Indtryk nr 64 2014

15
1 KTS’ medarbejderblad l Artikel ind tryk Nr. 64 Juni / 2014 KTS’ medarbejderblad Tema: Hvad skaber et godt arbejdsmiljø? side 4 Diplomuddannelse er lærernes støttehjul side 10 Samarbejde mellem 10. klasser gav gevinst side 16

description

KTS' medarbejderblad

Transcript of Indtryk nr 64 2014

Page 1: Indtryk nr 64 2014

1KTS’ medarbejderblad l Artikel

indtryk

Nr. 64Juni / 2014KTS’ medarbejderblad

Tema: Hvad skaber et godt arbejdsmiljø?

side 4

Diplomuddannelse er lærernes støttehjul

side 10

Samarbejde mellem10. klasser gav gevinst

side 16

Page 2: Indtryk nr 64 2014

0302 KTS’ medarbejderblad l INDHOLDKTS’ medarbejderblad l LEDER

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på KTS. Desuden bliver det sendt til skolens

samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og fagblade. Man kan finde

en elektronisk udgave af KTS’ medarbejderbladet på vores hjemmeside:

www.kts.dk/omkts/personaleblad

Opslag: 1100 eksemplarer

Trykkeri: Lasertryk.dk

Næste nummer: Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er

fredag den 29. august. Send materialet til [email protected]

Direktør:

Ole Heinager

Direkte: 3586 3535

Mobil: 2172 9588

Mail: [email protected]

Redaktør:

Line Riis

Direkte: 3586 3572

Mobil: 2085 2475

Mail: [email protected]

Layout:

Skp-mediegrafiker

Anja J. Jensen

Mail: [email protected]

Layout:

KTS’ mediegrafikerelev

Michelle P. Hansen

Mobil: 6019 6931

Mail: [email protected]

Forsidefoto:

Mikkel Østergaard

Skribenter:

Lars Remtoft

Line Riis

Mie Hovmark Christensen

Theresa Vind

Arbejdsmiljø og sundhed giver god trivsel

Af Lars Remtoft, ressourcechef

Et godt arbejdsmiljø er nemlig altafgørende for den daglige trivsel og dermed for den under-visning og service, vi yder over for eleverne.

I en tid, hvor organisationen gennemgår store forandringer, og mange af os skal falde til i nye stillinger, med nye chefer eller på nye adresser, er det vigtigt, at det fysiske og psy-kiske arbejdsmiljø er i orden. KTS har valgt at revitalisere sit arbejdsmiljøarbejde for at understøtte den nye organisation bedst muligt. Et godt arbejdsmiljø er nemlig altafgørende for den daglige trivsel og dermed for den undervisning og ser-vice, vi yder over for eleverne.

Det har vi gjort ved at udarbejde en ny arbejdsmiljøpo-litik, som sikrer grundlaget for det fremtidige arbejde med arbejdsmiljøet på KTS. Samtidig er Det Centrale Samarbejds-udvalg (CSU) og Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) blevet slået sammen for at skabe en smidig og effektiv struktur, der sikrer, styrker og udvikler et godt arbejdsmiljø og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Vi har desuden udpeget en arbejdsmiljøansvarlig (Kim Benny Larsen), som koordinerer aktiviteterne i HAMU, er tovholder på skolen tre årlige arbejds-miljøindsatser, behandler arbejdsmiljøsager m.m.

Tre indsatser

Allerede i 2013 tog vi – med udgangspunkt i én-skole tan-kegangen – hul på arbejdet med centrale indsatser på. På den årlige arbejdsmiljøkonference pegede arbejdsmiljøre-præsentanterne i fællesskab med den nye direktion på at arbejde med emnerne psykisk arbejdsmiljø, grøn skole og beredskabsplaner. Du kan læse meget mere om dette arbejde på side 4-5.

I 2014 bliver de centrale arbejdsmiljøindsatser: Arbejdsmiljø og sundhed, fysisk arbejdsmiljø og psykisk arbejdsmiljø. De tre

indsatser skal medvirke til at skabe gode og sunde rammer om skolens ansatte ved blandt andet at sikre en god, frem-adrettet forandringsproces og at forebygge utilsigtede uheld og hændelser. Arbejdsmiljøet er sammensat af psykiske og fysisk forhold, der kan påvirke medarbejderne forskelligt. KTS ønsker gennem medarbejdernes holdninger og adfærd at være det gode eksempel for vores elever og interessenter.

Rollemodel

Visionen for KTS’ arbejdsmiljø er, at vi har så meget styr på ar-bejdsmiljøet, at eleverne oplever lærerne og alle øvrige medar-bejdere som gode rollemodeller. At skolen inddrager arbejds-miljø i dagligdagen og i planlægningen af elevernes arbejde og læring, så det indgår som en naturlig del af undervisnin-gen og modvirker uheld og frafald.

Alle, der har deres gang på KTS, skal tage ansvar for at sikre en god trivsel og sikkerhed samt følge gældende regler. Det gælder også eksterne håndværkere, som forpligtes til at overholde Arbejdsmiljøloven og KTS’ regelsæt.

Du kan læse meget mere om arbejdsmiljøpolitikken, forret-ningsordenen og virksomhedsaftalen på KTS-nettet (www. ktsnet.kts.dk) under ”Min ansættelse”. Kortnyt

08 Skp-elever bag møbler på Milano-udstilling

08 Plakatudstilling på Langelinie

09 Lærere klar med overbygning

på industrioperatør

09 Ekstraordinært karakterløft af htx-elever

09 Elevers kortfilm vist i Filmhuset

Artikler10 Så kom der støttehjul på cyklen Faglærer Jens Kjartan Mogensen er den første KTS-lærer, som har gennemført en diplomuddannelse i erhvervspædagogik (DEP)

12 Vinder af Politikens Undervisningspris 2014

Faglærer Tom Bruhn vil bruge pengepræmie fra Politiken til at lave åbent værksted efter skoletid for møbelsnedkerelever

13 En entusiastisk vidensbank Jesper, Steffen og Lene fra møbelsnedker-grundforløbet på KTS i Rødovre fortæller om, hvordan det er at være elev hos den prisvindende lærer

16 Samarbejde mellem 10. klasser gav gevinst

KTS’ 10. klasses elever snusede til skolens erhvervsuddannelser i tværfagligt projekt

17 Sjovt at lære noget nyt

Olla, Mikkel og Line deltog i det tværgående 10. klasses projekt

– to af dem overvejer nu at tage en erhvervsuddannelse

19 Morten tog grundforløbet på 12 uger

Teoretisk ballast fra htx- og ingeniørstudie bragte Morten Schmidt hurtigt gennem tømrer-grundforløb

22 19 KTS-elever trykkede hånd med Dronningen Årets medaljefest var også en sejr for elever med udfordringer

23 Uddannelse gav ny tro på livet

Trods en barsk baggrund har Mohamed Ali gennemført

uddannelsen til industritekniker og modtaget æresprisen Den Massmannske Sølvmedalje

Hver måned02 Leder

20 Klumme

24 Sudoku

25 Vidste du, at…

26 Goddag & farvel

27 Ny i klassen

TEMA04 Synlighed og kommunikation skaber

et godt arbejdsmiljø

06 God virksomhedskultur er også en elev-sag

07 „Fat det dog – tal ordentligt“

INDHOLDSFORTEGNELSELEDER

07 08 10 16 19

Page 3: Indtryk nr 64 2014

KTS’ medarbejderblad l TEMA: ArbejdsmiljøKTS’ medarbejderblad l TEMA: Arbejdsmiljø04 05

Synlighed & kommunikation

Af Line Riis

Arbejdsgruppe peger på, at god daglig ledelse er én af nøglerne til et velfungerende psykisk arbejdsmiljø.

Det lå i kortene, at det psykiske arbejdsmiljø ville blive et ind-satsområde i KTS’ fremtidige arbejdsmiljøarbejde, da skolens arbejdsmiljørepræsentanter mødtes i foråret 2013. Arbejds-miljøloven var nemlig lige blevet ændret, således at det psy-kiske arbejdsmiljø nu var ligestillet med det fysiske.

Der blev da også nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med emnet. Men først måtte medlemmerne definere, hvad psykisk arbejdsmiljø egentlig er, samt hvilke fælles-nævnere der er for det arbejdsmiljø, som skolens forskellige faggrupper arbejder i.

„Der var rigtig mange områder at tage fat på, og vi var nødt til at finde noget, som alle kunne relatere sig til. Vi var enige om, at den væsentligste faktor for trivsel er den daglige le-delse,“ fortæller Mie Heinfelt, som var gruppens tovholder og indtil maj 2014 ansat som studierektor på Htx Vibenhus.

Det besluttede arbejdsgruppen blandt andet på baggrund af medarbejdernes besvarelser i et spørgeskema om væ-sentlige problemstillinger inden for psykisk arbejdsmiljø. Rig-tig mange nævnte den daglige ledelse og udfordringer med fx manglende information eller at få chefen i tale.

Rammer er vigtige

Daglig ledelse er i sig selv et omfattende arbejdsområde, så gruppen valgte at koncentrere sig om to fokuspunkter: synlighed og god kommunikation. Hvis både chefen, ram-merne for arbejdet og råderummet er synligt – og alle føler sig velinformerede og får svar på deres spørgsmål – er funda-

mentet for et godt psykisk arbejdsmiljø til stede, vurderede arbejdsgruppen.

„Når en organisation skal samles til at tænke ens og rykke et andet sted hen, er ledelse vigtig. Synlig ledelse betyder, at man ved, hvor lederen er, hvad man skal, og at man kan få sparring i dagligdagen. God kommunikation er nødvendig, fordi medarbejderne har brug for klare rammer udstukket af lederne og for at blive informeret i god tid, så de ikke skal slukke brande,“ fortæller Mie Heinfelt.

Faglærer og arbejdsmiljørepræsentant Henrik Riis Petersen deltog i arbejdsgruppen, fordi han mener, at medarbejderne

er den vigtigste ressource på KTS, og at kolleger, der har det svært, selvfølgelig skal have hjælp. Han er enig i, at lederne har stor indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø.

„Det psykiske arbejdsmiljø i en organisation bliver først og fremmest tegnet af, hvad ledelsen gør, for det smitter nedad i systemet. Det er med til at fremme arbejdsmiljøet, hvis plan-lægningen er tydelig, og aftalerne bliver holdt,“ siger Henrik Riis Petersen, der bifalder, at ledelsen i stort omfang nu bliver sendt på lederuddannelse.

„Uddannelseslederne er jo alle en slags ”lærlinge” i leder-jobbet, fordi de ikke oprindeligt er uddannet til ledelse, men til håndværk.“

Mie Heinfelt mener dog ikke, at lederne alene er ansvarlige for en velfungerende daglig ledelse.

„Jeg vil gerne udfordre holdningen om, at god daglig le-delse kun er lederens ansvar. Daglig synlig ledelse er et samarbejde, der kræver medledelse af medarbejderen. Når lederen har meldt ud, hvad rammerne er, og at han bakker op om medarbejderens beslutninger, skal medarbejderen også turde tage ansvaret på sig og træffe beslutningerne.“

Slut med flaskehalse

„Synlig ledelse handler ikke om, at lederen sidder på sit kontor hver dag, for det er simpelt hen ikke muligt i dag, hvor arbejdet er så dynamisk og foregår på mange adresser. Synlig ledelse handler først og fremmest om synlige rammer. Og god kom-munikation går begge veje. Medarbejderen har også et ansvar for at læse sine mails en gang om dagen og for at følge med på KTS-nettet,“ siger hun.

Selvom Mie Heinfelt var den eneste chef i arbejdsgruppen, bakkede alle op om, at medarbejderne har et medansvar. For den åbenlyse fordel ved at være selvledende er, at lederen ikke bliver en flaskehals, som alle beslutninger skal igennem.

Arbejdsgruppen har nu over for Det Centrale Samarbejds-udvalg/Hoved Arbejdsmiljøudvalget (CSU/HAMU) peget på den daglige ledelse som én af de vigtigste faktorer for det psykiske arbejdsmiljø, og det er dermed op til CSU at vurdere, om der er problemer, der skal arbejdes videre med.

„Et godt psykisk arbejdsmiljø har ikke alene stor betydning for medarbejdernes hverdag og for stoltheden ved deres ar-bejdsplads, men også for muligheden for at promovere sko-len udadtil,“ siger Henrik Riis Petersen.

ARBEJDSMILJØARBEJDE PÅ KTSKTS valgte på arbejdsmiljøkonferencen i 2013 at arbejde med indsats- områderne ”psykisk arbejdsmiljø”, ”grøn skole” og ”beredskabsplaner” og nedsatte tre arbejdsgrupper. På konferencen i 2014 fremlagde grupperne det forløbne års arbejde, som du kan læse mere om her.

Psykisk arbejdsmiljø

Uddannelseslederne er jo alle en slags lærlinge i lederjobbet, ...

Grøn skole

RessourcebesparelserArbejdsgruppen har fokuseret på, hvordan KTS kan spare på ressourcerne. Noget er allerede iværksat, blandt andet opsætning af solcelleanlæg i Emdrup, vandcensorer ved håndvaske og brug af LED-pærer. Gruppen peger på andre muligheder så som fx elek-triske håndtørrere, opsamling af regnvand, grønne tage, regnvandsbuffere, varme-/luftsluser foran por-te og brug af bæredygtigt træ og papir. Alle forslag er givet videre til byggechef Mitzi Jensen.

Beredskabsplaner

Et ensartet beredskabArbejdsgruppen har fokuseret på at udarbejde ens beredskabsplaner til skolens adresser. Der er lavet tegninger af flugtveje og samlingspunkter på de en-kelte afdelinger, og alle har fået en brand- og evaku-eringsinstrukser. Brandalarmerne er set efter/sat op og afprøvet.

skaber et godt arbejdsmiljø

„“

Synlig ledelse betyder bl.a., at man ved, hvor lederen er,

hvad man skal, og at man kan få sparring i dagligdagen

Page 4: Indtryk nr 64 2014

6 7KTS’ medarbejderblad l ArtikelKTS’ medarbejderblad l TEMA: Arbejdsmiljø

Af Line Riis

Fra sommeren 2014 danner Praktikcentret i Herlev den dag-lige ramme om KTS’ skp-elever (undtagen mediegrafikerne, se side 25). Når en ny elev begynder i skolepraktik på adres-sen, vil han eller hun imidlertid ikke længere opleve at gå på en skole, men at møde på en arbejdsplads. Ud over at leve op til helt basale krav som fx at møde til tiden, vil det blive for-ventet, at skp-eleven som enhver anden medarbejder tager et medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø.

„Vi vil gerne have, at der stille og roligt bliver oparbejdet en god virksomhedskultur her på Praktikcentret. Det skal selv-følgelig helst komme af sig selv, men vi har valgt at skyde en kampagne i gang blandt lærlingene for at skabe opmærk-somhed omkring arbejdsmiljøet,“ fortæller praktikcenterchef Jeanette Hall.

Som en kickstart på kampagnen er der blevet trykt t-shirts med forskellige sjove arbejdsmiljø-slogans. Samtlige elever har fået en t-shirt, som forhåbentlig vil gøre både dem og de andre skp-elever opmærksomme på arbejdsmiljøet.

„Mange af de unge opfatter arbejdsmiljø som et fag, de bliver undervist i. Men både det fysiske og psykiske arbejds-miljø er en del af vores hverdag, og derfor skal vi have sat lys på den fælles opgave, det er at få Praktikcentret til at blive et fedt sted at være.“

Opslagstavle og sikkerhedsstation

Et andet konkret middel, der skal hjælpe lærlingene til at forholde sig til fx sikkerhed og omgangstone, er en opslags-tavle, der bliver opsat i alle værksteder i forbindelse med en sikkerhedsstation med førstehjælpsudstyr.

På opslagstavlen vil Praktikcentrets arbejdsmiljøudvalg skrive spørgsmål til eleverne – det kunne være „Hvordan undgår vi så meget graffiti på toiletterne?“. Lærlingene kan samtidig bruge tavlen til at nedfælde arbejdsmiljøproblemer, som de gerne vil have Praktikcentrets arbejdsmiljøgruppe og -udvalg til at arbejde med.

„Jeg håber, at alle disse ting er med til at skabe en virksom-hedskultur, hvor vi alle tager ansvar, og hvor det ikke er farligt at sige, hvis en maskine er i stykker, eller hvis man føler sig mobbet,“ siger Jeanette Hall.

Praktikcentret er sideløbende i dialog med Arbejdstilsynet, som kommer med input til emner, der kan drøftes, og til hvor-dan lærlingene inddrages i arbejdsmiljøarbejdet.

God virksomhedskultur er også en elev-sagPraktikcentret lancerer kampagne for at få skp- elever til at tage ansvar for et godt arbejdsmiljø

Elevinddragelse i arbejdsmiljøetPraktikcentret opretter en arbejdsmiljøgruppe med elevrepræsentanter fra hvert af centrets fagområder: tømrer, snedker, murer, tandteknik, teknisk design, industritekniker/værktøjsmager og struktør. Gruppen indkaldes 14 dage før et AMU-møde og udveksler gode ideer og problematikker, som efterfølgende behandles i udvalget. Elevrepræsentanterne bliver udskiftet i takt med, at de får praktikplads.

Af Line Riis

Otte kasser pakket med sorte t-shirts står stablet i et hjørne af skp-tømrernes kontor. Mike, Rasmus, Jakob og Dennis er de første elever på KTS’ Praktikcenter i Herlev, som får lov til at dukke ned og finde sig én med et godt slogan.

„Brug hovedet – husk hjelmen“ og „Mobning er yt – prøv noget nyt“ står der på nogle af de t-shirts, som skal gøre skp-eleverne opmærksomme på arbejdsmiljøet som led i en ny kampagne. Og det er en helt fin idé, synes eleverne.

„Det kan godt være, at folk læser, hvad der står, og tænker lidt ekstra over det,“ mener Mike.

Arbejdsmiljø er nok ikke det emne, som de unge mænd går allermest op i. Alligevel kan de hurtigt blive enige om, at arbejdsmiljø for dem handler mest om sikkerhed og omgangstone.

Håndværkerjargonen trives nemlig også i hjørner af Prak-tikcentret og kan ind imellem være lidt voldsom, fortæller Dennis, som derimod synes, at det sikkerhedsmæssige fun-gerer ret godt på KTS.

„Fat det dog – tal ordentligt“Skp-elever trækker i kampagne-t-shirts og bakker op om godt arbejdsmiljø

Selv har de fire skp-elever oplevet, at dårlig arbejdsmoral påvirker stemningen, og at ’jongleren’ med søm og skruer kan udfordre sikkerheden. Det vil de helst være helt foruden, selvom der selvfølgelig altid bliver sat en bremse for det.

„Man skal opføre sig godt, det burde være logik for perle-høns. Det er os alle sammen, men først og fremmest én selv, der skal tage fat og gøre noget ved arbejdsmiljøet,“ siger Jakob, som mener, at kampagnen først lykkes, hvis man kan mærke på omgangstonen, at den bliver bedre.

Klap for øjet

De fire elever er lidt forundrede over at blive spurgt, om de bruger høreværn og sikkerhedsbriller, når arbejdet kræver det. Ja, selvfølgelig, svarer de samstemmigt, selvom det da kan glippe en sjælden gang, når de skal skynde sig.

„Hvad med at bruge det her slogan næste gang: „Hellere sik-kerhedsbriller en klap for øjet“,“ foreslår Dennis, og Rasmus sup-plerer hurtigt med et forslag, som ikke helt egner sig til en arti-kel. Til gengæld kvitterer resten af banden med fornøjede grin.

Skp-elev Dennis (tv.), skp-instruktør Casper, samt eleverne

Jakob, Mike og Rasmus giver den gas som modeller.

Marlon og Morten fra tømrer skp-værkstedet synes, at

kampagne-t-shirtene er så fede, at man næsten kunne

have dem på i byen, og at den med ”Brug hovedet – husk

hjelmen” er en oplagt blondine-gave.

Page 5: Indtryk nr 64 2014

KTS’ medarbejderblad l KORT NYT08

Mange store medicinal- og fødevarevirksomheder i hoved-stadsområdet sender medarbejdere, der arbejder med op-timering af processer, på den 1½-årige uddannelse til in-dustrioperatør på KTS. Det sker ganske ofte, at eleven og vedkommendes arbejdsgiver efterspørger en overbygning på det, de har lært på uddannelsen. For når eleven først er kommet over den hurdle, det kan være at sætte sig på skole-bænken igen, får vedkommende oftest lyst til mere, fortæller faglærerne Poul Erik Primdahl og Karen Juul Thomsen.

De har, med opbakning fra Industriens Uddannelser, arbej-det på at skabe den efterspurgte overbygning „Industriope-ratør trin 2, produktivitet“. Uddannelsen bliver på otte måne-der, hvoraf 11 uger er teori, og de to lærere forventer, at KTS kan udbyde overbygningen fra 2015.

„Alt er klart, og vi har lavet lokale uddannelsesplaner i samar-bejde med interessenterne. Så nu mangler vi bare at købe det sidste udstyr og at markedsføre uddannelsen. Men først skal vi lige flytte fra Valby til Emdrup,“ fortæller Poul Erik Primdahl og Karen Juul Thomsen, der begge har taget en Lean-certificering på Novo som led i arbejdet med at udvikle overbygningen.

Møbelsnedkerelever fra KTS havde en lille finger med i spillet, da én af Europas helt store møbeldesignmesser, Salone del Mobile, slog dørene op dette forår. Møbelarkitekt Isabel Ahm deltog med det vikingeinspirerede bord Rune og stolen Peg-gy, og møblerne var produceret af skp-elever fra KTS. Sam-arbejdet mellem de to parter begyndte i 2013, da Isabel hørte om muligheden for at få prototyper udført af skolepraktikelever.

„Det gav mig en mulighed for at få møblerne lavet, som jeg ellers ikke ville have haft. Samarbejdet gik så godt, nemt og hurtigt, at jeg var helt bjergtaget. Og jeg var virkelig imponeret over niveauet af elevernes arbejde sidste år, og i år var det endda endnu højere. Generelt blev besøgende på min stand meget overraskede, når de hørte, at det var elever, der havde udformet møblerne,“ fortæller Isabel Ahm, som selv lærte nyt gennem samarbejdet med eleverne, fx om træsorter, fræs-ninger og samlinger. Hvis muligheden viser sig, håber arki-tekten på, at samarbejdet med KTS’ skp-elever kan fortsætte.

Det er ikke hver dag, at folk, der arbejder med film- og tv-produktioner, får deres værker vist i Filmhuset i København. Slet ikke en gruppe danske, spanske, schweiziske, finske og hollandske elever. Derfor var det med en vis portion stolthed, at elever fra KTS’ og fire andre europæiske erhvervsskoler for nyligt kunne præsentere deres film om „miljø og mennesker“.

Filmene er produceret som led i et Leonardo partnerskabs-projekt, hvor 80 elever, lærere og ledere fra fem lande mødes hos hinanden for at udvikle kompetencerne hos fremtidens film- og tv-skabere. KTS har netop været vært for projektdel-tagerne, som på forhånd havde produceret en film, som skul-le indeholde sekvenser fra to af de andre deltagende lande.

„Det var nogle meget flotte og meget forskellige film, og det

var uden tvivl en kæmpe oplevelse for eleverne at se deres eget værk fra et biografsæde,“ siger international koordinator Charlotte Lie Steen.

De to dage i København bød også på en tur i Tivoli og en 10-retters middag, kreeret af kokkeelever på Hotel- og Re-staurantskolen. Forløbet blev afsluttet med et James Bond-filmprojekt på KTS Kastrup og en grill-middag. De efterføl-gende evalueringer tyder på, at KTS har været ramme om en rigtig god oplevelse for de udenlandske elever. I hvert fald skrev én af dem:

„Jeg havde nogle fantastiske dage i København og fik nye venner. Det var meget interessant at møde og samarbejde med andre kulturer. Tak til KTS – en sand guld-organisation.“

Plakatudstilling på LangelinieDet blev mediegrafikerelev Hannibal Paulsen, der løb med sejren, da 35 mediegrafikerelever fra grundforløbet konkur-rerede om at lave den bedste plakat til årets store Sakura-festival. Sakura betyder kirsebærblomst, og i 2006 blev der plantet 200 kirsebærtræer ved Langelinie i København.

På den baggrund begyndte den japanske ambassade i Danmark at holde en årlig Sakura-festival, når træerne går i blomst. Det er en japansk tradition, som fejres mange steder rundt om i verdenen. I de seneste fire år har mediegrafiker-elever fra KTS tegnet plakaten, der trykkes i 6000 eksempla-rer og gør reklame for festivallen rundt om i byen.

I år fik alle de 35 deltagende elever imidlertid lov til at udstille deres bud på en plakat på festivallen. KTS’ tømrer-elever blev nemlig koblet på projektet og byggede to store plakatsøjler til alle plakaterne, som kunne ses den sidste weekend i april.

Skp-elever bag møbler påMilano-udstilling

Elevers kortfilm vist i Filmhuset

Lærere klar med overbygning på industrioperatør

KORT NYT

Ekstraordinært karakterløftUndervisningsministeriet har lavet en undersø-gelse af gymnasieelevers karakterer set i forhold til deres „socioøkonomiske reference“. Med andre ord: Hvilke karakterer får elever, som har den sam-me sociale og økonomiske baggrund, men går på forskellige gymnasier landet over? Undersøgelsen viser, at Htx Vibenhus og Htx Sukkertoppen formår at løfte sine elever bemærkelsesværdigt i fagene teknologi og mundtlig matematik. De får nemlig henholdsvis 8,1 og 6,7 til eksamen, og det er 1 og 1,2 mere end htx-elever med samme baggrund.

Page 6: Indtryk nr 64 2014

10 11KTS’ medarbejderblad l Artikel

Af Line Riis

”At starte som faglærer på en erhvervsskole er lidt som at lære at køre på en cykel, der ikke har støttehjul. Man får et hold med 24 elever på dag 1 og bliver kastet ud i det hele på én gang – også selvom man ikke har undervist før,” fortæller tømrerfaglærer Jens Kjartan Mogensen.

Derfor gav det rigtig god mening for ham, at han sidelø-

bende med sit nye job på KTS skulle begynde på en diplom-uddannelse i erhvervspædagogik (DEP). Det var i 2010, og han var dermed blandt de allerførste på skolen, som gik i krig med en DEP. Dengang foregik studiet på deltid og der var ikke en egentlig vejledning som i dag. Det var både hårdt og uoverskueligt at komme i gang.

”Vi fik en intro-mail og var til et par møder, men jeg havde ikke noget overblik over, hvad hovedtemaet på 1. modul var, da jeg startede. Det er rigtig, rigtig vigtigt at vide, hvad hver af de seks moduler handler om, inden man går i gang,” lyder et godt råd fra Jens Kjartan, som med tiden fik helt styr på sin DEP og fik 10 for sin afgangsopgave.

Fine bånd – svære opgaver

DEP-holdet bestod af lærere fra både KTS, TEC og Roskilde Tekniske Skole. De havde mange forskellige fagligheder og forskellige måder at tilgå stoffet på.

”Det var utrolig sjovt og hyggeligt at lære sine kolleger at kende hen over det pædagogiske arbejde, og det var virkelig nogle fine bånd, vi fik knyttet. Man er egentlig meget for-skellige, men når man har skrevet tre-fire opgaver sammen, forsvinder det faglige skel, og så er det ikke så afgørende,

om man underviser på eud-tømrer eller amu-vagt,” fortæller Jens Kjartan.

Hvert af uddannelsens seks moduler bliver afsluttet med en opgave. Jens Kjartan har altid været meget interesseret i teori, men han havde aldrig prøvet at strukturere og skrive en opgave. Heldigvis kunne hans kone, som har gået på RUC, hjælpe ham.

”Mit bedste råd til kommende studerende er – ud over at tro på sig selv: Vær ikke bleg for at bede om hjælp og brug alle de venner, onkler, kærester og ekskoner, som kan hjælpe dig med faglig indsigt og sparring. Det ligger dybt forankret i os håndværkere, at vi godt kan selv, men det er ikke værd at forsøge at klare alting selv.”

Aldrig elevernes skyld

Selve den pædagogiske læring på diplomuddannelsen har givet Jens Kjartan mange ahaoplevelser. Først og fremmest har han fået en større forståelse for, hvad god undervisning egentlig er.

”Det handler om at give plads til så meget sand læretid i undervisningen som muligt og at skabe et trygt og venligt miljø, som giver eleverne ro til at arbejde og fordybe sig. Når man kommer ind i en klasse, er man nødt til at være bevidst om, hvad man gør – for det har effekt på klassen. Hvis ens pædagogiske metode ikke virker, er det nemt bare at tænke, at det er elevernes skyld. Men det er det aldrig.”

Jens Kjartan mener, at DEP både har givet ham en kritisk sans, indsigt i det at undervise og en evne til at tackle de dilemmaer, som unægteligt opstår løbende.

”Vi har arbejdet rigtig meget med at reflektere over praksis og vurdere, hvilke metoder eller tilgange til undervisningen, som kan løse en bestemt problemstilling. Med andre ord har DEP klædt mig på til at udvikle min undervisning,” siger Jens Kjartan, som nu skal implementere al sin nye viden i prak-sis og mærke, hvad det betyder at have fået støttehjul på cyklen. Og som kan give sin erfaring med at tage DEP vi-dere via sin rolle som én af skolens kommende pædagogiske udddannelses-vejledere.

Faglærer Jens Kjartan Mogensen er den første KTS-lærer, som har gennemført en diplomuddannelse i erhvervspædagogik (DEP)

Så kom der støttehjul på cyklen

At starte som faglærer på en erhvervsskole er lidt som at lære at køre på en cykel, der ikke har støttehjul

Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik (DEP)Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik (DEP) er en teoretisk uddannelse, der giver et grundlæggende kend-skab til pædagogiske principper og didaktiske redskaber. Alle nyansatte erhvervsskolelærere skal tage uddannel-sen, som udbydes af Nationalt Center for Erhvervspæda-gogik på Professionshøjskolen Metropol i et samarbejde mellem KTS, Roskilde Tekniske Skole og TEC.

DEP foregår som et fuldtidsstudium, og man får fri til at studere. Inden man begynder på uddannelsens seks moduler, bliver man matchet med en vejleder fra KTS’ nye korps af pædagogiske uddannelses-vejledere (PUV). Vejlederen sørger for intro og forberedelse til uddannel-sen samt opfølgning. Sidstnævnte skal sikre, at al den nye viden bliver implementeret i medarbejderens daglige undervisning. Hvis der opstår særlige behov under ud-dannelsen, fx til læse-/skrivekurser, kan man få hjælp til det via udviklingskonsulent Martin Brint Hansen, som er ansvarlig for organiseringen af DEP på KTS.

Også lærere med PG skal snuse til diplomuddannelsen, når den nye erhvervsskolereform træder i kraft pr. august 2015. Lærere med PG skal dog kun tage ét diplommodul, og KTS vil sørge for vejledning.

Jens Kjartan er selv uddannet tømrer fra KTS. Som ung ar-

bejdede han i to år med at bygge bjælkehuse i USA. Da han

fik job på KTS, byggede han dette bjælkehus sammen med

sine elever.

Opgave om LP-modellen”LP-modellens møde med KTS” er titlen på Jens Kjartans afgangsopgave i erhvervspædagogik. I problemformule-ringen sætter han spørgsmålstegn ved, om en pædago-gisk model, som tager udgangspunkt i folkeskolen, kan overføres direkte til en erhvervsskole. Jens Kjartan anfø-rer blandt andet, at det er nødvendigt at forholde sig til, at undervisningen på eud i høj grad foregår i et værksted og ikke et klasselokale – og at den er opgaveorienteret frem for afgrænset til ét enkelt fag. Om der er en direkte modsætning mellem den forskningsbaserede viden, der virker i folkeskolen, og det, der vil virke på erhvervssko-len, må KTS’ erfaringer med LP-modellen vise med tiden, konkluderer han.

Page 7: Indtryk nr 64 2014

12 13KTS’ medarbejderblad l ArtikelKTS’ medarbejderblad l Artikel

Af Line Riis

Der er højt til loftet i Tom Bruhns møbelsnedkerværksted på KTS Rødovre. Ikke målt i centimeter, men i råderum for ele-verne. De får frihed til at kaste sig ud i projekter og sværheds-grader, som ikke nødvendigvis hører til på et grundforløb. Ifølge faglærer Tom Bruhn er det nemlig den sikreste vej til at blive dygtigere.

„Mine elever har ret frie rammer – så længe de bare følger reglerne. Frihed giver nemlig plads til at få idéer og til at skyde højt, i stedet for bare at gøre „som vi plejer“. Det er godt at være ambitiøs og prøve nogle muligheder af, og det er bedre at lave fejl end at lave noget kedeligt, for så sker der en faglig udvikling,“ siger Tom Bruhn.

Møbelsnedkerfaglærerens metoder falder i god jord hos hans elever. 16 af dem har skrevet en indstilling til Politikens

Undervisningspris, og det udløste en særpris for at formidle begejstring for møbelsnedkerhåndværket (Politikens Under-visningspris 2014).

Et stort gab

Under prisoverrækkelsen på Politiken, hvor han modtog en præmie på 25.000 kr., regnede det med gode tilbud til Tom Bruhn: Én deltager ville donere noget værktøj; andre opfor-drede ham til at søge fondsmidler hos DI og Lundbeck, så han kan opfylde sin store drøm: et åbent værksted for møbelsned-kerelever. KTS bakker op med at stille et værksted til rådighed, og de andre grundforløbslærere er også tændte.

Tom glæder sig bare: „Det er vildt fedt at få lov til. Dengang jeg selv uddannede mig til møbelsnedker, kom jeg ud til en meget gammeldags mester, men hold op, hvor lærte han mig meget. Der er stadig i dag en inkongruens mellem det, en elev

Jesper, Steffen og Lene begyndte i slutningen af februar 2014 på møbelsnedker-grundfor-løbet på KTS i Rødovre og har Tom Bruhn som faglærer. Vi spurgte dem om, hvordan det er at være elev hos den prisvindende lærer.

Hvordan er Tom som lærer?Steffen: Han er entusiastisk og engageret, og der er fuldt drøn på undervisningen. Han giver os meget fri-hed, men stiller også krav til, at vi selv tager ansvar.

Lene: Han har en meget legende tilgang til faget og en evne til at gøre noget, der er svært, nemt.

Jesper: Ja, han kommer og viser os små produkter, han har lavet, fx et smykkeskrin, et bord eller nogle dy-veler. Og så finder han en anderledes måde at lave tin-gene på. ”Så skal man bare lige…”, har han en tendens til at sige. Han giver mig lyst til at møde op hver dag.

Lærer I noget?Jesper: Jeg har aldrig før haft en lærer, der havde så stor faglig viden om alt muligt. Samtidig er man altid tryg ved at gå til ham og spørge om noget, for han har altid én eller anden løsning på tingene. Han får os til at turde at prøve nogle ting af, og det betyder, at vi rykker os fagligt.

Steffen: Tom synes, det er det fedeste at give sin viden videre til os elever, og han er god til at sætte sin viden ind i en kontekst, så vi forstår det. Han er en hel vidensbank.

Er der plads til både stærke og de mindre dygtige i undervisningen?Lene: Ja, han er parat med råd til alle.

Jesper: Toms undervisning er meget individuel. Nogen på holdet er stadig i gang med deres første projekt, andre med deres andet, og andre igen er endnu læn-gere. På et tidspunkt gik her en elev fra en produkti-onsskole i otte dage og fik tingene forklaret helt forfra.

Hvad er vigtigst: En lærers faglighed eller personlighed?Jesper: For mig er fagligheden vigtigst – at jeg får no-get viden, jeg selv kan viderebearbejde.

Steffen: Begge dele. Det er ikke nok, at en lærer er flink, hvis han ikke kan lære os noget. På den anden side er det heller ikke nok, at han er dygtig. En lærer skal have sympati og empati for sine elever.

Lene: Og han skal udvise begejstring, så man får lyst til at prøve nogle nye ting af.

Om Tom Bruhn:Alder: 37 år Arbejde: Faglærer på KTS (siden februar 2013).Uddannet: Møbelsnedker fra Svendborg Erhvervsskole, voksenunderviser i militæret, PG. Tidligere: Har været lærer på EUC Syd i fem år og selvstændig møbelsnedker i 1½ år. Pris: Modtager af Politikens Undervisningspris 2014, særpris for at formidle begejstring for håndværket.Andet: Har trænercertifikat i bl.a. basketball.

Prisvinder:

Frihed og fejl gør elever dygtigereFaglærer Tom Bruhn vil bruge pengepræmie fra Politiken til at lave åbent værksted efter skoletid for møbelsnedkerelever

kan, når han er færdiguddannet, og det han skal kunne. Det gab vil jeg gerne være med til at lukke.“

Begejstring smitter

Tom Bruhn lever og ånder for møbelsnedkerfaget. Når han har pendlet hjem til Kolding efter arbejdstid, går han direkte ned i sit værksted og fortsætter sine eksperimenter med at opfinde nye metoder til at bearbejde træ. Næste dag har han altid et „dagens tip“ med sig. Det er blevet så populært, at andre elever end hans egne kigger ind for at se med.

„Jeg elsker mit fag, og jeg elsker mine elever. Jeg får det bedste af to verdener. Jeg er nysgerrig og begejstret – det er du nødt til at være, for det smitter. Og det, jeg giver mine elever, får jeg igen. Hvis man bare er åben over for dem, kan man lære noget af dem hver eneste dag,“ siger prisvinderen.

En entusiastisk vidensbank

Tom Bruhn elsker sit fag og sine elever. Han formidler begejstring og

nysgerrighed efter at findenye måder at gøre ting på – her er det Lene

og Jesper fra grundforløbet, der nyder godt af hans input.

Page 8: Indtryk nr 64 2014

14 15KTS’ medarbejderblad l ArtikelKTS’ medarbejderblad l Artikel

08.30: Morgenmad09.00: Velkomst v/ Ole Heinager 09.20: Gæstetaler10.00: Kaffepause10.30: Oplæg v/ diverse oplægsholdere12.00: Frokost13.00: Workshops

14.00: Kage-kaffepause14.30: Spas og løjer16.30: Social hygge og omklædning17.30: Festmiddag19.00: Underholdning v/ standupper20.00: Musik og dans22.30: Tak for i dag

Program

Illus

tratio

n af

Chr

isto

ffer B

jørn

Illu

stra

tor:

Ch

rist

offe

r B

jørn

Page 9: Indtryk nr 64 2014

16 17KTS’ medarbejderblad l ArtikelKTS’ medarbejderblad l Artikel

Der er langt mellem de 10. klasser, som KTS udbyder – både målt i kilometer og set i forhold til fagligt indhold: klasserne spænder over mediefag, bygge- og anlægsfag samt boglige fag. Så for at give lærerne mulighed for at lære hinanden at kende og skabe netværk, og for at åbne elevernes øjne for de mange uddannelser, som KTS tilbyder, blev projektet „Tværgående 10. klasses forløb“ sat i verden.

65 elever fra 0.htx (Vibenhus), 10. klasse web/design (Ka-strup) og 10. klasse bygge og anlæg (Nørrebro) mødtes en mandag i foråret sammen med tovholderne Carsten Juhler, Tina Rechendorff og Henrik Poulsen.

„Eleverne havde tydeligvis lyst til at lære hinanden at ken-de, og der gik ikke lang tid, før de fandt sammen på tværs af klasserne. Så egentlig var projektet en succes allerede inden, vi gik i gang,“ fortæller grundfagslærer Jørn Laursen.

Et kæmpe boost

Forløbet var tilrettelagt som gruppearbejde med rullende ske-ma, så alle elever kom igennem disciplinerne idéudvikling, modeltegning og design for at kunne udforme en vinduesre-klame til et cykelhandler.

„Da vi planlagde forløbet, var vi meget interesserede i, at

eleverne kom til at arbejde med så mange sider af de enkelte uddannelser som muligt – for mediefagenes vedkommende både skilte, folie og udstillinger. Det overordnede mål var, at eleverne opdagede noget, som, de ikke vidste, eksisterede. Vi ville åbne deres øjne for andre uddannelser,“ fortæller fag-lærer Tina Rechendorff.

Mange af eleverne syntes, det var spændende at lære nye fag og andre elever at kende. Den største udfordring var at møde op på tre forskellige adresser i løbet af de to uger, forløbet varede. Til gengæld gav det meget mening, at målet med forløbet var et håndgribeligt resultat – en vinduesdeko-ration – som de bagefter kunne tage familie og venner med hen og se på.

„Det er vigtigt, at man kan se et færdigt produkt af ens arbej-de, for det giver et kæmpe boost og en fornemmelse af glæde, når man ser det, der kommer ud af det,“ siger Tina Rechendorff.

Projektet bliver nu evalueret, og herefter bliver det besluttet, om succesen skal gentages. Under alle omstændigheder har deltagerne fået meget ud af at være med, også lærerne.

„For mig var det en stor oplevelse at komme ind på Nør-rebro og se værkstederne dér. Der er mange muligheder for at lave tværfagligt arbejde på KTS, fx kunne mine elever på tek-nisk grafiker/skilteteknik snildt lave nogle udstillingsmoduler sammen med tømrerne,“ siger Tina Rechendorff.

Samarbejde mellem10. klasser gav gevinst

Sjovt at lærenoget nyt

10. klasses projektetI to uger samarbejdede eleverne fra 10. web/design, 10. bygge og anlæg og 0.htx om at lave en vinduesudstilling (dekoration) til en cykelhandler. De blev sat sammen i seksmands-grupper med re-præsentanter fra alle klasser.

Grupperne havde rullende skema og skulle møde på forskellige adresser: Eleverne lærte om innovation/ideudvikling på Htx Viben-hus, om tekniske tegninger og modelbygning på Nørrebro og om produktion af dekorationen i Kastrup. Desuden fik de undervisning i dansk, engelsk og matematik på Vibenhus.

Cykelhandleren valgte seks vinderprojekter (heriblandt Ollas og Lines, se artiklen), som nu kan ses i vinduerne hos Ama’r Cykelservice.

KTS’ 10. klasses elever snusede til skolens erhvervs-uddannelser i tværfagligt projekt. Lærerne oplevedepotentialet ved samarbejde på tværs

Olla, Mikkel og Line deltog i det tværgående 10. klasses projekt – to af dem overvejer nu at tage en erhvervsuddannelse

Af Line Riis

Af Line Riis

Foran en store glasplade i skilteteknikerværkstedet i Ka-strup står et par 10. klasses piger og klistrer grøn folie op. Materialet er deres gennemarbejdede bud på en vinduesde-koration til en cykelbutik på Amager, og pigerne diskuterer længe, hvordan de skal gribe opgaven an, inden de må hente lærer Tina Rechendorff for at få hjælp.

„Det har været sjovt at være med i det tværfaglige projekt, fordi vi har lært nye ting, og vi har prøvet at arbejde sammen med folk, vi slet ikke kendte. Det er en udfordring, for man skal lige finde ud af, hvem vedkommende er,“ siger Olla Abdelha-lim fra 0.htx på Htx Vibenhus efter to ugers samarbejde med elever fra 10. bygge og anlæg og 10. web/design.

Olla synes, det har været fedt nok at arbejde med et sløjd-agtigt projekt, mens mediedelen slet ikke er hende. Hun drøm-mer om at blive bioanalytiker. Line Kreuger har derimod glæ-det sig til, at hendes gruppe skulle nå frem til værkstedet i Kastrup: „Man kan lave så mange spændende ting med folie og træ, og jeg overvejer lidt at blive skiltetekniker,“ fortæller den 17-årige pige, som til dagligt tager 10. web/design.

Mikkel Lindegaard Christensen er 16 år og går i 10. bygge og anlæg. Han synes, det har været fint at være med i det tværfaglige projekt, fordi han har lært andre måder at arbejde på. Det har samtidig været med til at afklare ham omkring hans fremtidige studievalg, for han skal helt sikkert hverken have en eud med mediefag eller en htx: „Det dér folie er lidt underligt, og htx minder for meget om gymnasiet. Men jeg vil måske gerne være tømrer,“ siger Mikkel.

65 elever fra tre af KTS’ 10. klasser skulle i løbet af to uger udtænke

og producere en vinduesudstilling i folie til en cykelhandler.

Page 10: Indtryk nr 64 2014

18 19KTS’ medarbejderblad l ArtikelKTS’ medarbejderblad l Artikel

Af Line Riis

Der emmer af glæde og stolthed i tøm-rerværkstedet er solrig forårsdag på KTS Herlev. Morten Schmidt har lige bestået sin eksamen med et flot 12-tal. Det er nu ikke karakteren, der er det mest usædvan-lige – det er derimod tiden, som Morten har brugt på at gennemføre sit grundforløb.

Kun 12 uger har det taget den 23-årige midtjyde at kommer gennem et forløb, som de hurtigste elever normalt bruger 20 uger på. Det skyldes ikke mindst, at Morten er udrustet med mange af de red-skaber, der skal til for at være en super-elev: teori, håndelag, vilje og modenhed.

Det rigtige valg

Allerede i 9. klasse besluttede Morten Schmidt, at han ville være bygningsin-geniør. Vejen dertil gik via en htx, for han skulle selvfølgelig have en studenterek-samen lige som sine søskende og ven-ner. Han tog valgfag, der var relevante for ingeniørstudiet, blev optaget på DTU og flyttede til København.

Men 1 år og 1 uge inde i hans drøm-meuddannelse stod det lysende klart for Morten, at han havde mistet motiva- tionen. Så efter megen overvejelse og en snak med studievejlederen droppe- de han ud. I stedet gjorde han alvor af en tanke, der havde ligget og luret i un-derbevidstheden, siden han var i brobyg-ning i folkeskolen: han ville være tømrer.

I januar 2014 begyndte Morten på grundforløbet på KTS Herlev. Det viste sig hurtigt at være det helt rigtige valg.

„Jeg nød at få noget i hænderne. Det gjorde en kæmpe forskel for mig ikke at skulle sidde på en stol og læse, men i stedet få opgaverne vist og bagefter gå i gang med at udforme dem. Jeg fik me-

get mere energi at lære på den måde,“ fortæller Morten Schmidt, som valgte tømrer i Herlev, fordi det passede i for-hold til startdato og beliggenhed.

På forskelligt niveau

Der gik ikke lang tid, før Morten fagligt „stak af“ fra sine holdkammerater. Den teoreti-ske ballast, som han havde med sig fra htx og DTU, gav ham nu en kæmpe fordel. At han så samtidig viste sig at have en god fornemmelse for træ og særlig evne til at arbejde med hænderne, betød, at han kom ultra hurtigt gennem pensum.

„Lærerne var rigtig gode til at give mig nye opgaver, selv om jeg var hurtigere end resten af eleverne. Sammen planlagde vi et forløb, der passede til mit tempo. Det betød fx, at jeg byggede et skur i mi-niformat og på den måde kom igennem nogle nødvendige discipliner, som resten af holdet først skulle gennemgå senere.“

Men opstår der ikke gnidninger mellem elever, der er på så forskelligt niveau?

„Nogle gange kunne det godt være svært at rumme, at andre var lang tid om opgaverne og hurtigt blev trætte – og jeg tror da også, at jeg ind imellem har irriteret dem. Men jeg prøvede at vende det til noget positivt og i stedet hjælpe mine holdkammerater, fx når læreren var optaget, eller der var pauser. Det lærte jeg meget af,“ fortæller Morten.

Det intensive grundforløb levnede ikke tid til også at søge praktikpladser. Så Morten Schmidt gik fra eksamensbordet uden at have en praktikplads.

„Jeg vil rigtig gerne arbejde med re-novering af gamle huse eller hos en me-ster, der både udfører tømrer- og sned-kerarbejde,“ siger Morten Schmidt, der ikke kan afvise, at han måske en dag skal tilbage til DTU og læse til ingeniør.

Match af Morten og mesterMorten Schmidt var mere end heldig, den torsdag han bestod sit tømrergrundforløb i Herlev. Han havde ingen praktikplads på hånden, men det var kommet virksomhedskonsulent Ole Wilhelm Nielsen for øre, at skolen lige havde udklækket en su-perelev. Da han selv havde været på udkig efter en elev til en tømrervirksomhed, som også løser snedkeropgaver, lignede det et oplagt match. Kort tid efter havde virksomhedskonsu-lenten sat elev og mester i forbindelse med hinanden, og den efterfølgende samtale gik så godt, at Morten fik en praktik-aftale. Han startede efter påske og har foreløbig sin plads til december – med mulighed for forlængelse.

at lave noget der kan brugesTeoretisk ballast fra htx- og ingeniørstudie bragte Morten Schmidt hurtigt gennem tømrer-grundforløb

Morten tog grundforløb på 12 uger

Unikt

Page 11: Indtryk nr 64 2014

20 KTS’ medarbejderblad l SudokuKTS’ medarbejderblad l KLUMME 21

2014 blev året, hvor forhandlinger, debatter og undersøgelser mundede ud i SR-regeringens forslag til en erhvervsuddannelsesreform. En re- form, som skal løfte erhvervsuddannelserne fra den skraldespand, de er blevet smidt i af be-folkningen, politikerne og alle andre, til et reelt første valg af ungdomsuddannelse for landets 9. klasses elever.

Det er en ambitiøs reform med en lang række tiltag, men jeg er langt fra sikker på, at det er det, der skal til for at gøre vores erhvervsuddannelser attraktive. Reformen prøver med karakterkrav og færre indgange at gøre eud både prestigefyldt og overskuelig for de unge i 9. klasse, men ender med karakterkravet på 02 i matematik og dansk at sige nej til en lang række elever ved døren.

De kan ganske vist i stedet komme til en samtale, men elever med lave karakterer har ikke ligefrem selvtillid nok til at klare sig igennem en samtale eller til at skaffe sig en lærepladsaftale. Da lige præcis disse elever har fået så mange nederlag i grundskolen, hvorfor så give dem flere?

Med et karakterkrav på eud er mit eneste håb, at folkeskolerne vil indføre flere håndværksfag og aktivitetstimer, så også Karl, der ikke lærer ved røv-til-bænk undervisning, kan få 02 og komme videre i systemet. For ellers taber vi alt for mange elever.

Slagter i bageri

De færre indgange har ikke været nær så debat-teret som karakterkravene, hvilket er en skam.Normalt er det positivt, når man får færre ting at vælge i mellem, for det gør valget mere over-skueligt. Men når vi skærer indgangene ned for vores eud, sætter vi samtidig muligheden for, at slagteren ender som noget helt andet end slagter, op. Dette skyldes kravet om, at du skal

sige ja, når du får tilbudt en læreplads inden for dit område (= indgang). Bager ligger alle-rede sammen med slagter. Dette var ved at de-motivere en elev, da han skulle feje i et bageri dagen lang, selvom han ville være slagter. Den-ne konsekvens af færre indgange har hverken været debatteret eller overvejet godt nok fra regeringens side. En konsekvens, som vi elever er bange for at se følgerne af.

Behov for mentalitetsændring

Endelig vil jeg nævne reformens betydning for vejledningen. Vejledning er essentiel i alle unges uddannelsesvalg, og derfor mener jeg ikke, at denne reform kommer til at rykke meget. For kun de 20 procent, der som Karl virkelig er i tvivl, kan efter reformens indførelse stadig få hjælp af en vejleder.

Hans klassekammerat Mette får derimod in-gen vejledning. Hun har fået at vide af sin mor, at gymnasiet er det rigtige for hende, og hendes UU-vejleder gav hende ret, satte kryds og bad hende sende næste elev ind.

En undersøgelse har vist, at det netop er mød-rene, der påvirker os unge mest i vores valg af uddannelse. Så hvis vi vil have flere ind på vores erhvervsuddannelser, er det ikke nok med „en kop lunken vand“, som min formand Morten kal-der reformen. Det handler om at ændre mentali-teten i samfundet, så Karls hænder betyder lige så meget som Mettes hjerne. Så en håndværker bliver lige så meget værd som en akademiker.

Reformen er ganske vist det første skridt på vejen, for nu er politikere, UU-vejledere og for-ældre blevet lidt mere opmærksomme, og nu bliver uddannelserne debatteret. De næste og lange skridt er at få befolkningen til at accep-tere håndværket som noget reelt, der er med til at opbygge vores samfund. Dette gøres på skolerne, og derfor er jeg også glad for, at KTS næste år skal være med til at holde DM i Skills. Er der noget, skolen også er god til, er det at tale op og promovere, og det er lige præcis det, vo-res erhvervsuddannelser har behov for.

„En kop lunken vand med masser af ambitioner“

Af Mie Hovmark Christensen,

htx-elev på KTS, næstformand for

Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Normalt er det positivt, når man får færre ting at vælge i mellem, for det

gør valget mere overskueligt

KLUMME

Læringsmiljø og pædagogisk analyseLP-modellen

Læs mere på KTS-net„KTS som et godt sted at lære og et godt sted af være“

„“

Page 12: Indtryk nr 64 2014

22 23KTS’ medarbejderblad l ArtikelKTS’ medarbejderblad l Artikel

Af Line Riis

„Det er fantastisk at opleve elever, som har måttet kæmpe lidt ekstra for at gennemføre deres uddannelse, stå i stiveste puds på Københavns Rådhus og trykke hånd med Dronnin-gen,“ fortæller uddannelsesleder Henrik Vagn Jørgensen.

I år overværede han fem af „sine børn“ fra adressen i Em-drup modtage medaljer ved den traditionsrige Medaljefest på Københavns Rådhus. Blandt dem, der havde måttet slås lidt mere end andre, var industriteknikeren Mohamed, som havde meget svært ved at finde en praktikplads (læs mere side 23), og værktøjsmager Victor Jensen, som have brug for lidt ekstra teori for at blive klar til at komme i lære.

„En medalje eller et legat betyder, at ens håndværksmæs-sige kunnen er blevet værdsat, og at man får noget flot på cv’et. Det har helt sikkert indflydelse på de unges muligheder for at finde job. Faktisk har industriteknikeren Nikolai fået job på Novo og Mohamed i den virksomhed, hvor det lykkedes ham at få en praktikplads,“ fortæller Henrik Vagn Jørgensen.

KTS’ medaljemodtagere 2014 Brolæggere: Tobias Thøger Gram (bronze), Per Norhild Olsen (sølv) Bygningssnedkere: Asmus Blædel Jørgensen (bron-ze), Stina Zidoree Højrup (sølv)

Guldsmede: Manja Løve (sølv), Signe Isager Nielsen (sølv)

Industriteknikere: Nikolaj Moesby Hansen (sølv), Mohamed Hassan Ali (Det Massmannske Legats sølvmedalje)

Mediegrafiker: Lars Emil Christensen (Det Mass-mannske Legats sølvmedalje)

Murere: Bahram Omrani Eshtelagh (Det Massmann-ske Legats sølvmedalje), Jacob Gjelstrup Larsen (bronze), Jim Whatsan Petersen (bronze), Nicklas Ranild Larsen (bronze), Mads Woldsen (Det Massmannske Legats sølvmedalje)

Møbelsnedkere: Niklas Skov Jensen (sølv), Amalija Kukic (sølv), Kristian Olesen (sølv), Anders Duedam Roskjær (sølv)

Værktøjsmager: Victor Jensen (bronze)

KTS-elever trykkede hånd med Dronningen19

Årets medaljefest var også en sejr for elever med udfordringer

Af Theresa Vind

25-årige Mohamed Ali griner ikke længere over kommentaren om de glemte boksehandsker. Ligheden med den legendari-ske bokselegende er ellers slående. Til gengæld smiler Moha-med over stort set alt andet. Han er nyudlært industritekniker med karakteren 10 ved svendeprøven, har modtaget Den Massmannske Sølvmedalje på Rådhuset, trykket hånd med Dronningen, og livet tegner lyst.

„Hvis jeg begynder på noget, så skal jeg også gøre det færdigt. Og det skal gøres ordentligt“, fortæller han.

Det lå ellers ikke i kortene, at Mohamed skulle ende med en uddannelse i Danmark og et lyst livssyn. Han kom til Danmark fra Somalia som spæd. Da faren døde, rejste familien tilbage til Somalia, og Mohamed blev der. Men der udbrød borgerkrig i Somalia, og da Mohamed som 18-årige overværede sin fætter blive halshugget, frygtede han selv at blive dræbt og flygtede ud af landet til Etiopien, hvor han søgte tilflugt på den danske ambassade.

Uddannelse på KTS gav nyt håb

Hjemme i Danmark og forenet med sin mor og søskende skulle Mohamed starte et liv op på ny. Han havde det svært og fik ikke hjælp til at bearbejde sine traumatiske oplevelser. Han har dog en fighther-vilje og et overlevelsesgen, der er stærkere end noget andet, og besluttede, at han skulle have en uddannelse.

Derfor tog Mohamed en 9. klasses-eksamen på et kur-sus for ældre indvandrere og fik samtidig genopfrisket de danske gloser. Til et foredrag om uddannelsesmuligheder hørte han en industritekniker fortælle om uddannelsen og arbejdsmulighederne.

„Det lød så fedt, og jeg var solgt med det samme, så det kunne kun gå for langsomt med at komme i gang,“ fortæller Mohamed, der kigger tilbage på sin uddannelsestid med et stort smil:

„Lærerne på KTS var fantastiske, især én af dem er den bedste lærer, jeg nogensinde har haft. Jeg fik en masse ven-

ner og fik læreplads hos Bendix Tool i Kalundborg. Fem timers tranport dagligt – men vi havde det så sjovt, og jeg fandt ud af, hvor meget jeg kan lide at arbejde som industritekniker.“

Videreuddannelse

Uddannelsen gav Mohamed livsglæden tilbage, og i dag er han en glad ung mand, der bare venter på at tage hul på de næste kapitler i livet. Han har masser af planer for fremtiden – blandt andet at videreuddanne sig til ingeniør eller maskin-mester. Men først og fremmest skal han arbejde nogle år mere som industritekniker.

„Jeg er meget genert og har aldrig haft lyst til at tale om min baggrund. Jeg klarer tingene selv. Jeg går ikke længere i baglås nytårsaften, når der skydes fyrværkeri af, og jeg har en masse venner og et dejligt liv. Jeg er meget glad. Mit råd til andre, der har det svært og kommer med en bagage, der kan gøre det svært at se lyst på fremtiden er, ”find ud af, hvad I vil, arbejd hårdt, og så skal det nok lykkes.““

Uddannelse gav ny tro på livet

Det Massmannske Legats SølvmedaljeDet Massmannske Legats Sølvmedalje er gennem mange år blevet uddelt til eud-elever på de tekniske skoler. Elever, der indstilles til at modtage legatet, skal have gjort sig bemærket ved at have udvist flid, omhu og dygtighed i deres samlede skoleforløb. Medaljen skal ses som en ekstra påskønnelse af elevens helt særlige præstation.

Trods en barsk baggrund har Mohamed Ali gennemført uddannelsen til industritekniker og modtaget æresprisen Den Massmannske Sølvmedalje

Fotos: Haadværkerforeningen

Page 13: Indtryk nr 64 2014

25KTS’ medarbejderblad l Vidste du at ...24 KTS’ medarbejderblad l Sudoku

SudokuUdfyld felterne, så hver række vandret og hver række lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

Let Svær

Se løsning på side 26.

Skriv, ring eller k

ig forbi

Har du en god

historie til Indtr

yk eller KTS-net

tet?

Så kontakt Line

: [email protected] / 2085

2475

Har du en god

historie til press

en

– eller har press

en kontaktet d

ig?

Så ring til Ther

esa: [email protected] /

2146 4853

VIDSTE DU, AT..?

ikke rykker med til Praktikcentret i Herlev? I stedet er de flyttet ind i lokaler på Hotel- og Restaurantskolen i Valby ganske tæt på KTS’ adresse i Valby. KTS har indgået en aftale med Roskilde Tekniske Skole om en fælles skolepraktikordning for mediegrafikereleverne, som der i skrivende stund er små 80 af – og der kom-mer 40 til fra august. Afdelingen er samtidig blevet opnormeret og tæller p.t. fem skp-instruktører.

...KTS’mediegrafiske skp-elever

ved at komme til og fra KTS’ adresse i Valby? Midt i maj indgik regeringen og Københavns Kommune en aftale om at bygge en ny me-trolinje til Sydhavnen med endestation på Ny Ellebjerg St. – lige ved Htx Sukkertoppen. Den nye metrolinje forventes at stå færdig i 2013.

…fremtidens htx-eleverog -lærere får endnu nemmere inden for bygge & anlæg, har

fået nemmere ved at få en praktikplads? Det viser tal fra årets to første måneder over antallet af indgåede uddannel-sesaftaler i byggebranchen. 1259 elever fra alle byggefag

inklusive elektrikeruddannelsen fik en praktikplads i løbet af januar og februar, og det er hele 30 procent mere end de samme to måneder i 2013. Hvis ud-viklingen fortsætter resten af året, vil byggebranchen ansætte lige så mange lærlinge i 2014 som i 2008, der var det sidste år, inden krisen slog bunden ud af praktikstatistikken.

…unge, som tager en

erhvervs-uddannelse

på Htx Sukkertoppen skal forsvare de danske farver ved BioOL på Bali i juli 2014? Julius håber på at hente den første guldmedalje hjem til Danmark i det fag, han er helt vild med: Biologi. Siden han var lille, har han slugt fagbøger om emnet, og i dag læser han gerne Darwin som godnat-læsning. Julius og de tre stx-elever, som repræsenterer Danmark, skal gøre sig gældende i fire praktiske og én teoretisk opgave ved konkurrencen mod 62 andre nationer i juli 2014.

…19-årigeJulius Grothen fra 3.v

Foto

: Col

ourb

ox

Page 14: Indtryk nr 64 2014

26 KTS’ medarbejderblad l Goddag & Farvel

GODDAGBygge & anlægJacob Bondo Friis-Hasché, faglærer, Snedker og boligmontering, pr. 01.06.14Kirstine Blem Bidstrup, faglærer, Snedker og boligmontering, pr. 01.02.14Lotte Trolle Holmbäck, erhvervs- og uddannelsesvejleder, Maler, el & VVS, pr. 01.04.14Mikkel Roskjær Andersen, faglærer, Snedker og boligmontering, pr. 01.05.14Morten Damgaard Andersen, erhvervs- og uddannelsesvejleder, Snedker og boligmontering, pr. 01.05.14Per Skaarup, faglærer, Maler, el & VVS, pr. 01.05.14

Efteruddannelsescenter

Henning Pedersen, faglærer, Ejendom, stillads og IT, pr. 01.05.14Henrik Marker, faglærer/grundfagslærer, Vagt og rengøring, pr. 01.03.14Per Gunnar Dahlin, faglærer, Vagt og rengøring, pr. 08.01.14

Industri & design

Thomas Larsen, grundfagslærer, Teknisk design og ædelsmed, pr. 02.01.14Søren Dandanell Parrot, faglærer, Teknisk design og ædelsmed, pr. 01.03.14

Medieproduktion

Claus Pedersen, faglærer, Foto, FTP og TUE, pr. 01.04.14Mia Maria Petersen, faglærer, Foto, FTP og TUE, pr. 01.04.14

Praktikcenter

Bo Voss Lauritzen, skp-instruktør, Industri & design, pr. 17.03.14 Liv Susann Christensen, virksomhedskonsulent, Praktiksekretariatet, pr. 01. 06.14

Ressourcecenter

Christian Serritzlew, byggeleder/driftstekniker, bygningstjenesten, pr. 01.06.14 John Bernth Winther-Lund, it-administrator, It-afdelingen Valby, pr. 01.04.14Peter Hartmann, kontorfuldmægtig, HR-afdelingen, pr. 01.05.14

Servicecenter

David Nielsen, ejendomsservicetekniker, Nørrebro, pr. 01.03.14 Michael Voer, værkstedsassistent, Herlev, pr. 07.04.14

GO

DD

AG &

FAR

VEL

Løsninger til sudoku

Let Svær

FARVELBirgitte Vogel, faglærer, pr. 31.01.14Lars Hilden, faglærer, pr. 31.07.14Mark Smith, faglærer, pr. 30.04.14 Mie Heinfelt Hansen, studierektor, pr. 30.04.14Niels Thorup, faglærer, pr. 17.08.14

Under overskriften „Ny i klassen“ kan du møde en medarbejder, der er ansat inden for det seneste års tid. Har du et forslag til, hvem vi skal skrive om næste gang, så skriv til Line på [email protected].

Hvad er du uddannet som?

Jeg er uddannet elektriker i 1980 og har desuden taget ud-dannelser som vejleder, projektleder og NLP-coach.

Hvad har du lavet i løbet af din karriere?

Ud over at arbejde som elektriker i 10 år har jeg blandt andet været projektleder på jobtræningsprojektet Vega i Taastrup og på et skurvognsprojekt i Tingbjerg. Jeg interesser mig ge-nerelt for at kigge på de muligheder, der er for mennesker, som ikke selv kan finde ud af, hvad de skal.

Hvilket job kommer du fra?

Jeg var ansat som el-installatør hos LFTC og udførte bl.a. ar-bejde på renoveringen af en folkeskole i Valby. Det job sagde jeg op for et tre måneders vikariat på KTS.

Hvorfor søgte du jobbet som faglærer på KTS?

Jeg havde i flere år gået og overvejet at blive faglærer. Som ung blev min interesse for pædagogisk arbejde vakt, da jeg var ansat som værkstedsassistent på Kofoed Skole. Jeg brænder rigtig meget for det pædagogiske og det formid-lingsmæssige, så da jeg hørte fra en bekendt, at KTS mang-lede en faglærer på el, slog jeg til.

Hvordan er det at arbejde blandt eleverne?

Det er udfordrende og enormt spændende at undervise den brogede masse, vi har på grundforløbet. Der er både elever, som kommer fra en universitetsuddannelse og kører derudaf, og elever som har siddet ni år på pinebænken i folkeskolen. Vi skal knække koden hos disse elever, og jeg prioriterer at opbygge en god relation til eleverne, for jeg ved af egen erfa-ring, at det er vigtigt, for at de kan komme igennem pensum.

Grundforløbet er fundamentet for el-uddannelsen, og det skal være solidt både rent teoretisk og mentalt. Dermed mener jeg, at eleverne også skal gøre sig nogle tanker om, hvad de eventuelt vil senere i livet. Vi behøver jo ikke være elektrikere hele livet, for en el-uddannelse giver brede muligheder.

Hvordan er KTS som arbejdsplads?

Det er en organisation, der er præget af mange omvæltninger – både omstruktureringer og reformen. Som ny mand er jeg hoppet ind i en turbulent periode og vil bidrage med alt, hvad jeg kan. Her og nu skal mit lille el-team finde en arbejdsmodel for, hvordan vi gør fremover.

Hvad drømmer du om at udrette i dit nye job?

At få de elever, der har særlige udfordringer, igennem uddan-nelsen og at være med til at øge søgningen til el-faget.

Det handler ompersonlige relationer

Per Skaarup, 55Faglærer på Maler, el og VVS, pr. 1. maj 2014(timelærer fra 1. februar 2014)

NY I KLASSEN

27KTS’ medarbejderblad l NY I KLASSEN

Page 15: Indtryk nr 64 2014

KTS’ medarbejderblad l Artikel

Send dine svar med den interne post til Line Riis, kommunikationsafdelingen, Valby eller pr. mail til [email protected] senest den 11. august 2014. Svar og navnet på vinde-ren offentliggøres på KTS-nettet den 12. august.

NB! Medarbejdere i kommunikationsafdelingen og it-afdelingen, samt medarbejdere, der har været på Sharepoint-kursus, kan ikke deltage i denne konkurrence.

VIND

en iPad mini