Fiskerbladet 4 2015

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · APRIL 2015 NR. 4

TEMA: De unge fiskere

Vodbinderfaget skal genoplives

Lønmodtager bliver selvejer - igen

DKK 49,50

FISKERBLADET 4-2015

TOPHISTORIE

4

10

14

7

8

VODBINDERFAGET SKAL GØRES MERE ATTRAKTIVT

DE UNGE HAR STADIG MOD PÅ FISKERIET

FISKEINDUSTRI LÅNER PENGE TIL UNG FISKER

VREDE OVER NYE GRØNLANDSKE KVOTER

NY ARIADNE KØBT TIL THYBORØN

Tilgangen til det ædle håndværkerfag som vodbinder har gennem de senere mange år lidt en krank skæbne. De unge piger/mænd har ikke haft interesse i at samle kordeler til større tovværk eller for den sag skyld fremstille eller reparere net og klargøre dem til morgendagens fangster på havet. Det skal en ny type uddannelse nu rette op på.

Det har ikke skortet på negative historier i pressen om faldende kvoter, vrede fiskere og dårligt økonomi. Det er da heller ikke forkert, at mange fiskere i dag føler sig presset - ikke mindst af den voksende offentlige indblanding i et gammelt frit erhverv. Men den negative omtale til trods, søger rigtig mange unge alligevel hvert år ind på Fiskeriskolen i Thyborøn for at prøve kræfter med en fremtid på havet.

Danmarks Radio har i en serie på fire programmer - De Unge Fiskere - der blev sendt i den bedste sendetid i foråret, været med til at skarpt på de drømme og udfordringer der møder de unge der gerne vil være fisker. Som noget nyt viser programmerne blandt andet, at fiskeindustrien nu er parat til at give unge fiskere en økonomisk håndsræk-ning for hjælpe dem i gang.

Det er faldet den danske storfisker og ejer af virksomheden Ocean Prawns for brystet, at de grønlandske politikere - i forbindelse med en justering af de grønlandske reje-kvoter - har valgt at tilgodese grønlandske fiskere på bekostning af danske.

Efter salget af Thyborøns største fiskeskib, frysetrawleren Ariadne, har selskabet Nordic Pelagic A/S købt et nyere stort fiskeskib at arbejde med. Selskabet, der er delvis hollandsk-ejet, har købt en norsk industritrawler, som nu har fået navnet Ariadne og ventes at blive klar til fiskeriet når tobis sæsonen starter 1. april i år. Den nye Ariadne holder igen titlen som Thyborøns største fiskeskib.

16 UNGE NORDMÆND KÆMPER MED HØJE PRISERDet er ikke kun i Danmark at det kan være vanskeligt for unge fiskere at få foden på eget dæk. I Norge kæmper de unge med samme problem, og endnu kraftigere nu hvor nye regler vil betyde, at fiskeskibe må sejle med op til fire kvoter.

TEMA DE UNGE FISKERE

KOLOFONDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektorSektorens ældste og eneste landsdækkende uafhæn-gige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforar-bejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiske-handlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli.

ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

DIREKTION OG ADMINISTRATIONRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

ANNONCERKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

UDGIVER Maritime Danmark ApSDir. René [email protected] 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

LAYOUTDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Næste udgave:1. maj 2015

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · APRIL 2015 NR. 4

TEMA: De unge fiskere

Vodbinderfaget skal genoplives

Lønmodtager bliver selvejer - igen

DKK 49,50

17

20

LØNMODTAGER BLIVER SELVEJER – IGEN

GREENPEACE: JOMFRUHUMMERFISKERIET IKKE BÆREDYGTIGTMiljøorganisationen Greenpeace går nu til frontalangreb på MSC - Marine Stewardship Council. Det sker efter at MSC for nyligt certificeret jomfruhummerfiskeriet i Kattegat og Skagerrak som værende ”bæredygtigt”.

18 VESTVÆRFTET LEVERER ENDNU EN NYBYGNING TIL NORGEMed leveringen af Ballstadøy har Vest-værftet fået effektueret alle de kon-trakter, der tidligere blev indgået med norske redere. Det har foreløbig fået en brat ende, da den norske krone tabte rundt 20% i værdi overfor den danske ditto. Det betød med et slag, at det ikke længere var attraktivt at bestille nye skibe i Danmark, og det vestjyske værft har derfor søgt andre muligheder.

21

22

INDKØBERE KRÆVER BÆREDYGTIGT FISKERI

NY LOV UMULIG AT OVERHOLDE

Den stigende interesse for bæredygtighed og virksomheders samfundsansvar kan ifølge en ny rapport, udarbejdet af Royal Greenland i samarbejde med Deloitte, aflæses i fødevareindustrien. Rapporten fokuserer på indkøbere af seafood og deres rolle som drivkraft for krav om bæredygtighed i industrien.

FiskerBladet har modtaget et læserbrev fra fisker Leif Pedersen i Køge. FiskerBla-det ligger altid gerne spalter til en god debat, og vi opfordrer hermed alle der ønsker at give deres mening tilkende, om at skrive et læserbrev til redaktionen. Vi kan ikke garantere at alle læserbreve bliver trykt, men alle synspunkter har lige muligheder for at blive bragt.

Efter nogle år som skipper på et fiskeskib, ejet af en skibsreder, har Niels Henrik Bøn-dergaard, valgt igen, at blive selvejer og dermed få foden på eget dæk. Det skete gennem et køb af en rejetrawler i skipper Bøndergaards hjemby Hvide Sande og dermed har et af de lokale skibe således skiftet hænder, havnenummer og navn.

TEMA DE UNGE FISKERE

Det skal ske allerede i år, og helst inden sommerferien skal der være truffet en beslutning. Uddannelsen, der skal ”lokke” de unge til, skal gøres mere attraktiv og højteknologisk. Det fortæl-ler en af initiativtagerne, direktør Lars Peter Jensen, Strandby Net

A/S, Strandby ved Frederikshavn, som i samarbejde med EUC Nord i Frederikshavn, forsøger at skræddersy en ny fremtid for unge.

- Vi håber, at det første hold kan tage plads på skolebænken efter

sommerferien evt. i kombinati-on med traditionel mesterlære, siger Lars Peter Jensen til Fisker-Bladet.

SØSYGELars Peter Jensen ved hvad han taler om. Som anden genera-

tion i en familieejet virksomhed frem til 2012, der oprindelige slog sine rødder i 1962 i Fre-derikshavn, som Frederikshavn Vodbinderi, har han haft vodbin-deri inde på livet fra barns ben. Hans far, Harry Jensen, var fisker frem til 1948. Søsyge tvang ham

VODBINDERFAGET SKAL GØRES MERE ATTRAKTIVTTilgangen til det ædle håndværkerfag som vodbinder har gennem de senere mange år lidt en krank skæbne. De unge piger/mænd har ikke haft interesse i at samle kordeler til større tovværk eller for den sag skyld fremstille eller reparere net og klargøre dem til morgendagens fangster på havet. Det skal en ny type uddannelse nu rette op på.

AF JENS NØRGAARD

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 1 54 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

til at blive i land, hvorefter han grundlagde virksomheden.

Den flyttede i 1991 til Strandby under nyt navn Strandby-Fre-derikshavn Vodbinderi. I 2007 i forbindelse med et generations-skifte fik virksomheden sit nuvæ-rende navn og brand - Strandby Net A/S.

Virksomheden arbejder med udvikling og færdiggørelse af alle typer net, hvad enten det gælder eksisterende typer eller applikationer, fortæller Lars Peter Jensen. Det er forståelsen for branchens krav til præcision og fleksibilitet der har banet vejen for vores fremtid.

FÆRØSKE INTERESSERErkendelse er imidlertid en dyd fortsætter direktøren. Som far til

2 piger måtte jeg se i øjnene, at et evt. kommende generations-skifte ikke lå lige for hos pigerne. De havde andre interesser. Skulle vi fortsætte udviklingen i vores specifikke erhverv, havde vi brug for mere kapital og know how for at være på forkant med fiskerne.Interessen for Strandby Net A/S kom fra Nordatlanten fra en af de største i branchen inden for design og produktion af trawl og not Vònin A/S på Færøerne. Selskabet købte 75 procent af Strandby selskabet og styrkede dermed yderligere sin position i markedet.

De 2 selskaber havde i forve-jen gennem årene arbejdet tæt sammen omkring reparation af trawl og udstyr, så det var ikke noget nyt bekendtskab, som Lars Peter Jensen fortæller. Ved sam-

menlægningen med færingerne beholdt Strandby Nets ejer og direktør en fjerdedel af aktierne.

DÆKKER NORDATLANTENUmiddelbart betyder det nye partnerskab at Vònin og Strand-by Net nu dækker hele det Nord-

atlantiske område. Med Strandby virksomhedens afdeling i Skagen har Vònin samtidig fået foden inden for i en af de travleste fiskerihavne i Danmark for los-ning og frysning af pelagiske fisk.I fiskeriet arbejder vi mest med konsumbåde og de mindre indu-

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 1 5 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

stribåde. Konsumbådene fan-ger hummer, skærising, torsk, mørksej og havtaske. Det er et spændende marked set med vore øjne og betyder meget i vores udviklingsarbejde for nye fangstredskaber. Her handler det både om miljømæssige for-bedringer. Fiskeriet inden for det nævnte segment, skal være skånsomt for at sikre den bedst mulige kvalitet og pris.

For at udvikle de rigtige typer trawl bruger vi avanceret com-puterteknik som 3D og Auto-CAD. Vore demomodeller afprø-ver vi bl.a. i prøvetanken i Hirts-hals, der er ejet af norske Sintef Nord AS. Her kan vore designer, trawlbindere og kunder i fæl-lesskab udvikle det ønskede design. Det gælder også for analyser af skadepåvirkning på havbunden - så den enkelte fisker får det bedst mulige pro-dukt. I prøvetanken kan vi ved afprøvning af trawl samtidig se hvor meget kraft bådene skal bruge for at slæbe trawlet gen-

nem vandet. Det er jo ret så vigtigt, fastslår Lars Peter Jen-sen. Fiskeren skal kunne se hvor meget energi han skal bruge, for at få det optimale udbytte af sit trawl. Er hans båd over-hovedet egnet, skal vi ændre på designet. Det får vi svar på i tankene!

LØBENDE OPTIMERINGInden for pelagisk trawl har vi arbejdet meget med materia-lerne på det seneste, hvor vi er kommet med et nyt materiale, som har fået navnet Capto. Det er nylon tov som er blevet overflettet med Polyethylen, og det er det materiale som bli-ver brugt til de store masker på de pelagiske trawl. Forde-len med dette materiale er, at det er meget lettere at hånd-tere ombord på trawleren, og at trawlet spreder sig meget hurti-gere når det kommer i vandet.

Designet på trawlene er noget som hele tiden bliver optime-ret for at skabe større fangst

og værdier, og der er stabilitet også et vigtigt punkt.

I det virkelige liv på havet er det sensorer der fortæller den enkelte fisker/skipper om sta-bilitet og mængderne af fang-sten i tons. Ved en på forhånd givet mængde i forhold til den belastning trawlet må udsættes for, kan besætningen på skibet aflæse, hvornår trawlet skal op og tømmes.

Ca. 20 procent af Strandby Nets produktion går til eksport til Tysk-land, Sverige og Norge. Det vi udvikler i koncernen ikke mindst på Færøerne, fortsætter Lars Peter Jensen, er fortrinsvis tor-sketrawl, hummer-, reje-, indu-stri-, tobis og pelagiske trawl. Strandby Net har ikke været så stærk på markedet for pelagi-ske trawl, men der har Vònin en meget stærk position. Derudover laver vi en del sikkerhedsnet til byggeriet og vindmøllebran-chen, afskærmningsnet samt net til institutionslegepladser.

Håndværket laves i Strandby Strandby Net A/S beskæftiger i dag 14 medarbejdere. Det er Lars Peter Jensens håb at komme op på 20. Det er også baggrun-den for, at han presser på for en egentlig uddannelse i faget. Kommer vi ikke op på det antal medarbejdere, kan vi med den nuværende ordretilgang blive nødsaget til at outsource den industrielle del af produktionen til udlandet. Vi kan ikke få det lavet i Danmark. Dog vil vi fast-holde den rent håndværksmæs-sige del. Den skal fortsat laves her i Strandby/Skagen, som ser-viceværksted for Vònin, slutter Lars Peter Jensen, alt imens han kaster et hurtigt blik ud over hav-neområdet, hvor kun et par skibe ligger ved kaj.

Engang havde Strandby en stor fiskerflåde. I dag er der 30 skibe tilbage som både fisker industri- og konsumfisk.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1


- Jeg har stor forståelse for, at vores grønlandske kolleger siger, at de selv kan fange rejerne. Men omvendt var vi i sin tid med til at udvikle rejefiskeriet for dem og begyndte at fiske rejer, længe før de grønlandsk fiskere vidste, at man kunne fiske dem, siger en vred ejer af Ocean Prawns, Kristian Barslund Jensen, til DR Nyheder.

Ifølge Barslund har hans selskab Ocean Prawn fået skåret halvde-len af sin rejekvote i Grønland væk, mens grønlandske fiskere i gennemsnit kun har mistet 16 procent af deres kvote.

Reduktionen af rejekvoterne kommer, fordi de grønlandske politikere efter råd fra forskere har valgt at beskytte bestanden

af rejer. Beslutningen er truffet på trods af, at eksporten af rejer er af afgørende betydning for den grønlandske økonomi.

Eksport af fiskeriprodukter udgør 92 procent af samlede den grønlandske eksport, og eksport af rejer udgør halvdelen af den grønlandske fiskerieks-port.

- Det gør rejerne meget vigtige. Derfor vælger Grønland at priori-tere sit eget erhverv, siger Rikke Becker Jacobsen, forsker i grøn-landsk fiskeriforvaltning ved Aal-borg Universitet, til DR Nyheder.

Den samlede kvote for rejefiske-riet i Grønland er på 73.000 tons om året.

KILDE: DR NYHEDER

VREDE OVER NYE GRØNLANDSKE KVOTERDet er faldet den danske storfisker og ejer af virksomheden Ocean Prawns for brystet, at de grønlandske politikere - i forbindelse med en justering af de grønlandske rejekvoter - har valgt at tilgodese grønlandske fiskere på bekostning af danske.

AF MARTIN UHLENFELDT


NY ARIADNE KØBT TIL THYBORØNEfter salget af Thyborøns største fiskeskib, frysetrawleren Ariadne, har selskabet Nordic Pelagic A/S købt et nyere stort fiskeskib at arbejde med. Selskabet, der er delvis hollandsk-ejet, har købt en norsk industritrawler, som nu har fået navnet Ariadne og ventes at blive klar til fiskeriet når tobis sæsonen starter 1. april i år. Den nye Ariadne holder igen titlen som Thyborøns største fiskeskib.

AF BENT MIKKELSEN

Umiddelbart er skibet mindre end den tidligere Ariadne og det kunne ligne en tilbagegang i fiskeriet, men det nye skib, som er købt i Norge, er langt mere effektivt end det gamle. Alene trawl og tromler er meget større og kan producere endnu flere fisk end det gamle skib kunne.

Ordene kommer fra direktør og fiskeskipper Tamme Bolt i Thybo-røn. Han står i spidsen for selskabet Nordic Pelagic A/S, som december 2014 solgte den forrige Ariadne til et Belize-registreret selskab med

russiske ejere, som nu har sendt skibet på fiskeri ud for Angola i Afrika under navnet Dzintarjura.

Selskabet, der ejes af Tamme Bolt og to hollandske kolleger, har valgt at forsætte samarbejdet og indkøbt et nyt skib. Valget faldt på den norske industritrawler Herøy-fjord, som i februar blev overtaget fra Herøyfjord AS i Fosnavåg, hvor tre af skibets fire ejere valgte at sælge (den sidste ville i stedet for-længe skibet). De er nu i markedet efter en nybygning.

Herøyfjord blev umiddelbart efter sejlet til Thyborøn, hvor den er under klargøring til fiskeriet i april. Det er dog mest papir-arbejde, der skal udføres, men der er også lidt praktisk på den måde, at computer-systemerne skal omkodes, ligesom den elek-troniske udrustning skal kodes om til navnet Ariadne og det danske kaldesignal OWQF.

KLASSET SKIB- Vi har jo købt et særdeles vel-holdt og klasset skib, som er byg-

get til DNVGL-klasse, og derfor forventer vi, at overførslen til dansk flag kan ske uden de store problemer. Der er såmænd heller ikke mange ting at gøre udover noget oprydning og losning af de ekstra reservedele, som fulgte med skibet til Thyborøn. Vi har dog bestilt to helt nye trawl til skibet. Det er en de vigtigste redskaber om bord, og der kan vi ligeså godt investere i nyt for at være på den sikre side, når nu arbejdet på havet starter, siger Tamme Bolt.


NY ARIADNE KØBT TIL THYBORØN- Det kan da godt være, at skibet er en smule mindre end den for-rige Ariadne, men nu er det jo ikke størrelsen, der betyder noget, men derimod at skibet er langt mere effektivt end det gamle skib. Bare en ting, som det faktum, at områ-det hvor trawlgalgen og tromlerne var placeret fyldte måske 10 meter mere, end det gør på det nye, så det er mere kompakt skib, vi har investeret i, siger Tamme Bolt. Han har selv været med på en rejse med Herøyfjord, inden købet blev effektueret, men efter at aftalen i princippet var på plads. I fremti-den vil han kun være at finde om bord på Ariadne lejlighedsvis. - Jeg skal nok lidt med i starten for ligesom at blive lidt kendt med dette skib, men ellers har jeg en dygtig besætning, som delvis er hentet over fra den gamle Ari-adne, og de skal fortsætte med dette skib. Jeg fortsætter fiskeriet med mit andet skib Aaltje Postma (bygget i 2000 og på 30,5 meter i længden), som er et konsumfiske-skib, der har base i Thyborøn. Den deler jeg med en dygtig skipper og fisker omkring 100 dage om året, siger Tamme Bolt.

Ariadne skal sejles af en blandet dansk/hollandsk besætning på otte personer, hvoraf de seks skal sejle skibet, mens der altid er to mand hjemme på ferie og fridage. Alle om bord bor i eget kammer med toilet og bad.

ANDET FISKERISådan umiddelbart afløser den nye Ariadne ikke den gamle Ari-adne på den måde, at det nye skib skal i gang med et helt andet fiskeri end det tidligere. Den gamle Ariadne var en frysetraw-ler, der i gennem mange år var beskæftiget med fiskeri efter bris-ling i Atlanterhavet syd for Irland. De blev fanget og frosset ind til blokke på hver et tons og sat i lastrummet. Brislingerne var ikke

beregnet til industriproduktion, som brislinger normalt er på det europæiske marked for fisk. I ste-det blev de frosne blokke landet i Scheveningen i Holland og eks-porteret til Afrika, hvor de blev anvendt til spisefisk.

Den nye Ariadne skal trawle efter industrifisk, som blåvilling, tobis og brislinger fra fiskepladser i Nordsøen, og derefter skal laster-ne losses fortrinsvis i Danmark. I hvert fald efter de foreløbig pla-ner.

- Ja, man kan sige, at vi med det nye skib skifter vognbane på fiske-rimotorvejen og går ind i et lidt andet fiskeri efter de arter, som normalt bruges til fiskemelsfabrik-kerne. Det venter vi os en del af og vi har nogle kolleger i andre havne, som har haft en god forret-ning og indtjening på netop den-ne gren af fiskeriet. Derfor giver vi dette fiskeri et forsøg med dette skib og denne besætning ligesom vi nu skal til at sejle hjem til dansk havn for losning af de fangede mængder. Det er ikke givet at det bliver Thyborøn hver gang, men der er en god chance for, at det bliver her, siger Tamme Bolt.

NORSK DESIGNDen nye Ariadne blev leveret i april 2004 fra Voldnes Skipsverft A/S i Fosnavåg til det lokale sel-skab Herøyfjord AS, der også har hjemme i Fosnavåg på øen Berg-søya i Møre og Romsdal. Skibet måler 53 meter i længden og har en bredde på 12,4 meter (mod 90 meter og 12,5 meter på gamle Ariadne). Lasten af industrifisk håndteres via et pumpesystem til de seks lasttanke (RSW-tanke) med rundt 1.200 tons i samlet kapacitet.

Tonnagen er 1.188 BT og 1.286 DWT. Hovedmaskineriet er et B&W/Alpha-anlæg med en motor af typen 8L27/38, der via

et Alpha gear og en akselgene-rator trækker en propeller i dyse. Udtaget 2.759 kW til 14 knobs servicefart. Hjælpemaskineriet er fra Cummins.

Alt maskineriet er i rigtig fin stand og vi har fra starten søgt efter noget med kendt og afprø-vet maskineri og noget der kan serviceres i Thyborøn eller i hvert fald i Danmark.

- Denne hovedmotor har et sær-deles lavt forbrug af dieselolie. Maskineriet er på trods af alderen – 11 år – optimeret på forbruget og har flere gange været gen-stand for mindre justeringer, der har mindsket bunkersforbruget, og da brændstof er en stor post på udgiftssiden er vi jo glade for dette tiltag, siger Tamme Bold.

HOLLÆNDERTamme Bolt er 46 år og af hol-landsk afstamning. Det var en kvinde, der førte til at han bosatte sig i Thyborøn, hvor han har været i mere end 20 år.

- Jo, jeg har både hustru og børn i Thyborøn, og det minder såmænd meget om den fiskerby i Frisland, som jeg kommer fra. Jeg kommer fra Zoutkamp, hvor min familie har været fiskere i flere generationer. Jeg er i hvert fald fjerde generation i familien, der har ejet et fiskeskib, siger Tamme Bolt.

Zouthamp har en meget stor flåde af rejefiskere, men også andre typer af fiskerskibe er ejet i byen, der har 1.200 indbyggere (2011). Der er 2.119 indbyggere i Thyborøn.

Produktion - Rettigheder - Navn - Markedsføring af Munkebo Garnhaler - Garnopklarer - Linehaler - Garnrenser m.m. er fra Bagenkop Smede- &

Maskinværksted overdraget til og overtaget af:

Munkebo Garnhaler ApsErhvervsvangen 11, 5792 Årslev.

Tlf. +45 65991101 og e-mail: [email protected]

Munkebo Garnhaler Aps er en del af Aarslev Maskinfabrik Aps, som fremover producerer ovennævnte

produkter. Alle ordrer vil blive produceret på samme måde som hidtil og i samme høje kvalitet som hidtil.

Alle produkter kan ses på vores hjemmeside www.garnhaler.dk

Munkebo Garnhaler Aps fremstiller 12 forskellige modeller af Munkebo Garnhaler, hvoraf der er to nyudviklede

Garnhaler og Rusehaler, som fremdrives af EL (12/24 Volt).

Munkebo Garnhaler Aps fremstiller desuden 3 typer af Bagenkop Garnopklarer samt Linehaler, Horisontalspil,

Garnrenser, Rusehaler og andet udstyr, som anvendes til alle slags garnfiskeri.


DE UNGE HAR STADIG MOD PÅ FISKERIETDet har ikke skortet på negative historier i pressen om faldende kvoter, vrede fiskere og dårligt økonomi. Det er da heller ikke forkert, at mange fiskere i dag føler sig presset - ikke mindst af den voksende offentlige indblanding i et gammelt frit erhverv. Men den negative omtale til trods, søger rigtig mange unge alligevel hvert år ind på Fiskeriskolen i Thyborøn for at prøve kræfter med en fremtid på havet.


Det er en helt almindelig tirs-dag i Thyborøn. Der står som altid en pæn vind ind over byen, hvor Fiskeriskolen har til huse i moderne bygninger der engang rummede rådhuset. Lige nu dan-ner skolen ramme om knap 25 kursister, der er i gang med det obligatoriske søsikkerhedskur-sus som alle med drømme om en fremtid på søen skal igennem - og de 30 som er ved at gen-nemgå den 2-årige uddannelse til erhvervsfisker -12 kursister er på efteruddannelse. Dertil kom-mer så skolens lærerstab og det administrative og tekniske per-sonale.

- Vi er rigtig glade for, at mange unge stadig har mod på at blive fisker, siger forstander Søren Hyllen.

- Selv om antallet går lidt op og ned er interessen for at del-tage i vores 3 ugers lange sikker-hedskursus ganske god. Mange melder sig på kurset for lige at snuse til fiskeriet, for at se om det er noget for dem, siger Søren Hyllen.

IKKE ALLE FORTSÆTTER- Det er langt fra alle der søger videre i fiskeriet efter endt sik-kerhedskursus. Nogle falder helt

fra, mens andre vælger at søge job på mindre kuttere med sik-kerhedsbeviset i baglommen. En del vælger at fortsætte i offshore branchen - mens resten, omkring 50 procent, vælger at gå i gang med den 2-årige erhvervsfisker-uddannelse her på skolen.

- Rigtig mange af de der fortsæt-ter på skolen har i forvejen en eller anden form for tilknytning til erhvervet. De er ofte i familie med fiskere eller har haft deres gang på havnen. De ved på for-hånd hvad det drejer sig om, og det er selvfølgelig en fordel, siger Søren Hyllen.

Gennemfører man uddannelses til erhvervsfisker, der er en blan-ding af skoleophold og praktik-ophold ude på fiskeskibene, har man ret til at føre en kutter på op til 15 meter - og som velkomst til erhvervet modtager man også en mindre kvote til at starte op på. Hvis ambitionerne er større end det, skal man lige et smut forbi Skipperskolen i Skagen for at få en videregående uddannelse.

- Hvis man ser på de der starter på skolen og gennemfører Erhvervs-fiskeruddannelsen, så er der måske en 10 procent der ender som skippere, mens andre 10

TEMA: DE UNGE FISKERE


DE UNGE HAR STADIG MOD PÅ FISKERIETprocent bliver almindelige fiskere eller skipper på egen båd under 15 meter. Resten finder typisk over i andre erhverv, siger Søren Hyllen.

- Nogle søger ind til fiskeriet fordi de har hørt at der er gode penge at tjene. Det kan der også være, men pengene kommer bestemt ikke af sig selv, og ikke alle er indstillet på at levere den indsats der skal til og hopper fra uddan-nelsen. Så er der også dem vi kal-der for uddannelses zappere, de der har svært ved at finde deres rette hylde, og lige tar en tur forbi fiskeriet for at se om det er noget for dem, nogle fra denne gruppe bliver fisker, men mange af dem dropper desværre ud af uddan-nelsen igen.

VANSKELIGT AT BLIVE SELVSTÆNDIGMen selv om man går hele vejen og gør det hele rigtigt, så erken-

der Søren Hyllen at det i dag kan være vanskeligt at realisere drømmen om at blive skipper på egen båd.

- Det er dyrt at etablere sig, og det er de færreste der har mulighed for at gå ned i banken og låne de nødvendige penge - også selv om de er gode til håndværket og der er lagt penge til side, siger forstanderen.Mange vælger derfor at etablere sig via et glidende generations-skifte, hvor de unge over årene køber en stadig større andel af det skib de arbejder på.

ØVELSE I HAVNEBASSINETSelv om det på mange måder er en helt almindelig tirsdag i Thy-borøn, er dagen alligevel speciel for de 10 der er i gang med den første uge af sikkerhedskurset. I dag skal de for første gang træk-ke i overlevelsesdragterne og

springe i det ikke overvældende varme vand i Thyborøn Havn - fra dækket af skolens øvelsesskib Athene.

Hvis uheldet ude, og havet er en farlig arbejdsplads, handler det om ikke at gå i panik hvis man bliver skyllet over bord, eller af andre årsager bliver nødt til at forlade fiskeskibet i hast. Derfor er øvelsen et must.

Set fra kajen virker afstanden fra Athenes dæk og ned til vand-overfalden ikke stor. Men set fra dækket er afstanden anderle-des afskrækkende. Det kræver overvindelse at tage springet - og tillid til at udstyret virker og instruktørerne ved hvad de har med at gøre.

Men begge dele viser sig at hol-de vand, og en efter en springer kursisterne ned i det kolde vand.

Den anspændte stemning bliver hurtigt løssluppen når først de ligger i vandet, og der pjaskes rundt i havnebassinet mens man venter på at de sidste hopper i vandet - alt imens at instruktø-rerne holder vågent øje og MOB-båden kredser rundt.

Når alle er i vandet og har fundet sig til rette i den uvante dragt, øver kursisterne sig i at svømme samlet hen mod et mål i mindre grupper, samt at kravle ind i en sele der svarer til den man i givet fald vil blive hejst op i en red-ningshelikopter i. Denne tirsdag går turen dog ikke op i en red-ningshelikopter, men kun tilbage til Athenes dæk via skibets kran.

Endnu et hold er godt på vej mod en mulig fremtid som erhvervsfi-sker i Danmark.


Langt de fleste deltagere på kurset er mænd, typisk helt unge. Men der er undtagelser. Som f.eks. Gerhard Esyd-Jørgensen, 39 år og tidligere plademed fra Valby.

- Nu har jeg været arbejdsløs i et par år, og så må man jo finde på noget nyt, siger Gerhard Esyd-Jørgensen.

- Jeg er så heldig at jeg har fået mulighed for måske at komme til Grønland og blive rejefisker på øst-kysten - og så tænkte jeg at sådan et sikkerhedskursus kunne være rigtig godt at have.

Du har en god chance for at få jobbet når du har gennemført kurset ?- Ja, det tror jeg bestemt

Er det pengene du går efter, eller er det at komme til Grønland ?- Det er helt sikkert at komme til Grønland. At opleve Grønland. Man kommer jo rundt med båden og ser en hel masse af Grønland, siger Gerhard Esyd-Jørgensen.

Er det noget du gerne vil gøre et par år, eller det noget du vil fortsætte med ?- Hvis man kan komme derop og arbejde hele sommeren, og så kom-me hjem og være et halvt år f.eks. - det kunne da være helt fantastisk. Der er bare så smukt deroppe. Det vil jeg rigtig gerne.

- Jeg har altid godt kunne tænke mig at sejle, og derfor vil jeg se om skolen er noget for mig, siger 21-årige Morten Rue.

Han er i gang med den første uge af det 3 ugers lange søsikkerheds-kursus, et kursus der er obligatorisk for alle der overvejer at blive fiskere. Et hold på 10 er i gang med kursets første uge, et andet hold på 15 er i gang med at færdiggøre tredje og sidste kursusuge.

- Der er flere i min familie der arbej-der med dambrug og fiskeri, så jeg har da hørt en hel del om det, for-tæller Morten.

Tror du der er svært at få job som fisker ?- Nej, det tror jeg egentlig ikke. Det er ikke så svært at få hyre som fisker på en båd, der er masser af skibe Det handler mere om at finde et sted hvor man passer ind. Hvor man kan finde ind i rytmen. Men sådan er det jo alle steder, uanset om det er på en kutter eller en arbejdsplads i land.

Hvad er din drøm på længere sigt ?- Det synes jeg er svært at sige. Jeg har altid haft en drøm om at få mit eget - måske en maskinstation. Men tiden må vise hvad jeg har af penge om en 10 - 15 år, siger Morten og slutter sig til en håndfuld kamme-rater der tager sin en smøg foran skolen efter frokostpausen.

GERHARD ESYD-JØRGENSEN, 39 ÅR

RONNIE ANDERSEN, 17 ÅR



- Jeg har sejlet på Marilyn Anne før, og så gik jeg derhjemme og vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle. Så ville min storebor herop, og da jeg altid har kunnet li at sejle valgte jeg at ta med herop, fortæller Ronnie Andersen.

Er det din plan at blive fisker ?- Jeg ved ikke om det bliver fisker, men jeg vil helt sikkert fortsætte på havet. Om det bliver en skipperud-dannelse jeg vil ha, eller hvad det

ender med, det ved jeg ikke endnu. Det vil vise sig.

Men du udelukker ikke fiskeriet ?- Nej, det gør jeg bestemt ikke. Det er jo en 2-årig uddannelse så jeg har god tid til at finde ud af hvad jeg vil.

Hvis det ender med fiskeriet, har du så allerede penge på bogen til at købe dig en kutter ?- Nej, det har jeg bestemt ikke, siger Ronnie med et grin.- Men hvis det bliver fiskeriet så må jeg jo i gang med at få sparet op. Det kan jo være at min storebror også vil være fisker, og så kan vi måske købe en båd sammen.

Hvad er det ved havet der trækker sådan i dig ?- Jeg synes bare det er så dejligt, det virker helt enormt beroligende, konstaterer Ronnie Andersen.

MORTEN RUE, 21 ÅR


23-årige Frederik Snille Larsen fra Strandby nord for Frederiks-havn er en af de unge fiskere der er blevet landskendt via den nye udsendelsesrække. Efter endt uddannelse til erhvervsfisker og nogle år som fisker på sin onkels kutter, havde han mod på at få foden på eget dæk. Det rigtige skib - Vibena - blev hurtigt fundet, men pengene var ikke helt så lette at skaffe.

- Det kræver jo at pengeinstitut-tet er parat til at låne en pengene. De vurderer om man er klar eller ikke er klar til det, siger Frederik Snille Larsen i De Unge Fiskere.

Et lokalt pengeinstitut var parat til at låne den unge fisker bro-derparten af de godt 2 millioner kroner det krævede at erhverve skibet og gøre det klar til jomfru-hummerfiskeriet. Men de sidste 10-20 procent af pengene mang-lede - indtil Læsø Fiskeindustri kom ind i billedet.

LÆSØ FISKEINDUSTRILæsø Fiskeindustri sælger jom-fruhummere, og rygtet om en ny hummerskipper vakte sel-skabets interesse.

- Det er ikke nogen hemmelig-hed at vi aldrig har prøvet sådan

noget her før, så vi har haft det oppe at vende i bestyrelsen, for-tæller Svend Ole Larsen, der er økonomidirektør i Læsø Fiskein-dustri, i en af udsendelserne.

- Vi savner jo sådan nogle som dig, siger Svend Ole Larsen med henvisning til, at mange jomfru-hummerskippere er ved at være oppe i årene, og at det er nød-vendigt at få nogle unge ind i fiskeriet hvis der skal være nogen til at fange jomfruhummere om 10 eller 20 år.

Frederik Snille Larsen endte med at få et lån til skibet på godt 2

millioner kroner. Heraf kom de 15 procent - 300.000 kroner - fra Læsø Fiskeindustri. Det skete mod en aftale om, at Frederik Snille Larsen sælger hele sin fangst af jomfruhummere til Læsø Fiskeindustri.

EN DRØM GÅR I OPFYLDELSE- Det er en drøm der går i opfyl-delse, sagde en lettet Frederik Snille Larsen i udsendelsen, efter at de sidste forhandlinger var faldet på plads.

Læsø Fiskeindustri er også godt tilfreds med aftalen, der er den

FISKEINDUSTRI LÅNER PENGE TIL UNG FISKERDanmarks Radio har i en serie på fire programmer - De Unge Fiskere - der blev sendt i den bedste sendetid i foråret, været med til at skarpt på de drømme og udfordringer der møder de unge der gerne vil være fisker. Som noget nyt viser programmerne blandt andet, at fiskeindustrien nu er parat til at give unge fiskere en økonomisk håndsrækning for hjælpe dem i gang.




første men ikke den sidste af sin art. Virksomheden er parat til at hjælpe en lille håndfuld nye jom-fruhummerfartøjer i gang med lån på mellem 200.000 og en halv millioner kroner.

Aftalerne skal øge forsyningssik-kerheden for Læsø Fiskeindustri på længere sigt, uden at virk-somheden opbygger sin egen flåde af fartøjer. Der bliver lagt stor vægt på, at der er tale om et lån på favorable vilkår og ikke en ejerandel i de fartøjer virksomhe-den vælger at hjælpe i gang.

VOKSET OP MED FISKERIETAt det netop blev Frederik Snille Larsen der som den første unge skipper fik en håndsrækning fra fiskeindustrien er måske ikke så overraskende. Han kommer fra Strandby ved Frederikshavn og er vokset op med fiskeriet.

Hans bedstefar fiskede og hans onkel fisker stadig. Hans far var også fisker og skipper på det fartøj, som Frederik Snille Larsen engang skulle overtage. Men i 2004 forliste skibet og faderen omkom.

Alligevel var Frederik Snille Lar-sen ikke i tvivl da han skulle væl-ge karriere. Havet trak. Men star-ten var vanskelig. De første tre og en halv måned var han mere eller mindre konstant søsyg. Han kunne hverken spise eller drikke - hver gang han forsøgte kom alt direkte retur. Men arbejde det skulle han - og det ville han. Og sådan blev det så.

ATTRAKTIV MODELFormanden for Hirtshals Fiske-riforening, Niels Christian Niel-sen, siger til DR Nyheder at den model der skitseres i De Unge Fiskere sagtens kan anvendes i den øvrige del af fiskeriet.

- Der er nogle enkelte store kon-cerner, der har luftet tanken. Så det er måske ikke så langt henne at se, at der kommer nogle kon-cerner ind og vil låne til fiskeriet, siger Niels Christian Nielsen til DR Nyheder.

KILDE: DANMARKS RADIO, DR NYHEDER

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år,

og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne.

Vi tilbyder:

• Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade

• Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier

• Vi tilbyder også forsikring til Lyst- og erhvervsfartøjer

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på

vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores

medarbejdere på telefon:

Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland)

Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland)

Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne)

Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/SVi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening

Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

- a catch of quality !

Vægten tlf.: +45 96 900 432Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487Benny Markusen tlf.: +45 29 658 462

TripleNine ThyborønSydhalevej 147680 Thyborø[email protected]

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK HOS TRIPLENINE THYBORØN

• Stor losse- og lagerkapacitet

• Hurtig losning

• Altid konkurrencedygtige priser

• Påfyldning af brændstof

Tjek også vores hjemmeside www.999.dkTripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group - www.tripleninegroup.dk

Ring til TripleNine Fish Proteintlf. +45 79 120 999Mandag-fredag kl. 09:00-15:00

TRIPLENINE I THYBORØN


Det er de færreste ting der bil-lige i Norge, og det gælder også hvis man har planer om at slå sig ned som selvstændig fiske-skipper. Selv velbrugte både løber op i mange millioner kro-ner, og det er mere end svært for unge fiskere at foden på eget dæk.

Den 21-årige fisker Brynjar Bangsund er en af mange unge fiskere der gerne vil være skip-per på egen båd. Men selv om

talentet og viljen er til stede, og der altid i Norge har været tradition for at skipper ejer sin egen båd, så spænder økono-mien ben for drømmene.

- Det bliver simpelthen for dyrt, siger Brynjar Bangsund til den norske radio- og tv-station NRK.

- Før man får set sig om er der simpelthen ikke flere unge til-bage i erhvervet, fordi de ikke har råd til at købe sig ind”, lyder

der pessimistisk fra Brynjar Bangsund.

Kystfiskarlaget er helt på linje med den unge fisker. De frygter også at stadig flere må se drøm-men om egen båd forsvinde ud i horisonten på grund af det for-højede kvoteloft, en udvikling der vil gå endnu hurtigere hvis et andet kontroversielt forslag – at ophæve Deltagerloven, som betyder, at kun fiskere må opkø-be fiskefartøjer og kvoter.

- Kvoterne kommer til at blive dyrere og dyrere, og det bliver kapitalen som i stedet kommer ind. Dermed vil den merværdi som fiskene giver havne alle andre steder end i kystsamfun-dene. Det betyder igen, at disse samfund vil få det vanskelige-re og vanskeligere, siger Arne Pedersen der står i spidsen for Norges Kystfiskarlag til NRK.

KILDE: NRK

UNGE NORDMÆND KÆMPER MED HØJE PRISERDet er ikke kun i Danmark at det kan være vanskeligt for unge fiskere at få foden på eget dæk. I Norge kæmper de unge med samme problem, og endnu kraftigere nu hvor nye regler vil betyde, at fiskeskibe må sejle med op til fire kvoter.




Fiskeskipper Niels Henrik Bøn-dergaard, der på vestkysten mest er kendt under navnet pomfrit-ten - og sågar haft en pomfrit, som bovmærke på sit skib - er i øjeblikket i gang med at fiske hesterejer langs kysten syd for Hvide Sande.

Det er sådan set en ny fangst-type for den ellers erfarne fiske-skipper, der tidligere har været selvstændig og ejet fiskeskibet Avance. Det skete efter at han stoppede med jobbet som hyret skipper på et større fiskeskib, ejet i Skagen, og i stedet valgte at købe rejetrawleren Jette Mona i Hvide Sande.

Den handel faldt hurtigt på plads og dermed kunne skipper Bøn-dergaard starte på fiskeriet igen med rejefiskeri. Jette Mona skif-tede i begyndelsen af marts så navn til Avance, som det tidli-gere skib hed. Samtidig blev der lavet et nyt bovmærke med den så kendte pomfrit på.

Den nye Avance er bygget i 2010 af Vestværftet i Hvide Sande (nybygning nr. 286) og måler 20 meter i længden og har en bred-de på 6,0 meter. Samtidig med navneskiftet skifter trawleren også havnenummer fra den tid-ligere ejer Verner Møller Jensens RI 568 til Niels Bøndergaards tid-ligere nummer RI 93.

- Det har da været fint nok at være skipper på et fiskeskib med en anden ejer, men det i mine øjne bedst når den som står og tager beslutningen også

selv er økonomisk ansvarlig for sine handlinger. Jeg glæder mig meget til at sejle med foden på eget dæk og rejefiskeriet er jo så et nærfiskeri, hvor man næsten kan se hjem hele tiden. Det er også sådan, at rejserne højst må vare op til 72 timer af hensyn til holde rejerne frisk, siger Henrik Bøndergaard.

- Navnet pomfrit… tja, det hæn-ger sådan lidt ved familien og det synes vi jo egentlig er ganske sjovt. Derfor holder vi det og endda gør sådan noget som at sætte en pomfrit på bovmær-ket. Forklaringen er den, at min far var bonde og kartoffelavler før han blev fisker. Så han blev kartoflen, og jeg, hans søn, blev naturligt til pomfrit. Og mine

sønner synes også det er sjovt og kalder sig selv for chips, fortæller Henrik Bøndergaard.

Det er også planen, at Avance skal deltage i industrifiskeriet via portionskvote fiskeriet efter tobis, som starter i begyndelsen af april.

DEN GAMLEDen gamle Avance var også et produkt fra Vestværftet i Hvide Sande (nybygning nr. 243), som i 2003 blev leveret til et partrederi af Niels Bøndergaard og Svend Bøndergaard på 50/50-basis. Ski-bet var bygget til at fiske efter først og fremmest industrifisk fra Nordsøen, men skibet havde også en kvote på konsumfisk og havde således et mere fleksibelt fiskeri at arbejde med.

Skibet blev i foråret 2012 solgt med kvoter til Rederiet Ruth i Hirtshals og efterfølgende blev Henrik Bøndergaard hyret som skipper. Avance, der skiftede navn til No’omi hos Rederiet Ruth blev efter et års drift solgt til Irland, hvor den fortsat sejler.

Den nye Avance er et lille fabriksskib, der har udstyr om bord til at koge rejerne med. De ryger i kogeren, der står på dæk-ket umiddelbart efter, at de er fanget og efterfølgende er ble-vet sorteret. Når rejerne er kogt bliver de overført til sække med hver 20 kg, hvor de opbevares indtil losning i Hvide Sande. Der-fra bliver de sendt til Rømø, hvor de bliver sorteret inden salg og eksport.

LØNMODTAGER BLIVER SELVEJER – IGENEfter nogle år som skipper på et fiskeskib, ejet af en skibsreder, har Niels Henrik Bøndergaard, valgt igen, at blive selvejer og dermed få foden på eget dæk. Det skete gennem et køb af en rejetrawler i skipper Bøndergaards hjemby Hvide Sande og dermed har et af de lokale skibe således skiftet hænder, havnenummer og navn.

AF BENT MIKKELSEN


Vestværftets nybygning nr. 303 har fået navnet Ballstadøy og skal erstattet den forrige Ballstadøy, der nu sejler under navnet Ballstadøy I i venten på et salg til et andet rederi. Begge skibe har navn efter den halvø, hvor de fire partredere i selskabet Ballstadøy AS har hjem-me. De bor på Ballstadøy og i byen Ballstad, som begge er en del af Vestvågøya, som udgør det områ-de, der normalt går under nav-net Lofoten og ligger ud for den norske vestkyst på 68° nord. Byen huser 818 indbyggere (2013). Beg-ge skibe er registreret i Svolvær, der er den største by på Lofoten.

Den nye Ballstadøy er bygget efter det koncept, som gennem årene

har været anvendt hos Vestværftet. Det vil sige, at skroget er bygget på et polsk skibsværft i Gdansk, hvor også de større komponenter er installeret. Det er typisk spil samt hoved- og hjælpemaskineri. Maski-neriet er normalt kun provisorisk installeret, mens den endelige montering sker i Hvide Sande, når skibet bliver færdigudrustet.

Det polske værft tager sig også af grundmaling af skroget og indven-dige rum, hvorefter skibet normalt bliver søsat med flydekran. I tilfæl-det med Ballstadøy blev der brugt to flydekraner på grund af skrogets vægt. Når skibet er på vandet og de sidste detaljer er klaret, bliver skroget afhentet af en slæbebåd

fra Svendborg Bugser, som Vest-værftet har en rammeaftale med omkring slæb af nybygninger fra Baltikum.

NORSKE KOMPONENTERNår skibet kommer til Vestværf-tets kaj i Hvide Sande, står en hær af håndværkere parat til at udføre den endelige udrustning med installation af alle de kom-ponenter, som i løbet af nogle måneder gør, at det hele bliver et funktionsdygtigt skib.

Udrustningen på Ballstadøy er en kombination af dansk og norsk udstyr. En del udstyr er købt i Norge ud fra princippet om, at det er lettere og billi-

gere at få serviceret norsk udstyr, når skibet har norsk havn som i stedet for at købe dansk og efterfølgende få store rejsereg-ninger, hvis eller når tingene skal repareres.

- Vi råder langt hen ad vejen vore udenlandske kunder til at tage et tilbud hjem fra en leveran-dør, der er nær deres hjemhavn. Det er til gavn for dem selv, når eller hvis, der skal udføres repa-rationer på f.eks. elektronikken efterfølgende, fortæller Ove Kri-stensen, Vestværftet.

Ballstadøy er et kombineret snur-revod og notfiskeskib, der forde-ler fiskeriet nogenlunde ligeligt

VESTVÆRFTET LEVERER ENDNU EN NYBYGNING TIL NORGEMed leveringen af Ballstadøy har Vestværftet fået effektueret alle de kontrakter, der tidligere blev indgået med norske redere. Det har foreløbig fået en brat ende, da den norske krone tabte rundt 20% i værdi overfor den danske ditto. Det betød med et slag, at det ikke længere var attraktivt at bestille nye skibe i Danmark, og det vestjyske værft har derfor søgt andre muligheder og bygger i stedet til redere i Irland og Skotland.

AF BENT MIKKELSEN


mellem de to fangstformer. En af de særlige features, som Ballstadøy AS har, er at de fisker efter torsk i Atlanterhavet og transporterer dem hjem til Lofoten levende i skibets fire tanke. De har systemer til gen-nemstrømning af saltvand, ligesom de har åben bund og derved kan fiskene holdes så friske som overhovedet muligt frem til losningen. Det er også muligt at forarbejde fisken om bord, idet skibet har et fabriksdæk, der er udstyret med tre rensemaskiner. Når der fiskes med not er det typisk efter sild, makrel, lodde efter sej, som er blandt de fiskearter, som rederiet har kvoter til.

MANØVREBallstadøy er ikke udstyret med en propellerdyse, som det ellers er normalt på fiskeskibe. Det skyldes, at skibet som kombineret snur-revod og notskib ikke har det store behov for at kunne slæbe et tungt trawl efter skibet. Skibet har derimod behov for at kunne manøvre præcist, når det har sejlet rundt om netposen, når der fiskes med not eller udlægges et vod. Derfor har skibet da også fået to thrustere – en for og en agter – for at sikre at skibet kommer til at ligge rigtigt under bjærgning af grejerne.

Hovedmaskineriet er fra Belgien og leveret af ABC – Anglo Belgian Corporation – og af typen 6DZ, der udvikler 749 kW og giver en ser-vicefart på 13 knob. Hjælpemaskineriet er fra Cummins og består af en motor i maskinrummet og en havnegenerator under bakken.

BESÆTNINGBallstadøy skal sejles af en besætning på seks til otte personer. Der er otte kamre om bord, der alle er udstyret med toilet og bad. Skibet er apteret efter de næsten sædvanlige norske standarder, som er en anelse mere luxuriøse end f.eks. danske fiskeskibe.

Eksempelvis er der installeret et regulært sofahjørne i styrehuset, hvor besætningen kan rekreere sig under forsejlingen til eller fra fiskeplad-serne. Der er bløde lænestole og sofabord med indbygget kompas-rose. Styrehuset er udstyret med talrige skærme med overvågning af skibet og de forskellige rum om bord samt computere til brug ved navigation og/eller instrumenter til at finde fisken med.

Nybygningen afløser som nævnt en ældre Ballstadøy. Den gamle, nu Ballstadøy I, blev leveret tilbage i 2001 fra Voldnes Mek. Verksted i Fosnavåg. Det gamle skib har samme udstyr om bord, men er en smule mindre med en længde på 27 meter mod knap 35 meter på nybygningen fra Hvide Sande.

Vestværftet i Hvide Sande er sideløbende med leveringen af den norske nybygning i fuld gang med udrustning af to skibe, der skal leveres til irske redere, og har desuden et forskningsskib til DTU Aqua i ordrebogen sammen med et søsterskib til den skotske Boy John, der blev leveret kort før jul 2014.

FAKTAHjemhavn SvolværHavnenummer N-3-VVKaldesignal LFGXImo-nummer 9684536Længde o.a. 34,85 mBredde 9,56 mDybgang 4,6 mTonnage 499 BT ? NTHovedmotor ABC type 6DZUdtag 749 kW UNDERLEVERANDØRER TIL BALLSTADØYHovedmotor ABC (Anglo

Belgian Corporation)

Gear FinnøyHjælpemaskineri CumminsAkselgenerator StamfordThrustere BrunvollKraner TriplexFiskefabrik KM Fish

Machinery Latech C-Flow

Vi ønsker tillykke med nybygningen

”BALLSTADØY”

www.triplex.noNordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25


- At kalde jomfruhummerfiskeriet bæredygtigt er en hån imod hele bæredygtighedsbegrebet.

MSC har med denne certificering endnu engang vist at MSC ikke er en garanti for noget som helst andet end et dyrt certificerings-program, skriver havbiolog Han-ne Lyng Winter, der er ansvarlig for Greenpeace’ havkampagner i Danmark, på sin blog.

- En ting er at certificeringen udvander bæredygtigheds-begrebet. En anden ting er, at denne certificering også risikerer at spænde ben for et fremtidig fiskeri efter jomfruhummer med tejner, skriver Hanne Lyng Win-ter – og henviser til et interview med hende bragt i dagbladet Politiken.

Tejner er bure, der står på bunden, som hummerne selv kravler ind i.

- Fiskeri efter jomfruhummer med tejner slår trawlfiskeriet med flere længder når det gæl-der bæredygtighed. Men når noget allerede er certificeret bæredygtigt – hvordan skal et bedre og mere bæredygtigt pro-dukt så få fodfæste? MSC kan – igen – vise sig, at blive det bed-ste fiskeris værste fjende, lyder det fra Hanne Lyng Winter.

I Kattegat er den vigtigste art for fiskeriet jomfruhummer. Den fiskes primært med bundtrawl. Store net der trækkes hen ad bunden. Når der trawlfiskes efter jomfruhummer, fanges der sam-tidig en masse arter, som fiske-riet ikke tager med i land. Det

smides tilbage i havet igen som udsmid.

Bundtrawlsfiskeri har generelt en høj bifangst og et stort udsmid. Udsmidsprocenten i fiskeriet er på 67 procent – svarende til at to ud af tre jomfruhummer smides ud igen efter den er fanget.

- Bundtrawlsfiskeri er en af hoved-årsagerne til, at Danmark ikke kan leve op til vores miljøforpligtigel-ser generelt, og det intense fiskeri er skyld i at sej, kuller og lange i dag stort set er udraderet fra Kattegat samt at torsken er truet, hedder det videre i indlægget.

Bundtrawlsfiskeriet efter jomfru-hummer finder sted på det, der kaldes den bløde bund. Næsten 100% af den bløde bund har i

de sidste mange år været udsat for bundtrawlsfiskeri. Naturen i disse områder er derfor så massivt negativt påvirket, at der i dag ikke findes velegnede referenceområ-der for de oprindelige biologiske samfund der bør leve på blødbun-den der hvor jomfruhummerfiske-riet finder sted.

- Jomfruhummerfiskeri med trawl trækker en hale af problemer bag sig – det kan godt være at myn-dighederne beskytter fiskeriet. Men at en uvildig institution så meget som overvejer at certificere det som bæredygtig er under al kritik, og bør få alle til at stille spørgsmål ved troværdigheden af MSC mærket, slutter Hanne Lyng Winter af med at skrive.

KILDE: GREENPEACE DANMARK

GREENPEACE:

JOMFRUHUMMERFISKERIET IKKE BÆREDYGTIGTMiljøorganisationen Greenpeace går nu til frontalangreb på MSC - Marine Stewardship Council. Det sker efter at MSC for nyligt certificeret jomfruhummerfiskeriet i Kattegat og Skagerrak som værende ”bæredygtigt”.


INDKØBERE KRÆVER BÆREDYGTIGT FISKERIDen stigende interesse for bæredygtighed og virksomheders samfundsansvar kan ifølge en ny rapport, udarbejdet af Royal Greenland i samarbejde med Deloitte, aflæses i fødevareindustrien. Rapporten fokuserer på indkøbere af seafood og deres rolle som drivkraft for krav om bæredygtighed i industrien.


- Vi ser i dag øget opmærksom-hed på fiskeindustrien, både fra indkøbere og forbrugernes side. Derfor er det essentielt, at virksomheder i fiskeindustrien formår at efterkomme krav og forventninger om bæredygtig adfærd - og sadle om, der hvor det er nødvendigt, siger Anne Mette Christiansen, partner i Deloitte Sustainability.

Størstedelen af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at det er vigtigt, at leverandører kan

garantere bæredygtigt fiskeri - dog er der regionale forskelle. Blandt indkøberne i Nordeuropa finder man f.eks. bæredygtigt fiskeri vigtigere end indkøberne i Central- og Sydeuropa gør.

NORDEUROPA FØRER ANSom noget nyt viser indkøbere fra Asien også stor interesse for bæredygtighed i fiskeindustrien, med et særligt fokus på fiskeri og arbejdsforhold i industrien. Dog er det i Nordeuropa, at CSR og bæredygtighed vægtes højest.

Det skyldes angiveligt, at virk-somheder i Nordeuropa historisk set har arbejdet med bæredyg-tighed og miljø blandt andet grundet lovgivning, og at kun-der derfor forventer certificerede fisk og ansvarlighed i industrien i højere grad end i andre regioner. Rapporten konkluderer, at bære-dygtigt fiskeri er den vigtigste faktor for indkøberne, når de vælger leverandører. Dette for-klares blandt andet med, at for-brugere i stigende grad lægger

vægt på MSC-certificerede pro-dukter, og er blevet mere villige til at betale en højere pris. Rapporten er baseret på en spør-geskemaundersøgelse med 152 respondenter fra Asien, Nord-europa, Sydeuropa og Central-europa. Derudover er der lavet dybdegående interviews med respondenter, der repræsenterer de fire regioner.

KILDE: DELOITTE

Moteurs Baudouin er med sine mere end 100 års erfaring en anerkendt producent af gennem-testede kvalitetsmarinemotorer og generatorsæt, der udmærker sig ved sin pålidelighed og lave vedligeholdelses- og driftsomkostninger. Marinemotorer fås fra 185 til 1.200 HP & 1.200 til 1.900 rpm. Ud over fremdriftssystemer fremstiller Moteurs Baudouin marinegeneratoranlæg og -gearkasser fra 68 til 700 kW.

Moteurs Baudouin er tilbage på markedet med nye kræfter De nye motorer er mekanisk reguleret med IMO II, og ny common rail version forberedt til IMO III og IV.

DT-Interlink

Part of Vestergaard Group

DT-Interlink Nordhavnsvej 10 9900 Frederikshavn www.dt-interlink.com [email protected] Tlf.: +45 9842 9701


Fra den 1.1.2007 til den 1.6.2014 har jeg haft et udsmid af torsk og søtunger for ca. 500.000 kr. fanget i skånsomme redskaber - åleruser. Fra år 2015 er udsmid ikke tilladt mere, nu må jeg ikke smide de døde torsk og andre fisk ud, men jeg må heller ikke lande dem. Nu er jeg blevet påført en umulig lov at over-holde af myndighederne.

Tidligere statsminister Lars Løkke og DF ændrede fiskeriloven. Der var fiskere som fik tildelt fisk for mange millioner kroner, som de

kunne sælge eller leje ud. Fiske-riministeriet placerede mit fartøj, så de fisk jeg fik tildelt ikke kunne jeg ikke sælges eller lejes ud, og de fiskerettigheder jeg havde før år 2007 blev jeg frataget. Fiskeri-ministeriets placering af mit far-tøj har betydet, at jeg har måttet smide for ca. 500.000 kr. fisk ud.

JUELSGRUNDMyndighedernes tilladelser til stiksugning og slæbesugning på Juelsgrund i Køge bugt har næsten udryddet den store åle-bestand af fine spidsål. I år 2014

fangede jeg kun 3 kg ål på Juels-grund, det var den sidste gode fiskeplads for fiskeri med kaste-ruser, der er ødelagt.

Jeg har fisket ål på Juelsgrund i 58 år, jeg har fået en erstatning på 56.448 kr. for total ødelæggel-se af mit ålefiskeri på Juelsgrund, bundgarnsfiskerne har fået udbetalt den største erstatning. De har ikke fået ødelagt deres fiskepladser eller fiskeri fremover, et stort område af Juelsgrund er væk, resten af Juelsgrund er svi-net til fra sandsugningen, da jeg

ikke må fange torsk og de fleste andre arter, så jeg er påført et stort økonomisk tab ved øde-læggelse af Juelsgrund.

Den 26.6.2009 meddelte den svenske kystbevogtning mig, at der ikke måtte fiskes ål i den svenske del af Øresund i perio-den fra den 1. juli til den 31. august.

FANGST AF ÅL:År 1999: 9.980 kg ålÅr 2000: 6.649 kg ålÅr 2001: 4.447 kg ål

NY LOV UMULIG AT OVERHOLDEFiskerBladet har modtaget et læserbrev fra fisker Leif Pedersen i Køge. FiskerBladet lægger altid gerne spalter til en god debat, og vi opfordrer hermed alle der ønsker at give deres mening tilkende, om at skrive et læserbrev til redaktionen. Vi kan ikke garantere at alle læserbreve bliver trykt, men alle synspunkter har lige muligheder for at blive bragt.

LÆSERBREV - LEIF PEDERSEN SKRIVER:


År 2002: 2.407 kg ålÅr 2013: 1.197 kg ål

Tallene viser ødelæggelserne i ålefiskeriet i Køge Bugt og Øre-sund. Fra år 1966 til år 2000 ingen ændring i fangst af ål pr. åleruse. Før Øresundsforbindel-sen var der masser af små ål; færgerne ødelagde ikke ålebe-standen, men det gjorde Øre-sundsforbindelsen.

ØRESUNDSFORBINDELSENØresund: Foråret 1999 røgtede jeg 2.000 åleruser - 2 gange fangst 4.763 kg ål plus genud-sat ca. 700 kg små ål. Foråret 2014 røgtede jeg 1.600 åleruser - 2 gange fangst 508 kg ål plus genudsat ca. 15 kg små ål. Efter-året 2013 røgtede jeg åleruser på nordsiden af Øresundsbroen – fangst nul ål.

Fra år 2001 til den 1.6.2014 er jeg påført et samlet tab af fangst af ål på ca. 60-65 tons ål på grund af myndighedernes tilladelser,

til ødelæggelse af fiskepladser i Køge Bugt og i en sydlige del af Øresund. De myndigheder, der har givet tilladelserne, der har ført til ødelæggelser af ålebe-standen, bør også sørge for, at fiskerne får dækket deres tab.

Jordens magnetfelt er et svagt, magnetisk felt, ålene navigerer efter. Det må undersøges, om det er Øresundsforbindelsens magnetfelt fra køreledningerne til el-togene, der er årsagen til ødelæggelse af ålebestanden. Det er vigtigt, at det bliver under-søgt, så man ved, hvilken slags tog der skal køre på Femern-forbindelsen.

Ødelæggelse af ålebestan-den er på flere 100 tons ål. Der har ikke været tilgang af små ål, siden trafikken startede på Øresundsforbindelsen. Det store åleområde, der strækker sig fra Øresundsforbindelsen og til ud for Stevns Klint, er ålebestanden næsten udryddet. Før var der

også mange torsk på det oven-stående område og i Køge Bugt; det er der ikke mere. Det er både ålefiskere og torskefiskere, der har fået ødelagt deres fiskeri. Der er betalt nul kr. i erstatning for ødelæggelse af fiskebestanden.

Bestanden af blankål, der om efteråret kommer fra hele Øster-søens områder, er ikke ødelagt af Øresundsforbindelsen eller sandsugningen. Ålerusefiskerne har forbud mod at fremstille effektive redskaber til fangst af blankål. Øresundsforbindelsen og sandsugningen har ødelagt bestanden af guleål, fiskeriloven bør ændres, så ålerusefiskerne får samme rettigheder som bundgarnsfiskerne til at anvende effektive redskaber til fangst af blankål.

ERSTATNINGERAmager Strandpark erstatning, der blev udbetalt en erstatning på 75.000 kr. til de berørte fiske-re, på grund af myndighedernes

smøl i sagsbehandlingen af min erstatning, - det tog næsten 5 år, inden jeg fik udbetalt min erstat-ning. Myndighederne ødelagde min erstatning på 75.000 kr. plus 10.250 kr. Myndighederne der gav tilladelserne, der påførte mit fiskeri et tab i indtjeningen, øde-lagde også min erstatning.

Øresundsforbindelsen 131.863 kr.

Juelsgrund 56.448 kr.

Amager Strandpark minus 10.250 kr.

Erstatning i alt 178.061 kr. udbetalt til dækning af tab på ca. 5 mill.

Ovenstående bekræfter, at der er myndigheder, der diskriminerer.

Fisker Leif PedersenFlindsvej 1 A, st. mf.4600 Køge


NyåmellemfrekvensåsonaråKCSå188+ZåfraåSonicDKaijo

wwwEseaDmasterEdk

MasterRingåogåfååetågodtåtilbudEKvalitetåtilålavåprisE

Dnuåtransduceråmedå94QåelementeråDågiveråskarptåogårentåbillede

Kcs188+Zåharånaturligvisååmasserafåfeaturesåsom:ådobbeltåvertikalsnitøVåuafhængigeåområderåDåsamtidigtøautomatiskåmålfølgningøåogå14QågradersåstabiliseringEåDetaljeretåogsååmedåekkoeråpååkortåafstandEEnkelåogåsikkeråbetjeningESonarenåeråsolgtåtilåblaåEOceanåQueståogåSunbeamEåBeggeåskippereåroseråsonarenøådenåerålangtåbedreåendådetøådeåtidligereåharåprøvetE

Sea

VesterhavsgadeåB1147QQåEsbjergtelefonåæ7+7+BVQ777

Fiskerbladet 4 2015

Documents

Transcript of Fiskerbladet 4 2015