0

Business Faxe

STYRKEPOSITIONER FAXE KOMMUNE

1

EXECUTIVE SUMMARY 2

1 STYRKEPOSITIONER – FAXE KOMMUNE 3

1.1 Formål 3

1.2 Faxe Kommune i historisk perspektiv 3 1.2.1 Makroøkonomisk opbygning 3 1.2.2 Centralisering af uddannelsesinstitutioner 4 1.2.3 Delkonklusion 4

1.3 Primær produktion 4 1.3.1 Industriproduktion 5 1.3.2 Fødevareproduktion 5 1.3.3 Opsamling - produktion 6 1.3.4 Potentiale 7

1.4 Handel 7 1.4.1 Potentiale 8

1.5 Transport og logistik 8 1.5.1 Potentiale 9

1.6 Serviceerhverv 10 1.6.1 Potentiale 10

1.7 Bygge og anlæg 11 1.7.1 Potentiale 11

1.8 Rekreative tilbud (turismeerhverv) 11 1.8.1 Potentiale 13

2. LOKAL/REGIONAL VÆKSTKULTUR 13

2.1 Delkonklusion 16

3. KONKLUSION 16

4. STRATEGIPROCES FREMADRETTET 17

5 BILAG 18

5.1 Bilag 1 18 5.1.1 Strategisk sammenfald 18 5.1.2 Investeringskrav 18 5.1.3 Potentiale i markedet 19 5.1.4 Organisatorisk parathed 19 5.1.5 Risiko for fejl 19 5.1.5 Scoring 19

2

Executive summary

Business Faxe arbejder, som bindeled imellem Faxe Kommune og erhvervet i Faxe Kommune. I operationaliseringen af samarbejdet arbejder vi for at skabe konstruktive relationer og samarbejde bredt for at fremme erhvervsudviklingen i kommunen. Som et led i at levere en fokuseret erhvervsservice og -udvikling, har Faxe Kommune igangsat en erhvervsstrategi proces, og nærværende oplæg skal ses som Business Faxes bud på hvilke områder, Faxe Kommune bør fokusere på i sin erhvervsstrategi. Erhvervsstrategien bør således tage udgangspunkt i det lokale erhvervsmæssige DNA (de lokale styrkepositioner). Erhvervsudvikling med fokus i det lokale DNA giver større udbytte i forhold til ressourceanvendelsen og nærværende oplæg er netop en analyse af DNA’et. Som et led i udarbejdelsen af oplægget har Business Faxe foretaget en vurdering af de enkelte styrkepositioner og vores anbefaling er derfor at den fremtidige erhvervsrettede indsats i Faxe Kommune skal være fokuseret omkring følgende styrkepositioner.

- Primær produktion (fødevare og industri) - Turismeerhverv - Transport og logistik erhverv.

Disse tre områder anser vi for værende vores fokusområder, og det er her, vi mener at det primære fokus bør være i forhold til erhvervsudvikling. De øvrige styrkepositioner vil vi understøtte, hvor dette er relevant. Business Faxe Steen Corfix Jensen, formand

3

1 Styrkepositioner – Faxe Kommune

1.1 Formål

Oplægget ”Styrkepositioner – Faxe Kommune” er udarbejdet af Business Faxe med henblik på at give et dybere indblik i de styrkepositioner, der er kendetegnet for et område som Faxe Kommune med de makroøkonomiske historiske rammer og med den vækstkultur, som gør sig gældende her. Business Faxe har, i et forsøg på at skabe et så objektivt oplæg som muligt, baseret oplægget på empiri udarbejdet af diverse forskere/analytikere på området.

Det er hensigten med dette oplæg at skabe et enslydende sprog og en fælles forståelse for, hvor der findes potentiale i at fremme vækst lokalt. Ligesom det er ønsket, at den gennemførte prioritering fremstår så objektiv som muligt, så modtageren dels forstår vægtningen og dels kan stå inde for den gennemførte prioritering.

Oplægget er struktureret, som følger:

o Fremstilling af lokale kendetegn o Beskrivelse af de enkelte styrkepositioner o Fremstilling af den lokale vækstkultur o Beskrivelse af de kriterier, der bør vægtes, når der skal prioriteres o Et vægtet bud på prioritering

Oplægget skal ses som første led i en strategiproces, der vil ende ud i en række prioriterede indsatsområder. For at sikre at vi bruger vores ressourcer rigtigt, er det essentielt, at vi arbejder med indsatser, der ligger inden for de styrkepositioner, vi vælger at fokusere på – vores prioriterede fokusområder. Derfor giver det mening først at foretage en prioritering af styrkepositioner for derefter, via en involverende proces, at arbejde med prioritering af de enkelte indsatsområder. I denne proces er det, for Business Faxe at se, afgørende at inddrage repræsentanter for det lokale erhvervsliv. Oplægget afsluttes med Business Faxes vægtede bud på prioriterede fokusområder jf. Bilag 1.

1.2 Faxe Kommune i historisk perspektiv

1.2.1 Makroøkonomisk opbygning

Makroøkonomisk har Faxe Kommune en opbygning, der er sammenhængende med Region Sjælland. Der er således tale om et område, der ikke har et selvstændigt stærkt økonomisk centrum indenfor, men derimod udenfor området. Dette er ikke et nyt fænomen. Faxe Kommune har gennem historien altid været nabo til et stærkt økonomisk centrum. I middelalderen var det Vordingborg, hvorfra Kong Valdemar reelt regerede. Senere blev det Næstved og Køge, som var de økonomiske centrer, som Faxes borgere og erhverv servicerede. I dag er det fortrinsvis København, der er det meget store centrum, der bliver serviceret fra hele Region Sjælland.

4

1.2.2 Centralisering af uddannelsesinstitutioner

Regionalt har der været et stort behov for at kunne uddanne arbejdskraften i nærområdet, men i forhold til udbygningen af erhvervsskolerne, er der trods dette sket en centralisering udenfor Faxe Kommune. Styrken ved at have større ungdoms- og erhvervsuddannelsesinstitutioner i nærområdet er, at dette er med til at fastholde unge lokalt. Er de først rejst ud for at uddanne sig, er det kun en mindre del, der sidenhen vender tilbage. Konsekvensen ved manglende institutioner er en langsom, men sikker affolkning.

1.2.3 Delkonklusion

Set i dette historiske perspektiv har Faxe Kommunes makroøkonomiske opbygning samt centraliseringen af uddannelsesinstitutioner udenfor Faxe Kommune haft en afsmittende effekt på udviklingen af det erhverv, som er i området. Dette er noget, man ser i Faxe Kommune (og i Region Sjælland), men også i andre sammenlignelige regioner i Europa1. De erhverv, der således typisk dækker langt den største del af værditilførslen i områderne, befinder sig indenfor følgende sektorer:

o Primær produktion (industriel eller fødevarer) til videre forarbejdelse i det økonomiske centrum udenfor området/regionen.

o Handel o Transport og logistik o Serviceerhverv (liberalt erhverv, konsulent, reparatør osv.) o Bygge og anlæg (fra små håndværkere til større entreprenører) o Rekreative tilbud (tilbud til borgere i det økonomiske centrum, der giver mulighed for

rekreation eller oplevelser)

Nedenfor gennemgås de enkelte sektorer for sig med det formål at prioritere, hvilke 3-4 af dem Faxe Kommune bør fokusere på i en ny erhvervsstrategi for Business Faxe. I forbindelse med udvælgelsen af de endelige fokusområder er det tanken, at prioriteringen dels kan foregå som følge af drøftelser med interessenter og dels via en objektiv vægtning af de enkelte styrkepositioner op imod hinanden.2 Udvælgelsen af fokusområder betyder ikke, at der ikke skal gøres en bred indsats, der også omfatter de sektorer, man ikke vælger at lægge særligt fokus på.

1.3 Primær produktion

Den lokale industriproduktion i Faxe Kommune er kendetegnet ved 4 store virksomheder, hvilket bevirker, at industribeskæftigelsen i kommunen er større end i regionen som helhed – 20% i Faxe Kommune imod 14% i regionen. Der er derfor ingen tvivl om, at udviklingen i beskæftigelsen i industrien er af stor betydning for Faxe Kommune. De store virksomheder er kendetegnet ved, at de har en størrelse, som bevirker, at de dels har en stor eksport dels løbende gennem tiden har formået selv at gennemføre/prioritere udvikling, så virksomhedens produkter og priser til enhver tid er relevante på markedet.

1 Kilde: Vækst og Analyses ”VækstTendens Sjælland 2017” – Regioner, der kan sammenlignes med Region Sjælland, er blandt andre: Södermanland, Sverige; Mid-East Region, Irland og Niederösterreich, Østrig. 2 Se bilag 1: ROI Consulting Evaluation Matrix

5

Fig 1: Oversigt over antallet af arbejdspladser i de enkelte sektorer i Faxe Kommune.

De store virksomheder deltager løbende i de lokale aktiviteter, hvor de bakker op, fordi de vurderer, at dette er en forpligtelse, der følger af virksomhedens størrelse. Kommunens mindre fremstillingsvirksomheder har ikke adgang til de samme interne udviklingsmuskler, hvilket efterlader en efterspørgsel på kompetencer.

Kommunen kan hjælpe de store virksomheder ved dels at gennemføre tiltag, der kan have inspirerende tilsnit dels at facilitere borgmesterbesøg, så virksomheden har mulighed for at give borgmesteren input til, hvilke erhvervsrettede tiltag kommunen bør prioritere til fordel for netop de store virksomheder i kommunen.

1.3.1 Industriproduktion

I forhold til industriproduktion, dækker denne ca. 36% af den samlede primære produktion (se fig. 2). De industriproducerende virksomheder dækker fremstilling af plastenheder, udvikling og produktion af metalvarer, egentlig maskinfremstilling og øvrige primære industriproducenter.

For så vidt angår disse mindre fremstillingsvirksomheder, kan den lokale erhvervsfremme blive bindeled imellem den enkelte virksomhed og de aktører, der kan hjælpe virksomheden og tilbyde kurser og forløb, der kan løfte den enkelte virksomhed i forhold til behov. Screeninger, med henblik på at afdække den enkelte virksomheds vækstparathed, bør også prioriteres, således at de vækstparate virksomheder kan opnå hjælp til specialiseret3 udvikling af virksomheden. Et markant område, hvor de små industrivirksomheder har et potentiale for udvikling, er de megatrends, der følger af digitaliseringen.4

1.3.2 Fødevareproduktion

Lokalt beskæftiger de primært producerende fødevarevirksomheder en del flere medarbejdere end de industriproducerende virksomheder. Således tegner disse sig for ca. 64% af beskæftigelsen

3 Specialiseret erhvervsfremme er traditionelt en betegnelse for finansieringsfremskaffelse og støtte til eksport, men kan også forstås som indsatser i forhold til megatrends – som digitalisering, teknologi mm. 4 Digitaliseringen gør det eksempelvis muligt for virksomhederne at blive synlige globalt, og det er muligt at opnå eksport direkte fra virksomhed til slutkunde uden fordyrende mellemled. Det kræver dog høj grad af digitalisering, viden om supply chain, forståelse for markedsføring via nye medier, transparens omkring cost mm.

6

i den primære industri, som igen, samlet set, beskæftiger ca. 20% af den samlede beskæftigelse i kommunen.

Fig 2: Oversigt over antallet af arbejdspladser i den primære produktionssektor.

Det der i høj grad kendetegner de lokale fødevareproducenter er, at der findes få, men meget store og mange meget små producenter. I alt er der knap 400 virksomheder, der kan karakteriseres som værende fødevareproducerende. Heraf repræsenterer mindre end 20 virksomheder mere end 75% af værditilførslen5 i Faxe Kommune.6 Også i denne sektor har de digitale muligheder skabt nye strukturer og nye muligheder for den primære producent. Specielt de mindre fødevareproducerende virksomheder har mulighed for at drage markante fordele af de digitale muligheder. Dette fordi de større virksomheder for en dels vedkommende allerede er i gang med en digital transition, hvor den primære producent kan udnytte mulighederne ved at opnå en tættere binding af slutkunderne end tidligere. De små producenter har, for den største andels vedkommende, endnu ikke taget hul på mulighederne omkring de digitale muligheder, og her er der et stort potentiale. Dels i form af nye samarbejder på tværs primærproducenter imellem og forædlingsproducenter imellem, men også i form af digitalisering i hele værdikæden fra producent til slutkunde.

1.3.3 Opsamling - produktion

En helt ny analyse som Deloitte har gennemført7 slår fast, at 86% af virksomhedsledere generelt har en positiv forventning til den 4. industrielle revolution (sammensmeltningen af den fysiske og den digitale verden), men kun 14% har et overblik over, hvorvidt deres egen virksomhed rent faktisk er i stand til at udnytte mulighederne i forbindelse med digitalisering.

Den lokale erhvervsservice bør have fokus på netop opkvalificering og udvikling af de lokale virksomheder, så de bliver i stand til at udnytte den lettere adgang til det globale marked og den direkte adgang til slutkunderne. Desuden kan der helt klart være gevinster i at koble digitaliseringen med nye samarbejdsformer og samarbejder på tværs af traditionelle skel – såvel

5 Se VækstTendens 2017 – Værditilførslen er den omsætning, virksomhederne genererer. 6 Udtræk af data vedlagt som bilag 2. 7 Læs artiklen ”Topledere er optimistiske men ikke klar til den 4. industrielle revolution” Af Anders Dons, Deloitte bragt i Børsen Ledelse den 9. feb. 2018

7

horisontalt (imellem forskellige sektorer) som vertikalt (i hele værdikæden fra primær produktion, over forarbejdning, til udbud og service).

1.3.4 Potentiale

Der vil være et stort potentiale i at sikre, at der er bedst mulige rammebetingelser for den lokale primærproduktion. Desuden har, specielt de mange små, primærproducenter et uforløst potentiale i at udnytte teknologiske værktøjer, der dels kan gøre deres produktion mere effektiv dels kan gøre dem i stand til at komme i direkte forbindelse med deres slutbruger. En adgang til slutbrugeren kan – Dell modellen – fjerne fordyrende mellemled og derved maksimere producenternes indtjening. Endelig ligger der et potentiale, såfremt fødevareproducenterne kan få afledt effekt af en stigende turismeomsætning i kommunen.

1.4 Handel

Historisk har Faxe Kommune haft en række handelscentre – Faxe, Karise og Haslev. De senere års udvikling, som stadig pågår, betyder, at det bliver sværere og sværere at opretholde et centrum omkring et bredt udbud af butikker i provinsen. Detailhandlen beskæftiger ca. 22% af de beskæftigede i kommunen, men i forhold til værdiskabelse, altså hvor stor en indtjening detailhandlen genererer, ligger virksomhederne inden for denne sektor lavt på ”kun” 15%.

Fig 3: Oversigt over udviklingen i antallet af arbejdspladser i de forskellige sektorer i Faxe Kommune.

Fig 4: Oversigt over omsætningen i de forskellige sektorer i Faxe Kommune.

8

Dette skyldes i høj grad den uundgåelige udvikling, at en større og større andel af forbrugernes indkøb foretages via internettet. Således peger Institut for Center Planlægning (ICP) på, at selv Faxe og Haslev som handelscentre vil være udfordret i 20358. Samtidig peger alle analyser på, at et stærkt handelscentrum er særdeles væsentligt, hvis man skal opnå succes med at skaffe flere borgere til en kommune.

1.4.1 Potentiale

Forsøg på at påvirke de lokale borgeres indkøbsmønstre er én af måderne at skabe vækst i det lokale handelsliv. Kampagnen ”Handl Lokalt” er således et initiativ i den retning. Men analyser, som VisitDenmark har gennemført, peger også på, at en vækst i turismedøgn ligeledes har en direkte afsmittende effekt på det lokale handelsliv. Således ses det, at 16% af den omsætning en turist genererer i lokalområdet, direkte kommer de lokale detailbutikker til gode. 9 Der vil derfor være et stort potentiale for vækst i den lokale handel i at prioritere initiativer, der fastholder turister til flere overnatninger.

1.5 Transport og logistik

Med de aktuelle landspolitiske strømninger in mente sammenholdt med de analyser, der er foretaget af de samfundsmæssige gevinster ved at opføre en motorvej imellem Rønnede, Næstved, Slagelse og Kalundborg,10 tyder det ikke på, at en sådan vil blive opført inden for en mellemlang udsigt (3-10 år). Dette er interessant, fordi en motorvej på rute 22 ufravigeligt ville medføre et boost blandt transport- og logistikvirksomhederne i Faxe Kommune. Således viser al empiri, at netop denne sektor per natura vil vokse, såfremt man ligger i et kryds imellem to transportkorridorer, hvilket netop er tilfældet for Rønnede og derved Faxe Kommune. Derfor kan det også konstateres, at netop logistik- og transportsektoren står for 6% af beskæftigelsen i kommunen med en stigning på 2,5% i 2016 (som er de nyeste tal)11.

8 Læs ICP’s rapporter ”Detailhandelen og bymidterne – Udvikling og udfordringer” og ”E-handelens konsekvenser for byerne og ejendomsværdierne.” 9 Læs VisitDenmarks analysenotat ”Turismens beskæftigelse” fra den 12. oktober 2017 10 Læs Vejdirektoratets forundersøgelse ”Rute 22 Slagelse – Næstved, Udbygning af vejforbindelsen, Rapport 440 – 2013” fra oktober 2013 11 Læs Center for Vækstanalyses analyse ”Vækstvilkår 2017: Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i Faxe.”

9

Fig 5: Opgørelse over væksten i de forskellige lokale erhvervssektorer.

Skeler man til vækstrapporterne, kan det også konstateres, at denne sektor har haft vækst, også større end på landsplan, igennem de seneste 2-3 år.

Årsagen til den generelle øgede efterspørgsel efter transport skal bl.a. findes i det faktum, at den enkelte produktionsvirksomhed udvikler sig i retning af mere specialisering for at kunne konkurrere, hvorved opstår behovet for transport af (del)elementer til den produktion, man har. Dette betyder større ekstern supply chain for den enkelte virksomhed, hvilket igen medfører stigende efterspørgsel på effektiv transport og håndtering af varer. Dette netop fordi flere og flere virksomheder, som følge af specialisering, benytter underleverandører til de dele af produktionen, som ikke vedrører den specialiserede kerneproduktion. Disse underleverancer skal derfor transporteres til produktionsstedet og samles dér.

1.5.1 Potentiale

Som de samfundsmæssige megatrends udvikler sig over mod mere handel på nettet og større sammensmeltning imellem den digitale- og den fysiske verden, kan der ikke herske tvivl om, at behovet for effektiv transport og logistik er stigende. Det kunne i sig selv tale for, at netop transport- og logistiksektoren skal være et selvstændigt fokusområde for udvikling af vækst i Faxe Kommune. Lægger man dertil Faxe Kommunes strategisk gode placering i et kryds imellem to transportkorridorer; den store Hamborg/København/Malmö (STRING) transportkorridor og korridoren Rønnede/Næstved/Slagelse/Kalundborg plus udviklingen af fremtidens transportkoncepter12 der gør, at der generelt er et stort potentiale i vækstunderstøttelse af transport- og logistiksektoren, taler meget for transport- og logistiksektoren som et oplagt prioriteret fokusområde for Faxe Kommune. En af de sikre måder at understøtte branchen på, er at sikre de bedst mulige rammebetingelser for erhvervet – det være sig i form af infrastruktur mm.

Fig 6: Grafik der illustrerer transportknudepunktet, som STRING og rute 22 udgør i Rønnede.

12 Læs ”Fremtidens transportkoncepter - Fremtidens rammebetingelser for transport og logistik”

10

1.6 Serviceerhverv

Mere end hver tredje virksomhed i Faxe Kommune (34%) beskæftiger sig med servicering af andre virksomheder13. Sektoren består generelt af liberalt erhverv, anden rådgivning, information, kommunikation, ejendomshandel og rengøring. Kendetegnet ved virksomhederne i denne sektor er, at de er små. Således tegner disse virksomheder sig alene for ca. 18% af beskæftigelsen i kommunen.

Fig 7: Oversigt over antallet af beskæftigede i de forskellige sektorer i Faxe Kommune.

Virksomhederne servicerer i høj grad andre lokale virksomheder, men der er (formentlig) stor divergens i forhold til det digitale niveau i denne sektor. Eksempelvis vil der være en formodning om at virksomheder, der beskæftiger sig med information, kommunikation og ejendomshandel, har en høj digitaliseringsgrad, hvorimod virksomheder i den liberale sektor traditionelt ikke i lige så høj grad er omstillet i forhold til de digitale muligheder. Fælles for sektoren er, at der er få virksomheder, der er reelle vækstparate virksomheder, hvorfor fokus – set fra et erhvervsservice og erhvervsudviklings perspektiv – i høj grad vil være kompetenceudvikling af virksomhedsejere i forhold til effektiv drift, salg og markedsføring.

1.6.1 Potentiale

Mens den enkelte virksomhed i denne sektor har mulighed for at udvikle sin forretning via eksempelvis digitalisering og bedre udnyttelse af den samlede værdikæde, vil vækstpotentialet i sig selv være afhængig af væksten blandt de virksomheder, serviceerhvervet servicerer. Der vil derfor ikke være et særligt potentiale i at igangsætte vækstunderstøttende initiativer i serviceerhvervet. I stedet er der potentiale i at fokusere på indsatser, der åbner for vækstmuligheder blandt de virksomheder, serviceerhvervet understøtter, hvorved serviceerhvervet opnår afledt vækst.

13 Læs Center for Vækstanalyses analyse ”Vækstvilkår 2017: Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i Faxe.”

11

1.7 Bygge og anlæg

Bygge- og anlægssektoren er den 4. største sektor, hvad gælder antal beskæftigede i Faxe Kommune14. Med 13% af antal beskæftigede og med en vækst på 4,5% om året gennem de senere år er bygge- og anlægssektoren betydningsfuld i forhold til værditilførslen i Faxe Kommune. Virksomhederne i denne sektor er, som servicevirksomhederne, kendetegnet ved generelt at være små og som sådan ikke direkte vækstkandidater. Dette kunne tale for, at Faxe Kommune som et naturligt led i de strategiske prioriteringer skal have fokus på bygge- og anlægssektoren for at sikre den bedst mulige udvikling i sektorens vækst. Som modvægt hertil står det faktum, at bygge- og anlægssektoren i ufravigelig høj grad følger de samfundsmæssige konjekturer meget nøje. Det betyder, at der er vækst i branchen, når der er højkonjunktur, og at der er tilsvarende resignation, når konjunkturerne i samfundet er ugunstige.

1.7.1 Potentiale

Der hvor Faxe Kommune med forholdsvis få ressourceallokeringer kan gøre en forskel, er ved at arbejde for mere gunstige kommunale rammevilkår eksempelvis i form af en kommunal indkøbspolitik, der i højere grad tilgodeser lokale private leverandører. Herved sikres det, at væksten maksimeres, når der er højkonjunktur, og at tilbagegang minimeres ved lavkonjunktur. Desuden ligger der et større potentiale i at tænke i digitalisering inden for denne sektor. Her kunne Faxe Kommune også initiere, støtte og facilitere kompetencegivende aktiviteter for sektorens lokale virksomheder.

I perioder med absolut højkonjunktur i sektoren er en primær kilde til vækstopbremsning en udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft. Initiativer, der bidrager til kvalificeret arbejdskraft, kan derfor på helt afgørende vis bidrage til fortsat vækst. Lige nu oplever vi højkonjunktur, og vi ser ind i en tid, hvor det kæmpestore infrastrukturprojekt - Femern-forbindelsen- vil lægge et endnu større, positivt pres på bygge- og anlægsbranchen. Derfor vil initiativer, der bidrager til kvalificeret arbejdskraft give rigtig god mening i årene fremover.

1.8 Rekreative tilbud (turismeerhverv)

Af rapporten Væksttendens Sjælland 201715 fremgår det, at megatrends omkring udviklingen af en region eller et område, der er kendetegnet ved ikke selv at have et stort økonomisk centrum indenfor området, går i retningen af udvikling af tilbud i den rekreative sektor.

Som det fremgår af Fig. 8 repræsenterer antallet af overnatninger i Region Sjælland en værditilførsel på 14.000 fuldtidsstillinger.

14 Efter industri (20%), handel (19%) og virksomhedsservice (18%), jf. Center for Vækstanalyses analyse ”Vækstvilkår 2017: Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i Faxe.” 15 Læs Vækst og Analyses rapport ”VækstTendens Sjælland 2017”

12

Fig. 8: Omsætning i turismeerhverv som følge af antallet af overnatninger i hele Danmark

Desuden ses det af Fig. 9, at væksten i regionen i perioden fra 2015 til 2016 har været på 6,4%, hvilket er den største vækst i turismeerhvervet i Danmark.

Fig. 9: Antal overnatninger i Danmark samt udviklingen fra 2015 til 2016 (sidste kolonne).

Urbaniseringen, som har sin rod i dønningerne af finanskrisen, fortsætter i den nærmeste fremtid. Det betyder, at det økonomiske centrum (København), der ligger udenfor regionen, bliver endnu større, og dette betyder igen, at der bliver længere og længere mellem de rekreative tilbud. Derfor søger det urbane menneske i sin fritid mod oplevelser, der tager udgangspunkt i naturen, ro og

13

velvære. Ifølge VISM16 skal SydkystDanmarks styrkeposition findes i netop vores natur og den gode adgang til lokale fødevarer:

”Forestil dig et land med stejle klinter, flade strandenge og kyst så langt øjet rækker.

Med mageløse naturoplevelser og kulsort stjernehimmel. Og tilsæt så et kulørt strejf

af danmarkshistorien samt lyden af nogle af Danmarks bedste handelsbyer suppleret

med tårnhøj standard på både camping og gourmetrestauranter ... Så har du

SydkystDanmark.”17

1.8.1 Potentiale

Potentialet for vækst inden for det rekreative område er enormt. VISM peger på, at der er et vækstpotentiale i antal turistovernatninger på 30%, og at udviklingen af turismeservicen og destinationerne kan være afgørende for, om turisterne kommer igen.18 En fokuseret indsats i udviklingen af nye tilbud samt en understøttende indsats over for turismeerhvervet vil for alvor kunne sætte Faxe Kommune på landkortet. Ikke alene skyder der i disse år en række fyrtårnsprojekter op lokalt. Flere er på vej. Dette skyldes netop større forretningsafvejede investeringer, som prioriteres, fordi vinduet for tiltrækning af nye turister er åbent. Men ved siden af disse fyrtårne består der et hidtil uudnyttet potentiale i at få de mindre aktører i turismeerhverv og primær produktion til at arbejde sammen, så de turister, der kommer hertil, får et ”pakketilbud” og derved fastholdes i længere tid i lokalområdet. Jo længere tid turisterne fastholdes i området, jo større forbrug har de – lokalt. Eksempelvis kunne det give mening at guide turisterne fra Feddet ind i landet til et af de gode spisesteder, eller det kunne give mening at lave en lokal pendant til Alsaces berømte ”Route du Vin” med lokale fødevarer. En fokuseret indsats skal dels kunne rumme indgåelse af nye samarbejder på tværs af eventudbydere, hoteller, kroer/restauranter og fødevareproducenter, og udnyttelse af digitale muligheder bør være et af omdrejningspunkterne i indsatsen. Her vil Business Faxe kunne initiere, facilitere og understøtte konkrete udviklingsprojekter og være med til at understøtte netværksdannelser i denne sektor.

2. Lokal/regional vækstkultur

REG LAB har udarbejdet en rapport, der beskriver de vækstkulturelle DNA’er, der er gældende for specifikke regioner/områder i Danmark.19 Den tilstedeværende vækstkultur har indflydelse på vægtningen af de kriterier, der bør ligge til grund for prioriteringen af, hvilke konkrete styrkepositioner man skal have i centrum for en fokuseret indsats. Derfor giver det mening at behandle spørgsmålet om den lokale vækstkultur, inden selve prioriteringen gennemføres.

16 VISM er en forkortelse af VisitSydsjælland-Møn. 17 Citat fra forsiden af VISM’s hjemmeside 18 Læs VISM’s ”Evaluering 2016 og 2017 i VisitSydsjælland-Møn A/S” 19 Læs REG LAB’s rapport ”Vækstkulturens DNA- regionale kulturtræk som vækstdriver”

14

Fig. 10: Illustration af de vækstkulturelle DNA’er, der er gældende for specifikke regioner/områder i Danmark

Af Fig. 10 fremgår det, at der i de sydsjællandske kommuner hersker en vækstkultur kaldet ”Det Sjællandske Engagement”. Kendetegnet ved dette DNA er en skabertrang og et ønske om selvstændighed som det, der kendetegner store områder i Jylland, men modsætningsvis få højtuddannede samt et underskud af risikovillighed. Når man derfor, ud fra et strategisk niveau, skal prioritere sit fokus, er det en nødvendighed, at man samtidig skeler til, hvorvidt en indsats synes realisérbar holdt op imod Det Sjællandske Engagement. Eksempelvis kunne det give mening at forsøge at samle risikovillig kapital til nye projekter, men hvis virksomhedsejerne ikke er villige

15

til at tage en risiko på vegne af deres virksomheder, kan den ressourcemæssige investering heri være dyrt købt.

Bagved de overordnede tre former for vækstkultur, har REG LAB analyseret sig frem til, at der ligger 6 subkulturelle DNA-strenge. Disse fremgår af Fig. 11:

Fig. 11

Værdien af tilstedeværelsen af disse subkulturelle DNA-strenge er ligeledes undersøgt, og det viser sig, at det der er mest afgørende for, hvorvidt der kan skabes vækst i en region, er tilstedeværelsen af det, REG LAB kalder ”Iværksætterkultur”. Her er det væsentligt at konstatere, at REG LAB netop peger på, at der i vores region (og i Faxe Kommune) er en høj grad af iværksætterkultur til stede. Det vil altså sige, at der kan opnås succes med vækstinitiativer, omend man kunne savne lidt større risikovillighed.

16

Fig. 12:

2.1 Delkonklusion

Det er væsentligt og meget positivt at den mest betydende vækstkultur – iværksætterkulturen - ses at være til stede i Faxe Kommune. Det betyder, at der alt andet lige er et godt potentiale for vækst lokalt! Det kan dog være en udfordring, at risikovilligheden ligger lavere i området, end det gør i eksempelvis Midt- og Vestjylland. Det betyder dog ”blot”, at der skal tages højde for dette i forbindelse med de indsatser, man igangsætter, for derved at give indsatserne mest mulig effekt på de lokale virksomheders evne og lyst til at vækste.

3. Konklusion På baggrund af ovenstående analysefremstilling kan det konkluderes, at Faxe Kommune har 6 mere eller mindre centrale styrkepositioner:

o Primær produktion o Handel o Serviceerhverv o Bygge og anlæg o Transport og logistik o Rekreative tilbud (turismeerhverv)

Business Faxe vurderer, at vi skal understøtte alle vores lokale styrkepositioner, men arbejde udviklende med 3-4 styrkepositioner, der således udgør vores prioriterede fokusområder. Prioriteringen bør ske i henhold til en række vigtige, men objektive kriterier. ROI Consulting Group har udarbejdet en teoretisk model, som indeholder følgende kriterier:

o Er der strategisk sammenfald med overordnet strategi?

17

o Hvor stor en investering skal der til for at skabe vækst? o Er det et område, hvor markedet er i gunstig udvikling? o Har man de ressourcer, der skal til for at varetage opgaven, og evner organisationen at

lykkes med opgaven? o Er der en risiko for at indsatsen fejler?

Modellen er udviklet med henblik på at opnå så objektivt et beslutningsgrundlag som muligt. Kriteriernes indbyrdes vægt i beslutningsmatrixen skal vurderes, og det enkelte forslag skal herefter scores. Business Faxe har foretaget en indbyrdes vægtning af kriterierne, ligesom vi har forsøgt at score den enkelte styrkeposition op imod kriterierne. Resultatet fremgår af Bilag 1.

4. Strategiproces fremadrettet

Dette oplæg, hvori vi har defineret Faxe Kommunes styrkepositioner, skal ses som første led i en strategiproces. Næste led bliver at udvælge hvilke af styrkepositionerne, der skal udgøre Faxe Kommunes prioriterede fokusområder. Af Bilag 1 fremgår Business Faxes bud. Når fokusområderne er udvalgt, vil Business Faxe igangsætte en involverende proces. En række af de mest centrale interessenter i erhvervslivet i Faxe Kommune vil i denne proces få mulighed for at deltage i udarbejdelsen af først et indsatskatalog og derefter en prioritering af de indsatser, der skal igangsættes inden for hver af de prioriterede fokusområder med henblik på at opnå vækst og udvikling i Faxe Kommune.

18

5 Bilag 5.1 Bilag 1

Business Faxes indbyrdes vægtning og scoring af kriterier i ROI Consulting Evaluation Matrix

Evaluation

area Evaluation

criteria Vægt Primær

produktion Handel Transport og

logistik Service

erhverv Bygge

og anlæg Rekreative

tilbud

Strategisk sammenfald

Competitive advantage

Høj Medium

Høj Lav Medium Høj

Score 30% 5 3 4 2 3 5 Weighted score 1,5 0,9 1,2 0,6 0,9 1,5 Investeringskrav Investment Lav Høj Lav Lav Lav Høj Omvendt Score 10% 4 2 4 5 4 2 Weighted score 0,4 0,2 0,4 0,5 0,4 0,2 Potentiale i markedet

Attractiveness to customers

Høj Lav- Høj Lav Høj Høj

Score 30% 5 1 4 1 4 5 Weighted score 1,5 0,3 1,2 0,3 1,2 1,5 Organisatorisk parathed

Impact Medium Høj Medium Høj Medium Medium

Score 20% 3 5 3 4 3 3 Weighted score 0,6 1 0,6 0,8 0,6 0,6 Risiko for fejl Risk of failure Medium Høj Medium Lav Lav Medium Omvendt Score 10% 3 2 3 4 4 3 Weighted score 0,3 0,2 0,3 0,4 0,4 0,3 TWS 100% 4,3 2,5 3,7 2,6 3,5 4,1

Ranking 1 6 3 5 4 2

*ROI Consulting Evaluation Matrix, ©Copyright US – 2004 – 2018.

5.1.1 Strategisk sammenfald

Med strategisk sammenfald menes, hvorvidt en prioriteret indsats vil stemme overens med kommunens overordnede strategi herunder erhvervs- og bosætningsstrategi. Hvorvidt der er strategisk sammenfald er vægtet forholdsvis højt, og vægtningen af dette kriterie er således givet 30% ud af de samlede kriterier.

5.1.2 Investeringskrav

Med investeringskrav menes, om der er behov for en stor eller en lille investering, hvis en konkret styrkeposition skal prioriteres, såfremt vi skal opnå en afgørende indvirkning på vækstudviklingen. Vægtningen af investeringskrav er, set i forhold til Potentiale i markedet og Strategisk

19

sammenfald, mindre. Dvs. er potentialet tilstrækkelig stort, er det af mindre betydning hvor stor en investering, der skal foretages – indenfor kommunens økonomiske ramme i øvrigt forstås.

5.1.3 Potentiale i markedet

Det er særdels afgørende, at vi ikke sætter gang i initiativer, der er tabt på forhånd eller initiativer, som alligevel vil være dømt til fiasko. Afgørende er det altså, hvorvidt der er et stort eller et lille potentiale for vækst. Vægtningen er derfor vurderet til at være lige så høj som Strategisk sammenfald.

5.1.4 Organisatorisk parathed

Såfremt en del af den investering, der skal foretages for at understøtte et vækstinitiativ, er kompetenceopbygning, er Organisatorisk parathed et vigtigt kriterie. Dette ud fra såvel et økonomisk perspektiv (vægtet under Investeringskrav), men også og ikke mindst ud fra et planlægningsmæssigt perspektiv. Timing af indsatsen i forhold til, hvornår man er klar til at løfte opgaven, kan være afgørende for succes. Derfor er Organisatorisk parathed vægtet forholdsvis højt – dog ikke så højt som Potentiale i markedet og Strategisk sammenfald.

5.1.5 Risiko for fejl

Hvis der er stor sandsynlighed for at fejle, bør man overveje ikke at påbegynde en indsats. Derfor giver kriteriet mening. Vægtningen er dog lille, idet alle fokusområder er valgt ud fra en analyse af lokale styrkepositioner, og derfor ses det også, at alle scoringer er placeret omkring de mellemste karakterer.

5.1.5 Scoring

Høj giver en scoring på 4 eller 5, Medium giver en scoring på 3 og Lav giver en scoring på 1 eller 2. For så vidt angår kriteriet Investeringskrav og Risiko for fejl, er der tale om, at scoringen sker omvendt. Det vil sige: Hvis der eksempelvis er tale om krav om en lille investering, så gives der en høj score, ligesom der også gives en høj score, hvis der er tale om en lille risiko for fejl.