StuDIY Workshop - Akademisk sprog

v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik

CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

StuDIYAkademisk sprog

Velkommen!

Du skal gerne bruge GoogleDrive på din labtop efter

første pause, så hvis ikke din mail er en gmail, skal

du oprette en sådan på google.com

Har du ikke labtop med (eller foretrækker at arbejde

på papir) så har jeg også papir-version med...

Dagens slides kan downloades fra:

xx

StuDIY - akademisk argumentation

Lynoplæg d. 04.02.14, kl. 14:15-15:00

Workshop d. 12.02.14, kl. 9:15-12:00

StuDIY - akademisk sprog

Lynoplæg d. 06.02.14, kl. 14:15-15:00

Workshop d. 13.02.14, kl. 9:15-12:00

StuDIY - problemformulering

Lynoplæg d. 20.02.14, kl. 14:15-15:00

Workshop d. 05.03.14, kl. 9:15-12:00

StuDIY – analyse

Lynoplæg d. 04.03.14, kl. 14:15-15:00

Workshop d. 18.03.14, kl. 9:15-12:00

StuDY – synopsis

Lynoplæg d. 24.03.14, kl. 14:15-15:00

Workshop d. 09.04.14, kl. 9:15-12:00

StuDIY – feedback

Lynoplæg d. 08.04.14, kl. 14:15-15:00

Workshop d. 29.04.14, kl. 9:15-12:00

StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling

Lynoplæg d. 30.04.14, kl. 14:15-15:00

Workshop d. 14.05.14, kl. 10:30-14:30

Til- og framelding:

Studerende.au.dk/arts/studiy


Omtrentlige tider og centrale emner

- Program

09:15-10:00Genrekrav og film

› Oplæg, plenum

10:15-11:156 krav til produkttekster – GoogleDrive installation

› Oplæg, 2/2-opgave og plenum

11:30-12:00Blooms taksonomi i din opgave

› Oplæg og opgave

Evt. kun

slides

Hvad sprog og ord gør

Metakommunikation

- Måske har du hørt at...

Hyppige underviserkommentarer

• Du skriver for personligt/privat

• Du skriver for abstrakt (med nominaliseringer og passiv)

• Du skriver for talesprogsagtigt

• Du skriver for tæt på dine kilders sprog

• Du skriver for journalistisk

• Du skriver for usammenhængende

• Du skriver for indforstået

• Du har for mange sprogfejl

Fiiiiilm!

- Genrekrav

http://www.youtube.com/watch?v=Mk0U7RBXC1k

http://www.youtube.com/watch?v=Mk0U7RBXC1k

a) Et vigtigt begrebspar omhandler de to måder en bevidsthed kan vende.

Den kan være enten introvert eller ekstrovert. Når den er introvert, er

den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. Når den er

ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer det

umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise

de to forskellige måders kendetegn: kontinuitet, detaljer og deiksis

(Chafe, 1994, s. 228-230).

b) I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som erfaringen

af den hændelse hvor der sker et brud med gemenheden

(Hammershøj, 2003, s. 260). Erfaring er således tabserfaring idet man

taber gemenheden i kraft af konflikt, men netop i artikulationen

installerer en ny gemenhed artikuleret som almenhed eller fælleshed.

(Kilde: Skov, 2007)

- Aktivitet

Bedste akademiske sprog – a eller b?

- DIY

Test selv dit akademiske sprog

Skrivekonsulent Signe Skov på Københavns Universitet har lavet to netbaserede

sprogtest: Sprogtest I og II. Med dem kan du blive klogere på hvad det vil sige at

skrive akademisk, og teste dine akademiske skrivefærdigheder. Du finder et link

på http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/

• Dokumentation ...

• af en undersøgelse ...

• af ét fagligt relevant problem ...

• I fagets (eller tilgrænsende fags) ”state of the art”…

• ved brug af fagets teorier og metoder ...

• med det formål at overbevise ...

• fagfæller ...

• om rigtigheden af undersøgelsens resultater og

konklusion ...

• i en fremstilling som er acceptabel i det faglige

diskursfællesskab.(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 21)

- Hav styr på genren

En definition

• Tænketekst

• skriverorienteret brainstorming, mindmapping,

hurtigskrivning.

• Kladdetekst

• responsorienteret, relativt sammenhængende

ræsonnementer.

• Produkttekst

• læserorienteret, bedømmelsesklar tekst.

(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.322-323)

- Skeln mellem teksttyper

- Pause og GoogleDrive

installering

Produkttekstsproget skal være

- 6 krav til produkttekster

1. Præcist, entydigt og efterfølgeligt

2. Objektivt

3. Sammenhængende

4. Økonomisk udtømmende

5. Klart

6. Korrekt

1. Præcist, entydigt og efterfølgeligt

2. Objektivt

3. Sammenhængende

4. Økonomisk udtømmende

5. Klart

6. Korrekt(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

- 6 krav

Produkttekstsproget skal være

• Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting

• Hav belæg for dine påstande (fx faglige autoriteters udsagn, andres

undersøgelser, egne undersøgelser)

• Brug videnskabelig metakommunikation

• Brug fagudtryk, fagterminologi

• Undgå generaliseringer, unødige abstraktioner, klicheer, billedsprog og

talesprog.

• Brug akademiske fremstillingsformer

(redegøre, analysere, diskutere, vurdere)• (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

- 1. Præcist, entydigt, efterfølgeligt sprog

• Ret nu i teksten ‘mand går med hund’, så teksten bliver

akademisk

• Du må KUN rette ift. pointerne det netop gennemgåede slide

- dvs. du må ikke rette fx. Stave- eller sprogfejl endnu

medmindre du skriver ordet helt ud af sætningen

• Du må gerne tilføje, så teksten bliver mere akademisk, men

ikke skrive opgavens fokus og pointe ud

• Vi samler op i plenum

- Opgave på tid: Mand går med hund

Skriv sammen to og to:

• Undgå værdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig

dokumentation samt agiterende vendinger.

• Undgå uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedgøre,

lovprise, popularisere)

• Undgå sproglig afsmitning fra dine kilder

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

- 2. Objektivt sprog

• Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv pointestyret

• Skriv med progression (kendt før ukendt, konkret før abstrakt, introducér nye

temaer og begreber)

• Brug argumentationsord og strukturmarkører

(derfor, fordi, også, herefter, dels, for det første)


- 3. Sammenhængende sprog

• Undgå irrelevant information

(fyldord, gentagelser, breddeviden, opvarmningstekst)

• Præsentér al relevant information (undgå

indforståethed, suspense eller at forholde informationer for at

opbygge spænding)


- 4. Økonomisk udtømmende sprog

• Lad grundled og udsagnsled komme inden for de første 5-6 ord

• Undgå lange sætninger over 20-25 ord

• Brug ”jeg” og aktivformen af verberne når det er dig der gør noget i

opgaverne

• Undgå unødige nominaliseringer (fx ”demonstration” i stedet for ”x

demonstrerer y”

• Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan din tekst er

bygget op og hvorfor)


- 5. Klart sprog

• Overhold dansk retskrivning (tegnsætning, forkortelser, et

eller flere ord) (Se, søg og træn på sproget.dk)


- 6. Korrekt sprog

Akademisk trappetræning

- Blooms taksonomi

- Print: Blooms taksonomi

Brug trappen i løbet af din opgave – og i din studietid

VIDE

Beskrive

Redegøre

for

Tilegne sig

Identificere

Nævne

Definere

Gengive

Genkende

FORSTÅ

Forklare

Formulere

Illustrere/te

gne

Fortolke

Beregne

Opstille

Beskrive

med egne

ord

ANVENDE

Anvende

Vælge

Løse

Skelne

Afprøve

Behandle

ANALYSERE

Sammenligne

Skelne

Sammenholde

Finde

Uddrage

Udvælge

Udlede

Analysere

Opdage

SYNTESE

Samle

Kombinere

Producere

Skabe/desi

gne

Ændre

Planlægge

VURDERE

Afgøre

Kontrollere

Bedømme

Kritisere

Diskutere

Overveje

Forsvare

Kompleks

Abstrakt

Simpel

Konkret

Prøv nu at skrive et forslag, hvor du får alle trin i Blooms

taksonomi ind i:

• ’Indledning/introduktion’ i din egen opgave

Eller

• ’Mand går med hund’, som den ser ud, nu

Skriv den gerne i GoogleDrive – og aftal gerne feedback (inkl.

tidspunkt for feedback/kommentarer) med din skrivemakker fra

før

- Opgave:

Skriv selv – og få feedback

- Hvad sprog og ord gør

1. Undersøge et fagligt problem, ideelt set med det formål at

skabe ny viden

2. Bruge fagets teorier, begreber og metoder til at

analysere, forklare, fortolke, vurdere osv.

3. Dokumentere både

informationer, kilder, undersøgelsesforløb, ræsonnement

4. Argumentere dvs. være entydig og præcis så fremstillingen

er efterfølgelig for en læser

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 325)

- Hvad gør sproget

Sproget støtter den videnskabelige tekst i at:

• Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.

• De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan

være et eksplicit ”jeg” eller underforstået i

fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.

• De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere,

fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere.

(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)

- 1. Undersøgeord

• Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge

med, og hvordan de bruges.

• De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”

• De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan

skriveren vælger og bruger teorier og metoder målrettet.

(”Jeg vil analysere X for at Y”, ”Inddragelsen af X begrundes

med Y”)


- 2. Vidensbrugeord

• Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan

• De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”

• De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx

”således at”, ”derfor”, ”argumentet for det er…”

• De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med

referencer der tydeligt markerer kildeudsagn


- 3. Dokumentereord

Argumentationen i akademiske opgave adskiller sig fra genrer

som fx det personlige essay, der henter dokumentation for sine

påstande i skriverens følelser og holdninger og lærebogen, der

formidler faktuel viden og ikke behøver at argumentere for sine

påstande.

Den akademiske opgave skal tænkes som ét

sammenhængende argument, hvor man ved hjælp af fx

belæg, hjemmel og gendrivelse kvalificerer de indsigter og

praksisser, man tilbyder det faglige felt i sin konklusion.

Se evt. Screencast om ’Akademisk argumentation’, her:

http://bit.ly/19nmGv2

- 4. Argumentation



• Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og

argumentation, fx ”jeg tror/mener/formoder/påstår” osv. uden ”fordi”

• Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og

argumentation, fx ”velgennemført”, ”glimrende”

• Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx ”vild med”, ”dansende

stil”

• Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx ”lyst til at gå fremad”

• ”Pådutterord”, dvs. ord som tillægger læseren en holdning eller

stillingtagen, fx ”naturligvis”, ”jo”

• Forskellige ord og begreber for det samme indhold (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.326-27)

- No go!

Hvad der ikke hører hjemme i en videnskabelig opgave

• Når personerne (skriveren eller aktørerne) i teksten gemmer sig bag

passivkonstruktioner (”analyseres”), ”man”-formuleringer, flertalsformer

(”alle”, ”børn”, ”nogle”), overbegreber (”mennesket”, ”klienten”)

• Når skriverens handlinger i teksten er vage: ”Jeg vil

indkredse/belyse/berøre/komme ind på”

• Når der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx

”kommunikation”, ”diskurs”, ”litteraturforståelse”, ”pædagogisk”

• Når informationerne devalueres med gummiord, fx ”tilstrækkelig”, ”oftest”, ”i

rimeligt omfang”

(Kilde: Bearbejdet fra Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 327)

- Manglende præcision

...er:

- Metakommunikation

• Fortæller hvordan opgaven er bygget op og hvorfor

• Udtrykker fremstillingsformer og hensigter

• Sammenkæder afsnit og kapitler

• Sammenfatter forudgående tekst og introducerer kommende

• Viser hvordan informationerne passer ind i tekstens samlede

mening

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.334-35)

- Metakommunikation

Tekstlig

• Introducér og udpeg hvad der er i fokus

• Meddel og begrund hvordan du bruger kilder og teorier

(fremstillingsformen)

• Nævn om det er dig eller kilderne der taler

• Lav overgange

• Vis frem og tilbage

• Sammenkæd afsnit

• Vis emneskift

• Marker niveau (over- og underkategori) og rækkefølge

• Nævn informationernes funktion og status i teksten

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.333)

- Metakommunikation

Skriv metakommunikativt

• Tager ansvar for og begrunder sin sammenstilling af

materiale, teori og metoder

• Undgår stilistisk afsmitning fra kilder og teorier og evner at

hæve sig over de præsenterede positioner

• Bruger passivkonstruktioner for at fremhæve generelle

fremgangsmåder

• Bruger aktive verber og ”jeg” for at skrive om de

sproghandlinger, det har foretaget i forbindelse med sin

undersøgelse (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen 2012, s. 244-45)

- Det akademiske ‘jeg’

Spørg altid din vejleder!

Det faglige indhold vægter mest i akademiske opgaver. Derfor er det altid en

god idé at orientere sig om de specifikke krav, der gør sig gældende på dit fag.

Kend din studieordning, læs beståede opgaver fra faget, spørg din vejleder.

Sproget er dog medskaber af det faglige indhold, og med det signalerer man,

hvad det er for en faglighed man besidder. Derfor bør det akademiske sprog

være:

• Videnskabeligt

- og ikke nødvendigvis varieret, smukt eller appetitvækkende.

• Klart

- og ikke nødvendigvis svært.

• Korrekt

- i overensstemmelse med reglerne for dansk retskrivning.

(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.324-25)

- Det akademiske sprog

Videnskabeligt, klart og korrekt

- Mere om akademisk sprog på

http://studiemetro.au.dk/

http://studiemetro.au.dk/

• Gottfredsen, Rikke (2013): Akademisk argumentation http://bit.ly/19nmGv2

• Grammatip.dk

• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4.

udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

• Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II.

http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/

• Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4.

udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

• Studiemetro.au

- Resurser




v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik

CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER


Tak for nu!

Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen om tre måneder

– STOR TAK for jeres svar

Dagens slides kan downloades fra:

xx

StuDIY Workshop - Akademisk sprog

Education

Transcript of StuDIY Workshop - Akademisk sprog