucces

Hjernen skal med hvis vi skal ændre vaner

Vores tanker er i høj grad med til at fastholde os i uhensigtsmæssige mønstre. Hvis vi vil ændre på vores dårlige vaner, skal vi derfor arbejde bevidst med vores tanker.

På den måde bliver hjernen medspiller og ikke modspiller.

Krop fysik tekst Inge Vinding, psykolog og aut. klinisk diætist foto Colourbox+

Dagdrømme og ønsketænkningDagdrømme og ønsketænkning kan også være grunden til mange mislykkede forsøg på vægttab. ”Hvis bare jeg taber mig, bliver jeg lykkelig” er fx en tankegang der bygger på myten om at slanke mennesker ingen problemer har. At være slank sidestilles med lykke, succes og højt selvværd, og der-med får de ekstra kilo skylden for alle ens problemer – parforhold, børn, job, uddan-nelse etc. Men dagdrømme er en stensikker metode til at undgå at tabe sig, for dag-drømme ender i fantasier og forhåbninger i stedet for handling og resultater.

En anden velkendt ønsketænkning er: ”Bare jeg kunne spise alt det jeg har lyst til, og alligevel tabe mig”. Dette bunder ofte i en misforstået overbevisning om at slanke

Få hjælp af dine tanker til at ændre livsstil

• Skriv dine tanker ned – så kan du bed-re ændre på dem!

• Erstat de hæmmende overbevisninger med støttende tanker – tænk på det du gerne vil opnå!

• Se på fi guren på side 37 og indsæt dine egne tankevaner . Hvordan kan du ændre dem til det bedre?

• Drop dagdrømme og ønsketænkning én gang for alle!

• Lær af dine fejl!

u

012016 37

Højrisikofaktorer Man taler om højrisikofaktorer når vi eksempelvis bliver udsat for ydre signa-ler om lækker mad (fx synet og duften af en kage), eller når vi oplever positi-ve følelser (fx hygge eller noget der skal fejres) eller negative følelser (fx dår-ligt humør, stress, frustration eller indre uro).

LevereglerLeveregler er helt grundlæggende for vores måde at tænke på i forbindelse med en højrisikosituation. De er dannet på baggrund af erfaringer og ople-velser gennem livet og lader sig ikke umiddelbart ændre. De spiserelaterede leveregler kan deles op i fi re hovedgrupper:

• Selvmedlidenhed: ”Når jeg har det skidt, har jeg lov til at spise en kage!”• Belønning: ”Det har været en rigtig hård dag på arbejdet, så nu har jeg for-

tjent en plade chokolade!”• Skraldespand: ”Det skal da ikke gå til spilde!”• Grådighed: ”Jeg skal ikke gå glip af noget!”

Automatiske tankerAutomatiske tanker opstår ubevidst, uvilkårligt, hurtigt og ofte fl ygtigt i relation til bestemte indtryk og situationer. De er relativt lette at identifi cere og hurtige at forandre, i modsætning til levereglerne. Det kunne fx være tanker som: ”Uhm – det ser lækkert ud”, ”Nu skal jeg rigtigt hygge mig”, ”Nu skal jeg slappe af.”

Lyst/trang: til at spise (eller ryge, drikke, blive liggende på sofaen…)Vi har alle et repertoire af tilladende tanker – eller dårlige undskyldninger – som vi bruger for ikke at foretage de nødvendige ændringer: ” Det er bare et lille styk-ke”, ”Jeg starter bare i morgen”, ”Det er jo weekend” ”Der er tilbud på to stk. Den ene kan gemmes”. De tilladende tanker/dårlige undskyldninger giver os mu-lighed for at snyde os selv ved at overbevise os om at undskyldningen er vigtigere end vægttabet og vigtigere end at generobre kontrollen over vores spisevaner. Vi tror at vi opnår noget godt. Men det eneste vi opnår, er dårlig samvittighed.

Adfærd Vi spiser kagen (eller ryger, drikker, dropper motionen), selvom vi ved vi ikke burde, og at det ikke er godt for os.

012016 37

Man taler om højrisikofaktorer når vi eksempelvis bliver udsat for ydre signa-ler om lækker mad (fx synet og duften af en kage), eller når vi oplever positi-ve følelser (fx hygge eller noget der skal fejres) eller negative følelser (fx dår-

Leveregler er helt grundlæggende for vores måde at tænke på i forbindelse med en højrisikosituation. De er dannet på baggrund af erfaringer og ople-velser gennem livet og lader sig ikke umiddelbart ændre. De spiserelaterede

• Selvmedlidenhed: ”Når jeg har det skidt, har jeg lov til at spise en kage!”• Belønning: ”Det har været en rigtig hård dag på arbejdet, så nu har jeg for-

Automatiske tanker opstår ubevidst, uvilkårligt, hurtigt og ofte fl ygtigt i relation til bestemte indtryk og situationer. De er relativt lette at identifi cere og hurtige at forandre, i modsætning til levereglerne. Det kunne fx være tanker som: ”Uhm – det ser lækkert ud”, ”Nu skal jeg rigtigt hygge mig”, ”Nu skal jeg slappe af.”

Lyst/trang: til at spise (eller ryge, drikke, blive liggende på sofaen…)Vi har alle et repertoire af tilladende tanker – eller dårlige undskyldninger – som vi bruger for ikke at foretage de nødvendige ændringer: ” Det er bare et lille styk-ke”, ”Jeg starter bare i morgen”, ”Det er jo weekend” ”Der er tilbud på to stk. Den ene kan gemmes”. De tilladende tanker/dårlige undskyldninger giver os mu-lighed for at snyde os selv ved at overbevise os om at undskyldningen er vigtigere end vægttabet og vigtigere end at generobre kontrollen over vores spisevaner. Vi tror at vi opnår noget godt. Men det eneste vi opnår, er dårlig samvittighed.

Vi spiser kagen (eller ryger, drikker, dropper motionen), selvom vi ved vi ikke

Når du bliver fristet: Tankerne kan forhindre at du falder iI pressede situationer mindskes vores evne til at holde hovedet koldt; følelser-ne vinder over fornuften, og selvkontrollen svigter. Vi falder for fristelserne!

Figuren til højre viser hvordan såkaldte højrisikofaktorer starter en kæde af forskellige typer tanker: leveregler, automatiske tanker og tilladende tan-ker, der fører til at vi fx spiser kagen, selvom vi godt ved at det er dumt, og at vi fortryder det bagefter.

Hvis du er bevidst om hvad der sker, kan du bedre ændre situationen.

Vaner er veletablerede netværk i hjernen – netværk der ikke kan slettes. Det er årsagen til tilbagefald.

Højrisiko-faktorer

Adfærd

Tilladende tanker

Aktiveringaf leveregler

Automatiske tanker

Lyst/trang

38 012016

mennesker kan spise alt det de vil, uden at tage på. Men de overvægtige ser kun hvad de slanke spiser når de er sammen med dem, og glemmer at de sandsynligvis kompenserer ved at spise mindre på andre tidspunkter og foretage bevidste valg og fravalg i dagligdagen.

Tanker om fejltrin øger risikoen for fi askoFår man succes med at etablere nye sunde vaner, har de fl este af os erfaret at de gamle vaner desværre har en udpræget tendens til at dukke op lynhurtigt hvis vi kommer ud for problemer og føler os pressede. Det skyldes at vaner er veletablerede netværk i hjernen – netværk der ikke kan slettes. Det er årsagen til tilbage-fald. Bedst som vi er godt på vej mod målet, tager hverdagen over, og vi falder tilbage i det trygge og vante – vi slår over på automatpilot. Det sker især fordi nye udfordringer kræver nogle af de mentale ressourcer vi skulle bruge på at fastholde den nye vane.

Det er vigtigt at vide at fejltrin ikke kan undgås! Fejltrin er en naturlig del af en forandringsproces. Problemet er ikke at man fejler, men hvordan man forholder sig til sine fejltrin. Frem for at ryge tilbage til gamle hæmmende tanker som: ”Det lykkes sikkert ikke”, ”Det ender som det plejer”, ”Det kan også være lige meget” må du tænke: ”Jeg fejlede, det var dumt, men den slags sker for alle. Nu handler det om at komme videre med det samme.” Tænk også: ”Hvad kan jeg lære af det?” Det er vigtigt at få risikosituationer tænkt grundigt igennem, så det ikke sker igen.

Det lyder nemt og ligetil… men arbejdet med at justere ens tanker falder mange svært. Vi er sjældent særligt opmærksomme på vores tanker. De duk-ker lynhurtigt op, og er lige så hurtigt væk igen, uden vi er be-vidste om det. For at ændre vores måde at tænke på, er vi nødt til først at blive helt klar over hvad det er vi faktisk går og siger til os selv. På spørgsmålet: ”Hvad tænker du inden du giver dig i kast med at spise den kage du ellers havde lovet dig selv ikke at spise?” vil mange svare: ”Det ved jeg ikke” eller: ”Jeg tænker ikke”. Men det gør vi! Første skridt i forandringsprocessen er derfor bevidstgørelse. Skriv tankerne ned så snart de dukker op. Når vi ser vores tanker sort på hvidt, kan vi meget bedre analy-sere og forholde os til dem med objektive briller. Og så viser det sig ofte at de er ulogiske, irrationelle og fjollede. Og at vores in-dre tale har det med at køre i ring.

Inge Vinding er psykolog, aut. diætist og forfatter til bl.a. bøgerne ”Vejen til vægt i balance” og kogebogen ”Sundt, nemt og lækkert” fra forlaget Klim. www.ingevinding.dk

Vi skal øve os i at tænke på det vi gerne vil opnå, nemlig at få kontrol over vores spisevaner

Vi har fået ny hjemmeside. Her kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – nu overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev eller stille spørgsmål til brevkassepanelet.

Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk

Mød Krop fysikpå nettet!

NB

Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide? Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

012016 39

gear

Hjemmebehandling for blodkarreneMange døjer med følger af uelastiske blodårer, fx uro i benene, forhøjet blodtryk, hævede ben, sårheling mv.

En dansk medico-virksomhed, Elmedistraal, har udviklet et apparat der virker direkte ind på blodkarrene og dermed påvirker kredsløbet. Elmedistraal-apparatet virker ved

at elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt sætter gang i en proces som tilfører blodcellerne ny energi og stimulerer blodcirkulationen. Testet på universitetshospitaler i England og Sverige.

Apparaterne leveres af specialuddannede instruktører for at sikre korrekt brug, og man kan få en prøvebehandling inden man beslutter sig for at købe.

Se Læs mere på Elmedistraal.no, tlf. 2892 8404.

En international undersøgelse viser at coen-zym Q10 kan spille en vigtig rolle i behand-lingen af hjertesvigt.

Undersøgelsen, Q-SYMBIO, som dokumen-terer at man kan bedre tilstanden og forløbet hos patienter med svigtende hjerte med coen-zym Q10, er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of the American College of Cardiology, HEART FAILURE.

Ved konventionel behandling af hjertesvigt fokuserer man blandt andet på at hæmme for-skellige hormonelle faktorer som er fremtræ-dende ved hjertesvigt og som belaster hjertet. Med coenzym Q10 går man ind og understøt-ter de cellulære processer omkring energidan-nelsen, og på den måde kan man tilføre den svækkede hjertemuskel fl ere kræfter.

Har du hælsmerter, kan det både afl aste og lindre at løfte hælen og dermed mindske spændingen på både akillessene og fodens senespejl. Tuli’s Gel hælcup er specialudformet i et særligt let, blødt og fjed-rende materiale, som giver maksimal effekt ved stød og absorption.

Tuli’s såle-produkter er videnskabeligt og medicinsk designet til at kopiere naturens eget stødabsor-beringssystem, hvor bl.a. fedtceller i vores fødder skal absorbere stød på hælen og under foden. Tuli’s patenterede og unikke bløde vaffeldesign absorberer skadelige stød-bølger og genvinder sin originale form gang på gang, og er de eneste produkter som med garanti gør det, oplyser forhandleren.

Tuli’s Classic Gel Hælcup er velegnet til almindelig hverdagsbrug. Ved hårdere stød i forbindelse med fx sport anbefales Tuli’s Pro Gel Hælcup.

Pris 199 kr. hos SportsPharma.dk

Q10 kan hjælpe efter hjertesvigt

I alt 420 patienter med kronisk hjertesvigt medvirkede i den to-årige undersøgelse. Halv-delen af patienterne fi k coenzym Q10 (Bio-Qi-non Q10) 100 mg tre gange dagligt; den anden halvdel fi k et tilsvarende antal identiske, men virkningsløse kapsler (placebo). Alle fortsatte med deres lægeordinerede medicin.

Efter to år var der 43 % færre hjerte-relatere-de dødsfald i Q10-gruppen end i placebo-grup-pen, samt 43 % færre hjerte-relaterede kompli-kationer. Stoffet gav ingen bivirkninger.

Alle kroppens celler er afhængige af coenzym Q10 for at kunne danne energi. Kroppen dan-ner selv coenzym Q10, men denne evne aftager med alderen og kan svækkes i forbindelse med sygdom. Hjertet er særligt energikrævende, og derfor fi nder man høje koncentrationer af Q10 i

hjertemusklen. Ved hjertesvigt forholder det sig anderledes, idet mængden af Q10 er lavere end normalt. Hjertet kan ikke danne energi nok til at trække sig sammen med tilpas stor kraft, og derfor bliver patienterne hurtigere trætte og stakåndede. Når man tilfører Q10 til den øvrige hjertemedicin, bedres hjertets energiomsætning, og derved får hjertemusklen fornyet kraft og pa-tienten færre symptomer.

Produktet Bio-Qionon fra Pharma Nord forhandles bl.a. i helsekostforretninger og på apoteket.

Kilde: Journal of the American College of Cardiology, HEART FAILURE, online oktober 2014

Giv hælen ekstra stødabsorbering

40 012016

Det er ikke kun for sjov! Det gælder ikke om at sætte rekorder, blive verdensmester eller komme først. Det gælder om at være med! Alle har glæde af en aktiv fritid – også de ca. 20 procent af danskerne som har skavanker.

Jørgen Bang på 52 år er i gang med at samle et cykelhold i foreningen Fysisk Aktiv For Sjov. Han kan godt lide at

cykle i den friske luft, høre fuglene pippe, for-nemme den blå himmel og dufte den friske luft. Med den tilgang til cykling kunne han

være velkommen i en hvilken som helst cykel-klub, hvis det ikke var for én enkelt detalje: Jørgen kan ikke se. Lægerne vurderer at han har 1 – 2 % af sit syn tilbage. Derfor vil Jørgen gerne cykle tandem. Så kan han sidde bagerst. Ham eller hende der sidder foran, skal gerne kunne se, så de kommer sikkert frem, men for Jørgens skyld gør det ikke noget hvis personen på førersædet også har skavanker – fx KOL el-ler gigt. Jørgen kan godt træde hårdt i pedaler-ne, så det vigtigste er at det er en der kan se.

- Efter jeg fik mit handikap, har jeg tænkt meget over hvordan jeg kan fortsætte med at være aktiv. Man ved jo godt at det ikke er godt at være inaktiv, og jeg kan også selv mærke hvordan alting fungerer bedre når jeg har væ-ret ude at cykle.

Ud over at cykle spiller Jørgen også show down (et spil som minder lidt om airhockey, og kan spilles af mennesker med intet eller kun lidt syn, red.) og går til elektronskydning, hvor man sigter ved hjælp af lyd. Han frem-hæver især det sociale fællesskab, men er i det hele taget glad for alle de fordele der er ved at have en aktiv fritid.

- Jeg kan godt lide ideen om at man kan opleve og skabe noget sammen på kryds og tværs. Jeg kan ikke se, men jeg kan måske løfte noget tungt for nogle andre. Vi har blandt an-det været på kanotur, og jeg kan sagtens ro, så jeg skal bare have en foran til at sige om vi skal til højre eller venstre.

Aktiv livsstil er godt for alleHos Handicapidrættens Videnscenter er Anne-Merete Kissow ikke overrasket over at fysisk aktivitet giver Jørgen Bang velvære både fysisk og mentalt.

- Nej, det er jeg ikke. Det hører vi fra alle mennesker der dyrker fysisk aktivitet – uanset

om de har funktionsnedsættelser, handikap eller ej.

Forskning har mange gange vist at menne-sker både med og uden handikap får mere energi, velvære og mentalt overskud hvis de er fysisk aktive. Anne-Merete Kissow er selv for-fatter til en rapport, som har undersøgt effek-ten af fysisk aktivitet for mennesker med han-dikap, og den viser at træning i fællesskab

Kom godt i gang!

Når du skal afgøre hvilken motionsform du vil kaste dig over, er det vigtigt at overveje:

• Hvad har du lyst til? Hvad synes du er spændende, og hvad har du temperament til?

• Hvordan er din kondition? Hvor hurtigt bliver du træt? Nogle idrætsgrene er mere fysisk krævende end andre, fx basketball og dans, hvorimod andre fokuserer mere på koncentration og stabilitet, som fx skydning.

• Er der bestemte dele af kroppen du specielt vil træne eller ikke kan bruge? Så skal idrætsgrenen tilpasses hertil.

• Hvilke muligheder er der i dit lokal-samfund?

• Du kan kontakte Dansk Handicap Idræts Forbund på www.dhif.dk og få mere inspiration og evt. kontakt med en konsulent for at høre om der er muligheder i dit område.

Kilde: detsundeliv.dk

Jeg kan ikke se, men jeg kan måske løfte noget tungt for nogle andre

Krop sport tekst Lene Jæger Klausen, GELB Kommunikation foto Privat+

Handicap ingen hindring

giver humør, energi og resultater i forhold til genoptræning og rehabilitering. Hertil kom-mer de mange generelle sundhedsgevinster:

- Når Sundhedsstyrelsen fortæller at menne-sker med en inaktiv livsstil er i risiko for livs-stilssygdomme, så rammer det disse mennesker ekstra hårdt. De har ofte en højere risiko for mange sygdomme i forvejen, så derfor er der behov for at vi får udviklet mange forskellige tilbud til dem, ligesom vi har det til mennesker uden handikap, siger Anne-Merete Kissow. Hun oplever at mange er meget motiverede, men det er svært for dem at komme i gang.

- Ofte er det svært for dem at finde et til-bud. Mange idrætsforeninger har ikke nogen tilbud som kan rumme mennesker med han-dikap, eller foreningerne kan være angste for om aktiviteterne kan skade deltagerne på no-gen måde, og derfor er de ikke tilbøjelige til at invitere dem ind, siger Anne-Merete Kissow.

Stavgang er ikke for alleSamme oplevelse har fysioterapeut Annemarie Svenningsen, som er ini-tiativtager til foreningen Fysisk Aktiv for Sjov.

- Det er egentligt en faglig indignation som får mig til at gøre det her. På et tidspunkt havde jeg i fysioterapien en ung mand med muskelsvind som gerne ville dyrke noget idræt, og det eneste jeg kunne tilbyde ham på det tidspunkt, var stavgang. Jeg kunne næsten se lyset blive slukket i hans øjne – det var slet ikke noget der tiltalte ham. Det fi k mig til at tænke over hvor dumt det er, at vi ikke har mange forskellige tilbud til disse mennesker, som nok har allermest brug for det.

På den ene side kunne man argumentere for at når man nu har et handikap, så må man indordne sig. På den anden side har alle menne-sker brug for fritidsaktiviteter der er sjove, givende og meningsfulde, og her er stavgang ikke løsningen for alle.

- Når motionen foregår på et hold der er sammensat af kommunen og skal ses som en del af ens behandling, så er man ikke sammen på kryds og tværs på en ligeværdig måde, men det kan man være i idræts-foreningerne, hvor alle er en del af at skabe fællesskabet. Jeg ser gerne at de almindelige idrætsforeninger bliver bedre til at rumme mennesker med skavanker. Det er omkring 20 % af alle danskere mellem 16 og 60 år som har en eller anden begrænsning, og de har altså lige så meget be-hov for motion som alle andre, siger Annemarie Svenningsen, som ar-bejder ulønnet med foreningen.

Anne-Merete Kissow fra Handicapidrættens Videnscenter tilføjer at mo-tion ikke kun skal ses i forhold til at reducere sandsynligheden for livs-stilssygdomme, men som en del af et aktivt og meningsfuldt liv generelt:

- Statistisk set er sandsynligheden for at forblive på arbejdsmarkedet og være velfungerende i alle andre sammenhænge større for mennesker med handikap som er fysik aktive og i en forening, end for dem der ikke er. Sådan tror jeg også at det er for alle andre mennesker.

Jeg skal bare have en foran til at sige om vi skal til højre eller venstre

Jørgen Bang, som har et synshandicap, bidrager med masser af muskelkraft, mens Jeanette Sørensen, som har dårlig hofte og ryg, styrer cyklen.

Nu kan du også læse helse på iPadogså læse helse på iPad

GRATIS

42 012016

Hælspore?...nej, formodentlig ikke! Smerter under foden forbindes meget ofte med hælspore, men det drejer sig langt mere sandsynligt om den mindre mundrette diagnose sene-spejls-inflammation.

Når vi oplever smerter under foden omkring hælen, er det almindeligt at tilskrive det en hælspore. Men som regel er det ikke tilfældet. En hælspore er et knoglefremspring på hælknoglen på det sted hvor senespejlet under

foden fæster (figur 1). Cirka hver tiende voksen har en hælspore, men mindre end 10 pct. af dem har eller har haft smerter af denne årsag. En hælspore skyldes lang-varig belastning og træk på senespejlets knoglefæste, og udvikles almindeligvis over lang tid - måneder eller år.

Langt den hyppigste årsag til smerter i denne region er ikke hælspore, men fascii-tis plantaris, som er en inflammation (irritation/betændelse) i senespejlet under foden, som regel der hvor senen hæfter på hælknoglen (figur 2). Senespejlet (fa-scia plantaris) strækker sig fra mellem tæerne og hæfter på hælknoglen. Dets funktion er at opretholde svangbuen, fungere som en fjeder i afsæt og optage en del af stresspåvirkningen af foden ved gang, løb og spring.

Hvem og hvorfor?Op mod 10 procent af befolkningen får på et tidspunkt fasciitis planta-

ris. Risikoen for at udvikle fasciits plantaris øges hvis man har fødder med en høj vrist (hvilket ofte følges med en stram akillessene). En

høj vrist øger nemlig belastningen på forfoden, og dermed på se-nespejlet under foden. Det samme gælder for nedsunken forfod, udtalt platfod, overvægt og brug af dårlige sko uden støtte. Fa-sciits plantaris ses oftest i alderen 40 til 60 år, hvor elasticiteten i vores bindevæv aftager; men kan ses i alle aldre.

Fasciitis plantaris ses hyppigst i forbindelse med løb og gang på hårdt underlag – bl.a. hos langdistanceløbere, gymnaster og

balletdansere med mange spring, personer med meget stående og gående arbejde på hårdt underlag, fx tjenere og kokke - og

forekommer ikke sjældent hos gravide i sidste trimester. De gentag-ne eller vedvarende belastninger skaber inflammation og hævelse af vævet, og der kan opstå flere mindre bristninger i senespejlet.

Sådan føles detDa svangen under foden er højest på den indvendige side, vil

smerterne oftest mærkes indvendigt under foden, på over-

Op mod 10 procent af befolkningen får på et tidspunkt fasciitis plantaris.

Krop sport tekst Af Eilif Larsen, overlæge, dr. med., speciallæge i ortopædisk kirurgi foto Eilif Larsen, Colourbox og Scanpix/Iris+

42 012016

012016 43

gangen mellem hælballen og svangen (figur 3). I nogle tilfælde også længere fremme i senespejlet under svangen.

Man vil normalt føle smerter og stivhed om morgenen i forbindelse med de første skridt, men også op ad dagen ved trappegang og/eller i forbindelse med de nævnte udløsende årsa-ger.

Når foden undersøges, vil man kunne se en mindre hævelse på overgangen mellem hæl og svang, og der vil være smerter ved direkte tryk på området (figur 3), eller hvis foden og tæer-ne bøjes opad (fordi senespejlet dermed ud-spændes og belastningen på hælfæstet øges).

I tvivlstilfælde kan ultralyds- eller MR-skan-ning stille den korrekte diagnose, og samtidigt udelukke andre mulige årsager til smerterne.

Vær tålmodigFasciits plantaris kan vare længe, og behand-lingen kan strække sig over mange måneder. Tag derfor de første symptomer alvorligt, så du hurtigt kan begynde at aflaste hælen.

Andre lidelser der kan give smerter omkring hælen, kan være relateret til hælens fedtpude, akillessenen, slimsække, knudedannelser i se-

nespejlet, nervetryk og – sjældent - lidelser i ryg eller følger til traume. Se også artiklen ”Problemer med akillessenen” på www.krop-fysik.dk.

Eilif Larsen er dr. med., ortopædki-rurgisk speciallæge, lægekonsulent for Brøndby IF og medlem af medi-cinsk gruppe i DBU. Tidl. læge for Den Kongelige Ballet og lægekon-sulent for fodboldlandsholdet.

Hvad kan man gøre?Der er tre grundprincipper i behandlingen:

1. Aflast senespejlet Brug af sko med moderat hæl vil ofte lindre smerterne, idet senespejlet er mindre stramt i denne stilling. I kort-varige lette tilfælde kan anvendes et hælindlæg af silikone eller lign., som kan aflaste området, ellers er det ofte nødvendigt med et specialfremstillet aflastende indlæg som dækker hele svangen og hælen, men fremstillet så det ikke trykker på det smertende område.

2. Reducer eller ophør med de udløsen-de årsager, hvis muligt.

3. Gør noget ved de udløsende årsager, fx underlag, fodtøj og teknik. Få evt. hjælp af din fysioterapeut.

Sideløbende kan man behandle smerter og inflammation:• Ispakninger i 20-30 minutter 2-4 gan-

ge dagligt kan lindre akut smerte. Det samme kan

• En aflastende tape under svangen, som skal skiftes regelmæssigt (figur 4).

• Kortvarig behandling med antiinflam-matorisk medicin kan være nødven-digt, sjældnere injektion med steroid, begge dele altid efter aftale med læge.

• I langvarige kroniske tilfælde kan om natten anvendes en skinne som holder foden opad, så senespejlet spændes ud.

• Højenergi shockwave-behandling er en anden behandlingsmulighed.

Operation er sjældent nødvendig.

Øvelser er vigtige Blandt andet bruges udspænding af se-nespejlet og såkaldte kortfodsøvelser, hvor man fx samler ting op med tæerne eller står/går på forfoden eller ydre fod-rand for at styrke svangmusklerne og dermed indirekte aflaste senespejlet. En enkelt øvelse, der netop kombinerer udspænding af senespejlet og styrke-træning af svangmusklerne, har vist sig særdeles nyttig.

Se mere på næste side.Figur 4. Aflastning af senespejlet ved tapening af svangen. Der anvendes uelastisk tape.

Figur 1. En hælspore er et knogle-fremspring ved hælknoglen

Figur 3. Typisk hulfud (høj svang) der stående kun belastes under for-fod og hæl. Pilene mar-kerer stedet for smerter ved fasciitis plantaris.

Hælknoglen Inflammation og overrivninger på senespejlet

Senespejlet

Figur 2.

44 012016

Træning afhjælper smerterneSkoindlæg og en enkelt øvelse gennemført hver anden dag i tre måneder kan afhjælpe smerter ved fasciitis plantaris. Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitet.

Man ved at træning har god effekt på ømme akillessener og senen ved knæet. Derfor valgte fysioterapeut, ph.d. Michael Skov-

dal Rathleff og kolleger fra Aalborg Universitet at un-dersøge om man kunne finde samme positive effekt af træning til fasciitis plantaris, hvor senen i svangen og dens hæfte på hælen giver smerter.

48 patienter med fascitis plantaris blev inddelt i to grupper. Det ene gruppe fik skoindlæg og skulle ud-spænde den ømme muskulatur dagligt, mens den an-den gruppe fik skoindlæg og skulle gennemføre en enkelt styrkeøvelse hver anden dag i tre måneder.

Efter tre måneder var der markant større forbedring hos den gruppe der havde styrketrænet, mens der gik længere tid før udspændingsgruppen fik det bedre.

Studiet er publiceret i Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports.

Michael Skovdal Rathleff er fysioterapeut, ph.d. og videnskabelig medarbejder på Aalborg Universitetshospital

Krop sport tekst Marianne Nørup, redaktør foto privat+

I gang igenNår først man er blevet smertefri, er det vigtigt ikke at starte med at løbe på samme niveau som før. Man skal gå forsigtigt i gang med træningen, lyder rå-dene fra forskerne.

Inden man begynder at løbetræne, skal man have været smertefri i mindst fire uger og kunne gå 10 km uden at få ondt, foreslår de. De anbefaler også at fort-sætte med at lave øvelsen selv om smerterne er gået væk.

Sådan gør duØvelsen kræver en kasse eller et trappetrin, et håndklæde og evt. en rygsæk fyldt med bøger for at øge belastningen. Håndklædet bruges til at øge bagoverbøjningen i tæerne.

1. Kom op på tå på 3 sekunder 2. Hold stillingen i 2 sekunder 3. Sænk igen på 3 sekunder

• Gennemfør 3 sæt med 12 gentagelser (i alt 36 gange).

• Øg gradvist belastningen ved at tage en rygsæk på med bøger i, sænke antallet af gentagelser til 10 og øge antal sæt til 4.

• Endemålet er hård træning med en belastning der kun lige kan overkommes, 8 gange i 4 sæt.

012016 45

spo

rt

5-10-15 LØB!5-10-15 løbes egentlig omvendt:

• 15 sekunders gang eller meget langsomt løb,

• 10 sekunders løb eller lidt hurtigere løb og

• 5 sekunders hurtigt løb.

Alder er ingen hindring: Ældre kan forbrænde som professionelleJo ældre man bliver, jo hårdere kan det føles at motione-re. Vores kondition er nemlig stærkt påvirket af alder, da ældre hjerter ikke kan slå i samme målestok som yngre. Men nu har danske forskere fundet ud af at vores for-brænding ikke påvirkes af alder: Selv om ældre motioni-ster ikke kan køre så hurtigt som professionelle, så kan deres krop forbrænde energi på samme niveau.

Forskerne fra Biomedicinsk Institut og Center for Sund Aldring satte seks veltrænede mænd fra 46-71 år til at cykle 2.700 kilometer på 14 dage. Deres energifor-brænding nåede op til 4 gange det forbrug som kroppen skal bruge når man ligger stille. Til sammenligning for-brænder professionelle cykelryttere typisk 4,3 gange det basale energiforbrug under Tour de France.

Den danske forskning, der er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, giver viden om hvad græn-serne er for hvad vores menneskekrop kan præstere.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet – Københavns Universitet

Ny træningsmetode opfordrer til at børn og voksne løber sammenLøbetræning forbindes hos børn og unge ofte med noget monotont og kedeligt. Men løb kan være sjovt hvis det har et element at konkurrence, hvor monoto-nien afbrydes, og man kan træne sammen med andre.

Det er nogle af baggrundene for 5-10-15-metoden, som er baseret på resultater fra et forskningsprojekt fra Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Univer-sitet. Her deltog 23 børn og voksne, der gennem syv uger udførte 5-10-15-træning. Siden har 3200 skole-elever afprøvet konceptet.

5-10-15-træningsformen kan afvikles hurtigt, og kan bl.a. bruges som aktiv pauseaktivitet for at få høj puls i løbet af skoledagen. Men den er også oplagt til træning sammen med mor og far. Blandt tilbagemeldingerne er at løbet styrker forældre-barn-relationen og energi-niveauet og gør løberne glade. Hos børnene er der bl.a. målt stærkere knogler og øget muskelmasse, hos foræl-dre forbedret kondition, lavere fedtprocent og øget mu-skelmasse.

Lille indsats kan gøre fodboldspillere endnu bedreMindre end en halv times specifik sprinttræning om ugen får professi-onelle fodboldspillere til at løbe hurtigt i længere tid i kampene, viser ny dansk forskning. Det kan være med til at afgøre kampe i de sidste minutter.

Kilde: Videnskab.dk

To sportsgrene med garanti for sundhedLøb giver dig rigtig god træning, men fodbold giver lige en smule ekstra fordi du får flere forskellige typer træning på én gang.

En gennemgang af 69 relevante forskningsstudier viser at de to eneste sportsgrene som videnska-ben rent faktisk har dokumenteret gode effekter ved, er løb og fodbold. Gennemgangen viser ”rime-ligt gode beviser” for at både fodbold og løb forbedrer din kondition og hjerte-kar-funktion i hvile-tilstand, og at fodbold slanker. ’Ret velunderbyggede konklusioner’ viser at løb også slanker, gavner energiomsætning og kolesteroltal samt forbedrer balanceevne, og at fodbold gavner energiomsæt-ning, kolesteroltal, muskelstyrke, balanceevne samt hjertefunktion.

Det var umuligt at lave andre konklusioner. Det betyder dog langt fra at anden sport ikke er sundt, blot at der mangler god forskning. Forskerne bemærker dog også at man skal passe på sig selv. Studier antyder at en skade rammer fodboldfolket for hver 700. træningstime, og løbere for hver 500. træningstime.

En lang række af de brugbare studier i både løb og fodbolds effekt på sundheden er i øvrigt lavet af førende danske videnskabsfolk.

Kilde: Videnskab.dk. Undersøgelsen er offentliggjort i British Journal of Sports Medicine.

Denne sekvens gentages 4 gange, i alt 2 minutter, hvorefter der er pause i 1 min. Man kan løbe 3-6 sekvenser á 2 minutter. Under kontinuerligt løb ligger pulsfrekvensen typisk konstant på omkring 75 % af det maksimale. Ved 5-10-15-træning havde løberne 70 % af trænings-tiden pulsværdier over 80 % af deres makspuls, og 40 % af tiden over 90 % af makspuls.

Kilde: Københavns Universitet, science.ku.dk

Husk at varme

op først!

46 012016

Spis grønt for hjertet

Det er værd at gøre en indsats for at få spist sin daglige mængde grøntsager. For tættere kommer naturen næppe på et vidundermiddel.

Tema: Hjertet tekst Stine Kjær, aut. diætist foto Foto og tilberedning: Birte og Poul Jørgensen

N år jeg spørger mine klienter hvad det vil sige for dem at leve sundt, så svarer mange at sundhed er lig med

grøntsager. Og at det er svært at få nok! De fleste af os er bekendt med grøntsagers sund-hedsværdi, men mange af os finder det også uoverkommeligt at skulle gnaske os gennem det daglige grøntsagsbjerg. De officielle kost-råd anbefaler min. 300 g grønt om dagen, men danskerne spiser i gennemsnit kun 200 g grønt om dagen, og over halvdelen af befolk-ningen spiser væsentligt mindre. Det gode spørgsmål er derfor: Hvordan kan grøntsager-ne blive en naturlig del af vores kost?

Og hvad er det der gør grøntsager så vigtige for vores (hjerte)sundhed?

Varier grøntindtagetGrøntsager indeholder en række bioaktive stoffer, herunder vitaminer, mineraler, fibre, fenoler og carotener. Det er netop kombinati-onen af alle disse næringsstoffer som menes at have den sundhedsgavnlige effekt. Alle stoffer-ne virker sundhedsfremmende hver for sig, men i samspil har de endnu større effekt på hjertesundheden. Næringsstofferne er vidt for-skellige i sammensætning og mængde fra grøntsag til grøntsag, og variation af grønt er

her nøgleordet for at få så forskellige sund-hedsfremmende stoffer - og dermed så god ef-fekt - som muligt. Nogle af stofferne har des-uden antioxidativ effekt, hvilket ift. hjertekarsygdom betyder at kolesteroltallet og blodtrykket direkte bedres, og at risikoen for at udvikle blodprop mindskes. Forskning viser at risikoen for at udvikle hjertekarsygdom nedsættes med 25 %, og risikoen for at dø af hjertekarsygdom nedsættes med 30 % ved et dagligt indtag af 300 g grønt. Men mindre kan også gøre det – mange studier viser at blot en lille øgning i et ellers lavt grøntindtag har forebyggende effekt på hjertekarsygdom.

012016 47

Kartoffel-avokado-salat500 g kogt afkølet kartoffel1 moden avokadoSaft af ½ citron2 spsk olivenolie1 tsk sennepSalt og peber

Citronsaft, salt, peber og sennep røres sam-men. Olivenolien pi-skes i. Kartoffel og avocado skæres i tern og vendes ned i marinaden.

Spinatpandekager med laks2-3 æg, afhængigt af str.3 dl mel (gerne halvt hvede og halvt fuldkornshvede)3-4 dl mælk200 g frisk eller frossen spinatSaltFlydende oliemargarine til stegning

Hvis spinaten er frisk, dampes den i en gryde, til den falder sammen. Køles og vrides for vand. Den frosne spinat tøs op og vrides ligeledes for vand.

Spinaten hakkes fi nt. Pandekage-ingredienser-ne piskes sammen, og spinaten blandes i. Hvis det skal gå lidt stærkere, kan man blande det hele og stavblende det. De fl otte lysegrønne pande-kager bages, smøres med smøreost (fx med hvidløg) og serveres med fyld i form af røget laks, avokado, tomat og friske spinatblade.

Spis kartofl er tilKartofl er indgår ikke i grøntsags-regnskabet - for at sikre at vi får nok af alle de andre grøntsager. Kartofl er spises i Danmark på lige fod med pasta og ris og er gennem de seneste års kulhydrat-forskrækkelse blevet udskældt, selvom næringsindholdet i kar-tofl er er vidt forskelligt fra pasta og ris. Kartofl er har et højt C- og B-vitaminindhold og er rige på kalium og fi bre. Og så indeholder de fenoler og carotener, som fremmer effekten af antioxidanten C-vitamin. Fx har man beregnet at 150 g kartoffel har antioxidativ virkning svarende til 124,5 mg C-vitamin – selvom 150 g kartoffel ”kun” har et faktisk C-vitamin indhold på ca. 15 mg. Her er altså tale om at næringsstofferne forstærker hinanden. Og ikke nok med det - kalorieindholdet er også hal-veret i forhold til pasta og ris, samtidig med at kartofl erne mæt-ter mere. Det høje C-vitaminindhold gør dem desuden til en god ledsager til kød, da C-vitamin fremmer optagelsen af kødets indhold af jern.

På Hjerteforeningen.dk kan du fi nde masser af lækre grøntsagsrige opskrifter.

Stine Kjær er autoriseret klinisk diætist og arbejder på Frederiksberg Hospital med særligt fokus på diabetes og hjertekarsygdom

Hjertevenlige grøntopskrifter

OBS Når kartofl er spises kolde, mætter de bedre og påvirker blodsukkeret mindre

Mere grønt i dagligdagenNår nu grøntsagerne er så afgørende for vores sund-hed og samtidig er så svære at få spist, så er det rart at vide at næringsstofferne kan udnyttes, uanset om de er friske, tørre, tilberedte eller rå.

• Køb grøntsager, både friske og frosne, så du altid har et lager af grøntsager der er lige til at spise

• Istandgør grøntsagerne og opbevar dem i tætslutten-de beholdere, så de er nemme at bruge i den travle hverdag

• Køb gerne udskårne/revne grøntsager som du kan spise direkte fra posen/bakken

• Lav ekstra af aftensmaden, som du kan tage fra til næste dags frokost

• Lav juice af grøntsagsrester

• Brug grønt i gryderetter, brød, fars, omelet m.m.

• Pynt din mad med grønt, fx peberfrugt og tomat på ostemaden

• Tænk så vidt muligt grøntsager ind til alle måltider

spø

rgkrop fysik panelet

Morten Zacho, studie-lektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universi-tet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Mette Jacobsen, fysio-terapeut, svømme-coach, tidl. elitesvøm-mer

Leif Skive, praktiseren-de læge, foredragshol-der og forfatter til bl.a. Motions-manualen

Træ

ning

seks

pert

en

Idræ

tssk

ade-

spec

ialis

ten

Træ

ning

scoa

chen

Spec

ialis

t-fy

siot

erap

eute

n

Livs

stils

læge

n

Sundhedsblog

Ikke mindre end omkring 50.000 danskere kommer alvorligt eller lettere til skade i skiferi-en hvert år. Det svarer til ca. 10 % af de danske skiturister.

Nu er det absolut sidste chance for at komme i gang med nogle aktiviteter som kan nedsætte

risikoen for de hyppige skader, som især går ud over knæleddet, og som ofte kan være temmelig alvor-lige.

Ideelt set bør du både forbedre konditionen, styr-ken og koordinationen, men det kan godt være lidt svært at opbygge særlig megen muskelstyrke på den

korte tid der er til rådighed. Derfor er det klogt primært at fokusere på konditionen og koordi-nationen. Det er vigtigt med en vis grundkon-dition, fordi alle sanser og muskler bliver svækkede når du bliver træt. Hvis trætheden for alvor melder sig, når der er lang vej hjem, og turen måske oven i købet er krævende, ja, så er risikoen for skader høj. Konditionsfor-

bedring kan du fx opnå ved løb, cykling eller svømning. Hvis du har adgang

til et træningscenter, vil det være lidt lettere, fordi du dér har alle faciliteterne til rådighed. Det er jo ikke altid nogen fornøjelse at cykle om vinte-ren hvis det bliver sne og frost.

Når du er på vej ned ad en skiløjpe, og egentlig sy-nes det går ”helt af sig selv”, skal du være klar over at der er ”andre” som arbejder på højtryk. Det drejer sig om de talrige små følelegemer, som sidder tæt om led-dene. De registrerer hver eneste lille bevægelse og sæt-ter en ”modbevægelse” i gang, således at leddet ikke kommer ud i farlige yderstillinger. De koordinerer med andre ord alle musklerne. Aktiviteten i hverdagen er imidlertid ikke nær så krævende som en tur ned ad en rød piste. Du skal derfor sørge for at træne koordi-nationen flittigt. Det kan gøres på forskellige måder og behøver ikke at foregå i et træningscenter. Et simpelt vippebræt er udmærket – du kan træne på det 5 mi-nutter flere gange om dagen. I træningscentrene er der mere avancerede metoder, som kræver lidt udstyr. E n såkaldt ”skifitter” er meget effektiv. På den kan du udføre sidebevægelser, som ligner de sving du udfører på løjperne. Der er også en billigere udgave som kan fremstilles hjemme – nemlig en tæppeflise på et glat underlag. En ”cross-trainer” giver også god træning vha. bevægelser som ligner skiløb. Det kan godt kræve lidt instruktion at få ordentligt udbytte af træningen, men hvis du ikke er til træningscentre, kan du prøve at gå ind på hjemmesiderne www.skifys.dk eller www.krop-fysik.dk. Dér vil du finde mange brugbare råd og instruktive fotos.

God og sikker skiferie.

På høje tid….

Se flere svar fra

ekspertpanelet på

www.krop-fysik.dk, hvor du

også kan stille spørgsmål.

Læs blandt andet:

• Sportsglad dreng med

ondt i hælen

• Uforklarlige knæsmerter

• Bækkenløsning og træning

• Skulderen går ud af led

tekst Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motions-manualen

Hvert år er der talrige danskere som udfører et eksperiment med deres krop. De tester om det er muligt til daglig at have et stillesid-dende job, og så i en vinteruge tage ud på skiløjperne og udføre 5-6

timers hårdt fysisk arbejde, som både kræver kondition, styrke og koordination. Det er dømt til at mislykkes i mange tilfælde!

48 012016

Audun Vestmoen, spe-cialist i muskuloskeletal fysioterapi, FYSIQ Kastrup og Fysioconsult Hørsholm. Underviser, fysioterapi-uddannelsen Metropol.

012016 49

Kan man godt spille med et schlatterknæ, eller et det en dum ide?

Hilsen Karina Osgood Schlatter – eller ”schlatterknæ”, som det kaldes på dansk, rammer typisk aktive unge i puberteten. Smerten loka-liserer sig neden for knæskallen på tuberositas tibia, som er et knoglefremspring hvor knæskals-senen hæfter. Dette område har en vækstzone, som kan blive overbelastet ved gentagne hop, løb, spark og andre bevægelser som involverer brug af quadriceps (knæstrækker-muskulaturen – altså den store mu-skel der udgør forsiden af låret). Når man bruger quadriceps-musklen, trækker den i knæskals-senen, som igen stresser vækstzonen. Gentagen brug af muskulaturen fører dermed til mere irritation. Symptomerne kommer typisk gradvist, og til at starte med gør det oftest ondt efter aktivitet; der er som regel smerte når man trykker på området, og der kan være lokal hæ-velse. Tilstanden kan være ret smertefuld, og det er vigtigt at du tager hensyn til smerten når du vurderer om du kan spille.

Der findes desværre ingen mirakelbehandling for schlatter-knæ. Den vigtigste behandling består i at ændre eller reducere træningen, og det er smerten som bestemmer hvor meget du kan træne. Hvis det gør ondt at spille, så bør du hellere træne noget andet – som fx cykle, svømme eller træne andre aktivi-teter som ikke gør ondt. Det kan også være at du kan spille uden smerter hvis du reducerer træningspasserne, dvs. kun træner dele af træningspasset, eller kun er med til de lette øvelser.

Uanset hvad er det vigtigt at du ikke holder helt pause, men laver træning som ikke er smertefuld. Du kan også forsøge at ise det smertefulde område efter træning. Nogle har også god effekt af tape for at aflaste. Selv om schlatterknæ er ret smerte-fuldt, så er det en tilstand som i 90 pct. af tilfældene går i sig selv. Varigheden varierer individuelt, og det kan være en god idé med råd og vejledning fra en fysioterapeut for at få mere præcis information om hvad du kan gøre.

Held og lykke med det, og husk: Det bliver godt igen!

Venlig hilsen Audun

?brevkassen

Kan man spille med schlatterknæ?

Er astmamedicin doping?

Jeg er en mand på 35 år, som har astma og altid tager et eller to sug af min Bricanylspray før jeg skal ud og spille fodbold. Det hjælper mig så jeg ikke pludselig får et astmaanfald midt under kampen. Sidste gang vi spillede, var der en af modspil-lerne, som mest i sjov sagde at jeg ”jo brugte doping”. Jeg har tænkt lidt over det og har faktisk også hørt noget om at det kræver tilladelse at anvende nogle former for medicin når man dyrker sport. Men det kan vel ikke gælde mig – det er jo absolut ikke på andet end hygge-plan jeg spiller.

Hilsen en Old boys Kære Old boyJeg kan straks berolige dig med at du ikke er henfalden til udelukkelse fra fodbold i de næste par år! Og så alligevel er der noget om snakken. Du må heller ikke som motionist tage forbudte stoffer, og når du får medicin som kan bruges som doping, skal du kunne dokumentere at det er lægeordineret. Til forskel fra elitesports-udøvere skal du dog først indhente

og fremvise dokumentationen hvis du er blevet forespurgt om doping og medicinforbrug. Elite-udøvere skal på forhånd have en så-kaldt ”TUE”-erklæring (therapeutic use exemption), som attesterer at sportsudøveren pga. sygdom skal tage det pågældende præparat. En TUE er alt-så ikke nødvendig for dig at have på forhånd, men teoretisk kan du bli-ve afkrævet en dokumen-tation fra din egen læge på at du skal tage astma-medicin. Netop astmame-dicin er den hyppigste grund til at eliteudøvere skal have en TUE.

Med venlig hilsen Leif Skive

Motion mindsker risikoen for bækkensmerter Kvinder der inden de bliver gravide, dyrker motion 3-5 gange om ugen, har 14 pct. lavere risiko for at udvikle bækkensmerter ifm. gra-viditet end kvinder der ikke motionerer. Høj-intens motion, så som løb, boldspil og højintensiv aerobics, giver endnu lavere risiko.

Tallene stammer fra et stort norsk studie af knap 40.000 kvinder, og der er taget højde for bl.a. kvindernes BMI og alder.

Kilde: Forskning.no, sfi .dk m.fl .

info

Spar 500 kalorier

- og gå en størrelse ned

Et vægttab på 5 kg – eller 5 pct. af din kropsvægt – vil typisk være nok til at få lynlåsen til at glide lettere op, og kan des-uden halvere risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

2.000 kilojoule (ca. 500 kalorier) min-dre om dagen er nok til at starte et vægt-tab. Hvor meget din vægt vil ændre sig, afhænger af om din vægt lige nu er stabil, eller om du tager på, men regn med et kvart til et halvt kg om ugen – eller 3 til 6 kg over 3 måneder.

Udfordringen ligger i at mindske følelsen af afsavn og lidelse, lyder det fra professor i ernæring, Clare Collins, på Videnskab.dk.

• Kend dine tal – dem der er gode til at holde styr på deres kilojoules, taber sig mere og er mere tilbøjelige til at bevare vægttabet

• Udskift mad med højt kalorieindhold med sundere alternativer

• Spis langsomt, og spis mindre portioner

• Spis fl ere grøntsager

• Brug hovedet når du spiser mellemmåltider

• Spis derhjemme – det er ofte ”tungt” at spise mad man ikke selv har tilberedt

• Spis det sunde først – og gem det mindst sunde til sidst

• Gem kiks, slik og småkager væk

• Drop sukkerholdige drikke

• Nyd et lille stykke chokolade – hvis du vil ha’ chokolade – og nyd det!

Kilde: Videnskab.dk – her kan du se uddybelser af de 10 punkter

Nu er det dokumenteret: Vejret påvirker gigtDer er hverken tale om skrøner eller overtro når mennesker med leddegigt fortæller at vejret påvirker deres sygdom, fx at lavtryk gør ondt i knæene, eller at leddene smerter ved vejrskifte. Et nyt irsk studie fastslår at mennesker med leddegigt har væsentligt mindre sygdomsaktivitet i perioder med solskin og lav fugtighed. Det modsatte er dermed også tilfældet: Regn og kulde gør ondt værre. 133 patienter med leddegigt har deltaget i studiet.

Kilde: Gigtforeningen.dk

10tips

Gravide har mange sygedageGravide er langt oftere er sygemeldt i dag end for 25 år siden.

I 1993 var norske gravide sygemeldt 18 pct. af arbejdsdagene; i 2005 var de sygemeldt 30 pct. af arbejdsdagene.

En hypotese har været at det øgede antal sygemeldinger hænger sam-men med at kvinder bliver gravide senere i livet end de blev tidligere. Men analyserne viser tværtimod at øgningen har været størst blandt de unge gravide.

Cirka to ud af tre gravide kvinder har mere end fi re ugers sygefravær i løbet af deres graviditet, viser danske tal fra 2010.

I gennemsnit har danske gravide 48 sygedage, fra graviditeten er offi -ciel, og frem til kvinden går på orlov.

Fakta: Kvinder der dyrker motion under graviditeten, har væsentligt færre sygedage end dem der ikke motionerer.

Kilde: Det nationale forskningscenter for velfærd

Krop+fysik kommenterer: Der er en enorm samfundsudgift for-bundet med de mange sygedage, og dertil kommer at et hav af un-dersøgelser viser at det gavner såvel mor som barn at den gravide holder sig aktiv. Derfor er det uhyre vigtigt at du som gravid lærer at skelne mellem hvad der er helt normalt, og hvad der kræver en nærmere udredning.

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

www.krop&fysik.dkSTRÆK

DanSKe FySioTeRapeuTeR

Stræk

www.krop&fysik.dkAkutte knæskAder

dAnske FysioterApeuter

www.krop&fysik.dkBækkenBunden

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkGRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dkSkærmarbejde

danSke FySioterapeuter

www.krop&fysik.dkLangvarige rygsmerter

Danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkknogleskørhed

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkIdrætsskader

danske FysIoterapeuter

www.krop&fysik.dkPå ski uden skader

danske FysioteraPeuter

www.krop&fysik.dkondt i ryggen

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkSunde fødder

danSke fySioterapeuter

www.krop&fysik.dkHovedpine og nakkesmerter

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkSkulderproblemer

danSke FySioterapeuter

Akutte knæskader

Knogleskørhed

Idrætsskader

Bækkenbunden

På ski uden skader

Graviditet & bækkensmerter

Ondt i ryggen

Sunde fødder

Skærmarbejde

Hovedpine og nakkesmerter

Langvarige rygsmerter

Skulderproblemer

Der er 13 at vælge imellem

SPØRG EFTER

PJECERNE HOS DIN

FYSIOTERAPEUT

össur

Recommended