1

indtryk

Nr. 59

December / 2012

KTS’ personaleblad

Skud på Stammen® 2012Udstilling på Trapholt

14 seje elever til DM i Skills

Trivselsprojekt sænker frafald

TEMA:

Nye praktikcentreKTS viser vejen

2

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden

bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser

og relevante fagblade. Man vil også kunne finde en elektronisk udgave af

personalebladet på skolens hjemmeside på adressen: www.kts.dk/omkts/

personaleblad.

Oplag 1100 eksemplarer.

Trykkeri Chronografisk as

Direktør Ole Heinager

Direkte: 3586 3535

Mobil: 2172 9588

Mail: oh@kts.dk

Redaktør Theresa Vind

Direkte : 3586 3553

Mobil : 2146 4853

Mail : tvi@kts.dk

Layout

GrafiSKP

Mediegrafikere :

Lærke Krause

Marie Boel Nielsen

Maria Madsen

Monica Bindslev

Morten Kjeldsen

Niels Legaard

René Dyja

Sussi Hansen

Tina Sørensen

Indhold

Kolofon

Det faste03 Leder27 Goddag og farvel

Artikler04 Travle virksomheder tilbydes lærlinge05 Ingen dårlige dage – case 106 Praktik giver lyst til faget – case 207 Ny ledelsesstruktur på KTS08 Oles tour de KTS10 Supervision skaber inspiration12 Trivselsprojekt sænker frafald14 Skud på Stammen® 201218 Kort nyt24 UIC og 9. klasses Skills28 Innovation på Nørrebro 14

6

428

Forsidefoto: Morten Holtum

Skribenter: Ole Heinager, Theresa Vind,

Line Riis, Lene Rye Willestofte

3

Den 8. november indgik regeringen

en delaftale til finansloven „Bedre

erhvervsuddannelser og styrket ud-

dannelsesgaranti“ med Venstre,

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det

Konservative Folkeparti på børne- og

undervisningsministerens område.

Delaftalen bygger på erhvervsuddan-

nelsesudvalgets forslag til, hvordan

flere praktikpladser, en bedre uddan-

nelsesgaranti og øget kvalitet i under-

visningen kan blive en realitet. Udval-

get er nedsat af regeringen og består

af repræsentanter for DA, LO samt KL.

Delaftalen sikrer uddannelses-

garanti gennem praktikcentre, der

skal sikre en fleksibilitet, så eleven,

der ikke har fået en lang uddannelses-

aftale med en mester, kan gennemføre

sin uddannelse med en kombination

af skole- og virksomhedspraktik. Det

bliver de korte uddannelsesaftaler, der

kommer i fokus.

På KTS glæder vi os. For vi har siden

maj måned i år haft et FOU-projekt (for-

søg og udvikling) „Større virksomheds-

kontakt i skolepraktikken“ kørende

og dette projekt bygger præcis på

praktikcenter-tanken.

Centret er et pilotprojekt, som vi i

første omgang har valgt at prøve af

på tømrer-SKP – og på sigt på alle

SKP-afdelinger. Præcis som i regerings

udspil, tager centret ansvar for at

planlægge og koordinere en modul-

opbygget tømreruddannelse for SKP-

eleverne. Virksomhederne byder ind

med specifikke opgaver, de mangler en

lærling til, og centret finder et „match“.

Eleven tegner en kort aftale med virk-

somheden – som i de fleste tilfælde

forlænges. Det lyder såre simpelt. Det er

det ikke. Der ligger naturligvis et enormt

stort opsøgende arbejde bag. Men det

virker. På tømrer-SKP i Rødovre gik der

godt 45 elever i foråret, da projektet

blev sat i gang. I dag er der færre end ti

tilbage. Dette tal taler for sig selv.

Mestrene, der er tilknyttet KTS’ praktik-

center er glade. For når ordrebogen ikke

er fyldt længere end et par måneder

ud i fremtiden, kan det være svært at

finde de gode argumenter for at tage

en lærling på en lang aftale. Her får de

altså muligheden for – meget nemt

endda, at få en lærling til en specifik

opgave. For både mestrene og eleverne

er det en win-win, som du kan læse

om i artiklen på side 4–6.

De virkelige opgaver

er ude i virkeligheden

Det glæder os, at praktikcentrene kan

sikre en form for uddannelsesgaranti,

og afskaffelsen af karensperioden er

et længe ventet tiltag. Alt for mange

elever falder fra i denne mellempe-

riode. Det er vigtigt, at særligt de unge

elever bliver ført direkte fra deres

grundforløb over i praktikcenteret, hvor

kompetente faglærere og virksom-

hedskonsulenter sørger for, at de kom-

mer ud i den virkelighed, de drømmer

om at blive en del af. KTS’ kongstanke

bag et center er nemlig at få eleverne

ud i virkeligheden. Centret er spring-

brættet, og sørger både for, at elevens

uddannelsesmål opnås ved at sende

elever ud på forskellige opgaver og for,

at princippet med vekseluddannelse

opretholdes. Som børne- og undervis-

ningsminister Christine Antorini selv

har udtalt, så er Danmark anderkendt

for sit vekseluddannnelsessystem,

og dette er en måde at bevare det på.

De virkelige opgaver findes kun ude i

virkeligheden. Fremtidens praktikcen-

tre må ikke blive hobefulde af elever,

der ikke har lært om rutinerne på en

arbejdsplads, om kulturen og om disci-

plinen. Centrene skal være med til at

sikre, at mængden af mestre, der tager

elever, bliver større end dem, der er

passive på denne vigtige mission for

„bedre erhvervsuddannelser og styr-

ket uddannelsesgaranti“.

KTS er én skole

Slutteligt vil jeg benytte lejligheden til

at sige tak til alle medarbejdere, som

tog godt i mod mig på min tur rundt på

hele KTS. Ud over at have fået et godt

indblik i skolens kroge og afkroge er

jeg også blevet opmærksom på hvor

vidt, vi spænder som skole. KTS’ med-

arbejdere er super engagerede og går

til arbejdet med ildhu.

Jeg fik samtidig mulighed for at tale

med samtlige uddannelsesledere, kon-

torledere og tillidsrepræsentanter på

tomandshånd, og det gav mig en god

indsigt i, hvad de ser som muligheder

og udfordringer på vores skole. Samtidig

blev jeg bekræftet i, at alle medarbejdere

på KTS rigtig gerne vil samarbejde på

tværs af både fag og lokaladresser, og

det er netop det arbejde, vi skal tage fat

på i det nye år: Vi skal opnå en fælles

forståelse af, at vi er én skole, blandt

andet derved skaber vi bedre uddan-

nelse til flere.

Glædelig jul og godt nytår til alle.

Vi hilser praktikcentre

velkommen

„Centret er springbrættet, og sørger både for, at elevens uddannelsesmål opnås ved at sende elever ud på forskellige opgaver og for, at prin-cippet med vekseluddannelse opretholdes.

Leder

Af Ole Heinager, direktør

4

Af Theresa Vind

Virksomhederne er glade. Både de små,

de mellemstore og de helt store. De

kan hente lærlinge ind til specifikke

opgaver. Det løser et stort problem for

mange firmaer, for ét er, at de gerne vil

have en lærling, et andet er, at de ikke

altid kan se, om der også er arbejde to

måneder fremme i kalenderen. Og lær-

lingen får mulighed for at komme ud og

prøve kræfter i forskellige virksomheder

samtidig med, at KTS sikrer at alle krav

og delmål i uddannelsen opfyldes.

Tanken med projektet, der har fået støt-

te fra Ministeriet for Børn og Undervis-

ning, er at skabe et praktikcenter. I første

omgang på tømreruddannelsen – siden

hen på alle skolens SKP-afdelinger. Siden

projektet startede omkring 1. maj har

centret skabt knap 60 nye lærepladser.

Ud af dem er halvdelen helt nye virksom-

heder, der er lige er blevet godkendt til at

tage lærlinge, fortæller Ravn Hamberg,

der er SKP-instruktør i Rødovre, og en af

de helt store drivkræfter i projektet. Han

fortsætter:

– Og det har netop været et af må-

lene i projektet: At styrke samarbejdet

med vores ’kendte’ virksomheder og få

nye, mindre virksomheder på banen.

Modulopdelt uddannelse

Praktikcenteret er et samarbejde mellem

de tre tømrer-SKP-afdelinger i Herlev,

Nørrebro og Rødovre. Centeret tager

ansvaret for at planlægge og koordinere

en modulopbygget tømreruddannelse

for de elever, der er i skolepraktik. Virk-

somhederne byder ind med en opgave,

hvor de mangler en lærling; længden

af praktikken kan variere inden for seks

uger til to år. Praktikcenteret finder så

den lærling, der netop mangler det

modul i uddannelsen, som opgaven

omhandler, det vil sige, at virksomhe-

den kan tage en lærling, lige når den har

behov for det, og derfor er det et attrak-

tivt tilbud. Jo flere virksomheder, jo flere

uddannelsesaftaler.

Umiddelbar succes

Pilotprojektet kører til udgangen af

december måned 2012. Her vil projektet

blive evalueret, og der skal laves en rap-

port med anbefalinger til om og hvordan

projektet kan blive ny praksis inden for

SKP på KTS og på andre erhvervsskoler.

Startskuddet bliver et seminar for i

første omgang skolens SKP-afdelinger

samt repræsentanter fra TEC, der side-

løbende har kørt et tilsvarende projekt

på lageroperatør-uddannelsen.

På SKP-afdelingen i Rødovre er der in-

gen tvivl om den umiddelbare succes

ved projektet:

– I foråret havde vi omkring 45 elever

på SKP. I dag (november måned, red.)

går der knap ti elever herude, afslutter

Ravn Hamberg.

Travle virksomheder tilbydes lærlinge

Tømrerfirmaer byder ind med konkrete opgaver, som de mangler en lærling til. KTS finder den rette skolepraktikant, der indgår en kort uddannelsesaftale med firmaet. Det gør det meget nemt for virksomheden at tage en lærling. KTS’ praktikcenter er en stor succes

5

19-årige Tobias Holt har været i lære på kort aftale hos J.B.

Byg og Consulting siden september. Han har været ude i

flere korte aftaler, men hos mester Jonas Bjørn Hansen føler

han sig så godt tilpas, at han vil gøre alt for at fortsætte.

Indtil videre løber hans kontrakt dog kun til december, hvor

han skal tilbage til skolebænken på 4. hovedforløb. Men han

håber at vende tilbage derefter:

– Det er ubetinget det bedste sted, jeg har været. Og det

eneste sted, hvor jeg har arbejdet sammen med min mester.

Det betyder meget. Han roser mig faktisk hver dag.

Jonas Bjørn Hansens firma rummer i alt fire ansatte inklu-

sive ham selv. Lige nu har firmaet en opgave i Hillerød, hvor

en beboelseskarré skal energirenoveres. Den specifikke op-

gave er at lægge nye tage med isolering.

– Jeg har været selvstændig siden 2000, og har i den tid

haft fire lærlinge fra start til slut. Men tiden er bare ikke til

det mere. Det her med at kunne hive arbejdskraft ind til en

specifik opgave er genialt. Og det er nemt for mig. KTS yder

en enormt god service. Alle de gange, jeg har haft lærlinge

på korte aftaler, er de blevet forlænget. Det er dog afhængigt

af, om der er arbejde nok, så det er jo ikke noget, jeg kan love

på forhånd, fortæller Jonas.

Kun et enkelt minus

For et lille firma som J.B. Byg er det vigtigt at have en god og

solid arbejdskraft.

– Før jeg overhovedet begynder at tjene penge hver må-

ned har jeg udgifter for en 20–25.000 kroner på revisor, for-

sikringer, værktøj med mere. Så det er enormt vigtigt for mig,

at jeg har det rigtige mandskab. Og på den måde kan det jo

være et minus, at man kun tegner kontrakt for tre måneder,

for det betyder, at den gode lærling risikerer at smutte, når

tiden er gået. Men det er den risiko, man må løbe, når ordre-

bogen ikke er booket mere end et par måneder frem i tiden,

siger Jonas og afslutter med stor ros til sin lærling:

– Tobias er en fantastisk lærling. Han er moden og an-

svarsbevidst. Og så er han altid den første, der møder om

morgenen.

CASE I

Ingen dårlige dage

„Jeg har været selvstændig siden 2000, og har i den tid haft fire lærlinge fra start til slut. Men tiden er bare ikke til det mere. Det her med at kunne hive arbejdskraft ind til en specifik opgave er genialt.

„Fordi det er så nemt“, siger tømrermester om baggrunden for at blive virksomhedspartner i SKP. Så længe markedet er ustabilt, kan han slet ikke forestille sig at tage lærlinge på andre vilkår

6

Tre KTS-lærlinge har sin faste gang inde på Hotel D’Angleterre.

Eller rettere – det, der snart skal blive et hotel igen, for lige nu er

det én stor byggeplads, hvor hver en kvadratmeter gennemre-

noveres. Og de tre unge herrer er med til at sætte sit aftryk på

den mondæne bygning, der har prydet Kgs. Nytorv siden 1755.

Tobias Brønnum, Matthias Falkenberg og Bjørn Åkerstrøm er

nu egentlig ret uimponerede over at gå rundt midt i et historisk

vingesus.

– Joooeh, det er da okay spændende. Det er rigtig fedt at

arbejde her. Vi lærer enormt meget. Men det er altså rigtig ufedt

at skulle op klokken 5 hver dag. Vi møder klokken 6. Sharp, for-

tæller de, da Indtryks udsendte møder dem blandt murbrokker

og gipsplader en regnfuld dag i september på hotellets vist nok

femte sal.

Lærlingene er ansat i Pihl & Søns tømrerafdeling, og sammen

med de tre lærlinge giver John Oppenhagen Pedersen, der har

det overordnede ansvar for lærlingene os en guidet rundtur i

alle hotellets kroge og afkroge. Der er ingen tvivl om, at selvom

lærlingene kun har været på byggepladsen i halvanden uge, er

de faldet godt til. Tonen er humoristisk.

Lærer de små tricks

Ud over, at lærlingene lærer at gå tidligt i seng for at stå tidligt

op, så fremhæver de, at de allerede har lært mange små tricks

til at forfine arbejdet:

– Det at være i praktik betyder, at man får meget mere lyst til

at blive tømrer. Det er lidt sjovere end at lave borde-bænkesæt

ude på skolen, fortæller Tobias, der også med glæde tager over-

arbejde i det omfang han selv vil:

– Jeg lærer noget nyt hver dag, siger han. Lige nu er han i

gang med at lægge gulv på 4. etage.

De går sammen med to svende hver, der sætter dem i gang

med opgaver og superviserer i det omfang, det kræver. Til dag-

ligt møder de kun hinanden over frokosten.

– Det har overhovedet ikke været noget problem at falde til

her. Vi er blevet taget godt i mod og vi håber selvfølgelig, at vi

kan blive her (deres aftaler løber til 28. januar 2013, red.), siger

de og griner til John Oppenhagen.

Korttidsaftaler motiverer

Pihl og Søn er entreprenører på renoveringen af D’Angleterre. De

har et mål om, at 10 % af deres tømrerafdeling skal være lær-

linge; omregnet til tal giver det 10 stk. Det er præcis det antal

lærlinge, de har nu.

– Fordi vi har kapaciteten til det, uddyber John Oppenhagen,

og afslører, at de er meget glade for KTS-lærlingene og ud-

gangspunktet bestemt er at forlænge aftalen.

Den egentlige årsag til de korte aftaler er, at den konkrete op-

gave på D’Angleterre udviklede sig, og der blev plads til at hive

mere arbejdskraft ind.

– Men det er nu også min opfattelse, at korte aftaler motive-

rer lærlingene. Og det giver god mening, som samfundet ser ud

i dag, at især små firmaer, kan tage lærlinge ind til specialopga-

ver, afslutter han.

CASE II

Praktik giver lyst til faget

Det giver blod på tanden at få lov at arbejde ude i den virkelige verden. Også selvom det er hårdt at stå tidligt op

7

Af Line Riis

Der bliver kortere vej fra medarbejdernes dagligdag til ledel-

sens beslutninger på KTS. Direktør Ole Heinager har ændret

ledelsesstrukturen, så ikke bare inspektørerne, men også

uddannelses- og afdelingslederne fremover har indflydelse

på beslutninger om skolens udvikling.

Én af de første ting, Ole Heinager slog fast, da han be-

gyndte i sit job på KTS, var, at han satte stor pris på at

komme til en skole med orden i økonomien. Det giver nemlig

det bedst mulige udgangspunkt for at arbejde hen imod det

overordnede formål: At give så mange unge som muligt en

rigtig god uddannelse.

– Jeg er nået frem til en overordnet målsætning for KTS,

som vi alle sammen kan stile mod: „Bedre uddannelse til fle-

re”. Sjovt nok har stort set alle medarbejdere og ledere, som

jeg har mødt, fortalt mig, at drivkraften bag deres arbejde

netop er at skabe bedre uddannelse til flere. Der er bare ikke

sat ord på det tidligere, fortæller Ole Heinager.

Én skole

Som en konsekvens af dét har direktøren ønsket at „rive

murene ned” mellem skolens afdelinger og at gå over til at

tænke KTS som én skole. På én skole bliver der samarbejdet,

videndelt og løftet i flok for at nå målet om bedre uddan-

nelse til flere.

Det kræver, at alle gode hoveder kommer i spil, og at alle

gode ideer bliver sagt højt. For at opnå dét har Ole Heinager

inviteret skolens seks inspektører – Dorthe Frost (Valby, Htx

Sukkertoppen, Htx Vibenhus), Flemming Nyvang Petersen

(Emdrup), Hans Hother Poulsen (Glostrup, Herlev), Kim Lar-

sen (Frederiksberg, Kastrup), Ole Rømer (Rødovre) og Vibeke

B. U. Wiingaard (Nørrebro) – med ind i skoleledelsen. Den

består desuden af direktionen og stabscheferne.

Dermed sidder inspektørerne nu med om bordet, når der

træffes beslutninger for hele KTS, og de har et ansvar – ikke

bare for deres eget inspektørområde – men for hele skolens

drift og udvikling.

– Det er et stort skifte for inspektørerne, for deres ledel-

sesrolle ændres væsentligt i og med, at de ikke længere

kun skal tænke på deres egen matrikel. De afgiver noget

lokalt ansvar for i højere grad at få et fælles ansvar, og de

skal være med til at træffe strategiske beslutninger og

drøfte, hvad vi bruger de fælles midler til på KTS, fortæller Ole

Heinager.

Viden som ressource

Under sin tur rundt på KTS mødte direktøren alle uddannel-

ses- og afdelingslederne, og han erfarede, hvor meget viden

de sidder inde med, som ikke nødvendigvis er kendt i den

anden ende af skolen. Men, som han siger, er der jo ingen

grund til, at alle går rundt og opfinder den dybe tallerken,

hvis en kollega allerede har opfundet den. Det kan være en

lærers geniale måde at fastholde elever på eller gode erfa-

ringer med tværgående projektsamarbejde.

– Jeg synes, vi har nogle meget veldrevne lokale afde-

linger, men vi taber viden, fordi vi ikke får samlet op og delt

vores erfaringer. Det er vi nødt til, hvis vi skal være én skole,

og det er derfor, jeg laver den brede involvering og trækker

mellemlederne ind som en ressource, der kan komme med

input og erfaringer og være med til at drøfte relevante em-

ner, fortæller Ole Heinager.

Lederforum mødes hver sjette uge, og skoleledelsen mø-

des en gang om ugen. Møderne holdes på skift rundt om-

kring på skolens adresser.

Som en naturligvis konsekvens af den nye ledelsesstruk-

tur og én skole-tanken vil skoleledelsen også blive inddraget

i disponeringen af skolens midler til fælles udvikling,

ligesom skolens økonomiske styring vil i ndgå i den strategi-

proces, som finder sted i første halvår af 2013 til afløsning

af KTS2012.

INSPEKTØRERNEBLIVER EN DEL AF SKOLELEDELSEN

NY LEDELSESSTRUKTUR

SkoleledelsenSom medlem af skoleledelsen

deltager man i ledelsen af

hele skolen og tager

aktivt ansvar for, at vi

opfylder vores fæl-

les hovedmål:

”Bedre uddan-

nelse til

flere”

LederforumSom medlem af Lederfo-

rum bidrager man aktivt til at

styrke tværgående samarbejde,

videndeling og synergi på hele KTS

Også KTS’ uddannelses- og afdelingsledere inddrages i skolens beslutningsprocesser via det nyoprettede Lederforum

8

Af Line Riis

Sådan sammenfatter direktør Ole Heinager sine oplevelser

på turneen rundt til KTS’ ni adresser. Da han begyndte i sit

job på KTS den 1. september 2012, var et af hans første

initiativer at arrangere besøg på alle skolens afdelinger. Ole

Heinager ville lære sin skole og sine medarbejdere at kende

– og have indblik i de mange uddannelser, som KTS tilbyder.

Kickstart i Glostrup

Tre uger senere drog direktøren af sted på sit første besøg.

Turen gik til Glostrup, hvor Ole Heinager kom i lære. Først som

maler, men også som rørlægger og murer.

– Jeg blev opmærksom på, hvor vidt vi spænder som

skole, og det var lidt af en øjenåbner. Medarbejderne var su-

per engagerede og gik ind i arbejdet med ildhu. De havde et

godt forhold til ungerne, som var nogle positive unge men-

nesker, og det passer slet ikke med det billede, som man

godt kan få, når man hører om erhvervsskoleelever udefra.

Under besøgene i afdelingernes værksteder oplevede

Ole Heinager også, hvor dygtige lærerne er til at lære deres

håndværk fra sig.

– Nogle af eleverne har ingen forudsætninger og har aldrig

før holdt en sav eller en murerske i hånden. Når de starter på

grundforløbet, bliver murstenene klynget op og står skævt.

Men allerede to måneder senere kan eleverne lave en helt

lige, pudset væg – og det, synes jeg, er helt fantastisk.

Mit besøg i Glostrup blev kickstarten på en række af fede

oplevelser, jeg fik under turen rundt til skolens afdelinger.

Eux og htx

På inspektørområdets anden afdeling i Herlev blev Ole Hei-

nager introduceret til skolens første eux-hovedforløb, og

han fik en rigtig god snak med eleverne.

– Deres syn på skolen er jo meget vigtigt, når vi skal i

gang med strategiprocessen, siger Ole Heinager.

Touren gik videre via Valby. Her oplevede direktøren en

afdeling, der formår at rumme et meget bredt udvalg af ud-

dannelser: fra to meter høje vagtelever til kreative piger på

boligmonteringsuddannelsen – og fra modne AMU-kursister

til rygsæk-klædte gymnasieelever på Htx Sukkertoppen.

– Htx Vibenhus derimod deler ikke bygning med andre, og

det giver igen et helt andet studiemiljø. Det var interessant

at høre om deres fokus på innovation, og så har de haft et

rigtig spændende projekt om supervision (som man kan

læse mere om på side 10).

Favner svage og stærke

På Nørrebro var det især indsatsen for de svage elever, som

gjorde indtryk på direktøren.

– Jeg var meget imponeret over deres all-in forløb og de-

res mini-efg for elever i afklaringsforløb. Nørrebro er eksper-

ter i de elever, der ikke er så stærke, og det, synes jeg, er en

kæmpe force. Set på baggrund af elevgrundlaget gør de et

flot stykke arbejde, siger Ole Heinager, som også hørte om

Oles tour de KTSvar en øjenåbner

„Det har været en fantastisk rejse”

9

afdelingens tværgående samarbejde med gymnasieelever

fra Vibenhus.

I Rødovre oplevede han en afdeling, der sætter særligt

fokus på elever i den anden ende af spektret: talenterne.

Rødovre viste direktøren deres talentspor, han blev intervie-

wet af en eux-klasser og mødte danmarksmesteren i tømrer,

Tobias, til en snak.

– Det er også en kvalitet at udvikle talenter, og det er flot, at

en skole kan spænde over såvel eliteforløb som over uddan-

nelse til svage elever.

Socialisering og sammenlægning

I Emdrup mødte Ole Heinager igen elever med udfordringer:

de massivt mange tandteknikerelever.

– Med dem er der også et andet vigtigt formål, nemlig

socialiseringen og integrationen, så hver gang vi vurderer

disse uddannelser, skal vi tage højde for, at vi også skal

bidrage bredt til samfundet, siger han og nævner desuden

maskin-drengene og guld-pigerne fra Emdrup.

Som rosinen i pølseenden besøgte Ole Heinager Frede-

riksberg, der lige var blevet lagt sammen med Kastrup, som

han tidligere havde besøgt. På de to medieproduktions-

afdelingerne mødte direktøren i høj grad det kreative seg-

ment: drenge med langt hår og huen nede i pande, fordybet

i computeren eller i fuld gang med filmarbejde.

– Det var meget inspirerende at høre om cooperative

learning i Kastrup, og i det hele taget var det under de to

besøg, at jeg så, hvor god mening det gav at lægge de to

afdelinger sammen, frem for at adresserne konkurrerede

med hinanden.

Snak med mellemlederne

Der var afsat en hel dag til besøgene på de seks inspektør-

områder (Herlev, Vibenhus og Kastrup fik individuelle besøg),

og Ole Heinager havde bedt afdelingernes FUL-konsulenter

om at planlægge programmet. Et fast element var en halv

times samtale med samtlige uddannelsesledere, kontorle-

dere og tillidsrepræsentanter.

– Det var godt for mig at snakke med samtlige mellem-

ledere på tomandshånd. Det var en unik chance for at lære

dem at kende og høre, hvad de har på hjerte, og hvad de ser

som muligheder og udfordringer på deres skole. De lokale

tillidsmænd gav mig indsigt i, hvordan det står til lokalt med

trivsel og lignende, siger Ole Heinager.

Konklusionen efter alle disse møder falder helt i tråd med

en af direktørens mærkesager: samarbejde på tværs og en

fælles forståelse for, at vi er én skole.

– Jeg blev bekræftet i min formodning om, at der stort

set ikke var noget samarbejde på tværs af afdelingerne og

på tværs af fagene. Samtidig blev jeg bekræftet i, at med-

arbejderne rigtig gerne VIL samarbejde. Alle efterspørger

det faktisk, og det vil blandt andet være oplagt at lave erfa-

grupper for medarbejdere med samme typer opgaver, fx 10.

klasses-lærere.

Klappe-lyst

Som det sidste programpunkt på Ole Heinagers besøg var

et to-timers fællesmøde med samtlige medarbejdere på

skoleområdet. Her fortalte direktøren bl.a. om sit syn på

ledelse. Sat på spidsen forventer han kompetent og ansvar-

lig ledelse, og at skolens ledere – set fra hans stol – løser

eventuelle problemer og konflikter i stedet for at lade stå

til. Derfor vil han iværksætte en lederuddannelse for alle

ledere på KTS, så de bliver klædt på til jobbet. Han forventer

samtidig, at alle lærere har lyst til at arbejde med unge men-

nesker.

Det, der for alvor tog kegler på fællesmødet, var dog hans

indledende oplæg om, hvem han er som person, og hvordan

hans tilgang til jobbet som direktør på KTS er. Da han under

besøget på bl.a. Nørrebro spurgte, om der var nogen spørgs-

mål, var der først helt stille. Indtil en medarbejder udbrød:

„Man får bare lyst til at klappe.”

Direktøren selv var også parat til at klappe efter at have

afsluttet touren, fordi han havde mødt engagement og

vilje til udvikling og samarbejde over hele linjen – et perfekt

grundlag for målet om at skabe bedre uddannelse til flere.

10

SUPERVISIONINSPIRATION

Supervision er med til at udvikle pædagogikken og didaktikken blandt lærerstaben på htx Vibenhus. „Vi får bedre lærere, og et lærersamarbejde, der bunder i tillid. Vi udvikler os både fagligt og personligt, og det skaber bedre undervisning for eleverne”, siger studierektor.

Af Theresa Vind

26 lærere, inddelt i grupper på fire/fem, går på besøg i hin-

andens undervisningstimer på htx Vibenhus. Ikke for at

snage, men for at få input og inspiration til egen undervis-

ning. Sidste skoleår blev grupperne inddelt ud fra ancien-

nitets-princippet, så nye og gamle lærere kunne inspirere

hinanden. I dette skoleår er de sat sammen ud fra deres

fagområde. Det handler om supervision, og det har man stor

succes med på gymnasiet.

– Som lærer går ens arbejde ofte hånd i hånd med ens

person, forstået på den måde, at man sætter sine egne

regler ud fra ens egne grænser, når man lukker døren ind

til klasseværelset. Derfor kræver det enormt meget tillid til

sine kolleger at åbne døren op og få feedback på sin un-

dervisning, forklarer studierektor Mie Heinfelt Hansen og

fortsætter:

– Lærerne har taget meget positivt imod det, og nu ople-

ver jeg, at man taler om pædagogik og didaktik på lærervæ-

relset i en grad, som er helt nyt. Lærerne sparrer med hin-

anden, og det er netop pointen i dette projekt, der jo handler

om at udvikle sig. Vi skal bruge både egne og hinandens

erfaringer fremadrettet.

Nemmere at dele erfaringer

Nanna Pedersen underviser i

fagene kommunikation

& it og psykologi, og

har været ansat

på htx i knap

to år. For

hende

var det en udfordring, første gang, hun skulle have besøg af

en kollega i klasseværelset:

– Den første tid som nyansat lærer handler om at finde

sig selv som underviser. Hvad tillader jeg i timerne? Må man

spise, være på nettet eller gå på toilettet i timerne? Hvad

forventer jeg af eleverne i dette forløb – og hvordan opnår

jeg det? Det er 100% læreren, der bestemmer reglerne i ti-

merne. Så det at få en kollega ind og kigge på, var da noget

jeg tænkte over den første gang. Men det handler jo ikke om,

at jeg som person skal bedømmes. Det er nok læreren, der

observerer, der får mest ud af supervisionen. Man ser, hvad

der fungerer – og hvad der måske ikke fungerer – og det kan

man så bruge i ens egen tilrettelægning. For eksempel over-

værede jeg, hvordan en kollega arbejdede med matrix-grup-

per i klassen, og det fungerede så godt, at jeg selv tager det

i brug nu. Jeg har også lært små fif i forhold til det at formid-

le på tavlen. Samtidig bliver jeg også selv bekræftet i, at det

jeg gør, er godt. Som lærer skal man hele tiden gøre sig sine

egne erfaringer. Især derfor er det godt med supervisionen,

for det bliver en del af hverdagen, at vi både deler gode og

dårlige erfaringer på lærerværelset.

Kritik er ikke personligt…

Htx Vibenhus har oplevet en

enorm vækst gennem de

sidste tre år. Elevtallet

er fordoblet og det

har betydet,

at der er

blevet an-

SKABER

Foto: Per Morten Abrahamsen (Arkivfoto)

11

sat flere lærere. Derfor er

der nu kø for at komme i

gymnasiepædagogikum.

– Lærerne higer efter at

udvikle sig pædagogisk og

didaktisk, fortæller Frits Edslev,

der er underviser på htx, tillids-

repræsentant for AC-gruppen og

„bagmanden” bag projektet. Det er

en del af TR-timepuljen, som bruges

på supervisionsprojektet som en del af

arbejdet med medarbejdertrivslen.

– Dét at supervisere hinanden er et godt

og praktisk redskab. Timerne til projektet er

fordelt sådan, at der ud over besøgene, som

grupperne på fire har hos hinanden, også er afsat

tid til efterfølgende evaluering, foruden den ekstra

fælles evaluering på htx-afdelingens sommerseminar.

– Det at super-visere ser jeg som en helt naturlig del i

forhold til at blive en bedre underviser, biddrager Jesper

Rasmussen, der har mange års undervisningserfaring, og

afslutter:

– Kritik er jo ikke en personlig ting, men noget du kan

bruge til at gøre dig bedre.

Lærerne sparrer med hinanden, og det er netop pointen

i dette projekt, der jo handler om at udvikle sig. Vi skal

bruge både egne og hinandens erfaringer fremadrettet. „

Foto: Per Morten Abrahamsen (Arkivfoto)

12

sænker frafald

Alle nye grundforløbselever får en makker i klassen, de kan støtte sig op af. På den måde skal ingen føle sig overset eller ensom. Projekt under Mary-fonden er nu blevet en fast del af „frafalds-pakken” på KTS Emdrup

Af Theresa Vind

hvad makkerskabet indebærer, så har klasserne også under

skrevet en kontrakt med hinanden om at overholde ti regler,

som de selv har formuleret, der skal sikre god trivsel i klas-

serummet. Det skaber nogle fælles spilleregler, som er helt

klare og tydelige for eleverne.

De hårde drenge åbnede op

Projektet, der hedder „Netwerk” er udarbejdet af Ventilen

sammen med Mary Fonden (H.K.H. Kronprinsesse Marys

fond - se faktaboks). De har haft en køreplan og konkrete

værktøjer klar til, hvordan projektet skulle startes op:

– Ventilen har lavet en lille bog om, hvordan projektet skal

køres, så det har været meget håndgribeligt. I de første

14 dage efter optag på grundforløb har vi kørt et introforløb,

hvor eleverne er blevet sat sammen i makkerpar. De har

interviewet hinanden, og lavet forskellige øvelser og opgaver

sammen. Vi har vist dem film om ensomme unge, som vi

efterfølgende har talt om i klasserne. Nogle syntes, at det

bare var for plat, men de fleste åbnede op for at tale om

det at føle sig ensom. Mange har prøvet det selv, og det „at

være i samme båd” gør, at det bliver lettere at tale om. Det

gjorde især indtryk, at de „hårde metaldrenge” hos industri-

teknikkerne virkelig åbnede op for posen og talte frit om

ensomhed og det at føle sig udenfor, fortæller Anders.

Frafaldskurven daler

Projektet „Netwerk” er oprindeligt skruet sammen til gym-

nasieelever, der er sammen i tre hele år. Anders Egedal har

derfor ændret en smule i forløbet, så det nu er skrædder-

Trivselsprojekt

Fakta om Netwerk:Netwerk er et projekt, som Ventilen kører sammen med

Mary Fonden frem til 2014. Ventilen er en frivillig social

organisation, der driver mødesteder for stille og en-

somme unge mellem 15 og 25 år samt skaber viden og

debat om ensomhed blandt unge.

Formålet med „Netwerk” er at øge den sociale trivsel på

ungdomsuddannelser. Projektet er finansieret af Lau-

ritzen Fonden og skal øge elevernes opmærksomhed

på, hvor vigtigt det er, at alle i en klasse har det godt for

at klassen kan fungere optimalt. Samtidig får lærerne

konkrete værktøjer til, hvordan de kan gøre det sociale

aspekt til en del af undervisningen.

37 skoler i hele landet er med i projektet, heraf 34

gymnasier og tre tekniske skoler. Første udviklings- og

evalueringsfase kører i 2012.

Godt 70 grundforløbselever på KTS Emdrup har fået sig en

„makker” i klassen, de kan støtte sig op ad i forhold til opga-

ver, afleveringer, mødetider med mere. Hver enkelt elev på

et grundforløb har altså både en, de skal være makker for

og makker med. Det er ét af tiltagene i nyt frafaldsprojekt.

– Projektet handler både om trivsel og om omsorg, for-

tæller faglærer Anders Egedal, der sammen med faglærer

Marianne Daniel Olsen, har sat projektet i søen, og fortsæt-

ter:

– Det har skabt et godt sammenhold i klasserne. Udover,

at makkerparret har skrevet kontrakt med hinanden om,

13

En af vores elever sagde for nyligt, at han aldrig før havde

været på en skole, hvor der var så stor opmærksomhed på

eleverne, og at det helt klart havde gjort en forskel for ham.

Det bliver vi da stolte af.„

syet til erhvervsskoleelever, der kun er sam-

men på grundforløbet. Det kalder han „Mary-

light-udgaven”. Det kører de første ti uger efter

optaget og har kun vægt på makkerskab og

klasseregler.

– Nu handler projektet nok mere om trivsel

som helhed, er Anders og Marianne enige om.

– Som elev skal man trives på KTS; det læg-

ger vi stor vægt på. En af vores elever sagde

for nyligt, at han aldrig før havde været på en

skole, hvor der var så stor opmærksomhed på

eleverne, og at det helt klart havde gjort en

forskel for ham. Det bliver vi da stolte af, ud-

dyber Marianne.

Trivslen blandt eleverne kan også mærkes på

frafaldskurven, som er dalet siden projektets

start i august i år:

– Det kan jo ikke påvises direkte, at det lige

skyldes dette projekt, men faktum er, at vi har

oplevet et mindre frafald end tidligere, fortæl-

ler uddannelsesleder på KTS Emdrup Helle

Ramlyng, og afslutter:

– Vi er dog sikre på, at det, at der er kommet

endnu større fokus på elevernes trivsel samt

det, at de er med til at skabe omsorg for hinan-

den bevirker, at skolen er blevet et rarere sted

at være.

Vil du vide mere om projektet, så gå ind på Ventilens hjemmeside og klik på fanen „Om Ventilen” og dernæst „Projekter”. Elevernes klasseregler er blandt andet med til at sænke frafaldet på KTS Emdrup

14

Foto: Michael Caddy Søndergaard

Foto: Mark Dyer

Foto: Michael Caddy Søndergaard Foto: Neel Munthe-Brun og Rikke Løbner Espersen

Foto: Michael Caddy Søndergaard Foto: Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun

15

SKUD PÅSTAMMEN20 12

Foto: Mark Dyer Foto: Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun Foto: Michael Caddy Søndergaard

Foto : Mark Dyer

Foto: Rikke Løbner Espersen Foto: Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun

Foto: Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun Foto: Rikke Løbner Espersen

16

Af Line Riis

Et spejl med to hænder, der rækker frem og beder om…

penge, smykker, mobiltelefoner. Hvem ved?

Da designer Martin Björnson og hans 15 kollegaer skulle

tegne et møbel til årets Skud på Stammen®, var udfordrin-

gen at gøre d et ud fra temaet „Recession”. Umiddelbart

er det jo et dystert ord, man ikke forbinder med de flotte,

lyse træmøbler, som normalt er resultatet af Skud på

Stammen®-projektet.

Tanken bag temaet var imidlertid at tage udgangspunkt i

den tid, vi befinder os i lige nu, og afsøge de positive kræf-

ter, der også følger med en krise. Martin Björnson valgte at

fortolke emnet i et smukt spejl i massiv valnød, hvorunder

der stikker to groft skårne hænder i lindetræ ud – som en

hjemløs, der tigger, eller bare én, der vil hjælpe.

Snedkerlærling Jens Hjortshøj blev dermed kastet ud en

i disciplin, han aldrig havde prøvet før: Nemlig at skære og

snitte et stykke træ (billedhugge). Da vi møder ham i sned-

kerværkstedet på KTS Rødovre under den fire uger lange

workshop, hvor møblerne bliver skabt, er han midt i øvelsen.

Der ligger en kasseret hånd på gulvet, og Jens er i gang med

en ny. Ind imellem standser han for at kigge på sine egne

hænder.

„Jeg har skullet bruge mine øjne på en anden måde, end

jeg plejer, og jeg har skullet have en mere organisk tilgang til

mit arbejde,” fortæller møbelsnedkereleven, der i sin tid blev

ændt på uddannelsen efter at have været på en udstilling af

klassisk dansk møbeldesign.

Solgt til Trip Trap

Få måneder senere er det Jens’ (og Martins) eget

værk, der hænger på en udstilling. Onsdag den

10. oktober 2012 holder kunstmuseet Trapholt fernisering

på Skud på Stammen® 2012, og en hel busfuld med elever,

lærere, uddannelsesledere og designere tager turen til Kol-

ding for at være med.

Udstillingen har fået sit eget rum, og møblerne er sat op

i tableauer, der bindes sammen af orange gulvplader og

bagvægge. Der bliver budt på taler og lidt godt til ganen, og

der bliver diskuteret og netværket. Det er andet år i træk,

Trapholt lægger hus til Skud på Stammen®, og udstillingen

kunne nok ikke finde meget smukkere rammer.

Maria Berntsens stol i formpresset finer er stillet op sam-

men med Jonas Pedersens lampebord Fusion, og det ser så

naturligt ud, som var møblerne skabt til hinanden. Det trebe-

nede bord med indbygget lampe med en skærm i tykt skind

tiltrækker sig meget interesse, og ikke kun på Trapholt.

Firmaet Trip Trap, som blandt andet er kendt for sine bak

ker og havemøbler, har besluttet at sætte lampebordet i

produktion. Det bliver produceret af bæredygtigt træ i Syd-

amerika og kommer i handlen om et års tid. Så krise eller ej.

Nyskabende designermøbler af høj kvalitet er der fortsat

efterspørgsel på.

Som rugekasse for fremtidens møbeldesign har Skud på

Stammen® for femte gang slået fast, at der er en stor talent-

masse, som kan bære de stolte traditioner for håndværk og

design videre.

Recessionens håndaftrykSkud på Stammen® 2012 fejrede femårs jubilæum med 16 smukke „kriseramte” snedkermøbler

aftryk

Foto

: Nee

l Mun

the-

Brun

og

Rikk

e Løb

ner E

sper

sen

17

PROJEKTET: Skud på Stammen® er projekt, der har til formål

at støtte og udvikle nye talenter inden for møbeldesign og

-håndværk. Det har fundet sted fem gange: i 2007, 2009,

2010, 2011 og senest i 2012. Projektet fungerer som et

tværgående projekt mellem en række af uddannelserne på

KTS.

TID: Ni måneder tager det – fra den første tanke om årets

Skud på Stammen®-udstilling bliver tænkt, til møblerne står

klar til at møde publikum. Styregruppen lægger en slagplan i

januar og mødes jævnligt indtil juli, hvor designere og elever

skaber møblerne under en fire uger lang workshop. Bogen

om Skud på Stammen® bliver fotograferet, layoutet og pro-

duceret i august-september. Midt i oktober udstilles møb-

lerne på Trapholt og på KTS.

MENNESKER: Der er et hav af mennesker involveret i tilbli-

velsen: uddannelsesledere, lærere og elever på KTS’ sned-

keruddannelse (Rødovre), fotografuddannelse (Kastrup) og

mediegrafikeruddannelse (Frederiksberg), samt lærere fra

KTS’ boligmonteringsuddannelse (Valby) og elever fra andre

af landets tekniske skoler.

PRODUKTER: Først og fremmest blev der fremstillet 16

unikke prototyper på snedkermøbler. Men der blev også pro-

duceret en ny hjemmeside til Skud på Stammen®-projektet

(skudpaastammen.dk) og bogen (udstillingskataloget)

„Skud på Stammen® 2012”.

Skud på Stammen® – sådan

For tredje år i træk var det en elev fra SKP Grafisk, der

vandt konkurrencen om at designe årets Skud på

Stammen-bog®. Seks elever og lærlinge havde budt

ind på opgaven og arbejdede igennem fire intensive

uger på at udvikle et bog-layout, som kunne præsen-

tere møbler, designere og håndværkere flottest muligt.

En dommerkomité bestående af udstillingsproducer

Vera Westergaard fra Trapholt, der anvender bogen

som udstillingskatalog, fotograf Hans Ole Madsen

samt mediegrafiker-faglærer Lars Grønvad fra KTS Fre-

deriksberg vurderede de seks forslag. Vinder blev Milla

Vinge Klysner. Det var bl.a. den fine indholdsforteg-

nelse og den flotte anvendelse af fotos, som bragte

hende op på sejrsskamlen.

Hattrick til SKP Grafisk

UDSTILLINGER: Møblerne blev udstillet på Kulturnatten på

KTS Frederiksberg i oktober og på kunstmuseet Trapholt,

hvor de kan ses helt frem til den 14. april 2013.

2. Hexagon taburet. Foto - Rikke Løbner Espersen 3. Wing. Foto - Michael Caddy Søndergaard 5. H 99. Foto - Michael Caddy Søndergaard 7. Together. Foto - Mark Dyer 9. Kanon Skuff edariet. Foto - Mark Dyer 10. Scar. Foto - Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun 11. Rocking ellipse. Foto - Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun 12. Fusion. Foto - Michael Caddy Søndergaard 13. Writer. Foto - Michael Caddy Søndergaard 15. Shelter Chair. Foto - Mark Dyer

1 2 4 5 6

7 8 9 10 11

12 13 14 15 16

18

„Tak“ var et ord, som gik igen i mange af de taler, der blev

holdt ved KTS’ store reception fredag den 21. september

2012 i Htx Vibenhus’ smukke festsal. Her sagde tidligere

direktør Mogens Nielsen og vicedirektør Flemming Brandt

farvel til medarbejdere og samarbejdspartnere efter 18 ½ år

som ledere på skolen, og samtidig sagde Ole Heinager of-

ficielt goddag som ny direktør.

„Jeg er glad, stolt og vemodig“, var startreplikken i

Mogens Nielsens tale, hvori han udtrykte glæde over at have

fået lov til at arbejde på KTS, stolthed over den indsats, alle

på skolen har ydet, og vemod over, at hans 54 år på arbejds-

markedet var slut.

Bestyrelsesformand Henrik Salée kaldte Mogens Nielsens

og Flemming Brandts lederskab på KTS for „et parløb uden

mage“, og han fremhævede, at skolen med Ole Heinager har

fået en ildsjæl, der kan skabe fremdrift.

Ole Heinager sagde først og fremmest „tak“ i sin tale.

Til bestyrelsen : „Jeg har taget mig i at fløjte på vej til arbej-

de“, til medarbejderne : „Jeg har det efter tre uger, som om

jeg har været her i 100 år“, til familien : „Den bakker mig

op og møder mig med et smil, når jeg kommer træt hjem“,

til de fremmødte og til duoen Mogens og Flemming : „I

efterlader jer en velkonsolideret skole med kompetente

medarbejdere“.

Også fra Flemming Brandt lød der tak : „Tak for 35 gode år,

tak til alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt på KTS

– sammen har vi nået gode resultater. Det er resultatet, der

gælder, for det er dét, der står tilbage,“ sagde ex-vicedirek-

tøren, som høstede dagens måske største bifald.

Herefter fulgte en lang række taler af bl.a. fællestillidsre-

præsentant Arne Christensen og Frits Edslev, der er tillidsre-

præsentant og AC-lærer på Htx Vibenhus.

Vemod, glæde og tak

Kort nyt

KTS’ nye direktør Ole Heinager overrakte et billede, der fi k smilene frem, til afgående direktør Mogens Nielsen.

19

Kort nyt

Det sprudler af initiativer i KTS’ Virksomhedsplan 2013, som

udkom i september. Blandt de mange tiltag, som direktionen

har på tegnebrættet for 2013 er : Forløb til unge i overgangen

mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, videreudvikling

af eux og flere tilbud til stærke elever.

Indholdet i virksomhedsplanen er langt hen ad vejen ud-

tænkt og forfattet under den tidligere direktion, men KTS’ nye

direktør Ole Heinager bidrog kort efter sin tiltrædelse i

september med tre overordnede ambitioner for KTS i 2013 :

At mindske elevfrafaldet og sikre, at flere gennemfører

uddannelsen

At øge det tværgående samarbejde og videndelingen in-

ternt på skolen

At skabe et overordnet strategisk grundlag frem mod

2020

På nogle områder har virkeligheden allerede indhentet virk-

somhedsplanen. KTS’ afdelinger i Frederiksberg og Kastrup

blev lagt sammen primo oktober 2012, men optræder hver

for sig i VP 2013.

Virksomhedsplan for 2013

KTS sender i år hele 14 elever til DM i Skills, der foregår i

Aarhus den 24.– 26. januar 2013. De dyster i hvert sit fag om

at blive Danmarks bedste. Og bliver de det, går de videre til

verdensmesterskaberne.

Det drejer sig om:

Anlægstruktørerne Alexander Nordskov Gorski og

Mathias Tipsmark

Tømrerne Casper Lindorf Andreasen og Tobias Skov

Pedersen (regerende danmarksmester)

Gulvlæggerne Kasper Lind Ipsen og Teddy Robert

Haaeman

Industriteknikerne Jonas Nielsen og Glenn Guldbæk Luther

Møbelsnedker Rune Voldum

Bygningssnedker Magnus Berggreen Lagem

Mediegrafiker Johan Sode Rung

Brolæggerne Tobias Thøger Gram og Daniel Abildgaard

Lauridsen

Grafisk tekniker Nick Dolleris Seeger

KTS’ skoleafdeling i Glostrup afholdt Regionsmesterskaber

for murerne, flisemontørerne, gulvlæggerne og tømrerne.

Der fik vi TV-Lorry på besøg.

Læs nyheden med link til TV 2 Lorry på skolens hjemmeside.

14 seje elever til DM

Den regerende danmarksmester i tømrer Tobias Skov Pedersen.

20

Kort nyt

Virksomhedssekretariatet var igen i år inviteret med på Carl Ras håndværkermesse i Brøndby Hallen. Messen varede i fire dage, og KTS’ havde fået en fantastisk god placering på en trappeafsats ned til udstillingsarealet. Det betød, at alle 12. 500 gæster skulle passere forbi de fire–fem virksom-hedskonsulenter, som kontant bemandede standen. Den var udstyret med pjecer, bannere med de tre danmarksmestre fra KTS og en skattekiste.

„Vi nåede at kontakte ca. 1500 beslutningstagere og for-tælle dem om de muligheder, de har for at få ny energi ind i deres virksomhed – enten ved at tage en lærling eller ved at give medarbejde i virksomheden mulighed for at tage noget efteruddannelse,“ fortæller virksomhedskonsulent Jakob Thume.

Jakob Thume og hans kolleger vurderer, at indsatsen på messen gav omkring 30 praktikpladser til elever på KTS. Det drejer sig især om pladser inden for de gamle håndværk som tømrer, murer, elektriker, smed og maler. Men der er også udsigt til praktikpladser inden for andre områder, efter som det er lykkedes Carl Ras-messen at tiltrække nye brancher som teatre, boligsektoren, energisektoren, uddannelses-institutioner, byggerådgivere, kommuner og større private virksomheder.

Carl Ras-messe gav 30 praktikpladser

Den 1. januar 2013 bliver Desiré Christoffersens første ar-bejdsdag som vicedirektør for KTS.

Desiré søgte stillingen sammen med 52 andre. Otte var til første samtale, tre gik videre til anden samtale og to gik videre til den tredje og sidste.

Mange ansatte kender allerede Desiré, for hun har siden 2007 været studierektor for skolens htx-afdeling på Sukkertoppen, som hun har vækstet fra et dengang tre-sporet gymnasie til i dag otte-sporet.

Desiré er uddannet civilingeniør (kemi) og har tidligere været ansat i det private erhvervsliv. Hun er gift med Lars D. Christoffersen, og sammen har de Andreas på 21 år.

Rasmus Christian Dietz konstitueres som studierektor og overtager efter Desiré. Rasmus varetager p.t. funktionen som studieleder og glæder sig til at sætte sig i stolen som stu-dierektor. Han har været ansat ved KTS siden august 1998 og er uddannet cand.mag. i engelsk og historie.

Ny vicedirektør på KTS

21

Kort nyt

Seneste bud på unika-puffer fra boligmonteringseleverne på KTS Valby

Unika-pufferne

„Kom nu drenge, vi skal videre. Nu har vi været her i halvan-

den time,“ lød det fra en far, der besøgte KTS Frederiksberg

på Kulturnatten, men hans to små knægte var ikke enige :

„Far, vi skal også lige prøve det her.“

KTS Frederiksberg har fået skruet et koncept sammen,

som trækker børnefamilier til – men også unge piger, kæ-

restepar og enlige herrer. Over 250 gæster lagde i år vejen

forbi Julius Thomsens Gade under Kulturnatten.

„Flere af de fremmødte gæster fortalte, at de besøgte os

sidste år ved et tilfælde og syntes så godt om det, at vi nu

var på deres planlagte rute rundt i natten,“ fortæller inspek-

tør på KTS Frederiksberg Kim Larsen.

Gæsterne kunne afprøve deres evner som møbelsned-

kere, smykkedesignere og møbelpolstrere – om end i mini-

format. De kunne hente vejledning fra lærere fra KTS Valby,

Emdrup, Rødovre og Frederiksberg, og med et møbel eller

smykke i hånden kunne de få taget et „trick-foto“ af repræ-

sentanter fra KTS Kastrup, så det så ud, som om de sad på

deres eget stol eller ring.

Traditionen tro var en række af møblerne fra årets Skud på

Stammen-produktion udstillet, og i år havde elever fra tea-

ter-, udstillings- og eventuddannelsen i Kastrup hjulpet med

at sætte det helt rigtige lys på møblerne. Desuden var der en

lille udstilling af seks mediegrafikerelevers bud på layout af

Skud på Stammen-bogen.

Velbesøgt Kulturnat på KTS Frederiksberg

22

Kort nyt

Industritekniker Lau Larsen var blandt de 24 nyslåede sven-

de, som sidst i september 2012 modtog ML-Prisen (Maskin-

industriens Lærlingepris) ved en prisoverrækkelse i Dansk

Design Center.

„Lau er super dygtig. Han er målrettet, hjælpsom, vellidt

og yderst kompetent. Han er den mest dedikerede lærling,

virksomheden har haft“, lød begrundelsen for at tildele den

26-årige industritekniker prisen.

Der var indstillet 220 svende, men kun 24 unge mænd og

én kvinde var kommet gennem nåleøjet. De blev hyldet af fa-

milie, mestre, repræsentanter for de faglige udvalg, direktør

i Dansk Industri Lars B. Goldschmidt og undervisningsmini-

ster Christine Antorini. Ministeren understregede vigtighe-

den af, at Danmark udklækker dygtige håndværkere, og hun

udtrykte håb om, at dagens prismodtagere ville bruge deres

position som rollemodeller.

Prisvinderen fra KTS kan sagtens anbefale uddannelsen til

industritekniker, fordi man som elev i vid udstrækning får lov

til at lave lige det, man har mest lyst til. Interesse for faget,

fantasi og gode skolekundskaber i matematik er de vigtigste

forudsætninger for at blive en god industritekniker, mener

Lau Larsen, som fik job som montør hos Metalock efter endt

uddannelse og på sigt overvejer at videreuddanne sig til

maskinmester.

Fornem pris til industritekniker fra KTS

Flotte bænke prydede lokalet på Rebslagervej, da

snedkergrundforløbs-holdet havde fernisering på deres

bænke-projekt

„Vi er faktisk enormt stolte“, fortæller eleverne Sofie, Gitte

og Filippa, der går på snedkergrundforløb på KTS Nørrebro.

De har på blot tre uger designet og produceret en bænk.

„Vi havde kun haft tre ugers undervisning, inden vi gik i

gang, og kun ni reelle arbejdsdage til at lave bænkene i.

Det har været ekstremt lærerigt. For det første har vi lært at

arbejde sammen i et team. For det andet har vi fået en prak-

tisk viden om både træ og maskiner på meget kort tid. Og

for det tredje er det bare fedt at lave noget helt konkret – fra

tegning til færdigt produkt“.

Inden ferniseringen åbnede for publikum, tog faglærerne

Marit Nykjær Rasmussen, Jes Uldal og Per Furbo Bach en

evalueringsrunde med eleverne, der selv fik lov til at vise

deres bænke og fortælle om arbejdsprocessen og til sidst

få lærernes kritik. En af eleverne lagde ikke fingre imellem

sin begejstring over egne og holdets evner, da han skulle

fremlægge :

„Man sidder så godt på denne bænk, at man ikke kan

rejse sig igen. Man bliver bænket fast“.

„Det tre uger lange projekt har især handlet om samarbej-

de. At eleverne så også har løst opgaven med bænkene flot,

er jo kun et plus“, fortæller Marit Nykjær Rasmussen.

„Og i år har vi stort set ikke haft noget frafald, så eleverne

har været glade og motiverede“, tilføjer Per Furbo Bach.

Bænket fast

23

Kort nyt

25 glade murersvende modtag fredag den 28. september

2012 deres svendebrev på KTS, Glostrup.

For første gang deltog Albertslunds borgmester Steen

Christiansen i festlighederne. Borgmesteren ønsker nem-

lig et langt større og tættere samarbejde med skolen, der

fysisk ligger i kommunen. KTS Glostrup indgår da allerede i

samarbejdet „Campus Albertslund“, et tiltag, der skal skabe

synergi mellem uddannelsesinstitutionerne i kommunen og

dermed nye tiltag omkring ungdomsuddannelser. Det drejer

sig om grundskoler, 10. klasser, Ungdomsskolen, gymnasier

og KTS. Her sidder KTS’ direktør Ole Heinager og administra-

tionschef Per Nielsen i styregruppen. Afdelingsleder i Glo-

strup/Herlev Anne Reuch sidder i et udvalg, der styrer den

praktiske del af Campus Albertslund.

Borgmesteren gav blandt andet de nye murersvende

disse ord med på vejen :

„Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde for nyligt i

en tale, at uddannelsen er nøglen til et arbejde. Det handler

om tage ansvar, både for sig selv og for samfundet som hel-

hed. I har nu lagt et rigtig godt grundlag for jeres liv. Og har

vist, at I er ansvarlige ; I har taget ansvar. Nyd dagen og held

og lykke i livet“.

Jens Kirkegaard, medlem af det Lokale Uddannelsesud-

valg, gratulerede også de nye murersvende fra scenen :

„Tænk, hvis der ikke havde været murere i Danmark. I sik-

rer jo, at vi alle har tag over hovedet“, indledte han. Og afslut-

tede sin tale med en lille bøn til mestrene :

„Kære mestre – ta’ nu en ny lærling. Der er masser, der

venter på chancen“.

Uddannelsesleder for murerne i Glostrup, Jan Laursen,

forpassede heller ikke muligheden for at lægge billet ind hos

mestrene, der var til receptionen :

„Vi har lige nu omkring 40 dygtige murerelever på KTS, der

mangler en praktikplads, så mestre – ta’ nu en ny lærling !“.

Uddannelse er nøglen til et arbejde

Den 29. oktober 2012 blev en ny partnerskabsaftale mellem

KTS, UU Center Syd, Dansk Byggeri, Ishøj Kommune og Val-

lensbæk Kommune underskrevet.

Aftalen etablerer et samarbejde, hvor målet er, at flere

unge fra Ishøj og Vallensbæk, der er i gang med en ud-

dannelse inden for bygge og anlæg på KTS, finder en

praktikplads.

Ishøj og Vallensbæk kommuner får ansvaret for at forbe-

rede de unge i folkeskolens ældste klasser på uddannelses-

systemet. UU Center Syd har vejledningsforpligtelsen, og

KTS har opgaven med at tilrettelægge en uddannelse, der

fastholder de unge.

Endelig har de virksomheder, som Dansk Byggeri repræ-

senterer, opgaven med at stille praktikplader til rådighed.

Aftalen har fire hovedområder :

1. Et praktikpladssamarbejde om at skaffe praktikpladser til

unge fra Ishøj og Vallensbæk, der går på KTS

2. Et samarbejde om, at unge ledige faglærte får skabt kon-

takt til virksomhederne

3. Et øget fokus på erhvervsuddannelser i Ishøj og Vallens-

bæk. Dels skal mulighederne for eud formidles til folkesko-

leelever, dels skal der informeres om, hvor vigtigt det er,

at man søger praktikplads, og dels skal der samarbejdes

i forhold til at kvalificere og motivere de unge til praktik-

pladssøgning efter afsluttet grundforløb

4. At motivere unge kontanthjælpsmodtagere til at komme i

uddannelse (et samarbejde mellem KTS og jobcentrene)

Konkret skal der blandt andet sættes en kampagne i

gang, hvor praktikpladssøgende skal matches med virk-

somhederne. Dette vil ske ved, at elevernes CV med billede

sendes rundt til alle relevante virksomheder.

Aftalen løber frem til udgangen af 2014.

Ny partnerskabsaftale sikrer praktikpladser

KTS Glostrup fi k fornemt besøg af borgmester Steen Christiansen i forbindelse med, at 25 murersvende modtog deres svendebrev.

24

Tirsdag den 20. november åbnede dørene til årets UIC-messe

i Forum. Det myldrede ind med folkeskolernes ældste elever,

der kunne gå rundt på messen og få inspiration til fremti-

digt uddannelsesvalg. Overalt var der boder og stande, hvor

eleverne kunne afprøve fag i praksis. På vejen hen til trap-

pen, der førte op til 1. etage, blandende en hujen, klappen,

banken og hamren sig i lydbilledet. Det var semifinalen i 9.

klasses Skills, der blev afholdt – for første gang i messens

historie, i øvrigt.

KTS har sammen med TEC, CPH West og SOPU København

og Nordsjælland stået bag 9. klasses Skills i Region Hoved-

staden. Vi har hver især sendt tre faglærere ud i folkeskoler-

nes ældste klasser på i alt 23 skoler i Storkøbenhavn, hvor

der har været afholdt konkurrencer i små, enkelte opgaver,

der har haft fokus på den logiske tænkning og den praktiske

udførelse. Vinderne for hver skole skulle så kæmpe for de tre

finalepladser til DK Skills i Aarhus til januar.

Og der blev gået til den

Klokken 13.00 var der to hold à tre elever tilbage, der skulle

slå tiden 10.44. Ti minutter og firefyrre sekunder til at forstå,

løse og udføre seks opgaver: Slå søm i en stolpe, samle en

vandlås, bygge en pyramide af ti plastickrus, lave en lige-

vægtig vippe med træklodser, sy knapper i et flag og samle

et puslespil.

Koncentrationen var i top, kinderne var røde og publikum

larmende. De to sidste hold gik så heftigt til værks, at deres

hænder rystede, så det faktisk blev et problem, da nålen

med sytråd skulle trådes. Men i mål kom de. Og det ene hold

i tiden 10.55, og det sendte dem direkte ind på en 2. plads

og dermed i et tog til Aarhus.

Kommende elever på KTS?

De tre finalister fra henholdsvis Brøndbyøster Skole, Senge-

løse Skole og Korsvejens Skole får følgeskab af hele deres

klasse, når de drager til DM Skills den 25. januar 2013. Her

skal de dyste mod 47 andre hold fra hele landet.

De indledende runder til 9. klasses Skills er foregået i 21

byer landet over, 40 erhvervsskoler er involverede, og godt

10.000 9. klasses elever har deltaget – enten som aktive

deltagere eller som heppere.

Til DM Skills får eleverne samtidig mulighed for at gå rundt

og kigge på konkurrencerne inden for erhvervsskolefagene

– heriblandt KTS’ 14 deltagere.

UIC og 9. klasses Skills– for første gang under samme tagAf Theresa Vind

Arrangementer

Nytårskoncerten

Den festlige Nytårskoncert med Schönbrunns Slotsfilharmonikere fra Wien gæster traditionen tro Danmark på deres turné.

Det yderst professionelle og berømte orkester, har flere musikere fra både Wiener Philharmonikerne og Berliner Philharmonikerne. Også i Danmark

afsluttes koncerten naturligvis med Radetzky Marchen under ledelse af dirigent Guido Mancusi.

Prisen er 350 kr. pr. person og finder sted i Falkonersalen lørdag den 5. januar 2013 kl. 20:00

Slippen skal sendes til Per eller Susanne, Fællesadministrationen senest den 2. januar 2013

Navn _______________________________________ deltager i Nytårskoncerten lørdag den 5. januar 2013

Jeg har ledsager med______________

Jeg er indforstået med, at __________ kr. bliver trukket fra min løn

___________________________ _________________ _________________

Underskrift Cpr.nr. Afdeling

Exclusively in Scandinavia 2013

Three Phantoms

kke én, men hele tre af de største ”West End Phantoms” er gået sammen om at lave denne hyldestkoncert til Andrew Lloyd Webbers klassisker

Phantom Of The Opera. Tilsammen har ”de tre phantoms”, John Owen Jones, Earl Carpenter og Matthew Cammelle over 3000 optrædener i titelrollen

i denne sagnomspundne musical, så det er en feinsmecker oplevelse for alle fans, der elsker Lloyd Webbers musical.

Prisen er 350 kr. pr. person og finder sted i Tivolis Koncertsal, lørdag den 11. maj 2013 kl. 20:00. (Der kan maks. bestilles 2 billetter pr. person.)

Slippen skal sendes til Per eller Susanne, Fællesadministrationen senest den 01. april 2013

Navn _______________________________________ deltager i forestillingen Three Phantoms lørdag den 11. maj 2013

Jeg har ledsager med______________

Jeg er indforstået med, at __________ kr. bliver trukket fra min løn

___________________________ _________________ _________________

Underskrift Cpr.nr. Afdeling

Jackson Five og Michael Jackson hyldest koncertshow

Fra slutningen af første nummer står publikum op i salen. Uanset om det er numre fra Jackson Five eller resten af Michael Jacksons karriere, er

hvert nummer så virkelighedstro, at publikum er måbende, og salen er på kogepunktet. Koncerten fyldes af over 30 professionelle entertainere,

sangere, dansere, gospelkor og band, der giver os en to lang timer koncert med hit efter hit.

Prisen er 350 kr. pr. person og finder sted i Falconer Salen København, lørdag den 13. april 2013 kl. 20:00. (Der kan maks. bestilles 2 billetter pr. person.)

Slippen skal sendes til Per eller Susanne, Fællesadministrationen senest den 01. april 2013

Navn _______________________________________ deltager i forestillingen Three Phantoms lørdag den 11. maj 2013

Jeg har ledsager med______________

Jeg er indforstået med, at __________ kr. bliver trukket fra min løn

___________________________ _________________ _________________Underskrift Cpr.nr. Afdeling

GODDAG

FREDERIKSBERG/KASTRUP

Philip Elberling, faglærer, pr. 01.01.13

NØRREBRO

Jesper Orbansen, faglærer, pr. 12.11.12

Klaus Lund-Jørgensen, SKP-instruktør, pr. 10.09.12

GLOSTRUP/HERLEV

Anita Karasawa Christensen , faglærer, pr. 12.11.12

FARVEL

VALBY

It-medarbejder Alex Ørving Toftegaard Hansen, Valby, pr 30.09.12

Overlærer Finn Ulnits Christensen, Valby, pr. 05.10.13

EMDRUP

Faglærer Dorte Fevejle Christensen, Emdrup, pr. 30.09.12

NØRREBRO

Faglærer Finn Wamberg Jørgensen, Nørrebro, pr. 30.09.12

Overlærer Hans Georg Rørvig, Nørrebro, pr. 31.01.13

Overlærer Poul-Erik Mather, Nørrebro, pr. 30.11.12

Overlærer John Frederiksen, Nørrebro, pr. 31.12.12

HERLEV

Faglærer Martin Pedersen, Herlev, pr. 31.10.12

SUKKERTOPPEN

LvA-faglærer Martin Urban Munch, Sukkertoppen, pr. 30.04.13

KASTRUP

Faglærer Sebastian Lissau Lund, Kastrup, pr. 30.11.12

Faglærer Torben Elert, Kastrup, pr. 31.12.12

RØDOVRE

Værkstedsassistent Jurek Bak, Rødovre, pr. 30.09.12

Overlærer Steen Avnbøg, Rødovre, pr. 31.12.12

Goddag & farvel

Peter Jarl SahlbergGODDAG. Peter Jarl Sahlberg, ejendomsservicetekniker i

Valby pr. 27.10.12. Peter har indtil nu været skolens ejen-

domsservicetekniker- elev mens han har taget sin uddan-

nelse på KTS Glostrup.

Til svendeprøven skulle Peter op i en mundtlig og en prak-

tisk del: den mundtlige handlede om miljø-kildesortering,

som konkret tog udgangspunkt i hans arbejdsplads KTS

Valby. Den praktiske del om ventilation.

Han afsluttede sin svendeprøve med bronze. Stort tillykke.

27

28

Innovationsuge på KTS Nørrebro

Fredag den 16. november var gårdarealet på KTS

Nørrebro omdannet til et minigolf-mekka. Alle grund-

forløbselever på afdelingen, dvs. tømrere, smede,

snedkere, murere, malere, elektrikere, tekniske

designere, 10. klasser og eux’er havde hele ugen

haft innovation på programmet.

På tværs af faggrupper var eleverne sat sammen

i grupper på fem med det formål at tænke, tegne og

bygge en et-huls-minigolfbane.

„Det har været den fedeste uge“, var de fleste elever

enige om. De fik udvidet deres horisont både fagligt og

socialt samtidig med, at de havde det sjovt.

Eleverne spillede på egne og andres baner alt i mens

dommerkomiteen, der bestod af uddannelsesleder

Klaus Bernsen, Camilla Ryge Leth fra Young Enterprise

og designer Rasmus Vind Ludvigsen gik rundt og

afprøvede samtlige baner. Vindergruppen, havde

bygget en bane, der endte i et vippebræt, hvor man

ved balancekunst skulle få bolden i hul. „Genialt og

i særklasse innovativt“, lød begrundelsen fra dom-

merne inden direktør Ole Heinager kunne overrække

førstepræmien – en stor værktøjskuffert fra Bosch.

/Tvi