Dhe jubilæumsskrift

Fra husflid til design og håndværk– efterskole i Skjern gennem 25 år

Den danske Design- og Håndværksefterskole 1990-2015

Fra husflid til design og håndværk– efterskole i Skjern gennem 25 år

Den danske Design- og Håndværksefterskole

1990-2015

05

Den 4. august 2015 var det 25 år siden, at Den danske Hus-flidsefterskole – i dag Den danske Design- og Håndværksefter-skole i Skjern – kunne byde de første 78 elever velkommen til et års ophold på en efterskole funderet på en helt særlig kom-bination af folkeoplysning, husflid og formgivning. I den anled-ning har det været et ønske fra skolens side og fra dens ideologiske bagland at trække nogle linjer mellem vores tradi-tionsrige årsskrift og et jubilæumsskrift med glimt af den histo-rie, DHE har været med til at skabe.

Med jubilæumsdelen ønsker vi at sige tillykke med de første 25 år i skolens historie og samtidig fastholde nogle af de højde-punkter og begivenheder, der har været med til at gøre skolen til det, den er i dag. Den begrænsede plads taget i betragtning er der foretaget mange fravalg, men også mange tilvalg, der kan bidrage til at nuancere historien om skolen, dens virke og de ideologier, der har været bærende for den fortsatte udvikling. Helt i skolens ånd vil vi gerne tegne et billede af hverdagen, som den ser ud i dag, men også gerne løfte sløret for nogle af de visioner, der arbejdes med forud for den udvikling, der ligger lige om hjørnet og som vil sikre skolens fortsatte udvikling.

Som baggrundsmateriale indgår blandt andet optegnelser fra Flemming Kristensen, tidligere formand for Dansk Husflidssel-skab, som hermed takkes på det varmeste for velvilligt at have stillet originalmateriale til rådighed. Flemming Kristensen blev allerede i 1987, sammen med Vibeke Søby fra Ringkøbing Amts Husflidskreds, opfordret til at gå ind i en lille, effektiv arbejdsgruppe sammen med Folmer Bukh, tidligere forstander for Husflidshøjskolen i Kerteminde. Deres ihærdige arbejds-indsats var med til at skabe grundlaget for, at det netop blev

her i Skjern, at Den danske Husflidsefterskole fandt sit bli-vende tilhør.

I forarbejdet har vi desuden trukket på skolens billedarkiv, tal-rige presseklip fra nær og fjern samt de 24 årsskrifter, der siden 1991 er udgivet i skolens navn. Endelig skal rettes en stor tak til de ansatte og elever, der beredvilligt har stillet deres tid og erindring til rådighed for uddybende interview. Uden dem ville mange gode nuancer være gået tabt.

På DHE har vi gennem de 25 år taget mange »skridt« ind i fremti-den i overbevisning om, at de tanker og den viden, der forbinder håndens og åndens arbejde, i samspil med det at være fysisk aktiv gennem blandt andet gymnastik, skulle udgøre tre ligeværdige, bærende værdier. DHE fandt hurtigt sine ben at stå på i de første år, og en ganske særlig DHE-ånd har indfundet sig i det efterskole-univers, man som elev oplever at blive en del af gennem et skoleår.

Den klassiske tilgang til efterskolen som skoleform, baseret på værdierne fra N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Kresten Kold (1816-1870), har her fundet en særlig samklang med de idea-ler, som grundlæggeren af Dansk Husflidsselskab, N.C. Rom (1839-1919), arbejdede for ved stiftelsen af DHS i 1873. I dag, så mange år efter, er det væsentligt at fastholde og fortsat udvikle balancen mellem hånd og ånd, mellem kunnen og viden i en stærk dialog mellem design og håndværk, mellem levende mennesker og levende kultur.

Otto PilgaardLærer og souschef ved


Forord

06

Til venstre | Uden elever, ingen efterskole. Folmer Bukh, DHE’s første bestyrelsesformand, kendte værdien af effektiv information. Han fik produceret denne flyer inden åbningen af skolen.

Til højre | Nu har skolen fået et logo – dhe SKJERN – og en symbolsk illustration af et spirende træ på forsiden af en flyer, der fortæller om skolen, ideologien, fagene og hverdagen.

07

Begrebet husflid opfattes af nogle som et støvet levn fra en fjern og svunden tid. Andre sætter lighedstegn mellem husflid og husholdning, mens atter andre forbinder ordet med den nordiske »hemsløjd« og dens særlige tradition for at »sløjde« inden for forskellige fag og fagområder. I Danmark går histo-rien om husflid langt tilbage. I bogen om Husflidens Ansigter, som Peter Delcomyn og jeg arbejdede sammen om sidst i 1990’erne, faldt vi over en optegnelse, hvori det blev nævnt, at der allerede i 1782 blev oprettet »Spindeskoler til fremme af husfliden på landet«. Der gik nu 85 år, før den første husflids-forening blev stiftet. Det skete i 1867 i Horne på Sydfyn, hvor der fortsat er aktiviteter i foreningen. Nogle få år senere, fra 1871, udkommer Nordisk Husflidstidende på initiativ af den tid-ligere ritmester, husflidslærer Jens A.F. Clauson-Kaas (1826-1906) og den husflidsinteresserede lærer N.C. Rom (1839-1919). I 1873 var det også de to, der stod bag oprettelsen af Dansk Husflidsselskab. (Tolstrup, 1998:91-92).

Det kan forekomme som uendeligt længe siden, når der remses tal op på denne måde. Og alligevel bliver det nærværende, når det fx nævnes et sted, at det ældste julehjerte i Nationalmuseets samling er fra netop 1873, at H.C. Andersen faktisk stadig var i live, og at omfanget af børnearbejde blev reguleret ved lov det samme år. Det var også i 1873, at den franske forfatter Jules Vernes bog: Jorden rundt i 80 dage udkom første gang på dansk, en bog der med sin blanding af videnskab og eventyrlyst gav mange lyst til at læse og som i sin vision og opbygning kan betragtes som en forløber for vor tids fantasy-fortællinger.

Så hvad var det, de to herrer Clauson-Kaas og N.C. Rom ville med deres husflidsselskab? De ville blandt andet styrke ung-

dommen moralsk og socialt. Det er vel ikke hverken kedeligt eller dårligt? I dag ville vi måske vælge at sætte det sociale i højsædet og kæde moral sammen med etik. Men der var andre mål – et af de væsentligste gik ud på at blive selvhjulpen, så de daglige fornødenheder kunne klares inden for et fornuf-tigt budget. I dag ville det måske blive udvidet til at være øko-nomisk afbalanceret på et bæredygtigt grundlag. Og endelig var der et ønske om, at ungdommen skulle lære selv at frem-stille tøj, redskaber og møbler midt i en tid, hvor industrialise-ringen var godt på vej til at ændre livsvilkårene for rigtig mange. Måske en lidt gammeldags måde at fremhæve håndværket på, men samtidig et forsøg på at fastholde respekten for netop håndværket i en tid, hvor de første store folkebevægelser fra land til by var i fuld gang.

Det kan være svært at forestille sig, at der i disse første hus-flids år sidst i 1800-tallet ikke fandtes telefoner og at der endnu skulle gå 23 år, før de første biler blev importeret til Danmark. Det skete faktisk først i 1896 og var med nogle få måneders interval en Benz og en Daimler. Set i det lys giver det mening, at husflidsfolkene blev optaget af at opfylde de daglige behov og fornødenheder på en fornuftig måde og at de ting, der blev formgivet og skabt rundt om i landets stadig flere husflidsfor-eninger hvilede på respekten for, med egne hænder, at kunne skabe noget nyttigt.

En efterskole for husflidFolmer Bukh, forstander for Husflidshøjskolen i Kerteminde fra 1962-1987 og primus motor i arbejdet med at starte en efterskole for husflid, skriver om den tidlige historie: »Fra

Ideen om en efterskole

08

Øverst | I perioden fra at EUC blev til DHE i 1990 fremstod bygningerne i Skolebyen næsten ferske i al deres nøgenhed. Industribyggeri med muligheder. (Foto: Peder Callesen).

Nederst til venstre | 4. august 1990 flankerer to glade formænd skolens første forstanderpar. Fra venstre Flemming Kristensen, Soffia Danielsdottir, Uffe Østergaard og Folmer Bukh.

Nederst til højre | Det er en stolt borgmester, Egon Søgaard, der efter et langt og vellykket samarbejdsforløb ønsker held og lykke i fremtiden for DHE.

09

begyndelsen af 1970’erne fremkom der, ikke mindst fra Hus-flidsselskabets side, ønsker om at få oprettet en efterskole på samme grundlag som højskolen i Kerteminde – en efterskole med vægt på husflidsfag. Tanken var så indlysende rigtig, men måtte igennem en lang modningsproces. (…) Jyske husflids-kredse pressede på for at få efterskolen placeret i Jylland, så de kunne få et samlingssted i lighed med Kerteminde.« (Tol-strup, 1998:55).

Der skulle gå en rum tid, inden der den 22. februar 1987 blev sendt et brev til hovedbestyrelsen fra deltagerne i et Jyllands-møde, afholdt i Oksbøl. I mødet deltog 18 repræsentanter for landets amtshusflidskredse og 17 skrev under på henvendel-sen. Kort tid efter besluttede hovedbestyrelsen for Dansk Husflidsselskab, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at undersøge mulighederne for at etablere en hus-flidsefterskole i Jylland. Arbejdsgruppen kom til at bestå af tid-ligere forstander Folmer Bukh, landsformand Flemming Kristensen og Vibeke Søby, repræsentant for Ringkøbing Amts Husflidskreds (Flemming Kristensens optegnelser). I referatet af årsmødet i selskabet, afholdt i Kerteminde 7.-9. august 1987, kan læses, at »Der er truffet principbeslutning om oprettelse af en Husflidsefterskole, hvis det økonomisk kan lade sig gøre – f.eks. ved at overtage eksisterende bygninger på rimelige vilkår.« (Husflid nr. 5, 1987, side 115).

Så gik jagten ellers ind på egnede bygninger. Fra november 1987 og de følgende år er der en livlig korrespondance mellem arbejdsgruppens medlemmer og forskellige potentielle byg-ningsejere. Hals, Videbæk, Holsted, Borris og Hobro er i spil med indtil flere bud på egnede bygninger og gamle skoler, men det bliver Skjerns daværende borgmester og formand for

bestyrelsen for EUC – Erhvervenes Uddannelses Center, Egon Søgaard, der løber af med den endelige aftale. I første omgang var der overvejelser om Skjerns tidligere »Byskole« ville kunne bruges, men da aktivitetsniveauet på EUC – Erhvervenes Uddannelses Center var dalende og bygningerne havde en fornuftig indretning og placering, blev det der. I første omgang i form af en lejeaftale. (Flemming Kristensens optegnelser).

Under overskriften »Nyt fra efterskolen« kunne man i denne følgende tid blandt andet læse: »I denne spændende og for Den danske Husflidsefterskole så afgørende periode, inden den åbner i august, vil jeg gerne her i »Husflid« i hvert nummer bringe de sidste nyheder, så alle, der udgør efterskolens skole-kreds, kan være velorienterede.« Sådan skrev Folmer Bukh i Husflid nr. 2, 1990. Senere berettes om ansættelsen af perso-nale. Ikke færre end 200 havde søgt de opslåede stillinger ved den kommende efterskole, hvilket udløste ansættelse af 10 lærere, en pedel og en kontorleder. Og med slet skjult stolt-hed omtales, at tre af de ansatte lærere var uddannet på semi-nariet ved Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde. På elevsiden kunne det i marts 1990 oplyses, at 45 elever havde søgt ind på skolen. Allerede i det næste nummer af Husflid (juni 1990), er ansøgertallet oppe på 75 – fem elever fra målet på de 80 elever, der tidligere var blevet sat for den første årgang 1990-1991.

Begrebet husflidSamtidig med at stærke kræfter arbejdede for at få etableret en efterskole til bevarelse og udvikling af husflidsfagene, var der diskussioner i gang på Den danske Husflidshøjskole med tilhørende seminarium i Kerteminde om en fornyelse af

10

Øverst til venstre | Der var fest over hele linjen, da DHE blev indviet. Skjerngarden trak op foran skolen.

Nederst til venstre | Organist Jens Peter Krabbe havde samlet et lille orkester, der bidrog til underholdningen.

Øverst til højre | 4. august 1990 fejres indvielsen af DHE – Den danske Husflidsefterskole i Skjern. 180 underskrifter fandt vej til gæstebogen, mens det samlede antal gæster lå på omkring 300.

Nederst til højre | Traditionen tro blev der plantet indtil flere træer foran DHE ved indvielsen. Her er det Henning Christensen, Lotte Helle og Anker Christiansen fra Fyn, der yder deres bidrag.

11

begrebet husflid. I baglandet havde det længe været drøftet, hvor vidt begrebet husflid var støvet for meget til, om det sendte nogle forkerte signaler og helt enkelt – hvordan det skulle forstås og praktiseres under en mere fremadrettet optik blandt børn og unge. Da Folmer Bukh i 1987 valgte at trække sig som forstander for skolerne i Kerteminde efter 35 års ansættelse, blev han året efter fulgt af Frederik Christen-sen, der tiltrådte med en bred erfaring fra flere steder i det nordiske højskolemiljø. Ifølge Kurt Kristensen, tidligere lærer ved Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde, var det Fre-derik Christensen, der med begrebet »hverdagskunst« mente at have fundet et brugbart alternativ til begrebet hus-flid. Begrebet er hentet hos kulturformidleren Rudolf Broby-Johansen, der allerede i 1942 udgav sin første version af bogen Hverdagskunst-Verdenskunst, En oversigt over Europas Kunsthistorie.

Broby-Johansen indleder bogen med et kort essay »Om at se«. Her skriver han blandt andet: »Vi er omgivet af former fra de forskelligste tider og steder. Nogle af vore brugsting er meget gamle. Ting lever længere end mennesker, og formen igen meget længere end tingen selv. Tusind år er ingen alder for en form.« Senere trækker han nogle paralleller mellem at arbejde med form i den bildende kunst og »dusingenstandes udseende«. Dermed er der lagt op til en åben dialog mellem et klassisk kunstbegreb og et funktionsbetinget formbegreb – eller under en mere aktuel vinkel – en forholden sig til, om et idéudviklende arbejde skal målrettes udtryk eller anven-delse. Med fare for en vis teoretisering, giver det mening at trække nogle linjer til de navne- og begrebsdiskussioner, der gennem årene har skyllet ind over fx Kunsthåndværkerskolen i København.

Ved etableringen i 1930 blev navnet båret af det dobbelte begreb kunsthåndværk med en stadig balanceren mellem kunst og håndværk og en forhistorie, der rakte bagud til såvel højskolebevægelsen, som blandt andet håndværkerskolerne ved henholdsvis Det Kongelige Kunstakademi (fra omkring 1920) og ikke mindst Tegne- og Industriskolen for Kvinder med dens særlige klang af erhvervsrettethed. I 1973 skiftede skolen navn til Skolen for Brugskunst, hvor primære begreb »brugskunst« med en vis ret kan siges at være i slægt med begrebet »hverdagskunst«, for i 1990 at ændre struktur og navn – nu til Danmarks Designskole. Den seneste ændring har medført en fusionering mellem flere skoler inden for området som helhed – i daglig tale forkortet til KADK – eller: Det Kon-gelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Dermed kan ringen siges at være sluttet fra Kunstakademiets skoler for håndværk, skolerne ved Kunstin-dustrimuseet forud for 1930 og frem til et mere afbalanceret designbegreb.

Når denne opremsning trækkes ind her, sker det i den hensigt at perspektivere fra efterskolens oprindelige tilknytning til »husflid«, forstået som en forbindelseslinje mellem en historisk funderet håndværkskultur, og det aktuelle navn, forbundet af begreberne »design« og »håndværk«. Med husflidens traditio-nelt nære tilknytning til almuesamfundet ses et stærkt funda-ment for at diskutere og forholde sig til såvel håndværk som design – i undervisning og som fag – nu og i fremtiden.

Lisbeth Tolstrup

12

Øverst til venstre | I forlængelse af DHE’s indvielse 4. august 1990 tildeles Folmer Bukh, formand for skolens bestyrelse, N.C. Rom-medaljen af formand for DHS, Flemming Kristensen.

Øverst til højre | Skolens første personalefoto. Fra venstre ses Otto Pilgaard, Pedelmedhjælper, Inge Christensen, Henriette Pedersen, Anne Dorte Jakobsen, Jens Simonsen, Annette Holck, Søren Aamand, Anni Møller Christensen, Trille Mogensen, Soffia Danielsdottir og Uffe Østergaard.

Nederst til venstre | 1992 – Den første nordiske husflidslejr afholdes på DHE i Skjern. Begivenheden markeres med en halvcirkel formet af flagstænger med de forskellige nordiske flag.

Nederst til højre | Jørn Gleesborg fra Hasselager Husflidsforening var blandt de aktive husflidsfolk, der i skolens tidlige år hjalp med allehånde opgaver. Her fanget i festligt lag en fugtig Skt. Hansaften.

13

Den 30. marts 1989 kunne der i Ringkøbing Amts Dagblad læses, at »Skjerns tredje efterskole får plads til 100 elever fra hele landet.« Og senere, noget mere jordnært, at skolen sam-tidig ville blive »arbejdsplads for 15-20 ansatte, heraf 10-12 lærere og en omsætning på omkring 10 millioner kr.« Dermed nærmede visionen om en husflidsefterskole sig en realisering med følgende formål: »Skolen bliver en Grundtvig-Koldsk efterskole, som i respekt for den enkelte og for de folkelige fællesskaber søger at vække undren og opmærksomhed over for tilværelsen. Gennem fortælling, ved engageret kundskabs-formidling og ved arbejdet med husflid og hverdagskunst fremmes de unges personlige udviklingsmuligheder (…).« Den første bestyrelse talte borgmester Egon Søgaard og Tove Lundøe Poulsen fra Skjern Byråd, Vibeke Søby, byrådsmedlem og medlem af Ringkøbing Amts Husflidskreds, samt Hans Fuglsbjerg, formand for amtskredsen. Fra Dansk Husflidssel-skab deltog landsformand Flemming Kristensen, Marianne Nielsen, Rønde Efterskole, samt tidligere forstander for Hus-flidshøjskolen i Kerteminde, Folmer Bukh.

Til at begynde med var der ikke noget kontor eller sekretariat, og i den første præsentationsfolder for skolen henvises til Dansk Husflidssekretariat i Kerteminde. Selskabets repræsentantskab udgjorde samtidig skolekreds for henholdsvis Husflidshøjskolen i Kerteminde og for Husflidsefterskolen i Skjern. (Husflid nr. 5, 1990, side 131). Den 6. juni 1989 kunne Fyens Stiftstidende så afsløre, at skolens forstanderpar ville blive Uffe Østergaard og hans islandske kone Soffia Danielsdottir, og at de ville tiltræde den 1. juli 1990 umiddelbart forud skolens officielle indvielse. Uffe og Soffia kom til at tegne og udvikle Den danske Husflids-efterskoles profil gennem 23 år, hvor de lagde et særdeles stort,

flot og mindeværdigt stykke arbejde, som har haft stor betyd-ning for skolens udvikling frem til i dag. Indholdsmæssigt blev der lagt vægt på, at skolen skulle udbyde en række obligatoriske boglige fag, så eleverne kunne afslutte deres ordinære skolegang med en afgangsprøve, suppleret med en lang række husflidsfag.

Den store dag – 4. august 1990Selve projektet med at få etableret en husflidsefterskole i Jyl-land, nu nærmere bestemt i Skjern, havde været længe under-vejs. Mange gode kræfter rundt om i landet havde været involveret i forarbejdet og ikke mindst i det at udbrede budska-bet om en egen efterskole blandt husflidsselskabets medlem-mer, der med sine 140 husflidsforeninger rundt om i landet blev betragtet som et første vigtigt led i fødekæden, når det gjaldt om at skaffe elever til skolen. Op til den store dag blev der bragt annoncer i de lokale aviser, der kundgjorde, at lørdag den 4. august ville der blive afholdt en reception for at markere indvielsen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern. Og i bedste lokale tradition blev der efterfølgende trykt en noget mindre annonce med »Tak for opmærksomheden i forbindelse med indvielse af Den danske Husflidsefterskole den 4. august« underskrevet Folmer Bukh, formand for bestyrelsen.

Så langt den formelle side af sagen. I den lokale husflidskreds, der på det tidspunkt havde udnævnt sig selv til »Midtwest Husflidskreds« blev der over sommeren 1990 sendt en opfor-dring ud til kredsens medlemmer om at deltage i en arbejds-uge (uge 30), hvor skolen skulle færdiggøres – tilmelding til forstanderen. Og så blev der trykt et program for selve dagen, lørdag den 4. august 1990:

August 1990 – så lykkedes det

14

Til venstre | Over sommer 1993 lykkedes det at få opført en udendørs smedje på DHE. Projektet blev gennemført gennem en enestående indsats af husflidsfolk fra primært de jyske kredse.

Øverst til højre | Charlotte Kramer deltager i modeopvisningen, foråret 1993. En årlig begivenhed, der altid vækker stor interesse.

Nederst til højre | 1995 – to folkedragter i eget design fremføres ved årets modeopvisning med sus i skørterne og flot tempo.

15

Kl. 13.00 – ville Skjern Pigegarde trække op og spille gennem Skjern by.

Kl. 14.00 – indvielse af Den danske Husflidsefterskole, Skole-byen 11 (nuværende EUC) med festligheder ude og inde.

Kl. 18.00 – Festmiddag – tilmelding påkrævet, formedelst 150,- kr. per person.

Blandt de kilder, der fortæller om »Den store dag« er skolens gæstebog, der på første side indledes med følgende lykønskning: »– Som formand for efterskolens bestyrelse tillader jeg mig (Folmer Bukh) som den første at begynde denne gæstebog, der er skænket af Hans Peter Jensen, Bjert Husflidsforening i forbin-delse med indvielsen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern. Mine bedste ønsker for skolens fremtid.« Og så følger ikke mindre end syv sider med underskrifter – 180 i alt – og med hilsner fra nær og fjern. Fra efterskoler rundt i landet, fra husfli-dens bagland i form af kredse, foreninger og skoler samt fra mange lokale, private som mere officielle, der alle ønsker det bedste for den nye skole. Det samlede besøgstal i løbet af dagen er blevet anslået til et sted mellem 200 og 300, så ganske mange nåede at vise deres interesse for den nye efterskole.

Det at løfte i flok, og det at engagere sig i at få bygninger og lokaler gjort klar til indvielsen og dermed modtagelse af skolens første elever, udgjorde et markant kendetegn for husflidsbevæ-gelsen. Så når Folmer Bukh efterfølgende kunne skrive i for-eningsbladet Husflid om forløbet, skete det med en særlig stolthed. Eller med hans egne ord »Mange var i arbejde og alle med godt humør, fordi de arbejdede for deres egen skole.« (Husflid nr. 5, 1990, side 130). Eksemplet udgør også et tidsbil-lede, der kan være svært at forestille sig 25 år senere, men som

ikke desto mindre har været med til skabe et afsæt for en særlig skolekultur, båret af fortsat udbygning og forandring. Et lille årstid efter indvielsen etableres en egentlig støttekreds med del-tagelse af flere end 30 personer, der gerne ville bidrage ved løsningen af praktiske opgaver. (Husflid nr. 4, 1991, side 87).

Traditioner etableresSidst i august 1990 skrives der i Dagbladet Ringkøbing-Skjern om et bredt udvalg af kurser i traditionelle såvel som nyere husflidsfag – alle afholdt som kurser under den lokale husflids-kreds og med 14 af kurserne placeret på Husflidsefterskolen. Der er tale om en skønsom blanding af emner, nogle målrettet amatører, andre målrettet lærere i fagene. Allerede i september 1990 deltager DHE i den traditionsrige »Efterskolernes Dag« og i løbet af de første år afslører gæstebogen, at der kommer besøg fra vidt forskellige organisationer og institutioner rundt om i landet. Senere gælder det andre aktiviteter. Fx bliver der den 16. januar 1991 for første gang holdt nytårskoncert på DHE. Med et omfattende program blev det markeret, at efter-skolen havde et ønske om blive en del af det lokale kulturliv og gerne understøttede en særlig gensidighed mellem skolen og nogle af de øvrige kreative grupperinger, fx Skjern Musikskole.

Et andet tidligt tiltag udgøres af de såkaldte »husflidsweeken-der«, hvor nogle af husflidens egne folk kommer og underviser eleverne på skolen. Indholdet baseres på de gamle husflidsfag som fx trædrejning, ben, horn, halmfletning m.v. (Husflid nr. 4, 1991, side 87). Ved en anden lejlighed er det fag som børsten-binding, papirklip og træskæring, der introduceres. (Gæstebo-gen, side 13). Det sidste notat i gæstebogen er fra den fjerde oktober 1997, hvor DHE danner ramme om et præsidiemøde

16

Øverst | 1996 – det er lidt af en opgave, keramikholdet er kastet ud i med det 36-delte relief, der skal signalere logotypen for DHE. Dyb koncentration i værkstedet belønnes udendørs.

Nederst | Der er fart over feltet ved opvisningen i maj 1997. Den traditionsrige opvisning stiller stadig større krav – også til publikum. Gul og fake fur dukkede op i flere varianter.

17

for Nordens Husflidsforbund. Med tak for dejlig mad og gode hilsner på dansk, islandsk og norsk afrundes et særligt afsnit af skolens historie.

Det at der ikke siden er skrevet noget i gæstebogen efter den fjerde oktober 1997 kan tolkes som signal om, at efterskolen nu har trådt barneskoene og i stigende grad har et behov for at finde sit eget ståsted. Men også, at der efter syv års sam-menhængende indsats er skabt en særlig identitet, en skole-kultur, der med et godt afsæt i husflidsbevægelsen er stærk nok til at indgå i en videre udvikling på egne betingelser.

VokseværkI begyndelsen af 1992 meldes det ud fra efterskolens side, at der skal opføres en idrætshal til omkring to millioner kroner. Projektet lykkes og i november det samme år kan hallen tages i brug. Senere følger opførelsen af en smedje ved hjælp af engagerede, udefra kommende husflidsfolk (juni 1993), der ved samme lejlighed stifter Dansk Knivforening. Sidst på året (september 1993) kan forstander Uffe Østergaard bekendt-gøre, at der nu skal bygges igen – denne gang gælder det 14 nye elevpladser, idet elevtallet er nået op på 98 – 46 drenge og 52 piger. Mindre end fire år senere (juli 1997) er der planer om at udbygge skolens areal med 500 kvm, så der kan opføres en ny værkstedsbygning og indrettes nye opholdsfaciliteter. Udbygningen kulminerer den 30. januar 1999 i sammenhæng med markeringen af, at den selvejende institution Den danske Husflidsefterskole nu har erhvervet skolens bygninger og fremover kan drive skole under eget tag.

Lisbeth Tolstrup

Ved udstillingerne er det ikke kun de færdige ting, der lægges mange kræfter i. Også opbygningen giver nogle udfordringer. Her i 1997 er vi en tur i »hønsehuset«.

18

Øverst til venstre | Livet som efterskoleelev er ikke kun konstant tempo og nye opgaver. Ind imellem er der tid til en rolig stund med god snak og et enkelt hyggehåndarbejde.

Nederst til venstre | En skøn »Havheks med sort hat« dukkede op ved fastelavnsfesten i februar 1998.

Til højre | Hvem kan besøge Vestjylland uden at stifte bekendtskab med milebrændte jydepotter? De tre elever her ser i hvert fald ud til at sætte pris på oplevelsen i maj 1999.

19

»Jeg kan heller ikke takke skolen og især køkkenet nok for den velvilje, vi har mødt overalt, og så den gode mad. Uhm!« Denne varme hilsen stod at læse i det allerførste årsskrift, som blev udgivet på DHE i efteråret 1991. Den var forfattet af Vibeke Søby, daværende formand for den lokale husflidskreds og medlem af den arbejdsgruppe, der i årene op til indvielsen i august 1990 utrætteligt havde arbejdet for at få etableret en efterskole i det vestjyske område. Tove Kjær Petersen smiler ved erindringen og afslører kort tid efter, at hun da har arbej-det i det selvsamme køkken i mere end fyrre år. En god histo-rie om et ganske særligt sted.

Så når Tove Kjær Petersen ser tilbage på udviklingen kan hun om nogen gøre det med et ganske særligt perspektiv. Som helt ung blev hun uddannet smørrebrødsjomfru på Bechs Hotel i Tarm og fik snart derefter arbejde to dage om ugen på EUC, hvor køkkenet blev forpagtet af Kaj Orloff Lauridsen. Og der var nok at lave, trods væsentligt færre kvadratmeter end i dag, blev der kokkereret og ekspederet mad til såvel Teknisk Skole som de utallige kursusister og konferencedeltagere, der gennem årene har gæstet huset. EUC var en selvejende insti-tution og i rigtig mange år fungerede det som et aktivt omdrej-ningspunkt for erhvervsvirksomheder og organisationer, der havde behov for et mødested. Blandt andet derfor er der så gode indkvarterings- og badefaciliteter – et væsentligt element, den gang man i husflidsselskabet var på udkig efter et egnet sted at etablere en efterskole. Rent fysisk udgjorde den gamle langbygning og elevfløjene nerven i huset. Der var spisesal og foredragssal i det, der i dag er tekstil- og beklædningsværkste-

der, hvilket også fremgår af ældre fotografier fra særlige begi-venheder.

I takt med at mange større erhvervsvirksomheder selv indret-tede konferencefaciliteter og stadig flere hoteller fik øjnene op for denne særlige niche blev der færre bestillinger til køkkenet på EUC og på et tidspunkt måtte man se i øjnene, at der skulle noget nyt til. Tove Kjær Petersen husker drøftelserne i køk-kenregionerne – både om faciliteterne, men også om behovet for at få renoveret og udskiftet i takt med at der hele tiden var nye forventninger til det, der skulle kunne produceres og et stigende antal mennesker i huset, der skulle have mad på bordet.

Tove Kjær Petersen kender alle funktioner og maskiner i køk-kenet, ligesom hun kender hver en krog på skolen. I mange år var hun køkkenleder og ansvarlig for den daglige rytme. I dag nyder hun at være ernæringsassistent med seniorstatus og et lavere ugentligt timetal. Når hun kigger tilbage på de mange udvidelser og den fortsatte stigning i antallet af elever sker det med et glimt i øjet og en varm erindring om de mange unge mennesker, der gennem årene har skullet prøve grænser af på vejen til at finde ind til sig selv. »Jeg husker nogle af vores første elever som ret vilde« – erindrer hun – »eller også skulle vi andre lige lære at holde skole for den fantastiske alders-gruppe, der den dag i dag kommer her for at opleve nye sider af tilværelsen«. Alt i alt er DHE en fantastisk arbejdsplads.

LiTo

Tove Kjær Petersen – et historisk tilbageblik

20

En tidligere klassekammerat gik på DHE og fagprofilen med alt det kreative var som skabt til mig. Selvfølgelig skulle jeg også af sted! Og åh, alle de fede ting, jeg lærte. Både de dag-lige fag, valgfagsuger og husflidsweekender. Mange sære og sjove ting blev det til. Og jeg har faktisk brugt det hele siden hen – alt fra knipling og vævning til halmbinding, læderar-bejde og æskesløjd. På mit bord lige nu ligger: En ternet blok med en væveopskrift, vævegarn, tomme papruller på vej til at blive æsker, bogbinderværktøj, lynlåse, syvejledninger, 19 halve katte-bamser, et færdigt strikkepindeetui til en god ven, to halvfærdige notesbøger, en malebog for voksne, syma-skine, overlocker, en stak »pattern paper« og en bunke skønne stoffer. Når jeg så, igen, tropper op med en hjem-melavet gave, siger folk: »Æjj, du kan også så meget!«. Og ja, det kan jeg.

I 11. klasse på DHE havde jeg kun dansk, matematik og engelsk som boglige fag – resten var håndværk. Håndens værk – også i fritiden. Vi tilbragte uendelige eftermiddage og aftener i vævestuen med at snakke og hygge og arbejde, for der blev også altid lavet noget. På DHE mødte jeg mange materialer – halm, træ, tråd, papir, ler, læder m.fl., og jeg lærte at have respekt for hver deres egenart. Man skal vide, hvad materialet kan og ikke kan, og så have et godt repertoire af teknikker – tilsammen giver det en frihed til at være kreativ. Det hjælper ikke at være idérig, hvis man ikke ved, hvad der er praktisk muligt, og hvis man ikke har noget håndelag eller en faglig viden til at udføre sine idéer med. Dét er essensen af hånd-værk for mig.

På DHE fandt jeg ud af, at det at bruge mine hænder er en livs-nødvendighed. Går der for lang tid uden husflid, så bliver jeg sur, ligefrem indebrændt og det går først over efter to, eller gerne ti timer i Krealand. Intet andet hjælper. Det tog mig et halvt til et helt år at komme over de fysiske DHE-abstinenser – mine hænder kunne ikke finde ro – heller ikke de mentale abstinenser er helt forsvundet. Første år på HF var en pestilens, og jeg var en pesti-lens. At gå i skole på den måde var en pine, og det var så kedeligt.

Den gang skolen var ny havde design ikke en så tydelig plads og profil, det fylder mere og står skarpere nu, tror jeg. Men det havde, og har, stor betydning at kunne lave et stykke arbejde ordentligt færdigt. Den gang fik jeg opdyrket en bevidsthed om valg af materialer og teknikker i forhold til, hvad »værket« skulle blive til og kunne bruges til.

Jeg fik først sat mere præcise ord på det dér med »husflid« senere. Finn Glibstrup fra DHS sagde: »Husflid er jo, når man laver det, man skal bruge, af det man har«. Det er på en måde mere indad-vendt end fx kunsthåndværk. Det har hverken produktion, salg eller afsætning for øje. Udgangspunktet for husflid er, at tingen skal være nyttig og brugbar. Den må også gerne være smuk, og den må også gerne, meget gerne, være godt håndværk af lækre materialer, og der er ikke noget som helst i vejen for, at man bruger lang tid på at kæle for detaljer og finish. Men det kan også være godt hus-flid, når man bikser det, man lige står og mangler, samme af det man har for hånden. Det kræver på samme måde et godt kend-skab til materialer og teknikker at lave en brugbar her-og-nu-løs-ning. Og så kræver det naturligvis opfindsomhed. Kreativitet.

DHE – »Du er sgu’ alligevel okay!«

21

Mit forhold til håndværk, design og husflid har sådan set ikke ændret sig fra det fundament, jeg fik på DHE. Det er bare styrket. Jeg arbejder stadig i mange forskellige materialer og med lige stor respekt for dem alle sammen. Jeg er ikke bange for at prøve nye teknikker af, fordi mit repertoire i forvejen er stort. Af de tre elementer er design stadig det svageste for mig – det ville jeg gerne have lært noget mere om. Dengang eller siden. Måske det kommer, det håber jeg.

Tiden på DHE var uden tvivl det mest lærerige år, jeg har haft – på mange planer. Jeg plejer at sige, uden at tøve eller blinke, at mit efterskoleår var det bedste af dem alle sammen, og jeg har været i alt 21,5 år i uddannelsessystemet, så jeg har da lidt at sammenligne med. Det var en hård lærestreg for en klog københavner at blive plantet om til Vestjylland. Men det gik – trods alt. Jeg faldt til og fik så gode venner, at jeg stadig tænker på dem næsten hver dag, selvom vi kun ses på Facebook. Mine efterskolevenner lærte mig noget af det vigtigste her i livet, nemlig hvordan man lader være med at være en dum idiot! Når man skal være sammen døgnet rundt hele ugen, så går dét bare ikke. Sådan er det. Det er en hård lektion, og man skal lære den, mens man er ung, hvis det skal sive ind. Når jeg møder voksne, der ikke har lært det, så tænker jeg på mine DHE-venner og holder endnu mere af dem. Og helt ærligt, det bliver jo ikke større, end når en vestjyde siger højt: »Du er sgu’ alligevel okay!« Det ved jeg nu. Og det er sørme en mere vigtig og brugbar kulturel viden, end man lige skulle tro. Dét ved jeg også nu.

Pernille MakholmGik i 11. klasse på DHE i skoleåret 1991-1992

22

»Det jeg husker bedst fra starten i 1990 var den samtale – en utraditionel og sjov form for ansættelsessamtale – som jeg havde med Uffe Østergaard ude på en af gangene.« Hanne Andersen er en af de få lærere, der faktisk har været med i skolens sam-fulde 25 år, og hun kan derfor, i lighed med skolen, fejre sit eget personlige jubilæum i 2015. Som ganske ung lærerstuderende, reelt var hun knap færdiguddannet fra Herning Seminarium, før end de to linjefag idræt og matematik tiltrak sig opmærksomhed i bunken af ansøgere. Det var dog først i anden runde, hun blev indkaldt til den lidt usædvanlige gangsnak, der viste sig at være en jobsamtale, hvori hun blev spurgt, om fysik kunne tænkes at være en tredje faglig gren i hendes skema. Svaret blev et ja og trods en noget sej start, der var endnu ikke indrettet faglokale til fysik, blev den naturvidenskabelige faggruppe det blivende afsæt.

Hanne Andersen, der oprindeligt kommer fra Tarm, boede det første år inde i Skjern i en lejlighed, hvorfra hun dagligt skulle ud på skolen og samtidig sætte sig ind i to helt nye områder – nemlig efterskolelivet og så det der med husfliden og dens tradi-tioner. På den baggrund står mange af de fælles arrangementer fra de første ti år på skolen stærkt i erindringen. Blandt dem de weekender, hvor garvede husflidsfolk rykkede ind for at under-vise eleverne i alskens gamle håndværk, og de dage, hvor der skulle ryddes, bygges, males eller på anden måde klares noget praktisk i dialog med mange af de selvsamme folk. Som ung lærer på skolen blev det også en oplevelse at være med til husflidsfe-stivaler og til daglig opleve det fællesskab, der gennem de ti første år udviklede sig – nærmest som i en stor familie. Som en morsom ting nævnes, at det var almindeligt, at der måtte ryges

på skolen. Først indendørs, siden udendørs og til sidst i en særlig hytte. For omkring ti år siden blev DHE dog erklæret for røgfri.

På spørgsmålet om hvilke ting, der har sat sig stærkest spor dukker respekten for elevernes stadige søgen efter faglighed op. »De vil så gerne og de lærer utroligt meget på det ene eller de to år, de går her.« Reelt viser tallene, at DHE hører til blandt de efterskoler, hvor en betragtelig del af eleverne vælger at gå i to år. Aktuelt har omkring 20 elever fra årgangen 2015-2016 overvejelser om at ville blive et år mere, nogle er her allerede i »anden omgang«, andre ser frem til den frihed, der følger med at være »gammel elev« i huset og kunne vælge lidt friere blandt de kreative og håndværksbaserede fag.

25 års skoleudvikling sker næppe uden diskussioner og overve-jelser over hvad der kan og bør ske i den fortsatte proces, det er at drive skole med så stærkt et ideologisk afsæt som hen-holdsvis husflid, design og håndværk lægger op til. Lovgivningen er en ting, noget andet de storme på ledelsesplan, der de sidste par år har præget hverdagen. Men lærerne som gruppe står sammen, der er en høj bevidsthed om, at det primært er dem, der tegner hverdagen og at det er dem, der i dialogen med eleverne skal være der, når der er behov for det – også uden for undervisningslokalerne og uden for skoletiden.

Hanne Andersener lærer på DHE siden 1990

LiTo

Fællesskabet og den gode stemning

23

Det hele startede for lidt over to år siden, hvor jeg efter gen-synsfesten for afgåede elever sad med en fornemmelse af, at jeg godt ville være en af dem, som arrangerer noget for de gamle elever. Pludselig viste kalenderen februar, og jeg sad som deltager ved Gammel Elevdag. Selvom der var gået flere måneder siden gensynsfesten, så havde tankerne gennem den seneste tid sporadisk svirret med en idé om, at jeg skulle melde ind i bestyrelsessamarbejdet omkring elevforeningen. Da jeg sad under gymnastikopvisningen for de daværende elever, og tænkte tilbage på alle mine egne gymnastikopvisnin-ger fra sidste år, fløj tankerne igennem mit hoved igen »Er det nu også det rigtige, vil jeg dette her?«, »Har jeg overskuddet til at gå ind i det?« og »Er det overhovedet noget for mig?« Samtidig sad jeg med en dirrende lyst til at tage udfordringen op, melde mig til at gå ind i bestyrelsen og bygge videre på arbejdet i elevforeningen for gamle elever fra min efterskole.

Da gymnastikholdet for gamle elever så gik på gulvet, var jeg ikke i tvivl længere, det her ville jeg være en del af. Ved valget var der ikke mange om buddet, og jeg blev valgt ind sammen med Mikkel, Josefine og Mads, som alle blev genvalgt efter to års arbejde, så jeg følte mig i trygge hænder allerede fra begyn-delsen. Jeg kom ind i bestyrelsen som menigt medlem, men blev hurtigt en integreret del af samarbejdet.

Det første år i bestyrelsen gik hurtigt, og vi har opbygget et sjovt og tæt forhold, nok fordi vi alle har minder, som ligner hinanden fra vores tid i foredragssalen, til køkkenvagterne, til alle FUT-timerne og de gode aftner i sofaerne og på madras-

serne. Vi arbejder godt sammen og hygger os med det, så selvom det ikke er tit vi ses, så er det stadig det samme. Det føltes som om jeg lige var kommet ind i bestyrelsen, og så var der allerede gået et år. Vi stod nu fredagen før Gammel Elev-dag, hvor vi mødtes hele bestyrelsen, og skulle forberede os til lørdagens arrangement med opstilling, gennemgang af plan-lægning og jubilarmiddag.

Efter dagen og efter valget til bestyrelsen, stod vi og skulle konstituere en ny bestyrelse. Her fik jeg så buddet om at blive ny formand. Jeg tænkte ved mig selv »Puha.. Kan jeg virkelig det? Nej, det tror jeg ikke, men så alligevel, så ville jeg jo gerne.« I dag sidder jeg som formand for elevforeningens bestyrelse, og er stolt over at sidde i spidsen for noget, som jeg brænder for. For alt andet lige så vil DHE altid fylde noget i mig. Her er et budskab til at slutte af på »Hold ryggen ret, og tag nogle af de udfordringer op, man VIL sætte sig i spidsen for!«

Rebekka Kristiansen Formand for elevforeningen ved DHE

Elev på DHE i 2012-2013

Fra gammel elev til ny formand

24

Det er en stor oplevelse at deltage i måltiderne på DHE. Tempo, humør og kvikke bemærkninger akkompagneres af klirrende bestik, glas, der kurer fra bordkant til bordkant, og slet skjulte bemærkninger til den fremmede fugl, der så åbenlyst har sneget sig ind på skolens domæne. »Er du lærer?«, »Er du bedstemor til en her på skolen?« eller lidt mere fordomsfuldt: »Er du køben-havner – så spiser du vel kun økologisk? Ved du hvad det gør ved landbruget?« I det forholdsvis unge skoleår, vi er seks uger fra startskuddet i august, er der allerede ved at tegne sig nogle spor og enkle mønstre, der nok kommer til at gælde resten af året. Vestjylland er et markant område med egne spilleregler, og lige pludselig får det lokale en særlig betydning som klangbund for oplevelsen. Midt i det hele bliver jeg gjort opmærksom på en elev, der viser sig at have sin helt egen historie – hans far og mor mødte nemlig hinanden på skolen en gang først i 1990’erne – så alene af den grund vækkes min nysgerrighed.

Thomas Boelstoft Lodberg er født i 2000, han har nu rundet de 15 år, og han har gået i 9. klasse på DHE i seks uger. Han er vokset op i Hvide Sande og fortæller, at han allerede tidligt er begyndt at arbejde sammen med sin far, der er udlært smed og arbejder som vicevært i et boligkompleks i Videbæk i nær-heden af Herning. Bortset fra det faktum, at hans forældre mødte hinanden her på DHE for snart længe siden, er hans egen opdagelse af skolen udsprunget af et besøg for et par år siden, hvor han sammen med en god ven valgte at blive skre-vet på skolens venteliste. Jeg fornemmer, at Thomas har for-beredt sig grundigt på sit ophold, ligesom han har forberedt sig på at tale med mig. Han har med omhu sat sig ind i skolens

daglige rytme, den aktuelle fagrække og ikke mindst hvilke fag han vil engagere sig særligt i med henblik på fremtiden. Han fortæller, at han er glad for DHE og for det at kunne være sig selv i den store flok, der i dette skoleår tæller omkring 180 elever med en klar overvægt af piger.

Der er et andet element i det at være elev på DHE, som Thomas vender tilbage til flere gange, nemlig at der lægges så stor vægt på det at være ude i fri luft i kombination med de mange sports-aktiviteter. »Jeg har det godt – når jeg arbejder udendørs,« for-klarer han. »Jeg har prøvet det så tit sammen med min far, og vi har planer om at arbejde med anlægsarbejder, når jeg er færdig som anlægsstruktør«. Dernæst følger en klar beskrivelse af vejen fra 9. klasse og frem mod den erhvervsrettede linje EUX, der kun udbydes nogle få steder i landet, og den eftertragtede uddannelse. Heldigvis er et af dem i Esbjerg, hvilket vil gøre det muligt at kombinere studier med praktisk erhvervsarbejde.

Et enkelt stikord dukker op flere gange i løbet af vores sam-tale. Thomas er optaget af begrebet arbejdsdisciplin – med eksempler fra det han tidligere har oplevet og med henvisning til det han gerne vil, når 9. klasse er klaret – understreger han den gode fornemmelse, det giver at kunne fastholde et mål, og det uanset hvilken type af mål det handler om.

Thomas Boelstoft Lodberg,elev i 9. klasse på DHE i skoleåret 2015-2016

LiTo

Mødet med en efterskoleelev anno 2015

25

Da Folmer Bukh og den første arbejdsgruppe bag DHE i sin tid gik i gang med at lede efter pas-sende lokaler til en efterskole baseret på husflidens ideologier, skete det ud fra et ønske om at kunne indskrive ca. 80 elever per skoleår. Når souschef for DHE, Otto Pilgaard i dag skriver om antallet af elever, og ønsket om en ligelig balance mellem drenge og piger, sker det på baggrund af et elevtal på omkring 180. Inden for de to yderpunkter er der på 25 år sket en udvikling i elevtal-let, hvilket fremgår af herstående optælling.

Da optællingen er sket med udgangspunkt i årsskrifterne 1991-2014 kan der være sket enkelte fejltællinger, ligesom beregningen af kønsfordelingen kan afvige fra de mere formelle tal. Endelig fremgår det ikke af årsskrifterne, hvor mange elever der er optaget efter skoleårets start. Der tages herved højde for evt. fejl af de nævnte typer.

Skoleår Indskrevne elever Afsluttende elever Piger / drenge i %1990-1991 [1. år] 80 elever indskrevet 76 elever afslutter 57 / 431991-1992 [2. år] 100 elever indskrevet 92 elever afslutter 59 / 41

1992-1993 [3. år] Ikke opgivet 82 elever afslutter 60 / 40

1993-1994 [4. år] 96 elever indskrevet 96 elever afslutter 54 / 46






















Elevtal gennem årene

26

Øverst til venstre | I maj 1999 er der arbejdet dramaturgisk med opbygningen af årets gymnastikopvisning. Præcision og masser af træning ligger forude.

Øverst til højre | Traditionerne bliver stadig stærkere på DHE. I december 1999 afholdes et stemningsfuldt Luciaoptog

Nederst | I november 1999 blev der for første gang opført en musical på DHE. Det var Robert Louis Stevensons Skatteøen omformet til vestjysk. Skøn oplevelse for alle.

27

»Er der nogen af jer, der kender begrebet husflid?« kan lyde som et forholdsvis enkelt spørgsmål at stille på en skole, der fra 1990 til 2013 var kendt under navnet »Den danske Hus-flidsefterskole i Skjern«. Fem glade ansigter blev på en gang vendt imod mig, da jeg stillede spørgsmålet ved et besøg på skolen i september 2015. En tålmodig blondine, godt i gang med sit andet år på skolen, gav sig ved det hyggelige middags-bord til at forklare, at det ord bruger man altså bare ikke mere – »vi går til undervisning i fx smykkedesign, tekstildesign eller designhåndværk«, uddybede hun. Nå, så måtte jeg en anden vej. I årsskriftet for 2014 står at læse i et referat fra bestyrelsen, at der er stor tilfredshed med det nye navn »Den danske Design- og Håndværksefterskole«. Bestyrelsen håber på »at Designefterskole klinger lidt bedre hos de unge, end husflidsefterskole, som i vore dage nok mest associeres med det at stryge viskestykker og stoppe strømper«. (Årsskrift 2014, side 52).

Således sat grundigt på plads, hvad kærligheden til det gamle husflidsbegreb angår, begav jeg mig ud på en skattejagt rundt om i bygningerne på adressen Skolebyen 11 i Skjern. Egentlig ikke for at synge med på en svanesang for netop husflidsbe-grebet eller husflidssagen, der i sin tid har haft stor betydning for mange unge og måske endnu flere voksne, der i deres arbejde inden for folkeoplysningen gennem mere end 100 år har fastholdt begrebet og i al stilfærdighed forsøgt at bevare og udvikle forståelsen og værdien af håndens arbejde – men sna-rere i en form for privat afsøgning af, hvor dybt forståelsen af fx håndværksbegrebet stikker – eller mere abstrakt, hvad der forstås ved design – generelt, eller som det optræder i en sproglig konstruktion af typen »håndværksdesign«.

Rigtige mange ting, såsom møbler, billeder eller bøger, der findes rundt om på Den danske Design- og Håndværksefter-skole, kan fortælle deres helt egen historie. Det gælder for eksempel en serie illustrationer udført efter 12 pennetegnin-ger omkring 1898 af den fynske kunstner Frits Syberg (1862-1939) til H.C. Andersens fortælling om »En Moder«. De blev foræret skolen ved indvielsen af den nye squashhal i juni 2001 af Henry Olesen (født 1930) fra Skjern, der fra omkring 1995 har optrådt som H.C. Andersen og gerne læst hans eventyr op ved festlige lejligheder. Således også ved åbningen af den nye squashhal og biograf, hvor eventyret »Hvad Fatter gør, er altid det rigtige« blev reciteret. Kigges der nærmere på de 18 tryk, der gengiver »Historien om en moder«, kunne stikordene for nogle mulige tilgange være pennetegning, kalligrafi og iagttagel-sestegning efter levende model. Men også masseproduktion af illustrationerne til et elsket eventyr. Klassiske begreber, når det gælder billedkunst og grafisk design, og fortsat gyldige, hvis man som kunstinteresseret elev skulle få lyst til, eller få til opgave, at illustrere eller designe et givent formidlingsprojekt, uanset om værktøjet er fjerpen eller computer.

Set i et historisk lys giver lige netop denne serie desuden en mulighed for at dykke ned i såvel håndværk som design og lit-teratur. »Historien om en moder« skrev H.C. Andersen omkring 1948, nogle få år efter, at den første højskole slog dørene op i Rødding, mens historien om »Hvad fatter gør…« er skrevet omkring 1861. Med disse to årstal som pejlemærker kunne det være interessant at se på, hvordan industriens tid-lige designbegreb blev opfattet i forhold til den forandring, der opstod i forlængelse af loven om næringsfrihed fra 1857. Dette årstal betegnes ofte som markør for skiftet fra landbrugssam-

Fra husflid til design

28

Øverst | Det er med stolthed, at daværende forstander Uffe Østergaard præsenterer det 10. elevhold, 1999-2000. 110 indskrevne elever og en skole, der fungerer i egne bygninger.

Nederst til venstre | 23.-25. juni 2000 holdes DHS-årsmøde i Skjern som en markering af skolens 10 års jubilæum. Her ses skolens nye bestyrelse med formand Marianne Nielsen (nr. 2 fra venstre).

Nederst til højre | Man har i alle årene på DHE været opmærksom på værdien af en åben PR-virksomhed. Her deltager DHE fx på Husflidsmessen Kreativ Fritid i Tinghallen i Viborg.

29

fund til industrisamfund, og som et signal om den forandring, det medførte for moderniseringen af de gamle håndværkslaug, der med loven gav håndværkerne rundt om i landet ændrede eksistensbetingelser. Set under en aktuel optik en ændring, der har været afgørende for vores håndværksforståelse den dag i dag og ikke mindst for opbygningen af de erhvervsuddannel-ser, en del af undervisningen på DHE naturligt lægger op til.

Videre rundt i huset falder min vej forbi biblioteket, hvor en del gule mærkater på bøgerne angiver, at deres oprindelige tilhør var Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde. Rummet er smukt, indrettet med formskårne træmøbler sidst på året 2013 og med et godt lysindfald. Efter et par timer i selskab med de mange titler går det op for mig – at jeg er landet i en udstilling. Jeg må tilbage til mine bordfæller for at høre, hvordan de bruger bøgerne og biblioteket. Med stor nærhed og uendelig tålmodig-hed får de forklaret den tungnemme københavner, at de så sandelig ikke bruger biblioteket – til gengæld er de glade for søgemaskinen Google – her er der altid bid, og så er den hurtig.

Så meget for min rundtur. Tilbage sidder jeg med en lille irrite-rende gnaver bag det ene øre, der bliver ved at hviske nogle af de øvrige stikord fra mine dage i Skjern. »Vi vil gerne have flere drenge til at søge ind på skolen.« »Er vi blevet for mange, der slår på tromme for design i undervisningen, når det gælder efterskoler?« eller nok så væsentligt: »Hvordan skal vi nå videre ud i hele landet til unge med kreative interesser?«

Flere designforståelserSelve det at ville formgive med funktionelle formål kendes langt tilbage. Tilsynekomsten af at ville betegne den bevidste

formgivningsproces som design står noget mere til diskussion. I nogle sammenhæng tales om indtil flere bølger af designfor-ståelser. En er tæt forbundet med forenkling af fremstillings-metoder – i praksis en omsætning af håndværkerens nære og sammenhængende proces til den mere opdelte og effektivise-rede industriproduktion. En anden forbindes med rent æsteti-ske oplevelser baseret på en form for smagsdiskussion. En tredje er målrettet formgivning af tøj – i nogle sammenhænge ligefrem mode. Mens en helt fjerde designforståelse retter sig mod selve det at designe for et bedre liv eller løsning af livstru-ende situationer for mennesker ramt af naturkatastrofer eller følgevirkninger af krig.

Med disse fire tilgange til design: industridesign, æstetisk fun-deret produktdesign, beklædningsdesign (herunder design af tilbehør) og overlevelsesdesign kunne designprofilen skærpes, så det bliver tydeligere, hvornår der egentlig arbejdes med hvad. Design som rummeligt paraplybegreb har vel for længst udspillet sin rolle som appetitvækker i takt med, at det ind-drages i så mange forskellige åbne sammenhænge inden for undervisning.

Hvorfor nu nævne så forskellige tilgange? En grund er, at der i arbejdet med husflids- og håndværksfagene altid har været en række overvejelser, der kan genkendes og ikke mindst genkal-des i arbejdet med designfagene. Og når der ved navneskiftet i 2014, foranlediget af det gamle selskabs endelige konkurs, blev ændret fra Den danske Husflidsefterskole til Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern giver det god mening, hvis de forskellige tilgange til at arbejde med og forstå design udfoldes og gøres nærværende, fx i sammenhæng med at præ-sentere skolens kerneværdier. Lad så være, at der også blandt

30

Adelsmærket for DHE har gennem alle årene været sammenhængen mellem de boglige og de manuelle fag. En kombination, der har været kendt under forskellige begreber og som er i fortsat udvikling.

31

husflidsfolk til tider har været nogle ganske voldsomme diskus-sioner af værdien af begreber som husflid, håndværk og design. For nogle tre sider af samme sag, for andre en adskillelse mellem det nære og det sofistikerede, det brugbare og det krukkede.

Selve det at ville medvirke til en udbredelse af gode traditioner og kulturbevarende arbejdsformer har altid ligget som en varm understrøm under husflidsbevægelsen. Og det uanset om der refereres til Modeltegnestuens arbejde (1930-1954), til lærer-kurserne i Kalundborg (1930-1951) eller etableringen af Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde, hvor der blev undervist i husflidsfag fra 1952-2004. Her var der fokus på folkeoplysning og dannelse – begreber, der begge har rod i højskoletanken – og her var der respekt for håndværk på højt niveau. Hvilket blandt andet kom til udtryk ved, at mange af tidens førende håndværkere, arkitekter og tekstilformgivere blev inviteret ind som gæsteundervisere. Gennem årene har utallige husflidsfolk, lærere og andre undervisere oplevet at møde såvel design som håndværk i en nær og vedkommende relation gennem under-visning. En relation, stærke folk i husflidsbevægelsen gerne så udfoldet rundt om i landet. Det at holde skole, bedrive under-visning og åbne for viden og kunnen gennem den nære dialog har gennem årene været en bærende drivkraft – også den gang ideen om en efterskole opstod sidst i 1970’erne.

Tilbage til designdiskussionenBliver et begreb brugt i flæng, for meget eller uden klangbund – mister det værdi. På et tidspunkt mødte jeg en dame, der var dygtig til perlesyning. Blandt andet havde hun omsat en tegning af den fede lasagneelskende tegneseriekat Garfield til et perle-

etui, der kunne beskytte plastdelen af en engangslighter. På en lille seddel vedhæftet dette lidt specielle værk stod der: »Design by Jytte«. Mon ikke de fleste ville undre sig, hvis Perle-Garfield blev stillet op på et udstillingspodie sammen med fx Margre-theskålen, Novopennen til diabetespatienter eller »Lifestraw« til rensning af forurenet drikkevand? Pointen her er, at der fort-sat er behov for at skabe en platform for en bredere designfor-ståelse – uanset om man møder begrebet i tekstil sammenhæng eller på metalværkstedet. For design – der også kan betragtes som en særlig tilgang til at løse givne problemer i en given sam-menhæng – må gerne differentieres, når det gælder undervis-ning. Og det uanset om vi kigger tilbage til diskussionen af »de ypperste kunstværker overfor dusingenstandene«, som Broby-Johansen i sin tid skrev om, eller om det indgår i teksten på en hvervefolder for en efterskole med særlige kompetencer og ambitioner inden for design og håndværk.

Lisbeth Tolstrup

34

En tidstavle kan aldrig blive fuldstændig – og i denne sammenhæng er det vigtig at understrege, at den kun skal fungere som et spinkelt stillads til forståelse af hvor meget, der reelt skete på kort tid, da først ideen om en efterskole opstod i det danske husflidsselskab.

Meget kunne være skrevet ind – netop i relation til husfliden, men formålet har ikke været at give et fuldstændigt billede, men et kort historisk rids, der for den enkelte vil kunne udbygges med mange personlige hændelser og erindringer.

18. februar 1873 Stiftes Dansk Husflidsselskab af lærer N.C. Rom (1839-1919) og ritmester J.A.F. Clauson-Kaas.

Tolstrup (1998), side 93.

15. juni 1985 Flemming Kristensen vælges som landsformand for Dansk Husflidsselskab. FK – optegnelser.

6. januar 1987 Ringkøbing Amts Husflidskreds kan fejre 70 års jubilæum. Tolstrup (1998), side 111.

22. februar 1987 Jyllandsmøde for amtskredsene i Jylland. Mødet afholdes i Oksbøl. Ønske om at der startes en husflidsefterskole i Jylland.

FK – optegnelser.

17.-19. juni 1987 DHS afholder årsmøde på Rønde Høj- og Efterskole. Der oprettes en støttekreds for og startes indsamling til en husflidsefterskole.


7.-9. august 1987 Dansk Husflidsselskab holder årsmøde på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde. Samtidig markeres Edith og Folmer Bukhs afsked som forstanderpar gennem 25 år.Principbeslutning om at oprette en efterskole, hvis det er økonomisk muligt.

Husflid nr. 5, 1987.N.C. Roms guldmedalje uddeles til Charlotte Rud og Edith Bukh.

11. marts 1989 Det vedtages i hovedstyrelsen for DHS at der skal oprettes en husflidsefter-skole i Skjern.


6. juni 1989 Uffe Østergaard og Soffia Danielsdottir valgt til forstanderpar for DHE. Fyens Stiftstidende, 6.6.1989.

1990 Ved Den danske Husflidshøjskole findes en toårig seminarieuddannelse, der siden starten har været udbudt under forskellige navne.

1. juli 1990 DHS overtager de tidligere EUC-lokaler i Skolebyen, Skjern. I første omgang på lejevilkår med forkøbsret.Skolen renoveres med god hjælp fra lokale støtter og husflidsfolk fra hele landet.

Husflid nr. 5, 1990.

4. august 1990 DHE indvies i Skjern.Folmer Bukh tildeles N.C. Roms guldmedalje med bånd.

Husflid nr. 5, 1990.

Tidstavle 1990-2015

35

21. juni 1992 Den første nordiske ungdomslejr for husflid afholdes på DHE i Skjern. Tolstrup (1998), side 113 og Årsskrift 1991.

Sommeren 1993 Bygges en udendørs smedje stort set af frivillige husflidsfolk fra primært de jyske husflidskredse.

Årsskrift 1993

1995 I årsskriftet omtales en omfattende udbygning af køkkenet i det forgangne år.

1. august1997 DHS tæller 6.000 personlige medlemmer og 10.000 foreningsmedlemmer i 160 foreninger rundt om i landet.


1999 Musical-forestillingerne på DHE starter nu. Den første var Skatteøen.

23.-25. juni 2000 DHS-årsmøde afholdes i Skjern som en markering af skolens 10 års jubilæum.Folmer Bukh og Flemming Kristensen træder ud af bestyrelsen. Ind vælges Finn Glibstrup og Henning Christensen. Marianne Nielsen vælges som formand.

Ultimo november 2000

Lærer Rud Larsen er konstitueret forstander på DHE, mens Uffe Østergaard er på orlov.

Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

2004 DHS’s folkeoplysende arbejder overgår til folkeoplysningsforbundet NETOP, fra 1. januar 2015 FORA.

1. august 2010 til 31. december 2012

Inger Mølholm bliver ansat som viceforstander.

1. august 2011 Otto Pilgaard bliver ansat som afdelingsleder.

Maj 2013 Uffe Østergaard stopper fra sin stilling som forstander.

1. marts 2013 Brian Jensen bliver ansat som viceforstander.

17. maj til 31. oktober 2013

Brian Jensen bliver ansat som konstitueret forstander.

November 2013 Bjørn Scherbarth ansættes som forstander.

28. januar 2015 Bjørn Scherbarth stopper som forstander.

26. april 2014 Den danske Husflidsefterskole skifter navn til Den danske Design- og Håndværksefterskole – logoet DHE bevares.

12. maj 2014 Dansk Husflidsselskab begæres konkurs ved Skifteretten i Odense. 1. oktober erklæres DHS konkurs.

27. januar 2015 til 31. juli 2015

Karen Ingerslev Studstrup bliver ansat som konstitueret forstander.

1. august 2015 Otto Pilgaard bliver ansat som souschef.

August 2015 Elevtallet ligger på omkring 180.Leif Milter Hansen ansættes som forstander.

37

Vi havde en drøm, men ingen penge til at realisere drømmen. Vi, Dansk Husflidsselskab, drømte om at etablere en efter-skole, hvor husflid skulle være det bærende element sammen med almene skolefag. Hvordan lykkedes det så at etablere en efterskole uden en krone på lommen? Selskabet havde på daværende tidspunkt ca. 5000 medlemmer, der udgjorde et kæmpestort netværk fordelt over hele landet. Gennem samar-bejdet i dette netværk opstod der rigtig mange ideer til at etablere en efterskole.

Det var over en kop kaffe på »Bundsbæk Mølle«, at jeg mødte den rette person, på det rette tidspunkt, daværende borgme-ster i Skjern, Egon Søgaard, der havde forståelse for husflidens kulturelle betydning og samtidig havde kontakterne til de rette steder og mulighederne for at gå i samarbejde om at etablere Husflidsefterskolen i Skjern.

Skolen har nu rundet de første 25 år. Mere end 3000 unge har fået nogle skoleår med undervisning i fag, der står som et godt fundament til resten af livet. Et fundament, der indeholder for-ståelse for godt håndværk, design og ikke mindst samvær med andre. Den årlige elevudstilling, modeshow og gymnastikopvis-ning har tydeligt vist skolens udvikling, hvor fantasi og kvalitet altid har haft en stor betydning.

Uden jer elever havde skolen ikke eksisteret. Det er jer, der har bidraget til det, skolen er i dag. En moderne skole med værksteder til alle mulige fag, samt store haller til idræt m.m. En dygtig ledelse gennem næsten 25 år har vist, hvordan en moderne efterskole ledes og bygges op. Engagerede lærere har sat deres præg på den velfungerende skole, hvor også det

praktisk/tekniske personale er vigtigt, for at hverdagen kan fun-gere optimalt. Køkkenet har gennem alle 25 år været i top, altid god og sund mad, ligesom pedeltjenesten gennem alle årene har været til stor hjælp for alle på skolen.

Mine tanker går til alle jer, der har gået på denne vidunderlige skole, hvor samvær, håndværk og design, i arven fra den klas-siske husflid, er det bærende element.

Tillykke med de første 25 år og held og lykke fremover.

Hilsen Flemming KristensenFormand for Dansk Husflidsselskab 1985-1998. Medlem af arbejdsudvalget bag etableringen af

Den danske Husflidsefterskole i Skjern fra 1987 og medlem af bestyrelsen for DHE gennem ti år

Fra drøm til virkelighed

38

Et 25-års jubilæum kan betragtes som en velkommen anledning til at se tilbage, men også som en naturlig mulighed for at se frem, og ikke mindst forholde sig til hvilke visioner der tegner sig, når vi sammen har en ambition om at ville skabe et unikt skole-tilbud til fremtidens unge. Et sådant projekt fordrer en særlig rammesætning. Her på DHE har vi valgt at arbejde inden for fem klare pejlemærker: Nutidens skole, Gøren sig umage, Engage-rende nærvær, Kreativt skabende og endelig Fremtidens skole.

Nutidens skoleVi er i fuld gang med at beskrive og indkredse, hvilken skole DHE er, men også hvilken profil vi skal have og hvilke tilbud, vi skal give. Er vi klar til at modtage nutidens unge? Klar til at modtage unge mennesker, der fordrer nye tilgange og kompe-tencer? De unge, der søger DHE, forventer en klar profil. Sam-tidig spiller det ind, at medarbejderne arbejder bedst, når alle ved, hvilken retning vi skal i, og hvilken rolle hver enkelt har. Når vi har afklaret relationen til nutidens unge, kan vi begynde at beskrive, hvordan vi vil arbejde med fremtidens unge.

Gøren sig umageEleverne vil møde voksne, der har forventninger til, hvordan de skal være, men også til hvordan de skal lære. En tilgang der

bygger på en idé om, at eleverne skal gøre sig umage i forhold til deres egen udvikling, men også i forhold til det at være en del af et fællesskab. Blandt vores nye værdier er forventningen om, at her har man tiden til og muligheden for at gøre sig umage, ikke kun med slutproduktet men gennem hele proces-sen.

Engagerende nærvær Eleverne vil opleve at møde voksne, der vil dem. De vil blive mødt af en forventning om, at her er der plads til dem – til nutidens unge. De vil blive mødt af voksne, der støtter op om den enkelte, så hun eller han kan være sig selv, og opleve tryg-heden i sig selv, men også i fælleskabet. Man skal engagere sig i sig selv, men også være forpligtiget på at engagere sig i andre. Her vil man finde mod til at vise, at man er stærk, men også rum til at vise, at man kan have det svært og at det kan hånd-teres.

Kreativt skabendeDHE har en stærk tradition for at forbinde det boglige med det kreativt skabende i en fortsat dialog mellem design og håndværk. Her på skolen vil eleverne opleve, at uanset hvor kreative de er, eller hvilke fag de vælger, så vil et år gøre det

Den danske Design- og Håndværksefterskole – en unik skole med et unikt tilbud til fremtidens unge

39

muligt at opleve verden og ens egne talenter, udfoldet yderligere gennem en bred palet af muligheder. Én tilgang udgøres af hverdagens fortsatte vekselvirkning mellem klas-serum og værksted, en anden af mødet med andre kreative mennesker, der som professionelle kunstnere eller kunst-håndværkere kan introducere eleverne til områder, vi ikke direkte arbejder med her på skolen. Tilsammen er der tale om en helt særlig tilgang til de enkelte områder og en åben tilgang til ideer, der kan udvikle den enkelte, men også være det frø, der bærer spiren til den enkeltes videre fremtidspla-ner.

Fremtidens skole Vi er nu midt i overgangen mellem nutidens skole og fremti-dens skole. Alle vores medarbejdere har de kompetencer, der skal til for at være en del af en skole, hvor alle elever kan lære og være. Lige så væsentligt er et tæt samarbejde med de vide-regående uddannelser her i kommunen, hvor vores unge mennesker vil opleve, at de er klædt på til at indfri de krav, der vil møde dem i deres videre forløb. Og omvendt, hvor uddan-nelsesinstitutionerne kan se potentialet hos vores elever ud fra en forståelse af de særlige kvaliteter og værdier, vi arbejder med. Dertil kommer, at eleverne vil opleve, at de erhvervsdri-vende kan bruge deres evner, og de erhvervsdrivende vil opleve, at de unge mennesker fra DHE har kreative ideer, der kan bruges i deres virksomheder.

Leif HansenForstander for Den danske

Design- og Håndværksefterskole

40

»Enhver efterskole har sit særpræg. Denne skoles særpræg er, at den lægger særlig vægt på husflidsfag/håndarbejdsfag – træ- og metalarbejde, ler- og keramikarbejde, skind- og læderarbejde, beklædningssyning, stoftryk, spinding, vævning m.v.« Disse linjer stod at læse i den første, set med nutidens øjne, nøjsomme lille folder, der præsenterede den skole, der i dag har udviklet sig til Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern. En del af visionen den gang var tæt forbundet med de traditioner, der i mere end hundrede år havde udgjort vækstlaget under Dansk Husflidsselskab. Dertil kom inspirationen fra højskolebevægel-sen, der »i respekt for den enkelte og for de folkelige fællesska-ber søger at vække undren og opmærksomhed over for tilværelsen«. Senere i teksten skrives om kundskabsformidling, hverdagskunst og muligheden for, at man som elev kunne vælge at gå til folkeskolens ordinære og udvidede afgangsprøve.

Da den fagligt aktive murersvend Mattias Tesfaye i 2013 fik udgivet bogen »Kloge Hænder – et forsvar for håndværk og faglighed« vakte det opsigt og interesse i såvel uddannelsesmil-jøer som blandt designere og politikere. Rundt omkring begyndte flere skolebestyrelser og lærerkollegier at kigge dybt i deres gamle formålsparagraffer og stille spørgsmål ved, om sammenhængene mellem grundskolens fagudbud og erhvervs-uddannelserne var tydelige nok og om fx efterskolens tilbud af fag nåede de rigtige elever. »Rigtige« forstået som den gruppe af unge, skolens undervisning var rettet imod, og som ville kunne bruge det, de lærte på skolen i deres videre forløb i

forhold til fortsat uddannelse og efterfølgende erhvervsvalg. Da DHE samtidig oplevede en vis turbulens på lederside opstod der en naturlig anledning til at kigge nærmere på fag-beskrivelser, årsplaner og ikke mindst udfordringer i forhold til balancen mellem hverdagen og visionerne.

Mens de gamle husflids- og håndarbejdsfag, der blev omtalt forud for starten af skolen, havde en særlig tiltrækningskraft i såvel 1970’erne som 1980’erne, fremstod flere af dem nu historiske med deres efterklang af almuehusflid og landsbrugssamfund. Ikke alene var industrialiseringen for længst skyllet ind over forståelsen af fagene, også informationssamfundets teknologitunge frem-march stillede ny krav til fag og fagforståelser. »De kloge hænder« skulle nu ikke længere kun klare dagen og vejen i det lille hjem, de skulle ud og virke for et samfund i rivende udvikling. Et samfund med en grundskole, der var ret hurtig til at tage afsked med fx håndarbejde og sløjd til fordel for konstruktionen »håndværk og design« uden at de faglige miljøer havde nået at finde et nyt fod-fæste eller en teoretisk klangbund. Først nu, indenfor de seneste år, er håndværket måske på vej ind i grundskolens undervisnings-billede igen med netop faget håndværk og design.

Set på den baggrund kan det opfattes som en fordel at have den historiske baggrund, som Den danske Design- og Håndværksef-terskole i Skjern har. På den ene side har skolen en tradition for at udbyde håndværksfag – på den anden side er der nu opstået et særligt behov for at få skabt klarhed over hvilke designforståel-

Fremtiden på Den danske Design- og Håndværksefterskole

41

ser, der skal ligge til grund for netop håndværksforståelsen. For et par år siden arbejdede jeg med et oplæg til drøftelse og udvikling af en ny fagforståelse i spændet mellem håndværk og design. Visi-onen gjaldt en styrkelse af DHE’s profil i forhold til uddannelses-landskabet generelt, i forhold til efter- og videreuddannelses- muligheder for skolens elever og ikke mindst i forhold til at styrke skolens relationer til det dynamiske erhvervsliv i en respektfuld balance mellem etablerede virksomheder og iværksættervirksom-heder med netop innovativt håndværk og design som afsæt.

Fra hobby til faglighedVed enhver innovativ proces giver det mening at indkredse proble-mer – eller udfordringer, som det så populært er kommet til hedde – men uden visioner har problematisering en tendens til dræne energien, uanset om det gælder den enkelte elev eller den ansvar-lige lærer. Når begrebet »husflid« i dag kan forveksles med hus-holdning eller afgrænsede instruktioner i enkelte hobbydiscipliner er tiden moden til at udvikle en ny og vedkommende sprogbrug. Hvis betegnelser som kreative fag, boglige fag og aktive fag kun giver mening inden for skolens egen matrikel skal hånden måske rækkes længere ud – hvilken sprogbrug kendetegner præsentatio-nen af fag på erhvervsuddannelserne, hvilken sprogbrug fanger de unges interesse og på hvilket niveau? Søger elever på efterskoler-nes hjemmeside efter ler, keramisk form eller design? Søger de på beklædningssyning, haute couture eller kjolesyning? Måske eleverne også skal trækkes med ind i den nødvendige dialog for at styrke overgangen fra efterskole til videre skolegang eller uddannelse.

Når der tales om opdatering af maskinparken, er det så nok? Og er det det, der skal til? Hvilke krav stiller designuddannel-serne nu og om to år? Og hvad efterspørger de tekniske skoler af kvalifikationer i matematik, maskinerne ufortalt? Hvad skal eleverne vide om godt værktøj og dets anvendelse i forhold til slutresultatet? Og hvordan sikre, at skolens egne undervisere får opdateret deres teknologiske viden i forhold til de nævnte eksempler? Eller hvor efterlyser de opkvalificering?

I lighed med de dilemmaer, der gennem de seneste femten år har kunnet identificeres via evalueringsrapporter af henholds-vis designuddannelser, håndarbejdslæreruddannelser og fx de praktisk musiske fag i den danske folkeskole, opstår der et behov for at drøfte værdier. Hvilke værdier skal der tages fat i, fx i forhold til elevsøgningen, der i dag præges af en markant overvægt af piger? Vil en udvidelse af samarbejdsrelationer mellem efterskole og erhvervsvirksomheder kunne styrke en mere maskulin tilgang til ansøgerfeltet? Skal der skæres nogle fag i bestræbelsen på at profilere skolen skarpere i retning af netop design? Eller er det håndværkselementet, der skal opda-teres, og hvilke samarbejdspartnere vil det så være naturligt at gå i dialog med?

Kunst – håndværk – design?Diskussionen er gammel, men ikke mindre interessant af den grund. Et efterskoleophold vil for langt de fleste unge være en øjenåbner af dimensioner. Et fint samspil af nærhed, udfordrin-ger og oplevelser båret af det helt særlige, at man opdager sig selv, møder andre og møder muligheder. I det lys bliver efter-skolens opgave endnu mere væsentlig – nemlig at fastholde balancen mellem grundlæggende viden og levende kultur, for mange en ny verden og for nogle starten på det at pejle efter en særlig linje – personligt som fagligt.

Midt i denne tid med visioner og overvejelser over nye tiltag er det vigtigt at fastholde skolens oprindelige tre pejlemærker, det kreative, det boglige og det aktive – med gymnastikken som et godt eksempel på det sidstnævnte.

Denne artikel om nye visioner hviler på et visionsoplæg udformet ved årsskiftet 2013-2014.

Otto PilgaardLærer og souschef ved


43

Tillykke med jubilæet!De sidste par årtier har respekten for godt håndværk været i frit fald. Politikere, meningsdannere og medier har troet, at vi alle skulle arbejde bag hvert vores hæve-sænkebord. At værk-tøj, materialer og håndværk skulle overlades til kinesere, polak-ker og danskere, der var så dumme, at de ikke kunne komme på gymnasiet. Kort sagt: De troede, at vi kunne undvære hæn-derne. Alle os der elsker at skabe noget konkret, alle os der kan se, føle, smage forskel på kvalitet og discount. Alle os der kender glæden ved den tavse, koncentrerede stemning på et værksted. Vi har været i strid modvind.

Men Den danske Design- og Håndværksefterskole har gennem alle årene holdt fast i glæden ved materialer, værktøj og kvalitet. Det kan I godt være stolte af. Takket været skoler som jeres er håndværket nu igen ved at genvinde noget

respekt fra det omgivende samfund. I dag efterspørger stadig flere mennesker kvalitetsprodukter hos bageren, i tøjbutik-ken eller hos tømrermesteren. I dag anerkender de fleste politikere, at det ikke er nok at befolkningen ved en masse – vi skal også kunne. Det er ikke nok med kloge hoveder, vi skal også bruge kloge hænder. Ellers ender Danmark som et fattigt og dumt land.

Jeg ønsker jer held og lykke med jeres tid på efterskolen– og håber I vil fastholde de gode traditioner.

Venlig hilsen Mattias TesfayeUddannet murer og medlem af Folketinget for

Socialdemokraterne siden valget i 2015. Forfatter af debatbogen: »Kloge Hænder – et forsvar for

håndværk og faglighed«, udgivet på Gyldendal 2013

Til eleverne på Den danske Design- og Håndværksefterskole

44

Broby-Johansen, Rudolf:Hverdagskunst – Verdenskunst. En oversigt over Europas kunst historie.Første gang udgivet i 1942, siden genoptrykt flere gange.

Hess, Carsten (et al):Den ideologiske husflid – Husfliden i andelstiden.Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Arv og Eje 1980.

Kragelund, Minna (et al):Tingenes fortællinger – om at lære det gode liv.Om Dansk Husflidsselskabs medvirken i opbygningen af den danske velfærdsstat omkring anden verdenskrig.DPU – Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2004.

Kristensen, Flemming:Optegnelser og noter vedrørende det forberedende arbejde med etableringen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern (24. februar 2015).

Meedom, Klaus:Fra Odins Klædeskab til Kirstens skønne kludeEn billedbog om dansk brugskunst gennem 100 år.Arkitektens Forlag 1976.

Tesfaye, Mattias:Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed.Gyldendal 2013.

Tolstrup, Lisbeth (red.):Husflidens Ansigter, Dansk Husflidsselskab 1873-1998.Jubilæumsskrift, Forlaget Bogto, Odder 1998.

Dansk Husflid nr. 5, 1987.Dansk Husflid nr. 5, 1990.Dansk Husflid nr. 4, 1991.

DHE – årsskrifter 1991-2014

Det bemærkes, at de materialer, der tidligere indgik i samlingen på Husflidsmuseet i Kerteminde, i dag er opmagasineret på det lokalhistoriske arkiv i Skjern.

Litteratur

45

Leif HansenForstander for Den danske Design- og Håndværksefterskole fra august 2015. Tidligere skoleleder i Herning Kommune gennem syv år samt skoleleder på to forskellige skoler i Ikast-Brande Kommune gennem 12 år. Har siddet i bestyrelsen for Hardsyssel Efterskole gennem en årrække. Gift med daginsti-tutionsleder Annemarie Skovbjerg Hansen.

Flemming KristensenUddannet som elektriker og siden elektroingeniør. Tidligere ansat ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Møder husfliden omkring 1973 gennem Hasselager Husflidsforening. Med i bestyrelsen for Aarhus Amts Husflidskreds 1983, formand samme sted året efter. Formand for DHS 1985-1998. Aktiv ved oprettel-sen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern.

Otto PilgaardUddannet som lærer i håndværk og design på Seminariet for Hverdagskunst, Kerteminde 1987-1990. Har siden suppleret med to studieår på Århus Kunstakademi i keramik og skulptur 1996-1997 og 1999-2000. Har desuden linjefag i dansk fra UC Lillebælt, læreruddannelsen i Jelling. Lærer og tidligere afde-lingsleder, i dag souschef ved DHE.

Mattias TesfayeOprindeligt fra Aarhus. Uddannet murer og fagligt aktiv fra de helt unge år. Har blandt andet arbejdet som ungdomskonsu-lent for 3F (tidligere SID). Engageret i erhvervsuddannelsernes status og kritisk over for social dumping og tom akademisering. Valgt ind i Folketinget med højt personligt stemmetal ved valget i juni 2015.

Lisbeth TolstrupTekstilformgiver, cand.mag. i kunsthistorie og journalist DJ. Medlem af Dansk Husflidsselskab fra 1973 til 2008, siden medlem af Hovedstadens Husflid. Forstander for Højer Hånd-arbejdsseminarium (1985-1987), egen tegnestue fra 1988. Har blandt andet redigeret og bidraget til Husflidens Ansigter – Dansk Husflidsselskab 1873-1998, Bogto 1998.

Forfatternoter

Dansk Husflidsselskabs Mindefondwww.mindefond.husflid.dk

Den danske Design- og Håndværks- efterskole siger tak for sponsorater

og samarbejde gennem de 25 år

Garant Skjern Gulve & tæpper

Nykærvej 16 . 6900 Skjern Tlf. 97 35 17 77 www.garant.nu

Din lokale gulvspecialist!

BUSSER

Dhe jubilæumsskrift

Documents

Transcript of Dhe jubilæumsskrift