FiskerBladet 3-13

Kurs mod en usikker fremtidNy elektronik i nyt fiskeskibEnergi optimering i maskinrummetNyt skib med Søral til Thyborøn NordsøRal

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN57. ÅRGANG · MARTS 2013 NR. 3

MARITIME DANMARK

INDHOLD

KOLOFON

JONNY OLSENS “LIV”Kurs mod en usikker fremtid

SIDE 4

THYBORØN HAVNENYTLørdag d. 17/11 var der dåb på havnen i Thyborøn

SIDE 12

FISKERBLADET

Den direkte vej til toppen af den danske

fi skesektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende

uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Konger-

iget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet har et oplag på 4.500 som print (dec.

12) samt over 210.000 besøgende på E-magasi-

net. Når foruden erhvervsfi skere ud til fi skeop-

drættere, fi skeforarbejdende virksomheder, gros-

sister og eksportører, fi skehandlere, sektorens

skoler og forskningsinstitutioner, service og

udstyrsproducenter der betjener sektoren, off en-

tlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

René Wittendorff

Telefon: +45 70 20 41 55

[email protected]

ANNONCER

Heidi B Laurberg

Telefon +45 76 10 11 64

[email protected]

UDGIVER

Maritime Danmark ApS

Esplanaden 30.4

1263 København K

Telefon: +45 70 20 41 55

LAYOUT

Michael Storm, Designunivers

Tryk: Rosendahls A/S, Esbjerg

ELEKTROMARINE A/SEnergi optimering i maskinrummet

SIDE 6

NYBYGNINGNyt elektronik i nyt fi skeskib

SIDE 8

THYBORØN HAVNENYTNyt skib med Søral til Thyborøn NordsøRal

SIDE 11

THYBORØN HAVNENYTPænt årsresultat for Thyborøn Havn

SIDE 16

ROXY LADYSidste Svendborg-trawler til skrot

SIDE 19

NORDJYSKE IVÆRKSÆTTEREKuvøse til de gode idéer

SIDE 27

THYBORØN HAVNENYTLykken står den kække bi

SIDE 14

THYBORØN HAVNENYTFlot projekt til ny jollehavn for fritidsfi skere

SIDE 13

THYBORØN HAVNENYTPositiv forundersøgelse om vanddybde i Thyborøn Kanal

SIDE 18

NAVNESKIFTBornholms Lakseklækkeri er blevet til AquaBaltic

SIDE 24

THYBORØN HAVNENYTKonsumcenter udvidelsen klar til brug

SIDE 17

DANSKE HAVNEHavnene vil accelerere erhvervsudvikling

SIDE 22

THYBORØN HAVNENYTVigtigt projekt afventer de sidste godkendelser

SIDE 16

RØMØ HAVNKatastrofen lurede - nu går Rømø offshore

SIDE 20

Kurs mod en usikker fremtidEnergi optimering i maskinrummetNy elektronik i nyt fiskeskibNyt skib med Søral til Thyborøn NordsøRal

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN57. ÅRGANG · MARTS 2013 NR. 3

MARITIME DANMARK

Bare det er ventiler - så er det os!

Vibevej 18-26

6705 Esbjerg Ø

Tlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74

E-mail: [email protected]

www.danskventil.dk

Snedkervej 17

6710 Esbjerg V

Tlf. 75 12 62 74

I sidste nummer af FiskerBladet fi k vi skrevet

at Vest-El var en fusion mellem Orla Jensen

A/S og Hvide Sande Skibselektro A/S.

Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Det er Orla

Jensen A/S og NJW A/S der fusionerede.

Vi beklager fejlen.

BERIGTIGELSE: VEST-EL

Næste nummer: 8. maj 2013

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig

aftale med redaktionen

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - [email protected]

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

marinehjemmeværnet

FARVANDSOVERVÅGNING

REDNINGSAKTION

EFTERSØGNING

HAVMILJØ

SE MERE PÅ WWW.HJV.DK/MHV

Bliv frivillig navigatør i Marinehjemmeværnet

Marinehjemmeværnet, Overgaden oven Vandet 62B, 1415 København K.

KURS MOD EN USIKKER FREMTIDAlt virkede lyst og lovende, da fisker Jonny Olsen tilbage i 2007 besluttede sig for at blive

skipper på egen båd, men siden en god start i 2008 er troen på en fremtid som kystfisker

blegnet kraftigt.

Efter fem år med kutteren HM 93 ”Liv”

løber det akkurat rundt for den 30-åri-

ge kutterejer og hans bror, som er med på

båden, men der er langt fra tale om den

blomstrende forretning, der oprindelig var

udsigt til.

”Liv” er bygget i 1983 til fiskeri fra landings-

pladsen i Thorup Strand i Jammerbugten.

Det er også herfra, Jonny Olsen driver sit

fiskeri. I vinterperioden garnfiskeri efter den

økonomisk vigtige torsk, i sommerhalvåret

driver båden snurrevodsfiskeri med rødspæt-

ter som hovedfangst. Uanset årstiden ligger

”Liv”s vigtigste fiskepladser enten tæt under

land eller bare få timers sejlads ud fra kysten.

Nu skal de fremtidige vilkår for kystfiskeriet

endevendes. I løbet af 2013 skal der laves

en ny kystfiskerordning med virkning fra

2014. Det er overladt til en arbejdsgruppe at

komme med anbefalinger til den nye kystfi-

skerordning. Efter Jonny Olsens mening tæl-

ler gruppen alt for mange repræsentanter for

organisationer og interessegrupper udenfor

fiskeriet end repræsentanter for fiskeriet – og

i særdeleshed for det kystfiskererhverv, hvis

fremtid er i spil.

- For mig at se er vi de ”rigtige” kystfiskere.

Vi fisker fra åben strand, men vi er også en

uddøende race. I dag er vi vel 13-14 aktive

både i Thorup Strand, hvor vi før har været

oppe på 20. En årsag er, at det er svært at få

unge ind i fiskeriet, og for en landingsplads i

Thorup Strand er det afgørende vigtigt med

tilgang, hvis vi på sigt skal være tilstrækkelig

mange til at dele de fælles udgifter til driften

af landingspladsen – udgifter, vi slipper for,

hvis vi fisker fra en havn, siger Jonny Olsen.

Han har ingen indvendinger mod, at andre

mindre fartøjer også defineres som kystfiske-

re, men har helt generelt svært ved at gen-

kende ikke mindst sin egen situation blandt

de emner, arbejdsgruppen skal arbejde med,

når den skal formulere sit forslag til forbed-

ringer for kystfiskeriet. Det er emner som akti-

vitetskrav, brug af skånsomme redskaber og

fangstmetoder, længdekrav, havnefaciliteter

og mulighederne for at forbedre afsætningen

af den fisk, der landes.

- De krav er opfyldt. Min båd er 12 meter, jeg

fisker med garn om vinteren og snurrevod

om sommeren – mere skånsomt kan det ikke

blive. Når det går bedst, har vi vel 160-180

havdage årligt, de fleste er på under et døgn,

så den fisk, vi lander, kan ikke være mere frisk-

fanget. Og så bruger vi meget lidt brændstof.

500 liter på fem havdage, det kan ikke holde

en stor trawler i gang i ret mange timer.

DET HANDLER OM FISK

Derimod savner Jonny Olsen fokus på et for

ham helt centralt spørgsmål: Hvordan sikres

kystfiskerne adgang til fisk i så stor mængde,

at forretningen kan holdes i gang.

- Har vi ikke mulighed for at fange en tilstræk-

kelig mængde fisk, som kan sælges til priser,

vi kan leve af, så er der vel ikke så meget at

diskutere. Fisk er ligesom forudsætningen for

alt det andet, siger han og tilføjer, at det er

svært at se kystfiskeriets problemer genspej-

let i den aktuelle fiskeridebat, som fokuserer

på forholdene for de store fartøjer.

- Det er lige før man kan mistænke den dan-

ske stat for at ønske sig en situation, hvor

dansk fiskeri er ganske få, men store fartøjer

og ingen små, fordi det hele så bliver meget

lettere at styre.

Selv om fremtiden for det traditionelle kyst-

fiskeri ikke er lys, set gennem Jonny Olsens

AF JENS ANDERSEN

F I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 1 34 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

SALLING PLAST PRODUCERER TRYKRØRSFITTINGS I PEH

Idrætsvej 22 • DK-9681 Ranum • Tel. +45 9666 8300 • Fax. +45 9666 8311 • [email protected] • www.sallingplast.com

optik, har han stadig en tro på, at der er en

fremtid for netop det fiskeri. Men den står og

falder med de vilkår, der er for nye i erhvervet.

Folk som ham selv.

- Vil du starte som fisker på en økonomisk

overkommelig måde, er kystfiskeri et godt

udgangspunkt. Men du bliver ikke gammel

i erhvervet, hvis du ikke har adgang til fisk,

enten nogle, du lejer eller nogle du køber.

Jeg tror, vi ser stadig færre nyetablerede, der

har rettigheder med hjemmefra, så flere og

flere må i en periode være indstillet på at leje

fisk i de forskellige puljer og håbe, de på den

måde kan tjene til at købe eg ne kvoteandele.

Men når prisen torsk og rødspætter, som er

vores vigtige arter, er så lav, at der dårligt kan

tjenes til lejen af dem, så siger det sig selv, at

det er tæt på håbløst at lave et overskud der

både kan dække vedligeholdelse af båden,

nyanskaffelser, løn – og sikre mulighed for

at spare op.

NYETABLERING

Derfor mener Jonny Olsen at arbejdsgrup-

pen som sin første opgave bør se på mulig-

hederne for nyetablering i kystfiskeriet.

- Jeg startede på bar bund i 2008, men blev

hjulpet på vej af min startkvote. Staten stille-

de nogle torsk og rødspætter til rådighed for

mig på en periode på otte år. Oprindelig fem

tons torsk og 11 tons rødspætter, men den

mængde reduceres nu år for år. Mit ønske

kunne være, at staten stillede startkvoten til

rådighed så længe, jeg var aktiv i fiskeriet.

Kald det lånefisk eller kald det et sikkerheds-

net under et lille, men miljøskånsomt fiskeri,

der leverer kvalitetsfisk.

I øjeblikket må Jonny Olsen betale mere for

at leje fisk, end han kan forvente at få for

dem.

- Når kiloprisen på rødspætter er seks kroner,

er måske kun en krone tilbage til mig selv.

Det er en helt anden situation, end da vi

startede. Priserne var gode, vi tjente penge

- også nok til at det virkede realistisk at tro

på muligheden af at købe rettigheder. For

det er helt nødvendigt. Jeg kan ikke basere

fremtiden på at leje fisk, når lejeprisen for et

kilo går lige op med afregningsprisen.

Jonny Olsen fortæller, at han langt hen ad

vejen lever på sin kassekredit.

- Men senest næste år skal jeg skifte vod-

tovene. Det er en udgift på 100.000 kroner,

som det ikke har været muligt at spare op til,

hvis der også skal være penge til løn. Men

når der ikke kan tjenes penge til de nødven-

dige investeringer, kan man se en ende på,

hvor længe det løber rundt. Lige nu føler

jeg, at vi kæmper en kamp, der er svær at

vinde for en nyetableret.

F I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 1 3 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Fysisk test af anlægget omkring kølevandspumper har vist, at

der på en bulkcarrier fra Lauritzen Bulkers i København er op

mod 80 % mindre energiforbrug med det styringsanlæg, som er

udviklet i Skagen. Det høje rater har givet Lauritzen Bulkers og

resten af Lauritzen-gruppens rederivirksomhed blod på tanden, og

rederiet er i gang med at omsætte test resultaterne til dagligdag i

flåden af ejede skibe (mest tankskibe og bulkcarriers).

Systemet fungere ved at regulere effekten på kølevandspumperne

på hovedmaskineriet og samtidig afpasse samme effekt i forhold til

vandtemperaturen omkring skibet.

- I princippet er det sådan at kølevandspumper normalt er indstillet

til at arbejde med i en vandtemperatur. Det kan f.eks. være 32°C,

som en slags allround indstilling til de fleste skibe, men det betyder

så også at pumper arbejder unødigt meget, hvis vandtemperatu-

ren reelt kun er 8°C. Det vi så har gjort er, at måle vandtemperatu-

ren og regulere pumperne så de passer præcist til denne tempera-

tur og køle maksimalt med mindst mulig effekt, siger Thomas Lund.

Samtidig har systemet også indbygget en styringsenhed, der tager

hensyn til belastningen af hovedmotoren. Dermed mindsker effek-

ten på kølevandspumperne hvis eller når hovedmaskineriet f.eks

kun kører med 50 % udtag.

- Alt i alt har det vist sig, at der kunne spares betydelig energi på

disse styringer, siger Thomas Lund.

- Selvom systemet er udviklet til pumper fra Grundfos, som også

stor for salget, er der ingen tvivl om, at det kan bruges som retrofit

”Der er store muligheder for at optimere

energiforbruget og dermed spare op mod

40 til 50 % på kølevandspumper og

maskinventilation i det produkt, som vi

har udviklet i samarbejde med Grundfos”.

Ordene kommer fra direktør Thomas Lund,

der står i spidsen for den Skagen- baserede

elektronikvirksomhed Elektromarine A/S.

ENERGI OPTIMERING I MASKINRUMMETAF BENT MIKKELSEN

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]


Vi er også leverandører til skibsmotorer

• Motorrenovering• Ombytningstop-

stykker• Stort lager af

motorreservedele• Oprilning af motor-

blokker

• Varmtvandstryk-prøvning af top-stykker

• Pålægning af metalpå sliddele

• Overhaling af top-stykker

TURBOERRenoveringOmbytning

Nye

A/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 EsbjergTlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43

www.esc-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Absalonsvej 7 • 8800 ViborgTlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90

www.msc-itop.dk

Hedelundvej 19 • 6700 Esbjerg

til andre pumper og andre skibe end netop bulkcarriers og tankskibe.

Jeg ser da store mulighed for fiskeskibe, hvor energiforbruget er stort,

men også meget vekslende. Mit umiddelbare gæt er, at der ligger en

tilsvarende besparelse i en størrelsesorden på 40-50%. Det giver en

lidt længere tilbagebetalingstid end de omkring seks måneder, som

der er på en bulkcarrier, fortæller Thomas Lund.

Elektromarine A/S har også udviklet tilsvarende styringssystem til

ventilationen i maskinrummet. Den er oftest også bygget med en

standard indstilling og dermed arbejdere mere end nødvendigt. Ved

at måle, føle og regulere kan energiforbruget til ventilationen også

nedsættes betydelig.

- Faktisk er det sådan, at et par af de installationer, vi har udført, har

givet en pæn reduktion i støjniveauet om bord, som en art sideeffekt

af energioptimering, siger Thomas Lund.

Rent teknisk består anlægget af en frekvensomformer, der sender

signaler til en pumpe unit, som så styrer pumpernes arbejde og effekt.

Systemet har udover bulkcarriers og tankskibe også været testet på

et containerskibe med plads til 4.700 containere og med nogenlunde

samme succes.

STOR MULIGHED FOR FISKESKIBE

- Det er min vurdering, at der er betydelig potentiale i fiskeflåden,

som over en årrække har være fokuseret på optimering af fangstme-

toderne for at skabe større indtjening på hver enkelt rejse, men der

kunne også været pænt store besparelser i et optimere det aktuelle

forbrug om bord undervejs og under arbejdet med at fiske, siger Tho-

mas Lund, Elektromarine A/S.


Nybygningen, der er nr. 297, er en gedi-

gen eksportordre, idet Marvin Nergård

og hans far Odd, der er medejer kommer

fra den norske havneby Rørvik, som ligger

omkring 350 km. nord for Trondheim.

Bestillingen til Vestværftet i Hvide Sande kom

i stand efter en noget speciel ”udstilling”.

Efter nogle indledende forhandlinger kom en

anden nybygning fra Vestværftet til en norsk

kunde på besøg i Rørvik på vej til Nordnorge

for fiskeri. Nergård-familien var på besøg om

bord i skibet, og det gjorde udslaget til at

kontrakten blev en realitet.

Nybygningen hedder Brattskjær og er det

syvende fiskeskib i familien Nergårds eje med

samme navn. FiskerBladet har været om bord

på det nye skib og talt med skipper Marvin

Nergård om hans nye arbejdsplads.

”Vi regner med at skulle have dette skib i hen

ved 10 år og derfor har vi søgt at indrette det

så godt som overhovedet muligt. Det gælder

også udstyret i f.eks. styrehuset. Der er ret

meget elektronik til hjælp i dagligdagen om

bord”, fortæller Marvin Nergård.

På centerpulten er der seks skærme, hvor der

er hjælpemidler til sejlads og stedbestem-

melse. Skibet er udstyret med elektroniske

søkort og har kun elektroniske søkort. Det

er tre uafhængige ECDIS-installationer, som

har gjort det muligt at sejle uden de gam-

meldags papirkort.

”Det er vældigt fint at vi har fået lov at sejle

uden papir-kort”, siger Marvin Nergård.

Fra arbejdspladserne på centerpulten har

skipperen adgang til skærmbilleder med

ekkolod – og endda flere af slagsen. I en

permanent installation kan tastaturet til de to

ekkolod betjenes fra skipperstolen. At der er

to ekkolod – et lavfrekvent og et højfrekvent

– hænger sammen med at de hver især kan

vise forskellige typer fisk i havet.

”Sådan groft sagt, fortæller Marvin Nergård,

kan vi ikke se makreller på det lavfrekvente

ekkolod og må derfor have et højfrekvent for

at se dem. Faktisk er det sådan at fisk med

svømmeblære ikke kan ses på det lavfre-

kvente ekkolod”

NY ELEKTRONIK I NYT FISKESKIBAF BENT MIKKELSEN

Det elektroniske udstyr er en meget vigtig part af udstyret i et nyt fiskeskib. Det er der

vi får hjælp til at fange fisken og til at finde frem og tilbage til havn. Ordene kommer fra

fiskeskipper Marvin Nergård, der netop har fået et nyt fiskeskib fra Vestværftet i Hvide

Sande.


På den anden side af centerpulten og let

tilgængelig for skipperen i arbejdsstolen i ski-

bets styrbordsside, hvorfra han kan arbejde

med ophaling af garn via en nethaler, er et

andet stykke elektronisk udstyr, som Marvin

Nergård for første gang har fået om bord

på et skib. Det er et infrarød/varmesøgende

kamera, der er bevægeligt og kan søge hele

horisonten rundt.

”Det er et rigtig fint instrument og det glæder

jeg mig meget til at bruge i daglig dagen.

Med det kan vi let finde en person, hvis vi

taber et besætningsmedlem overbord fra

vores farlige arbejdsplads til søs, fortæller

Marvin Nergård. Det bliver nok ikke der, vi

kommer til at bruge det mest. Det er sådan, at

alting har forskellige farver på skærmbilledet,

og det ventes at blive til gavn i forbindelse

med andre opgaver. Tidligere har vi f.eks.

godt kunne ligge flere timer for at lede efter

en af de bøjer, der markerer vores net i havet.

Det er f.eks. hvis det er mørkt og dårligt vejr

med søer. Under sådanne forhold kan en lille

bøje være svær at se i bølgerne, men med det

infrarøde kamera og med forskellige farve

på hav, bøje og andre genstande bliver det

muligt at finde vores bøje meget hurtigere

end tidligere. Det venter jeg mig meget af”,

siger Marvin Nergård. ”Vi har endnu ikke tabt

et besætningsmedlem i havet, men udstyret,

som vi har fået om bord, er kommet godt ned

i pris i forhold til tidligere, da mest var noget,

der var installeret i redningshelikoptere og

tilsvarende enheder”, siger Marvin Nergård.

Brattskjær har i øvrigt fået installeret den

nyeste overvågning af maskineriet, som kan

betjenes fra styrehuset, hvorfra de forskellige

generatorer og hjælpemaskiner kan kolbes

ind i takt med at behovet for mere kraft mel-

der sig. Det samme gælder ballast og lænse

systemer.

Det elektroniske udstyr har også sin helt rele-

vante plads i velfærden for besætningen, der

normalt er på seks personer (skipper inklu-

sive), men som ofte er på otte til ti personer.

”Det er vort hjem og der skal vi have det rart,

Vi takker for tilliten med leveranse av all elektronikk til Nybygg BrattskjærFra kvalitetsleverandøren Sonic Kaijo Denki har vi montert:

Contact: [email protected] • Phone +47 70102880

Kaijo Denki KSE300 ekkolodd med fiskestørrelse Kaijo Denki KCS3220Z lavfrekvens sonarKaijo Denki KCH3180 høyfrekvens sonarKaijo Denki KDG 300 strømmåler


når vi er til søs, fortæller Marvin Nergård. Der-

for har vi installeret en 80 tommer fladskærm,

som en central del af vor rekreationsområde

i forbindelse med messen. Det er jo der folk

slapper af efter arbejdet og film skal ses i

stor størrelse og derfor sidder vore folk i

lædermøbler”, siger skipperen. Der er også

installeret satellit-tv forbindelse så der kan

tunes ind på stort set de samme tv-stationer,

som når besætningen er hjemme. En anden

del det elektroniske udstyr i velfærdsområdet

er en elektrisk pejs med brændeknuder, som

skal hygge i messeområdet.

Når størrelsen på besætningen varierer som

den rent faktisk gør, hænger det sammen

med at familien Nergård gennem årene har

brugt deres skibe som uddannelsesskibe for

kommende fiskeskippere/styrmænd.

”Vi har normalt to elever fra den lokale fiske-

riskole med om bord, men har ofte yderligere

to personer med. De sidste to er elever, der

har gået på skolen i en periode og har behov

et praktik ophold og den mulighed giver vi

også til de unge. Det er næsten som at pleje

en fiskebestand til havs. Man skal hele tiden

sørge for at der gror nye gode folk op til at

tage over om nogle år”, siger Marvin Nergård.

Brattskjær kommer til at fiske på stort set hele

den norske kyst fra Stavanger i syd til Nord-

kap i nord. Skibet vil udelukkede komme til

at fiske med snurrevod, net eller med not,

som er de to fiskeformer rederiet har kvote til.

Det er normalt årstidsbestemt hvilken type

fangstredskaber, der arbejdes med. Der fiskes

f.eks. torsk med net, men sild fiskes med not.

Hvor der fiskes på kysten er afhængig af hvor

fisken befinder sig.

”Det er klart vi vil helst fiske i havet lige udfor

Rørvik fordi så er brændstof udgifterne på et

minimum, men hvis fisken er længere væk, ja

så må vi jo følge med”, siger Marvin Nergård.

Brattskjær er designet af Vestværftet, der som

med de fleste nybygninger har købt det fær-

dig og delvist malede stålskrog i Polen (der er

også købt skrog i Letland) og slæbt til Hvide

Sande, hvor udrustningen er sket. Sådan har

det været med de omkring 90 nybygninger,

der er leveret siden værftet blev etableret

i november 1995. Det blev startet af skibs-

bygmester Ernst Kristensen og Leo Nielsen

i samarbejde med Ernst Kristensens sønner

Ove (skibsingeniør) og Bent (fiskeskipper).

De tre førstenævnte havde arbejdet sammen

på Johs. Kristensens Skibs- & Bådebyggeri,

der måtte lukke efter 50 år i Hvide Sande.

Egentlig var det planen, at de to førstnævnte

stiftere skulle have et lille bitte værksted, hvor

de ville udføre små reparationer på Hvide

Sandes flåde af fiskeskibe, men der viste sig

at være behov for at bygge nyt. Siden er det

gået slag i slag med nye skibe. Ansvaret for

Vestværftet er over en årrække taget over af

Ernst Kristensens søn Ove Kristensen og Brian

Sangill, som har købt en andel i selskabet, og

de to står nu for design og salg af skibe.

Vestværftet blev i 2004 hædret med Nordea

Banks Initiativpris.

FAKTA

• Brattskjær

• Nybygning nr. 297

• Hjemsted: Rørvik

• Havnenummer: NT-346-V

• IMO No.: 9647112

• Kaldesignal: LDAA

• Længde o.a: 34,85 m

• Længde p.p.: 27,62 m

• Bredde: 9,60 m

• Dybgang: 6,24 m

• Hovedmaskineri: Mitsubishi type

S8UC2, 1.343 kW

• Hjælpemaskineri: Mitsubishi type

S6R, 635 kW

• Klasse: Sjøfartsdirektoratet, Norge


FISKERBLADET MARTS 2013

Thyborøn Havn har aldrig tidli-gere modtaget så store skibsla-ster, som der nu løbende indsej-les efter en aftalt leveringsplan til Thyborøn NordsøRal.

Hver enkelt last er på ca. 8.500 tons søral , hvilket svarer til 280 lastbiler med 30 tons gods. Det er et flot skib og imponerende at se, hvor effektivt der arbejdes med de store godsmængder.

Reimerswaal ankom til Thy-borøn Havn den 06/02 kl. 11.30 og sejlede til Holland igen den 08/02 kl. 13.00. Gen-nem de 2 døgn har skibet sej-let fire laster ind, imponerende 33.000 tons gods.

Skibet har meldt sin tilbage-komst senere på måneden for at fortsætte indsejlingen af søral fra Jyske Rev.

Reimerswaal er Hollandsk ejet og også indregistreret i Holland. Den blev sat i drift i oktober 2012 og er på mange måder et imponerende skib. Der er ikke sparet på det tekniske udstyr ombord. Skibet tørlosser 2500 kubik meter i timen og kan, med sin 48 meter lange arm med transportbånd, placere ladning på den anden side af kajen, helt inde på Thyborøn NordsøRal´s

område. Der kæmper de ansatte ved Thyborøn NordsøRal så med at få det flyttet så hurtigt som muligt, før skibet kommer med en ny ladning.

Skibets data:Længde: 130,25 meter, bredde: 22 meter, ankomstdybgang 7,60 meter, lastrumskapacitet: 6.000 kubikmeter, dødvægt: 12.525 ton.

Nyt skib med Søral til Thyborøn NordsøRal- og samtidig en klasse større end tidligere kendt.


Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

Fiskeskibet blev døbt ”Helgo-land” og har havnekendings-nummer NC 302 og er der-med indregistreret i Cuxhafen i Tyskland. Skibet fisker på tysk kvota, men vil for det meste lande i danske havne.Alle der kender Christian Wichman Rasmussen ved at kun det bedste er godt nok – og det flotte nye fartøj er bestemt ingen undtagelse herfra.

Skibet er bygget på det hol-landske værft i Stellendam i

det sydvestlige Holland, hvor-efter det blev slæbt til Thybo-røn, hvor skibet lå oplagt i en længere periode, før ombyg-ningen og aptering af det flotte skib blev en realitet. Skibet blev ombygget af smedefir-maet Kynde & Toft og apteret af lokale håndværkere, og er blevet rigget ud som en kombi-neret flyshooter og hæktrawler.

Tillykke fra Thyborøn Havn til Christian Wichman Rasmussen med det flotteste skib.

Lørdag d. 17/11 var der dåb på havnen i ThyborønFlot nybygning til Christian Wichman Rasmussen.

vestjyskbank.dk/thyborøn


Beddingshavnens Bådelaug arbejder intenst på at hovedre-novere deres havneområde, så der skabes en helt ny og attrak-tiv jollehavn for fritidsfiskerne i Thyborøn. Det er en betydelig investering, og Beddingshav-nens Bådelaug har rettet hen-vendelse til flere instanser om tilskud til projektet - og har fået en særdeles positiv modtagelse af deres henvendelser.Projektet afgrænses mod nabo-arealet, hvor der drives bed-dingsanlæg, af et plankeværk. På en del af arealet foran kaj-promenaden etableres 12 stk. redskabshuse samt overdæk-ning for fiske- & netrens samt grillplads. Der udføres ny betonstensbelægning på area-let mellem redskabshusene og kajpromenaden. Bag redskabs-

husene forbliver arealet som eksisterende flisebelægning. Området er forudsat anvendt til bl.a. adgangsvej, bilparke-ring samt parkeringsplads for bådtrailere.

Der er lagt vægt på en handi-cap venlig indretning af area-let, bl.a. ved niveaufri adgang fra det eksisterende asfalterede areal ved redningsstationen til betonpromenaden langs kajen.Det nuværende klubhus plan-lægges trukket tilbage fra kaj-promenaden, hvorved arealet på den overdækkede udsigts terrasse øges til en større og bedre udsigtsplatform med borde og bænke. Den nye til-bygning skal indeholde toilet-faciliteter samt the-køkken.

Flot projekt til ny jollehavn for fritidsfiskere- stor indsats giver håb om helt ny og spændende jollehavn.


Forårets manglende kvoter for tobis var en katastrofe for erhvervet – og for hele Thybo-røn, som mistede landingsvær-dier for 200 mio. kr..

Det har gjort rigtig ondt hos byens smede, trawlbindere, skibselektrikere, købmænd og ikke mindst de direkte berørte skippere, besætningsmedlem-mer og deres familier.

Men midt i den modgang er der flere, som også har vist ukuelig styrke til at ”ville” fremtiden og ”ville” fiskerier-hvervet.Det er beundringsværdigt – og årets modtager af initiativpri-sen er en af dem, som er gået markant mod strømmen.

John-Anker havde i 2010 et enkelt fartøj, men 2 år senere er ”rederiet” udvidet til de 4 fartøjer L 227 Grethe Hviid, L 229 Lykke Hametner, L 228 Susanita og S 229 Maria Hametner

John-Anker er en rigtig gæv repræsentant for det initiativ og den virkelyst, som kende-tegner Thyborøn. Han er først og fremmest en dygtig og flit-tig fisker.

John-Anker er også vellidt, glad og initiativrig. Det gør sikkert også, at han har let ved at finde gode samarbejdspart-nere.Her nævner John-Anker selv fiskeriforeningen, fiskeripul-jen, fiskerikonsulenten, MC-Revision, Vestjysk Bank, Tri-ple Nine og håndværkerne på Havnen. Ligesom opbakningen fra familie og venner er uvur-derlig.Alt det er nødvendigt for at få tingene til at fungere, ligesom de gode samarbejdspartnere er med til at gøre John-Anker til en god direktør for ”rederiet”.

Men John-Anker er meget mere end en god direktør. John-Anker er også er en god HR chef

Lykken står den kække bi- Thyborøn Havn’s initiativpris tildelt John-Anker

Hametner Larsen.

FAKTA - INITIATIVPRISENS FORMÅL OG TIDLIGERE TILDELINGPrisen er indstiftet af Thyborøn Havn for at påskønne særlige initia-tiver, som understøtter den erhvervsmæssige udvikling til gavn for Thyborøn Havn og hele området.Til udvælgelse af prismodtagere er nedsat et prisudvalg bestående af erhvervsrepræsentant Michael Madsen, en repræsentant med særlig indsigt i fiskeriets forhold Bent Bro, havnekaptajn Freddy Andersen og havnedirektør Jørgen Buhl.

Vi glæder os over at kunne føje John-Anker Hametner Larsen, ”Rede-riet” til listen.

TIDLIGERE PRISMODTAGERE:• 2002 Thyborøn Fiskeauktion - Internetauktionen• 2003 Michael Bork L 66 “MARIA BORK”• 2004 Michael Lodahl• 2005 Wellfish v. Anders Olesen• 2006 Fiskeripuljen Thyborøns Kvoteselskab a/s• 2007 Knud Erik Abildtrup,

Thyborøn NordsøRal a/s• 2008 Fiskeriskolen i Thyborøn• 2009 Thyborøn Skibssmedie• 2010 Thyborøn Invest a/s.• 2011 Kenneth Smed, Smed Marine Service


– men det ved han bare ikke selv. Han forstår at værdsætte de ældre og erfarne skippere, som han ikke er bleg for at lære noget af.

De er gode til at passe på både skib og besætning og behandler ofte skibene som deres egne.

Men han er også god til de unge – og vi vil jo gerne have nogle flere unge fiskere ind i erhvervet.

Fiskeriskolen fremhæver John-Anker som en god samarbejds-partner, hvor han ufortrødent har taget de elever, skolen har henvist til ham. Skolen frem-hæver, at hans gode, følsom-me og pædagogiske facon at behandle elever på har smittet af på alle besætningsmedlem-mer, som gør deres yderste for at få de unge mennesker til at føle sig hjemme og godt tilpas. John Anker er den type skip-per, der giver alle en chance for at bevise sit værd.

Samtidig er det således, at unge på hans både meget nødig vil derfra igen, for de føler sig som en ærlig del af besætningen. Det er fine personlige egen-skaber – og helt sikkert noget af det, John-Anker er kendt og værdsat for.

I sin flotte og festlige takketale delte John-Anker ubeskedent ud af æren ud til medarbejdere, bankforbindelse og andre sam-arbejdspartnere, ligesom det kontante beløb på 5.000 kr., som fulgte med prisen, straks blev videregivet til Thyborøn Hallen.Således endte et katastrofeår for industrifiskeriet i Thyborøn alligevel – godt hjulpet af en fin frokost og mange glade deltagere i prisoverrækkelsen – alligevel i en god og optimi-stisk stemning.

Der er en fast overbevisning om, at der nok skal blive en god fremtid for industrifiskeri-et i Thyborøn – og som bekendt står lykken den kække bi.


Thyborøn Sejlmageri

Thyborøn Sejlmageri har mere end års

erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til

erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

50

Thyborøn Havn har haft et år med et meget højt investerings-niveau og med forberedelse af en stor uddybningsaktivitet til gennemførelse i 2013. Sam-tidig er året afsluttet med et tilfredsstillende positivt drifts-resultat og en glædelig frem-

gang for godsomsætningen, som endte med en stigning på 26 % til en godsmængde på 1.062 t. tons.Landingsværdierne for kon-sumfisk har givet en fremgang på 8 %, mens der er tilba-gegang for industrifiskeriet

grundet den katastrofale tobis-sæson.

Udvidelse af kapaciteten i Konsumcenteret, ombygning af 150 meter kaj til 9 meters vanddybde, et større arbejde på Sydhalen og en flot hovedre-

novering af Værftskaj er blandt de største og mest markante investeringer og samlet det største investeringsniveau gen-nem flere år.

Pænt årsresultat for Thyborøn Havn- mange investeringer og godsomsætningen i flot fremgang.

Vanddybderne i havnen øges betydeligt i 2013, når flere områder uddybes til 9 m vand-dybde. Det gælder primært dels Yderhavn fra havneind-sejlingen til Langholmkaj og en del af Industrifiskerihavn,

hvor der netop nu foregår en forstærkning af Nordsøkaj, og dels havneområdet ved Lim-fjordskaj.

Der foreligger nu afgørelse fra Kystdirektoratet, at uddyb-

ningsarbejderne ikke er VVM pligtige.Projektet med udbud og ind-hentning af tilbud på uddyb-ningsarbejderne er startet op, og udførelsen kan påbegyndes, når der foreligger tilladelse fra

Lemvig Kommune til depo-nering af forurenet havnesedi-ment og tilladelse fra Natur-styrelsen til klapning af uddyb-ningsmateriale i Nordsøen.

Vigtigt projekt afventer de sidste godkendelser- uddybning for ca. 25 mio. kr. i 2013.


Et flot og toptrimmet center står nu klar til at modtage op til 160 t konsumfisk daglig. Den 01. februar 2013 var en milepæl i projekt Om- og til-bygning af Thyborøn Konsum-center. Til- og ombygningspro-jektet var færdigt, håndværker-ne havde forladt byggepladsen, og bygningens lejer kunne gå i gang med overflytning af div. installationer samt ikke mindst det store sorteranlæg til de nye flotte lyse lokaler. Specielt denne sidste 3. etape har betydet store gener i daglig-dagen for brugerne af Konsum-centeret. Men et særdeles godt samarbejde de implicerede par-ter imellem, samt ikke mindst en yderst positiv tilgangsvinkel til byggeprojektet fra brugerne af konsumcenteret, har gjort opgaven relativt let for såvel håndværkere som projektle-delse.

Med afslutningen af dette byg-geprojekt har Konsumcenteret gennemgået en optimerings-proces, som betyder en meget

høj udnyttelsesgrad af gulv-arealerne samt ikke mindst en toptrimning af logistikken i salgs- og sorterlokalerne.Angående de udvendige anlægsarbejder ved Konsum-centeret kan det til glæde for de 2–hjulede trafikanter oply-ses, at der marts mdr. opstilles en ny brugervenlig cykelover-dækning. Overdækningen, der har en spændende arkitektur, opstilles til venstre for hoved-indgangen og en op mod syd enden af frysehuset.Tilsvarende øges antallet af p-pladser ved centeret. På mod-satte side af p-pladsen foran Konsumcenteret omkranses del af den grusbelagte plads med store granitsten, og der etable-res indkørsel fra Rødspættevej. De langtidsparkerede biler hen-stilles parkeret på nordsiden af Rødspættevej. Der vil efterføl-gende blive skiltet hermed.Ny udvendig kajbelysning på hhv. Konsumpieren og Kon-sumkajen er pt. under plan-lægning og forventes færdig etableret indenfor kort tid.

Konsumcenter udvidelsen klar til brugIndretningen af den nye tilbygning i fuld sving.


Som et element i ”aftalen om bedre mobilitet fra 26. novem-ber 2010” – populært kaldet Havnepakke II – har Kystdi-rektoratet nu afsluttet en for-undersøgelse om mulighederne for at etablere 10 meters vand-dybde i Thyborøn Kanal.Resultatet ser positivt ud, og Kystdirektoratet har fremsendt materialet til Transportministe-riet som en del af rapporten ”Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord”.

Det fremgår af rapporten, at det er muligt at gennemføre den ønskede uddybning i Thy-borøn Kanal til permanent 10 meter vanddybde (der uddybes til 12,5 meter) for 43 mio. kr..Det fremgår også at merudgif-ten, såfremt oprensningsmate-riale anvendes til kystfodring, udgør et årligt beløb på ca. 1,4 mio. kr..

43 mio. kr. er mange penge, men set i en samfundsøkono-

misk vurdering og sammen-holdt med alternative mulighe-der anser vi alligevel mulighe-den som værende meget, og vi håber naturligvis, det vil vise sig muligt at skaffe de nødven-dige midler. Der er vedvarende et stort pres fra vore kunder – især fra den for os meget vigtige fiskeindustri – om at skabe de nødvendige forudsætninger for at kunne besejle Havnen med

større fartøjer. Det er deres og vores vurdering, at etablerin-gen af 10 meter vanddybde er helt nødvendig for at sikre den fortsat positive udvikling.

På baggrund af de positive forundersøgelser er vi meget opsatte på, at vi gerne vil sikre disse nødvendige ram-mebetingelser for Havnen og håber naturligvis, der vil vise sig politisk imødekommenhed herfor.

- fortsat stigende trafik og skibsstørrelser øger behovet.

Positiv forundersøgelse om 10 meter vanddybde i Thyborøn Kanal

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN

TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77

MAIL: [email protected] - CVR-NR. DK10106168 Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk


Roxy Lady er den sidste i en serie trawlere, der

blev bygget af Svendborg Skibsværft i årene

1959/60, da værftet søgte at få andel i det marked,

som ellers var domineret af hollandske værfter.

Svendborg Skibsværft leverede i alt otte søster-

skibe, der blev betegnet som gode stærke sø-skibe.

Roxy Lady blev leveret i oktober 1959 som Silver

Star og siden haft en række navne. Den blev kon-

demneret i oktober 2012 efter en stranding ved

for Grenen og efterfølgende bjærgning med Jens

Alfastsens slæbebåd Luna A. Det sidste skib i serien

fra Svendborg var det kombinerede rednings- og

kontrolskib Jens Væver, der under havnenummeret

K 1 var stationeret i Rønne frem til 1995, da det blev

lagt op. Året efter blev det solgt til Holland og sejler

nu som privat ekspeditionsskib.

SIDSTE SVENDBORG-TRAWLER TIL SKROT

Skagen trawleren Roxy Lady ses

her under ophugning hos Orla’s

Produktforretning, der under

navnet Jatop ApS forvandler

gamle skibe til genbrugsmateria-

ler på havnen i Frederikshavn.

FO

TO

: PR

EB

EN

AN

DE

RS

EN

Alarm og kontrolanlæg - der er til at betale

Fuelmåling fra

kr. 7600 kr.Fuel flow måling

FFM100 med 2 flow sensorer.

Nøjagtighed ¼ procent.

Lyngaa Marine har specialiseret sig i styring og kontrol af skibe via NMEA2000 canbus og repræsenterer i Danmark alle større producenter af NMEA2000 systemer. NMEA2000 er fremtidens enkle plug-and-play maritime netværk med en uovertruffen driftsikkerhed.

Ring 39 90 40 90

og bestil et konsulentbesøg

Vi giver gerne en uforpligtende gennemgang af dine muligheder med Maratron NMEA 2000.

Lyngaa-Marine ApsOldenvej 17, 3490 Kvistgård +45 39 90 40 90 [email protected] www.lyngaa-marine.dk

temperatur måling

pumper mm.


Med aftalen bliver Rømø Havn center for

den tyske virksomheds datterselskab

OWP - Butendiek Offshore Windpark GmbH,

der skal stå for oprettelsen af en ny vindmøl-

lepark 30 sømil vest for Rømø i tysk sektor.

Der er tale om en investering på 10 mia.

kr.. I alt skal der etableres 80 møller med en

kapacitet på 3,6 mega watt, (MW), pr. mølle.

Det er Tysklands store industri konglomerat

Siemens der bygger møllerne, der skal sejles

ud til parken dels fra Esbjerg og dels fra

Rømø Havn. Møllerne skal stå klar fra 2015.

Kontrakten med Rømø Havn gælder 30 år fra

februar/marts 2014. Frem til da skal havnen

på vadehavsøen terrorsikres, der skal byg-

ges heliport, wellnesscenter og P-plads til

mellem 80 og 100 biler.

BJERGE AF HAVSAND

Installationsfasen af den nye vindmøllepark

vest for Rømø vil tage 1 ½ år. Det betyder,

at mellem 60-70 medarbejdere til daglig i

kortere eller længere perioder vil have deres

gang på havnen. En undersøgelse foretaget

af Syddansk Universitet viser, at projekterne i

Nordsøen desværre ikke får den store afsmit-

tende effekt på danske arbejdspladser forelø-

big. Lokalt og regionalt vil der højst være tale

om 50 arbejdspladser fortrinsvis inden for

servicefagene og mindre håndværksvirksom-

heder som smede og elektriker.

Allerede på afstand, når man nærmere sig

Havneby på Rømøs sydlige del, viser bjerge

af havsand, at noget er anderledes end det

plejer at være på den normalt stille havn. Her

hvor man gennem årene ellers kun har hørt

motorstøjen fra hollandske, tyske og danske

rejekuttere der gjorde deres entre samt Förde

Reederei færgen til/fra øen Sild.

Det var klarsyn om udvikling af havnen i

begyndelsen af ”nullerne”, der ligger til grund

KATASTROFEN LUREDE - NU GÅR RØMØ OFFSHORE

Spot er gjort grundigt til skamme. Ingen troede på ideen at Havneby på Rømø

overhovedet havde nogen fremtid og slet ikke vindmølleindustrien. Nu – mange år

efter, er det en kendsgerning: -Rømø går offshore! Den bindende aftale blev underskrevet

torsdag den 31. januar mellem Rømø Havn og det tyske projektudviklingsselskab

WPD Offshore i Bremen.

AF JENS NØRGAARD


for det der nu skal ske de næste mange år i den

selvejende institution Rømø Havn. En ny 410

meter lang mole, (svarende til 2 ha), uddyb-

ning af sejlrenden, renovering af bygninger

samt bedding og landbaserede installationer,

håndværksvirksomheder og frem for alt et

service minded personale ligger til grund for

den nye fremtid. Investeringerne har kostet

40 mio. kr. – penge som havnen selv har

skaffet med Tønder Kommune som garant.

INDUSTRIFISK NY SATSNING

Rømø havn vil ikke kun være servicecenter

for vindmølleparkerne i nærområdet og der-

af beskæftigelse til lokalbefolkningen inden

for, catering- og hotel- samt håndværksvirk-

somheder. Nye aktører i fiskeindustrien, som

tillæg til de allerede eksisterende rejefabrik-

ker, skal på banen som f.eks. Skagen virk-

somheden FF Skagen, der har opstillet en

pumpe på havnen til losning af industrifisk

Brisling og Tobis fra trawlerne på Nordsøen.

- Det går den rigtige vej fastslår havnechef,

ph.d. Kristen Nedergaard med et stort smil.

Det er hårdt netværksarbejde kombineret

med deltagelse ved konferencer i bl.a. Hol-

land, der har båret frugt for havnechefen.

Interessen for Rømø er faktisk vokset i og

med at det tyske selskab nu rykker ind på

havneområdet. Det omfatter bl.a. det hol-

landske entreprenørselskab Ballast-Nedam

N.V. der har sat Rømø i spil som mulig

installationshavn. Her konkurrerer Rømø

med rivalen Esbjerg, tyske Brunsbüttel og

Cuxhaven. Kristen Nedergaard håber der

snart kommer en afgørelse uanset at den

nye mole i øjeblikket mere ligner et måne-

landskab end en flad fodboldbane hvor

møllefundament på møllefundament gøres

klar til at blive transporteret på havet vest

for Rømø.

Årsagen til månelandskabet er på vej gen-

nem havnehullet. Det er NCC’s sandpumper

”Baltic” der endnu engang anløber havnen

efter at have pumpet ved Horns Rev. I alt

55.000 tons havsand skal skibet losse ind

over kajen - et projekt der skal slutte til april.

Det er rederiet Peter Madsen A/S i Højbjerg

ved Aarhus, der står for opgaven for det

UK-baserede energiselskabet E.on. Rederiet

er specialist i konstruktionsarbejder til søs.

SÆKKENE SÆNKES I HAVET

Midt på kajen har rederiet Peter Madsen

etableret et produktionsanlæg der fylder

havsandet i specialfremstillede sække. Hver

sæk rummer en kubikmeter sand og stakkes

efterhånden som de fyldes. Til foråret kom-

mer en kæmpepram og henter sækkene i 3

omgange for at sejle dem til bestemmelses-

stedet Amrum Bank Vest. Her er Siemens i

gang med at opsætte 80 møller, (3,6 M W), for

energiselskabet E.on.. Sækkene skal sænkes i

havet og virke som støtte til fundamenterne

på vindmøllerne.

I Rederiet Peter Madsen i Højbjerg håber man

på lignende projekter nu hvor Rømø Havn er

kommet på landkortet.

Havnechef Kirsten Nedergaard gør sig alle-

rede tanker om udvidelser i baglandet til

havnen. Det omfatter et 8 ha stort område

nord for havnen, hvor der skal forberedes til

diverse byggerier som værksteder, kontor,

lager og oplagsplads. Problemet for havne-

chefen er dog finansieringen. Et Opp-projekt

som sønderjyderne kender det fra motorve-

jen mellem E. 45 ved Kliplev til Sønderborg

kan ikke udelukkes.

Med friske underskrifter på kontrakterne med

det tyske projektudviklingsselskab gælder

det for Rømø Havn om at optimere driften

og skabe en effektiv base. Den goodwill der

tilgår Rømø Havn skal udnyttes maximalt,

slutter havnechef, ph.d. Kristen Nedergaard,

der ikke lægger skjul på at økonomien i hav-

nen sidste år hang i laser og fremtiden så alt

andet end lys ud.

TIL DE MEST KRÆVENDE OPGAVER

H Y D R A U L I C SDAVID BROWNDavid Brown Hydraulics Danmark A/S

Fuglebækvej 3D DK-2770 Kastrup Tlf. (+45) 3251 4015 [email protected] www.davidbrownhydraulics.dk


De danske havne har trods den økonomiske krise holdt gang i en

betydelig investerings-aktivitet, som skal være med til at pla-

cere havnene i en god udgangsposition, når væksten atter tager fart.

Som noget nyt ventes en mere forenklet model for offentligt/privat

partnerskab, OPP, at komme til at spille en større rolle.

Sekretariatschef i organisationen Danske Havne, Tom Elmer, erken-

der, at OPP-ideen generelt ikke har givet helt det løft i aktiviteterne,

som de fleste forventede, da ideen blev lanceret for år tilbage.

- Det har mest været på vejsiden og omkring vedligehold og den

slags, at projekterne har været brugt. Med den nye havnelov har

havnene fået mulighed for at investere, og vi vil gerne bruge den

mulighed til at sætte gang i nogle mere langsigtede erhvervspro-

jekter, siger han.

Et offentligt privat partnerskab vil i havnesammenhæng sige, at

kommunen eller havnen, alt efter juridisk struktur, udbyder opfø-

relsen af et anlæg eller en bygning. Finansiering, design, etablering

samt drift og vedligehold bliver koblet i ét samlet udbud.

- Naturligvis tænker havnene som kommunalt ejede jo på erhvervs-

udvikling i det hele taget. Men OPP kan for os ligger både inden for

transport og inden for havne. Vi kan naturligvis ikke kaste os over

hvad som helst. Det skal give mening i forhold til havnens opgaver,

siger Tom Elmer.

VÆKSTMOTOR

- Der er ingen tvivl om, at havnene i kraft af deres organisering vil

have lettere ved at gå ind med ansvarlig kapital end mange private

virksomheder i disse år. Det betyder, at vi sammen kan gå ind og

starte projekter op, som eller ikke ville være sat i gang.

- Tanken er så, at på det tidspunkt, hvor projekter er så langt fremme,

at det kører selv, så trækker havnen sig ud, forklarer han.

Pensionsselskaber investerer ligesom havne langsigtet. Det er ikke

unormalt, at havnes udviklingsprojekter har 30 års løbetid. Et

eksempel på OPP projekter i havne kunne være anlæg til kryds-

togtskibe, krydstogtterminaler eller bunker terminaler til flydende

naturgas i centrale havne. Efter investeringens løbetid kan havnen

eller kommunen købe anlægget eller det udvidede havneareal til

en aftalt pris.

Der arbejdes med en række nye projekter, men endnu er der ikke

kommet konkrete resultater: - Vi er begyndt, men det hele er så nyt,

at det lige skal have tid til at bundfælde sig, siger han.

HAVNENE VIL ACCELERERE ERHVERVSUDVIKLING

Havnene i Danmark har forventninger til et øget samarbejde mellem havnene og private

virksomheder efter, at den nye havnelov, som blev vedtaget sidste år, har åbnet for et

nemmere OPP projektsamarbejde. – Ofte er det nemmere for havnene at gå ind med

ansvarlig kapital til finansiering end for virksomhederne, fremhæver Danske Havne.

AF FINN BRUUN


FREMGANG I HAVNENE

Havnene hæfter sig ved en rapport, som udnævner 2013 som det helt

store gennembrudsår for OPP projekter. Pensionsselskaber ligger inde

med formuer på 3.300 milliarder kr., og for dem kan OPP i en række

tilfælde være den rette model at anvende for at skabe erhvervsudvik-

ling i danske havne.

Aktuelt kan havnene dog glæde sig over en vækst i 3. kvartal 2012,

der har været synlig over en bred kam både i ADP, CMP og i Aarhus

Havn, der har en markedsandel på ca. 50 procent af de containerne,

der omsættes i samtlige danske havne.

Danske Havne ser derfor lys forude og mener at have et vist belæg for

at konstatere, at tendensen er ved at vende, så der kan komme vækst

i dansk import og eksport via danske erhvervshavne.

Samtidig lægger havnene – der typisk er kommunalt ejet – op til at

bringe erhvervshavnenes muligheder ind som en faktor op til kom-

munalvalget til november.

Går du med planer om at etablere egen virksomhed indenfor fiskesektoren, måske med fokus på udnyttelse af restprodukter fra fiskeri og fiskeindustri? Hvis ja, så har vi gennem projektet Trash2Cash mulighed for at støtte dig som iværksætter i Nordjylland.Vi kan hjælpe med gratis rådgivningsydelser som:

samt i begrænset omfang tilskud til brug af materialer.Er du interesseret, så kontakt projektleder Kersti Haugan, Teknologisk Institut, tlf. 7220 2131, [email protected]

Nordsøen Forskerpark gennemfører i disse år i samarbejde med Teknologisk Institut projektet Trash2Cash, som har til formål at øge værditilvæksten i den nordjyske fiskesektor. Projektet støttes økonomisk af Fornyelsesfonden og Region Nordjylland.

IVÆRKSÆTTERE MED GODE IDEER SØGES


Klækkeriet blev opført i 1994 med henblik

på udsætning af lakseyngel i Østersøen

og at mindske fiskeriet på den vilde laks. Men

siden udsætningerne blev stoppet i 2000, er

der ud over laks blevet produceret en række

andre fiskearter til forskellige formål.

Torsk er blevet produceret, som led i forsk-

ningsprojekt under DTU Aqua til at ophjælpe

torskebestanden i Østersøen. I samarbejde

med DTU Aqua har AquaBaltic desuden

udviklet metoder til produktion af aborre og

tunge som alternative danske opdrætsarter.

De seneste år er der blevet produceret regn-

bueørred til videnskabelige forsøg indenfor

udvikling af foder og vacciner, så sygdoms-

dødeligheden og brugen af antibiotika i

opdræt kan nedbringes.

De forskellige fiskearters biologi, kræver for-

skellige tilpasninger af produktionsmetoder

og de faste teknikere, John Håkansson og

Claus Jespersen, har stor viden og bred erfa-

ring med forskellige typer af opdræt.

AquaBaltic har siden 2010 været ramme

om projektet ”Baltisk Center for Bæredygtig

Akvakulturuddannelse” støttet af Bornholms

vækstforum og NaturErhvervstyrelsen.

En af de seneste aktiviteter i projektet var

et efteruddannelseskursus for personer i

akvakulturbranchen fra Polen i slutningen

af januar 2013. Kurset havde fokus på fisks

ernæring og sundhed samt behandling og

forebyggelse af sygdomme gennem teori-

lektioner og praktiske øvelser. Endvidere blev

recirkuleringsteknik, produktionseksempler

og styresystemer gennemgået. Kurset blev

varetaget af medarbejderne på AquaBaltic i

samarbejde med professor Kurt Buchmann

fra Københavns Universitet samt Henrik Dam

Pedersen fra det bornholmske firma COWEX,

der producerer styringssystemer til akvakul-

turanlæg.

Faciliteterne på AquaBaltic med undervis-

ningslokale og laboratorier, er meget veleg-

nede til sådanne kurser, kombinerende teori

og praktik. På grund af AquaBaltics placering

BORNHOLMS LAKSEKLÆKKERI ER BLEVET TIL AQUABALTIC

AF MARTIN UHLENFELDT

Nye tider på Bornholms Lakseklækkeri i

Nexø. Det gamle navn er lagt i skuffen og

erstattet af et nyt - AquaBaltic. Navneskiftet

signalerer, at man i dag ønsker at blive

opfattet som et internationalt center i

Østersøregionen, med aktiviteter relateret

til akvakultur og med muligheder og

ekspertiser ud over klækning af laks.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk


midt i Østersøen, med let tilgang til havet,

vandløb og smuk natur er der rig mulighed

for feltstudie. AquaBaltic arbejder på at skabe

flere specifikke kurser indenfor akvakultur,

tangproduktion og brugen af tang i fødeva-

rer.

I fremtiden ønsker AquaBaltic at satse på en

produktion af Østersølaks til videreopdræt i

havbrug ved Bornholm. Foderet til opdrættet

kan være både økologisk og fri for dioxin for

herigennem at kunne levere den eftertrag-

tede lokale Bornholmerlaks uden at skulle

påvirke den naturlige laks i området og være

underlagt restriktionerne på denne. Havet

omkring Bornholm er særdeles veloplagt til

havbrug da et stort vandskifte, en lav salthol-

dighed og fravær af overisnings-problemer

giver optimale forhold til produktion af lak-

sefisk.

AquaBaltic ønsker endvidere at starte en

produktion af spiselig tang, da man tror på

fremtidens behov for nye fødekilder og på

tangens gode egenskaber og sunde ind-

holdsstoffer.

AquaBaltic vil arbejde videre på at udvikle

og investere i produktion af fisk og tang på

land og til havs, og er meget interesseret i

fremtidigt samarbejde med virksomheder og

interessenter, der også ser de gode mulighe-

der for mere og kvalitetsbevist akvakultur-

produktion på Bornholm.

Hvis man vil vide mere om AquaBaltic , kan

man søge informationer på www.aquabal-

tic.dk, hvor dybdegående information om

AquaBaltics faciliteter og aktiviteter præsen-

teres. En engelsksproget version af siden er

undervejs.

Bornholms Maritime Udviklingscenter /

E MUC støtter op om AquaBaltic og vil facilite-

re udvikling af nye projekter der skal udvikle

AquaBaltics kompetencer yderligere.

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25

MERE INFORMATION PÅ WWW.AQUABALTIC.DK


Hotel fra

545,- På Rådhuspladsen

Bo cool, trendy og midt på Rådhuspladsen. The Square er et hotel i særklasse, der tilbyder et super tilbud, hvis du booker nu. Nu kun 545 kr. pr. person pr. nat i dobbelværelse.

Ring 3338 1200 eller book på www.thesquare.dk

Ryk frem til Rådhuspladsen

Således udtaler Karl Henrik Laursen fra Nordsøen Forskerpark,

der er projektholder på projektet Trash2Cash (T2C). ”Det er vig-

tigt, at vi får fat i flere af de små nystartede nordjyske virksomheder,

så de kan komme endnu bedre fra start. - Vi ved jo at idéerne er

der – nu stiller vi professionel rådgivning og faciliteter til rådighed,

så nu er det bare om at melde ind. Vi vil gerne i dialog med virk-

somheder, der er på forskellige stadier i deres forretningsudvikling.

Både iværksætteren, der har den gode idé, men mangler hjælp til at

forretningsgøre idéen, men også virksomheder, der er godt i gang

med deres iværksætterplaner, og hvor behovet er et andet, som

eksempelvis hjælp til udarbejdelse af markedsføringsmateriale”.

T2C tilbyder gratis rådgivning indenfor emner som forretnings-

planer, idéudvikling, salg og markedsføring, bogføring og meget

mere. Først skal virksomheden dog igennem en samtale med en

udvælgelseskomité bestående af repræsentanter fra styregruppen

bag projektet.

”For at sikre, at de deltagende virksomheder får mest muligt ud af

indsatsen, vil det være nødvendigt med en prioritering”, udtaler

Karl Henrik Laursen, ”vi vil desværre ikke have plads til alle, men vil

naturligvis forsøge at guide de, vi ikke finder plads til, videre i det

øvrige erhvervsfremmesystem”.

Tilbuddet gælder alle virksomheder i Nordjylland, der;

• Beskæftiger sig - eller vil gerne beskæftige sig med - fiskesektoren

og/eller følgeindustri.

• Er mindre end 6 år gammel

• Er defineret som en lille virksomhed ( < 50 ansatte)

T2C’s hovedfokus er udnyttelse af restprodukter i fiskeindustrien,

men der er således også fundet plads til hjælp til nordjyder med

iværksætter-drømme.

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til projektleder

Kersti Haugan, T: 7220 1931.

KUVØSE TIL DE GODE IDÉER”De gode idéer skal have gode rammer

til at modnes og blive afprøvet i, og det

er det, vi nu tilbyder udvalgte nordjyske

iværksættere”.

SCANIA & SISUMarinemotorer & Generatoranlæg

(86 HK - 1000 HK) & (30 – 700 KVA)

Fordelagtige priserFast pris på servicekontrakter

Markedets bedste driftsøkonomi

Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400www.nordhavn.dk

FAKTA

• Nordsøen Forskerpark gennemfører i disse år i samar-

bejde med Teknologisk Institut projektet Trash2Cash,

som har til formål at øge værditilvæksten i den nordjy-

ske fiskesektor.

• Projektet støttes økonomisk af Fornyelsesfonden og

Region Nordjylland.


Jotun udvider samarbejdet med Palby Marine, som skal være la-gerførende distributør af Jotuns Marine og Industri Coating pro-dukter til det danske marked. Jotun har valgt Palby Marine pga. det gode, langvarige samarbejde på Jotuns Marine produkter til lystbådssegmentet. Her har Palby opbygget en know how og eks-pertise indenfor tekniske coating-løsninger.

Palby Marine har lejet Jotuns lager lokaler og tekniske udstyr, på Jernet i Kolding, så kunderne kan ekspederes med dag til dag leverancer. Med en lang karriere indenfor malingsindustrien – heraf 10 år med Jotuns produkter – er Palby’s produkt specia-list Michael Nielsen altid klar til at fi nde den bedste løsning til kunden. Chefen for afdelingen er Peter Helleskov der har 15 års erfaring med bådudstyr hvor af de sidste 5 år har han stået for introduktion af Jotun Marine til lystbåds markedet i Danmark, Pe-ter har ligeledes et grundigt kendskab til Jotun’s professionelle produkter. Desuden kan vi trække på Jotuns globale netværk af specialister.

Jotun AS koncernen er i dag Skandinaviens største leverandør af maling indenfor segmenterne: Dekorativ, Marine og Industri - en leverandør, der har fokus på langsigtede strategier og løsninger. Leverer kvalitet både hvad angår produkter og serviceydelser, og ønsker tætte og gode relationer til kunder og samarbejdspart-nere. Hos Jotun mener de, at det er sådan, der skabes de bedste løsninger og resultater - for alle parter i samarbejdet. Koncernen omsætter i dag for mere end 13 milliarder. Nkr. og har ca. 8000 ansatte.

Jotun industri og Marine CoatingsJotun Coatings har et globalt ansvar for produktudvikling, produk-tion, markedsføring og salg af malingsystemer og katodisk be-skyttelse til skibsfart, industri og offshore.

Jotun Coatings ProdukterBundstoffer og skibsmalinger samt Avanceret korrosionsbeskyt-telse til industri og offshore og coatingprodukter.

Jotun Coatings forretnings områder• Marine/Offshore • Energy • HPI (Hydrocarbon Processing Industry) • Infrastructure (Airports, Buildings, Bridges) • Storage Tanks Palby Marine lagde i 2006 til kaj i Kolding og har i dag en besæt-ning på 27 mand på det 5500 m2 store “skib”. Palby stammer oprindelig fra København, hvor fi rmaet blev grundlagt af Børge Palby som B.L. Handels og Ingeniør Selskab med adresse på Gl. Køge Landevej i Hvidovre. Firmaet beskæftigede sig primære salg af marinerings dele til motorer. I 1989 kom Palby til Vejle og Bjarne Carlsen påmønstrede som Kaptain i starten dog uden en egentlig besætning. Firmaet fi k et lille hjørne på lagret hos A/S H. Sindby & Co. Med tiden blev lastrummet fyldt. Det samme gjaldt for mand-skabs faciliteterne, så i 1998 fl yttedes til Skibet vest for Vejle. Snart blev det også for småt, og da alle udvidelsesmuligheder var opbrugt, faldt valget på Kolding, med en god placering tæt på mo-torvejsafkørsel 62.I dag er Palby Marine Danmarks største grossist i marinebranchen, med alle typer af bådudstyr. Der er 15.000 marine artikler på lager, som sælges via forhandlere i Danmark, Grønland og på Færøerne.-Desuden har vi en egen produktion af udstødningssystemer, samt egne produkter som vi eksportere primært til Europa. Virk-somheden beskæftiger i øjeblikket 27 dedikerede medarbejdere, mange med stor erfaring og lang anciennitet. Vi tilstræber at have det mest komplette lager af alle typer af bådudstyr, som vi gennem vore forhandlere kan betjene alle Danske, Grønlandske og Færø-ske kunder med. Vores lager sæt op gør, at vi i sæsonen kan sende alle indgående ordrer samme dag, så de er klar hos kunden dagen efter, enten til videre salg eller forbrug i en montering, reparation eller produktion. Hos Palby har vi nogle ganske få grundregler, te-lefonen skal tages hurtigt og ordren skal sendes samme dag, som den indgår. Der ud over skal vi naturligvis udvise godt købmands-skab og gå den ekstra meter for at yde kunden den bedst mulige service, fortæller Bjarne Carlsen.

Jotun og Palby udvider samarbejdet om distribution af industri & marine produkter

Palby MarineKorsvej 36000 Kolding

Tlf. 75 88 13 [email protected]

Kontakt for yderligere info:Michael Nielsen 51 30 46 70Peter Helleskov 21 78 94 64

FiskerBladet 3-13

Documents

Transcript of FiskerBladet 3-13