Fiskerbladet 9 2015

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · SEPTEMBER 2015 NR. 9

Ny minister står fast på discardforbuddet

Thyborøn Havn udvider havnebassinet

Nordsø-fiskerne genvinder humøret

DKK 49,50

FISKERBLADET 9-2015

TOPHISTORIE

4

11

12

8

19

MINISTER ÆNDRER IKKE PÅ DISCARDFORBUDDET

KÆMPE FLYDEDOK PÅ PLADS I THYBORØN

NYE MOLEHOVEDER OG NORDSØKAJ KLAR TIL BRUG

HUMØRET PÅ VEJ TILBAGE BLANDT NORDSØ-FISKERNE

VESTJYSK BANK HJÆLPER NYE FISKERE I GANG

Der bliver ikke rettet så meget som et komma i discardforbuddet, står det til Danmarks nye miljø- og fødevareminister med ansvar for fiskeri, Venstre-kvinden Eva Kjer Hansen. Det oplyste ministeren i et af sine første større interview efter sin tiltræden til FiskerBladet, nu hvor regeringen og dermed ministrene, for alvor er trådt i arbejdstøjet efter sommerpausen.

Det var et flot syn, da den 153 meter lange og 33 meter brede flydedok søndag d. 28. juni blev bugseret ind imellem mo-lehovederne til sin midlertidige plads på Nordsøkaj. Thyborøn Havn udvider bassinarealerne med ca. 2 hektar, så fly-dedokken får en permanent plads ved siden af Værftskaj.

I løbet af sommeren har entreprenørerne lagt sidste hånd på opgradering af hen-holdsvis 150 meter kaj på Nordsøkaj og de 2 nye molehoveder ved indsejlingen til Thyborøn Havn. Begge steder er der tale om renovering og opgradering. Den 80 meter bredde indsejling er nu 9 meter dyb i hele bredden, hvor der før ”kun” var ca. 60 meters indsejling med 9 meters vanddybde, skrånende op til selve molehovederne med 6 meters dybde. Dette gør Thyborøn Havn endnu mere sikker at anløbe for fartøjerne.

Om det skyldes Danmarks Radios serie ”De unge fiskere” skal stå uimodsagt, kun kan man fastslås at interessen for fiskeri-erhvervet er stigende blandt de unge. Er der hold i rygterne blandt fiskerne på den jyske vest- og østkyst, så tages det som noget ganske positivt i erhvervet.

Med oprettelsen af pulje til generations-skifte af fiskefartøjer er vestjyskBANK med til at sikre fiskeriet i Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Yngre fiskere kan låne op til en million kroner til køb af båd.

13 NYT GRAFISK UDTRYKThyborøn Havn har lanceret et nyt grafisk udtryk, som nu indfases løbende i de kommende måneder.

KOLOFONDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektorSektorens ældste og eneste landsdækkende uafhæn-gige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforar-bejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiske-handlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli.

ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

DIREKTION OG ADMINISTRATIONRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

ANNONCERKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

UDGIVER Maritime Danmark ApSDir. René [email protected] 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

LAYOUTDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Næste udgave:28. september 2015

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · SEPTEMBER 2015 NR. 9

Ny minister står fast på discardforbuddet


Nordsø-fiskerne genvinder humøret

DKK 49,50

14

21

FLYDEDOKKEN SKABER ARBEJDSPLADSER

NYE FILM FRA FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅDFiskeriets Arbejdsmiljøråd har lanceret syv film om fiskeri med fokus på sikkerhed Filmene er produceret for at komme endnu et skridt videre med sikkerheden men også for at vise, at sikkerheden om bord har meget med den kultur at gøre, som skabes om bord.

15

15

THYBORØN HAVN UDVIDER HAVNEBASSINET

GROBUND FOR FLERE OFFSHORE FARTØJER

Thyborøn Havn vil gå i gang med en investering på 20 millioner kroner som en udløber af flydedokkens ankomst.

Med flydedokkens ankomst skabes der også grobund for at flere offshore fartø-jer og coastere kan blive serviceret og vedligeholdt i Thyborøn Havn.

22 25

26

FANGST AF HESTEREJER DOMINERES AF HOLLAND

FISKERITEKNOLOG-UDDAN-NELSEN HOLDER FLYTTEDAG

Danskerne vil ikke betale for kvalitetsrejer der er fanget i Nationalpark Vadehavet som hestereje eller Rømøreje. Oveni kommer så rejens brune farve, der modsat fjordrejens lyserøde farve, får os ”almin-delige” dødelige danskere til at rynke på næsen. Det uanset at Rømørejer smager af hav modsat de rejer vi køber fra dyb-fryseren i et supermarked.

Siden august har det været muligt at blive Fiskeriteknolog på Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro og på Fiskeriskolen i Thyborøn. Uddannelsen har ellers i de sidste 30 år først ligget på Esbjerg Tekni-kum og senere på Aalborg Universitet i Esbjerg. Men i 2014 besluttede Aalborg at det sidste optag på uddannelsen i Esbjerg skulle ske i August 2014.

Når Thyborøn Ophalerbeddings nytil-komne flydedok tages i brug, forventes den at skabe ca. 40 nye arbejdspladser i Thyborøn. I den forbindelse forestår der et arbejde med at skaffe den rette arbejdskraft.

ET BLAF FRA FORTIDEN PÅ KAJEN I ESBJERGEsbjerg havn er ikke hvad den var en gang i fortiden, da der lå fiskeskibe ved mange af kajerne. Alting er forandret, og der er nye aktiviteter i alle hjørner af den store havn. Midt i juli år var der dog et ”blast from the past”, da industritrawleren Jette Kristine var i hjemhavnen.

ØVRIGE HISTORIER2 store licitationer fra Thyborøn Havn

Nybygninger på Nordsøkaj

Nærkystparkerne nærmer sig en afgørelse

Fiskedag i Thyborøn

16

17

17

18

HAVNENYT

MINISTER ÆNDRER IKKE PÅ DISCARDFORBUDDETDer bliver ikke rettet så meget som et komma i discardforbuddet, står det til Danmarks nye miljø- og fødevareminister med ansvar for fiskeri, Venstre-kvinden Eva Kjer Hansen. Det oplyste ministeren i et af sine første større interview efter sin tiltræden til FiskerBladet, nu hvor regeringen og dermed ministrene, for alvor er trådt i arbejdstøjet efter sommerpausen.

AF JENS NØRGAARD

Ministeren tager imod på sit kontor i en pragtfuld gammel bygning, som tilbage i tiden var en del af det tidligere Børs kompleks, og som i dag også huser Dansk Erhverv. Den storslåede ejendom ligger for enden af Børsgade og munder ud i Knippels Bro, der igen forbinder Slotshol-men med Christianshavn. Fra sit hjørne-kontor på toppen har ministeren en ene-stående udsigt over Københavns Sydhavn og mod øst til Udenrigsministeriet, når tid tillader. Eva Kjer er casual klædt, i det hele taget en sportig kvinde med et smil, der må få selv den største ”stivnakke” til at smelte. Frisk melon, kaffe på kanden eller isvand står klar!

KLAR UDMELDINGMan skal ikke tage fejl af ministerens milde ydre. Eva Kjer Hansen har været minister i flere omgange herunder fiske-riminister, så sønderjyden og landmands-datteren fra Aabenraa egnen og mor til 3 piger, ved hvad hun taler om. Derfor blev statsminister Lars Løkkes udmelding om, at Eva Kjer Hansen skulle være rege-ringens ansvarlige minister for miljø og fødevare med ansvar for fiskeri, hilst vel-kommen i erhvervet.

Ministerens klare udmelding i forhold til discardforbuddet, går imidlertid imod hvad erhvervet havde håbet at høre og ønsket. Fiskerne vil kæmpe for at forbud-det ophæves. Loven går ifølge formanden for Rømø Fiskeriforening, Oluf Stenrøjl, stik imod al sund fornuft. Det vil man kun-ne læse i artiklen ”Fangst af hesterejer” her i magasinet. Oluf Stenrøjl bakkes op i sit synspunkt af formanden for Bælter-nes Fiskeriforening, bundgarnsfisker Allan Buch, Middelfart.

DISCARDFORBUDAllan Buch forklarer sin holdning med at fiskerne af i dag er opdraget til at udføre miljøvenligt fiskeri. Over 50 procent af kutternes bifangst ville overleve, dersom vi måtte udsætte de mindre og stadig levende fisk. Med discardforbuddet dør hele bifangsten, fordi fangsten uden und-tagelse skal tages med i land og tælles op, så fiskerikontrollen kan forsikre sig om, at alt følger Danmarks og EU’s regelsæt for fiskeri, når etaten dukker op til kontrol i havnene eller til søs.

Eva Kjer Hansen har selv været med til at lande discardforbuddet som tidligere fiskeriminister fra 12. september 2007 til 23. februar 2010. Hun mener det er direk-te forkert, når formanden for Bælternes Fiskeriforening peger på at mere end 50 procent af bifangsten i fiskeriet overlever:- Omfanget af døde fisk er langt større end det oplyste, siger Eva Kjer Hansen, og fortsætter såvel etisk som miljømæssigt er det forkert at smide ud. Vi har kæmpet for at lande en skånsom ordning i EU, samtidig med at fiskerne med forpligti-gelserne har fået en større kvote, siger ministeren.

HÅNDKLÆDET I RINGENDiscardforbuddet også kaldet landings-forpligtigelsen betyder, at en del af det danske fiskeri fra den 1. januar i år blev omfattet af første fase mod udsmid af fisk. Det omfatter fiskeriet på torsk og laks i Østersøen samt industrifiskeri, (fisk der ikke går til konsum, red.) og det pelagiske fiskeri, (stimefisk, red.). Netop restriktionerne omkring industrifiskeri i bl.a. den vestlige del af Østersøen, var årsag til at tre fiskere fra Søn-

derborg ”smed håndklædet i ringen”. De solgte deres kvoter og to store ståltraw-lere til svenske interesser.

For en række af det øvrige fiskeri gen-nemføres discardforbuddet i perioden fra 1. januar næste år og frem til 2019.

LYTTER TIL SAGLIGE ARGUMENTERMåske skulle man i fiskeriet være mere selektive på fang-stredskaberne i forhold til maskestørrelser, for der hvor jeg ser problemet i

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 1 54 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

EVA KJER HANSEN CV• Født 22. august 1964 i Aabenraa,• Udnævnt til Miljø- og fødevareminister den 28. juni 2015.• Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 12. septem-

ber 2007 til 23. februar 2010.• Socialminister og minister for ligestilling fra 2. august

2004 til 12. september 2007.• Formand for Europaudvalget fra okt. 2011 – jun. 2015.• Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn mar. 2010 - sep.

2011.• Formand for Udvalget vedrørende Danske Kulturelle

Anliggender i Sydslesvig 2002-2004• Medlem af Europa-Parlamentet 1994-1999.• Folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds fra

13. november 2007.• Folketingsmedlem for Venstre i Vejle Amtskreds fra 12.

december 1990 til 13. november 2007.• Cand.polit., Københavns Universitet, 2012.• Tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole, fra

1990 til 1991.• Aabenraa Statsskole, fra 1980 til 1983.• Rødekro Skole, fra 1978 til 1980.• Hellevad Skole, fra 1971 til 1978.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 1 5 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

bifangsten i det hele taget, er bl.a. de små rødspætter. Ved stør-re maskestørrelse ville de små og smidige fisk kunne slippe ud, fortsætter Eva Kjer Hansen.

Ministeren understreger, at hun gerne lytter til saglige argumen-ter og gode forslag fra dansk fiskeri: - Jeg vil tilbyde erhvervet, at stille op til diskussion i Hvide Sande, eller hvor man nu vil ønske, så vi kan få en reel drøftelse af fiske-riets problemer. Der skal ikke fra min side herske nogen tvivl om erhvervets betydning for Danmark. Det jeg selvfølgelig er interesseret i er at høre fiskernes argumentation for, hvordan man kunne gøre rammebetingelser bedre herunder bureaukratiet mere smidigt og enkelt.

TYSKERNE GRINERFælles for de fiskere som Fisker-Bladet har talt med er, at ram-meaftalerne for danske fiskere er ude af trit med virkeligheden. Flåden trænger desuden til for-nyelse. Lånemulighederne som i landbruget er håbløse. Bureau-kratiet er ved at drukne den enkelte fisker, selv i en lille jolle som dem bundgarnsfiskerne benytter. Hvor længe skal vi være EU’s duks, spurgte fiskeskipper Palle Heinrich, Sønderborg, i det tidlige forår i et interview her i magasinet. Tyskerne generelt har bedre aftaler end os. Tyskerne står på den anden side af Flens-

borg Fjord og griner af de danske fiskere.

Set fra min stol, siger Eva Kjer videre, forestår et større EU-arbejde vedrørende kontrol. Her skal vi fra dansk side stykke et bedre kontrolforslag igennem til Kommissionen. Jeg vil der-for opfordre fiskerne til at frem-sende forslag. De skal på ingen måde stilles ringere end deres tyske kollegaer.

Med kameraovervågning på nogle af de større trawlere, er vi kommet et stykke ad vejen hvad kontrol angår i forhold til discard ordningen. Her ser det ud til at indsatsen har båret frugt.

SKAL GÅ HÅND I HÅNDMiljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen ønsker også via Fiskerbladet at slå en tyk pæl igennem sin forgængers for-slag – tidligere fiskeriminister Dan Jørgensens, (S), planer om at fremme stangfiskeriet til stor ulempe for bundgarnsfiskeriet i bl.a. bæltområderne. Sidst-nævnte gruppes områder skulle indsnævres eller henvises til Kat-tegat. Der var ifølge den tidligere minister større penge i uden-landske stangfiskere. Danmarks Sportsfiskerforbund var selvsagt ved at knejse bagover af bare begejstring.

- Det vil jeg ikke være med til. Fiskerne, (bundgarnsfiskerne,

red.), såvel som stangfiskerne skal gå hånd i hånd og i stedet acceptere hinanden. Der er i min verden plads til begge former for fiskeri, siger Eva Kjer!

Til gengæld ser ministeren ger-ne, at begge parter fremover bidrager til at beskytte vore rev. Eva Kjer Hansen nævner i den forbindelse bl.a. de rev, der ligger i den ydre del af Flensborg Fjord, hvor der skal indrettes nogle sik-kerhedszoner, så fiskerierhvervet kan passere.

BRISLINGEKVOTEN SKAL OPEt udspil til en bedre fremtid ser jeg bl.a. i en ny såkaldt ”Blå vækst” rapport, der er udarbej-det af Dansk Fiskeri og Akvakul-turen, på tværs. Erhvervene kom-mer med planer, der skal komme fiskerne til gode som f.eks. fangst af brisling. Kvoten skal op og det må jeg snarest forhandle med EU Kommissionen. Foreløbig er der sendt en anmodning. Kvoten i år er på 227.000 tons.

Noget af det jeg især finder interessant ved rapporten er hele afsnittet om uudnyttet potentiale i dansk fiskeri. Vi må nytænke ikke kun hos fiskerne, men i fødevareindustrien og se på de muligheder konsummæs-sigt havet tilbyder. Vi skal lære at spise knivmuslinger, taskekrab-ber, skrubber og hjertemuslinger blot for at nævne nogle af de forslag der fremgår af rappor-

ten. Ressourcerne skal udnyttes bedre, siger Eva Kjer Hansen.

STIGNING I GYDEMASSENEn anden ting jeg allerede har bemærket efter min tiltræden som minister er, at der på en lang række arter fisk er en god stigning i gydemassen. Det gæl-der f.eks. torsk, hvorfor vi måske skulle genoverveje kvotestørrel-ser.

-Hvordan vil du som minister gen-skabe gnisten i dansk fiskeri?Hertil siger Eva Kjer Hansen, at fremgangen i nogle af fiske-bestandene allerede har givet bonus i form af optimisme i erhvervet. Dansk fiskeri skal tales med ind i debatten, når vi drøfter et mere balanceret Danmark. Jeg håber at det vil lykkes at udvikle fiskeriet og udnytte kvoterne optimalt. Afregningerne er uhyre lave, alligevel lykkes det fiskeriet at hjemsejle 4,1 mia. kr. i 2014 baseret på 2.455 fiskefartøjer. Det er 1000 fartøjer mindre end for 10 år siden.

Danmark tæller blandt de store fiskerinationer. Det skal vi ved-blive med at være ved at give fiskeriet et grundigt eftersyn og bl.a. undersøge mulige tilskuds-ordninger og optimere vore pro-duktionsmetoder, slutter miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.


fff

Skift til M26.3 og få kr. 5000 i rabat pr. cylinder fra den nuværende motorI mere end 100 år har Moteurs Baudouin været kendt som en pålidelig marine dieselmotor. Den nye økonomiske M26.3 er ingen undtagelse og er desuden IMO TIER III godkendt og opfylder EPA TIER IV kravene.

Tilbuddet gælder året ud, men slå til nu. Modellen er klar til levering fra september 2015.

DT-Interlink

Part of Vestergaard GroupDT-Interlink Nordhavnsvej 10 9900 Frederikshavn www.dt-interlink.com [email protected] Tlf.: +45 9842 9701

M26.3 - Ny serie fra Moteurs Baudouin

Konfiguration 6 cylindere på række 12V ved 90o

Slagvolumen 15,9 l 31,8 l

Kapacitet (kW/hk-rpm)

P1 331-441/450-600/1600-1800

08-883/1100-1200/ 1600-1800

P2 485-551/660-750 1800-2100

970-1104/1320-1500/1800 - 2200

P3 599/815/2100 1103/1500 - 2200

6 M26.3 12 M26.3

Mød os på Danfish Aalborg

fra 7. til 9. oktober.

HUMØRET PÅ VEJ TILBAGE BLANDT NORDSØ-FISKERNEOm det skyldes Danmarks Radios serie ”De unge fiskere” skal stå uimodsagt, kun kan man fastslås at interessen for fiskerierhvervet er stigende blandt de unge. Er der hold i rygterne blandt fiskerne på den jyske vest- og østkyst, så tages det som noget ganske positivt i erhvervet. Vi har om nogen haft brug for positive signaler såvel af økonomisk karakter, fangstmæssigt som rent menneskeligt i form af unge og innovative fiskere.

AF JENS NØRGAARD

Det siger den 36-årige fiskeskip-per Lars Kajgaard, Strandby, der har syv mand ansat heraf en lær-ling på sin trawler FN 436 Tove Kajgaard i et to-holdskift. Smi-lende er brede hos skipper og besætning efter næsten 5 døgn på havet. Gennemsnitsalderen om bord på skippers hold er 28 år.

- Tonen er afslappet, vi udgør et team, hvor der skal være plads til at more sig og løfte i flok, når det er nødvendigt.

JOMFRUHUMMERNE BLEV VÆKDe brede smil fortager sig heller ikke da lugen på vejrdækket og på shelterdækket åbnes ned til lasten. Tove Kajgaard er tungt lastet efter de mange døgn på havet, da skibet anløber losse-kajen ved Hvide Sande Fiske-auktion.

- Det sker at vi sidder på bunden, fortæller Lars Kajgaard.

Det er kun 2 år siden at Lars Kaj-gaard i en samtale med Fiskeri Tidende, som følge af et meget

koldt forår, kunne fortælle, at jomfruhummerne stort set ikke var til at drive op af hullerne ud på havbunden. Fangsten havde i princippet aldrig været så ringe. Priserne var fornuftige men hvad hjælper det når ”hummerne” ikke vil gå i nettet. Derimod så det fornuftigt ud på konsumfi-skeriet.

Med 13 træk 4-trawl 85 sømil vest for Hvide Sande er der fan-get 3 tons jomfruhummer, 6 tons rødspætter og 1500 kilo blandet fisk som kulmule og 300-400 kilo Helleflynder. Rødspætter med mere skal på Hanstholm fiske-auktion og jomfruhummerne til Læsø Fiskeindustri, hvorfra de distribueres til Spanien og Frank-rig.

LOSSEPLADSEN NORDSØENSkibet når kun lige at blive fortø-jet før alle mand er på pladserne i dybet i det iskolde lastrum, ved trawlerens mastekran som pas-ses af skipper og en mand på land til at tage imod de 550 kas-ser som udgør lasten. Dog forin-den skal alt det opfiskede affald fra Nordsøen i land fra vejrdæk-

ket. Der ligger en lille kubikme-ter af alt muligt fra malerspande, iturevne net, plastikdunke, twist-klude og andet affald. Kort og godt man undrer sig over den manglende miljøbevidsthed på havet.

Det er hverdagen forklarer Lars Kajgaard. - Vi kan ikke gøre andet end at samle det op og sørge for at det kommer med i land til endelig bortskaffelse. ”Skraldemands-jobbet” er til stor irritation. Fiske-rierhvervet gør alt for at kvali-tetsoptimere i et rent hav uanset om det er industri, konsum eller pelagisk fiskeri. Ingen kan derfor være tjent med at havet også bruges til losseplads.

OPVOKSET MED FISKERIETLars Kajgaard er opvokset med fiskeriet. Hans far var fisker hjemme i Strandby nord for Fre-derikshavn. Han har overtaget såvel nummer som navn fra sin fars båd. Navnet henviser til Lars’ mor. Selv er han gift med Vicki og far til 3 børn fortæller han med det bredeste og mest vindende smil man kan forestille sig.

På spørgsmålet om han ikke ger-ne ville være tættere på familien og fiske i Kattegat, siger skipper i samme nu:- Familien kender ikke til andet end det, at jeg er væk nogle uger ad gangen. Hvad fiskeri i Kattegat angår tjener vi for lidt i det farvand.

- Vi fisker gerne 3 måneder fra det sene forår i slutningen af maj og frem til september i Nord-søen. Derefter flytter vi op til Skagerrak, hvor jeg ligeledes har rettighederne til at fiske. Det er egentlig vort primærområde, hvor vi normalt lander i Hirts-hals. Det hænder at vi så laver en afstikker til Kattegat.

Sammen med min afløserskip-per 28-årige Rasmus Hagemann Christensen, som i øvrigt bestod fiskeriskolen i Thyborøn med udmærkelses og i 2012 blev til-delt prisen ”Årets fisker”, laver vi i fællesskab en vagtplan for mandskabet og for os 2. Hver 3 måneder har vi den oppe og vende og det fungere ganske udmærket på den måde for os alle.


GODT ØJE TIL UNGELars Kajgaard har et godt øje til de unge fiskere. Som sådan fik han også fat i Rasmus Hagemann Christensen, da denne var færdig med skolen. Hjertet banker for de unge og for at gøre opmærk-som på de muligheder fiskeriet også byder.

- Kan jeg se et talent vil jeg gå langt for at fremme vedkom-mende. Det kunne f.eks. være i et kompagniskab ved at investere i et fartøj. Når jeg efter 3 til 4 år kan se at den yngre fisker kan stå på egne ben, trækker jeg mig stille og roligt ud af engagemen-tet og går så evt. ind i nyt projekt.

- Som fisker mener jeg at det er min pligt at hjælpe de yngre i gang, fortæller Lars Kajgaard videre. Generationerne efter mig skal også have en chance som den jeg fik i mine helt unge dage. Forholdene er godt nok

anderledes i dag, hvor økono-mien til opstart kan være svær. Men hvem skal jeg ellers sælge til, når jeg engang, forhåbentlig først om 30 år, beslutter mig for at stoppe?

- Jeg kan kun opfordre unge til at søge ind i vort erhverv. Søg ind på Fiskeriskolen i Thyborøn. Uddannelsen tager 2 år og med et duelighedsbevis i hånden står vejen åben til et af de mest frie erhverv.

KAN IKKE SE TV- Fiskeriet har alle dage været mit ét og alt. Okay der er dage der kan være træls, som vi siger i Nordjylland. Der er nedgangs-tider som vi gerne havde været foruden, men i store og hele ser det fornuftigt ud.

- Som 18-årig stod jeg ud som fisker og som 25-årig fik jeg foden på eget dæk. Det var gode

tider den gang! Banken var til-freds og overtalte mig i 2007 at investere i et helt nyt skib der både skulle være større, mere miljøvenligt, byde på optimale arbejdsforhold og tidsvarende aptering. Det skulle også være behageligt at være ombord på frivagten.

Fritiden går med at sove afbry-der fisker, Daniel Dalsø, alt imens han fører kontrol og håndterer de mange kasser fisk og jom-fruhummer som skipper med kranens hjælp og fjernbetjening i hånden løfter fra borde til kaj. Vi kan stadig ikke se TV-avisen på Nordsøen. Når der er frirum kalder administration og bog-holderi for mit vedkommende, fortsætter Lars Kajgaard. Det er alt for omfattende for os fiskere. Man keder sig bestemt ikke i det-te erhverv. Derfor er det vigtigt at omgive sig med en initiativrig besætning.

GENNEMTÆNKT SKIB”Tove Kajgaard” er resultatet af det gennemtænkte fiskeskib. Far-tøjet er bygget ved Vestværftet i Hvide Sande og afleveret i 2009 som byggenummer 279. Læng-den er 22 meter, bredden udgør 6,7 meter og så stikker hun 4,2 meter. Trawleren er udstyret med egen isfabrik, satelitkommunika-tion. Apteringen rummer plads til 6 personer. Ferskvandstanken rummer 15.000 liter og lastrum-met er på 93 m3.

Lars Kajgaard har for længst slået sit navn fast i fiskeribranchen. Han er næstformand i Strand-by Fiskeriforening og Strandby Havn. Derudover er han formand for Strandby Fiskeriselskab – et selskab der varetager fiskernes kvoteinteresser. Stort set alle Strandby fiskere er med er med i puljeordningen som sikre den enkelte fisker fiskerirettigheder.


SIDE 11 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

FISKERBLADET SEPTEMBER 2015

Kæmpe flydedok på plads i ThyborønDet var et flot syn, da den 153 meter lange og 33 meter brede fly-dedok søndag d. 28. juni blev bugseret ind imellem molehovederne til sin midlertidige plads på Nordsøkaj. Thyborøn Havn udvider bas-sinarealerne med ca. 2 hektar, så flydedokken får en permanent plads ved siden af Værftskaj.

Dokken er et flydende servicecenter og værksted, som fartøjer på op til 6000 tons kan sejle ind i, når noget skal repareres eller vedligeholdes. Dokkens bund fyldes med vand, sådan at skibet kan sejle ind imellem dets to vægge, og når dokken igen tømmes for vand, hæver den sig, hvorved skibet står tørlagt og klar til service.

Det er Thyborøn Ophalerbedding, som har købt flydedokken, der nu er den største af sin slags på Vestkysten. Den nye investering forventes at skabe 40-50 nye arbejdspladser på og omkring havnen. Fortrinsvis hos de 2 virksomheder der står bag: Thyborøn Skibs- og Motor samt Kynde og Toft, men også blandt havnens andre virksomheder vil de øgede aktiviteter skabe vækst og arbejdspladser.

HAVNENYT


vestjyskbank.dk/thyborøn

Havnegade 46 - 7680 THyborøn

Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77

mail: [email protected] - cvr-nr. dk10106168

I løbet af sommeren har entreprenørerne lagt sidste hånd på opgra-dering af henholdsvis 150 meter kaj på Nordsøkaj og de 2 nye mole-hoveder ved indsejlingen til Thyborøn Havn. Begge steder er der tale om renovering og opgradering. Den 80 meter bredde indsejling er nu 9 meter dyb i hele bredden, hvor der før ”kun” var ca. 60 meters indsejling med 9 meters vanddybde, skrånende op til selve moleho-vederne med 6 meters dybde. Dette gør Thyborøn Havn endnu mere sikker at anløbe for fartøjerne.

Renoveringen af Nordsøkaj er etape 2 af en tidligere opgradering med endnu 150 meter fra 6 til 9 meters vanddybde og en forbedring af bæ-reevnen på kajanlægget til 2 tons pr. m². I forbindelse med renoveringen

er der også opsat nye strømskabe med forsyning, der også har fået et løft fra 65 ampere til 125 ampere stik. Der kommer hele tiden større krav fra materiel på skibene. Derfor forøger havnen også kapaciteten på strømforsyningerne.

Der er stigende efterspørgsel efter kajanlæg med stor vanddybde, derfor kommer de ekstra 150 meter kaj til stor glæde for bl.a. de hjemmehø-rende industrifiskefartøjer. Men bestemt også for de maritime service-virksomheder, som trawlbinderier, smede, skibstømrer, elektronikfirmaer, malere osv., så de kan servicere større fartøjer mere fleksibelt og have flere større skibe til reparation på samme tid.

Nye molehoveder og Nordsøkaj klar til brug

Thyborøn Havn har lanceret et nyt grafisk udtryk, som nu indfases løbende i de kom-mende måneder.

Den stigende internationalisering og aktivitet bl.a. med udenlandske aktører indenfor fiskeri-, gods-, offshore- og shipping industrien gør, at det grafiske udtryk, herunder logo, hjemme-side, brochurer mv., moderniseres. Et eksempel på den nye grafik er denne udgave af Thybo-røn Havnenyt, som indeholder det nye logo og de nye grafiske elementer.

Det nye logo med det karakteristiske symbol i stedet for bogstavet ø i Thyborøn er det gennemgående tema i det nye grafiske udtryk.

Dette symbol er valgt, fordi danskere ser det som et Ø i Thyborøn, og udlændinge, der ikke kender bogstavet ø, læser det blot som Thyboron. Derudover markerer ”pilen” det sted Thyborøn ligger i Danmark – altså ind i Jylland fra Nordvest.

Logoet og symbolet - den orange pil og det runde O - vil gå igen i det grafiske udtryk, og bruges fremadrettet som det genkendelige ved Thybo-røn Havn. Vi indfaser det løbende på medier og materialer som hjemmeside, brochurer, Facebook, brevpapir, skilte osv.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Fiskeriskolen i ThyborønErhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af:• 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen• 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer

Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

FiskehandlerEn ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed

Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser• Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne)• ROC og LRC• Medicinkiste B og C basis og opfølgning• Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning• Navigation• STCW kurser

Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Nyt grafisk udtryk


Når Thyborøn Ophalerbeddings nytilkomne flydedok tages i brug, forventes den at skabe ca. 40 nye arbejdspladser i Thyborøn. I den forbindelse forestår der et arbejde med at skaffe den rette arbejds-kraft.

Det vurderer Jens Kristian Eriksen, direktør i Kynde & Toft, som ejer flyd-okken sammen med Thyborøn Skibs- og Motor. De har ofte besværet med at finde nye medarbejdere med de faglige kvalifikationer, det kræves på en havnevirksomhed. En udfordring, han har fælles med andre virk-somheder på havnen. »De er svære at finde og ikke altid lige lette at trække hertil. Vi kan somme tider få en, der godt vil tilbage til Thyborøn, men hovedsageligt må vi udlære folkene selv. Vi har 12 lærlinge, og det er, hvad vi kan magte. Omkring halvdelen bliver her, når de er udlært, mens resten godt vil have nye udfordringer,« siger Thyborøn-direktøren.

»Vi er ikke begyndt at søge efter folk til at arbejde på flydedokken endnu. Men man kan da frygte, det bliver svært at finde medarbejdere nok. Vi kan godt tage enkelte ind, som ikke har kvalifikationerne i forvejen. Men de skal læres op, så der er en grænse for hvor mange. Vi ligger i Thyborøn, og vi kan ikke placere os andre steder i landet. Det er her, vi hører til og har vore kunder, så det er nødvendigt for os at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, hvis vi skal udvikle os. Vi må håbe, at der er nogle, der får øjnene op for, at der er attraktive arbejdspladser her i Thy-borøn. Det er jo ærgerligt, hvis det skal blive et problem for udviklingen, at vi ikke kan få kvalificeret arbejdskraft.« slutter han.

Den nye investering til 30 millioner kroner er ikke bare til gavn for de 2 virksomheder og havnen, men for hele lokalområdet. »Vi har været formidlere af kunder fra udlandet, som vi sender på andre pladser, fordi vi ikke har kunnet tage dem i Thyborøn, så jo, vi har en god fornemmelse af, at vi nok skal få det her til at køre« siger Tage Hansen, der er direktør i Thyborøn Skibs- og Motor.

Den nye dok kan løfte 6000 tons - og forhåbentlig også arbejdspladserne i Thyborøn.

»Det her skulle gerne give et løft til hele byen. Ikke bare til os, men til slagteren, købmanden - ja, hele byen« siger Tage Hansen.

Flydedokken skaber arbejdspladser

FAKTA OM FLYDEDOKKEN

Længde: 153 meter

Bredde: 33 meter

Indvendig bredde: 25 meter

Dok kapacitet: ca. 6.000 tons.

Dokken fungerer ved, at 14 store tanke bliver fyldt med vand, så den sænkes ned under vandet. Derefter sejler skibet ind, inden vandet igen bliver pumpet ud af tan-kene, hvorved skibet bliver løftet.

Thyborøn Havn vil gå i gang med en investe-ring på 20 millioner kroner som en udløber af flydedokkens ankomst.

Flydedokken ligger midlertidigt placeret i hav-nen ved den ny renoverede Nordsøkaj, og til foråret vil den så komme på sin permanente plads, når havnen er færdig med at udvide hav-nebassinet. Flydedokken er ikke den eneste grund til, at havnen vil foretage denne udvidel-se. Der er stigende aktiviteter og efterspørgsel, så der er brug for kajanlægget hvor flydedok-ken ligger nu. Disse kajanlæg bruges i forvejen af coastere med gods og især den hjemmehø-rende fiskeflåde, der kræver større og større vanddybde.

Udvidelsen er på ca. to hektar vandareal, og lig-ger på et område der tidligere har været brugt til indsejling og sortering af søral. Det er Thy-borøn Havn der anlægger vandarealerne og Thyborøn Ophalerbedding der selv bekoster

de anlæg, der skal til for at drifte flydedokken samt den løbende oprensning af bassinet.

Samtidig med udvidelsen af vandarealerne projekteres og disponeres det bagvedliggende landområde til nye areallejere i forbindelse med flydedokken og deraf følgeaktiviteter i værftsindustrien.

»Vi har allerede fået de første forespørgsler fra maritime service virksomheder på at leje areal på det kommende værftsområde i nærhed af liggepladsen for flydedokken. Vi er derfor glade for at kunne udvide vores infrastruktur og tilby-de den plads, der skal til,« siger havnedirektør Jesper Holt Jensen.

Thyborøn Havn sender udvidelsen af havne-bassinet i udbud i løbet af sensommeren til anlæggelse umiddelbart efter. Det forventes at bassinet står færdigt i løbet af foråret 2016.


Grobund for flere Offshore fartøjerMed flydedokkens ankomst skabes der også grobund for at flere offshore fartøjer og coa-stere kan blive serviceret og vedligeholdt i Thyborøn Havn.

Grundlaget for de maritime service virksom-heder på Thyborøn Havn er og har altid været fiskeriet. Der er i årenes løb oparbejdet en fan-tastisk ekspertise i at servicere og vedligeholde fiskefartøjer. Specielt mht. hydraulik, spil, om-bygninger af skrog, stålarbejde, skibselektronik osv.

Denne ekspertise er i de seneste år, i takt med at fiskeflåden bliver mindre men fartøjerne større, også blevet brugt på fartøjer i andre brancher såsom dykkerskibe, sandsugere, ka-belskibe mv.

Virksomhederne på Thyborøn Havn er bl.a. kendt for at gøre tingene færdigt, man går ikke hjem bare fordi klokken slår 15.00. Dette er en

dyd som især kan bruges i offshore branchen, hvor tid er penge. Et kabelskib eller installati-onsfartøj skal helst ikke ligge stille i havnen, der-for er fleksibiliteten på Thyborøn Havn væsent-lig for at skabe succes også i offshore industrien.

For at Thyborøn Havn skal kunne komme i spil til de kommende danske nærkyst vindmøl-leparker, er flydedokken også et vigtigt para-

meter. Både i servicefasen, men specielt også i installationsfasen er det vigtigt, at de fartøjer der bruges på projekterne, kan komme hurtig til en dok, hvis der er nedbrud på skibet. I an-læggelsesfasen af Anholt vindmøllepark mellem Grenå og Anholt var over 100 forskellige skibe i Grenå havn i kortere eller længere tid. Dette siger noget om potentialet for Thyborøn virk-somhederne med flydedokkens ankomst.


Thyborøn Sejlmageri

Thyborøn Sejlmageri har mere end års

erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til

erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

50

Med vores beslutning om at anlægge en Offshorekaj i Sydhavnen samt en udvidelse af havnebassinet i Værftsområdet, er der 2 store licitationer på vej i de kommende må-neder.

Offshorekajen i Sydhavnen bliver 180 meter lang og skal udføres med en bæreevne på 20 tons pr. m². Dertil kommer klargøring af nogle arealer i baglandet samt uddybning fra sejlren-den ind til kajanlægget til 9 meters vanddyb-

de. Licitationen forventes sendt ud i løbet af september måned. Anlæggelsen kan gå i gang straks derefter med færdiggørelse i sensom-meren 2016.

Udvidelsen af havnebassinet i værftsområdet er på ca. 2 hektar og har til formål at huse Thyborøn Ophalerbeddings flydedok. Den udføres med stenskråninger og klargøres til 12 meters vanddybde. Thyborøn Ophalerbedding står selv for alle installationer til flydedokken,

såsom forankring, landgangsbro osv. Thyborøn Havn sender opgaven ud som indbudt licita-tion i løbet af august/september måned, med anlæggelse straks derefter og færdiggørelse i foråret 2016.

Begge anlæg sker med egenfinansiering fra Thy-borøn Havn, og forventes i løbet af få år at skabe positiv vækst både på top- og bundlinje.

2 store licitationer fra Thyborøn Havn

THYBORØN HAVN

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Efter opgraderingen af yderligere 150 meter kajanlæg til 9 meters vanddybde på Nordsøkaj er det gået stærkt med at udleje grundene direkte til kajen.

Området har de sidste mange år været brugt til oplægning af grej, men dette er flyttet ud på det gamle grusområde, så der nu er plads til virk-somheder og lagerhaller. 5 nye lejere er kommet til i løbet af det sidste års tid. Nordsøtrawl Thyborøn har bygget nyt stort og topmoderne pro-duktionsfacilitet på ca. 2.500 m² med tilhørende lagerfaciliteter. Thyborøn Trawlbinderi, der sidste år renoverede deres produktionsfaciliteter, har bygget knap 1.000 m² lagerhal. Derudover er en stor lagerhal til fiskered-skaber bygget, og to er i skrivende stund i opførelsesfasen.

Thyborøn Havn har stadig få ledige grunde i nærheden af Nordsøkaj / Industrihavnen, og er i øjeblikket ved at udfærdige en overordnet dis-

positionsplan for de forskellige arealer og anvendelse heraf, herunder placering af fremtidige redskabshuse mv.

Nybygninger på Nordsøkaj

Nærkystparkerne nærmer sig en afgørelseI løbet af sommeren er der sket en udvikling, der ser ud til at favori-sere Vesterhav Nord og Vesterhav Syd i kapløbet om at blive udlagt til pladser for de danske Nærkyst Vindmølleparker.

Energistyrelsens udbud af retten til at opføre op til 350 MW vindmøl-leparker nær den danske kyst består af 6 områder: Vesterhav Nord ud for Thyborøn, Vesterhav Syd ud for Søndervig, Sæby ud for Sæby, Sejerø Bugt nord for Kalundborg, Smålandsfarvandet ud for Skælskør og Bornholm ud for Rønne. I hvert område måtte anlægges op til 200 MW og samlet op til 350 MW. Men VVM undersøgelserne har reduceret Bornholm til maksimum 50 MW, Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet til maksimalt 100 MW. Derudover må der kun anlægges én af parkerne Sæby, Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet, hvilket besværliggør kombinationsmulighederne for disse parker.

For at få økonomi i at opstille møllerne er det en kæmpe fordel at have stordriftsfordele specielt i anlæggelsesfasen, hvilket nu umiddelbart bedst kan lade sig gøre ved at kombinere Vesterhav Nord og Vesterhav Syd parkerne. Der er dog intet der er afgjort endnu, og mange faktorer spiller stadig ind for de 3 præ kvalificerede virksomheder: European Energy Ne-arshore Consortium, Vattenfall Vindkraft og Wpd HOFOR Danish Offs-hore Consortium. De 3 konsortier skal indgive næste bud i efteråret og deres endelige bud i april 2016. Kort derefter afgøres det, hvilket selskab der har vundet retten til at anlægge de 350 MW kystnære møller.

Thyborøn Havn og de lokale virksomheder er klar til at servicere vin-deren i både anlægsfasen, men bestemt også i den efterfølgende 25 års service periode.


FOTO: Henrik Vinther Krogh

Sommervejret viste sig fra sin gode side, da omkring 6.500 glade mennesker hyggede sig med fisk, fiskeauktion og musikalsk under-holdning på Fiskedagen den 1. august, hvor Tørfisk og Jambalaya Band med Hallur Joensen underholdte de mange deltagere.

Thyborøn Havns direktør Jesper Holt Jensen holdt åbningstalen og pege-de på, hvor vigtigt fiskeriet er for Thyborøn og omegn. Fiskeriet er hove-derhvervet og skaber økonomisk vækst og jobs og er derfor et erhverv, som skal ”plejes hver eneste dag”. Som Jesper Holt Jensen udtrykte det, så er ”fiskeriet stadig i hjertet af Havnen.”.

Der blev traditionen tro holdt en fiskeauktion på en ægte vestjysk måde. Der blev budt ivrigt på flere kilo fisk bl.a. under kyndig ledelse af bandet Tørfisk. Der blev kæmpet en hård kamp om hver rødspætte, kuller, hav-taske og kulmule, som opnåede mindst lige så gode priser, som på den rigtige auktion dagen før.

Turistchef Bjørn M. Sigurjonsson var godt tilfreds med dagen: ”Vi har haft en rigtig god stemning her i dag, uden uheld og alle har glædet sig over musikken og lækker mad. Fiskedagen i år er en forrygende afslutning af en række aktiviteter i Thyborøn og Harboøre i denne sommer.”

Bjørn M. Sigurionsson fortsætter : ”Samarbejdet mellem turistforeningen og de frivillige er gået rigtigt godt, og jeg er godt tilfreds med, at så mange har besøgt os denne gang. Hver gang vi afholder Fiskedagen sætter vi Thyborøn på det nationale turismekort.”

Omkring 30 frivillige fra Idrætsforeningerne i Thyborøn og 30 frivillige fra Thyborøn Havns Fiskeriforening arbejdede fra morgenen af på, at Fi-skedagen igen i år skulle blive en oplevelse for de mange gæster, hvilket lykkedes til fulde.

Fiskedag i Thyborøn

VESTJYSK BANK HJÆLPER NYE FISKERE I GANGMed oprettelsen af pulje til generationsskifte af fiskefartøjer er vestjyskBANK med til at sikre fiskeriet i Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Yngre fiskere kan låne op til en million kroner til køb af båd.

Det kan være vanskeligt at springe ud som fiskeskipper. Fartøjerne er i dag store og dyre. Vestjysk Bank ønsker at bakke op om yngre fiskere, der vil starte forretning, så derfor opretter banken nu en pulje på 10 millioner kroner, som nye fiskere kan søge om lån i.

- Vi er jo specialister, når det hand-ler om rådgivning og finansiering af fiskerierhvervet. Vi er repræsenteret i de to store fiskeribyer, Thyborøn

og Hvide Sande. Begge steder har vi ansatte, som alene arbejder med fiskerierhvervet, og det er derfor naturligt, at vi træder til med hjælp og sparring i forbindelse med gene-rationsskifte, siger Jan Ulsø Madsen, administrerende direktør i Vestjysk Bank.

- Vi er dybt forankret i det lokale og regionale. Derfor vil vi også gerne være med til at støtte og sikre fiske-riet i Thyborøn, Thorsminde og Hvide

HAMPIÐJAN GROUP

HAMPIÐJAN GROUPNordsøkaj 1 • 7680 Thyborøn • Denmark

Phone : + 45 97832090 • Fax : + 45 97831280 Mobil : + 45 20831989 • Email : [email protected]

www.nordsotrawl.dk

René Kloster (til venstre) og hans far Erik Kloster (i midten) fik hjælp fra Vestjysk Bank, da de stod overfor et

generationsskifte med kutteren St. Anthony L510.


Sande, tilføjer afdelingsdirektør i Vestjysk Bank Hvide Sande, Marie Øgendahl,

GODT I GANGDe kommende fiskere kan låne op til en million kroner fra pul-jen. Rentesatsen er p.t. 2,75 pro-cent og løbetiden op til otte år.

- Med lånet til en lav rente og en fornuftig tilbagebetalingspe-riode kan nye skippere nemt komme i gang med erhvervet og dermed sikre sig selv en god indkomst og være med til at holde gang i hjulene i lokalom-rådet, påpeger afdelingsdirek-tør i Vestjysk Bank, Thyborøn, Steen Trier Lund.

30-årige René Kloster har alle-rede nydt godt af den nye pulje i Vestjysk Bank. I februar købte han sig ind i sin fars bomtraw-ler i Thyborøn med hjælp fra banken.

- Jeg har fisket på båden lige siden, jeg var 16 år. Det er rart at være en del af virksomheden økonomisk nu. Det giver lidt mere gejst, smiler René Kloster.

René Kloster ville ikke have haft samme mulighed for generati-onsskifte, hvis ikke han havde

fået økonomisk hjælp og spar-ring fra Vestjysk Bank.

- Jeg har altid vidst, at jeg skulle gå denne vej, så jeg ville nok være gået ind i virksomheden alligevel. Men hjælpen fra Vest-jysk Bank har gjort det hele meget nemmere, og med den lave rente får jeg lidt mere ud af det, end jeg ellers ville have fået, vurderer René Kloster.

- Det er meget vigtigt, der tæn-kes på et glidende generati-onsskifte i god tid. Det er med stor tilfredshed, vi støtter René Kloster, som i perioden indtil generationsskiftet har afløst sin far Erik Kloster som skipper, og som nu er med til at videre-føre et godt og moderne fartøj, understreger Steen Trier Lund.

NYE INVESTERINGERRené og Erik Kloster har satset på kvalitet, søpakkede fisk og hurtige rejser, så deres fisk er så eftertragtede, at de får en noget højere pris end gennem-snittet.

- Herudover har de også instal-leret nye bomtyper, som har betydet en væsentlig brænd-stofbesparelse. De har også udviklet et nyt løftesystem i

lasten, så det er nemmere at håndtere de søpakkede fisk for medarbejderne. Det er investe-ringer, som påvirker bundlinjen positivt, siger Steen Trier Lund.

FANTASTISK SIGNALFormand for Sydvestjysk Fiske-riforening, Jesper Juul Larsen, vurderer også, at den lave rente hjælper de unge fiskere nem-mere i gang med erhvervet.

- Det er normalt svært for unge fiskere at komme i gang. Det er jo de færreste, der har en egen-kapital på fem-seks millioner kroner til at købe skibe for. Her får de et lån til en lav rente, og så bliver det ikke så svært, siger Jesper Juul Larsen.

Han roser Vestjysk Bank for ini-tiativet.- Det er et fantastisk signal, Vest-jysk Bank sender, og jeg håber, at andre banker følger med. Vi skal have nogle unge fiskere i gang. Det er den allervigtigste opgave indenfor fiskeriet lige nu, siger Jesper Juul Larsen.

Billedtekst: René Kloster (til ven-stre) og hans far Erik Kloster (i midten) fik hjælp fra vestjysk-BANK, da de stod overfor et generationsskifte med kutteren St. Anthony L510. Afdelingsdi-rektør i vestjyskBANK Thyborøn, Steen Trier Lund, er glad for, at banken har mulighed for at hjælpe nye fiskere i gang med erhvervet.

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]


NYE FILM FRA FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅDFiskeriets Arbejdsmiljøråd har lanceret syv film om fiskeri med fokus på sikkerhedFilmene er produceret for at komme endnu et skridt videre med sikkerheden men også for at vise, at sikkerheden om bord har meget med den kultur at gøre, som skabes om bord.

I filmene fortæller fiskere om deres daglige arbejde på havet. Man følger fiskere i arbejdssitua-tioner om bord ved fiskeri med garn, trawl, flyshooting, snurre-vod, not og bomtrawl ved fiskeri af muslinger og hesterejer. Fil-mene varer mellem 10 og 15 minutter.

Filmene sætter fokus på sikker-hedsarbejdet – og der er inspira-tion at hente.

Der er fokuseret på de gode eksempler, løsninger og hold-

ninger til sikkerhed. Filmene har både en fælles rød tråd og for-skellige fokusområder, så tilsam-men dækker de meget bredt, når det handler om sikkerhedskultur og sikker adfærd i forbindelse med arbejdets udførelse.

To af filmene omhandler hen-holdsvis forebyggelse af svovl-brinte i lasten og brug af APV i sikkerhedsarbejdet om bord.

Udover at filmene har fokus på sikkerhed om bord, så tegner de også

et billede af, hvordan fiskeriet foregår. Der er tale om repræsen-tative fiskeriformer, og i filmene ser man, at forudsætningen for et godt og sikkert arbejdsmiljø først og fremmest er kendskab til håndteringen af fiskeredska-berne og opmærksomhed på de risici, der kan være i forbindelse med fiskeriets udførelse.

Filmene er støttet af EU og Natu-rErhvervstyrelsen gennem Fiske-rifondsmidler.

Filmene kan ses på internettet på adressen : http://www.f-a.dk/du-har-nu-mulighed-for-at-se-7-film-om-fiskerimetoder-og-sikker-adfaerd

KILDE: FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD


http://www.f-a.dk/du-har-nu-mulighed-for-at-se-7-film-om-fiskerimetoder-og-sikker-adfaerd




FANGST AF HESTEREJER DOMINERES AF HOLLAND Danskerne vil ikke betale for kvalitetsrejer der er fanget i Nationalpark Vadehavet som hestereje eller Rømøreje. Oveni kommer så rejens brune farve, der modsat fjordrejens lyserøde farve, får os ”almindelige” dødelige danskere til at rynke på næsen. Det uanset at Rømørejer smager af hav modsat de rejer vi køber fra dybfryseren i et supermarked.

AF JENS NØRGAARD

Heri findes bl.a. en af årsagerne til at rejsefiskerne ved den jyske vestkyst har svære tider og kun udgør en brøkdel af den nord-europæiske rejeflåde i forhold til hollænderne eller tyskerne. De tre lande Danmark, Tyskland og Holland har tilsammen ca. 500 licenser - Danmark har 28. På årsbasis fanger danske fisker mellem 2.800 til 3.100 tons. Heraf landes der 700 – 900 tons på Rømø. Det svarer til 8 – 10 pro-cent af den samlede mængde landede rejer i Danmark.

LANG REJSEHalvdelen af rejerne som det dan-ske firma Poseidon Rejer A/S mod-tager, går direkte efter landingen

upillet til ferskvaresalg i Holland og Belgien. Resten sendes ud på en lang køretur med eksportkø-levogn til Marokko. Det fortæller Rømø Fiskeriforenings formand gennem nu 46 år og bestyrelses-medlem i Danmarks Fiskerifor-ening, fiskeskipper Oluf Stenrøjl.

Det er typisk de mindste af de fangede rejer, siger Oluf Sten-røjl videre. I det nordafrikanske lande bliver disse rejer håndpil-let af marokkanske kvinder før reeksporten til Europa. Her sæl-ges de til restauranter eller salat-fabrikker.

Lønniveauet i Marokko gør at tin-gene hænger økonomisk sam-

men. Niveauet i Danmark er for højt til at det kan betale sig at håndpille rejerne her. Flere har gjort forsøget bl.a. ved udvik-ling af maskiner, og er derefter kuldsejlet med projekterne. Pro-blemet ved maskinpilning har været, at rejernes smag er skyllet væk grundet det høje vandtryk rejerne udsættes for i maskinen. Skallen på Rømø-rejerne sidder ekstremt fast, så udbyttetabet er stort.

Hos Water King ApS i Fjællebroen nær

Faaborg håber man derimod at få succes med de drilske rejer, der skal markedsføres som Ammys Rejer, og allerede nu nydes som delikatesse på flere af gourmetrestauranterne langs den jyske vestkyst. Den sydfyn-ske virksomhed forventes inden for det næste år at etablere en fabrik med 20 arbejdspladser i Fjællebroen.


FANGST AF HESTEREJER DOMINERES AF HOLLAND TYSKERNE ELSKER DEMFor fiskerne kan man håbe at den brede del af den danske befolkning tager Rømørejerne til sig. Optimismen i branchen er der - dog skal man ikke tage et øjebliksbillede fra kajkanten i Havneby på Rømø som udtryk for, at danskerne med et slag har overgivet sig til den skønne reje fra Vadehavet. For de mange der sidder og håndpiller rejer på kajkanten i sensommervejret er tyske turister.

At Rømø skulle indtaget en nøg-leposition som landingsplads for Rømørejer stod ikke skrevet i historiebøgerne. For havnen i Havneby blev først indviet i 1964 og bygget for egnsudviklings-midler til rødspættefiskeri, der dengang foregik ved Helgoland. Ca. 14 danske fiskeskibe var ved indvielsen indskrevet med hjem-sted i den nye havn. Havnen var

kun beregnet for skibe fra 20 tons og nedefter.

Rødspættefiskeriet i Tyske Bugt holdt ikke evigt. Allerede få år efter måtte flere af fiskerne give op. Fartøjerne kom på tvang og blandt dem der købte var Rømø Fiskeriforenings formand, fiske-skipper Oluf Stenrøjl.

AUTOMATIK OM BORDSkibene blev rigget om for bom-trawl baseret på rejefiskeri. Fiske-riet var beregnet til det tyske marked. Besætningen var på 3-4 personer. Det var hårdt arbejde i mange timer uanset vejrlig. I dag er alt stort set automatisk om bord. Lige fra det øjeblik de fangede rejer kommer om bord i skibet og fra en container føres videre med et transportbånd som måler og vejer. Rejerne føres herefter ned i en stor gryde med minimum 95 grader opvarmet

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år,

og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne.

Vi tilbyder:

• Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade

• P&I samt passageransvarsforsikring

• Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier

• Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer

• Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på

vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores

medarbejdere på telefon:

Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland)

Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland)

Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne)

Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/SVi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening

Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85


vand. Herfra overføres de til en skylletromle og et vandbassin for afkøling og derefter ned i lastrummet i pakkeriet. Det er det eneste ikke automatiserede på nutidens rejekutter. På et tids-punkt var vi i Havneby oppe på 17 hjemmehørende rejefartøjer.

I 1979 forsøgte vi så at op-starte muslingefiskeriet i Vadehavet med et fra Holland hjemkøbt muslingefartøj og i 1984 kom yderligere 2 til. Det gav inspira-tion til også at prøve. Vi Rømø-fiskere var mere eller mindre alene om muslingefiskeriet frem til 1985. I takt med muslingerne blev bedre og bedre var vi en overgang 3 fartøjer her fra Hav-neby og 2 fra Esbjerg.

TÆT PÅ MUSLINGEKRIGAt muslingerne var så gode var en torn i øjet på Limfjordfiskerne og fabrikkerne langs med Lim-fjorden. Her ville man ikke finde sig i konkurrencen.

- Derfor rejste vi i 1985 over i Fiskeriministeriet for at få mus-lingefiskeriet licenseret til max 5 licenser. Vi fik beskeden, at der ikke var vilje til det. Det sidste vi sagde før vi forlod ministeriet var: -nu vil Vadehavet blive tømt

for muslinger! Ministeriet gav os ret.

I alt 31 fartøjer, hvoraf de 11 kom fra vadehavsområdet og resten fra Limfjorden, fik licens til mus-lingefiskeriet for 1986. Der blev skrabet muslinger på livet løs, så i 1988 lukkede miljøministeren, den radikale Lone Dybkjær, for muslingefiskeriet i Vadehavet – eventyret var slut. Der blev dog senere forhandlet 5 licenser ind til et begrænset fiskeri.

GIK SAMMEN MED IRMA- I mellemtiden havde jeg og 2 kompagnoner startet en fabrik op til levende salg af muslinger i Havneby, fortsætter Oluf Sten-røjl. I virksomheden pakkede vi levende muslinger og startede ferskvaresalget i et tæt samarbej-de med Irma i Københavnsom-rådet. Det største muslingesalg, med levende muslinger i sække af 15 kg., havde vi til Belgien, Holland og Rungsis og Bretagne i Frankrig. Det stoppede selvføl-geligt da Vadehavet blev lukket for muslingefiskeri i 1988.

- I takt med nedgangen i mod-tagelsen af blåmuslinger fort-satte vi leverancerne af ferske Rømørejer til Tyskland og Hol-

land samt Bretagne i Frankrig. Konkurrencen var og er stor og i takt med den dalende tilgang af rejer i Havneby har hollandske Heiploeg Group som følge valgt at stoppe på øen og i stedet byg-get ny fabrik i Büsum ved den nordtyske vadehavskyst. Tilbage på Rømø er Poseidon Rejer & Muslinger A/S, som fiskerne har aktier i, samt det Hollandsk ejede selskab Klaas Puul Danmark A/S.

- Vi er 3 brødre og en søster og kom oprindelig som børn fra Røsnæs ved Kalundborg og Ribe egnen med vore forældre til Rømø. I fællesskab har jeg og mine brødre ejet flere rejebåde. Jeg og min mellemste bror dyr-ker ikke fiskeriet så hårdt længere som før. Vi afløser når der er brug for hjælp som skipper hos vores yngste bror. Foreningensarbejde som formand for Rømø fiskerifor-ening og nu bestyrelsesarbejdet i Danmarks Fiskeriforening tager tid. Dertil skal lægges at jeg nu er 69 år gammel.

BEDRE RAMMEBETINGELSER - I Danmarks Fiskeriforening er jeg valgt ind i Nordsøudvalget. Her vil jeg bl.a. slå et slag for discard forbuddets ophævelse, (udsmidning af fangne fisk, Red).

Det er ganske enkelt urimeligt at hele fangsten pr. båd inklusive bifangst fremover skal tælles op af den enkelte fisker og bringes med i land. Fiskene ville have det bedre i ”det våde element”. Reglerne for udsmidning træder i kraft til næste år.

- I Hesterejefiskeriet, som de før-ste 13 år kørte som et forsøg, fik vi reduceret bifangst med 87 procent. Fiskeriet blev licenseret i 1981. Reduktionen i bifangst er sket ved at indbygge et ekstra net i trawlet med en maskestør-relse på 60 millimeter. Først for 2 år siden fik EU vedtaget en max maskestørrelse på 70 mil-limeter. Vi ligger som sagt under. Er maskestørrelsen over må hollænderne kun fiske indtil 12 sømil fra fiskerigrænsen til Rømø og tyskerne 6 sømil fra grænsen.På den lange bane frygter fiske-skipper Oluf Stenrøjl ikke for fremtiden i rejsefiskeriet. Betin-gelsen er dog bedre lånemu-ligheder og rammebetingelser såfremt unge mennesker skal gør sig håb om foden på eget dæk. Lånebetingelserne er gan-ske enkelt for dårlige og skibene for dyre!

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25


Der har været stærke kræfter i spil for at redde uddannelsens fremtid og et helt unikt samar-bejde imellem Erhvervsakademi MidtVest og Fiskeriskolen i Thy-borøn gør det nu muligt at tage fiskeriteknologuddannelsen som en specialisering på procestekno-loguddannelsen i Holstebro.

- Ved at indgå et samarbejde med Fiskeriskolen i Thyborøn kan vi sikre at de studerende får den helt rigtige viden inden for fiske-riet kombineret med den nyeste viden inden for industriel forar-bejdning af fiskeprodukter, siger Rektor Henriette Slebsager fra Erhvervsakademi MidtVest.

På Fiskeriskolen var de glade da de blev kontaktet fra Erhvervsa-kademi MidtVest

- Nu kan vi udbyde en videre-gående uddannelse som over-bygning på vores to nuværende uddannelser til erhvervsfisker og til fiskehandler, siger uddan-nelsesleder Agneta Julia Borg fra Fiskeriskolen, EUC Nordvest.

- Sammen med Fiskeriskolen har vi slået stregerne til en rigtig god og spændende uddannelse, der både er moderniseret og har fået et fagligt løft i forhold til tidligere. Nu glæder vi os til at komme i gang med at planlægge forlø-

bene helt i detaljer så vi kan være klar til at undervise de nye fiske-riteknologer til august og frem-over, siger Margrethe Børsting, uddannelseschef på Erhvervsaka-demi MidtVest.

Fiskeriteknologer kan få arbejde mange forskellige steder i fiske-rierhvervet fx med produktions-styring, forarbejdning, kvalitets-styring, forskning og udvikling samt som tekniske sælgere og ledere. De arbejder både i private virksomheder, der forarbejder fisk og de ansættes hos det offentlige primært inden for hav- og fiske-riundersøgelser eller som under-visere.

Formanden for den lokale fiskeri-forening i Thyborøn, Kurt Madsen er også glad for at en videregåen-de uddannelse kommer til byen:

- Jeg synes, at det er godt med en ny uddannelse på Fiskerisko-len, hvor de unge mennesker som ønsker at uddanne sig inden for fiskeribranchen nu har et alter-nativ hvis søsygen har taget modet fra dem på havet. Det er altid godt for Thyborøn med nye muligheder for mere beskæfti-gelse, siger Kurt Madsen.

KILDE: FISKERISKOLEN EUC NORDVEST

FISKERITEKNOLOG-UDDANNELSEN HOLDER FLYTTEDAGSiden august har det været muligt at blive Fiskeriteknolog på Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro og på Fiskeriskolen i Thyborøn. Uddannelsen har ellers i de sidste 30 år først ligget på Esbjerg Teknikum og senere på Aalborg Universitet i Esbjerg. Men i 2014 besluttede Aalborg at det sidste optag på uddannelsen i Esbjerg skulle ske i August 2014.


Det var næsten som at blive sat tilbage til de forne dage, da Esbjerg var Danmarks stør-ste fiskerihavn. Dengang f.eks. i midten af 1970’erne var der rundt 700 fiskeskibe, der var hjemskrevet i Esbjerg og sejlede med E-numre på skroget. Når kalenderen vendte bladet til juli måned var der normalt sommer-ferie og samtlige 700 skibe var i hjemhavnen.

Der blev bestemt ikke stille i hav-nen, men når fiskerne var væk fra skibene for at holde ferie med familien og væk fra Esbjerg, så tog andre over. Der var en hek-tisk aktivitet med reparation, kølhaling og ikke mindst maler-arbejde på skibene. Dengang var det sådan, at fiskerne tog sig af at fiske og vedligeholdet blev udført af andre. Groft sagt har fiskerne alle dage være afløn-net med procent-udbetaling af den fangstværdi, som de hev indenbords, og derfor var de ikke interesseret i skibsarbejde, da de ikke blev betalt for dette. I stedet måtte rederen selv klare dette

med penge fra den del af fang-sten, der gik til skibet.

Derfor var altid hektisk aktivitet på havnen i Esbjerg, når der var mange skibe hjemme. Maler-team efter malerteam var i gang med at forvandle de rustne og godt brugte fiskeskibe til fiske-skibe, der noget nær lignede nybygninger med skinnende maling over alt.

Disse sommeraktiviteter er stort set forsvundet i takt med de store ophugningsrunder over de seneste 20 år, hvor fiskeski-bene stort set er forsvundet fra Esbjerg. Som det ses på billedet, er der fortsat et højt aktivitetsni-veau i Esbjerg og Jette Kristine ses her under malingsprocessen med vindmølleinstallationsski-bet Bold Tern i baggrunden som en af de nye aktiviteter, som præ-ger Esbjerg havn i disse år.

DEN SIDSTEMen altså det var som at blive sat tilbage i tiden, da Esbjerg-skibet Jette Kristine E. 727 blev forsejlet

til Esbjerg. Skibet losser normalt i Thyborøn eller i Skagen, hvor fabrikkerne til forarbejdning af industrifangsterne ligger og kommer ellers ikke i hjemhav-nen. Jette Kristine blev ”parke-ret” i 6. bassin, mens et gæng malere gik i gang med at få ski-bet til at se nyt ud igen. Efterføl-gende blev trawleren taget i dok hos Esbjerg Shipyard, der havde kontrakten på opgaven. Der blev der udført almindelige opgaver med rensning af skroget, skift af zinkklodser og eftersyn af ror og propeller. Derefter var Jette Kri-stine som ny igen og kunne sejle ud for at deltage i fiskeriet efter proteinfisk, som er en række arter, der bruges til fremstilling af proteiner – fiskemel – kaldes nu om dage.

Jette Kristine er dog slet ikke ny selvom det godt kunne snyde efter den store omgang med malerpenslerne. Faktisk er ski-bet ved at være en pæn ældre trawler. Det blev leveret tilbage i august 1986 fra det hedengang-ne Johs. Kristensens Skibsbyg-

geri i Hvide Sande, der havde en produktion af store fiskeskibe op gennem 1980’erne.

Jette Kristine er nybygning nr. 178 fra Hvide Sande og med en længde på 43,31 meter i læng-den og en tonnage på 638 brut-toton var den gennem flere år blandt de allerstørste Esbjerg-fiskeskibe. Den blev leveret til Laurids Hounisen, der gennem en årrække var en af de rigtig driftige og dygtige fiskere fra Esbjerg. Hans skorstensmærke på skibene var to korslagte gaf-ler som et symbol på hans iver i fiskeriet. Han blev kendt for at ville sætte grejerne igen og igen for lige at gafle lidt flere fisk for at tjene lidt mere på rejsen. Det gav ham hurtigt kælenavnet Gaffel Laurids og nå, ja, så satte han to korslagte gafler på skor-stenen af de skibe han havde i flåden.

At taktikken lykkedes, og det var lønsomt fiskeri ses af, at Laurids Hounisen fik leveret et nybygget fiskeskib (af stål) i 1970, 1974,

ET BLAF FRA FORTIDEN PÅ KAJEN I ESBJERGEsbjerg havn er ikke hvad den var en gang i fortiden, da der lå fiskeskibe ved mange af kajerne. Alting er forandret, og der er nye aktiviteter i alle hjørner af den store havn. Midt i juli år var der dog et ”blast from the past”, som det hedder, da industritrawleren Jette Kristine – et af Esbjergs to store fiskeskibe – var i hjemhavnen for at blive dokket og malet, inden fiskeriet blev genoptaget efter sommerferien.

AF BENT MIKKELSEN


1975, 1976 og 1986. Flere af dis-se forblev i flåden efter leverin-gen af en ny Jette Kristine, som flagskibet altid har heddet, og sejlede da under andre navne som Karen Grønbjerg, Jep Olsen, Grønbjerg. I 1996 blev fiskerivirk-somheden overtaget af sønnen Niels Arne Hounisen og flåden består i dag kun af Jette Kristine. De øvrige enheder er hugget op.

ROCKALLJette Kristine og Niels Arne Hounisen er således ene om at føre traditionen med store Esbjerg-fiskeskibe videre. Der er dog endnu et stort fiskeskib med E-nummer på skroget. Det er trawleren Rockall, der endnu større med en længde på 57,4 meter og 1.461 bruttoton. Det er dog ikke helt det samme, idet Rockall ejes af det svensk kon-trollerede Astrid Fiskeri A/S med adresse i Skagen, men ejet af familien Johansson på Öckerö i den svenske skærgård.

Rockall kommer også i Esbjerg for at blive kølhalet, men gæster

hjemhavnen mest i vinterhalv-året. Fangsterne fra fiskeriet los-ses mest i Skagen, hvor rederiet har base og i øvrigt også driver nybygningen Astrid, en 70 meter lang trawler, der i juli 2014 blev leveret fra Karstensens Skibs-værft i Skagen.

Det hører dog med til Esbjerg-historien om fiskeriet, at der fortsat er en efter omstændig-hederne livlig aktivitet med fiskeri efter rejer i Vadehavet. Op mod et dusin mindre fiskeskibe er fast beskæftiget med dette fiskeri og efterfølgende losning af fangsterne i Esbjerg. Det mest synlige tegn på denne fiskeri-aktivitet i Esbjerg er en række af hollandske kølelastbiler, der flere gange om ugen holder klar til at modtage de kogte og pak-kede rejer for at køre dem til fiskeriauktion i Holland. Ellers er der ingen losning af industrifisk eller konsumfisk i Esbjerg og det gamle mundheld om at der lug-ter af fisk i Esbjerg er for længst en saga blot.

• Turborenovering• Ombytningsturboer• Fabriksnye turboer• Nyhed SCHENCK TB-comfort

Nyt moderne Turboværksted

Midtjysk Cylinder Service

Esbjerg Cylinder Service

Absalonsvej 7 - 8800 ViborgTlf.: 86 62 22 44 - Fax: 86 62 93 [email protected] - www.mcs-itop.dk

Hedelundvej 19 - 6705 EsbjergTlf.: 75 13 92 55 - Fax: 75 12 59 [email protected] - www.ecs-itop.dk


FISKERIMESSE I danMaRK

7., 8. og 9. oKToBER 2015 AAlBoRg KongREs & KulTuR CEnTER

24. IntERnatIonalE

Kontakt: Else Herfort tel. +45 9935 5518, [email protected]

Lasse H. Jessen tel. +45 9935 5509, [email protected]

Se de nyeste produkter og tendenser til fiskeri og opdræt - også til den maritime sektor

Internationalt mødested og unikt forum for networking

350 udstillere fra hele verden

Flere end 13.000 internationale besøgende

DanFish lancerer DanAqua - fremtidens mødested for opdrætsindustrien, hvor leverandører præsenterer de nyeste produkter, services og teknologier.

” Come on folks - let’s join all the other fish lovers in Aalborg! ”

Åbningstider: Onsdag 7. og torsdag 8. oktober: 10.00 - 17.00 Fredag 9. oktober: 10.00 - 16.00

Få mere at vide her... Oplysninger til besøgende, udstillerliste, seminarer/workshops osv. opdateres løbende på danfish.com og danaqua.net

UdvIdEt

MESSEaREal 2015

Fiskerbladet 9 2015

Documents

Transcript of Fiskerbladet 9 2015