Rod i tidslinjen Eleverne skal i grupper placere begivenheder før og under krigen i 1864 på en tidslinje, for så til sidst at lave en fælles tidslinje i klassen. Denne opgave kan med fordel laves inden elevernes besøg på museet. Målet med opgaven er, at eleverne får 1864’s hovedpunkter i kronologisk rækkefølge. Det gør det lettere for dem at arbejde med krigen, når de har styr på fakta. Overordnet er målet med forløbet om 1864, at eleverne forstår, at der er en sammenhæng mellem efterkrig og fortolkning. I denne opgave er der valgt begivenheder ud. Det er museets fortolkning af, hvad der er vigtigt. Der skal afsættes cirka to lektioner til øvelsen.

Rod i tidslinjen - lærervejledning

Opgaven

Eleverne skal først i grupper og sidenhen fælles i klassen ordne begivenheder før og under krigen i 1864 kronologisk. Begivenhederne hentes nedenfor. Hver begivenhed har sit eget ark, som kan printes ud. Hver gruppe får udleveret begivenhederne udskrevet, og skal nu tale om rækkefølgen og betydningen indbyrdes. Derefter vælges der nogle repræsentanter fra hver gruppe, som med de forskellige begivenheder former en menneskelig tidslinje på gulvet. Eleverne skal en ad gangen forklare deres begivenhed og betydningen af denne.

I processen

Øvelsen er en føraktivitet til museumsbesøget. Man kan bruge øvelsen som en aktivitet, der kan lede frem mod mere undervisning i krigen. Øvelsen kan også bruges, som en evaluering af den undervisning eleverne har modtaget. Det er dog bedst at lægge øvelsen først i forløbet, da det kronologiske overblik er med til at støtte forståelsen for krigen. Øvelsen kan gøres kortere ved, at eleverne først øver facitlisten og senere skal vise, at de kan huske kronologien ved at stille sig op på gulvet.

Materiale til brug for opgaven:

Begivenheder

Facitliste

Kort over afståelser

Ordliste

Faglige mål

Generelle pædagogiske fagdidaktiske principper bag opgaven

Museets overordnede mål med undervisning i krigen i 1864 er, at eleverne forstår, at krige og historie altid handler om fortolkning. Her har museet fremhævet de vigtigste begivenheder. I det ligger der en fortolkning.

Denne øvelse er også med til, at eleverne får styr på de vigtigste begivenheder op til og under

krigen i 1864. At binde begivenhederne op på et ansigt, gør hændelserne mere nærværende og

nemmere at huske. Det er en kompliceret krig, og det er derfor godt at få forklaret og ordnet de

vigtigste begivenheder kronologisk. Uden kronologi og forståelse for hændelsesforløbet

besværliggøres senere forståelse for historiebrugen, kollektive erindringer og historiebevidsthed.

Fællesmål for faget historie

Trinmål efter 9. klasse

give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer

kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte

kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser

kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter.

Slutmål efter 9. klasse

forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.

gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie

karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i

indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet.

indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom

Kanonmål

Danmarks grundlov 1849

Stormen på Dybbøl 1864

Begivenheder:

Kong Christian den 9. bliver konge. Han vil gerne have en

dansk helstat, hvor alle hertugdømmerne er med.

Danmark får Sydjylland tilbage.

Dybbølstillingen angribes. Det skaber en måneds

våbenhvile, imens politikerne prøver at forhandle en fredsaftale i London.

Otto von Bismarck bliver ministerpræsident for

Preussen. Han vil gerne samle Tyskland til et rige, hvor Holsten også er med.

Kong Christian den 1. laver en aftale med den slesvig-

holstenske adel om, at Slesvig og Holsten aldrig må

deles.

Nyt ministerium med D.G. Monrad i spidsen vælges.

Kampene foregår omkring Dannevirke. General de Meza trækker de danske soldater tilbage til Dybbølstillingen.

Han bliver senere fyret, fordi han ikke havde fået lov til

det.

Tyskerne erobrer Als. En våbenhvile startes, mens en

fredsaftales forhandles i Wien. Danmark mister alle

hertugdømmerne og en stor del af det, der i dag hører

med til Sydjylland.

Tyske forbundstropper rykker ind i Holsten. Bismarck

kræver Novemberforfatningen

ophævet.

Den Danske Grundlov vedtages. Der kommer demokrati i Danmark.

Under politisk pres underskrives

Novemberforfatningen af Kong Christian den 9. Slesvig

og Holsten deles.

General Gerlach indsættes, og kæmper mod preusserne

fra Dybbølstillingen.

Treårskrigen om hertugdømmerne begynder

og afsluttes med London-aftalerne. Danmark vinder!

Ordliste: Rod i tidslinjen - ordliste

Dannevirke: Et forsvar mod fjenden fra vikingetiden. Det består af en masse bakker. Danskerne har haft lettere ved at angribe, fordi de har været hævet over fjenden. Samtidig har det været sværere for fjenden at angribe ”opad”.

D.G. Monrad: Ditlev Gothard Monrad var medlem af en gruppe, der hed de National Liberale. Politisk var gruppen placeret mellem De Højre og Venstre.

Dybbølstillingen: Et forsvar mod fjenden. Det bestod af ti skanser, og en masse bakker og render. En skanse er et hus med våben, som man kan angribe fra, mens soldaterne er beskyttet. Dybbølstillingen var med til at gøre det svært for fjenden og nemt for danskerne at angribe.

Fredsaftale: En aftale hvor lande der er i krig, bliver enige om at holde fred, hvis hvert land lever op til nogle pligter.

Grundlov: Den lov der giver danskerne grundlæggende menneskerettigheder, og som gør, at man i Danmark har demokrati.

Helstat: Danmark og hertugdømmerne samlet

Hertugdømmer: Tyskland var i 1864 ikke samlet til et land. Det bestod i stedet for at en række selvstændige områder. Indenfor disse områder bestemte hertuger, og det hedder derfor hertugdømmer.

Holsten: En del af Danmark, som Tyskland gerne vil have

Novemberforfatning: Det danske folketing vil gerne have tættere samarbejde med Slesvig, men det må de ikke, på grund af den aftale Kong Christian den 1 har indgået med den slesvig-holstenske adel. I Novemberforfatningen gør de danske politikere det alligevel.

Otto Von Bismarck: Bestemte over Preussen, som er et af Tysklands hertugdømmer. Det var ham danskerne kæmpede imod. Bismarck vil gerne samle hertugdømmerne i Tyskland til et land. Han vil gerne have, at Holsten hører med til Tyskland.

Preussen: Et af de tyske hertugdømmer.

Slesvig: En del af Danmark, som Tyskland egentlig ikke først er så interesseret i, men ender med også at få.

Slesvig-holstenske adel: Adlen er den del af samfundet, som er lige under kongen. Den slesvig-holstenske adel, vil altså sige dem, der bestemmer i de områder sammen med hertugen.

Våbenhvile: Når man i en krig beslutter sig for ikke at kæmpe i en periode, mens man prøver at lave en fredsaftale.

Facitliste:

Rod i tidslinjen – facit

1460: Kong Christian den 1. laver en aftale med den slesvig-holstenske adel om, at Slesvig og Holsten aldrig må deles.

1848-1850: Treårskrigen om hertugdømmerne begynder og afsluttes med London-aftalerne. Danmark vinder!

1849: Den Danske Grundlov vedtages. Der kommer demokrati i Danmark.

1862: Otto von Bismarck bliver ministerpræsident for Preussen. Han vil gerne samle Tyskland til et rige, hvor Holsten også er med.

1863: Kong Christian den 9. bliver konge. Han vil gerne have en dansk helstat, hvor alle hertugdømmerne er med.

1863: Under politisk pres underskrives Novemberforfatningen af Kong Christian den 9. Slesvig og Holsten deles.

1863: Nyt ministerium med D.G. Monrad i spidsen vælges.

1864: Tyske forbundstropper rykker ind i Holsten. Otto von Bismarck kræver Novemberforfatningen ophævet.

1864: Kampene foregår omkring Dannevirke. General de Meza trækker de danske soldater tilbage til Dybbølstillingen. Han bliver senere fyret, fordi han ikke havde fået lov til det.

1864: General Gerlach indsættes, og kæmper mod preusserne fra Dybbølstillingen.

1864: Dybbølstillingen angribes. Det skaber en måneds våbenhvile, imens politikerne prøver at forhandle en fredsaftale i London.

1864: Tyskerne erobrer Als. En våbenhvile startes, mens en fredsaftales forhandles i Wien. Danmark mister alle hertugdømmerne og en stor del af det, der i dag hører med til Sydjylland.

1920: Danmark får Sydjylland tilbage.

Kort over afståelser:

Danmarks grænser flytter sig i krig

Danmark har ikke altid set ud, som det gør i dag. Landets grænser har ændret sig mange gange under krige.

På Christian den fjerdes tid handlede krigene tit om at få mere land. Når kongen vandt krigen blev Danmark større. Andre gange tabte kongen krigen. Så blev Danmark mindre. Se på kortene og find Danmarks grænser. Svar på spørgsmålene:

Hvordan har Danmarks grænser ændret sig?

Hvornår var Danmark størst?

Hvornår var Danmark mindst?

Hvornår blev der sidst ændret på Danmarks grænser?

Danmark efter Kalmarkrigen 1611-1613

Danmark efter Karl Gustav-krigene 1657-1660

Danmark før 1864

Danmark under Anden Verdenskrig 1939-1945

Krig og politik Eleverne skal gennem arbejdet med politiske taler forstå, at fortolkning af krig er tæt forbundet med den politiske diskurs.

Efter krigen i 1864 er der fire politiske overlevelsesstrategier. Eleverne meldes ind i et parti. De skal nu sammen skrive en politisk tale, som udtrykker partiets holdning til krigen. Talen fremføres til slut af partiformanden.

Der er både en let udgave og en sværere udgave, hvor eleverne kommer til at arbejde mere dybdegående med appelformer og stilfigurer. Til den lette udgave skal der beregnes cirka tre lektioner, til den sværere cirka seks lektioner.

Krig og politik - lærervejledning

Opgaven Tværfaglig opgave mellem undervisning i historie og mundtlig dansk, herunder særligt retorik. Klassen inddeles i grupper af fire. Hver gruppe repræsenterer et parti med hver sin holdning. Efter krigen i 1864 havde hvert parti i folketinget sin forklaring på krigens udfald - en såkaldt overlevelsesstrategi. Eleverne skal nu udarbejde og fremføre en politisk tale, der repræsenterer deres partis overlevelsesstrategi. De fire overlevelsesstrategier kan ses i opgaveark 1, der hedder ”folketingssalen”.

I processen Denne opgave kan laves inden besøget, så eleverne får styr på hvilke overlevelsesstrategier der var. Øvelsen kan også laves efter besøget, så eleverne får arbejdet overlevelsesstrategierne ind under huden.

Opgave 1 – den lette version Didaktik

1. klassesamtale om genren politisk tale eventuelt med inddragelse af Poul Nyrups tale som eksempel 2. Eleverne læser og modtager undervisnings i de fire overlevelsesstrategier. De bliver inddelt i partier

i grupper 3. Hver gruppe skriver nu en politisk tale, som lever op til de genrekrav, der er blevet talt om.

Partiformanden fremfører talen

Opgave 2 – den svære version

Didaktik 1. Eleverne får udleveret Pia Kjærsgaards og Poul Nyrups tale. Eleverne skal nu induktivt i grupper

finde fællestræk for genren politisk tale 2. Anders Fogh Rasmussens tale analyseres fælles i klassen, så der bliver enighed om genretrækkene

for politiske taler. Her introduceres fagbegreberne, som knytter sig til appelformer og eventuelt stilfigurer, såfremt det ligger indenfor elevernes nærmeste udviklingszone

3. Der skrives fælles i klassen en tale på tavlen, som opfylder genrekravene, og som indeholder appelformer og eventuelt stilfigurer

4. Eleverne går ud i deres ”partier”, og skriver fælles en tale, som lever op til genrekravene med appelformer og eventuelt stilfigurerne. Husk at forklare eleverne, inden de går ud i grupperne, hvad deres partis holdning er, så de forstår, hvad de skal argumentere for

5. Til sidst vælger eleverne en partiformand i gruppen, som kan fremføre deres synspunkt

Materiale til brug for opgaven

Opgaveark 1: Den danske folketingssal i 1864

Opgaveark 2: Appelformer

Opgaveark 3: Stilfigurer

Tale 1: Poul Nyrup Rasmussen

Tale 2: Pia Kjærsgaard

Tale 3: Anders Fogh Rasmussen

Faglige mål

Generelle pædagogiske- og fagdidaktiske principper bag opgaven De overordnede historiefaglige overvejelser går på, at eleverne skal blive bevidste om den forskellige historiebrug, kollektiv erindring og glemsel, der eksisterer i forskellige samfundsgrupper, samt at deres opfattelse af historien altid er subjektiv. Eleverne skal forstå, at de også selv spiller en rolle i fortolkningen, ved at de skriver en tale. På den måde bliver de gjort opmærksomme på egne valg og fravalg.

Undervisnings i mundtlighed bliver ofte hurtigt overstået i den daglige danskundervisning, fordi eleverne jo træner deres mundtlighed hele tiden. Der er forskel på undervisning i mundtlighed og mundtlighed i undervisningen, som også Mads Thorkild Haugsteds forskning viser(Haugsted, Mads Thorkild: ”Talte tekster – mundtlighed og undervisning” i Dansk i dialog, Dansklærerforeningen 2000). Dette er en måde at få inkorporeret undervisnings i mundtlighed, både i forhold til retorik, men også, endog i mindre grad, i forhold til dramaturgi og pragmatik.

Opgaverne er opbygget efter stilladseringsprincipperne i den australske genrepædagogik og the teaching learning cycle, som den er indført i den danske forskning af Mette Kirk Mailand (Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal 2011).

Historie fællesmål

Trinmål efter 9. klasse

give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer

kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte

kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter

kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser

søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi

Slutmål efter 9. Klasse

analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder

definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik

udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb

vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden

Kanonmål

Grundloven 1849

Stormen på Dybbøl 1864

Dansk fællesmål

Trinmål efter 9. Klasse

vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer

gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler

karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden

fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten

karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form

Slutmål efter 9. klasse

lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling

karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed

gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler

gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer

erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik

Opgaveark 1,

Krig og politik - Den danske folketingssal i 1864

I 1864 var demokratiet nyt i Danmark. Der var ikke ligeså mange partier i folketinget dengang, som der er i dag. Danmark vandt treårskrigen mod tyskerne i midten af 1800-tallet. Det gjorde, at danskerne troede, at de kunne vinde en krig mod tyskerne igen. Overraskelse var derfor overvældende, da krigen blev tabt så hurtigt og stort. De danske partier prøvede at forklare den tabte krig på forskellige måder. Partierne havde også forskellige bud på, hvad Danmark skulle gøre nu.

Socialdemokraterne Det radikale venstre

Venstre Højre

Fokus: Arbejderens muligheder

Fokus: Den fælles danske kultur og moral

Fokus: Bønderne Fokus: Danmark skal blive en stormagt

Det vigtigste er, at arbejderne i byerne får det bedre og får flere penge! Hvis ikke det sker, bliver arbejdstagerne så sure på arbejdsgiverne, at de ikke længere vil arbejde. Hvis ikke der er nogen til at arbejde, så bryder hele landet samme indefra. Hvis ikke der er et Danmark tilbage at kæmpe for, så kan det være lige meget, hvordan danskerne klarer sig i krig, for så er der ikke længere noget at forsvare.

Danmark har hele tiden været et lille land. Kampen skulle aldrig være kæmpet. Danmark havde tabt for forhånd, for landet var aldrig magtfuldt nok. Nu handler det om at finde frem til det, der er fælles dansk indenfor for eksempel teater, musik, billeder og lignende, og så samle landet som nation om det - kulturen! Ved siden af kulturen er der i Danmark også en fælles måde, der er rigtig at handle på - en såkaldt moral. Det er også vigtigt, at landet finder frem til den fælles moral.

Danmark er for lille et land, til at det skal i krig mere. Nu skal landet i stedet for fokusere på bondesamfundet. I denne periode er der mange mennesker, der er flyttet fra landet ind til byen for at blive arbejdere på fabrikkerne. Venstre synes, at danskerne skal finde noget af det tilbage de holdt af, mens de boede på landet. Bonden er det gode gamle ægte danske. Venstre sagde ofte: ”Hvad udad tabes skal indad vindes!” Danmark er blevet mindre, men det er godt, fordi nu kan danskerne samle sig om de gode gamle danske værdier.

Demokratiet indføres i Danmark med den Danske Grundlov i 1849. Grundloven giver danskerne for mange rettigheder. Det er de rettigheder, som skabte krigen. Det er ikke godt, at almindelige mennesker får lov til at bestemme så meget. Det var den almindelige dansker, der pressede politikerne til at gå i krig. Danmark skal nu kæmpe sig op igen og få et nyt godt militær, så Danmark kan begynde at vinde krige igen.

Det ægte danske: Arbejderen

Det ægte danske: De oplyste/ Dem der ved noget om kultur og moral

Det ægte danske: Bonden

Det ægte danske: Borgerskabet/ De rige

Opgaveark 2, De store talere - Appelformer

Når man holder en tale, er det ofte fordi, man vil overbevise nogle andre om en sag. I oldtidens Grækenland kom man frem til, at der fandtes tre måder at gøre det på. De tre måder hedder appelformer. En appel er det samme som et argument. Der var altså tre måder, man som taler kunne få sine lyttere til at forstå sin sag.

Logos: Når taleren appellerer til lytternes fornuft

Eksempel: Alle danske skoleelever bør få før fri om fredagen. Det er videnskabeligt bevist, at deres hjerne tager skade af at være i skole til længere end klokken 12.

Eksempel: Alle danske skoleelever bør få mindst 2.000 kroner om måneden i lommepenge. Det er videnskabeligt bevist, at deres livskvalitet daler, når de får mindre.

Etos: Når taleren appellerer til lytteren gennem sin egen troværdighed

Eksempel: Jeg har forsket i børn og unges hjerner og adfærd i over 20 år. Min erfaring viser, at elever ikke bør være i skole til længere end 12 om fredagen.

Eksempel: Jeg er livsstilsekspert og har interviewet over 20.000 børn om emnet. Jeg kommer uden tvivl frem til, at børn bliver gladere, når de får mere end 2.000 kroner om måneden i lommepenge.

Patos: Når taleren appellerer til lytterens følelser

Eksempel: I har alle været børn engang, og kan huske, hvor hårdt det var at skulle være i skole til sent om fredagen. I kan også huske, hvor stor glæde det bragte jer at få lov til at lege frit. Det er yderst nødvendigt, at vi giver den fremtidige generation de samme muligheder. Elever skal derfor seneste have fri klokken 12 om fredagen!

Eksempel: Det er aldrig sjovt, når man som voksen bliver nødt til at melde fra til fester eller gå på arbejde i gammelt umoderne tøj. Det synes vores børn heller ikke. Vores børn føler sig udenfor. Det er derfor yderst vigtigt, at børnene ikke bliver udsat for de udfordringer i en for tidlig alder. Børn og unge bør derfor få mindst 2.000 kroner om måneden i lommepenge.

Opgaveark 3, Krig og politik – Stilfigurer

Anafor: Når man starter mindst to sætninger ens, som står lige efter hinanden.

Nu må vi se fremad, nu må vi holde sammen. Nu må volden stoppe. Nu må solidariteten fastholdes. Nu må dialogen begynde (Poul Nyrup Rasmussen).

Epifor: Når man slutter mindst to sætninger ens, som står lige efter hinanden.

Jeg må stadig nive mig selv i armen og spørge: Er dette virkeligt? Men det er virkeligt (Pia Kjærsgaard)

Apostrofe: Hvor man taler til en person eller flere personer. Det kan være personer, som ikke er til stede.

Derfor er det første, jeg i dag vil sige til hele den muslimske verden og til alle i Europa (Poul Nyrup Rasmussen)

Bogstavrim: Når flere ord tæt ved hinanden starter med samme begyndelseslyd.

Mon nogen af os for et år siden havde forestillet sig, at vi skulle komme til at se Dannebrog trampet under fode i fanatisk had imod vores fredelige frihedstradition (Pia Kjærsgaard)

Metafor: Når man beskriver en situation, og overfører betydningen til en anden lignende situation.

Regeringen syntes under krisen indstillet på, at den skulle have et efterspil. At hver en sten i forløbet skulle vendes (Pia Kjærsgaard)

Personificering: Når giver døde objekter personlighed

Derfor må og skal ytringsfriheden og den gensidige respekt gå hånd i hånd (Poul Nyrup)

Litote: Det er en underdrivelse

Og senest har nogle universitetsfolk fundet ud af, at det alt sammen i virkeligheden er statsminister Anders Fogh Rasmussens skyld! (Pia Kjærsgaard)

Hyperbel: Det er en overdrivelse

Vores grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke til salg for et liter sødmælk i Saudi-Arabien (Pia Kjærsgaard)

Retorisk spørgsmål: Et spørgsmål, som taleren stiller uden at forvente et svar.

Havde det ikke været mere rimeligt at kaste et blik på de imamer, der rejste den muslimske verden tynd med deres femtekolonne-virksomhed? Eller var den erkendelse for barsk eller politisk ukorrekt for forskerne? (Pia Kjærsgaard)

Demonstratio: Når man beskriver en situation, som gør, at lytterne kan forestille sig hvad der er sket.

Det begyndte såmænd med, at en dansk forfatter under et privat selskab beklager sig over, at ingen vil lave tegninger til hans børnebog om Muhammed. Jyllands-Posten kommer på banen for at undersøge omfanget af selvcensur. (Pia Kjærsgaard)

Tale 1,

Krig og politik - Formand for de europæiske Socialdemokrater Poul Nyrup

Rasmussens tale i Europaparlamentet i anledning af Muhammed-sagen1

Ytringsfrihed og gensidig respekt

Det har været forfærdeligt og oprørende at se mennesker blive slået ihjel, mit og andre landes flag blive

brændt, ambassader angrebet og boykot iværksat, så masser af uskyldige mennesker har mistet deres jobs.

Det har været dobbelt trist, fordi vore landes historie også handler om tolerance og forståelse og respekt

for andre folk. Vi har været forrest i international solidaritet og i økonomisk og politisk bistand til fattige

folk rundt om i verden. Vi har altid været forkæmpere for retfærdigheden og folkenes ret til en retsstat i

fredelig sameksistens - ikke mindst i Palæstina.

Derfor er det fuldstændigt afgørende, at de voldsomheder, tegningerne i en dansk avis igangsatte, ikke

løber løbsk. Det må ikke blive et mere omfattende opgør mellem Europa og den muslimske verden. Det er

ikke et sammenstød mellem kulturer - og det bliver det heller ikke.

Europa står jo for det modsatte af fremmedhad og intolerance. Europas værdier bygger på respekt for

folkeslag og religioner. Hele vores egen blodige historie har lært os den gensidige forståelse for

sameksistens og værdighedens visdom.

Derfor er det første, jeg i dag vil sige til hele den muslimske verden og til alle i Europa: Ytringsfriheden kan

vi ikke gå på kompromis med. Ingen regering eller menig borger kan sætte spørgsmålstegn ved den frihed.

Men ytringsfriheden befinder sig ikke i et vakuum. Den må og skal forvaltes under ansvar.

Vi kan heller ikke gå på kompromis med respekten for andre folkeslag og religioner. Det er jo også en

fundamental del af de menneskerettigheder, Europa og FN bygger på.

Derfor må og skal ytringsfriheden og den gensidige respekt gå hånd i hånd.

Jeg vil gerne benytte min ytringsfrihed til at tage klar afstand fra offentliggørelsen af tegningerne af

profeten Muhammed i en dansk avis for nogle måneder siden. Det var arrogant og respektløst. Det var

udtryk for total mangel på viden om islam.

Tegningerne er ikke udtryk for den almindelige danske befolknings holdninger. Vi ved godt, at vi ikke

behøver kritisere andre eller at se ned på det, som andre betragter som helligt, for at holde af vores eget

land.

Jeg ved, at mange i Europa ikke kan forstå, at den danske statsminister nægtede at mødes med

ambassadører fra den arabiske verden. Det kan jeg heller ikke. Men hvad der er sket, kan vi ikke ændre.

Vigtigst er det nu, at den danske regering siden har brugt sin ytringsfrihed til at udtrykke respekten for

andre folk og deres religioner. Nu må vi se fremad.

Vi ønsker at sende et klart signal i dag. At afvise nye provokationer, som kan bruges af yderligtgående

1http://www.dansketaler.dk/tale_print.lasso?tekst_id=414

kræfter i Europa og i den muslimske verden til at opflamme til had, vold og intolerance og til at skabe nye

myter om hinanden.

Vi har set det så mange gange før hos fremmedfjendske og populistiske partier i Europa - og hos de

ekstremistiske kræfter i den muslimske verden. Men vi siger nej til de, som mener, at det er "dem mod os".

Alt for længe har yderfløjene på begge sider i Europa fået lov til at spille deres falske melodi. Og værst af

alt, har de pustet til hadet, frygten og fordommene og vundet gehør for det. Det er tid til, at moderate og

ansvarlige stemmer sætter en ny dagsorden, som klart og helt entydigt peger på, at der er en anden vej.

Vi i Europa vil ikke levere brændstof til yderfløjene. Vi her i Europa-Parlamentet har et klart budskab: Vi vil

forene alle kræfter om en ny og langt stærkere dialog med den islamiske verden, der bygger på

uforbeholden respekt - en respekt der ikke stopper ved landegrænser, men gælder alle folk og religioner.

Vi ved, at vi lever i den globale verden. Det giver os et særligt ansvar. I den globale verden er det ikke "dem

kontra os" - det er kun "os".

Og nej - det er ikke et sammenstød mellem religioner eller civilisationer. Det, vi har set, er uvidende

handlinger, som har skabt ydmygelse og hån. Som blev brugt af yderfløjene til at opflamme had og vold.

Men hvis vi skal forstå det: Tegningerne og manipulation fra yderligtgående kræfter var dråben, der fik

bægeret til at flyde over. Vi skal huske de mange års sociale og økonomiske frustrationer hos folk i mange

muslimske lande. Lad os indse, hvad ydmygelse og arrogance fra dem, der har magt og overskud, kan føre

til. Lad os ikke forfalde til kortsigtede sanktioner men fastholde vores økonomiske og politiske samarbejde.

Men hvad der er sket, kan vi ikke ændre.

Lad os lægge de begivenheder, som tegningerne igangsatte, bag os. Lad det blive det sidste, vi har set, som

ekstremister kan bruge til på ny at puste til hadet.

Og lad det næste skridt blive en forstærket dialog om, hvordan vi udvikler og fornyer samarbejdet mellem

den muslimske verden og Europa. Nu må vi se fremad, nu må vi holde sammen. Nu må volden stoppe. Nu

må solidariteten fastholdes.

Nu må dialogen begynde.

Tale 2,

Krig og politik - Daværende formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaards

grundlovstale 20062

Velkommen til fest for Danmarks Grundlov her på det idylliske Lykkesholm Slot!

Jeg synes, det er en smuk tradition, at vi på denne plet i Danmarks midte samles om Grundloven -

selve fundamentet under hele vores folkestyre. Det er i sandhed et fundament, der har stået sin

prøve i de seneste måneder.

Mon nogen af os for et år siden havde forestillet sig, at vi skulle komme til at se Dannebrog

trampet under fode i fanatisk had imod vores fredelige frihedstradition? Jeg må stadig nive mig

selv i armen og spørge: Er dette virkeligt? Men det er virkeligt.

Det begyndte såmænd med, at en dansk forfatter under et privat selskab beklager sig over, at

ingen vil lave tegninger til hans børnebog om Muhammed. Jyllands-Posten kommer på banen for

at undersøge omfanget af selvcensur.

Så sker der ingenting i tre måneder. Ikke før en flok danske imamer, hvoraf én af dem har udtalt,

at piger uden slør kun har godt af at blive sparket til, tager på rundrejse i mellemøsten - og for god

ordens skyld også har medbragt et uvedkommende foto af grisehyl-mesteren fra Pyrenæerne.

Herefter er der pludselig brand i de danske ambassader i Syrien og Libanon!

Aviser lukkes. Redaktører fra flere dele af verden smides i fængsel. Ministre i Sverige og Italien må

forlade taburetterne. Snesevis af mennesker i fremmede lande mister livet under optøjer.FN’s

generalsekretær bebrejder Danmark, at vi ikke har tilpasset vores danske kultur til den muslimske

indvandrerbefolkning.Uffe Ellemann-Jensen tiltrækker lidt opmærksomhed for en kort stund.Og

senest har nogle universitetsfolk fundet ud af, at det alt sammen i virkeligheden er statsminister

Anders Fogh Rasmussens skyld!

Havde det ikke været mere rimeligt at kaste et blik på de imamer, der rejste den muslimske

verden tynd med deres femtekolonne-virksomhed? Eller var den erkendelse for barsk eller politisk

ukorrekt for forskerne?

Regeringen syntes under krisen indstillet på, at den skulle have et efterspil. At hver en sten i

forløbet skulle vendes. Det er ikke sket. Forskerne gentog blot, hvad Politiken skrev dag ud og dag

ind: At statsministeren burde have taget det møde med ambassadørerne.

Som om det havde hjulpet…

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor galt, det kunne være gået, hvis Danmark i denne

situation havde haft en socialdemokratisk statsminister - for slet ikke at tale om en radikal.

2http://danskfolkeparti.dk/Pia_Kj%C3%A6rsgaards_grundlovstale_5._juni_2006_

Det kan ikke overraske, at tyranniske stater, der bygger al lovgivende, udøvende og dømmende

magt på Muhammeds krigeriske lære om at udbrede islam med sværdet - at de ønsker at knægte

enhver kritik af denne totalitære religion.

Deres magt står og falder jo med, om de effektivt kan undertrykke åndsfriheden og den frie

meningsdannelse i deres egne befolkninger.

Men hvor er det sørgeligt at høre topledere i dansk erhvervsliv, der gladelig vil hugge en hæl og

klippe en tå af ytringsfriheden, hvis det kan gavne deres egne kortsigtede interesser.

Lad mig sige det klart: Vores grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke til salg for et liter sødmælk i

Saudi-Arabien.

Fatter man ikke, at ytringsfriheden er forudsætningen for, at vi kan forsvare også alle de andre

rettigheder, demokratiet bygger på? – Herunder så sandelig også vores grundlovsbestemte

næringsfrihed. Samt naturligvis den økonomiske frihed, som jeg ikke tror, at næringslivet er lige så

ivrig efter at hugge og klippe i.

Det er grundlovsdag. Derfor skylder vi at minde os selv om, at godt nok skænker Grundloven os

ytringsfrihed uden forhåndscensur. Men formelt set er Grundloven ganske forsvarsløs. Intet

pompøst har den at hævde sig med.Den har ingen straffemuligheder over for dem, der begår

”grundlovstømning” ad bagdøren, som det hele tiden sker med EU-politikken. Den har ingen

klagenævn. Ingen støtteindsamlinger. Ingenting. Grundloven har ”kun” folket til sit forsvar.

Derfor står og falder Grundloven med, om vi tavst bøjer nakken. Eller om vi har moralsk mod til at

tage de skrammer, der følger med, når man nægter at lænke sig til selvcensur.Det koster at

forsvare ytringsfriheden.Det er ikke for ingenting, vi har et udtryk, der hedder ”sine meningers

mod”.

Ytringsfrihed – det er aldrig noget, man får rakt på et sølvfad. Heller ikke i dagens Danmark.

Ytringsfrihed er noget, man tager.

Alle magtstrukturer har til alle tider sat ind for at undertrykke kritik imod sig selv.

Manipulation med menneskers bevidsthed, sygeliggørelse af anderledestænkende - og udstødning

af den, der vover et sandhedsord mod magtmisbrug og slendrian - det er blot nogle af de

skræmmemetoder, som vel ikke er ukendte hos os selv.

Det koster at forsvare ytringsfriheden.

(…)

Dét, vi kalder for den danske kultur-kánon, vil da langsomt blive afløst af en ”anti-kánon”, - en

forbudsliste, der opregner alt, der påstås at være ”stødende” for tilhængere af islam.

På denne forbudsliste vil alt, hvad der er ægte dansk være at finde:

Det gælder for eksempel Holberg, der kalder islam for bedragerisk og Muhammed for falsk profet.

Det gælder Karen Blixen, der sammenligner islam med nazismen.

Det gælder Grundtvig, der anklager Muhammeds lære for at lænke muslimerne til en løgn.

Det gælder Bibelen, som i muslimers øjne er rendyrket kætteri og hån mod Muhammeds

nedskrivninger.

Det gælder folkekirken og alle folkekirkens bekendelsesskrifter.

Og det gælder H. C. Andersen, der så bevægende – og derfor farligt – har beskrevet forskellen

mellem sværdets islam og kristendommen.

(…)

Vi, der er her – lad os aldrig glemme, at der er en verden til forskel på den offentlige mening – og

så den offentliggjorte mening.

I diktaturer tæller kun den offentliggjorte mening.

I et demokrati vil folkets vilje før eller siden feje elitens ufolkelige projekter bort.

Derfor er jeg fuld af fortrøstning om Danmarks og Europas fremtid.

Og jeg vil derfor ønske alle en rigtig glædelig grundlovsdag!

Tale 3,

Krig og politik - Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens Nytårstale

20023

God aften – og godt nytår!

Det er første gang, at jeg som ny statsminister henvender mig til den danske befolkning på årets

første dag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den venlighed, jeg har mødt i den

korte tid, jeg nu har været statsminister. Jeg vil gøre mit yderste for at leve op til den tillid, der er

vist mig.

I aftes tog vi afsked med det gamle år. 2001 vil til alle tider blive husket for den forfærdelige

terroraktion mod New York og Washington.

Den 11. september var en dag, hvor den brutale virkelighed overgik selv de værste fantasier. Det

gjorde ondt at se dette angreb på hjertet af den nation, som hele den frie verden skylder så

meget.

USA er udpeget som fjende af alverdens terrorgrupper. Det er ikke tilfældigt. For USA

repræsenterer alt det, som religiøse fanatikere og herskesyge tyranner frygter og foragter. Det

amerikanske samfund er bygget på idéerne om personlig frihed, demokrati, menneskerettigheder

og religiøs tolerance.

I hele den vestlige verden har vi bygget vore samfund op på tilsvarende værdier. Det er de

principper og værdier, som har gjort det muligt at løfte vor del af civilisationen fra fattigdom til

velstand.

Det er disse værdier, vi nu skal værne og forsvare.

Vi skal kompromisløst bekæmpe terrorismen. Og den kamp mod det onde skal USA ikke stå ene

om.

Danmark har sagt ja til en amerikansk anmodning om militær bistand i Afghanistan. Regeringen er

også parat til at bidrage til en FN-støttet fredsstyrke i Afghanistan. Det betyder, at Danmark sender

soldater og fly til Afghanistan her i begyndelsen af det nye år. Jeg er stolt over, at Danmark kan

yde en indsats. Og til jer, der skal afsted, siger jeg: Vi tænker på jer. Vi er taknemmelige over, at I

på denne måde gør en indsats for jeres land og for frihed og fred i verden.

Jeg sender også mange tanker til danske soldater og politifolk i Bosnien, Kosovo, Makedonien og

andre af verdens brændpunkter. I gør en stor indsats for at sikre freden. I gør Danmark ære. Og I

er med til at vise, at også et lille land kan gøre en forskel.

(…)

3http://stm.dk/_p_7354.html

Vi har et fælles ansvar for, at vore ældre får ordentlig hjælp og pleje. Men den enkelte skal selv

have lov at vælge hvordan. Derfor skal de ældre have frit valg af hjemmehjælp, plejehjem og

plejeboliger.

Vi har et fælles ansvar for, at de syge får den bedst mulige behandling. Men patienterne skal have

frit valg. De skal ikke stå på venteliste i måneder. Hvis de offentlige sygehuse ikke kan klare

opgaven inden for to måneder, skal patienten have ret til at vælge et privat hospital eller et

hospital i udlandet uden, at det koster patienten en krone.

Frihed indebærer også et ansvar. En dansk filosof, K.E. Løgstrup, har kaldt det ”den etiske

fordring”. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af

dets liv i sin hånd, formulerer Løgstrup det. Med andre ord: Vi har et ansvar over for

medmennesket.

I særlig grad har vi et ansvar for de mennesker, som er de mest udsatte i vort samfund: De

hjemløse, misbrugerne, de sindslidende.

Vi skal gøre mere for at hjælpe de grupper, som har svært ved at finde fodfæste i samfundet og på

arbejdsmarkedet. Ikke ved at gøre dem til hjælpeløse klienter. Men ved at udvikle de værdier og

stærke sider, som er i ethvert menneske.

Ansvaret for medmennesket er ikke at gøre sig til det andet menneskes formynder. Ansvaret for

medmennesket er ikke at tage selvstændigheden fra ham eller hende.

Tværtimod er ansvaret for medmennesket at udvikle hans eller hendes selvstændighed,

personlighed og selvrespekt.

I det nye velfærdssamfund skal frihed og fællesskab gå hånd i hånd. På denne måde vil vi sikre, at

forandring og tryghed går hånd i hånd.

Vi går ind til det nye i fremtiden med det bedste fra fortiden. Fremtiden er ikke en fare, vi skal

frygte, men en udfordring, vi skal udnytte.

Den nye regering vil vise fordomsfri ledelse. Vi ønsker velfærd, der virker. Det afgørende er ikke,

om den nødvendige hjælp og service kommer fra det offentlige eller fra private. Det afgørende er,

at vi får noget ordentligt for skattekronerne.

Vi er ikke bange for at ryste posen og se, om ikke noget kan gøres bedre og anderledes end i dag.

Vi har ingen ideologiske blokeringer. Vi er ikke bundet af snævre interesser eller hensyn til

bestemte grupper.

Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil

gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning.

Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til

at bestemme på vore vegne.

I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og

institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som

fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder.

Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat.

Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide

bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige

valg, er vi alle eksperter.

Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende

sanering. Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomhed fra

det væsentlige.

Det vil helt sikkert udløse et ramaskrig fra de berørte. Men det mest nødvendige er at sikre penge

til sygehusene, de ældre og andre kerneydelser. Så må mindre vigtige formål vige.

Et moderne velfærdssamfund bygger på et rummeligt fællesskab. Et fællesskab, hvor der er plads

til personlig udfoldelse.

Jeg kan bruge et billede fra naturen. Hvis et træ står indeklemt i skygge og savner lys, bliver det

sært forkrøblet og saftløst. Jo mere plads og lys, træet får, desto flottere og rankere står det, og

desto mægtigere folder grene og blade sig ud.

Hvis det enkelte menneske står indeklemt i skygge og savner frihed, udfordringer og ansvar, bliver

det mismodigt, viljeløst og initiativfattigt.

Jo mere frihed, udfordring og ansvar vi mennesker får, desto mere stoute og selvstændige bliver

vi, og desto bedre kan vi udfolde og udnytte vore evner til gavn for hele fællesskabet.

Lad os udvikle dette rummelige fællesskab, hvor det enkelte menneske får lov at blomstre.

Nu vil regeringen skabe rammerne. Men rammerne skal fyldes ud af hver enkelt dansker. Det er

ikke alt, vi kan klare med lovgivning.

Velstand kommer ikke fra statens gavmildhed, men fra menneskers arbejdsomhed.

Velfærd kommer ikke fra politikernes lyst til at fordele værdier, men fra borgernes evne til at

frembringe værdier.

Fremskridt er ikke noget, en regering kan trylle frem. Det er noget, vi mennesker selv kan skabe –

hvis vi får frihed til det.

Lad os skabe den fornyelse, som kan løfte det danske samfund frem mod nye mål.

Godt nytår!