Kvalificering af programgrundlaget for DNV-Gødstrup · opkastning, diare, mavesmerter,...

Rapport vedrørende klyngearbejdsgruppernes

Kvalificering af programgrundlaget for

DNV-Gødstrup

Endeligt udkast 22. november 2011

Projektsekretariatet November 2011 Jens Oluf Bruun Pedersen red.

2

Hospitalsledelsens opsamling på DNV-Gødstrup klyngearbejdsgrupper Sommeren 2011 iværksatte hospitalsledelsen en kvalificering af Programgrundlaget for DNV-Gødstrup. Arbejdet er blevet gennemført i en række arbejdsgrupper sammensat med afsæt i klyngerne. Hospitalsledelsen modtog medio oktober 2011 udkast til skriftlig afrapportering fra disse klynger. I forlængelse heraf har klyngearbejdsgruppernes formandskaber har haft lejlighed til at præsentere konklusioner samt drøfte resultaterne med hospitalsledelsen. Endeligt har materialet været drøftet på hospitalsledelsesmøder. Arbejdet med planlægningen af DNV-Gødstrup er en kompliceret proces. Der skal løbende ske en afklaring en lang række områder (f.eks. funktionelle, arkitektoniske, organisatoriske, logistiske, bygningstekniske m.fl.) på et stadigt mere detaljeret niveau. Der er stærke gensidige afhængigheder mellem de forskellige funktioner i hospitalet, hvorfor ændringer et sted kan og vil afstedkomme følgevirkninger andre steder. Endvidere gennemføres planlægningsprocessen under stadigt foranderlige vilkår, idet teknologierne (herunder ikke mindst behandlingsteknologierne) løbende udvikles og forbedres. Planlægningsarbejdet gennemføres derfor som gentagne processer, hvor videns- og detaljeringsniveauet bliver stadigt dybere. Det er i dette lys, at dokumenterne fra klyngearbejdsgrupperne skal læses – det er ikke udtryk for endelige svar ift. hvordan de enkelte funktioner skal tilrettelægges og disponeres, men det er arbejdspapirer i processen frem mod fastlæggelsen af DNV-Gødstrups endelige funktionelle, organisatoriske og bygningsmæssige disponering. Hospitalsledelse vil gerne kvittere for det fine og engagerede arbejde, der er præsteret i de enkelte klyngearbejdsgrupper. Klyngearbejdsgruppernes rapporteringer udtrykker naturligvis opgavens kompleksitet, men det er tydeligt, at der ikke desto mindre er arbejdet konstruktiv, systematisk og ihærdigt med udfordringerne. Hospitalsledelsen har dog også noteret sig, at der i flere af klynge-arbejdsgruppernes tilbagemeldinger udtrykkes ønske om at få adgang til flere rum og dermed flere m2. Det er imidlertid et faktum, at der med kvalitetsfondsmidlerne er givet en fast ramme for det samlede byggeri. De anførte ønsker er således netop ønsker, og offentliggørelsen af klyngearbejdsgruppernes dokumenter, må ikke læses som om ønskerne imødekommes. Hospitalsledelsen vil med afsæt i disse udfordringer samt med henblik på yderligere at kvalificere grundlaget for DNV-Gødstrup iværksætte en yderligere bearbejdning af materialet. Dette forventes iværksat efter drøftelse i afdelingsledelseskredsen den 12. december 2011.

2

Kvalificering af programgrundlaget for DNV Gødstrup Indholdsfortegnelse Indledning………………………………. side 3 baggrund materialet cowi Proces……………………………………… side 3 mindmapping sekretær gamemaster begreber kommunikationsmodel mødeaktivitet hjemmearbejde indlægsholdere udefra fremlæggelse Arbejdsgruppernes fremstilling……… side 4 Abdominalklyngen s 4 Akutklyngen s 10 Diagnostikklyngen s 22 Familieklyngen s 50 Forsknings- og læringsklyngen afventer Intensiv- og interventionsklyngen s 69 Kræftklyngen s 87 Neuroklyngen s 93 Psykiatriklyngen s 101 Service- og logistikklyngen s 104 Thorax-, kredsløb-, hormon- bevægeapparat- og nefrologiklyngen s 110

• lungemedicin s 114 • Arbejdsmedicinsk klinik s 125 • Medicinsk sekretariat s 131 • Fys- og ergoterapi s 132 • Nyremedicin s 133 • Reumatologi s 139 • Kardiologi s 140 • Ortopædkirurgi s 146 • Geriatri s 147 • Endokrinologi s 151 • Infektionsmedicin s 155

Holdeplads……………………………….. side 156 liste med holdepladsemner Bilag til rapporterne Bind II

3

Indledning

Baggrund I Maj måned 2011 blev det besluttet at indlede arbejdet med kvalificering af programgrundlaget med udgangspunkt i klyngerne. Dette skete i forbindelse med rådgiverkonkurrencen idet kliniske grupper blev inddraget i rådgivningen vedrørende de indkomne forslag. Det blev her klart at denne del af brugerinddragelsen giver et væsentligt bidrag til hele projektet med det nye DNV-Gødstrup. På det tidspunkt stod bygherren med to ”vinderforslag” som skulle videre bearbejdes. Der var således mulighed for at kvalificere projektgrundlaget allerede inden det endelige projekt var kendt. Denne frihed for bias via et vinderprojekt var en enestående mulighed for at kunne kvalificere alene på dimensioneringen og kapacitetsberegningen som foreslået i programgrundlaget uden at skulle tage stilling til placeringer og andre detaljer. Derefter blev der nedsat 11 arbejdsgrupper med rod i klyngesammensætningen med det formål at kvalificere programgrundlaget. Desuden var det bundet at afrapporteringen skulle ske inden 1. oktober 2011, hvor man efter planen kender vinderprojektet.

Proces Med henblik på at udnytte den forholdsvis korte tid arbejdsgrupperne havde til rådighed inden afrapportering effektivt blev processen tilrettelagt nøje med hensyn til rollefordeling, ensartede arbejdsmetoder og sekretærmæssig bistand. Arbejdet Arbejdsgrupperne blev nedsat med rod i afdelingsledelserne, dvs. formændene for grupperne var afdelingsledere. Der blev planlagt 4. - 5. arbejdsgruppemøder møder som udgangspunkt for arbejdet. Desuden blev der berammet en del hjemmearbejde for gruppedeltagerne. Til arbejdet i grupperne var det muligt at supplere med oplægsholdere udefra, hvilket blev benyttet af flere grupper. Formændenes rolle var at sikre at gruppen fik gennemgået materialet og at output i form af indlæg fra medlemmer kom i stand. Sekretærfunktionen blev varetaget af medarbejdere fra ”Strategi og Plan”. I denne opgave lå bl.a. referering fra møder, fremskaffelse af datamateriale opsamling af materiale og udformning af rapporterne fra de enkelte klynger Projektsekretariatet indtog en Game Master rolle. Dette indebar en tværgående tilstedeværelse i alle møder, udarbejdelse af gennemgående Mindmaps til opsamling af ideer og input samt sikring meningsfyldt kommunikation ved begrebsafklaring specielt i forhold til klyngebegrebet.

4

Desuden lå her opdatering af DNV’s hjemmeside med henblik at publicere alt materiale fra arbejdsgrupper til gensidig information og inspiration. Dette sirede også gennemsigtighed i hele processen. Sluttelig står Projektsekretariatet for endelig afrapportering. Fremlæggelse Formændene for arbejdsgrupperne har haft lejlighed til at fremlægge gruppens arbejde for HL og projektsekretariatet. Efterfølgende er der udarbejdet en beregningsmodel over udfordringerne på rum og kvadratmeter med udgangspunkt i de fremkomne betragtninger og ønsker. Efter denne gennemarbejdning går arbejdet herefter over i næste fase som består i at gennemgå ønsker og betragtninger til funktionsrum og arbejdsgange, herunder mulighederne for fællesfaciliteter på det nu opnåede højere niveau.

Arbejdsgruppernes fremstilling

Abdominalklyngen

Resume og konklusion

Klyngebegrebet Gruppen problematiserer klyngebegrebet og deres sammensætning. Der ses få fordele ved klyngebegrebet, i forhold til den traditionelle faglige opdeling. Klyngesammensætning Nefrologien ser sit faglige tilhørsforhold tættere på Thorax klyngen. Nefrologien flyttes derfor til Thorax klyngen. Medicinsk Gastro. Har en større berøringsflade med hele det medicinske område, herunder de akutte medicinske patienter. I forhold til Abdominal klyngen, er tilhørsforholdet primært patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Øre/Næse/Hals har ikke et naturligt tilhørsforhold til flere af de eksisterende klynger, men abdominalklyngen er som en kirurgisk klynge et naturligt tilhørsforhold. Kirurgien, Urinvejskirurgien, Gynækologien ser sig naturligt placeret i klyngen. Antal Rum Kirurgi Ser et behov for flere ambulatorie rum, samt at der fremadrettet skal tages højde for en placering af Plastic kirurgi og Mamma kirurgi i DNV. Urologi

5

Ser et behov for flere ambulatorie rum samt flere senge. Gastroenterologi Ser et behov for flere dagpladser og ambulatorie rum. Gynækologi Ser et behov for flere ambulatorie rum Otologi Ser et behov for flere ambulatorium rum samt flere senge. Afhængig af nærhed til høreklinikken evt. også behov for rum med audiologiboks.

(samlet set får klyngen færre senge; joa = Jens Oluf’s anmærknin)

Funktionalitet I overvejelserne skal indgå:

• Specialer skal fortsat hænge sammen som en enhed. • Vagtbemanding i forhold til de fysiske rammer. • Overblik over patienter i sengeafdelinger. • Store personale rum • Pladser til studerende til f.eks. selvreflektion.

Kompetencer Specialisering skal fastholdes i alle faggrupper. Der er dog en mindre fælles basis , men den er varierende imellem faggrupperne. Således at speciallæger kun har en meget lille fælles basisdel, lidt større for plejepersonalet og noget mere for sekretærgruppen. Relationer Specialerne i klyngen, har fortsat et behov for stærke samarbejder til andre klynger og disse skal medtænkes i forbindelse med indretningen af DNV. Således at de fordele klyngesamarbejdet indebærer ikke medfører, uhensigtsmæssige afstande og arbejdsgange. I forhold til de øvrige klynger Patientflow Vigtigt for såvel patienter som sundhedsspersonale, at der er korte afstande imellem de primære funktioner, såsom senge, ambulatorier og OP-stuer. Forsknings- og læringsfaciliteter Der ønskes et samlet læringsområde inde i klyngen, skærmet fra klinikken, men alligevel tæt på.

Arbejdsgruppens sammensætning Formand (Gyn/Obs)

ledende overlæge Carsten Byrjalsen

Sekretær (Strategi – og Plan)

Thomas Haller Baggesen

Kirurgi ledende overlæge Hans-Jørgen Frederiksen ledende oversygepl Elsebeth Borg Esmarch Urinvejskirurgisk ledende overlæge Palle Nielsen

Gastroenterologi Overlæge Niels Thorsgaard Nyremedicin Overlæge Jesper Nørgaard Bech Øre, næse, hals Ledende overlæge Bjarne G Jørgensen Dialyseafd. Afd. sygeplejeske Lisbeth Holm Olesen Sekretærer

Ledende lægesekretær kirurgisk

Berit Andersen

6

Klyngesammensætningen

• Kirurgisk afdeling, hører til denne klynge. • Urinvejskirurgisk afdeling hører til denne klynge

• Gynækologisk hører til denne klynge

• Medicinsk gastro. For tilhørsforhold tæller samarbejde med kirurgerne

om patienter med blødninger, icterus, pankreatitis, tarmssygdommeuafklarede mavesmerter pakkeforløb (ialt 100-200 ptt pr år) For tilhørsforhold med øvrige medicinske specialer tæller samarbejde med øvrige intern medicinske specialer om "intern medicinske patienter" med vægttab, opkastning, diare, mavesmerter, brystsmerter, bevidsthedssløring, misbrug, cancerpatienter, væskeansamling i bughule og thorax. Gastroenterologien er næst efter kardiologien det største intern medicinske speciale i Herning. Vi har en væsentlig funktion i det medicinske arbejde i ASA og er rygraden i både akutambulatoriet og medicinsk dagafsnit (flere 1000 ptt pr år).

Der er flere steder i landet etablert gastrocentre med kirurger og medicinere. Det er der fagligt noget godt ved, det øger specialiseringen, men man mister gastroenterologernes brede indsats i intern medicin - herunder ikke mindst i det akutte arbejde

• Nefrologien ser sig bedst placeret i thoraxklyngen, hvor flere af deres ”tungeste”

specialesamarbejdspartnere findes, og hvor de skønner at have størst brug for hinanden lægefagligt, uddannelses- og forskningsmæssigt, særligt indenfor endokrinologi, kardiologi og rheumatologi. Selvom organer er abdominale, er tilgangen væsentlig forskellig i forhold til de øvrige i abdominal klyngen. Hvorfor nefrologien har skiftet klynge.

• Øre, Næse Hals måske den rette plads, er et kirurgisk speciale – så formentlig her det er mest naturlige tilhørsforhold, med de nuværende klynger.

• Røntgen naturlig samarbejdspartner, men er nervøs for at blive splittet for

meget op på de enkelte klynger.

• Klinisk Biokemisk ? (klinisk biokemi er konfirmeret velplaceret i diagnostikklyngen,

nefrologien er flyttet til TKHB-klyngen; joa)

Andre relationer / 4 nære samarbejdspartnere

Ledende lægesekretær gynækologisk Berit Korsbæk

Røntgen Overlæge Dennis Baun Christensen Klinisk Biokemisk afd.

Ledende overlæge Chefbioanalytiker

Annebirthe Bo Hansen Birgitte Knak Ostersen

7

Gastro: Endoskopien, Akut afd., Kirurgisk afd., Akutambulatoriet. Gynækologisk: Gaskir, Urologisk afd., Obstetrik, Akut afd. Kirurgisk: Røntgen, Urologisk afd., Med Gastro., Akut afd. Øre/Næse/Hals: Med Gastro, Lunge Med., Endokrin.

Geografisk nærhed til funktioner/afdelinger

Gastro: Akut afd., Kirurgisk afd., Endoskopien, Akutambulatoriet. Gynækologisk: Fødegangen, Obst. Amb., Op-gangen, Intensiv, Akut afd. Kirurgisk: Røntgen, Endoskopi, Op-gangen, Intensiv, Akut Afd.. Øre/Næse/Hals: Op-gangen, Intensiv, Ambulatoriet, Børne afd..

Arbejdsgruppens kommissorium Overordnet formål Arbejdsgruppen har til opgave at få gennemgået og kvalitetssikre de funktioner/rum som er knytte5t til det abdominaleområde jf. programgrundlaget for DNV af november 2010. Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på:

• Klyngesammensætning • Antallet af rum • Funktionalitet • Kompetencer • Relationer • Patient flow • Forsknings- og læringsfaciliteter

Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed

Kapacitet Antal ordinære senge

Antal dag pladser

Antal dag pladser dialyse

Antal under søgelses - rum

Antal special under søgelses rum

I alt 101 (+8) 12 (+5) 30 (+7) 8 (+10) Kirurgi 50 (-6) 3 3 (+2) 1 (+1) Urologi 15 (+5) 2 4 (+3) 1 (+2) Gastro- enterologi

15 1(+5) 3 (+3) 1(+1)

Nefrologi 14* 2* 37* 10* 2* Gynækologi 4 1 6 1(+2)

Otologi 3 (+9) 2 4 (-1) 1 (+4)

8

(tekst), korrektioner med rød tekst og i (). Totalsum er grundlag adderet med tallet i (). Eks. 4 +(+3)=7.

*Udgår af Abdominalklyngen. Behov derfor ikke medtaget.

Overordnet finder de fleste specialer, at de ikke får den tildeling af undersøgelsesrum, senge som der er behov for.

Kirurgisk afdeling har umiddelbart en tildeling der passer, idet der dog må forventes, at behovet for undersøgelsesrum, vil stige, såfremt/når der indføres screening for tarmkræft. Ligesom at det må forventes at der i det fremtidige DNV skal være plads til Plastic - og mamma kirurgi. Det antal senge, der er afsat til afdelingen, er i overkanten af behovet. Urinvejskirurgisk afdeling finder, at det i programgrundlaget opstillede antal rum, er væsentligt under det behov der er brug for. Dette gælder for såvel seng som undersøgelsesrum. Afdelingen finder ikke at de aktivitetstal, der fremgår af COWI rapporten er retvisende. Afdelingens tal fremgår af bilag 3a. Gastroenterologi finder antallet af senge passende, mens antallet af ambulatorie rum ikke passer, bla. fordi man allerede i dag har etableret lokaler med hvilestole til dagmedicinsk behandling. Gynækologien vil i fremtiden foretage flere specialiserede indgreb/behandlinger i ambulatorierne. Behandlinger der i dag foretages i på dagkirurgien, hvor der skal anvendes flere special undersøgelsesrum. Otologien finder at antallet af senge ikke er tilstrækkeligt, særligt henset til den udvidelse af optageområdet, der er sket siden 2007. Der er et mindre behov for almindelige undersøgelsesrum, men et større behov for specialiserede undersøgelsesrum. Generelle bemærkninger:

a. Antallet af hotelsenge har stor indflydelse på behovet for senge i afdelingerne.

En endelig stillingtagen til behovet for senge på afdelingen vil forudsætte en mere præcis viden om antallet af hotelsenge.

b. Lange interne afstande, inden for en afdeling, kan kræve ekstra vagt.

c. Enestuer kræver som udgangspunkt mere personale. Gruppen ser at der vil

være områder, hvor flersengsstuer, vil være at foretrække – og andre områder hvor enkeltstuer fint kan anvendes.

d. Speciallæger anvender ofte 2. undersøgelsesrum ad gangen, for at nedsætte

skiftetiden for speciallæger og dermed maksimere udnyttelsen af speciallæger. Ved dimensionering bør man have fokus på dette, ligesom at undersøgelsesrum, skal være placeret i umiddelbar nærhed af hinanden.

e. Koordinering af tilstedeværelsen af de relevante kompetencer i tid og rum, er en

forudsætning for at ressourcerne udnyttes bedst muligt, og dermed for at antallet af rum passer. Der er forudsætninger, der på nuværende tidspunkter modarbejder f.eks. en udvidelse af åbningstider og dermed udnyttelsesgraden af ambulatorier. Dette er tidspunkter for modtagelse af prøver/svar f.eks. lab.

9

åbningstider, nuværende overenskomster, konferencer (uddannelse af studerende og yngre medarbejdere).

f. Der forestår et uafklaret spørgsmål, i forhold til åben indlæggelser for terminale

patienter. Specialerne har i dag varierende grader af antal pladser, der er afsat til terminale patienter.

g. Arbejdsrum for sekretær gruppen

• Det er her vigtigt at skelne imellem ”front” arbejdspladser og ”back” arbejdspladser.

• Der kan sagtens være lægesekretær-basisopgaver, der foretages på ”front”_ arbejdspladser (modtagelse/oprettelse af patienter m.m.).

• En vis specialicering er nødvendig for ”back” arbejdspladserne.

h. Snitflade afklaring • Relationer til akutafdelingen • Hvilke og hvor mange senge fra hver afdeling placeres i akutafdelingen ?. • Der udestår en afklaring af snitflader i forhold til de andre klynger.

Fælles faciliteter

Der er en positiv tilgang til at fælles senge afsnit og fælles ambulatorium i klyngen, skal kunne anvendes fleksibelt og af flere specialer. a. Indenfor uddannelses – og forskningsområdet, ses der gode muligheder for at

kunne udnytte fælles faciliteter. Herunder færdighedslaboratorier gerne i tæt forbundet med OP rum, således at der vil være mulighed for at operatøren, kan øve sig inden en operation gennemføres.

b. Uddannelses – og forskningsfaciliteter placeret i klyngerne vil være fremmende

for indlærringsmiljøet. Der er en forventning om at nem adgang, vil fremme udnyttelsen af disse faciliteter.

c. Et fælles robotcenter, vil i fremtiden, være en stor styrke, der vil have et stort

rekruttering potentiale, ligesom det i forskningsmæssig øjemed, vil have store muligheder.

d. I forbindelse med etablering af klynger, er det naturligt at se på hvilke områder,

hvor der vil være mulighed for at kunne etablere samarbejder.

På pleje siden, vil der være enkelte dele af sygepleje der vil være fælles. Men et speciale kendskab er nødvendigt, hvor plejen kræver et kendskab til de enkelte specialer, hvorfor en fastholdelse af specialiseringen, fortsat er nødvendig for at kunne varetage den rigtige pleje. På lægesiden er det samme gældende, enkelte områder er basis, men en stor del vedr. behandling og vurdering er så specialespecifik, at der kun i begrænset omfang kan gås på tværs af specialer her. På sekretær området kan der være en større andel af fælles opgave varetagelse, om end der også her er en vis specialiseringen. En stor del af opdelingen kan ske i forhold til indlagte versus ambulante forløb. Det forventes, at digitaliseringen og ny teknologi her vil have stor indflydelse på hvorledes arbejdsområdet for sekretærer vil være i det kommende DNV.

10

Bilag: 1. Kommissorium for Abdomainalklyngen 2. Nuværende rumforbrug i specialerne. 3. Notat fra Urinvejskirurgisk afdeling 3a. Aktivitetstal fra Urinvejskirurgisk afdeling 4. Visioner og tanker fra Øre/Næse/Hals 5. Rumbehov i DNV Gastroeterologi

Fremlæggelse for HL den 2. november 2011 Resume af udfordringer

Kirurgi Udfordring: flere ambulatorierum (senge passer)

Urologi Udfordring: flere ambulatorierum + flere senge se bilag 3A

Gastroenterologi Udfordring: flere dagpladser + flere ambulatorier

ØNH Udfordring: flere spec. us. rum + flere sengepladser

Gynækologi Udfordring: flere spec. us. rum (senge passer)

Efterfølgende gennemgang ved HL og Projektsekretariatet: ØNH: ændringer som følge af omstruktureringen inden for området Øvrige: skal kvalificeres yderligere.

Akutklyngen

Resume og konklusion

Akutområdet på DNV-Gødstrup er forudsat at bygge på Region Midtjyllands akutkoncept. Det indebærer, at alle akutte patienter - med få specifikke undtagelser – skal modtages via Akutafdelingen. Denne præmis har været gennemgående for akutklyngens arbejde og generelt også i forhold til nærværende afrapportering. Præmissen er dog i løbet af klyngearbejdet blevet udfordret, hvilket der kommenteres på senere i notatet. Der bør over de kommende år løbende arbejdes hen mod implementering af akutkonceptet på DNV-Gødstrup. Derved vil den faglige udvikling på akutområdet kunne fastholdes og udvikles successivt. Nye patientgrupper/specialer bør løbende integreres i akutkonceptet, kompetencer hos personale med akutte patienter skal styrkes og koordineres, og en fælles akutkultur på tværs af specialer fremmes.

11

Af programgrundlaget fremgår, at børn skal igennem Akutafdelingen. Nationalt og internationalt ser udviklingen ud til at gå mod oprettelse af selvstændige ’børnehospitaler’ adskilt fra øvrige sygehusafdelinger. I DNV bør det overvejes, hvordan der kan udvikles et børnevenligt miljø inden for rammen af den fælles akutmodtagelse eller i umiddelbar tilknytning til den fælles akutmodtagelse. Baggrunden herfor er de særlige kompetencer, som knytter sig til modtagelse, diagnosticering og behandling af akutte børn.

Akutklyngen er usikker på programgrundlagets dimensionering af Akutafdelingen med 69 somatiske og 3 psykiatriske senge. Akutklyngen finder, at dimensioneringen af antal senge, patienter, flow, mv. bør simuleres med et professionelt it-værktøj. Det er afgørende vigtigt, at dimensioneringen af akutområdet bliver så præcis som mulig, da akutområdet har stor indvirkning på de øvrige afdelinger og funktioner på hospitalet. Det bemærkes endvidere, at der i dimensioneringen af Akutafdelingen ikke er medregnet akutte pædiatriske patienter, på trods af forudsætningen i programgrundlaget om, at også børn skal modtages via Akutmodtagelsen.

(Projektsekretariatet (PS), erkendet behovet for simulering – er ved at undersøge mulighederne bl.a på Aalborg Universitet og på OUH; joa)

– Akutklyngen har uddybet programgrundlaget i forhold til de rum og rumtyper, der forventes at blive behov for i Akutafdelingen, herunder i forhold til ambulanceindkørsel, vagtlæge, undersøgelser, ventefaciliteter, røntgen- og ambulatoriefaciliteter, mv. Desuden finder akutklyngen, at princippet om en-sengsstuer hensigtsmæssigt kan tilpasses situationen i Akutafdelingen, hvor der vil være behov for eksempelvis at kunne observere flere patienter samtidigt samt være fleksibel i forhold til antallet af patienter (fleksibilitet og elasticitet i forhold til antal rum). Akutafdelingen bør generelt indrettes, så der bliver mest mulig struktur, ro og overskuelighed i afdelingen.

Akutafdelingen bør af hensyn til det gode patientforløb tilrettelægges ud fra nærhedsprincippet. Det indebærer, at mest muligt skal kunne håndteres tæt på patienten, herunder røntgen- og laboratorieydelser. Nærhedsprincippet skal vurderes i relation til, hvor stamafdelingerne viser sig at være placeret i forhold til Akutafdelingen. Der er indkommet bemærkninger i relation til ovenstående. De kardiologiske repræsentanter anfører, at modtagelse af uafklarede kardiologiske patienter i den fælles akutmodtagelse kræver særlige kompetencer hos både læger og sygeplejersker, som varetager denne opgave. Disse kompetencer erhverves og vedligeholdes gennem fast tilknytning til kardiologisk afsnit, hvilket man bør indtænke i organisationsstrukturen for FAM. De anfører endvidere, at patienter med en klar kardiologisk diagnose, stillet f.eks. præhospitalt, bør modtages direkte i kardiologisk afsnit. De billeddiagnostiske repræsentanter anfører, at CT-scanning, MR-scanning, ekstremitetsscanning samt også almindelige røntgenundersøgelser til thorax og knogler ikke bør ligge i Akutafdelingen, men i stedet i Røntgenafdelingen. Dette kræver, at Akutafdelingen og Røntgenafdelingen placeres fysisk ved siden af hinanden.

Indledning Akutområdet vil blive omdrejningspunkt for DNV-Gødstrup som akuthospital. En betydelig del af hospitalets patienter vil få akutområdet som første kontakt til hospitalet, herunder traumepatienter, skadestuepatienter og vagtlægepatienter. Af den grund er det vigtigt, at akutområdet planlægges bedst muligt i samspil mellem alle de involverede parter.

12

Akutklyngen tog grundlæggende udgangspunkt i det vedtagne akutkoncept i Region Midtjylland, hvilket også er det koncept, som er beskrevet i programgrundlaget for DNV-Gødstrup. Det bemærkes, at der er kommet bemærkninger fra kardiologien, pædiatrien og billeddiagnostikken til denne præmis.

Arbejdsgruppens sammensætning Akutklyngen blev bemandet med repræsentanter fra alle områder med akutaktivitet i Hospitalsenheden Vest, ligesom der blev inviteret repræsentanter fra områder med relation til akutområdet, herunder en række kliniske servicefunktioner. Akutklyngen blev dermed en stor arbejdsgruppe med omkring 30 deltagere. Akutklyngens sammensætning fremgår af kommissoriet, jf. bilag 1. Arbejdsgruppens kommissorium

Akutklyngens formål var:

• At gennemgå og kvalitetssikre programgrundlaget på akutområdet med henblik på tilpasning af helhedsplanen for DNV-Gødstrup.

• At gennemgå om programgrundlagets formuleringer vedr. akutområdet fortsat er

dækkende og relevante.

• At gennemgå sammensætningen af klyngen med henblik på at optimere denne i forhold til relationer, arbejdsgange og patientflow.

Akutklyngen skulle på den baggrund konkret drøfte og vurdere:

1. Rum og funktionalitet 2. Dimensionering 3. Sammenhænge og relationer

Akutklyngen har ikke drøftet ledelsesstruktur eller den mere detaljerede indretning af rum og lokaler. Akutklyngens kommissorium fremgår af bilag 1.

Opgaver til klyngens medlemmer

Akutklyngen har arbejdet i plenum på klyngemøderne. Der har på møderne været en række indlæg fra klyngens formand samt fra forskellige deltagere i klyngen. Desuden gav cheflæge/afdelingsleder Hans Peder Graversen fra Region Midtjylland et oplæg om det regionale akutkoncept og hvordan regionen ser den fremadrettede udvikling af akutområdet. Der har ikke været nedsat underarbejdsgrupper i forløbet.

13

Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed Programgrundlaget beskriver den generelle model for akutkonceptet i Region Midtjylland og nogle funktioner, som skal være i eller i umiddelbar tilknytning til Akutafdelingen. Akutklyngen har gennemgået de forskellige rumtyper, som klyngen finder Akutafdelingen som udgangspunkt bør indeholde. Akutområdet blev inddelt i følgende hovedområder:

- Ambulance/DPE - Hovedindgang til akutområdet - Lægevagten - Triage- og behandlingsrum - Røntgen og laboratorium - Øvrige rum - Administrative faciliteter

Inden for disse hovedområder blev der beskrevet forskellige rumtyper, antal, særlige krav til rummene samt sammenhæng til andre funktioner/rum. Nogle af de udfordringer, som akutklyngen i den sammenhæng har drøftet er:

- Behovet for at sikre én fælles indgang til akutområdet samtidig med, at indgang til Skadestue/Akutmodtagelse henholdsvis vagtlægekonsultation bliver separeret på fornuftig vis og gjort let overskuelig for patienter og pårørende.

- Behovet for at sikre en fælles akutmodtagelse, hvor alle akutte patienter med få

specifikke undtagelser modtages, jf. Region Midtjyllands akutkoncept og programgrundlaget for DNV. De kardiologiske repræsentanter anfører, at modtagelse af uafklarede kardiologiske patienter i den fælles akutmodtagelse kræver særlige kompetencer hos både læger og sygeplejersker, som varetager denne opgave. Disse kompetencer erhverves og vedligeholdes gennem fast tilknytning til kardiologisk afsnit, hvilket man bør indtænke i organisationsstrukturen for FAM. De anfører endvidere, at patienter med en klar kardiologisk diagnose, stillet f.eks. præhospitalt, bør modtages direkte i kardiologisk afsnit.

- Behovet for og hensigtsmæssigheden af at inkludere modtagelse af børn i

Akutafdelingen, idet modtagelse, diagnosticering og behandling af børn stiller krav om særlige kompetencer. Desuden vil der være en række forhold i forhold til ventefaciliteter, legefaciliteter, mv. som vil være særlig for akutte børn. Uanset hvilken model, der vælges for modtagelse af akutte børn, vil det være hensigtsmæssigt at udnytte en række fællesfaciliteter på akutmrådet, herunder eksempelvis ambulancehal. Repræsentanterne fra pædiatrien anfører, at pædiatrien ikke bør være en del af de voksnes triagering. Det bemærkes, at der findes triagemodeller specielt tilpasset børn.

- Behovet for at have direkte adgang til røntgen- og laboratorieydelser i

Akutafdelingen. Der bør etableres tilstrækkelige røntgen- og laboratoriefaciliteter i selve Akutafdelingen, således at patienter kan undersøges hurtigst muligt og uden

14

unødig transport. Volumen i Akutafdelingen vil på DNV blive så stor, at det vurderes hensigtsmæssigt at etablere disse funktioner direkte i Akutafdelingen. Der henvises dog til bemærkning fra repræsentanter fra billeddiagnostikken. De anfører, at CT-scanning, MR-scanning, ekstremitetsscanning samt også almindelige røntgenundersøgelser til thorax og knogler ikke bør ligge i Akutafdelingen, men i stedet i Røntgenafdelingen. Dette kræver, at Akutafdelingen og Røntgenafdelingen placeres fysisk ved siden af hinanden

- Behovet for at have fælles vente- og overvågningsfaciliteter samtidig med, at der

fremover vil være et meget bredt patientunderlag samlet i akutområdet, herunder skadestuepatienter, vagtlægepatienter, børn, psykiatriske patienter, pårørende, m.fl. Fordelene ved fælles vente- og overvågningsfaciliteter skal udnyttes, men der skal være opmærksomhed på de særlige krav, som de forskellige patientgrupper har for afskærmning, ro, overskuelighed, adspredelse, mv.

- Behovet for at sikre fleksibilitet i antallet af triage- og behandlingsrum i

Akutmodtagelsen. Antallet af akutte patienter kan variere betydeligt over tid (både inden for det enkelte døgn og mellem forskellige døgn). Der skal så vidt muligt indrettes fleksible rum, som kan gøres større eller mindre afhængig af det konkrete behov.

- Behovet for at have særlige undersøgelsesrum til bestemte specialer og patienttyper

samtidig med, at der skal sikres den fornødne fleksibilitet i rumudnyttelsen. Eksempelvis er der inden for Gyn, ØNH/Øjen og Pædiatri behov for særligt udstyr i undersøgelsesrum, mens en lang række patientundersøgelser kan foretages i mere standardiserede undersøgelsesrum.

- Behovet for at styrke sikkerhedsfaciliteterne i og omkring akutområdet som følge af

det øgede volumen af akutte patienter på DNV-Gødstrup samt den optrapning af vold, som har været set over tid. Sikkerhed på DNV-Gødstrup kan dels fremmes i form af hensigtsmæssig fysisk indretning, dels i form af vagtfolk på særligt udsatte tidspunkter som aften/nat i week-ender.

Af vedhæftede bilag 2 fremgår Akutklyngens bud på en rumoversigt på akutområdet opdelt på ovennævnte hovedområder.

Vurdering af det fremtidige behov for dimensionering set i relation til programgrundlaget

Det fremtidige behov for funktioner og rum i Akutafdelingen vil afhænge af det forventede patientflow på akutområdet.

I 2010 var der i alt 42.000 akutte patienter i Hospitalsenheden Vest. Programgrundlaget forudsætter 36.000 akutte patienter i 2018, idet fødsler, åbne indlæggelser, mv. dog er fratrukket. En aktivitet på 36.000 akutte patienter vurderes på den baggrund ikke urealistisk, men der er behov for at analysere dette nærmere opdelt speciale for speciale.

Af programgrundlaget fremgår, at Akutafdelingen er dimensioneret til 69 somatiske akutsenge og 3 psykiatriske akutsenge. Hertil kommer triage- og undersøgelsesrum. I 2010 var der på Regionshospitalet Herning 28 akutsenge til 11.200 akutte patienter. Fremskrevet til 36.000 patienter vil dette – alt andet lige - svare til behov for 90 somatiske akutsenge.

15

I Region Syddanmark er det beregnet, at FAM vil have 23-28 % af sengemassen placeret i Akutafdelingen. I DNV-Gødstrup svarer de 69 somatiske akutsenge til 14 % af den samlede sengemasse. Der findes ikke umiddelbart noget facit på, hvordan dimensioneringen af en Akutafdeling skal være. Det væsentlige er, at der skabes en fornuftig sammenhæng mellem antallet af senge/pladser, bemanding og den opholdstid, som de akutte patienter vil få i Akutafdelingen. Det indebærer, at såfremt antallet af senge/pladser i Akutafdelingen sættes lavt, skal patienterne i gennemsnit have en kort gennemsnitlig opholdstid i Akutafdelingen. Desuden skal stamafdelingerne være klar til at modtage patienterne hurtigt efter stabilisering og udredning i Akutafdelingen. I Hospitalsenheden Vest var den gennemsnitlige opholdstid samlet set for medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter i Akutafdelingen omkring 20 timer i 2010.

Akutklyngen bemærker, at der i programgrundlagets beregninger ikke er indregnet pædiatriske akutsenge i Akutafdelingen, selvom alle børn i programgrundlaget er forudsat at blive modtaget via Akutafdelingen. I 2010 var der 4.000 akutte børn, hvilket ud fra de benyttede regneprincipper vil svare til behov for omkring 8 yderligere akutsenge. Af programgrundlaget fremgår, at 70-80% af patienterne vil kunne udskrives direkte fra Akutafdelingen. Data fra Akutafdelingen i 2009 og 2010 viser, at omkring 50% af de akutte patienter kunne udskrives direkte. Hvorvidt inkludering af pædiatriske, psykiatriske, gynækologiske, urologiske, ØNH, Øjen, kardiologiske patienter m.fl. vil ændre på udskrivningsraten og -hastigheden kan Akutklyngen ikke umiddelbart vurdere, men en forventet udskrivningsrate på 70—80% virker høj.

På baggrund af ovenstående finder Akutklyngen, at der er behov for at få lavet en uddybende udredning og simulering af patientflowet til og fra Akutafdelingen. Det skal være muligt at beskrive patienternes vej ind og ud af Akutafdelingen og til og fra andre afdelinger på Hospitalet som helhed. Det er vurderingen, at der vil blive brug for specialbistand og it-mæssige specialværktøjer til at foretage sådanne simuleringer.

16

Bilag 2: Oversigt over rumtyper og funktionalitet

Rumtype (separate rum)

Definition / anvendelse af rum

(anvendelse)

Antal i program-grundlag, november 2010

Antal rum i HEV 2011

Anbefalet antal, DNV-

Gødstrup September

2011

Specielle krav til rummene Fællesfunktion Anbefales at være placeret i nærheden

af

Øvrige bemærkninger

Ambulance/DPE Ambulancehal Her ankommer

ambulancerne til Akutafdelingen.

1 Der skal være plads til min. 6 ambulancer. Specielle krav i forhold til babytransporter, hvis der ikke etableres en separat plads ved neonatal afsnittet.

Der skal i ambulancehallen være faciliteter til beredskabet i forhold til katastrofer og båreopredning. Umiddelbart i nærheden af ambulancehallen skal der placeres en katastrofeniche, hvorfra patientflowet ved katastrofer styres. Her er tale om en niche på ca. 1 m. x 2,5 m.

Depot lægebil / ambulance

Til medicin, utensilier m.v.

1 Sikkerhed i forhold til indbrud. Der skal indtænkes sove og hvilefaciliteter til dette personale.

Politi 1 Politiet skal anvende rummet til afhøring m.v.

Dekontamineringsrum / renserum

Anvendes til patienter der har været udsat for bl.a. kemisk uheld og stråling.

1 Rummene kan lukkes separat af i forhold til smittefare (teknisk spor).

Opsamlingsplads i ambulancehal.

Dekonteringsrummet skal have en separat indgang ude fra – evt. fra ambulancehallen. Rummet skal kunne lukkes separat af i forhold til smittefare (teknisk spor).

Hovedindgang Hovedindgang / udgang

Èn fælles hovedindgang / udgang

1 Èn hovedindgang – umiddelbart derefter separate indgange til akutmodtagelse/skadestue og vagtlæge.

Fælles overvågning.

Reception Skadestue, akutmodtagelse, Lægevagten.

1 Skadestue, akutmodtagelse, Lægevagten.

Placeres helt i front og gerne tæt på venteværelserne – men gerne med en eller anden form for adskillelse.

Der er især vigtigt at indtænke arbejdsmiljø her, da sekretærerne i receptionen ofte er ”skraldespand” for patienternes frustrationer m.v.

Vagtrum / security Her skal vagtfolk opholde sig – og være synlige.

1 Bør placeres tæt på indgangen og ventefaciliteterne (præventiv signalværdi).

Der er endnu ikke taget stilling til om der skal være vagtpersonale til stede. Hvis ja -så forventeligt kun i særlige belastede tidspunkter og perioder.

17



(anvendelse)




Gødstrup September

2011


af


Venteværelser Fælles venterum – med særskilte venteområder.

1 Der anbefales, at der udarbejdes særskilte faciliteter i forhold til: Vagtlægepatienter, skadestuen/akutmodtagelsen samt børn og psykiatri. Rummene skal være ’”bevægelige” i forhold til antallet af patienter, der kommer i løbet af dagen – håndtere flow.

I forhold til ventefaciliteterne til de psykiatriske patienter så bør de placeres tæt på indgangen. Særskilte faciliteter for børn.

I forhold til indretningen af ventefaciliteter for psykiatriske patienter er det nødvendigt, at disse patienter udsættes for færrest mulige stimuli for at tilstræbe ro og bevare kontrol. Ventefaciliteter skal fungere for børn i alle aldre

Lægevagten Rum til lægevagten konsultationsrum 4 Konsultationsrummene i

lægevagten - skal være tæt placeret på akutmodtagelsen, så behandlersygeplejersken kan benyttes begge steder. Hvilerum med sovemulighed (hvis der ikke etableres en sovebriks i selve rummet).

Det ene konsultationsrum skal anvendes til behandlersygeplejersken. Forudsætningen er at lægevagtkonsultationen i Holstebro bevares. Behandlingsrummet kan også anvendes af behandlersygeplejersken og lægevagten (jf. behandlingsrummet ).

Triage og behandlingsrum Spotcheck Anvendes til

vurdering af mindre skader typisk ved behandlersygeplejerske.

1 Placeres i nærheden af triagen og receptionen.

Vurdering (triage) om patienten skal til: lægevagten, egen læge, røntgen eller modtage minde behandling på stedet i form af plaster m.v.

Triagerum (som fungerer som undersøgelsesrum).

Her vurderes patienterne (undersøgelse og journal-optag).

10 Skal kunne håndtere 10 patienter med mulighed for bevægelighed i rumstørrelserne – enestuer vs. flersengsstuer.

Tæt på indgangen. Skal være afpasset så muligheden for at kunne triagere og undersøge børn er til stede.

Akutrum / traumerum Rum til de svært tilskadekomne.

2 2-3 2 pladser pr. rum. Der skal være forhøjning et sted i rummet, så personale under uddannelse kan følge direkte med. Det skal være muligt og afpasset så man kan modtage børn i akutrummet.

Tæt på ambulancehallen og indgangen.

Jf. følgende link vedr. inspiration til indretning. http://www.vest.rm.dk/dnv-g%c3%b8dstrup/for+ansatte/akutklyngen

18



(anvendelse)




Gødstrup September

2011


af


I et af rummene skal det være muligt at kunne foretage nød-operation.

Sekretariat / sekretærpladser

Administrative pladser.

? Kan anvendes af alle. Receptionen, triagefunktionen, akutsengene og observationspladserne

Ny teknologi i form af EPJ m.v. får indflydelse på volumen.

Katastroferum Rum til styring og ledelse ved katastrofer.

1 Kan evt. være en del af konferencerummet.

Tæt på ambulancehallen og indgangen.

Der skal være plads til afdelingsledelsen i Akutafdelingen, anæstesiologisk personale, brandvæsenet og politiet.

Behandlingsrum Behandling af mindre skader ved behandlersygeplejerske eller KBU-læge.

2 Der skal være plads til max 4 patienter i hvert rum – men med mulighed for skærme af ad hoc (”bevægelige vægge”). Håndtere plast-gips - dvs. udsug.

I og med der skal kunne være op til 6 personer i et rum, skal der tænkes på tilstrækkelig pladsforhold forhold til korrekt infektionshygiejnisk adfærd, så der undgås unødig smittefare.

Undersøgelsesrum 16 16 Der skal være specialfaciliteter til:

- Gyn, - ØNH - Øjen - Børn - Psyk.

ØNH og Øjen måske kun 15 kvm. (mindre rum). 1-2 af rummene skal kunne rumme bariatriske patienter og voldtægtsofre. Skal også kunne anvendes i forbindelse med behandling af brandsår. 1 af rummene skal kunne anvendes til skopi. Isoleringsrum (anvendes ved patienter som skal isoleres i forhold til smittefare).

Så vidt muligt multifunktionelle. Kan også anvendes til samtalerum for pårørende.

Psykiatri tæt på indgangen.

Om der skal være specialfaciliteter til alle de nævnte specialer afhænger af, hvordan de pågældende specialer er placeret logistisk i forhold til Akutafdelingen med henblik på at kunne opretholde flow i patientforløbene. Der skal være specialfaciliteter til at kunne håndtere børn. Rummene til de psykiatriske patienter skal have skabe til aflåsning, så der ikke ligger løse genstande, som kan medføre utilsigtede hændelser Rummet der skal kunne håndtere voldtægtsofre skal have skabe til aflåsning og opbevaring af bevismateriale. Indgangen til isoleringsrummet skal vær dækket af halvtag

19



(anvendelse)




Gødstrup September

2011


af


(regn, sne og slud). De fleste skopier vil blive udført i stamafdelingen. Rumme skal kunne håndtere geriatriske patienter – herunder de teams der indgår i arbejdet. I et af rummene skal der være et aflåst skab med embedslægens ting/udstyr. Når embedslægen er til stede, har vedkommende brugsret i forhold til rummet.

Vagtrum i forbindelse med koordineringscentral

Til overvågning af de patienter som er på afdelingen (via bl.a. teknologisk udstyr)

1 Skal kunne medvirke til at skabe et hurtigt, godt og klart overblik og patienterne.

Røntgen og laboratorium CT-skanning Rum til CT-skanner 1 (fælles) Tæt på ambulancehallen MR-skanning Rum til MR-skanner 1 Magnetisme, stråling og støj. Det skal være rentabelt i 2016

at kunne anvende MR i akutmodtagelsen – hvis løsningen indtænkes. Det er løsningen ikke i dag. Men om 5 år er situationen evt. anderledes. Derfor bør der afsættes plads til funktionen. Om det er nødvendigt med MR-skanning direkte i Akutafdelingen afhænger også i høj grad af den logistiske placering af røntgen med henblik på optimal udnyttelse af udstyret og opretholdelse af flow i patientforløbet.

Konventionel røntgen Rum til konventionel røntgenudstyr

1 (fælles) 1 Tæt på lægevagten, da de også vil anvende udstyret.

Ultralyd Rum hvor der kan foretages ultralyd

1 (fælles) 1

Laboratorium Her skal placeres udstyr fra

ASA som har et højt flow.

Selvom der vil være rørpost m.v. vurderes det stadig

20



(anvendelse)




Gødstrup September

2011


af


fortrinsvis Klinisk Biokemisk Afdeling.

relevant, at der vil være brug for denne funktionalitet. Omfanget af udstyr der skal være i forbindelse med analyse skal undersøges nærmere i forhold til økonomisk rentabilitet og flow.

Øvrige rum Standby-rum / observationsrum

Både sengepladser og hvilepladser. Hvilepladser er til personer der venter på eks. blodprøvesvar etc. Sengepladser er for de patienter der venter på en overflytning til en stamafdeling. Opholdstiden er begrænset ca. 6 timer.

1 Skal kunne rumme 6-10 personer.

Både sengepladser og hvilepladser. Hvilepladser er til personer der venter på eks. blodprøvesvar etc. Sengepladser er for de patienter der venter på en overflytning til en stamafdeling. Opholdstiden er begrænset. Antallet af pladser - og timeantallet patienterne opholder sig i området – er bl.a. afhængig af afstanden til stamafdelingerne.

Morsrum Et rum til patienter som dør i ambulancen og i Akutafdelingen.

1 Ikke tæt på selve akutområdet – der skal være stille og rolige omgivelser.

Med gode transportmuligheder til kapellet.

Her skal pårørende kunne tage afsked i passende omgivelser.

Hospitalsvisitation 1 Konferencerum / færdighedslaboratorium.

1 Kan også anvendes til debriefing og katastrocentral.

Administrative faciliteter Administrative arbejdspladser

Kontorpladser. Multifunktionelle

Sekretariat Arbejdspladser til sekretærerne

Multifunktionelle

Kontor til afdelingsledelse

Multifunktionelle

Kontor til daglige leder

Multifunktionelle

Stillefaciliteter Administrative pladser

Multifunktionelle

21



(anvendelse)




Gødstrup September

2011


af


Personalerum Personalerum – inkl. thekøkken

Opholdsrum til personalet

Gerne et fælles – så det kan danne mødested for afdelingens ansatte (kultur).

Vagtværelse inkl. toilet og bad.

Til personalet.

Generelle bemærkninger:

o Forskning og uddannelse håndteres i forsknings- og læringsklyngen. o Generelt skal der indtænkes telemedicinske løsninger. o Administrative arbejdspladser, vagtværelser, medicinrum, skyllerum, kontorfaciliteter, depoter, affald, rengøringsrum,

sanitetsforhold, kaffestuer m.v. indtænkes i andre sammenhænge. o Der skal generelt indtænkes arbejdsmiljø og hygiejne i forhold til indretning af rummene. o Der skal tænkes på indretning i forhold til handicappede og kørestolsbrugere. o Multifunktionalitet af rummene skal indtænkes i så vid udstrækning som muligt.

Fremlæggelse for HL den 2. november 2011 Resume Akutafdelingen har behov for stadfæstelse af selve akutkonceptet

Hvor lang tid skal patienterne opholde sig i akutafdelingen?

Der er ingen ændringer i vores aktuelle akutkoncept i forhold til regionens allerede udmeldte akutkoncept

I princippet skal alle akutte patienter gennem akutafdelingen Det totale ”funktionsareal” er som i programgrundlaget Den interne indretning arbejdes der videre med

22

Diagnostikklyngen

1. Resume og konklusion Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det for såvel patienter som personale giver mening, at samle specialerne patologi, klinisk biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt røntgen, i en eller anden form for fysisk sammenhængende klynge. Det er dog under forudsætning af, at de enkelte specialer bevarer deres vigtige relationer til samarbejdende specialer uden for klyngen. F. eks. vil det være meget hensigtsmæssigt for samarbejdet og af hensyn til en begrænsning af antallet af satellitter, at røntgen afdelingens CT- og MR-skannere placeres i klyngen ganske tæt på akutafsnittet, og at patologien får en placering i klyngen ganske tæt til den kirurgiske funktion. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse at afdelingerne i Diagnostisk Klynge alle repræsenterer specialer med forholdsvis tungt medicoteknisk udstyr som sammenholdt med flere lovmæssige bekendtgørelser stiller høje krav om specialindrettede funktionelle rum og faciliteter. Hertil kommer, at der rent logistisk stilles krav om helt specifikke indbyrdes placeringer mellem de forskellige funktionelle rum på de enkelte afdelinger – forhold som umiddelbart gør det svært at skabe fleksibilitet og fællesskaber omkring rumudnyttelse. Alligevel er det lykkedes arbejdsgruppen, at påpege flere forhold af betydning for en bedre og mere rationel rum/arealudnyttelse i forhold til det aktuelle. Medvirken hertil er selvfølgelig af flere af specialerne i klyngen i forbindelse med DNV bliver forenet på kun én matrikel, hvilket i sig selv vil føre til en reduktion af f.eks. dobbeltfunktioner. Men herudover er der i rapporten påpeget adskillige tiltag mhp. skabelse af fællesfaciliteter, multi-funktionelle rum samt fleksible rumudnyttelser. Centralt i arbejdsgruppens overvejelser indgår det såkaldte Diagnostiske forum – et tværfagligt diagnostisk reflektionsrum, hvor diagnostikere og klinikere kontinuerligt kan hente inspiration og faglig sparring. Alt i alt er det arbejdsgruppens opfattelse, at det er muligt med de i rapporten påpegede ideer og tanker at kvalitetssikre Programgrundlaget for DNV mht. pladsforholdene i Diagnostisk Klynge som helhed.

Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har været sammensat af følgende afdelinger/afsnit:

� Nuklearmedicinsk Afdeling � Røntgenafdelingen � Klinisk Biokemisk Afdeling � Klinisk Immunologisk Afsnit � Klinisk Mikrobiologisk Afdeling � Patologisk Institut

De enkelte afdelinger/specialer har desuden hver især, udarbejdet en kort beskrivelse af den enkelte afdeling/speciale, som kan ses i medsendte bilag 1:

23

� Kort beskrivelse af de enkelte afdelinger-specialer. Generelt kan næsten alle afdelinger, i større eller mindre grad, se egen afdeling som en del af Diagnostisk klynge. Flere afdelinger har ikke tætte faglige relationer, men i forhold til sikring af patientflow har man dog god mulighed for, at udnytte relationer og derved samarbejde mellem specialerne. Det er vigtigt, at have fokus på de diagnostiske afdelingers fysiske placering, da disse afdelinger er utrolig vigtige samarbejdspartnere til klinikere, og flere afdelinger har meget samarbejde med de kliniske afdelinger. Afdelingerne kan således se sig selv placeret i Diagnostikklyngen under forudsætning af, at sammenhængen/dialogen med de kliniske afdelinger sikres. Røntgenafdelingens tætteste samarbejdspartnere er de kliniske afdelinger, og derfor er afdelingen ikke umiddelbart korrekt placeret i sammenhæng med laboratoriespecialer, som der kun er meget lidt faglig kontakt med (Undtagelsen er Nuklearmedicinsk Afdeling). Afdelingen kan dog acceptere en fysisk placering i diagnostikklyngen, men bliver det nødvendigt med mange satellitfunktioner vil en placering i akutklyngen nok være en bedre idé. Røntgen Afdelingens faglige fællesskaber er således de kliniske afdelinger, operationsgangen, Akutafdelingen og skadestuemiljøet. Patologisk Institut er i programgrundlaget placeret i Diagnostikklyngen i forventning om, at laboratoriespecialerne har faglige fællesskaber. For tiden har Patologisk Institut kun bioanalytikeruddannelsen fælles med de øvrige laboratoriespecialer. Patologien har således meget større samarbejdsflade med klinikerne. Rent byggeteknisk vil det nok være en fordel at samle laboratoriespecialerne pga. krav til f.eks. udsugning, men fremtidens krav til diagnostik skønnes samtidig, at stille tiltagende krav til nærhed til operationsgang.

Arbejdsgruppens kommissorium

� Se bilag 2: Kommissorium for Diagnostikklyngen.

Evaluering af programgrundlagets forslag til funkti oner og antal rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed samt vur dering af det fremtidige behov for funktioner og rum set i relati on til programgrundlaget Arbejdet i Diagnostikklyngen taget udgangspunkt i forudsætningerne i programgrundlaget for DNV. I nedenstående gennemgang vil derfor blive pointeret, hvis beskrivelser af funktioner og rum ikke bygger på forudsætningerne i programgrundlaget. Det bør dog specielt overvejes, hvorledes forudsætningen om en gennemsnitlig daglig åbningstid på 7 timer er hensigtsmæssig, da en udvidet åbningstid vil kunne give en bedre udnyttelse af ofte meget omkostningstungt udstyr. Arbejdsgruppens medlemmer har haft til opgave, at opgøre nuværende rum/funktioner for de diagnostiske afdelinger, i relation til det forventede behov frem mod DNV. I den forbindelse

24

skal gøres opmærksom på, at afdelingerne har mange bindinger/krav til rummene, som skyldes regelsæt/lovgivning. Eksempelvis kræver nogle af rummene til apparatur tykkere mure, og der skal ofte tages højde for støj, træk og varmeproblemer. For laboratoriespecialerne har det været mest hensigtsmæssigt, at fokusere opgørelserne/tabellerne på antal m2, hvorimod Nuklearmedicinsk afdeling og Røntgenafdelingen bedre har kunnet lave opgørelserne/tabellerne på baggrund af antal rum. Opgørelserne/tabellerne har derfor lidt forskelligt udseende og overskrifter. Se de enkelte afdelingers opgørelser i bilag 3: Opgørelse over antal funktionelle rum. I relation til afdelingernes individuelle opgørelser af rum/funktioner, er der i nedenstående beskrevet lidt om de enkelte afdelingers udfordringer i forhold til DNV (år 2018). Det skal pointeres, at det er de enkelte afdelinger/afsnit, der individuelt har beskrevet egne udfordringer:

1. Nuklearmedicinsk Afdeling

Afdelingens egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018: Antal undersøgelsesrum I Programgrundlaget for DNV er der nævnt 8 undersøgelsesrum til nuklearmedicinsk afdeling. Antallet bygger på aktivitetstal for 2007, hvor PET-undersøgelser ikke indgår. Ej heller indgår alle de højtspecialiserede rumfunktioner, som en nuklearmedicinsk afdeling består af. Mange højt specialiserede og dedikerede rum Nuklearmedicinsk afdeling råder over mange specialindrettede rum ifm undersøgelser med radioaktive lægemidler. Adskillige af rummene er underlagt flere lovbekendtgørelser under Sundhedsstyrelsen mht indretning og anvendelse. Mange rum kan derfor ikke indrettes i f.eks. ”multifunktionsrum” eller deles med tilfældige funktionaliteter. Af hensyn til isotop-logistikken og den nødvendige kalibrering af gammakamera og PET skannere, kræves en speciel indbyrdes placering af de forskellige rum som indeholder radioaktive kilder. Hvilepladser til liggende patienter og ventepladser til siddende patienter, der har fået injiceret radioaktive lægemidler, skal desuden indrettes specielt og placeres i god distance fra almindelige ventepladser. Stigende behov for PET skanninger Det aktuelle behov for onkologiske undersøgelser i HEV´s optageområde er aktuelt ca. 1500 us. årligt. Dette tal bygger på 1) antallet af ny-diagnosticerede kræfttilfælde pr. år i regionen (ca. 5900 tilfælde i 2007), hvor der er veldokumenteret indikation for at udføre en PET/CT skanning mindst én gang i forløbet, 2) det samlede antal PET skannere i regionen samt 3) et optageområde for HEV sv.t. ca. 300.000 borgere. Indregnes stigningen i antallet af nye kræfttilfælde, behovet for kontrolundersøgelser af allerede diagnosticerede tilfælde, behovet for at anvende PET til ikke-onkologisk udredning (demens, infektion, iskæmisk hjertelidelse) samt den forventede overgang af gammakameraundersøgelser til PET undersøgelser (f.eks. us. for knoglemetastaser ved prostatacancer) – så vil det årlige behov for PET skanninger i 2018 vokse til minimum 5000

25

undersøgelser pr. år i HEV. Under forudsætning af 245 arbejdsdage pr. år, udelukkende hverdage fra 7-15 vil undersøgelseskapaciteten pr. PET skanner være 1250 us. pr. år, hvilket betyder et behov for 4 PET/CT skannere. Såfremt PET skanning også skal anvendes til planlægning af stråleterapi stiger behovet med yderligere 1 PET/CT skanner. Forventes det yderlige, at PET funktionen i HEV skal dække hele den vestlige del af regionen (kun PET i Århus og Herning) skal der yderligere tages forbehold for, at optageområdet i så fald vil stige fra ca. 300.000 til ca. 500.000 borgere, sv.t. et yderligere behov for 1 PET/CT skanner. For hver ekstra PET/CT skanner kræves 1 skannerrum med tilhørende betjeningsplads og 2 afskærmede hvilepladser til liggende patienter, der venter på skanning. Behov for cyklotron-afsnit? Det har længe været opfattelsen, at det er økonomisk rentabelt selv at producere det radioaktive sporstof F18-FDG i egen cycklotron-enhed, hvis antallet af PET undersøgelser udgør mere end 3000 pr. år (sv.t. > 2 PET skannere). Behovet for cyclotron og/eller hot-laboratorier kan dog nemt ændre sig fremover afhængigt af produktion- og transportafgifter for F18-FDG, generator-udvikling, rationalisering af produktion (cyclotron-bordmodeller) ect. Nationalt er der med de eksisterende/planlagte cyklotroner tilstrækkelig kapacitet til at sikre forsyning af 18F-FDG til rutineundersøgelser samt til at sikre produktion af et antal andre relativt langlivede isotoper, som må forventes at få en klinisk betydning i de nærmeste 5-7 år. I bilag 3 er angivet behov for antal rum til en minimumskonfigureret cyklotron-enhed efter dagens standard (Herlev Sygehus), sv.t. ca. 175 m2. Selve cykltronen er typisk placeret i kælderetagen af hensyn til radioaktivitetsniveauet. Samling af to nuklearmedicinske afsnit og et PET afsnit i én afdeling Det nævnte behov for antal rum/funktionaliteter i bilag 3 bygger på 1) en sammenlægning af tre afsnit (Holstebro, Herning og PET) på én afdeling, 2) rationalisering mht dobbeltfunktionen og multifunktionsrum samt 3) en fremskrivning til år 2018. Punkt 1 og 2 medfører en reduktion af behovet for antal rum fra 26 til 20 rum. Punkt 1, 2 og 3 medfører en reduktion (stigning; joa) af behovet for antal rum fra 26 til 33 rum. Såfremt det viser sig, at der ikke bliver behov for en cyklotron, vil behovet for antal rum være uændret i forhold til i dag, dvs 26 rum. Behovet for antal PET/CT skannere på nuklearmedicinsk afdeling er defineret ud fra funktionstid på hverdage 7-15, 245 dage om året. Flextidsansættelse med PET-funktion yderlige fra kl. 15 – 20, vil kunne reducere behovet for antal PET/CT skannere med dertil hørende rum med ca. 1/3. Etablering af en cyclotron-enhed, vil desuden føre til en større grad af fleksibilitet, hvilket formentligt yderligere vil kunne mindske behovet for skannerkapacitet, da antallet af timer, der kan skannes kan udvides. Vigtige forudsætninger for beregningerne i bilag 3 i øvrigt:

• 245 arbejdsdage, hverdage, 7-15 • Gammakamerakapacitet, 1250 us. pr. kamera pr. år • PET/CT kapacitet, 1250 us. pr. skanner pr. år. • PET/CT funktionen skal dække et optageområde på ca. 500.000 borgere.

26

• Aktuelt er det økonomisk rentabelt selv at producere F18-FDG i egen cyklotron-enhed, hvis > 3000 PET us. pr. år (sv.t. > 2 PET skannere)

Antal billeddiagnostiske us. stiger med 50% frem til 2018.

2. Røntgenafdelingen

Afdelingens egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018: Antal undersøgelsesrum: I programgrundlaget er der angivet, at man skal forholde sig til en åbningstid på 7 timer, 245 dage om året. Eftersom mere end 50% af afdelingens undersøgelser er akutte, og derfor foregår uden for tidsrummet 07.30 15.00 mandag til torsdag og 07.30-14.30 om fredagen, vil en større del af undersøgelserne foregå uden for dette tidsrum. Dette må tænkes ind i den del af hospitalet, som også skal fungere uden for dagtid. En større del af de 50% foregår selvfølgelig inden for dagtid, men da netop akutte undersøgelser ikke kan planlægges, kræver det en vis overkapacitet. Her adskiller Røntgenafdelingen sig fra Nuklearmedicinsk Afdeling, som kun har undersøgelser i dagtid. Afdelingen har valgt ikke at tage venterum og forberedelsesrum med i afdelingens opgørelse af rum, da det ikke umiddelbart var nuværende opgave. I Røntgen har man dog brug for forberedelsesrum til CT-scanninger, inklusive hjerte-CT scanninger til forberedelse til kontrastgivning, og evt. til forberedelse til medikamenter, som skal gives inden undersøgelse (eksempelvis inden hjerte_CT). Afdelingen tror dog på, at man kan dele rum med andre i et vist omfang. Udvidet åbningstid: Den vigtigste ting, at understrege er, at man uden tvivl bliver nødt til at forholde sig til, at det meget dyre apparatur bliver nødt til, at blive udnyttet mere end 7 timer dagligt. Afdelingens CT-scannere og MR-scannere bliver allerede i et vist omfang udnyttet uden for dagtid (specielt CT-scannerne til akutte men også planlagte undersøgelser). Derved bliver det dyre apparatur måske nedslidt indenfor samme tidsrum, som det teknologisk bliver forældet, fordi man indkøber et mindre antal apparater. Derved kræves også et mindre antal rum til samme antal undersøgelser. Eksempelvis vil indkøb af cyclotron til PET delen kunne mindske behovet for PET-CT scannere, formentlig helt ned til max 2, da åbningstiden/scanningstiden vil kunne udvides til mindst det dobbelte, og effektiv drift i LEAN tankegangens ånd med meget stor sandsynlighed vil kunne mindske scanningstiden i scanneren. Sørger man også for at optimere patientflowet igennem de dyre scannere, eksempelvis ved LEAN-processer, kan scanningstiden reduceres betydeligt, så patienter kun befinder sig i undersøgelsesrummet under scanningstiden. Røntgenafdelingen har angivet behov for antal undersøgelsesrum i forhold til en normal åbningstid på 7 timer, 245 dage om året. Afdelingen har allerede indregnet i dette behov, at en del af undersøgelserne bliver lavet som akutte undersøgelser uden for dagtid. Vil man vurdere behovet for undersøgelsesrum, såfremt dagtiden udvides, kan man kun i noget omfang reducere antallet af CT-scannere og MR-scannere samt andet røntgenudstyr. Udvider man tidsrummet for dagtid til planlagte undersøgelser, vil man, ikke ubetydeligt, kunne reducere antallet af undersøgelsesrum og dermed også indkøb af apparatur. I den

27

sammenhæng er der også et vigtigt økonomisk aspekt. Eksempelvis koster en ny PET-scanner ca. 20 millioner kr., en ny MR-scanner 13-15 millioner kr., og en ny CT-scanner ca. 10 millioner kr. Reducerer man ikke på behovet for indkøb af disse scannere ved at udvide åbningstiden/scanningstiden, sluger billeddiagnostikken en ikke uvæsentlig del af de midler, der vil kunne afsættes til apparaturindkøb. Fremtidig behov for billeddiagnostiske undersøgelser: Der vil selvfølgelig altid være nogen usikkerhed om, hvilket undersøgelsestilbud, der skal være i 2018, og hvilke først og fremmest hvilke modaliteter, der skal benyttes, og her kan der sagtens være divergerende meninger, og det handler selvfølgelig meget om et tæt samarbejde med klinikkerne, og de afdelinger, der kan tilbyde diagnostik med forskellige metoder. Et eksempel er billeddiagnostiske undersøgelser af den iskæmiske hjertepatient, hvor en kombination af ekkokardiografi, hjerte-CT, KAG og MR, hvor også funktionsundersøgelser vil være dækket ind, formentlig vil kunne dække behovet 100 % og disse ting kan også laves som akutte undersøgelser. Man kan forestille, at man laver helkrops MR-scanninger, for at vurdere evt. knoglemetastaser, MR af cerebrum til demensudredning, og alle lungeemboliproblematikker CT-scannes. Disse ting vil kunne mindske behovet for visse undersøgelser, som PET/CT og SPECT-CT tager sig af i dag, omvendt vil PET-CT og PET-MR måske erstatte andre ting. Dette er blot enkelte eksempler, som understøtter argumentet for at indrette fleksible rum, der vil kunne omdannes til andre tunge modaliteter. For Røntgenafdelingen er det desuden af væsentlig betydning, hvad der i fremtiden sker i Tarm, Holstebro, Lemvig og Ringkøbing. Dette er også en problemstilling for Klinisk Biokemisk Afdeling i relation til blodprøvetagning/transport.

3. Klinisk Biokemisk Afdeling Afdelingens egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018: Blodprøvetagning/EKG

• Blodprøvetagning/Ekg på kliniske afdelinger og kliniske ambulatorier o Stort set alle patienter, som indlægges, får taget blodprøver o KBA placeres i nærheden af akutmodtagelsen o Nem adgang til de kliniske afdelinger

o For at sikre hurtig diagnostik og klinisk patientflow skal analyseresultaterne foreligge inden for kort tid (< 1 time)

o Hurtig prøvetransport skal sikres • Blodprøvetagning/Ekg i KBA´s ambulatorium (pt. fra almen praksis og

sygehusambulatorier). Afdelingen har i dag i RHE meget små prøvetagningskabiner, mørke rum med dårlig ventilation. Ved indretning af et fremtidigt ambulatorium og venterum, skal der tages hensyn til:

o > 300 patienter dagligt o Mange forskellige patientkategorier o Mange patienter kommer med Falck eller taxa og skal afhentes igen

o Mange patienter skal videre til ambulant kontrol • Modtagelse af blodprøver/urinprøver mm. fra almen praksis (> 100 termokasser

dagligt) fordrer:

28

o Let adgang til aflevering af prøvemateriale i termokasser fra praksis sent

på eftermiddagen.

o Etablering af automatiseret præanalytisk udstyr til udsortering,

registrering og præanalytisk præparering

Biokemisk analysering af blod mm. indenfor:

o Almen biokemi o Immunologi o Hæmatologi o Koagulation o Specialanalyser

Udstyr til biokemisk analysering er i dag fuldautomatiseret med begrænset bioanalytiker håndtering. Udstyrene er pladskrævende og afgiver en del støj og varme. For at sikre

optimal drift (24/7) kræves stabil rumtemperatur (aktiv køling/ventilation).

Overvågning af udstyr samt resultatvurdering bør ligge i er separat rum. Analyseudstyrene er i dag stabile med god analysekvalitet. Analyserepertoiret er bredt og dækker analyser, som i dag ligger inden for både Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Klinisk Mikrobiologi. I en diagnostisk laboratorieblok kunne man forestille sig at stort fuldautomatiseret udstyr blev udnyttet af flere specialer (KIA,KMA). Nye teknikker, nye analyser vil generelt blive udført på mindre udstyr og være manuelle

Klinisk Biokemi er et forskningstungt speciale og mange projekter har en biokemisk gren. Laboratoriefaciliteter til forskningsprojekter bør tænkes ind. Satellit laboratorier er generelt uhensigtsmæssige

• Dårligere kvalitet • Mere tidskrævende at sikre en god kvalitet • Uøkonomisk drift • Pladskrævende

For at sikre god og stabil analysekvalitet er det nødvendigt at anvende reagenser med samme lotnummer. Firmaerne har tidligere kunne reservere lotnumre for den enkelte kunde, men dette er ikke længere muligt, hvorfor lageret ligger på de enkelte laboratorier. Der skal etableres nær- og fjerdepot.

• Let adgang til fjerndepot

o Store reagensmængder - kommer på paller o Let og smidig transport fra fjerndepot til nærdepot (både stuetemp

og køl)

De diagnostiske specialer generelt og specielt Klinisk Biokemi har rekrutteringsproblemer på lægesiden derfor vigtigt med faglige miljøer både på yngre lægeniveau, men også overlæge/afdelingslægeplan på tværs af specialerne i den diagnostiske klynge

På sigt kan man forestille sig at nogle af laboratoriespecialerne får større samarbejde.

29

4. Klinisk Immunologisk Afsnit Afsnittets egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018: For specialet Klinisk Immunologi gælder, at funktionen er delt i to: en donor (produktions)- og en patientdel, som skal være adskilt jf. Lægemiddelstyrelsen LMS. Samling af to Klinisk Immunologiske afsnit Det nævnte behov for antal m2 i bilag 3 bygger på 1) en sammenlægning af to Klinisk Immunologiske Afsnit (Holstebro, Herning) til et afsnit, 2) rationalisering mht multifunktionsrum og fællesfaciliteter i Diagnostik Klyngen samt 3) en fremskrivning til år 2018. Mange højt specialiserede og dedikerede rum Klinisk Immunologisk afsnit råder over specialindrettede rum i forbindelse med fremstilling af lægemidler. Fremstilling af lægemiddel er underlagt love og bekendtgørelser fra Lægemiddelstyrelsen (LMS), hvorfor der er særlige krav til nogle rum (kaldet produktion donor). Rummene er underlagt lovbekendtgørelser mht. indretning, anvendelse og adgang. Lægemiddelstyrelsen fører tilsyn på Klinisk Immunologiske afsnit. Disse rum kan derfor ikke indrettes i f.eks. ”multifunktionsrum” eller deles med de øvrige i Diagnostisk Klynge. Teknologisk udvikling Automatisering er ikke blot ønskeligt, men også et krav for at kunne leve op til de udfordringer, der findes i det fremtidige sundhedsvæsen. Med krav om høj kvalitet, kortere svartid m.m. må det forventes at immunologien som de øvrige specialer vil opleve automatisering i stor stil med indkøb af nyt udstyr. Afstand til de kliniske afdelinger De blodforbrugende afdelinger skal have let tilgang til afhentning af blodkomponenter på Klinisk Immunologisk Afsnit. Der må max. være 5 minutters transporttid til de blodforbrugende afdelinger, således at afhentning af blodkomponenter ikke giver anledning til forsinkelse af transfusion. KIA har i dag 2 udleveringskøleskab Hemosafe placeret i afsnittet (selvbetjenings køleskab med blodkomponenter til patienter, som har fået udført Klinisk Immunologiske analyser forud for transfusion). På de blodforbrugende afdelinger DNV vil det være oplagt at placerer en Hemosafe. Specialevejledningen Der forudsættes at den nuværende Specialevejledningen Klinisk Immunologi indeholdende en beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet er uændret i 2018 og KIA HEV følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger til hovedfunktionsniveauet samt de godkendte regions- og højt specialiserede funktioner. Kapacitet donortapning Ved sammenlægning af to Klinisk Immunologiske Afsnit i DNV reduceres til én tappe-enhed.

30

samt den mobile tappe-enhed, som HEV har råderet over 2 dage/ugentligt. Denne kapacitet er ikke tilstrækkeligt til at kunne opretholde blodforsyningen i HEV, idet afstanden for donorer i Holstebro, Tarm, Lemvig, Ringkøbing m.m. bliver for lang til DNV. En mobil tappe-enhed alene til disposition i HEV er nødvendig. Vigtige forudsætninger:

• Produktion donor og patient skal være adskilt jf. LMS. • 245 arbejdsdage, hverdage, 7-15 • Der forefindes en del sekundære rum i KIA (affaldsrum, nær-depot, rengøringsrum,

donor WC, laboratorie EDB arbejdspladser, vagtværelse, personalerum, personale WC, teknik rum m.m.) Disse rum er ikke nævnt, idet der forudsættes at de indgår i fællesfaciliteter og multifunktionsrum i Diagnostisk Klynge. Det vil dog være af afgørende betydning for produktionen, at KIA får laboratorie EDB arbejdspladser/kontorer i middelbar nærhed af produktionen.

5. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Afdelingens egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018: Specialets funktioner er delt i tre: laboratoriediagnostik inkl. Overvågning, rådgivning og uddannelse. Specialet har en ret betydelig udadvendt aktivitet i form af rådgivning, overvågning af infektioner og antibiotikaresistens samt hospitalshygiejne. Afdelingen yder uddannelse af bioanalytikerstuderende og læger. Laboratoriearbejdet skal ske under hensyn til den særlige fare arbejdet med mikroorganismer indebærer. Dette gælder også oplæring og uddannelsesopgaver. I de nærmeste 10 år vil intellektet og håndværket fortsat være en forudsætning for løsningen af den største del af undersøgelserne i KMA (bakteriologiske undersøgelser). Undersøgelsernes kompleksitet gør, at der for nærværende ikke findes teknologiske løsninger, for masseproduktion men der er en digitalisering i gang, som understøtter og udvider undersøgelseskapaciteten. Afdelingens specialededikerede rum er:

• Laboratorierum hvor indretningen sker under hensyn til prøveflow (bakteriekulturer), IT og sikkerhed mod laboratoriesmitte. Rummene er udrustede med stinkskabe og laminar airflow bænke (LAF), mikroskoper og kølekapacitet.

• Opbevaring af bakteriekulturer og prøve-biobank foregår med begrænset adgang for uvedkommende og sikring efter godkendelse fra Center for Biosikring og Beredskab.

• Rum til molekylærdiagnostik og specielle rum til undersøgelse af svampe. • Omklædningsfaciliteter mellem laboratorier og personalerum (AT krav).

Der forventes en stigning i antallet af mikrobiologiske undersøgelser på 60-70% fra 2011-18 Bakteriologi: Digitalisering af bakteriologien er flere steder ved at vinde frem i takt med automatiseringen - og må anses for en realitet i 2018.

31

Med indførelsen af mere apparatur øges behovet for mininering af støj gener, hvilket vil fordre et lukket og beskyttet område, et såkaldt ”apparaturområde”. af mere apparatur vil også betyde relativt lave tolerancer for temperatursvingninger i lokalet. Ved digitalisering kombineres produktionsbånd, automatiske incubatorer og digital billedbehandling, hvilket vil kræve fleksibel indretning af laboratorierummene – med revurdering af fordelingen af arealerne mellem apparaturområde og bioanalytikerarbejdspladser. Molekylærdiagnostik. En stigende del af de undersøgelser, hvor der ønskes undersøgt for en eller få bestemte mikroorganismer vil i fremtiden blive løst molekylærbiologisk metode. Dette vil typisk være tilfældet for virus. Denne type undersøgelser er i vækst og vil øge de kommende 5-10år. Mere om udviklingen indenfor mikrobiologien: Se mere udførlig beskrivelse i bilag 4:

� Mikrobiologi i Diagnostikklyngen samt status og igangværende udvikling.

6. Patologisk Institut Afdelingens egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018: Patologisk Institut har p.t. til huse i en 1300m2 (brutto) stor 3-etagers bygning fra 2001. I forbindelse med planlægningen blev det vurderet som det nødvendige areal for specialet på daværende tidspunkt. Afdelingen blev bygget på den måde, at rummene blev placeret således, at de matcher arbejdsgangen med vævsprøverne – altså LEAN-tankegang. Det betyder, at transport af præparater igennem de forskellige trin i processen er kort. Det har vist sig at fungere rigtig godt. Specielt fungerer histologilaboratoriet godt. Dette indeholder de fleste af de histologiske arbejdsopgaver. At de er samlet i ét rum giver en stor fleksibilitet i udnyttelsen af de få personaleressourcer, idet bioanalytikerne kan samarbejde om opgaverne. Opdeling i flere rum vil kræve flere personaleressourcer samt flere m2. Enkelte funktioner stiller dog specielle krav og kræver separat rum.

Desværre er flere af rummene i det nuværende institut blevet for små. Det er svært at sige, hvor meget større vi ønsker, rummene skal være i DNV. Det afhænger dels af det bygningsmæssige – dvs. hvordan rummene organiseres i forhold til hinanden – jo flere enkelte små rum desto flere samlede m2 jf. ovenstående, dels af fagets udvikling. Erfaringer viser, at der stilles større og større krav til diagnostikken, hvilket betyder mere komplekse undersøgelser, som kræver mere plads f.eks. til udskæring af vævsprøver. Samtidig skønner Kræftens Bekæmpelse, at antallet af nye kræfttilfælde vil stige markant. Frem til 2022 vil antallet stige med over 23%. Ifølge programgrundlaget for DNV-Gødstrup vil Patologisk Institut få mindre end det halve af det nuværende areal nemlig 666m2 (netto 333m2) inkl. sektionsstue. Sektionsstuen med tilhørende omklædnings- og kontorfaciliteter indgår ikke i instituttets nuværende 1300m2. Der er uafklaret, hvorvidt 6-timers-stue, kølerum og fremvisningsrum hører under Patologisk Institut i programgrundlaget.

32

Patologisk Institut består af flere områder (nævnte mål er indvendige rummål): • Et laboratorieområde, aktuelt 234m2. Flere rum er allerede nu for små grundet

fagets udvikling. Samtidig forventes i fremtiden mere meget pladskrævende apparatur. • Et mikroskopiområde til læger og bioanalytikere, aktuelt 183m2. Bioanalytikere kan

sidde flere sammen i ét mikroskopirum, men læger behøver enkeltmandsrum pga. elektronisk talegenkendelse. Samtidig skal sidstnævnte rum udover mikroskopi have plads til supervision, opbevaring af igangværende præparater, litteratur samt kontorfaciliteter. Antallet af mikroskopirum i DNV bør være så fleksibelt, at det kan rumme det antal læger og bioanalytikere, som fagets udvikling og organisering fordrer.

• Et arkivområde, aktuelt 130m2 (er p.t. fyldt helt op). Arkivet indeholder paraffinblokke, som skal gemmes for eftertiden, med tilhørende journalarkiv. Samtidig arkiveres vævssnit (objektglas) i 5 år. Idet alle paraffinblokke skal gemmes altid, bliver der i fremtiden behov for meget arkivplads. I DNV kunne et nærarkiv til 1-2 års produktion samt et fjernarkiv til resten et andet sted på hospitalet være muligt. Arkivering af paraffinblokke kræver specielle temperaturforhold. (se holdeplads; joa)

• Andet: o Bibliotek kan evt. deles med andre, men der er behov for nærhed til Patologisk

Institut, da litteratur/atlas benyttes meget under mikroskopi. o Personalerum bør kun være for instituttets medarbejdere, da dette giver

mulighed for meget faglig sparring og organisering af arbejdet under pauser. Instituttets medarbejdere skal stå til rådighed under pauser, hvorfor nærhed til laboratorieområdet er afgørende. Eget personalerum er endvidere afgørende for det psykiske arbejdsmiljø. Rummet kan evt. bookes af andre udenfor pausetidspunkterne.

o Laboratorienære IT-arbejdspladser til nøglepersoner (bioanalytikere), som samtidig med deltagelse i laboratoriearbejde har specielle funktioner f.eks. afdelingsbioanalytikere, kvalitetskoordinator, IT-superbruger o.a..

o Sekretariat kan muligvis deles med andre specialer. o Skyllerum (laboratorieopvask) og nærdepot til utensilier er rum, der evt.

kan deles med andre, men nærhed til laboratoriet er afgørende. o Konferencerum kan evt. deles med andre.

Konklusion for Patologien:

• Idet det nuværende institut kun er 10 år gammelt og bygget efter LEAN-tankegang med maksimal udnyttelse af arealet, vurderes at det vil blive overordentligt svært at få et velfungerende institut indrettet i det areal, som programgrundlaget lægger op til.

• Udflytningstidspunktet for Patologisk Institut bør revurderes.

Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inde n for klyngen og eventuelle fælles faciliteter på tværs af klynger Diagnostikklyngen har i fællesskab udarbejdet et forslag til mulig organisering og fælles faciliteter inden for klyngen, men også med tanke på de faciliteter, der eventuelt kan være fælles på tværs af klynger. En nærmere præcisering af forslaget er illustreret i medsendte figur med dertilhørende forklaring. Se bilag 5:

33

� Forslag til mulige fælles faciliteter – figur. Itillæg til forslaget i ovenstående bilag medsendes desuden en tabel, som uddyber mulighederne for fælles faciliteter i Diagnostikklyngen. Se bilag 6:

� Tværgående faciliteter – Diagnostisk klynge. De diagnostiske afdelinger, som umiddelbart har de tætteste relationer (henholdsvis Nuklearmedicinsk Afdeling + Røntgenafdelingen og laboratoriespecialerne hver for sig), har i nedenstående beskrevet tanker og forudsætninger i forhold til de mulige fælles faciliteter, som er beskrevet i bilag 5-6.

1. Nuklearmedicinsk Afdeling og Røntgenafdelingens tanker og forudsætninger i forhold til de mulige fælles facil iteter, der er beskrevet i bilag 5-6. Nuklearmedicinsk afdeling og Røntgenafdelingen. De to specialer er som udgangspunkt meget forskellige. På Røntgenafdelingen udføres ved mange undersøgelser anatomiske deltaljerede undersøgelser mhp strukturelle sygdomsforandringer, men såvel ved CT-undersøgelser, MR-undersøgelser og ultralyd udføres funktionelle undersøgelser, og dette vil få en stigende betydning i den nærmeste fremtid. Som eksempel kan nævnes perfusionsundersøgelser på CT, som vil blive vigtig indenfor hjertediagnostikken, men også MR vil i stigende grad få betydning bl.a. indenfor hjertediagnostikken. På Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk afdeling udføres primært funktionelle undersøgelser af organer og sygdomsprocesser. Nuklearmedicinsk afdeling er ikke en såkaldt billed-diagnostisk afdeling, da kun ca. 1/3 af undersøgelserne resulterer i et billedmateriale. Langt hovedparten af undersøgelserne præsenteres i form af tal, kurver og tekst. De to afdelingers undersøgelser er imidlertid ofte meget komplimentere, og mange af undersøgelserne bør i klinisk sammenhæng betragtes overfor hinanden. For undersøgelsestyperne SPECT/CT og PET/CT er der et naturligt samarbejde om analyse og tolkningen af resultatet. Begge afdelinger råder over højt teknologisk udstyr, der kræver plads og specialindrettede rum. I den sammenhæng er det derfor naturligt at pege på flere mulige fællesskaber indenfor Diagnostisk Klynge, og som kan føre til en større grad af fleksibilitet hvad angår rumindretning og rumanvendelse. Centrale elementer i samarbejdet mellem nuklearmedicinsk afdeling og røntgenafdelingen(se i øvrigt bilag 5):

• Diagnostisk forum. Den kontinuerlige indførelse af nye tekniker stiller stadigt større krav om tværfaglig dialog vedr. det ”rigtige” valg blandt mange ”konkurrerende” og komplimenterende undersøgelsesmodaliteter. Dvs. der er brug for et tværfagligt reflektionsrum for diagnostikere (nuklearmedicinere, radiologer, klinisk biokemikere, patologer, mikrobiologer, kardiolger ect) gerne i form af et åbent miljø med umiddelbar mulighed for faglig/tværfaglig sparring. Eventuelt samle billeddiagnostikere og deres arbejdsstationer i tætte relationer – således at faglig sparring bliver en naturlig del af arbejdsprocessen. Forummet skal også placeres et sted, hvor det er naturligt at

34

diagnostikerne og klinikerne mødes eller har mulighed for at mødes. Det diagnostiske forum kan med fordel placeres tæt på en samling af ”multifaglige kliniske konferencerum”, således at diagnostikerne umiddelbart er til rådighed.

• Fællesbooking. Dvs. en samling af højtspecialiserede booking-sekretærer som i samspil med speciallæger i det tværfaglige diagnostiske forum forestår visitation og fleksibel booking mhp koordination af pakkeforløb, højeste grad af ”sammedags-diagnostisk” samt tilbud/valg af den på tiden mest valide diagnostiske strategi. Fællesbookingen skal arbejde meget tæt sammen med eller eventuelt være en del af en større central booking facilitet, hvor også de klinisk ambulante og elektive funktioner deltager. Målet er forbedring af patientforløb, både tidsmæssigt (flest mulige undersøgelser samme dag), kvantitativt (færrest muligt antal undersøgelser i alt) og kvalitativt (kun udførelse af de bedst egnede undersøgelser).

• Skannerklyngen. Samling af ens ”standardrum” med tilhørende betjeningsplads defineret som rum med plads til såvel gammakamera m/u SPECT/CT, PET/CT eller PET/MR skanner, CT-skanner og MR skanner. Eventuel også KAG og CT-KAG. Største skanner sætter standarden for rumstørrelsen. Største strålingskilde sætter standarden for blyafskærmning. Afhængigt af gældende diagnostiske standard/strategi kan rummene omdannes til at indeholde en hvilken som helst af det nævnte udstyr. Skannerklyngen bør drejes/placeres således, at CT og MR skanner er direkte tilgængelig for Akut Modtagelsen, skadestuen og sengeafdelingerne (bl.a. under hensyntagen til servicemedarbejderne, som skal transporterer patienterne i seng).

• Multifunktionsrum. Samling af rum indeholdende diagnostisk udstyr med relativ overkapacitet (dvs som anvendes få gange om dagen/ugen). Den funktion/det udstyr som stiller de største krav til rum-indretning, danner standarden for rum-indretningen og størrelse.

Effekter på rumudnyttelse i forhold til DNV: De nævnte ideer og tanker i bilag 5 medfører en vis rationalisering af rumbehov. Den største gevinst er dog opnåelse af et større tværfagligt samarbejde, muligheder for forbedrede patientforløb, større rumfleksibilitet - jvnf. skannerklynge og multifunktionsrum (se i øvrigt bilag 5). For både Nuklearmedicinsk Afdeling og Røntgenafdelingen kan man overveje, om der er undersøgelsesrum/undersøgelser, der ikke nødvendigvis skal ligge centralt. Eksempelvis vil knoglemineralmålinger, mammografi m.fl. fortsat være tilknyttet Diagnostiskklynge, men kan måske ligge mere perifert.

2. Laboratoriespecialernes tanker og forudsætninger i forhold til de mulige fælles faciliteter, der er beskrevet i bilag 5-6. Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA), Klinisk Immunologisk Afsnit (KIA), Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) og Patologisk Institut (PI).

35

De tre specialer på henholdsvis (KBA, KIA og KMA) har som udgangspunkt nogle forskelligheder, men også fælles træk. PI er som udgangspunkt forskelligt fra de tre øvrige laboratoriespecialer. KBA tager alle de blodprøver, som i dag bliver analyseret på KBA, KIA og KMA. En fælles prøvemodtagelse (sortering evt. ankomstregistrering og/eller præanalytisk præparering) kan give mening. Alle tre specialer udfører diagnostik på blod ud fra nogle kemiske og immunologiske teknikker og analyserne udføres ofte på stort, kompliceret fuldautomatiseret udstyr. Udstyret er/kan være identisk på de tre afdelinger. Det ville derfor være naturligt at pege på et tværfagligt samarbejde inden for den Diagnostisk klynge fx at et sådant udstyr ville kunne placeres i et multifunktionsrum. Indikation for specifikke analyser, opfølgning på resultater, resultatpræsentation og fortolkningen af analyseresultaterne er specialespecifikt. Resultaterne supplerer ofte hinanden og indgår i en helhedsvurdering af patienten. Ved et større tværfagligt samarbejde mellem laboratoriespecialerne evt. også røntgen og NUK kunne en nødvendig yderlig udredning initieres på eksisterende materiale (dynamisk model: unormalt analyseresultat/røntgenundersøgelse/NUK undersøgelse udløser andre analyser på tværs af specialerne) og klinikerne kunne få en samlet tilbagemelding. Dette kunne optimere den diagnostiske udredning og brugen af laboratoriespecialerne. På KIA udføres endvidere donortapning og fremstilling af blodprodukter - en proces som er styret lovgivningsmæssigt og KMA udfører bakteriel- og virusdiagnostik – en proces som ligeledes er styret af lovgivning. PI udfører primært diagnostik på vævsniveau. For alle fire specialer gælder nu og i endnu højere grad fremover, at hurtigt og korrekt resultat af den diagnostiske laboratorieudredning er af afgørende betydning for diagnostikken. Det er derfor vigtigt at enten prøvematerialet kan sendes hurtigt og sikkert fra rekvirenten til laboratoriet eller at den fysiske afstand er kort fx kort afstand mellem PI og operationsgangen. Ligeledes vigtigt at blod kan udleveres hurtigt og sikkert. KBA og Røntgen Afdeling har stor ambulant funktion med mange daglige kontakter – patienter henvist fra praksis eller sygehusambulatorier. Fælles reception, booking- og ventefaciliteter kunne etableres. I mange forsknings- og udviklingsprojekter indgår brug af avanceret udstyr (fx PCR, sekventering, massespektrometri, flowcytometer). Denne type udstyr kunne med fordel placeres i et multifunktionsrum. Diagnostisk forum. Nogle af specialerne fx Klinisk Biokemi er små med rekrutteringsproblemer og få læger. Det er vigtigt for at bevare læger i specialerne, at der er tværfaglige fora, hvor der er mulighed for tværfaglig sparring med klinikerne og de øvrige diagnostiske specialer. For at bringe patienten i centrum er det vigtigt, at indgangen til diagnostisk udredning og udfaldet af den samlede udredning koordineres bedst muligt.

36

Andre punkter fra gruppens endelige kommissorium

1. Patientflow Hensigtsmæssige patientforløb er hovedfokus for de diagnostiske afdelinger, og ligger som en grundlæggende præmis for afrapporteringen fra Diagnostikklyngen. Det vil være gavnligt, hvis DNV, i samarbejde med øvrige afdelinger/klynger, bliver planlagt/udformet til med fokus på patientforløbene (både ambulante, akutte, indlagte og elektive patientforløb).

2. Relationer Som tidligere nævnt i denne rapport, er det vigtigt, at have fokus på de diagnostiske afdelingers fysiske placering, da disse afdelinger er utrolig vigtige samarbejdspartnere til klinikere, og flere afdelinger har meget samarbejde med de kliniske afdelinger. Nedenfor opridses derfor i punktform nogle af de væsentligste, og mest overordnede forhold, der skal tages i betragtning, i forhold til relationer, der er bundet op på fysiske placeringer. Det skal dog pointeres, at der løbende gennem afrapporteringen, er beskrevet yderligere forhold som naturligvis også bør tages i betragtning, ligesom udnyttelsen af tværgående faciliteter også er bundet op på den fysiske placering af flere funktioner:

� Fysisk nærhed til klinikerne er et ønske/behov for de fleste specialer/afdelinger i Diagnostikklyngen.

� Enkelte afdelinger/specialer har behov for nærhed til operationsgangen (OP). Specielt Patologisk Institut har et stort behov herfor, hvorimod behovet ikke er gældende for Klinisk Mikrobiologi.

� Der ønskes, som udgangspunkt, ikke satellit placeringer af de forskellige funktioner. Dog er der funktioner, som vil kunne placeres mere perifert.

� Røntgenafdelingen og Klinisk Biokemisk Afdeling har behov for nærhed til Akutafdelingen.

� De blodforbrugende afdelinger skal have let tilgang til afhentning af blodkomponenter på Klinisk Immunologisk Afsnit. Der må derfor max. være 5 minutters transporttid til de blodforbrugende afdelinger, således at afhentning af blodkomponenter ikke giver anledning til forsinkelse af transfusion.

� Afdelinger med patientkontakt har brug for nærhed til ambulatorier. Således gældende for Nuklearmedicinsk Afdeling, Røntgen Afdelingen samt Klinisk Biokemisk blodprøveafsnit.

3. Forskning, udvikling og uddannelse I klyngen har man meget fællesskab i forhold til uddannelse af specielt bioanalytikerstuderende (dog ikke gældende for Røntgen). Der er lavet et notat om mulighederne for udnyttelse af rum hertil.

� Se bilag 7: Klinisk undervisning af bioanalytikerstuderende i DNV Der er desuden udarbejdet et notat, der beskriver mulighederne for udnyttelse af rum til i forhold til den kliniske undervisning på Røntgenafdelingen.

� Se bilag 8: Klinisk undervisning på Røntgenafdelingen i DNV

37

Diagnostikklyngen vil understrege, at selvom det er ønskværdigt med decentrale studieafsnit, kan der være en fordel i et fællesstudiemiljø for alle faggruppers studerende i DNV. Der vil forventeligt blive begrænset med kontor faciliteter i DNV, hvor både medarbejdere og (PH.D) studerende vil have behov for administrative dage, hvor de kan sidde på et kontor og skrive/forske. Behov for plads biobank og apparaturafprøvning er eksempler, der skal tænkes ind. Nærmere angivelse af behovene for faciliteter til forskning, udvikling og uddannelse er løbende beskrevet i bilagene 3, 5-6.

Udover afrapporteringen bedes arbejdsgrupperne udar bejde et lille powerpoint med de vigtigste konklusioner med henbli k på mundtlig afrapportering Er ikke medsendt afrapportering og udarbejdes først efterfølgende.

38

Opgørelse over antal funktionelle rum 2011 – 2018 Nuklearmedicinsk Afdeling Rum/funktionalitet Beskrivelse Nuværende antal 2011 Behov - DNV (år 2018) Bemærkninger/forudsæt

ninger Nuklearmedicin: Gammakamera rum inkl. betjeningsrum

Alm. nuklearmed. us. 3 2

SPECT/CT rum inkl. betjeningsrum

Alm. nuklearmed. us. 2 2

4 gammakameraer (2 med SPECT/CT) vil kunne dække behovet. Det forudsættes, at myokardieskintigrafi foretages med PET.

PET/CT rum inkl. betjeningsrum

PET us. onkologi og ikke-onkologi

1 4 4 PET/CT kameraer vil kunne dække behovet til onkologi, infektion, iskæmisk hjertesygdom og demens. Såfremt PET skal anvendes til planlægning af stråleterapi bliver der brug for 1 PET/CT skanner mere.

Beskriver rum Billedbehandling, analyse og tolkning

0 1 Et rum vil kunne dække behovet.

Jodoptagelses rum I-131 behandling af benigne thyreoidealidelser

1 1 Funktion med stor overkapacitet. Kan placeres i ”multifunktionsrum”.

Præparationsrum, Technetium inkl. sluse

Præparation ifm alm. nuklearmed. us.


Præparationsrum, F18 inkl. sluse

Præparation ifm PET us. 1 1 Et rum vil kunne dække behovet.

Forberedelsesrum, Technetium

Injektionsrum/plads ifm alm. nuklearmed. us.

2 1

Forberedelsesrum, F18 Forberedelsesrum til PET us.

1 1

Kan kombineres til et rum, såfremt det placeres korrekt mellem gammakamera –og PET sektionen.

Hvileplads, Technetium, 2 Hvileplads for liggende 0 1 Et rum til 2 ptt. vil kunne

39

ptt. ptt. som har fået injiceret Technetium

dække behovet.

Venteplads, Technetium, 8 pladser

Venteplads for siddende ptt. som har fået injiceret Technetium

1 1 Disse ptt. kan pga radioaktivitet ikke dele venteplads med andre ptt.

Hvileplads/injektionsplads, F18, 2 ptt.

Hvileplads for liggende ptt. som har fået injiceret F18

1 4 Der skal anvendes 2 hvilepladser pr. PET/CT skanner

Laboratorium/gammatæller rum

Clearance teknikker 2 1 Et rum vil kunne dække behovet.

Isotop depot/affaldsrum Opbevaring af isotoper inden brug eller udsmidning


0 0 Klinisk fysiologi: 0 0 DBT rum Måling af distale

systoliske tryk og hudperfusionstryk

2 1 Et rum vil kunne dække behovet, såfremt det er stort nok til at rumme 3 undersøgelseslejer.

BMD rum Knoglemineralmåling 2 2 Et rum pr. knoglemineralskanner.

Arbejds-EKG rum Stress-test ifm myokardieskintigrafi, iltoptagelsesmåling

1 1 Såfremt myokardieskintigrafi foretages med PET, skal rummet kun anvendes til iltoptagelsesmåling, hvilket er en funktion med stor overkapacitet. Kan i så fald placeres i ”multifunktionsrum” – evt. i LFU rum.

LFU rum Lungefunktionsundersøgelser

1 1 Et rum vil kunne dække behovet. Eventuelt i kombination med iltoptagelsesmåling.

Manometri rum Esofagusmanometri, pH-måling, kompartmenttrykmåling

1 1 Funktion med stor overkapacitet. Kan placeres i ”multifunktionsrum”.

0 0 Cyklotronenhed: 0 0

40

Cyklotronrum inkl. forrum og teknikrum

Cyklotron 0 1

Cyclotron kontrolrum Betjening af cyklotron 0 1 Kontrollaboratorium 0 2 Hot laboratorium, F18-FDG inkl. sluse

Fremstilling af PET-isotoper

0 1

Hot laboratorium ultrakortlivede PET-isotoper inkl. sluse

Fremstilling af PET-isotoper

0 1

Isotopaffaldsrum + sluse+elevator

Opbevaring af isotoper inden brug eller udsmidning

0 1

Minimumskonfiguration for cyklotronenhed mhp. us. med F18-FDG og ultra-kortlivede PET isotoper.

0 0 Antal rum, total 26 35 Antal rum, total (plus udnyttelse af multifunktionsrum)

33

Antal rum, total (plus udnyttelse af multifunktionsrum og minus cyklotronenhed)

26

Vigtige forudsætninger for beregningerne:

• 245 arbejdsdage, hverdage, 7-15 • Gammakamerakapacitet, 1250 us. pr. kamera pr. år • PET/CT kapacitet, 1250 us. pr. skanner pr. år. • PET/CT funktionen skal dække et optageområde på ca. 500.000 borgere. • Aktuelt er det økonomisk rentabelt selv at producere F18-FDG i egen cyklotron-enhed, hvis > 3000 PET us. pr. år (sv.t. > 2 PET

skannere) • Antal billeddiagnostiske us. stiger med 50% frem til 2018.

41

Røntgenafdelingen Rum/funktionalitet Antal rum i

2018 Behov - DNV (år 2018) + bemærkninger/forudsætninger

Gennemlysning 2 Nuværende 1 rum. Det er dog afhængig af om vi ligger tæt på DKE eller operationsgang (evt. kardiologien) så fælles udnyttelse kunne være en mulighed. Alternativ er det 2.rum

MR 5 + 2 Nuværende 3 rum De ” + 2 ” er ekstrimitetsscanner. Det er en undersøgelsesform, som hvor efterspørgselen er stigende . Gælder også i forbindelse med akutte tilskadekommende pt.. Vil på sigt kunne erstatte andre undersøgelser..

CT 7 + 1 Nuværende 5 CT-rum . ”+1” er = en CT-scanner i traumerummet. Også en undersøgelsesform som er er meget stigende både i akut og elektiv sammenhæng.

UL 5+ 2 Nuværende antal rum 4, plus 2 rum til ultralyd tilknyttet mammografien.Dertil Ultralydapparater, håndbårne, til traumerummet. Der skal være et ultralydsapparat til hvert mammografirum

Mammo 3 + 2 ultralydsrum

Nuværende antal rum 2, plus 2 ultralydsrum. Endvidere 1 rum til mammografiscreening.

Knogler 11 Nuværende antal rum: 16. Dette er incl. Ringkøbing, Tarm og Lemvig. Antal rum vil afhænge af om der fortsat skal kunne tilbydes røntgen på de mindre sygehuse og akuthuset i Holstebro.

konferencerrum Antal rum vil afhænge af indretningen i DNV. Nuværende har vi 4 rum. Dertil kommer de konferencer, som foregår ved den enkelte arbejdsstation.

dikteringsrum For læger og beskrivende radiografer Administativt rum Bruges til medarbejder, som på deres administrative dage skal skrive et eller andet. Rum til IT udstyr 1 Afhængig af rummets størrelse. Nuværende antal rum 2 Fysisk placering af udefoto-apparater.

Jo mere spredte billeddiagnostiske rum bliver – des flere rum skal vi have. Mammografi kan ligge i yderområdet. Afdelingen inddeles i en akut enhed og en elektiv enhed. I den elektive enhed afsluttes en del patientforløb fra de praktiserende læger. Målet er optimal udnyttelse af apparatur på tværs af afdelinger – også effektive forløb med færrest mulig kontakter for amb. patienter. Sengeafdeling tæt på billeddiagnostik af hensyn til portøren herunder intensiv afd.. Amb. pt. kan selv gå! Vigtig med en stor P- plads i nærheden af billeddiagnostik. Man vil kunne udnytte rummene bedre med udvidet åbningstid, men det antal rum vi har angivet er i forhold til programgrundlaget med 245 dages ”dagtid”. Ved udvidet åbningstid, som nok vil være betinget af at hele eller dele af hospitalet har udvidet åbningstid, vil antallet af rum kunne

42

minimeres.

Udefotoapparater. 1 I dag står de på gangene pga af pladsmangel. Det drejer sig om 2 ultralydsapparater og 3 mobile røntgenapparater.

september 2011 Klinisk Immunologisk Afsnit Rum/funktionalitet Beskrivelse Antal m2

Behov - DNV (år 2018)

Antal arbejdspladser Behov - DNV (år 2018)

Bemærkninger/forudsætninger

Klinisk Immunologisk Afsnit

Tappeenhed med venteområde

Produktion donor 200 6 Dette venteområde kan ikke være fælles med de øvrige laboratorie specialer. Indgang, modtagelse- og venteområde skal være adskilt fra patientområder efter krav fra LMS.

Nær depot til tappenhed Produktion donor 40 - Udpakningsrum Produktion donor 30 1 Fraktioneringslokale Produktion donor 60 3 Centrifugerum Produktion donor 30 1 Indfrysningsrum Produktion donor 30 1 Kølerum Produktion donor 20 - Fryserum Produktion donor 20 -

Køle- og fryserum kan ikke deles med de øvrige laboratorie specialer. Donormateriale skal opbevares og være tydelig adskilt fra patientmateriale. For KIA er det en nødvendighed, at køle- og fryserum ligger i nærheden af både produktionslokaler

43

og udleveringsrum.

Fjern depot Produktion donor 50 - Fjern depot til opbevaring af blodposer m.m. til donortapning.Der skal tages højde for dette depot, som er underlagt særlige krav svarende til eksempelvis Apotekets depot.

Vævsbanksvirksomhed Produktion donor 20 1 Udleveringsrum Område/rum hvor de

kliniske afdelinger afhenter blodkomponenter

40 1

Blodtypelaboratorie Produktion patient Udstyr til analyser forud for transfusion

40 1

Speciallaboratorie Produktion patient Udstyr til udredning af specialanalyser

50 2

Flowcytometer Produktion patient 20 1 Papirarkiv 50 1 KIA har dokumentations

pligt 30 år tilbage på en del dokumenter, så det er nødvendigt at tage højde for papirarkiv.

Total 700 Vigtige forudsætninger:

• Produktion donor og patient skal være adskilt jf. LMS. • 245 arbejdsdage, hverdage, 7-15 • Der forefindes en del sekundære rum i KIA (affaldsrum, nær-depot, rengøringsrum, donor WC, laboratorie EDB arbejdspladser,

vagtværelse, personalerum, personale WC, teknik rum m.m.) Disse rum er ikke nævnt, idet der forudsættes at de indgår i fællesfaciliteter og multifunktionsrum i Diagnostisk Klynge.

44

Klinisk Mikrobiologisk afdeling Rum/funktionalitet Beskrivelse Nuværende

arbejdspladser 2011

Antal kvm 2011

Behov antal arbejdspladser - DNV (år 2018)

Bemærkninger/forudsætninger

Fælles prøveindlevering

Indlevering af prøvemateriale, herunder apparatur til bloddyrkninger

0 (deles pt. med KBA)

12 1 (deles med andre lab. specialer)

Fælles prøveindlevering forudsættes Bloddyrkningsapparatur bør kunne placeres tæt ved biokemi pga af prøvetagning

Prøvemodtagelse, incl. EDB arbejdspladser

Modtagelse og opsætning af alm. bakteriologiske prøver

3 28 3 incl. Opsætning af sterile væsker (behandles i LAF-bænke).

Alm. bakteriologi Indeholdende i alt 12 arbejdspladser. Udrustet med mikroskoper (i alt 3 mikroskoper og 2 stinkskabe og en LAF bænk. Arbejdet med bakterie kulturer har sikkerhedsaspekter som fordrer god plads. Mellemrum og gangareal i laboratorierum skal kunne holdes fri af rulleborde med kulturer.

12 100 * * Behov for revurdering af arbejdspladser og kvm i forbindelse med digitalisering og øgende prøvetal

Antibiotikaresistensbestemmelse

Manuel proces hvor antibiotika tabletter påsættes agarplader. Undersøgelse af minimum hæmmende antibiotikakoncentration i bouillon kulturer (steril teknik)

2 20 * * Behov for revurdering af arbejdspladser og kvm i forbindelse med automatisering (apparatur). Hænger nært sammen med alm. bakteriologi. Antibiotika opbevares på køl

Centrifugerum, + netværksprinter

Centrifugering af flere prøvematerialer

1 5 1 Fælles for flere funktioner i KMA (især prøvemodtagelsen/udsåning)

Massespektrometri Apparatur til hurtig bestemmelse af bakterier

1 7 1 Temperaturfølsom, støjende. Hænger funktionelt sammen med alm. bakteriologi

Molekylærdiagnostik,1

rum 1: reagens præparation 1 11 1 (mulighed for deling med andre lab. specialer )

Behovet for diagnostik vil øges i årene fremad.

45


Rum 2: prøve præparation 1 18 1 (mulighed for deling med andre lab. specialer )



Rum 3: PCR rum 1 17 1 (mulighed for deling med andre lab. specialer )


Hudsvampediagnostik

Undersøgelse for Candida og skimmelsvampe.

3 18 3 Også resistensbestemmelse af svampe. Holdes separat fra alm. bakteriologi for at reducere forurening med svampesporer

Tarmpatogene bakterier + tarmparasitter

Arbejdet med Salmonella og dysenteribakterier udgør den største fare for ansatte

4 23 * * Behov for revurdering af arbejdspladser og kvm i forbindelse med digitalisering.

Mikroskopirum (mørke)

Deles af flere funktioner i KMA Mikroskopi med UV lys (lyssvage objekter)

2 8 2 Stadig en vigtig og uundværlig funktion for specialet

Fryserum Biobank Kulturer og prøver opbevares for sammenligning i patientforløb

0 7 0 OBS på særlige biosikringsregler i forhold til kontrolbelagt materiale.

Fryserum Biobank, do 0 8 0 OBS på særlige biosikringsregler i forhold til kontrolbelagt materiale

Kølerum, ren Opbevaring af sterile næringssubstrater og antibiotikatabletter

0 8 0

Kølerum, uren Opbevaring af bakterie kulturer og prøver

0 8 0 Deles med Biokemisk Afd. Opbevares mens undersøgelsen pågår

Autoklaverum Fremstilling af specielle substrater 0 10 0 Udfasning af substratfremstilling, med køb af substrater vil gøre væske autoklave overflødig

Opvask af lab. artikler

Deles med KBA 2 15 2 Kan med fordel deles af flere specialer

Depot Nær-depot tæt ved lab. rum 0 13 0 Depot Fjern- depot 0(deles med

KBA) 40

Arbejdsrum m/EDB 5 90 5 Heraf to udd. læger

46

(rådgivning) Arbejdsrum m/EDB (driftansvarlig)

Nærhed til driften nødvendigt 1 18 1

Arbejdsrum m/EDB Div funktioner i KMA 4 30 4 AMIR, TR, EDB, Specialistfunktion, Superbruger iøvrigt

Underviser rum m/EDB

1 16 1 Benyttes også til undervisning af studerende

Sekretariat Pt. 1 sekretær arbejdsplads 1 15 1 Fællessekretariat Antal

45

545 *

Øvrige rum der IKKE er medtaget:

Gangarealer, reagenslab. Undervisningsrum Div. teknikrum personalefaciliteter: toiletter, personalerum, køkken, mødelokale. Omklædning i afd.(jf. arbejdstilsynet om arbejde med mikroorganismer) Central omklædning

*Behov for revurdering af arbejdspladser og kvm. i forbindelse med automatisering. Programgrundlag for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i DNV: 599kvm.

47

Patologisk Institut Rum/funktionalitet Nuværende m2 Arb.pladser Behov - DNV (år 2018) + bemærkninger/forudsætninger Histologilaboratorium 127 14 Den nuværende plads skønnes at være tilstrækkelig i fremtiden. Der ønskes rum

(med udsug) nær ved dette laboratorium til enkelte apparaturer. Immunmaskiner 13 1 Behov for mere plads til immunmaskiner i fremtiden.

Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium. Udskæring 34 6 Behov for 1 ekstra udskæringsplads med 2 arbejdspladser (for lidt plads nu)

Ønske om rum (med udsug) til apparatur. Indlevering 20 4 Behov for mere plads til sortering og fralægning (for lidt plads nu). Det skønnes

ikke muligt at dele indlevering med andre specialer, da bl.a. cancerpakker betydermeget sorteringsarbejde f.eks. i forhold til prioriteter og specialområder.

Frys/cytologilab. 27 4 Behov for mere plads samt at adskille frys og cytologi (for lidt plads nu). Cyt. mikroskopi 37 10 Et tilsvarende rum kan deles af foldedør afhængigt af behov mikroskopipladser.

Den ene del kan i perioder benyttes til undervisning/forskning. Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium

Lab.-EDB-arbejdspl. 15 2 Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium. Ledende bioanalytiker 15 1 Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium. Ledende overlæge/ mikroskopirum

27 1 Kan være mindre. Kræver enkeltmandsrum med plads til mikroskopi, supervision, opbevaring af præparater og litteratur samt kontorfaciliteter. Behov for nærhed til laboratorium.

Mikroskopirum 4x20=80 4x1=4 Kan være mindre. Kræver enkeltmandsrum med plads til mikroskopi, supervision, opbevaring af præparater og litteratur samt kontorfaciliteter. Behov for nærhed til laboratorium. Se tekstbilaget for fremtidens behov for mikroskopirum.

Mikroskopirum 2x12=24 2x1=2 Kan ikke være mindre. Kræver enkeltmandsrum med plads til mikroskopi, opbevaring af præparater og litteratur samt kontorfaciliteter. Behov for nærhed til laboratorium.

Mørkekammer 15 1 Kan evt. være mindre Sekretariat 60 5 Behov for færre arbejdspladser samt mindre plads Konference/bibliotek 36 Behov for bibliotek. Konferencerum kan deles med andre. Personalerum 40 Behov for eget personalerum. Betyder meget for det psykiske arbejdsmiljø. Der

holdes ofte uformelle møder i forbindelse med pauser. Behov for nærhed til laboratorium

Kemikaliedepot 13 Behov for nærhed til laboratorium. Arkiv (blokke og glas) 77 Paraffinblokke skal gemmes altid. Det nuværende arkiv er aktuelt fyldt op, så der

vil blive behov for meget mere plads i fremtiden. En mulighed kunne være at

48

lave et nærarkiv til 1-2 års produktion samt et arkiv til resten et andet sted i DNV.Nærarkiv 16 2 Behov for mere plads, hvis ovenstående effektueres. Journalarkiv/-80 gr. 36 Arkivet indeholder papirjournaler fra før IT blev indført. Arkivet er ”nøglen” til

klodsarkivet. Måske vil det i fremtiden være muligt at indscanne journalerne således at arkivet kan tømmes, blot bliver der så behov for plads til fryser (-80gr.).

Ialt 712 57 Eksklusiv: Sektionsstuen Der er tvivl om, hvorvidt sektionsstuen indgår i laboratoriet i programgrundlaget.Gangarealer Toiletter Omklædning Rum med vandanlæg Skyllerum Undervisningsrum Depoter Udvikling: Molekylærbiologi 0 Vi må forvente, at der i fremtiden bliver behov for faciliteter til molekylærbiologi

evt. i samarbejde med andre laboratoriespecialer. De nævnte m2 er indvendige rummål. Programgrundlag: 666 m2 til patologi

49

Fremlæggelse for HL den 2. november 2011 Resume Udfordring: hvor meget PET-CT Udfordring: åbningstid for rtg. Placering ift akuaf delingen Central vs. Decentral i henhold til visionen (patienternes hospital) Udfordring: megen ny teknologi i KMA – fleksibel indretning Udfordring: hvornår flytte patologi – fine fysiske rammer nu. - dog allerede pladsmangel (arkiv?) Udfordring: udvikling af diagnostisk forum (fælles) Udfordring: 27 funktionsrum til NUC + evt. cyklotron til NUC

Familieklyngen

Resume og konklusion Gennem arbejdet i familieklyngen med gennemgang af programgrundlaget er det blevet tydeligt, at det giver rigtig god mening at samle det obstetriske og pædiatriske speciale i en familieklynge. Der kan tænkes mange gode og spændende relationer og samarbejdsrelationer indbyrdes i denne klynge. Der er stor enighed i, at børn og forældre bør være adskilt fra voksne patienter, en trend, der ses ude i verden – nemlig at man bygger Børnehospitaler. Samtidig hører raske gravide og fødende til i en familieklynge, frem for blandt syge patienter.

Der er flere forhold, som direkte mangler i programgrundlaget, bl.a føde-svangremodtagelse, neonatal modtagelse, børnemodtagelse, jordemodercenter, familieambulatorie, samt at ergo/fys kun er tildelt plads under fællesfunktioner.

Den samlede vurdering af antallet af rum viser, at der i programgrundlaget er beregnet alt for få rum, både i forhold til ambulatorier og sengestuer. Dette vil gælde, selvom der tænkes fleksibilitet ind i forhold til åbningstider og mellem afsnittene. Både føde- og barselgang og børneafdelingen opererer udelukkende med akutte patienter, som ikke kan sættes på venteliste

Familieklyngens fysiske nærhed til bl.a operationsafdelingen er altafgørende og bør priorioteres. Fødende kvinder bør ikke gå gennem akutmodtagelsen, men skal modtages direkte i en fødemodtagelse i familieklyngen. Modtagelse af børn udgør en anden problemstilling, nemlig at det ikke umiddelbart er hensigtsmæssigt, at børn går gennem samme modtagelse som voksne (traumatisk at opleve trafikofre, fulde folk, mv). Ønskes børnemodtagelser fortsat i akutmodtagelsen kræves en form for fysisk opdeling, alternativt kan en børnemodtagelse med fordel placeres direkte i familieklyngen. Nærhed til akutmodtagelse nødvendigt for at opnå tilstrækkelig personale fleksibilitet.

Indledning Arbejdsgruppen har efterspurgt erfaringer fra andre nordiske lande, da vi mener, at det vil være relevant at få inspiration fra nybyggede ”familieklynger”, men dette har ikke lykkedes. Vi mener dog stadig, det i det fremtidige arbejde vil være relevant at få indtryk og ideer andre steder fra.

51

Arbejdsgruppens sammensætning Overordnet enighed om en god sammensætning.

Arbejdsgruppen har været sammensat af følgende afdelinger: � Gynækologisk Obstetrisk Afdeling � Børneafdelingen � Ergoterapi og Fysioterapiafdelingen � Børnepsykiatrien

Arbejdsgruppens kommissorium Se bilag 1: Kommissorium for Familieklyngen.

Opgaver til klyngens medlemmer Arbejdsgruppens medlemmer har løbende haft forskellige opgaver. Der medsendes dog ikke yderligere bilag til afrapporteringen, udover kommissorium.

Prioriteret punkt fra arbejdsgruppens kommissorium – Trends. Vi har ønsket at redegøre for trends indenfor specialerne, som vi mener, har betydning for antallet af rum og for den måde arkitekturen anvendes.

1. Trends gældende for alle specialer i klyngen � Udviklingen går mod, at indlagte patienter bliver ”mere plejekrævende”.

2. Trends indenfor Obstetrikken � Antal fødsler I dag er der på fødestederne i Herning og Holstebro tilsammen 3150 fødsler. I programgrundlaget er angivet

2800 fødsler beregnet ud fra daværende sygehusstruktur. Den nye sygehusstruktur har betydet færre fødesteder, og bl.a. er

52

fødeafdelingen i Silkeborg lukket. Det vil betyde fødsler fra Silkeborg til vest. Der ses en tendens til det allerede nu (Silkeborg fødeafdeling har været lukket siden 15/8 011). En åbning af motorvejen mellem Silkeborg og Herning vil øge denne tilstrømning. Vi må derfor nødvendigvis opjustere det forventede antal fødsler i forhold til programgrundlaget til minimum 3100 fødsler.

� Omlægning af barselsområdet? Fokus på genindlæggelser af børn → Sundhedsstyrelsen har iværksat en arbejdsgruppe til at revurdere de nuværende anbefalinger på barselsområdet. Arbejdet skal være afsluttet 1/1 2012. Kan betyde anbefaling af ambulante fødsler med hjemmebesøg for ukomplicerede førstegangsfødende (de er i dag indlagt 48 timer), men anbefalingerne kan også lægge op til tilbud om længere indlæggelse af førstegangsfødende, netop pga. genindlæggelser.

� Hvornår er man obstetrisk pt?

Tendensen fra udlandet går i retning af, at en kvinde tilhører obstetrisk afdeling, så snart der findes positiv graviditetstest. Dette er anderledes i dag, hvor den tidlige graviditet hører under gynækologi. Dette kan få betydning for fordeling af rum i henholdsvis obstetrisk og gynækologisk ambulatorium, og for ”fødemodtagelsen” som skal kunne rumme meget tidligt gravide.

� Geografien omkring DNV fordrer flere rum til kvinder i den latente fase (tidlige fødsel), indlæggelse i forbindelse med igangsætning af fødsler samt flere rum til observation. Dette beror på, at nogle gravide vil have op til 85km. til fødestedet, hvilket ikke nødvendigvis gør sig gældende ved andre tilsvarende sygehusbyggerier i DK.

� Føtalmedicin? Der forventes ikke at blive færre ambulante kontroller fremover, selvom man evt. i fremtiden vil kunne erstatte nakkefoldscanning af blodprøve. Det forventes, at kompetencerne for sonografer indenfor føtalmedicin øges, og at tendensen i retning af, at man undersøger for det man kan; vil fortsætte.

� Danmarks førende læringshospital: plads til tværfagligt studieafsnit, sectio opvågning barsel.

� Føde-barsels-modtagelse/svangre: Skal bestå både af amb. rum og af sengestuer. Skal fungere som modtagelse af fødende, modtage akutte gravide døgnet rundt, varetage igangsættelser og evt. amb. henvendelser i barselsklinikken. Sengestuer til indlagte svangre, og stuer til brug for kvinder i den latente fase (tidligt i fødsel), samt for par som af forskellige årsager ikke kan tage hjem lige efter fødslen, men venter evt. til næste dag. Indlæggelse af forældre med dødt barn. Modtageafsnittet skal sikre ro omkring fødslerne døgnet rundt.

� Jordemodercenter: Alle jordemoderkonsultationer i graviditeten foregår i dag lokalt, dvs. ved jordemoderkonsultationer i Holstebro, Lemvig, Struer, Vildbjerg, Videbæk, Tarm, Ikast, Brande, Ringkøbing og Herning. Det forventes i lokaleberegningen at denne lokal forankring fortsætter, dog skal det besluttes om Herning konsultationen skal ligge på DNV eller centralt i Herning By. Der skal bruges 4 rum til jordemoderkonsultation inkl. akupunkturklinik, samt stort rum til forældre- og fødselsforberedelse.

53

� Familieambulatorium: I 2010 blev det besluttet, at alle regioner skulle have et såkaldt familieambulatorium. I Region Midt har familieambulatoriet lokaler i Skejby og i Vest (Herning), og dækker tilsammen hele regionen. Familieambulatoriet følger gravide med misbrug af stoffer, alkohol samt overforbrug af medicin fra graviditeten, til barnet er 7 år. Familieambulatoriet arbejder tværfagligt med børnelæge, jordemoder, socialrådgiver, psykolog mv.

3. Trends indenfor Pædiatrien � Antal børn/stuer: Der har siden 1998 været konstant overbelægning på Neonatalafsnit C1, hvor normeringen er 15 børn.

Der ses i antallet af indlæggelser ikke en tendens til, at tallet falder. Selvom fødselstallet har været faldende, har der stadig været det samme antal neonatale børn. Der er brug for stor fleksibilitet i antallet og indretningen af stuer. Den gennemsnitlige belægning ligger omkring/over 100 %. På C2 er der store årstidsvariationer i belægningen. I vinterhalvåret er behovet omkring 30 senge. I resten af året er behovet op til de 17 senge, som svarer til nuværende normering. Denne trend forventes at være uændret trods omlægning til øget ambulant aktivitet. Det anbefales at tænke fleksibel i indretning og brug af patientrum. Evt. rum med plads til 1-2 børn + forældre afhængig af årstiden.

Der opleves en tendens til, at der kommer flere og flere bekymrede forældre (rytme problemer – børn der ikke kan sove spise osv.).

� Placering, C1: Der ses en tendens til, at begge forældrene bor på hospitalet under hele forløbet, når de har et præmaturt/sygt nyfødt barn indlagt. Plejen tilrettelægges på forældrenes præmisser. Det betyder blandt andet, at barn og forældre bor på samme stue så tidligt som muligt i plejeforløbet. Det stiller store krav til indretningen og placering af forældrerummene. Både med henblik på placering i forhold til adgang og tilgængelighed for personale og selve udformningen og apteringen af rummene. I indretningen af forældrerummene skal både indtænkes plads/kuvøseplads til barnet, overvågningsudstyr og andet relevant apparatur, pusleplads samt overnatningsplads og opholdsfaciliteter til forældrene.

Ikke alle børn er stabile nok til at kunne være på forældrenes stuer. Derfor er der stadig brug for mere traditionelle kuvøsestuer til de sygeste og mest plejekrævende børn, men på disse stuer skal der, i modsætning til tankegangen nu, indtænkes opholdsfaciliteter til forældrene, da de oftest opholder sig hos børnene dagen lang og stort set kun forlader dem i korte perioder for selv at spise, sove og få lidt frisk luft.

� C1+C2:

o Der ses en tendens til, at begge forældre oftere overnatter.

� C2:

o Dansk Pædiatrisk Selskab arbejder for at inkludere børn op til 18 år i pædiatrien (I dag er det op til 15 år). Det vil selvfølgelig få betydning for antallet af pladser og aktiviteten. Det er i den forbindelse sandsynligt, at der i fremtiden

54

vil blive et selvstændigt område til ungdomsmedicin, og dermed et generelt/specifikt område for 15-18 årige, som skal varetages af pædiatrien. Dermed udvides patientgrundlaget mærkbart for Børneafdelingen.

o Ved indretningen af rummene bør der tages højde for behovene for børn på forskellige alderstrin.

o Der er en udvikling mod, at behandling af flere typer børn samles (kirurgiske, Øre-Næse-Hals osv.). Behandlinger som for nuværende delvis varetages på andre afsnit/afdelinger i HEV. Samlingen af behandlingerne er nogle gange på egentlige børnehospitaler, hvor har man fødsler, familier og børn samlet. Ikke desto mindre er det en udvikling man skal være opmærksom på.

� Forældre. På nuværende tidspunkt er forældrene i høj grad involveret/medinddraget i plejen for barnet. Der er fokus på, at

forældrene gør så meget som muligt – gerne med støtte/vejledning af personale. Vigtigt at man i indretningen tager hensyn dertil – det kræver plads! Ved langtidsindlæggelser er det desuden vigtigt, at medtænke inddragelse af søskende og det øvrige nære netværk. Forskningen underbygger betydningen af dette.

� Helende miljø/Helende arkitektur. For patienter har det stor betydning, hvilket miljø man skal være i. Der bør i planlægningen af DNV være fokus derpå.

� Fremtidens optageområde: Man skal overveje, om antallet af indlagte præmature/syge nyfødte børn vil stige som følge af flere tiltag i området bl.a.:

o Et nyt storsygehus med gode faciliteter vil tiltrække patienter.

o Lukning af fødeafdelingen i Silkeborg og åbning af motorvejen mellem Silkeborg og Herning vil give mulighed for øget tilstrømning fra dette område. Der ses allerede en sådan tendens, hvilket også gælder for andre områder udenfor Børneafdelingens normale optageområde.

o Samtidig må man også overveje, hvordan strategien fremadrettet vil være omkring antallet af børneafdelinger i Regionen og en evt. fusion med Børneafdelingen i Viborg.

� Konsultationer: Der ses en tendens til flere telefonkonsultationer. Det er derfor vigtigt, at der tænkes på områder/kontorer, hvor lægen kan tale fortroligt med patienten.

4 Trends indenfor Børnepsykiatrien � Større belastning: Børnepsykiatrien i Viborg kommer under DNV, så der i fremtiden kun er Børnepsykiatri i Vest og i

Risskov. Dette samtidig med, at udviklingen går imod flere og flere dagsafsnit.

55

5 Trends indenfor Ergo- og Fysioterapien � Decentral Ergo/Fys træning: Ergo/Fys personale vil nok i fremtiden komme mere ud til patienterne på de enkelte

afdelinger. Dette kræver muligvis flere rum rundt på afdelingerne.

� Tættere teambaseret samarbejde med decentral placering af ergoterapeuter og fysioterapeuter på de enkelte afdelinger. Dette kræver at der tænkes rum på afdelingerne og i ambulatorier til terapeuterne og som kan bruges til flere formål.

Evaluering af programgrundlagets forslag til funkti oner og antal rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed samt vurdering af det fremtidige behov for funktioner og rum set i relation til programgrundlaget

Arbejdet i Familieklyngen taget udgangspunkt i forudsætningerne i programgrundlaget for DNV. I nedenstående gennemgang vil derfor blive pointeret, hvis beskrivelser af funktioner og rum ikke bygger på forudsætningerne i programgrundlaget. Det skal dog bemærkes, at forlænges åbningstiderne i forhold til nuværende forudsætninger i programgrundlaget, så vil det kunne give en bedre udnyttelse af visse rum.

Overordnet set bør placering af rum/funktioner mellem Pædiatrien og Obstetrikken være i henhold til livets gang. Det er vigtigt for funktionalitet og fleksibilitet i forhold til rum og personaleressourcer, at fødemodtagelse ligger lige før fødegang, som ligger lige før/ved barsel, som ligger ved neonatalafsnit, som ligger ved børneafdeling. Dvs. fødsel – barsel – C1 (nyfødte) – C2 (børn 0 – 15 år). Det er vigtigt, at ambulatorierne placeres tæt på sengeafsnittene, da der er meget samarbejde mellem ambulatorier og øvrige afsnit. Ved fysisk nærhed/connect opnås desuden gode kollegiale relationer, og dette kan samtidig give en bedre udnyttelse af personaleressourcer.

Både obstetrikken og neonatologien har brug for nærhed til Operationsgangen (OP). Gynækologien og Obstetrikken bør desuden ligge tæt på hinanden, herunder ønskes, at obstetrisk ambulatorium og gynækologisk ambulatorium ligger tæt på hinanden. Desuden tænkes det at være vigtigt, at Børneafdelingen placeres i nærheden af Akutklyngen pga. den akutte modtagefunktion, hvilket personalemæssigt også vil være en fordel. Placeres de ikke i nærheden hinanden, vil det kræve øget normering i forhold til i dag.

Ergo/Fys træning er en tværgående funktion i HEV. Størrelsen af ambulatorier på øvrige afdelinger/afsnit skal derfor tænkes, således der også er plads til Ergo/Fys vurdering ude på selve ambulatorierne.

Børnepsykiatrien har brug for at ligge i nærheden af portørhjælp, mens behovet for at være i nærheden af akut funktionen ikke er stor, men kan dog være til stede. Ved en fysisk nærhed kan der være mulighed for et nærmere samarbejde mellem

56

de somatiske afdelinger og Børnepsykiatrien, hvor en udveksling af personale mellem pædiatrien og børnepsykiatrien kan være en oplagt mulighed. Dette kunne eksempelvis være i forhold til udskrivninger til kommunal opfølgning, hvor nærhed mellem Børnepsykiatrien og Børneafdelingen vil være ønskværdigt.

Se nedenstående tabeller for uddybning af Familieklyngens behov for funktioner og rum:

Tabeller med vurdering af lokalebehov på baggrund a f nuværende antal og antallet i programgrundlaget f or DNV.

Nuværende lokaler (rum med patient aktivitet)

DNV programgrundlag

Behov i DNV Funktionalitet - bemærkninger

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Overordnede betragtninger

Jordemodercentret er umiddelbart glemt i grundlaget (nærmere beskrivelse under punktet ”Trends” i denne afrapportering). Generelt alt for få ambulante rum.

Obstetrisk ambulatorium I alt 6 us. rum 10 rum 1 samtalerum 1 samtalerum 1 rum til GU/hvile efter CVS 1 rum til GU/hvile efter CVS 1 rum hørescreening 1 rum hørescreening 4 scanningsrum sonografer 4 scanningsrum sonografer 2 scanningsrum læger 2 scanningsrum læger 1 akut scanningsrum 1 akut scanningsrum 3 rum til akut obstetrik, igangsættelser

Ingen, flyttes til modtage afsnit

57

Familieambulatorium 4 0(familieambulatorium

ikke tænkt med i programgrundlaget)

4

Fødegang: 7 fødestuer + 3 Holstebro 7 8 fødestuer Ikke med 1 akut sectiostue 2 modtagerum + 1 Holstebro 3 Døgnpladser (foetus mors mv) + 2 Holstebro

Samles i modtageafsnit, se senere

Fødegangen skal ligge tæt på barselsgangen, og vigtigt med rigtig kort afstand til OP. Akut sectiostue på fødegangen, grundet NIPkrav til akut sectio (15 min).

1 fremvisningsrum (fælles for

fødegang og neonatal) Der skal tænkes på fremvisningsrum efter fødsler hvor barnet er dødfødt. Skal være rum med kølekapacitet

Barselsgang: 24 26 rum 26 familierum (barsel + svangre) + 8 Holstebro

24 26, heraf evt. 4 i fællesskab med C1, hvis de kommer til at ligge tæt sammen

OK med fleksibilitet med 4 fælles familierum mellem barsel og neonatologi, hvor man kan observere mor barn. Der findes fællesnævnere, hvor man har brug for inddragelse af flere/begge specialer.

1 rum til ambulant aktivitet (børn hjemmefra, hyperemesis, samtaler, sectioforberedelse)

2 rum til ambulant aktivitet (børn hjemmefra, amme samtaler, sectioforberedelse)

Spisearealet/cafeen do 1 større observationsstue til

sectiopt. Plads til 4 senge Forventes anvendt til studieafsnit. Pt. direkte fra kejsersnit til afd. udenom opvågning

Modtagelse gravide/fødende, indlagte

58

svangre I obstetrisk amb. 3 rum Indlagte svangre ligger i dag på barsel I dag på fødegangen: 3 vestuer, 1 observations stue, 2 fødemodtagelser (excl. Holstebro)

3 dagpladser + 2 us. Rum Modtagelse af fødende skal medtænkes i programgrundlaget.

4 rum til akutte henvendelser + igangsættelser (amb.rum) 2 fødemodtagelses rum (amb. rum) 3 vestuer, evt foetus mors (døgnpladser) 4 sengestuer til indlagte svangre

Akut obstetrisk modtageafsnit er nødvendigt – patienterne skal ikke registreres i akutmodtagelsen. Vigtigt at adskille akutte henvendelser fra fødsler for at bevare roen til fødemiljøet. Akut modtageafsnittet for gravide og fødende skal ligge i direkte nærhed til fødegang. Obs. nem adgang udefra (fødende ankommer med veer).

59


DNV programgrundlag


Børneafdelingen Overordnede betragtninger

Børneambulatoriet 13 Ambulatorier 4 undersøgelsesrum+3

dagspladser, og specialundersøgelsesrum

13 rum Hvis Børneamb. skal kunne være i 13 rum forudsætter det, at familieambulatoriet og øjenlægen har andre rum. Hvis pædiatrien fremover skal have ungdomsmedicin (15-18 årige) kræver det endnu flere rum.

1 toilet med pusleplads Der er behov for toilet- og puslefaciliteter.

1 reception 1 reception 2 gruppe-/undervisningsrum 1 konference-/undervisningsrum

1 Auditorium

Disse rum er slet ikke nævnt i programunderlaget.

Undervisnings- og konferencerum med plads til 10-25 personer samt adgang til et auditorium. Kan sagtens deles med andre.

Vi nævner dem, da der er patienterettet aktivitet i form af undervisning til forældre og børn i forskellige grupper. Fra 12-150 personer pr. gang.

Sengeafsnit C1 (for tidligt fødte og syge nyfødte)

? Børneafdelingen er tildelt 30 ordinære senge. Svært at se fordelingen af senge/rum C1-C2

Nødvendigt at neonatologi (C1) ligger tæt på føde- og barselsgangen.

C1 og C2 skal ligge tæt på hinanden.

Er pt. normeret til 15 børn. Altid omkring/over 100 % belægning

60

Børnemodtagelsen C1 (Er i dag en integreret del af C1.)

Er ikke tænkt med i programgrundlaget

2 akutte/intensive modtagestuer á mindst 50m2 pr. stk.

1 – 2 observationsstuer til modtagelse og kortvarigt ophold for mature børn, der indlægges til observation på børneafdelingen.

1 isolationsstue med sluse

Børnene ligger her op til 3-5 døgn afhængig af tilstanden.

Faciliteter til forældre i de få timer op til 1 døgn, de er indlagt. Det drejer sig typisk om en mor i seng og en chokeret far. Kan være fællesrum med obstetrikken Der modtages præmature med behov for isolation allerede på nuværende tidspunkt.

8 kuvøsestuer (ca. 32m2 pr. rum). Heraf fungerer 2 som intensive modtagestuer nu

8 intensive/almindelige kuvøsestuer

2 opholdsnicher til forældrene Dagligstue til forældrene Nogle børn er indlagt i måneder Et ambulant rum til børn/forældre (sygeplejekontrol)

12 familierum 15 - 17 familierum Rum hvor børn og forældre kan være sammen, mens barnet er indlagt på C1. I spidsbelastninger er pladsen pt. meget trang, og der er alt for få stuer. kan udnyttes bedre hvis de ligger tæt på føde/barsels afsnit.

Børnemodtagelsen C2 (børn 0-15 år.)

DER HENVISES TIL AKUTKLYNGENS BESKRIVELSE AF AKUT-MODTAGEFACILITETER

Har pt. 6 senge, som er beregnet til at ligge i op til ét døgn.

Er ikke tænkt med i programgrundlaget

C2 har også intensiv funktion – for lidt plads i nuværende modtagelse. Bør være nemt for patienten at komme til. Bør ligge i nærheden af Akutklyngen.

1 stort modtagerum 1 mindre modtagerum 1 mindre observationsrum (1

Der er behov for flere og større rum i Børnemodtagelsen i DNV. (Se beskrivelse i Akutklyngen)

61

plads) 1 større observationsrum (2 pladser)

Sengeafsnit C2 (børn 0-15 år)

? Børneafdelingen er tildelt 30 ordinære senge. Svært at se fordelingen af senge/rum C1-C2

Hvis der tænkes enestuer med plads til forældre, er 15 stuer ikke nok. Der er således stor variation i sengeantallet i løbet af året. I vinterhalvåret er behovet for senge på ca. 30 stk. (bemærk at der til dette antal skal tillægges de neonatale senge).

Er pt. normeret til 17 senge.

Placering i forhold til samarbejdende afdelinger bør prioriteres højt. I dag er der kun etableret overnatningsplads til forældre i tre sengestuer + 3 forældrerum. Vigtigt, at der er plads til 1-2 forældre pr. barn under indlæggelsen. Tænkes der eneværelser? Bekymring for om der er senge nok. Forældresenge kunne være en model, der kan slås op på væggen om dagen.

3 forældrerum 3 forældrerum Rum med plads til 1-2 overnattende forældre. Bruges til forældre med barn på intensivstue. Skal være i forbindelse med afsnittet, da forældrene udfører nogle af plejeopgaverne hos barnet om natten.

2 isolationsstuer 3 isolationsstuer Voksende antal af patienter der isoleres ifølge regionale retningslinjer. Desuden er der også behov for at beskyttelsesisolere udsatte børn.

10 øvrige stuer 10-15 stuer med plads til 2 børn og 2-4 forældre på hver stue. Heraf bør 1 stue indrettes med hjælpemidler til multihandicappede børn

Behov for fleksibel indretning i forhold til alderskategorien 0-15 (18) år, i perioder er der flest 0-1 årige indlagt, andre perioder flest i skolealderen

62

1 intensivstue 3 intensivstuer med plads til hver 2 børn. Dvs 6 pladser i alt.

Afsnittet har intensiv funktion. Stuerne kan være fleksible med plads til 1-2 intensive børn.

Sekretariat (samt forreste vagtrum)

Sekretariat/Reception Patienthenvendelser, forespørgsler fra pårørende og samarbejdspartnere, registrering af indkaldte.

Legestue (opdelt i 3 rum) 1 legestue Indrettes så børn i alle aldre kan lege og mobiliseres under indlæggelse (også søskende).

Spisestue/opholdsrum 1 spisestue Spisestue med plads til, at 1 forældre spiser sammen med barnet til måltiderne

Forældreopholdsrum 1 forældreopholdsrum eller flere små

I nærhed af sengestuer

2 store undersøgelses-/stuegangsrum rum

Funktionerne i disse rum vil være stuegang, procedurer(blodprøver, lumbalpunktur, venflonanlæggelse mm og akut behandling af børn, som bliver dårlige under indlæggelse)

2 samtale rum

1 samtalerum med mulighed for undervisning

Forældresamtaler, stuegang og individuel sygdomsundervisning (m. computer og TV)

2 puslerum og baderum Pusle- og badefaciliteter i fobindelse med sengestuerne og på gangen til børn, der endnu ikke er indlagte.

Pusle- og badefaciliteter på/i forbindelse med sengestuerne

Skolefaciliteter Skolefaciliteter Bruges 2 timer dagligt til indlagte skolebørn. Kan deles med andre.

1 legeplads

1 legeplads

Adgang til legeplads og udendørsarealer til indlagte børn, forældre og søskende.

1 barnevognsterasse 1 barnevognsterasse Adgang for indlagte børn til at sove ude under observation.

63

Nuværende lokaler (rum

med patient aktivitet) DNV

programgrundlag Behov i DNV Funktionalitet -

bemærkninger

Børnepsykiatrien Overordnede betragtninger

Tvivl om antallet af senge frem mod Gødstrup. 10 senge i programgrundlaget (beskrevet Børneungepsykiatri), men hvad dækker de 10 senge? Skal afklares i/med Psykiatriklyngen.

Børnepsykiatrien har brug for at ligge i nærheden af portørhjælp til udadreagerende adfærd. Behovet for at være i nærheden af akut funktionen er ikke stor, men kan være til stede. Nærhed mellem Børnepsykiatrien og Børneafdelingen vil være ønskværdigt, da man i Børneafdelingen oplever behov for psykologisk rådgivning. Der vil også være mulighed for weekendindlæggelser på Børneafdelingen i stedet for indlæggelse på Børnepsykiatrisk i Risskov.

Børnene har altid haft enestuer hvilket er et krav ifølge psykiatriloven.

Vigtigt at ligge i jordhøjde, så børn kan lege.

Man har i dag forældrelejligheder

Har brug for forældrefaciliteter i DNV

Ambulant funktion i

64

Børnepsykiatrien Behandlerrum Behandlerrum Samtalerum Samtalerum Legeterapi Legeterapi Konferencerum m. video Konferencerum m. video Undersøgelsesrum Undersøgelsesrum Dagfunktion 0-6 år (Børnepsykiatrien)

Køkkenalrum Køkkenalrum Værksted Værksted Legestue Legestue Gymnastiksal Gymnastiksal Legeplads Legeplads Sengeafsnittet 7-14 år. (Børnepsykiatrien)

Køkkenalrum Køkkenalrum Værksted Værksted Opholdsstue Opholdsstue Gymnastiksal/træningsfaciliteter Gymnastiksal/træningsfaciliteter Skærmet del med værelser, ophold toilet.

Skærmet del med værelser, ophold toilet.

Vagtværelse Vagtværelse Skolefaciliteter Skolefaciliteter Undersøgelsesrum Undersøgelsesrum Familieterapi Familieterapi Legeplads Legeplads Hvis delt skal der være mulighed

for at skærme

65


DNV programgrundlag


Ergo-Fys Afdelingen Overordnede betragtninger

2 undersøgelsesrum og gymnastiksal i ergo/fys afdelingen.

Ergo/Fys er kun tildelt plads under fællesfunktioner (ikke i Familieklyngen)

2. rum til terapeuter i tæt tilknytning til Børneambulatorium. Rum med plads til flere faggrupper i Neonatalambulatorium. Test og træningsfaciliteter tæt ved Ambulatorierne. f.eks. Et stort multirum med plads til fysiske udfoldelser

Ergo/Fys træning er en tværgående funktion i HEV. Man har et tæt samarbejde med Børneafdelingen vedr. udredning af børn. Ville være godt med rum til terapeuter her. Terapeuterne er en del af teamet i Neonatalambulatorium. Det vil fremme det gode patientforløb at have faciliteter tæt ved hinanden.

Vurdering af muligheder for fælles faciliteter ind en for klyngen og eventuelle fælles faciliteter på tværs af klynger I ovenstående tabel er der i feltet ”Funktionalitet – bemærkninger” angivet forslag til udnyttelse af fællesfaciliteter mellem afdelingerne i Familieklyngen. De funktioner, der derudover kan tænkes fælles, er eksempelvis: testrum, konferencerum, auditoriumrum, rum til patientundervisning, scenarietræningsrum, ergo/fys-rum, undervisningsrum, studiefaciliteter til studerende, undersøgelsesrum, lege&familieterapi, gymnastiksal, legeplads og evt. en fælles reception for Familieklyngen.

Flere af ovennævnte faciliteter vil desuden kunne anvendes på tværs af klynger.

Der vil være behov for et multirum, hvor der er plads til at teste børnenes fysiske færdigheder. Dvs. løbe, spille bold m.m. og med hensynstagen til, at der er børn op til 18 år. Det vil desuden være ønskeligt, at der er plads til Astmaskolen. Rummet kan have flere funktioner som er nævnt ovenfor og kan anvendes af alle afdelinger i familieklyngen.

66


1. Relationer Familieklynger har i vurderingen af behovet for antal rum/funktioner forholdt sig til relationer internt i klyngen, men samtidig også vigtige relationer udadtil. For en nærmere forståelse af relationerne henvises derfor til punktet: ”Evaluering af programgrundlagets

forslag til funktioner og antal rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed samt vurdering af det fremtidige behov for

funktioner og rum set i relation til programgrundlaget”. Selvom det ikke har været en opgave, ud fra Familieklyngens kommissorium, skal det alligevel anføres, at, de ledelsesmæssige relationer naturligvis vil få betydning for mulighederne i familieklyngen, og på tværs af klynger.

2. Patientflow Hensigtsmæssige patientforløb er hovedfokus for klyngens arbejde, og ligger som en grundlæggende præmis for afrapporteringen fra Familieklyngen. Det vil være gavnligt, hvis DNV, i samarbejde med øvrige afdelinger/klynger, bliver planlagt/udformet til med fokus på patientforløbene (både ambulante, akutte og elektive patientforløb).

Der skal sikres gode parkeringsforhold for det neonatale hentehold (ambulance). Ambulancen kan holde og vente i flere timer på, at barnet bliver stabilt inden kørslen.

3. Forskning, udvikling og uddannelse

Forsknings faciliteter tæt på klinikken vurderes som særdeles værdifulde i forhold til at nå den overordnede målsætning omkring udvikling af forskning på DNV. Faciliteterne skal benyttes af både obstetrisk og pædiatrisk afdeling. Der foregår i dag en betydelig forsknings aktivitet i afdelingerne tilhørende familieklyngen, og man har bl.a. i obstetrisk afdeling har en ½ overlægestilling til forskningsstøtte og – vejledning. Begge afdelinger har en veldefineret målsætning for forskning og en hjemmeside hvor denne er beskrevet i detaljer. Eks har obstetrisk afdeling produceret mere end 70 publikationer de sidste 10 år i peer review tidsskrifter (heraf 2 lavet af jordemødre). Den årlige undervisningsvolumen for familieklyngen vil minimum omhandle: Medicinstuderende (ca. 110), jordemoderstuderende (40), sygeplejestuderende, ergo/fysstuderende , lægesekretærelever og falckredderlever. Pædiatrisk Afdeling har desuden en læge tilknyttet, som er ph.d.-studerende. For Familieklyngen gælder, at 6 kliniske lektorer er ansat under Århus universitet, 1 klinisk underviser under VIAUC, 2 uddannelsesansvarlige jordemødre (varetager kliniske undervisning under UCN Ålborg), samt kliniske vejledere (sygeplejersker) i begge afdelinger.

67

De fysiske rammer bør indeholde tre-fire rum til kliniske undervisere, 3 studierum til studerende (jordemoder, sygeplejeelever og medicinstuderende) og 1 til alle lektorer, et til forskningskontor, et til forskningsaktive læger/jordemoder/sygeplejerske. Der er brug for PC ved hvert rum. Tæt ved afdelinger som ambulatorier ønskes samtale og forsøgsrum, hvor information og kliniske undersøgelser kan foretages. Et konference- og undervisningsrum til afdelingen, der evt. kan deles op ved brug for to små grupper. Derudover afholdes kontinuertlig en serie efteruddannelses kurser, som kræver scenarietræningslokaliteter:

1. Team trænings faciliteter til genoplivning af nyfødte og akutte situationer ved fødsler, hvor al personale bliver trænet 2. simulationsstræning af kikkertkirurgi for læger 3. kirurgikurser på blære, tarm, sfinkter og uterus for jordemødre, medicinstuderende og læger.

Som et led i tværfaglig læring bør oprettes studieafsnit, hvor sygeplejestuderende, medicinstud, jordemoderstud, fys studmv kan arbejde sammen om løsning af tværfaglige patientopgaver

Udover afrapporteringen bedes arbejdsgrupperne udar bejde et lille powerpoint med de vigtigste konklusioner med henblik på mundtlig afrapportering Er ikke medsendt afrapportering og udarbejdes først efterfølgende.

Fremlæggelse for HL 8. november 2011-11-25 Resume Udfordring: sæsonvariationer på børneafd. Udfordring: for få senge Udfordring: for få ambulatorier Udfordring: jordmodercenter i DNV? Herning kommune? Fremlægggelse 08.11.11 Adskille voksne fra børn Fødende uden om akutmodtagelsen – kortest mulig vej til fødestue Sectiostue tæt på (OP) Føde + barsel sammen – personale flekser C1 + C2 sammen – personale flekser Familieambulatoriet 4 rum

68

Flere fødsler i fremtiden 3150? Hotel!! Intern modtagelse på C1 Fremvisningsrum Skolefaciliteter

69

Intensiv- og intervensionsklyngen

Resume og konklusion Arbejdsgruppen anbefaler, at kapaciteten af intensiv- og interventionsklyngen justeres i henhold til nedenstående:

Nuværende Programgrundlag Anbefaling Intensive senge

13

16

14

Intermediære senge

4

5

5

Endoskopirum

5

9

7

Operationsstuer (stationær)

18

16

16

Opvågningspladser (stationær)

20

28

24

Operationsstuer (dagkirurgi)

6

25

12

*Opvågningspladser (dagkirurgi)

10

36

16

**Undersøgelsesrum

3

0

4

* Arbejdsgruppen anbefaler, at de 16 pladser suppleres med 30-32 hvilepladser. ** Arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes 4 undersøgelsesrum til et anæstesiologisk ambulatorium til varetagelse af den præoperative anæstesiologiske vurdering af alle operationspatienter i DNV-Gødstrup. Arbejdsgruppens øvrige anbefalinger er beskrevet i bilag 1: Skematisk oversigt: kapacitet, rum og funktionalitet samt sammenhænge og relationer. Arbejdsgruppens sammensætning Intensiv- og intervensionsklyngen har haft repræsentation fra alle de afdelinger som har primær andel i operationsaktiviteten og intensivafsnittet på tværs af matriklerne i Hospitalsenheden Vest. Intensiv- og intervensionsklyngen blev på den baggrund en relativ stor arbejdsgruppe med omkring 22 deltagere. Klyngens sammensætning fremgår af kommissoriet, jf. bilag 2. Arbejdsgruppens kommissorium Intensiv- og intervensionsklyngens formål var:

70

• At gennemgå og kvalitetssikre programgrundlaget på intensiv- og intervensionsområdet med henblik på tilpasning af helhedsplanen for DNV-Gødstrup.

• At gennemgå om programgrundlagets formuleringer vedr. intensiv- og

intervensionsområdet fortsat er dækkende og relevante.

• At gennemgå sammensætningen af klyngen med henblik på at optimere denne i forhold til relationer, arbejdsgange og patientflow.

Arbejdsgruppen har konkret drøftet og vurderet:

4. Rum og funktionalitet 5. Dimensionering 6. Sammenhænge og relationer

Arbejdsgruppen har på den baggrund fremsat forslag til justeringer og præciseringer af programgrundlaget. Jf. bilag 1: Skematisk oversigt: kapacitet, rum og funktionalitet samt sammenhænge og relationer. Følgende har ikke været drøftet i gruppen:

• Ledelsesstruktur • Specifik indretning af rum og lokaler

Intensiv- og intervensionsklyngens kommissorium fremgår af bilag 2.

Opgaver til klyngens medlemmer Intensiv- og intervensionsklyngen har arbejdet i plenum på klyngemøderne. Der har ikke været nedsat underarbejdsgrupper i forløbet. Der har ikke været inddraget eksterne oplægsholdere eller ekstern konsulent bistand. Intensiv- og intervensionsklyngen har i sit arbejde taget udgangspunkt i indholdet i af: Det nye hospital i Vest – DNV-Gødstrup. Programgrundlag, november 2010. Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal rum Intensiv- og intervensionsklyngen har gennemgået de forskellige hovedområder, som klyngen finder Intensiv- og intervensionsklyngen som udgangspunkt bør indeholde. Hovedområderne er:

- Intensive og intermediære senge - Stationære operationsstuer - Stationære opvågningsstuer - Dagkirurgiske operationsstuer - Dagkirurgiske opvågningspladser - Endoskopirum - Fremtidige behov for funktioner og rum.

Inden for disse hovedområder er der bl.a. blevet beskrevet: rumtyper, antal, særlige krav til rummene samt sammenhænge til andre funktioner/rum. En nærmere beskrivelse findes i bilag 1: Skematisk oversigt: kapacitet, rum og funktionalitet samt sammenhænge og relationer.

71

Bilag 1: Skematisk oversigt: Kapacitet, rum og funktionalitet samt sammenhænge og relationer.

Kapacitet Rum og

funktionalitet Sammenhænge og relationer

Intensive og intermediære senge (jf. note 1)

Programgrundlaget fastsætter kapaciteten til 16 intensive og 5 intermediære senge. Arbejdsgruppen anbefaler at der afsættes til:

- 14 intensive senge. - 5 intermediære senge.

Sengepladser

Af hensyn til fleksibiliteten bør intensive og intermediære sengepladser bestykkes ens og tilbyde de samme muligheder for overvågning og behandling.

Intensiv dialyse Alle intensive senge skal indrettes med vandtilførsel og afløbsforhold til hæmodialyse. Dette er ikke nødvendigt ved de intermediære senge.

Isolationsstuer 4 intensive senge på enestuer bør indrettes til behandling af infektionsmedicinske patienter. Stuerne bør indrettes så patienter der frembyder alvorlig smitterisiko kan køres ind på stuen fra det fri eller alternativt fra et i øvrigt ubenyttet gangareal.

Decentrale laboratoriefaciliteter Der anbefales, at der er umiddelbar tilgang til decentrale laboratoriefaciliteter med bl.a. blodgas-analyse og koagulationsundersøgelser.

Vagtværelser Der skal døgnet rundt være mulighed for umiddelbar assistance fra de vagthavende læger. Vagtfaciliteter med vagtværelser bør derfor placeres i kort afstand fra Intensiv afsnittet.

Konferencelokale Intensiv afsnittet bør indrettes med faciliteter til de daglige patientorienterede konferencer mellem læger fra Intensiv afsnittet, plejepersonalet og stamafdelingernes læger.

Undervisning, m.v. Intensiv afsnittet bør indrettes med uddannelses, forskning og studierum.

Opholdsområde til pårørende Intensiv afsnittet bør indrettes med opholdsområde til pårørende.

Medicoteknisk værksted Det anbefaler, at der indrettes decentrale værksteds faciliteter

I prioriteret rækkefølge:

Stationær opvågning Intensiv afsnittet og det stationære opvågningsafsnit skal opfattes som en funktionel enhed. Det er typisk samme plejepersonale, der arbejder på begge afsnit - og der flyttes hyppigt patienter mellem afsnittene: Dårlige opvågningspatienter med stort observationsbehov flyttes over i Intensiv afsnittet. I perioder med kapacitetsproblemer i Intensiv afsnittet kan intensivpatienter behandles i Opvågningsafsnittet. Intensiv afsnittet bør derfor placeres i nær relation til den stationære opvågning.

Overnatning til pårørende Intensivafsnittet anbefaler at have adgang til overnatningsmuligheder til pårørende, eventuelt i forbindelse med et patienthotel.

Stationær Operationsgang Mange intensive patienter gennemgår multiple operative indgreb. Intensiv afsnittet bør derfor placeres i kort afstand til den stationære operationsgang.

Røntgenafdeling Intensiv afsnittet bør placeres i kort afstand af Røntgenafdeling.

Blodbank Intensiv afsnittet behandler patienter med akut ukontrollabel blødning. Intensiv afsnittet bør derfor placeres i kort afstand fra blodbanken, alternativt med automatiseret transportsystem der tillader transport af blod og blodprodukter uden unødig ventetid.

Akutafdeling og skademodtagelse En væsentlig del af Intensiv afsnittets patienter kommer via Akutafdelingen. Intensiv afsnittet bør derfor placeres i kort afstand af Akutafdelingen.

Medicinske Afdeling og Kirurgisk Afdeling Størstedelen af patienterne i Intensiv afsnittet har stamafdeling inden for Medicinsk Afdeling og Kirurgisk

72

Kapacitet Rum og funktionalitet

Sammenhænge og relationer

til vedligehold og reparation af intensiv afdelingens medicotekniske udstyr.

Afdeling. Der er et tæt samarbejde med daglig stuegang og tæt samarbejde om kritisk syge patienter i vagten.

Stationære operationsstuer (jf. note 2)

Programgrundlaget for DNV angiver antallet af stationære operationsstuer til 16, hvilket gruppen finder passende. Det skal dog bemærkes, at kapacitetsberegningen er forbundet med betydelig usikkerhed. Såvel specialeplanlægning som den faglige udvikling kan ændre dramatisk ved behovet for antallet af stationære operationsstuer.

Abdominalkirurgi 2-3 stuer.

Urinvejskirurgi 2-3 stuer

Ortopædkirurgi 4 stuer.

Gynækologi / Obstetrik 2 stuer.

Øre, næse, halskirurgi 5 stuer.

Øjenkirurgi Specialet har ikke behov for operationsstuer på stationær operationsgang.

Venteområde For at sikre rationel drift med korte udskiftningstider på operationsstuerne bør der indrettes med et venteområde med plads til 6-8 senge, således at patienter kan hentes til operationsgangen i god tid inden operationen.

Forberedelsesrum Anvendelsen af neuromuskulære blok er i rivende udvikling. Effektiv udnyttelse af operationsstuerne fordrer, at blok kan anlægges i separate forberedelsesrum inden patienten kommer ind på operationsstuen. Arbejdsgruppen anbefaler indretning af 8 forberedelsesrum svarende til 1 rum for hver 2 operationsstuer.

Operationsstuer Programgrundlaget lægger vægt på fleksibilitet. Det angives, at operationsstuer principielt skal indrettes ens, bortset fra de tilfælde hvor særlig indretning eller udstyr tilsiger, at dette ikke kan lade sig gøre. Følgende ønsker til særlig indretning er meldt ind fra de skærende specialer:

Abdominalkirurgi Stuerne indrettes som integrerede stuer med faciliteter til laparaskopisk og endoskopisk kirurgi.

Urinvejskirurgi Stuerne indrettes som integrerede stuer med faciliteter til laparaskopisk og endoskopisk kirurgi.

Ortopædkirurgi Stuerne indrettes til protesekirurgi med laminart air-flow.

Gynækologi / Obstetrik Stuerne indrettes som integrerede stuer med faciliteter til laparaskopisk og endoskopisk kirurgi. Stuerne skal endvidere have adgang til faciliteter til modtagelse og behandling af nyfødte børn efter kejsersnit.

Øre, næse, halskirurgi 3 stuer med loftshængt øremikroskop og 1 stue til CAS FESS kirurgi (computerassisteret kirurgi) Øjenkirurgi


Sterilcentral Der er en kontinuerlig trafik af gods mellem operationsgang og sterilcentralen: Urene instrumenter sendes fra operationsgang mod sterilcentral. Sterile instrumenter og forbrugsvarer sendes den modsatte vej. Sterilcentralen bør placeres således, at gods kan transporteres i elevator eller automatisk transportsystem uden unødig ventetid.

Fødegangen Nationale standarder sætter snævre tidsgrænser for det akutte kejsersnit. Fødegangen bør derfor placeres i nær relation til den stationære operationsgang med kortest mulige afstand til de obstetriske operationsstuer.

Opvågningsafsnittet Næsten alle patienter der opereres på de stationære operationsgang skal gennem opvågningsafsnittet for postoperativ overvågning. Kort afstand mellem operationsgang og opvågningsafsnit er en forudsætning for rationel drift med korte udskiftningstider på operationsstuerne.

Blodbank Operationsgangen behandler patienter med akut ukontrollabel blødning. Blodbanken bør derfor placeres i nær relation til den centrale operationsgang eller alternativt med automatiseret transportsystem, der tillader transport af blod og blodprodukter uden unødig ventetid.

Vagtværelser Der skal døgnet rundt være mulighed for umiddelbar assistance fra læger, operations- og anæstesisygeplejersker. Vagtfaciliteter med vagtværelser bør derfor placeres i kort afstand fra stationære operationsgang.

Assistancer og ydelser til eksterne lokationer Den stationære operationsgang har en omfattende udadrettet aktivitet til lokationer uden for selve Intensiv- og interventionsklyngen. Noget af aktiviteten sker planlagt, meget sker akut. Nogle lokationer kræver assistance flere

73



Specialet har ikke behov for operationsstuer på stationær operationsgang.

Nyfødte børn efter kejsersnit Der bør indrettes et eller flere rum til behandling af nyfødte efter kejsersnit. Der skal være direkte adgang fra de OP-stuer, hvor der foretages kejsersnit til ’børnerummet’. Rummet skal indrettes med de nødvendige faciliteter som Sechers borde og kuvøser. En del af disse børn skal transporteres til Neonatal afsnittet. Transportvejen mellem de obstetriske OP-stuer og Neonatal afsnittet bør være kort.

Decentrale laboratoriefaciliteter Umiddelbar tilgang til laboratoriefaciliteter som blodgasanalyse og koagulationsundersøgelser er nødvendig.

Medicoteknisk værksted Den stationære operationsgang har betydelige mængder højteknologisk medicoteknisk udstyr. Det anbefales, at der indrettes lokale værksteds faciliteter til vedligehold og reparation af dette udstyr.

gange dagligt, enkelte lokationer kræver kun assistance med ugers mellemrum.

• Akutafdelingen o Traumemodtagelsen o Modtagelsen

• Billeddiagnostisk afdeling o CT-scanning o MR-scanning o PET-CT o Øvrige røntgen og ultralydsrum

• Kardiologisk afdeling o DC-konvertering i sengeafsnittet o Kardiologisk laboratorium

• Psykiatrisk afdeling o ECT-behandlinger

En detaljeret beskrivelse af disse forhold er omfattende og ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium. Men det bør sikres i processen, at der skabes hensigtsmæssig indretning og adgangsforhold omkring de eksterne lokationer.

Stationære opvågningsstuer (jf. note 3)

Programgrundlaget for DNV sætter kapaciteten til 28.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indrettes 24 opvågningspladser.

Børn 4 ud af de 24 opvågningspladser bør indrettes til modtagelse af børn.

Intensiv og intermediær senge Opvågningsafsnittet anbefales at være placeret i nær relation til Intensiv og intermediær afsnittet Intensiv, intermediær og opvågningsafsnit skal betragtes som en funktionel enhed. Det er typisk samme plejepersonale der arbejder hen over alle afsnit, og patienter kan flyttes mellem enhederne. Stærkt observationskrævende opvågningspatienter kan flyttes ind på intermediær eller intensiv senge. Og i perioder med kapacitetsproblemer i intensivafsnittet kan der ligge intensivpatienter i opvågningsafsnittet.

Dagkirurgiske operationsstuer (jf. note 4)

Programgrundlaget for DNV sætter kapaciteten til 25 dagkirurgiske operationsstuer. Det forekommer at være overdimensioneret: Arbejdsgruppen anbefaler således, at kapaciteten justeres til 12 dagkirurgiske operationsstuer fordelt på

Operationsstuer For at sikre den langsigtede fleksibilitet bør operationsstuer til dagkirurgi og stationær kirurgi være ens.

Forberedelsesrum Arbejdsgruppen anbefaler, at der indrettes 2 forberedelsesrum i det dagkirurgiske operationsafsnit. Anvendelsen af neuromuskulære blok er i rivende udvikling. Effektiv udnyttelse af operationsstuerne fordrer at blok kan


Sterilcentral Der er en kontinuerlig trafik af gods mellem dagkirurgien og sterilcentralen: Urene instrumenter sendes fra dagkirurgien mod sterilcentral. Sterile instrumenter og forbrugsvarer sendes den modsatte vej. Sterilcentralen bør placeres således, at gods kan transporteres i elevator eller via automatisk transportsystem.

74



følgende måde:

Abdominalkirurgi 4 stuer.

Urinvejskirurgi 1 stuer

Ortopædkirurgi 4 stuer.

Gynækologi / Obstetrik 2 stuer.

Øre, næse, halskirurgi 0

Øjenkirurgi 1.

anlægges i separate forberedelsesrum inden patienten kommer ind på operationsstuen. Herved minimeres udskiftningstiden til operationerne.

Dagkirurgiske opvågningspladser De dagkirurgiske operationsstuer danner sammen med de dagkirurgiske opvågningspladser en egen funktionel enhed.

Stationære operationsstuer Synergi ved placering i relation til stationære stuer.

Stationær Opvågning Et mindre antal dagkirurgiske patienter går til den stationære opvågning til postoperativ observation.

Dagkirurgiske opvågningspladser (jf. note 5)

Programgrundlaget for DNV definerer kapaciteten til 36 dagkirurgiske opvågningspladser. Arbejdsgruppen anbefaler, at antallet justeres til 16 dagkirurgiske opvågningspladser suppleret med 32 hvilepladser.

Det dagkirurgiske område bør indrettes så det naturligt understøtter flowet i det dagkirurgiske patientforløb.

Receptionsområde Da dagkirurgiske patienter møder ambulant er der behov for et receptionsområde, hvor patienten kan modtages og afvente det videre forløb.

Sekretariat Der er behov for en sekretariatsfunktion til booking, journalskrivning og serviceopgaver i receptionsområdet.

Hvileområde Hvileområdet anvendes til omklædning og klargøring af patienten til operation. Efter det operative indgreb anvendes hvileområdet igen til påklædning samt afsluttende behandling og samtaler inden hjemsendelsen. Hvileområdet skal indrettes med hvilestole.

Opvågningspladser Opvågningspladserne bør indrettes med senge og basale overvågningsfaciliteter.

Børn 2 opvågningspladser bør indrettes til modtagelse af børn

Personalefaciliteter

Dagkirurgiske operationsstuer De dagkirurgiske opvågningspladser bør placeres i nær relation til de dagkirurgiske operationsstuer.

75



Af hensyn til opnåelse af effektivt flow bør stationær kirurgi og dagkirurgi holdes adskilt. Den dagkirurgiske funktion bør derfor indrettes med selvstændige personalefaciliteter.

Endoskopirum (jf. note 6)

Programgrundlaget for DNV sætter kapaciteten til 9. Der er aktuelt i HEV 4 – 5 rum der anvendes til gastroenterologiske endoskopier. Specialerne forventer, at den kommende screening for colorektal cancer vil betyder væsentlig flere undersøgelser. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i DNV afsættes 7 endoskopirum til et dedikeret gastroenterologisk endoskopiafnit.

Receptionsområde Hovedparten af patienterne til endoskopiafsnittet kommer ambulant. Der er derfor behov for et receptionsområde, hvor patienter kan modtages og afvente det videre forløb.

Sekretariat Der er behov for en sekretariatsfunktion til: booking, journalskrivning og serviceopgaver i receptionsområdet.

Anæstesi Undersøgelserne i endoskopiafsnittet foretages typisk med anæstesiologisk assistance enten i form af sedation eller som generel anæstesi. Endoskopi rummene skal derfor indrettes til anæstesi med alle de nødvendige installationer og anæstesiapparater.

Hvileområde Der er behov for et hvileområde, hvor patienter efter undersøgelser i sedation kan observeres indtil de er klar til hjemsendelse. Arbejdsgruppen anbefaler indretning af 14 hvilepladser.


Gastroenterologisk ambulatorium Der kan opnås betydelig synergi ved at placere endoskopiafsnittet i nær relation til de gastroenterologiske ambulatorier.

Anæstesi ambulatoriet Et stort antal af patienterne til endoskopiafsnittet møder frem på henvisning fra egen læge uden forudgående kontakt til hospitalet. Disse patienter skal gennemgå en præoperativ anæstesiologisk vurdering inden undersøgelsen. Endoskopiafsnittet bør placeres i kort afstand fra anæstesiambulatoriet.

Stationære opvågningsafsnit Der planlægges ikke selvstændige opvågningsfaciliteter i endoskopiafsnittet. Patienter der har været i generel anæstesi må derfor overføres til det stationære opvågningsafsnit for postoperativ overvågning. Endoskopi afsnittet bør placeres i kort afstand til den stationære opvågning.

Fremtidige behov for funktioner og rum (jf. note 7)

Programgrundlaget for DNV sætter kapaciteten til 3 undersøgelsesrum.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes 4 undersøgelsesrum til et anæstesiologisk ambulatorium.

Receptionsområde Der er behov for et receptionsområde hvor patienten kan modtages og afvente det anæstesiologiske tilsyn.

Sekretariatsfunktion Anæstesiambulatoriet har behov for sekretærbistand . Der kan opnås en betydelig synergi ved at placere anæstesiambulatoriet i relation til andre enheder med ventefaciliteter og sekretariat som et ambulatorium fra et af de skærende specialer eller den dagkirurgiske enhed.


Gastroenterologisk endoskopiafsnit og de skærende specialers ambulatorier Anæstesi ambulatoriet bør placeres i nær relation til de afsnit der hyppigst stiller operationsindikationer.

Klinisk biokemisk afdeling og billeddiagnostisk afdeling Anæstesi ambulatoriet vil hyppigt ordinere supplerende undersøgelser som blodprøver og røntgenbilleder.

De skærende specialers sengeafdelinger Der vil være udadrettet aktivitet fra anæstesiambulatoriet til de skærende specialers sengeafdelinger. Afstanden til sengeafdelingerne bør derfor være kort.

76



Note 1: Intensive og intermediære senge

Intensiv afsnittet varetager pleje observation og behandling af hospitalets mest kritiske syge patienter med svigt af et eller flere organsystemer. Afsnittet anvender højteknologisk medicoteknisk udstyr som respiratorer, dialyseapparater og avanceret overvågningsudstyr. De intensive senge er bemandet med specialuddannet personale. Aktiviteten på landets intensivafsnit er generelt meget vekslende. Længere perioder med lav aktivitet afløses af lange perioder med meget høj aktivitet. Den vekslende aktivitet er en planlægningsmæssig udfordring. I perioder med høj aktivitet kan det være nødvendigt at overflytte kritisk syge patienter til fremmede intensivafsnit. I perioder med lav aktivitet kan den gennemsnitlige belægning blive uacceptabel lav, og det er vanskeligt for personalet at opretholde rutinerne, hvilket er en ledelsesmæssig og organisatorisk udfordring.

Figur 1 Intensiv- og intermediære senges relationer

77

Blodbank

Medicinske og

kirurgiske specialer

Akutafdeling

Røntgen-afdeling

Stationær

operationsgang

Stationær opvågning

Intensive og

intermediære senge

78

Note 2: Stationære Operationsstuer Det må forventes at 80 % af alle stationære operationer afvikles inden for normal arbejdstid, men DNV’s status som akuthospital betyder, at der vil være aktivitet på operationsgangen med afvikling af akutte operationer hovedparten af døgnets timer samtlige årets dage.

Figur 2 Operationsgangens relationer

Vagtfacilitete

r

Blodbank

Fødegang

Sterilcentral

Intensiv

Opvågning

Akutafdeling

med traumemodta

gelse

Operationsga

ng

79

Abdominalkirurgi Specialet forventer at mamma kirurgi samt plastikkirurgi vender tilbage til hospitalsenheden. Specialeplanlægningen kan betyde, at der tilføres afdelingen flere operationer for colorectal cancer, men antalsmæssigt vil det næppe overstige 30 operationer på årsbasis. Man forventer ikke tilførsel af opgaver inden for fedmekirurgi eller kar/thorax.

Urinvejskirurgi Specialet forventer, at den kraftige forskydning i befolkningens alderssammensætning over mod flere ældre vil medføre en stigning i efterspørgslen på urologisk udredning og behandling. Antallet af endoskopiske og laparaskopiske operationer vil øges, men det betyder ikke at tidsforbruget på operationerne nedsættes, snarere tværtimod. Det forventes, at et mindre antal cystoskopier med biopsi (Tur-B/cystoskopi med hexvix) kan omlægges til dagkirurgi.

Ortopædkirurgi Specialet forventer uændret aktivitet.

Gynækologi / Obstetrik Det vurderes, at specialet har behov for 2 stationære operationsstuer.

Øre, næse, halskirurgi Fremover vil der kun være to øre-næse-hals afdelinger i Region Midtjylland. Afdelingen i Gødstrup vil således have et patientunderlagt på op mod 600.000 indbyggere og forventes at skulle foretage 4.500 operationer årligt. Denne produktion vil kunne afvikles på 5 operationsstuer.

Øjenkirurgi Specialet har ikke behov for operationsstuer på stationær operationsgang.

Note 3: Dagkirurgiske operationsstuer Der er ingen fundamentale forskelle på stationære og dagkirurgiske operationsstuer. Udviklingen vil formentlig gøre, at mange af de operationstyper der i dag fortages i stationært regi fremover vil glide over til dagkirurgi. Figur 3 Dagkirurgiske OP-stuers relationer:

80

Sterilcentral


Stationær

operationsgang

Dagkirurgi ske opvågningspla

dser

Dagkirurgi ske operationsstu

er

81

Note 4: Dagkirurgiske Opvågningspladser Det dagkirurgiske patientforløb er karakteriseret ved, at patienten møder fuldt forberedt frem til ambulant operation. Operationsindikationen er stillet ved et tidligere forambulant besøg, eventuelle supplerende undersøgelser og tilsyn er foretaget forud for operationsdagen. Patienten kan derfor opereres uden større forberedelser, og kan typisk forlade hospitalet igen få timer efter indgrebet.

Figur 4 Det dagkirurgiske patientforløb:

82

Receptionsområde

Hvileområde (påklædning og

afsluttende behandling).

Dagkirurgisk

opvågningsplads (postoperativ observation)

Dagkirurgisk

OP-stuer

Hvileområde

(omklædning og klargøring til

operation)

83

Note 5: Endoskopirum Endoskopi er en heterogen gruppe af indgreb, der også fremover vil blive foretaget i vidt forskellige kliniske sammenhænge. Tabel 1: Endoskopier Lokation Antal

Lungemedicin 2 rum til bronchoskopi og EBUS Medicinsk gastroenterologi 2 rum til sigmoideoskopi Abdominal kirurgisk 2 rum til sigmoideoskopi Urinvejskirurgi 3 rum til flexcystoskopier

Ambulatorier

Øre, Næse Hals 5 rum til undersøgelse af næse og svælg Dedikeret endoskopiafsnit Gastroenterologisk 7 rum De decentrale endoskopirum i ambulatorierne ligger uden for intensiv- og interventionsklyngen, og indgrebene der kræver kun undtagelsesvis anæstesiologisk assistance. Endoskopierne på operationsstuerne er behandlet i den skematiske oversigt. Rapporten omhandler derfor alene det dedikerede gastoenterologiske endoskopiafsnit der varetager indgreb som gastroskopi, coloskopi og ERCP.

Figur 5. Endoskopiafsnittets relationer:

84

Note 6: Fremtidige behov for funktioner og rum

Anæstesiambulatorium Alle patienter skal forud for operative indgreb have foretaget et anæstesiologisk tilsyn med en præoperativ vurdering. Det er en forudsætning for rationel drift, at dette tilsyn ikke foretages på selve operationsdagen. Tidligere blev præoperative tilsyn foretaget på sengeafdelingen dagen før operationen, men udviklingen har gjort, at næsten ingen patienter i dag er indlagt op til operative indgreb. I stedet stilles operations indikationen ved et forambulant besøg, hvorefter patienten går hjem for at møde fastende på operationsdagen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at det anæstesiologiske tilsyn kan udføres i umiddelbar tilknytning til det ambulatoriebesøg, hvor operationsindikationen stilles.

Stationær

operationsgang


Anæstesi ambulatorium

Gastroenterol

ogiske ambulatorier

Modtage og

ventefaciliteter

Gastroenterol

ogiske endoskopistue

r

85

Det må forventes, at anæstesiambulatoriet årligt skal foretage op mod 20.000 præoperative tilsyn. Det gennemsnitlige tidsforbrug per konsultation skønnes til 15 minutter. Figur 6. Anæstesi ambulatoriets relationer

Røntgen-afdeling

Klinisk Biokemisk Afdeling

Endoskopiafsnittet

De skærende

specialers sengeafdeling

er

De skærende

specialers ambulatorier

Anæstesi

ambulatorium

86

Fremlæggelse for HL 2. november 2011

Resume Fremlæggelse 02.11.11 Opvågning som buffer Tidvis overbelastning af intensive senge (regionalt) – ej problem her Behandlingstrends indlejret i prognoserne Cancerpakker er indtænkt for coloncancer Centralt skopiområde? Børneanæstesi – udstyr samme som voksne + særlige

børneanæstesiologer Bariatri skal tilgodeses med 1 stue Forberedelsesrum til OP stuer Klyngen beskæftiger sig med aktiviteter som kræver anæstesi

87

Kræftklyngen

Resumé og konklusion

• Man bør i det videre arbejde omkring kræft være opmærksom på at Onkologisk

afsnit ved Viborg blev fusioneret med Onkologisk Afdeling HEV pr. 1. oktober 2011.

• Der er ligeledes et uafklaret område indenfor det hæmatologiske speciale i

forhold til funktioner.

• Der foregår også udredning inden for de kliniske servicefunktioner så som apotekerområdet samt det patologiske område mv.

• Inden for det palliative område, inklusiv hospiceområdet foregår der udredninger

som også kan forventes at få betydning fremadrettet.

• Endelig, vil den nuværende stråleplan for region midtjylland udløbe 2015. • På baggrund af ovennævnte 5 punkter er der adskillige ubekendte i spil, som det

ikke har været muligt at tage med i overvejelserne i programgrundlaget fra november 2010. Rapporten vil dog søge at kvalificere grundlaget med bemærkninger. Dette vil ske indenfor de oplistede områder i programgrundlaget; onkologi, hæmatologi, palliativ team/medicin, stråleterapi samt ”fælles”.

• Der bør i det videre arbejde med DNV inden for kræftklyngen etableres en ny

”baseline”. Denne skal gå ind og kvalificere og validere behov med betydning for kapacitet, funktion, rum og relationer til øvrige klynger mv.

• Vedr. ”udflytning” af det onkologiske speciale, forventes dette på indeværende

tidspunkt at ske i anden fase af DNV projektet.

Indledning Udgangspunktet for kvalificering af programgrundlaget har været samlede drøftelser i kræftklyngen, ligesom der har været afholdt bilaterale møder med forskellige funktioner indenfor kræftklyngens områder og samarbejdsrelationer.

Resultatet af klyngens arbejde er afrapportering fra klyngen ud fra den udleverede standardskabelon fra projektsekretariatet. Der er blevet udarbejdet diverse bilag og dokumenter af klyngens medlemmer mv. som understøtter klyngens overvejelser og anbefalinger. Disse bilag er oploaded på DNV-Gødstrup hjemmesiden, hvor klyngens kommissorium også er placeret.

Der er indenfor kræftklyngens områder med fokus på behandling og diagnostik en betydelig udvikling. De overordnede udviklingstendenser går mod mere ambulant behandling og man vil evt. kunne forvente helt nye typer af medicinske behandlinger som supplerer eller erstatter nuværende behandling. Man vil evt. også kunne se ændringer i arbejdsgange og snitflader mellem primær og sekundær sektor.

88

Der skal i den videre planlægning være fokus på det nære og gode patientforløb for hele tiden at sikre patienten optimal kvalitet. Dette kræver fokus på tværfaglig involvering og samarbejde.

Arbejdsgruppens sammensætning Alle ledelsesområder inden for kræftklyngen har været repræsenteret i klyngen, eller blev involveret ved bilaterale møder.

Kræftklyngens var bestykket med følgende medlemmer: Kernegruppen:

Formand: Ledende oversygeplejerske, Margrethe Povlsgaard, Onkologisk Afdeling Ansvarlig overlæge for stråleterapien Henrik Schultz Ansvarlig afdelingssygeplejerske for stråleterapien Annette Boysen Cheffysiker ansvarlig for stråleterapien Ole Nørrevang Ledende overlæge Hanne Linnet, Onkologisk Afdeling Afdelingssygeplejerske Hanne Skytte, Hæmatologisk afdeling Sygeplejerske Kirsten Olesen, Palliativt Team, Onkologisk Afdeling Chefterapeut, Peter Seebach, Ergo og fysioterapiafdelingen Projektleder (for det kliniske indhold) Jens Oluf Bruun Pedersen, Projektsekretariatet DNV-Gødstrup Strategi og planmedarbejder Hanne Ingemann Sørensen (sekretariatet) Kerneressourcepersoner: Hospitalsapoteker Anders Knudsen, Hospitalsapoteket Ledende overlæge Annebirthe Bo Hansen, Klinisk Biokemisk Afdeling Ledende oversygeplejerske Hanne-Birgit Falkesgaard, Røntgenafdelingen Afdelingssygeplejerske Hanne Bundgaard, Onkologisk Afdeling Arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside og Hygiejnesygeplejerske Anette Jensen havde en åben invitation til samtlige møder og deltog efter behov med fokus på arbejdsmiljø og hygiejne.

Arbejdsgruppens kommissorium

Kræftklyngens kommissorium oplister formål og opgaver (vedlagt). I hovedtræk var opgaven:

• At få gennemgået og kvalitetssikret den grundlæggende funktionalitet samt

sammenhænge og relationer inden for kræftklyngen områder på DNV. Dvs. arbejdsgruppen skulle drøfte og vurdere, om programgrundlagets formuleringer om kræftklyngen (side 76 i programgrundlaget) fortsat er dækkende og relevante.

• Arbejdet skal ske som forberedelse til den efterfølgende drøftelse med

totalrådgiveren for DNV, som blev valgt af Regionsrådet d. 28. september 2011.

• Opgavens udgangspunkt er programgrundlaget for DNV af november 2010.

• Arbejdsgruppen fremsætter i fornødent omfang forslag til justeringer og præciseringer af programgrundlaget.

89

Opgaver til klyngens medlemmer

Proces Kræftklyngen har holdt i alt 4 møder, hvor der er arbejdet i plenum.

Der har på møderne været indlæg fra repræsentanter fra de omhandlede områder.

Der blev holdt 6 bilaterale møder i forløbet. Dette gav mulighed for at få involveret yderligere medarbejdere fra de enkelte ledelsesområder, ligesom det gavn ekstra tid til at drøfte mere specifikke områder. De store træk fra de bilaterale møder blev dernæst drøftet på klyngemøderne. Arbejdsgruppen skulle således drøfte og vurdere om programgrundlaget vedr. kræftklyngen var dækkende for, hvordan Hospitalsenheden Vest forventes i fremtiden at håndtere behandling i stationært og ambulant regi, forskning og uddannelse inden for kræftklyngen. Det vil sige, at arbejdsgruppen skulle forholde sig til, hvordan aktiviteten kan håndteres inden for det samlede beregnede areal tildelt kræftklyngen. Det var en præmis for arbejdet, at deltagerne skulle forsøge så vidt muligt at frigøre sig fra de nuværende forhold og tænke nye muligheder for at udnytte lokaler og effektiv anvendelse af de fysiske rum. I denne øvelse var der ligeledes fokus på at DNV-Gødstrup er ”patientens hospital ”, ligesom ”det effektive patientforløb” er omdrejningspunktet. Det skal pointeres, at stråleterapien har været repræsenteret af kolleger fra Århus, da denne er en satellitfunktion.

Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed samt vurdering af det fremtidige behov

Vedr. Onkologi

Som nævnt i resumé og konklusioner skal det bemærkes at fusionen mellem onkologisk afsnit i Viborg med Onkologisk Afdeling HEV er sket efter at programgrundlaget blev udarbejdet i 2010. Volumen af aktivitet vil således være væsentlig større end programgrundlaget antager.

Det forventes, at ambulant behandling i onkologien vil være stigende, ligesom at man vil kunne forvente ny medicinsk behandling. Ud fra nuværende situation vil der fremadrettet være følgende behov:

18 ordinære senge 24 dagpladser kemoterapi 7 undersøgelsesrum

Vedr. kapacitet Hæmatologi

Det påpeges af hæmatologerne, at hæmatologi opfattes som et intern medicinsk speciale og derfor bør placeres sammen med andre internmedicinske grenspecialer i det videre

90

arbejde omkring klynger og snitflader. Dette er bl.a. begrundet i at udredningsforløb, patientforløbet vedr. hæmatologiske patienter oftest sker i fællesskab med øvrige medicinske specialer. Derudover er selve uddannelsesforløbet i høj grad fælles for det internmedicinske speciale, ligesom der sker en fælles rekruttering af læger indenfor intern medicin.

Som nævnt i resumé og konklusioner skal det bemærkes at der er uklarheder omkring den fremtidige dimensionering af det hæmatologiske speciale i RM.

Der forventes, at ambulant behandling vil være stigende inden for det hæmatologiske speciale.

Ud fra nuværende situation vil der fremadrettet være følgende behov:

12 ordinære senge 20 dagpladser/behandlingspladser (bemærk:heldagspladser da det optimale ptt. forløb betyder der er ”sammedagsbehandling”). 5 konsultationsrum (der er 3 i dag dog er behovet 5) 2 biopsirum / undersøgelsesstue

Vedr. Palliativt Team mv. Ud fra nuværende situation vil der fremadrettet være følgende behov: 6 ordinære palliative senge 3 undersøgelsesrum Kræftplan III lægger op til udvidelse af patientgrupper med behov for specialiseret palliativ indsats. Det vil sige, at patienter med livstruende sygdomme som f.eks COLD, hjertelidelser, neurologiske lidelser (f.eks ALS og sclerose) og demente forventes at få adgang til specialiseret palliativ indsats. Desuden lægges der op til tidligere palliativ indsats og dermed også længere palliative forløb

Med flere faggrupper i Palliativt Team og større patientgrundlag, bliver der behov for flere undersøgelsesrum, da det forventes at en del af aktiviteterne vil blive ambulante. Fremtidens palliative team skal fokusere målrettet på et bredt tværfagligt fundament; dvs. fysioterapeut, farmaceut, socialrådgiver, psykolog og præst direkte tilknyttet/ansat i teamet. Der vil også kunne være inddragelse af et antal frivillige. Med hensyn til hospicepladser i regionen, er det mest sandsynligt at en stigning af disse bliver udenfor HEV’s optagerområde, det kan derfor forventes at der bliver behov for flere senge til patienter med behov for indlæggelse til symptomlindring.

Vedr. stråleterapi

Det bemærkes at RM’s stråleplan udløber i 2015, hvor behov og kapacitet evalueres og fremadrettes. Om ca. 8 år vil nuværende acceleratorers funktionstid være opbrugt (under forudsætning af at disse max anvendes 8 timer pr. dag, hvor levetiden ca. er 10 år, eller mindre - typisk 8 år + tilkøb). I programgrundlaget er der planlagt 4 acceleratorer. Klyngen vurderer, at 3 acceleratorer vil være tilstrækkeligt. Den nuværende kapacitet, rum og funktion vil således kunne danne validt grundlag for DNV. Dog skal der i stråleterapien planlægges rum til en PET/CT med faglig begrundelse i diagnostisering og i dosisplanlægning.

91

Der skal etableres et rum til lavvoltsståleterapi til overfladebehandling af hudkræft.

Ud fra nuværende situation vil der fremadrettet være følgende behov:

3 acceleratorer med nødvendige birum og betjeningsrum (som i dag)

Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inden for klyngen

Klyngens medlemmer har givet input til fælles funktioner. Det anbefales, at der indtænkes fælles faciliteter hvor det er relevant og giver værdi for patientforløbet samt for samspil og samarbejde i relevante personalegrupper. Kræftklyngen anbefaler fælles indgang, fælles reception og ventearealer, hvor der i udvalgte områder kan være information indenfor fokusområder og netværksdannelser. Fokusområder kan være ernæring, lær at leve med alvorlig sygdom, Kræftens Bekæmpelse, mestring, psykolog, socialrådgiver o.l. Det bemærkes yderligere, at man i de fysiske rammer skal indtænke en naturlig vidensdeling mellem faggrupperne og patienterne. Et eksempel herpå kan være en aktivering af kræftpatienter i rehabiliteringsforløb mv. Vi anbefaler, at ergo- og fysioterapi/rehabilitering (jf. kræftplan III), tænkes ind i fælles udnyttelse af lokaler der kan være små, store, flytbare vægge, afhængigt af behovet. Rum og rammer for den aktive patient vil være et fokusområde i fremtidens kræftklynge. Det vurderes fra ergo- fysioterapien at der er et behov for 2 rum, hvor der i dag er et til brug for genoptræning og rehabilitering. Kræftklyngen vil have behov for tæt samarbejde med de specialer hvor patienten er udredt / har fået sin diagnose. Det vil sige behov for fælles konferencerum med naturlig adgang til konferenceudstyr, inkl. videokonference. Der er ligeledes behov for tidssvarende IT løsninger til at sikre en hurtig og korrekt udveksling af patientdata. Kræftklyngen vil have behov for samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling, evt. fremskudte funktioner i klyngen, for at kvalificere patient kemoforløb. Kræftklyngen vil have behov for tæt samarbejde med apoteket i forhold til kemoterapi, hvor det er vigtigt at have øje produktions- og transporttid (minimere ventetid for patienten, udnytte fysiske rammer og personalemæssige ressourcer bedst muligt). Der er behov for speciel cytostatikatransport i henhold til glædende retningslinier.

Angående medicinrum, følges anbefalinger fra HEV apotekets retningslinier. Det bemærkes, at der skal ydes service til patienten mht. udlevering af medicin. Denne service skal etableres i samspil med øvrige relevante funktioner.

Angående kræftklyngens samarbejde med Røntgenafdelingen og Nuklearmedicinsk Afdeling, vil indlagte meget alvorlige syge have behov for nærhedsprincip. Hovedparten af klyngens patienter i behandlingsforløb, kontrol forløb og status vil kunne bruge anden indgang.

Angående forskning og uddannelse indenfor kræftklyngens områder, vil der være behov fysisk rum til den patientnære kliniske forskning /protokollerede kræftbehandling. Der udover vil der være behov for at indgå i et større fællesskab med øvrige kliniske og servicekliniske afdelinger i et større forskningsfællesskab på HEV niveau. Overvejelser omkring fleksible fællesrum vil være af stort relevans.

92

Om muligt vurdering af eventuelle fælles faciliteter på tværs af klynger • Se punkt 8.


• N/A. Hjælpeskema for kræftklyngen

Kræftklyngen ønsker at bemærke, at der er uklarhed omkring sammenhængen mellem kapacitet og areal i grundplan. På den baggrund bør nedenstående hjælpeskema undergå yderligere kvalificering i den videre proces.

Emne Nuværende Programgrundlag Forslag til DNV Ordinære senge 24 20 36 Dagpladser /behandlingspladser

38 37 44

Undersøgelsesrum /konsultationsrum

5 11 17

Acceleratorer 2 (plads til 3) 4 3 PET-CT 0 0 1 Forskning og uddannelse (i klyngen)

1 - 3

Fremlæggelse for HL. 8. november 2011 Resume Udfordring: Det hæmatologiske speciales endelige placering Udfordring: Nuværende stråleplan udløber i 2015 Udfordring: Udflytningsplan, hvor skal hæmatologi placeres Hvor mange palliative senge? Omstillingsplan: brug for 16 senge yderligere Omstillingsplan: brug for yderligere 7 behandlingspladser Brug ror 1 PET-CT til dosisplanlægning

93

Neuroklyngen 1. Resume og konklusion

Programgrundlaget dækker ikke Neuroklyngens behov for kapacitet. Dette gælder i forhold til det antal afsatte undersøgelses- og specialundersøgelsesrum. Med hensyn til sengekapaciteten forventes programgrundlaget at være dækkende.

2. Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af arbejdsgruppens kommissorium se bilag 1. Idet Neuroklyngen er en mindre klynge, har afdelingerne haft mulighed for at inddrage to faglige repræsentanter i arbejdet.

3. Arbejdsgruppens kommissorium

Af bilag 1 fremgår arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppen valgte undervejs at aflyse et planlagt møde den 23.8.2011 for i stedet at etablere en videokonference den 21.9.2011 med mulighed for erfaringsudveksling med søsterafdelinger fra Århus Universitetshospital. Temaerne for de planlagte møder fremgik af dagsordenen for det første arbejdsgruppemøde den 6.7.2011 (vedlagt som bilag 2).

4. Opgaver til klyngens medlemmer Arbejdsgruppens medlemmer er blevet bedt løbende om at fremsende informationer og kvalificere data /oplæg, som blev forelagt ved møderne af arbejdsgruppens formand og sekretær.

5. Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal

rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed

5.1. Præmisser for arbejdsgruppen kvalificering af programgrundlaget: Arbejdsgruppen har taget afsat i den nuværende hospitalsplan og den nuværende fordeling af behandlinger mellem hospitalerne i Region Midtjylland. Der kan tænkes flere forhold, som væsentligt vil kunne ændre på patientindtag og hermed kapacitetsbehovet i 2018:

o Ændringer i fordeling af patientbehandling mellem hospitalerne (ændringer af optageområder eller hospitalsstrukturen). Dette kunne optræde mellem RH-Viborg og HEV vedr. trombolysebehandling eller høreklinikken. På nuværende tidspunkt varetages audiologifunktionen i Viborg som en satellit knyttet til den fusionerede ØNH afdeling (jf.omstillingsplanen), men det er usikkert om det i 2018 stadig vil være tilfældet, i så fald vil patienterne skulle behandles i HEV.

o Fordeling af behandlinger mellem private og offentlige udbydere kan også påvirke behovet for kapacitet i 2018. Såfremt flere behandlinger udbydes til private leverandører eller speciallægepraksis vil dette mindske patientoptaget på hospitalet.

På dette grundlag tager arbejdsgruppen afsat i den nuværende driftsmæssige situation, dog har Neurologisk afdeling indarbejdet forventninger til nedlukning af sengekapacitet knyttet til den regionale udredning vedr. apopleksiforløb (omstillingsplanen). Der forventes forsat en to-center model vedr. trombolysebehandling i Region Midtjylland.

5.2. Bemærkninger til programgrundlagets beregningsmodel:

94

Arbejdsgruppen har følgende bemærkninger til beregningsmodellen anvendt til opgørelse af kapaciteten i programgrundlaget for DNV.

• Audiologifunktionen (høreklinikken) er ikke indarbejdet i Neuroklyngens kapacitetsopgørelse. Det vil sige, at audiologis aktivitet ikke indgår i kapacitetsudregning i programgrundlaget. Dette medfører at behovet for ambulatoriekapacitet er undervurderet.

• Det fremgår af audiologifunktionens aktivitet, at Høreklinikken gennemfører et stort antal endoskopier. Det er afgørende, at denne aktivitet indarbejdes i Neuroklyngens kapacitetsbehov, idet disse endoskopier foretages i specialundersøgelsesrum i Høreklinikken og ikke indgår i et dagkirurgisk koncept. Derfor skal rumtildeling, der formentlig indgår i kapacitetsopgørelsen vedr. dagkirurgisk kapacitet i DNV i stedet indgå i Neuroklyngens fysiske kapacitet.

• Antallet af specialundersøgelsesrum er i programgrundlaget udregnet med en præmis om, at afdelingernes behov for specialundersøgelsesrum vil kunne dækkes ved en forøgelse på 25 % af de tildelte undersøgelsesrum. En sådan ”mekanisk” beregning kan ikke anvendes, idet specialerne audiologi, oftalmologi og delvis neurologi varetager behandlinger, som forudsætter adgang til specialeundersøgelser. Dette medfører et behov for indretning af specialundersøgelsesrum, som alene kan benyttes af det enkelte speciale.

• Oftalmologi og audiologi specialerne, som indgår i Neuroklyngen er i høj grad specialer som driver deres virke i ambulant regi. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at en forventning om en 50 % aktivitetsstigning inden for oftalmologi og audiologi ikke kan tage afsat i en omlægning fra stationær til ambulant behandling, men alene i patienttilgang pga. den demografiske udvikling i befolkningen og hermed øget sygdomshyppighed, eller fordi der frem mod 2018 udvikles nye behandlingsformer, som skaber en øget efterspørgsel. Samtidig understreger Høreklinikken at specialundersøgelsesrum allerede i dag er i brug 7 timer dagligt, hvilket medfører, at rumanvendelsen ikke kan optimeres yderligere uden at der direkte skal være tale om udvidet åbningstid.

Samlet set forventes den ambulante aktivitet i 2018 for Neuroklyngen at udgøre følgende: Samlet aktivitet for Neuroklyngen som varetages i ambulantregi i undersøgelsesrum og specialundersøgelsesrum

2018 (indarbejdet forudsætning om 50 % stigning af aktiviteten i forhold til 2007)

Amb.und. Neurologisk afd. 13.313 Amb.und. Øjenafdeling 19.841 Amb.und. Audiologi (*) 8.271 Endoskopier Audiologi (**) 5.000 Samlet amb.aktivitet i 2018 46.425 (*) ikke indarbejdet inden for Neuroklyngen i programgrundlaget (**) ikke indarbejdet inden for Neuroklyngen i programgrundlaget. Der estimeres en fordobling af antallet endoskopier fra gældende aktivitet i 2010 til 2018

95

5.3. Bemærkninger til klyngedannelse i DNV Ergo- og Fysioterapi er i dag placeret i programgrundlaget som en særskilt fælles funktion. Ergo- og Fysioterapi afdeling kan i fremtiden være placeret i flere kliniske klynger (eksempelvis i Thorax-, kredsløb-, hormon- og bevægeapparatklyngen eller/og Neuroklyngen). Arbejdsgruppen har drøftet, hvilke faglige områder, der kunne binde afdelingerne tættere sammen i Neuroklyngen. Følgende temaer blev nævnt:

• Fys- og ergo (tværfaglige ind- og udgående teams ifølge MTV-rapport for hjerneskadeområdet 2011)

• Fonetri (synkebesvær, talevanskeligheder, hørevanskeligheder) • Audiologi (svimmelhed, berøringsflade for områderne neurologi og audiologi). • Karin Geisler nævner desuden, at der i den nye lægeuddannelse er forudsat en ”blok”,

som håndterer ”hovedet”, dvs. øjne, næse, hals og øre og neurologi er i samme undervisningsmodul. Dette kunne medvirke til at samle klyngen uddannelsesmæssigt.

Øjenafdeling ser p.t. ingen samspilsmuligheder med audiologi og Neurologisk afdeling. Høreklinikken har specifikke behov i forhold til de bygningsmæssige rammer for at kunne håndtere undersøgelserne. Det er afgørende, at Høreklinikken ikke forstyrres af støj ellers vil dette påvirke driften eksempelvis ved aflysning af undersøgelser. Høreklinikken ser en ideel placering i DNV som et anneks til ØNH afdeling, hvor Høreklinikken fysisk/bygningsmæssigt ikke hænger sammen med resten af hospitalet, men med kort gå-afstand til ØNH. Et andet særligt hensyn er adgangsvejen til Høreklinikken. Der er behov for parkeringsmuligheder tæt på, da der er tale om mange ældrepatienter, som kommer til undersøgelse i Høreklinikken. (Vedlagt bilag 3 redegørelsen fra Audiologifunktionen). Konklusion: Arbejdsgruppen anbefaler at Neurologisk afdeling, Øjenafdeling og audiologifunktion bliver i samme klynge (Neuro) med optimalplacering i forhold til dagkirurgi (jf. Øjenafdelingens operationsstue) og for audiologifunktionen med tæt nærhed til Øre-, Næse- og Halsafdeling. 6. Vurdering af det fremtidige behov for funktioner og rum set i relation til

programgrundlaget

6.1. Vurdering af sengekapacitet: ordinære senge Neuroklynge antal

senge Nuværende kapacitet

Planlagt kapacitet i 2018

programgrundlaget

Revurderet kapacitet i 2018

Neurologi 26 21 21 (*) Neurorehabilitering/ fysiologi 25 18 18 (*) Oftalmologi 1 1 1 (**) Audiologi 0 0 0 Antal senge i alt 52 40 40 (*) Neurologisk afdeling har i den planlagte kapacitet, taget højde for justeringer af sengekapaciteten og kapaciteten til rehabilitering i henhold til, hvad den regionale arbejdsgruppe vedr. apopleksiforløb i Region Midtjylland forventer at indstille til Regionsrådet. Der er ikke taget udgangspunkt i evt. ændringer vedr. trombolysebehandling og hermed forudsat en to-center model, som gælder i dag. (**) Øjenafdeling henviser til, at sengeindlæggelserne i dag begrundes i at patienten har langt til hjemmet eller/og i at der er sociale forhold, der gør det nødvendigt for patienten at blive

96

indlagt til at modtage behandling. I fremtiden kunne løsningen være, at patienter fra Øjenafdelingen overnatter på Patienthotellet. Neurologi Fysiske rammer til pårørende i forbindelse med patientindlæggelse: MTV´analysen viser, ”at familiemedlemmer oplever såvel den første tid efter skaden som senere tidspunkter i forløbet som svære og stressende. Pårørende beskriver tab på flere forskellige områder: Mindre tid til fritidsaktiviteter, sig selv og sine sociale kontakter. Yderlige beskriver nogle pårørende det forandrede parforhold som et svært tab. Gennemgangen finder, at nære pårørende også rammes af psykosociale gener. Nogle oplever en så høj grad af belastning, at der opstår risiko for sygdomme. Derfor peger denne analyse på, at pårørende er vigtige at inddrage i den samlede rehabiliteringsindsats. Der er et behov for at pårørende inddrages i behandlingen og derfor har mulighed for at sove på stuen og/eller på patienthotellet.

6.2. Vurdering af antallet dagpladser Neurologisk afdeling har i dag brug for dagpladser til 6-7 patienter dagligt, dertil vil det med indførelse af det nye patientforløb for apopleksi patienter være behov for yderligere dagpladser til 3 til 4 patienter dagligt. Med hensyn til neurorehabilitering/terapi har ergoterapeuter og fysioterapeuter behov for rum til udredning og rehabilitering til patienter i dagshospitalet (forventes dagpladser til 3 patienter dagligt). Det vil sige alt i alt et behov for dagpladser til 12 til 14 patienter dagligt. 6.3. Vurdering af antallet af undersøgelsesrum

Neuroklynge antal undersøgelsesrum

Nuværende kapacitet


programgrundlaget


Neurologi 12 (*) 6 12 Neurorehabilitering/terapi 2 0 2 Oftalmologi 12 6 16 Audiologi 0 0 0 Antal undersøgelsesrum i alt 26 12 30 (*) De fysiske rammer i Neurologisk afdeling er ikke fulgt med i forhold til udviklingen af aktiviteten på det ambulante område.

Neurologisk afdeling har behov for 12 undersøgelsesrum, som består af 8 undersøgelsesrum, 1 subakutundersøgelsesrum, 1 daghospitalambulatorierum og 2 ambulatorie sygeplejerskerum. Neurorehabilitering/terapi, der henvises til 2 ambulatorierum. Der skal skabes organisatoriske og fysiske rammer, der understøtter kravene til løsning af den multidisciplinære indsats for og med hjerneskadede og øvrige neurologiske patienter. De fysiske rammer i neuroklyngen skal derfor lægge op til, at patienterne stimuleres så meget som mulig til en normal hverdag såvel fysisk, sansemæssigt, intellektuelt, psykologisk som socialt. Behovet for at de fysiske rammer og den multidisciplinære organisation i DNV-Gødstrup sammentænkes er essentiel. Det peger på at indretningen i neuroklyngen skal være aktivitetsorienteret (almindelige daglige aktiviteter), opgaveorienterede og mulighed for at gentage aktiviteterne. Oftalmologi henviser til at der er behov for 16 undersøgelsesrum, som hver indeholder unit med spaltelampe og evt. andet specialudstyr herunder 1 undersøgelsesstue med øjenscanningsfaciliteter.

97

Audiologi skal alene anvende specialundersøgelsesrum, hvorfor disse er beskrevet i næste afsnit. 6.4. Vurdering af antallet specialundersøgelsesrum

Neuroklynge antal

specialundersøgelsesrum Nuværende kapacitet


programgrundlaget


Neurologi 0 0 0 Neurofysiologisk ambulatorium 6 2 4 Oftalmologi 5 2 6 Audiologi 7 0 9 Antal specialundersøgelserum i alt 18 4 (*) 19 (*) Antallet af specialundersøgelsesrum er i programgrundlaget alene beregnet som 25 % af det beregnede antal undersøgelsesrum. Der på dette grundlag på ingen måde taget afsat i de specialfunktioner og nødvendige specialundersøgelser, som neuroklyngens afdelinger skal foretage. Neurofysiologi: EMG, ENG, EEG mfl. diagnostiske undersøgelser Oftalmologi: Der er tale om følgende specialrum: 2 fotorum, 1 perimetrirum, 1 iol-rum, 1 laser rum og 1 rum til HRT, Pentac m.fl. til øjendiagnostisk undersøgelser. Audiologi: Der er tale om følgende specialrum: 4 audiologibokse, 1 faradaysbur til hjernestammeaudiometri, 1 otolaboratorium med overtryk, vacum og udsugning, stinkskab, 2 læge-US med otomiskroskop og 1 vestibulært laboratorium med rotationsstol og elektkronystagmografi.

6.5. Vurdering af antallet dagkirurgiske operationsstuer Øjenafdeling: Afdelingen har behov for 4 operationsstuer, dvs.: 3 operationsstuer i nærhed/forbindelse med hinanden og 1 ambulantundersøgelsesrum skal ligge i tæt tilknytning hertil. 1 operationsstue på dagkirurgi, med eget udstyr og med mulighed for at have patient i generel anæstesi/eller i nærhed af eksempelvis øre/næse/hals op stuer, så anæstesipersonale kan bruges fælles. Dertil har Øjenafdeling behov for 1 observationsrum, præ/post og pleje i forbindelse med operationsstuerne. Observationsrum skal kunne rumme minimum 25 patienter (stole).

6.6. Vurdering af behov for personalerum Arbejdsgruppen har overvejet om der på dette område kan etableres fælles faciliteter eller om alle typer rum også skal splittes op pr. afdeling? Arbejdsgruppen har stillet følgende spørgsmål:

• Hvor mange teamkontorer? Et for hver afdeling eller flere? Plads til hvor mange arbejdspladser pr. teamkontorer?

• Samtalerum? Hvor mange? Kan samtalerum anvendes af flere afdelinger?

98

• Konferencerum? • Mødelokaler? • Kontorer?

Foreløbigt input fra Neurologi: Behov for videokonferencefaciliteter, teamkontorer, samtalerum. Sekretærkontorer: Det er meget svært at spå om behovet for antal sekretærkontorer 10 år frem i tiden. Der kalkuleres med, at indførelsen af EPJ og talegenkendelse på sigt kan reducere antallet af traditionelle lægesekretæropgaver og dermed lægesekretærer. På den anden side viser al erfaring at lægesekretærerne har langt flere arbejdsopgaver i forbindelse med ambulante patientforløb end stationære, og da ambulantaktiviteten forudsættes at stige med 50 %, ligesom der hele tiden kommer nye opgaver til, forventes at der fortsat vil være behov for et sekretariat af en vis størrelse. Da DNV bliver et højtspecialiseret hospital, må sekretariaterne nødvendigvis også være specialiserede, således at sekretærerne er tilknyttet det neurologiske speciale, ligesom der vil være sekretærer, kun tilknyttet øjenafdelingen og audiologisk afdeling. Sekretærarbejdet handler meget om at skabe struktur og overblik, og mange opgaver kræver koncentration, ligesom der er mange telefonsamtaler. Derfor er deciderede storkontorer med mange sekretærer ikke at foretrække, erfaringen fra andre sekretariater viser, at det giver for mange forstyrrelser og stresspåvirkninger. Maks. 3 (måske 4 med en god indretning) sekretærer i hvert kontor vil være at foretrække. Det er vigtigt at etablere en god akustik i sekretærlokaler. Nogle sekretærarbejdspladser kan ligge samlet fx i nærheden af lægekontorer, men der vil også være brug for lægesekretærarbejdspladser spredt rundt på teamkontorer på sengeafsnit, ved akutambulatorium, TCI-klinikker m.fl. som der sandsynligvis bliver flere af i fremtiden. Foreløbigt input fra Oftalmologi: Behov for en selvstændig frokoststue ca. 40 personaler. Behov for 2 sekretærkontorer og 1 reception. Det ene kontor med reception placeres tæt på ventearealet. Det andet kontor placeres i rolig omgivelser, hvor der er mulighed for fordybelse i arbejdet. Behov for 2 konferencerum med mulighed for projektor, evt. kan det ene konferencerum fungerer som frokoststue. Arbejdsgruppen ønsker at drøfte muligheder for synergi og mulighed for fælles miljøer m.h.t personalerum/personalefaciliteter efter at de projekterede arealer bliver offentliggjorte. Derfor har arbejdsgruppen brug for at vende punkt 6.6. én gang til når vinderprojektet er kendt.

6.7. Vurdering af behov for ventefaciliteter/modtagerfunktionen Neurologi: Reception til ambulant virksomhed Da ambulantaktiviteten forventes at stige med 50 %, vil der blive brug for store og indbydende ventearealer med en reception. Man kunne overveje at dele ventearealet og receptionen med andre specialer i neuroklyngen med bedre tilbud til patienter og pårørende som fx cafemiljø samt bedre overblik for personalet over ventetid for patienter, patienternes tilstand m.m. Da patientflowet alene i øjenafdelingen i dag kan andrage et par hundrede patienter på en dag, skønnes det dog, at ved et fælles stort venteområde, vil det være nødvendigt med mindre ventearealer i tæt tilknytning til specialerne. Et meget stort venteområde vil kunne virke overvældende på fx retarderede patienter o.a., ligesom der vil være spildtid for lægen og andet personale, hvis man skal gå langt til det fælles venteareal for at hente næste patient.

99

Oftalmologi: Venterum, alt afhængig af etage og placering af ambulatoriet med behov for 50 ventepladser. Audiologi: I dag oplever Høreklinikken, at der er manglende og ikke tilfredsstillende ventefaciliteter. Mange patienter er ældre mennesker med kørestole og rollatorer (fylder i rummet) og patienterne har ofte ledsagere med, 1 til 2 familiemedlemmer eller plejepersonale. Det er nødvendigt at tage højde for disse behov i DNV. Neuroklyngen har en meget stor ambulantaktivitet, der forudsætter store og samtidig patienttilpassede ventefaciliteter (diverse handicaps). Derfor ønsker arbejdsgruppen at vurdere mere præcist, hvordan ventefaciliteter og modtagerfunktionen indrettes når projektet bliver offentliggjort. Alt i alt forventes modtagerområdet for hele neuroklyngen at kunne rumme 150 personer på engang.

6.8. Vurdering af behov for udannelsesfaciliteter i klyngen Forår og efterår forventes 50 elever og studerende for hele klyngen (tilstede på samme tid). Hermed behov for: Uddannelsesrum til op til 20 mennesker, som anvendes til både gruppeuddannelse og tværfaglig udannelse. Dertil mindre rum til op til 8 mennesker, som kan anvendes til refleksioner, fordybelse og til de kliniske vejledere, praktikvejledere og uddannelsesansvarlige. Større undervisningslokaler til op til 40 personer og forelæsningssal forventes etableret i hospitalets fællesområde.

6.9. Vurdering af behov for forskningsfaciliteter i klyngen Behov for videokonference, bibliotek med pc-arbejdspladser (ro til arbejdet!). Dertil et fælles forskningsrum. Neuroklyngen forudsætter muligheder for at benytte fælles forskningsfaciliteter (CFU) til eksempelvis ph.d.-studerendes kontorer med godt studiemiljø. For at udbygge dette punkt, ønsker arbejdsgruppen information om, hvad der forventes indarbejdet i CFU dvs. centrale forskningsfaciliteter, som kan benyttes af alle afdelinger.

6.10. Vurdering af andre behov Oftalmologi: Med hensyn til skyllerum ønskes vurderet om der er mulighed for at flytte skyllerum til central håndtering af instrumenter med specialuddannet personale. Afdelingen har behov for et stort sterildepot. Audiologi: Høreklinikken har brug for et stort depot til opbevaring af høreapparater og diverse artikler som slanger og kupler, som anvendes hele dagen i forbindelse med open fit tilpasninger. Lokalet skal kunne aflåses, da der opbevares udstyr for et meget stort beløb. 7. Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inden for klyngen Er indarbejdet i de øvrige afsnit. 8. Om muligt vurdering af eventuelle fælles faciliteter på tværs af klynger

100

Neuroklyngen har udarbejdet en skitse, som beskriver de funktioner, som skal håndteres og hvorvidt disse funktioner håndteres i de enkelte afdelinger eller som fælles ramme for Neuroklyngen. Desuden fremgår det af skemaet, hvilke funktioner som ønskes placeret som satellit indenfor klyngen og hvilke funktioner der med fordele kan placeres tæt på en anden klynge. Se skema med funktionerne (Bilag 4). Dertil evt. mulighed for at anvende fælles faciliteter som café/kantine. Arbejdsgruppen har brug for at få indblik i vinderprojektet for at kunne uddybe dette punkt yderligere. Øvrige bilag: Neurologisk afdeling har sammen med Ergo- og Fysiologisk afdeling udarbejdet et notat, som beskriver de faglige målsætninger og behandlingsbehov, som hospitalet i Gødstrup skal understøtte virkeliggørelse af (se bilag 5). Til at visualisere tænkning i indretning af sengeområdet integreret med TCI- og daghospitalsklinikker, er vedlagt en tegning (se bilag 6 ”tegning oversigt over sengeafdeling Neurologi”, åbnes med programmet Windows billede- og faxfremviser). Konklusioner:

1. Neuroklyngens rapport indeholder de oplysninger, som med den tid der har været til rådighed, har været muligt at fremskaffe. Arbejdsgruppen har set på aktiviteten i 2010 og på dette grundlag forsøgt at revidere det forventede behov i 2018.

2. Neuroklyngen har hentet inspiration og sparring i forhold til det foreliggende arbejde

hos søsterafdelinger i Århus.

3. Neuroklyngen vurderer, at der er et stærkt behov for at se klyngernes tilbagemeldinger på tværs af klyngerne. Herunder har Neuroklyngen brug for, at få input fra de tværgående klyngers arbejde for bedre at kunne vurdere specifikke behov inden for Neuroklyngen. Det gælder undervisningsfaciliteter, ventearealer/modtagelse, forskningsfaciliteter, kontorfaciliteter, mødelokalefaciliteter, træningssal, funktionstræningsområde, depotrum, skyllerum m.m. Da DNV-sekretariatet har været optaget af mange møder, har Neuroklyngen ikke haft mulighed for kontinuerligt, at få input fra DNV-sekretariatet med hensyn til oplysninger, der kunne være relevante fra de igangværende tværgående klynger.

4. Neuroklyngen ser meget frem til de nye fysiske rammer, som forventes at løfte de

fysiske faciliteter, således at Neuroklyngen kan håndtere den meget store ambulantbehandlingsaktivitet og rehabiliteringsaktivitet. Opgaver, som bærer præg af patientgrupper, der har særlige behov, herunder inddragelse og deltagelse af pårørende/hjælpere. Dette skaber et særligt behov i forhold til de fysiske rammer dels med hensyn til at kunne rumme pårørende/hjælpere inden for klyngen og dels med hensyn til adgangsforhold og transportadgang i taxa/bil/helikopter.

Fremlæggelse for HL 2. november 2011 Resume Udfordringer består i antallet af undersøgelsesrum i forhold til programgrundlaget. En del af specialundersøgelsesrummene er indeholdt i det dagkirurgiske område

101

Psykiatri Klyngen

Resume og konklusion Arbejdsmiljø Forskellige aspekter af arbejdsmiljø blev diskuteret. Skal der være 2-lags sikring i alle sengeafsnittene? Skal samtale/behandlerrum udstyres med to døre? Det er vigtigt, at holdningen til disse forhold er afklaret inden projekteringen af bygningerne påbegyndes. Dimensionering I programgrundlaget er der forudsat 10 senge til børn og unge. I dag er der 9 børnesenge i Viborg og 6 ungesenge i Herning og midlertidigt 1 ekstra seng i Risskov. Det besluttedes, at der skal tages udgangspunkt i 15 senge til børn og unge. Daghospitalsfunktionens kapacitet skal som minimum være uændret i forhold til både børn og voksne. En forøgelse af kapaciteten vil skulle ske inden for de afsatte kvadratmetre. Der har været stillet spørgsmål ved om 3 pladser i Akutmodtagelsen er nok til psykiatriske patienter. Vurderet ud fra hvor mange patienter, der i 2010 har været indlagt under 48 timer, ser de 3 pladser ud til at være passende. Indretning af samtale/behandlingsrum Rummene må ikke være for små. Der er psykiatriske patienter, der har brug for luft omkring sig. Der kan være børn med til nogle af samtalerne. Børnene skal have mulighed for at røre sig. Tilrettelæggelse af arbejdsgange kan få indflydelse på rummenes placering i forhold til, hvor medarbejderne resten af tiden opholder sig fysisk. Transporttiden på matriklen mellem arbejdspladsen og behandlerkontoret er spildtid. Skal enkeltmandskontorer opretholdes? I givet fald skal det ikke være som et personligt kontor, men som et kontor man kan booke en hel dag, hvor det både bruges til administrativt arbejde og behandlingsarbejde. Der var ikke enighed i gruppen om dette punkt. Nogle argumenterede for enkeltmandskontorer. Psykiatrien vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med oplæg til indretning af psykiatriens kontorer/behandlerrum. Der skal stiles mod nogle principper, som kan bruges både i DNV og DNU, og som kun, hvis det fagligt kan begrundes, afviger væsentligt fra somatikkens indretning. Psykiatri og Socialledelsen tager initiativ til sådan en arbejdsgruppe. Dimensionering af sengeafsnit Det er ikke fastlagt, hvor mange senge der skal være i et sengeafsnit. Psykiatri og Socialledelsen afklarer, hvor store henholdsvis voksenafsnit og børn og unge afsnit skal være. Forskning og undervisning Der blev peget på flg. behov: lokaler til undervisning lokaler til møder arbejdspladser for studerende

102

vejledere Her anføres kort resultaterne fra arbejdsgruppens gennemgang af programgrundlag i forhold til de fremtidige behov 1. Indledning Udgangspunktet for gruppens arbejde har været programgrundlaget for DNV. Endvidere har det spillet ind på detaljeringsgraden, at psykiatrien først indgår i etape 2. Der er planlagt yderligere arbejde om forskellige spørgsmål som forberedelse til den konkrete kravspecifikation 2. Arbejdsgruppens sammensætning Gruppen har været bredt sammensat med repræsentanter fra Herning og Holstebro plus børne- og ungdomspsykiatrien i Herning. Gert Pilgaard har været formand for gruppen. 3. Arbejdsgruppens kommissorium Der er taget udgangspunkt i rammekommissoriet og ikke udformet et mere detaljeret kommissorium. 4. Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed Klyngearbejdsgruppen har ikke forholdt sig konkret til dette punkt, da det kun er de to psykiatriske specialer, der indgår i klyngen. 5. Vurdering af det fremtidige behov for funktioner og rum set i relation til programgrundlaget Dette vil bl. a. blive konkretiseret i den nævnte arbejdsgruppe vedrørende Behandler/samtalerum. 6. Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inden for klyngen Nogle af funktionerne kan placeres centralt, andre skal placeres decentralt. Af sikkerhedsmæssige årsager vil det være hensigtsmæssigt, at noget af undervisningen foregår i eller tæt ved sengeafsnittene. Andre funktioner vil fint kunne varetages i CFU. 7. Om muligt vurdering af eventuelle fælles faciliteter på tværs af klynger En placering tæt sammen med familieklyngen vil give mulighed for fælles udnyttelse af skolestuer og fritidsfaciliteter.

Fremlæggelse for HL den 2. november 2011

Resume Gruppen har endnu ikke forholdt sig til senge og

funktionsrum i detaljer

103

Fremlæggelse 02.11.11

Senge passer nogenlunde.

Sengeafsnit ikke over 15 3 akutte pladser i AA formentlig nok nu Hensigtsmæssige vinduer – glastykkelse – arbejde

i gang 2 døre fra behandlerrum Fokus på overskuelighed Fordeling mellem åben og lukket område Fællesfaciliteter: Skolefaciliteter i børnepsyk Dialog med familieklyngen Særlig indretning af behandlerrum Gerne to planer Hvornår skal dimensioneringen være på plads? Opgaver: Udarbejde konceptmanual

Skolefaciliteter i børnepsyk: Teleundervisning? Fremrykning af psyk. Udflytning til fase 1 Hvordan skal psykiatrien gøres røgfri

104

Service- og logistik klyngen

Resume og konklusion Service- og Logistikklyngen har dels udarbejdet nærværende notat, dels opdateret version 1 af notatet om foreløbige logistiske overvejelser i relation til DNV-Gødstrup. Disse to notater skal samlet ses som afrapportering fra Service- og Logistikklyngen. Man bør i det videre arbejde omkring service og logistik være opmærksom på de overvejelser, der foregår i regionen med hensyn til koordinering og eventuel fælles planlægning af apoteksområdet, sterilcentralområdet og køkkenområdet på tværs af hospitaler. DNV/HEV bør aktivt søge indflydelse i de arbejdsgrupper og den beslutningsproces, som forventes iværksat i løbet af efteråret 2011. Indtil der foreligger en afklaring af disse områder i Regionen, bør DNV uændret planlægge ud fra en præmis om etablering af apotek, sterilcentral og centralkøkken/afsnitskøkkener på DNV-Gødstrup på linje med programgrundlaget. Der er behov for at få IT-området involveret i planlægningen af DNV-Gødstrup. Der skal findes plads til omkring 6-8 it-support-medarbejdere samt eventuelt til de 20-25 regionale it-medarbejdere, som i dag er placeret i Regionshuset i Holstebro. IT-funktionen placeres på DNV i tæt relation til det tekniske- og medico-tekniske område i forsyningsbyen. Klyngen anbefaler, at der i forsyningsbyen etableres en central varemodtagelse med egen indkørsel og 2-3 skærmede aflæsningssteder. Der skal i varemodtagelsen være de fornødne faciliteter til modtagelse af forbrugsvarer, medicin, hjælpemidler, mv. Sterilcentralen (genbehandlingsfunktionen) anbefales placeret tæt på OP og ikke i forsyningsbyen, jf. programgrundlaget. Levering af afdelingspakkede sterile og usterile forbrugsartikler vil fremadretett foregå via den regionale vareforsyningsmodel.

Hjælpemiddelenheden anbefales placeret i forsyningsbyen, bl.a. da der er behov for reparations- og lagerfaciliteter samt gode til- og frakørselsforhold.

Der anbefales, at der etableres fleksible multi-servicerum i relation til en eller flere klynger sammen. Disse multirum vil kunne bruges i fællesskab af Driftsafdelingen, Teknisk Afdeling og Medico-teknisk afsnit, it-afdelingen, eksterne leverandører af apparatur og klinikken. I multirummene vil senge, hjælpemidler, apparatur, mv. kunne rengøres, vedligeholdes og eventuelt repareres i et vist omfang, uden at skulle transporteres til et centralt sted på hospitalet. Etablering af koordinerede og fleksible multirum vil dermed reducere behovet for centrale værksteder og serviceområder. Af programgrundlaget fremgår, at man skal bruge hele døgnet til udførelse af logistikopgaver. Klyngen finder, at man bør bruge en større del af døgnet, og særligt på de områder, hvor det er hensigtsmæssigt. Serviceassistenterne anbefales fremover at skulle varetage yderligere service- og logistikopgaver, herunder håndtering af afdelingernes vare- og linnedforsyning ud fra en aftalt servicekontrakt med den enkelte afdeling. Klyngen anbefaler, at der tilstræbes en vis ensartethed for alle birum i afdelingerne/klyngerne, både mht. sammenhæng, størrelse, beliggenhed og funktionalitet. Birum omfatter her skyllerum, rengøringsrum og depoter mv.

105

Klyngen anbefaler, at der iværksattes relevante innovations- og udviklingsprojekter ved innovationscentret, blandt andet i forhold til udvikling af et kombineret skylle-/rengørings-/depotrum.

Det skal sikres, at der er afsat fornøden plads til tekniske installationer i DNV-Gødstrup. Et konsulentfirma har anslået, at omkring 30% af bruttoarealet skal afsættes til tekniske installationer på hospitaler. De 9.000 m2 afsat i programgrundlaget virker på den baggrund ikke umiddelbart som et stort areal til teknik, men dette skal analyseres nærmere sammen med den kommende totalrådgiver. Areal afsat til diverse lagre/depoter kan reduceres ved hjælp af investering i ny lagerstyringsteknologi.

Kliniske funktioner og kliniske servicefunktioner vil blive influeret af de løsninger, der bliver valgt på service- og logistikområdet. Det er derfor vigtigt, at dette notats overvejelser og anbefalinger drøftes med de øvrige klynger.

Indledning Service- og logistikområdet influerer på både drift og indretning af hospitalet, og derfor skal anbefalingerne og resultaterne fra service- og logistikklyngen koordineres tæt med de øvrige klyngers arbejde.

Udgangspunktet for opgaven med kvalificering af programgrundlaget har været arbejdsdokumentet ”Foreløbige logistiske overvejelser i relation til DNV-Gødstrup”, version 1. Klyngen har valideret og justeret dette notat i en opdateret version 2. Dette notat indgår således som en del af afrapporteringen fra Service- og Logistikklyngen sammen med notat den rapportering, som klyngen har udarbejdet ud fra den udleverede standardskabelon for alle klynger. Der er undervejs i processen blevet udarbejdet diverse bilag og dokumenter af klyngens medlemmer, som understøtter klyngens overvejelser og anbefalinger. Disse bilag er oploaded på DNV-Gødstrup hjemmesiden, hvor klyngens kommissorium også er placeret.

Der er på indeværende tidspunkt en række service- og logistikområder, som forventes at undergå en regional udredning mhp på evt. ændret opgavevaretagelse. Det drejer sig om apoteksområdet, sterilcentralområdet og køkkenområdet. Der skal i det kommende planlægningsarbejde i DNV tages højde for denne usikkerhed.

Arbejdsgruppens sammensætning Alle ledelsesområder inden for service og logistik i Hospitalsenheden Vest har været repræsenteret i klyngen, ligesom der har været holdt såkaldte ”bilaterale møder” mellem hvert enkelt ledelsesområde og formand/sekretær/konsulent for klyngen. Det bemærkes, at service- og logistikklyngen valgte at inddrage den regionale it-afdeling (RM-IT) i klyngens arbejde via et bilateralt møde. Det skyldes, at der er en række områder, hvor den fysiske placering og indretning af logistik- og servicefunktioner har sammenhæng til placeringen af it-funktioner.

Det bemærkes, at der i klyngen ikke har været deltagelse af repræsentanter fra kliniske afdelinger eller kliniske serviceafdelinger, idet dog sterilområdet og apoteket har deltaget i klyngen.

Service- og logistikklyngen var bestykket med følgende medlemmer:

106

• Formand: Chefkonsulent Ole Teglgaard, Projektsekretariatet DNV-Gødstrup, Staben • Jens Peter Østergaard, Driftschef, Driftsafdelingen • Bent Graugaard, Konsulent, Service og Logistik • Gurli Jakobsen, Afdelingssygeplejerske, Sterilcentralen Herning, Anæstesiologisk

Afdeling • Gertrud Skipper, Ergoterapeut, leder af hjælpemiddelenheden, Driftsafdelingen • Hanne Sahl, Økonoma/Kostkonsulent, Køkkenområdet, Driftsafdelingen • Thorkild Vandborg, Afdelingsleder, Teknisk Afdeling • Bjørn Pedersen, Teknisk Chef, Teknisk Afdeling • Jan Ole Olesen, Serviceleder, Serviceområdet, Driftsafdelingen • Anders Knudsen, Hospitalsapoteker, Hospitalsapoteket • Bente Fjordside, Arbejdsmiljøkoordinator, Staben • Anette Jensen, Hygiejnesygeplejerske, Staben • Jens Oluf Bruun Pedersen, Projektleder for det kliniske indhold, Projektsekretariatet

DNV-Gødstrup Staben • Mette Riberholdt, akademisk medarbejder, DNV-Gødstrup, Staben • Hanne I. Sørensen, Planlægger, Strategi & Plan (sekretær for klyngen)

Arbejdsgruppens kommissorium Service- og Logistikklyngens kommissorium oplister formål og opgaver (vedlagt). I hovedtræk var opgaven:

• At få gennemgået og kvalitetssikret den grundlæggende funktionalitet samt sammenhænge og relationer inden for service- og logistikområdet på DNV. Dvs. arbejdsgruppen skulle drøfte og vurdere, om programgrundlagets formuleringer om service og logistik fortsat er dækkende og relevante.

• Arbejdet skal ske som forberedelse til den efterfølgende drøftelse med

totalrådgiveren for DNV, som efter planen vælges af Regionsrådet d. 28. september 2011.

• Opgavens udgangspunkt er programgrundlaget for DNV af november 2010.

• Arbejdsgruppen fremsætter i fornødent omfang forslag til justeringer og

præciseringer af programgrundlaget. Klyngen valgte i kommissoriet specifikt at nævne de områder, som ikke skulle drøftes. Det drejede sig om patientlogistik og –transport, ekstern logistik i form af til- og frakørselsforhold til hospitalet, ledelsesstruktur, it-mæssig logistik samt specifik indretning af lokaler. Undervejs i arbejdet viste det sig dog, at det var relevant at inddrage it-området samt visse aspekter af patientlogistik i afrapporteringen, idet disse områder hænger tæt sammen med klyngens kommissorium. Opgaver til klyngens medlemmer Proces

Service- og Logistikklyngen har holdt i alt 5 møder, hvor der er arbejdet i plenum.

107

Der har på møderne været indlæg fra repræsentanter fra de omhandlede områder.

Klyngen valgte at invitere associate professor Kenn Steger-Jensen fra Centre for Logistics, Aalborg University til at give et oplæg omkring fremtidens service- og logistikfunktioner. Tanken var at forsøge at tænke ”ud af boksen” i stedet for at fokusere på ”plejer”.

Der blev holdt en række bilaterale møder i forløbet, hvor notatet om logistiske overvejelser blev drøftet og kvalificeret. Dette gav mulighed for at få involveret yderligere medarbejdere og ledere fra de enkelte ledelsesområder, ligesom det gavn ekstra tid til at snakke de specifikke områder. De store træk fra de bilaterale møder blev dernæst drøftet på klyngemøderne.

Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed

h. Der pågår overvejelser i regionen om koordinering af apoteksområdet, sterilområdet og køkkenområdet på tværs af regionens hospitaler. Der foreligger ikke en afklaring af, hvornår disse overvejelser vil blive så håndgribelige, at DNV-Gødstrup kan få de nødvendige forudsætninger for at planlægge disse områder mere detaljeret. Der foreligger dermed heller ikke en afklaring af, hvad disse overvejelser kan få af indvirkning på DNV-Gødstrup. Klyngen finder, at indtil videre bør DNV-Gødstrup uændret planlægge med etablering af hospitalsapotek, sterilcentral og centralkøkken/afsnitskøkkener, hvilket er forudsat i programgrundlaget.

i. Der er behov for at få IT-området i programgrundlaget kvalificeret yderligere.

Der skal findes plads til 6-8 it-medarbejdere til lokal support på DNV-Gødstrup, herunder kontorer, værksted og lager placeret. Det anbefales at IT-området fysisk placeres i tæt relation til det tekniske- og medico-tekniske område i forsyningsbyen, idet der er en række naturlige samarbejdsflader mellem disse funktioner. Der henvises til notat fra det bilaterale møde med IT områdeleder Jan Holm Rasmussen, jf. bilag).

j. Derudover er der behov for at indgå i en dialog med Hospitalsledelsen og

Regionen om de nuværende 20 - 25 regionale it-arbejdspladser, som i dag er placeret i fysiske rammer ved Regionshuset i Holstebro. Ud over disse arbejdspladserne er der et større regionalt serverrum placeret i kælderen på Regionshospitalet Holstebro. Ved flytning til DNV-Gødstrup må det forventes, at der skal findes en anden løsning på den fysiske placering af dette serverrum samt muligvis også en anden løsning på placeringen af de regionale it-arbejdspladser. Det skal derfor strategisk overvejes, om DNV-Gødstrup fremadrettet skal tilbyde at huse denne regionale it-funktion.

k. Klyngen anbefaler, at der i forsyningsbyen etableres en central varemodtagelse

med egen indkørsel. Der bør være 2-3 skærmede aflæsningssteder/”ramper” til af- og pålæsning for at undgå unødig ventetid. Varemodtagelsen vil have forskellige sluser eller ”blækspruttearme”, således at der vil være en sluse/arm/dør for modtagelse af varer til f.eks. køkken, apotek, hjælpemidler og øvrige varer. Årsagen er, at f.eks. apoteket og hjælpemiddelenheden stiller krav om særlige forhold ved varemodtagelsen.

l. Sterilcentralen består af en genbehandlingsfunktion. Genbehandlingsfunktionen

anbefales placeret tæt på OP. OP og DKE er hovedinteressenter i relation til genbehandling af instrumenter og genbehandlingsdelen bør så vidt muligt være

108

et lukket kredsløb, som er vigtigt for at sikre den optimale proces og faglighed. Der afviges således fra tidligere forslag i programgrundlaget om en placering af sterilcentralen i en forsyningsby. Det bemærkes, at levering af afdelingspakkede sterile og usterile forbrugsartikler fremadrettet vil foregå via den regionale vareforsyningsmodel. Endeligt bemærkes det, at det endoskopiske afsnit i dag selv står for genbehandling af instrumenter.

m. Hjælpemiddelenheden anbefales placeret i forsyningsbyen, bl.a. da der er behov

for reparations- og lagerfaciliteter samt gode til- og frakørselsforhold. Den nuværende primære placering på Regionshospitalet Holstebro suppleret med eksterne lagerfaciliteter i Holstebro kunne for så vidt godt fortsætte også i relation til DNV-Gødstrup. Der vil dog under alle omstændigheder skulle indrettes lokal-depoter af hjælpemidler placeret på DNV-Gødstrup, eventuelt klyngevist. Det påpeges, at der ved hjælpemiddelenheden i forsyningsbyen skal være en ”uren” indgang til anvendelse, når hjælpemidler returneres efter brug fra borgeren. Det skal være let for borgeren at afhente og indlevere hjælpemidler på hospitalet. Der kunne indrettes et særligt rum i forhallen, hvor hjælpemidler kunne afleveres uden tilstedeværelse af personale fra hjælpemiddelenheden. Det ville gøre aflevering lettere for borgeren.

n. Der anbefales, at der arbejdes på at udvikle fleksible multi-servicerum i relation

til en eller flere klynger sammen. I disse rum skal ny innovation bringes i anvendelse mht. at kunne anvende rum mere fleksibelt. Disse multirum vil kunne bruges i fællesskab af en række afdelinger, f.eks. af Driftsafdelingen, Teknisk Afdeling og Medico-teknisk afsnit, it-afdelingen, eksterne leverandører af apparatur, klinikken mv. I multirummene vil senge, hjælpemidler, apparatur, mv. kunne rengøres, vedligeholdes og eventuelt repareres i et vist omfang, uden at skulle transporteres til et centralt sted på hospitalet. Etablering af koordinerede og fleksible multirum vil dermed reducere behovet for centrale værksteder og serviceområder samt reducere transportopgaven knyttet hertil. Det pointeres, at rummet er tænkt som et ”aktivt rum” og ikke et rum til lagring af depotvarer, apparatur, hjælpemidler, mv. Det forslås, at det fleksible servicerum udvikles som forsøg ved ’ Innovationsrummet’ til videre forsøg og simulering. Rummets anvendelse skal koordineres tæt med brugerne og serviceaftagerne af rummet.

o. Af programgrundlaget fremgår, at man skal bruge hele døgnet. Klyngen anfører,

at det giver god mening at arbejde med en række logistik- og serviceydelser uden for de tidsrum, hvor der foregår størst patientaktivitet. På den anden side finder klyngen, at man skal være opmærksom på dels de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved natarbejde, dels på at natarbejde er relativt dyr. Hensigtsmæssigheden af at bruge hele døgnet i forhold til at bruge mere af døgnet skal derfor vurderes i forhold til den enkelte opgave.

p. Serviceassistenterne anbefales - i stil med programgrundlagets formuleringer -

fremover at skulle varetage yderligere service- og logistikopgaver, herunder håndtering af afdelingernes vare- og linnedforsyning ud fra en aftalt servicekontrakt med den enkelte afdeling. Der bør finde en fokuseret kompetenceudvikling sted af serviceassistenterne til sikring af kvalitet og optimering af arbejdet. Der vil konkret være tale om oplæring og træning i logistikopgaver, f.eks. vedr. vareforsyning og linnedopgaver, ligesom der vil være behov for at gennemgå arbejdsgange mht. opgaveglidning fra andre personalegrupper til serviceassistenterne

109

q. Klyngen anbefaler, at der som udgangspunkt tilstræbes en vis ensartethed for alle birum i afdelingerne/klyngerne, både mht. sammenhæng, størrelse, beliggenhed og funktionalitet. Birum omfatter her skyllerum, rengøringsrum og depoter mv. I dag er der oftest tale om separate rum. På DNV-Gødstrup bør muligheden for at indrette kombinerede birum undersøges. Med kombinerede rum vil der kunne spares plads på afsnittene og der vil kunne etableres en fælles standard på hele hospitalet.

r. Klyngen anbefaler, at der iværksattes relevante innovations- og

udviklingsprojekter ved innovationscentret, blandt andet i forhold til udvikling af et kombineret skylle-/rengørings-/depotrum jf. punkt i. Desuden kunne innovationscentret bruges til forsøgsindretning af nicher til tøjvogne og til indretning af lokale afdelingskøkkener/spisenicher. Relevante partnere, f.eks. brandmyndighederne, kan hensigtsmæssigt inddrages i disse projekter.

s. Det påpeges, at man i det fremadrettede kvalificerings- og planlægningsarbejde

sikrer sig, at der er afsat fornøden plads til tekniske installationer såsom elevatorer, tunneller, teknikrum, udluftning, ventilation, køling, etc. Miljømæssige hensyn og betragtninger bør ligeledes indgå her. Et konsulentfirma har udarbejdet et generelt estimat om at ca. 30 % af et hospitals bruttoareal bør afsættes til tekniske installationer. Over tid har erfaringen været, at tekniske installationer optager stadig mere plads som følge af ny teknologi. Det bemærkes, at arealet fordelt til ”Drift og teknik” ikke umiddelbart ser ud til at være tilstrækkeligt med de anførte 9.000 m2. Dette bør derfor drøftes og vurderes sammen med den kommende totalrådgiver i forhold til den konkrete indretning af hospitalet.

t. Areal afsat til lagre/depoter (f.eks. sterilområde, apotek, hjælpemiddelenhed,

senge, apparatur, mv.) kan reduceres ved hjælp af investering i ny lagerstyringsteknologi, herunder robotter til fremfinding, pater noster og RFID. Ny teknologi kan desuden være med til at reducere de løbende driftsudgifter.

u. Der skal sikres de fornødne fællesfaciliteter til medarbejdere i service- og

logistikområdet.

Fremlæggelse den 8.11.2011

Resume Udfordring: Beslutning om interne

transportsystemer (AGV?) Udfordring: Beslutning om køkkenkoncept Udfordring: Beslutning om sterilcentralkoncept Udfordring: Hvilke funktioner i forsyningsbyen Fremlæggelse 08.11.11

Plads til IT og medico folk

110

Thorax- kredsløb- hormon- bevægeapparat- og nefrologi

”Thorax-klyngen”

2. Resume og vigtigste konklusioner • Arbejdsgruppen har gennemgået patientforløb og har ud fra dette fået overblik

over hvilke behov der er for funktionsrum i DNV-Gødstrup. Sammen med dette arbejde har de kliniske afdelinger givet bud på de trends som ligger inden for specialet således at der kan tages højde for det i den nye helhedsplan.

• Samtidig har gruppen vurderet klyngens sammensætning. Der er enighed om at det er en stor og sammensat klynge, som indeholder store dele af den interne medicins specialer. Herudover er der tilføjet Ortopædkirurgi og Arbejdsmedicin.

• Nefrologien flyttes fra abdominalgruppen og vurderes som bedre placeret i Thorax-klyngen på sigt.

• Infektionsmedicin er ikke været nævnt i programgrundlaget. Infektionsmedicin indføjes i TKHBN-klyngen efter aftale med Hospitalsledelsen. Klyngens sammensætning vurderes herefter som meningsfuld

• Kvalifikationen af programgrundlaget er udarbejdet for hvert speciale for sig. Der har været en del arbejde med at definere ”specialundersøgelsesrum” og flere andre begreber fra programgrundlaget.

• Der skal fremover arbejdes mere med klyngebegrebet med henblik på at optimere understøttelsen af pateintforløb i strukturen – altså få maksimalt udbytte af klyngesammensætningen.

• Vigtigste resultater fra specialerne: Lungemedicin: specialet får næsten fordoblet antallet af senge og skal i DNV i højere grad rumme ”sig selv” idet patienterne tidligere lå mere spredt i det medicinske område. Programgrundlaget anerkendes med de bemærkninger og tilføjelser som fremgår af nedenstående. Arbejdsmedicinsk klinik (AMK): Specialet nuværende fysiske rammer er langt større end det, der er foreslået i programgrundlaget. Såfremt AMK fortsat skal være en integreret del af DNV’s bygningsmasse, skal der skaffes rum til ca. de nuværende aktiviteter. Det drejer sig hovedsagelig om kontorfaciliteter. Programgrundlaget må revurderes.

Sekretariatet for TKHBN klyngen Sekretariatsfunktionen vil formentlig undergå betydelige ændringer i arbejdsopgaver i de kommende år p.g.a. digitalisering af mange arbejdsopgaver. Skrivearbejdspladser formodes lagt i rum a’ 3-4 arbejdspladser tæt på specialet. Sekretæropgaven kræver at der er ro omkring arbejdspladser, hvor telefoniske og andre henvendelser henvendelser er en væsentlig del af arbejdet. Der er behov for egentlige stillerum til fordybelsesopgaver. Fysioterapi og ergoterapi Fysioterapi og ergoterapi går på tværs af alle klyngens specialer. I specialerne ortopædkirurgi, lungemedicin, kardiologi og geriatri er der særligt stort behov for

111

genoptræning. Generelt bør træningsfaciliteter placeres tæt på eller integreret i specialerne. Større træningsfaciliteter med tæningsmaskiner og træningskabiner kan placeres perifert da de ofte er støjende og fordi patienterne oftest er mobile. Programgrundlaget anerkendes med de forslag og bemærkninger som fremgår Nyremedicin (nefrologi): Området er grundig gennemgået. I fremtiden bliver der formentlig behov for lidt færre senge ca. 14, mode 20, der er i drift i dag. Dette svarer til programgrundlaget forslag. På de øvrige områder er programgrundlaget også vurderet som rimeligt præcist. Programgrundlaget anerkendes med de forslag og bemærkninger som fremgår. Reumatologi (gigtsygdomme): Reumatologiens endelige placering foreslås sammenflyttet til DNV-Gødstrup, såfremt dette er i overensstemmelse med specialeplanen. I forhold til i dag skal der derfor ske en betydelig merbemanding på lægesiden. Behovet for funktionsrum fremgår af skemaet under specialet og er totalt set lidt på niveau med de nuværende faciliteter. Programgrundlagets udgangspunkt er for lavt, såfremt hele reumatologien i midt – vest skal placeres i DNV-Gødstrup. Programgrundlaget må revurderes i lyset af den gældende speciale plan. Kardiologi (hjertemedicin): kardiologi er et speciale hvor hovedparten af patienterne kommer akut. Dette skal afspejles i optimeringen i modtagelse af akutte hjertepatienter. Derfor er samarbejdet med akutmodtagelsen væsentlig. Man forestiller sig 16 senge integreret i akutafdelingen til modtagelse af uafklarede akutte hjertepatienter. Der er behov for lidt flere undersøgelsesrum end foreslået i programgrundlaget – dog under forudsætning af at specialet skal foretage såkaldt PCI (ballonudvidelser). Programgrundlaget anerkendes stort set. Det endelige antal funktionsrum afhænger af specialet udvikling Ortopædkirurgi: Liggetiden for patienter i det ortopædkirugiske er faldet drastisk i de senere år. Den er nu så lav at den næppe kan nå længere ned. Det betyder at det nuværende antal senge formentlig vil være det fremtidige også. Man har brug for såkaldte flow-stuer til alloplastiske operationer (hofte- og knæproteser etc.), se bemærkninger neden for. Herudover kan Programgrundlaget anerkendes

Geriatri: Geriatriske patienter er som oftest ældre komplekse medicinske patienter med manifest eller truende funktionstab. Disse patienter har hidtil være dels spredt ud over det intern medicinske og ortopædkirurgiske område dels været huset i ca. 10 geriatriske senge i Herning. Programgrundlaget foreslår 32 senge til geriatri + intern medicin. Der ligger heri en vision om at specialet udbygges i DNV i retning af det faktiske behov for geriatrisk behandling. Udvidelser er kærkommen og Programgrundlaget anerkendes som helhed Se dog bemærkninger og tilføjelser. Endokrinologi (hormonsygdomme): Specialet er i tiltagende grad et ambulant speciale med dalende behov for senge. De vigtigste aktiviteter foregår i forskellige ambulante undersøgelses- og

112

konsultationsfaciliteter. Behovet for senge er lavt og er det samme som i dag. Antallet af funktionsrum er stort set som i dag, typerne skal nok justeres til behovet i DNV. Programgrundlaget anerkendes

Infektionsmedicin Det infektionsmedicinske speciale fungerer i dag som en satellit for afdelingen i Skejby sygehus, med ambulant konsulentbistand derfra. Afdelingen anvender senge i det internmedicinske område i Herning i varierende antal. Det drejer sig om 4-8 senge. Specialet inkorporeres i Thoraxklyngen. Der skal i helhedsplanen indregnes senge og ambulant faciliteter, herunder behandlingsrum og isolationsfaciliteter. Programgrundlaget må revurderes i lyset af specialeplanen.

113

Indledning På det første møde i gruppen blev der redegjort for klyngebegrebet og for hvorledes arbejdet i gruppen skulle afvikles. For at holde tempo er der til arbejdet afsat båden en formand – Bodil Overgaard, ledende oversygeplejerske, en såkaldt ”game master”, til styring af kommunikation og begrebsafklaring på tværs af alle arbejdsgrupper, samt en sekretær til skrivning af referat samt afrapportering. Disse opgaver varetages af Projektleder Jens Oluf Pedersen fra projektsekretariatet. Der var på forhånd afsat minimum 5 møder pga. arbejdsgruppens og den korresponderende klynges størrelse.

3. Arbejdsgruppens sammensætning Allerede fra første møde i arbejdsgruppen blev ikke blot arbejdsgruppen men også TKHB klyngens sammensætning livlig debatteret. Det er en stor klynge som omfatter store dele af traditionelt internmedicinske specialer kombineret med ortopædkirurgi. Det blev efterhånden klart at specielt det nefrologiske speciale ville profitere at arbejde med i denne gruppe i stedet for i abdominalgruppen. Nefrologien overgik herefter til denne arbejdsgruppe. Med hensyn til klyngens sammensætning har det været diskuteret om den rettelig burde deles. Infektionsmedicin er tilkommet og klyngen er meget stor, ikke mindst ledelsesmæssig når vi kommer dertil. Emnet må bearbejdes videre i en senere seance vedrørende klyngesammensætningens relevans

4. Arbejdsgruppens medlemmer: Bodil Overgaard, ledende oversygeplejerske med afd. Steen Husted, ledende overlæge med afd. Jesper Bech, overlæge nefrologi Frank Jæger Johansen, overlæge reumatologi Lisbeth Olesen, afdelingssygeplejerske, dialyseafd. Torben Bæk Hansen, overlæge ortopædkirurgi Peter Seebach, chefterapeut Tina Færge Holmgaard, ledende lægesekretær med afd. Annebirthe Bo Hansen, ledende overlæge, Klinisk biokemi Henny Færge, afdelingssygeplejerske lungemedicin Troels Niemann, overlæge kardiologi Hanne Berg, afdelingssygeplejerske kardiologi Jens Juel Christiansen, overlæge endokrinologi Karoline Meldgaard, overlæge geriatri Anette Kærgaard, overlæge arbejdsmedicin Else Ebbensgaard, afdelingslæge røntgenafdelingen Kirstine Handberg Jensen, røntgenafdelingen

5. Arbejdsgruppens kommissorium

Ud fra gruppens mindmap, hvor det endelige kommissorium er udarbejdet kan opgaverne i henhold til kommissoriet kort beskrives således:

• Vurdere sammensætningen af den specifikke klynge med henblik på at optimere denne i forhold til relationer, arbejdsgange og patientflow

• Beskrive patientforløb for de enkelte specialer med henblik på at erkende hvor mange funktionsrum, der bruges i dag og hvad der anbefales til DNV.

114

• Foretage en gennemgang af klyngens rum med henblik på optimering af fordelingen specialerne og/eller funktionerne imellem.

• Vurdere og prioritere de enkelte specialers relationer med henblik på senere at kunne angive hensigtsmæssig placering i forhold til at understøtte optimale patientforløb

• Undersøge hvorledes faciliteter kan udnyttes i fællesskab både i klyngen og på tværs a klynger

• Indarbejde faciliteter til forskning og uddannelse

6. Opgaver til arbejdsgruppens medlemmer.

Der var i gruppens mange specialer brug for at udarbejde diagrammer og principper for patient flow i specialerne for at få overblik over forgreningspunkter i patienternes vej gennem afsnittene. Herved kan behovet for funktionsrum, herunder sengepladser og ambulatorier samt undersøgelsesrum lettere anskueliggøres. Alle specialer foretog disse analyser som så successivt blev fremlagt på de efterfølgende møder. Alle afsnit har udfyldt hjælpeskemaer til kvalificering af programgrundlaget med hensyn til antallet af forskellige rum. Der blev i gruppen arbejdet med relationer specialerne imellem for at kunne give input og forslag til hensigtsmæssige placeringer i det endelige byggeri. Alt sammen for at kunne understøtte hensigtsmæssige patientforløb og styrke klyngeeffekten: hvorledes får vi det største udbytte af at være sammen i klyngen – til gavn for patienterne?

7. Vurdering af det fremtidige behov for funktioner og rum set i relation til nuværende rum og programgrundlaget:

Lungemedicin

Lungemedicinsk Sengeafsnit – stationært

Patientforløb og ønske om fællesskaber. Cancerpatienter kommer oftest ambulant, og først sent i sygdomsforløbet opstår behov for indlæggelse til symptomlindring af forskellig art. Mange af disse cancerpatienter kommer til terminale forløb og disse kan med fordel samles i en separat ende af afsnittet – her kunne det være en fordel, at være i tæt kontakt til onkologisk afdeling, også af hensyn til fælles behandlingsforløb ex. med palliativt team. KOL-patienter kommer i det akutte forløb til indlæggelse, men vil i et vist omfang kunne ”vendes” i modtagelsen under forudsætning af, at der er speciallæge/sygeplejerske tilsyn Terapeuterne har en stor daglig opgave med KOL-patienter, hvorfor der bør indtænkes træningsfaciliteter i afsnittet og også fysisk plads til terapeuternes forberedelse og dokumentation. Rehabiliteringen af KOL-patienter bør forsat foregå i træningslokaler, hvor der er samlingsrum i umiddelbar nærhed.

115

Emne

Nuværende

Programgrundlag

Forslag til DNV

Sengestuer

22 i Holstebro 6 i Herning Situationen er den i dag at behovet for sengepladser langt fra er dækkende og KOL-patienter ligger på andre afsnit.

50 senge Pladser

enestuer

50 sengepladser, ud fra et stigende antal lungecancer og specielt KOL-patienter (svært syge)

Sekretariat

Størrelse er afhængig af hvordan kontor miljøet i øvrigt tænkes indrettet. Skal der være central skrivning, bør der som minimum være ”skranke” funktion til velkomst af patienter og pårørende.

Administrations- område: � Stuegangsforbered.

� Dokumentation

� Adm. arbejde

� Kontor fkt.ledelsen

Stuegang tænkes gennemført på enestuerne, men forberedelsen vil forsat kræve plads til såvel læger som sygeplejersker og terapeuter Der bør være tilgængeligt område til den daglige dokumentation ”i fred og ro” Selvstændig lederkontor anses for nødvendigt

Studierum

Tæt på afsnit, men kan evt deles med tilstødende afsnit.

Konferencerum

Bør vær fleksibel i størrelse og indretning og med

videokonference adgang.

Møderum/fleksibelt

Depotrum – linned- hjælpemidler

Afhængig af logistik gruppens forslag

116

Personalerum

Bør tage høje for en meget stor personalegruppe, som igen skal kunne bruge rummet fleksibelt – evt så rummet kan omdannes til møde og undervisningsrum også

Opholdsrum/café- område

Af hensyn til mobilisering er det for den lungemedcinske patient meget vigtigt at kommer op til ex måltider, hvorfor der ønskes mange nicher/opholdsfaciliteter tæt på enestuerne

Pårørenderum

Da der ofte er terminale patienter i afsnittet ønskes gode faciliteter til pårørende – gerne med mulighed for overnatning.

Lungemedicinsk Ambulatorium

Forslag til DNV - skrevet i tekst og skema. Generelle ønsker til beliggenhed af ambulatorierne såvel internt som i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Lungemedicinsk ambulatorium i dag,er stort set inddelt i 3 mindre afsnit der fungere og er beliggende for sig selv, dog i umiddelbar nærhed. Det handler om: ¤ Vaccinationspatienter, der kommer i et stort antal samtidig og observeres siddende i tilhørende venteareal i 4 timer efterfølgende. ¤ Lungecancer patienter, der kommer i udredningsfasen og har et meget svært forløb med mange undersøgelser og samtaler komprimeret på ganske få dage. Her er oftest en del pårørende med patienten ¤ Lungeklinikpatienter, herunder er meget stort antal søvnapnø patienter. Denne inddeling har vist sig meget hensigtsmæssig for patientforløbene og effektiviteten i ambulatorierne. Samtidig er alle 3 funktioner beliggende i umiddelbar nærhed af sengeafsnittet, hvilket har en meget stor synergieffekt i såvel patientforløb som personaleressourceforbrug

117

Af nedenstående forslag til DNV fremgår, at hele ambulatoriedelen i lungemedicin er vældig fejlplanlagt med i alt kun 5 rum, hvor en cirka beregning kommer frem til et behov for 23-25 rum i DNV I udredningsforløbet omkring lungecancer udredning samarbejdes med rtg., patologerne, klinisk biokemisk, nuklearmedicinsk afsnit, anæstesiologisk afd. og onkologisk. Endvidere vil der være et stigende behov for adgang til røntgenkonference med relevante specialafdelinger.

Emne

Nuværende

Programgrundlag

Forslag til DNV

Cancer

2 lægerum 2 sygeplejerskerum Adm. plads til 3 sekretærer og 3 sygeplejersker i sekretariatet Bronkoskopi/EBUS/ nu 3 dage om ugen i lokaler der dels med gastro/coloskopifunktionen. Undersøgelsen og observationen varetages af lungemed. personale

4 under-søgelses-sum og 1

specialus. rum

2 lægerum 2 sygeplejerskerum Adm. plads til 3 sekretærer og 3 sygeplejersker i sekretariatet Bronkoskopi/EBUS funktionen placeret i umiddelbar nærhed af daglige rammer af hensyn til smidige og sikre patientforløb. Frekvens 3-4 dage om ugen Mulighed for adgang til rtg. Konference må være let tilgængelig.

TB

Ingen

1 sygeplejerskerum Denne funktion er afhængig af politiske/specialråds- beslutninger om, hvor funktionen skal ligge fremover

KOL

1 lægerum 1 sygeplejerskerum (2-mandskontor)

1-2 lægerum 3 Sygeplejerskerum Denne funktion skønnes væsentlig udvidet, idet mange patienter skønnes fremover at kunne hjælpes ambulant. Der skal endvidere tænkes faciliteter ind til telemedicinsk kommunikation med denne patientgruppe.

118

Søvnapnø

2 sygeplejerskerum

2 sygeplejerskerum Her er der meget udstyr og derfor depot behov i umiddelbar nærhed. Patientvolumen er afhængig af henvisningsområde og hvilke opgaver praksislæger fremadrettet varetager.

Allergi

1 lægerum 1 sygeplejerskerum

1 lægerum 1 sygeplejerskerum Patientvolumen er afhængig af henvisningsområde og hvilke opgaver praksislæger fremadrettet varetager.

LFU (lungefunktionsundersøgelse)+ løbebånd

1 rum

1 rum

LFU Box-undersøgelse

1 rum

1 rum Der udføres mange Lungefunktionsundersøgel- er på patienter fra andre specialer.

Fys.rum/fleksibelt rum

Ingen

1-2 rum idet denne funktion skønnes væsentlig udbygget i takt med KOL-funktionen udbygges.

Venterum

3 rum/arealer

3 rum/arealer. Dette jf. ovenstående indledning, idet de 3 store hovedgrupper af patienter har behov for at kunne skærmes fra hinanden.

Sekretariat/skranke inkl. sygepl.arb.pl.)

2 rum

2 rum – antal afhængig af hvordan der indrettes for at tilgodese ønsket om at holde

119

de 3 hovedgrupper af patienter adskildt.

Herunder: Bilag til Lungemedicin er indsat her, da specialet forventes at skulle indtage langt større fysisk plads i DNV end for nuværende

Lungemedicin

Akut Elektiv

Stationært

afsnitAmbulant

afsnit

Patient-hotel

Can

cer

KO

L

Pne

u-m

oni

Abs

ces

TB

And

re

Sø

vn-

apnø

Can

cer

KO

L

TB

And

re

AllergiVaccinationerProvokationerLFU

NIV

KO

L-am

b.

Telemedicin

Lungespecialet, Med. Afd., HEVOktober 2011

120

Lungemedicin

Det optimale akutte/elektive forløb

Cancer-patienter kommer oftest ambulant, og først sent i sygdomsforløbet

opstår behov for indlæggelse til symptomlindring af forskellig art. Et medi-

cinsk modtageafsnit vil i et vist omfang kunne ”vende” disse patienter til en

hurtig udskrivelse, hvis der kan trækkes på rette ressourcepersoner.

KOL-patienten i det akutte forløb har behov for tilsyn ved speciallæge/

KOL-team tidligt i indlæggelsesforløbet og vil i et vist omfang kunne

udskrives hurtigt til ambulant opfølgning.

Der er et meget stort antal patienter i de lungemedicinske ambulatorier.

Volumen her er meget afhængig af optageområde og af hvilke opgaver,

praksislægerne varetager også fremadrettet.


Lungemedicin

Det optimale akutte/elektive forløb

Cancer-patienter kommer oftest ambulant, og først sent i sygdomsforløbet

opstår behov for indlæggelse til symptomlindring af forskellig art. Et medi-

cinsk modtageafsnit vil i et vist omfang kunne ”vende” disse patienter til en

hurtig udskrivelse, hvis der kan trækkes på rette ressourcepersoner.

KOL-patienten i det akutte forløb har behov for tilsyn ved speciallæge/

KOL-team tidligt i indlæggelsesforløbet og vil i et vist omfang kunne

udskrives hurtigt til ambulant opfølgning.

Der er et meget stort antal patienter i de lungemedicinske ambulatorier.

Volumen her er meget afhængig af optageområde og af hvilke opgaver,

praksislægerne varetager også fremadrettet.


121

Udredningsforløb/samarbejdspartnere

Røntgenafdelingen (konf. 2 gange/uge, RTG.-CT-PET-GNA-FNA)

Patologisk Institut


Nuklearmedicinsk Afdeling

Onkologisk Afdeling (Århus, Herning)

Lungeteam Århus (lungekonf. 2 gange/uge)

Bronkoskopi

Anæstesiologisk Afdeling

Ergo- og fysioterapiafdeling (evt.)

Cancer-udredning - fortsat

Areal

Se vedlagte


Cancer-udredning - fortsat

Visioner

Videokonference med andre relevante specialafdelinger, f.eks. Lungeteam,

Århus og/eller udlandet.

Af afgørende betydning, at placeringen af skopifunktionen bevares i umiddel-

bar nærhed til daglige rammer af hensyn til observation og patientsikkerhed.

Evt. fagligt fællesskab i forhold til interventionsklyngen med henblik på

udnyttelse af endoskopirum:

� observation

� overvågningsudstyr

� samtalerum


122

Stationært sengeafsnit

Volumen

Nu: 28 sengepladser (22 i Holstebro og 6 i Herning).

Om 10 år: 45-50 sengepladser, da antallet for specielt KOL (kvinder) erstøt stigende.

Vilkår

Lungemedicinsk Sengeafsnit er et specialafsnit for patienter med lunge-

relaterede sygdomme i optageområdet Vestklyngen (HEV).

Afsnittet modtager akutte patienter, patienter med åben indlæggelse, elek-

tive patienter (GNA, FNA, pleuracentese) og isolationspatienter.


Stationært sengeafsnit - fortsat

Patientforløb

Lungecancer:

� udredning (samarbejde med ambulatorium)

� terminale forløb

KOL:

� forløbsprogram (samarbejde med ambulatorium)

� NIV

� rehabilitering

Pneumoni

Lungeabsces

TB

Andre (f.eks. fibrose)


123

Stationært sengeafsnit - fortsat

Areal

Samarbejdspartnere

Røntgenafdelingen

Endoskopisk Afsnit


Ergo- og fysioterapiafdelingen

Palliativt Team

Lungemedicinsk Ambulatorium

Akut Modtageafsnit

Intensivafsnit

Onkologisk Afdeling

Se plan for rumfordeling

Visioner

Fleksible stuer i forhold til indretning af isolationsstuer

Samle terminale patienter i afgrænset område i afsnittet

Samarbejde med ambulatorium om fys. rum/fleksible rum


KOL-ambulatorium

Volumen

Støt stigende.

Vilkår

Patientforløb for KOL-patienter følger det regionalt udarbejdede

”Forløbsprogram for KOL”, udarbejdet i 2008. Her beskrives den samlede

tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats for patienter og

borgere med KOL. Af forløbsprogrammet fremgår den behandling og de

tilbud om rehabilitering, der også skal tilbydes i enten hospitals- eller

kommunalt regi.

Kun patienter med svær KOL er tilknyttet KOL-ambulatoriet.


124

Visitation

Sker overvejende fra egen læge, som foretager diagnosticering/opsporing.

Efter visitation af speciallæge vurderer KOL-teamet (KOL-sygeplejerske,

ilt-sygeplejerske og KOL-sygeplejerske i amb.) hvem, der tilser patienten,

og om patienten indkaldes eller får hjemmebesøg.

KOL-ambulatorium - fortsat

Opgaver

At be- eller afkræfte diagnosen

At udføre yderligere undersøgelser

At optimere behandlingen

At støtte til livstilsændringer

At varetage den specialiserede rehabilitering for i alt 40-50 svært sygepatienter årligt.


KOL-ambulatorium - fortsat

Areal

Se vedlagte

Visioner

Indsatsen for KOL-patienter skal foregå alle steder i Sundhedsvæsenet, og

der skal lægges stor vægt på tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til

f.eks. livstilsændringer.

På trods heraf forventes næppe færre svært syge, men der kan forventes en

højere grad af evne til at mestre den kroniske sygdom, evt. i form af tele-

medicinsk assistance ved f.eks. eksacerbation.

KOL-ambulatoriet ønskes tilgængeligt med akutte tider alle hverdage samt

telefonisk støtte til praktiserende læger ved speciallæge.


125

Arbejdsmedicinsk klinik

Vil der blive skabt plads til Arbejdsmedicinsk klinik på DNV-Gødstrup? På Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning læser vi med stor bekymring udbudsmaterialet for Det nye hospital i Vest, DNV-Gødstrup (Programgrundlag, november 2010). Så vidt vi kan læse, har der i kapacitetsberegningerne hverken været taget hensyn til de særlige forhold omkring Arbejdsmedicinsk kliniks ambulante aktivitet eller til det faktum, at afdelingen rummer en stor stab af fuldtidsansatte forskere, som ikke en del af den kliniske aktivitet. Arbejdsmedicinsk klinik kommer ifølge udbuddet til at indgå i den kliniske klynge: ’Thorax-, kredsløbs-, hormon og bevægeapparatklyngen’, der omfatter hele syv specialer: lungemedicin, kardiologi, endokrinologi, intern medicin/geriatri, reumatologi, ortopædkirurgi og arbejdsmedicin.

Vi synes, det er fantastisk spændende at blive en del af et stort nyt fremtidsorienteret Regionshospital. Et hospital, hvor der lægges vægt på, at patienten og patientforløbet er i fokus. Samtidig er vi dog usikre på, om man under placeringen af arbejdsmedicin i den kliniske klynge har taget hensyn til, at Arbejdsmedicinsk klinik skal kunne varetage og udvikle alle sine tre basisfunktioner: klinik, forskning og formidling.

Der lægges med DNV-Gødstrup op til et hospital med udstrakt brug af teknologiske løsninger, automatisering og anvendelse af robotteknologi. Arbejdsmedicin er imidlertid et lavteknologisk speciale, men med behov for råderum. Det er vores bekymring, om Arbejdsmedicinsk klinik i forbindelse med udflytning til DNV-Gødstrup ender med at få forringede vilkår i forhold alle vores basisfunktioner. Vi vil gerne underbygge vores bekymring med nedenstående eksempler fra udbudsmaterialet: Ambulatoriekapacitet Det fremgår af programgrundlagets afsnit om arealoversigt, at den kliniske klynge blandt andet omfatter et ambulatorieområde med generelle og specielle undersøgelsesrum. Kapaciteten vil afhænge af den respektive specialesammensætning. Af nøgletallene for fremskrivningsmodel 2018 fremgår, at ambulatoriekapaciteten skal kunne dække i alt 348.054 ambulante konsultationer. Det fremgår ikke af de beregnede areal- og kapacitetsbehov for ’Thorax-, kredsløbs-, hormon og bevægeapparatklyngen’(side 74), hvor mange ambulante konsultationer denne klynge omfatter, således ej heller, hvordan de beregnede behov for Arbejdsmedicinsk klinik er fremkommet. Det fremgår blot, at arbejdsmedicins kapacitetsbehov er sat til ét undersøgelsesrum. Kommentar: Arbejdsmedicinske og arbejdspsykologiske ambulante konsultationer er udrednings- og behandlingssamtaler, der ikke er at sammenligne med den gennemsnitlig meget kortere konfrontation i de øvrige kliniske specialer. De arbejdsmedicinske og arbejdspsykologiske udredninger, samt for psykologerne behandlingsforløb, ligner af omfang og karakter mere det, der foregår i psykiatrien. I det foreliggende udbudsmateriale anføres psykiatriens behov for flere ambulatorier, end i de øvrige somatiske specialer. Arbejdsmedicinsk klinik vil derfor langt fra kunne afvikle sin ambulante aktivitet med ét undersøgelsesrum. I øjeblikket forgår patientundersøgelserne på Arbejdsmedicinsk klinik via

126

samtaler på de enkelte lægers og psykologers kontorer, suppleret med adgang til ét fælles undersøgelsesrum med relevant lægeligt udstyr. Til illustration afviklede AMK i en almindelig konkret uge uden helligdage eller ferie (uge 14, 2011) 25 førstegangsundersøgelser hos læge (á 1½ time), 12 førstegangsundersøgelser hos psykolog (á 2½ time), 24 psykolog kontrolundersøgelser (á 1 time), 5 socialrådgiversamtaler (á 1 time), 6 speciallægeerklæringer (á 2 timer). Dette giver tilsammen 108,5 timers patientkonfrontation. Hertil skal lægges tid til opslag og diktering. Selv med en meget stram booking vil dette ikke kunne afvikles med kun ét undersøgelsesrum. Hertil kommer, at vi på Arbejdsmedicinsk klinik fortsat har behov for at kunne arbejde med én patientfri dag om ugen, der anvendes til tværfaglig forsknings-, undervisnings- og mødeaktiviteter. Kontorer og møderum De syv specialer i ’Thorax-, kredsløbs-, hormon og bevægeapparatklyngen’ planlægges tildelt 1.919 m2 til kontorer og møderum. Konference- og møderum skal være fleksible ressourcer, og kontorer betragtes som fælles ressource. Der lægges op til at tænke mere i arbejdsstationer eller arbejdspladser til de enkelte funktioner i stedet for personlige kontorer. Dette er udmøntningen af et af de styrende principper for DNV: ”en høj grad af standardisering af rumstørrelser og indretning med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet”. Arealstandarden er 10 m2 pr. kontorplads. Kommentar: Arbejdsmedicinsk klinik råder i dag over cirka 700 m2. De klinisk arbejdede læger (8), psykologer (7) og socialrådgiver (1) har alle enkeltmandskontorer. Kontorerne er de ansattes hovedarbejdsplads, der anvendes til såvel patientsamtaler som til alle de forsknings- og formidlingsmæssige opgaver, der ligger i den enkelte medarbejders funktionsbeskrivelse. Kontorerne anvendes således ikke kun sporadisk, når det kliniske arbejde tillader det, som i de fleste andre specialer, men er selve basis for den enkelte kliniker, og kan derfor bedre sammenlignes med de administrative kontorpladser. Kontorer som fælles ressource for denne medarbejderstab vil være en kraftig forringelse af de fysiske arbejdsforhold sammenlignet med i dag. Forskning Det er ambitionen, at DNV-Gødstrup som Regionshospital skal være det fortrukne lærings- og forskningshospital i Danmark. Blandt andet skal hospitalets fysiske rammer medvirke til at indfri denne høje ambition. Det angives, at læring, uddannelse og forskning i høj grad vil komme til at foregå på den enkelte afdeling. Samtidig anføres, at der vil blive arbejdet og forsket tværfagligt og på tværs af specialer, hvorfor egentlige lokaler til forskning skal være fleksible og uden decideret ejerskab. Under overskriften ’Forskning’ er kapacitetsbehovet i ’Thorax-, kredsløbs-, hormon og bevægeapparatklyngen’ sat til et samlet areal på 154 m2. Kommentar: Der skrives i udbuddet, at en drivende faktor for varetagelse og udvikling af forskning blandt andet er gode fysiske rammer. Kapacitetsberegningerne signalerer imidlertid noget ganske andet. Arbejdsmedicinsk klinik beskæftiger i øjeblikket 17 fuldtidsforskere, 1 datamanager, 1 formidlingsmedarbejder samt 10 deltids forskere/klinikere, Med de beskrevne kapaciteter kan

127

vi ganske enkelt ikke se, hvor disse personer skal være henne. Ikke engang de 17 fuldtidsforskere vil, med 10 m2 til hver, kunne være på de afsatte 154 m2. Og så er der behovene fra de seks øvrige specialer. Vi vil derfor gerne udtrykke stor bekymring for, at et veletableret arbejdsmedicinsk forskningsmiljø under stadig udvikling vil blive klemt alvorligt op i et hjørne. Det er svært at forestille sig fælles fleksible kontorpladser til fx en epidemiologisk seniorforsker med talrige ad hoc møder, vejledning, stabler af artikler, spørgeskemaer, telefoninterviews, caseundersøgelser mv. I vores forskningsarbejde minder vi om en universitetsafdeling, hvilket også er det vi pt. ansøger om at blive. Det arbejde, som fx fuldtidsforskere udfører svarer i dets natur til administrativt arbejde, der kræver faste rammer og faste kontorpladser, og ikke til klinisk patientarbejde, der kan varetages i tilfældige bookede undersøgelsesrum og skiftende ledige kontorpladser. Vi synes, at tankerne om etablering af et CFU i DNV-Gødstrup er spændende. Ligeså er tanken om, at denne konstruktion indeholder både fælles core-faciliteter for forskning og undervisning, samtidig med, at der er gode muligheder for, at forskningen kan foregå integreret i de decentrale kliniske afdelinger, hvor patientgrundlaget for forskningen findes. Kvadratmeterpladsen og de bygningsmæssige indretninger bør afspejle dette.

Kvalificering af DNV’s programgrundlag TKHB-klyngen

Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning

Den 11. oktober 2011 Basisfunktioner på Arbejdsmedicinsk klinik Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning er en afdeling med tre basisfunktioner:

• Klinik • Forskning • Formidling.

I den kliniske funktion ses patienterne udelukkende ambulant. Langt hovedparten af de klinikkens ansatte er beskæftiget med alle tre basisfunktioner. Klyngefællesskab I lyset af klyngefællesskabet ser vi på arbejdsmedicinsk klinik vores primære fremtidige samarbejdsrelationer omfatte specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og lungemedicin. Vi er overbeviste om, at placering i et ambulatorium-klyngefællesskab med disse specialer vil kunne skabe synergi til fordel for de patienter, som har problemstillinger i overlappet mellem specialerne. Det kliniske arbejde Arbejdsmedicinske og arbejdspsykologiske ambulante konsultationer er udrednings- og behandlingssamtaler (1-3 timers varighed), der ikke er at sammenligne med den gennemsnitlig meget kortere ambulante konfrontation i de fleste øvrige kliniske specialer. Patienter på arbejdsmedicinsk klinik henvises fra praktiserende læger, speciallæger, fagforeninger og virksomheder. Patienterne udredes hos arbejdsmediciner og/eller arbejdspsykolog med relevant bistand fra socialrådgiver.

128

Forskning Arbejdsmedicinsk klinik beskæftiger i øjeblikket cirka 17 fuldtidsforskere, 1 datamanager, 1 formidlingsmedarbejder samt 10 deltids forskere/klinikere (både læger og psykologer), som alle er en integreret del af Arbejdsmedicinsk klinik. Arbejdsmedicinsk klinik forventer inden for nærmeste fremtid at blive en universitetsklinik under Aarhus Universitet. Formidling Arbejdsmedicinsk har daglig åben telefonrådgivning. Der foregår såvel interne som eksterne formidlingsmøder og dialogmøder med samarbejdspartnere. Der publiceres via videnskabelige tidsskrifter, fagblade og egen hjemmeside. Kontorfaciliteter Alle ansatte på arbejdsmedicinsk klinik har brug for fast kontorplads. Selv det kliniske personale har mere en halvdelen af ugen besat med forsknings- og formidlingsopgaver. Med udgangspunkt i programgrundlagets arealstandard på 10 m2 pr fast kontorplads giver dette alene (med nuværende antal ansatte) et pladsbehov på 440 m2 til kontorer (se tabel 1). Når der i programgrundlaget er afsat hhv. 1.919 m2 til kontorer/møderum og 157 m2 til forskning for alle 7-8 specialer i klyngen, så kan vi ganske enkelt ikke se, hvor Arbejdsmedicinsk klink skal kunne være. I nedenstående tabel er areal- og rumforholdene for arbejdsmedicinsk klinik skitseret, som de ser ud i dag. Kontorerne på arbejdsmedicinsk klinik anvendes ikke kun sporadisk, som i mange andre specialer, når det kliniske arbejde tillader det, men er selve basen for den enkelte kliniker/forsker. Her foregår samtaler, telefoninterviews, rådgivning, vejledning, projektmøder, pakning af spørgeskemaer m.m. Arbejdsmedicinsk klink er ikke afhængig af nærhed til bestemte af DNV’s øvrige afdelinger. Vi mener, man bør betragte AMK som en gruppe af administrative kontorpladser med adgang til ambulatoriefællesskab Ambulatoriebehov I programgrundlaget er Arbejdsmedicinsk klinik sat til ét undersøgelsesrum. De arbejdsmedicinske og arbejdspsykologiske udredninger, samt psykologernes behandlingsforløb, ligner af omfang og karakter det, der foregår i psykiatrien. I det foreliggende udbudsmateriale anføres psykiatriens behov for flere ambulatorier, end i de øvrige somatiske specialer. Arbejdsmedicinsk klinik vil derfor langt fra kunne afvikle sin ambulante aktivitet med ét undersøgelsesrum. I øjeblikket forgår patientundersøgelserne på Arbejdsmedicinsk klinik via samtaler på de enkelte lægers og psykologers kontorer, suppleret med adgang til ét fælles undersøgelsesrum med relevant lægeligt udstyr. AMK har i øjeblikket cirka 110 ’konfrontationstimer’ med patienter om ugen. Fredag har fortsat høj prioritet som dag til undervisning, møde-, projekt-, og forskningsaktivitet på tværs i afdelingen. Med udgangspunkt i meget stram booking vil det give et behov for cirka 7 arbejdsmedicinske ambulatorie/undersøgelsesrum i anvendelse mandag-torsdag – naturligvis afhængig af hvor lange ambulatoriedage, man påtænker i fremtiden. Hertil kommer behov for dikteringsplads, som må antages skal finde sted på klinikernes egne kontorer.

129

Tabel 1. Arbejdsmedicinsk klinik, oktober 2011 Ledende overlæge 1 kontor Ca. 20 m2 Overlæge, souschef 1 kontor Ca. 20 m2 Psykolog, souschef 1 kontor Ca. 20 m2 Professor, overlæge 1 kontor Ca. 20 m2 5 overlæger (klinik + forskning) 5 kontorer Ca. 100 m2 6 psykologer (klinik + forskning) 6 kontorer Ca. 120 m2 2 reserve/1. reservelæger 2 kontorer Ca. 50 m2 5 lægesekretærer 1 lægesekretærelev 4 kontorer Ca. 70 m2

1 socialrådgiver 1 kontor Ca. 15 m2 1 kommunikationsmedarbejder 1 kontor Ca. 15 m2 1 datamanager Studentermedhjælpere ad hoc

1 kontor Ca. 30 m2

2 seniorforskere 2 kontorer Ca. 40 m2 3 forskningsassistenter 1 kontor Ca. 30 m2 12 ph.d.-studerende 5 kontorer Ca. 140 m2 I alt cirka 44 personer Ca. 690 m2 Venteværelse Ca. 40 m2 Konferencerum Ca. 80 m2 Undersøgelsesrum 1 rum Ca. 20 m2 Opbevaringsareal Ca. 10 m2 Kælder opbevaringsrum Ca. 60 m2 Frokoststue Ca. 50 m2 6 toiletter Ca. 30 m2 Gangareal Ca. 200 m2 3 rengøringsrum Ca. 10 m2 Konferencerum Betragtes som fællesfacilitet. Opbevaring AMK har brug for plads til pakning- og midlertidig opbevaring af spørgeskemaer, forsøgsmanualer og andet forskningsmateriale. Tolietter, rengøringsrum etc Betragtes som fællesfacilitet. Fremtiden for det arbejdsmedicinske speciale

I specialet forventes, at der vil være behov for et stigende antal kliniske arbejdsmedicinske stillinger. Alene på grund af den generelle ændring i aldersfordelingen i det danske samfund vil vi forvente en øget tilgang af ældre patienter på klinikkerne. Derudover vil vi forvente en stigning i patientgruppen med bl.a. allergiske sygdomme. Der har været en firedobling i prævalensen af allergiske lidelser indenfor de sidste 30 år, og en stigende andel vil få arbejdsrelaterede gener i relation hertil. Det øgede fokus på det psykiske arbejdsmiljø forventer vi vil fortsætte. Den generelt større opmærksomhed på gravide og gravides arbejdsmiljø, vil vi forvente afføder en øget efterspørgsel på gravidvurderinger. Ud over den klassiske kliniske arbejdsmedicin forventes et øget behov for, at de

130

arbejdsmedicinske afdelinger, i samarbejde med bl.a. kommunerne, medvirker til rådgivning omkring rehabilitering og arbejdsfastholdelse. Vi forventer en stigende efterspørgsel efter arbejdsmedicinske og miljømedicinske forskningsbaserede udredninger og egentlig forskning. Der er en række centrale områder, f.eks. psykisk arbejdsmiljø og årsager til sygefravær, hvor den evidensbaserede viden er begrænset, og forskningsbehovet er tilsvarende stort og stigende. I LMU regi har Arbejdsmedicinsk klinik allerede fremsendt såvel til hospitalsledelsen som DNV-projektledelsen en skriftlig redegørelse for vores bekymringer. Se venligst notatet ’DNV-kommentar’. Anette Kærgaard, overlæge, souschef Arbejdsmedicinsk klinik

Sekretariatet for TKHBN klyngen

Jeg synes, at det er svært at sige, hvor vi som sekretærer skal være i det kommende nye hospital, for det kommer meget an på, om man vil bruge os til meget af skrivearbejdet i EPJ (da vi er den billigste arbejdskraft i forhold til de andre faggrupper, som skal have skrevet i pt.s journal), og hvilke andre arbejdsopgaver, vi har i forhold til dette. Her tænkes på div. lister med fejl pga. registreringer osv. Men jeg vil foreslå, at

• at man har nogle sekretærer med i front i forhold til patientforløbene og specialet. Fremtiden er mere ambulant tænkende, og det kræver flere arbejdsgange for en sekretær fra indkaldelse af pt. til de har været igennem måske flere specialer/afdelinger til afslutning

• vi skal have skranke/receptionspladser • ”stillearbejdspladser” • Kopierings-/skanningsarbejdspladser

Der beregnes ca. 3 m2 pr arbejdsplads, og i grundlaget går de heller ikke ind for storrumskontorer, men kontormiljøer, hvor man er op til 4 personer, og det er også max, da telefonsamtaler, personlig ”besøg” af andre faggrupper og lign. forstyrrer resten af gruppen. Derudover kunne anbefales ”skrivestuer”, hvor man kan sidde på en etage for sig selv fra alle forstyrrelser eller på hjemmearbejdspladser og lave skrivearbejde, registeringsfejl og lign. Dette er muligt i dag, hvor vi har IT udstyr som mirsk, outlook osv. Derudover skal der være skranke/receptionspladser samt pladser, hvor man kan skanne og kopier/sende pr. IT journalkopi og lign. til pt., forsikringspladser og lign. Det skal siges, at man ikke kan blande sekretærer fra fx kirurgisk og medicinsk og regne med, at de kan tage over i overbelastede situationer. En sekretær er også specialeorienteret, og der er mange arbejdsgange, som er anderledes i en medicinsk afdeling/speciale som fx hjertemedicinsk i forhold til en anden afdeling/et andet speciale. Jeg håber, at dette er uddybende nok. Jeg har forsøgt at lave et udspil, men da jeg ikke kender antallet af sekretær i Ortopæd, røntgen og arbejdsmedcinsk, så er det lidt svært, om jeg har ramt rigtigt.

131

Emne Nuværende Programgrundlag Forslag til DNV Skranke/reception 9 10, 1 til hvert speciale Kontormiljøer a 3-4 pers. i forbindelse med specialet

Ca 80 sekr. 10, 1 til hvert speciale

Afdelingssekretær Ca 10 10 Skanne/kopiering 10 pladser Min 15, gerne flere Stillearbejdsplads Ingen Plads til 40 sekretær i

mindre kontormiljøer Hjemmearbejdsplads 8 i Med. Afd 15

Fysioterapi og Ergoterapi

TKHB-klyngen bliver den klynge der har det største indsatsområde for ergoterapi og fysioterapi i DNV. Det er fra denne klynge de store folkesygdomsgrupper skal betjenes. Fokus vil være patienternes rehabiliteringsmuligheder. Vurdering af funktionsevnen mhp. at kunne planlægge og prædikere den indsats, der skal etableres for at patienten kan udvikle og støttes i at mestre livet med fx kronisk sygdom. Ergoterapeuter og fysioterapeuter forventes at være forankret i de kliniske afdelinger tæt på patienterne og det tværfaglige team. I dag løser ca. 50-55 af afdelingens terapeuter opgaver i de kliniske specialer, som er repræsenteret i TKHB-klyngen. Hvis terapeuterne skal fungere i et fremtidigt tæt teambaseret arbejde på tværs af fag og tæt på patienterne er det derfor nødvendigt, at der i de kliniske specialer skabes rum og muligheder for at terapeuterne kan fungere optimalt til glæde for patienter og samarbejdet med afdelingernes stationære sundhedspersonale. Sammen med de øvrige sundhedsprofessioner er der en betydelig uddannelsesopgave som skal indtænkes i TKHB-klyngen og i de kliniske specialer. Det forventes, at vi skal modtage op til 15 ergoterapeut og fysioterapeutstuderende ad gangen. Uddannelsesfaciliteterne skal stimulere den gode tilgang til principperne og perspektiverne bag interprofessionel læring og dannelse. De nære terapeutiske vurderings- og træningsfacilliter forventes forankret i de enkelte sengeafsnit og ambulatorier, hvor det giver mening at tilknytte ergoterapi og fysioterapi. En hensigtsmæssig indretning skal signalere, at patienternes rehabilitering starter ved indlæggelsen. Desuden er den genereret af, at aktiv deltagelse og den enkeltes ansvar for eget liv, er evident og helt afgørende for succes, når man skal have løst sine sundhedsproblemer. I det omfang ergoterapeutisk køkkenvurdering eller –træning kan blive nødvendig for patienter i TKHB-klyngen forventes dette at kunne varetages i neuroklyngens faciliteter. I dag råder ergoterapi- og fysioterapiafdelingen over 3 træningssale. Aktuelt er disse træningssale meget bookede, især i Holstebro. I fremtiden forventes træningssale placeret i TKHB-klyngen. Et lokale til styrketræningsudstyr og træningskabiner forventes ligeledes placeret her. Patienter fra andre klynger (fx familie, psykiatri og neuro) kan anvende disse faciliteter ligesom disse også vil kunne anvendes til forskningsaktiviteter (se skema). Da anvendelse af træningssale og styrketræningsudstyr undertiden kan være forbundet med en del uro og støj er det hensigtsmæssigt at disse faciliteter placeres perifert i klyngen.

132

Relationer for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Ortopædkirurgi: er det speciale hvor ergoterapeuter og fysioterapeuter har flest opgaver i forhold til såvel indlagte som ambulante patienter. Det er vigtigt at der er træningsfaciliteter i umiddelbar tilknytning til sengeafdelingerne. I ortopædkirurgisk ambulatorium bør der afsættes plads til 1-2 terapeutiske undersøgelsesrum. Intentionen er at udnytte fordelene for patienterne og rationalet bag at have faggrupperne tæt på ambulatorieforløbene. Funktionerne er startet og det vil effektivisere forløbene for patienterne. Kardiologi: terapeuterne assisterer ved mobilisering og vurdering af indlagte patienter i HSA og det er oplagt at udbygge samarbejde og sikre en indretning mod mere teambasering. Det bør overvejes, hvor faciliteter til arbejdstestning placeres, således at det kan foregå i relation til kompetent hjertemedicinsk personale. Hjerterehabilitering som aktuelt er en stor terapeutisk opgave varetages i træningssale og hvor styrketræningsudstyret er placeret. Lokale til patientundervisning kan sammentænkes med øvrige kronikergrupper. COLD: og andre lungemedicinske patientgrupper vil ofte have startet fysioterapeutisk behandling i akutafdelingen og der er i dag opbygget et godt samarbejde til lungemedicinsk afdeling. Indretningen af lungemedicinsk afdeling i DNV bør være kreativ og indtænke ideerne om det aktive sygehus, idet tidlig mobilisering og aktivering er at foretrække frem for passiviserende sengeleje. Faciliteterne i COLD-ambulatoriet kan med fordel tilrettelægges med mulighed for et udbygget tværfagligt teamsamarbejde, der også inkluderer telemedicinske løsninger mhp. selvmonitorering. Geriatri: funktionen er i dag utilstrækkelig og bør udbygges, dels som konsekvens af et stigende antal ældre og dels i bestræbelserne på at optimere behandlingen af ældre medicinske patienter. Opbygning af specialet og samling af de geriatriske teams vil give mulighed for en mere sammenhængende funktion, der forhåbentligt kan kvalificere indsatsen og reducere antallet af akutte indlæggelser. Det er vigtigt at funktionen får gode vilkår i DNV. Nefrologi, reumatologi, endokrinologi og arbejdsmedicin: er sporadiske indsatsområder for ergoterapeuter og fysioterapeuter. I fremtiden bør særligt indsatsen overfor nyremedicinske patienter udbygges og forbedres. Ergoterapi og fysioterapi er de seneste år minimeret kraftigt indenfor reumatologien omend afdelingen af og til assisterer med vurdering og mobilisering af akut indlagte rygpatienter i ASA og medicinske afdelinger. Klyngefællesskab med arbejdsmedicinsk og ortopædkirurgisk afdeling har fine perspektiver. De to specialer bør sammen med ergoterapi og fysioterapi kunne udbygge samarbejdet om patientforløbene og kan give basis for fælles forskningsprojekter og udviklingsaktiviteter. .

Lokale-funktionsskema ergoterapi og fysioterapi, TKHB-klyngen.

Emne Nuværende Programgrundlag Forslag til DNV Ego/fys. træningssale 3 sale 190 +

2x 100 m2 2 sale på henh 150 og

100 m2 Træningssale forventes placeret i denne klynge, men således at pt. fra andre klynger kan anvende (ex. neuroklynge og psykiatri). Træningssale kan med fordel placeres perifert, idet anvendelse medfører en del støj og pt´erne oftest er mobile.

133

Træningsområde med trænings- apparatur samt behandlings kabiner

3 med ca 20 behandlingskabiner

1 træningsområde med træningsudstyr og 10

tilstødende behandlingskabiner i

alt ca 200 m2

Placeres perifert sammen med træningssale og evt noget forskningsudstyr.

Undersøgelsesrum 5 6-7 undersøgelses/kontrol og vurderingsrum

Placering i relation til specialerne hvor terapeuter har kontrol/ambulatorie/behandlingsrum. Ex. 3 ortopædi, 1 lungemed, 1 hjertemed og 2 geriatri. Mulighed for samdrift.

Kontor og skrivefaciliteter til ca 40-50 terapeuter

I dag 6 kontorområder og deltagelse i

2 teamkontorer

Faciliteterne placeres i specialer/teams og kan dermed ikke angives som et antal kontorer.

TKHB-klyngen er den klynge der beskæftiger absolut flest terapeuter.

Uddannelsesfaciliteter på op til 15 ergo/fys stud. i sammenhæng med udd. funktioner til andre faggrupper

8 Etableres i samarbejde med specialerne i

klyngen.

Studiefunktionerne placeres kliniknært mhp. Interprofessionel læring. Der vil være skønmæssigt 5 ergo/fys kliniske undervisere.

Hjælpemidler - - Hjælpemiddelenheden kan med fordel placeres tæt på denne klynge eller på en måde som giver en let og ubesværet logistik.

Forskningsfaciliteter 2 a ca 50 m2 Et rum på ca 100 m2 Vi skal skabe plads til et meget avanceret løbebånd, alm. Løbebånd mhp. vurdering løbestil (idrætsmedicin) samt måling af muskel styrke. Vi har i dag en del forskningsaktivitet, hvor bla måling af muskelstyrke indgår.

Patientundervisning, lunge, hjerte, alloplastik etc

2 lokaler på ca 50 og 80 m2

1-2 lokaler i klyngen på ca 50 m2 med plads til 20-25 personer

En væsentlig men ofte overset funktion som her kan anvendes fælles i klyngen.

NYREMEDICIN (Nefrologi)

Arbejdsområder Det nefrologiske speciale ved HEV diagnosticerer og behandler patienter med akutte og kroniske nyresygdomme, patienter med nyresygdom i forbindelse med andre sygdomme (bindevæv, hjerte, lever, endokrinologisk m.m), patienter med svær blodtryksforhøjelse og patienter med væske- og elektrolytforstyrrelser. Afdelingen varetager akut dialysebehandling, kronisk dialysebehandling og plasmaferesebehandling ved HEV og varetager forberedelse til og efterbehandling/kontrol af nyretransplanterede. Historisk har afsnittet tillige stor erfaring i udredning og behandling af forstyrrelser i kalk-stofskiftet og osteoporosebehandling. Afdelingen har omfattende forskningsaktivitet.

134

I specialet udføres dels medicinsk behandling, dels mere teknisk krævende behandlinger som forskellige former for akut og kronisk hæmodialyse, peritonealdialyse og plasmaferese, der kræver en sammenhængende organisation (se nedenfor). Der udføres også dialysebehandling på andre afdelinger, f.eks. intensiv eller kardiologisk. Patientforløb, generelt Kendetegnende for nefrologi er det forhold, at mange patienter har meget lange (ofte livsvarige) ”forløb” med mange års kontrol og behandling i Nyremedicinsk Dagafsnit, efterfølgende dialysebehandling p.g.a. terminalt nyresvigt, evt. nyretransplantation og efterfølgende ambulant kontrol. Stort set ingen pt. med fremskreden nyrefunktionspåvirkning afsluttes helt fra afd. Korte, afsluttede forløb med udvikling af akut, dialysekrævende nyresvigt og efterfølgende restitution forekommer ligeledes, men optager i forhold til kroniske patienter relativ få ressourcer. Karakteristisk er også den høje forekomst af komorbiditet hos nyresvigtspatienter (kardiologiske, maligne, endokrinologiske, hæmatologiske, ortopædiske sygdomme). Nefrologiske afsnit skal derfor rumme en bred vifte af tilbud til meget forskellige patienter, og der skal være let adgang til assistance fra andre specialer indenfor både medicin og kirurgi. Det nefrologiske netværk Nefrologisk afdeling består af:

1. Nyremedicinsk Dagafsnit 2. Sengeafdeling (M3) 3. Hæmodialyseafdeling 4. Peritonealdialyse (der udføres og styres i Nyremedicinsk Dagafsnit)

De 4 enheder samarbejder i et netværk, der afspejler kompleksiteten af den nefrologiske patient med dialysekrævende nyresvigt. Kroniske dialysepatienter kommer enten fra Nyremedicinsk Dagafsnit (”elektive”) eller via en akut indgang via sengeafdeling eller ITA. Når dialysebehandling er etableret foregår omfattende trafik mellem enhederne, f.eks. patienter der skifter fra hæmodialyse til peritonealdialyse eller omvendt, patienter der transplanteres eller patienter der indlægges med komplikationer fra enten hæmodialyseafdeling eller Nyremedicinsk Dagafsnit. Netværket illustrerer, at nefrologiens enheder bør være i tæt fysisk kontakt af hensyn til patient- og personalemobilitet, fleksibilitet og optimering af patientforløb. Samtidig bør nefrologien placeres ”centralt” i hospitalet/klyngen, særligt i det medicinske område (se nedenfor), så der er let adgang fra sengeafsnit til f.eks. hæmodialyseafdeling eller peritonealdialyse i Nyremedicinsk Dagafsnit. Ideelt set bør f.eks. hæmodialysen placeres med en let adgang udefra (den elektive indgang for rutinemæssig, ambulant dialysebehandling) og en mere centralt placeret indgang for patienter, der er indlagt med tungere sygdom.

135

Nyremedicinsk Dagafsnit Nefrologisk sengeafsnit

HæmodialyseafdelingPeritonealdialyse(Nyremed.dagafsn.)

ITA Andre specialerOrtopæd

Hæmatologi

Kardiologi

Urologi

m.fl

Transplantation

Elektiv indgang

Akut indgang

Samarbejde med øvrige specialer Nefrologien har tætte samarbejdsrelationer til mange specialer, dels p.g.a. forekomsten af sekundær nyresygdom inden for andre specialer, dels p.g.a høj komplikationsfrekvens hos etablerede dialysepatienter. Tyngden af samarbejdsrelationer ligger i samtlige medicinske subspecialer og nedenfor er nævnt nogle vigtige relationer. P.g.a det omfattende engagement i tilgrænsende specialer vurderes en placering af nefrologien centralt i det medicinske område som optimal. Det medicinske område

1. Endokrinologi Udvikling af nyresygdom hos mange diabetikere (ca. x % af kroniske dialysept. har diabetes). Fællesproblemer med diabetesbehandling, fodsår, rådgivning etc.

2. Kardiologi Udvikling af hjertesygdom (iskæmiske, rytmeforstyrrelser, klapsygdomme) hos mange dialysepatienter (ca. 40-50 % af dødeligheden hos dialysept. skyldes kardiovaskulær sygdom) Kardiologisk udredning af patienter med nyresygdom før transplantation Udvikling af nyresygdom/dialysebehov hos patienter med sværere hjertesygdom, f.eks. hjertesvigt Dialysebehandling/nyresvigt efter hjerte, og aneurismekirurgi (klap- og CABG operationer)

3. Lungemedicin Diagnostik af patienter med vaskulitis i lungerne (Wegeners granulomatose etc.) Malignitetsudredning hos mange pt., herunder nyretransplanterede Behandling af sarcoidose med nyresvigt Behandling af nyresvigt hos svært lungesyge (særligt KOL)

136

Diagnostik/behandling af patienter med svær pneumoni og nyresvigt

4. Gastroenterologi Høj forekomst af anæmi hos pt. med nyresvigt, stort endoskopibehov Udredning af tarmkomplikationer hos dialysept. Nyresvigt behandling af pt. med kronisk inflammatorisk tarmsygdom

5. Hæmatologi Behandling af nyresvigt ved myelomatose (HCO dialyse) og andre hæmatologiske sygdomme Lymfomudredning hos dialysept./nyretransplanterede

6. Rheumatologi Behandling af nyreproblemer hos pt. med bindevævssygdomme, f.eks. lupus, leddegigt m.m., dels som følge af grundsygdom, dels som følge af medicinsk behandling Høj forekomst af bevægeapparatsproblemer hos dialysepatienter og transplanterede.

7. Infektionsmedicin Udvikling af nyresvigt i forbindelse med behandling af vanskelige infektioner Forekomst af særligt komplicerede infektioner hos dialysepatienter.

Det kirurgiske område

8. Ortopædkirurgi Behandling af akutte, iskæmiske ekstremitetskomplikationer hos dialysept., sårproblemer Diagnostik og beh. af ortopædiske problemstillinger hos dialysept. Behandling af nyresvigt hos ortopædiske pt. (ofte infektioner, toksiske beh.komplikationer)

9. Abdominalkirurgi Behandling af akut nyresvigt efter tarmkirurgi Behandling/rådgivning ved væske-elektrolytforstyrrelser ved stomier Behandling af akutte gastrointestinale blødninger hos dialysepatienter

10. Urologi Behandling af patienter med afløbsproblemer og nyresvigt, akut og kronisk Anlæggelse af A-V-fistler til hæmodialysept., anlæggelse af peritonealdialysekath. (dedikerede speciallæger)

Andre specialer

11. Anæstesiologi Nefrologisk bistand hos samtlige patienter med akut dialysebehov på ITA, størstedelen overgår til nefrologien som stamafdeling i en periode. Der udføres ca. 4-500 dialyser årligt på ITA i HEV.

12. Radiologi

Stort forbrug af billeddiagnostik Samarbejde om nyrebiopsi (dedikerede speciallæger)

13. Patologi Præparation og beskrivelse af nyrebiopsi foregår på Universitetshospital.

Nuværende Fysiske rammer Dialyseafdelingen

137

Apparat-rum 16,50 2 Depot/rent skyllerum 7,50 1 Depot på etagen over 19,60 1 Depot-koncentrat/filtre i kælder 40,00 1 Depot,rengøring,medicin,affald 59,90 6 Gang incl 2 sengeparkering 150,90 1 Gang incl. 2 sengeparkering 99,90 1 Gang incl. 1 Sengeparkering 83,70 1 Kontor 12,40 1 Kontor 73,40 4 Køkken 33,30 1 Mødelokale 17,60 1 Omklædningsrum, patienter 15,00 1 Personalerum 43,30 1 Samtalerum /undersøgelse 12,20 1 Sengestuer - i alt 7 pladser 117,60 2 Sengestuer - i alt 15 pladser 223,80 5 Sengestuer - i alt 13 pladser 250,60 5 Skyllerum urent 9,90 1 Dialyseværksted 32,00 1 Toiletter 12,00 3 Toiletter 8,70 2 Toiletter 20,00 4 Vandanlæg incl. Koncentrat 85,00 1 Venterum 46,00 1 I alt m2 / antal rum 1490,80 49

Dialyseafdeling, nyrenoveret 2008 med mulighed for 35 dialysepladser. Aktuelt 1490 m2, sv.t. 21.3 m2/dialyseplads. Der dialyseres aktuelt ca. 110 patienter på kronisk basis, heraf 6-8 i hjemmehæmodialyse. Der er i Cowi-fremskrivningen regnet med 37 pladser, og i Programgrundlaget for Gødstrupbyggeriet regnes med 23 m2/dialyseplads, altså nogenlunde samme arealbestykning som i det nuværende, men med en lille stigning i antal pladser og arealet/plads. Dette skønnes passende. Man forventer en lille stigning i antallet af kroniske dialysepatienter i de kommende år, men væksthastigheden er aftaget betydeligt i de seneste år. Til gengæld vil flere og flere patienter have behov for /forvente mere dialysetid, idet et stigende antal patienter oplæres i ”selfcare”, hvilket oftest omsættes i flere behandlinger. Afdelingen er tidssvarende med varierende størrelse af sengestuer (1-7 pladser/stue), der tilgodeser dels behovet for samtidig overvågning og behandling af flere patienter ad gangen, dels mulighed for dialyse på enestue eller 2-sengsstue. Med de nedennævnte ønsker, skønnes det nogenlunde realistisk med det foreslåede areal i programgrundlaget. I forhold til eksisterende faciliteter savnes/ønskes:

• Mere centralt placeret dialyseværksted • Dublering af urent skyllerum • Opgradering af kontorfaciliteter (uddannelse, møder, patientsamtaler) • Forbedring af depotmuligheder og opbevaring af dialysemaskiner • Faciliteter på andre afdelinger (intensiv, akut og hjerteafdeling……)

138

Nyremedicinsk Dagafsnit NYREMEDICINSK DAGAFSNIT

Rum m2 antal Arkiv 16,30 1 Depot, medicin, rengøring, affald 24,40 2 Fælles personalerum med Diab amb 35,90 1 Fælles reception med diab amb. 38,30 1 Fælles venterum med diab amb 64,20 1 Gang 141,80 1 P-dialyse 35,90 2 kontor/Sekretariat 34,80 1 Skyllerum 15,80 1 Stue, ambulatorierum 105,00 6 Sygeplejekontor 20,40 1 Toiletter 18,00 3

I alt 550,80 21 Det nuværende areal er nyrenoveret og der er fællesfaciliteter med endokrinologisk amb. i.f.t. personalerum, reception og venterum. Disse faciliteter skønnes tidssvarende og sufficiente. Det eksisterende areal udnyttes fuldtud, men skønnes overordnet tidssvarende. Yderligere stigning i aktiviteten vil kræve mere plads, d.v.s. flere undersøgelsesrum, etablering af yderligere mindst 1 depot, etablering af 2-3 kontorarbejdspladser og køkkenfaciliteter. Der ønskes lidt større undersøgelses- og konsultationsrum, hvilket forventes inden for rammerne af standarderne i det nye byggeri. Der er i programgrundlaget for Gødstrupbyggeriet afsat 887 m2 til det ambulante, nefrologiske område, hvilket indebærer en udvidelse af arealet. Aktuelt rådes over 6 us rum og 2 specialrum, og i programgrundlaget er forudsat i alt 12 rum, altså en udvidelse af eksisterende rammer, som umiddelbart vurderes som rimelig under forudsætning af, at støtte- og birumsfaciliteter kan forbedres inden for rammerne af det foreslåede areal. Der forventes en betydelig vækst i den ambulante aktivitet jv.f. de overordnede forudsætninger på det medicinske område samt konkrete erfaringer indenfor specialet de senere år. Således er ambulatoriet i højere grad et daghospital med deraf følgende øget rumbehov og f.eks. køkkenfaciliteter til patienter. Nefrologisk sengeafdeling (nuværende M3) Den nuværende nefrologiske sengeafdeling M3 omfatter 20 sengepladser, fordelt på 4 et-sengsstuer og 4 4-sengsstuer. Firesengsstuerne skønnes utidssvarende p.g.a. patienternes stigende plejebehov, informationsbehov og behov for afskærmning og ro. Aktuelt skønnes, at ca. 14 senge ville kunne løse behovet, hvis afsnittet udelukkende betjener nefrologiske patienter. Således anvendes en del af sengemassen i M3 på brede, intern medicinske patienter og endokrinologiske patienter. Udover sengeantallet må påregnes et behov for mindst et rum til poseskift for peritonealdialysepatienter.

139

Det må påregnes, at de fremtidigt indlagte patienter indenfor nefrologien vil være de sværest stigmatiserede patienter med stort hjælpebehov. Ideelt bør alle stuer derfor være enestuer med relevante løfteanordninger etc. Der bør være let adgang fra sengeafdelingen til dialyseafdelingen. Forskning Medicinsk Forskningsafsnit ved Regionshospitalet Holstebro har rod i Nefrologisk afdeling, og er i det væsentlige drevet af læger fra det nefrologiske område. Forskningsafsnittet forventes at opnå status som universitetsklinik og er årligt rammen om adskillige Ph.d-afhandlinger. Arealet omfatter sammenlagt ca. 350 m2 fordelt på 3 større laboratorierum, 3 kliniske undersøgelsesrum, fryserum, apparaturrum, personalerum og personaleomklædning og 5 kontorrum. Faciliteten er i to etager. Afsnittet skønnes i dag nogenlunde tidssvarende, men baseret på mange års drift og udvidelse af

aktiviteterne, ønskes større personalerum til tidssvarende niveau, bedre kontorfaciliteter for

bioanalytikerne, separate toiletter og større kliniske undersøgelsesrum. Desuden ønskes hele faciliteten i et

plan og forbedringer i laboratoriearealet. I programgrundlaget er anført 143 m2 til forskning for hele

abdominalklyngen, hvilket naturligvis er helt insufficient i forhold til ovenstående. Forventningen i relation

til kravene til fremtidig forskning , HEV’s forskningsstrategi og nødvendige forbedringer vil kræve en

udvidelse af det eksisterende areal til mindst 450-500 m2 alene til nefrologisk-medicinsk forskning.

Reumatologi

Hvordan ser I Reumatologien i DNV Reumatologien har snitflader til Medicinsk afdeling

Hvordan er patientforløbene

Hovedsagelig ambulante forløb hvor der foregår o Udredning o Diagnosticering o Behandling o Patientskoler

Ved behov for sengekapacitet kan patienten indlægges i en intern medicinsk seng eller i en geriatrisk seng (4 ordinære senge )

Hvilke samarbejdsrelationer har Reumatologien o Sengeafsnit med intern medicin/geriatri o Nefrologi o Endokrinologi o Lungemedicin o Kardiologi o Røntgen o Laboratoriet o Ortopæd kir. o Onkologi o Fysioterapeuter (intern/ekstern) o Ergoterapeuter (intern/ekstern) o Socialrådgiver (intern) o Praktiserende læge o Hjemmeplejen

140

o Hospitalsapoteket o Patientforeninger

Behov for antal rum Afhænger af antal læger/sygeplejersker/sekr./fysioterapeuter/ergoterapeuter/socialrådgivere der er tilknyttet den ambulante/sengeafsnits funktion

8 lægekontorer/konsultationsrum/ultralyd/injections-rum 6 sygeplejerske rum 6 dagpladser ( evt. i fælles med andre amb. ) 2 rum til touchscren skærme 2 sekr. rum 1 rum til udd. faciliteter ( evt. fælles med andre amb.) 1 Konferencerum ( evt. fælles med andre amb.) 1 Venterum ( evt. fælles med andre amb.) 1 Medicinrum ( evt. fælles med andre amb.) 1 Personalerum

1 Patientskolerum Den endelige placering af reumatologi i region Midtjylland er endnu ikke på plads. Pladsbehovet i DNV afhænger derfor af hvorledes udviklingen går.

Emne Nuværende Programgrundlag Forslag til DNV Us.rum/kontor/ul./inj. 4 4 8 Sygeplejerske rum 4 6

Dagpladser 4 6 (evt. fælles) Specialus. rum 1

Ordinære senge 0 0 0

Historisk: Us.rum/kontor/inj. 9

Kardiologi

Den kardiologiske patient i den fælles akutte modtagelse: Der er solid dokumentation for at den akutte kardiologiske pt skal modtages i et regi af læger og sygeplejersker med specialkompetencer indenfor kardiologi. Det har både nationalt og internationalt medført etablering af særskilt visiteret akut modtagelse for den akutte hjertept. I HEV er den akutte hjertept i en årrække blevet modtaget direkte i kardiologisk afdeling, hhv. Holstebro og Herning, og siden sommeren 2009 samlet i Herning. En arbejdsgruppe nedsat af Dansk Kardiologisk Selskab har i foråret 2011 i holdningspapiret ”Modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt hjertesygdom i Den fælles akutte modtagelse FAM og på Hjerteafdeling” anbefalet at man i arbejdet med den fælles

141

akutte modtagelse fortsat tager højde for at der i den akutte modtagefunktion af uafklarede pt. med obs. for hjertesygdom, er behov for særlige kardiologiske kompetencer. Endvidere anbefaler Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Akut Medicin i deres holdningpapir fra 2011, vedr. modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt hjertesygdom i Fælles Akut Modtagelse (FAM) og på Hjerteafdeling følgende: Hjerteafdelingen i HEV (HSA) modtager årligt omkring 4300 visiterede akutte hjertept, indenfor kategorierne AKS, arrytmi, akut hjertesvigt, lipotymi med formodet kardiel genese og kredsløbsustabil lungeemboli. En del af disse pt udskrives indenfor 24 timer idet observationsdiagnosen (f.eks. obs AKS) er afkræftet eller fordi tilstanden ikke kræver indlæggelse. En række pt. som visiteres til akut indlæggelse er præhospitalt vurderet/triageret/visiteret telemedicinsk. Det er svært at forestille sig andet end at telemedicin fremadrettet vil spille en endnu større rolle end nu (hjertemarkører til brug i ambulance er under afprøvning), dvs. endnu flere pt. har en kvalificeret diagnose før ankomst til sygehuset. Man kan i en fremtidig FAM forestille sig at snitfladen mellem en hjerteafdeling og en FAM er defineret dels ved forventet indlæggelsestid dels ved om tilstanden er afklaret som en primær hjertemæssig problemstilling, dels ved om tilstanden kræver kardiologiske specialkompetencer (intensiv obs af kredsløbsparametre og arrytmi, infusion af hjertespecifikke droger: antiarrytmika, NTG, pressorstoffer, diuretika) og dels ved om tilstanden kræver tværfaglig udredning /anæstesiologisk bistand. Eksempler: Modtagelse i FAM (jvnf. ovenstående af team med kardiologiske specialkompetencer):

• Pt med uafklarede brystsmerter uden EKG dynamik som modtages og afklares i FAM. Viser det sig at der er forhøjede hjertemarkører (NSTEMI) eller EKG-dynamik (UAP) flyttes pt. til hjerteafd. Hvis ikke den kardielle obs diagnose kan verificeres udskrives pt. direkte fra FAM.

• Pt. med lipotymi. Konstateres en tilgrundliggende arrytmi overflyttes til hjerteafd. • Mistanke om lungeemboli eller thorakalt aorta-aneurysme. Skal akut tværfagligt

udredes og stabiliseres, forventeligt med inddragelse af anæstesiologisk afd. •

Modtagelse i hjerteafd (er således triageret mv. og går direkte igennem FAM og til hjerteafd.):

• Pt med verificerede kardielt betingede brystsmerter. Skal stabiliseres og observeres og formentlig udredes yderligere og forventes at være indlagt >24 timer.

• Pt. med lipotymi og pacemaker. • Pt. med VT.

I den nuværende kardiologiske modtagefunktion er der 8 dedikerede modtagestuer. Pt. er på modtagestuen i selve modtagesituationen (få timer) og flyttes derefter ud i afd. I Holstebro er der 3 monitorerede stuer beliggende på intensiv, som bruges bla. til pt. med obs. for noget kardielt/monitoreringsbehov. Et antal pt. visiteres nu til ASA RHE/med.afd. RHL pga. f.eks. brystsmerter og dyspnoe som i visitationen er skønnet ikke at være kardielt betinget. Man kan forestille sig at disse pt. i en FAM i højere grad vil visiteres til monitorerede obs. senge. I FAM vil det være hensigtsmæssigt at samle al obs. for noget kardielt i én sektion, dvs. der er skønsmæssigt brug for 16 scops-overvågede kardiologiske modtagepladser. Kardiologiens fysiske placering i DNV: I forhold til det rent indretningsmæssige og kardiologiens placering i DNV bør man tage følgende forhold i betragtning:

142

• Kardiologi er et akut speciale med indimellem hastende behov for særlige speciallæge kompetencer både i den akutte modtageenhed og på sengeafdelingen. Der vil i vagt tiden ikke kunne forventes mere end 1 kardiolog på vagt ad gangen, og rent geografisk skal sengeafdelingen derfor ligge i nærheden af FAM.

• Som anført ovenfor er der behov for særlige kardiologiske kompetencer både for læger og sygeplejersker ifm. modtagelse, diagnostik og behandling af den akutte hjertepatient. Flowet af akutte patienter er meget vekslende, både hen over dagen, men også meget svingende fra dag til dag. Tilsvarende er der meget forskellige behov for supplerende diagnostik og behandling, ekkokardiografi, HjerteCT, KAG, Pacemakerimplantation osv. Dvs. der er stort behov for at personalet har brede kardiologiske kompetencer og kan ”rykke rundt” imellem de forskellige funktioner, alt efter hvor der er behov. Det betyder også at de forskellige enheder hvor personalet arbejder, FAM, hjerteafdeling, kardiologisk laboratorium, kardiologisk ambulatorium og dagafsnit skal ligge i umiddelbar nærhed/forlængelse af hinanden.

• Den kardiologiske patient skal langt overvejende bruge diagnostiske og behandlingsmæssige faciliteter indenfor det kardiologiske område, og mhp at tilstræbe både få overgange og sikre patientforløb har patienten tilsvarende behov for at de kardiologiske enheder ligger i umiddelbar tilknytning til hinanden.

• Der vil formentlig på sigt være behov for at udbygge den kardiologiske laboratoriefunktion med mulighed for (akut)PCI. Pt. går så direkte igennem FAM og til kardiologisk laboratorium. Det kræver særlig speciallæge back-up og gode muligheder for tilkald af ekstra personale, incl. anæstesiologisk ekspertise. Kardiologisk laboratorium bør derfor være beliggende tæt på kardiologisk sengeafdeling og FAM.

• HjerteCT er en undersøgelsesmodalitet som forventes anvendt i stigende grad, også i den akutte fase. HjerteCT-scanneren er en CT-scanner med særligt programmel mv. til hjertescanninger. Scanneren bruges også til konventionelle CT-scanninger. Der er et stort samarbejde mellem HjerteCT og kard.lab. Man bør derfor placere HjerteCT-scanneren i tæt relation til/som en del af kard.lab. og tæt på FAM og kardiologisk sengeafdeling.

• Ekkokardiografi er blevet en rutineundersøgelse og bruges tiltagende i den akutte fase. Der skal derfor i FAM være rum i tæt relation til de kardiologiske senge med mulighed for ekkokardiografi (kræver mørklægning, ekkoleje osv.).

Patientforløb i DNV: (udover det som er beskrevet ovenfor) De specialer i DNV, som vi deler pt. med er følgende, i prioriteret rækkefølge: Akutafd., intensiv/anæstesiologi, radiologi (HjerteCT), nuklearmedicin, nefrologi, geriatri, endokrinologi, gastroenterologi, lungemedicin.

Rum med kardiologiske patienter

Emne Nuværende Programgrundlag Forslag til DNV

Modtagestuer – under forudsætning af vi får PCI i DNV.

8 Rhe 16, integreret i FAM

Modtagelse af diagnosticerede kardiologiske ptt og Semiintensiv + stationær senge

30 Rhe+ 3 i Rhl.

29 senge 29

143

Dagafsnit/akutamb 1 2 3 Ambulatorium 14 10 14 Kard.lab, kath. Obs.

2 1

2? 1?

2-3 kath rum. 1 Obs rum, plads til 8 patienter.

HjerteCT 1 integreret i Kard.lab, hvor pt gøres klar inden de går i Rgt.

- 1 som skal varetage et flow på 12+? patienter på en dag. Forventes som akut aktivitet i DNV. Kan deles med KAG OBS rummet.

EECP behandling, være i forskningsenheden?

2 - 2. Behandlingsrum og venterum

Forskning. Er tænkt ind i CFU?

2 - 2

Konf. rum incl. Videokonf. (mørklægning)

1 1

Uddannelsesfaciliteter Kan ikke deles med hele klyngen.

2 deles evt. med nefrologien / ”naboen” Nærhedsprincippet er vigtigt.

144

Kardiologiske patientforløb, DNV Udarbejdet ud fra visionen for DNV og Dansk Cardiologisk Selskabs anbefalinger ifm modtagelse af

akutte kardiologiske patienter i de nye akut modtagelser under forudsætning af, at vi skal lave PCI i DNV.

Kardiologisk Semiintensivt og stationært afsnit.

Pt. som har en primær kardiologisk problemstilling F.eks. AKS, Blok, VT.

Kard. Lab KAG, PPCI, CT, Pace

50 % af procedurerne er på indlagte

Akut ambulatorium og dagafsnit.

Specialist behandling som Ikke kræver indlæggelse.

(Subakutte / DC-konv forløb)

DPE / Telemedicin / 112 Lægelig Triagering og visitation.

Kardiologisk FAM – 16 senge

Atypiske brystsmerter, uafklarede kardio. ptt.

Udskr. til e.l./ andet

speciale

Hjerte rehab.

Rum vurderes af Fys.

Udskr. til primær / e.l.

Gælder for alle enheder.

Skejby. Primær

PCI. Alle STEMI Patienter

Hjerte opererede

Hjerteamb. De fleste indlagte får lavet

EKKO og mange TEE. Mange har ambulante forløb.

145

Kardiologiske visitationsretningslinjer for pt. som visiteres af visitationsenheden eller præhospitalt via DPE eller telemedicinsk: Direkte

kard afd Kardiologisk FAM

Patienter med brystsmerter AKS-ptt. med STEMI visiteres direkte til Skejby Obs. AKS-ptt. fra hjemmet (ikke allerede indl. pt) -EKG forandringer og/eller markørforhøjelse (UAP/non-STEMI) X -Ingen EKG forandringer, brystsmerter X Ingen ekg-forandringer, mistanke om lungeemboli eller thorakal aortadissektion med hæmodynamisk påvirkning

X

Patienter med synkope Med tachy-/bradykardi eller arrytmi X Med pacemaker X Øvrige synkope-ptt X Patienter med arrytmi Symptomgivende arrytmi X Nyopstået (<48 timer) primær AFLI X Symptomgivende, hæmodynamisk ustabil paroksystisk AFLI X Hæmodynamisk ustabil bradyarrytmi X Ventrikulær takykardi X Øvrige arrytmi-ptt, herunder kronisk AFLI. X Patienter med dyspnø og stabilt kredsløb Mistanke om nyopstået højre- eller venstresidig hjerteinsufficiens

X

-Velkarakteriseret, kronisk hjerteinsufficiens X Mistanke om højre- eller venstresidig hjerteinsufficiens og ustabil hæmodynamik

X

Klapopererede og CABG-ptt. X Tilbageflytning fra Skejby efter primær PCI for STE MI. X Ustabil hæmodynamik, (hvis 1 af nedenstående) Sys BT under 90 P under 50 eller over 120 Resp frekvens over 30 Saturation under 95

146

Ortopædkirurgi

Patientforløbsbeskrivelser Vores patientforløb er beskrevet i detaljer på E-dok for de største grupper, og der henvises derfor til dem. Generelt er ortopædkirurgien meget afhængig af et tæt samarbejde med andre specialer for enkelte store patientgrupper. Det drejer sig primært om ældre med hoftenær fraktur og amputationspatienter pga. af co-morbiditet. Det gælder også det samarbejde der finder sted omkring de multitraumatiserede patienter med læsioner af flere organsystemer, men denne gruppe vil I stigende grad blive behandlet på traumecenter I Århus og derfor fylde mindre I HEV. I behandlingen af almen traumatologi er ortopædkirurgien ikke afhængig af andre specialer, men har et tæt samarbejde med akutafdelingen. Hele den elektive ortopædkirurgi kører i høj grad uafhængig af andre specialer, og klyngedannelses ses ikke som en fordel for denne del af specialet. Højt specialiserede teamdannelser i eks. alloplastikkirurgi sikrer super fast track forløb med meget lave komplikationsrater. Klyngedannelsen med deling af senge med andre specialer og sammenblanding af akutte og elektive patienter tilgodeser ikke denne arbejdsform, hvorfor man må forvente problemer med at opretholde omkostningseffektive elektive ortopædkirurgiske patientforløb med høj risiko for faldende produktion og kvalitet. Behov for ortopædkirurgiske senge Der forventes ikke inden for de kommende år yderligere væsentlige omlægninger fra stationær til ambulant aktivitet, og der er allerede sket en betydelig reduktion i indlæggelsestiden for alle ortopædkirurgiske patientkategorier. Eksempelvis er indlæggelsestiden på hofte-knæ alloplastik nu under 3 dage, og er i forhold til DK og resten af verden meget kort. Muligheden for yderligere reduktion er derfor meget begrænset. Samtidig vil vi se et jævnt stigende antal ældre som vil medføre et øget pres på aktiviteterne både i forhold til elektive aktiviteter med alloplastikkirurgi og i forhold til de akutte aktiviteter med osteoporosefrakturer, der vil kompensere for den gevinst, der ville kunne være ved yderligere forkortning af indlæggelsestiderne. Behovet for ortopædkirurgiske senge skønnes derfor svarende til det sengetal vi har nu incl. tilhørende rum. Det er 36 senge (akutte+elektive) i Holstebro + ca 10 akutsenge I Herning. Det vil i fremtiden fordele sig på 25-30 senge til akutte patienter incl. amputationer og hoftebrud og 15-20 senge til elektiv ortopædkirurgi. Der vil være behov for genoptræningsfaciliteter til eks. gangtræning i sengeafsnittet. Operationsstuer Jævnfør ovennævnte vil der kun i begrænset omfang ske yderligere omlægning af stationær til ambulant kirurgi, men man kan med fordel lave operationsstuer, der kan bruges til begge former for aktiviteter. Ortopædkirurgien vil fremover have behov for 3 elektive flowstuer til alloplastikkirurgi, 1 stationær stue til akutkirurgi (gerne med flow) og 4 dagkirurgiske operationsstuer. Alle stuer elektive/akutte/dagkirurgiske skal have en størrelse, der muliggør arbejde med røntgen gennemlysning. Status og behov i ortopædkirurgien

Emne Nuværende Programgrundlag Forslag til DNV Elektive + akutte senge 46 45 25 – 30 akutte senge

15 – 20 elektive senge Stationær akutstue 1 Elek. Flowstuer 3

147

Dagkir. stuer 4 Ambulatorierum 15 15 Special us. rum 4 (4) Nuværende ambulatorium: Undersøgelsesrum 16 Sårrum 3 Gipserum 3 Samtalerum/info 6 Skyllerum 1 Fysioterapeutrum 1 Ergoterapeutrum 1 Depot-/med.rum 2 Undervisning/patient 25 personer Venteareal 45 personer Reception 1 Personalerum/pauser 1 Handicapwc/puslebord 1-2 Toiletter Sekretær/adm.pladser 30 Læger/adm.pladser 30

Geriatri

Geriatrien er det brede medicinske speciale, hvor komponenter af alle øvrige intern medicinske subspecialer hele tiden er i spil og skal gå op i en højere enhed. Herudover krydses også ofte grænser til helt andre specialer - hyppigst både kirurgi, ortopæd kirurgi, gerontopsykiatri og neurologi. At alt dette er tilfældet ligger i defineringen af den geriatriske patient, som er den multimorbide ældre patient med funktionsnedsættelse. Grundet sammensætningen af befolkningens alderspyramide vil de ældre fylde mere og mere i befolkningen i de næste åringer (se også DNV programgrundlag) – og vil alene derfor, men tillige også fordi det er den skrøbeligste del af befolkningen, fylde mere og mere i hospitalsregi. Multimorbiditeten gør, at det er en pleje- og behandlingstung gruppe og dermed også en udgiftstung gruppe. En stor gevinst for såvel patienterne, sygehuskapaciteten som sundhedsøkonomien vil derfor være smidigst, hurtigst og skånsomst muligt at få disse patienter gennem en hospitalskontakt. For optimalt at udføre dette kræves geriatrisk speciallæge kontakt helt fra sygehuskontaktens start. Dette er ikke aktuelt tilfældet. Geriatriske patienter er skrøbelige patienter med ofte helt egne symptombilleder, hvor tidlig og sufficient indgriben diagnostisk og behandlingsmæssigt er essentiel for et optimalt forløb set fra alle parters side. Hvis ældrebyrden i hospitalssammenhæng skal kunne takles i fremtiden under hensynstagen til effektivitet i behandlingen, patienten i centrum, personalekapaciteten og ressourceforbrug bør geriateren og tilknyttet personale være med helt fremme i akutmodtagelsen, når patienten entrerer hospitalet.

148

Herudover bør geriatrien mere integreres i andre specialer (primært ortopædkirurgien) for at dække den geriatriske patients behov her. Set fra en geriatrisk vinkel hører hele intern medicinen sammen som et hele, og det er derfor yderst betænkeligt, at man i tanken bag klyngebegrebet har ønsket at udskille enkelte medicinske subspecialer til ikke-medicinske klynger. Såvel nefrologien og ikke mindst gastroenterologien, med hvilken geriatrien har et stort samarbejde bør ligge i den store intern medicinske klynge. Herudover forundrer og bekymrer det, at infektionsmedicinen ikke kan findes i nogen af klyngerne. Udover de rent fagspecifikke specialer nævnt ovenfor, har geriatrien en stor berøringsflade med rtg., laboratorium og ikke mindst fys- og ergoterapien. Specialet har qua multimorbiditeten hos patienterne et stort forbrug af hjælpemidler, hvorfor patienterne også rent overordnet fysisk fylder en del og har store og krævende behov ifm pleje og plads. Nuværende Aktuelt er der 10 geriatriske senge integreret i medicinsk afd. i Herning. De passes væsentligst af specialtrænet geriatrisk plejepersonale, og diagnostisk og behandling foregår hovedsageligt ved geriatrisk speciallæges mellemkomst. Der er ingen geriatriske senge i Holstebro. Da der aktuelt kun er 1 geriater i DNV, vil der i sagens natur være mange geriatriske patienter, som ikke opnår ovennævnte behandlingskonstellation, men i stedet placeres og behandles i andre intern medicinske (speciale)senge, hvor andre specialepersonaler og –læger står for diagnostik og behandling. Det er aktuelt en ikke uvæsentlig del af geriatriens patientmasse (har ikke eksakte procentsatser, men vil vurdere, at det drejer sig om min. 50%). Et antal geriatriske patienter når aldrig til medicinsk afdeling, idet de udskrives allerede fra akutafdelingen med akutlægers mellemkomst…. Heller ikke her er der geriater involveret (har ej heller en eksakt procentsats). For aktuelt at imødekomme behovet for mere forgrenet geriatri benyttes det geriatriske team som fremskudt bastion til geriatrisk problemløsning hos særligt komplekse patienter såvel i geriatriske men hyppigst i ikke-geriatriske senge. Udover sengepladser er der 1 ugentlig dag i medicinsk dagafsnit, hvor der ved geriater eller læge i geriatrisk hoveduddannelse følges op på udskrevne patienter fra såvel medicinsk afdeling som akutafd. Herudover kommer en lille gruppe patienter til geriatrisk udredning direkte fra egen læge. Denne gruppe er dog aktuelt lille…dette er bevidst, idet der ikke er geriatrisk kapacitet til større indtag den vej. Ved mere geriaterkapacitet og bred udmelding til praktiserende læger om muligheden, vil denne gruppe af patienter kunne øges væsentligt i størrelse og formentlig derved hindre nogle indlæggelser. Grundet nuværende personale mængde i geriatrien, er det ikke muligt at udføre udkørende geriatri – dvs. ”hospital i hjemmet” - om end ekspertisen er tilstede. Det er aktuelt bevidst fravalgt at bruge ressourcer på såkaldt følge-hjem funktion andet end i helt specielle og sjældne tilfælde. Dette fordi vi i aktuelle bemandingssituation finder, at arbejdsindsats lagt på indlagte patienter giver forholdsvis større udkomne end udkomme ved følge-hjem funktionen set over en bred kam. Geriatrisk følge-hjem funktion og opfølgning hører dog med i en optimal geriatrisk helhedsbehandling.

149

Ej heller er det for nuværende muligt at tilgodese geriatriske patienter i ikke medicinske specialer (her tænkes primært på ortopædkirurgien). Det er velkendt fra andre sygehusblokke såvel i Danmark som i udlandet, at velfungerende ortogeriatrisk samarbejde fremmer patientbehandlingen for geriatriske patienter i ortopædkirurgien, og dermed nedsætter liggetid og komplikationer. Det geriatriske team besidder flere specialkompetencer som i mere eller mindre grad integreres i den geriatriske udredning. Der er tale om fald- og svimmelhedsudredning på avanceret niveau, takling af delirpatienter, helhedsvurdering og behandling af demens- og depressionspatienter, samt intensiv ernæringsstrategi og takling af komplekse sociale problemstillinger i hjemmet, som ellers kan hæmme en udskrivelse. Fremtidsvision Geriatrien er og har det seneste årti været i en rivende udvikling med nye behandlingsmetoder og tiltag. Denne udvikling er langt fra slut, og det er derfor en svær opgave at forudsige præcis hvad geriatrien i DNV kan byde på om 4-6 år eller senere mht. kapacitet samt eksakt forudsige lokale- og personaleforbrug. Dog bliver det uden tvivl et speciale i vækst. Udfra den nuværende synsvinkel må det optimale være, at alle geriatriske patienter ses af geriater og under indlægges passes af specialuddannet geriatrisk plejepersonale. Den geriatriske intervention skal iværksættes indenfor de første timer efter ankomst til hospital. Dette vil klart løfte byrder fra andre specialer, som hidtil har været nødsaget til at takle geriatriske patienter på egen hånd – og det vil kunne optimere såvel hastighed som kvalitet på udredning og dermed behandling. Dette tiltag kræver en geriatrisk vagtstruktur helt ned til akutmodtagelsen. En del af sengemassen i akutafd. vil derfor med fordel kunne dedikeres til geriatriske patientforløb styret af en geriater, således at videre visitering ikke forsinkes af suboptimale udrednings- og behandlingsplaner samt unødige flytninger. Disse senge bør ligge i rolige omgivelser for mest muligt at skærme denne skrøbelige patientgruppe, som nemt havner i delirøs tilstand. Mange flere geriatriske patienter end i dag vil med fordel kunne ”vendes i døren” ved indlæggelse og kunne udskrivelse samme dag efter et hurtigt udredningsforløb og planlagte og iværksatte behandlingstiltag. Det kræver imidlertid et intensivt forløb med geriater og team, som fast skal tilknyttes akutmodtagelsen i en slags akutambulatorium. Dette kunne fysisk fint placeres i akut. Afd. i tilknytning til den geriatriske sengemasse der. Der skal desuden være personalekapacitet til en vis følge-hjem funktion i et sådant hurtig-forløb. Sådanne hurtige forløb kræver smidig adgang til laboratorieservice og rtg. ydelser samt til nem adgang til div. hjælpemidler, som ofte er det, der gør forskellen på en hurtig sammedagsudskrivelse eller en fortsat indlæggelse. Da der i et samlet DNV vil komme patienter fra hele den vestlige flade af regionen, vil sengeantallet sammenlignet med nuværende alene af den grund skulle øges. Da der for nuværende allerede ligger en stor andel af de geriatriske patienter i ikke-geriatriske senge vil der også her være behov for en justering af sengekapacitet. Der vil med geriatriske senge i akutmodtagelsen og et akutamb. placeret samme sted sikkert kunne hindres og afkortes indlæggelseforløb på sengeafdelingerne. Det kræver en nærmere analyse af patientgrundlaget end hvad aktuelt har været muligt at skaffe præcist at sætte tal på sengemængden. Programgrundlagets nævnte 32 senge er ikke urealistiske – dog bør hertil lægges senge i akut afd.

150

Ved personaleøgning vil der være store muligheder i større opfølgning og primærudredning i dagafsnitregi, ligesom der vil kunne lukkes op for muligheden af en vis udkørende geriatri i hjemmet – såvel primær udredning som opfølgning. Umiddelbart vil ovennævnte med vagtordning kræve 10 geriatere samt en flerdobling af det bestående geriatriske team med sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut. Fysiske rammer/dimensionering Aktuelt: 10 senge på afd. fordelt på 2 stuer med plads til 3 pt. på hver samt 4 enestuer Depotrum Træningslokale til fys og ergo Kontor til geriatrisk team (beliggende over akutafd.) Personalekontor og sekretærplads Herudover div. rum til hjælpemidler samt fællesrum som medicinrum, skyllerum og depoter. Fremtid: Ud fra programgrundlaget er der tale om enestuer med tilhørende bad og toilet. Den geriatriske pt. har et stort hjælpemiddelbehov herunder mulighed for loftlift, hvilket bør kunne benyttes på alle sengestuer. Der bør være rigelig plads til hjælpemidler samt forflytninger. Programgrundlaget nævner 32 senge, hvilket ikke er urealistisk. Herudover bør en del af sengemassen i akutafd. dedikeres til geriatrien (antal kunne være 5-10 aktuelt svært at vurdere). Dette afhænger af, hvor omfattende det er muligt at etablere et geriatrisk akutamb. samme sted. Nærhed og rolige/hjemlige rammer er vigtige parametre for den indlagte geriatriske patient, hvorfor en stor fælles spise/dagligstue er en geriatrisk mærkesag. Pt. i eget tøj, som spiser sammen fremmer klart motivation og dermed helbredelseshastighed….specielt nu hvor det ikke vil være muligt at lægge de patienter, som har brug for kontakt sammen på flersengsstuer længere. Dagafsnittet bør tilgodeses med geriatriske aktivitet min. 3 dage om ugen i min. et undersøgelsesrum. Til specialkompetencerne hører veludrustede fys/ergo træningsrum med testbaner, brikse og modeller til trappetræning. Herudover er der behov for lokale til specifik fald og svimmelhedsudredning samt plads til geriatrisk sekretær. Okt. 2011 Karoline Meldgaard Geriater

151

Emne Nuværende Programgrundlag Forslag til DNV Sengepladser 10 32 32 (incl. 6 i akutafd) Dagpladser 1 1 (3 dage om ugen) Undersøgelsesrum 2 2 Specialundersøgelsesrumf 1 1 (fald) Kontor geriteam 1 1 Træningslokale fys ergo 1

Endokrinologi De vigtigste grupper af ptt. Diabetes Thyreoidea Osteoporose Hypofyse/binyre/gonader

Akutafdeling

Ambulatorie

Patienthotel

Sengeafsnit

Den akutte indgang

Rene endokrinologiske tilstande. Hurtig plan v speciallæge (kort indlæggelse) f.eks.: nydiagnosticeret diabetes, hyper- og hypoglykæmi. Endokrinologiske tilstande med komorbidit (lang indlæggelse, flere specialer). f.eks.: senkomplikationer, infektion, organsvigt.

152

Behandling af voksne med type I diabetes 1.1 Organisering af behandlingen (National klinisk retningslinje pp. 4-6) Optimal behandling af type 1 diabetes må anses som en kompleks flerstrenget sundhedsydelse, som indebærer et tæt samspil mellem en række faggrupper, hvorfor den bør udføres i hospitalsregi, typisk i et diabetesambulatorium. Nødvendige ressourcer I diabetesambulatoriet Patienten bør modtage behandling fra et team omfattende speciallæge i medicinsk endokrinologi, diabetessygeplejerske, klinisk diætist og fodterapeut. Ideelt bør der være flere fra hver personalegruppe i teamet således at der kan opnås fagligsparring og udvikling. Der bør være en telefontid som sikrer patienterne reel mulighed for at opnå råd i forbindelse medakutte komplikationer eller hændelser. Eksterne samarbejdspartnere Der bør være mulighed for regelmæssigt at udføre HbA1c (langtidsblodsukker) og andre relevante blod- ogurinprøver på laboratorium. Der bør være etableret et formaliseret samarbejde med øjenklinik med henblik på regelmæssig fotoscreening og behandling af øjenkomplikationer. Ved udredning og behandling af øvrige senkomplikationer bør der være mulighed for henvisning til ortopædkirurg, karkirurg, kardiolog, nefrolog, neurolog, anæstesiolog (smerteklinik), samt psykolog/psykiater og socialrådgiver med speciel interesse i diabetes og andre relevante specialer. Insulinpumper påsættes ved alle diabetescentre i Region Midtjylland evt. i samarbejde med Århus Sygehus. Sundhedsstyrelsens retningslinjer afventes.

153

Fodsårcenter: Ortopædkir., Karkir., Sårsygeplejerske

Stue med specialstol

Kardiologi Nefrologi

Neurologi

Psykolog

Socialrådgiver

Den elektive indgang

Thyreoideapatienten og samarbejdsrelationer

Klinisk biokemisk afd.

Thyreoideascintigrafi

Nuklearmedicinsk afd.

Radiojodbehandling Nuklearmedicinsk afd.

Strumektomi ØNH afd.

Ultralydscanning Finnål

Røntgen afd.

Endokrinologisk amb

Diabetes -team: endokrinolog, diabetessygeplejerske diætist, fodterapeut.

Ambulatorie

154

Emne Nuværende Programgrundlag Forslag til DNV Konsultationsrum til læger

4 5 5

Konsultationsrum til sygeplejersker

4 0 4

Sypl.kontor 6 pladser 6 Specialrum 1 - dagplads 1 - Sengepladser 3 -

Ønsker til DNV Gødstrup: • Teambaseret diabetesambulatorie som beskrevet i retningslinjen. • Klyngeslægtskab og nærhed til de angivet samarbejdsafdelinger. • Etablering af et diabetisk fodsårcenter i specialundersøgelsesrum. • Forløbskoordination og sekretærnærhed i ambulatoriet. • Areal ressourcer der tilgodeser 50% øget aktivitet og ikke mindre

end den nuværende personalestab. • Definere klyngeslægtskab (gerne nefrologi og geriatri

Patientens hjem

Mange endokrinologiske patienter modtager brevsvar på blodprøver og undersøgelser og instrukser om dosisændringer indtil næste blodprøvekontrol. Denne patientkontaktform kræver forløbskoordination og sikkerhedssystemer for at en patient ikke falder ud af forløbet på baggrund af misforståelser eller forglemmelser. Endokrinologisk ambulatorium

Lab.

BREV

155

8. Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inden for klyngen

Generelt har de medicinske fagområder store lighedspunkter hvad angår faciliteter til undervisning og delvis også forskning. Enheder som er placeret tæt i klyngeområdet har mulighed for fælles ventearealer, fælles undervisningslokaler, fælles opholdsrum for personale. Dette gælder både i ambulante områder og i tæt beliggende sengeafdelinger.

9. Om muligt vurdering af eventuelle fælles faciliteter på tværs af klynger. Generelt er det også her ”ikke-funktionsrum” der umiddelbart kan anvendes på tværs dvs. undevisningsfaciliteter, eventuelt fælles vente og opholdsfaciliteter for patienter og pårørende, såfremt placeringen tilsiger dette


Udover afrapporteringen bedes arbejdsgrupperne udarbejde et lille powerpoint med de vigtigste konklusioner med henblik på mundtlig afrapportering

Infektionsmedicin Infektionsmedicin er ikke direkte nævnt i programgrundlaget. Ingfektionsmedicin indgår som en naturlig del af TKHBN klyngen og findes pladsmæssigt tilgodeset i ”Intern medicin og Geriatri”

Fremlæggelse den 2. november 2011 Resume Udfordringer Reumatologiens omfang

Infektionsmedicins omfang

Tilpasning af senge

Tilpasning af ambulatorier 2. november 2011

Er klyngesammensætningen optimal? Hvor ligger Arbejdsmedicinsk klinik? Hvem har den fremtidige ortopædkirurgiske

patient? Gastroenterologien mangler i TKHBN-klyngen Hvilke faglige fællesskaber skal understøtte

patientudredning en og behandlingen? Erstat klyngebegrebet med faglige fællesskaber!!

156

Holdeplads Holdepladsen er et begreb fra arbejdsgruppernes mindmaps. Her er anbragt emner som ikke primært er omfattet af arbejdsgruppernes kommissorier, men som er fundet vigtige og derfor medtages til senere seancer.

Abdominalklyngen

• Sygehuset er en stor klynge. Man kan betragte sygehuset (DNV-Gødstrup) som en metaklynge for de kompetenceklynger som nu dannes. Driften af sygehuset skal gerne understøttes af klyngebegrebet ligesom kompetenceklyngerne

• Telemedicin. Det er vigtigt at tænke i telemedicinske muligheder fremover idet så mange patienter som muligt skal behandles uden for sygehus eller i perifer tilknytning

• Antal hotelsenge – hotel overhovedet? Akutklyngen

• Akutambulatorier skal indtænkes i specialer, hvor de placeres • arbejdsmiljø for personale skal medtænkes i alle processer vedrørende hospitalsdriften • materiale om akutfunktionen skal løbende bearbejdes og udbredes til alle personaler • vagtselskab: skal der vagtbemandes i akutafdelingen? • IT-teknologi: indsættes hvor det løfter funktionen og letter logistikken • Patientlogistik: der skal arbejdes videre med dette i rammer af hele akutkonceptet i DNV • forsyning • snitflade til vagtlæge: skal bearbejdes • snitflade til kommune: skal bearbejdes • geriatri: skal formentlig inkorporeres i akutmodtagelsen • organisationsstruktur. Bearbejdes særskilt • ledelse: bearbejdes særskilt

Diagnostikklyngen

• kardiologi og røntgen: hvorledes samarbejder vi fremover • Rtg. afslutter mange patienter for Praksis • Nedslid af apparatur ved mere intensiv anvendelse. Øget udskiftningsfrekvens en fordel • Mammografi • Mammografiscreening • BMC: i nuklearmedicin eller evt. i endokrinologi • Hvad skal ligge ved akutafdelingen? Perifere rtg. Stationer? Perifere laboratorier? • Lokalestørrelse: senere bearbejdning • Lokaleudformning: senere bearbejdning • Plads til afprøvning af nyt apparatur: hvordan sikrer vi det? • Patologi: Vedr. udflytning til Gødstrup: • Det har tidligere været anbefalet, at Patologisk Institut skulle flyttes i sidste etape af

byggeriet for at følges med brystkirurgien. Denne er imidlertid flyttet til Viborg. P.t. planlægges samarbejde med Lungemedicinsk Afd., hvor bioanalytikere skal deltage i prøvetagningen on-site på Medicinsk Afd.. Derfor mener vi, at det optimale vil være, at Patologisk Institut flytter i 1. etape sammen med Medicinsk Afd..

• Hvem hører 6 timers stuen under? • Stort behov for arkivområde til patologien

Familieklyngen

• Rumfordeling til ledere og medarbejdere

157

• ØNH børn hvor? • Evidensbaseret design: Pernille W Terkildsen (Pædiatri, Fødestuer) • Ungdomsmedicin: fremtidigt subspeciale

TRENDS: (se også rapporten fra familieklyngen, hvor dette er medtaget)

• flere børn fra andre områder • flere fødsler fra andre områder • kontorfaciliteter • samtalerum vigtige i denne klynge • telefonkonsultationer i stigning • biblioteksfaciliteter til børn • fremvisningsrum til dødfødte og afdøde børn

Forsknings og læringsklyngen

• forskning et kontinuum over klyngerne • forskning en livsstil • DNV forskning i patientforløb • Ingeniørhøjskolen • centralværksted

Intensiv- og interventionsklyngen

• fremtidssikring: hvorledes fremtidssikrer vi klyngen • Indhente inspiration: • Erfaringsudveksling: både indenfor klyngen mellem klynger og med andre afdelinger • Hvor er kardiologerne placeret? • Ny teknologi: der er behov for research i dette felt • Hvor er øjenlægerne? • Sterilcentral hvor? • Mock up: der er behov for dette mhp indretning af stuer af forskellig art: innovationsstalden Gødstrup • kuldioksydinsufflering

Krætfklyngen • Biohazard: hvordan håndteres dette fremover (sygehuse har indtil nu haft dispensation) • Udflytningsforhold • Hjemmebahandling: af kemoterapi oa

Neuroklyngen

• Hvilke faciliteter hvor? • Akutte vs mere stationære aktiviteter • Udvidelsespotentiale • Træningsrum • Tværfagligheden • Audiologisk afdeling

Psykiatriklyngen

• Fælles udredningsfaciliteter • Fælles konferencerum • Fælles opholdsrum • Fktivitetsrum • Fræningsfaciliteter • Videokonference • 9 senge fra Viborg flyttes til DNV

158

• 2-lagssikring • færdigheds fac. centralt+decentralt • antal "aflastningssenge" • evt. placeret i socialpsykiatri

Service- og logistikklyngen • Motionsfaciliteter til medarbejdere • Personaletrivsel • Cafeområder til patienter og pårørende • Arbejdsmiljø: husk det gennemgående • Hygiejne: gennemgående tema • Auditorier • Multifunktionelt personale • Informationsteknologi • Hjælpemiddelbestilling • Chipping • Kapellet • EPJ - IT organisation • Tjenesteydelser? • Bederum og reflektionsrum • Faste lifte • Mock up • Innovationsstalden • Kølerum • Receptioner • Sektorovergange • Kirkesal • Automatisering • Robotter • Beredskab • Personflow: ansatte, patienter, pårørende, andre

Thorax- klyngen

• Akutte tilstande: løbende opdatering sammen med akutafdelingen • Folkesygdomme: Er thoraxklyngen en klyngen for folkesygdomme? • kard lab

Tværgående

• Kirkerum • Refleksionsrum

Kvalificering af programgrundlaget for DNV-Gødstrup · opkastning, diare, mavesmerter,...

Documents

Transcript of Kvalificering af programgrundlaget for DNV-Gødstrup · opkastning, diare, mavesmerter,...