FiskerBladet, marts 2010

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · MARTS 2010 NR. 3

Tema: Ny – & ombygning samt reperationNy formand for Fiskernes Forbund

Nødvendigt at beskytte ynglepladserne

Kameraovervågning:Smil fisker – du er på!

www.sea-master.dk

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af bådkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan

have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Nyt trawl kontrolsystem med 3d effektNy forbedret tr dl s net sonde fra

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dkSeamaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg

Tlf: 75 12 04 44 - www.sea-master.dk

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

HF-Søfart

Kystskipper

Styrmand

Sætteskipper

Skibsfører

Efteruddannelse

Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1

Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 år. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mærke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol på 100 års erfaring. Stol på Volvo Penta.

Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark:

Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.

JL Skibsservice A/SPhone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: [email protected] Web: www.jl.strandby.dk

Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: [email protected] Web: www.p-s.dk

VOLVO PENTA GIVER DIG 100 ÅR MED MOTORUDVIKLING

FiskerBladet / 1 -2 ·20102

Indholdfiskerbladet 3.2010

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt - lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000.

ISSN 196-4194

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdereEdmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) [email protected].: 22 10 86 99

Karen Sloth [email protected].: 76 10 93 00

Annoncer Heidi Benn [email protected] Tlf.: 76 10 11 64 Udgiver FiskerBladet ApS. Postboks 11 · 6701 EsbjergTlf.: 22 10 86 99

Grafisk produktion og tryk: Rosendahls

Næste nummer: Udkommer i aprilEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · MARTS 2010 NR. 3

Tema: Ny – & ombygning samt reperationNy formand for Fiskernes Forbund


Kameraovervågning:Smil fisker – du er på!

4 Leder 5 Nyheder 8 Smil fisler – du er på 10 Kameraer godt modtaget ombord 12 Hvide Sande Skibssmedie 14 Stor ombygning til Norge 15 Isvinter giver travlhed i Marstal 16 Fiskere venter på yt isværk 17 Fisker fra Nexø ny landsformand 18 Nødvendigt at beskytte ynglepladserne 20 Massiv indsats overfor fiskepleje 21 Miljømærkede fisk på vej til forbrugerne 22 Fritidsfiskere indsamler uvurderlige data om fisk

HAR DU EN GOD HISTORIE? … som du mener at FiskerBladet skal tage op?

Ring til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på [email protected]

Alle henvendelser tages seriøst.

I næste nummer af FiskerBladet sætter vi fokus på:

Skagen HavnMotor & brændstofVil du benytte denne enestående

chance for at markedsføre dit firma i FiskerBladet, så kontakt

Heidi Benn Laurberg Rosendahls Mediaservice

hbl@rosendahls. dk · 76 10 11 64

FiskerBladet / 1 -2 ·2010 3

Kære læser

Overvågning er som regel noget negativt. Der er sågar skrevet fyldige romaner om overvågningssamfundets negative konse-kvenser.

Men for fiskeriet er overvågning med kamera nu en realitet for 30 fartøjer i den danske fiskerflåde. Ikke fordi fiskerne er ovenud begejstrede for at blive overvå-get, men fordi, at der med de installerede kameraer følger større kvoter. Samtidig nyder fiskebestandende godt af overvåg-ningen.

I praksis fungerer overvågningen ved, at der monteres kameraer, sensorer og computerudstyr rundt omkring på skibene. Metoden stammer egentlig fra Canada, hvor forsøgene med overvågning også er faldet succesfuldt ud.

Optagelserne lagres på en harddisk, og på den måde kan man kontrollere, om mængderne svarer til de mængder, der er opgivet i fartøjets logbog.

En af dem, der har været med allerede i forsøgsperioden fra 2008 til sensommeren 2009, er fiskeskipper Per Nielsen. Inde i bladet udtaler han, at går man med til overvågningen bliver man jo belønnet med en højere kvote, og så kan man jo selv vælge, om man vil tage imod tilbuddet el-ler ej. Han kunne dog godt kunne ønske, at kvotebelønningen blev lidt større, end der er lagt op til i den permanente model.

At overvågning nu er en del af dansk fi-

Big brother med ombordskeri, kan for mange virke som et kontant overgreb mod et erhverv, der i forvejen er under pres fra et utal af regler og love. På et eller andet tidspunkt – nok hellere før end senere – vil grænsen for kontrol være nået. Alle erhverv oplever, at kontrollen strammes hele tiden, men meget få er-hverv skal finde sig I at blive overvåget. Fiskeriet skal åbenbart finde sig i mere og strammere foranstaltninger end andre erhverv

Men før en vis herre bliver malet på væggen, skal erfaringerne høstes. Og vi-ser det sig, at fiskebestandene – specielt torsken – nyder godt af overvågningen, så vil det være en bonus for både fiskere og natur. Indtil da bliver det spændende at følge med i hvordan overvågningen vil opleves og fortolkes af både fiskere og myndigheder.

Som vi også skriver inde i bladet, så kan forsøget på længere sigt måske også danne basis for et forenklet regelsæt i EU – også i fiskernes egen interesse. Den Europæiske Fiskerifond har da også støttet sidste års forsøg økonomisk sammen med ministeriet.

FiskerBladet vil også følge overvågnin-gen med interesse i de kommende måne-der.

NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADETI næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 15, sætter vi fokus på

Skagen Havn · Motor & brændstof. Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på [email protected] – vi har annoncedeadline 19. februar.

FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på [email protected]

På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.

FiskerBladet / 3 ·20104

Leder

I Ventres folketingsgruppe er Henrik Hø-egh kendt som en del af den landbrugs-venlige fløj. I dag overtager han mini-steriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Den 58-årige landmand Henrik Børge Høegh (V) overtager Ministeriet for føde-varer, landbrug og fiskeri efter partifællen Eva Kjer Hansen.

Siden han blev landbrugsuddannet fra Næsgård Agerbrugsskole i 1974, har han været engageret i landbrugets organisa-tioner, og han er kendt som en del af den landbrugsvenlige fløj i Ventres Folketings-gruppe.

Fra 1989 til 1999 var Henrik Høegh for-mand for landboforeningerne på Lolland, Falster og Møn. I efteråret 1998 blev han valgt som viceformand i Dansk Landbrug, hvor han fik hovedansvaret for planteavl, miljø og forskning. Han er en af de mest vidende herhjemme om landbrugets mu-ligheder inden for bioenergi, ikke mindst biogas.

Erfaren landmand bliver fødevareminister

Som viceformand i Dansk Landbrug var han formand for Landsudvalget for Plan-teavl og Dansk Planteforum. Fra 1998 til 2007 var han medlem af Landbrugsraadets præsidium.

Som en af landbrugets topmænd har han tillige været medlem af Teknologirådet og Fødevareministeriets Rådgivende Forsk-ningsudvalg og siddet som bestyrelses-medlem i Danmarks Miljøundersøgelser.

Landbrugskarrieren sluttede, da Henrik Høegh i 2007 blev valgt ind i Folketinget

for Venstre. Her blev han med det samme næstformand for Europaudvalget, medlem af Det Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget. Som ordfører på fødevare- og landbrugsområdet, kender han sit kommende ministerområde ud og ind.

Henrik Høegh bor sammen med sin kone, Sonja, på gården Nørrehave i Fuglse på Lolland. Sammen har de børnene, Ja-cob, Line, Anders og Peter.

Ritzau

Foto: Kim Borregaard Eriksen

FiskerBladet / 3 ·2010 5

Stort fald i fiskeriets indtjeningBruttoværdien på torsk fra Østersøen faldt sidste år 39 procent i forhold til året før, viser tal fra Fiskeridirektoratet. Gen-nemsnitspriserne på Østersøtorsk var set over hele året nede på 9,46 kr./kg. Året før var gennemsnitsprisen på 14,65 kr. for Østersøtorsk. Bornholmske fiskere har også i løbet af året op-levet priser helt ned til 5 kr., skriver Bornholms Tidende. Sam-let blev der landet for 136 mio. kr. torsk fra Østersøen i fjor. I mængder var der tale om et fald på 5 procent. (Bornholm.nu)

Fisken tilhører samfundetEn reform af den grønlandske fiskerisektor skal baseres på holdbare løsninger i harmoni med samfundsudviklingen, og ikke ved en privatisering af havets ressourcer for kortsigtet vindings skyld. Det fastslår koncernchef i Royal Greenland Flemming Knudsen, der er dybt uenig i de synspunkter, som direktøren for Grønlands Arbejdsgiverforening, Flemming Leth, har gjort gældende på en konference i Aalborg. Her opfordrede han bl.a. til at åbne op for udenlandsk ejerskab til den grønlandske fiskerflåde og fiskeressourcer i form af indivielle omsættelige kvoter for at sikre en bæredygtig økonomisk udvikling i Grønland. (Nord-jyske)

NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDEREU vil beskytte yndet sushi-fiskEn af sushispisernes absolutte yndlinge, den blåfinnede tun, er i alvorlig fare for at uddø. Ifølge internationale eksperter er bestanden af den blåfinnede tun faldet med 80 procent i løbet af de seneste årtier, og miljøorganisationer har i flere år presset på for at få sat en stopper for fangsten.

Derfor foreslår EU-Kommissionen et totalforbud mod kommerciel fangst og international handel med den truede tunfisk, som lever i Atlanterhavet og Middelhavet.

Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk

Monster-torsk efterforskes af politietNorsk politi er på vej ind i en mærkværdig sag. En særlig en-hed for miljøkriminalitet, kaldet økokrim, skal opklare hvor monstertorsk, der er fanget i Storfjord i Troms, kommer fra. I løbet af efteråret og vinteren har flere fiskere i området fået store mængder af deforme torsk i nettet. Fiskeridirektoratet mistænker, at torsken er undsluppet fra et dambrug. Hvis det viser sig at holde stik, er der tale om alvorlig miljøkriminalitet. (BT)

Fiskeolie kan gavne skizofreneEn daglig kapsel med fiskeolie kan tilsyneladende forebygge eller begrænse omfanget af skizofreni, skriver det amerikanske tidsskrift Archives of General Psychiatry på baggrund af en større undersøgelse.

Nyt liv i Bornholmske havneI regi af Bornholms Regionskommune, skal CRT (Center for Regional- og Turismeforskning) være med til at gøre de born-holmske havne fri af fiskerikrisens tåger og sikre havnene et bæredygtigt grundlag for fremtidig udvikling og drift. Nøglen hedder brugerdreven innovation. Projektet er støttet af Vel-færdsministeriets Landdistriktspulje, Fødevareerhvervsamt Erhvervs og Byggestyrelsens program for Brugerdreven Inno-vation. (AquaCircle)


NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Tre fiskere vil videoovervågesTre bornholmske fiskere har ansøgt om at sætte video-kameraer på deres fartøjer, så myndighederne kan følge med i deres fangster. De fiskere, der kommer med i forsøgsordningen, får til gengæld lov til at fiske større kvoter, lyder tilbuddet fra Fø-devareministeriet. Fiskeridi-rektoratet har foreløbigt fået 16 ansøgninger til de i alt 30 pladser, og det betyder, at der er mulighed for, at flere kan tilmelde sig, oplyser fuldmægtig Erik Møller. For-uden de bornholmske fiskere er der indtil videre kommet ansøgninger fra Hanstholm, Hirtshals og Hvide Sande-fartøj. (DR).

Tunesien udbygger sin akvakulturTunesien har netop fået gen-nemført en vurdering af fiskeri- og akvakultursekto-ren – og det er på denne bag-grund, at man nu ønsker at starte en ekspansion af opdræt. Der er aktuelt sat 14 projekter ‘i søen’, heraf de syv med fiskopdræt – 5 i ferskvand og 2 i salt-vand,hertil kommer skaldyrs-opdræt. 20 andre projekter er i en ‘vurderingsfase’. (Aqua-Circle)

Isen forsvinder fra Nordat-lanten og åbner for kamp om havets ressourcer. Canada vil stoppe færøske og grøn-landske rejefiskere ved sin østkyst. Nu er de canadiske havne lukket for grønlandske og færøske rejefiskere, hvis ikke de skærer voldsomt ned

Canada erklærer krig mod rejefiskere

Færinger med i canadisk miljøprojektDen færøske trawlproducent Vónin deltager i et projekt, som går på at reducere den indvirkning, som bundtrawl har på havbunden. Formålet med projektet er at udvikle fiskeri med bundtrawl, som vil have en reduceret effekt på havbunden, samtidig med at opretholde økonomisk bæredygtig fangst. Projektet forventes at begynde i april i år og vil sandsynligvis afsluttes i marts 2015.

(Billede – fra venstre:) Dean Bartlett, Manager, Vónin Cana-da; Hjalmar Petersen Managing Director, Vónin, Jan Klein, Sales Manager, Vónin Canada, Peter MacKay, forsvarsmini-ster, Canadas regering; Dr. Paul Winger, direktør, Center for Bæredygtig Akvatiske Ressourcer, Marine Institute, Dr. Chri-stopher Loomis, formand og vicekansler pro tempore, Memo-rial University, Glenn Blackwood, direktør, Marine Institute.

i fiskeriet af rejer ud for Ca-nada. Striden i Nordatlanten blusser, efter at balladen om Hans Ø mellem Grønland og Canada er kølet ned. Der er tale om endnu et kapitel i striden mellem Grønland og Færøerne på den ene side og Canada på den anden side.

Læs mere på side 8, 9, 10 og 11

FiskerBladet /3·2010 7


Smil til kameraet – det kigger nemlig med, når du fisker.

Sådan bliver situationen på de 30 danske fiskekuttere, der søger om at komme med i et offentligt forsøgsprojekt, som skal være med til at kortlægge, hvor stort et udsmid fiskerne har.

– I første omgang er det torsken, vi har fokus på, siger Arne Madsen, der er koordinerende fiskeriinspektør i Fiskeridi-rektoratet.

“På denne måde får vi bedre styr på, hvad fiskerne fanger, frem for hvad de lander.”

Torsken har det skidt i de danske far-vande, og skal bestandene genopbygges, så skal der nye metoder til. Derfor er nogle områder i Kattegat allerede lukket helt for fiskeri, og samtidig arbejdes der med fangstmetoder og -redskaber, der kan minimere mængden af undermålere, der hales om bord og bagefter må smides ud.

Når man nu leder efter 30 fiskere, der er parate til at lade sig overvåge, så har det bund i, at DTU Aqua fra 2008-2009 gen-

Smil fisker – du er påFiskeridirektoratet vil have kameraer om bord på 30 fiskefartøjer som led i et offentligt forsøgsprojekt.

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

nemførte et succesfuldt forsøg med kame-raovervågning på seks kuttere for Ministe-riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Får større kvoterFor fiskerne er lokkemaden større kvoter, så de har al mulig grund til at takke ja til tilbuddet.

– Det er jo i alles interesse – også fi-skernes – at vi får minimeret udsmidet og styr på, hvad der smides ud. En stor del af de fisk, der har været halet i land, dør jo alligevel, hvis de smides ud igen, siger Arne Madsen.

I praksis fungerer overvågningen ved, at der monteres kameraer, sensorer og computerudstyr rundt omkring på skibene. Metoden stammer egentlig fra Canada, hvor forsøgene med overvågning også er faldet succesfuldt ud.

”Det er jo i alles interesse – også fiskernes – at vi får minimeret udsmidet.”

Optagelserne lagres på en harddisk, og på den måde kan man kontrollere, om

mængderne svarer til de mængder, der er opgivet i fartøjets logbog.

– Man kan sige, at vi på denne måde får bedre styr på, hvad fiskerne fanger, frem for hvad de lander, siger Arne Madsen.

Kan forenkle reglerDTU Aqua er stadig med på sidelinjen. Man har jo erfaringerne fra forsøgsperio-den at øse af.

Formålet med forsøget var at indsamle viden om, hvorvidt elektronisk monitering på længere sigt kan danne grundlag for en ny type fiskeriforvaltning bygget på fangstkvoter i stedet for landingskvoter, samt at den enkelte fisker får forøget sin fartøjskvote mod, at alle fangster – både den del som landes og den del som discar-des – skal dokumenteres og afskrives på den enkeltes kvote.

På længere sigt kan forsøget måske også danne basis for et forenklet regelsæt i EU – også i fiskernes egen interesse. Den Europæiske Fiskerifond har da også støttet sidste års forsøg økonomisk sammen med ministeriet.

Af Karen Sloth


Kameraer opsat flere steder på skibet betød, at alt fiskeri kunne registreres i detaljer.Foto: Jørgen Dalskov, DTU Aqua.

FORSØGSFAKTA Der blev analyseret data fra 5708 timers fiskeri. Ifølge de officielle logbøger var fartøjerne i perioden på havet i 16.955 timer fordelt på 561 fangstrejser. Undervejs blev der fisket 1558 gange. Analyserne viser, at de deltagende fartøjer discardede færre fisk end andre fartøjer. Forsøget byggede på forskellige fiskeri- og bådtyper, og både trawlere, garnbåde og snurrevod deltog. Hvert skib havde op til fire vandtætte video-kameraer installeret, så man kunnet se hele dækområdet, hvor arbejde, fangst og udsmid af fisk foregik. Til søs registrerede en GPS skibets position hvert 10. sekund, mens sensorer registrerede hydrauliktryk og rotation på trawl, så man kunne se, når et fiskeredskab blev sat i vandet – og når det blev hevet op igen.

Skipperne registrerede detaljerede oplysninger om fartøjets fiskeri, positioner, fangst og redskab, der blev sammenlignet med data fra kamera-, sensor- og computerudstyret om bord.

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Ven vej 3 . 7680 Thybor n Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1

Da muligheden for at blive en del af DTU Aqua’s forsøgsprojekt med kameraover-vågning om bord dukkede op, var fiske-skipper Per Nielsen fra Hanstholm ikke et sekund i tvivl om, at det forsøg kunne han godt tænke sig at blive en del af.

Han søgte om at blive deltager, kom til møde og var med fra starten og i hele forsøgsperioden fra 2008 til sensommeren 2009.

Sammen med Finn Svendsen og Svend Anker Grønkjær har han siden 2005 været ejer af “Kingfisher”, som fik installeret de nødvendige overvågningskameraer om bord både udvendigt og inde i fabrikken på skibet, ved affaldsskakter osv. sammen med tryksensorer, der starter automatisk, så snart hydraulikken aktiveres.

“ – Kameraovervågningen kan vi bruge som bevis på, at vi i fiske-riet slet ikke smider så meget ud, som nogle tror og påstår.” Per Nielsen

– Kort sagt, man kunne se alt, hvad vi fortog os om bord, og alt starter automa-tisk ved hjælp af GPS-systemet, så snart skibet sejler ud af havnen, fortæller Per Nielsen.

Frivillig løsningDa der nu engang var tale om et forsøgs-projekt, gav det ganske vist lidt ekstra-

arbejde, idet alle undermålere, der kom med i fangsten, skulle måles op, men det tog han med.

– Sådan bliver det jo heller ikke, når overvågningen bliver permanent, under-streger han.

Han synes, man er nået frem til den helt rigtige løsning ved at vælge at gå frivil-lighedens vej.

– Går man med til overvågningen, bliver man jo belønnet med en højere kvote, og så kan man jo selv vælge, om man vil tage imod tilbuddet eller ej, mener Per Nielsen, der dog godt kunne ønske, at kvotebeløn-ningen blev lidt større, end der er lagt op til i den permanente model.

Alligevel går han gerne med nu, hvor et større antal kuttere skal have monteret overvågningsudstyr.

Undgår helst udsmid– Nu har vi jo grejet om bord, og kame-raovervågningen kan vi bruge som bevis på, at vi i fiskeriet slet ikke smider så meget ud, som nogle tror og påstår, siger han.

For hans eget vedkommende landede “Kingfisher” sidste år ca. 2400 ton, og kun 100 kg blev smidt ud og trukket fra den samlede kvote.

– Det er jo i vores egen interesse, at undgå udsmid, selv om det selvfølgelig ikke helt kan undgås. Så vi har landet det hele – også torsk 5 – og fået en god pris.

Der skal jo være økonomi i det. Og man kan jo eksempelvis skifte til større maske-størrelser, hvis man vil undgå undermå-lerne, understreger han.

– Men i øvrigt synes jeg, at erhvervet i de senere år har udvist god selvjustits, tilføjer han.

Overvågningsudstyrer koster 50.000-70.000 kr., alt efter hvilket skib det skal monteres på.

Får større kvoteEn af de hanstholm-fiskere, der gerne vil være med blandt de udvalgte, når flere skibe skal have overvågningsudstyr installeret, er Arne Nielsen fra “HM 127 Karen Nielsen”, som har levet af fiskeriet siden 1975.

– Vi får jo en større kvote, og samtidig får vi en chance for at bevise, at vi gør alt for at undgå at smide fisk ud, siger han om baggrunden for sin ansøgning.

“ – Det er mit indtryk, at hele ind-stillingen til udsmid har ændret sig væsentligt i erhvervet i de senere år.” Arne Nielsen

– Selvfølgelig kan man aldrig undgå 100 % at få undermålere i fangsten, og de fa-ste kvoter kan give problemer, men vi gør virkelig meget for at undgå det, og det er mit indtryk, at hele indstillingen til ud-

Kameraer godt modtaget ombordHanstholm-fiskeren Per Nielsen har kun haft gode oplevelser under forsøget, og kollegaen Arne Nielsen glæder sig til at komme i gang.


smid har ændret sig væsentligt i erhvervet i de senere år, siger Arne Nielsen.

Hvis overvågningen indføres overalt i fiskeriet – også i andre lande, så kan man i øvrigt også få syn for sagn omkring de norske fiskere.

– De påstår jo, at de absolut ingenting smider ud, men enhver kan jo regne ud, at undermålere i trawlet ikke helt kan und-gås, og landes som industrifisk må de jo heller ikke, påpeger han.

Af Karen Sloth

“Kingfisher” fra Hanstholm var en af de seks fiskerbåde, der deltog i DTU Aqua’s forsøg med kameraovervågning af fiskeriet, og fiskeskipper Per Nielsen er helt med på, at det er vejen frem.

Kameraer godt modtaget ombordHanstholm-fiskeren Per Nielsen har kun haft gode oplevelser under forsøget, og kollegaen Arne Nielsen glæder sig til at komme i gang.

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-2500

A/S


Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer Fryse-laster Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 tonlængde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

At installere motorer ombord på fiske-fartøjer og andre skibe kræver omhu og omtanke. Når den splinternye motor står og skinner på værkstedet, er det en meget fjern tanke at forestille sig, at den med tiden vil kræve service, reparationer og endda til sidst at blive udskiftet.

Disse faktorer skal være med i den plan-lægning, som foregår umiddelbart inden motoren installeres ombord:

– For os handler det om at foretage ser-vicevenlige og overskuelige installationer af motorer. Intet holder evigt, og derfor er det vigtigt, at der er let adgang til at servicere motorerne. Vi udfører selv efter-følgende motoreftersyn til fast pris, siger Toke Pedersen, maskinmester hos Hvide Sande Skibssmedie.

Mestre i motorinstallationerSiden 1994 har Hvide Sande Skibssmedie opbygget et solidt ry inden for hydraulik og motorinstallationer til skibe

Lange erfaringerHvide Sande Skibssmedie har siden 1994 samarbejdet med Vest Værftet omkring installationer i nybygninger. Ikke kun om motorer, men også om andre tekniske løs-ninger. Samarbejdet med værftet er fort-sat en vigtig pille under virksomheden, selv om Hvide Sande Skibssmedie også samarbejder med andre.

»For os handler det om at foreta-ge servicevenlige og overskuelige installationer af motorer. Intet holder evigt, og derfor er det vigtigt, at der er let adgang til at servicere motorerne« Toke Pedersen

Efter i mange år at have beskæftiget sig primært med fiskeriet, har Hvide Sande Skibssmedie spredt sine akti-viteter. I dag tilbyder virksomheden en række produkter – for eksempel trapper, rækværk, altaner med videre til byggebranchen, installation af teknisk udstyr i skibe, alt arbejde indenfor hydraulikanlæg, motorin-stallationer med mere. Isværkerne er desuden blevet en meget vigtig aktivitet for virksomheden. Hvide Sande Skibssmedie beskæftiger i dag 18 personer.

KontaktToke Pedersen, maskinmesterHvide Sande SkibssmedieNordhavnskaj 9-11DK-6960 Hvide SandeTlf: +45 97 31 18 22Fax: +45 97 31 29 [email protected]

For Hvide Sande Skibssmedie’s medarbejdere ligger kvaliteten meget på sinde – både når det gælder hydrauliske løsninger og motorinstallationer.FiskerBladet / 3 ·201012

Virksomhedsprofil

Mestre i motorinstallationerSiden 1994 har Hvide Sande Skibssmedie opbygget et solidt ry inden for hydraulik og motorinstallationer til skibe

– Motorer og hydraulik er vores vigtig-ste forretningsområder, og her har vi efterhånden opbygget en bred vifte af erfaringer, som gør, at vi kan installere og servicere alle typer fartøjer, siger Toke Pedersen.

– I dag er der meget stor fokus på at reparere hellere end installere nyt. Motorer er dyre, og skibsejerne vil gerne udnytte deres investering til fulde. Med årene har vi også oplevet, at kunderne er blevet mere kritiske og opmærksomme på kvaliteten. Denne udvikling er bestemt til vores for-del, da vi altid har lagt os efter at sætte kvaliteten i højsædet, siger Toke Pedersen.

Projekter i gangI kølvandet på den økonomiske krise, har

Hvide Sande Skibssmedie oplevet et år, hvor aktiviteterne har været væsentligt lavere end tidligere. Og selv om begyn-delsen af 2010 også har været præget af lavere aktivitet, så forventer Toke Peder-sen en gradvis vækst igen inden for mo-torinstallationer og hydraulik:

Hvide Sande Skibssmedie har rigget to nye fartøjer til Hvide Sande med netspil og tromler. Det ene fartøj er udsdtyret med en ny type tromle, som Hvide Sande

Skibssmedie selv har udviklet af højstyr-kestål for at nedbringe vægten på kompo-nenterne.

»Motorer og hydraulik er vores vigtigste forretningsområder, og her har vi efterhånden opbygget en bred vifte af erfaringer, som gør, at vi kan installere og ser-vicere alle typer fartøjer« Toke Pedersen

Toke Pedersen, maskinmester hos Hvide Sande Skibssmedie, med en nettromle, som snart skal installeres ombord på en ny fiskekutter.


Nybygning nr. 414 “CHRISTINA E” bliver den dyreste til dato fra Karstensens Skibsværft i Skagen

Karstensens Skibsværft i Skagen offent-liggjorde tidligere på året, at der mellem rederiet Sævik & Ervik A/S er tegnet kontrakt på bygning af en 80,4 x 16,60 meter kombineret trawler/notbåd, som også udrustes med DP 1 for anvendelse i offshore industrien. Skibet leveres fra værftet i april 2011.

Bag det norske rederi står ægteparret Rita Sævik og Espen Ervik fra Fosnavaag, Sunnmøre i Norge. Rita Sævik ejer i dag den 73 meter trawler/ notbåd “KINGS CROSS”, og har været styrmand på fartø-jet, men vil i fremtiden tage sig af admi-nistrationen af det nye fartøj. Espen Ervik er medejer og skipper i familierederiet bag den 68 meter trawler/notbåd “HERØY-HAV”. Espen vil være skipper på den nye båd.

NyskabelserSom noget nyt bygges skibet med cylin-derformede RSW lasttanke for nedkølet fisk. Disse tanke konstrueres som tryk-tanke. Fisken suges ombord ved at lave vakuum i tankene og losses ved at sætte tryk på tankene.

Dette princip er kendt fra de såkaldte brøndbåde, som fragter levende laks. Det er første gang dette laves på et fiskefartøj, og forventningen er at det giver en højere fiskekvalitet. Det kombinerede losse/la-ste anlæg er udviklet af det norske firma MMC i Fosnavaag.

For at formindske emissionen fra ho-vedmotor og hjælpemotorer, monteres der kombinerede lyddæmpere og katalysatorer for alle motorer.

Anderleds fremdrivningLigeledes bliver fremdrivningsmaskine-riet udført som et hybrid anlæg, Det vil sige, at man bare anvender hjælpemo-torerne når det ikke er krav om høj fart, og skibet ikke er i fiskeri, men arbejder f.eks. med ROW opgaver i offshore in-dustrien. ROW betyder at skibet er mo-derskib for fjernbetjente ubåde der f.eks. inspicerer rørledninger på havbunden.

Stor nybygning til NorgeSkibet bliver udstyret med en sænkekø,l

hvori der kan placeres elektronisk udstyr for havforskning.

For at give plads til forskere og andre ekstra besætningsmedlemmer, er der en væsentlig større aptering i skibet end nor-malt for et fiskefartøj.

Skroget til skibet er allerede under bygning på Baltija Shipbuilding Yard i Klaipeda i Litauen. Dette værft er ejet af det A.P. Møller ejede Lindø Værft. Skroget ankommer til Skagen i August 2010.

Skibet er designet af det norske skibs-konsulentfirma Vik & Sandvik A/S (Nu Wärtsila Ship design)

Skibet bliver værftets til dato dyreste nybygning og følger efter den 81,6 meter “TRØNDUR i GØTU” som blev leveret til Færøerne i februar og den 75,4 meter VO-YAGER som leveres til Nordirland til Juli.

Ind imellem leveres en 40 meter trawler til Island.

Karstensens Skibsværft


Ny- & ombygning

Mens havnene er ved at fryse til, vælger mange redere at få deres skibe repareret. Det kan mærkes på Marstal Værft på Ærø.Den hårde isvinter betyder sprængfyldte ordrebøger på Marstal Værft på Ærø i det sydfynske øhav.

– Isen er ved at lukke havnene. Det får rederne til at udnytte tiden og sende deres skibe til reparation, når de nu alligevel ik-ke kan lave noget. Bare på én eftermiddag har vi fået ordre på fire skibe, der skal i dok. Det er helt vildt!, lyder det begejstret fra Poul Sækmose, leder af ø-værftet, til Fyns Amts Avis.

Under finanskrisen kunne både Marstal og havnebyens værft ellers tydeligt mærke, at rederne holdt godt fast på chechhæf-terne.

Nu er der derimod anderledes travlt på værftet: I denne uge kommer begge fær-ger på Spodsbjerg-Tårs-ruten i dok, det samme gør en caribisk coaster og en sand-suger, forklarer Poul Sækmose.

Skibsværfter trodser krise med milliardomsætningDe danske skibsværfter og den tilknyttede udstyrsindustri producerer for godt 30 mia. kr. om året. En omsætning, der fast-holder reparationer og nybygning af spe-cialskibe i Danmark, selvom krisen har reduceret antallet af nye skibskontrakter med godt 85 pct. på verdensplan.

Især skibe til offshore- og vindmøllein-dustrien udgør et potentielt vækstmarked for værfterne, skriver Børsen VækstDan-mark.

– De danske skibsværfter har succes med små, dyre skibe, specialskibe som

f.eks. fiskefartøjer og skibe til offshore- samt vindmølleindustrien. Samtidig har reparationsværfterne stor succes med både reparationer og ombygninger, siger Mi-chael Prehn, underdirektør i branchefor-eningen Danske Maritime.

Ifølge Danske Maritime var værdien af den afleverede tonnage fra foreningens medlemmer i 2008 på 6,4 mia. kr. mod 3,7 mia. kr. året før.

Fredericia Skibsværft, Orskov Yard i Frederikshavn og Karstensens Skibsværft i Skagen er eksempler på danske skibsværf-ter, der har holdt en stabil kurs gennem krisen og tjent penge.

I Skagen har værftet succes med avan-cerede fiskefartøjer, mens Orskov og Fredericia har succes med reparationer og ombygninger.


Isvinter giver travlhed i Marstal

Ny- & ombygning


Stor opbakning til anparts- tegninger fra alle brancher på Esbjerg Havn.

Mange har haft isproblemer i denne vin-ter, men for fiskerne i Esbjerg har proble-met været med omvendt fortegn. De har manglet is.

Baggrunden er, at Claus Sørensens isværk lukkede ved årsskiftet, og et nyt isværk ventes først klar til åbning i den tidligere auktionshal ved Auktionskaj sidst i april.

“Den eneste forskel bliver, at fiskerne slipper billigere end før.”

– Vi skal nu nok klare den så længe. De fleste fartøjer, der lander i Esbjerg, lig-ger i øjeblikket syd og nord for os, og de kan klare det ved at gå ind til Rømø eller Hvide Sande og få is der. Desuden har fiskeriforeningen fået en aftale med en vognmand om at kunne få transporteret et 1000 liters kar med is ned fra Hvide Sande, hvis det bliver aktuelt, siger Jesper Juul Larsen, formand for Esbjerg Fiskeri-forening.

Ejes af havnenDet nye isværk bliver ejet af Esbjerg Havn, og et nyt driftsselskab – Esbjerg Isværk ApS. – lejer sig så ind.

Isværket koster omkring fem mio. kr. i opførelse, og der har været en helt fanta-stisk opbakning til projektet, som havnen også har fået EU-midler til.

Fiskere venter på nyt isværk

– Det er temmelig overvældende, for det er ikke kun fiskerierhvervet, der har bak-ket op. Støtten er også kommet fra f.eks. smede-, el- og vodbindervirksomheder samt andre, der er klar over den betydning, adgangen til is har for Esbjerg og havnens virksomheder, som jo helst skal kunne servicere de skibe, der vælger at gå ind til Esbjerg, siger han.

Det med service og reparationsarbejde er nu heller ikke noget problem, for selv om flåden er skrumpet, så har havnens virksomheder stadig den samme knowhow som tidligere, da flåden var større.

– Mange har bare suppleret med nye

– Opbakningen til anpartstegningen har været helt overvældende, siger Jesper Juul Larsen.

arbejdsopgaver, så os, der er tilbage, nyder stadig godt af virksomhedernes formåen. Egentlig er det jo kun en auktionshal, vi ikke har, siger Jesper Juul Larsen.

Det er lykkedes for driftsselskabet at samle 1,4 mio. kr. ind i anparter, der svin-ger mellem 35.000 og 50.000 kr. pr. styk.

Plads i auktionshallenDet nye isværk får plads i den gamle auktionshal. Det består af to 40 fods con-tainere sat oven på hinanden, hvor den ene fungerer som lager, mens den anden er udstyret med de maskiner, der skal fremstille isen.

“Det er ikke kun fiskerierhvervet, der har bakket op. Støtten er også kommet fra f.eks. smede-, el- og vodbindervirksomheder samt andre.”

– Desuden er der et bånd til isen til kajkanten, så brugerne vil ikke mærke forskel. De skal blot lægge til ved hallen, sætte kortet i og så tage imod isen. Den eneste forskel bliver, at de slipper billige-re end før. Dengang kostede isen 400 kr. pr. ton, men nu vil prisen ligge omkring 325-375 kr. pr. ton, siger han.

I øvrigt er alle på havnen – kolleger såvel som konkurrenter – rykket tættere sammen for at klare skærene, mens der ventes på isværket. Hos Aurora Salmon har man således et isværk, der kan pro-ducere ca. ti ton is i døgnet, og man har tilbudt at sælge is i det omfang, fabrikken selv kan undvære den.

FAKTA Fiskernes Forbund har syv lokalaf-delinger, der ledes af bestyrelser på tre-fem personer, der kan yde “før-stehjælp” til medlemmerne lokalt.

Forbundet blev stiftet i forbindelse med en større konflikt på Esbjerg Havn i 1971.

Det har siden 1975 været en selv-stændig, politisk uafhængig organi-sation med statsanerkendt a-kasse.

Fiskernes Forbunds hovedbestyrelse består af seks medlemmer, der alle er aktive inden for maritime erhverv – dog med hovedvægten lagt på fiskeriet.57-årige John Laursen blev valgt til ny

formand for Fiskernes Forbund.


John Laursen afløser Peter Vestergaard fra Esbjerg som formand for Fiskernes Forbund.

Den 57-årige fisker John Laursen fra Nexø blev på forbundets generalfor-samling på Park Hotel i Aalborg valgt til ny landsformand for Fiskernes For-bund. John Laursen har erfaringsgrund-laget i orden. Han har været i spidsen for lokalbestyrelsen på Bornholm, de seneste to år har han bestridt hvervet som næstformand i forbundet, og så har han i øvrigt fisket, siden han som 15-årig fik sin første hyre. Siden da har han prøvet lidt af hvert og både været trawlfisker, fisket laks samt torsk ved Grønland og England. De seneste 18 år har han sejlet med “Corsica” fra Nexø.

Fredeligt forbundHan afløser Peter Vestergaard fra Esbjerg på formandsposten, og det er en fredelig forening med ca. 680 aktive medlemmer, han bliver formand for.

“Det er måske også fordi, vi har samlet parterne i én organisation, at det hele går så gnidningsløst.”

– Jeg kan ikke mindes, vi har haft kon-flikter, hverken lokalt eller på landsplan i den tid, jeg har været med, siger John Laursen.

Fisker fra Nexø ny landsformand

Fiskernes Forbund er den største organi-sation i Danmark og henter sine medlem-mer blandt både selvstændige, partsfiskere og lønmodtagere.

“Vi vil gøre vores til at finde de rigtige løsninger til gavn for vores medlemmer.”

– Af vores medlemmer er ca. 70 selv-stændige fiskere. Det er måske også fordi, vi har samlet parterne i én organi-sation, at det hele går så gnidningsløst. Vi ved jo, at alle rammes, hvis skibet ikke tjener penge, så vi har en fælles interesse. Og skulle der opstå problemer, så er det vigtigt, at parterne kan løse dem i fælles-skab, siger han.

Søger indflydelseMen selv om foreningens medlemmer lever et fredeligt organisationsliv, så er der problemer nok i branchen at søge ind-flydelse på.

– Vi satser på at blive mere aktive, og der er flere ting, vi skal holde fokus på og blive hørt om. Det gælder bl.a. kilowatt-dagene, kvoter m.m. Vi vil gøre vores til at finde de rigtige løsninger til gavn for vores medlemmer, som vi i øvrigt gerne vil have flere af, så vi bliver endnu bedre rustet til at møde de udfordringer, der ven-ter i dansk fiskeri, siger John Laursen.

Fokus på lærlingeMen det er ikke kun udadtil, der tænkes nye tanker. Internt i forbundet har John Laursen sammen med Michael Nyholm været foregangsmand for en lærlingeklub,

som har været en succes, der også skal bringe forbundet og dets medlemmer i tættere kontakt med branchens lærlinge.

– I øvrigt har vi også søgt ministeriet om en kvote til lærlingene, så det kunne blive mere attraktivt for små både at tage dem med. Vi fik ganske vist afslag i første omgang, men vi prøver bare igen, siger han.

Som landsformand får John Laursen i øvrigt også plads i hovedbestyrelsen for Byggefagenes A-kasse, der også er a-kasse for fiskerne. Han er desuden aktiv i det lokale idrætsliv i Nexø.

På generalforsamlingen blev lærlinge-formanden Simon Nielsen i øvrigt valgt ind i hovedbestyrelsen, så lærlingene i faget nu får en mere direkte adgang til at påvirke hovedbestyrelsens beslutninger.


Fiskene er lige så kloge som andre le-vende væsner, de vil være i eller i nær-heden af “spisekammeret”, og hvad er så spisekammeret i den sammenhæng?? Det er vore hårdbunds habitater, muslinge-banker, stenrev og områder med en god faunavækst. Hvorfor lige netop disse om-råder? jo her er der mulighed for skjule-steder for fødekæden fra de helt bitte små dyr til de største fisk.

Det er sådan, at på et eller andet tids-punkt af en fisks livscyklus vil den være i det kystnære område (0 til 15 meters dybde) Det er derfor, det er vigtigt at der er store havbundsarealer med disse egenskaber. Dette er ikke tilfældet her i år 2010. Vi har gennem årene i den grad mis-røgtet leve- og opvækstområderne ved ek-sempelvis at fjerne store dele af de stenrev som i netop danske farvande har lidt stor overlast. Stenene er fisket op og anvendt i havnebyggerier, mange ligger i Kielerka-nalen eller er knust til byggemateriale. Det var alle de store sten der forsvandt her, senere kom så fiskernes stentravl og jæv-nede resten, så havbunden kom til at ligne et ørkenområde. Alt dette skete ikke i ond vilje, men mod bedre viden. Mangler indlfydelseNår der gives tilladelser til indvinding af almindelig sten og grus, er det altid i de områder som er et hårdtbundshabitat, ma-terialerne ligger. Vi har som fiskere IKKE haft mulighed for at øve indflydelse, da det er Miljøministeriet der har retten og pligten til at give tilladelse. De har stort


set været ligeglade med fiskebestandene, da denne interesse ligger i Fødevaremi-nisteriet og der er ikke tradition for et nærmere samarbejde dem imellem. Der sker dog små fremskridt på papiret, men virkelighedens verden ser med en fiskers øjne anderledes ud.

Disse tilladelser til at lave store suge-huller er sket uden krav om retablering af havbunden, så i dag findes der store area-ler på havbunden der ligner Søby brun-kulslejer lige efter krigen. Nu kunne man fristes til at tro, at her er da gemmesteder til fisk, men nej, sådan forholder det sig ikke. Disse huller samler nemlig slam som bevæger sig på havbunden, slam som består af planterester, ålegræs og anden vegetation som har revet sig løs fra hav-bunde, meget af det ved menneskelig me-kanisk påvirkning (travl og muslingeskrab) Den afgrøde, der er på havbunden i 2010, er meget frodig og dermed let at flå løs, da den får god næring i den kvælstofudled-ning der kommer, dels fra landbruget og vore rensningsanlæg, dels fra rendestens-vand, der bliver ledt ud i vore kystnære områder uden rensning!!

Ja og hvad så? vil mange nok spørge. Jo, det slam som lægger sig tilrette i su-gehullerne eller andre steder, hvor det kan få ro til at bundfælde sig, det går i forrådnelse og skaber annerupgæring som igen giver svovlbrinte med efterfølgende iltsvind.

Godt samarbejdeDanske fritidsfiskere lavede i 1999 et slogan FLERE FISK I DE KYSTNÆRE OMRÅDER og er målrettet gået efter at forske i problemstillinger, forske i metoder der kan afhjælpe de nævnte problemstillinger. Der er ca. 34.000 regi-strerede fritidsfiskere som indløser licens på 275.- om året for at måtte fiske med garn og ruser. Det er ca.. 9,5 mio. om året. Det er af de midler vi kan lave et forskningsarbejde som sker i samarbejde mad DTU AQUA – tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser. Af de væsentlige tiltag har vi forsket og lavet forsøg i Vejle Fjord med etablering af kunstige rev af muslingeskaller i net, stablet som skog af neg på markerne i gamle dage. Det viser

Vagn Gram. Landsformand for Dansk Amatørfiskerforening

Hvis vi med hjertet ønsker flere fisk i det kystnære fiskevand, er det vigtigt, vi får øjnene op for at bevare og beskytter fiskenes yngel- og opvækstområder.

Stafetten

FiskerBladet / 1 -2 ·2010 19


sig at ca. tre mdr. efter etableringen af så-dan et område, er der skabt begyndelsen til en fødekæde, og efter seks måneder er der kommet større fisk både fladfisk og torsk, altså det kan lade sig gøre at genskabe fiskebestandene. Vi er ligeledes ved at forske i sugehuller i Nørre Fjord ved Helnæs, og sideløbende med dette projekt forskes der i, hvordan vi kan af-hjælpe skaderne og skabe en hårdtbunds-habitat efter de forurenede huller. Det er projekt der vil være afsluttet i 2013, hvis det går efter planen. Vigtige undersøgelserSideløbende med forskning laver vi un-dersøgelser af opdræt til udsætninger af fladfisk og torsk, som der så kan sættes ind med, når et område er egnet til at fiskebestandene kan leve og formere sig. Fritidsfiskerne har siden 1990 i gennem-snit om året udsat ca. 4 mio. stk. åleyngel i de danske kystområder, her de senere år lidt mindre på grund af den høje pris, vi skal betale for de små ål. Vi har sidste år givet helt op til 3,00 kr. pr stk. – en uri-melig høj pris forårsaget af den høje ef-terspørgsel der er på de små ål til eksport ud af Europa.

Det kunne have været ønskeligt at er-hvervsfiskeriet, havde givet et tilsvarende beløb til udsætninger og forskning i det kystnære marine områder, – så havde vi måske ikke haft den lille fangst af ål som det er tilfældet.

Alt dette er kun i mindre målerstok, der skal virkelig en holdningsændring til både i befolkningen, men også i de politiske holdninger. Væk fra kortsigtede økonomi-ske synspunkter og i gang med det lange seje træk der vil være over for det erhverv, der vil blive berørt – og en forskning der viser de mest rationelle metode til at gen-skabe leve- og opvækstområder for vore fiskebestande, og så efterfølgende bevil-lige de penge der vil være nødvendige. Så vil fiskerierhvervet igen give et fornuftig afkast til vores fælles husholdning og fritidsfiskerne kunne fiske frit uden de mange begrænsninger som der er i dag.Jeg vil gerne give stafetten videre til Knud Andersen , “Levende Hav”.

Massiv indsats overfor fiskepleje


Ny handlingsplan for fiskeplejen indeholder en række projekter, der blandt andet skal videreføre den gode udvikling i bestanden af ørreder og laks i danske åer.

Der er i alt projekter for 37 millioner kroner – penge der er kommet fra salg af fisketegn. Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestanden. Resultaterne har væ-ret gode, og der bliver færre og færre vandløb, hvor for eksempel udsætning af ørreder er nødvendig. Der bliver brugt 37 millioner kroner på handlingsplanen for fiskeplejen i 2010, og pengene skal blandt andet bruges til udsætning af fiskeyngel og forbedring af fiskenes le-veforhold i vandløb, søer og fjorde samt projekter og forskning, der kan forbedre den naturlige reproduktion og give større fiskebestandene.

Samarbejde giver resultaterFiskeriets minister Eva Kjer Hansen læg-ger vægt på, at der er gode muligheder for et attraktivt fiskeri og naturoplevelser for de mange lyst- og fritidsfiskere.

– Fiskeplejen er en hjælp til selvhjælp. Lyst- og fritidsfiskere bidrager til fiske-plejen ved betaling for fisketegn og er selv med i planlægningen gennem deres or-ganisationer og arbejde i lokalforeninger. Arbejdet er med til at give et bæredygtigt grundlag for det rekreative fiskeri, som omkring 200.000 lyst- og fritidsfiskere tager del i, siger Eva Kjer Hansen, der påpeger, at de senere års fiskepleje er et eksempel på, at der opnås resultater, når brugerne, den biologiske ekspertise og myndighederne arbejder sammen.

Fokus på flere arterFiskeriets organisationer har i 2010 blandt andet ønsket at støtte et projekt i Nørre Fjord i Helnæs Bugten, der arbejder med mulighederne for at genetablere et rigt fiskemiljø, hvor tidligere tiders sandsug-ning har sat sine spor på havbunden. Også i 2010 vil der også være fokus på

udviklingen af laksebestandene i de vest-jyske åer, og der vil blive udsat gedder, ål, krebs og sandart i søer.

Organisationerne der deltager i arbej-det med handlingsplanen er Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskerifor-eningen for Danmark, Dansk Amatørfi-

skerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Danmarks Fiskeriforening og Dansk Kyst-fiskerforening.

Desuden har Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening været med til rådgivning om handlingsplanen.

Fødevareministeriet

Miljømærkede fisk vildleder


Forbrugerne kan i løbet af i år købe danske torsk, rødspætte og mørksej med et mærke, der viser, at fisken er fanget under hensyntagen til miljø og fiskeri-bestande.

Dansk fiskeri går den miljørigtige vej og arbejder på at få danske fiskearter certificeret til at bære det internationalt anerkendte MSC-mærke. MSC står for Marine Stewardship Council og er et blåt mærke, som bæredygtige fiskerier kan sætte på det færdige produkt.

Det er allerede lykkedes at få certifi-ceret danske fiskerier efter makrel, mus-linger og sild. Og nu forventes det også, at udvalgte fiskerier efter de tre populære spisefisk torsk, rødspætte og mørksej kan få MSC-mærket i løbet af 2010.

Fødevareministeriet har støttet Danske Fiskeres Producent Organisation i arbejdet

Miljømærkede fisk på vej til forbrugerne

Med MSC miljømærkning kan bru-gerne føle sig forvissede om, at fisk er fanget på bæredygtig vis, mener Fødevareministeriet.

Det mener Socialdemokraterne og SF, der nu undsiger det internationale miljømær-ke for fisk, Marine Stewardship Council (MSC).

Det er ellers et miljømærke, som fisker-ne og fiskeindustrien herhjemme sætter lid til skal genoprette hele fiskerierhvervets omdømme. Og dermed også forbedre indtjeningen efter årelange bebrejdelser for rovdrift på havets ressourcer og salg af

ulovlige fangster. Det skriver politiken.Danmarks Fiskeriforening går med

støtte fra regeringen efter at få miljømær-ket hele det danske fiskeri med MSC-miljømærket i 2012. Men MSC garanterer ikke bæredygtigheden godt nok, siger de to partiers fiskeriordførere, Bjarne Laustsen (S) og Kristen Touborg (SF). MSC forlanger ikke, at fiskerne tager hensyn til brændstofforbrug for at de kan

få miljømærket deres fangster. Kravene i MSC-ordningen til skånsomme redskaber er også for lempelige, indvender de to ordførere.

Også detailhandlen slår i stigende grad på MSC-mærket som salgsargument over for miljøbevidste forbrugere og har til dels droppet leverandører, som ikke tilbyder miljømærkede varer.

FAKTA Marine Stewardship Council(MSC) er en privat uafhængig mærkningsord-ning for miljøvenligt og bæredygtigt fi-skeri, der blev etableret i 1997. MSC belønner bæredygtige fiskerier ved at give dem lov til at sætte det blå MSC-logo på det færdige produkt. MSC bygger på tre kriterier. – Fiske-riet skal udføres på en måde, der ikke fører til overfiskeri og nedfiskning. – Fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem. – Fiskeriet er underlagt et effektivt forvaltnings-system, der respekterer lokale, regio-nale og internationale love.Læs mere om MSC-mærkning på www.msc.org Fødevareministeriet

TM

med miljømærkning til gavn for fiskeriet og forbrugerne. Organisationen har fået over to millioner kroner i støtte til blandt andet forundersøgelser om MSC-certifice-ring af torsk, rødspætte og mørksej.

- Miljømærkning giver forbrugerne en bedre information om fiskeriet og giver fiskerne et ekstra incitament til at passe på naturen, når de fisker. Danmark er et af verdens største eksportlande af fisk, og derfor er det helt rigtigt, at dansk fiskeri satser på en international anerkendt mærk-ningsordning, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

I alt er 61 fiskerier MSC-certificeret på verdensplan i dag. Heraf er fire fiskerier som nævnt danske – og tre yderligere er altså nu på vej.


Takket være et enestående sam-arbejde mellem fritidsfiskere og biologer har DTU Aqua nu et meget stort datasæt om fisk i de indre danske farvande.

Resultaterne af fiskefangster langs de danske kyster og fjorde er samlet i Nøg-lefiskerrapporten 2005-2007, som giver et godt overblik over, hvad fritidsfiskerne fanger af fisk, hvor og hvornår.

Kendskabet til fritidsfiskeres fangster har været ringe, da deres fangster ikke indrapporteres ligesom erhvervsfiskernes. Derudover er der generelt et dårligt kend-skab til fisk i indre danske farvande, idet fisk kun indgår i begrænset omfang i mil-jøovervågningen.

Stor frivillig indsats35 fritidsfiskere har ydet en enorm og frivillig indsats ved at afrapportere deres fangster fra 16 forskellige lokaliteter i Danmark. Nøglefiskerprojektet er et samarbejde mellem Dansk Amatørfisker-forening, Dansk Fritidsfiskerforbund og DTU Aqua.

Det er en videreførelse af det tidligere projekt Fangstregistreringsprojektet fra 2002-2004. Tilsammen repræsenterer de to projekter den største og længst sammen-hængende indsats for at dokumentere og registrere fangster i garn og ruser langs de indre danske kyster.

NøglefiskerprojektetDe 35 såkaldte nøglefiskere fisker hvert år og hver måned på faste positioner med ens redskaber (3 garn og/eller 3 ruser) gennem hele forsøgsperioden for at få et godt sammenligningsgrundlag for resultaterne. Derudover har de også fået lov til at fiske med deres egne redskaber. Fiskerne har selv valgt deres positioner i samarbejde med DTU Aqua, som også har stillet redskaberne til rådighed. På de fleste positioner er der blevet udlagt en

Fritidsfiskere indsamler uvurderlige data om fisk

temperaturlogger, der måler vandtempera-turen omkring fiskeredskabet hver tredje time året rundt, for derved at få viden om temperaturens indvirkning på fangsterne.

Fritidsfiskerne har registreret 39 fiskear-ter i garn og 53 arter i ruser. Fiskerne har sorteret fangsten i art, og de enkelte fisk er blevet målt og talt. Alle resultater er blevet sendt til DTU Aqua, som har stået for den videre bearbejdning af data.

Som forskningsinstitution ville DTU Aqua aldrig selv have mulighed for at ind-samle så stort et datasæt. – Nøglefiskernes indrapporteringer er et rigtig godt supple-ment til de mere objektive undersøgelser, mener forsker Claus Sparrevohn fra DTU Aqua.

Det er vigtigt at vide, hvordan forskelli-ge arter fordeler sig i de danske farvande. Det er også vigtigt at kende udviklingen i

de forskellige områder, således at pludse-lige ændringer opdages og den generelle udvikling i de indre danske farvande på den måde kan følges. Dette er netop en af årsagerne til, at det er så vigtigt, at der indsamles data over en årrække.

Hvad blev der fanget?Særligt tre arter – ål, ålekvabbe og skrub-be – blev fanget på alle lokaliteter, hvilket afspejler, at disse arter er blandt de mest udbredte større fiskearter ved de danske kyster. Det afspejler også en tilpasning af disse arter til det meget varierede miljø, der er typisk for kystnære områder, hvor


Fritidsfiskere indsamler uvurderlige data om fisk

faktorer som blandt andet temperatur og satlholdighed har store døgnmæssige udsving.

Skrubben er blandt den hyppigst fore-kommende fladfisk i de indre danske farvande. I Ringkøbing fjord blev der især i 2007 fanget rigtig mange små skrubber, hvilket stemmer godt overens med de til tider store forekomster af skrubbeyngel observeret i fjorden ved forsøgsfiskeri udført af DTU Aqua. Skrubber fanget i fjorde, bugter og vige er rigtig gode spi-

sefisk takket være det gode fødegrundlag, de har der.

Ålefangster i ruser derimod er blevet lavere og lavere i løbet af nøglefiskerpro-jektets første tre år sammenlignet med fangsterne i løbet af fangstregistrerings-projektet, hvilket afspejler den kritiske situation for bestanden af ål i Europa, hvor fangsterne har været stærkt nedadgående siden 1970erne. Det Internationale Hav-forskningsråd (ICES) vurderer, at ålebe-standen har en alt for lav gydebestand, og der er indtil videre ikke tegn på genetable-ring af bestanden.

Flere torsk?Torskefangsterne er generelt lave. Torske-bestandene i både Skagerrak og Kattegat er faldet drastisk siden 1970erne – både i antal, udbredelse og gennemsnitlig

størrelse. Og nedgangen har været mest synlig i kystnære områder. Fangsterne af torsk har været under én fisk pr. red-skabsdag med garn. Dog skiller Øresund sig ud, hvor fangsterne af torsk med garn ofte har været over en fisk pr. redskabs-dag, men dog noget varierende. Det bliver spændende at se, om tendensen til stigen-de fangster i Øresund fortsætter fremover.

Krabberne har øget i antal og forekom-mer talrigt de fleste steder i de indre danske farvande. Denne undersøgelse har understreget, hvad forskerne allerede har fået at vide fra mange af de involverede fiskere, nemlig, at der i nogle områder og i nogle perioder bliver fanget rigtig, rigtig mange krabber. Krabberne ødelæg-ger fangsterne og er generelt til stor gene for fiskeriet. Forsker Claus Sparrevohn fra DTU Aqua er heller ikke i tvivl om, at fiskerne hellere vil fange torsk:

- Krabberne sætter sig fast i garnet og ruserne. Hvis der var flere torsk, ville de også holde krabberne nede, fordi de spiser dem, fortæller han.

Vigtige vagthundeFritidsfiskernes indsats afspejler deres interesse i at følge og bevare de natur-lige fiskepopulationer i fjorde, bugter og langs de mere åbne kyster. De fungerer som en slags vagthunde fordelt langs Danmarks kyster og kan indberette om usædvanligheder, som afspejler tendenser i det pågældende område.

Nøglefiskerprojektet blev forlænget fra 2007 med endnu tre år, og det gode samarbejde mellem frivillige og biologer fortsætter i hvert fald året ud, og der er interesse for at fortsætte yderligere. Biolo-gerne har været med ude at fiske og fået et godt kendskab til fritidsfiskeri og forskelle i det fra landsdel til landsdel, og forenin-gerne og deres medlemmer er også glade for at være med i et større projekt til gavn for et godt havmiljø.

Du kan læse mere og få detaljeret infor-mation om data på www.fiskepleje.dk

DTU Aqua

Afsender – FiskerBladet ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg

Magasinpost UMMID-nr.42188

More than 500 suppliers will introduce novelties in the fields of vessels, fishing gear, research and services for the fishing industry.

Decision makers from more than 50 nations will be there..

Potential exhibitor or visitor?

More information available at:www.nor-fishing.no

THE NOR-FISHING FOUNDATIONKlostergt. 90 NO-7030 Trondheim Tel +47 73 56 86 40 fax +47 73 56 86 41 [email protected]

INTERNATIONAL EXHIBITION17-20 AUGUST TRONDHEIM NORWAY

Nor-Fishing 2010

NOR-FISHING - The important international venue for the fishing industry through a period of 50 years!

FiskerBladet, marts 2010

Documents

Transcript of FiskerBladet, marts 2010