1

02.05.11

12 Kursusgang: Brug af undersøgelser,

evaluering og eksamen

2

2. Midtvejsevaluering1. Samling af jeres materiale indtil nu, med en indholdsfortegnelse med

markering af hvad I har lavet, er i gang med og ikke er i gang med endnu2. Problemformuleringen – sammenhæng mellem den, forskningsspørgsmål

og spørgsmål i spørgeguide og/eller spørgeskema3. Analysen af jeres empiri og brug af teori i den forbindelse (Prøv at nå så

langt som muligt)4. Foreløbige konklusioner5. Validitet og reliabilitet6. Ønsker om feedback på bestemte områder

Opponentgruppen har fokus på de samme punkter med et kærligt og konstruktivt blik. Fordel evt. de enkelte områder mellem hinanden i gruppen.

Deadline er fredag d.6.05.11 kl. 15. Send til:Paul@media4masses.dk og prm@itu.dk. og jeres

opponentgruppe

Opgave til næste gang

Fordeling

• Kl 17.-18: Skævt – Cykelhjelm• Kl 18.20 – 19.20: Nemid – Grøn IT• Kl. 19.20-20.20: Skole-IT – B.dk• De to grupper evaluerer – resten

arbejder med deres projekt/drikker kaffe/..

• 30 min til hver3

Praktisk brug af målgruppeundersøgelser• Vigtigt i forhold til jeres fremtidige brug af

målgruppeundersøgelser(alle mulige andre undersøgelser)

4

Har modtageren altid ret?

• ”Jeg kan bedst lide at layoutet i bladet er rodet og grimt!”

• ”Hvorfor er der ikke flere gamle mennesker i reklamerne?”

• ”Der skal være et sted, hvor man kan debatterer på hjemmesiden”

• ”Orientering(på P1) skal ikke flytte sendetid!”

5

To tilgange

• Envejs• Dialogisk

Achtung!Dette er min helt egen inddeling!

6

To tilgange - Envejs

• Lytte til målgruppen med selektiv hørelse

• Inddrage alle producenter i den viden, der er om brugerne/lytterne/seerne

• Lave og bruge modelbrugere/ personas

7

• Fremhæver eller tydeliggøre det vigtige for et område

• Nedtoner det der ikke har så stor betydning

• En idealtype er ikke en rigtig person• Begrebet er oprindeligt ”opfundet” af

sociologen Max Weber – det er ikke et ideal!

8

Idealtyper – hvad er essensen

9

Bente Halkier opstiller tre forskellige idealtyper for måder at håndtere risiko i madlavning på:

 • Bekymret risikohåndtering• Irriteret risikohåndtering• Pragmatisk risikohåndtering(Bente Halkier (2002): "Fokusgrupper" s. 114)

I hendes nye projekt er der seks forskellige måder at håndtere madlavning på f.eks.: Madlavning som nødvendighed

Bentes idealtyper

10

Kim Schrøder opstiller ud fra forskning i folks reception af reklamer, disse 3 idealtypiske reaktioner på reklamer:

Kim Schrøder:Pionerdagene er forbi – hvor går receptionsforskningen hen?

Kim Schrøders idealtyper

Hvad er et scenarie?

”Et scenarie er en fiktiv fortælling om en bruger, der bruger et system.”

Grundelementer i scenariet:• En hovedperson• Et sted• Et forløb/handling• Et mål

Scenarier

Udfra Lene Nielsen konstrueres scenariet som en fortælling indeholdende:

• Set-up: en præsentation af bruger og sted • Målet: som brugeren vil opnå og finde• Løsningen: slutresultatet/lykkes det• Plottet: brugerens vej til målet samt

motivation

Konstruktion af scenariet

Ifølge Lene Nielsen på fire forskellige måder:

• Som en prototype af det færdige system

• Som en kravspecifikation til det færdige system

• Som et kreativt redskab

• Som kommunikationsredskab om brugere og system i designgruppen

Hvad kan scenarier bruges til?

”Når scenarierne er skrevet som fortællinger, kan de skabe identifikation og indlevelse i brugernes hverdag, omgivelser og opgaver.”

Hvorfor bruge scenarier

15

En målgruppeanalyse til et intranet på et hospital resulterede i 2 personaer:

• Livssituation: Margit Hansen er 38 år og bor i Brønshøj med sin mand Preben og sine to døtre. Hun er sygeplejerske og mellemleder på børneafdelingen på xx Hospital....Arbejdsmæssigt: Interessen for at arbejde med mennesker har Margit haft så længe...Faglig interesse: Margit har en stærk faglig interesse og læser næsten altid sit fagblad ”Sygeplejersken”...Intranettet: Intranettet er det sted, Margit henter hovedparten af sine oplysninger om hospitalet, og...

(Positiv)

To intranetpersonaer, Margit

16

• Livssituation: Husassistenten Hanne er mellemleder i rengøringen på xx hospital. Hun er ryger, 49 år og har sammen med sin mand Steen, der er tømrer, sønnen Claus....Arbejdsmæssigt: Hun har lige fejret sit 20 års jubilæum. Faglig interesse: Hanne er ufaglært, men hun har flere gange benyttet sig af kursustilbud fra sin fagforening,...Intranettet: Hun bruger intranettet jævnligt, og sætter pris på at hun derigennem kan få informationerne hurtigt, men hun syntes at computere er lidt og upersonlige og foretrækker at snakke med sine kollegaer ansigt til ansigt....(Mere skeptisk. det er ok men synes det kan være en besværlig ekstra kanal)

To intranetpersonaer, Hanne

17

• Modelbruger A: er meget visuelt orienteret. Hvis en hjemmeside skal opleve at få modelbruger A’s indledende opmærksomhed, skal hjemmesiden være visuelt velfungerende. Hænger hjemmesidens layout ikke sammen med emnet, kan det let resultere i, at modelbruger A klikker væk. For at modelbruger A bliver på hjemmesiden og fortsat er opmærksom, kræver det at tekst og elementer er sat hensigtsmæssigt op. Tekslinier må ikke være for lange og linieafstanden ikke for lille, er dette ikke i orden er der atter risiko for at modelbruger A klikker væk. Det er ofte først herefter at modelbruger A forholder sig til selve indholdet på hjemmesiden.

To modelbrugere til psykologhjemmeside

18

Modelbruger B: er meget indholdsorienteret. Det første modelbruger B lægger mærke til på en hjemmeside er eksempelvis overskrifterne, der er her tale om den indledende opmærksomhed. Hvis overskrifterne er underlige eller indeholder stavefejl, er der risiko for at modelbruger B klikker væk fra hjemmesiden. Er det derimod i orden, er der stor sandsynlighed for at modebruger B begynder at forholde sig til de visuelle elementer. De visuelle elementer har sjældent betydning for om modelbruger B forbliver på hjemmesiden eller klikker væk, det er indholdet der er relevant.

To modelbrugere til psykologhjemmeside

To tilgange - Dialogisk

• Vende tilbage til brugerne med resultaterne af undersøgelse - Kvale

• Lade dem teste produktet før det laves færdigt

• Lade dem arbejde med i designprocessen – f.eks. udformningen af metrostationer eller lade brugerne bruge kameraer til at dokumenterer deres hverdag.

•

19

Brug af resultater fra jeres projektopgave

• Hvordan vil I gå videre med jeres resultater – formidling?

• Hvordan vil I bruge jeres resultater – operationalisering?

• Er der mulighed for at inddrage brugere/kunder i den videre udvikling?

20

21

Eksamen - formelt

• Enkelt eksamen: 30 min.(incl. votering). Et individuelt oplæg pr. studerende på max 7 min

• Hvis I vil bruge Powerpoint hav det på en USB-nøgle helst samlet for gruppen

• Karakteren falder lige efter

Gode råd 1

• Hav fokus på problemerne i jeres projektrapport og hvordan det kunne gøres bedre – vær selvkritiske!

• Brug ikke tid på at forklare os de teorier I har gennemgået – hvis vi ikke spørg.

• Fremdrag perspektiverne af projektarbejdet• Jeres emne er ”ligegyldigt”. Det er måden,

hvorpå I har behandlet det, der er vigtigt• Hav afstand til jeres emne – også selvom i

brænder for det

22

Gode råd 2

• Lav en ansvarsfordeling i gruppen, så I virker som en samlet gruppe – indled med den i første oplæg

• To klassiske spørgsmål:- Hvis du vidste hvad du ved nu, hvordan

ville du så lave opgaven/problemformuleringen/interviewet?

- Hvis du var konsulent og skulle rådgive XXX hvad de skulle gøre, hvad ville du så sige?

23

Gode råd 3 -

24

Et eksempel: boyfriend.dk

Spørgeskemaundersøgelse

Formål med spørgeskema

• At få kendskab til det mulige omfang og relevansen af problematikker på sitet

• Rasmussen og Fischer (2008): Spørgeskemaundersøgelse er en

kvantitativ undersøgelsesform der baserer sig på en forståelse af at det er muligt at kvantificere dele af den sociale og (mindre dele af) den kulturelle virkelighed.

Reliabilitet og validitet

• Manglende veldefineret problemformulering

• Manglende veldefinerede problematikker

• Manglende afprøvning af skemaet

Problemer ved spørgeskemaet

• Bred og ufokuseret spørgeguide – need to know eller nice to know

• Ledende spørgsmål og spørgeguide

• Farvede spørgsmål

• Manglende svarkategorier

• Indforståede spørgsmål

• Politisk korrekte svarmuligheder

• Tvetydige spørgsmål / uklare svarkategorier

• Åbne spørgsmål

• Manglende analyse

• Distribuering af spørgeskema

Næsten en komplet liste over klassiske fejl fra Hansen, Marckmann og Nørregaard-Nielsen!!!

Udbytte?

• Formål og problemformulering skal være helt klart

• Sørg for at stille de rigtige spørgsmål

• Overvej om en kvalitativ metode er bedre egnet

Evaluering

”Det akademiske niveau er lavt”.

”Det akademiske niveau kunne med fordel højnes”.

”Som nævnt før må forelæsningerne gerne have et lidt højere niveau”.

• Dette er et redskabsfag• Men at skulle reflektere over metode- og teorivalg, anvende

metoder- og teori i konkrete analyser og argumenterer for det - anser jeg for i høj grad for akademisk og metodelitteraturen

• Ellers synes jeg at kommentarerne er for generelle og de må gerne konkretiseres

• Kursusbeskrivelse

30

Evaluering

”Det virker som, at omfanget af opgaven er stort i forhold til fagets størrelse, når opgaven også skal forsvares mundtligt”

• De 35 sider er max, det samme er antallet af undersøgelser i opgaven

• Gode ideer til hvad der kan skæres ned på modtages gerne

 31

Evaluering

”Indtil videre har det meget været de samme grupper, der fremhæves til eksempler på klassen. Det ville skabe en bedre hold følelse, hvis alle grupper kom mere aktivt i spil”

”Overdreven interesse for nogle studerende og deres arbejdsplads i forhold til resten”

• Det har ikke være min mening32

Evaluering

”Lidt for meget holden-i-hånden, når vi er mange kandidatstuderende. Vi ved godt hvad en problemformulering er. For mange delafleveringer, så man ikke kan styre forløbet selv”

• Nu er faget placeret på masterdelen og der skal tages hensyn til mange typer studerende

• De studerende kommer med mange baggrunde og har meget forskellige forhold til metode

• Delafleveringer er en hjælp – ikke et krav!• Min erfaring: Få afleveringer = dårligere rapport

33

Evaluering

”Lige en tand for mange anekdoter i undervisningen, og ofte de samme”

• Point taken..• Det er nu ikke anekdoter, men

eksempler

34