FiskerBladet 10-2012

Miljørigtig Pangasius på vej til markedet

Reduceret tobiskvote koster arbejdspladser

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · OKTOBER 2012 NR. 10

MaritiMe DanMark

Tusinder af flaksende måger mæskede sig i begyndel-sen af september i døde fisk der var skyllet op på stranden i Åbenrå fjord. Når store iltfattige vandmasser bliver sat i bevægelse af vejr og vind, så kan det medføre fiske-død, hvis iltfattigt vand presses op mod overfladen ved en kyst. Det er Naturstyrelsen der hol-der øje med iltindholdet i vore farvande og af deres seneste rapport fremgår det at ilts-vindssituationen i juli-august

var på et middelniveau på landsplan, men i visse områ-der er der alvorligt iltsvind. I det sydlige Lillebælt er der konstateret et højt ind-hold af den giftige svovlbrin-te der dannes ved nedbryd-ning af organisk materiale – f.eks. døde alger – når der ikke er ilt tilstede. Blæst og deraf følgende havstrømme har ført store mængder ilt-fattigt vand op mod overfla-den inderst i Aabenraa Fjord.

Fiskedød i fjordenTirsdag 11. september blev der således konstateret fiskedød i Aabenraa Fjord, hvor både skrubber, rødspætter, ålekvab-ber, torsk og havørred blev fundet langs fjordens bredder og i havnen. Der er i dag også konstateret fiskedød, primært fladfisk, ved Ærø i Det Sydfyn-ske Øhav. Både vejrforhold og strømforhold kan være med til at forstærke effekterne af ilts-vind, hvilket også er tilfældet i Aabenraa Fjord og ved Ærø.

Vandplaner skal afhjælpe iltsvindIltsvind skyldes en kombina-tion af udledning af nærings-stoffer, og hvordan vejr og vind opfører sig. Næringsstoffer som kvælstof of fosfor bruges ofte af landbruget, og når disse stoffer udledes til vandmiljøet, giver de næring til alger. Når algerne dør, synker de til bunds og rådner. Forrådnelsesproces-sen opbruger ilt fra vandet, og dermed opstår der iltsvind.

Iltsvind dræber fisk i Aabenraa Fjord og ved ÆrøDer er de sidste par måneder været konstateret iltsvind flere steder i det sydlige Lillebælt,

og nu begynder man at kunne se effekten.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 22 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

INDHOLD

MARITIME DANMARK FISKERBLADET 10.2012

Miljørigtig Pangasius på vej til markedet

Reduceret tobiskvote koster arbejdspladser

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · OKTOBER 2012 NR. 10

MARITIME DANMARK

2 Iltsvind dræber fisk i Aabenraa Fjord og ved Ærø

4 Nordens dygtigste fiskehandler blev fundet til FoodFestival 2012

5 Reduceret tobiskvote truer erhverv og arbejdspladser

6 Stærke løsninger fra Nordhavn:

Kvalitet og driftssikkerhed gør forskellen

8 Østersfestival i uge 42

10 Belastning under fangst forringer kvaliteten

– men motion forbedrer kvaliteten af opdrætsfisk

11 Strubeskæring umiddelbart efter bjærgning giver bedst

afblødning og dermed kvalitet

12 Miljørigtige Pangasius-produkter snart på det europæiske marked

17 Sild er godt

18 Dansk firma bag globalt gennembrud for Blåfinnet tun

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færø-erne og Grønland.Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, gros-sister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisa-tioner og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juliISSN 196-4194

RedaktionJesper Heldbo (Redaktør) [email protected] (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist)[email protected] (+45) 23 26 43 23

AnnoncerHeidi B [email protected](+45) 7610 1164

UdgiverErhvervsmagasinerne Aps.René Wittendorff Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56

Design: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Næste nummer udkommer 2. november 2012

Disse lækre fyldte fiskeloins med pesto-ost brezola var med til at afgøre det nor-diske mesterskab for fiske-handlere.

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: [email protected] - www.vms.dk

Fremdrivnings motorer fra 175 til 1200 Hp

IMO Marpol Tier II med mekanisk regulator Marine Generator anlæg fra 100 til 1000 KVA

Salg og service kontakt:

“Verdens bedste alternativ”

Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: [email protected] - www.vms.dk

Fremdrivnings motorer fra 175 til 1200 Hp

IMO Marpol Tier II med mekanisk regulator Marine Generator anlæg fra 100 til 1000 KVA

Salg og service kontakt:

“Verdens bedste alternativ”

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Et af de helt store tilløbsstykker var det store maritime område kaldet ”Havet”, som på fornem-meste vis fik vist alle led – fra fisker og opdrætter, til auktion, forarbejder og fiskehandler frem. I den sammenhæng kunne det ikke være mere oplagt end at afholde de Nordiske Mester-skaber i Fisk & Skaldyr 2012. Sverige løb med sejrenSverige indtog førstepladsen i de Nordiske Mesterskaber

i Fisk & Skaldyr skarpt for-fulgt af Norge med både 2. og 3. pladsen. Det er således første gang at Danmark ikke er på podiet med en medalje. Formålet med konkurrencen er at finde nordens dygtigste fiske-handler. Ikke havbiolog eller fiskekok, men fiskehandler! Derfor er fokus også på de færdigheder som kendetegner en faglig kompetent og inno-vativ fiskehandler. Med det som formålsparagraf bliver

deltagerne udfordret i discipli-ner som; kvalitetsvurdering, effektive arbejdsprocesser og hygiejne, filetering, østersåb-ning, bedste fiskefars, bedste sild i lage og mest innova-tive fiskeret samt naturlig-vis anretning af fiskedisk Bag om mesterskaberneBag konkurrencen om de Nor-diske Mesterskaber i Fisk & Skaldyr står Nordisk Råd for Detailfiskehandlere der er en

forening for de nordiske lan-des respektive fiskehandler foreninger. Konkurrencen har været afholdt siden 2001 og gå på skift mellem de nordiske lande. Næste konkurrence hol-des i 2014 i Sverige.Læs mere om Nordisk Råd for Detailfiskehandlere og se bil-leder fra konkurrencen samt download konkurrenceregelsæt på: www.nordicfish.org

Nordens dygtigste fiskehandler blev fundet til FoodFestival 2012Århus var sammen med organisationen FOOD vært ved den største madbegivenhed på dansk grund nogensin-

de – FoodFestival 2012, Nordens største madfestival.

3 glade nordiske fiskehandlere med diplomer og pokaler


http://www.nordicfish.org

Industrifiskeriet efter arter som tobis, sperling, lodde og blåhvil-ling, der anvendes til fiskemel og -olie, har siden 1960’erne været i vækst i Nordsøen. Det har skabt masser af jobs og værditilvækst i havnebyerne. Industrifisk udgør i mængde langt over halvdelen af de lan-dede fisk fra dette havområde. Fiskeriets omsætning faldt dramatisk i første halvår af 2012. Fisk til industriformål er faldet med næsten 70 pct. i forhold til 2011. En poli-tisk bestemt nedskæring af kvoten på tobis på 90 % har slået bunden ud af industrifi-skeriet. I alt er omsætningen faldet med 400 mio. kr. i for-hold til samme periode året før. Når omsætningen i det primære led falder med 400 mio. kr. betyder det afledt fald i omsæt-

ningen hos lokale erhverv på 800 – 1.000 mio. kr. bare på et halvt år. Tab af vækst i den størrelsesorden rammer fiske-re, havne, industrien, værfter, håndværkervirksomheder, grossister og eksportører. For familierne betyder det usikker-hed og Danmark mister vækst. Alarmklokkerne har ringet!Regeringen må her og nu give forhandling af fiskeriet i EU højere prioritet. Når fiskekvoter ændres dramatisk, er det ikke kun fiskeripolitik. Det er også erhvervspolitik, der kan ram-me hårdt i landets fiskeribyer. Bestandene skal selvfølgelig beskyttes. Men kvoter fast-sættes også politisk. Når 90 procent af industrifisken i EU landes i Danmark, er det svært at skaffe flertal for danske inte-

resser i EU’s fiskeripolitik. Det kræver større styrke i de politi-ske forhandlinger. Regeringen må snarest sikre en betragtelig Tobiskvote, der bliver meldt ud i god tid. Det vil være med til at reducere usikkerheden og bringe erhvervet tilbage.

Den skræmmende udvikling for alle virksomheder og fami-lier i fiskeribyerne, kræver øjeblikkelig politisk handling, skriver Vestkysthavnene i en pressemeddelelse efter årsmø-de i Hanstholm 13. september 2012.

Reduceret tobiskvote truer erhverv og arbejdspladserEn politisk bestemt nedskæring af kvoten på Tobis på 90 procent i 2012 har slået bunden ud af industrifiskeriet.

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - [email protected]

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

- Vi vil gerne vise, at det betaler sig at se på hele motorens livscyklus. At det er vigtigt at tage omkostnin-gerne i betragtning, når man vælger motor. Købsprisen er én ting, men ligeså vigtigt er det at holde øje med kvali-teter som motorens up time

– altså driftssikkerheden og motorens levetid - og ikke mindst brændstofforbruget, siger Nordhavns adm. direk-tør René Berg, som dermed er klar til at række en hjælpende hånd til kunder i fiskeriet, som ikke har rederiernes store regneprogrammer.

Nordhavn fremhæver et eksempel på en driftig fisker i Bønnerup, som skiftede over til en Scania D12 motor og sparede ca. 14.000 liter brændstof på et år.- Det liter-tal skal jo i dag gan-ges med dagsprisen, så det er mange penge, siger salgschef

Jørk Rudolph og understre-ger: - Vi henter rigtig meget på vores unikke brændstof-økonomi.Med til driftssikkerheden hører også et effektivt reser-vedelsprogram.Og Nordhavn har virkelig noget at have sine kvalitets-

Stærke løsninger fra Nordhavn:

Kvalitet og driftssikkerhed gør forskellenIngen professionelle har råd til uregelmæssigheder i driften af skibsmotorerne. Det har man hverken i fiskeriet

eller hos rederierne. Men de store rederier har tjek på hver detalje og regner ikke kun på, hvad motoren koster

i indkøb. De ser på ydelserne i hele dens levetid og optimerer konstant. Den mulighed vil Nordhavn A/S i Ran-

ders gerne levere også til fiskeriet.

Adm. Direktør René Berg, Nordhavn A/S, Randers (stående): - Vi har en velbegrundet tro på fremtiden.


Nordhavn A/S, RandersLeverer anlæg til fremdrift, generatoranlæg og nødstrømsanlæg til fartøjer lige fra fiskekuttere til supertankere og er partner med Scania, SISU og JCB. Aktiv både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet, primært på det maritime område men også på industrisiden.

anbefalinger i. Med over 50 år på bagen som leverandør til den maritime verden og så stærke motorproducenter som Scania og SISU i ryggen er Nordhavn i stand til at tilbyde et solidt koncept, som man kan supplere med sin egen produk-tions- og designafdeling. Det betyder både løsninger, der er tilpasset den enkelte kunde og hurtig reaktion.Det sidste er et andet af Nord-havns satsnings-områder: Virksomheden er klar hele døgnet og tilbyder levering af reservedele inden for 24 timer i kraft af sin store lager-føring – som også omfatter

komplette motorer. Og man er parat til at rykke ud med kort varsel, når det gælder om at afhjælpe dyre driftsstop – over hele verden.

På forkantNordhavn, som for to år siden flyttede fra Aarhus til nye faciliteter i Randers lægger vægt på, at være på forkant med udviklingen. Det gælder f.eks. kravene til udledning, hvor man på det maritime område har glæde af at levere Scania-produkter, som baserer sig på de særligt skrappe krav, som Scania skal leve op til som lastbilproducent.

- På miljøsiden lever vi natur-ligvis op til alle de krav, der er. Det er en selvfølge for os, siger han og nævner, at Nord-havn bl.a. har leveret generator udstyr til Svitzers nye ECOtug-linje, i første omgang Svitzer Gaia og senere Svitzer Geo. Nordhavn er IS0 9001 certifi-ceret.Med i erfaringsgrundlaget hører også levering gennem en årræk-ke af mere end 160 motorer til Søværnet. Og selv kongeskibet Dannebrog har Nordhavn for nylig leveret generator-anlæg til. Ordren krævede en tilpasset løsning, hvor Nordhavns egen design- og produktionsafdeling viste hvad den er værd. Det samme gælder for færgeløs-ninger, hvor Nordhavn også er aktiv og på det seneste har ordret komplette fremdrifts- og generatorpakker til Fur-færgen, og færgerne på Agersø, Feg-gesund og Fåborg.

FleksibilitetFleksible løsninger er nemlig et andet af Nordhavns adelsmær-ker. Det gælder for service-kontrakter, både til rederier og den enkelte fisker hvor fiskerne kan få præcis den pakke – stor eller lille - de har brug for, så de altid ved, hvad vedligehol-delsen koster.Og det gælder på eksport-markedet, hvor Nordhavn har omkring 60 procent af sine aktiviteter.Det er udstyr – ikke mindst hovedstrøms- og nødstrømsan-læg – til fjernøstlige værfter især i Kina og Sydkorea, men typisk til værfternes vestlige kunder, ikke mindst danske, tyske og græske redere. Her er kvaliteten også en afgørende faktor, selv om der godt kan findes billigere alternativer. Og samtidig har Nordhavn sine egne ingeniører og maskinme-

stre at trække på i kommuni-kationen med værfternes tek-nikere. Lokalt derude opererer man med egne agenter.René Berg lægger ikke skjul på, at krisens nedgang i bygge-riet af bulkskibe og container-skibe i fjernøsten har haft sin virkning. Nordhavn har ikke kunnet undgå afskedigelser, men samtidig har situationen åbnet for en øget satsning på specialskibe af forskellig art, ligesom offshore både på vind-siden og oliesiden har budt på nye muligheder.Det samme gælder gasmotorer, hvor Nordhavn er ret alene om allerede nu at kunne tilbyde maritime løsninger. Det er Sca-nia generator anlæg.- Der er stor interesse for gas-motorer – LNG – blandt rede-rierne, og vi har allerede de fornødne godkendelser og cer-tifikater på plads, siger René Berg.På offshore vind er Nordhavn klar til at levere generatoranlæg på platforme i vindmøllepar-kerne mens det på oliesiden handler om udstyr til supply skibe o.l. Hertil kommer, at listen over nye aktiviteter og tiltag også rummer satsninger i land på industrisidsen.

God fremtid- Vi synes, at det går rimelig godt og ser med stor fortrøst-ning på fremtiden, siger adm. direktør René Berg.Hans ord understreges af, at han for nylig er gået ind og har udvidet sin 15 procents andel med de resterende 85 procent og derfor i dag er ejer af Nord-havn, hvor han for seks år siden startede som økonomidirektør.- Det havde jeg naturligvis ikke gjort, hvis ikke jeg havde en velbegrundet tro på fremtiden, fastslår han.


ØSTERSFESTIVAL I UGE 42Sæsonstarten for de danske østers bliver skudt i gang af en velsmagende festival, der på forskellig vis præsen-

terer østers for madinteresserede. Festivalen hedder Oyster Trophy Week, og byder igen i år på en række gastro-

nomiske arrangementer, som kan få mundvandet til at løbe hos selv de største skeptikere.

Oyster Trophy Week er en hyl-dest til en af de mest fanta-stiske madvarer, der kommer fra det kolde nord, nemlig de danske østers. Fredag d. 12. oktober lyder startskuddet for en uge, hvor der vil være et hav af muligheder for at smage det eftertragtede skal-dyr. Det sker ved en stribe arrangementer rundt i hele

landet hos både fiskehandlere, på herregårde og restauranter.

Oplev østers i hele DanmarkHver dag i uge 42 vil der være mulighed for at se, smage og opleve østers helt fra vadehavet og Limfjorden i vest til hoved-staden i øst. Der er mulighed for at håndplukke østers direkte fra havet og fjordens mang-

foldige skattekammer, cykle fra restaurant til restaurant og smage forskellige fortolkninger af østers, sidde i elegante omgi-velser og spise østersmenuer på havnefronten - eller se verdens bedste østersåbnere dyste om at åbne 30 østers hurtigst, og mest præsentabelt på Frederiksberg Runddel. Oyster Trophy Week tilbyder østersoplevelser for

enhver smag, gå ind på www.oysterweek.dk, og se alle øster-smulighederne!

Oyster Trophy Week arrangeres af FOOD (Food Organisation of Denmark) i samarbejde med Marriot, Midtown Gril og Regi-on Syd-, Nord- og MidtJylland.

Mere på www.oysterweek.dk

UDPLUK AF RRANGEMENTER I OYSTER TROPHY WEEK >>

OYSTERTROPHY WEEK 201212/10 - 20/10OYSTERWEEK.DK


http://www.oysterweek.dk



12. oktober OYSTER PREMIERE Sæsonens første Limfjordsøsters ankommer til Kbh og

Nykøbing Mors.

13. – 20. oktober ØSTERSFESTIVAL HOS FISKEHANDLERNE Danmark fiskehandlere sætter fokus på danske østers

12. – 19. oktober MIDTOWN OYSTERS Midtown Grill laver specielle østersmenuer, København

12-19. oktober OYSTERS N´BEER Pier 5 Bar & Lounge åbner fyraftensøsters, København

16. oktober ØSTERS SAFARI Jagten efter den store delikatesse, Halen, Fanø

16. oktober ØSTERSMAGI I LEMVIG Lemvigs egen Jesper Krabbe og Michelin kokken Paul Cun-

ningham, tilbereder østers til folket, Lemvig

19. oktober SMAG PÅ LIMFJORDSLANDET Fortællinger om limfjordsfiskeri, østers ved Venø bugt,

Handbjerg

20. oktober DANISH & WORLD OYSTER CUP Dansk og international østersåbningskonkurrence, Frede-

riksberg Runddel i København

20. oktober Ø BAR Håndøsters og en kølig bajer, Frederiksberg Runddel i

København

20. oktober GOURMET OYSTER DINNER Mielcke&Hurtigkarl kreerer en 7-retters østersmenu,

København


Når fisk bliver fanget i trawl, snurrevod eller not udsættes den for forskellige former for fysisk stress. Dette sker også under håndtering når fisken er kommet på dæk. Som skrevet i FiskerBladet nr. 8 og 9 fører udmattelse til en dårligere kva-litet – hvilket igen kan guive er dårligere afregningspris.Under selve fiskeriet er der begrænsede muligheder for at finde ud af hvad der påvirker fisken negativt. Der har igen-nem tiderne været optaget film

af fiskene med undervandska-mera og der har blandt andet vist hvordan fisken vender når den opgiver at svømme forrest i trawlen. Tilsvarende har man kunnet vise at fisk der er kro-get med cirkel-krog er meget mere rolige end fisk fanget på almindelige kroge. Men bortset fra disse få eksempler ved man meget lidt om fiskene under fangst. Hos Nofima har man derfor ny bygget en svømme-tunnel, hvor man kan efterligne de forhold som fisken oplever

under fangst i redskaberne – for eksempel hvor langt og hvor længe fisken har svømmet før den kommer på dæk.

– Når vi er færdige med test håber vi at vi er blevet klogere og derfor kan hjælpe branchen til at lande en bedre kvalitet, som både kan øge lønsomhe-den og sikre forbrugeren en bedre kvalitet.Svømmetunnelen står færdig-bygget ved havbrugsforsøgs-stationen udenfor Tromsø og

forskerne er klar til at begynde arbejdet. Forhold som strømha-stighed, vandkvalitet og andre parametre kan kontrolleres og styres fra en kontrolpult ved siden af bassinet.Svømmetunnelen er en del af et større projekt som ledes af det norske Havforskningsinstitut i Bergen - CRISP (Centre for Research-based Innovation in Sustainable fish capture and Pre-processing technology)

Belastning under fangst forringer kvaliteten – men motion forbedrer kvaliteten af opdrætsfiskForskere ved Nofima har bygget en svømmetunnel for at måle hvordan fiskene reagerer på forskellige

fangstredskaber

– I svømmetunnelen kan vi gennemføre forskellige forsøg og finde bedre metoder at fange og håndtere fisken på. Håbet er naturligvis at vores testresultater kan anvendes til at udvikle bedre fangstredskaber og bedre håndtering ombord, siger forsker hos Nofima Øyvind Aas-Hansen (billedet).

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: [email protected]

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

Foto: Jon-A

re Berg-Jacob

sen


Under de kontrollerede forsøg blev følgende metoder afprø-vet:

Strubeskæring: • Etsnits metode: Åren fra

hjerte til gæller overskæ-res, men ikke de to åre fra gællerne.

• Tosnits metode: Begge årene fra gællerne over-skæres, men ikke åren fra hjerte til gæller.

• Strupesnits metode: Snit gennem strubepartiet – helt ned på begge sider (kaldet trawlersnit)

• Gællesnits metode: Over-skæring af alle gællebuer på den ene side af fisken

Rensning: • Direkte rensning med

hoved bevaret: Rensning af ikke afblødt fisk uden t hovedet fjernes (i Norge er det mange steder normal praksis at hovedet fjernes før fisken pakkes i kasser og ises).

• Direkte rensning og fjernelse af hoved: Rens-ning af ikke afblødt fisk og samtidig fjernelse af hoved – i en operation.

• Urenset og ikke afblødt fisk (kontrolgruppe): Rund fisk lå urenset og u-afblødt i is i 20 timer før den blev renset og vasket.

Sensorisk vurderingEt trænet dommerpanel vurde-rede den hele fisk og og nak-kestykker (loins). De fandt at den største kvalitetsforskel var mellem fisk der bleb strubeskå-ret og afblødt med det samme og en gruppe der først blev afblødt efter 30 minutter. Alle vurderinger viste, at der sker en markant forringelse af afblød-nings-effektiviteten når der gik tid før fisken blev strubeskåret. Teknisk målingI tillæg til de sensoriske vurde-ringer målte man også misfarv-ning/blodindhold i nakkestyk-ket. Disse målinger bekræftede det man kunne se med det blotte øje og viste samstem-mende at ’blodindekset’ steg med den tid der gik før fisken blev afblødt. Med andre ord kan man ikke afbløde en fisk effektivt/tilstrækkeligt, hvis den ikke strubeskæres så hur-tigt som muligt efter at den er kommet på dæk. Disse resul-tater underbygger således den norske praksis med umiddelbar strubeskæring – så kan rensnin-gen foretages senere når der er bedre tid. Afblødning og rensning i en ope-ration giver dårligere kvalitetRensning umiddelbart efter at fisken er fanget/kommet på dæk giver en dårlige afblødning end

hvis man strubeskærer fisken umiddelbart og lader den afblø-de i vand inden rensning. Ved en rensning i samme operation som strubeskæring kan man finde større ’blodindeks’ i nakkestyk-kerne ligesom der vil være flere blodrester i bugen på fisken. Skær som du vilTil gengæld kunne man ikke påvise forskelle mellem de for-skellige snit der anvendes ved afblødning (strubeskæring). Dette er forhold der er godt undersøgt – og med de samme resultater – på opdrætslaks. Her havde man tidligere den faste overbevisning at det var gæl-lebuerne der skulle overskæres (fisken forbløder langsommere på denne måde)

Overraskende fandt man også, at selv en fisk der har ligget i 30 minutter før den kommer i hån-den behandles bedst ved først at strubeskære og lade den afbløde i vand. Resultatet ved denne metode giver bedre kvalitet en når strubeskæring og rensning foretages i en operation umid-delbart efter bjærgning. Ligger fisken længere end 30 minutter er der ingen forskel – da har man allerede mistet kvalitetska-pital som ikke lader sig redde.

Råvaren i forsøgene var torsk fanget med snurrevod og med en vægt på 1-4 kilo.

Strubeskæring umiddelbart efter bjærgning giver bedst afblødning og dermed kvalitetI FiskerBladets augustnummer blev det nævnt, at det i Norge næsten er en religion at foretage strubeskæring

og rensning i to operationer, mens det i Danmark foregår i en og samme operation. Nu har Nordmændene lavet

kontrollerede forsøg for at undersøge den bedste fremgangsmåde og det viser sig, at den tid der går inden

fisken strubeskæres er vigtigere end metoden der anvendes.

Torskene til venstre er afblødt umiddelbart efter bjærgning, til højre torsk der ikke er afblødt separat men strubeskåret og renset i samme operation

Foto: Nofi

ma

Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, [email protected], www.marel.dk

Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels

Marel Søpakkesystem


Aquaculture Stewardship Council (ASC), som er en pendant til MSC – blot for opdrættet fisk, stiller en række krav til opdrætsmetoden, bl.a. miljøhensyn. Der er udarbejdet ASC-standarder for en række arter i opdræt og Tan Hoa anlægget, som tilhører forar-bejdningsvirksomheden Vinh Hoan, er den første der har gennemgået evaluering og altså opnået certifikat på ansvarligt og miljørigtigt opdræt af pan-

gasius. I Danmark venter vi at få godkendte opdræt af ørreder i dambrug og havbrug indenfor det næste års tid.Pangasius er ikke lige elsket af alle – danske fiskere har blandt andet tidligere beskyldt denne hvidkødede fisk for at være årsagen til de ringe priser der kunne opnås på rødspætter, selv om den hverken ligner en rødspættefilet i form, farve eller smag. En tysk tv-film satte sindene i kog, da den viste,

at der ikke altid er lige god kontrol med medicinforbruget blandt de vietnamesiske dam-brugere. Pangasius har dog de tre kerne-egenskaber som en stor del af den vestlige verdens fiskespisere sætter højt; den er hvid i kødet, fileten er benfri og den smager ikke af meget! På denne måde kan man sige at pangasius går ind på markedet og kan konkurrere med andre ’commodity’ fiskeprodukter med de samme egenskaber –

hvad enten udgangspunktet er torsk, hoki, blåhvilling, kuller, alaska pollock, eller andre arter der anvendes i ’value added’ produkter, som f.eks. fiskefing-re, glaserede filetter, færdigret-ter etc.Danmark har gennem mere end 15 år støttet moderniseringen af den vietnamesiske fiskefor-arbejdnings industri, som i dag fremstår som topmoderne. Der er næppe nogen international standard som den vietname-

Miljørigtige Pangasius-produkter snart på det europæiske markedVinh Hoan, den største vietnamesiske forarbejdningsvirksomhed for opdrættet fisk, har fået en af sine fiskeop-

drætsfarme certificeret efter ASC standard.

Gavlen på en fiskefabrik i Vietnam bærer tydeligt præg af markedets krav til overholdelse af diverse standarder.

Foto: Jesper H

eldb

o


siske fiskeindustri ikke kan leve op til – eller har certifikat på, men det handler alt sam-men om sikkerhed, sundhed og hygiejne under forarbejdningen – efter at fisken er fanget/høstet – som dødt råstof. ASC deri-mod fokuserer, ligesom MSC, på primærproduktionen – her selve opdrættet – altså de for-hold, som fisken lever under mens den vokser sig stor til slagtestørrelse, og de hensyn som må tages til det omgivende samfund og naturmiljø.

De vietnamesiske virksomheder der forarbejder og eksporterer ’seafood’ er samlet i organisa-tionen VASEP. Organisationen har ydet en stor indsats for at komme kritikken i møde og har strammet kontrollen med medicin og miljøforhold – vel vidende at kunderne på deres vigtige markeder i Europa, USA og Sydamerika i stigen-de omfang lægger vægt på, at deres fødevarer er fremstillet på et miljømæssigt og dyrevel-færdsmæssigt sundt grundlag. VASEP er også godt kendte af danske virksomheder i sektoren – hvoraf flere driver egen forar-bejdningsvirksomhed i Vietnam og andre får fremstillet produk-ter af både vietnamesiske råvare og råvare fra andre geografiske områder derude. Danske virk-somheder sælger således også pangasius produkter, såvel i Danmark som på det europæi-ske marked – og de vil sikkert hilse ASC-certificerede produk-ter velkommen som et ekstra tilbud til bevidste kunder.

Vi har sejret ad helvede tilDen danske støtte til Vietnams fiskeforarbejdende sektor har været en stor succes. Da Dan-mark begyndte indsatsen i Viet-nam, var der ikke mange virk-somheder, der kunne leve op til de hygiejne- og markedskrav, som hersker på de bedst beta-lende markeder. Efterhånden som bevidstheden om hygiejne og kvalitetskontrol steg og man fik indrettet virksomhederne på en fornuftig måde, indført HACCP og trænet persona-let – ja så åbnede markederne sig. Foruden vildfanget fisk begyndte man så også at tage råvare fra de lokale dambruge-re ind – og det viste sig snart at være en fornuftig beslutning –

for markedet kunne også aftage produkter baseret på opdrætte-de fisk og rejer. Med succesen voksede sektoren med mange nye store forarbejdningsvirk-somheder og tilsvarende vok-sede primærproduktionen – det vil sige opdræt af fisk og rejer.Der var ikke mange regler – om nogen – der regulerede dam-brug i Vietnam på det tidspunkt – og med en årlig vækstrate på 8-11 % gennem mere end 10 år har den årlige produktion af pangasius for længst passeret 1.000.000 tons (over 1 mil-lion tons!). Tidligere fodrede dambrugerne i Vietnam fiskene efter ’det for hånden værende søms princip’, men udviklingen er gået mod brug af ekstrude-

rede foderpiller som vi også kender fra danske dambrug. Dambrugerne i Vietnam er ikke særlig bevidste om fiskenes livsbehov – såsom vandkvalitet og iltbehov – og da pangasius er en eftergivende fisk – den kan nemlig også ’trække vejret’ ved at sluge luft fra overfladen – klarer den sig frem til slagte-størrelse til trods for kummer-lige vilkår, men det sker altså på en forholdsvis urentabel og miljøbelastende måde idet den skal bruge en masse energi for at ’trække vejret’ når der ikke er ilt nok i vandet. Det betyder at den bruger meget energi fra foderet til denne opgave og der går i gennemsnit 1,6 kg foder til produktion af 1 kg fisk.

Fiskene ankommer i brøndbåd til filetfabrikken.

Foto: Jesper H

eldb

o

FISKEOPSAMLER TIL HAVBRUG OG SORTERINGSRØR FRA SALLING PLAST

Idrætsvej 22 • DK-9681 Ranum • Tel. +45 9666 8300 • Fax. +45 9666 8311 • [email protected] • www.sallingplast.com


Herhjemme bruger dambru-gerne under 1 kg foder til pro-duktion af 1 kg ørred – og i Norge og på Færøerne bruger man kun lidt over 1 kg foder til produktion af 1 kg laks. Til gengæld kræver pangasius ikke fiskemel og fiskeolie i foderet, som laks og ørred - Pangasius er ikke kræsen og vokser fint på vegetabilsk foder.Det siger alligevel sig selv, at når der går 1,6 kg foder til produktion af 1 kg fisk – ja så ender godt et halvt kilo i vandet – som fiskelort og uspist foder - og med den angivne produktion er det 600,000 tons der skylles ud i floderne. Hertil kommer naturligvis affald fra opdræt af andre fiskearter og rejer. Så den succes som Danmark med en mangeårig indsats i ’Fiskeriudviklingsprogrammet’ kan bryste sig af – har altså også ført til en markant for-urening af vandløbene og de kystnære områder i Vietnam – så måske er successen knap så

stor, hvis man tager ’miljøbril-lerne’ på. Når Fiskeriudviklingsprogram-met udløber til næste år – kan man vel også sige som saglig LO-formand Thomas Nielsen ”Vi har sejret ad helvede til” – danskerne kan rejse hjem og efterlade vietnameserne ’i lort til halsen’. Verdensmestre i miljørigtigt opdrætSå selv om Vinh Hoan har fået sit første dambrug certificeret som miljørigtigt opdrætsanlæg – så trækker den dansk initie-rede ekspansionen i den vietna-mesiske opdrætssektor et langt brunt spor i de mange floder som løber gennem landet – så der kan være et godt stykke vej igen inden den vietnamesiske opdrætssektor er ’miljørigtig’.I Danmark derimod har vi ver-dens reneste opdrætssektor – det kan vi naturligvis takke den restriktive danske miljøpolitik for. Gennem de sidste mere end

15 år har den førte miljøpolitik tvunget den danske opdræts-sektor til at rense vandet mere og mere – og samtidig har det også betydet en udvikling af fodertyper, der tilgodeser fiske-nes behov i en sådan grad, at næsten intet går til spilde. På den anden side har den førte politik samtidig betydet, at vi ikke har haft mulighed for en ekspansion – til trods for flere flotte nationale strategiplaner! Vi er så at sige i den modsatte grøft i forhold til den vietname-siske virkelighed. Det ønsker vi ikke for vietnameserne – til gengæld kunne det være en god ide at forlænge eller omlægge fiskeriudviklingsprogrammet så vi, med alle de nationalt indhøstede erfaringer og den store viden, vi her i landet har om vandrensning, kunne bistå dem med opbygning af en for-valtning der kan støtte en reel omlægning i Vietnam - mod en mere bæredygtig, miljøforsvar-lig, opdrætsnation.

Vi må godt prale lidt – særligt når der er grund til det! I Danmark er vi meget dygtige, og internationalt aner-kendte, for vores knowhow og teknologi på hele vandområdet – med rent drikkevand, spil-devandsrensning, forurenings-bekæmpelse, restaurering af vandløb og søer, planlægning og udvikling indenfor vand-sektoren. Den fremtidige eks-port af dansk viden og tek-nologi på hele vandområdet har et ’vindmølle-potentiale’. Med klimaændringer, befolk-ningstilvækst og urbanisering er der en global efterspørgsel på ’vandviden’. Med den ’blå evolution’ – det vil sige den udvikling der er igang, rettet mod havet og ferskvandet som fremtidens spisekammer – vil efterspørgslen kun stige endnu mere. Opdræt af fisk, rejer, skaldyr, tang og andre vand-levende organismer er globalt den kraftigst voksende mad-producerende sektor – og så er

Opdrætsdammene i Vietnam er store – ofte en hektar eller mere

Foto: Jesper H

eldb

o


det da rart at vide at vi er ver-dens mestre i Danmark, blandt andet takket være den førte miljøpolitik. En række danske virksomheder har forstået at ’stå på toget i tide’. Det handler om producenter af foder, pum-per, sensorer, overvågnings- og kontrolsystemer, iltproduktion, mekaniske og biologiske filtre og hele nøglefærdige opdræts-systemer. Faktisk ’sidder’ 4-5 danske firmaer på op imod 80 % af verdensmarkedet for de mest avancerede lukkede og recirkulerede fiskeopdrætssy-stemer. Alt fra ål, laks, pighvar, stør, blåfinnet tunfisk og en lang række andre – i Danmark ukendte – fiskearter opdræt-tes i dansk projekterede anlæg overalt på kloden. Ja faktisk kan man finde et dansk byg-get anlæg til opdræt af Yel-low Tailed Kingfish (den ’lille tun’) midt i Atacama-ørkenen i Chile. Der er ikke meget vand, men hvad der svarer til den mængde, der kan komme ud af en almindelig køkkenhane, er

det faktisk muligt at producere fisk i disse avancerede anlæg. Selvfølgelig skider fisken i vandet – det skal den jo – men det samles op og ender i en gyl-letank, hvorfra det kan spredes som gødning på landbrugsjord, anvendes til biogas, kompo-steres, tørres og brændes eller mineraliseres direkte til frodig jord.

Et eksporteventyr venter Nu skal jeg ikke være forta-ler for at den vietnamesiske opdrætssektor skal forvand-les til højteknologisk biovi-denskab, men en række af de teknologier der anvendes i de højteknologiske anlæg kan fak-tisk ret simpelt bringes i brug i de store vietnamesiske fiske- og rejedamme. Det drejer sig om at få fiskelorten fjernet fra vandet så hurtigt som muligt – så den ikke bruger fiskens ilt under nedbrydningen. Her-udover vil en smule mekanisk filtrering kunne forbedre vand-kvaliteten betydeligt og slutter

vi af med at blæse luft ned i dammene – ja så vil fiskene og rejerne få det meget bedre. Der-ved skal de have mindre foder, men vokser alligevel bedre, bliver ikke så nemt syge og skal derfor ikke have medicin. Faktisk er der mulighed for at Vietnam kan mere end fordoble produktionen i opdrættet – vel og mærke uden, at det kræ-ver større arealer! Aarhus uni-versitet har i samarbejde med universitet i Can Tho (stor by i Mekong flodens delta) vist at iltforholdene i fiskeopdræts-dammene er så dårlige at fisken kun opholder sig i de øverste 25-30 % af vandet. Hvis vand-kvaliteten og iltforholdene blev forbedret kunne der være fisk i hele vandsøjlen. Videre er der et stort potentiale i at forbedre overlevelsen hos fiskene. I dag er det kun omkring 10 % af de små fisk der sættes ud i dam-mene der opnår slagtestørrelse – med andre ord går 90 % til. Hvis man, efter dansk model, lader fiskene vokse sig stør-

re inden de udsættes – får de bedre modstandskraft og kan modstå de udfordringer livet i en dam byder. Endelig er vi i Danmark mestre i at produ-cere sygdomsfrie fiskeæg og fiskeyngel. Den viden har også et eksportpotentiale – kan vi bygge klækkerier og yngelan-læg til vietnameserne og vise dem hvordan de skal bære sig ad – ja så er vækstpotentialet for den vietnamesiske opdræts-sektor endnu større.

VIDATEC – Hjælp til selvhjælpMed et sådant eksportpoten-tiale er det ikke underligt at en række danske virksomheder har fundet sammen for at udforske det vietnamesiske marked. I 2011 blev der gennemført en studietur til Vietnam og senere på året fik virksomhederne en bevilling fra udenrigsministe-riet (DANIDA) til at gennem-føre et lønsomhedsstudie. Dette studie viste blandt andet, at det næsten er umuligt som (lille) dansk firma at slå sig igennem

Har du sat “uddannelseskursen” til din karriere?

Fiskeskipper af 3. grad & Fiskeskipper af 1. grad Kystskipper & Sætteskipper Styrmand Maritimt Forberedelse

Maritime Radiokurser GMDSS (ROC, LRC, GOC) § 16 kurser ECDIS kurser SSO/CSO kurser ARPA kurser

Studiestart 2 gange årligt - primo januar og ultimo juli.

Skagen Skipperskole tilbyder desuden kortere kurser indenfor:

Du er altid velkommen til at kontakte os.Vi udarbejder gerne særlige kurser i samarbejde med virksomheder.

Skagen Skipperskole tilbyder maritime uddannelser indenfor såvel fiskeri- som handelsflåden:

Skagen SkipperSkolekuttervej 13 - 9990 Skagen - Danmark

Tlf. (+45) 98 44 33 44e-mail: [email protected] - www.skipperskolen.dk

Har du viljen – kender vi vejen

Internet og Telefoni via satellitKomplet inclusive alt A6 fraIntro pris 79.900 dkrNyt Satellit tv system K7 - 60cm antenneintro pris 44.900 dkr

SeaMasterVesterhavsgade 133 tlf 751204446700 Esbjerg email [email protected] www,sea-master.dk


på et marked som det vietna-mesiske. Hvis man ’banker på døren’ og vil sælge en pumpe eller et filter til en vietname-sisk virksomhed – ja så har man ikke store chancer for et salg. Der er nemlig rigtig man-ge udbydere af udstyr – ikke mindst billigt kinesisk fremstil-let udstyr. Hvis man derimod tilbyder en ’løsningskæde’ med mange elementer – herunder ikke mindst holdbarhed og energirigtige løsninger – der giver den potentielle kunde mere værdi end summen af de enkelte led i ’løsningskæden’ – så er der en større chance for et fremtidigt konstruktivt samarbejde. Og, det er også her at de danske erfaringer, høstet under en restriktiv mil-jøpolitik kommer til – en posi-tiv – anvendelse sammen med de mange erfaringer de dan-ske virksomheder har fra deres virke i opdrætssektoren rundt omkring i verden.De samme danske virksomhe-der har nu taget næste skridt og lavet en samarbejdsaftale med netop Vinh Hoan. Samarbejdet er støttet af DANIDA og i det kommende samarbejde er det målet, sammen med Vinh Hoan, at samle den vietna-mesiske opdrætssektor (og de tilhørende myndigheder) til et par workshops i Vietnam. Her vil der blive givet orientering om de ’lavt hængende frugter’ der kan plukkes med en for-holdsvis beskeden investering, om finansieringsmuligheder og om samarbejdsmulighe-der. I den afsluttende fase er det hensigten at få etableret et eller flere demonstrationsan-læg som kan tjene som model-ler for den øvrige opdræts-sektor.

Sortie med maner!Enhver der læser dette blad ved at det ikke er hele fisken der anvendes til menneskemad. Generelt bliver kun 40-50 % af en rundfisk til filet (og en smule mere til fars/mince). Ved forarbejdning af pangasius bli-ver 40 % til filet, men 60 % bliver tilbage som ’rest-råstof’. Dagens situation er sådan at denne råstofmængde udnyt-tes dårligt eller slet ikke. Med andre ord ligger der i stør-relsesordenen +600.000 tons rest-råstof fra pangasius for-ædlingen og venter på at blive udnyttet. Hertil kommer rest-råstof fra rejeproduktionen. Det er jo tænkeligt, at dette råstof kan udnyttes helt eller delvist til f.eks. svinefoder (vietnameserne elsker svine-kød), fiskemel og fiskeolie (til foderblandinger) eller biotek-nologisk videreforarbejdning – eller en kombination af disse

anvendelsesmuligheder. De vietnamesiske myndigheder og organisationer har derfor bedt de danske firmaer, om det kunne være muligt at inddrage danske virksomheder/institu-tioner der har viden på dette område til at deltage i VIDA-TEC som yderligere et par led i ’løsningskæden’.Det ville være et smukt punk-tum for den danske assistance til Vietnam, hvis fiskeriudvik-lingsprogrammets sidste ind-sats kunne være – en hjælp til selvhjælp! Underforstået en støtte til omlægning af opdrætssektoren til en mere miljørigtig produktion, gennem økonomisk støtte til etablering af en række demonstrationsan-læg, der - med dansk teknologi – viser hvordan man også kan producere fødevare på et bære-dygtigt grundlag og udnytte alle ressourcerne. Demonstra-tionsanlæg i opdrætssektoren

bør naturligvis ideelt suppleres med mulighed for at uddan-ne/undervise de vietnamesi-ske dambrugere i driften af moderne - og i forhold til det nuværende stade forholdsvis avancerede - opdrætsanlæg.Set ud fra en nationaløkono-misk investeringsprofil vil disse penge være godt anvendt – idet man i den vietnamesiske opdrætssektor vil tænke Dan-mark når man tænker teknologi og knowhow fremover. Altså vil en sådan støtte – ikke bare gavne Vietnam – men vil være en markant døråbner for frem-tidens danske eksport af vand-teknologi og knowhow. Med Vietnam som et godt eksempel kan der åbnes døre til andre markeder i vækst – markeder hvor man i øjeblikket ser en kraftig ekspansion og tilside-sættelse af miljøhensyn.

Af Jesper Heldbo

FAKTA• VIDATEC kalder de danske firmaer den ’samarbejdsklynge’ de

har dannet.• VIDATEC står for: Vietnamese Danish Aquaculture Technology

Excellence Center• VIDATEC har sekretariat hos Dansk Industri (DI) i et samar-

bejde med AquaCircle• VIDATEC er støttet af Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) og

Udenrigsministeriet (Danida)

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

Foto: Jesper H

eldb

o


Kun omkring 60 % af den sild der fanges havner på stegepanden eller som marinerede sild eller lignende. Godt en tredjedel er affald – og selv om affald også har en værdi og en god anven-delse som råstof for fiskemels- og fiskeolieproduktion byder fremti-den måske på bedre værdiskab-ning.I Norge har forskningsrådet støt-tet et projekt der fokuserer på andre udnyttelsesmåder for silde-affaldet, blandt andet leder man efter enzymer – og har allerede fundet 25 kandidat-enzymer. Et enzym er et protein som katalyse-rer en biologisk reaktion, og som bruges i mad, medicin og i hus-holdningsprodukter. Disse nyt-tige stoffer fremstilles enten ved at isolere dem fra dyr (osteløbe fra kalvebrissel som et eksempel) og planter, eller ved at lade mani-pulerede bakterier og svampe producere dem.Jagten på nye enzymerEnzymer fra landlevende dyr, som køer, høns og grise, er alle-rede i brug i industrien. Men også ørred, laks og torsk bidrager med enzymer som gør maden mere holdbar, tøjet rent og mennesker raske. Derimod er der ikke mange der har set på mulighederne for at finde anvendelige enzymer fra sild og i Norge tror man på at man kan finde anvendelige enzymer der kan konkurrere med enzymer lavet af gærceller og bakterier og man har særligt fokus på enzymer til brug i madindustrien. Der er enzymer der fremmer bagning, enzymer der bryder cellulose ned så en gæringsproces får mere næring, enzymer der gør læder blødt, enzymer der får frugtjuice til at holde længere og mange andre anvendelsesområder. De norske forskere har valgt foreløbig at koncentrere sig om 4 enzymer fra sildeaffald. Man

knytter forhåbninger til at kunne udnytte at sildens enzymer vir-ker godt ved lave temperaturer – noget som kan spare energi ved vaskning, som kan foregå ved lavere temperaturer når disse enzymer er tilsat vaskepulveret.Et andet område er at finde enzymer der ikke fremmer men hæmmer biokemiske reaktioner – sådanne enzymer kan anvendes medicinsk til at bremse sygdoms-forløb – f.eks. leverbetændelse og måske Alzheimer. Foreløbige forsøg på Universitetet i Upp-sala har vist at enzymer fra sild virker ligeså hæmmende som enzymer der allerede er på mar-kedet – så potentialet er til stede. Successer der blev borteRedaktionel bemærkning: Gennem de sidste mere end 30 år er der jævnligt gennemført forsøg og udviklingsprojekter med iso-lering og oprensning af enzymer fra marine organismer – herun-der både reje- og fiskeaffald. Der har været mange positive fund, men i de allerfleste tilfælde har industrien efterfølgende haft held (dygtighed!) til at fremelske gær-celler og/eller bakterier, der kan producere netop disse enzymer. Og da det er ulige nemmere og mere renligt at have en række bioreaktorer fyldt med gær end at håndtere store mængder fiske-affald, ja så er der aldrig rigtigt blevet brug for de store mængder fiskeaffald som forarbejdnings-industrien producerer. Studier af denne karakter er dog yderst nyt-tige og der er næppe tvivl om at studier af marine organismer også fremover vil afsløre mange nye nyttige stoffer. Stoffer som både kan bruges medicinsk og i fødevareproduktion, og til nytte og gavn på mange andre områder.

Af Jesper Heldbo

Sild er godtAffald fra sildeproduktion kan blive et værdifuldt

råstof mener norske forskere. Enzymer udvundet fra

sildens indvolde kan måske genanvendes i vaskepul-

ver og i juice?


En række selskaber verden over, har igennem en årrække arbejdet på at få løst de mange problemer, der har været for-bundet med opdræt af denne store, meget eftertragtede, fiskeart. Problemerne har bl.a. omfattet problemer omkring en meget høj dødelighed, dels i de tidlige larvestadier og dels grundet ”wall striking”, hvor fiskene, som svømmer som ’små lyn’, har ramt hinanden eller væggen i tanken, hvorved de har brækket ryggen, endvi-dere har der været problemer omkring tidlig tilvænning til tørfoder og transport af yngel.Dr. Bent Urup, investor og tek-nisk direktør hos Futuna Blue i Spanien, oplyser til FiskerBla-det at man har fået løst de sid-ste af disse problemer, hvoraf de fleste problemer kan relate-res til fejlernæring i de tidlige faser i livet. For at overkomme disse problemer, har man pro-

duceret en type dyre-plankton til de næsten mikroskopiske tun larver, af samme type som den plankton tunene lever af i naturen. - Vi har i år haft et omfattende udviklingsprogram, men det er lykkedes at komme i mål, og vi har nu de første tun, af meget fin kvalitet gående i anlæg-get kommenterer Bent Urup.. Dansk ekspertise er en eksportartikelAnlægget er nok det mest avancerede marine yngelanlæg i verden, og stort set alt udstyr til anlægget i Spanien, inklusiv de store tanke til produktion af plankton til tun-larverne, er leveret fra Danmark. - Den blåfinnede tun vokser helt utrolig hurtigt, langt hur-tigere en nogen anden fisk jeg har arbejdet med, siger Dr. Urup. Fra klækning af æggene og til fisken har nået en stør-

relse på 25 gram går der i alt under 7 uger. Vi ved endnu ikke hvor hurtig disse fisk kan nå slagtestørrelse, men vi for-venter at de kan nå en størrelse på over 30 kg, på under 2 år. Til sammenligning vokser en laks til en størrelse på 4-6 kilo i samme periode.- De tun yngel som jeg tid-ligere har set produceret fra opdræt med andre produkti-ons metoder, har dels haft en meget langsommere vækst, dels har de haft en helt anden adfærd. De fisk vi nu kan pro-ducere har en naturlig stime adfærd, og ser ud til at egne sig godt til opdræt. Fra næste år forventer Futuna Blue, at være klar til at levere tun yngel til opdrætsanlæggene i middelhavet. Disse opdræts-anlæg er i dag helt afhængige af at købe unge vildfangede tun, som de opfeder til slagte-størrelse. Den atlantiske tun er kraftigt fisket og der er stærke kræfter, der arbejder for at få indført et moratorium for tun-fiskeri i Atlanten. - Det bliver dog nok ikke lige de første år man vil se opdræt af tun på dansk jord, om det nogen sinde måtte finde sted, tilføjer Bent Urup. Det er meget

proble-m a t i s k og eks-tremt dyrt at opdrætte tun, hvis tem-peraturen kom-mer under 10 grader. Derfor er den eneste måde at opdrætte tun på i Danmark i lukkede recirkule-rings anlæg. Det er dog tvivl-somt om det vil være økono-misk interessant at opdrætte tun til slagt i lukkede anlæg, da det er tvivlsomt om fisken kan opdrættes ved den tæthed, der vil være nødvendigt for at gøre et sådant anlæg rentabelt, fortsætter Dr. Bent Urup. Bent Urup har erfaring med håndte-ring af tun i alle størrelser. For nogle år siden designede han et anlæg til hold af moderfisk for produktion af tun-æg i Austra-lien. Et anlæg Time Magazine i 2009 kårede som nummer 2, på en liste over de 50 vigtigste innovative opfindelser dette år. Opdræt kan redde truede arter– og er god forretningFutuna Blue projektet i Spani-en, vil få stor betydning for den fremtidige bestand af blåfinnet tun i Middelhavet, der er truet

Dansk firma bag globalt gennembrud for Blåfinnet tunDet danske holdingselskab, Futuna Blue ApS, er majoritets aktionær i datterselskabet

Futuna Blue i Spanien, der i år har fået løst gåderne omkring yngelproduktion af tun.

Tun-larve (lille tun) under mikroskop for at studere hvor meget den har spist.

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1


FAKTAForanlediget af den lille artikel i sidste nummer af FiskerBladet om rygterne om etablering af et opdrætsanlæg til tun på danske Agersø, har FiskerBladet taget kontakt til en ekspert på området; Dr. Bent Urup.

bl.a. fordi relativ små tun bli-ver fanget til opdræt i netburs-anlæg placeret rundt omkring i middelhavet. Anlægget Futuna Blue har bygget, er opført i fuld kommerciel skala og forventes at kunne forsyne det meste af middelhavet med små tun. Så de naturlige bestande i højere grad kan komme fiskerne til gode – eller få en fiskeripause. Værdien af tun-yngel til opdræt vil være meget høj, og virk-somhedens produktion af tun, forventes at blive en særde-les god forretning, med break even i 2013 og et meget solidt

afkast allerede fra 2014. Star-ten på projektet har dog været og er fortsat vanskelig, især fordi det forventede tilskud fra EU, på underlig vis forsvandt i det spanske system. Årets resultater, der allerede har vagt stor bevågenhed, forventes dog selv i denne krisetid, at gøre det enklere at få finansieret drif-ten, indtil selskabet forventes at være rentabelt fra slutingen af 2013, hvor de første større mængder af tun er blevet leve-ret fra anlægget.

Af Jesper Helbo

Vi er også leverandører til skibsmotorer

• Motorrenovering• Ombytningstop-

stykker• Stort lager af

motorreservedele• Oprilning af motor-

blokker

• Varmtvandstryk-prøvning af top-stykker

• Pålægning af metalpå sliddele

• Overhaling af top-stykker

TURBOERRenoveringOmbytning

Nye

A/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 EsbjergTlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43

www.esc-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Absalonsvej 7 • 8800 ViborgTlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90

www.msc-itop.dk

Esbj Cylinderservice 04/02/05 14:29 Side 1

Hedelundvej 19 • 6700 Esbjerg

Kontakt for yderligere info:Michael Nielsen 51 30 46 70Peter Helleskov 21 78 94 64 [email protected]

Special maling til skibe

Annonce Fiskerbladet juni 2012.indd 1 25/05/12 11.40F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2 19 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

MarineService Hirtshals A/SPier 2 - DK-9850 Hirtshals - Tlf. +45 96 56 03 03

MarineService er din totalleverandørindenfor skibsreparationer- Nu også med alt indenfor køl, frys og ventilation

• RSW anlæg

• Vakuumanlæg

• Køle- og fryseanlæg

• Ismaskiner

• Daikin varmepumper

• Komfortventilation

• Lav- og højtryksanlæg

• Ventilationsrens

• Køkken/kabys emfang

• Service/servicekontrakter

marineservice.dk

FiskerBladet 10-2012

Documents

Transcript of FiskerBladet 10-2012