Jubilæumsskrift 40 aar

1973 - 2013

2 40 rs jubilumsskrift

Jubilumsskrift i anledning af 40 rs jubilet

for sammenlgningen af Det Danske Pigespej-

derkorps og Det Danske Spejderkorps i 1973.

Redaktionsudvalg, Spejdermuseet Holmen:

Elin Schiott, Annette Kaalund-Jrgensen,

Per stergaard, Albert Lykking og Morten

Frederiksen

Layout:

Morten Frederiksen og Henrik Dixen Dausell

Udgivet af Spejdermuseet Holmen, august 2014

40 rs jubilumsskrift 3

4 Forord

5 Fdselsdagshilsen

6 Sammenslutningen

8 Holmen - historien

10 Holmen - renoveringen

12 Organisationen

14 Spejdermuseet

16 Sm glimt fra spejderlivet I

18 Spejderfonden

20 Ledertrningen

22 Sudan

24 Ansvar 2000

26 Spejderhjlpen

28 Sejltur med Dronning Ingrid

30 Sm glimt fra spejderlivet II

32 Spejderbevgelsen 100 r

34 Verdenskonference i Danmark 1993

36 Brejning Efterskole

38 Spejdernes Lejr 2012

Indhold


I anledning af 40-rs dagen, der blev markeret

p Korpsrdsmdet i november 2013, var Spej-

dermuseet p Holmen inviteret med en

stand, der viste uniformer, bger, hfter,

artikler med mere fra forhistorien.

Ved forarbejdet til udstillingen viste det sig, at

der ikke fandtes en samlet fremstilling af arbej-

det og begivenheder i det nye DDS, modsat

bgerne om det gamle DDS og om DDP. Der-

for dette lille skrift, der samler op p de for-

gangne 40 r, dels ved stikord til de enkelte r,

dels ved artikler om interessante foretagender.

Det lykkelige gteskab indledtes s smt i

1970 ved at det gamle DDS flyttede ind hos DDP

i Lundsgade og at Depoterne blev lagt sammen.

Men hovedbegivenheden var, da spejderchef

John Grevy fra den store scene p pigernes

korpslejr i 1970 - med en stor buket rde roser -

friede til DDPs spejderchef Bente st Hansen,

og s sang alle DDPerne Anne Sofie Hermanns

sang Det er underligt at tnke p, hvor isr

verset om de gule tigre vakte jubel!

Redaktionsudvalget siger tusind tak til alle der

har bidraget med interessante og fine indlg!

Forord Elin Schiott


Prinsessens tale ved Det Danske Spejderkorps

korpsrdsmde den 9. 10. november 2013:

I 1973 blev Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps lagt sammen. Det er i r

40 r siden. Det er et vigtigt jubilum, for det markerer det gode samarbejde og fllesskab,

der altid har kendetegnet spejderne. Og det markerer fyrre r, hvor brn og unge har fet

lov at mrke vigtigheden af kammeratskab og ansvar.

Det strke spejderfllesskab gavner alle, der fr lov at opleve det. Det strke fllesskab ud-

vikler den enkelte ved p en gang at tilbyde tryghed og udfordringer. Det strke fllesskab

giver brn og unge lyst til at bidrage og give tilbage. Men ogs mod til at finde deres egne

veje.

Fllesskabet begynder nemlig med den enkel-

te. Det at vre spejder handler om at tage an-svar for sig selv og for andre. Til patruljem-

det, p lejrturen eller spejderkurset lrer man som spejder at udvise hjlpsomhed og respekt

for sine medmennesker, for samfundet og for naturen omkring sig. Evner, man tager med sig

videre i livet. Ogs selvom spejdertrkldet en dag skulle blive lagt p hylden.

Derfor glder det mig ogs, at Danmarks fem spejderkorps nu er get sammen om en flles

vision: At alle skal have en ven, der er spejder. Det glder mig, at der knyttes endnu tttere

bnd p tvrs af de enkelte korps, s endnu flere kan f del i vores strke fllesskab.

I 1973 s vi betydningen af, at 2 spejderkorps slog sig sammen og skabte et strkt Det Dan-

ske Spejderkorps.

I 2012 s vi betydningen af det tvrkorpslige

samarbejde, da de fem spejderkorps mdtes p Spejdernes Lejr. Her blev det klart, hvor meget

strre oplevelser spejderne kan fr, nr korpse-ne gr sammen. Spejderne i Danmark bliver

meget mere synlige og det blev tydeligt, hvor mange der er villige til at give brn og unge op-

levelser og udvikling for livet.

Alle skal have mulighed for at vre med i et

strkt og udviklende fllesskab. Alle skal have en ven, der er spejder.

Jeg nsker Dem et tillykke med jubilet.

Fdselsdagshilsen H.K.H. Prinsesse Benedikte


Anna Berthelsen skriver i december 2001 om

sammenslutningen af DDS og DDP:

I 1960 besluttede man i Sverige at lave et stort

flleskorps for drenge- og pigespejdere - Sam-

gendet - det gav naturligvis grobund for debat

her i Danmark. De frste r skubbede vi det fra

os og nogen sagde aldrig hos os mens andre

mente, at vi nu nok alligevel burde overveje,

om det var fremtiden. Der blev diskuteret me-

get i de flgende r men rigtig alvor kom der

frst ind i billedet, da John Grevy, som var spej-

derchef i DDS p pigernes korpslejr i 1970,

som for vrigt fandt sted ved Hostrup S

overrakte vores spejderchef Bente st Hansen

rde roser og lod bryllupsmarchen spille for fuld

udblsning.

Det krvede jo et svar eller i det mindste en

reaktion. Bente sagde lidt tvende ja til en for-

lovelse, s alle kunne tnke sig om mere end

n gang og vi kunne lre hinanden bedre at

kende end vi gjorde i forvejen for samarbejde

var der meget af, derfra og s til sammenlg-

ning var der trods alt et stort spring.

I de flgende r lod det ikke bare blive ved tan-

ken og snakken vi lagde depoterne sammen,

fik flles kursustilbud, flles brneblad og le-

derblad.

I 1971 var vi tre fra hvert korps, der om ikke i

hemmelighed, s dog uden dagsorden og refe-

rat - afholdt, hvad vi kaldte brain-storming-

mder, hvor vi snakkede og diskuterede var

uenige og af og til gik lidt ophidsede fra hinan-

den men dog ikke mere, end at vi mdtes igen

og disse mder resulterede i, at Johan Kro-

mann udarbejdede en skitse til love for et fl-

les korps.

Sammenslutningen Anna Berthelsen

Det Danske Pigespejderkorps. Pigespejdere fr 1973


Skitsen dannede grundlag for de nye love, som

blev vedtaget p det stiftende korpsrdsmde i

november 1972.

I dag kan dette handlingsforlb lyde let og pro-

blemfrit men det var det ikke. Korpsenes

struktur var forskellig, drengene havde divisio-

ner og kolonner, pigerne distrikter og divisio-

ner. Bestyrelsernes strrelse, ansvar, og ar-

bejdsomrder var vidt forskellige, s der var nok

at tage fat p, men lad mig nvne to ting, som

isr optog alle meget og som alle havde en

mening om: Navnet og uniformen. Og disse to

vigtige sprgsml for os alle, blev lst med, at

drengene beholdt deres navn og pigerne deres

uniformsfarve. Med hensyn til navnet sejrede

heldigvis fornuften, s vi slap for et navn med

bindestreg om det ogs gjorde med unifor-

men, vil jeg undlade at udtale mig om, men bl

blev den jo p nr spejderhatten og s vidt

jeg ved, gr alle ogs nordenfjords nu i bl uni-

former.

Ogs internationalt gav sammenlgningen pro-

blemer, isr i relation til pigespejdernes ver-

densforbund men vi fik da godkendt svel

vedtgter som ordlyd af spejderlov og spejder-

lfte.

Selv havde jeg den glde at vre formand for

styrelsen i det nye DDS fra 1973 til 1979 jeg

havde vret det i nogle r i DDP og troede

egentlig det p en mde ville vre lettere at

lede en m/k styrelse det var det ikke men

spndende og udfordrende var det. Nogle syn-

tes, at pigerne var for dominerende. Tja, det var

vi mske ogs nogen af os men til gengld

kunne drengene vre ret s stride ind i mellem.

Trods startvanskelighederne som vi naturligvis

var forberedte p ikke kunne undgs - mon s

ikke alle i dag synes, at det var det rigtige, vi

gjorde dengang for 30 r siden?

Det Danske Spejderkorps. Drengespejdere fr 1973


Holmen er en vigtig del af Danmarkshistorien.

Der var i 1980erne en fremsynet korpsledelse

som fostrede tanken om Holmen som base for

et nyt korpskontor og frte den frem til den

realitet - det samme oplevede man i 40erne,

da Det Danske Pigespejderkorps (DDP) kbte

Lundsgade 6 at der er erhvervet et omrde

med lejrplads, blplads samt mdefaciliteter

med op til 80 deltagere, overnatning mm. samt

hele administrationen og Museet under et. Det

er s aldeles enestende midt i en hovedstad, i

et omrde, hvor der stadig er noget af storby-

ens oprindelige natur tilbage.

Oprindeligt l fldens vrft og base i Kben-

havns gamle centrum nr Christiansborg p

opfyldte holme, nr den nuvrende Holmens

Kirke og det nuvrende Tjhusmuseum var

lager for fldens udrustning, kanoner mm. Ski-

bene kunne fortjres langs bygningerne.

Omkring 1550 var Holmen blevet en fllesbe-

tegnelse for de omrder ved Kbenhavn, hvor

fldens skibe blev bygget, udrustet og vedlige-

holdt. Omrdet blev strre og strre.

Og hundrede r senere var der foretaget en

modernisering af Christianshavn vold og de syv

nye bastioner, man havde nu en befstning,

som l over for Toldboden og Kastellet. Hol-

mens udvidelse med bl.a. Arsenalen foregik

ved opfyldning.

I rene 1736-80 byggedes bl.a. p Holmen 42

orlogsskibe dvs. ca. 1 om ret. Fldens vrft var

Danmarks strste arbejdsplads. Til bygning af et

orlogsskib brugte man dengang 1500-2000

voksne egetrer svarende til 30-40 ha skov.

Herfra drog man bl.a. til de Vestindiske er og

ud til datidens sslag, bl.a. slaget p Reden den

2. april 1801, som var inden for rkkevidde og

rundt i Kbenhavn iagttog man dette slag fra

byens kirketrne, og man vil forst, at korpsets

indkbte omrde p Holmen har haft en ganske

central plads i vores Danmarkshistorie.

Omkring 1840 havde Arsenalen, det er den del

af Holmen, hvorp korpsets ejendom ligger,

fet sin endelige form og opfyldningen var tilen-

debragt. For Det Danske Spejderkorps er dette

af stor historisk interesse, da et af de frste hu-

se, som blev opfrt her i 1848 alts for over

160 r siden en gulkalket lnge med rdt

tegltag, indeholdende arbejdssteder for den

tids laboratorievirksomhed (blandt andet med

fremstilling af krudt), nu danner rammen for

Spejdermuseet. Kun kanonbdsskurene, som l

st for DDS omrdet, er ldre nemlig fra 1845,

s Spejdermuseet er virkelig kommet i de rette

historiske omgivelser, man fornemmer atmo-

sfren, nr man er derude.

I 1894 udvidede man laboratoriet med en to

etagers bygning ved siden af den gamle gule

bygning. I denne bygning i dag kaldt BP hu-

set - er der indrettet mdelokaler, kantine osv.

P de gamle kort, som er fundet p Rigsarkivet,

kan man se at aktivitetshuset for enden af Spej-

derhuset, tidligere har vret et krudthus, s en

del af den danske fldes krudt og kugler har

udgangspunkt i disse historiske huse. Bygnin-

gerne, som nu benyttes af Korpskontoret er fra

1940 og har vret benyttet til vognhal.

Holmen - historien Per stergaard

Laboratoriet - nu spejdermuseet. Oktober 1997.


En vigtig trafikal nyskabelse var etableringen af

vejforbindelse fra Arsenalen over en plebro,

Vrftsbroen, til Prinsessegade, og vi er net

frem til juni 1863. Med denne bro blev der luk-

ket op for godstrafikken og dermed opstod ho-

vedadgangsvejen til Holmen den samme vej,

som anvendes i dag.

Af den nyere historie er 2. Verdenskrig endnu

en vigtig faktor. Efter at Forsvaret havde snket

flden blev omrdet overtaget af tyskerne. I

forbindelse med istandsttelsen af bygninger-

ne og etableringen af en offentlig sti langs kana-

lerne, blev der flere steder fundet nedgravede

ammunitionsrester formodentlig af tysk op-

rindelse.

I 1989 blev Fldestation Kbenhavn reduceret

til anlbshavn, og alle vrige aktiviteter blev

flyttet til provinsfldestationerne.

TIDSLINJE

1972

- Sammenslutningen besluttes p et flles korps-

rdsmde november 1972

1973

- 1. januar 1973: Sammenslutningen bliver en reali-

tet og fejres med lokale fester

- Mini- og juniorgren indfres i stedet for ulve, mej-

ser og spirer

- Gruppeledertitel indfres

- Dronning Ingrid bliver Protektrice

- Styrelsesformand Anna Berthelsen

- Kontorchef Benny Kirkegaard

- Terkel Jacobsen og Bente st Hansen vlges til

Spejderchefer

- Korpskontor i Lundsgade 6, sterbro

- 41.000 medlemmer

1974

- Broen udkommer hver 14. dag som lederblad

- Spejd udkommer som brneblad

- Frste flles korpslejr i Hvalpsund med juniordel-

tagelse. 17.000 deltagere. Spejderne danner et

Danmarkskort til luftfoto

- Nyt arbejdsstof for 8-10 rige og 10-12 rige

- Nyt arbejdsstof til Spejdergrenen Impuls begyn-

der at udkomme (frem til 1983)

- Fjeldgruppen oprettes

- Ny kontorchef Ole Septrup

- 40.170 medlemmer

1975

- Nordisk samarbejde om jamboreen NordJamb i

Norge, 17.259 deltagere

- I forbindelse med Jamboreen holder WOSM Ver-

denskonference i Kbenhavn

- Seniorarbejdet udgiver S-mappen og Klanledelses-

bogen

Den frste plan fra 1847


Siden sammenlgningen af DDP og DDS i 1973

havde korpsets administration, korpskontoret,

holdt til huse i de tidligere DDP lokaler i Lunds-

gade 6, hvor der ogs var indrettet mdeloka-

ler. Butikken i stuen var blevet til stort mdelo-

kale mm., medens kollegiet fortsat trivedes p

de verste etager.

Ideen om at flytte tog sin begyndelse midt i

1994, hvor en arbejdsgruppe om korpsets hus

lavede et oplg til korpsledelsen. Kollegiet var

ikke tnkt ind i projektet.

I juni 1995 nedsatte korpsledelsen en arbejds-

gruppe, som i lbet af efterret 1995 fandt

frem til et areal p ca. 10.000 m2 p Holmen.

Det var Laboratoriegrden med 5 gamle og

nedslidte bygninger, som Forsvarets Bygnings-

tjeneste (FBT) var ved at afhnde.

I efterret 1996 og forret 1997 blev et projekt

prsenteret ved DC og DA mder. Ved korps-

rdsmdet i 1997 blev projektet udfrligt om-

talt i den skriftlige beretning og konomien blev

fremlagt for Korpsrdet.

4. juli 1997 blev et forelbigt skde underskre-

vet og korpsledelsen etablerede en styregruppe

til at gennemfre opgaven med Nils Holm som

formand. Som rdgivere valgte man Elin

Schiott, Arkitekterne Holst og ingenir Mogens

Bo Knudsen, Studstrup & stergaard. Hoffmann

& Snner A/S fik efter licitation overdraget op-

gaven.

Forhandlingerne med FBT trak ud og senere

forestod en strre miljoprydning. Grunden

blev gennemsgt og renset for ammunitionsre-

ster og jorden p lejrpladsen blev udskiftet. FBT

ptog sig udgifterne til oprydningen.

Udover opgaven med at tilvejebringe de bedst

mulige rammer for korpsets aktiviteter lagde

man vgt p de arkitektoniske rammer og ud-

smykningen. Der blev benyttet effekter fra Mu-

seets gemmer, ligesom huse og rum fik

spejdernavne (B-P huset, Gilwell, Illuvajo

m.v.) relateret til spejderbevgelsen.

Den samlede pris for projektet, omfattende den

store ombygning og renoveringen af de nedslid-

te lokaler blev inkl. flytning og inventar p 22,7

mio. kr. inkl. moms.

Holmen - renoveringen Nils Holm

Ombygning af Holmen. Januar-september 1998.


Mht. finansieringen fik DDS tilskud p op til 9,2

mio. kr. fra DUF, Lundsgade blev solgt for 8 mio.

kr. og restbelbet p 6,6 mio. kr. blev finansie-

ret af DDS.

Rejsegildet blev holdt den 21. april 1998 og i

lbet af august mned flyttede kontoret ind i de

nyistandsatte lokaler. Selve indvielsen fandt

sted den 3. oktober 1998.

Museet og Spejderhuset fik lokaler i bygninger

fra 1848, Mdehuset er fra 1894 og Korpskon-

torets lokaler er i en tidligere garage fra 1940.

I 2006 og 2007 var der overvejelser om et nr-

mere samarbejde imellem de danske spejder-

korps, som ogs omfattede et evt. udvidet kon-

torfllesskab.

Overvejelserne resulterede i, at De grnne Pige-

spejdere og DDS i 2008 lagde deres administra-

tive funktioner sammen og stiftede det dav-

rende Spejdernes Udviklingsfllesskab, nu n-

dret til Spejdernes Administrative Fllesskab

(SAF). I denne forbindelse kbte De grnne Pi-

gespejdere af Holmen.

I forbindelse med det nye ejerskab blev der fo-

retaget en del ombygning og indkb. Bygninger-

ne og rummene fremtrder i dag neutrale

uden meget spejderprg.

- Nye PLan-kurser i efterrsferien med 800 deltage-

re, lige mange drenge og piger

- Ny formulering af Lov og Lfte

- Forsgsarbejde for 6-7 rige (Mikro-spejd) startes

- Oak City Sbekasse Rally startes

- Spejderchefer: Kirsten Lund Frandsen (nyvalg).

Terkel Jakobsen (genvalg)

- 40.824 medlemmer

1976

- Nye bl uniformer, designet af Drasbk

- Ekspansionsprojekt startes, konsulenter krer

rundt i landet i Ekspansionsbussen

- Landspatruljeturnering Tawacuna, Rold Skov

- Ledertrningsr LT-76

- Ny sangbog flles med de grnne korps

- Frste ekspedition til Sudan Kyllingefarmen i

Rejaf

- Grundsten nedlgges til Pindstrup Centret

- 41.853 medlemmer

1977

- Seniorsamling Et korps med 500 meninger

- S-landslejr p Thurbund, 300 deltagere

- Spejdermuseet i Nrre Farimagsgade 17 indvies

- Temar Spejderliv er Friluftsliv

- Verdensspejderchefen Olave Baden-Powell dr (88

r)

- Spejderchefer: Kirsten Lund Frandsen og Terkel

Jakobsen ( begge genvalg))

- 41.157 medlemmer

1978

- 800 kyllinger sendes til Sudan fr 3. ekspedition

- DDS sttter 18-rs valgret til Folketing og kommu-

ner

- Aktivitetstema Minilien

- Stevninghus ledertrningscenter opfres

- Principprogram udformes

- Qatanngut-ekspedition til Grnland

- 41.634 medlemmer

Museet.


Ved udformningen af lovene for det flles

korps var man enige om tre omrder der skulle

danne grundlag for arbejdet og som blev priori-

teret hjt og om muligt indg i bestemmelser-

ne:

Dobbeltbestning (m/k p alle lederposter,

dog ikke i grupperne)

2/3-dels reglen (hjst 2/3 af samme kn i le-

delser, rd og styrelser)

6 rs regel (for at sikre en lbende udskiftning

p alle ledende poster)

Landet var opdelt i Distrikter, Divisioner og

Grupper.

Nedenfor er de vsentligste organisatoriske

ndringer beskrevet.

1973

Korpsrd / Korpsstyrelse Korpsledelse / Di-

strikter / Divisioner / Grupper

Korpsrdet, mde hvert andet r:

Korpsstyrelsen og korpsledelsen inkl. 2 spej-

derchefer m/k

2 distriktschefer m/k

Fra hver division 2 divisionschefer m/k + sty-

relsesformand + 1 lederreprsentant og 1

forldrereprsentant

6 rs reglen er gldende

Korpsstyrelsen

Indtil 5 kvinder og 5 mnd / ledere

Indtil 5 kvinder og 5 mnd / ikke ledere

Formand og nstformand ikke ledere


Korpsledelsen

2 spejderchefer + evt. vicespejderchefer

Formnd m/k for 5 grenudvalg, 2 internatio-

nale formnd m/k, 2 ledertrningsformnd


Distrikter

Rd (verste myndighed) med ledere og

forldrereprsentanter

Styrelse (forretningsudvalg)

DICer valgt af DCer i Distriktet

2/3 og 6 rs reglen er gldende

Organisationen Per stergaard og Elin Schiott

DC-mde 1983


1979

- Mikrospejderarbejdet godkendes som arbejdsgren

- Korpset anstter programkonsulent og konsulen-

ter i distrikterne

- Spejderskolen i Korinth tager afsked med Jess og

Sren, ejere og ledere i 45 r

- Planlagt Jamboree i Iran aflyses

- Anna Berthelsen stopper som korpsstyrelsesfor-

mand

- Torben Rechendorff vlges som korpsstyrelsesfor-

mand

- Spejdermuseet flytter til Lundsgade

- Spejderchefer: Kirsten Lund Frandsen (genvalg) og

Knud Loft Rasmussen (nyvalg)

- 41.185 medlemmer

1980

- Spejd-80: Fem samtidige korpslejre (Jgerspris,

Kaas, Lerchenborg, Stevninghus og Molbolejren).

19.000 deltagere.

- P Stevninghus var der forsgslejr med 90 handi-

cappede (I-lejr)

- Sudanekspedition. Der er opfrt 11 huse og et

stort vandingssystem

- Hold til Juba i Sydsudan, opbygning af grntsags-

farm

- Brand i Lundsgade

- 40.301 medlemmer

1981

- Nordisk Senior-Roverlejr i Danmark, 484 deltagere

- Ekspansionsprojektet Spejd i 80-erne startes

- Sudan ekspedition til Um Domm og Rejaf

- Tydal Jamborette

- FREM, udvalget for fremmedsprogede brn ned-

sttes

- 20. Mllesejlads

- Spejderhjlpen financierer projekt i Indien

- Torben Rechendorff stopper som korpsstyrelses-

formand

- Finn Holm-Jrgensen vlges til korpsstyrelsesfor-

mand

Divisioner

Rd (verst myndighed) m. ledere og forl-

drereprsentanter

Styrelse (forretningsudvalg)

DCer valgt af gruppe- og afdelingsledere i

divisionen

2/3 og 6 rs reglen er gldende

1985

Korpsstyrelsen nedlgges Korpsledelsen

overtager bl.a. konomien

Korpsledelsesmedlemmer vlges ved direkte

valg af divisionscheferne

2 spejderchefer m/k + 8 kvinder og 8 mnd

2 ungdomsreprsentanter

Korpsledelsen arbejder i 6 udvalg


2004

ndret sammenstning af Korpsrdet:

2 spejderchefer m/k

Korpsledelsen

Divisionschefer (valgt p divisionsrdsmder)

2 reprsentanter fra hver enhed, valgt af divi-

sionsledelser og grupperd

Hver enhed har 2 stemmer.

Alle medlemmer fyldt 15 r kan deltage i m-

det, der finder sted hvert r

Hvert andet r er valgr:

Valg af spejderchefer

Ti medlemmer af korpsledelsen, to af disse

skal vre mellem 15 og 24 r

2/3 reglen er gldende

6 rs reglen er gldende for de valgte personer

Hvert andet r behandles lovforslag mv.


Allerede i 1957 foreslog DDS, at Nationalmuseet

lavede en udstilling med ting fra de davrende

4 store spejderkorps, evt. som led i noget str-

re, der omfattede hele det samlede brnefri-

tidsomrde. Museet takkede dengang nej p

grund af manglende ressourcer.

Behjertede ledere begyndte alligevel at samle

ting fra spejderbevgelsens start, og de ind-

samlede ting blev s opbevaret under midlerti-

dige forhold i spejderhytter eller hjemme. Det

viste sig at vre en god ide, for snakken om

oprettelsen af et spejdermuseum blev i

1973/74 vakt til live igen i forbindelse med

etableringen af det nye flleskorps.

Den kbenhavnske Heimdal Division ptog sig i

frste omgang opgaven med at samle og opbe-

vare museumsegnede ting. Der blev lejet kl-

derlokaler i Nrre Farimagsgade 17, som heref-

ter blev rammen for en mere organiseret ind-

samling og registrering.

Et museumsudvalg med Vibeke Marstrand, An-

nesofie Hermann, Bente st Hansen, Poul

Klitvad, Jrgen Christoffersen, Frank Junker,

Hans-Joachim Schack og Albert Lykking

(formand) gik i gang med arbejdet.

Artikler i lederbladet Broen og udsendelse af

700 breve til tidligere spejdere resulterede i

aflevering af en masse ting til museet. Spejder-

sports butikker bidrog her ogs med modtagel-

sen af de mange ting.

Et strre registreringsarbejde gik i gang, og

Spejdermuseet deltog allerede ved DC-mdet i

1975 med en lille udstilling og fabrikerede ogs

nogle moduler til korpsets nye udstillingsbus.

To r efter, i marts 1977, bnede museet s en

lille, permanent udstilling i Nrre Farimagsgade.

Med blot en enkelt ugentlig aftenbning resul-

terede det i ca. 500 besgende det frste r. I

dag ligger det rlige besgstal p 1.100 - 1.800

besgende med ca. 360 rlige bningstimer.

Besgstallet svinger lidt bl.a. som flge af muse-

ets deltagelse i Kbenhavns Kulturnat.

Efter 4 r i klderen i Nrre Farimagsgade blev

der mulighed for at flytte ind i lokaler i Korps-

kontoret i Lundsgade 6 p 2. sal. Museets blev

pakket ned og genbnede herefter p 70 rs-

dagen for spejderbevgelsens start i Danmark,

den 19. november 1979. Forud var get et stort

flytte- og indretningsarbejde. Sknt lokalerne

var beskedne, s var forholdene her langt bedre

med hensyn til sikkerhed. Ogs selv om der p

et tidspunkt udbrd brand i Lundsgade, ligesom

arkivet i klderen blev vandskadet.

ret 1979 var ogs ret, hvor Spejdermuseet fik

det bl stempel med optagelsen i Dansk Kultur-

historisk Museumsforening. Senere er museet

ogs blevet godkendt af Danmarks Turistfor-

ening som turistattraktion, og senere igen er

museet blevet medlem af foreningen Museer i

Kbenhavn og Omegn (som et af omrdets

mindste museer).

I denne periode startede ogs spejdermuseer

andre steder i Danmark. P et fllesmde i

Spejdermuseet Albert Lykking

Fra Spejdermuseets bning marts 1977. Poul Klitvad

(tv) og Ole Sepstrup


- Spejderchefer: Elin Schiott (nyvalg), Knud Loft Ras-

mussen (genvalg)

- 39.279 medlemmer

1982

- Korpsledelsen og -styrelsen nedstter Udviklings-

gruppe

- ROLS -82, S-landslejr i Knebel Vig

- JOTA for 25. gang (Jamboree on The Air). Prin-

sesse Benedikte sender hilsen til ind- og udland

- ben Ryekol-lejr for ledere og andre med familie

- Gruppen SIMS etablerer sig (Sjovt, Iderigt og Me-

ningsfyldt Spejderarbejde)

- To Sudanekspeditioner til Rejaf

- Der er nu 9 spejdercentre knyttet til DDS

- Our Chalet, WAGGGS` spejdercenter i Schweiz

fejrer 50 r

- Spejderhjlpen indsamler over 1 million kroner

- 38.197 medlemmer

1983

- Jamboree i Canada

- Spejderbevgelsens 75-rs jubilum fejres

- Fdselsdagsprojekt ILLUVAJO, (naturprojekt), af-

vikles hele ret

- Spejder for en dag, arrangeres sammen med Sct.

Georgs Gilderne

- RAN - Korpsets nye kursusskib - ssttes og dbes

- Internationalt Mikroseminar i Danmark

- Roverkoret nedlgges efter 50 r

- Overgang til ny landsledelsesstruktur besluttes

- Spejderchefer: Elin Schiott og Knud Loft Rasmus-

sen (begge genvalg)

- 38.629 medlemmer

1984

- Humlebien udsendes som for-lejravis til Korps-

lejren 1985

- Spejderhjlpen Raske brn hjlper syge brn

har 25 rs jubilum

- Sudan ekspedition

- GRO, lederhndbog udkommer

1983 blev der som flge heraf etableret et

egentligt samarbejdsforum for de dengang 6

danske spejdermuseer, inkl. Tydal-museet i Syd-

slesvig. Dette samarbejde er siden udvidet til at

omfatte spejdermuseer i alle de nordiske lande

samt FDF-museerne. Samlet deltager i dag 23

museer og arkiver i samarbejdet.

Da Korpskontoret i 1998 flyttede til Holmen,

flyttede Spejdermuseet med og overtog her en

af Marinens gamle bygninger, som i dag er ind-

rettet til museum og arkiv.

Ud over Museumsudvalget har museet tilknyt-

tet et antal frivillige museumsvejledere (alle

tidligere spejderledere), som ptager sig at hol-

de museet bent og vise rundt. En srlig ar-

bejdsgruppe varetager det omfattende arbejde

med registrering. Museet har siden 1996 benyt-

tet Dansk Museums Index (i dag REGIN) til regi-

streringen, et system, som flertallet af danske

kulturhistoriske museer benytter.

Ud over en permanent udstilling p ca. 200 m2

arrangerer Spejdermuseet lbende srudstillin-

ger og skaldte Hot Spot udstillinger.

Hans-Joachim Schack viser Ove Holms afrevne rme


Sm glimt fra spejderlivet I

March med Grenkrren til

Spejdermuseet i Lundsgade 1983

Tmmerfldesejlads 2002

Bl Sommer 1989


- Vores Sangbog udgives

- De gule spejdere af 23. april dannes af udbryde-

re fra DDS

- 38.970 medlemmer

1985

- Korpslejr Bl Sommer i Haderslev. 19.000 delta-

gere

- Friluftsr: P fod med naturen, plakater, klister-

mrker, naturkurser

- Spejder Sport fejrer 40 r (flles fra 1970). Jrgen

Christoffersen stopper som direktr

- Ny struktur: Direkte valg af spejderchefer, 16

mnd/kvinder og 2 ungdomsreprsentanter i

korpsledelsen

- Spejderchefer: Elin Schiott (genvalg) og Sren Niel-

sen (nyvalg)

- 37.308 medlemmer

1986

- Mllesejlads for 25. gang

- Korpset deltager i projekt Flygtning 80. Indsam-

ler tj til flygtningeskib i Kbenhavn

- Projekt Ud at cykle Danmark bl, naturrensning

- Nathejk startes

- International Lederlejr og Nordisk I-lejr i Danmark

- Kontorchef: Poul Erik Herner Petersen

- 34.475 medlemmer

1987

- Spejderskolen i Korinth bliver efterskole

- S-87, S-landslejr afholdes p Bogns

- Jamboree i Australien

- Nyt U-landsprojekt startes i Nepal

- Drlig konomi i Spejder Sport

- Spejderchefer: Hanne Mhr (nyvalg), Sren Niel-

sen (genvalg)

- 32.127 medlemmer

Gruppesommerlejr ved Bakkeblle 1979

Bl sommer 2004


I forbindelse med korpssammenslutningen skul-

le der tages stilling til ejerskabet af korpsenes

ejendomme og sttte til det lokale arbejde,

samt indtgtsgivende virksomhed.

I DDP var ejendommene - bortset fra Lundsgade

6 - ejet af "Det Danske Pigespejderkorps Jubil-

umsfond af 1960", mens DDS' ejendomme eje-

des af korpset, sledes at "Ove Holms Fond til

sttte af Spejderarbejdet i Danmark" alene va-

retog udlns- og tilskudsvirksomhed til lokale

enheder.

Resultatet blev Spejderfonden, Fonden til stt-

te af arbejdet i Det Danske Spejderkorps, som

overtog alle ejendomme med efterflgende

frasalg af ejendomme, som sknnedes ikke at

havde korpsmssig betydning.

Iden var, at Spejderfonden med ejendomsbe-

siddelserne skulle vre en platform for indsam-

ling til sttte for spejdersagen (DDS), herunder

af forest korpslotterier.

Spejderfondens styrelse blev udpeget af DDS

efter indstilling. Til udlnsudvalget valgte DC-

forsamlingen dog 2 reprsentanter.

P Johan Kromanns initiativ blev Bendt Hansen,

ordfrende direktr i davrende Kbenhavns

Handelsbank, formand for Spejderfonden og

tillige formand for Indtgtsudvalget .

Forvaltningsudvalget havde med Jrgen Brn-

degaard som formand overopsynet med korp-

sets ejendomme (der alle havde et lokalt hytte-

udvalg, som stod for den daglige drift), mens

Udlnsudvalget med Knud Mlgaard som for-

mand forestod ln og tilskud til lokale enheder,

herunder ikke mindst spejdercentre og sspej-

derne.

Spejderfonden Finn Holm-Jrgensen og Per stergaard

Stevninghus. Motiv fra postkort


1988

- Landspatruljeturnering I BP-s fodspor - 100 bed-

ste patruljer deltager, Rold Skov

- Spejder for en dag arrangeres, 700 grupper del-

tager

- Aktion Tppe, 10.700 tpper indsamles til flygt-

ninge i Sudan

- Jamborette, Rold Skov, 700 deltagere

- Ledertrf p frgen Dronning Ingrid

- Hjskolen Rold Skov indviet (senere nedlagt)

- 3 Qatanngut-ture til Grnland

- Grnlands Spejderkorps 45 r, Jubilumslejr

- 22. Landsorkesterstvne, 700 musikspejdere del-

tager

- Spejderlex udkommer

- Svend Ranvigs bog DDS 1909-73 udgives

- Spejderskibet Klitta nybygges

- 31.786 medlemmer

1989

- Korpslejr Bl Sommer, Stevninghus, med egen

seniorlejr. Fdselsdagsfest

- Indsamling af 5- og 10-rer til Folkekirkens Nd-

hjlp

- Gien hnd til Afrika - omsttes til korn, der

flyves til Sydsudan

- Lederudvikling i samarbejde med virksomheder i

Danmark

- Spejderchefer: Hanne Mhr og Sren Nielsen

(begge genvalg)

- 32.379 medlemmer

1990

- Nepal-ekspedition. Der plantes nepalesiske trer i

Danmark

- Arrangement Bl PL i Odense. 300 deltagere

- 100 polske brn kommer til Danmark inviteret af

Red Barnet og Sct. Georgs Gilderne

- Flleskorpsligt projekt har 100 brn fra Tjernobyl

p ophold i Danmark

- 8. World Moot for seniorer i Australien

- Seniorspejderne arrangerer Tour dEuropa i

sommerferien

Praktiske gris var nstformanden - Finn Holm-

Jrgensen, senere formand - og selvsagt

second to none: De ansatte Else Larsen og Per

stergaard, som ret beset ordnede alle over-

ordnede opgaver i fondens levetid.

Ikke at forglemme bygningen af kursusskibet

RAN, som blev forret til Korpset. Spejderfon-

den fik ogs opgaven at srge for driften heraf i

samarbejde med Sspejderne.

Da Korpsstyrelsen som verste udvende myn-

dighed efter korpsrdsbeslutning i 1985 blev

afskaffet, var ogs Spejderfondens dage talte,

hvilket fremskyndedes af, at Civilstyrelsen p en

uanmodet henvendelse fra DDS' revisor resol-

verede, at Spejderfonden p grund af manglen-

de selvstndig ledelse ikke var udsondret fra

DDS. Ejendomme og vrig formue hjemfaldt

herefter til DDS, som overtog Spejderfondens

hidtidige opgaver.

Fakta:

I starten var der:

Baunehj, Colleruphus, Gillastugan, Hylkedam,

Jgergrden, Kuls, Nors S, Rosenholt / Ls,

Ryekol, Stevninghus og Temns.

Senere tilgang af hjemmevrnsgrden Skovbry-

net p Fyn og Holmgrd, som er naboejendom-

men til Stevninghus (som i mellemtiden var ble-

vet en ny stor kursusejendom med en efter

spejderforhold kmpe bygningsudvidelse),

sledes at omrdet kunne danne ramme om

store arrangementer som f. eks. Korpslejre. En-

delig er Thurbund, der er ideel til sspejderak-

tiviteter, med efterflgende bebyggelse seneste

tilgang.

I forbindelse med nedlggelsen af distrikterne

overtog Spejderfonden de nordjyske grunde

Staun (senere solgt) og Hvidding Krat.

Kursusejendommen Jgergrden ved Helsingr

er nu ogs afhndet.


Formlet med ledertrningen i DDS har vret

det samme gennem alle rene, nemlig at tilby-

de kvalificeret uddannelse, der frer til bedre

spejderarbejde for brn og unge. Formlet har

dog vret formuleret forskelligt gennem tider-

ne. Tidligere har det vret beskrevet, at form-

let med ledertrning er at dygtiggre vores

ledere. I denne formulering er det underforst-

et, at dygtigere ledere frer til bedre spejderar-

bejde. I dag tager vi udgangspunkt i den endeli-

ge mlgruppe, nemlig den enkelte spejder ude i

landets grupper. Dette glder, uanset om der

er tale om kurser for patruljeledere, grenledere,

gruppeledere eller instruktrer.

PLan-kurser

Et fast holdepunkt i Ledertrningen igennem

alle rene har vret PLan, patruljelederkursus i

efterrsferien. De frste PLan-kurser blev af-

holdt i 1973, og PLan er blevet afholdt hvert r

lige siden. Kurserne blev hurtigt vldig popul-

re, og deltagerantallet har i mange r ligget om-

kring 800-1000. Deltagerantallet har i de sene-

ste r vret stigende og er ogs blevet hjulpet

af introduktionen af et nyt PLan-kursus for de

yngste tropsspejdere. PLan-kurserne havde i

starten til forml at styrke patruljeledernes fr-

digheder i specifikke emner. Emnerne var ofte

knyttet til et eller flere af de Impulshfter, der

udkom i rene fra 1974 og frem. Eksempler p

emner for bde PLan-kurserne og Impulshf-

terne er Lejretablering, Vandaktiviteter, Verden

Rundt eller Skg og Sketch. Kurserne har selv-

flgelig udviklet sig kolossalt siden starten, men

grundelementerne er stadig de samme: et kur-

sus i fri luft med deltagere fra hele landet ledet

af et engageret team, der har vide rammer til at

skabe en fantastisk spejderoplevelse. Kurserne i

dag har nu ogs til forml at udvikle deltagerne

til at tage ansvar for sig selv og andre, og at ud-

danne dem til at blive ledere. Kurserne for de

ldste deltagere, 14-15 r, indeholder emner,

som man for 40 r siden nok synes var for avan-

cerede for mange f.eks. DDSs og egne vrdier,

refleksion som et element i Learning by Doing

og deltagerens egen lederrolle.

PLan fungerer fortsat som

et vrdifuldt varemrke, og

der eksisterer i dag 4 alders-

opdelte niveauer af PLan, og

der har ogs i 2012 vret

afholdt et Internationalt

PLan i Makedonien.

Ledelseskurser

Ledelseskurserne blev fra starten udbudt som

Linje-kurser, hvor kurserne havde en klar pro-

gression, og der var n given vej gennem kur-

serne, hvor en leder startede med Basiskursus

og sluttede med Gilwell-kursus. Kurserne var

grenopdelte, s lederne deltog sammen med

ledere, der var leder for samme aldersgruppe

som en selv. Dette gjaldt ogs for Gilwell-

kurserne, som de nu blev kaldt, efter at Trekl-

ver og Gilwell-kurserne blev slet sammen i for-

bindelse med sammenlgningen af korpsene.

Efter et lngere projektarbejde Uddannelse

1995 blev Linje-uddannelsen erstattet af

Kuglen. Kuglen introducerede ledersamtalen

og jobtrning som vigtige elementer i ledertr-

ningen, og den byggede p, at den enkelte leder

selv tog ansvar for egen udvikling. Lederen skul-

le nu selv finde vej i kursusskoven og havde

mulighed for selv at vlge en relevant uddan-

nelsesvej. Valgfriheden blev endnu strre, da

Ledertrningen i 2004 introducerede

moduler. Tanken var, at uddannelsen i DDS

bestod af et antal moduler, der var klart define-

rede. Modulerne kunne s stykkes sammen og

udbydes p forskellig vis. Der blev introduceret

et Uddannelsesmarked, hvor den enkelte leder

kunne sammenstte sit helt eget individuelle

program bestende af et antal moduler. Week-

endkurserne blev nu til Modulforlb, og be-

stod typisk af 4-5 moduler.

Modulerne eksisterer i dag kun p Uddannel-

sesmarkedet, og der er kommet nye ledelses-

Ledertrningen Anders Ljrring


- Nye divisionsgrnser

- Stor medlemstilgang

- 33.867 medlemmer

1991

- Nyt internationalt Pigespejdercenter Pax Lodge i

London indvies af Prinsesse Benedikte

- Ledertrf i Odense, Brandt Kldefabrik, 2000 del-

tagere

- Landspatruljeturnering Kong Valde, Hylkedam,

800 deltagere

- Mikroarbejdsstof udgives

- Nyt arbejdsstof i Spejdergrenen Den bl trd

- Spejder for en dag arrangement

- 7 nye omrder aflser distrikterne, Ledertrning-

og Seniorreprsentanter vlges

- Nordisk seniorlejr p Frerne

- Projekt i Kathmandu, Nepal

- Jamboree i Sydkorea

- Spejderchefer: Hanne Mhr (genvalg) og Nils Holm

(nyvalg)

- Medlemsfremgang i alle grene

- 34.691 medlemmer

1992

- Nepal ekspedition og to besg fra Nepal i Danmark

- S-92, S-landslejr i Thurbund, 950 deltagere

- Sidste seniorsamling i Stenlse

- Det europiske spejdersamarbejde

sammenlgges ved konference i Sverige

- 9. World Moot, Kandersteg, Schweiz

- Ny Generalsekretr (tidligere kaldt kontorchef)

Margrethe Lyngs Mortensen

- 34.978 medlemmer

1993

- Danmark vrt ved WAGGGS-verdenskonference i

Nyborg

- Ungdomslejr i forbindelse med konferencen

- Korpset igangstter Odense-projektet for unge

arbejdslse

kurser til, som fokuserer mere p sammenhng

og spejdervrdier og metoder.

Det nordiske samarbejde har i mange r ud-

mntet sig i et Kursus for Ledertrnere, der gik

p skift mellem de nordiske lande og blev holdt

hvert andet r. Efter ca. 10 rs pause har DDS

taget initiativ til, at der igen i 2014 afholdes et

Nordisk Kursus for Ledertrnere, som i DDS

ogs gr under betegnelsen 4-perle kursus.

Ledertrningsstrukturen

Bag alle de udbudte kurser, som vores deltage-

re oplever, har der vret skiftende interne or-

ganisationer til at varetage udviklingen og af-

holdelsen af de nskede kurser. Organisations-

stukturen afspejler ofte strukturen i de tilbudte

kurser. Sledes har der gennem rene eksiste-

ret udvalg med navne som Udvalg for almene

kurser, Kuglegruppen, Ledertrningskoordinati-

onsgruppen, Trneruddannelsesgruppe og

Markedsudvalget. I dag er der stor fokus p, at

hele Ledertrningen skal ses som n enhed

med flles ml og flles metoder.

Korpsledelsen gjorde i 2009 uddannelse til et

srligt indsatsomrde, og hvor Ledertrningen

i mange r havde ligget under et andet hoved-

udvalg, blev DDS Uddannelse etableret som et

nyt hovedudvalg og fik sledes direkte referen-

ce til Korpsledelsen. Navnet DDS Uddannelse

blev valgt, fordi udvalget tager sig af flere ud-

dannelsesaktiviteter end blot kurser, fx var

gruppeudviklingstiltagene Rejse- og Inspirati-

onsholdene med, da DDS Uddannelse startede.

DDS Uddannelse har defineret en ledestjerne,

der fungerer som en flles vision for alle, der

har med uddannelse at gre. Den lyder sdan:

Uddannelsen giver bedre spejderarbejde

Uddannelsen er synlig og anerkendt

Uddannelsen inspirerer til fortsat udvikling og

vkst

Uddannelsen bygger bro


Hvis du har prvet at sidde hyggeligt smsnak-

kende med et par lokale spejdere i Rejaf i Syd-

sudan og sortere smsten fra de trre rde lin-

ser, som vil blive en del af det nste hovedml-

tid til 47 danske spejdere og en snes sudanesi-

ske, s fornemmede du sikkert en distance til

vor normale danske tilvrelse!

De danske spejderes engagement i det, der

dengang var Afrikas strste land, startede tilba-

ge i 1973 med de frste kontakter, og i 1976

blev Scout Farm projektet i Um Domm nr

hovedstaden Khartoum besluttet, og de frste

ekspeditioner med spejdere fra Danmark kunne

begynde byggeriet af kyllingefarmen, der blev

kernen i dette projekt.

Opgaverne var mange og forholdene besvrli-

ge, men resulterede efter 3 r i en velfungeren-

de farm p omtrent 40 tnder land med pro-

duktion af g og kyllinger samt en rimelig pro-

duktion af foder, alt til salg.

Der blev rejst ca. 1200 m bygninger, indlagt

elektricitet, lavet vandingsanlg med 2 store

pumper i Nilen (den Bl) til overrisling af mar-

kerne. Derudover skabtes gode faciliteter til

spejderne til kursus og ledertrning samt kon-

tor og bolig til den lokale manager.

Alt dette kunne selvflgelig ikke klares uden en

meget stor indsats fra lokale spejdere og myn-

digheder. Projektet var ikke kun baseret p de i

Danmark privat indsamlede midler og danske

spejderes egenbetaling, men blev ogs velvilligt

stttet af blandt andre den danske stat

(Danida).

Der var mange og store tekniske opgaver i pro-

jektet, og det er siden blevet udtalt at hvis vi i

efterret 1976 havde haft den mindste anelse

Sudan Otto Clemmensen

Claus Korsholm og to sudanesiske spejdere. Sudan, januar 1980


om, hvad det egentlig var vi begyndte p, havde

opgaven ikke kunne lses!

Efter blot 3 ekspeditioner, med i alt ca. 170 dan-

ske deltagere, blev projektet i 1980 overdraget

til de sudanesiske spejdere.

Behovet for assistance hos spejderbevgelsen i

Sudan var generelt stort og mangeartet og i

1979 besluttedes det at starte et lignende pro-

jekt som kyllingefarmen, men nu i det sydlige

Sudan.

Den sydligere og meget fattigere del af landet

er overvejende beboet af kristne og af de rigtig

sorte, i modstning til den mere arabisk pr-

gede befolkning i nord.

Her i syd var det vigtigste en mulig hjlp til for-

bedring af levevilkr for befolkningen, og en

Guide and Scout Farm med faciliteter til bde

ledertrning og til en grnsagsproduktion, blev

planlagt.

Vi begyndte med en ekspedition i januar 1980

p at bygge farmen i Rejaf lidt syd for det, der

dengang var provinshovedstaden Juba. Her var

det lykkedes at f rdighed over et stykke jord

langs Nilen (den Hvide) og grundlaget i aftalen

blev som tidligere, at de lokale spejdere skulle

skaffe mursten, sand og cement, mens alt andet

ville komme fra Danmark. Der blev ogs her

bygget videre af de lokale spejdere ind imellem

ekspeditionerne med de danske spejdere.

Landet var allerede dengang prget af mange

uroligheder, s den udsendte danske spejder-

konsulent og ekspeditionerne havde til tider

store problemer blandt andet med transporten

rundt i landet.

Farmen producerede bde forskellige grntsa-

ger til salg p markedet og sm trer til eget

brug, til uddeling og til salg!

Forbedrede og varierede grntsager er vsent-

lige i en sund kost, og en god produktion er me-

get afhngig af regntiden. At sikre vanding med

en stabil regn var et kendt problem, som vi ikke

umiddelbart kunne lse!

Snedige spejdere (teknikerne) fandt dog en ge-

nial lsning og konstruerede en rimelig simpel

spiralpumpe - som drevet af strmmen i Nilen -

pumpede vand til bde overrisling af grntsa-

gerne og til drikkevand.

Trerne i omrdet er isr vigtige for forsyning

af brnde til madlavning, men kan ogs vre

meget fremmende for dyrkning af lavere afgr-

der (det som betegnes agri-forestry).

Der blev p farmen ogs skabt mulighed for

uddannelse af hndvrksmssig art i landbrug,

metal og tr for udvalgte unge mnd bl.a. fra

de mange flygtningelejre, der var i omrderne

imod Kenya og Uganda.

Lrlingene kunne efter afsluttet uddannelse p

farmen, vende hjem og skabe egen forret-

ning!

Projektet i den sydlige del af Sudan krte p,

indtil konsulenten desvrre mtte flygte ud af

landet i 1986 p grund af de voksende urolighe-

der imellem nord og syd (borgerkrigen).

Da Sydsudan er blevet et selvstndigt land i

2011, er det nu blevet meget nrliggende at

undersge om der er mulighed og behov for at

genstarte samarbejdet. Et kommende projekt

vil kunne vre til gavn bde i Sydsudan og i

Danmark, hvor spejdere fra begge lande vil lre

en anderledes verden bedre at kende!


ANSVAR, VRDIER, LEDELSE

Historie

I starten af 90erne tog DDS kontakt til en rk-

ke erhvervsvirksomheder for at opn sttte til

en strre kampagne for at tiltrkke flere frivilli-

ge ledere. 5-6 virksomheder meldte sig som

interesserede samarbejdspartnere til et projekt

om ledere og uddannelse af disse.

For DDS var samarbejdet oplagt. Korpset nske-

de at blive klogere p, hvorfor vores metoder

virker, og der var interesse for at lre af virk-

somhedernes evne til at analysere og omstte

ideer og visioner til handling. Der var herudover

ogs en interesse fra DDS i at spejderledere og

lederuddannelsen kunne blive kendt og aner-

kendt af virksomhederne.

Alle parter kunne p denne mde mske se en

fordel i et samarbejde, og i 1994 startede et

pilotprojekt under DDS med deltagelse af Dan-

foss, Den Danske Bank og Rambll. Efter 2 rs

samarbejde havde projektaktiviteterne et s-

dant omfang, at man valgte at danne en selv-

stndig forening Ansvar 2000 med alle par-

ter som ligevrdige medlemmer.

Organisationen

Der deltog, efter at Post Danmark og Rigspoliti-

et ogs kom med, 5 virksomheder i det endelige

projekt.

Ansvar 2000 blev ledet af en styregruppe med

reprsentanter fra de deltagende parter. Styre-

gruppen fastlagde aktivitetsniveau og kono-

misk rammer, mens aktiviteterne blev udfrt af

konsulenter, ledere og uddannelsesfolk fra virk-

somhederne. Man organiserede sig i en rkke

arbejdsgrupper med deltagelse fra alle parter.

Der blev ansat 2 fuldtidsansatte konsulenter.

Aktiviteter

Aktiviteterne skulle vre et supplement til virk-

somhedernes egne lederuddannelser og udvik-

lingsaktiviteter. Gennem uddannelsesvirksom-

hed, analyse- og udviklingsaktiviteter og konsu-

lentvirksomhed sgte Ansvar 2000 at stte fo-

kus p etik, moral, personlige holdninger og

vrdier, som grundlag for den enkelte leders

adfrd.

Aktiviteterne blev inddelt i tre kategorier:

Ansvar 2000 aktiviteter med deltagelse af alle

5 parter

Interne udviklingsaktiviteter og oplg

Eksterne oplg

Ansvar 2000 Sren Lundsberg-Nielsen


- Ny sangbog (plastomslag)

- Ansvar 2000 igangsttes med 3 store erhvervs-

virksomheder

- Frste del af spejdergrenens arbejdsstof Den bl

regnbue udkommer

- Spejderchefer: Hanne Voetmann (nyvalg), Nils

Holm (genvalg)

- 34.840 medlemmer

1994

- Korpslejr Bl Sommer, Stevninghus. 23.000 delta-

gere + 1000 udenlandske spejdere

- Broen i nyt lay-out. Korps-Info udgives

- 360 grupper med i lederkampagne ved 2 arrange-

menter

- Ledertrningen indfrer ny linieuddannelse

- Vores Program og Velkommen i gruppestyrel-

sen udgives

- Nordisk aktivitetsmrke flles med de vrige

nordiske lande

- Prinsesse Benedikte fylder 50 r og modtager

Bronzeulven

- Marianne Karstensen ansttes som generalsekre-

tr i WAGGGS Europa

- Ny generalsekretr: Vibeke Skat Rrdam

- 35.991 medlemmer

1995

- Broen med temasider En ung generation

- Gnisten, nyt seniorarbejdsstof udgives

- Seniorarrangement Lvfaldshejk - som erstat-

ning for seniorsamling

- Tnkedagspenge til Nepal, Ghana, Tjekkiet, Chile

- Jamboree i Holland

- Spejderchefer: Hanne Voetmann og Nils Holm

(begge genvalg)

- 35.306 medlemmer

1996

- Landspatruljeturnering Gngehvdingen, Vor-

dingborg

- 70 r med Tnkedag

konomien

Medlemmerne af Ansvar 2000 betalte en rlig

medlemsafgift p 100.000 kr.

Kursusaktiviteterne var deltagerbetalte. Nr

udgifter til afholdelse af kurser, mder, lnnin-

ger og administration var betalt var det mlet,

at rsregnskabet skulle g i nul.

Projektet afvikles i 2001 efter, at nogle af de

deltagende firmaer meddeler, at de efter at

have vret meget tilfredse med udbyttet af

samarbejdet nu efter 7 r har behov for andre

udviklingstilbud.


Spejderhjlpen er en fond, der er stiftet i

1959/1960 af de davrende danske spejder-

korps: Danske Baptisters Spejderkorps, Dansk

Spejderkorps Sydslesvig, KFUM-spejderne i Dan-

mark, KFUK-spejderne, Det Danske Spejderkorps

og Det Danske Pigespejderkorps. Oprindeligt hed

fonden Spejdernes fond til fordel for ndliden-

de, syge og vanskeligt stillede brn, i daglig tale

kaldet Spejderhjlpen. Fondens forml er at

sttte projekter til fordel for trngende brn

bde i Danmark, herunder Grnland og uden for

landets grnser.

I mange r stttede Spejderhjlpen enkeltsten-

de projekter af mange forskellige slags efter an-

sgning, som eksempler kan nvnes brnehaver

p Grnland, hospitalsklovne i Danmark, blinde-

skoler i Indien og pigespejderarbejde i Zambia,

men i de senere r har Spejderhjlpen primrt

stttet projekter i samarbejde med Folkekirkens

Ndhjlp f.eks. sundhedsprojekter i Bangla-

desh og gadebrns-projekter i Malawi. Fra 2006

og fire r frem havde Spejderhjlpen fokus p

Sydsudan og de unge, der vender hjem efter at

have tilbragt deres barndom i en flygtningelejr i

Kenya, der blev bl.a. bygget et ungdomscenter

og ydet sttte til at starte forskellige aktiviteter

for at give indhold i en hrd hverdag.

Efter Sydsudan tog Spejderhjlpen til Burma/

Myanmar, hvor vi siden 2010 (stadigvk sam-

men med Folkekirkens Ndhjlp) har stttet

skoleprojekter for burmesiske brn og unge,

der bor i grnseomrdet mellem Burma/

Myanmar og Thailand. Desuden stttes nu et

minerydnings-projekt i omrdet.

Spejderhjlpen Annette Kaalund-Jrgensen

Dronning Ingrid, Prinsesse Benedikte og fem spejdere. Spejderhjlpen


- Nyt arbejdsstof for mini- og juniorgrenen

- Image-kampagne Jagten p smuglerguldet

- Ghana vlges som samarbejdsland

- 10. World Moot, Sverige

- Spejderhjlpen sttter Lesotho, legeplads til blin-

de brn

- Jens Hvass dr (sad med i JamboreeRdet 1924 og

Lejrchef p flere Jamboretter mv)

- 34.142 medlemmer

1997

- Spejderskolen i Korinth fylder 75 r

- Brejning Efterskole indvies

- Ledertrf i Kbenhavn i september

- 2. Ghanalejr

- S-97, S-landslejr p Thur

- I bevgelse, ny lederbog udkommer

- Tema: Focus p unge

- Ansvar 2000-bogen udkommer

- Hanna Lunds bog Nr tankerne sendes tilbage

udkommer

- Spejderchefer: Hanne Voetmann (genvalg) og John

Vistesen (nyvalg)

- 33.657 medlemmer

1998

- Slvbryllupsfest - Begejstringsarrangementer for

alle grene over hele landet

- Korpskontoret flytter fra Lundsgade til Holmen

den 1. august

- Center Holmen indvies 3. oktober

- Spejdermuseet p Holmen indvies 24. oktober

- Bl Brobisse arrangement i forbindelse med Sto-

rebltsbroens indvielse

- Jubilumslejr i Grnland

- Tnkedagsprojekter Mozambique og Honduras

- Nyt PR-materiale

- Sybille Bruun dr (Formand for DDPs bestyrelse

1948. I Verdenskomiteen WAGGGS 1954)

- 32.568 medlemmer

Konceptet for Spejderhjlpen er stort set det

samme som ved starten, nemlig en Spejder-

hjlps-uge sidst i september, hvor spejderne

indtjener penge til rets projekt ved at arbejde

eller gre tjenester for familie og venner. Der

skal gres en indsats, sledes at den enkelte

spejder mrker, at det er hans eller hendes

indsats, der nytter noget. Det at hjlpe andre

er stadigvk en integreret del af spejderarbej-

det og igennem Spejderhjlpen gives spejderne

en mulighed for at handle og p den mde at

vre med til at ndre p verden.

Spejderhjlpen prver trods samme koncept

at n spejderne ved hjlp af nye metoder og

nye medier ssom Facebook, netmagasin, vi-

deoklip mm. ligesom det er vigtigt at gre op-

mrksom p, at det er muligt at afholde Spej-

derhjlp hele ret, man er ikke kun begrnset

til en uge i september mned.

En vigtig del af Spejderhjlpens arbejde er for-

midlingen, hvorfor vi i de sidste 15-20 r altid

har udgivet lederhfter, videoer, CDer, fact

sheets, mdeaktiviteter, plakater i forbindelse

med Spejderhjlpsugen. Disse publikationer

mm har vret med til at gre opmrksom p

problemstillinger i de valgte lande/projekter, til

at pirre nysgerrigheden for at lre mere og til

at bidrage til forstelsen af det valgte projekt

publikationerne/filmene forsges gjort alders-

relevante, sledes at en leder kan bruge materi-

alet ved mderne.

Spejderhjlpen har nu eksisteret i over 50 r og

har indtjent ca. 33 mio. kr. i alt, men der er sta-

digvk brug for en indsats fra brn og unge,

der har overskud, s ogs i de kommende r vil

vi hre mere fra Spejderhjlpen.


Korpsets frste ledertrf lb af stabelen lrdag

d.3.september 1988 - og foregik om bord p

jernbanefrgen Dronning Ingrid i Storeblt.

Ledertrffet var det frste arrangement i en

stribe initiativer i projekt "Bl leder" - et ambiti-

st projekt, der havde alle korpsets ledere som

mlgruppe og hvor ideen og mlet var at skabe

ny energi, identitet, begejstring og synlighed

om spejderarbejdet. Ledertrffet var en slags

lfteraket for hele projektet, der forlb til efter

korpslejren "Bl sommer" i 1989.

Ja, vi havde lejet Dronning Ingrid med plads til

2000 spejderledere og kaptajn Frandsen, som -

da han havde lrt os lidt at kende under et par

mder ombord - var helt med p at gi' rum til

denne specialopgave. I begyndelsen var han

overrasket og lidt skeptisk ved vores vanvittige

ideer, men vi vandt respekt, da han fandt ud af

at vi mente hvert et ord. Praktikken var, at om-

danne frgens 4 dk til et mylder af tilbud (i

alt 30 forskellige) - og for at f lidt struktur i

mangfoldigheden var disse fordelt p soldk-

ket, et aktivitetsdk, et underholdningsdk og

et vrdidk.

Vi overtog frgen i Korsr kl.14 og fik alle akti-

vitetsledere og os selv om bord og havde s en

god times tid til at f indrettet og bemandet alle

aktivitetstilbud. Kl.15.15 var vi i Nyborg Frge-

havn, og spejderledere fra Fyn og Jylland strm-

mede ombord p togdkket til lyden af et jazz-

orkester, velkomsttale ved spejdercheferne og

derefter en herlig omgang folkedans, inden alle

kastede sig ud i aktiviteterne.

Kl.17.00 anlb vi Korsr og alle deltagere fra

Sjlland steg ombord og fik samme varme vel-

komst. Skibet var nu ladet med de godt og vel

1900 ledere og stemningen var fantastisk - alle

var kommet for at f noget ud af dagen.

Der blev sat drager op fra soldkket, der blev

leget og lbet orienteringslb, der blev idud-

vekslet p idbrsen, spillet sammen p med-

Sejltur med Dronning Ingrid John Petterson

Fra togdkket


bragte musikinstrumenter og der blev spillet

revy. Men der blev ogs diskuteret grundlg-

gende kvaliteter i spejderarbejdet, hvad er spej-

deriets nerve, hvordan forklares lov og lfte,

spejderliv og arbejdsliv, DDS og samfundet mv.

Og s hilste vi p korpsets kursusfartj, der fik

overleveret ledertrfaviser via en line til en af

masterne. Uden mad og drikke duer helten ik-

ke, s der var naturligvis srget for, at alle blev

bespist - og p sen spiser man godt.

Mens alle var om bord, samledes vi p togdk-

ket til taler fra vores spejderchefer Hanne Mhr

og Sren Nielsen, og derudover var der taler fra

2 folketingsmedlemmer Kirsten Lee og Jimmy

Stahr, der begge p forskellig mde var engage-

ret i brns vilkr i samfundet. Kirsten Lee sagde

bl.a.: "Nr jeg i dag ser spejderarbejdet i et str-

re perspektiv, er det noget med at engagere sig,

at vre aktivt med i et strre fllesskab og at

turde tage et ansvar. Som spejder lrer man at

drage omsorg for hinanden, brnene, samfun-

det og naturen - det er det, der er med til at

give arbejdet en samfundsmssig vrdi".

Herefter blev der spillet op til spejderbal - et af

de helt store; endelig blev der sunget flles-

sang, s det var en lyst - der var naturligvis skre-

vet en ledertrfsang som alle tog til sig. Og ef-

ter denne "vi er mange og vi har noget vrdi-

fuldt sammen"- manifestation tilbage til aktivi-

teterne, mens spejdercheferne gik til pressem-

de med ombordvrende journalister og efter-

flgende fin mediedkning.

P et tidspunkt skulle der siges farvel og tak for

denne gang - frst til jyder og fynboer, som

hoppede af i Nyborg kl.20.45 - og det foregik

med fuld musik og gode ord fra spejderchefer-

ne. Og vi sang igen en til lejligheden fabrikeret

tekst p Kim Larsens "De smukke unge menne-

sker" - den gik rent ind. Lidt senere samme om-

gang til sjllnderne som stod af i Korsr

kl.22.30. Bde frem til og hjem fra henholdsvis

Nyborg og Korsr var der arrangeret srtog,

hvor der p hjemturen var rig lejlighed til at for-

dje oplevelserne sammen med andre ledere.

Og ja - arrangementet blev den lfteraket, som

det skulle vre. Vi havde p forhnd skrevet til

alle deltagere: "Rundt om p skibet vrimler det

med aktivitetstilbud - smagsprver fra alle om-

rder. Vi har satset hrdt p at kunne tilbyde

dig kvalitet - det vil for os sige, at du fr nogle

gode oplevelser med hvad dette indebrer af

inspiration og begejstring. Men det vil ogs sige,

at du oplever spejderarbejdets idegrundlag om-

sat til praksis. Vi tror, at denne sammenhng

giver mening - bde for dig som person og for

dit lederjob, tingene kan jo ikke skilles. Uundg-

eligt vil vibrationerne fra dette arrangement

stte sig positive spor i afdelingerne og grup-

perne. Disse ting er - meget kort sagt - hvad vi

skal opn med dette arrangement. Om det lyk-

kes? Ja, det gr! Det forudstter blot, at du

ikke ukritisk, men bent og engageret kaster dig

ud i begivenhederne de nste timer - det gl-

der bde de fysiske og de mere stillesiddende

udfoldelser og det sociale samvr". I planlg-

ningsteamet havde vi denne gode flles mave-

fornemmelse: We did it!

I avisen kunne man mandag morgen lse: Folk,

der hastede af sted mod S-togene efter Tivolis

festfyrvrkeri eller havde andet rinde p Ho-

vedbanegrden, fik en ekstra oplevelse ved

midnatstide: 500 bl spejderledere steg af to-

get, samledes i ankomsthallen og sang "Nu fly-

ver mrkets fugle", inden de gik hver til sit.


Sm glimt fra spejderlivet II

Oak City Rally 19

76 - Over mlstre

gen i Egemosen

PLan Rosenholt 2002


1999

- Korpslejr Bl Sommer, Stevninghus

- Jamboree i Chile

- Lundsgade slges for 8 millioner kr. Kollegiet ned-

lgges

- Duty to others der indsamles soveposer og

tpper til krigen p Balkan

- Mariehnen udsendes med forslag til aktiviteter

- 33. Landsorkesterstvne

- Johan Kromann dr (Medlem af DDS bestyrelse,

formand 1968. Med i Sammenlgningsudvalget,

udarbejdede lovene for det nye korps)

- Spejderchefer: Inger Christensen (nyvalg), John

Vistesen (genvalg)

- 32.332 medlemmer

2000

- Korpsledelsen, ny struktur for samarbejdet i orga-

nisationen

- Krav om mindst 600 medlemmer i divisionerne

- Landspatruljeturnering Nord og Syd

- 931 deltagere p PLankurser i efterret

- Ansvar 2000 afholder kurser

- 11. World Moot, Mexico

- Dronning Ingrid dr, DDSer er fanevagter ved be-

gravelsen

- 32.332 medlemmer

2001

- Rold Jamborette med Gilwell-gensyn

- B-P for en dag, 350 deltagere

- Solaris oprettes

- Ansvar 2000 stopper

- Prinsesse Benedikte bliver protektor for DDS

- Sidste nummer af Broen i davrende udgave

- Ny generalsekretr Benny Agergaard

- Spejderchefer: Inger Christensen, John Vistesen

(begge genvalg)

- 30.599 medlemmer

SPLan 2004, spejdere ombord p Ran


Spejderbevgelsens 100 rs jubilum 2007.

Op til jubilet for spejderbevgelsen satte de 5

danske spejderkorps sig sammen og vedtog et

fllesarrangement for fejring af jubilet. De 5

korps som deltog i projektet var: Det Danske

Spejderkorps, De grnne Pigespejdere, KFUM-

spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spej-

derkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

En mlstning for projektet var dels at skabe

en festlig ramme omkring jubilet, dels at de-

monstrere at landets 5 spejderkorps kunne g

sammen om et ambitist aktivitetsprojekt un-

der fllesmottoet Mod p Mere Spejderne.dk

En tvrkorpslig gruppe planlagde en festlighol-

delse, som skulle strkke sig over hele jubil-

umsret, og konceptet blev sammensat af:

S-dagen. Et flles projekt den 22 februar

(Tnkedagen), hvor spejdere p tvrs af korp-

sene p Tnkedagen bar et flles armbnd

eller pin visende et rbndsknob, der symboli-

serede, at vi er spejdere drevet af et flles vr-

dist p tvrs af kn, landsdele og korps.

Sunrise. Et morgenarrangement den 1 august,

dagen, der var valgt som den flles fdselsdag

for alle spejderkorps verden over. Over hele

landet blev der arrangeret morgenarrangemen-

ter, hvor spejderne mdtes, sang fdselsdags-

sang og aflagde deres spejderlfter sammen

med omkring 38 mio. andre spejdere verden

over. Der blev skrevet tusindvis af til lejligheden

designede postkort til andre spejdervenner,

frankeret med jubilumsfrimrket.

Sunrise var en meget bevgende morgen, hvor

rigtig mange fik en strk fornemmelse af, at

man var en del af en meget stor verdensom-

spndende bevgelse.

Det historiske arbejdsmateriale. Frem til jubi-

lumsret blev der p tvrs af korpsenes for-

skelligheder udarbejdet aktivitetsmateriale til

brug i det daglige spejderarbejde. Idegrundlaget

var et historisk tilbageblik over aktivitetsstoffet

gennem 100 r. Brnene fik muligheden for at

prve det deres forldre havde prvet, og hele

arrangementet kulminerede i spejderdysten for

de, der havde fulgt hele forlbet.

Mange bruger den dag i dag det arbejdsstof,

som blev udarbejdet i den forbindelse, for ide-

en med at gre alt materialet digitalt tilgnge-

ligt gr, at man stadig kan hente ideer fra mate-

rialet.

Reload blev afholdt den 25. august i Roskilde.

Dagen var det frste store flles spejderarran-

gement i rigtig mange r. P tvrs af alders-

grupper, korps og traditioner kastede de mange

tusinde spejdere sig ud i et sandt aktivitetsorgie

i byen Roskilde. Der var del en lang rkke store

aktivitetstilbud ved havnen, i parkerne, i gga-

den, ja overalt i byen, og derudover havde et

stort antal grupper arrangeret deres egne til-

bud, som blev stillet til rdighed for alle vrige.

Dagen blev afsluttet p Roskilde Dyrskueplads,

hvor der var en kmpe spejderfestival med un-

derholdning og rockkoncert afsluttet med et

gigantisk festfyrvrkeri.

Reload var en fantastisk udstilling af, hvad spej-

derbevgelsen kan udrette, nr man str sam-

men. Arrangementet blev afviklet uden store

problemer, og kun de lange madker ved af-

tensmaden var et lille minus i karakterbogen.

Karakteristisk for den mde vi som spejder bru-

Spejderbevgelsen 100 r Jesper Nyboe Andersen


2002

- Nye blade Spejder Snus og Track

- Landsdkkende arrangement Bl ugler

- Grogglen, PR-kampagne for 6-10 rige

- Jamboree i Thailand

- S-02, S-Landslejr p Thur

- Spejderhjlpen deltager i Afrika Online i TV

- Ekspedition Ghana (Ghana Girl Guides)

- 28.533 medlemmer

2003

- Ekspedition Ghana (hjlp til pigespejderarbejdet)

- Jamboree Thailand

- Revision af DDS logo (uden Vr Beredt)

- Slvkselbet har 60 rs jubilum

- Spejder-melodigrandprix (SMG) afholdes for at

finde nye spejdersange. Vindersangen bliver

korpslejrsang

- Hanna Lund dr (Spejderchef i DDP 1939-59)

- Spejderchefer: Inger Christensen (genvalg), Tho-

mas Metelmann (valgt af KOL)

- 29.537 medlemmer

2004

- Korpslejr Bl Sommer, Stevninghus. Vi tester ide-

en. 21.000 deltagere. Seniorlejr. 1800 udenland-

ske deltagere. Date via internet.

- Korpsrdsmde, ndret til 2 deltagere fra gruppe

og division hvert r. 1100 deltagere forventes.

Stevninghus i telte.

- Korpsmrket til uniformen i nyt design

- 12. World Moot, Taiwan

- I-lejr (Integrationslejr) for 11. gang

- Spejderideen, 4 stk. brochurer og plakat

- JOTA/JOTI (internet) afholdes

- BROEN online

- Spejderchef: Helle Dydensborg (nyvalg). Thomas

Metelmann ikke p valg.

- 28.737 medlemmer

ger det bne rum, s blev byen afleveret ren og

pn efter Reload, og dette i en grad, der impo-

nerede byens tekniske forvaltning s meget, at

de undlod at tage betaling for alle de services

de havde ydet, for det var da fantastisk, at man

kunne holde festival helt uden affald i byen.

Reload blev nok det enkeltarrangement, som

bnede jnene for mange, og som muliggjorde,

at vi senere har kunnet etablere flleslejre. Nu

kan vi nsten ikke kan forestille os, at det kan

vre anderledes.

Det sidste element i jubilumsret var Fredsga-

ven. Et langt projekt, hvor spejderne gennem

aktiviteter i hele ret skulle samle penge ind til

skolebyggeri i Afrika. Det viste igen en kolossal

kreativitet rundt omkring, og resultatet blev, at

korpsene efter jubilumsret kunne aflevere 2

mio. kr. til UNICEF til skolebyggeri i Afrika. De 2

mio. kr. finansierede opfrelsen af mere end 25

lokale skoler i Angola, skoler, som UNICEF efter-

flgende ville srge for driften af.


Vi gjorde det s vellykket i 1963, s kunne vi

ikke invitere til verdenskonference igen? spurg-

te formanden for Pigespejdernes Fllesrd

(PFD), H.K.H. Prinsesse Benedikte p et Flles-

rdsmde i 1989. En enkelt og ambitis beslut-

ning med stor opbakning i PFD. S meldte hver-

dagen sig..

En ting er den nationale opbakning til vrtsrol-

len, en anden er at f opbakning hertil fra de

vrige medlemslande i WAGGGS. P verdens-

konferencen i Singapore i 1990 var Danmark i

strk konkurrence med England og Grken-

land. En vellykket prsentation, hvor forman-

den p de 3 officielle sprog inviterede, og delta-

gerne efterflgende viftede med Dannebrogs-

flag til Lumbyes Champagnegalop, flag, som

delegationen i en sen nattetime havde sat un-

der de godt 300 delegeredes stole, s var sagen

s godt som afgjort. Vi vandt!

Efter sammenlgningen i 1973 eksisterede der

i DDS stadigvk en relativ stor flsomhed med

hensyn til, hvad kan korpset vre en del af i

hhv. WAGGGS og WOSM. Pigerne i DDS kan

da ikke tillade sig at vre vrt for en verdens-

konference i Danmark, nr drengene i DDS

ikke har mulighed for at deltage. Dette var nok

dt element, som skabte den strste udfordring

internt i DDS. Rummeligheden i DDS er heldigvis

blevet betydelig strre og efterhnden kom der

ogs en langt mere afslappet holdning til DDSs

engagement i verdensorganisationerne.

Spejderarbejdet trives bedst i Danmark, nr

korpsene optimerer samarbejdet. Mske har

der vret perioder i det flleskorpslige samar-

bejde med en slags usikkerhed over for hinan-

den, men nsket om at gennemfre en ver-

denskonference i verdensklasse med vore bed-

ste frivillige krfter, var en strk drivkraft svel

i den praktiske, som den politiske forberedelse

og gennemfrelse af konferencen.

Alle korps stillede med de bedste krfter. Inger

Christensen, De grnne pigespejdere (dengang

KFUK-spejderne), havde netop afsluttet sin ni-

rige periode i Verdenskomiteen, blev formand

for planlgningskomiteen. Ingers gode relatio-

ner til svel Verdenskontoret, Verdenskomite-

en, engagerede reprsentanter i arbejdsgrup-

per fra korpsene, Suzanne Nrregaard, som se-

kretr for planlgningskomiteen og H.K.H.

Prinsesse Benedikte som formand for Fundrai-

sing-komiteen, s blev planlgningen en spn-

dende og sjov opgave. Dronning Margrethe

havde doneret et maleri Blgen, som blev

gengivet p en lang rkke merchandises og

det solgte vldig godt.

Hotel Nyborg Strand dannede en perfekt ram-

me for Verdenskonferencen. bningsceremoni-

en blev holdt i den nrliggende idrtshal.

Dronning Margrethe, Dronning Anne Marie,

Prinsesse Benedikte og Hertuginden af Luxem-

burg var med og overvrede, hvordan den Kon-

gelige Ballet og de lokale spejdere prsentere-

de dansk kultur og hndvrk. Dronning Ingrid

og Prinsesse Benedikte hilste personligt p alle

delegerede ved den efterflgende bningsre-

ception p Nyborg Slot. P udflugtsdagen be-

sgte deltagerne fynske slotte, herregrde og

naturligvis H. C. Andersens Hus i Odense. De

danske hjlpere, unge pigespejdere og ledere,

fik mulighed for at vise venlig, dansk service, og

Verdenskonference i Danmark 1993 Marianne Karstensen


2005

- Rejsehold til hjlp for grupper etableres

- Udviklingskonsulenter ansttes

- Bedre Spejd med flere brn og un-

ge (konsulenter)

- Ny trningsstruktur

- Smting fra Bl Sommer sendes til Guatemala

(uddannelse)

- Elektronisk nyhedsbrev udsendes

- Spejderchef: Thomas Metelmann (genvalg). Hel-

le Dydensborg ikke p valg.

- 27.747 medlemmer

2006

- Aktivitetsmateriale til 100-rs jubilet udsendes

- Nyt arbejdsstof prsenteret p korpsrdsmdet

- Bhuthan og Letland vlges som samarbejdslande,

Tnkedag

- Mllesejlads for 45. Gang

- SMUK-medlemstal (Stttemedlem under korpset)

ca. 700 750

- Mandlig DDSer leder af Our Chalet

- Kontaktudvalg: SpejderSport/DDS etableres

- Korpsrdsmde: Spejderchefer valgt for 3 r, max.

6 r

- Spejderchefer: Helle Dydensborg (genvalg), Tho-

mas Maarup (nyvalg)

- 29.240 medlemmer

2007

- Jamboree Hyland Park, England - 100-ret fejres

- Sunrise-projekt for hele verden

- Thinkingday armbnd

- Reload-07, tvrkorpsligt arrangement i Roskilde

- Spejd 2020-dagen, en dag med visioner, 50 delta-

gere, Odense

- Fredsgave til skoler i Angola

- Naturvejleder ansttes

- S-07, S-landslejr i Frederikssund

- Udviklingsfllesskab med de grnne pigespejdere,

deler korpskontor p Holmen

som vrtsland havde Danmark mulighed for at

invitere et ekstra antal observatrer til konfe-

rencen. P den mde fik flere af DDS mandlige

medlemmer chance for at opleve og erfare en

WAGGGS Verdenskonference.

Den strste krise under konferencen var

sprgsmlet om fyrvrkeri ved afslutningen,

som deltagere fra krigsramte lande blev op-

skrmte over. Det blev ogs lst.

Danmark havde ogs inviteret unge piger til en

ungdomslejr, som foregik parallelt med konfe-

rencen. Unge ledere fra mange forskellige lande

var p teltlejr og gav ligeledes input til Verdens-

konferencen. Det kan godt vre, at I oplever

jer som betydningsfulde, men det er i ungdoms-

lejren, det foregr, var Dronning Ingrids bud-

skab, da hun adresserede verdens-konferencen.

Det vakte jubel. Dronning Ingrid var p ung-

domslejren det meste af en dag og meget af

tiden p selve Verdenskonferencen.

Verdenskonferencen bidrog til at stte det in-

ternationale pigespejderarbejde p dagsorde-

nen i DDS populrt var det ikke i begyndel-

sen, men det lykkedes, og mange unge kvindeli-

ge ledere fik som hjlpere p konferencen og

p ungdomslejren en international oplevelse for

livet.

Fra Ungdomslejren ved Nyborg Strand


I 1994-95 havde DDS en del ekstra penge grun-

det ekstra tilskud fra Tips og Lotto midlerne.

Dette betd, at man var positive overfor at stt-

te initiativer, der kunne udbrede spejderbev-

gelsens idegrundlag.

Det frte til, at der blev etableret en arbejds-

gruppe med det forml at stifte en ny Spejder-

efterskole. Gruppen, som var bredt sammensat

p kompetencer, beskrev over et r grundlaget

for en spejderefterskole med fokusomrderne:

friluftsliv, internationalt og ledelse.

Mange lokaliteter blev afsgt, men da flere fra

gruppen havde besigtiget en gammel institution

i Brejning (De Kellerske Anstalter) blev det hur-

tigt klart, at det var stedet for den nye skole. I

fantastisk natur- tt p fjord og med en km-

pemark, med 100-rige bygninger, der var

smukke omend ikke vedligeholdt, men med

mange vrelser og udsyn.

Bygningerne blev kbt med hjlp fra DDS og

med garanti fra Brkop kommune. Brejning Ef-

terskole Spejderefterskolen var en realitet.

S startede det hrde arbejde med at gre klar

til den nye skole, der blev i efterret 1996 og

forret 1997 knoklet bde p at finde det kon-

krete grundlag for skolens pdagogik og for at

f tlelige fysiske rammer.

Mange frivillige lagde en kmpe indsats i at f

klargjort rammer, ansat personale mv. og i au-

gust 1997 kunne skolen starte med sit frste

elevhold p 37 elever. Disse elever og forldre-

ne deltog i et eksperiment som heldigvis viste

sig at holde! De tre fokusomrder, spejder, ef-

terskole og prveforberedende skole kunne

forenes. Over de kommende r blev skolen kon-

solideret og elevtallet voksede.

Nye strmninger i samfundet omkring r 2000

frste til, at skolen ogs p mange mder skifte-

de kurs. Det fag-faglige kom mere i fokus og

projekter blev til projektfag af mere teoretisk

art en mere almen efterskole.

Som flge af udviklingen besluttede bestyrel-

sen, at skolen ikke lngere havde spejder-

efterskole i sit navn. Denne udvikling betd

dog ogs, at skolen havde lidt svrt ved at fin-

de sin niche og rekruttere fuldt elevhold p 72

elever, men skolen var dog i fortsat drift og ud-

vikling.

I forlngelse af et forstanderskifte vgtede

bestyrelsen i samarbejde med ledelsen, at der

igen blev sat fokus p det srlige ved Brejning

Efterskole - skolens vrdier blev fastholdt og

efterlevet p en ny mde. Det betd eksempel-

vis, at alle elever laver projekter igen, men ogs

fr en kompetencegivende projektlederuddan-

nelse. Det betd ogs at elevernes evne og mod

til at tage ansvar blev sat i fokus. Derudover

kom friluftslivet og spejdertilknytningen mere i

centrum igen.

Dette betd et vendepunkt for Brejning Efter-

skole som fik lettere ved at rekruttere de

rigtige elever, fik stor opbakning fra gamle ele-

ver, via frasalg fik ivrksat en stor renovering af

de nedslidte bygninger og fik tttere samarbej-

de med DDS igen.

Brejning Efterskole Jette Rasmussen

P lejr, 3. april 1999


- Valg til KOL for 2 r, antal ndres fra 16 til 12

medlemmer

- Ikke nok kandidater opstillede til KOL

- Spejderchefer: Helle Dydensborg (genvalg). Tho-

mas Maarup ikke p valg.

- 28.366 medlemmer

2008

- Ny generalsekretr Mads Kolte Olsen

- Spejdernes Administrationsfllesskab (SAF) - nu

med flles ejerskab af Holmen

- Uddannelsesmarked

- Nyt arbejdsstof alle grene

- Sttte til st- og Centraleuropa, flleskorpsligt

projekt

- Spejderhjlpen: Sydsudan, hjlp efter borgerkri-

gen

- 26.042 medlemmer

2009

- Korpslejr Bl Sommer, Stevninghus.

- Tvrkorpsligt projekt, Klimakonferencen COP 15.

Vi laver bl.a. klima-spejd p Hjbro Plads

- Scouts for Climate, 32 spejdere fra 32 lande

- Anna Bertelsen dr (91 r) (Medlem af DDPs be-

styrelse 1948, formand 1966. Med i

Sammenslutningsudvalget. Formand for DDS

bestyrelse 1973-79)

- Spejderchefer: Marianne Karstensen og Morten

Kerrn-Jespersen (begge nyvalg)

- 26.016 medlemmer

2010

- DDPs 100 rsdag fejres med indbudte medlem-

mer fra det gamle korps

- Spejderhjlpen starter projekt i Burma

- 13. World Moot, Kenya

- Uddannelsesnumre i Broen

- Web-side til spejderledere

- Spejderkorpsene overrkker 250.000 kr. til Dan-

marksindsamlingen

- Der satses p Adventure-Spejd, blandt andet ved

Her i forret 2014 er Brejning Efterskole p

mange mder en velfungerende efterskole:

Der er fuldtegnet p de 104 pladser skolen

har hvert r!

Skolens elever fr svel den almene dannel-

se, friluftsliv, projektledelse, fysisk udvikling

og en god boglig uddannelse.

Der er ca. 2/3 af eleverne der er spejdere

en super fordeling, s der sikres andre syns-

punkter p livet end spejdernes

Bygningerne renoveres lbende men er en

fortsat udfordring

Der er en aktiv elevforening, som sikrer kon-

takt p tvrs af rgange, Solaris som laver

arrangementer og events er udsprunget der-

fra og i de sidste r er adventure-lbene

Invictus og Seditio kommet til

Mange Brejning-elever tager ansvar i DDS,

ude i grupperne, men ogs feks. i redaktio-

nerne, i korpsledelsen og i uddannelserne.

Brejning Efterskole forsger fortsat at udvikle

sig for at matche det samfund, vi er en del af,

og de vilkr, der er for efterskoledrift.

I forret 2013 blev skolen udvidet med 3300

etagemeter og 13 hektar skov. De nye faciliteter

skal dels rumme skolens bud p at tage socialt

ansvar anno 2014 nemlig et srligt eftersko-

letilbud for 12 unge med ADHD dels give helt

nye perspektiver gennem en spejder- og natur-

hjskole!

Nr Brejning Efterskole lige nu har vind i sejle-

ne skyldes det netop, hvad Spejderbevgelsen

kan: Samle mennesker med forskellige kompe-

tencer om et flles ml baseret p de grund-

lggende vrdier. Skolen er i fortsat bevgel-

se med hjlp fra en masse gode unge og en

masse engagerede spejdere.

TAK for samarbejdet med DDS i de frste 17 r

af skolens liv og p forhnd tak for det fremti-

dige samarbejde!

Bestyrelse og ledelse

Brejning Efterskole, marts 2014


En flles lejr for Spejderne

Som forord til Knud Rasmussens bog om hans

store slderejse skriver han Jeg vil gerne dedi-

kere denne bog til den danske ungdom. Et ci-

tat, der rammestter afholdelsen af Spejdernes

lejr 2012. Lejren blev en manifestation dedike-

ret den danske ungdom, og spejderbevgelsen

opnede ved at g sammen for frste gang at

stte spejderarbejdet anno 2012 p den natio-

nale dagsorden som et attraktivt tilbud til ud-

viklingen af den danske ungdom.

Man siger, at i samarbejde med andre er sum-

men ofte mere end delene tilsammen. Man op-

nr mere, og kan mere. I stedet for at fem korps

arrangerede fem mindre korpslejre hver for sig,

havde vi blandt de fem korpschefer og ledelser

besluttet at samle krfterne om en stor flles

lejr, dedikeret til alle spejdere i Danmark. Dedi-

keret til den danske ungdom. 38.000 spejdere

hstede frugterne af den indsats, da vi samle-

des i Holstebro p godt 400 hektar land, til 10

dage med fuld fokus p det udfordrende spej-

derarbejde. Ikke p om farven p uniformen var

grn, bl eller turkis.

En svr start

Beslutningen om at lave lejren havde en svr

start. Centralt i Det Danske Spejderkorps var

der p davrende tidspunkt en del modstand

mod det flles projekt, og beslutningen blev

frst reelt konsolideret omkring rsskiftet

2009/2010.

En markant bekymring var eksempelvis at der

ikke fandtes steder i Danmark, der egnede sig til

en s stor lejr, og en anden markant bekymring

var at man ikke kunne f frivillige til at bidrage

til lejren. Begge bekymringer og mange andre

blev gjort til skamme, da frst arbejdet tog fart.

I januar 2010, kun to r fr lejren skulle afhol-

des, sendte man udbudsmateriale ud til de dan-

ske kommuner, for at finde den rigtige samar-

bejdskommune til projektet. Her oplevede vi for

frste gang, hvilken energi og hvilke ressourcer

et flles projekt kunne skabe. Opmrksomhe-

den fra landets kommuner var stor. Strre end

vi havde set fr. Mange kommuner ville vre

spejdernes foretrukne by, og Holstebro bd ind

med ambitioner, fuldtidsansatte medarbejdere,

ressourcer og infrastruktur i et attraktivt tilbud.

I Det Danske Spejderkorps ndrede stemnin-

gen sig ogs markant, og fra alle fronter centralt

og decentralt, begyndte DDSs grupper og med-

lemmer nu at identificere sig med den kom-

mende lejr, og tage ejerskab for planlgningen

af lejren. Da lejren blev gennemfrt deltog vi

sledes med stort set samme antal medlem-

mer, som den seneste korpslejr p Stevninghus,

og i planlgningen af lejren bidrog DDSerne

markant i alle dele af lejrorganisationen.

Lejrens succes

Historisk var mden at organisere sig p i en

lejrorganisation forskellige, hvis man eksempel-

vis ser p DDS og KFUM-spejdernes historiske

Spejdernes Lejr 2012 Morten Kerrn-Jespersen


to Summits

- 26.468 medlemmer

2011

- Hjlpeprojekt i Hviderusland sammen med De

grnne pigespejdere

- Friluftsekspressen, Invitation til brn og unge

- Nye seniorkurser SPARK

- Reflek

Jubilæumsskrift 40 aar

Documents

Transcript of Jubilæumsskrift 40 aar