Fælles Sprog III
65
Fælles Sprog III Brugertest – april 2015
Transcript of Fælles Sprog III
Fælles Sprog III
Brugertest – april 2015
2
Overordnet formål med testen
Brugertesten skal afdække
• hvorvidt klassifikationerne (se bilag 2) giver mening, og forstås
• om klassificerede dokumentation kan bruges til at overdrage information om borgeren fra en aktør til den næste
3
Genstand for testenSagsbehandlingsskridt Servicelov Sundhedslov Aktør
1. Sagsåbning FSIII Henvendelse /Henvisning fra
Lægeligt stillet diagnose
FSIII Henvendelse /Henvisning fra
Lægeligt stillet diagnose
Myndighed: visitator/sygeplejerske
2. Sagsoplysning SEL tilstande:
Subset af ICF
FSIII Funktionsevne
FSIII Udførelse
FSIII Betydning
SUL tilstande:
Subset SNOMED CT
Myndighed: visitator/sygeplejerske
3. Afgørelse/bestilling SEL tilstande:
Subset ICF
FSIII Funktionsevne
Fælles kommunalt FSIII SEL indsatskatalog
SUL tilstande:
Subset SNOMED CT
Lægeligt stillet diagnose
Myndighed: visitator/sygeplejerske
4. Planlægning SEL tilstande:
SEL indsatser:
Fælles kommunalt FSIII SEL indsatskatalog
SUL tilstande:
Subset SNOMED CT
SUL indsatser:
Subset SNOMED CT
Myndighed: visitator/sygeplejerske
/Leverandør: planlægger
5. Udførelse/levering SEL tilstande:
SEL indsatser:
Fælles kommunalt FSIII SEL indsatskatalog
FSIII Resultat af opfølgning
SUL tilstande:
Subset SNOMED CT
SUL indsatser:
Subset SNOMED CT
FSIII Resultat af opfølgning
Leverandør: sygeplejerske/SSA/SSH
6. Opfølgning Subset ICF (klassifikation af tilstande)
FSIII Resultat af opfølgning
Subset SNOMED CT (klassifikation af tilstande)
FSIII Resultat af opfølgning
Myndighed: visitator/sygeplejerske
/Leverandør:
planlægger/sygeplejerske/SSA/SSH
4
Fokus for testen
• Gennemførelse af flows– Brugerne kan komme af
med alle relevante informationer for det procestrin, de befinder sig på
• Forståelse af navngivning og sprogbrug– Korrekt udfyldelse af
felter
5
Testmetode
• Prototype-baseret tænke-højt-test– Udført på prototype udviklet til testen, så den ikke lignede
kendte sagsbehandlingssystemer (se bilag 3)– Virkelighedsnære testopgaver
• Visitator: Modtag henvendelse, foretag første visitation, Afgørelse/Bestilling, Opfølgning
• Planlægger: Planlægning, Opfølgning• Udfører: Udførelse, Opfølgning• Sygeplejeske: første visitation, Udførelse, Opfølgning
• Interview – Uddybende spørgsmål– Inkl. spørgeskema, der skal afdække testpersonens mere
subjektive vurderinger af klassifikationssystemet (se bilag 1)
6
Testpersoner
• Deltagende kommuner– Varde
– Roskilde
– Fredericia
– Sønderborg
– Ærø
• 21 testdeltagere i alt– 5 visitatorer
– 5 planlæggere
– 5 social- og sundhedsassistenter
– 1 social- og sundhedshjælper
– 6 sygeplejesker
Testresultater
8
Overordnede testresultater
• Videregivelse af oplysninger i form af struktureret data fungerer tilsyneladende fint – og vil nedsætte behovet for fritekst
• Det planlagte 3. niveau på indsatser vurderes af flere som nødvendig for at give en tilstrækkeligt detaljeret dokumentation af indsatsen
• Tværfagligheden opleves som en lettelse, men der er en del berøringsangst ift. at opdatere udredning (SUL) og funktionsevnevurdering (SEL) og tilstande.
• Størst problemer med at forstå de nye ICF tilstande. • De andre lister (se bilag 2) kunne umiddelbart forstås af de fleste. • Der forudses et stort behov for oplæring• Der er stor vilje til at prøve den nye metode
9
Forståelse af SEL tilstande
• Mobilitet– Bevæge sig omkring– Bruge transportmidler– Forflytte sig– Færden i forskellige omgivelser– Gå– Løfte og bære– Muskelstyrke– Udholdenhed– Ændre kropsstilling
• Egenomsorg– Af- og påklædning– Drikke– Fødeindtagelse– Gå på toilet– Kropspleje– Spise– Varetage egen sundhed– Vaske sig
• Mentale funktioner– Anvende kommunikationsudstyr og –
teknikker– Energi og handlekraft– Følelsesfunktioner– Hukommelse– Orienteringsevne– Overordnede kognitive funktioner– Problemløsning– Tilegne sig færdigheder
• Praktiske opgaver– Lave husligt arbejde– Lave mad– Skaffe sig varer og tjenesteydelser– Udføre daglige rutiner
• Samfundsliv– Produkter og teknologi til personligt
brug i hverdagen
Sort: Umiddelbart forståelig og forventetGrøn: positiv overraskelseOrange: svært at skelne fra andre tilstandeGrå: Vurderet, men ikke del af SEL tilstandene
10
Generelle kommentarer
”Godt med et hurtigt overblik”
” Når alle kan ændre informationen, hvem har så ansvaret for at det er korrekt, det der står?”
”Godt med både service-og sundhedsydelser sammen – må man det?!”
”Det er rart, at man ikke behøver læse så meget”
”Struktureret data er vejen frem”
”Hjælpetekster og uddybninger er væsentlige”
Visitator
12
Dokumentation af sagsåbning
• FSIII ”henvendelse fra” giver god mening. Meget i tråd med det eksisterende, men giver mulighed for at gå mere i detaljer (lægetype hhv. sygehusafdeling)
• FSIII ”Opfølgning”: valgmulighederne giver god mening, men betegnelsen er forkert … måske mere ”aktuel status”
• ”Lægeligt stillet diagnose” – ville ikke blive udfyldt. Kun hvis det er muligt at angive kilden. Ellers
kommer det kun i fritekstfeltet ”lægen oplyser at…”, ”borger oplyser at…” osv.
– Anvendelse af ICPC-2 og ICD-10-kode afskrækker ikke, men har i dag ikke lov til at udfylde med en diagnosekode
– Vil hellere skrive tekst, hvis ikke det er nemt at finde koden– Henvisning til plejeforløbsplan kunne måske være nok?– Kunne læge eller sygehus selv udfylde?
13
Generelt om sagsoplysning
• Nyt med ”tilstand” inden ”indsats”– Nogle vil egentlig hellere bare registrere indsatsen og så koble tilstand
på, hvis det ikke er indlysende
• FSIII ”status”– Gode muligheder, men måske mere ”afgørelse”– pas på med ”pause” – ofte glemmes afslutning. Bør tidsovervåges, hvis
inkluderet– Statusskift skal altid suppleres med dato for skift, dato for
iværksættelse og indikation af hvem, der har skiftet status– Status på hvad? Sagen? Indsatsen? Aktiviteten?
• Enkelte ville gerne udfylde (relevante) dele af sygeplejefaglig udredning for at indikere, hvad sygeplejersken primært skal kigge på. Det skal dog være tydligt, at det er tilladt!
14
Visitators generelle reaktion på SEL tilstande
• funktionsevnevurderingen– Godt at kunne se såvel faglig vurdering som borgerens præcisering på et
skærmbillede– Meget brede betegnelser i ICF-termerne– Betegnelserne skal suppleres med forklaringer og/eller eksempler. ICF
definitionerne gav kun sjældent afklaring af hvad begrebet dækkede over– Overskrifter (områder) i SEL tilstandene giver ikke umiddelbart mening (se s. 9)– Ikke alle dele/områder er relevante for alle faggrupper
• I flere kommuner blev det nævnt, at nogle var mest for fysio-/ergoterapeuterne, nogle mest for hjemmeplejen, nogle mest for socialpsykiatrien
– Godt at kun relevante/udvalgte dele af funktionsevnevurderingen (tilstande) bringes videre• Alle testdeltagere mente at det gav et hurtigt overblik, når kun relevante tilstande blev
vist – så man ikke skal se alt det, der er vurderet irrelevant• Når man følger ”God sagsbehandling” vurderes kun de områder borgeren søger om, men
informationspligten støttes godt af den fulde overblik over alle områder
– Godt at man kan angive borgerens vurdering samtidig – Man skal kunne se tidligere vurderinger
15
Klassifikationerne i SEL tilstande
• ”Faglig vurdering ”– forslag: opdeles i mentale og fysiske begrænsninger
• ”Udførelse” – forslag: omdøbes til ”borgerens ressourcer”• ”Borgers vurdering”
– Borgers vurdering sættes ikke nødvendigvis af visitator – i en af de besøgte kommuner blev det sat lokalt i distriktet
– Mest relevant hvor Faglig vurdering er over 0– God til at indikere behov for ”snigindsatser” (indsatser borgeren
ikke mener, der er behov for)
• Bemærkningsfelt ud for hvert område er godt, men måske ikke helt stort nok…
• Kunne være rart direkte i vurderingen at kunne angive behov for rehabiliterende indsats
16
Visitators reaktion på navngivningen af SEL tilstande
• ”Muskelstyrke” – fire kommuner mente det var godt, det er kommet med, en enkelt mente ikke det skulle bruges i SEL-sammenhæng
• ”Udholdenhed” – generelt enighed om at det var rart at få mulighed for at vurdere dette
• ”Mentale funktioner” – alle kommuner satte pris på, at denne dimension nu er kommet med i vurderingen
• ”Udføre daglige rutiner” – generel tilfredshed med at få dette med
”det er jo det vi har sukket efter”
”det er her de demente ligger”
17
Visitators reaktion på navngivningen af SEL tilstande
• ”Energi og handlekraft” – gav udfordringer i to-tre kommuner. Der syntes at være overlap til ”Følelsesfunktioner”. En enkelt kommune mente ikke, det bruges i SEL-sammenhæng
• ”Færden i forskellige omgivelser” – tre-fire kommuner mente, der manglede mulighed for at skelne mellem indenfor og udendørs, flere var i tvivl om forskellen ift. ”Bevæge sig omkring” og ”Forflytte sig”
• ”Egenomsorg” – blev forbundet med noget andet i en af de fem kommuner, hvilket førte til stor forvirring
• ”Gå” – igen manglede flere kommuner at kunne skelne mellem indenfor og udendørs
• ”Spise” – de fleste testdeltagere havde svært ved at skelne det fra ”Fødeindtagelse”
• ”Varetage egen sundhed” – var uklart for et par kommuner. En enkelt oversatte til FSII ”forebygge forværring af sygdom/tab af funktionsevne” og mente, det udtryk var mere sigende
18
Dokumentation af afgørelse/bestilling
• Det er vigtigt at kunne se både tilstande og indsatser
– Det skal fremgå, hvem der skal udføre hvad
– Det skal være muligt at se tidligere tilstande og indsatser
• Fint at tilstande løbende kan opdateres
”Borgers eget ønske er nyt, men væsentligt at have med”
19
SEL indsatser
• Mange visitatorer vil helst starte med indsatserne – og så knytte tilstande på, hvor det ikke giver sig selv ud fra indsatsen
• Der mangler mindst et niveau til at angive den egentlige ydelse (støvsugning, tørre støv af, tømme skrald osv.)
• Det bør som udgangspunkt kun være muligt at vælge de indsatser, der er relevante for en given tilstand. Det bør dog være muligt at vælge fra hele kataloget
Planlægger
21
Planlægning af arbejde
• ”Helhedsvurderingen”: Samlet visning af relevante tilstande og indsatser for både SEL og SUL fungerer godt og giver en hurtig introduktion til borgerens behov– Det efterlyses, det er synligt, hvem, der løfter hvilken opgave– Visningen af borgers mål og borgers vurdering er væsentlige i planlægning
• Bruger ofte hele baggrundshistorien/årsagen til henvendelsen for at kunne udvælge relevant medarbejder, så ”Generelle oplysninger” bør måske vises som del af ”Helhedsvurderingen”
• Terminal-indikation skal fremgå tydeligt – ikke gemt under ”Generelle oplysninger”
• Medarbejdere bør helt sikkert kunne opdatere funktionsevnevurderingen og indstille til Afslutning, men visitator skal bekræfte inden ny planlægning kan sættes i værk
• Når visitationen opdateres skal der ny planlægning til, så det skal tydeligt fremgå, at der er lavet ændringer
• Der skal være nem adgang til Døgnplejeplan og/eller Handleplan. Med dato for sidste opdatering og næste opfølgning
22
Planlæggers generelle reaktion på SEL tilstande
• funktionsevnevurderingen– Godt at kunne se det hele på et skærmbillede– Præcisering og forventet tilstand giver mening for
planlægger, men ikke for medarbejderne (som af og til skal opdatere funktionsevnevurderingen)
– Flere kommuner scorer allerede på en skala fra 0-4– OK med at skulle læse diagnosekoder, men meget nyt– Der skal være nem adgang til rehabiliteringsplaner– Den meget strukturerede information forudsætter, at
man selv kan udlede og tolke. Vigtigt med bemærkningsfelt, så misforståelser undgås.
23
Planlæggers reaktion på navngivningen af SEL tilstande
• ”Mobilitet” – vigtigt viden
• ”Mentale funktioner” – alle kommuner satte pris på, at denne dimension nu er kommet med i vurderingen, men der forudses behov for bemærkninger
”dækker demente borgere”
24
Planlæggers reaktion på SEL tilstande
• ”Vaske sig”, ”Kropspleje” og ”Af- og påklædning” – opfattes i en enkelt kommune som samme tilstand
• ”Praktiske opgaver” – opfattes som alt for bred – Indsatser relateret til den tilstand vil typisk
have behov for niveau 3
• ”Medicin” – tre af de fem kommuner manglede begrebet under tilstande (uden at reflektere over om det er SEL eller SUL). Ses som et konkret behov, der skal ydes en indsats til.
25
SEL indsatser
• Der mangler mulighed for at angive antal besøg – og hvornår på dagen de skal ligge
• Der mangler mindst et niveau til at angive den egentlige ydelse (støvsugning, tørre støv af, tømme skrald osv.)
• Arbejdsnoter kunne være rart (skal ikke have hjælp til maden i aften, da borger spiser ude)
Der er stor fokus i alle kommuner på klippekortsordningen. Der er en forventning om at FSIII
kan rumme/understøtte ordningen.
26
Planlæggers dokumentation af opfølgning
Egentligt ikke en planlæggeropgave, men i fire af de fem kommuner er det normen, at udførerene melder tilbage til planlægger, der så opdaterer systemet:
• Alle de deltagende kommuner vil gerne justere funktionsevnevurderingen som tilbagemelding til visitator
• Fire af de fem kommuner vil kun justere Sygeplejefaglig vurdering, hvis det tillades/kræves
Udfører
28
Dokumentation af udførelse
• Giver godt overblik, at kun relevante tilstande og indsatser vises– Meget kortfattet information– Kræver man selv kan tænke og deducere
• Rigtigt godt man kan se borgers egen vurdering og mål.– Forskelle mellem faglig og borgers vurdering kan være interessant.
• Godt med både SEL og SUL samlet et sted, så ved man hvad der forgår hos borgeren– Det skal fremgå, hvem der skal udføre ydelsen.
• Vil gerne have direkte adgang fra indsats til relevant plan, så den nemt kan opdateres.
• Rart at man kan se hele vurderingen/udredningen i tvivlstilfælde
29
Udførers generelle reaktion på SEL tilstande
• funktionsevnevurderingen– Den fulde funktionsevnevurdering er overvældende
ved første blik
– I et par af kommunerne ville udfører nok ikke ændre vurderinger/tilstande selv, men bede planlægger om at gøre det
• funktionsevnevurderingen opleves som subjektiv (udtryk for visitators vurdering)– Forslag om en separat til udfører, der kommer hos
borgeren og har et andet indtryk...
"Visitationen afspejler ikke altid det reelle behov..."
30
Udførers reaktion på navngivningen af SEL tilstande
• ”Mentale funktioner” – alle kommuner satte pris på, at denne dimension nu er kommet med så man kan forberede sig på demente borgere
31
Udførers reaktion på navngivningen af SEL tilstande
• Størstedelen af udførerne var generelt usikre overfor listerne i prototypens fane ”funktionsevnevurdering”. Især tilstande og faglig vurdering (funktionsevnevurderingen)– Vil kræve grundig oplæring
• "Bruge transportmidler" alle fandt den meget bred– Kan borger selv? Hvor langt?
• "Ændre kropsstilling" ift. "Forflytte sig” – tre af de fem kommuner havde svært ved at definere forskellen
• "Gå" ift. "Bevæge sig" – tre af de fem kommuner havde svært ved at definere forskellen
• "Spise" ift. "Fødeindtag” – voldte problemer i alle kommuner
32
SEL indsatser
• Ingen problemer med at forstå begreberne– Der mangler et niveau 3 lokalt
• Der skal mere fokus på rehabilitering
• Testen omfattede alene klassifikationssystemet og ikke metoden, så flere udtrykte behov for at få adgang til den underliggende handleplan/sårplejeplan (uden at reflektere over om det er SEL eller SUL)
33
Udførers (SSAs) generelle reaktion på SUL tilstande
• De fleste udførere var trygge ved at sætte kryds og kunne skrive en bemærkning i den sygeplejefaglige udredning
– Det skal være muligt at sende flere markeringer på en gang
• I fire af de fem kommuner manglede en tilstand omkring ”Medicin"
34
Udførers dokumentation af opfølgning
• Alle ville gerne opdatere både funktionsevnevurdering og sygeplejefaglig udredning (hvilket vil sige de tilstande, der er udredt under henholdsvis SEL og SUL)– Udfører vil være mest tryg, hvis alle tilstandsopdateringer
kommer forbi visitator/sygeplejeske før de slår igennem– Der skal være mulighed for at begrunde opdatering.– Ved opdatering skal det fremgå, hvem der har ændret og
hvornår
• "Resultat af opfølgning" forvirrer– I to af de fem kommuner manglede "ændring af ydelse"– "Ændres indenfor rammen" gav ikke umiddelbart mening– Forslag: ”afslut”, ”fortsæt”, ”ændres”
Sygeplejerske
36
Dokumentation af sagsåbning"Godt at det er filtreret. Alt det andet er fyld"
• Godt at både SEL og SUL optræder sammen– Bidrager til samlet billede af borger– Kan anspore til man bliver mere opmærksom på hinandens aktiviteter– Funktionsevnevurderingen sammenholdt med borgers vurdering kan hjælpe,
når der skal sættes mål
• I dag må sygeplejesker ikke udfylde funktionsevnevurderingen i alle kommuner
• En enkelt sygeplejeske nævnte det er nyt med tilstande på SEL-området• Ser frem til de andre områder kobles på SEL §85 / SUL §140
• Indsatsen "sygeplejefaglig udredning" på bagrunde af Tilstand: ”Kirurgisk sår” er ikke nok til at gå i gang– Der skal yderligere detaljering til– Laver sjældent fuld udredning, men kun det, der vurderes relevant.
37
Sygeplejerskes generelle reaktion på SUL tilstande
• Sygeplejefaglig udredning fungerer godt– Der kan være behov for at se samlet oversigt. Men de
tolv sygeplejefaglige problemområder funger godt i det daglige.
– Underkategorier er meget kortfattede – de fleste ville bruge bemærkningsfeltet i stor stil
– Vil gerne kunne føje vurdering til tilstand
• Det skal være muligt at gemme kladde
• Skal have adgang til udskrivningsrapport
38
Sygeplejerskes reaktion på navngivningen af SUL tilstande
• "Seksualitet" – godt!
• "Søvn og hvile" – gode underpunkter
39
Sygeplejerskes reaktion på navngivningen af SUL tilstande
• "Bevægeapparat" – bruges sjældent– håndteres andetsteds
• "Ernæring”– mangler udspecificering ift. sondekost
• "Kommunikation" – mangler noget om type/hjælpemidler
• "Psykosociale forhold" – mangler ”ensomhed”
• Mangler "medicin”• Der mangler noget med forebyggelse "borger er i
risiko for at udvikle tryksår"• Mangler ”Mentale funktioner”
– Enkelte mente, det burde være sygeplejen, der skulle udfylde disse i funktionsevnevurderingen
40
SUL indsatser
• Meget gerne diagnoser• Ingen problemer med at forstå begreberne
– Der mangler et niveau i indsatserne til den konkrete ydelse– Skal splittes
• Sygeplejefaglig udredning, Opfølgning, Koordinering, Sundhedsfremme og forebyggelse• Alle de andre
• Der skal mere fokus på rehabilitering• Der skal være direkte adgang til relevant plan (rehabiliteringsplan, sårplejeplan,
handleplan osv)• "Lægeligt stillet diagnose" - udfyldes kun, hvis den kommer fra lægen.
– Kun lægeligt stillede diagnoser tæller. Ved andre kilder skal borger udredes hos lægen– ICPC - kendt, men ikke brugt hidtil
• For indsatser skal der være en start/slutdato og indikation af den konkrete ydelse• Mangler markering af "fokuspunkt”/"opmærksomhedspunkt"
• Standardindsatser pba tilstand ville lette arbejdet meget• Ville være godt at få sygehusene koblet på, så diagnoser kommer direkte der fra.
Generelle oplysninger
42
Dokumentation af generelle oplysninger
• Godt med ét sted til det hurtige overblik– Alle satte pris på det var kort og overskueligt
• Mestring– Et par af de fem kommuner bruger skala i dag ifm. funktionsevnevurderingen. Kan altså
også struktureres.– Mange udførere var usikre på, hvad det dækker over
• Helbredsoplysninger – vigtigt for alle– bør måske stå i toppen– kan det styres, hvad der skrives her?– Der skal kilde på– Sygeplejerskerne mente det ville kunne danne basis for en mere faglig udredning
• Livshistorie – vigtig især ved demente– Skal indeholde faste ting– Skal nok have mere plads
• Netværk – vigtig information• Vane – kan evt. forbindes til funktionsevnevurdering• Hjælpemidler
– godt med hurtigt overblik– Vil gerne kunne bestille hjælpemidler direkte herfra
• Kontaktinformation – alle var glade for at have det et samlet sted– Fint at det er splittet i regionalt og lokalt samarbejde
• Forslag om at inkludere mulighed for billede af borgen
”Mestring er godt – siger lidt om borgers almene måde at tackle livets problemer”
"Er der meget tekst, tænker man "fint nok!" Og lukker igen"
43
Dokumentation af generelle oplysninger
• ”Personrolle” – Begrebet gav ikke mening hos testpersonerne. – Indhold giver god mening– Måske mere ”Livshistorie”– En enkelt kommune mente det burde bindes til funktionsevnevurderingen
• ”Nødkald” – vigtig information for alle– skal stå for sig selv, så det er nemt at finde – dvs. adskilles fra
”Hjælpemidler”, så det ikke drukner blandt andet information
• ”Nøgleboks-indikation” – vigtig information for alle – skal stå for sig selv, så det er nemt at finde – dvs. adskilles fra
”Hjælpemidler” , så det ikke drukner blandt andet information
• ”Boligens indretning” – sidestillet med APV i fire af de fem kommuner– må gerne splittes yderligere op og dokumenteres vha. klassificeringer f.eks.
for hvert rum– Beskrivelse af adgang til boligen?
• Hvem har ansvaret, når alle kan ændre i de generelle oplysninger? Skriveadgang til felterne skal måske rettighedsstyres
Bilag 1
Supplerende spørgsmål
45
Opsamling på spørgeskema
I hvor grad er du enig i følgende udsagn? 1
Slet ikke
2
I mindre
grad
3
Tilfreds-
stillende
4
I nogen grad
5
I høj grad
Ved ikke
Klassifikationssystemet er for svært at bruge. 71% 5% 0% 19% 0% 5%
Jeg er tryg ved at overgive information til mine kolleger
ved hjælp af klassifikationerne 0% 0% 24% 24% 52% 0%
Det er intuitivt hvad og hvordan jeg skal indberette14% 5% 24% 29% 33% 0%
Listerne er nemme at finde rundt i5% 5% 10% 43% 38% 0%
Listerne dækker mit behov for at dokumentere mit
arbejde 0% 0% 10% 43% 38% 10%
Jeg mener, der stadig vil være behov for at skrive
tekster ind i et separat felt 5% 24% 0% 24% 48% 0%
46
Samlet tilstandsklassifikation (SEL og SUL tilstande)
47
Vurdering af samlet tilstandsklassifikation
• Ca. halvdelen af testdeltagerne mener udviskningen af faggrænserne giver mening– Flere mente det ville give en nemmere arbejdsgang
– Nogle hjælpere laver faktisk både SEL og SUL, så meget nemmere for dem.
• Ca. halvdelen mente, at jo flere muligheder, jo større forvirring– Især når flere faggrupper kommer med i FSIII
• Må ikke kunne udfyldes af folk med forkerte kompetencer ”det giver godt
overblik, når man kan se hinandens”
Bilag 2
Klassifikationer
49
Servicelov tilstande – FSIII ICF subset
• Mobilitet– Bevæge sig omkring– Bruge transportmidler– Forflytte sig– Færden i forskellige omgivelser– Gå– Løfte og bære– Muskelstyrke– Udholdenhed– Ændre kropsstilling
• Egenomsorg– Af- og påklædning– Drikke– Fødeindtagelse– Gå på toilet– Kropspleje– Spise– Varetage egen sundhed– Vaske sig
• Mentale funktioner– Anvende kommunikationsudstyr og –
teknikker– Energi og handlekraft– Følelsesfunktioner– Hukommelse– Orienteringsevne– Overordnede kognitive funktioner– Problemløsning– Tilegne sig færdigheder
• Praktiske opgaver– Lave husligt arbejde– Lave mad– Skaffe sig varer og tjenesteydelser– Udføre daglige rutiner
• Samfundsliv– Produkter og teknologi til personligt
brug i hverdagen
50
Servicelov indsatser
• Personlig pleje– Personlig hygiejne– Udskillelser– Ernæring
• Praktisk hjælp– Indkøb– Rengøring– Tøjvask– Tilberede/anrette mad
• Forflytning og mobilisering– Mobilitet
• Struktur og sammenhæng– Hverdagens aktiviteter– Tilsyn/omsorg
• Aflastning– Aflastningsophold uden for hjemmet
• Afløsning– Afløsning i hjemmet– Indkøb efter §84– Rengøring efter §84– Tøjvask efter §84
• Midlertidigt ophold– Ingen
• Rehabilitering– RB Personlig hygiejne– RB Udskillelser– RB Ernæring– RB Hverdagens aktiviteter– RB Tilsyn/omsorg– RB Indkøb– RB Tilberede/anrette mad– RB Rengøring– RB Tøjvask– RB Mobilitet
• Genoptræning– Genoptræning af funktionsnedsættelse
• Vedligeholdelsestræning– Vedligehold af færdigheder
51
Sundhedslov tilstande – FSIII SNOMED CT subset
• Funktionsniveau– Problem relateret til personlig pleje– Problem relateret til daglige aktiviteter
• Bevægeapparat– Nedsat mobilitet
• Ernæring– Problem vedr. væskeindtag– Problem vedr. fødeindtag– Vægtændring– Overvægt– Undervægt
• Hud og slimhinder– Kirurgisk sår– Diabetisk sår– Cancersår– Tryksår– Arterielle sår– Venøs/blandingssår– Traumesår– Hudproblem
• Kommunikation– Utilstrækkelige kommunikationsfærdigheder
• Psykosociale forhold– Problem i samvær med andre mennesker– Emotionelt problem– Kognitivt problem– Misbrugsproblem– Mentalt problem– Hukommelsessvækkelse
• Respiration og cirkulation– Respirationsproblem– Cirkulationsproblem
• Seksualitet– Problem vedr. seksualitet/seksuel aktivitet
• Smerter og sanseindtryk– Akutte smerter– Periodevise smerter– Kroniske smerter– Problem vedr. lugtesans– Problem vedr. syn– Problem vedr. følesans– Problem vedr. smagssans– Problem vedr. hørelse
• Søvn og hvile– Søvnforstyrrelse– Forstyrrelse af døgnrytme
• Viden og udvikling– Utilstrækkelig sygdomsindsigt– Utilstrækkelig indsigt i behandling
• Udskillelse af affaldsstoffer– Vandladningsproblem– Mavetarmproblem– Afføringsinkontinens– Urininkontinens– Problem med væske fra dræn
52
Sundhedslov indsatser – FSIII SNOMED CT subset
• Sygeplejefaglig udredning• Opfølgning• Koordinering• Sundhedsfremme og forebyggelse
• ADL-aktivitet• Rehabilitering• Forflytning og mobilisering• Ernæringsindsats• Sondeernæring• Parenteral ernæring• Intravenøs (i.v.) væskebehandling• Subcutan (s.c) væskebehandling• Væske pr os (p.o)• Indsats for hudproblem• Sårbehandling• Samarbejde med netværk• Kommunikation med patienten• Psykisk støtte• Misbrugsindsats
• Psykiatrisk behandling og pleje• Respirationsbehandling• Respirator• Kompressionsbehandling• Cirkulationsbehandling• Indsats ift. seksualitet• Smertevurdering• Smertelindring• Indsats ift. sanser• Vurdering af søvn- og døgnrytme• Indsats ift. søvn- og døgnrytmeforstyrrelse• Oplæring• Vejledning• Kontinensbehandling• Stomipleje• Drænpleje• Kateterpleje• Dialyse• Indsats ift. mavetarmproblem• Medicinadministration• i.v.-behandling• Dispensering
53
Lægelig stillet diagnose
• ICPC-2:
• Symptomdiagnoser kode 1-29
• Diagnoseklassifikation primær sektor
• ICD-10:
• Diagnoseklassifikation sekundærsektoren
54
Henvendelse fra
• Borger• Pårørende• Sagsbehandler - anden forvaltning• Egen læge/vagtlæge• Speciallæge• Sygehus - kirurgisk afdeling• Sygehus - medicinsk afdeling• Sygehus - psykiatrisk afdeling• Sygehus - akutmodtagelse• Anden kommune• Andre
55
Resultat af opfølgning
• Afsluttes
• Fortsættes
• Ændres inden for rammen
• Revisitation
56
Status
• Bevilget
• Bestilt
• Planlagt
• Pause
• Genoptaget
• Udført
• Afsluttet
57
Borgers præcisering
• Udførelse
– Udfører selv
– Udfører dele af
– Udfører ikke selv
– Ikke relevant
• Betydning
– Oplever ikke begrænsninger
– Oplever begrænsninger
58
FSIII Funktionsevne (præcisering)
0 - Ingen/ubetydelige begrænsninger
1 - Lette begrænsninger
2 - Moderate begrænsninger
3 - Svære begrænsninger
4 - Totale begrænsninger
Bilag 3
Prototypen
60
Prototypen
• Stamoplysninger
• Fire faner
1. Helhedsvurdering
2. funktionsevnevurdering
3. Sygeplejefaglig vurdering
4. Generelle oplysninger
61
Prototype: Helhedsvurdering
• Relevante tilstande fra funktionsevnevurdering
• Relevante tilstande fra sygeplejefaglig vurdering
• Indsatser for hver tilstand
62
Prototype: funktionsevnevurdering
• Alle FSIII SEL Tilstande
– Område
– Præcisering
• Faglig vurdering af hver tilstand
• Borgers vurdering af hver tilstand
• Skematisk visning af alle tilstand
63
Prototype: Sygeplejefaglig vurdering
• Alle SUL Tilstande
– Område (12+1 sygeplejefaglige områder)
– Præcisering
• Bemærkning til hvert område
• Opdelt visning: Et område af gangen
64
Prototype: Generelle oplysninger
• Fritekstfelter
– Personlige faktorer
– Omgivelsesfaktorer
