En undersøgelse af unge med et andet modersmål end dansk og deres møde med en ungdomsuddannelse

Imellem to sprog

Indholdsfortegnelse

INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................................2

RESUME .......................................................................................................................................3

OM UNDERSØGELSEN .................................................................................................................4

BAGGRUND .................................................................................................................................4

SELVE UNDERSØGELSEN .............................................................................................................5

OPRIDS AF DE UNGES SITUATION ............................................................................................................5

UNDERSØGELSENS RESULTATER – HVAD FORTÆLLER DE UNGE? .............................................5

EN SPROGLIG FORSKEL ............................................................................................................................6

KAMPEN MELLEM SPROGENE ..................................................................................................................6

SPROGET SOM KULTUREL MARKØR.........................................................................................................6

AT VÆRE ANDERLEDES ............................................................................................................................7

17PLUS ....................................................................................................................................................8

OPSUMMERING ...........................................................................................................................9

FORSLAG TIL FREMTIDIGE INDSATSER

SOM STYRKER DE UNGES KULTURELLE OG SPROGLIGE FORSTÅELSE ....................................10

Udgivet af: 17plus, 2015. Udarbejdet af: Ane Bredahl Lavsen

2

RESUME1

• Kontaktstedet 17plus er et åbent kontaktsted, som tilbyder rådgivning, vejledning og lektiehjælp til unge i alderen 15-25 år i Rosenhøj-, Søndervang- og Kjærslundområdet. 17plus har åbent to aftener om ugen og holder til i ungdomsskoleloka-lerne på Søndervangsskolen. Stedet drives af projektmedarbej-dere, områdemedarbejdere i partnerskabet2 og frivillige.

• Kontaktstedet 17plus har ønsket at få undersøgt, hvilke dansk-sproglige og læsefaglige udfordringer de unge i 17plus har, og hvordan disse udfordringer viser sig i de unges møde med en ungdomsuddannelse.

• Formålet med undersøgelsen har været følgende: o At få viden om hvordan de unge i 17plus håndterer eventu-

elle sproglige og læsefaglige udfordringer. o At afdække problemets omfang. o At udarbejde anvisninger til fremtidige indsatser vedrørende

det sproglige og kulturelle arbejde i 17plus.

• Undersøgelsen bygger på interviews med 15 unge fra 17plus, der alle er i gang med en ungdomsuddannelse. Herudover er der interviewet fire frivillige samt to projektmedarbejdere i 17plus, en sprogkonsulent fra Pædagogik og Integration, en sprogvejleder i Søndervang Dagtilbud samt tre andre relevante

fagpersoner. Undersøgelsen bygger endvidere på relevant teori og forskning på området.

Undersøgelsen viser blandt andet: o At de unge oplever beherskelsen af det danske sprog, som

en vigtig markør i forhold til at indgå i en social sammen-hæng.

o At flere unge beskriver, at de føler sig afskåret forståelses-mæssigt i en undervisningssituation, når der henvises speci-fikt til dansk eller europæisk kultur og historie.

o At mange af de unge oplever et tydeligt fagligt og kulturelt skel mellem dem selv og de etnisk danske elever.

o At kendskab til den danske kultur bliver de unges adgang til at opnå en større sproglig danskforståelse og dermed en udvidelse af deres sociale netværk.

o At Kontaktstedet 17plus spiller en væsentlig rolle for de unge, da det typisk er et af de eneste steder, de unge har adgang til lektiehjælp i et uformelt og trygt samvær med medarbejdere, frivillige og andre unge.

Overordnede ideer til den fremadrettede indsats i 17plus3: • Et kulturelt fokus o At tydeliggøre kontaktstedets funktion som et socialt og

kulturelt bindeled.

1. Ved nærmere interesse for undersøgelsen se den tilhørende uddybende skrivelse; ”Imellem to sprog- En undersøgelse af unge med andet modersmål end dansk og deres møde med en ungdomsuddannelse” (2014).

2. 17plus er en del af et partnerskab i Helhedsplanen Viby Syd. Se: www.aarhus.dk/vibysyd.

3. Se uddybning i afsnittet: ”Forslag til fremtidige indsatser i Kontaktstedet 17plus”. 3

o At fokusere på den læring og dannelse, der finder sted gen-nem frivillige og medarbejderes samtaler med de unge.

o At tillægge samtalen mere værdi.

• Et sprogligt fokus o At have et øget fokus på den unges sproglige og kommuni-

kative formuleringer i lektiehjælpssituationen. o At fokusere på de begreber der knytter sig til de unges fag-

undervisning. o At have opmærksomhed på før-faglige begreber og faste

vendinger. o At støtte de unge i en større forståelse for egen sproglighed. o At tilbyde de unge sproglige redskaber.

Om undersøgelsen Kontaktstedet 17plus fik i løbet af 2013 og 2014 en øget op-mærksomhed på de unges dansksproglige og læsefaglige udfor-dringer i forbindelse med lektielæsning i 17plus. Lektiehjælperne i 17plus havde specielt bemærket, at en del af de unge havde et begrænset ordforråd og havde vanskeligt ved at forstå indholds-siden af danske tekster.

Det blev derfor væsentligt:1. At afdække omfanget af de unges udfordringer.2. At undersøge de unges oplevelse af at have dansk som andet-

sprog.

3. At få viden om hvordan de unge selv beskriver deres sproglige udfordringer.

I september 2014 iværksatte Kontaktstedet 17plus en kvalita-tiv undersøgelse, der havde som mål at klarlægge, hvordan de unge forholder sig til deres situation, og i hvor høj grad deres tosprogethed påvirker dem. Den grundlæggende viden om de unges selvforståelse er vigtig for at kunne sætte sig ind i, hvilke sproglige og kulturelle dilemmaer de unge skal kunne håndtere. Ved at få tydeliggjort dette, er det måske muligt at iværksætte og gennemføre nye tiltag i 17plus, der mere specifikt understøtter de unges behov.

BaggrundDer er i disse år en særlig opmærksomhed på børns sproglige udvikling og daginstitutionernes ansvar for børns sprogtilegnelse. Som følge heraf er der opstået et øget fokus på børn med dansk som andetsprog. I en undersøgelse af AKF4 fra 2011 konkluderes det, at:

”Elever med indvandrerbaggrund halter efter danske elever i folkeskolen, hvad angår faglige færdigheder, hvilket er med til at forringe deres muligheder med hensyn til videre uddannelse og deres muligheder på arbejdsmarkedet”5.

4. AKF: Anvendt Kommunal Forskning.5. Mehlbye, 2011. Undersøgelse af tosprogede elevers undervisning i Danmark og Sverige.

4

Siden 1999 har man i Aarhus Kommune haft fokus på, at børn med dansk som andetsprog har behov for et særligt støttende læringsmiljø allerede i daginstitutionsregi. Aarhus Kommunes 95% målsætning6 har været medvirkende til at øge opmærksom-heden på de unges forudsætninger og deres motivation i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse. I den forbindelse er flere lektiecaféer blevet iværksat, heriblandt Kontaktstedet 17plus, der er etableret som en del af Helhedsplanen i Viby Syd. Tilbuddet henvender sig til alle unge, men primært bruges stedet af unge med dansk som andetsprog, der enten skal til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller er midt i et uddannelsesforløb.

Flere af de unge som er interviewet til undersøgelsen er først kommet til Danmark da de var fire-13 år. Størstedelen af de unge har hverken gået i dansk daginstitution eller haft et regelmæssigt skoleforløb i hjemlandet, og flere af disse unge har derfor ikke oplevet en sprogstimulerende indsats. En del af de unge, der er født og opvokset i Danmark, har på grund af deres alder heller ikke været en del af det nuværende sproglige fokus i de forskel-lige dannelsesinstitutioner.

Selve undersøgelsenUndersøgelsen bygger på interviews med 15 unge fra Kontakt-stedet 17plus. De unge er alle tilknyttede 17plus og kommer der jævnligt. Alle interviews er foretaget på dansk. En anonymiseret oversigt over informanterne kan findes i den uddybende skrivelse

om undersøgelsen7. Alle interviews er blevet optaget, og udvalg-te citater er blevet transskriberet.

Udover samtaler med de unge er der foretaget interviews med fire frivillige samt to projektmedarbejdere i 17plus, en sprogkon-sulent fra Pædagogik og Integration, en sprogvejleder fra Søn-dervang Dagtilbud samt tre andre relevante fagpersoner.

Oprids af de unges situationAf de 15 unge, der har medvirket i undersøgelsen, er 11 unge kommet til Danmark, da de var mellem fire og 13 år. De reste-rende fire er født i Danmark. De unge og/eller deres familier er indvandret eller flygtet til Danmark i løbet af de sidste 10-20 år. Overordnet set taler de unge primært på deres modersmål sam-men med forældrene, i skolen taler de primært dansk, og med vennerne taler de ofte en blanding af deres modersmål og dansk.

Undersøgelsens resultater – hvad fortæller de unge?Undersøgelsen har peget på fem forskellige temaer, der har vist sig særlig relevante for de unge:• En sproglig forskel• Kampen mellem sprogene• Sproget som kulturel markør• At være anderledes • 17plus

6. Aarhus Kommune iværksatte i 2011 den målsætning, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

7. Uddybende skrivelse ”Imellem to sprog - En undersøgelse af unge med andet modersmål end dansk og deres møde med en ungdomsuddannelse” (2014). Se link på s. 11.

5

En sproglig forskelDe unge lægger særligt vægt på vigtigheden af at have et nu-anceret dansk ordforråd og at kende til dansk kultur i forhold til at skulle gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere af de unge beskriver dog, at de føler sig afskåret forståelsesmæssigt i en undervisningssituation, når der henvises specifikt til dansk eller europæisk kultur og historie.

”Der er nogle begreber, der er almindelige for danskerne i min klasse. Hvis de eksempelvis er opvokset med de her begreber eller en godnathistorie, det er vi jo ikke. Når det er noget, der er normalt i den danske kultur, det er det sværeste.” (ung i 17plus)

På en ungdomsuddannelse bliver sproget gradvist mere og mere abstrakt, og nye begreber forklares med før-faglige begreber, som de unge typisk blev introduceret til gennem deres folkesko-letid. De unge, der ikke har fået fuldt opbygget hverken deres modersmål eller deres danske sprog, kan derfor ikke drage nytte af disse før-faglige begrebsafklaringer8. I sammenhænge, hvor sproget bliver mere abstrakt, er de i risiko for at blive betragtet som ”dobbelt-halvsprogede”.

Kampen mellem sprogeneI interviewene fremgår det, at de unge oplever en slags sprogkon-

flikt, der ikke nødvendigvis opfattes som en decideret konflikt, men som naturligt tilegnes og accepteres som en del af deres identitet. Konflikten består i, at modersmålet og andetsproget kæmper om retten til at være den unges førstesprog. Flere af de unge fortæller, hvordan de mister fornemmelsen for deres mo-dersmål og oplever dette som et dilemma i forhold til familien og som et tab af kultur og identitet. Dansk som andetsprog bliver i mange sammenhænge deres primære sprog, hvorpå de føler den største sproglige sikkerhed.

”Jeg føler mig tryg i begge sprog, men nogle gange også utryg i begge sprog. Det kommer an på, hvem jeg taler med. Nogle gange blander jeg sproget. Især når jeg ikke kender ordet, så finder jeg ordet på det danske sprog.” (ung i 17plus)

De unge i undersøgelsen beskriver deres jonglering mellem spro-gene som uproblematisk, samtidig med at de udtrykker en usik-kerhed omkring deres sproglighed. Dette kan betyde, at deres anvendelse af de to sprog ikke udelukkende skal opfattes som en ressource.

Sproget som kulturel markørFlere af de unge benævner i interviewene den forskel, de oplever mellem dem selv og de etnisk danske elever. De omtaler både det sproglige skel, de oplever, samt de kulturelle forskelle, der viser sig.

8. Se begrebsafklaring på s. 10.

6

”Jeg har altid følt sådan, at de [etniske danske elever] var bedre end mig. Og jeg tænkte; ’lyder det nu dansk, er det rigtigt, eller kunne man formulere det på en anden måde?’ Men jeg har lagt mærke til, at de også laver fejl. Det var lidt underligt for mig, da jeg opdagede det i gymnasiet, for jeg havde altid troet, at de var perfekte.” (ung i 17plus)

Specielt de unge kvinder giver udtryk for en utryghed og en for-virring i forhold til at skulle begå sig på to sprog og i to kulturer. Det påvirker dem, at de sprogligt adskiller sig fra de etnisk danske elever. De har et ønske om at være en del af de sociale ung-domsfællesskaber i skolen, men peger også på deres sproglige formåen som et symbol på deres kulturelle anderledeshed.

”Jeg har hørt, at mange synes, jeg er god til dansk, men jeg føler ikke, at jeg kan så meget. Jeg får en eller anden frygt i mig. Jeg føler jeg får sagt noget forkert. F.eks. når jeg snakker med nogle klassekammerater eller en lærer, får jeg sagt en masse vrøvl. Jeg bliver meget usikker på mig selv. Det er som om, min tunge bliver helt bøjet. Jeg tror, jeg er bange for at sige noget forkert, selvom jeg godt kan udtale ordene rigtigt.” (ung i 17plus)

At være anderledesFlere af de unge giver udtryk for, at de oplever en kulturel forskel mellem dem selv og de etnisk danske elever, og de har en opfattel-se af, at forskellen mindskes, hvis de behersker det danske sprog.

”Jeg kan godt lide at vise folk på gaden, at jeg godt kan snakke dansk. Især fordi jeg går med tørklæde, så er det som om, jeg skal vise noget ekstra. Jeg ved godt, at danskerne har fordomme.” (ung i 17plus)

For mange af de unge bliver konsekvensen at de ser sig nødsaget til at indordne sig og skifte attitude afhængigt af, hvilke sam-menhænge de indgår i.

De unge understreger den kulturelle forskel, der er imellem fami-lien og det omgivende samfund samt deres vanskeligheder ved at begå sig i dette.

”For eksempel når jeg skulle være sammen med mine venner, så skulle jeg tilpasse mig dem, sådan med uden-landsk accent. Jeg følte selv, det var mit rigtige jeg. Hvorimod når jeg kom hen til skolen, så var jeg den søde pige. Jeg ville ikke skræmme de andre væk ved at sige ”yallah” eller ”wallah”. Jeg ville bare være, som de var. Være mere rolig og på deres niveau.” (ung i 17plus)

7

De unge viser stor bevidsthed omkring deres etnicitet, hvilket vir-ker til både at rumme positive og negative konsekvenser for dem. Specielt i uddannelsessammenhænge giver de unge udtryk for et øget behov for at vise engagement og faglige færdigheder, sær-ligt for at modbevise de fordomme, de sommetider bliver mødt med.

”Jeg viser, at jeg er noget værd ved at sparke røv i timerne. At vise, at jeg virkelig kan noget, uddanne mig og sådan noget.” (ung i 17plus)

Omvendt er det vanskeligt for de unge at være en del af to kul-turer. I hjemmet skal de efterleve én type normer og værdier og i skolen og samfundet nogle andre. Måske derfor fastholder flere af de unge, i forlængelse af et ønske om deltagelse i det danske samfund, et ønske om at bevare forbindelsen til deres hjemland, dets kultur, sprog og religion.

”Når man bærer tørklæde bliver det tydeligt, at man er anderledes. På den måde kan det godt være, at man skal gøre noget mere for at udtrykke sig mere korrekt på dansk.” (ung i 17plus)

17plus I de fleste af interviewene giver de unge udtryk for vigtigheden af at arbejde målrettet for at følge med i undervisningen på deres

ungdomsuddannelse. Dette ses tydeligt i deres brug af 17plus, som de fleste unge benytter to gange ugentligt. De fleste af de unge bakkes op af deres forældre, der ønsker, at de klarer sig godt i skolen og senere får sig en uddannelse. Disse ambitioner har en positiv indflydelse på de unge.

”Jeg er måske en atypisk ung, for jeg lærer fagene, fordi jeg ved, jeg får brug for det. Derefter smider jeg det ud af hjernen. Det er lidt stræber-agtigt, men sådan var mine forældre også før i tiden, med høje stillinger. De [hans forældre] har indirekte sagt til mig, at jeg selv får noget ud af at læse tre år på gymnasiet. Man skal have alle døre åbne for sig selv og ikke bare fucke det op.” (ung i 17plus)

I modsætning til mange etnisk danske unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, har de unge i 17plus ofte ikke adgang til lektiehjælp i hjemmet. 17plus spiller derfor en væsentlig rolle for de unge, da det typisk er det eneste sted, de unge har adgang til lektiehjælp i et uformelt og trygt samvær med medarbejdere, frivillige og andre unge.

”17plus er mere tilpasset den type som mig. Gymnasiet er tilpasset danskere. Her i 17plus er der unge med lidt mere hardcore vilkår, her har lektiehjælperne et forhold til de unge, og de kender dem måske fra Klubben. I

8

gymnasiet har lærerne høje forventninger til alle de unge; de bliver betragtet på lige fod, modsat i 17plus hvor der også er det sociale aspekt.” (ung i 17plus)

OpsummeringFor at kunne indgå i en social sammenhæng, peger de unge på, at det er vigtigt at kunne beherske de danske sprog. Dette ople-ves som vigtigt, både i forhold til de unges beherskelse af deres modersmål såvel som det danske sprog. At kende til den danske kultur, giver adgang til at opnå en større sproglig forståelse. En vigtig indsats i 17plus kunne derfor være i højere grad at fungere som kulturformidler og bindeled mellem de unges forskellige, kulturelle identiteter.

På ungdomsuddannelserne oplever de unge i høj grad et kulturelt og sprogligt skel mellem dem selv og de etnisk danske elever. Opmærksomheden på deres kulturelle forskellighed giver både udslag i en usikkerhed på dem selv og deres sproglige formåen og viser sig positivt som en motivationsfaktor i forhold til ”at ville vise hvad de duer til” i en faglig sammenhæng.

Flere af de unge beskriver, hvordan de tager del i en kulturel dob-belthed, der kræver at de hurtigt kan tilpasse sig, når de træder ind og ud af de forskellige kulturer, de oplever i hjemmet og i det omgivende samfund.

De unges sprogbrug er i mange tilfælde præget af en jonglering mellem deres modersmål og det danske sprog. I sprogforsknin-gen er der en delt opfattelse af, hvorvidt dette er hensigtsmæssig eller ej, men de unge i undersøgelsen beskriver det som en hjælp til at kunne udtrykke sig sprogligt og nuancere sig. De unges sproglige jonglering kan ses som et symbol på den kamp, der foregår i de unge, mellem den kultur og det sprog der dominerer, i den kontekst de befinder sig i.

De unge kan opfattes som ”dobbelt-halvsprogede”, idet største-delen af dem ikke har fået opbygget et solidt sprogligt funda-ment på hverken deres modersmål eller på dansk. Dette er måske et resultat af en uregelmæssig skolegang i hjemlandet og et be-grænset sprogligt fokus i Danmark på tosprogede elevers særlige sproglige udfordringer.

De unge har typisk ikke mulighed for at få lektiehjælp i hjem-met, hvorfor Kontaktstedet 17plus’ opgave er vigtig. Her opnår de unge en jævnlig kontakt med en gruppe medarbejdere og frivillige, og her finder de en tryghed og en uformel ramme for et samvær, der bliver vigtigt for deres samfundsmæssige og kul-turelle forståelse.

9

Forslag til fremtidigeindsatser der styrkerde unges kulturelle og sproglige forståelsePå baggrund af undersøgelsen kan følgende initiativer med fordel iværksættes i Kontaktstedet 17plus for at fremme de unges kul-turelle og sproglige forståelse.

• Et kulturelt fokus: o Kontaktstedet 17plus kunne i endnu højere grad skærpe de-

res funktion som et socialt og kulturelt bindeled imellem de unges forskellige kulturelle identiteter og anerkende deres kulturelle og sociale arbejde som et vigtigt grundlag for de unges sprogudvikling og trivsel.

o Herved kunne 17plus i endnu højere grad fokusere på den læring og dannelse, der finder sted gennem medarbejder-nes samtaler med de unge. Refleksion og nærvær kan være medvirkende til, at de unge i en tryg relation kan udforske og udvikle deres sproglighed og tro på egne sproglige fær-digheder.

o Ved at tillægge samtalen med de unge mere værdi, øges medarbejdernes ansvar for at tage og videreudvikle kontak-

ten med de unge. Dette kræver, at 17plus er opmærksom-me på at opstille de rette fysiske rammer for den samtale-form, de ønsker at fremme.

• Et sprogligt fokus: o De unges sprogtilegnelse kan understøttes ved at have et

øget fokus i lektiehjælpen på den unges sproglige og kom-munikative formuleringer. Ved selv at formulere sig, trænes den unge i at ’pakke fagsproget ud’ og sætte egne ord på fagenes indhold. Det kan bygge bro mellem den unges hverdagssprog og fagsprog.

o Lektiehjælperen kan understøtte dette ved at fokusere på de begreber, der knytter sig til de unges fagundervisning.

o Før-faglige begreber. På ungdomsuddannelsesniveau øges mængden af abstrakte begreber, som af læreren ofte for-klares med før-faglige ord. Før-faglige ord kan være svære at afkode, fordi de har flere betydninger. Eks. ordet ’område’ som både henviser til et geografisk område og et emne.

o Faste vendinger. Faste vendinger er kulturelt indforståede, og kan ikke oversættes direkte. Eks. ’Jeg sov som en sten’ og ’tænderne løber i vand’. Gennemgå evt. lektiens faste vendinger og før-faglige ord inden lektiehjælpen går i gang.

10

o Metarefleksion over egne færdigheder. Igennem lektiehjæl-pen har de unge mulighed for at opnå en større forståelse for deres eget sproglige niveau og en fornemmelse for, hvordan de bedst tilegner sig viden. Benytter de unge sig af talesprog eller fagsprog? Hvilket sprog kræves i undervisnin-gen, og hvad mangler de for at nå det ønskede mål?

o Tilbyd sproglige redskaber. Lektiehjælperne kan med fordel tilbyde de unge varierede sproglige redskaber, der evt. viser, hvordan en skriftlig tekst kan indledes eller opbygges. Et ek-sempel kunne være en øvetekst, der fremhæver noget, den unge i forvejen skal lære. Derved synliggøres, hvad der fun-gerer godt i et skriftligt produkt, og lektiehjælperen skaber, gennem dialog med den unge, nogle sprogbrugssituationer, hvor den unge kan øve sig i at formulere sig på fagsproget.

• For yderligere inspiration se: o Inspirationshæftet ’Gråzonesprog – klar tale i lektiecafeen’9.

Hæftet henvender sig til frivillige lektiehjælpere og giver konkrete eksempler på, hvordan medarbejdere kan bevare deres fokus på sproglig opmærksomhed og tosprogethed i lektiehjælpssituationer.

o ”Projekt uddannelsesløft – Uddannelsesløft for tosprogede-faglig fremgang for alle.” Projektet er resultater og erfarin-ger fra fire års praksisudvikling på 21 folkeskoler, gymnasier

og erhvervsskoler. På hjemmesiden ligger forslag til konkre-te undervisningssituationer.10

o En uddybende skrivelse om undersøgelsen ”Imellem to sprog – En undersøgelse af unge med andet modersmål end dansk og deres møde med en ungdomsuddannelse.”11

o Skrivelsen ”17plus12 – et kontaktsted for unge i Viby Syd”. – En generel beskrivelse af 17plus.

9. Materialet er udarbejdet af Undervisningsministeriet, 2014. Find materialet på hjem-mesiden: www. bfau.dk/materialer.

10. Find materialet på hjemmesiden: www.uddannelsesloeft.dk.

11. Skriv til Ane Bredahl Lavsen på mail: ane.bredahl.lavsen@gmail.com.12. Find materialet på hjemmesiden: www.uiaa.dk.

11

Gra

fisk

desi

gn: e

vo

lvere

.dk

Udarbejdet af:Konsulent Ane Bredahl Lavsen

Mail ane.bredahl.lavsen@gmail.comTlf. 6089 8689

Udgivet af:Kontaktstedet 17plus, 2015

Kontakt:Projekteder Villads Brodahl Müller

Mail vibrom@aarhus.dkTlf. 2920 8444

Fritids- og ungdomsskoleleder Johs. JustesenMail jsju@aarhus.dk

Tlf. 2920 9068