1. kursusgang for it-inspiratorer i

Favrskov Kommune efterår 2014 v/ Line Skov Hansen

line.skov.hansen@gmail.com

PROGRAM

9.00 – 9.15: Velkommen v. projektleder Hanne Nedergaard og Line Skov Hansen 9.15 – 10.00: Forløb for it-inspiratorer v. Line Skov Hansen

• Kort intro til indhold og form på forløbet

• Præsentation af bloggen for it-inspiratorer i Favrskov http://dagtilbud.favrskov.dk/it/

• Opsamling på kursus med Kim Byrding, samt erfaringsudveksling omkring afprøvede apps

10.00 – 11.00: It i dagtilbud

• Syv myter om små børn og teknologi

• Mediepædagogik, - didaktik og digitale kompetencer

• Vejledt samspil - de voksnes rolle i børns læring med teknologi

11.00 - 12.15: Forløb for it-inspiratorer

• Den digitale sandkasse - arbejde med udvalgte apps

• Introduktion til brug af blog

12.15 – 13.00: Frokost 13.00 – 15.15: Den digitale sandkasse fortsat, samt præsentation af gruppernes arbejde

15.15 – 16.00: Tekniske spørgsmål og informationer v. John Klesner og Hanne Nedergaard

Et praksisnært

kompetenceudviklingsforløb

- tilrettelagt med tre kursusgange og opgaver ind imellem

1. Digitale kompetencer og dannelse, mediepædagogik

og – didaktik i dagtilbud

2. Digital fortælling i dagtilbud

3. It og bevægelse i dagtilbud, rollen som it-inspirator

Invitation til et undersøgende fællesskab

omkring it i dagtilbud

Vigtige principper: • Ingen er eksperter i alt

• Man lærer ved at prøve sig frem

• At lære i fællesskab med andre

• Videndeling og samarbejde

Forventninger til deltagerne

• At indgå i et eksperimenterende fællesskab,

hvor ingen er eksperter, men hvor det at prøve

sig frem er essentielt

• Løbende at lave indlæg og kommentarer på

vores fælles blog

• Afsluttende opgave 5-6 sider, løses i fællesskab

i grupper

Kompetencemål for forløbet

• Kendskab til den digitale teknologis muligheder

• At kunne vurdere og udforske aktuelle apps og programmer til leg og læring på baggrund af etiske og pædagogiske kriterier

• Mod og kompetencer til at gå på opdagelse i de digitale udtryksmuligheder sammen med kolleger og børn

• Erfaringer med at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter med inddragelse af digitale medier, som fremmer det sociale samspil, det enkelte barns udvikling og trivsel

• At kunne biddrage til at formulere mål og retningslinjer for anvendelsen af de digitale medier i den pædagogiske praksis i børnehaven, vuggestuen eller dagplejen

Lidt om vores blog

http://dagtilbud.favrskov.dk/it/

Lille opgave

1. Find sammen to og to, kig jer først lidt omkring

på bloggen

Forskellige former for videnstyper

- i arbejdet med institutions- og professionsudvikling

• Erfaringsbaseret viden Private erfaringer, holdninger og meninger

• Brugerbaseret viden Erfaringer knyttet til eks. elever/børn og forældre

• Forskningsbaseret viden Generaliseret viden, der er udviklet gennem forskningsbaserede

udviklingsprojekter og evalueringer

Opsamling på første

introduktionsmøde

Nye tider – nye medievaner

også for børn

• Computere med netforbindelse

• Mobile enheder

• Touch skærme

• Online – hvor og når som helst

• Sociale medier - netværk og online

socialitet

Teknologisk udvikling kræver livslang læring

- både for voksne og for børn

At lære at lære

Fotos: Line Skov Hansen 2012

Børn skal i stigende grad kunne

revurdere og opdatere

deres færdigheder og

supplere dem med nye

færdigheder efter

behov (Byrding 2013)

Touch screen natives

– medierevolutionen er sket blandt 3-6-årige?

• 2010: Børn er mediebrugere fra de er 4 år (Statensmedieråd 2010)

• 2013: 91 procent af børn i dagtilbud bruger tablet, smartphone, computer eller spillekonsol inden for hjemmets fire vægge, og næsten halvdelen gør det dagligt, mens hele 78 procent af de 0-2-årige bruger digitale medier derhjemme, viser undersøgelsen (Momentum 2013)

• 2014: De officielle tv-målinger i både Sverige, Norge, Finland og Danmark har vist et fald i tiden de 3-6-årige bruger på at se tv.

o Norge: 89 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemmet

o Danmark: 88 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemmet

o Sverige: 78 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemmet

o Finland: 59 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemme

(Gretlund og Heiselberg, DR Medieforskning 2014)

De tre vigtigste pointer fra

undersøgelsen er:

• I Norge, Sverige og Danmark er medierevolutionen sket blandt 3-6-årige,

hvilket vil sige, at førskolebørnene betragter tablet og tv som værende lige vigtige. I Finland er tablet endnu ikke så udbredt, så derfor er historien en lidt anden.

• Tablet er en meget afholdt enhed, fordi børnene har let ved at navigere, og gør det intuitivt, og hvis alt går galt, så har de ’the magic button’. Endvidere er forældrene ikke bekymrede over at lade børnene låne en tablet, fordi de ikke kan ødelægge noget, lige som de f.eks. kan når de låner den bærbare computer med mails og arbejdsdokumenter eller smartphonen, hvor de kan slette sms’er, mails eller utilsigtet ringe op til en i adressebogen.

• Forældrene i de nordiske lande har et meget rosenrødt syn på en tablet. De oplever, at deres tablet er en god måde at lege og lære på for børnene. Den eneste bekymring er, at de nødigt vil have at børnene bliver for stillesidende og socialt isolerede. Derfor ligger det forældrene meget på sinde, at der er balance mellem fysisk aktivitet og leg på tablet.

Drøft to og to

• Fra hvilken alder kan børn karakteriseres

som mediebrugere i 2014?

Et eksempel

http://www.youtube.com/watch?v=bbP7EmOlvsE

Digitale medier i dagtilbud

- tendenser

Fakta:

• 2012: 17 procent af børn i dagtilbud har adgang til tablets i institutionen

• 2014: Flere end 4 ud af 10 børn (ca. 42 procent) har i dag mulighed for

at bruge tablets i deres dagtilbud (Momentum 2014)

Børnehavens digitale tilstand?

KMD Rapport: ”Forskelle på digitale tilbud til danske børn i daginstitutionerne” (2013):

• Landets daginstitutioner er ved at tage de første digitale skridt

• Børnehaverne og vuggestuerne har forskellige forudsætninger for at inddrage digitale medier i børnenes udvikling

• Institutionsledere og pædagoger ser gode potentialer i de digitale medier og værktøjer og vil gerne inddrage dem yderligere

• Undersøgelsen viser samtidig, at den konkrete anvendelse i dag er begrænset. Økonomi og manglende kompetencer er oplevede bremseklodser, og der ønskes et større politisk fokus på området

It i dagtilbud ?

”Børn har tydeligvis masser af teknologiske kompetencer, og de

kan åbne og benytte computere, spille konsoller, kamera mv.

uden hjælp fra voksne. Men konsekvensen af kommuner og

dagtilbuds manglende fokus på brugen af digitale medier i det

pædagogiske arbejde er, at børnene ikke får analytiske og

kritiske mediekompetencer, og at de kommer til at mangle digital

dannelse. Børnene lærer ikke at omgås digitale medier på en

klog, kreativ og kritisk måde. Som det er nu i dagtilbuddene,

udnytter og bygger man ikke videre på de teknologiske

kompetencer, som de fleste børn har med hjemmefra. Det

betyder blandt andet, at effekten af brugen af it i indskolingen

bliver ringere, fordi børnene ikke er vant til at arbejde fokuseret,

reflekteret og analyserende med de digitale medier” (Søndergaard, lektor UCC 2012)

It i dagtilbud i Favrskov Kommune

”Ideen om at inddrage it i det pædagogiske arbejde allerede i dagtilbuddene er i god tråd med blandt andet norsk forskning på området, som viser, at der er et stort læringspotentiale i brugen af it-værktøjer i daginstitutioner. Det drejer sig bl.a. om konkrete færdigheder som sprogindlæring, motorik og sociale kompetencer, men også i form af generelle digitale kompetencer som børnene skal have tilegnet sig før eller siden.

Der er hjem, hvor børnene ikke har mulighed for at lære den digitale begrebsverden at kende, og hvor de derfor ikke får de digitale kompetencer og den digitale dannelse, som andre børn får. For disse børn er det særligt vigtig, at der er fokus på den pædagogiske it i dagtilbuddene”.

(It i dagtilbud, Favrskov Kommune)

Syv myter om små børn og teknologi

1. Barndom og teknologi hører ikke sammen

2. Alle små børn er digitale indfødte

3. Teknologi forhindrer social interaktion

4. Teknologi dominerer børns liv

5. At spille et digitalt spil er lig læring

6. Interaktivitet er lig læringspotentiale

7. Børn har brug for at blive teknologi-eksperter i forhold til deres

fremtidige liv

(Plowman and McPake 2013)

Pædagogisk brug af it

– inspiration fra Norge

‘”Det er måden personalet i dagtilbud bruger de digitale værktøjer på i det pædagogiske arbejde, som er vigtigt og interessant” (Bølgan 2008)

”Arbejdet med it og digitale værktøjer skal ikke erstatte alt det andet pædagogiske arbejde som skre i dagtilbud – det skal være et supplement. Brug af digitale værktøjer må integreres i det pædagogiske arbejde, så det bliver en naturlig del af hverdagen” (Udheim 2011)

Der er mange måder at bruge digitale værktøjer på i børnehavens pædagogiske arbejde, og aktiviteterne vil altid være påvirket af kontekst, værktøj og hvem som bruger dem. Det kan derfor være nyttigt at have en åben definition af ‘pædagogisk brug’ af digitale værktøjer – men en vigtig præmis bør være at aktiviteten må inkludere børnene – dvs. ‘brug af digitale værktøjer sammen med barnet eller børnene’ (IKT monitor 2013)

Børn må opleve at digitale værktøjer kan være kilde til leg, kommunikation og indhenting af information. Arbejdsformerne må støtte det nysgerrige, kreative og lærevillige hos børnene (Rammeplanen s. 21)

Hvilken forskel kan it bringe i vores

børnehave eller vuggestue?

It i dagtilbud bør have en særlig interesse for børns evne til at omsætte indtryk fra nettet til lege og aktiviteter i dagtilbud, hvor de som medproducenter kommunikerer med omverdenen. (It-rådgivningsgruppen om dagtilbud, UVM, 2013)

• Hvad kan vi gøre nu, som vi ikke gjorde før?

• Nye muligheder for barnet som medspiller

• Nye muligheder for barnet som medproducent

Digital kompetencer og

dannelse

”…at møde digitale medier allerede i børnehaven

forbereder børn på deres digitale liv og verden og skaber

grundlag for deres videre digitale læring, udvikling og

dannelse” (Nyboe 2009)

”Digital kompetence skal her ses som mere end bare

færdigheder i brugen af digitale redskaber. Det er en

sammensat kompetence, som indebærer refleksion og

holdninger til brugen. Digital kompetence er færdigheder,

kundskaber og holdninger som alle behøver for at kunne

anvende digitale redskaber og medier i forhold til læring og

beherskelse i et moderne og teknologisk samfund”

(Erstad 2005: 101, UVM 2010, OECD 2008).

Digitale kompetencer i dagtilbud

- med inspiration fra Allan Martin (2006)

Niveau 1 • Tænd, sluk, navigation på iPaden

• Finde forskellige apps på iPaden

• Bruge de mest basale funktioner ved forskellige apps

• Vide hvordan man sletter og gemmer

• Forsøge sig frem

Niveau 2 • At eksperimentere med en app og dens muligheder

• At overføre erfaring med en app over i anvendelsen af en ny

• Selv at gå videre med brugen af en app til nye formål, end de

introducerede

• At erhverve sig begreber knyttet til funktioner og handlinger

• At kunne udtrykke sig og reflektere over egen læring og handlen

omkring arbejdet på iPaden

Drøft to og to

• Hvilke kompetencer har du/I pt. været

opmærksomme på at understøtte hos børn i

arbejdet med it i jeres institution/dagpleje?

• Giv hinanden et eksempel på en situation, hvor I

har set tegn på at et barn udviklede sine digitale

kompetencer

It i dagtilbud - fokus på at udnytte

it’s lærings- og legepotentiale

Fotos: Line Skov Hansen 2012

Hvad gør børn?

”Børn går ofte fra efterforskning til opfindsomhed,

når de tilegner sig et nyt stykke legetøj. Barnet

starter her med at spørge sig selv ”Hvad kan

denne ting gøre?” og udvikler det hen imod

”Hvad kan jeg gøre med denne ting?”. De

legende aktiviteter vokser for barnet i takt med at

kompetencerne øges”

(Jessen 2001: 140-146).

Fællesskab omkring teknologien

”Børn bestræber sig ofte spontant på at bruge

teknologien kollektivt og gruppevist.

I de daginstitutioner, hvor Jessen har forsket, er

det eksempelvis sjældent ét barn og én skærm,

men ofte flere børn om en skærm samt endnu flere

børn i baggrunden, som diskret følger med og er

parate til at hjælpe det barn, der styrer aktiviteten

på eksempelvis computeren eller Nintendoen”.

(Jessen 2001, 2012).

Medieleg

”Det er nemt for pædagoger at nikke genkendende til medieleg, for de kender den måde at lege på i forvejen. Pædagoger er særligt uddannede til at kunne arbejde i uformelle pædagogiske processer. De ved, hvordan de får en leg til at fungere. De kender alt til at kombinere forskellige materialer som fx saks, papir, maling etc. og få det til at indgå i en leg. Det er denne evne, de nu skal få øje på, at den kan kombineres med teknologi. Organiseringen i eksperimentelle fællesskaber med børn med medieleg en måde at skabe interesse blandt pædagogerne for teknik”. (Thestrup 2012)

Børn kommer kun et stykke af vejen selv

(Jessen 2012)

”Det er den pædagogiske praksis, der afgør,

hvordan de digitale mediers muligheder anvendes”

(Thestrup 2009)

Den voksnes positioner

• Gå bagved barnet

• Gå ved siden af barnet

• Gå foran barnet

(Basil Bernstein)

Vejledt samspil i børnehaven

- hvordan voksne kan støtte barns læring med digitale medier:

Forskningsmæssigt afsæt: Børn har brug for vejledning fra voksne

omkring brug af medier:

”Barn trænger direkte voksenhjælp i form af demonstration, forklaring og fysisk

vejledning, på samme måde som når den voksne holder en hjælpende hånd

over barnets, når det lærer at bruge musen til en computer”

• Vejledt samspil = stilladsering

• Sondring mellem distalt (afstand) og proksimalt (nærhed)

vejledt samspil

(Stephen, Plowman 2012)

Distalt vejledt samspil

Distalt vejledt samspil Pædagogens handlinger

Sørge for tilgang til teknologien Tænke på måder at organisere eks. turtagning Sørge for tilgang til forskellige former for teknologi

Sørge for tilgang til hjælp Planlægge med kolleger, hvem der er tilgængelig, hvis børnene har brug for hjælp med noget omkring teknologien Hjælpe et barn tilbage til en aktivitet med teknologi

Planlægge Sikre at der er en balance i brugen af teknologi i forhold til temaerne i læreplanen Identificere lærebehov for det enkelte barn

Skabe rammen for aktiviteter Vælge egnede steder til placering af teknologi i børnehaven Sørge for rekvisitter til teknologien, eks. høretelefoner, kabler, figurer, tegnesager etc.

(Stephen, Plowman 2012)

Proksimalt vejledt samspil

Proksimaltvejledt samspil Pædagogens handlinger

Demonstrere Vise hvordan et udvalgt værktøjet/app bruges

Mellemmenneskelig engagement og opmuntring Glæde sig sammen med barnet over funktionerne i eksempelvis en app Foreslå at barnet prøver noget nyt Nærhed for at give følelsesmæssig støtte

Læse Læse dialogboksen på skærmen op for barnet Læse op punkter i eksempelvis en menu

Gi verbal og ikke verbal tilbagemelding Udtrykke sig i forskellige positive udtryk når noget lykkes for det enkelte barn (ansigtsudtryk, kropssprog, ytringer).

Instruere eller forklare Forklare/instruere hvordan et bestemt digitalt værktøj anvendes Forklare arbejdsgangen i eksempelvis en app eller et program Diskutere hvad det er som kan ses i et bestemt digitalt udtryk

(Stephen, Plowman 2012)

10 gode råd til pædagogers arbejde med digitale medier

1. Kig børnene over skulderen, når de spiller

2. Spørg og hør, hvad børnene fortæller

3. Inddrag børnene, når I henter apps til daginstitutionens iPads

4. Tal med børnene om, hvad der er sjovt, spændende og fjollet

5. Udforsk mediernes muligheder, interview hinanden, tag billeder af hinanden, og leg

medielege

6. Spørg til børnenes til børnenes mediebrug derhjemme, og bak op omkring det ved at

tilbyde supplerende fortællinger og lege

7. Vis børnene, at verden er større end Google

8. Drop æggeuret til at bestemme børnenes spilletid

9. Husk, at i en digital verden er et produkt aldrig færdigt – ligesom legen selv

10. Giv plads til lidt mere mod, lidt mere løssluppenhed og ikke mindst lidt mere leg i

omgangen med digitale medier

(Johansen 2014)

Eksperimenterende kulturel

praksis

1. Voksen styrede aktiviteter

2. Fælles undersøgelser

3. Børnenes selvorganiserede leg

Thestrup 2009

Indre og ydre motivation

”Det er en pædagogisk udfordring at indoptage en

del af den indre motivation, som børnene viser

gennem legen i former for mere organiseret læring

– vel vidende at det så ikke er leg. På den måde

kan man opnå, at skiftene mellem eksperimenter

ved læring og leg komplementerer hinanden og

tilsammen udvikler børnenes kundskaber,

færdigheder og kreative evner” (Lillemyr 2005: 39).

Vigtige pointer

• iPads og andre digitale medier er redskaber

• Digital kultur kommer i samspillet mellem børn og voksne

• Dagtilbuddets voksne skal udforske de nye medier og deres muligheder sammen med børnene, den voksne behøver ikke have svar på alt på forhånd

• Kreativ og aktiv brug af de digitale medier i dagtilbud med fokus på udvikling og barnets nysgerrighed, behov for viden og for at udtrykke sig om følelser og oplevelser

Drøft to og to

• Hvilke former for aktiviteter kendetegner pt. vores

pædagogiske praksis med it?

(voksen styret, fælles undersøgelse, børns

selvorganiserede leg)

• Hvilke roller og positioner har du/I pt. erfaringer med at

indtage som voksne i en pædagogisk anvendelse af it

sammen med børn?

(foran, ved siden af, bagved)

Apps

Oversigt: Anders Fehrmann 2012

Tre typer af apps

:

1. Træningsapps

2. Apps der kan bruges i forlængelse i en arbejdsproces

3. Apps der egentlig er tiltænkt noget andet end skole/dagtilbud og læring

Med inspiration fra:

Ann-Thérèse Arstorp 2012

Flightradar http://ikristiansand.blogspot.dk/2012/09

/fly-til-bragdya.html

Eksempel på

vurderingskriterier for apps

• Effektivitet – Kan appen det den lover?

• Samarbejde – er der et samarbejdspotetiale i leg med appen?

• Tilgængelighed – er appen let at bruge

• Genbrugelighed – er der mulighed for overførselsværdi, så barnet kan opfinde nye måder at anvende appen på.

• Brugervenlighed – er det nemt at gennemskue hvad man skal gøre i appen og hvad det skal være godt for?

Inspireret af:

http://laeremiddeltjek.dk/Info.aspx

Pædagogisk planlægning og

refleksion = didaktik

• Didaktik betyder at undervise. Undervisning handler i bred forstand om at

skabe betingelser for, at børn kan skaffe sig nye kompetencer.

Undervisning er altså den støtte, voksne giver børn, for at de kan lære sig

kundskaber og færdigheder

Vender man ordet undervisning om bliver det til ”at vise undere”

(Brostrøm og Vejleskov, 2009)

• ”Didaktikken kan siges at have tre opgaver: analyse, planlægning og

iscenesættelse af undervisning/en aktivitet”

(Jank og Meyer 2005: 99)

• Didaktik er en bevidst planlægning, gennemførelse og evaluering af

pædagogisk praksis for og med børnene med henblik på deres trivsel,

læring, udvikling og dannelse.

Smitte modellen

SMTTE-modellens 5 elementer

• Mål: Hvad vil vi gerne opnå?

• Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet?

• Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet?

• Sammenhæng: Hvad er vilkårene, baggrund, forudsætninger?

• Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?

Figur: Smitte model, EMU

Didaktikkens

situationsbestemthed

• Hvordan fungerer aktiviteten?

• Hvad giver barnet/børnene udtryk for både igennem handlinger, kropssprog og sproglige udtryk – dvs. hvordan er barnets/børnenes aktuelle oplevelse og engagement?

• Ved en fælles aktivitet - hvordan er dynamikken i børnegruppen?

• Hvad havde jeg/vi ikke medtænkt, som nu viser sig at være vigtigt?

(Norman 1998)

Brug af digitale værktøjer i

pædagogiske aktiviteter

Undheim 2012

Brug af digitale værktøjer i

pædagogiske aktiviteter

Undheim 2012

Den digitale sandkasse

• Gå sammen i små grupper

• Bliv enige om en app, I gerne sammen vil

undersøge

• Skriv et indlæg på bloggen, hvor I anmelder

appen

– sæt evt. et billede

ind i indlægget

Inspiration

- blogs og hjemmesider

• It-konsulent fra ishøj kommunes blog om it i daginstitutionen: http://itidaginstitution.skoleblogs.dk/

• Pædagogisk Forum: http://www.lege-apps.dk/

• Mors apps: http://mors-apps.com/

• EMU, it i dagtilbud: http://www.emu.dk/omraade/dagtilbud/fag/it-medier-og-digital-dannelse#overlay-context=omraade/dagtilbud

• Vejle Kommune: Digitale børn: http://dagtilbud.vifin.dk/

Frokost

Præsentation af gruppernes arbejde

Opgaven til næste gang

• Gå sammen i små grupper

• Vælg en app og forbered i fællesskab en aktivitet med denne, der understøtter et af de seks lærerplanstemaer

• Brug smittemodellen i jeres planlægning og evaluering af jeres aktivitet, overvej også voksenrolle, app-type mv.

Refleksion i grupper

Hvilke tanker har dagens indhold sat i gang?

Hvad vil vi gerne vide mere om?

Hvilke potentialer og hvilke udfordringer ser

vi som kommende it-inspiratorer i arbejdet

med it i dagtilbud

line.skov.hansen@gmail.com

Anden kursusgang - har fokus på den digitale fortælling og børn som

medproducenter

Intro

• Siden sidst – erfaringsudveksling

Fagligt fokus

• Hvad er en digital fortælling?

• Hvad betyder det at kunne udtrykke sig multimodalt?

• Hvordan kan der arbejdes med digitale fortællinger i samspil med læreplanens seks temaer?

• Barnet som aktør – medbestemmende, medvirkende, medproducerende, medspiller

• Digitale fortællinger set i forhold til indsatsområder inklusion, sproglig opmærksomhed og arbejdet med pædagogisk dokumentation

Gruppearbejde

• Opgaver og ”hands on” med udvalgte apps, der kan anvendes til digital fortælling

• Samarbejde om planlægning og gennemførsel af lille forløb med digital fortælling. Forløbet skal tage udgangspunkt i et af lærerplanens temaer

Referencer

• Andresen, B. (2006): Evaluering for læring. Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse nr. 9.

• Broström, S. & Vejleskov, H (2009): Didaktik i børnehaven – planer, principper og praksis. Frederikshavn: Dafolo Forlag

• EMU (2013): En hjælp til planlægningen med SMTTE modellen, http://www.emu.dk/modul/en-hj%C3%A6lp-til-planl%C3%A6gningen-med-smtte-modellen

• Erstad, O. (2005): Digital kompetanse i skolen – en innføring. Oslo: Universitetsforlaget.

• Jank, W. og Meyer, H. (2009): Didaktiske modeller: grundbog i didaktik. 1. udg., Gyldendals lærerbibliotek.

• Jessen, C. (2001): Børn, leg og computerspil. Odense: Universitetsforlag

• Jessen, C. (2012): Leg og medier. Oplæg på UCC konference: It i dagtilbud og skoler d. 26.4.2012: https://vimeo.com/album/1923848/video/41431768

• OECD (2008): New Millennium Learners - Initial findings on the effects of digital technologies on school-age learners: http://www.oecd.org/site/educeri21st/40554230.pdf

• Martin, A (2006): A European framework for digital literacy. Digital Kompetanse, vol. 2, s. 151-156. Lokaliseret d. 10.3.2012 på Idun.no: http://www.idunn.no/ts/dk/2006/02/a_european_framework_for_digital_literacy

• Nyboe, L. (2009): Digital dannelse – børn og unges mediebrug og – læring inden for og uden for

institutionerne. København K. Frydenlund

• Statens Medieråd (2010): Småungar & Medier 2010 – fakta om små barns använding och

upplevelser av medier:

http://www.statensmedierad.se/upload/Rapporter_pdf/Smaungar%20och%20Medier%202010.pdf

• Søndergaard, S. (2012): Digital dannelse – ligeså vigtig som at kunne læse? Indlæg på UCC’s

blog: Den digitale linedans: http://uccblog.dk/digitalisering/?author=2

• Thestrup, K. (2012): En børnehave møder verden. Lokaliseret d. 7.9.2012 på:

http://www.viauc.dk/paedagog/Documents/Extrakt/En%20b%C3%B8rnehave%20m%C3%B8der

%20verden%20-%20baggrundsartikel.pdf

• UVM (2010): It og mediekompetence i folkeskolen. Faghæfte 48. Lokaliseret d. 13.3.2012 på:

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles%20Maal%20200

9%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.aspx

• UVM (2013): It-rådgivningsgruppens anbefalinger : http://www.uvm.dk/I-fokus/It-

raadgivningsgruppe/~/UVM-

DK/Content/News/Aktuelt/2013/~/media/UVM/Filer/Aktuelt/PDF12/130425%20samlet.ashx

Referencer