Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og ...€¦ · Alkohol, Hash, Amfetamin,...

Post on 10-Aug-2020

26 views 0 download

Transcript of Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og ...€¦ · Alkohol, Hash, Amfetamin,...

MisbrugMisbrug afaf rusmidlerrusmidler ogog psykiskpsykisk sygdomsygdomSamarbejdsformerSamarbejdsformer ogog afklaringafklaring

Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Hvad er dobbeltdiagnose?

Psykisk sygdom med misbrugMisbrug med psykisk sygdom Psykisk sygdom og misbrug

Skizofreni, Bipolar lidelse, depression, angstlidelser, PTSD, ADHD

Alkohol, Hash, Amfetamin, Kokain, Blandningsmisbrug

Rapport; Rapport; DobbeltdiagnoseudvalgetDobbeltdiagnoseudvalget, Region , Region MidtjyllandMidtjylland, , septemberseptember 2007 2007

Bedre samarbejde mellem psykiatri ogmisbrugsbehandlingKoordinerende ”fællesteam” fra både regionspsykiatriog kommunerKoordinatorer(fælles for region og kommune) uddannes på længere sigtKompetenceudviklingVidenscenter i regionenSocialpsykiatriske bosteder målrettet til dd-patienter

HvorHvor erer patienternepatienterne? ?

DD-patienter Misbrugsbehandling

Psykiatri

Ingen misbrugsdiagnose Ingen psykiatrisk diagnose

Forsorg

INDLND02INDLDD02

Mea

n

40000

30000

20000

10000

0

Indlæggelser af DD-patienter på Psykiatriskafd. i DK 2002

Dobbeltdiagnose; Et væsentligt problem

Ambulant kontaktDD-patienter med Psykiatrisk afd. i 2002

Kliniske stier; ISADORAKliniske stier; ISADORA

Gruppe 1; Bruger kun akut indlæggelse (30%)Gruppe 2; Bruger kun psykiatri(30%)Gruppe 3; Bruger kun misbrugs-behandling(20%)Gruppe 4; Bruger både misbrugsbehandling og psykiatri (20%)

Greacen et al 2008

ISADORA; Problemer med at finde vejen ind tilbehandlingstilbuddet

R��� ������� – �������� ���æ�������

P���������� �������

Organiske lidelserSkizofrenierneAngstADHD Personligheds-

forstyrrelse

Forbrug

Afhængighed

F19

F����� ������

K�����������

Bø��

������� ��

B����

A��������������������

F9 F6 F4 F2 F0

V�� ��������������� �� 1 � 1 � 2

B������ ��� ����������

�A���� A��������� ������� K��������������� ��� ����������������

F�������������

S���������

������ ���������

Sekventielt

Integreret

Parallelt

Mand 38 år• Bipolær forstyrrelse – (-medicin) mulig ADHD, •Indtager alle rusmidler, men særlig aggressiv ved alkoholindtagelse, • adskillige fejlfix, underernæret• Lejlighed der bruges af gadens folk•Ingen kontakt med familie

Kvinde 42 år•Depression, + medicin • I depressiv tilstand drikker hun tæt og er ofte sygemeldt•Flexjob på kontor•Gift med barn på 8 år

DobbeltdiagnoseDobbeltdiagnose-- Et Et spektrumspektrum afaf behovbehov ogog organisatoriskeorganisatoriskemodeller?modeller?

Svær/svær

Mild/mild

Psykisk sygdom sværhedsgrad

Misbrug sværhedsgradScreening for

psykisk sygdom

Uddannelse-psykiatri

Netværk/samarbejdem.psykiatri

Screening misbrugUddannelse-misbrugNetværk/sektorsamarbejde misbrug

Opsøgende virksomhedCase managementUdredning ddDD-bo/beh.tilbud

Undervisning/information

Hvilke(nHvilke(n) ) behandlingsmodellerbehandlingsmodellerkankan brugesbruges? ?

Sekventiel modelParallel behandlingIntegreret behandlingKonsulentmodelSubspecialiseringEller “bare” kompetenceudvikling

Konsulentmodellen; fordele Konsulentmodellen; fordele Større ”del af isbjerget” dækkes idet kun begrænsede opgaver løses for hver patient Vidensformidling og kompetenceøgning via patientopgaver, supervision og undervisningKoordinationsopgaver mellem sektorerne fremmer samarbejdet mellem disseKontinuitet større

Mere kosteffektiv indsats

SubspecialiseringSubspecialisering eller eller ””barebare””kompetenceudviklingkompetenceudvikling

Norske ROP-teamPsykiatrispecialister i misbrugsbehandlingen og misbrugsspecialister i psykiatrien Kompetenceudvikling i parallelle systemer

Norske GCP; retningslinjer for dobbeltdiagnose

Screening Diagnostisk udredning Kortlægning og (anden)udredningPatientmedvirken Behandling og anden opfølgning af alle med samtidig ruslidelse og psykisk lidelse ◦ Alvorlig◦ Moderat

Forskellige retningslinjer for forskellige samarbejdspartnere

KommunerneSpecialisthelsetjenesten(rusmiddelcentre og psykiatri)

-samt retningslinjer for ”samhandling”

Screening/kortlægning Standardiserede skemaer skal bruges sammen med klinisk udredning.

God information til patienten om formål med udredning, resultat af udredning og konsekvenser af fund

Udredning skal kunne følge patienten i forskellige behandlingsenheder sådan at den er tilgængelig og ikke behøver blive gentaget mange gange

Screening skal findes i rusområdet for psykisk lidelse og for rus i psykiatrisk behandling

Alle i fængsel bør have tilbudt en screening for ruslidelse og psykisk lidelse (Resultatet burde følges op af specialisthelsetjenesten og der skal vurderes hvorvidt der er indikation for behandling og opfølgning).

Anbefalede screeninginstrumenter

Alkohol; CAGE eller AUDITStofmisbrug; DUDIT Psykiske symptomer/lidelse SCL-90 (speciel opmærksomhed på underdiagnosticerede lidelser i denne population som PTSD, ADHD og Bipolar ll)

Diagnostisk udredning

MINI(plus) eller for grundigere udredningPRISM(dog tidskrævende)ICD-10(personlighedsforstyrrelser)

Anden udredning

Kognitive færdighederSomatisk udredning specielt for højrisikosygdomme i populationenErnæringsudredningFamilie og nærtstående inddrages i udredning samt udredes for hjælpebehov

SamhandlingIntegreret behandling er ikke så dokumenteret i europæisk

sammenhæng og derfor arbejder man med ”samhandling”

Samhandling mellem kommunen og tværfaglig specialiseret rusbehandling og mellem tværfaglig specialiseret rusbehandling og psykisk helsevernMulighed for lavtærskel indlæggelse enten i psykiatrien eller anden sygehusafdeling via samarbejdsaftaler (ikke inddrage vagtlæge) Ved f.eks psykisk forværring ved ophold i rusinstitution skal lavtærskelindlæggelse kunne tilbydes For patienter med ruslidelse som har tilbagefald bør kommunen have mulighed for lavtærskel indlæggelse i rusinstitution eller jævnlig opfølgning fra tværfagligt specialiseret rusbehandlingSamarbejdsaftaler mellem enheder omkring hver enkelt patient med individuel plan

Kommunernes ansvar i forhold til dd-patienter 1

Bred kortlægning af dd-patienter

Udføre screening i kommunen

Individuel plan

Meningsfulde aktiviteter

Uddannelse

Samarbejde med brugerorganisationer om tilbud

Forældre søskende/børn skal have støttetilbud

Patienter skal støttes til bolig med opfølgning

Tæt samarbejde mellem støttet bolig og DPS m.h.p evt behov for

indlæggelse ved kriser

Tilbud om mere bemandet bofælleskab/institution skal ved behov kunne tilbydes interkommunalt

Kommunernes ansvar i forhold til dd-patienter 2

Sikre gode bomiljøer for disse sårbare og udagerende grupper

Bofælleskaber bør ikke være for store

Permanent løsning og ikke trinvis flytning til mindre støtte

Ansvaret overføres så vidt mulig til beboerne (hensigtserklæring)

Behandling; Moderat funktionsnedsat dd; Rusmiddelcentre

og psykiatri

Tilbud om psykiatrisk behandling samme sted som rusbehandling(rusbehandlere skal kunne behandle moderat udtalte psykiske lidelser)Tilbud om rusbehandling i psykiatrien (psykiatrien skal have kompetence for at behandle lettere ruslidelser)Holde fast i behandlingsrelationenRusudløst psykose bør følges op med hensyn til risikoen for udvikling af kronisk psykoseVed ADHD bør en af den psykosociale behandlings mål være at gennemføre den medicinske behandling

NOPUS: Gennemsnitsalder for dd-populationerne i de 3 lande fordelt påinterventionsform

Organisatorisk udvikling lige nu i DKOrganisatorisk udvikling lige nu i DK

Alkoholbehandling og misbrugscentre samarbejder/slås sammen”Rusmiddelcentre” tættere i samarbejde med socialpsykiatriSpecialiserede dobbeltdiagnosetilbudHvad med sengeafd. og lokalpsykiatri?