1

indtryk

Nr. 55Februar / 2012KTS’ personaleblad

TEMA: Praktik, praktik SKP – bedre end sit rygte Gode råd om praktikpladssøgning

Elevtrivslen er steget

2

20

17

22

6

18Det faste03 Leder08 Kort nyt27 Goddag og farvel

Artikler04 Skolepraktik - bedre end sit rygte06 Plads til selv at bestemme i SKP10 Elevtrivslen er steget11 Innovation skal på skoleskemaet12 Hjælp til ord og tal på rørlæggeruddannelsen13 Han drog vestpå14 Gode råd når dine elever søger praktik16 Praktikpladscafé hjælper eleverne på vej17 Møde med italiensk arbejdskultur18 Kæmpe ansigstløft til Rebslagervej20 100 lærere delte pædagogisk viden22 Gitte scorede sølv24 Det store uddannelsesvalg25 Favoritterne spillede med musklerne til årets KTS-cup26 Gallaaften med fine druer27 Julefest med trylleri og gaver28 Tag med til festival

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden

bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og

relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet

på skolens hjemmeside på adressen : www.kts.dk/omkts/personaleblad.

Næste nummer:

Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er fredag den 2. marts.

Send materialet til lsr@kts.dk

Oplag 1100 eksemplarer.

Trykkeri Chronografisk as

Ansvarshavende redaktør

Direktør Mogens Nielsen

Direkte : 3586 3535

Mobil : 4038 0651

Mail : mon@kts.dk

Redaktør

Line Riis

Direkte : 3586 3553

Mobil : 2085 2475

Mail : lsr@kts.dk

Layout

GrafiSKP

Mediegrafikere :

Katrine Hau Oppenlænder

Marlene Grubbe Egerup

Kamilla Klausen

Mikkel Holm-Knudsen

Kasper TaarupForsidefoto Karsten Weirup

Skribenter Camilla Saebel, Line Riis, Carsten Lindbo,

Danielle Mandix Jensen, Anna Austring, Karin

Søndergaard, Erik A. Jensen

Indhold

Kolofon

3

Leder

Kært barn har mange navne, siger man. Og praktikpladsen, lærepladsen, elev-pladsen er et kært barn. Især når man har én. Det er der desværre bare rigtig mange unge, der ikke har.

Derfor må vi gøre en indsats for at hjælpe de unge med at slå døren ind til en praktikplads. Praktikpladssøgning handler nemlig ikke bare om at skrive et cv og en ansøgning. Praktikpladssøg-ning er også at være klædt på til mødet med mestre og virksomhedsejere, der forholder sig kritisk til ens person. Det kan være svært nok, når man er vok-sen og har en hel pose livserfaringer og kompetencer med i rygsækken. Når man er ung og usikker, er det en over-vindelse af dimensioner.

Derfor skal vi klæde eleverne på. Vi skal fylde dem med selvtillid og

gøre dem i stand til at overbevise virksomhederne om, at de går glip af viden, glip af en kæmpe ressource og glip af fremtiden, hvis de ikke ansætter et af de mange unge mennesker, der står og mangler en uddannelsesaftale for at komme videre.

Vi kan alle gøre en indsats. Vi kan bruge vores netværk. Vi kan nævne det for bordherren, der er selvstændig. Vi kan nævne det for sidemanden, når vi er ude og se vores børn spille fodbold. Vi kan sprede budskabet overalt, hvor vi taler med mennesker.

Nye tiltag på vejEn masse unge har brug for en lære-plads. I hovedstaden drejer det sig om flere end i resten af landet. Det var den store nyhed i danske medier den 12.-13. januar. Her var KTS med til at sprede budskabet om manglen på praktikplad-ser og en SKP-ordning, der slet ikke har fortjent sit dårlige rygte. SKP sender de unge videre og er et godt alternativ. Den historie fortalte både metroXpress og TV2 News.

På alle niveauer bliver der gjort et kæmpe arbejde, for at de unge kan gøre deres uddannelse helt færdig og en dag stå med et svendebrev i hånden. Ministeriet for Børn og Under-visning vil oprette praktikpladscentre og i den forbindelse opkvalificere SKP-instruktørerne. KTS har sendt en ansøgning om at være med – for det er initiativer, der kan ændre den nuværen-de situation for de unge, skal vi være åbne overfor.

Sammen med Region Hovedstaden er vi ved at sætte projektet ”Større virk-somhedskontakt – flere praktikpladser” i gang for at skabe en tættere kontakt

mellem erhvervsskolerne og virksom-heder med det formål at etablere flere praktikpladser, samt et projekt om et praktikpladsservicecenter, hvor de tekniske skoler i regionen videndeler på tværs.

Opsøgende arbejdeSå på KTS har vi stor fokus på praktik-pladssøgning. På de enkelte afdelinger er der masser af initiativer i gang med blandt andet større virksomhedskon-takt, mestermøder, mere virksomheds-forlagt undervisning og SKP-instruktø-rer, der bruger deres netværk til at få skolepraktikeleverne ud i alle former for aftaler.

Virksomhedssekretariatet, der har seks fuldtidsmedarbejdere med fokus på praktikpladssøgning, er ude og banke på potentielle mestres og virk-somheders døre. I januar var de også ude på afdelingerne og tale med alle eux-eleverne om, hvad virksomhederne efterlyser, og minde eleverne om at komme i gang med at søge. Der er lavet materiale med informationer til mestre-ne, så eleverne kan svare på spørgsmål om løn, tilskud etc.

Dette nummer af Indtryk, håber vi, vil inspirere jer i jeres arbejde med at hjælpe eleverne ud i praktik. Måske kan historien om Jesper, der fandt en prak-tikplads efter otte måneders søgen, give flere unge troen på, at det nok skal lykkes.

Af Camilla Saebel,

kommunikationschef

Massiv indsats for at skaffe praktikpladser

Vi kan sprede bud-skabet overalt, hvor vi taler med mennesker„

4

Af Line Riis

Skolepraktik. Prøv at smage på ordet. Det er et begreb, der vækker mange forskellige associationer. Helt afhængigt af, hvem du er: Måske tænker du „genial mulighed“ - eller måske „praktikplads-wannabe“. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at begrebet skolepraktik mødes af mange for-domme, men at virkeligheden er mere nuanceret end som så.

„Murerlærlinge i SKP sættes til at bygge en mur den ene dag og rive den ned den næste dag.“

Jo, den er god nok – sådan lyder en af fordommene om skolepraktik: Eleverne laver meningsløst arbejde. Virkeligheden ser imidlertid noget anderledes ud, hvis man spørger SKP-instruktør Steen Gleje Larsen fra murer-SKP-afdelingen på KTS, Glostrup.

Han har været instruktør i ni år og kan kun huske gan-ske få byg-op-og-hiv-ned-projekter. Til gengæld kan han berette, at lærlingene varetager alt murerarbejde på sko-len, og at de derudover har en lang række opgaver på offentlige bygninger som skoler og institutioner, hvor de fx bygger tilbygninger, filser mure og lignende.

„Eleverne gider ikke“

Lige nu ( januar 2012) er der 18 lærlinge i SKP-afdelingen. Det er det laveste tal i lange tider, for et år siden var der omkring 80 lærlinge. En markant ændring, og man fristes til at finde en anden fordom frem fra posen: „Eleverne gider ikke komme i skolepraktik“. Årsagen til det lave tal er dog en helt anden ifølge Steen Gleje Larsen:

Fordommene om skolepraktik trives, men en SKP-instruktør, en elev og et par virksomhedskonsulenter gør deres for at mane dem i jorden

Skolepraktik – bedre end sit rygte

Hver fjerde vil i SKP

Center for Ungdomsforskning har spurgt erhvervs-skoleelever, om de ønsker at komme i skolepraktik. Ifølge rapporten „Ind i undervisningsrummet på eud“, der udkom i november 2011, udtrykker 26 pro-cent af eleverne, at de gerne vil i skolepraktik, mens 37 procent ikke vil. Resten er i tvivl.

Foto: Karsten Weirup

Murerelev Josephine Fokdal synes, at SKP er en god løsning, hvis hun

ikke får en læreplads.

5

Måske behøver murerelev Josephine Fokdal derfor ikke fortvivle, hvis hun ikke finder en læreplads i første omgang. Selvom hun synes, det ville være fedt at kunne sige, at hun har fået en læreplads, for det er noget, der giver status blandt kammeraterne.

„De dygtige får læreplads“

„Det er de dygtige elever, der får praktikplads“, lyder en sidste fordom. Det kan KTS’ virksomhedskonsulenter afvise. Nogle af de elever, der kommer i SKP, har meget let ved at udføre komplicerede arbejdsopgaver, og for dem åbner sko-lepraktikken muligheden for at bruge tid på at fordybe sig i opgaverne.

Og de elever, der måske har svært ved at tilegne sig ny viden, kan komme godt efter det, fortæller virksom-hedskonsulent Ole Wilhelm Nielsen, der selv har været SKP-instruktør:

„Jeg har mødt flere tidligere elever, som jeg dengang ikke troede specielt meget på, og som i dag er mestre og aktive i mange faglige fællesskaber,“ fortæller han.

„Det skyldes, at vores elever har fået praktikplads, mens de har været her i SKP. De har været dygtige til at finde mestre,“ fortæller SKP-instruktøren.

Heller ikke murerelev Josephine Fokdal fra KTS, Tæbyvej kan bekræfte fordommen om, at elever ikke vil i SKP. I skri-vende stund er hun næsten færdig med sit grundforløb og har endnu ikke fundet sig en praktikplads.

„Jeg vil helst i praktik, men hvis jeg ikke finder en mester, skal jeg i SKP. Det er vigtigt for mig at blive færdig med min uddannelse, og jeg tror, at man lærer meget i skolepraktik. Jeg ved i hvert fald, at dem, der er i skolepraktik her hos os, får et stort ansvar,“ siger hun og kommer med en rigtig god forklaring på, at nogle elever ikke gider skolepraktik: Lønnen.

„SKP giver mig ikke en læreplads“

Mens en lærling i gennemsnit tjener omkring 12.000 kr. om måneden, får en udeboende SKP-elev over 18 år 6.721 kr. pr. mdr. (hjemmeboende 3.622 kr., under 18 år 2.808 kr.). Det er et faktum, der ikke er til at komme udenom. Det er til gen-gæld følgende fordom: „Jeg får aldrig en praktikplads, hvis jeg begynder i SKP“.

Meget tyder dog på, at det godt kan betale sig at melde sig til skolepraktik. Mestrene ved nemlig godt, at en SKP-elev både har fået noget brugbar faglig erfaring, og at han/hun har lært elementære ting som at møde til tiden og passe sine ting.

En stigende aktivitet inden for byggebranchen før jul 2011 betød, at mange SKP-elever inden for byggeri og an-læg fik praktikpladser eller aftaler om virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Så nu har flere af skolens SKP-instruktø-rer ventelister fra mestre, som er interesserede i at ansætte en lærling, fortæller virksomhedskonsulent Jacob Thume.

Kvoter for SKP

Der er ikke ubegrænset plads i SKP. Ministeriet for Unge og Undervisning tildeler landets erhvervsskoler SKP-kvoter. KTS har kvoter på linjerne snedker (21), struktør (9), teknisk designer (13) og tømrer (79).

Øget kvalitet i SKP

KTS har søgt om penge til — i et samarbejde med TEC — at øge kvaliteten af skolepraktikken, at styrke SKP-instruktørernes evne og indsigt i at formidle praktikmål og at udvikle og afprøve et kompeten-ceudviklingsprojekt. Projektet „Øget kvalitet i skole-praktikken“ vil i givet fald blive indledt i maj 2012.

Husk tilmelding til SKP

Elever på grundforløb skal huske at melde sig til skolepraktik, inden grundforløbet slutter. Ellers kan de ikke starte i SKP, hvis det glipper at finde en læreplads.

6

Af Line Riis

En regnvåd torsdag lige efter nytår er der langt mellem eleverne i SKP-afdelingen for industriteknikere og værk-tøjsmagere på Tuborgvej. En elev er ved at fræse ovale navneskilte ud og ser overrasket ud over, at der dukker en ukendt kvinde op mellem alle CNC-maskinerne.

SKP-afdelingen har eksisteret i 2½ år og er et tilbud til elever, som ikke har kunnet finde en læreplads efter grund-forløbet. Siden 2010 har faglærer Morten Bjørn Hansen med fast og kærlig hånd givet eleverne de opgaver og udfor-dringer, som de skulle have haft på en arbejdsplads.

Det betyder først og fremmest, at de skal lære at betjene de manuelle maskiner, som står linet op i undervisningslo-kalet. Men de skal også lære at råbe højt, når de er færdige med et stykke arbejde, møde til tiden og rydde op efter sig.

„Jeg er stor tilhænger af frihed under ansvar, men jeg bliver sur, hvis der sidder en, som ikke har noget at lave,“ fortæller Morten Bjørn Hansen.

Spørgsmål er velkomne

Der møder typisk 8-9 elever op i skolepraktikken, og i dag har blandt andet Mustafa, Kent og Lars trodset den silende regn for at nå frem. De har alle tre været flere år i SKP’en, men det er normalt, at eleverne finder en læreplads efter 3-6 måneders skolepraktik.

Mustafa har søgt mange lærepladser, men da han kun har et lille år tilbage af sin uddannelse, ved han ikke rigtig, om det kan betale sig at komme ud i praktik. Til gengæld arbejder han yderst målrettet på at få et job hos DSB, når han er færdiguddannet, og ser derfor en fordel ved at være i skolepraktik:

„Jeg kan arbejde med lige det, som jeg gerne vil blive bedre til, og øve mig på de opgaver, jeg regner med at få i jobbet. En anden fordel ved SKP er, at man kan spørge om meget mere her end på en arbejdsplads.“

Elevernes arbejde består i at fremstille ting, som skal bruges på skolen — fx ringbukkere, som er svendeprøvega-

ver til guldsmedeelever, og elementer til maskinerne, de arbejder ved til dagligt, fx hylder og håndtag. De har også leveret skruetvin-ger til SKP-afdelingen for tømrere og snedkere på Tæbyvej.

Kent på 53, som efter eget udsagn er skolens ældste elev, er særligt glad for det nye værksted, som SKP-afdelingen fik i efteråret 2011. Inden da måtte eleverne stå i kø for at komme til maskinerne, men nu har de deres egen park af manuelle maskiner. Mustafa savner lidt mere undervisning i computerstyrede maskiner, men erkender, at når man har forstået fidusen ved de manuelle, er det meget nemmere at betjene.

Stigende tendens

Lærer Morten Bjørn Hansen skal som ansvarlig for SKP’en sikre, at eleverne lærer det samme, som de ville have gjort i et firma. Måske står de pludselig med aftale om en læreplads — det er der i hvert fald en stigende tendens til, vurderer Morten Bjørn Hansen:

„Selvom der bliver talt så meget om krise, ved firmaerne godt, at de bliver nødt til at gøre noget for at få gang i væksten, og så ansætter de en lærling. I hvert fald har vi et historisk lavt antal SKP-elever, for tidligere har her været 20.“

Plads til selv at bestemme i SKPSelvom drømmen er en rigtig læreplads, er der fordele ved at være i skolepraktik, mener tre industriteknikerelever fra Tuborgvej

7

Skolepraktik på KTS

Elever, som ikke kan finde praktikplads på en virk-somhed, har mulighed for at komme i skolepraktik (SKP), hvis de går på industritekniker, mediegrafi-ker, murer, snedker, stuktør, tandtekniker, teknisk designer, tømrer eller værktøjsmager. Opholdet i SKP bliver for de flestes vedkommende midlerti-digt, fordi eleverne skal være praktikpladssøgende, og dermed fungerer det som et springbræt til en uddannelsesaftale.

Kort nyt

KTS udbyder fem 10. klasserNår skolen slår dørene op efter sommerferien i august 2012, vil det formodentlig strømme ind med nye 10. klasses-elever. KTS udbyder nemlig ikke mindre end fem 10. klasser i det kommende skoleår. Som noget helt nyt tilbyder afdelin-gen på Brønderslev Alle en 10. klasse med fokus på medie-uddannelserne, mens Htx Vibenhus lige som i år tilbyder en 0.htx, som er en gymnasieforberedende 10. klasse. Forløbet lægger fagligt op til, at eleverne fortsætter på htx, men det er ikke en fribillet til uddannelsen.

Rebslagervej udbyder to 10. klasser i samarbejde med Ungdomsskolen i København. Uddannelsen indeholder grundforløbselementer fra murer- og tømreruddannelserne samt fra teknisk design. Den 10. klasse, der går på skolen lige nu, har været en succes, fordi eleverne er indstillet på at gennemføre og interesseret i at tage en håndværksuddan-nelse. Endelig udbyder Herlev en 10. klasse med grundfor-løbselementer fra murer- og tømreruddannelserne. Forhå-bentlig vil der i år være nok elever til at oprette klassen.

Fik KTS en danmarksmester?

Læs i næste udgave Indtryk, om det lykkedes én af de 12 elever fra KTS, som den sidste weekend i januar var til DM i Skills i Odense, at erobre førstepladsen og dermed titlen som danmarksmester.

264 elever med i KTS-ligaenTo gange om året hiver alle elever på KTS en dag ud af ka-lenderen og lader værktøj og undervisning ligge stille for at deltage i det traditionsrige fodboldstævne KTS-ligaen. En mandag i november 2011 mødte 264 elever op i Nørrebrohal-len, hvor de i hold à 6 kæmpede mod hinanden. Klassekam-merater heppede ivrigt fra sidelinjen, indtil en vinder var fundet. Pokalen blev overrakt af faglærer Niels Friskov, som er den oprindelige initiativtager til fodboldstævnet.

KTS-ligaen bliver holdt to gange om året - næste gang er onsdag den 21. marts 2012.

• Guldet gik til grundforløbsholdet på multilinjen på Rebslagervej.

• Sølvet gik til tandteknikerholdet fra Tuborgvej.

• Bronze gik til webintegratorholdet fra Julius Thomsens Gade.

8

UU-vejledere til dialogmødeHvilke afdelinger på KTS tilbyder 10. klasser? Hvad er DM i Skills? Og hvad får eleverne ud af at komme i skolepraktik? Det var nogle af de spørgsmål, som UU-konsulenterne i Køben-havn fik svar på, da de besøgte én af KTS’ ni afdelinger onsdag den 11. og torsdag den 12. januar 2012. Hvert år inviterer sko-len alle konsulenter, der rådgiver københavnske skoleelever i, hvilken ungdomsuddannelse de skal tage efter folkeskolen, til at komme og høre om, hvilke uddannelser KTS tilbyder.

”Det er rigtig rart, når man er ret ny som UU-vejleder, at få et billede af skolen og få sat ansigter på nogle af de menne-sker, man kommer til at tale med,” lød det fra én af de vejle-dere, der havde valgte at besøge KTS’ afdeling i Valby. Her fik gæsterne blandt andet mulighed for at tale med elever fra et hold på uddannelsen til sikkerhedsvagt.

Prag-elevers studiebesøg gav dobbelt bonusKTS lagde tre uger sidst i 2011 undervisningslokaler, læ-rertimer og elevmentor-omsorg til et studieophold for fire tjekkiske tandteknikelever. De var i Danmark som et led i Leonardo-programmet, der giver tilskud til europæiske er-hvervsskoleelevers udlandsophold. Eleverne deltog to uger i undervisningen på tandteknikergrundforløbet på Tuborgvej og var herefter en uge på SKP-afdelingen for tandteknik på Rebslagervej.

Adela Spruzinova, Zomana Krobova, Nguyen Thi Thu Thuy og Michaela Uhlikova kom fra en treårig tandteknikeruddan-nelse på Medical College i Prag, hvor praktiske øvelser ikke er hverdag. Derfor var det en stor oplevelse for dem at prøve kræfter med de opgaver, som tandteknikerelever på KTS ud-fører som led i undervisningen, og at erfare, hvor præcist og detaljeret man arbejder med tænder i Danmark.

Fire danske elever sørgede for, at de tjekkiske elever fandt sig godt til rette og kom på sightseeing i København, Malmø og Helsingborg. ”Det har været nogle meget gode uger, hvor vi har oplevet mange spændende ting. Folk har været så søde og hjælpsomme,” fortalte Nguyen Thi Thu Thuy.

Alt i alt har det været så positiv en oplevelse, at de tjek-kiske elever vil anbefale andre at gøre det samme. Det giver naturligvis grund til glæde hos faglærerne på tandteknik Birgitte Johansen, Birgitte Odgaard Mikkelsen og Dorrit Mor-tensen. Samtidig oplever de, at deres egne elever har fået meget ud af det udenlandske besøg.

”Når der pludselig er fire meget disciplinerede, arbejd-somme og ambitiøse piger med på holdet, er det med til at inspirere de danske elever og hæve niveauet,” fortæller Birgitte Johansen.

9

10

ElevtrivselsundersøgelserneDet er FUL-konsulenterne på KTS, der står for elevtriv-selsundersøgelserne, som typisk bliver gennemført over et par uger. Undersøgelsen foregår elektronisk, og der bliver efterfølgende udarbejdet såvel en samlet rapport for skolen, som rapporter for de enkelte inspek-tør- og uddannelseslederområder.

Af Line Riis

Trivselsundersøgelsen for 2011 er netop offentliggjort og viser, at eleverne trivedes bedre i 2011 end året før. Hvert efterår spørger KTS alle sine elever på erhvervsuddannel-serne og htx om, hvilken karakter de vil give skolen som helhed på en skala fra 0 til 100. Dette tal er steget med to point til 68 for eud-eleverne og med et point til 73 for htx-eleverne.

Det er meget tilfredsstillende. I min terminologi skal vi befinde os på 65 point eller derover, for så befinder vi os som storbyskole i den pæne ende,” siger driftudviklings-chef Lars Remtoft.

„Når det ikke bare er eleverne på én afdeling, men på hele skolen, som giver udtryk for bedre trivsel, tror jeg, det skyldes en fælles proces. I det her tilfælde vurderer jeg, at KTS 2012-processen på skolen har været med til at rykke energien på skolen og højne kvaliteten af det, vi laver generelt. Det har haft en afsmittende effekt på elevtrivslen.”

Udsving

Undervisningen, lærerne og planlægningen er de para-metre, der betyder mest for eleverne. I 2008 og 2009 lå tilfredshedsundersøgelserne, som de hed dengang, lavt,

og derfor gjorde KTS det til et indsatsområde i virksom-hedsplan 2010 at hæve tilfredsheden. Det er lykkedes i en sådan grad, at skolen for første gang ligger en lille smule (1 point) bedre end landsgennemsnittet.

Selvom tallene er flotte, er der forskel på trivslen i de forskellige afdelinger. Direktionen kigger naturligvis på resultaterne og reagerer på henholdsvis meget gode og meget dårlige tal. Der bliver udarbejdet delrapporter for alle skoleområderne, og efterfølgende sætter uddan-nelsesledere og lærere sig ned og skriver en handlings-plan for det næste års arbejde. Såvel trivselsundersø-gelse som handlingsplan bliver lagt ud på de enkelte afdelingers hjemmeside under menupunktet ”Lokal kvalitetsudvikling”.

Undersøgelse viser, at KTS’ elever for første gang er lidt mere tilfredse end den gennemsnitlige erhvervsskoleelev

Af Line Riis

Det er ikke nok at være dygtig til sit fag. En murer, maler eller teknisk designer skal også kunne sætte ting i gang og udvikle nye produkter. Det kræver innovative redskaber, men faktisk lærer kun 12 procent af danske erhvervssko-leelever noget om iværksætteri og entreprenørskab under uddannelsen.

Derfor har KTS, Rebslagervej besluttet at indarbejde faget innovation i undervisningen på alle grundforløb fra august 2012.

„Vi vil gerne være med til at skabe nogle kreative unge mennesker, som selv kan udvikle produkter og producere dem, tage patent og arbejde selvstændigt. Det er dér, vi skal hen,“ siger inspektør Vibeke B. Uhrenholt Wiingaard fra Rebslagervej.

Tvivl blæste væk

I slutningen af 2011 varmede skoleafdelingen op ved at holde en innovationsuge, hvor eleverne vitterligt fik afprøvet deres kreative evner.

De fik 32 timer til at skabe et flytbart og fritstående sid-deelement til minimum tre personer ud af materialer, som er gængse for faget. Lidt knirken i krogene gav det hos elever, som syntes, det var uoverskueligt at bruge en uge på noget, som ikke var en planlagt del af uddannelsen. Men på innova-tionsugens sidste dag var tvivlen blæst væk. I hvert fald hos snedkerelev Martin D. Christensen.

„Innovationsugen har været en rigtig god ide, blandt andet fordi det er fedt at tænke i lidt andre baner end sæd-vanligt,“ lød det fra ham. Han havde været med til at lave en

skal på skoleskemaet

børnegyngestol ud af en krydsfinerplade, som var skåret på en CNC-fræser.

Muret møbel vandt

Mindst lige så stor begejstring var der at finde hos trioen Jeppe Larsen, Jonatan Ben Amotz og Andreas Leslie Budden fra tømrer. De havde bygget et cirka tre meter højt sidde-møbel i tre etager med sæder af gaffatape. Ideelt til et godt udsyn på musikfestivaler.

„For mig har det været den fedeste uge på hele uddan-nelsen. Det er sjovt at være med til at udvikle et produkt i stedet for bare at efterligne noget, der er lavet. Man lærer meget af at prøve ting af selv, finde ud af hvad der ikke vir-ker og så finde en løsning,“ sagde Andreas.

Det blev dog hverken gynge- eller festivalstolen, der vandt året innovationspris. De mange siddeelementer blev vurderet på nytænkning, funktionalitet og design, og vinde-ren blev et møbel med en muret kerne, hvori der var indbyg-get en grill og tre sæder på drejearme.

„Det er et meget opfindsomt siddeelement, som har en dobbeltfunktion i form at en åben grill. Produktet har store anvendelsesmuligheder i det åbne rum og som samlings-sted for mange,“ lød begrundelsen fra Gunilla Mandsfelt Eriksen fra Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut, da hun overrakte pokalen til fem meget stolte murerelever: Christina B. Geisler, Abdullah Gabrielsen, Alexei Chli-akhov, Michael L. Rasmussen og Hamza Abdelaziz El-Gourfti.

En uge med fokus på innovation var Rebslagervejs første skridt mod at implementere faget i undervisningen

Innovation

Fire glade murerelever modtog innovationsprisen 2011 foran alle skolens elever ved en præmieoverrækkelse i kantinen på Rebslagervej.

Se flere billeder af de innovative sid-demøbler på kts.dk/nyheder

12

Af Carsten Lindbo, Glostrup/Herlev

Erfaringerne fra tidligere AMU-kursusforløb for rørlæggere er, at nogle af deltagerne har brug for mere matematikun-dervisning eller en bedre læseforståelse, end undervisnin-gen på AMU-uddannelsen kan give. KTS har derfor valgt at screene AMU-kursisterne for at tilbyde dem vejledning og hjælp til deres almene regne- og læsefærdigheder. Testre-sultaterne skal sikre, at alle kursister kommer godt fra start og får den hjælp, der skal til for at klare uddannelsen med succes.

Stor tilfredshed

Deltagerne kan på baggrund af screeningsresultatet få en vejledende samtale med faglæreren og afdelingens studievejleder. Hvis der er behov for det, kan deltageren

så blive henvist til ekstra lektiehjælp i skolens lektiecafé eller parallelt modtage FVU-undervisning (forberedende voksenundervisning) i dansk eller matematik på VUC København.

Faglærer Kim Nicolai Thorsen kan mærke, at kursisterne er glade for at blive testet i dansk og matematik. Han tror bestemt, at screeningerne vil sikre, at flere af deltagerne på holdene klarer sig bedre i den faglige undervisning, da testresultaterne i begyndelsen af et AMU-forløb betyder, at kursisterne på et tidligt tidspunkt får den fornødne fag-lige hjælp.

Han understreger, at netop rørlæggeruddannelsen kræ-ver gode regne- og læsekundskaber, og at det derfor er et klart plus med det tætte samarbejde med VUC København, der foruden vores egen indsats på KTS kan støtte op om-kring kursisternes færdigheder i de almene fag.

KTS Glostrup er begyndt at screene sine AMU-kursister på rørlægger for at hjælpe dem, der mangler kundskaber i dansk og matematik. Arkivfoto fra AMU-kursus

Hjælp til ord og tal på rørlæggeruddannelsenAlle AMU-kursister på rørlæggeruddannelsen på KTS i Glostrup bliver nu testet i dansk og matematik.

13

Af Line Riis

Sidst i oktober 2011 kørte et flyttelæs med Jesper Tegner Lunds ejendele tværs gennem landet fra Ballerup til Herning. Bortset fra en jobsamtale hos Guldsmeden i den midtjyske by, var det første gang nogensinde, at den 25-årige guld-smedelærling skulle sætte fødderne på jysk jord. Det eneste, han kendte til Jylland, var det landskab, han havde kunnet se gennem togvinduerne, når han kørte på ferie i Europa.

„Så da jeg tog derover, havde jeg en ide om, at jyder tæn-ker og opfører sig på en bestemt måde,” fortæller Jesper Tegner Lund i telefonen to måneder efter sin flytning.

Om han stadig mener det, får du svar på senere i artiklen.

Glad for første gang

Historien om Jespers snørklede vej til en praktikplads – i en by langt fra det område, han er vokset op i - startede, da han var færdig med 10. klasse. Jesper syntes ikke, det var særligt spændende at gå i skole, og vidste ikke, hvad han ville være. Måske designer, arkitekt eller kunstner, men det var ikke no-get, han turde satse på.

Efter et par år hvor han arbejdede og gik på produktions-skole, ”tvang” han sig selv til at tage en studentereksamen. Og stod så igen på bar bund uden en ide om, hvad han skulle tage sig til.

„Jeg syntes, at jeg havde nået en alder, hvor jeg skulle vi-dere i mit liv. Hvis jeg kunne finde noget, jeg var rimelig glad for, ville det være godt nok. Så fandt jeg på, at jeg nok skulle være håndværker,” fortæller Jesper Tegner Lund.

Han meldte sig til grundforløbet som snedker, men inden han skulle starte, var der nogen, der foreslog ham at prøve guldsmedelinjen.

„Efter tre-fire dage gik det op for mig, at det var det, jeg skulle lave resten af mit liv. For første gang i mit liv stod jeg op om morgenen og var glad, jeg glædede mig til at komme

i skole hver dag og elskede at være derhenne. Det var også første gang nogen sinde, jeg lavede noget, som rigtigt inte-resserede mig,” fortæller Jesper.

Ihærdig søgen

Praktikpladser hænger ikke på træerne, fandt Jesper Tegner Lund ud af, da han var ved at være færdig med grundforlø-bet. Han tog rundt og bankede på døren hos omkring 90 pro-cent af alle guldsmede på Sjælland uden at finde en plads. Efter otte måneders søgen havde han næsten givet op, men fandt nogle butikker på nettet, som så ud til at have omsæt-ning nok til at kunne have en lærling.

„Jeg havde gjort op med mig selv, at jeg ville gå ret langt for at få en plads. Hvis det betød, at jeg skulle flytte, var jeg også indstillet på det. Men jeg havde ikke troet, at jeg skulle flytte helt til Jylland,” fortæller han.

Allerede samme dag han havde sendt ansøgninger, blev han ringet op af Guldsmeden i Herning. Efter en god samtale hvor han fornemmede, at han både kunne lære noget og have det rart, takkede han ja til pladsen.

Det rigtige valg

„Det var barsk at gå og vente så længe på at finde en lære-plads. Når det lykkedes for mig, tror jeg, det skyldes, at jeg blev ved og ved med at prøve, at jeg havde et åbent sind, og at jeg tog chancen. Så kan det godt være, at jeg må und-være vennerne i weekenden i en periode, men til gengæld er jeg glad for mit arbejde,” siger Jesper Tegner Lund.

Hvordan var jyderne så? Til guldsmedelærlingens over-raskelse var de søde, opmærksomme og nemme at komme i kontakt med. Herning viste sig at være hyggelig og meget mere livlig en Ballerup. Og den rare lejlighed kostede ikke mere end et kælderværelse i København.

„Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg for mig,” siger guldsmedelærlingen.

Det krævede viljestyrke, et åbent sind og næsten et års søgen, før

guldsmedeelev Jesper Tegner Lund fandt et læreplads - I Herning.

14

Ansøgningen* Gode ansøgninger kræver refleksion over, hvad man kan tilbyde en arbejdsgiver. Lad eleverne udspørge hinanden om, hvad de er gode til, og hvad de har lavet tidligere. Sæt dem sammen med nogen, de kender, så de kan pege på hinandens styrker

* Giv eleverne øvelser med PAR-historier (problem, aktivitet, resultat) for at hjælpe dem med at finde ud af, hvilke egen-skaber de besidder

* Vis eleverne nogle gode ansøgninger og forklar, hvad der gør dem gode (fx at de er personlige, konkrete og viser viden om virksomhedens behov)

* Lad eleverne kigge hinandens ansøgninger igennem – de kan både finde inspiration og fange uheldige formuleringer

* Vis eleverne videoen ”Ansøgningen” med Vicky Berlin, som spiller fem typer elever, der søger praktikplads. Den ligger på kts.dk under menupunktet ”Vejledning”.

Udseende og opførselRyd klasselokalet for borde og giv eleverne øvelser med at gå, med at hilse (øjenkontakt og fast håndtryk), med at sidde på en stol.

Lav telefonøvelser med eleverne. Hvad siger de, når de tager telefonen? ”Hallo” er ikke nok, de skal også sige deres navn. Ved at bruge stigende toneleje kan de komme til at lyde mere positive.

For tæl eleverne, at tøj og tilbehør sender signaler. Kan en murerlærling med lange røde negle tage fat, og kan man sende en lærling med synlige tatoveringer ud til en kunde?Vis eleverne videoerne ”Førstehåndsindtrykket” og „Hvordan er det lige, du ser ud?” med Vicky Berlin, som spiller fem typer elever, der søger praktikplads. De ligger på kts.dk under menupunktet ”Vejledning”.

Hent inspirationwww.GtilP.dk www.emu.dk/erhverv/praktikwww.praktikpladsen.dkwww.brugforalleunge.dk

Mind eleverne omDen største chance for at få en praktikplads er ved at tage ud og besøge virksomhedenAfslag er sjældent personlige, de hand-ler først og fremmest om forhold på virksomheden.

Hold altid en dør åben. Spørg om du må vende tilbage.

Afslag* • Tal med eleverne om de samtaler, de kommer ud til. Hvad gik godt, hvad gik mindre godt? Hvad kan gøres anderledes næste gang?* •�Vis�eleverne�videoen�”Hvem�af�de�fem�unge�ville�du�ansætte?”�med�Vicky�Berlin,�som�spiller�fem�typer�elever,�der�søger�praktik-plads. Den ligger på kts.dk under menu-punktet�”Vejledning”.�

Gode råd når dine elever søger praktikHvad skal der til, for at eleven finder en praktikplads? Her kan du, der underviser i praktikpladssøgning, plukke blandt en række gode råd.

15

Ansøgningen* Gode ansøgninger kræver refleksion over, hvad man kan tilbyde en arbejdsgiver. Lad eleverne udspørge hinanden om, hvad de er gode til, og hvad de har lavet tidligere. Sæt dem sammen med nogen, de kender, så de kan pege på hinandens styrker

* Giv eleverne øvelser med PAR-historier (problem, aktivitet, resultat) for at hjælpe dem med at finde ud af, hvilke egen-skaber de besidder

* Vis eleverne nogle gode ansøgninger og forklar, hvad der gør dem gode (fx at de er personlige, konkrete og viser viden om virksomhedens behov)

* Lad eleverne kigge hinandens ansøgninger igennem – de kan både finde inspiration og fange uheldige formuleringer

* Vis eleverne videoen ”Ansøgningen” med Vicky Berlin, som spiller fem typer elever, der søger praktikplads. Den ligger på kts.dk under menupunktet ”Vejledning”.

Samtalen* Spørg eleverne om, hvad de ville spørge en elev

om, hvis de var mester? Det ved de nemlig godt. De siger nøjagtig det, som en mester ville have sagt, og det hjælper dem til selv at forberede sig til samtalen.

* Øv samtalesituationen med eleverne.* Hjælp eleverne med at få styr på oplysninger, som

en mester helt sikkert vil efterspørge. fx „Hvornår er du færdig med dit grundforløb?”

* Vis eleverne videoen med Vicky Berlin, som spiller fem typer elever, der søger praktikplads. Den ligger på kts.dk under menupunktet ”Vejledning”.

MotivationenLad eleverne for tælle succeshistorier fra deres liv, så de får øje på deres gode egen-skaber og får selvtillid.

Inviter en elev, som har haft en god oplevelse eller erfaring med at søge praktikplads, ind at holde et oplæg for dine elever.

Følg op på elevernes arbejde med at finde praktikplads. Spørg til, om de har sendt ansøgninger, hvilken respons de har fået, hvordan samtalen gik?

OverblikHjælp eleverne med at finde en god måde at holde styr på deres praktik-søgning. Nogle foretrækker at tage kopier af deres ansøgninger, andre at skrive dem ind i et kladdehæfte. I "Værktøjskassen” på www.GtilP.dk kan eleven downloade en tjekliste, som kan gemmes på computeren og bru-ges, hver gang han/hun har søgt en praktikplads.

Hent inspirationwww.GtilP.dk www.emu.dk/erhverv/praktikwww.praktikpladsen.dkwww.brugforalleunge.dk

Mind eleverne omDen største chance for at få en praktikplads er ved at tage ud og besøge virksomhedenAfslag er sjældent personlige, de hand-ler først og fremmest om forhold på virksomheden.

Hold altid en dør åben. Spørg om du må vende tilbage.

16

Af Line Riis

En praktikpladscafe, som er åben en gang om ugen, har vist sig at være en rigtig effektiv måde at støtte eleverne på. Rebslagervej åbnede sidst i 2010 en cafe, hvor ele-ver kunne kigge ind hver onsdag efter undervisningen, og efter et års indsats er resultatet entydigt: flere elever gennemfører grundforløbet. Samtidig har hver fjerde af de aktive i praktikpladscafeen skaffet sig en læreplads.

Initiativet blev sat i gang i forlængelse af en beslut-ning, som direktionen på KTS traf i 2009. I lyset af den store mangel på praktikpladser var det nødvendigt at gøre en særlig indsats for at hjælpe skolens elever med at finde en læreplads. Det skulle ske ved at udpege prak-tikpladsmentorer på alle skolens afdelinger, og indsats-området var blandt de prioriterede i virksomhedsplanen for 2010.

På Rebslagervej havde man allerede en praktikpladsca-fe kørende i et samarbejde med Dansk Industri. Cafeen var udelukkende for elever med anden etnisk baggrund end dansk, og da projektet sluttede, var det naturligt at fortsætte med cafeen – blot med den forskel, at den blev åben for alle interesserede elever.

De tror på, at det lykkes

I løbet af det første år har 44 elever været aktive i cafe-en, og den har vist sig at have en stor effekt i forhold til fastholdelse. 52 procent af disse elever har fuldført deres grundforløb, mens det kun var 37 procent af alle elever,

som startede grundforløb i sommeren 2010, havde fuld-ført et år senere.

„Jeg tror, de flotte tal skyldes, at eleverne føler, at de får en hjælp og en vejledning, som de kan bruge. Det har en af-smittende effekt, at de tror på, at det skal lykkes at finde en praktikplads, og derfor fuldfører de deres uddannelse,” siger inspektør på Rebslagervej Vibeke Uhrenholdt Wiingaard.

Hun vurderer, at det især er ambitiøse elever, som forstår at tage ansvar, der kommer i cafeen. Svagere elever vælger måske cafeen fra, fordi den har åbent efter skoletid. Elever-ne kan spørge om hvad som helst i cafeen, men de fleste har brug for hjælp til at finde relevante firmaer, som de kan søge hos, at skrive ansøgninger eller finde ud af, hvordan de bedst kontakter en potentiel arbejdsgiver.

Indtil i år har cafeen haft til huse på en lidt afsideslig-gende lokalitet på skolen, men fra nytår er den blevet flyttet til et hjørne af elevkantinen – tæt på studievejled-ningen. Cafeen er blevet indrettet med sofaer og com-putere, så det er nemt og hurtigt at finde svar på alle spørgsmålene.

Praktikpladscafeen

Cafeen på Rebslagervej er åben hver onsdag fra kl. 11.50-13.20. Cafeen bemandes af studievejle-der Birgitte Fabricius (billedet), faglærer på tømrer Per Sandorff og faglærer på snedker Marit Nykjær Ramussen.

Elever, som kommer i praktikpladscafe, gennemfører grundforløbet i højere grad end gennemsnittet

17

Af Line Riis

„Har du lyst til at komme fire uger til Italien? Til at blive un-dervist i italiensk kultur og sprog, til at arbejde i en italiensk virksomhed og bo i et hus med studerende fra andre euro-pæiske lande?“

Sådan cirka lød det spørgsmål, som Mette, Janni og Ma-ria fra grundforløbet på boligmonteringsuddannelsen blev stillet af deres lærer Jette Jochumsen. Svaret var „ja“, og de tre elever tog af sted til Pistoia nær Firenze i Toscana i november 2011. Her havde en masse elever fra bygge og anlæg tidligere været på studietur, financieret af Leonardo-midler, så de praktiske kontakter var allerede etableret og afprøvet.

Det var dog første gang, at boligmonteringselever var i Pistoia, så derfor anede hverken de danske elever eller de italienske arbejdsgivere, hvad de kunne forvente af hinan-den. Der findes ikke nogen uddannelse inden for faget bolig-montering i Italien, så vejen til et job er at begynde som elev på en arbejdsplads.

Hierarki og imødekommenhed

Janni og Maria skulle arbejde tre uger på en møbelfabrik med 80 ansatte. Her indtog de rollerne nederst i det hierarki, der tydeligt herskede på arbejdspladsen. Direktøren blev tiltalt „De“ og „Mr.“, og mens mændene arbejdede med det hårde arbejde så som at save skum og polstre møbler i fa-brikkens stueetage, arbejdede kvinderne på 1. salen med at skære skind og sy.

„Men der var en rigtig god tone, vi blev behandlet med respekt, og folk var så søde og imødekommende. Den første dag blev vi inviteret med hjem til en af de unge kvinder for at spise en rigtig italiensk frokost sammen med familien,“ fortæller Janni.

Hun tegnede, skar og limede papmodeller, som blev brugt i produktionen, mens Maria mest kiggede på mændenes

arbejde den første uge. De blev også sat til forefaldende arbejde, men da deres lærer Jette Jochumsen og den ita-lienske koordinator kom på besøg, fik de formidlet til den italienske arbejdsgiver, hvor meget danske elever faktisk kan fagligt. Så de sidste par dage blev besøget kronet med udarbejdelsen af en puf.

Dygtige danskere

Mette havde fået praktikplads hos en mester, der havde et værksted med mange symaskiner, som hun fik lov til at bru-ge til at lave tasker på. Det var et privilegium at få mulighed for at arbejde med en ny slags maskiner.

„Det har været en stor kulturel oplevelse at være på denne tur. Personligt synes, jeg lærte meget, og jeg tror, at kommende elever vil få endnu mere ud af det. I tilgift fandt jeg ud af, hvor meget jeg kan som møbelpolstrer, og hvor dygtige vi danskere er som håndværkere. Det var som at få et klap på skuldrene,“ fortæller Mette.

Møde medarbejdskulturTre boligmonteringselever fik en stor kulturel oplevelse under fire ugers studietur til Toscana

Leonardo-programmet

Leonardo da Vinci-programmet er en del af EU’s uddannelsesprogram. Målet er at styrke kvalite-ten i de erhvervsrettede uddannelser ved at for-bedre elevernes færdigheder og kvalifikationer og øge mobiliteten på tværs af Europa. Programmet giver tilskud til tværnationale projekter, fx uddan-nelses- eller praktikophold i et af de 33 europæi-ske lande, som deltager. 

18

Kæmpe ansigtsløft til Rebslagervej

Af Line Riis

Mindst 10 skeletter af sortmalet træ har i starten af januar rejst sig i den ende af KTS, Rebslagervej, der vender ud mod Frederiksborggade. En masse tømrere er i gang med at bygge disse materiale- og cykelskure, som er det allerførste vidnesbyrd om den store forandring, der kommer til at ske med udendørsarea-lerne på KTS-afdelingen i Nordvest de kommende år.

Skolen på Rebslagervej består af et sammensurium af små og store bygnin-ger, som er knopskudt gennem årene — uden en særlig arkitektonisk plan. De er blevet bygget, efterhånden som der blev brug for dem. Derfor er byggestil og facader uensartede og usammenhængende. Mange skure er ved at forfalde, grønne områder er ikke blevet plejet, der mangler cykelparkering og opholds-steder til eleverne.

Med andre ord har skoleafdelingen brug for et gevaldigt ansigtsløft, og direk-tionen besluttede i september sidste år at bevilge 5 mio. kr. til at sætte ombyg-ningen i gang.

„Vi har taget imod projektet og pengene med kyshånd og synes, det er fanta-stisk. Der er brug for at forskønne skolen, så den ikke længere ligner et klondy-ke, men er præsentabel og kan promovere den i lokalområdet,“ siger inspektør Vibeke Uhrenholdt Wiingaard.

Soldæk og boldbane

Skolen på Rebslagervej ligger på to matrikler og strækker sig i et trekantlignen-de areal fra Rebslagervej i øst til Frederiksborgvej i vest. Fase 1 af ombygnin-gen, som altså allerede er i gang, omhandler området ud mod Frederiksborgvej. Ud over skure til cykelparkering og materialeopbevaring skal her bygges et kæmpe soldæk, hvor eleverne kan sidde i pauserne, men først og fremmest

Udendørsarealerne på Rebslagervej bygges om for et tocifret millionbeløb. Målet er at promovere afdelingen og tiltrække flere elever

Illustration: Ole Hagen arkitekter A/S

19

Fakta om ombygningen

Oplægget til ombygningen af gårdanlægget på Rebslagervej er tegnet af arkitektfirmaet Ole Hagen, som også står bag renoveringen af KTS’ afdeling i Herlev. Det vil anslået koste 43 millioner kroner at gennemføre ombygningen af udendørs-arealerne på Rebslagervej, hvis arkitektfirmaets forslag følges 100 procent. I 2011 bevilgede direktionen 5 mio. kr. til om-bygningens fase 1, som blev indledt i november 2011 og forventes at stå færdig i februar 2012. I 2012 har direktionen ligeledes bevilget 5 mio. kr.

skal der bygges en ny indkørsel med en nydesignet port, markante skilte og logoer. Den gamle indkørsel mod Drejer-vej bliver lukket.

Både mod den nye indgang og den eksisterende mod Rebslagervej bliver der opsat nye hegn af forzinket stræk-metal, som det er svært at tegne grafitti og sætte plakater på. Der bliver lavet ny belysning med spots, lagt ny belæg-ning og etableret nye grønne områder inde bag hegnene. Eleverne kan glæde sig til nye rygeskure, en boldbane og et parkour-lignende område. En overdækket container-plads er også en del af det nye gårdanlæg, foruden ens-artede facader og indgangspartier, nye parkeringspladser m.m..

Byggerod og sikkerhed

Nogle af afdelingens elever får selv mulighed for at deltage i byggeriet. Det er besluttet, at SKP-tømrereleverne skal

være med til at bygge cykelskurene. Men selv om der fx er malerelever på skolen, er det ikke dem, der svinger pens-lerne med sort maling over skurbrædderne. Der skal males 31 km træ, og på fire uger har malerne bag opgaven nået at male 8 km.

Allerede nu i den indledende fase holder håndværker-bilerne tæt både på og uden for parkeringspladserne på skolen. Inspektør Vibeke Uhrenholdt Viingaard medgiver, at det bliver en udfordring at håndtere det byggerod, der vil herske på skolen de kommende år. Entreprenørerne har indhegnet deres materialer, så eleverne kan færdes trygt på området.

„Det bliver en udfordring arbejdsmiljømæssigt, men når vi er færdige med ombygningen, tror jeg, det vil være med til at trække elever til, fordi et gode udearealer og et godt elevmiljø er imageskabende og attraktivt,“ siger inspektø-ren på Rebslagervej.

En mandag i november 2011 holdt KTS sin første pædagogiske konference for lærere fra samtlige afdelinger. Alle bidrog med work-shops om pædagogiske meto-

100 LÆRERE DELTE PÆDAGOGISK VIDEN

20

Workshops på den pædagogiske konference 1 Digitale undervisningsmidler på træfagene (Rebslagervej)

2 Elevkonkurrencer – i samarbejde med eksterne leverandører (Julius)

3 Elevtrivsel – i samarbejde med Psykiatrifonden (Julius)

4 Erfaringer med oprettelse af eux tømrer- og snedker (Tæbyvej)

5 Boligmontering. Videndeling og samarbejde på tværs (Sukkertoppen)

6 Innovation som pædagogisk tiltag (Rebslagervej)

7 Internationalisering. Viden og værdier ved håndværk i udlandet (Glostrup/Herlev)

8 ”Itslearning” – erfaringer og fordele ved web-videndeling (Brønderslev Alle)

9 Opsamling af manglende opgaver for grundforløbselever (Julius)

10 Præsentation af brug af it i undervisningen (Htx Sukkertoppen)

11 Pædagogisk udvikling af SKP-instruktører (Glostrup/Herlev)

12 Samarbejde med UU-centre/vejledere (Glostrup/Herlev)

13 Succesklasser. Opsamlingssted for frafaldstruede elever (Tuborgvej)

14 Ny anvendelsesorienteret matematikundervisning på bygge- og anlæg (Tæbyvej)

15 Undervisningsmetoden ”Cooperative Learning” (Brønderslev Alle)

16 Væksthus om større gennemførelse af grundforløbene (Sukkertoppen)

der, samarbejdsformer samt nye fag og uddannelser. Målet var at samle inspiration og viden, som efterfølgende blev delt med de daglige kolleger.

21

Lærere fra boligmonteringsuddannelsen fortalte bl.a. om de muligheder, de ser for at samarbejde med andre afdelinger om at polstre møbler.

Det var primært FUL-konsulenter, der deltog i KTS’ første pædagogiske konference. Næste gang udvides konferencen til at omfatte alle skolens ansatte. Den finder sted fredag den 10. august 2012.

FUL-konsulent Jens Christian Sørensen tegnede og fortalte om samarbejdet med Psykiatrifonden i et projekt om elevtrivsel i Julius Thomsens Gade.

Foto: Michael Petersen

„I vores bestræbelser på at være ”først”, ”100 procent” og ”puls” skal vi udvikle os hele tiden, og det gør vi ved at lære af hinanden. Derfor skal i nu ud og vise jeres kolleger, hvilke pædagogiske tiltag I har haft succes med,” lød oplægget fra vicedirektør Flemming Brandt.

22

Gitte scorede sølvSom en af få kvinder på uddannelsen til ejen-domsservicetekniker har Gitte Lindholm Nielsen modtaget en sølvmedalje for sin svendeprøve

Af Line Riis

Der er ikke meget Meyer med kosten over Gitte Lindholm Nielsen. Hverken af type eller indstilling til arbejdet. Hvor den kendte vicevært fra tv-serien „Huset på Christianshavn“ ud-førte sit arbejde med løftede pegefingre og småsure be-mærkninger, som han næppe havde bestået en eksamen på, har Gitte Lindholm Nielsen modtaget den største udmær-kelse for sin svendeprøve som ejendomsservicetekniker: en sølvmedalje.

Selvom hun godt vidste, at hun havde klaret det godt til både den skriftlige og praktiske eksamen, kom det som en kæmpe overraskelse, at der fulgte en sølvmedalje med ek-samensbeviset og blomsterbuketten, da hun afsluttede sin uddannelse.

„Det var fedt, at det var gået så godt. Jeg blev meget glad og overrasket – også over, at sølvmedaljen var „fysisk“ og med bånd i som en sportsmedalje,“ fortæller Gitte Lindholm Nielsen.

Viden og teori på plads

Det er lidt usædvanligt, at en kvindelig ejendomsservicetek-niker-elev høster sølv. Af den gode grund at der er ganske få kvinder, der søger ind på ejendomsservicetekniker, som er en

23

moderne udgave af en pedel eller vicevært. Under Gitte Lindholm Nielsens uddannelse på KTS, Glostrup stødte hun kun i én anden kønsfælle. Men det spekulerede hun nu ikke selv meget over:

„Jeg har tit arbejdet i brancher, der er præget af mænd, så det tænkte jeg ikke over. Jeg tror, at der vil komme flere piger på uddannelsen med tiden, sådan som man ser det på mange andre håndværkeruddannelser, som også oprindeligt var mandefag,“ siger Gitte Lindholm Nielsen.

Gitte Lindholm Nielsen er 37 år og har en hh samt en butiksuddannelse bag sig. Hun havde allerede et job som varmemester, da hun besluttede at søge ind på KTS for at få teorien på plads og papir på sin viden. På grund af hendes erhvervserfaring og tidligere eksamener kunne hun tage ud-dannelsen på merit på 10 måneder.

„Jeg havde ikke en håndværksmæssig uddannelse bag mig, som så mange andre har, dengang jeg fik jobbet som varmemester. Derfor ville jeg gerne have noget mere viden, lære fagudtrykkene og få teorien på plads. Jeg var rigtig glad for stort set alle fag og lærte en masse, som jeg kunne bruge i min dagligdag som varmemester.“

En afvekslende hverdag

Da Gitte Lindholm Nielsen skulle vælge emne til sit eksa-mensprojekt, valgte hun udskiftning af vinduer, som var ak-tuelt i de boliger, som hun havde ansvaret for hos Ringsted Kommunale Boliger. Ikke alle vinduer var dårlige, så kunne det bedst betale sig at skifte alle vinduer på én gang eller at gøre det løbende?

Besvarelsen var så god, at den udløste topkarakter og en sølvmedalje – og et godt grundlag at arbejde ud fra, nu hvor Gitte Lindholm Nielsen er tilbage på arbejdspladsen. I et job, som er det helt rigtige for hende:

„Der er ikke to dage, der er ens, og det kan jeg godt lide. Jeg kommer meget rundt, for vi har små 20 afdelinger, og jeg har en blanding af administrativt arbejde og praktiske opgaver. Der er stadig meget, man kan lære, og som man ikke har set, og det er spændende med nye udfordringer hele tiden. Jeg synes, at uddannelsen har givet meget en bredere viden, og jeg kan kun anbefale andre, som er interesserede, til at søge ind,“ siger Gitte Lindholm Nielsen.

Uddannelsen til ejendomsservicetekniker

Uddannelsen til ejendomsservicetekniker har eksisteret i 16 år, og KTS udbyder den på sin afdeling i Glostrup. Den tager tre år og tre må-neder at blive ejendomsservicetekniker, og uddannelsen giver adgang til et job med både udendørs og indendørs opgaver for boligfor-eninger og institutioner. Blandt meget andet vedligeholder og reparerer ejendomsservice-teknikeren varmeanlæg, udfører smårepara-tioner, klipper hæk og slår græs. De seneste år er interessen for at tage uddannelsen steget, hvilket kan skyldes, at der er god mulighed for at få praktikplads.

24

Det storeuddannelses alg

Af Danielle Mandix Jensen, mediegrafikerelev, KTS

I uge 47 2011 var der uddannel-sesmesse i Forum for folkeskolens 7.–10. klasser samt unge under 25, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.

Der kunne de bl.a. prøve tingene af i praksis på de åbne værksteder og få viden om egne kompetencer, få en snak med underviserne samt de unge, der går på uddannelsen, og få en personlig snak med en vejleder i vejlederzonen.

KTS var stærkt repræsenteret ved messen – med både elever og vejledere. For eksempel kunne man møde tandteknikerelever, boligmon-teringselever og tømrerelever fra KTS. På skolens medie- og kommunika-tionsstand tilbød fotoelever at tage billeder af gæsterne, der siden fik tilsendt elevbladet „Eleven Degrees”, som mediegrafikerelever producerede på og efter messen. Htx havde også en stand, og skolens virksomheds-konsulenter stod parat til en snak om praktikpladssøgning.

Stort set alle unge i dag er forpligtet til at vælge en uddannelse. Uddannel-sen er en del af deres udvikling, og ud-sigten til høj løn er ikke altid afgørende, når de unge skal vælge. Det spiller også en stor rolle, om uddannelsen passer sammen med den unges iden-titet og baner en vej for en spændende karriere.

Mulighederne er uendelige, og valg af karrierefelt er blevet virkelig hårdt for de studerende, ikke mindst fordi der i disse dage er så mange uddannelser og karrierefelter tilgængelige.

KTS’ medie- og kommunikationsstand på UIC-messen i Forum trak mange unge til.

25

Favoritterne spillede med musklerne ved årets KTS-cup

Af Anna Louise Austring

Brøndby Hallen summede af forventning, da 12 af landets bedste U17-fodboldhold lørdag den 7. januar 2012 mødtes for at spille årets kamp ved KTS-cuppen. Mange af spillernes venner og forældre var mødt frem for at bakke op om netop deres favorithold, så stemningen var høj på tribunen, da før-ste kamp blev fløjtet i gang.

For spillerne på U17 holdene er KTS-cuppen en helt særlig begivenhed, som de ser frem til hvert år.

„Jeg har ikke normalt været med ved KTS-cuppen, men i år bad jeg faktisk min træner om at komme med. KTS-cuppen er en oplevelse, og det er sjovt at spille indendørs. Man får prøvet sig selv af, når man spiller imod så gode hold. Man opdager, hvilken form man skal være i, og hvad man kan blive bedre til. Det er fedt,“ fortæller 16 år gamle Serkan, der spiller for AB.

Det er dog ikke kun det sportslige, der er i centrum:„Det bedste ved KTS-cuppen er at møde dem, vi spiller imod.

Jeg har spillet sammen med mange af dem før, men nu ser jeg dem ikke mere, så det er fedt at kunne mødes her,“ fortæller Fredrik på 15 år fra B 93.

Nervepirrende semifinale

Spurgte man ungdomsspillerne, hvem forhåndsfavorit-terne var, så lød svaret; FCK og Hvidovre. FCK levede op til favoritværdigheden og lod kun ét mål gå ind tuneringen igennem. FCK og Hvidovre kvalificerede sig dermed med overbevisning til årets finale. Hvidovre spillede en ner-vepirrende semifinale mod Brøndby, der blev afgjort i en utrolig tæt straffesparksturnering. Efter en række flotte mål lykkedes det omsider Hvidovres målmand at score det afgørende mål.

Så var scenen sat til giganternes kamp – finalen mellem FCK og Hvidovre. Finalen var karakteriseret ved flot spil fra begge sider, og den blev vundet af FCK med cifrene 4-2. Dagens overraskelse blev Lyngby, der ved flot spil fik hevet 3. pladsen i land.

26

Af Karin Søndergaard (efterlønner)

og Erik A. Jensen (ledsager)

Det er med stor benovelse og ydmyg-hed, vi skriver dette indlæg om galla-aftenen i vinklubben, som fandt sted den 25. november 2011 i auditoriet på Sukkertoppen.

80 personer var tilmeldt, og indby-delsen havde sat forventningerne helt i top: Vinene havde alle point fra 90 til 100 efter Robert Parkers vurdering. Maden var noget helt særligt med mange benævnelser, vi ikke kendte. Og selve Per Pallesen var inviteret.

Henning Nielsen havde set frem til denne Robert Parker-aften, hvor han ville præsentere vine, som han havde samlet sammen gennem længere tid. Henning vurderer Robert Parker til at være den mest seriøse og uvildige vinbedømmer. Vine med 90-93 point ligger i et prisleje, hvor vinklubben kan være med. Denne aften smagte vi en vin, der havde fået de maksimale 100 point. Da der kun var seks flasker af nogle af vinene, havde vinklubben indkøbt et doserings-agregat, så alle deltagere kunne smage de dyre drå-ber. En rigtig god idé.

Konkurrence og skøn mad

Vinene var en oplevelse af de bedre. Sortimentet bestod af en rosévin, seks rødvine, en dessertvin, en port-vin og til slut en rom. Vi har valgt ikke at kommentere de enkelte vine, da der bare ved bores bord var mange me-ninger om de forskellige vine.

Aftenens clou var en konkurrence, hvor vi skulle gætte, hvor mange point Robert Parker havde givet en bestemt

vin. 5 ramte det rigtige pointtal 88 for en Sinols Coromina 2004, hvilket udløste en flaske vin. Henning præ-senterede også et power-point-show med fakta om alle de vine, vi skulle smage. Lidt om vinsygdomme, hvor nogle kan smage af prop og andre af gammel ost.

Thora, som til dagligt laver med i kantinen på Sukkertoppen, var stjer-nekokken bag aftenens menu. Det var et fantastisk måltid, som udløste mange stjerner og klapsalver til Thora og hendes hold.

Pers kup

Per Pallesen kom på podiet efter ho-vedretten og skildrede, hvordan han havde fået interessen for vin som ganske ung hos en gammel købmand i Års i Himmerland. Han fortalte flere anekdoter fra sit liv med vin, blandt andet om dengang han fandt 14 fla-sker rigtig god vin til 17,95 kr. pr. stk. Da han bad om at købe alle 14 flasker, udbrød købmanden, at så skulle han da have 10 procent i rabat.

Per Pallesen præsenterede og solgte sine bøger ”Glæden ved vin”,

”Spis i det gamle Rom” og ”Spis i Roms sidegader”. Ved vores bord fik vi en særlig morsom oplevelse, da Per Nielsen (administrationschef) skulle forhindres i at købe en bog, som hans kone allerede havde købt til ham i adventsgave.

Vi vil gerne sige tusind tak for denne totaloplevelse for livsnydere til hele vinklubbens bestyrelse, Thora og hendes stab samt til ledelsen, som støtter disse arrangementer til glæde for alle ansatte, efterlønnere, pensionister og deres ledsagere. Vi kan opfordre alle til at melde sig ind i vinklubben og få mulighed for at få slige oplevelser.

Gallaaften med fine druerVinklubbens bestyrelse overgik sig selv ved årets gallaaften, hvor Per Pallesen fortalte om sin vinglæde

NB: Der er generalforsamling i vinklubben den 10. februar 2012 med efterfølgende vinsmagning.

27

GODDAG

BRØNDERSLEV ALLETina Rechendorff Møller, faglærer pr. 01.12.11

REBSLAGERVEJAnders Østerby Andersen, uddannelsesleder pr. 01.01.12

SUKKERTOPPENAnna Louise Austring, kommunikationsmedarbejder pr. 01.01.12Betina Mørch-Sørensen, kontorfunktionær pr. 01.01.12Kasper Eli Andersen, faglærer pr. 01.01.12Søren Helmart Johansen, faglærer pr. 01.01.12

FÆLLESADMINISTRATIONENBirita Lava Olsen, IT-supportelev med turnus til øvrige afde-linger, pr. 01.01.12

FARVEL

BRØNDERSLEV ALLEFaglærer Christina Hørlyk Petersen, pr. 30.11.11Kontorfunktionær Rikke Dølby, Brønderslev Alle, 31.12.11

REBSLAGERVEJ Værkstedsassistent Erling Jung, Rebslagervej, pr. 30.11.11Faglærer Met-Marie Lambers, Rebslagervej, pr. 29.02.12 Faglærer Christina Svendsen, Rebslagervej, pr. 30.04.12

TUBORGVEJFaglærer Peter B. Stechmann, Tuborgvej, 30.11.11

FÆLLESADMINISTRATIONENKommunikationsmedarbejder Marousca Helqvist, pr. 31.12.11

Julefest med trylleri og gaverStore og små mødtes til julehygge og teaterstykket Kaptajn Bimses Jul på Sukkertoppen

Traditionen tro drog vi af sted til julehygge den første søndag i advent, forventningsfulde og spændte – ikke mindst på, hvilke gaver dette år ville byde på.

I det stemningsfyldte lokale var der allerede godt gang i juledekorationerne og juleklipperierne, så det „nøgne“ juletræ kunne blive til „Juletræet med sin pynt“. Vi fandt plads ved det smukt pyntede bord med dug, servietter, gran, julestjerner, klementiner og slik. Duften af varme æbleskiver og gløgg skærpede appetitten.

Straks gik vi i gang med at kreere fine juledekorationer og klippede julepynt. Ind imellem spiste vi æbleskiver, drak juice, og de voksne fik gløgg og kaffe. Hurtigt blev vi færdige med syslerne ved bordet og begyndte at lege på de dejlige store gange og i forhallen ud for salen. Vi blev svedige og forpu-stede, men hyggede os rigtig meget med alle de mange børn, som var med til julefest.

Klokken 15 blev vi lukket ind i „Snedkerværkstedet“, som var blevet til en smuk teatersal. Vi sad på puder helt oppe ved skuespillerne, og de voksne sad bagved på stole. Det var et rigtig sjovt stykke med mange sjove forviklinger – det var også lidt uhyggeligt, for der var et spøgelse, og Kaptajn Bimse snakkede meget højt og var bange for spøgelset.

Anna blev tryllet til en høne, og Kaptajn Bimse syntes, hun skulle være en chickenburger, men det ville hun ikke. Heldigvis fandt Kaptajn Bimse den rigtige trylleformular frem, så hun blev til Anna igen. Forresten var de også ude at flyve, men rosinerne var frosset fast i karburatoren, så de måtte nødlande.

Må vi komme næste år?

Efter en time i teatret gik vi ind i salen til juletræet. Så kom julemanden med sine nissehjælpere og sin kane. Han blev meget glad, da han så det flot pyntede juletræ. Da juletræet

var blevet besigtiget, dansede vi om det og sang to sange.Så kom det store øjeblik, alle havde ventet på – julegaverne.

Julemanden gav hver pige og dreng en lille kommentar med på vejen, når de fik deres julegave. Vi fik nogle gode gaver.

Inden vi skulle slutte, fik vi en dejlig slikpose, som der straks blev smagt på. Det var lutter gode sager.

Godt trætte og glade sagde vi farvel og tak for en dejlig dag. Bjarke sagde med bekymret mine til farmor, som er gået på efterløn: „Kan vi godt komme med igen til næste år, når du ikke arbejder mere?“ Det kunne farmor trøste ham med, at det kan vi godt, for man må stadig godt komme med, når man er medlem af seniorklubben. Bjarke var lettet og glæder sig al-lerede til næste år.

Tak for en rigtig dejlig julehyggedag sigerNanna, Marius, Bjarke, Sidse, Maja (Nanna og Marius’ mor) og farmor/mormor (Karin Søndergaard)

Kan du lide god musik?Skal du med til sol og sommer på Rue Mark på Langeland?Er du til hygge med dine gode kollegaer?Så tag med Personaleforeningen til herlige dage med god mu-sik, festligt samvær, hygge og sjov for både børn og voksne. Det er nemlig nu tid til at tænke sommerferie og bestille billetter til dette års Langelandsfestival, der afholdes den 21. juli 2012 til den 28. juli 2012. Du bestemmer selv, hvornår du ønsker at komme til vores lejr – den ”rigtige” festival starter den 25. juli 2012.

Langelandsfestivalen er blandt andet: • Masserafgodmusik–pt.erRasmusNøhr,SøsFenger,Rasmus Seebach, Kato og Michael Falch, der holder sit 20-års Lange– landsjubilæum, på programmet • MusikpåStoreScene,MøllersTeltellerKroen • Etkæmpebørnelandmedmasserafunderholdningogaktiviteter samt frivillige børnepassere, så de voksne kan få et par timer for sig selv • MulighedforshoppingiRudkøbing • Stortcampingarealopdeltefterstøjniveau–KTS-lejrenliggeraltidi teltcampens familieområde med mulighed for fælles spisning • Handelsgademedmangeboder,hvormankanfindealverdensting • Oghvadviellersligefinderpå

Vi ses til sommer – der hvor solen går ned i Æ Hav med godt humør un-der huen til en god gang havefest.

Pris incl. camping og morgenmad:Voksen kr. 1.000,00 Barn 7-12 år kr. 500,00 Barn 0-6 år gratis

HUSK AT DU KUN FÅR RABAT TIL 1 LEDSAGER (enten voksen eller barn)

Medbringditegetteltellerlånetafpersonaleforeningen.Hvisduvilvidemere,såkontaktKeldKurdahlpå2033 3586 eller Eva Andersen på lok. 3221 eller tlf. 2860 8169. Du kan også tjekke www.langelandsfestival.dk

Udfyld slippen og send den til Eva på Tuborgvej senest den 25. februar 2012---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg/vi vil gerne med til Langelandsfestival 2012

NAVN(medlem): CPR: AFD:

1 ledsager á kr. 1.000,00 (kryds)eller1ledsager(barn)ákr.500,00(kryds)

Derudover billetter á kr. 1.395,00 og á kr. 700,00

Vi vil gerne låne telt

Beløbet i alt , kan trækkes over min løn i august 2012.

Underskrift:

TAG MED TIL FESTIVAL...