Jubilæumsskrift 2012

50 års jubilæum

Jubilæumsskrift2012

Borremose Efterskole

1962 blev året hvor en gruppe initiativrige personer fra FDF, Indre Mission og KFUM/KFUK fik deres arbejde kronet med indvielsen af Borremose Ungdomsskole.

En skole som nu i 50 år har haft sit virke i centrum af Himmerland. Lige fra starten har det været målet, at drive en skolen med et kristent ide-grundlag, sammenholdt med, at det skulle være en skole for alle, med streg under alle.

Det var det i 1962 og det er det i 2012. Meget er blevet anderledes siden 1962, men Skolens “grundstene” står stadig i en ny tid med nye udfordringer.

Vi ønsker med dette jubilæumsskrift at sættes fokus på 1962 og 2012. Vi har bedt personer tæt på Borremose fortælles deres historie.

Styrelsen på Borremose Efterskole


Billeder fra indvielsen.

For 2000 år siden, for 50 år siden og nu......af tidligere kreds- og distriktsleder i FDF Johannes V. Madsen

For ca. 2000 år siden levede der et landsbysamfund i Himmerland på en lille ø i en mose. Her boede man for at beskytte sig mod krigeriske horder, som jævnligt drog hærgende forbi deres landsby.På grund af nogle usædvanlig kolde somre og dårlig høst besluttede nogle unge fra landsbyen at vandre mod varmere egne.De tilbageblevne fik nu mere plads og spredte sig efterhånden fra deres bosted – Bor-remose - til store dele af Himmerland.

Efter utallige slægtled levede efterkommere fra Borremose stadig i Himmerland.Det var aktive folk, der byggede mejerier og slagterier m. m.På et tidspunkt i 1930-erne drøftede man, om der skulle bygges en kristen efterskole med rod i de kirkelige foreninger i Himmerland. På grund af den økonomiske krise i trediverne blev tanken stillet i bero. 2. verdenskrig var også hæmmende for ideen.

Men sidst i 1940-erne blev ideen taget op igen, og først i halvtredserne begyndte tan-ken om at rejse en efterskole i Himmerland at tage form.Drøftelserne fandt især sted i KFUM & KFUK og Indre Mission, som ønskede en skole, hvor deres unge kunne leve og lære.De ønskede også et centralt samlingssted til deres større arrangementer.FDF kom lidt senere med i det forberedende arbejde.

Ideen blomstrede, men der var også mange, som mente, at det var økonomisk ufor-svarligt at bygge en efterskole. For både på Mors og i Sydvendsyssel arbejdede man også på at rejse en efterskole på kirkelig basis.Var der elever nok til tre nye efterskoler? Hvad med 8. – 9. klasserne i folkeskolenville de kvæle efterskolen?

Dog mange havde visioner og mente, at det skulle kunne lade sig gøre at rejse en ef-terskole i Himmerland. Men hvor skulle skolen ligge? Aalestrup, Rebild by og Hyllebjerg var i spil. Sagen blev afgjort, da Niels Bak fra Bispegården skænkede grunden til skolen. Her kunne man rejse en skole på en åben mark lige som man øn-skede uden at tage hensyn til evt. renovering af gamle bygninger.

Men man manglede en kaptajn, en organisator, en forstander til at koordinere de man-ge tiltag. Valget faldt på Inger og H.C. Pedersen fra Horne. Det var et godt valg.Nu skulle der skaffes penge – mange penge. Derfor lavede man en skrotindsam-ling af jern, metaller, klude og papir i mange sogne. En lodseddel gav også kroner, og gavelister var fremlagt flere steder. På orienteringsmøder om skolen blev der også indsamlet midler. Det økonomiske blev klaret meget flot – også fordi skolen fik et godt samarbejde med et forstående pengeinstitut.


Det var et vældigt løft af de kirkelige bevægelser i Himmerland, hvor der var et stærkt sammenhold om den fælles opgave: at rejse en skole.Navnet på den nye skole var også i spil. For at påpege, at skolen har rod i historien og egnen, blev man enige om, at Borremose var skolens navn.De mange små tiltag blev til en stor historie om Borremose Efterskoles rejsning.Skolens første styrelse var: sognepræst Verner Andersen, Kgs. Tisted (formand),Gårdejer Niels Jensen, St. Brøndum, landsretssagfører Torrild Thomsen, Aars, gård-ejer Kathrine Sørensen, Ullits, sognepræst Poul A. Gaub, Sønderup

Arkitekt Ruby slog stregerne til den nye skole. Forarbejdet var gjort, nu skulle skolen rejses. 23. sept. 61 blev grundstenen lagt. 30. nov. 61 var der rejsegilde.De første lærere/medarbejdere blev ansat. Ud over forstanderparret var det Ellen og Poul Hansen, Carl Chr. Madsen, Erna Risager, Vera Christensen, Per Flyvholm og Agnethe Nielsen.

Før Borremose åbnede porten for det første hold elever, havde især H.C. rejst land og rige tyndt for at fortælle om den nye skoles formål og placering i det kirkelige landskab.I foråret 62 var man meget spændte på, om der kom så mange elever, så man kunne skabe en skole. 3. maj 62 åbnede Borremose dørene for de 19 piger, som var tilmeldt.(samme dag modtog Blidstrup 25 piger, Østvendsyssel startede i efteråret 62)I 62 havde Borremose en spritduplikator. Der er sket meget siden på det felt.

I starten havde skolen 2 – 3 besøgende foreninger om ugen fra baglandet, som skulle se deres skole. Allerede i 1. skoleår kom Borremosebåndet, der berettede om skolens liv og vækst og blev jævnligt citeret af aviser – endda Kr. Dagblad.Efter en intens drøftelse i styrelse og repræsentantskab blev Borremose en fælles skole for piger og drenge i 1965. Og i 1966 – 67 diskuterede man dybtgående om Borremose skulle tilbyde statskon-trollerede prøver efter 9. – 10. klasse. Nogle mente, at de frie skoler ville svigte deres idealer, hvis man indførte prøverne Men da Folkeskolen havde prøverne, var efterskolen næsten nødt til at indføre dem.

Nogle bemærkninger om baglandets betydning for skolen og omvendt.

Borremose Efterskole er vokset op af den himmerlandske muld med dybe rød-der i de foreninger, der rejste skolen: KFUM/KFUK, IM. og FDF.Det er baglandet, der former en efterskole, da det er baglandets repræsentanter, der formulerer skolens formål, ansætter/afskediger forstander og lærere. Men det er de ansatte, som formidler til eleverne styrelsens fastlagte formål, som bl. a. er at oplive, oplyse, formidle kundskab, livskundskab og forkynde budskabet om Jesus Kristus.


Det kræver arbejde at være med i en skoles styrelse, som forvalter store offentlige tilskud. Derfor er økonomien næsten altid et fast punkt på styrelsens dagsorden. Sty-relsen bør altid have en langtidsplan, der om muligt kan imødegå drastiske ændringer i statens tilskud.Styrelsen skal altid være opmærksom på nye strømninger i samfundet for at kunne rette ind uden at forringe formålet. Styrelsen er ledelsens sparringspartner og skal som norm altid være en solid støtte for forstander/forstanderpar. Ansvar for mursten og god kontakt til nærmiljøet og pressen er også styrelsens område.En god styrelse bør bestå af unge, iderige mennesker og ældre med erfaring.

Elever er tiest forventningsfulde, spændte og glæder sig til opholdet på skolen. De har hørt andre fortælle om skolen og det er den bedste og billigste PR.For langt de fleste elever bliver opholdet på efterskolen en positiv oplevelse for livet.Et ophold på en efterskole indeholder mange facetter: den daglige undervisning, mor-gen- og aftensang, fællesskab i arbejde og fritid, pligterne, ture i ind- og udland og meget mere. Mange forældre har oplevet, at de sendte et stort barn på efterskole, men efter endt ophold modtog de et modent, ungt menneske med mod på livetDe små 60.000 kr., som opholdet kostede, er de bedste penge, jeg har givet ud, sagde en far til mig.

Efter tiden på efterskolen bliver en del elever ledere i et kirkeligt børne-/ungdomsar-bejde. Og baglandets foreninger bruger jævnligt skolen til kurser og møder. Således blev der i mange år holdt lederkursus på Borremose for de uniformerede korps med ca. 100 deltagere.Og i 6½ år var der 50 kammeratskabsaftener med godt 300 deltagere pr. aften. Det bliver 15.000 hvad er værd at bemærke.Formålet med disse aftener var at opbygge et positivt fællesskab i et alkoholfrit miljø,hvor forkyndelsen havde en fremtrædende plads. KFUM/KFUK, Y`s Men og skolen var arrangører.Cirka 170 Y`s Men fra Himmerland har en del år brugt Borremose som basis for deres årlige fællesmøde. Altid bliver vi budt velkommen og føler, at her er det godt at være.

Samarbejdet mellem Borremose og baglandet er uvurderligt for skolen og for baglandet. Når de tilfredse ”kunder” fortæller i baglandet, hvor berigende det er at være elev eller kursist på Borremose, så fremmer det elevtilgangen. Baglandet skyl-der medarbejderne på Borremose en meget stor tak for loyalt at formidle skolens formål til eleverne. På en åben mark rejstes en skole. Nu 50 år efter start har Borremose fået dybe rødder i det smukke Himmerland.Måtte Guds velsignelse være over stedet til gavn og glæde for skole og egn.Johs. E. Madsen


Grundstensdokument

For

Borremose Ungdomsskole i Himmerland

År 1961 den 23. September i Hans Majestæt Kong Frederik den Niendes 15. Regeringsår, da A. Lorck-‐Madsen var stiftsamtmand i Aalborg og Christian Baun var biskop over Viborg stift – det år, da Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark fejrede 100-‐året for sin stiftelse – nedlagdes grundstenen til Borremose Ungdomsskole i Himmerlands midte, 2 km syd-‐sydøst for den omkring 1940 udgravede oldtidsby og kimbrerfæstning, Borremose kaldet.

I arbejdet for skolens rejsning står de himmerlandske kredse af Kristelig Forening for Unge Mænd, Kristelig Forening for Unge Kvinder, Frivilligt Drenge-‐forbund og Indre Mission. Tanken om en ungdomsskole er Ylere gange blevet rejst i den sidste menneskealder, men fandt først sin endelige form ved forhandlinger på en række møder før og efter nytår 1958. Repræsentanter for de tre nævnte interesserede kredse vedtog på et den 27 marts 1958 aYholdt møde at oprette skolen, og efter senere forhandlinger blev det den 1. Maj 1958 vedtaget at placere ungdomsskolen i Tisted sogn.

Skolens repræsentantskab består i henhold til vedtægterne af 21. medlemmer, valgt af de ovennævnte kredse. I efteråret 1961 består repræsentantskabet af de nedenfor opførte personer med missionær E. Chr. Overlund Madsen, Hobro, som formand. Repræsentantskabet vælger uf af sin midte en styrelse på 5 medlemmer. Denne styrelse har siden skolens stiftelse været følgende:

Sognepræst Verner Andersen, Kongens Tisted, formand

Landsretssagfører Torrild Thomsen, Aars, næstformand

Gårdejer Niels Jensen, Anderstrup pr. St. Brøndum, kasserer,

Pastor Paul A. Gaub, Vor Frelsers Kirke, Aalborg, tidligere sognepræst i Sønderup,

Gårdejer Laurits Hansen, Mejlby pr. Arden

Som skolens første forstanderpar er valgt lærer ved Horne Højskole Hans Christian Pedersen og hustru Inger Pedersen.

Den 16. Januar 1959 mødtes repræsentanter for de Yleste himmerlandske sogne i Aars Missionshus for at organisere og påbegynde indsamlingen af de økonomiske midler. I løbet af et år indsamledes dels gennem private og dels gennem tilskud fra pengeinstitutter o.l. samt kommuner – blandt andet en betydelig hjælp fra Tisted-‐Binderup-‐Durup kommune – og den 1. Marts 1961 forelå tilladelse fra boligministeriet til påbegyndelse af arbejdet. Borremose Efterskole

Undervisningsministeriet har 6. April 1961 godkendt skolens vedtægter, hvoraf et eksemplar er vedlagt grundstensdokumentet.

Bygningerne med inventar er af arkitekterne Børge Ruby og K. Hylling Larsen, m.a.a., Aalborg, projekteret til en opførelsessum 1.500.000 kr. De tekniske beregninger er foretaget af ingeniørYirmaet Studstrup og Østgaard, Aalborg.

De enkelte håndværkerarbejder udføres af:

Murermester Jens Kr. Christiansen, Aars, murermesterYirmaet Jens Bertelsen, Aalestrup, murermesterYirmaet Sandholt og Bang Henriksen, Aalborg, snedkermester Niels Flyvholm, Nørager, snedkermester Langgaard Pedersen, Aars, tømrermester K. Bjerglund, Aars, installatør H. Byrialsen, Nørager, blikkenslagermester M. Olsen, Aalestrup, og malermester Kr. A. Thysk, Aars.

Grundstensnedlæggelsen sker ved en højtidelighed, hvor foruden skolens venner også en indbudt kreds med stiftsamtmand A. Lorck-‐Madsen og biskop Baun deltager. En dialog, skrevet til lejligheden af forfatteren, sognepræst svend Åge Reerslev, bliver fremsagt af to unge fra Himmerland. De samme unge lægger den første sten, medens sognerådsformand Niels Andersen, Kongens Tisted, og biskoppen lægger de to andre.

Skolens formål er på den evangelisk-‐lutherske folkekirkes grund og med det kristelige og kirkelige sigte, de nævnte kredse bag skolen står for, at virke til fremme af ungdommens dygtiggørelse og til kristen modenhed.

Vi ønsker for skolen, at den må være et hjem, hvor glæden og det gode må styrkes, at den må Yinde en sund og sand plads som en kristen skole med kærlighed til tidens ungdom og med evne til at hjælpe den, at den må få lykke og velsignelse til at øve dåd og dagsværk med åbent blik for Guds evighedstanker med mennesket.

Kongens Tisted, den 23. September 1961.

I styrelsen for ungdomsskolen.

Forstander


Billeder fraGrundsstensfesten

Forstander i 1962 for 50 år sidenInterview med Inger og HC Pedersen

En sommereftermiddag i begyndelsen af juli måned. Skoleåret 11-12 er lige afsluttet, og HC. Pedersen og fru Inger har sagt ja til at lade sig interviewe om, hvordan det var at være forstander på Borremose ved skolens start i 1962.

Udgangspunktet for samtalen er skolens opståen – med særlig vægt på elevflokken.

Skolen begyndte på en bar mark udstykket fra

Bispegården. Stedet er bygget til at være efterskole, hvilket gør det til noget helt særligt. Den er bygget, så udvidelse er mulig – af fremsynede mennesker.

HC smiler: Det var ikke mig, der bestemte, hvor skolen skulle ligge holdningsmæssigt. Jeg var embedsmand. KFUM/K, IM og FDF – alle var klar over, at vi alle skulle være her. Vi flyttede til Borremose i oktober 1961 – hvor jeg havde noget vikararbejde i Gl. Nørager – der var jo ikke nogen penge.

Var I forstanderpar?

Inger: Nej, men jeg havde også stor kontakt med eleverne – når de var syge og ved kontrol af oprydning på elevværelser. Jeg var også klasselærer (dansklærer) udover at være håndarbejdslærer. Det var nogle dejlige unger, men de har godt nok snydt mig mange gange.

Inger ler glad og er tydeligt tilpas med mindet.

HC: Vigtigt at fortælle: Mange er ikke gode venner med folkeskolen i den alder – og det er ikke for at sige noget forkert om nogen. De har bare godt af at komme væk. Det er vigtigt, at de får et skoleår – og ikke bare får tilbudt andre ting end skole. Fokus på, at eleverne trives er vigtigt. Så længe gruppen ikke fungerer, kan du godt opgive at undervise. De første 14 dage af skoleåret er vigtige – at få øje på dem, der af forskellige årsager ikke fungerer i gruppen.

Jeg så ofte, hvordan de elever, der stort set hverken kunne læse eller skrive, blomstrede op, og fik mere ud af det, end de nogensinde tidligere havde gjort. Jeg talte med en tidligere elev, der ikke klarede sig ret godt fagligt dengang, ved klassens 25-års jubilæum. Hun var nu blevet socialrådgiver.

H.C. smiler glad ved tanken om denne succes, og fortæller videre:


At have indhold i dagene – også søndagene – program på også i weekenderne. Vi har sovet ude i snevejr – og lavet det så spændende, at de, der ikke havde været med, ærgrede sig. Det er meget vigtigt, at vi ser og hører hinanden – både i sjov og når vi er kede af det. At eleverne møder lærerne både i seriøs undervisning og i munter underholdning.

Til middag sad vi sammen med eleverne – altid en lærer ved hvert bord, så det var eleverne, der var i fokus – ikke samtaler mellem lærerne. Det var vigtigt, at man blandede sig. Også med vores bagland. Vi holdt lederkurser for de unge i organisationerne. Det kunne kunne være hårdt, men lærerne havde da fri ind imellem. Det er vigtigt, mener jeg

En almindelig skoledag: Fast morgentur til Bækken – eleverne skulle tjekke, at vandet stadig løb den samme vej! Derefter morgenmad kl. 7.30 og så fælles morgensamling, hvor lærerne skiftedes til at lede morgenandagt. Herefter startede undervisningen med mange timer. Vi havde i lang tid en onsdag eftermiddag med bus, hvor alle elever og 4 lærere var ude fx på orienteringsløb, virksomhedsbesøg eller andet.

Hvilke fag underviste I i de første år?

Meget dansk og regning og engelsk, kristendom,ungdomspsykologi – senere også matematik. Sløjd for drengene og husgerning samt håndarbejde for pigerne. Gymnastik, boldspil for alle og fortælletimer. Fællessangtimer for alle og kor, som frivilligt valg. Amatørteater der blev instrueret af lærerne eller udefra kommende folk. Vi havde også optrædender af folk udefra. Efter måtiderne, hvor eleverne havde faste pladser og vi blev siddende til alle var færdige. Efter aftensmad var der lektielæsning og enkelte valgfag.

De første år 1962 - 1965 var der 5 måneders kursus for piger fra maj til oktober og for drenge fra november til april. Her efter: 10 måneders fællesskole fra august til juli.


Forstander i 2012. Af Poul Johansen

Egentlig er det meget livsbekræftende at snakke med HC Pedersen – jeg føler, at der i dag er mange Borremose-værdier, der bare har overlevet de 50 år. Bare tanken om, at skolen er for ALLE – og her menes ALLE. Det var sådan, da man skabte skolen, og det er sådan i 2012.

Når jeg begynder med at skrive dette, så er det for at understrege, at netop det er med til at sætte kolorit på hverdagen, og gøre en forstanders hverdag særdeles afvekslende. Heldigvis for det.

Min dag starter kl. ca 6.30 på kontoret, hvor de første gøremål klares. Sidder der en elev i forhallen, fordi vedkommende er

kommet lidt tidligt op, kan det være at servere en kop kaffe - hvis vedkommende altså drikker kaffe. Det gør forstanderen.

Dagbogen, mails og vækning af særdeles meget sovende elever – så kan der blive tid til at tænke lidt over den dag, som venter. Det kan være en dag med mange møder (personale, forstandersamarbejde, kursus, ledelse, styrelse), det kan være en af de dage med megen undervisning (historie, samfundsfag, foto/film), hurra for det. Kl. 7 til 7.15 er tidspunktet hvor evt. sygemeldinger fra medarbejderne kommer. Heldigvis er det ikke så tit, at der skal iværksættes vikararbejde. Så er der morgenmad kl. 7.10, og nu er eleverne kommet op. Her starter den rigtige efterskoledag. Fra nu af ved man ikke, hvad den kan byde på. Der er spørgsmål, problemstillinger og mange andre ting, som pludselig fylder.

Kl. 9.30 samles vi i foredragssalen til vores morgensamling, som byder på sange/salmer, andagt og bøn. En vigtig del af hverdagen på en efterskole med de værdier vi har. Det rum hvor stilheden, eftertænksomheden og oplevelsen af, at her er et sted, hvor der er plads … Ikke altid et rum, som eleverne opdager den fulde værdi af, medens de er på skolen. Mange oplever først værdien af det, når skolen


er forladt. For mig personligt betyder dette ”rum” utrolig meget netop fordi vores grundværdier kommer i spil.

Min computeren på skolen slukkes på en normal dag omkring kl. 18 – dette gælder i øvrigt både for Marianne og mig selv. Hvorefter vi i fællesskab kan bruge den tid , der er blevet tilbage efter en travl efterskoledag. Der kan tit være fællesoplevelser, som skal vendes i forstanderhusets køkken.

En enkelt aften om ugen, bliver der ofte tid til lidt bordtennis i hallen. Det er godt både for mig og det samvær, der opstår hen over bordtennisbordet.

Poul Johansen


En ny computerverden og undervisning på en anden måde.

En lærers hverdag på Borremose 1962. Af Carl Madsen

Der var en helt særlig glæde og forventning det første år, hvor pionerånden svævede over vandene! På en efterskole går undervisning og samvær op i en højere enhed. Omtalen her vedrører det første pigehold på 19, som ankom til maj, samt de 63 drenge, der kom til november. Når man havde vagt, begyndte dagen med at ringe med klokken for at vække de hårdt sovende unge mennesker. Ned i skolens kælder for at tænde lysene udendørs. Og for drengeholdets

vedkommende, så stillede de op til mandtal klassevis på rækker i forhallen. Herefter 5-10 minutters løbetur udendørs. Senere blev det til en stille gåtur på 500 m ned til "Bækken", Binderup bro over Lerkenfeld å, og hjem igen. I al slags vejr, sommer og vinter!

Efter morgenmad var der morgensang, som bestod af en salme, trosbekendelsen i kor, et vers eller stykke fra NT, kort udlægning, bøn/fadervor og en salme. Der efter blev værelserne synet, og så var det tid til undervisning dagen igennem, afbrudt af middagsmad. Om aftenen var der "stilletime", hvor eleverne kunne få ro og hjælp til lektierne. På skoleskemaet havde vi følgende fag: (Med ugentligt timetal.)

Dansk..................................... 6 Regning/matematik .............. 6Orientering m. kristendom 8 Erhvervsorientering 1Ungdomspsykologi 1 Fysik/kemi 2Sløjd/husgerning/håndarbejde 6 Gymnastik 4

Det var forstander H.C. Pedersens ønske, at håndens og åndens arbejde skulle gå hånd i hånd. Derfor havde jeg for eksempel 24 timer med sløjd på drengeholdet. Det var 4 hold á 16 (15) med hver 6 ugentlige timer! Det var en stor fornøjelse at se drengene høvle, så spånerne stod dem om ørene. En af drengene synes det gik så godt, at han høvlede hele brættet væk! Men så fik han bare et nyt!

På vagtdage var man ansvarlig for at alt forløb som planlagt. At alle elever kom op om morgenen. Lede spisningerne, der begyndte med at synge et bordvers. Huske relevante bekendtgørelser. Hjælpe med lektielæsning i "stilletimen". Organisere spil i


gymnastiksalen. Holde aftensang, som bestod af en sang, en læsning eller fortælling med et spændende og opbyggeligt emne, en bøn, og en sang. En godnat runde når eleverne var kommet på egne værelser, og til sidst se efter om alle lys på værelserne var slukket på den aftalte tid. Vagter i weekender indebar underholdning lørdag aften, kirkegang søndag formiddag, og gerne en tur ud i den danske natur om eftermiddagen.

Dette i al korthed, uden plads til mange sjove små oplevelser, men med rige minder fra en pioner tid i samspil med elever og medarbejdere.

Carl Madsen


Efterskolelærer anno 2012Af Trine Krøgh

”Du skal ikke tale sådan til mig, jeg er gammel nok til at klare mig selv, jeg er pisse ligeglad med dig, så GÅR jeg bare hjem, bland dig udenom mit liv, pas dig selv og lad være med at snakke til mig mere…” En ganske almindelig torsdag eftermiddag stod jeg ved kassen i Føtex sammen med min mand og søn og overværede en teenagepiges raseriudbrud på sin mor, hvor det efterfølgende var tydeligt, at pigen ikke havde fortrudt, hvad hun havde råbt med undtagelse af, at hun ville gå hjem... Jeg kunne ikke lade være med at

trække på smilebåndet og samtidig hviske til min mand: ”Gid hun ville vælge et år på efterskole.”

Jeg elsker at undervise og være sammen med elever, og en stor del af det at være efterskolelærer anno 2012 er at kunne tackle, men også forstå teenagedatteren fra Føtex. Fornemmelsen for hvem

den enkelte elev er og dennes behov, mener jeg, er centralt. Og det bedste er, når man i relationen med eleverne får fornemmelsen af, at de udvikles – at de rykker sig både fagligt og socialt, det har stor værdi for mig. Som efterskolelærer anno 2012 skal du ligeledes være omskiftelig og klar til at opgive din plan, du skal være energisk, opYindsom og nutidig. Udviklende, omsorgsfuld og morsom. Jeg tror ikke, at det i dag handler om at besidde alle disse egenskaber til perfektion, men i stedet at indgå i et professionelt personaleteam, som kan supplere hinanden og dermed tilsammen skabe en fantastik hverdag for eleverne -‐ sådan et team er jeg en del af på Borremose Efterskole – og det er jeg stolt af!

”Hvad du gi´r på din færden, mangedobles af verden.”


Ovenstående er et uddrag af nr. 206 fra højskolesangbogen, som jævnligt synges til vores andagter på skolen og som efter min opfattelse passer godt til det at være efterskolelærer i dag – du skal give noget af dig selv for at rykke noget ved eleverne, men du får det til gengæld mange gange igen, og det mener jeg, er det som holder lyset tændt i såvel mig selv som resten af mine kollegaer på Borremose.

Jeg må til at slutte af. Taskerne til i morgen skal pakkes, ja du læste rigtig taskerne. En taske kan ikke gøre det, men hele tre tasker pakkes, hhv. bøger til undervisning, idræt og tøj til næste dag, da jeg skal have nattevagt. I morgen tidlig køres sønnike i vuggestue. Der vinkes farvel, både til min søn, men også min rolle som mor. Det næste halvandet døgn er jeg Efterskolelærer med stort E. Oplevelser, undervisning, sport, sjov, ballade, alvor, løjer og teenagerdramaer står for døren -‐ og jeg er helt vild med det! Tænker for mig selv, om jeg i morgen i min undervisning får skabt en aha-‐oplevelse hos en elev eller skal der eventuelt tilbydes Ylødeboller fyldt op med mayonnaise på godnatrunden? Hvem ved, hvad det næste halvandet døgn bringer, jeg ved det ikke, men jeg glæder mig allerede.

-‐Trine Krøgh, lærer på Borremose


Køkkenet for 50 år siden……..Af Erna Risager

Jeg havde været på højskolen i Horne hvor H.C. var lærer, og derefter var jeg der som køkkenpige……H.C. havde sagt ja til udfordringen om at lave en efterskole i

Himmerland ved Borremose fæstningen. Han skulle Yinde nogle medarbejde-‐re….også en køkkenleder. Jeg blev spurgt og sagde ja til udfordringen! Et nyt eventyr var lige ved at begynde!!!

Den første gang jeg så ”skolen” der var kun nogle marker med nogle stolper hist og pist og nogle mænd der gravede, skruede og så meget travle ud!

Der er skolen, siger H.C.!

Da vi begyndte på skolen, boede jeg i en bolig i Nørager, fordi der ikke var nogen steder på skolen til at bo. Jeg kan huske, at jeg bagte småkager m.m. der i huset, til skolen, fordi vi ikke havde et rigtigt køkken, da det første hold piger ankom!

Da vi åbnede i 1962, var køkkenet ikke færdigt. Håndværkerne gik lige foran os og satte tingene op, som vi skulle bruge dem. Vi havde ingen skabe. Det gjorde det nemt, eftersom vi ikke skulle pakke tingene væk efter brug hver gang!!! Tallerkener, kopper mm stod på bordene altid klar til brug!

Når vi skulle lave kaffe, forgik det med kogende vand fra en gryde som skulle sættes i en stor spand med en stor stof kaffepose. Spanden stod på komfuret til at holde kaffen varm, og derfra fyldte vi kanderne op.

Vi købte lagkagebunde til det første arrangement på skolen, fordi vi ikke havde mulighed for at lave dem selv. Vi var meget heldige, at der var en bager i bestyrelsen (bager Sørensen). Han aYleverede meget brød for at hjælpe os i starten. Det var rart!


Men efterhånden Yik vi styr på det hele…..det skulle vi!!! Vi havde travlt. Jeg havde to piger som køkkenhjælpere i starten, de var søstre Aase og Kirsten Ramlov. De var rigtig dygtige, friske piger, så det var godt!!

Vi havde rigtig mange besøgende i starten. Alle udYlugter kom omkring Borremose for at se den nye efterskole…..der var mange kopper kaffe at lave og mange lagkager. Vi lavede ca. 15 lagkager hver dag!!!!! Skolen skulle præsente-‐res til baglandet som en slags reklame for nye elever!

Vi bagte alle vore egne brød og kringler…og hvis der var havregrød tilbage fra mogenmad, kom noget af det ind i bagværket også….der skulle ikke være noget spild, der skulle spares!!!

Eleverne hjalp ikke i køkkenet der i starten. De havde nok med alle de fag, de havde i forvejen. Vi kunne heller ikke sætte dem i gang, vi manglede så mange ting….men vi klarede os!!!!

Vi spiste varm mad ved middagstid. Der var altid to retter mad. God solid dansk kost!!!! Stegt Flæsk -‐ øllebrød – brændende kærlighed mm!!! Og mælke suppe som det var kaldt….sagosuppe med kanel på….det kunne eleverne rigtig godt lide!!!

Dagen startede ca klokken 6.00 om morgen og fortsatte til ca 22.00 til 22.30 om aften. Der var altid noget at gøre!Sådan var det den gang….men det var pionerernes tid, vi skulle arbejde for at få det til at fungere!Der var ikke mange pauser! Jeg havde faktisk dårlig samvittighed, hvis jeg tog en pause og gik tur til bækken! Jeg var bange for at H.C. skulle se, at jeg holdt fri!!!! Selvfølgelig måtte vi holde fri, men vi arbejdede så meget, at det virkede forkert at have tid til noget andet!!!!

Efter første år kom Vera til som rengøring, oldfrue. Hun hjalp meget i køkkenet også. Det var dejligt, hun var en stor hjælp! Vi hjalp allesammen hinanden, og om man var lærer, køkkenleder, rengøringsleder eller hvad, alle havde travlt hele tiden og hjalp der, hvor der var brug for det -‐ hjemmeaftener, udlandstur, udYlugter, alt….alle var med til det hele!Det var nok den bedste tid på Borremose, fordi vi skulle få det til at køre. Jeg elskede det, når vi havde travlt!!!

Første gang vi havde drenge hold, 1963, var første gang vi Yik dækket borde og pyntet op. Jeg husker det som noget helt fantastisk. En helt speciel oplevelse…de bløde blå duge, lys, servietter og azalier som blomster. Jeg ser det for mig endnu, og husker det som så smukt et syn. Det gjorde stort indtryk på mig! Det var så Ylot!! Der følte jeg, vi rigtig var kommet i gang!!!!


Ja, det første år på Borremose var spændende, men travlt. Det er sådan, at jeg stadig væk kan drømme om det om natten…..at vi ikke når at være færdige med alt det, vi skal nå!!!!

Men det var nogle dejlige år. Pioneer tiden var de bedste år, jeg havde på Borremose……..tillykke med de 50 år!!!!

Erna Risager


Køkken anno 2012

Jeg hedder Lisbeth Jensen og har været Køkkenleder på Borremose Efterskole i 12 år, og i den tid har der været en stor udvikling i det at lave mad til elever på efterskole. Da jeg startede, var der 2 retter hver dag. Dengang var det budding med saftsovs og frugter med råcreme til hverdag, tilmed var buddingen i dybe tallerkner og i store mængder. Kagerne til eftermiddagskaffen var af den fede slags, såsom kringler og kanelsnegle - og selvfølgelig var der kage hver eneste aften.

Aftensmaden var som nu rugbrød,pålæg og lune retter, men dengang var der ikke nær så meget salat og grøntsager. Nu har vi fået en kostpolitik, med stor vægt på at maden skal være sund og med masser af grøntsager. Vi serverer stadig 2 retter cirka 3 gange i ugen, men nu er det mest forretter. Hvis der er dessert, er det af den fedtfattige slags. Eftermiddags-kaffen er med grovboller og til aftenskaffe er der fra i år kun frisk udskåret frugt. Vi serverer dog kage til bo gruppe mødet ca. 20 gange på et skoleår og selvfølgelig til fester. I weekends er der stadig desserter på programmet, da de elever der er her i weekenden, også skal forkæles på lige vilkår med dem, der er taget hjem til deres forældre.

Køkkenet blev renoveret i 1994 og siden dengang er der ikke ændret ret meget. Jeg tror faktisk Kirsten Både, som jeg overtog køkkenet efter, vil kunne finde langt de fleste ting på den plads, hun gav dem dengang. Hvilket vidner om, at hun havde et godt øje for en praktisk og tidssvarende indretning

Eleverne hjælper selvfølgelig stadig i køkkenet, men også her har der været en stor udvikling. Da jeg startede her var ”køkkentjans” en uge, hvor man vaskede op og dækkede borde, og vi som personale var ”slavepiskere”, hvis ordrer skulle udføres til


punkt og prikke. Set fra et elevsynspunkt er vi nok stadig ”slavepiskere”, men nu bliver der taget meget hensyn til de enkelte elever og deres formåen, ligesom de deltager i madlavningen, på lige vilkår med køkkenpersonalet, og så hjælpes vi ad med opvasken og oprydningen.

Men den største udvikling på Borremose i min tid har nok været, at vi, som køkken, bliver betragtet meget mere som en del af skolen. Det eleverne kan lære hos os reg-nes for lige så vigtigt og betydningsfuldt som det at gå i skole, og der er altid opbakning fra lærerflokken til at den enkelte elev skal gennemføre sin køkkentjans på den bedst mulige måde.

Hvad fremtiden byder på for Borremoses køkken er ikke til at spå om, men jeg tror udviklingen med sundere mad er kommet for at blive. Dog stadig ud fra den betragtning, at maden jo kun er sund for eleverne, hvis de spiser den. Derfor må man nogle gange se stort på sundheden, da man skal huske på, vi er deres hjem, og hygge er jo en stor del af danskernes madvaner. Jeg tror også vi, som køkken, bliver mere og mere inddraget i undervisningen f.eks. i praktisk matematik.

Lisbeth Jensen


At være elev på BU 1962 Af Jens Fisker

Forstander Poul Johansen har bedt mig skrive lidt om, hvordan det var at gå på Bor-remose Ungdomsskole vinteren 1962/63. Mit navn er Jens Fisker. Jeg er bosat i Aale-strup og født den 13. september 1946. Alle kan vist regne ud, at jeg var 16 år den 1. november i 1962, hvor vi var 63 korthårede drenge (undtagen en, som kom fra Aal-borg, han blev kaldt biskoppen), der startede på BU.

Jeg havde gået syv år i folkeskolen indtil foråret 1961, hvor jeg blev konfirmeret. Efter min konfirmation arbejdede jeg på landet i halvandet år, indtil jeg startede på Borremose.

Min folkeskoletid foregik i en lille landsbyskole. Der var kun to klasser – lille klasse og store klasse. Der var én lærer og hans person og autoritet var det grundlæggende. ”Nytænkning” var der ikke meget af. Sløjd, gymnastik, fysik og fremmedsprog var ikke noget vi gik op i. Så at komme på en helt ny skole, som Borremose var i 1962, med faciliteterne i top efter den tids standard, var en kæmpe oplevelse.

De af os, der kom fra de små skoler og var opdraget med læreren som eneste auto-ritet, skulle vænne os til, at det var okay at diskutere med lærerne og at have en me-ning om tingene. Vi havde det godt med, når HC, Hansen, Østerby eller Carl Madsen syntes, at diskussionen skulle have en afslutning og dermed skar igennem, at konklusionen blev, som de mente var rigtigt. De elever, der kom fra de store folke-skoler i byerne, var straks sværere at lukke munden på.

Det var jo en kostskole og ikke alle elever var lige friske om morgenen! Nogle havde svært ved at komme op, så derfor indførte lærerstaben fast løbetur hver morgen. Det


var svært at få alle gjort klar til morgentur, nogle skulle direkte kommanderes op eller ligefrem trækkes ud af sengen! Så var det godt, at Poul Hansen var gammel militærmand.

Det jeg bl.a. husker som en rigtig god oplevelse var, at vi blev opfattet som voksne unge mennesker – det kunne være svært at håndtere, men samtidigt utroligt lærerigt. Jeg syntes engang imellem det var svært at være sammen med - og forholde mig til - så mange mennesker døgnet rundt. Men det var som før skrevet lærerigt og sundt at være en del af et større fællesskab. Mange af de” knubs” vi fik på BU i trygge rammer, var vi fri for at få senere i livet.

En erindring, der står meget tydelig for mig, er en fortælletime med HC, hvor han fortalte om Sovjetunionens forsøg på at sejle raketter til Cuba i 1962 (Cubakrisen). Fra Cuba ville Sovjet være i stand til at nå USA med deres langdistanceraketter og på den måde udgøre en stor trussel for USA. Præsident Kennedy gav derfor Sovjet-unionen det ultimatum, at vendte de ikke om, ville USA reagere militært, hvilket med stor sandsynlighed ville udløse 3. verdenskrig. Jeg husker endnu den stilhed og alvor der var i foredragssalen, da HC fortalte om dette.

I en anden fortælletime fortalte HC, at skolens bestyrelse godt kunne forestille sig Borremose Ungdomsskole som fællesskole med både drenge og piger inden for en kortere årrække. Jeg husker, at jeg kommenterede dette udsagn med, at det aldrig ville gå an! (Historien har siden vist, at jeg tog fejl, men sådan var det i 1962.)

Selve undervisningen i klasselokalerne husker jeg som meget nutidig anno 1962, særligt for os, der kom fra de små skoler på landet. Også undervisningsmaterialet var det sidste nye og med en sund portion respekt for lærerne, kunne det jo kun blive godt.

Vi var inddelt i tre klasser med 21 elever i hver fordelt efter fagligt niveau i dansk. Første skoledag skulle vi skrive diktat, hvorefter vi blev inddelt i A, B eller C klassen. Det var differentieret undervisning endda uden hverken vi eller lærerne kendte dette begreb. Da mine børn gik i folkeskole i 1990’erne blev der både talt og skrevet meget om ”undervisningsdifferentiering” uden at det nødvendigvis blev praktiseret i klasselokalerne.

Fritiden gik nok mest med at ”sparke dæk”, men bordtennis og kortspil blev der også brugt en del tid på. Selve kammeratskabet husker jeg ikke som noget specielt og kan


slet ikke sammenlignes med de venskaber, der kendetegner mange efterskoler nu. Jeg tror unge mennesker i dag er meget bedre til at skabe sociale relationer, end vi var dengang, og om ikke andet må der, med både drenge og piger på elevholdene, gå en del tid med at spille op mod hinanden.

Når jeg til slut skal sammenfatte mit ungdomsskoleophold, bliver det i taknemme-lighed over, at der var mennesker, som ville bruge både tid og kræfter på at starte Borremose Ungdomsskole. Dengang som nu havde unge mennesker brug for voksne rollemodeller, der ville tage dem alvorligt og give dem et kærligt skub ud i verden. Der er, som aldrig før, brug for skoler, der vil stå ved deres kristne grundholdning.

Derfor et stort tillykke med 50 års jubilæet og god vind fremover.

Jens Fisker 1962/63


1962

At være elev på BME 2012 Af Marlène Weber 9. klasse 2010 / 2011 - 10.klasse 2011 / 2012

Klokken cirka halv syv bliver jeg vækket af mit ringende vækkeur, hvorefter jeg for det meste går ud i bad. Efter et hurtigt bad, bevæger jeg mig op på skolen. Det er en

af de få ulemper ved at bo i en pigeblok. At skulle gå op på skolen tidligt om morgenen. Som regel er det ikke så slemt, men en kold og blæsende dag kan det godt være lidt træls. Oppe på skolen skal jeg have mit kryds inden klokken 7.30 for at få morgenmad. Hver morgen og hver aftenen skal vi have et kryds for at få noget at spise. Det er for at skolen ved, hvem der mangler, hvem der er hjemme, hvem der er syge og lignende. Krydsene er desuden en del af en pointkonkurrence for bogrupperne, som resulterer i en ugentlig smiley. Disse smileys kan være alt fra krone-smileys, for en bogruppe, som har været oppe alle morgener og aftener, til røde smileys med lyn, for en bogruppe som ikke har været så flittige til det med at komme til tiden. At få en rød smiley med lyn, indebærer som oftest en straf. Næsten ugentlig skal jeg faktisk ned og hente en fra min bogruppe. Efter

morgenmaden går jeg igen ned på værelset efter mine ting og går derefter til time. I starten af første time skal vi se nyheder, så vi er lidt orienteret om, hvad der foregår ude i verden. Efter den første time er der andagt og derefter en kort pause, hvor vi har mulighed for at få lidt mad inden næste time. Når man går i 10. klasse, har man dog som regel fri i anden time. Efter anden time er der middagsmad, og her bliver der uddelt post og givet beskeder. Hvis en person har fødselsdag, bliver der også sunget for ved-kommende. Mandag, onsdag og fredag efter middagsmaden har man mulighed for at hæve penge, hvis man har en konto i skolens elevsparekasse. Efter tredje time er der som regel en fælles time som Sang-og fortælletime eller fællesrengøring. Nogle dage er der dog også undervisning i denne time. Lidt i tre om eftermiddagen er der eftermiddagskaffe. Her holder kiosken også åben, så man har mulighed for at købe lidt slik. Klokken 15 starter linjefagstimerne. Der er næsten utallige muligheder. Man kan vælge fodbold, badminton, blomsterbinding, mekaniker, levnedsmiddel og medie for blot at nævne nogle få. Om eftermiddagen er der mulighed for at have to


linjefag, da timerne også varer halvanden time, som de obligatoriske timer gør. Klokken 18 er der aftensmad, hvor nogle få udvalgte, som skal i køkken bagefter får lov at spise lidt før os andre. Klokken 18.45 har man mulighed for gå ned på sit værelse eller at være i lektiecafé, da der er Stilletime til klokken 20. I Stilletimen skal der sjovt nok være stille på skolen. Det er for at man kan få tid og ro til at lave de eventuelle lektier, man kunne have for. Efter Stilletimen er der mulighed for at få låst op i de forskellige værksteder. Vagtlærerne

har også tit arrangeret en aktivitet, og det kan være alt fra snobrød til fodbold i hallen. I tidsrummet 20 til 21.30 er der også mulighed for at få besøg. Pigerne må også gerne besøge drengene og omvendt i dette tidsrum, men de skal opholde sig i de fællesstuer, som er tilknyttet bogrupperne. At blive opdaget på et pigeværelse, hvis man er en dreng, er ikke så heldigt.

Klokken 21.30 er der aftenskaffe, hvilket også er dagens sidste måltid. Her får vi som regel saft, kaffe og boller med pålæg. Klokken 22.00 ringer klokken som signal til, at vi skal bevæge os i vore egne bogrupper. Den daglige rengøring af fælles arealer

begynder også på dette tidspunkt. Nogle nøler som regel lidt, men bliver dog sendt ned af vagtlærerne. Klokken 22.30 skal vi opholde os på vores eget værelse, og klokken 23.00 skal lyset være slukket, og vi skal opholde os i vore senge. Nogle benytter dog natten til andet end at sove, som at rende ud og besøge ens kæreste, og hvis man bliver opdaget af vagtlæreren, kan dette også give en kosekvens.

Marlène Weber



2011 /2012


WWW.BORREMOSE.DK LØGSTØRVEJ 170 | 9610 NØRAGER | TLF: 98 65 60 44

Borremose Efterskole er fuld af store oplevel-ser, spændende overraskelser og fantastiske venskaber for livet. Du vil udvikle dig på utrolig mange måder – fagligt, personligt og socialt.

Lær mere om Borremose Efterskole og de mange spændende tilbud – besøg os på www.borremose.dk

Et godt sted at være og lære

BORREMOSE E F T E R S K O L E

Jubilæumsskrift 2012

Documents

Transcript of Jubilæumsskrift 2012