Hvor kommer overskuddet fra?

side 5

Danmark er en søfartsnation En halv historie Amerikansk færgematros

nr. 2 - årgang 107 - Juli 2013

Anders P. MadsenLobbæk Hovedgade 5, Lobbæk3720 Aakirkebya_m@mail.dkMobil: 23 80 25 17

Stig A. RasmussenTornskadevej 228400 Ebeltoft srsar58@gmail.comMobil: 21 56 81 41

Peter VillumsenChristiansh.Kanal 8,1 1406 København Kpvil@mail.dkMobil: 31 22 99 02

Lasse VisserNjalsgade 14, 3.th.2300 København Slvisser@jubii.dkMobil: 28 86 61 23

Christian K. JohansenMøllebjergvej 19,1.4220 Korsørportadk@gmail.comMobil: 23 80 05 43

Per DybroSønderengen 426700 Esbjergdybro1@gmail.comMobil: 21 45 27 71

KøbenhavnDortheavej 39A2400 København NV

Tlf. 70 300 838Fax 70 300 839Mail: seaman@3f.dkwww.3f.dk/seamanGiro konto: 305-9901

ÅbningstiderMandag – Tirsdag 09.00 – 16.00Onsdag – Fredag 09.00 – 12.00

A-kassenPeter Ipsens Allé 27, stuen2400 København NV

Tlf. 70 300 999Fax: 70 300 998Mail: akassen-kbh@3f.dk

ÅbningstiderMandag 09.00-15.00Tirsdag 09.00-17.00Onsdag 09.00-15.00Torsdag 09.00-17.00Fredag 09.00-14.00

ÅrhusSommervej 58210 Århus V.3F TransportIndlevering af A-kassepapirer.

AalborgHadsundvej 1849000 AalborgIndlevering af A-kassepapirer.

EsbjergØstergade 266700 EsbjergTlf. 75 12 48 86Fax. 75 12 22 61

Åbningstider:Tirsdag og torsdag 10.00-12.00

Svendborg Østre Havnevej 235700 SvendborgTlf. 88 92 31 90Fax. 88 92 31 91

Åbningstider:Mandag og fredag9.00 - 12.00

Fagbladet Ny Tid. Nr. 2, Juli 2013, årgang 107. Udgiver: 3F Sømændene. Redaktion: Gert Christensen, faglig sekretær og Poul Erik Jensen, faglig sekretær og ansvarshavende redaktør. Layout/produktion: HJ Grafisk. Oplag: 2.500 eks. Redaktionen sluttet den 1/7. Afleveret til postvæsenet uge 29. Indlæg til Ny Tid: Indlæg og læserbreve til Ny Tid modtages gerne på e-mail: nytid@3f.dk.

DAGLIG LEDELSE

FormandSøren SørensenJægersborg Alle 29A, 4.th.2920 Charlottenlundsls@3f.dkMobil: 51 51 88 70

KassererKurt FrederiksenNyvang 75700 Svendborgkurt.frederiksen@3f.dkMobil: 21 37 10 67

Faglig sekretærPoul Erik JensenHavnegade 4, 1. 00063790 Haslepoul.jensen@3f.dkMobil: 29 26 70 87

Faglig sekretærGert ChristensenSundvej 4, 4 th.2900 Hellerupgc@3f.dkMobil: 29 46 61 26

NYTTIGE ADRESSER

3F - Fagligt Fælles ForbundKampmannsgade 41790 København VTlf. 70 300 3003f@3f.dkwww.3f.dk

3F TransportgruppenForhandlingssekretærHenrik BerlauTlf. 70 300 300berlau@3f.dk

ITF InspektørMorten BachKampmannsgade 4, 3. sal1790 København VMobil: 21 64 95 62morten.bach@3f.dk

Alka forsikringEngelholm Alle 12630 TåstrupTlf. 70 12 14 16fbs@alka.dkwww.alka.dk

Handelsflådens VelfærdsrådHejrevej 39, 2.2400 København NVTlf. 35 43 31 11info@hfv.dkwww.hfv.dk

Hotel MaritimePeder Skrams Gade 191054 København KTlf. 33 13 48 82hotel@maritime.dkwww.hotel-maritime.dk

Pension DanmarkKundeservice-medlemmerKongens Vænge 83400 HillerødTlf. 70 12 13 30hts@pension.dkwww.pension.dk

Prinsesse Marie StiftelsenWildersgade 70, st.1408 København KTlf. 32 57 52 03Fax 32 57 33 58sailors@tiscali.dkwww.smf1856.dk

SøfartsstyrelsenCarl Jacobsens Vej 312500 ValbyTelefon: 91 37 60 00sfs@dma.dkwww.sofartsstyrelsen.dk

UdligningskontoretAmaliegade 33, opg. B.1256 København KTlf. 33 11 64 32postmester@udligningskontoret.dkwww.udligningskontoret.dk

3F SØMÆNDENES KONTORINDHOLD SIDE

SUPPLEANTER

Bjørn Weber AndersenNiels Ebbesens Vej 21 7100 Vejlebjoernweber@hotmail.comMobil: 21 73 14 53

Sune H. AndersenØstergyden 28, 5600 Faaborgtantesune@yahoo.dkMobil: 41 10 98 76

Morten BachVestre Strandvej 362650 Hvidovremorten.bach@3f.dkMobil: 21 64 95 62

Leif O. MadsenExnersgade 71 C, 1. 6700 Esbjergleifottomadsen@hotmail.comMobil: 28 60 65 43

Flemming ThiesenVestervejen 50, Nordby6720 Fanøfl.thiesen@fanonet.dkMobil: 23 43 80 56

Jan SaksaaSkovparken 2184220 Korsørsaksaa@mail.dkMobil: 61 66 09 09

Georg SchusterÆblehaven 268543 Hornsletschuster1@os.dkMobil: 21 80 34 18

Thomas JohansenKruusesvej 31 B4220 Korsørtho_jo@live.dkMobil: 20 87 73 29

Bjarni S. JensenWildersgade, 4 th.1408 København Kbjarnisjensen@gmail.comMobil: 21 60 50 69

BESTYRELSESMEDLEMMER

2

nyT

ID- Juli 2013

Vi er ikke Danmarks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3Danmark er en søfartsnation – men uden mange danske søfolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Hvor kommer overskuddet fra? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5En halv historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6PensionDanmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73F vil have gidsel-kommission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10Hvem hjælper de danske ofre for somaliske piraters gidselstagning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11Nyt fra ITF-inspektørerne i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12Rapport fra en amerikansk færgematros . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13Dagpengaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14Skade på arbejde ikke en arbejdsskade? . . . . . . . . . . . . . . . . . .15Bopæl i udlandet og pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16Flex job og ledighedsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17Satser for 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18Kontingentindbetalinger og a-kassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19Mærkedage i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

3

nyT

ID- Juli 2013

Men faktum er, at vi har slået vores A-kasse sammen med Danmarks største lokalafdeling i 3F, 3F København. Vi er en del af Danmarks største fag-forbund – 3F, hvis medlemmer omfatter transportarbej-dere – herunder havnearbejdere, trossefolk og chauffø-rer – samt ansatte i den offentlige sektor, dermedmange tusinde privat, kommunalt og offentligt ansatte.

I kraft af medlemskabet i 3F giver det os adgang til defaglige grupper, 3F har som medlemmer - herunderden offentlige gruppe og dermed det fællesskab afoffentligt ansatte, specielt på det tekniske område. Itakt med at færger bliver kommunaliserede burde detikke være nogen ulempe.

Vi er altså en del af en struktur og et fagligt netværk,som er vidt forgrenet. Som eksempel på styrken i det,vil jeg nævne overenskomsten i 2013. Her fik størstede-len af alle lønmodtagere i Danmark det, der blevudmøntet som følge af OK-resultatet. Men i 3F Sømændene kunne vi løfte vores gruppe af søfolkansat på KL-overenskomst med yderligere over 900 kr.om måneden – takket være vores adgang til denoffentlige gruppe i 3F, som i kraft af det store fælles-skab kunne være os behjælpelige med et ekstra løft.Vi er som selvstændig faglig afdeling i 3F tilknyttet

Transportgruppen som gruppe, fordi søfolk er trans-portarbejdere. I kraft af denne tilknytning er vi med iforhandlingsudvalg i Transportgruppen, der normalt ikraft af størrelsen danner rammen for normallønsforligog dermed også rammen for mæglingsskitsen fra for-ligsmanden for normallønsområdet. Og da det kort for-talt danner lønrammen på godt og ondt for alle undernormallønsområdet, gælder det også alle søfarende,som tilhører samme normallønsområde.

Alt i alt giver vores tilhørsforhold til 3F os en faglig styr-ke og en sammenhængskraft i vores organisation, somer til gavn for den søfarende.

Så selv om vi ikke kan kalder os Danmarks største mari-time organisation – blandt andet takket være DanskInternationalt Skibsregister (DIS), som i princippet harskabt lovløse tilstande i faglige rettighed for at hyre ogfyre søfolk verden over – er vi af både navn og gavnDanmarks forbund for sømænd.

Eller i daglig tale: 3F Sømændene.

Vi er ikke Danmarks størstemaritime organisation

Det ville være at prale og kalde sig Danmarks største maritimeorganisation og det giver vi os ikke af med i 3F Sømændene. Så nej, vi kalder os ikke Danmarks største maritime organisation.

Af Søren Sørensen, formand

4

nyT

ID- Juli 2013

Danmark er en søfartsnation – men uden mange danske søfolk

Der var engang, da hovedparten af de danske skibe var beman-det med mange ”gode, brave danske søfolk”.

Der var engang, hvor der over det ganske land var statsligeuddannelsessteder for søfolk fra den første start på karrieren til deafsluttende eksamener på navigations- og maskinmesterskolerne.

Af Gert Christensen, faglig sekretær

Den knowhow – denviden, som søfartsnatio-nen Danmark havde oghar – er nu i større ogstørre grad overført tiludlandet eller overladt tilprivatiserede uddannel-sessteder.

I dag er der ingen offent-lig grunduddannelse forunge der vil til søs ogarbejde som søfolk – somskibsassistenter ellermatroser.Grunduddannelsen forsøfolk sker i dag fra få, pri-vate skoler og skoleskibe.

Det er "flagskibet"Danmark og ikke mindstdet gode skib GeorgStage og de to søfartssko-ler SvendborgSøfartshøjskole ogNyborg Søfartsskole, somer startstedet for mangekommende søfolk.

Her uddannes såvel kom-mende aspiranter somunge mænd og kvinder,

der ønsker at sejle som"sømænd", og ikke p.t.har kurs mod en officer-skarriere.

Uddannelse og jobDet er på tide, at vi får enpolitik, der sikrer, at demange unge, der starterpå en søfartsuddannelse,også får reel mulighed foret arbejde til søs. Ikke kunarbejde, der er målrettetden, der ønsker at gøreofficerskarriere i danskeeller udenlandske skibe.

Jobs i danske farvandeDer er en hel del jobs i dedanske farvande – ikkemindst i forbindelse medde mange offshoreaktivi-teter, der er i olie-, gas-og vindmølleindustrien.

Det er i dag en særdeleskedelig udvikling, at rede-rier i større og størreudstrækning benyttermulighed for såvel legalsom illegal import afsøfolk fra lavtlønslande.

Vel er der ganske få der erdømt for ulovlig brug afsøfolk uden opholdstilla-delse men bøderne er såsmå, at det åbenbart sta-dig kan betale sig atbryde loven.

Vi må have en søfartspoli-tik – en politik meduddannelse og beskæfti-gelse for søfolk fraDanmark.

En søfartspolitik der somnu styrker det danskerederierhverv, der også ifremtiden inkluderersøfolk fra Danmark.

5

nyT

ID- Juli 2013

Af Poul Erik Jensen, faglig sekretær

Blue Star Line A/S fik stort overskud i 2012. Fåborg rederi-et kom ud af 2012 med et nettooverskud på 12 millioner,mod et overskud på 1,3 millioner kroner i 2011 som ledel-sen i rederiet betegner som tilfredsstillende.

3F Sømændene stiller sig yderst kri-tisk overfor, hvordan disse penge ertjent. 3F Sømændene har siden2010 anmeldt rederiet flere gangefor brud på lovgivningen med hen-syn til overholdelse af arbejds- ogopholdstilladelser.

Efter indførelse af DIS lovgivningen i1988, hvor danske sømænd i for-skellige tempi er udskiftet med billigarbejdskraft, har hjemmefarten ognærfarten været det primærebeskæftigelses område for danskeskibsassistenter.

Disse områder trues nu af socialdumping, hvor redere ser stort påden danske lovgivning og hvor 3FSømændene må agere ”politi”, kon-trollere og anmelde disse redere,der bryder lovgivningen.

Indtil videre har anmeldelser til førstpolitimesteren fra skibets hjemme-havn og senere Statsadvokaten ikkegivet noget resultat, hvad angår til-taler eller bøder, for brud på lovgiv-ningen.Dette har kostet en del arbejdsplad-ser, der skulle have været besat afEU borgere og ikke filippinere ellerandre ikke EU borgere på ”slave-lønninger”.

Hvor længe kan myndighedernesidde dette overhørigt og lade ståtil?

Hvor længe kan politikkere tale omopsving, udvidelse af beskæftigel-sen, når danske arbejdspladser igen og igen bliver besat af ulovlig arbejdskraft, hvor arbejdsgivere og redere er de eneste, der tjener på det.

Myndighederne stiller mange kravtil de arbejdsledige men ser igennem fingrene med at danske arbejdspladser uretmæssigt er frataget dem. Hvornår sker der noget?

Hvor kommer overskuddet fra?

6

nyT

ID- Juli 2013

En halv historie

I mange år var det mere reglen enundtagelsen, at der var megetmalerarbejde i alle skibe. Maling,hvor noget var mere giftigt endandet. Maling, blymønje, zinkromatog hvad det ellers hed, blev påførtsåvel udendørs som indendørs ilaster, tanke og rum og det var medpensel, rulle eller sprøjte – der blevtil tider benyttet mange godebeskyttelsesmidler, fra ”Pistøfler” tilsolbriller og en svedklud om mun-den. Kreativiteten var stor … detsamme var hovedpinen dagenderpå. Men det var sjældent, styr-manden tilskrev den malingen.

Ikke et specifik Mærsk-problem3F Fagbladet skriver i juli om et stortarbejdsmiljømæssigt problem til søs– de arbejdsbetingede lidelser.Konkret handler ariklen om KidiPetersen, som sejlede i 27 år og imange af årene malede skibet. Nuhar Arbejdsskadestyrelsen anerkendtKidi Petersens toksiske hjerneskade– det såkaldte malersyndrom - som

en følge af hans arbejde med atmale på skibene. I artiklen frem-hæves det, at han i 27 år sejlede påMærsks skibe og arbejdsmiljøansvar-lig i Mærks, Aslak Ross beklager denmenneskelige tragedie, KidiPetersen har været udsat for.

Men i det ellers udemærkede fag-blad mangler desværre en væsentligdel problemstillingen om arbejdsbe-tingede lidelser i artiklen– nemlig atdet var og er et generelt problem,og ikke specifik for Mærsk.Malersyndromet skyldes en langrække påvirkninger gennem en læn-ger periode. Påvirkninger. der ikkeretter sig mod en bestemt arbejds-plads – men generelle påvirkningerfor alle de arbejdspladser, denpågældende har haft.

Mærsk bidrog med afklaringArbejdsbetinget lidelser var og er etgenerelt problem, uanset hvor manhar sejlet. Søfolk som Kidi Petersen,der har fået diagnosen

Malersyndrom, skal ikke dokumente-re, hvilke skibe eller rederier de hararbejdet for, men skal kunne sand-synliggøre den påvirkning, de harværet udsat for arbejdslivet igen-nem. Den afklaring, bidrog ledendefagfolk i Mærsk med over forArbejdsskadestyrelsen i KidiPetersens sag.

Når der er tale om anerkendelse afog erstatning for en arbejdsbetingetsygdom, er det nemlig ikke etspørgsmål om det enkelte skib,rederi eller persons adfærd, men omdiagnose, dokumentation og sand-synliggørelse af en given påvirkning.Og der er i denne sammenhængikke krav til undersøgelsen og til,hvad den enkelte har gjort eller ikkegjort for at beskytte sig. Ligesomder heller ikke er krav til dokumenta-tion for, hvor mange milliliter ellerkubikmeter olie, gasser, terpentineller maling, den enkelte har indha-leret gennem et arbejdsliv.

Af Gert Christensen, faglig sekretær

Fagbladet 3F bringer i juli en historie om en sømand, der har fåetanerkendt diagnosen ”malersyndrom” som en arbejdsbetingetlidelse efter sine mange år til søs, hvor han blandt andet maledeoveralt på skibet. Men fagbladet fortæller ikke hele historien ...

MALERSYNDROM

7

nyT

ID- Juli 2013

Arbejdsmiljøet er blevet bedre Gennem årtier haltede søfartenbetragtelig bagud i arbejdsmiljøar-bejdet. Det er blevet bedre – selv-om der stadig er plads til mangeforbedringer. Det gælder såvel lov-givningen som mange af de instan-ser og organer, der er med i det vig-tige arbejde med at gøre skibene tilen sikker arbejdsplads med et godtarbejdsmiljø.

En erhvervssygdom er en bestemt type arbejdsskade.Erhvervssygdomme er betegnelsen for arbejdsskader,der er opstået som et resultat af en længerevarendepåvirkning. Medarbejderen skal have været udsat forpåvirkningen gennem arbejdet eller de forhold, somarbejdet foregår under. Betingelserne for, at der er tale om en erhvervssyg-dom, er: • at der kan konstateres en årsags-virknings sam-

menhæng mellem arbejdet og sygdommen • at det ikke er overvejende sandsynligt, at andre

forhold end de arbejdsmæssige har forårsagetlidelsen.

Erhvervssygdomme kan inddeles i to grupper, nemlig:

• Erhvervssygdomme på "fortegnelsen" • Andre erhvervssygdomme.

For disse sygdomme er der en alment anerkendt ogomfattende lægevidenskabelig dokumentation for, atder er sammenhæng mellem et bestemt arbejde ogen bestemt sygdom. Hvis en person har et arbejdeog en sygdom, der på denne måde har en anerkendtsammenhæng, skal Arbejdsskadestyrelsen somudgangspunkt anerkende sygdommen som enerhvervssygdom.

Hvis sygdommen ikke anerkendes som en erhvervs-sygdom, skal det være overvejende sandsynligt, atsygdommen skyldes andre forhold end de erhvervs-mæssige. I disse sager vil det derfor typisk værearbejdsgiveren eller Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring, der eventuelt skal bevise, at sygdom-men ikke skyldes arbejdet.

Kilde: Uddrag af Arbejdsskadeloven

Hvad er en erhvervssygdom?

Hurtig Diagnose – få hjælp til hurtigere behandling

Hvad er Hurtig Diagnose?Med Hurtig Diagnose hjælper vi dig med at finde ud af, hvad du fejler. Du vil igennem hele forløbet have tæt kontakt med en sygeplejerske, som du altid kan henvende dig til. Dette sikrer dig et professionelt og koordineret forløb - uden unødig ventetid.

Sådan gør duFor at bruge Hurtig Diagnose skal du have en henvisning til en speciallæge fra din læge.

› Gå til din egen læge. Lægen finder ud af, om dit problem kræver undersøgelse af en speciallæge. Hvis det er tilfældet, skal du have en henvisning fra din læge.

› Når du har henvisningen til speciallægen, så ring til vores sygeplejersker på 7010 0806 på hverdage mellem kl. 8-16. De hjælper dig med at finde en hurtig tid hos en speciallæge.

› Når speciallægen har stillet en diagnose, hjælper vores sygeplejersker dig hurtigst muligt videre i behandlingsforløbet og til operation, hvis det er nødvendigt.

› Hvis du får en henvisning til en fysioterapeut, kan du bruge kommunens tilbud. Hvis alt er optaget, dækker vi som regel behandlingen i op til to måneder.

Læs mere på pension.dk/hurtigdiagnose eller ring på 7010 0806.

Hurtig Diagnose er et supplement til de offentlige tilbud, du kender i dag. Behandling eller operation foregår i det offent-lige sundhedsvæsen.

PensionDanmark Sundhedsordning og Hurtig Diagnose er et samarbejde med Falck

Du kan downloade faktaarket på flere forskellige sprog. Se sprogene og print arkene på pension.dk/download.

Hurtig afklaring og korrekt behandling Jeg talte med en meget venlig medarbejder i telefonen. Hun vidste, hvad hun talte om, og så fik hun tingene til at ske. Jeg fik klar besked og hurtig hjælp til den rette behandling.

Maria Pedersen, Salon Palmesalonen, Kolding

»

«

0113

8

nyT

ID- Juli 2013

PensionDanmark Sundhedsordning– giver dig mulighed for hurtig behandling

Via dit ansættelsesforhold har du en sundhedsordning hos PensionDanmark. Det sikrer dig hurtig og kompetent behandling af skader og andre problemer, der er opstået i for-bindelse med dit arbejde.

PensionDanmark Sundhedsordning giver dig mulighed for hjælp til følgende typer afbehandling:

Kiropraktik, fysioterapi, zoneterapi og massage:› Som du typisk kan bruge, når du har ondt i led, muskler og sener, hvis du har pådraget

dig en skade eller er overanstrengt. Du får behandling inden for fire hverdage, hvis det ikke er akut. I akutte tilfælde får du behandling inden for 24 timer på hverdage.

Rådgivning hele døgnet ved psykiske problemer:› F.eks. i forbindelse med stress, mobning eller ved en arbejdsulykke. Hvis det

er akut, kan du få en telefonisk konsultation inden for fire timer – ellers inden for tre dage.

Døgnåbent for anonym rådgivning ved misbrug:› Få rådgivning om alkohol-, medicin- eller stofmisbrug. Du kan

ringe døgnet rundt.

Rådgivning om det offentlige sundhedssystem:› Rådgivning alle hverdage fra kl. 8 - 21 om regler og muligheder

i det offentlige sundhedssystem, f.eks. ventetider, frit sygehus-valg, medicintilskud, genoptræning mv.

Ubegrænset behandling og maks. 30 km til din behandler Selve behandlingen er på 15-20 minutter, dog er første konsul-

tation på 30-40 minutter. Der er ingen grænser for, hvor mange behand linger du kan få, når det handler om en arbejdsrelateret skade. Behandlingerne får du tæt på dit hjem eller arbejde. Sam-men med Falck har vi nemlig 120 behandlingscentre over hele landet. Hvis du har mere end 30 km til et sundhedscenter, kan du aftale med os på 7010 0806, at du får betalt behandlingen på en klinik tættere på dit hjem eller arbejde.

Læs mere om PensionDanmark Sundhedsordning eller bestil tid til behandling på www.pension.dk/sundhed eller ring på 7010 0806

PensionDanmark Sundhedsordning er et samarbejde med Falck

nyT

ID- Juli 2013

9

nyT

ID- Juli 2013

10

838 dage som fanger hos pirater iSomalia. Den skæbne skal ikkeovergå flere søfolk.Derfor skal ministre, myndigheder,rederier, pressen og andre ansvarli-ge lære af de fejl, situationer ogeventuelle lovbrud, der endte med, at seks søfolk var gidsler iover to år.

Det mener 3F's Transportgruppe.Den står bag et forslag om, at derskal nedsættes en særlig kommis-sion. Det skal ske efter sø-lovensparagraf 482, og den skal se nøjepå alle de hændelser, der fandtsted omkring kapringen af skibetLeopard og de seks sømænd, derer fra Danmark og Filippinerne.

Ikke nok med søforklaringer Gidslerne blev løsladt 30. april, og

regeringen oplyste, at en kommis-sion skulle se på sagen. Men detstår nu klart, at der er tale om enhavarikommission, der alene ser påsøfartsmæssige forhold.

3F's Transportgruppe ønsker, atman bruger sø-lovens mulighed foren særlig kommission.

- Her er en dommer for bordenden.Den er grundig. Og vidner høresunder ed. Samtidig kan en særligkommission beslutte, at der skalunderøges forhold, der fandt stedefter kapringen. Der er behov for atse på, hvad der skete i de 838dage, hvor seks søfolk var gidsler iet mørkelagt spil om løsepenge,siger Henrik Berlau, der er forhand-lingssekretær i 3F's Transport-gruppe.

Minister i samråd Også Enhedslisten vil have lys oversagen. Partiet har fokus på, hvorforgidslerne var fanget i over to år,imens sagen trak ud. Derfor bleverhvervsminister Anette Vilhelmsen(SF) kaldt i samråd.

Hun skal også svare på, om hun serbehov for at undersøge, hvilketansvar rederiet, rederiforeningen,udenrigsministeriet og mediernehar haft i sagen.

Ministeren skal også forklare omden maritime havarikommission,hun har påtænkt at nedsætte. Ogom hun har overvejet argumenterfor, om der i stedet bør en særligkommission til.

3F vil have gidsel-kommission

Af Hans Christian Graversen, Fagbladet 3F, graversen@3f.dk

Sagen om de seks søfolk,der var gidsler i Somalia iover to år, skal undersøges tilbunds både før og undergidsel-forløbet. Det mener3F, der ønsker en særligkommission. Enhedslisten harkaldt erhvervsminister i sam-råd om undersøgelse.

Det er dog en ting der glemmes ijubelstemningen omkring den storestøtte til Somalia.Nemlig de danske søfolk der harværet i gidsler i landet og som stadig lider under deres ufrivilligeophold og de traumer de harpådraget sig mens de var i pirater-nes vold.

Danica WhiteFlere at de danske gidsler fra bl.a.”Danica White” har stadig 6 år efterderes frigivelse dybe sår i deressjæl og sind og lider af post trau-matisk stress fra deres uhyggeligoplevelser.Ved hjemkomsten blev de tilbudthjælp gennem et privat psykologfir-ma, der var hyret af SøfartensArbejdsmiljøråd og fik der nogle fåtimers psykologhjælp og så var denbehandling slut!

Flere af besætningsmedlemmer harsiden med skiftende held prøvet atgenoptage deres gamle erhverv ogdet er heldigvis lykkedes for nogle,

men desværre ikke for alle.For de søfolk der var gidsler hos desomaliske pirater og som det erikke lykkes at komme over deres traumer har livet og tilværel-sen siden hjemkomsten været et helvede.Det har været nederlag på nederlag!

Ingen job ingen hjælp!Med skiftende arbejdsløshed ogsygemeldinger og psykisk deroute! Stat og kommune har gang pågang givet afslag på pensionsan-søgninger og nedturene for destakkels mennesker forsætter.

Det er beskæmmende at netop demennesker, der har været udsat forde nu, veldokumenterede, ubeskri-velige lidelser i netop det land,hvor vi sender 220 millinoner kr. tilom året, ikke kan få den hjælp ideres egen land.

At ingen, ansvarlig i Danmark, hver-ken deres tidligere arbejdsgiver,

rederiforeninger, stat eller kommu-ne kan give dem nogen støtte ellerhjælp til at komme videre i livet !De danske sømænd der var gidsleri Somalia er blevet glemt og harfaktisk fået en dobbelt straf, idet denu er gidsler i et tungt stats system,der ikke magter at tackler deres sagog den situation de er endt i efterderes frigivelse.

Der bør, og skal tages vare på dedanske søfolk, der har været gidslerhos piraterne så disse menneskerigen kan vænne sig til at fungere idet danske samfund.

Da disse Søfolk og tidligere er ble-vet invalideret på den ene eller denanden måde under udførelse afderes arbejde, er det samfundetspligt at de igen får et værdigt for-sørgelses grundlag eller en pensionog ikke ender uden hjælp og i håb-løs situation som tilfældet ER oghar været med tidligere gidlser.

11

nyT

ID- Juli 2013

Af Morten Bach, bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene.

Danmarks Rederiforening og udviklingsministeren jublerover de nye tiltag og fordoblingen af udviklingsbistanden til Somalia.Det er også et godt tiltag at hjælpe det borgerkrigshærge-de land på fode igen og skabe arbejdspladser og ordnedeforhold for dets fattige og forsømte befolkning.Dette kan endda i sidste nede medføre at piraternes hærgen ophøre og landet får normale forhold igen.

Hvem hjælper dedanske ofre forsomaliske piratersgidselstagning?

Morten Bach

I havnen i Assens på Fyn ligger det tyske-jede skib Barbara, der sejler underAntigua-flag, nu arresteret på 6. måned.Om bord befandt sig 2 ukrainske søfolk,der havde løn til gode for 4 måneder.Søfolkene henvendte sig til ITF i Danmark om hjælp.

nyT

ID- Juli 2013

12

Morten Bach, ITF-inspektør, 3F's Transportgruppe

Havnens tålmodighed med rederietvar også slut, og strømforsyningentil skibet var blevet afbrudt.Skibet er arresteret af et advokatfir-ma på foranledning af et skibsværft,der har penge til gode i skibet.

Efter aftale med rederiet blev de tosømænd om bord, da skibet blevarresteret, for at se efter skibet ogsikre nødvendig teknisk vedligehol-delse. Søfolkene har et krav påomkring 36.000 USD samt transporttil deres hjemland.

Skibet er ejet af det tyske selskabIntersee, som tidligere har haftskibe under konflikt i danske havnepå grund af skyldige lønudbetalin-ger. Senest var det skibet Julietta iGrenaa Havn, hvor besætningen ijanuar 2013 efter 2 dages konfliktfik 104.000 USD for 4 måneders til-godehavende hyre.

ITF fik fuldmagt fra de to søfolk tilat handle på deres vegne for at fåderes tilgodehavende hjem. På denbaggrund tog ITF's advokat PeterGiersing på vegne af søfolkenearrest i skibet.

De to søfolk er nu blevet hjemsendtaf Søfartsstyrelsen igennem

Handelsflådens Velfærdsråd, som vil få deres udgifter refunderet, når rederiet har betalt det skyldige beløb forskyldig hyre og hjemrejse.

Skibet ligger stadig arresteret iAssens, og rederiet har sendt torumænske søfolk om bord somvagtmænd. Om de får deres ret-mæssige løn, vil tiden vise!

Danskejet skib Vega under arrestI april måned blev ligeledes detdanskejede skib Vega under SierraLeone-flag arresteret i HorsensHavn.

Den tilbageværende besætning på4 henvendte sig til ITF, fordi rederi-et ikke havde betalt hyre i fleremåneder, og skibet lå dødt hen ihavnen i Horsens.

Da der kun var proviant om bord tilca. 1 uge, henvendte ITF sig til

3F Horsens, der straks tilbød athjælpe besætningen med dissebasale nødvendigheder.

Formanden for 3F Horsens, Hans A.Sørensen, besøgte skibet og havdeen god snak med kaptajn ogbesætning og lovede at yde demstøtte. Han blev også interviewet tilTV2 Midt, hvor han fordømte denneform for social dumping af søfolkpå danskejede skibe.

Efterfølgende blev søfolkene hjem-sendt på den danske stats regning,og rederiet betalte kort efter de ca.30.000 euro, som besætningenhavde til gode, til ITF, som nu harvideresendt pengene til de 4 søfolk.

Nyt fra ITF-inspektørerne i Danmark

13

nyT

ID- Juli 2013

Jeg vil her fortælle om mit liv som færgematros i NewYork. Jeg er i gang med mit tiende år på færgen, somsejler mellem Manhattan og Staten Island – med smuktudsyn til den legendariske Frihedsgudinde-statue, entur på 25 minutter hver vej.

Vi fragter dagligt 60.000 passagerer – nat og dag, hver-dag og weekend. Vi har tre færger: Austen Class, somvi har to af, med plads til 1.300 passagerer og biler. OgBarberi Class med plads til 6.000 og ingen biler. Vi haren lidt nyere båd, Molinari Class, en bilfærge medplads til 4.500 passager og 32 biler. Siden terrorangre-bet den 11. September 2001 er al bilservice suspende-ret. Kun servicebiler – brandbiler, politi osv. må sejlemed færgen.

Og jo, så er der J. F. Kennedy - en gammel dame, byg-get i 1964, sat i drift året efter – endnu en bilfærge,som har plads til 30 biler og 3.500 passagerer. Vi sejlerfolk ud, som skal på arbejde på Manhattan. Alle ansatteombord er tjenestemænd for byen New York og med-lem af fagforening. Officererne er under MEBA ogmatroser og motormænd er under Local 333 MarineDivision, som hører under ILA, Havne-arbejderforbundet.

Efter planen overgår to af de mindste færger til natur-gas, hvilket vil halvere brændstofforbruget og reducere

udslippet af drivhusgasser med en fjerdedel. Det kangå hen og blive de foreløbigt første færger på naturgasi hele Nordamerika.

Blandt matroser og motormændVi sejler ”gammeldaws” herovre. Vi har matroser ogmotormænd – mening besætning. Ikke som i Danmark,hvor man er skibsassistent. Det kunne min kolleger ikkeforstå, da jeg fortalte dem om jobbet om bord på dan-ske skibe, hvor man arbejder både på dækket og nedei hullet.

Vagten er otte timer, fire dage om ugen og trevagtsskiftsom weekendvagter med både matrosarbejde om bordog arbejde i terminalen. Der er syv matroser påMolinari Class og seks på både Barberi Class ogKennedy. Jobbet består af udkig, åbne gaten, nårgangbroen er på plads, holder stationen ren plus holdeøje med passagernes sikkerhed og opførsel. I termina-len er der seks matroser, som holder tingene i gang.Alle jobs er på tavlen en gang om året omkring aprilmåned, hvor alle byder ind på nyt job. Alt afgøres afens anciennitet.

Det var min beretning om færgen og de daglige pligterom bord. Tak for denne gang og på gensyn til alle i 3F Sømændene og mine gamle kolleger i A.P. Møller/Maersk. Hav det godt og god vind!

Af Michael Frandsen, skibsassistent i New York

fra en amerikansk færgematros

R A P P O R T

Der er syv matroser på Molinari Class og seks på bådeBarberi Class og Kennedy.

nyT

ID- Juli 2013

14

Den ny aftale er ikke en forlængelseaf dagpengeperioden. Men den vilvære en økonomisk hjælp for demange ledige, der ellers helt villemiste deres forsørgelse den kom-mende tid.

De to vigtige elementer i aftalen er:1. En forlængelse af uddannelses-ydelsesordningen.2. Indførelsen af en ny arbejdsmar-kedsydelse.

Uddannelsesydelse forlængesDen særlige uddan-

nelsesydelse for-længes frem tiludgangen af2013. Detbetyder, atledige der

opbrugerderes dagpen-

geret eller uddan-nelsesydelse i 2. halvår

2013, får ret til uddannelsesydelse iop til 26 uger. De der allerede erpå uddannelsesydelse får ret til enny periode med uddannelsesydel-se, så de i alt vil kunne få uddannel-sesydelse sammenlagt i op til 52uger.Ledige vil som noget nyt ogsåkunne få tilbud om løntilskudsjobog/eller virksomhedspraktik.

Ny arbejdsmarkedsydelseFra 1. januar 2014 indføres en ny,

midlertidig arbejdsmarkedsydel- se. Den gives til ledige, der

mister dagpengene og/elleruddannelsesydelse.

SatserneBåde uddannelsesydelsen ogarbejdsmarkedsydelsen svarer tilkontanthjælpen: 60 procent af maxdagpengesats for ikke-forsørgere,og 80 procent for forsørgere. Det erhenholdsvis 10.413 kroner og13.884 kroner om måneden førskat. Det er ikke meget – men imodsætning til kontanthjælpen, såer retten til ydelserne uafhængigeaf formue og ægtefælles indtægt.

Ordningerne aftrappesBegge ordninger er kun midlertidi-ge. Aftrapningen sker med ¼ århvert halve år. Det vil sige, at densamlede periode med ydelser erhøjst fire år, for dem der haropbrugt den to-årige dagpengepe-riode i 2. halvår af 2012. De sidste,der får mulighed for forlængelse –dog kun med ¼ år – er dem, deropbruger dagpengeretten i 1. halv-år 2016. De vil altså kunne få dag-penge i to år plus arbejdsmarkeds-ydelse i ¼ år. Efter 1.7. 2016 er deralene to års dagpenge.

Seniorjob bevaresFor nogle lidt ældre ledige betyderaftalen, at de får udskudt det tids-punkt, hvor de kan få seniorjob.Dem som bliver ramt, er de dermister retten til dagpenge i 2014,2015 eller første halvdel af 2016,og som efter de nugældende reglerkan få et seniorjob til overens-komstmæssig løn på dét tidspunkt,hvor de opbruger dagpengeretten. De får fra 2014 først ret til senior-jobbet, når de har opbrugt denarbejdsmarkedsydelse, de måttehave ret til.

Efter måneders pres frablandt andet fagbevægelsen,indgik regeringen ogEnhedslisten i maj en aftale,der skal afbøde virkningerneaf dagpengereformen. Enreform der betød, at omkring30.000 sandsynligvis vil mistedagpengeretten i år. Mangeaf dem risikerede derefter at stå helt uden indtægt.

Se her hvad den kommer til at betyde

Dagpengeaftalen:

Når vi er på arbejde, er der som ifritiden altid risiko for, at vi kanpådrage os en skade.Et forkert løft, en skarp kniv, en glatdørk – listen over mulige årsager tilen større eller mindre skade erlang.

Det samme er listen over de skader,vi kan pådrage os, når uheldet erude. En forstuvet fod, et hold i ryg-gen, en forvredet skulder, ja listener lang.

Når skaden er sketNår skaden er sket og patienten harværet en tur til læge, så kommerpapirarbejdet i forhold til forsik-ringsselskab og Arbejds-skadestyrelsen.

Mange skader bliver uden de storeproblemer anerkendt som skadeefter lovens bestemmelser.

Desværre er der også en del ska-der, som ikke bliver anerkendt.

I loven om arbejdsskader er der endel krav, der skal opfyldes, for at enskade kan anerkendes som enarbejdsskade. I denne forbindelseer det specielt i det grå område,nemlig hvor en begivenhed udløseren skade, og hvor der stilles

spørgsmålstegn ved, om den skadekan medføre den lidelse, som denpågældende kollega har fået.

Ondt i ryggen efter lettere løftEn assistent gjorde bakke med kaf-fekopper klar til møde. Bakken stodpå bordet og vejede ca. 3 kg. Dahun løftede bakken fra bordet, føltehun et smæk i ryggen og fik ondt.Skaden blev afvist, fordi et løft af ensådan byrde under de forhold ikkekunne anses for at være årsag tilrygskaden.

Vrid i ryggenEn pædagog hørte et barn skrige.Hun vender sig om for at se, hvadder er galt. Idet hun vender sig,føler hun et knæk i ryggen, og hunfår smerter.

Skaden blev afvist som en ulykke,fordi det, at Pia vender sig på enbestemt måde, ikke i sig selv kanvære grunden til rygskaden. Der varderfor ikke årsagssammenhængmellem skaden og hændelsen.

Greb ud efter kasse, og senen bristedeLeif er lagerarbejder. En dag faldten kasse pludselig ned fra en hyldepå lageret. Leif greb ud efter kas-sen, men fik ikke fat i den. Da hangreb ud efter kassen, følte han etsmæk i skulderen, og bicepsen bri-stede.

Skaden anerkendes ikke som enulykke, fordi der ikke var årsagssam-menhæng mellem det, at Leif grebud efter kassen (uden at han fik fat iden), og det, at senen bristede.

KonklusionDet er en kedelig kendsgerning, atefter dansk lov kan du altså kommetil skade eller blive syg på dit arbej-de, uden at dette kan anerkendessom en arbejdsskade efter lovensbogstav, og dermed ingen erstatning.

Af Gert Christensen, faglig sekretær

Skade på arbejde ikke enarbejdsskade?At komme til skade på sit arbejde er ikke altid enarbejdsskade – i forhold til arbejdsskadelovens bestem-melser. Der er desværre kolleger, der har måttet lide dentort at få en skade på sit arbejde og samtidig må konsta-tere, at skaden ikke kan anerkendes efter loven omarbejdsskade.

15

nyT

ID- Juli 2013

Her sidste nyt fraPensionsstyrelsen om denye muligheder.

Har du boet mange år iudlandet og opfylder duikke de almindelige betin-gelser for dansk pension,har du mulighed for atsøge om hjælp efterAktivlovens § 6.

AnsøgningenHvis du ønsker at søgeom hjælp efter Aktiv-lovens § 6, skal du hen-vende dig til den danskeambassade/det danske

konsulat i dit bopælsland.De vil sørge for at sendede nødvendige oplysnin-ger til Pensionsstyrelsen.

Afgørelse og udmålingPensionsstyrelsen harkompetencen til at træffeafgørelse. Vi sender denskriftlige afgørelse både tilambassaden/konsulatetog til dig.

UdbetalingDen danskeambassade/det danskekonsulat i dit bopælslandudbetaler hjælpen til dig.

KontrolÉn gang årligt vil dendanske ambassade/detdanske konsulat i ditbopælsland bede digdokumentere, at du fort-sat er i live. Hør mere omproceduren hos den dan-ske ambassade/det dan-ske konsulat i dit bopæls-land.

Ansøgning om forhøjelseModtager du alleredehjælp efter Aktivlovens §6, og har dine udgifter/-indtægter ændret sig, kandu søge om forhøjelse af

hjælpen. For at søge omforhøjelse, skal du hen-vende dig til den danskeambassade/det danskekonsulat i dit bopælsland.De vil sørge for at sendede nødvendige oplysnin-ger til Pensionsstyrelsen.Se i øvrigt ovenfor omansøgning.

For de mange som bor eller har boet i udlandet og nu søgerdansk pension – så er der mange krav og regler der skal opfyldesinden det kan lade sig gøre.

Regeringen har nu åbnet muligheder for de danske statsborgeresom ikke opfylder de almindelig betingelser.

Bopæl i udlandet og pension

nyT

ID- Juli 2013

16

Uddrag af AktivlovensDen SocialeSikringsstyrelse kan bestemme, aten dansk statsbor-

ger, som har opholdt sig mangeår i udlandet, kan få hjælp til for-sørgelse, når hjemrejse dervedkan undgås og andre forholdtaler herfor. Det er en betingelse,at hverken ansøgeren eller ægte-fællen har indtægter eller for-mue, der kan dække det nødven-

dige behov.Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 fast-sættes på grundlag af en indstil-ling fra udenrigstjenesten medudgangspunkt i ansøgerensudgifter og levevilkårene i detpågældende land. Hjælpen kanikke overstige et månedligtbeløb, der svarer til folkepensio-nens grundbeløb med fradrag foreventuelle indtægter.

Kilde: Pensionsstyrelsen Links:www.penst.dk

http://www.penst.dk/Internationalt/Aktivlovens-paragraf-6/Hvad-kan-vi-hjaelpe-med%20-%20aktiv-lovens-paragraf-6.aspx

§6

17

nyT

ID- Juli 2013

LedighedsydelseLedighedsydelse er en særlig ydel-se til de personer, der er godkendttil et fleksjob og er ledige. Denudbetales så længe der ventes pået fleksjob.

Ledighedsydelsen svarer til 89 pro-cent af arbejdsløshedsdagpenge-nes højeste beløb, hvis man vedvisitationen til fleksjob opfyldte føl-gende betingelser: Var berettiget tilat modtage sygedagpenge , var irevalidering efter en jobplan, blevledig efter ustøttet beskæftigelse.Hvis disse betingelser ikke eropfyldt, modtager man ledigheds-ydelse på niveauet for henholdsviskontanthjælpsmodtagere på forsør-gersats (ca. 80 procent af arbejds-løshedsdagpenges højeste beløb)

eller ikke forsørgersats (ca. 60 pro-cent af arbejdsløshedsdagpengeshøjeste beløb).

Fleksydelse Fleksydelse minder meget omefterløn. Fleksydelsen er målrettetde mennesker, der er visiteret til etfleksjob og tilmeldt fleksydelsesord-ningen, og som ønsker at trækkesig tilbage fra arbejdsmarkedet,inden de når pensionsalderen. Fleksydelsesordningen bliver dekommende år gradvist ændret fraen femårig til en treårig ordning -som det også er tilfældet for efter-lønsordningen.

I de kommende år bliver fleksydel-sesordningen gradvist ændret fraen femårig til en treårig ordning.

Den nye fleksydelsesordning inde-bærer også, at fleksydelsen bliversat op så den svarer til dagpenge-satsen. Til gengæld bliver pensions-opsparinger i højere grad modreg-net i fleksydelsen, end det er tilfæl-det i dag.

Fleksydelsesalderen bliver hævet Den treårige fleksydelse er fuldtimplementeret i 2023, hvor mankan gå på fleksydelse som 64-årigog få fleksydelse i tre år.Fleksydelsen stopper ved udgan-gen af den måned, man når folke-pensionsalderen.

I tabellen er vist fleksydelses- ogfolkepensionsalder og hvor mangeår, man højst kan få fleksydelse.

Flex job og ledighedsydelse

Født Fleksydelsesalder Folkepensionsalder År med fleksydelse

Frem til 1954 60 65 5

01-01-1954 til 30-16-1954 60½ 65½ 5

01-07-1954 til 31-12-1954 61 66 5

01-01-1955 til 30-06-1955 61½ 66½ 5

01-07-1955 til 31-12-1955 62 67 5

01-01-1956 til 30-06-1956 62½ 67 4½

01-07-1956 til 31-12-1958 63 67 4

01-01-1959 til 30-06-1959 63½ 67 3½

01-07-1959 til 31-12-1962 64 67 3

01-01-1963 til 31-12-19661) 65 68 3

01-01-1967 til 31-12-19701) 66 69 3

01-01-1971 til 31-12-19741) 67 70 3

01-01-1975 eller senere1 67½ 70½ 3

1) Efterløns- og folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetiden. Tabellen viser de forventede aldre.

18

nyT

ID- Juli 2013

Satser for 2013

Kontingent-indbetalinger og a-kassenI begyndelsen af april 2013 overgik3F til et nyt EDB-system.

Det viste sig straks derefter, at dervar store mangler og fejl i det nyesystem, og det er der stadig.

Det har blandt andet betydet, atkontingenttrækket er kørt af sporet,og at nogle bliver trukket for megetog nogle for lidt.

Der har været mange møder med3F's kontingentafdeling, det sidste ibegyndelse af juni, hvor alt blevgennemgået vedrørende voresafdelings kontingenttræk og -satser.Det blev lovet, at problemet villevære løst ved kontingenttrækket 1.juli, så alle enten fik det for megeteller for lidt betalte reguleret, og såder fremover ikke ville være proble-mer med kontingenttrækket.Desværre er denne fejlretning ikkekommet på plads. Der er stadigproblemer med at få EDB-program-merne til at fungere efter hensigten.

Ingen tvivl om, at der i hele 3F bli-ver gjort alt for at løse problemetog finde de fejl, der er.Forhåbentlig får EDB-folkene frasåvel leverandør som 3F løst deproblemer, der er, da dette er tilstor gene og irritation for mange afvores kollegaer. Det er spild af enmasse gode menneskers tid ogkræfter med telefonsamtaler og for-klaringer på dette meget trælseEDB-problem.

Også problemer med dagpengeudbetalingI a-kassen er der også problemermed udbetaling af dagpenge til deledige, men der er dog ingen, derhar måttet gå fra hus og hjem, da vihar udbetalt beløbene à conto.Men igen er det til stor irritation forde kollegaer, der skal have dagpen-ge-, efterløns- og præmiepuljeud-betalinger

Udvalgte satser på arbejdsløshedsforsikringens område:

Dagpenge, lønmodtagere Sats pr. dagFuldtidsforsikrede 801 kr.Mindstesats 657 kr.Dimittend (fuldtidsforsikrede) 657 kr.Ungesats (fuldtidsforsikrede) 394 kr.

EfterlønFuldtidsforsikrede (91 pct. sats) 729 kr.Fuldtidsforsikrede (100 pct. sats) 801 kr.Udvalgte satser på det kommunale område:

Sygedagpenge Sats pr. ugeHøjeste sygedagpengebeløb 4.005 kr.

Revalideringsydelse Sats pr. månedFyldt 30 år eller forsørger eget barn i hjemmet 17.351 kr.Fyldt 25 år, forsørger børn 17.351 kr.Fyldt 25 år, andre 10.500 kr.Under 25 år, udeboende 6.767 kr.Under 25 år, hjemmeboende 3.265 kr.

Ledighedsydelse Sats pr. ugeLedighedsydelse (maksimum) 3.645 kr.

Fleksydelse Sats pr. årFleksydelse 189.516 kr.

Kontanthjælp (udvalgte satser) Sats pr. månedFyldt 25 år, forsørger børn 13.952 kr.Fyldt 25 år, andre 10.500 kr.Under 25 år, udeboende 6.767 kr.Under 25 år, hjemmeboende 3.265 kr.

Engangshjælp Sats pr. månedOver 25 år eller udeboende under 25 år (maksimum) 5.611 kr.Under 25 år, hjemmeboende 2.789 kr.

Formue i forbindelse med ret til kontanthjælp ÅrligEnlige 10.000 kr.Ægtefæller 20.000 kr.

Der tages forbehold for tastefejl mv.Kilde: Beskæftigelsesministeriet – www.bm.dk

Her kan du løbende holde dig informeretom satserne for 2013.

19

nyT

ID- Juli 2013

Fødselsdage, jubilæum og døde

50 ÅRS JUBILÆUM

Erling KofodIndmeldt 04.07.63

Hans PetersenIndmeldt 08.07.63

60 ÅRS JUBILÆUM

Henri HolmIndmeldt 23.07.53

Flemming NielsenIndmeldt 10.08.53

Karl Emil JohansenIndmeldt 07.09.53

70 ÅRS FØDSELSDAG

Leif Aagaard FrandsenF.d. 10.06.43

Willy Herman JensenF.d. 25.06.43

Poul Erik ChristensenF.d. 02.07.43

Einer HansenF.d. 14.08.43

John SundstrømF.d. 23.08.43

Hans Jørgen MüllerF.d. 22.08.43

Hans Chr. S. NielsenF.d. 29.08.43

Hardy VesthF.d. 03.09.43

Jørgen NielsenF.d. 05.09.43

Keld S. AndersenF.d. 12.09.43

Per Brink AndersenF.d. 12.09.43

Jørgen JennerF.d. 17.09.43

Hardy VestergårdF.d. 18.09.43

John LodbergF.d. 25.09.43

80 ÅRS FØDSELSDAG

Erik OlsenF.d. 05.09.33

DØDE

Poul LauersenF.d. 20.04.31

Flemming JensenF.d. 20.03.39

Mogens HansenF.d. 22.03.42

John BrinkF.d. 08.12.36

Willy DanielsenF.d. 14.02.40

Jørgen NielsenF.d. 16.08.41

Erling BøndergaardF.d. 07.01.37

Christian SvaneF.d. 28.08.29

Til alle dem, der har været og erinvolveret i dette store problemmed fejl og mangler i EDB-syste-merne, kan vi kun sige, at der bliverknoklet med at finde løsninger.

Vi håber og tror på, at dette lykkes– og med alle kollegaers forståelsefor problemet, så skal vi nok klaredette lille skær.

Bedste hilsner fra os alle her på dethårdtarbejdende kontor

Kasserer Kurt Frederiksenkurt.frederiksen@3f.dk

Til alle der har hjulpet med min beretning om s/s Gerda Tofts forlis d. 23.12.1954 !

Beretningen på Dansk er nu færdig. Beretningen er blevet opgraderetmed det nye der er kommet til det seneste år og der er en del.Beretningen er af Inger Bachelore i Newcastle nu oversat til Engelskog ligeledes er der nu en filmen om Gerda Toft, der bare ved etenkelt klik starter og samtidig er der en rubrik med tak for hjælpenog så håber jeg de fejl der var i den gamle version nu er rettet.

Nu skal beretningen lægges på en stor maritim Engelsk hjemmeside ihåb om at finde besætningsmedlemmer, der var om bord på IberianCoast, det skib der fandt en af Gerda Tofts redningsbåde med en 15 - 20 mand om bord, men desværre mistede dem alle.

Skulle jeg være så heldig, vil beretningen fortsætte med deres "ople-velser" fra d. 23.12.1954 og gør jeg det, vil jeg kontakte jer igen

Hermed vil jeg gerne sige tak til alle der har givet "en hånd" medberetningen om s/s Gerda Tofts forlis. Tak.

Med ønsket om I alle må få en dejlig sommer.

Med venlig hilsen.

Bjarne Skov Poulsen.Mail adresse: pbjarne@jubii.dkHjemmeside : www.gerdatoft.dkMobil nr. : 50735211

TAK!

Afsend

er:Sø

mæ

ndenes Fo

rbund

Herluf Trolles G

ade 5

DK

1052 Køb

enhavn K

BMærkedage i Danmark

1. maj1. maj blev traditionen tro fejret over det ganske land. Blandt de mange møder var 1.maj hos 3F København, hvor Sømændene mødtes. Det blev til hyggelig morgenkaffe,hvorefter fanerne blev luftet på den gode gåtur til Fælledparken for at mødes medandre 98.223 til markering af 1. maj som Arbejderbevægelsens internationale solidari-tets- og kampdag.

Sankthansaften

Anderledes fredelig er den danske tradition med midsommerfesten Sankthansaften –bortset fra der, hvor der brændes hekse af, hvilket dog ikke skete på Bellevue – underovervågning af dronningen og familien fra det gode skib Dannebrog. Et af de få skibe,som er under dansk flag, og hvor der – ifølge redaktionens oplysninger – ikke bemandesmed søfolk fra det store udland.