1

indtryk

Nr. 57

Juni / 2012

KTS’ personaleblad

FOKUS:

Lokal pædagogisk udvikling

Ny kampagneSkab noget stort

WIN-WIN-WINmatematik

18

8

25

26

11

Det faste03 Leder08 Kort nyt

Artikler04 På forkant med pædagogikken06 De sårbare elever er alles ansvar10 Generationsskifte i KTS’ direktion11 Skab noget stort14 KTS-dag – en festdag med faglig input16 Handlingsplan kom ind under huden17 Regional praktikpladsenhed i Valby18 At bygge hus på Rådhuspladsen20 Tv-produktion skal ud i virkeligheden21 Win-win-win matematik22 Tre SKP-elever fik medaljer og legater24 10 års jubilar i fin form 25 Bidt af golf27 Krisehjælp er en investering i medarbejderne Indlæg26 Kunstforeningen satser på sociale kulturoplevelser28 Seniortur til et blomstrende Sofiero

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden

bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og

relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet

på skolens hjemmeside på adressen : www.kts.dk/omkts/personaleblad.

Næste nummer:

Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er mandag den 6. august

2012. Send materialet til lsr@kts.dk

Oplag 1100 eksemplarer.

Trykkeri Chronografisk as

Ansvarshavende redaktør

Direktør Mogens Nielsen

Direkte : 3586 3535

Mobil : 4038 0651

Mail : mon@kts.dk

Redaktør

Line Riis

Direkte : 3586 3553

Mobil : 2085 2475

Mail : lsr@kts.dk

Layout

GrafiSKP

Mediegrafikere :

Natalie Canfarotta

Marie Boel

Emil Sylvan

Michelle Vestergaard

Frank Nielsen

Magnus Barkman

Tobias Andersen

David Surland

Sia von Bülow

Forsidefoto Lars Refn

Skribenter Tøger Kyvsgaard, Line Riis, Michael Schmidt,

Camilla Saebel, Tina Jensen, Ole Christensen, Steen

Mikkelsen

Indhold

Kolofon

3

Leder

Lige før sommerferien 2011 nedsatte

Københavns Kommune en såkaldt

Ungekommission, der på tværs af

fire kommunale forvaltninger og med

bistand fra forskere, skole- og organi-

sationsfolk skulle kulegrave problem-

stillingen omkring at sikre uddannelse

for langt flere unge i Københavns

Kommune.

Under overskriften ”Alle skal med” af-

leverede kommissionen i februar 2012

en række forslag om et langt mere in-

tensivt samarbejde mellem kommunen

og ungdomsuddannelserne – herunder

naturligvis også KTS. Forslagene skal

behandles af Borgerrepræsentationen i

løbet af efteråret. De rummer bl.a. initia-

tiver som valgfag på erhvervsskolerne

for de ca. 7.500 elever i kommunens

8. og 9. klasser, vedvarende efterud-

dannelse på erhvervsskolerne for

kommunens lærere i udskolingsklas-

serne, udvidet adgang til psykolog- og

socialrådgiverbistand for sårbare unge

samt en fysisk etablering af uddannel-

sesudbud på tværs af eksisterende in-

stitutioner – f.eks. med tilbud om både

stx, eud, eux og htx i den samme insti-

tution. Hertil kommer ikke mindst ny-

tænkning inden for overgangen mellem

grundskole og ungdomsuddannelse.

Kommunen skønner, at mindst 2.500

unge alene i Københavns Kommune har

behov for et nyt og længerevarende til-

bud for at kunne vælge og gennemføre

en ungdomsuddannelse.

Den svære overgang

KTS kvitterer for, at Københavns Kom-

mune og i øvrigt også en række andre

kommuner som Herlev, Brøndby, Al-

bertslund, Høje Tåstrup, Gladsaxe og

Lyngby-Tårbæk – og nu også Gentofte

Kommune – ønsker et tættere og mere

forpligtende samarbejde med KTS med

sigte på, at flere unge går i gang med

og fuldfører deres erhvervsuddannelse

på KTS.

I den sammenhæng er nytænkning

omkring overgangen mellem folke-

skolen og ungdomsuddannelserne

af særlig interesse. Alle ved tilsynela-

dende, at mange unge visiteres til er-

hvervsuddannelserne uden at have en

kinamands chance for at gennemføre.

Senest og ved fremlæggelsen af ung-

domskommissionens forslag i februar

på Københavns Rådhus bekræftede

børne- og undervisningsminister Chri-

stine Antorini, at omkring 15-17 pro-

cent af de unge på erhvervsuddannel-

serne savner tilstrækkelige kundskaber

i dansk og matematik til at kunne gen-

nemføre deres erhvervsuddannelse.

„Det er ikke bare ude på skolerne, der skal ske nytænkning”Hun hilste derfor kommissionsarbejdet

velkomment og omtalte kort sit eget

initiativ omkring ”Ny nordisk skole” med

nyt liv til klassiske værdier som ele-

vinddragelse, fællesskab, motivation

og medejerskab. Ministeren slog fast,

at ikke bare 95 procent af en ungdoms-

årgang skal have en ungdomsuddan-

nelse, men at netop ”Alle skal med”.

Hun efterlyste desuden nytænkning,

der kan skabe læringslyst og uddannel-

ses-begejstring og motivere unge til at

gennemføre deres uddannelse – uden

at dette yderligere belaster den hårdt

trængte statskasse.

KTS har forstået signalet fra både

Københavns Kommune og ministeren

og har i sin rammesætning for virk-

somhedsplan 2013 (VP2013) netop

lagt vægt på en fortsat udvikling af

indsatsen mod elevfrafaldet i skolens

uddannelser. Det er et langt sejt træk,

men KTS er trods alt lykkedes med at

nedbringe elevfrafaldet i sine grundfor-

løb fra 41 procent i 2008 til 27 procent

i 2011. Også inden for skolens htx-

uddannelse går det den rigtige vej.

I VP2013 vil vi øge antallet af unge,

der gennemfører htx-uddannelsen

samt grund- og hovedforløb i skolens

erhvervsuddannelser. Vi vil også fortsat

udforske mulighederne for at give unge

en bedre start på deres erhvervsud-

dannelse bl.a. via skolens udbud af 10.

klasse. Her mærkes en voksende inte-

resse blandt kommunerne, og KTS for-

venter at starte fire eller fem 10. klasser

i august 2012.

Bedre tilbud om 10. klasse

Det er måske her, den nytænkning,

som ministeren efterlyser, eksempelvis

kan tage afsæt. Tænk, hvis vi i stedet

for at tale om en 20-20-model i de

EUD-rettede 10. klasser etablerede en

40-40-model? Altså en 10. klasse på

40 uger efterfulgt af et grundforløb på

op til 40 uger eller mere afhængigt af

den enkelte elevs forudsætninger for

et kvalificeret valg af og fagligt grund-

lag for en erhvervsuddannelse?

Dette ville betyde, at de unge, som af

forskellige årsager ikke er i stand til at

beslutte sig for eller gennemføre ud-

dannelse umiddelbart efter 9. klasse,

får ro til at modne og fagligt kvalificere

sig samt træffe et reflekteret valg af

ungdomsuddannelse – alt sammen

formentligt bidragende til en større

gennemførelse i eksempelvis erhvervs-

uddannelserne, end vi kender i dag, og

oven i købet uden yderligere træk på

statsfinanserne.

Nytænkning i ministeriet

Ministeren vil i forbindelse med sit

initiativ om ”Ny nordisk skole” besøge

og i dialog med en række forskellige

uddannelsesinstitutioner i efteråret

2012. Vi håber, at hun lægger vejen

forbi KTS. Det er nemlig ikke bare ude

på skolerne, der skal ske nytænkning,

men også i dele af ministerens eget

embedsmandsværk, som alt for længe

har insisteret på, at alle unge i prin-

cippet er i stand til at træffe lineære

og rationelle valg, når det handler om

ungdomsuddannelse.

Af Tøger Kyvsgaard

Produktudviklingschef

Alle skal med

4

Af Line Riis

KTS har besluttet at organisere sit pædagogiske udviklings-

arbejde på en ny måde. Det overordnede strategiske udvik-

lingsarbejde skal stadig ligge hos PUF (Pædagogisk Udvik-

ling Forum), mens arbejdet, der tilgodeser lokale behov for

pædagogisk udvikling, lægges i de nye lokale PUF-udvalg.

„Diskussionen om, hvordan skoleområderne bedst når de

mål, de har sat sig i deres virksomhedsplaner, skal ligge de-

centralt – altså derude, hvor folk er. Vi har 35 uddannelser,

og hvis vi skulle udvikle pædagogikken centralt fra, ville det

kræve et kæmpe stort og tungt apparat. Medlemmerne af

LPUF kender medarbejderne og ved, hvad der skal til for at

opkvalificere dem,” siger vicedirektør Flemming Brandt.

Det har krævet et langt og sejt træk at nå dertil, hvor KTS

kan forfine det pædagogiske udviklingsarbejde og leve op til

målsætningen om at være på forkant med pædagogikken.

I 1990’erne havde skolen en

dårlig økonomi, og pædago-

gik og kompetenceudvikling

måtte leve en lidt stedmo-

derlig tilværelse.

I slutningen af

1990’erne etablerede

skolen FUL-udvalg

(forsøg, udvikling,

læring) på alle afdelin-

gerne og udnævnte en

række medarbejdere til

FUL-konsulenter. Udval-

gene kom dog aldrig til

at virke efter hensigten,

fortæller fællestillids-

repræsentant Arne Chri-

stensen, og i forbindelse

med 2012-planen blev det så

besluttet at reorgani-

sere det pædagogiske

udviklingsarbejde.

„Den nye organisering skal være

med til at sætte KTS i front og sikre,

at skolen overlever på sigt. Vi vil rigtig gerne have igangsat

nogle spændende udviklingsprojekter, have lærerne til at

tage ejerskab og styrke deres kompetenceudvikling,” siger

Arne Christensen.

Systematisering

Det er på forhånd defineret, hvem der sidder med i LPUF (se

faktaboks) lokalt. Udvalgsmedlemmerne skal både behandle

ansøgninger om midler til udviklingsarbejde og selv tage

initiativer til at sætte projekter i gang. Flemming Brandt og

tillidsrepræsentant Poul-Henning Laursen peger begge på

vigtigheden af, at det pædagogiske udviklingsarbejde bliver

systematiseret:

„Før i tiden foregik meget kompetenceudvikling fra hån-

den til munden og var afhængig af, hvem der lige var til

rådighed. Det bliver godt med en systematisk dis-

kussion af, hvor udviklingen i afdelingen skal

bevæge sig hen,” siger Poul

Henning Laursen.

Det er inspektør Vibeke B.

Uhrenfeldt Wiingaard

fra KTS Nørrebro helt

enig i. Hun ser de nye

udvalg som en måde

at formalisere og

forankre det pæda-

gogiske arbejde hos

medarbejderne og i

skoleområderne.

„Udvalgene skal

udtænke retningslin-

jer, og ledelsen skal

være parat til at gribe

de ideer, der kommer

frem. Et at vores mål

VP2013 er at få mere

pædagogik ind i klasse-

lokalerne. Det skal forstås

helt lavpraktisk, og ledel-

sen har foreslået, at vi giver

medarbejderne supervision. Men jeg

På forkant med pædagogikkenLokale PUF-udvalg skal styrke udviklingen af pædagogik og medarbejderkompetencer på KTS

5

tror, at det konkrete arbej-

de med pædagogiske tiltag

skal helt ned i teams’ene,

så pædagogisk udvikling

bliver et fast punkt på

dagsordenen på team-

møderne,” siger hun.

Den gode lærer

Inspektør Flemming Nyvang Petersen fra

KTS Emdrup ser især LPUF som en sparring til

de pædagogiske tiltag, som afdelingen tager.

Fx er Emdrup ved at starte holdet ”Talentspor” for industri-

teknikere på grundforløb for at give særligt dygtige elever

mulighed for at komme hurtigere igennem uddannelsen. Her

forestiller inspektøren sig, at LPUF kan gå aktivt ind og se

på, hvordan det kan komme til at virke i praksis.

„Jeg synes, at det er en rigtig god ide at nedsætte de

lokale PUF-udvalg, fordi det bliver synligt, at vi tænker i

pædagogik. Vi kan godt ind imellem glemme pædagogik-

ken, fordi vi bruger meget tid på økonomi og logistik. For

den enkelte lærer kan det være godt at få et lille skub til at

begynde at gøre tingene på en ny måde.”

At tage fat ude i klasseværelset og se på, hvad en god

lærer egentlig er, står også på dagsordenen på Nørrebro.

Er det en lærer, som udelukkende er fagligt og håndværks-

mæssigt dygtig?

„Jeg tror, at vi har brug for en kulturændring, så vi flytter

fokus fra fagligheden til, at det i langt højere grad kommer til

at handle om pædagogik. Det handler jo om, hvordan vi for-

midler læringen til de unge, og om hvordan vi rummer dem,”

siger Vibeke B. Uhrenfeldt Wiingaard.

Det er uden tvivl én af de helt store udfordringer at kunne

undervise og fastholde både meget talentfulde og motive-

rede unge og elever med fx sociale og psykiske problemer.

Det kræver toptunede pædagogiske metoder, og det er hele

kernen i ønsket om lokal pædagogisk udvikling.

„I det øjeblik folk er med og kan se ideen i, at vi hele tiden

udvikler det, vi har på hylderne og måden vi gør det på, så

vil vi være en attraktiv og fremtidssikret skole,” siger vice-

inspektør Flemming Brandt.

I marts 2012 blev det besluttet at nedlægge de gamle

FUL-udvalg og i stedet oprette Lokale Pædagogiske

Udviklingsfora på alle afdelinger. LPUF består af

inspektør, FUL-konsulenter, tillidsrepræsentant(er) og

TAP-repræsentant, samt evt. en uddannelsesleder.

LPUF fungerer som styregruppe for udviklingsprojek-

ter på de respektive afdelinger. LPUF kan rådgive, men

ikke træffe beslutninger. Opgaverne er primært:

af virksomhedsplanen.

behandle og opnå enighed om ansøgninger.

medarbejderne.

Lokale Pædagogiske Udviklingsfora (LPUF)

Frederiksberg-afdelingen har skabt en beredskabsplan til støtte for sårbare elever ved at lade processen gro nedefra

6

Af Line Riis

KTS Frederiksberg havde allerede et

godt samarbejde med Psykiatrifonden

om at aftabuisere holdningen til psyki-

ske lidelser, da fonden tilbød skoleaf-

delingen at være med i et projekt om at

udvikle et beredskab til støtte for sår-

bare elever. Det var interessant for af-

delingen, for andelen af sårbare elever

var nemlig vokset, og det samme var

udfordringerne med at håndtere dem.

Nogle lærere og vejledere brugte ufor-

holdsmæssigt meget tid på at agere

hjælpere og socialrådgivere i flæng, og

den løsning var ikke holdbar i længden.

„Hvis vi kunne få gruppen af sårbare

elever til kun at fylde den procentdel,

de var berettiget til, ville der blive me-

get mere tid til de andre elever. Det

håbede vi at opnå ved at arbejde hen

imod klarere kommandoveje og en ned-

skrevet beredskabsplan,” siger inspek-

tør Kim Larsen om udgangspunktet

for, at skoleafdelingen kastede sig ud i

projektet.

Ifølge Psykiatrifonden kæmper 15

procent af de unge i Danmark med tun-

ge personlige problemer, og inspektø-

ren vurderer selv, at der er omkring 20

procent sårbare elever på afdelingen

i Julius Thomsens Gade. Eleverne slås

typisk med psykiske og sociale pro-

blemer eller misbrugsproblemer. Langt

hovedparten har dog „almindeligt ondt

i livet”, fortæller studievejleder Anne

Mette Bulow, som har været koordina-

tor på projektet.

„Tendensen i samfundet er, at unge

er forvirrede og usikre på, hvad de skal

vælge, samtidig med at de bliver pres-

set til at træffe et valg. De virker ikke

så robuste som tidligere,” siger Anne

Mette Bulow.

En proces for alle

Psykiske problemer kan i sidste ende

resultere i, at elever bliver meldt ud,

fordi de ikke kan overskue at møde op

til undervisningen hver dag, og fordi der

ikke er gjort en tilstrækkelig stor ind-

sats for at fastholde dem.

Så der er rigtig god grund til at gøre

alt for at spotte de sårbare elever tids

nok til at hjælpe dem, men det kræ-

ver også, at lærerne er klædt på til at

håndtere opgaven. Netop det var målet

for Psykiatrifondens „Projekt Trivsel på

EUD”, som KTS blev inviteret med i sam-

men med SOPU Nordsjælland, der ud-

danner social- og sundhedsassistenter.

Processen fra den indledende præ-

sentation af projektet til den færdige

beredskabsplan tog otte måneder. Alle

på KTS Frederiksberg blev inddraget:

ledelse, FUL-konsulenter, vejledere, læ-

rere, administrativt personale og grup-

per af elever. Der blev holdt seminarer

og procesmøder, og medarbejderne fik

supervision.

„Det blev et tre gange så stort pro-

jekt, som vi havde troet. Folk var virkelig

tændt. Der var også nogle, der var imod,

men det er helt ok, for det skaber dia-

log,” fortæller Kim Larsen.

Det var egentlig meningen, at ledel-

sen skulle deltage i alle møderne, men

inspektøren besluttede hurtigt, at han

ville trække sig lidt tilbage og overlade

koordineringen til Anne Mette Bulow og

hendes kollega Ole Christensen.

„Jeg ville ikke være med til at diktere,

hvad der skulle stå i beredskabsplanen.

Det var vigtigt for mig, at den opgave

blev skubbet så langt ned i organisati-

onen som muligt, så processen groede

nedefra,” fortæller han.

De sårbare elever er alles ansvar

7

KTS Frederiksberg brugte 1447

timer på processen med at skabe en

beredskabsplan. Den største praktiske

udfordring var at få frigjort lærere, der

var i skema, til projektet. En anden ud-

fordring var, med Anne Mette Bulows

ord, at „holde gryden i kog”, da det kan

være svært i en travl hverdag.

Rummelighed og tryghed

Resultatet af indsatsen ligger nu i form

af et flot 24-siders hæfte, som alle

medarbejdere lige fra uddannelsesle-

dere til pedeller kan tage frem, når de

ser en elev hænge med mundvigene.

Beredskabsplanen består af en enkel

fem-trins model, som er nem at følge

også for dem, der normalt ikke finder

det så let at håndtere sårbare unge.

„Der er en meget større rummelighed

nu, og lærerne og de øvrige ansatte

føler sig mere trygge. De behøver ikke

nødvendigvis selv involvere sig i ele-

vernes problemer, hvis de har svært

ved det, men kan fortælle andre om de-

res iagttagelser af en elev i mistrivsel

– og så handler andre på det,” fortæller

Anne Mette Bulow.

Sårbare elever bliver generelt spottet

og hjulpet hurtigere i dag end tidligere.

Forudsat at de vil hjælpes. Skolen

forventer nemlig, at det er en gensidig

aftale, hvor eleverne giver håndslag på,

at de er interesseret i hjælpen, og at

den giver mening for dem og afdelin-

gen. For i bund og grund er det elevens

faglighed, motivation og evne til at del-

tage i uddannelsen, der er afgørende

for, at hjælpen til en elev kan virke.

Pædagogisk udvikling

I KTS’ handlingsplan for øget gen-

nemførsel i 2012 er det forebyggende

arbejde med frafaldstruede elever et af

indsatsområderne. Inspektør Kim Lar-

sen fra Frederiksberg har meldt ud, at

han gerne kommer ud på skolens andre

afdelinger og fortæller om erfaringerne

med beredskabsplanen.

„Jeg kan varmt anbefale de lokale

ledelser at tage et møde med Psykia-

trifonden, hvis de vil skyde et lignende

projekt i gang. Det kunne også være

en ide at søge penge via de nye Lokale

Pædagogiske Udviklingsfora til kom-

petenceudvikling. Jeg mener, at mine

medarbejderes kompetencer er øget

betydeligt i forhold til at begå sig med

sårbare unge,” siger Kim Larsen.

Se KTS Frederiksbergs beredskabsplan

på kts.dk/Frederiksberg under linket

’Regler og undersøgelser’

Sårbare elever

På KTS Frederiksberg oplever man tre

typer sårbare elever:

Elever med psykiske problemer

som ondt i livet, angst, depres-

sion, diagnoser som ADHD m.m.

Elever med sociale problemer som

familiekonflikter, dårlig økonomi,

ringe boligforhold m.m.

Elever med misbrugsproblemer

som stoffer og alkohol

8

Fra Krysters Kartel til KTSTo hold vagtelever og en htx-klasse fik et sjovt indspark i

undervisningen, da skuespiller Laura Kvist Poulsen fra tv-

serien Krysters Kartel besøgte dem på KTS Valby sammen

med blandt andet kollegaen Zaki Youssef. De to skuespillere

optrådte med parodier på danske dørmænd og nydanske

diskoteksgæster,

De var blevet inviteret til at se en gruppe skuespilleres

bud på, hvad man kan gøre, når man oplever diskrimination

i nattelivet. Det satte både tanker og diskussioner i gang, da

eleverne oplevede at blive afvist i en ”diskoteks-kø” og ikke

mindst hørte om dengang, hvor rapperen Zaki blev afvist, da

han skulle ind og optræde.

Find en kollega med sjove interesser

Kort nyt

Står du med et brev fra en italiensk erhvervsskole,

som du ikke forstår? Eller drømmer du om at starte

en bogklub for krimielskere, men mangler forslag til

bøger? Så er der hjælp at hente hos en kollega. Du går bare

ind på ktsnet.dk under medarbejdere og søger – og vupti, så

ved du, at faglærer på tømrer i Rødovre, Jens Kjartan Mogen-

sen, taler italiensk, mens controller i fællesadministrationen

Maja Nygaard Pedersen læser krimier. Skal du finde en

underviser i zumba til pigeklubben, kan du prøve at spørge

Vibekke Merle Jetmar, afdelingsleder på Frederiksberg om

hun kender én. Vil du have nogle gode fif om bridge, kan det

være, at regnskabschef Peter Lyngsø vil ryste op med et par

stykker.

Vil du derimod finde frem til nogle af de mange kolleger

på KTS, som spiller golf, står du til gengæld med en udfor-

dring. For når du søger på ordet „golf“, dukker der kun en

person op – og han spiller slet ikke golf. Det eneste, han har

med golf at gøre, er bogstaver i hans andet navn: Carsten

Ingolff Serup Lindbo.

Derfor – alle gode golfspillere, madlavnings-ekvilibrister,

spansk-kyndige og frimærkesamlere: Stå frem og skynd jer

ind på ktsnet.dk og lav en udvidet profil med oplysninger om

alt det andet, I kan, ud over at passe jeres daglige job.

Malere og murere tjener hurtigt pengene hjemDer er meget stor forskel på, hvor hurtigt nyuddannede unge

tjener udgiften til deres uddannelse hjem. Arkitektstuderen-

de sidder mange år på skolebænken, og det tager næsten

25 år, før en arkitekt har betalt udgifterne til sin uddannelse

tilbage via skatten. Erhvervsuddannelser tjener sig derimod

hurtigt ind. Efter kun 3,5 år på arbejdsmarkedet har grafikere

og fotografer betalt deres uddannelse tilbage til samfundet.

Der er dog erhvervsuddannelser, der giver overskud,

allerede fra dag et. Det gælder blandt andet brolægger,

bygningsmønter, malere, murere, tandklinikassistenter,

tømrere og VVS’ere.

Kilde: Berlingske Tidende

Sportslege 2012I år skal der dystes inden for kategorierne badminton,

beachvolley, Bezzerwizzer, billard, bowling, fodbold, løb, pe-

tanque og rundbold, når Sportslegene 2012 løber af stabe-

len. Det sker i weekenden den 17. –19. august, og årets vært

er Selandia i Slagelse. Læs alt om KTS’ resultater i næste

udgave af Indtryk.

9

Guld og sølv til grafiske eleverMed sloganet ”Åbenhed skaber forståelse”, et hjerne-formet

logo og illustrationen af det psykiske kaos, der kan befinde

sig bag hjerneskallen på et ungt menneske, vandt tre elever

fra KTS Frederiksberg årets store grafiske elevkonkurrence,

Roland Challenge 2012.

Det var fjerde gang, Roland DG inviterede 60 grafiske ele-

ver fra KTS og Media College Aalborg til en 24 timers dyst på

gode ideer, kreativitet og grafisk håndværk.

I løbet af et døgn skulle eleverne i hold på tre skabe et

branding-forslag til Psykiatrifondens arbejde med at rådgive

unge med psykiske lidelser. Opgaven bestod i at producere

print til en sweatshirt, et 10 meter langt banner og klæbe-

folie til Psykiatrifondens lastbil. KTS-grundforløbseleverne

Seán Donohoe, skiltetekniker, Hjalte Rubenkamp og

Samuel Van-Dinh, grafiske teknikere, blev meget overraske-

de og glade, da de efter 24 timers hårdt arbejde blev kåret

som vindere af konkurrencen.

Andenpladsen gik til tre mediegrafikerelever på KTS, og

mediegrafikerelev Tina Sørensen fra KTS fik HK-prisen for at

være den bedste kollega under konkurrenceforløbet.

Nu skal sikkerhedsvagtelever ikke længere til Århus, hvis de

gerne vil tage hovedforløbet.

KTS er netop blevet godkendt til at have hovedforløb og

er i skrivende stund ved at starte det første forløb op. På

hovedforløbet bliver eleverne blandt andet undervist i rets-

regelsystemet, personlig konflikthåndtering og førstehjælp.

Skolen vil i den forbindelse gøre et ekstraordinært stort

stykke arbejde for at finde praktikpladser til eleverne, og

virksomhedskonsulent Christian Bærentzen vil derfor tage

rundt og besøge virksomheder på hele Sjælland for at skaffe

lærepladser. Han vil medbringe ansøgnin-

ger og cv’er på praktikpladssøgende elever

som en ny service over for virksomhederne.

Da de fleste af landets store vagtvirk-

somheder har adresse i København, håber

skolen på, at det nye hovedforløb kan

trække mange elever til.

Hovedforløb på vagt til KTS Valby

Af Line Riis

Den 1. august 2012 – eller snarest muligt derefter – vil en ny

direktør sætte sig i stolen som øverste chef for KTS. Hvem

det bliver, er ansættelsesudvalget i skrivende stund ved at

finde ud af. Én ting er dog sikker: det vil blive en velkvalifice-

ret person.

Formand for KTS’ bestyrelse Henrik Salée har sammen

med næstformand Bjarne Høpner fået til opgave at finde

skolens nye direktør, og også fællestillidsrepræsentant Arne

Christensen er med i udvælgelsesprocessen. Formandska-

bet har allieret sig med rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval

om at gennemføre ansættelsesproceduren.

45 personer havde ved ansøgningsfristen udløb valgt at

søge stillingen, og der var mange kvalificerede ansøgere

iblandt, fortæller Henrik Salée.

„Det er tydeligt at se på ansøgningerne, at kandidaterne

både er meget seriøse og velkvalificerede. Ansøgerfeltet

kommer fra det private erhvervsliv, fra den offentlige sektor

og fra uddannelsesverdenen, og selvom der er flest mænd,

er kvinderne godt med. Aldersmæssigt ligger ansøgerne i et

spænd fra starten af 30’erne til slutningen af 50’erne,“

siger bestyrelsesformanden.

Udadvendt Den nye direktør skal have en solid faglig baggrund gerne

akademisk, eksempelvis økonom eller ingeniør, og så skal

hun eller han have stor erfaring med drift, ledelse og

økonomi. Personlighed og ledelsesmæssig intelligens er

lige så vigtigt, og herunder er også gode kommunikative

evner vigtige.

„Vi forventer, at vores nye direktør har de faglige kvalifi-

kationer inden for det ledelsesmæssige og det økonomiske

område. Det er ikke så vigtigt at kende de politiske udfordrin-

ger i detaljer fra start som chef i uddannelsesverdenen

– det kan man læse op på. Derimod skal vedkommende have

en forståelse for, hvilken opgave det er at have med en stor

skole som KTS at gøre, og så skal vedkommende være en

god kommunikator, være udadvendt og have en god

empati, for at nævne noget af det vi fokuserer på,“ siger

Henrik Salée.

Han håber på, at skolens nye leder kan starte den

1. august, men datoen er ikke afgørende. Det vigtigste er at

finde den rette person. Det er planen, at den nye direktør får

et kort parallelt forløb med afgående direktør Mogens Niel-

sen, der vil fungere som konsulent, indtil han fratræder.

Generationsskifte i KTS’ direktionAnsættelsen af en ny direktør er i fuld gang – 45 har søgt stillingen

Efter 18 år som direktør på KTS går Mogens Nielsen på pension. Hvem der skal efterfølge ham i stillingen, vides ikke i skrivende stund.

11

Skab noget

STORTNy KTS-kampagne sætter fokus på kreativitet, faglig stolthed og gejst >

12

Af Michael Schmidt, Kommunikationsafdelingen

Mange har travlt med at tale nedsættende om EUD og

påstår, at uddannelserne har et blakket image. Vi vil gerne

overbevise de unge om, at en faglig uddannelse ikke er

andenrangs i forhold til en studentereksamen.

Svendebrevet skal gøres lige så attraktivt som studenter-

huen. Kampagnen er specielt rettet mod de unge, som er

erklæret studieegnede til gymnasiet, men som kan få lige

så stor (eller måske større) glæde af at gennemføre en faglig

uddannelse.

Som forberedelse til kampagnearbejdet interviewede vi

en håndfuld KTS-elever, som alle havde gennemført en

gymnasial uddannelse, inden de gik i gang med deres er-

hvervsuddannelse. Vi var interesseret i at høre, hvorfor de

fravalgte EUD i første omgang.

Interviewene gav en god indsigt i de unges bevæggrunde.

De fortalte os, at de valgte en faglig uddannelse, bl.a. fordi

man her skaber noget konkret – noget håndgribeligt.

Det gode er, at man arbejder med noget, der handler om

virkeligheden, og at man bruger både sit hoved og sine

hænder.

Noget spektakulært med kantI samarbejde med video-produktionsselskabet Magma

Media gennemså vi en masse biografreklamer henvendt til

unge uddannelsesvælgere for at se, hvad vi var oppe i mod.

Kommunikationsafdelingen har med en reklamefilm i biograferne skudt en ny KTS-kampagne i gang. Kampagnen skal være med til at markedsføre KTS som et uddannelsessted, der emmer af kreativitet, og hvor eleverne er ambitiøse, faglig stolte og begejstrede for det, de er i gang med.

Foto: Peter Harry

Der blev taget tid på alle aktiviteter i filmen i bestræbelserne på at lave et "one take" på 16 sekunder. Foto: Monica Bindslev

13

Og det var ikke, fordi det, vi så, ligefrem sprudlede af origina-

litet. Vi var interesseret i at lave noget spektakulært – noget

med kant og med en imponator-effekt.

Efter at en masse ideer var blevet diskuteret og ende-

vendt, besluttede vi at lave en 16 sekunders symfoni af en

masse forskellige håndværkeraktiviteter, hvor 20 energiske

og dedikerede KTS-elever arbejder på et fælles projekt med

at færdiggøre en model af skolens logo i kingsize. Til sidst

kommer en kæmpehånd ind i billedet og vender bunden af

et bogstav mod kameraet, så man ser, at der står ”Hand-

made by KTS”.

Eleverne involveretIdeen er at brande KTS som et uddannelsessted, hvor alle

er velkomne, også dem med store ambitioner, for vi sørger

for, at alle bliver fagligt udfordret. KTS er for dem, der kan lide

at bruge både deres hoved og hænder og elsker at skabe

noget - at forarbejde materialer til noget konkret. Sloganet

”Handmade by KTS” skal fortælle, at vi beskæftiger os med

håndens værk, noget der indebærer en aktiv deltagelse på

en direkte og praktisk måde. Desuden refererer „handmade“

til, at det, vi laver på KTS, er gedigent og fagligt i orden.

I hele forløbet med at producere reklamefilmen har vi be-

stræbt os på at involvere skolens elever mest muligt. Vi ind-

ledte med et fokusgruppeinterview, og da filmideen var på

plads, var det tømrerelever på Nørrebro, der udarbejdede lo-

goet i overstørrelse, og murerelever, der opbyggede soklen,

logoet skulle stå på. Alle medvirkende i filmen er elever fra

KTS, som blev castet til deres specifikke roller.

En dyst på kreativitetDet er ikke meningen, at reklamefilmen skal stå alene. Tan-

ken er, at den skal følges op af en konkurrence, hvor elever

fra alle KTS’ uddannelser udfordrer hinanden på kreativitet

og faglig formåen. Opgaven skal være at udarbejde en ud-

gave af skolens logo med baggrund i ens faglighed og vel at

mærke i de materialer, man arbejder med til dagligt. Man skal

være tro mod designmanualen, men ellers er der fuldstæn-

dig frit spil.

Vi forestiller os, at et dommerpanel bestående af tre

kendisser fra den kreative verden udpeger en konkurren-

cevinder blandt de forhåbentlig rigtig mange kreative, hit-

tepåsomme, overraskende, geniale og veludførte løsninger.

Dernæst er ideen, at alle de deltagende projekter udstilles

på en stor event, så alle – såvel interne som eksterne – får

et indtryk af mangfoldigheden og kreativiteten i skolens

uddannelser. Efterfølgende kan de mange kreative påhits

bruges i markedsføringen af skolens uddannelser.

Drejebogstegninger: Ágúst Bjarklind

Du kan se filmen på kts.dk/video

Af Line Riis

Når du er ved at nærme dig adressen Carl Jacobsens Vej

25 om morgenen den 10. august, så forestil dig, at du sid-

der i en DC10 sammen med dine 600 kolleger fra KTS. Lige

om lidt vil den lande, og du vil træde ud til en scene, som i

dagens løb vil byde på en lang række inspirerende oplæg og

workshops.

Efter morgenmaden byder undervisningsminister Chri-

stine Antorini os velkommen og giver os et overordnet

perspektiv på, hvad hun ser som de vigtigste krav og for-

ventninger til erhvervsskolerne. Med andre ord: Vi får en klar

udmelding om, hvor vi skal bevæge os hen.

Det vil otte oplægsholdere så grave sig lidt længere ned i,

når de leverer hver en halv times oplæg om væsentlige em-

ner. Kokken Claus Meyer vil tale om enten læringslyst eller

iværksætteri, professor Peter Damlund Koudahl om udvikling

af vekseluddannelser og teaterinstruktør Peter Langdal om

kreativitet. Forfatteren Lars Olsen, som er medlem af mini-

sterens tænketank „Ny nordisk skole”, vil fortælle om netop

dette, og formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation

Christain Rosendahl Træholdt vil tale om læringslyst på htx-

og erhvervsuddannelserne.

De sidste tre oplægsholdere er direktør for CPH WEST Eva

Hoffmann-Bang, som vil fortælle om nedbringel-

se af frafald, børne- og ungeborgmester

i Københavns Kommune Anne Vang

om samarbejde mellem kommunen

og erhvervsskolerne, og endelig vil

ph.d. stipendiat Arnt Vestergaard

Louw tale om de unges ønsker til

læringsmiljøer.

Du kan naturligvis kun overvære

ét af oplæggene. På forhånd har du

skullet svare på, hvilke tre oplæg

du er mest interesseret i at over-

være, hvorefter arrangørerne bag

KTS-dagen har fordelt pladserne.

Under alle oplæggene vil der

være FUL-konsulenter til stede,

som vil være mikrofonholdere

og styre den efterfølgende

Mød Christine Antorini, Claus Meyer, Peter Langdal og mange andre til en kvalificeret debat om, hvordan vi skaber en endnu bedre erhvervsskole

— en festdag med masser af faglige input

KTS

-DA

GE

N

14

halve times dialog med oplægsholderen a la Højlunds For-

samlingshus. FUL-konsulenterne har deltaget i planlægning i

KTS-dagen og er nøglepersoner og moderatorer.

Det er også FUL-konsulenterne, der har udpeget mindst

tre succesfulde tiltag fra deres eget inspektørområde. Disse

tiltag vil du kunne møde i workshops efter frokosten, og

også her har du på forhånd tilmeldt dig (tilmeldingsskema

sendes ud lokalt).

Efter en tiltrængt kop kaffe venter et sidste tilbud, inden

den mere festlige del af KTS-dagen går i gang: enten nogle

sjove sportslege eller en paneldebat med titlen „Hvad skal

vi lave i morgen?”. I panelet sidder – foruden teaterinstruk-

tør Peter Langdal og formand for Erhvervsskolernes Elev- Or-

ganisation Christian Rosendahl Træholdt – også chefkonsu-

lent i DI Lone Folmer Berthelsen, direktør i AE Lars Andersen

og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Med hovedet fuld af input kan du nu lande med en for-

friskning i solen (forhåbentlig) og hygge dig med middag

og musik, indtil du bliver sendt hjem af en farveltale og 20

elever, der i dagens anledning er blevet hyret til at rydde op

efter deres lærere.

PROGRAM08.00: Morgenmad i Atriumgården

09.15: Velkomst ved undervisningsminister

Christine Antorini

10.00: Oplæg og dialog

11.45: Frokost i kantine og Atriumgård

12.45: KTS-workshops

14.30: Kaffe

15.00: Paneldebat og sportslege

16.00: Forfriskning

17.00: Middag under teltdug

18.45: Htx-band

20.00: Ragnarock

22.00: Farvel og tak for i dag

Foto: Polfoto/Bo NymannClaus Meyer Peter Langdal

15

16

Af Camilla Saebel, kommunikationschef

Hvert år skal erhvervsskolerne aflevere en handlingsplan for

øget gennemførelse til Ministeriet for Børn og Undervisning.

Tidligere er hovedinitiativerne i planen blevet sendt ud til

skolens afdelinger, som derefter har udarbejdet handlings-

planer for, hvordan de lokalt vil arbejde med de særlige

indsatsområder.

I år ønskede direktionen at holde et Kick off-seminar for

på den måde at sikre, at indsatsområderne kom ind under

huden. Derfor mødtes inspektører, uddannelsesledere, FUL-

konsulenter og kernehold torsdag den 3. maj 2012 i auditori-

et i Valby, hvor vicedirektør Flemming Brandt åbnede mødet:

„KTS ligger under landsgennemsnittet, og vi kan sikkert

komme med mange undskyldninger som fx beliggenhed og

elevsammensætning, men det er ikke derfor, vi er her i dag.

Vi er her for at få gode idéer af hinanden og gå ud og gøre

noget ved det,“ sagde vicedirektøren.

Herefter blev deltagerne sendt ud i workshops – først på

tværs af afdelinger og derefter i eget inspektørområde. De

arbejdede med følgende indsatsområder:

„Forebyggende arbejde med frafaldstruede elever“. En

beskrivelse af områdernes beredskab, når en fag-/kon-

taktlærer konstaterer, at en elev kan være i fare for ikke at

gennemføre grund-/hovedforløbet

„Flere elever i praktik“. Baseret på idéer og erfaringer med

praktikpladssøgning udarbejder inspektørområderne en

„manual“ for praktikpladssøgning

„Nyudvikling, rationalitet og kvalitet i skolens intro

forløb for nye elever“.

Med inspiration fra arbejdsgruppe og workshops udarbej-

der alle skoleområderne nye introduktions forløb til brug

for grundforløbselever

„Fokus på underviserne – kvalitetssikring af under

visningen i skolens forskellige uddannelser“

Efter tre konstruktive timer var der fælles afslutning med en

sidste lille opgave. Væggene i auditoriet var til lejligheden

pyntet med 13 plakater, som mediegrafikerelever fra SKP-

afdelingen på Frederiksberg havde fremstillet. Nu skulle der

stemmes om, hvilke plakater der skal pryde gangene på

skolens afdelinger og minde alle om, at praktikpladssøgning

ikke er et fag – det er hele omdrejningspunktet for at gen-

nemføre en erhvervsuddannelse. Der blev udvalgt fire, som

er ved at blive finpudset. Vi ser frem til at se plakaterne på

gangene.

Handlingsplan kom ind under hudenKick-off seminar for KTS handlingsplan for øget gennemførelse i 2012

17

Af Line Riis

Til august flytter der fem nye „kolleger“ ind på 2. sal på KTS

Valby. Skolen er nemlig blevet udpeget til at lægge hus til en

storstilet regional indsats for at skaffe flere praktikpladser til

regionens elever.

Region Hovedstaden har afsat 12 millioner kroner til et tre-

årigt udviklingsprojekt, som skal imødegå manglen på prak-

tikpladser ved at styrke erhvervsskolernes praktikpladssø-

gende arbejde og samarbejdet med jobcentre og UU-centre.

Målet er, at alle erhvervsskoleelever i hovedstadsregionen

kan få en praktikplads.

Der er allerede ansat en projektleder til Den regionale

praktikpladsenhed, og derudover bliver der ansat en AC’er og

tre konsulenter. De får kontor i et af Fællesadministrationens

mødelokaler og skal de næste tre år med udgangspunkt her-

fra opstøve 2.500 nye praktikpladser.

Kæmpe potentiale

Hvor KTS’ egne virksomhedskonsulenter fortsat vil arbejde

med virksomheder, der er godkendt til at have lærlinge, skal

konsulenterne i Den regionale praktikpladsenhed opdyrke

nyt land. Det vurderes nemlig, at der er et uudnyttet praktik-

pladspotentiale blandt virksomheder i regionen.

For det første anses det for muligt, at mange store of-

fentlige og private virksomheder har mulighed for at tage

elever inden for forskellige fag. Det kan være, at en kæmpe

virksomhed kan bruge nogle industriteknikere, men at der

faktisk også er plads til en kontorelev i administrationen og

en køkkenelev i kantinen.

For det andet kan der være gode praktikmuligheder i

internationale firmaer, som ikke har traditioner for at tage

lærlinge og ikke kender der danske koncept.

For det tredje formodes der at være et stort potentiale

hos de 18.000 virksomheder i Region Hovedstaden, som

ikke er godkendt til at have lærlinge. Den regionale praktik-

pladsenhed får det mål at øge antallet af praktikpladsgod-

kendte virksomheder i området med 1.500 i løbet af det

treårige projekt.

Ambitiøst mål

Det overordnede succeskriterium for projektet er at skaffe

2.500 flere praktikpladser, end skolerne og deres elever

ellers ville have skaffet. Det vil blive målt ved at tage ud-

gangspunkt i antallet af indgåede praktikaftaler i 2011 og

se, hvor mange flere aftaler der bliver indgået i perioden

januar 2012-januar 2016.

Regional praktikpladsenhed

på KTS ValbyFem medarbejdere skal skaffe 2.500 praktikpladser til regionens erhvervsskoleelever

Af Line Riis

Når Jonas, Andreas og alle de andre tømrerlærlinge fra SKP-

afdelingen i Herlev en dag får børnebørn, kan de fortælle

dem om dengang, farfar byggede hus på Rådhuspladsen. Og

hvis brætspillet Matador stadig er et hit hos børn, vil de vide,

at pladsen foran Københavns Rådhus er den absolut dyre-

ste. Det må give noget respekt.

Det gør det såmænd også i dag. Lærlingene har leveret

et stykke uundværligt arbejde til en event, som dagbladet

Politiken havde udtænkt. Nemlig en 10 meter lang pavillon

bygget i træ og beklædt med kasserede stålhylder fra Rigs-

arkivet. Først tegnet og konstrueret på værkstedet hjemme i

Herlev, herefter opført på Rådhuspladsen.

Fredag den 25. maj 2012 kunne danskerne stille sig i kø

foran denne pavillon, hvis de ville levere genstande tilbage,

som de var ”kommet til” at tage fra staten: Fx hospitals-

At bygge hus på Rådhuspladsen

underbukser, skeer og militærbriller. Formålet var at levere

tingene tilbage til staten, som er økonomisk betrængt og

mangler 90 mia. kr. på statsbudgettet.

Pænt mange mennesker mødte op til velkomsttale og

digteren Marianne Larsens oplæsning af det til lejligheden

skrevne digt ”Mens jeg husker det” – hvorefter de fik lov til

at gå op ad en sliske og ind bag et rødt gardin til pavillonens

inderste. Her sad ingen ringere end tidligere finansminister

Claus Hjort Frederiksen parat sammen med en medarbejder

fra Rigsarkivet for at tage imod og journalisere genstandene.

Hvorefter de blev lagt på rækkerne af hylder, der var opsat i

pavillonen.

På en trappe foran indgangsdøren til rådhuset sad en

række afslappede og pinseparate lærlinge og iagttog po-

styret rundt om deres bygningsværk. De havde grund til at

være tilfredse med at være SKP-elever. Det er trods alt ikke

alle, der får lov til at bygge på Rådhuspladsen.

SKP-elever opførte kæmpe pavillon, hvor danskerne kunne returnere offentlig ejendom til staten

Fredag den 25. maj 2012 bød Politikens bagsideredaktør Oliver Stilling vel-kommen til frit lejde-dagen i den flotte pavillon, som tømrerlærlinge fra SKP i Herlev havde bygget. DR havde sendt en reporter for at filme live.

Pavillonen, Politikens hus i baggrunden og KTS’ flotte bil i skøn harmoni. Mange nysgerrige mennesker kiggede forbi, blandt andet en kvinde der havde bagt kage til de flittige tømrerlærlinge.

Det hele begyndte på værkstedet i Herlev. SKP-elever gjorde 193 kasse-rede hylder fra Rigsarkivet klar til montering på pavillonens ydervægge og til hylder, som alle de tilbageleverede genstande kunne ligge på.

En lang række notabiliteter havde påtaget sig at sidde vagt i pavillonen og tage imod de genstande, som borgerne kom for at levere tilbage. Her er det tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Stille og roligt blev hylderne i pavillonen fyldt op med ting og sager, som danskere var kommet til at ”låne” af staten: krykker, blyanter og underskåle

– ja, såmænd to ridderkors fandt vej til pavillonen.

Intet rejsegilde uden en pølse. Politikens bagside gav hotdogs, Cocios m.m. til hele SKP-holdet, arkitekt og ingeniører, som deltog i pavillonens

rejsegilde fire dage inden den store frit lejde-event.

Dimensionerne på pavillonen blev ændret flere gange undervejs i projek-tet. Her er SKP-eleverne endelig kommet i gang med at opføre bygningen.

Den var så solidt bygget, at den kunne modstå et stormvejr.

20

På KTS Kastrup laver eleverne på film- og tv-produktionsteknik indslag med kloge hoveder

Af Line Riis

Hvordan lærer en 22-årig film- og tv-produktionsteknikerelev

bedst et fag som erhvervsøkonomi? Ved at modtage klasse-

undervisning eller ved at tage ud og interviewe en mand, der

har startet egen virksomhed?

Svaret er nemt – også for underviserne på KTS Kastrups

uddannelse til film- og tv-produktionstekniker. Tørre fag tril-

ler nemlig nemmest ind på harddisken, hvis eleverne har en

aktiv rolle i læringen. Derfor bliver det prioriteret, at de kom-

mer ud og møder nogle mennesker, der har noget vigtigt på

hjerte, som det er vedkommende at formidle i et tv-indslag.

Af den årsag havde skolen startet et projekt, som går un-

der navnet Forsker-tv. Her skal eleverne producere interview

med en mere eller mindre kendt person om et emne, som

han eller hun ved rigtig meget om. Fx musikeren Peter Ba-

stian, blandt andet kendt fra multimusikgruppen Bazaar, og

PR-manden Christian Have.

Også Peter Maxsø, der er ekspert i trivsel og ledelse og er

partner i en konsulentvirksomhed, er blevet interviewet til

Forsker-tv. Emnet var ledelses- og firmainnovation, hvilket er

super relevant for eleverne, da mange vil få et arbejdsliv som

freelancere og skal drive egen virksomhed.

Tv-produktion skal ud i virkeligheden

„Det var på baggrund af det interview, at vi valgte at

spørge Peter Maxsø, om han ville være med til at uddanne og

være coach for vores elever på 1. hovedforløb i erhvervsøko-

nomi,“ fortæller uddannelsesleder Jens Ingevall.

Byttehandel

Samarbejdet med Peter Maxsø udviklede sig til, at eleverne

blev bedt om at producere indslag til websitet ledelsestv.dk,

hvor man kan hente viden, tip, inspiration og værktøjer til

ledelse.

Opgaven lød på at interviewe en række iværksættere og

producere 12 programmer. Der var sat 10 dage af til projek-

tet, hvilket er en tredjedel af den tid, en tv-produktionstekni-

ker normalt har til rådighed, forklarer Jens Ingevall.

„Eleverne mødte kl. 7 om morgenen og gik hjem ved mid-

natstid. De var dybt engagerede og havde nogle kvalifice-

rede diskussioner, og så fik de kendskab til de hurdler, der er

i forbindelse med at starte egen virksomhed op. Netop der-

for er et fag som erhvervsøkonomi enormt vigtigt, og det er

samtidig enormt vigtigt at gøre faget relevant for eleverne. “

Hele processen bag tilblivelsen af indslagene er også

blevet filmet, og „filmen om filmen“ bliver snarest lagt ud på

KTS Kastrups lokale website: kts.dk/kastrup.

Se Forsker-tv på vimeo.com/ktsfilmtv

Se indslag om ledelse på ledelsestv.dk

21

Af Line Riis

„Leder du efter de små børn? Så er de

lige derhenne,“ siger en ret voksen og

opmærksom tømrerelev og peger hen

mod værksted P3.

Og ganske rigtigt. I tømrerværkste-

det bag en lille, mørk dør lyder lyse

stemmer, fnis og fløjten fra eleverne fra

en 8. klasse på Herlev Byskole. Lydbil-

ledet er lidt usædvanligt her på KTS i

Herlev, og det samme er det, som øjet

skuer. Der er nemlig usædvanligt man-

ge piger sammenlignet med de tømrer-

hold, som normalt færdes på skolen, og

mange af dem er dybt koncentrerede

om at save brædder til.

Eleverne og deres matematiklærer

har for en enkelt dag flyttet undervis-

ningen fra klasselokalet til tømrerværk-

stedet på KTS for at prøve at omsætte

kundskaber om blandt andet måle-

stoksforhold til virkelighed. De har fået

halvanden times undervisning i grund-

læggende matematik og har tegnet

geometriske figurer på gulvet med kridt.

Nu er eleverne i fuld gang med da-

gens store opgave: at bygge et hus i

1:5. De har tegnet grundplan, lavet fire

spær og samlet huset. Resten er op til

deres kreative evner.

„Tommy, hvad skal vi nu gøre?“

spørger en pige faglærer Tommy Kusk

Nielsen fra KTS.

„Hvis I vil sætte en dør i huset, så tag

en tommestok og se, hvor bred en dør

I gerne ville have i virkeligheden. Del så

tallet med 5, tegn den op og skær den

ud med en sav,“ foreslår han.

Skolebesøg udvider horisont

Netop en afmystificering af faget ma-

tematik er et af formålene med besøget

på KTS. Et andet mål er at introducere 8.

klasses eleverne til en erhvervsskole.

Herlev Kommune har støbt kuglerne til

projektet, som er et led i den såkaldte

Herlev-aftale, der går ud på at hjælpe

unge med at gennemføre en ungdoms-

uddannelse. Sidste år varede forløbet

to dage, og den model er der interesse

for at vende tilbage til.

Matematiklærer Jannik Lindén, som

er med sine elever i KTS’ tømrerværk-

sted, synes, det er en rigtig god ide,

at eleverne kommer ud og ser en er-

hvervsskole i deres nærområde. De får

udvidet deres horisont og kan træffe et

mere kvalificeret valg, når de skal væl-

ge ungdomsuddannelse, mener han.

Inden besøget hos KTS har Jannik

Lindén forberedt eleverne på både det

teoretiske og det praktiske indhold af

dagen.

„De oplever en form for matematik

i praksis og får mulighed for at koble

noget, der kan virke meget virkelig-

hedsfjernt, til noget praksisrelevant,“

siger han.

Rart at bevæge sig

Ved det bageste bord er Louise og

Signe i fuld gang med detaljerne til

deres hus. De synes, det er rigtig sjovt

at være tømrer for en dag. Louise har

tidligere hjulpet sin far med at bygge et

skur, så sav og hammer er ikke frem-

mede redskaber for hende.

„Det er sjovere at have matematik

på denne her måde end at sidde i et

klasselokale, og det er rart at bevæge

sig. Jeg tager det som en oplevelse, for

jeg skal ikke selv være håndværker. Jeg

vil enten være historiker, animator eller

grafiker,“ siger Louise, som – hvis hun

indfrier sidstnævnte drøm – måske al-

ligevel ender med at tage en ungdoms-

uddannelse på KTS. Skolens afdeling på

Frederiksberg udbyder nemlig en række

grafiske uddannelser.

KTS, Herlev Kommune og elever fra 8. klasse har alle udbytte af at flytte matematikundervis-ningen ud i tømrerværkstedet

Win-win-win matematik

Så må snakken om, at elever i skolepraktik (SKP) ikke får en

lige så god uddannelse som elever med en læreplads ude i

virkeligheden, da forstumme.

For ved den årlige medalje- og legatoverrækkelse på Kø-

benhavns Rådhus tirsdag den 8. maj 2012 fik ikke mindre

end tre nyudlærte svende med en baggrund som SKP-elever

på KTS overrakt medaljer og legater. Det var møbelsnedker

Kasper Liisberg Poulsen, tømrer Mikkel Salomon Grønvaldt og

laboratorietandtekniker Tomas Abdurajimovas.

Tre SKP-elever fra KTS fik medaljer og legater

I alt 21 nyudlærte håndværkere fra KTS oplevede at blive

mødt af klapsalver fra tilskuerne i den smukke rådhussal på

Københavns Rådhus og at trykke hånd med dronning Mar-

grethe, som traditionen tro overværede begivenheden.

Sidste års æreshåndværker kokken Claus Meyer holdt

festtalen og overborgmester Frank Jensen holdt afslutnings-

talen. Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn valgte i år at

udnævne erhvervsmanden, direktøren og debattøren Asger

Aamund til Æreshåndværker.

Møbelsnedker Kasper Liisberg Poulsen

Tømrer Mikkel Salomon Grønvaldt

Laboratorietandtekniker Tomas Abdurajimovas

23

21 medalje- og legatmodtagere fra KTS

BygningssnedkerLars Gerlach (Martin Egeskov): Bronze + 5.000 kr.

Marc Grouard (Jönsson Invent): Bronze + legater på 7.500, 5.000 og 10.000 kr.

GuldsmedAnnemette Larsen (Rebekka Notkin): 37.000 kr.

Charlotte Christina Larsen (Guldsmed Michael Strøm): Sølv + 10.000 kr.

Signe Svanholt (Micheline): Sølv + legater på 10.000 + 10.000 kr.

Stine Aastrup Krogsgaard (Per Borup): Sølv + 10.000 kr.

IndustriteknikerThomas Matthias Hedegaard (NBI Værkstedet): Bronze + 5.000 kr.

MurerKenneth Stang (Murermester Jørgen Lyne): Sølv + 25.000 kr.

Sonny Bjarni Johansen (Living L): 30.000 kr.

MøbelsnedkerKasper Liisberg Poulsen (KTS): Bronze + 20.000 kr.

Lasse Mosgaard Hansen (Blendwerk): Bronze + 10.000 kr.

TandteknikerassistentHannah Lindgaard (Tandprotetikeren): 5.000 kr.

TømrerDaniel Sondrup Wollbrecht (V. Lauridsen Totalbyg): Sølv + 15.000 kr.

Marc Larsen Volqvartzen (Julius Nielsen & Søn): Bronze + 5.000 kr.

Mathias Carlslund Raff Larsen (Jakon): Bronze + 5.000 kr.

Mikkel Mørk Hansen (Tømrer- og Snedkerfirmaet Poul Hvitved): Bronze + 5.000 kr.

Mikkel Salomon Grønvaldt (KTS): Bronze + 25.000 kr.

Morten Nimb Andersen (M.B. Byg & Renovering): Bronze + 10.000 kr.

De Massmannske Søndagsskolers sølvmedaljeGuldsmed Karl Ejnar Oliver Høj Nybo

Klinisk tandteknikerassistent Hannah Lindgaard

Laboratorietandtekniker Tomas Abdurajimovas

Murer Sonny Bjarni Johansen

Mærsk Legatet for unge håndværkeres videre uddannelse i udlandetGuldsmed Kia Utzon-Frank: 75.000 kr.

Af Line Riis

Der var god grund til at kippe med flaget, da Sportsklubben

på KTS den 21. maj 2012 holdt sit første runde jubilæum. I

10 år har klubben nemlig tilbudt skolens medarbejdere at

komme op fra stolen og ud af værkstederne for at røre sig.

Sportsklubben blev i sin tid startet dels af Susanne Wil-

ler fra sekretariatet, som havde ideen med fra en tidligere

arbejdsplads, og dels af faglærer Benny Brædder (KTS Nør-

rebro), som havde mange års erfaring med bestyrelsesar-

bejde i en fodboldklub. Han blev klubbens første formand.

Klubben lagde ud med en fodboldklub og badminton, og

siden kom cykling, bowling og fitness til. Det er også Sports-

klubben, der sørger for, at KTS er godt repræsenteret ved

DHL Stafetten, samt ikke mindst ved SporTSlegene, som er

et årligt stævne for medarbejdere ved landets tekniske sko-

ler. I 2005 var KTS vært for legene, som blev en stor succes

med omkring 200 deltagere og medhjælpere fra KTS.

Sundhed og sammenhold

Da Benny Brædder holdt op på KTS, blev Søren Olesen fra

KTS Nørrebro ny formand. Lige som sin forgænger er han

vild med sport, og han dyrker fitness, cykler og spiller

badminton.

”Der er generelt stor fokus på at holde sig sund ved at

dyrke sport, og jeg synes, det er en god ide, at folk rører sig

10 års jubilar i fin form

Det koster 50 kr. at være medlem af Sportsklubben på KTS, for-

uden et månedligt kontingent for den sportsgren man dyrker.

Badminton: Torsdage kl. 15-18 i Ryparken Badmintonhal

Bowling: Tirsdage kl. 16-18 i World Cup Hallen

Cykling: Der er ingen faste køretider

Fitness: Fri adgang til alle Fitnessworlds centre

og får pulsen op. Jeg kan mærke, at jeg får det bedre og bli-

ver mere frisk,” siger Søren Olesen.

En anden sidegevinst ved at være medlem af Sportsklub-

ben er, at man lærer folk at kende fra andre afdelinger på

skolen, fortæller Søren Olesen. Det skaber et sammenhold

på tværs af KTS og giver mulighed for at høre om, hvilke ud-

fordringer og oplevelser andre ansatte på skolen har.

Kajakklub på vej

Alle nye initiativer er velkomne i Sportsklubben, og netop nu

er tre lærere fra KTS Rødovre ved at starte en kajakklub op.

Næsten 30 har meldt sig som interesserede i at være med i

klubben, som i givet fald får til huse i Kajakhotellet på Ama-

ger Strandpark. Lige nu venter initiativtagerne på tilbagemel-

ding fra skolen, om den vil give et tilskud til det månedlige

kontingent på 295 kroner.

Sportsklubben på KTS giver de ansatte mulighed for at mødes på tværs af afdelingerne til fitness, badminton, bowling og cykling

Sportsklubbens formand Søren Olesen er vild med sport og kan mærke, at det gør ham godt at røre sig og få pulsen op.

24

25

Keld Kurdahl har droppet al anden sport for at spille golf i KTS’ Golfklub. Sæsonen 2012 blev åbnet med en golfferie til Malaga med kolleger fra Nørrebro

Af Line Riis

Da KTS startede en golfklub i foråret 2011, havde faglærer

Keld Kurdahl fra Nørrebro aldrig rørt en golfkølle før, og han

havde ikke troet, han nogensinde ville komme til det. Sport

havde han ellers dyrket meget af: bordtennis igennem 30

år, foruden badminton og bowling. Alligevel tog han med ud

til Smørum Golfcenter, hvor KTS’ medarbejdere spiller, for at

prøve det.

Lige siden har han været bidt af golf. Og det i en sådan

grad, at han har vinket farvel til al anden sport og spiller golf

mere end hver anden dag. Det er kombinationen af at være

ude under åben himmel, at bevæge sig, at være sammen

med kolleger og at konkurrere, der tænder ham:

”Det er super lækkert at være ude i den friske luft, det so-

ciale samvær er hyggeligt, og så er det fascinerende, at man

kan konkurrere med sig selv,” fortæller Keld Kurdahl.

Plads til alle på greenen

Smørum Golfcenter ligger vest for Ballerup i et idyllisk om-

råde med kuperet terræn. KTS’ medarbejdere kan spille på

fem forskellige baner, og det tager en-to timer pr. tur på en

9-huls-bane. Keld Kurdahl har også prøvet at spille sig igen-

nem samtlige baner – det tog ham 11 timer.

Der kan være fire spillere pr. tur, og nybegyndere kan sag-

tens spille mod garvede golfspillere. Det skyldes det rating-

system, som udstyrer spillerne med såkaldte handicap. Fx

har en begynder et handicap på 99, mens Keld Kurdahls er

32. Handicappet er en fordelingsnøgle, der sikrer, at man kan

spille op mod en professionel spiller, fordi man får væsentlig

flere slag til at få bolden i hul.

”De betyder, at man kan lege med alle, og at det er sjovt,

ligegyldigt hvem man spiller mod. Det handler hverken om

at være stærk eller hurtig, men om at have en god teknik

i slaget og være god til at vælge det rigtige værktøj at slå

med,” siger Keld Kurdahl og fortæller, at der senest er tre

KTS-seniorer, der har meldt sig ind i golfklubben.

Kollegatur til golfresort

Alene på Nørrebro-afdelingen er der omkring 15 aktive golf-

spillere blandt medarbejderne. I vinter aftalte seks af dem at

tage en tur sydpå og indlede sæsonen lidt før tid, i uge 10

(i Danmark åbner sommerbanerne i uge 14). Valget faldt på

Almenera Golfresort i Sydspanien tæt på Gibraltar.

”Vi fik utrolig meget ud af det træningsmæssigt, for deres

green er som et fløjlstæppe, og man skulle kun lige røre ved

kuglen, så trillede den. Det var en stor oplevelse at spille på

banerne dernede, og nu har vi aftalt at tage en udlandstur

hvert år i uge 10 og 40,” fortæller Keld Kurdahl.

Inden da er det hans mål at barbere sit handicap ned fra

32 til 25.

Bidt af golf

KTS’ golfklubGolfklubben har eksisteret i lidt over et år og har omkring

40 medlemmer. Det koster 384 kr. pr. måned at være

medlem, og medlemsskabet giver adgang til frit spil på

fem baner i Smørum Golfklub. Banerne bookes hjemme-

fra over nettet

Seks kolleger fra KTS Nørrebro tog i marts 2012 på golfferie sammen til Almenera Golfresort i

Sydspanien tæt på Gibraltar

Af Tina Nielsen, formand

Kunstforeningen på KTS har holdt en god generalforsamling,

og her kunne vi berette om et år, hvor bestyrelsen har været

på rundtur til gallerier og købt ”billigt” ind. Derfor havde alle

20 medlemmer, der havde udtrykt ønske om at vinde noget

ved lodtrækningen på generalforsamlingen, mulighed for

det. To personer frafaldt ønsket om at få en gevinst med

hjem, så deres lodder fordobles næste år.

På nuværende tidspunkt er der i 2012 planlagt udstillinger

i Emdrup, Glostrup, Valby og på Nørrebro. Det vil være dejligt

at få udstillinger ud endnu flere steder på KTS – sig endelig

til. Vi glæder os over, at Emdrup nu også er repræsenteret

i bestyrelsen, samt at Gitte Husted Madsen fra Htx Suk-

kertoppen har meldt sig som kontaktperson i Valby. Vi hører

meget gerne fra flere.

Kunstforeningen satser påsociale kulturoplevelser

BestyrelsenTina Nielsen, Nørrebro (formand)

Bjerring Nylandsted Andersen, Glostrup

(kasserer)

Birgitte Johansen, Emdrup

Charlotte Hammerkjær, Glostrup

Søren Olesen, Nørrebro

Mikkel Skaaning Mehlbye Christensen,

Nørrebro (suppleant)

Det koster 30 kr. om måneden at være

medlem af Kunstforeningen. Det giver

adgang til rabatbilletter og særarrange-

menter på Louisiana og to fribilletter til

Arken (ved henvendelse til tini@kts.dk).

Desuden kan medlemmer deltage i lod-

trækning om at vinde de kunstværker,

som bestyrelsen har indkøbt i årets løb.

Årets første udstilling hænger i frokoststuen i Valby, og

her kan man maj måned ud opleve billedkunstneren Anne

Bjørn. Senere på året bliver Susan Bregenborgs naivistiske

billeder udstillet på Nørrebro. Hendes malerier vil hænge på

lærerværelset på 1. sal i bygning E i maj og juni.

Yngre kunstnere

Vi hører gerne fra vores medlemmer, hvilken form for kunst

de er interesserede i at se på deres afdelinger. På general-

forsamlingen blev det foreslået, at vi udstiller flere forskel-

lige typer kunstværker: smykker, glas, skulpturer, keramik

– og også gerne af yngre og nyetablerede kunstnere, så det

vil vi se på.

Medlemmerne ytrede også ønske om, at der bliver arran-

geret flere sociale, kulturelle ture fremover, og vi arbejder på

sagen og er åbne over for forslag.

Der er planlagt udstillinger på fire afdelinger i 2012

26

27

Krisehjælp er en investering i medarbejderneSundhedsordning hos Falck Healthcare beskattes for at sikre fortsat anonymitet

Sundhedsordningen har tidligere været gratis for medar-

bejderne, men pr. den 1. januar 2012 blev skattefriheden

for psykologhjælp til privatrelaterede problemer ophævet,

mens hjælp til arbejdsrelaterede kriser stadig

var skattefri.

Anonymitet

Det betød, at medarbejderne

ville være nødt til at fortælle

deres arbejdsgiver, når

de fik hjælp til private

problemer. KTS’ direk-

tion har dog ønsket at

bevare den anonyme

hjælp og har indstillet

til CSU (Det Centrale

Samarbejdsudvalg),

at skatten blev

fordelt solidarisk

over alle medarbej-

dere, hvilket CSU har

bifaldet.

Konkret betyder det,

at KTS-ansatte nu bliver

beskattet af 20,08 kr. pr.

måned svarende til 240 kr.

pr. år. Eller omkring en rund tier

mindre i pungen om måneden.

Du kan læse mere om sundhedsordnin-

gen hos Falck Healthcare på ktsnet.dk.

Af Line Riis

Kender du det – at det aldrig er dig, men altid naboen, der

kommer ud for ulykker? For alvorlig sygdom, døds-

fald i familien og arbejdsulykker.

Skullet uheldet alligevel være ude,

at du pludselig står i en kritisk si-

tuation, er du godt hjulpet som

ansat på KTS. Skolen abonnerer

på en sundhedsordning hos

firmaet Falck Healthcare,

og det betyder, at du kan

få akut psykologhjælp el-

ler rådgivning af social-

rådgivere og advokater,

hvis du kommer i krise.

Ordningen med

Falck Healthcare har

eksisteret siden 2003.

Den blev indført som

erstatning for en lignede

aftale, der stammede fra

90’erne. Med andre ord har

KTS tænkt i hjælp til medar-

bejdernes fysiske og psykiske

helbred i rigtig mange år.

„Vi har en personalepolitik på

KTS, som går ud på, at medarbejderne

skal være glade for at være her. Det er dyrt

at skille sig af med dygtige medarbejdere og

ansætte nye, så det er utrolig vigtigt, at folk har det godt og

har lyst til at blive her længe,” forklarer administrationschef

Per Nielsen.

34 fik hjælp i 2011

I 2011 var der hver eneste måned tre ansatte, der benyt-

tede sig af tilbuddet om krisehjælp – svarende til i alt 34

personer. Krisen var arbejdsrelateret i 19 tilfælde og privat

relateret i 14 tilfælde. Da ordningen er 100 procent anonym,

kan personalechef Lene Rye Willestofte ikke sige noget om,

hvordan forløbene er gået. Men hun har aldrig fået henven-

delser fra ansatte, der var utilfredse med hjælpen fra Falck

Healthcare.

Som supplement til krisehjælpen findes der et korps af

„netværkspersoner” på KTS, som medarbejderne kan hen-

vende sig til, hvis de har brug for at tale med en person i

nærmiljøet. Det er også netværkspersonernes opgave at

spotte kolleger, som mistrives og har brug for at blive sendt

videre og få noget hjælp. Netværkspersonerne er blevet

undervist af Falck Healthcare i, hvordan de håndterer hen-

vendelser fra kolleger.

KTS’ skoleområder har valgt nye netværksmedarbej-

dere, som du kan henvende dig til, hvis du har kritiske

problemer.

Lars Gorm Povelsen

Per Ludvig

Nye netværksmedarbejdere

Tirsdag den 29. maj 2012 mødte 83 friske ansatte og tidlige-

re ansatte op til Seniorklubbens årlige generalforsamling på

afdelingen i Emdrup. Formand Mogens Larsen blev genvalgt

som formand og Ole Christensen som arbejdsramt medlem.

Alle vedtægtsændringer blev vedtaget med småjusteringer,

og forslag til en fremtidig foredragsrække om seniormed-

lemmers mulige aldersrelaterede sygdomme blev anbefalet

af forsamlingen.

Efter generalforsamlingen bevægede seniorerne sig i ad-

stadigt tempo ud til to busser, der skulle køre os ud i det blå.

På vej ud ad motorvejen blev turens mål offentliggjort, ved

at historien om Sofiero blev fortalt.

Her er et uddrag af historien:

Velkommen ombord på denne udflugt, hvor vi skal på besøg

i et meget gammelt stykke Danmark. Vi skal nemlig en tur

over vandet til Skåne. I udkanten Helsingborg ligger et smukt

slot midt i en fantastisk park.

Sofiero hedder slottet (på svensk har navnet tryk på sid-

ste stavelse). Det blev bygget af Sveriges daværende konge

Oscar i 1864 som hans sommertilholdssted. Men da hans

ældste barnebarn Gustav Adolf skulle giftes, syntes Oscar,

at han skulle have en ordentlig bryllupsgave, og så forærede

han slottet til ham og hans engelske brud Margareta.

Margareta var meget haveinteresseret og begyndte at

udbygge parken omkring slottet i 1907. Desværre levede

hun ikke så længe, men døde som 38-årig. Hun efterlod sig

flere børn, blandt andet en lille pige, der hed Ingrid, og som

senere blev vores folkekære dronning Ingrid af Danmark.

Gustav den sjette Adolf byggede videre på parken, som

skulle ende med at blive en af verdens smukkeste parker.

Han fik plantet masser af rododendronbuske, og i dag er der

10.000 buske og 500 forskellige sorter i parken. Han testa-

menterede Sofiero Slot til Helsingborg Kommune, som nu er

ansvarlig for at passe området og har gjort det til en meget

velbesøgt turistattraktion.

Himmelsk duft og sild

I parken blev vi fordelt mellem et antal guider, som førte os

rundt og fortalte om parkens historie og om, hvad vi så om-

kring os. Turen rundt i parken gik op og ned gennem slugter

og stejle trapper. Dem, der ikke var så lette til bens, kunne

tage en guidet rundtur på slottet og supplere med en lille

spadseretur rundt i parkens mere let tilgængelige områder.

Da vi havde set os mætte i og snuset til blomsterne – der

var også gule rododendroner, der duftede himmelsk – skulle

vi spise en kongelig frokost i den smukke Oscarsal, opkaldt

efter bygherren kong Oscar.

Der blev spist mange forskellige svenske sild og andet

godt, og direktør Mogens Nielsen gennemgik alle de sjove

fortrædeligheder, der er ved en erhvervsskole. Vores tur gik

fantastisk, med lidt regnvejr, lidt solskin og rigtig godt se-

niorhumør, og alle havde en rigtig god dag.

Med vanlig seniorhilsen

Steen Mikkelsen og Ole Christensen

Seniortur til et blomstrende Sofiero