Post on 03-Apr-2016
description
Mennesker mødes- på tværs af generationer, kulturer og religion
Pasveikinti
Welcome
دیدمآ شوخ
Hoşgeldiniz
欢迎 Velkommen
بيحرت
Mødestedet:
2
Den 15. august 1984 åbnede Mødestedet i et kælderlokale i
Oehlenschlægersgade 26 på Vesterbro som en del af Det Danske
Missionsselskabs (nu Danmissions) arbejde blandt indvandrere
og flygtninge i Danmark. Danmission er en folkekirkelig organi-
sation, der arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse
af fattigdom.
Allerede i 1979 havde selskabet ansat Bjarne Jørgensen som
indvandrersekretær, efter at der var begyndt at komme ind-
vandrere og flygtninge til landet fra Tyrkiet, Nordafrika og
Mellemøsten. I begyndelsen gik tiden med at sætte sig ind i deres
kultur og lære deres verden at kende. Han udarbejdede flere
rapporter og var med i den arbejdsgruppe, der i 1983 oprettede
Indvandrerkvindecentret i Elmegade på Nørrebro.
Som en udløber af det opstod ideen om at åbne et center på
Vesterbro, så man fik dækket de to bydele, hvor der boede flest
muslimer i København. Bjarne Jørgensen inviterede samti-
dig præsterne på Vesterbro til en studiekreds om fremmede
religioner, og herigennem fik han et godt samarbejde med
Apostelkirkens daværende sognepræst, Andreas Esbensen, som
stillede sit kontor til rådighed for Bjarne Jørgensen.
I slutningen af 1983 lejede man på Andreas Esbensens initiativ
et kælderlokale i Oehlenschlægersgade 26, hvor KFUK’s Sociale
Arbejde havde drevet et værested, og der blev nedsat en ar-
bejdsgruppe med sognepræst Hanne Storebjerg som formand.
Arbejdsgruppen besluttede at åbne Mødestedet for indvandrere
og danskere et par dage om ugen. Åbningen fandt sted den 15.
august 1984 med Bjarne Jørgensen som leder, og lærer Grethe
Pedersen blev formand for arbejdet. I 1991 overtog sognepræst
Andreas Esbensen formandsposten, som i 2001 gik videre til
sognepræst Peter Hjort, Sct. Matthæus Kirke. Han blev i slutnin-
gen af 2009 afløst af sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann
Eriksen, Apostelkirken. Han var formand frem til januar 2014,
hvor en ny struktur trådte i kraft som følge af en ny samarbejds-
aftale mellem Danmission, Sydhavn Sogn og Vesterbro Sogn.
Den nye struktur betød, at lokaludvalget blev afløst af en besty-
relse, der som formand valgte Anton Pihl, der tillige er næstfor-
mand for menighedsrådet i Vesterbro Sogn.
Mødestedet havde lokaler i Oehlenschlægersgade frem til 1995,
hvor det flyttede til den nuværende adresse i Valdemarsgade 14.
Mødested for indvandrere og
danskere i 30 år
Mennesker mødes- på tværs af generationer, kulturer og religion Hæftet om Mødestedet – Kirkens arbejde blandt ind-vandrere og flygtninge på Vesterbro udgives i anledning af Mødestedets 30-års jubilæum i august 2014.
Nogle af de interviewede personer har ønsket kun at blive omtalt med deres fornavn.
Redaktion: Thyra Smidt (ansvarshavende redaktør), Elna Fredgaard Larsen, Grethe Kock, Niels Nymann Eriksen, Inger Dahl og Bent Dahl Jensen
Fotos: Bent Dahl Jensen medmindre andet er anført.
Grafisk tilrettelæggelse: Ole Krabbe-Poulsen, Danmission
Tryk: LaserTryk.dk
Kort om Mødestedet I 2013 havde Mødestedet 9.278 registrerede
besøg af mennesker, der repræsenterer flere end 80 forskellige nationaliteter og etniske grupper.
Hovedparten af de besøgende har tyrkisk, kur-disk, kinesisk, marokkansk, iransk eller paki-stansk baggrund.
Der er ansat tre faste medarbejdere.
Omkring 30 frivillige hjælper til med lektiehjælp, hjemmebesøg, workshops, højskoleaftener, praktiske opgaver og samtaler.
Mødestedet har løbende praktikanter fra Den Sociale Højskole.
bestyrelse Anton Phil, Vesterbro Sogn, formand Bente Braarud, Vesterbro Sogn Linda Kellam, Sydhavn Sogn Henrik Sonne Pedersen, Danmission Hanne Lise Rosenberg, Danmission Niels Nymann Eriksen, indvandrerpræst,
Apostelkirken Thyra Smidt, Mødestedet
3
4-5
6
7
8
9
9
10-11
12
13
14-15
15
16-17
17
18-19
19
Indhold30 års erfaring med integration - og nye udfordringer ligger foranMødestedet har høstet værdifulde erfaringer på integrationsområdet.
Højskoleaftener udfordrer og giver indblikHver torsdag aften inviterer Mødestedet alle til højskoleaften med spisning, en times program og en time med kaffe og frit samvær.
30 frivillige medarbejdere i Mødestedets stabDe frivillige har stor betydning for Mødestedets arbejde.
Rudekuverter, poolspil og snak over en kop te I eftermiddagscaféen kommer gæsterne både for at hygge og få praktisk hjælp.
LektiehjælpAnsatte og frivillige hjælper gæsterne med deres lektier.
Bisidder for kvinderneDet giver tryghed at have en medarbejder med som bisidder til møder i kommunen.
Kvindernes mødestedI Mødestedet har kvinder et frirum, hvor de både bliver udfordret, kan finde støt-te og slappe af i et trygt miljø.
KvindeudflugtDet er blevet tradition med en sommerudflugt til Farum.
Workshop for yngre kvinderWorkshops giver et trygt rum, hvor der kan sættes ord på følelser.
En enkel gudstjeneste med bred appelDen månedlige gudstjeneste i Mødestedet værdsættes af både kristne, muslimer, ateister m.fl.
Præst for mange nationaliteterKontakt til bydelens migrantmenigheder er en del af indvandrerpræstens arbejde.
Afslappet samtale mellem imam og præstImam og præst taler om fælles udfordringer på Vesterbro.
Vigtigt at lære hinanden at kende på tværs af religionerBesøg i moskéer har givet kristne og muslimske ledere større kendskab til hinan-den – og afdækket fælles udfordringer.
„Vi er usikre over for det fremmede“Interview med bestyrelsesformand Anton Pihl om dialogen mellem kristne og muslimer.
København i dialogUnge kristne og muslimer mødes for at lære om hinandens tro og religion.
6
14-15
12
8
4
FormålMødestedets formål er:
at skabe dialog og fællesskab/samvær mellem mennesker med forskellig kulturel, religiøs og etnisk baggrund
at højne livskvalitet og trivsel blandt socialt udsatte med anden etnisk baggrund og støtte den enkelte til at gøre brug af egne ressourcer
at medvirke til en gensidig og posi-tiv integrationsproces i det danske samfund
at udvikle og skabe rammer for tværkulturelt kristent fællesskab
Mødestedet har høstet værdifulde erfaringer på integrationsområdet til gensidig glæde og inspiration.
30 års erfaring med integration
Gennem 30 år har kvinder og mænd fra
andre kulturer kunnet mødes med etni-
ske danskere i Mødestedet på Vesterbro i
mange forskellige sammenhænge, hvori-
gennem man har beriget hinanden og skabt
større forståelse for hinandens kulturer,
traditioner og religion.
Relationerne er vigtigeBlandt gæsterne i Mødestedet er der mange,
som kommer jævnligt en eller måske flere
gange om ugen. Men hver uge dukker der
også nye mennesker op, som måske har hørt
om stedet fra en bekendt, er blevet henvist
fra kommunen eller blot er blevet nysger-
rig ved at se skiltet på gaden. Mange holder
kontakten i årevis. Måske bliver besøgene
mindre hyppige, hvis de flytter væk fra
Vesterbro eller Sydhavnen, men bevidsthe-
den om Mødestedet forsvinder ikke sådan.
„Nu i torsdags kom der en mand ind,
som jeg ikke havde set tidligere. Han
havde brug for støtte, fordi hans dat-
ter havde nogle problemer. Vi hjalp ham
med at få kontakt til sagsbehandleren. Det
viste sig så, at han tidligere havde været i
Mødestedet, men det var dengang, det lå i
Oehlenschlægersgade, og det er altså snart
20 år siden,“ fortæller Mødestedets leder,
Thyra Smidt, om et besøg fornylig – og det
er ikke et enestående tilfælde.
Det er for hende et bevis på, hvor vigtigt
det er med relationer, og at de har stor be-
tydning for Mødestedet.
„Når mennesker kommer tilbage efter
flere år, skyldes det ikke kun, at de har tillid
til medarbejderne her, også at de har tillid
til selve stedet. Samtidig oplever de, at de
har lov til at være dem, de er her.“
Et videns- og læringsstedDe indsamlede erfaringer kommer også
andre til gode. Mødestedets leder og
medarbejdere holder ofte foredrag, hvor
de fortæller om Mødestedets aktiviteter
og erfaringer. Ligeledes bliver Mødestedet
jævnligt kontaktet af studerende, der øn-
sker at trække på Mødestedets viden, når
de skal skrive opgaver og specialer som led
i deres uddannelse.
Gennem flere år har der fast været
socialrådgiverstuderende i praktik, hvilket
har været til gavn for Mødestedets gæster,
der har fået hjælp og rådgivning i deres
kontakt med de sociale myndigheder.
Flere af de nye personer, der dukker
op i Mødestedet, henvender sig, fordi de
- og nye udfordringer ligger foran
Mødestedets leder, Thyra Smidt, og formanden for Mødestedets bestyrelse, Anton Pihl.
5
30 års erfaring med integration
er blevet henvist af f.eks. deres læge eller
kommunens sagsbehandler. Det er et vid-
nesbyrd om, at Mødestedets indsats også
nyder anerkendelse hos myndigheder og
institutioner i hele København.
Mødestedet bliver også omtalt i en bog,
som det statslige råd ÆldreForum udgav i
2013 om ældre med anden etnisk baggrund
end dansk.
Nye udfordringerArbejdet har ændret karakter gennem
årene i takt med de behov, gæsterne har
haft. Sådan er det også nu, hvor et nyt tiår
ligger foran. Thyra Smidt nævner her fat-
tigdomsproblematikken, som fylder mere i
arbejdet i dag end tidligere.
Det skyldes blandt andet, at socialfor-
valtningen i Københavns Kommune er
splittet op i mange enheder.
„Der er ikke én bestemt medarbejder,
som følger personen hele vejen rundt.
De skal henvende sig mange forskellige
steder og forholde sig til mange forskellige
medarbejdere. Her er vores stærke side, at
vi netop har en helhedsorienteret tilgang til
dem og ser dem som hele mennesker,“ siger
Thyra Smidt.
Tættere kontakt til kirkerne på Vesterbro og i SydhavnenI mange år er arbejdet blevet finan-
sieret gennem et samarbejde mellem
Danmission og sognene i det tidligere
Vesterbro Provsti – og med tilskud fra
København og Frederiksberg Kommuner,
Socialministeriet, bidrag fra private fonde
samt gaver fra kirker og enkeltpersoner.
Fra januar 2014 er der ændret i struktu-
ren omkring arbejdet, idet der er indgået en
samarbejdsaftale mellem Danmission og
de to nye sogne, Sydhavn og Vesterbro.
Den nye struktur giver en tættere kon-
takt til kirkerne i bydelen.
„Der har altid været nogle sogne, som
har støttet os meget aktivt. Men jeg oplever,
at Mødestedet med den nye struktur bliver
accepteret bredere og kommer længere
ud i sognene. Der er også nedsat et ind-
vandrerudvalg med repræsentanter fra
kirkerne, hvor man drøfter aktiviteter på
indvandrer- og flygtningeområdet,“ siger
Thyra Smidt.
„Den nye struktur har givet en styrket
bestyrelse, som forpligter samarbejdspar-
terne. Vi må gøre Mødestedet synligt. Det
sker bl.a. ved, at Mødestedet er på dags-
orden i menighedsrådet i Vesterbro Sogn
mindst en gang om året, og vi skal sikre,
at man rundt omkring i de enkelte kirker
ved, hvad Mødestedet er, så det har en lokal
forankring,“ siger Anton Pihl.
Inspiration til mødet med andre kulturer og religionerDen nye struktur hænger godt sammen
med Danmissions ønske om at komme
ud i folkekirkens sogne for at være med til
at inspirere kirkens arbejde i mødet med
fremmede kulturer. Det er en inspiration,
der går begge veje. Danmission er involve-
ret i dialogarbejde i alle de lande, selska-
bet arbejder i, så det er muligt at udveksle
erfaringer.
Et af dem er Zanzibar, og i foråret 2014
havde Mødestedet besøg af Daniel Nygaard
Madsen, der er daglig leder af Zanzibar
Interfaith Centre, og en kristen præst og en
muslimsk sheik fra Zanzibar. De fortalte
om, hvordan de arbejder på at skabe fred
og forsoning i landet, hvor der har været
konflikter mellem kristne og muslimske
grupper.
Plads til mangfoldighed80 % af gæsterne har en muslimsk bag-
grund, og Mødestedet er et af de få steder,
hvor der kommer så mange muslimer i et
kirkeligt arbejde.
Ligeledes kommer der i løbet af et år
mennesker af mange forskellige nationali-
teter i Mødestedet. De er med til at præge
Mødestedet, f.eks. bliver der ofte serveret
pakistanske, tyrkiske, arabiske eller andre
orientalske retter, når der er arrangementer
med spisning i Mødestedet.
Der er også repræsenteret mange
nationaliteter ved højskoleaftenerne om
torsdagen, og samtidig er disse aftener med
til at give deltagerne en dansk identitet.
„Selv om mennesker kommer fra forskel-
lige nationale baggrunde, så er det ikke en
international aften, men nærmere en dansk
debataften. Et af vores mål er, at de kan kom-
me her og danne netværk, reflektere over
deres egen situation og opleve sig som en del
af det danske samfund,“ siger Thyra Smidt.
Modsat giver disse aftener og
Mødestedets øvrige aktiviteter mulighed
for, at danskere kan møde indvandrere og
flygtninge, lære gæsterne at kende og lære
at leve i et multikulturelt samfund med den
mangfoldighed, der er i det.
Den kristne præst Lusungu Mbilinyi og den muslimske sheik Abdulla Talib ses her sammen med Daniel Nygaard Madsen, der er daglig
leder af Zanzibar Interfaith Centre (Foto: Malene Fenger-Grøndahl)
6
Højskoleaftener udfordrer og giver indblik
Programmet for højskoleaftenerne er en gang om måne-
den "Hot Spot". Det er et aktuelt emne, som fx et besøg af
en kommunalpolitiker op til kommunalvalget, en læge, der
formidler information om det danske sundhedssystem,
eller en lærer, der fortæller om folkeskolen. Op til højtider
og kulturelle traditioner som fastelavn og grundlovsdag får
deltagerne noget at vide om baggrunden for disse særlige
dage.
Der deltager en blandet gruppe af veluddannede og
mindre uddannede. Der er børn, og der er folk med me-
get forskellige ønsker, omstændigheder og årsager til at
komme. Formålet med aftenerne er at skabe netværk, at
udfordre deltagerne, give dem indblik i samfundet og skabe
gode rammer for samtaler, hvor alle kan føle sig trygge.
Hvad er lykke?En aften for nylig var særlig vellykket, fordi deltagerne var
meget engagerede, oplevede Grethe Kock, der koordinerer
højskoleaftenerne. Hun havde skrevet sedler med udsagn
om lykke, fx "Lykken er ikke gods eller guld", og så skulle de
i grupper tale om sedlerne og udvælge tre former for lykke,
som de synes er vigtige.
„Det viste sig, at der var stor enighed blandt deltagerne
om, at det vigtigste er at tro på en Gud, at bo i et land med
fred og endelig at have mange venner og en stor familie.“
Quiz engagerer deltagerneVed de højskoleaftener, hvor en person taler det meste af
tiden, kan det være lidt svært for nogle af deltagerne at kon-
centrere sig, også selv om emnerne er interessante. Derfor
er det et hit med quizaftener.
„I aften skal vi alle være aktive, for vi skal have quizaf-
ten. Så vi skal sidde sammen to og to og gætte svarene,“
siger Grethe Kock, efter at aftensmåltidet er nydt ved
spisebordene og fællesskabet fortsætter i sofagrupperne.
Den første quiz er med billeder fra forskellige byer i ver-
den, og svarene summer i luften, for det er svært at holde
det for sig selv, når man godt kan se, at det er det skæve tårn
i Pisa. En moderne skyskraber med hul foroven, er der ikke
så mange, der kender, men Mille, der har lavet quizzen, har
selv været i Shanghai og set bygningen.
Næste quiz står Giv-et-år-medarbejder Zuzana fra
Tjekkiet for, og hun viser en liste med logoer, som skal
gættes. Mange genkender Movias logo fra busserne, mens
de færreste kender kronprins Frederik og kronprinsesse
Marys monogram. Men navnene på deres børn bliver straks
remset op.
Ellen, der er frivillig, har lavet en quiz med historiske
spørgsmål, og de er lidt sværere at svare på, for historie-
kundskaberne er ikke helt fremme i hukommelsen, hverken
hos etnisk danskere eller indvandrere. Gæster, frivillige og
ansatte går løs på quizzerne med krum hals, og stemningen
er høj, da det er blevet kaffetid.
„Det er sjovt, når man kan være med hele tiden,“ lyder
det samstemmende fra mange sider.
Hver torsdag aften inviterer Mødestedet alle til højskoleaften med spisning, en times program og en time med kaffe og frit samvær.
Deltagerne drøftede engageret, hvad de skulle svare på spørgsmålene ved quizaftenen.
7
30 frivillige medarbejdere i Mødestedets stabMadlavning, lektiehjælp, kontaktperson,
klaverakkompagnement og spil ved pool-
bordet er nogle af de opgaver, de ca. 30
frivillige varetager i Mødestedet. Deraf er
en tredjedel særligt trofaste og er kommet i
årevis. De unge frivillige har ofte mere kort-
varig tilknytning, fordi deres livsbetingelser
ændrer sig. Det forklarer Grethe Kock, der
arbejder med at rekruttere frivillige.
„En ung teologistuderende flyttede til
Jylland efter et halvt år, og en indisk kvinde,
der kom en dag om ugen for at forbedre sit
dansk, fik et løntilskudsjob og måtte stoppe
hos os,“ siger Grethe Kock, der bruger
mange ressourcer på at opbygge og vedli-
geholde relationer til frivillige, anerkende
deres indsats og følge op på deres situation.
„De frivillige har stor betydning for
Mødestedets arbejde, og det er et godt vid-
nesbyrd for flygtninge og indvandrere, at de
møder mennesker, som ønsker at være sam-
men med dem og ikke vender ryggen til.“
En frivillig kommenterede efter en
torsdag aften: „Det var dejligt, at Thyra
(Mødestedets leder) havde sagt, at det er
lige så vigtigt at tale med mennesker, som at
vaske op, for så var det ok, hvad jeg gjorde.“
Frivillige vil være noget for flygtninge og indvandrereI efteråret 2013 interviewede Grethe
Kock 20 frivillige for at få indblik i deres
engagement og idéer. De fleste svarede: „Jeg
vil gerne være noget for flygtninge og ind-
vandrere. I stedet for at rejse ud, kan man
få indblik i andre kulturer, og derfor er det
spændende at være frivillig.“
Over halvdelen af de frivillige er kir-
keligt engagerede, og for mange af dem er
motivet især at vise kærlighed til sin næste.
Nogle frivillige hænger ud og hygger sig,
mens andre gerne vil stå for en fast akti-
vitet. Nogle inviterer gæsterne på udflugt
til deres hjem, så kvinderne er hvert år
på besøg hos Inge og Peder Mortensen,
og mændene i Hermann Vorbecks som-
merhus og hos Karin og Lars Mortensen i
campingvogn i Køge.
De frivillige har stor betydning for Mødestedets arbejde, og det er et godt vidnesbyrd for flygtninge og indvandrere, at de møder men-nesker, som vil dem og ikke vender ryggen til.
Grethe Kock, ansvarlig for rekruttering af frivillige
8
Rudekuverter, poolspil og snak over en kop te
„Velkommen, hvordan har du det?“ er Grethe Kocks ind-
ledningsreplik, ledsaget af et håndtryk, til enhver gæst, der
dukker op i eftermiddagscaféen, hvor hun er vært. Hun får
hurtigt en fornemmelse af, om gæsten har brug for praktisk
hjælp eller mest er kommet for at snakke og hygge.
„Hvis gæsten har nogle papirer i hånden, som han har
brug for hjælp til at finde ud af, prøver jeg at vurdere, om
det er et akut behov, eller vi kan aftale et tidspunkt, hvor jeg
kan koncentrere mig om at hjælpe ham uden også at skulle
være vært,“ siger hun.
Hjælp til at forstå rudekuverternes indholdNår en gæst kommer med et akut behov for hjælp til en so-
cial sag, går Grethe Kock i gang med at kigge på papirerne,
og hun har efterhånden fået indsigt i mange regler.
„Jeg har hjulpet med at søge om statsborgerskab flere
gange, så nu kender jeg proceduren. Jeg fandt bekendtgø-
relsen om statsborgerskab på nettet og ved nu, at ansøgnin-
gen skal afleveres på den lokale politistation sammen med
en attest fra kommunen om selvforsørgelse,“ forklarer hun.
Hun kan ikke altid på forhånd vide, hvor meget tid det
tager at gå ind i gæstens sag, og dagen før gik der mere end
en time, fordi flere papirer dukkede frem efterhånden.
„Jeg måtte forklare en saldoopgørelse, hvor der var
modregnet et á conto-beløb. Så var der også lige et par
fakturaer samt to gældsposter, fordi han både betalte af på
boligstøtte og kommunalt indskudslån.“
Gæster i eftermiddagscaféenSaid fra Iran har været i Danmark siden 2000 og er
kommet i Mødestedet, siden han hørte om det gennem
en bekendt i asylcenteret. Han har også været med man-
dag aften i Mødestedet i en lang periode, hvor der deltog
mange persisktalende i et fællesskab, hvor man talte om
tro.
„Jeg kan lide at møde mennesker fra forskellige kulturer,
også danskere og andre, der taler persisk,“ siger han.
Ayman er palæstinenser og har været i Danmark siden
1984. Han har fået diskusprolaps og kan ikke længere ar-
bejde som chauffør.
„Jeg begyndte at komme for tre år siden. Jeg var tit gået
forbi skiltet på gaden og havde overvejet, hvad de laver,
fordi jeg så, der også stod noget på arabisk. En dag gik jeg op
og mødte Thyra (Mødestedets leder), der forklarede, hvad
de laver. Siden er jeg kommet en-to gange om ugen for at
snakke og bruge computeren til at læse nyheder og lignen-
de. Jeg deltager somme tider i gudstjenesten på Mødestedet,
selv om jeg er muslim, for jeg respekterer jøder og kristne,
som jeg har lært som muslim,“ siger han.
Omid er fra Iran, og han er de seneste knap tre år kommet
næsten hver dag i Mødestedet, siden han hørte om det i
Apostelkirken. Omid elsker at spille pool, og han hjælper tit
med opvask og oprydning torsdag aften, for han ved, hvor
tingene skal stå.
„Grethe har hjulpet mig med at få betalt regninger og
kontakten med jobcenter og kommune. Hassan (social-
rådgiverpraktikant) har også været en stor hjælp, fordi han
både taler persisk og kender reglerne,“ siger han.
I eftermiddagscaféen kommer gæsterne både for at hygge og få praktisk hjælp.
De fleste gæster i eftermiddagscaféen er mænd, og de elsker at spille pool og andre spil, og det vil mange frivillige også gerne.
9
Både frivillige og ansatte hjælper gæsterne
med deres lektier, når behovet viser sig.
Sprogundervisning giver samtidig gode
samtaler, hvor man lærer hinanden at kende.
„En gæst siger fx: ’Jeg er fem uger gravid’.
Så fortæller jeg, at man på dansk siger: ’Jeg
er gravid i femte uge.’ Mens gæsten og jeg
taler sammen, noterer jeg altid sproglige
vendinger, og gæsten får sedlen med hjem,“
siger Grethe Kock.
Får hjælp med danskopgaverNazia fra Pakistan får hjælp af Inge
Mortensen med en tekst, hun har skrevet
på dansk, og som hun skal læse højt til en
prøve. Hun er 36 år og har været i Danmark
i fire år. Hun sidder med Tomar på halvan-
det år på armen.
„Jeg lærer dansk på Sprogcenteret
ved Fisketorvet og kommer i Mødestedet
en gang om ugen, hvor Inge hjælper mig
med at læse og skrive dansk. Jeg øver
mig også i at tale dansk, så jeg kan lære
flere danske ord. Jeg har været lærer i
Pakistan, og jeg vil gerne være lærer i
Danmark og undervise i engelsk og urdu.
Da jeg kom til Danmark, lærte jeg engelsk
og dansk i Internationalt Kristent Center
ved Nørreport. Læreren tog mig med til
Mødestedet for tre år siden, og jeg er glad
for, at jeg kan komme og få hjælp til at lære
dansk,“ siger Nazia.
Omid er fra Iran, og han har læst dansk
sammen med Peder Mortensen en gang om
ugen i et år.
„Vi læser en bog eller taler om nyhe-
der, så jeg er blevet bedre til dansk og kan
snakke med ham. Han taler langsomt og
med enkle ord, og så forstår jeg fint det, der
bliver sagt, men jeg kan ikke tale med folk
på gaden endnu,“ siger Omid.
Læreren tog mig med til Mødestedet for tre år siden, og jeg er glad for, at jeg kan komme og få hjælp til at lære dansk.
Nazia fra Pakistan
LektiehjælpInge Mortensen hjælper Nazia (med Tomar på armen) med at
gennemgå en tekst, hun har skrevet og skal læse højt til en prøve.
En af Mødestedets opgaver er at være med til afgørende møder med of-fentlige myndigheder som bisidder for kvinderne.
„Vi siger ikke nødvendigvis noget, men det betyder noget for deres tryg-hed, for de ved, at vi er på deres side. Selv om der evt. er tolk med, vil de alli-gevel gerne have os til at forklare resul-tatet bagefter. Jeg må desværre konsta-tere, at de ofte får en anden og bedre behandling, når vi er til stede,“ siger Elna Fredsgaard Larsen.
Det kræver mange ressourcer, men det kan også vende en situation, fordi det
kan være med til at bløde en tilspidset situation op.
„Jeg var med til et møde på en skole, hvor vi fandt en løsning for en dreng, hvor det var gået helt i hårdknude. Siden har der været et godt samarbejde mel-lem skolen og hans forældre.“
Efter ændringer i socialrådgivernes arbejde, hvor en borger ikke længere har en personlig sagsbehandler, oplever de ansatte i Mødestedet, at de må træde til i flere sager og har været nødt til at sætte sig ind i mange regler, fordi borgerne overlades meget mere til sig selv.
„I de frivillige organisationer skal vi
samle trådene og hjælpe folk de rigtige steder hen. Derfor har vi brug for frivillige socialrådgivere eller praktikanter, som kan hjælpe med fx at udfylde ansøgnin-ger, hvor man ikke behøver at kende den enkelte person så detaljeret.“
Bisidder for kvinderne
Elna Fredsgaard Larsen
10
I Mødestedet har kvinder et frirum, hvor de både bliver udfordret, kan finde støtte og slappe af i et trygt miljø.
I sofagruppen midt i Mødestedets store
lokale sidder en gruppe ældre, tyrkiske
kvinder og taler med Elna Fredsgaard
Larsen, som står for Mødestedets aktivite-
ter for kvinder.
„Vi er midt i en snak om, hvordan det er
at have voksne børn,“ forklarer hun. „En af
kvinderne har en datter, der snart skal giftes
og bo i Helsingør, og moderen synes, det er
langt væk. En anden har sin datter i Istanbul,
hvor hun er i gang med at uddanne sig. Hun
skal også snart giftes, så hun bliver sikkert
boende. Det er endnu længere væk.“ Elna
siger henvendt til den sidste: „Det er godt, du
har tre drenge her i landet.“
Kun for kvinder med og uden tørklædeDukker man op i Mødestedet mellem kl. 11
og 14.30, skal man være af hunkøn eller en
mand, der skal ordne et eller andet praktisk
problem, for i det tidsrum er stedet forbeholdt
kvinder, fordi de har behov for et frirum.
Støtte og skub tildeles efter behovElna taler ikke tyrkisk, men hun har efter-
hånden opfanget så mange gloser, at hun tit
er klar over, hvad der bliver talt om. Mange
af kvinderne er kommet i mange år, så Elna
kan også aflæse kvindernes sindsstemning
og ansigtsudtryk.
„Jeg blander mig i samtalen, hvis jeg
fornemmer, at jeg kan bidrage med et andet
perspektiv,“ siger hun og giver et eksempel
med en af kvinderne, som har fået papir på,
at hun nu er rask efter en brystoperation.
„Jeg udfordrer hendes negative tanker og
prøver at holde hende fast på, at hun ikke
har kræft. Men af hende kræver jeg fx ikke,
at hun selv skal ringe til lægen, for det ræk-
ker hendes sprog ikke til.“
I mellemtiden har marokkanske Nabila
afsluttet sin lektiehjælp i rummet ved siden
af og kommer ud i det store rum. Hun skal
til årsprøve på pædagogstudiet, og hun
er lidt nervøs for sin eksamen. Elna siger:
„Husk, at du kan rigtig meget, og det skal
nok gå godt.“ Nabila smiler og siger om
Elna: „Hun er min psykolog.“
Hygge og aktiviteter skal afbalanceresMange af de tyrkiske kvinder har ikke haft
mulighed for skolegang og uddannelse,
og de kommer mest for at mødes og tale
sammen.
„Det kan være svært at få dem op af
sofaen til den daglige stolegymnastik,“
fortæller Elna, der gerne driller dem med et
glimt i øjet for at udfordre dem lidt.
Det betyder meget for de tyrkiske kvin-
der at komme i Mødestedet, hvor de mødes
på et neutralt sted. Hvis der er lukket på
grund af helligdage, besøger de ikke hinan-
den og har ikke andet at lave end at se tv.
„Når vi tager på udflugt, har vi fokus på,
at de selv skal kunne gøre det bagefter, fx
en havnerundfart eller en tur til Amager
Strand. Da vi var i Ottilias Have, en køben-
havnsk byhave, var de ældre med grønne
fingre helt i deres es.“
Introduktion til klubber og forebyggelseDe pakistanske kvinder og de yngre
kvinder, der kommer og får lektiehjælp, vil
Hassan, der i foråret 2014 var i praktik i Mødestedet som socialrådgiverstuderende, har bistået mange af
Mødestedets gæster med konkrete sager.
Kvindernes mødested
De tyrkiske kvinder, som fast kommer i Mødestedet, ser som regel nye frivillige lidt an, men den senest tilkomne frivillige, Birte Nielsen, fik hul igennem allerede første gang, hun dukkede op i Mødestedet.
„Jeg har arbejdet en del med indvandrere og flygtninge gennem mit tidligere job som souschef i integrerede institutioner på Nørrebro og i Sydhavn,“ fortæller Birte Nielsen, som nu er gået på pension. „Mange af børnenes forældre var indvandrere og
flygtninge, og det har bragt mig i kontakt med mange forskellige kulturer.“
Birte blev inviteret med til et julearrangement i Mødestedet af en veninde, som også er frivillig i Mødestedet. Birte var siden til samtale med Grethe Kock, inden hun begyndte som frivillig.
„Jeg bruger mine egne livserfaringer, når jeg taler med kvinderne. Jeg har selv oplevet svære ting, og det giver en klangbund for det, kvinderne gerne vil tale om,“ siger hun.
Frivillig fik hurtigt kontakt
Birte Nielsen sidder ved computeren i Mødestedet og hjælper tyrkiske Sadet med
at finde busruterne til en adresse, hvor Sadets far har fået tilbudt en ældrebolig.
11
Kvindernes mødestedgerne have mere end hygge. Ofte kom-
mer symaskinerne frem, og kvinderne
vil gerne vide noget om de tilbud, de kan
benytte sige af. De har fx været med på et
aktivitetscenter på Nørrebro, hvor der er
klubaktiviteter, og der også kommer en
del med anden etnisk baggrund. Flere ture
er gået til Forebyggelsescenter Vesterbro
under Københavns Kommune, og nogle
af kvinderne har selv fundet derhen
efterfølgende.
Lokalt samarbejdeMødestedet samarbejder i vidt om-
fang med lokale organisationer, især
Settlementet og Frivilligcenter Vesterbro.
Via et samarbejdsforum med kommunale
og frivillige institutioner fik Mødestedet i
2013 etableret samarbejde med DGI-byen
om senioridræt, og det resulterede i et til-
bud om gymnastik i Idrætsfabrikken, som
ligger i baggården til Mødestedet.
„Kun få kvinder deltog, men i foråret
2014 har vi i stedet for hver anden uge haft
en halv times gymnastik med instruktø-
ren i Mødestedets lokaler, og det har givet
inspiration til den daglige gymnastik,“ for-
tæller Elna. Hun har erfaret, at Mødestedet
i det lokale samarbejdsforum for ældre er
den eneste repræsentant for de kvinder,
som ikke er etnisk danske.
„Det har åbnet mine øjne for, at vi kan
noget, som ingen andre gør.“
Akutte sociale sager tager tid„Vi har den udfordring, at de planlagte akti-
viteter af og til bliver afbrudt af akutte sager,
som vi hjælper gæsterne med. De er ikke
vant til at komme på et aftalt tidspunkt, og
derfor har vi besluttet, at vi altid ser på det,
de har med i posen, og finder ud af, hvad der
skal klares her og nu,“ siger Elna.
Tro møder tro Nogle institutioner ser med lidt skepsis på
Mødestedets kirkelige fundament, men for
kvinderne giver det tillid, at medarbejderne
også har en tro.
„Vi ser hele mennesket, også kvinder-
nes tro. Vi tager deres tro alvorligt og har
mange gode samtaler, som udspringer
af hverdagens udfordringer,“ siger Elna.
Mange vil blive overrasket over, hvor meget
troen fylder i dagligdagen i Mødestedet.
„Det ene øjeblik taler vi om at tage
tabletter, og det næste øjeblik har vi en
samtale om tro. En af kvinderne sagde: ’I
gør det, der står i Koranen.’ Hun er muslim,
og jeg er kristen, men derfor kan vi godt
have en dyb forbindelse. Den opstår først,
når der er opbygget tillid.“
11
Inge Mortensen har været frivillig i syv år og begyndte, da hendes søn Lars arbejdede i Mødestedet.
„Jeg kommer en gang om ugen i kvinde-tiden og hjælper med lektier og med at sy. Jeg er også med til gymnastikken, og jeg har fået Mødestedet til at anskaffe krammebolde, som er gode til gigtpla-gede hænder.
Verden er større, end jeg troede, og
det har givet mig nye interesser at være frivillig. Jeg læste en bog om de tyrkiske indvandrerkvinder, og det gav mig en forståelse, som kan være svær at opnå, fordi de ikke kan ret meget dansk. De har gjort rent tidligt om morgenen og har aldrig arbejdet sammen med andre, så de kunne lære sproget. Desuden har de fået fysiske skader af det hårde arbejde. De er en speciel del af Danmark, og jeg elsker at se deres glade ansigter. Jeg får indsigt
i de lande uden for Danmark, som gæsterne kommer fra. Lige nu læser jeg bøger om Iran.“
Inges mand, Peder, er også frivillig, og for tre år siden inviterede de kvinderne hjem til sig for at vise de danske jule-skikke som adventskrans og risengrød, så de forstår lidt af det land, de bor i. Siden blev det også til en udflugt om sommeren, og disse udflugter er blevet til en tilbagevendende tradition.
Frivillig læser bøger om gæsternes hjemlande
Pakistanske kvinder har tilberedt mad til kvindefrokost i Mødestedet.
Kvindeudflugt18 kvinder fra Mødestedet går målbevidst fra Farum Station med retning mod Inge og Peder Mortensens hus. De fleste har været der før og glæder sig over solskinnet, som tegner til en dejlig eftermiddag i den hyg-gelige have. Inge tager imod i døren, og de tyrkiske kvinder sætter sig hjemmevant i den ene sofagruppe. Farah fra Pakistan er ung og hjælper til i køkkenet med at fylde kander med vand, skære boller op og gøre klar på buffetbordet inde i stuen, hvor Inges lækre mad står klar.
Sproggrupperne samler naturligt kvinderne i tre grupper, og heldigvis er der i dag tre marokkanske kvinder, der kan tale sammen, og de kan også dansk og sætter sig sammen med danske ansatte og frivillige.
I stuen ved siden af buffeten sidder fem pa-kistanske og en indisk kvinde, som har urdu til fælles. Peder og Inge byder velkommen, og Peders nye høns har leveret nogle små æg til frokosten, men der er dog kun et halvt til hver. Urdu, tyrkisk, arabisk og danske ord danser lystigt i stuen hen over måltidet.Peder har tændt op i et bålfad i haven, og Inge inviterer til at bruge deres lille skyde-bane. En af de ældre marokkanske kvinder bliver grebet af at skyde med de små træ-plader, der kan ramme ind i små porte – eller ved siden af – og hun morer sig kosteligt. Farah har taget sine børns badmintonket-schere med, og sammen med Inge og Peders ketschere kan der blive til en mix double.
Peder viser glad sin hønsegård frem, og Inge forklarer, at de ikke må have en hane, der kan vække naboerne med sin galen, men hønsene kan godt lægge æg alligevel.
Det er syvende gang, kvinderne er på be-søg, og de har været der både om somme-ren og til jul.
Konkurrence ved skydebanen i haven hos Inge og Peder Mortensen i Farum. (Foto: Inger Dahl)
Fire kvinder dyster i badminton ved udflugten til Inge og Peder Mortensen i Farum. (Foto: Inger Dahl)
Workshop for yngre kvinder:
Får sprog for følelserEn nyskabelse i Mødestedets kvindearbejde er en workshop fortrinsvis for yngre kvinder med børn. Her er et trygt rum, hvor de kan få rådgivning eller lettet deres hjerte. Emnerne er fx venskaber, og hvor-dan man opdrager børn, som vokser op i to kulturer.
„Emnerne kommer fra kvinderne, og det har overrasket mig, i hvor høj grad de interesserer sig for psykologiske emner. De har en nysgerrighed og åbenhed over for at finde det sprog for følelser, som de ikke har fået hjemmefra,“ siger Elna Fredsgaard Larsen, som satte workshoppen i gang for tre år siden. Fire gange om året er der workshop lørdag eftermiddag, og der er dukket kvinder op, der ellers ikke bruger Mødestedet, men kender nogle, der kommer i Mødestedet.
Tryghed til at dele svære erfaringerEfter en fælles frokost bliver børnene passet, og kvin-derne hører oplæg, afvekslende med samtaler. En psykolog har givet indsigt i psyken, og en medarbej-der fra Familierådgivningen Vesterbro har sat fokus på udfordringer, når man har teenagere. Derefter får kvinderne mulighed for at dele frit, og de har grinet og grædt sammen.
„Alle er kommet til orde, både de, der kan meget dansk, og de, der ikke kan udtrykke så meget. Der har været tryghed i samværet, og en ro, fordi vi har god tid og ikke bliver afbrudt. Bagefter drikker vi te og snakker, og deltagerne kan være svære at drive ud bagefter,“ fortæller Elna, der følger op på de pro-blemstillinger, der er kommet frem i samtalerne.
Foredragsholderne får stillet mange spørgsmål, og kvinderne får kendskab til steder, hvor de kan hen-vende sig, hvis de har brug for mere rådgivning.
Fatima kom til Danmark fra Marokko som 19-årig og har nu været her i 32 år. Faderen kom som gæstearbejder, og senere fulgte Fatima, hendes mor og søskende.
„Jeg begyndte at komme i Mødestedet, lige da det var åbnet. Marianne, som var ansat dengang, inviterede mig. Hun kom i vores hjem og kendte både min far, mor og onkel, og hun besøgte min mor på hospitalet. Jeg glemmer hende aldrig. Jeg kommer ikke hver dag, fordi jeg har
sukkersyge og andre problemer med helbredet. Jeg kan godt lide at komme, og dem, der arbejder her, er søde. Det er dejligt med forskellige nationaliteter. Jeg ser sådan på det, at menneskeret-tighederne kommer først – og så kommer religionen. Vi skal tolerere hinanden og vise respekt.“
Farah på 33 år er en af de yngre kvinder, og hun er kommet i Mødestedet omtrent et år. Hun hørte om Mødestedet gennem
en nabo og finder det hyggeligt at møde andre pakistanske kvinder, foruden tyrki-ske og danske.
„Jeg kan lide at møde andre og snakke, og jeg lærer meget af de ældre kvinder. Jeg kommer en-to gange om ugen i to-tre timer, og jeg er også frivillig og sørger for te og kaffe. Desuden tolker jeg af og til på urdu.“ Farah begynder snart på en uddan-nelse, og så kan hun kun komme, når hun har fri.
Gæster i kvindearbejdet
14
Et spinkelt kors, der er bundet sammen af
to grene, og et bord med to lys. Den enkle
opstilling ved den ene væg i Mødestedet
fortæller, at der i aften er gudstjeneste. Det
er en fast tradition den anden torsdag i
måneden.
Rundt i sofaerne og på stole sidder del-
tagerne. Der er typisk omkring 30 deltage-
re, og der er både danskere, indvandrere og
flygtninge. Kristne, muslimer og ateister.
Liturgien er også enkel. Tidligt i guds-
tjenesten er der mulighed for at tænde lys
som en ordløs bøn for et menneske eller et
forhold, personligt eller i en bestemt del af
verden, som man ønsker at bringe frem for
Gud i bøn.
Indimellem synges salmer og sange,
og indvandrerpræst Niels Nymann
Eriksen prædiker over aftenens tekst. Hver
gudstjeneste slutter med, at man beder
Mødesteds-bønnen. Det er en fast bøn,
hvor man blandt andet beder for Vesterbro,
og om at få hjælp til at leve i fred og fælles-
skab på tværs af nationaliteter, kulturer og
religioner.
En dagligstueagtig gudstjeneste„Det er en gudstjeneste, der har appel til
mennesker, som sjældent eller aldrig vil
indfinde sig i en kirke til en gudstjeneste.
Jeg tror, at en af grundene er, at den er mere
dagligstueagtig. Der er ofte lidt samtale
undervejs. Det er ikke bare en enetale,
præsten fremfører, men man har mulighed
for selv at bidrage og stille spørgsmål, og
det gør den mere tilgængelig,“ siger Niels
Nymann Eriksen, der står for gudstjenesten
sammen med ansatte og frivillige.
„Samtidig er der nogle liturgiske ele-
menter i den, som er vigtige. Ikke mindst
lystændingen, hvor gudstjenestedeltagerne
opfordres til at gå op til alteret og tænde et
lys, og der kan muslimer og kristne være
med side om side.
Lystændingen foregår på den måde at
man tager en fyrfadslys og tænder det ved
et stort bloklys, hvorefter man sætter det på
en gammel trappestige. Jeg plejer at citere
Jesu ord: ’Jeg er verdens lys’ og forklarer,
at vi kommer med de ting, der er ’gået ud’
i vores liv eller i verden omkring os, og
tænder dem ved hans store lys. En aften
var der en kvinde, som spurgte: ’Hvad nu,
hvis man ikke tror, at Jesus er verdens lys,
kan man så stadig tage del i lystændingen?’
Og det kan man jo, fordi sådan en handling
er fortolkningsåben, og man har lov til at
tillægge den handling en betydning, som
man kan stå inde for og samtidig være en
del af fællesskabet. Ordene har en anden
entydighed over sig.
Vi søger ved gudstjenesten at skabe
en atmosfære, hvor man kan være med,
selv om man ikke antager det hele. Der er
rummelighed, og samtidig er vi tydelige
omkring, hvad vi står for.“
Åndeligt og socialt fællesskabInden gudstjenesten er der ligesom de øvrige
torsdage fælles spisning, og bagefter er der
kaffe og kage, og der er god tid til at snakke
sammen. På den måde bliver det åndelige og
sociale fællesskab vævet ind i hinanden.
Indtryk fra deltagereKauther, der er iraker og opvokset i Rusland
(da det var kommunistisk), kommer næsten
hver torsdag aften i Mødestedet – også til
den månedlige gudstjeneste.
„Min far er kristen og min mor muslim.
Det er måske, derfor jeg er blevet ateist,“
siger hun spøgefuldt.
„Jeg kan godt lide at komme her. Jeg
føler fred, og det er meget spændende at
høre Niels (præsten, red.). Han fortæller
nogle gode historier, som alle kan lære af.
Vi hører om Bibelen, som jeg aldrig hørte
om i Rusland,“ siger Kauther, der denne
torsdag har lavet mad sammen med et par
andre frivillige.
„Jeg føler, at vi er en enhed, selv om vi
er forskellige og har forskellige religioner.
Vi føler os alle som danskere. Jeg føler mig
helt hjemme,“ siger Kauther, der er læge og
har været 22 år i Danmark. Hun hjælper
som frivillig i flere organisationer.
Den månedlige gudstjeneste i Mødestedet værdsættes af både kristne, muslimer, ateister m.fl.
Lystændingen er en vigtig del af gudstjenesten i Mødestedet.
En enkel gudstjeneste med bred appel
15
Præst for mange nationaliteter
Ved siden af sit arbejde som sognepræst ved Apostelkirken er Niels Nymann
Eriksen indvandrerpræst på Vesterbro. En del af det arbejde sker med ud-
gangspunkt i Mødestedet.
Hovedopgaven i arbejdet som indvandrerpræst er at tage sig af de kristne,
som kommer til vores land fra andre lande og har brug for at blive en del af
et kirkeligt fællesskab. I nogle tilfælde er der allerede et kirkeligt fællesskab –
f.eks. en migrantmenighed – som de naturligt kommer til at tilhøre.
Derfor har indvandrerpræsten også en opgave i at skabe kontakt til mi-
grantmenighederne, for at man kan lære hinanden at kende og opbygge et
fællesskab på tværs af de etniske og konfessionelle grænser, der er. Han har
kendskab til fem meget forskellige migrantmenigheder på Vesterbro – lige fra
den katolske menighed i Stenosgade til selvstændige afrikanske menigheder.
To af dem – en nigeriansk og en international menighed – holder gudstjeneste
søndag eftermiddag i Apostelkirken.
Fællesskab med asylansøgere„En anden opgave er at gøre følgeskab med mennesker, som ønsker at blive
kristne eller være en del af et fællesskab, som Mødestedet og Apostelkirken er
en del af,“ forklarer Niels Nymann Eriksen videre.
Nogle af dem, der ønsker at blive kristne, er asylansøgere, som ud over
undervisning også kan have brug for samtaler.
„Asylansøgere er ofte pressede mennesker, som befinder sig i nogle skrø-
belige livsvilkår, hvor de ofte har brug for et nært fællesskab og støtte – også i
deres åndelige vandring. Hver torsdag aften er der et fællesskab i Mødestedet,
hvor der kommer mange asylansøgere og derudover er der samtaler med
dem i løbet af ugen.“
Både rummelig og tydeligHvordan oplever du sammenhængen mellem kirken og Mødestedet?
„Jeg synes, det hænger rigtig fint sammen. Hvor Apostelkirken er en kri-
sten tværkulturel menighed, så er Mødestedet i højere grad en slags midway
house, som er tydelig omkring sine rødder, men også har et bederum, der
særligt benyttes af muslimer, og som i det hele taget har tilrettelagt arbejdet
sådan, at det er åbent for mennesker af anden tro.“
Iman, der er fra Egypten, er i de seneste
seks år kommet mere eller mindre hyp-
pigt. Hun har tre børn på tre et halvt, otte
og 17 år. Hun kommer fra en muslimsk
baggrund, og hun kan godt lide at komme i
Mødestedet, hvor hun har fået hjælp i for-
skellige sammenhænge og føler sig tryg.
„Man mærker en stor kærlighed her, og
det er godt at lære om en ny kultur. Jeg fø-
ler, at jeg er i Guds hus, og at jeg kan slappe
af, ligesom med yoga. Vi skal have respekt
for hinandens religion og tro. Hvis vi har
kærlighed, respekterer og forstår hinanden,
så får vi en god verden,“ siger Iman, der
har været 19 år i Danmark og er social- og
sundhedshjælper.
„Der er nogle gode aktiviteter her for
os kvinder, hvor vi kan tale sammen, mens
andre leger med børnene. Når der er
workshops med Elna kan vi f.eks. tale om,
hvordan vi lærer børnene grænser. For jeg
vil gerne være en moderne mor og samti-
dig sætte grænser for mine børn.
Det betyder også meget for mine børn,
for vi er egyptere, og vi er meget sociale,“
siger Iman. Hun har god kontakt til flere
af kvinderne, der kommer i Mødestedet –
blandt andre Karin Mortensen, som Iman
kalder én af sine tre-fire engle.
„Det gør, at jeg føler tryghed og føler
mig god nok.“
Karin Mortensen har sammen med sin
mand, Lars, haft kontakt med Mødestedet,
siden det begyndte for 30 år siden. Lars har
været fast frivillig i 28 år, og Karin har i de
seneste år ofte været med torsdag aften.
Hun har blandt andet kunnet hjælpe Iman
med nogle ting i forhold til fagforeningen.
Bøn ved Mødestedets gudstjeneste"Vær med alle, som lever her på Vesterbro. Lær os at leve i fred og fællesskab på tværs af nationaliteter, kulturer og reli-gioner. Vær hos alle, som kom-mer på Mødestedet – uanset hvem vi er, og hvor vi kommer fra."
Fra bønnen, der bedes ved de må-nedlige gudstjenester i Mødestedet
Indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen ved en gudstjeneste i Mødestedet.
16
Afslappet samtale mellem imam og præstDer hviler en venlig og afslappet atmosfære
over kontoret i moskéen, hvor redaktionen
har sat imam Marwan Cheikh Youssef og
indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen
stævne for at tale om betydningen af de
gensidige besøg, der har været mellem
kristne og muslimske ledere på Vesterbro.
Marwan Cheikh Youssef har i omkring
tre år været imam i moskéen, der drives
af Den Marokkanske Moskéforening. Han
kommer oprindeligt fra Syrien og har
boet i Danmark siden 1980. Arbejdet som
imam foregår i fritiden ved siden af jobbet
som voksenpædagog i en af Københavns
Kommunes institutioner.
To forskellige religioner med fælles udfordringerHvad har besøgene betydet i forhold til
jeres kendskab til hinanden?
„Når jeg skal tale med en anden, så fore-
trækker jeg en kristen eller en anden med
en tro. For hvis én siger, at han ikke tror på
noget, så lukkes vejen på et tidspunkt, hvor
vi ikke kan mødes. Men det kan jeg i en
samtale med en kristen, fordi vi har en fæl-
les gud,“ siger Marwan Cheikh Youssef.
„Besøgene har givet oplevelse af, at vi
som troens folk i forskellige udgaver står
over for nogle udfordringer, som minder
om hinanden. Der er store og væsentlige
forskelle i, hvad vi tror, og de er ikke blevet
ophævet. Men vi har nogle fælles udfor-
dringer,“ siger Niels Nymann Eriksen.
Under samtalen bliver der nævnt flere
konkrete idéer – både i forhold til unge og
ældre.
Marwan nævner, at der er mange
fordomme om muslimer, og han ser gerne
flere initiativer, hvor man kan oplyse om,
hvordan det reelt forholder sig. Generelt er
der mange, som mangler viden om troende
mennesker, så vi kunne få en god dialog
mellem muslimer og kristne, siger han
Prædiken og foredragSamtalen fører også til en snak om, hvor-
dan de hver især forbereder sig til hen-
holdsvis fredagsbønnen og søndagsguds-
tjenesten, hvor de skal tale til de respektive
menigheder. Niels holder en prædiken,
Marvan holder et foredrag.
Niels: „Hvad lægger du vægt på, når du
forbereder dit foredrag?“
Marwan: „At de altid skal huske på, at
der nogle engle (peger på skuldrene), som
skriver, hvad man gør, og hvis man har
gjort noget dårligt mod andre mennesker,
så skal man altid tilgive. Der er tre søjler
i tilgivelsen. Man skal for det første und-
lade at gøre det dårlige, og for det andet
skal man ikke gøre det igen, og man skal
fortryde det, man har gjort forkert. Når det
sker, så er man rigtig tilgivet. Det kan godt
være, at man har dårlig samvittighed over
at have gjort noget dårligt, men hvis man
alligevel gør det samme i morgen, så er
man lige vidt.“
Marwan forklarer videre, at han først
vælger et emne og laver en overskrift.
Jeg betragter mig stadig som elev, for jeg lærer noget nyt hver dag.Marwan Cheikh Youssef, imam i Den Marokkanske Moskéforening
Besøgene har givet oplevelse af, at vi som troens folk i forskellige udgaver står over for nogle udfordringer, som minder om hinanden.Niels Nymann Eriksen, indvandrerpræst på Vesterbro
17
Imam Marwan Cheikh Youssef (tv.), indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen og Mohammed Akhtuti, der er frivillig i
Den Marokkanske Moskéforening, foran foreningens moské på Vesterbrogade.
Det er vigtigt at lære hinanden at kende!
Det er en gruppe kristne og muslimske
ledere på Vesterbro helt enige i.
„Vi skal acceptere og respektere
hinanden. Selv om vi har forskellig tro
og religion, så er vi alle mennesker,
der kommer fra Adam og Eva,“ siger
Marwan Cheikh Youssef, der er imam
i Den Marokkanske Moskéforening på
Vesterbrogade.
Han er en af de imamer og muslim-
ske ledere på Vesterbro, der i foråret
2013 havde besøg af en gruppe fra
Mødestedet – og som bagefter deltog i
et besøg i Mødestedet.
Gruppen, der besøgte i alt fem
moskéer i bydelen, bestod af indvan-
drerpræst Niels Nymann Eriksen,
Mødestedets leder, Thyra Smidt, samt
formanden for Mødestedets bestyrelse,
Anton Pihl. Besøgene blev arrangeret
med bistand fra hospitalsimam Naveed
Baig, der også deltog i samtalerne og
efterfølgende udarbejdede en rapport
om besøgene.
Ønske om godt naboskabMålet med besøgene var at lære hin-
anden at kende. Anton Pihl formulerer
det sådan:
„Kirken har en forpligtelse til at være
en god nabo. I det store perspektiv i den
globale verden står det lysende klart, at
religioner nogle steder i verden har det
svært med hinanden, og det lader til, at
den gode tone og det gode naboskab dér
er slået helt fejl. Hvis vi drømmer om, at
kristne i andre verdensdele skal kunne
leve godt og trygt som minoriteter i
samfund, hvor der kan være en fjendtlig
indstilling over for dem, så må det være
vores forpligtelse i en by, hvor folkekir-
ken er majoritetsreligionen at udvise
godt naboskab. Derfor har sognet sat
gang i en forsigtig proces, som simpelt-
hen begynder med, at vi ved, hvem hin-
anden er, og lærer hinanden at kende.“
Det er lykkedes efter den første
besøgsrunde i foråret 2013.
„Nu kender vi hinanden og hilser,
når vi mødes på gaden, og vi kan bruge
hinanden, når der er brug for det. Det
er nemmere at tage en kontakt, når man
kender hinanden,“ siger Thyra Smidt.
„Det har været øjenåbnende at
besøge moskéerne og tale om, hvad vi
hver især står i, og hvilke udfordringer
vi står overfor. En af de fælles udfor-
dringer er, hvordan unge kan blive
bevaret i fællesskabet omkring hen-
holdsvis kirken og moskéen. Vi er også
begge steder udfordret af materialis-
men og sekulariseringen. Både kirker
og moskéer oplever, at der er noget i
vores vestlige livsførelse, som kan lede
bort fra den åndelige dimension og
gudstroen, så mennesker i stedet for
bliver optaget af alt det materielle. Det
er nogle fælles udfordringer, vi står
overfor,“ siger Niels Nymann Eriksen.
Ældres vilkår sættes på dagsordenenEn anden fælles udfordring er ældre
troendes forhold i samfundet i dag.
„Der er en helt grundlæggende
udfordring i, at det ikke er særlig sjovt
at være ældre i dag. Ældre mennesker
bliver marginaliseret. Man taler om
ældrebyrden, hvor det at være ældre
i andre kulturer har en helt anden
betydning og status, fordi ældre har
livserfaring og derfor bliver opsøgt af
andre for at få råd,“ siger Niels Nymann
Eriksen.
„Vi har mange ældre, og måske
kunne man lave nogle udflugter el-
ler andre aktiviteter,“ siger Marwan
Cheikh Youssef.
I første omgang har samtalerne
ført til, at man i efteråret 2014 holder
et møde, hvor man i fællesskab sætter
ældre troendes vilkår og forhold på
dagsordenen.
Vigtigt at lære hinanden at kende på tværs af religionerBesøg i moskéer har givet kristne og muslimske ledere større kendskab til hinanden – og afdækket fælles udfordringer.
Derefter finder han tekster i Koranen og
Hadith (hvad profeten Muhammed har sagt)
om emnet. Endelig samles delene til foredra-
get, der indledes med en sjov eller spæn-
dende historie. Foredraget holdes på arabisk,
og bagefter giver han et resumé på dansk,
da der også kommer afghanere, albanere og
pakistanere, som ikke forstår arabisk.
Niels: „For mit vedkommende er der den
forskel, at jeg ikke selv vælger teksten. Der er
en bestemt tekst, jeg skal prædike over.“
Marwan: „Det er ligesom i islamiske
stater. Der bliver det også bestemt centralt,
da man er bange for politisk indblanding.“
Niels: „Først læser jeg teksten igennem
og mediterer over den. Onsdag formiddag
skriver jeg nogle stikord ned. Det kan være
et eksempel, en historie eller en vinkel på
teksten. Ofte læser jeg nogle kommentarer
til teksten, og så står jeg tidligt op lørdag
morgen og skriver prædikenen. Den viser
jeg til min kone, som kommer med kom-
mentarer, og så står jeg op tidligt søndag
morgen og skriver den færdig.“
Marwan: „Jeg gør næsten det samme.
Jeg holder også mit foredrag for min kone,
og vi retter indholdet til, og så møder jeg
tidligt på arbejde fredag morgen, hvor jeg
skriver den færdig.“
18
„Det er en del af dialogens spænding og spændstighed, at
den er både tillidsopbyggende og fordomsnedbrydende,“
siger Anton Pihl, der er formand for Mødestedets bestyrelse
i en samtale om Mødestedets arbejde
med at søge kontakt til bydelens
moskéer.
„Vi går efter at skabe tryghed med
hinanden. For det fremmede er no-
get, der gør os usikre som mennesker.
Det kræver mod at møde det, du ikke
kender. Det er jo noget med, hvilken
dagsorden jeg bliver en del af, hvis jeg
taler med de her mennesker? Hvad
vil mine venner tænke, hvis jeg får
nye venner, som er anderledes, end
de er? – og alle de der banale menne-
skelige reaktioner.
Det er også et område, der kræver
mod af mig på den måde, at jeg skal turde indlade mig på
nogle nye overvejelser. For mig er det nemlig ikke kun et
spørgsmål om at være et pænt menneske, som gerne vil
være en god nabo, men det udfordrer mig naturligvis også
som kristen at give sig hen til en tæt dialog med mennesker
med en anden religion end ens egen. Det udfordrer og i
bedste fald skærper det mine egne argumenter.“
Dialogen kan give forståelse „Der kan også være områder, hvor vi skal have modet
til at sige: Okay, her kan vi ikke nå frem til en enighed.
Det er grænseoverskridende i en
konsensuskultur som den danske, hvor
et godt møde altid slutter med, at alle
er enige. Og det kræver nok mod at
indrømme, at okay her var der noget, vi
ikke kunne blive enige om.“
Men kan dialogen så ikke på de områ-
der, hvor der er uenigheder, give en for-
ståelse for, hvorfor den anden part mener,
som vedkommende gør?
„Der er ingen tvivl om, at det at lære
hinanden at kende også fører til, at man
bedre forstår, hvorfor der bliver reageret,
som der gør på nogle punkter.
Samtidig tror jeg, at det kan være
gavnligt at flytte fokus lidt fra, at det skal være ord, vi deler
med hinanden, til at det også er en praksis, vi deler med
hinanden. Altså begreber som dialog og diapraksis.“
Dansk monokulturKan usikkerheden over for det fremmede have noget at
gøre med, at mange i et sekulariseret samfund som det
„Vi er usikre over for det fremmede“
„Vi går efter at skabe tryghed med hinanden,“ siger formanden for Mødestedets bestyrelse.
Der er en gave ved det sekulariserede samfund, nemlig at det har som grundforudsætning, at vi kan være sammen med hinanden uanset religion.
Anton Pihl, formand for Mødestedets bestyrelse
19
København i dialog Mødestedet er også base for KBH i dialog, der er et netværk for unge muslimer og kristne. De mødes til fyraftensmøder, debataftener og tager på studieture – alt sammen for at lære mere om hinanden, og hin-andens tro og religion. Der holdes som regel to fyr-aftensmøder hvert halvår i Mødestedet. Det kan fx være foredrag om Kierkegaard eller oplæg om spiri-tualiteten i islam og kristendom.
KBH i dialog er et netværk, der gerne vil skabe dialog, og som sammen arbejder for at gøre København til et bedre sted.
„Vi tror på, at den enkeltes religiøsitet kan bidrage til at fremme det gode – i den enkelte og i fællesskabet. Vi opfatter religion, tro og spiritualitet som en naturlig og positiv del af livet. Vi ønsker ikke at underminere forskellighederne i religionerne, men vi tror på mang-foldighedens styrke,“ skriver netværket på sin hjem-meside: www.kbhidialog.dk.
danske har været bange for at tage kontakt til mennesker,
der har en anden religion?
„Jeg er fuldstændig overbevist om, at afklarede troende
mennesker har betydeligt nemmere ved at forstå andre
afklarede troende mennesker, selv om der er en religion
til forskel. Det har også gjort det meget nemmere for mig
at gøre det. Jeg har også indtryk af, at muslimer i Danmark
oplever, at det er rart at tale med troende danske kristne for
så er der et eller andet, vi har til fælles i den sekulariserede
verden.“
„Jeg er noget mere i tvivl om, hvorvidt det danske
problem har været, at vi har været et meget sekulariseret
samfund på godt og på ondt. For jeg synes også, at det seku-
lariserede samfund har givet os nogle gode ting. Jeg opfatter
ikke det sekulariserede samfund som hovedfjenden. Der
er en gave ved det sekulariserede samfund, nemlig at det
har som grundforudsætning, at vi kan være sammen med
hinanden uanset religion.
Måske er det snarere den her nedarvede, ikke særligt
reflekterede lutherske monokultur, der har gjort det svært
for os at acceptere, at folk kan have en anden religion?
Det kunne være interessant at få et historisk vidnesbyrd
om, hvordan det var for 100 år siden at være baptist eller
katolik eller jøde i Danmark? – og hvordan har det været i
de seneste 30-40 år at være muslim i Danmark? Her har
vi en udfordring, som både har at gøre med, at vi har haft
religiøs monokultur i Danmark, og samtidig har den måske
været tilpas ureflekteret og upersonlig for de fleste til, at vi
også har et meget sekulariseret samfund i dag. Jeg tror, at vi
må på jagt i det, der er så typisk dansk – det er typisk dansk,
at vi har været fuldstændig enige om, hvordan den skulle
skæres religiøst i flere hundrede år.
Men Danmark er nok ikke det værste land at blive
integreret i som muslim, men det er et svært sted på grund
af den her monokulturelle enhedsstat, hvor alle spiste det
samme og gik i de samme kirker.“
„Vi har en udfordring, som både har at gøre med, at vi har haft religiøs monokultur i Danmark,“ siger Anton Pihl, der er formand for Mødestedets bestyrelse.
Mødestedet Valdemarsgade 14, 3.
1665 København V
Tlf. 33 21 27 03
Fax: 33 21 27 29
E-mail:
moedested@danmission.dk
www.moedestedet.dk
Mødestedet drives af:
Pasveikinti
Welcome
دیدمآ شوخ
Hoşgeldiniz
欢迎 Velkommen
بيحرت
Sydhavn sognwww.sydhavnsogn.dk
Vesterbro sognwww.vesterbrosogn.dk
www.danmission.dk