magasinet for fiskesektoren59. årgang · februar 2015 nr. 1-2

Danske fiskere kvæles i bureaukrati

Stortrawler indkøbt til Thyborøn

Regeringen freder havbund

DKK 49,50

Fiskerbladet 1-2-2015

TophiSToRie

4

8

11

10

6

7

danske Fiskere kvæles i bureaukratiske regler

erhvervsFiskeriet Fra bagenkop nødlidende

akvakultur skal give jobs i nordjylland

ny aFsætningsmulighed For kystFiskerne

aFslag til havbrug ved endelave

regeringen Freder havbund i kattegat

Det psykiske arbejdsmiljø er efterhånden så belastende som følge af regler og bureaukrati, at fiskerne i de indre danske farvande er ved at blive kvalt. Erhvervet risikere at dø fordi politikerne med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen, ifølge kritikerne ikke forstår alvoren, og i sidst nævntes tilfælde blot henviser til, at så må man sejle andre steder hen og udøve fiskerierhvervet.

Tysklandsfærgen til den nordtyske delstat Slesvig-Holstens hovedstad Kiel, stop-pede i september 2003. Den 1. september sidste år, var det så slut for salgsvirksom-heden Bagenkop Fisk. Dårlig økonomi i andelsvirksomheden gjorde, at nøglen blev drejet om. Ved lukningen mistede syv medarbejdere arbejde. Når fisken nu landes i Langelands sydligste bastion, transporteres den videre med lastbil til Hundested Fiskeexport i Hundested.

Regeringen og Vækstforum Nordjylland har indgået en aftale om et partnerskab, der skal skabe øget vækst og beskæfti-gelse i Region Nordjylland. Aftalen inde-holder bl.a. initiativer der skal fremme nordjysk fiskeri og akvakultur.

En ny afsætningskanal for den dagsfriske fisk fra de danske kystfiskere er under udvikling og introduceres i begyndelsen af 2015. Kystfiskerne i de mindre og mel-lemstore havne får hermed en mulighed for at afsætte fisken uden omkostnings-tunge transporter og fordyrende mel-lemhandlere.

Natur- og Miljøklagenævnet har under-kender Miljøstyrelsens tilladelse til et stor-havbrug ved øen Endelave ud for Horsens Fjord. En principiel afgørelse og stor sejr for kvaliteten i myndighedernes afgørelser fremover, mener Danmarks Naturfred-ningsforening, som forventer, at den får betydningen i mange lignende sager.

Miljøminister Kirsten Brosbøl og fødeva-reminister Dan Jørgensen har udpeget seks områder af Kattegat som beskyttet område. Indenfor området, der sam-menlagt er på 650 kvadratkilometer, vil brug af bundtrawl, dumpning af oprenset sand og grus og indvinding af råstoffer blive forbudt.

koloFonFiskerBladetDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn-gige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet har et oplag på 4.500 som print (dec. 12) samt over 210.000 besøgende på E-magasinet. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service

og udstyrsproducenter der betjener sektoren, of-fentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli

ISSN 196-4194

ansvarshavende redaktørMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 55mu@maritimedanmark.dk

annoncerKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 44kk@rosendahls.dk

udgiver Maritime Danmark ApSDir. René WittendorffEsplanaden 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

layoutDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Næste udgave:27. februar 2015

magasinet for fiskesektoren59. årgang · februar 2015 nr. 1-2

Danske fiskere kvæles i bureaukrati

Stortrawler indkøbt til Thyborøn

Regeringen freder havbund

DKK 49,50

14

12

16

største thyborøn-trawler solgt til aFrika

danske Fællesstand på aquame i dubai

stortrawler indkøbt til thyborøn-rederi

Det dansk-hollandske selskab Nordic Pelagic A/S med adresse i Thyborøn har solgt super-trawleren Ariadne efter godt to år sejlads under dansk flag. Årsagen til salget er, at skibet med en alder på 33 år var ved at falde for aldersgrænsen og på toppen af dette stod skibets køleanlæg for en renovering og opgradering til brug af andet kølemiddel. Derfor valgte rederiet at sælge skibet og er nu på udkik efter et erstatningsskib.

Danish Fish Tech Group vil gerne hjælpe danske akvakultur virksomheder med at udnytte det store potentiale der er på det mellemøstlige marked. Derfor står Eksportforeningen som arrangør af en stor dansk fællesstand på AquaME messen i Dubai, der løber af stablen den 16.-18. marts.

Partrederiet Meilsø har indkøbt en tidligere norsk trawler som erstatning for den forrige Meilsø, der med udgangen af 2013 blev solgt til et andet partrederi i Thyborøn for at sejle under navnet Olga Ruby. I mellemtiden har partrederne været på udkik efter passende ton-nage og fandt denne i Norge.

18 19

20

Fusion i sildebranchen isaFold årets praktikplads

irske Fiskeskibe holdt jul på nordsøen

Familierne bag to af Danmarks traditions-rige fiskevirksomheder, Tenax Sild A/S og Lykkeberg A/S, grundlagt i henholdsvis 1987 og 1899, har besluttet at lægge ak-tiviteterne sammen med Tenax Sild A/S som det fortsættende selskab.

I lighed med tidligere år har Fiskeriets Arbejdsmiljøråd kåret årets praktikplads. I år var følgende fem fartøjer indstillet: E 349 Cattleya, E 727 Jette Kristina, FN 436 Tove Kajgaard, HM 120 Astorie og HG 333 Isafold

Der var ikke jul og nytår i sådan almin-delig forstand for de to irske fiskeskibe Heather Jane II og Peader Elaine II. De var på fiskeri i Nordsøen små 45 sømil vest for den danske kyst ved Blåvandshuk. Det er helt normalt for disse skibe, der fisker efter krabber og da jul og nytår er højsæson for salg af disse til især det irske og franske marked, ja så er der ikke noget med at ligge inde ved kajen julen over.

Seneste påfund fra ministerens side er stop for trawlfiskeri i Lil-lebælt. Det skal ske for at skåne miljøet og sikre fiskebestanden mod trawlfiskerne og i stedet fremme turismen og lystfiskeriet. Tilbage sidder et erhverv og ryster på hovedet ikke mindst

formanden for Bælternes Fiskeri-forening, bundgarnsfisker Allan Buch, Middelfart. Bælt-fiskernes formand, der nu i fire omgange er valgt ind i kommunalbestyrel-sen i Middelfart for Socialdemo-kraterne, og dermed partifælle til fødevareministeren, er mil-

dest talt forbløffet over at par-tiet og dermed Dan Jørgensen kan afskære et helt erhverv fra at udføre deres arbejde med en forordning.

- De fleste af os fiskere der er tilbage i bælterne - dem er der

ikke mange af mere, har fisket siden barns ben. Vi er opdraget til at udøve hensynsfuldt fiskeri. De erfaringer vi har fået giver vi videre til næste generation. Hel-digvis er det sådan, at der fortsat er nogle der tør kaste sig ud i erhvervet. De er få og slås som

danske Fiskere kvæles i bureaukratiske reglerDet psykiske arbejdsmiljø er efterhånden så belastende som følge af regler og bureaukrati, at fiskerne i de indre danske farvande er ved at blive kvalt. Erhvervet risikere at dø fordi politikerne med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen, ifølge kritikerne ikke forstår alvoren, og i sidst nævntes tilfælde blot henviser til, at så må man sejle andre steder hen og udøve fiskerierhvervet.

AF JENS NøRGAARD

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 54 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

landbruget om bankernes gunst, siger Allan Buch.

Fuglen der ”stjæler”- Regler, bureaukrati og penge-institutterne er hovedårsagen til stagnation i fiskerifaget. Det er egentlig ikke fisk vi mangler. Silden er der, ålen er mere eller mindre kommet tilbage igen. Torsken og rødspætten har det også rimeligt og dem vi ikke fan-ger henter skarven. Det gælder også vores bifangst i bundgar-nene som hornfisk og makrel. Fuglen sidder på alle mine bund-garnspæle – og ”stjæler” de fisk vi prøver at fange, fortæller Allan Buch.

- Det er overvejende efterårsfi-skeri der foregår i bælterne. Om sommeren må de større skibe ud på Vestkysten, hvor de går efter

industrifisk eller, hellefisk, eller til Læsø, hvor der fiskes jom-fruhummer. Som bundgarns-fisker er jeg med mine 4 små bundgarnsjoller stavnsbundet til området rundt Fænøsund og Lillebælt.

De fiskere der dyrker trawlfiskeri med større fartøjer, flytter sig efter årstiderne som nu kvoterne tillader. I Årøsund er der 4 trawl-fiskere tilbage, som også går på ”langfart”, om jeg så må sige, fortsætter Allan Buch.

I Fåborg er der en enkelt trawler og et par garnfiskere. På Ærø nærmere betegnet i Marstal er der 2-3 garnfiskere og trawlere og i Søby 4 trawler. Derudover er der aktivt trawlfiskeri fra Bagen-kop, Spodsbjerg, Lundeborg og Kerteminde.

et nådesstødDe fleste af fiskerne leverer deres fangster til Fåborg Fællessalg eller til Hvide Sande Fiskeauk-tion, hvorfra fisken så køres retur tilbage til detailledet på Fyn.

- Det er udviklingen og vi kan ligesom ikke rigtig gøre noget. Det siger sig selv at transport og auktion ”sluger” over en tredjedel af fortjenesten. Efter den ”rund-tur” på tværs af Danmark, er det jo heller ikke dagsfriske fisk der kommer på bordet hos ”familien Hansen”.

- Det håber vi at få ændret på med den nye markedsordning. Vi er midt i idéfasen i et tæt sam-arbejde med Danmarks Fiskeri-forening. Endnu foreligger der ikke noget konkret. Skal fiskerne igen bare få et mindre udbytte

af deres fangster, må og skal vi til at sælge noget mere direkte fra bådene til forbrugerne, fort-sætter formanden for Lillebælt Fiskeriforening. Alt andet lige vil et afslag være et nådesstød til det kystnære fiskeri.

- Vort forslag skal være en ”øjen-åbner” for befolkningen til at støtte det lokale fiskeri og handle dagsfriske fisk. De fisk der sælges i detailledet kommer for hoved-partens vedkommende fra Vest-kysten og er mere end et døgn gammel. Det er klart, at vi ikke kan det samme som fiskerhand-leren, der også lever af lune fiske-frikadeller, krabbesalat og torske-bukser. I et samarbejde burde vores idé dog vinde gehør, og åbne op for en ny kultur i en tid, hvor miljøet trænger ind i folks bevidsthed, slutter Allan Buch.

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 5 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

i år gav tilladelse til det nye havbrug ved Endelave. Det fik blandt andre Danmarks Natur-fredningsforening til at klage over miljøgodkendelsen. I et udkast til afgørelsen under-kender et enigt Natur- og Mil-jøklagenævn en tilladelse som Miljøstyrelsen gav i maj sidste år, fordi indvirkningen på miljøet fra de op til 2.100 tons årligt pro-ducerede fisk var utilstrækkeligt belyst i den konsekvensrapport, som virksomheden bag ansøg-ningen selv havde fået udarbej-det - og fordi der heller ikke er dokumentation for, at udled-ningen af blandt andet 88 tons kvælstof og 9,6 tons fosfor årligt ikke ville skade et sårbart Natura 2000-område bare 1,3 kilometer derfra.

- Afgørelsen er en stor sejr for kvalitet og konsekvens i de myndighedsafgørelser, som vi skal kunne stole på træffes på et fagligt forsvarligt grundlag. I denne sag har myndighederne helt ukritisk givet tilladelse ud fra en i bedste fald ringe miljø-vurdering, som ansøgeren selv udpegede indholdet af, siger Henning Mørk Jørgensen, hav-biolog og miljøpolitisk medar-bejder i Danmarks Naturfred-ningsforening. ikke styr på strøm og FosForDen VVM-rapport, som Miljøsty-relsen byggede tilladelsen på, så bort fra udledninger af fosfor og for BI5 - et mål for iltforbru-get, når 463 tons organisk stof fra produktionen nedbrydes.

Områdets komplekse strømfor-hold var der heller ikke taget konsekvens af.

- Klagenævnets afgørelse viser, at der skal langt mere grundige konsekvensvurderinger til end den, havbruget havde fået lavet. Det peger positivt fremad. Mil-jøreglerne er gode nok, de skal bare ikke gradbøjes, siger Hen-ning Mørk Jørgensen og fort-sætter: - Vi har klar forventning om, at sagen får betydning for Miljø-styrelsens ageren i forhold til de mange andre havbrugsprojekter, der ansøges om. Det kan ikke dokumenteres, at forurening fra produktionen ikke gør skade på natur og miljø, og så skal pro-jekterne ikke gennemføres. Der

er ganske enkelt ikke råderum til de mængder kvælstof i indre danske farvande. Tang og muslinger hjælper ikkeFor at begrænse belastningen af havmiljøet med de mange tons næringsstoffer, har ejerne af hav-bruget etableret en produktion af muslinger og tang, såkaldte fangkulturer, som skulle omsæt-te forureningen. Men klagenævnet har fundet, at dokumentationen for den meto-de er alt for dårlig og derfor ikke kan bruges i miljøvurderingen som sikre midler mod forure-ning.

kilde: danmarks

naturFredningsForening

aFslag til havbrug ved endelaveNatur- og Miljøklagenævnet har underkender Miljøstyrelsens tilladelse til et stor-havbrug ved øen Endelave ud for Horsens Fjord. En principiel afgørelse og stor sejr for kvaliteten i myndighedernes afgørelser fremover, mener Danmarks Naturfredningsforening, som forventer, at den får betydningen i mange lignende sager.

ARK

IVFO

TO: D

AN

SK A

KVA

KULT

UR

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 56 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

- Naturen på havbunden og en række sjældne dyr i havet er under pres. Derfor skal vi beskytte levestederne for fx koraller og krebsdyr, for de er en vigtig del af vores natur, selvom de lever langt under havoverfladen, siger miljømi-nister Kirsten Brosbøl.

- Derfor vil vi nu blandt andet forbyde råstofindvinding og brug af bundtrawl i 650 kva-dratkilometer af Kattegat, så vi skaber nogle oaser på hav-bunden, hvor sårbare dyr får bedre levevilkår, siger mini-steren.

Udover indvinding af råstof-fer og bundtrawling vil for-buddet også gælde dumping af oprenset havbundsmate-

riale (såkaldt klapning), hvor opgravet havbund fra eksem-pelvis uddybning af sejlren-der og havne andre steder bliver placeret på havbunden.

Det konkrete forslag omfatter i alt seks områder, der dækker et areal af havbunden på cirka 650 kvadratkilometer, hvilket svarer til cirka fire procent af den danske del af Kattegat og ni procent af den dybe bløde havbund.

BalancegangForslaget er en del af indsats-programmet under Danmarks Havstrategi, der skal skabe bedre vilkår for dyrearterne i havet samtidig med, at fiske-rierhvervet stadig har mulig-hed for at fiske.

- Fiskerierhvervet bidrager til at skabe vækst og arbejds-pladser i yderområderne, og derfor handler det om at finde den rigtige balance mellem benyttelse og beskyttelse. Det mener jeg, vi har fundet her, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Mens bundtrawl eksempelvis skal forbydes i de seks fore-slåede områder, så vil fiskeri med garn, flydetrawl og tejner fortsat være tilladt.

natura 2000Regeringen har allerede udpe-get 18 procent af de danske havområder som naturbeskyt-tede områder i regi af Natura 2000. Beskyttelsen af den blø-de havbund i Kattegat sup-

plerer Natura 2000-netværket, og betyder at Danmark vil leve op til EU’s havstrategidirektiv i Kattegat.

Forslaget er første del af ind-satsprogrammet under Dan-marks Havstrategi. Anden del af indsatsprogrammet, som vil være en samlet beskrivelse af alle indsatser, vil komme i offentlig høring senere i 2015.

kilde: miljøministeriet

regeringen Freder havbund i kattegatMiljøminister Kirsten Brosbøl og fødevareminister Dan Jørgensen har udpeget seks områder af Kattegat som beskyttet område. Indenfor området, der sammenlagt er på 650 kvadratkilometer, vil brug af bundtrawl, dumpning af oprenset sand og grus og indvinding af råstoffer blive forbudt.

Totalleverandør af motorer, generatorer og gearMotorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til

hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear

Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SVT: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11E: nordhavn@nordhavn.dk

www.nordhavn.dk

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 5 7 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Ideen med fiskebutikken var ellers god nok. Fiskerne ville selv styre og håndtere afsætning af fangst til butikker, restauranter og private ved direkte levering til andelsvirksomheden og dermed springe et handelsled over.

Drømmen led skibbrud som så meget andet i Bagenkop gen-nem de seneste mange år. Omkostningerne ved at fiske -

kombineret med lange arbejds-dage på ikke under 12 timer - var årsag til at fortjenesten ikke stod mål med indsatsen.

Fiskere på 2 hænderFor år tilbage var der et halvt hundrede fiskeskippere i Bagen-kop. I dag kan de tælles på 2 hænder. En af de tilbageværende fiskeskippere er Ulrik Kølle Han-sen, der har fisket siden 1985.

Vi fandt ham i styrhuset på sin kutter SG 242 ”Cecilie”. Kutteren er bygget i Glyngøre i 1982 og er på 34 tons. ”Cecilie” var netop gjort klar til at stikke til havs igen på trawlfiskeri i østersøen.

Det lå næsten i vuggen, at Ulrik Kølle Hansen skulle være fisker. Både hans far og bedsteforæl-drene på hans mor og fars side har fisket fra Bagenkop, og nu

er næste generation godt på vej. En søn på 21 år og en på 19 – sidstnævnte er netop udlært og har sejlet med kutteren HM 120 ”Astoria” samt hos sin far. Begge sønner udgør delvist besætnin-gen på ”Cecilie”. Den yngste søn er blevet headhuntet til et job på en trawler fra Hanstholm og stik-ker i januar til Bornholm, som en stor del af den øvrige fiskerflåde på Vestkysten for at fange torsk.

erhvervsFiskeriet Fra bagenkop nødlidendeTysklandsfærgen til den nordtyske delstat Slesvig-Holstens hovedstad Kiel, stoppede i september 2003. Den 1. september sidste år, var det så slut for salgsvirksomheden Bagenkop Fisk. Dårlig økonomi i andelsvirksomheden gjorde, at nøglen blev drejet om. Ved lukningen mistede syv medarbejdere arbejde. Når fisken nu landes i Langelands sydligste bastion, transporteres den videre med lastbil til Hundested Fiskeexport i Hundested.

AF JENS NøRGAARD

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 58 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Til april er de tilbage igen i Nord-søen, hvor den står på kulmuler og torsk.

åBnes For sluserneUlrik Kølle Hansen ser eftertænk-som ud, her hvor han samtaler i radioen med en kollega om fiskeriet, og det der er tilbage, når snakken går på kystfiskeri fra Bagenkop. Socialdemokraternes fødevareminister, Dan Jørgensen, har slet ikke forståelse for pro-blemerne i det kystnære fiskeri, fastslår fiskeskipperen. Ministe-ren ønsker erhvervsfiskerne ud af bælterne og Smålandsfarvandet, så der kan blive åbnet op for ”sluserne” til lystfiskerne fra hele Europa.

Måske er der noget som snakken, at vi skal gå nye veje, fortsætter Ulrik Kølle. ”Cecilie” er ved at være godt brugt og overvejelserne går på et nyt skib i stål med indbyg-get komfort. Den er det småt med på SG 242, og så kunne det jo godt være vi skulle forlægge til Nordsøen og Norske havet. Sønnerne er parat til økonomisk

at støtte op om deres far med anparter i trawleren og en fjerde mand står ligeledes på spring. Så det ender nok med, at vi i det nye år ser os om efter ny tonnage.

Fejlvurdering koster penge- I dag fisker vi typisk efter rød-spætter, torsk, industrifisk som tobis og brisling. Det vil vi nok fortsætter med såfremt vi kan få de fornødne tilladelser. Bureau-kratiet fra ministeriet og Fiskeri-direktoratet sætter sine begræns-ninger i vort erhverv. Det er Fiske-ridirektoratet der f.eks. udsteder tilladelser til torskefiskeri. Med IT verdenens indtog fik vi så at vide, at alt ville blive lettere. Det hol-der overhovedet ikke i forhold til myndighederne.

Et eksempel:- Vi søger digitalt om lov til at fiske torsk. Vi får en bekræftelse, og så begynder teateret! Fiskeri-kontrollen ankommer og beder om at se vores tilladelse til at fiske torsk. Direktoratet har selv udstedet tilladelsen. Dvs. at kon-

trollen har den digitalt men nej – nu vil de se den fysisk – uanset de har dataene på deres med-bragte computere. Det hænger ikke sammen!

- Derudover skal vi oplyse, når vi går på fiskeri til kontrollen i Fredericia. Når vi igen søger mod havn skal kontrollen adviseres 2 timer før ankomst. Forinden skal fangsten gøres op. Fejlvurderes fangsten 10 procent, falder der en bøde på 5.000 kr.

- Nogle gange fisker vi kun 10 minutters sejlads ud for Bagen-kop Havn. Når vi så har talt fang-sten op, sejlere vi frem og tilbage foran havnehullet i 2 timer, så vi overholder reglerne fra fiske-rikontrollen. Det er fuldstæn-dig vanvittigt og en økonomisk underskudsforretning. Jeg kan forstå at reglerne er sådan på Nordsøen, men i det kystnære fiskeri?

søger joB på BoreriggeMed det in mente er der ikke noget at sige til at fiskerne i

Bagenkop stopper og søger andre steder hen. De fleste går offshore ud på boreriggene og produktions-platformene, bl.a. som stilladsarbejder.

- Udviklingen kan vi ikke gøre så meget ved. I dag er der 9 erhvervsdrivende tilbage i Bagenkop samt 9 trawlere. Til-sammen beskæftiger vi 25 per-soner. Derudover har vi et isværk og et kølehus. I princippet har vi alt for at kunne agere som en god fiskerihavn. Vi mangler bare dem der skal bruge det og deres skibe, fortæller Ulrik Kølle Hansen.

Samtalen slutter her – et møde i Rudkøbing kalder. Fiskeskippe-ren sidder som medlem af Lan-gelands Kommunalbestyrelse for Venstre og er derudover i bestyrelsen for Danske Fiskeres Forsikring DFF.

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 5 9 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Under en ny national kædestruk-tur, fiskeboden.dk, skabes der nu muligheden for etablering af lokale fiskesalg. Fiskeboden.dk vil indeholde et fælles internetba-seret IT system med moduler til afvikling af auktioner samt bestil-lings-, logistik- og afregningssy-stemer.

Hermed skabes et alternativ til fisketransporterne til vestkystens auktioner for at få fisken afsat, og mindre klynger af kystfiskere, f.eks. i de sjællandske havne, vil i fremti-den kunne bortauktionere fisken til lokale fiskehandlere, fiskeop-købere på Københavns Fisketorv mv. Desuden åbnes for leverings-muligheder til den lokale daglig-varehandel, kantiner, storkøkkener og restauranter, samt naturligvis et direkte salg til private.

kystFiskAfsætningen understøttes af varemærket KYSTFISK, kende-tegnet for en fisk eller et fiske-produkt, der er naturskånsomt fanget af mindre fartøjer på korte fangstrejser, skånsomt og miljømæssigt forsvarligt behandlet og bearbejdet, og lokalt afsat. KYSTFISK mærket vil kun kunne benyttes af fartø-jer, der ligger inden for NaturEr-hvervstyrelsens definition af et kystfiskerfartøj med anvisning af fuld sporbarhed og krav om oplysning om anvendt fang-stredskab.

På trods af at fisken er frisk og fanget af den lokale fisker, for-ventes den ikke at blive dyrere for forbrugeren, tværtimod! Samtidig vil reduktionen af for-

dyrende transporter og mellem-handlere kunne sikre de øko-nomisk trængte kystfiskere en bedre pris, hvilket er hele grun-dideen i konceptet, en dansk Fair Trade model.

kurt krogsgaardProjektet er udviklet af Kurt Krogsgaard, der var Kystfi-sker Facilitator under NaturEr-hvervstyrelsen i perioden 2012

– 2014. Konceptet lægger sig tæt op ad de retningslinjer og forslag, der er beskrevet i Natu-rErhvervstyrelsens Rapport Fra Arbejdsgruppe om Kystfiskeri af 22. maj 2013.

kilde: Business consulting

international

ny aFsætningsmulighed For kystFiskerneEn ny afsætningskanal for den dagsfriske fisk fra de danske kystfiskere er under udvikling og introduceres i begyndelsen af 2015. Kystfiskerne i de mindre og mellemstore havne får hermed en mulighed for at afsætte fisken uden omkostningstunge transporter og fordyrende mellemhandlere.

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 510 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

- Vi skal blive endnu bedre til at udnytte de mange bæredyg-tige muligheder, der er inden for fiskeri og for at opdrætte fisk og muslinger, siger Fødevaremini-ster Dan Jørgensen.

- Vi skal hele tiden se på, hvordan vi udvikler og skaber de bedste vilkår for fødevareerhvervene, og der har vi nu skabt et samar-bejde om fiskeri og akvakultur i Nordjylland, som jeg glæder mig til at høste frugterne af, siger Dan Jørgensen.

Regionsrådsformand Ulla Ast-man deler ministerens glæde:

- Med aftalen understreger vi, at fiskeri og akvakultur er meget vigtige erhverv i Danmark, ikke mindst i landets yderområder. Og jeg ser frem til, at vi får bragt Nordjyllands særlige styrker på området i spil til gavn for væk-sten og beskæftigelsen i hele landet, siger Ulla Astman.

- Med aftalen kan vi fra nord-jysk side bidrage til et tættere samarbejde mellem offentlige

aktører og private virksomheder om konkrete udviklingsprojek-ter, som dels kan forbedre den traditionelle produktion og dels kan skabe nye forretningsmulig-heder med fokus på bæredyg-tighed, siger regionsrådsforman-den.

Erhvervs- og vækstminister Hen-rik Sass Larsen bakker initiativet op:

- De små og mellemstore virk-somheder udgør rygraden i dansk erhvervs-iv. Med vækst-

partnerskabet har vi aftalt en række initiativer, der skal under-støtte, at flere nordjyske virk-somheder kommer ind i solide vækstforløb, fx gennem øget automatisering.

Med vækstpartnerskabet vil Fødevareministeriet og Vækstfo-rum Nordjylland styrke samar-bejdet om at udvikle det nordjy-ske fødevareerhverv, siger Hen-rik Sass Larsen.

kilde: vækstForum nordjylland

akvakultur skal give jobs i nordjyllandRegeringen og Vækstforum Nordjylland har indgået en aftale om et partnerskab, der skal skabe øget vækst og beskæftigelse i Region Nordjylland. Aftalen indeholder bl.a. initiativer der skal fremme nordjysk fiskeri og akvakultur.

FOTO

: ARK

IVFO

TO D

AN

SK A

KVA

KULT

UR

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 5 11 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Akvakultur er en af de hurtigst voksende industrier i Mellem-østen. For at udvikle industrien investerer Gulf Cooperation Council (GCC) stort i produktio-nen af opdrættet fisk, rejer og skaldyr. I tillæg vil landbrugsmi-nisteriet i Saudi Arabien eksem-pelvis investere over 10 milliar-der dollar i akvakultur projekter i de næste 16 år, mens Oman investerer over 1 milliard dollar i udviklingen af fiskeri frem mod 2020.

AquaME er regionens førende akvakultur messe. Messen fore-

går sideløbende med AgraME messen, og sammen er de de ledende og største messer i Mel-lemøsten inden for udstyr og services til akvakultur, landbrug, fjerkræ og andre dyr. Der vil derfor være mulighed for syner-gieffekter på tværs af brancher, og den danske fællesstand vil være placeret tæt på seminar- og konferenceområder.

mål om selvForsyningPå verdensplan er akvakultur den hurtigst voksende sektor inden for fødevarer, og det er også gældende for Mellem-

østen. Efterspørgslen efter rejer, fisk og seafood er mar-kant stigende, men meget bliver importeret i dag.

I Mellemøsten har man derfor en målsætning om i større grad at være selvforsynende, og det medfører flere offentlige og pri-vate investeringer fra ind- og udland øremærket til akvakul-tur.

Fokus er på at udvikle sektoren og opdræt af forskellige arter på land og i havet. Således forudser Verdensbanken, at produktion

inden for akvakultur vil stige med 75 procent frem mod 2030 i regionen, så produktionskapa-citeten vil ramme 1,9 millioner tons.

saudiaraBienSaudi Arabien Saudi Arabien dækker 80 procent af den arabi-ske halvø, og har en lang kystlin-je og varmtvandsindløb. Land-brugsministeriet i Saudi Arabien vil investere 10 milliarder dollar i akvakultur frem mod 2029, og målsætningen er at højne kapa-citeten til at producere 1 million tons i de næste 16 år.

danske Fællesstand på aquame i dubaiDanish Fish Tech Group vil gerne hjælpe danske akvakultur virksomheder med at udnytte det store potentiale der er på det mellemøstlige marked. Derfor står Eksportforeningen som arrangør af en stor dansk fællesstand på AquaME messen i Dubai, der løber af stablen den 16.-18. marts.

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 512 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Akvakultur projekter undervejs tæller bl.a. Said Fish Company Al Shaqiq, der vil producere 1.500 tons fisk årligt, og Gizan Agricul-ture company bygger fabrikker hvor 1.000 tons fisk skal produ-ceres årligt.

Der er derfor massive investerin-ger undervejs fremadrettet og grundlag for markant vækst.

oman Fiskeriministeriet i Oman inve-sterer 1 milliard dollar inden for akvakultur og fiskeri frem mod år 2020. Allerede i 2015 sigter Fiskeriministeriet mod at produ-cere 2.000 tons rejer til en værdi af 10,4 millioner dollar, og 500 tons fisk til en værdi på 5,2 mil-lioner dollar.

Produktionstallene er endnu ikke på det niveau, men investerin-ger og projekter er undervejs. I 2014 er der givet licenser til 19 nye akvakultur projekter til en værdi af 332 millioner dollar. Eksempelvis er et projekt til 80 millioner dollar undervejs, der vil inkludere landbaseret anlæg, opdræt i bur og havbrug.

Forenede araBiske emiraterLigesom i Oman er der store pla-ner undervejs i FAE, og man væg-ter i højere grad akvakultur over fiskeri, da fiskebestanden er ned-adgående. Ministeriet for miljø og vand har fremlagt planer om opsætning af RAS-anlæg og hav-baserede akvakulturanlæg.

Eksempelvis har virksomheden Asmak annonceret to konkrete projekter. Et havbaseret bur anlæg i Abu Dhabi og et land-baseret RAS anlæg til en samlet værdi af 21,7 millioner dollar. RAS anlægget forventes at pro-ducere 4.000 tons laks, guldbra-sen, barramundi og subaiti årligt.

Sammen med Oman er befolk-ningen også blandt de største forbrugere i verden af fisk, rejer og skaldyrsprodukter. Forbruget var på 16.-18. marts 2015 i Dubai ca. 28,6 kg. pr. indbygger i 2013 i henholdsvis Oman og FAE.

vigtigt samlingspunktHvis man har ønske om at etab-lere eller øge dit salg til Mel-lemøsten og Nordafrika, er det

vigtigt at være synlig på de mes-ser der foregår i Mellemøsten. Mange af de besøgende kom-mer fra disse regioner, og i tillæg er der også besøgende fra bl.a. Rusland, Kazakhstan og Nigeria.

AquaME er relevant at udstille på, hvis man leverer produkter og services inden for:

Komplette anlæg - Procesudstyr og pakkeløsninger - ”Sundheds”-løsninger - Kvalitetskontrol - Fiskenet og udstyr - Foder - Tek-nologi - Grading - Opbevaring og emballage løsninger - Logistik og distribution.

AquaME bliver ofte besøgt af: Agenter og distributører - Indkø-bere - Investorer og iværksættere - Akvakultur-/fishfarmers - Fiske-re - Importører og eksportører – Beslutningstagere.

I 2014 var de besøgende eksem-pelvis fra Mellemøsten, Nord-afrika, Rusland, Kazakhstan og Nigeria. Og messen er en succes - 82 procent af udstillerne i 2014 vurderede messen som fremra-gende, mens 98 procent af de

besøgende vil anbefale andre at besøge messen.

pakkeprisDanish Fish Tech Group tilbyder en pakkepris på 3.900 kroner per m2 ekskl. moms ved booking af minimum 9 m2 på fællesstan-den (forudsætter tilskud fra Eks-portrådet) + 9.800 kroner ekskl. moms i obligatorisk engangsko-ordineringsgebyr per virksom-hed. Medlemmer af Danish Fish Tech Group får 50% rabat, så engangskoordineringsgebyret bliver på 4.900 kroner. ekskl. moms.

I pakkeprisen er følgende inklu-deret: - Nøglefærdig stand på den danske fællesstand (ekskl. grafik og print) - Tæppe - 1 bord - 3 stole - 1 brochurestativ - Belys-ning og elstik på området - Ren-gøring - Markedsføring for den danske fællesstand - Registre-ring i officielt udstillerkatalog & adgangskort - Servicering under messen med kaffe, te, drikkeva-rer og snacks.

kilde: danish Fish tech group

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 5 13 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Thyborøns største fiskeskib, trawleren Ariadne, L 303, er blevet solgt og overtaget af et afrikansk fiskerselskab. Tek-nisk set er skibet blevet over-taget af Belize-selskabet Atlan-tic Fishing Limited. Det skete langs kaj i Las Palmas på Gran Canaria, hvortil skibet blev for-sejlet i december 2014. Efter overtagelsen har Ariadne være gennem en større opgradering med sandblæsning og maling.

I begyndelsen af januar 2015 fik skibet nyt navn, som blev Dzin-tarjura og registreret under St. Kitts & Nevis-flag med Bas-seterre som hjemhavn. Skibet sættes nu drift i det omfatten-de fiskeri i Atlanterhavet med landinger og forarbejdning i Marokko og de nærliggende lande, hvor en lang række tid-ligere skandinaviske fiskeskibe nu arbejder efter en lang kar-riere i Danmark eller Sverige.

- Vi har valgt at sælge fordi vi stod foran en betydelig og

kostbar opgradering af skibets køleanlæg, der er blevet ind-hentet af nye regler for brug af kølemidler. Samtidig har skibets alder og den deraf sti-gende byrde med vedligehold været med til, at beslutningen blev taget. Samtidig kom der et fornuftigt bud på Ariadne og det blev vedtaget af selska-bet og dermed var salget en realitet, siger Tamme Bolt, der er administrator for selskabet.

nyt skiBSelskabet stopper ikke sine aktiviteter fordi det aktuelle skib er blevet solgt, men er derimod på udkik efter et nye-re brugt fiskeskib til fangst af brisling og tobis. Nordic Pela-gic kikker i øjeblikket på en række gode brugte fiskeskibe i Skotland, Norge og Danmark, som betegnes som interes-sante.

- Vi arbejder efter at købe et fiskeskib, der er maksimalt 10 år gammelt, siger Tamme Bolt.

Et af problemerne med Ariad-ne har været at indfrysnings-kapaciteten er forholdsvis lav i forhold til moderne skibe med frysemaskineri. Faktisk har det kun være muligt at indfryse omring 150 tons pr. døgn, og derfor har selska-bet også overvejet om det blot skal sejles som alminde-lig trawler uden frysning af fangsten.

- Vi arbejder på bl.a. at ændre strategien omkring fiskeriet, så vi i stedet for at indfry-se brisling og tobis blot skal levere industrifisk på den helt traditionelle måde og direkte til fiskemelsfabrikkerne, men det afhænger i høj grad af hvilket skib, vi køber, siger Tamme Bolt.

Ariadne blev bygget af YVC Ijselwerft i Capelle i Holland i 1982 (nybygning nr. 203), og var dengang blandt de helt store fiskeskibe i den holland-ske fiskerflåde, der var i fiskeri

i Atlanterhavet (både Sydat-lanten og Nordatlanten).

Skibet havde samme navn, da det blev afleveret. Det har en længde på 89,2 meter og var dermed det længste fiskeskib under dansk flag. Det er på 2.180 bt og har en lasteevne på 2.044 DWT med 1.930 kubik-meter fryselastrum. Hovedma-skineriet er et Deutz-anlæg af typen SBV6M540, der udvikler 2.650 kW til en servicefart på 13,5 knob.

Ariadne har haft et enkelt besøg i hjemhavnen Thyborøn. Det var i maj 2012 i forbindelse med at skibet blev overtaget af Rederiet Nordic Pelagic A/S og skiftede til dansk flag. Siden da har skibet losset sine fangster fisket i Atlanterhavet i Sche-veningen i Holland.

største thyborøn-trawler solgt til aFrikaDet dansk-hollandske selskab Nordic Pelagic A/S med adresse i Thyborøn har solgt super-trawleren Ariadne efter godt to år sejlads under dansk flag. Årsagen til salget er, at skibet med en alder på 33 år var ved at falde for aldersgrænsen og på toppen af dette stod skibets køleanlæg for en renovering og opgradering til brug af andet kølemiddel. Derfor valgte rederiet at sælge skibet og er nu på udkik efter et erstatningsskib.

AF BENT MIKKELSEN

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 514 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Hos DT-Interlink er vi specialister i reservedele til dieselmotorer og gear. Vi er forhandler af Moteurs Baudouin og Masson gear og har altid et omfattende udvalg af Caterpillar reservedele på lager. Med et globalt netværk af underleverandører kan vi skaffe stort set enhver reservedel - ofte med dag til dag-levering. Som en del af Vestergaard Group kan vi tilbyde både service og reservedelspakker. Gruppens veluddannede montører har stor erfaring med Caterpillar.

Vi er specialister i reservedele! Som kunde hos DT-Interlink kan du forvente kvalitet, kort leveringstid og konkurrencedygtige priser.

DT-Interlink

Part of Vestergaard Group

DT-Interlink Nordhavnsvej 10 9900 Frederikshavn www.dt-interlink.com dti@dt-interlink.com Tlf.: +45 9842 9701

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 5 15 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Partrederiet Meilsø, der er dan-net af fiskeskipperne Andi Knak, Leif Knak, Frits Randal Munk Petersen samt selskaberne Rene Rønn Fiskeri ApS og Danny ørts Andersen Fiskeri ApS, har købt den norske trawler Bømmelhav, der nu har fået navnet Meilsø og bliver den sjette i række af trawlere med samme navn.

Historien går tilbage til 1975, da Leif Knak fik leveret sit første skib, der fik navnet Meilsø. Det

var en trækutter på 57 brt. og med en længde på 30 meter, bygget af Agger Skibsværft. Det er blevet helt anderledes med den nye Meilsø. Den måler 57 meter i længde overalt og er på 856 bt og laster rundt 1.100 tons. Den er udstyret med et B&W/Alpha maskineri af typen 8L28/32A, der udvikler 1.987 kW til 15 knobs servicefart

Det nyindkøbte skib var i den første uge af året på sit før-

ste fiskeri i den sydlige del af Nordsøen, men vente hjem til Thyborøn med en partslast. Der udviklede sig dårligt vejr med stormene Dagmar og Egon, hvor skibet måtte returnere til hjem-havnen uden at være fyldt op.

- Vi har længe arbejdet med at finde et moderne og effektivt skib, der kunne gøre vort fiskeri bedre. Det har vi fundet med det aktuelle skib, bl.a. har skibet udstyr til at få fisken hurtigere

om bord og dermed får den en bedre kvalitet. Vi venter også at det forholdsvis moderne skib, som ikke behøver nogen større ombygning, inden det bliver sat i drift, kan give et større udbytte ved at kunne lave flere træk, når der er fisk i havet, siger Andy Knak.

- Vi har installeret noget elektro-nik og lidt andre småting, men ellers er skibet til at stikke til søs med og få trawlet i havet.

stortrawler indkøbt til thyborøn-rederiPartrederiet Meilsø har indkøbt en tidligere norsk trawler som erstatning for den forrige Meilsø, der med udgangen af 2013 blev solgt til et andet partrederi i Thyborøn for at sejle under navnet Olga Ruby. I mellemtiden har partrederne været på udkik efter passende tonnage og fandt denne i Norge.

AF BENT MIKKELSEN

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 516 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

- a catch of quality !

Vægten tlf.: +45 96 900 432Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487Benny Markusen tlf.: +45 29 658 462

TripleNine ThyborønSydhalevej 147680 Thyborøn999@999.dk

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK HOS TRIPLENINE THYBORØN

• Stor losse- og lagerkapacitet

• Hurtig losning

• Altid konkurrencedygtige priser

• Påfyldning af brændstof

Tjek også vores hjemmeside www.999.dkTripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group - www.tripleninegroup.dk

Ring til TripleNine Fish Proteintlf. +45 79 120 999Mandag-fredag kl. 09:00-15:00

TRIPLENINE I THYBORØN

Meilsø’s ejerkreds er også ejere af trawleren Allesøe, der bliver fast makkerskib under fiskeriet. Allesøe, der blev indkøbt til Thyborøn i 2009, er en smule mindre med en lastevne på 900 tons.

norsk ByggetDen sjette Meilsø er bygget af Rabben Mekaniske Verk-sted i Bekkjavik, der ligger i Austervoll (midt mellem Bergen og Haugesund) og afleveret i marts 2000 under navnet John Feyer til fiskeri-selskabet Feyer i Egersund. Derfra blev skibet i somme-ren 2014 solgt til Bømlo, der ligger ganske tæt ved stedet, hvor skibet i sin tid blev byg-get og fik der navnet Bøm-melhav med Haugesund som hjemhavn. Derfra blev skibet solgt til Thyborøn.

Den første Meilsø (I) blev solgt i 1980 og erstattet af en stålkutter, Meilsø (II), bygget af Rantzausminde Bådebyg-geri i 1973. Meilsø (I) blev

solgt og var i fart frem til 2003, da den blev hugget op i Strandby. Den blev fik i 1989 navnet Michael-Martin og blev samme år erstattet af Meilsø (III), som også var et stålskib, bygget af Ros-slauer Schiffswerft i DDR. Det skete i en byttehandel med en fiskeskipper på Bornholm.

Meilsø (III) var i flåden frem til 1995, da den blev solgt til ophugning i Grenå. I stedet indkøbte Leif Knak Thyborøn-kutteren Cortina på tvangsauktion og fik den forlænget og ombygget til Meilsø (IV). Den forsvandt ud af flåden i 2012, da den blev solgt til ophugning hos Jatop i Frederikshavn og erstattet af Meilsø (V), der tidligere var Thyborøn-skibet Benny-Dorthe. Meilsø (V) blev ved udgangen af 2013 til Olga Ruby og fisker fortsat ud af Thyborøn.

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år,

og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne.

Vi tilbyder:

• Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade

• Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier

• Vi tilbyder også forsikring til Lyst- og erhvervsfartøjer

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på

vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores

medarbejdere på telefon:

Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland)

Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland)

Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne)

Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/SVi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening

Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 5 17 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Tenax Sild A/S overtog med virk-ning fra 1. januar samtlige aktier i Lykkeberg A/S.

- Vi har i Tenax i mange år haft et godt øje til Lykkeberg, og det har i mange år været min drøm, at slå de to virksomheder sammen. Beg-ge virksomheder lægger stor vægt på kvalitet, og tilsammen dækker vi hele spektret indenfor sild, siger direktør Michael Pedersen, Tenax.

Michael Pedersen forstsætter som direktør for Tenax Sild A/S og Susanne Folmer, hidtidig ejer

af Lykkeberg A/S, fortsætter som konsulent i en overgangsperiode.

”For mig har det været vigtigt at sikre og udbygge Lykkebergs position på det danske marked for kvalitetssild. Med den nye konstel-lation er jeg sikker på, at vore kun-der og alle sildeelskere fortsat vil kunne få de gode sild, Lykkeberg er kendt for, siger Susanne Folmer.

Med sammenlægningen af de to enheder er der skabt en virk-somhed, der fremadrettet vil være en af Danmarks absolut

største virksomheder indenfor sildeforædling, og som vil kunne matche de krav, der i dag stilles fra detailhandlens og foodser-vice operatørernes side, i form af innovation, kvalitetssikring og leveringssikkerhed.

De to virksomheder komplemen-terer hinanden med hensyn til produktsortiment og kundesam-mensætning. Lykkeberg er i dag markedsleder indenfor området ” gammeldags modnede sild”. En position som vil søges styrket i de kommende år.

Sideløbende med overtagelsen af samtlige aktier i Lykkeberg A/S, er der foretaget en kapi-taludvidelse i Tenax Sild A/S, hvorefter Marianne Okkels Skov, økonomiansvarlig i Tenax Sild A/S, samt Morten Rahbek, besty-relsesformand i Tenax Sild A/S, er indtrådt i ejerkredsen.

kilde: tenax sild

Fusion i sildebranchenFamilierne bag to af Danmarks traditionsrige fiskevirksomheder, Tenax Sild A/S og Lykkeberg A/S, grundlagt i henholdsvis 1987 og 1899, har besluttet at lægge aktiviteterne sammen med Tenax Sild A/S som det fortsættende selskab.

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 518 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

- Det er ikke nogen hemmelig-hed, at det også i år var svært, med så mange fine indstillinger, at vi kun skulle vælge én, men det lykkedes rådets bestyrelse at komme frem til et resultat.

- De har valgt et fartøj, hvor lære-pladsen har udvist særlig stor interesse for at bidrage til, at lær-lingen har fået en forståelse af, hvad et godt og sikkert arbejds-miljø er, og hvor de faglige kom-petencer er videregivet med stor

vægt lagt på arbejdsmiljø og sik-kerhed.

Fornem anBeFalingElevens udtalelser om den valgte praktikplads og dens besætning:- Som fiskerelev blev jeg taget rig-tig godt imod af alle på skibet og sat grundigt ind i tingene. Jeg kom derfor hurtigt til at føle mig som en del af besætningen.

- Besætningen var rigtig gode til at lære fra sig, og de satte mig ind i

det hele og gav sig tid til at forklare mig tingene, hvis der var noget, jeg ikke lige forstod.

- Eftersom grejet, der bruges om bord, er store og tunge, er det selv-følgelig vigtigt med sikkerheden, hvilket derfor også er sat i absolut højsæde på skibet.

▪ På min første dag fik jeg udleve-ret hjelm, sikkerhedssko og red-ningsvest - alle ting som er påkræ-vet i arbejdet på dækket.

- Alt i alt bliver der passet rigtig godt på besætningen, og der er ligeledes et rigtig godt sammen-hold om bord.

På den baggrund var det en enstemmig bestyrelse i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, som valgte HG 33 Isafold fra Hirtshals.

kilde: Fiskeriets

arBejdsmiljøråd

isaFold årets praktikpladsI lighed med tidligere år har Fiskeriets Arbejdsmiljøråd kåret årets praktikplads. I år var følgende fem fartøjer indstillet: E 349 Cattleya, E 727 Jette Kristina, FN 436 Tove Kajgaard, HM 120 Astorie og HG 333 Isafold

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 5 19 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Der var en sjælden duft og atmo-sfære på Tobiskaj i Esbjerg i de første dage af januar. Der var rigtig duft af fisk og tang i forbindelse med et kort ophold, hvor to irske fiskeskibe lå ind. Det er ved at være en del år siden, at der senest var fiskeskibe ved netop denne kaj i den oprindelige fiskerihavn i Esbjerg.

- Det er sådan set helt normalt for os at være på havet uanset, at der er højtid i land. Sådan har det været i årevis, så vi lever med det og det samme gør vore familier.

Det er højsæson for de krabber (brown crabs), som vi fisker efter, og derfor må vi arbejde for at sikre vor andel af salget af denne spe-cielle julespise til de franske mid-dagsborde, siger skipper William Spence, der har kommandoen på Heather Jane II.

- Men indrømmet, vi er ret ene om at være kystfiskere og være på havet i netop disse dage. Alle andre fiskere i det mere traditio-nelle fiskeri er for længst sejlet hjem til familien for at holde jul og nytår og har skibene liggende

irske Fiskeskibe holdt jul på nordsøenDer var ikke jul og nytår i sådan almindelig forstand for de to irske fiskeskibe Heather Jane II og Peader Elaine II. De var på fiskeri i Nordsøen små 45 sømil vest for den danske kyst ved Blåvandshuk. Det er helt normalt for disse skibe, der fisker efter krabber og da jul og nytår er højsæson for salg af disse til især det irske og franske marked, ja så er der ikke noget med at ligge inde ved kajen julen over.

AF BENT MIKKELSEN

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 520 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

irske Fiskeskibe holdt jul på nordsøenved kajen, mens de selv sidder hjemme ved pejsen. Imens fisker vi videre med vore grabbetejner og det specielle fiskeri, der kræver en del håndarbejde, siger William Spence.

De to makkerskibe, der ejes af to brødre, som driver rederiet McBri-de Fishing Company sammen, var kort i Esbjerg 16. december for los-ning af en fuld last krabber til hol-landske kølelastbiler. Straks efter losning sejlede skibene tilbage til Nordsøen for at forsætte fiskeriet og næste anløb skete 2. januar.

- Normalt anløber vi ikke Esbjerg, men afleverer vor last i Eemshaven i Holland. Distancen på havet er nogenlunde den samme, men den hollandske havn ligger mere prak-tisk i forhold til den videre distribu-tion af krabberne. Der er betydeligt kortere til Frankrig fra Eemshaven og til Irland via England end der er fra Esbjerg havn.

Ved anløbet i begyndelsen af janu-ar blev skibene langs Tobiskaj i flere dage for at klare grejer op og skifte nogle af tejnerne ud med andre, der har være lagret i land. Så der

var en duft af fisk og fiskegrejer på Tobiskaj. Det er efterhånden gan-ske sjældent, at der er duft af fisk på denne del af Esbjerg havn, hvor fiskeriet for længst er afløst af alle andre funktioner som reparation af offshore enheder og lignende.

Fiskeriet i Esbjerg er reduceret fra omkring 700 kuttere i midten af 1970’erne til nu kun to store fiskeskibe, som leverer deres fangst i Thyborøn, og en hånd-fuld rejefiskere, der arbejder i Vadehavet og losser i Esbjerg til hollandske opkøbere.

håndarBejdeFiskeri efter krabber kræver en del hænder, hvorfor de to irske fiskeskibe er bemandet med en besætning på ni personer. Det hænger sammen med, at hver eneste krabbe skal håndteres af en person, som med et enkelt snit lammer dyret, men uden at det bliver slået ihjel. Det er nødvendigt for at krabberne ikke skader hinanden med klø-erne, når de efterfølgende lag-res i skibenes RSW-tanke. Der holdes de levende i op til 10 dage, mens der fiskes videre og

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 5 21 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

efterfølgende sejles mod los-sehavnen.

- Den type tejner, som vi bruger, kræver at det er menneskehæn-der, der åbner tejnen og tager krabben/erne ud og derefter lammer dens nervecenter. Når det er overstået. skal tejnen til-bage på dækket for at blive lagt ud på havbunden igen. Det sker dog ved en automatisk opera-tion, fortæller skipper William Spence. De to søsterskibe Heather Jane II og Peadar Elaine II har hver plads til 150 tejner – eller cra-bpots, som de hedder på irsk fiskeslang.

Det krævende håndarbejde har haft en konsekvens for det irske fiskerederi på den måde, at det var være svært at skaffe lokale irske fiskere til opgaven. Det er forklaringen på, at syv ud af de ni personer om bord på de irske skibe er rekrutteret i Litauen og som arbejder på en fast hyre med faste afløsningsdatoer på seks måneders kontrakter.

- Det er fine gutter at have som besætning, og de udfører opga-ven godt. Det eneste ærgerlige er at det ikke er irske statsbor-gere, som har en anden humor end vore folk fra Litauen, men de har lært godt engelsk og vi kommunikere ret godt sammen.

Desværre er det også et udtryk for, at også i Irland kniber det med at skaffe folk til den slags opgaver til søs. De unge irske potentielle fiskere vælger den her type opgaver fra og det er da synd, fordi krabbefiskeri har da helt klart sin charme, siger Wil-liam Spence.

Halvdelen af året foregår fiske-riet i Nordsøen, mens det i den resterende del af året foregår ud for Irlands kyster. De irske besætningsmedlemmer sejler på udmønstringer i 30-40 dage ad gangen og er i modsætning til de litauiske fiskere ikke på fast løn, men får den mere traditio-nelle procentdel af lasten.

spansk-ByggetDe to søsterskibe er bygget af Astilleros Amon i Navia i Spa-nien i 2000 og er på 280 bt. Begge skibe er udstyret med et Caterpillar-maskineri på 638 kW.

Krabbe-fiskeri sker ved, at tej-nerne forbindes via en line sådan, at en række tejner til-sammen udgør en art net. Det sættes mellem to bøjer med ankre, hvorefter tejnerne står et døgn, mens besætningen enten ordner krabber fra andre tej-ner eller sætter andre tejner ud. Efter passende tid bjærges alle grejerne i modsat rækkefølge.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

F i s k e r B l a d e t / 1-2· 2 0 1 522 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Official partners

Reservation for stands at Danish Maritime Fair 2015is now open

Fast booking is advised in or-der to secure good locations.

Read more about the Fair at www.danishmaritimefair.dk

Or call the sales department to receive more informa-tion at: +45 7020 4155 or sales@maritimedanmark.dk

6th to 8thOctober2015

NyåmellemfrekvensåsonaråKCSå188+ZåfraåSonicDKaijo

wwwEseaDmasterEdk

MasterRingåogåfååetågodtåtilbudEKvalitetåtilålavåprisE

Dnuåtransduceråmedå94QåelementeråDågiveråskarptåogårentåbillede

Kcs188+Zåharånaturligvisååmasserafåfeaturesåsom:ådobbeltåvertikalsnitøVåuafhængigeåområderåDåsamtidigtøautomatiskåmålfølgningøåogå14QågradersåstabiliseringEåDetaljeretåogsååmedåekkoeråpååkortåafstandEEnkelåogåsikkeråbetjeningESonarenåeråsolgtåtilåblaåEOceanåQueståogåSunbeamEåBeggeåskippereåroseråsonarenøådenåerålangtåbedreåendådetøådeåtidligereåharåprøvetE

Sea

VesterhavsgadeåB1147QQåEsbjergtelefonåæ7+7+BVQ777