Fiskerbladet 4 2016

Torskestop rammer hårdt

Danmarks største fiskeskib

Esben Lunde Larsen ny fiskeriminister

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN60. ÅRGANG · APRIL 2016 NR. 4

DKK 49,50

FISKERBLADET 4-2016

TOPHISTORIE

4

17

19

12

14

10

DANMARKS STØRSTE FISKESKIB LEVERET FRA SKAGEN TIL HIRTSHALS

MARSTALS SIDSTE FISKER:VI SKAL LØBE STÆRKERE

NY CEO HOS TRIPLENINE GROUP

EU BARBERER TOBIS-KVOTEN NED TIL EN TIENDEDEL

FISKERNE RAMT PÅ EKSISTENSEN I DEN VESTLIGE DEL AF ØSTERSØEN

37-ÅRIG VESTJYDE NY MINISTER FOR FISKERI

Karstensens Skibsværft i Skagen satte rekord forleden, da nybygningen Ruth blev leveret til rederiet, der har samme navn. Det var da Danmarks største fiskeskib og resultatet af de ønsker, som rederiet og dets folk har udviklet gennem årene siden 1988, da den første Ruth blev købt og lagde grunden til rederiet. Udover at være det største fiskeskib i Danmark er det også det første skib, der er udstyret med elektrisk spil, ligesom det også er første skib med mulighed for at slæbe med dobbelt pelagisk trawl.

Bestyrelsen i TripleNine Group, Esbjerg, har udnævnt Jes Bjerregaard som ny koncernchef. Bjerregaard er 57 år og kom-mer fra en stilling som administrerende direktør for Danpo A/S, som indgår i Scandi Standard, Nordens største fjer-krækoncern.

EU-kommissionen affyrede midt i marts en alvorlig bredsalve mod de danske industrifiskere, der i år kun må fange 13.000 ton tobis i Nordsøen, mod 125.000 ton sidste år - en reduktion på godt 90 procent. Kvoten er dog mere end dob-belt så stor som den kvote biologerne har anbefalet for at beskytte bestanden.

Fremtiden for fiskerne i den vestlige del af Østersøen er for alvor truet efter det seneste fiskestop for fiskeri af torsk der sluttede den 31. marts. Stoppet på halv-anden måned er ophævet. Samtidig må vi erkende, at der er fiskere som får svært ved at klare dagen og vejen fremadrettet grundet svigtende indtægt. Det siger formanden for Bælternes Fiskeriforening, bundgarnsfisker Allan Buch.

Såvel fiskeri som landbrug har taget godt imod den ny minister - Esben Lunde Lar-sen - der den 29. februar blev udnævnt til miljø- og fødevareminister. Lunde Larsen efterfølger Eva Kjer Hansen der valgte at trække sig fra posten efter hårde politiske angreb, som følge af hendes håndtering af regeringens nye Landsbrugs- og Fø-devarepakke.

Fiskerne i den vestlige del af Østersøen står i en vanskelig situation nu hvor EU’s fiskestop efter halvanden måned er op-hævet. Tabt arbejdsfortjeneste gør det svært at bevare optimismen i et job, hvor kvotenedskrivninger og fejlagtige politiske beslutninger fra Bruxelles nær-mest har gjort det umuligt at opretholde levebrødet. Vi har mistet 10 procent af fisketiden, fastslår fiskeskipper og redder, Hans Erik Stærke.

Contact us on [email protected] if you are interested in receiving

information about DMF2016

25th - 27th October 2016

PHOTOS: CARSTEN LUNDAGER

KOLOFONDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhæn-gige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforar-bejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiske-handlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli.

ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

DIREKTION OG ADMINISTRATIONRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

ANNONCERKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

UDGIVER Maritime Danmark ApSDir. René [email protected] 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

LAYOUTDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Næste udgave:29. april 2016

Torskestop rammer hårdt

Danmarks største fiskeskib

Esben Lunde Larsen ny fiskeriminister

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN60. ÅRGANG · APRIL 2016 NR. 4

DKK 49,50

NY CEO HOS TRIPLENINE GROUP

DANMARKS STØRSTE FISKESKIB LEVERET FRA SKAGEN TIL HIRTSHALSKarstensens Skibsværft i Skagen satte rekord forleden, da nybygningen Ruth blev leveret til rederiet, der har samme navn. Det var da Danmarks største fiskeskib og resultatet af de ønsker, som rederiet og dets folk har udviklet gennem årene siden 1988, da den første Ruth blev købt og lagde grunden til rederiet. Udover at være det største fiskeskib i Danmark er det også det første skib, der er udstyret med elektrisk spil, ligesom det også er første skib med mulighed for at slæbe med dobbelt pelagisk trawl.

AF BENT MIKKELSEN

Det kan være svært at veje superlativerne, når man har besøgt Karstensens Skibsværfts nybygning nr. 429 langs den nye udrustningskaj i Skagen. En ver-sion kunne være: Penthouse med 360° havudsigt. 180 kvadratme-ter. Lækre lædermøbler, sofa-gruppe + enkelt stole, sænkbar fladskærms TV 50”, the-køkken med kaffemaskine, vandkedel, vask og køleskab samt toilet. Alt belagt med maghoni-lignende gulv med gumminodder! Der-til kommer flytbare arbejdsstole samt 16 computerskærme med alverdens hjælpemidler.

Sådan ville en ejendomsmæg-ler sikkert have beskrevet om

det, der er blevet til et styrehus på Danmarks største fiskeskib. Der er ret god plads i mellem instrumenteringen, og det hører også med til beskrivelsen, at kontor- og køkkenfaciliteter og toilet ligger i den midterste del af rummet og er forsæn-ket 1,5 meter i forhold til den øvrige del af rummet. Dermed har værftet udnyttet en del af det teknik-dæk, der ligger under styrehuset.

Beskrivelsen med alle luksusfra-serne er valgt med omhu, fordi der om bord på nybygningen er lagt stor vægt på velfærden og trivslen i det daglige arbejde, som oftest foregår i det meget

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 1 64 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

urolige farvand vest for Irland og Skotland.

- Der fisker vi meget, og der er næsten altid dårligt vejr. Det er dog intet problem med et skib som Ruth, der efter de første prøveture virker ret stabilt. Men generelt er det sådan, at de store fiskeskibe i samme kategori altid sejler. De ligger aldrig stille. Ind til land for at losse lasten og så af sted igen. Vi venter ikke på vej-ret, som vi gjorde i gamle dage. Nu betyder vejret ingenting. Vi kan sagtens slæbe vort trawl i 10 meter sø og med 30 sekund-meter, fortæller skipper Mikkjal Godtfred.

NAVNETNybygningen blev navngivet langs kaj i Skagen af Tove Mad-sen gift med skipper og reder Gullak Madsen. Navnet Ruth blev det samme som på de fore-gående fire skibe, som rederiet har ejet siden, det blev stiftet i

1988. Det er ikke hentet fra en af kvinderne i ejerkredsen, men derimod fra biblen. Der findes Ruths bog, som en af skrifterne i det gamle testamente. Der er Ruth en ung kvinde fra Moab og oldemor til David og betegnes således som stammoder til Kong Davids slægt.

Rederiet Ruth er således stiftet af de troende fiskeskippere Gullak Arngrimsson Madsen og Ole Wil-liam Friman Tindskard Nattestad, der ejet rederiet i 50/50-deling. Deres grundholdning til tilværel-sen går i gennem i hele det nye skib. I salonerne/messen hænger der, ligesom i gamle dage, bibel-citater. I gamle dage var det nor-malt broderede billeder, men det er så blevet til en mere moderne version. I den ene salon er der tillige installeret et orgel, så der kan holdes fælles salmesang eller mindre andagter.

Der er også religiøse symboler på skroget af det nye skib. Det R, som er brugt i bovmærket og på skorstenen, er begge lavet med den stiliserede fisk, som bruges som et kristensymbol, og som udgør den vandrette streg i den nederst del af R’et.

BESÆTNINGRuth sejles af en besætning på 7-8 personer under almindelige forhold. Der er to besætninger, og de ansatte er i øjeblikket over-vejende personer, der er født på Færøerne, ligesom skibets to ejere. (der dog har været bosat i Hirtshals siden 1980’erne). Alle har eget kammer med lige så luksuriøse faciliteter som i sty-rehuset og salonerne. Der er TV på alle kamre. Der er sågar lavet kamre til hver af de to skippere, som skal sejle med (ikke ejerne), som kan lade sit private gemak stå urørt til han kommer tilbage efter fritørn. Der er en del ekstra køjepladser, som er fordelt i fire

kamre med hver to køjer, som ligger på hoveddækket. Derud-over er der et kombineret kon-ferencerum og sygelukaf. Der er aptering til i alt 16 personer.

Besætningen på otte (inklusive en kok) får rigeligt at se til også, selvom skibet er stærkt automa-tiseret med flere kraner, der giver dækning på stort set hele skibets arbejdsdæk.

Skibet er en kombineret notbåd og trawler, som dermed kan udføre flere forskellige former for fiskeri. I rollen som trawler skal der fiskes efter tobis og brisling, mens der som notbåd skal fiskes efter konsumfisk: sild og makrel.

Ruth er det første danske fiske-skib, som er udstyret med en to-trawls løsning. Det vil sige, at skibet kan slæbe to trawl samti-dig, når der fiskes pelagiske arter, der groft sagt svømmer i den øverste del af havet. Hvis der

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 1 6 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

arbejdes med bundtrawl kan det kun blive et trawl. I kraft af denne fleksibilitet har arbejdsdækket agter med nettromler. Der er tre trawlwincher og fire nettromler. Når netposerne skal tømmes har Ruth også flere muligheder. Fak-tisk er der tre steder, hvorfra en fiskepumpe kan sænkes ned i noten eller trawlet for at bjærge en fangst. Der er to positioner agterude - en i bagbord og en i styrbord - og der er en pumpe-station midtskibs i styrbordside. Det er flere stationer end det normalt ses, men er med til at effektivisere fiskeriet.

ELEKTRISKE SPILSpillene eller wincherne, der bru-ges til de forskellige fiskeredska-ber, er alle elektrisk drevne. Det er absolut en nyskabelse i dansk fiskeri. En mindre uvidenskabelig undersøgelse gav det resultatet, at der vist nok i 1980’erne blev lavet en danskejet trawler, der sejlede under canadisk flag, og som havde elektriske spil, men ellers er det første gang.

I offshore-sektoren, hvor der også er mange spil på de forskel-lige typer skibe, har brug af enten hydrauliske spil eller elektriske spil været genstand for mange overvejelser gennem årene. I øje-blikket synes det at gå i retning af elektriske spil frem for de hydrau-liske. Det er mindre kompliceret at installere et el-spil. Sådan i gro-ve træk skal et spil blot monteres og et el-stik stikkes i væggen - og så er skibet kørende. Hvorimod et hydraulisk spil skal have truk-ket rør til hydraulikstationen eller andet sted i skibet. Andre argu-menterer med at el-spillene er langt mere nøjagtige og hives eller slækkes i millimeter (det har mere betydning i offshore).

Ruth har fået en installation med en række spil fra den spanske spilproducent Ibercisa. Spillene har på den netop overståede fiskeprøvetur vist sig at leve fuldt op til forventningerne. De er f.eks. langt mere støjsvage end de traditionelle hydrauliske spil under trawling.

- På vort gamle skib med hydrau-lisk spil var der en piven og en hylen på dækket, når tension målerne på trawlet kom op på 25 tons. Da vi prøvede med det nye skib og nåede omkring 45 tons var der stadig stort set stille på dækket. Der er næsten ingen lyd fra disse elektriske spil, og det var da en ren fornøjelse at være ude, fortæller skipper Mik-kjel Godtfred.

- Jeg synes det er spændende med den spil-installation, og på en eller anden måde, tror vi på værftet, på at det kunne blive fremtiden for den her type skibe, siger Kent Damgaard, Karsten-sens Skibsværft.

HYDRAULIK Selvom skibet har fået elektri-ske spil, er der såmænd også en hydraulisk installation om bord, thi en række andet udstyr arbej-der med hydraulik. Det gælder således fire knock-boom kraner på arbejdsdækket. Det samme gælder fiskepumperne og anlægget, der pumper fiskene rundt til de forskellige lasttanke og cirkulerer saltvandet i tan-kene.

Fisk fanget i de forskellige net pumpes op i et rørsystem af rust-frie rør i 25” diameter, og via ren-sekassen på det forreste arbejds-dæk fordeles de til en af de i alt 13 lasttanke, der er i skibet. Der ligger fisken i underafkølet salt-vand (RSW-tanke) indtil de skal losses i en havn. Helt frem til los-ningen er fiskene stort set ube-rørt af menneskehænder, idet al håndtering sker med pumper og rørsystemer. Der er således intet fysisk arbejde for besætningen, når fangsten skal bjærges.

Den samlede last-kapacitet er på 3.430 kbm. Dermed er Ruth ble-vet et par hundrede kubikmeter større end den Gitte Henning, som ved årsskiftet blev solgt til Island og havde titlen som Dan-marks største fiskeskib. Ruth må nok aflevere titlen igen i slutnin-gen af december 2017, hvor den nye Gitte Henning ventes leveret

UNDERLEVERANDØRER RUTHSkrog Nauta Shipyard, GdyniaHovedmaskineri MAN-B&W DieselHjælpemaskineri Østergaard/CumminsThrustere BrunvollDækskraner Karmøy WinchNothåndtering Karmøy WinchNethåndtering TriplexSpil IbercisaRSW-anlæg Johnson ControlsVacuum-pumpe IrasElektronik FurunoSatellit-forbindelse Sea-TelMOB-båd Harding


FAKTA OM RUTH

Ejer Rederiet Ruth A/S, HirtshalsHjemhavn HirtshalsHavnenummer HG 264Kaldesignal OWOFHovedleverandør Karstensens Skibsværft A/S,

SkagenNybygning Nr. 429Skrog Nauta Shipyard, GdyniaKontraktdato 17-12-2013Køllagt 18-12-2014Søsat 03-07-2015Leveret 15-03-2016Klasse DNVGLNotation +1A1, Fishing Vessel,

Ice (C), TMONIMO-nummer 9729829Længde o.a. 87,8 mLængde p.p. 80,8 mBredde 16,7 mDybgang 8, 5 mSidehøjde til vejrdæk 9,6 mTonnage 3.720 BT 1.140 NTHovedmaskineri MAN-B&W type 8L32/44CRUdtag 4.800 kWAkselgenerator 2.700 kWHjæpemaskineri 3 x Cummins QSK38-DMUdtag 3 x 1.000 kWHavnegenerator Cummins QSK18Udtag 500 kWPropeller MAN-B&W type VBS 1100Diameter 4,5 mGear Volda type ACG 1080Thrustere 2 x Brunvoll FU63Udtag 2 x 960 kWNedsænkbar thruster 1.479 kWRSW-tanke 3.430 kbm.

fordelt på 13 tankeFuel 599 kbmFerskvand 73 kbmForepeak 258 kbm

KARSTENSENS SKIBSVÆRFT A/S

Vestre Strandvej 17 · DK-9990 Skagen · Denmark · Tel. (+45) 98 44 13 11 · Fax (+45) 98 44 34 11E-mail: [email protected] · www.karstensens.dk · CVR/VAT no. 10 85 95 81 · Company no. 161.888

Brevpapir til baggrund_- 07/08/14 12.06 Side 1

Vi takker Rederiet for godt samarbejde og ønsker tillykke med nye Ruth


fra Myklebust Verft i Norge. Den bliver på 3.600 kbm. samt nogle meter længere i skroget.

MASKINERINybygningen Ruth er naturlig-vis blevet energioptimeret (LED-pærer overalt) og har således også fået installeret den første commonrail dieselmotor, der er blevet monteret i et dansk fiske-skib. Det betyder, at brændstof-forbruget er blevet elektronisk styret og dermed mindre end i traditionelle motorer.

- Vi har prøvet at installere sådanne motorer i de to foregå-ende nybygninger, der er leve-ret til norske redere, så vi ved jo at det virker tilfredsstillende, siger Kent Damgaard, Karsten-sens Skibsværft.

Hovedmotoren er fra MAN-B&W, der ikke har været så udbredt blandt de danske fiskeskibe siden 1960’erne, da en del nybygninger kom til søs med

de kendte og solide motorer af 400-typerne (404-26VO eller 409-26VO). Hovedmotoren i Ruth har et udtag på 4.800 kW og trækker på en propeller med en diameter på 4,5 meter til et højt pæletræk. Ruths maskin-anlæg med tre hjælpemotorer og en akselgenerator kan kob-les sammen i et anlæg, der kan lægge yderligere 2.000 kW til den maksimale effekt, hvis der f.eks. slæbes efter blåhvilling eller kulmule.

Ud over den store centerpro-peller er Ruth udstyret med tre thrustere. I agterskibet er der to traditionelle tunnelthrustere, der hver har en effekt på 950 kW, mens der under forskibet er en nedsænkbar thruster, som kan virke 360° rundt. Den har en effekt på 1.479 kW og skal bl.a. bruges, når skibet for gan-ske små omdrejninger lægger noten ud i en cirkel. Under den-ne manøvre sejler skibet stille rundt og tilbage til den bøje,

hvor den første del af noten blev sat i vandet. Det kan ske med hovedpropelleren stoppet og dermed med mindre risiko for at få grejet filtret ind i denne.

NYT ANLÆGRuth er designet af Karstensens Skibsværft, der med leveringen af Ruth har taget en helt ny udrustningskaj i brug. Det er det anlæg, som sidste år blev overtaget efter det økonomisk trængte Danish Yachts A/S, der efter en række tabsgivende nybygninger måtte se enden på virksomheden. Anlægget med en række haller blev overtaget af Karstensens Skibsværft, der i løbet af nogle måneder flyttede hele nybygningsafdelingen til det nye anlæg.

- Vi har stort set brugt alle de arealer, som vi overtog og har fået et rigtigt fint anlæg, som på sigt formentlig kan gøre vores virksomhed endnu mere lønsom (mindre spildtid etc)

på nybygninger. Alle de 5.500 kvadratmeter areal under tag er simpelthen brugt til nye hydrau-likværksted, motorværksted og andre specialværksteder. Vi vidst ganske enkelt ikke at vi manglede så mange kvadrat-meter før vi overtog det, siger Kent Damgaard, men når nu nybygningsafdelingen er flyttet ud, kan vi da godt se at vi var vanvittig klemt på alting på det gamle anlæg.

Aktiviteterne på det gamle anlæg er således overgået til reparationsafdelingen, som nu er enerådende (bortset fra kon-tor og tegnestue, der fortsat er på det gamle anlæg) og har fået lidt mere luft til deres opgaver.

FLERE SKIBENæste leverance fra værftet i Skagen bliver også et fiskeskib til Hirtshals. Det bliver nybyg-ning nr. 430, der i august 2016 skal leveres under navnet Beinur. Det bliver et 78 meter

-også for miljøets skyld!

Granly Diesel A/S4320 Lejre - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50

www.granlydiesel.com

Granly Diesel ønskerRederiet Ruth tillykke med HG 264-og med 3 stk. CumminsQSK38-DM anlægsamt1 stk. CumminsQSK19-DM anlæg

DØGNVAGTOsted: 22 40 40 89Esbjerg: 20 61 41 53

QSK19-DM

Vi ønsker tillykke med nybygningen ”Ruth”

Vi har leveret vakuum pumper type PV-4200 med 2 tanke og 4x66KW drivstationer.

IRAS A/S • Gammelby Møllevej 3 • 6700 Esbjerg

tlf. +45 76114949 • mail: [email protected] • www.iras.dk


langt skib, hvor skroget er byg-get i Polen og i februar kom til Skagen for udrustning. Efter Beinur følger Lauge Koch, der er det tredje patruljeskib til Søvær-nets opgaver i de grønlandske farvande. Lauge Koch har ligget i Skagen siden sidste år.

Karstensens Skibsværft lagde i begyndelsen af marts endnu en ordre til den portefølje, der nu tæller otte enheder. Den sene-ste kontrakt gælder nybygning nr. 436, der får navnet Rockall, og som i slutningen af 2017 skal leveres til det svensk-eje-de danske fiskeriselskab Astrid Fiskeri A/S med adresse i Ska-gen. Nybygningen bliver 70 meter i længden og er designet i et samarbejde mellem Skagen-værftet og det svensk kontrol-lerede rederi, der tidligere har fået nybygningen Astrid leveret. Den nye Rockall skal afløse den nuværende Rockall, der blev købt i Esbjerg i 2010 og derfor fortsat har E-nummer (E 177),

men som kun sjældent og spo-radisk er gæst i den tidligere store fiskerihavn.

Der er sat ikke nogen pris på Rockall, men det er kendt at Ruth har kostet i nabolaget af 250 millioner kroner. Den sum er bl.a. gået til de omkring 100.000 arbejdstimer, der er brugt i Ska-gen, hvor der stort set har været 100 personer i arbejde om bord hver eneste dag.

Det luksuriøse fiskeskib blev som nævnt navngivet i Skagen og efterfølgende - med en del gæster om bord - sejlet hjem til Hirtshals, hvor der blev holdt åbent hus. Interessen for nye fiskeskibe i Hirtshals er stor, hvorfor det blev til lange køer og mange folk om bord i de fem timer, da skibet blev holdt åbent.

OVERSKUDSelvom prislappen på Ruth er høj, så er der en pæn indsej-

ling at gøre godt med. I regn-skabsåret 2014 indsejlede den gamle Ruth 151,7 millioner kroner. Efter udbetaling af 19,4 millioner kroner i løn og gager endte overskud efter skat på 21,7 millioner kr. Ved udgan-gen af 2014 var egenkapitalen i selskabet på 232 millioner kr.

Rederiet har over årene investe-ret en del af overskuddet i køb af mindre fiskeskibe for at sikre sig kvote og fangstrettigheder til det nye skibs større kapacitet. Alle de øvrige opkøbte skibe er efterfølgende blevet solgt til ophugning.

DT-Interlink · Nordhavnsvej 10 · DK- 9900 FrederikshavnTel. +45 98 42 97 01 · Email: [email protected] · www.dt-interlink.com

Part of Vestergaard Group

original spare parts and service

Your supplier of

We have an extensive range of original Caterpillar and Cummins spare parts in stock.

REDERIET RUTH

Indkøbt solgt længde tonnage

1) RUTH02/1988

19/1989 53 meter 1.021 brt

2) RUTH01/1990

02/2004 50 meter 1.016 bt

3) RUTH08/2003

07/2009 61 meter1.098 bt

4) RUTH 06/2009

01/2016 68 meter 2.017 bt

5) RUTH03/2016

88 meter 3.785 bt


37-ÅRIG VESTJYDE NY MINISTER FOR FISKERISåvel fiskeri som landbrug har taget godt imod den ny minister - Esben Lunde Larsen - der den 29. februar blev udnævnt til miljø- og fødevareminister. Lunde Larsen efterfølger Eva Kjer Hansen der valgte at trække sig fra posten efter hårde politiske angreb, som følge af hendes håndtering af regeringens nye Landsbrugs- og Fødevarepakke.

AF MARTIN UHLENFELDT

- Vi hilser Esben Lunde Larsen vel-kommen på posten, siger Svend-Erik Andersen, formand for Dan-marks Fiskeriforening.

Den nye minister er via sit tidligere arbejde i bl.a. Fødevareudvalget en god bekendt af dansk fiskeri, og Danmarks Fiskeriforening sendte straks et brev til Esben Lunde Lar-sen for at opfordre til et snarligt møde. Her blev det understreget, at dansk fiskeri har fået lovning på et servicetjek i løbet af dette forår. Det skete i forbindelse med rege-ringens lancering af Landbrugs- og Fødevarepakken.

- Vi forventer, at dette arbejde vil bygge på fiskerierhvervets væksti-nitiativ fra november 2014, ”Nye rammer, ny vækst”, og at arbejdet vil blive gennemført her i foråret med Danmarks Fiskeriforening som central part i arbejde, siger Svend-Erik Andersen.

Han peger mere generelt på, at dansk fiskeri lige nu er i en situa-tion, hvor der er et godt grundlag for fiskeriet i form af fornuftige og stigende kvoter på en række vig-tige arter, mens der samtidig er stigende priser for fisken og et for-nuftigt omkostningsniveau.

SVÆRE UDFORDRINGERSamtidig står dansk fiskeri netop nu over for nogle svære udfordrin-ger - industrifiskeriet trues af den nye lave kvote på tobis, og samtidig er fiskeriet i Østersøen presset af en

biologisk lukkeperiode, der tvinger især mindre fartøjer til kajen frem til den 1. april i år.

- Det er problemstillinger, der kræ-ver politisk handling fra ministeren her og nu, siger Svend-Erik Ander-sen.

Det er dog langtfra givet, at fiske-riet har førsteprioritet hos ministe-ren. Det var landbrugs- og miljøpo-litikken der bragte hans forgænger til fald, og mange øje hviler derfor på, om den nye minister formår at fastholde regeringens kurs på dette område, samtidig med at han manøvrerer sig uden om de politi-ske klippeskær på Christiansborg.

Intet tyder dog foreløbig på, at Svend-Erik Andersen har tænkt sig at holde lav profil på det kontro-versielle område, eller forsøge at behage de partier der trak gulv-tæppet væk under hans forgænger.

- Helt overordnet skal De Konser-vative ikke gøre sig nogen forhåb-ninger om en tillægspakke, sagde Esben Lunde Larsen midt i marts til Jyllands-Posten.

I stedet opfordrede han ifølge avi-sen støttepartiet til at gemme sine grønne ønsker til de kommende forhandlinger om en naturpakke, som blå blok skal diskutere i foråret.

POPULÆRSom udgangspunkt er der næppe noget sted hvor Esben Lunde Lar-

sen er mere populær end i land-bruget.

- Vi glæder os over, at der kommer en vestjysk landmandssøn på plad-sen, lød det bl.a. fra landbrugsor-ganisation Bæredygtigt Landbrug, der glæder sig over at Esben Lunde Larsen er landmandssøn.

Den fædrene gård ligger i Stauning, tæt på Ringkøbing. Her voksede Esben Lunde Larsen op som søn af landmand Knud Helge Larsen og kontorassistent Anna Grethe Lar-sen. Han blev student fra Vestjysk Gymnasium i Tarm i 1998, og var det efterfølgende år efterskolelæ-rer på Sædding Efterskole, der dri-ves af Luthersk Mission.

Esben Lunde Larsen begyndte sin uddannelse på den norske højskole Misjonshøgskolen i Stavanger og modtog undervisning ved det pri-vate teologiske uddannelsessted Dansk Bibel-Institut i perioden 2001-2005, hvorefter han tog sin cand.theol. ved Københavns Uni-versitet i perioden 2006-2008.

Efterfølgende skrev han ph.d.-afhandlingen - Frihed for Loke såvel som for Thor: N.F.S. Grundt-vigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv - en afhand-ling der senere blev beskyldt for at indeholde plagiat. Praksisudvalget på Københavns Universitet er fort-sat i gang med at undersøge sagen.


ESBEN LUNDE LARSEN CV

Født 14. november 1978 i SkjernKandidat for Venstre i Ringkøbingkredsen siden 2008

Uddannelse:2013: ErhvervsPhD, Københavns

Universitet og Grundtvigsk Forum2008: Cand.theol., Københavns Universitet

Erhverv:2006-2013: Medlem af byrådet i

Ringkøbing-Skjern Kommune2009-2013: Viceborgmester i Ringkøbing-Skjern

Kommune2001-2007: Politisk medarbejder, Venstres

folketingsgruppe, Christiansborg1998-1999: Efterskolelærer, Sædding Efterskole

Parlamentarisk karriere:Fra 29. februar 2016: Miljø- og fødevareminister Fra 28. juni 2015 - 29. februar 2016: Uddannelses- og forskningsminister

2012-2015: Uddannelses- og forskningsordfører2011-2013: SU-ordfører2013-2015: Medlem af Europaudvalget

og Miljøudvalget2011-2015: Medlem af Uddannelses- og

Forskningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Udvalget for Landdistrikter og Øer

2011-2015: Medlem af bestyrelsen for Venstres folketingsgruppe

Medlemsperiode i Folketinget:Fra 15. september 2011: Folketingsmedlem for Venstre

i Vestjyllands Storkreds.

Bolig: Esben Lunde Larsen er bosiddende i Hvide Sande.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1


Den ny fiskerimister Esben Lunde Larsen sad med ved forhand-lingsbordet, da EU’s landbrugs- og fiskeriministre midt i marts forhandlede de nye kvoter på plads ved et møde i Bruxelles. Selv om erhvervet langt fra er tilfreds med den kraftige beskæ-ring af kvoterne, hæfter mini-steren sig ved, at det trods alt lykkedes at forhandle kvoten op til mere end det dobbelte af den kvote på 5.000 ton der var biolo-gernes anbefaling.

- Det betyder en nulindtjening i tobissæsonen, som er den vigtig-ste del af et års fiskeri, siger Svend-Erik Andersen der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

Ifølge formanden vil den lave Tobis-kvote gå hårdt ud over ikke kun fiskerne, men også fiskemel-sindustrien i land og Danmarks eksportindtægter. I 2015 blev værdien af Tobis-fiskeriet opgjort til mellem 250 og 300 millioner kroner,

SKRABETOGTERDen bratte nedskæring i kvoten kommer på baggrund af analy-ser af Tobis-bestanden der blev gennemført i november og december sidste år. Biologerne vurderer bestandens størrelse på baggrund af skrabetogter på hav-bunden.

Fiskerne mener ikke at resultatet af skrabetogterne er retvisende, og de har derfor presset på for at få gennemført nye undersøgelser. Et synspunkt det lykkedes Dan-

mark at trænge igennem med ved forhandlingsbordet i Bruxelles. Der vil nu blive gennemført et såkaldt prøvefiskeri efter Tobis i område 1 i Nordsøen. Prøvefiske-riet gennemføres af 20 fartøjer der fisker efter Tobis i farvandet, og ud fra de konkrete fangster vurderer biologerne så, om der er basis for en ændret kvote.

BEDRE BILLEDE AF BESTANDENEsben Lunde Larsen er godt tilfreds med at man på denne måde får

EU BARBERER TOBIS-KVOTEN NED TIL EN TIENDEDELEU-kommissionen affyrede midt i marts en alvorlig bredsalve mod de danske industrifiskere, der i år kun må fange 13.000 ton tobis i Nordsøen, mod 125.000 ton sidste år - en reduktion på godt 90 procent. Kvoten er dog mere end dobbelt så stor som den kvote biologerne har anbefalet for at beskytte bestanden.

AF MARTIN UHLENFELDT


et aktuelt billede af bestanden, så man hurtigere kan afgøre, om kvo-ten skal hæves endnu mere.

- Resultatet betyder, at de fiskere, der skal foretage fiskeri i april og maj, kan få en reel økonomi i fiske-riet. Samtidig får vi et reelt billede af, hvordan tilstanden er i forhold til kvotefastsættelsen, sagde Esben Lunde Larsen. til nyhedsbureauet Ritzau efter mødet i Bruxelles.

Ministeren siger videre til Ritzau, at han håber at prøvefiskeriet i områ-de 1 vil vise, at der er mere tobis i havet, end man har regnet med, så kvoterne kan hæves.

- Det er ingen hemmelighed, at det får store konsekvenser for de industrihavne på Jyllands vestkyst, hvor tobis landes, hvis ikke kvoten forøges, siger Esben Lunde Larsen ifølge Berlingske Tidende til Ritzau.

FISKERNE ER BEKYMREDEI fiskerierhvervet deler man ministerens bekymring for kon-sekvenserne, hvis prøvefiskeriet

ikke munder ud i at kvoterne bli-ver forhøjet.

- Vi håber selvfølgelig, at det prø-vefiskeri, som man har besluttet, der skal foretages, viser, der er belæg for en forhøjelse af kvoten i løbet af sæsonen. Men sker det ikke, vil det få store konsekven-ser, siger Svend-Erik Andersen.

TOBISIfølge Wikipedia er der flere arter af tobis, men gennemgående er – at de bliver mellem 15-20 cm. lange. Det er en bundfisk, der foretrækker ret grov sandbund, som de kan grave sig ned i.

Tobis er en vigtig del af føde-grundlaget for mange større fiskearter i Nordsøen, og en over-fiskning vil derfor have negative konsekvenser for bestandene af en lang række fisk, samt havpat-tedyr og havfugle.

Tobis bruges til fremstilling af fiskemel og fiskeolie. Danske fiskere står for 90 procent af det samlede tobisfiskeriet i EU.

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år,

og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne.

Vi tilbyder:

• Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade

• P&I samt passageransvarsforsikring

• Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier

• Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer

• Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på

vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores

medarbejdere på telefon:

Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland)

Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland)

Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne)

Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/SVi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening

Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

- a catch of quality !

Vægten tlf.: +45 96 900 432Tilmelding tlf.: +45 29 658 462Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487

TripleNine ThyborønSydhalevej 147680 Thyborø[email protected]

Sikker landing af industrifisk hos TripleNine Thyborøn

Tjek også vores hjemmeside www.999.dkTripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group www.tripleninegroup.com

TripleNine i Thyborøn

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet• Konkurrencedygtige råvarepriser• Konkurrencedygtige brændstofpriser• Tilmelding 24/7/365 på +45 29 658 462

Sikker landing af industrifisk hos TripleNine Thyborøn


I en rapport som Bælternes Fiskeriforening præsenterede kort før jul sidste år, blev det dokumenteret hvor alvorligt situationen er for fiskerne på Fyn, omkringliggende øer og Sønderjylland. Det gælder både i forhold til kvotereduktionen på 20 procent torsk og den udvide-de lukkeperiode i forhold til tid-ligere for den vestlige Østersø.

Der var tale om et nødråb til politikerne. Det har ikke været muligt at komme igennem til EU-Kommissionen i Bruxelles. Det er uforståeligt, hvorfor der skæres så hårdt i torskekvoten for 2016, fortsætter Allan Buch. Alle kan se at udviklingen i tor-skebestanden er positiv samti-dig med at trykket i fiskeriet er gået tilbage fordi erhvervsfisker-ne i flere tilfælde har opgivet.

UFORSTÅELIG REGULERINGIfølge Allan Buch har de tilbage-værende erhvervsfiskere i den vestlige Østersø langt færre fisk,

end da det nuværende FKA-system, (Fartøjs Kvote Andele, red.), blev indført. Så alene af den grund er det uforståeligt at kvoterne bare reduceres.

Det der er sket med den ny fiskeriaftale er den rene gift, fastslår lederen af Faaborg Fiske-salgsforening, Mogens Hansen. Fiskesalgsforeningen er ejet af de lokale fiskere. Den forlæn-gede lukkeperiode har EU ind-ført for at frede torsken efter gydeperioden. Det interessante er imidlertid, at gydeperioden falder i april og ikke i februar/marts. Den nye lukkeperiode derimod finder sted - uden hen-synstagen til de faktiske forhold - hvor fiskesalget har sin største omsætning. Det er i den perio-de, der skal tjenes penge hjem for at holde forretningen i gang resten af året.

Over for Fyns Amts Avis udtaler borgmester Bjarne Nielsen, Lan-geland Kommune, at der skal

ændres på tidspunktet for tor-skestop og kvotereguleringerne for fiskerne i Østersøen – ellers stopper erhvervet. Lukkeperio-derne skal helt væk. Borgmeste-ren bakkes op i sit synspunkt af den lokale fiskeskipper og reder, Klaus Filip Nielsen, Spodsbjerg, SG 120 ”Fru Nielsen”.

EGEN FISKEBUTIK- Når jeg normalt lander mine fangede fisk fragtes de til auk-tionen i Hvide Sande. Fiskene er ofte flere dage gamle før de når frem og ud til butikkerne til forbrugerne. Det er denne viden fra min side, der gjorde, at jeg og min kone Jette sidste år besluttede at åbne en fiskebutik i Spodsbjerg. Vi ville sælge ”Frisk fisk uden omveje”. Meningen var, at forbrugerne skulle have en oplevelse af hvordan frisk fisk smager, og spare miljøet for unødig fragtkørsel. I dag har vi kunder fra Langeland, Tåsinge, Fyn og Spodsbjerg-Tårs færgen, der ligger i færgelejet lige ud for

butikkens vinduer, så oplandet rækker langt.

- Med den nye fiskeriaftale, med et stop for alt torskefiskeri for fiskeskibe over 12 meter i halv-anden måned, hænger mit leve-brød i laser, ligesom jeg heller ikke kan forsyne fiskebutikken med frisk fanget fisk. Jeg er nød til at alliere mig med mine kol-legaer her i Spodsbjerg, der har skibe under 12 meter som ikke er omfattet af forbuddet. Fartø-jer mellem 8 og 12 m må fiske 2 gange 5 dage inden for forbuds-

FISKERNE RAMT PÅ EKSISTENSEN I DEN VESTLIGE DEL AF ØSTERSØENFremtiden for fiskerne i den vestlige del af Østersøen er for alvor truet efter det seneste fiskestop for fiskeri af torsk der sluttede den 31. marts. Stoppet på halvanden måned er ophævet. Samtidig må vi erkende, at der er fiskere som får svært ved at klare dagen og vejen fremadrettet grundet svigtende indtægt. Det siger formanden for Bælternes Fiskeriforening, bundgarnsfisker Allan Buch, Middelfart, til FiskerBladet.

AF JENS NØRGAARD


perioden. Fiskeriet må ikke være sammenhængende, men skal fordeles med 5 dage i den første måned og resten i den efterføl-gende. I min vildeste fantasi kan jeg ikke se forskellen på en kutter med en længde på 8 meter og så min på 15 meter. Hvorfor skal jeg straffes?

- Kvoteandelen er beskåret med 20 procent i Østersøen. Den regel betyder at min egenka-pital er i minus, hertil kommer nedskrivning på værdierne i virk-somheden ”Fru Nielsen”.

FISKERIET FRUSTRERENDE- Som fisker må jeg sige, at det er frustrerende, fortsætter Klaus Filip Nielsen. Tidligere i 2015 fik vi at vide, at fiskestoppet ville blive ophævet i år.

- Fiskestoppet fra den 15. februar til 31.marts er normalt perioden hvor vi fanger torsk, men det er også sæson for fangst af pig-hvarre og stenbidere/kulsøer og ikke mindst højsæson for dansk kaviar/stenbiderrogn. Hvad skal vi gøre – spørger Klaus Filip Niel-sen videre?

Under perioden af fiskestoppet har fiskeskipperen bl.a. benyttet tiden til klargøring af kutteren på bedding hos Rudkøbing Både-byggeri & Riggerværksted. Klaus Filip Nielsen har imellem tiden – 5 uger før normalt - forladt de hjemlige farvande omkring Sto-rebælt og den vestlige Østersø. I stedet er han sejlet om på Vest-kysten med Hvide Sande som udgangspunkt, hvor den står på fiskeri med garn efter rødspætter.

Hvide Sande er normalt fast base for fiskeskipperen og hans 3

mands store besætning. Her ple-jer Klaus Filip Nielsen at sejle på rødspættefiskeri fra den 1. april til udgangen af juni - derefter at returneres til Langeland.

POLITIK BREMSER ARBEJDETPå Nordsøen er man helt fri for stoppeperioder efter at EU og Norge i efteråret 2015 indgik en fiskeriaftale. Tilfredsheden blandt fiskerne på Vestkysten var stor, da de fik meddelelsen. Det fik formanden for Hanstholm Fiskeriforening, fiskeskipper og


reder Jan N. Hansen, HM635 ”Karbak”, til at sige: - Det burde være sket for lang tid siden. Det er jo politik der brem-ser vort arbejde!

At stoppeperioderne for torske-fiskeri i vestlige Østersø er en katastrofe for erhvervsfiskerne i de berørte områder fremgår tydeligt af en intern rapport som Bælternes Fiskeriforening har fået udarbejdet. Fiskefartøjerne er kontinuerligt reduceret siden år 2000 med mere end 700 til nu 200. Heraf er 50 skibe større end 12 meter. EU definerer et kystfiskerfartøj som værende under 12 meters længde. Reduk-tionen i antallet af skibe betyder at landingsmængden siden 2000 på ca. 12.000 tons om året, er reduceret til 2.000 tons over de seneste 7 år.

Forsømt kan ikke indhentes Ca. 2/3 af de samlede landinger i den vestlige Østersø modtages i Faaborg, Marstal, Søby, Bagen-kop, Spodsbjerg og Kerteminde.

Langt den overvejende del af årets fangster landes i januar, februar og marts måned. Bereg-ninger viser, at et fiskestop fra den 15. februar til 31. marts bety-der en reduktion i landingerne på 468.000 kg eller 39 procent af årsmængden. Argumentet med, at fiskerne så bare kan fiske løs og indhente det forsømte som følge af fiskestoppet i perioden uden for stoppet og dermed indhente det tabte, vurderes i rapporten som umuligt. Fiske-stoppet er et alvorligt indgreb i fiskerytmen og rammer fiskerne i al almindelighed og lokalsam-fundene.

I den vestligste del af Østersøen/område 22, er de mest betyd-ningsfulde havne Bagenkop, Søby, Faaborg og Kerteminde. Efter at industri fiskeriet efter brisling og sild er forsvundet er fiskerne derfor helt afhængige af fiskeri efter torsk og fladfisk som rødspætter, skrubber og ising. Interessant i den forbindelse er landingsmængden.

I årets første 3 måneder landes typisk 60 procent af den samlede årlige fangstværdi. Torsk udgør 39 procent, den resterende del hentes hjem på fiskeri af fladfisk.

Langeland har 12 betydende og aktive fiskefartøjer. Lukkepe-rioden for torskefiskeri i det der normalt er højsæson, forventes at give et tab i landingsværdi-en på 3,7 mio. kr.. Fartøjet med den største fiskeriaktivitet alene mister 830.000 kr..

For Kerteminde er tabet i lukke-perioden opgjort til 7,7 mio. kr. Fartøjet med størst fiskeaktivitet har et tab på 370.000 kr.. Der er 8 betydende og aktive fartøjer i Kerteminde. Det siger sig selv med de indtjeningstal der læg-ges for dagen, ser det sort ud for den en gang så stolte fiskerby.

DET KOSTER ARBEJDSPLADSERIkke alle fiskere i Kerteminde er lige hårdt ramt. Fire af de hjem-mehørende fartøjer henter en

væsentlig del af deres indtægt ved fiskeri efter jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak eller andet konsumfiskeri uden for den vestlige Østersø/område 22.

Det ændrer dog ikke ved, at de tilbageværende fiskere må notere en betragtelig nedgang i indtjeningen. Situationens alvor er ikke til at tage fejl af i rap-porten. Den fastslår, at det er et spørgsmål om de nødvendige servicefaciliteter såsom isværk, kølrumsfaciliteter og transport-udstyr kan opretholdes på hav-nen i Kerteminde. Tab af arbejds-pladser kan derfor ikke udeluk-kes.

Den dystre forudsigelse fremgår af den aktuelle rapport som Bæl-ternes Fiskeriforening ved for-manden, bundgarnsfisker Allan Bruch, har fået udarbejdet af et uafhængigt konsulentfirma.


- Med kortere tid til at tjene pen-ge som følge af fiskestoppet fra den 15. februar til 31. marts og en nedskæring på kvoten med 20 procent, så siger det sig selv at det bliver svært. Vi skal nok klare den – men vi skal løbe stær-kere i dette forår, siger Hans Erik Stærke.

- Vi er 3 familier der er afhængig af fiskeriaktiviteterne ombord på mit skib SG 194 Nicolai. Det er foruden min egen familie, min lillebrors og en meget god ven,

som med sin navigatøruddan-nelse også afløser mig, når jeg trænger til at holde fri. Jeg kunne godt fiske alene. Men det er nu engang sjovere, når vi er flere, der kan få et udkommende af fangsterne

FISKER SYD FOR ÆRØ- Nicolai er bygget i England i 1986. Den måler 11 meter og lig-ger så indenfor den måleenhed, som EU kalder for et kystfisker-fartøj der går op til 17 meter. Da vi holder os under EU’s grænse

på 12 meter for dispensation fra fiskestoppet havde vi tilladelse til at fiske 2 gange 5 dage i hen-holdsvis februar og marts. Ski-bets deplacement er 16 tons. Farvandet vi opererer i er områ-det syd og vest for Ærø. Vi stod igen ud på garnfiskeri fredag den 25. marts. Vi må jo ikke fiske i weekenderne i stopperioden bortset fra helligdage, derfor var det ok at bruge noget af påsken. Begrundelsen for at der ikke må fiskes i weekenderne er den, at fiskerikontrollen skal have ro, før

de påbegynder en ny uge med vagter.

Det er hovedsageligt torsk ved skånsomt fiskeri i klasse 2, (4–7 kilo), og 3, (2-4 kilo), vi går efter. Derudover fisker vi pighvar, slet-hvar og ikke mindst rødspætter. På en god dag er vi i stand til at hente ca. 1000 kilo torsk. Priserne er rimelige nu efter fiskestoppet ophør ca. 22 kr. pr. kilo torsk. I starten af februar var vi nede på 13 kr.

MARSTALS SIDSTE FISKER:

VI SKAL LØBE STÆRKEREFiskerne i den vestlige del af Østersøen står i en vanskelig situation nu hvor EU’s fiskestop efter halvanden måned er ophævet. Tabt arbejdsfortjeneste gør det svært at bevare opti-mismen i et job, hvor kvotenedskrivninger og fejlagtige politiske beslutninger fra Bruxelles nærmest har gjort det umuligt at opretholde levebrødet. Vi har mistet 10 procent af fisketi-den, fastslår fiskeskipper og redder, Hans Erik Stærke, SG194 Nicolai af Marstal.

AF JENS NØRGAARD


ER HJEMME HVER DAGVi stævner gerne ud klokken 3 om natten, fortsætter Hans Erik Stærke. Fordelen ved det fiskeri vi går efter er, at vi kan være hjemme hver dag. Som regel er vi i havn midt på eftermiddagen efter en arbejdsdag på op til eller mere end 12 timer.

Først i oktober sidste år fik vi fiskere besked på, at den plan-lagte annullering af fiskestoppet ikke blev til noget. Torsken skulle have ro i gydeperioden febru-ar/marts. I de sidste 10 år har fiskestoppet altid ligget i april. Den måned er så heldigvis slet-tet, ellers havde det rigtig nok været en lang periode, hvor vi ville være udelukket fra at udøve vort erhverv.

Hans Erik Stærke har været fisker i 35 år og hører derfor til de mere garvede i erhvervet med alle de op- og nedture der også har været forbundet diverse for-ordninger fra både EU og så vore egne danske politikere og miljø-organisationer.

ARBEJDER SKÅNSOMTErhvervsfiskerne af i dag arbej-der skånsomt. Der tages stort hensyn til anvendelsen af rigtige fangstredskaber, så fiskene ikke skades. Det er også i fiskernes egen interesse. Jo bedre fisk jo flere penge! Derudover har fiskerne travlt med at rydde op på havet dels efter egne men især andres efterladenskaber. Ikke mindst det sidste i form af affald i store bunker er ved at være et gigantisk problem.

Det kan kommunerne skrive under på langs havnene på den jyske vestkyst. Her løftes flere tons affald over kaj, når traw-lerne såvel som kutterne lander deres fangst. Herefter er det kommunerne der sørger for at affaldet fjernes og destrueres.

TORSKEN SER SUND UDHelt så store problemer oplever de ikke i Marstal. Som andre ste-der i den vestlige Østersø, er der andet som optager. Det er de løbende ”eksperters” udtalelser om fiskenes sundhedstilstand.

Som vi ser torsken, så er den på vej frem, og så ser den sund ud, siger Hans Erik Stærke. Den udtalelse stemmer overens med de iagttagelser man har gjort sig i Verdensnaturfonden WWF.

I efteråret sidste år sagde mari-nebiolog, Iben Wiene Rathje, WWF, til FiskerBladet, at uanset nedskæringerne på torskekvo-terne i hele Østersøen på 20 pro-cent, er bestanden af torsk på vej frem. Problemet er bare at fisken vokser for dårligt. De er for små og er ofte angrebet af parasitter.

- Vi ved ikke nok om hvorfor vi ser den dårlige vækst, fortsatte marinebiologen. En stærk regu-lering er en forudsætning for at arten igen skal komme sig helt!

Det sidste er fiskerne stærkt uenige i. Torsken er ikke i nogen dårlig forfatning. F.eks. har der altid været sår på fisken, fort-sætter Hans Erik Stærke. Det er heldigvis ikke så slemt mere. Det har især været mundskader fra de mange tyske pilkefiskere- og

stangfiskere, hvor krogen har sat sig fast i mundhulen på torsken. For os garnfiskere har det også skabt problemer, idet tyskerne under deres fiskeri ikke har taget hensyn til vore net – tværtimod har de kæmpet for at få deres kroge hjem, når de har sat sig fast med resultatet, at nettene blev skadet.

TYSK FORBUD MÅSKE PÅ VEJTysk højsøfiskeri er populært fra de nordtyske havne som Hid-densee og Sassnitz på Rügen, Warnemünde, Heiligenhafen og Laboe ved Kiel. Det har man også fået øje på i EU og i Ber-lin til forhåbentlig glæde for de danske erhvervsfiskere, som under fiskestoppet kunne notere at tyskerne trak den ene torsk i land efter den anden. Nu går overvejelserne på helt at forbyde højsøfiskeri i området fra Rügen, Femern Bælt og Kieler Bugt.

Syd for grænsen har det vakt et ”ramaskrig” hos delstatsregerin-gerne i Mecklenburg-Vorpom-mern og Slesvig-Holsten, de små


rederier der lever af at arran-gere fisketure, restaurant og hotelbranchen. Der er tale om en kæmpe industri, der i så fald bliver økonomisk hårdt ramt fremgik det forleden af et TV-indslag i de regionale nyheder i NDR Norddeutsche Rundfunk.

I Danmark forlyder der intet om at gå i fodspor på tysker-ne. Til gengæld regner man med en voldsom stigning i antallet af fisketurister på Lan-geland koncentreret omkring Spodsbjerg. FiskerBladet har spurgt fiskeskipper Klaus Filip Nielsen og hans kone Jette, der udover at drive fiskeri og fiskeforretning i Spodsbjerg også lever af udlejning til turi-ster. Ægteparret melder totalt udsolgt for året.

De fleste tyske Østersøfiskere, arbejder meget med trawl. Blandt de danske erhvervsfi-skere er der enkelte der fisker med garn. Det er langt mere skånsomt, fortæller Hans Erik

Stærke videre alt imens han har travlt med at ordne køle-rum og isværk i fiskerihavnen i Marstal. Kutteren blev gjort søklar under fiskestoppet. Oveni fik han tid til at repa-rere garn hjemme i kælderen. Som du ser, siger fiskeren: -Vi er ikke stoppet og gør det heller ikke, men dermed er ikke sagt at det ikke kan ske. Det er kun et spørgsmål om hvorvidt EU og Folketinget udmatter os tilstrækkelig økonomisk, at vi kan blive nød til at kaste håndklædet i ringen. Det vil i så fald også ramme det lokale oliedepot og vognmanden.

Fiskeskipper Hans Erik Stærke fortsætter sit arbejde hvor han slap under samtalen med FiskerBladet. Som Marstals sidste erhvervsfisker har han ansvaret for isværk, kølerum, gaffeltruck og bil til transport af fisk til Faaborg Fiskesalgs-forening, at tingene fungerer. Om det giver stress: -Vi når det vi når!

Bestyrelsesformand Harald Rø-kenes siger at han er glad for at kunne byde Jes Bjerregaard velkommen til TripleNine Group. Jes Bjerregaard har solid lede-rerfaring fra industrivirksomhe-der og har - med meget gode resultater - stået i spidsen for udvikling og vækst. Jeg er sikker på, at han med støtte fra alle de dygtige medarbejdere i koncer-nen, vil gøre en forskel og skabe værdi for vore kunder, ansatte og aktionærer.

Om sin udnævnelse siger Jes Bjerregaard: -TripleNine Group har gennem de sidste år skabt en stærk inter-national platform baseret på bæredygtige proteiner. Jeg ser meget frem til at stå i spidsen for koncernen og glæder mig til den spændende opgave sam-men med de mange kompetente medarbejdere.

Jes Bjerregaard vil tiltræde sin nye stilling senest 1. juni 2016.

KILDE. TRIPLENINE GROUP

NY CEO HOS TRIPLENINE GROUPBestyrelsen i TripleNine Group, Esbjerg, har udnævnt Jes Bjerregaard som ny koncern-chef. Bjerregaard er 57 år og kommer fra en stilling som administrerende direktør for Danpo A/S, som indgår i Scandi Standard, Nordens største fjerkrækoncern.


Bedrekvalitetog service

Strømnings5sensor 4 sonde

Tunnelsonde op4ned sonde

Mængde mini sonde

Afstand skovlsonde

M3 Sensor modtager

Husk å Vi giver dig fri online support på dine sensorer

Vesterhavsgade y3367NN Esbjerginfo@seamaster2dkwww2seamaster2dk75y2N444

Nu med heavy5duty hurtiglader 5 kun hos SeaMaster

Fiskerbladet 4 2016

Documents

Transcript of Fiskerbladet 4 2016