1

indtryk

Nr. 56April / 2012KTS’ personaleblad

TEMA: Skills 2012 Derfor vandt de - interview med tre danmarksmestre En guldmedalje skal planlægges

Perlepædagogik giver alle elever taletid

2 3

ELEV # 2535

Leder

2011 blev året, hvor skolens økono-miske immunforsvar blev testet godt og grundigt. Uventede udgifter og et uventet fald i indtægterne udfordrede KTS’ evne til at overvinde uforudsete økonomiske angreb. Det viste sig, at vi havde både kræfterne og formen til at klare det, og at skolen har en robust-hed, som sikrer vores vigtige arbejde med at give unge en god uddannelse.

Første halvår af 2011 gik planmæs-sigt, men vi var knapt kommet ind i andet halvår, før vejrguderne udløste et voldsomt regnskyl over hoved-stadsområdet, som ramte KTS’ mange afdelinger og ødelagde udstyr og bygninger for 3,7 mio. kroner. Hårdest ramt blev Frederiksberg-afdelingen, hvis kælder blev oversvømmet af 250.000 liter vand, og det gik ud over nogle kostbare og vandfølsomme tryk-kerimaskiner. Skolen er selvforsikret, så vi måtte selv erstatte det tabte og udbedre skaderne.

Fald i antal årseleverVandet var knapt tørt, før en ny ud-fordring ramte skolen. Efter et første halvår med stabile elevtal begyndte antallet af årselever at falde, og da

året var gået, havde vi mistet 247 år-selever i forhold til budget 2011.

Det var især AMU-kursisterne, som svigtede os. Ledelsen havde forventet at kunne øge efteruddannelsesaktivi-teterne, men det holdt ikke stik. Faldet i antallet af kursister hænger forment-lig sammen med forringelserne i de økonomiske vilkår for deltagelse, som var en konsekvens af Finanslov 2011. Ikke desto mindre var nedgangen for KTS’ vedkommende en smule mindre end på landsplan.

Det er et paradoks, at vi taber penge, når det går vores elever godt. Vi havde forventet en vækst i skole-praktikelever, men da regnestykket for 2011 blev gjort op, oplevede vi et fald på 22 procent. Det skyldtes, at elever især på bygge- og anlægsområdet havde større held end forventet med at finde praktikpladser. Både det for-sigtige opsving i samfundsøkonomien, virksomhedernes stigende interesse for at indgå korte uddannelsesaftaler og skolens hårdtarbejdende virksom-hedskonsulenter har bidraget til det resultat.

Også hovedforløbselever fik vi færre af end forventet. Stigningen i praktik-aftaler kunne ikke kompensere for de store årgange — især inden for tøm-rer- og snedkeruddannelserne. Alt i alt mistede vi taxameterpenge for 21,5 mio. kr. i 2011.

Der blev vist ledelseskraftDe fleste ville nok kaste håndklædet i ringen efter to så store økonomiske

lussinger, som havde direkte kurs mod skolens bundlinje med et negativt re-sultat til følge.

Det skete ikke. Samtlige skole-områder måtte bremse op og være opmærksomme på ikke at bruge res-sourcer, før eleverne var der. Derved demonstrerede de en ledelseskraft, som ubetinget var en medvirkende årsag til, at skolens bundlinjeresultat blev på 1,6 mio. kr. Det var faktisk en lille million mere end det beløb, besty-relsen godkendte i budget 2011. Det er rigtig godt gået.

Skolens økonomiske robusthed kom ligeledes klart til udtryk ved,at vi kunne investere 25,4 mio. kr. i skole-områdernes fortsatte udvikling.

I december 2011 godkendte besty-relsen skolens budget for 2012 med et budgetteret bundlinjeresultat på 4,5 mio. kr. efter en forventet inve-stering på 35 mio. kr. i bygninger og udstyr. Det skete helt i overensstem-melse med direktionens vækstfilosofi: at ekspandere for at blive resistente over for nedskæringer.

Ekspansionsmuligheder er der i 10. klasserne og i eux-uddannelserne, som bør kunne løfte vores hovedforløb fremover. Skolens ledelse forventer en vækst på 200-300 årselever i 2012 — en ambitiøs målsætning, som vi forhåbentlig får et lidt mere roligt år til at realisere.

Tak for en rigtig god indsats på alle niveauer i 2011.

Af direktør Mogens Nielsen

En statusrapport

21 12

19

16

6

Det faste03 Leder10 Kort nyt24 Goddag og farvel

Artikler04 En guldmedalje skal planlægges06 Du skal brænde for dit fag07 Du skal kunne holde hovedet koldt08 Det handler om at træne, træne, træne09 DM blev en øjenåbner12 Ny maskinpark højner Emdrups uddannelser14 Innovativ undervisning skaber værdi for og med andre16 Emil er bare et absurd overskudsmenneske18 Større sikkerhed, mindre stress19 Perle-pægagogik give alle elever taletid20 Jobbørs-kasser til salg21 Produktet skal være up-to-date22 Formandens beretning for 201124 Referat af generalforsamling25 Sig godmorgen til dyrene26 I London bliver engelsk rigtig sjovt28 Vinsmagning på Nørrebronx

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden

bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og

relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet

på skolens hjemmeside på adressen : www.kts.dk/omkts/personaleblad.

Næste nummer:

Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er torsdag den 3. maj.

Send materialet til lsr@kts.dk

Oplag 1100 eksemplarer.

Trykkeri Chronografisk as

Ansvarshavende redaktør

Direktør Mogens Nielsen

Direkte : 3586 3535

Mobil : 4038 0651

Mail : mon@kts.dk

Redaktør

Line Riis

Direkte : 3586 3553

Mobil : 2085 2475

Mail : lsr@kts.dk

Layout

GrafiSKP

Mediegrafikere :

Jannik Kristensen

Jon C. Sprogø

Kamilla Klausen

Magnus Barkman Petersen

Marlene Grubbe Egerup

Sia von Bülow

Forsidefoto Jakob Carlsen

Skribenter: Mogens Nielsen, Line Riis, Gitte Krogh

Frederiksen, Line Høyer, Eva Andersen, Pernille Frøling

Indhold

Kolofon

Det er et paradoks, at vi taber penge, når det går vores elever godt„

Foto: Jakob Carlsen

4 5

Coachen

Theis Fatum Carlsen er uddannet murer, NLP-instruktør og ACC coach fra International Coach Federation, og han har 10 års erfaring med bestyrelsesarbejde i 3F’s (tidligere SID) Hillerød-afdeling. I 2002 blev han spurgt, om han kunne tænke sig at coache danmarksmesteren i murer op til VM året efter. I 2005 arbejdede han med teambuilding for hele det danske VM-hold, og i 2007 blev han teamleder og rejste med til VM i Japan. Han coacher også en række af deltagerne individuelt. Det er de enkelte håndværkeres faglige organisation, der betaler for coachingen.

Af Line Riis

Danmarks bedste. Odense Congress Center vibrerer af klap-salver fra hundredvis af tilskuere ved DM i Skills, da Lars, Thor og Tobias én efter én går op på podiet for at modtage titlerne som henholdsvis Danmarks bedste gulvlægger, møbelsnedker og tømrer.

Der er god grund til at smile i dag og god grund til at være stolt — også på KTS, som har uddannet de tre nyud-nævnte mestre. For de er jo lyslevende beviser på, at sko-len uddanner dygtige håndværkere, og dem må der gerne komme endnu flere af. Men hvordan finder vi dem, former dem, hjælper dem på vej? Hvad er det egentlig, der skal til for at skabe en vinder?

Det ved coachen Theis Fatum Carlsen en hel masse om. Han er oprindeligt uddannet murer, og de sidste 10 år har han coachet unge, danske håndværkere op til og under VM (WorldSkills). Selvom deltagerne bliver bedømt på de håndværksmæssige resultater, er det langt fra nok at være dygtig til sit fag, hvis man vil vinde eller opnå en god pla-cering, fortæller han. Der er en lang række andre faktorer, som spiller ind og tilsammen kan løfte en talentfuld struk-tør eller industritekniker op i verdenseliten:

Ikke alene kræver det en lærling med faglige kompeten-cer, mental modenhed og en jernfast vilje til at ville vinde. Det kræver også en skoleledelse, der satser tid og penge; nogle lærere, der vil bruge fritid på undervisning; og en mester, som vil give lærlingen fri. Samt træning, træning og træning — og den helt rigtige plan.

Beslutning skal forankres hos ledelsen

Ifølge Theis Fatum Carlsen er første skridt mod at skabe en danmarksmester — og dermed en VM-kandidat — at der er en skole og nogle fag, som beslutter sig for, at de vil det 100 procent.

„Forankringen skal startes oppefra. Ledelserne skal sige: Vi går efter en topplacering. De skal kommitte sig til det, og laget nedenunder skal kunne se, at det er en god ide. Skolen skal samtidig have nogle lærere, der er sindssygt dygtige og brænder for det, og som vil give noget fritid til det unge menneske og til sagen på samme måde som en fodboldtræner gør det. Og så handler det også om økonomi, for der skal penge til, hvis det kan lykkes,” siger han.

Når beslutningen om at gå efter det overordnede drøm-memål — at skabe en verdensmester — ligger fast, begyn-der arbejdet med selve præstationen og med at lægge den helt rigtige plan. Udfordringen er, at ingen ved, præcist

hvad der skal til for at vinde. Det kan jo være, at en an-den skole eller et andet land har håndplukket en kandidat og trænet med ham i tre år. Det er man ikke herre over. I stedet gælder det om at arbejde med det, man selv kan gøre noget ved, og se på, hvad skal der til, for at den unge håndværker kan præstere det ultimative.

„Vi skal have noget konkret at arbejde med, og derfor arbejder vi med point. Deltagerne bliver bedømt efter en pointskala, der går til 600, og man SKAL nå cirka 530 for at have en chance. Så det handler om at træne og se på, hvad der skal til for at præstere bedre. Det kan være, at tempoet skal øges, så han når at blive færdig med opga-ven inden for tidsrammen, for det giver point. Eller at han skal styrketræne for at komme i bedre fysisk form — kondi-tion giver nemlig koncentration,” siger Theis Fatum Carlsen.

Ind med drivkraft, væk med sten

Næste skridt er at arbejde med procesmålene. Det kan for eksempel være, hvordan mureren får øget antallet af sten, som han kan nå at lægge på en time. Eller om han har et helt klart mål med, hvad han vil med sin indsats.

„Vi skal finde ud af, hvorfor det her er vigtigt for deltage-ren, for hvis deltageren ikke kan se det, så mangler vi hele drivkraften i at kunne rykke ham. Mange af de lærlinge, jeg møder, har været dygtigst i deres klasse, så er de blevet skolemester, regionsmester og danmarksmester. Men der er et kæmpe spring fra DM til VM, og det kræver, at man river et år ud i kalenderen, hvor man bare træner og træner. Og man skal kunne evaluere sin træning og hive læring ud af den. Hvis man ikke er indstillet på at yde alt, hvad man kan, bliver man ikke verdensmester,” lyder dommen fra Theis Fatum Carlsen.

Han fortæller, at Nicolai Munksgaard Asmussen, som blev verdensmester i murer i 2011, havde lagt en plan for, hvad han skulle træne. Han brugte sine weekender på at øve opgaverne, og hver aften inden han faldt i søvn, gen-nemgik han opgaverne i hovedet. Han deltog i Nordisk Mesterskab for at øve sig og blive konkurrencevant, for han havde sat sig det mål at gøre det så godt, han overhove-det kunne.

„Jeg plejer at sige, at det eneste, vi er herrer over, er den plan, vi har lagt. Hvis vi holder os til den hele vejen igen-nem, så når vi vores mål. Også selvom vi ikke vinder,” siger Theis Fatum Carlsen.

Andre mere usynlige, men meget vigtige parametre for at kunne præstere på et højt plan er trivsel på privatfron-ten og på arbejde.

„Det kan godt være, at man er god til sit fag, men hvis det bimler og bamler på hjemmefronten, så går energien et andet sted hen, og så bliver du ikke verdensmester. Hvis der er vrøvl med arbejdsgiveren, og man skal kæmpe med ham for at få fri til at deltage, så går det heller ikke. Metaforisk kan man sige, at alle sten på vejen skal fjernes, for at denne del-tager kan koncentrere sig om at performe og gøre sit bedste til VM,” siger coachen.

Overliggeren skal passe til målet

Theis Fatum Carlsen havde trænet VM-deltagere i flere år, før han selv rejste med og overværede VM i Japan i 2007. Her oplevede han for første gang det pres, som deltagerne havde talt om. Nogle gange bliver de presset så meget, at de knækker og bliver kede af det.

„Så gælder det om at bruge coachingredskaber og hive dem op, så de kan gå ind og præstere igen. Det handler om at få placeret overliggeren dér, hvor den skal ligge. Tit og ofte er problemet, at overliggeren er kommet for højt op i forhold til målet. Men når vi flytter den ned dér, hvor vi stadig skal stå på tæer, og hvor vi stadig bliver pirret, så er det dér, vi rykker, fordi vi kommer ind i en flow-tilstand og bliver den allerbedste udgave af os selv,” siger han.

Når konkurrencen er ovre, og skole og elev måske ikke op-nåede drømmemålet at vinde et mesterskab, handler det om ikke at give op. I stedet skal man justere planen til næste år,

Det kræver en målrettet skoleledelse, en dygtig og viljestærk lærling og den helt rigtige masterplan at skabe en vinder, fortæller Theis Fatum Carlsen, som har mange års erfaring med at coache danske lærlinge op til VM i Skills.

En guldmedalje skal planlægges

se på hvad der virkede, og hvad der ikke virkede, på hvad der skal til for at gøre det bedre, for at gøre træneren bedre, for at skaffe en bedre økonomi, råder Theis Fatum Carlsen. For der er ingen tvivl om, at en indsats kan ses på bundlinjen.

„De her elever er rollemodeller for de andre elever på skolen. Og værktøjerne, vi bruger i arbejdet med dem, kan måske bruges i forhold til fastholdelse. Når unge mennesker, der aldrig før har dyrket konkurrencesport, kan tænde en gnist og gå hen og vinde VM, må der også kunne tændes flere. Det er bare et spørgsmål om, hvor overliggeren ligger.”

S K I L L S 2 0 1 2

6 77

Hvordan var det at vinde DM?

Jeg havde slet ikke regnet med at vinde. Jeg var så fokuse-ret under konkurrencen, at jeg slet ikke havde været ovre at kigge på det, de andre lavede. Jeg vidste godt, jeg er god til det, jeg laver, men jeg havde ikke den fjerneste ide om, at jeg var Danmarks bedste. Vi regnede med, at det var en anden, der ville vinde, så da de sagde mit navn, fik jeg helt koldsved. Der var jo rigtig mange mennesker. Både min mor, far, kæreste, mester og faglærer var der. Det var lidt betryggende at have nogen, man kendte, med under konkurrencen.

Hvorfor vandt netop du DM?

Jeg brænder for det, jeg laver. At være gulvlægger er mere end et arbejde for mig — det er en passion. Jeg gør ting for at gøre dem bedst. Og så kan jeg godt lide selve arbejdet, at have tingene i hænderne, at lave noget der er pænt, og hele tiden få nye udfordringer. Jeg har måske givet den lidt ekstra ved konkurrencen, for jeg er et konkurrencemenne-ske, der helst vil gøre tingene rigtig godt.

Hvad har du oplevet af støtte?

Min mester har været en stor støtte. Han har været meget opmærksom på, om der var noget særligt værktøj, jeg manglede, og om der var noget, jeg skulle øve, når jeg var ude i praktik. Skolen har også været en støtte og har hjulpet mig med at øve. Og så har min kæreste hjulpet mig, og det betyder meget, at kæresten også bakker op.

Har du sat dig et nyt mål?

Jeg går efter at få sølvmedalje til min svendeprøve. Vores branche er desværre så lille, at der ikke er nok til en disci-plin ved EM eller VM. Men så kan man blive danmarksme-ster, og den titel kan jeg beholde et år.

Hvilket råd vil du give til andre, som gerne vil vinde en konkurrence?

Gå op i dit arbejde og brænd for det, du laver. Det er lidt ligesom folk, der spiller fodbold, at lige så snart man bræn-der for det, skal man nok komme langt.

Det er også vigtigt at kunne bevare overblikket. Sådan er det også i virkeligheden, når du på byggesager skal nå at blive færdig til en deadline — så handler om at være på for-kant. Derfor er planlægning altid en god ting, og jeg havde lavet en arbejdsplan og tidsbeskrevet alt det, jeg skulle nå under konkurrencen, så jeg fx ikke skulle stå og vente på, at spartelmassen tørrede, før jeg kunne gå videre.

Hvordan var det at vinde DM?

Det var dejligt. Jeg blev ret overrasket, for jeg havde haft nerver på under konkurrencen og syntes, at jeg havde lavet mange dumme ting undervejs. Derfor var det, som om jeg ikke helt forstod det, da mit navn blev råbt op. Det var en stor oplevelse.

Hvorfor vandt netop du DM?

Jeg tror, at jeg havde lagt vægt nogle ting, som de andre deltagere ikke havde. Vi blev blandt andet bedømt på nogle indvendige samlinger i skabet, som vi skulle lave. Det var nogle usynlige ting, som jeg brugte mere tid på det end nogle af det andre, og derfor blev de pænere. For os møbelsnedkere handler det meget om at over-holde målene og lægge vægt på de væsentlige ting.

Hvad har du oplevet af støtte?

Jeg har været ret presset op til danmarksmesterskabet, fordi jeg havde lidt for mange ting i hovedet. Jeg skulle til svendeprøve og havde nogle personlige ting, der pressede sig på, så jeg gad ikke rigtig DM. Så tog jeg en snak med min lærer Christian, som bakkede mig op i at jeg skulle deltage. Min familie og min kæreste har også bakket op.

Hvad er den største udfordring ved at være med i DM?

Det kræver, at man er utrolig tålmodig, og at man styre sit temperament. Hvis du står med noget, der driller dig, nytter det ikke noget, du bliver sur. Det handler meget om at kunne arbejde under pres og holde hovedet koldt. Det kræver også, at man tager sig sammen, og at man virkelig vil det her. Hvis man ikke gider det, kan man ikke vinde.

Har du sat dig et nyt mål?

Jeg skal helt sikkert ud at rejse. Mht. konkurrencer ved jeg ikke, om jeg stiller op til DM igen. Jeg vil da gerne vinde danmarksmesterskabet en gang til, men lige nu har jeg brug for at lave en masse af de ting, jeg har gået og tænkt på at eksperimentere med. Det handler om at lave nogle stole og sofaer, som jeg har tegnet på.

Hvilket råd vil du give til andre, som gerne vil vinde en konkurrence?

Du skal virkelig ville det. Du skal knokle hårdt og give sig god tid til tingene.

Du skal brænde for dit fag

Du skal kunne holde hovedet koldt

Lars Lindberg Andersen, Danmarks bedste gulvlægger Thor Peitersen, Danmarks bedste møbelsnedker

S K I L L S 2 0 1 2 S K I L L S 2 0 1 2Foto: Jakob Carlsen Foto: Jakob Carlsen

9888

Hvordan var det at vinde DM?

Det var rigtig stort. Jeg var oppe imod nogle rigtig dygtige personer, og så bliver man bare ekstra glad, når det er én, der trækker det længste strå.

Hvorfor vandt netop du DM?

Jeg kan godt lide at konkurrere og at vinde, så jeg satte mig det mål, at jeg ville være danmarksmester. Jeg har deltaget i mange konkur-rencer, da jeg gik på grundforløbet, så jeg vidste, hvad det krævede, og jeg kunne se, at jeg havde potentialet. På skolen er vi blevet un-dervist i at optimere vores processer. Så jeg havde tænkt hele kon-kurrencen igennem og lavet en specificeret tidsplan, en plan over hvor jeg skulle stå, og hvor mit værktøj skulle være. Det giver meget tryghed og ro og betyder, at man kan arbejde i et godt tempo med et godt resultat.

Hvad har du oplevet af støtte?

KTS har gjort rigtig meget ved at stille lærere, værktøj og materialer til rådighed. Så det er en stor cadeau til skolen, lige fra inspektøren til uddannelseslederen og trænerne. Min mester har også støttet ved at give mig fri til at træne.

Hvordan har du tacklet at være presset?

Det falder mig ret naturligt at være rolig og bevare overblikket. Jeg har deltaget i mange konkurrencer og trænet i at koncentrere mig og lukke omverdenen ude, mens jeg arbejder. Som tidligere elitefod-boldspiller ved jeg, at man skal give sig 100 procent, og at man kan nå langt, hvis man arbejder mod et mål. Jeg ved også, at man ikke skal ærgre sig, men komme hurtigt videre, hvis man laver fejl.

Har du sat dig et nyt mål?

Jeg vil gerne vinde DM igen næste år, og så er målet at komme i top 5 ved VM.

Hvad vil du gøre for at nå målet?

Træne, træne, træne. Når jeg har hovedforløb på skolen, får jeg spe-cialopgaver fra gamle konkurrencer, som jeg kan øve mig i. Der kom-mer nok også til at gå nogle weekender med træning. Derudover vil jeg holde mig i god fysisk form ved at løbe og styrketræne. Det be-tyder meget at være i fysisk form, for når du holder dine muskler ved lige, slider du ikke så meget på kroppen, og når du har en god kondi, bliver du mere klar i hovedet og lærer hurtigt.

Hvilket råd vil du give til andre, som gerne vil vinde en konkurrence?

Man skal synes, det er sjovt, og man skal være indstillet på at arbejde hårdt og øve sig på samme måde, som man ser det i sportens verden.

Det handler om at træne, træne, træne

Tobias Skov Pedersen, Danmarks bedste tømrer

Industriteknikerlærling Glenn Guldbæk er et godt eksempel på, at det kan betale sig at støtte sine elever i at deltage ved DM, selvom de ikke får en guldmedalje med hjem.

Glenn Guldbæk er så vild med sit fag, at han ikke nøjes med at dyrke det i skolen og på praktikpladsen. Han bru-ger også masser af timer på industriteknik i fritiden. Så da chancen for at komme til DM 2012 bød sig, ville han rigtig gerne med. Og det i så høj grad at han valgte selv at betale for den tid, han skulle bruge på at øve og på at være til konkurrencen. Hans mester ønskede nemlig ikke at deltage.

Til gengæld syntes KTS Emdrup, at Glenn skulle til DM, så skolen stillede lærere og maskiner til rådighed, så han kunne forberede sig til mesterskabet, og skolen hjalp ham også med tilmeldingsgebyret.

„Jeg blev helt blæst omkuld af den store støtte, jeg fik fra skolen, og jeg er meget taknemmelig. Det var en fanta-stisk oplevelse at være med til DM,” siger Glenn Guldbæk og fortæller, at hans lærer tog med ham til Odense.

Overraskelser

Når man ikke har deltaget i et mesterskab før, kan der godt vente en overraskelse eller to. Da Glenn Guldbæk så den opgave, han skulle løse, var den ikke, som han havde forventet. Det gav ham nerver på, men heldigvis var hans lærer der til at støtte ham.

„Det betød meget for mig, at han var der til at hjælpe mig. Oplevelsen lærte mig at være mere ydmyg over for opgaver, så jeg ikke bare siger ja selvfølgelig, når jeg bliver bedt om at lave et stykke arbejde,” siger han.

Samtidig oplevede Glenn Guldbæk at blive mere ydmyg over for andre mennesker. Der kom mange hen og talte med ham og ønskede ham held og lykke, og det er kommet til at betyde noget for ham.

„Det var som om, der gik nogle ting op for mig om, hvad der betyder noget. Så man kan godt sige, at det gik hen og blev mere givende for mig ikke at vinde DM, fordi jeg lærte så meget socialt og fagligt, at det har været med til at udvikle mig personligt.”

Parat til næste DM

Glenn Guldbæk løb ikke med titlen som danmarksmester i 2012, men næste år håber han på at få revanche. Faktisk glæder han sig allerede og håber, at skolen har lyst til at opstille ham igen.

Det kunne det godt tyde på. Da lysene var slukket, stan-dene pillet ned i Odense Congress Center og deltagerne på vej hjem, kom Glenns lærer med en kasse under armen og stak ham den. Det var en lille Roland CNC-fræser, som han nu kan øve sig på derhjemme.

„Hold da op, jeg blev helt mundlam — og det er jeg stadig,” siger Glenn Guldbæk.

DM blev en øjenåbnerIndustriteknikerlærling fik opbakning fra skolen og et stort personligt udbytte af DM

S K I L L S 2 0 1 2Foto: Jakob Carlsen

Foto: Skills Denmark

10

Eux-elev hyret som rollemodel 16-årige Lucas Brejnholt Neiiendam fra eux-tømrer på KTS Herlev har fået et studiejob, der er både relevant og godt løn-net. Han er blevet ansat af Ministeriet for Børn og Undervisning som rollemodel for eux-uddannelsen, og det betyder, at han skal rundt og holde oplæg på 20 folkeskoler, produktionsskoler og 10. klasses centre på Vestegnen i løbet af 2012. Det vil han gøre i samarbejde med UU-Nord — og sammen med rollemodeller fra andre uddannelser.

Jobbet som rollemodel har Lucas Brejnholt Neiiendam søgt, efter at hans far tippede ham om, at det var ledigt. Trods sin unge alder er Lucas godt klædt på til at fortælle unge uddannelsessøgende om eux, for han har både taget et formid-lingskursus og en mini-voksenpædagogisk grunduddannelse.

Ud over at fortælle bredt om mulighederne for at tage en eux planlægger Lucas Brejnholt Neiiendam at vise kampagnefil-men „From zero to hero,“ som KTS har produceret i forbindelse med opstarten af uddannelsen på skolen i sommeren 2011.

Gratis havregryn i fire årEleverne på KTS Frederiksberg har de sidste fire år haft en ekstra god grund til at stå op om morgenen og gå i skole. De kan nemlig få sig en skål gratis mor-genmad, inden undervisningen begynder. Fra kl. 7.00 står et lille morgenmadsbord med havregryn, cornflakes, mælk og sukker klar i kantinen til fri afbe-nyttelse. Det er der cirka 100 elever, der benytter sig af dagligt.

„Jeg ville ikke få noget at spise om morgenen, hvis ikke skolen tilbød os morgenmad. I dag kan jeg slet ikke undvære morgenmaden, for jeg kan mærke, at jeg koncentrerer mig meget bedre, når jeg har fået noget at spise,“ fortæller Betina Johansson, som står op 5.20 for at nå fra Karise til Frederiksberg.

Inspektør Kim Benny Larsen indførte ordningen, for-di han hørte mange historier om trætte og uoplagte elever, der ikke kunne møde til tiden: „Eleverne har et incitament til at møde op om morgenen, og ordningen er en gevinst for både dem og for os. De får et gratis måltid, og vi får elever, som har energi på batterierne og er modtagelige over for indlæring. Det er vigtigt, for i sidste ende handler det om, at eleverne gen-nemfører deres uddannelse,“ siger inspektøren, som serverede en særlig flot morgenmad med bl.a. brød, kaffe og juice i forbindelse med ordningens fire års jubilæum den 1. marts 2012.

Htx-lærere til seminar om mødekulturDa der i 2005 blev indført studieretninger i gymnasiet i forbindelse med gymnasiereformen, stillede det nye krav til lærernes samarbejde. De skulle i langt højere grad end tidligere organisere deres arbejde i teams for at sikre en sammenhæng mellem de tre fag, som en studieretning typisk bygger på. Det betød, at antallet af møder på tværs af fagene steg, og det blev derfor ekstravigtigt, at møde-kulturen understøttede et positivt og givtigt samarbejde.

„Jeg synes, at vi på Htx Sukkertoppen allerede er gode til at samarbejde, men vi vil gerne være endnu bedre. Derfor har vi holdt et seminar om mødekultur, for det er essentielt med en god dialog på teammøderne, som jo er grundlaget for vores undervisning,“ siger skolens studie-rektor Desiré Christoffersen.

Hun havde bedt erhvervspsykolog Mads Bendixen, Alectia om at lede seminaret. Han havde talt med ledel-sen om dens ønsker og været ude at observere nogle lærermøder, inden han stykkede et program sammen. En af seminarets øvelser gik ud på at lade lærerne opleve et møde uden at kunne se eller høre de andre deltagere. Når man bliver berøvet en sans, oplever man typisk noget helt andet. Formålet var at gøre deltagere opmærksom-me på deres egen og andres adfærd for på den måde at gøre fremtidige møder endnu mere professionelle, spæn-dende og relevante.

„Det har været en super god øvelse for os, som vi godt kan anbefale til andre,“ siger Desiré Christoffersen.

Med Leonardo til BerlinFire elever fra Medieproduktion på KTS Frederiksberg var sidst i 2011 på et treugers udvekslingsophold i Berlin. Det var første gang afdelingen sendte elever ud gennem Leonardo-ordningen, som støtter udveksling og uddan-nelse på tværs af EU’s grænser. Det fire elever var i praktik på henholdsvis et gammelt trykkeri, en traditionel grafisk virksomhed og et moderne grafisk trykkeri. Du kan læse en reportage fra turen på kts.dk/frederiksberg

Vagtelever fik besøg af ministerLigestillingsminister Manu Sareen (R) lagde vejen forbi et hold vagtelever fra KTS Valby på kvindernes kampdag torsdag den 8. marts 2012. Ministeren brugte mærkedagen til at besøge en række ungdomsuddannelser landet over, fordi han gerne vil inddrage flere unge mennesker i debatten om ligestilling. Vagteleverne tog imod udfordringen og stillede Manu Sareen spørgsmål om kvindekvoter i bestyrelser, om en konvention mod kvindevold og om barsel til mænd. Ministeren for-talte de mange — primært mandlige — vagtelever, at de kan se frem til, at der bliver indført bedre barselsorlov for mænd, og at det vil få stor betydning for arbejdsmarkedet og for ligestillingen.

Foto: Jasper Carlberg

Hvis du ikke allerede har gjort det, så husk at sætte et stort kryds i kalenderen fredag den 10. august. Den dag er skolen lukket, og alle medarbejdere er inviteret til KTS-dag. Dagen starter kl. 8.30 og byder på alt fra morgenmad til workshops om pædagogik, frokost, middag og dans. KTS-dagen slutter formelt ved 22-tiden.

11

Foto: Ole Christensen

1312

Roland Akademi Emdrup

Maskinparken i det nye akademi består af:3 CNC-fræsere2 graveringsmaskiner1 metalprinter2 3D-scannere

Af Line Riis

Fremover kan KTS-elever inden for så forskellige brancher som industriteknik, ædelsmed og tandteknik udvikle deres kompetencer i ét og samme lokale: Det nye Roland Akademi på KTS Emdrup. Lokalet, som er indrettet med otte forskellige computerstyrede maskiner, blev indviet en dag i marts, hvor flaget var hejst og 27 virksomhedsrepræsentanter mødte frem for at bese maskinerne og spise brunch sammen.

Der var stor begejstring at spore hos ledelsen og med-arbejderne på KTS, som nu kan tilbyde sine elever under-visning på det allernyeste udstyr inden for CNC-fræsning, scanning, gravering og metalprint.

„Jeg har glædet mig til i dag. For nu kan vi sige til de unge mennesker på skolen, at de kan komme til at arbejde med det ypperste inden for deres fag,” sagde direktør Mogens Nielsen i sin velkomsttale.

Skoleafdelingens inspektør Flemming Nyvang Petersen har i flere år gerne villet have et kompetencecenter, hvor brancherne kan mødes, og hvor arbejdet med CNC og Cad Cam kan udvikle sig. Det har tilbuddet fra Roland om at stille maskiner frit til rådighed muliggjort, og inspektøren ser to store fordele:

„Vi kan tilbyde eleverne en bedre uddannelse, fordi de bli-ver opdateret med det sidste nye, og så kan vi forhåbentlig også tiltrække flere af de folkeskoleelever, som bliver præ-senteret for maskinerne, når de besøger skolen under deres brobygningsforløb.”

Resultat på 6 minutter

Skolens nuværende elever har allerede vist stor interesse for de nye fræsere og scannere, fortæller faglærer på tandtek-

nik Mark Smidth. Han har været på kursus hos Roland for at blive klædt på til at kunne undervise eleverne – og kan næsten ikke vente med at komme i gang:

„Det kribler i fingrene på mig. Jeg hørte første gang om projektet i forbindelse med, at jeg blev ansat her sidste år, og det gav mig endnu mere lyst til at begynde på arbejdet.”

Mark Smidth forklarer, hvordan den nye dental scanner (sponseret af Scanbiz) kan scanne gipsmodeller og sende oplysningerne til en fræser, som så kan skære modellen ud i forskellige materialer. Normalt bliver en gipsmodel sendt til udlandet, hvor den bliver støbt – nu kan eleverne se resulta-tet af deres arbejde efter 6-8 minutter.

„Det er en stigende tendens inden for branchen, og det betyder jo, at virksomhederne bliver mere interesseret i at tilbyde lærepladser til elever med kompetence inden for Cad Cam-programmering,” siger Mark Smidth, som også kan se potentialet i Roland Akademiet for grundforløbseleverne.

Viden til videreudvikling

Maskinparken, som Roland stiller frit til rådighed, repræsen-terer en værdi af små 1 million kroner. KTS skal udelukkende stå for drift, vedligeholdelse og uddannelse af lærere. Carit Rasmussen fra Roland forklarer det fine tilbud til skolen med, at akademiet giver firmaet opmærksomhed og mulig-hed for at følge med i, hvor markedet bevæger sig hen.

„Ideen bag har været at skabe et lokale, hvor der er inspirerende og rart at være, og hvor eleverne kan udveksle viden, tips og tricks. Den viden kan vi så få indblik i og bruge til videreudvikling af vores maskiner,” siger han.

Udover Roland Akademiet i Emdrup har KTS også et aka-demi med trykmaskiner på Frederiksberg-afdelingen, som uddanner mediegrafikere.

Ny maskinpark højner Emdrups uddannelserKTS Emdrup indviede et Roland Akademi med top moderne CNC-fræsere og scannere

Faglærer på tandteknik Mark Smidth (øverst), inspektør på KTS Emdrup Flemming Ny-vang Petersen (i midten) og direktør Mogens Nielsen, KTS samt projektleder Carit Ras-mussen fra Roland (nederst) udtrykte store forventninger til det nye Roland Akademi under indvielsen den 21. marts 2012.

Plakaten er elevernes visuelle evaluering af forløbet. Ordene stammer fra deres

brainstorm, og post-it sedlerne er udtryk for

idegenereringsproces-ser/arbejdsmetoder. Plakaten deltog som

grafisk indslag ved innovationsfernise-

ringen på Ørestad Gymnasium.

Af Gitte Krogh Frederiksen og Line Høyer, Htx Vibenhus

På Htx Vibenhus har teknologi- og designklassen 2.V del-taget i projektet „Innovationskraft og entreprenørskab” på gymnasier i Region Hovedstaden. Omdrejningspunktet har været at arbejde med innovativ didaktik med det for øje at fremme den innovative tankegang og iværksætterlysten hos gymnasieeleverne. 2.V fik den idé at udarbejde et pilotprojekt, som skulle belyse, hvorledes man i praksis kan arbejde med innovativ didaktik, altså i et metaperspektiv. Resultatet blev – ud over elevernes skriftlige refleksioner over egen personlig og faglig udvikling til projektets antologi – en dokumentarfilm kaldet innovataren.

Dialog-bænke og reklamefilm

Startskuddet blev studieturen til Sverige, hvor eleverne fil-mede byrummet i Göteborg for efterfølgende at lave samme øvelse i København og afslutningsvist udfærdige en kompa-rativ analyse. Klassen indgik desuden i et samarbejde med Center for Bydesign og har siden været involveret i byforny-elsesprojektet „Sankt Kjelds Kvarter” på Østerbro. Eleverne

i innovataren. Det kan fastslås, at kreativitet + realisering + værdi = innovation, og det skaber høj grad af motivation blandt eleverne. Projektet har ydermere været værdiskabende for Htx Vi-benhus som institution, og det har igangsat en spændende udvikling blandt elever og lærere. Skolen har fået et inno-vations-laboratorium – et lokale, der tilgodeser elevernes forskellige læringsstile – med gynger, idégenereringsvæg og mobile møbler. Undervisningen præges af brain-breaks, energizere samt nye didaktiske tiltag, og nye projekter rettet mod erhvervslivet og KTS’ mange afdelinger fødes – værdi-fulde kontakter etableres til glæde for mange.

har designet „dialog-bænke” til kvarteret, både mock-ups, tekniske tegninger og 1:1 modeller, som skal præsenteres i forbindelse med kommunens projekt. På den måde skaber eleverne værdi for beboerne i kvarteret og sammen med kommunen. Projektet har også været værdiskabende for eleverne. De har arbejdet intenst med innovativ didaktik – herunder KIE-modellen, som udfordrer idegenereringsprocessen og udarbejdelse af produkter og design fra værksted. CDe har udarbejdet en reklamefilm for deres studieretning, hvor de innovative undervisningsformer præsenteres, samt udfærdiget en stand til innovationsferniseringen, som løb af stablen den 1. marts 2012 på Ørestad Gymnasium med repræsentanter fra Region Hovedstad og Den Europæiske Socialfond. Og 2.V modtog megen ros og anerkendelse for deres innovative arbejde af de mange tilstedeværende.

Karaktererne er steget

Projektet har i dén grad skabt værdi for 2.V – både socialt, personligt og i høj grad fagligt, hvilket ses i klassens sam-lede karaktergennemsnit, som er steget markant gennem forløbet, og deres feedback på projektet samt udtalelser

Selv folkeskolelærere fra Engstrandskolen i Hvidovre, som deltog i 2.Vs inno-workshop i efteråret, inviterede lærere fra Vibenhus ud på deres skole for at formidle og dele ud af de innovative erfaringer, der er gjort på Vibenhus – og introduk-tionsundervisningen for 8. klasser er også præget af de in-novative principper - så innovativ undervisning skaber rigtig meget værdi, både for og med andre.

16 17

Elevmentorordningen

Ideen til en elevmentorordning opstod, efter at KTS Emdrup havde været med i forsøgsprojektet ’Du be-stemmer’. Det gik ud på, at elever, som havde brug for hjælp til at blive fastholdt, fik tilbudt samtaler med en sundhedsvejleder fra Købehavn Kommune. Projektet var en succes, og skolen besluttede at fortsætte på egen hånd med en elevmentorordning, som nu har kørt i cirka fire år. Der er omkring 10 aktive mentorer, og menté-ene beder enten selv om en mentor og bliver spurgt af årvågne lærere, om de er interesserede i at få én. Men-torerne får gratis mad en gang om ugen og ind imellem kage eller biografbilletter som tak for deres indsats.

Af Line Riis

Hver morgen kl. 7 bipper der en sms ind på Astrids mobil: „Skole!!!!!!!!” står der. Der er godt nok en hel time, til Astrid skal ud ad døren for at kunne nå at være på KTS Emdrup til tiden. Men hvis hun ikke bliver mindet om, at hun SKAL i skole, har tiden det med at løbe fra hende som sand mel-lem fingrene.

„Jeg er typen, der går i stå. Det er, som om tankerne svæ-ver ud. Det betyder, at jeg er elendig til at komme til tiden, og sådan har der været hele mit liv,” fortæller Astrid, som går på metalsmed og netop er kommet ind på guldsmed.

Astrid startede på KTS i august 2011. Da hun begyndte at få problemer med at møde til tiden, jokede hun med lærerne om, at de gerne måtte give hende skideballer. Hun havde behov for, at nogen mindede hende om, at hun gerne ville være guldsmed, og at det var nu, det gjaldt. Alligevel fik hun sværere og sværere ved at møde op om morgenen.

Heldigvis var der hjælp at hente. På introkurset havde Astrid hørt lærer Marianne Dam Olsen fortælle om skolens mentorordning, hvor elevmentorer hjælper elever, som har problemer. Hun vidste også godt, at Emil var mentor, så det faldt ret naturligt at spørge, om han ville være hendes mentor.

„Han skriver til mig hver morgen, og det hjælper mig, fordi sms’en minder mig om, at jeg har et personligt ansvar for at møde op. Jeg får simpelthen dårlig samvittighed, hvis jeg ikke kommer til tiden, når nu Emil har brugt tid på at skrive til mig. Men nogle dage virker det mere effektivt end andre,” fortæller Astrid.

Parat til at give

Elevmentorordningen i Emdrup har eksisteret i 3-4 år. Hver gang et nyt hold elever starter, lægger lærerne mærke til, om der er nogle potentielle mentorer iblandt. Det vil sige elever, der har personligt overskud og let ved det faglige. Lærerne udpeger dem for de to tovholdere på ordningen, Marianne Dam Olsen og Jan Lauritzen, som så kontakter de pågældende elever og spørger, om de er interesserede. Det er de stort set altid.

Også Emil. Da han begyndte på metalsmed, havde han gået på en del andre uddannelser, men aldrig gennemført nogen af dem.

„Da jeg hørte om mentorordningen på introkurset, tænkte jeg, at det var lige sådan noget, jeg godt selv kunne have brugt tidligere. Nu var jeg blevet mere seriøs med hensyn til uddannelse og tænkte, at jeg gerne ville give andre det, som jeg selv havde haft behov for. Så jeg havde allerede overvejet det, da Marianne prikkede mig

på skulderen og spurgte, om det var noget for mig at blive mentor,” fortæller Emil.

Alle elevmentorer skal på et endags mentorkursus. Her snakker de om, hvad det indebærer at være elevmentor, og de svarer på en række spørgsmål om deres personlige egenskaber og opfattelse af det at være ”en hjælper” i et spørgeskema. Efter endt kursus får eleverne et mentorbevis, som de fx kan bruge, når de søger læreplads eller andre job.

Undercover-mentor

Lærerne bag mentorordningen gør meget ud af at tale med elevmentorerne om, at de skal mærke efter, hvor deres egen personlige grænse for at hjælpe går. Og at de skal komme til lærerne, hvis deres mentées problemer bliver for store, til at de kan hjælpe. Det er kun sket en enkelt gang, hvor en elev var decideret syg, fortæller Marianne Dam Olsen.

„Jeg er rigtig, rigtig glad for vores mentorordning, fordi vores elever er glade for den. De bliver fastholdt, udvikler og ændrer sig,” siger hun.

Nogle elever med problemer har ikke lyst til officielt at få en mentor, men de kan få elevhjælp alligevel. Det går under navnet ”undercover-mentor”. Hvis en lærer observerer, at en elev fx har koncentrationsbesvær, kan han/hun bede én af overskudseleverne om at give vedkommende en hånd enten med det faglige eller det sociale. Nogle gange gør de det så-mænd også, helt uden at læreren blander sig. For eksempel Emil.

„Emil er bare det mest absurde overskudsmenneske, jeg har mødt,” griner Astrid.

Ja, og det i sådan en grad, at han - hver aften inden han kryber under dynerne ved 10-tiden – sender en sms til Astrid med ordene „Sengetid!!!!!!”. Det hjælper, i hvert fald for det meste.

Elevmentorer på KTS Emdrup hjælper frafaldstruede elever med at holde fast

19

Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter er i gang med de fire indsatser på arbejdsmiljøområdet i 2012

Af Line Riis

Hvert år udpeger Hovedarbejdsmiljø-udvalget (HAMU) og det Centrale Sam-arbejdsudvalg (CSU), hvilke indsatser der skal arbejdes med på arbejdsmil-jøområdet. Det sker på baggrund af forslag fra skolens arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. Repræsentanterne mødtes første gang i november 2011 for at komme med indspark til, hvor arbejdsmiljøet har brug for en ekstra hånd. De afleverede en liste med en lang række ideer, og ef-terfølgende har HAMU og CSU valgt fire af dem ud. På et nyt møde den 2. marts 2012 blev der nedsat fire grupper, som skal stå for det videre arbejde med indsatsområderne:

1: Omgangstone og mail-etik

Omgangstone var også et indsats-område i 2011. Imidlertid var det et punkt, som rigtig mange ønskede at arbejde videre med, fordi de oplever, at der stadig er problemer med om-gangstonen. Det gælder både den tone, der kan være mellem kolleger, mellem chefer og mellem en medarbejder og en chef. Samtidig ønskede mange at finde nogle retningslinjer for, hvad man

skriver i mails til hinanden – og især hvordan. Derfor blev mail-etik koblet på indsatsområdet. Poul-Henning Laursen, KTS Frede-riksberg er tovholder på arbejdet med omgangstone.

2: Systematisering af AMO-arbejdet

Tanken med indsatsområdet er at gøre det nemmere at arbejde med arbejds-miljø på KTS. Der er behov for at syste-matisere arbejdet, og derfor skal der blandt andet laves en fast mødeplan for de årlige arbejdsmiljøgruppemøder og aftaler om indhold i dagsordenerne. Arbejdsmiljøarbejdet skal have en fast stolpe i de offentlige mapper i Outlook, og endelig er det ønsket at indføre et fælles årligt seminar, hvor arbejdsmil-jørepræsentanter og ledelse taler sam-men om arbejdsmiljø. Lizanne Sørensen, Htx Sukkertoppen/Vibenhus er tovholder på arbejdet med systematisering.

3: Vejledning i arbejdsmiljø

Det er vigtigt at have nem adgang til råd om arbejdsmiljø, og der er tidligere udarbejdet en folder med råd og vej-ledning inden for både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Folderen skal

rettes til indholdsmæssigt og have et nyt layout, som SKP-elever fra KTS Fre-deriksberg vil stå for. Henrik Riis Petersen, KTS Nørre-bro er tovholder på arbejdet med vejledningsfolderen.

4: Stresshåndtering

Da der er sket en stigning i stressrela-teret sygefravær, er der behov for en indsats på såvel centralt og som lokalt niveau. De ansattes stressniveau fore-slås afdækket via MTU, APV og evt. en selvstændig undersøgelse, og vi skal have skabt en fælles viden om, hvad stress er, hvordan det forebygges og tackles. Arbejdsgruppen foreslår en kampagne „Fra stress til trivsel på KTS”, som blandt andet kan indeholde fyraf-tensmøder og skriftligt materiale. Lokalt undersøges stressfaktorer, og der op-stilles mål og handleplaner. Arne Christensen, KTS Rødovre og fæl-lestillidsmand er tovholder på arbejdet med stress.

Valg

Henrik Riis Petersen og Lizanne Søren-sen blev genvalgt som medarbejderre-præsentanter i HAMU.

Større sikkerhed,mindre stress

Af Line Riis

Det kræver en stor favn at rumme de meget forskellige ele-ver, der søger ind på tandteknikergrundforløbet på KTS Valby. Der er både uafklarede 15-årige med dårlige læse- og skri-vefærdigheder, og der er målrettede 15-årige. En fjerdedel af eleverne er over 25 år, og to tredjedele af eleverne er af anden etnisk herkomst.

Alle elever skal igennem pensum, og læreren skal klæde de svage såvel som de stærke elever på til at bestå grund-forløbet. Men hvad gør den kloge, når en stor del af eleverne stiller spørgsmål for et godt ord, og en mindre del aldrig siger noget, men pligtopfyldende passer deres opgaver? Hvordan sikrer hun, at den dygtige elev får mulighed for at udvikle sig, og at den svage elev lærer at høre efter og at tænke selv?

Tre perler – tre spørgsmål

Det har tandteknikerlærer Karina Larsen Nielsson fundet svaret på. Under ganske usædvanlige omstændigheder. Hun stod en dag og ordnede sin datters hår, da datteren fore-slog, at hun fik nogle perler som tak.

Siden da har Karina Larsen Nielsson hver dag startet un-dervisningen med at tage en æske perler frem og give hver elev tre perler. Perlerne repræsenterer hver et spørgsmål, som eleverne må stille. Det betyder, at de svage eleverne nu skal tænke sig ekstra godt om, inden de brænder et spørgs-mål af.

„Mange elever ved ikke, hvad et NEJ betyder, og de spør-ger til noget, jeg lige har forklaret, fx hvor gipsen står. Som lærer er det min opgave at gøre dem klar til at komme ud i praktik, og det nytter ikke noget, at de stiller alle mulige spørgsmål til en travl mester. De skal lære at lytte efter eller selv finde svaret,” fortæller Karina Larsen Nielsson.

Rum til de dygtige elever

Når nogle elever hele tiden kræver svar på spørgsmål, bliver der mindre tid til andre. På et tidspunkt opdagede Karina Larsen Nielsson, at en af de stærke elever ikke havde spurgt om noget i en måned. Efter at hun har indført perle-pædago-gikken, skal den dygtige elev også stille tre spørgsmål. Før alle har brugt deres perler op, får eleverne nemlig ikke nye.

„Det skal ikke ses som en straf, men en hjælp. Når der sid-der et par elever tilbage med perler, sætter jeg de andre til at arbejde i par eller grupper, så de kan hjælpe hinanden. Og så har jeg tid til at tale med og udfordre de stille, dygtige elever, så de får spurgt om noget, der gør dem endnu dygtigere,” siger Karina Larsen Nielsson.

Alle spørgsmål skal skrives op på en tavle, og spørgeren skal definere, om det kræver et kort eller langt svar. Det betyder, at eleverne bliver meget mere bevidste om, hvad de spørger om. Det har taget tre måneder at finde frem til denne metode, som i øvrigt ikke benyttes i hele skoletiden, men på skift med traditionel undervisning.

Perle-pædagogik giver alle elever taletidDer er plads til spørgsmål fra både svage og stærke elever på tandteknikerhold i Valby

VIRKSOMhEDSEjER:

Produktet skal være up-to-date

ELEV # 2542

ELEV # 2541

ELEV # 2540

ELEV # 2539

ELEV # 2538

ELEV # 2537

ELEV # 2536

ELEV # 2535

Af Line Riis

Intentionerne var de allerbedste – og det samme var provo-kationerne – da KTS, TEC og CPH West skød projektet „Større virksomhedskontakt, flere praktikpladser og mere kvalitet i erhvervsuddannelserne i hovedstadsområdet” i gang under et seminar i januar 2012. Skolerne har fået 3,5 millioner kroner i støtte af Regionsrå-det til i løbet af tre år at skaffe markant flere praktikpladser og mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. Behovet for flere praktikpladser i regionen er stort, og der skal tilsynela-dende andet og mere til, end de mange tiltag og det kæmpe arbejde, der allerede bliver gjort på skolerne. Det blev helt tydeligt, da fem virksomhedsledere fik ordet på seminaret. Kirsten Poulsen fra strategibureaet Firstmove, som blandt andet beskæftiger grafikere, smed en provoka-tion af de helt store på bordet: „Det handler i bund og grund om at se på produktet: Har vi en vare, som er up-to-date, og som virksomhederne vil have? Eller skal produktet ændres? Ja, det skal det, når I har et produkt, der ikke er afsætning på. Vi gider nemlig ikke have eleverne, fordi de er ikke arbejdsmarkedsparate – de kan fx ikke komme til tiden. Og jeg ønsker ikke at være en „mester”, der skal lære dem det,” sagde direktøren.

Branding og kommunikation

Netop elevernes arbejdsmarkedsparathed var et af de em-ner, som mange af de 60 lærere, vejledere og virksomheds-konsulenter fra de tre skoler tog fat på under seminarets to workshops. Gruppevis fremlagde deltagerne initiativer, som, de mener, markant kan forbedre elevernes praktikplads-form og øge mestrenes lyst til at tage lærlinge. CPH West foreslog et 1-4 dages kursus, hvor eleverne

bliver trænet i personlig branding og jobsamtaler. TEC trådte et skridt længere ned og foreslog et projekt, der skal gøre eleverne uddannelsesparate, hvilket er nødvendigt, for at de kan blive arbejdsmarkedsparate. KTS vil flytte praktiksøg-ningsforløbet for mediegrafikerne til sidst på grundforløbet og gøre det mere struktureret. Mange bød ind med projekter, der handlede om samarbejde og kommunikation mellem de tre parter – eleven, skolen og mesteren. Det gjorde CPH West med en ide om at gøre sam-arbejdet med virksomhederne tættere og mere struktureret, samt at øge kontaktlærerfunktionen. TEC vil forbedre deres materiale til virksomhederne, og et projekt mellem alle tre skoler gik på at „fastholde” virksomhederne bl.a. ved tæt-tere kontakt til skolerne.

Praktikum-ideen

KTS (Rødovre) fremlagde en ide om at skabe mesterinspi-rerede forløb a la praktikum. Den går ud på at besøge alle de mestre, hvis lærlinge snart skal i skoleforløb, og høre, hvilke kompetencer virksomhederne har brug for til kom-mende projekter. På den måde kan skolens faglærere tilret-telægge forløb, som klæder lærlingene på til de opgaver, der venter tilbage på arbejdspladsen – til glæde for begge parter. På sigt skal modellen markedsføres over for nye praktiksteder. De mange arbejdsgrupper skal året ud arbejde med at im-plementere de nye projektmodeller, og i januar 2013 bliver resultatet evalueret. Herefter bliver modellerne revideret, og arbejdet fortsætter, indtil en ny status og revidering primo 2014. Når projektet slutter til marts 2015 vil den endelige evaluering forhåbentlig vise, at eleverne på de tre tekniske skoler i langt højere grad end i dag finder praktikpladser og gennemfører uddannelsen.

Erhvervsskoler, mestre, elever og branchefolk mødtes til kick-off seminar om millionprojekt, som skal skaffe flere praktikpladser i Region hovedstaden

jobbørs-kasserne til praktikpladssøgende er flotte og nemme at anvende. hver kasse har plads til 11 cv’er, og mester kan snuppe et kort, når han besøger skolen.

Pr. stk. (plads til 11 elever) 480 kr.10 stk. (plads til 110 elever) 4.300 kr.inkl. 100 cm ophængningsliste

2 stk. skilte 200 kr.

Du bestiller jobbørskasserne hos snedker skp-instruktør jørgen Richter, Rødovre påjric@kts.dk

Højde: 117 cmBredde: 10,8 cmMateriale: Teaktræ og akrylMontering: Gratis, dog dækkes transportudgiftLevering: Hurtigst muligt

PR

IS

KOM gERNE FORBI RøDOVRE Og SE jOBBøRS-KASSERNE ”LIVE”

har du elever, der skal sælges ? Så opret en jobbørs til dem.

Jobbørs-kasser

22 23

Af: Eva Andersen, formand

Vi har i øjeblikket ca. 373 medlemmer, herudover 175 seniormedlemmer. Hvis man er medlem af seniorklub-ben, er man automatisk også medlem af alle klubberne under Personaleforeningen, dvs. Vinklubben, Sportsklubben, Kunstforeningen og Fiskeklubben.

Arrangementer afholdt i 2011:

NytårskoncertVi startede 2011 med at være 100 personer, der tog i Falko-nersalen og hørte nytårskoncerten. Det var en succes, og der kom mange positive tilbagemeldinger.

We will rock youI marts var der 126 i Forum for at opleve „We will rock you“, som var en forestilling med Queens største hits, mange var tilfredse med forestillingen.

WickedOg i april var det så musicalen „Wicked“, der var på program-met, her var der 101 i Det Ny Teater. Vi havde fået nogle rig-tige gode pladser, hvilket alle var glade for.

I øllets fodsporSå kom vi til maj, hvor den første byvandring var på program-met og med Allan Mylius gik vi alle 50 gennem gaderne for til sidst at ende på Københavner Cafeen, hvor den stod på stegt flæsk ad libitum.

Godnat til dyreneI maj var vi inde og lægge dyrene i seng. Her var vi 70, der deltog, og vi startede med at mødes udenfor, hvor der blev serveret juice, sodavand, øl, frugt og kiks. Herefter gik vi rundt med en dyrepasser i to timer, inden vi trætte tog hjem.

LouisianaOg endnu et arrangement i maj — denne gang Louisiana, her var der kun 12 tilmeldte til foredrag og rundvisning, og de sluttede af med at spise.

ByvandringI maj måned var der atter en byvandring med Allan Mylius, denne gang gjaldt det Dyrehavsbakken, og igen var der udsolgt til turen. Allan fortalte om Bakkens historie, under-vejs holdt vi pitstop ved Vin- og Ølgod, inden vi fortsatte turen, som sluttede på Restaurant Hvide Hest. Der fik vi ser-veret rejecocktail og stegt flæsk, alle var glade og tilfredse, da vi forlod Bakken.

Sponsoraften i ZooIgen i år var der lodtrækning blandt medlemmerne om de 50 billetter, vi har til rådighed til sponsoraften i Zoo. De, der vandt, havde en dejlig aften, hvor der var en masse spæn-dende aktiviteter for både voksne og børn.

SommerarrangementetI år var det Cirkusrevyen, vi skulle se, og her var der 154 tilmeldte. Vi startede med at spise på Restaurant Hvide Hest, hvor vi igen i år fik en fremragende betjening, herefter gik vi over og så Cirkusrevyen.

LangelandsfestivalenI år var vi 30, der deltog på Langeland og fik fornøjelsen af at stille telte op i silende regn. Men ved hjælp af alle gik det hurtigt med at få sat dem op, så vi kunne komme i læ for regnen. Efter et par dage blev det tørvejr, så resten af ferien gik rigtig godt og heldigvis tørt, mens vi pakkede sammen.

Opera i Frederiksberg SlotshaveI juli kunne man komme i Frederiksberg Slotshave og høre opera, hvilket 36 valgte at gøre. De var heldige med vejret, hvilket man jo aldrig kan garantere, når det er et udendørs arrangement.

KanoturAugust bød på kanotur, hvor vi var 32 tilmeldte. Vi havde le-jet kanoer og skulle mødes lørdag morgen ved Frederiksdal.

Efter at bagage og børn var kommet i kanoerne, gik turen mod Øresund, det var heldigvis strålende solskin, og under-vejs holdt vi frokostpause inden resten af turen mod Øre-sund. Vi var vi fremme om eftermiddagen, så blev der slået

telte op, nogle gik til stranden for at bade og andre sad og hyggede i lejren. Der blev der tændt op i grillen og sat bøffer og pølser over, som var blevet kørt derop dagen før.

Hele aftenen kunne man sidde og snakke og hygge uden-for, børnene lavede popcorn og skumfiduser. Pludselig kom regnen styrende ned, og den havde ikke tænkt sig at forsvinde, så næste morgen var alt vådt, og det regnede stadig. Nogle blev derfor enige om at ringe efter en taxi og køre tilbage efter deres biler, men syv valgte at ro tilbage. Det var en rigtig dejlig tur.

Dyrene i HakkebakkeskovenI august var det også muligt at komme ind og se Dyrene i Hakkebakkeskoven, og det valgte 44 at gøre.

Askepot på KronborgSå er vi nået til september, hvor vi var 100, der skulle til Kronborg Slot og se Askepot, det var en fantastisk ople-velse, hvor man blev ført igennem slottet, mens stykket blev opført.

Ørkenens sønnerI september var der nok det, medlemmerne havde glædet sig mest til, nemlig Ørkenens Sønner, hvor der var 200 tilmeldte, der alle fik sig en rigtig god en på opleveren.

FisketurFiskekutteren Skipper havde vi igen booket i oktober, hvor 36 fiskeglade melemmer tog ud med snøren, og denne gang fik de masser af sild, torsk og ikke mindst sol.

St. BowledagFørste søndag i november var der som vanen tro Store bowledag for hele familien, og i år var vi 40, der deltog. Efter de to første omgange fik børnene deres egne baner til at konkurrere på, mens de voksne fortsatte på de andre. Keld Kurdahl blev igen vinder af årets pokal, og alle børn fik hver en flot pokal og et diplom, som vores direktør havde under-skrevet. Efter præmieoverrækkelsen var vi 36, der deltog i spisningen.

LouisianaI november bød Louisiana på en kunstudstilling, og her var det Poul Klee og Cobra-kunsterne, der var på programmet. Her var der 18 medlemmer afsted, og de fik bl.a. foredrag og rundvisning, inden de sluttede af med en menu.

Hjerternes festSom sædvanlig afsluttede vi året med julehygge og teater — denne gang med 108 deltagere. Vi mødtes til æbleskiver, julegløgg, slik, varm kakao, kaffe, te, sodavand og øl, som alle kunne indtage, mens de klippede og klistrede for at pynte juletræet. Herefter stod teateret (som vi havde lejet udefra) klar til at opføre Bimses jul, hvilket begejstrede både voksne og børn. Da teatret var slut, kom de tilbage, hvor

Keld havde klædt sig ud som julemand og sang og dansede rundt om juletræet med børnene, inden han delte julegaver og godteposer ud til nogle meget glade og trætte børn.

Tilmeldinger

I bestyrelsen har vi besluttet, at det fremover kun er skrift-lige tilmeldinger, der er gældende. Forstået på den måde at man stadig kan ringe og bestille billetter til et arrangement, men inden tidsfristens udløb skal man have udfyldt slippen og sendt den til mig eller den person fra bestyrelsen, der står for arrangementet. Det er også ok at sende en mail.

Dette er vi nødt til, da vi har været udsat for at brænde inde med nogle billetter, hvor medarbejdere har glemt, at de har meldt sig mundtligt.

Jeg vil igen opfordre jer til at holde øje med jeres mail, da der tit sker noget uventet i Personaleforeningen.

Ellers følg med på hjemmesiden, hvor planen er, at den igen jævnligt skal opdateres med indslag og billeder fra de forskellige arrangementer. Aktivitetskalenderen udsendes stadig, da der er mange, der er glade for denne.

Til sidst vil jeg slutte af med at takke medlemmerne for de-res opbakning til vores arrangementer.

En stor tak til dem, der har lavet indslag til Indtryk, og til alle dem, der har givet en hånd med ved nogle af arrangementerne.

Også en stor tak til min bestyrelse for deres arbejde, samt en tak til direktionen for deres opbakning af Personalefor-eningen, som ikke ville kunne fungere uden den velvillighed, der vises over for os.

24

Referent: Eva Andersen, formand

Pkt. 1 Valg af dirigent• EvaAndersenbødvelkommentilgeneralforsamlingenog foreslog Lars Remtoft som dirigent. Lars Remtoft takkede for valget og konstaterede generalforsamlingen for lovligt indkaldt.• LarsRemtoftvalgteKarinSøndergaardogAnniePetterson som stemmetællere. Pkt. 2 Formandens beretning• EvaAndersenlæsteberetningenop,ogdenvilliggesom bilag til referatet. Kommentarer til beretningen:• AnniePetterssonkunnegodttænkesigenelektronisk tilmeldingsslip. Eva Andersen nævnte, at man kan printe og scanne.• SteenAvnbøgforespurgte,ommanpåforhåndkanfå mulighed for at se, hvem der har tilmeldt sig, således at man kan „skubbe“ til sine kollegaer og lokke dem med til et arrangement. Eva Andersen vil gerne vedhæfte en liste over tilmeldte, når hun sender reminder-mail ud.• KarinSøndergaardsynes,dererblevetholdtetimpone- rende antal arrangementer — rigtig flot.• Formandensberetningblevhermedgodkendt. Pkt. 3 Fremlæggelse af regnskab• PerLudvigfremlagderegnskabetfor2011.Dereretun- derskud på 85.850,48 kr. mod budgetteret 105.000 kr.• Ingenspørgsmåltilregnskabet,derhermedergodkendt. Pkt. 4 Indkomne forslag• Dervaringenforslag. Pkt. 5 Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer• FormandEvaAndersenblevgenvalgt• BestyrelsesmedlemLarsErichsenblevgenvalgt• BestyrelsesmedlemSusanneWillerblevgenvalgt

Pkt. 6 Valg af 2 revisorer og 2 suppleanterRevisorer:• OleRømerblevgenvalgt• MajbrittHansenblevvalgt

Revisorsuppleanter:• AnniePetterssonblevvalgt• LarsRemtoftblevvalgt Pkt. 7 Fastsættelse af kontingent• Bestyrelsenforeslåruændretkontingentpå20kr.pr.md., hvilket blev vedtaget. Pkt. 8 Fremtidigt virke• Ændringaftidligerearrangementer,f.eks.erGodnattil dyrene blevet til Godmorgen til dyrene.• Dyrerebillettertilforestillinger,såmanfårbedrepladser — som regel A-billetter.• OvervejelseromforestillingeriGrønnegårdsteatret, men de ligger i juni og august, hvor vi har mange andre arrangementer. • Iårprøvesdermedenballet—Nøddeknækkeren.• Planeromatudsendemailforespørgslerominteressefor arrangementer.• Forslagomarrangementerudenbørnogbørnebørn.• Planeromatsefodboldlandskamp,hvisvikanfåbilletter.• Forespørgselomnyetingsompaintballelleren overlevelsestur.

Pkt. 9 Eventuelt• BestyrelsensagdetaktilPerFurboBachforarbejdetsom revisor.• MogensLarsenpointerede,atmansommedlemafse- niorklubben automatisk er medlem af personaleforenin- gen, og derudover har mulighed for at deltage i arrange- menter i de andre klubber. For arrangementer i vinklubben betaler man mere som senior. • HelleLudvigforeslog,atnyekollegaerbliverinformeret grundigt om personaleforeningen og underklubberne, måske ved at foreningen laver nogle plakater i samar- bejde med Frederiksberg. Eva Andersen svarede, at nyansatte får en info fra personaleforeningen + indmel- delsesblanket, og at der lægges kopier af indmeldelses- blanketter på lærerværelserne. Bestyrelsen tager plakat- idéen med sig.• LarsRemtofttakkedede20fremmødteforgodroogorden.

GODDAGHERLEVUlf René Chabert, faglærer, pr. 01.02.12HTX SUKKERTOPPENMorten Riis, værkstedsassistent, pr. 01.03.12 Susanne Hannibal, lærer, pr. 01.04.12KASTRUPMorten Schlottmann, faglærer, pr. 01.03.12

FARVELEjendomshåndværker Jim Michael Hansen, Htx Viben-hus, pr. 31. 01.12Faglærer Jørgen Per Winther Sørensen, Glostrup, pr. 31. 01.12Faglærer Met-Marie Lambers, Kastrup, pr. 29.02.12Faglærer Stefan Christoph Bartram, Kastrup, pr. 29.02.12

Kom med i Zoo før åbningstid

Lørdag den 2. juni 2012 er det muligt at komme i Zoologisk Have før åbningstid.

En Zoo-medarbejder viser rundt og fortæller spændende og sjove historier om dyrenes verden og om, hvordan

arbejdet i en moderne Zoo foregår.

Vi mødes foran hovedindgangen senest kl. 07.20

Prisen er 125 kr. for personer over 12 år og 75 kr. for børn mellem 3 og 11 år.

Tilmeldingen sendes til Eva, Emdrup senest den 16.maj 2012

Sig godmorgen til dyrene

zoo

Navn _________________________ Afdeling: _________________________

Antal _____voksne á 125 kr., antal _____ børn á 75 kr., antal _____ børn under 3 år.

jeg er indforstået med, at beløbet på kr.__________ bliver trukket fra min løn.

Underskrift:_________________________ Cpr.nr.:______________________

26 27

Af Pernille Frøling, lærer, Htx Sukkertoppen

„Lego boy!” udbryder stand up-komikeren på scenen, da han finder ud af, at en stor del af aftenens publikum er unge danske re.

De næste minutter ryster han jokes om det danske vejr og vores middelmådigt fungerende S-toge ud af ærmet og bliver besvaret med latterbrøl fra salen. Det er aften i starten af februar, og vi er i stand up-klubben The Comedy Store i London. De unge danskere, som må lægge ryg til komikerens materiale, er htx-elever fra Sukkertoppens 3.g klasser med studieretningen ’Internationale Medier’.

Til daglig har de 33 elever deres gang på Carl Jacobsens Vej, hvor de om få måneder afslutter tre års skolegang. Et gymnasieforløb, der blandt andet har til formål at klæde ele-verne på til at læse videre og begå sig i et stadigt mere inter-nationalt studiemiljø og en globaliseret verden.

På Sukkertoppen opfyldes denne opgave i hverdagen med blandt andet træning i engelsk grammatik, store skriftlige af-leveringer, mundtlige oplæg og læsning af alt fra teknologisk faglitteratur til litterære engelske klassikere. Men i uge seks

skiftes den gamle sukkerfabriks lokaler ud med Londons kulturliv og et intensivt undervisningsforløb på King Street College, der har specialiseret sig i at undervise udlændinge i engelsk.

Tungen på gled

„Jeg skal helt sikkert til udlandet – og gerne London – for at læse videre,” er en af reaktionerne fra en elev, Jacob fra 3.O, da vi torsdag aften spiser fælles middag og gør status over ugens forløb.

„Jeg har talt mere engelsk i denne her uge end i alle mine engelsktimer,” er en anden kommentar fra en elev, der nor-malt er lidt genert i timerne. Men når man er omgivet af folk, der ikke forstår dansk, kommer tungen på gled, og pludselig er det ikke så svært at begå sig i et fremmed land på et andet sprog. Hvis eleverne i timen på King Street College alligevel kommer til at tale dansk indbyrdes, er reaktionen fra deres engelske lærer prompte „English please, English please!”

Da jeg spørger eleverne, om de har savnet deres com-putere, som normalt er en overordentlig integreret del af

deres skoledag, ser de lettere desorienterede ud. De har ikke skænket laptops, Lectio eller Facebook en tanke i løbet af ugen. Undervisningen har haft fokus på, at eleverne har fået talt så meget engelsk som muligt, og som Sara fra 3.P siger: „Herovre er vi kun 16-17 stykker i hver klasse, og ingen har ikke mulighed for at gemme sig, for vi sidder i hestesko.”

En uge i London rykker ikke kun elevernes faglige niveau; at være på (næsten) egen hånd i en storby, bo privat hos fremmede mennesker og at være væk fra de vante ram-mer, modner eleverne på en måde, der ikke er mulig, når de er på hjemmebane og altid kan ringe efter deres mor eller studievejlederen. Oplevelsen af at kunne overskue undergrundsbanens labyrintiske oversigtskort og gebærde sig uproblematisk på engelsk giver eleverne en faglig, så-vel som personlig selvtillid, man ikke kan terpe sig til på skolebænken.

Kulturliv

Ud over de daglige timer på King Street College har 3.P’s og 3.O’s engelsklærere, Anne Birgitte Lieberkind og Michael Ru-bæk, planlag t et fyldigt fagligt og kulturelt program. Stand up-showet præsenterer eleverne for en sprogbrug og et ord-forråd med en autenticitet og variation, de vist endnu ikke har mødt i en normal engelsktime. Et andet populært indslag i ugens program er teaterforestillingen ’The Woman in Black’ på London Fortune Theater. Klasserne har mediefag som studieretningsfag, og oplevelsen af et se en roman blive omsat til teater giver et fint indblik i, hvordan teori kan oms ættes optimalt til praksis.

Med næsten tre års undervisning i kommunikation og it samt flere formidlingsprojekter i bagagen er eleverne på hjemmebane, da vi besøger mediekoncernen The Guardian, og har masser af spørgsmål: ”Hvem er the Guardians mål-gruppe? Skriver I kendissers nekrologer, inden de er døde? Og hvordan er jeres internetnyheder anderledes end nyhe-derne i den trykte avis? ”

BBC får også fornøjelsen af vores besøg, og så skal htx’s naturvidenskabelige fundament jo heller ikke forsømmes. Science Museum og Museum of Natural History giver ud et fint bud på, hvordan videnskab og historie kan formidles til et bredt publikum – endnu en kompetence, der arbejdes med i gymnasiets studieområde.

Fredag siger vi farvel og tak til Stewart og hans kolleger på King Street College, og udbyttet ved turen er ikke til at tage fejl af. Eleverne rykker sig både fagligt og personligt, og vi er et stort skridt nærmere vores målsætning om at sende studieegnede, engagerede og kvalificerede studerende vi-dere ud i verden.

Beretning om en tur til London, der rykkede 3.htx-elever fagligt og personligt

1

Oplev J ægersborggade De senere år er København blevet forvandlet. Der er et blomstrende cafeliv og masser af mennesker på gaderne. Et af de ste-

der, der er forvandlet mest, er Jægersborggade. Selvom nattelivet kan bære præg af hashhandel etc., er der rigtig hyggeligt om dagen, med masser af muligheder for at opleve spændende kunst, mad og drikke.

Her ligger bl.a. Relæ (Michelin-restaurant), Meyers Bageri, Bisquitfabrikken, karamelkogeri, kunst- og modebutikker (Damernes Magasin). Alt dette vil vi kunne se på denne byvandring.

Vi mødes på hjørnet af Jagtvej/Jægersborggade, og her vil jeg forsøge at booke The Coffee Collective, så vi kan smage en kop kaffe fra dette kafferisteri, som har vundet både verdensmester- og danmarksmesterskabet i kaffebrygning. Og vi skal natur-

ligvis nyde et stykke brød fra Claus Meyers Bageri, som ligger lige overfor.

Langsomt vil vi slentre gennem hele gaden og se på nogle af ovenstående butikker, måske bliver der også tid til et besøg på en vinbar.

Vi vil derefter fortsætte gennem Nørrebroparken. Afslutningsvis vil vi holde en traditionel vinsmagning på Rebslagervej eller på en vinbar.

Se evt. på  http://www.jaegersborggade.dk/site/

Navn __________________________________________________

Vinklubmedlem kr. 150 ________ Ledsager kr. 200________________

Seniorklubmedlem kr. 200__________ Gæst kr. 450_______________

Underskrift:_________________________ Cpr.nr.:______________________Jeg er indforstået med, at betalingen trækkes over min løn.

Oplev J ægersborggade

KTS’ Vinklub inviterer til vinsmagningfredag den 15. juni 2012 på Nørrebronx

Vinklubben har i øjeblikket et arrangement i støbeskeen, hvor detaljerne ikke er helt på plads, men hovedtrækkene vil være:

Sidste frist for bindende tilmelding den 6. juni 2012 til Lillian Hansen