indtryk

Nr. 51Maj / 2011KTS’ personaleblad

Tema:FASTHOLDELSE

Hvem sir’ kontorbaseret vejledning er bedst?– Læs om pilotprojekt på et grundforløb

Hvad gør praktikpladsen god? – Mød Samira, Nui, Thor og deres mestre

18 30

35

32

08

Det faste03 Leder24 Goddag og farvel

Artikler04 „En del af familien”06 „Mester er hård, men retfærdig”08 „Det var en mavefornemmelse”10 Handlingsplan for øget gennemførelse12 Hvem si’r kontobaseret vejledning altid er bedst?14 Tid og opmærksomhed18 Roland DG Challenge 201122 Formandens beretning24 Referat af generalforsamling25 Trivsel i teams29 KTS, Tuborgvej blev LIGA-mestre30 FCK møder FC Industri32 New Orleans35 Vibekes lysende idé

Indlæg16 Nyt vejledernetværk på KTS17 KTS-elever støtter hospital i Afrika20 Hvad skal vi med det der ergonomi?26 Braunstein Bryghus27 We will rock you28 Lyse vine til lyse aftener36 SporTSlege 2011

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden

bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og

relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet

på skolens hjemmeside på adressen : www.kts.dk/omkts/personaleblad.

Næste nummer den 22. juni

Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er fredag den 1. juni.

Send materialet til tvi@kts.dk

Oplag 1025 eksemplarer.

Trykkeri Chronografisk as

Ansvarshavende redaktør

Direktør Mogens Nielsen

Direkte : 3586 3535

Mobil : 4038 0651

Mail : mon@kts.dk

Redaktør

Theresa Vind

Direkte : 3586 3553

Mobil : 2146 4853

Mail : tvi@kts.dk

Layout

GrafiSKP

Mediegrafikere :

Asger Møller-Olsen

Karina Grossmeyer

Kasper Christiansen

Martin Kruse Sørensen

Philip Johansen

Forsidefoto Theresa Vind

Skribenter Anne Weiss, Benedicte Stokkeby Koch,

Eva Andersen, Henrik Hoppe, Kirsten Marie Bovbjerg

og Marianne Søgaard Sørensen, Maria Mogensen,

Mogens Nielsen, Ole Christensen, Rolf Auhagen,

Terence Norman Quakernaat, Tøger Kyvsgaard,

Indhold

Kolofon

3

Leder

Regnskabet for 2010 sluttede med et bundlinjeresultat af den primære drift på 4,8 mio. kr. mod et budget på 1,5 mio. kr. Det er 17 år siden, vi har afleve-ret et regnskab med så beskedne cifre, samtidig er det et fantastisk resultat, når man ser på forudsætningerne i kraft af det økonomiske jordskælv, som i 2010 ramte såvel erhvervs– som han-delsskolerne. For KTS‘ vedkommende mistede vi over en periode på knapt et halvt år ca. 18 mio. kr. målt på det da-værende aktivitetsniveau.

Klar strategi

Direktionens strategi var helt klar : Kvaliteten skal fastholdes og udbyg-ges, KTS skal fortsat ekspanderes via organisk vækst, frafaldet skal ned-bringes og vi skal alle spare på ener-gien. KTS bruger i dag ca. 17 mio. kr. til el / varme / vand. Målsætningen er at bringe dette forbrug ned med 20–25 % over en årrække.

Derfor investerer skolen ca. 3 mio. kr. i 2011 i energibesparende foran-staltninger, som har en forventet pay back-tid på ca. 2–3 år. Der er tale om en dobbelt gevinst, hvor skolen tilgodeser såvel bundlinjeresultatet som miljøet.

Alle synspunkter blev bakket op af en enig bestyrelse.

Stigning i antallet af årselever

KTS råder i dag over en meget kvali-ficeret og engageret medarbejderstab, hvis samlede energi har flyttet skolen i en meget positiv retning.

Det har klarest afspejlet sig i Virksom-hedsplan 2011 og 2012, hvoraf sub-stansen i sidstnævnte vil blive indfriet og dermed være et godt præludium for

de kommende virksomhedsplaner, fordi processen med inddragelse af alle sko-lens medarbejdere fungerer.

Skolens bestyrelse har udtrykt meget stor tilfredshed med årets resultat i klar erkendelse af den vanskelige situation, skolen uforvaret er blevet bragt i og hvor tidsfaktoren for de nødvendige omstil-lingsprocesser har været så kort, at vi ikke i 2010 nåede at få alle paraderne op. Der er endnu et stykke vej op til den maksimale kapacitetsudnyttelse af vores bygninger. Det mål nås først, når antallet af årselever er vokset med yderligere 19 % svarende til ca. 800 årselever.

Det positive i 2010 var, at KTS fik en stigning på 7 % i antallet af årselever. Stigningen er særlig realiseret på grund-forløb, htx og skolepraktikordningen.

På hele fællesområdet lykkedes det at spare ca. 5½ mio. kr., uden at det gik ud over skolens samlede investerings-niveau på i alt godt 32 mio. kr.

Så meget om skolens regnskab 2010.

Hvad påvirker økonomien?

Budget 2011 startede rent faktisk med et underskud. Direktionen blev bedt om at bringe balance, hvilket lykkedes med et resultat svarende til plus / minus ingenting. Der er ikke udsigt til, at der tilføres erhvervsskolerne flere midler uanset hvilken regering vi måtte have ved årsskiftet 2011/ 12.

Dispositionsbegrænsningen, som er en ny betegnelse for besparelser, blev indført i 2010.

Det betød, at skolen skulle betale 1 % af taxametertilskuddet tilbage. Disposi-tionsbegrænsningen fortsætter i 2011,

og procentsatsen er hævet til 1,5. Det betød sidste år et tab på 4,5 mio. kr., og i år regner vi med et tab på omkring 6 mio. kr.

På AMU-området er KTS over en periode på cirka et halv år gået fra en ramme på 17 mio. kr. til det nuværende niveau på 10 mio. kr. Det vil desuden påvirke skolens økonomi, at der er sket et skred i elevmassen i retning af flere grundforløbselever og færre hoved-forløbselever, på grund af mangel på praktikpladser.

KTS‘ interne opgørelser viser, at chancerne for at gennemføre en uddan-nelse er cirka tre gange så store for elever med praktikplads sammenlignet med dem uden i KTS-grundfor løbene bygge og anlæg samt produktion og udvikling. En vedvarende indsats for flere praktikpladser er derfor fortsat af afgørende betydning i en strategi for øget gennemførelse.

Hvad angår AMU-kursisterne måtte direktionen reducere det forventede antal for 2011 med yderligere 25 % alle-rede inden for det 1. kvartal i år. Skolen har derfor valgt at satse 1 mio. kr. mere til markedsføring af vore uddannelser. Alligevel udviste bundlinjereresultatet efter 1.kvartal en foreløbig fremgang på ca. 0,8 mio. kr. Små varme tal i en kold tid.

Afslutningsvis skal det slås fast, at KTS vedblivende bidrager til indløs-ningen af 95 %- målsætningen. Dette meget væsentlige krav er eksplicit kommet til udtryk fra skolens inter-essentkreds – et krav som med garanti vil blive fastholdt uanset hvilken farve en kommende regering vil få.

Af direktør

Mogens Nielsen

En statusrapport

4

Den gode praktikpladsPraktikken i en erhvervsuddannelse er omdrejningspunkt for både eleverne og mestre. Den gode oplevelse er med til at fastholde eleven i uddannelsen, viser alle undersøgelser. I dette nummer af Indtryk sætter vi fokus på praktikpladsen. Hvad er det, der gør, at lærlinge smilende tager fra Vesterbro til yderkanten af Roskilde hver dag ? Hvad gør mesteren til den bedste arbejdsgiver ? Er det det små i det store, der gælder – eller omvendt ? Og hvad siger mesteren om lærlingen ? Få svar i de tre forskellige cases fra KTS her

5

Af Theresa Vind

Samira Yagoubi er 26 år og godt i gang med at uddanne sig til grafisk tekniker. Hun har praktikplads hos Lars Holtse, Tune Tekstil Tryk. Samira startede på KTS for snart mange år siden. Først på det, der engang hed „Fleksible modu-ler”. Her fik hun smag for tekstiltryk – også kaldet serigrafi. Og da serigrafen, den grafiske trykker og bogbinderen blev samlet i én uddannelse, grafisk tekniker, slog hun til. – Jeg søgte praktikplads to steder, og skolen anbefalede mig også at søge i Tune Tekstil Tryk. De fik mange gode ansøgninger, men jeg var heldig. Jeg tror, jeg fremstår som meget seriøs, hvilket jeg også er. Jeg har tidligere væ-ret manager for en butik og jeg er 26 år. Og så tror jeg, at kemien bare var der, fortæller Samira.

Kemien er stadig god. I pauserne spiller hun blandt andet Backgammon med mester og taler om fodbold. – Ja, Samira er en utrolig god elev. Hun er meget lærenem, meget ansvarsbe-vidst og pligtopfyldende. Desuden har hun et godt overblik. Hun tager initiati-ver selv, uddyber mester Lars Holtse.

Hvis man gi’r, så får man

Der er fem – seks ansatte i firmaet, der er startet af mesters far. Han bor i huset ved siden af. – Jeg føler mig nogen gange som en del af familien, smiler Samira og fortsætter :

– Det fede ved dem er, at de ikke er regelryttere. Og så det, at jeg lærer rigtig, rigtig meget. Jeg spørger også meget griner hun.

Lars Holtse har taget elever siden ´93 og alle er udlært med gode karakterer :– Vores seneste elev, Morten, fik bron-zemedalje som vores første elev på den nye uddannelse, og det er vi selv-følgelig stolte af på hans vegne.

Som minimum forventer jeg en interesse for faget og en lyst til at lære. Stabilitet og ansvarsbevidsthed er selvfølgelig også et ønske, men i nogle tilfælde vokser eleven med den opgave ! I de fleste tilfælde har vi været meget heldige med vores elever. Vores elever får en masse igen, når de også bare giver lidt af sig selv til jobbet og deres kolleger, slår Lars fast : – På trods af enkelte udfordringer undervejs, så har det været overvej-ende positivt gennem årene.

Hvad gør mester så god ?

– Han er sjov, han er god til at lære fra sig, han er meget pædagogisk og så er han god til at tale med alle på arbejds-pladsen. Man føler sig meget tryg i fir-maet. Alle bliver behandlet lige og ens, fortæller Samira.

Desuden lærer hun noget nyt hver dag samtidig med, at hun lærer alt det teoretiske fra skolen i praksis hos Lars. – Jeg tror, de er glade for at have mig

som lærling. Jeg ligger stor energi i mit arbejde og er meget pligtopfyldende. Lars er glad for at have Samira som elev, og er glad for de rosende ord om hans firma fra både Samira og KTS :– Jeg tror i virkeligheden, at det er vores elevers egen fortjeneste, hvis KTS mener, at vi er et godt sted som lære-plads. Det er jo eleverne, der kommer tilbage fra praktikophold og fortæller om vores firma. Vi forsøger at gøre arbejdspladsen spændende ved at investere i nyt udstyr jævnligt, og vi er ikke bange for at afprøve nye metoder og teknikker. Vores elever kommer hurtigt til at arbejde selvstændigt, og udvikler sig ved at lære af egne fejl. Jeg vil hellere have, at en elev laver en fejl og lærer af den, end han / hun ikke tør prøve selv, afslutter Lars.

Samira er åben omkring fremtiden. Lige nu handler det om at færdiggøre sin uddannelse.– Det er mest serigrafidelen på uddan-nelsen, der virkelig interesserer mig. Og det drømmer jeg om at kunne kom-binere med møbelpolstring engang. Men det er jo en hel ny uddannelse at skulle i gang med. Så tiden får lov at vise, hvad der skal se, siger hun.

„En del af familien”

Han er sjov, han er god til at lære fra sig, han er meget pædagogisk og så er han god til at tale med alle på arbejdspladsen. Man føler sig meget tryg i firmaet. Alle bliver behandlet lige og ens, siger Samira om sin mester

„

Foto: Theresa Vind

6

„Mester er hård, men retfærdig”

Nui Jomhong er 28 år og er over halvvejs i sin uddannelse til murer på Rebslagervej. Lige nu er han i en af sine skoleperioder. Praktikken foregår hos murermester Torben Holst Nielsen i Værløse. Nui er voksenlærling

hvordan man behandler sit personale. Det handler jo i bund og grund om at få det bedste ud af dem. Jeg gør mig egentlig meget umage. Er konsekvent, men ikke skrap. Men generelt vil jeg sige, at skolen gerne må stramme op på disciplinen. Der er ganske enkelt for stort et spænd mellem opførsel i skole og opførsel ude i virkeligheden, mener Torben.

Et „forspring”

Opskriften på Nuis succes i firmaet lyder enkel: møde til tiden og respektere mester. Men Nui har nu også et ’ forspring’ i forhold til de andre på hans hold : hans far var murer – og Nui har arbejdet for faren i mange år.

Han var over halvvejs i tyverne da han besluttede, at nu skulle det være – nu skulle der papir på kundskaberne.

Praktikpladsen kom dog ikke flyvende af sig selv og Nui var en måned i SKP inden en lærer på Rebslagervej sagde, at han skulle søge hos Torben Holst Nielsen. – Min mester er meget fair. Han kan være lidt hård, men er altid retfærdig. Han er også meget gavmild, og vi finder også tid til at have det sjovt. Jeg er meget glad for ham, siger Nui.

Mødedisciplin

Torben Holst Nielsen har ikke kæmpe store krav til sine lær-linge, men forventer dog som minimum at de møder til tiden og er interesseret i deres arbejde. Han lægger også vægt på,

Af Theresa Vind

– Jeg tager min uddannelse meget seriøst, indleder Nui inter-viewet i gården uden for værkstedet på Rebslagervej.

Dermed lægger han afstand til den lille scene, som over-tegnede netop var vidne til inde på værkstedet, hvor hold-kammeraterne hujede, buhede og blinkede, da jeg ankom med blok og kamera. Nui vil ikke gøre sig selv bedre end andre eller hævde sig på deres bekostning, men han tror, at der er mange af de helt unge lærlinge, der ikke viser faget og mester den respekt, der skal til :– Jeg møder konsekvent ti minutter i mødetid (kl. 7) hver mor-gen hos mester. For jeg ved, at han ikke tolererer, at ansatte ikke overholder de få regler, han sætter, fx mødetiden. Dermed viser jeg ham også, at jeg respekterer ham. Og det betyder i sidste ende, at han behandler mig med respekt. Jeg føler selv, at jeg arbejder på lige fod med alle de andre i firmaet. Jeg kan mit arbejde, jeg passer mine tider, jeg arbejder selvstændigt og jeg tager det meget seriøst, fortæller Nui.

Arbejder selvstændigt

Nuis mester Torben Holst Nielsen siger uden tøven :– Ja, Nui er en rigtig god lærling. Det har muligvis noget med hans alder at gøre – jeg ved det ikke. Men han arbejder meget selvstændigt. Han tænker sig om. Og så kan han tåle tonen. Torben har været selvstændig i 15 år – er uddannet fra KTS, Tæbyvej. – Jeg har de sidste mange år har stor fokus på,

„Mester er hård, men retfærdig”

7

Nui viser både faget og sin mester stor respekt – Foto: Theresa Vind

at de kan tænke selv – selv tage initiativ. – Det er ofte noget, jeg skal lære dem, siger han. Torben synes generelt det er svært at præge lærlingene : – Jeg siger til dem, at det ikke nytter noget, hvis de ikke interesserer sig for at lære. De skal jo for pokker leve af det engang. Jeg tager både voksenlærlinge og helt unge. De har hver sine fordele. Men ofte er det nemmere at påvirke de helt grønne i positiv retning, afslører han. Jeg vil gerne uddanne elever, der viser faget den respekt, det fortjener.

Bleskift og murbrokker

Nui har tre børn i alderen halvanden til otte år – og en fjerde på vej, så der er – og bliver – nok at se til. En typisk dag star-ter kl. lidt i fem, hvor børnene skal op og have morgenmad. Lidt over seks køres de i institution, og så går turen mod Hareskoven. – Lige nu laver vi meget renovationsarbejde. Vi har fx lige shinet svømmehallen i Farum op. Vi laver også mange badeværelser. Men det sker da også, at vi har arbejde inde i København. Så ringer mester aftenen før og siger, hvor vi skal mødes. Jeg synes ikke det er for hårdt. Og det er ok, at arbejdet ligget langt væk fra min bopæl.

Lige nu handler det om at gøre min uddannelse færdig, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Mester virker ret glad for mig, så …

Foto: Theresa Vind

8

9

„Det var en mavefornemmelse” 20-årige Thor vil gå langt for at blive møbelsnedker. Så langt, at han gladelig tager sine skoleophold på KTS, Tæbyvej på trods af, han bor uden for Aarhus og er i lære i Brabrand. „Fordi KTS, Tæbyvej er den bedste skole i landet“, siger både Thor og mester

Af Theresa Vind

Thor Peitersen er en høj, slank fyr, der bruger sine hænder meget, når han taler. – Jeg har nok altid vidst, at jeg skulle bruge mine hænder til noget. Men det var først på et efterskoleop-hold, at jeg fik mulighed for at lave møbler. Og det var så det, jeg ville, for-tæller Thor, der nu er inde på 5. hoved-forløb som møbelsnedker. Han ankom i går fra Aarhus, og bor i skoleperioden hos sin bror på Frederiksberg.

Allerede inden efterskoleopholdet var slut tog Thor ud til møbelsnedker Gert Kjeldtoft i Brabrand for at vise sine møbler frem og søge praktikplads. Gert var noget imponeret over Thor :– Jae, først tænkte jeg, at han var meget ung, men jeg fornemmede, at han var den rigtige og havde en fornuftig indstil-ling. Samtidig var han tydeligvis interes-seret i design, og kunne som attenårig genkende en speciel Kjærholm-stol, jeg har stående. Det var en mavefornem-melse, at Thor ville gøre det godt, for-tæller Thors mester Gert Kjeldtoft.

Engagement og fagligt miljø

Thor startede sin uddannelse på Skive Tekniske Skole, men har ikke fortrudt et sekund, at han flyttede sine skoleop-hold til KTS, Rødovre. Han er et meget smilende menneske og har let ved at tale andre:– Jeg synes, det er sjovt at være her. Eleverne er flinke og lærerne er eks-tremt engagerede i eleverne og under-visningen. Er blevet virkelig glad for at være her, siger han.

For mesters vedkommende, var der ikke nogen tvivl – Thor skulle have den bedste uddannelse, han kunne få – og valget faldt på KTS :– Vi har nogle grundlæggende proble-mer med lærlingeuddannelsen, især inden for møbelsnedkerfaget. Alene betegnelsen „Træfagenes industrielle snedkeruddannelse, med specialet møbelsnedker” siger lidt om, hvad man har glemt at lægge vægt på, især når industrien samtidig er ved at forsvinde ud af landet eller fungerer ved hjælp af specialarbejdere eller maskinsnedkere. Samlet set er der p.t. kun 32 læreplad-ser i gang inden for snedkerfaget. Vores lærlinge har været eneste indkaldte på skoleophold og er blevet sat ind i en bygningssnedkerklasse, fortæller Gert og fortsætter :– I og omkring hovedstaden findes et godt miljø med henblik på at holde de gamle møbelsnedkerdyder og – hånd-værk i hævd. Se bare på Møbelsnedker-foreningen og de mange engagerede medlemmer. Det er min klare opfattelse, at KTS i Rødovre besidder det samme engagement blandt lærere og ledelse, tag for eksempel „Skud på Stammen®”. Derfor var vi helt klar til at flytte Thor til hovedstaden.

Funktionalitet og formgivning

Der er fire ansatte hos møbelsnedker Gert Keldtoft. De laver alt fra køkkener, inventar og bestillingsopgaver – og alt muligt andet. Dagen starter klokken syv og slutter 15.30 – om fredagen kl. 12.

– Jeg er meget glad for mine kolleger. De spørger ind til mig og er interesseret i det, jeg laver. Og selvom jeg „bare” er lærlingen, så har jeg også ret til at sige noget – og blive hørt. Jeg brænder aller-mest for formgivning og funktionalitet – og jeg får rig mulighed for at prøve en masse forskelligt af i værkstedet. Og til sommer, når jeg deltager i „Skud på Stammen®” her på skolen (se mere på skudpaastammen.dk, red.), fortæller Thor.

At stole på sit instinkt

Gert Kjeldtoft kan kun give Thor positive ord med på vejen :– Thor er dygtig. Han engagerer sig og er på forkant med ideer og løsninger, og så piver han ikke over også at skulle lave de kedelige ting. Hans engage-ment kvalificerer ham selvfølgelig til at få mere selvstændige og inspirerende opgaver. Han stoler på sit øje og på sit instinkt, og ikke mindst er han en rigtig god fyr, der smiler af det meste. Sådan en glad fyr kan man ikke blive sur på … Hans problem med at møde til tiden må han indhente senere. Til gengæld giver han den altid en ekstra skalle, når der er brug for det.

Han er en af de bedste lærlinge, jeg har haft, siger en stolt mester.

Foto: Theresa Vind

10

Af Theresa Vind

Ifølge undervisningsministeriets opgørelse over frafald ligger KTS på samme procenttal som sidste år, nemlig 29. Imidlertid viser KTS‘ egne statistikker noget andet – nemlig at frafaldet er væsentligt mindre i år end sidste år. Når ministeriet måler, registrerer de kun uddannelsesskift, hvis den unge skifter til en anden erhvervsuddannelse. Skifter de unge til eksempel-vis en gymnasial uddannelse, vil det fremstå som „afbrudt uden omvalg” – det såkaldte røde tal. KTS’ egne målinger viser en vækst i elever, der skifter uddannelsesinstitution og derfor internt registreres som „afbrudt med omvalg” – det såkaldte grønne tal.

Omvendt ser det positivt ud for frafaldskurven på KTS’ hovedforløb. Som i 2009 lød på 14 % og i 2010 kom ned på 11%. Frafaldet er fortsat koncentreret om uddannelsen til byggemontagetekniker (BMT). Årsagerne til det lavere frafald er dels den målrettede indsats for at forbedre uddannelsens image og højne kvaliteten, og dels, overordnet inden for træ-fagenes byggeuddannelse, en større adgang til korte aftaler og skolepraktik i 2010 sammenlignet med 2009.

KTS fastholder sine mål om kvalitetsudvikling og øget fastholdelse – specielt på BMT-uddannelsen.

Praktikplads fastholder

Det, at der er åbnet op for flere korte uddannelsesaftaler, hænger godt i tråd med, at frafaldet på hovedforløbene er

faldet. Samtidig viser KTS‘ interne opgørelser, at chancerne for at gennemføre en uddannelse er cirka tre gange så store for elever med praktikplads sammenlignet med dem uden i KTS-grundforløbene bygge og anlæg samt produktion og udvikling. En vedvarende indsats for flere praktikpladser er derfor fortsat af afgørende betydning i en strategi for øget gennemførelse.

Evaluering

Sidste års syv særlige indsatsområder er nu blevet evalu-eret : Mere nærvær i lærerrollen – større ansvar i ledelsen : Et pilotprojekt, der kører frem til marts 2012. Indsatsen har været koncentreret omkring KTS, Rebslagervej (grundet størst frafald her), og har været knyttet op på bl.a. skolens psykologordning.

Da projektet løber frem til marts 2012 er det endnu for tidligt at konkludere. Interne opgørelser viser dog allerede, at de unge, der har været tilknyttet, samlet har en frafalds-procent på cirka 20. Inspektørområdets egne opgørelser viser, at det samlede frafald for grundforløbene er faldet fra 31 % i 2009 til 23 % i 2010. Intensivering af samarbejdet med Københavns Kommune og evt. øvrige kommuner i regionen mhp. udvikling af kvalificeret regionalt EGU-tilbud :

Projektet er fortsat under udvikling og har derfor næppe haft betydning for frafaldstallene endnu. Tilbud om praktik-

Handlingsplan for øget gennemførselUndervisningsministeriets opgørelse over grundforløbselever på KTS målt i skoleåret 2009/2010 viser, at skolen fortsat ligger med en frafaldsprocent på 29 – lig tallet fra sidste år. Til gengæld er det lykkes at sænke frafaldet på hovedforløbene fra 14 % til 11 %

Arkivfoto

11

Fakta

KTS’ særlige indsatsområder i 2011, der skal sikre en større gennemførsel i grund- og hovedforløb

• Mere ansvar i lærerrollen – større ansvar i ledelsen

Pilotprojektet er forankret på KTS, Rebslagervej og kører til marts 2012. Der har været tilført ekstra vejlednings-ressourcer, som for eksempel mentorordning og ekstra lærertimer til særlige hold. Herudover har der været knyttet vejledere til hold med særligt mange frafalds-truede elever

• (Fortsat) Intensivere samarbejdet med Københavns Kommune og evt. øvrige kommuner i regionen med henblik på at udvikle et kvalificeret regionalt EGU-tilbud

Projektet har to kerneprodukter : 1) Tværfaglige EGU-visitations- og introduktionsforløb,

som både kan forberede eleverne til efterfølgende EGU, men også give mulighed for praksisnær afkla-ring ift ordinær EUD.

2) Udvidet og mere attraktivt EGU-tilbud i Region Hovedstaden på henholdsvis TEC og KTS

• Tilbud om praktik-mentor til alle indvandrerelever på KTS I foråret 2011 vil KTS sikre en systematisk erfaringsopsamling vedrørende ordningen. Sigtet er, at skoleområdernes praktikmentorindsats fra og med augustoptag et kan ske på et fornyet og styrket grundlag

• Udbud af fem 10. klasser i samarbejde med Københavns og Herlevs Kommuner i august 2011

På grund af de positive erfaringer med „ 10. Plus” vil KTS udbyde fem 10. klasser fra august :„ 10. Plus” – to klasser på Rebslagervej

„ 10. på htx” – to klasser – for elever med lyst til miljø-skifte og faglig fordybelse inden valg af gymnasial retning eller anden ungdomsuddannelse„ 10. klasse – bygge og anlæg” – sammenligneligt med 10. Plus på Rebslagervej vil KTS oprette en enkelt 10. klasse i skoleområdet i Herlev

• Fælles seminar mellem TEC og KTS om en styrket og fortsat mere kvalificeret indsats for større gennem-førelse og mindre elevfrafald i skolernes uddannelser

Seminaret skal give ny inspiration til de lokale hand-lingsplaner for en øget fastholdelse

• Mere virksomhedskontakt – bedre planlægning af, større virksomhedstilfredshed med og flere praktik-pladser samt et mindre elevfrafald i erhvervsuddan-nelserne i hovedstadsområdet

Projektets formål er bl. a. at forbedre og systematisere samarbejdet mellem skole og virksomhed, skabe større sammenhæng i uddannelsesforløbet set fra elevens synspunkt nedbringe frafaldet, skaffe flere praktikplad-ser og øge mulighederne for at virksomhederne aktivt bidrager til undervisningen, fx via gæstelærerordninger

• Individuel og tværinstitutionel uddannelses-vejledning og rådgivning på KTS i 2011

Forsøge med, at vejlederne i højere grad bliver tov-holdere i nye og mere forpligtende netværk omkring den enkelte elev. Netværksdannelsen skal styrke samarbejdet med de regionale UU-centre samt sikre eleverne en reel mulighed for skifte uddannelser

Læs mere om de syv indsatsområder i „Handlingsplan for øget gennemførelse” der ligger på kts.dk

mentor til alle indvandrerelever på KTS : Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at lave en kvantitativ opgørelse over sluteffekten af indsatsen, da den først blev sat i gang sidste efterår.

Udbud af „10. klasse plus” i samarbejde med Københavns Kommunes Ungdomsskole : Projektet vurderes som en klar succes, og har blandt andet ført til en mere nuanceret over-gangsvejledning, idet hovedparten af de frafaldne er over-gået til ordinære grundforløb inden for bygge og anlæg eller er startet i en ‘klassisk’ 10. klasse.

Fortsat og styrket incitament til bekæmpelse af elevfrafald i skolens resultatlønskontrakter på lederniveau : Vurderes til at være med til at skærpe opmærksomheden på fastholdel-sesinitiativer, og derfor en indsats, der fortsætter. Intensive-ring af skolens virksomhedsopsøgende arbejde : KTS havde som mål at besøge mindst 3000 virksomheder i 2010. De er gennemført og statistisk er der oprettet flere uddannelses-aftaler end året før.

Retfærdigvis vurderer skolen, at denne udvikling også hænger sammen med resultatet af den politiske aftale om

„Flere unge i uddannelse og job”, der styrkede incitamentet hos virksomhederne til at tage lærlinge. Krav om lokale og målbare handlingsplaner for øget fastholdelse i alle skole-områderne på KTS 2010/2011 : Skolen vurderer, at indsat-serne har båret frugt, eksempelvis de kvalitetsfremmende initiativer på BMT-uddannelsen.

Flere elever

Samlet set er KTS ifølge ministeriets opgørelser på status quo med frafaldsprocenten på grundforløbene. Skolen fastholder dele fra sidste års handlingsplan og har tilføjet nye punkter, som forventes at nedbringe frafaldet – se faktaboks. KTS forventer desuden et større elevoptag de kommende år, idet der sker en betydelig vækst i antallet af 15–19-årige i kommunerne i hovedstadsregionen fra 2007–2017, og specielt i årene frem mod 2014.

Denne prognose vil efter al sandsynlighed også få be-tydning for udviklingen i skolens elevtal. Målet for 2011 er at bringe frafaldet på grundforløb ned på 26 % og yderligere ned på 24 % i 2012.

12

Hvem sir‘ kontorbaseret vejledning altid er bedst

Af Benedicte Stokkeby Koch, vejleder, Rebslagervej

Alle unge under uddannelse skal følges tæt af vejledere. Hvis de afviger fra deres uddannelsesplan, sættes batteriet med vejledningssamtaler og eventuelle plan B‘er i gang. Grundet målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal være i uddannelse inden år 2015, udfordres erhvervs-skolerne i den grad af unge, som ikke umiddelbart kan glide ind i eksisterende læringsmiljøer, sociale fællesskaber, samt imødekomme de faglige krav.

Vejledningen står midt i vadestedet og prøver ihærdigt at tilgodese politikernes, ledelsens, kollagernes, eksterne vejlederes, elevernes og ikke mindst deres egne målepinde. På hver afdeling er der indrettet flotte vejledningskontorer, hvor eleverne skal føle, de altid er velkomne, – og det er de også. For en del år tilbage var vi nogle vejledere, som fandt på mantraet : Ingen skal gå forgæves.

Nyt perspektiv

På Rebslagervej prøver vi hver dag at imødekomme dette mantra og alligevel er der elever, vi ikke møder i vejlednin-gen. I kraft af et vejledningsprojekt ‘Pyramiden’, har vi haft mulighed for at afprøve noget nyt og se vejledningskontoret i et nyt perspektiv. Vi har prøvet at tænke vejledningen ud af det traditionelle og formaliserede kontor og ind i elevernes praksisrum. Med betegnelsen praksisrum, menes der fx værkstedet, kantinen, foyeren med mere.

Vejledning i praksisrummet

Den canadiske vejlederguru, Norman Amundson, taler meget for, at vejledningen nødvendigvis ikke kun foregår på et kontor. Hvilken betydning kan det så have, hvis vejlederen tænker en vejledningsmetode ind, hvor vejledningen foregår i elevens praksisrum ? Der er ikke forsket meget inden for dette område.

Rie Thomsen (2009) er den sidste, som tilnærmelsesvis har prøvet at gøre sig nogle antagelser indenfor dette felt. På Rebslagervej har vi gennem projektet ‘Pyramiden’ lavet vores eget lille empiriske studie med udsatte unge, som behøvede ekstra understøttende vejledning. Denne type unge positionerer sig ofte ved i kropssprog og ageren, som om de har styr på livet, situationen og ikke mindst deres uddannelse. De er klart bevidste om at denne positionering ikke er realistisk, men hvis de udviser svaghed og fejler bare én gang, så står alle tidligere fejltrin i kø for at blive synlige. Derfor er det ikke ligetil for en udsat ung, at træde ind på et vejledningskontor.

„Nulre spåner”-samtaler

Derfor tænkte vi, om det kunne have en betydning, hvis vi uden et skrivebord, pc‘er med mere kommer ud til den udsatte elev i deres praksisrum. Faren ved denne form kan

Når vejlederen bevægede sig ud i elevens praksisrum, blev det eleven, som følte sig vigtig„

Foto: Theresa Vind

13

Hvem sir‘ kontorbaseret vejledning altid er bedst være, at eleven kan føle sig intimideret eller blive usikker på, hvordan denne nye vejledningssituation skal tackles, således at han / hun stadig kan bibeholde den ‘jeg-har-styr-over-det’ positionering.

Derfor oplevede vi, at der ikke skulle startes med en direkte vejledningssamtale, men det, som Rie Thomsen(2009)kalder en ‘sparke dæk’ eller ‘nulre spåner’ samtale. En samtale, som udelukkende var på elevens præmisser. Herved oparbejdes der et tillidsforhold vejleder / elev imellem, som viste sig på et senere tidspunkt at være givtigt.

Efter nogle korte ‘nulre spåner’ samtaler oplevede vi, der skete en forskydning i selve ansvaret for valg af emne i samtalen. Det blev nu eleven, som tog ansvaret for indholdet i samtalen, og derved skete der en forskyd-ning i, hvem der havde ansvaret for i hvilken retning samtalen gik. Som professionel vejleder, var det vigtigt hele tiden at have for øje, hvem der var den endelige ansvarlige, men så længe emnet handlede om eleven og dennes uddan-nelsesforløb, var det ikke svært at se en positiv progression i samtalen, da eleven tog ejerskab af sine problematikker. Så ved at vejlederen bevægede sig ud i elevens praksisrum, blev det eleven, som følte sig vigtig.

I hvert fald var det ikke den udsatte elev, som følte den-nes problematikker blev bøjet i neon overfor sine med-studerende, når han / hun endelig fik taget sig sammen til at træde ind på det formaliseret og traditionsbundne vejledningskontor.

Ingen hold kæft-bolsjer

Rie Thomsens (2009) forskningsresultater har vist, at ved denne form for vejledning i praksisrummet, oplevede eleven

det ikke, som en vejledningssamtale, hvorimod det gjorde vejlederen. En bemærkelsesværdig iagttagelse, som sådan set ‘næsten’ er lige meget, hvis bare samtalen har ‘rykket’ positivt i forhold til elevens uddannelsesforløb.

En anden iagttagelse var, at eleven ikke gav vejlederen det, Mette Pless (2008) kalder et ‘hold-kæft-bolche’. Nemlig at eleven taler vejledere efter munden og når samtalen er slut, vil vejlederen opleve, at det gik godt, mens eleven føler en lille sejr i endnu engang at være sluppet igennem en samtale uden velmenende krav, formaninger med mere.

Vejlederen som ‘hjælper’

Jeg har prøvet at belyse lidt erfaringer fra vores projekt på Rebslagervej.

Det lyder umiddelbart ‘sukkersødt’, men der er da også ‘maltbolsjer’, som ikke gør samtalerne i

praksisrummet så ligetil. Men – det er et skridt på vejen til nytænkning i forhold til at imøde-

komme de dumme røde frafaldstal. Samtidig kan det rumme de elever,

som fastholder sig selv i negative indi-vidualiseret stigmatiseret adfærds-

mønstre og med denne vejlednings-tilgang prikkes der netop til dette.

De fysiske rammer i elevens praksisrum opfordrer ikke lige til dybere samtaler, men her bliver

tilliden et efterfølgende vigtigt parameter. Eleven kommer nu ind på vejledningskontoret, for at

besøge vejlederen som ‘hjælper’ og ikke den autoritære vejleder.

Jeg vil vove den påstand, at når vejledningen har resurser til at vejlede i elevernes praksisrum, imødekommer erhvervs-skolen de unges handlingsmønstre og dermed tilpasser uddannelsesinstitutionen sig bedre de unges behov.

Ekstra støtte:

– Dobbeltlære til hele hold

– Ekstra undervisning tilenkelte elever

Opkvalificeringindenfor det

pædagogiske:

– Cooperative Learning

Hjælperessourcer:

– Opkvalificering af lærevedr. vejl. og supervision

Pilotprojektet:

– Styrket vejledning i enkelte klasser

– Elevcoach– Psykolog

Pilotprojektet på Rebslagervej har boret frugt.

?

Foto: Theresa Vind

14

Af Theresa vind

De startede som et hold på 20 elever. Nu er de ti tilbage. De ti, der er sprunget fra er alle vejledt til andre uddannelses-tilbud, og de er alle faldet fra i begyndelse af grundforløbet. Det er sjældent set før, at et samlet hold har samme antal elever fra start til slut på et grundforløb. Og disse elever har haft alle odds mod sig. De fleste havde opgivet nogensinde at få en uddannelse, er gået ud af folkeskolen før 9. klasses afgangseksamen, er ordblinde, har diagnoser, har mødt alt, alt for megen modstand i deres relativt korte liv.

Men nu står de med et grundforløbsbevis fra KTS i hån-den. Og de har for første gang i deres liv troen på, at de kan, at de er gode nok.

Tre fraværsdage

Der er ved at blive dækket op til morgenmad i værkstedet, hvor „Pyramide-holdets” grundforløbsprøver står udstillet. Lige om lidt kommer deres lærer Per Sandorff med rundstyk-kerne og bagefter får de overrakt deres bevis.21-årige Zulfikar har fået et flot ti-tal for sin prøve. På plan-chen bag hans mesterværk hænger logbogbeskrivelser af forløbet. Han har selv skrevet det.

Hvilket er første gang i hans liv, han har skrevet så meget – og tilmed udstillet det. Zulfikar er svært ordblind – Jeg fik at vide, jeg var rigtig tæt på at få tolv. Ti er nu også okay, fortæl-ler han stolt og viser sin prøve frem, mens han forklarer om de forskellige konstruktioner – og også om hans baggrund.

Han røg ud af folkeskolen før han fik den afsluttet. „Det gik bare ikke”. Senere kæmpede han sig igennem 9. klasses afgangsprøve på VUC, fast besluttet på at tage sig en ud-dannelse : Det her var aldrig gået uden Per og Benedicte (Per Sandorff, faglærer og Benedicte Stokkeby Koch, vejleder, red.). De har været uundværlige. Givet mig tid og opmærk-somhed. Det har jeg ikke oplevet før. De har begge været

sådan lidt forældreagtige, griner han og fortsætter – Per har været meget large, og givet mig meget lang snor i forhold til fx at komme for sent. For han har troet på mig – og på de andre på holdet. Og det har betydet vi har følt ansvar.Jeg har kun haft tre fraværsdage på 30 uger. Og jeg har lært, at det ikke altid er det bedste at løbe væk fra det, jeg ikke kan finde ud af. Jeg er blevet meget mere selvsikker. Zulfikar har så godt som fået lovning på en praktikplads og fortsæt-ter på hovedforløbet på Rebslagervej.

Har vist tillid

Faglærer Per Sandorff holder en kort tale inden beviserne overrækkes. Eleverne lytter spændt på Pers ord. Nogle har forældre med ; de fleste er der alene.– Jeg har nydt dette grundforløb, for I har virkelig vist mig tillid, siger Per og afslutter : – Husk nu, at I ikke skal undgå at læse og skrive. I kan jo godt – det tager bare lidt længere tid. Jan-nick på 19 år er en af de elever, som Pers ord rammer. For det var først på dette grundforløb, at han blev testet for ordblind-hed. Han har med andre ord gået igennem en hel folkeskole, hvor han sakkede bagefter, følte sig dum og udenfor, inden han fik en forklaring på sit problem med det faglige. Han har været rigtig glad for de hjælpemidler – i form af pc-program-mer til ordblinde og vejlederens tilstedeværelse i klasserum-met – der har været til rådighed.

Tid og opmærksomhedTi elever på KTS, Rebslagervej har netop afsluttet tømrergrundforløbet. Holdet er en del af vejledningsprojektet „Pyramiden”. De fleste elever på holdet har med det 30 uger lange grundforløb haft lutter succesoplevelser – for første gang i deres liv. De fleste har fået selvtillid til at gå videre med uddannelsen

Jeg har lært, at det ikke altid er det bedste at løbe væk fra det, jeg ikke kan finde ud af. Jeg er blevet meget mere selvsikker.„

– Husk nu, at I ikke skal undgå at læse og skrive. I kan jo godt - det tager bare lidt længere tid, sagde faglærer Per Sandorff til eleverne

Foto: Theresa Vind

15

Fakta

Der var indskrevet 20 elever på tømrerholdet i august 2010. Tre elever mødte aldrig op. En elev blev henvist tilbage til UU pga. massive alkohol-problemer, tre startede på anden uddannelse efter to uger. Tre elever stoppede efter cirka fire måneder grun-det personlige problemer. UU-vejledere blev informeret. Det resterende hold på ti har holdt ved lige siden. En enkelt dumpede sin grundforløbsprøve. Stort set hele holdet skal videre på KTS – enten på tømrer-hovedforløb eller i skiftekompetencer. Projektet ”Pyramiden” løber frem til 31.12.2011. Et pilotprojekt startes op på elektrikeruddannelsen den 04.04.2011 og et på VVS- uddannelsen den 01.08.2011

– Nu skal jeg starte i et skiftekompetence – forløb som sned-ker. Det bli’r fedt. Jeg har fået rigtig meget selvtillid her, og så har det været godt at møde andre som mig. Jeg har ikke været uden for gruppen.

Ikke set før

Ordblindelærerne Berit Søndergaard og Bitten Skov fra Hovedstadens Ordblindeskolen har undervist holdet en gang om ugen. De har begge været tilknyttet KTS’ øvrige ordblindehold i mange år – og kender derfor skolen relativt indgående. – Motivationen i forhold til faget har ikke været prangende.

Men her op til grundforløbsprøven er der sket en fantas-tisk udvikling – som ingen af os faktisk har oplevet tidligere. Eleverne er virkelig vokset med opgaven. Og så er vi meget overraskede over, at der ikke har været frafald. Det har vi hel-ler ikke oplevet før, siger de samstemmigt.

Foto: Theresa VindGrundforløbsbeviserne bliver overrakt.

16

Torsdag den 17. marts var afdelingen i Julius Thomsens Gade et festligt forum for det første af en række møder i sko-lens nye vejledernetværk. Broderparten af skolens vejledere og repræsentanter for stabs-afdelingen havde sat hinan-den stævne med det formål at få et for-melt netværk sat effektivt på skinner.

Efter en indbydende frokost og en lige så vellykket rundvisning fik et engageret vejlederkorps mulighed for at komme med idéer og indspark til det vidtspændende emnekatalog, der var blevet udviklet til lejligheden af projek-tets tovholdere i et forsøg på at favne KTS-vejledernes mange forskelligheder.

Kataloget vil fremover udgøre det faglige omdrejningspunkt for netvær-kets virke, og en tilfreds tovholder-

gruppe kunne ved mødets afslutning konstatere, at det nye netværk næppe løber tør for samtalestof de næste par år ! Netværket er en direkte udløber af vejlederseminariet, der blev afholdt til-bage i november måned sidste år som led i projektet Mere nærvær i lærer-rollen – større ansvar i ledelsen.

Ønsket om at mødes med regelmæs-sige mellemrum var hér et så domine-rende punkt, at dannelsen af et formelt netværk blandt skolens EUD- og htx-vejledere endte med at blive prioriteret som et indsatsområde.

Netværkets overordnede formål vil være at give vejlederne mulighed for at samles omkring relevante emner og understøtte den interne videndeling til gavn for den enkelte vejleder og

skolens fastholdelses-arbejde. I 2011 vil mødefrekvensen være en gang i kvartalet, og værtskabet vil gå på skift mellem skolens enkelte afdelinger.

Alle opfordres til at bakke op om det nye tiltag. / Henrik Hoppe, vejleder, Brønderslev Allé

Nyt vejledernetværk på KTS

Fakta

Mødesteder- og datoer for vejledernetværket i 2011 12. maj : Herlev / Glostrup15. september : Sukkertoppen8. december : Tuborgvej

Arkivfoto: Per Morten Abrahamsen

17

Midt i junglen i Sierra Leone i Vestafrika ligger Masanga Hospitalet. Hospitalet har tidligere været et velrenommeret hospital, men det blev ødelagt og lagt i ruiner under den voldsomme borgerkrig fra 1991–2002. Den danske special-læge Peter Bo Jørgensen stiftede i 2005 foreningen Masangas Venner, der har til formål at rehabilitere og drive hospitalet. Gennem en 10-årig periode skal foreningen genoprette hospitalet, så det igen kan fungere til glæde for de mange udsatte børn og fattige i Sierra Leone.

Masanga

Roland DG Challenge arbejdsgruppen (Nina Sidenius, Tine Secher og Thomas Sørensen) besluttede at støtte Masan-gas Venner, der stod over for at skulle ændre udseende og grafisk design for foreningen og ændre navn til bare at

KTS-elever støtter hospital i AfrikaVi støttede Creating Life på Masanga Hospitalet i forbindelse med udtagelseskonkurrencen til Roland Challenge 2011 i Julius Thomsens Gade

være Masanga. I løbet af foråret 2011 skal der afholdes en række foredrag og events rundt omkring i Danmark, der sætter fokus på foreningens arbejde og de resultater der er opnået.

Derfor blev Masangas projekt en del af udtagelseskonkurrencen til årets Roland DG Challenge 2011 og eleverne på KTS, afdelingen for medieproduk-tion skulle dyste på gode ideer og grafisk håndværk, ved at komme med kampagneforslag, der skulle støtte op omkring de planlagte foredrag og events, som Masanga ville gennemføre i 2011.

Og vinderen blev …

Det hele startede med foredrag i festsa-len af speciallæge Peter Bo Jørgensen for skolens elever. Efterfølgende var der 63 elever (21 hold af tre elever), der havde mod på at deltage i en fem timers

udtagelseskonkurrence, hvor der skulle udarbejdes kampagneforslag, bestå-ende af et roll-up banner på 80 x 200 cm. og tre forskellige stickers.

Lærergruppen skulle så efterføl-gende printe de 21 arbejdsgruppers resultater, som så ville blive bedømt af Peter Bo Jørgensen (Masanga), Morten Asbjørn (kampagnerådgiver), Lise Lotte Larsen og Linda Rønning Roberts (lærere på KTS). De ti bedste forslag går derefter videre til Roland Challenge 2011. Blandt de ti forslag vil Masanga udvælge deres favorit, som skolens elever arbejder videre med, i respekt for den oprindelige ide.

Og vinderne blev : Kamho Yung, Adam Mathias Christensen, fra Skiltetekniker-hold 1 samt og Lene Borre Christensen fra Mediegrafiker hold 11/ Ole Christensen, uddannelsesleder, Julius Thomsens Gade

Vinderholdet

Foto: Ole C

hristensen

18

Roland DG Challenge 2011Det blev til en flot 2. plads til KTS ved årets store Roland DG Challenge, der i år blev afholdt i Julius Thomsens Gade. Opgaven lød på at skabe en kampagne for Børnecancerfonden

Foto : Bolette Agerschou

FAKTA

Roland DG Challenge afholdtes for 3. gang. Eventen sponsoreres af store grafiske virksomheder som ek-sempelvis Adobe og 3M, der bl. a. biddrager med flotte præmier til vinderne. Roland DG Challenge er resultatet af et unikt samarbejde mellem Roland DG og de grafi-ske linjer på KTS og Media College Aalborg.I år kunne nysgerrige sjæle følge konkurrencen live på webcam via kts.dk

Vi har lært så meget de sidste 24 timer, for vi har prøvet mange forskellige fag af, som vi ikke prøver til dagligt. For eksempel har vi både været tekstforfattere, trykkere og mediegrafikere – for blot at nævne i flæng. Det har været lærerigt„

19

Simon Tøgern overrækker samarbejdspræmien. Samme hold kom på 2. pladsen i konkurrencen.

Af Theresa Vind

Sidste år løb KTS suverænt med sejren, da Roland DG Challenge blev afholdt i Aalborg. Sådan skulle det ikke gå i år ; både 1. og 3. pladsen gik til Media College Aalborg. Til gengæld vandt tre af KTS‘ elever ikke bare en flot 2. plads, men også en flot præmiecheck for at være gode kolleger, den såkaldte „samarbejdspris”.

Følsomt emne

24 timers dyst, udholdenhed, kreativitet, faglighed, stor-formatprint og velgørenhed er ingredienserne i Roland DG Challenge 2011. 20 grupper af tre elever fra de grafiske uddannelser på hhv. Media College Aalborg og KTS dystede i udformningen af den bedste kampagne til fordel for Børne-cancerfonden. De skal forholde sig til et enormt følsomt emne og skabe en grafisk kampagne med det mål at skaffe flere midler til oplysningen om kræft hos børn, styrke behandlingsmetoderne og forbedre vilkårene for kræftramte børn og unge samt deres familier. Eleverne skulle skabe budskaber til en „wrappet” bil, en busstreamer, fronten af en bærbar labtop samt andre valgfri medier.

En ny verden

– Det er en helt ny verden, vi er blevet kastet ud i, fortalte gruppe 20, der bestod af Alex, Tóra og Victor, grundforløbs-elever i KTS, Julius Thomsens Gade mens de ventede på dommernes votering.– Vi har lært så meget de sidste 24 timer, for vi har prøvet mange forskellige fag af, som vi ikke prøver til dagligt. For eksempel har vi både været tekstforfattere, trykkere og mediegrafikere – for blot at nævne i flæng. Det har været lærerigt, fortalte de tre elever, der meget gerne ville vinde.

Først skulle samarbejdsprisen dog uddeles af Simon Tøgern, der er formand for HK it, medie & industri Hoved-staden – samt næstformand i Lokalt Uddannelses Udvalg, der dækker den grafiske branche (mediegrafiker og grafisk tekniker). Desuden er Simon Tøgern bestyrelses-medlem i KTS. Prisen var en check på i alt 3000 kroner til deling.

Flere penge til forskning

Skuespiller Peter Mygind, der også er ambassadør for Børnecancerfonden, fik æren af at uddele præmierne. – Børn får anderledes kræftformer end voksne, derfor skal der flere penge til forskning. Det kommer der kun, hvis der skabes fokus på emnet. I skal have kæmpe tak for, I hjælper til. Jeg synes, niveauet her er ekstremt højt, sagde Peter Mygind, der trods det alvorlige emne også fik salen til at hyle af grin flere gange. Og det faldt helt i tråd med kam-pagnen, der vandt konkurrencen. Den havde netop benyttet humor som et greb til at skabe opmærksomhed om emnet ved at bruge sjove børnecitater. – Vi har udnyttet tiden godt, og så har vi arbejdet efter en „feel good-strategi”, hvor vi har lagt humor ind over budskabet, afslørede vindergrup-pen. De vandt foruden et hav af lækre præmier også en tur i en sportsvogn til en sportscar-event, som Børnecancer-fonden arrangerer. Gruppe 20 vandt ikke noget i dag : – Tja, det er rimelig meget antiklimaks oven på 24 timers hård konkurrence. Men det har nu været fedt og lærerigt at være med. Nu skal vi hjem og sove, var de sidste ord inden festen fortsatte i kantinen med snacks og et lille glas – til de, der orkede at holde sig vågne.

De glade (og trætte) vindere sammen med Peter Mygind. De tre i midten er fra kts.

Foto

: Lar

s-Er

ik N

iels

en

Foto : Lars-Erik Nielsen

Hvad skal vi

Af Rolf Auhagen Professionsbachelor i afspænding og psykomotorik.

„Mester fyrer mig hvis jeg gør sådan der, det tager sgu da alt for lang tid” . „Jeg ser dum ud, når min røv stritter bagud, jeg er ikke en tøs vel ?” . „Det kan jo ikke lade sig gøre ude i virkelig-heden” . „De andre griner af mig” . „Jeg kan jo ikke sådan rejse mig og sætte mig hele dagen ?” Undskyldninger og fordomme er der rigeligt af, når der bliver undervist i ergonomi, og det er måske ikke så mærkeligt endda. Vi har brugt det meste af vores liv på at blive oplært i dårlige kropsvaner, så de bliver jo ikke aflært bare ved, at man får af vide, at man skal gå ned i knæ og løfte med benene.

Viden om kroppen

Men betyder det så, at det der ergo-nomi kan være lige meget ? Svaret er : „Nej overhovedet ikke !” Alle inden for

de forskellige fag, der til dagligt bruger kroppen som et arbejdsredskab, har rigtig meget brug for at få viden om, hvordan kroppen skal bruges og plejes. Håndværkeren gør sit værktøj rent efter en arbejdsdag. Værktøj og maskiner skal vedligeholdes og passes for at arbejdet kan udføres.

Bedre at vedligeholde

Men hvad med det vigtigste arbejds-redskab ? Hvad med personen, der udfører arbejdet ? Hvem sørger for, at han eller hun er vedligeholdt ? De fleste vil nok svare lægen, kiropraktoren eller fysioterapeuten, men det er ikke ved-ligehold, det er reparation. En faglært ved, at det er bedre at vedligeholde sit værktøj og bruge det rigtigt end at skulle reparere på det, når det er slidt op eller brugt forkert. Sådan er det også med kroppen, forskellen er bare, at man kan købe en ny hammer, men man kan ikke købe en ny krop. Konklusionen er,

med

20

Illustration : Aviaja Bebe Nielsen

at det er vigtigere at forebygge end at helbrede, og eftersom vi ikke lærer om kropsbrug, anatomi og ergonomi i folkeskolen, så må det være på uddan-nelserne det bør foregå.

Vaner kan ændres

De kropslige vanemønstre en af de største forhindringer for rigtig at få glæde af ergonomisk undervisning. For kan man virkelig ændre noget på et kort ergonomikursus ? Mit svar er selvfølgelig ja. Men på spørgsmålet om det er en optimal måde at lære det på, må jeg desværre svare nej. Vaner kan kun ændres ved gentagen øvelse og opmærksomhed. Samtidig er vores kropslige udgangspunkt vidt forskel-ligt. Nogle personer har meget let ved at omsætte det, de lærer, til brugbar bevægelse, imens andre skal have det ind med ske. Sådan er virkeligheden omkring al læring, og det skal der tages højde for. De gange jeg har undervist i ergonomi på KTS og, har det været

meget interessant at snakke med for-skellige faglærere, og høre om deres baggrund for at vide noget om ergo-nomi og kropsbrug i forhold til deres fag. Nogle lærere har på et tidspunkt i deres karriere besluttet, at de vil passe på kroppen, imens andre har haft deres fokus et andet sted og bare kørt derud af. De lærere, jeg har mødt, er en broget flok, men næsten alle har det til fælles, at deres krop er mærket af at arbejde med deres fag.

Bedre vilkår

Ville deres „kropslige liv” have set an-derledes ud i dag, hvis de under deres uddannelse havde modtaget undervis-ning i ergonomi og generel kropsbrug ? Det kan man af gode grunde ikke svare entydigt på, men hvad der er mere interessant er, at der ikke er ændret meget i forhold til den „kropslige” un-dervisning på uddannelserne, siden de fik deres uddannelse. Inden for de enkelte brancher er der dog gjort noget

for at forbedre ergonomien og vilkårene for den enkelte : Stilladser er blevet let-tere, murerne hår fået højere baljer, der findes elektriske trappekravlere, hæve-sænkeborde osv. Det er jo rart, at der bliver gjort noget for ergonomien, men hvis arbejderen bruger sin krop uhen-sigtsmæssigt og måske kun fokuserer på profit og at få arbejdet gjort hurtigst muligt, hvor stor er værdien så af de gavnlige tiltag ?

Gør noget !

Hvis der virkelig skal ske noget på områ-det kræver det, at underviserne lægger stoltheden til side og indrømmer, at der bør gøres noget. Det er dem, der kender til de kropslige gener af arbejdet, og det bør være dem, der er bannerfører for at krop og ergonomi i arbejdet bliver taget alvorligt. Lærerne må så forsøge at overbevise ledelsen om at det er vig-tigt. Og hvem ved ? Måske bliver det et væsentligt konkurrenceparameter på et tidspunkt skolerne imellem.

„det der ergonomi ?– Er det overhovedet noget værd ?

21

Om Rolf Auhagen:Ejer af TriaSense, en enkeltmandsvirk-somhed, som tilbyder kurser indenfor stress og ergonomi. Arbejder som psy-komotorisk terapeut i Elite fysioterapi

på Vesterbro i København, underviser i krops-træning på Afspændingspæda-gogernes aftenskole. Har desuden sort bælte og er underviser i Kyokushinkai karate.

De lærere, jeg har mødt, er en broget flok, men næsten alle har det til fælles, at deres krop er mærket af at arbejde med deres fag.

Vi har i øjeblikket ca. 370 medlemmer, herudover 175 seniormedlemmer.

Arrangementer afholdt i 2010

Riverdance

Vi startede 2010 med at være 102 personer, der tog i Falkonersalen og så Riverdance, der var delte meninger om forestillingen.

The best of music

I februar var der 109 i Falkonersalen for at opleve The best of music, som var en blanding af rock, pop og opera, mange var tilfredse med forestillingen.

Pink Floyd

Og i marts var det så Pink Floyd, der var på programmet, her var der 165 i Falkonersalen og overvære musikken fra Pink Floyd. En del ville hellere have haft ståpladser, men ellers positive tilbagemeldinger.

Bondegårdstur

Så kom vi til april, hvor turen stod på bondegårdstur i Ørstrup, her var vi 52, der skulle af sted med bussen søndag formiddag. Personaleforeningen havde sørget for frokost og drikkevarer. Det var en kold solskinsdag, men børnene hyg-gede sig og fik lov til at røre, klappe og fodre dyr.

Louisiana

Forårets udstilling på Louisiana bød på „Farven i kunsten”. 32 fik også rundvisning og herefter buffet.

Sponsoraften

3. juni var der sponsoraften i Zoo. Igen udloddede vi billet-terne i en konkurrence, hvor flere og flere deltager. Tilbage-meldingerne fra de 50 medlemmer og deres ledsagere tyder på, at det var en rigtig god aften.

Byvandring

Juni måned bød igen i år på to udsolgte byvandringer med Allan Mylius og emnet var Christian IV’s København. Vi mød-tes ved Sankt Annæ’s Plads, herefter gik turen gennem Amalienborg, videre ned gennem havnen, op gennem de små gader for at lande på Café Petersborg, hvor vi skulle have stegt flæsk og persillesovs. Det var ikke det bedste – måske kokken skulle tage et madlavningskursus.

Sommerarrangementet

Juni måned bød vanen tro på vores sommerarrangement. Vi mødtes på Restaurant Hvide Hest på Dyrehavsbakken, hvor vi var 133, der startede med en to-retters menu. Igen i år fik vi en rigtig god betjening og dejlig mad. Herefter gik turen gennem skoven til Ulvedalene, hvor vi så forestillingen De 3 Musketerer

Langelandsfestival

Sommerferien i juli bestod af den tilbagevendende tur til Rudkøbing, hvor vi i år var ca. 34 deltagere både voksne og børn. Som sædvanlig en rigtig hyggelig ferie med masser af musik og socialt samvær.

Kanotur

Den 10. august havde vi lejet seks kanoer ved Frederiksdal. 17 glade voksne og børn mødtes, og ved fælles hjælp fik vi kanoerne og stoppet børn og det nødvendige grej ned, inden turen gik over Lyngby sø og videre til Mølleåen. Under-vejs var der mange overbæringer, men alle tog det flot. Det var tiltrængt, da vi holdt frokostpause i rigtig flot solskins-vejr. I løbet af eftermiddagen kom vi frem til Øresund, hvor vi havde booket pladser. Så var det bare at gå i gang med at sætte telte op og få traileren tømt, Denne var blevet kørt op tidligere på dagen. Herefter var der nogen, der gik ned og bade, mens andre gik i gang med at tænde grillen til de lækre bøffer, vi havde med. Det var en rigtig lun sommer-aften og det blev sent, inden vi gik til køjs. Søndag var et kapitel for sig selv, regnen væltede ned, og man var drivvåd i løbet af ingen tid. Men alle tog det flot – selv de mindste børn – „flot gået”.

Ledreborg

Efter mange opfordringer arrangerede vi en tur til Ledreborg slotskoncert i august. 28 havde tilmeldt sig, de skulle høre Katie Malua. Desværre piskede regnen ned, så mange valgte enten at blive væk eller gå. Heldigvis kunne alle få et lille plaster på såret, da arrangørerne valgte at tilbagebetale 125, - af prisen.

Opera på Kronborg

I september drog vi nordpå til Kronborg for at høre opera: Det var så stor en succes, at der hurtigt blev udsolgt til den før-ste aften, og jeg måtte bestille en ekstra aften. I alt var 100 af sted, dette var en stor succes, hvor alle var rigtig glade og tilfredse.

Fisketur

Som altid i oktober skal vi ud med kutteren „Skipper” og fiske. 46 personer tog af sted en kold og tåget morgen for at fange sild og torsk. Der var masser af sild men kun to torsk.

Mamma Mia

Koncertsalen i Tivoli bød på Mamma Mia i oktober. Først var vi 98, der spiste buffet på Hercegovina, derefter samledes vi 145 i koncertsalen. Det var en rigtig god aften, og tak til Flemming Brandt, der sørgede for, at der var tilskud til maden.

Store Bowledag

Første søndag i november havde vi så vanen tro Store Bow-ledag. I år var der 76 deltagere, heraf var der 66, der havde

Personaleforeningen

Formandens beretning for 2010

22

23

tilmeldt sig til buffet bagefter. Det blev Keld Kurdahl, der løb med pokalen. Hos børnene var der også kamp, Per Ludvig og Susanne Willer stod for det, og der blev overrakt præmier og diplomer til alle.

Louisiana

I november var der 30, der drog til Louisiana for at opleve Anselm Kiefer-udstillingen, herefter kunne de indtage en buffet i Louisianas bådehus.

Hjerternes Fest

Årets sidste arrangement var julehygge på Drejervej, hvor der var 100 tilmeldte til både teater og julehygge. I år havde vi valgt, at juleteatret skulle komme til os, så der var blevet sat scene op i et af lokalerne, samt stole og puder. Den Store nisseprøve skulle beståes, hvilket var en stor succes. Mange gav udtryk for, at de var glade for ikke at skulle drøne ud ad døren til en forestilling. Så næste års julearrangement bliver på samme måde. Bagefter var der julehygge i kantinen, hvor der blev spist boller med div. pålæg, æbleskiver og slik, drukket kaffe, gløgg og sodavand. Børn og voksne lavede juledekorationer og pyntede juletræ. Julemanden kom også et smut forbi og delte julegaver og godteposer ud.

Jeg vil opfordre jer til at holde øje med jeres mail, da der tit sker noget uventet i Personaleforeningen. Ellers følg med på hjemmesiden, som jævnligt bliver opdateret med indslag og billeder fra de forskellige arrangementer. Aktivitetskalen-deren udsendes stadig, da der er mange, der er glade for denne.

Til sidst vil jeg slutte af med at takke medlemmerne for deres opbakning til vores arrangementer.

En stor tak til dem, der har lavet indslag til Indtryk, og til alle de, der har givet en hånd med ved nogle af arrangementerne.

Også en stor tak til min bestyrelse for deres arbejde, samt en tak til direktionen for deres opbakning af Personale-foreningen, som ikke ville kunne fungere uden den velvil-lighed, der vises over for os.

Tak til Karin Søndergaard og Majbritt Grønninger for deres arbejde i bestyrelsen – de træder begge ud i år./Eva Andersen, formand

24

Referat af ordinær generalforsamling i Personaleforeningen på KTS Tirsdag d. 15.03.11 kl. 16.00

Eva Andersen bød velkommen til årets generalforsamling

Personaleforeningen har 372 medlemmer + 175 seniorer

Efter følgende dagsorden :

1. Valg af dirigent samt 2 stemmetællere• Lars Remtoft blev enstemmigt valgt som dirigent. • Johnny Mortensen og Helle Ludvig enstemmigt valgt

som stemmetællere• Der var 34 stemmeberettigede medlemmer mødt

frem.

2. Formandens beretning• Eva Andersens beretning vil ligge som bilag til

referatet.

Kommentarer til beretning :• Johnny Mortensen har mange roser til personale-

foreningens arrangementer• Henrik Riis håber, at direktionen sætter pris på

personaleforeningen• Søren Olesen foreslår en tur til Grønnegårdsteatret • Helle Ludvig roser den store alsidighed i

personaleforeningen.

3. Fremlæggelse af regnskab.• Underskuddet er – kr. 280.656,00 – er godkendt.

Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.

4. Indkomne forslag• Ingen forslag

5. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer Kasserer Per Ludvig genvalgt med akklamation Keld Kurdahl genvalgt med akklamation Susanne Willer valgt med akklamation Katja Madsen valgt med akklamation

6. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter

Revisorer :• Per Furbo Bach genvalgt som revisor• Ole Rømer genvalgt som revisor

Suppleanter :• Ole W. Nielsen og Annie Pettersson blev foreslået og

valgt.

7. Fastsættelse af kontingent 20 kr. pr. måned fortsættes, enstemmigt vedtaget.

8. Fremtidigt virke• Forslag om byvandring i Frederiksstaden• Forslag om spektakulære rundvisninger – „kloakker”

– Københavns pissoirer• Forslag om tur til Hven• Forslag om besøg på Eremitageslottet

9. Eventuelt• Fiskeklub under personaleforeningen, som man kan

melde sig ind i. • Der er mange aktiviteter under sportsforeningen,

som Keld Kurdahl opfordrer til at bruge • Forslag om en ny flagstang til f. eks. 1. maj og til

Langelandsfestival – Eva Andersen mener, det er Flemming Brandt, der skal spørges. Vi skal have nyt flag, da der skal være nyt logo.

• Leif Sørensen opfordrer til, at man kommer til Julius Thomsens Gade d. 14.04.11 kl. 15.00 og ser seniorer-nes kunstudstilling.

10. Spisning• Lækker mad og hyggeligt samvær.

ReferentKarin SøndergaardBestyrelsesmedlem

GODDAG

BRØNDERSLEV ALLÉKent Komeri, it-medarbejder pr.14.03.11

JULIUS THOMSENS GADECarl Lorberg, faglærer pr. 01.02.11Jonas Holbech, faglærer pr. 01.04.11

MARIENLUNDVEJTonny Klov Graabeck-Wintcentsen, faglærer pr. 01.04.11

REBSLAGERVEJArkadiusz Kulon, faglærer pr. 01.02.11Christina Svendsen, kontorfunktionær pr. 01.04.11

SUKKERTOPPENNiels Thorup, faglærer pr. 01. 03.11Morten Schlottmann, værkstedsassistent pr. 11.04.11

FARVEL

Faglærer Geert Gissing Hansen, Rebslagervej pr. 30.06.11 Faglærer Flemming Gissel, Rebslagervej pr. 31.07.11Kasper Ladefoged, Glostrup pr. 31. 07.11SKP-inskruktør Henrik Lønbak, Tæbyvej pr. 31.03.11Chefkonsulent Jens Peter Munk, virksomhedssekretariatet pr. 29.04.11

Referat af generalforsamling

25

ores forskningsprojekt stiller skarpt på, hvad nye arbejds-former som teams og projek-

torganisering betyder for opfattelsen af faglighed, og på hvordan disse arbejdsformer påvirker relationerne til kollegaer og ledelse. Hvad betyder det for trivslen, når det overlades til den enkelte at påtage sig ansvaret for sin egen og kollegernes trivsel i teamet ? Og hvad betyder det for fagligheden, når f. eks. en uddannelsesinstitution indfører lærerteams ?

Vi er begge etnologer og lægger vægt på at være i felten og tage del i folks hverdagsliv – i dette tilfælde deres daglige arbejdsliv – for at forstå deres vilkår, handlemuligheder og valg. Logik-kerne for f. eks. teamarbejde ser ofte anderledes ud på ‘værkstedsgulvet’ end for de teoretikere, der anbefaler at implementere teams. Vi vil derfor i perioder være til stede på afdelingerne og følge især lærernes teamarbejde tæt, men også i mindre grad deres undervisning. Vi vil observere og stille opklarende spørgsmål for derved at for-søge at forstå, hvad det er for en faglig tradition, lærerne er en del af.

Tre forskellige områder

Feltarbejdet er del af et større forsk-ningsprojekt, der har fået støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden over de næste tre år. Det involverer yderli-gere fire forskere. To forskere fra DTU Management vil se på, hvordan pro-jekt- og teamarbejde bliver brugt i et rådgivende ingeniørfirma. To forskere fra RUC vil se på, hvordan teamarbejdet bruges i distriktspsykiatrien. Og så er der altså os, der vil se på erhvervs-uddannelserne. På den måde henter projektet empiri fra tre forskellige områ-der: det private erhvervsliv, sundheds-sektoren og uddannelsessystemet. Det

er en pointe for os at se, hvordan team- og projektarbejde udfoldes i forskellige kontekster for på den måde at få et klarere blik for, hvad der er på spil i den enkelte organisation. Men vi vil også i projektet se på, hvad det er for politiske dagsordener, der i alle tre kontekster har sat fokus på nye arbejdsformer.

Nye former for fællesskaber

Projektet vil både under-søge, hvad der er på spil, men også – hvis det bliver muligt – pege på, hvordan man i organisationerne kan blive mere bevidst om de me-kanismer og dynamikker, der er indeholdt i team- og projektarbejde. Det er vores antagelse, at mange nye trivselsproblemer opstår i forbindelse med de nye samarbejdsformer. De kan forstås som nye former for fælles-skaber, som bl. a. sætter opfattelsen af faglighed under pres, da denne i stigende grad fastsættes i forhold til mål og værdier uden for de faglige traditioner. Et sted kan være i det tvær-faglige teamarbejde, men også i love og bekendtgørelser inden for uddannel-sessystemet eller i produktivitetskrav i det private erhvervsliv.

Efterhånden som projektet skrider frem vil vi forsøge at involvere de delta-gende organisationer i processen. Der vil blive afholdt fælles workshops, men vi kommer også gerne ud og fortæller om vores iagttagelser og overvejelser og diskuterer dem med medarbejdere og ledelse. Og her i ’Indtryk’ vil der forhåbentligt også blive lejlighed til at læse mere om projektet. /Kirsten Marie Bovbjerg og Marianne Søgaard Sørensen

Trivsel i teamsI den kommende tid vil to forskere fra DPU, Århus Universitet, Kirsten Marie Bovbjerg og Marianne Søgaard Sørensen, bedrive etnografisk feltarbejde på to afdelinger på KTS : Hos snedkerne på Tæbyvej og hos mediegrafikerne i Julius Thomsens Gade, hvor de vil følge lærernes teamarbejde. Her fortæller de om deres forskningsprojekt „Trivsel i teams”

V

Fakta

Lektor Kirsten Marie Bovbjerg beskæftiger sig især med det nye arbejdsliv og problematikker rela-teret til dette, såsom det grænse-løse arbejde.Videnskabelig assistent Marianne Søgaard Sørensen beskæftiger sig især med faglig-hed og erhvervsuddannelse.Følg med i projektet på www.trivseliteams.dk

Illustration : Kasper Christiansen

Fredag d. 4. marts 2011, havde KTS’ vinklub inviteret sine medlemmer med ledsagere til Køge. Her mødtes 18 personer, der satte kursen mod det lille mikrobryggeri Braunstein Bryg-geri på Køge Havn, cirka fem minutters gang fra stationen.

Bryggeriet, der blev etableret i juli 2005, var det første i Køge og omegn. Indehaverne havde året forinden solgt deres VVS-forretning og der gik et års tid før de besluttede sig til, hvad de så skulle lave. De købte et bryggeri i Baltimore, US, og startede op nede havnen i Køge. Udover bryggeriet fik de også et destilleri.

Braunstein Bryggeri laver elleve slags øl, to slags whisky, flere slags snapse og likører.

Der var fri bar – øl, likør og snapse. Whiskyen skulle der betales for. Mig bekendt var der ingen der kom gen-nem alle øl, snapse, likør eller whi-skyer. Vi fik en „kort” introduktion til bryggeriet, og fik fyldt op igen, inden vi fik en rundvisning, hvor vi i detaljer fik at vide, hvordan man destillerer og brygger øl. Bryg-geriet fylder ikke meget og man brygger kun pr. ordre. Braunstein bryg holder sig kun i seks måneder, dvs. at der ikke er tilført tilsætningsstoffer.

Efter rundvisningen var der mulighed for genopfyldning og købe diverse produkter.

Nu var klokken ved at være (for)mange, og vi skulle til Slagter Stig for at spise. Her fik forskellige slags kød, salater og selvfølgelig kunne vi smage Braunstein bryg til natur-ligvis. Vi fik efterfølgende dessert og kage. Vi hyggede os rigtigt meget, og på et tidspunkt fik vi at vide, at vi skulle have mere at drikke så var det nu, da restaura-tionen var ved at gøre kassen op.

Det er ikke en skam at gå, når man nærmest bliver smidt ud.

Alt i alt en rigtig god og fornøjelig tur./Terence Norman Quakernaat, Tæbyvej

Bryghuset Braunstein

26

Illustration : Nicklas M

ortensen

27

„WE WILL ROCK YOU”, og det blev vi.126 personer fra perso-naleforeningen havde tilmeldt sig arrangementet. Lyden var i top, da vi havde fået reserveret pladser, næsten forrest, lige i midten fra scenen. Showet var en fantastisk ople-velse. En farverig palet af sang, dans, sceneshow og flotte kostumer. Man følte sig i den grad underholdt. Hvis man endelig skal sige noget negativt, må man nok konkludere, at musicalen ikke vinder nogen pris for bedste manuskript.

Handlingen var ligegyldig, men da musikken jo skulle op-leves som et show, blev opgaven på den måde løst til perfektion.

Showet sluttede med sangen „Bohemian Rhapsody”, og der var ganske enkelt ikke et øje tørt. Flot show./Anne Weiss, Tuborgvej

Musikanmeldelse af

„We will rock you”

Kilde : dominion.official-theatre.co.uk

28

Vinklubben inviterer til vinsmagning.Fredag den 27. maj kl. 18 på Tuborgvej 177,Ole Porsvig fra Tysk vinklub præsenterer nogle rigtig spændende tyske vine

Tysklands kølige klima bringer naturligt friskheden frem i vinen, og måden man producerer Riesling, er smittet af på vinifikationen af andre hvide druer, så disse ligeså ofte fremstår sprøde og friske som Rieslingen.

I de seneste par år er Tyskland stormet frem på rødvinsområdet, efter man – i højere grad er begyndt at bruge fadlagring. Hoveddruen hedder det mundrette navn af „Spätburgunder”, bedre kendt som Pinot Noir. Ved flere blindsmagninger er flere af vinene fra Tyskland blevet forvekslet med topvine fra Bourgogne. Andre for danskerne ukendte rødvinsdruer venter i kulisserne for at behage de danske ganer. Glem fordommene og kom med til en spændende aften og smag spændende tyske vine.

Hilsen Vinklubben

Husk allerede nu at reservere den 26/8, hvor vi skal have grill-arrangement.

Sidste frist for bindende tilmelding til Lillian Hansen, torsdag den 20. maj

Navn

Vinklubmedlem kr. 150,00 Ledsager kr. 250,00

Seniorklubmedlem kr. 250,00 Gæst kr. 400,00

Underskrift : Cpr.nr. :

Lyse vine til lyse aftener

29

Onsdag den 16. marts blev der for første gang pustet liv i KTS-LIGAEN, da 41 hold med seks elever på hver fra hele KTS mødtes til fodboldturnering i Rødovre Hallen.

Stævnets startfløjte lød kl. 9 og den sidste kamp blev fløjtet af kl. 15 :45. Dagen var krydret med sjove oplevel-ser, præmier, bold, nye venskaber, grin og sjov. Der var samlet mindst 400

tilskuere, der heppede og skabte en fantastisk stemning i hallen.

Finalekampen stod mellem FC VVS fra KTS, Rebslagervej og Industri fra KTS, Tuborgvej. Det var så nervepir-rende, som noget kunne være, da kampen stod først 1-0. Så meget hurtigt 1-1. Dernæst 2-1 og så igen en hurtig udligning til 2-2. Til allersidst fik Industri dog det afgørende mål i

modstanderens net – og kunne derfor kalde sig LIGA-mestre.

Stort tillykke.Foruden vandrepokaler, medaljer og gaver (der blev blandt andet foræret et nyt spil bordfodbold til både 2. og 3. pladsen), blev der uddelt den efter-tragtede førstepræmie til vinderholdet. /TVI

KTS, Tuborgvej blev LIGA-mestre

Billedmanipulation: Kasper Christiansen

30

FCK møder FC Industri

Foto : mp-photo.com

/ Michael Petersen

Af Theresa Vind

31

e fik én på opleveren, FC Industri fra KTS, Tuborgvej, da de torsdag den 24. marts var inviteret til FCK’s klub-hus på Frederiksberg. FC Industri havde ugen forinden vundet KTS-LIGAEN (KTS’ egen fodboldturnering, red.), hvor førstepræmien var et besøg hos mesterholdet samt en signeret FCK-trøje. Men de fik mere end det : Teamchef i FCK Michael Mio tog pænt imod, og KTS’ drenge blev

budt på småkager og sodavand. Imens fortalte Michael Mio lidt om dagens program og om FCK’s historie. Han beklagede mange gange, at det på grund af landskamp mod Norge ikke var et fuldt FCK-hold, drengene skulle møde.

Pommes frites-holdet

Til gengæld kunne han fortælle om FCK’ akademiskole, om samarbejdet med gymnasierne i lokalområdet og om „pommes frites-gruppen”, som er den noget uheldige kategori, spillerne ryger i, hvis de har taget mere en cirka to kilo på efter en ferie. „Pommes fritterne” får en klækkelig bøde foruden ekstra træning indtil fedtet er væk igen. Sidst-nævnte synes FC Industri er virkelig morsomt. Michael Mio udelukker ikke stjerne-potentialet hos KTS’ fodboldmestre :

„Nu kender jeg jo intet til deres generelle form, så … Vi har før fundet uslebne diamanter” smiler han.

Ind træder stjernen

Pludselig træder Jesper Grønkjær ind i presseloungen, som vi befinder os i. I favnen har han seks spilletrøjer overplastret med autografer. FC Industri bliver en smule stille. Grønkjær er dog dybt professionel og stiller både smilende op til foto-grafering samt stiller KTS-drengene en masse spørgsmål, som fx „spiller I selv i klub?” „Hvad er I dygtige til” ? „Hvad kunne I tænke jer at blive bedre til” ? Og så kommer snakken i gang. Grønkjær giver sine erfaringer videre ud i, hvordan man bliver dygtigere og hvad, der er vigtigt at dyrke.

Fornemt selskab

De har nu fået selskab af Johan Absalonsen og Hjalte Nørgaard, indehaveren af rekorden i flest kampe for klubben, og som efter en tur til AGF nu er tilbage på hovedstadens hold. Efter snakken, autograferne og billederne skal FC Industri på gui-det rundtur i klubhuset. De kommer rundt i alle yderkroge og får set det, som ingen andre får lov at se : omklædningsrum, massørrum og så videre.

Besøget slutter uden for i blæsevejret, hvor KTS’ drenge overværer dagens træning og får taget et holdbillede under KTS’ logo som på en stor banner pryder FCK’s træningsbaner.

D

Foto : mp-photo.com / Michael Petersen

3232

KTS var med da repræsentanter for i alt 1200 amerikanske erhvervsskoler mødtes i april i New Orleans

Til årsmøde i

New OrleansAf Tøger Kyvsgaard, produktudviklingschef

33

New Orleans er charmerende, men også rå i sin pågående sanselighed. Amerikanerne kalder byen, der lig-ger ved udmundingen af Mississippi i staten Louisiana, for „The big easy” på grund af en tilsyneladende tem-melig afslappet og nydelsesorienteret holdning til tilværelsen. Det er der angi-veligt også nogen som har, som f. eks. 280 kg tunge Big All Carson, som deres udsendte en aften hørte synge bl. a. „Mustang Sally” på Cafe Funky Pirats, down town Burbon Street. New Orleans er næsten fuldt genopbygget efter katastrofen med flodbølgen Katrina i 2005 og i det franske kvarter var der i starten af april live bands i stort set alle by-delens cafeer og på de åbne pladser.

Sammenfaldende med musikfesti-vallen holdt den amerikanske sammen-slutning af erhvervsskoler – American Association of Community Colleges (AACC) sit årsmøde. I alt 2000 dele-gerede repræsenterende ca. 1200 amerikanske erhvervsskoler deltog i det tre dage lange konvent. Et særdeles fyldigt program gav mulighed for bl. a. at møde og lytte til den amerikanske viceundervisningsminister Martha J. Kanter’s udlægning af den amerikanske ambition om at have den bedst ud-dannede og mest konkurrencedygtige arbejdsstyrke i verden i 2020. Direktør Geoffry Canada oplyste om sit arbejde med „Harlem Children Zone”, der angi-veligt styrker mulighederne for uddan-

nelse for Harlems sorte befolkning. Han stillede undervejs retorisk spørgsmålet om, hvorfor den amerikanske regering ikke hellere proaktivt investerer ca. 5.000 $ svarende til et års deltagerbe-taling for en ung sort mands erhvervs-uddannelse end at risikere en årsudgift på ca. 37.000 $, når samme unge mand uden uddannelse med stor sandsynlig-hed på et eller andet tidspunkt havner i fængsel ?

Fra KTS deltog overtegnede og in-spektør Ole Rømer fra Tæbyvej, inviteret af Styrelsen For International Uddan-nelse (SIU). Formålet var at undersøge mulighederne for et partnerskab med amerikanske erhvervsskoler om elev-udveksling, lærerefteruddannelse eller andet internationalt samarbejde – helt på linje med det samarbejde KTS i sti-gende grad har opbygget med en ræk-ke europæiske erhvervsskolepartnere.

2-årige amerikanske erhvervsuddannelser

I USA er der 12 års uddannelsespligt, afsluttende med High School. Herefter kan amerikanske unge tilmelde sig enten en toårig arbejdsmarkeds-orienteret erhvervsuddannelse – over-vejende skolebaseret, men med et halvt års virksomhedspraktik, eller fortsætte yderligere to år og hermed kvalificere sig til videreuddannelse på universitetsniveau. I modsætning til i Danmark er uddannelse ikke gratis, og i gennemsnit betales der årligt mellem

ca. 2.500 $ og 5.000 $ for deltagelse i en erhvervsuddannelse. Det er et ikke ube-tydeligt beløb, når årsindkomsten for eksempelvis en faglært tømrer eller en bacheloruddannet sygeplejerske ligger på omkring 35.000 $ – 45.000 $ .

Besøg på to amerikanske colleges

Inden årsmødet var der mulighed for to dagsbesøg på amerikanske community colleges arrangeret af SIU. Begge store skoler med årligt omkring 20.000–30.000 studerende – svarende til ca. 4.000–5.000 årselever omregnet til fuldtidsstuderende. Og på begge insti-tutioner blev vi gæstfrit modtaget med deltagelse af lærere og ledere fra alle skolernes forskellige afdelinger. Fagligt dækkede Delgado Community College i New Orleans områder svarende til vores produktion og udvikling- og transport og logistik-indgange , det merkantile område, fødevareproduk-tion, social- og sundhedsområdet samt bygge og anlægsområdet. Men til forskel fra KTS udbyder skolen tillige en række uddannelser inden for energi-produktion (dieseldrevne kraftværker), bedemandsuddannelse og musik- og teateruddannelser (Performance and Media Art). Hertil kommer arbejds-markedsuddannelser, der spænder fra detektiv-kurser (Private investigator) over turist-guidning og vinsmagning til iværksætteri. Den anden skole Batonrouge Community College ca. 120 km vest for New Orleans var primært

Den danske delegation sammen med formanden for American Association of Community Colleges

Tromb

one-spiller i N

ew O

rleans

34

orienteret mod amerikanske unge, som via collegeprogrammer inden for handel og finans, kunst og historie, design og konstruktion samt it-området ønsker at fortætte studierne på universitets-niveau. Men skolen har et samarbejde med søsterskoler eksempelvis inden for bygge og anlægsområdet med mere traditionelle og teknisk orien-terede erhvervsuddannelser. Begge skoler var tydeligt mærkede af den økonomiske afmatning som følge af den såkaldte globale finanskrise, og der blev talt meget om, hvordan og hvor langt skolerne kunne rationalisere og effektivisere driften under indtryk af et faldende statstilskud (ca. 30–40 % af indtægtsgrundlaget) og et indkomst-grundlag blandt collegesøgende unge og deres familier, der ikke tillader, at deltagerbetalingen hæves yderligere.

The Yanks are comming

Direktør Dr. Warren R. Nichols fra Volunteer State Community Col-lege, Nashville Tennessee kommer på besøg på KTS i slutningen af maj og vil diskutere mulighederne for et samarbejde med KTS inden for det grafiske område, film- og tv-produktionsuddannelsen samt teater-,

udstillings- og eventtekniker -uddan-nelsen. Dr. Michael Chipps, direktør for Mid Plains Community College i Nebrasca vil sammen med KTS under-søge samarbejdsmulighederne inden for bygge og anlægsområdet. IVY TECH Community College fra Indiana vil også gerne fortsætte dialogen og Batonrouge College foreslår, at lærlinge fra KTS eventuelt deltager i skolens udbud af ledelsesuddannelser inden for bygge og anlægsområdet. Delgado Community College så gode muligheder for at eksempelvis KTS-tømrer- og bygningssnedkerlærlinge kan deltage i det fortsatte genop-bygningsarbejde i New Orleans efter Katrina-flodbølgen i form af ulønnet

praktik i amerikanske entreprenørvirk-somheder formidlet via skolens virk-somhedsnetværk. Fortsatte drøftelser, udveksling af materialer, afklaring omkring finansiering og eventuelt be-søg på KTS fra de øvrige ovennævnte amerikanske colleges må afklare, hvad

der konkret kan komme ud af disse interessetilkendegivelser.

Udvidet kontakt til Storbritannien

Også andre lande end Danmark, der deltog i årsmødet med i alt ni repræsen-tanter, havde sendt delegerede årsmø-det. Her i blandt Storbritannien (UK), hvor Exeter College, Portsmouth Highbury College og Burton and South Derbyshire College dels var interesserede I et sam-arbejde med amerikanerne, men også og ikke mindst viste det sig, et sam-arbejde med KTS. Der er derfor truffet en foreløbig aftale om et besøg på KTS af de tre engelske colleges i september 2011 og et eventuelt KTS-genbesøg i UK i november 2011 i forbindelse med

de engelske erhvervsskolers årsmøde i Brighton. Dette forløb gennemføres med henblik på eventuel udarbejdelse af samarbejdsaftaler og koordinerede LEONARDO-programansøgninger imel-lem KTS og de engelske erhvervsskoler i februar 2012.

Besøgene på de to colleges og ikke mindst deltagelsen i årsmødet gav gode mulig-heder for både formelle og uformelle samtaler omkring samarbejde mellem KTS og de amerikanske colleges. I skrivende stund har hele fem colleges tilkendegivet, at de ønsker at fortsætte disse drøftelser og kortlægning af samarbejdsmuligheder.„

Feststemning i det franske kvarter i New Orleans

35

Af Maria Mogensen

– Den er helt speciel. Designet er ikke set før på en lyse-stage, konkluderer Vibeke Schmidt om sin yin og yang – inspirerede stage kaldet „En bliver til to”. Også andre har set muligheder i Vibekes lysestage. Hun har nemlig sat den i produktion, og resultatet er indtil videre 25 stk, som allerede er blevet afsat. Men egentlig blev lysestagen til sidste år, da Vibeke på grundforløbet på teknisk design fik en opgave af faglærer Claus Arnel.

– Eleverne sidder hver dag og tegner ved computeren og kan være langt fra virkelig-heden. Derfor skulle de prøve at arbejde i værkstedet. De skulle starte med at lave tegninger og derefter tage dem med ned i værkstedet og producere efter dem. Det giver eleverne en forståelse for hele produk-tionsprocessen, forklarer Claus Arnel.

Ros gav mod på mere

Vibekes lysestage blev mødt med opadvendte tommelfingre fra omgivelserne, deriblandt uddan-nelsesleder Børge Askov Christensen.

– Vibeke har formået at lave et produkt, der er rig-tig flot og anderledes, siger han. Den positive respons fik Vibeke til at ville mere. Hun tog patent på sit design og søgte – og fik – økonomisk støtte via fonde og legater, så hun havde penge til at sætte stagen i produktion. Et skridt, faglærer Claus Arnel kalder banebrydende.– Det er total stærkt gået, siger han.

Men projektet stopper ikke her, hvis det står til Vibeke. Næste skridt er et møde med repræsentanter fra Bahne-kæden. Hun håber, at de også kan se lyset i hendes stage og siger ja til at få den på hylderne.

– Det bliver svært, men mit udgangspunkt var, at lysesta-gen bare var et lille fremstillingsprojekt i skolen, og det er jo gået rigtig godt. Derfor ved jeg også, at det vil lykkes, siger Vibeke.

Vibekes lysende idé Et vellykket projekt på teknisk design-uddannelsen gav Vibeke Schmidt blod på tanden. Nu håber hun på at lave en forretning ud af det

Vibeke overvejer i øjeblikket, hvordan hun kan videreudvikle form og farve på sin lysestage

Foto : Bjarni Reynisson

Foto: Henrik Dietrich

36

Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød er vært for årets dyst med og mod vores kollegaer fra de

andre tekniske skoler – nemlig SporTSlege 2011.

Legene afholdes fra den 19.–21. august. Vi skal dyste i fodbold, tennis, rundbold, badminton, beachvolley, bowling,

petanque, løb, duatlon, duatlon for 2 mands hold og den usports-lige disciplin. Derudover er der mulighed for at prøve spinning.

Fredag aften er sportsklubben vært for et hyggeligt arrangement – vi sætter partyteltet op, sørger for aftensmad og en mega overraskelse.

Invitationen fra Erhvervsskolen Nordsjælland og tilmeldingen ligger på KTS-nettet.

Legene er for alle ansatte på de tekniske skoler.

Vi håber, du har lyst til at deltage. Vil du høre mere, så ring eller mail til Per Ludvig lok. 3515 pl@kts.dk eller til Susanne Willer lok. 3580 suw@kts.dk

Mange hilsner

KTS Sport

SporTSlege 2011