Vollsmose Avisen nr. 74

12
Få lavet dit nye pas på biblioteket Borgerservice Light hedder det nye tilbud i Mosens boglade Side 6 Udgives af Mediehus Vollsmose 6. oktober 2011 • Avis 74 Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk noget for sig - og dig Drengene fra Olympia 2 bokser igen De unge Vollsmose-boksere fortsætter, hvor de slap sidste sæson - med guld Sporten side 8 ...Og så skal der tjenes penge DENIZ HAR LIGE BESTÅET SIN SVENDEPRØVE SOM MURER - TAKKET VÆRE EN LOKAL MURERMESTER Foto: Thomas Juhl Bruun - Nogle af deltagerne i ’borgeravisen’ var garvede borger- journalister. Andre var helt nye. Alle gjorde de dog et fantastisk arbejde, og de fleste havde det tilsyneladende endda ret sjovt undervejs. Leder side 2 Side 6-7 Så skal der graves i Mosen Vil du være med til at dykke ned i Vollsmoses jordlag og erne fortid? Side 7 Hvordan skal vi løse Mosens udfordringer? Af Helle Fjord DIALOGMØDER: Hvordan ud- vikler vi bedst bydelen, så det bliver endnu bedre at bo her? Det er der rigtigt mange, som har en holdning til, og som mener at have et svar på. Men er det de samme svar, man har, hvis man selv bor i Vollsmose? Odense Kommunes Tryg By- udvalg kender de fleste svar fra de mange professionelle, der har deres daglige virke i Volls- mose. Én af dem er Christian Frederiksen, som har haft sin gang i Vollsmose siden 1979, og som er et ualmindeligt kendt ansigt i for eksempel B1909, hvor han er næstformand. Men Christian Frederiksen sidder også i byrådet og er formand for Tryg By-udvalget. Han ved om nogen, at der er rigtigt mange gode meninger, der bliver tabt på gulvet, hvis ikke de bliver båret frem, hvor de kan høres: - Vi vil gerne have gang i en række dialogmøder. Vi ønsker at få skabt en dialog med alle, lige fra præst og imam til alle de almindelige mennesker, der bor i Vollsmose. Hvordan ser beboerne problemerne? Hvordan kan de selv være ak- tive i det at skabe en tryg by? Hvis vi ikke har beboerne med i denne proces, kommer vi ikke langt, mener Christian Frede- riksen og uddyber: - For eksempel har vi lavet rigtigt mange projekter med dem, der laver mest larm. Men vi mangler initiativer med dem, som godt kan, men som ikke har muligheden. Uformelt og afslappet møde Alle meninger har en værdi for Udvalget for Boligområder og Tryg By, i daglig tale bare Tryg By-udvalget, som er et rådgiven- de udvalg i Odense Kommune. Det har repræsentanter fra alle de politiske partier i byrådet, politiet, boligorganisationerne med boli- ger i Vollsmose, Rådet for Socialt Udsatte og Integrationsrådet. Møderne kan holdes der, hvor deltagerne ønsker det. Om det er i kulturhuset, kirken eller et tredje sted er ikke så vigtigt. Der skal ikke være tale om ’stormøder’. Men derimod om en række mindre møder, hvor de forskellige grupper i Vollsmo- se kan føle, at de kan komme til orde uden at blive hverken ge- nerte eller generede. Det er vig- tigt, at alle har lyst til at komme frem med deres meninger. Der- for har udvalget valgt at lægge op til en række mindre møder – frem for få store. [...] Fortsætter på side 3 Hvad skal der til, for at Vollsmose kommer sine pro- blemer til livs? Det skal en række dialogmøder med borgere i Vollsmose komme med et bud på. Borge- ren sætter dagsordenen. Kommunen og myndighe- derne lytter – og tager ved lære. Kom i dialog med fagfolk og politikere Har du noget på hjertet, som du ønsker at fortælle Udvalget for Boligområder og Tryg By i Odense Kommune (Tryg By- udvalget), kan du kontakte Rikke Louise Fage-Fjord på [email protected] eller mobil 4011 3541 senest mandag den 10. oktober. Så kan der sættes et møde i stand. Dialogmøderne er helt uformelle og bliver afholdt i mindre grupper. Udvalget for Boligområder og Tryg By er nedsat af Odense Byråd. Det består af repræsentanter fra politiet, bolig- organisationerne, Rådet for Socialt Udsatte og Integrations- rådet - samt en person fra hvert af byrådets partier. Mums, så er der kage Giv agt! En hel dag tilegnet sødt bagværk i kulturhuset Kalender side 10

description

Vollsmoses lokale avis.

Transcript of Vollsmose Avisen nr. 74

Page 1: Vollsmose Avisen nr. 74

Få lavet dit nye pas på biblioteketBorgerservice Light hedder det nye tilbud i Mosens boglade

Side 6

Udgives af Mediehus Vollsmose • 6. oktober 2011 • Avis 74Vollsmose Avisenwww.vollsmose.dk

noget for sig - og dig

Drengene fra Olympia 2 bokser igenDe unge Vollsmose-boksere fortsætter, hvor de slap sidste sæson - med guld

Sporten side 8

...Og så skal der

tjenes penge

DENIZ HAR LIGE BESTÅET SIN SVENDEPRØVE SOM MURER - TAKKET VÆRE EN LOKAL MURERMESTER

Foto

: Tho

mas

Juhl

Bru

un

- Nogle af deltagerne i ’borgeravisen’ var garvede borger-journalister. Andre var helt nye. Alle gjorde de dog et fantastisk arbejde, og de fleste havde det tilsyneladende endda ret sjovt undervejs.

Leder side 2

Side 6-7

Så skal der graves i MosenVil du være med til at dykke ned i Vollsmoses jordlag og fjerne fortid?

Side 7

Hvordan skal vi løse Mosens udfordringer?

Af Helle Fjord

DIALOGMØDER: Hvordan ud-vikler vi bedst bydelen, så det bliver endnu bedre at bo her? Det er der rigtigt mange, som har en holdning til, og som mener at have et svar på. Men er det de samme svar, man har, hvis man selv bor i Vollsmose?

Odense Kommunes Tryg By-udvalg kender de fleste svar fra de mange professionelle, der har deres daglige virke i Volls-mose. Én af dem er Christian Frederiksen, som har haft sin gang i Vollsmose siden 1979,

og som er et ualmindeligt kendt ansigt i for eksempel B1909, hvor han er næstformand.

Men Christian Frederiksen sidder også i byrådet og er formand for Tryg By-udvalget. Han ved om nogen, at der er rigtigt mange gode meninger, der bliver tabt på gulvet, hvis ikke de bliver båret frem, hvor de kan høres:

- Vi vil gerne have gang i en række dialogmøder. Vi ønsker at få skabt en dialog med alle, lige fra præst og imam til alle de almindelige mennesker, der bor i Vollsmose. Hvordan

ser beboerne problemerne? Hvordan kan de selv være ak-tive i det at skabe en tryg by? Hvis vi ikke har beboerne med i denne proces, kommer vi ikke langt, mener Christian Frede-riksen og uddyber:

- For eksempel har vi lavet rigtigt mange projekter med

dem, der laver mest larm. Men vi mangler initiativer med dem, som godt kan, men som ikke har muligheden.

Uformelt og afslappet møde

Alle meninger har en værdi for Udvalget for Boligområder og

Tryg By, i daglig tale bare Tryg By-udvalget, som er et rådgiven-de udvalg i Odense Kommune. Det har repræsentanter fra alle de politiske partier i byrådet, politiet, boligorganisationerne med boli-ger i Vollsmose, Rådet for Socialt Udsatte og Integrationsrådet.

Møderne kan holdes der, hvor deltagerne ønsker det. Om det er i kulturhuset, kirken eller et tredje sted er ikke så vigtigt.

Der skal ikke være tale om ’stormøder’. Men derimod om en række mindre møder, hvor de forskellige grupper i Vollsmo-se kan føle, at de kan komme til orde uden at blive hverken ge-nerte eller generede. Det er vig-tigt, at alle har lyst til at komme frem med deres meninger. Der-for har udvalget valgt at lægge op til en række mindre møder – frem for få store. [...]

Fortsætter på side 3

Hvad skal der til, for at Vollsmose kommer sine pro-blemer til livs? Det skal en række dialogmøder med borgere i Vollsmose komme med et bud på. Borge-ren sætter dagsordenen. Kommunen og myndighe-derne lytter – og tager ved lære.

Kom i dialog med fagfolk og politikereHar du noget på hjertet, som du ønsker at fortælle Udvalget for Boligområder og Tryg By i Odense Kommune (Tryg By- udvalget), kan du kontakte Rikke Louise Fage-Fjord på [email protected] eller mobil 4011 3541 senest mandag den 10. oktober. Så kan der sættes et møde i stand. Dialogmøderne er helt uformelle og bliver afholdt i mindre grupper.

Udvalget for Boligområder og Tryg By er nedsat af Odense Byråd. Det består af repræsentanter fra politiet, bolig-organisationerne, Rådet for Socialt Udsatte og Integrations-rådet - samt en person fra hvert af byrådets partier.

Mums, så er der kageGiv agt! En hel dag tilegnet sødt bagværk i kulturhuset

Kalender side 10

Page 2: Vollsmose Avisen nr. 74

2   •  Vollsmose Avisen 74  •  6. oktober 2011

Redaktør for Vollsmose AvisenThomas Juhl Bruun E-mail: [email protected]. 2117 8315

Web-redaktør Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: [email protected] Tlf. 2117 8307

Leder af Mediehus VollsmoseHelle Fjord (ansvarshavende) E-mail: [email protected] Tlf. 4048 3133

OM VOLLSMOSE AVISEN

L E D E R

Af Helle Fjord, leder af Mediehus Vollsmose

DET ER MEGET GODT, at vi tror, at folk herude læser den avis, vi sender på gaden hver anden uge. Og det er meget godt, at vi tror, at det faktum, at mange beboere herude kæmper en brav kamp for at sende nogle positive budskaber ud over rampen til pressen udenfor firkanten, nytter noget.

Men vi nøjes ikke med at tro. Vi ved. For den slags undersøger vi. Eller rettere, det får vi andre til. For det der med at evaluere sig selv leder vist tilbage til navlen - og det er der ikke meget udvikling i.

ANALYSEBUREAUET Wilke har netop foretaget en undersøgelse på vores vegne. Dels af Vollsmoses image og dels af Vollsmose-borgernes forbrug af de medier, der kommer fra Mediehuset.

For at starte med den sidste først, så er der ikke mange her i bydelen Vollsmose, der ikke kender avisen. 94 procent kender avisen, og 75 procent af disse læser i avisen mindst en gang om måneden. Det er flotte tal.

Til gengæld er der mange, der ikke ved, at vi har tv-indslag på hjemmesiden www.vollsmose.dk. Og på samme måde er der en del, der ikke ved, at www.vollsmose.dk leverer friske nyheder, når de opstår, og at siden dermed er stedet at be-søge, hvis man vil være opdateret på det seneste nye. Mange ved faktisk slet ikke, at der er et www.vollsmose.dk. Det viser de undersøgelser, vi har fået foretaget. Og det har vi tænkt os at gøre noget ved. Meget snart.

EN STOR DEL AF ÆREN for avisens succes skal tilskrives de man-ge borgerjournalister, der fører en skarp pen og holder et vågent øje med stort og småt i Vollsmoses gader og stræder.

Sidste udgave af avisen var en ren ’borgeravis’, hvor ikke

mindre end 27 borgerjournalister var med til skrive alt fra le-deren til bagsiden. Hovedtemaet i denne avis var ’Vollsmose Blomstrer’. Men også emner som det netop overståede folke-tingsvalg, manglen på minoritetsjournalister og taekwondo-piger fik spalteplads.

Og så kom William Thorup Hansen fra Hybenhaven på banen med en artikel om en tur til Ree Park, som de havde

været på. Dem vil vi gerne have nogle flere af - artikler fra ’Haverne’, hvor der sker spændende ting og sager.

Nogle af deltagerne i ’borgeravisen’ var garvede borger-journalister, som John Bonde eller Inaam Abou-Khadra. Andre var helt nye. Alle gjorde de dog et fantastisk arbejde, og de fleste havde det tilsyneladende endda ret sjovt undervejs.

DET ER VIGTIGT, AT vi får den involvering fra borgerne her i området. Og det er vigtigt, at det er både sjovt, udfordrende og underholdende at være borgerjournalist. Det er vores opgave her i mediehuset at sørge for, at det sker.

Det er nu, jeg er nået til den anden del af undersøgelsen, nemlig den del, der berører Vollsmoses image. Hvis du vil læse mere om denne, kan jeg anbefale, at du finder ind på et af Mediehusets andre medier, www.vollsmose.dk – her kan du læse mere.

Man skal ikke tro, man skal vide

Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med ideer, med at skrive eller med at tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, trovær-dig og uafhængig.

Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Volls-mose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Landsbyggefonden, Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening og Fyns almennyttige Boligselskab.

Vision for Mediehus Vollsmose

- En stor del af æren for avisens succes skal tilskrives de mange borgerjournalister, der fører en skarp pen og holder et vågent øje med stort og småt i Vollsmoses gader og stræder.

Tv-journalist Martin Ramsgård E-mail: [email protected] Tlf. 5177 7426

BILLEDET FORTÆLLER: Fredag den 30. september blev frivilligheden hyldet over hele Danmark på året ’Frivilligdag’. I dagens anledning holdt Vollsmose Bibliotek åbent hus for frivillige og brugere af husets tilbud. Her kunne man snakke med de engagerede frivillige over en kop kaffe og høre om deres opgaver, hvorfor de er med, og hvad de får ud af det. Man kunne møde folk fra Den Frie Rådgivning, Rollemodeller Fyn, Kvinfo, Vollsmoses Mælkebøtter og Vollsmose Bibliotek. Som optakt til årets frivillighedsdag gav Odenses SF-rådmand Stina Willumsen (billedet) en hånd med i lektiecafeen på Vollsmose Bibliotek. Det var torsdag den 29. september, hun kom ud som frivillig for en dag hos lektiehjælps-foreningen ’Vollsmoses Mælkebøtter’. Tekst: Jette Blåstedt. Foto: William Thorup Hansen

Bliv borgerjournalist! Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for.

Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmo-ses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden eller indsigt fra Vollsmose.

Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive. Eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper dig gerne med at skrive og redigere billeder, så du også får en masse gode erfaringer. Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.

Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende medvirket: Irena Krasniqi, Kenneth Kongensgaard, Jette Blåstedt, Henrik Borup Nielsen, Kirsten Prangsgaard, William Thorup Hansen (foto), Hung Tien Vu (foto), Trine Vu (foto), Christine Bruun Hybschmann (foto), Tina Ødegaard Henriksen (foto), Atef Bahij (foto) og Shahbaz Aslam (foto).

Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område, den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om.

Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, eller indsendes på mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale.

Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst redak-tør Thomas Juhl Bruun, tlf. 4023 1440. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen.

Udgivelsesdato: Torsdag den 27. oktober Deadline: Torsdag den 20. oktober

Udgivelsesdato: Torsdag den 10. november Deadline: Torsdag den 3. november

Redigering og layout: Thomas Juhl Bruun Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 15.400 Distribution: Post Danmark

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Hvis den mod forventning skulle udeblive, skal du kontakte Post Dan-marks kundeservice på tlf. 8020 7030.

Page 3: Vollsmose Avisen nr. 74

6. oktober 2011  •   Vollsmose Avisen 74  •    3

Nyt fra Vollsmose- se flere nyheder på www.vollsmose.dk

Nyt mini-magasin for ungeFortsat fra forsiden

[...] Alle medlemmerne af Tryg By-udvalget har fået invitation til dialogmøderne. Men da der efter planen skal holdes en række mindre møder, vil det være forskelligt fra gang til gang, hvem der kommer med fra udvalget.

Emnerne bestemmer borgerne selv. Ideen er netop, at dialogmøderne skal handle om det, der ligger borgeren på sinde.

- Vi vil sammen med borgerne sikre en rød tråd i forhold til, hvad det er for tiltag, man ønsker i området, der kan være med til at sikre ordentlige forhold i Vollsmose, siger Christian Frederiksen.

Tryg By-udvalget vil bruge de forhå-bentlig mange input til at blive klogere og bringe den nye viden og indsigt med i deres videre arbejde som rådgivende for byrådets økonomiudvalg. Så det er bare med at komme på banen. Nu er chancen der for at fortælle de professio-nelle om udfordringerne i Vollsmose – set fra Vollsmoses borgeres eget synspunkt.

Hvordan skal vi løse Mosens udfordringer?

Af Katrine Frederiksen

SMS: Over 300 ideer kom der ind, da Pro-jekt Multifunktionel Bydel únder bydelsfe-sten Vollsmose Blomstrer spurgte Mosens beboere om deres ideer for fremtiden.

- Beboerne skulle sende ideerne i en SMS. Der var masser af gode ideer, blandt andet flere butikker, et fitness-center, flere aktiviteter i de grønne områder og en sportscafé - og mange, mange flere, fortæller Niels Skovlund, der er projektleder.

Til SMS-projektet til Vollsmose Blom-strer havde Multifunktionel Bydel-projektet, som er et initiativ under Hel-hedsplanen for Vollsmose, allieret sig med Vollsmose Fritidsjob - også et til-tag under Helhedsplanen - og ansat 12 unge, der dagen igennem gik rundt og fortalte om SMS-tjenesten.

- Vi lærte også den dag, at pigerne fik dobbelt så mange som drengene til at stemme, fortæller en storsmilende Niels Skovlund med slet skjult drilleri.

Blandt de mange ideer vil der blive udtrukket en vinder, der får et gavekort til Eurospar.

- Vi vil gerne belønne de beboere, der involverer sig frivilligt i at gøre Vollsmo-se til et bedre sted at bo og leve, siger Niels Skovlund:

- Folk var meget interesserede og spurgte ind til, hvad de selv kunne bi-drage med. Så det var en rigtig god dag.

Overvældende respons på ‘SMS din bydel’

Af Thomas Juhl Bruun Foto: Hung Tien Vu og Trine Vu

JOURNALISTIK: Der er andre end Me-diehus Vollsmose, der laver læsestof om livet i bydelen. I dag udkommer første nummer af et helt nyt magasin skrevet for unge i Vollsmose af unge i Vollsmose nemlig på gaden.

Det sidste halve års tid har en gruppe lokale unge i samarbejde med en professionel fotograf og en grafiker arbejdet med at tage bille-der. Det er resultatet af det arbejde, som nu udkommer på tryk.

- Vi har en seks mand stor redakti-onsgruppe. Nu har de forstået, hvad billedjournalistik går ud på. Så nu skal det ud til et publikum, i stedet for at vi bare har det hele liggende på en harddisk. Derfor har vi fundet frem til at lave en såkaldt ’pocket post’ – et mini-magasin, fortæller Hung Tien Vu, der har arbejdet som pressefotograf i mere end 20 år.

Handy og moderne magasin

Han har lært de unge fra Vollsmose om, hvordan man finder det helt rig-tige motiv til at fortælle sin historie – og hvordan man udnytter kameraets teknik til at fange det.

Den anden ’voksne’ på projektet er Hung Tien Vus kone, Trine Vu. Hun er journalist og layouter, og det er hende, der har hjulpet de unge med at sætte de billedbårne historier lækkert op i et frisk og anderledes magasin-design.

- Tanken er, at det ikke skal ligne noget andet, for eksempel Vollsmo-se Avisen. Det skal være et handy og moderne mini-magasin for unge, så man kan tage det med i bussen og læse nogle små livsstilshistorier fra området, forklarer Hung Tien Vu om produktet, der slet og ret bare hed-der ’Pocket Post’:

- Vi lægger meget vægt på aktivi-teter og livsstil og ikke for eksempel foreningsstof – det har vi avisen til. For eksempel har vi et større tema om koreansk subkultur i Vollsmose i første nummer. Det er åbenbart noget, der har vokset sig stort lige pludselig.

Som sagt har gruppen arbejdet i flere måneder på at lære om alle sider af den ædle fotokunst. Gennem work-shops, foredrag, besøg og selvfølgelig en masse øvelser med kameraet er de langsomt nået et højere niveau.

- Det har helt klart været sjovt og lærerigt. Jeg troede i starten, at det

bare handlede om at tage nogle bil-leder, og så var det det. Jeg troede slet ikke, at jeg ville lære så meget. Jeg har lært om, hvordan et billede skal komponeres med vinkel, mod-lys og så videre, og hvordan kame-raet fungerer. Vi har også brugt rig-tig lang tid på at lære at behandle billeder digitalt. Jeg tror, det bliver godt, siger Fartun Aweys, som er 20 år gammel og både skribent og fo-tograf på det nye mini-magasin.

Skal være selvkørende på sigt

Fotoprojektet, der nu munder ud i et nyt magasin, er en del af Ungekultur i Vollsmose Kulturhus. Sammen med

Unge2Unge, der hører under Hel-hedsplanen for Vollsmose, har Unge-kultur finansieret projektet.

Tanken er, at magasinet skal fort-sætte med at udkomme med jævne mellemrum frem til sommeren 2012. I første omgang udkommer det i et oplag på omkring 100 styk, som de unge deltagere selv sørger for at få printet, hæftet sammen og delt ud til vennerne og omgangskredsen.

Det er også meningen, at delta-gerne selv med tiden skal overtage styringen fra Trine og Hung Tien Vu, så de kan blive selvkørende og fortsætte på egen hånd med at lave sjov og seriøs fotojournalistik i bydelen.

Det er ikke hver dag, der er premiere på et nyt magasin for unge i Volls-mose. Men i dag er der. Seks unge fra bydelen har gennem et halvt år lært om fotojournalistik – og nu er de klar til at vise resultatet af deres anstrengelser frem.

JOURNALISTIK: Det kræver kræfter at udgive et ma-gasin – også selv om det er i miniformat. Derfor er det stadig muligt at komme med på holdet, hvis man har en interesse for at lære at tage gode billede og fortælle gode historier fra éns eget kvarter.

- Vi vil gerne have nogle flere med – måske to-tre stykker flere. Dem, der er med nu, er alle over 18 år, siger fotograf Hung Tien Vu, som indtil videre styrer projektet og uddanner deltagerne:

- Man skal være seriøs. Det er det primære, som vi forventer. Man skal være interesseret i de ting, som vi laver. Man behøver ikke kunne en hel masse på forhånd. Vi har så stor kompetence, at vi sagtens kan lære op – bare folk har seriøsitet med i bagagen.

Det gælder for eksempel Fartun Aweys. Hun har været med i et halvt år og skal nu på tre dages

studiepraktik på International Communication and Multimedia i Herning – hvilket naturligvis gør Hung Tien Vu stolt.

- Jeg vil helt klart anbefale folk at komme med. Det er lærerigt og sjovt. Hung og Trine er fuldstæn-dig fantastiske, og når man får sådan en mulighed, skal man bare tage imod, siger Fartun Aweys og fortsætter:

- Det bliver også godt at få nogle flere, der er in-teresserede i at skrive, for vi har haft travlt. Det ville være fedt, hvis man hver især kan nøjes med at tage et emne op – og gøre det rigtig, rigtig godt.

Har du lyst til være med på holdet, kan du kon-takte Hung Tien Vu på tlf. 2324 5220 eller Trine Vu på tlf. 2324 5157. Eller du kan sende en mail til [email protected]. tjbr

Vil du være med på holdet?

- Jeg troede slet ikke, at jeg ville lære så meget. Jeg har lært om, hvordan et billede skal komponeres med vinkel, modlys og så videre, og hvordan kameraet fungerer.

Page 4: Vollsmose Avisen nr. 74

4   •  Vollsmose Avisen 74  •  6. oktober 2011

Af Irena Krasniqi, borgerjournalist

PORTRÆT: Hvis man møder musikeren Fa2w0, vil man nok tænke, at han er lidt af en rå type. Men faktisk gemmer der sig en meget stort hjerte bag hans hårde ydre. Det kan føles, når man er i hans selskab.

Fa2w0, der i virkeligheden hedder Fat-bardh Ramadani, er 18 år gammel - født juleaften 1992 i byen Ferizaj i Kosovo. Han erden yngste i en børneflok, der ud over Fa2w0 består af fem ældre søskende.

Da Fa2wo var to et halvt år gammel i 1995, kom han og familien til Danmark, hvor de blev indkvarteret i Sandholmlej-ren. De kom for at få et bedre liv, da der var krig i Kosovo. Men desværre havde familien Ramadani ikke heldet med sig. For fem dage efter ankomsten skete der en tragedie.

Familien Ramadani mistede manden i huset, Fa2w0’s far, der døde af hjertestop. Det tog hårdt på familien, men de måtte bide tænderne sammen.

- Et stykke tid efter min fars død blev vi flyttet fra Sandholmlejren i København til Kolding, som ligger i Sønderjylland. Jeg og min familie havde det godt, men desværre skete der endnu et uheld, som fuldstændig ændrede mit liv, fortæller Fa2w0:- Jeg mistede i 2006 min bror, som 

døde i et trafikuheld. Det ramte mig og familien meget hårdt. Jeg var nu kommet i den alder, hvor jeg forstod, at når han var død, så ville jeg ikke få kærlighed fra ham igen. Min bror var som en far for mig og havde overtaget faderrollen i familien. Så jeg følte, jeg manglede noget, og jeg havde en følelse af tomhed.

Brugte rap til at komme videre

Fatbardh Ramadani går nu i 2.G på Inter-national Business College i Kolding og ser frem til en uddannelse som økonom. Han har et mål med at få sig en god uddannelse, så han kan forsøge sin familie. Men ud over uddannelse laver Fa2w0 i dag musik - som faktisk i flere år har haft stor succes på Youtube. Mere end 681.000 har set hans 

musikvideoer på videohjemmesiden. Hvornår gik det op for dig, at musikken

var noget for dig? - Efter min brors død havde jeg brug

for at komme ud med, hvordan jeg havde det, og hvad jeg følte. Så jeg begyndte som 13-14-årig at skrive tekster, hvor jeg beskrev, hvad jeg følte, og jeg prøvede så derefter at indspille det, siger Fa2w0 og fortsætter:

- Jeg kunne mærke, at jeg på én eller anden måde fik det bedre. Jeg fik en følelse af, at det her var noget, der gjorde

mig glad. Det var noget, jeg kunne lide at lave. Jeg har så siden øvet mig næsten hver dag og er bare blevet bedre og bed-re med tiden. Og efter noget tid sparede jeg op og købte et mindre hjemmestudie, som jeg brugte til at indspille i og rigtigt sætte mig ind i musikkens verden. Jeg fik inspiration fra alt og alle og gjorde det til mit eget. Tupac, Eminem og The Game

(kendte rappere, red.) var nogle af dem, som jeg så op til - og stadig ser op til.

Fa2w0 holdt sangene for sig selv i et par år. Så hverken hans venner eller fa-milie vidste, hvad han lavede bag de fire vægge. En dag tog han sig sammen til at vise musikken for sine venner:

- De blev positivt overrasket. Så de fik mig overtalt til at lægge numrene på You-tube. Derfra fik jeg så en hel del positive kommentarer og mange tusinde views. Og det har kun motiveret mig i at presse mig selv til at blive bedre og yde mit bed-ste. Det har medført, at jeg har fået mange tusinde fantastiske fans og lyttere, som støt-ter mig med alt mellem himmel og jord.

Vil udfordre sig selv hver dag

Da Fa2w0 optrådte for første gang, vidste han, at det med at skrive tekster, rappe og optræde, var noget, han brænder 100 procent for.

- Jeg fik simpelthen - og får stadig - følelsen af at blive ’høj’, når jeg optræder for mennesker, der kommer for at lytte til min musik.

Fa2w0’s drøm er ikke at være kendt og tjene penge. Men fordi han elsker at lave og spille musik, gør det ham glad. På den måde kommer hans følelser ud som lyd:

- Jeg har et budskab med at lave musik.

Pluk fra vollsmose.dkDu kan se net-tv samt læse den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Find Mediehus Vollsmose på facebook.com

Følg mediehuset på twitter.com/vollsmose

5. OKTOBER: Borgmesteren fik sig en snak med fodbold-piger-ne fra Vollsmose, da hold fra bydelen spillede mod politiet og brandvæsenet. Ideen er at lære hinanden bedre at kende. mr

TV: Unge i kamp mod politiet

Musikken giver Fa2w0 ro i sjælen

3. OKTOBER: Duygu Erdölek Cosar er startet i mediehuset, hvor hun skal være i et halvt år. Hun er uddannet cand.mag. og har tidligere været ansat i Vollsmose-projektet Unge2Unge. Læs hendes præsentation på hjemmesiden. dec

Ny medarbejder i mediehuset

Rapperen Fa2w0, der oprindeligt stammer fra Kosovo og egentligt hedder Fatbardh Ramadani, har oplevet nogle hårde slag i barndommen. Men takket være musikken har han fået et rum, hvor han kan komme ud med sine følelser - og få styr på sine tanker.

- Min bror var som en far for mig og havde overtaget faderrollen i familien. Så jeg følte, jeg manglede noget, og jeg havde en følelse af tomhed.

16. SEPTEMBER: Safaa Abdol-Hamid fortæller om sine oplevelser med at lære en gruppe unge piger fra Vollsmose at cykle på et rigtigt cykelhold. mr

TV: Stjernerne cykler for integration

15. SEPTEMBER: Borger-reporter Nada Misic gik på jagt efter nogle af stjernerne, der optrådte til Vollsmose Blomstrer. Se interview med rapperen Johnson og sangeren Julie. Nada Misic

TV: Stjerner rockede Mosen

29. SEPTEMBER: Torsdag den 22. september blev der affyret mindst seks skud mod biler i Fyrreparken i Vollsmose. Politiet har ikke fundet blodspor på stedet og regner ikke med, at nogen er blevet ramt af skuddene. Politiet fandt seks patronhylstre på stedet. Hverken vidner eller ejerne af de to biler er særligt med-delsomme over for politiet. tjbr

Skud affyret i Vollsmose

Page 5: Vollsmose Avisen nr. 74

6. oktober 2011  •   Vollsmose Avisen 74  •    5

Information fra Helhedsplanen Musikken giver Fa2w0 ro i sjælen

Af Henrik Borup Nielsen, Fællesdrift

MILJØAMBASSADØRER: Tag fem minutter med et sjippe-tov, brug din fjernvarme med omtanke og få en skål varm suppe. Det giver varmen alt sammen...

Der var både sjove, fornuf-tige og hyggelige varmetips, da Miljøambassadørerne fre-dag den 30. september var på varme-tourné med cam-pingvognen i parkerne på Vollsmose Allé.

Alle forbipasserende blev budt på varm kartoffelsuppe, og der var rift om den gode opskrift, som blev delt ud sammen med flere varmetips i den humoristiske ende:

Hop i fem minutter, put chili i maden og husk hue og handsker, nu hvor den dan-ske vinter nærmer sig.

Fornuft og fjernvarme

Det var dog ikke hue og hand-sker, beboerne i Vollsmose savnede på denne sene sep-temberdag, hvor sommeren var vendt tilbage på et kort visit. Men de var også mest taget med for at give de gode råd om fjernvarme en munter indpakning.

Det er så nemt at skrue op for varmen, men måden man skruer op for varmen på, er afgørende - både for penge-pungen og helbredet.

Vidste du for eksempel, at man intet sparer ved kun at tænde for én radiator?

Tværtimod. Man skal skrue lige meget op på alle radiato-rer. Så sikrer man en jævn for-deling af varmen og et lavere forbrug samlet. Og hvis du vil undgå fugtskader med risiko for skimmelsvamp og syg-dom, så skal der altid være mindst 16 grader i alle rum.

Flere opskrifter, tak!

Turneen med campingvognen startede i Egeparken og kom senere til Bøgeparken og Bir-keparken, hvor der også var bud efter den varme suppe og pjecerne med varmetips.

De lokale miljøambassa-dører overvejer at gentage succesen med et lignende

arrangement ved en senere lejlighed. De har mange flere gode tips i bagagen om alt fra el og varme til genbrug mere miljørigtig rengøring.

Og mon ikke også de har en spændende opskrift med næste gang?

Campingtur med varme spareråd

Campingliv i Egeparken. Det er en pjece med gode råd om fjern-varme, som et kort øjeblik fjerner opmærksomheden fra suppen. Foto: Tina Ødegaard Henriksen

- Hop i fem minutter, put chili i maden og husk hue og handsker, nu hvor den danske vinter nærmer sig.

Af Irena Krasniqi, borgerjournalist

INTERVIEW: Fatbardh Ramadani, også kendt som rapperen Fa2w0, var for nogle uger siden ét af hovednavnene til den så-kaldte U-Lounge under Vollsmose Blomstrer-byfesten. Publikum tog godt imod ham og sang med på alle hans sange.

- Det gik rigtigt godt. Jeg synes, det var en hyggelig og sjovt oplevelse. Og så var det dejligt at møde nogle af mine fans - og generelt andre mennesker. Jeg fik jeg lært en masse nye at kende, og jeg blev taget rigtig godt imod af arrangø-rerne. Det var over alle mine forventninger.

Man hører så meget dårligt om Vollsmose i medierne. Hvad synes du selv om Vollsmose efter at have været her?

- Det har ændret mit syn på Vollsmose fuldstændig. Det passer slet ikke, hvad der bliver sagt i medierne. Alle menne-sker er venlige og rare og lige til at snakke med. Så jeg synes,

Vollsmose er et fedt og hyggeligt kvarter at være i. De få men-nesker, der ødelægger det for andre i Vollsmose, gør det som et råb efter hjælp, siger Fa2w0 og fortsætter:

- For ærligt talt, så sker der ikke så meget i Vollsmose, som det bliver fremstillet i medierne. Og jeg ser frem til andre koncerter og samarbejde med folk fra Vollsmose.

Fa2w0 har disse råd til unge fra Vollsmose - og unge i det hele taget:

- Hvis man har oplevet noget ubehageligt, har man ofte brug for at udtrykke det. Og her er der mange, der udnytter det forkert ved at lave kriminalitet. Jeg skal ikke spille hellig, for jeg har selv været ’på den forkerte siden af gaden’. Men jeg er kommet på rette vej ved at gribe det stærkeste håndtag, musikken. Den har gjort, at jeg er, hvor jeg er nu. Jeg har lært at få frustrationen udtrykt på en positiv måde - ved at lave musik.

Byfesten ændrede synet på Vollsmose fuldstændig

Jeg gør det slet ikke for pengenes skyld. Musikken har hjulpet mig med mange ting i livet. For eksempel at holde styr på mine følelser og tanker. Mit budskab er at vise andre folk, hvad musikken virkelig kan gøre for én, når man er i sådan en situation, som jeg har været i.

Hvad har du gjort for at nå så langt, som du er nået?

- Jeg øver hver dag og udfordrer mig selv - både på lyrik og flow. Når jeg har lavet noget nyt, lægger jeg mine sange på Youtube og derefter på Facebook, så mine fans, lyttere og venner kan høre dem. På den måde kan jeg få mig en lille snak med dem, der kan lide min musik. Eller dem, der vil give feedback. Og så optræder jeg alle de steder, jeg kan, og

får på den måde mulighed for at komme længere ud med mit budskab.

Har musikken forandret dig som person?

- Ja, musikken har forandret mig, sådan at jeg har fået styr på mine følelser. Kort sagt har musikken gjort mig glad og lykkelig. Og jeg er kommet videre med smerten.

Fa2w0 (i midten) kommer af med sine frustrationer og får sat ord på sine følelser ved at rappe. Lørdag den 10. september var han ét af hovednavnene i den såkaldte U-Lounge i kulturhuset under bydelsfesten Vollsmose Blomstrer. Han vender gerne tilbage til bydelen, hvor han mødte mange nye mennesker og fans. Her er han i godt selskab med blandt andre borgerjournalist Sally Issaoui fra Mediehus Vollsmose. Foto: Christine Bruun Hybschmann

www.facebook.com

Hvis du vil høre Fa2w0’s musik, kan du finde ham på Facebook ved at søge på ’Fa2w0’ - det er et nul til sidst

Page 6: Vollsmose Avisen nr. 74

6   •  Vollsmose Avisen 74  •  6. oktober 2011

To nye murersvende med ét smæk

Få nyt pas og Nem-ID på biblioteket

Hvad skal der til for at udvikle Vollsmose?Vi ved, der er mange gode kræfter og energi i Vollsmose. Og det er vigtigt, at bydelens beboere kommer til at spille en endnu større rolle i udviklingen af området. Vi har brug for jeres særlige viden om Vollsmose.

Udvalget for Boligområder og Tryg By inviterer derfor til dialogmøde. Vi vil gerne høre, hvilke emner I finder særligt vigtige. På den måde kan jeres holdninger og viden bidrage til udvalgets videre arbejde.

Har du noget på hjertet, som du ønsker at fortælle udvalget om? Så kontakt Rikke Louise Fage-Fjord på [email protected] eller mobil 40 11 35 41 senest mandag den 10. oktober 2011. Møderne er helt uformelle og bliver holdt i mindre grupper.

Odense Byråd har nedsat Udvalget for Boligområder og Tryg By. Udvalget er rådgivende for økonomiudvalget. I udvalget sidder en person fra politiet, boligorganisationerne, Rådet for Socialt Udsatte og Integrationsrådet og en person fra hver af de politiske partier i Byrådet.

Sig din mening om Vollsmose!

www.odense.dk

Af Thomas Juhl Bruun

BIBLIOTEKET: Fra den 1. oktober er det ikke længere nødvendigt at tage ind til Skulkenborg i Odense C, hvis du skal have lavet nyt pas eller bestille Nem-ID. I lørdags åbnede den nye ’Bor-gerservice Light’ nemlig på Vollsmose Bibliotek.

Det giver borgerne i hele NØ-området mu-lighed for eksempelvis at blive skrevet op til en institutionsplads eller at bestille sundhedskort på biblioteket. Eller for at få hjælp og vejled-ning til at udfylde blanketter eller finde rundt på hjemmesiden www.borger.dk.

- Vi er glade for at stille denne service til rådig-hed. Vi har haft en god oplevelse fra folketings-valget, hvor det har været muligt at brevstemme på biblioteket. Så det regner vi med, at vi bliver ved med at få med den nye Borgerservice Light, siger Kambiz Hormoozi, leder af Vollsmose Bibliotek.

Borgerservice på biblioteket er ikke noget nyt i

Danmark. Men det er første gang, det bliver prø-vet af i Odense. Vollsmose og Tarup Biblioteker er de første i byen, der tilbyder servicen.

Det er dog ikke alt, man kan få ordnet på biblioteket. Deraf light-navnet. Kørekort eller komplicerede pas-sager skal fortsat ordnes på ’det store’ borgerservicecenter på Skulken-borg. Det er nemlig Vollsmose Biblioteks egne, faste medarbejdere, der står bag skranken – og ikke uddannede borgerrådgivere.

- Men vi har både fået teoriundervisning og sidemandsoplæring af borgerrådgivere fra Skul-kenborg. Og de første 14 dage får vi hjælp, så vi er trygge ved, at det nok skal gå godt, forsikrer Kambiz Hormoozi.

Du finder den nye Borgerservice Light til venstre for indgangen til biblioteket – der hvor Jobcenter Øst indtil nu har holdt til. Det flytter til gengæld til Humlehaveskolen, der er ved at blive indrettet som såkaldt Camp U.

Dorthe Pedersen (th), borgerrådgiver fra Skulkenborg, hjælper Vollsmose Biblioteks Lene Boll med at servicere borgere på åbningsdagen den 1. oktober. Foto: Atef Bahij

Tekst og foto: Thomas Juhl Bruun

UDDANNELSE: Det er generelt ikke let at finde en læreplads, når man går på teknisk skole. Og det bliver desværre ikke lettere af, at man har rødder i en anden ver-den end den danske andedam, eller af at man bor i et postnum-mer, som mange forbinder med noget negativt.

Men så er det godt, at der er driftige mennesker som Ahmad Chahade. Den blot 22-årige murermester, der bor i Granparken, kan nemlig prale af at have udklækket hele to murersvende på én gang.

Fredag den 30. september kunne han tage det pæne tøj på og gå til afgangsfest på Syddansk Erhvervsskole med Deniz Taskin og Wissam Ismail. De to unge mænd fik begge overrakt det eftertragtede svendebrev efter vel overstået svendeprøve.

- Jeg vil gerne være med til at skabe et andet billede end det, man ’kender’ – det med at folk herude fra starter på deres uddannelse uden at afslutte

den. Jeg mener, at succes ikke kun er, hvad man selv har gjort, men hvad man har givet til an-dre. For eksempel muligheden for at få en uddannelse, siger murermester Ahmad Chahade, der ikke er bleg for at kalde sig selv og sine nyuddannede

svende gode eksempler for andre.

Hjælper folk, der vil hjælpes

Både Deniz Taskin og Wissam Ismail startede deres læretid hos andre murermestre. Men

Murermester Ahmad Chahade har netop hjul-pet to lokale lærlinge med at blive færdige med uddannelsen. Han håber, at de kan være gode eksempler for andre i bydelen – og at flere med indvandrer-baggrund vil overveje en karriere som håndvær-ker.

Af Thomas Juhl Bruun

UDDANNELSE: Deniz Taskin er en stolt mand. Og det er der god grund til. Fredag fik han sit svendebrev – og han kan nu kalde sig selv faglært murer.

Svendeprøven afslutter flere års uddan-nelse, der både byder på skoleophold og praktisk lærdom ude hos en erfaren murer-mester. Den varer fire dage i alt, og resul-tatet kan ses med det blotte øje: Et stykke håndværk, der byder på lidt af hvert af hvert inden for faget, som faglærerne bedømmer som bestået eller ikke bestået.

I år lød opgaven på at bygge en skorsten, en facademur med stik til et vindue, et badeværelsemiljø med både gulv og klinke-vægge samt en halvmur med skråning.

- Det sidste var én af de svære opgaver med sten, der skulle skæres til. Men jeg er meget tilfreds med resultatet. Det er slet

ikke svært, når man har været i lære hos Ahmad og fået lov til at prøve alt muligt – så kører det bare, griner Deniz Taskin efter den vel overståede prøve.

Han har mere end et svendebrev, han kan være stolt af. Allerede mandag startede han arbejdet som udlært murersvend. Det er ikke alle fra hans hold, der endnu ved, hvad de skal lave, da byggebranchen stadig kan mærke krisen kradse.

- Men jeg har fået arbejde hos et murer-firma i Tarup, hvor min fætter, der i øvrigt hedder det samme som mig, er partner med en anden murermester. Det er rigtig fedt. Det er dejligt at komme videre, så man kan komme til at tjene nogle penge og spare op til et hus, slår Deniz Taskin fast.

Og det er der gode muligheder for. En nyudlært murer kan typisk sætte 17.000-18.000 kroner ind på kontoen hver måned, når Skat har fået sit.

Godt forberedt til prøven hos Ahmad

Ahmad Chahade (tv) og Deniz Taskin (th) ved Deniz’ færdige svende-prøve. Det var en stor dag for begge. Deniz kunne kalde sig faglært murer - og Ahmad kunne nyde at se hele to lærlinge få svendebrev.

Page 7: Vollsmose Avisen nr. 74

6. oktober 2011  •   Vollsmose Avisen 74  •    7

af forskellige årsager stod de pludselig – midt i praktiktiden – og manglede en læreplads. Så trådte Ahmad Chahade til. Han havde åbnet sit eget firma, AMC Murerfirma, i midten af 2010.

- Hvis folk ringer til mig og siger, at de har brug for en læ-replads, så hjælper jeg gerne. Jeg tænker på, at vedkommen-de ikke kan komme videre, hvis han ikke får en praktikplads. Især når det er så svært som i dag at få en skolepraktik-plads, siger Ahmad Chahade, der dog

ikke opfatter sig selv som en naiv velgører:

- Når der nu er så mange, der mangler en læreplads, hvorfor skulle man så have én renden-de, som ikke er interesseret? Så det skal være en seriøs lærling, der gider faget.

Flere etniske murere, tak

Da palæstinensisk-fødte Ahmad Chahade selv startede på tek-nisk skole i 2003, var han én af de første odenseanere med ara-

bisk baggrund på mureruddan-nelsen. Ud af 40 elever var han den eneste udlænding. Siden er der kommet flere til.

- Mine kammerater og ven-ner kunne se, hvad det var, jeg lavede. Det betød noget. Flere er startet efter at have snakket med mig, siger Ahmad Chaha-de, der dog gerne så endnu flere unge med indvandrerbaggrund blive klassisk håndværker med murerske og mørtelspand:

- Mange ved for eksempel ikke, at man har mulighed for at læse videre. For eksem-pel til bygningsingeniør eller –konstruktør. Jeg synes, man

skulle få nogen, som selv har prøvet det, til at give fra sig. For eksempel få nogen, der er født og opvokset i Vollsmose, til at fortælle om arbejdet til de unge, som går i 9. klasse. De gider typisk ikke høre på en klassisk studievejleder-type, og de er måske også bange for at stille spørgsmål. Så hvis man kunne finde nogle, som har nogenlunde samme histo-rie og baggrund, ville de føle sig mere tilpas og trygge – det kunne sikkert hjælpe meget.

Læser videre til ingeniør

Faktisk går Ahmad Chahade selv videre i uddannelses-systemet. Det var fra starten meningen, at han ville fortsætte på inge-niørhøjskolen. Men han kunne godt lide murerarbejdet – og så var det også rart at tjene nogle gode penge, efter han havde fået sit svendebrev.

- Men jeg skal i gang med uddannelsen til bygningsin-geniør, der tager tre et halvt år. Lige nu er jeg i gang med at tage enkeltfag på VUC for at få adgang. Det tager et år, og det kan være, at jeg holder et års pause bagefter for at spare penge op med mit firma. Men det er vigtigt at udvide sin vi-den – og sige ja til de mulighe-der, man har fået. For eksem-pel for at læse videre, slutter Ahmad Chahade.

To nye murersvende med ét smækAf Thomas Juhl Bruun

EFTERÅRSFERIE: Har du nogensinde tænkt på, om der har boet mennesker her i Vollsmose, længe før alle husene blev bygget? Altså for flere tusinde år siden?

Onsdag og torsdag i efterårsferien har du mulighed for at være med til en rigtig arkæo-logisk udgravning i Vollsmose - på jagt efter bydelens rigtige rødder. Arkæolog Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer kom-mer og leder arbejdet med at grave i Mosens muld.

- Måske kan vi være heldige at finde stenal-dermandens flintestykker eller skår fra jernal-dermenneskers ødelagte lerkar. Måske finder vi også ting – plastik, glasskår - fra vores egen tid. Hvad fortæller tingene om dengang og om i dag? Hvordan så menneskene ud? Hvor-dan gik de klædt? Var de lige som os, eller var de meget anderledes, spørger Kirsten Prans-gaard.

Vil formidle Vollsmoses dybe kulturarv

Fra oktober til april næste år vil Kirsten Prangsga-ard være her i Vollsmose hver tirsdag og onsdag. Opgaven er at formidle kulturarvshistorie til bor-gerne i Vollsmose - et samarbejde mellem Oden-se Bys Museer, Vollsmose Bibliotek og Vollsmose Kulturhus, som er finansieret af Kulturarvstyrel-sen.

Alle områder har deres historie – også Volls-mose. I flere tusinde år boede folk og blev begravet, hvor Vollsmose er i dag. En dag for 4000 år siden tabte en bonde for eksempel sin værdifulde dolk af flint.

- Når vi snakker Vollsmose, er vi altid vanvittigt fokuseret på nutiden. Vi kommer sjældent læn-gere tilbage end Anden Verdenskrig. Vi håber, at vi med projektet kan få kildet nogle af de lokales nysgerrighed, så de selv får lyst til at bore videre og være aktive med at få Volls-moses historie fortalt, siger leder af Vollsmose Kulturhus Peter Ørting og fortsætter med et smil:

- Det handler om, at gen-

stande fortæller historier. Mennesker forsvinder, men sporene bliver efter os. Hvis vi lærer, hvordan vi læser dem, ligger nogle fantastisker historier og venter. Vi ved jo for eksempel, at der har sejlet store vinkingeflåder afsted på togt få kilometer herfra - så det er ikke bare i dag, at Vollsmose er berømt og brygtet for nogle rå børster.

Er du interesseret i at deltage eller bare høre mere om graveprojektet i efterårsferien, kan du møde arkæolog Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer til en info-aften. Det er onsdag den 12. oktober klokken 16.30 i Volls-mose Kulturhus’ foyer.

Vil du være arkæolog for en dag?

Arkæolog Kirsten Prangsgaard vil lede udgrav-ningen i Mosen. De kommende måneder skal hun formidle områdets kulturarv til borgerne i Vollsmose - og udgravningen i efterårsferien er tænkt som startskud til netop det projekt. Foto: Odense Bys Museer

Denne smukke flintedolk er fundet i

Vollsmose. Den er formentlig tabt af en bonde for 4000 år siden.

Frisør Hanin Labban på Vollsmose Torv Tlf. 60 63 36 66 / 35 93 36 66

Dameklip kun 150,-

Farve/striber fra 220,-

Make-up fra 130,-

Hår-kur 150,-

Ansigtsbehandling 200,-

Voksbehandling fra 120,-

amcmurerfirma.dk

Ahmad Chahades egen firma-hjemmeside

En koncentreret Deniz Taskin lægger sidste hånd på sin svendeprøve.

- Hvis folk ringer til mig og siger, at de har brug for en læreplads, så hjælper jeg gerne. Jeg tænker på, at vedkommende ikke kan komme videre, hvis han ikke får en praktikplads.

Page 8: Vollsmose Avisen nr. 74

8   •  Vollsmose Avisen 74  •  6. oktober 2011

Sp rtenSæsonen startede med dobbelt guld

Af Thomas Juhl Bruun

BOKSNING: Ved sæsonens før-ste stævne, Haslev Box Cup på Sjælland, der blev udkæmpet i forrige weekend, hentede to af klubbens største talenter guld. Præcis ligesom de unge bok-sere havde for vane at gøre før sommerferien.

14-årige Obaida Iraki og 11-årige Ali Aziz var med til det internationale amatørstævne,

der bliver bokset hvert år. Der var også denne gang delta-gere fra lande som Belgien, Tyskland, England og Irland – samt selvfølgelig en masse danskere.Især  Ali  Aziz’  sejr  i  36  kg-

klassen imponerer boksedren-genes træner, Shahbaz Aslam.

Det var nemlig hans debut i ringen ved et rigtigt bokse-stævne.

- Han gjorde det sgu godt. Han havde et godt benar-bejde og flytter sig flot rundt i ringen. Han slår godt og har gode, lange arme, som han er god til at strække rigtigt ud, så

han – i modsætning til mange andre boksere – får udnyttet sin rækkevidde, siger Shah-baz Aslam, der forventer sto-re ting fra den blot 11-årige bokser:

- Han er et kæmpe talent med god opbakning hjem-mefra. Hans udvikling er gået

stærkt, og hans far er med hver gang til træning.

Ali Aziz var da også suveræn ved Haslev Box Cup. Det unge talent vandt både sin semifi-nale mod Ahmed El-Ahmed fra KAB Korsør og finalen mod Ha-kim Neisi fra Haslev ABK med dommerstemmerne 5-0.

Talent fortsætter gode takter

Obaida Iraki er noget mere ru-tineret. Han var i kamp flere gange i sidste sæson, som blev kronet med en flot guldmedalje i begynder-klassen ved de dan-ske mesterskaber i foråret.

Det var derfor ikke så over-raskende, at han igen var suve-ræn ved et boksestævne. Han vandt sin finale i 55 kg-klassen sikkert med dommerstemmer-ne 5-0 over Jacob Porgaard fra Hillerød.

- Obaida kom direkte i fina-

len, hvor han boksede rigtig godt. Han mødte en stærk modstander, der ville fremad i ringen. Men Obaida boksede fornuftigt, kom rundt om sin modstander hele tiden og var hård ved ham. Og han hørte godt efter, hvad der blev sagt i ringhjørnet. Han gjorde gene-relt en rigtig fornuftig figur og fik en god start på sæsonen, fortæller Shahbaz Aslam og slutter:

- Obaida har bokset otte kampe nu, og han har vundet dem alle sammen. Så jeg for-venter selvfølgelig, at han vil forsætte med de gode takter. Det bedste ved ham er ben-arbejdet. Det kan tage lang tid for en bokser at lære, men Obaida er født med det. Han har et godt overblik, flytter sig godt og slår godt. Han er helt sikkert også fremtidens mand.

Efter en velfortjent sommerferie oven på en succesfuld sæson, er bokseklubben Olympia 2 nu i fuld gang i træ-ningslokalet igen. Og de lokale boksere er startet, hvor de slap før ferien.

Obaida Iraki og Ali Aziz havde begge en guldme-dalje med hjem fra Haslev Box Cup, der løb af stablen for-rige weekend. Foto: Shahbaz Aslam

Tekst og foto: Kenneth Kongensgaard, B1909

FODBOLD: 13 børn fra B1909’s ung-domsafdeling fik sig en særlig oplevel-se, da drengene søndag den 2. oktober var med klubbens Fynsserie-hold på Ærø. Her skulle 9’erne spille mod Mar-stal/Rise. Spillere, trænere, ledere, sup-portere og de meget forventningsfulde børn drog derfor afsted i bus mod det sydfynske øhav.

B1909’s Fynsserie-hold har haft et godt samarbejde med de yngste medlemmer i klubben. Børnene på turen var spillere, som alle går på en-ten H.C. Andersen Skolen eller Abild-gårdskolen, og som er en del af Fod-boldskolen/Projekt Helhed.

Drengene har været bolddrenge til mange førsteholdskampe og har ligeledes trænet med seniorerne i klubben. Turen var derfor en beløn-ning. Spiros Antivakis, der har trænet drengene og sat dem i arbejde som bolddrenge, var med på turen som ’hyggeonkel’.

Men tilbage til turen, hvor bussen nåede Rudkøbing på Langeland. Her blev hele B1909-delegationen sat af og gik derefter ombord på Ærø-fær-gen, hvor den stod på én times over-fart. Flere af de små drenge, der alle er i mellem syv og ni år gamle, skulle prøve at sejle for allerførste gang i deres liv. Hvilket de tydeligvis nød til fulde.

Vi nåede så til Marstal, hvor ’de røde’ skulle møde øboerne. Selve kampen gik ikke, som alle havde hå-bet. 9’erne tabte fortjent nok 1-3 efter en tam indsats i første halvleg, der

dog blev noget bedre efter pausen, hvor Anders Fønss scorede det enlige B1909-mål.

Efter kampen gik turen mod Odense igen. Først til fods, så med færge og til

sidst bus, hvor flere drenge måtte give op, da trætheden satte ind. Mange for-ældre ventede på drengene ved hjem-komsten til klubhuset, og der blev uden tvivl fortalt rigtig mange historier fra en

begivenhedsrig dag.- Det var en god tur. Det var godt

at være så meget sammen med ven-nerne. Og det var sjovt at sejle, siger Abdallah El-Soussi, der er otte år og går på Abildgårdskolen.

Malek Shraim, der også er otte år og går på Abildgårdskolen, giver sin fodboldkammerat ret:

- Jeg har været bolddreng mange gange, og turen var god. Jeg havde det godt med vennerne. Det var sjovt at sejle. De var gode til at spille, de store, men det var synd, at de tabte. Vi glæder os til at møde Højby, som vi plejer at slå (Maleks eget hold, red.), i næste uge.

Næste gang kunne det være spæn-dende, at også forældrene deltog på sådanne ture - så de også kan se, hvad deres børn får ud af at være en del af en stor forening som B1909, hvor mange forskellige mennesker mødes på tværs af alder, etnisk oprindelse, køn og så videre. Vi har brug for hin-anden, og sammen er vi stærke.

Vollsmose-drenge fik én på opleveren med B1909

Page 9: Vollsmose Avisen nr. 74

6. oktober 2011  •   Vollsmose Avisen 74  •    9

Efterår i Vollsmose

JasminFrugt & Grønt B50

Istanbul BageriBager B54

800 gr. pris pr. dåse 40,-

Pris pr. stk 10,-

Nu499,-

3 stk.25,-3 stk.

100,-

Isvafl er pakke m. 5 stk. 10,-

Danæg 10 stk. 10,-

Dolmio sauce Flere varianter pr. glas 10,-

Rynkeby juice 16 søde appelsiner 16 saftige æbler 16 eksotiske frugter Frit valg 10,- pr. ltr.

Super �lot jakke med aftagelig hætte, olivenbrunFør 999,- Spar 500,-

Second GenerationDame- & Børnetøj A11Dagligvarer A25

Feta Ost i dåse

Tyrkisk brød med feta ost

1000GO’ PRIS

FRIT VALG

Gælder kun

søndag

Tilb

ud

den

e g

æld

er t

il sø

nd

ag d

. 9

.okt

ob

er 2

01

1

Page 10: Vollsmose Avisen nr. 74

10   •  Vollsmose Avisen 74  •  6. oktober 2011

Der venter en forrygende afslutningskoncert fredag den 14. oktober for projektet ’Verdensbilleder i bevægelse’, som besøger Vollsmoses skoler i ugerne op til. Oplev de zimbaweanske rap/spoken word-aktivister Outspoken og Comrade Fatso i godt selskab med det 15 mand store afro-beat-funk orkester ’Who Are You People’. Alle er velkomne, og der er gratis entré.

Outspoken er en dygtig rapper, der minder om mange af de kendte amerikanske. Hans stil er hurtig og spøgefuld, og han har en god fornemmelse for flow. Fatsos stil er langsom-mere, så det snarere er spoken word end rap. Der er dog ikke skruet ned for teksternes poli-

tiske indhold: Vores ledere er inkompetente og grådige på vores bekostning - og nu må vi smide dem på porten.

Tid: Fredag den 14. oktober kl. 15.00 - 17.00Sted: Vollsmose Kulturhus

Det sker i Vollsmose- se flere arrangementer på www.vollsmose.dk

Husk, at der hver tirsdag og onsdag er en tv-udsendelse, hvor Sally Issaoui er vært for en halv times små og store historier fra Volls-mose. Blandt meget andet er der for tiden reportage fra den store byfest, Vollsmose Blomstrer, indslag om folketingsvalget i bydelen samt en cykeltur med Stjernerne fra Vollsmose. Udsendelsen bliver sendt tirsdage klokken 15.30 og onsdage klokken 24.00. Den sen-des på den regionale, digitale kanal - samme kanal som sender TV 2+. Du kan også se hele udsendelsen på www.vollsmose.dk.

Tid: Hver tirsdag kl. 15.30 og onsdag kl. 24.00Sted: I dit fjernsyn på Kanal Fyn under de digitale kanaler

Lokal-tv fra Vollsmose | Tirsdage og onsdage

Af Thomas Juhl Bruun

BAGVÆRK: ’Bag om verden’, hedder den spændende begivenhed lørdag den 8. oktober, hvor børn og voksne fra et halvt hundrede lande kan bage og smage sammen. Vollsmose Kulturhus forvandles til et særdeles velduftende, summende og hyggeligt samlings-sted, hvor man bager på tværs af sociale, etniske og kulturelle skel. Bagning og madlavning kan alle nemlig samles om. - Der skal bages, smages og pyntes. Alle er naturligvis velkomne. Også selv om man ikke bor i Vollsmose, siger Lars Møller, som er manden bag Danmarks største familiebegivenhed, Den Store Bage-dag - og som sammen med Vollsmose Kulturhus, Odense Kommu-nes Integrationsråd og beboerforeninger forvandler kulturhuset til et kæmpe bageri. Men det er ikke bare bagning, der bydes på i Vollsmose Kulturhus.Der bliver også budt på underholdning for både børn og voksne. Frederik, der er kendt fra X-Factor, dukker op klokken 13.00 med sin guitar og spreder hygge, fortæller Lars Møller. Brødet er som udgangspunkt gratis, men der vil også være salg af forskelligt brød. Pengene går til et lokalt projekt i Vollsmose. Bag om Verden er i øvrigt en slags premiere for en lang række lignende events i andre danske byer, de kommende år.

Tid: Lørdag den 8. oktober kl. 12.00 - 16.00Sted: Vollsmose Kulturhus

Den store bagedag

De seneste årtiers indvandring fra Mellemøsten har medført en række udfordringer for det danske samfund. Hvordan hånd-teres disse kulturelle udfordringer mest hensigtsmæssigt i et moderne samfund som det danske, så vi undgår, at de bliver til permanente konflikter? Det er de temaer, Folkeuniversitetet har taget op i en speciel forelæsningsrække over fem tirsdage i Volls-mose Kulturhus under titlen ’Mellemøsten i Danmark’.

Forløbet er tilrettelagt i samarbejde med Center for Mellem-øststudier, Syddansk Universitet. Sidste foredrag i rækken - og dermed sidste chance for at få undervisning på et højt fagligt niveau, men dog uden lektier, eksamen eller andre forpligtelser - er tirsdag den 11. oktober. Her handler det om den såkaldte Muhammedkrisen. Det er lektor Mehmet Ümit Necef fra Syd-dansk Universitet, der forelæser. Det koster 50 kroner.

Tid: Tirsdag den 11. oktober kl. 17.00 - 18.45Sted: Vollsmose KulturhusMere info: www.fuodense.dk

Folkeuniversitetet i Vollsmose | 11. oktober

Hver tirsdag, onsdag og torsdag er der fællesspisning i Være-stedet Øst i Egeparken. Her er det muligt at få et solidt måltid aftensmad til en lav pris i selskab med andre. Tilmelding gerne dagen før. Sådan ser menukortet ud i de kommende uger:

6. oktober: Oksesteg med brun sovs og kartofler11. oktober: Stuvet hvidkål og frikadeller12. oktober: Boller i karry med ris13. oktober: Fisk med tilbehør18. oktober: Rullesteg med tilbehør19. oktober: Benløse fugle med kartofler og sovs20. oktober: Hakkebøf med løg, kartofler og sovs25. oktober: Grydestegt kylling med sovs og kartofler26. oktober: Gullasch med kartoffelmos27. oktober: Hvidkålsrouletter med tilbehør

Tid: Hver tirsdag - torsdag kl. 17.30Sted: Værestedet Øst, Egeparken

Menu i Værestedet Øst | Til 27. oktober

Torsdag den 6. oktober er der igen torsdagscafé i kulturhuset. Denne gang hedder arrangementet ’Follow The Women’. Navnet dækker over en international forening, hvis formål blandt andet er at styrke kvinders initiativ, handlekraft og selvstændighed - samt at fremme dialogen i fredsprocessen i Mellemøsten og andre konfliktramte områder. Den danske afdeling af foreningen har deltaget i et internatio-nalt cykelløb af samme navn. Hanne Smidth er forkvinde. Hun kommer til kulturhuset og fortæller om foreningen samt det cykelløb, hun deltog i i 2009 - gennem Libanon, Syrien, Jordan, og Palæstina for at sætte fokus på situationen i Mellemøsten. Samtidig vil Safaa Abdol-Hamid, som er projektleder på det lokale cykelhold for piger, ’Stjernerne fra Vollsmose’, komme forbi og supplere Hannes historie ved at præsentere tankerne bag cykelprojektet i Vollsmose. Kulturhuset serverer kaffe/te og kage.

Tid: Torsdag den 6. oktober kl. 19.00 - 21.00Sted: Vollsmose Kulturhus

Torsdagscafé: Follow the women | 6. oktober

Lørdag den 15. oktober er der semifinale i den landsdækkende rap-konkurrence Rapkings. Det er Vollsmose Kulturhus, der lægger scene til de otte deltagere i semifinalen - heraf to lokale fra Vollsmose. Publikum er velkommen til at heppe med - det er gratis at komme ind. Vinderne går videre til finalen, som bliver afholdt den 26. november i DGI Byen i København. Du kan finde mere info om konkurrencen på hjemmesiden rapkings.dk.

Tid: Lørdag den 15. oktober kl. 15.00 - 18.00Sted: Vollsmose Kulturhus

Rapkings - semifinale | 15. oktober

Den lokale afdeling af PalUng - Palæstinensisk Ungdomsfor-ening i Odense - holder åbent hus tirsdag den 11. oktober. Det sker for at vise foreningens nye lokaler i Skt. Jørgens Gade 222. Her kan du møde medlemmerne af bestyrelsen, som også byder på lidt mad og drikke.

Tid: Tirsdag den 11. oktober kl. 18.00 - 21.00Sted: PalUng, Skt. Jørgens Gade 222, Odense C

PalUng: Åbent hus | 11. oktober

Koncert: Comrade Fatso m.fl. | 14. oktoberTorsdag den 27. oktober fejres Spil Dansk Dagen over hele lan-det - selvfølgelig også i Vollsmose, hvor kulturhuset og bibliote-ket er gået i ledtog om at strikke et musikalsk program sammen. Og alle koncerter er gratis i anledning af dagen.

Hovednavnet er Simon Høirup Band. Den anerkendte odense-anske guitarist og komponist Simon Høirup trykker den af med sit band. Med den karismatiske sangerinde Joan Westgate i front disker orkesteret op med en gang melodisk rock i kulturhuset klokken 20.00 - 22.00.

Men inden da er der andre godbidder på menuen. Jønner spiller for de 3-9-årige klokken 10.00 og 11.00 på biblioteket.

Klokken13.00 spiller saxofon- og piano-duoen Nordlyd i kulturhuset. Klokken

14.00 kan man høre Frey Klarskov på biblioteket, og klokken 16.00 er der 

musik og oplæsning ved digteren Viggo Madsen og bassist Martin

Ramsgård. Nyng spiller på biblioteket klok-ken 16.00, og klokken 

18.30 er der spænden-de folkemusik og jazz med

Qvarta i kulturhuset.

Tid: Torsdag den 27. oktoberSted: Vollsmose Kulturhus og Volls-

mose Bibliotek

Spil Dansk Dagen | 27. oktober

Page 11: Vollsmose Avisen nr. 74

6. oktober 2011  •   Vollsmose Avisen 74  •    11

Android SmartphoneSUPER PRIS

,-Tjek www.lebara.dk

Powered by

www.lebara.dk •Ring billigt til udlandet og i Danmark – direkte fra din mobiltelefon!

Page 12: Vollsmose Avisen nr. 74

12   •  Vollsmose Avisen 74  •  6. oktober 2011

Hvad er den største forskel mellem Danmark og Marokko?Trafikken. Der findes nærmest ikke færdselsregler i Marokko, haha. To vejbaner bliver til fire, og det er nærmest livsfarligt køre på cykel, hvor man kører slalom mellem bi-lerne. Men ellers er der også meget mere liv i gaderne end i Danmark. Folk er altid udenfor – specielt efter om aftenen, hvor man for eksem-pel går ture ved stranden med familien eller tager ind til byen og drikker myntete eller smoothies.

Hvorfor skal man tage på ferie i Marokko?For at opleve kulturen og stemnin-gen, der er helt anderledes. Man kan for eksempel gå på marked. Der er masser af gadesælgere, der står og råber i munden på hinanden og sælger alt fra grøntsager og bleer til legetøj og krydderier.

Hvad savner du fra Marokko?Familien. Halvdelen af min fars fami-lie bor i Marokko, og vi er dernede hvert år i sommerferien – og nogle gange i juleferien. Der er et stærkere familiesammenhold end i Danmark. Jeg har for eksempel danske onkler, som jeg ser måske to gange om året. I Marokko ses man hele tiden. Kunne du finde på at flytte til Marokko en dag?I en periode, måske. Jeg har faktisk boet i Marokko i et halvt år - tilbage for cirka otte siden. Jeg kan godt lide landet, men det kan også blive for meget. Jeg har altid boet i Dan-mark, og man savner sit hjemland, når man er dernede – renheden, den danske mad og den rolige stemning. Nogle gange er der lidt for meget råberi og skænderier i Marokko. Marokkanere har meget temperament, haha.

Tekst og foto: Thomas Juhl Bruun

1 brev grøn te12 stilke mynteblade, skyllede3-4 spsk rørsukker½ l kogende vand

Marokkansk myntete er skøn - og sød som bare pokker. Marokkanerne drikker den til alle lejligheder og hele dagen. Danske ganer vil dog måske foretrække en variant med lidt mindre sukker, end marokkanerne selvblander i. Opskriften her byder derfor på omkring halvt så meget sukker som den originale. Men det kan man selvfølgelig selv regulere - alt efter smag.

Fremgangsmåde: Grøn te, mynte og sukker overhældes med kogende vand og trækker i 5-7 minutter. Teposen tages op - og teen serveres i glas. Så let er det. Rigtig myntete skal dog hældes i glasset højt oppefra, så den bliver iltet på vej ned. Velbekomme!

Kort om Marokko

Mynte-teTraditionel marokkansk drik (2 pers.)

I 1912 blev Fez-traktaten underskrevet. Den delte Ma-rokko i et spansk og et fransk protektorat. I 1956 genvandt marokkanerne deres selvstæn-dighed og skabte Kongeriget Marokko. Kongen har fortsat stor magt, blandt andet til at opløse parlamentet.

1. juli 2011 foreslog Kong Mo-hammed VI politiske reformer. Marokko har altid været kendt for sin islamiske liberalisme og åbenhed over for den vestlige verden. Kong Mohammed VI og den ledende elite er demokratisk indstillet og viser stor tolerance.

Store dele af Marokko er dækket af bjerge med Atlas-bjergene i midten af landet og Rif-bjergene i nord. Hoved-staden er Rabat, men landets største by og økonomiske kraft-centrum er Casablanca med tre millioner indbyggere. Byens havn er én af verdens største.

vind LÆKRE vOLLSMOSE-KAFFEKRUS

Find løsningsordet ved hjælp af de små tal i opgaven. Udfyld kuponen og send den til Mediehus Vollsmose, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en email til [email protected] inden torsdag den 20. oktober. Sidste udgaves vinder blev: Laura Meyer

Mød en... marokkanerDer bor omkring 80 nationaliteter i Vollsmose. Her på bagsiden kan du lære mere om nogle af dem, du kan møde i kvarteret. Amina Martensen Rafik er 18 år. Hun er født og opvokset i Danmark, men har en marokkansk far.